DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLANDMINISTERIET FOR KLIMA OG ENERGI G E U S

Status for udpegning af nitrat-følsomme indvindingsområderog indsatsområder mht. nitrat

Amternes arbejde

Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen,Anne Mette Nielsen ogVerner Søndergaard

I

G E U S 1

Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder

og indsatsområder mht. nitrat

Amternes arbejde

Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard

2 G E U S

Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Særudgivelse Omslag: Henrik Klinge Repro: GEUS Oplag: 50 Oktober 2008 ISBN Tryk: 978-87-7871-234-9 Web: 978-87-7871-235-6 Udgivelsen kan hentes på nettet: www.geus.dk Pris (indbundet): 200 kr. © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS

Øster Voldgade 10 DK-1350 København K Telefon: 38142000 E-post: geus@geus.dk

Udarbejdet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet.

G E U S 3

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5

2. Baggrund for udpegningerne 7

2.1 Grundvandets sårbarhed over for nitrat .....................................................................7 2.2 Zoneringsvejledningen fra 2000.................................................................................7 2.3 Administrationsgrundlaget fra 2007............................................................................8 2.4 Definitioner og begreber.............................................................................................8 2.5 Sammenhæng mellem udpegninger i regionplaner og indsatsplaner ........................9

3. Status for udpegningerne i amterne 11

3.1 Indledning ................................................................................................................11 3.2 Nordjyllands Amt ......................................................................................................14 3.3 Ringkøbings Amt:.....................................................................................................16 3.4 Viborg Amt ...............................................................................................................18 3.5 Århus Amt ................................................................................................................20 3.6 Vejle Amt..................................................................................................................22 3.7 Ribe Amt ..................................................................................................................24 3.8 Sønderjyllands Amt ..................................................................................................26 3.9 Fyns Amt..................................................................................................................28 3.10 Vestsjællands Amt .................................................................................................30 3.11 Storstrøms Amt ......................................................................................................32 3.12 Roskilde Amt ..........................................................................................................34 3.13 Frederiksborg Amt..................................................................................................36 3.14 Københavns Amt....................................................................................................38 3.15 Bornholms Amtskommune .....................................................................................40

4. Opsummering af udpegningerne 42

5. Referencer 46

4 G E U S

G E U S 5

1. Indledning

De statslige miljøcentre skal ifølge Miljømålsloven (MST, 2006) udføre den detaljerede grundvandskortlægning, hvilket bl.a. inkluderer udpegninger af nitratfølsomme områder og indsatsområder mht. nitrat samt vurdering af nitratsårbarheden. Der er behov for nye fælles retningslinier for at denne opgave kan løses ensartet af miljøcentrene. Indtil strukturreformen i 2007 var det amterne, som stod for udpegningerne med udgangs-punkt i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Denne vejledning er stadig gældende. Formålet med nærværende rapport er at sammenstille informationer og data fra amterne angående udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder, vurdering af sårbarheden over for nitrat og udpegning af indsatsområder mht. nitrat. Rapporten beskriver de forskellige begreber, som er anvendt i forbindelse med detailkortlægningen og opsummerer resulta-terne fra udpegningerne. Dokumentationen for de udpegninger, der blev foretaget i amterne, er beskrevet i region-planerne, redegørelserne for detailkortlægningen, indsatsplanerne og interne notater. De-taljeringsgraden af dokumentationen varierer fra amt til amt. Det må konstateres, at rappor-terne ikke i alle tilfælde fuldt ud dokumenterer, hvordan udpegningerne er foregået i det enkelte amt. Derfor har GEUS i maj 2007 stillet en række uddybende spørgsmål om ud-pegningerne til miljøcentrene. Derudover blev emnet debatteret indgående ved temamødet for grundvandskortlægning, som blev afholdt i maj 2007 på Haraldskær. Alle disse informa-tioner danner grundlaget for sammenstillingerne i denne rapport. Grundvandets sårbarhed er ikke en veldefineret størrelse, som kan kortlægges og gælde for alle typer af påvirkning under ét. Sårbarhed er en stofspecifik størrelse, der evt. kan gælde for en afgrænset gruppe af stoffer med særlige karakteristika. Med hensyn til nitrat er det muligt på det nuværende vidensgrundlag at lave en stofspecifik udpegning, som beskrevet i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Grundvandets nitratsårbarhed er en central del af detailkortlægningen. Det er dog klart, at sårbarhed over for andre stoffer eller stofgrupper er mere aktuelle at kortlægge i områder, hvor der kun er begrænsede landbrugsmæssige aktiviteter, f.eks. i større områder præget af bymæssig bebyggelse. Der har i amterne været forskellige tilgange til, hvordan man har foretaget udpegningerne. Forskellighederne har mange årsager, f.eks. geologiske, vandforsyningsmæssige, befolk-ningsmæssige, infrastrukturmæssige, erhvervsmæssige og politiske for at nævne de hyp-pigste. Vigtigt er det, at vi er opmærksomme på de betydelige forskelle, der er på hvordan en ræk-ke opgaver er blevet løst, og at vi anerkender, at der i reglen har ligget en række overvejel-ser til grund for de forskellige fremgangsmåder.

6 G E U S

Komplekse geologiske forhold med ringe datatæthed betinger også en anderledes tilgang til problemløsningen, end eksempelvis en mere enkel geologi kombineret med større data-tæthed vil gøre. Enkelte amter (Århus Amt, Vejle Amt og Fyns Amt samt Bornholms Regionskommune) har udpeget områder med anden sårbarhed. Med anden sårbarhed menes anden sårbarhed end nitrat, dvs. sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer som f.eks. pesticider. Amterne har ikke foretaget en decideret kortlægning af pesticidfølsomme områder, da der ikke eksiste-rede en vejledning på området. Amterne har ofte måttet antage, at regelret anvendelse af pesticider ikke udgør en risiko for grundvandsforurening med udgangspunkt i Miljøstyrel-sens godkendelsesordning. Fyns Amt har som det eneste amt udpeget indsatsområder for pesticider. I denne rapport beskrives først baggrund og grundlag for udpegningerne (Kapitel 2). Der-næst gives der i Kapitel 3 en status for udpegninger i hvert af amterne og Kapitel 4 inde-holder en opsummering af resultaterne fra Kapitel 3.

G E U S 7

2. Baggrund for udpegningerne

2.1 Grundvandets sårbarhed over for nitrat Grundvandets sårbarhed og i særdeleshed grundvandets nitratsårbarhed har været gen-stand for en særlig bevågenhed de seneste 40 – 50 år. Dette skyldes et stigende indhold af kvælstof i vandmiljøet som et resultat af landbrugsdriften. Det har betydet, at mange ind-vindingsboringer i hele landet er lukket pga. overskridelser af grænseværdien på 50 mg nitrat per l drikkevand. Formålet med udpegning af områder, hvor grundvandet er sårbart over for nitrat, er derfor at målrette indsatsen for beskyttelse af grundvand ved restriktioner på arealanvendelse, sådan at områderne kan danne grundlag for planlægning af den frem-tidige vandforsyningsstruktur. Mange metoder har været afprøvet med henblik på at finde frem til en måde at udpege sårbare områder på, som på én gang er praktisk anvendelig, gennemskuelig og generelt brugbar. Der er tidligere gennemført flere udredningsarbejder om emnet, bl.a. ”Projekt om jord og grundvand” fra 1993 og arbejdet som resulterede i Zoneringsvejledningen fra 2000. Med Zoneringsvejledningen blev den eksisterende viden på området opsummeret frem til år 2000, hvor detailkortlægningen blev iværksat ved finansiering gennem gebyr på drikke-vandet, som beskrevet i Vandforsyningsloven. Detailkortlægningen af grundvandsmagasi-nerne og deres nitratsårbarhed er siden 2000 blevet udført af amterne med udgangspunkt i Zoneringsvejledningen, men med brug af forskellige metoder og datatyper. Med strukturreformen, som trådte i kraft per 1. januar 2007, er der behov for igen at sam-menstille den eksisterende viden og erfaring på området. Dette skal gøres ved at sammen-fatte den omfattende viden, som er genereret i kraft af amternes arbejde med detailkort-lægningen siden 2000. På den måde sikres et optimalt grundlag for det fortsatte arbejde i de statslige miljøcentre med detailkortlægningen og udpegning af områder, hvor grundvan-det er sårbart over for nitrat.

