Indholdsfortegnelse - manan.dkmanan.dk/wp-content/uploads/2014/03/carranza_anatomi_eksaminatori... · Indholdsfortegnelse Carranza, Christian Lildal: Eksaminatorier Her finder du

Indholdsfortegnelse

Carranza, Christian Lildal: Eksaminatorier Her finder du mine egne noter til min undervisning i Anatomi I på første semester på den gamle studieordning. De er meget udførlige, men der mangler nogle illustrationer, som ikke er digitaliserede og der er nogle rettelser, som kun står på min papir-versioner.

• 01 - Indledning • 02 - Overekstremitetens skelet • 03 - Radius • 04 - Skulderens muskler • 05 - Skulderens led og muskler • 06 - Overarmens muskler • 07 - Underarmens led • 08 - Hulhåndens seneskeder • 09 - Karsystemet • 10 - Nervesystemet • 13 - Os sacrum • 14 - Fodens skelet • 15 - Femur • 16 - Ledhule • 17 - Foden • 18 - Underekstremitets arterier • 19 - Plexus lumbalis • 20 - Ischias • 22 - Columna vertebralis • 23 - Nakkeledene • 24 - Medulla spinalis • 25 - Thorax • 26 - Bugvæggen

http://www.mdb.ku.dk/manan/carranza/carranza_anat1_eksaminatorier.pdf

Indledning

Anatomi • Græsk = dissectio (Latin)• Makroskopisk anatomi • Mikroskopisk anatomi • Cytologi

• Histologi

Systematisk • Osteologia (knoglelæren)Anatomi: • Arthrologia (ledlæren)

• Myologia (muskelæren)• Splanchnologia (læren om fordøjelses-, åndedræts-, urin- og kønsorganerne)• Angiologia (karlæren)• Systema nervosum (nervesystemet)• Organa sensuum (sanseorganerne)• Integumentum commune (huden og dens derivater)

Topografisk: Beskrive legemets forskellige regioner med lag og indhold.Fylogenesen: Arternes udviklingshistorie.Ontogenesen: Enkelte individs udviklingshistorie (Inkl. embryologien).

Definere: Anatomisk normalstillingIn situ

Hoved- • Vertikal (mod vertex, toppen af hovedet)retninger: • Sagittal (sagitta = pil)

• Transversal (horisontal)

Hoved-krop og hals:• cranial (opad mod cranium, rostral) - caudal (nedad mod halen)• ventral (fortil) - dorsal (bagtil)• medial (mod midten) - lateral (væk fra midten)

Ekstremiteter:• proksimal (mod tilhæftning) - distal (væk fra tilhæftning)• palmar (volar) - dorsal / plantar - dorsal• ulnar - radial / tibial - fibular

Generelle:• dexter (højre) - sinister (venstre)• superficiel (overfladen) - profund (dybden)• extern (ydre) - intern (indre)• anterior (foran) - posterior (bagved)• superior (øvre) - inferior (nedre)• apical (mod spidsen) - basal (mod bunden)• transversal (tværforløbende) - longitudinel (længdeforløbende)• axial/ central - perifer• medius (den midterste)• konveks - konkav

Planer: • Sagittalplaner (vertikal + sagittal retning): i midten “Medianplanet”.• Frontalplaner (vertikal + transversal retning): parallelt med frons.• Transversalplaner (transversal + sagittal retning) = horisontalplaner.

Bevægelser: • flexion (bøjning) - extension (strækning)• adduction - abduction• rotation• supination - pronation• circumduction (kegleformet bevæggelse i kugleled)

01- 01

© Christian Lildal Carranza, 2001www.manan.dk

Shahid

Highlight

© Christian Lildal Carranza, 2001

Linier og • medioclaviculærlinien - vertikal linie gennem midten af clavicula.planer: • forreste axillærlinie - forreste axillærfold.

