©.I_

=-.—

-=

=

Således tager den ny motorvejsbro over Lillebælt sig ud, når man kommer ad motorvejen fra Kol

ding til Lillebælt. — Broen åbnes for trafik på de tre af i alt seks vognbaner den 21. oktober i år, mens

motorvejen på hele strækningen allerede har været i brug siden efteråret 1969. — Motorvejen er forsy

net med et 12 cm asfaltbærelag og et 2,5 cm asfaltbetonslidlag 0/12 mm, hvortil er anvendt granitskær

ver tilsat ca. 20 0/0 caicineret flint for at give overfladen en passende lys farve.

TELEFON VEJEN(05) 361111 — TELEFON HERLEV: (01) 947666 — TELEFON AALBORG: (08) 121644

VEJ BYGNING

Motorvejen Kolding—Lillebælt.

A2

Glat vej forude... vinteren er på vej! Det bedste hjælpemiddel vedsnerydning og optøning er salt - og et godt resultat opnås medvejsalt fra Dansk Salt. Det er hurtigvirkende, økonomisk i brug,frit for skadelige urenheder - og klumper ikke. - Bestil nu! Vinter-sikre veje begynder med vejsalt fra Dansk Salt!

Depoter

Vest for Storebælt

DANSK SALT lIS9550 Mariager. Til. (00) 58 3222

BELA INVEST A/SKolding Havn. 6000 Kolding. Til. (05)527000

Ost for Storebælt

KKKK AISIslands Brygge 22. 2300 København S.Tll ASta 6300

NÆSTVL[) KUL-OG KOKS KOMPAGNI AISNy Havn. 4700 Næstved. Tlf. (03)72 420

i’ A K HUSK 0 PA G NI ET4760 Vordingborg. Tll (03-775 2025

A3

Sidegravning! På to måderMed BM-Volvo GM 614S eller GM 410.Gravning under vanskelige pladsforhold. BM-Volvo’s gravemaskiner erbygget til det. Med sidegravningsaggregaterne er arbejdsmulighedernevæsentlig øgede.

GM 614SPå GM 614 S sker sidegravningen vedat gravarmen vinkelstilles i 15°eller 30° til hver side. Dette muliggøren arbejdsbredde på helt op til 3meter uden at ændre maskinensopstilling. Alle gravefunktioner ersamlet i kun 2 betjeningsgreb. Detletter manøvreringen og øger sikkerheden. Gravarmen har en svingvinkelpå 180°, og den kan nå en dybdepå 4,2 m. Brydekraften i skovlskæreter 4.360 kp, og kraften i gravarmen

er på 4.330 kp. Det giver god balancemellem de gravende funktioner.

GM 410På GM 410 kan gravarmen forskydestil siderne. Det gør den velegnet tilgroftegravning eller gravearbejdef. eks. tæt op ad en mur. Sideforskydningen foretages trinløst fra førersædet.Selve gravarmens svingvinkel er ogsåpå denne maskine 180°.De to støtteben er individuelt indstillelige i højden. Til begge maskinerleveres en serie specialredskaberberegnet til forskellige arbejdsopgaver,ligesom også frontlæsser er standard.Kravene til førerkomfort er fuldt udtilgodeset i de rummelige, trækfrie ogvelindrettede førerhuse. Førersæderne er svingbare og kan letjusteres individuelt. Alle instrumenter

er godt placerede, og forerhusenehar selvfølgelig effektive varme- ogventilationsanlæg, så de er ligebehagelige sommer og vinter.Med BM-Volvo’s gravemaskinerundergraver De ikke Deres driftsresultat.TværtimodDe får «skovlen under’ Deresøkonomi.

2 sider af samme sag

B1!E VOWOGM 614S /410

Volvo Traktor A/S Søborg Tlf. (01) 6701 55

A4

derbliver

flere ogflere

Vejen tU en bedre vej går over R & S

Snak vej med

RASMUSSEN & SCHIØTZCIVILINGENIØRER & ENTREPRENØRER

DATAVEJ 26 - 3460 01060000 - TELEFON (01, 016600

KAJ MUNKS VEJ 62 - 8000 ÅRHuS 0 - TLF (06) 147722

SÆBVVEJ. 9800 IlJ000I NO - TELEFON (00) 923100

på vejene

Det betyder veje — der skal være —

trafiksikre — nemme at vedligeholde.

A5

DE KØRER SIKKERT PÅ EN CDAMMArNDBELÆGNING

A6

h

--— .—

i —‘

DanskVejtidsskriftUdgivet atAmtsvejinspektorforeningeni Danmark

Medlemsblad forDansk Amtsvejingeniørforening

Redaktion

Professor, civilingeniør H. H. Ravn,ansvarshavendeØster Voldgade 10, 1350 København KTelefon (01) 14 6670

Civilingenior A. 0. Haugaard

Redaktionel medarbejder:

Kgl. Kommissariua F. i. Boaa

Redaktionssekretær: Maianne Rauer

Ekspedition:

Teknisk Forlag AISSkelbækgade 4, 1717 Kobenhavn VTlf. (01> 21 6801

Abonnementspris:Kr. 58,00 -I- moms, om året for 12 numreLossalospris: Kr. 5,80 + moms.

England:IPC Business Press Ltd.161-166 Fleet StreetLondon 5. C. 4, EnglandTelefon: 01-3535011

France:Compagnie Francaise d’Ëdition40, Rue du ColiséeParis 8, FranceTelefon: 225-34-90 og 77-50

Italy:Etas-KompassVia Mantegna 6Milano, ItalyTelefon: 347051/384798

USA.:lliffe-NTP Inc.300 East 42nd StreetNew York NY. 10017, USA.Telefon: (212) 867-3900

Japan:International Business PressJapan OfficeFar East Trade Press Ltd.Seika Bldg..4 AkasakaMinato-ku-Tokyo, JapanTelefon: 584-7331

INDHOLD:

Automatisk afbildning at vejprojekter 181Overtiadebehandling 187Markering af kørebanekant 191Fra domstolene 193Nyt fra vejdatalaboratoriet 197Afvanding af vejarealet 198Fra ministerierne 200

A7

BYGGET TIL ATLIGGE I TOPPEN

.r.(lONAL

INTERNATIONALFLEETSTAR

r

‘b-

— d

IH har gjort en masse ud at den nye FLEETSTAR.INTERNATIONAL HARVESTER har her ramt plet — med en rigtigsværvægter — 200 HK dieselmotor på 9 ltr. i V8 form — fuldautomatiskhovedgearkasse med momentomformer plus 3-trins hjælpegearkasse — træk på begge bagaksler — differentialelås — dobbelt sikkerheds-bremser foruden 2-kreds system — hydraulisk motorbremse — dobbeltchassisramme i specialhærdet stål — sammenbygget powerstyringmed vejtoling — rustbeskyttet sikkerhedsforerhus opbygget på specielstøddæmpet ramme — støddæmpere og ekstra brede fjedre på forakslen — bredsporet foraksel — gummiaffjedring på bagakslerne —

styrende virkning på bagaksler — tænkende ventilator — specielt kolesystem.

LLJ.ii!Å.LL1

AB

Automatisk afbildningaf vejprojekterAf civilingeniør Viggo Bay, Vejdatalaboratoriet

I samarbejde med AIS Regnecentralen har vejdatalaboratoriet udviklet et EDB-program, der er i stand

til at styre en tegnemaskine, så den automatisk kan producere de almindeligst anvendte tegninger

til vejprojekter. Det er første gang, et dansk EDB-program til automatisk afbildning tilbydes

vejteknikere, og det væsentligste i programmet er de talrige muligheder, det indeholder for perspek

tivisk afbildning af projekterede, men ikke anlagte veje.

IndledningGrundlaget for udviklingen af edb-

programmet >584-AFBILDNINGvar de vejprojekterendes ønsker omen hurtig og sikker grafisk fremstilling af de i mange henseender storedatamængder, der foreligger, efter aten komplet edb-behandling af et vej-projekt er gennemført.

Den grafiske fremstilling skal tjeneto formål. For det første skal den give

mulighed for aflastning af tegnepersonalet for tidskrævende og rutine-præget arbejde. For det andet skalden give de projekterende mulighedfor en hurtig og sikker kontrol af udførte beregninger. Inden A/S Regnecentralen og Vejdatalaboratoriet påbegyndte programudviklingen, rettedesidstnævnte henvendelse til en rækkevejingeniorer og tegnestueledere forat få et overblik over hvilke tekniske

problemer, der skulle løses i forbindelse med overgang til automatisk optegning. Henvendelsen gav laboratoriet en mængde værdifuld viden omde hensyn, der bor tages til bl. a.tegnepapirets stabilitet, tegningsformater og standards mht. vejtekniske tegninger. Under bearbejdningen af detindhentede materiale viste det sigumuligt at opfylde alle de fremkomne ønsker. Programmet er derfor ud-

Fig. i Plantegning af linieforinger med polygontræk,

1000

--.- \

1400

‘.3300•.3a00 ———.———-

-. -—.-.-.---

-.

1 4 00

e1300

Dansk J7ejtidsskrifi nr. 10 1970181

arbejdet som et standardtegneprogram, men med stor fleksibilitet mht.valg af målforhold og mængden afdet optegnede (f. eks. kan der vedplantegninger vælges optegning aflinieføringen alene, vejen inden forkronekant eller vejen med afvandingskonstruktioner).

Et generelt og stort ønske hos allevar muligheden for automatisk optegning af perspektiviske billeder af projekterede anlæg, og det har været denvæsentligste opgave at tilgodese detteønske.

AfbildningsmulighederFølgende arter af afbildninger kan

udføres:

1. Planer2. Længdesnit3. Tværsnit4. Massekurver5. Massediagrammer6. Perspektiviske billeder

Inden for hver af ovennævnte tegningsarter (moduler) findes der forskellige valgmuligheder mht. tegningernes indhold. Der kan vælges følgende:

ad 1. Afbildning af punkter, polygontræk, vejlinier, vej inden forkronekant (herunder markeringaf diverse kørebaner og rabatter) og/eller vej inden for skelog evt, grænser for dyrkningsskråninger.

.E s

3 I I ) g. . • 2

0 .-c - -

-

.sI- - 1 -

ad 3. Tværsnit, der kan indeholde færdigvejs-, råjords- og terræntværprofiler.

ad 4 Ved afbildning af massekurverog 5. og massediagrammer er vaigmu

lighederne i det væsentligste begrænset til valg af målforhold.

ad 6. Perspektiviske billeder kan udføres på fire forskellige måder,hvad angår billedernes indhold,idet der kan tegnes billeder afvejen inden for kronekant, vejeninden for terrænkant, vej medkonturer af omgivende, opmåltterræn og vej med konturer afomgivende, opmålt terræn inclusive synlige, opmålte terræntværprofiler.

På figurerne 1—8 er der vist eksempler på afbildninger fra de seksforskellige tegningsarter.

AfbildningsgrundlagFor at udføre en automatisk afbud

ning skal der foreligge resultater fraen eller flere relevante beregninger.

Det integrerede vejprogramsysternåbner mulighed for en enkel og hurtig overførsel af sådanne beregningsresultater fra andre vej programmer tilAfbildningsprogrammet.

I skemaet på denne side vises, hvilke

I Beregninger m.v., der kan anvendes ved afhildning

Afbildningsarter(moduler)

Planer X X X X*)

Længdesnit >< >< X X

Tværsnit X

Massekurver —... . X

Massediagrammer X

Perspektiviske billeder X X*)

*) Tværsnitsberegning kan ved planer og perspektiviske billeder kun anvendes i

forbindelse med linieføringsregistrering.

For planer og længdesnit kan anvendes en enkelt eller en hvilken som helst kombination af de afkrydsede beregninger. Således kan en plantegning f. eks. optegnespå grundlag af følgende kombination landmålingsberegning, linieføritigsregistreringog tværsnitshvregning.

Endvidere er det muligt at udføre mere landmålingsbetonedetegninger, såsom udstykningsplaner og resultater af detailmålinger, men disse tegningsarteromtales ikke i denne artikel.

ad 2. Længdesnit indeholdende længdeprofiler af vej og/eller terræn, samt angivelse af koter tilvej, terræn og evt, grøfter.

4

k

Fig. 2. Del af plaiuegning af vej med afvandingskonstruktion.

182 Da,zsk VejtidsskriJ nr. 10 . 1970

Kot8r c. DNN

Fig. 3. Længdeprofiler af rej og terræn.

beregninger og kombinationer heraf,der maksimalt kan anvendes ved rekvisition af afbildninger.

Flexibilitet

4. Ved længdesnit kan såvel målforhold som evt. påskrift om grøftebundskoter frit vælges.

5. Tværsnit er nok det mest standardiserede, idet målforhold er fastlagt til i :200, men der er åbnet

For fuldstændig beskrivelse af programmets flexibilitet må der henvisestil prograrnbeskrivelseri. Som orientering skal følgende nævnes:

i. Der kan vælges mellem to forskellige standardformater, hvis mål erangivet på fig. 9.

2. Det optegnede kan i vid udstrækning placeres efter ønske eller automatisk få en central placeringvalgt af programmet.

3. Ved plantegninger kan der fritvælges målforhold, som kan gøresforskellige i de to akseretninger(i landskoordinatsystemet). Dettesidste af hensyn til evt, sammen-fotografering med ældre kort.Flere veje kan optegnes samtidigtpå samme plan, f. eks. et vejkrydseller et tilslutningsanlæg. Fig. 4. Trærsnit.

30

25

--

20

16700 16800 18900 ——- 17000

15

stat i on

Kurvebund m.Kote til vej

kate terræn

Kate v. grøft

,<Ote til h. gøf

tit

til

ST 5142-..3S

Z 31.28

,6.00

ST 51454.31Z 31.28

D161h Vejtii/i rfrifi llr. 10. 1970183

I 00

/ -. -- .-

3000

Ii

I . n_..c I - —

—

________________________

i I — — —p

.1...?0QQQ

Fi. 6. Det til fig. 5 svarende mas

.rediagram.

