OM PELS OG PELSDYRHVAD DU BØR VIDE

- Et hæfte om pelsindustrien i Danmark

WWW.PELSINFO.DK

Har vi ret til at indespærre levende sansende individer, udsætte dem for lidelse og tage deres liv? Og dette blot for vor forfængeligheds skyld? Svaret bliver for stadig flere nej.

Ny bevidsthed

Nogle ønsker at tro, at deres pels er produceret uden, at dyr er blevet skadet. Nogle vil gerne tro, at pelsdyrene har levet et lykkeligt liv og fået en

smertefri død, inden de blev til modetøj. Nogle er så optagede af at tro, at de undlader at tænke.

Det væsentligste for pelsindustrien er netop, at forbru-gerne ikke begynder at tænke sig om. Derfor satses der på at fremstille pels som en stilfuld mode. Men efterhånden har mange mennesker set med egne øjne, hvordan dyrene på pelsfarme lever i trange trådbure. Mange har fået kendskab til, at dyrene udviser tvangs-adfærd, apati og selvdestruktive tendenser i ren frustra-tion over deres stimulifattige liv. Det er ikke længere en hemmelighed, at millioner af dyr lever uden mulighed for at bevæge sig normalt og uden mulighed for at glæde sig over livet.

Alle dyr har krav på respekt

PELSINDUSTRIEN - en industri der lever på myter

„Det faktum, at stereo-typ adfærd forekommer hos næsten alle mink i bur og hos mange ræve i bur, og at mange dyr bruger timevis hver dag på at udvise sådan adfærd, er et klart bevis på dårlig velfærd...Studier af minkens og rævens præferencer viser klart, at de kun kan udføre lidt af den øn-skede adfærd i et lille bur“

DONALD BROOM, Professor i dyrevelfærd ved Cambridge i Journal of Animal Science 69/1991

Selvsagt varmer pels ikke lige så godt for den, som ved dette. En pels fremstår ikke længere som smuk for den, som vover at se dens forhistorie med øjne, der ikke er sløret af bekvemmelighed. Så er pels ikke længere stilfuldt, men lidelsesfuldt og et tegn på manglende respekt for dyr. Pels er ikke et naturligt materiale, men produceres ved en unaturlig udnyttelse af dyr.

Pelsdesigner bliver spurgt, hvordan det er at bruge pels: „Det er ligesom at arbejde med døden” sagde hun dramatisk. Da jeg spurgte, hvorfor hun så stadig gjorde det, trak hun på skuldrene og sagde: ”Det er på en måde interessant.” FUR AGE, 1998

Ræve viser frygt ved at trykke sig mod buret.

PELSINDUSTRIEN Om billederne i denne folderAlle billeder i denne folder, er fra nord-iske pelsfarme fra 2008/2009 med få undtagelser.

Det har ikke været muligt at skaffe nor-diske billeder af aflivning, men metoden for aflivning som billederne illustrerer, er identiske med danske forhold.

Billeder fra hunde- og kattepels produk-tion er fra Asien. Billeder af fældefangst er fra Nordamerika.

Ingen billeder er udtryk for enkeltstående tilfælde eller brodne kar, men repræsenterer generelle problemer i pelsindustrien.

Der avles ca. 14 millioner mink på de danske pelsfarme. Et bur til to mink er blot 30 cm bredt. Mink i bur viser klare tegn på adfærdsforstyrrelser: Omkring 15% af dyrenes vågne tid, på 6 timer i døgnet, går med tvangsadfærd. Tvangsadfærd kan bl.a. være, at dyrene bider i buret eller deres egen pels i frustration, vandrer hvileløst rundt eller er fuldkommen apatiske. De dyr, som reagerer med passivitet, kan være dem, som lider mest, da de ikke kan få udløb for deres frustration.

Minken - berøvet sin natur 4

Pelsdyr er ikke tamme selv efter 100 år i fangenskab. Dette betyder, at de er

frygtsomme over for mennesker. Frygten er i sig selv stressende for dyrene. Selv dyr, som ikke umiddelbart udviser tegn på frygt, har instinkter og behov, som ikke kan „avles væk“.

Dette gælder bl.a. bevægelses-behov, sociale behov og artsbe-

stemt adfærd. Disse naturlige behov kan ikke opfyldes i de små bure.

