: HELE VERDEN I SKOLE

185.000 danske skoleelever læste om Uddannelse for Alle.Skolebørn på hver anden skole i Danmark havde retten tiluddannelse på skemaet fredag før påske. Læs mere på side 8.

IBISUddannelse skaber udvikling

fokus

JUNI 2007 NR. 112

IBIS har sammen med den hollandske NGO Hivos fået en bevilling pågodt 50 mio. kr. til at bekæmpe aids i Bolivia. Bevillingen er givet af‘den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria’ –et samarbejde imellem regeringer, multi- og bilaterale donorer ogNGO’er.

Det er første gang, en dansk NGO får en bevilling fra fonden, ogdet er en fjer i hatten, som vi er glade for, fordi bevillingen er vundetefter et udbud og et omfattende check af IBIS’ og Hivos’ kapacitet tilat løfte opgaven.

Ud over at glæde os over, at vi nu har penge til at udføre et vigtigtstykke arbejde, er det værd at reflektere over bevillingen.

Først og fremmest er det vigtigt, at der gøres en kraftig indsats i Latina-merika for at forebygge aids. Tænk, hvad vi kunne have undgået, hvis re-geringer og donorer havde sat kraftigt ind langt tidligere i det sydlige Af-rika! I nogle lande i Latinamerika er antallet af aids-smittede på niveaumed antallet i det sydlige Afrika for ti år siden, og der er stadig tid til atundgå, at antallet eskalerer voldsomt. I Bolivia er kun 0,1% af befolknin-gen diagnosticeret med hiv/aids, men alle vurderer, at det tal er megetlangt fra virkeligheden, og det er ikke kun, fordi statistikkerne generelt eraf meget ringe kvalitet: Folk bliver ikke testet, bl.a. fordi mindre end 10%har adgang til medicinsk behandling, og fordi stigmatiseringen af dem,der står frem, er voldsom. Fondens prioritering af hiv/aids-programmet iBolivia afspejler et ønske om rettidig handling.

Hiv/aids-programmet er også et meget konkret resultat af samarbej-det i Alliance 2015, et europæisk samarbejde hvis grundtanke er, at vihver især skal udvikle stærke kompetencer, så vi kan komplementerehinanden og gøre en bedre indsats. IBIS har ikke erfaring med medi-cindistribution, men det har Hivos. Til gengæld er IBIS stærk til orga-nisationsudvikling, og det bliver der brug for. Projektet skal opbyggekapacitet både hos myndigheder og hos private organisationer. Op-gaven i Bolivia er omfattende og meget krævende, og der bliver i rigtmål brug for begge organisationers kunnen.

Endelig er hiv/aids-programmet i Bolivia også udtryk for, at vi har ar-bejdet bevidst med at bruge erfaringerne fra vores arbejde i det syd-lige Afrika i Latinamerika. Da vi for fem år siden lavede en større kon-ference for vores samarbejdspartnere i Latinamerika, var et centraltelement erfaringsoverførsel fra Namibia og Sydafrika. På det tids-punkt var et hyppigt spørgsmål “Hvad er aids?” sammen med en skrå-sikker afvisning af, at det var relevant at beskæftige sig med i Latina-merika, når der nu var så mange andre fattigdomsproblemer at tagefat på. Tiden har vist berettigelsen.

Der venter IBIS, Hivos og Bolivia en kæmpe opgave, og bevillingen på50 mio. kr. er et fantastisk rygstød.

Læs mere side 12

LEDER VAGN BERTHELSENGENERALSEKRETÆR IBIS

IBIS-fokus udgives af IBIS

Redaktion på dette nummer:: Lotte Ærsøe, redaktør (ansvarlig) : lae@ibis.dk: René Jacobsen, afdelingsleder : rj@ibis.dk: Morten Schmidt : mos@ibisur.org

Regionalrådgiver for IBIS i Sydamerika.: Helle Christiansen Cawthra : hcc@ibis.org.za

Rådgiver for IBIS i sydlige Afrika.

Forsidefoto: Mikkel ØstergaardLayout: mkj/MediefabrikkenTryk: Arco GrafiskOplag: 14.000ISSN: 1901-9211© IBIS 2007

IBIS-fokus skrives af en uafhængig redaktion. Artikler i IBIS-fokus udtrykker således ikke nødvendigvis udgiverens holdning.

Et årsabonnement koster 100 kr. for 4 numre. Bladet er gratis formedlemmer og bidragydere, og sendes desuden gratis til udvalg-te institutioner og samarbejdspartnere.

Redaktionens adresse:IBIS-fokus Nørrebrogade 68 B, 2.sal2200 København Ntlf. 35 35 87 88fax 35 35 06 96e-mail: lae@ibis.dk

Adresseændring, bestilling og afmelding af abonnement hos IBIS,gerne på mail: ms@ibis.dk

Næste nummer udkommer september 2007

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle menneskerhar lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.

IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorga-nisation.

Vi udfører vores arbejde i samarbejde med folkelige organisatio-ner og myndigheder i Afrika og Latinamerika.

Vi har godt 25 udsendte rådgivere og støtter mere end 200udviklingsprojekter i 13 lande.

IBIS-fokus udgives med støtte fra Danida

: hvorfor skal IBIS forvalte 50 mio. kr. til aids-bekæmpelse i Bolivia?

NR. 112 | 2007 DANMARK LANDSINDSAMLING 03

Det var de orange indsamlingsbøsser der do-minerede billedet søndag den 13. maj, da IBISog CARE Danmark afholdt landsindsamling’Hjælp kvinder i Afrika’. Der blev stemt dør-klokker overalt, hvad enten det var i trappeop-gange eller i villaer. Virkede ringklokken ikke, såblev der banket på dørene med stor energi.Det var der også god grund til, for de afrikan-ske kvinder spiller en vigtig rolle for at skabeudvikling i Afrika. At øge kvindernes indflydel-se på deres eget liv, deres familier og samfun-det er at åbne op for vækst og udvikling.

Modtagelsen ved dørene var positiv –bortset fra at mange ikke var hjemme, og rig-tig mange mennesker nu om stunder ikke harkontanter på sig.

Alligevel er det lykkedes for indsamlernerundt om i landet at skabe et resultat, der iskrivende stund ender på omkring 1,7 mio.kr. dvs. et par hundredetusinde større end re-sultatet i august 2006, hvor IBIS og CARE la-vede den første landsindsamling.

En stor tak til alle

“Det har været en positiv oplevelse at se denstore indsats, som koordinatorer og indsam-lere har stået for, og jeg vil gerne benytte lej-ligheden til at sige et stort tak til alle for de-res indsats,” siger Vagn Berthelsen, general-sekretær i IBIS.

“Mange indsamlingsområder har skabt etmarkant bedre resultat end sidste år, og deter ikke uvæsentligt, da det for IBIS’ vedkom-

mende har stor betydning for, at vi fortsatkan lave udviklingsarbejde på det niveau, somvi gør i dag,” siger Vagn Berthelsen.

Er landsindsamling den rigtige form?

At lave en landsindsamling er en stor opgave,som kræver meget af IBIS og CARE og alle defrivillige, der er knyttet til indsamlingen. Deter nu anden gang, at vi laver landsindsamling.Derfor er det relevant at se på, om resultatog omkostninger står mål med hinanden, ogom den type landsindsamling også er denrette form for os.