2.2 Zoneringsvejledningen fra 2000 Med regionplanerne i 1997 blev der for første gang på landsplan udpeget områder med drikkevandsinteresser på baggrund af udredningsarbejder i ”Projekt om jord og grundvand” fra 1993-1996, som resulterede i en serie på 21 rapporter fra Miljøstyrelsen (MST, 1995a). Siden har Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning (MST, 2000) gennemgående dannet grund-laget for det arbejde, som amterne har udført i forbindelse med kortlægning af grundvan-dets sårbarhed specielt over for nitrat. Dette gælder både udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i regionplan 2001 og 2005 samt udpegning af områder, hvor grund-vandet er sårbart over for nitrat i forbindelse med detailkortlægningen.

8 G E U S

Zoneringsvejledningen (MST, 2000) anviser metoder til udpegning af områder, hvor grund-vandet er sårbart overfor nitrat i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som blev udpeget i regionplanerne fra 1997. Zoneringsvejledningen beskriver ikke i alle detaljer, hvordan udpegningerne skal foretages, men kommer med forslag til metoder og indsamling af data.

2.3 Administrationsgrundlaget fra 2007

En arbejdsgruppe, med repræsentanter fra miljøcentrene, GEUS og Miljøstyrelsen, udar-bejdede i løbet af foråret 2007 et udkast til et administrationsgrundlag. Udkastet beskriver, hvordan kortlægning af grundvandet fremover skal administreres efter strukturreformen, hvor staten, regionerne og kommunerne hver har fået ansvar for dele af detailkortlægnin-gen, som før var samlet i amterne. Det er de statslige miljøcentre som ifølge Miljømålsloven (MST, 2006) skal foretage udpeg-ninger af nitratfølsomme områder og indsatsområder mht. nitrat samt herunder vurdere nitratsårbarheden. I arbejdet med at udforme det nye administrationsgrundlag præciseres det, at der er behov for nye fælles retningslinier, for at denne opgave kan løses ensartet i hele landet af miljøcentrene. Det væsentligste formål med det nye administrationsgrundlag er at få defineret så præcist som muligt, hvilket kortlægningsprodukt kommunerne kan forvente fra miljøcentrene. Kommunerne skal bruge kortlægningsresultaterne som grundlag for udarbejdelse af ind-satsplaner for beskyttelse af grundvandet. En række fagspecifikke forhold kræver dog en mere detaljeret behandling, end arbejds-gruppen har haft til opgave at tage sig af. Problemstillingerne omkring udpegningen af ni-tratsårbare områder hører til gruppen af fagspecifikke emner.

2.4 Definitioner og begreber Ifølge Zoneringsvejledningen opereres der med en række forskellige typer af områdeud-pegninger, og bestemte forudsætninger skal være opfyldt, før der kan foretages udpegning af disse forskellige områdetyper (se nedenstående tekstboks). I tekstboksen skelnes der mellem, om udpegningerne er foretaget i forbindelse med regi-onplanerne/landsplansdirektivet eller i forbindelse med detailkortlægningen. Der eksisterer en del forvirring omkring begreberne, og de er blevet tillagt forskellige betyd-ninger i forskellige amter. Der er derfor behov for en ensartethed omkring brugen af begre-ber, der vedrører udpegningerne i forbindelse med vurdering af grundvandets sårbarhed over for nitrat. Dette punkt behandles mere indgående i en efterfølgende rapport med an-befalinger, der skal føre til mere ensartede udpegninger.

G E U S 9

REGIONPLANERNE OG LANDSPLANSDIREKTIVET Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges i forhold til grundvandsmagasiner, som udgør grundlaget for den fremtidige vandforsyning (MST, 2000). Nitratfølsomme indvin-dingsområder udpeges uafhængigt af arealanvendelsen (MST, 2000). Nitratfølsomme ind-vindingsområder er første gang udpeget i regionplanerne i 2001 på grundlag af eksisteren-de viden. Et nitratfølsomt indvindingsområde defineres som et område med nogen eller stor grund-vandsdannelse (bygger på en relativ vurdering), hvor et af følgende kriterier er opfyldt: • Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en af flere indvindingsboringer i grundvandsmaga-

sinet, eller • Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere

indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller • Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. DETAILKORTLÆGNINGEN: Sårbarheden over for nitrat Nitratsårbare områder eller nitratfølsomme områder er zoner eller områder, hvor detailkort-lægningen har vist, at der er nogen eller stor nitratsårbarhed, karakteriseret ud fra vandtype og egenskaber for grundvandsmagasinerne samt deres dæklag (MST, 2000). Indsatsområder med hensyn til nitrat er områder, hvor der er et dokumenteret behov for en indsats med henblik på at begrænse nitratudvaskningen, som beskrevet i Zoneringsvej-ledningen (MST, 2000). Den dokumentation, som ligger til grund for udpegningen af et ind-satsområde med hensyn til nitrat, skal omfatte såvel afgrænsning af det grundvandsdan-nende område som oplysninger om den geologiske lagserie, som vandet passerer under nedsivningen til grundvandsmagasinet. Normalt forudsætter udpegningen af et indsatsområde med hensyn til nitrat, at sårbarhe-den er dokumenteret gennem en detaljeret kortlægning. Dog findes visse undtagelser, nemlig hvor der på én gang er tale om et kalkmagasin eller et oxideret sandmagasin, hvor beskyttende dæklag med reduktionspotentiale mangler, og grundvandsstrømmen er kendt.

2.5 Sammenhæng mellem udpegninger i regionplaner og ind-satsplaner I regionplanerne fra 2001 er der i første omgang udpeget nitratfølsomme indvindingsområ-der på baggrund af eksisterende viden. I årene frem mod de næste regionplaner i 2005 er der gennemført detailkortlægning, og de første udpegninger er revideret. I de fleste amter er Zoneringsvejledningen tolket sådan, at resultaterne fra detailkortlæg-ningen gives højere prioritet end nitratfølsomme indvindingsområder, som er udpeget på baggrund af den eksisterende viden i området, før detailkortlægningen blev udført.

10 G E U S

Amterne har i vid udstrækning revideret udpegningerne til regionplanerne i 2005, så ud-pegningen af områder, hvor grundvandet er sårbart overfor nitrat, træder i stedet for de først udpegede nitratfølsomme indvindingsområder i regionplanerne fra 2001. Fremgangs-måden er illustreret i Figur 1. Dog er der også amter, hvor indsatsområder mht. nitrat erstatter nitratfølsomme indvin-dingsområder i regionplan 2005. Det vil sige, hvor der er udpeget indsatsområder mht. ni-trat er der ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder i regionplanen. Figur 1. Skematisk kronologisk sammenhæng mellem udpegningerne i regionplan 2001, detailkortlægningen og regionplan 2005 (Landsplansdirektivet). I det følgende kapitel bliver der foretaget en detaljeret gennemgang af, hvordan de enkelte amter har kortlagt nitratsårbarhed og udpeget følsomme områder og indsatsområder med hensyn til nitrat.

Regionplan 2001 Udpegning af nitratføl-somme indvindingsom-råder

Detailkortlægning Vurdering af nitratsårbar-heden Udpegning af indsatsom-råder mht. nitrat

Regionplan 2005/Landsplans-direktivet Udpegningerne fra de-tailkortlægningen træder i stedet for udpegningerne i regionplan 2001, hvor der er sammenfald

G E U S 11

3. Status for udpegningerne i amterne

3.1 Indledning Amternes opgave var at foretage en stofspecifik vurdering af sårbarheden over for nitrat i OSD og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. Figur 2.a viser udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder fra amternes indbe-retninger i forbindelse med regionplanerne fra 2005. Figuren viser et noget forskelligartet udpegningsmønster med et finmasket mønster i Fyns, Århus og Nordjyllands amter og et mere grovkornet mønster f.eks. i Sønderjyllands og Ribe amter. De forskelligartede udpeg-ninger skyldes, at amterne har haft forskellig praksis for, hvordan arealafgrænsningen er foretaget, både når det gælder vurdering af sårbarheden over for nitrat, og når det gælder udpegning af indvindingsoplande. Forskellighederne har mange årsager f.eks. befolkningsmæssige, infrastrukturmæssige, vandforsyningsmæssige, erhvervsmæssige og politiske. Forskellighederne i udpegningerne i amterne skyldes også i høj grad det faktum, at Danmarks geologi varierer naturligt fra egn til egn både med hensyn til, hvilke geologiske aflejringer, der udgør grundvandsmagasiner-ne, og hvor kompleks den geologiske opbygning er, jævnfør f.eks. de regionale typer af grundvandsmagasiner beskrevet i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Figur 2.b viser udpegningen af indsatsområder mht. nitrat fra amternes indberetninger i forbindelse med regionplanerne fra 2005. Figuren viser, at udpegningen af indsatsområ-derne er fåtallige i 2005 og kun forekommende i Nordjyllands Amt, Århus, Vejle og Fyns amter. Desuden varierer størrelse og antal af indsatsområder mht. nitrat meget mellem de 4 førnævnte amter. I dette kapitel vil udpegningerne blive gennemgået amtsvis. Først gives der en status på amtets udpegninger af nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med regionplaner-ne. Dernæst gives der en status for amternes resultater fra detailkortlægningen med hen-syn til udpegning af indvindingsoplande, vurdering af sårbarheden over for nitrat og udpeg-ning af indsatsområder mht. nitrat. For hvert enkelt amt er det beskrevet, hvordan resulta-terne fra detailkortlægningen er videreført til regionplanerne.