• midtaxillærlinien - midt i axillen, parallelt med forreste og bagerste axillærfold.• bagerste axillærlinie - baggerste axillærfold.• angulærlinien• subcostalplanet - horisontalplan gennem underkanten af 10. ribbensbrusk.• transpyloriske plan - horisontalplan midt imellem symfysens overkant og

incisura jugularis.• cristatransversalen - horisontalplan gennem de højeste punkter på cristae

iliacae.• intertubercular planet - horisontalplan gennem tubercula iliaca.

Forkortelser: m. = musculus lig. = ligamentuma. = arteria v. = venan. = nervus r. = ramusflertal: mm., ligg., aa., vv., rr.

Homologe: Legemsdele/organer af fælles oprindelse udviklingshistorisk.Analoge: Organer af forskellig ontogenese, men med ensartet funktion.Inspektion: Iagttagelse uden brug af hænderne.Palpation: Brug af hænderne.

Legemet: • Truncus (krop)• Caput (hoved)• Collum (hals)• Membrum superius (overekstremitet) • Brachium (overarm)

forbundet ved • Antebrachium (underarm)cingulum membri superioris • Manus (hånd)

• Membrum inferius (underekstremitet) • Femur (lår)forbundet ved • Crus (underben)cingulum membri inferioris • Pes (fod)

Menneskets • Knoglerne - fasthed og fæste for muskler.bevægeapp.: • Leddene - bevægelighed.

• Musklerne - fremkalder bevægelse.+ Forsynende strukturer: • Nervesystemet

• Kredsløbet

Udvikling: • Somitter - 3.-5. fosteruge. • Sclerotom (skelet)• Myotom (muskler)

• Epimeret (ryg)• Hypomeret (bug+ekstremitet)

• Dermatom (hud)

01- 02

www.manan.dk

Shahid

Highlight

Arter: • Planteriget• Animalia

• Phylum chordata• Subphylum vertebrata

• Pisces (fisk)• Amphibia (padder)• Reptilia (krybdyr)• Aves (fugle)• Mammalia (pattedyr)

• Primates• Hominidae

• Homo sapiens

Legemets • Hjernen når i 7-års alderen 90% af den udvoksede vægt.differentierede • Højdevæksten afsluttes for piger 16-17 år, drenge et år senere.vækst: • Thymolymfatiske system når et maksimum i barneårene.

• Gennemsnitshøjde afspejler levevilkår.• Ved underernæring, infektioner, tobak, spiritus mm. kan vækstperioderne forstyr-res og ikke indhentes senere. TL og NS er særskilt sårbare.

Legemstyper: • Pykniker: Korte, brede, dybe krop med korte ekstremiteter.• Leptosome: Lang, slank krop med lange ekstremiteter ( = asteniske)• Atletiske:

01- 03


Shahid

Highlight

K n o g l e l æ re

S ke l e t t y p e r : • E x o s ke l e t o n• E n d o s ke l e t o n

V æ g t f y l d e : K n o g l evæv har en vægtfylde på 2. Dermed er det det tungeste væv i leg e m e t .

S ke l e t t e t s • Vægtstang for musklerne.f u n k t i o n : • Beskytter orga n e r.

• Calcium depot.

K n o g l ev æ v : • Substantia compacta (porositet 5-10%, huller til kar, nerver og celler).• Substantia spongiosa (porositet 30-50%, netværk af trabekler 0,2-0,5 mm. bredde og >2 mm. tykke, porer fyldt med kar og marv).

I n d d e l i n g : • L a n g e - rørknogler, diafyse/epifyse/metafyse/apofyse, cavum medullare 7:10.• Ko r t e - håndrods-/fodrodsknogler, spongiosa med skal af compacta.• U re g e l m æ s s i g e - ansigtsskelettet, hvirvler i rygsøjlen• Flade - bækkenring, skulderblad, neurokraniet, to lag compacta med spon-giosa eller fusion, desmal forbening.

E n d o c h o n d r a l • P r i m æ re o s s i fi k a t i o n s c e n t r e : diafysen < 2. føtalmåned.f o r b e n i n g : • S e k u n d æ re o s s i fi k a t i o n s c e n t r e : epifyserne < 2. leve å r.

• Te r t i æ re o s s i fi k a t i o n s c e n t r e : apofyserne < 12. leve å r.

K n o g l e r n e s • Pe r i o s t - gråhvidt, kar, nerve r, Sharpey ’s ke tråde, osteogent lag, callus.b l ø d d e l e : • E n d o s t - osteogent lag.

• L e d b r u s k - hyalin (lille friktion og stor evne til at tåle tryk).• Medulla ossium - rød/gul knoglemarv (medulla ossium rubra/flava ) .

K a r f o r s y n i n g : • Diafysært (1) - a. nutricia, foramen nutricia, canalis nutricius, asc. + desc. gren.• Metafysært (2) - • Epifysært (2) - randen af ledfladerne, epifyseskiven avaskulær plade af hy a l i n .Ve n e r n e følger arterierne. En eller to v. nutricia.Ly m f e k a r kun i det ove r f l a d i s ke lag af periost.N e r v e r rigelige i periost.

Indre struktur: • Ko m p o s i t materiale med 2 fa s e r : • Fast fase - kalksalte (hy d r o x y a p a t i t k r y s t . )• Vi s koelastisk fase - kollagene fi b r e

D a n n e l s e : 1. Uorganiseret materiale.2. Fibrolamellært knoglev æ v.3. Modent knoglev æ v.

O s t e o n : • Central kanal til kar, nerve r.• 6-8 ko n c e n t r i s ke lameller (højre/venstre snoede).• Osteocytter i lamellernes grænseflader, • Osteoclaster

ligger i lacuner forbundet m. canaliculi. • Osteoblaster• Yderst en cementlinie (ingen kollagene fi b r e ) .• Interstitielle lameller.• Ydre grundlameller.• Levetid 2-3 år.• Remodellering: nedbrydning 30 dage, genopbygning 90 dage. Frekvensen er afhængig af mekaniske belastninger, vækst-, køns- og stofskifte hormoner, PTH,Calcitonin, D-vitamin, calcium- og fosfa t i o n e r.

O s t e o p o ro s e : Nedsat volumen af knoglevæv i en knogle.H a l i s t e re s e : Nedsat mineralindhold i knoglev æ v.

01- 04


Shahid

Highlight


M e k a n i s ke • Inhomogene - uens opbygget.eg e n s k a b e r : • Anisotropt - forskellige egenskaber i forskellige retninger.

• Vi s koelastisk - styrke og stivhed øges ved øgende belastningshastighed.• Trætbar - cy k l i s ke belastninger reducerer styrke n .• Afhængige af alder, køn, kost, træningstilstand.

V æ k s t : • Apposition i modsætning til interstitiel (celledeling i væve t ) .• Længdevækst i ove rgangszonen mellem epifyse og diafyse (metafysen) =

e p i f y s e s k iven. 90% af væksten sker i den dominerende (breddeste).• Epifysearret (linea epifysialis) dannes pga. tættere knoglev æ v.• Formændring af f.eks. underkæben.

B r u d t y p e r : • Tr æ t h e d s b r u d - timer til dage, f.eks. marchture, distanceløb.• L ave n e rg i b r u d - f.eks. vrid.• H ø j e n e rg i b r u d - f.eks. trafi k u l y k ke r, skudepisoder.

O ve r h e a d s : P r æ p a r a t e r :

01- 05

www.manan.dk

Shahid

Highlight

Overekstremitetens skelet

• Skulderbæltet• Den frie ekstremitets knogler • Overarmsbenet

• Underarmens knogler• Håndens skelet

Cingulum membri superioris, skulderbæltet

Bagtil åben ring: ventralt: nøglebenene kun adstilt af brystbenets incisura jugularis.dorsalt: skulderbladene.

Funktion: at holde armen ud til siden og give bevægelsesfrihed i forhold til kroppen.

Navn: Scapula, skulderbladet

In situ: Den konkave flade på knoglen vendes ventralt, det spidse hjørne vendes caudalt oghjørnet med ledskålen lateralt. Knoglen danner en vinkel på ca. 40 med frontalplanet.Dækker bagfladen af brystkassen ud for costae II-VII.

Form og Flad, trekantet knogle.inddeling:

Scapulae: • Skulderbladslegemet: • 3 kanter, 3 hjørner, 2 flader.• 3 fremspring: • spina scapulae.

• acromion.• processus coracoideus.

Skulderblads- • kanter: • margo medialis - tynd og let konveks.legemet: • margo lateralis - tyk.

• margo superior - kort, tynd og skarp. Lateralt findes incisura scapularis (lig. transversum scapulae superius).

• hjørner: • angulus superior - stumpt, tyndt.• angulus inferor - spidst og tykt. Let palpabelt.• angulus lateralis - bærer cavitas glenoidale, stor, pæreformet

ledflade, afgrænset ved collum scapulae. Ledskålen bærer 2 ru knuder: tuberculum supraglenoidale/infraglenoidale, hvor caput longum m. bicipitis henv. caput longum m. tricipitis hæfter.

• flader: • fascies costalis - rettet fremad, medialt mod ribenene. Konkav.tydelige muskelspor efter m. subscapularis.

• fascies posterior - deles af spina scapularis, tværgående, trekantetfremspring i 2 dele.

• fossa supraspinata - hæfte for m. supraspinatus.• fossa infraspinata - hæfte for m. infraspinatus.

Fremspring: • Acromion - bredt, fladt fremspring, fremad fra spina’s laterale hjørne. Buer i angulus acromialis. Medialt bærer acromion en lille oval ledfacet fascies articularis acromii til artikulation med nøglebenet. Hæfte for m. trapezius, m. deltoideus, lig. coracoacromiale og lig. acromioclaviculare.

• Processus coracoideus - kraftigt, ravnenæbslignende fremspring, som en bøjet finger, frem, lateralt fra skulderbladets overflade. Hæfte for caput breve m. bicipitis, m. pectoralis minor, lig. coracohumerale, lig. coracoacromiale og lig. coracoclaviculare.

02- 01


Struktur: Flad knogle med tætliggende compactablade og forstærkningslister.Der forekommer rød knoglemarv i scapula.

Udvikling og Det første forbeningscenter i scapula ses i skulderbladslegemet i 8.uge. I førsteossification: leveår indledes ossifikationen af processus coracoideus. I de øvrige dele af scapula

begynder forbeningen i puberteten. I 20 års alderen afsluttes sammensmeltningenaf ossificationscentrene.

Kar og Læssion af n. suprascapularis ved volleyball.nerverforsyning:

Praktisk: Palpere: angulus superior, margo medialis, angulus inferior, margo lateralis, spinascapulae, acromion og processus coracoideus.

Navn: Clavicula, nøglebenet

Type: Lang knogle.

In situ: Den glatte flade på skaftet vendes opad, den affladede ende lateralt og den konkavekant på denne fortil. Den laterale ende trækkes lidt bagud i horisontalplanet, så knoglen danner en vin-kel på ca. 30 med frontalplanet.

Form og S-formet krummet. Clavicula inddeles i et corpus og 2 ekstremiteter.inddeling:

• Extremitas sternalis: kolbeformet med en ledfacet, facies articularis sternalis,som artikulerer med manubrium sterni. Har på undersiden et ujævnt områdeimpressio ligamenti costoclavicularis.

• Corpus: medialt er corpus cylinderformet, lateralt fladt. De mediale 2/3 følgerhalsens krumning i en fortil konveks bue, men den laterale 1/3 beskriver en fortilkonkav bue. Midt på undersiden af corpus findes en bred fure, der tjener til muske-linsertion.

• Extremitas acromialis: flad oppefra-nedadtil med en ledfacet, facies articularisacromialis, som artikulerer med acromion. På undersiden ses to små knoglefrem-spring, tuberculum conoideum og linea trapezoidea, hvor ligamenter, der forbinderclavicula med processus coracoideus, er hæftet.