A gravn ing

P6lgldning

30500

20030

Fig. 7. Perspektivbillede af motorvej. Kun onzrddet inden for k,onekant er afbzldet

—

_- -

—

____

SD. 4107

184 IJ,ui I I o jilissi rift ur. 10 1070

1 I

UNIVERSALTROMLEN

I I”I1 patent

TIL MODERNE VEJBYGNING

hævet overenhvertvivl!

System

A9

,,. ;.

Tresporet kørebane med midterbane af asfalteret diabas 12/18 mm, sidebaner af kvartsitasfalt 0/8 mm med

30% synopal.

Cd)

cCd)Ci

Cd)0

Cd,c0

‘i

Akts. Jens Villadsens Fabriker:

Mileparken 38, 2730 Herlev, (01) 91 55 22Godthåbsvej 2, 8600 Silkeborg, (06) 82 33 88

30 40 50 60 70 80 90 100 knifh 30 40 50 60 70 80 90 100 km/h

Friktionsmåling af midterbane efter 5 års trafik Friktionsmåling af sidebaner efter 5 års trafikx venstre hjul o højre hjul x venstre hjul ø højre hjul

VILLADSENA 10

Fig. 8. Perspekilibillede af motorvej (samme vej som vist på fig. 7). Opmålt terræn er afbildet i form af konturer.

mulighed for til en ønsket afbudning at udvælge enkelte eller alletværsnit fra en given tværsnitsberegning.

6. Målforhold kan vælges frit vedafbildning af massekurver og massediagram. Dette gælder såvel vedlængdeaksen (st) som ved højdeaksen (m3).

7. Som nævnt under afbildningsmuligheder, kan der fremstilles fireforskellige arter af perspektiviskebilleder.Billeder kan leveres i formaterneAo—A6. begge incl. Vejen kan afbildes både med og mod stationeringsretningen, og stedet for>billedoptagelsen< — øjepunktetsplacering — kan være over vejbanen, rabatter, sideanlæg, skråninger eller ude i terrænet.Synsaksen fra øjepunktet gennembilledplanen og retningspunktetkan, ved en relativ placering afsidstnævnte i forhold til vej linien,gøres vandret eller hældende, afhængig af hvad billederne ønskesanvendt til.Visse dele af vejen, f. eks. køre-banerne kan gøres mørke ved enart skravering (optegning af tværsnitsdele), og på den måde giveindtryk af at en mørk vejbelægning er anvendt. (På fig. 7 og 8er rabatterne skraverede).

Tegnemaskine og tegnepapirDen anvendte tegnemaskine er

»Kongsberg Kingmatic 1215 MK II.Tegnemaskinen har en tegnenøjagtighed, der er bedre end 0,1 mm. Tegningerne udføres i tusch. Tegneplanerne er af en transparent plasticfolie,som er meget stabil over for ydre påvirkning og velegnet til lyskopiering.

Ud over standardtegneformaterne, derer vist på fig. 9, er der med vissebegrænsninger mulighed for at vælgeandre formater.

Rekvisition og identifikationaf tegninger

På fig. 10 vises de dataskemaer, derskal anvendes ved en rekvisition aftegninger.

Der skal altid anvendes et skemamærket »ADMIN1STRATION. Pådette skema skrives en tekst, der anvendes til identifikation af tegningerne, som skal produceres. Endviderenoteres der, hvilke beregninger, derskal danne grundlag for afbildningen.

Ved administrationsskemaet skallægges et antal skemaer (modulskemaer), som svarer til de tegningsopgaver, der skal løses. Der findes et

modulskema for hver afbildningsart.På modulskemaet skrives hvilket format tegninger skal have, det ønskedemålforhold ved f. eks. plantegningerog endvidere over hvilken strækningde beregninger, der er nævnt på administrationsskemaet, skal benyttes. Ønskes ved en og samme rekvisition enplantegning og et længdesnit, anvendes således kun et administrationsskema og to modulskemaer (PLAN ogLÆNGI)ESNIT).

På tegningernes administrationsfelt(se fig. 9 og 11) er teksten fra administrationsskemaet skrevet. Desuden erder bl. a. angivelse af målforhold, optegningsdato og beregningsgrundlag.

Ved at se på beregningsgrundlagfås en hurtig og entydig oversigt overde til afbildningen anvendte beregninger.

,,

S. 394 2.OO

-v

RC’-format i

RC-format

Fig. 9. Standar/icgiifasn.iir.

7x021mt47m

I)anrk J’ejtidsskrifi nr. 10 . 1970 185

rIEEc STIEN

-F805RUTI 531 .. -.

PERSPEKTIV

Lrr8MASSEDIAGRAM ;tr

OGRUM 584

MASSEKURVE

[rIONEcEONON [ AFBILDNING

I PPOGRUF 594

FRSNIT

— AF8ILDNING

:WIADMINISTRATION

Oac5 tONOi

AFBILDNINGSOMFANG

:40, L::

K

KATALOGER

I

AFBILDNING

PROGRAM 584 .

—KONTROLSIAA

[ÆNGDESNIT

IREGNECENtFFGLEN AFBILDNING

I-.-..--- [ I PROGRAM 584

PLANER

— — —

— —

-- — — —i — — —

i — — —6 —

— —i — — —-4— — —--— — —

— — —-- I — — —

12 —— —

i — — —

— — —

— — —16 —

— —L — — —

18 —

—

XZ,IAC-1OFMaTT fiC_ROFA4*TUj rocIET.eJoe EON5RO9sA

— —. —

I .. —PUNKTER LNIEFØN*I5 I 5 FOR UDEN RcA RONTROIS4)

Et Ni

— —• HOYEDINIE

FRA STATION TIL STATIONSONTSOISUV

REFERENCER TIL STRÆKNINGSKATALOGER—ANTAL -ISDATALINIER -

REFERENCI SÆTNING” ØPTEGNEDE

!! FRA STATION TIL Sr,TroF. LINIER”4Clii OM

— —

— —

20

— — —

— —

— —

—

— —

DPDELING I TEGNEPLANER

EiPROORAT-1 FOR RFBILONING-IIFN3003NIT- 3. lEdE

7EOTVEJ 16 dYGTIG TOR VEJEN

RO og (.T’V

•d,TIrT;,d .01330ZTaTIOrTcrrngnrOTrIIng

Proj DITRC SØOIIDPR0• iObDnrOptognoT den

flcrcOrlIrl900rordIU3

ANrAT1nIdAFIIn I RONSFOLSUM

3

4

5

EVEND

I UT 5

mod hAile

33

i16401.0.3. SD

O3Ta(13

702601

Yderligere oplysninger vedr. Afbudningsprogrammet, herunder priser forafbildninger, fås ved henvendelse tilA/S Regnecentralen eller Vej datalaboratoriet.

Fig. 10. Dataske,,iaer.

Fig. 11. Admiiu

strIttionsfelttegneplaner (Lahoraloriets eget

eï flidSLitefter den automatiske optegning).

186

LABORATORIET FOR VEJDATABEHANDLING

LÆNGDESNO565MOTORGEJENST 16600 -17000 CII

OPTEGNITFGSFROIOFFAMMER 17C5 -8

Dansk Vejtidsskrift nr. 10 . 1970

Gravemaskinen af i morgen,som allerede kan købes i dag

Vægt 18 tons Standardskovl 800 IMotoreffekt 117 hk (SAE) Høj

kapacitet Brydekraft 11 tonsStort udvalg at extraudstyr Bekvem,Iydisoleretførerkabine medeffektiv varmeanlæg Dozerundervogn med permanent smurteIarvebåndsruller Separat kontrolat de to bælter (kontrarotering)800 mm larvebånd giver 0,340kg/cm2 jordtryk 3 axialstempelpumper og et højtrykshydrauliksystem, som giver 3 samtidigeeffektive arbejdsbevægelser

»Torque Converter» (maskinenkan ikke gå i stå) . Hydraulisk for-skydning af bommen giver øgetmanøvredygtighed på snævertarbejdsområde. rækkevidde 8,75m, med forlængelsesarm (extra-udstyr) 10,10 m aflæsningshøjde5,25 m perfekt kontrol at over-vognens svingning, fri svingning,hydraulisk bremse samt separatparkeringsbremse.

Gravemaskinen med skydebom

SALG OG SERVICELOKOMO omfatter gravemaskiner Kraner• Rammeaggregater•Vejhøvle VibrationstromlerIndustrilokomotiver KedlerArmatur Stålgods.

LOKOMONØGLEGARDSVEJ 3540 LYNGE

,J,,,,jrJ,JJJJ4

LOKOMO

il2L3rJJffIlIIffJJ’IIJA

A 11

YjBRQ

VIBRATIONSTROMLER:DYNAPAC CG 10, 1000 kg - 9 HKDYNAPAC CG 11, 1700 kg -10 HKDYNAPAC CG 31, 4000 kg—22 HKDYNAPAC CC 40, 9400kg-9OHKTRAKTORTRUKNE VI BRATIONSTROML.ER:DYNAPAC CH, 3.500 kg til 12,5 tons.

JORDVIBRATORER:DYNAPAC CM 13, 135 kg-7HKDYNAPAC CM 20, 400 kg -9 HKVIBRATIONSSTAMPER:DYNAPAC CO 10, 60kg .-2HK

-

i

-

Den helt rigtige vibrationstromle når det gælderanlæg af gader og veje, fortove, parkering

SALG OG

UDLEJNING

SERVICE OVER

HELE LANDET

Midt- og Nordjylland:AARHUS:Repræsentant P. WormTelefon (06) 145740

Fyn og Sønderjylland:FREDERICIA:Repræsentant Herløv LundTelefon (05) 922414

c®.SVENSK KVALITET FRA VIBRO VERKEN

hjortsaA. P. HJORTSØ AIS

ENERGIVEJ 26

2750 BALLERUP

TLF.: (01) 97 40 77

A 12

1. Overfladebehandlingensegenskaber og anvendelsesområdeOverfladebehandlingen er principieltet enkeitstenslag. Den har ingen afrettende virkning på vejoverfladen ogmå derfor, hvor der stilles krav tiljævnhed, benyttes i forbindelse medforudgående afretning. Der benyttessom regel til slidlagsbelægninger 1—1,5kg bindemiddel pr. m2, der afdækkesmed 8—10 l/m2 sten. Der fremkommer derved en relativ tyk bindemiddelhinde. Herved får overfladebehandlingen en god beskyttende virkning mod overfladevand. De fremspringenJe bindemiddelfri stenoverflader giver belægningen en grovstruktur, der giver den særdeles godefriktionsegenskaber.

Da stenene ikke er omhyllede, vil

belægningen som regel være relativlys (fig. 1).

På nyudlagt belægning (ca. 1 uge)vil der være risiko for stenafspringunder hurtigkørende trafik, og hastighedsbegrænsning til Ca. 30 km/h kanvære hensigtsmæssig en periode efterudlægningen.

Udførelse af overfladebehandlingkræver, uanset om den sker maskinelteller for hånden, stor erfaring for atopnå et vellykket resultat. Navnligunder tung trafik vil der være risikofor, at overfladen bliver fed i kørespor. Valg af bindemidlets og sten-materialets typer og mængder berorovervejende på erfaring. Underlagetsstruktur, trafikkens omfang, stenmaterialets egenskaber, vejrlig og vurdering af bindemiddelindhold i en eksisterende belægning er blandt de for-

I slutningen af 40’erne var overfladebehandling det hyppigst forekommende bituminose slidlag. I løbet af den følgende tid er anvendelsen af overfladebehandling i vid udstrækning fortrængt til fordelfor pulverbelægninger. Der udførtes i 1950 Ca. 14 mill. m2 overflade-behandling, medens det tilsvarende tal i midten af 60’erne var 4—5mill. m2. I mellemtiden har overfladebehandlingen gennemgået enudvikling således, at bindemiddel- og stenspredning i stigende grader mekaniseret. Anvendelsen af bindemidler koncentrerer sig omfå typer bindemidler heriblandt typer, der ikke er beskrevet i danskenormer. Der gives i artiklen en oversigt over typiske egenskaber,anvendelsesområder og Lidforelsesmåde for den moderne overfladebehandling.

Af civilingeniør A. Skjoidby

0vERFIADEBEHANDII

NG

i

Fig. 1. Overfladehehandling med lokal granit.

Da,isk Vejtidsskrifi nr. 10 . 1970 187

Betegnelse:

ViskositetSekunder i tjæreviskosimeter, 300 C,10 mm dyse

C ved visk. 500 c St.

Destiflation til 3600 C

Destillat i vol% af total-dest.til 360° C

indtil 190° Cindtil 225° Cindtil 260° Cindtil 285° Cindtil 315° C

indtil 360° C

Destillationsrest, vol% som differens

Destillationsrestens bp. k og r ° C

hold, der må tages i betragtning. Somunderlag for overfladebehandling måder almindeligvis foreligge en fleksibel vej belægning.

Overfladebehandling anvendes under en trafik på op til Ca. 2.500 vognepr. døgn dels som endeligt slidlag pålandeveje, sogneveje og boligveje, delssom midlertidigt slidlag på interimsveje og ved vedligeholdelser. Endeligkan overfladebehandling anvendessom toplagsfyldning på rå makadam.

En speciel anvendelse af overflade-behandling har fundet indpas i desenere år i form af lys belægning påkantbaner. Afdækningsmaterialet erher hvide stenmaterialer, idet dissehovedsageligt har været syntetiske produkter. Endelig skal nævnes som specialprodukt »Shellgrip<, hvor binde-midlet er en 2-komponent Epoxybitumen, og afdækningsmaterialet kalcineret bauxit. Belægningen anvendes tilretablering af friktion under særligvanskelige trafikforhold.