12 G E U S

Figur 2.a Udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder fra amternes indberetnin-ger i forbindelse med regionplanerne fra 2005 som fra 2007 har status af landsplansdirek-tiv. Nordjyllands og Århus amter har valgt at tydeliggøre de udpegede nitratsårbare områ-der fra detailkortlægningen, mens de resterende amter har ladet resultaterne fra detailkort-lægningen indgå i gruppen af nitratfølsomme indvindingsområder. Dog har Fyns, Vejle og Frederiksborg amter ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder de steder, hvor der er udpeget indsatsområder mht. nitrat.

G E U S 13

Figur 2.b Udpegningerne af indsatsområder mht. nitrat fra amternes indberetninger i for-bindelse med regionplanerne fra 2005, der fra 2007 har status af landsplansdirektiv.

14 G E U S

3.2 Nordjyllands Amt

Figur 3. Nitratfølsomme indvindingsområder i Nordjyllands Amt pr. 1.1.2007. Nordjyllands Amt har valgt at fremhæve de udpegede nitratfølsomme indvindingsområder fra detailkort-lægningen med lille, nogen og stor sårbarhed.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder Sårbarheden overfor nitrat er angivet i områder, der er detailkortlagt og indarbejdet i temaet ”Nitratfølsomme indvindingsområder” og ses i Regionplan 2005 (Nordjyllands Amt, 2005). På Figur 3 er de nitratfølsomme indvindingsområder fra Regionplan 2005 ajourført i forhold til kortlægningsresultaterne frem til 1. januar 2007. Der skete en løbende opdatering af temaet ”Nitratfølsomme indvindingsområder” til brug i sagsbehandlingen.

Faktaboks

• Sårbarheden overfor nitrat er indarbejdet i regionplantemaet ”Nitratfølsomme områder”

• Indsatsområder mht. nitrat er

afgrænset til hele marker

G E U S 15

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat Efter detailkortlægningen blev sårbarheden overfor nitrat vurderet i de kortlagte områder (MST, 2000). Sårbarheden blev vurderet med vægt på vandtyper, men der blev også kigget på forvitringsindeks, lertykkelser og sammenhængende lerlag. Den geologiske heterogeni-tet blev tolket, og samtidig blev der set på magasinforholdene og vurderet om der var frie eller spændte forhold i området. Vurderingen blev opdelt i stor, nogen og lille sårbarhed over for nitrat.

Indsatsområder mht. nitrat Udpegningen af indsatsområder mht. nitrat omfattede matrikler, der havde berøring med indvindingsoplande, hvor der var stor eller nogen sårbarhed overfor nitrat. Ved hjælp af luftfoto blev der foretaget en yderligere tilpasning efter brugsgrænser f.eks. markskel, så det var hele marker, der blev udpeget. Udpegningen blev således foretaget udenfor op-landsgrænsen. Udpegningen blev indarbejdet og vist i Regionplan 2005 (Nordjyllands Amt, 2005). Der blev udpeget indsatsområder mht. nitrat i Nordjyllands Amt før en egentlig indsatsplan blev vedtaget.

16 G E U S

3.3 Ringkøbing Amt

Figur 4. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Ringkø-bing Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget inden for OSD samt indvindingsoplande uden for disse (se Figur 4). Nitratfølsomme indvidingsområder blev udpeget i områder, hvor lerdækket inden for de øverste 50 meter var mindre end 30 meter og trykgradienten mellem det øvre og de nedre magasin var større end +1 meter. Endvidere blev der udpeget områder, hvor der blev indvundet fra det primære magasin, og hvor grundvandets nitratindhold overskred den vejledende grænseværdi for nitrat (25 mg/l), eller nitrat-værdierne udviste en stigende tendens. Okker-belastede områder blev ikke udpeget som nitratfølsomme områder, da Ringkøbing Amt vurderede, at disse områder havde et så stort naturligt forekommende indhold af

Faktaboks

• I områder hvor lertykkelsen var mindre end 30 meter i de øver-ste 50 meter og gradienten mellem magasinerne var ned-adrettet blev området udpeget som nitratfølsomt

• Indsatsområder mht. nitrat blev

kun udpeget når der var enig-hed i følgegruppen.

G E U S 17

jern(II), som kunne reducere nitraten i grundvandet. De okkerbelastede områder fandtes typisk i lavbunds-områder, hvor grundvandsdannelsen i forvejen var begrænset (Ringkø-bing Amt 2000).

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat I Ringkøbing Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen med de samme metoder, der er nævnt under nitratfølsomme indvindingsområder.

Indsatsområder mht. nitrat Indsatsområder mht. nitrat blev udpeget, hvor der var nitrat i indvindingsboringen eller et dokumenteret nitratproblem som f.eks. et stigende sulfatindhold. Samtidig skulle der være enighed i arbejdsgruppen (Amt, kommune, vandværker, lodsejere, landbrugsorganisationer m.fl.) omkring udpegningerne i indsatsplanen ud fra ønsket om opbakning til en indsats.

18 G E U S

3.4 Viborg Amt

Figur 5. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Viborg Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder Udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder i Viborg Amt tog udgangspunkt i kvaliteten og sårbarheden af det dybereliggende grundvand (se Figur 5).

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat I Viborg Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen. Vurderingen af, om et opland var sårbart over for nitrat, blev foretaget på baggrund af en overordnet screening af oplandet ud fra modelkørsler og beregninger af den fremtidige nitratkoncentration ved den pågældende kildeplads. De modelberegnede partikelaldre blev anvendt i denne screeningsfase (Viborg Amt, 2002a og b).

Faktaboks

• Sårbarheden er modelleret med grundvandsmodel.

• Der blev ikke anvendt lertyk-

kelseskort i sårbarhedsvurde-ringen

• Kritisk nitratudvaskning var 25

mg/l inkl. usikkerhed.

G E U S 19

Indsatsområder mht. nitrat Den fremtidige nitratkoncentration blev estimeret ud fra antagelsen om, at der i gennemsnit nedsiver 70 mg nitrat/l på landbrugspligtige arealer og 10 mg/l på de øvrige arealer. Hvis grundvandet, indenfor det modelberegnede opland, havde et indhold af nitrat i det indvundne grundvand, som overskred 25 mg/l inden for 200 år, blev oplandet udpeget som et indsatsområde mht. nitrat. I områder hvor påvirkningen med nitrat havde bredt sig dybere end 15 m, og hvor det blev vurderet, at det ikke var muligt at indvinde drikkevand, der overholder grænseværdierne, blev området ligeledes udpeget som et indsatsområde mht. nitrat. Et område blev ikke udpeget, hvis påvirkningen med nitrat kun omfattede de øverste om-trent 15 meter af grundvandsmagasinerne, og den årlige bevægelse af nitratfronten var under 1 cm per år (Viborg Amt, 2002c). Det blev vurderet, at den forringelse, der sker af grundvandsressourcen om ”mere end 200 år”, er uden praktisk betydning for mulighederne for at indvinde drikkevand. Indsatsområder mht. nitrat findes i indsatsplanerne og de regionplantillæg der er udarbejdet i forbindelse med indsatsplanerne. I områder hvor påvirkningen med nitrat havde bredt sig dybere end 15 m, og hvor det blev vurderet, at det ikke var muligt at indvinde drikkevand, der overholder grænseværdierne, blev området udpeget som et indsatsområde mht. nitrat. Det var aktuelt i OSD, hvor grund-vandsmagasinerne bestod af forholdsvis tynde magasiner, eller højtliggende kalkmagasi-ner. Inden for et indsatsområde med hensyn til nitrat blev det vurderet, om der skulle gøres en beskyttende indsats overfor den aktuelle nitratudvaskning. Der skulle ske en beskyttende indsats, hvis den aktuelle nitratbelastning (bestemt ved Simmelsgaard eller DAISY nedsiv-ningsmodellerne) inden for det grundvandsdannende opland viste, at en vandindvinding placeret i det primære magasin inden for 200 år fik et gennemsnitligt nitratindhold på over 25 mg/l. Der blev taget udgangspunkt i en vandmængde, som svarede til det forventede fremtidige behov for vandværket/området, og der blev foretaget udvaskningsberegninger på baggrund af en nedbør, der svarede til et normalt år.

