18
11 procent fald i volumen Side 4 Hvidvare Hvidvare nyt nyt 42. årgang nr. 1 januar 2009 42. årgang nr. 1 januar 2009 Forbrugerforventningerne stiger igen Side 7 Branchen gør status Side 7 Et smørhul i Sønderborg Side 18 Total fornyelse på vej hos Brandt Nordic Side 16

Hvidvarenyt01 09

  • Upload
    feha

  • View
    218

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

http://www.feha.dk/gfx/pdf/hvidvare-nyt/hvidvarenyt01_09.pdf

Citation preview

Page 1: Hvidvarenyt01 09

11 procent fald i volumen Side 4

HvidvareHvidvarenytnyt42. årgang nr. 1 januar 200942. årgang nr. 1 januar 2009

Forbrugerforventningerne stiger igen Side 7

Branchen gør status Side 7

Et smørhul i Sønderborg Side 18

Total fornyelse på vej hos Brandt Nordic Side 16

Page 2: Hvidvarenyt01 09

8 18

4 16

indhold

Hvidvare–Nyt

ISSN 0018-8107

Distr. oplag: 3.741 (iflg DOK)

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Eftertryk af signerede artikler skal ske efter aftale med redaktionen. Usignerede artikler kan frit citeres med kildeangivelse.

Forside: Kombibutikker er fremtiden, mener Carsten J. Kock, der står bag Expert/Punkt 1-forretninger i Sønderborg og Aabenraa. Foto: Per Grau

Udgiver: FEHA,Christiansborggade 11558 København VTelefon: 3332 9066 Telefax: 3311 [email protected][email protected]

Redaktion: Ebbe Lauritzen (ansvh.) [email protected], Sonja Bjaaland, [email protected], red. medarb. journalist Per Grau (dj), (tel. 2026 4928/[email protected]) Annoncer: Sonja Bjaaland

Produktion: J. H. Schultz Grafisk A/S, Kbhleder

�Hvidvare-Nyt 1 • 2009

Total fornyelse på vejDet kommer ikke til at gå stille af, når Blomberg Danmark i år fejrer 50-års jubilæum. Kanonerne er ved at blive kørt i stil-ling, og de vil blandt andet være ladet med et helt nyt produktsortiment, som kommer på markedet i løbet af i år. I realiteten bliver der tale om en total udskiftning af sortimentet, idet kom-pagniet sender ikke færre end 70 nye Blomberg-produkter ud på markedet.

Side 16

Et smørhul i SønderborgDer er langt mellem gryder, potter og pander i den Expert/Punkt 1-butik, Carsten J. Kock driver på Grundtvigs Allé i Sønderborg. Det er nu ikke nogen tilfældighed, for det er ikke en isen-krambutik, vi driver, siger han. Han slog dørene op til sin kombinationsbutik den sidste dag i oktober 2008. I dag har han to. Den anden ligger i Aabenraa.

Side 18

11 procent fald i volumenBortset fra en uhyggeligt lav afsætning i marts viste leverandørernes afsætning ganske pæne – ja, man fristes til at sige overraskende pæne – takter i årets første måneder af 2008. Men fra maj måned begyndte det, man kan kalde en stabil tilbagegang. Ikke foruroligende og dramatisk, og længe så det ud som om, tilbagegangen skulle ende på en fem-seks procent. Men finanskrisens bølger og konsekvenser satte højst ubehagelige aftryk på alt, så afsæt-ningen i årets sidste måneder, og da specielt oktober og november, fik en nærmest grufuld karakter.

Side 4

Forbrugerforventningerne stiger igenDen samlede indikator for forbrugertil-liden steg fra -13,5 i december til -9,1 i januar. Det er fortsat ikke for godt, men der er faktisk tale om en ‘fremgang’ på ikke mindre end 33 procent og det høje-ste niveau siden juni sidste år.

Side 8

BRANchEN gøR STATUS

Bunden faldt ikke helt ud af markedet sidste år, som mange frygtede, og der er enighed om, at det samlede resultat kunne have været meget værre. Kædecheferne hæfter sig blandt andet ved, at den samlede volumen i 2008 trods alt lå over en million enheder.Det nedslående 2008-resultat har dog på ingen måde fået branchen til at gå i sort. Det viser et rundspørge, Hvidvare-Nyt foretog i slutningen af januar.

El-salg side 7

Elbodan side 8

Skousen Husholdningsmaskiner side 8

El-Giganten side 9

Hvidt & Frit side 11

PS: Professionelt El-Samarbejde side 14

❄Året var ikke ret gammelt, da man i Jyllands-Posten kunne læse, at forbrugerombudsmanden vil stramme op på reglerne om prismarkedsføring.

Det er de useriøse før-pris-annonceringer og spar- budskaber, han gerne vil af med, og det kan kun hilses med glæde, hvis der nu omsider bliver taget alvorligt fat på dette uvæsen.

Vor egen branche startede for år tilbage et oprydnings-projekt, der skulle fjerne eller i det mindste stærkt redu-cere den vildledende prisannoncering i branchen.Projektet strandede imidlertid efter en periode, fordi det ikke var muligt at få tilstrækkelig håndfast assistance fra den daværende forbrugerombudsmand.

Han mente, det var et rent internt konkurrenceforhold mellem udøverne i branchen, og ikke et forbrugeran- liggende.

Han kom ganske vist på andre tanker senere, da et TV-indslag anskueliggjorde, at den type prismarkeds- føring faktisk i høj grad er et forbrugeranliggende. Og langt senere igen blev der så også gennemført nogle konkrete sager med kraftige sanktioner.

I stort set alle brancher florerer denne markedsføring med mere eller mindre useriøse og uigennemskuelige før-pris- og spar-angivelser.

Med stor undren har man sågar kunnet opleve, at der ved introduktion af nye produkter eller modeller er ble-vet opereret med før-priser eller normal-priser.

Forhåbentlig kan forbrugerombudsmanden komme igennem med en opstramning. Og vi tror på, at han i givet fald også vil håndhæve reglerne, så der bliver slået hårdt og hurtigt ned på synderne.

Det vil være en fordel for alle parter.

7

Page 3: Hvidvarenyt01 09

11 procent fald i volumen

2008

263.

000

330.

000

465

.000

AF EBBE LAUrITzEN

(KØBENHAVN) Det er næppe kommet som nogen overraskelse, at afsætningen af hårde hvidevarer viste et fald i det for- gangne år. Men faldets størrelse har for- mentlig hverken vist sig i krystalkuglen eller i prognoserne. Bortset fra en uhyg- geligt lav afsætning i marts viste leveran-dørernes afsætning ganske pæne – ja, man fristes til at sige overraskende pæne – tak-ter i årets første måneder.

Men fra maj måned begyndte det, man kan kalde en stabil tilbagegang. Ikke for- uroligende og dramatisk, og længe så det

4 Hvidvare-Nyt 1 • 2009

ud som om, tilbagegangen skulle ende på en fem-seks procent. Det var nok også en reduktion af den størrelsesorden, som mange ved årets start havde vurderet som det værste scenarie.

Men finanskrisens bølger og konsekven- ser satte højst ubehagelige aftryk på alt, så afsætningen i årets sidste måneder, og da specielt oktober og november, fik en nærmest grufuld karakter.

Og så endte året med en volumenmæs- sig tilbagegang på elleve procent.

Absolut ikke noget smukt syn. Men

dog stadig pænt over én million enheder, og tæt ved 2004-resultatet, hvor afsæt-ningen først for anden gang i historien nåede over milliongrænsen.

Alt er jo relativt, og måske er der slet ikke nogen grund til at pibe over denne elleve-procents-nedgang, som i nogles øjne må være yderst beskeden. For ek-sempel kunne man for nylig læse i Bør- sen, at en ca. 33 % stigning i forbruger- tillidsindikatoren fra december til janu-ar blev betragtet som en lille forbed-ring.

11 procent fald i volumenSelv om afsætningen i styk faldt drastisk i 2008, blev der alligevel afsat mere end en million enheder sidste år. Det var tæt på 2004-resultatet, hvor afsætningen først for anden gang i historien nåede over milliongrænsen.

Kilde: FEHA 2009*) excl. mikrobølgeovne og emhætter

Det varme Det kolde Det våde

550.000

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

01998

221.

000

322.

000

3

59.0

00

1999

206.

000

34

0.00

0

3

59.0

00

2000

21

5.00

0

31

3.00

0

370

.000

2001

215.

000

3

37.0

00

36

0.00

0

2002

229.

000

347

.000

384.