DYR BLIVER ALDRIG „VANT TIL BURE“

Mink kan i naturen holde territorier på ca. 2,5 km2 og lever ved vand. Minken er et aktivt, nysgerrigt og opfindsomt dyr, der jager under vand såvel som på land. Minken finder sit hjem i huler under træ-rødder eller i klippespalter. Med svømmehud mellem tæerne er minken en dreven svøm-mer og er afhængig af vand.

Videnskabelige studier har vist, at behovet for vand til at svømme i stadig er stærkt hos mink i fangenskab. Alligevel tilbydes ingen mink svømmevand.

Mink i frihed 1,2,3

1. Norges Dyr, Semb-Johansson, Arne et. al. 1990.

2. The Welfare of Farmed Mink and Foxes in Relation to Housing and Manage-ment, Dr. A.J Nimon, 1998.

“Adfærd er det, vi kalder en kon-servativ egenskab i avlssammen-hæng. Det indebærer, at den ikke er så let at påvirke. Når det gælder adfærd, er egentlige forskelle mellem nutidens husdyr og deres forfædre meget små...vi må nøjes med at konstatere, at hverken ræven eller minken udviser normal adfærd i bur... Mange etologer og veterinærer mener, at pelsdyrholdet i dag ikke varetager dyrenes adfærdsbehov.“

PER JENSEN, professor i etologi ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Dyrenes Adfærd, Landbrugsfor-laget, 1993.

EUs videnskabelige kommission for dyrevelfærd konkluderede i 2001, at pelsfarme skaber “al-vorlige problemer for alle arter, der opdrættes til pels“.

SCAHAW, „the welfare of fur farmed animals“, 2001.

Burbidning er stereotypisk adfærd

ModeofferModeoffer

DYR BLIVER ALDRIG „VANT TIL BURE“Ræveavl - forbudt i Danmark

Industrien hævder at blank pels er et tegn på trivsel. Høj pelskvalitet kan opnåes til trods for ringe velfærd. Foderet, der består af korn, fisk og slagteriaffald, har stor betydning: Om efteråret øges kulhydratindholdet i forhold til proteinindholdet - hvilket gør pelsen blank.

Hvordan pelsen bliver blank 5

Mink opdrættes i kæmpe haller

4. Pelsdyroppdret. Rådet for dyreetik, 1994.

3. Drink or Swim? Using sustainability and physiological responses to frustration to assess the importance of swimming water for mink. Georgia Mason et. al. 1999.

6. Avl og föring av rev. E.J Einarsson & A Skrede, 1998.

5. Recent advances in the nutrition of fur animals. N Enggaard Hansenb, JAC supplement no 9. 1992.

”Det Dyreetiske Råds medlem-mer er dog alle enige om, at der er velfærdsproblemer i pelsdyr-produktionen, og at de eksister-ende indhusnings-systemer ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser dyrenes adfærdsmæssige behov.”

DET DYREETISKE RÅDUdtalelse om pelsdyravl, 2003.

Rævefarme er forbudt i Danmark pga. etiske hensyn. Allerede i 1989 fastslog Det Etiske Råd Vedr. Husdyr, at rævefarme var uetiske.

Folketinget vedtog herefter en række regler for at forbedre rævenes vilkår. Men i 2009 konkluderede man, at det ikke var muligt at lave regler, der ville give dyrene ac-ceptable forhold, og derfor valgte man at forbyde ræveavl af etiske årsager. Farmene er nu ved at blive udfaset.

Ræves velfærdsproblemer på pelsfarme minder om minks. Begge arter er rovdyr,

der ikke er blevet tamme af at være i fangenskab og ikke kan udleve deres naturlige adfærd i burene.

Alle de forhold, der gør, at ræveavl er forbudt gælder således også for

minkavl.

”Jeg synes, vi skylder dyrene og vores egen samvittighed i det mindste at sætte os ind

i de bestialske detaljer, der er omkring pelsavl, da ingen med hjerne og hjerte på rette sted må synes det er en dødsyg pels værd at lade disse

stakkels dyr gennemgå et så

trøstesløst livsforløb efterfulgt af en så uhyggelig slutning”

- Helena Christensen

Når rævene skal befrugtes, gribes de om nakken med

en metaltang. Brunst fastslås ved hjælp af en brunstmåler - en form for

“termometer“ som stikkes ind i dyrets kønsåbning.

Minken håndteres af farmeren med en tyk hand-ske for at beskytte ham mod det skræmte dyrs forsøg på selvforsvar.