20 G E U S

3.5 Århus Amt

Figur 6. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Århus Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme vandindvindingsområder Udpegningen af nitratfølsomme vandindvindingsområder i Århus Amt var alene baseret på et sammentolket lertykkelseskort (< 15m ler i de øverste 30 m af jordlagene), som blev udarbejdet på baggrund af geofysiske data og geologiske oplysninger fra boringer (Århus Amt, 2005). I Regionplan 2001 udpegede Århus Amt nitratfølsomme indvindingsområder, der blev be-nævnt nitratfølsomme vandindvindingsområder. I Regionplan 2005 (Århus Amt, 2005) blev de første udpegede nitratfølsomme indvindingsområder erstattet med udpegningerne af områder med stor og nogen nitratsårbarhed fra detailkortlægningen, der hvor områderne var sammenfaldende (se Figur 6). I Århus Amt blev der udpeget områder, som fik status af ”uafklaret”, da sårbarheden ikke kunne fastlægges på det eksisterende vidensgrundlag, og dermed afventede resultaterne fra detailkortlægningen (se Figur 6). Udpegningen af nitratfølsomme vandindvindingsområder i Århus Amt blev både foretaget inden for OSD og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (Århus Amt, 2005).

Faktaboks

• Sammentolket lerlagstykkelse baseret på geofysiske data og boringsdata var grundstenen i udpegning af nitratfølsomme indvindingsoplande og vurde-ring af nitratsårbarheden

• Magasinsårbarhed og vand-

værkssårbarhed blev vurderet

• Kritisk nitratudvaskning var 50 mg/l inkl. usikkerhed i forbin-delse med indsatsplanlægnin-gen

G E U S 21

De nitratfølsomme indvindingsområder i Århus Amt blev opdateret hvert år på GIS temaer til anvendelse i amtets sagsbehandling.

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat I indsatsplanerne fra Århus Amt blev der udpeget områder med stor (<15 m ler i øverste 30 m), nogen (omkring 15 m ler i øverste 30 m) og lille (>15 m ler i øverste 30 m) nitratsårbar-hed inden for OSD (Århus Amt, 2005). Nitratsårbarheden blev vurderet til at være et udtryk for grundvandsmagasinernes iboende geologiske egenskaber og blev også betegnet magasinsårbarheden (Århus Amt, 2005). Nitratsårbarheden blev vurderet ved hjælp af en sammentolket lerlagstykkelse, som byg-gede på geofysiske data og geologiske oplysninger fra boringer samt geokemiske forhold. De geokemiske forhold blev vurderet ud fra nitratkoncentrationer i boringer, nitratfrontens beliggenhed og ofte oplysninger om nitratreduktionskapaciteten af jordlagene (Århus Amt, 2006).

Indsatsområder mht. nitrat I Århus Amt var indsatsområder mht. nitrat sammenfaldende med de detailkortlagte nitrat-følsomme indvindingsområder (områder med stor og nogen nitratsårbarhed), hvor der fore-lå en vedtaget indsatsplan. Udpegningen af indsatsområder mht. nitrat var dermed uaf-hængig af, om området er beliggende inden for et opland til et alment vandværk og den aktuelle nitratudvaskning i området. Inden for et indsatsområde mht. nitrat blev det i indsatsplanen vurderet, om der skulle iværksættes en konkret indsats for at begrænse nitratudvaskningen. Iværksættelse af ind-satser i forhold til vandværker krævede at:

• Nitratudvaskningen i oplandet blev vurderet som kritisk (>50 mg/l inkl. usikkerhed) på baggrund af Daisy beregninger af nitratudvaskningen og

• Vandværket blev vurderet til at have stor vandværkssårbarhed. Det vil sige, at vandværket indvandt grundvand med en ustabil vandkvalitet med f.eks. et stigende sulfatindhold. Den aktuelle vandværkssårbarhed på det enkelte vandværk blev vur-deret på baggrund af den kemiske tilstand af det indvundne grundvand, i forhold til nitrat, og var afhængig af den aktuelle boringsudbygning og indvindingstilladelse (Århus Amt, 2005).

22 G E U S

3.6 Vejle Amt

Figur 7. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Vejle Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder Vejle Amt har indledt udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder med at afgrænse områder med stor eller nogen grundvandsdannelse. Herefter blev de nitratfølsomme ind-vindingsområder udpeget som de områder, hvor et af følgende kriterier var opfyldt (Vejle Amt, 2005):

• nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grund-vandsmagasinet

• nitratkoncentrationer over 5 mg/l i grundvandsmagasinerne med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet

• ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. De nitratfølsomme indvindingsområder blev udpeget inden for OSD og i indvindingsoplan-de til vandværker uden for OSD, se Figur 7 (Vejle Amt, 2004).

Faktaboks

• Lertykkelse blev anvendt sam-men med, vandtype/redox-forhold og størrelse på netto-nedbør

• Følsomheden i de nitratføl-

somme indvindingsoplande blev bestemt ud fra modelbe-regninger.

• Indsatsområder mht. nitrat er-

stattede nitratfølsomme indvin-dingsområder

G E U S 23

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat Lertykkelseskortet har været styrende for udpegningerne, men samtidig blev der anvendt partikelbaneberegninger i de modelberegnede oplande. Her blev det vurderet, at de vand-partikler, som er under 200 år, stammer fra et nitratfølsomt område. Nitratsårbarheden blev i Vejle Amt fastlagt ud fra lertykkelserne over magasinerne, hvor stor sårbarhed svarede til 0 - 5 meter ler, nogen sårbarhed var 5-15 meter ler og lille sår-barhed knyttede sig til 15 – 30 meter ler. Samtidig blev lertypen af dæklagene (siltet ler, sandet ler, fed ler) og hvilken ”forstyrrelses-grad” de øvre lag var påvirket af, brugt til vurderingen af sårbarheden over for nitrat. Vand-typerne (oxideret eller reduceret grundvand) indgik ligeledes i sårbarhedsvurderingerne. Endvidere blev der set på størrelsen af grundvandsdannelse i det pågældende område (>200 mm/år – stor, 50-200 mm/år – mellem og 0-50 mm/år lille grundvandsdannelse). Vejle Amt forsøgte at bruge SI-ajour tolkningsværktøjet, udviklet af Københavns Amt, men systemet kunne ikke anvendes fuldt ud i amtet. Det skyltes, at forstyrrelsesgraden og vand-typen i mange områder ”overdøver” lertykkelsestolkningen, hvis lagene stod på skrå eller, hvis vandtypen viste sig at være overfladepåvirket. Derfor valgte Vejle Amt en mere manuel tolkning fra område til område, hvor de ovenfor nævnte elementer: lertykkelse, lertype, vandtype, og grundvandsdannelse indgik i den samlede sårbarhedsbetragtning.

Indsatsområder mht. nitrat Indsatsområder mht. nitrat var arealer, hvor grundvandsmagasinet blev vurderet til at have stor nitratsårbarhed, og som samtidig var indvindingsoplande og landbrugsjorde (Vejle Amt, 2005, 2006a). I Vejle Amt erstattede udpegningen af indsatsområder mht. nitrat de nitratfølsomme indvin-dingsområder.