“Vi har ikke taget stilling til, om vi skal fort-sætte med at lave landsindsamling,” sigerVagn Berthelsen, “men vi skal analysere nær-mere på landsindsamlingen som form, ogstille os selv det spørgsmål om det er måden,vi skal gøre det på fremover. Der er flere ting,man skal overveje. Når man som f.eks. IBISikke har et regionalt netværk at bygge på, såer en landsindsamling svær at få op at stå. Vikan også konstatere, at der er mange sommelder sig som indsamlere, men som ikkedukker op på dagen, og endelig er der rigtigmange mennesker, der ikke er hjemme søn-dag formiddag, eller de er uden kontanter –måske fordi der er andre betalingsformer, derer gængse i dag,” siger Vagn Berthelsen.

Krav om egenfinansiering

Når landsindsamlingens resultat har så stor

betydning for IBIS, skyldes det ikke mindstregeringens krav om 10% egenfinansiering –et krav som betyder, at IBIS skal skaffe privatindsamlede midler for omkring 10 mio. kr.netto i 2007 for at opretholde det udvik-lingsarbejde, vi laver i dag.

“Alle de initiativer vi sætter i gang for at skaf-fe private midler – og herunder også lands-indsamlingens resultat – betyder meget foros. Det er kort sagt afgørende for, om vi kanlave det arbejde i Afrika og Latinamerika, somvi gør i dag”, siger Vagn Berthelsen. “Derforer vi også nødt til at se på, om landsindsam-lingen er den rigtige måde at skaffe privatemidler på. Når vi beder vores medlemmer ogstøttemedlemmer om at stille op, så skal ram-merne også være optimale, og det er jeg ikkesikker på, at en landsindsamling nødvendig-vis er for en organisation som IBIS. Måskeskal vi tænke nyt og se på det med andreøjne,” slutter Vagn Berthelsen.

Alt tyder på en lille forbedring af indsamlingsresultatet i forhold til sidste år. Men deter værd at overveje en anden form end den traditionelle landsindsamling, menerIBIS’ generalsekretær Vagn Berthelsen

TEKST RENÉ JACOBSENFOTO LOTTE ÆRSØE

: på gaden for Afrikas kvinder

Du kan stadigvæk støtte indsamlingen tilAfrikas kvinder. Send en sms til 1220 medteksten kvinder og du støtter med 50 kr.

Med din sms giver du samtykke til, at beløbetstraks kan trækkes på din telefonregning, hvorfordu ikke har fortrydelsesret.

Tusind tak til alle koordina-torerne og indsamlerne, dergjorde en stor indsats d. 13. maj.

Den sløve aftenstilhed i landsbyen Coripata,et par timers fra hovedstaden La Paz, bliverpludselig afbrudt af buldrende trommer. Etpar knægte har stillet sig ud på den mørkegade og slår med kraftige, hurtige slag på de-res trommer. De kan ikke lade være med atgrine, og der er hermed indkaldt til politiskmøde i den lokale Saya-dansegruppe.

Afrobolivianernes velorganiserede Saya-dansegrupper (Saya er en form for rumba el-ler samba) er ikke længere kun til for at trom-me og danse – de bliver nu også brugt til atsprede politiske budskaber. Denne aften erbudskabet, at det nationale program for ud-stedelse af id-kort dagen efter kommer tilYungas-dalen, hvor Bolivias afrobolivianereer flest, og det skal koordineres. Afrobolivia-nerne har bedt dem komme, da kun halvdelenaf deres folk har id-kort.

Da det lille mødelokale er fyldt med unge,taler Jorge Medina, afrobolivianernes politi-ske aktivist nummer et, som en officer til sinesoldater:

“Ved I, hvorfor det er vigtigt at have et id-kort?” spørger Medina rundt i lokalet. Hansvarer selv: “Vi skal snart stemme om landetsnye grundlov. Hvis vi afrobolivianere bliveranerkendt i grundloven, så stemmer vi ’ja’.Hvis vi ikke er med i den nye grundlov og skalvente 500 år mere for at blive anerkendt, såstemmer vi ’nej’! Men vi skal bruge et id-kortfor at stemme, så fortæl jeres forældre, tan-ter, onkler, alle, at de fra i morgen af kan få et

gratis id-kort. Jeg vil have, at I skal være somen lille hær af myrer, der spreder informatio-nen.”

De unge nikker alvorligt. Jorge Medina bry-der alvoren og siger opmuntrende:

“Og i morgen skal vi vise hele byen, at afro-bolivianerne er synlige! Vi skal danse Saya ogvise, at vi ikke er lukket inde i vores egen lilleverden!” Han klapper højlydt i hænderne oggiver på skift et motiverende ’high-five’ til allede unge, inden de forsvinder ud af døren forat mødes igen dagen efter til en ’id-kort cere-moni’ på landsbyens torv.

“Saya betyder alt for os,” fortæller JorgeMedina bagefter. “Vi udtrykker vores glæderog sorger gennem den. Vi kommunikerer gen-nem den. Og nu bruger vi den til at blive hørtpolitisk!”

De kom som slaver

Et par timer fra Coripata ligger Chijchipa, etlille fattigt afroboliviansk lokalsamfund gemtvæk mellem tågede, grønne bakker. Her op-stod Sayaen.

“Vores forfædre blev ført fra Afrika somslaver til sølvminerne i Potosi,” fortæller enældre mand ved navn Alejandro Barra.

“Men mange overlevede ikke det kolde kli-ma. Derfor tog de os her til Las Yungas for atarbejde i kokaplantagerne. Mange familierblev opløst, og vi har glemt vores kultur. Vived ikke, hvor vi kommer fra, og vi kan ikketale vores oprindelige sprog. Men vi blev vedmed at danse, når vi giftede os og når vi be-gravede vores døde. Nu har vi kun Saya-dan-sen tilbage,” siger den 55-årige mand usenti-

mentalt. Han fortæller, at der i Chijchipa ikkeer rindende vand, og at børnene ofte har di-arré. Men der er ingen sundhedsfaciliteter inærheden.

“Der kommer hjælp til indianerne her i om-rådet, men aldrig til os,” siger Alejandro Barra.

“Men vi er også bolivianere. Vi har væretmed til at opbygge dette land. Vi vil have, atfolk kender til vores rolle i historien, at de iskolerne fortæller, at der findes afrobolivia-nere, og vi vil have, at udviklingen når ud tilvores glemte lokalsamfund, så vores folk ikkeskal leve i fattigdom.”

Vågnet op politisk

Siden afrobolivianerne blev frie efter revo-lutionen i 1952, har de nærmest levet iskjul i lokalsamfund som Chijchipa som de

04 BOLIVIA RETTIGHEDER

TEKST | FOTO RUNE GEERTSEN

FOKUS

: Afrobolivianerne brugerdansen som politisk våben

“Afroerne” i Bolivia har levet skjult og i ekstrem fattigdom, så længe nogen kan husketilbage. Nu vil de anerkendes som folk og kræver deres rettigheder. Våbnet til at nådette er det eneste, de har tilbage af deres oprindelige kultur: Saya-dansen

: den grundlovgivende forsamling

Bolivia er i gang med at skrive en ny grundlov,der skal respektere alle minoriteters rettighe-der. De indianske folk står samlet med kravetom en fler-national stat, hvor de indianske folkhar selvstyre i deres historiske områder. Afro-bolivianerne har indgået alliance med de indi-anske folk og kræver at blive nævnt i grund-loven. IBIS støtter de indianske folk med at for-mulere deres krav til den nye grundlov, der skaltil folkeafstemning, når den er skrevet færdig,og en del af denne støtte er øremærket til afro-bolivianerne.

Jorge Medina, der her ses sammen med to kvinderfra Coripata, mener, at afrobolivianerne skal aner-kendes som folk på lige for med de indianske folki Bolivia.

fattigste af de fattigste i Bolivia. De er ble-vet overset af staten i en sådan grad, at derikke engang findes statistikker over, hvormange de er. Selv siger de, at de er omkring30.000.