FØDSEL OG DØD

Hvalpene dræbes, når de er ca. 6-7 måneder gamle. Avlsdyrene er henvist til farmomgivelser i op til 6 år, før de pelses. Ræve dræbes ofte med elektricitet ved at elektroder føres ind i munden og endetarmsåbningen.

Denne drabsmetode fremkalder smerter som et hjerteanfald. Dette føler ræven, mens den stadig er i live.

EU-kommissionen anerkender, at metoderne til at dræbe dyrene er smertefulde, men har valgt ikke at forbyde dem af kommercielle hensyn.9

Hvordan dyrene dør 4,7

Parringen finder sted i marts for begge arter, og hvalpene fødes i april/maj. Det er kun moderen, som har kontakt med hvalpene. For ræven er dette en unaturlig situation,

da de i vild tilstand lever i familiegrupper. Ungerne tages fra moderen, når de er ca. 6-7

måneder gamle. Gasning frem-stilles ofte som en human drabsmetode. Videnskabelige undersøgelser har dog vist, at mink har en stærk aversion mod gassen, hvilket gør døden pinefuld.9

Mink dræbes ved hjælp af strøm, CO2-

gas eller får deres hals brækket.

PÅ FARMEN4,6

7. Determination of the aversion of farmed mink (Mustela vision) to carbon dioxide. Cooper, J i The Veterinary Record, 1998.8. Pelsdyras etologi. B.O Braastad, 1995.9. http://ec.europa.eu/food/animal/welfare/slaughter/proposal_6_qan-da_en.htm (d. 15.10.08)10. Fact about fur. Animal Welfare Institute, 1980.

Billede th. viser gasningsmaskine

Mange mennesker tror at kaninpels er et restprodukt fra kaninkødproduktion. Men de skind som bliver til overs fra kødproduktionen, er ikke brugbare til modetøj, idet kvaliteten af de unge ka-niners pels ikke er ligeså god som hos de voksne.

PELSDYR I FANGENSKAB

Hos ræve i fangenskab forekommer hvalpedrab hos op til 20% af dyrene. Denne ræveunge har fået spist sin hale. Mink, som er i bur sammen, kan også skade hinanden i slåskampe.

Ekskrementer, fodderrester og hår klumper sig sammen og gør burene til rene møddinger. Den dårlige hygiejne kan medføre sygdomme på farmen.

Minkens burtilværelse stresser dyrene, hvilket bl.a. giver sig udslag i abnorm adfærd, så-som pelsgnav og endeløs cirkulation.

Bidskader opstår efter kampe mellem minkene, som er territoriale dyr, der fra naturens side er vant til at patruljere og forsvare store territorier. Mangel på mad og vand kan også udløse kampe.

Aflivning foregår om vinteren, når pelsen er tykkest. Minken bliver typisk aflivet ved gasning og enkelte steder brækkes minkens nakke. Ræve aflives ved strøm.

Minkunger sættes parvis eller enkeltvis i bure på ca. ½ m2. Ræveunger lever i bure på ca. 1 m2. Her lever de hele deres liv.

4,6,8

Hvert år fanges ca. 10 millioner pelsdyr i natu-ren. Prærieulve og bævere fanges i rævesakse, og sæler dræbes med kølleslag. Pelsindu-strien har udryddet mange arter i jagten på populære pelse til designere.

FÆLDEFANGST - GRUSOMT OG LANGSOMTRævesakse er de mest anvendte og brutale

fælder. De fastholder dyrene, indtil fælderne tjek-kes og de dræbes med slag eller skud. Mange dyr såsom hunde, katte og fugle, fanges utilsigtet i fælderne.

Disse dyr betragtes som affald af pelsindustrien, da de ikke kan sælges. De medregnes derfor ikke i de ti millioner. Flere fælder er ulovlige i Danmark. Alligevel importeres hvert år skind for millioner fra selvsamme fælder.

SÆLJAGT - EN MASSAKRE PÅ VILDE DYR1 million sæler må årligt lade livet for modeindu-strien. De fleste dræbes med kølleslag, der knuser deres kranium. Ikke alle slag er dog lige præcise og mange sæler flåes derfor, mens de er ved fuld bevidsthed. EU har forbudt import af sælprodukter efter arbejde fra Anima og mange andre organi-sationer. Kommerciel sæljagt er dog endnu ikke stoppet helt!

