I

DANSKE STATS BAN ERMASKINAFDELINGEN

VEJLEDNINGI BRUGEN AF

TOGBELYSNINGEN

K0BENHAVN1961

DANSKE STATSBANER.MASKINAFDFLINGIiN

VEJLEDNINGI B R U G E N AF

TOGBELYSNINGEN

K 0 B E N H A V N1961

Nxrvxrende »Vejledning i brugen a/ togbelysningen«

erstatter de tidlizere udgaver af 1914, 1920

og 1945, der hermed annulleres.

C H R 1 S T T R E U S B O G T f i Y K K E R l . K p B E N H A V N

I N D H O L DSide

1. Beskrivelse af togbelysningsanlcegene 5

1.1. Dynamoanlieg 51.2. Batterianlzeg 71.3. Installationsanlceg 71.4. Lysrorsbelysning 7

2. De forskellige typer dynamoanleeg 8

2.1. System Pintsch 82.2. „ GEZ 92.3. „ Stone 102.4. „ Rosenberg 11

3. Omformere for lysrorsbelysning 12

3.1. Bosch omformere 123.2. Turbovekselrettere 12

4. Akkumulatorbatterier 13

5. Belysningsanlzegenes installation og ovrige dele 16

5.1. Installation for glodelampebclysning 165.2. Installation for lysrorsbelysning 175.3. Hovedafbrydere 185.4. La:selamper 205.5. Natlamper 215.6. Nodlamper 215.7. Toiletindikeringslampcr 235.8. Gledelamper 24-5.9. Lysror 245.10. Sikringer 255.11. Sikringstavler 27

Side

6. Betjening af togbelysningsanlaegene 28

6.1. Trending og slukning af lyset 286.2. Fejl ved anlaegcne 296.3. Reservedele- 316.4. Eftersyn og vedligeholddse af togbelysningsanlrcgene ... 316.5. Rangeririg 32

7. Saerlige anlaeg 32

7.1. Hojttaleranlseg 327.2. Anlzeg for el-varme 347.3. El-anlfeg i bornetoilettcr 357.4. Barbcrstikkontakter 377.5. Vcntilatorer 387.6. El-anlazg for oliefyr 387.7. Styre- og brummerledninger 38

1. Beskrivelse af togbelysningsanlaegene.

1.1. Dynamoanlieg.

De bclysningsanlseg, der anvendes i langt de flesteaf statsbanernes jcmbanevogne, bestir af en fra vogn-akslen tnikket dynamo med tilhorende regulerings-apparater og batteri samt installation med sikringer,afbrydere og lampesteder.

Reguleringsapparaterne har de i det felgende be-skrevne opgaver.

A. At slutte dynamoen til batteriet, nar vogncns ha-stighed overstigcr 20—25 km/t og igen koble dy-namoen fra batteriet, nar vognens hastighed fal-der under 20—25 km/t.

Denne funktion udfores af et apparat, der kal-des maskinafbryderen, og denne vil ifolge sin vir-kemade forhindre, at batteriet ved hastighederunder den anforte grsense, hvor dynamosprcndin-gen er la\~ere end batterisp;cndingen, sender stromgennem dynamoen og derved aflades.

Nar forbindelscn mellem dynamo og batteri crafbrudt, Icvcrcr batteriet strom direkte til lam-pcrne eller evcntuelt omformercn for lysrorsbelys-ning (se 1.4), medens dynamoen leverer strem tillamperne eller omformeren samt til ladning afbatteriet, nar den er sluttet til batteriet.

B. At holde dynamosparndingcn inden for bestemtegrsenscr uafha?ngigt af vognens hastighed og for-hindre, at ladestremmen, nar dynamoen og batte-riet er sammenkoblct, bliver for stor ved afladetbatteri.

Denne funktion foregar pa forskcllig made vedde forskellige fabrikater af togbelysningsanlaeg,og omtales nasrmere i afsnit 2.

C. At holde lampespamdingen pa en bestemt Vcerdi.Af hensyn til opladningen af batteriet liggcr

dynamocns spending ved indkoblet maskinafbry-der i almindelighed over den spsending, der kra>ves til g!0delamperne og omformeren for lysrors-belysning. Nar maskinafbryderen har sluttet dy-namoen til batteriet, ma der derfor mellem dyna-moen og lamperne el. omformeren indakydcs etelement, der kan optage en del af spa^ndingen,saledes at lamperne el. omformeren kun far denkr<cvede spending. Dette element kan enten vasreen modstand, der er fast indstillet, sa den svarertil den strembelastning, dcr er i den vogn, hvorden er anbragt, eller det kan vaere en kulskive-sojleregulator, der har den egenskab, at dens elek-triske modstand afhacngcr af, hvor hardt sojlencr trykkct sammen, og anleeget er udfort, salcdcsat kulsojlen automatisk indstiller sig pa en sadanmodstandsvacrdi, at lamperne eller omformerenfar den rigtige spaending.

Endvidere bemxrkes, at dynamoerne er indrettetsaledes, at dc altid giver spaending i sammc rctninguafhasngigt af korselsrctningcn.

De fleste af dc anvendte togbelysningsanlaEg haren spending pa 24 volt, men cler findes desuden etmindre antal vogne med anlxg for 65 volt, men dissevil eftcrhanden blive erstattet med anla\ for 24 volt.Disse anla?g findes i nogle vogne litra CU og i nogleaf udflugtsvognene.

I alle vogne med 24 volts anlasg ska! dynamoen ogbatteriet kun levcre strom til vognens eget lysanlEcg.\ognenc med 65 volts anlaeg har tidligere vseret an-

vcndt til at forsyne vogne, dcr kun har Ivsinstallation,men hverken batteri eller dynamo. I vogne litra ALog CC samt en del vogne litra AV, der har lysrors-belysning, og hvor der er anvcndt Bosch omformere,findes to af hinanden uafhangige dynamoanlxg medtilhorende batteri og hvert anhcg forsvner ca. halvde-len af vognen. I alle andre vogne findes kun et anlasg.

I naerheden af togbdysningsanlecgets regulering.s-apparater, der findes oppe i vognen, er der anbragten red lampe, der lyser, nar dynamoen giver spxn-ding.

Dcr anvendes dynamoanlaeg af fabrikat Pintsch,GEZ, Rosenberg og Stone,

1.2. Batterianlseg.

I nogle postvogne af litra DO findes ingen dynamo,siledes at batteriet ma oplades stationasrt. Batterietsspasnding er 32 volt.

1.3. Installationsanlxg.

I nogle vogne af litra CU, CV og CY findes hver-ken dynamo eller batteri, saledes at lysanlccgct kunbestar af en elektrisk installation, der ved hja^lp afkoblinger pa vogngavlerne, kan tilsluttes en strom-kilde i en anden vogn. Disse anlseg, der er for 65 voltanvendes ikkc mere, idet vognene ikke benyttes pa detider, hvor der kraeves lys i \-ognene.

1.4. Lysrorsbelysning.

I de fleste vogne anvendes glodelamper, men i endel nyere vogne er der anvendt lysrer, ligesom derefterhanden vil blive installeret lysrorsbelysning i defleste 1. kl. vogne.

Lysrorene kan ikke som glodelampcrnc direkte til-sluttes togbelysningsanlseget, hvorfor det ved lysrors-

8

belysning er nodvendigt at omforme den forhanden-vscrende spending pa 24 volt jcevnstrom til 220 voltvekselstrem. Dcr anvendes hertil to forskellige typeromformere, hvoraf den ene er en roterende omformeraf fabrikat Bosch, dcr afgiver en vekselspscnding medct periodetal pa 150 hertz, medens den anden er ensakaldt turbovekselretter af fabrikat AEG, der afgiveren vckselspscnding med periodetal 100 hertz. Deranvendes samme slags lysrar i de to forskellige typeranlaeg.Hvis speendingen pa et anlasg efterhanden falder, vilen g!0delampe lyse svagere og svagere og kan heltholde op med at lyse, sclvom der stadig gar strain iglodetraden, uden at lampen tager skade heraf. Vedfaldende spending vil et lysror ogsa lyse svagere, menved en vis spsending vil det slukke, og strommen igen-nem det vil helt ophore. Bramdcr lysroret ved for laven spaending, vil dets levetid blive nedsat. For at und-ga dette, er der i forbindelse med lysrarsomformerneanbragt minimalspasndingsrelaeer, der udkobler om-formeren, nar spacndingen falder under 21 volt.