24 G E U S

3.7 Ribe Amt

Figur 8. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Ribe Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder blev foretaget inden for OSD og indvin-dingsoplande til fremtidige vandværker (se Figur 8). De omfattede områder med stor eller nogen grundvandsdannelse, hvor grundvandets indhold af nitrat var højt eller med stigende tendens, eller hvor der var ringe geologisk beskyttelse mod nitrat (Ribe Amt, 2005) jfr. Zo-neringsvejledningen (MST, 2000).

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat I Ribe Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen med de samme metoder, der er nævnt under nitrat-følsomme indvindingsområder.

Faktaboks

• I områder hvor grundvandets indhold af nitrat var højt eller stigende eller, hvor der var rin-ge geologisk beskyttelse over for nitrat, blev området udpeget som nitratfølsomt.

• Indsatsområder mht. nitrat blev

kun udpeget inden for indvin-dingsoplande til vandværker og inden for potentielle reservekil-depladser.

G E U S 25

Indsatsområder mht. nitrat Indsatsområder mht. nitrat blev i forbindelse med udarbejdede indsatsplaner kun udpeget inden for indvindingsoplande til vandværker og inden for potentielle reservekildepladser. Indsatsområder mht. nitrat blev udpeget som de grundvandsdannende oplande inden for de modelberegnede indvindingsoplande, hvor vandet var 100 år eller yngre. Desuden blev områderne inden for de modelberegnede indvindingsoplande indtil en kilometer opstrøms indvindingsboringerne udpeget som indsatsområder mht. nitrat (Ribe Amt, 2006).

26 G E U S

3.8 Sønderjyllands Amt

Figur 9. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Sønderjyl-lands Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder I Sønderjyllands Amt blev OSD og indvindingsoplande til almene vandværker vurderet mht. nitratfølsomheden. Der blev foretaget en samlet vurdering ud fra områdets naturlige geologiske beskyttelse og grundvandskvalitet. Følgende kriterier blev anvendt i udpegningen af nitratfølsomme ind-vindingsområder (Sønderjyllands Amt, 2005):

• Områder med stor eller nogen grundvandsdannelse • Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i grundvandsmagasinerne • Nitratkoncentrationer over 5 mg/l i grundvandsmagasinerne og med stigende ten-

dens, eller • Ringe geologisk beskyttelse bestemt ud fra lerlagstykkelse

På Figur 9 ses de endelige udpegninger.

Faktaboks

• Lertykkelsesberegrebet er an-vendt i udpegningen af nitrat-følsomme indvindingsområder

• Der blev ikke anvendt noget

bestemt koncept i udpegningen af indsatsområder mht. nitrat.

G E U S 27

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat I Sønderjyllands Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen med de samme metoder, der er nævnt under nitratfølsomme indvindingsområder.

Indsatsområder mht. nitrat De enkelte udpegninger af indsatsområder mht. nitrat blev vurderet ud fra lokale forhold og der blev ikke anvendt bestemte metoder i udpegningen af de enkelte indsatsområder.

28 G E U S

3.9 Fyns Amt

Figur 10. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat i Regionplan 2005 fra Fyns Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder I Fyns Amt blev udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder bestemt ud fra lertyk-kelsesbetragtninger (se Figur 10). Følgende kriterier blev anvendt (Fyns Amt, 2000):

• Mindre end 15 meter ler over magasinet • Ingen fede lerdækker i overfladen • Ingen organiske aflejringer som brunkul og pyrit • Ingen udstrømning fra området

Faktaboks

• Lertykkelsen blev anvendt (mindre end 15 meter = føl-somt) sammen med sediment-analyser, størrelse på netto-nedbør, alder på grundvand, grundvandsstrømning og grundvandskemi

• Tidsserier over nitratkoncentra-

tionen blev anvendt. En stigen-de tendens giver anledning til en udpegning.

• Hele marker blev udpeget som

indsatsområder mht. nitrat

• Indsatsområder mht. nitrat er-stattede nitratfølsomme indvin-dingsområder i regionplanerne

G E U S 29

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat I Fyns Amt blev udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder justeret som følge af resultaterne fra detailkortlægningen med de samme metoder, der er nævnt under nitrat-følsomme indvindingsområder. Fyns Amt lavede vurderinger af de grundvandskemiske forhold, og analyserede f.eks. om nitrat- og sulfatindholdet i indvindingsboringerne var sti-gende. Der blev også udført sedimentkemiske analyser. Her blev der fokuseret på det øverste sediments evne i forhold til nitratreduktion. Endvidere indgik der i sårbarhedsvurde-ringerne størrelsen af grundvandsdannelsen, grundvandets strømningsveje, magasinfor-hold, alder på grundvandet og lertykkelsen.

Indsatsområder mht. nitrat Der blev efterfølgende anvendt grundvandsmodeller til at beregne de grundvandsdannende oplande ved hjælp af stokastiske oplandsberegninger. Hvis nitratbelastningen medførte, at grundvandskvaliteten var eller kunne blive utilfredsstil-lende i en del af det udpegede nitratfølsomme indvindingsområde, blev området udpeget som et indsatsområde mht. nitrat. Grundvandskvaliteten var utilfredsstillende, når nitrat-koncentrationen oversteg 25 mg/l (Fyns Amt, 2004). I Fyns Amt har udpegningen af indsatsområder mht. nitrat betydet, at der i disse områder ikke er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder.

30 G E U S

3.10 Vestsjællands Amt

Figur 11. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Vest-sjællands Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder Vestsjællands Amt har i regionplanen fra 2005 udpeget nitratfølsomme indvindingsområder i OSD og i indvindingsoplande i områder med drikkevandsinteresse (Vestsjællands Amt, 2005) som vist på Figur 11.

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat De udpegede nitratfølsomme områder i regionplanen blev revurderet i forbindelse detail-kortlægningen.

Faktaboks

• Udpegning af områder med stor, nogen og lille sårbarhed overfor nitrat

• Vandkemien indgik ikke direkte

i udpegningen men understøt-tede resultaterne

• Arealer med landbrugspligt i

udpegede nitratfølsomme om-råder blev udpeget som ind-satsområder mht. nitrat

G E U S 31

Der blev udpeget områder med stor, nogen og lille sårbarhed over for nitrat. Sårbarhedsudpegningerne byggede på sammentolkning af den geologiske, hydrogeolo-giske og grundvandskemiske kortlægning, men foregik ikke med præcis samme metodiske tilgang i alle områder. I f.eks. Tølløse (Vestsjællands Amt, 2006) byggede udpegningerne af områder, som var sårbare overfor nitrat, i høj grad på den samlede tykkelse af lerlag over grundvandsmagasinet med udgangspunkt i Zoneringsvejledningen. Ved udpegninger-ne blev der desuden taget hensyn til grundvandsdannelsen, grundvandets alder og tryk-gradienter, mens vandkemien ikke direkte indgik i udpegningen. Dog bekræftede vandke-mien i store træk sårbarhedsudpegningerne.

Indsatsområder mht. nitrat Arealer med landbrugspligt i udpegede nitratfølsomme områder blev udpeget som indsats-områder med hensyn til nitrat. I disse områder blev der stillet krav til, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen ikke måtte være større end at grundvandskvaliteten kunne opretholdes.

32 G E U S

3.11 Storstrøms Amt

Figur 12. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Stor-strøms Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder I regionplanen fra 2005 har Storstrøms Amt udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (Storstrøms Amt, 2005, se Figur 12). Udpegningerne var baseret på nitratfund i grundvan-det samt oplysninger om tykkelsen af lerlagene over grundvandet, grundvandsdannelsen og andre kemiske forhold i grundvandsmagasinet. De nitratfølsomme indvindingsområder i Storstrøms Amt blev justeret løbende i forhold til nye resultater fra detailkortlægningen.

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat Der blev brugt lerlagstykkelse, grundvandsdannelse og grundvandskemi til vurdering af nitratsårbarheden jf. Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Til udpegning af sårbare områder

Faktaboks

• SI-Ajour blev anvendt til vurde-ring af nitratsårbarheden på Stevns

G E U S 33

på Stevns blev der brugt et standardiseret modelværktøj kaldet SI-ajour, som byggede på en vægtning af lerlagstykkelse, infiltration og vandtype. I forbindelse med detailkortlægningen blev der kun udpeget nitratsårbare områder på Stevns.