DYR FANGET I NATUREN10

“Jeg har overværet sæljagten på nært hold i 7 år. Jeg har set, at det regelmæssigt sker, at sæler bliver slæbt over isen med båds-hager, sårede sæler bliver efter-ladt til at kvæles i deres eget blod og sæler der bliver flået levende” REBECCA ALDWORTH, Humane Society Int. Canada

En familiehund er gået i en rævesaks og mister

det ene ben.Lene Espersen om den canadiske sæljagt:

“Jamen det er jo forfærdeligt. Det er dyrplageri ud over alle grænser”

LENE ESPERSEN, 2006

“[Prærieulven] var udmattet, men da jægeren

nærmede sig med en halvanden meter lang kølle,

kæmpede den så febrilsk for at slippe løs fra fæl-

den, at den rev sit ben af, så kun en livløs pote sad

tilbage. Pludselig slog han til, og køllen ramte over

ulvens næse, og dyret faldt til jorden. Men slaget

kan ikke have været videre godt. Næsten med det

samme rejste ulven sig i en halvsiddende stilling

med blodet sprøjtende fra næsen og et omtåget

blik. Jægeren slog igen, og efter i 14 minutter at

h a v e hoppet og stået på

den udstrakte ulvs

nakke og brystkasse

var jægeren overbevist

om, at det ni kilo tunge

“skadedyr“ var dødt.“

Vildtforsker Daniel Kellys vid-ner for Kongressen i USA.11

DYR FANGET I NATUREN

VIDSTE DU AT:Firmaet Canada Goose, der laver jakker med pelskanter, er storforbruger af pels fra dyr fanget i fælder?

Du kan sende en protest til Canada Goose fra : pelsinfo.dk/canadagoose.html

- PÅ VEJ UD AF EUROPANår man lever i et land, hvor der er næsten 3 gange så mange mink, som der er mennesker, så kan det virke fjernt at tænke sig, at denne in-dustri og alle andre former for opdræt af pelsdyr er på vej mod at blive forbudt.

Faktum er dog, at fra det høje nord i Norge og Sverige til Italien i syd, så er Europa langsomt men sikkert ved at gøre pelsindustrien til et levn fra fortiden.

PELSAVL

TYSKLAND

SVERIGE

HOLLAND

ENGLANDOpinionen mod pels er stærk i England, hvor pelsdyravl blev forbudt i 2000. En undersøgelse fra 1996 viste, at 93-99% af befolkningen aldrig bruger pels.

Tyskland har udbredt pelsmodstand, men ikke et forbud. I stedet har man valgt at tage udgangspunkt i dyrenes velfærdsbehov og skabt regler, der i praksis vil lukke alle pelsfarme.

Den samlede opposition i Sverige støtter et forbud mod pelsdyravl. Ændres det politiske flertal efter næste valg i 2010 forventes et forbud gennemført. Ræveavl er allerede udfaset.

Holland har allerede forbudt ræve- og chinchillafarme. Der er stor modstand mod pels i den hollandske be-folkning. Der er pt. et flertal i det hollandske parlament for et forbud mod minkfarme.

11 ud af 27 lande i EU og yderligere 3 europæiske lande har valgt at sige nej til pels- industrien eller er tæt på at gøre det. Det første forbud mod pelsfarme blev indført i England i 2000, så den politiske udvikling er entydig og hurtig.

Alle disse lande har erkendt, at pelsdyrs velfærd er så dårlig på pelsfarme, at det ikke er muligt at tilbyde dyrene tålelige forhold og at det er tvivl-somt rent etisk at dræbe dyr alene for deres pels, når der findes mange alternativer.

Danmark har forbudt rævefarme af etiske år-sager og det næste logiske skridt er også at lukke minkfarmene. Du kan hjælpe udviklingen på vej ved at sende postkortene bagerst i denne folder.

Ingen fremskridt

Helt eller delvist forbud / umuliggørelse af pelsfarme

Fremskreden politisk proces om at forbyde pelsfarme helt eller delvist

Sådan læser du kortet:

Delvist betyder at nogen typer pelsopdræt er ulovligt eller umuliggjort, fx ræveopdræt.