Når de tager til byen – på flugt fra fattig-dommen på landet – oplever de diskrimina-tion på grund af deres farve, eller også op-lever de den sære bolivianske skik med, atfolk, der ser dem, niver sidemanden i armenog råber “Un negrito! Suerte!” – det givernemlig held at få øje på en ’negro’ i Bolivia.

Efter indkaldelsen til den grundlovgivendeforsamling sidste år er afrobolivianerne våg-net politisk. De kræver at være del af den nyegrundlov og landets fremtid.

Men hvad betyder det? Jorge Medina giveret eksempel.

“Når udenlandske NGO’er vil arbejde medos, beder de om officielle statistikker om an-tal personer og sundhedstilstand. Men defindes ikke, og projekter går i vasken,” sigerhan.

Afrobolivianerne har heller ikke krav på fæl-les jord som indianerne, da de ikke er aner-kendt som folk.

Afrobolivianernes organisation satsedesidste år på at få en repræsentant med iden grundlovgivende forsamling. Men somså mange gange før i historien blev de ig-noreret. De var rasende og forsøgte sigmed den klassiske bolivianske protestform:en sultestrejke foran regeringsbygningen iLa Paz.

“Men det eneste, vi fik ud af det, var di-arré,” fortæller Jorge Medina.

De skiftede taktik, pakkede trommerne ogtog med hjælp fra IBIS til provinshoved-staden Sucre, hvor den grundlovgivende for-samling arbejder. Nu skulle de høres og ses.

“Vi sang og trommede lige fra vi steg ud afbusserne.” Jorge Medina er ivrig og tydeligtstolt, når han husker tilbage:

“Vi gik lige forbi sikkerhedsvagterne og indtil politikerne og stillede os op foran dereskontorer og spillede og delte foldere ud.”

Politikerne var begejstrede for denne alter-native form for politisk pres. Det lykkedes af-robolivianerne at mødes med alle kommissio-ner og partier i forsamlingen, og de fik op-bakning til deres krav. Sucres borgmestergjorde desuden afrobolivianerne til æresbor-gere, fordi de med deres opførsel viste, atman kan kæmpe for sine sager uden at brugeblokader og strejker.

Efter 500 år

I Coripata, dagen efter mødet i Saya-grup-pen, står Jorge Medina og hans hær af unge,hvidklædte Saya-dansere klar på pladsen, daid-kort-holdet ankommer i firehjulstrækkerefra La Paz. De besøgende fra hovedstadenholder højtidelige, revolutionære taler omden nye tid i Bolivia med rettigheder for alle,givet af præsident Evo Morales. Medina fårmikrofonen og taler dem lidt efter munden,men han husker tilhørerne på den historiskediskrimination af afrobolivianerne.

Da det første id-kort er udstedt, indtagerde unge Saya-dansere pladsen. Rytmerne gåri gang. Jorge Medina skiftevis trommer, syn-ger og hiver i de modvillige lokale ayamara-indianere for at få dem til at danse med.

“I kan ikke forandre mig / selv efter 500år,” synger danserne i kor.

NR. 112 | 2007 BOLIVIA RETTIGHEDER 05

Sidst på året 2006 tager formanden for Mo-zambiques største oppositionsparti, Renamo,på turne i den nordlige Niassa-provins, en afregeringspartiet Frelimos største bastioner.Besøget er en begivenhed, som alle provin-sens ni lokalradioer naturligvis ønsker at dæk-ke. Men så nemt er det ikke, for provinsen le-des af Frelimo. Af frygt for repressalier vælgerflere radioer slet ikke at dække besøget, menset par stykker sender en journalist med påturneen og udsender løbende reportager. Foren af radiostationerne, der er oprettet og sta-dig støttes økonomisk af ICS, en statsinstitu-tion, bliver sagen et bittert eksempel på deydmygelser, lokalradioerne udsættes for.

Forud for Renamo-lederens besøg ringerførstesekretæren fra regeringspartiet Frelimoi Niassa og spørger, hvordan radioen hartænkt sig at dække besøget. Radiochefensvarer, at en journalist ville rejse med opposi-tionslederen rundt i provinsen.

“Det er i orden, men vi skal have båndenetil gennemlytning, før I må sende dem,” kon-staterer partisekretæren. Han sidder i radio-ens bestyrelse, der er udpeget af ICS, rege-ringens institut for kommunikation. RadioMandimba dækkede oppositionslederensbesøg, men først efter censurering. For nokhar foreningen bag radioen ifølge sine statut-ter ret til at operere frit, men når foreningensbestyrelse består af partimedlemmer, kan be-styrelsen til hver en tid sanktionere medar-bejdernes beslutninger. Ikke alle lokalradioerer lige frie, og det skal der laves om på, hvisdet står til et nyetableret netværk.

lokal forankring styrker lokalradioerne

Et IBIS-projekt har i knap to år arbejdet på atetablere et netværk af de ni lokale radiostatio-ner i Niassa-provinsen. Nogle er oprettet afICS, nogle af FN organisationen UNESCO, endrives delvist af den katolske kirke, og så er der

fire, som IBIS har støttet. Den grundlæggendeforskel er, at mange af de foreninger, som dri-ver stationerne, fortsat ledes af folk fra kirkeneller Frelimo. Som den eneste begyndte IBISmed at etablere uafhængige foreninger til atstå bag de fire lokalradioer. Det er derefter for-eningerne, der har ansvaret for oprettelsen ogdriften. Det har givet en stærk oplevelse afejerskab i lokalsamfundet.

Målet med netværket er at styrke forenin-gerne bag lokalradioerne, så de kan sige fraover for censur og sikre demokratiske valgtebestyrelser. Lokalradioernes berettigelse lig-ger i et stort antal medlemmer, der aktivt del-tager i arbejdet med radioen. Nogle af radio-erne har slet ingen medlemmer.

“Hvis vi kan få aktiveret folk i distrikterne,som jo rent faktisk hører på lokalradioerne,så har vi nøglen til radioernes uafhængig-hed,” forklarer Marcos Wiriamo, der er koor-dinator af radionetværket.

Det er en stor udfordring at samle ni meget forskellige lokalradioer der kæmper fordemokrati, frihed og forankring i lokalsamfundet. Et radionetværk i provinsen Niassainsisterer på, at det er muligt

06 MOZAMBIQUE LOKALRADIO

TEKST ELSEBETH ALLER FOTO ELSEBETH ALLER OG THORKIL G. NILESEN

FOKUS

: ni radioer i Mozambique – én stemme

“Det koster penge at drive en lokalradiosta-tion. Udstyret skal holdes ved lige, der skalkøbes brændstof til generatorerne, medarbej-derne skal have løn osv. Hvis alle, der lytter tilradioerne, også bliver medlemmer og betaleren lille smule hver måned, vil radioerne kunnedrives helt uden økonomisk støtte udefra. Påden måde får de deres frihed, medlemmernefår indflydelse, og radioerne bliver et demo-kratisk redskab til oplysning og debat.”

På den UNESCO-støttede radio i Cuambabakker administrationschefen, Antonio Sine-leque, dette synspunkt op.

“Hver især har vi ikke den nødvendige kraft tilat udvikle os. I fællesskab og med et endnustærkere mandat kan vi komme meget længere.”

Netværket er netop tænkt som en demo-kratisk forening, hvor ikke mindst de fire IBIS-støttede radioforeninger med deres demo-kratiske erfaring kan spille en central rolle.Det er ingen hemmelighed, at statsinstitutio-nen ICS kan være meget interesseret i atovertage styringen af hele netværket. Menhvis de demokratiske processer er stærkenok, får de ikke mulighed for at kuppe net-værket og overtage styringen.