Nar lysrorsbelysningen udkobles pa grund af forlav spending, tsendes nogle saerlige nedbelysnings-lamper, der er nsermere omtalt under afsnit 5.6.

2. De forskellige typer dynamo anlaeg.

2.1. System Pintsch.Dynamoerne i disse anlssg findes i sterrelserne 45

amp, 110 amp og 120 amp.Dynamoerne for 45 amp er ophasngt under vogn-

bunden og traekkes enten af et kardantrask eller etlangt remtrsek. Dynamoerne for 110 amp og 120 amper ophaengt enten under vognbunden og traekkes afet langt remtrsek eller pa bogien og trackkes af et kortremtrsek.

Ved disse anlseg reguleres dynamospaendingen vedhjselp af en magnetiseringsregulator, der er udfertsom en kulsojleregulator af samme art, som anvendestil lamperegulatorer. Ladestr0mmen aftager af sigselv efterhanden som batteriet lades op.

Nar lyset tacndes forages dynamoens spending ogdermed den af dynamoen afgivne str0m.

Ved anlasggene for 45 amp og 110 amp anvendeslamperegulatorer, medens der anvendes lampemod-stand ved anlasgfor 120 amp.

Magnetiseringsregulatoren, maskinafbryderen, lam-peregulatoren henholdsvis lampemodstanden er sam-menbygget pa en faelles grundplade og beskyttet medet daeksel. Enheden, der kaldes et reguleringsskab,anbringes f. eks. i et skab pa den ene endeperron ellerpa vaeggen i tjenestekupeen. Under reguleringsskabetanbringes en tavle med sikringer.

Anlasggene for 45 arnp anvendes i vogne litra AF,AR, ARM, ASM, AT, ATM, CM, CMM, CME,CMK, CO, CP, CPE, CPM, GPS, CSS, CQM, CV,CXM, EA, EHA, FC og FE, og anlaeggene for 110og 120 amp anvendes i vogne litra AL, AC, AV, CD,CL, CLS og CLE.

2.2. System GEZ.

I disse anlaeg findes kun dynamosterrelsen 100amp, og dynamoerne er ophzengt enten under vogn-bunden og traekkes af et langt remtrsek eller pa bogienog traekkes af et kort remtrsek. I enkelte tilfa^lde erdynamoen ophaengt under vognbunden og traekkesaf et kardantrsek.

Ved denne type anlasg frembringes den variablemodstand til regulering af dynamospsendingen vedet s01vband, der kan bevasge sig over en kontaktbane,hvortil reguleringsmodstandene er forbundet.

10

Et stort stromforbrug til belysningen vil forage dy-namoens spending og dermed dynamostrommen.

Ved disse anlasg anvendes lampemodstand.Ligesom ved Pintsch-anlseggene er magnetiserings-

regulatoren, maskinafbryderen og lampemodstandcnsammenbyggct til en enhed, der monteres i forbm-delse med en tavle med sikringer.

Disse anleg anvendes bl. a. i vognc litra CA, CAR,CC, CMR, DF, DK og EA.

2.3. System Stone.

Dynamostorrelserne ved disse anlasg er 100 amp og150 amp.

Dynamoeme for 100 amp er pa nogle vogne an-bragt pa bogien og traekkes af et kort remtrek, me-dens de pa andre vogne er ophaengt under vogn-bunden og trekkes af langt kardantrsek. Dynamoernefor 150 amp er anbragt pa siden af bogien og trek-kes af et kardantrek fra enden af vognakslcn.

Reguleringen af dynamospsendingen foregar lige-som ved Pintsch-anlzeggene ved hjsclp af kulsojle-regulatorer, men medens der ved Pintsch-anlaeggenckun var en kulsojleregulator, er der her to, der virkerpa den made, at den ene holder dynamoens afgi\'ncstr0m konstant, indtil batteriet har naet en vis spen-ding, hvorefter den anden regulator overtagcr regu-leringen og vedligeholder spendingen pa den opnacdevasrdi, hvorved strommen fra dynamoen vil faldcefterhanden som batteriet oplades.

Ved anlegene for 100 amp er der anvendt larnpe-modstand, medens der er anvendt lamperegulator vedanlegene for 150 amp.

Ogsa her er apparaterne bygget sammen til en en-hed, der monteres i forbindelse med en tavle medsikringer.

Anleggene for 100 amp anvendes i litra AD/AY

11

og i postvogne litra DB og DD. Anleggene for 150amp anvendes i litra BL.

.4. System Rosenberg.

Der anvendes dynamoer af storrelsen 45 amp og 70amp, og dynamoerne er ophamgt under vognbundenog treekkes ved et kardantrask eller langt remtrek.

Ved disse anla:g er dynamoen af en szerlig konstruk-tion, der af sig selv soger at holde den af dynamoenafgivne strom pa en bestemt vserdi.

I disse anlseg findes et apparat, der kaldes spa:n-dingsbegra;nseren, og denne har til opgave at for-hindrc, at batteriet bliver overladet pa grund af, atdynamostrommen holdes pa den samme va^rdi. Efter-handen som batteriet bliver opladet stiger dets spen-ding-, men ved en vis spending pa batteriet trederspamdingsbegrasnseren i funktion og foranlediger la-destrommen nedsat til en ganske ringe vasrdi. Narlyset er tasndt trader spamdingsgrsenseren i funktionved en lavere spending end ved slukket lys. Narspendingsbegrenseren er inde, er dynamostrommenstorre ved tendt lys end ved slukket lys., salcdes at deraltid bliver en vis ladestrom til batteriet.

I nogle anleg anvendes der lampemodstand, me-dens der i andre anvendes lamperegulator.

I alle nyere anleg er maskinafbryder, spamdings-begrasnser og lampemodstand sammenbygget til enenhed, medens delene ved eldre anlscg er anbragt paen tavle. Anvendes der lamperegulator, er denne an-bragt for sig selv. Sikringernc for dynamo, batten oggruppesikringer for lamperne er ligesom ved de ovrigetyper togbelysningsanlasg anbragt pa en serlig tavle.

Rosenberg-anlseg an\-endes i vogne litra: AC, CA,CL, CLE, CM, CO, CR, CRM, CRS, CU, CV,CX, CY, CZ, DA, DB, DC, DG, DH, DJ, DO, DP,DR, ECO, EF, EH og EK.

12 13

3. Omformere for lysrersbelysning.

3.1. Bosch omformere.

Bosch omformeren er en roterende maskine medmotor- og generatorvikling anbragt pa samme anker.Motorviklingen er for 24 volt jsevnstrom, medens vek-selstromsviklingen er delt op i to af hinanden uafhaen-gige viklinger. I hver af vekselstromsviklingerne frem-bringes en spending pa 16 volt med et periodetal pa150 hertz. De to vekselstromsviklinger er forbundettil hver sin transformer, hvor spzendingen transforme-res op til 220 volt.

Omformeren er anbragt i en lukket kasse undervognen.

Omformeren anvendes i vogne litra AL, AV, BLog CC, og der findes to stk. omformere pr. vogn.

3.2. Turbovekselrettere.Turbovekselretteren bestar af en brintfyldt behol-

der, der indeholder en vis portion kviksolv. Entragtformet part, der kan drejes af en lille motor, garned i kviksolvet. Nar tragten drejes rundt, vil kvik-s01vet slynges op ad tragtens sider og i en strale pressesud gennem et hul foroven i tragten. Kvikselvstralenvil sklftevis ramme nogle kontakter, der er anbragt ibeholdcrens da^ksel. Sluttes dynamoanlseggets spaen-ding, der er 24 volt jsevnstram, til kviksolvet og kon-takterne i daskslet, far man frcmbragt en pulserendeJEevnstrom, der ved hjaelp af en transformer samtkondensatorer og spoler kan omdannes til en veksel-strom med en spending pa 220 volt og et periodetalpa 100 hertz.

Vekselretteren er anbragt i en kasse under vogneneller for nogle postvognes vedkommende oppe i vog-nen.

Vekselretteren anvendes i postvogne med lysrors-

belysning og i vognc litra CAR samt i vogne litraAC, AV og AX, der moderniseres og bliver forsynetmed lysrorsbelysning.

Der findes i almindelighed kun en vekselretter pr.vogn.

4. Akkumulatorbatterier.

De akkumulatorbatterier — blot kaldet batterier-—, der anvendes i togbelysningsanlasggene, er alleblybatterier, der har en spending pa ca. 2 volt pr.celle. Der ma derfor til hvert batteri anvendes 12 bat-tericeller, for at den samlede spending pa batterietkan blive 24 volt.