Disse lande har taget skridt for at forbyde pelsindustrien. F.eks. ved at forbyde ræve- og chinchillaavl: Sverige HollandDanmark

Disse lande har strenge krav til pelsdyrs velfærd, som umuliggør industrien: TysklandSchweizBulgarienItalien

Disse lande har totale forbud mod pelsdyravl: EnglandØstrigKroatienBosnien

Disse lande diskuterer på højt politisk niveau et forbud mod pelsdyravl: BelgienIrlandNorge

PELS OG MILJØPelsbranchen - dømt som miljøfarlig

Pelsdyr er rovdyr og producerer derfor gødning, som er rigt på fosfat og nitrogen, hvilket ifølge Miljøstyrelsen betyder, at minkfarme forurener mere per dyreenhed end nogen anden form for animalsk

produktion. I 2003 fastslog Miljøstyrelsen, at danske

minkfarme belaster miljøet med lige så mange nærings-

stoffer som en halv million mennesker.12

„Tager man måden pelsen produceres på i betragtning - ved hjælp af fældefangst (ofte med fodsaks), pels-farme, og som restprodukt fra industrielt husdyrhold - kan det ikke hævdes, at pels er „økologisk“. Ifølge vor vurdering har pels trods alt ingenting med det naturlige forhold mellem dyr og det miljø, de lever i, at gøre.

Bearbejdningen af pelsprodukterne kan heller ikke kaldes økologisk eller miljøvenlig, da der bruges stof-fer, som er miljøskadelige...“ 15

Følgende er dommen fra en kendt sag, hvor pelsindustrien havde forsøgt at markedsføre pels som økologisk:

11. Trapping animals for fur. Andrew Tyler, care for the wild.12. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 50, 2003 13. “Livestock’s long shadow” - FAO, 2007 14. www.modeoffer.com, d. 02/11/0215. Pälsdjursfarming - fakta om farmada pälsdjur. NSMPD, 1996.16. Betrayl of trust. An Investigation into the Dog and Cat Fur Trade. HSUS, 1998.17. Cat and Dog Fur. The European Connection. HSUS, 2001.

SKINDBEHANDLING FORURENER 14

Garvning af skind klassificeres af Verdensbanken som en af de 5 mest miljøskadelige virksomheder i verden. Garvningsprocessen anvender bl.a. krom og ozon. Ethvert andet tekstil er mere miljøvenligt end pels.

Pelset

Kasseret

Fanget

PELSFARME MERE FORURENENDE END BILERFN udgav i 2006 rapporten Livestock’s long shadow, som dokumenterede, at opdræt af dyr er den største kilde til udledning af drivhusgasser. Til manges over-raskelse forurener opdræt af dyr altså mere end samtlige biler, fly og andre dele af transportsektoren. De millioner af dyr, som opdrættes til pels bidrager negativt til at øge global opvarmning.13

Hunde- og kattepels importeres typisk fra Asien og sælges i Danmark som pelsdetal-jer under falske navne. Oplysningerne her stammer fra en 18 måneder lang underco-ver-undersøgelse i Kina foretaget af verdens største dyreværnsforening Humane Society of the United States.

Hundene opdrættes i det nordlige Kina, hvor klimaet er koldest. Hundene holdes i uopvarmede rum, for at deres pels skal blive tyk. Dyr indfanges også direkte fra gaden, og således ender mange private kæledyr som pelsfrakker.

Følgende er en beskrivelse fra en journalist, der overværede pels-ningen af en schæferhund:

“Den første hund jeg så blive taget ud af sækken, reagerede som enhver hund, der kommer ud i lyset - den viste sin tillid ved at logre med halen. Men hunden stoppede med at logre, da slag-teren bandt den stramt fast med en tynd jernkæde, så den knap kunne bevæge sig.

Hunden gik i panik og forsøgte at undslippe. Men slagteren løftede hundens venstre bagben i vejret og huggede kniven ind i områ-det ved lyske og skridt. Blodet begyndte at løbe.

Hunden hylede i smerte og kæm-pede hårdere for at slippe fri. Men for hver bevægelse skar jernkæ-den sig blot hårdere ind i nakke og hals. Efter et par minutter

begyndte slagteren at pelse hunden.“

ET ØJENVIDNE BERETTER...

HUNDE- OG KATTEPELS 16

Selvom dyrene pelses i Kina, ender mange af pel-sene i Europa. Her sælges de forklædt under navne som ‘Asiatisk/Kinesisk ulv’, ‘Kanin’, ‘Gou-pee’ og utallige andre navne. Når pelsene farves og skæres ud, er det næsten umuligt at se, hvilket dyr pelsen stammer fra.

Meget pels fra hunde smugles ind i handlen som detaljer på jakker, sko og handsker - selv tøjdyr og legetøj kan have pels, der stammer fra hunde. Anima, der dokumenterede denne handel, indsam-lede i sommeren 2001 med skjult kamera udtalelser fra en forhandler af hunde- og kattepels, der hævdede, at næsten alle pelsde-taljer stammer fra hunde.