Kvalitetsradio gør radioen uundværlig

“Kvaliteten af radioprogrammerne skal gøresbedre,” konstaterer Marcos Wiriamo.

“Det er ikke nok at sende musikprogram-mer, hilsner og dødsannoncer. Bedre pro-grammer giver flere og mere dedikerede lyt-tere. Vi har allerede gennemført en del kurserfor frivillige medarbejdere i f.eks. debatpro-grammer og radiodrama. Det arbejde skalfortsætte. Når en radiostation producerer etgodt program, vil vi gerne kopiere og udsen-de det på de otte andre stationer i netvær-ket,” fortæller han.

“Men der skal også produceres flere pro-grammer om, og ude blandt, folk i de enkeltedistrikter. Journalisterne skal ud og lave pro-grammer der, hvor folk bor og arbejder. Påden måde kommer programmerne til at hand-le om det, folk er optaget af,” siger MarcosWiriamo. “Ni radiostationer sammen kan,både billigere og bedre, holde workshops ogkurser, som kan højne kvaliteten af det, dersendes ud i æteren.”

Antonio Sineleque fra Radio Cuamba formu-lerer det således:

“Træning af de frivillige er et arbejde, der

aldrig ender. Vi må blive ved at udvikle bådemedarbejderne og bestyrelserne.”

En af de frivillige på Radio Maua, i Massa-dacuanila, fortæller, at radioens sundheds-program oftest sendes direkte fra hospitalet.

“Det giver de syges pårørende langt udepå landet mulighed for at høre, hvordan detgår,” siger hun. Kvinderedaktionen, som hunselv er en del af, sender også direkte fra min-dre landsbyer. Kvinderne dér får så lov til atbestemme dagens tema.

“Sidste uge blev det om mænd, der drikkerderes løn op. Det er et stort problem formange kvinder,” konstaterer hun.

Mediepolitik

“Sammen får de ni radioer en stærk stemme iden offentlige debat, og det er virkelig vig-tigt,” understreger koordinatoren.

“Lige nu har regeringen sendt et forslag tilen ny presselov ud til høring. Noget af det,der virkelig bekymrer os, er et forslag om, atalle journalister i fremtiden skal have presse-kort for at kunne deltage i f.eks. pressemøder.Vores journalister er jo frivillige, ikke profes-sionelle. De vil blive afskåret fra at dække detofficielle Mozambique, hvis loven bliver vedta-

get. I netværket er vi ved at være færdige medvores høringssvar, og det må få en vis vægt,når vi taler på vegne af samtlige radiostatio-ner i Niassa,” konstaterer han.

Valgkamp

I år er der kommunalvalg, næste år gælderdet provinsregeringerne, og endelig er derparlamentsvalg i 2009.

“Valgene bliver en udfordring,” fortæller Marcos Wiriamo. De radioer, der er etableretaf UNESCO og statsorganet ICS har en klarregel om, at de ikke sender politiske pro-grammer. Derfor har de tidligere kun sendtvalginformation om, hvordan afstemningenforegår, og hvordan man sætter et kryds.

“Vi bliver nødt til at forsøge at harmoni-sere de ni radioer i netværket, så alle erprofessionelle nok til at kunne producereinformative programmer med et politiskindhold. Vi har en forpligtelse til at infor-mere lytterne om planerne fra alle partier.En måde er at give, hvert parti ti minuttertil at præsentere sit program. Muligvis kanvi også lave politiske debatprogrammer.Men det må vi diskutere grundigt i netvær-ket,” slutter han.

NR. 112 | 2007 MOZAMBIQUE LOKALRADIO 07

: fakta

Radionetværket i Niassa hedder ’Rede Radio Nias-sa’. Netværket består af ni radiostationer. Der ertre grupper af lokalradioer i Mozambique. Statio-ner oprettet af udenlandske NGO’er og overdra-get til lokale radioforeninger; radiostationer opret-tet af kirker, og endelig stationer oprettet af ICS.

I Rede Radio Niassa er der en kirkeradio, toICS-støttede radioer og seks selvstændige lokal-radiostationer. To af disse blev oprettet medstøtte fra UNESCO, fire med støtte fra IBIS.

ISC, Instituto da Comunicação Social er det na-tionale kommunikationsinstitut direkte under sta-ten. Instituttet blev oprettet 1970’erne lige efterbefrielsen fra portugisisk koloniherredømme. Un-der den første præsident, Samaroa Machel, sikre-de instituttet via båndoptagere med højttalere ilanddistrikterne, at befolkningen blev mobiliserettil at forstå og følge den politiske dagorden.

I 1984 åbner ICS sin første lokale radiostation iXai Xai, nord for hovedstaden Maputo. Den er,ligesom Radio Mozambique, en statsejet lokalra-dio uden rod i civilsamfundet. Med freden i1992 begynder lokalradioerne i Mozambique atskyde frem med støtte dels fra den katolske kirkeog dels fra udenlandske NGO’er. I dag er derknap 50 lokale radiostationer, hvoraf ca. halvde-len er støttet af ICS.

Michelle, 5. kl.– Jeg synes selv det er dejligt at gå i skole. Og detsynes jeg også andre skal have lov til...

Fie, 3. kl. – Jeg kan godt lide, at vi er mange børn i hele ver-den, der synes at alle børn skal i skole.

Citater fra ibis.dk/abc

08 GLOBALT HELE VERDEN I SKOLE FOKUS

HELE VERDEN I SKOLE 2007

LæseRakettenDen 30. marts læste 185.000 skoleelever, ellerhver 4. danske skoleelev, i bogen LæseRakettenfor at gøre opmærksom på FN’s 2015-mål om‘Uddannelse for Alle’. LæseRaketten, der er udgi-vet af IBIS, er igen i år spækket med gode histori-er, skrevet af kendte forfattere og med fantasiful-de illustrationer.

Eleverne besøgte børnehjemmesidenwww.ibis.dk/abc, hvor de kunne quizze, lege ogkommentere. Prøv selv at kigge forbi.

Mathias, 1. kl.– Bogen er god fordi man får noget at vide ombørn i andre lande. Man hjælper dem så de kankomme i skole.

Mustafa, 3.kl. – LæseRaketten er en god skolebog, som læreren alt mulig andet end bare at læse.

Citater fra ibis.dk/abc

TEKST ANNELIE ABILDGAARD, OLIVIA KRUSE OG JANUS SKJOLDBORGFOTO GENTOFTE SKOLE, LOTTE ÆRSØE, MARIE KIRSTINE HUSUM, MIKKEL ØSTERGAARD, OLIVIA KRUSE,RUNE GEERTSEN

Skolen i RegnskovenDybt inde i Perus regnskov lever achuar-indianerne.Olieboringer og træfældning truer deres daglige liv.Skolerne er elendige, og undervisningen foregår påspansk, som eleverne ikke forstår. Achuar-børnenehar brug for en god skolegang, der styrker deres vi-den om miljøet og lærer dem om deres rettigheder. Iår får de chancen for en bedre skolegang med pen-gene fra årets indsamling. De skal have undervisningpå deres eget sprog med afsæt i deres kultur og liv iregnskoven. Pengene går til at uddanne gode lære-re og udvikle materiale på børnenes eget sprog.

