Indhold - ku · Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science (BSc) in Economics. 1. Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt

Indhold Studieordning for bacheloruddannelsen i Økonomi (2008-ordning) ...................................................... 5

1. Præambel ............................................................................................................................................ 5

2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil m.v. ................................................................................ 5

2.1 Formål ............................................................................................................................................ 5

2.2 Kompetenceprofil .......................................................................................................................... 6

2.3 Normering og gennemførelsestid ................................................................................................. 6

2.4 Optagelseskrav .............................................................................................................................. 6

3. Uddannelsens indhold og faglige profil ............................................................................................... 7

3.1 Bacheloruddannelsens overordnede indhold ............................................................................... 7

3.2 Moduler ......................................................................................................................................... 7

3.3. Uddannelsens enkelte fagelementer ......................................................................................... 11

3.4 Valgfag ......................................................................................................................................... 16

3.5 Udlandsophold ............................................................................................................................ 16

4. Eksamen ............................................................................................................................................ 16

4.1 Generelt om eksamen ................................................................................................................ 16

4.2 Skriftlig eksamen ......................................................................................................................... 20

4.3 Mundtlig eksamen ....................................................................................................................... 21

4.4 Skriftlige opgaver der inddrager tredjepart ................................................................................ 22

4.5 Censur .......................................................................................................................................... 22

4.6 Normalside .................................................................................................................................. 22

4.7 Eksamenssnyd ............................................................................................................................. 23

4.8 Eksamensklage ............................................................................................................................ 23

4.9 Overbygningsopgaver .................................................................................................................. 24

4.10 Bachelorprojekt ......................................................................................................................... 24

5. Øvrige bestemmelser ........................................................................................................................ 25

2

5.1 Indskrivning ................................................................................................................................. 25

5.2 Ophør af indskrivning .................................................................................................................. 25

5.3 Orlov ............................................................................................................................................ 26

5.4 Studieskift og overflytning .......................................................................................................... 27

5.5 Merit – forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse .............................................................. 27

5.6 Dispensation ................................................................................................................................ 29

5.7 Klageadgang ................................................................................................................................ 29

5.8 Bachelorbevis .............................................................................................................................. 29

5.9 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende ............................................. 29

5.10 Kommunikation til studerende ................................................................................................. 29

6. Fagkatalog ......................................................................................................................................... 30

1. år .................................................................................................................................................... 31

Økonomiske Principper A .................................................................................................................. 31

Økonomiske Principper B .................................................................................................................. 33

Samfundsbeskrivelse A .......................................................................................................................... 35

Samfundsbeskrivelse B .......................................................................................................................... 38

Matematik A .......................................................................................................................................... 40

Matematik B .......................................................................................................................................... 42

Erhvervsøkonomi ................................................................................................................................... 44

2. år ........................................................................................................................................................ 46

Mikroøkonomi A (Mikro A) ............................................................................................................... 46

Mikroøkonomi B (Mikro B) .................................................................................................................... 48

Makroøkonomi A (Makro A).................................................................................................................. 50

Makroøkonomi B (Makro B) .................................................................................................................. 52

Økonomisk Historie ............................................................................................................................... 54

Økonometri B .................................................................................................................................... 57

3

3. år .................................................................................................................................................... 59

Mikroøkonomi C (Mikro C) / Microeconomics C ............................................................................... 59

Makroøkonomi C (Makro C) / Macroeconomics C ................................................................................ 61

Philosophy of Science ............................................................................................................................ 65

Bachelorprojekt ..................................................................................................................................... 67

Valgfag ................................................................................................................................................... 68

AØKA08051U Anvendte generelle ligevægtsmodeller ..................................................................... 68

AØKA08012U Corporate Finance and Incentives .............................................................................. 70

AØKA08013U Datamatik 1 ................................................................................................................ 72

AØKA08197U Demography ............................................................................................................... 74

AØKA08031U Development Economics ............................................................................................ 75

AØKA08191U Dynamiske Modeller................................................................................................... 77

AØKB08030U Economic Sociology .................................................................................................... 79

AØKA08209U Economics of Education ............................................................................................. 81

AØKA08081U Economics of the EU ................................................................................................... 83

AØKA08187U Economics of Welfare ................................................................................................. 84

AØKA08017U Erhvervsret ................................................................................................................. 87

AØKK08097U Family Economics ....................................................................................................... 88

AØKA08018U Forvaltningslære ........................................................................................................ 90

AØKA08019U Forvaltningsret ........................................................................................................... 92

AØKA08030U History of Economic Thought ..................................................................................... 94

AØKA08020U Industrial Organization ............................................................................................... 96

AØKA08021U International Economics ............................................................................................. 98

AØKA08189U Lineære modeller ....................................................................................................... 99

AØKK08092U Managerial Accounting ............................................................................................. 101

AØKA08202U Marketing ................................................................................................................. 103

4

AØKA08025U Operation Research .................................................................................................. 106

AØKA08026U Organization Theory ................................................................................................. 107

AØKA08208U Praktisk tidsrækkeanalyse ........................................................................................ 109

AØKA08186U Programmering og statistik med SAS ....................................................................... 110

AØKA08035U Public Finance ........................................................................................................... 111

AØKA08218U Science of behavior change ...................................................................................... 113

AØKA08075U Skatteret ................................................................................................................... 115

AØKA08077U Stikprøveteori ........................................................................................................... 117

AØKA08101U Strategic Management ............................................................................................. 118

AØKA08080U Telecommunications Economics .............................................................................. 120

AØKA08178U Videregående statistik .............................................................................................. 122

AØKA08036U Årsregnskab og regnskabsanalyse ............................................................................ 124

7. Ikrafttrædelse .................................................................................................................................. 125

5

Studieordning for bacheloruddannelsen i Økonomi (2008-ordning)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science

(BSc) in Economics.

1. Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet august

2008, og ændringer er godkendt i januar 2009, november 2009, februar 2010, august 2010,august

2011, januar 2012, oktober 2012, august 2013 og senest i august 2014 med virkning fra 1. september

2014.

Studieordningen har hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kan-

didatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 1487 af 16.

december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendt-

gørelsen), Bekendtgørelse nr. BEK nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsud-

dannelser (Eksamensbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala

og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen).

Uddannelsen hører under Økonomisk Studienævn.

2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil m.v.

2.1 Formål Bacheloruddannelsen i økonomi er et selvstændigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb,

hvis formål i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er at:

1. Indføre den studerende i økonomisk teori og dennes anvendelser. Den studerende skal li-

geledes erhverve teoretisk viden om og indsigt i brugen af økonometrisk teori og anvendelse.

Der gives mulighed for at udvikle logisk sans og økonomiske intuition.

6

2. Give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så

den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse

problemstillinger inden for økonomi og økonometri

3. Give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til opta-

gelse på en kandidatuddannelse.

2.2 Kompetenceprofil Målet for Københavns Universitets forskningsbaserede bacheloruddannelse i økonomi er at give de

studerende en solid og internationalt anerkendt indføring i økonomi, økonometri og anvendelserne

af disse i samfunds‐ og erhvervsøkonomisk sammenhæng.

Uddannelsen i økonomi og økonometri suppleres med en række valgfag.

Den studerende skal således erhverve kompetence til konstruktivt at erkende, strukturere og løse

økonomiske problemer.

Uddannelsen er sammensat på en sådan måde, at evnen til stadig, kritisk, personlig vidensudvikling

fremmes.

2.3 Normering og gennemførelsestid Bacheloruddannelsen er jf. Uddannelsesbekendtgørelsen normeret til 180 ECTS-point, svarende til 3

års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af 5 moduler, der tilsammen har til formål at give den

studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for økonomi, anvendelser af økonomi, økono-

metriske metoder og disses brug i økonomisk sammenhæng, matematik og et bachelorprojekt, der

skal dokumentere den opnåede læring.

2.3.1 Studieaktivitetskrav

Studerende er omfattet af førsteårsprøvekravet jf. Eksamensbekendtgørelsen. Se afsnit 3.1.1.

Studerende, der har bestået førsteårsprøven, skal som minimum bestå én prøve om året. Studerende

der ikke har bestået mindst én prøve inden for en sammenhængende periode på mindst ét år udskri-

ves af universitetet, jf. bachelor- og kandidatadgangsbekendtgørelsen.

Universitetet kan dispensere fra disse krav, når der foreligger usædvanlige forhold.

2.4 Optagelseskrav Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Specifikke adgangskrav og

karakterkrav til bacheloruddannelsen i økonomi er:

7

Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvi-

denskabelige uddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie eller

Samfundsfag eller Samtidshistorie eller Idehistorie på B-niveau.

På økonomistudierne gælder samtidig et uddannelsesspecifikt adgangskrav om A-

niveau i matematik. Der gælder tillige et uddannelsesspecifikt karakterkrav, nemlig at optag-

ne studerende skal have 6 (efter 7-trinsskalaen) i gennemsnit af det samlede gennemsnit ved

den adgangsgivende eksamen og Matematik A.

3. Uddannelsens indhold og faglige profil

3.1 Bacheloruddannelsens overordnede indhold På bacheloruddannelsen i økonomi opfattes de økonomiske fag som konstituerende (K): Økonomiske

principper A (K), Økonomiske principper B (K), Samfundsbeskrivelse A (K), Samfundsbeskrivelse B (K),

Erhvervsøkonomi, Mikro A (K), Mikro B (K), Makro A (K), Makro B (K), Økonomisk Historie (K), Philo-

sophy of Science (K), Micro C (K), Macro C (K), Bachelorprojekt (K) . Disse fag udgør tilsammen 117,5

ETCS-point. De obligatoriske støttefag (S) udgør tilsammen 40 ETCS-point: Matematik A (S), Matema-

tik B (S), Økonometri A (S), Økonometri B (S), Econometrics C (S). Valgfagene (V) udgør 22,5 ETCS-

point. Se også oversigt over uddannelsens fagelementer i afsnit 3.3.

3.2 Moduler Bacheloruddannelsen i økonomi omfatter 5 moduler:

Modul Ects-værdi for

obligatoriske

elementer

Slægtskab til Findes til-

valgsmulighe-

der?

1. Mikroøkonomi 22,5+ 17½ points

i ”Økonomiske

principper” fælles

for mikro og ma-

kro.

Der anses at være et fagligt slægt-

skab mellem mikro- og makroøko-

nomi. Dette understreges af, at

disse moduler indledes med et

fælles kursus ”Økonomiske prin-

cipper” på 1. år. Desuden slægt-

skab til ”Erhvervsøkonomi”.

Ja

2. Makroøkonomi 22½ + 17½ points

i ”Økonomiske

principper” fælles

Der anses at være et fagligt slægt-

skab mellem mikro- og makroøko-

nomi. Dette understreges af, at

Ja

8

for mikro og ma-

kro.

disse moduler indledes med et

fælles kursus ”Økonomiske prin-

cipper” på 1. år. Desuden slægt-

skab til ”Samfundsbeskrivelse”.

3. Økonometri 22½ Anvendelse af økonometri er nød-

vendig i anvendt mikro- og makro-

økonomi.

Ja

4. Erhvervsøkonomi 10 Der anses at være et fagligt slægt-

skab mellem dette modul og

Mikroøkonomi

Ja

5. Matematik 17½ Økonomisk teori og økonometri

forudsætter anvendelse af mate-

matik.

Ja

Kompetencebeskrivelser (de konkrete mål for de enkelte moduler følger nedenfor)

Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper:

Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske

som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne

for disse to moduler).

Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget

introduktion til grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række funda-

mentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for

husholdningers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske age-

ren, samt for økonomiens samlede funktionsmåde.

Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkonomiske

teorier og hovedresultater. Det illustreres, hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk

og makroøkonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhæn-

ge.

1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul

Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller

i moderne økonomisk teori. Man ser på økonomisk aktivitet som en interaktion af indi-

viduel adfærd og lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse

og regulerende politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i

formålet med såvel positiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og

9

sættes i stand til selv at foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette ar-

bejde udnytter de matematiske forudsætninger, som løbende erhverves i studiets ma-

tematiske modul. Den matematisk præcise tilgang bidrager til at klarlægge konklusio-

ners nødvendige forudsætninger og giver således en dybere forståelse af modellernes

begrænsninger.

Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere

grad belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at

skabe det teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor- og kandidatfag kan bygge. Så-

ledes bidrager modulet i væsentlig grad til at forberede de studerende på kandidatstu-

diet i økonomi. Modulet bidrager også til, at de studerende kan opnå beskæftigelse,

hvor en selvstændig stillingtagen til økonomiske analyser er påkrævet.

2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul

Det makroøkonomiske modul giver de studerende indsigt i de centrale dele af makro-

økonomisk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige

makroøkonomiske problemstillinger i international og dansk økonomi.

Makroteorien beskæftiger sig med de aggregerede størrelser i økonomien, såsom den

samlede produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed, inflationen,

renten, betalingsbalancen og den offentlige gæld.

En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der be-

stemmer den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed

(strukturledigheden), herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvir-

ke disse forhold. En anden del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer

de forhold, der forårsager svingninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne

for at påvirke konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik.

Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet il-

lustreres, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente

analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternati-

ve forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøko-

nomiske modeller kan udledes på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres,

hvordan det ved brug af redskaber fra den teoretiske statistik og økonometrien er mu-

ligt at teste de makroøkonomiske teorier empirisk.

Det makroøkonomiske modul skaber forudsætninger for, at de studerende på kandidat-

studiet kan gennemføre videregående studier og analyser af problemstillinger vedrø-

rende økonomisk vækst og konjunktursvingninger. Modulet medvirker dermed bl.a. til,

at de studerende i en senere erhvervsmæssig sammenhæng kan bidrage til analyse-

grundlaget for udformningen af den økonomiske politik, og at de kan vurdere udviklin-

gen i de økonomiske rammevilkår for privat erhvervsvirksomhed.

10

3. Kompetencebeskrivelse for det økonometriske modul

Bacheloruddannelsen i økonomi giver de studerende et bredt fundament for at kunne

analysere en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i data,

der beskriver faktiske samfundsforhold. De studerende opnår et grundlag for kritisk stil-

lingtagen til brugen af økonometri i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur.

Kurserne i økonometri giver dels generelle kompetencer på højt niveau inden for sand-

synlighedsregning og statistisk teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige an-

vendelser, dels specialiserede kompetencer inden for økonometriske metoder, som in-

tegrerer statistisk og økonomisk teori med økonomiske data. Disse kompetencer gør det

muligt på et systematisk grundlag at knytte forbindelsen mellem de data, man observe-

rer f.eks. for personer, husholdninger, firmaer eller hele samfundet, og de økonomiske

teorier, som forudsiger og fortolker de individuelle og samfundsmæssige mekanismer

bag ved observerede data. Kurserne giver desuden et værktøj i form af sandsynligheds-

teorien til at forstå og modellere de valg, som økonomiske agenter træffer under usik-

kerhed.

Uddannelsen giver færdigheder i selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at

formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser, der er velegnede i forhold til

strukturen af de konkrete data, at fremstille resultaterne af analysen på en overskuelig

måde og at uddrage de implikationer, som analysen har for de underliggende sammen-

hænge i samfundet. Endelig opnås der konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT-

værktøjer til indsamling, bearbejdning og analyse af forskellige typer af økonomiske da-

ta.

4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul

De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det

første udgør de en integreret del af økonomiske moduler i form af en detaljeret og præ-

cis beskrivelse af den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan

grundig forståelse af moderne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de øko-

nomiske principper i en moderne markedsøkonomi til bunds.

For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de

studerende en mulighed for at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten

det drejer sig om offentlige eller private virksomheder. Næsten alle økonomer, og gan-

ske mange andre, vil uundgåeligt komme ud for at skulle løse konkrete problemer, og de

erhvervsøkonomiske fag går langt i retning af at give generelle teoretiske opskrifter på,

hvorledes disse problemer skal gribes an. De erhvervsøkonomiske fag går i udpræget

grad også videre ved at tage udgangspunkt i de tal, som normalt findes i virksomheder,

bearbejde disse tal med IT og præsentere konkrete løsninger.

5. Kompetencebeskrivelse for det matematiske modul

Moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter sig af matematik som et

sprog, der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene.

11

En matematisk formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for kon-

sistent argumentation, som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formali-

sering det muligt klart at skelne mellem teori og model på den ene side, og empiri og da-

ta på den anden i overensstemmelse med økonomifagets videnskabsteoretiske place-

ring.

I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomi-

ske, statistiske og økonometriske problemstillinger, hvilket vil sige at uddrage de logiske

konsekvenser af de givne betingelser og fremstille resultaterne, teoretisk og numerisk,

på en overskuelig måde. Endelig er der en række særlige problemstillinger af matema-

tisk natur, som er knyttet til opsamling og reduktion af empiriske data før, sådanne me-

ningsfuldt kan tolkes og benyttes i en formaliseret model. Dette gælder fx inden for

samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi, herunder analyse af finansielle markeder.

3.3. Uddannelsens enkelte fagelementer Der henvises i øvrigt til punkt 6 ”Fagkatalog”, hvor indholdet i alle uddannelsens fag er beskrevet.

Supplerende oplysninger findes i det elektroniske kursuskatalog på http://kurser.ku.dk/.

e/f/s herunder angiver, i hvilket semester faget typisk udbydes.

Fagenes betegnelser ECTS

-

point

Obligato-

riske op-

gaver*

Eksamen Bedøm-

melse

Cen-

sur

Reeksamen

1. årsprøve:

e/f Økonomiske prin-

cipper A

10 Ja 2 timers skr.

uden hjælpe-

midler

Karakter 20% Samme, evt.

mundtlig med

synopsis

e/f Økonomiske prin-

cipper B

7,5 Ja 2 timers skr.

uden hjælpe-

midler


mundtlig med

synopsis

e/f Samfundsbeskrivelse

A

10 Ja 6 timers skriftlig

med visse hjæl-

pemidler


mundtlig med

synopsis

e/f Samfundsbeskrivelse

B

5 Ja 6 timers skriftlig

med visse hjæl-

pemidler


mundtlig med

synopsis

http://kurser.ku.dk/

12

e/f Erhvervsøkonomi 10 Ja 24 timers tag-

hjem i gruppe

op til 5 personer

med hjælpemid-

ler

Karakter 20% Mundtlig med

synopsis

e/f Matematik A 10 Ja 2 timer Karakter 20% Samme

e/f Matematik B 7,5 Ja 3 timers skriftlig

med hjælpemid-

ler

Karakter 100% Samme

2. årsprøve:

e/f Mikro A 7,5 Ja 3 timers skriftlig

uden hjælpe-

midler


mundtlig med

synopsis

e/f Mikro B 7,5 Ja 3 timers skrift-

lig uden hjæl-

pemidler


mundtlig med

synopsis

e/f Makro A 7,5 Ja 3 timers skriftlig

uden hjælpe-

midler


mundtlig med

synopsis

e/f Makro B 7,5 Ja 3 timers skrift-

lig uden hjæl-

pemidler


mundtlig med

synopsis

e/f Økonometri A 7,5 Ja 3 timers skriftlig

med hjælpemid-

ler


mundtlig med

synopsis

e/f Økonometri B 7,5 Ja 2 timers skriftlig

uden hjælpe-

midler samt 30

timers tag-hjem

i gruppe op til 4

personer med

hjælpemidler


genaflevering

af tag-hjem-

delen som

synopsis

e/f Økonomisk Historie 7,5 Nej 3 timers skrift-

lig uden hjæl-

pemidler


mundtlig med

synopsis

e/f Valgfag 7,5 Varierer Varierer Varierer Varie-

rer

Varierer

3. årsprøve:

13

f Philosophy of Science 7,5 Nej 3 timers skrift-

lig uden hjæl-

pemidler


mundtlig med

synopsis

e/f Micro C 7,5 Ja 2 timers skrift-

lig uden hjæl-

pemidler


mundtlig med

synopsis

e/f Macro C 7,5 Ja 3 timers skrift-

lig uden hjæl-

pemidler


mundtlig med

synopsis

e/f Econometrics C 7,5 Ja Mundtlig med

forberedelse og

hjælpemidler i

forberedelsen

Karakter 100% Samme, dvs.

uden synopsis

e/f Valgfag 15 Varierer Varierer Varierer Varie-

rer

Varierer

e/f Bachelorprojekt 15 Kontrakt Projekt med

mundtligt for-

svar

Karakter 100% Samme

Valgfagenes betegnel-

ser

ECTS

-

point

Obligato-

riske op-

gaver*

Eksamen Bedømmelse Cen-

sur

Reeksamen

e Anvendte generelle

ligevægtsmodeller

7,5/

12,5

Ja Mundtlig med

forberedelse

og hjælpemid-

ler /Mundtlig

uden forbere-

delse med

aflevering af

overbyg-

ningsopgave

Karakter 100% Samme, dvs.

mundtlig

uden synopsis

/Samme, dvs.

mundtlig og

med afleve-

ring af over-

bygningsop-

gave

e Corporate Finance and

Incentives

7,5 Ja 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e/f/s Datamatik 7,5 Nej 4-5 obligatori-

ske opgaver

samt indivi-

duelle opga-

vetests, hertil

kommer evt.

samtaler med

underviser

(løbende

evaluering)

Bestået/Ej

bestået

Nej Genaflevering

af opgaver

e Demography 7,5 Ja Projekt Karakter 20% Samme, evt.

mundtlig med

synopsis

14

f Development Economics 7,5 Nej 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e/f Dynamiske Modeller 7,5 Ja 3 timers

skriftlig med

visse hjælpe-

midler


mundtlig med

synopsis

f Economic Sociology 7,5 Nej 24 timers tag-

hjem med

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e Economics of Education 7,5 Ja 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e Economics of the EU 7,5 Nej 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

f Economics of Welfare 10 Nej 28 timers tag-

hjem med

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

f Erhvervsret 7,5 Nej 3 timers

skriftlig med

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

f Family Economics 7,5 Ja Projekt Karakter 20% Samme

e Financial Econometrics A 7,5 Ja 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

f Forvaltningslære

7,5 Nej 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e Forvaltningsret 7,5 Nej 3 timers

skriftlig med

visse hjælpe-

midler


mundtlig med

synopsis

e History of Economic

Thought

7,5 Ja 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e ICT-Applied 7,5 Nej 4-5 obligatori-

ske opgaver

og en indivi-

duel test (lø-

bende evalue-

ring)

Bestået / ej

bestået

Nej Genaflevering

af opgaver

15

f Industrial Organization 7,5 Nej 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

f International Economics 7,5 Ja 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e/f Lineære Modeller 7,5 Ja 3 timers

skriftlig med

visse hjælpe-

midler


synopsis

f Managerial Accounting 7,5 Nej 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

f Marketing 7,5 Ja 3 timers

skriftlig med

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e Multivariat analyse og

kategoriserede data

7,5 Ja 14 dages tag-

hjem-

eksamen


mundtlig med

synopsis

e Operation Research 7,5 Nej 3 timers

skriftlig med

hjælpemidler


synopsis

s Organization Theory 7,5 Nej 24 timers tag-

hjem-

eksamen med

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e Praktisk tidsrækkeanaly-

se

7,5 Nej 24 timers tag-

hjem-

eksamen med

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

f Programmering og stati-

stic med SAS

7,5 Nej 3 timers

skriftlig med

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

f Public Finance 7,5 Nej 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

e Science of Behavior

Change

7,5 Ja 2 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

f Skatteret 7,5 Nej 3 timers

skriftlig med

hjælpemidler


synopsis

16

f Stikprøveteori 7,5 Nej 4 dages Tag-

hjem-

eksamen og

mundtlig

eksamen


mundtlig med

synopsis

e Strategic Management 7,5 Nej 48 timers tag-

hjem-

eksamen


mundtlig med

synopsis

e Telecommunication

Economics

7,5 Nej 3 timers

skriftlig uden

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

s Videregående Statistik 7,5 Nej Aktiv under-

visningsdelta-

gelse og afle-

vering af op-

gaver (løben-

de evaluering)

Bestået / ej

bestået

Nej Samme

e Årsregnskab og Regn-

skabsanalyse

7,5 Nej 24 timers tag-

hjem-

eksamen med

hjælpemidler


mundtlig med

synopsis

*Obligatoriske opgaver kan også være præsentation, aflevering af et paper eller andet. Der kan fore-

komme kurser med projekt som eksamensform, hvor det er en forudsætning for deltagelse af man

afleverer en projektbeskrivelse eller andet. I så fald er det ikke nødvendigvis nævnt ovenfor.