I slutningen af 40’erne var overfladebehandlingen / det almindeligstudførte slidlag. Der udførtes såledesi 1950 Ca. 14 mill. m2 overfadebehandling. I midten af 60’erne var dettilsvarende tal 4—5 mill. m2. Der erdog nu en vis tendens til stigning iforbruget.

2. De anvendte bindemidlerDe første bindemidler. der blev ta

get i anvendelse, var gasværkstjærer.Gasværkstjære har imidlertid stærkt

svingende egenskaber, og man komderfor ret hurtigt ind på at formulerenormkrav for at kunne styre resultatet. Endvidere tog man ret hurtigtforuden tjære også bituminøse binde-midler og emulsioner i brug, og tjæren er efterhånden trængt i baggrunden. Der anvendes nu hovedsageligtasfaltbitumen, cutbackasfalt og i mindre omfang bitumenemulsion sombindemiddel. Bitumenemulsion anvendes fortrinsvis til håndudlægning vedsmåarbejder. Anvendelse af basiskemulsion forudsætter en tør vejbane,meJens sur emulsion også kan anvendes på let fugtigt underlag.

De vigtigste typer af danske normbindemidler, der kan anvendes, er følgende:Tjære:

Cutbacktjære i eller 2

Tjæreforskningsudvagets beretningnr. 6

Emulsion:Labil emulsion60 emulsion (sur eller basisk)Vejkomiteens skrift nr. 17

Cutbackasfalt:Typen MC 4 (sjældnere RC 4)Viskositet 50—200 sekunder ved30° C, 10 mm dyse i tjæreviskosimeterVejkomiteens skrift nr. 20

Asfaltbitumen:A 200 og A 300Vejkomiteens skrift nr. 20

Foruden disse normbindemidler harflukset asfaltbitumen, der betegnes

Betegnelse Penetration,100 g, 5 sec

15°C 0°C

Pen. 500 190—250 — 28—33

Pen. 700 2 50—310 40—70 24—28

RMA 75 er et cutbackbindemiddel,hvor bitumen er blødgjort med ca.16 % cutbackmiddel (blanding af terpentin og petroleum). RMA 90 fremstilles med ca. 12 Ç cutbackmiddel.RMA 75 anvendes i køligt vejr(<10° C) RMA 90 i varmere vejr.I praksis regnes med en afbindingstid på 1/, snes dage. Af de danskecutbackbitumener er MC 4 den mestanvendte. RC 4 har tidligere været endel anvendt, men erfaringer tyder dogpå, at MC 4 er at foretrække. Fluksetbitumen vil som regel afkøles hurtigere i køligt vejr end cutbackbindemidlerne og kan således være vanskeligere at arbejde med. Ofte vil fluks-midlerne tillige bevirke, at bindemidletkan have tendens til at svede igennemi varmt vejr.

For at imødegå fej Islag i fugtigtvejr anvendes ofte klæbeforbedrere iforbindelse med de bituminøse binde-midler. De mest anvendte aktive klæbeforbedrere er af amintypen. Somklæbeforbedrer såvel til bitumen somtjære kan endvidere anvendes gummi-tilsætning. I Torbindelse med fluksning af asfaltbitumen benyttes ofte

RC 4 RMA 75 RMA 90 MC 4 med penetration 500—700 vundet indpas i stedet for de betydeligt hårderenormbitumener A 200 og A 300. Asfaltbitumen pen. 500—700 omhandlesikke i nugældende danske normer. De

— leveres dog af bitumenproducenter,idet hårdhedsgraden herved kan værekarakteriseret som følger:

50—200 — — 50—200

— 71—84 84—97

— 0 0

>8

>40

>80100

>78

<12

12—55

44—71

71—86

100

<65—40

28—60

57—81

100

0

<30

40—80

100

Bip.k ogi

Tabel 1. Nogle svenske og danske normkrat for

43—53 35—46

cutbackbitumen

Herudover anvendes i stor udstræk76 80 >78 ning 2 cutbackbindemidler RMA 75

3 5—46 32—48 og RMA 90 efter svenske normer.Cutbackbindemidlerne efter danskenormer betegnes RC for hurtigt afbindende bitidemidler og MC for middelhurtigt afbindende. Den svensketype RMA er en mellemtype. I øvrigtstøtter de danske normtyper, der erangivet i Vejkomiteens skrift nr. 20,

1949, sig hovedsageligt til tidligeregældende A.S.T.M. normer. Til sammenligning skal i tabel 1 angivesnogle vigtige krav efter normer (henholdsvis danske og svenske).

188 Dansk Vcjtdsskrift nr. 10 . 1970

00

Kuldegrader og storm...typisk vintervejrmelding, men hjælpen er nær -

GRAVELYVerdens mest solgte 2-hjuls traktormed netop den motorstørrelse, derpasser til Deres behov. Om vinteren tilsnerydning og grusning, om sommerentil græssianing og kultivering hele arettil fejning og transport Ombytning atredskaber sker på få minutter.

FIAT 250 - 25 HKDIESEL TRAKTORmed HARTSWEEPfejemaskine er denideelle kombinationtil ethvert vejvæsentil snerydningsopgaver på cykelstier,fortove og parkeringspladser

I-IELGE LØNHARTAISSkovlunde Byvej 100 • 2740 Skovlunde

8520 Lystrup St. . Tlf. (06) 22 14 88 -

Tlf. (01) 94 77 22 - Fabrik og serviceværksted i Jylland: Mogelgaardsvej 4-6

Afdeling for Fyn og Sønderjylland: Baaring, 5466 Asperup Tlf. (09) 48 11 71

tal medHELGE

LONI-LÆRTAIS

i

MI GOden helt ideelle løsning når det gælder grusning eller saltning af Deres vejnet. Fleremodeller - også en der passer til Deres vejnet.NiDOmatic sikrer den HURTIGSTE SPREDNING, har den RUMMELIGSTE SILO og denSTØRSTE SPREDEBREDDE.

12DIJI1 250HAHTSWEEP --

Forlang tilbud og demonstration.

A 14

tjæreolie, der har passiv klæhevirkning.

Ved anvendelse af asfaltemulsionvil det afgørende for valget mellemsur og basisk emulsion ofte være vejr-liget. I fugtigt vejr vil sur emulsiongive bedre betingelser for rimelig hurtig afbinding end basisk emulsion.Ved stor hældning af vejen kan detvære nødvendigt at bruge en Ca. 65 ¶emulsion.

3. Stenmaterialer til overflade-behandling

Som afdækningsmateriale skal under alle omstændigheder anvendes ensnæver sortering. Stenleverandørernearbejder ofte indbyrdes med lidt forskellige sorteringer. Almindeligvis kananvendes stengradueringer Ca. 4/8 mm— Ca. 8/12 mm og Ca. 12/16 mm. Deter væsentligt, at understørrelse kunforekommer i ringe mængde. Fint materiale vil vanskeliggøre omhylning afstenene med bindemiddel og formindske hulrummet mellem dem med risiko for, at bindemidlet presses op ibelægningens overflade og giver anledning til gennemsvedninger.

Ved valg af stenmateriale må dertages hensyn til transportomkostnin_ger. Inden for de rammer, der hervedafstikkes for valget, kan der læggesvægt på følgende egenskaber:

1) Stenstørrelse2) Styrke, kornform og ensartethed3) Overfladestruktur og farveI de fleste tilfælde vil man under

almindelig landevejstrafik og på gammel vejoverflade med bitumirios belægning kunne anvende gradueringenca. 8/12 mm.

Er den eksisterende vej overfladesærlig bindemiddelrig, anvendes engrovede sortering. Under svag trafikkan det være hensigtsmæssigt at anvende en mindre kornstørrelse. I forbindelse med anvendelse af emulsionsom bindemiddel anvendes som regelsortering Ca. 3/6 eller ca. 4/8, idetman i praksis ofte vil have vanskeligtved at få tilstrækkelig meget emulsionfastholdt på vejoverfladen til at kunneanvende større stenstørrelser.

Betonunderlag er ikke velegnet foralmindelig overfladebehandling, idetstenmaterialet vil blive udsat for enfor kraftig nedknusningspåvirkning.Skal en betonvej, under almindeligtrafik, undtagelsesvis overfladebehand

les, vil man ofte foretage en dobbeltoverfladebehandling, idet man til denførste anvender stenstørrelse ca. 4/8

mm. Man lader da denne trafikere 1/2

års tid og giver da en sluttelig overfladebehandling, hvortil der da kananvendes en større stenstørrelse.

De stenmaterialer, der generelt kommer på tale, grupperer sig som følger:

1) Klippemateriale2) Lokal granit (grusgrav, kamp,

søgranit)3) Grusgravsmateriale, knust eller

uknust4) Syntetiske materialer (stålslagge,

synopal, kalc. flint)For at modvirke nedknusning og

deraf følgende stentab skal stenmaterialet have en passende styrke og korn-form.

Statens Väginstitut, Stockholm, udførte i begyndelsen af 40’erne en række forsøgebelægninger med overflade-behandlinger. Til kvalificering afstenmaterialernes styrkeegenskaber ogformegenskaber anvendtes to prøve-metoder: Sprødhedstal og flisetheds

tal. Man konkluderede derved, at manalmindeligvis burde foretrække sten-materialer med sprødhedstal s50(fraktion 8—11,3 mm) og flisethedstal<140.

Tilfredsstillende styrke og kornformforefindes inden for samtlige nævntegrupper af stenmaterialer (fig. 2 og3).

Klippematerialer og som regel ogsålokal granit udmærker sig ved storensartethed og renhed. Grusgravsmaterialer udmærker sig ved at give en relativ lys belægning. Blandt de syntetiske produkter forekommer materialermed overordentlig stor styrke.

Ved valg af farve vil det ofte værekravet om særlig lyst stenmateriale,der gør sig gældende. Af naturligtforekommende hvide stenmaterialerkan nævnes de importerede bjergarterlabradorit og kvartsit. Af de syntetiskehvide stenmaterialer, der anvendes tiloverfladebehandling, kan nævnes Synopal og kalcineret flint.

Med hensyn til stenmaterialets overfladestruktur kan denne have en visindflydelse på friktionskoefficienten.Under forhold, hvor man vil sikre sigmest muligt mod for lav friktion, anvendes knuste materialer, granit ellergrusgravsmateriale. Uknuste grusgravsmaterialer vil dog som regel også givetilfredsstillende friktion, medens uknuste sømaterialer har tendens til at givelav friktion, formentlig som følge afstenenes polerede overflade. Knustematerialer kan muligvis give lidt bedreforkiling end uknuste og derved bidrage til bedre fastholdelse af sten-materialet, navnlig i afbindingsperioden. Undertiden foromhylles sten-materialet med ca. 1 % tjære.

4. Udlægningsforhold.De anvendte mængder binde-middel og stenmateriale

Overfladebehandlingen er principielt et enkeltstenslag, og den kan derfor ikke fjerne ujævnheder i underlaget. Forud for en overfladebehandling må der derfor forsåvidt der stilleskrav til jævnhed altid gå en mere eller mindre omfattende regulering afunderlaget i form af lapning, afretning og opretning. Sådanne reguleringsarbejder udføres alt efter omfanget nogle få måneder indtil 1 år føroverfladebehandling. Herved tilsigtesat give det anvendte pulvermateriale

Fig. 2. Ozerfladebehtndling mcd uknust

g 1usgra zmatriale.

Fig. 3. Oiifladehehandling mcd lokal grioil,

Dan rk I ejtidrsl’rift nr. 10 1970189

fornøden stabilitet med henblik på atundgå gennemsvedninger og afrivninger. Til afretningsarhejderne anvendes som oftest 0/3—0/5 mm pulverasfalt, idet maksimalkornstørrelsen dogmå tilpasses efter ujævnhedernes omfang. Som stenmateriale anvendes ofteknust materiale for at forøge stabiliteten. Bindemidlet i afretningsmaterialet skal dels medvirke til stabiliteten,dels vælges under hensyntagen til bearbejdelighed. Såfremt afretningsarbejdet udføres kortere tid for overflade-

behandlingen, kan der eksempelvis anvendes asfaltbutimen med penetration180/200 eventuelt forsigtigt flukset.Går der længere tid mellem afretningog overfladebehandling, anvendes eksempelvis asfaltbitumen med pen. 300—500.

Underlaget skal være rengjort umiddelbart for spredning af bindemidlet.Fugtighed i stenmateriale eller på vej-bane vil modvirke god klæbning. Anvendes der ikke klæbeforbedrer tilbindemidlet, skal vejbanen være tørved spredning af dette. Anvendelse afklæbeforbedrer vil dog altid give enekstra sikkerhed, også fordi stenmaterialet i depoter ofte er fugtigt. Overfladebehandling udføres som regel ikke ved lavere lufttemperatur end Ca.+5°C.

Spredetemperaturen for cutbackasfalt er 120—130° C, for flukset asfaltbitumen 130—200° C afhængig afhindemidlets hårdhed, og for cutbacktjære 100—125° C. Ved anvendelse afklæbeforbedrer tilsættes denne i umiddelbar tilknytning til spredningen afbindemidlet for at undgå destruktionaf klæbeforhedreren ved for stærk varmepåvirkning. Såfremt der f. eks. pågrund af vejrlig indtræder stop i ud-lægningen, kan det være nødvendigtved genoptagelse af denne, at korrigere for nedbrydning af tilsat klæbe-forbedrer.

Mængden af bindemiddel og sten-materiale er ikke alene afhængig afde anvendte råmaterialer, men desudenaf en række forhold der må vurderesskønsmæssig på erfaringsgrundlag, således: Underlagets struktur, underlagets bindemiddelindhold, trafikkensomfang og art samt vej rlig under ud-lægningen.