Indsatsområder mht. nitrat Der blev kun udpeget indsatsområder mht. nitrat på Stevns. Her byggede udpegningen, ud over data fra den geologiske kortlægning, på især en nøje gennemgang af resultater fra den lokale grundvandsovervågning.

34 G E U S

3.12 Roskilde Amt

Figur 13. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Hoved-stadsregionen med zoom på Roskilde Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme vandindvindingsområder Roskilde Amt har i Regionplan 2001 udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. De nitrat-følsomme områder var områder, hvor grundvandet var sårbart, på grund af mindre end 5 m lerdække over grundvandsmagasinet, eller et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. I forbindelse med Regionplan 2005 har hovedstadsområdet (dvs. Roskilde, Københavns og Frederiksborg amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner) lavet en fælles regi-onplan (HUR, 2005). Heri blev udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder fra Regionplan 2001 opdateret på baggrund af resultaterne fra detailkortlægningen og indsats-planlægningen. Der blev foretaget en harmonisering i overgangsområderne mellem de 3 amter. På Figur 13 ses udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder i Roskilde Amt.

Faktaboks:

• Regionplan 2005 for Hoved-stadsregionen med harmonise-ring i overgangsområderne mellem amterne.

• Udpegningerne lå inden for

Særlige Følsomme Landbrugs-områder (SFL) og skovrejs-ningsområder.

• Ingen udpegninger af indsats-

områder mht. nitrat på grund af minimale nitratproblemer i am-tet.

G E U S 35

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat Sårbarhed over for nitrat blev vurderet ud fra lerlagstykkelser og kemi. I områder med for-højet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet blev udpegningen af nitratfølsomme ind-vindingsområder foretaget, hvor lerdæklagene var mindre end 10 m over grundvandsma-gasinet eller alternativt i nærzonen til indvindingsboringen. Udpegningerne lå inden for SFL-områder og skovrejsningsområder. Den metodiske tilgang til bestemmelse af nitratsårbarheden har ikke været ens i alle kort-lægningsområder.

Indsatsområder mht. nitrat Der blev i Roskilde Amt ikke udpeget indsatsområder mht. nitrat, da der ikke var nævne-værdige nitratproblemer i amtet.

36 G E U S

3.13 Frederiksborg Amt

Figur 14. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Hoved-stadsregionen med zoom på Frederiksborg Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme vandindvindingsområder I forbindelse med Regionplan 2005 lavede hovedstadsområdet (dvs. Roskilde, Køben-havns og Frederiksborg amter samt Frederiksborg og Københavns kommuner) en fælles regionplan (HUR, 2005). Heri blev udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder fra Regionplan 2001 opdateret på baggrund af resultaterne fra detailkortlægningen og indsats-planlægningen. Der blev foretaget en harmonisering i overgangsområderne mellem de 3 amter. På Figur 14 ses udpegningerne af de nitratsårbare indvindingsområder i Frederiks-borg Amt.

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat I indsatsplanerne fra Frederiksborg Amt blev der udpeget områder med stor nitratsårbarhed (< 5 m. ler over grundvandsmagasinet). Nitratsårbarheden blev vurderet ved hjælp af den

Faktaboks:

• Regionplan 2005 for Hoved-stadsregionen med harmonise-ring i overgangsområderne mellem amterne

• Nitratsårbare områder blev ud-

peget i områder med land-brugsdrift

• Aktionszoner blev vurderet ud

fra arealanvendelse og grund-vandets sårbarhed

G E U S 37

geologiske model, som blev opstillet ud fra geologiske og geofysiske data. Der blev ikke brugt geokemiske data til vurdering af nitratsårbarheden. De øvrige arealer er dermed vurderet at være ikke nitratfølsomme.

Indsatsområder mht. nitrat I Frederiksborg Amt blev arealanvendelsen anvendt til udpegning af indsatsområder mht. nitrat. Først blev områder med mindre end 5 m ler over indvindingsmagasinet afgrænset ud fra den geologiske model. Derefter blev arealer med minimal nitratudvaskning som skov-områder, byområder og moser frasorteret. Det var således arealer med kombinationen af lille lerlagstykkelse og åbent land (områder med landbrugsdrift), der blev vurderet nitratsår-bare. Frederiksborg Amt opererede med begrebet aktionszoner i indsatsområderne. Zonerne blev udpeget og prioriteret ud fra en samlet vurdering af arealanvendelse og grundvandets sårbarhed. Aktionszonerne afspejlede variationer i risikoen for, at der kunne opstå grund-vandsforureninger, der kunne true vandværkernes indvinding. Aktionszonerne blev betrag-tet som ”generelle” og ikke stofspecifikke og havde baggrund i lerlagstykkelse og indvin-dingsoplande.

38 G E U S

3.14 Københavns Amt

Figur 15. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Hoved-stadsregionen med zoom på Københavns Amt.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder I Regionplan 2001 blev der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder efter kriteri-erne fra Zoneringsvejledningen (MST, 2000). I forbindelse med Regionplan 2005 lavede hovedstadsområdet (dvs. Roskilde, Kø-benhavns og Frederiksborg amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner) en fælles regionplan (HUR, 2005). Heri blev udpegningerne af nitratfølsomme ind-vindingsområder fra Regionplan 2001 opdateret på baggrund af resultaterne fra de-tailkortlægningen og indsatsplanlægningen. Der blev foretaget en harmonisering i overgangsområderne mellem de 3 amter. På Figur 15 ses udpegningerne af de ni-tratsårbare indvindingsområder i Københavns Amt. Udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2001 og Regionplan 2005 blev revideret på baggrund af resultaterne fra detailkortlægningen.

Faktaboks:

• Regionplan 2005 for Hoved-stadsregionen med harmonise-ring i overgangsområderne mellem amterne

• SI-Ajour blev anvendt til vurde-

ring af nitratsårbarheden

• Udpegning af områder med stor, nogen og lille nitratsårbar-hed

• Kun udpegning af nitratsårbare

områder på landbrugsjord

G E U S 39

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat I Københavns Amt blev der udpeget områder med stor, nogen og lille nitratsårbarhed. Der blev brugt betegnelserne meget nitratsårbart, noget nitratsårbart og ikke nitratsårbart. Københavns Amt udviklede programmet SI-Ajour for at kunne foretage en ensartet og re-producerbar udpegning af de nitratsårbare områder. I det standardiserede program SI-Ajour indgik 3 parametre: lerlagstykkelse, infiltration og vandtype, som blev vægtet mod hinanden. Resultaterne fra SI-Ajour blev valideret ved hjælp af grundvandsaldre, nitratud-vaskning, nitratkoncentrationer i grundvandet og viden om nitratreduktionskapaciteten. Der blev kun udpeget nitratsårbare områder på landbrugsjord.

Indsatsområder mht. nitrat Der var ingen udpegninger af indsatsområder mht. nitrat.

40 G E U S

3.15 Bornholms Amtskommune

Figur 16. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder i Regionplan 2005 fra Born-holms Regionskommune opdateret med udpegningerne i 2007.

Regionplan

Nitratfølsomme indvindingsområder I Regionplan 2005 indgik udpegningerne af de nitratfølsomme nærområder fra detailkort-lægningen (se Figur 16). Udpegningen var dog for 2 områder foreløbige og omfattede de primære oplande til de kildepladser, hvor der var konstateret forhøjet nitratindhold i indvin-dingsboringer. Her var der nitratkoncentrationer over 25 mg/l eller nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens (Bornholms Regionskommune, 2006a).

Detailkortlægning

Sårbarhed over for nitrat Et resultat af detailkortlægningen var udpegningen af de såkaldte nitratfølsomme ”nærom-råder”. Et nærområde var den centrale del af det område, hvor grundvandet blev dannet til en almen indvindingsboring. Kriterierne for udpegning af nitratfølsomme nærområder var,

Faktaboks:

• Nitratfølsomme nærområder blev udpeget bl.a. ved en vur-dering af nitratreduktionskapa-citeten

G E U S 41

at jordlagene ikke måtte indeholde stoffer, som kunne nedbryde nitrat på dets vej til de dybere grundvandsmagasiner, hvorfra der blev indvundet drikkevand (Bornholms Regions-kommune, 2006). Bornholms Regionskommune brugte derfor i stor udstrækning sediment-kemiske målinger af nitratreduktionskapaciteten i jordlagene i vurderingen af sårbarheden over for nitrat (Niras, 2006). På Figur 15 fremgår de nitratfølsomme indvindingsområder i 2007, som er vurderet i for-bindelse med detailkortlægningen. Det bemærkes at 3 af de udpegede nitratfølsomme ind-vindingsområder i regionplan 2005 er udgået af gruppen af nitratfølsomme indvindingsom-råder fra 2007.

Indsatsområder mht. nitrat ”Tejn-området” var det første område på Bornholm, hvor der blev udarbejdet en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet. Inden for nærområdet til Tejn Vandværk blev grundvandet vurderet til at være sårbart over for miljøfremmede stoffer, pesticider og naturlige stoffer som sulfat og jern (Bornholms Regionskommune, 2006b). I 2007 var der på Bornholm end-nu ikke udpeget indsatsområder mht. nitrat.

42 G E U S

4. Opsummering af udpegningerne

Zoneringsvejledningen (MST, 2000) har været brugt af alle amterne som vejledning til ud-pegning af nitratfølsomme indvindingsområder og vurdering af nitratsårbarheden samt ud-pegning af indsatsområder mht. nitrat. Det må konstateres, at anvisningerne i Zone-ringsvejledningen har været brugt forskelligt i amterne, og udpegningerne ikke altid har været foretaget på en ensartet og gennemskuelig måde.

Regionplaner – nitratfølsomme indvindingsområder

Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder er foretaget både i OSD og i indvin-dingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder inden for OSD er foretaget både i indvindingsoplandet og i det grund-vandsdannende område til en vandindvinding og til magasiner med væsentlige vandindvin-dingsinteresser. Alle amter har udpeget nitratfølsomme indvindingsområder første gang i 2001 med ud-gangspunkt i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). I regionplanerne fra 2005 er der igen udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Udpegningerne i 2005 er foretaget med bag-grund i udpegningerne fra 2001 og ved at indbygge resultaterne fra detailkortlægningen for de kortlagte områder, hvor nitratsårbarheden er vurderet. Nogle amter (Nordjyllands og Århus) har valgt at tydeliggøre resultaterne fra detailkortlæg-ningen ved særskilt signatur i angivelsen af nitratfølsomme indvindingsområder i regionpla-nen fra 2005, mens andre amter har valgt at smelte resultaterne sammen til én legende som kaldes nitratfølsomme indvindingsområder. I Fyns og Vejle amter har udpegningen af indsatsområder mht. nitrat betydet, at der i disse områder ikke er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. I modsætning hertil er ind-satsområderne mht. nitrat i Nordjyllands og Århus amter også nitratfølsomme indvindings-områder. Det forskelligartede mønster af udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder (se Figur 2a) demonstrerer tydeligt, at udpegningerne ikke er foretaget på et ensartet grundlag i landet. Gennemgangen af udpegningerne af nitratfølsomme indvindingsområder i kapitel 3 pointerer yderligere, at dokumentationen for udpegningen af nitratfølsomme indvindings-områder også varierer fra amt til amt, og det er ikke altid muligt præcist at klarlægge, hvor-dan udpegningerne er foretaget.

Detailkortlægning – sårbarhed over for nitrat

Nordjyllands, Århus, Vejle og Københavns amter har kategoriseret de udpegede detailkort-lagte områder i stor, nogen og lille sårbarhed over for nitrat. Frederiksborg Amt har reelt også vurderet om de udpegede områder har stor, nogen eller lille sårbarhed, dog er områ-

G E U S 43

derne med nogen og lille sårbarhed slået sammen. De resterende amter (Ringkøbing, Vi-borg, Ribe, Sønderjyllands, Fyns, Vestsjællands, Storstrøms, Roskilde og Bornholms Regi-onskommune) har kun taget stilling til om områderne er nitratfølsomme indvindingsområder eller ej. Nogle amter har opfundet nye begreber og benyttet modificerede termer til betegnelse af områdernes nitratfølsomhed. Generelt har flere amter brugt betegnelsen nitratsårbare om-råder som synonym for nitratfølsomme indvindingsområder. Ligeledes har Bornholms Re-gionskommune brugt synonymet nitratfølsomme nærområder for de nitratfølsomme indvin-dingsområder. Desuden har Københavns Amt opereret med begreberne meget nitratsår-bart, noget nitratsårbart og ikke nitratsårbart, for områder med stor, nogen og lille nitratsår-barhed. Århus Amt har anvendt udtrykkene magasin- og vandværkssårbarhed. Magasinsårbarhe-den blev defineret som en permanent sårbarhed (stor, nogen eller lille nitratsårbarhed), som afhang af de iboende geologiske egenskaber. Vandværkssårbarheden (stor eller lille) var en variabel sårbarhed, som blev vurderet på baggrund af vandkemien i indvindingsbo-ringerne og afhang af boringsudbygningen og indvindingsmængden på det enkelte vand-værk. De fleste amter har bygget vurderingen af grundvandsmagasinernes sårbarhed over for nitrat på en sammentolkning af geofysiske, geologiske og kemiske data fra detailkortlæg-ningen som beskrevet i Zoneringsvejledningen (MST, 2000). Disse data er dog fremskaffet med forskellige metoder og vægtet forskelligt i det enkelte amt, og derfor har udpegninger-ne ikke været foretaget på et helt ensartet grundlag. Nogle amter (Århus, Vejle, Fyns, Storstrøms, Roskilde og Frederiksborg) har i stor ud-strækning anvendt geofysiske målinger af de øverste jordlag til tolkning af lerlagstykkelsen og vurdering af sårbarheden over for nitrat. Ligeledes har nogle amter (Århus, Nordjyllands, Viborg, Fyns, Storstrøms, Roskilde og Københavns amter samt Bornholms Regionskom-mune) lagt større vægt på de kemiske data end andre amter i vurderingen af nitratsårbar-heden. Frederiksborg Amt har f.eks. ikke brugt geokemiske data til vurdering af nitratsår-barheden og i Vestsjællands Amt har vandkemien heller ikke direkte indgået i udpegnin-gerne. Flere amter (Århus, Nordjyllands, Storstrøms, Fyns og Sønderjyllands samt Bornholms Regionskommune) har forsøgt med sedimentkemiske målinger af nitratreduktionskapacite-ten som led i vurderingen af nitratsårbarheden af grundvandsmagasinerne. Københavns og Storstrøms (kun på Stevns) amter og forsøgsvis også Vejle Amt har an-vendt det standardiserede program SI-ajour, der vægter lerlagstykkelse, infiltration og vandtype i en automatisk vurdering af nitratsårbarheden. Viborg Amt har udviklet en alternativ metode til vurderingen af nitratsårbarheden, som byg-ger på en overordnet screening af oplandet ud fra partikelbaneberegninger og aldersbe-stemmelse af grundvandet, og modellering af en fremtidig nitratkoncentration for alle detail-kortlagte oplande. En overskridelse på 25 mg/l nitrat i det primære magasin inden for 200

44 G E U S

år betyder, at kildepladsen er sårbar mht. nitrat. Denne metode er også forsøgsvis anvendt i Vejle Amt. De fleste amter har i alle kortlagte OSD, som beskrevet i Zoneringsvejledningen, vurderet sårbarheden over for nitrat overalt på nær i byområder. Nitratforureningen af grundvandet anses som et mindre problem på Sjælland i forhold til resten af landet, og derfor dækker udpegningen af nitratfølsomme områder generelt et forholdsvis mindre areal på Sjælland end i resten af landet (se Figur 2.a). Dette er også grunden til, at Københavns Amt i forbin-delse med detailkortlægningen, kun har vurderet sårbarhed over for nitrat i områder med landbrugsdrift. I Roskilde Amt er sårbarheden over for nitrat kun vurderet i SFL (særlige følsomme landbrugsområder) og i skovrejsningsområder.