3.4 Valgfag Fag og kurser svarende til 22,5 ECTS-point udgør bacheloruddannelsens valgfag. Disse fag tilpasses,

ændres og udvikles løbende. Rækken af valgfag fremgår i 6. Fagkatalog, men der kan opstå nye fag i

løbet af året. Valgfagene er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden

for bestemte fagområder, der vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problem-

stillinger. Undervisningen er henlagt til studiets 2. og 3. år. Det er muligt på bacheloruddannelsen at

skrive overbygningsopgave, jf. pkt. 4.9.

3.5 Udlandsophold Det er muligt at tage på studieophold i udlandet som en del af bacheloruddannelsen. Under sådanne

ophold, der kan tage karakter af udvekslingsophold, summer schools eller enkeltfag kan optjenes op

til 60 ECTS-point. Studienævnet kan dispensere for denne øvre grænse. Studerende skal søge om

forhåndsmerit og endelig merit. Meritoverførsel af fag forudsætter, at faget efter en faglig vurdering

kan indgå som valgfag eller erstatte obligatoriske fag på bacheloruddannelsen.

Se nærmere i afsnit 5.5 om merit for beståede uddannelseselementer.

4. Eksamen

4.1 Generelt om eksamen

17

Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i

overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i ud-

dannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv. jf. eksamensbekendtgørelsen.

Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold jf. eksamens-

bekendtgørelsen.

For alle fag svarer ects-vægtene til de vægte, der skal anvendes ved beregning af karaktergennem-

snit.

Der er aldrig valgfrihed mellem eksamensformer på bacheloruddannelsen i økonomi.

Der er ikke mødepligt i noget undervisningselement på bacheloruddannelsen i økonomi, men en

række opgaver og projekter skal gennemføres og godkendes som en forudsætning for deltagelse i

eksamen i fagene; se nærmere i fagenes kursusbeskrivelser i kursuskataloget på www.kurser.ku.dk.

Der er ikke regler om, at to eller flere eksamener skal bestås i samme termin, og der indgår ikke

deleksamener i uddannelsen.

Information om tidsfrister og tilmeldingsperioder findes på studiets uddannelsessider i KUnet.

4.1.1 Obligatorisk tilmelding

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for alle studerende optaget på en bacheloruddannelse fra 1.

september 2014 og frem. Fra den 1. september 2015 er alle studerende omfattet af reglerne.

Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på bacheloruddannelsens 1.

år. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldings-

perioden. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil

dette blive annonceret på uddannelsessiderne i KUnet.

Alle studerende skal hvert semester være tilmeldt undervisning og eksamen til i alt 30 ECTS. Kun nye

tilmeldinger tæller med i de 30 ECTS. Tilmeldinger til eksamener, man mangler at bestå fra tidligere

semestre, tæller ikke med i de 30 ECTS.

Det er ikke muligt at afmelde sig undervisning og eksamen. Hvis man ikke deltager i en eksamen bru-

ges et prøveforsøg.

Tilmelding til valgfag er bindende. Det vil sige, at hvis man først har været tilmeldt og deltaget i ét

valgfag, så kan det ikke senere erstattes af et andet fag. Det gælder uanset om man har aflagt prøve i

valgfaget og er dumpet, eller om man endnu ikke har aflagt prøve i valgfaget.

Hvis man udebliver fra en eksamen, bliver syg eller hvis man dumper, tilmeldes man automatisk til

den førstkommende re-eksamen.

http://www.kurser.ku.dk/

18

Dog gælder det, at hvis man ikke opfylder de i fagbeskrivelsen anførte forudsætninger for at deltage i

eksamen, vil man ikke blive tilmeldt re-eksamen, medmindre det fremgår af fagbeskrivelsen, at for-

udsætningerne kan opfyldes på anden vis inden afholdelse af re-eksamen. Man vil dog bruge ét prø-

veforsøg. I nogle fag kan man få en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne eller man kan op-

fyldes forudsætningerne på anden vis inden eksamen eller inden re-eksamen. Dette vil fremgå af

fagbeskrivelsen. Hvis man får en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne inden re-eksamen, vil

man automatisk blive tilmeldt re-eksamen og dermed sit 2. prøveforsøg.

Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, og man ikke har mulighed for at opfylde dem inden re-

eksamen, vil man skulle tilmeldes faget og 2. prøveforsøg næste gang det udbydes, samtidig med de

30 ects man i øvrigt skal være tilmeldt. Hvis man ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, er man for-

pligtet til at tilmelde sig og bestå 3. prøveforsøg for at færdiggøre uddannelsen. Som udgangspunkt

har man dog ikke pligt til at tilmelde sig 3. prøveforsøg på et bestemt tidspunkt, medmindre der er

tale om, at en bestået eksamen er en forudsætning for tilmelding til et andet fag. I dette tilfælde, vil

man automatisk blive tilmeldt næste ordinære eksamen, hvis man ikke har bestået 1. og 2. prøvefor-

søg.

Hvis man i ét semester tilmelder sig mere end 30 ECTS (inkl. tilmeldinger til summer school), er det

tilladt at tilmelde sig tilsvarende færre ECTS i det næstkommende semester. Det er ikke tilladt at

tilmelde sig færre end 30 ECTS mod forventning om, at man i det næstkommende semester tilmelder

sig tilsvarende flere ects.

Studienævnet kan dispensere fra ovennævnte regler, hvis der foreligger usædvanlige omstændighe-

der.

For studerende som er optaget på en bacheloruddannelse før 1. september 2014 gælder dog følgen-

de indtil 1. september 2015: Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisning og der-

med eksamen inden for den fastsatte tidsfrist. Se studiets uddannelsessider i KUnet for information

om tilmeldingsperiode.

4.1.2 Afmelding

For studerende optaget på bacheloruddannelsen 1. september 2014 og senere, er det ikke tilladt at

afmelde undervisning og eksamen. Se nærmere under afsnittet om obligatorisk tilmelding.

For studerende som er optaget på en bacheloruddannelse før 1. september 2014 gælder dog følgen-

de indtil 1. september 2015: Studerende kan efter tilmeldingen til undervisning og eksamen efterføl-

gende afmelde sig eksamen inden for nærmere fastsatte regler. Afmelder en studerende sig efter

den fastsatte frist, er der brugt et eksamensforsøg, medmindre den studerende sygemelder sig jf.

eksamensbekendtgørelsen og nedenfor.

4.1.3 Sygeeksamen/ reeksamen

19

På bacheloruddannelsen i økonomi afholdes syge-/reeksamen i samme semester, som de pågælden-

de fag har været udbudt i, jf. eksamensbekendtgørelsen. Om sommeren afholdes syge-/reeksamen i

august, og om vinteren afholdes syge-/reeksamen i februar. Som udgangspunkt holdes der ikke ek-

samen i forlængelse af et semester, hvor et fag ikke har været udbudt, men studienævnet kan dog

bestemme, at der alligevel afholdes syge-/reeksamen.

Ved syge-/reeksamener anvendes som udgangspunkt samme eksamensform som ved den ordinære

eksamen, men studienævnet kan bestemme, at reeksamenen skal være mundtlig, selvom eksamens-

formen efter denne studieordning er skriftlig. I sådanne situationer skal eksaminanderne indsende en

synopsis senest på en af universitetet fastlagt dato, der ligger ca. 14 dage før afholdelsen af første

mundtlige eksamen. En synopsis skal være på 2 – 3 normalsider og beskrive centrale problemstillin-

ger i det pensum, hvori den studerende skal eksamineres. Synopsen skal godkendes, for at den stu-

derende kan gå til den mundtlige eksamen, men den indgår ikke i eksamen.

Studerende optaget 1. september 2014 og senere vil automatisk blive tilmeldt re-eksamen, hvis de

dumper eller ikke deltager i den ordinære eksamen. Se nærmere i afsnittet om obligatorisk tilmel-

ding.

Studerende optaget før 1. september 2014 skal indtil 1. september 2015 selv tilmelde sig reeksamen.

For studerende optaget på en bacheloruddannelse før 1. september 2014 gælder det endvidere indtil

1. september 2015, at syge/reeksamen er forbeholdt studerende, der har deltaget i en prøve uden at

bestå denne, og studerende, der er fraværende pga. dokumenteret sygdom.

4.1.4 Bedømmelse

En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller

derover. Beståede prøver kan ikke tages om jf. eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørel-

sen.

Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Oplysninger om eksamensform fremgår af oversig-

ten i afsnit 3.3 og af kursusbeskrivelserne i kursuskataloget på www.kurser.ku.dk.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket af Styrelsen for

Videregående Uddannelser jf. eksamensbekendtgørelsen. Der forekommer eksterne prøver, hvor

kun en stikprøve blandt besvarelser udtages til censur ligesom der efter eksamensbekendtgørelsens

regler er prøver uden medvirken af censor. Oplysninger om censur fremgår af oversigten i afsnit 3.3.

4.1.5 Eksamenssproget

Eksamenssproget er dansk jf. eksamensbekendtgørelsen. Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene

gør det muligt, tillade studerende at aflægge prøve på et fremmedsprog, medmindre det er en del af

prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Hvis den kursusansvarliges undervisning er


20

foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på dette fremmedsprog. Universitetet (studie-

nævnet) kan fravige denne regel. I nogle tilfælde vil der være mulighed for, at prøven kan aflægges

på dansk, selvom undervisning er foregået på engelsk. Dette angives ved tilmelding til eksamen, og

eksamenssprog vil fremgå af eksamensbeviset. Når studerende på kandidatuddannelsen i økonomi

vil have bevis på, at de har gennemført den engelsksprogede variant af uddannelsen, så forudsætter

dette, at alle eksamener er gennemført på dette sprog.

4.1.6 Eksamensforsøg

Den studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve jf. eksamensbekendtgørelsen. Uni-

versitetet kan dispensere og tillade flere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderin-

gen af, om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

4.1.7 Særlige prøvevilkår

Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-

telse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanske-

ligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med

andre i prøvesituationen, jf. eksamensbekendtgørelsen.

4.1.8 Førsteårsprøven

Jf. eksamensbekendtgørelsen skal studerende inden udgangen af første studieår efter studiestart

deltage i de prøver, der indgår i førsteårsprøven, for at kunne fortsætte på uddannelsen. Inden ud-

gangen af andet studieår efter studiestart skal den studerende bestå de prøver, der indgår i første-

årsprøven, for kunne fortsætte uddannelsen.

Studerende, der ikke opfylder kravet om deltagelse i/beståelse af førsteårsprøven, udskrives. Univer-

sitetet kan dispensere fra førsteårsprøvens tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

1. årsprøven udgøres af de obligatoriske fag på 1. år, se 6.2 Eksamensoversigt.

4.2 Skriftlig eksamen Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, ved aflevering af skrift-

lig opgavebesvarelse eller som kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve. Prøverne skal

tilrettelægges som individuelle prøver jf. eksamensbekendtgørelsen.

Regler om eventuel adgang til brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen fremgår af eksamensplanen

på studiets uddannelsessider i KUnet.

21

I visse fag kan skriftlige opgavebesvarelser udarbejdes af flere studerende, men der kan kun gives en

selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, hvis

den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse

finder sted, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Ved gruppebesvarelser af skriftlig opgave med individuel bedømmelse skal det tydeligt fremgå, hvilke

dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet, således at individuel bedømmelse kan finde

sted. Den enkelte studerendes bidrag til opgavebesvarelsen skal tydeligt angives i såvel indholdsfor-

tegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning

og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Max 20 %

af opgaven må bestå af fælles dele.

Når der ikke skal gives en skriftlig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse,

som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterføl-

gende mundtlig prøve jf. eksamensbekendtgørelsen. Den enkelte studerende vil ved den mundtlige

eksamen blive eksamineret med udgangspunkt i hele gruppeopgaven.

Aflevering af en eller flere skriftlig opgaver kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at opgaven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet.

Kravene til opgavens omfang er angivet i kursusrummet i Absalon. Omfanget opgøres i antal normal-

sider og skal anføres på forsiden af opgaven. Overstiger omfanget det angivne antal normalsider, vil

opgaven blive afvist. Når en opgave afvises, kan den ikke indleveres igen i samme eksamenstermin,

og der er anvendt et eksamensforsøg. Universitetet (studienævnet) kan dispensere, når der forelig-

ger usædvanlige forhold.

Begrebet en normalside er defineret i afsnit 4.6. Øvrige formkrav er defineret på studiets uddannel-

sessider i KUnet samt eventuelt i kursets absalonrum.

Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tyde-lig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med kildehenvisning og ved citater med cita-tionstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af egne, tidligere bedømte opgaver. Der henvises til afsnit 4.7 om eksamenssnyd.

I henhold til eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computer ved skriftlige eksamen. Alle skriftlige eksamener på Økonomistudiet afvikles som PC eksamener i lokaler-ne på Peter Bangsvej 36. De nærmere regler for PC eksamen er beskrevet på studiets uddannelsessi-der i KUnet.

Sprog-ordbøger kan altid benyttes, selv om eksamen i øvrigt er uden hjælpemidler.

4.3 Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve.

22

Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå ved bedømmelsen eller væ-

re en forudsætning for adgang til eksamen. Se nærmere herom i kursuskataloget på

www.kurser.ku.dk og ovenfor i afsnit 4.2. om skriftlig eksamen.

4.4 Skriftlige opgaver der inddrager tredjepart Studerende, der i forbindelse med bachelorprojekter og andre skriftlige opgaver inddrager en tredje-

part – f.eks. en virksomhed eller organisation – der stiller oplysninger eller data til rådighed, skal ind-

gå en tredjepartsaftale, som regulerer forholdet mellem studerende, tredjepart og Universitetet jf.

eksamensbekendtgørelsen. Regler og aftaletekst findes på studiets uddannelsessider i KUnet.

4.5 Censur Uddannelsen hører under Censorkorpset for Økonomi.

Der er ekstern censur på bachelorprojekt og alle obligatoriske fag. Graden af ekstern censur er angi-

vet i afsnit 4.0.1. Der er ekstern censur på valgfagene med enkelte undtagelser. En nærmere angivel-

se af censur findes for hvert enkelt fag i kursuskataloget på www.kurser.ku.dk. Overbygningsopgaver

underkastes ekstern censur, når ECTS-vægten er 5,5 ECTS-point eller derover. Der forekommer intet

sted intern censur. De fleste fag bedømmes efter 7-trinsskalaen, mens et mindre antal fag bedøm-

mes med bestået/ikke-bestået, når det er tilfældet er det noteret ved omtalen af de enkelte fag.

4.6 Normalside Ved en normalside forstås følgende:

•tekstbehandlet A4-format

•punktstørrelse: 12

•linjeafstand: 1½

•højre- og venstremargin: mindst 2,5 cm

•top og bundmargin: mindst 2,5 cm

Den studerende kan anvende andre tekstbehandlingssystemer – f.eks. Scientific Workplace eller en

form for Tex - hvor en sådan formatering ikke er naturlig. I så fald er den studerende selv ansvarlig

for at sikre sig, at sidetalskravet opfyldes.



23

4.7 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om ”Disciplinære foranstaltnin-

ger overfor studerende ved Københavns Universitet”.

Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller an-

den vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfat-

tet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier.

Sager om snyd undersøges af studielederen, som, hvis der er tale om snyd indberetter forholdet til

dekanen, som indberetter sagen til rektor.

Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra

samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden

tidsbegrænsning.

4.8 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til uni-

versitetet (det samfundsvidenskabelige fakultetssekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet,

jf. eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentlig-

gjort, ligeledes jf. eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prø-

ve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august.

Der kan jf. eksamensbekendtgørelsen bl.a. klages over:

Retlige spørgsmål,

Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende),

Prøveforløbet,

Bedømmelsen.

Hvis klageren ikke får medhold, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for

et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det samfundsvidenskabelige fakultetssekre-

tariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren

er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse jf. eksamensbekendtgørelsen.

Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter fastholdes,

forhøjes eller nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Der kan dog klages over retlige

forhold.

Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

24

4.9 Overbygningsopgaver

En overbygningsopgave skrives, når en studerende vil udbygge sin viden og kompetence inden for

emner, der dækkes af et eller flere bachelorfag.

Fra 1. september 2014 gælder det, at overbygningsopgaver af et omfang fra 0,5 ECTS-point til 7,5

ECTS-point, og at den studerende højst kan skrive én overbygningsopgave på bacheloruddannelsen.

Regler vedr. tidsfrister fremgår af studiets uddannelsessider i KUnet.

4.10 Bachelorprojekt

Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Bachelor-

projektet er en større selvstændig, afsluttende opgave på bacheloruddannelsen i økonomi.

Formålet med bachelorprojektet er, at de studerende skal identificere og afklare en problemstilling

under anvendelse af de teorier og metoder, der er indeholdt i bachelorstudiet i økonomi. De i Stu-

diehåndbogen angivne regler og formkrav skal overholdes, og der lægges vægt på, at bachelorprojek-

tet udformes klart og sprogligt korrekt. Emnet for bachelorprojektet er selvvalgt, men skal godkendes

efter de regler, der er fastsat af studienævnet.

Bachelorprojektets målbeskrivelse er, at de studerende skal:

Formulere, afgrænse og operationalisere et i bred forstand økonomisk problem.

Udvælge, diskutere og anvende relevante økonomisk-teoretisk og økonometriske tilgange

(på bachelorstudiets niveau) relevante for den udvalgte analyse og et evt. et tilhørende em-

pirisk materiale.

Dokumentere og forklare den foretagne analyse og redegøre for dens styrker og svagheder.

Give en logisk, klar og sproglig korrekt fremstilling af den udvalgte problemstilling og dens af-

klaring.

Karakteren 12 gives, når BA-opgaven på fremragende vis - dvs. med ingen eller få uvæsentlige mang-

ler - lever op til de opstillede krav. Bachelor - projektskrivningen strækker sig over et semester og

udarbejdes samtidig med, at der følges fag ved siden af. Til de enkelte studerende er tilknyttet en

vejleder, der skal godkende de studerendes emnevalg, og som kan hjælpe med udformningen af

opgaven. Der er vejledere inden for forskellige emner, således at der er en bred vifte af muligheder

for valg af opgave.

Til bachelorprojektet er knyttet en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i den studerendes

skriftlige fremstilling. Den studerende skal ved denne mundtlige eksamen demonstrere beherskelse

25

af de metoder, der er anvendt ved udarbejdelse af projektet, og skal kunne redegøre klart og tydeligt

for problemstillingen og dennes afklaring.

Et bachelorprojekt kan skrives af mellem 1 og 4 studerende. I tilfælde af, at bachelorprojektet skrives

af flere studerende sammen, skal den enkelte deltagers individuelle bidrag klart fremgå. Skrives op-

gaven af 1 studerende, må opgaven højst være på 20 normalsider, med 2 studerende er grænsen 30

sider, med 3 studerende er grænsen 40 sider, og med 4 studerende er grænsen 50 sider. En nærmere

præcisering af formkravene findes på studiets uddannelsessider.

I alle tilfælde skal et bachelorprojekt forsynes med et resumé på engelsk på højst 1 side, såfremt

opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, kan

resuméet skrives på dansk jf. eksamensbekendtgørelsen. Resuméet indgår ved den samlede be-

dømmelse af eksamenspræstationen, men medregnes ikke i de her angivne sidetalsbegrænsninger.