Som udgangspunkt for et aktueltvalg af doseringer kan ved anvendelseaf cutbackbitumen eller flukset bitumen benyttes følgende:

De i tabel 2 anførte bindemiddelmængder reduceres med 5—10 %, hvistrafikken er større end 2.000 vognepr. døgn og forøges med 5—20 %,hvis trafikken er under 200 vogne pr.døgn. Ved anvendelse af cutbacktjærekan tabellen benyttes som udgangspunkt, når mængderne forøges meden faktor svarende til tjærens vægt-fylde. Men særligt porøse stenmaterialer må doseringen forøges væsentligt(f. eks. 50 ¶‘). Til håndudlægningmed emulsion anvendes som regel2—2,5 kg/mC.

Som udgangspunkt for dosering afstenmateriale kan benyttes følgende:

Der er herved regnet med et sten-overskud på 5—10 i forhold til etenkeitstenslag, der lige dækker vej-overfladen. Dette overskud må manerfaringsmæssigt arbejde med for atopnå rimelig afdækning.

Stenafdækning skal følge umiddelbart efter bindemiddelspredningen ogefterfølges af omgående tromling. Forat undgå for stor nedknusning af stenanvendes fortrinsvis gummihjulstromle, idet glatvalset tromle dog ogsåkan anvendes.

Til større arbejder anvendes rnaski

nel udlægning, idet der til hindemidler anvendes clysespreder eller flappermaskine og til stenmaterialer stenspredemaskiner. Den automatiske doseringaf bindemiddel kan dels tilvejebringesved, at der holdes konstant tryk påsprederampen, dels ved at der tilføressprederampen en konstant mængdebindemiddel pr. minut. Sidstnævnteprincip anvendes hovedsageligt vedflappermaskinen. I begge tilfælde varierer doseringen i kg/mC med kørseishastigheden. Med konstant tryk påsprederampen er doseringen uafhængig af spredebredden.

Det kan være nødvendigt at standseoverfladebehandlingen på grund afvej rlig enten som følge af regnvejreller som følge af for varmt vejr.

5. Jævnhed, friktion, holdbarhedSom enkeltstenslag har overfladebe

handlingen ingen udjævnende virkning på underlaget, og den opnåedejævnhed er derfor helt beroende påunderlaget.

Overfladens grovstruktur giver gode betingelser for bortdræning af vandmellem bildæk og vejoverflade. Hertilkommer, at stenene ikke er omhylledeaf bindemiddel, men at de frie sten-overflader danner kontaktflade til bil-dæk. Disse teknologiske egenskaberved overfladehehandling giver særdeles gode betingelser for høj friktionskoefficient. Stenmaterialets kornstørreJse synes ikke at have indflydelse.Uknuste grusmaterialer giver undertiden lidt lavere friktionskoefficient endknuste materialer (ca. 0,1 lavere).Uknuste sømaterialer kan dog giverelativt lave friktionskoefficienter.Ved målinger på 141 forsøgsstrækfinger fandt man, at på veludførteoverfladebehandlinger var friktionskoefficienten de første måneder 0,8—

1,2 og efter 4—7 års forløb 0,6—0,8.Forsøgene var tilrettelagt således, atgennemsvedning fandt sted på 39strækninger. Disse strækninger blevgruset og friktionskoefficienten var iintet tilfælde under 0,4. (Tjæreforskningsudvalgets beretning nr. 6, 1960).

Holdbarheden er stærkt afhængigaf trafikken og underlagets beskaffenhed og varierer derefter fra ca. 4 tilca. 7 år.

Knust, graduering mm Uk ni,st, graduering mm

Vej overfladensbeskaffenhed: ca. 4/8 ca. 8/12 ca. 12/16 ca. 4/8 ca. 8/12 ca. 12/16

1. blød, bindemiddeloverskud — 1,0 1,2 — 1,1 1,4

2. normal 0,9 1,2 1,5 1,0 1,3 1,7

3. mager, åben, porøs 1,1 1,4 1,7 1,2 1,5 1,9

Tabel 2. Bindemiddeldosering kg/m2 cutbackasfalt

Graduering

ca. 4/8 mmca. 8/12 mmca. 12/16 mm

Stenmængde l/m2

8

10

12

fortsettes side 192)

190 lJanvl l’eitidsskrif/ nr. 10 I 70

IFrederikssund 7Tølløse

Vi leverer selvfølgeligogså de store tavler

til motorvejene

EEFP

SKILTEFABRIKENI N DUSTRIGÅR DEN,

TLF. (03)52 16

SERICOLSLAGELSE53*

FRA HOLBÆKMOTORVEJEN

A 15

r

CATTRPIILAE. CAT OGER VAREMÆRKER FOR CATERPIVLEA TBMCTOR CO.

CATE fl P1 LLAP050 m Pivotstyring = Kortere venderadius = Hurtigere arbejdsgang. • CAT Power Shift med eet håndtag = Skifthastighed og retning under fuld belastning uden atbremse = Større produktion. • Forseglet hydraulik-system Mindre vedligeholdelse = Længere levetid.• Fremragende førersæde og nem betjening Veloplagt maskinfører = Større arbejdseffektivitet. • Automatisk skovlkontrol = Stopper skovlen ved en bestemtgravevinkel og ved aflæsningshøjde = Kortere læssetid.• CAT justerfri brændstofsystem = Ingen vedligeholdelse = Lang levetid. • CATdieselmotor med 7.000 cm3slagvolumen = Stort kraftoverskud = Lang levetid.

. .

-

i’

920 930 950 966c 980 988 9928 tons 8,5 tons 12,1 ton 16,3 tons 21 tons 30 tons 54 tons80 HK 100 HK 130 HK 170 HK 235 HK 325 HK 550 HK

, ii cA K T I E S E L S K A B

KOBENHAVN: PARK ALLE 363, 2600 GLOSTRUP, TLF. (01) 452211ARHUS: ENGTOFTEN 16, 8260 VIBY JYLLAND, TLF. (06)145533

T. -

J .

CATERPILLAR tilbyder ialt 7 forskellige gummihjuislæssere:

A 18

Markering afkorebanekantAf ciiilingeniør Søren H. Sloth

Krav til markeringenEn markering af kørebanekant skal

helst opfylde følgende krav:1. Lav udførelsespris.2. Lang levetid.3. God synlighed under alle vejrfor

hold.4. Gode friktionsegenskaber.5. Skal kunne udføres hurtigt uden

væsentlige gener for trafikken.Ikke alle krav kan opfyldes sam

tidigt, og ved valg af markering må deenkelte krav tillægges en vis vægtdel,som udmærket kan variere fra sted tilsted og med den aktuelle opgave. Denengelske rapport vurderer først ogfremmest omkostningerne ved udførelsen, levetiden samt den visuelleeffektivitet.

Omkostninger ved udførelsenUnder iøvrigt ensartede betingelser

forholder udgifterne sig som 1:2:3 forudførelsen af henholdsvis overfladebehandling, malede striber og striber aftermoplast. Udgifter til reflekterende»katteojne« (fig. 1) og en nylig introduceret plastik-markering med reflekterende flade (fig. 2) er angivettil hhv. 20 sh. og 15 sh. pr. installeret enhed.

LevetidDet er vanskeligt at angive den ef

fektive levetid for en given vejmarkering, da denne bl. a. afhænger af:Materialekvalitet, kvalitet af arbejdetsudførelse, vejrforhold under udførelsen, belægningstype, belægningensoverfladestruktur, trafikmængden samtaf lagtykkelsen. Yderligere kompliceres denne angivelse ved, at et subjektivt skøn skal afgøre, om en given matkering ikke længere fungerer tilfredsstillende.

Til trods for disse vanskelighederer det alligevel lykkedes at opstille

økonomiske vurderinger for en 20-

årig periode baseret på middelpriserog middellevetider fra en række udførte markeringsstrækninger. Følgende konklusioner drages:1. Til trods for den høje udførelses

pris er reflekterende »katteojne«een af de billigste former for vejmarkering.

2. Den billigste form for hvid stribemarkering er overfladebehandling.Denne markering lader sig vanskeligt udføre smallere end ca.30 cm.

3. Kantbanemarkering med reflekterende maling er ca. dobbelt så dyrsom med reflekterende termoplast,og Ca. gange så dyr ved anvendelse til vognhanemarkering.

Den visuelle effektivitetDen visuelle effektivitet er vurderet

ved dag og natinspektioner af prøve-strækninger under varierende vej rforhold, og følgende konklusioner drages:

Markering at motorveje

Korehine/nødspor1. Det er ikke tilstrækkelig med en

kontrast i farve eller struktur mellem kørebane og nødspor. Een eller anden form for stribe til matkering af kørebanekanten er nødvendig.

2. Den mest tilfredsstillende formfor markering er en kontinuerlig,bred, hvid stribe suppleret medreflekterende vejsøm.

3. Den foretrukne bredde af markeringen er 30 cm. En smallerestribe kunne anbefales, hvis økonomiske krav er afgørende. Detnævnes, at en vel vedligeholdt 10

cm bred marketing er bedre end

I »RRL Report LR 285 fra det engelske

vejlaboratorium er gjort rede for de seneste

engelske erfaringer vedrørende omkost

ninger, levetid og effektivitet at forskellige

konstruktioner og materialer for markering

at kørebanekant. Rapportens konklusioner

skal kort refereres.

Plite 1. A »ttteyen re/lecting rouisiud contineihiing cylindrùtl glas lenseç.

F),inrkJ7ejtidrkrifi nr. 10 . 1970191

en dårlig vedligeholdt 30 cm bredmarkering.

4. Afstribning ved overfladebehandung er mest effektiv under allevejrforhold, hvorimod maledestriber og striber af termoplast ikkeer særligt effektive i regnvejr.

5. Afstanden mellem reflekterendevejsøm hør ikke være større end8 m, og i områder, hvor der hyppigt forekommer tåge, bør afstanden sættes ned til 51/2 m.

6. Farven af reflektorer mod nød-spor bør være rød.

7. Forskellige former for kantblokke,

fliser og in-situ støbte betonkantbaner, som ligeledes er vurderet,har ikke virket tilfredsstillende pågrund af ringe synlighed, ringeholdbarhed eller som følge af, atudførelsen af vejbelægningenkompliceres. Nogle af de undersøgte typer var udført med »rum1e overflade, men denne hørbaremarkering vurderes ikke som værdifuld —- ulemperne taget i betragt-ning.

Korehane/niù/tenabal

En markering af kørebanekant mod

midterrabat er speciel vanskelig, idetgræs og jord ofte skjuler markeringen.Tilsoling og støv fjernes ikke af trafikken, som helst holder sig væk fraen ubefæstet rabat. Nærlys kastertilmed ikke lyset på denne markering,og denne ses ofte på baggrund af modkørende billys.

Markeringen her anbefales udførtmed 30 cm bred hvid stribe i forbindelse med placering af reflekterendevejsøm, med gule reflektorer. Udenfor markeringen anbefales udført hefæstelse med mindste bredde på 60cm.

Til- og frakørsel

Her anbefales markering med reflekterende vejsøm med grønne reflektorer. Umiddelbart før og eftertil- og frakørsel anbefales at placerede røde reflektorer tættere end normalt.

Markering for andre veje endmotorveje

På hovedveje med dobbelte køre-baner anbefales samme markering somfor motorvejes vedkommende en 30

cm bred, hvid stribe og reflekterendevejsøm. Bredden af den hvide kant-stribe kan dog indsnævres til 15 cm.

På veje med enkeltkørebaner er dettilstrækkeligt med hvid afstribning i15 cm bredde. For at sikre renholdelseaf den hvide stribe ved trafikkens passage hør denne placeres 15 cm inde påkørebanen, men den resterende vognbanebredde mellem striberne må ikkeblive mindre end 2,7 m.

Overfladebehandling(fortsat fra side 190)

6. ToplagsfyldningI forbindelse med udførelse af ma

cadam anvendtes tidligere ofte at givedenne en toplagsfyldning for at gøreden tjenlig til påføring af overflade-behandling som slidlag. Denne belægningstype er dog i nogen grad for-trængt af maribobelægning i forbindelse med slidlag af pulverasfalt.

Macadamoverfladen fejes med hårdekoste således, at stenene står rene medca. 10 mm fremspring. Macadammenpræpareres derefter med 3—4 kg/m2

labil asfaltemulsion (50—60 9) ellermed 1,5—2 kg/m2 cutbackbindemiddel.Der afdækkes med 10—12 i småskærver eller perlesten, for emulsions vedkommende ca. 4/8 mm, ved anvendelseaf cutback eventuelt lidt større sten.

Toplagsfyldningen benyttes somunderlag for efterfølgende overflade-behandling eller belægning af pulverasfalt efter nogen tids trafik.

Litteratur:1. Tjæreforskningsudvalgets afslut

tende beretning. Beretning nr. 6,1960

2. Vejkomiteens skrift nr. 20. »Leveringsbetingelser og prøvningsmetoder for almindelig asfaithitumen,

cutbackasfaltbitumen og Trinidadasfalt til Vejbygning«, 1949.

3. Kungl. Väg- och Vattenbyggnadsstyrelsen: >Anvisningar, Vägbyggnad, Huvuddel IIIç 1963.

4. Civilingeniør T. Fredsted: »Kravtil overfladebehandlingsmaterialer. Bituminøse Vejbelægninger.Teknisk Forlag 1952. Kursusberetning.

5. Civilingeniør C. A. Zeuthen:»Overfladebehandlinger og forseglinger. Bituminøse Vejbelægninger. Teknisk Forlag 1964. Kursusberetning.

6. Direktør J. Svendsen: »Overfladebehandlingø. Kursusberetning. Ingeniør—Sammenslutningen 1968.

—/

Plate 2. A »Sti,nsonite« i flecti,ig roailsiud contahiing corner-cl/bL reflectors mo//ldLd ifl

/ilast,c i.