NR. 112 | 2007 GLOBALT HELE VERDEN I SKOLE 09

En Sikker VinderI 2007 er det achuar-indianernes børn i Peru, derfår glæde af indsamlingen. Elever på skoler i Dan-mark, Grønland og Sydslesvig har solgt ‘En SikkerVinder’-lodsedler, arrangeret loppemarkeder, pe-ruvianske caféer, teater og meget andet. Ud overlotteriet kan skoleklasserne også selv vinde præ-mier i ’En Sikker Vinder’ – og uanset om klassenvinder eller ej, er der garanteret én sikker vinder:Det barn i Peru, der får chancen for en god ogvedkommende skolegang – til gavn for både bar-net, familien, lokalsamfundet og regnskoven.

Menneskekæder “Alle børn i skole nu!” blev der råbt på Christians-borg Slotsplads den 27. april i den globale aktivi-tetsuge, hvor 250 skoleelever, fire politikere ogUdviklingsministeren var mødt op for at sætte fo-kus på de 77 mio. børn i verden, som stadig ståruden for skoledøren. På Slotspladsen blev derdannet én lang menneskekæde. Skoleleverneoverrakte papirfigurer til politikerne og bad demom at sørge for at få deres 77 mio. kammerater iskole.

I Århus rappede elever på Lille Torv for at sættefokus på de mange skoleløse børn. Mange andreelever og lærere dannede deres egne menneske-kæder rundt omkring på landets skoler. I alt skab-te over 5.000 elever og lærere kæder rundt om-kring i Danmark. Den globale aktivitetsuge er endel af den globale kampagne, Global Campaignfor Education.

Global AktivitetsugeOver hele verden dannede millioner af børn imere end 100 lande menneskekæder, papirfigurerog andre aktiviteter for at huske deres ledere på,at vi alle må stå sammen for at få alle børn i skole.

Der blev læst, tegnet og diskuteret den 30. marts, da uddannelseskampagnen Hele Verden i Skole blev skudti gang. Der blev også samlet ind, lavet caféer, boder, solgt kys og lodsedler – alt sammen for at give achuar-børnene i Peru en god og vedkommende skolegang.

Læsebøgerne LæseRaketten blev i år trykt i et kæmpe oplag – for 185.000 skoleelever, dvs. halvdelen af alleskoler i Danmark, deltog i kampagnen. Også elever fra Grønland og Sydslesvig læste med.

Karoline, 4. kl.–– Jeg synes at det er dejligt, at kunne hjælpe til.Det er en dejlig fornemmelse at kunne være medtil at gøre en forskel.

Niklas, 3. kl.– Det er en god idé at samle penge ind til de fat-tige, så de også kan komme i skole og lære at reg-ne, læse og skrive. Jeg synes godt at de forskelli-ge lande kan ofre lidt penge til de fattige så deogså får et godt og rart liv.

Citater fra ibis.dk/abc

TakPå vegne af projektet ’Skolen i Regnskoven’ og allede peruvianske børn, der nu får en bedre skole-gang, takker vi alle børn, lærere og forældre, der harsamlet ind, læst, optrådt, diskuteret og på andremåder engageret sig i Hele Verden i Skole.

IBIS vil gerne takke Trykkeriet Nørhaven A/S, Dans-klærerforeningens Forlag A/S, Centrene for Under-visningsmidler, Den Europæiske Union, ForlagetColumbus Fond, og Danida for deres store støtte tiludgivelsen af LæseRaketten.

Vi skylder også en stor tak til Cirkus Arena, CirkusBenneweis,, Danhostel Randers Vandrerhjem, DjursSommerland, Fårup Sommerland, Legoland, Som-merland Sjælland, Sommerland Syd, Streetmachi-ne, Randers Regnskov, Tivoli og Zepto for deresstøtte til ’En Sikker Vinder’-lotteriet og indsamlings-konkurrencen.

Læs mere om Hele Verden i Skole, LæseRaketten,Den Globale Aktivitetsuge og En Sikker Vinder-lot-teriet på www.ibis.dk/verdeniskole

En katastrofalt høj dumpeprocent fik i denglobale aktionsugen i april, hundredvis af ele-ver fra Gomoa-Apam i det sydlige Ghana tilat opsøge landets undervisningsminister ogkræve kvalitetsundervisning med det samme.

Trommedansende bevægede eleverne siggennem hovedstaden Accras største gadermed plakater i hænderne. ‘Hjælp os til at bli-ve læger’, stod der på nogle af dem. Mens an-dre bar teksten ‘Vi har brug for kvalitetsun-dervisning’.

Netop i det område, de demonstrerende ele-ver kom fra, har en ny undersøgelse vist, atder på 15 skoler ikke var en eneste elev, derbestod afgangseksamenen efter 9. kl. i 2006.Med andre ord: Ingen af eleverne på de 15 afGomoa-Apams 110 skoler kunne sidste årfortsætte i gymnasiet.

“Det er et kæmpe problem. Ikke alene er dertusindvis af børn i skolealderen, som slet ikkekommer i skole i vores område. Men de, derså kommer i skole, kan ikke få deres afgangs-eksamen og komme videre i uddannelsessy-stemet,” hed det i den erklæring, eleverne læ-ste op for undervisningsministeren, da denåede ministeriet.

“Hvor galt det står til, er situationen fraGomoa-Apam et glasklart eksempel på. Deter en situation, der gør, at menneskelige res-sourcer går til spilde, og at landets fremtid ertruet. Situationen i Gomoa-Apam er ikke me-get anderledes i resten af landet – særligt ilandområderne,” hed det i erklæringen.

Enkelt krav

Derfor var elevernes krav til parlamentet ogtil de ministre og politikere, der har ansvaretfor elevernes skolegang, klart og enkelt: Givos kvalitetsundervisning med det samme!

Ghanas undervisningsminister Papa OwusuAnkoma, som tog imod eleverne og deres er-klæring, lovede at studere den overrakte rap-

port, “... og straks at tage det første skridt tilat forbedre elevernes skolegang i Gomoa-Apam.”

Det er IBIS’ stærke partnerorganisation påuddannelsesområdet i Ghana, netværketGNECC, der stod bag undersøgelsen og rap-porten om situationen i Gomoa-Aparm, somblev offentliggjort i den globale aktionsuge.

GNECC er et netværk af foreninger og or-ganisationer, uddannelsesinstitutioner ogandre, der arbejder for 2015-målet om gratiskvalitetsundervisning i Ghana.

Det var også netværket, som stod for aktio-nen i Accra:

“Det var en helt særlig aktion. Det er nem-lig første gang, at skoleelever har præsente-ret deres krav direkte til en undervisningsmi-nister. Vi håber derfor meget, at eleverne ikkebliver skuffede, når vi følger op på situatio-nen til næste år,” sagde Nicholas Akyire fraGhanas uddannelsesnetværk efter den glo-bale aktionsuge.

Det kræver kvalitetsundervisning at bestå eksamen

10 GHANA UDDANNELSE

TEKST | FOTO CHARLES MAWUSIDANSK BEARBEJDNING HANNE SELNÆS

FOKUS

: elever dumper på stribe

: fakta

Halvdelen af Ghanas 2,7 mio børn i skolealderen gårikke i skole, viser tal fra Ghanas uddannelsesnetværkGNECC.

Samtidig er kvaliteten af børnenes skolegang så rin-ge, at det ifølge netværket nærmest er meningsløstat proppe flere børn ind i skolerne, hvis ikke de eksi-sterende problemer løses nu: Der mangler klasse-lokaler, stole og borde, undervisningsmaterialer ogikke mindst veluddannede og motiverede lærere.