Efterårets bachelorprojekter afleveres ultimo november og forårets bachelorprojekter ultimo april.

De præcise frister fastlægges ved begyndelsen af hvert semester og afhænger af placeringen af

weekender og helligdage jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Overskridelse af afleveringsfrist betyder,

at opgaven ikke bedømmes, og at der registreres et eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen.

De præcise datoer for tilmelding, aflevering osv. varierer fra semester til semester. Se derfor den

aktuelle plan i lektionsplanen.

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bachelorprojektet, idet

det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. § 24, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Universitetet

(studienævnet) kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en rele-

vant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af

prøvens formål.

5. Øvrige bestemmelser

5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på det relevante studietrin på bacheloruddan-

nelsen jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen.

Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gan-

gen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. Der gælder dog visse undtagelser herfra, se nærmere her-

om bacheloradgangsbekendtgørelsen.

5.2 Ophør af indskrivning

26

Universitetet bringer indskrivning til ophør jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen for studerende, der:

Har gennemført uddannelsen.

Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksa-

mensforsøg er opbrugt, eller førsteårsprøven ikke er bestået.

Når studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. punkt. 2.4 ovenfor og

eventuelle studieaktivitetskrav fastsat af universitetet.

Når studerende melder sig ud af uddannelsen.

Hvis den studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af interne

regler

Når studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. Universitetsloven.

Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Ved genindskrivning indskrives den studerende

på den nyeste studieordning.

Studerende der er blevet udskrevet af universitetet fordi de ikke har flere eksamensforsøg , ikke har

opfyldt reglerne om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven eller ikke har opfyldt de gældende

aktivitetsregler, kan søge om genindskrivning. Tilladelse til genindskrivning gives dog kun hvis univer-

sitetet på grundlag af en konkret faglig vurdering skønner, at den pågældende studerendes mulighe-

der for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller uddannelsen er væsentligt æn-

dret.

Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, med-

mindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen.

Studerende, der selv udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genind-

skrives, men skal søge optagelse på ny.

Der henvises nærmere til bestemmelserne i kandidatadgangsbekendtgørelsen.

5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet jf. bachelorad-

gangsbekendtgørelsen.

Orlov betyder, at uddannelsens tidsfrister og studieaktivitetskrav stilles i bero I orlovsperioden.

Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse.

Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller

tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

27

Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester,

hvor de har eller har haft orlov.

Studerende kan få orlov I op til 12 måneder I løbet af bacheloruddannelsen. Orlov kan dog ikke med-

deles, før den studerende har gennemført 1. studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de

prøver, der er i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår, jf. bacheloradgangsbekendtgø-

relsens. Universitetet (fakultetet) kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis der foreligger usæd-

vanlige forhold, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen.

Ansøgt orlov skal dog meddeles, når det er begrundet med barsel, adoption eller indkaldelse til vær-

nepligtstjeneste.

Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste (og f. eks. udsendes

gennem NATO) m.v., følger reglerne i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemme-

værnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtslov, mv., jf. § 34, stk. 3.

Se nærmere om regler for orlov på fakultetets uddannelsessider i KUnet.

5.4 Studieskift og overflytning Der kan søges om studieskift, overflytning og genindskrivning efter reglerne i bacheloradgangsbe-

kendtgørelsen.

5.5 Merit – forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godken-

de, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for ud-

dannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau jf. uddannelsesbekendtgørelsen (me-

rit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller

udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne

bekendtgørelse.

For at et uddannelseselement kan overføres skal ligge inden for økonomisk teori eller metode, eller

matematik. Ligger faget inden for samfundsvidenskab i bredere forstand, og vurderes det relevant

for den studerendes uddannelse, kan universitetet godkende at det meriteres som nabofag.

En forhåndsgodkendelse og dermed en tilmelding til fag på et andet dansk eller udenlandsk universi-

tet er bindende, og de skal derfor indgå i den studerendes uddannelse på Københavns Universitet.

Fra 1. september 2015 skal alle studerende være tilmeldt 30 ECTS hvert semester. En forhåndsgod-

kendelse af et studieophold eller et eller flere enkelte fag tæller med som en tilmelding i det pågæl-

dende semester.

28

Hvis den studerende ikke får plads på de forhåndsgodkendte fag eller af anden grund ikke benytter

sig af forhåndsgodkendelsen, skal dette meddeles administrationen, så den studerende kan blive

tilmeldt det krævede antal ECTS.

Når et forhåndsgodkendt fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet er gennemført, er den

studerende forpligtet til hurtigst muligt at indlevere dokumentation til studienævnet for om fagene

er bestået eller ikke bestået. Hvis det gennemførte faget er bestået, vil det bliver endelig meritover-

ført og indgå i uddannelsen. Dokumentation skal indleveres senest tre måneder efter studieophol-

dets afslutning.

Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. uddannelsesbekendtgørelsen.

Studerende kan til meritankenævnet klage over studienævnets afgørelser om

Afslag på forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af fagelementer fra andre danske uddannelser

Afslag på forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af udenlandske fagelementer

Afslag på endelig meritoverførsel af fagelementer fra andre danske uddannelser

Det er studienævnets faglige vurdering, som kan indbringes for meritankenævn. Hvis man vil klage

over retlige spørgsmål i studienævnets afgørelse, kan det ske til dekan (fakultet). Klagefristen er 2

uger fra klager er gjort bekendt med studienævnets afgørelse. En evt. klage skal være skriftlig og

begrundet og sendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K

eller [email protected] fra den studerendes KU-mailadresse.

Se nærmere regler om meritankenævn i meritankenævnsbekendtgørelsen.

Afslag på endelig meritoverførsel af udenlandske fagelementer kan ikke indbringes for ankenævnet,

men kan fortsat rettes til Kvalifikationsnævnet, jf. § 5a, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 371 af 13.april

2007 om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagefristen er 4 uger fra klager

har modtaget meddelelse om afgørelsen. En evt. klage stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til Det

Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K.

Når studerendes aktivitet opgøres i relation til overholdelse af aktivitetskravet, så henregnes merite-

rede fag til det semester, når undervisningen er gennemført.

Har et universitet (studienævnet) godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra

en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen

overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 13-skalaen

(efter 7- skalaen, når denne er sat i kraft) ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen

overføres med karakter. De involverede institutioner kan aftale andet. Der henvises til eksamensbe-

kendtgørelsen.

mailto:[email protected]

29

5.6 Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er

begrundet i usædvanlige forhold.

5.7 Klageadgang Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn kan påklages til dekan.

Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder

skal være udtømt før klage til ministeriet.

Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministe-

ren efter regler fastsat af denne, jf. universitetsloven. Regler er fastsat uddannelsesbekendtgørelsen,

i bacheloradgangsbekendtgørelsen og i eksamensbekendtgørelsen.

5.8 Bachelorbevis Universitetet (fakultetet) udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse. I beviset angives bl.a.

resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver, prøvernes karaktervægte og det opnåede karakter-

gennemsnit. Se nærmere om, hvilke oplysninger beviset angiver i eksamensbekendtgørelsen.

Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universite-

tet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold,

niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det

danske uddannelsessystem.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation

for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-points.

5.9 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan besluttes, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller del-

vist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt(pligtmæssig elektronisk kommunikation)

Der henvises til bekendtgørelse om elektronisk kommunikation for universiteterne. Hvis der træffes

beslutning om pligtmæssig digital kommunikation, vil de studerende blive orienteret.

5.10 Kommunikation til studerende Økonomisk Instituts kontakt til studerende i forhold til aktivitetskrav, opbrugte eksamensforsøg,

førsteårsprøve, fejl ved tilmeldinger mv. foregår primært ved henvendelse til de studerendes KU-

emailadresse, enten via personligt rettede henvendelser eller via nyhedsmail. Den studerende har

derfor pligt til at holde sig orienteret på sin KU-mailadresse.

30

6. Fagkatalog

31

1. år

Økonomiske Principper A

Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i

grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske prin-

cipper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige

institutioner, politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde.

En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makro-

økonomi. ØP A fokuserer primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives hvordan husholdnin-

ger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver bl.a.

et indblik i markedsmekanismens funktionsmåde, fordele og ulemper ved et frit marked, regule-

ringspolitik, gevinster ved international handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og be-

tydningen af forskellige konkurrenceformer.

Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for

husholdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den studerende skal

ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering, inter-

national handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer

og forskellige konkurrenceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle

fagets mål opfyldes og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formu-

lere sig korrekt om fagets emner.

Indhold: Faget introducerer en række centrale økonomiske principper, herunder:

•Markedets funktionsmåde

•Virksomheder og forbrugeres adfærd

•Fordelene ved international handel

•Begrebet elasticitet

•Fordele og ulemper ved offentlige indgreb i markedsmekanismen

•Velfærdskonsekvenser af forskellige markedsformer og -indgreb

•Markedsfejl, herunder eksternaliteter, offentlige goder og imperfekt konkurrence

•Arbejdsmarkedets funktionsmåde

•Adfærdsøkonomi

•Forskellen mellem statistisk korrelation og årsagssammenhænge

Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning.

32

Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter ikke forudgående kendskab til økonomi.

Det er dog en forudsætning, at man har gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse eller lign. (fx

HF, HTX, HHX). Det er formålet med faget Økonomiske Principper at give maksimal indsigt i økono-

misk tankegang med så lidt brug af matematik som overhovedet muligt. Der vil således kun være

begrænset brug af matematiske redskaber. På 2. årsprøve inddrages matematikken for alvor i den

økonomiske teori.

Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstil-

le sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i

i kursusbeskrivelsen på www.kurser.ku.dk for faget i det pågældende semester.

Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk


33

Økonomiske Principper B

Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor

makroøkonomi. Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket

sammen med inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makroøkonomiens

funktionsmåde samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik.

De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske me-

toder, der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve.

De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsags-virkningssammenhænge

i en matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk

model og anvender den til komparativt-statisk analyse.

Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer

bag de udledte resultater. De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser

om graden af pris- og lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske

regime.

Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare

virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på såvel kort som langt sigt, i åbne

såvel som i lukkede økonomier.

Topkarakteren 12 opnås, når den studerende demonstrerer fuld beherskelse af fagets grafiske og

matematiske metoder til modelanalyse, en perfekt evne til at forklare de økonomiske mekanismer,

der driver de udledte resultater, et fuldt overblik over betydningen af de forskellige forudsætninger,

der ligger til grund for de anvendte modeller for det lange og det korte sigt samt en højt udviklet

evne til at opstille og kommentere et empirisk materiale med henblik på hvad dette indikerer om

virkeligheden og om teoriers gyldighed.

Indhold: Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A.

Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester

af studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk

teori har sin rod i enten mikro- eller makroteorien eller ofte begge dele.

Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser

som den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennem-

snitlige renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at

forklare, hvad der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige

økonomiske udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk poli-

tik.

I kurset behandles spørgsmål såsom:

34

•Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bli-

ver produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid?

•Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (mao. hvad er årsagen til konjunktursvingninger),

og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik?

•Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at

øge produktionen ad denne vej?

•På arbejdsmarkededet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at

arbejde. Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle?

•Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har

nogle lande oplevet inflationrater på fx. 100% om måneden (også kaldet hyperinflation)?

•Er underskud på betalingsbalancen et problem?

•Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrel-

sen af pengemængden økonomien?

•Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union?


Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske

Principper A samt Matematik A..






35

Samfundsbeskrivelse A

Målbeskrivelse: Der er tale om et indledende kursus i samfundsbeskrivelse med særlig fokus på, at

de studerende tilegner sig evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt

samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og be-

skrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af

praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at

arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.

For at opnå topkarakter i Samfundsbeskrivelse A, skal de studerende kunne vise, at de evner neden-

stående:

•Den studerende skal kunne bruge Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).

•Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder fore-

tage standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, gli-

dende gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger,

produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-

kurve, box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Den studerende skal

derudover have kendskab til sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer.

•Den studerende skal kunne redegøre for fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødeligheds-

begreberne samt have kendskab til befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, her-

under hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne.

•Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.

•Den studerende skal kunne redegøre for nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber,

indkomstbegreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den

funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne:

opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing –investeringer samt

forklare sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapital-

balancen.

•Den studerende skal have kundskab om samt kunne finde relevante nøgletal fra nationalregnska-

bets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input-output tabeller.

•Den studerende skal kunne forklare udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofor-

dringserhvervelsen og opsparing.

•Den studerende skal kunne redegøre for inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisin-

deks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for ind-

komstbegreber.

36

•Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-

kurve.

•Den studerende skal have kendskab til målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt

på de økonomiske og monetære dele, den europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i in-

ternationalt samarbejde.

•Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem søjlerne, herunder placering af væsent-

lige politikområder, beskrive opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske

institutioner, beskrive budgettets væsentligste poster samt redegøre for formålet med den økonomi-

ske monetære union, herunder den europæiske centralbank samt udviklingen i unionen siden etable-

ringen.

•Den studerende skal kunne udarbejde en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område,

hvor den studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstil-

ling af data til nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og

forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.

Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner:

Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).

Regnearksprogrammet Excel, herunder gennemgang af standardberegninger, vækstbidragsberegnin-

ger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger, vendepunktsbe-

regninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger

samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagram-

mer, kurvediagrammer mm. Derudover sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer.

Fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreberne samt befolkningsudviklingen

historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes

påvirkning af fremskrivningerne.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.

Nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber,

beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt

på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhver-

velsen, netto = opsparing–investeringer samt sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhver-

velsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen.

Relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og

input-output tabeller.

Forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og op-

sparing.

37

Inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisin-

deks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve.

Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.

Målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele, den

europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde.

Søjlerne i samarbejdet, herunder placering af væsentlige politikområder, opbygningen af samarbej-

det og formålet for de vigtigste europæiske institutioner, EU- budgettets væsentligste poster samt

formålet med den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank samt udvik-

lingen i unionen siden etableringen.

Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den

studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data

til nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt

sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.







38

Samfundsbeskrivelse B

Målbeskrivelse: Formålet med undervisningen i Samfundsbeskrivelse B er med udgangspunkt i Sam-

fundsbeskrivelse A, at den studerendes udbygger sin indsigt i og forståelse for udviklingen af det

danske samfund, med henblik på at opbygge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold

i en international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i

anvendelse af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den

studerende skal være i stand til at:

Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område

Bearbejde og fremstille data til nye statistikker

Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne

Analysere og forklare årsagen til den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale

Der er tale om en udbygning af samfundsbeskrivelse A med særlig fokus på, at den studerende kan

analysere og forklare årsagen for en iagttaget udvikling el. lign. i et tilgængeligt statistisk materiale

f.eks. statistikbanken.dk med udgangspunkt i den samfunds¬beskrivelse metode.

Kurset er af stor praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de

kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.

Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner:

Brug af lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslo-

kalet tilknyttede PC?ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsbe-

regninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentbereg-

ninger, vækstbidragsberegninger, produktivitets¬beregninger, kvotientberegninger, implicitprisin-

deks¬beregninger og real¬beregninger.

Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.

Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to defi-

nitioner. De fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hoved-

politiske målsætninger.

Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og

opgave-byrde fordelingen.

Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.

39

Forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og

udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo

samt finanslovscyklussen.

Forskellen mellem nettofinansieringsbehov og brutto¬finansierings¬behov samt mellem ØMU gæld

og statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med

og normen for de to gældstyper.

Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte

skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i

ØMU-gælden.

Arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber, overens-

komstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og ar-

bejdsmarkedspolitik.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.

Begreberne handelspolitik og konkurrenceevne.

De udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance,

betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlands-

konto.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal.

Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken, valuta-

politikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik.

Definitionen af rente, fordringer og likviditet samt forskellige finansielle instrumenter og markeder.

Forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.

Udarbejdelse af rapporter om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begre-

ber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder

en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog

med en passende opstilling af tabeller og figurer.


Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Samfundsbeskrivelse A.






40

Matematik A

Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benyttes matematik både som

et regneteknisk hjælpemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydelig-

gøre begrebsdannelser inden for fagene. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den

metode og stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder

anvendelsen af et eksakt matematisk begrebsapparat, at det bliver muligt at skelne tydeligt mellem

teori og model på den ene side og empiri og data på den anden side i overensstemmelse med øko-

nomifagenes videnskabsteoretiske placering.

Faget Matematik A har til formål at opøve de studerende i klar matematisk, deduktiv tankegang og

stringent bevisførelse samt at give dem en introduktion til en række grundlæggende matematiske

begreber, som de senere møder i økonomistudiet, herunder matematiske modeller.

Det forventes, at de studerende opnår et sådant kendskab til faget og dets videnskabelige metode, at

de kan gennemføre en sikker fremstilling med tilhørende bevisførelse for alle væsentlige sætninger

og regler inden for fagets overordnede emner..

Indhold: Faget Matematik A omfatter følgende overordnede emner:

1.Matematisk metode og notation samt grundlæggende logik og mængdelære.

2.Funktionslære, herunder differential- og integralregning for funktioner af en reel variable og elasti-

citering af funktioner.

3.Talfølger og differensligninger af første orden.

4.Implicit givne funktioner.

5.Rentesregning, annuiteter og uendelige rækkers konvergensforhold, specielt geometriske rækkers

konvergensforhold.

6.Indledning til teorien for funktioner af flere reelle variable.

7.Forskellige anvendelser af matematik inden for andre fag.

8.Elementær sandsynlighedsteori.

Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser.

Anbefalede forudsætninger: Studentereksamen eller tilsvarende eksamen med matematik på A-

niveau.

41






42

Matematik B

Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter man sig i udstrakt grad

af matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre begrebsdannel-

ser inden for de respektive fag og discipliner.

En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner

matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et eksakt matematisk be-

grebsapparat, at det bliver muligt at skelne mellem teori og model på den ene side og empiri og data

på den anden side i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering.

Faget "Matematik B" har til formål at give de studerende en dybere forståelse af en række væsentli-

ge matematiske begreber, som de senere møder i økonomistudiet. Undervisningen bygger direkte på

de matematiske emner, som de studerende forinden har opnået kendskab til i kurset "Matematik A".

Det forventes, at de studerende opnår et sikkert kendskab til faget og dets metode, og at de kan

gennemføre en sikker fremstilling i form af løsning af både konkrete og abstrakte skriftlige opgaver,

der også fordrer et klart overblik inden for fagets centrale emner og de emner, der er gennemgået i

"Matematik A".

Indhold: Faget "Matematik B" indeholder følgende overordnede emner:

1.Grundlæggende lineær algebra, herunder vektorer, vektorrum, regneregler for vektorer, skalarpro-

dukter (indre produkter) og underrum.

2.Matricer og regning med matricer. Echelonmatricer, regulære matricer og operationsmatricer.

3.Løsning af lineære ligningssystemer og invertering af regulære matricer.

4.Determinanter og udregning af determinanter.

5.Lineære afbildningers matrixligninger og egenværdiproblemet for kvadratiske matricer.

6.Spektralteori for kvadratiske matricer (specielt for symmetriske matricer, herunder spektralsætnin-

gen) og kvadratiske former.

7.Visse differentialligninger af første orden.

8.Funktioner af flere reelle variable, herunder ekstremumsbestemmelse (med eller uden bibetingel-

ser) og konveksitet og konkavitet m. v.

9.Multiple integraler.

10.Udvalgte emner fra sandsynlighedsteori.

43

Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser.

Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Matematik A






44

Erhvervsøkonomi

Målbeskrivelse: Faget kan naturligt inddeles i tre tæt forbundne emnekredse.

Den studerende skal kunne redegøre for en række emner inden for hver emnekreds samt relatere

emner der forekommer i flere emnekredse til hinanden.

1. Regnskab og information. Den studerende skal

•kunne redegøre for begrebet asymmetrisk information, herunder manglende information om hand-

linger hhv. karakteristika

•kunne redegøre for den økonomiske baggrund for regnskaber og revision samt for begrebet corpo-

rate governance

•kunne redegøre for årsregnskabets hoveddele, herunder balance, resultatopgørelse, egenkapital-

opgørelse og pengestrømsopgørelse mv., disses indbyrdes relation samt deres bestanddele, inkl.

aktiver, passiver, fremmed- og egenkapital, indtægter og udgifter og øvrige normalt forekommende

poster på et regnskab

•kunne redegøre for virksomhedens basisaktiviteter finansiering, investering og drift og for hvorledes

disse aktiviteter kan monitoreres via analyser af årsregnskabet, herunder begreberne solvens, likvidi-

tet og soliditet

•kunne redegøre for basale principper i afgrænsning og måling og konstruktion af regnskabsinforma-

tion, herunder nutidsværdi, dobbelt bogholderi samt forholdet mellem økonomiske hændelser og

regnskaber

•kunne redegøre for hvordan årsregnskabsinformation kan bruges til styring og kontrol af manage-

ment samt til sammenlignende analyse af nøgletal, herunder afkastningsgrad, rentabilitet, likviditet

og soliditet.

2. Virksomhedens organisation, afgrænsning og ejerskab. Den studerende skal

•kunne redegøre for economies of scale og economies of scope samt basale kontraktteoretiske kon-

cepter, herunder principal-agent forhold, koordinationsproblemer og diversifikation i en virksom-

hedskontekst, samt for disses relation til regnskabets informative rolle

•kunne redegøre for virksomhedens vertikale afgrænsning, særligt forholdet mellem virksomhedens

egenproduktion og køb på markedet, samt forholdet mellem ufuldstændige og fuldstændige kontrak-

ter, måleproblemer og asymmetrisk information, transaktionsomkostninger, aktivspecificitet og the

hold-up problem

45

•kunne redegøre for forholdet mellem forskellige faktorer der afgør virksomhedens vertikale integra-

tion, herunder afvejningen mellem teknisk efficiens og organisationsefficiens og konsekvenserne af

ejerskab af aktiver, samt alternativer til vertikal integration

3. Investerings- og finansieringsteori. Den studerende skal

•kunne redegøre for årsager til at investere samt for basale koncepter i investering og finansiering,

herunder afkast, kapitalgevinst, risiko og risikopræmier og måling heraf

•kunne redegøre for porteføljeteori, herunder dokumentere forståelse af diversifikation af aktiver

baseret på korrelation og kovarians

•kunne redegøre for teorier for kapitalmarkeder, herunder CAPM og arbitrage pricing modellen,

samt kunne redegøre for indholdet i teorien om efficiente markeder

4. Praksis. Den studerende skal

•kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder have kendskab til de sær-

lige finansielle funktioner samt anvendelse af de særlige funktioner Målsøgning og Problemløser

Indhold: Der er tale om det indledende kursus i erhvervsøkonomi. Kurset er funderet i en forståelse

af virksomheden og dens handlinger ud fra moderne økonomisk teori.

