45
Hvordan tryller vi Kina væk? Statskundskab, 28.jan 2011

Hvordan tryller vi Kina væk? - ps.au.dkps.au.dk/.../IFSK_Afskedsforelaesning_Clemens_powerpoints.pdf · 1. ”Det er Sovjet, - kun spm om året” Privatiseret markedsøkonomi, og

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Hvordan tryller vi Kina væk?Statskundskab, 28.jan 2011

To grøfter vi ikke må ende i:

De er tre meter høje – også dem der ikke spiller basketball. Rust jer til tænderne.

Det er forkert at tro, at Kina i længden får den store betydning. Vi behøver derfor ikke at lægge os i selen for at passe dem ind i det internationale system i tide.

I denne forelæsning botaniserer vi lidt i floraen i den benægtende grøftekant.

”In denial”

”Hvis det kaldes fakta, så benægter a’ fakta”(folketingsmand Søren Kjær, 1827-93)

”Der er to supermagter i verden: USA og EU”(Willy Claas, Belgiens premierminister i 1993)

1. ”Det er Sovjet, - kun spm om året”

Privatiseret markedsøkonomi, og drivende, fuldt integreret del af den globale økonomi

Består ikke af flertal af etniske mindretal, men for 93% vedkommende af etniske kinesere

Ingen Warsawa-pagt, men ivrigt medlem af usædvanlig mange Int. Org. og regimer

Forsvarsbudgettet følger BNP-væksten, ca 1/10 af det amerikanske.

2.”Det er Japan i 80’erne, - eksporten!

Helt forskellig eksportafhængighed –nettoeksporten ikke central for Kinas vækst

Helt forskellig resoluthed i de politiske systemer omkring intervention og nødvendige strukturreformer

Helt anden mættethedsgrad i forbrug og inv Kina snarere Japan i 1960’ere – med ti gange

større befolkning: USA plus en milliard.

3,5 3,32,6 2,5 2,5 2,5 2,6 2,7 3,3 3 2,5 2,7 3 3

1,9 1,8

1,5 1,2 0,9 1,1 1,3 1,21,5

0,62,7

1,6 1,5 1,5

1,51,2

4,2 4,46,4 5,6

3,54,5

5,1

4,1

4,5 6,24,6

3,6

-0,1

1,2

-0,1

0,7

0,10,6

2,5

2,2

2,6

0,3

-1,5-0,5 -0,1

0

-2

0

2

4

6

8

10

12

14

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Consumption Govt. Spending Investment Net export

3. ”Achilleshælen er innovation”

Foreløbig 27 tykke bind i Cambridge’s værk om videnskab i det gamle Kina

31,2

63,9

163

205

0

50

100

150

200

250

1997 2001 2006 2008

Presenter
Presentation Notes
China Statistical Yearbook

Kolonne1

3,2

7,2

17,4

20,9

0

5

10

15

20

25

1997 2001 2006 2008

35.311

64.526

152.825

197.500

1997 2001 2006 2008

114.208203.573

470.342

820.100

0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

700000

800000

900000

1997 2001 2006 2008

4.”Det er en boble-økonomi: pfff..”

Høj vilje og evne til at intervenere, cf krisen og mange tidligere ophedningsperioder

”Hvis de ikke snød med valutaen, så…” Kina er ledende eksportør primært pga dets

komparative fordele: billig arbejdskraft, god infrastruktur, høj teknologi, forbedret human kapital, og erhvervsvenlig politik. Ikke kursen

Hvad har drevet væksten, og hvad vil drive den?

De hidtidige: investering, ikke mindst FDI; indenlandsk forbrug; netto-eksport ( i den rækkefølge): BNP fordoblet hvert 7.år siden 79

Driverne bag driverne: globaliseringen; regeringens pro-erhvervs politik (’Kinas Kapitalistiske Parti’); kinesisk kultur: familismeog entrepreneur-ånd

De nye: Urbanisering; Middelklassens vækst; Science & Technology; integration (nationalt og regionalt); deregulering;

5.”De mange interne problemer vil stoppe toget”

Thomas Friedman

“A dysfunctional political system is one that knows the right answers but can’t even discuss them rationally, let alone act on them, and one that devotes vastly more attention to cable TV preachers than to recommendations by its best scientists and engineers.”