Hvert år indbyder gymnasieelevernes solida-ritetsorganisation Operation Dagsværk dedanske bistandsorganisationer til at kommemed forslag til støtteværdige projekter. I årpræsenterede IBIS et projekt, der ved hjælpaf frigørende uddannelse skal give unge gua-raní-indianere i Bolivia muligheden for atbryde med gældsslaveri og afhængighed afgodsejerne. Gymnasieeleverne valgte atstøtte projektet, og det betyder, at de den 7.november i år vil lade bøgerne ligge og i ste-det arbejde én dag til fordel for guaraní-in-dianerne.

Operation Dagsværk er meget mere end enindsamling. I løbet af efteråret afholdes enoplysningskampagne, der har til formål atoplyse om guaraní-indianernes forhold ogudviklingsspørgsmål i forhold til Bolivia. I denforbindelse er der brug for alle, der har videnog interesse i Latinamerika – eller bare lyst tilat gøre en forskel.

Vil du have en bolivianer boende?

Der er brug for folk, der taler spansk, ogsom kan huse to eller flere bolivianere i lø-bet af en weekend. Der kommer en teater-gruppe af unge bolivianere samt nogle re-

præsentanter fra projektet. De er i Danmarkfra slutningen af september til starten afnovember. De tager på turné rundt til gym-nasier i hele landet, men vil ofte være i Kø-benhavn i weekender og i efterårsferien. Detvil være rigtigt fint, hvis gæsterne underturnéen kan bo hos folk, der taler spansk,og som måske også har lyst til at lave noglesociale aktiviteter med dem og sørge for, atde har det rart og godt. Udgifter til mad ogevt. transport vil selvfølgelig blive dækket.

Hold oplæg om Bolivia

Kender du Bolivia, og har du lyst til at deledin viden, så er der brug for dig som oplægs-holder. Du har måske arbejdet for i Bolivia,været i praktik eller bare rejst i Bolivia – oghar lyst til at formidle de udviklingsmæssigeudfordringer, Bolivia står overfor, til f.eks. engymnasieklasse eller til et aftenmøde for ak-tive dagsværkere. Som oplægsholder behø-ver du ikke vide noget om guaraní-indianerneeller projektet på forhånd, men du skal havelyst til at sætte dig ind i det.

Sæt Bolivia på dagsordenen

Ud over de oplysningsaktiviteter, OperationsDagsværk selv laver for at oplyse gymnasiee-

leverne og motivere dem til at deltage i ind-samlingen, vil IBIS også sætte fokus på Boli-via og oprindelige folk i efteråret. Der er alle-rede planlagt nogle aktiviteter, f.eks. vil dervære en IBIS-dokumentarfilm-bar på Dan-marks Sociale Forum samt Bolivia-festivaler iKøbenhavn og Århus med debatter og kultu-relle aktiviteter.

TEKST GUDRUN PEDERSENFOTO PETER LOWE

NR. 112 | 2007 GLOBALT OPERATION DAGSVÆRK 11

: Operation Dagsværkstøtter IBIS-projekt i Bolivia

Den 7. november vil landets gymnasieelevergive et dagsværk for at støtte guaraní-india-neres uddannelse i Bolivia. Fra august tilnovember løber en stor oplysningskampag-ne af stablen på gymnasierne – og der erbrug for din hjælp!

I Århus vil IBIS’ Latinamerikagruppe stå for efter-årets aktiviteter. Kontakt gp@ibis.dk, hvis dugerne vil være med.

I København vil OD-kampagnegruppen have sitførste møde tirsdag d. 19. juni kl. 19.00 på IBIS’Nørrebrogade 68 B, 2200 København N.

Kom og vær med Grupperne er åbne for alle, der har lyst til atsætte Bolivia og Latinamerika på dagsordenen.

Hvis du:• gerne vil have bolivianere boende,• har lyst til at holde oplæg om Bolivia, • vil lave oplysningsaktiviteter,• har en god idé, der vil sætte Bolivia på

dagsordenen,

... så skriv til Gudrun på gp@ibis.dk

12 BOLIVIA HIV/AIDS FOKUS

Sammen med den hollandske organisationHivos skal IBIS gennemføre Den GlobaleFonds aids-programportefølje i Bolivia. Eftermere end et års forberedende arbejde harfonden nu udnævnt IBIS og Hivos som ho-vedmodtager af fondens aids-midler i Bolivia,og foran os ligger 2 1/2 års arbejde med atbekæmpe udbredelsen af hiv/aids i landet,der er Sydamerikas fattigste. Budgettet er påover 50 mio. kr., og blandt aktiviteterne erbåde forebyggelse og oplysning samt sikringaf adgang til behandling for mennesker, derlever med hiv/aids.

Hiv/aids i Bolivia

Forekomsten af hiv/aids i Bolivia er ifølge deofficielle statistikker meget lav sammenlignetmed andre latinamerikanske og afrikanskelande. Kun 0,1% af befolkningen er diagno-sticeret med hiv/aids. Men både Verdens-

sundhedsorganisationen WHO, Den Pana-merikanske Sundhedsorganisation og FN’saids-program påpeger, at statistikken har al-vorlige mangler. De mener, at der er helt optil 10 gange så mange reelle tilfælde, som derer optalt i de nationale statistikker. Det kandels skyldes, at det bolivianske sundhedssy-stem kun har begrænset kapacitet til at stilleden korrekte diagnose og dels, at hiv/aidsstadig er forbundet med så megen stigmati-sering, tabu og uvidenhed, at folk ikke ønskerat blive testet.

Den manglende viden om hiv/aids har sto-re konsekvenser. Både for spredning af syg-dommen og for de mennesker, der lever ogdør med den. Næsten al forebyggelse er sta-dig rettet mod de traditionelle risiko-grup-per, som f.eks. sexarbejdere, homoseksuellemænd og narkomaner, og det på trods af, atvirussen for længst har spredt sig til alle be-

folkningsgrupper. Den generelle opfattelse erstadig, at hiv/aids kun rammer de traditionel-le risikogrupper, at andre ikke behøver at æn-dre sin seksuelle adfærd, og at der ikke er be-hov for en bred politisk indsats for at stoppespredningen. Hiv-smittede, der træder frem,oplever ofte øjeblikkelig stigmatisering ogeksklusion fra deres omgivelser. Det betyder,at de fleste afholder sig fra at blive testet ogfra at opsøge sundhedssystemet, hvis de harmistanke om enten at være hiv-smittet ellerat have aids i udbrud. Tabuiseringen er sågrel, at det ofte kan være svært at få sine på-rørende begravet, hvis de er døde af aids.Mange kirkegårdsarbejdere nægter at rørekister med ofre for aids.

På den anden side har det bolivianskesundhedssystem kun begrænset kapacitetpå hiv/aids-området og kan ikke p.t. hånd-

TEKST MORTEN SCHMIDTFOTO JANE BØLL: hiv/aids-arbejdet

i Sydamerika intensiveres

Som den første danske udviklingsorganisation erIBIS udpeget af den ’Globale Fond til bekæmpelseaf aids, Tuberkulose og Malaria’ til at skulle admini-strere et stort hiv/aids-projekt i Bolivia

: fakta

Den Globale Fond til bekæmpelse af Aids,Tuberkulose og Malaria er et partnerskab mellemregeringer, nationale og internationale udviklingsor-ganisationer, civilsamfund samt samfund påvirkede afhiv/aids, tuberkulose og malaria. Fonden skal sikre eneffektiv bekæmpelse af disse tre af de mest ødelæg-gende sygdomme, verden kender til. Ressourcernekommer primært fra regeringerne i de rige lande iNord. Siden 2001 har fonden modtaget mere end28 mia. kr. til aktiviteter i 93 lande. Bolivia har mod-taget støtte til sit hiv/aids-, malaria- og tuberkulose-arbejde siden juli 2004.

Læs mere om fondens arbejde på www.theglobal-fund.org

NR. 112 | 2007 BOLIVIA HIV/AIDS 13

tere alle potentielt smittede. Der er kun fåsundhedsklinikker, der kan stille diagnosen,og de ligger i landets største byer. For stør-stedelen af landbefolkningen kan det f.eks.betyde flere ugers rejse ad floderne ogdermed tabt indkomst, for at nå frem til kli-nikkerne – eller hvis de er så heldige, at enudviklingsorganisation kommer forbi medkapacitet til at lave testen. Selvom alle kun-ne blive testet, vil det stadig være et pro-blem at få psykologisk støtte og behand-ling. Lige nu har mindre end 10% af de per-soner, der har brug for medicinsk behand-ling, adgang til den.

Stoppe en dyster fremtid

IBIS og Hivos’ rolle bliver at styrke bådeden bolivianske stats, de private bolivian-ske organisationers og hiv/aids-netværke-nes indsats mod hiv/aids, så de dystre tal

og fænomener reduceres. Hovedmålene erat få lagt låg på stigningen i forekomstenaf smitte, at få styrket det forebyggendearbejde, at sikre at langt flere har adgangtil medicinsk behandling og at ændre dengenerelle opfattelse af hiv/aids i Bolivia, sådet ikke længere betyder stigmatiseringog social eksklusion at leve åbent medsygdommen.

Både IBIS og Hivos har udviklet og imple-menterer stadig, banebrydende arbejdemed forebyggelse og behandling samtmetoder i kampen mod stigmatisering isamarbejdslandene i Afrika og Latinameri-ka. I Sydamerika er IBIS den første inter-nationale organisation, der har arbejdetmed hiv/aids i den fattige indianske land-befolkning.

Nancy Paredes betragtede, som størstedelen af denbolivianske befolkning, hiv/aids som en sygdom forde marginaliserede, narkomaner og bøsser. Det varlige indtil hun i 1998 ganske uforberedt fik diagno-sen hiv-positiv. Hun valgte efter mange overvejelserat stå frem:

“Jeg rejste land og rige rundt for at finde ligestilledeog endte med som den første HIV-smittede at trædefrem i medierne.”

Det gjorde hun på TV under pseudonymet MariaJosé Dolores, iført en hvid stofpose over hovedet.Pseudonymet og hætten beskytter hende mod diskri-mination såvel som hendes egen frygt for den virus,hun føler, har taget magten over hendes krop og sind.

Uddrag af interview med Nancy fra ZIGZAG nr. 99.

Champagnepropperne springer på Christi-ansborg Slotsplads. Fra skovlen på en gulbulldozer griner en flok ligblege teknokrater ijakkesæt.

“Frihandel er din ven, næste stop Afrika!”hujer de under et medbragt banner med pa-rolen ’EU bulldozer Afrika’.

EU’s handelskommissær, Peter Mandelson,og Tysklands kansler, Angela Merkel, er herogså. De skåler og trykker hånd med stift smi-lende mundvige. Det er et skræmmende scena-rie, men facaden viser sig hurtigt at være bluff.Teknokraterne er unge studerende i gummiskomed teatersminke i ansigtet, og Mandelson ogMerkel er papirhoveder på en pind. De er nuogså usædvanligt stive i betrækket.

Her lugter pludselig mistænkeligt af politiskaktivisme, og en uddybende forklaring kom-mer da også hurtigt fra Henrik Andersen,som også deltager i demonstrationen.

“EU-kommissionen forhandler i øjeblikketom de såkaldte EPA-aftaler, som er bilateralefrihandelsaftaler mellem EU og 75 u-lande.På papiret har aftalerne til formål at fremmeu-landenes udvikling, men vi mener, at afta-lerne blot er traditionelle frihandelsaftaler,som skal føre til en total åbning af u-landenesmarkeder.” Henrik ligner med sit store, viltre

strithår og et slips uden på hættetrøjen ensjusket karikatur af en embedsmand, der erkommet for hurtigt ud af døren. Han agitererivrigt mod gummigeden:

“Og det her er en illustration af, hvad vitror bliver konsekvensen, hvis aftalerne gen-nemføres.”

Teori beriges af praksis

Henrik er 25 år og studerer filosofi på Kø-benhavns Universitet. Han er desuden kam-pagnekoordinator i IBIS – ikke det oplagteterræn for en filosofistuderende, men Henrikmener, at de kvalifikationer han har brug for isit job, vil han erhverve sig hen ad vejen.

“I en u-landsorganisation bliver man stilletover for nogle praktiske problemstillinger,som er meget forskellige fra den teori, manarbejder med på universitetet,” siger han.

“Det er meget mere konkret. For eksempel be-tyder en deadline ikke blot, om en opgave blivergodkendt eller ej, men kan pludselig være af-gørende for om en hel kampagne kan realiseres.”

Blandt aktivisterne er også Lone Christian-sen på 26 år. Lone er i gang med en master-uddannelse i Afrikastudier på KøbenhavnsUniversitet. Hun bruger en stor del af sin tidved siden af som frivillig i EPA-2007-med-lemsgruppen, som bl.a. er med til at arrange-re denne event.

“Der er alt for få, som ved noget om EPA-aftalerne,” siger Lone. “Det er en sag, somhaster meget, og det er vigtigt at få folk til attage stilling. Jeg tror f.eks., at der er masser afstuderende, som interesserer sig for handels-politik, og det er bl.a. dem, kampagnen hen-vender sig til.”

Aktivisme som drivkraft

Lone så selv konsekvenserne af EU’s handels-politik under et praktikophold i Mozambique,

et af Afrikas fattigste lande, hvor uretfærdigehandelsvilkår er/var en voldsom barriere forudviklingen. Derfor finder Lone tid til at laveaktivisme ved siden af specialet og sit arbej-de på IBIS’ sekretariat. Aktivismen er ogsådrivkraften for Henrik, som mener, at hangennem sit arbejde har mulighed for at påvir-ke nogle af de beslutningstagere, man nor-malt føler sig afskåret fra.

Sammen med repræsentanter for Mellemfolke-ligt Samvirke, ATTAC-Danmark og SydafrikaKontakt sad han for mindre end en time siden imøde med den tyske ambassadør for at påvirkedet tyske EU-formandskab i EPA-forhandlinger-ne, og om lidt har organisationerne foretrædefor folketingets udenrigspolitiske udvalg.

“Vi vil gøre politikerne opmærksomme påde konsekvenser, vi mener, EPA-aftalerne vilfå for u-landene og give dem vores anbefalin-ger til ændringer i aftalerne,” fortæller Henrikog trækker smilende en LEGO-bulldozer fremfra tasken. “Som en lille reminder!”

God erfaring

Selv om det frivillige arbejde kræver bådegode intentioner og slid, er det hele ikke renog skær altruisme.

“Udover at få lov til at lave kampagner mednogle fede, engagerede mennesker, får mannogle kompetencer, som man ikke får på uni-versitetet,” fortæller Lone.

“Jeg har lært en masse om kommunikation,om hvordan man får sit budskab igennem.”

Det vil vise sig, om budskabet kommerigennem til politikerne. Forhandlingerne skalafsluttes i 2007, og Lone og Henrik fortsæt-ter derfor deres aktivisme med hængerøv ijakkesættet resten af året.

Forkortet af red. Artiklen har tidligere været bragt iUniversitetsavisen. www.ku.dk/universitetsavisen

14 GLOBALT HANDEL FOKUS

: en bulldozermod Christiansborg

TEKST SUNE ENGEL RASMUSSEN FOTO BENJAMIN GREVE

: bliv aktiv på MAKEPOVERTYHISTORY 2007

Er du interesseret i kampagner og bistandspolitiske spørgsmål? Eller vil du bare gerne være med til at gøreen forskel? Så bliv aktiv på MAKEPOVERTYHISTORY 2007! Vi har brug for privatpersoners frivillige enga-gement og indsats til at give kampagnen gennemslagskraft.

MAKEPOVERTYHISTORY 2007 er et samarbejde mellem IBIS og Folkekirkens Nødhjælp. Vi mener desværre,at vi er nødt til at råbe verdenssamfundet op endnu en gang. På trods af de internationale løfter fra verdensledere i 2005 har vi de seneste år oplevet en udhulning af dansk og europæisk bistand til verdens fattigste.

Kampagnen vil køre hen over sommeren og sætter bl.a. fokus på G8-mødet i Tyskland. Kampagnen vil des-uden være til stede under en lang række af sommerens større festivaler og kulturelle begivenheder.Ønsker du at blive aktiv på: MAKEPOVERTYHISTORY 2007 så kontakt: Henrik Andersen på ha@ibis.dk

Læs mere om kampagnen på: www.makepovertyhistory.dk

: Humor mod Aids satte den røde næser på den 1. april

Stor tak til alle jer der fandt overskuddet frem, købte og bar den røde næse, var med som indsamlere, gik pågaden, grinede og gjorde en forskel. Der blev solgt røde næser for ca. 1.4 mio kr., som går til IBIS, Folkekir-kens Nødhjælp og AIDS-Fondets projekter i Mozambique, Malawi og Ukraine samt til oplysning og fortaler-virksomhed i Danmark. I år samarbejdede Humor mod Aids med Danske Sygepleje Råd (DSR)og Sygepleje-studerendes Landssammenslutning (SLS).

Ud over spas og fjant lancerede Humor mod Aids en rapport om forbindelsen mellem hiv/aids og manglen påsundhedspersonale og ordentlige sundhedstilbud i u-landene. Rapporten indeholder en række anbefalingertil den danske regering. Udviklingsminister Ulla Tørnæs er enig i de fleste af kampagnens anbefalinger, og viglæder os derfor til at gå videre i dialogen om, hvordan dette kan lede til konkret udviklingspolitik.Læs mere om, hvad der skete rundt om i landet : www.humormodaids.dk

: ny bog om Mellemamerika

Bogen Bananrepublik er skrevet af to tidligere skribenter her i bladet, Christina Guldbrandt og Arne Simonsen. Bogen udkom i majpå forlaget siesta. www.siesta-forlaget.dk

“Når alt er sagt, så giver Bananrepubliks 226 sider og 127 billeder fuld valuta for pengene på rigtig mange andre måder, uansetom man er mangeårig Mellemamerika-entusiast, eller om man er på vej over Atlanten til sit første møde med den mellemamerikan-ske tange. Så gør plads i rygsækken eller reolen til et flot portræt af dagens Mellemamerika.” Læs hele Morten Blomqvistsanmeldelse i IBIS-Posten nr. 28/maj 07 på www.ibis.dk/presse/ibisposten.php

IBIS-medlemmer og bidragydere kan købe bogen direkte fra forlaget siesta for kun 200 kr. inkl. porto (andre betaler 228 kr.).Indbetal 200 kr. pr. bestilt eksemplar på konto 3632-3632578822. Mærk indbetalingen Bananrepublik-IBIS, og husk navn ogpostadresse.

NR. 112 | 2007 DANMARK AKTIVITETER 15

: bliv aktiv i IBIS’ nye handelskampagne

IBIS-frivillige lancerede den nye handelskampag-ne ‘EPA?2007’ i januar. Kampagnen fokuserer påforhandlingerne om de såkaldte økonomiskepartnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og 76 tidli-gere kolonier (AVS-landene).

EPA er omfattende frihandelsaftaler, der risikererat forværre handelsvilkårene drastisk for verdensfattigste regioner. Forhandlingerne skal senest af-sluttes ved udgangen af 2007. Derfor er det afgø-rende, at vi gør noget i dag!

Som aktiv i kampagnen kommer du i berøring meden række forskellige opgaver, som relaterer sig tilkampagnearbejde. Du får ansvar for konkrete, af-grænsede opgaver og projekter. Du kan desudenindgå i et eller flere udvalg sammen med andre fri-villige:

Kommunikationsudvalget: Strategisk kommuni-kation, presse og elektroniske medier

Eventudvalget: Offentlige arrangementer, hap-penings og events

Det Politiske Udvalg: Policy, research og artikel-skrivning

Ønsker du at blive aktiv på EPA?2007, så kon-takt: Henrik Andersen på ha@ibis.dk

Læs mere på: www.myspace.com/epa2007

: du kan også støtte vores arbejde ved at sende en SMS til 1220 med teksten ibis. Så støtter du med 100 kr.– med din sms giver du samtykke til, at beløbet straks kan trækkes på din telefonregning, hvorfor du ikke har fortrydelsesret.

GAVER DER

GAVNER

Indbetaler Kreditornummer og beløbsmodtager Kreditornummer og beløbsmodtager

Underskrift ved overførsel fra kontoMeddelelse til modtager Kvittering

KVITTERINGKA73

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge-institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit-teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

INDBETALINGSKORT

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

FIK 731 (02.05) 833

Reg.nr. Kontonr.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Kroner Øre

Dag Måned År

Betalingsdato

. . , . . ,

Kroner Øre

+73< +88814606<

IbisNørrebrogade 68 BTlf. 35 35 87 88

IbisNørrebrogade 68 BTlf. 35 35 87 882191

88814606 88814606

Afsenderadresse:

IBISNørrebrogaade 68 B2200 København N

ID:46452MAGASINPOST

RETURNERES TIL AFSENDER VED VARIG ADRESSEÆNDRING

SEND ET BARN I SKOLE

I Sierra Leone kom 500.000børn aldrig i skole under landetsblodige borgerkrig. Med dennegave giver du et barn mellem 10-16 år en ny mulighed for atkomme i skole i et år.

HJÆLP ET FORÆLDRE-LØST BARNMed denne gave giver du et for-ældreløst barn i Mozambique deessentielle ting, der skal til for atkomme i skole og overleve.Tingene bliver udvalgt i samar-bejde med frivillige voksne.

250,-

370,-

Giv en gave der gavner:

175,- = Skolebog og spil til Mayabørn250,- = Hjælp et forældreløst barn370,- = Send et barn i skole

SKOLEBOG OG SPIL TILMAYABØRNOrkanen i Guatemala i 2005 gavrigtigt mange Mayabørn ar påsjælen. Med denne gave giver dulæse/tegnebøger og forskelligespil, som hjælper børnene til atfå en bedre barndom.

175,-

Du har nu muligheden for at hjælpebørn, der virkelig trænger. MedGaver der gavner kan du selv vælgehelt præcist, hvad dine penge skaldoneres til.

Gaverne kan bruges til at give tilnogen, du holder af. Du får nemligsom tak for din donation et gavebe-vis tilsendt. Vi sender naturligvisgerne beviset direkte til den persondu ønsker, som modtager gaven meden personlig hilsen fra dig. Du kanselvfølgelig også vælge at få sendtgavebeviset til dig selv med bevidst-heden om, at du har givet en gave,der gavner.

I de kommende numre af IBIS-fokuskan du læse mere om, hvordan gaver-ne hjælper i Afrika og Latinamerika.

Du kan se og købe alle gavernepå www.gaverdergavner.dk

HJÆLP BØRN TIL ET BEDRE LIV – KØB EN GAVE DER GAVNER

GAVER DER GAVNER - meget mere end en gave