Alle emner vil kunne suppleres med videregående fag. Kurset er af praktisk betydning for alle øko-

nomer og vil give studerende som ikke har økonomistudiet som hovedstudium et godt udgangspunkt

for at arbejde i erhvervslivet. Kurset er funderet i og supplerer undervisningen i økonomiske princip-

per.

Kurset omhandler regnskabers opstilling og funktion, regnskabsanalyse, investeringsteori, finansie-

ringsteori og teorier om virksomhedens vertikale og horisontale organisation.

Undervisningen inkluderer en række cases, opgaver og praktisk vejledning og træning i regnearks-

programmet Excel.


Anbefalede forudsætninger: Ingen.






46

2. år

Mikroøkonomi A (Mikro A)

Målbeskrivelse: Mikro A skal gøre, at den dygtige studerende inden for rammerne af en økonomisk

verden præget af perfekt konkurrence og hovedsagelig i en to-dimensional verden, dvs. i økonomier

med to varer uden væsentlige fejl er i stand til følgende:

At forstå og gengive, hvordan rationelle forbrugere træffer valg mellem forskellige alternativer, af-

hængigt af priser og indkomst

At analysere og beregne, hvordan forbrugere adfærd afhænger af deres præferencer

At kunne analysere og beregne generelle ligevægte (Walras-ligevægte) i en økonomi med to agenter

(to forbrugere eller én forbruger og én virksomhed)

At kunne analysere og beregne Pareto-optimale tilstande i en økonomi

At kunne redegøre for sammenhænge og forskelle mellem begreber som Walras ligevægt og Pareto-

optimalitet

At kunne analysere og beregne, hvordan en producent vælger en produktionsplan, når den ønsker at

profitmaksimere

Fremstille fagets emner i klart og korrekt sprog.

Indhold: Mikro A introducerer mikroøkonomisk teori med afsæt i Økonomiske Principper og Mate-

matik fra 1. årsprøve. Faget præsenterer basale begreber i mikroøkonomisk teori og indfører de stu-

derende i formelle, matematiske analyser af mikroøkonomiske spørgsmål. Begge dele forbereder de

studerende på senere selvstændigt at kunne læse økonomisk faglitteratur og anvende mikroøkono-

miske metoder og tankegange i analysen af økonomiske problemer. I gennemgangen af forskellige

teorier og modeller lægges der vægt på sammenhængen mellem de antagelser, der gøres, og de

resultater og forudsigelser, som følger heraf.

Mikro A sigter på at give de studerende en introduktion til og forståelse af den enkelte agents be-

slutninger i en markedsøkonomi med perfekt konkurrence. Der sigtes mod en grundig forståelse af

forbrugerens ageren på markedet og dermed efterspørgselens afhængighed af priser og indkomster.

Dette fører frem til en beskrivelse af og karakteristika i generel ligevægt, både med og uden produ-

center. I den forbindelse er de velfærdsmæssige analyser herunder de to velfærdsteoremer særdeles

væsentlige.


47

Anbefalede forudsætninger: Undervisningen i faget forudsætter viden svarende til indholdet af

Økonomiske principper A og B og Matematik A og B.






48

Mikroøkonomi B (Mikro B)

Målbeskrivelse: Mikro-fagene skal give den studerende evnen til at arbejde med grundlæggende

mikroøkonomiske begreber og værktøjer.

Mikro B skal føre til, at den studerende er i stand til at arbejde med en række økonomiske problem-

stillinger, som præger virkelige økonomier og ofte har stor politisk-økonomisk relevans.

Faget skal gøre, at den dygtige studerende uden væsentlige fejl er i stand til følgende:

At kunne analysere og beregne en virksomheds adfærd, hvis denne har et monopol eller kan foretage

forskellige former for prisdiskrimination over for kunderne

At kunne analysere og beregne virksomheders adfærd, hvis der er oligopolistisk konkurrence á la

Cournot eller Bertrand

Kunne forstå, og på et grundlæggende niveau anvende, anvende von Neumann-Morgensterns teori

om maksimering af forventet nytte

At kunne forstår analysere og beregne, hvordan man på samfundsniveau bør træffe valg ud fra for-

skellige fordelingsmæssige eller social-choice-orienterede betragtninger

At kunne analysere, forstå og beregne, hvordan eksternaliteter i forbrug såvel som produktion påvir-

ker virksomheders og forbrugeres adfærd, samt hvordan man gennem forskellige politikindgreb kan

opnå velfærdsmæssige forbedringer

At kunne forstå og analysere, hvordan der bør træffes beslutninger, når der er tale om kollektive

goder

At kunne forstå, analysere og beregne simple Principal-Agent-problemstillinger, hvor eksistensen af

asymmetrisk information kan skabe dels efficiensmæssige og dels fordelingsmæssige problemer

At kunne forstå grundlæggende begreber i adfærdsøkonomi (behavioral economics)

At fremstille fagets emner i klart og korrekt sprog.

Indhold: Som på Mikro A anvendes her formelle, matematiske analyser af de mikroøkonomiske

spørgsmål. Faget lægger vægt på at træne selvstændig anvendelse af mikroøkonomisk teori i analy-

sen af økonomiske problemer.

Men hvor Mikro A gav en grundlæggende beskrivelse af økonomier med perfekt konkurrence, sup-

plerer og nuancerer Mikro B denne beskrivelse ved at afdække nogle af de fænomener, som findes i

virkelige økonomier, men som pr. forudsætning ikke indgår i standardbeskrivelsen af perfekt-

konkurrence-økonomier og deres efficiente funktionsmåde.

49

For det første skatters og afgifters forvridende effekter. For det andet virksomheders optræden, når

de har ”market power” og selv kan påvirke priserne, de sælger til – som monopol, evt. prisdiskrimi-

nerende, eller som oligopolist. For det tredje fænomenet kollektive goder (forsvar, undervisningssy-

stemer mv.). For det fjerde eksternaliteter (miljøpåvirkninger mv.). For det femte situationer med

asymmetrisk information, hvor der opstår principal-agent-problemer. Endelig berøres spørgsmålet

emnerne beslutninger under usikkerhed, samfundsvelfærd samt den behavioristiske tilgang til at

forstå forbrugeradfærd.

Målet med faget er at give de studerende det teoretiske grundlag for økonomisk politik og sigter

mod at gøre de studerende i stand til at vurdere og analysere situationer hvor markedsimperfektio-

ner er afgørende for økonomiens virkemåde.

Mikro B udgør således det metodiske grundlag for områder som industriøkonomi, skattepolitik og

offentlig økonomi, miljøøkonomi, sundhedsøkonomi m.v.


Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Økonomiske Principper A og B, Matematik A

og B og Mikro A.




Sprog: Forelæsninger på dansk evt. engelsk og holdundervisning på dansk


50

Makroøkonomi A (Makro A)

Målbeskrivelse: De studerende skal lære de vigtigste såkaldte stiliserede empiriske fakta om økono-

misk vækst og strukturel ledighed at kende, og de skal kende til og forstå den række af økonomisk

teoretiske modeller, som i kurset inddrages til forklaring af disse fakta og til forståelse af økonomiens

trendmæssige udvikling i det hele taget.

En vigtig kundskab, der begyndende skal erhverves i dette kursus, er selvstændig opstilling og analyse

af formelle, makroøkonomiske modeller, som af type er som kendt fra faget, men som kan være va-

riationer heraf. Der vil typisk være tale om modeller, som er formulerede som, eller er tæt på at være

formulerede som, egentlige generelle ligevægtsmodeller. En del af denne kundskab består i en verbal

formidling af en forståelse af modellernes egenskaber.

En anden vigtig kundskab er at kunne koble teori og empiri, så empirisk materiale kan tilvejebringes

og analyseres på en måde, der er afklarende i forhold til teorien. Igen er verbal formidling af de kon-

klusioner, der kan drages ud af samspillet mellem teori og empiri, en vigtig del af den beskrevne fær-

dighed.

De typer af modeller, der skal kunne analyseres, omfatter modeller for lukkede såvel som for åbne

økonomier, statiske såvel som dynamiske modeller, dynamiske modeller med såvel diskret tid som

kontinuert tid. Modellerne skal både kunne analyseres generelt og ved numerisk simulation (sidst-

nævnte dog kun af ikke-stokastiske dynamiske modeller i diskret tid).

De studerende skal opnå færdigheder i at foretage økonomiske analyser i de typer af modeller, faget

beskæftiger sig med, herunder analyser af strukturelle, økonomisk politiske indgreb og formidle ana-

lysens indsigter.

Indhold: Faget videreudvikler langsigtsdelen af Økonomiske Principper B. I Makro A opstilles og ana-

lyseres alternative formelle modeller til forståelse af de langsigtede, trendmæssige tendenser i de

vigtigste makroøkonomiske variable, såsom aggregeret indkomst og forbrug (per capita), indkomst-

fordeling, realløn og realrente, nettofordringsposition overfor udlandet, teknologisk niveau og pro-

duktivitet samt ledighed. I sammenhæng hermed præsenteres empirisk materiale under anvendelse

af simple statistiske metoder.

Faget bygger op til Makro B ved at beskrive det forankringspunkt, økonomiens fluktuationer foregår

omkring. Det bygger også op til Makro C ved at omfatte de mest fundamentale versioner af de lang-

sigtsmodeller, som også indgår i Makro C.


Anbefalede forudsætninger: Økonomiske Principper B, matematik fra første år, Makro A samt Øko-

nometri A efterhånden som det gennemgås. Der forudsættes kendskab til regressionsanalyse sva-

rende til pensumbogens Appendiks herom.

51






52

Makroøkonomi B (Makro B)

Målbeskrivelse: Dette fag på fjerde semester bygger videre på den del af makrostoffet i Økonomiske

Principper, der vedrører økonomien på kort sigt, samt på nogle af de analysemetoder, de studerende

har indlært i Makro A.

Der fokuseres på at beskrive og forklare de makroøkonomiske udsving på det korte sigt, dvs. kon-

junkturudsvingene omkring den langsigtede væksttrend. Der lægges dog også vægt på at beskrive de

tilpasningsmekanismer, som tenderer at trække økonomien tilbage mod den langsigtede væksttrend,

der beskrives og analyseres i faget Makro A. De studerende skal i kurset lære de vigtigste stiliserede

empiriske fakta om konjunkturcykler, som søges forklaret ved hjælp af de opstillede teoretiske mo-

deller.

Målet er endvidere, at de studerende i Makro B skal lære at benytte simple dynamiske modeller, der

kan beskrive et konjunkturforløb over tid. De studerende skal i den forbindelse gøres fortrolige med

sondringen mellem deterministiske og stokastiske modeller. De skal endvidere opnå forståelse for

sondringen mellem de impulser, der igangsætter konjunkturbevægelser, og de økonomiske spred-

ningsmekanismer, der giver konjunkturbevægelserne en systematisk karakter. Som led i arbejdet

med opstillingen af modellerne skal de studerende gøres fortrolige med de vigtigste makroteorier om

bestemmelsen af privatforbruget og de private investeringer samt grundlæggende makroteori om

inflationsprocessen og arbejdsmarkedets rolle heri. Endelig skal de lære at benytte de opstillede mo-

deller til at analysere virkningerne af makroøkonomisk stabiliseringspolitik under alternative antagel-

ser om det valutapolitiske regime.

Topkarakteren 12 opnås, når den studerende dokumenterer fuld beherskelse af fagets analysetek-

nikker kombineret med en fuld forståelse for mekanismerne i de anvendte konjunkturmodeller for

lukkede og åbne økonomier, herunder evne til at benytte relevante varianter af modellerne til at

forklare effekterne af forskellige former for stød, samt effekterne af makroøkonomisk stabiliserings-

politik under alternative penge- og valutapolitiske regimer.

Indhold: Faget sætter fokus på de konjunkturbevægelser, der kendetegner den makroøkonomiske

udvikling på kort og mellemlangt sigt. Med udgangspunkt i teorier om det private forbrug, de private

investeringer samt løn- og prisdannelsen forklares det, hvordan konjunkturbevægelser kan frem-

komme som et resultat af forskellige typer af "chok" til økonomien. Der gives også en grundig indfø-

ring i empiriske forhold vedrørende konjunkturbevægelser.

I faget rejses bl.a. spørgsmål som: Hvordan bevæger de forskellige makroøkonomiske størrelser sig

under en "typisk" konjunkturcykel? Hvorfor er den økonomiske vækst så ujævn, dvs. hvorfor er der til

stadighed cykliske udsving i den samlede økonomiske aktivitet? Hvilken rolle spiller aktiemarkedet og

boligmarkedet for konjunkturbevægelserne? Hvilke forhold bestemmer udsvingene i arbejdsløshe-

den i det korte løb? Hvad er velfærdstabet ved konjunkturudsving, og hvordan kan penge- og finans-

politikken eventuelt udjævne svingningerne? Bør der overhovedet føres en aktiv stabiliseringspolitik?

53

Hvilken rolle spiller udenrigshandelen og de internationale kapitalbevægelser for konjunktursving-

ningerne? Bør der være faste eller flydende valutakurser? Hvad er fordele og ulemper ved en mone-

tær union?


Anbefalede forudsætninger: Makro A.




Sprog: Forelæsninger på dansk evt.engelsk og holdundervisning på dansk


54

Økonomisk Historie

Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne beskrive hvordan førindustrielle samfund var (/er) dra-

matisk forskellige fra ”moderne samfund”. Relevant økonomisk teori skal kunne anvendes til at ana-

lysere forskelle mellem førindustrielle samfund. Den studerende skal være bekendt med relevant

empirisk materiale der kaster lys over den førindustrielle æra og økonomisk teori for samme. Det

indebærer også et rimeligt kendskab til hvordan data er tilvejebragt, samt en evne til at forholde sig

kritisk til disse data såvel som til den teori data taler til.

I forhold til den industrielle revolution skal den studerende have kendskab til teorier der anses for at

være centrale for en forklaring af dennes opståen, timing såvel som spredning. Hertil kommer et

overordnet kendskab til centrale historiske hændelser der anses for at være vigtige for nutidens glo-

bale indkomstforskelle, samt hvorfor (teoretisk og empirisk) disse hændelser anses for at være vigti-

ge.

Indhold: Faget introducerer til Økonomisk historie. De store spørgsmål indenfor økonomisk historie

er: ”Hvorfor er det først for nyligt, at vi er begyndt at se vedvarende vækst i levestandarden”?, ”Hvor-

for opstod den økonomiske vækst ikke samtidigt i alle verdens lande?”.

Faget sigter mod at give indblik i de svar, som økonomer og økonomisk historikere p.t. giver på disse

spørgsmål. Med andre ord undersøges den økonomiske udvikling fra førindustriel stagnation til den

industrielle revolution. Det diskuteres hvorfor førindustrielle samfund udvikler sig radikalt anderledes

end ”moderne samfund”; hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa (og England); hvorfor

den industrielle revolution først fandt sted omkring år 1800 samt årsager til dens ujævne spredning

på tværs af kloden.

Undervisningsform: Forelæsninger, evt. holdundervisning.

Anbefalede forudsætninger: Økonomiske Principper, Makro A samt Økonometri B efterhånden som

det gennemgås (OLS estimation og Instrument variabel estimation).

Formelle krav: Der kan fra og med foråret 2015 forekommer obligatoriske opgaver og/eller prøver i

faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man i så fald opfylde de krav til godkendelse af op-

gaver og prøver, som står beskrevet i kursusbeskrivelsen på www.kurser.ku.dk i det pågældende

semester.

Sprog: Forelæsninger på dansk


55

Økonometri A

Målbeskrivelse: Kurset har som mål at introducere studerende til sandsynlighedsteori og statistik.

Målet er, at de studerende efter at have gennemført faget kan:

Forstå og benytte de vigtigste sandsynlighedsteoretiske begreber som: sandsynlighed, simul-

tane-, marginale- og betingede-sandsynligheder, fordeling, tæthedsfunktion, uafhængighed,

middelværdi, varians og kovarians samt at selvstændigt kunne anvende disse begreber på

konkrete problemstillinger

Kende resultatet fra den centrale grænseværdi sætning

Kende og genkende de mest anvendte diskrete og kontinuerte fordelinger som: Bernoulli, Bi-

nomial, Poisson, multinomial, negative binomial fordeling, hypergeometrisk, geometrisk, li-

ge-,normal-, Chi-i-anden-, eksponential, gamma-, t-, F-fordeling samt at selvstændigt kunne

arbejde med disse fordelinger i konkrete problemstillinger

Forstå de vigtigste statistiske begreber som: tilfældige udvælgelse, likelihood funtionen, suf-

ficiens, stikprøvefunktion, egenskaber ved stikprøvefunktionen, estimation heruden maksi-

mum likelihood og moment estimation, konsistens, konfidensinterval, hypoteseprøvning,

teststørrelser, hypoteser, testsandsynlighed, signifikansniveau og type I og II fejl

Være i stand til selvstændigt at gennemføre en simpel statistisk analyse, som involverer

estimation, inferens og hypoteseprøvning, f.eks. sammenligning af middelværdien i to popu-

lationer eller uafhængighedstest for diskrete stokastiske variable.

Beskrive resultatet af egne analyser og overvejelser i et klart og tydeligt sprog

For at opnå karakteren 12 skal den studerende på overbevisende måde demonstrerer oven-

stående færdigheder.

Indhold: I første del af kurset gennemgås sandsynlighedsteorien. Begreber som sandsynligheder,

stokastiske variable og fordelinger introduceres og de studerende lærer, hvordan man beskriver sto-

kastiske variable ved deres fordelinger, både når man ser på en variabel ad gangen og når man ser på

flere variable samtidigt. Der gives eksempler på de mest anvendte fordelinger - både diskrete og

kontinuerte - samt hvordan disse fordelinger kan karakteriseres ved fordelingsmål som middelværdi

og varians. I beskrivelsen af de simultane fordelinger introduceres begreberne betingede fordelinger

og statistisk uafhængighed, som er essentielle i den statistiske analyse. Kurset indeholder også en

gennemgang af de vigtigste asymptotiske resultater, der senere anvendes i analysen af data i alle

Ø˜konometri fagene. Disse resultater bevises ikke, men illustreres ved simulationer.

Anden del af kurset er en introduktion til statistisk analyse af data. Dette inkluderer valg af en stati-

stisk model til beskrivelse af et specifikt datamateriale samt metoder til at drage konklusioner på

baggrund af dette. Den centrale del i denne del af kurset er at give en indføring i estimation og test af

hypoteser i simple statistiske modeller.

56


Anbefalede forudsætninger: Kundskaber i matematik svarende til indholdet af Matematik A og B.






57

Økonometri B

Målbeskrivelse:

Målet er, at de studerende - efter at have gennemført faget Økonometri B - kan:

•Udføre og redegøre for en beskrivende analyse af et datasæt med henblik på anvendelse i en re-

gressionsanalyse.

•Redegøre for antagelser for en lineær regressionsmodel på tværsnitsdata, herunder nødvendige

og/eller tilstrækkelige antagelser til at sikre konsistens, middelrethed eller efficient estimation, og

vurdere om de er opfyldt i et konkret tilfælde.

•Kunne udlede simple estimatorer og deres egenskaber samt gennemføre beviser for middelrethed,

konsistens og efficiens.

•Udføre estimation ved hjælp af mindste kvadraters metode (OLS), vægtet mindste kvadraters me-

toder (WLS), generaliseret mindste kvadraters metode (FGLS) og instrumentvariabelestimation (IV).

•Rapportere estimationsresultaterne og redegøre for deres fortolkning.

•Udføre test for fejlspecificikation (heteroskedasticitet, funktionel form) og redegøre for deres for-

tolkning. 39

•Udføre og redegøre for test af restriktioner på koefficienterne i en lineær regressionsmodel

(t- og F-test, LM-test, Wald-test samt heteroskedasticitetskonsistente versioner heraf).

•Redegøre for fortolkningen af koefficienter for forskellige variabler i en regressionsmodel

(kontinuerte variabler, dummyvariabler, transformationer af variabler).? Anvende givne parameter-

estimater i en konkret beregning på et økonomisk problem og redegøre for resultaterne.

•Redegøre for exogenitet af en variabel og for årsager til, at exogenitet ikke er opfyldt i et konkret

tilfælde.

•Redegøre for og udføre estimation ved brug af gentagne tværsnitsdata og paneldata or to perioder

og for politikanalyse på sådanne data.

•Udføre og redegøre for brugen af instrumentvariabelestimation på et konkret datasæt.

•Anvende økonometriske kriterier til at vælge et givet sæt af parameterestimate blandt flere mulige

og perspektivere de økonomiske implikationer af de foretrukne resultater.

58

Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden om grundlæggende statistisk me-

tode og sandsynlighedsteori svarende til indholdet af faget Økonometri A. Der anvendes matemati-

ske forudsætninger fra Matematik A og B, herunder matrixregning.