Detailkortlægning – indsatsområder mht. nitrat

Amternes udpegninger af indsatsområder mht. nitrat er foretaget meget forskelligt. Udpeg-ningen af indsatsområderne mht. nitrat er fåtallige i regionplanerne fra 2005 og kun fore-kommende i Nordjyllands, Århus, Vejle og Fyns amter. Desuden varierer størrelse og antal af indsatsområder mht. nitrat meget mellem disse 4 amter. Nordjyllands Amt har udpeget alle detailkortlagte nitratfølsomme indvindingsområder som indsatsområder mht. nitrat før en egentlig indsatsplan er vedtaget. Århus Amt har også udpeget alle detailkortlagte nitratfølsomme indvindingsområder som indsatsområder mht. nitrat, men først når en indsatsplan er vedtaget. Frederiksborg, Vejle og Fyns amter har ladet indsatsområderne mht. nitrat erstatte de ud-pegede nitratfølsomme indvindingsområder, når indsatsplanerne er vedtaget. De detailkort-lagte nitratfølsomme indvindingsområder fra Frederiksborg, Vejle og Fyns amter indgår dermed ikke i Landsplansdirektivet. I Nordjyllands Amt og i Århus Amt er det områderne, hvor grundvandsmagasinerne er vur-deret til at have nogen og stor nitratsårbarhed, mens det i Vejle og Frederiksborg amter er områder med stor nitratsårbarhed, som danner grundlaget for udpegning af indsatsområder mht. nitrat. I Vejle og Vestsjællands amter er indsatsområder mht. nitrat udpeget som fællesmængden af de nitratfølsomme indvindingsområder og arealer i landbrugsdrift. Det er forskelligt, hvordan amterne har behandlet afgrænsningen af indsatsområderne mht. nitrat. I Nordjyllands og Fyns amter er f.eks. hele matrikler eller marker udpeget. I Ringkøbing Amt har der i arbejdsgruppen (Kommunen, Vandværkerne, Lodsejerne, Landbrugsorganisationerne og Amtet) skullet være enighed omkring udpegning af indsat-områder mht. nitrat ud fra ønsket om opbakning til en indsats. Flere af amterne på Sjælland (Københavns og Roskilde) og Bornholms Regionskommune har ikke udpeget indsatsområder mht. til nitrat. Ligeledes har Storstrøms Amt kun udpeget

G E U S 45

ét mindre område på Stevns som et indsatsområde mht. nitrat. Disse minimale udpegnin-ger af indsatsområder mht. nitrat begrundes med, at nitrat ikke udgør et betydeligt problem for grundvandskvaliteten.

46 G E U S

5. Referencer

Bornholms Regionskommune, 2006a: Regionkommuneplan 2005. Bornholms Regionskommune, 2006b: Fremtidssikring af drikkevandet i Tejn. Fyns Amt, 2000: Kortlægning af grundvandsressourcerne, Regionplan 2001, ”Forslag til udpeg-ning af nitratfølsomme indvindingsområder”. Fyns Amt, 2004: Udpegning af indsatsområder med hensyn til nitrat, Fyns Amt. Fyns Amt, 2006: Indsatsplan for grundvand, Assens. HUR, 2005: Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Miljøcenter Odense, 2007, Notat, svar på GEUS´ spørgeskema, Maj 2007. Miljøcenter Ringkøbing, 2007, Notat, svar på GEUS´ spørgeskema, Maj 2007. MST, 1995a: Sammendrag af projekter under Miljøstyrelsens Depot- og grundvandspriorite-ringsprojekt den 9. maj 1995. MST, 1995b: Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning nr. 4, MST, 1995c: Metoder til udpegning af indvindingsoplande, Vejledning nr. 8. MST, 2000: Zonering, Vejledning Nr. 3, Miljøstyrelsen 2000. MST, 2006: Miljømålsloven. LBK nr. 1756 af 22/12/2006. Niras, 2003: Opholdstider i indvindingsoplande. NIRAS, 2003. Nordjyllands Amt. Niras, 2006: Vandværker på Sydbornholm. Detailkortlægning af grundvandets sårbarhed. Born-holms Regionskommune. Nordjyllands Amt, 2005: Regionplan 2005. Rambøll, 2003: Indvindingsoplande til vandværker. Nordjyllands Amt. Rambøll, 2006: Grænser for naturlig beskyttelse (fladekilder). Erfaringsopsamling fra indsats-planer. Vestsjællands Amt. Ribe Amt, 2005: Regionplan 2016. Ribe Amt, 2006: Indsatsplan, Grundvandsbeskyttelse i området mellem Vejen og Billund, Ribe Amt, 2006. Ringkøbing Amt, 2000, Nitratfølsomme områder, Dokumentation for udpegninger.

G E U S 47

Sonnenborg, T. O. & Henriksen H. J. 2005: Håndbog i grundvandsmodellering, GEUS, 2005. Storstrøms Amt, 2005: Regionplan 2005-2017. Storstrøms Amt, Notat: Udviklingen i nitratpåvirkningen af grundvandet omkring St. Heddinge. Afklaring af beskyttelsesstatus i indsatsplanen. Sønderjyllands Amt, 2006, Statusrapport Sønderjyllands Amt, 2005, Regionplan 2005 Sønderjyllands Amt & Niras, 2006, ”Sårbarhedskortlægning af grundvandsressourcer”, Notat. Vejle Amt, 2004: Fysisk sårbarhedskortlægning i Vejle Amt. Vejle Amt, 2005: Regionplan 2005 Vejle Amt. Vejle Amt, 2006a: Indsatsplan for Børkop området, Vejle Amt, 2006 Vejle Amt, 2006b: Indsatsplan for Follerup området. Vejle Amt, 2006c: Koncept for bestemmelse af generel sårbarhed i Vejle Amt. Vestsjællands Amt, 2005: Regionplan 2005-2016. Vestsjællands Amt, 2006: Høringsforslag: Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde Viborg Amt, 2002a: Beskyttelse af grundvandet i Viborg Amt, Tillæg nr. 17 til Regionplan 2000-2012 Viborg Amt., 2002 Viborg Amt, 2002b: Indsatsområder med hensyn til nitrat. Viborg Amt, 2002c: Udpegning af indsatsområder for nitrat, pesticider m.v. Århus Amt, 2005a: Definitioner på nitratfølsomme indvindingsområder (NFO), magasin- og vandværkssårbarhed. Notat. Århus Amt, Grundvandsafdelingen, 3. november 2005. Århus Amt, 2005b: Grundvandsplan 2005. Eds.: Richard Thomsen, Steffen Dall Kristensen, Verner Søndergaard, Brian L. Sørensen, Lærke Thorling og Tom Hagensen. Århus Amt, 2006a: Redegørelser for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området. Eds.: Signe Weng Grønhøj, Birgitte Hansen, Ole Dyrsø Jensen, Birthe Eg Jordt, Stine Rasmussen og Ri-chard Thomsen, 285 pp. Århus Amt, 2006b: Tillæg til regionplan 2005. Udpegning af indvindingsoplande.

STATUS FOR UDPEGNINGAF NITRATFØLSOMMEINDVINDINGSOMRÅDER OG INDSATSOMRÅDERMHT. NITRAT

Miljøcentrene under By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet skaliflg. Miljømålsloven udføre en detaljeret grundvandskortlægning, derbl.a. inkluderer udpegninger af nitratfølsomme områder og indsats-områder mht. nitrat samt vurdering af nitratsårbarheden.

Indtil strukturreformen i 2007 var det amterne, som stod forudpegningerne med udgangspunkt i Zoneringsvejledningen (MST,2000). På baggrund af erfaringerne i amternes arbejde, er derbehov for at supplere vejledningen med nye fælles retningslinier,så opgaven kan løses ensartet af miljøcentrene.

Rapporten sammenstiller amternes udpegninger af nitratfølsom-me indvindingsområder, vurdering af sårbarheden over for nitratog udpegning af indsatsområder mht. nitrat samt de forskelligebegreber, der er anvendt i arbejdet.

Rapporten beskriver først baggrund og grundlag for udpegningerne(Kapitel 2). Dernæst gives i Kapitel 3 en status for udpegninger i hvertaf amterne og Kapitel 4 indeholder en opsummering af resultaterne fraKapitel 3.

Telefon 38 14 20 00Fax 38 14 20 50E-post geus@geus.dkHjemmeside www.geus.dk

De Nationale Geologiske Undersøgelserfor Danmark og Grønland (GEUS)

Geological Survey of Denmark and Greenland

Øster Voldgade 101350 København KDanmark

De Nationale Geologiske Undersøgelser forDanmark og Grønland (GEUS) er en forsknings-og rådgivningsinstitution i Ministeriet for Klima og Energi.

SISBN 978-87-7871-234-9

STATUSFORUDPEGNIN

GAFNITRATFØLSOMMEIN

DVIN

DIN

GSOMRÅDEROGIN

DSATSOMRÅDERMHT.N

ITRAT

GEUS

9 788778 712349