1

INDHOLDSFORTEGNELSE_______________________________

KAPITEL 1 – INDLEDNING ............................................................................................................. 3

1.1 – Problemfelt .............................................................................................................................. 3

1.2 – Problemformulering ................................................................................................................ 5

1.3 – Begrebsafklaring ..................................................................................................................... 6

1.3.1 – Modernisering .................................................................................................................. 6

1.3.2 – Terrorisme ........................................................................................................................ 7

KAPITEL 2 – METODE ..................................................................................................................... 8

2.1 – Erkendelsesbehov.................................................................................................................... 8

2.2 – Induktiv og deduktiv metode ................................................................................................ 10

2.3 – Diskursteoretisk Metode ....................................................................................................... 11

2.3.1 – Sandhedens historie ........................................................................................................ 11

2.3.2 – At foretage en diskursanalyse ........................................................................................ 12

2.3.4 – Hvordan ved man, hvad der er diskurs? ......................................................................... 13

2.3.5 – Selve tekstanalysen ........................................................................................................ 13

2.3.6 – Praktisk fremgangsmåde ................................................................................................ 13

2.3.7 – Kritik af diskursanalyse som metode ............................................................................. 14

2.3.8 – Projektdesign .................................................................................................................. 15

2.3.9 – Projektoversigt ............................................................................................................... 16

KAPITEL 3 – THE USA PATRIOT ACT ........................................................................................ 17

3.1 – Baggrunden for USAPA ....................................................................................................... 17

3.1.1 – Overvågningens historie i USA ..................................................................................... 17

3.1.2 – Vedtagelsen af USAPA .................................................................................................. 20

3.2 – Relevante sektioner ............................................................................................................... 21

3.3 – Kritiserede sektioner ............................................................................................................. 25

3.3.1 – Indførelsen af det nye begreb ”indenrigsterrorisme” ..................................................... 25

3.3.2 – Pen Registers, internettet og Carnivore systemet........................................................... 26

3.3.3 – Sneak and peek searches ................................................................................................ 27

3.3.4 – Registrering og opsnapning ........................................................................................... 27

KAPITEL 4 – TEORI ........................................................................................................................ 29

4.1 - Redegørelse for teorirammens videnskabsteoretiske udgangspunkt ..................................... 29

4.1.1 – Socialkonstruktivisme .................................................................................................... 29

4.1.2 – Becks videnskabsteoretiske udgangspunkt .................................................................... 29

4.1.3 – Baumans videnskabsteoretiske udgangspunkt ............................................................... 31

4.1.4 – Foucaults videnskabsteoretiske udgangspunkt .............................................................. 32

4.1.5 – Giddens’ videnskabsteoretiske udgangspunkt ............................................................... 33

4.2 – Risikosamfundet.................................................................................................................... 35

4.2.1 – Risikosamfundets fem teser ........................................................................................... 35

4.2.2 – De moderne risicis afhængighed af viden ...................................................................... 36

4.2.3 – Risicis politiske dynamik ............................................................................................... 40

4.3 – Det senmoderne samfunds risici ........................................................................................... 41

4.4 – Overvågningssamfundet ........................................................................................................ 44

4.4.1 – Fra overvågning til selvregulering ................................................................................. 44

4.4.2 – Den disciplinære magt ................................................................................................... 45

4.4.3 – Statsliggørelsen af de disciplinære mekanismer ............................................................ 46

4.4.4 – Tvedeling og inddeling .................................................................................................. 47

4.5 – Frihed og social sikkerhed i panoptismen ............................................................................. 48

2

KAPITEL 5 - OPERATIONALISERING ........................................................................................ 50

5.1 – De senmoderne risici ............................................................................................................. 50

5.2 – Individets rolle i panoptismen ............................................................................................... 51

5.3 – Præsentation af analysen ....................................................................................................... 52

KAPITEL 6 – ANALYSE ................................................................................................................. 54

6.1 – Første analysedel ................................................................................................................... 54

6.1.1 – Terrorfænomenet som en moderne risiko ...................................................................... 54

6.1.2 – Adfærd og bevidsthedsændringer som følge af terrortruslen ......................................... 56

6.1.3 – Det politiske potientiale ................................................................................................. 59

6.1.4 – Delkonklusion ................................................................................................................ 60

6.2 – Anden analysedel .................................................................................................................. 61

6.2.1 – USAPA’s implementering ............................................................................................. 61

6.2.2 – Delkonklusion ................................................................................................................ 64

6.3 – Tredje analysedel .................................................................................................................. 65

6.3.1 – Betydningen af ”terror” eller ”terrorist” ........................................................................ 65

6.3.2 – Betydningen af Patriot ................................................................................................... 67

6.3.3 – Betydningen af frihed og sikkerhed ............................................................................... 68

6.3.4 – Diskursens indlejring i samfundet .................................................................................. 71

6.3.5 – Anvendelse af diskursen i andre sammenhænge............................................................ 73

6.3.6 – Delkonklusion på diskursanalysen ................................................................................. 73

6.3.7 – USAPAS panoptiske træk .............................................................................................. 74

6.3.8 – Straf eller forebyggelse? ................................................................................................ 74

6.3.9 – Præsentation af to former for informationsindsamling .................................................. 76

6.3.10 – USAPAs panoptiske overvågning ................................................................................ 79

6.3.11 – Individets selvdisciplinering ........................................................................................ 80

6.3.12 – Delkonklusion .............................................................................................................. 83

6.4 – En ny risiko? ......................................................................................................................... 84

KAPITEL 7 – KONKLUSION & PERSPEKTIVERING ................................................................. 85

7.1 – Konklusion ............................................................................................................................ 85

7.2 – Perspektivering...................................................................................................................... 86

LITTERATURLISTE ............................................................................................................................... 89

BILAG 1 ............................................................................................................................................... 93

3

KAPITEL 1 – INDLEDNING_______________________________

1.1 – Problemfelt

Fattig på historiske katastrofer har dette århundrede, på trods af dets foreløbig korte varighed, i

sandhed ikke været. Der er dog én begivenhed, der har en tendens til at overskygge de andre; d. 11.

september 2001 blev en dag, der ændrede verden.

Terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon i USA sendte en chokbølge gennem

verdenssamfundet, hvilket ikke mindst skyldtes, at et så ødelæggende angreb på den vestlige verden

ikke var set siden 2. Verdenskrig. Begrebet terrorisme fik pludselig en hel ny betydning for

borgerne i de vestlige samfund, da det med ét kom meget tæt på, tættere end de fleste nok havde

forestillet sig.

Angrebet kostede flere tusinde mennesker livet, hvilket naturligt nok udløste et krav til regeringen

om handling fra befolkningens side. Nogen skulle gøres ansvarlige, og da de direkte involverede

terrorister alle blev dræbt under angrebene, måtte USA på jagt efter bagmændene. Osama Bin

Laden blev hurtigt udpeget som den ansvarlige, og Afghanistan, hvor Bin Laden formodedes at

opholde sig, blev genstand for en invasion.

Mens verdens øjne var rettet mod USA’s jagt på de ansvarlige for angrebet, vedtog den

amerikanske kongres en ny antiterrorlov, der fik navnet ”The USA PATRIOT Act” (USAPA). Den

velklingende forkortelse giver dog med sin fulde titel, ”Uniting and Strengthening America by

Providing Appropriate Tools Required to Intercept and Obstruct Terrorism”, stof til eftertanke, samt

en noget klarere forståelse af hvad loven dækker over.

USAPA’s formål er at forhindre fremtidige terrorhandlinger rettet mod USA, og der er derfor i

loven givet en lang række nye beføjelser til at bekæmpe planlægning og udførelse af terrorisme. Det

betyder blandt andet, at en øget overvågning af det offentlige rum lovliggøres. Det er med ét blevet

muligt for myndighederne at kontrollere befolkningen i en række nye sammenhænge, hvilket en

lang række kritikere har set som værende i direkte strid med forfatningen.

Der blev i kølvandet på d. 11. september 2001 vedtaget en lang række af antiterrorlove verden over,

heriblandt Folketingets terrorpakke i Danmark, alle med samme mål; at bekæmpe og forebygge

terrorisme. USAPA kan derfor ses som et eksempel på en tendens, der har slået rødder i mange

4

lande. Problemstillingen gør sig altså gældende i en lang række samfund rundt omkring i verden.

Den amerikanske lovgivning skiller sig dog i særlig grad ud i kraft af sit omfang, selve

udarbejdelsen og vedtagelsen.

For eksempel blev loven ikke fremsat for offentligheden, og selve behandlingen af loven blev hastet

igennem. På trods af det var det et forbløffende enigt Senat, der vedtog USAPA. Denne proces har

gjort det meget svært, ikke mindst for den menige borger, både at følge med i udarbejdelsen af

loven eller for den sags skyld at gøre indsigelser mod loven. Det, som man så kan spørge om, er,

hvorvidt loven udspringer af et samfundsskabt krav om forebyggelse af terror, der har rejst sig efter

d. 11. september 2001? Eller om det alene er udtænkt af de amerikanske ledere, som mente, at der

var behov for denne lov?

Hvad var så årsagen til lovens vedtagelse? Hvad nødvendiggør, og ikke mindst retfærdiggør, at en

lov med et så kontroversielt indhold bliver vedtaget i et samfund, der officielt brøster sig af at være

det mest demokratiske og frie land i verden? Det kan der selvsagt være mange forklaringer på.

Måske er USAPA et signal om, at man for alt i verden ikke ønsker at se en gentagelse af den

frygtelige tragedie d. 11. september 2001 og derfor er villig til at tage alle midler i brug uden

hensyntagen til, om de kolliderer med forfatningssikrede rettigheder i samfundet?

Forklaringen kunne også ligge et andet sted, nemlig i at det er en del af det moderne samfunds

udvikling. Det traditionelle fjendebillede har i mange år været, at en trussel mod en nations

sikkerhed udgjordes af andre nationer eller stater. Under Den kolde Krig var det truslen om en

atomkrig mellem vest og øst, der var den altoverskyggende fare. Efter Sovjetunionens sammenbrud

fulgte en øget opmærksomhed omkring de såkaldte slyngelstater, som de vestlige stater,

foranlediget af USA, så som de mest sandsynlige aggressorer.

Terrorangrebene på USA har dog ændret dette fjendebillede. Al tale om missilskjold og

våbenudvikling er nedtonet, og i stedet har man nu fokuseret på en ”ny” global fjende: Terrorisme.

En anderledes fjende kræver anderledes bekæmpelsesmidler. Den største trussel kan nu udgøres af

én person og kan ikke bekæmpes med kampvogne og antiluftskyts. Her er det i stedet forebyggelse

og et velfungerende efterretningsvæsen, der er brug for. Derfor kan det tænkes, at USAPA er et

udtryk for, at man i den vestlige verden er ved at omstille sig for bedre at kunne bekæmpe den nye

trussel og imødegå de ”nye” risici.

En ting er dog sikker; loven er gældende for alle, terrorister som ikke terrorister. Dette rejser en

lang række relevante spørgsmål; er alle potientielt genstand for øget opmærksomhed? Kan faren

5

ved dette være, at uskyldige mennesker anklages for terrorisme? Er grænsen for hvornår man er

terrorist, blevet mere flydende?

En indikation på en ny tendens kunne for eksempel være, at der i kølvandet på d. 11. september

2001 i USA blev anholdt flere tusinde mennesker mistænkt for at drive terrorvirksomhed i større

eller mindre grad. Mange af dem sidder stadig fængslet uden at have været for en dommer, hvilket

ud fra demokratiske principper kan virke meget problematisk.

Vi er alle sammen blevet gjort opmærksomme på terrortruslen, og den har sat sit tydelige spor i

bevidstheden på befolkningen i den vestlige verden. For eksempel er nogle blevet bange for at

flyve, nogle har opbygget et had til den islamiske verden, og andre har haft en helt tredje reaktion.

På baggrund af den eskalerende opmærksomhed mod terror er det ikke forkert at betegne det

amerikanske samfund som et samfund i konstant katastrofeberedskab. Man frygter det værst

tænkelige og har derfor taget nogle forholdsregler, deriblandt USAPA.

Det, man kan frygte, er, at det på længere sigt vil få utilsigtede konsekvenser for borgernes ageren i

samfundet.

USAPA er blevet vedtaget, men har den haft den ønskede effekt? Har den haft nogen utilsigtede

konsekvenser? Hvis man måler ud fra hvor mange terrorangreb, der har været i USA siden 11.

september 2001, har den haft den ønskede effekt, idet der ikke har været nogen. Hvorvidt der har

været utilsigtede konsekvenser kan være svært at svare på. Men hvis man ser på lovens indhold, og

de muligheder den åbner, er der i hvert fald åbnet op for, at den kan have haft det.

Det spørgsmål, der rejser sig på baggrund af ovenstående, er altså, hvad der har skabt grundlaget for

USAPA, samt hvilken betydning det vil få for de vestlige demokratiske samfund, at der indføres

love, der griber ind i fundamentale friheder, som der har været værnet om i mange år. Dette vil være

genstandsfeltet for den undersøgelse, der ønskes foretaget i denne projektrapport.

Med udgangspunkt i ovenstående vil følgende problemformulering danne grundlaget for det videre

arbejde i rapporten

1.2 – Problemformulering

I hvor høj grad er USAPA skabt gennem et krav fra befolkningen? Og hvilken indflydelse vil den

få på den amerikanske befolknings forhold til frihed og sikkerhed?

6

1.3 – Begrebsafklaring

1.3.1 – Modernisering

Da projektets teorier og analyse i høj grad tager afsæt i modernitetsteorier, vil det i det følgende

blive forklaret hvilket modernitetsbegreb, der ligger til grund for projektet. Alle de anvendte

teoretikere, har forskellige begreber, hvormed de betegner den tidsalder, som samfundet befinder

sig i på nuværende tidspunkt. For ikke at skabe unødig forvirring for læseren arbejdes der i

projektet ud fra en samlet fællesbetegnelse. Dette valg er truffet med udgangspunkt i, at der på trods

af forskelligt ordvalg i teorierne kan antages, at teoretikerne har nogenlunde det samme

udgangspunkt for udviklingen af deres teorier. Forskellen langt hen af vejen ses i, om der sættes

post-, efter-, sen- eller trans-, foran ordet modernitet. Disse ”forord” dækker alle over forsøget på at

beskrive den historiske udvikling, som moderniteten har været udsat for gennem de sidste 200-300

år.

Ulrich Beck giver indledningsvist en definition af moderniseringsbegrebet, som han arbejder ud fra

i ”Risikosamfundet”. Denne definition vil ligeledes være udgangspunktet for projektet.

”Ved moderniseringen forstår jeg den teknologiske rationalisering samt ændringer i

arbejde og organisation. Begrebet rummer imidlertid en hel del mere end dette, nemlig

forandringen af socialkarakter og normalbiografier, af livsstile og livsformer, af indflydelses. Og

magtstrukturer, af politiske undertrykkelsesformer og politisk deltagelse, af virkelighedsopfattelsen

og normerne for erkendelsen. I den samfundsvidenskabelige forståelse af moderniseringen er

ploven, damplokomotivet og mikrochippen synlige indikatorer på en langt mere dybtgående proces,

som omfatter og forandrer hele den samfundsmæssige struktur, og som i sidste ende forandrer de

kilder til vished, som er tilværelsens grundlag”1

Enhver samfundsmæssig undersøgelse er nødt til at gøre sig nogle antagelser, om hvordan

samfundet virker, for at kunne få et udgangspunkt. Ovenstående definition skal ses som en

antagelse om, hvad moderniteten er, og hvad den dækker over, altså udgangspunktet for den videre

undersøgelse.

1 Beck 1997, p. 27

7

1.3.2 – Terrorisme

Der foreligger adskillige definitioner af, hvad terrorisme dækker over. Faglitteraturen byder på over

hundrede forskellige definitioner, deraf udgøres cirka halvfems af dem af forskellige staters egne

definitioner. Dette faktum gør det naturligvis ikke nemmere at opstille en klar definition for

projektet. Der er dog nogle gennemgående træk, som kan ridses op i forsøget på at indfange en

nogenlunde klar formulering:

” vold, oftest mod sagesløse, udført af enkeltpersoner, grupper eller netværk for at

gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst

budskab...”2

Der kan til tider være svært at skelne mellem, om der er tale om terror, frihedskamp, guerillakrig,

kriminalitet etc. Udgangspunktet for brugen af begreberne terrorisme og terrorbekæmpelse i

projektet er angrebet på World Trade Center og Pentagon i USA d. 11. september 2001. Der var her

tale om en voldshandling, der ikke var udført med konventionelle krigsmetoder, og som samtidig

var rettet mod civile uskyldige mennesker. Al-Qaeda netværket har taget ansvaret for dette angreb,

og har som udgangspunkt en global dagsorden der:

”...i almindelighed har bekæmpelsen af den vestlige kapitalisme, i særdeleshed USA,

som mål.”3

Det vil altså sige, at den form for terrorisme, der omtales i projektet, er den globale terrorisme, der

primært udøves af Al-Qaeda netværket. De mest omtalte eksempler herpå har været angrebene d.

11. september 2001 i USA og d. 11. marts 2003 i Madrid, men også en lang række af amerikanske

konsulater og ambassader rundt omkring i verden har været mål for angreb. Angrebet i Madrid vil

dog ikke blive behandlet i projektet, men skal her blot nævnes for at synliggøre, at den omtalte

terrorisme ikke koncentrerer sig til et enkelt tilfælde.

2 Den Store Danske Encyklopædi(cd-rom), 2004

3 Den Store Danske Encyklopædi(cd-rom), 2004

8

KAPITEL 2 – METODE___________________________________

I det følgende afsnit vil der blive redegjort for den metode, der er valgt i projektet, samt de

videnskabsteoretiske elementer der indgår. Hensigten er at belyse og diskutere de overvejelser, der

har ligget bag indgangsvinklen til projektet. Afsnittet vil afslutningsvis gennemgå projektets

kapitler i helt overordnede træk.

2.1 – Erkendelsesbehov

Problemstillingen i dette projekt rummer et behov for redegørelse og forklaring samtidig med, at

den rummer et forudsigende element. For at disse elementer skal kunne bearbejdes optimalt, er det

derfor nødvendigt at inddele dem i en række delopgaver. Disse delopgaver forudsætter hver deres

metodiske fremgangsmåde. I dette kapitel vil det fremgå, hvor vi skelner mellem henholdsvis

eksplorativ, beskrivende og forudsigende4 erkendelsesbehov.

Arbejdet med de samfundsforhold, der har ført til USAPA’s tilblivelse og karakteristika, samt den

efterfølgende analyse skaber et behov for en eksplorativ og til tider beskrivende fremgangsmåde. I

Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersens bog ”problemorienteret projektarbejde” karakteriseres

eksplorative behov som værende:

...at man vil forstå et fænomen og afdække en kompleksitet. Når en gruppe tager

udgangspunkt i arbejdsløshedens betydning, tager den udgangspunkt i situationer, hvor

arbejdsløsheden udspiller sig, og viser hvilke årsager, virkninger og sammenhænge man skal

beskrive for at belyse arbejdsløshedens samfundsmæssige elementer.5

I dette projekt vil det betyde, at den tilhørende analyse i høj grad vil tage udgangspunkt i de

samfundsmæssige begreber, relationer og tendenser, der ses som værende tilknyttet USAPA.

Således vil det være naturligt at analysere begivenheder, hvor terror spiller en direkte rolle og

således ikke tage højde for hele det amerikanske samfunds kompleksitet.

I en analyse af de samfundsmæssige relationer, der har ført til antiterrorlovgivningen, vil det dog

blive nødvendigt at inddrage nogle beskrivende forskningsmål. Med beskrivende forstås i denne

4 Olsen og Pedersen 2003 kap 5

5 Ibid p 186

9

sammenhæng et forsøg på at opnå den mest objektive beskrivelse af og forklaring på et fænomen6.

Denne fremgangsmåde foranlediger for eksempel dannelsen af et generelt overblik over den

amerikanske folkelige opinion og kultur.

For at forstå de forhold, der har ført til de forandrede samfundstilstande, benyttes teorierne om

senmodernitet og risikosamfundet af henholdsvis Anthony Giddens og Ulrich Beck. Dette valg er

foranlediget af, at begge teoretikere beskæftiger sig med senmoderne risicis indflydelse på

samfundet. På trods af at deres oprindelige beskrivelse af risici hovedsageligt er foranlediget af

miljøkatastrofer, kan de udmærket benyttes til at dække terrortruslens indvirken på samfundet.

Dette bunder dels i, at forfatterne i senere værker selv har lavet samme kobling, og dels i risicienes

universelle karakteristika7.

Både de eksplorative og beskrivende behov vil i dette projekt primært blive dækket af teorierne om

det senmoderne samfund, men der vil også blive inddraget avisartikler, meningsmålinger og taler i

analysen.

Det er ikke umiddelbart muligt at benytte ovenstående fremgangsmåder i en analyse af fremtidige

konsekvenser som følge af USAPA. Derfor vil besvarelsen af denne del af problemstillingen blive

drevet af de forudsigende erkendelsesbehov8 og den dertil hørende fremgangsmåde. I diskussionen /

analysen af et overvågningssamfunds konsekvenser vil de dertil hørende teorier sammen med en

diskursanalyse af relevante tekster selvfølgelig danne grundlaget, men det skal ikke ses som en

adskilt del af analysen. Begge delopgaver har til formål at støtte hinanden således, at man i sidste

ende står med et fuldendt overblik, og de enkelte fremgangsmåder / delopgaver har enten skabt

bund eller top for hinanden.

For at komme til en erkendelse af den forudsigende del af opgaven inddrages teorier af Zygmunt

Bauman og Michel Foucault. Begge teorier skal hjælpe til en forståelse af overvågningsmekanismer

og støtte en diskursanalyse af begreber som frihed, sikkerhed, patriotisme og terrorisme.

Teoretikerne er valgt dels på baggrund af deres teksters relevans for netop denne problemstilling, og

dels fordi de i teorien anvendte begreber er i overensstemmelse med en diskursanalytisk tilgang.

6 Ibid p. 188

7 Dette uddybes i analysen.

8 Ibid p. 189

10

2.2 – Induktiv og deduktiv metode

Projektet har et induktivt udgangspunkt. Dette er funderet i problemformuleringens karakter, der i

høj grad fordrer en induktiv analysestrategi. Den skaber et behov for at forklare et fænomen ud fra

en teoretisk forståelsesramme. Når der anvendes omfattende teorier om risikosamfundet,

panoptismen og lignende, sker det altså med en accept af deres gyldighed. For at undgå et direkte

induktionsproblem, hvor man ender med at stå i en situation, hvor analyseresultatet ikke er

verificerbart, vil der dog være deduktive elementer i analysen. Selvom diskussionen af risiko- og

overvågningssamfundet langt hen ad vejen vil bære præg af den antagede gyldighed, vil der også

være visse verificerende elementer, idet enkelte teser vil blive sammenlignet med empiriske

observationer. Da projektets udgangspunkt er en omdiskuteret lov, er det oplagt at benytte de hertil

knyttede argumenter som udgangspunkt for en analyse af den. Derudover vil der blive anvendt

officielle dokumenter og taler samt sekundær litteratur9 i beskrivelsen såvel som analysen af

samfundsudviklingen, der har ført til USAPA. Når projektets analyse langt hen ad vejen er drevet af

det teoretiske materiale, har teorien også været medvirkende til en empirisk afgrænsning. Brugen af

”Risikosamfundet” fordrer for eksempel, at man undersøger et samfunds bevidsthed og mening om

det fænomen, der beskrives. Til det formål benyttes meningsundersøgelser samt mediernes og

politikernes budskaber til befolkningen. En undersøgelse af en hel befolknings bevidsthed lader sig

dog sjældent blotlægge i en så relativ kort gennemgang. Derfor vil projektet ikke gå i dybden med

eksempelvis relationen mellem borgere og medier. Valget af teori og den efterfølgende induktivt

prægede analyse kan kritiseres for at have visse videnskabelige problemer. Med et andet

videnskabsteoretisk udgangspunkt kunne valget, og især opfattelsen af det empiriske materiale,

være af en helt anden karakter. Idet samtlige teorier anvendt i dette projekt udspringer af en

socialkonstruktivistisk tilgang10, vil analyseresultatet i høj grad være præget heraf. Projektets

ontologi vil således være præget af en forestilling om samfundet som en social konstruktion, uden

at dette bliver sat på prøve. Da teorierne har en socialkonstruktivistisk ontologi, kunne det ligeledes

have været interessant at fortolke det heraf tilknyttede paradoks om, at teorierne således også måtte

være en del af denne konstruktion og således udøve en form for dobbelthermeneutik. Disse

diskussioner er dog valgt fra, dels for at kunne behandle det empiriske materiale i projektet

konstruktivt, og dels fordi denne diskussion vil være for omfattende til projektet.

9 Sekundær litteratur skal her forstås som for eksempel historiegennemgang af subjektiv karakter.

10 Se den videnskabsteoretiske gennemgang senere i projektet for uddybning.

11

2.3 – Diskursteoretisk Metode

Dette projekts problemstilling vil blive belyst teoretisk blandt andet ved hjælp af diskursanalyse.

I det følgende vil der blive taget stilling til og redegjort for valget af diskursmetodiske værktøjer.

Afsnittet behandler Foucaults overvejelser om diskurser og metode, idet han dels er en af projektets

teoretikere, og dels fordi han kan tilskrives en stor del af æren for diskursteori generelt. Hans ideer

om diskurs er blevet videreudviklet af mange forskellige teoretikere11

, herunder Torben Bech

Dyrberg, Allan Dreyer Hansen & Jakob Torfing, som beskriver nogle mere håndgribelige og

praktiske metoder til at gennemføre en diskursanalyse. Artiklen, der her benyttes, er en redegørelse

for en række muligheder inden for diskursanalyse. De analyseområder, som

Dyrberg/Hansen/Torfing normalt beskæftiger sig med, adskiller sig imidlertid fra Foucaults, hvorfor

der i nedenstående skal skelnes imellem disse to tilgange.

2.3.1 – Sandhedens historie

Udgangspunktet for Foucaults diskursanalyse er ønsket om at finde frem til, hvorledes den

pågældende diskurs er blevet etableret som gyldig i et samfund. Ligesom hans idé om at hvor der

findes magt, findes der en modmagt, tager han afsæt i, at hvor der findes en diskurs, findes der også

en ikke-diskurs. Foucaults mål er således at skrive en "sandhedens historie", det vil sige, at beskrive

hvordan en given diskurs er blevet etableret i samfundet som værende sand.

For at forstå hvordan en sådan proces fungerer, må man også forstå, at de myriader af talestrømme

og sub-diskurser, der til alle tider florerer i samfundet, virker som forstyrrende elementer for

samfundet selv. Mennesket er i virkeligheden bange for den uorden, der består i de mange

diskursers regime, og ønsker at bringe orden i dem ved at fremhæve en diskurs som den "sande"-

dette sker igennem en række udelukkelses- eller underkastelsesprocedurer, der har til formål at

fravælge de elementer i samfundet, der anses for værende uden for den gældende diskurs.

Til det findes tre forskellige procedurer: Den første er forbudet, en egentlig meget banal procedure,

hvor man igennem tabuer udelukker visse emner eller personer fra diskursen. For det andet findes

der skelnen mellem det normale og det patologiske, fornuft og galskab. Dette er en procedure, der i

sin form har forandret sig meget igennem tiden. Og for det tredje findes modstillingen af det sande

og det falske; her snakker Foucault om "viljen til sandhed", der har styret den vestlige tænknings

11

Uden dog at påstå at disse teoretikere tager direkte udgangspunkt i Foucaults teorier, må man sige at grundlæggende

træk går igen, herunder f.eks. ideen om den hegemoniske diskurs.