Batteriet bliver opbygget pa den made, at batteri-pladerne anbringes i lose cellekasser af ebonit, deranbringes to eller fire sammen i en jernkasse medbasrehandtag. En sadan kasse kaldes en batterikasse.Denne udferelse bliver dog efterhanden sendret, sa-ledes at en batterikasse udfores helt af ebonit og frem-stilles med to eller fire rum, hvori batteripladerneanbringes. En batterikasse i denne udforelse kaldesen monoblockasse.

Der anvendes batteriplader af type SG, der frem-stilles af statsbanerne samt plader af to forskelligefabrikater, som betegnes ved L og C.

Ved et tal efter typebetegnelsen angives hvor man-ge positive batteriplader, der er i hver celle i batteriet.

L 7 angiver saledes, at der i hver celle i batterietfindes 7 positive plader af type L.

Batteriets kapacitet eller ydeevne angives i ampere-timer, og antallet af amperetimer er direkte strom-styrken i ampere gange den tid i timer, som batterietkan afgive stromstyrken.

I togbelysningsanlseggene anvendes folgende bat-teri storrelser:

14

SG 7 med ca. 140 amperetimerC 9 „ „ 208L 9 „ „ 225C 18 „ „ 416L 18 „ „ 450

Pa batterikasserne er der malet en paskrift, der barfolgende betydning:

,,K" eller ,,A", der angiver vserkstedsomrade.,,SG", ,,L" eller ,,C", der angiver typcn af dc an-

vendte battcriplader.Tallene ,,7", ,,9" eller ,,18", der angiver antallet af

positive pladcr pr. celle.En dato, der angiver tidspunktet for pladerncs

indbygning i batterikassen.Som anf0rt er batterlets spending normalt 24 volt.

Ved afladning falder spamdingen, og nar den er 21volt, ma batteriet betragtes som belt afladet, og detma snarest seettes til ladning. At specndingen er lavses ved, at glodelamperne lyser for svagt, og safremtgledetraden i lampcrne ses som svagtlysende streger,er det pa h0je tid at batteriet bliver opladet, da dettager skade, hvis det forbliver i afladet tilstand i mereend nogle ganske fa timer.

Medens stationer opladning af batteriet findersted, skal lemmene til rcolerne, hvor det er anbragt,vasre abne, og tobaksrygning samt brug af aben ilder forbudt i nasrheden af batteriet under opladningcn,da der, medens denne foregar, frigores ilt og brint,der er eksplosionsfarlig. Se afsnit 6.4.

Under opladningen kan batteriets spending stigetilca. 32 volt.

I cellerne findes fortyndet svovlsyre, og vasske-standen skal sta sa hojt, at batteripladerne er beltdaekket af syren. Under brugen forsvinder der vandfra oplosningen, saledes at vseskestanden synker. Da

15

pladerne tager skade, hvis de ikke er belt daekket afsyren, ma der derfor med mellemrum pafyldes destil-leret vand og kun destilleret vand. For at afg0re omder skal fyldes vand pa et batteri, er der anbragt ensvemmeranordning i laget af hver celle, der indbyggesi monoblockasser. Svemmeren ses som en pind medto saet af tre hvide ringe, der gar op gennem laget,og hvis ikke begge saet ringe kan ses, skal der pa-fyldes vand indtil den overste af de tre nederste ringekan ses.

Batteriets ladetilstand kan kontrolleres med en fly-devsegt, der er inddelt i Beaumegrader. Et SG-batteribar 24° Beaume ved opladet og 18° Beaume ved af-ladet tilstand. Batterier med L- eller C-plader har29,5° og 22° Beaume ved henholdsvis op- og afladettilstand.

Et batteri med 7 el. 9 positive plader pr. celle krae-ver kun tre batter ikasser, medens der ma anvendesseks batterikasser ved 18 positive plader pr. celle.

Batterikasserne anbringes i reoler under vognene,og disse kan hver rumme 3 batterikasser, saledes atct batteri med 7 eller 9 positive plader pr. celle kanvaere i en reol, medens et batteri med 18 positivepladcr pr. celle kracver to reoler. I saerlige tilfaslde hardet dog Vceret nodvendigt at anvende reoler medplads til et andet antal batterikasser.

Batterier med 18 positive plader pr. celle anvendesved anla?g med stor dynamo, medens batterier med7 eller 9 positive plader pr. celle i almindelighed an-vendes ved de mindre dynamoer.

I vogne med to dynamoanlasg har hveit anlasg siteget batteri, og der er i disse tilfEelde anvendt batteriermed 9 positive plader pr. celle.

Et batteri skal altid sammensacttes af ensartedebattcrikasser, og datoerne pa kasserne skal alle liggeindenfor en periode pa 12 maneder.

16

5. Belysningsanbegenes installation og evrige dele.

5.1. Installation for glodelampebelysning.

Ved g!0delampebelysning er stramforsyningen tilloftslamperne opdelt i to eller flere adskilte grupper,der forsynes over hver sin sikring. I vogne, hvor deranvendes lasse- og natlamper, er disse forsynet over eneller flere sikringer, medens der er saerlige sikringerfor toiletindikeringslamperne og for dynamoens r0demasrkelampe, der er omtalt 1 afsnit 1.1. Disse sikrin-ger er anbragt pa de i afsnittene 2 og 5.11. omtaltesikringstavler.

Lyset tsendes med en hovedafbryder, og der er vedst0rre vogne, hvor stramforbruget er stort, mulighedfor at tscnde hel(Vi) °g halv(V2) belysning. Detteer naermere omtalt i afsnit 5.3.

Medens der i storrumsvogne kun er mulighed forat tsende og slukke lyset med hovedafbryderen, er deri kupevognene foruden hovedafbryderen ogsa anbragtafbrydere i kupeerne, saledes at lyset kan slukkes ihver kupe for sig, og da der i en kupe findes to lofts-tamper, der forsynes fra hver sin gruppe, er der an-bragt en afbryder for hver lampe i kupeerne.

Glodelamperne indssettes i en fatning som ved defleste vogne er anbragt i forbindelse med en metal-baldakin, der er fastgjort pa en trasplade i loftet.

I postvogne findes foruden loftslamper sxrlige lam-per for belysning af reoler, vserdik0jer og skabe samtfor rangersignaler.

I DC, DG, DJ og DM, hvor der findes bade enpostafdeling og en jernbaneafdeling, kan lyset tcendesi de to afdelinger hver for sig.

I alle vogne er der anbragt to diagrammer, derkaldes ledningsdiagram og vogndiagram, og de be-tegnes henholdsvis LD og VD. Sidst i naervasrendehefte er indsat nogle karakteristiske LD-diagrammer.

17

De bogstav- og talangivelser pa diagrammerne,der har mest interesse for forstaelsen, har folgendebetydning:

H, hovedafbryderGr I, lysgruppe IGr II, lysgruppe IILL I, Iseselampegruppe ILL II, Iseselampegruppe IIKlemmebetegnelserne B, L og M betyder henholds-

vis batteri, lys og dynamo.Tallene ved sikringerne angiver sikringsst0rrelsen i

ampere.Lampestorrelsen er ligeledes angivet pa VD.

5.2. Installation for lysrarsbelysning.

Ved anlaeg med lysrorsbelysning findes pa jaevn-str0mssiden en sikring for hver omformer, medensvekselstrommen, der afgives fra en omformer forde-les over to sikringer til to adskilte lysrorsgrupper. Ivogne, hvor der findes to omformere, vil der f01geligfindes ialt fire sikringer for Iysr0rsbelysningen. Se af-snit 3.1.

Det er kun til loftsbelysningen, der er anvendt lys-r0r, medens der til lasse-, nat-, nsd- og indikerings-lamper altid er anvendt g!0delamper, og disse forsy-nes over sikringer som omtalt i afsnit 5.1.

Lyset tasndes og slukkes med en hovedafbryder,og der er som omtalt i afsnit 5.3. mulighed for attamde */: og 1jz belysning samt eventuel natbelysning.I kupevogne er der endvidere anbragt en afbryderfor hvert af lysrarerne i kupeerne.

I personvogne er lysrarene anbragt i armaturermed plasticskserme, der er skruet fast, og der findeset eller to Iysr0r i hvert armatur. I de fleste postvogne

18

med lysrarsbelysning, er der ingen skaerme om lys-rorene.

5.3. Hovedafbrydere.

I hver vogn findes en hovedafbryder, der kan be-tjenes med kupenogle, og hvormed vognens belys-ning kan tsendes og slukkes.

Nar hovedafbryderen star i O-stilling, er lyset sluk-ket, og samtidig er alt ly.sforbrug i vognen blevet af-brudt med undtagelse af eventuelt forbrug til toilet-in dike nngsl am per og dynamoens ma?rkelampe samttil de under afsnit 7.1.—6. neevnte anlseg.

I de fleste vogne findes kun en hovedafbryder,og denne er i almindelighed i rene personvogne an-bragt pa den ene endeperron i va:ggen eller d0rentil skabet med togbelysningsudrustningen, medensden i personvogne med rejsegodsrum er anbragt ineerheden af togbelysningsudrustningen i rejsegods-rummet. I rejsegodsvogne er hovedafbryderen an-bragt ved doren til kontorrummet eller i apparatska-bet i kontorrummet. I postvogne er hovedafbryderenplaceret ved de elektriske apparater.

I nogle vogne findes der tre hovedafbrydere, ogdisse kaldes for kor respond an ceafbryde re. Den eneafbryder er som ved de foran omtalte personvogneanbragt pa den ene endeperron, medens de to andre eranbragt udvendig pa hver sin side af vognen, saledesat det er muligt at betjene afbryderne fra perronerne.Dette har sasrlig betydning ved vogne, der anvendesi tog som passerer boulevardbanens tunnel.

I kombinerede post- og rejsegodsvogne findes deren hovedafbryder savel for postafdelingen som forre jsegodsaf del ingen.

Der findes korrespondanceafbrydere i vogne litraAL, CL, CLS, CP, CPM, GPS, CR, CRM, CRS ogCQM.

I almindelighed har hovedafbryderen kun stillin-gerne afbrudt og sluttet, der svarer til slukket ogta^ndt lys.

I vogne med korrcspondenceafbrydere er det ikkemuligt at markere bestemte stillinger for slukket ogtscndt lys.

I en del vogne er der brug for at kunne tasndemere eller mindre af lyset og hovedafbryderen bru-ges her ogsa til at indstille belysningens styrke. Hoved-afbryderen har i disse tilfaelde folgcnde stillinger:

Stilling 0, hvor lyset er slukket.Stilling ' /_>, hvor ca. halvdelen af lyset er teendt.

Stilling '/], hvor alt lyset er taendt.I vogne med to dynamoanlseg er det kun anlceg 2,

der leverer str0m til belysningen, nar hovedafbryde-ren star i stilling Ys, og der vil ikke veere lys pa ende-perron og toilet ved skabet med apparater for tog-belysningsanlffiget.

Dctte arrangement findes i vogne litra AV og CC.

I nogle vogne findes desuden en fjerde stilling,hvormed natbclysningen kan taendes. Pa hovedafbry-deren er denne stilling markeret ved en seng.

I vogne litra AL, der har korrespondanceafbrydere— tre hovedafbrydere — er der mulighed for attamde '/a, y1} eller natbelysning, men da det ikke ermuligt at anvende korrespondanceafbrydere til andetend trending og slukning af lyset, er der anvendt enotnskifter til at indstille belysningen pa 1J2, J / i ellernatbelysning. Nar lyset tasndes ved betjening af enaf korrcspondanceafbryderne, er omskifterens stillingbestemmende for hvilken belysning, der bliver tasndt.Eventuelt ma omskifteren omstilles for at opna denonskede belysning. Denne omskifter findes pa ende-perronen ved siden af den her anbragte korrespon-danceafbrvder.

20

Hovedafbrydere og omskiftere betjenes med kupe-negle.

5.4. Laselamper.

Der er anbragt laeselamper i 1. kl. kupeer og ivogne litra BL.

I vogne med glodelampebelysning er der anbragtfire lasselamper i hver kupe og lEeselamperne kan tasn-des, nar hovedafbrvderen er sluttet. I disse lEeselam-per er der anbragt 10 watts gI0delamper i rorform,som betegnes som soffltlamper,

I vogne med lysrarsbelysning findes der seks lacse-lamper i hver kupe, hvilket vil sige en for hver

siddeplads. Disse laeselamper har et andet udseendeend de ovenfor nsevnte laeselamper og de er forsynedemed 20 watts glodelamper med kolbe i en sserlig form.Disse gladelamper betegnes aeroplanlamper.

Det storre antal laeselamper og det sterre forbrugpr. lampe giver et noget stDrre samlet forbrug tillasselamperne i sidstnasvnte vogne, og da belysningeni vogne med lysrarsbelysning endvidere er forbedreti forhold til vogne med glodelampebelysning, er an-laeget for at spare pa elektriciteten indrettet saledes,at lasselamperne i en kupe ikke kan tamdes, medmin-drc begge lysrarene i kupeen er slukket med kupeaf-bryderne samtidig med at hovedafbrvderen er .sluttet.

I vogne litra BL er laeselamperne indbygget i kon-sollerne for bagagehylderne, og der er anbragt en Isese-lampe for hver siddeplads. Der anvendes 15 watts mat-terede autolamper. Lseselamperne er i centralvaerk-stedet indstillet saledes, at lyset falder bekvemt for derejsende, der vil lacse. Lreselamperne kan kun tsendes,nar vognens hovedafbryder star i stilling ,,Nat".

Ved de to sidstnsevnte typer Iccselamper kan lam-perne kun skiftes under anvendelse af vasrktoj.

21

Hver enkelt Iceselampe tsendes i alle tilfadde medsin egen afbry^der.

Der findes saerlige sikringer for lasselamperne.

5.5. Natlamper.

I nogle vogne findes natlamper, der kun giver enmeget svag belysning.

Vissc vogne af litra AC CC og CD med glodelam-pebelysning, har natlamper.

Til natlamper anvendes i disse vogne 15 watts lam-per for 65 volt. Da de bliver forsynet fra et anlasg pa24 volt, vil de kun lyse svagt. Natlamperne anbringesunder en lillc glasskeerm og natlampen i en kupetamdes, nar de to loftslamper i kupeen slukkes meddc to afbrydere, der er anbragt pa hver sin side afdoren, og nar hovedafbrvderen samtidig er sluttet.

Der findes natlamper i vogne litra AC, AL, AV,BL, CAR og CC med lysrorsbelysning.

Til natlamper anvendes i disse vogne 5 watts g!0de-lamper af en type, der kaldes autolamper, og som eranbragt i lysrorsarmaturerne. I kupevogne tasndesnatlampen i en kupe ligesom i vogne med glodelam-pebelysning, nar begge lysrerene i kupeen slukkes medde to kupeafbrydere, og nar hovedafbryderen samti-dig er sluttet.

I kupevogne findes der kun en natlampe i hverkupe.I storrumsvogne findes der natlamper i alle lysrers-armaturerne i de to kupeafdelinger og natbelysningeni vogncn tasndes ved at dreje hovedafbryderen tilstilling ,,Nat", der er markeret ved en seng.

5.6. Nedlamper.

Som omtalt iafsnit 1.4. bliver lysrarsbelysningenudkoblet, nar spsendingcn pa anlseget falder til 21volt. For at lyset ikke helt skal forsvinde i vognen

22

bliver der samtidig indkoblet nogle 5 watts gledelam-per, der ligesom de under afsnit 5.5. nasvnte 5 wattslamper er af en type der kaldes autolamper, og de eranbragt i lysrarsarmaturerne. I kupevogne findes deren n0dlampe 1 hver kupe, og er de to lysror i en kupeanbragt i to forskellige armaturer, findes nodlampenog den eventuelle natlampc i samme lysrersarmatur.

I postvogne med lysrarsbelysning er nedbelysnings-lamperne anbragt i baldakin i loftet. Den hertil an-vendte glodelampe er pa 25 watt.

Nar nodbelysningen er indkoblet er elektricitets-forbruget i vognen mindre, end nar lysrersbclysningener ta?ndt, og er dynamoanla:get i orden, vil spa:ndin-gen pa anlxget igen stige under korslen. Lysrorsbe-lysningen vil dog ikke af sig selv blive genindkoblet,selvom spa^ndingen stiger. Lysrersbelysningen indkob-les ved at dreje hovedafbryderen til O-stilling og der-efter til tasndt stilling. For at spare pa forbruget vildet dog vzere bedst at stille hovcdafbryderen pa stillingJ/2 en vis tid efter gcnindkoblingen, sa batteriet hur-tigt kan blive genopladet.

I DC-vognene findes der en hovedafbryder bfidci postafdelingen og i rejsegodsafdelingen. Er beggedis.se sluttet, er det ikke nok kun at afbryde den enehovedafbryder for at genindkoble lysrersbelysningen,hvis minimalsp£cndingsrela?ct er faldet ud. Da detkan va?re vanskeligt for personalet i de to afdelingerat fa kontakt mcd hinanden, sa de to hovedafbryderekan blive afbrudt samtidig, er der 1 postafdelingenanbragt en trykknap hvormed minimalspamdings-rela:et kan genindkoblcs.

For at gore det muligt at afpravc n0dbelysningslam-psrne findes der i skabet mcd togbelysningsanla-gcten almindelig vippcafbryder, hvormed nedbelysmngs-lamperne kan teendes, nar hovedafbryderen er sluttet.

Der findes en sa?rlig sikrlng for nodlamperne.

23

I vogne med to dynamoanla:g vil nodbelysningenkun kunne trasde i funktion, nar hovedafbryderenstar i stilling ]/i? medens det i vogne med kun et dyna-moanlasg kan trsede i funktion bade nar hovedafbry-deren star i stilling '/i, og nar den star i stilling *[2.

5.7. Toiletindikeringslamper.

I alle nyere vogne findes toiletindikeringslamper,der lyser, nar toilette er optaget. Dtekglasset overlampcn er blat og er entcn cirkulaert og hva;lvet el-k-r firkantet og plant. Ved den sidstna?vnte type erder i glasset indgraveret teksten ,,Toilet optaget'',og dette ses, nar gledelampen bag glasset lyscr. Til dehvaslvede daekglas anvendes 15 watts kugleformedeglodelamper, og til de plane deekglas anvendes 10watts soffitlamper.

Indikeringslampen er anbragt over doren til endc-pcrronen, hvor toilettet findes. I vogne litra AL ogBL, hvor der er to toiletter i samme ende af vognen.,findes en toiletindikeringslampe i savel ryger- somikke rygerkupeen. I disse vogne tasnder de to indike-ringslamper kun, nar begge toiletter er optaget sam-tidig.

Kontakten for toiletindikeringslamperne sluttes,nar toiletdoren lases.

Da toiletindikeringslamperne skal kunne lyse badeom dagen og om natten, bliver strommen til indike-ringslamperne ikke afbrudt af hovedafbryderen. Hvisen vogn bliver henstillet for lamgere tid med toiletter-ne aflaset, vil der derfor ske en afladning af batteriet,og for at forhindre dette er der i skabet for togbclys-ningsanlEeget anbragt en afbryder, der normalt erplaceret pa tavlen, og hvormed toiletindikeringslam-perne kan afbrydes.

Der findes en sserlig sikring for toiletindikerings-lamperne.

24

5.8. Gledelamper.

Til de forskellige belysningsformal i jernbanevogne-ne anvendes glodelamper af forskellige type. I de flestetilfaelde anvendes der lamper med swanfatning og tilloftsbelysningen anvendes lamper med kugleformetglaskolbe i indvendig matteret udforelse. I vogne hvordynamoanlzeget er lille i forhold til antallet af lam-pesteder i vognen anvendes 25 watts lamper i kupeer-ne og 15 watts lamper i sidegange, endeperroner ogtoiletter. I vogne med stort dynamoanlasg anvendesder i almindelighed 40 watts lamper i kupeer og 25watts lamper i sidegange, endeperroner og toiletter,safremt vognene ikke anvendes i lob, hvor ladetidenfor batteriet er lille i forhold til den tid lyset er taendt.

I rejsegodsvogne anvendes der 25 watts lamperundtagen i kontorrummet, hvor der anvendes 40watts lamper.

I postvogne anvendes 15 watts eller 25 watts lam-per.

Med hensyn til hvilke glodelamper der anvendes ilaeselamper, natlamper, nodlamper og toiletindikc-ringslamper henvises til afsnittene 5.4, 5.5, 5.6 og5.7.

Til dynamoindikeringslamper anvendes 15 wattskugleformede glodelamper.

Med hensyn til hvilke glodelamper, der skal anven-des i de enkelte vogne, henvises iovrigt til det i vognenanbragte V.D., som er omtalt i afsnit 5.1. og denligeledes i vognen anbragte liste for elektriske reserve-dele, der er omtalt i afsnit 6.3.

5.9. Lysrer.

De lysrar, der anvendes i jernbanevognene, hartypebetegnelsen TL 32 og er i farve gylden de luxe.De anvendes i storrelserne 20, 25 og 40 watt, der harIzengderne henholdsvis 590, 970 og 1199 mm.

25

Anvendclsen af de forskellige sterrelser lysror er sa-ledes:

Kupevogne.2. kl. kupeer:

1. kl. kupeer:

Sidegange, ende-perroner ogtoiletter:

Storrumsvogne.Log 2. kl.kupeer:

Kndcpcrroner ogtoiletter:

2 stk. 20 watts lysror pr. kupeanbragt i samme armatur.2 stk. 25 watts lysror pr. kupeanbragt 1 hver sit armatur.

1 stk. 20 watts lysrar i hvertarmatur.

1 stk. 40 watts lysror i hvertarmatur. I vogne litra BL fin-des endvidere i rygerkupeen 2stk. 20 watts Iysr0r i hvert sitarmatur.

1 stk. 20 watts lysror i hvertarmatur.

5.10. Sikringet.

I togbelysningsanlaegene anvendes der dels al-mindelige smeltesikringer, hvor stromafbrydelsen skerved, at en solvtrad inde i sikringen smelter over ogderved afbryder strominen, nar denne blivcr storreend tilladeligt, og dels de sakaldte automatsikringer,hvor strom afbrydelsen skcr ved, at en kontakt auto-matisk abner, nar strommen bliver for stor. Er ensmcltesikring brsendt over, ma den udskiftes med enny. Bramder denne sikring ogsa over, er der fejl paanla:get, og en ny sikring ma ikke indssettes, for fej-len er afhjulpct. Har en automatsikring udlost, kanden igen indkobles, men genindkoblingen ma forstforetages ct par minutter efter, at udlosningen er sket,da sikringsautomaten er blevet opvarmet af den for

store str0m og skal have tid til at kole af, inden gen-indkobllngen kan finde stcd. Udleser sikringsautoma-ten alligevel efter denne ventetid ved genindkobling,ma indkoblingen forsoges gentaget endnu to gange, oglykkes den ikke herved, ma der antages at vsere fejlpa anlEeget, og denne ma afhjjclpcs, iden der fore-tages flere indkoblingsforsog.

Der anvendcs to forskcllige fabrikatcr af sikrings-automater. Ved det ene fabrikat findes en stor og enlillc trykknap, og sikringsautomatens kontakter sluttesved at indtrykke den store knap. Bliver stremmen sastor, at automaten udleser, springer den store tryk-knap ud. Trykkes pa den lillc knap vil sikringsauto-matens kontakt abne, hvis den er sluttet, og den storetrykknap vil springe ud. Ved det andet fabrikat findesen vippearm, der peger opad, nar kontakten er slut-tet. Udleser automaten gar vippearmen ned, og denma igen trykkes op for at indkoble automaten. Erkontakten sluttet og vippcarmen presses nedad, vilkontakten blive afbrudt.

De anvcndte sikringsautomater er 1 st0rrelse fra2 amp til 30 amp.

Smeltesikringerne findes i felgendc udforelser:A. Lammellesikringer, der bcstar af en ellcr flere

smeltetrade, der ikke er indkapslct. Disse sikringeranvendes kun for batteriet og er anbragt vedbatterireolen.

B. Propsikringer, hvor smeltetraden er indkapslet iet porcelEenshus. Denne type indskrues i en sik-ringsholder.

C. Diazedsikringer, hvor smeltetraden ligcsom vedpropsikringerne er indkapslct i et porceleenshus,der er cylindrisk og udformet sa det kan indseettesi et topstykke med gevind, sa den samledc enhedkan indskrues i en sikringsholder. Propsikringerog diazedsikringer kan normalt ikke anvendes i de

27

sanime holderc. I toppen af sikringselementet fin-des en lille meldeknap, der falder ud, nar sik-ringen er brscndt over. Melderen kan ses gennemen rude i topstykket.

D. Patronsikringer hvor smeltetraden ligcledes er ind-kapslet i et cylindrisk porcelxnshus, der ved den-ne type bar en kontaktfane i hver ende. Sikrin-gen indsaettes ved at indskyde de to kontaktfancri to gafler pa en sikringstavle. Denne sikringstypeer ogsa udstyrct med en melder, der viser om sik-ringen er bracndt over. Melderen bestar enten afaf et lille glasrar foran pa sikringen, hvori der fin-des en trad, der brsender over sammen med sik-ringen eller af en tap, der springer frcm ved denene fane.

De sikringer af denne type, der anvendes itogbelysningsanlsegene er malet r0de i den eneende.

E. Glasrorssikringer, hvor smeltetraden er anbragti et glasrar med en kontaktfane i hver ende.

Dcnnc sikring anvendes i reguleringsskabene.

5.11. Sikringstavler.

Som anfert bl. a. i afsnit 2 er der I forbindelse medrcgulcrings.skabet anbragt en cller flere tavler, hvorpade til togbelysningsanlaegct herende sikringer eranbragt. Pa tavlerne findes klemmer for til- og af-gacnde ledninger.

Der findes i de fleste tilfjclde en tavle med sikrin-ger for dynamo og batteri samt sikringer for lysgrup-perne i vognen og sikringer for mecrke- og indikator-larnper, men der anbringes kun det antal sikringer patavlcn, som der er brug for i den pagaddende vogn.Ved nogle anlacg af type Rosenberg er sikringerne an-bragt i apparatskabet.

Er der i en vogn f. eks. til nod- nat- eller Ia.-selamperbehov for flere sikringer, end de der kan vaere pa tav-

28

len med dynamo- og battcrisikringernc, anbringesder en sxrlig tavle for disse sikringer. Pa denne tavlcplaceres endvidere eventuelle afbrydere for nodlamperog toilctindikcringslarnper. Sikringerne for omforme-ren for lysrorsbelysningen samt gruppesikringerne for220 volt vcksclstrom til lysrarcnc findes altid pa enScerHg tavle.

Det bemasrkes, at man ved vckselstrornstavlerneskal vaere forsigtig med at berare de blanke klemmer,da de bar spsendingen 220 volt.

Pa de i afsnit 5.1. omtalte LD-diagrammer ses for-skelligc udferelser af sikringstavlerne.

Ved LD 146 er an vend t en automat-standardtavle,der er betegnet ved AS. Der er pa denne tavle benyt-tet smeltesikringer for dynamo og batteri, medensder isvrigt er anvendt sikringsautomater.

Pa LD 142, hvor der findes to dynamoanlxg ervist to AS tavler og en vekselstr0mstavle.Pa LD 51 er vist en standard univcrsaltavle, der be-tegnes ved SU. Denne adskiller sig fra den foregaende,ved at den udelukkende cr forsynet med smeltesikrin-ger.

Pa LD 42 og 30 er vist en anden udforelse medsmeltesikringer. Denne tavle kaldes standard Pintschog betegnes ved SP.

Ved disse to typer anlecg har SP tavlen ikke kun-net rumme de nedvendige dele, hvorfor der cr an-vcndt tillicgstavler, der er forskcllige ved de to anlscgog betegnes ved henholdsvis A og B,

Foruden de her omtalte eksempler findes der flercforskellige udforelser af tavler for togbelysningsanlseg.

6. Betjening af togbelysningsanlsgene.6.1. Tending og slukning af lyset.

Lyset tasndes og slukkes af togforeren eller cftcrdenncs ordre af en anden af togpersonalet.

29

Hovedafbryderen, hvormed lyset tamdes og slukkes,cr omtalt i afsnit 5.3.

Nar en vogns lob er sluttet skal lyset i den slukkessa hurtigt som muligt.

Hvis lyset taendes i vognen under rengoring skalder spares mest muligt pa strommen — eventueltstilles hovcdafbryderen pa stilling yz •— og lyset skalslukkcs, sa snart arbejdet er afsluttet. Det pahviler sta-tionerne (personvognsristenc) at pase, at dette over-holdes.

Ved korsel gennem tunnelen pa Kobenhavns boule-vardbane skal lyset vasre taendt, men det skal slukkessa hurtigt som muligt efter, at toget har forladt tun-nelen.

Det er vigtigt, at der spares pa lyset for at skanebatterierne, og dctte geelder sEerligt, nar vognen hol-der stille.

Far et tog saledes af sasrlige grunde et unormaltlangt ophold, kan det derfor for at spare pa strom-men fra batteriet blive nodvendigt at slukke en delaf lamperne. Har hovedafbryderen i vognen ikke stil-lingen y2 kan den ene gruppesikring udtages. End-videre slukkes eventuelle Ixselamper.

6.2. Fejl ved anlaegene.

Hvis den rede macrkclampe for dynamocn ikke ertasndt under korslen kan det skyldes en af falgendearsager:A. Ma^rkelampesikringen henholdsvis sikringsauto-

matcn er afbrudt.B. Mserkelanipen er braendt over.C. Dynamosikringen er afbrudt.D. Dynamoens drivanordning er defekt.I-- Dynamoens magnetiseringssikring er bramdt over.

Der forsoges forst med at skifte den under A na^vn-te sikring eller eventuelt slutte sikringsautomaten,

30

samt skifte den under B nsevnte lampe. Bringcs lam-pen ikke herved til at lyse under korslen, udskiftesdynamosikringen. Forer dctte heller ikke til at lampenlyser under korslen, kan fejlen ikke afhjaslpes pa ste-det, og vognen ma fejlmeldes ved indsendelse af for-mular nr. 716.

Det er af betydning sa hurtigt som muligt at udskif-te den under C na?vnte sikring, nar den er brscndtover, og at fejlmeldingen sker snarest, safremt der erindtruffct en af de under C-E naevnte fejl, da batterietellers kan blive sa stecrkt afladet, at der slet ikke er lysi vognen.

Hvis dct bemarkes, at der ikke sker opladning afbatteriet, og der er lasnge til, vognens lob er afsluttet,anbefales det, at slukke en del af lyset eventuelt vedudtagning af gruppesikringer eller Iseselampesikrin-ger, saledes at der kan vasre noget lys i vognen saIzenge som muligt.

Hvis en batterisikring er bracndt over i et Rosen-berg anl^eg vil dynamoens sakaldte kortslutnmgssik-ring ogsa brsende over, og dette medforer, at dyna-moen ikke kan give spending. For at fa dynamoen tiligen at give spasnding skal bade batteri- og kortslut-ningssikringen skiftes, men da kortslutningssikringener anbragt pa selve dynamoen, kan den ikke skiftes,sa Ia:ngc vognen er i brug. Der vil altsa hverkcn understilstand eller korsel vasre lys i vognen, men skiftesbatterisikringcn, vil der va?re mulighed for at havelys i vognen, indtil batteriet er afladet.

Hvis batterisikringen er brecndt over i en vogn medet dynamoanlffig af en anden type end Rosenberg, vilder vasre lys i vognen under kerslen, men ikke understilstand. Inds<ettes en ny battersikring pa tavlen vilder vsere lys i vognen, safremt der ikke er fejl pa an-Itegget, der far sikringen til igen at brsende over.

Det bema^rkes, at udtagning og indseetning af bat-

31

teri- og dynamosikringer kun ma ske, nar vognen hol-der stifle, og lyset er slukket.

De fleste af de fejl, der forekommer ved togbclys-ningsanlaegene, vil det ikke vasre muligt at afhjaslpeunder driften. lagttages der fejl ved anlasgene, derf. eks. kan vise sig ved uroligt eller for svagt lys, ma detsnarest anmeldes pa formular nr. 716, saledes at fejlensa hurtigt som muligt kan blive rettet. Pa fejlsedlenma det angives, hvorledes fejlen viser sig.

6.3. Reservedele.

Reservesikringer og reservelamper til brug for ud-skiftning af defekte dele, findes anbragt ved appara-terne for togbelysningsanlacget. Der findes en for-tegnelse over de reservedele, der skal vasre i vognen.

Hvis der mangier reservedele i en vogn, ma dertages af beholdningen i en anden vogn i toget.

Ved udskiftning af sikringer og lamper ma det pa-ses, at de sikringer henholdsvis lamper, der indssettes,er af den rigtige storrelse.

Nar der er taget af reserve delsbeholdningen i envogn, skal det anmeldes pa formular nr. 716.

6.4. Eftersyn og vedligeholdelse af togbelysningsanlsegene.

Eftersyn og vedligeholdelse af togbelysningsanla;-gene foretages af maskintjenesten.

I 1. distrikt afhjadpes fejlene normalt af lysan-feget og i 2. distrikt ved vognopsynene og rnaskin-depoterae.

For steerkt afladede batterier oplades pa de steder,hvor der er indrettet ladeanlxg hertil. Sc afsnit 4.

Sterre fejl eller beskadigelser samt eventuelle sen-dringer af anleegcnc foretages af de respeklive cen-tralva^rksteder.

Alle fejl der er forekommet pa et anlseg samt alleforetagne batteriopladninger indfores pa kontrolkor-tet i vognen samt i laderapporterne.

32 33

6.5. Rangering.

Ved rangering med vogne hvori der findes akku-mulatorbatterier, skal der udvises forsigtighed for atundga beskadigelse af disse. Rangering med st0dsavel med som mod vogne med akkumulatorbatterier,ma sa vidt muligt undgas.

7. Seerlige anbeg.

I en del af statsbanernes jernbanevogne finde.s nog-le sasrlige elektriske anla^g, der far stromforsyning fravognenes togbelysningsanlasg, og derfor skal omtalesi nEervasrende hefte, selvom de ievrigt ikke har nogenforbindelse med belysningsanlECget.

7.1. H0jttaleranla:g.

Noglc vogne er forsynet med hojttaleranla^g, derdog ikke er helt ens i alle vognene. Anlasget kanopdcles i de folgende grupper.A. Hejttaleranteg i AV 293—312, 321—330, CC

1049—1098 og 1180—1189.I dlsse vogne findes der en hejttaler i hvcr kupe

og tre hojttalere i sidegangen. Lydstyrken af hojt-talerne i kupeerne kan reguleres sasrskilt med envolumenkontrol i hver kupe. Lydstyrken af hojtta-lerne i sidegangen kan derimod ikke reguleres. Allehojttalerne er forbundet til en faelles ledmng, derer fort til to stikdaser, som er anbragt i loftet pahver sin endeperron. Fra disse stikdaser kan dermed et sa^rligt koblingskabel etableres forbindelsemed nabo'vognenes hojttaleranlaeg.

I hver af de nasvnte vogne findes desuden engennemgaende mikrofonledning, der i hver endeaf vognen er forbundet til en stikdase, som er an-bragt i loftet pa endeperronerne ved siden af deforan omtalte stikdaser for hojttalerledningerne.

B. HojttaleranhEg i AL 341—350 og BL 1321—1330.

I disse vogne findes der flere hejttalere bade irygerkupeen og i ikke rygerkupeen. Lydstyrkenaf alle hojttalerne i en kupe reguleres med en fael-les volumenkontrol.

Hejttalerledningen og den gennemgaende mi-krofonledning er ligesom ved dc under A naevntevogne fort til stikdaser pa endeperronerne.

C. Hejttaleranteg i CAR vogne med lysrorsbelys-ning.

Anlicget er i disse vogne udfort som angivetforan, idet kupeerne er udstyret med hojttaleresom angivet under A og restauranten som angivetunder B, og hojttaler- og mikrofonledningerne erfort til stikdaser pa endeperronerne. I sidegangenfindes kun en h0jttaler.

D. Hojttaleranlseg i udflugtsvogne CMR 2119—2124 ogkinovogne CP 2981—2982.

I disse vogne findes der et antal hojttalcre, derligesom mikrofonledningen er forbundet til stik-daser pa endeperronerne.

Desuden er disse vogne forsynet med et for-sta^rkeranlasg, der er anbragt i rejsclcderummcthenholdsvis operaterrummet, saledes at der kanforetages udsendelser fra vognene. Der cr anbragtmikrofonstik forskellige steder i vognene.

Til forsyning af hojttaleranlasget under lasn-gere ophold pa en station findes der udvendig pavognene i den ene ende en stikdase, hvortil derkan sluttc 220 volt vekselstram fra stationens elek-triske installation. Til anvendelse sammen medudflugtsvognene er nogle CO og CP vogne ud-styret med fire fast installerede hejttalere samtgennemgaende hojttalerledning med stikdaser paendeperronerne.

34

E. I nogle vogne af litra AC, AV, CC og CD findesgennemgaende hojttalerledning og mikrofonled-ning, der er forbundet til stikdaser pa endeperro-nerne, men der findes ikke faste h0jttalere 1 vog-nene.

I sidegangen findes stikkontakter, hvortil losehojttalere kan sluttes.

Af de foranriEevnte hojttaleranlfeg far kun de un-der D neevnte anlasg i udflugts- og kinovogne strom-forsyning fra togbelysningsanlaegene i de vogne,hvori de er anbragt. I nyere vogne med hejttalerin-stallation er der dog ved tavlen for togbelysningsan-laegget anbragt en sikringsautomat, som er ma:rketforstasrker. Denne sikring er indtil videre ikke i brug,men er beregnet til eventuel senere anvendelsen tilforstaerkeranlaeg i vognen.

7.2. Anl;eg for el-varme.

I vogne AV 321—340 og CC 1180—1199 findeselektriske varmeanlteg til brug under vognenes 10bpa udenlandske elektrisk drevne strsekninger. Stram-forsyningen til varmeanlceget sker i alle tilfaslde iform af hojspasndt strom fra dct elektriske lokomotiv,og strommen fores fra lokomotiv til vogn og fra vogntil vogn gennem koblingskabler, der indsaettes i stik-dasen pa lokomotivet og vogngavlerne. Ved adskillelseaf togstammer, der kommer fra udlandet, ma manvaere opmasrksom pa, at disse varmekoblinger kanhave vEeret i brug.

Ind- og udkobling af den elektriske varme i envogn foregar ved hjeelp af en afbryder, der er anbragti nserhedcn af hovedafbryderen for lys, og den be-tjenes ligesom denne med kupenogle. Stillingerneinde og ude markeres ved henholdsvis I og O.

35

Nar den ointaltc varineafbryder drcjes til .stilling I,sluttes der en stromkreds fra batteriet for togbelys-ningsanlaeget til betjeningsspolen for en kontaktor, derskitter den hejspaendte strem til varmeovnene. Bcljc-ningsspolen for kontaktoren bruger strom fra batte-riet, ligesa lasnge varmeafbrydcren star i stilling Iselvom hojspasndingcn slet ikke er sluttet til vognen.Kontaktorens bctjeningsspole vil folgelig ogsa brugestrom fra batteriet under korsel her i landet, narvarmeafbryderen er sluttet, og selvom stromforbrugetikke er stort, ma denne ekstra belastning pa batterietabsolut undgas. Varmeafbryderen for den elektriskevarme skal altsa altid sta i udkoblct stilling, der ermarkeret med O, nar vognen befinder sig her ilandet. Det ma sasrligt efterses, at varmeafbrydereni vogne, der kommer fra udlandet, hvor el-varmenkan have vasret i brug, ikke er blevet staende i ind-koblet stilling, efter at h0jspa^ndingen er blevet fra-koblet. Er dette tilfa^Idet ma varmeafbn'deren straksudkobles.

Dct bemffirkeS) at termostaterne i vogne med el-varme ogsa far stromforsyning fra togbelysningsan-lasget, men der er kun forbrug til disse, nar badevarmeafbryderen er inde, og der er h0jspa?ndt strompa vognen.

7.3. El-anlaeg i bornetoiletter.

I vogne litra CD findes foruden de to almindeligetoiletter et tredie toiletrum, der er indrettet med hen-blik pa at modre, der rejser med smab0rn, her kangore b0rnene i stand.

Til tollettet horer et torreskab, vandvarmer I ogvandvarmer II. Torreskabct og vandvarmer I for-synes direkte fra dynamoen, medens vandvarmer IIforsynes fra batteriet.

36

I skabet pa endeperronen nsermest bornctoilettctfindes en tavle mcd afbrydere og sikringer for densevnte dele. Der er anbragt en topolet afbryder fortorreskabet og vandvarmer I, samt en sikringsautomatfor 30 amp for hver af de to clementcr. Nar afbryde-ren og de to sikringsautomater er sluttet, vil torreska-bct og vandvarmer I optage strom og blive varmet op,sasnart dynamoen er pa spending.

Terreskabet vil hele tiden varme, nar de nasvntebetingclser er opfyldt, men i forbindelse med vandvar-mer I er der anbragt en termostat, der foranledigerstrommen afbrudt, nar vandet bar naet en vis tem-peratur. Strommen til termostaten gar over en 6 ampsikringsautomat.

Vandvarmer II ma kun benyttes i den periode,hvor togene ikke bliver opvarmet. Stromforsyningentil den sker over en afbryder og en 30 amp sikrings-automat, der er anbragt pa den foranna^vnte tavle.Vandvarmer II indkobles med en i toilettet anbragttrykknap med paskrift: ,,Varmere vand: Tiyk**, menstrommen afbrydes igen af et tidsindstillet rela? efter20 minutters forlob.

Ligcsom for vandvarmer I er der ogsa for vand-varmer II anbragt en termostat, der udkobler strom-men, nar vandet bar naet en vis temperatur. Termo-staten og tidsrclerct forsynes over en 6 amp sikrings-automat.

Hvis torrcskab og vandvarmerc ikkc bliver varme,undersoges om de foran omtalte afbrydere og sikrings-automater cr sluttecle.

Varmer torreskab og vandvarmer I ikke, servomafbrydere og sikringsautomatcr er sluttcde kan detskyldes, at dynamoen ikke giver spending, hvilket sesved at den rede ma:rkelampe for dynamoen ikke ly-ser.

37

Lyset i bernetoilettet ta:ndes, nar deren abnes, mendet slukker igen automatisk efter trc minutters forlob.Lases d0ren vil lyset derimod vedblive at bramde,indtil tre minutter efter, at lascn er slaet fra, Lysetkan ogsa tasndes med en trykknap, der er anbragt itoilettet., men det vil ligelcdes kun bramde i tre minut-ter. For at trykknappen kan findes i m0rket, er derved siden af den anbragt en lille lampc.Pa den foran omtalte tavle, findes til hojre en afbry-der, hvormed lyset kan taendes vedvarende i bornc-toilettet. Dcnne afbryder skal normalt sta i stillingopad, hvor den er afbrudt.

Strommen til lyset i bernctoilettet gar over sammcsikringsautomat som toiletindikeringslamp-erne. Den-ne sikringsautomat findes pa tavlen for togbelysnings-

7.4. Barberstikkontakter.

I vogne litra BL findes der pa hver endcperron an-bragt to stikkontaktcr bercgnet for clektriske barber-maskiner. Spasndingen i stikkontakterne er 220 voltvekselstrom med et periodetal pa 50 hertz.

I forbindelse med hver stikkontakt er der anbragtet spejl og en lampe, og de to lamper ved spejlene paen endeperron tsendes, nar stikproppcn for en barber-maskine indsattes i en af stikkontakterne.

Stremforsyningen til barbcrstikkontakterne sker fratogbdysningsanlffiget o\'er to sma omformeranlasg,der forsynes over en fsellcs 6 amp sikringsautomat,.som er anbragt pa ta\-len for togbelysningsanlasget.

Barberstikkontakterne kan anvendes, selvom hoved-afbryderen for lyset ikke er sluttet.

Der ma ikke tilsluttcs andre brugsgenstandc end dei handelen forekommende el-barbermaskiner til stik-kontakterne.

38

7.5. Ventilatorer.

I CAR-vognc samt i udflugt- og kino\ogne findcselektrisk drevne ventilatorer i henholdsvis restaurant,danse- og tilskuerrum.

Afbrydcrne og sikringerne for ventilator erne er an-bragt felgendc steder i vognene:

I CMR 2119—2122 findes der ialt 3 stk. afbryderemed sikringer placeret i rejselederrum, bar og kok-ken.

I CMR 2123 findcs 3 stk. i operatorrum og 1 stk.ved tavlcn for togbelysningsanlteget.

I CMR 2124 findes 1 stk. i speakerrum og 1 stk.i kokken.

I CP 2981—2982 findes 3 stk. i operaterrum.I CAR-vogne findes 1 stk. ved tavlcn for togbelys-

ningsanlseget.Foruden dc omtalte afbrydere vil der dcsuden blivc

anbragt trykknapper for start af vcntilatorernc. Tryk-knapperne cr tidsindstillcde, saledes at de automatiskigcn afbrydcr strommcn til ventilatorerne en halv timeefter indkoblingen. For at starte vcntilatorerne skalbade dc f0rst omtaltc afbrydere vaere sluttet, og tryk-knappcrne vsere indtrykkct.

7.6. El-anlaeg for oliefyr.

I postvogne DB og DD findes oliefyr, der far sinstromforsyning fra togbelysningsanlasget, men fordisse anlacg findes der en speciel vejledning, der eropsat i vognene.

7.7. Styrc- og brummerledninger.

En del vognc af flere forskellige litra er forsynctmed styrdedninger, saledes at de kan indkobles i mo-ton'ognstog, der kan styres fra beggc en der af toget.

39

Styrelcdningerne Jigger som gennemgacnde ledningcri vognene og afsluttes i 19-polede koblingsdaser pavogngavlene, og koblingen fra vogn til vogn sker med10se koblingskabler, der indsaettes i koblingsdaserne.

I nogle tog anvendes der en motorvogn i hver endeaf toget, og det er da muligt ved hjaelp af styreled-ninger at manovrere den bageste motorvogn fra detforrestc forerrum. Der kobles i dette tilfaclde to styre-kabler gennem hele toget.

I andre tog anvendes en motorvogn i den ene endeaf toget og en styrevogn i den anden ende, men i dettetilfselde ma der kobles tre styrekabler gennem heletoget.

Bag i bogen findes en tcgning med nummeret452700, hvor det er vist, hvorledcs koblingskablerncanbringes ved de to neevnte togtyper.

Pa tegningen er de pa vogngavlerne anbragte kob-lingsdaser betegnet med A, B og C. Pa MO-vogne ogstyrevognene er betegnelserne A og B malct pa kob-lingsdaserne, medens de 0vrige koblingsdaser ikke erpaf0rt betegnclse.

Ved motorvognstog med en MO-vogn i hvcr endeaf toget kobles kun kablerne til A og B- koblingsdaser-ne. Sammenkoblingen skal foretagcs saledes, at A-dasen i den ene MO-vogn over en eller to mellemvog-ne blivcr forbundct til A-dasen i den anden MO-vogn, og pa samnif made forbindcs B-daserne i dcto MO-vogne.

Ved motorvognstog med en styrevogn i den eneende skal der anbringes koblingskabler i A, B og C-koblingsdaserne, idet A, B og C-daserne pa styrevog-nen forbindes til henholdsvis A, B og C-daserne paMO-vognen. Ved sammenkobling af et styrevognstogskal der for at sikre korrekt tilslutning altid beg\ndesved styrevognen.

40

Koblingskablerne til A, B og C-koblingsdaserne erens.

Der ma ikke keres eller rangeres med vogne medkoblingskabler, der kun har den ene stikprop indsat ien koblingsdase, medens den anden ende hunger ned.

Nogle af de med styreledning forsynede vogne erendvidere udstyret med gennemgaende brummerled-ninger, der afsluttes i en szerlig topolct stikdase vedvognenderne, saledes at der med lose koblingskablerkan etableres forbindelse fra vogn til vogn.

I de fleste vogne med brummerledning er der end-videre anbragt brurnmertryk ved indgangsd0rene, sa-ledes at man hcrfra kan afgive brummesignal til loko-motivforeren. For at de rejsende ikke skal betjenebrummertrykkene er de anbragt bag en dxkplade,der kan drejes til side med en kupenogle.

Anla^gcne der er i forbindelse med styre- og brum-merledningerne far stromforsyning fra motorvognensanla;g og ikke fra personvognenes togbelysningsanlaeg.

Maskinafdelingen

marts 1961.

Pintsch- Dynamo.Vogn Ur. Mr.

Wmnr-

\6A

*M

JZ_

^

^/ ^ZT

'~™ T^ "I

^e-*-

-x-

-X--K-

*^4mm*

Inctikatorfompe\ 16V.

&*fl */

//

£ZM,\

5y?

«>

#312 24

2$mm2 •tl' £ V*

2$mm2

B,L

ffja

A

24V.

EB.frvV-J-K

Chefen for Mashnofde/jngen.

LD.Nr.42.

. ft. 200 D

Rosenberg Dynamoanloeg.Vogn Itr nr.

O) Hovedaffaryder Siemens

4-Chefen for Masktnafddingen.

LD. nr 51.2.DH.11.200. E.

Plntech dynamoVogn Itr. Av nr.

Botch U/UJ 60Q/24/ 16 A1

OOZZ&

C ff

•<l

p»LU

K>

So -yo Buiiqoy od

n