HUNDEPELS I DANMARK17

Selv pels på legetøj har vist sig at stamme fra hunde og katte.

HVAD GØR ANIMA?

Hver år uddeler Animas frivil-lige flere hundredetusinde flyers om pelsdyrs dårlige forhold. Hver gang en person beslutter sig for ikke at bruge pels, red-der vi dyrs liv.

Du kan selv blive aktiv for dyrene - læs mere og bestil gratis materialer lige til døren på www.anima.dk

På trods af at Anima blot har eksisteret siden 2000, har vi allerede opnået mange resul-tater for dyrene - her kan du læse lidt om vores hovedkampagner.

PELSFRI MODEStørstedelen af det pels der sælges i verden

sidder som mindre detaljer på modetøj, som fx kraver, udsmykning og lign. Derfor

har Anima siden 2001 fokuseret på at overtale modekæder til at indføre en pelsfri politik.

På grund af Animas kampagner er der i dag over 100 pelsfri mærker i Danmark, med store brands som Peak Performance, Vero Moda, Vila, Munthe Plus Simonsen og Tiger of Sweden. Sammenlagt ville disse 100 mærker have brugt over 1.5 millioner dyr til pelsdetaljer! ANIMA HAR SIDEN 2000 BL.A. OPNÅET:

FORBUD MOD RÆVEFARME I DANMARKAnima har ført kampagne for et forbud mod ræveavl siden 2002. Ræveavl blev forbudt i 2009.

FORBUD MOD KOMMERCIEL SÆLPELS I EUAnima har ført den danske del af den internationale kampagne, der førte til et EU-forbud mod handel med bl.a. kølle-dræbte sæler fra Canada.

FORBUD MOD HUNDE- OG KATTEPELSAnima startede kampagnen for et forbud mod hunde- og kattepels i Danmark, der førte til et forbud. Hunde- og kattepels er i dag forbudt i hele EU.

ANIMA AFSLØRER DYREMISHANDLINGAnima dokumenterer og eksponerer den dyremishandling, der finder sted på dan-ske pelsfarme.

ANIMA SKABER PELSFRI MODEOver 100 mærker er blevet pelsfri som følge af Animas kampagner.

Har du selv fået lyst til at engagere dig i Anima og være med til at hjælpe dyrene, så kan du let og enkelt tilmelde dig som frivillig på vores hjem-meside.

http://www.anima.dk/aktiv_skema.html

SocialdemokraterneDanasvej 71910 Frederiksberg C

Kære Socialdemokrater,

Jeg vil bede jer støtte et forbud mod pelsdyravl i Dan-mark. Dyr som holdes i pelsindustrien lider af alvorlige velfærdsproblemer. Problemer der bl.a. medførte et forbud mod rævefarme i Danmark.

Mink kan ligesom ræve aldrig tilbydes forhold, der giv-er dem mulighed for at udleve deres naturlige adfærd som et ikke-domesticeret semi akvatisk rovdyr. De lider af udbredt stereotyp adfærd, bidskader og stress.

Jeres søsterparti i Sverige har for længst fastslået, at deres politik er en afvikling af pelsindustrien. Labour i England forbød industrien, ligesom PvdA i Holland ønsker at gøre det.

Jeg beder jer derfor arbejde for at forbyde pelsdyravl i Danmark.

Med venlig hilsen

Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K

Kære SF,

Jeg vil bede jer støtte et forbud mod pelsdyravl i Dan-mark. Dyr som holdes i pelsindustrien lider af alvorlige velfærdsproblemer. Problemer der bl.a. medførte et forbud mod rævefarme i Danmark.

Mink kan ligesom ræve aldrig tilbydes forhold, der giver dem mulighed for at udleve deres naturlige adfærd som et ikke-domesticeret semi akvatisk rovdyr. De lider af ud-bredt stereotyp adfærd, bidskader og stress.

Jeres søsterparti i Sverige har for længst fastslået, at deres politik er en afvikling af pelsindustrien, ligesom SV i Norge og SP i Holland har gjort det.

Jeg beder jer derfor arbejde for at forbyde pelsdyravl i Danmark.

Med venlig hilsen

Forbyd minkavl

Forbyd minkavl

MINKAVL I DANMARK 2009

MINKAVL I DANMARK 2009