Indhold: Kurset gennemgår den lineære regressionsmodel, herunder specifikation, estimation og test

af modellen og dens forudsætninger. Faget beskæftiger sig hovedsageligt med analyser af tværsnits-

data fx af personer, husholdninger og virksomheder, hvor de enkelte "individer" kan antages at være

uafhængige. Der introduceres også statistiske metoder til håndtering af, at individer ofte er hetero-

gene ligesom metoder til at inddrage økonomisk teori i fastlæggelsen af årsags-

virkningssammenhænge bliver introduceret. Der lægges i faget vægt på, at de studerende selv får

mulighed for at arbejde praktisk med metoderne. En vigtig del af kurset er derfor øvelserne, hvori de

studerende blandt selv skal lave empiriske analyser. Der vil i vid udstrækning i kurset blive benyttet

faktiske data til at illustrere de forskellige modeller.





Sprog: Forelæsninger på dansk evt. engelsk og holdundervisning på dansk


59

3. år

Mikroøkonomi C (Mikro C) / Microeconomics C

Målbeskrivelse: To obtain a top mark in the course students must prove their ability to set up, prove,

analyze and apply the theories and methods used in the course in an excellent manner. More specifi-

cally, the students should know the theory and be able to work with both normal and extensive form

games. They should know, understand and be able to apply the concepts of dominant strategies,

iterative elimination of dominant strategies, as well as mixed strategies.

The students should know the central equilibrium concepts in non-cooperative game theory, such as

Nash Equilibrium, Subgame-Perfect Nash Equilibrium, Bayesian Nash Equilibrium, and Perfect Bayesi-

an Equilibrium. They should understand why these concepts are central, when they are used and

how they are related, and be able to apply the relevant equilibrium and solution concepts. Further-

more, the students should acquire knowledge about a number of special games and the particular

issues associated with them, such as repeated games (including infinitely repeated games), auctions

and signaling games. The students should also understand and be able to apply the solution concepts

of cooperative game theory, such as the core. Furthermore, the students should also learn the basics

of bargaining theory. To obtain a top mark in the course the student must be able excel in all of the

areas listed above.

Indhold: Game Theory has become a central analytic tool in economics, e.g. within industrial organi-

zation, macroeconomics, international economics, labor economics, public economics, political eco-

nomics and financial economics.

The course aims at giving the student knowledge of game theory, non-cooperative as well as cooper-

ative, and its applications in economic models. The student who successfully completes the course

will learn the basics of game theory and will be enabled to work further with advanced game theory.

The student will also learn how economic problems involving strategic situations can be modeled

using game theory, as well as how these models are solved. The course intention is that the student

becomes able to work with modern economic theory, for instance within the areas of industrial or-

ganization, macroeconomics, international economics, labor economics, public economics, political

economics and financial economics.

In the process of the course the student will learn about

Static games with complete information

Static games with incomplete information

Dynamic games with complete information

Dynamic games with incomplete information

60

Basic cooperative game theory.

In the first part of the course, devoted to static games with complete information, the students get

introduced to the concept of normal form game. They will learn about solution concepts such as

dominance and Nash Equilibrium. They will also study economic applications of the theory, such as

different models of imperfect competition (Cournot/Bertrand oligopoly). Finally, they will look more

deeply into the theory of static games with complete information by studying mixed strategies and

mixed-strategy Nash equilibria, and discussing equilibrium existence.

The second part of the course will introduce dynamic games of complete information. The students

will learn the respective theory, and discuss economic applications, such as the Stackelberg leader-

ship model. The students will also study games with imperfect information and repeated games.

They will be introduced to extensive form games, and will learn about the relevant refinement of the

Nash equilibrium concept – Subgame-Perfect Nash equilibrium. Again, the theory will be illustrated

by economic applications.

In the third part of the course the students will study simultaneous games of incomplete information.

They will learn about the concept of Bayesian Nash equilibrium and apply their knowledge to differ-

ent kinds of auctions and other applications.

The fourth part of the course is devoted to dynamic games of incomplete information. The students

will analyze the implications of introducing sequential moves into the games with incomplete infor-

mation. They will gain knowledge of the Perfect Bayesian Equilibrium and its refinements, and will

apply the theory to signaling games and other relevant economic problems. In particular, they will

look into the job-market signaling model of Spence.

Finally, the course will address cooperative games. The students will learn the basics of bargaining

theory and cooperative game theory.


Anbefalede forudsætninger: Mikro A og B




Sprog: Forelæsninger på engelsk og holdundervisning på enten dansk eller engelsk.


61

Makroøkonomi C (Makro C) / Macroeconomics C

Målbeskrivelse: At the end of the course, the student should be able to demonstrate:

Understanding of the main model frameworks for long‐run macroeconomics. This includes the Dia-

mond model with overlapping generations in discrete time and the Ramsey model in continuous

time.

Proficiency in the application of the concepts and methods from these frameworks, including compe-

tence in dynamic optimization and dynamic analysis in discrete and continuous time.

Understanding of the role of expectations and basic knowledge of macroeconomic models with for-

ward looking expectations under both perfect foresight and uncertainty and rational expectations.

Time consistent and credibility issues regarding monetary and fiscal policy as well as institutional

solutions.

Proficiency in the application of the related concepts and methods.

Competence in analyzing a macroeconomic problem, where the above‐mentioned concepts and

methods are central, that is competence in solving such models and explaining in economic terms

the results and implications and how they derive from the assumptions of the model.

The particularly good performance, corresponding to the top mark, is characterized by a complete

fulfillment of these learning objectives.

Indhold: The aim of the course is to provide insight into the basic models, concepts, methods and

results of modern macroeconomics and to be a prerequisite for the more specialized macroeconomic

courses (Advanced Macroeconomics, Economic Growth, Monetary Economics: Macro Aspects, De-

velopment Economics: Macro Aspects, and International Monetary Economics). Among other things

the course will focus on

• What determines savings and capital accumulation in a general equilibrium framework. • How will

taxes and public debt affect the economy?

• What are the effects of uncertainty and expectations?

• Why is money valued and how it affects capital accumulation?

• How is stabilization policy affected by the way expectations are formed?

• The political limits to monetary policy.


Anbefalede forudsætninger: Makro A og B, Økonometri A og B

62






63

Econometrics C

Målbeskrivelse:

Give an account for the motivation and intuition for different principles for estimation and

inference ‐ specifically the method of ordinary least squares (OLS), method of moments

(MM), and maximum likelihood (ML) ‐ and discuss relative advantages and drawbacks.

Give an account for the sufficient conditions for consistent estimation and valid inference

and apply the estimation principles to derive MM and ML estimators in statistical models.

Give an account for the important differences between (independent) cross‐sectional data,

analyzed in detail in Econometrics B, and time series data. Precisely describe the conditions

under which the results from the linear regression analysis for cross‐sectional data can be

used also on time series data.

Explain the consequences of unit roots in economic data and interpret statistical models for

stationary and non‐stationary time series. Construct and interpret statistical tests for unit

roots in economic time series.

Interpret statistical models based on cointegration and error correction and perform empiri-

cal analyses based on these ideas.

Give an account for autoregressive conditional heteroscedasticity (ARCH) in financial time se-

ries, and perform empirical ARCH analyses. ∙ Give an account for models involving both a

cross‐sectional dimension and a time dimension (panel data) and perform empirical analyses

based on these models.

Choose the relevant tools for a given problem and apply the tools to new problems and new

data sets. More specifically to identify the characteristic properties of a given data set, sug-

gest and construct relevant statistical models, analyze to what extend the statistical model is

congruent with the 38 data, estimate and interpret the parameters of the model, formulate

economic questions as hypotheses on the parameters of the model, and test these hypothe-

ses.

Use statistic and econometric software.

Give statistically sound and economically relevant interpretations of statistical results.

Use statistic and econometric terms in a correct way and be able to present econometric re-

sults in a clear and concise way.

Indhold: Econometrics C is the final course in the compulsory BSc. course sequence in statistics and

econometrics. The course Econometrics B focuses on linear regression and instrumental variables

estimation of the linear regression model for cross‐sectional data. The current course goes into more

details with the estimation principles and presents the generalized method of moments and the like-

lihood analysis. Econometrics C also discusses dependent observations and gives a detailed account

64

of the econometric analysis of time series data. As an integral part of the course, students are intro-

duced to statistical tools for analysing time series and panel data.


Anbefalede forudsætninger: Økonometri A og B






65

Philosophy of Science

Målbeskrivelse:

•The student should be able to discuss the definition of economics and the problem of demarcation.

•The student should be able to explain the basic position of the logical positivists, Karl Popper, Laka-

tos, Friedman and Kuhn as well as the major objections.

•The student should know the basic facts about the organization of science.

•The student should know about the discussion about the rhetoric of economics and economics as

an imperial science. The student should know about the concept of public choice and the distinction

between market failure and political failure.

•The student should know about the major problem of other lines of investigation such as field stud-

ies, case studies and participant observation as well as the contingent evaluation method. The stu-

dent should be able to explain the methodology of the experimental method and give an explanation

of rationality.

•The student should be able do discuss the problem of replicability and Merton’s rules for science.

•The student should be able to present the most important methodological problems of the econo-

metric method.

•The student should be able to give a discussion of the foundations of welfare theory and the theory

of happiness.

•The student should be able to discuss the important distinction in the theory of ethics between the

ethics of duty and the consequentialist ethics.

Indhold: It will be a survey of the major methodological problems in contemporary economics. The

course will attempt to bring an overview rather than depth with respect to the individual subjects.

Almost all subjects may be further studied at the master program.

The intention is to provide the student with the background to reflect on the methods and results

that are obtained in the economic science. In practice, almost all economists will come to work with

other social scientists so the relation to neighboring branches of science will be discussed.

The course does not aim at providing practical methods to the students but almost all the subjects

have great importance as background for the practical work as an economist.

Undervisningsform: Forelæsninger

Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til fagene på 1. og 2. årsprøve.

66

Formelle krav: Der kan fra og med foråret 2015 forekommer obligatoriske opgaver og/eller prøver i

faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man i så fald opfylde de krav til godkendelse af op-

gaver og prøver, som står beskrevet i i lektionsplanens beskrivelse af faget for det pågældende se-

mester.

Sprog: Engelsk

67

Bachelorprojekt Se afsnit 4.10.

68

Valgfag

AØKA08051U Anvendte generelle ligevægtsmodeller

Indhold: Anvendte generelle ligevægtsmodeller er et af de konkrete redskaber som økonomer har i

deres værktøjskasse.

Populært udtrykt omtales AGL-modeller som "teori med tal på", idet modeltypen omsætter nogle af

de teoretiske modeller fra bl.a. moderne makroøkonomisk teori til praktisk anvendelige computer-

modeller med rigtige data fra virkelighedens økonomier. Modeltypen anvendes til at vurdere makro-

økonomiske og velfærdsmæssige konsekvenser af reformer af bl.a. finans-,arbejdsmarkeds-, handels-

, miljø- og skattepolitik. De spiller således en fremtrædende rolle i analyser af de udfordringer, som

Danmark og andre lande står over for i de kommende årtier.

Fagets ene formål er at give en oversigt over anvendelser af AGL-modeller til sådanne analyser. Fa-

gets andet formål er af praktisk karakter, idet de studerende sættes i stand til selv at konstruere

mindre generelle ligevægtsmodeller med anvendelse af GAMS-software. Endvidere gennemføres

mindre AGL-analyser på egen hånd.

Målbeskrivelse: Målet for undervisningen i faget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller er, at den

studerende kan

forklare indholdet af de vigtige begreber i faget, eksempelvis generel ligevægt, kalibrering,

følsomhedsanalyser, Armington-tilgang og finanspolitisk holdbarhed

sammenfatte de vigtige elementer i fremgangsmåden, når man opbygger en AGL-model

kritisk vurdere de centrale forudsætninger i typiske AGL-modeller

forklare opbygningen af de AGL-modeller der berøres i pensum, deres resultater, hovedårsa-

gerne til disse og konkrete eksempler på modellernes anvendelse i policy-sammenhæng

redegøre for og sammenligne styrker og svagheder ved de forskellige modeller og modelty-

per, der berøres i pensum

ræsonnere, hvordan den generelle ligevægt medfører afledte virkninger af udefrakommende

stød i makroøkonomiske modeller, så direkte effekter af stødet ét eller få steder i modellen

får konsekvenser generelt i økonomien, fx på faktor- og varepriser, investerings- og arbejds-

udbudsadfærd, finansielle markeder, opsparing, forsyningsbalance og feedback-effekter fra

udland og den offentlige sektor selvstændigt programmere en enkel AGL-model i program-

meringssproget GAMS og redegøre for modellens resultater

69

For at opnå den højeste karakter i faget, skal den studerende udmærke sig indenfor alle punkterne.

Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning

Anbefalede forudsætninger: Mikro- og makroøkonomi svarende til 2. og 3. årsprøve på bachelorud-

dannelsen. Endvidere er det en fordel at have lyst til at arbejde med programmering.

Sprog: Dansk

Formelle krav:

Version 1: 7,5 ECTS. Fire obligatoriske opgaver skal løses tilfredsstillende og inden tidsfristen for at

man kan gå til eksamen.

Version 2: 12,5 ECTS. Tre obligatoriske opgaver skal løses tilfredsstillende og inden for tidsfristen for

at man kan gå til eksamen.

70

AØKA08012U Corporate Finance and Incentives

Indhold:

Financial markets

Introduction to the various asset classes

Bonds

Stocks

Derivatives

Pricing Methods

Bond mathematics

Capital Asset Pricing Model (CAPM)

Arbitrage Pricing Theory (APT)

Binomial Model

Black-Scholes Model

Definitions of Market Efficiency

Behavioral Finance / Corporate Finance

Valuing Real Assets

Optimal Capital Structure

Optimal Dividend Policy

Modigliani-Miller Theorems

Incentives, Information and Corporate Control

Målbeskrivelse: Upon completion of the course, students will have developed an understanding of

the different asset classes in financial markets as well as an approach on how to price them; including

bonds, stocks, forwards, futures and options. Furthermore, the pricing methodology will also be used

to illustrate how firms use these methods in order to choose their investment projects. Within the

realms of Corporate Finance, we will explore the optimal capital structure of the firm, optimal divi-

dend policy as well as how these and other factors influence how management runs the company.

Undervisningsform: Lectures and classes

71

Sprog: English

Formelle krav: A number of exercises must approved in order to sit the exam, please see the course

description at www.kurser.ku.dk.


72

AØKA08013U Datamatik 1

Indhold: Kurset sigter mod at give de studerende grundlæggende IT-viden baseret på problemstillin-

ger knyttet til udnyttelse af administrative data. Opbygning af og udtræk fra administrative databaser

kombineres med effektiv databearbejdning i regneark. På kurset indøves dels en selvstændig anven-

delse af pc'en som udviklingsværktøj, og dels gives der en systemmæssig baggrund for kommunikati-

on med IT-specialister.

Emnekredse i faget er:

Udarbejdelse af makroer og funktioner i regneark

Design og opbygning af grafiske brugergrænseflader (GUI)

Programmering med grafiske kontroller

Design og anvendelse af databaser

Design og opbygning af web-sites

Systemoplæg og kravspecifikationer

I database undervisningen anvendes SQL mod Centrets SQL-Server database. Algoritmisk program-

mering baseres på anvendelse af VBA (Visual Basic for Applications) primært i forbindelse med udar-

bejdelse af makroer og funktioner i Excel.

Målbeskrivelse: Datamatik 1 er et løsningsorienteret kursus, der sigter mod at give de studerende IT-

viden og færdigheder som direkte kan bruges i arbejdet som samfundsvidenskabelig kandidat eller

studentermedhjælper.

Efter at have gennemført kurset kan de studerende:

Forklare sammenhængen mellem regneark, programsprog, applikationsgeneratorer og data-

baser

Indspille og tilrette makroer til regneark som EXCEL, samt i egentligt programsprog skrive nye

funktioner og procedurer til regnearket.

Designe, oprette og teste Windows baserede applikationer

Udforme mindre algoritmer

Forklare principperne i relationsdatabaser

Designe, strukturere og oprette mindre databaser

Forstå SQL og anvende sproget til komplekse forespørgsler som indeholder logiske udtryk og

sub-queries

73

Forklare de grundlæggende teknologier der ligger bag World Wide Web

Undervisningsform: Forelæsninger og øvelsesopgaver

Anbefalede forudsætninger: Ingen

Sprog: Dansk

Formelle krav: Evt. mødepligt afhængig af udbudstidspunkt

74

AØKA08197U Demography

Indhold: This course will cover the following topics:

Fertility: Measures of Fertility,

Parity Determinants of Fertility and Birth intervals

Marriage: Analyses of Marriage, Cohabitation and Divorce

Mortality: Measures of mortality, Life Table

Migration: Measures and determinants of migration

Lexis diagram

Survival analysis

Målbeskrivelse: This course is an introductory course in demography. The aim of the course is to

provide an understanding of the basic methods and concepts in demography. The course focuses on

the micro foundation of demography. Part of the course will be devoted to survival analysis since it is

a very useful method in demography (and in other fields of economics).

The overall goal is that students after having completed the course should be able to:

Understand the basic methods of demography

Interpret and explain the concept of demography

Read and understand empirical analyses of demographic transitions

Understand the statistical methods underlying the demography measures

Make simple calculations/estimations of basic demographic measures of fertility, mortality,

migration and marriage

Undervisningsform: Lectures

Anbefalede forudsætninger: Knowledge corresponding to the 1st and 2nd year on the BSc in Eco-

nomics.

Sprog: English

Formelle krav: The student are required to hand in write mandatory papers before they can sit the exam. The mandatory papers can be made in groups of up to four students. The papers has to been approved before the students can participate in the exam.

75

AØKA08031U Development Economics

Indhold: This is an introductory course in development economics at advanced undergraduate level.

General textbook material and selected articles on the subject form the core of the readings, and a

broad range of topics is covered, including basic principles and concepts, theories of development

and structural change, micro- and macroeconomic issues and economic analysis as well as key policy

issues and recommendations. The students are exposed to current questions and historical, long-run

features. The various competing paradigms form part of the course together with reference

throughout to existing strategies of economic development.

Målbeskrivelse: Development Economics has as overall aim to introduce the students to the field of

development economics. Having successfully taken this course, students will be able to:

Explain both the basic concepts used and the issues addressed in Development Economics

and document sound ability to apply standard micro, macro and empirical theory and meth-

ods to questions of development.

Identify, describe and assess the measurable indicators, which are used in socioeconomic

surveys and analyses of the economic, social and institutional situation and characteristics of

developing countries.

Describe the main historical experiences with development and structural change in the third

world (including for example urbanization and rural-urban migration) and reflect convincing-

ly on present challenges and perspectives for the future.

Lay out the key elements of the classic theories of development as well as more recent theo-

ries and development models, and document ability to undertake critical assessment, add

nuance and relate the various theories/models to each other.

Review theories and empirical evidence on economic inequality, poverty and growth and

their internal relationships.

Present and discuss existing theory and empirical evidence on the importance of human re-

sources (health, education and population) and the role of agriculture in the development

process.

Summarize and assess theory and empirical evidence on the economic characteristics and

functions of selected markets (land, labour and capital/credit) in developing countries and

relate the interaction between the environment and development to concepts and methods

used in economics.

Explain how selected macroeconomic policies (fiscal, financial, monetary, exchange rate,

trade and structural) are applied in the context of economic reform programmes in develop-

ing countries and reflect about ongoing professional debate in areas such as international

trade, foreign direct investment and foreign aid.

76

Convey knowledge about issues, theory and empirical evidence in the field of development

economics in a clear and well-argued manner and demonstrate ability to apply taught theo-

retical and empirical knowledge in a competent, coherent and original way in relation to cur-

rent challenges.


Anbefalede forudsætninger: Students should have taken Microeconomics and Macroeconomics

courses corresponding to 2nd year undergraduate level at the Department of Economics.

Sprog: English

Formelle krav: None

77

AØKA08191U Dynamiske Modeller

Indhold: I faget Dynamiske Modeller gennemgås følgende emner:

Komplekse tal og deres anvendelser samt Eulers formler og komplekse eksponentialfunktio-

ner.

Differentialligninger af anden og højere orden med konstante koefficienter.

Stabilitet og differentialligningssystemer.

Elementær topologi i normerede vektorrum.

Kontinuitet og differentiabilitet for funktioner af flere reelle variable.

Konvekse mængder i vilkårlige vektorrum og nogle udvalgte separationssætninger.

Korrespondancer og deres vigtigste egenskaber og anvendelser.

Forskellige maksimeringsproblemer for funktioner af flere reelle variable og fikspunktssæt-

ninger.

Variationsregning og kontrolteori.

Målbeskrivelse: Moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter i udstrakt grad matema-

tik både som et regneteknisk hjælpemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke og tyde-

liggøre forskellige begrebsdannelser inden for fagene. En klar og logisk formulering gør det muligt at

udnytte den metode og stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere

kan man med anvendelse af avancerede matematiske teorier og metoder arbejde med særdeles

abstrakte og komplekse problemstillinger inden for de økonomiske fag og specifikke fagdiscipliner.

Matematisk teori medvirker i denne sammenhæng til at skabe klarhed og overblik inden for omfat-

tende økonomiske problemfelter, hvilket er helt i overensstemmelse med økonomifagenes viden-

skabsteoretiske placering.

Faget ”Dynamiske Modeller” har til formål at give de studerende en dybtgående forståelse af en

række avancerede dynamiske begreber fra den moderne matematiske analyse, som de kan benytte

inden for økonomisk teori både på bachelorstudiet og kandidatstudiet. Undervisningen bygger direk-

te på de matematiske emner, som de studerende har opnået kendskab til i kurserne ”Matematik A”

og”Matematik B”.

Faget udbydes i andet semester på 2. studieår, og det forventes, at de studerende opnår et sikkert

kendskab til fagets og dets metode, og at de kan gennemføre en sikker og stringent fremstilling i

form af løsning af både konkrete og abstrakte skriftlige opgaver, der også fordrer et klart, stort og

tværdisciplinært overblik, inden for følgende emner:

78

Komplekse tal og komplekse funktioner, differentialligninger af vilkårlig høj orden, global asymptotisk

stabilitet, differentialligningssystemer, generel topologi, vektorfunktioner, Jacobimatricer og lokalt

invertible funktioner, ekstremumsbestemmelse under bibetingelser, korrespondancer og værdifunk-

tioner, fikspunktssætninger, variationsregning og optimal kontrolteori.

Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser

Anbefalede forudsætninger: De studerende forventes at have faglige forudsætninger svarende til

Matematik A og Matematik B.

Sprog: Dansk





79

AØKB08030U Economic Sociology

Indhold: The Course gives the student thorough knowledge of the classical economic sociological

analysis on the development of the modern society.

Classical economic sociology emerged out of a concern about the cohesion of and individuals’ life in

modern society i.e. the society that emerged during the industrial revolution. A critical approach to

societal development was developed and is also today a core ingredient in economic sociological

theories and analysis.

The course gives an introduction to classical economic sociology with an emphasis on Weber, Marx,

Durkheim and Simmel. The main part of the course is on contemporary economic sociology. The stu-

dent gets knowledge of the contents and developments of economic sociology since Granovetters

reintroduction of the concept of embeddedness in the mid 1980s and the development of economic

sociology with contributions from among others Gary Becker, Bourdieu as well as Giddens and Ha-

bermas.

The course contains texts debating the understanding of markets, the role of the state and the im-

pact of social structures on the understanding of how modern society works and how it should be

studied. Knowledge on economic sociology, sociological theory and economic sociology analysis on

societal developments gives the student a comprehensive knowledge of the manifold and creative

economic sociological analysis of modern society and the societal frames and background for indi-

vidual action.

This gives the student knowledge in ways of analysing modern society and individual actions that in

many ways challenges economic theory.

Målbeskrivelse: The student will get knowledge on the contribution to economic sociology from sociologi-

cal classics, the development of contemporary economic sociology since the mid 1980s and how this chal-

lenges the view on society and its development put forward by economic theory.

The outstanding performance in the course contains:

A precise explanation of one or more economic sociological approaches on a given subject or socie-

tal problem

A critical discussion of the economic sociological theories relevance in relation to this

In cases where more theories are included a statement on whether and how these are complemen-

tary or in competition

In the explanations it is important to use the concepts that are developed in and used in economic

80

sociological analysis.


Anbefalede forudsætninger: None

Sprog: English

Formelle krav: None

81

AØKA08209U Economics of Education

Indhold: This course explores why individuals and society invest in education. Education has many

private benefits (earnings, employment, health and longevity, consumption value), as well as social

benefits (GDP growth, tax income, positive externalities). Education also affects inequality within a

generation and across generations. Throughout this course, current policy issues concerning educa-

tion will be discussed. Economic models will be connected to data that can be used to test the mod-

els' implications, and students will learn how models and data can serve to inform education policy.

Applications will address primary and secondary education, university education, and vocational or

on-the-job training, and place the Danish and European experience in an international context.

First, we will introduce human capital theory to study individual decision-making. It will be used to

analyze investments in education and how they are affected by ability, comparative advantage, fami-

ly background, and macroeconomic conditions. We will encounter the empirical problem of disen-

tangling the return to education from the return to innate ability, and investigate how the associa-

tion between education and individual earnings has changed over time.

At the societal level, we will study the social return to education and the financing of publicly provid-

ed schooling. Looking at the production of education, we will ask how educational outcomes are

produced by schools, whether more money produces higher student achievement, and which school

inputs are more or less effective in producing desired educational outcomes (such as PISA test

scores). We will consider the potential of early childhood education in the context of skill-formation

over the life cycle. We will also reflect on possible conflicts between societal goals - efficiency, equity,

and liberty - that influence decisions about the allocation of education resources.

From a macro perspective, education matters for national economic growth as well as for individual

mobility. We will investigate whether there is a risk of over-education, or whether individuals under-

invest in light of a rapidly changing economic reality and international competition. We will also

study the intergenerational transmission of economic status through parental investments, credit

constraints and achievement inequality, and the resulting income distribution.

Målbeskrivelse: This course will teach students how to apply economic thinking to education-related

questions. In doing so, the class will draw on a wide range of economic principles and apply material

learned in the first year. The variety of models and perspectives will range from macro to micro, in-

cluding labor economics, macroeconomic growth, and public finance. Students will be equipped with

an economic toolbox to evaluate education policy issues methodically, and should eventually be able

to use these tools to inform education policy. While the course will be based on theory, it is never-

theless of an empirical nature: recent data will be used to evaluate current issues, and students will

learn how to read empirical articles that form the state-of-the art in economics of education.

After taking this course, students should be able to apply economic theories to address education

question as a well-trained economist. For this, they have to develop the abilities to

82

Understand economic models in the education context, confidently identify determinants of

equilibrium/optimality and describe the role they play relative to each other.

Identify key questions in a brief non-specific text, presented as a policy issue rather than an

economic model. Then, link the key questions to economics of education.

Learn how to choose the correct theory or framework that helps them organize an argument

around a given education issue.

Communicate their theory-based arguments orally and in written form. Construct concise

cases where they show their well-rounded appraisal of the situation that connects theory to

the real world.

Read selected articles in the current literature, and examine whether the presented empiri-

cal evidence convincingly identifies causal relationships. Recall evidence and select the arti-

cles or arguments that are relevant to a given problem

Evaluate policy proposals critically and present arguments in favor or against them.

Undervisningsform: Lectures supplemented with guided practice session.

Anbefalede forudsætninger: Students should have taken Microeconomics A and B and Econometrics

A and B courses corresponding to the 2nd year undergraduate sequence in the Department of Eco-

nomics.

Sprog: English

Formelle krav: There will be mandatory assignments, which must be approved for students to be

able to take the exam.

83

AØKA08081U Economics of the EU

Indhold: Main topics of the course include the monetary integration of the EU, trade and external

relations in general. Focus will be on the Economic and Monetary Union (EMU), the reforms of the

Stability and Growth Pact, including the European Stability Mechanism (ESM) plus the state and the

functioning of EU´s external and internal economic relations/market.

The course will also offer insight into EU’s budget, the common agricultural policies (the CAP) and

regional integration. During the coverage of the various topics, background information on the EU

institutions will be given. The recent developments in Ukraine and EU´s energy policy will be pre-

sented as a specific case study during the course.

Målbeskrivelse: This course seeks to analyse the speed and intensity of EUs economic cooperation

and integration. The course focuses on understanding the EMU crisis, and its implications for EU’s

economic integration. More generally, the course seeks to provide understanding for EUs economic

cooperation and integration as well as ability to analyse those factors that either impede or facili-

tates more European integration.

The course is among others relevant for those students that aim for jobs in the public sector, in pri-

vate or semi-public interest group organisations, or in private companies, where a systematic under-

standing of EUs economic relations is valued highly.

The course is also targeted at students that later in their studies are supposed to participate in exer-

cises or write dissertations about EU-related matters. It also tries to provide a profound introduction

for those that wish to do research on EU-matters or students that might at some point in the future

wish to prepare for EU competitions (concours).


Anbefalede forudsætninger: Due to the fact that EUs economic development and integration include

almost all aspects of economic theory, the course requires a profound macroeconomic background

from bachelor or advanced courses. Particularly relevant are those courses that include international

trade and monetary theory.

Sprog: English

84

AØKA08187U Economics of Welfare Indhold: Most western countries are welfare countries with a high income per capita, and a relatively

equal distribution of the income in a well-developed democracy. The governments and parliaments

have not handed over the distribution of the income to the market alone, but have taken over both

in order to obtain another distribution but also to prevent or repair market failures. In Denmark

where the welfare thought/idea is widespread the public sector is large and it takes care of the dis-

tribution of 50% of the economy. By that a trade-off is arisen between the wish to obtain social jus-

tice and the demand for economic efficiency. This is the main theme in the social welfare policy. Will

the welfare state survive and how will it get through the global financial crisis.

The social welfare policy is undergoing remarkable change in the 21’ century. Within the 20’ century

the transition in the welfare system took place – from classical capitalism to modern welfare econo-

my, a mixed economy in a market with a large public sector. Now the western market is facing the

challenge from the globalization, demography – with the prospect of lack of labor forces and increase

in the senior part of the population. In Denmark the senior part of the population (over 60 years) is

increasing from today 20% to 30” in 2050. But countries as Spain and Italy will reach as high as 40%

and there over. In Denmark the welfare accord 2006 and 2011 will result in later retirement age and

public pensions.

The aim for the course is therefore to apply insight in the theories behind the welfare policy. To illu-

minate the structure and the meaning of the welfare policy today. And by this insight to be able to

analyze the challenges that the society and in the social policy, are facing in this century.

The curriculum is split up in 7 themes/subjects.

3 main themes:

AI - The Social Welfare challenge of the future economy

AII - The Theory of Social welfare

AIII - The current and historical ideological basis for the social welfare state

And 4 special themes/subjects:

BI - Economic distribution, redistribution, poverty and disintegration. A sub-theme of this curriculum

is immigration, integration and fiscal sustainability.

BII - Pension and retirement

BIII - Flexicurity, Incentive structure of the Danish Labor market

BIV - State, Market, And civil society.

Målbeskrivelse: One of the most important aspects of the western countries economy and structure

of the society are that they are welfare states. Denmark is a leading country with regard to welfare.

85

This course aim is to study these aspects in these countries. The social policy and the welfare policy

will be under severe challenges.

The demographic challenge is the biggest challenge in the future macroeconomic milieu in the vest. It

is challenging the whole structure and design in the current welfare system. All societies will be influ-

enced by the increasing ageing, but also by the globalization, and the increasing individualism, which

will place great demands on the structure of the social policy. The course Economics of welfare will

contain main elements of analysis on the future sustainability of the economy.

Achieved competence after the course:

It will be expected of the students – finishing this course –that they will be qualified to be able to

administrate economic and political analyzing functions, on a fair level in both the public and private

sector. Some students could be employed in analysis functions/jobs in research units or units of anal-

ysis, other students in this course can be employed in international as well as national – regional or in

municipalities – as well as in private companies, banks, insurance and in pension funds, and voluntary

institutions, and social, humanitarian associations and NGO’s who are working with social welfare,

social conditions or pensions.

Aim for the course: Economics of welfare:

Within the welfare policy the students will analyze and understand the consequences of the different

social welfare political models and at the same time analyze a long row of macroeconomic conse-

quences.

To obtain highest grade at the exam the students (when they have understood, finished, and read

the course) are expected to master the following:

Be able to analyze and understand the different outcome of institutional solutions on the

background of different historical decisions, and analyze the economic consequences, which

are connected with changes in the system (in Denmark amongst other countries). And un-

derstand and analyze the structure of the Danish Welfare state today.

To obtain a thorough knowledge of social welfare theory, and its central economic theoreti-

cal ground ideas. This includes understanding the trade-off between social justice and eco-

nomic efficiency, and when it is optimal to provide private insurance benefits, versus state

intervention. Finally, required an elementary knowledge of the DREAM-model.

To be able to analyze differences and inequalities between different segments in the popula-

tion. The student should be able to understand and analyze the concept of poverty, disinte-

gration and the economic diversion between rich and poor, between generations and the life

circle hypothesis.

Be able to understand and calculate elementary economics and statistical sizes in basic de-

mography and be able to recognize and understand the economic model for “generational

accounting” and to use this model in relevant countries.

86

Be able to understand and analyze the actuarial technique behind pension schemes. Under-

stand and analyze “the five financial sources” impact on different goals and be able to work

with different models on labor supply and the influence on retirement from the labor market

(the neo classic and the pull, push jump theory)

To be able to understand, and analyze social welfare policy and its many alternative solutions

in the market, in the public welfare, and in the civil society.


Anbefalede forudsætninger: General knowledge in macro economy and welfare policy. Welfare poli-

tics and the Social welfare state is International, and in Denmark it’s a divided field.

Economists can immediately be able to follow the course in an extension of Macroeconomics C. The

course requires analytical skills in light of future economic challenges (e.g., demographics, Globaliza-

tion, individualization, and the large public debt reorganization)

Sprog: English

Formelle krav: None

87

AØKA08017U Erhvervsret

Indhold: Retsmaskineriets indretning og funktion. Kontraktsret, herunder køb, kreditkøb, internatio-

nale køb, tjenesteydelser og forsikring. Retsregler vedrørende lån, kredit, pant og kaution. Retsregler

vedrørende funktionærforhold, forsikringsaftaler. Selskabsret, herunder interessentskaber, A/S, ApS.,

kommanditselskaber m.m. Retsregler vedr. fast ejendom. Konkurrenceregulering, herunder mono-

pol- og markedsføringsret. Erstatningsret, og produktionsansvar. Konkursret, EU-ret og lovvalgs-

spørgsmål.

Målbeskrivelse: Kurset har to sigter. Dels at give deltagerne en indføring i juridisk metode, dels at

give deltagerne en indføring i grundlæggende erhvervsretlige principper, d.v.s. de regler der regule-

rer forholdet mellem kommercielle parter og de regler, der regulerer forholdet mellem erhvervsdri-

vende og forbrugere. Målet søges nået ved forelæsninger, ved praktiske eksempler, ved besvarelse

af et skriftligt opgavesæt, ved gennemgang af domme og kendelser.


Anbefalede forudsætninger: Ingen

Sprog: Dansk

88

AØKK08097U Family Economics Indhold: The course will cover the following topics:

Household production models, time use

Marriage: Gains from marriage and cohabitation, matching in the marriage market, divorce

Fertility: Models of fertility, empirical trends in fertility, the cost of children, quantity-quality

trade-off in fertility

Intra-household allocation: Division of labor; Unitary and collective models of family decision

making and allocation within the family

Labour supply in the family: The gender wage gap and the family gap

Child development: Child development production function, parental investments, daycare

and schooling

Altruism in the family – intergenerational transfers

Målbeskrivelse: The aim of the course is to provide an understanding of the theoretical foundations

for Family Economics, empirical applications of the theory, and recent trends in family patterns. The

course focuses on the micro foundation of Family Economics.

Students having completed the course should be able to:

Understand the basic theory behind Family Economics

Understand empirical analyses of issues related to Family Economics

Perform simple statistical/microeconometric analyses of empirical problems related to Fami-

ly Economics

Undervisningsform: Lectures. The lectures will cover theoretical aspects of Family economics, but

also open up to empirical applications. The empirical applications will be discussed in a class-like

structure, with student preparation and some student presentations.

The last 4 weeks of the semester will be devoted to the students writing a term paper to be handed

in by May 23, 2014. The term paper should consist of an empirical analysis of a problem within Fami-

ly Economics. The students choose a topic and find suitable data, and the outline for the term paper

has to be approved by the lecturer. The students should write individually. The final grade in the class

is purely on the basis of the graded term paper.

Anbefalede forudsætninger: Knowledge of basic microeconomics and basic microeconometrics (at

an equivalent level to Micro B and Econometrics B) is required.

Sprog: English

Formelle krav: Outline for the term paper has to be approved by the lecturer.

89

AØKA08216U Financial Econometrics A

Indhold: An outline of the contents:

Properties and stylized facts of univariate asset returns and their variability.

Analysis and discussion of volatility models such as GARCH-type models and stochastic vola-

tility (SV) models as well as realized volatility (RV) and switching volatility models. In particu-

lar, stochastic properties of the processes will be discussed.

Estimation of volatility and volatility models based primarily on (quasi) maximum likelihood.

This includes application of the EM-algorithm as well as the Kalman-filter.

Målbeskrivelse: Applying and understanding volatility models such as the well-known ARCH, GARCH

and stochastic volatility models require a background of fundamental methodological concepts such

as estimation, stochastic properties of time series as well as simple programming. The aim of the

course is to provide students with an introduction to these issues in financial time series analysis

such that, on the one hand, volatility models can be implemented and discussed, while at the same

time advanced financial econometric models can be approached. This is achieved by analyzing im-

plementation and theory of univariate volatility models.

After completion of the course the student will specifically be able to:

1. Analyze and discuss classic univariate volatility models and volatility modeling in financial

econometrics.

2. Analyze and discuss stochastic properties of the models.

3. Implement estimation of volatility and volatility models.


Anbefalede forudsætninger: Econometrics C or similar. This may be followed at the same time.

Sprog: English

Formelle krav: During the semester there will be a number of small hand-in exercises that have to be

accepted in order to sit the exam.

90

AØKA08018U Forvaltningslære

Indhold: Formålet med faget er at give de studerende en grundig viden om, hvorledes den danske

offentlige forvaltning er bygget op (struktur/ organisation), og hvorledes den arbejder (funktion). En

gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvaltning. Fa-

get har grænseflader til en række andre faggrupper som bl.a. politologi, jura, organisationsteori,

økonomi, sociologi, historie. Principielt fokuserer forvaltningslære på den faktiske adfærd og de fakti-

ske funktioner i politisk-administrative systemer - snarere end på de formelle og normative struktu-

rer.

Sigtet med faget er først og fremmest at give empirisk/ praktisk kundskab om offentlig forvaltning,

men samtidig at give et kendskab til selve faget forvaltningslæres udvikling som videnskabelig disci-

plin og som redskab bag udvikling af forvaltningspolitik. I lyset af den tiltagende integration mellem

national og international politik vil der også blive inddraget komparative forvaltningsaspekter, her-

under relationer til EU og EU-forvaltning.

En gennemgående interesse knytter sig til samspil og sammenhænge mellem politik og forvaltning. I

det lys gennemgås hovedtræk af forvaltningslærens udvikling; politisk-administrative beslutningspro-

cesser; rationalitet og effektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende para-

digmer, teoretisk som praktisk (systemteori, public choice, institutionalisme etc.).

Den centrale statsforvaltning fokuseres: De politiske relationer mellem de øverste statsorganer, den

offentlige forvaltnings organisatoriske struktur, dekoncentration - decentralisering, styringsmidler,

planlægning, bevillings- og budgetsystem, offentlig virksomhedsdrift; kontrollen med den offentlige

forvaltning, den administrative beslutningsproces, informations- og kommunikationssystemer; det

administrative personale; forvaltningskultur; forholdet mellem embedsmænd og politikere. -

Tilsvarende behandles den regionale og kommunale forvaltnings særlige træk og funktionsformer,

herunder kommunalreformer samt grænseflader og nye udviklingstendenser i forholdet mellem poli-

tikere, embedsmænd og borgerne.

Målbeskrivelse: Kravene til en toppræstation er, at den studerende - efter at have fulgt undervis-

ningsaktiviteterne - er i stand til selvstændigt og uden væsentlige fejl eller mangler at:

beskrive empirisk den danske offentlige forvaltnings grundlæggende strukturer og funktions-

former, herunder forvaltningens placering og rolle i det danske politiske system

redegøre for væsentlige tyngdepunkter i dansk forvaltningsudvikling, f.eks. de principper, der

driver udviklingen i det danske kommunale system; principper for centralforvaltningens ud-

vikling, principper for mål- og rammestyring, borger-/brugerinddragelse i forvaltning etc.

beskrive samspillet mellem dansk forvaltning og international forvaltning qua EU

beskrive hovedtrækkene i forvaltningslærens udvikling som videnskabelig disci-

plin/fagområde, herunder de væsentligste grænseflader til andre samfundsvidenskabelige

retninger/faggrupper

91

redegøre for de centrale elementer i de væsentligste teorier (?skoler?) indenfor forvaltnings-

lærens fagområde, herunder politisk-administrative beslutningsprocesser; rationalitet og ef-

fektivitet; magt og styring; arbejdsdeling og koordination; skiftende forvaltningsparadigmer

(f.x. new public management), teoretisk såvel som praktisk -systemteori, magtteori, public

choice, ny-institutionalisme, diskurs- og netværksteori

analysere forskellige typer af administrative/forvaltningspolitiske problemstillinger i lyset af

én eller flere af de gennemgåede teorier/skoler (eksempelvis principielle problemer omtalt i

pressen, eller spørgsmål svarende til givne eksamensopgaver)

skitsere tilrettelæggelsen af en tematisk undersøgelse/analyse af et forvaltningsmæssigt

spørgsmål gennem opstilling af problemformulering, udkast til hypotese(r), formulering af

arbejdsspørgsmål og valg af metodik - svarende til forberedelse af en selvvalgt semesterop-

gave og/eller et speciale.

beherske evnen til klar og tydelig sproglig formulering og formidling af ovenstående faglige

emner, herunder beherske og formidle fagterminologi/-begreber på måder som fremmer in-

tersubjektiv forståelse og erkendelse (kumulativ vidensdeling).

Undervisningsform: Praktisk og/eller teoretisk kendskab til offentlig forvaltning vil være en fordel,

men er som sådan ingen forudsætning. Forvaltningslære er en sammensat disciplin og fagområdet er

både teoretisk og metodisk præget af forskellige retninger. Fraværet af videnskabelig konsensus kan

først og fremmest betragtes som en dynamisk faktor. Lige som der almindeligvis undervises multi-

disciplinært i faget herhjemme, bygger undervisningen i forvaltningslæren her på en række forskelli-

ge metoder eller aspekter hentet fra andre videnskabelige discipliner: organisationsteori, virksom-

hedsledelse, systemteori, økonomisk adfærdsteori, ny-institutionalisme, magt- og diskursteori, net-

værksteori m.v.

Anbefalede forudsætninger: Praktisk og/eller teoretisk kendskab til offentlig forvaltning vil være en

fordel, men er som sådan ingen forudsætning. Forvaltningslære er en sammensat disciplin og fagom-

rådet er både teoretisk og metodisk præget af forskellige retninger. Fraværet af videnskabelig kon-

sensus kan først og fremmest betragtes som en dynamisk faktor. Lige som der almindeligvis undervi-

ses multi-disciplinært i faget herhjemme, bygger undervisningen i forvaltningslæren her på en række

forskellige metoder eller aspekter hentet fra andre videnskabelige discipliner: organisationsteori,

virksomhedsledelse, systemteori, økonomisk adfærdsteori, ny-institutionalisme, magt- og diskursteo-

ri, netværksteori m.v.