12

historie i kampen om at definere den sande viden. Denne vilje fungerer som en magtinstans i sig

selv.

En gældende diskurs er altså opstået som et resultat af nogle magtkampe, hvoraf Foucault især bider

mærke i de kampe om de seksuelle og de politiske sandheder, som han anser for værende særligt

konstituerende for diskursen, idet man her tydeligt ser diskursens nære forbindelse med begær og

magt12

. Diskursen er altså det, som man strides om, det man søger at opnå - men det er mere end

det, diskursen er også selve striden. Diskursen udgør faktisk en magt i sig selv.

2.3.2 – At foretage en diskursanalyse

Når man rent praktisk skal udføre en diskursanalyse, skal man iflg. Dyrberg/Hansen/Torfing

foretage nogle rent metodiske valg afhængigt af genstandsfelt og problemformulering. Det drejer

sig blandt andet om analysestrategier, snit i tid og rum, samt hvorvidt man ønsker at anvende et

bredt eller et snævert diskursbegreb.

De to analysestrategier; den dekonstruktive analyse og hegemonianalysen, har det til fælles, at de

begge omhandler tendensen i den vestlige verden til "at strukturere mening og betydning i binære

hierarkier der privilegerer den ene pol frem for den anden."13

Egentlig kan dette sidestilles med

Foucaults "diskurs kontra ikke-diskurs", og kan vel siges at være dét centrale for diskursteorien,

nemlig den evige magtkamp imellem diskurserne.

I dette projekt vil den hegemoniske analyse blive anvendt. Dette skyldes, at det i højere grad ønskes

at afdække den hegemoniske (dvs. styrende) diskurs, der har gjort sig gældende efter USAPAs

gennemførelse, end det ønskes at sætte de underordnede poler, altså de andre mulige førende

diskurser, i spil.

Der vil primært blive anvendt et diakront tidssnit, hvilket vil sige, at der vil være fokus på diskurser,

der gør sig gældende i to forskellige, men dog overlappende tidsrum. For det første, den

dominerende diskurs som den gør sig gældende efter terrorangrebene på USA d. 11.september

2001, og for det andet, de betydninger der gør sig gældende i forbindelse med terrorbekæmpelsen i

almindelighed, og USAPA i særdeleshed. Der vil desuden være tale om den snævre udgave af

diskursbegrebet. Diskurser ses som noget der findes i verden, og som artikuleres af subjekter.

12

Heede 1992 p. 86 13

Dyrberg, Hansen og Torfing 2000, p.319

13

2.3.4 – Hvordan ved man, hvad der er diskurs?

Det kan umiddelbart være svært at gennemskue, hvordan man samlet set kan karakterisere noget

som værende en diskurs. Dyrberg/Hansen/Torfing påpeger, at man, for at kunne udskille diskursen,

må kunne afgrænse den fra andre diskurser, men ikke kun sådan at den står i modsætningsforhold

hertil. Sagen er den, at diskursen kun kan "afgrænse sig og konstituere sin enhed i forhold til en

truende andethed, som diskursen ikke kan indgå nogen forskels- eller ækvivalensrelation til."14

Det, der sammenfatter en diskurs, eller i hvert fald det der gøres til diskursanalysens genstandsfelt,

er teksterne15

.

Kriterierne for vurderingen af en teksts centralitet er for det første, hvor ofte andre tekster refererer

til den pågældende tekst, eller hvorvidt teksten spiller en afgørende rolle i det historiske forløb, som

analysen drejer sig om.

2.3.5 – Selve tekstanalysen

Før selve analysen af teksten foretages, bør man gøre sig klart, hvad det er i teksten, som man vil

kigge efter, og som er med til at konstituere diskursen. Her vil der blive anvendt en mellemting

mellem to analyseformer; den ene en såkaldt begrebshistorie, og den anden en tekstanalyse.

Begrebshistorien beskæftiger sig med udtryk eller signifianter i teksten, der sammen danner en

betydningssammenhæng eller videnskonstellation. Med baggrund i en retorisk analyse, og med

fokus på disse signifianter og deres ændring i betydning og indhold over tid, kan man finde frem til,

hvordan diskurserne således adskiller sig fra hinanden.

Når et begreb har ændret mening eller indhold over tid, er der tale om flydende signifianter; når en

bestemt betydning ender med at blive anerkendt som "rigtig", "sand" eller "naturlig", er der tale om,

at den "sedimenteres inden for en bestemt diskursiv kontekst."16

2.3.6 – Praktisk fremgangsmåde

Det skal i denne forbindelse understreges, at der i dette projekt ønskes at foretage en analyse

inspireret af diskursteori.

Gennem granskning af dokumenter og udtalelser vil det blive muligt at lave en karakteristik af den

dominerende diskurs på et givent tidspunkt, men det er for eksempel ikke målet at finde frem til,

hvorledes den pågældende diskurs igennem magtkampe er blevet altdominerende, eller med andre

14

Ibid. p. 324 15

Det vil sige det brede tekstbegreb, der ikke kun indbefatter det skrevne ord, men derimod alt der kan karakteriseres

som værende en tegnstruktur. 16

Ibid. p.326

14

ord, hvorledes den privilegerede pol er blevet privilegeret. Da dette er et meget vigtigt element i

Foucaults metode, er det derfor også vigtigt at gøre opmærksom på afgrænsningen fra dette.

Ligeså vigtigt er det at gøre opmærksom på, at målet med hele analysen i sig selv ikke er at finde

frem til diskursen. Dette er blot et delmål på vejen til at finde ud af, i hvor høj grad den valgte

teoretiske ramme er anvendelig til at forklare de begivenheder, der fører op til, og de begivenheder

der er en konsekvens af USAPA.

2.3.7 – Kritik af diskursanalyse som metode

At anvende diskursanalyse som metode kan være problematisk af flere grunde.For det første er der

det basale problem, at man som forsker umuligt kan sætte sig ud over sin egen diskurs. Blot

igennem valget af tekster til analysen vil man have sat sit præg på forskningsprocessen, og hvorvidt

teksterne er centrale for analysen, vil derfor til dels tage afsæt i en subjektiv vurdering. Man kan

dog i høj grad objektivere tekstvalget ved at tage hensyn til, om teksterne refereres til i andre kilder

inden for eller uden for diskursen. Dette vil her blive forsøgt, idet der i analysen vil blive taget

udgangspunkt i tekster, som i høj grad binder sig til selve USAPA, og som artikuleres af subjekter,

der må siges at udgøre en vis magtposition i samfundet.

Mens denne metodes styrke er, at den kan opfange betydningsstrukturer og videnskonstellationer,

har den for det andet det problem i sig, at den kun vanskeligt kan anvendes til at redegøre for,

hvordan disse betydningsstrukturer er et symptom på, eller er i sammenhæng med, en bredere

samfundsmæssig virkelighed17

.

I dette projekt opstår problemet således når man vil forsøge at analysere sig frem til, om der er

opstået en diskurs, som har vundet hegemoni, rundt om USAPA. Som følge af den forholdsvis

overfladiske måde, hvorpå metoden her vil blive anvendt, vil dette mål være nærmest umuligt at

opnå alene igennem diskursanalysen. Den vil derfor blive brugt som supplement til en induktiv-

deduktiv metode. Det er meningen, at den skal bruges som et værktøj til at opnå nogle resultater,

der kan fortælle om hvilke betydninger, der sedimenteres inden for den gældende diskurs og

dermed give et kvalitativt input til diskussionen om, hvilken rolle USAPA spiller i det amerikanske

samfund.

17

Fuglsang og Olsen 2004 p.350 ff.

15

2.3.8 – Projektdesign

Teoretisk ramme for projektet

Risikosamfundet

........................................................

Det senmoderne samfunds risici

Overvågningssamfundet

..................................................................

Frihed og social sikkerhed i Panoptismen

Analyse af the USA PATRIOT

Acts oprindelse og konsekvenser

oncekvenser

2. Analysedel

Implementeringen af

USAPA

3. Analysedel

Konsekvenserne af

USAPAs vedtagelse

1. Analysedel

Behovet for USAPAs

opståelse

Konklusion

16

2.3.9 – Projektoversigt

Dette projekt er opdelt i syv kapitler.

1. kapitel: Indledning. Det første kapitel har introduceret projektets problemstilling. Det består af

et problemfelt, en problemformulering og en begrebsafklaring af nogle af projektets relevante

begreber.

2. kapitel: Metode. Kapitlet har beskrevet hvordan projektet er grebet metodisk an. Der er i denne

sammenhæng redegjort for projektets videnskabsteoretiske indgangsvinkel, erkendelsesbehov

og et overskueligt projektdesign til forståelse af projektets opbygning.

3. kapitel: USA PATRIOT Act. Et empirisk studie af overvågningens historie i USA, efterfulgt af

en redegørelse for forløbet op til USAPA´s vedtagelse. Efterfølgende vil de relevante

paragrafer, i forhold til projektets problemstilling, blive taget op.

4. kapitel: Teori. I dette kapitel redegøres der for valget af teori. Der vil ligeledes være en

uddybende beskrivelse af de fire teorier, som senere vil blive anvendt i analyse-afsnittet. De fire

teoretikeres videnskabsteoretiske udgangspunkter, vil ligeledes blive vurderet.

5. kapitel: Operationalisering. Dette kapitel indeholder en stillingstagen til hvordan teorierne kan

bruges i forhold til det empiriske genstandsfelt. Kapitlet hjælper således til en forståelse for

hvordan teorierne vil blive brugt i analysen.

6. kapitel: Analysen er delt op i tre underafsnit, som vil analysere følgende emner; behovet for

USAPA´s opståelse, implementeringen af USAPA og til sidst en analyse af konsekvenserne af

USAPA.

7. kapitel: Konklusion og Perspektivering.

17

KAPITEL 3 – THE USA PATRIOT ACT______________________

3.1 – Baggrunden for USAPA

Dette afsnit skal beskrive de historiske og formelle forhold op til vedtagelsen af the USA PATRIOT

Act. Afsnittet skal bruges til at vise, hvorvidt USAPA er udtryk for en længere historisk udvikling

henimod en større centralisering af magten, eller om dette blot er et udtryk for en nytilkommen

samfundssituation resulteret af d. 11. september 2001. Derudover skal afsnittet bruges til at belyse

forløbet op til USAPA’s vedtagelse.

3.1.1 – Overvågningens historie i USA

Da De forenede staters Forfatning blev vedtaget i 178836

, var krigshandlinger og lignende

samfundstrusler af en anden karakter, end vi kender dem i dag. Deraf følger, at midlerne til at

bekæmpe truslerne var væsentligt anderledes – overvågning og systematisk kontrol af borgerne er

f.eks. noget forholdsvis nyt, ligesom selve efterretningssystemet i USA er det.

De amerikanske borgerrettigheder, indeholdt i forfatningen, vidner om en lang kamp mod

beskyttelse af individer – alle individer - mod staten. De indbefatter ytringsfrihed, retten til privat

ejendom, forsamlingsfrihed, religionsfrihed med videre.37

USAPA blev vedtaget i oktober 2001, blot en måned efter d. 11. september. Med den er

eksisterende love vedrørende overvågning af og indgriben i borgernes privatliv blevet udbygget, og

den er derfor blevet kritiseret for at sætte de rettigheder, der skal beskytte individet mod sådanne

hændelser, på prøve. Vedtagelsen af USAPA har altså åbnet muligheder for at gå på kompromis

med forfatningen.

Det er, alt andet lige, ikke første gang, at en sådan lovgivning træder i kraft i USA. Det er set

gentagne gange før i løbet af USA’s historie, at en lov, der retter sig mod en specifik gruppe, som

på et pågældende tidspunkt er blevet anset for at udgøre en trussel mod samfundet, gennemføres.

Til at begynde med kan nævnes det helt simple faktum, at der siden den amerikanske nations

begyndelse, og indtil ca. 1890, har hersket den opfattelse, at de indfødte amerikanere, dvs. indianere

samt slaver, ikke var på lige fod med øvrige amerikanske borgere. Derfor kunne de nyde godt af de

36

Esmann, 2001 p.48 37

Ibid. 2001p.361

18

samme rettigheder og friheder. Som vi ved det fra borgerrettighedskampene i 1960’erne, var

ligheden selv på dette tidspunkt endnu ikke fuldbyrdet38

.

Under 1. Verdenskrig vedtog man nogle love, der rettede sig mod borgere, der spionerede imod

USA,, og som gjorde det ulovligt f.eks. at anvende postsystemet til at sende informationer, der

opfordrede til modstand eller verbale angreb imod regeringen, forfatningen eller flaget. Dette

udgjorde naturligvis en trussel mod den fri presse. Lovene medførte flere tusinde arrestationer og

mere end 1500 retssager og domme. Dele af dem står stadig ved magt i dag, igennem the Espionage

and Sabotage Act of 195439

.

2. Verdenskrig medførte lignende lovgivninger, og efterkrigstiden var ligeledes præget af frygten

for the enemy within - særligt spionerne fra øst.

Et af de mest kendte eksempler er the Internal Security Act fra 1950, der blev gennemført med

henblik på at identificere og undertrykke subversive individer og organisationer, hvilket på det

tidspunkt ville sige kommunister, der helt generelt blev mistænkt for at spionere for Sovjetunione,

og dermed føre undergravende virksomhed mod den amerikanske regering40

. Hetz’en mod

kommunisterne begyndte, da senator Joseph McCarthy samme år offentliggjorde en liste over 250

amerikanske kommunister ansat i udenrigsministeriet, og mange borgere måtte, i den følgende

periode efter at have været i efterretningstjenestens søgelys, opgive deres normale liv og karriere41

.

I 1947 blev the National Security Act vedtaget under præsident Truman. The National Security Act

er fundamentet for strukturen på den amerikanske efterretningstjeneste, som man kender den i dag.

Dette medførte kort efter oprettelsen af NSC42

og CIA43

i 1947 de første efterretningsinstitutioner.

Specielt i løbet af Den kolde Krig har der i USA været en tendens til at indføre love, som udvidede

efterretningsvæsenet og dets beføjelser. Dette går hånd i hånd med en hastig udvikling af

teknologiske redskaber til netop at håndhæve sådanne beføjelser, så muligvis er det lige så meget

resultatet af denne udvikling, som det skyldes koldkrigstiden og dens frygt for trusler indefra.

Efterretningsvæsenets ekspansion kan efterfølgende have medført en øget efterspørgsel efter nye

værktøjer, hvilket så igen kan have indvirket på produktionen af ny teknologi, osv.44

38

Michaels 2002 s.29 39

Chang 2002 p.23 40

Michaels 2002 p.24 41

Esmann, 2001 p. 281 42

National Security Council 43

Central Intelligence Agency 44

Lyon 2003 p. 54

19

Under Reagan-administrationen i begyndelsen af 1980’erne vandt udviklingen af

efterretningstjenesten dog for alvor indpas. Man påbegyndte en markant udvidelse af

efterretningsvæsenet både indenrigs- og udenrigspolitisk45

. Dette var til dels foranlediget af IT-

bølgen, der gjorde det muligt at indsamle, lagre og sammenkæde den ønskede mængde af

information.

Som eksempler på de stadigt eksisterende love, som USAPA bygger videre på, kan først og

fremmest nævnes the Foreign Intelligence and Surveillance Act (FISA) fra 1978, der er et af de

bærende elementer i USAPA. Nogle af de mest omstridte paragraffer i loven46

er i virkeligheden

udvidelser af beføjelser, og i nogle tilfælde, helt simple omformuleringer, der allerede er givet i

FISA-lovgivningen47

. FISA kom i stand ligeledes som et redskab til at bekæmpe international

terrorisme, og havde til sigte at finde frem til terrorgrupper eller terrorsympatisører. Den medførte

the FISA Court, der har til opgave i specifikke tilfælde at give tilladelse til efterforskning af ”agents

of a foreign government” igennem telefonaflytning, ransagelser og lignende værktøjer48

.

I 1996 blev the Anti-Terrorism and Effective Death Penalty Act (AEDPA) vedtaget. Den

indskrænkede udlændinges muligheder for at søge opholdstilladelse i USA49

.

Siden disse love trådte i kraft har både verdens og USA’s situation dog ændret sig væsentligt; Den

kolde Krig er forbi, og USA er blevet den eneste stormagt tilbage og er dermed sårbar på en anden

måde end før. Denne sårbarhed kan ses som følge af globaliseringen, muligheden for at bevæge sig

over store afstande både fysisk og virtuelt, samt teknologiseringen og elektroficeringen af

våbensystemer, der med forholdsvis få midler kan tages i brug af nærmest hvem som helst.

De overvågningssystemer, der tages i brug i USAPA, var allerede eksisterende før terrorangrebene

og blev taget i anvendelse som følge heraf. Angrebet på USA d. 11. september 2001 kan derfor ses

som en mulighed for administrationen til at legitimere en øget overvågningspraksis – eller blot som

en selvfølgelig ibrugtagen af nogle midler der kan hjælpe landet i en krisesituation50

.

45

Michaels 2002 p. 9 46

mere om det i næste afsnit 47

Hvilket gælder for de andre lovgivninger som USAPA lapper ind over iøvrigt, jævnfør. Michaels, s.37 48

Ibid. p.24 49

Ibid. p.14 50

Lyon 2003 p.4

20

Bush-administrationens USA PATRIOT Act er altså det seneste led i en længere proces hen imod

en centralisering af magten og en større grad af overvågning. Dette kan ses som et resultat, dels af

Reagan-Bush-administrationen og dennes første spadestik i forhold til anvendelsen af

informationsteknologi i efterretningstjenesterne, og af dels en akkumulation af anti-spionage og

anti-terrorlovgivninger fra de første årtier af det 20.århundrede og frem til nu.

3.1.2 – Vedtagelsen af USAPA

Kongressen modtager første gang regeringens forslag om en bredt favnende anti-terror lovgivning

d.19.september 2001. Den tidlige version af lovgivningen, the USA Act, præsenteres d. 2.oktober

for Repræsentanternes Hus og d. 4. oktober for Senatet, men uden nogen mulighed for debat om

forslaget, uden nogen høringer, og uden mulighed for korrektioner. Senator Russ Feingold

protesterer som den eneste imod lovgivningen og kalder den en trussel mod friheden.51

Den endelige version af USAPA godkendes i Repræsentanternes Hus d. 24. oktober med 357

stemmer mod 66. Dagen efter godkender Senatet loven med 98 stemmer mod 1. Den 26. oktober

underskriver præsident George W. Bush the USA PATRIOT Act.

Selve gennemførelsen af USAPA er meget omdiskuteret, da loven blev vedtaget blot fyrre dage

efter terrorangrebene, og da den samtidigt er så omfattende og detaljeret, at det virker usandsynligt,

at den skulle være udarbejdet på så forholdsvis kort tid. Derudover stiller kritikerne spørgsmålstegn

ved de rent demokratiske aspekter af vedtagelsen, og ikke mindst de forhold hvorunder loven blev

gennemført.

Det påpeges desuden af lovens kritikere, at landets tilstand under vedtagelsen af loven var så præget

af panik og forvirring, at det er usandsynligt, at det ikke skulle have haft en effekt på kongres-

medlemmernes holdning til en så væsentlig centralisering af beføjelser hos den udøvende magt,

samt så mange nye muligheder for at krænke de grundlæggende borgerrettigheder. Panikken

skyldtes ikke blot efterdønningerne fra terrorangrebene, men også den på det tidspunkt herskende

miltbrandtrussel der virkede som et symbol på de onder, som den sårbare nation, med de

eksisterende værktøjer, ikke kunne gardere sig imod52

.

Så selvom selve afstemningerne foregik på bedste demokratiske vis, kan man stille spørgsmålstegn

ved, om ikke resultatet ville have været et andet, hvis USAPA var kommet til afstemning blot et par

måneder senere.

51

Michaels 2002 p.34 52

Chang 2002 p.13 f.

21

USAPA proklameres af USA’s justitsministerium som værende Kongressen og Administrationens

svar på en revision af den daværende eksisterende terrorlovgivning i kølvandet på d. 11. september

2001. Loven ses af disse instanser som værende en opstramning af den forhenværende lov, men

stadig inden for parametrene af USA’s forfatning samt de gennemsyrende værdier om

borgerrettigheder og frihed. Heraf udledes to overordnede mål; frihed og sikkerhed. Disse skal

ifølge justitsministeriet ikke ses som værende stridige, men gensidigt forstærkende.53

3.2 – Relevante sektioner

USA’s justitsministerium udgav i juli 2004 rapporten ”The USA PATRIOT Act at work”, som

tilvejebringer et overblik over ministeriets opfattelse af, hvordan USAPA er blevet brugt i

bestræbelsen på at bekæmpe terrorisme samtidig med at bevare og fremme borgernes sikkerhed.

Der er i rapporten fokuseret på de fire hovedområder, hvor USAPA har mest indflydelse:

1. forøgelsen af regeringens mulighed for at dele efterretningsinformation; 2. forstærkelsen af de

allerede eksisterende terrorforebyggende love; 3. eliminering af hindringer i

efterretningsundersøgelser relateret til terrorisme; 4. opdateringen af loven med hensyn til den

teknologiske udvikling.

USAPA omfatter et aspekt, der er vigtigt at tage i betragtning, inden en gennemgang af selve

lovgivningen fremføres. Den indeholder en såkaldt 5-årig sunset provision54

, der betyder, at

størstedelen af de tilføjelser der forøger muligheden for brug af specielt elektronisk overvågning

udløber d. 31. december 2005. Efter denne 5-årige periode skal regeringens nye beføjelser

omfattende elektronisk overvågning evalueres. Følgelig skal det vurderes, om de nye

efterforskningsmetoder fungerer, om de er blevet implementeret og dermed har effektiviseret

efterretningstjenesten på de relevante domæner og til sidst, om de er blevet håndteret og iværksat

tilstrækkelig ansvarligt.

1. Forøgelsen af regeringens mulighed for at dele information med efterretningstjenesten

Sektion 203, 218 og 504

53

www.state.gov aflæst d. 19-12-2004 54

www.aclu.org aflæst d. 19-12-2004

22

Før implementeringen af USAPA var det fortrinsvist efterretningstjenesten, der juridisk kunne

rekvirere beføjelser til at foretage elektronisk overvågning samt kropsvisitering. Ligeledes var

informationen, der fulgte heraf, forbeholdt efterretningstjenesten, og der eksisterede en juridisk

skelnen mellem efterretningsundersøgelser og det føderale politivæsen. Sektion 203 eliminerer dette

skarpe skel, hvilket faciliterer informationsudvekslingen mellem efterretningsvæsen og politi.

Sektion 218 og 504 understøtter også denne informationsudveksling ved blandt andet at tillade

direkte samarbejde mellem de to instanser.

2. Forstærkelsen af de allerede eksisterende terrorforebyggende love, samt definitioner

på terrorisme

Sektion 802

USAPA introducerer et nyt begreb, indenrigs-terrorisme, hvis definition er meget inspireret af den

allerede eksisterende definition på international terrorisme. Den lyder:

”as those criminal acts dangerous to human life, committed primarily within the United States, that

appear to be intended to intimidate or coerce a civilian population, or to influence a governmental

policy by intimidation or coercion, or to affect the conduct of a government by mass destruction,

assassination or kidnapping,”55

Definitionen af begrebet international terrorisme ifølge USAPA:

” as those criminal acts of violence, committed primarily overseas or internationally, that appear to

be intended to intimidate or coerce a civilian population, or to influence a governmental policy by

intimidation or coercion, or to affect the conduct of a government by assassination or kidnapping”

Sektion 812

Et eksempel på en konkret straf for terrorvirksomhed, der øges igennem USAPA, er sektion 812.

Denne sektion øger fængselsstraffen for cyberterrorisme, som defineres som værende tilsigtet skade

mod en statsejet og beskyttet computer, fra 5 år til mellem 10 og 20 år.

55

section by section analysis fra www.state.gov aflæst 24-12-2004

23

3. Eliminering af hindringer i efterretningsundersøgelser relateret til terrorisme

Sektion 213

Sneak and peek warrants tillader hemmelige ransagninger, fysiske som elektroniske, hvor der må

undersøges, fotograferes, downloades computerfiler, og beslaglægges objekter, der kan fremføres

som bevismateriale mod den mistænkte, uden at den pårørende gøres opmærksom herpå. En

kendelse og en meddelelse om det beslaglagte inventar skal først fremføres for den mistænkte efter

en ”rimelig” tidsperiode.

Sektion 215

Denne sektion giver lavere rangerende FBI (Federal Bureau Investegation) -agenter adgang til

akkumuleret data og informationer om terrormistænkte. Ligeledes giver den beføjelser til at

konfiskere alle ”tilgængelige” ejendele, hvis de forventes at bidrage i opklaringen af en sag, der kan

kobles til terrorvirksomhed.

Sektion 219 og 220

Inden implementeringen af USAPA kunne det være en tids- og ressourcemæssig hæmsko for en

undersøgelse, at en retskendelse kun kunne udstedes indenfor den retskreds, hvor forbrydelsen

mentes at være begået og ligeledes udelukkende gyldig indenfor samme retskreds. Med sektion 219

og 220 muliggøres det at opnå en dommerkendelse til andre stater i landet.

Sektion 207

Denne sektion forlænger tidsperioden for gyldigheden af en kendelse til elektronisk og fysisk

overvågning af den mistænkte fra 45 dage til mindst 90 dage.

Sektion 507 og 508

Med disse paragraffer tillader USAPA i begrænsede tilfælde, med dommerkendelse, at opkræve

information fra uddannelsesinstitutioner, hvis en studerende er mistænkt for medvirken i

terrorvirksomhed. Dette var ikke tilladt før USAPA.

24

4. Opdateringen af loven med hensyn til den teknologiske udvikling

Sektion 210

Den forhenværende lovgivning ikke var tilpasset udbredelsen af terrorvirksomhed til for eksempel

Internettet. Efter USAPA er det blevet muligt at registrere besøgte web-adresser, og opkræve data

fra kommunikationsudbydere om den mistænkte uden at være i besiddelse af den dommerkendelse.

Her spiller sektion 220 igen en vigtig rolle, idet en dommerkendelse er påbudt for at undersøge

elektronisk post. Følgelig er det ikke nødvendigt med en dommerkendelse fra den retskreds hvor

internetudbyderen befinder sig, men den kan udstedes overalt i landet.

Sektion 209

Beføjelse til aflytning af telefonbeskeder opnås under denne sektion med en ”search”-kendelse, som

først kræver en udstedelse indenfor en ”rimelig” tidsperiode efter, at undersøgelsen har fundet sted.

Sektion 206

Med USAPA kan en aflytningskendelse knyttes til en mistænkt person i stedet for et specifikt

kommunikationsmiddel, det vil sige alle kommunikationsmidler, som den mistænkte person gør

brug af på et uspecificeret tidspunkt indenfor mindst 90 dage efter udstedelsen56

. Dette kaldes multi-

point wiretapping.

Sektion 214

Apparater til brug af registrering af telefonopkald foretaget til og fra specifikke numre kaldes Pen

Register- eller Trap and Trace-devices (PR/TT) 57

. Sektion 214 udvider definitionen af PR/TT

metoder til også at omfatte registrering af kommunikation over internettet samt registrering af

besøgte web-adresser.

Sektion 216

For at tilpasse den mobile og omfattende brug af kommunikationsmidler i dag er brugen af PR/TT

midler udvidet til ikke kun at omfatte telefoner, men ligeledes internettet etc. Retskendelser til brug

56

jævnfør Sektion 207, USAPA på www.epic.org/privacy/terrorism/hr3162.pdf 57

Aflytnings- og registrerings apparater, der registrerer elektronisk kommunikation eller kommunikation via kabler.

25

af sådanne midler behøves ikke at specificeres geografisk, men gælder i hele landet og kan udstedes

i hvilken som helst retskreds. Kravet til en sådan udstedelse er blot at den søgte information skal

være ”relevant” i forbindelse med opklaring af terroraktivitet eller anden illegal

efterretningsaktivitet.

Sektion 217

Denne sektion ligestiller hacking med indbrud i et hjem og giver dermed beføjelser til den

udøvende magt om at foretage ”cyberefterforskning” fra den pågældende computer.

3.3 – Kritiserede sektioner

I dette afsnit vil kritiske gennemgange af USAPA, foretaget af American Civil Liberties Union

(ACLU) og Electronic Privacy Information Center (EPIC) fremstilles som empirisk materiale.

Argumentationen for valget af denne kritiske og analyserende gennemgang af USAPA er, at

udgangspunktet for projektet akkurat udspringer af en undren om det problematiske aspekt af

lovgivningen.

USAPA kritiseres af ACLU og EPIC for at være problematisk, da den giver beføjelser til øget

overvågning samt er i strid med tre hovedprincipper i den amerikanske forfatning: Ytringsfrihed,

nedprioritering af privatsfæren for den enkelte borger, samt indskrænkning af individuel frihed58

.

Organisationen ACLU præsenterer sig selv som USA’s ”guardian of liberty”59

. De arbejder på

daglig basis ved domstole og med den lovgivende magt i forsøg på at forsvare og bevare Amerikas

borgerrettigheder, som er formuleret i USAs forfatning, samt i Bill of Rights (de 14 tilføjelser til

Forfatningen). EPIC er en nonprofit organisation, der blev etableret i 1994 med det mål at øge den

offentlige opmærksomhed på områder som bevarelsen af borgerrettigheder og beskyttelse af retten

til privatlivets fred og andre forfatningsmæssige værdier.60

3.3.1 – Indførelsen af det nye begreb ”indenrigsterrorisme”

Sektion 802 er den del af loven, der introducerer begrebet ”indenrigsterrorisme”. Begrebet er i

USAPA så bredt defineret, at det umiddelbart lades op til den udøvende magt at vurdere, hvornår

59

www.aclu.org 60

www.epic.org

26

der er tale om sådant. Hermed sløres grænsen mellem hvornår, der er tale om handlinger, der er

kriminelle, idet de ”blot” overtræder loven, og hvornår der er tale om handlinger, der går under

kategorien ”terrorisme”. Hvis en handling defineres som værende relateret til terroraktivitet, udløses

en række juridiske beføjelser, der gennemgås nedenfor, til efterretningstjenesten. Et

bemærkelsesværdigt antal af disse beføjelser beskyldes af blandt andet EPIC og ACLU at udfordre,

hvis ikke at bryde med, USA’s forfatning, ”Bill of Rights” samt en del af de tilføjelser, der senere er

blevet vedtaget. Eksempelvis kan en interesseorganisation være i fare for at overtræde loven, hvis

dens ideologi står i kontrast til den siddende regering.

3.3.2 – Pen Registers, internettet og Carnivore systemet

PR/TT-apparater har førhen været overvågningsmetoder brugt til kun at registrere telefonnumre,

som der er foretaget opkald til og fra. Det er vigtigt at skelne mellem indholdsorienteret

overvågning, som registrerer indhold og mening af telefonsamtaler, og så den

transaktionsorienterede overvågning, der blot registrer den givne handling. Overvågning ved brug

af PR/TT metoder omfatter kun registrering af selve handlingen. I sektion 216 udvides muligheden

for brug af PR/TT metoder fra at opfange indgående og udgående telefonnumre, til at omfatte al

kommunikation, der foretages via kabler eller elektroniske apparater. Følgelig inkluderes personlig

internetaktivitet i den nye definition af PR/TT. På trods af forbud mod at foretage indholdsorienteret

overvågning, kan det problematiseres, at den information, der følger med en simpel registrering af

e-mail aktivitet, besøgte web-adresser, søgninger på internettet m.m., er meget mere omfattende,

sigende og afslørende om et individ end et telefonnummer. Således har sektion 216 udvidet den

udøvende magts efterforskningsområde langt ind i den personlige sfære. Det er ikke nødvendigt

med en retskendelse for at få tilladelse til brug af PR/TT metoder, men blot en statsadvokats

bekræftelse ”...at informationen der kunne opnås ved installation og brug af PR/TT metoder har

relevans for en aktuel kriminal sag”.61

Med sektion 216 er retskendelser til anvendelse af PR/TT ikke længere begrænset til den lokale

retskreds men derimod landsdækkende, og kan følgelig udstedes af hvilken som helst retskreds.

Samme udvidelse af magt gælder for udstedelse af retskendelser for terrorrelaterede ransagninger,

jævnfør sektion 220. Dette gør det sværere for de pårørte at protestere eller gøre indvendinger imod

juridiske eller proceduremæssige fejlbehandlinger, der har forårsaget den pårørte lidelser. Dermed

udgør sektion 220 en udfordring til den sjette tillægsartikel, der formulerer den anklagedes ret til

61

www.epic.org

27

”enjoy the right to a speedy and public trial”62

ved en upartisk domstol i samme retskreds, hvor

forbrydelsen menes at være udført. Hermed gøres det både sværere for den anklagede at beskytte

sig mod uretsmæssig behandling, og samtidig har den dommer, der har udstedt en retskendelse ikke

mulighed for at kontrollere i hvor høj grad, og hvor, kendelsen bliver brugt. Hermed udfordres også

fjerde tillæg til forfatningen63

.

Sektion 220 træder kun i kraft ved mistanke om terroraktivitet, i modsætning til sektion 216, som

gælder ved mistanke om kriminel aktivitet.

3.3.3 – Sneak and peek searches

Før implementeringen af USAPA var det ved lov vedtaget, at de individer, der var ofre for en

ransagning, skulle gøres opmærksom på denne og have direkte adgang til den retskendelse, der

lovliggjorde samme. Sektion 213 giver politi og efterretningstjenester lov til at foretage sneak and

peek-searches. En efterretningsmetode, hvor en juridisk tilladelse ikke er nødvendig for at foretage

husransagninger, aflytning af diverse kommunikationsmedier samt den ved lov påbudne procedure,

at give de berørte individer en advarsel før indtrædelse på privat ejendom. Sektion 213 kræver

således, at tilladelsen først behøver at falde inden for en udefineret ”rimelig” tidsgrænse, og der kan

derfor gå lang tid før de pårørte individer bliver oplyst om, at deres hjem har været genstand for en

ransagning. Denne udvidelse kritiseres af blandt andet EPIC for at stride imod den fjerde tilføjelse

til forfatningen, der skulle sikre folks ret til at være i sikkerhed mod uretmæssige ransagninger.

Ligeledes påbyder den fjerde tilføjelse64

en retskendelse, der nøje beskriver hvilke ejendele eller

personer, der må hhv. konfiskeres eller anholdes. Sektion 213 er ikke kun begrænset til

efterforskning af terrorisme, men af al kriminalitet, og vil ikke udløbe når visse sektioner af

USAPA ophører.

3.3.4 – Registrering og opsnapning

Sektion 206 i anti-terrorlovgivningen tillader efterretningstjenesterne at opsnappe og

registrere al aktivitet til og fra uspecificerede telefoner og at specificere i en retskendelse, hvilke

faciliteter der registreres og aflyttes i efterforskningen af for eksempel en mistænkt person. Den

62

Se Sjette Tillægsartikel i Bill of Rights. Esmann 2001 p.361 63

Se Fjerde Tillægsartikel i Bill of Rights. Esmann 2001 p.361 64

Ibid. p.361

28

givne udbyder af et kommunikationsmedium har ikke lov til at informere sine brugere eller kunder

om denne registrering.

Det kan ikke undgås, at sådanne omfattende love krænker almindelige borgere, der blot gør brug af

biblioteker, universiteter, internetcaféer etc. og derved uden at være bevidste omkring det, bliver

genstand for aflytning og registrering.

Denne beføjelse til at aflytte og registrere ”uspecificerede” kommunikationsmidler strider direkte

imod den fjerde tilføjelses påbud om, at enhver registreringskendelse skal ”particularly describe

the place to be searched”.

Sektion 215 udvider efterretningstjenestens beføjelser og giver lavere rangerende agenter mulighed

for at kræve en retskendelse for hemmelig efterforskning. Ydermere giver den FBI lov til at

registrere borgere uden nogen videre begrundelse, således er en formodning nok til at undersøge og

registrere personer - dette er dog ikke gældende for amerikanske statsborgere. Hermed er alle,

inklusiv læger, biblioteker, universiteter, internetudbydere etc. tvungne til at udlevere journaler og

data om deres klienter og kunder. Hvis der kan spores den mindste tilknytning til terror (jævnfør.

sektion 802 og det bredt definerede terrorbegreb), gælder denne sektion ligeledes for amerikanske

statsborgere.

29

KAPITEL 4 – TEORI_____________________________________

4.1 - Redegørelse for teorirammens videnskabsteoretiske udgangspunkt

De fire samfundsteoretikere, der anvendes i dette projekt – Beck, Giddens, Foucault og Bauman,

har alle en tilknytning til den socialkonstruktivistiske tilgang til videnskab.

Derfor vil dette afsnit for det første redegøre for de grundlæggende synspunkter og retninger inden

for socialkonstruktivismen, dernæst vil der være en analyse af de fire teoretikeres

videnskabsteoretiske udgangspunkter. Afslutningsvis vil der være en diskussion, af hvilke

problemer der kan være hermed, og hvilke overvejelser man bør tage sig i forbindelse med

anvendelsen af teoretikerne som baggrund for en analyse.

4.1.1 – Socialkonstruktivisme

Den videnskabsteoretiske kategori socialkonstruktivisme spænder over mange forskellige

overvejelser om, hvad virkeligheden er, og hvad viden er, men overordnet set bygger den på

antagelsen om, at subjektet, samfundet og sproget er med til at skabe det, der betragtes som

virkeligheden. Den er altså funderet i ontologisk idealisme og anti-essentialisme, hvilket fører med

sig, at videnskaben ikke opdager, men derimod opfinder, og at intet derfor kan siges at have en

essens.65

Retningerne inden for socialkonstruktivismen kan for overblikkets skyld opdeles i to, nemlig den

epistemologiske konstruktivisme og den ontologiske konstruktivisme.66

Skelnen mellem de to er

med til at understrege, at hvor førstnævnte beskæftiger sig med den videnskabelige og dagligdags

viden om virkeligheden og konkluderer, at denne viden er konstrueret, tager sidstnævnte fat på selve

den fysiske, samfundsmæssige og menneskelige virkelighed og erkender, at den er konstrueret af

vores viden om den67

. Således afspejler viden altså aldrig virkeligheden men fortolker den blot.

4.1.2 – Becks videnskabsteoretiske udgangspunkt

Netop Beck er spændende at tage fat på i denne sammenhæng. For det første fordi han i sine teorier

beskæftiger sig meget med spørgsmålet om videnskabens rolle i samfundet. I sit værk

”Risikosamfundet” er det en central og tilbagevendende diskussion, om videnskaben – og dermed

65

Henriette Højbjerg i en introduktionsforelæsning til videnskabsteori d. 15/9-2004 66

Fuglsang og Olsen 2003, p. 363 67

Inden for ontologisk konstruktivisme findes selvfølgelig flere retninger, der igen skelner imellem samfundsmæssig og

fysisk viden.

30

viden om risici -afspejler virkeligheden, eller om den blot er med til at danne vores opfattelse deraf.

Man kan f.eks. argumentere for, at risikosamfundet ikke er opstået som følge af øgede risici, men

snarere som følge af øget og mere udbredt viden om risici, afledt blandt andet mere og mere

avanceret teknologi.

For det andet er risici i sig selv en interessant videnskabsteoretisk størrelse, da begrebet i

virkeligheden omhandler fraværet af hændelser, der kunne indtræffe, og risici vil derfor til enhver

tid kunne siges at være konstruerede. Beck understreger i forbindelse hermed, at bortset fra lige

præcis de forskere eller videnskabsmænd der har fundet frem til viden om risici, besidder

risikosamfundets individer kun andenhåndsviden.

Ifølge Klaus Rasborg, sætter Beck sig videnskabsteoretisk imellem to stole. Som antydet ovenfor er

der gode grunde til at benævne Beck som socialkonstruktivist, og af og til lægger han endog en

radikal socialkonstruktivistisk tilgang for dagen, når han konkluderer, at risici allerførst konstitueres

i selve vidensrelationen68

. I ”Risikosamfundet” er det dog ikke til at sige, om han drager den

konklusion, at risici er et produkt af viden, eller om der faktisk sker en objektiv forøgelse af risici i

det senmoderne samfund - sidstnævnte konklusion lægger op til ontologisk og epistemologisk

realisme.

Pernille Tanggaard påpeger, at man finder samme ambivalens, når man forsøger at placere Beck i

en enten optimistisk eller pessimistisk position - hvilket i øvrigt er typisk for de senmoderne

samfundsteoretikere. På den ene side skaber risikosamfundets individualitetsnorm grundlag for nye

subjektivitetsformer, samt nye subkulturer for politikdannelse. På den anden side er risiko

grundvilkåret i dette samfund, og risici må derfor være omdrejningspunkt, i kraft af den

destruktionskraft de udgør i samfundet.69

Selve Becks fokus på destruktionskræfterne frem for

produktionskræfterne peger også hen mod en socialkonstruktivistisk tilgang.

I sine senere værker bliver Becks position dog væsentligt klarere; han tager afstand fra naiv

realisme såvel som naiv konstruktivisme, og han forklarer, at vores bevidsthed om risici øges, fordi

der sker en objektiv forøgelse af dem. Beck kalder selv denne tilgang for ”refleksiv realisme”, og

den er en form for betinget eller modificeret konstruktivisme, hvor pragmatismen er i højsædet, idet

det for forskeren gælder om at vælge de mest velegnede midler til at nå det ønskede mål. Denne

udlægning skyldes ricisis ambivalente og komplekse ”natur” 70

.

68

Fuglsang og Olsen 2003 p. 375 69

Tanggaard 2000 70

Fuglsang og Olsen 2003 p. 377

31

4.1.3 – Baumans videnskabsteoretiske udgangspunkt

Ambivalens er også meget kendetegnende for Baumans tilgang til den senmoderne tidsalder, og

hans tilgang til videnskaben er også præget heraf.

Tangaard deler hans værker op i to overordnede perioder, hvor Bauman i den første periode giver

udtryk for et meget deterministisk syn på forholdet mellem struktur og aktør – det vil altså sige, at

strukturen spiller en afgørende rolle for aktørens handlemuligheder. Den sene Bauman udviser dog

en større tiltro til individernes mulighedsrum og fjerner sig således et stykke fra

socialkonstruktivismen, der jo typisk har en meget deterministisk opfattelse af strukturerne.

Baumans fokus på destruktivkræfterne i det postmoderne samfund kommer f.eks. til udtryk i hans

analyse af idealsamfundstypen panoptisme, hvor ”social kontrol” er en grundlæggende hindring for

individernes frihed i det moderne samfund.71

En variant af denne kontrol er den sociale sikkerhed,

som skaber et afhængighedsforhold imellem aktør og struktur, idet individet afgiver frihed for at

modtage social sikkerhed fra samfundet. Det bliver dermed næsten umuligt for aktøren at bryde

med systemet, og dette sikres fra samfundets side igennem styring og overvågning af individernes

adfærd. Inden for samfundet opstår en lagdeling; jo højere oppe et individ befinder sig på den

sociale rangstige, jo friere er det. Således præges samfundet af skellet mellem de frie og de ufrie

individer, som bliver ”gensidigt determinerende positioner indenfor en og samme

samfundsstruktur”72

.

Dette mønster går igen i Baumans vurdering af mobilitetens rolle i det senmoderne samfund, som

både den mest magtfulde men samtidigt den mest stratificerende faktor73

.

Bauman ser dog en udvej for individet i det senmoderne samfund, som er præget af pluralitet og af

at ting sættes til diskussion i højere grad end før74

. Igennem frisættelse og tankefrihed vil de ellers

eroderede demokratiske politiske institutioner, som præger senmoderniteten og f.eks. også den nye

fleksible kapitalisme, kunne genopbygges, mener han. I sig har denne tidsalder både disintegrerende

og integrerende elementer, men for at de integrerende skal fungere optimalt, er det nødvendigt med

politiske styringsistrumenter75

.

71

Bauman, 1988 p.18 72

Bauman, 1988 p.19 73

Tanggaard 2000 74

Rasborg fra forelæsning om socialkonstruktivesme d. 29/9-2004 75

Tanggaard 2000

32

4.1.4 – Foucaults videnskabsteoretiske udgangspunkt

Igennem tiden er Foucault blevet udsat for mange forskellige karakteristikker, rækkende fra anarkist

til nazist, fra idealist til relativist, og han har selv systematisk modarbejdet enhver sådan

kategorisering76

. Derfor kan det virke forhastet at sætte ham i kategorien ”socialkonstruktivist”.

Ikke desto mindre må hans videnskabsteoretiske synsvinkel, i den her anvendte teori, siges at bære

meget præg af konstruktivisme.

Generelt kan det også siges om Foucault, at hans beskrivelse af epistemer og diskurser, sætter

spørgsmåltegn ved videnskabens sandhedsværdi og målestok, idet han beskriver, at sandheden er

bundet nøje op på et givent ståsted eller perspektiv.77

Sandheden om samfundet og virkeligheden

konstrueres igen og igen af sproget og de førte diskurser. Disse diskursive-sproglige konstruktioner

er forankret i institutioner, skabt af det tilfældige historiske forløb og magtkampe.

I og med at konstruktionen siger noget, fortier den ligeledes noget. I denne sammenhæng bruger

Foucault begrebet genealogi, som forsøger at finde sandhedens tilblivelseshistorie, for at finde de

fortielser, som eksisterer sideløbende med opbygningen af institutioner.78

Videnskabelige teorier er

ifølge denne tilgang blot fortolkninger af én side af sagen.

Som diskuteret andetsteds i dette projekt er det tydeligt at Foucault anlægger en væsentligt mere

strukturorienteret vinkel på panoptismen og dens konsekvenser – han fokuserer ikke på det

utilitaristiske ultimatum, som Bentham stiller op, og som gør det op til individet at træffe et bevidst

valg om at rette sig ind. Herimod beskriver han selve den struktur som udgør panoptismen, og

selvom der i ”Overvågning og Straf” er fokus på panoptikon som arkitektonisk model, beskrives

adfærdsændringerne hos individerne ikke som andet end en naturlig følge af overvågningens

allestedsnærværenhed. Ligesom Bauman er hans ontologiske synspunkt også konstruktivistisk, idet

man må sige, at panoptikon er en samfundskonstruktion af dimensioner. Dog må han i denne

forbindelse siges at komme en smule nærmere et konstruktivistisk yderpunkt, da den

diskursanalytiske tilgang til videnskab, i sin søgen efter sandhedens historie og begrebernes

flydende mening, i sig selv sætter et stort spørgsmålstegn ved virkeligheden.

Kritikken af Foucaults teori er blandt andet, at han får det til at lyde som om, at en modstand imod

magten aldrig er en mulighed. Individet gøres til et føjeligt, passiviseret og determineret subjekt.

Men Foucaults mening er, at modstand imod magten er allestedsnærværende. Hvor der findes magt

76

Heede, 1992 p.9 77

Olsen og Pedersen 2003 p.153 78

Ibid. P. 162

33

findes også modmagt. Derudover må man skelne imellem det at magten findes i alle relationer, og

så det at der af og til kan opstå magthierarkier, dominansforhold osv. Sådanne konstellationer er

ikke givet i magtforholdene selv, ifølge Foucault.

4.1.5 – Giddens’ videnskabsteoretiske udgangspunkt

Giddens er den blandt de fire teoretikere omtalt her, der er mest aktør-orienteret, men er på de

samme områder som Beck præget af ambivalens. Han tager ligesom Beck fat i risikosamfundets

problematik. Dog arbejder ikke med risici som omdrejningspunkt for det senmoderne samfund, men

nærmere som én blandt flere afgørende faktorer i senmoderniteten.

Ligesom Bauman og Beck er han meget opmærksom på frisættelsen af individet, på godt og ondt –

han har dog en tendens til at være mere optimistisk i sit fremtidssyn, imens han bibeholder et

epistemologisk idealistisk syn på samfundets begreber og institutioner, som det f.eks. ses i hans

udlægning af risicis individforandrende effekter samt andre af senmodernitetens træk, f.eks.

udlejringen af sociale relationer og adskillelsen af tid og rum som følge af globaliseringen.

Når Giddens forklarer individets forhold til samfundets risici, lægger han vægt på begreberne

fortuna og ontologisk sikkerhed, der begge er interessante begreber set med videnskabsteoretiske

briller; de forklarer nemlig begge, hvorledes aktørerne selv er med til at konstruere deres

virkelighed eller i det mindste lægge en forklaringsramme ned over den, måske for overhovedet at

kunne fungere i det senmoderne samfund. Selv om individerne besidder viden om samfundets

mange risici, vælger de at vende tilbage til en gammeldags deterministisk opfattelse, hvor de

passiviserer sig selv og tager afstand fra deres egne muligheder for at ændre realiteterne, idet de

opfatter verden som værende sikker, indtil andet er bevist. Så samtidigt med at aktørerne

afmægtiggør sig selv, vrister de sig ud af risikosamfundets stramme greb.

Denne tolkning understreger Giddens’ tiltro til aktørens handlemuligheder som følge af en øget

selvrefleksion, samt at aktøren derved kan styre sin egen livssituation. Giddens har altså en tendens

til at anskue aktør-struktur-problematikken fra en lidt anden vinkel, hvor han forsøger sig med en

dialektisk formidling mellem struktur og aktør79

. Samfundet præges af en øget individualitet, som

giver sig til udtryk i overgangen fra emancipatorisk politik til livspolitik, og denne overgang kan

munde ud i såvel nye muligheder for individet, som en øget grad af risici.

79

Rasborg fra forelæsning om socialkonstruktivesme d. 29/9-2004

34

De fire teoretikere er her forsøgt placeret i en model,80

hvor den vertikale linie symboliserer en

glidende overgang fra epistemologisk konstruktivisme til ontologisk konstruktivisme81

, og den

horisontale linie viser to yderpunkter for en videnskabsteoretisk tilgang, henholdsvis det struktur-

orienterede og det aktør-orienterede fokus.

80

inspireret af Tanggaard 2000 81

Idet epistemologisk konstruktivisme forventes at være indeholdt i ontologisk konstruktivisme.

struktur-

orienteret

aktør-

orienteret

epistemologisk

konstruktivisme

ontologisk

konstruktivisme

Bauman

Giddens

Beck

Foucault

35

4.2 – Risikosamfundet

I teorien om risikosamfundet fra 1986 beskæftiger Ulrich Beck sig med overgangen fra det moderne

samfund til en ny, refleksiv fase af moderniteten og de samfundsmæssige ændringer, der præger

denne udvikling. Hvordan det moderne samfund tilpasser sig nye trusler og risici, er et spørgsmål,

som Beck forsøger at besvare.

De risici, som Beck beskæftiger sig med i ”risikosamfundet”, er primært knyttet til miljøspørgsmål,

men han har siden hen, hvilket også vil blive uddybet i projektets analyse, argumenteret for, at

terrortruslen også kan betegnes som en del af risikosamfundet.83

I teorien præsenteres fem teser hvorigennem argumentationsgangen i ”risikosamfundet” skitseres.

Derefter vil det fra teorien, der er relevant for projektets problemstilling, blive fremhævet.

4.2.1 – Risikosamfundets fem teser

Den første tese omhandler risicienes form. De risici, der produceres i de moderne samfund, har for

en stor dels vedkommende det kendetegn, at de ikke umiddelbart er identificerbare for mennesket.

Virkningerne af de risici, som planter, dyr og mennesker udsættes for, er ikke direkte synlige for

mennesket, da synligheden først indtræder på længere sigt i mange af tilfældene. Denne type risici

har oftest en uoprettelig skadevirkning, men da de bygger på kausale forklaringer, eksisterer de

langt hen af vejen kun i den viden, man har om dem, ikke mindst den videnskabelige. Det betyder

også, at de ikke er fast definerede, men er i en proces, hvor de hele tiden udvikles i den ene eller

anden retning i takt med, at den pågældende viden om dem udvikles. Derfor bliver det også

bestemte steder i samfundet, at risiciene tager form, nemlig der hvor der er adgang til viden om

dem, det være sig for eksempel i medierne, og hos forskere. Derfor har det også afgørende

betydning, hvem der beskæftiger sig med risikodefinitionerne.84

Den anden tese beskæftiger sig med den anderledes fordelingslogik, som risiciene skaber. Risici

opfylder, som for eksempel rigdom, ikke et hierarkisk fordelingsmønster. Derimod er alle lige for

en risiko, og derved kan ingen vide sig sikre overfor den, eller afskære sig fra den. I den anden tese

indføres begrebet boomerangeffekt, der tjener til at understrege, at de nye risici kan ramme alle også

dem der producerer dem. Det er altså ikke længere nok, at være rig og mægtig for at kunne leve et

trygt og godt liv. Risici er globale og er derfor også med til at øge de globale uligheder samt opløse

83

Beck 2002 84

Beck, 1997, p. 31,32

36

den nationalstatslige suverænitet, hvilket nødvendiggør oprettelse og overholdelse af internationale

aftaler.85

Den tredje tese omhandler den baggrund, hvorpå risici skabes. Risici er en del af kapitalismens

udviklingslogik, og en direkte konsekvens af den menneskelige behovstilfredstillelse, der higes

efter. Det moderne industrisamfund skaber selv de risici, der frembringer risikosamfundets

faresituationer og politiske potentiale.86

Den fjerde tese fortæller, at risici er noget man udsættes for, og ikke noget man besidder, som man

eksempelvis besidder rigdom. Man er civilisatorisk henvist til dem. Viden bliver derfor et vigtigt

element, da det bliver denne, der skaber ens forhold til de omkringliggende risici - jo mere bevidst

man er om en risiko, jo mere alvorlig bliver ens opfattelse af den. Bevidstheden om risici bliver

derfor afgørende for ens holdning og ageren over for risiciene.87

Den femte tese påpeger, at risikosamfundet indeholder det, som i teorien kaldes politisk sprængstof.

Når viden omkring en risiko bliver større, skabes der mere opmærksomhed omkring den. Der opstår

derfor en offentlig definitionsstrid om risici og deres følgevirkninger, hvilket er med til at skabe et

politisk potentiale, som er knyttet til risiciene.

Den magtkamp, som definitionsstriden om risici udgør, har en række sundhedsmæssige

følgevirkninger for mennesker og natur, men giver også en række samfundsmæssige, økonomiske

og politiske implikationer. Med bevidstheden om risici følger en fokusering på virkeliggørelsen af

risici, katastrofer og især på afværgelsen af katastrofer.88

Dette betyder, at ”Risikosamfundet er et

katastrofesamfund, hvor undtagelsestilstanden truer med at blive normaltilstande.” 89

Samtidigt er risici også teoretiske og udgør derfor også en teoretisk trussel, nemlig den katastrofe,

der potentielt kan ramme os alle, men reelt kun rammer et meget lille mindretal.

I ovenstående er Risikosamfundets fem teser blevet groft skitseret, og i det følgende vil dele af dem

blive uddybet, med henblik på at skabe en større forståelse for projektets problemstilling.

4.2.2 – De moderne risicis afhængighed af viden

Den anden tese i risikosamfundet beskæftiger sig som tidligere nævnt med risicis afhængighed af

viden. Forklaringen tager udgangspunkt i, at risici og rigdom begge er noget, der fordeles, men at

fordelingen foregår ud fra to forskellige forhold, henholdsvis risikoforhold og klasseforhold.

85

Beck, 1997, p. 32 86

Ibid. p. 32,33 87

Ibid. p. 33 88

Ibid. p. 33. 89

Ibid. p. 33.

37

I forbindelse med samfundsmæssig rigdom handler det om forbrugsgoder, indkomst,

uddannelsechancer, ejendom osv. Alt sammen ting, som der ikke er nok af til at tilfredsstille alles

behov, og derfor er noget, som alle er interesseret i at få del i. Med hensyn til risici forholder det sig

stik modsat. Risici er et biprodukt af moderniseringen, og det gælder om at holde de mange

potentielle risici nede.90

Uddannelse, indkomst og andre goder, der falder ind under den samfundsmæssige rigdom, er alle

sammen ting, der er konsumérbare for individet. Med risici forholder det sig anderledes. Her gælder

det nemlig, at vi er meget vidensafhængige af, hvordan vi opfatter en risiko. Da mange af dem ikke

umiddelbart er opfattelige for det almindelige menneske, er vi afhængige af forskning, forsøg,

målinger, statistikker osv., det vil med andre ord sige at individet ikke selv kan foretage en

risikodefinition, men i stedet er nødt til at forholde sig til dem, eksperter og forskere opstiller. Dertil

skal det siges, at der både ligger et normativt og et teoretisk aspekt i en hver fare eller risiko, hvilket

betyder, at de ikke kan reduceres til blot en konstatering af en kendsgerning.91

Imidlertid vil

individet altid i sine handlinger, og udfra sit konkrete vidensniveau, forsøge at reducere risici, ofte

med nogle lettere komiske resultater, når der f.eks. advares mod så mange forskellige fødevarers

skadevirkninger, at den ængstelige helt må holde op med at spise, eller tilsvarende mod flyrejser, så

den ængstelige helt holder op med at flyve, til trods for at eksperten kan påvise, at flyrejser er den

sikreste transportform, der findes. For at en risiko skal fastsættes som en risiko, kræver det, at den

bliver forstået ud fra en normativ horisont. Der skal herske en viden om, hvad der forudsætter, at

der er tale om mistet sikkerhed eller brudt tillid, og dermed hvornår en risiko ødelægger

forestillingerne om det ”gode” liv. Dette opstiller selvfølgelig også spørgsmålet om, hvordan vi

ønsker at leve, og hvad vi ønsker at bevare som en nødvendighed for, at vi kan danne os et begreb

om, hvordan vi ikke ønsker at leve. Disse spørgsmål befinder sig i spændingsfeltet mellem

hverdagsliv, politik og videnskab. Risikodefinitioner er derfor formen, hvori etik og derved også

politik genopstår i moderniseringens centre. Derfor forudsætter risikodefinitioner også et

samarbejde mellem borgergrupper, virksomheder, forvaltning og politik, hvilket også medfører, at

der er en stor fare for, at de bryder sammen på grund af uenigheder disse instanser imellem.92

Konsekvensen af sandsynligheden for sammenbrud i risikodefinitionerne, er, ifølge Beck, at der

sker et brud med videnskabernes rationalitetsmonopol. Tit og ofte bringer defineringen af risici

forskellige interessegrupper sammen, hvilket medfører, at de berørte aktører ikke kan undgå at

90

Beck, 1997, p. 37 91

Ibid, p. 38, 39 92

Ibid p. 39, 40

38

komme til at favorisere deres egen personlige normative indgangsvinkel til tingenes tilstand. Dette

sker primært i kraft af, at samfundet har nogle prædefinerede forventninger og værdier om hvad, der

er acceptabelt af risici i forskellige sammenhænge, set i forhold til udbyttet. Aktørerne kan ikke

undgå at tage højde for dette, og derved dementerer videnskaberne deres eget krav om saglighed i

undersøgelsen af risicis farlighed. Teorien påpeger dog, at denne normative tilgang er en

nødvendighed, hvis risikodefinitioner overhovedet skal give mening, da videnskaberne i

moderniseringen indgår i et tæt parløb med økonomi, politik og etik. Denne problemstilling kan for

eksempel komme til udtryk i, vil nogen mene, at risikoen for, at en bestemt hændelse indtræffer, er

ubetydelig lille, mens andre vil lægge vægt på hvor stor skade, det vil medfører, hvis den indtræffer.

Dette vil give to meget forskellige risikodefinitioner.93

Det problemfyldte ved sammenspillet

mellem samfund og videnskab, beskrives i Risikosamfundet med følgende formulering:

”En videnskabelig rationalitet uden en samfundsmæssig rationalitet forbliver tom, en

samfundsmæssig relation uden en videnskabelig relation forbliver blind.” 94

Yderligere ligger der en række komplikationer i risicienes teoretiske indhold og mangfoldighed. I

moderniseringen opstår der en overproduktion af risici, der somme tider supplerer hinanden, somme

tider adskiller sig fra hinanden, og der opstår i definitionen af disse en kamp mellem forskellige

interessegrupper, der hver især forsøger at definere en risiko, så de, ikke mindst økonomisk, er til

interessenternes eget bedste.95

”Risicis rækkevidde, farlighed og eksistens varierer med mangfoldigheden af værdier

og interesser...”96

Der åbnes på denne måde op for et uoverskueligt stort antal af forskellige fortolkninger af risici, alt

afhængig af, hvad der plejer enkelte interesser bedst. Det eneste, der befinder sig i et fastlagt

mønster, er, at moderniseringen er årsagen, og at ødelæggelserne er følgevirkningerne. Muligheden

for de mange fortolkninger gør det dog meget svært at verificere de definerede risici. Dette skyldes,

93

Beck, 1997, p. 40,41 94

Ibid, p. 42 95

Ibid, p. 42 96

Ibid, p. 43

39

at der er uendelig mange muligheder for at forbinde hændelser med hinanden, hvilket betyder at

risici står over for en evig tvivl om deres eksistensberettigelse i samfundet.97

Ifølge Risikosamfundet kan det få katastrofale følger at blive sat i risikosamfundets gabestok. Det

kan udløse en heksejagt mod dem, der udpeges som syndere for en risikos opståen. Derfor er det

uhyre vigtig, at have argumentationen i orden hvis man bringes i søgelyset. Derfor bliver det også

meget vigtigt at have adgang til samfundets store talerør. Her er der ikke mindst tale om medierne

som et vigtigt middel til at sætte risici på dagsordenen og ikke mindst til at fjerne dem fra den igen.

Samtidig opbygges der også en stor usikkerhed i samfundet, da ingen kan vide sig sikker på hvem,

der bliver det næste offer i gabestokken.98

Der knytter sig i allerhøjeste grad også et fremtidsperspektiv til risikobegrebet. Risici begrænser sig

ikke blot til de konsekvenser, der allerede foreligger objektivt, men i høj grad også til hvad, der

kunne tænkes at ske i fremtiden. Risikodefinitioner sigter langt hen ad vejen mod at forebygge de

værst tænkelige scenarier på længere sigt, da nogle risici, hvis de udløses, kan gøre uoprettelig

skade på samfundet, og derved umuliggøre efterfølgende handling.99

Beck mener i den

sammenhæng at:

”Risikobevidstheden orienterer sig ikke mod nutiden, men mod fremtiden.”100

Den fremtid, vi arbejder med i vores bevidsthed, er dog ikke noget, der foreligger objektivt, men

derimod en social konstruktion, som vi indretter vores nutidige oplevelser og handlinger efter. Det

vil sige, at de beslutninger, der tages i dag bygger på fremtidsperspektiver, som ingen med

sikkerhed kan verificere, men blot kan bruges som vejledning.101

Ovenstående forudsætter dog, at der sker en legitimering af risiciene, hvilket til forskel fra mange

andre ting, kun kan ske på baggrund af en videnskabelig påvisning. Risici eksisterer ikke reelt, og

hensigten er, at de heller ikke skal komme til det. Derfor må samfundet indrette sig på at forebygge

fænomener, der hverken er ønsket eller kan ses.102

Beck har hertil et meget sigende argument i

Risikosamfundet:

”Tvivlen må komme fremskridtet til gode...”103

97

Beck 1997 p. 43 98

Ibid. p. 44 99

Ibid. p. 46 100

Ibid. p. 46 101

Ibid. p. 47 102

Ibid. p. 47 103

Ibid. p. 47

40

4.2.3 – Risicis politiske dynamik

Som beskrevet i den femte tese tidligere i dette afsnit, indeholder moderniseringens risici et stort

politisk potentiale. Hvis risici anerkendes, ændres verdensordenen. Handlingerne, der tidligere var

fuldt accepteret og måske endda politisk opbakkede, bliver pludselig mistænkeliggjort i en voldsom

grad, og offentlighedens mening inddrages, når der skal udformes handlingsplaner for bekæmpelse

af risici.104

”Der, hvor moderniseringens risici først er blevet ”anerkendt” udfolder de en uhyre

politisk dynamik...”105

Teorien siger videre, at denne anerkendelse dog kræver en stor viden, som skal belyse effekter og

årsager af de enkelte risici. Der skal være tale om en kollektiv viden, der kan danne grundlag for en

politisk oplysning. Risiciene udvikler sig fra at være følgevirkninger til pludselig at være en direkte

opfordring til handling. Derved kan risici føre til, at verden forandrer sig. Alt dette søges naturligvis

forhindret ved, at grupper, der ikke er interesseret i at få en risiko i søgelyset, forsøger at benægte

og affærdige de argumenter, der taler for den.106

Risiciene er først reelle, når folk ser dem sådan, og i dette tilfælde skaber de uorden i

samfundsmekanismerne og kan forandre verden. Anerkendelsen af moderniseringens risici åbner

derfor op for en stor mængde politisk sprængstof, som Beck udtrykker det:

”..Idag sættes der pludselig grænser, for det der var muligt igår...”107

Moderniseringens produktion af risici, der siden hen anerkendes i samfundet, gør også, at

stillingtagen til bekæmpelse og forebyggelse flyttes op på øverste niveau i det politiske system. Det

bliver væsentligt, at regeringen hurtigt og effektivt handler i forhold til anerkendte risici, og derfor

ser vi også en øget mængde politiske indgreb i nødsituationer. Indgreb, der udelukkende er

muliggjort i kraft af de truende forhold, der opstår i forlængelse af risiciene.108

I risikosamfundet kan man derfor tale om, at der sker et systemskifte, en slags stille revolution.

Dette er afstedkommet af en ændret bevidsthed hos individerne, som vel at bemærke er sket uden

noget objekt. Den ændrede bevidsthed er indtrådt i kraft af, at der er sket en ændring i samfundets

104

Beck, 1997, p. 103 105

Ibid. p. 104 106

Ibid. p. 104 107

Ibid. p. 105 108

Ibid. p. 105

41

normaltilstand, en ændring som Beck betegner katastrofe tilstand. Det, der kan være faren ved

denne situation, er, at man på sigt risikerer, at katastrofetilstanden bliver normaltilstanden.109

Katastrofetilstanden er samtidig en prøvelse for demokratiet, da politiske indgreb og restriktioner

kan være udemokratiske, true risikosamfundet med at sætte de demokratiske principper ud af kraft,

og derved kan risici i ekstreme tilfælde få det demokratiske grundlag til at vakle.110

4.3 – Det senmoderne samfunds risici

Dette afsnit skal give et indblik i Anthony Giddens’ begreber om og studie af det senmoderne

samfund. I essayet ”Modernitetens konsekvenser” redegør Giddens for en lang række forandringer i

samfundet, der er direkte forbundne med det senmoderne samfund. I lighed med Beck fokuserer

Giddens på individets forandrede rolle i forhold til det samfund, der omgiver det. Hans hovedtemaer

i ”Modernitetens konsekvenser” er adskillelsen af tid og rum, udlejring af sociale relationer samt

individets øgede refleksivitet. En af konsekvenserne af disse forandringer i samfundet er et fornyet

syn på risici og sikkerhed. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at Giddens i lighed med Beck,

skrev ”Modernitetens konsekvenser” i en tid, hvor international terror var et begrænset fænomen.

På trods af dette er hans teorier langt hen ad vejen anvendelige på terrorproblematikken i kraft af

deres universelle karakter. Afsnittet vil give en introduktion til førnævnte begreber, men

hovedfokus vil ligge på Giddens’ syn på den moderne fortolkning af risici, da dette er mest relevant

i forhold til projektets problemstilling.

Adskillelsen af tid og rum er ifølge Giddens et vigtigt kendetegn ved moderniteten. Den

teknologiske udvikling har forandret menneskets opfattelse af tid og rum. Man er ikke længere

bundet til lokalitetens rammer og har mulighed for at interagere på tværs af nationer, kontinenter og

oceaner. Tid er således blevet fjernet fra rummet, hvortil det ellers før har været knyttet. På samme

måde har rummet adskilt sig fra stedet. Hvor man tidligere har været afhængig af fysisk

tilstedeværelse i samme rum og dermed en sammensmeltning af rum og sted, er det i dag muligt at

kooperere fra flere forskellige steder men i samme rum, eksempelvis kommunikation via

Internettet.111

109

Beck, 1997, p. 106 110

Ibid, p. 107 111

Giddens 1990 p. 23-24

42

Den tydeligste konsekvens af forandringerne i tid og rum er ifølge Giddens en udlejring af sociale

relationer. Hvor sociale relationer tidligere har været fast tilknyttet lokalsamfundet, er der med

globaliseringen af tid og rum opstået et behov for global tænkning. Dette skaber en række

udlejrings-mekanismer, der udvikler nye abstrakte systemer. Giddens anser eksempelvis penge som

et symbolsk tegn, der kun har en funktion i kraft af en global accept af deres værdi112

.

Et centralt aspekt i ”Modernitetens konsekvenser” er et stadig større krav om refleksivitet af

individet. Det moderne menneske er stillet overfor et anderledes samfund, hvor valgmulighederne

er mange, og hvor de tidligere ”spilleregler” er blevet skiftet ud med nye.

”…kravet om tradition er blevet skiftet ud med kravet om fornuft…”113

Handlinger, der førhen forekom naturlige, er i dag kendetegnet ved at være én valgmulighed ud af

mange. Tidligere var individets muligheder for at bestemme sin adfærd skarpt defineret af dets

sociale status, køn, familie og tradition. Tid-rum adskillelsen, den teknologiske udvikling, kvinde-

frigørelsen og velfærdssamfundets opståen har ændret på dette fænomen114

.

I og med at individet afkræves refleksion, vil dets forhold til risici forandres. Giddens har derfor

foretaget et studie af individets adfærdsændring i forhold til de risici, der opstår i det senmoderne

samfund. Han analyserer sig frem til, at der er sket en forandring af risici. I det førindustrielle

samfund var risiko i høj grad forbundet med naturkatastrofer og blev derfor anset for at være

uundgåelige og tilknyttet en form for guddommelighed. Man kunne altså ikke ”løbe en risiko”, og

individets handlinger blev således ikke defineret af risici. Industrisamfundets risici var i høj grad

præget af den teknologiske udvikling. Forurening, arbejdsløshed og ulykker med mere er alle risici

skabt af mennesker og ses som et naturligt onde, som man må lide for industrialismens goder.115

I

det moderne samfund har risici en ny karakter. Giddens differentierer mellem to former for risici:

”...dem, der forandrer den objektive fordeling af risici, og dem, der ændrer oplevelsen

eller tilegnelsen af de opfattede risici...”116

112

Giddens 1990p. 28-31 samt Andersen og Kaspersen 1996 p. 426 113

Ibid. p.40 114

Ibid. p. 38-41 115

Giddens i Beyond left and right, henvisning fra Andersen p. 33 116

Giddens 1990 p.110

43

Objektive risici skal her forstås som de risici, der skabes af den globaliserede teknologiske og

politiske udvikling. Det er globalt kendte risici af stort omfang og med voldsomme konsekvenser.

Eksempelvis udviklingen af atomvåben, miljøkatastrofer skabt af mennesker, institutionaliserede

risiko-miljøer som investeringsmarkeder og globaliseringstendenser påvirker den globale

arbejdsdeling. Ens for ovennævnte risici er, at de alle har en stor berøringsflade. De kan i princippet

ramme alle uanset social og økonomisk status eller nationalitet. Det er svært at definere afsenderen

af disse risici, og det kræver en verdensomspændende samfundsændring at imødegå truslen herfra.

Et sidste kendetegn ved de objektive risici er deres karakter af usandsynlighed. Selv de mest

involverede personer har svært ved at bestemme sandsynligheden af risiciene. Dette resulterer i

foruden mistillid fra individerne i en hypotetisk karakter, der frembringer usikkerhed.117

Den ændrede opfattelse er kendetegnet ved en stigende accept af risici. Risicienes hypotetiske og

usikre karakter har bevirket en tilbagevenden til fortunas forsyn, forstået på den måde, at man i

stigende grad vil ty til overtro for at overkomme eventuelle risici. Med udviklingen af disse

objektive og høj-intensive risici, ændrer befolkningen deres adfærd. Da det ikke længere er muligt

for hverken individ, stat eller overnationale organisationer, at forebygge, kontrollere eller bekæmpe

risiciene, skabes en naturlig usikkerhed. Denne usikkerhed resulterer i, at individer for at

overkomme hverdagen vil erstatte bekymring med en skæbnefortolkning.

”I et verdsligt samfund vil risici med lav sandsynlighed, men med store konsekvenser,

have en tendens til at fremkalde en følelse af fortuna.” 118

Tendensen til at føle sig sikker, på trods af at man er et potentielt offer, er et fænomen, der af

Giddens beskrives som ontologisk sikkerhed. Følelsen af sikkerhed på trods af bevidstheden om det

modsatte tjener det formål, at samfundet fortsætter med at være produktivt og dynamisk. Det skal

også ses som en erkendelse og accept af risiciens karakter, men samtidig som en nødvendig

tilpasning. En anden tendens i opfattelsen af risici er, at der udvikles en form for mistillid til

ekspertsystemer. Da risiciene i den moderne verden er af så objektiv og hypotetisk karakter, og når

individerne i det senmoderne samfund har adgang til store mængder information udstilles eksperters

uvidenhed, og befolkningens tillid til ekspertsystemet svækkes.

117

Giddens 1990 p.112 118

Ibid s.116

44

4.4 – Overvågningssamfundet

I det følgende vil vi skitsere væsentlige punkter i Michel Foucaults teori om overvågnings-

samfundet/panoptismen.

I den efterfølgende analyse vil anvendelsen af teorien have det sigte at undersøge, hvorvidt USAPA

stemmer overens med de træk, som Foucault beskriver som værende karakteristiske for dette aspekt

af det moderne samfund.

Derfor er de overordnede kendetegn ved panoptismen blevet inddraget, for til sidst at spejle dem i

det samfundssyn, som USAPA lægger for dagen. Dette afsnit vil således munde ud i de

arbejdsspørgsmål, der vil blive anvendt som grundlag for analysen.

4.4.1 – Fra overvågning til selvregulering

I sin bog om fængslets historie og samfundets overvågning af borgerne igennem tiderne,

"Overvågning og Straf", tager Foucault blandt andet udgangspunkt i et overvågningssystem kaldet

panoptismen. Systemet blev udtænkt af filosoffen Jeremy Bentham i 1791, og er overordnet set en

arkitektonisk model for, hvorledes en stor mængde mennesker, med få ressourcer, kan holdes under

kontrol. Dette inspektionshus består af en bygning, der omringer et tårn, hvorfra alle aktiviteter i

bygningens celler, der alle vender ind imod tårnet, kan observeres.

Ved hjælp af panoptikon kan mindretallet overvåge flertallet. Man sikrer sig, at de overvågede til

enhver tid er under kontrol, og det er derfor netop muligheden for at blive observeret, der resulterer

i, at individerne begynder at indrette deres liv herefter. Det vil altså sige, at individerne bliver

selvdisciplinerende og selvregulerende, og i sin yderste konsekvens helt uden at de i realiteten

bliver overvåget.

Det er i det panoptiske system svært at definere, hvor magten egentlig befinder sig henne, idet den

konkrete aktive overvågning kun finder sted en brøkdel af tiden. Dette kendetegner i det hele taget

magten, idet den fungerer som noget relationelt og upersonligt.119

I den gængse og traditionelle

opfattelse af magt er den en repressionsinstans - den besiddes af nogen eller noget, og magtudøvelse

er en binær kamp, hvor der imellem parterne eksisterer et hierarkisk forhold. I Foucaults opfattelse

kan magten ikke føres tilbage til determinerede størrelser, den er derimod indbygget i selve

relationerne, og man kan ikke besidde, men kun udøve magt.

119

Foucaults magtbegreb har ændret sig meget over tid, men det er i sine senere værker, blandt andet "Overvågning og

Straf", at han begynder at anvende den her omtalte definition (Heede, 1992)

45

4.4.2 – Den disciplinære magt

Panoptismen er et symptom på den gennemgribende disciplineringsproces, der har fundet sted i

samfundet synkront med den fremvoksende kapitalisme. Afstraffelse af de individer, der på en eller

anden måde afveg fra normen ved f.eks. at være psykisk syge, uintelligente eller kriminelle, har til

alle tider været en grundlæggende mekanisme, men tidligere har midlet hertil været udelukkelsen

fra samfundet og/eller den fysiske straf. I kapitalismen derimod ses individerne som ressourcer for

samfundet, og i stedet for at nedbryde individerne søger man at normalisere dem. Panoptismen er en

væsentlig forudsætning for kapitalismens succes, og det bliver hermed sjælen og ikke kroppen, der

bliver afstraffelsens primære objekt.

Foucault ser det moderne fængsel som en prototype på anvendelsen af panoptikon, idet denne

institution indeholder elementer af disciplinering, normalisering og overvågning, der krydser

hinanden med det formål at skabe det lydige individ. I virkeligheden breder modellen sig langt

udover fængslets mure. Panoptikon er brugbart i såvel militæret som på hospitaler, skoler osv.

Foucault ser panoptismen indlejre sig i alle samfundssammenhænge, men det panoptiske begreb

kan også anvendes i ren metaforisk form120

; panoptismens virkning eksisterer alle de steder, hvor de

få overvåger de mange, og hvor der hersker et ønske om at økonomisere med

overvågningsressourcerne, således at overvågningen, som Foucault beskriver det, på én gang er for

meget og for lidt; for lidt fordi det nødvendigste er at individet overvåges konstant, for meget, fordi

det ikke er nødvendigt, at individet faktisk bliver det.121

Faktisk er der tale om panoptisme, hver

gang en central instans tilkendegiver, at den vil indsamle oplysninger om borgerne.122

Den form for disciplin, man anvender, har således ændret sig fra at være det Foucault kalder

”blokade-disciplin” – som udføres med det formål at stoppe de onde elementer i samfundet, at

”standse tiden” – til en form for ”mekanisme-disciplin”, der søger at forbedre magtudøvelsen ved at

gøre den hurtigere og lettere igennem et funktionelt magtapparat.123

Sagt på en anden måde sker der

en afinstitutionalisering af mekanismerne, det vil sige, at de disciplinære procedurer spreder sig nu

fra kontrolcentre rundt om i samfundet og ikke længere fra lukkede institutioner124

.

120

Foucault 1975 p.13 121

Ibid. p. 218 122

Ibid. p. 13 123

Ibid. p.226 124

Ibid. p.228

46

Det, at man fra statens side søger at disciplinere individerne, skyldes ikke kun det, som han kalder

”disciplinernes funktionelle inversion”, at man vil udnytte individernes ressourcer –

disciplineringen af borgerne har stadig et negativt element i sig, idet man igennem disciplinering

”...skal mindske ”unytten” af massefænomenerne; reducere det, der i en mangfoldighed gør, at den

er meget mindre håndterlig end enheden. Reducere det, der modsætter sig anvendelsen af hver

enkelt af dens elementer og deres samlede sum...”125

Det vil altså sige, at man igennem disciplinering på bedst mulig vis opnår at gøre massen til en

enhed – eventuelle afstikkere vil igennem disciplinering lære at finde deres plads i mængden, og på

den måde nyttiggøre sig. Som allerede nævnt kan disciplineringen igennem panoptismen reduceres

til individernes viden om risikoen for at blive overvåget. Indsamlingen af information om borgerne

er med til at bevidstgøre den enkelte borger om sin mulige skyld, og er den eneste måde, hvorpå

man kan skabe sig viden om samfundets grupper og deres kendetegn. Overvågningsapparatet har

den effekt, at den indskriver en essens i individet – det vil sige mærker eller kategoriserer individet

– og dermed gør den overvågede til det, den mistænker ham for at være.

4.4.3 – Statsliggørelsen af de disciplinære mekanismer

Politimagtens rolle i disciplineringsprocessen er afgørende; Foucault tager udgangspunkt i

organiseringen af politiapparatet i det 18.århundrede, hvor grundstenene lægges til et system, der

skal vise sig at forblive nærmest uforandret frem til vor tid, og som udgør en slags verdslig udgave

af retssystemet, der også i denne periode er under opbygning.126

Politiapparatet skal i sin optimale tilstand være ”sammenfaldende med hele samfundslegemet”127

,

det bør omfatte alt, hvad der foregår, samt udvise en permanent tagen højde for individernes adfærd.

For at magten kan udøves, skal den have midlerne til at udføre en udtømmende,

allestedsnærværende overvågning, der er i stand til at gøre alt gennemsigtigt, men på betingelse; at

den gør sig selv usynlig.

Med omordningen og opprioriteringen af den dømmende magt får politimagten et modstykke, der i

højere grad er en del af statsapparatet, som og udøver en mere systematiseret, universel form for

magt, der udspringer direkte af lovene.

125

Foucault 1975 p. 237 126

Ibid. p. 230 127

Ibid. p. 230

47

Det, at politiapparatet indtil i dag har formået at bevare sin magt, skyldes, at den meget mere end

den retslige institution hører sammen med et samfund af disciplinær art. Hvor dominstansen

arbejder med den binære logik skyldig/ikke-skyldig, arbejder straffeinstansen med en gradbøjning

heraf. Det vil sige, at den kriminelle aldrig rigtig fritages fra sin skyld – efter løsladelsen fra

fængslet bærer han stadig tegn på sin ugerning, som man f.eks. kender det fra straffeattesten i dag,

og den almindelige borger omvendt altid er under mistanke. På denne måde udstyres borgerne med

en samvittighed over for systemet, og det er ønsket, at denne samvittighed skal disciplinere dem til

ikke at bryde deres kontrakt med systemet igen.128

Mens lovgivningen er universel, er

politiapparatet individtilpassende.129

4.4.4 – Tvedeling og inddeling

For at opsummere Foucaults observationer om fængselsvæsenet og panoptismen, kan man sige, at

udviklingen er gået fra en ekskluderende, negativ magtudøvelse, der søgte at opdele samfundet i

godt og ondt, til en inkluderende, positiv magt, der ikke bruger begreberne god og ond, men snarere

forskellige grader heraf, således at ingen nogensinde er hverken skyldig eller uskyldig.

Foucault bruger selv eksemplet sygdomsbekæmpelse, hvor han sammenligner, hvordan man i sin

tid bekæmpede henholdsvis spedalskhed og pest. Bekæmpelsen af spedalskhed tog udgangspunkt i

en eksklusion af de sygdomsramte fra det øvrige samfund, altså en tvedeling af samfundet, således

at den raske del ikke blev ramt. Senere hen, hvor pestepidemien spredte sig, anvendtes en langt

mere avanceret metode, der gik ud på at inddele den ramte by og dermed skabe et hierarki af

funktionærer, der dagligt skulle rapportere til en højere instans, hvem der var i live og hvorhenne.

På et fastsat klokkeslæt viste alle levende ansigter sig i hver deres vindue, så optællingen blev

korrekt og så funktionærerne ikke skulle i kontakt med de smittede. Disse to vidt forskellige

metoder kan sidestilles med den generelle udvikling i samfundets straffemetoder; udbredelsen af

fængselsvæsenet og panoptismen til alle afkroge af samfundet er et symptom på en

gennemrationalisering, der ikke blot skal sørge for at holde samfundet ”rent” for forbrydere, syge

og uduelige væsener, men også at normalisere dem, så også de kan tage del i og bidrage til

samfundslivet.

128

Foucault 1976p. 8-ff 129

Ibid. p. 232

48

4.5 – Frihed og social sikkerhed i panoptismen

I forlængelse af Michel Foucaults ”Overvågning og Straf” hæfter Zygmunt Bauman sig ved

Benthams behandling af modsætningen mellem frihed og ufrihed i sin egen fortolkning af værket

”Panopticon”. Med udgangspunkt i dette udvikler Bauman sit eget indblik i begrebet frihed som

social størrelse og dets reciprokke forhold til samfundsmæssig sikkerhed. Ydermere udlejrer han de

panoptistiske mekanismer i resten af samfundet.

Oprindeligt har frihed været et begreb knyttet til sociale skel, som noget nogle besad, og som andre

ønskede at besidde.130

Denne frihed afhænger af forholdet mellem den handlen, som afhænger af

andres vilje, og den handlen, der udspringer af egen vilje. Jo ”højere oppe” et individ befandt sig på

den sociale rangstige, desto mere frit blev det. Følgelig indebærer den en social forskel, som

Bauman udtrykker det:

”Frihed betegner en social relation, et asymmetrisk forhold mellem sociale vilkår.”131

Denne betegnelse er ikke forældet i det moderne samfund. Hensigten med regulering af frihed

ligger blot ikke længere i at opnå eller symbolisere social prestige, men i at opretholde den

samfundsmæssige sikkerhed, den sociale ”fred og ro”.132

Dette ved at skabe forholdsregler for

menneskelig handlen, der udøves i form af social kontrol. Sagt med andre ord kræver social

sikkerhed både styring og overvågning af den menneskelige adfærd, således at den stemmer overens

med den sociale orden. Dette udøves i praksis ved at sætte individer i situationer, der enten

tilskynder eller forhindrer henholdsvis den ønskede eller uønskede adfærd.

Det er forskellen mellem nogle individers frihed og andre individers ufrihed, der udgør

grundantagelsen i panoptismen. Og denne modsætning skal ikke ses som en logisk modsætning

mellem to idealiserede typer, men som en social relation mellem ”gensidigt determinerende

positioner indenfor en og samme samfundsstruktur”133

. Der er nogle individer, der ikke besidder

viljen til at disciplinere deres adfærd, på trods af den samfundsmæssige tilskyndelse af den rette

adfærd. Således vil deres handlen udgøre en trussel mod den sociale sikkerhed, og de må

indespærres og afrettes.

130

Bauman, 1988 p.17 131

Ibid. p.17 132

Ibid. p.18 133

Ibid. p.19

49

Bauman argumenterer for, at uanset om individet besidder den rette vilje, vil det i sidste ende altid

vælge den rette adfærd. Alle individer formodes at være kalkulerende væsner, der besidder evnen til

at træffe det rigtige valg134

, følgelig valget mellem den rette adfærd og den forkerte adfærd.

Grundstenen i denne tese er, at alle individer stræber efter mest mulig lykke. I og med at

samfundets medlemmer er genstand for mulig konstant overvågning, vil sandsynligheden for den

optimale lykke for alle optimeres ved, at de enkelte individer vælger at disciplinere sin adfærd og

derigennem bidrage til den fred og ro, der kendetegner samfundsmæssig sikkerhed. Fred og ro skal

forstås som på den ene side garantien fra overvågernes side om regelmæssighed, stabilitet og

forudsigelighed i samfundet og på den anden side de overvågedes forsikring om, at deres adfærd

ikke strider imod de krav, som de underlægges.

”Fredens og roens to ansigter leverer tilsammen lykkens uundværlige og fornødne

ingredienser. Individets suverænitet, dets frihed til at vælge er ikke en af dem”135

Hermed argumenterer Bauman for, at der ikke er plads til at udvikle individets liberale ånd i et

samfund, der tilstræber den størst mulige lykke for alle sine medlemmer. Samtidig redegør han for,

at elimineringen af visse individers frihed, samt i sidste ende deres evne til at handle frit, er

essensen i et velfungerende samfund. Hvis et samfund stræber efter at indrette sig som et

panoptikon, som Bauman ser som en miniature model af det ”perfekte” samfund, skabes et samfund

hvori forbrydelsen elimineres i kraft af fængslet, den samfundsskadelige adfærd hæmmes i kraft af

forebyggelse ved tilsyneladende konstant overvågning, idet denne adfærd let skiller sig ud fra den

ønskede, tilskyndede adfærd. Ligeledes kreeres et samfund, der undgår arbejdsmæssige

spildprodukter,136

der opnår at tildele henholdsvis frihed og ufrihed til individer, ud fra erkendelsen

om deres forskellighed, et samfund der vigtigst af alt befordrer alles sikkerhed og dermed lykke ved

hjælp af disse karakteristika. Således redegøres der for det modsætningsfyldte forhold mellem

frihed og social sikkerhed, idet individet blot øger sin egen lykke ved at vælge at give afkald på sin

frihed for at opnå social sikkerhed.

134

Bauman, 1988:23 135

Ibid. p. 23 136

jævnfør de driftssikre og ressourcebillige panoptiske mekanismer omtalt af Foucault.

50

KAPITEL 5 - OPERATIONALISERING______________________

I det følgende afsnit vil der blive redegjort for, på hvilken måde den valgte teori vil blive anvendt i

analysen, altså en operationalisering af de teoretiske begreber i forhold til deres brugbarhed på

problemstillingen i projektet. For at danne et fornuftigt udgangspunkt for denne operationalisering,

vil de valgte teoretikeres opfattelse af projektets nøglebegreber samtidigt danne rammen for en

diskussion af henholdsvis Beck og Giddens’ opfattelser af risici, samt Foucault og Baumans

opfattelser af panoptismen, og dennes anvendelighed overfor en analyse af USAPA’s betydning.

5.1 – De senmoderne risici

Langt hen ad vejen ligner Ulrich Beck og Anthony Giddens’ tanker om risici hinanden. Deres

teorier er udviklet i en opfattelse af at det moderne samfund har forandret sig på grund af den

teknologiske udvikling, og de deler opfattelsen af at det har præget individets forhold til sikkerhed,

frihed, arbejdsliv og kønsroller. Med hvert deres sæt begreber beskriver de disse tendenser og

karakteriserer således henholdsvis ”risikosamfundet” og ”det senmoderne samfund”. Et nærmere

studie af deres begrebsanvendelse i forbindelse med risici åbenbarer dog mere eller mindre

betydningsfulde forskelle. Nedenstående skema137

viser de små distinktioner der tilsammen vil

skabe rammen for netop denne diskussion.

Beck Giddens

Årsag til senmoderne risici Teknologisk udvikling Forandring af sociale relationer

(udlejring)

Senmoderne samfunds risici

karakter

Tidligere tiders risici er stadig til

stede. Nye risici opfattes som

globale, uden afsender.

Tidligere tiders risici

formindskes. Nye risici er af

mere objektiv karakter og

fjerner sig derved fra individets

råderum.

Risicis påvirkning af

individernes bevidsthed

Bevidsthedsændrende.

Individernes bevidsthed rummer

ikke alle risici, men vil reagere i

forhold til de risici der sættes i

fokus.

Risici accepteres og

inkorporeres i individets

dagligdag.

Risicis påvirkning af

individernes adfærd

Individet vil stræbe mod størst

mulig sikkerhed. I yderste

konsekvens på bekostning af

frihed.

Individet vil agere som

chancerytter i et risikofyldt

samfund.

137

Inspireret af Torben Hviid Nielsens skema i bogen Risiko, politik og miljø i det moderne samfund af

Kurt Aagaard Andersen et al (red.) 1999

51

Opfattelsen af at den teknologiske udvikling har medført en række nye risici, der i deres potentielle

omfang og konsekvenser skaber en adfærdsændring i befolkninger verden over, er for så vidt ens

for de to teoretikere. Giddens lægger dog i højere grad end Beck vægt på at disse risici i høj grad er

opstået af en række forandringer i sociale relationer. Umiddelbart er der ikke den store forskel idet

Giddens også argumenterer for at disse ”udlejringsmekanismer” i høj grad skyldes den teknologiske

udvikling, men alligevel tegner der sig allerede her et billede af, at udgangspunktet for analysen af

”nye” risici er af forskellig karakter.

Karakteristikken af risici har hos de to teoretikere meget til fælles. Begge nævner en global

forøgelse af objektive såvel som subjektive risici. En lang række katastrofer og den generelle

forværring af miljøets tilstand danner grundlag for disse antagelser, heriblandt hullet i ozonlaget,

forurening af grundvandet og atomulykken i Tjernobyl.

Den, i denne sammenhæng, vigtigste forskel på de to teoretikeres karakteristik af risici, er

opfattelsen af individets bevidsthed om risici, og den deraf forårsagede adfærdsændring. Hvor Beck

argumenterer for en stræben efter sikkerhed, argumenterer Giddens for en accept af, og en bevidst

”underbevidsthedsforskydelse” af de kendte risici. Resultatet af bevidsthedsforandringen bliver hos

Beck at ”katastrofetilstand bliver til normaltilstand” og hos Giddens det lidt mere dramatiske

”dommedag fra nu af” - i forbindelse med dette projekt en vigtig forskel.

Når man analyserer en lov bliver man nødt til at tage højde for, i hvor høj grad der fra

befolkningens side opstår et krav om forandring. De to opfattelser af individets

bevidsthedforandring skaber vidt forskellige grundlag for imødekommelse af eksempelvis terror.

Det er ikke dette projekts opgave at finde ud af hvem der har ret, men begge opfattelser skal skabe

grundlag for en nuanceret analyse af det samfund hvori USAPA er opstået.

5.2 – Individets rolle i panoptismen

Som beskrevet i redegørelsen for teorirammen, hæfter både Foucault og Bauman sig ved

panoptismens selvdisciplinerende mekanismer. Foucault anser overvejende panoptismen som

værende statens måde at forbedre og effektivisere magtudøvelsen ved brug af denne ”mekanisme-

disciplin” i modsætning til den mere gammeldags ”blokade-disciplin”138

. Begrebet ”disciplinernes

funktionelle inversion” forklarer hvordan individerne selv udnyttes som overvågningsressourcer,

idet de bliver selvdisciplinerende og selvregulerende i kraft af, at de konstant er genstand for mulig

overvågning. Bauman tager i højere grad udgangspunkt i forholdet mellem frihed, ufrihed og social

138

Jævnfør kapitel 4

52

sikkerhed som essensen af panoptismen. Ud fra disse begreber forklarer han individets

selvdisciplinering som følge af konstant mulig overvågning.

Ud over de to teoretikeres forskellige indgangsvinkler til overvågningssamfundet opererer de to

teorier også på forskellige analyseniveauer. Foucaults fortolkning af panoptismens selvregulerende

mekanisme tager afsæt i den samfundsmæssige struktur (strukturniveau), mens Baumans

udgangspunkt sætter fokus på individets rolle i den selvdisciplinerende mekanisme (aktørniveau).

Foucault ser statens overvågning af befolkningen, den usynlige magt, som nøglen til den

selvregulering, der finder sted. Individet foretager ikke noget bevidst valg, idet det tilpasser og

disciplinerer sin adfærd efter den udøvende magts krav. Det er således det panoptiske systems

indretning der er kilden til selvdisciplinering. Hermed bliver individet ubevidst sin egen overvåger.

Bauman sætter i modsætning til Foucault fokus på individet som et rationelt væsen. Herved skal

forstås, at det enkelte menneske er bevidst omkring det valg vedkommende foretager i forhold til

sin adfærd. Bauman stiller utilitarismens ultimatum op med ”valgets enkelhed”, hvor det enkelte

individ sættes overfor valget mellem at afrette sin egen adfærd eller lade sig ekskludere fra resten af

samfundet i form af fængsling og straf. Hermed bliver det individet, der er aktivt og dermed bevidst

foretager det valg at disciplinere sig selv og blive sin egen overvåger.

I dette projekt vil Foucaults teori om overvågningssamfundet blive anvendt til at diskutere

konsekvenserne af overvågning som sikkerhedsforanstaltning i forhold til terrortruslen, samt til at

karakterisere USAPA ud fra de af Foucault givne kriterier for den moderne tids straffemetoder.

Herunder hører naturligvis det panoptiske system, hvor straffen i mindre grad er en konkret

fængsling, tortur eller en bøde, men faktisk er permanent, idet alle borgere kan mistænkes, og derfor

overvåges uden at være klar over det.

5.3 – Præsentation af analysen

Analysen er overordnet opdelt i tre dele, der har hver sit delmål.

Den første del tager udgangspunkt i teorierne om senmoderne risici, og har til formål at vise om der

har fundet en bevidsthedsændring sted i det amerikanske samfund, og hvordan den eventuelt gør sig

gældende. Indledningsvis vil der blive argumenteret for, at terrortruslen er en risiko, på lige fod med

andre senmoderne risici. Efterfølgende vil der blive redegjort for de omstændigheder der lå til grund

for USAPA, altså om lovgivningen er vedtaget på baggrund af et politisk potentiale der er blevet

skabt i kølvandet på begivenhederne d. 11. september 2001. Det empiriske materiale der vil blive

inddraget, vil primært være Gallup-undersøgelser, samt taler og avisartikler vedrørende

terrortruslen.

53

Den anden analysedel tager ikke afsæt i teorien, men er blot en kort analyse af i hvilken grad

USAPA er blevet brugt eller misbrugt af de amerikanske myndigheder. Dette skal tjene til at give et

billede af i hvor høj grad loven rent faktisk er blevet implementeret. Denne del er baseret på

empirisk materiale, i form af udtalelser fra Bush-administrationen, samt rapporter og udtalelser fra

kritikere af USAPA, ikke mindst ACLU. Yderligere vil avisartikler vedrørende brugen af USAPA i

samfundet blive inddraget.

Den sidste og tredje del, vil tage udgangspunkt i en diskursanalystisk gennemgang af begreberne

terror overfor patriotisme og frihed overfor sikkerhed. Hermed menes der den måde hvorpå den

amerikanske regering italesætter disse begreber, for at legitimere USAPA og måske skaber en ny

diskurs. Analysen vil iøvrigt beskæftige sig med, hvorvidt denne diskurs har vundet indpas i det

amerikanske samfund.

I den tredje analysedel vil der endvidere blive fremhævet de panoptiske træk ved det amerikanske

samfund. Dette vil ske med udganspunkt i den teoretiske ramme, og de begreber der nævnes i

denne, herefter vil analysen beskæftige sig med de konsekvenser USAPA muligvis har på

individerne i samfundet.

I den tredje analysedel vil der blive anvendt empirisk materiale i form af taler og udtalelser fra

administrationen, samt selve lovens sektioner og kritikken heraf.

54

KAPITEL 6 – ANALYSE__________________________________

6.1 – Første analysedel

Første del af analysen vil forsøge at afdække samt komme til en erkendelse af fænomenet

terrortruslen, og de deraf skabte forandringer i det amerikanske samfund. Dette sker for at danne et

grundlag for en vidtrækkende analyse af USAPA´s indhold samt en eventuel ny sikkerhedspolitisk

diskurs. For at foretage en sådan analyse vil det blive nødvendigt at inddrage teorierne om de

senmoderne risici og de deraf nyskabte samfundsrelationer. Det vil være nødvendigt at vurdere

hvorvidt terror kan sidestilles med øvrige senmoderne risici. Der vil således være grundlag for en

videre analyse af de forandrede forhold i den kollektive bevidsthed og adfærd. Efterfølgende vil det

være muligt at vurdere muligheden for og omfanget af det politiske potentiale, der eventuelt har ført

til vedtagelsen af USAPA. Det vil i denne sammenhæng være nødvendigt at inddrage eksempler på

mediernes betydning og Bush-administrationens opfattelse af truslen. Analysen skal således give

udtryk for en forståelse af de sociale relationer, der ligger til grund for USAPAs vedtagelse. Dette

vil ske ved inddragelse af teorierne om risici i det moderne samfund. Begreberne fra disse teorier

hjælper til at forklare de observerede samfundsrelationer og skaber grundlag for en delkonklusion,

hvori det vil blive forklaret, i hvor stor udstrækning befolkningens krav om sikkerhed og

terrorbekæmpelse har skabt et politisk potentiale, der har ført til en ny diskurs i amerikansk politik.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at pointere, at det ikke er betydningen af ordet terror, men

fænomenets indflydelse og udtryksform, der er kendetegnende for beskrivelsen af terror i det

senmoderne samfund.

6.1.1 – Terrorfænomenet som en moderne risiko

Risikosamfundets anvendelighed overfor vores problemstilling kan diskuteres, da flere faktorer kan

siges at drage teoriens relevans i tvivl. Værket er publiceret på tysk i 1986, hvilket betyder, at den

udvikling, der har fundet sted efter 11. september 2001, ikke var noget Ulrich Beck havde mulighed

for at inkludere i ”Risikosamfundet”. Derudover er det primært de miljøtruende risici, der er

medført af moderniteten, som Beck fokuserer på. Det kan dog sagtens have sin berettigelse, at søge

at forklare hvorfor man kan tillade sig også at anvende teorien på terrorproblematikken.

Som tidligere nævnt i projektet forsøges det med brugen af teorien om risikosamfundet at forklare,

hvorfor der opstår et behov for, at en lov som USAPA bliver sat i verden. Baggrunden for, at

55

Risikosamfundet kan opfylde de kriterier, kan blandt andet ses i Beck’s senere udgivelse, ”Ordenes

tavshed”. Her videreudvikler Beck risikosamfundet til det han selv betegner som

verdensrisikosamfundet.

”... at vi med vores civilisatoriske beslutninger skaber globale følgeproblemer og

farer, som radikalt modsiger det institutionaliserede kontrolsprog og løftet om kontrol i tilfælde af

en katastrofesituation, der belyses i hele verdensoffentligheden.”139

Det Beck altså gør opmærksom på er, at mennesket i det moderne samfund selv skaber mange af de

problemer, som det senere kommer til at lide under. Beck nævner terrorangrebene d. 11. september

2001 i New York og Washington samt eksplosionen på atomkraftværket i Tjernobyl 1986 som

eksempler på dette.140

I ”Ordenes tavshed” fremgår det, at de traditionelle midler til at varetage den indre sikkerhed for en

nation ikke længere er tilstrækkelige. Ifølge Beck er der ikke længere tale om, at fjenden er en stat,

som f.eks. Afghanistan eller Irak, men derimod en global tænkning og handlen, der bygger på de

indbyrdes modstridende begreber anti-modernisme og moderne global tænkning.141

Derved

opstilles et nyt fjendebillede.

Anthony Giddens’ tanker om høj-intensive risici med global berøringsflade er ligeledes mulige at

overføre på det reelle trusselsbillede. Terrorangreb har netop fået karakter af at være høj-intensive

risici, idet de, selvom de er præget af utrolig stor usandsynlighed, kan have store konsekvenser. I

lighed med andre højintensive risici er terror heller ikke et fænomen, der begrænser sig til enkelte

målgrupper såsom køn, social status eller lignende. Dette skaber naturligvis mulighed for en hvis

uro i befolkningen, der, på trods af terrorangrebs raritet, alligevel må siges at opstille en

problematik, der på politisk såvel som individuelt plan må tages stilling til. Hvorvidt frygten for

terror er proportionel med den objektive fordeling af risici er ikke så vigtigt i denne sammenhæng,

men ovenstående eksempler verificerer tanken om terror som en del af det senmoderne risici-sæt.

139

Beck, 2002 p. 17 140

Ibid. p. 17 141

Ibid. p. 27- 28

56

6.1.2 – Adfærd og bevidsthedsændringer som følge af terrortruslen

I kølvandet på en voldsom begivenhed / katastrofe opstår naturligt en forandring i dagligdagen for

de berørte. Omfanget af katastrofer varierer, men med et udvidet informationsapparat, som det vi

har i dag, er det muligt for hele den vestlige befolkning at blive delagtiggjort i alverdens

begivenheder. Dette betyder ikke nødvendigvis, at man som tilskuer føler sig inkluderet i

begivenheden, hvilket må siges at være af afgørende betydning for måden at opfatte situationen på.

Terrorangrebet d. 11. september 2001 har dog haft et anderledes udfald end så mange andre

katastrofale begivenheder. Hele den vestlige verden blev ikke blot delagtiggjort i ulykken med non-

stop direkte tv-udsendelser hele dagen, men også inddraget. I flere nyhedsudsendelser og aviser

blev angrebet udlagt som et angreb på hele den vestlige verden og dens symboler (frihed,

markedsøkonomi osv.). Ligeledes må aktiveringen af NATOs § 5 ses som et udtryk for, at

terrorangrebet var noget, der berørte hele den vestlige verden. Hvorvidt denne udlægning i

virkeligheden er sandfærdig er i denne sammenhæng overflødiggjort af, at opfattelsen i høj grad fik

rodfæste i den almene befolknings bevidsthed. Opfattelsen af de fundamentalistiske terrornetværk

som værende en reel trussel mod enhver vesterlænding blev blot forstærket af de senere

terrorangreb på turiststedet Bali d. 12. oktober 2002 og i Madrid d. 11. marts 2004. I det følgende

vil en række eksempler på, hvorledes terrortruslen kan tænkes, at have ændret folks bevidsthed og

adfærd blive analyseret for således bedre at forstå det politiske potentiale, der eventuelt måtte blive

skabt som følge heraf.

Det kan være svært at knytte en adfærdsændring til ét fænomen alene. Der vil selvfølgelig altid

forekomme reaktioner på åbenlyse reguleringer som for eksempel skattelettelser, men når man

snakker om adfærdsændringer i forhold til en så atypisk begivenhed som et terrorangreb, bliver det

straks lidt sværere. Derfor vil der i det følgende blive brugt eksempler på omtalen af terror i

medierne såvel som på den politiske scene.

Som det allerede er blevet nævnt tidligere, er antallet af nyheder angående terror steget markant

siden d. 11. september 2001. Dette afspejler naturligvis den øgede interesse for fænomenet, men der

foregår også en vekselvirkning i og med de, at fleste medier må siges at være en vigtig del af

individets adgang til informationer. Den landsdækkende amerikanske TV-kanal ”FOX news” har

udover at tildele terrortruslen større opmærksomhed også ændret deres udsendelser og de signaler

de i øvrigt sender befolkningen. Titelmelodier, der tidligere er blevet brugt til nyheder om

57

katastrofer, bruges nu på hele nyhedsfladen142

. Umiddelbart kan det virke som et banalt eksempel,

men det tjener det formål at belyse hvorledes opmærksomheden på risicis indflydelse skærpes. I

denne sammenhæng er det dog nødvendigt at bemærke, at mediers indflydelse på en befolknings

bevidsthed er en omfattende problemstilling. Ovenstående skal således blot betragtes som et af

mange argumenter for en generel forandret adfærd.

Den politiske debat har, i lighed med mediernes nyhedsdækning, de senere år været præget af et

større fokus på terror og sikkerhed. En hurtig gennemgang af hovedpunkterne fra den amerikanske

valgkamp 2004 viser, at begreberne sikkerhed og terror fylder meget på den politiske agenda.143

En

indikator på det forandrede politiske forhold til terror findes meget tydeligt i politiske taler og

udmeldinger.

”Either you’re with us, or you’re with the terrorists”144

Ovenstående citat er fra USA’s præsident George Bush tale til Kongressen og den amerikanske

befolkning d. 20. september 2001. I sig selv siger det meget om en sort/hvid holdning til

problemstillingen, men den sender også et signal om, hvor vigtigt det er for politikere at definere

truslen og besvare et åbenlyst krav fra befolkningen. Når en befolknings valgte præsident melder

sådan ud, opfordrer han direkte befolkningen til at forholde sig til problemstillingen, og dermed

også, konstant at forholde sig til terror som en alvorlig trussel.

Den amerikanske regering har i forbindelse med terror ligeledes oprettet en farveskala, der har til

hensigt at informere borgene om, hvor stor truslen er på et givent tidspunkt.145

Det er ofte blevet

sagt, at den grønne farve på skalaen, der indikerer minimum, aldrig har været, eller vil blive taget i

brug146

. Både politikernes og mediernes behandling af terrorangrebet og den senere opmærksomhed

om truslen harmonerer altså udmærket med forestillingen om at krisetilstanden går mod at blive

normaltilstand. Der har imidlertid også været andre mærkbare følger af terrortruslen.

Et overblik over en befolkningens mening om specifikke emner opnås bedst ved at foretage

meningsmålinger. Således har analysefirmaet Gallup på opfordring af den amerikanske regering

også foretaget en meningsundersøgelse, hvor befolkningens forhold til terror var i fokus. I det

142

Fra dokumentarfilmen ”outfoxed” 143

Eksempelvis de tre tv-transmitterede debatter mellem præsidentkandidaterne. 144

Fra http://www.whitehouse.gov/news/releases/2001/09/20010920-8.html# aflæst d. 29-12-2004 145

Den findes på http://www.whitehouse.gov/homeland/ aflæst d. 29-12-2004 146

Blandt andet i dokumentarfilmen ”Fahrenheit 9/11”

58

følgende afsnit vil der blive fremhævet eksempler på, hvilke sikkerhedsmæssige tiltag amerikanerne

er villige til at acceptere i kølvandet på den 11. september 2001. Forud for besvarelsen er de

adspurgte amerikanere blevet informeret om, at de foreslåede tiltag skal udføres som led i kampen

mod terrorisme.

En undersøgelse fra 14-15. september 2001, der omhandlede amerikanernes forhold til flysikkerhed,

viser at 86 procent af de adspurgte er villige til at møde op 2-3 timer før flyafgang147

, 19-21.

oktober samme år var tallet 75 procent148

. Det kan altså tydeligt ses, at den menige amerikaner er

villig til at gå på kompromis med rejsetid, for i stedet at højne sikkerheden omkring check-in.

I meningsundersøgelsen blev folk videre spurgt om, hvorvidt de mente, at personer, der går ind i

offentlige bygninger eller befinder sig på offentlige steder, skal fremvise ID-kort. Spørgsmålet blev

stillet 14-15. september 2001, og 77 procent af de adspurgte gik ind for dette.149

Altså en accept af

en øget kontrol i det offentlige rum, som en direkte følge af terrorangrebene.

I perioden fra d. 25.-27. september 2001, blev de adspurgte bedt om at besvare spørgsmålet

omkring, hvor vidt den amerikanske regering skulle have beføjelser til at tilbageholde udlændinge.

Vel at mærke på en meget begrænset mistanke som for eksempel forbindelse til en organisation, der

vurderes til at udøve terrorisme. Svaret blev, at 77 procent gik ind for dette forslag.150

Dette kan

umiddelbart ses, som at den amerikanske befolkning er parat til gå på kompromis med de frie

rettigheder, idet man ikke længere skal have direkte kontakt til en terror-organisation for at blive

betragtet som terrorist, en ting der yderligere er blevet juridisk mulig i kraft af indførelsen af

USAPA.151

Der er ingen tvivl om, at terrorisme har sat sig dybe spor i amerikanernes bevidsthed i de seneste år.

En meningsundersøgelse lavet d. 22.-24. oktober 2004 kort inden det amerikanske præsidentvalg

viste, at 85 procent af vælgerne vægtede terrorisme som ekstremt vigtigt eller meget vigtigt hvordan

den kandidat, som de stemte på behandlede netop terrorismespørgsmålet152

.

En anden meningsundersøgelse, der kan bruges som indikator for dette, er en rundspørge foretaget

blandt New York’erne et år efter angrebene på World Trade Center, viste, at 45,7 procent var meget

147

Bilag 1, Civil Liberties nr. 4 148

Ibid 149

Bilag 1, Civil Liberties nr. 5 150

Bilag 1, Civil Liberties nr.3 151

jævnfør Kapitel 3 152

Bilag 1, Importance and Candidate Performance nr. 1

59

bekymrede for, at de skulle blive udsat for endnu et stort terrorangreb.153

Disse to undersøgelser

giver et klart indtryk af, at terror er blevet en stor del af amerikanernes bevidsthed. De har en frygt,

og de har samtidig en mening, om hvorvidt der skal gøres tiltag imod det, og hvilken form disse

tiltag skal have. Samtidig viser det, at en så stor andel lægger vægt på hvilken holdning deres

præsident har til terrorisme, når de skal afgive deres stemme, at det er blevet en integreret del af

befolkningens hverdag at gøre sig tanker omkring terrortruslen.

Et konkret eksempel på at folk ændrede deres adfærd som en direkte følge af terrorangrebene d. 11.

september 2001 er nedgangen i antallet af flypassagere efter angrebene.154

Der var pludselig en helt

ny risiko forbundet med at flyve, som man ikke hidtil havde været bevidst om, en risiko som et stor

antal af amerikanere ikke var villige til at løbe. I dag ser man dog, at passagertallene for flytrafikken

er på vej tilbage mod niveauet fra før 11. september 2001.155

Dette kan meget vel ses som et udtryk

for en generel følelse af ontologisk sikkerhed. Man er bevidst om risiciene, der er forbundet med at

flyve, men forliger sig med risikoen for at få ens hverdag til at fungere. Frygten for terror er altså

ikke blevet mindre, men er blevet erstattet af en underbevidsthedsforskydelse af risikoen, der holdes

i ave af et fortunas forsyn.

6.1.3 – Det politiske potientiale

En af de vigtigste pointer i dele af projektets teoretiske materiale er, at senmoderne risici er med til

at fremkalde et politisk potentiale, der i fald det bliver udnyttet, vil medføre mindre frihed og større

sikkerhed, i det mindste i bevidstheden for befolkningen. Ovenstående afsnit rummer forskellige

eksempler, der tilsammen understøtter forestillingen om, at terrortruslen rummer et element af

politisk potentiale. Det politiske potentiale er i denne sammenhæng uløseligt forbundet med et krav

fra befolkningen om handling. Tydelige eksempler på at dette potentiale er blevet udnyttet er

krigene i Afghanistan og Irak, der begge er blevet forsøgt legitimeret af argumentet om en

forbindelse mellem disse lande og terrorgrupper. I dette projekt er det dog den indenrigske krig mod

terror, der er i fokus, men også her lader et politisk potentiale til at være blevet opfyldt.

Kravet fra befolkningen om bekæmpelse af terror har udmøntet sig i den amerikanske

antiterrorlovgivning USAPA. Den hurtige og næsten enstemmige vedtagelse af en lov, der senere

har vist sig at være genstand for megen kritik, vidner om et politisk system, der handlede under

153

http://mailer.fsu.edu/~cfigley/boscarino%20terror%20study%20final%202.pdf aflæst d. 29/12-2004 154

World tourism organization, special report 2001 155

Fyns Stifttidende d. 23/2-2003 p. 1

60

voldsomt pres. Lovens indhold er, hvis man følger adskillige borgerrettighedsorganisationers

forskrift, dybt problematisk i forhold til forfatningen. Den forandrer magtbalancen, indskrænker det

offentlige rum og kan komme til at ramme uskyldige. Disse er blot nogle af de alvorligste anklager.

Uanset om kritikere har ret i deres beskyldninger, må man sige, at deres reaktion på USAPA vidner

om, at loven indeholder en række uspecifikke elementer, der øjensynligt kan misfortolkes af selv

eksperter. USAPA vidner ligeledes om et samfund, der ikke længere har dets rødder dybt forankret i

den grundlæggende opfattelse om frihed. På trods af at USAPA er blevet lanceret som et forsvar for

amerikanske rettigheder, efterlader de mange sektioner, der omhandler overvågning,

lufthavnskontrol og sammensmeltninger af magtinstanser et indtryk af, at sikkerhed og forebyggelse

foretrækkes frem for individets ret til privatliv og fri bevægelighed.

Det forekommer tydeligt, at det politiske potentiale, der er blevet skabt af terrortruslen, har medført

en lang række samfundsforandringer, der rækker ud over en bekæmpelse af terrorisme alene. Det er

ikke dette projekts opgave at finde ud af, om de samfundsændringer har været et politisk mål, men

der synes ikke at være tvivl om, at den er skabt af og har forstærket et nyt forhold til begreberne

sikkerhed og frihed.

6.1.4 – Delkonklusion

Det forekommer tydeligt, at USAPA fra politisk hold ses som en besvarelse af et krav fra den

amerikanske befolkning. Som det fremgår af ovenstående analysedel, er der dog mange usikre

faktorer ved fortolkningen af dette krav. USAPA rummer tydeligvis en lang række elementer, der

ikke umiddelbart svarer til det eneste tydelige krav om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme.

Den forandrede forståelse af fænomenet terror som en samfundsrisiko har skabt et politisk

potentiale, der rækker ud over det sædvanlige. Hvor man tidligere har opfattet terrorbekæmpelse

som et sekundært og nationalt anliggende, opfattes det nu som et globalt og yderst vigtigt problem.

Der kan blot gisnes om, hvem der er ansvarlige for denne udvikling, men meget tyder på, at det er

endt i en selvforstærkende vekselvirkning mellem medier, politikere og befolkningen. Det

alarmerende trusselsbillede, der er blevet skabt i kølvandet på terrorangrebet d. 11. september 2001,

lader til at være konstant og har skabt en slags dommedag fra nu af. I de følgende analysedele vil

USAPAS indhold og umiddelbare indflydelse ligge til grund for en forståelse af den mulige effekt

af disse nyskabte samfundsforhold.

61

6.2 – Anden analysedel

En vigtig del af projektets problemstilling handler om, i hvor høj grad USAPA er blevet

implementeret i det amerikanske samfund. I denne sammenhæng skal implementering forstås som

lovens praksis, det vil sige i hvor høj grad den bliver anvendt. I projektets tredje kapitel blev de

sektioner, som er vigtigst for denne problemstilling, gennemgået. Denne gennemgang har primært

taget sit udspring i hvilke muligheder og konsekvenser, som den nye lov åbnede for.

6.2.1 – USAPA’s implementering

Regeringen fokuserer på, hvordan det nu er blevet nemmere og mere effektivt at komme terrorisme

til livs, mens skeptikere, heriblandt ACLU og EPIC, lægger vægt på de muligheder, der åbnes for,

som ikke er direkte relateret til terrorisme, og som kan tænkes at krænke de basale rettigheder og

dermed være forfatningsstridige.

Som tidligere nævnt i projektet står dele af USAPA over for at skulle fornyes i december 2005. Den

amerikanske administration har derfor gjort meget ud af at argumentere for lovens

eksistensberettigelse. Nogle af de mest iøjefaldende forsøg på dette, har blandt andet været en

række møder og taler, som præsident Bush har afholdt, blandt andet i Buffalo d. 20. april 2004,

hvor George W. Bush havde en konversation med en række FBI-folk. Her fremhævede han nogle af

de vigtige aspekter ved loven og understregede flere gange vigtigheden i at USAPA blev fornyet.

” I hope, as a result of this discussion, our fellow citizens have a better understanding

of the importance of the Patriot Act and why it needs to be renewed and expanded – the importance

of the Patriot act, when it comes to defending America, our liberties, and at the same time, that it

still protects our liberties and the Constitution.”156

Præsidenten nævner i en anden tale d. 20 april 2004 et eksempel på, at USAPA er årsagen til, at

man har kunnet forhindre nye terrorangreb. Politiet i Portland fik oplysninger om en mand, der

planlagde angreb på jødiske skoler og synagoger samt amerikanske tropper uden for landets

grænser og leverede oplysninger videre til FBI, der derved kunne optrevle en syv mand stor

terrorcelle:

156

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040420-2.html aflæst 24/12-04

62

”...the Patriot Act gave local – federal law enforcement officials, in this case – the

capacity to better understand the intelligence and to better understand the nature of the terrorist

cell. And now the cell has been disrupted.”157

USAPA kan mere end blot beskytte borgerne fra truslen – den beskytter samtidigt borgernes frihed.

Som Bush har sagt det flere gange, her i en tale fra april 2004:

"The next time you hear somebody attacking the Patriot Act, the Patriot Act defends

our liberty. The Patriot Act makes it able for those of us in positions of responsibility to defend the

liberty of the American people. It's an essential law,"158

Det gennemgående i de hér inddragede taler af Bush er altså, at han, og dermed også den

amerikanske administration, ser fornyelsen og helst en permanentliggørelse af USAPA som

nødvendig. Argumentet er, at det skal ske for forsat at kunne bekæmpe terrorisme, samtidig med at

USA kan være et frit og åbent samfund. Han lægger flere steder også vægt på, at det skal være med

til at beskytte de frie borgerrettigheder og forfatningen og afviser dermed, at USAPA krænker disse.

På trods af at Bush-administrationen roser USAPA, og mener, dels at den har tjent sit formål, og

dels at den har en forsat eksistensberettigelse, har lokale domstole påpeget det modsatte. D. 29.

september 2004 erklærede den amerikanske forbundsdomstolsdommer Victor Marrero, at USAPA

var forfatningsstridig på et meget centralt punkt. Det drejede sig om FBI’s mulighed for at indsamle

telefon- og internetoplysninger fra private kunder, uden at de bliver informeret om det. Oven i dette

giver USAPA ikke mulighed for, at en beslutning om overvågning prøves i retten, hvilket dommer

Marrero mente var i strid med forfatningens fjerde tillægsparagraf. I forbindelse med

domsafsigelsen fremhævede dommeren, at FBI allerede har benyttet mulighederne i USAPA, ”i

hundredvis af tilfælde siden lovens indførsel”.159

Den nævnte erklæring er et eksempel på, at USAPA både bliver anvendt i praksis, samt at den også

har utilsigtede konsekvenser i og med, at den strider mod Forfatningen. Domstole i flere andre byer,

f.eks. Berkeley, Cambridge og Ann Arbor, har også erklæret loven for forfatningsstridig160

.

157

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040420-3.html aflæst d.24/12-2004 158

http://www.foxnews.com/story/0,2933,117475,00.html aflæst d. 24/12-2004 159

Dagbladet Politiken, 1. Sektion, p. 14, 1/10-2004 160

Lyon, 2002, p. 23

63

Et eksempel på at loven direkte er blevet misbrugt, finder man blandt andet i en sag fra Las Vegas.

Her er sektion 314, der skulle modvirke finansiering af terrorisme, blevet brugt i en helt anden

sammenhæng. En stripklub-ejer fra Las Vegas har fået gennemgået sine økonomiske forhold af

FBI, hvilket der blev åbnet mulighed for i kraft af USAPA, da man ikke skulle indhente

ransagningskendelse hos en domstol først, men blot på begrundet mistanke kunne gennemføre en

omfattende overvågning. Direktøren for ACLU, Laura W. Murphy udtalte i den forbindelse:

” The use of Patriot Act against a Sin City vice-lord should give pause to anyone who

says it has not been abused”161

En anden ledende person i ACLU, Gary Peck, udtalte i samme forbindelse:

”If the government is using the PATRIOT ACT to secretly avoid normal procedure, it

confirms the ACLU’s warnings that the law will be abused.”162

I projektets tredje kapitel blev der fremhævet en række sektioner i USAPA, der af bl.a. ACLU sås

som værende problematiske, ikke mindst i forhold til forfatningen. I det følgende vil der blive

inddraget en række eksempler på, at denne bekymring har vist sig at være velbegrundet.

Blandt andet giver den omtalte sektion 215 den udøvende magt (fx. FBI) mulighed for at registrere

borgere på en lang række forskellige måder, blandt andet kan de få udleveret oversigter over

borgernes søge- og lånevaner på biblioteker. De biblioteksansatte må ikke udtale sig om dette til

lånerne. Der findes ikke nogen officielle tal for, hvor udbredt brugen af sektion 215 overfor

bibliotekerne er, men to landsdækkende undersøgelser fra universitetet i Illinois har vist en klar

tendens. På 200 ud af 1500 biblioteker, har man videregivet oplysninger om lånere til den udøvende

magt i USA, uden at denne mødte op med en retskendelse, siden indførelsen af USAPA.163

I januar 2003, viste en undersøgelse fra General Accounting Office164

, en undersøgelsesmyndighed

under den amerikanske kongres, at i 75 procent af de sager, justitsministeriet havde klassificeret

som omhandlende international terrorisme, var der anvendt en forkert betegnelse. I stedet var der i

disse tilfælde tale om ”almindelig” kriminalitet, som fx. dokumentfalsk.165

161

http://www.aclu.org/SAfeandFree/SafeandFree.cfm?ID=14338&c=206, aflæst d. 26/12-04 162

http://www.aclu.org/SAfeandFree/SafeandFree.cfm?ID=14338&c=206, aflæst d. 26/12-04 163

http://www.fepproject.org/commentaries/patriotact.html, aflæst d. 27/12-04 164

http://www.gao.gov/about/what.html aflæst d. 28/12-04 165

http://www.charlotte.com/mld/observer/news/6880191.htm?1c aflæst d. 28/12-04

64

6.2.2 – Delkonklusion

Det der er blevet fremhævet i ovenstående afsnit er altså, at USAPA rent faktisk har vist sig at være

i strid med forfatningen i hvert fald i visse tilfælde, hvilket er blevet understreget med den omtalte

erklæring fra en forbundsdomstol. Samtidig findes der eksempler på, at loven rent faktisk er blevet

brugt til andet end at bekæmpe terrorisme, hvilket var det kritikerne frygtede fra starten. Netop her

hersker der en uenighed om definitionen, idet det nye brede terrorismebegreb favner kriminelle

handlinger, der førhen ikke ansås som værende terrorisme.

Det er dog meget svært at fremkomme med klare beviser, der kan sige noget om i hvor stort omfang

USAPA bliver misbrugt, da den amerikanske administration holder kortene meget tæt til kroppen,

hvilket ACLU også understreger på deres hjemmeside:

”...because the Patriot Act was being implemented under the strictest secrecy, no

outside group could know whether the law was being abused.”166

Så imens borgerrettighedsbevægelserne kritiserer loven for netop at udgøre en trussel mod

ytringsfriheden og privatlivets fred, er den officielle opfattelse, og måske oven i købet målet med

loven, at beskytte netop disse friheder og rettigheder.

166

http://www.aclu.org/safeandfree/safeandfree.cfm?ID=15903&c=206 aflæst d. 28/12-04

65

6.3 – Tredje analysedel

Tidligere i indeværende rapport blev begrebet terror forklaret, først som en terrorhandling, og

dernæst som en terrortrussel. I det følgende vil selve anvendelsen af begrebet terrorisme fra

administrationens side blive sat i et diskursanalytisk lys.

6.3.1 – Betydningen af ”terror” eller ”terrorist”

Man må gå ud fra, at når Bush-administrationen anvender begrebet terror, har det den samme

betydning som i den nye lovgivning. Hvor definitionerne på de enkelte typer terrorisme i USAPA er

meget specifikke, gør regeringen ikke nogen videre forsøg på at forklare, hvad der præcis menes,

når man siger ordet i daglig tale, og heller ikke nogen tilløb til at fortælle hvorledes selve den

forbrydelse, der benævnes ”terrorisme”, er blevet væsentligt bredere i sit sigte siden indførelsen af

USAPA.

Imens definitionen på terrorisme er blevet bredere, anvendes ordet ”terrorisme” i en fast, fikseret

betydning, hvilket også gælder for betegnelsen ”terrorist”. Følgende citat er et eksempel på,

hvordan terroristen karakteriseres igennem det han kæmper imod, ikke det han kæmper for:

“Freedom frightens people who are terrorists. The worst thing that can happen to a

society, if you're a terrorist, is for the society to be free. And it scares them. Remember, I told you

they'll strike us because of our love for freedom.” 167

På denne måde modstilles forholdet imellem terrorisme og frihed, idet det fremstilles som om alle

terrorister kæmper imod frihed. I andre sammenhænge opfattes terrorister ellers netop som

frihedskæmpere, altså folk der føler eller mener sig undertrykt – dette er en kompliceret diskussion i

sig selv, for som sociologen David Lyon påpeger er ”one person’s ‘freedom fighter’ [...] another

one’s ‘terrorist’”168

. Uanset hvad kan den måde, hvorpå terrorister fremstilles som en homogen

gruppe, problematiseres. Det er f.eks. interessant at tage et kort kig på USAPAs ”Terrorist

Exclusion List”. Heriblandt er der en række organisationer, der alt andet lige, må siges at kæmpe for

en form for frihed og ikke imod den, idet de lever i konfliktprægede lande som f.eks. Rwanda169

.

167

http://www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040419-4.html aflæst d. 31/12-2004 168

Lyon (2003): 49 169

Terrorist Exclusion List Designees: December 5, 2001, www.state.gov aflæst d. 27/12-2004

66

En mere specifik definition på hvad det vil sige at være terrorist, går længere end til at forklare

terroristens handlinger, og der opremses, som i følgende citat fra førnævnte tale, nogle personlige

træk, som kendetegner alle terrorister:

”We will never show weakness in the face of these people who have no soul, who have

no conscience, who care less about the life of a man or a woman or a child.”170

Det er tydeligt at, der her refereres specifikt til terrorister, der sætter andre menneskers liv på spil,

men samtidigt må man gå ud fra, at den nye definition på domestic terrorism også hører ind under

det brede, og i flæng anvendte, terrorismebegreb. Terrorister sidestilles med mordere samtidigt med,

at USAPA’s terrorismedefinitioner favner langt bredere end dette, som her:

”Congress must act with the Patriot Act. We must continue to stay on the offense when

it comes to chasing these killers down…”171

På en måde kan man derfor sige, at den nye betydning endnu ikke har sedimenteret sig i denne

diskursive kontekst. Retorikken, der anvendes for at forklare og berettige USAPA, er egentlig

uafhængig af selve loven, og har ikke ændret sig fra den retorik, der har gjort sig gældende efter d.

11.september 2001.

Det, at terrorister opfattes som én gruppe i befolkningen, understreges f.eks. igennem begrebet

krigen mod terror, som USAPA er en del af; når man taler om en krig, taler man også om en

defineret fjende, og når terrorister som sådan gøres til fjenden, skabes der et ”dem mod os”-

scenarie, hvor terroristerne i samlet flok og med samme definerede mål kæmper imod ”os”, dvs.

USA.

Af nødvendighed må det derfor fra administrationens side understreges, at denne krig ikke får en

ende fra den ene dag til den anden. Da terrorister i en eller anden udstrækning nok altid vil eksistere

og således ikke kan bekæmpes i ét slag, er det klart, at ”...the war on terror continues”172

.

170

www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040419-4.html aflæst d. 31/12-2004 171

www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040419-4.html aflæst d. 31/12-2004 172

www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040419-4.html aflæst d. 31/12-2004

67

6.3.2 – Betydningen af Patriot

Som omtalt i første analyseafsnit, lægger præsident Bush også op til en opdeling af borgerne, når

han siger ”Either you’re with us, or you’re with the terrorists”.

Men hvad er man, hvis man er en af disse uskyldige borgere, der ikke hører ind under kategorien

”terrorist”? Er man så patriot173

?

Lovens titel lægger i hvert fald op til en sådan skelnen. Hvis man går ud fra, at ”PATRIOT” er mere

end bare et akronym, medfører det at lovens sektioner og beføjelser, såfremt de anvendes, er dele af

patriotiske handlinger. Debatten om USAPA har da også båret præg af beskyldninger fra både

regeringen og dens støtter, om at lovens kritikere er upatriotiske, men også fra kritikerne selv om at

loven er det174

. Regeringens udgangspunkt for kritikken er, i overensstemmelse med fortællingen

om USAPA, at kritikerne ”[are] playing politics with national security''. Dette blev f.eks.

understreget i en republikansk valgannonce omhandlende USAPA175

. Juristen C. William Michaels

påpeger, at den patriotisme, som regeringen lægger for dagen, nærmer sig nationalisme176

- dette

kalder han new patriotism. Men hvor nationalisme stadig drejer sig om en forkærlighed for de

nationale værdier, bærer den nye patriotisme præg af en forkærlighed for regeringen eller

statsmagten som sådan177

. Diskursen er således præget af en ny sandhed, som går ud på, for det

første, at det at være uenig med regeringen er upatriotisk, fordi staten er lig nationen. Hermed opstår

et paradoks, idet patriotisme i ordets rette betydning er en forkærlighed for nationens

grundlæggende idealer, men den nye patriotisme går netop imod et sådant ideal, ytringsfriheden.

For det andet, er det at være patriot kendetegnet igennem en truende andethed, terroristen. Sat på

spidsen kan man sige, at er man ikke patriot, kendetegnes man som terrorist.

173

”patriot”: fædrelandsven

”patriotisk”: fædrelandskærlig iflg. Gyldendals Fremmedordbog, 2004 174

Se f.eks. Saletan, 2004: Opposing Bush becomes unpatriotic, og Darr, 2004: Liberals ARE unpatriotic 175

Saletan, 2004 176

”nationalisme”: ensidig forkærlighed for alt hvad der hører til ens egen nation; hævden af nationens rettigheder

iflg. Gyldendals Fremmedordbog, 2004 177

Dette påpeger Michaels også, men man kan rette en kritik af ham på det grundlag, idet han mener at nationalisme

automatisk fører til en blind accept af statsmagten – han tager med andre ord ikke højde for forskellen på nation og stat.

68

6.3.3 – Betydningen af frihed og sikkerhed

”We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal that they are

endowed by their Creator with certain unalienable rigths, that among these are Life, Liberty and

the pursuit of Happiness. That to secure these rights, governments are instituted...”178

Sådan står der skrevet i Uafhængighedserklæringen af 1776, og sådan står der øverst på den

hjemmeside, som regeringen har iværksat med det formål at informere om USAPA,

lifeandliberty.gov.

Følgende analyse vil være et forsøg på at indkredse betydningen af frihed, sådan som den opfattes

af den amerikanske regering, og at forstå denne betydning i forhold til begrebet og fænomenet

sikkerhed, som i den teoretiske ramme står i modsætning til hinanden.

Forøgelsen af sikkerhed

USAPA medvirker rent praktisk til at forøge sikkerheden, ved at de forskellige

efterretningstjenester på forskellige niveauer får lettere ved at arbejde sammen og at dele

information, nationalt såvel som internationalt. I alle tilfælde er det forebyggelse, der er midlet til

homeland security, forebyggelse igennem sikkerhedstjek – det vil sige, at man, jf. ovenstående

analyse, stopper terrorismen i planlægningsfasen, f.eks. igennem ”fingerprinting visitors when they

come to America, and compare the prints to those of suspected terrorists and violent criminals.”179

.

Der er således igen tale om eksklusion af farlige elementer og ikke en forebyggelse af deres

opståen.

Kritikken af, at USAPA medfører en centralisering af magten i the executive branch, afvises

systematisk af Ashcroft i en tale til the Federalist Society, hvor han understreger, at USAPA giver

lige mange beføjelser til alle tre grene af statsmagten:

” The Patriot Act honors Madison's "first principles" … giving each branch of

government a role in ensuring both the lives and liberties of our citizens are protected. The Patriot

Act grants the executive branch critical tools in the war on terrorism. It provides the legislative

178

www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040419-4.html 179

www.usdoj.gov/ag/speeches/2003/111503ag.htm

69

branch extensive oversight. It honors the judicial branch with court supervision over the Act's most

important powers.”180

Men sikkerheden opstår ikke kun vha. statslige foranstaltninger, som Senator Tom Ridge, formand

for Department of Homeland Security, understreger her:

“The federal government cannot micro-manage the protection of America. Instead,

homeland security must become a priority in every city, every neighbourhood, every home, and with

every citizen”.181

Det vil altså sige, at det forventes, at borgerne og lokalsamfundene bidrager til forøgelsen af

sikkerheden.

Betydningen af frihed

Frihed opfattes, ligesom terror, som en fast defineret størrelse, og der gøres fra administrationens

side forskellige forsøg på at definere den. I disse forsøg er der nogle gennemgående træk, bl.a. det

at frihed er noget, der skal beskyttes. Dog understreges det sjældent, hvorledes frihed bør anvendes i

praksis. Her er et bud fra præsident Bush:

”We love our freedom. We love the fact that we can worship freely any way we see fit.

We love the fact that we can speak our minds freely. We love our free political process. We love

every aspect of freedom and we refuse to change.”182

Selvom disse sætninger forklarer hvorledes frihed kan anvendes, objektiveres begrebet i høj grad –

der er ikke kun tale om en tilstand af frihed, men frihed er en ting, som man kan tage og føle på, -

og elske; i en anden sammenhæng kalder Bush amerikanerne for freedom-loving people, og der

antydes dermed et subjekt-objekt-forhold.

Når man for eksempel vælger at kalde den amerikanske krig i Afghanistan for Operation Enduring

Freedom, og når the war on terror af og til sidestilles med the war for freedom183

, vidner det om en

180

www.lifeandliberty.gov/subs/speeches/SecRidgeAlleghany.htm 181

www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040419-4.html 182

ibid. 183

Michaels, 2002, p.43

70

frihed, som man i det ene tilfælde kan transportere rundt eller indføre, og i det andet tilfælde, kan

beskytte og vedligeholde. Interessant er det, at the war for freedom lige så godt kunne være

overskriften på en uafhængighedskrig udkæmpet af en af de grupper, som administrationen har på

sin liste over terrororganisationer.

Senator Tom Ridge, som også er formand for Department of Homeland Security, går skridtet videre

og beskriver frihed mere indgående:

”Freedom’s greatest companion is fellowship; unity, the integration of a nation –

every one pledged to freedom’s cause, every one its protector, every one its beneficiary”.184

Her antydes det, at frihed er et middel til at forene nationen. Man kan måske endda sige, at frihed på

denne måde afskrives evnen til at skabe splittelse – eller man håber i hvert fald på, at friheden af

befolkningen vil blive forvaltet på en sådan måde, at splittelse ikke opstår. Med andre ord skal

friheden beskyttes – ikke nødvendigvis benyttes.

Udtrykket ”preserving Life and Liberty” understreger netop denne pointe. Når man hæger om frihed

og rettigheder, er det altså ikke ensbetydende med, at man ønsker dem anvendt i praksis. Der er nok

nærmere tale om et ønske om at bevare status quo. Altså at man ønsker den af Bentham og Bauman

meget omtalte fred og ro fremfor den uro og usikkerhed, som skabes af f.eks. protester og

yderligere splittelse i befolkningen (yderligere, forstået på den måde, at der allerede er tale om en

splittelse, i kraft af ovennævnte tvedeling). Der skal ikke meget til for at forstyrre dette mål, idet det

blot kræver uenighed i regeringens politik, hvilket der lægges op til i sektion 416. Frihed kan altså

være en trussel i sig selv, i hvert fald hvis den forstås som noget utæmmeligt og uovervejet;

Ashcroft argumenterer f.eks. for at ”The future of freedom demands that our discourse be based on

a solid foundation of facts and a sincere desire for truth”185

.

Det er derfor at U’et i lovtitlens akronym står for uniting; i en tid præget af truslen om terror, vil det

være mest fordelagtigt for både folk og regering at stå sammen i fælles front.

Frihed i modsætning til sikkerhed?

På baggrund af ovenstående kan man altså se, at den amerikanske administration ikke ser noget

paradoks imellem sikkerhed og frihed. Dette står i modsætning til både Bauman, Foucault, Beck og

184

www.lifeandliberty.gov/subs/speeches/SecRidgeAlleghany.htm aflæst d.6/1-05 185

www.usdoj.gov/ag/speeches/2003/111503ag.htm aflæst d. 14/10-2004

71

Giddens’ udlægninger af frihedsbegrebet samt ikke mindst utilitaristen Bentham, der jo mener, at

der er tale om et nulsumspil, hvor man, for at opnå det ene gode, må give afkald på en del af det

andet.

Senator Ridge går stik imod denne opfattelse ved at sige “It is not a zero sum game. (…)the

authorities of the Patriot Act exist to protect the very liberties that our Founders established in the

Constitution. By protecting our freedoms, our civil liberties are enhanced, not diminished.”186

USAPA er således et forsøg på at opnå frihed igennem sikkerhed. Regeringen giver ikke - hverken

i selve loven eller i omtalen af den - nogle bud på, hvordan man rent faktisk vil opnå mere frihed,

selvom præsidenten her foreslår netop dette:

“In the long run, our security is not guaranteed by force alone. We must work to

change the conditions of hopelessness and resentment that provide fertile ground for terrorist

recruitment. Above all, this requires bringing freedom to people for whom it has been too long

denied, for free people do not support terror.”187

6.3.4 – Diskursens indlejring i samfundet

Ét er at beskrive den betydningssammenhæng, der knytter sig til USAPA – et andet er at vise, at

denne betydningssammenhæng faktisk har vundet indpas i samfundet. I det følgende vil det blive

forsøgt at vise dette igennem en række eksempler på, hvordan en viden om USAPA udbredes i

samfundet.

Borgernes viden om USAPA

Der har været forskellige forsøg fra regeringens side på at informere borgerne om USAPA; for det

første, den føromtalte hjemmeside lifeandliberty.gov, der indeholder lettilgængelige analyser af og

taler om loven. Heriblandt findes, for det andet, The Patriot Act at Work, som drager paralleller

mellem specifikke sektioner i loven og så deres implementering. Her tages også kritikken fra ACLU

op til diskussion. For det tredje, har der været et mere folkeligt forsøg på at informere borgerne

igennem justitsministerens musik-turné rundt i USA, kaldet Patriot Rocks188

.

186

www.lifeandliberty.gov/subs/speeches/SecRidgeAlleghany.htm aflæst d.6/1-05 187

www.georgewbush.com/agenda/Chapter.aspx?ID=4 aflæst d. 23/12-2004 188

www.slate.com aflæst d. 22/12-2004 Nogle kritikere siger dog, at turnéen ikke oplyste den menige borger, idet

publikum bestod af til lejligheden udvalgte militærfolk.

72

Som et eksempel på debattens alsidighed kan det også nævnes, at forløbet op til vedtagelsen af

loven blev skildret i Michael Moore’s Bush-kritiske film Fahrenheit 9/11, samt at et afsnit af den

populære tegnefilmsserie The Simpsons havde loven som omdrejningspunkt189

. Begge kilder

hvorfra en viden om USAPA med sandsynlighed er blevet videreformidlet til den almene borger.

I tidligere nævnte Gallup-undersøgelse fra februar 2004, udført på bestilling fra regeringen, ses det,

at 41% af befolkningen vurderer sig selv til at være ”not too” eller ”not at all” familiar med

indholdet i USAPA, mens 46% mener, at de er”somewhat familiar”, og 13% at de er ”very

familiar”190

. Når spørgsmålene specificeres yderligere, viser der sig både tegn på uvidenhed; 71%

mener f.eks. ikke, at den amerikanske regering har fået mulighed for, igennem USAPA, at spionere

amerikanske statsborgers hjem uden deres viden om det, men også på kendskab til loven; 60%

mener at terrormistænkte kan holdes fanget uden officiel anklage og uden adgang til advokat191

.

Borgernes respons på USAPA

En undersøgelse fra november 2003 viser, at den amerikanske befolkning vægter

frihedsrettighederne meget højt. Over 2/3 af den amerikanske befolkning er imod at

borgerrettigheder krænkes for at sikre USA mod terrorangreb192

.

Med hensyn til regeringens administration af borgerrettighederne ses det, at befolkningen har tiltro

til regeringen, men at folk er blevet mere kritiske, idet modstanden er steget fra juni 2002, 11 % til

november 2003, 28 %.193

Det viser sig i øvrigt, at befolkningen i overvejende grad bakker op om USAPA.

64% synes at lovgivningen er inden for acceptable rammer, når det gælder overholdelse af

borgerrettighederne194

, og 58 % af befolkningen mener, et år efter 11.september 2001, at

individuelle rettigheder og friheder, stadig er det samme195

. I en undersøgelse af hvem man har mest

189

www.simpsonsarchive.com aflæst d. 11/12 -2004 Loven omtales her som “The Government Knows Best Act”. 190

Americans Generally Comfortable With Patriot Act, Few believe it goes too far in restricting civil liberties, by Lydia

Saad 02/03-2004 191

Ibid. 192

Bilag 1 Importance and Candidate Performance nr. 2 193

Bilag 1 Civil Liberties nr. 2 194

Americans Generally Comfortable With Patriot Act, Few believe it goes too far in restricting civil liberties, by Lydia

Saad 02/03-2004 195

Bilag 1 Civil Liberties nr. 6

73

tiltro til, når det drejer sig om balancen mellem sikkerhed og opretholdelsen af rettigheder, får

justitsminister Ashcroft 57 % af befolkningens støtte imod ACLU, der får 43 %.196

6.3.5 – Anvendelse af diskursen i andre sammenhænge

Det overvældende flertal for USAPA i Kongressen i oktober 2001 vidner i sig selv om, at

regeringens fortælling om loven har slået igennem, i hvert fald på det tidspunkt. Senere har der

været mere delte meninger om loven, også fra de, der i sin tid stemte for den. Demokraternes

præsidentkandidat John Kerry var én af dem, men har i forbindelse med præsidentvalget 2004

agiteret for en tilbagerulning af visse dele af loven, eller en indførelse af the SAFE (Security and

Freedom Ensured) Act197

. Han afviger dog ikke fra regeringens syn på forholdet mellem frihed og

sikkerhed, idet han også mener, at disse kan gå hånd i hånd. Kampagnetalsmand Vizcaino udtaler

på vegne af Kerry at:

"…the Patriot Act provides essential tools to law enforcement to prevent and

prosecute terror. They [Kerry&Edwards] support retaining more than 95 percent of the entire

Patriot Act as enacted. However, there are certain provisions that are subject to abuse by the Bush

administration that should be revised to better protect both our security and our freedoms.''198

6.3.6 – Delkonklusion på diskursanalysen

Det er oven for blevet illustreret, hvordan fire signifianter, der flittigt anvendes i debatten og

fortællingen om USAPA, er ”flydende”, idet de i denne diskursive kontekst tillægges betydninger,

som kan siges at adskille sig væsentligt fra andre også dominerende opfattelser.

Det sættes således til diskussion, hvorvidt frihed og sikkerhed udgør et nulsumsspil, og det antydes

på det kraftigste, at frihed som grundlæggende værdi ikke bidrager til samfundsmæssig splittelse,

men tværtimod til en mere forenet nation. Dette kan muligvis skyldes, at frihed netop opfattes som

en værdi, et objekt, frem for et grundlag for handlen. Yderligere er det tydeligt, at USAPAs nye

udvidede terrorbegreb endnu ikke har indlejret sig i diskursen, der knytter sig til loven, og deraf

følger et væsentligt overlap imellem ”terrorist” i betydningen ”morder”, og så de øvrige kriminelle

handlinger, der hører ind under det nye terrorbegreb. Der skabes således en splittelse i

196

Americans Generally Comfortable With Patriot Act, Few believe it goes too far in restricting civil liberties, by Lydia

Saad 02/03-2004 197

www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/c/a/2004/09/20/MNGSL8RON11.DTL aflæst 20/9-2004 198

Ibid.

74

befolkningen, en opdeling i terrorister og ikke-terrorister, patrioter og ikke-patrioter, hvor

sidstnævnte dikotomi defineres i forhold til graden af tillid til og enighed i den nuværende regerings

politik.

Man kan altså argumentere for, at USAPA med sig har ført en diskurs, der både tager udgangspunkt

i den generelle retorik efter d. 11. september 2001, samt skaber en ny videnskonstellation, og at

USAPA ad denne vej har haft en samfundsændrende effekt.

6.3.7 – USAPAS panoptiske træk

Hvis man fra et overordnet synspunkt skal beskrive, hvorledes USAPA adskiller sig fra anden

lovgivning på sit felt – eller mere præcist, i hvilken grad denne lov anvender panoptiske redskaber -

vil det være nyttigt at analysere, hvilken form for overvågning loven benytter sig af.

Det følgende afsnit vil beskæftige sig med netop at karakterisere USAPA i forhold til den

panoptiske idé. Man kan sige, at for at loven kan karakteriseres som sådan, skal der optræde

elementer af både indtrængning i den private sfære – individets celle i panoptikonet – samt det, at

individet aldrig ved, om det bliver overvåget eller ej – det vil sige vagttårnets funktion.

6.3.8 – Straf eller forebyggelse?

At sikre den sociale fred og ro igennem eksklusion af terrorister

Grundtrækket ved den panoptiske model og dét der gør, at den ikke begrænser sig til blot at være en

bygning, er inddelingen af systemets subjekter. Inddelingen åbner muligheder for en kontrol med

subjekterne, der ikke lader sig gøre i de mere primitive modeller for eksklusion; i stedet for at

udelukke individet fra samfundet, bruger man det som en ressource, og skaber på denne måde et

afhængighedsforhold mellem samfund og individ.

Foucault hæfter sig ved, at samfundet bevæger sig væk fra brugen af den kropslige afstraffelse

til brug af mere panoptiske overvågningsmidler, der skal forebygge uhensigtsmæssig eller

samfundsskadelig adfærd frem for at bruge straffen, som det forebyggende element.

Når man analyserer en lov som USAPA, er det dog oplagt at sætte spørgsmålstegn ved, om

Foucault nu også har helt ret i sin analyse af samfundets udvikling mod mere inddeling og

kategorisering, frem for blot ekskludering af de individer, der afviger fra normen.

75

Loven bærer på mange punkter præg af en tvedeling, det vil sige en juridisk skelnen imellem

terrorister og ikke-terrorister. På denne måde medfører USAPA en tilbagevenden til skyldiggørelsen

af individerne, i modsætning til det gennemgående træk som Foucault bemærker ved det moderne

samfund, som er, at individet aldrig er hverken skyldigt eller uskyldigt.

Yderligere udvides spektret af forbrydelser, og dermed forbrydere, der hører ind under

terrorismedefinitionen, og således skyldiggøres en helt ny gruppe mennesker. En gruppe bestående

af borgere, der førhen ikke var skyld i nogen forbrydelse, samt borgere, der førhen var almindeligt

kriminelle, men som med USAPA føjes til en specifik ”brændemærket ” gruppe i samfundet.

Straf

Der er ingen tvivl om, at USAPA indeholder elementer af øgede straffe for udøvelse af

terrorvirksomhed eller forbrydelser der relaterer hertil.

Selve straffen er ikke i sig selv bemærkelsesværdig. Der er tale om, at man øger fængsels- eller

bødestraffen for visse forbrydelser, og selvom man kan argumentere for, at dette er

uhensigtsmæssigt af forskellige årsager, kan man ikke se det som nogen fundamental ændring.

Derimod er det interessant at koble straffen sammen med det nye spektrum af strafbare individer; på

denne måde kan man se, at USAPA griber ind over en række forbrydelser samt førhen lovlige

handlinger, og ekskluderer gerningsmændene fra samfundet igennem fængselsstraf. Eksklusionen

foregår f.eks. også, når terrormistænkte udlændinge ikke gives indrejsetilladelse, eller muligheden

for at udvise terrormistænkte amerikanske statsborgere.

I visse tilfælde kan USAPA’s forfattere siges at anvende det brede penselstrøg, når det at forene og

styrke USA f.eks. ikke indebærer øget oplysning til borgerne, eller lignende tiltag som principielt

også kunne bidrage til at forene borgerne. Man søger i stedet at forene dem ved at definere den

truende anden i samfundet – terroristen over for patrioten - og igennem straf at ekskludere denne

anden. Altså en tvedeling frem for en inddeling. Så man kan dermed diskutere, om USAPA lægger

op til straf som forebyggelse. Den indikerer i hvert fald en tilbagvenden til ”skyldiggørelsen”, og

lægger grund for et samfund af uskyldige patrioter og skyldige terrorister.

Forebyggelse

I de middelalderlige straffemetoder, som Foucault beskriver, fandtes der dog også et element af

afskrækning, en straf for straffens skyld - en offentlig henrettelse udgjorde både en straf for den

76

kriminelle, men virkede samtidigt som skræmmebillede for tilskuerne og de øvrige borgere, som

herefter ville bestræbe sig på at holde sig på dydens smalle vej.

Det kan diskuteres, om dette element optræder i USAPA. For eksempel bar tilfangetagelsen af ca.

2000 terror-mistænkte umiddelbart efter 11.september 2001 præg af diskretion, i kraft af fraværet af

både offentlige udtalelser om de tilfangetagne, af en officiel anklage samt det faktum, at de blev

frataget deres ret til prøvning af sagen ved en uvildig domstol199

. USAPA skaber muligheder for en

videreførelse af sådanne processer, bl.a. igennem muligheden for nu at stille de terrormistænkte for

en militærdomstol i stedet for en almindelig domstol på det statslige eller føderale niveau200

.

Dog beskæftiger dele af lovgivningen sig med at forebygge terrorisme, idet den øgede overvågning

med mere skal afsløre terrororganisationer, inden de kan nå at handle.

USAPA udtrykker altså et ønske om forebyggelse, som Bush understreger her:

”...we needed to send the signal (...)that our laws are going to be tough on you. When

we catch you, you’ve got a problem, in America. See, that’s part of prevention” 201

Der hersker altså ingen tvivl om, at USAPA for det første fanger ”dig”, hvis du er terrorist, og for

det andet antydes det, at den hårde straf for terrorisme skal fungere som afskrækkende, og dermed

forebyggende.

6.3.9 – Præsentation af to former for informationsindsamling

Man kan skelne mellem om der bruges ressourcer på at indsamle nye oplysninger om borgerne,

eller om den information, der indhentes for at opspore terroristerne, er information, der er

tilgængelig på forhånd. I førstnævnte tilfælde vil der være tale om bl.a. de før diskuterede ”sneak

and peek”-husransagelser og brug af højteknologiske aflytningsapparater. Denne type beskæftiger

sig med identifikationen af lovmæssige trusler, dvs. personer eller elementer, der udfordrer den

samfundsmæssige lov og orden.

Den anden metode benytter sig derimod af oplysninger, der på forhånd er indhentet som en følge af

selve velfærdssystemets eller markedssystemets indretning.

I USA er et oplagt eksempel på dette bibliotekerne, som registrerer hvilke bøger borgerne låner, og

som i kraft af USAPA kan risikere at skulle udlevere disse oplysninger til FBI efter anmodning. Et

199

Chang, 2002 p.15 200

Michaels, 2002 p.200ff 201

www.whitehouse.gov/news/releases aflæst d. 20/12-2004

77

andet eksempel er flyselskabernes passagerlister, som i kraft af USAPA kan sammenkædes med

øvrige forhåndenværende informationer om udvalgte individer, som af den ene eller den anden

grund mistænkes for at være terrorister. Disse personer kan således udelukkes fra at stige ombord på

flyet202

. Og som et tredje eksempel kan nævnes de systemer og netværk, der grundet den

teknologiske udvikling, opsamler uoverskuelige mængder af information om brugerne – f.eks.

internettet, kreditkortsystemer eller mobiltelefoni.

Disse tre eksempler fortæller om en omsorgsfuld eller servicemind’et hensigtserklæring, og

ophobningen af information er således en direkte følge af og nødvendighed for selve systemernes

eksistens.

Mistanke eller aktiv indhentning af oplysninger

Man kan argumentere for, at førstnævnte form for overvågning er den mest vidtgående, idet der er

tale om nye, og for borgerne hidtil ukendte sikkerhedsforanstaltninger, som går ud på f.eks. rent

fysisk at bryde ind i privatsfæren. Derudover er der et helt centralt element af mistænksomhed fra

statens side, som kommer til udtryk idet kun mistænkte borgere udsættes for denne form for

overvågning. Der ligger altså et apparat af planlægning til grund for informationsindsamlingen, som

det f.eks. ses når efterretningsagenterne skal søge om en ransagningskendelse fra domstolene,

uanset om denne proces så er blevet forenklet eller ej.

Hvis borgerne får kendskab til disse former for overvågning, må man også forvente en ændring i

adfærden. For ikke at ende i kategorien af terrormistænkte vil individet korrigere sine handlinger

således, at der ikke er grundlag for en ransagning af dets hjem, eller en registrering af ind- og

udgående telefonopkald. Den panoptiske effekt, at individet aldrig kan være sikker på ikke at være i

søgelyset, indtræffer således her.

Omsorg eller anvendelse af allerede foreliggende oplysninger

Her er den anden form for indsamling mere demokratisk – det drejer sig om oplysninger, som

uanset hvad ligger ophobet i en database, og at f.eks. FBI undersøger bibliotekernes

låneroplysninger nærmere, bærer mere præg af et sikkerhedstjek, end af en direkte forfølgelse af

borgere med en mistænkelig adfærd203

.

202

Jævnfør kapitel 3 203

Dette er kun et overfladisk blik på problemstillingen. For at gøre diskussionen mere nuanceret burde man inddrage

fakta om hvordan en undersøgelse af en terrormistænkt borger egentlig foregår fra start til slut. Her ville man måske

opdage, at begge metoder anvendes i en sådan proces, og at det derfor sjældent er et spørgsmål om enten-eller.

78

I alle de tre nævnte eksempler er der dog tale om en omvæltning, det øjeblik informationerne kan

videregives til efterretningstjenesterne; hvis borgerne ikke kender til de nye beføjelser, vil

opfattelsen af systemerne som ontologisk sikre stå ved magt, og man kan ikke forvente en

adfærdsændring hos f.eks. bibliotekslånerne. Der vil f.eks. ikke blive lånt færre bøger om

terrorangreb, men indsamling af informationer er blevet lettere for f.eks. FBI.

Når borgerne derimod bliver klar over, at der er blevet indført en lov, som i højere grad tillader

anvendelsen af disse oplysninger i efterretningstjenesternes arbejde, udfordres deres tillid til

systemerne – altså den ontologiske sikkerhed.

I visheden om muligheden for at blive overvåget, viser panoptismen så igen sit ansigt.

Helt centralt er det panoptisk-økonomiske element, nemlig det at arbejdsbyrden lettes for

efterretningstjenesten i det øjeblik individet ændrer adfærd. Hvis man går ud fra, at låneren undgår

visse former for litteratur, der kan virke mistænkelige, vil der være færre lånere at mistænke, og der

vil derfor være større fokus på de forholdsvis få, der af den ene eller den anden grund ikke træffer

det valg. Hvis man går ud fra, at terrorgrupper og -netværk bl.a. bygger sig op omkring information

fra f.eks. bøger og internetsider204

, vil USAPA-beføjelserne have en præventiv effekt, idet denne

information ikke længere er opnåelig for terroristerne.

Men i denne mere passive metode, må man forvente en dyberegående virkning end ved den aktive

informationsindsamling; såfremt borgerne er klar over risikoen, vil de skulle ændre deres adfærd i

alle de aspekter af deres hverdag, som relaterer til databaser af en slags – når de betaler med deres

kreditkort, ringer i telefon, surfer på internettet, låner bøger på biblioteket eller på anden måde er i

kontakt med det offentlige system.

Mange former for overvågning befinder sig i den flydende overgang mellem mistanke- og

omsorgsrelateret overvågning. USAPA bidrager ligeledes til en udviskning af denne grænse, hvilket

vil blive taget op i næste afsnit.

Denne opdeling skal selvfølgelig ikke forstås som endegyldig, men som et metodisk redskab til at

forstå de panoptiske træk og vil deslige bidrage til en diskussion af USAPA’s effekt på samfundet.

204

F.eks. har forsvarsminister Donald Rumsfeld udtalt, at 80% af den viden som er nødvendig for terroristerne for at

kunne planlægge et angreb, kan findes på offentligt tilgængelige hjemmesider. Weiman, 2004

79

6.3.10 – USAPAs panoptiske overvågning

USAPA har således muliggjort både mistanke- og omsorgsrelateret overvågning, men loven har

imidlertid også bidraget til at sløre grænsen mellem de to. Efter en påvisning af dette, vil der i

følgende afsnit være en diskussion af hvordan USAPA ud fra ovennævnte overvejelser påvirker

individet.

Den officielle hensigt med USAPA er ud over at øge straffen for terrorrelaterede handlinger, at øge

både efterretningstjenesten og det føderale politis beføjelser for at overvåge befolkningen og

specifikt terrormistænkte individer således, at det bliver så godt som umuligt at begå sig i det

amerikanske samfund som ”terrorist”. En af de mest betydningsfulde paragraffer i lovgivningen er

sektion 802, der formulerer det nye begreb ”indenrigsterrorisme”. Det er så diffust, at det både

tilslører grænsen mellem ”almindelige” kriminelle handlinger og terrorrelaterede handlinger, samt

kan risikere at ramme lovlydige borgere, afhængigt af hvordan man fortolker den. Som konsekvens

udvides den udøvende magts beføjelser for at overvåge en større del af befolkningen.

Allestedsnærværende ovrvågning - Privatsfæren

Et aspekt af den udvidede overvågning er udvidelsen af muligheden for konkret at træde ind i den

enkelte borgers private sfære fra statens side.

Dette aspekt kan oftest kategoriseres som mistankerelateret overvågning, og et eksempel er de

øgede beføjelser til at foretage ransagninger (”sneak and peek searches”) og konfiskering af private

ejendele - og dette uden at oplyse den pårørte. Den udvidede konkrete indtræden i den private sfære

kan sidestilles med panoptikonets ”celler”, der gennemstrømmes af lys, således at det umuliggøres

for den indsatte at søge ud af overvågerens synsfelt. Hermed ses panoptismens princip om den

allestedsnærværende magt.

Allerede her sløres skellet mellem de to kategorier, omsorg og mistanke, idet aflytning og

registrering af kommunikation via telefon eller brug af internettet, som er en indtræden i den private

sfære, bunder i en mistanke, men gør brug af informationer, der eksisterer og akkumuleres

(omsorgsrelateret overvågning) uden at det bagvedliggende formål decideret er at overvåge folk.

Alletidsnærværende overvågning- individets uvished

Dette leder direkte videre til et andet aspekt af USAPAs virkning. Overvågning, der finder sted

uden at det udsatte individ er bevidst om det, gøres muligt igennem USAPA, bl.a. når det gøres

nemmere for efterretningsagenter at få ransagelseskendelser.

80

Som behandlet ovenfor ophobes der enorme mængder af information om de borgere, der gør brug af

det offentlige system. USAPA øger tilgængeligheden til disse data uden at oplyse borgeren, ligesom

den stiller krav til læger, internetudbydere etc., om at udlevere informationer om borgeren, hvis

vedkommende kan sættes i relation til terrorhandlinger. Disse data er tilgængelige for den udøvende

magt, uden at borgeren ved om han bliver registreret eller ej, ligesom man i princippet ikke kan vide

om ens hjem har været gennemsøgt af efterretningstjenesten, måske fordi man har lånt flere bøger

med en titel, der indeholder ordet ”terrorisme” eller har besøgt nogle URL-adresser, der kan

relateres til terrorvirksomhed. Dette aspekt repræsenterer den del af panoptismen, der beskæftiger

sig med individets bevidsthed om konstant at være genstand for mulig overvågning. I panoptikonet

illustreres det ved, at de indsatte altid kan se et lys brænde i vagttårnet uden at vide, om der faktisk

sidder nogen og overvåger dem.

I dette afsnit er det således blevet bekræftet, at USAPA fører to helt grundlæggende panoptiske

karakteristika med sig; på den ene side udvides overvågningen ind i den private sfære, det er blevet

sværere at ”gemme” sig, for den enkelte borger, og på den anden side er det blevet umuligt at vide,

hvornår ens handlinger er genstand for overvågning.

6.3.11 – Individets selvdisciplinering

Efter nu at have påvist USAPAs elementer af panoptisk overvågning følger det af Foucault og

Baumans teorier, at individet vil foretage en adfærdsændring.

Det er praktisk talt umuligt at gennemføre en reel analyse af hvad, der sker i folks bevidsthed, hvis

de overhovedet bevidst eller ubevidst træffer et valg om at regulere deres adfærd, og da der ikke er

noget empirisk grundlag til at underbygge en sådan ændring, må diskussionen heraf være rent

teoretisk funderet.

Foucaults syn på selvdisciplineringen kan tolkes som en ubevidst, nærmest automatisk, følge af den

øgede overvågning. For ham indlejrer magtens struktur sig i det enkelte individ, der således bliver

sin egen overvåger. Baumans forståelse af fænomenet selvdisciplinering, kan herimod ses som et

bevidst valg, der foretages på individniveau, mellem at opgive en given portion af sin frihed for at

opnå social sikkerhed, eller social ”fred og ro”. En måde at få det utilpassede individ til at passe sig

til, er at stille det overfor et valg imellem dette – den rette adfærd - og et værre alternativ, der

81

effektueres af den forkerte adfærd – dette værre alternativ kan iflg. Bentham være at fratage

individet alle goder foruden tørt brød og vand.

I valgets enkelhed (mellem samfundsmæssig eksklusion og social fred og ro) vælger individet at

opgive en del af sin frihed og regulere sin adfærd efter magtens krav, for at skabe social sikkerhed.

En vigtig pointe, som de to teoretikere deler, er, at frihed og sikkerhed udgør et nulsumsspil. Især

Bauman hæfter sig ved det faktum, at for at opnå social sikkerhed, og hermed vigtigst sin egen

sikkerhed, må man opgive en tilsvarende del af sin frihed i form af en social kontrakt, der indgås

med den magt, staten, der herefter formulerer de adfærdsmæssige krav, der skal til for at opnå ”fred

og ro”.

Analogien kan i dette tilfælde forstås på flere måder; man kan sige at USAPA stiller terroristerne

over for valget imellem den rette adfærd, det vil sige ikke-terrorisme, og så en total eksklusion fra

samfundet. Eller for at sætte det på spidsen, at alle borgerne må vælge imellem at rette sig efter de

nye forskrifter for ordentlig opførsel iflg. USAPA, eller den totale eksklusion. Eller endeligt, at

loven stiller alle borgere over for valget imellem at acceptere USAPA og så endnu et terrorangreb.

Sidstnævnte er det synspunkt, som Bush fremstiller i flere sammenhænge, blandt andet i forbindelse

med den ugentlige radioudtalelse d. 24. april 2004, hvor han sagde, at de, der ikke accepterer

USAPA, udviser en ”willful blindness to a continuing threat”205

.

Men hvor det bentham’ske ultimatum (som beskrevet af Bauman) er et spørgsmål om her-og-nu, er

den foucault’ske udlægning af panoptismen mere baseret på strukturelle påvirkninger, der virker på

længere sigt. Disse kan ikke reduceres til et spørgsmål om enten/eller, men kan forklares sådan, at

det er individets implicitte viden om samfundet og dets panoptiske indretning, der påvirker dets

adfærd. Man kan sige, at USAPA vil skrive sig ind i individets viden om samfundet, når den

offentlige debat om loven stilner af, og loven bliver endnu en af samfundets byggesten. Det som

USAPA tilføjer til borgernes viden om overvågningsmekanismerne i samfundet, skal måske

nedarves igennem generationer og adfærden blive kopieret fra individ til individ.

Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at det langt fra er sikkert, at denne effekt vil sætte ind, blot

fordi man har indført en panoptisk præget lovgivning.

Der er tre åbenlyse forhold, der må overvejes. For det første er det et faktum, at der i USA, også før

USAPA’s indførelse, har eksisteret love som f.eks. FISA-lovgivningen, der også i høj grad har taget

205

http://www.foxnews.com/story/0,2933,117475,00.html aflæst d. 19/12-2004

82

panoptiske midler i brug. Derfor er det svært at påvise, at USAPA på dette punkt har haft en direkte

effekt på den almindelige amerikanske borgers regulering af egen adfærd.

For det andet, uanset om USAPA’s implementering er fuldbyrdet eller ej, må borgerne have en

viden om lovens eksistens, før de ændrer adfærd. Når vi nu ved, at USAPA blev vedtaget af en

kongres, hvori de færreste medlemmer havde læst loven, kan det være svært at forestille sig, at den

almindelige borger overhovedet har nogen anelse om, at USAPA findes, for slet ikke at sige, om

hvad den medfører af ændringer.

For det tredje må man også gøre sig klart, at selve vedtagelsen af en lov som USAPA ikke ændrer

samfundet fra den ene dag til den anden. Loven åbner nye muligheder for den siddende regering,

men implementerer ikke sig selv, og således kunne der være sandsynlighed for, at USAPA mere er

et politisk manifest, end at den er et reelt forsøg på at ændre samfundsstrukturen.

De samfundsmæssige strukturer, der eksisterer i det senmoderne samfund, er i høj grad bygget op

omkring det offentlige system, den teknologiske udvikling, serviceydelser med mere. De fleste

strukturer grunder i en vekselvirkning mellem to eller flere. Nogle konkrete eksempler, som

allerede er behandlet tidligere i projektet, internettet, gsm-netværk, dankortterminaler og offentlige

biblioteker. Fælles for disse systemer er, at de akkumulerer uanede mængder af data om brugerne,

hvilket tidligere i analysen blev kategoriseret som omsorgs- eller servicerelateret overvågning.

Befolkningen har tillid til systemerne, i kraft af at de er en del af den grundlæggende struktur i deres

dagligdag. Sagt med andre ord føler den enkelte borger eller bruger sig sikker ved systemernes

eksistens, en ontologisk sikkerhed.

Et sigende eksempel på dette er den udbredte brug af internettet, idet internettet af natur bærer på et

paradoks; samtidigt med at den automatiske ophobning af data og information om brugeren er

enorm, hersker der til en vis grad en opfattelse af en ontologisk sikkerhed omkring dette fænomen.

Man kan argumentere for, at mange mennesker opfatter internettet som et fristed, hvor de anonymt

kan deltage i forskellige sociale sammenhænge og ubemærket indhente den information, som de har

brug for – samtidigt med at selv meget personlige informationer deles med fremmede personer eller

ukendte systemer. I dette eksempel kan USAPA ses som et afgørende element i et eventuelt brud på

den ontologisk sikre opfattelse af internettet, i og med at besøgte URL-adresser, googlesøgninger og

menneskelig kommunikation i form af chat og e-mail opgiver mange flere personlige oplysninger

om brugeren end for eksempel et telefonnummer. I og med at USAPA juridisk muliggør den

83

udøvende magts adgang til disse informationer - kan selve brugen af internettet blive afgørende for,

at en bruger bliver mistænkt for at være i forbindelse med terrorvirksomhed eller anden form for

kriminalitet.

USAPAs bidrag til at omsorgsrelateret overvågning, der oftest udøves i disse ”ontologisk sikre”

strukturer, bliver brugt som mistankerelateret overvågning, bryder med folks tillid til systemerne,

idet de ikke er indstillet på, at disse systemer kan siges at mistænke dem, som gør sig brug af dem.

Når man taler om selvdisciplinering, er det vigtigt at holde sig for øje, at det langt fra er sikkert at

denne effekt vil sætte ind, blot fordi man har indført en panoptisk præget lovgivning.

Det amerikanske samfund har traditionelt ikke været bygget på indsamling af information om alle

borgere. Man har aldrig haft sygesikringsbeviser eller lignende systemer til at registrere alle

borgeres bopæl osv. i USA. Så når USAPA-kritikere som f.eks. Nancy Chang beskriver, hvordan

love som denne kan resultere i, at der indhentes viden om alle borgerne, og at man kan risikere at

komme i en situation, hvor man ved hvor alle er, til hver en tid206

- må man holde sig for øje, at de

sandsynligvis ikke ville forholde sig meget anderledes til dette scenarie, end til forholdene i den

gængse europæiske velfærdsstat.

Set på den måde, er det amerikanske samfund bygget på et princip om individets frihed fra staten,

og de før diskuterede lovgivninger, der på mange punkter ligner USAPA til forveksling, er nærmere

undtagelser fra reglen - vel at mærke undtagelser, der i alle tilfældene gælder for en specifik gruppe

mennesker (hvadenten disse mennesker så selv har valgt at høre til denne gruppe eller ej).

6.3.12 – Delkonklusion

I ovenstående har vi først og fremmest redegjort for USAPA’s panoptiske overvågningstræk, på den

ene side med hensyn til den øgede indtræden i folks private sfære og på den anden side den uvished,

som folk underlægges, i form af at de aldrig ved, hvornår de overvåges. Ligeledes er det blevet

påvist at grænsen mellem mistanke- og omsorgsrelateret overvågning tilsløres, i kraft af, at USAPA

udvider beføjelserne for efterretningstjenesten til at gøre brug af servicemindede og

velfærdsorienterede strukturer i samfundet ved overvågning af individer, der mistænkes for at være

i relation til terrorvirksomhed. Et afgørende element i disse pointer er USAPA’s indførelse af

begrebet ”indenrigsterrorisme”. Grundet den uklare definition er det blevet muligt for både

206

Chang, 2002, p. 16

84

efterretningstjenesten og det føderale politi at udøve panoptisk overvågning i et større spektrum af

sager, og dermed bruge den omsorgsrelaterede indsamling af data i en mistankerelateret kontekst.

Som konsekvens af USAPA’s panoptiske overvågning tvinges individet til bevidst at træffe valget

mellem på den ene side at afrette sin adfærd efter USAPA’s krav eller på den anden side enten

eksklusion fra samfundet eller et nyt terrorangreb. Enkeltheden af dette valg skal sikre, at folk

opgiver noget af deres frihed for at opnå social sikkerhed eller ”fred og ro”. På længere sigt vil

USAPA’s mere strukturelle påvirkninger medføre, at den overvågende magt indlejres i individet

selv, og at selvdisciplineringen således ubevidst finder sted.

6.4 – En ny risiko?

USAPA kan karakteriseres som et skridt hen imod den legitime risikobekæmpende totalitarisme –

dvs. i Becks optik den risiko, der ligger i selve bekæmpelsen af risici. På denne måde kan man sige,

at USAPA, i forsøget på at formindske en risiko, kommer til at udgøre en risiko i sig selv.

For individet i det senmoderne samfund udgøres denne risiko af det ovenfor omtalte problem, at

tilliden til systemerne brydes – dette fordrer på den ene side, i tråd med de øvrige senmoderne risici,

en øget refleksivitet i det daglige møde med systemerne, og en deraf følgende adfærdsændring, i

dette tilfælde den panoptiske selvdisciplinering. På den anden side vil individet have svært ved at

forholde sig til den nye situation, hvor det mistænkes af systemerne, og derfor fordres den af

Giddens omtalte underbevidsthedsforskydelse, således at individet kan genoptage sin forestilling

om ontologisk sikkerhed, og således opretholde tilværelsen som jo i sig selv er bygget op af og

omkring systemerne.

85

KAPITEL 7 – KONKLUSION & PERSPEKTIVERING___________

7.1 – Konklusion

Problemformuleringens første del der retter sig mod det krav, der har ført til USAPA, og hvorfra det

stammer, har ført til den konklusion, at det er et politisk potentiale, der er blevet skabt i samfundet,

og som er blevet indfanget og har ligget til grund for udarbejdelsen og vedtagelsen af USAPA.

Efter terrorangrebene på henholdsvis New York og Washington d. 11. september 2001, opstod et

tydeligt krav i den amerikanske befolkning om handlen. Et krav der bestod i, at man ønskede en

forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme i fremtiden. Dermed er terror blevet sat øverst på listen

over emner, der skal tackles og behandles i USA. Der kan endvidere, i det amerikanske samfund,

spores klare signaler i retning af, at der er opstået en samfundstilstand, der, hvis man forholder sig

til den med et teoretisk udtryk, kan betegnes dommedag fra nu af. Denne tilstand er skabt i et

spændingsfelt mellem befolkning, regering og medier.

Et sådant befolkningskrav har udmøntet sig i et politisk potentiale, som den amerikanske

administration har haft mulighed for at udnytte. ”The USA PATRIOT Act” kan betragtes som

resultatet af dette.

Når det drejer sig om, hvorvidt USAPA har vundet indpas, er det nødvendigt først og fremmest at

undersøge, om loven rent faktisk er blevet implementeret. Det kan i den forbindelse konkluderes, at

de meget omdiskuterede sektioner i loven har været anvendt adskillige gange, og at den er et ofte

debatteret emne. USAPA er både blevet anvendt til sit umiddelbare formål; at forebygge og

bekæmpe terrorisme, men i kraft af lovens meget bredt favnende terrorismedefinitioner, er den også

blevet brugt til at bekæmpe anden kriminalitet, end det, der kan betegnes som terrorrelateret.

Derudover er det tydeligt, at loven har åbnet mulighed for, at den amerikanske befolkning efter

indførelsen af USAPA kan blive genstand for øget overvågning, også af den slags, som foregår

uden det overvågede individs viden om det. Slutteligt kan det konkluderes, at USAPA indeholder

forfatningsstridige elementer, der bl.a. vedrører forfatningens første, fjerde og sjette tillægsartikler.

De rettigheder der kan krænkes er blandt andet retten til en hurtig og offentlig retssag, og folkets ret

til sikkerhed for deres boliger og ejendele.

86

Uafhængigt af om USAPA er blevet anvendt eller ej, kan man argumentere for, at loven med sig har

ført nye forståelser af begreber som frihed, sikkerhed, terror og patriotisme. Det er for det første

tydeligt, at Bush-administrationens italesættelse af krigen mod terror i almindelighed, og USAPA i

særdeleshed, deler borgerne op i to grupper; terrorister og patrioter. Dog har den brede

terrorismedefinition i USAPA ikke sedimenteret sig i denne diskurs, og det at være terrorist

sidestilles således stadig med det at sætte andre menneskers liv på spil. For det andet opløser

administrationen paradokset mellem frihed og sikkerhed, og argumenterer således for, at både

sikkerheden og friheden beskyttes i kraft af USAPA.

Det kan endvidere konkluderes, at USAPA indeholder elementer, der kan sidestilles med panoptisk

overvågning. Det er fremhævet, at USAPA åbner op for en øget indtræden i den private sfære, samt

at den udsætter befolkningen for en uvished, i kraft af at de ikke ved hvornår de overvåges. USAPA

har videre betydet, at individet stilles over for et valg, der i sidste ende tvinger det til at afgive en

del af dets individuelle frihed, for derigennem at opnå en øget kollektiv sikkerhed. Det kan ud fra

dette ræsonnement udledes, at den overvågende magt på længere sigt vil påvirke individet til en

ubevidst selvdisciplinering.

En anden faktor sætter dog dette til diskussion, nemlig de samfundsmæssige strukturer, som

individet er bundet til. Når det går op for borgerne, at de data som systemerne passivt indsamler om

dem, anvendes med henblik på at mistænke dem, kan man forestille sig, at der indtræffer et brud

med den ontologiske sikkerhed, og at individet således vil mindske sin anvendelse af systemerne.

På den anden side kan man også forestille sig, at den ontologiske sikkerhed af nødvendighed vil

overskygge individets viden om de risici, der er forbundet med anvendelsen af systemerne.

Balancen imellem individuel frihed og kollektiv sikkerhed vil således forblive uændret på længere

sigt, ligesom det stærke bånd imellem strukturen og individet - og USAPA vil medføre den

panoptiske selvdisciplinering, sideløbende med at ”katastrofetilstand” bliver til normaltilstand.

I tilfælde af, at denne selvdisciplinering medfører en adfærdsændring i forhold til de

samfundsmæssige strukturer, åbnes der op for en ny problemstilling, der lyder, at i forsøget på at

bekæmpe risikoen ”terror”, udvikles de samfundsmæssige konsekvenser til en risiko i sig selv.

7.2 – Perspektivering

Problemstillingen der ligger til grund for projektet, kunne have været behandlet på en lang række

andre måder. I det følgende afsnit vil der kort blive gjort opmærksom på andre relevante

87

indgangsvinkler der kunne være taget, samt den kompleksitet der knytter sig til det behandlede

emne.

Vedtagelsen af USAPA foregik i en periode, hvor USA befandt sig i en stor krise. Der kan

argumenteres for, at man i sådanne krisesituationer kan blive tvunget til at gå på kompromis med de

demokratiske tanker, for at skabe en sikkerhed der er nødvendig for at dagligdagen kan fortsætte. I

denne sammenhæng kunne det være nærliggende at se på det politiske system i USA. Man kunne

have inddraget demokratiteorier, for dermed at lægge op til en diskussion af, hvilken betydning

USAPA har for befolkningens demokratiske rettigheder, og hvorvidt omstændighederne omkring

vedtagelsen af loven overhovedet kan betegnes som en demokratisk proces.

I projektet har udgangspunktet i forbindelse med overvågning været, at det er et problematisk

element i samfundet. I Danmark er overvågning af befolkningen dog ikke noget nyt fænomen. CPR-

registret har eksisteret i mange år, og igennem det sker der en sammenkøring af befolkningens

personlige oplysninger. Myndighederne er oplyst om alt lige fra borgernes bopæl, over arbejde, til

valg af læge. Så hvorfor kritiseres CPR-registret ikke for at medvirke til en unødvendig

overvågning af civilbefolkningen? Måske fordi overvågning også kan være, eller i hvert fald

opfattes som, noget positivt, jævnfør diskussionen om omsorgsrelateret overvågning. I Danmark ser

mange det som en stor fordel, at en lang række oplysninger cirkulerer imellem forskellige

myndigheder. Hvis man melder flytning til folkeregistret, bliver denne oplysning videregivet til de

relevante myndigheder, og man spares derved for besværet med selv at melde flytningen til disse

myndigheder.

Dette udgangspunkt kunne man i projektet have inddraget som indgangsvinkel til en behandling af

overvågning som et positivt element. Endvidere kunne man undersøge hvilke positive muligheder

der ligger i en øget overvågning; at det derved bliver nemmere at fange skyldige terrorister, frem for

at fokusere på om uskyldige bliver gjort til genstand for uretfærdig overvågning.

Terror er i dette projekt forstået som truslen i befolkningens bevidsthed. Med et andet

videnskabsteoretisk udgangspunkt, kunne det have været nærliggende at forholde sig til terrors

objektive indvirkning på et samfund, samt hvad der eventuelt kunne gøres for at foregribe dette. I

den forbindelse kunne det ligeledes være relevant at forholde sig til hvorvidt terror er et konstrueret

begreb – altså et produkt af en kampagne ført af medier og politikere for at skaffe seertal eller

88

stemmer. For at forholde sig til ovenstående ville det dog være nødvendigt med en mere

dybdegående analyse af de forhold der gør sig gældende i samspillet mellem medier, politikere og

befolkningen.

Man kan ligeledes diskutere, hvorvidt lovgivningen overhovedet kan ses som en forebyggelse af

terror. Diskussionerne af, hvordan man bedst angriber bekæmpelsen af terror har ikke været få. I

den sammenhæng er der ofte argumenteret for, at bekæmpelse af terror, med stor fordel, kan ske

igennem langsigtede økonomiske investeringer i u-lande. I takt med den teknologiske udvikling og

den øgede globalisering, er ulighederne blevet langt mere tydelige, og der tales i den sammenhæng

om, at terror bliver anvendt som et fattigmandsvåben, et desperat råb i en alt for ulig verden. I

denne sammenhæng er det årsagerne til terror der ville være hensigtsmæssige at belyse.

Som det også er nævnt i projektet, er USAPA ikke den eneste af sin slags. På den internationale

arena er der efter terrorangrebene på USA dukket adskillige antiterrorlovgivninger op, f.eks. i

Polen, Spanien og Danmark. Dette skyldes ikke mindst en direkte opfordring til FN’s

medlemslande, fra Sikkerhedsrådets side. To resolutioner, vedtaget umiddelbart efter angrebene,

anmoder om at love, der f.eks. forhindrer materiel støtte til terrororganisationer, indføres i

medlemslandene. FN havde på det tidspunkt ikke nogen endelig definition på terror, så ligesom det

er tilfældet med USAPA, favner resolutionerne meget bredt.

EU-landene har vedtaget en fælles antiterrorlov, hvor specielt de teknologiske

overvågningsbeføjelser er bemærkelsesværdige, og faktisk går længere end USAPA hvad angår

f.eks. indsamling af internetoplysninger. Blandt andet her til lands har der været debat om specielt

listerne over terrororganisationer, idet EU’s, FN’s og Danmarks egen liste ikke stemte helt overens.

Det kunne have været interessant at undersøge USAPA ud fra det internationale perspektiv, for at

finde ud af, hvilken rolle loven spiller på dette plan, og hvordan de internationale magtstrukturer ser

ud i forhold til krigen mod terror.

89

Litteraturliste__________________________________________

Bøger:

Andersen, Kurt Aagaard (red.): Risiko, politik og miljø i det moderne samfund

1. udgave 1999, Forlaget Sociologi, Frederiksberg

Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.) (1996):

Klassisk og moderne samfundsteori

2. udgave 2001, Hans Reitzels Forlag, Danmark

Bauman, Zygmunt: Frihed

dansk udgave 2003 (1988), Hans Reitzels Forlag, Danmark

Beck, Ulrich: Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet

4.udgave Hans Reitzels Forlag 1997 (1986), Danmark

Beck, Ulrich: Ordenes Tavshed – om terror og krig

dansk udgave Hans Reitzels Forlag 2002, Danmark

Chang, Nancy:

Silencing Political Dissent – how post-September 11 anti-terrorism measures threaten our

civil liberties

1. udgave 2002, Seven Stories Press, Canada

Dyrberg, Hansen og Torfing: Metodiske refleksioner

i Dyrberg, T.B., Hansen, A.D. og Torfing, J. (red.): Diskursteorien på arbejde

2000, Roskilde Universitetsforlag

Esmann, Frank: Amerikanske Præsidenter fra George Washington til Bill Clinton

2.udgave 2003 (2001), Aschehoug, Danmark

Foucault, Michel: Overvågning og straf. Fængslets fødsel

Dansk udgave 2003 (1975), DET lille FORLAG, Danmark

Giddens, Anthony: Modernitetens konsekvenser

dansk udgave 1994 (1990), Hans Reitzels Forlag, Danmark

Heede, Dag: Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault

2.oplag, 2004 (1992), Museum Tusculanums Forlag, Danmark

Lyon, David: Surveillance after September 11

2003, Polity Press (Blackwell Publishing Ltd.), Cambridge UK

90

Michaels, C. William:

No Greater Threat: America after September 11 and the rise a national security state,

2002, Algora Publishing, USA

Olsen, Poul Bitsch og Pedersen, Kaare:

Problemorienteret projektarbejde –en værktøjsbog

2003, Roskilde Universitetsforlag, Danmark

Olsen, Poul Bitsch og Fuglsang, Lars (red.):

Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og paradigmer.

2. udgave 2004, Roskilde Universitetsforlag, Danmark

Rapporter:

World Tourism Organization:

Tourism after 11 September 2001: Analysis, remedial aspects and prospects

2001, London

Tanggaard Andersen, Pernille: Identitet og arbejdsliv set i lyset af senmodernitet og fleksibel

kapitalisme : en kritisk læsning af Richard Sennett

2000, Aalborg: GEP-Forskningsprogram om køn, magt og politik

Opslagsværker:

Gyldendals Fremmedordbog (cd-rom), 2004

Den Store Danske Encyklopædi (cd-rom), 2004

Internetkilder:

Dagbladet Politiken, 1. Sektion, s. 14, 1. oktober 2004

Darr, Justin: Liberals ARE unpatriotic

http://therant.us/staff/darr/liberals_are_unpatriotic.htm, 4.maj 2004

Egelko, Bob:

Bush, Kerry divided on scope of Patriot Act - President says expand, rival says reduce

http://www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?file=/c/a/2004/09/20/MNGSL8RON11.DTL

20. september 2004

Saletan, William: Opposing Bush becomes unpatriotic

http://slate.msn.com/id/2106109/, 2. september 2004

Weiman, G. 2004. How modern terrorism uses the Internet

91

www.usip.org/pubs/specialreports/sr116.html 13/07/04

Bush Touts Patriot Act in Pennsylvania, 20.april 2004

www.foxnews.com/story/0,2933,117475,00.html, aflæst d. 6/1-05

Fra regeringens officielle hjemmesider:

President Bush: Information Sharing, Patriot Act Vital to Homeland Security, 20.april 2004 www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040420-2.html, aflæst d. 24/12-04

Remarks by the President on the USA Patriot Act, Hershey Lodge and Convention Center,

20.april 2004

www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040420-3.html, aflæst d. 24/12-04

President Bush Calls for Renewing the USA PATRIOT Act, 19. april 2004, aflæst 6/1-05

www.whitehouse.gov/news/releases/2004/04/20040419-4.html

Prepared Remarks of Attorney General John Ashcroft, Federalist Society National

Convention, 15.november, 2003

www.usdoj.gov/ag/speeches/2003/111503ag.htm, aflæst d.6/1-05

Terrorist Exclusion List Designees: 5 December 2001,

http://www.state.gov/s/ct/rls/fs/2004/32678.htm, aflæst 6/1-05

Attorney General Ashcroft Testifies Before Congress About the Patriot Act, 5.juni 2003,

http://www.lifeandliberty.gov/subs/speeches/a_ashcroft_060503.htm

Homeland Security Secretary Ridge Speaks About the Patriot Act, July 15, 2004

http://www.lifeandliberty.gov/subs/speeches/SecRidgeAlleghany.htm, aflæst 6/1-05

Defending American Lives & Liberty

http://www.georgewbush.com/agenda/Chapter.aspx?ID=4, aflæst 6/1-05

Fra gallup.com, aflæst 20.december 2004 :

Saad, Lydia:

Americans Generally Comfortable With Patriot Act, Few believe it goes too far in

restricting civil liberties

2. marts 2004

Saad, Lydia:

Most Americans Don't Feel Government Threatens Civil Rights, No sign of public backlash

against Patriot Act

1. oktober 2003

Civil Liberties

92

Importance and candidate performance, based on national adults

Øvrige internetkilder:

www.aclu.org/SAfeandFree/SafeandFree.cfm?ID=14338&c=206, aflæst d. 26/12-04

www.aclu.org/safeandfree/safeandfree.cfm?ID=15903&c=206, aflæst d. 28/12-04

www.charlotte.com/mld/observer/news/6880191.htm?1c, aflæst d. 28/12-04

www.epic.org, aflæst d.

www.fepproject.org/commentaries/patriotact.html, aflæst d. 27/12-04

www.mailer.fsu.edu/~cfigley/boscarino%20terror%20study%20final%202.pdf, aflæst d.

29/12-04

www.simpsonsarchive.com, aflæst d.20/12 2004

Dokumentarfilm:

Moore, Michael: ”Fahrenheit 9/11” , 2004

Outfoxed: Murdochs krig mod journalistikken

DR2, 14 oktober 2004

America votes: 2004 presidential debate

CNN, 1.oktober 2004.

93

Bilag 1________________________________________________

Følgende meningsmålinger er alle hentet på: http://www.gallup.com

Gallup - Civil liberties

1. Which comes closer to your view -- [ROTATED: the government should take all steps necessary to prevent additional acts of terrorism in the U.S. even if it means your basic civil

liberties would be violated, (or) the government should take steps to prevent additional acts of terrorism but not if those steps would violate your basic civil liberties]?

Take steps, even if civil liberties

violated Take steps but not

violate civil liberties

No

opinion

% % %

2003 Nov 10-12 ^ 31 64 5

2003 Aug 25-26 ^ 29 67 4

2003 Apr 22-23 33 64 3

2002 Sep 2-4 ^ 33 62 5

2002 Jun 21-23 40 56 4

2002 Jan 25-27 47 49 4

^ Asked of a half sample.

2. Do you think the Bush administration -- [ROTATED: has gone too far, has been about right, or has not gone far enough] -- in restricting people's civil liberties in order to fight terrorism]?

Too

far

About

right

Not far

enough

No

opinion

2003 Nov 10-12 28% 48 21 3

2003 Aug 25-26 21% 55 19 5

2002 Sep 2-4 15% 55 26 4

2002 Jun 21-23 11% 60 25 4

3. As part of the effort to combat terrorism, would you support or oppose allowing the

government to deport or indefinitely detain any foreigner in this country who is suspected of supporting any organization involved in terrorism?

Support Oppose No opinion

2002 Sep 20-22 77% 20 3

2001 Sep 25-27 ^ 87% 12 2

^ Washington Post Poll.

94

4. Instituting new security procedures that would require passengers to check in two to three hours before their flight is scheduled to depart

Favor Oppose No opinion

2001 Oct 19-21 75% 23 2

5. Requiring every person going into an office building or public place to show ID

Favor Oppose No opinion

2001 Sep 14-15 77% 22 1

6. Do you think this was necessary to combat terrorism, or not?

[COMBINED RESPONSES]

2002 Sep 2-4

%

Individual rights/freedoms gotten better 11

Individual rights/freedoms stayed about the same 58

Individual rights/freedoms gotten worse 30

Yes, necessary (17)

No, not necessary (12)

Unsure (1)

No opinion 1

Gallup - Most Americans Don't Feel Government Threatens Civil Rights

1. As you may know, shortly after the terrorist attacks on September 11, 2001, a law called the Patriot Act was passed which makes it easier for the federal government to get information on suspected terrorists through court-ordered wiretaps and searches. How familiar are you with the Patriot Act - very familiar, somewhat familiar, not too familiar, or not at all familiar?

Very Somewhat Not too Not at all No

opinion

2003 Aug 25-26 10% 40 25 25 --

95

Gallup - Americans Generally Comfortable With Patriot Act

1. Hold terrorism suspects indefinitely without charging them with a crime or allowing them

access to a lawyer

Can do because

of the Patriot Act Could do before

Patriot Act passed No

opinion

2004 Feb 16-17 60% 26 14

Gallup – Importance and Candidate Performance

1. Now I am going to read a list of some of the issues that will probably be discussed in next

year's presidential election campaigns. As I read each one, please tell me how important the candidates' positions on that issue will be in influencing your vote for president -- extremely

important, very important, somewhat important, or not important. How about

Terrorism

Kerry Bush Same (vol.) No opinion

% % % %

2004 Oct 29-31 ^ 44 51 1 4

2004 Oct 22-24 39 57 1 3

2004 Oct 14-16 37 59 2 2

2004 Oct 9-10 39 56 2 3

2004 Oct 1-3 39 56 2 3

2004 Sep 24-26 34 61 1 4

2004 Sep 3-5 34 61 1 4

2004 Aug 23-25 ^ 37 54 2 7

2004 Jul 30-Aug 1 41 54 2 3

2004 Jul 19-21 38 56 1 5

2004 Jun 21-23 ^ 40 54 1 5

2004 May 7-9 ^ 38 55 1 6

2004 Mar 5-7 33 60 2 5

^ Asked of half sample.

96

2. Based on what you have read or heard, do you think the Patriot Act -- [ROTATED: goes too

far, is about right, or does not go far enough] -- in restricting people's civil liberties in order to fight terrorism?

Too far About right

Not far

enough No opinion

2004 Feb 16-17 26% 43 21 10

2003 Nov 10-12 ^ 25% 45 20 10

2003 Aug 25-26 ^ 22% 48 21 9

^ Asked of a half sample.