1. Korruptionsproblemer overstiger folkets tolerance-tærskel 82,3%2. Den stigende kløft mellem rig og fattig. 80,6%

3. Konflikter med folk på græsrodsniveau 63,2%4. De høje huspriser, der holder lav-indkomst folk ude af markedet. 62.8%5. Tillidskrise, tab af moralske standarder. 61,7%

6. Demokratiske styringsreformer mindre end folk forventer. 52,3%7. Forurening og økologisk skade. 51,8%

8. Alderspuklen, og forsørgelsen af den. 44,1%9. Kandidat-arbejdsløshed leder til ustabilitet 43,4%10. Krise fordi traditionelle moralske værdier marginaliseres. 36,3%

(Spm:”Hvad er de mest alvorlige problemer Kina vil stå overfor i kommende årti?”)4400 respondenter i magasinet ”Renmin Luntan [Folkets Forum]” Dec 2009

Siden Deng kom til diskuteres probl.

Korruption

Ulighed

Demografi

Men samtidig…

0102030405060708090

100

Satisfied withcountry direction

Economy is good

20022010

6.”Økonomisk fremgang kan ikke fortsætte uden politiske reformer” Enige, derfor løbende understøttet med lang

række politiske reformer siden 1980, og forsøg med endnu flere.

Men ligesom i økonomisk reform gradvished, inkrementalisme. Det er os, der er utålmodige

Vi skal ikke forvente transplantation af et vestligt system, men a la carte, fra menuen

Fukuyama i mandags:”US democracy has little to teach China”.. (Financial Times,17.1)

Fukuyama: ”US democracy has little to teach China” Financial Times jan 17. ”What is the Chinese model? Many observers

casually put it in an ”authoritarian capitalist” box,..But China’s model is sui generis; its specific mode of governance is difficult to describe,..The most important strength of the Chinese political system is its ability to make large, complex decisions quickly and to make them relatively well..quality of government is higher because Chinese rulers feel some degree of accountability towards their population..China adapts quickly, making difficult decisions and implementing them effectively.There is little support for genuine multi-party democracy.”

7. Kinas regering har ingen legitimitet”

Bygger på meget snæver (og minimalistisk) legitimitets-opfattelse: valg i flerpartisystem

Kilder til legitimitet: økonomi, international status, en vis politisk deltagelse, en vis mediediversitet, et velfungerende policy-making system.

Hvis performance-legit svigter:det græske kor Legitimitetsbetragtninger må bygge på nøje

empirisk arbejde, - ikke vane/ønsketænkning

Velfærdsforbedring gør størstedelen af befolkning til ’stakeholders’ i system. Økonomisk legitimering

Succeser i udenrigspolitik giver anseelse Lang række ”sikkerhedsventiler” hvor utilfredse kan få en

form for politisk deltagelse. Utilfredshed samler sig derfor ikke.

’Graduated controls’ overfor voksende civilsamfund Off opfatter diversitet og frihed i medier, omend følsomme

budskaber endnu kan holdes ude af den offentlige sfære Et velkvalificeret teknokrati, og omfattende policy-making

systemer gør styret i stand til at identificere problemer tidligt, træffe beslutninger, og få dem gennemført

Økonomi-ansvarlig 2013-2023: nuvær. Vice-premierminister Li Keqiang

8.”Råvarer, energi, klima og miljø –det kan ikke lade sig gøre at fortsætte” Reelle problemer, og ikke kun for Kina Klima- og forureningsproblemer alvorlige,

men stærk bevidsthed om det, og rigtige centrale ’grønne’ politikker

Ledende i grøn teknologi og ren energi- iflg. Thomas Friedman pga. politiske system

Enige med andre store udviklingslande om at Vesten har skabt klimaproblemerne og skal betale for det

”One-party autocracy certainly has its drawbacks. But when it is led by a reasonably enlightened group of people, as China is today, it can also have great advantages. That one party can just impose the politically difficult, but critically important policies needed to move a society forward in the 21st century”

9. Har vi andre måder at udskyde deling af globale indflydelse med Kina? ”Kom igen når I er konvergeret med os” Dæmonisering eller ”othering”: sæt dem i ’ud-

gruppen’. Vejen til en ny Kold Krig er brolagt med selvopfyldende profetier.

Undgå de to grøfter, blive på vejen Klog gammel amerikansk emeritus-diplomat

Charles Freeman:

”Kina har ikke nogen messiansk ideologi at eksportere; ingen doktrin om ”manifest destiny” at rykke frem med; ..ingen krigerkult som driver militarisme eller glorificerer krig; ingen satellit-stater at bevogte; ingen oversøiske kolonier eller ideologiske undersåt-lande at beskytte; ingen historie med magt-projicering eller militær intervention udenfor sine umiddelbare grænser; ingen indfiltrende alliancer eller baser rundt om i verden.”

Charles Freeman: ’China’s challenge to American Hegemony’, Jan. 20, 2010

10. Kina er ikke klar til supermagtsrolle: optaget af egen udvikling Udenrigspolitisk læreproces: hvordan

forvandle sin voksende styrke til ydre indflydelse på fredelig vis. Formativ tid.

Vesten og Østen kan ikke længere prædike for hinanden

Noget at lære hos os, men Tyskland ser ud til at blive for Europa hvad Kina er for Østasien.

Kina er kommet til Korsbæk….EU-lande kommer ikke langt med Varnæs-politikken

Ti-års jubilæer hos IFSK og Kina: et upåagtet sammenfald? 1959: De første skridt / Stort spring fremad 1969: Institutbesættelse / Kulturrevolution 1979: Østasien-VIP/Økon. reformer starter 1989: Tredive-års jub./ vækstspurt efter TAM 1999: 15-års Østasien Områdestudium/WTO 2009: Gået begge jubilarer ret godt… 2019: Kina største økonomi i verden, derfor: 2029: IFSK v. største statskundskabs-institut!

Tak for nu…

..jeg tænker Kinas udvikling fortsat vil holde mig beskæftiget.

Slides til eventuelle spørgsmål:

Klima, dog nu stærkt bevidste Kan økonomiske udviklingsmønster flyttes i

mere forbrugsorienteret retning via finanspolitik, finansiel reform, social reform?

Vil korruption påvirke management-evne? Fusion af økonomisk og politisk elite så slut

på den nuværende udjævnende politik? Kan relationerne mellem centret i Beijing og

lokal-myndigheder i provinser og amter effektiviseres?

Reform af retssystemet og transparens Videre med pluralisering og deltagelse – fx valg til

niveauet over landsby, ’xiang’; lokale kongresser overvåger den lokale regering; permanent repræs. system.

Konsultative elementer øges, fx deliberativt demokrati i Wenling – også budgettet.

Forsøg med magtens tredeling (Shenzhen) Blueprints og eksperimenteren: anti-korruptions-

stationer; forslag om ’ politiske frizoner’

Presenter
Presentation Notes
3. Politiske reformer sidste ti år – intraparti, retssystem, konsult-delib, eksperimenter, incl Shenzhen Men JZM 2002: “The western mode of political system must never be copied.” Bog: Perry & Goldman: Grassroots political reform in contemp China 2007 Schubert :Political structural reform er:prof standards of cadre recruitment and management, new modes of direct pol particip at local level, more auton for NPC system, new mechs of public control over govt agencies (fx høring) og intraparti demok Nye eksempler på politisk reform: Storming the Fortress –rapport Anhui-provins rådgiver Wang Zhaojun 60 siders brev om flerpartisystem Sociologi-prof Tsinghua: overdreven vægt på stabilitet har blokeret for politisk reform Qin Hui , tsinghua økonom: vær mere interesseret I soc dem erfaringer Kongrestalsmand: ikke overtage vestl demok, men lære af alle vigtige udl erfaringer. Demokrati er ikke en ideologi, men et værktøj Tiltagende disk af “konsultativt demokrati”, I policymaking, som mere effektiv kanal til borgere. Offentlige hæringer er indført fra 2005 I 2006 317.000 registrerede NGO’er, incl uregist 3 mio. Går imod lokale og provinsregeringer. Yu Keping: Demokrati er en god ting

Kina er ledende eksportør primært pga komparativ fordel af billig arbejdskraft, god infrastruktur, teknologi, forbedret human kapital, og erhvervsvenlig politik. Ikke kursen

Handelsbalanceoverskud/BNP steg 2004-8 da Kina revaluerede, faldt 2008-9 da stabil kurs!

Revalueret 3% siden juli, udsigt til 20% over to år. Dermed bevare stabilitet hos virks og region.Alle lande havde på Kinas trin en styret valutakurs

Hvis flydende, kunne den devaluere ift dollar pga valutaholderes diversifierings-bestræbelser væk fra yuan

Revaluering ville formindske Kinas opsparing drastisk

USA plus en milliard Økonomisk ville 26 af Kinas 31 provinser

figurere i top-100 økonomier Befolkningsmæssigt ville 19 være i de top-50

folkerigeste lande i verden. KKP’s 78 mio medlemmer= 18.største land Størrelse privilegerer robust central ledelse

som kan levere effektivitet og sammenhængskraft

1. Sandhed fra kendsgerninger (ikke fra ideologi)2. Levestandard er vigtigste. At slippe for fattigdom

er en underkendt menneskeret3. Tænke i helhed. Prioriteret, langsigtet strategi4. Regering er et nødvendigt gode5. God regering er vigtigere end demokratisering6. Legitimitet måles på præstationer. Meritokrati7. Selektiv læren og tilpasning. Gerne lære8. Harmoni i mangfoldighed. Dæmpe de sociale

spændinger som følger af hastig forandring, ikke skærpe som i vestlig politisk kamp.

Legitimitets-kilde: Ideologi (mor.leg)

Struktur + institutionel orden

Myndighedsroller

’Legitimitets-zone’: Initiativer til ideol.

forandring & støtte Retssystem styrk Pol delt og overvåg Regerings kvalitet Intra-partireformer Øge tillid til lokale

embedsmænd

Presenter
Presentation Notes
Muligheder for politisk legitimitet – se Schubert 2008 (herunder om befolknings værdier?) Reformer ovenfor kan også betragtes udfra Easton’s legitimitetssynspunkt, jf Table 1 s 195 (structure står forkert?) Og så empirisk undersøge hvordan bef opfatter de forskellige politik-ændringer og forsøg Schubert: Reg legitimitet er summen af partielle legit baseret på Moral values, institutional order, og autoritetsroller (myndighedsroller) Reg leg skal derfor aggregeres fra komplekst sæt af empiriske fænomener Derfor kigge efter ’legitimitetszoner’ på forskellige niveauer – (udoiver det sædvanlige som anføres: økon performance, nationalismepræg, løfte om stabilitet) Ideol legit – peoples moral consent to regime and its values Institutional order (structure): skelne ml centrale og lokale: kan godt støtte centrale men kritisere lokale. (husk 100K= 1 om dagen, i går sygeplejersker Bias: vi hører mest derfra hvor det støjer, ikke der hvor det kører: evindeligt problem mht Kina: Er probl repræsentativt? Men Pei siger: ”illiberal adaptation and selective suppression”

Opnå 90% dækning med basalt sundhedsystem inden udgang 2011

Lave komplet sundhedsnetværk, med amtshospitaler, klinikker og stationer

Oprette enstrenget e-journal for alle Fordoblet reg sundhedsudgifter 2007 Sænke indiv andel fra 50-38% af udg

Defence budgets around China