Sprog: Dansk

92

AØKA08019U Forvaltningsret

Indhold: Som borger og som medarbejder i en privat eller offentlig virksomhed er det en god investe-

ring at skaffe sig indsigt i den offentlige forvaltning. Formålet med faget Forvaltningsret er at give en

sammenfattende men dog dybtgående indføring i de retlige regler, der generelt regulerer de offent-

lige forvaltningsprocesser, sagsbehandling m.v. (forvaltningsret) samt de regler, der definerer og

regulerer samspillet mellem de øverste statsorganer (forfatningsret). Faget introducerer grundlæg-

gende elementer af juridisk metode. Erhvervelsen af kendskab til forvaltningsrettens normer og rati-

onalerne bag disse regler forudsætter inddragelse af organisatoriske og funktionelle aspekter af den

offentlige forvaltning. Faget har grænseflader til andre faggrupper som bl.a. politologi, jura, organisa-

tionsteori, økonomi, sociologi, historie.

Forvaltningsrettens emnekredse omfatter både den statslige og den kommunale forvaltning, idet en

meget stor del af den borgervendte forvaltning udøves regionalt og lokalt. Reglerne for forvaltnin-

gens aktivitet (Sagsbehandling, serviceudøvelse, forberedelse af politisk beslutningstagen) gennem-

gås herunder regler om kompetence, hjemmel, habilitet, offentlighed, høring og begrundelse, konse-

kvenser af fejl i sagsbehandling, administrativ rekurs, ombudsmandskontrol og domstolskontrol med

forvaltningen, det kommunale selvstyre samt tilsyn med kommunal forvaltning. Også eksempler på

forholdet til EU-ret berøres.

Statsforfatningsretten fokuserer på de forfatningsretlige institutioners organisation, funktion og især

deres indbyrdes relationer, herunder vælgerne, politiske partier, Folketinget, regeringen, regenten,

forvaltningen, domstolene samt internationale organisationer som EU. Gennemgangen af samspillet

mellem statsorganer (Folketing, domstole, regering) omfatter bl.a. magtfordelings-

/magtbalancelæren, lovgivningsprocessen fra et initiativ tages til en lov bekendtgøres og iværksæt-

tes, etc.

Målbeskrivelse: Kravene til en toppræstation er, at den studerende - efter at have fulgt undervis-

ningsaktiviteterne - er i stand til selvstændigt og uden væsentlige fejl eller mangler:

At beskrive hovedelementerne i gældende dansk statsforfatningsret og forvaltningsret (of-

fentlig ret) under henvisning til den danske grundlov og de generelle lovgivninger om forvalt-

ningsret, offentlighed i forvaltningen samt lovgivning om kommunernes styrelse

At karakterisere/forstå grænseflader/forskelle mellem statsret/forvaltningsret og andre fag-

grupper på det samfundsvidenskabelige område, f.eks. politologi, sociologi, økonomi, organi-

sationsteori etc.

At redegøre for centrale offentligretlige begreber som den retlige trinfølge, magtadskillelses-

og magtfordelingslære, kompetence, skrevne/uskrevne retskilder, officialprincippet, kom-

munal-fuldmagten, partsbegrebet, habilitet, begrundelse, retlig prøvelse etc.

At redegøre for principperne for forholdet mellem dansk (offentlig) ret og EU-retten

93

At anvende gældende dansk ret (de centrale offentligretlige begreber og metodik) i en juri-

disk analyse af eksempler på faktiske sociale begivenheder (faktum), som repræsenterer en

retlig problematisk situation, og herudfra vurdere de retlige konsekvenser samt angive be-

grundede forslag til løsning af det/de retlige problemer. I den forbindelse skal den studeren-

de være i stand til at identificere gældende ret på området, inddrage de relevante elementer

af juridisk metode (f.eks. analogi, modsætningsslutning, proportionalitet etc. etc.) samt skit-

sere løsning på baggrund af formulerede præmisser

At beherske evnen til klar og tydelig sproglig formulering og formidling af ovenstående fagli-

ge emner, herunder beherske og formidle fagterminologi/-begreber på måder som fremmer

intersubjektiv forståelse og erkendelse (kumulativ vidensdeling).


Anbefalede forudsætninger: Ingen.

Sprog: Dansk

94

AØKA08030U History of Economic Thought

Indhold: The course gives students an opportunity to familiarize themselves with the development of

economic theory from Adam Smith to the 1970s. Obviously, only the major writers and the most

controversial issues will be taken into account.

The basic philosophy of this courses stems from the selected textbook – that economics is an emerg-

ing science, where evolution happens continuously. We see how the major concepts have been sug-

gested, constructed, and further developed.

The textbook will be the frame of the course. It will be read by participating students and discussed

at the lectures. This will approx. take up half of the available time. The other half will be spend on

participating students writing and presenting papers. These papers will be based on independent

research of relevant literature (the expositions can be focusing on writers – i.e. Wicksell – or themes

– i.e. the evolution of the idea of external effects). Projects can the written and presented individual-

ly or in small groups of participating students, normal seminar rules apply.

An approved project is a condition for standing for the exam.

Notice! This course is not an introduction to economics but reflects upon the development of eco-

nomic ideas.

Målbeskrivelse: To provide an overview of economic thinking, to demonstrate how economics has

evolved over time, to give students knowledge about historical and theoretical preconditions for

contemporary economic theory, and through this help students to a deeper understanding of the

power of economics to clarify and solve many kinds of issues and problems.

Qualifications achieved: Participating students should become capable of recognizing and stating the

position of basic key economic concepts and reasoning within the history of economics. Students

should also become capable of demonstrating knowledge of the major theorists and their main texts

in the history of economic thought. It is expected that students achieve the capacity to (1) work with

issues in the history of economic thought based on knowledge of basic economic theory, (2) read and

digest selected works in the history of economic thought and (3) put historically given economic ide-

as and theories into a contemporary theoretical context.

Highest marks are obtained for examination papers that demonstrate independent and analytic

comprehension, without essential errors, of selected problems in economic theory including a dis-

cussion of the theories' positions in the academic food chain. In addition, papers with the highest

marks must demonstrate a capacity to draft and present key problems in the history of economic

thought in a clear manner.

Undervisningsform: Lectures, discussions, paper writing and presenting.

Anbefalede forudsætninger: General knowledge about economic theory equivalent to Microeco-

nomics B and Macroeconomics B in the Bachelor’s programme is required. This is necessary in order

95

to be able to participate in and understand the course's discussion of economic thinkers' ideas and

texts.

Sprog: English

Formelle krav: It is a condition for standing for the exam that a paper has been presented and ac-

cepted.

96

AØKA08020U Industrial Organization

Indhold: The course covers the basic theory of industrial organization. In particular, the following

areas are treated:

Monopoly

Price Discrimination

Vertical Control

Short run price competition and Cournot oligopoly

Dynamic price competition and tacit collusion, cartels

Empirical tests of oligopoly

Product differentiation

Entry and Exit Decisions

Limit pricing and predation

Målbeskrivelse: This course is an introduction to modern industrial organization based on game-

theoretic analysis. Industrial organization concerns how markets work and firms compete, especially

when there are a limited number of firms in the market. The goal of the course is that the students

after having successfully participated in the course are able to:

Describe the main theories of monopoly behavior and of oligopoly competition and to com-

pare them in terms of central features such as prices and welfare.

Describe the different kinds of price discrimination, the ways in which price discrimination

can be implemented, and how price discrimination affects the different economic agents in-

volved.

Describe how vertical restraints work and what their effects are in terms of profits and wel-

fare.

Describe the main theories of collusion and to identify factors that hinder and facilitate collu-

sion.

Describe the main theories of entry, accommodation, and exit and to relate them to firms’

business strategies.

Solve formal models using tools from mathematical optimization theory and game theory.

Analyze formal models that are variations of the models and theories covered in the course

and to provide economic intuition for the results obtained.

97


Anbefalede forudsætninger: Competencies and knowledge from participating in Micro 1-2-3 (Micro

A, B, C) or equivalent.

Sprog: English

98

AØKA08021U International Economics

Indhold: The course studies causes and consequences of international trade. We seek to answer

questions such as: Why do countries trade? What do they trade? Who gains and who loses from

trade? What is the impact of trade policy on welfare? The course also considers aspects of the global-

isation debate: Is wage inequality affected? What are the implications of multinationals and out-

sourcing? Within the topic of international monetary economics the course covers theories of opti-

mum currency areas.

Målbeskrivelse: The purpose of the course is to give an introduction to traditional and new trade

theories and selected topics in international monetary economics. The aim is that the students, after

participating in the course International Economics, will be able to:

understand and describe why international trade arise

understand and describe trade patterns under perfect and imperfect competition

understand and describe the extent to which there are welfare gains from trade

analyse and calculate how trade affects behaviour of firms and consumers and how trade af-

fects welfare

analyse and calculate how trade policy affects firm behaviour and analyse and calculate wel-

fare implications of trade policy

understand and describe aspects of the globalisation debate such as the impact of globalisa-

tion on wage inequality, the role of multinational corporations, and labour market conse-

quences of outsourcing

understand and describe the theory of optimum currency areas

describe and analyse in a clear and correct written language

Students who achieve all these goals will be given the top grade.


Anbefalede forudsætninger: Basic micro- and macro theory of the first two years. Knowledge of

basic Ordinary Least Squares (OLS) regression and either SAS or Stata software packages is also re-

quired.

Sprog: English

Formelle krav: Students have to write a short term paper in order to sit the exam.

99

AØKA08189U Lineære modeller

Indhold: Faget Lineær Modeller omfatter følgende centrale emner:

Lineær uafhængighed, basis og dimension af underrum.

Lineære afbildninger.

Komplekse tal.

Komplekse matricer.

Diagonalisering af matricer.

Abstrakte vektorrum.

Funktionskalkulen.

Metriske rum.

Konvergens af funktionsfølger.

Banachrum og Hilbertrum.

Svag og stærk konvergens.

Målbeskrivelse: Faget Lineær Modeller omfatter følgende centrale emner:

Lineær uafhængighed, basis og dimension af underrum.

Lineære afbildninger.

Komplekse tal.

Komplekse matricer.

Diagonalisering af matricer.

Abstrakte vektorrum.

Funktionskalkulen.

Metriske rum.

Konvergens af funktionsfølger.

Banachrum og Hilbertrum.

Svag og stærk konvergens.

100

Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser

Anbefalede forudsætninger: De studerende forventes at have faglige forudsætninger svarende til

Matematik A og Matematik B.

Sprog: Dansk





101

AØKK08092U Managerial Accounting

Indhold: Financial and non-financial data are a very important basis for evaluation of

profits of different segments as well as evaluating and managing the efficiency of departments, peo-

ple and processes in the organization. But it is also important as a basis for pricing decisions and

planning purposes. The course put focus on how to capture financial and non-financial data as well as

organize and use them for decision making and control.

The course contains the following core elements:

Job costing systems & process-costing systems

Revenue and Cost terms and behavior

Profitability analysis

Pricing decisions and target costing

Capital Investment decisions

Budgetary systems

Performance measurement and management

Control systems and transfer pricing

Målbeskrivelse: This course offer the students the opportunity to develop a fundamental knowledge

of financial management of a company. The focus is on how to design, implement and use different

conventional as well as modern managerial and cost accounting models, techniques and systems for

analysis, decision making and control purposes.

The overall goal is that the students should be able to:

Understand the purpose and content of different management accounting models, tech-

niques and systems

Be able to apply and use them for different analysis, decision making and control tasks in dif-

ferent companys

Analyse and evaluate the strengths and weaknesses of each model, technique and system

used for different tasks

Undervisningsform: Lectures. Research and theory based dialog lectures are mixed with exercises

and cases. The lectures provide the students with the necessary understanding of purpose and con-

tent of the techniques and what type of theory they are based on. Through the use of examples and

102

cases from practice the students learn to apply theory and techniques for analysis, decision making

and control purposes in practice.

Anbefalede forudsætninger: The course requires knowledge of micro economics as included in Mi-

cro A and Micro B.

Sprog: English

Formelle krav: None

103

AØKA08202U Marketing

Indhold: The course gives the student deep insight, knowledge and understanding of the background

for the modern marketing discipline and marketing planning based on the mission of continuously

generating customer value and fulfilling customer needs better than competitors.

During the course the different main markets will be analyzed and conceptualized, we will go into

customer analysis and the components in competitor analysis. Analyzing the macro environment will

be the last step before setting up a SWOT analysis. Based on the situation analysis the student will

get a structured knowledge of criteria for segmenting the market, selecting target groups and choos-

ing strategies for positioning the product offer. Setting up different kind of objectives for the market-

ing activity is the important step before strategies for the different basic elements in the marketing-

mix, product, price, place and promotion will be discussed. And the course will end up with different

techniques and tools for monitoring and evaluating the results of a marketing campaign.

Målbeskrivelse: To make the student familiar with the modern marketing “mind set” and the basic

marketing concepts, mechanisms and instruments (the marketing-mix) that is necessary to manage

and plan for the marketing driven company or organization. The fundamental outlook is the evolu-

tion from push to more pull based marketing strategies as a consequence of the increasing digital

network society with more fragmented, interactive and involving customers.

The student will get knowledge, insight and tools to be prepared to do a comprehensive and benefi-

cial analysis of the business environments for a specific company or organization, leading to the de-

velopment and argumentation of a marketing strategy and plan including evaluation of the effects

and critical reflections on the return of marketing investment (ROMI).



Sprog: English

Formelle krav: A compulsive report on max. 8 pages covering a situation analysis and marketing

strategy for an individual selected product/service/event, must be passed.

104

AØKA08070U Multivariat analyse og kategoriserede data

Indhold: Kursets første halvdel omhandler faktoranalysemodeller og lisrelmodeller i flerdimensionale

datamaterialer, hvor afhængigheden mellem kontinuerte variable beskrives ved deres kovari-

ans/korrelation. Det teoretiske grundlag for kursets anden halvdel er de log-lineære modeller, ved

hjælp af hvilke man kan gennemføre en samlet beskrivelse af samvariationen eller afhængighederne

mellem flere diskrete variable. Teorien for de log-lineære modeller for tabeller af højere dimension

gennemgås med hovedvægten lagt på modeludvælgelse og fortolkning af den model, der udvælges

til beskrivelse af materialet.

Som en introduktion gives en kort repetition af de vigtigste matrixoperationer, herunder dekompo-

nering i egenværdier og egenvektorer, herunder også brug af SAS. Herefter gennemgås i første halv-

del af kurset de grundlæggende modeller for multivariat analyse: Faktoranalyse, herunder principal-

komonentmetoden, og LISREL-modeller (Struktural Equation Modelling). I disse modeller indgår de

variable på lige fod og ikke i form af resposnvariable og forklarende variable som i regressionsmodel-

ler.

For diskrete variable analyseres i kursets anden halvdel større datasæt med flere kategoriserede

variable, der ligeledes indgår simultant på lige fod i modellen. Det skal ses som en modsætning til fx

logistiske regressionsmodeller, hvori visse variable er responsvariable (altså specielt interessante),

mens andre er forklarende variable.

Som en introduktion til modellerne for sådanne kategoriserede variable tales om likelihoodteori og

eksponentielle familier, der anvendes for de log-lineære modeller, der anvendes i analyserne. Alle de

praktiske analyser i kurset afvikles ved brug af SAS

Målbeskrivelse: Faget giver kompentencer til at:

evne til at læse simplere videnskabelig litteratur om teorien for disse emner

evne til at læse videnskabelig litteratur, der anvender modeller for disse datatyper

erhverve et tilstrækkeligt kendskab til den praktiske analyse ved hjælp af modellerne, så den

studerende efter kurset kan samarbejde med andre faggrupper, herunder statistikere, om

udarbejdelsen modeller for data

evne til selv at analysere data ved hjælp af modellerne

evne til at relatere resultaterne til den virkelighed data stammer fra.

For at erhverve en topkarakter skal den studerende formå fejlfrit at:

105

kunne udføre analyser på data af disse typer, hvor mest muligt af informationen i data brin-

ges frem i lyset

fortolke disse resultater i forhold til emnefeltet

beskrive fremgangsmåden klart og tydeligt

dokumentere kendskab til teorien bag de anvendte redskaber

For at kunne bestå skal den studerende som minimum:

kunne gennemføre analyser af denne type på data af relevans for økonomers arbejdsfelt

uden væsentlige fejl

kunne relatere nogle af analysernes resultater til den virkelige verden

Undervisningsform: Forlæsninger. Forelæsningerne gør hyppig brug af online gennemgang af SAS-

programmer og desuden gennemføres opgaveregning, herunder også praktisk dataanalyse med SAS,

som en del af forelæsningerne.

Anbefalede forudsætninger: Kurset forudsætter viden svarende til kurserne Økonometri A og B her-

under det kendskab til programpakken SAS, der opnås ved disse kurser.

Sprog: Dansk

106

AØKA08025U Operation Research

Indhold: The course is a traditional introduction to Operations Research. We start with general as-

pects of modeling followed by the main modeling family: Linear Programming. We include the Sim-

plex algorithm as well as sensitivity analysis and duality. We consider special LP's such as transporta-

tion problems and various network models. We then move on to integer programming and dynamic

programming. Finally, simple stochastic models for inventories and queues are considered.

While the course in many cases includes the theoretical background for the models, high emphasis is

put on modeling of cases and examples.

Målbeskrivelse: Studerende der gennemfører kurset i Operationsanalyse, skal kunne behandle prak-

tisk anvendelige modeller og løsningsmetoder til beslutningsproblemer, som opstår i virksomheder,

organisationer og samfund.

Undervisningen stiler mod at indøve såvel modelopstilling som modelløsning, og der lægges vægt på

præcise ræsonnementer og begrundelser for metoderne som anvendelse og vurdering af disse. Kur-

sets deltagere skal være i stand til på egen hånd at løse konkrete problemer og i klart og tydeligt

sprog at redegøre for problemstilling og løsning.



Sprog: English

107

AØKA08026U Organization Theory

Indhold: The course focuses on work organizations: Business organizations (private firms) and organ-

izations within the public sector, for example public administration, public hospitals, educational and

social institutions. A number of basic theories are presented such as Classical Organization Theory,

Human Relations, Human Resources and recent theories about structure, processes and culture in

organizations. Strengths and weaknesses of the theories are discussed among other things based on

empirical research. Organization theory is an interdisciplinary field and the course draws on perspec-

tives from different social science disciplines. A central theme is organizational structure, in other

words, how work in an organization is divided into jobs, departments and hierarchical levels and how

coordinated effort is achieved. A number of structural forms are discussed such as the simple struc-

ture, machine bureaucracy, professional bureaucracy, adhocracy and the divisional form. It is dis-

cussed how in particular organizational strategy, size, technology and environment influence the

structure of an organization. Both so-called rational and natural theories are discussed. A special

theme concerns the choice between market and hierarchy in coordination of economic activity. This

leads to a discussion of mergers and acquisitions, outsourcing, virtual organization and hybrids be-

tween market and hierarchy such as strategic alliances and networks. Informal structure and group

dynamics are also touched upon together with organizational culture comprising the values and basic

assumptions of organizational members. The influence of informal structure and culture on the per-

formance of the organization is discussed. Other themes concern organizational processes where

decisions, power, leadership, learning and motivation are the most important. Both rational, bound-

ed rational, political and anarchic decision models are presented and power processes in organiza-

tions are discussed. Perspectives on leadership are outlined and managerial activities, leadership

behavior and styles, value based leadership and contingency theories on leadership and change

management are focused upon. Motivation and incentives in organizations are also essential themes

where the relative significance of economic and non-economic motivations in particular is discussed.

Both classical motivation theories and later content and process theories are part of the course as

are the concept and function of performance related pay. The organizational world today is charac-

terized by many and profound changes. These changes in organizational forms caused by new tech-

nology, globalization, increased competition and new ideas about management imply more flexible

organizations, new managerial strategies and new ways of defining, monitoring and assessing the

performance of the organization. The course will highlight important changes and their causes. Final-

ly the course will differentiate between the (voluminous) management literature and organization

theory as a scientific discipline and explanations of fads and fashions in the managerial world. In es-

sence, a number of ways of thinking are presented in the course which should enable the economist

to think and reflect in a more professional way about the organizational contexts in which she/he will

make a career. Organization theory has broad practical and vocational relevance in particular for

students aspiring to managerial and administrative positions.

Målbeskrivelse: The aims are that the student after participation in the course is able to:

• Describe basic principles of the following theories: Classical Organization Theory, Human Relations,

108

Human Resources, Contingency Theory, Institutional Theory, Resource Dependence Theory, Popula-

tion Ecology, Transaction Cost Theory, New Public Management and Lean Production.

• Describe theories about: Strategy, structure, network, culture, leadership, groups, change, commu-

nication, power, decisions, motivation and learning.

• Analyze and compare the theories, their strengths and weaknesses with regard to obtaining an

understanding of concrete organizations and organizational phenomena.

• Analyze the relevance of the theories, their strengths and weaknesses from the point of view of

practical action and management of tasks and problems in organizations.

• Select, justify and apply relevant theory in analysis of organizational issues or themes described in a

concrete case; and present analysis and proposed solution in a written essay in a grammatically cor-

rect, clear and coherent way.

• Describe differences and similarities between economic perspectives on organizations and perspec-

tives from other social science disciplines.

• Describe the difference between Organization Theory as a scientific discipline and management

literature.


Anbefalede forudsætninger: None. Organization theory has interfaces with other areas such as pub-

lic administration, strategic management and corporate governance.

Sprog: English

109

AØKA08208U Praktisk tidsrækkeanalyse

Indhold: 1) Håndtering af tidsrækker i SAS ved brug af datovariable, aggregering og interpolation.

2) Forudsigelser ved hjælp af exponential smoothing og tilsvarende metoder

3) Sæsonkorrektion

4) Intuitive tidsrækkemodeller ved hjælp Unobserved Components

I kurset læres, hvorledes disse analyser foretages ved hjælp af SAS.