000

2003

245.

000

335

.000

425

.000

2004

259.

000

374.

000

457

.000

2005

273.

000

36

8.00

0

47

6.00

0

2006

303.

000

3

77.0

00

51

7.00

0

2007

305.

000

3

60.0

00

5

25.0

00

Afsætning i stk på det danske marked *) (Hårde hvidevarer/store apparater)

Page 4: Hvidvarenyt01 09

skal

– s

kal i

kke

brev

bom

bnin

g11 procent fald i volumen11 procent fald i volumenAparte årDe her viste afsætningstal refererer til leverandørernes salg til næste led, og i kortere perioder behøver der selvsagt ikke være overensstemmelse mellem leve- randørernes og detailleddets afsætning.

Det kan vel heller ikke udelukkes, at 2008-nedgangen har været knapt så stor i afsætningsleddet, hvor der i takt med det skrumpende marked kan være sket en vis lagernedbygning.

Til forskel fra de nærmest foregående år så har krone-omsætningen i 2008 ikke haft højere index end stk.-afsætningen. Omsætningsindexet har faktisk været en anel-se lavere, men ikke noget nævne-værdigt.

Vi var ellers begyndt at tro på, at den positive omsætningsudvikling var kom-met for at blive. Men det forgangne år har jo i mange henseender været et me-get aparte år, og forhåbentlig ikke nogen trendsætter.

A-mærkede produkter sælger fintIndtil slutningen af 2007 var der betyde- lig aktivitet på boligmarkedet, som auto-matisk gav stor afsætning af hvidevarer, ikke mindst til nye køkkener og renove-ring af gamle. Og det vil ofte have været apparater i den højere ende af prisskala-en, der har indgået i denne afsætning. Så

når denne boligaktivitet går i stå eller fal- der drastisk, givet ikke blot mindre volu-men, men også en afsætning der er be- løbsmæssigt lavere.

Et vist skift til mindre dyre produkter kan muligvis også være forklaringen på, at der for nogle apparatgrupper har væ-ret en vigende tendens i den andel af de solgte enheder, der ligger i energiklasse A eller bedre. Men det er dog gennem-gående mere end 90 % af afsætningen, der ligger i den fine energi-ende, og det må siges at være ganske flot.

Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, og forudsigelser om udvikling en i det år, vi nu har taget hul på, er nok noget af det mest usikre, man kan komme ud for. Skal vi alligevel vove pelsen, vil et bud være en stagnerende eller let fald- ende afsætning.

Krisen er ganske vist langt fra forbi, men de pludseligt opdukkende rædsels-scenarier fra 2008 kommer næppe i sam- me takt og omfang i 2009 – hvis de overhovedet kommer. Og på ét eller andet tidspunkt bliver forbrugerne vel også immune overfor mediernes tendens til uafladeligt at male fanden på væggen.

Og så skal man huske på, at hovedpar-ten af hårde hvidevarer-afsætningen er udskiftningssalg, hvilket skulle betyde en vis form for ‘sikkerhedsnet’.

»Og så skal man huske på, at hovedparten af hårde hvidevarer-af-sætningen er udskiftningssalg, hvilket skulle betyde en vis form for ‘sikkerhedsnet’«.

Køleskabe

Køle-fryse-skabe

Fryseskabe

Frysebokse

Vaskemaskiner

Opvaskemaskiner

Kilde: FEHA 20090 20 40 60 80 100

89%

95%

91%

88%

94%

94%

Afsætning af apparater fordelt på energiklasserKlasse A og bedre – andel af samlet omsætning 2008

Skal – skal ikke?Klip ud og spar-kuponer kan blive resul-tatet, hvis vedtagelsen af et nyt lovforslag om brugen af rabatkuponer bliver tilladt herhjemme. Hverken Dansk Erhverv eller Forbrugerrådet er imidlertid begej- stret for forslaget om at gøre rabatkupon- er lovlige. Forbrugerrådet siger, at rabat- kuponerne, der skal klippes ud og med-bringes på indkøbsturen for at få rabat på udvalgte varer, vil medføre uigennem- sigtighed og være upraktisk for forbru-gerne.

Den noget kølige modtagelse, lovfor-slaget har fået, har fået erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) til at genoverveje, om det er en god idé at tillade rabatkuponerne herhjemme.

Slut med brevbombningBeskæftigelsesminister Claus Hjort Fre- deriksen (V) har besluttet at ændre ret- ningslinjerne for, hvor mange jobs en ledig skal søge for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det sker på baggrund af stadig flere proformaansøgninger og faldende tilslutning til ‘Jobnet’ fra arbejds- giverne.

En ny analyse bestilt af Arbejdsmarkeds- styrelsen viser, at et stort antal arbejds- givere er utilfredse med antallet af pro-formaansøgninger. Hver anden virksom-hed oplever, at mere end halvdelen af ansøgningerne via ‘Jobnet’ er useriøse, og at omfanget af useriøse ansøgninger udgør en administrativ byrde for virksom- hederne.

De retningslinjer, der gælder i dag, an- befaler ledige at skrive op til fire ansøg-ninger om ugen for at vise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er a-kassernes opgave at vurdere, om den enkelte ledige står til rådighed.

»Arbejdsgiverne vil ikke have de man-ge ansøgninger, og a-kasserne vil ikke sikre, at ansøgningerne er reelle. Så må vi jo ændre retningslinjerne. For det er jo ikke rimeligt, at arbejdsgiverne får pålagt ekstra bøvl og byrder, fordi retningslin-jerne omgåes med proformaansøgninger. Det er ikke tilfredsstillende, at a-kasserne øjensynligt anser mange ledige for at stå til rådighed, blot den ledige skriver fire proformaansøgninger om ugen, siger Claus Hjort Frederiksen.

�Hvidvare-Nyt 1 • 2009

Page 5: Hvidvarenyt01 09

V V

7Hvidvare-Nyt 1 • 2009

AF PEr GrAU

Bunden faldt ikke helt ud af markedet sidste år, som mange frygtede, og der er enighed om, at det samlede resultat kunne have været me-get værre. Kædecheferne hæfter sig blandt andet ved, at det samlede volumen i 2008 trods alt lå over en million enheder.

Det nedslående 2008-resultat har dog på ingen måde fået branchen til at gå i sort. Det viser et rundspørge, Hvidvare-Nyt foretog i slutnin-gen af januar.

Den samlede vurdering er, at markedet i 2009 vil falde, men at situationen sandsynligvis vil bedre sig sidst på året. Hvor stort et fald, branchen forventer at stå over for, er det imidlertid meget vanskeligt at få sat tal på. Et 2009-resultat på linie med det fra i fjor vil under de nuværende omstændigheder alt andet lige blive betragtet som tilfredsstillende.

Frygt for arbejdsløshedDen variable faktor, i den ligning, kæderne arbejder på at få til at gå op,

Et fald i størrelsesordenen 5 - 6 procent var ventet, men ikke et samlet drop i volumen på 11 procent. Det kom bag på alle

EL-SALG

Markedsandelen skal øges i 2009(ALBErTSLUND) »Vi kom ud af 2008 med et resultat, der svarer til markedets. Det vil sige med tilbagegang. Men når vi ser på de foreløbige tal, kan vi også konstatere, at vi er kommet lidt bedre ud af sidste kvartal 2008. Og det er accep- tabelt set i lys af udviklingen generelt,« siger adm. direktør Tomas Holm Hede-hus, El-Salg.

Han kom til El-Salg i august 2006 som salgsdirektør og afløste 1. januar 2009 Niels Pallisgaard som administrerende direktør.

Det er Tomas Holm Hedehus’ vurde- ring, at vi i 2009 utvivlsomt står over for et vigende totalmarked, og at omsætnin-gen de første kvartaler i år kan frygtes at falde 5 - 8 procent. Men han forventer også, at udviklingen vil stabilisere sig sidst på året, når tallene for efteråret 2008 er sammenligningsgrundlaget.

Når El-Salg synes at være sluppet no- genlunde helskindet ud af 2008, skal det

blandt andet ses på baggrund af, at kæden ikke opererer med et stort lager på aktio-nærernes vegne.

»Krisen gjorde ikke pristrykket mindre i 2008, hvor der blev realiseret mange varer, hvilket klart var med til at presse markedet. Men netop det, at vi ikke har noget kæmpelager, betyder, at vi altid er i stand til at slå til og nyde godt af de tilbud, der opstår, når leverandørerne sælger ud af deres lagre. Og tilbud var der jo rigtigt mange af i 2008.«

Skarpere profilEt af de tiltag, Tomas Holm Hedehus venter sig meget af, er en ny strategiplan, der skal forbedre positioneringen i for-brugernes bevidsthed og øge gennem-slagskraften. Det betyder blandt andet, at kædens 200 forretninger fremover vil markedsføre sig med en differentieret markedsføring – og forøge kædens sam-lede markedsføringstryk.

»Vi har bestemt ikke ligget på den lade side i 2008, hvor vi har fået en ny strategiplan på plads, som nu føres ud i livet. Et af målene er at styrke vore butikker og øge synligheden, og derfor kommer alle medlemsforretnin-ger til at fremstå med en klar og tydelig El-Salgs-profil. Vore medlemmer er meget differentierede mht. beliggenhed og butiksstørrelse, og det har vi vendt til en styrke. Overliggeren er hævet, og vi kommer i 2009 ud med et højere mar-kedsføringstryk end tidligere. Vi er mere end nogensinde parate til at møde de udfordringer, der vil opstå på markedet, hvor dialogen med forbrugerne er endnu vigtigere end nogensinde. Og vi er me-get bevidste om, at da vi ikke har nogen kapitalfond at trække på, så skal alle vore tiltage kunne bære sig selv, hvorfor vi også har stor fokus på lønsomhed.«

er som altid forbrugerne, der blev mere end skræmt i efteråret. Og de er ikke kommet til sig selv i det nye år, selv om forbrugertillidsfaktoren steg fra -13,5 i december til -9,1 i januar.

Det er blandt andet udsigten til stigende arbejdsløshed, som kan få en afgørende indflydelse på forbrugsmønstret i 2009. Faktisk er næsten hver tredie dansker bekymret for ledighed, viser en undersøgelse, Synovate har gennemført for Nordea.

Ifølge Kent Damsgaard, som er erhvervsøkonomisk chef hos Dansk Industri, vil 120.000 mennesker ved udgangen af 2009 være arbejds-løse. I dag har vi 50.000 arbejdsløse.

»Og det vil kunne mærkes, at 70.000 mennesker, der i dag er i ar- bejde, vil stå uden et job i år 2010. Det vil sige, at hver dag i 2009 vil byde på 191 færre stillinger,« siger han til Ekstra Bladet i midten af januar.

Selv om der også i 2009 skal sælges et X-antal erstatningsproduk-ter, er det ikke nogen garanti for noget, der bare ligner stabilitet i en tid, hvor der i den grad bliver rykket ved troen på mulighederne i frem-tiden.

Branchen ryster sig

Page 6: Hvidvarenyt01 09

8 Hvidvare-Nyt 1 • 2009

(VOJENS) »Det kom ikke helt bag på os, at vi for første gang i mange år ikke havde fremgang i fjor. Men sådan som markedet tegnede sig i efteråret, og ikke mindst i oktober og november, kunne det ikke være anderledes,« siger adm. direktør Erik Skousen, der i november 2008 blev hentet tilbage til sit gamle job.

På baggrund af 2008-resultatet bud-getterer kæden derfor forsigtigt med et omsætningsmæssigt status quo i 2009 – altså ikke nogen vækst.

For at sikre den fortsatte konkurrence-evne har kæden allerede gennemført en række omkostningsreducerende tiltag, som blandt andet har medført, at 13 med- arbejdere på hovedkontoret er blevet af- skediget. Desuden er reklame- og markeds- føringsfunktionerne med videre blevet flyttet fra Odense til Vojens – og en række opgaver er blevet outsourcet.

»Vi vil øge aktivitetsniveauet såvel som markedsføringen i det kommende år – lokalt såvel som på landsplan – hvor der skal sættes endnu mere lys på de enkelte forretninger for at konsolidere deres po-sition i lokalområdet. For når forbruger-ne er tilbageholdende, er det bydende nødvendigt ikke at holde igen – hverken

SKOUSEN HUSHOLDNINGSMASKINEr

Vi er fortsat ved godt mod

Forbrugerforventningerne stiger igenDen samlede indikator for forbrugertilliden steg fra -13,5 i december til -9,1 i januar. Det er fortsat ikke for godt, men der er faktisk tale om en ‘fremgang’ på ikke mindre end 33 procent og det højeste niveau siden juni sidste år. Ifølge Danmarks Statistik skyldes stigningen især, at forbrugerne vurderer, at det i januar måned vil være mindre ufordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder, end det var i december sidste år.

Forbrugerforventninger (nettotal) efter tid. Forbrugertillidsindi-katoren. (Procent point)

Internethandel i fortsat fremgang»Internethandlen står stærkt i en tid, hvor kunderne tænker sig om en ekstra gang, inden de bruger penge. Søgemulighederne gør det nemt at finde det helt rigtige produkt, og den lette adgang til prissammenligning sikrer, at kunden ikke betaler for meget for varerne,« siger direktør Morten Kamper, FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel). »Selvfølgelig kan netbutikkerne mærke finanskrisen, og vi er klar over, at nogle af butikkerne ligesom dele af detailhandlen går en svær tid i møde. Med danskerne som nogle af de flit-tigste til nethandel i Europa og høj pro-fessionalisme hos netbutikkerne tror vi på fortsat vækst i 2009.«

ELBODAN

Fit for fight(SØFTEN) Selv om Elbodan budgetterer med, at totalmarkedet inden for hvidevarer målt i kro-ner vil falde med syv procent i år, tager det på ingen måde pippet fra koncernen, der kom ud af 2008 med øget omsætning – blandt andet som følge af opkøbet af Merlin.

»Markedet vil komme under hårdt pres i år, det er der ingen tvivl om, men netop den situa- tion giver muligheder for at flytte om på tingene og vil tillige kunne skabe grundlag for mar-kedsforskydninger til fordel for blandt andet Punkt 1,« vurderer adm. direktør Søren Bach, Elbodan.

Ifølge Søren Bach er der dog ikke nogen nemme løsninger lige ved hånden, men sikkert er det, at det er vigtigt fortsat at øge effektiviteten i butikkerne såvel som i baglandet. Man må også indstille sig på, siger han, at det faldende marked vil resultere i, at en del butikker landet over må dreje nøglen om.

Det skal bl.a. ses på baggrund af, at leverandørerne forventelig bliver mere tilbageholdende med hensyn til at yde kreditter, i takt med at debitorforsikringsselskaberne afviser at forsikre forhandlerne.

»Vi har en stærk økonomi og en stærk ejer, og da vi samtidig har mange ben at stå på, er vi godt klædt på. Og på grund af den høje effektivitet i alle vore butikker, forventer vi at få en større andel af den samlede omsætning og derved opnå en markedsandel, vi i kraft af vores stør- relse er berettiget til,« fastslår Søren Bach, og tilføjer at en tilpasning til de skærpede markeds-forhold også kan medføre butikslukninger blandt de forretninger, der er tilknyttet Elbodan.

Han udelukker ikke, at det kan komme på tale at gennemføre besparelser, men den proces skal i givet fald effektueres på en sådan måde, at gennemslagskraften ikke svækkes. Det bliver dog næppe markedsføringsbudgetterne, det først kommer til at gå ud over, for det vil efter Søren Bachs opfattelse være helt galt at gå i ‘markedsførings-sort’.

»I nedgangstider er det en ualmindelig dårlig idé at skrue ned for blusset og trække vinde-broen op, medens man venter på bedre tider,« siger han.

Derfor er der heller ikke noget overraskende i, at Elbodan vil åbne flere kombibutikker. »Med kombibutikkerne har vi fået en mulighed for at øge kundetrafikken og samtidig re-

ducere omkostningsprocenten, en cocktail der passer meget fint til de aktuelle markedsud- fordringer,« konstaterer Søren Bach.

Page 7: Hvidvarenyt01 09

9Hvidvare-Nyt 1 • 2009

med hensyn til aktiviteter eller tiltag, der kan medvirke til at fange forbrugernes opmærksomhed. Løsenet er fortsat, at vi skal være den attraktive kæde, hvor for-brugerne også i 2009 kan være sikre på de rigtige priser og et højt fagligt niveau. Direkte afledt af sidste års resultat vil vi også reducere størrelsen på vort central-lager og dermed sænke vort generelle om- kostningsniveau, hvilket vil medvirke til at forbedre vores konkurrenceevne i et marked, der også bliver hårdt i 2009.«

Den strammere kurs, kæden har udstuk- ket, betyder dog ikke, at alle ekspansions-planer er lagt dybt ned i en skuffe for at blive taget frem, når markedet retter sig igen. Til marts åbnes således en ny forret- ning på Grenaavej i Aarhus, hvor kæden med Erik Skousens ord fortsat mangler noget af markedet. Det er også tilfældet i Københavnsområdet, men der er forelø-big ikke planlagt flere butiksåbninger her.

SKOUSEN HUSHOLDNINGSMASKINEr

Vi er fortsat ved godt modELGIGANTEN

Nu går det fremad(GLOSTrUP) »Vi er holdt op med at tabe penge, og det er i tråd med vore forventninger og ambitioner,« siger adm. direktør Jesper Boysen, Elgiganten. Han fortæller også, at kæden generelt havde et godt år i 2008 med en rekordomsætning i december.

»Det var den bedste nogensinde,« smiler han og medgiver, at Elgiganten har haft en meget begrænset vækst de senere år.

»Vi har i de sidste par år ganske enkelt solgt for lidt. Men nu er væksten begyndt at komme, og vi var stærkt tilfredse med 2008, hvor der var fremgang inden for alle varegrupper. Vi har forberedt os på, at markedet vil falde en lille smule i 2009, men da vi samtidig har en forventning om, at vi kan holde vores 2008-omsætning i det kom-mende år, regner vi ikke med, at vi kommer til at følge markedet som sådan. Under alle omstændigheder vil det være et tilfredsstillende resultat, hvis 2009-omsætningen som minimum kommer til at matche den, vi havde i fjor,« siger Jesper Boysen.

Fokus på stabilitet»Vi har planer om at tilpasse vores varehuse til større arealer end i dag, men på grund af vores konservative forventning til 2009, holder vi et særdeles vågent øje på omkost-ningerne, og reducerer løbende, hvor det er muligt. Vi startede omkostnings-effektivi-seringen allerede i februar 2008 og er derfor i dag 100 procent trimmet og klar til at tage de udfordringer op, vi står over for. På plussiden er også vore medarbejdere, der er helt up to-date på de produktgrupper, de arbej-der med. En løbende uddannelse og dygtiggørelse af vore sælgere er alfa og omega og er med til at skabe stabilitet. Det er samtidig en garanti for, at vore kunder altid kan være sikre på at få den bedst mulige vejledning i vore varehuse. For kunderne ved, at vore folk kan deres kram.

Forbrugere i chok»Vi kan se, at bekymrin-gen stiger, at forbruger-tilliden er i bund, at det hele tiden bliver værre. Når vi alle sammen bliver handlingslammede, er man med til at forværre krisen. Danskerne skal blive bedre til at håndtere deres bekymring.«Ann Lehman Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea.

Flere køb på Nettet – lavere omsætningI sidste kvartal i 2008 blev der foretaget 10.408.153 beta-linger på internettet med Dankort eller et internationalt betalingskort, hvilket er det hidtil største antal betalinger i ét kvartal. I 2008 blev det sammenlagt til knapt 40 millioner kortbe-talinger – helt præcist 39.474.146 – hvilket er en stigning på knap 20 procent i forhold til sidste år. På Dankort blev der i 2008 gennemsnitligt købt for 538 kr. pr. Internethandel. Det giver en samlet årsomsætning for dette kort alene på knap 18 mia. kr. på nettet. I 2007 brugte vi i gennemsnit 544 kr. pr. internethandel.

Tillidskrise»Det, vi ser, er en tillidskrise. I løbet af 2008 har den ene krise afløst den anden, og eksperterne har talt i dystre toner om det. Nu er befolkningen blevet bekymret, og det betyder, at mange holder op med at bruge penge.«Ann Lehman Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea.

V V... fortsættes på side 10

Page 8: Hvidvarenyt01 09

(BAGSVÆrD) »Det bliver svært at tjene penge i 2009, og vi står over for et mar-ked med benhård konkurrence. Man må også forvente, at der vil blive lagt et stort pres på de mindre forretninger – og en del vil efter alt at dømme blive tvunget til at dreje nøglen om i år. Selv om det altså ikke ser ud til at blive nemt for no- gen i det kommende år, er vi i Hvidt og Frit alligevel optimister og sikre på, at vi kan stå distancen. Det bliver ikke os, der kaster håndklædet i ringen,«siger kæde-chef Jesper Ryby, Hvidt og Frit.

» Det er er mit håb, at de store spillere i markedet vil være med til at stabilisere prislejet og dermed sikre noget, der lig- ner en indtjening. Jeg håber også, at leve- randørerne vil få mere styr på tingene. For der er jo slet ingen tvivl om, at det ikke bare er afsætningsleddet, der er under pres. Derfor bliver det i 2009 vigtigere end nogensinde at holde tungen lige i munden og ikke lade sig lokke til ude-lukkende at fokusere på prisen, som det centrale for ikke at sige det eneste salgs-parameter. Vi tjener for lidt i branchen, og det gør leverandørerne også.«

Jesper Ryby er også noget bekymret over konkurrencen fra de mange udby-

HVIDT OG FrIT

Vi står distancendere på Nettet, der opererer med priser, som det efter hans mening næsten ikke er til at hamle op med. Han bruger ikke ordet konkurrenceforvridende, men siger, at garagesælgernes prissætning er til at kaste op over.

»Forbrugerne går på Nettet og kom-mer så ind i forretningerne med nogle helt urimelige forestillinger om, hvad et produkt skal koste. Vi får lov til at sælge varen, men vi får i stigende omfang ikke ordren, for den går til en eller anden udbyder på Nettet, der er i stand til at underbyde næsten hvad som helst. Og det gør ondt, når vi ikke er i stand til at tage kampen op med de useriøse udby-dere, der lukrerer på faghandelen.«

Nåede ikke budgettetOm udviklingen i fjor siger Jesper Ryby, at kæden havde budgetteret med et fald-ende marked, og det kom til at stemme.

»Vi havde regnet med en mindre tilba-gegang i fjor og kunne derfor leve med det relativt lille fald, vi oplevede de første seks-syv måneder i 2008. Men ingen af os havde regnet med, at bunden ville fal- de ud af markedet, som det gjorde i efter- året. Hvad angår det samlede resultat i

2008, så var det bestemt ikke tilfredsstil-lende, selv om vi efter min mening har nogle af de bedste indkøbsbetingelser, man kan få.«

Hvidt og Frit er landets yngste kæde og tæller i dag 13 forretninger. Forret-ning nr. 14 er på vej ind i kæden, der med Jesper Rybys ord er et toptrimmet med-lem af Dias Danmark, som efter en del turbulens i 2008 er på smult vande.

»Nu giver vore investeringer afkast, og vi er kæden for dem, der vil selv. Men selv om det er svært at flytte folk fra en kæde til en anden, har vi bestemt ikke tænkt os at opgive ævred. Det tager tid at ændre på tingene, og vi er indstillet på at tage det stille og roligt. Vi skal nok blive flere – stol på det.«

I 2008 var Dankortet i brug mere end 33 millioner gange på Internettet. En gan-ske pæn fremgang i forhold til 2007, selv om der gen-nemsnitligt blev købt for mindre beløb ad gangen i forhold til 2007.

Kryb ikke i skjul…»… Økonomiens største problem ved indgangen til det nye år er ikke de fagøkonomiske realiteter bag de dystre prognoser. Det største problem er, at også danskerne så længe har haft så megen økonomisk medvind, at udsigten til en naturlig vækstpause har fået både forbrugere og virksomheder til at søge flyverskjul og vente passivt på bedre tider. Erhvervslivet udskyder investeringsplaner, banker smækker låne-kassen i, forbrugere udskyder nyanskaffelser. Hvis denne tilstand af kollektivt chok varer langt ind i det nye år, kan dommedagspro-feterne meget vel få ret i, at der venter en lang og dyster vandring gennem en lavkonjunktur. Evner vi derimod som samfund at genfin-de dynamikken og modet til at sætte penge og menneskelige res-sourcer i arbejde, tegner fremtiden imidlertid lige så lys, som den gjorde inden finanskrisens dyne lagde sig tungt over økonomien. Den mentale mobilisering er den store opgave, der venter i 2009. Og den påhviler os alle fra direktøren over kreditbissen til arbejds-manden…«

Leder, Morgenavisen Jyllands-Posten, 3. januar 2009

V V

10 Hvidvare-Nyt 1 • 2009

... fortsættes på side 14

Page 9: Hvidvarenyt01 09

14 Hvidvare-Nyt 1 • 2009

ANNONCE

Velkommen til sæson 2009 på Miele Academy

Så er vi klar til at tage hul på sæson 2009 på Miele Academy, hvor vi byder på alt lige fra grundskoling i Mieles produkter for dig, der er ny i branchen, og til nyheden Management med Miele, der henvender sig til dig, der har ansvar for drift og salg.

I år kan det om nogensinde vise sig at blive en god beslutning at sælge Miele. Du har en oplagt mulighed for at øge din omsætning ved at sælge dyrere varer og udnytte den interesse, der er på marke-det, for troværdighed og stabilitet.

Miele indtager en særposition på markedet: vi sælger dyre og højt profilerede produk-ter i en branche, der er mest kendt for sin aggressive lavprispolitik. Det kræver der-for mod, sikkerhed og overbevisning at sælge Miele. På Miele Academy tilbyder vi dig at få den fornødne viden om vores unikke produkter, alt efter hvem du er. Er du f.eks. en erfaren sælger af hvide-varer, suppleres undervisningen med seriøs salgstræning, så du både bliver knivskarp til at formidle Mieles bruger- fordele og dygtig til at sælge op.

Vedlagt dette nummer af Hvidvarenyt finder du Mieles Academy-kursuskatalog 2009, hvor du kan læse nærmere om alle de forskellige muligheder. Finder du noget, der er interessant for dig, eller har du spørgsmål til kurserne, er du meget velkommen til at kontakte din lokale Miele-konsulent.Konsulenten kan guide dig til det rigtige valg og samtidig oplyse dig om næste ledige mulighed. Ring også til din Miele-konsulent, hvis din butik har brug for flere kursuskataloger.

Vel mødt på Miele Academy 2009!

Overraskende forventningerForbrugerne nærer tilsyneladende klare forventninger om la- vere priser i butikkerne på grund af finanskrisen. Den har fak-tisk aldrig været større end nu, konstaterer cheføkonom Jes Asmussen, Handelsbanken i Jyllands-Posten den 13. januar 2009. Det er hans vurdering, at forventningerne om prisfald, på trods af de fortsatte generelle prisstigninger, kan komme til at lægge en betydelig dæmper på villigheden til at købe varer, da forbrugerne regner med, at priserne vil være lavere, hvis man venter. »Sker det, vil det betyde et fald i efterspørgslen, som tvinger butikkerne til at sætte priserne ned for at lokke kunder i butik-ken, men samtidig rammes omsætningen, som kan føre til yderligere omkostningsnedskæringer og fyringer. Og på den måde kan dansk økonomi ende i en spiral med negativ vækst,« siger Jes Asmussen til bladet. Forbrugerpriserne har det seneste år kun kendt én vej: nem-lig opad…

(VIBOrG) Finanskrisen har ikke ændret på det pristryk, branchen også i fjor var ud-sat for. Og intet tyder på, at tingene vil ændre sig i det kommende år. For pris-trykket er skabt af kapitalkæderne, så dér behøver bankerne ikke at gøre noget. Det siger kædechef Bo Møller, PS: Pro-fessionelt El-samarbejde, der ikke ser på det kommende år med rædsel i blikket. Han er helt tilfreds med den udvikling, PS: har været igennem og forventer ikke, at kæden vil komme under større pres, end den har været i de tidligere år.

»Vi lever godt som elinstallatører med indgående lokalkendskab, og vi tjener på det, vi laver, for vi forærer ikke tingene bort som visse andre. Så for vores skyld, kan kapitalkæderne fortsat gerne slås på priserne, som de plejer. Desuden kan vi jo konstatere, at vi i forhold til marke-det kom fornuftigt ud af 2008 - og det forventer vi også bliver tilfældet i 2009. Så med andre ord forventer vi ikke det store fald i de kommende 12 måneder,« fastslår Bo Møller og fortsætter:

»Det handler om at fastholde en god, faglig markedsføring - og om at sørge

PS: PrOFESSIONELT EL-SAMArBEJDE

Vi holder skansen – også i 2009

for, at medarbejderne hele tiden er àjour. Desuden har vi stor glæde og udbytte af det samarbejde, vi har med gode kerne-leverandører.«

Bo Møller konstaterer også, at der er en tendens til, at forbrugerne enten anskaffer sig high end-produkter, og betaler det, kvalitet nu en gang koster. Eller også går de i den modsatte grøft og køber meget billige produkter.

»Vi kan også se, at forbrugerne er ble-vet mere indstillet på at acceptere højere reparationspriser. Hvor mange tidligere sagde nej tak til en reparation på 1.500 kroner og i stedet anskaffede sig et nyt apparat, lyder nej’et i stigende omfang først ved en pris på omkring 2.500,« siger Bo Møller.

Page 10: Hvidvarenyt01 09

mieleannonce

Page 11: Hvidvarenyt01 09

»Der vil fremover være kortere tid mellem model-udskiftningerne, for det koster penge og omsætning, når er produkt har siddet for længe på hylden. Det er nyheder og innovationer, vi skal sælge på,« siger adm. direktør christian gram, Brandt Nordic A/S.

AF PEr GrAU

(SØNDErBOrG) Det kommer ikke til at gå stille af, når Brandt Nordic A/S i år fejrer 50-års jubilæum. Kanonerne er ved at blive kørt i stilling, og de vil blandt andet være ladet med et helt nyt produkt- sortiment, som kommer på markedet i løbet af i år.

I realiteten bliver der tale om en total udskiftning af sortimentet, idet kompag- niet sender ikke færre end 70 nye Blom-berg-produkter ud på markedet.

»For os er det lidt af en gave, at vi bli-ver i stand til at knytte vores jubilæum herhjemme sammen med denne massive fornyelse af Blomberg-programmet, der i den grad kommer til at skille sig ud fra det, vi kender - både hvad angår tekno-logi, funktion såvel som design,« siger

adm. direktør Christian Gram, Brandt Nordic, der overtog chefposten for lidt over et år siden.

Han forventer, at IFA-messen i Berlin 4. - 9. september kommer til at danne ramme om en samlet lancering af det nye sortiment, som har været under udvikling de sidste to år.

Men det bliver ikke bare på Blomberg-siden, der er forandringer på vej, idet nyheder fra Brandt og De Dietrich også er på bordet. Her tyder alt i øjeblikket på, at 20-25 nye apparater er på vej ind i Brandt-sortimentet, medens De Diet-rich-programmet blandt andet rummer 10 - 15 nye produkter – heraf en række high end-produkter i 40.000 - 50.000-klassen.

Disse produkter bliver næppe hurtig-løbere i hvidevare-faghandelen, medgiver marketingchef Steen Bielefeldt og siger:

»Vi vurderer, at der er et marked og er ikke i tvivl om, at der er plads til et alter-nativ i high end-klassen. Reaktionerne vi har fået fra branchen bekræfter vore an-

»Det ville være vældigt befordrende for os såvel som vore samarbejdspartnere at vide, om et nyt produkt vil slå an. Derfor vil vi gerne teste forbru-gernes interesse ude hos vore forhandlere, inden et produkt bliver en del af det kørende sortiment,« siger adm. direktør Christian Gram.

På De Dietrich’s ind-bygningsovn aktiverer et lille tryk på betje-ningspanelet en lille motor, som får panelet til at vippe op.

Brandt kan nu også levere indbygningsovne med glasspejl-

låger, som bliver transparente, når lyset i ovnrummet tændes. I serien indgår en 40-liter indbyg-nings-mikrobølgeovn (ME645M)

med grill samt en 53-liter stor multifunktionsovn (FP664M) med

pyrolyse i sortimentet.

BrANDT NOrDIC A/S 50 År I DANMArK

16 Hvidvare-Nyt 1 • 2009 17Hvidvare-Nyt 1 • 2009

Total fornyelse på vej

Page 12: Hvidvarenyt01 09

• I løbet af 2009 udskiftes hele Blomberg-pro- grammet. Lanceringen af cirka 70 nye produkter påbegyndes fra maj måned

• Brandt lancerer i år 35 nye modeller på det danske marked. Der bliver blandt andet tale om en række nye induktions-kogeplader og ovne med pyrolyse. På vej er også nye opvaskemaskiner, vaske- maskiner og vinkøleskabe med videre

• De Dietrich-programmet udvides med 10 -15 ny- heder i løbet af i år. I sortimentet indgår blandt andet en række high end-apparater i 40.000 - 50.000 kroners klassen.

tagelser om, at up market-forretninger vil kunne løfte opgaven – selv i disse pres-sede tider.«

Positivt spændingsfelt »Da jeg i august 2007 trådte til som salgs- direktør i Brandt Nordic, faldt det helt naturligt at stille spørgsmål som: Hvorfor gør vi sådan og sådan? Hvad er politikken med hensyn til sortiments-fornyelser? Har vi glæde af alle de produkter, vi fører? Hvad er grunden til, at vi fører det og det produkt, når vi sætter penge til på det? Mine spørgsmål kom måske bag på nogen, men det varede ikke længe, før vi havde en frugtbar og idérig dialog kørende i hele huset,« siger københavne-ren Christian Gram, som ikke er holdt op med at spørge.

Christian Gram har også set det som en af sine opgaver at luge ud i sortimen-terne og fjerne produkter i tilsætnings-klassen.

»Det giver f.eks. ikke mening at sælge produkter til nedforhandlede priser, hvor enhver form for dækningsbidrag allerede er væk, inden apparaterne forlader vort lager. Så dem har vi ganske enkelt luget ud, for det var simpelthen for dyrt at have dem,« siger Christian Gram, der beskriver sine medarbejdere som meget, meget loya- le og i besiddelse af en utrolig kampgejst.

»Der er ikke noget negativt spændings-

felt her i huset, og for mit vedkommende var det absolut en spændende forandring at komme til Sønderborg,« bemærker Christian Gram, der kom fra en stilling som salgshef hos BSH, hvor han havde været i over 18 år.

Vigtigt med løbende fornyelserMange af de produkter, Brandt Nordic hidtil har ført under sine tre varemærke-navne, har efter Christian Grams mening haft et alt for langt ‘shelf-life’ - med op til tre – fire år mellem udskiftningerne. Og den holder ikke, mener Christian Gram.

»Det er vigtigt løbende at sikre over- gange til noget nyt, og derfor skal antal-let af modeludskiftninger øges. Der skal nyheder til, som skaber opmærksomhed, for det er meget mere interessant og spænd- ende at sælge innovative produkter end blot at tage en veteran frem og støve den af ude i forretningerne. Problemet med udeblivelsen af modelskifter er også, at det udelukkende bliver prisen, man kom-mer til at sælge på, for der er jo så at sige ikke andet at fokusere på for sælgerne,« konstaterer Christian Gram og tilføjer:

»Vi har vundet gehør for vore syns-punkter på koncernplan, og det betyder, at langt flere produkter fremover bliver tilgængelige for hele det nordiske mar-ked, som ansvarsmæssigt ligger i vores regi.«

mot

ionMotion på arbejdspladsen

giver gode resultaterLige under halvdelen af alle beskæftigede får ét eller flere tilbud om at dyrke sport eller motion gennem deres arbejdsplads. Det viser en ny undersøgelse fra Idræt-tens Analyseinstitut.

Det Nationale forskningscenter for Ar-bejdsmiljø har ligeledes påvist, at motion i arbejdstiden kan reducere og forbygge besvær i nakke og skulder hos kontoran-satte. Det skriver HK Bladet.

face

book

Tal ikke ilde om chefen på FacebookEn ung kvinde fra Århus kan takke HK Østjylland for, at hun stadig har sit arbej-de. Kvinden var nemlig lige på nippet til at miste sit job i en forretning, fordi hun omtalte sin arbejdsgiver i lidet flatterende vendinger på internetsiden Facebook. Det skriver HKbladet Østjylland.

Det lykkedes dog for HK Østjylland at fastholde kvinden på arbejdspladsen, en butik i en større butikskæde, men med- lemmerne skal ikke satse på, at det er en manøvre, der lykkes hver gang, skriver HK.

»Man skal under ingen omstændighe- der omtale sin arbejdsgiver og sin arbejds- plads i negative vendinger i det offentlige rum. Arbejdsgiveren kan nemlig bortvise medarbejderen for illoyal optræden. Det gælder også, selv om det offentlige rum er et forum inde i computeren,« siger faglig konsulent Hans Carøe, HK Østjylland.

Facebook er stadig så nyt et forum, at der ifølge jurist Hugh Child fra HKs Juridiske Kompetencecenter endnu ikke er rejst nogle sager om ansatte, der har gebærdet sig uheldigt på nettet i forhold til deres arbejdsgiver. Men sagerne kan meget vel lure under overfladen, og især de unge skal tænke sig godt om, før de hamrer løs i tastaturet.

»Facebook er et hurtigt medie, hvor de unge nemt ender i frisprog. Men bru- gerne skal være meget påpasselige med det, de skriver, og tonen, de skriver det i. Der findes efterhånden en række domme, der slår fast, at arbejdsgiveren har kunnet afskedige og bortvise medarbejdere for illoyalitet og illoyal optræden, fortæller Hugh Child.

Sidst på foråret lancerer Brandt en nyudviklet top-loader, eDose, der er udstyret med en 4,5 liter stor beholder til flydende vaskemiddel, som automatisk doseres under hensyntagen til last og tekstiltyper. Vaskemaskinen, der har tre A’er, centrifugerer med 1400 o.m. og har en kapacitet på syv kilo.

16 Hvidvare-Nyt 1 • 2009 17Hvidvare-Nyt 1 • 2009

Page 13: Hvidvarenyt01 09

AF PEr GrAU

(SØNDErBOrG) Kombibutikken i Sønder- borg ligger langt fra midtbyen, og dermed er der ikke lige nogen kunder, som til-fældigt kommer forbi for at ose lidt. Men det bekymrer ikke Carsten Kock, der har rigeligt at gøre i et område, der bedst kan beskrives som et smørhul – hvor hans forretning er omgivet af den ene trafik-skaber efter den anden – inklusive et vel- assorteret grill-tempel.

Som om det ikke kunne være nok at have f.eks. en T. Hansen, en Silvan, Tæp- peland, Petworld, adskillige køkkenfor-retninger, en jem&fix og til marts et stort Plantorama-varehus lige omkring sig, så åbner Bilka i august, hvor det så er slut med det nuværende A-Z-varehus.

»Ja, du hører ikke os klage over belig- genheden, og jeg ville i øvrigt være grum- me ked af at ligge nede i byen, hvor mine kunder ikke kan køre lige til døren,« siger Carsten Kock, der i 1997 købte en Flee-

Der er langt mellem gryder, potter og pander i den Expert/Punkt 1-butik, carsten J. Kock, 36, driver på grundtvigs Allé i Sønderborg. Det er nu ikke nogen tilfældighed, for det er ikke en isenkrambutik, vi driver, siger han. han slog dørene op til sin kombinationsbutik den sidste dag i oktober 2008. I dag har han to. Den anden, som ligger i Aabenraa, åbnede 27. december 2008, så han fik lige et udsalg med…

Et smørhul i Sønderborg

gaardbutik og åbnede en El-Købs-forret-ning på Grundtvigs Allé som 25-årig. Fire år senere stod han bag en Service-Ring-forretning i Aabenraa. Det var den, der 27. december blev kombibutik nr. 2.

gammel drømTanken om at drive en kombibutik op-stod allerede på det tidspunkt, Expert købte Elbodan, fortæller Carsten Kock, der slog til uden at tøve, da chancen så endelig bød dig. Men det var først, da en af hans lejere, T. Hansen-forretningen, flyttede over på den anden side af ‘gaden’ til et nyt torv, at han blev i stand til at realisere sin drøm. For det er ikke gjort med 400 - 500 kvadratmeter butiksareal, hvis det er en kombibutik, man vil.

»Jeg kender ikke så meget til bruneva-rer, og derfor var det helt klart nødven-digt at hente en samarbejdspartner ind med forstand på de dele. For det har al-

tid være min holdning, at man skal blive ved sin læst, og jeg er jo hvidevaremand. Men jeg er god til at drive forretning,« smiler Carsten Kock.

Ansvaret for Expert-delen er derfor blevet lagt i hænderne på Torsten Jensen, der med 27 års erfaring i brunevarer og med mange år bag sig som butikschef hos ‘god tone’ i Sønderborg kom med en ballast, som kunne bruges til noget. Han ejer i øvrigt 25 procent af det sel- skab, der driver kombibutikkerne i Søn-derborg og Aabenraa.

Indbygget synergi»Det har ikke været spor svært at få for-brugerne inden døre her på Grundtvigs Allé, og vi har faktisk dagen lang, siden vi åbnede i oktober, haft huset fuld af kunder. Ofte ekspederer vi fire-fem kunde- par ad gangen,« siger Carsten Kock, der i dag svæver lidt over vandene i butikken med 1000 m² salgsareal, et lager på 500 m² og en medarbejderstab på 12 mand inklusive en økonomichef og to chauf-fører/montører.

Det samlende punkt i kombibutikken er en fælles ‘informations- og ekspediti-onsø’: Expert til venstre og Punkt 1 til højre – og kunderne ledes lige op til den, når de kommer ind ad døren. De er heller aldrig i tvivl om, hvor sælgerne hører til.

Carsten Kock understreger, at det ikke

18 Hvidvare-Nyt 1 • 2009 19Hvidvare-Nyt 1 • 2009

Page 14: Hvidvarenyt01 09

er meningen, at radiofolkene henholdsvis hvidevarefolkene skal ekspedere hinan-dens produkter. En Punkt 1-mand skal naturligvis sige goddag til en Expert-kunde (og omvendt) og kan naturligvis slå det kabel eller den støvsugerpose ind, kunden står med i hånden. Men så heller ikke mere.

»Man skal ikke kloge sig på andres produktområde. Det kan kunderne ikke bruge til noget,« fastslår Carsten Kock, der er glad ved brunevarer, men altså ikke har særlig meget forstand på dem.

»Jeg kan tænde for det meste af det, men jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor- dan tingene fungerer. Det overlader jeg til experterne, som naturligvis holder fingrene fra hvidevarerne, men langer kunderne videre.«

Det er erfaringen i Sønderborg, at hvi-devarekunderne gerne slår et slag inden om Expertdelen, medens de, der har haft

Expert-butiken som mål, ikke altid er helt så flinke til at besøge afdelingen med hvidevarer.

»Men der er ingen grund til at klage, for det er helt klart, at det ene rykker det andet med sig. Og vore kunder er ikke i tvivl om, hvor de skal gå hen – uanset om de er i markedet efter hvidevarer el-ler f. eks. en fladskærm, et digitalkamera eller en computer.«

Tydelig differentieringSelvfølgelig kan kunderne i kombibutik-ken se forskel på brunevarerne henholds-vis hvidevarerne, men det betyder ikke, at salgsområderne er ens udstyret. Det er således et krav, at der skal hvile en let, eksklusiv atmosfære i Expert-sektionen. Der skal f.eks. også være tæpper på gul-vet og god plads til produkterne, der skal være sluttet til. I Carsten Kocks butik er stabelvarer i Expertdelen bandlyst.

Det er de ikke i hvidevareafdelingen, der har en anderledes gulvbelægning. Her er der f.eks. plads til nok til en stabel opvaskemaskiner på tilbud, uden at det skaber en fornemmelse af trang plads. Faktisk er der ingen grund til, at kunder-ne er nødt til at holde vejret på deres vej rundt i den velassorterede butik. Der er nemlig god overskuelig plads over alt i gangene, hvor en pæn del af udstillings-arealet rummer en meget stor samling småapparater.

»Når en forbruger vælger at handle steder, hvor der ikke er faglig assistance eller viden, så må vedkommende selv tage ansvaret. Han møder ikke den store medlidenhed hos os, når han kommer ind for at få hjælp til et produkt, han har købt over Nettet eller hos en eller anden useriøs sælger med hjemsted i en garage. Og jo, Internettet er på en måde noget af en svøbe, for mange kunder har en forventning om, at vi i faghandelen som den naturligste ting i verden skal stå til rådighed med råd og dåd og følge pro- dukter helt til dørs, som ikke er købt hos os. Det sker ikke hos os, hvor vi opfor-drer folk til at henvende sig dér, hvor de har købt produktet – det være sig brune-varer eller husholdningsapparater. Det er der ikke altid den store forståelse for, men det giver os tid til at tage os af vore kunder. Og det er det, der tæller,« siger Carsten Kock.

»Det har ikke været spor svært at få forbrugerne inden døre her på Grundtvigs Allé, og vi har faktisk dagen lang, siden vi åbnede i oktober, haft huset fuld af kunder. Ofte ekspederer vi fire-fem kundepar ad gan-gen,« siger Carsten Kock, Expert/Punkt 1 i Sønderborg.

Ingen går heller forgæves efter støvsugere i Carsten Kocks butik.

Et stort udvalg er med til at fremme

salget – og gør det også nemmere at

sælge op.

18 Hvidvare-Nyt 1 • 2009 19Hvidvare-Nyt 1 • 2009

Page 15: Hvidvarenyt01 09

20 Hvidvare-Nyt 1 • 2009

Jern til håret

Lad bordpladen koge vandet, dampe grøntsagerne og køle vinen. Genbrug grøntaffaldet i krydderurterne, og lad bordet regne ud, hvor meget vand der f.eks. skal bruges til theen. Det er nogle af de muligheder, der kan blive til

Philips' styling-program udvides nu med to nye fladjern, ‘SalonStraight Sonic’ og ‘SalonStraight Glamour’, som ikke blot er hurtige at arbejde med – de er også meget skånsomme ved håret.

‘SalonStraight Sonic’-modellen er ud-styret med en såkaldt sonisk teknologi, som gør det muligt at opnå et helt glat og silkeblødt resultat op til 30 procent hurtigere end tidligere. Man skal nok lige vænne sig til, at fladjernet vibrerer,

mour’, er udstyret med anodiserede ti- taniumplader, som er meget slidstærke med lang levetid. Pladerne er 20 procent længere end traditionelle plader, så håret kan glattes med færre strøg – og dermed mindskes slitagen af håret. ‘Glamour’-mo- dellen kan benyttes til hår, som behand-les med mousse eller andre hårplejepro- dukter og kan i øvrigt indstilles til for-skellige hårtyper, fremhæver Philips. Opvarmningstid: 30 sekunder.

Køkkenbordplade med indbygget varme og kulde

I Philips’ grønne køkken, der er under udvik-ling, vil det være muligt f.eks. at anbringe en thekop eller to på bordet, der så automatisk regner ud, hvor meget vand der skal koges.

virkelighed, siger Philips, som er langt fremme med at udvikle et anderledes køkken, ‘The Green Cusine’.

Ifølge det oplæg, udviklingsfolkene arbejder efter, vil en berøring af bord-pladen ved siden af vasken aktivere et

lysende display, hvor det med fingrene vil være muligt at indstille vandtempe-raturen. Systemet vil også selv kunne beregne, hvor meget vand, der skal koges, når man f.eks. stiller to thekrus på bordet. Det samme vil være tilfældet, når en kande placeres på bordet. Her vil automatikken automatisk varme vandet op til den temperatur, man har valgt med fingeren.

Det er heller ingen sag at tilberede dampede grøntsager. De skal bare place-res i en lukket, gennemsigtig beholder, og dernæst anbringes på bordet. Så kla-rer den indbyggede teknologi resten.

Bordet er også i stand til at køle vin og er født med en funktion, som kan om-danne husholdningsaffald til kompost i små puder, der kan lægges som grobund i krydderurteholderen.

Prikken over I’et er, fremhæver Phi-lips, at lyset i køkkenet kan ændres efter humør og behov. Det er ‘wellbeing’ for alle pengene, hedder det.

når de to plader mødes. Men det er blandt andet det, der er forklaringen på, at varmen fordeler sig mere effektivt og ensartet i håret og dermed forkorter sty-ling-processen. Det er muligt at ændre på vibrationstakten - og funktionen kan slåes helt fra. Arbejdstemperaturen på 220° C er skånsom mod håret, og jernet er klar til brug i løbet af 30 sekunder, lover Philips.

Den anden nyhed, ‘SalonStraight Gla-

‘SalonStraight Sonic’.

‘SalonStraight Glamour’.

Page 16: Hvidvarenyt01 09

21Hvidvare-Nyt 1 • 2009

Miele har nok engang udmærket sig i Forbrugerrådets TÆNK-test. Denne gang er det opvaskema- skinen, G 1222 SCU, og støvsugeren, S 4212, der er blevet kåret til ‘testvinder’ i forbrugermagasinet Tænk.

»G 1222 SCU præsterer i testen suveræne opvaske- og tørreresultater og opnår udmærkelsen ‘meget god’. I testen fremhæves bl.a. et lavt lydniveau, der i testen blev målt til 44 dB, selv om vores officielle angivelse er 46 dB,« siger marke-tingchef Jørgen Merrild Hjorth og tilføjer:

»Vores støvuger, S 4212, vandt ikke nindst på bagrund af dens suveræne støvoptag på hårdt gulv og blev fremhævet som ‘givende meget stor værdi for pengene’.«

Miele-opvaskemaskine og støvsuger testvindere

Forbrugerstyrelsen har bedt danskerne om at pege på de største forbrugerproblemer i 2008 og samtidigt oplyse, hvilke ønsker, man gerne så detailhandelen imødekomme i 2009.

Forbrugerne efterlyser bedre service Hvis du skulle give et råd til danske butikker om, hvad de kan gøre bedre i 2009, hvad skal det så være? Det spørgsmål har Forbrugerstyrelsen stillet de danske forbrugere, og svaret er klart: Butikkerne skal generelt levere en bedre service. Det fremgår af en undersøgelse, som Gallup har lavet for Forbrugerstyrelsen.

De danske forbrugere har overordnet tre ønsker til butikkerne i 2009: Bedre service generelt, bedre kontrol med fødevarer herunder også en bedre varedeklaration samt bedre information fra butikkerne vedrørende garantier og forbrugerrettigheder.

Størstedelen af forbrugerne peger samstemmende på, at det vigtigste er at få højnet servicen i butikkerne.

Når vi som forbrugere bliver bedt om at se tilbage på året, der gik, og udpege det største forbrugerproblem, er det særligt de stigende priser, der bekymrer os. Men også problemer med dårlige fødevarer, bankernes gebyrer og utroværdige håndværkere har optaget danskerne i 2008.

Forbrugerne efterlyser bedre serviceMails skal kunne frameldesEn række forbrugere har fået nyheds-mails fra firmaet ‘Forbrugerliv.dk’ for sidste gang. Trods adskillige forsøg på afmelding af klubbens e-mail-tjeneste på hjemmesi-derne forbrugerliv.dk og smartresponse-media.dk fortsatte nyhedsbrevene nemlig med at ende i deres indbakke – og den går ikke. Det koster nu firmaet en ind-skærpelse fra Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerne havde blandt andet del- taget i forskellige undersøgelser på sider- ne, eller tilmeldt sig firmaets hjemmeside.

Dermed havde de accepteret at mod- tage e-mails fra firmaet, men de kunne ikke slippe af med de elektroniske nyheds- breve igen.

Et andet stort problem var også, at e-mailene blev sendt fra én adresse, me-dens afmeldingslinket vedrørte en anden e-mail-adresse.

Det er ikke acceptabelt, mener forbru-gerombudsmand Henrik Øe.

»Forbrugerne skal til enhver tid kunne afmelde sig et elektronisk nyhedsbrev. Samtidig må der ikke være tvivl om, hvor en e-mail kommer fra,«siger Henrik Øe.

Ændring i nye ‘Nej tak’-ordningenRetningslinierne vedrørende adresseløse forsendelser fra november 2008 bliver nu ændret således, at det vil være muligt at omdele telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger mv. til modtagere med et ‘Reklamer – Nej tak’-skilt på døren. Derimod må disse ‘forsendelser’ ikke omdeles, hvis adressen er tilmeldt den mere omfattende ordning ‘Reklamer og gratis aviser – Nej tak’.

Page 17: Hvidvarenyt01 09

Danskernes udgifter til forskellige varer mangedobles hvert år i december. Her står især badekåber og barbermaskiner for det største salgsboom i forhold til resten af året. Samtidig melder især butikker med legetøj og butikker med boligtilbehør sig på banen med den største stigning i omsætningen. Det fremgår af den årlige jule-undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Salget af badekåber eller housecoats til piger ligger 50 gange højere i perioden 25. november til 24. december, som juleundersøgelsen dækker over. Hver husstand i Danmark bruger dog i gennemsnit kun knap 2 kr. op til jul på badekåber til piger, hvilket fortæller mest om, hvor få badekåber, der bliver solgt resten af året.

Elektriske barbermaskiner er en anden sællert i julemåneden. Faktisk stiger salget 20 gange, hvilket betyder, at en gennemsnitshusstand her bruger knap 26 kr. på, at far eller bror kan få nyt redskab mod skægstubbene.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt få badevægte, der finder vej ned i indkøbspo-serne. Her ligger salget 72 procent under afsætningen i årets øvrige måneder.

Frosne ænder flyver højtJulen er ikke kun hjerternes tid. Det er også madtid. Således stiger supermarkeder-nes omsætning med 27 procent sammenlignet med gennemsnittet for årets andre måneder. Ikke overraskende flyver frosne ænder og gæs særlig højt ved juletid. En gennemsnitshusstand bruger seks gange så mange penge på de frosne fjerkræ som i en gennemsnitlig måned.

Rødkål køber vi ni gange så meget af, røget ål over fire gange så meget, medens der jo også skal svesker til andestegen. Her ligger salget næsten tre gange højere end i en gennemsnitlig anden måned.

Selv om flæskesteg og ribbenssteg også står på bordet i mange hjem i julen, fylder de også middagsbordet i flere andre måneder. Derfor har vi kun en begrænset mer-udgift til dette på 62 procent i december.

Til gengæld fylder hverken hakkebøffer eller spaghetti med kødsovs lige så meget i maven i årets sidste måned, som de gør i andre måneder. Vi bruger 21 procent mindre på hakket oksekød i december, ligesom der er endnu mindre okseculotte på menuen. Her falder en husstands udgifter med hele 84 procent.

22 Hvidvare-Nyt 1 • 2009

ANNONCE

Vareforbrug i december i forhold til resten af året

• Badekåber til piger 4850%

• Elektriske barbermaskiner 1969%

• Gløgg m. vin 1546%

• rødkål 847%

• Ænder og gæs 515%

• Hakket oksekød – 20%

• Æbler – 27%

• Hundemad, kattemad, tørfoder – 52%

• Badevægte – 72%

• Shorts til kvinder – 92%

Badekåber og barbermaskiner boomer i december

Det er ikke mad til husdyrene, der topper på ved juletid, julens indkøbslister, hvor f.eks. afsætningen af badevægte ligger 72 procent under dag-ligt vande. Forbruget af rå marcipan, konfektmasse og pistacie ligger ifølge juleop- gørelsen fire en halv gange højere i december end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Salget af små- kager og vanilievafler bliver fordoblet, og vi køber ni gange flere færdigretter som dyb-frosne parisertoast og burgere end i resten af året.

Page 18: Hvidvarenyt01 09

Prisstigninger koster børnefamilier dyrtUdgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 procent), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005. Mere end halvdelen af denne stigning er sket i 2008 (13.000 kr.). Det viser en ny statistik fra Danmarks Statistik, der belyser, hvordan pris-stigninger påvirker husstandenes forbrugsudgift. Statistikken tager ikke højde for husstandenes udvikling i indtægter i samme periode. Til gengæld viser opgørelsen bl.a., hvordan prisstigninger rammer forskel-lige husstandstyper forskelligt, fordi deres forbrug er sammensat forskelligt. Mest påvirket af prisstigningerne er de ældre, der bruger færre penge på elektronik end resten af befolkningen. De senere års prisfald på elektronisk udstyr har således ikke haft den samme gunstige effekt på de ældres sam-lede forbrugsudgift, som den har haft for den øvrige befolkning. Personer over 60 år har haft den største stigning i udgifterne til forbrug. For en enlig person over 60 år betød prisstigningerne en merudgift på 8,2 procent (13.000 kr.) i 2008 i forhold til tre år tidligere, hvis vedkommende købte de tilsvarende varer og tjenester, medens merudgiften for par med minimum én person over 60 år var 7,7 procent (20.300 kr.). En gennemsnitlig husstands forbrugsudgifter var i 2008 steget 6,8 procent (18.500 kr.) ved køb af samme varer og tjenester, som blev indkøbt i 2005.

Candy Hooverannonce

Mindre muskelbesvær med styrketræningMålrettet styrketræning mindsker ømhed og smerter i nakke- og skuldermusklerne markant. Og effekten holder længe. Styr- ketræning kan derfor anbefales ved behandling af besvær i nakke- og skuldermuskler. Det konkluderer forsker Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-miljø, NFA, i en ph.d.-afhandling.

Mange ansatte i erhverv med stillesiddende, ensidigt gen-taget arbejde døjer med smerter og ømhed i nakke og skuldre. Det gælder typisk for mange med computerarbejde. Mangel på viden om årsagerne til dette muskelbesvær betyder, at det er vanskeligt at anbefale en optimal behandling og metoder til at forebygge muskelbesvær.

resultaterne fra ph.d.-studiet viser, at specifik styrketræ-ning tre gange om ugen i ti uger mere end halverer smerterne hos forsøgspersonerne. Effekten af træningen er desuden lang- varig. Den kunne fortsat måles ti uger efter træningen var op- hørt. Konditionstræning på motionscykel mindskede også smerterne, men i langt mindre omfang, og det havde kun ef-fekt umiddelbart efter træning.

Magasinpost UMMID-nr.: 46382