192 Dansk I ‘L/tulsskr!ft nr. 10 . I 970

På kun 8 minutter bliver den hurtigeUnimog-lastvogn til den stærke

Unimog-pladevibrator

Med andre ord: For8 minutter siden

kØrte Unimog 406 stadig med redskaberne (ogpåhængsvognen) på vejtil arbejdsstedet lige såhurtigt som en almindelig lastvogn. i lØbet af 8minutter er pladevibratoren monteret både for og bag. 2 kraftudtagmed 2 kamaksler gØr det muligt forUnirnog’en at arbejde med en front-monteret og en hagmonteret vibrator på én gang — og på den mådegennemfØre 2 arbejdsgange på éngennemkØrsel. Ligegyldigt om detdrejer sig om skærver, sand el. grus.

Nu kan den via sine hjul og sinekamaksler overføre hele 90 HK tilbelægningen. Helt uden krafttab.For Unimog har 4-hjulstræk på 4lige store hjul med differentialespærre i begge aksler. Hver af deseks vibrationsplader har en ensartet stØdkraft på op til 5,5 tons. Altsåen usædvanlig høj ydelse. Og nårman skal skifte arhejdssted bDhØverman end ikke — selv om man kører

70 km i timen — at afmontere pladevibratorerne.

Til udelukkende atarbejde med pladevibrator er Unimog’en foralsidig. Dens lad kanlaste 2 tons og kan for

synes med 3-vejs tip, men dette erkun en enkelt funktion.

Uovertruffen alsidigFor på grund af sin alsidighed erUnirnog ualmindelig rentabel. Denkan arbejde med dozerblad, front

Uiuniog und frontlæsser.

læsser, gravemaskine, sneplov, træk—spil, fejernaskine, hojtryks-kloakspuler og mange andre redskaber.Unimog plus et redskab — og De har

en kombination, der er fuldt på højde med dyre specialmaskiner. SætDe roligt Unimog på de sværeste opgaver. Den klarer det let, og førerenhar det behageligt imens, for han

sidder i det komfortable førerhusmed de velpolstrede sæder medmange indstillingsmuligheder og detgode varme- og ventilationsanlæg.

Den indtjener hurtigt mereend den har kostetHøj ydeevne, små driftsomkostninger og stor alsidighed er det, derbedst karakteriserer Unimog. Derfor tjener den hurtigt sin pris hjem— og mere til. Unimog erdet helt rigtige grund-redskab i al bygge- oganlirksomhed.

Uuiin ing med pladevibrator. Arbejdsbredde 2,43 ,n.

Uniniog med gramemna.vkine.Til den næste byggepladsuden at afniontere med

70 km/I.

Unimnog mmied dozerblad —

en rationel komnbinatiomi.

Bohnstedt-Petersen A/S, KØbenhavnsvej 31, HillerØd, tlf. (03) 26 33 55.

A 19

De har ikke kontrol over,hvornar sneen kommer...men De kan là fuld kontrol over,hvordan De skal Ià den væk igen...

...vær forberedt til vinterenmed Danline systemet!

(Vest for Storebælt)Nørre Bjært6000 KOLDINGTlf. (05) 5651 11

AS BØRSTEFABRIKEN DAN(Øst for Storebælt)Slotsherrensvej 48 5%2720 VANLØSETlf. (01) 71 8301

Det økonomiske DAN-LINEsystem består at valser medIose borstesektioner og atstandsringe, Iameller og sidekoste. Levering sker i fabrikspakkede sæt, som passer til både håndfejemaskiner, traktorfejemaskiner ogselvoptagende maskiner.

90 ° af Danmarks fejemaskiner er monterede medDAN-LINE systemer. Komrnuner, Iufthavne, institutioner etc. over hele Europahar bidraget til de nye ogeffektive borstetyper, somtestrapporter betegner somperfekte i ydelse og holdbarhed.

Det komplette DAN-LINEborsteprogram leveres efterønske i stål, polypropyleneog piassava.

Foruden den besparelse,som længere levetid giver,har DAN-LINE systemet 85° hurtigere udskiftning. Både penge- og tidsbesparelser er facts, der tæller, nåret nyt fejesystem skal indkøbes.

A 20

EW_domstoleneJ

Fradrag af fordelei ekspropriationserstatning

0 verlaksationskommissionen for

Fyn havde nægtet ejeren af enejendom i Odense, hvorfra der

var eksproprieret areal til vej

anlæg, erstatning med den be

grunde/se, at i’ejanlægget havde

ti/ført ejendommen en sa væsen!

lig værdiforøge/se, at dennelangt ville overstige savel erstatning for i;’ei/afstaeIsen som vej—

bidrag.Højesteret ti/kendte ejeren en

erstatning pa 40000 kr., men

foretog herved et fradrag i erstat

ningen. (Dissens bade med hen

syn til resultat og begrunde/se.)

Til forlægning af Blangstedgårdsvejeksproprierede Odense kommune i1965 et areal af størrelse Ca. 9.200 m2fra en ejendom. Fra samme ejendomblev eksproprieret Ca. 2.000 m2 tilanlæg af en forbindelsesvej mellemny og gi. Blangstedgårdsvej. Efterdet oplyste ville der endvidere blivepålagt ejendommen et vejbidrag påCa. 340.000 kr. Blangstedgårdsvejsforlægning skulle anlægges i en breddeaf 22 m og forbindelsesvejen i enbredde af 18 m.

Ejendommen var en landbrugsejendom og var beliggende dels i mellemzone dels i yderzone. Kommunenhavde imidlertid udarbejdet en plan,hvorefter arealer bl. a. af den her omhandlede ejendom skulle udlægges tilerhvervsbebyggelse. Byudviklingsudvalget tiltrådte i princippet, at det pågældende område blev udlagt og tageti anvendelse til erhvervsbebyggelse, ogat den del af området, der lå i mellemzone, blev overført til inderzone.medens der blev meddelt fornodendispensation med hensyn til de arealer, der lå i yderzone.

Astedsforretningen endte uden forlig, og sagen blev derfor indbragtfor taksationskommissionen, der ikke

fandt grundlag for nogen erstatningsydelse.

For overtaksationskommissionen påstod ejerne sig principalt tilkendt enerstatning på 199.800 kr., nemlig 16kr. pr. m2 afstået areal, 8 kr. pr. m2skrånings- og hjørnearealer samt 1.000

kr. for ulemper ved host og efterårsplojning i 1965.

Subsidiært krævede ejerne en erstat

ning på 100.760 kr. Sidstnævnte erstatningskrav var beregnet på sammemåde som den principalt krævede

erstatning, dog krævedes kun erstat

ning for afståelse af areal i 7 m bred

de til vejforlægningen, idet ejernegjorde gældende, at ejendommen i

hvert fald ingen interesse havde i anlægget af en 22 m bred vej, en vej

med 15 m bredde ville være tilstræk

kelig for ejendommen. Der krævedesherefter subsidiært erstatning for etafstået areal på ca. 5010 m2.

Overtaksationskommissionen skøn

nede, at ejendommens værdi på daværende tidspunkt, hvor den lå i

yderzone, androg ca. 12 kr. pt. m2 i

gennemsnit, medens kvadratmeterprisen ved salg af arealerne, efter atdisse var kommet i inderzone og efter

vej anlæggets gennemførelse, måtte

skønnes at ville andrage ca. 28 kr.Kommissionen skønnede endvidere, at

ulemperne ved skråningsarealer og defigurering af arealet kunne vurderes

til 6.000 kr. Et flertal af kommissio

nen (medlemmerne med undtagelseaf formanden) fandt imidlertid, atder som følge af vejanlægget blev tilført ejendommen en så væsentlig værdiforøgelse, at denne værdiforøgelselangt ville overstige såvel de ovenforanførte erstatningsbeløb som det forventede vejbidrag, hvorfor flertallet i

medfør af vejbestyrelseslovens § 26,stk. 2, fandt, at erstatningen for afståelse af de eksproprierede arealer

måtte borftalde.

Et mindretal af overtaksationskommissionen (formanden) fandt efter deforeliggende oplysninger, at den på-regnede værdiforøgelse for restejendommen måtte antages at hidrøre fraden forventede overførsel af ejendommen til inderzone og ikke alene fravej anlæggets gennemførelse. Derimodfandt mindretallet, at den besparelse,ejerne opnåede ved, at de ikke selvskulle afholde arealudgiften til anlægaf fornøden vejforhinclelse i forbindel

se med en udstykning, burde fradragesi erstatningen. Mindretallet ville derfor i overensstemmelse med den subsidiære påstand tilkende ejerne erstatning for afståelse af Ca. 5010 m2.Denne erstatning sattes til 12 kr. pr.m2, hvortil kom en ulempeerstatningpå 6.000 kr.

I overensstemmelse med flertalletsindstilling stadfæstede overtaksationskommissionen imidlertid taksationskommissionens kendelse.

Ejerne anlagde herefter sag vedøstre landsret mod kommunen og påstod principalt denne dømt til at betale 86.160 kr. Subsidiært krævedeset af retten fastsat mindre beløb. Denprincipale påstand omfattede krav påen erstatning på 16 kr. pr. m2 for etca. 5010 m2 stort areal samt en ulempeerstatning på 6.000 kr.

To af retten udmeldte skonsmænderklærede, at de kunne tiltræde de afovertaksationskommissionen ansattearealpriser på 12 og 28 kr. for ejendommens arealer før og efter vejanlæggets gennemførelse, at vejanlæggets placering netop på denne grundforårsagede en betydelig værdistigning,at ejendommens forventede overførseltil inderzone forøgede ejendommensværdi, at værdistigningen for de omliggende arealer måtte anses for atvære noget mindre, at det måtte væreen fordel for arealerne, at det var enhovedtrafikåre, der kom til at gå overdisse, men at de udstykkede grundeantagelig kunne have klaret sig meden vejbredde på 18 m, og at værdi-stigningen oversteg det beløb på67.120 kr., hvortil overtaksationskommissionen havde opgjort ejernes maksimale krav på erstatning.

østre landsret fandt efter det oplyste at måtte lægge til grund, at derdels ved vejanlægget dels ved overførsel til inderzone var tilført rest-ejendommen en betydelig værdiforøgelse, og retten fandt ikke grundlagfor at tilsidesætte overtaksationskommissionens værdiansættelse. Da denværdiforøgelse, der hidrørte fra derived ekspropriationen tilvej ebragte vej -

føring og tilslutning til det øvrige vej-net fandtes at burde komme til afkortning i ejernes krav på erstatning forarealafståelse og ulemper, jfr. vejbestyrelseslovens § 26, stk. 2, da detikke fandtes godtgjort, at ejerne ikkeherved havde fået fuldstændig erstat

Dansk Vejtidsskrift nr. 10 . 1970193

ning, og da den omstændighed, atvej anlægget også havde tilført de omliggende ejendomme en værdiforøgelse, ikke fandtes i sig selv at kunne begrunde nogen erstatningspligt forkommunen over for ejerne, frifandtøstre landsret kommunen for ejerneserstatningskrav.

Ejerne appellerede sagen til Højesteret, hvor de nedlagde samme påstand som ved landsretten.

Højesterets flertal (4 dommere mod3) tilkendte ejerne en erstatning på40.000 kr.

Der var også dissens med hensyntil motiveringen.

To af Højesterets dommere (herunder præsidenten) kunne tiltræde, atder dels ved vej anlægget dels somfølge af ejendommens beliggenhednær bebygget område var tilført ejendommen en betydelig værdiforøgelse.Den værdiforøgelse, som skyldtes vej-anlægget, måtte i medfør af vej bestyrelseslovens § 26, stk. 2, komme tilafkortning i erstatningen uanset, omogså andre ejendomme havde opnåetværdistigning som følge af anlægget,men kun i det omfang, vejanlæggethavde været nødvendigt for, at ejendommen kunne udstykkes og hehygges på hensigtsmæssig måde. Da dennye Blangstedgårdsvej skulle kunneanvendes til gennemgående trafik, varden som nævnt anlagt i en bredde af22 m. Anlægget af forbindelsesvejenvar navnlig motiveret ved hensynet tilat tilvejebringe vejforbindelse til deøst for ejendommen beliggende arealer. Ved denne udformning måtte detsamlede anlæg antages at være blevetmere omfattende end stemmende medejernes interesse i ejendommens udstykning, og restejendommens værdi-stigning måtte antages at ville væreopnået ved vejanlæg af mindre omfang. Ejerne fandtes derfor at havekrav på erstatning for det areal, somanlægget herudover havde lagt beslag på.

To andre dommere, der var enige iydelse af en erstatning på 40.000 kr.,motiverede afgørelsen med, at den væsentligste del af værdiforøgelsen forrestejendommen skyldtes det forhold,at ejendommen lå ganske nær et område, der allerede på ekspropriationstidspunktet var bymæssigt bebygget,samt ejendommens overførelse til inderzone. Selv om der alene som følge

af vejanlægget var tilført ejendommenen værdiforøgelse, som var større endden værdiforøgelse, anlægget havdetilført de omliggende ejendomme,fandt disse dommere det ikke godtgjort, at den for ejendommen særligeværdistigning var af en sådan størrelse, at ejerne som følge heraf ikkehavde krav på erstatning.

De tre højesteretsdommere, der gikind for helt at nægte erstatning, udtalte, at vejanlægget havde tilført ejendommen en værdiforøgelse, der langtoversteg værdien af det afståede areal.Der kunne ikke bortses fra værdiforøgelsen som følge af, at ejendommenblev inddraget i inderzone, da denneværdiforøgelse skyldtes den byggemodning, hvori kommunens bestemmelseom vejanlæg var et nødvendigt led.

Der blev givet dom efter stemme-flertallet (UfR 1970/135).

*

Fradrag for fordelei ekspropriationserstatning

Et hyrdci havde foretaget ekspro

p nation fra en række ejendommetil anlæg af en facade/os stam

vej i et udstykningsomrMe. Byr&let havde pi grund af fordelsreglen ikke tilbudt nogen anealerstatning. Overtaksationsk ominissionen var enig med byradeti, at anlægget af vejen var enfordel for grundejerne, men ti/kendte grundejerne Ca. 1/3 afnormal arealerstatning under hensyn til, at vejen var anlagt i størrebredde, end der normalt krævestil udlæg af private udstykningsveje.

Skagen byråd havde truffet beslutningom anlæg af en ny facadeløs stamveji et hidtil overvejende ubebygget område, der i henhold til kommunenspartielle hyplanvedtægt nr. 2 skulleanvendes til lav boligbebyggelse. Under hensyn til den fordel, vejanlæggetville medføre for de berørte ejendomme, tilbød kommunen ikke nogen arealerstatning, men alene en reducereterstatning for oversigtsservitutter.

En række lodsejere kunne ikke tiltræde byrådets tilbud, og sagen gikderfor til taksation. Taksationskommissionen tilkendte lodsejerne fuld erstatning for arealafståelse og servitutpålæg bl. a. med den motivering, atvejen ikke kunne anses for en vej, deralene tjente boligbebyggelsen, mensnarere måtte betragtes som en forbindelsesvej mellem Skagen og Højen.

Taksationskommissionen lagde hervedvægt på vej ens facadeløshed samt på,at en udstykning med den omhandledevej som stamvej ville kræve samarbejde mellem samtlige grundejere ogkræve radikale matrikulære ændringer.

Byrådet indbragte sagen for overtaksationskommissionen. Ved overtaksationsforretningen påstod de forbyrådet mødte erstatningerne nedsattil de af kommunen ved åstedsforretningen tilbudte beløb, idet de anførte,at der ikke af kommunen ville bliveopkrævet vejbidrag til vejens anlæg,uanset at dette anlæg medførte enbetydelig fordel for de berørte ejendomme og var en forudsætning for enudstykning af disse til anvendelse ioverensstemmelse med den fremlagtepartielle byplanvedtægt nr. 2. De forbyrådet mødte gjorde også gældende,at der som følge af vejanlægget varsket en betydelig forøgelse af ejendomsværdierne i det pågældende område, og at det ikke kunne være rimeligt, at der betaltes erstatning for arealer, som kommunen kunne have krævet udlagt uden erstatning som betingelse for udstykning og bebyggelseaf de pågældende ejendomme. De anførte endvidere, at den nye vej ikkesom af taksationskommissionen anførtkunne betragtes som en forbindelsesvej mellem Skagen og Højen. Det varderimod en stamvej i et udstykningsområde. Den omstændighed, at vejenskulle anlægges som facadeløs, var ioverensstemmelse med moderne byplanmæssige synspunkter, der tilstræber en differentiering af de forskelligeveje i udstykningsområder efter veje-nes færdselsmæssige betydning.

De fremmødte lodsejere påstodtaksationskommissionens kendelsestadfæstet, idet de gjorde gældende, atdet ikke var selve vejanlægget, menderimod byplanvedtægten, der havdemedført en stigning i ejendomsværdierne, og at denne generelle fordel,der var tilført samtlige grunde inden

194 Dan5k J’cjtidssk;ft nr. 10 . 1970

4.

\‘Å ;

i

AIS Alfred Thomsen-Askov Askov pr. 6600 Vejen Tlf. (05) 360700EPOKE Sjælland: Kongevejen, Hesselrod, 2980 Kokkedal,Tlf.(03) 180255

A 21

I denne kødmaskineligger princippet

bag Pionerspredemaskinerne,

Ring 01(27) Asta 333.BRØSTES vejtjeneste.

nemlig sneglen!

Sneglen fremfører vejsaltet tilspredetallerkenen og knusersamtidig eventuelle klumper.

Pioner spredetnaskiner er aleneom dette princip.

for byplanvedtægtens område, ikkeburde belaste de ejendomme, der tilfældigt berortes af den heromhandlede vej.

Der var inden for kommissionenenighed om, at den omstændighed, atbyrådet uden udgift for lodsejernehavde påtaget sig anlægsudgifterne tilden omhandlede vej, tilførte restejendommene en betydelig fordel, som derikke kunne bortses fra ved erstatningsfastsættelsen. Der var også enighed ikommissionen om, at vejen næppe

hensigtsmæssigt kunne tjene som forbindelsesvej mellem Skagen og Højen,og at den omstændighed, at vejenskulle anlægges som facadelos, næppekunne tale imod, at der måtte ske etfradrag i medfør af vejbestyrelseslovens § 26, stk. 2, i ekspropriationserstatningerne allerede under hensyntil, at byrådet, såfremt samtlige vej-anlæg var blevet udført ved grundejer-nes egen foranstaltning og på dissesinitiativ, ville have krævet vejen anlagtsom facadelos overensstemmende medbyplanvedtægtens § 3, og at vejens anlæg som facadeløs kunne være krævetsom betingelse for yderligere udstykning og bebyggelse.

På den anden side mente kommissionen at måtte tage hensyn til, atvejen i sin egenskab af stamvej skulleudlægges og anlægges i en størrebredde, end der i almindelighed kræves til udlæg af private udstykningsveje i Skagen, Ca. 14 m mod normaltindtil 10 m.

Kommissionen fastslog derfor, at

der skulle ydes ejerne en reduceretarealerstatning på 2 kr. pr. m2 for dearealer, der medgik til vejanlægget, ogpå i kr. pr. m2 for de arealer, derskulle belægges med servitut om frioversigt. Afskårne arealer burde betales med fuld arealpris, d. v. s. 6 kr.pr. m2.

Kommissionen havde ved sin erstatningsfastsættelse henset bl. a. til højesteretsdommen U.f.R. 1970/135.

Parkering

*

En automohilist, (ler havde parkereti den ti//adie tid p3 cii parkeringsplads, korte fra pladsen for at finde et andet sted al parkere. Dci det-

le mislykkedes, vendte han ca. 5min. senere tilbage til parkerings

pladsen, b ‘nr ban parkerede ing-

iie)i i en anden parkeringsbas ogstillede parkeringsskiven p3 det nyeankoinsttidspiinkt. De to park eringer blev anset for én samlet parkering.

På Budolfi Plads i Ålborg er detved færdselstavle tilkendegivet, delsat parkering udover 2 timer ikke ertilladt, dels at parkeringsskive skal benyttes. En bilist havde ved anvendelse af parkeringsskive parkeret sin personmotorvogn på parkeringspladsen.Da parkeringstiden var udløbet, kørtehan rundt i nogle minutter for at finde en anden plads, hvor han kunneparkere sin vogn. Da dette mislykkedes, kørte han atter op på Budolfiplads, hvor han placerede vognen i enanden parkeringsbås, idet han stilledeparkeringsskiven på det nye ankomst-tidspunkt. Såvel Ålborg ret som Vestre landsret statuerede, at de to parkeringer måtte anses for en samletparkering, da de var sket på sammeparkeringsplads og uden nogen afbrydelse af tidsmæssig eller kørselsmæssig betydning. Bilisten blev derfor idømt en bøde på 300 kr. (UfR1969—464).

*

Overtrædelseaf stopforbud

En a,,’tomohilist havde holdt jtille

med sin vogn i ca. 5 lii???. envej, hvor der var stop forbud. idetdog af- og pé/æsning af varer vartilladt. Bilisten ventede, medenshans hustru afleverede en tipskupon

p3 den modsatte side af vejen. BiliSten blev kendt sky/dig i overtræ

de/se af færdselsloven, di afleveringaf en s3dan kupon ikke kunne sidestilles med af- og palæsning.

En bilist havde holdt parkeret medsin personmotorvogn i den sydlige side af hovedvej A ii i Fjerritslev,medens hans hustru indleverede entipskupon på den modsatte side afvejen. På det pågældende sted var detved afrnærkning tilkendegivet, at der

var stopforbud. Ved undertav]e vardet endvidere tilkendegivet, at af- ogpålæsning var tilladt. Underretten fri.fandt bilisten, idet den lagde til grund,at den tiltalte havde holdt i Ca. 5 min.

uden at være til gene for andre trafikanter, og at af- og pålæsning vartilladt. Landsretten idømte bilisten enbøde på 100 kr., idet landsretten ikkefandt, at aflevering af en tipskuponkunne sidestilles med af- og pålæsning. (UfR 1970—197).

Dommen er interessant derved, atden ikke sidestiller aflevering af en

tipskupon med af- og pålæsning afvarer. Den må sammenholdes meddommen i Ugeskrift for Retsvæsen1968—389 H, der tidligere er citereti Vejtidsskriftet. Sidstnævnte dom fri-fandt en bilist for overtrædelse af parkeringsforbud, medens en passager var

inde at hente et franskbrød. I »fransk

brødssagen< var der tale om et almindeligt parkeringsforbud og ikke stopforbud. Frifindelsen i sidstnævnte sagblev begrundet med, at den kortvarigeplacering af motorkøretojet med tiltalte ved rattet og med det angivneformål ikke kunne anses som en hen-sætning, der var omfattet af forbudetmod parkering, idet der henvistes tilbestemmelsen i færdselslovens § 2

VII, hvorefter en kortvarig standsningfor af- og påstigning, for på- og aflæsning af varer eller i andet tilsvarende øjemed ikke anses for parkering.

*

Ekspropriationvedrørendelej eforhold

Et hyréd havde i henhold til vejbe

.113relses/ove)is § 23 eksproprieret en

ejendom. h vorefter kommunen op-

sagde en lejer til fraflytning. Da

lejeren proteiterede mod opsigel

se)?, anlagde kommunen sag vedboligretten, der afviste sagen, idet

ekspropriationen var sket med

hjemmel i i’ejheslyrelsesloi’en, ogekspropriationen havde bragt lejemélet til ophor, hvorfor erstatning

skalle fastsættes ved de i vejhestyic/ses/oz’en omhandlede taksations

myndigheder.

Dacisk17c’jticlsskri/t nr. 10 . 1970195

Århus kommune havde den 2. maj1968 eksproprieret en ejendom i medfør af vejbestyrelseslovens § 23. Den23. september 1968 opsagde kommunen en af lejerne til fraflytning den1. april 1969.

Ejeren protesterede mod opsigelsenog forbeholdt sig erstatningskrav.

Kommunen indbragte derefter sagen for boligretten med påstand om,at lejeren skulle tilpligtes at fraflyttelokalerne 1. april 1969.

Lejeren påstod sagen afvist fra holigretten under henvisning til, at sagenangik en ekspropriation, og at den ivejbestyrelsesloven omhandlede taksationskommission måtte være den kompetente myndighed til at behandle erstatningsspørgsmålet,

Til støtte for sin påstand anførtekommunen, at ekspropriationen ikkenødvendigvis samtidig havde bragtlejemålet til ophør, i hvilken forbindelse kommunen anførte, at der kunne hengå en lang, ubestemt tid, indenejendommen kunne nedrives, som følge af at (ler skulle skaffes erstatningslejligheder, indhentes nedrivningstilladelse mv.

Århus byret statuerede, at sagenmåtte afvises, da ekspropriationsbeslutningen var truffet med hjemmel ivejbestyrelseslovens § 23, da ekspropriationen havde bragt lejemålet tilophør, og da erstatningen for lejerenstab måtte fastsættes af de i vejbestyrelsesloven omhandlede taksationsmyndigheder. (UfR 1969—648).

*

Tilsmudsningaf offentlig vej

En bilist mistede herredømmet oversin personmotorvogn ved kørsel aden ca, 4,20 m bred hivej. Kørebanen var delvis forurenet med lerjord som følge af, at en garde jerunder efterarspløjning havde benyttet vejen til at vende pa. Foruremngen strakte sig over ca. 65 ni afvejen, men var begrænset til en retsmal bræmme, der kun p5 de sydligste 16 ni havde haft en bredde5 mere end I ni. Da uheldet i i’æsentlig grad matte tilskrives køre-tøjets betydelige hastighed saint

dettes placering i venstre side afkørebanen, blev gardejeren frifundet.

En gårdejer havde den 27. november 1967 om formiddagen pløjet enmark, der lå umiddelbart øst for bivej en mellem Haslund og Hadsten-vejen. Under arbejdet vendte gård-ejeren med traktoren på den offentlige vejs areal, hvorved han forurenededen østlige side af denne på en strækning af Ca. 65 m. Forureningen varpå det meste af strækningen begrænset til en ret smal bræmme langskørebanens østlige kant. Kun på desydligste 16 m var kørebanen forurenet i mere end i m bredde, på enganske kort strækning heraf i mereend 3 m bredde. Bivejens samledebredde var Ca. 4,20 m. En kontorassistent kom kl. Ca. 16.40 kørende adbivejen i sydlig retning i en personmotorvogn. Under passage af den omhandlede strækning mistede han herredømmet over vognen, der skred ud ogkørte ind på en vest for vejen beliggende plojemark. Koretøjets hastighedvar Ca. 100 km/t. Vejen er omtrentlige på den forurenede strækning.Nord herfor var der en svag kurve,således at trafikanter nordfra først ien afstand af 30—40 m havde mulighed for at blive opmærksom på forureningen. Vejret var fugtigt, og bilisten brugte vinduesviskerne med mellemrum. Vognen skred ud, og bilistenforsøgte at få den rettet op ved atkoble ud, men mistede herredømmetover vognen.

Bilisten anlagde sag mod gårdejeren og krævede en erstatning på Ca.6.000 kr. for heskadigelse af vognenm.v. Gårdejeren påstod sig frifundet,idet han gjorde gældende, at det ikkevar bevist, at vejen var mere forurenet, end hvad der var sædvanligt forårstiden for en vej som den omhandlede, der var beregnet til moderatehastigheder, og som kun har ringefærdsel. Da forureningen på størstedelen af strækningen lå som et smalbælte langs den østlige kørebane, havde den i virkeligheden ikke frembudtfare for færdslen på vejen. Ansvaretmåtte derfor udelukkende påhvile vognens fører, som havde kørt med uforsvarlig stor hastighed helt ovre i venstre vejside.

Vestre landsret frifandt gårdejeren,

idet retten anførte, at bilisten mistedeherredømmet over vognen på en strækning, hvor kun en smal del af denvenstre kørebane var forurenet. Rettenfandt derfor, at uheldet i så væsentliggrad måtte tilskrives hans betydeligehastighed i forbindelse med hansvogns placering i venstre side af kørebanen, at der ikke fandtes at burdepålægges gårdejeren nogen del af ansvaret for dette som følge af denmanglende rengøring.

Ën dommer afgav dissens og anførte, at kørebanen var fedtet i en sådan grad, at den frembød en væsentlig fare for trafikken. Gårdejeren havde ikke været nødt til at benytte vej enfor at udføre pløjningen og havdeintet foretaget sig for at rense kørebanen uagtet, at der havde været rigeligtid dertil. Denne dommer fandt derfor, at gårdejeren havde udvist en såuforsvarlig adfærd, at han måtte væreerstatningsansvarlig i anledning affærdselsuheldet. Dog fandt han, atbilisten, hvis han havde kørt med enlavere hastighed, havde han haft mulighed for i tide at opdage forureningen og indrette kørslen derefter, hvorfor bilisten havde pådraget sig et sådant medansvar for de opståede skader, at erstatningsansvaret måtte nedsættes til halvdelen.

Der blev givet dom efter stemmeflertallet. (UfR 1969—917).

*

Erstatningsansvarfor færdselsuheldved vejarbejde

P5 en strækning af hovedvej A 14,

hvor et entreprenørfirma foretogreparationsarbejder, mistede en bilist en aften ved 23-tiden herredømmet over vognen, som blev beskadiget. Entreprenarens folk havde ved arhejdstids ophør opsat advarselstavler og afspærret stræk nin-gen ved hjælp af 4 skr5bomme medblinklygter mv., men to af dissevar som følge af pak ørsler tidligeresamme aften væltet og lygterneslukket. Entreprenøren blev kendterstatningsansvarlig, idet han havdeforsømt at føre passende tilsyn medafmærk ningen.

196 Dansk Vcjiidsskrifi nr. 10 . 1970

Regler forannoncering iDansk Vejtidsskrift

1. Betaling

Annoncepriser er exclusive klicheer, tegnearbejde etc. Såfremt intet andet er anført, erlæggesbetalingen, når bladet er udkommet. Udebliverbetalingen efter påkrav, kan det resterende annoncebelob kræves forudbetalt, og bladet forbeholder sig ret til at standse annoncens indrykning, til betaling er indgået. Korrektur af nyopsatte annoncer fremsendes inden trykningen.Ekstra korrekturaftryk, væsentlige ændringer ikorrekturen og andet, for hvilket trykkerietmåtte beregne sig særlig betaling debiteresannoncoren. — Bladet forbeholder sig ret til itilfælde af unormalt store stigninger i pristalletat kunne annullere en annonceordre.

2. Fejlagtige annoncerFor fejl i annoncer indrykket i overensstemmelse med annoncors eller bureaus angivelserpåtager bladet sig intet ansvar. For fejl ogmangler, som annoncor og bureau ikke bæreransvar for, ydes kun reduktion efter bladetseget skøn over annoncens værdiforringelse. Indrykkes en annonce flere gange med sammefejl, uden at bladet modtager reklamation, ydesder kun eventuel godtgorelse for den første indrykning. Reklamationer, rettelser og standsninger må indgives skriftligt. For telefonisk beskedtages intet ansvar.

3. UdskydningBladet kan uden særligt varsel flytte annoncentil et andet nummer eller anden placering endden bestilte, såfremt bladets ombrydning kræver det, medmindre annoncen ved udtrykkeligbemærkning på ordresedlen er bestilt til indrykning i et bestemt nummer eller med en bestemt placering, for eksempel ved at der påordresedlen er anført: «. . . eller udskydes».

4. Anoncernes tekstI læsernes, annoncørernes og bladets interessekontrolleres alle modtagne annoncer, og bladetforbeholder sig ret til at nægte optagelse af enhvilken som helst annonce. Eksempelvis optagesder ikke annoncer, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Annoncer med politiskeller reliqiust indhold eller med angreb af personlig karakter optages ikke. Optagelse kani øvrigt nægtes for:

— annoncer, som skønnes at være vildledende,tvivlsomme eller uærlige

— annoncer, som skønnes at være usommelige,simple eller fornærmende

— annoncer, som skønnes at skabe åbenbarmistillid til ærlig reklame

— annoncer, som i øvrigt skønnes at stride modbladets interesser.

Himlener altid blå

når man målerkorthold

Tja’ . . . i hvert fald overført betydning.

Skal man ikke kunne måle på kort-hold, selv når vejret er dårligt.

Geodimeter 6A klarer målingerneselv i dårligt vejr takket være etoverskud af rækkevidde.

Der behøves kun et prismepr. reflektorstation ved målinger påop til 1 km.

I dårligt vejr (regn og dis)tre prismer.

Geodimeter 6A måler strækningerfra 15 meter og op til 25 km.

Hver enkelt strækning måles med3 forskellige frekvenser.

Derfor risikerer De ikke fejlagtigeværdier.

Fejlmålingen er 5 mm + 1 mmpr. km.

Vil De have nøjagtighed ogsikkerhed, er et geodimeter detsikreste.

I regn og diset vejr. Uden atman behøver at opbygge helebjerge af prismer påreflektorstationerne.

Og måske alligevel ikke fånogle værdier.

Trods alt er alle strækningerjo lige lange, uanset hvilkenfarve himlen har.

//

Til AIS AGAtronic, 2860 Søborg.I Jeg vil yderligere overbevises om, at

Geodimeter 6A er et økonomisk alternativ— også til kortholdsmålinger.

Send brochure.Kontakt mig for yderligere information.

• Hvad koster det?Send tilbud.

Navn

i Firma

i Adresse

Postnr

als AGAtronicBuddingevej 312—316

Telefon (01) 69 25 11 2860 Søborg

A 23

Fra klejnsmedietil STORVIRIÇSOMHED

iulIiti

Under så beskedne forhold startedeSEELEN A/Sfor 25 år siden produktion af transportmaterieltil industrien

Rationaliseringen i intern transport vil være

den afgørende faktor i fremtidens produktion,

og her kan De gøre brug af SEELEN .

ALT I TRANSPORTØRER

I dag produce re rSEELEN AIStransportanlæg på 5.500m2 areal, ogCa. 25 O/ atproduktioneneksporteres

Morsøgade 6, Salgskontorer:

6700 Esbjerg København: T. V. Klein, BYen 5058

(05) 1201 99 Fyn: E. Engholm, (09) 27 1037Sverige: Bengtson Maskin AB

Box 21046 S-200 Malmø 21Tlf. 88 00 20

ê4..I_B0RG

ASFALTFABRIKKER -VEJ BYGNING

Fabrikker: Mineralvej, Aalborg.Tlf. (08)13 5488 - Testrupvej 10, Aalestrup. Tlf. 1081 641200

A 24

Et entreprenørfirma udførte på hovedvej A 11 vejarbejde, der bestod ireparation af frostskader. Entreprenorfirmaet havde herunder opbanket buler i asfalten, således at der var huller

på nogle centimeters dybde. Arbejds

feltet strakte sig over ca. 70 m og omfattede den ene halvdel af vejbanen.

Ved arbejdstidens ophør havde entre

prenørens folk opstillet færdselstavleA8 »Vejarbejde<, anbragt i den enerabat på en jernstang Ca. 50 m nord

for arbejdsfeltet, og endvidere havdeentreprenørens folk anbragt 4 skrå-

bomme på bukke på vejmidten og var

forsynet med blinklygter. Den ene

bom var ved feltets nordgrænse, den

anden ved sydgrænsen og to imellem

disse grænser.

Om aftenen var biler kørt mod den

nordre bom og den næstfølgende bom,

således at begge bomme lå i rabatten

og lygterne var slukket.

En bilist kom kørende kl. Ca. 23

mod syd ad hovedvejen med en fart

af ca. 60 km/t. Han havde netop

blændet ned for modkørende biler, da

han så en bom forude. Han forsøgte

at bremse, men kørte dog 30—40 m

hen over huller i arbejdsfeltet før

han ramte bommen, som han ikke

mener var belyst. Ved sammenstødetmed bommen væltede bilen i grøften.

Bilisten krævede entreprenørendømt til at betale skaden på bilen,2.000 kr.

Entreprenørfirmaet påstod frifin

delse, idet firmaet gjorde gældende,

at bilisten ikke havde godtgjort, at

skaden ikke kunne have været und

gået ved den agtpågivenhed, som kræ

ves ved at føre motorkøretøj.

Såvel underretten som landsrettendømte entreprenørfirmaet til at betaleerstatningen som påstået af bilisten.Dommen var begrundet med, at entreprenørfirmaet havde forsømt at fø

re passende tilsyn med den på denstærkt trafikerede hovedvej anbragteafmærkning, som efter de skete påkørsler tidligere på aftenen var helt

uforsvarlige og yderst farlige for trafikken.

Der henvises i dommen til, at der

i henhold til færdselslovens § 61 påhviler den, der forestår vejarbejde, atsørge for, at dette til enhver tid erforsvarligt afmærket. (UfR 1969—

964).

NYT FRAVEJDATALABORATO R I ET

Som omtalt i >Dansk Vej tidsskrift< nr. 9, 1970 afholder laboratoriet i efter

året en række orienteringskurser i anvendelse af det nyudviklecle Afbildnings

program, se omtalen i artiklen andetsteds i bladet.

Kursussteder og -tider:Sted Dag Kl.

ÅLBORGDanmarks Ingeniørakademi torsdag 12/11—70 13—16

ÅRHUSJysk Motorvejskontor fredag 13/11—70 13—16

VEJLEMunkebjerg Hotel onsdag 18/11—70 13—16

ODENSEVej inspektoratet tirsdag 17/11—70 13—16

NÆSTVEDMotorvejskontoret onsdag 25/11—70 13—16

KØBENHAVNKøbenhavns Amts Vejinspektorat torsdag 26/11—70 13-16

HILLERØDFrederiksborg Amts Vejinspektorat onsdag 2/12—70 13—16

KursusafgiftIngen

TilmeldingSkriftligt eller pr. telefon til Vejdatalaboratoriet senest 10 dage før kurserne

afholdes.Vej datalaboratoriet,Øster Voldgade 10, trappe H, i.,

1350 København K. —

Telf. (01) 15 1633

Kursusprogram1) Orientering om arkivering af data til afbildning.

2) Gennemgang af program for afbildning.

3) Demonstration af optegning (Film, lysbilleder og tegninger).

4) Gennemgang af rekvisition af tegninger.

Diii iJ I ‘i’ jilils iårif/ nr. 10 . 1970197

Afvanding af vejarealetAf ingeniør P. Falkenberg-Andersen

Altfr ofte

tilstoppes afvandingsledninger

fra vejgrnfter med jord

og slani - især i byggeperioden.

Den traditionelle metode

til at forhindre dette i form

af sandbrønde med sandfang,

har vist sig ritilstrækkelig

og upraktisk.

Under projektering af nye vejanlæg kommer den projekterende ingeniør næsten altid ud for at være nødsaget til at afvande et eller flere afgrøftens dybdepunkter til en eksisterende lukket ledning, hvilket ikke isig selv giver nogle problemer, nården fornødne vandløbskendelse er iorden.

Problemet opstår først under udførelsen af arbejdet, hvor regnskyl tit

har en kraftig eroderende virkning påde nyanlagte dæmninger og grøfter.Råjorden opbiødes, og de finere sandkorn føres med vandstrømmen, der pågrund af manglende græsbevoksningikke møder nogen forsinkelse menstrømmer som en brun vælling modrecipienten: den lukkede ledning. Inden grøftevandet med dets slam oggms ledes til den lukkede ledning,passerer det naturligvis en i m brøndder er forsynet med 0,5 m dybt sandfang, hvor grus og grovere dele hurtigt aflejres og vandet, der nu er renset for en væsentlig del af de tingder ofte forårsager tilstopning af ledninger, løber ud i den lukkede ledning, hvilket også er i orden.

Det uheldige er, at man ikke udefra kan se, hvornår sandfanget er fyldtog sand og slam fortsætter gennemsandfanget ind i den lukkede ledningmed stor risiko for at tilstoppe denne.

På dette tidspunkt er der på defleste arbejdspladser ingen, der finderpå at gå brøndene med sandfangigennem for eventuelt at rense fyldtesandfang, for set udefra fungerer altnormalt, afstrømningen foregår stadig normalt. Først når vandet begynder at sætte op, bliver man opmærksom på, at der er noget galt, og såer skaden forlængst sket. — At renserørledninger er ingen billig affære.

For at undgå dette kan man selvfølgelig rense sandfangene efter hvertregnskyl i byggeperioden og fremefter, til skråninger og grøfter bliverbevokset med græs, men dette er i sigselv en ret hekostelig og tidskrævendeopgave.

Ud fra disse erfaringer konstruerede jeg et sandfang der, som vist på

Et uheldigt men ikke ualmindeligt tilfælde.

Fig. 1.

Eleniunter til fig. 2.

198 l),nçk Jejiidki)ft nr. 10 1970

fig. 1, anbringes i grøftebunden førindløbet til den, selvfølgelig ikkeudeladte i m brønd med sandfang.Flisesandfanget opfyldte til dels mineforventninger. Det var billigt at indbygge, nemt at tilse og krævede kuneen mand for at rense det, i modsætning til en i m brønd, hvor man ernød til at være to mand. Ligeledeser det langt besværligere at hente sandog grus op med en spand fra en brøndend det er at løfte de to fliseskod opog direkte skovle sandet op af flisesandfanget.

Men det har vist sig, at flisesandfanget, på grund af sin ringe størrelseog fliseskoddernes udformning, måtterenses temmelig tit. Vandet passeredenemlig under fliseskodderne med såstor en hastighed, at en del af grusetblev hvirvlet med og aflejrede sigumiddelbart før indløbet.

XWEL .‘Vil

i i i - i Lti’ 0 ti ti) ti) iii ti) & 2) & ti) St’

Fig. 1.

,4tiFAA

h,,,.- 2 ti”

ti

4//sti

.‘

-

‘I

—-. ,R;ssav /—fl&

Fig. 2.

EtL}HHH+zL

‘i

Dansk Vejtidsskrif; nr. 10 1970199

Figur 2 viser sandfanget i forbedret udgave. Det er dobbelt så langtsom det på fig. i viste sandfang, ogsamtidig går fliseskoddene helt tilbunden, og vandet passerer gennem etcirkulært hul. Hullet i skoddet er anbragt således, at den øverste kant harsamme kote som underste kant afafløbsiedningen. Man får således stadig et dykket gennemløb der sikrer atblade, pinde og lignende ikke får adgang til den lukkede ledning.

ministeriern1

Frugt- oggrontsagsboder vedoffentlige veje

J/ejdirektoratet har udtalt, at adgangsbegrænsning efter ejbestyrelsels/otens § 35 kun hindrer etablering af nye boder ved vejene, menikke hjem/er indskriden over forbestciende boder. Justitsministeriethar tilføjet, at boder på vejarea/eti medfart af færdsels/ovens § 64,stk. 2, kan kræves fjernet, hvis deer til ulempe for færdselen, og aloprettelse af nye boder i henhold tilnorma/poliiii’edtægten kræver politiets saintykke.

En politimester har overfor justitsministeriet henledt opmærksomheden påde ulemper for færdselen. der kanopstå, når bilister standser op for atforetage indkøb ved frugt- og grøntsagsboder opstillet langs vejene. Hanrejste endvidere spørgsmål om, hvorvidt der bør søges tilvejebragt hjemmel for en regulering af de omhandlede forhold.

Justitsministeriet forelagde sagenfor vejdirektoratet, der vedrørende botier, der opstilles ved vejen på privatgrund, bl. a. udtalte, at adgangsbestemmelser i henhold til vejbestyrelseslovens § 35 ikke giver vejmyndighederne hjemmel til i alle tilfælde atskride ind over for færdselsmæssigtuheldige udsalgssteder, men alene mu

Som det fremgår af tegningen, er

der næsten udelukkende anvendt fliser af standardstørrelse. De resterende elementer har en lokal cementstøber været behjælpelig med at fremstille.

Både entreprenør og bygherre harset deres fordel ved anvendelsen afdet her omtalte sandfang, hvorvedman med et minimum af tilsyn og arbejde har undgået forurening og tilstopning af de til grøfteafvandingenbenyttede ledninger.

lighed for at hindre, at nye udsalgssteder etableres.

Justitsministeriet henholdt sig hertilog tilføjede, at justitsministeriet ikkefandt tilstrækkelig anledning til atsøge tilvejebragt hjemmel for politietsgodkendelse af eJer indskriden modboder uden vor vej arealet.

Med hensyn til boder, der placerespå vejarealet, henledte justitsministeriet opmærksomheden på, at der imedfør af færdselslovens § 64, stk. 2

er hjemmel til at kræve sådanne boder flyttet eller fjernet, såfremt dehindrer udsynet for vejfarende ellerpå anden måde er til ulempe for færd-selen, samt at sådanne boder ifølgenormalpolitivedtægtens § 35, stk. 1,

ikke må opstilles uden politiets tilladelse.

Justitsministeriet henledte endvidere opmærksomheden på, at der efteromstændighederne vil være mulighedfor at gribe ind over for bilister, dermed henblik på handel ved de opstillede boder, parkerer i strid med reglerne i færdselslovens § 38, stk. 3og 4.

*

Renholdelse ogsnekastningpå hovedlandeveje

Grundejerne er såvel ef/er politivedtægten som efter den nye lo;om vintervedligeholdelse ni. v. fritaget for snerydning og reh’h ø/de/se en (helt) facade/os strækningaf en borer/landevej i en ny bykommune.

En kommunalbestyrelse i en bykommune har forelagt vej direktoratetspørgsmålet om nogle grundejeresrenholdelses -og snekastningspligtvedrørende en strækning af en hoved-landevej i kommunen. Det fremgik afsagen, at der for de pågældende ejendomme var tinglyst en deklaration i1964, hvorved det bestemmes, at ennaturbevoksning ud mod hovedlandevej en skulle bibeholdes, og at grund-ejerne havde sædvanlig renholdelsesog snekastningspligt vedrørende vejen,at den pågældende strækning af vejenblev adgangsbegrænset i 1960, såledesat de pågældende grundejer ikke havde nogen form for adgang til dennevej, at der efter politivedtægten af 1.

juli 1969, § 51, stk. 2, ikke er renholdelsespligt for grundejere, der vedadgangsbegrænsning er udelunkket fraadgang til vejen, og at den tdligerepolitivedtægt ikke indeholdt en sådanbegrænsning af renholdelsespligten.

Vejdirektoratet svarede, at man i sinpraksis havde fortolket tilsvarende bestemmelser i ældre politivedtægtermed den begrænsning, der som nævntnu udtrykkeligt var fastslået i den nyevedtægt. Også normalpolitivedtægtenaf 1961 indeholder en tilsvarende begrænsning af grundejernes forpligtelser.

De pågældende grundejere havdesåledes efter vej direktoratets opfattelse ikke haft renholdelses- og snekastningsbegrænsning, medmindre der varkonkrete holdepunkter for, at de skulle have påtaget sig forpligtelserne.Spørgsmålet om, hvorvidt den nævntedeklaration pålagde grundejerne renholdelses- og snekastningspligt, var etprivatretligt fortolkningssporgsmål,der henhører under domstolenes afgørelse. Vej direktoratet var imidlertidnærmest tilbøjelig til at antage, at deklarationen næppe indeholdt andetend en ex tuto henvisnng til gældenderegler, således at politivedtægtens begrænsning af forpligtelserne ogsågjaldt for de omhandlede grundejere.

Den nye lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje (lov nr.140 af 25. marts 1970), der træder ikraft den 1. oktober 1970 og afløserpolitivedtægternes regler på dette område, indeholder i § 6, stk. 1, en tilsvarende begrænsning af grundejernessnerydningspligt m. v. som § 51, stk.2 i den førnævnte politivedtægt.

200 Dansk TejtidsskriJt nr. 10 . 1970

Undgå skader fra

salt og vintervåde veje

brug STØBEASFALT

100 0/0 vandtæt

IKAKIKØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS

GRUNDLAGT 1900

SCANDIAGADE 14, 2450 SV * (01) *214111

Salgskontor ost for Store-Bælt:

NORDISK AUTOVÆRN, Askeby, MønTell. (03) Bl 74 11

Salgskoritor vest for Store-Bælt:

AIS SYDJYDSK LECA: BETON, EgernsundTelt. Gråsten (045) 5 17 13

A 25

AKTIESELSKABET

DANSK ASFALTFABRIKØ. TEGLGADE 7 KØBENHAVN SV

TLF. (01) 31 1648*

STØBEASFALTUdlagt med maskine.

En sikker vejbelægning

‘I for moderne trafik.

samarbejde medKøbenhavns Asfaltkompagni A/SHans Gudmann A/S

I

‘J

ODENSEfLF. (09) 12 36 81

AARHUSTLF. (06) 133844

NYSTEDTLF. (03) 87 11 88

Veien til større trafiksikkerhedPERMANENTE CLEANOSOL FÆRDSELSSTRIBER

LANGELANDS KEMISKE FABRIKER AfS5942 LONGELSE TELF. (09) 50 10 16

A 26

EISEMANN roterende advarselslygterkan ikke overses!

De roterende EISEMANN advarselslygter har nu gennem mange år bevist deres store virkningsgrad, nårdet gælder effektiv afmærkning afkøretøjer og maskiner, der på denene eller anden måde frem byder enrisiko.

med blåt glas til politi, brandvæsenog redningskorps.

EISEMANN roterende advarselslygter med gult glas til kranvogne, reparationsvogne, køretøjer medunormal stor bredde mm.øget sikkerhed på arbejdspladsen.EISEMANN roterende advarselslygter med rødt glas advarer f. eks. mod

svingende kraner, mod maskiner,der er igang, eller starterautomatisk.

Og endnu en fordel: Leveres ogsåmed MAGNETFOD.

øget sikkerhed i trafikken. ElSEMANN roterende advarselslygter

Import: ROBERT BOSCH A/S Telegrafvej 1, 2750 Ballerup . Telf. (01) 9786 11

Advarselslygter fra

EISEMANN

A 27

LANDMÅLING

NERHTDUS

Å BÅND

effektiv under - overog på jorden.

TEKNISKE DATA:Motor; 4-cyl. Perkins diesel -

77 hkGravedybde: 576 mLoftehøjde: 627 mRækkevidde: 9,02 mLarvebSndsbredder: 60-76 cmSkovistorrelse: 500 literPumpekapacitet:145 I pr. minut - 118 I pr. minutPumpetryk: 140 kg/cm’Egenvægt: 12 tonsUdvendige hovedbomcylindre forlettere servicetilgængelighedDobbelt hydrauliksystem for endnu hurtigere arbejdsbevægelserHovedbom og dipper i ret liniefor større løftehøjde

FOTOGRAMMETRI LASERE

WATTS

GRAVQUICK A/S

DIALGRADE laser.spejlstereoskop.

HANDELS- OG INGENIØRFIRMAFABRIKSPARKEN 16, 2600 GLOSTRUP. TLF. *(01) 451600

111

I

L —‘i 8ndmaskiner: JCB 50 - SD 70 o 78

A 28

Vi byder alle besøgende velkommentil vor virkelig internationaleudstilling 1970. Mere end 400 udstillere vil fylde haller og gallerier iOlympia Exhibition HalIs, London.Her vises seneste nyt i udstyr,materialer og servicefaciliteter, sombenyttes inden for såvel denoffentlfige som den private anlægssektor. Forrige udstilling besøgtesaf 75.000 gæster fra 69 lande.Vi glæder os til at se Dem.Udstillingen afholdes hvert andet årog er den eneste af sin artog størrelse i Storbritannien.

De bør besøge

Public Works4ndMunicipal fServices Çongressand E*bibitioit16-21 Novémefl97OOLYMPIA LONDON :y

‘7

Besogende fra udlandetkan få gratis adgangskort og katalog,

skriv blot til:

THE MUNICIPAL AGENCY LTD., 3 CLEMENTS INN, LONDON WC2A 2DB, ENGLAND.Telefon: 01—242 1200 . Telex: 262568 . Telegramadr.: MUNIPEX

ASFALTMATER.IALERSKÆRVEBÆRELAG___

_9Ei1W

- —

HOLBÆKTELEFON (03)43 33 34

ROSKILDETELEFON (03)352523

GAMMELRANDTLF. VISKINGE 207

(03-493)—

A 29

ENTREPRENØR & INGENIØRFIRMAET

TH. ERIKSEN og OVESEN9640 FARSØ TELEFON (08) 63 11 49

Vejmateriale Vejarbejder

Kloakarbejder Al kørsel

UDENLANDSKE

BØGER OG TIDSSKRIFTER

1KNISK FOR,,ÇBESTILLES HOS: SHEtSÆRGADE Ill? KOBENH*VN V nr

MÅLSIKKER INFORMATION lui

F. SCHOU A/s

LUNDING, 6100 HADERSLEV

(045) 2 34 35

STEN GRUS

MüllersvibratorstamperStørre kapacitet, større slagkraft,arbejder let og driftsikkertselv i blød, leret ogfugtig jordbund.Tekniske specifikationer: ‘..

slagkraft, max. 1000 Kp.Frekvens 200 til 1500 slag

pr. min. Slaghojde ca. 35 mm.

Dybdevirkning afhængig af jord-

forhold, over 50 cm.Arbejdsbredde, 380 mm. Arbejds

hastighed, indtil ca. 25 m/min.

Stigeevne, over 50. Motor

3 Hk. diesel.Forlang specialprospekt ogdemonstration.

Munch & LercheSankt Knuds Vej 21 1903 Kobenhavn Telefon (Oil VE 9340

ABC-BETON SILKEBORGAlt i betonvarer

Speciale: Forspændt beton — Autoværn

BREDH0JVEJ 6 . 8600 SILKEBORG . TLF. (06) 82 1875

CHAS.LOUISELUND,

BITUMINØSEVEJBELÆGNINGERForedrag og diskussioner fra kursus i

Dansk Ingeniørforening i 1962 arrangeret af

Vej- og Byplanforeningen

1. udgave 1964 . 324 sider . Pris kr. 51,75

1ëKNISK FORLGSHEBÆKGADE4 tEl? IKOBENHAVN V lEE Ol)2168E1

MALSIKKER INFORMATION

SØRAL, ASFALTSKÆRVER, VEJMATERIALERi alle sorteringer. I øvrigt sten til alle formål.

KROGHS STENSILOER AISKlim Strand pr. 9690 Fjerritslev Tlf. (08) 22 52 00

IZHIITBETON-FILTERF?0R

Demonstration og tilbud uden forbindende

DANSK POROSIT AISSTRANDVEJEN 96 . AARHUS C . TLF. (06)142222

J

DERES GARAGE LEVERET KLAR TIL BRUG

vi opgiver gerne referencer

Den rigtigste og billigste løsning.

BRAMMINGE FÆRDIGGARAGEtlf. (05) 17 36 21

TJÆREBORG CEMENTSTØBERItlf. (05) 17 50 21

leverer alt i betonvarerÅrhus afd. . Telefon 1061 1446 86

A 30