Målbeskrivelse: Faget giver kompentencer til at:

Kunne forudsige tidsrækker uden og med sæsonsktruktur ved hjælp af eksponentiel udglat-

ning.

At kunne sæsonkorrigere en tidsrække med månedstal eller kvartalstal. At vurdere en tids-

rækkes struktur ved hjælp modeller for uobserverede komponenter.

At kunne analysere disse modeller samt håndtere tidsrækkedata i almindelighed ved hjælp af

SAS

Undervisningsform: Forelæsninger og opgaveregning. Undervisningsformen er tavleforelæsninger,

hvor teorien gennemgås. Desuden demonstreres metoderne ved utallige eksempler, der gennemgås

i forelæsningsform med projektor. Forståelsen af metoderne og deres praktiske anvendelse sikres

ved opgaveregning i undervisningslokalet. Det er derfor nødvendigt at medbringe en PC med SAS

installeret.

Anbefalede forudsætninger: Kurset forudsætter viden svarende til bestået 1. årsprøve.

Sprog: Dansk

110

AØKA08186U Programmering og statistik med SAS

Indhold: I kurset gennemgås konvertering af datasæt med andre formater til SAS herunder håndte-

ring af formatbiblioteker.

Indenfor SAS-programmering gennemgås bl.a. arrays og SAS-makroer, fx til Monte Carlo og boot-

strap-analyser. Som eksempler på statistiske emner kan nævnes procedurer til clusteranalyse, impu-

tation og diskriminansanalyse.

Målbeskrivelse: I kurset behandles mange forskellige emner indenfor praktisk databehandling i SAS

med henblik på at tilrettelægge data til efterfølgende statistiske og økonometriske analyser. I kurset

behandles desuden statistiske og økonometriske procedurer, som ikke indgår i polit-studiets øvrige

kurser. I kurset fokuseres på den praktiske anvendelse af procedurerne og på fortolkningen af out-

put. Den bagvedliggende statistiske teori er ikke i fokus.

Kompetencer

evne til at sætte sig ind i forskellige dele af SAS’s databehandlingsmoduler

evne til at programmere med SAS i praksis

kunne sætte sig ind i SAS-procedurers anvendelsesområder

kunne anvende SAS-procedurer i praksis

kunne uddrage information af SAS-procedurers resultater.


kunne programmere i SAS procedure uden væsentlige misforståelser og programmeringsfejl

beskrive fremgangsmåden forståeligt

kunne anvende SAS procedurer uden væsentlige misforståelser og programmeringsfejl

kunne konkludere i den rigtige retning ud fra en SAS procedurers resultater

Undervisningsform: Forelæsninger. Ved forelæsningerne gennemgås metoderne ved online SAS-

sessioner.

Anbefalede forudsætninger: Økonometri A, og Økonometri B sideløbende på bachelorstudiet.

Sprog: Dansk

Formelle krav: Ingen

111

AØKA08035U Public Finance

Indhold: The course focuses on the relationship between the government and the market and tries

to answer such issues as when should the government intervene, and what problems can arise due

to government interventions when governments operate under imperfect information and other

imperfections.

The course will cover a range of the many critical decisions facing policy makers regarding both the

expenditure side and the financing of the public sector. Examples of questions addressed in the cour-

se are:

How large should governments be?

What are the main arguments for government intervention?

How do individuals and firms respond to government policies and why is it important?

How can empirical methods be used to identify behavioral responses to government policy?

Should governments provide private goods?

How large are tax distortions and how are they minimized?

How big is the trade-off between equality and efficiency?

How high is the tax rate on the rich and how high should it be?

How big a problem is tax evasion and what is the optimal strategy to fight it?

Who bears the cost of a tax (often nothing is as it seems)?

How do globalization affect the optimal tax policy?

What is the scope for fiscal stimulus policy during economic crisis?

What are the right and wrong policies to deal with the climate challenge?

Målbeskrivelse: The course introuces students to main topics and theoretical and empirical methods

in modern public finance. At the end of the course, students are expected to:

know the main motives for and against public sector involvement in the economy

know about key concepts as well as theoretical and empirical results in modern public fi-

nance

be able to demonstrate a thorough understanding of the underlying mechanisms behimd the

theoretical results

112

be able to apply the empirical methods introduced in the course

The grade 12 is awarded to students who show full capability of meeting these stipulated expecta-

tions.


Anbefalede forudsætninger: Knowledge of first and second year micro- and macro-economics.

Sprog: English


113

AØKA08218U Science of behavior change

Indhold: Over the last 30 years, behavioral scientists have gained a deeper understanding of what

motivates people, how they process information, and what non-economic features of the choice

environment influence decisions. Many of their insights challenge traditional assumptions such as

rationality, self-interest, time consistency. This research program (sometimes called “Behavioral Eco-

nomics” or "Psychology and Economics") has shed light on how people’s decisions deviate from “op-

timal” choices as well as the consequences of such deviations. But, how we can use this knowledge?

How can we get people to save more money, eat healthy foods and engage in healthy behaviors, and

more generally make better choices? This course allows the student to develop a hands-on approach

by learning and applying the methods of behavioral economics and more importantly, how it can be

harnessed by suitably designing contexts to “nudge” choice. We will review research on human deci-

sion making from psychology, political science, organizational behavior and economics and we will

look for easy‐to‐implement solutions.At the end of this course, students are supposed to become

“choice architects” able to identify human biases and creatively design interventions, policies or

products that help people make better decisions.

Målbeskrivelse:

Students will review the most recent developments and theories of human decision-making both

from Economics and Psychology.

- Students will analyze the tools of behavioral science (namely incentive, regulation, persuasion and

nudging) and they will compare their effectiveness to change specific behaviors.

- Student will reflect on how experiments and randomized controlled trials work and why this meth-

odology is critical for making inference about causal relationships.

- Student will debate and discuss critically several interventions that have been conducted to change

people’s behavior in the domain of energy efficiency, health and well-being, dishonesty, charitable

giving, education and work performance.

- Student will examine cases where people make decisions that are inconsistent with the assump-

tions of rational decision making and they will identify the consequences of this irrational behavior

for the society.

- Students will design experiments and develop policy intervention aiming at ameliorate societal well-

being and improve people’s life.

Undervisningsform: Lectures. Student participation will be expected and encouraged. An active dis-

cussion in class is essential for an effective peer learning. Some guest speakers (TBA) will present

their ongoing research.

- Student will examine cases where people make decisions that are inconsistent with the assump-

tions of rational decision making and they will identify the consequences of this irrational behavior

114

for the society.

- Students will design experiments and develop policy intervention aiming at ameliorate societal well-

being and improve people’s life.

Anbefalede forudsætninger: A sound knowledge of microeconomics and game theory is required.

Sprog: English

Formelle krav: To be able to sit in class and take the final exam, students have to present and discuss

in class (at least) one of the papers in the reading list that will be distributed at the beginning of the

course.

115

AØKA08075U Skatteret

Indhold: Fagets emnerækker bestod af en spændvidde fra den formelle skatteret med overblik over

skattemyndigheder, formelle regler og sagsbehandlingsreglerne og til den materielle skatteret via

personskatten, erhvervsbeskatningen og selskabs- og koncernbeskatningen. Endvidere berørtes em-

ner som generationsskifte og omstrukturering. Under de materielle regler blev den subjektive skat-

tepligt (fysiske personer og selskabers fulde og begrænsede skattepligt) som den objektive skatteret

(opgørelse af skattepligtig indkomst) tilegnet.

Fagets emnerækker består af en spændvidde som følger:

den formelle skatteret med overblik over skattemyndigheder, formelle regler og sagsbehand-

lingsreglerne i skatteforvaltningsloven

den materielle skatteret via personskatten, lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende -

og virksomhedsbeskatningen

den materielle skatteret for selskaber- og koncerner, selskabsbeskatningen, sambeskatning,

tilskudsforhold mv.

den subjektive skattepligt for fysiske personer og selskabers fulde og begrænsede skattepligt.

skatteberegningsreglerne.

indkomstopgørelsen i øvrigt, de objektive regler.

kapitalindtægter, afhændelsesavancer og udbytter (aktieavancebeskatningsloven, kursge-

vinstbeskatningsloven)

fast ejendomsbeskatning.

familiebeskatning, gaver mv.

Målbeskrivelse: Faget har en akademisk/praktisk orienteret tilgang, hvor den studerende har mulig-

hed for at få et indblik i de skattejuridiske retskilder, herunder med særlig vægt på tilegnelse af juri-

disk metode og de værktøjer som det kræves til arbejde med skatteret i praksis.

Ved deltagelsen får eleverne en grundig indføring via undervisningen i de skatteretlige retskilder,

disses indbyrdes sammenhæng og retskildernes fortolkning. Dette blev også dokumenteret via deres

eksamensbesvarelser. Deltagerne vil via undervisningen tilegne sig et skatteretligt kompetenceni-

veau, som gør deltageren i stand til at anvende skatteret og retskilder som "værktøj" i efterfølgende

virke. Deltagerne vil efter fagets gennemførelse kunne anvende skatteretlige kilder som led i analy-

searbejde forinden der foretages økonomiske dispositioner, så som investeringer, selskabsstiftelser,

omdannelser, formuepleje mv.

116

Endvidere vil den studerende tilegne sig viden som giver mulighed for anvendelse af skatteret i en

økonomisk analyse mv.


Anbefalede forudsætninger: Der kræves ikke særlige forudsætninger for at deltage i undervisningen.

Der vil løbende ske en indføring i juridisk metode, således at faget tilpasses deltagernes forudsætnin-

ger.

Sprog: Dansk


117

AØKA08077U Stikprøveteori

Indhold: Det foreløbige program er:

dag 1 - Intro - simpel tilfældig udvælgelse - stratifikation. FORMLER

dag 2 - Efterstratifikation - ANVENDELSER af stratifikation. Proc Surveymeans

dag 3 - Cluster sampling - ettrins og totrins- FORMLER (variansanalyseopspaltning)

dag 4 - Eksempler på sampling i praksis. Clustre, stratifikatíon, vægtning. Proc Surveymeans.

dag 5 - Bootstrap og andre replikations metoder. Moderne stikprøver, som fx Pisa undersøgelserne,

stilles til rådighed med replication weights, som uden videre kan bruges af SAS.

dag 6 - Statistisk analyse med stikprøvedata. Proc Surveyfreq, Proc Surveyreg etc. Herunder igen an-

vendelse af replication weights til vurdering af stikprøveusikkerhed.

Det giver spredt ud over det samlede forløb omkring 3 dage med formler og 3 dage med eksempler

og SAS-anvendelser.

Målbeskrivelse: Kurset vil fokusere på formelapparatet omkring beregning af stikprøveusikkerhed,

men også på moderne replikationsmetoder som fx bootstrap til beregning af stikprøveusikkerhed

samt på korrekt anvendelse af stikprøvedata i statistiske analyser. Groft sagt er vægten fifty-fifty

mellem formler og dataeksempler.

Til de praktiske eksempler anvendes programpakken SAS. Ikke SAS-kyndige vil hurtigt før kurset kun-

ne få en introduktion til start af SAS, håndtering af data i SAS og afvikling af SAS procedurer. Så for-

håndskendskab til SAS er ikke en forudsætning.

Undervisningsform: Undervisningsformen er forelæsninger med indbyggede små regneøvelser på

lommeregner og på medbragt bærbar PC med SAS. Desuden vil der være både formelbaserede og

computerbaserede øvelsesopgaver fra weekend til weekend. Der må altså påregnes individuel stu-

dieaktivitet i perioden mellem weekenderne.

Anbefalede forudsætninger: For politstuderende forudsætter kurset Økonometri B bestået. For Ma-

tØk forudsættes statistikkurserne til og med andet år bestået. For deltagere fra andre uddannelser

kræves et grundlæggende statistikkursus, der jo findes på mange universitetsuddannelser.

Sprog: Dansk


118

AØKA08101U Strategic Management

Indhold: The course start by explaining some central terms, concept, and definition in the area of

strategy as for instance the mission, vision and strategy of an organisation, and we will look into

some different ways in which a strategy can be developed. In connection to this we will discuss be-

havioural theory and the idea of bounded rationality.

Next we will focus on how we can map and analyse the environment of a company and on how Por-

ters Five Forces framework build on the neoclassical theory and the structure of conduct perfor-

mance paradigm. Further we well determine competitive advantages and how economic value is

created through the internal resources, activities, and competencies of the firm. Here we draw on

the resource based view and evolutionary economic theory. Furthermore tools for mapping and ana-

lysing the political and cultural context of the company will be presented and in connection to this

we will focus on principal/agent theory and behavioural theory.

After this we will discuss how corporate strategies, business/competitive strategies, international

strategies, growth strategies and strategies on innovation can be developed. We will look into the

different roles for the patterning company and the size of the corporation drawing on transaction

cost theory. When looking at the competitive strategies of the company we will discuss the im-

portance of long-term commitment, game theory, neo-institutional theory and constitutional theory.

Furthermore we will be concerned with entrepreneurship and innovation and some of Schumpeters

ideas of value creation. We will also explain what kind of route companies develop through over the

long-term view and what kind of classical growth problems they are faces with during this develop-

ment. Finally, in this section we will look at how we can evaluate different strategies concerning their

suitability, acceptability, and feasibility.

In the last section of the course we will exemplify how companies can implement their strategies

through organising the company, develop its functional areas and by managing strategic change.

Again we will return to the ideas of bounded rationality and the management of stakeholders intro-

duced within behavioural theory.

Målbeskrivelse: In order to acquire the mark 12 within the course Strategic Management the stu-

dent must demonstrate:

- Knowledge about and understanding of relevant terms, concepts, models, processes and perspec-

tives within the field of strategic management and be able to relate these to different perspectives

on economic theory and value creation.

- An ability to identify and solve strategic problems within organizations and industries by applying

relevant terms, concepts, models, processes and perspectives from the discipline of strategic man-

agement on either cases or real organizations.

119

- An ability to discuss and evaluate the strength and weakness of the applied terms, concepts, mod-

els, processes and perspectives within the field of strategic management in relation to the behind

economic theories.

- An ability to within the written exam case to identify and qualify strategic problems, argue for rele-

vant use of models and there practical and theoretical implication, shortly present an organisation or

an industry, conduct a couple of strategic analysis and put forward strategic solutions or identify

possible strategic developments.

- An ability to write about organisations and there environment within a clear and accurate language

that make use of relevant terms and concept from the field of strategic management and economic

theory.

Undervisningsform: Lectures. Within the classes a combination of lectures, group work, student

speeches and plenum discussion are applied. As a consequence students must prepare the text and

cases in advanced. Further students must be willing to engage in presentation and discussion of text

and cases.

Anbefalede forudsætninger: In order to follow this course a basic understanding of micro and macro

economics is necessary.

Sprog: English

120

AØKA08080U Telecommunications Economics

Indhold: Supply and demand of telecommunication services: Fixed and mobile telephony, Internet,

Cable TV, satellites etc. Prices, cost and investments. Business structure (vertical and horizontal mer-

gers, globalisation). Regulatory policy. Interconnection and competition in the sector. Prices for in-

terconnect. LRAIC models. UMTS auctions. Telecommunication policy and relationships between the

telecommunication sector, the rest of the economy and the general society. Development for the

Internet, E-trade, the broadband society etc. Relationships with IT and media.

Målbeskrivelse: To obtain the highest grades in the assessments of examination in

'Tele¬communications Economics' the following general criteria shall be met:

The student shall

demonstrate knowledge of all relevant concepts and factual items regarding the questions

raised and of the relationships be¬tween these

be able to design an analysis to give a thoroughly description of the problem and find possi-

ble solutions to the questions raised

give a survey of the relevant economic issues regarding the que¬stions raised

explain constraints and uncertainties in the presented solutions, often in the form of trade-

offs between different objectives.

As more concrete criteria - depending on the actual questions raised in the examination - the follow-

ing shall be demonstrated:

Knowledge of

the main trends and relationships in the ICT sectors (ICT=Information and Communication

Technology) regarding de¬mand, supply, prices, market players, technical solutions, regula-

tion etc.

the main economic and technical concepts and items used in the ICT sectors, especially for

telecommunication, the Internet and supply of radio and TV channels.

The minimum criteria for passing the examination.

The student shall demonstrate knowledge of

the most important concepts and factual items that are relevant for answering the questions

raised

the most relevant trends and relationships in the ICT sectors

121

the possibilities and limitations of the use of relevant economic analy¬ses

Acceptance of a limited amount of small and medium failures in the analysis presented, but normally

no major failures can be accepted.



Sprog: English

122

AØKA08178U Videregående statistik

Indhold: Kurset fokuserer på de praktiske dele af emnekredsene. Det betyder at de matematiske

udledninger bag metoderne kun sporadisk berøres, mens de praktiske aspekter prioriteres højt.

1. Praktisk Regressionsanalyse: Indflydelsesrige observationer, Multikollinearitet, Fortolkninger af

den fundne model, Robus regressionsanalyse

2. Stikprøver: Bedømmelse af usikkerhed, Opvejning, Fortolkning af resultater, Muligheder for videre

analyse

3. Korrelationsanalyse: Korrelationskoefficient, Principal komponenter, Todimensionale værdikort I

undervisningen anvendes datasæt om økonomi, sociologi og samfundsforhold. Som eksempler kan

nævnes: 1. Datasæt, der beskriver udviklingslandenes økonomi, fx fra verdensbanken 2. Datasæt, der

som European Social Survey beskriver og sammenholder sociologiske forhold i de europæiske lande

Målbeskrivelse:

1. Evne til at læse videnskabelig litteratur, der bygger på indsamlede stikprøver eller multipel li-

neær regression

2. Erhverve et tilstrækkeligt kendskab til stikprøver og den multiple regressionsmodel, så den

studerende efter kurset kan samarbejde med andre faggrupper, herunder statistikere

3. Evne til selv at analysere data

4. Evne til at relatere resultaterne til den virkelighed data stammer fra.


1. kunne gennemføre en regressionsanalyse og en vurdering af en stikprøveindsamling uden

væsentlige fejl

2. fortolke resultaterne i forhold til emnefeltet, dvs. den virkelige verden

3. beskrive fremgangsmåden klart og tydeligt

Undervisningsform: Undervisningen vil være forelæsninger, der mest består af praktisk gennemgang

af metoderne. Hertil kommer øvelser, der foregår samlet under opsyn af en eller flere lærere enten

på egen medbragt PC eller i et IT-lokale. Der er mødepligt (naturligvis med enkelte dispensationsmu-

ligheder). Der gives en kort gennemgang (indføring og eller genopfriskning) af programpakken SAS,

der anvendes igennem forløbet. Før kursusstart kan der gives hjælp til installation af SAS på egen

medbragt PC. Kurset er opbygget som ca. 30 timers forelæsninger og ca. 30 timers øvelser. Hertil kan

komme et begrænset hjemmearbejde, der måske med fordel kan foregå i forlængelse af øvelsesun-

dervisningen.

Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset kræver, at man har bestået Økonometri A. For eks-

terne deltagere kræves kvalifikationer svarende til det ovenfor beskrevne.

123

Sprog: Dansk


124

AØKA08036U Årsregnskab og regnskabsanalyse

Indhold: Kurset indeholder 3 moduler:

Første modul beskæftiger sig med regnskabsproducent rollen. Den studerende sættes i stand til at

udarbejde et årsregnskab på basis af gængse transaktioner i en mindre virksomhed. Registreringerne

af disse transaktioner danner udgangspunkt for opstilling af resultatopgørelse og balance, hvilket vil

sige beregning af den finansielle stilling samt resultat. Dette modul vil ligeledes omhandle beregning

af pengestrømsopgørelsen for virksomheden.

Andet modul beskæftiger sig med, hvorledes regnskabsinformation bliver til. Behov (udbud og efter-

spørgsel) diskuteres og regulering af årsregnskabet både nationalt og internationalt vil blive inddra-

get. Internationalt har reguleringen af regnskabsinformation fulgt forskellige strategier og teorier.

Disse teorier vil blive gennemgået og deres konsekvens for informationsindholdet af årsregnskabet

vil blive diskuteret. Herefter vil modulet indeholde en kritisk gennemgang af definition, indregning og

måling samt klassifikation af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger på basis af eksisterende

regulering, med hovedfokus på danske forhold.

Fagets tredje og sidste modul indeholder de værktøjer og metoder som anvendes til analyse af et

årsregnskab. Dette med hovedfokus på den historiske performance evaluering. Den studerende sæt-

tes her i brugerens rolle og vil blive konfronteret med eksisterende virksomheders årsrapporter. Dis-

se årsrapporter skal analyseres på basis af værktøjerne som kan anvendes til vurdering af virksomhe-

der inden f. eks. et ansættelsesforhold begyndes eller en investering i virksomheden foretages.

Målbeskrivelse: Det overordnede formål med undervisningen er, at de studerende efter gennemfø-

relsen af kurset skal have en professionel viden om årsrapporters informationsindhold. Dette til brug

i analysemæssig sammenhæng hvad enten den studerende bliver ansat i den offentlige sektor, bliver

analytiker i f.eks. banker eller ønsker ansættelse i en anden privat virksomhed. Modul 2 og 3 træner

dels forståelse og kritiske stillingtagen til regnskabsinformation samt dels den regnskabsanalytiske

kompetence.

Undervisningsform: Forelæsninger og opgaver

Anbefalede forudsætninger: Gennemførelse af 1. år af bacheloruddannelsen i økonomi eller tilsva-

rende.

Sprog: Dansk

125

7. Ikrafttrædelse Studieordningen træder i kraft 1. september 2008 og har virkning for studerende, der påbegynder

uddannelsen fra 1. september 2008. Der er senest godkendt ændringer i august 2014 med virkning

fra 1. september 2014.

Documents

Indhold - ku · Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science (BSc) in Economics. 1. Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt