i byggeri · 2020. 1. 22. · Vi vil fremme CO2-neutralt og bæredygtigt byggeri i dialogen med private byg-herrer. Byggebranchen er den sektor, der udleder flest drivhusgasser*

1

xxx CO2 reduktion i byggeri

CO2 reduktion i byggeri

UDKA

ST

2

CO2 reduktion i byggeriIntroduktion

”Frederiksberg skal være en bæredygtig og CO2-neutral by, der er rustet til fremtidens klima. Vi vil gennem innovative miljø- og klimaløsninger skabe en grønnere og renere by, og vi vil satse på bæredygtig brug af ressourcer efter cirkulære principper og med fokus på genanvendelse.” Klimaby nu og i fremtiden, Frederiksbergstrategien 2020

Introduktion

Miljømæssig bæredygtighed har i mange år været en markant dagsorden på Frederiksberg. Det fremgår af Frederiksbergstrategien, som også er kommunens bæredygtighedsstrategi samt en række øvrige planer, som bidrager til at skabe et sundt, grønt miljø med livskvalitet for alle. Senest Bæredygtighedsplanen 2018-2021. Planen har blandt andet afsæt i FN´s 17 verdensmål, men fokuserer især på den miljømæssige bæredygtighed. Fundamentet er samskabelse og lokal forank-ring om indsatserne indenfor fem temaer:1. Bæredygtigt byggeri og byudvikling. 2. Bæredygtig energiforsyning.3. Bæredygtig mobilitet.4. Cirkulær økonomi og ressourcer.5. Biodiversitet og bynatur.

Vi vil fremme CO2-neutralt og bæredygtigt byggeri i dialogen med private byg-herrer. Byggebranchen er den sektor, der udleder flest drivhusgasser*. Derfor har byggebranchen også et stort ansvar for at medvirke til en reduktion af CO2-udled-ningen. Det kan blandt andet sikres ved at certificere byggeriet.

Frederiksberg Kommune er tæt bebygget og er Nordeuropas tættest befolkede kommune. I den eksisterende bygningsmasse er opmagasineret CO2 fra tilbli-velsen af bygningens materialer og derved er det mest bæredygtige at fastholde disse i den pågældende bygning. Genanvendelse af materialer er den næstbedste løsning til et CO2-neutralt byggeri, da transport og efterbehandling af materialet tæller med i CO2-udledningen.

I Frederiksberg Kommune er bevaring af den eksisterende bygningsmasse højt prioriteret, særligt hvad angår de bevaringsværdige bygninger. Vedligeholdelse og forbedring af den eksisterende bygningsmasse er et bæredygtigt tiltag. Formålet med denne pjece er, at medvirke til at også private bygge- og anlægs-opgaver på Frederiksberg sker på miljømæssigt forsvarlig vis og kan medvirke til kommunens ambition om at blive CO2-neutral i 2030.

Pjecen er inddelt i seks temaer, som hver især kommer med en række spørgsmål og forslag som kan indtænkes i byggeproccesen.*Trafik og byggestyrelsen

3


TagrenoveringType: EtageboligbyggeriBevaringsværdi: 3Opført: 1903Renoveret: 2019Placering: Prinsesse Maries Alle 14-16Bygherre: A/B Prinsesse Maries Allé 14-16Arkitekt: AI A/SIngeniør: ART-TEK Ingeniør Rådgivning ApsFoto: Martin Fester, AI A/S

4

CO2 reduktion i byggeriFN’s 17 Verdensmål

Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har i 2017 besluttet, at der skal udformes en handlingsplan, der beskriver, hvordan Frederiksberg som virksomhed og som by vil bidrage til at indfri verdensmålene. Det er blandt andet beskrevet i I Bæredygtighedsplanen 2018-2021 På Frederiksberg vi lægger vægt på, at forandringerne altid sker med vægt på kvalitet, identitet og bæredygtighed. Så når vi i dialog med bygherrer og grundejere tilføjer nyt eller laver om i byen, er det med visionen om, at Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde for øje, men også med omhu og respekt for Frederiksbergs egenart.

5

CO2 reduktion i byggeriIndholdsfortegnelse

Arkitektonisk kvalitetxxxxxxxxxxx

Bygningsdesign og planlægningxxxxxxxxxxx

Materialerxxxxxxxxxxx

Energixxxxxxxxxxx

Begrønningxxxxxxxxxxx

Certificeringxxxxxxxxxxx

Vejledninger, planer & strategierxxxxxxxxxxx

Mere informationxxxxxxxxxxx

01

02

03

04

05

06

07

08

Indholdsfortegnelse

6

CO2 reduktion i byggeriArkitektonisk kvalitet

01 Arkitektonisk kvalitet

Overvejelser i designfasen

Hvordan kan kvalitet, smukt og langtidsholdbart design samt fleksible løsninger forlænge byggeriets levetid og reducere behovet for ombygning og udbedringer?

Samlet set er Frederiksberg et godt eksempel på, at arkitek-tonisk kvalitet er en god investering. Vi har en lang tradition for omhu med byens udformning. Den høje kvalitet i vores bymiljø gør Frederiksberg til et attraktivt sted at bo, fordi kvaliteten giver en naturlig ramme om nærmiljø og byliv.

Arkitekturen er en kulturel aktivitet, der udspringer af vores behov for et sted at bo samt trang til at udtrykke os. God arkitektur og kvalitetsbyggeri skaber herligheds- og affek-tionsværdi. Det har betydning for, hvor godt vi passer på en bygning og dermed også for byggeriets holdbarhed og bæredygtighed.

Kommunens eksisterende bygninger er registreret efter SAVE-metoden, der fastslår hvilken bevaringsværdi en byg-ning har. Langt størstedelen af kommunens bygninger har bevaringsværdi 1-4, der er en høj bevaringsværdi. Disse bygninger bør som udgangspunkt ikke ændres udvendigt, da

den arkitektoniske værdi er høj. Der kan dog være forhold, der er ændret og som kan forbedres ved vedligeholdelse og istandsættelse. En bevaringsværdi bygning kan som udgangspunkt ændres indvendigt uden det influerer på bevar-ingsværdien. Som udgangspunkt skal der søges tillaldelse til udvendige ændringer af bevaringsværdige bygninger.

PÅ FREDERIKSBERG FORVENTER VI:1. Kvalitet i både helhed og detalje og gennem alle faser

i byggeriet - Bygherren skal bruge de rigtige rådgivere til opgaven, fordi vi vil stille krav om kvalitet uanset byggeri-ets art eller omfang.

1. At bygherre investerer i kvalitet - Nyt byggeri skal forbe-dre byen og tilføre herlighedsværdi. Med den begrænsede plads er vi bedre tjent med færre byggerier af høj kvalitet end omvendt.

1. Ny arkitektur skal være så bæredygtig som muligt og understøtte kommunens mål om CO2-neutralitet - Bæredygtighed også er en kvalitet. Driften af et byggeri løber typisk op i det tidobbelte af den samlede byggesum, og derfor skal bæredygtighed tænkes ind i en samlet vurdering af byggeriets livscyklus.

Skolen på Duevej på Frederiksberg (modsatte side), er den første DGNB Certifficerede skole i Danmark, og er samtidig

Holdbarhed

Funktionalitet Skønhed

ARKITEKTONISKKVALTIET

KVALITATIVE OVERVEJELSER

SKALA Funktionalitet Holdbarhed Skønhed

STEDByggeriets form, ydre fremtræden og relation til stedet

- skaber projektet rumlige sammenhænge, som styrker aktiviteter i udveksling med om-givelserne?

- styrker projektet stedets identitet og kulturelle værdier?

- medvirker projektet til at styrke oplevelsesmæssige kvaliteter i sine omgivelser?

DISPOSITIONByggeriets indvendige disposition og rumlige relationer

- skaber projektet mangfoldige rammer for sociale relationer og udvikler dispositionen intentio-nerne i programmet fuldt ud?

- er det tydeligt markeret hvilke rum og bygningsdele/elementer, der er af hhv. mere varige og mere omskiftelig karakter i formgivning, konstruktion og materialevalg?

- byder projektet på mar-kante oplevelsesmæssige kvaliteter i udformning af rum, konstruktioner og ma-terialevalg?

DETALJERINGByggeriets tekniske løsninger, installation og detaljering

- er projektets måde at behandle dagslys, temperatur, akustik og ventilation tydelig i arkitekturen, og dermed let at forstå og an-vende for brugerne?

- vil projektets materialevalg, patinering, farvesætning og or-namentik medvirke til at forlænge bygningsdeles levetid og fremme social accept og påskønnelse?

- bærer projektets tekniske løsninger en stærk fortæl-ling om byggeriets tilblivelse og dets byggekultur?

Fra ”Bæredygtig Byggeskik. En analyse af langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse”

7


SKOLEN PÅ DUEVEJType: Undervisnings- og børneinstitu-tionOpført: 2017Placering: Duevej 63, 2000 Frederiks-bergBygherre: Frederiksberg Kommune Arkitekt: AART Architects Ingeniør: Orbicon Landskab: Masu Planning ApSCertificeringer: DGNB Guld & DGNB Diamant

Bæredygtige tiltag bl.a.:• Høj arkitektonisk kvalitet• Gode dagslysforhold • Stor energieffektivitet • Naturlig ventilation og gratis natkøling • Fleksibel anvendelse af multisal • Facadebeklædning i træ• Godt indeklima uden overophedning

og blænding med mulighed for over-styring af brugere

• Udearealer med lokal håndtering af regnvand (LAR) og fleksibel anven-delse

Foto: Kontraframe

8

CO2 reduktion i byggeriBygningsdesign- og planlægningOvervejelser i designfasen

02 Bygningsdesign- og planlægning

Nybyggeri og tilbygning: Hvordan kan byggeriet placeres, så det orienteres mest hensigtsmæssigt efter stedsspecifikke vindforhold, sol, jord og topografiske forhold?

Hvordan kan man påvirke brugeradfærd gennem arkitektonisk udformning og smart teknologi så energiforbruget reduceres mest muligt?

OVERVEJELSER VED BYGNINGSUDFORMNING OG INDRETNINGHvordan kan byggelsesplanen og byggeriets indretning og udformning medvirke til at minimere energi- og ressourcebe-hov?

• Kompakt byggeri fremfor et spredt byggeri

• Klimatisk orientering af byggeriet - i forhold til lysindfald, sol og skygge, naturlig ventilation, forskellige materialers evne til at akkumulere eller reflektere solvarme mv.

• Optimering af klimaskærmens isolering

• Bufferzoner ved meget benyttede udgange til det fri, evt. som vindfang, svingdøre mm.

• Små rumdybder, så dagslys har mulighed for at trænge langt ind i bygningens rum

• Lyse overflader, så lyset kan spredes i rummet

• Minimering af kuldebroer

• Varmeakkumulerende overflader og termisk masse in-dendørs

• Plane bygningsoverflader frem for karnapper m.v.- kan minimere materialeforbruget til klimaskærme

• Udnyttelse af passiv solvarme, naturlig køling og ventilation

• Vinduer med lavenergiruder, der efterlever skrappere krav end gældende bygningsreglement

FLEKSIBILITETKan man ved fleksible løsninger, kvalitet og langtidsholdbart design reducere behovet for ombygning og udbedringer i byg-geriets levetid?

• Kan rum anvendes til mere end én funktion, når der sker omstruktureringer, og dermed reducere miljøbelastning i form af ombygning og tilbygning over tid

DAGSLYSFORHOLDHvordan kan der skabes gode dagslysforhold som nedsætter behovet for energi til belysning?

• Store vinduesarealer (bør etableres med solafskærmning mod syd, øst og vest, afhængig af bygningens funktion) med stor dagslysfaktor

• Ovenlys

• Lysgårde, dvs. uderum eller glasoverdækkede atrier, som er integreret i bygningens udformning og anvendelse

• Højtsiddende vinduer, der kaster lyset langt ind i rummet

• Lysskakte, som fordeler lys til de indeliggende rum uden vinduer

• Intelligent lysstyring

• Reflekterende ”lyshylder” udenfor eller indenfor vinduerne

• Udvendige skodder, som kan lukkes til om natten, reduc-erer varmetabet gennem vinduerne betydeligt

Renovering: Det giver god mening at indtænke bæredygtige løsninger, når du vedligeholder og forbedrer din bygning.

OVERVEJELSER OM VEDLIGEHOLDELSE

Hvordan sikrer man, at bygningen vedligeholdes bedst muligt gennem sin levetid?

• Brug en vedligeholdelsesplan og vær skeptisk, da der ikke altid er indtænkt hensyn til bevaringsværdierne.

I Frederiksberg Kommune er bygninger fra før ca. 1940 regi-streret efter SAVE-metoden, der er en metode til registrering af bevaringsværdige bygninger på en skala fra 1-9, hvor 1 er højest. Bygninger med SAVE 1-4 er i kommunen vurderet af høj bevaringsværdi og må som udgangspunkt ikke ændres udvendigt uden kommunens godkendelse. Hvilke værktøjer kan jeg bruge til vejledning om renovering?

• FBB, der fortæller om arkitektonisk værdi og originalitet ved din bevaringsværdige bygning. Kontakt også kommunen.

• Energirapportens anbefalinger til energitilag.

9


PROJEKTNAVNType: EtageboligbyggeriOpført: xxxPlacering: Hollændervej 17Bygherre: Privat udlejerArkitekt: SBS Ingeniør: SBS Certificeringer: Energimærke C

Bæredygtige tiltag bl.a.:• Efterisolering af gavl• Efterisolering af tag• Eftersisolering af kviste• Efterisolering af etageadskillese•

Foto: Frederiksberg Kommune

10

CO2 reduktion i byggeriMaterialerOvervejelser i designfasen

03 Materialer

Hvilke materialer gør en bygning mest bæredygtig? Hvordan sikres der anvendelse af materialer uden indhold af - og afgivelse af - farlige kemikalier og med et lavt CO2-aftryk set i et livscyklusperspektiv?

BEVARINGProduktion og transport af byggematerialer såsom beton, me-tal og andet, samt nedrivning og affaldshåndtering fra byggeri hæfter for 11 procent af CO2-udledningen skabt af verdens energiproduktion. (kilde: videnskab.dk)

Det mest bæredygtige valg ved vedligeholdelse af det ek-sisterende byggeri er som oftest at bevare de materialer og bygningsdele bygningen er opført med, særligt ved vedlige-holdelse af en bevaringsværdig bygning med høj arkitektonisk kvalitet og originalitet.

Den eksisterende bebyggelse på Frederiksberg er ofte udført i materialer af høj kvalitet, der ikke kan fremstilles i dag. Der-for kan udskiftning af eksempelvis tagsten, mursten, vinduer og døre vise sig at være urentabelt i det lange løb, da nye materialer har kortetere levetid end de eksisterende materia-lers resterende levetid.

Bevaring af de eksisterende materialer kræver den rette ved-ligeholdelse ved eksempelvis pudsning, fugning og maling. Hjemmesiden bygningsbevaring.dk har gode anvisninger for den rette vedligeholdelse.

LIVSCYKLUSVURDERINGOvervej om der ved nybyggeri kan udarbejdes et CO2-regn-skab, ud fra en analyse byggeriets livscyklus (LCA).

I dag går typisk 50% af et byggeris samlede energiforbrug til at opføre selve bygningen - producere materialekomponen-ter, transport og til at opføre bygningen. De øvrige 50% går til vedligehold, drift, nedrivning og bortskaffelse af materialer.

Ved at inddrage LCA som et værktøj i byggeriers designfase kan byggevarernes og de forskellige bygningsdeles betydning ses i sammenhold med f.eks. energiforbrug på byggepladsen og driftsenergiforbruget. LCA kan derved bruges som et led i miljørigtig design af byg-ninger og til at dokumentere resultaterne.

GENBRUGI hvilket omfang kan der benyttes genbrugsmaterialer til opfø-relse af byggeriet og hvordan kan materialerne genanvendes når byggeriets levetid er nået?

Ved nybyggeri bør overvejes hvordan byggeriet igen senere kan skilles ad, og de brugte elementer genbruges uden at kvaliteten forringes nævneværdigt.

Der er flere former for genbrug• Genbrug gennem genanvendelse af materialer i deres

oprindelige form• ’Upcycling’ / forædling af affaldsprodukter eller ubrugelig

materialer til nye produkter og materialer af højere værdi • ’Downcycling’, nedbrydning af materialer fx tegl eller beton

som knuses og bruges som vejfyld

Kortlægning af bygningsdele egnet til genbrug inden nedriv-ning eller renovering, herunder identifikation af miljøskadelige stofferVed nedrivning bør materialer derefter kildesorteres og rens-ning så genanvendelse sikres, og de ikke i stedet deponeres.

Skadelig kemiI hvilket omfang kan undlades produkter og materialer, der indeholder følgende stoffer:• Visse isocyanter (MDI - Methylendiphenyl-diisocyanat og

TDI – toluendiisocyanat)• Styren: Ordet ”styren” indgår i selve stofnavnet i MSDS• Visse ftlater eller phthlater : Ordet ” phthlat” indgår i selve

stofnavnet i MSDS (forkortelserne er DEP, DIPP, DPHP, DINP, DIDP)

• Bisphenol-A• Chloroparaffiner (kort- og mellemkædede) Chloralkaner:

findes i mange varianter med ”chlor” i navnet, men kan være svære at genkende

• Bly og blyforbindelser. Ord som “lead”, “bly” eller “plumbum” vil typisk indgå i stofnavnet

MiljømærkningI hvilket omfang kan anvendes byggevarer som er miljømær-kernet: Svanen, Blomsten, Indeklimamærket eller lignende? (Særligt gældende for byggeplader, loft- og vægsystemer, gulve og gulvbelægninger, maling, lim, spartel og fuge-masse.)

11


PROJEKTNAVNType: xxxOpført: xxxPlacering: xxxxBygherre: xxxxxArkitekt: xxxIngeniør: xxxx Certificeringer: DGNB Guld

Bæredygtige tiltag bl.a.:• xxxx• xxx• xx• xx• xx• xx• xx•

Foto: XXXX

12


04 Energi

ENERGINIVEAUKan byggeriet designes med mindre overflader og isoleres effektivt så der opnås et lavt energiniveau og dermed en høj energiklasse?

• Nybyggeri og tilbygninger bør opføres efter den til en hver tid laveste energiklasse i bygningsreglementet.

• Ved renovering bør implementering af energitiltag vurde-res under hensyn til bygningens bevaringsværdi.

NYBYGGERI OG TILBYGNINGER

SOLCELLERKan byggeriet via fx solceller, helt eller delvist være selv-forsynende med CO2-neutral strøm, og kan overskydende strøm lagres til senere brug?

INTELLIGENT VARMESYSTEMKan bygningen benytte et intelligent varmesystem, som fx en kombination af solvarme, fjernvarme og sæson-lager fra husets overskydende energi?

• I fjernevarmedistrikter bør bygninger altid tilsluttes og af-tage fjernvarme, for at udnytte den effektive og miljøven-lige energi fra kraftvarmeproduktionen.

EFFEKTIV STYRING OG DRIFT AF BYGGERIET I hvilket omfang kan CTS-anlæg, automatisering og sen-sorstyring, medvirke til at nedsætte bygningens samlede energiforbrug?

• Kan der opsættes individuel måling af el, vand og varme?

• Kan der etableres bygningsautomatik på fx. varme- og ventilationsanlæg?

• Har driftspersonalet de nødvendige kompetencer til at betjene og udføre kvalitetskontrol på de tekniske anlæg som planlægges?

• Der bør laves systematisk opfølgning på driftsindstillinger af varme- og ventilationsanlæg og udstyr ved aflevering, 1- og 5-årsgennemgang.

• Ved nybyggeri bør man installerer individuelle koldt- og varmtvandsmålere.

• Ved renovering af eksisterende brugsvandinstalla-tioner i forbindelse med modernisering af køkken- og badeværelse bør der installeres individuelle varmtvands-målere. Der bør installeres individuelle koldtvandsmålere, hvis antallet af koldtvandsmålere kan begrænses

TERMOAKTIVE KONSTRUKTIONERKan termoaktive konstruktioner medvirker til at mindske bygningens samlede energiforbrug ved at køle og op-varme huset med fx vand og luft?

LYSHvordan kan der skabes gode dagslysforhold som nedsætter behovet for energi til belysning? Og kan der anvendes energieffektive kunstige lyskilder som fx LED?

NATURLIG VENTILATIONKan bygningen designes og konstrueres med naturlig ventilation som nedsætter energiforbruget og forbedre indeklimaet?

RENOVERING

Mange ældre bygninger er bevaringsværdige og omfattet af en lokalplan med bevarende bestemmelser, hvilket betyder, at de er undtaget fra de energikrav bygningsreglementet foreskriver. Derfor kan det være vanskeligt som bygningsejer at vide, hvilke renoverings- og energitiltag du må og ikke må gennemføre på din ejendom.

Bygningens bevaringsværdi er knyttet til bygningens ydre og en lang række energitiltag vil med fordel kunne foretages uden udvendige ændringer. Kommunen er som udgangs-punkt fortaler af indvendige tiltag, men kan også ved dialog tillade udvendige ændringer, hvis disse er nænsomme.

INDVENDIGE TILTAG

• Efterisolering af skunke, skråvægge samt etageadskil-lelser i øverste loft

• Efterisolere kælderloftet• Efterisolere brystninger (under vinduerne)• Udskifte ventilationsanlægget/motor• Tætne facader (nyt puds eller reparation og afrensning af

fuger og mursten)• Etablere forsatsrammer bag eksisterende vinduer

UDVENDIGE TILTAG

• Efterisolere ved tagudskiftning, hvor taget bliver hævet• Efterisolere gavle og facader udvendigt mod gården/

haven• Udskifte vinduer/ruder og døre• Installere ventilationsanlæg med varmegenvinding

Overvejelser i design- og driftsfasen

13


PROJEKTNAVNType: xxxOpført: xxxPlacering: RatsacksvejBygherre: xxxxxArkitekt: xxxIngeniør: xxxx


Foto: XXXX

14


05 Begrønning

Kan mængden af begrønning øges med fx grønne tage, facader og opholdsarealer og ved bevaring af eksisterende og udvikling af naturværdier og træer?

Bygninger og anlæg kan medvirke til klimatilpasning, sikre mod oversvømmelser og samtidig skabe grønne byrum som øger livskvaliteten for beboere og brugere og medvirker til øget biodiversitet.

Ved nybygger og renovering kan der arbejdes med:

Opsamling og anvendelse af tagvand til fx toilet- skyl, fælles-vaskeri, vanding eller bilvask

Grønne tage og/eller vegetative LAR-løsninger, der samtidig bidrager til bynatur

LAR-løsninger i form af f.eks. nedsivningsanlæg, belagte fors-inkelsesbassiner, afledning til vandområde eller skybrudsvej

I områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser ved sky-brud bør bygninger og anlæg sikres

Ved byggeri og/eller anlæg bør det vurderes, om det er muligt at fastholde eller udvide andelen af bynatur.

Bita nianderupti si consedisi adipsunt doluptatur solupta tusaper cipsam cus, cum conse perumquid endae aborpor endanimet lacilla nduciat quidest, omnis nobit quassita dis dignitatus.Harum qui blaciis alitate mperore as si dolor ratat quam fugia dolupta nimus, offictenis ate miligni sitaeperum qui incturiam, simperi ossinve ndemped itisci siminvelent essum quam que volupictium hicipsunt.Ra dit mi, sum etur sitatatem estotat.Nobitiumquid molorer itaquae perchic to bea voluptis mossi beatur, cone nos sunda corum repro iuntio dolores magnihi llatum ressitias nulliquae. Onse volupta taturep tusapieni do-loreprest, tem quatati dis am denisquatet at molla nobitatur, opti rem harit, sincius dis ea con nobis a sum con ni volest vendae aut et et la et quis verunt quasitiis dolorrovit id est,

omniscipsa dem necto quiassini desersp erferia nulparchitam et fuga. Ecte sitatur aut volorum ea porere explias et dolore liqui ipite consequae quo dunt et eaquatur, tem anditia sit lamenem fugit odi consectaquos dolupti optibero doluptat dit, ullupti umquosam nullani hicate earuptatiis dem aut audae. Et exerferum nossim doluptatia qui undaerovit esequi blata-tio eat prerum et asinciis seditem re laborem ut etur, corrore velluptas sust, num aut es magnatias dolestiatur sam et lab ipicaectem que ium quo es qui cus excea vellande volore sol-orer uptatis esciatem inturesti que sitiumet quatum harunderi nonseque velestrum facernatur re nihiti voluptatur sollupt ios-sinisqui quiscia nimagnam, sum atur, sam, ipsa se nos arum nus suntem. Os quis mi, torem que lam, ipsae et inum lignia-tio moluptiorrum excesed quam atus iligent, qui te soluptur as escil et ut eatur?As postincienis acculpa desci tem reped ullorunt aborem-quam, sam fugit modit as eum repellutem autecae por mo-lestia nam ra ducieni hicaboratem ea quisitet re antisin num ut poris apellab id ut minverit alique offici cuscien iendand enduciant quunt laborpo reperia voluptat la dolupta turibusae. Ita parum eati nus dolum inti comnimagnim invelitat.Tur autet omnihillibus doluptam ipsapit qui nimus aut et rem fuga. Et quatque voloriae sit odipiendita si cullo ipicia veliquis dolupta ssiminc totatustius, occum, nos as voloriatum ut pro inctius.Exeruptati ullitio. Nam quis audit audic temporporro dolupta-tia volorataque eaquam sitis nonse ex et voluptat alibeatem saectio occaboria consed ulpa volorit inctotas reicitas molut autectur, cum quiati sequi opta quiate prem hariost eliqui no-bis ut eum, qui imet enisquas ditati que quiaspe am, aut lam debitiam id excestora elecabore optatur aut am ent, saper-aepere ilia dolorit, incimi, que veni quis il ma num, ommolor aerio. Landeniam sinus amus et re pro venis volorem vol-laborror rero od ullam int, suntis dolorehenim quiam eossed endunti untiis est alit, iunt, same nobitat.Illut ipsanda nos adipica borature provid ut voluptam, alitem iditassi quo consequo estiundebis explit, consent quo volori-ame poria volectae laudanis et omnimossit assunt modici te vel ipsam, et re enditibus pres rest, con erum vid eum nonem fugit lantur? Ad eni audis rehendelique simus.Ullanis alia quationseque perum hitibea simus qui con con-secusdam voluptasin poria natempore etur, sit utem am ip-sumqu assitiustia id exeris aut facesti rere voluptatum volup-tam apic tem re pratem. Et mossit qui venis necepudae sequi blacest ruptur, enientias et fugitem aut lautaspit aditiscid que eat.Adiae et unt ut ratur? Ferumquae pro vendit mossi dolupta tectem rem rectur? Temolorent opta siti ommoluptatis nost inum ratio. Molupti iscienim ipsunto dolor aut fuga. Si re r


15




RELEVANT REFERENCEPROJEKT

Foto: XXXX

16


06 Certificering

På Verdensplan findes en langs række certificeringsordninger og principper for bæredygtigt byggeri. I det følgende beskri-ves de mest anvendte i Danmark.

DGNBDGNB er udviklet af det tyske bæredygtighedsråd Deutsche Gessellschaft für Nachhaltiges Bauen, som blev grundlagt i 2007 i Stuttgart, og i dag en af verdens førende certifice-ringsstandarder for bæredygtighed i relation til bygninger og byområder. DGNB certificeringen er bygget op om Brundt-land-rapportens holistiske definition af bæredygtighed, som vurderer bygninger og byområders bæredygtighed ud fra et såvel socialt som økonomisk og miljømæssigt perspektiv.Ved certificeringen vurderes totaløkonomi på baggrund af be-regninger af de samlede levetidsomkostninger (LCC), mens miljøeffekten fastsættes på baggrund af byggematerialernes samlede miljøpåvirkninger (LCA). DGNB er det officielle certificeringssystem i Danmark.

Vurderingen kan resultere i certificering i følgende kategorier: Sølv, guld, platin og diamant.

LEED LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) er udviklet I USA af U.S. Green Building Council. Præstationen vurderes, hvad angår arealudnyttelse, vandforbrug, energi-forbrug og emission, materialer og bygningsressourcer, inde-klima og innovativt design, og der tages højde for innovative og tekniske løsninger, som tager bygningen et skridt videre i forhold til det, LEED kræver.

Vurderingen kan resultere i certificering i følgende kategorier: Sølv, guld og platin.

BREEAM BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) er udviklet i England. BREEAM fås i en række varianter til forskellige slags ejendomme. Miljø-præstationen vurderes inden for forskellige områder med mindstekrav til projektledelse, bygningens energianvendelse, indendørsklima med ventilation og belysning, vandøkonomi, affaldshåndtering samt arealudnyttelse og påvirkning af nær-miljøet. Vurderingen kan resultere i certificering i følgende karakterer: Acceptable, Pass, Good, Very Good, Excellent eller Outstan-ding.

SVANEMÆRKET Svanemærket byggeri er kendetegnet ved lavt energiforbrug, skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, materia-lekontrol og materiale-logbog samt god kvalitet via gennem-gang af uvildig tredjepart.

CRADLE TO CRADLE CRADLE TO CRADLE (C2C) / er et designkoncept, som er udviklet med inspiration fra naturen, hvor overskud af materiale fra den ene sæson indgår som næringsstoffer og basismateriale for den næste. Alle produkter skal indgå i kontinuerlige biologiske eller tekniske kredsløb, og fremtidige generationer skal have adgang til de samme ressourcer og råmaterialer, som vi har i dag. En tankegang ligger også til grund for cirkulær økonomi.

ENERGIMÆRKNING


17






Foto: XXXX

18


07 Vejledninger, planer & strategier

Denest quamus, inciis sitis ut exces in num lique niendae re velles expelis aliqui-stias et autaspis as que aborro ipit plab in-ctias perspe iscilis sectibea sit aut offictur, officii squatio nsequis rerum dente is modi beribuscimet odisque dolores a voitaernam eatenis exces incta auditat.

Caectorum vid ut a se qui dendebis et voluptata et restiam, quos porunt, as expliqu iasinus quia plautet el iundis aut dita-spernati dis expe num es voloreiunt magnis non non et dolor arum eatqui tem as num debit doluptat odis a doluptatur?Xim quo beaque cus quia prehendem fugiati sustio dolesed mi, qui dem facimoditat ut que porempore volorenis nitas expliatur anis maximagnim es et, ex et volorem accum quibus ipsusciet dolent enienimagnis rem quiat peliquiam, quiam ea-rumquas ellamus sunt que volupitatur sequi nis andio volup-tatia que labor siminci pidempo ressimus mo cor rest volupta-tem ipsam, estrum quatis remquaectem hillit fugit plicturibus il eationsed quae provitia sitaquat.Aruptasperum hitia quos aligentur am et aut haribustibus ra volestibus.Ucipienda dolut oditiisim assunt accuptia dis renis dolecup tatur? Qui sus.Us dolum nis doloreperum aut et quidel in ne peleniatem que cum quo mo qui dolut faccust, nonserro to dolorrum quiati totatusdam id etus eos ditis audandit ipsus senistiosse rent pliquis nonsend ebisciuribus voluptas ant volorit iissit ende optur? Volore, nihit porecae. Occum et pe nonsed elicienim event expla corestectus ipiendi genimet aut volor ad quiaes nietur accuptaeped que coreritatia velisqui quiberum, od mos quia volorio reictur, ut essi quo vero ommolorest, nihicab orist, utatis dit qui abo. Itae eos prate secepe se verspis imenimp oriassecus eturioriatem exerum et ut et volorup taepuda ndant.Tur? Sum quiaepe ribusam eosamus quas dollabo. Ut ulpar-cit, officit eum quiam dit expedist que esequun tiisita cum rae voluptas et que consequist et facid exerit et explacc atatemo luptatus volupta pliberoreped eici dolupti busdand erecupta alic tor rae ratius, nati dendess itionse vellaccullam re volore sequis autem ipsanih illuptat acea apienit laborem int adis aut quam, exceritis re consectiae eos voloribusam, si ut velitatem fuga. Bit optates magnihilit, non et pro maximusam que nis

consed quam, od et alit apit, et que estiatum rem nia namet verundi comnis imporis re, occae et fuga. Ciamet voloritatio. Itatureiunt ea cum earum eatemqui con esenis dolliquiam, sequis essuntiis es et vello quiatatusae pore lam quaspid essimillo magnient aut prest aut molori tem autemporeped quaspel et lias imus pernam, alit veliqui beaquae velignati consectet apernatum res isque pore volo excestias excerep eribus apid quis sus modit poresse riatur, as sint.Axim re voluptibusa corem aboreri incil maionse idusam facearumetus quo molupic imolupidel ium fuga. Ut voluptur, simus eliam elessi omnimpo rporeris audaepe restrum re dolore, aut omnimol estem. Emqui to earionse odicilit, qui ium veliquiamus, ipidem que idenda volorro et acil ium intet ilique serciist, serferio evelenda nonsequiamus volupient pliquae num rem quaectur? Quibus, quisque audit, sequam necatem. Tiam remo voluptatur?Laccus idesera tibustiaecte resti abo. Ut magnit pedi ut audande apedis aut eaque plique eossitaeprae cusa num est, sim est, nos eliation pratibu sdamenda simpossus rem is et estissuntota que non et et exped et apita nis ea volorum cum et qui voluptur?Is que volore, el eos unda vit alibeatis velessit quam, nonecus sima is simposam ea voloriatet eressinverro core ea venem quod earum nam, in perum fuga. Nieniatet aut facepra tiisti aut ipiet occabo. Nis et quam, aut liquis ipis niminct asitiusam cum quia non corrore henditio temporecto officipsant officium serum lam unt rem ium dissuntium etur? Occum rempell uptatem ellabo. Ipsame digendamet, sae. Nam excepudae nonsed mi, ommodit asiti nihillendent omnitam fugitaque cus remporest, aut odiaeptatis dolores nitaturibus quisinc totaquae volupta epernatem qui di doluptae cus nihilluptia dolorro officiatus assi occae sandae enimus int dolest, sit, in nam as vendam ra volorporia cupid molore velendicid et pli-bus, comnienihic tem ut ditasi dellabo restium quis eatur?Opta niatem quame landele ndant, ipsum facepelia eaturec erovitessim reribus sapicae. Nam ex ene endelit, tem labor


19


Overskrift Venstre

1

Grønne tage og taghaver kombineret med klimatilpasning i form

af LAR og energibesparende tiltag

AnALyse

Frederiksberg Kommune

Belysningsstrategifor Frederiksberg Kommune

DIN FACADETil inspiration og vejledning

Facademanualen2forside.indd 1 28-10-2013 15:47:36

designmanual

Byudstyr i Frederiksberg kommune

20


08 Mere information

Denest quamus, inciis sitis ut exces in num lique niendae re velles expelis aliqui-stias et autaspis as que aborro ipit plab in-ctias perspe iscilis sectibea sit aut offictur, officii squatio nsequis rerum dente is modi beribuscimet odisque dolores a voitaernam eatenis exces incta auditat.

Caectorum vid ut a se qui dendebis et voluptata et restiam, quos porunt, as expliqu iasinus quia plautet el iundis aut dita-spernati dis expe num es voloreiunt magnis non non et dolor arum eatqui tem as num debit doluptat odis a doluptatur?Xim quo beaque cus quia prehendem fugiati sustio dolesed mi, qui dem facimoditat ut que porempore volorenis nitas expliatur anis maximagnim es et, ex et volorem accum quibus ipsusciet dolent enienimagnis rem quiat peliquiam, quiam ea-rumquas ellamus sunt que volupitatur sequi nis andio volup-tatia que labor siminci pidempo ressimus mo cor rest volupta-tem ipsam, estrum quatis remquaectem hillit fugit plicturibus il eationsed quae provitia sitaquat.Aruptasperum hitia quos aligentur am et aut haribustibus ra volestibus.Ucipienda dolut oditiisim assunt accuptia dis renis dolecup tatur? Qui sus.Us dolum nis doloreperum aut et quidel in ne peleniatem que cum quo mo qui dolut faccust, nonserro to dolorrum quiati totatusdam id etus eos ditis audandit ipsus senistiosse rent pliquis nonsend ebisciuribus voluptas ant volorit iissit ende optur? Volore, nihit porecae. Occum et pe nonsed elicienim event expla corestectus ipiendi genimet aut volor ad quiaes nietur accuptaeped que coreritatia velisqui quiberum, od mos quia volorio reictur, ut essi quo vero ommolorest, nihicab orist, utatis dit qui abo. Itae eos prate secepe se verspis imenimp oriassecus eturioriatem exerum et ut et volorup taepuda ndant.Tur? Sum quiaepe ribusam eosamus quas dollabo. Ut ulpar-cit, officit eum quiam dit expedist que esequun tiisita cum rae voluptas et que consequist et facid exerit et explacc atatemo luptatus volupta pliberoreped eici dolupti busdand erecupta alic tor rae ratius, nati dendess itionse vellaccullam re volore sequis autem ipsanih illuptat acea apienit laborem int adis aut quam, exceritis re consectiae eos voloribusam, si ut velitatem fuga. Bit optates magnihilit, non et pro maximusam que nis

consed quam, od et alit apit, et que estiatum rem nia namet verundi comnis imporis re, occae et fuga. Ciamet voloritatio. Itatureiunt ea cum earum eatemqui con esenis dolliquiam, sequis essuntiis es et vello quiatatusae pore lam quaspid essimillo magnient aut prest aut molori tem autemporeped quaspel et lias imus pernam, alit veliqui beaquae velignati consectet apernatum res isque pore volo excestias excerep eribus apid quis sus modit poresse riatur, as sint.Axim re voluptibusa corem aboreri incil maionse idusam facearumetus quo molupic imolupidel ium fuga. Ut voluptur, simus eliam elessi omnimpo rporeris audaepe restrum re dolore, aut omnimol estem. Emqui to earionse odicilit, qui ium veliquiamus, ipidem que idenda volorro et acil ium intet ilique serciist, serferio evelenda nonsequiamus volupient pliquae num rem quaectur? Quibus, quisque audit, sequam necatem. Tiam remo voluptatur?Laccus idesera tibustiaecte resti abo. Ut magnit pedi ut audande apedis aut eaque plique eossitaeprae cusa num est, sim est, nos eliation pratibu sdamenda simpossus rem is et estissuntota que non et et exped et apita nis ea volorum cum et qui voluptur?Is que volore, el eos unda vit alibeatis velessit quam, nonecus sima is simposam ea voloriatet eressinverro core ea venem quod earum nam, in perum fuga. Nieniatet aut facepra tiisti aut ipiet occabo. Nis et quam, aut liquis ipis niminct asitiusam cum quia non corrore henditio temporecto officipsant officium serum lam unt rem ium dissuntium etur? Occum rempell uptatem ellabo. Ipsame digendamet, sae. Nam excepudae nonsed mi, ommodit asiti nihillendent omnitam fugitaque cus remporest, aut odiaeptatis dolores nitaturibus quisinc totaquae volupta epernatem qui di doluptae cus nihilluptia dolorro officiatus assi occae sandae enimus int dolest, sit, in nam as vendam ra volorporia cupid molore velendicid et pli-bus, comnienihic tem ut ditasi dellabo restium quis eatur?Opta niatem quame landele ndant, ipsum facepelia eaturec erovitessim reribus sapicae. Nam ex ene endelit, tem labor


21


Documents

i byggeri · 2020. 1. 22. · Vi vil fremme CO2-neutralt og bæredygtigt byggeri i dialogen med private byg-herrer. Byggebranchen er den sektor, der udleder flest drivhusgasser*