Dimensioner Clavicula’s styrke er stærkt afhængig af muskulaturens udvikling.og variationer:

Struktur: Rørknogle med rød knoglemarv.

Udvikling og Clavicula er den første knogle, der begynder at forbene, desmal forbening, i 5.-6. ossification: forsteruge. I extremitas sternalis begynder ossificationen i 20 års alderen, hvorefter

sammensmeltningen med corpus sker hurtigt efter.

Klinik: Frakturer er almindelig og skyldes ofte fald på strakt arm eller direkte vold.Frakturen er lokaliseret til overgangen mellem de mediale 2/3 og den laterale 1/3.Det mediale fragment trækkes opad af m. sternocleidomastoideus og det lateralefragment nedad, medialt og fremad af armens vægt og m. pectoralis major.

Praktisk: Palpere clavicula i hele dens længde.

Navn: Humerus, overarmsbenet

Type: Rørknogle

02- 02


In situ: Skaftet stilles verikalt, det sotre kugleformede ledhoved vendes proximalt og medi-alt og den affladede, distale ekstremitet anteverteres (anteversio=foroverbøjes) medepicondyli i samme frontalplan.

Form og Humerus inddeles i et copus og 2 ekstremiteter.inddeling:

• Proximalt: består af et ledhoved og 2 knudeformede fremspring.

• Caput humeri: halvkugleformet vendende opad, medialt og bagud.Artikulerer med cavitas glenoidale scapulae. Glat og bruskbe-klædt. Afgrænses fra de to tubercula ved collum anatomicum.

• Tuberculum majus: lateralt, fortsætter i crista tuberculi majoris.

• Tuberculum minor: fortil, fortsætter i crista tuberculi minoris.

Tuberculi og crstae tjener til muskelfæste.De to tuberculi er adskilt af sulcus intertubercularis, hvori biceps’lange sene glider.Overgangszonen fra den proximale ekstremitet til copus benævnes collum chirurgicum, da den hyppigt er sæde for frakturer. Har bagtil relation til n. axillaris.

• Corpus: proximalt cylinderformet, distalt 3-sidet prismatisk.

• Kanter: margo medialis og margo lateralis (+ afrundet forkant).• Flader: facies anterior medialis, facies anterior lateralis og facies

posterior.

• Tuberositas deltoidea: stort v-formet muskelspor beliggende lateralt, midt på corpus.

• Sulcus nervi radialis: skrå, flad fure rettet distalt og lateralt beliggenden midt på bagsiden af corpus.

• Distalt: består af et ledhoved og 2 fremspring.

• Condylus humeri: bredt, knoformet fremspring med en stor glat ledflade. Kan deles i 2 dele:

• Trochlea humeri: medialt, trisseformet, går hele vejen rundt om knoglen. Proximalt fortil ligger fossa coronoidea, hvori processus coronoideus ulnae modtages. Proximalt bagtil ligger fossa olecrani, hvori olecranon ligger.

• Capitulum humeri: lateralt, kugleformet, vender nead og fortil og ligger kun på forsiden af knoglen. Proximalt ligger fossa radialis.

• Epicondylus lateralis: svagt prominerende, tjener til udspring for underarmens ekstensormuskler.

• Epicondylus medialis: stor og stærkt fremspringende, tjener til udspring for underarmens fleksormuskler. På bagsiden findes en vertikal fure, sulcus nervi ulnaris, hvor n. ulnaris løber.

Stuktur: Rørknogle med rød knoglemarv i den proximale ende.

02- 03


Udvikling og Corpus begynder at forbene i 8. forsteruge. Caput i 1. leveår. Tubercula i 3. leveår.ossification: Distale epifyse i 1. leveår med epifysekerne medialt i trochlea og apofyser i epi-

condylerne. Den proximale epifyseskive er vækstmæssigt dominerende.

Topografi: • n. axillaris: ligger bag collum chirurgicum.• n. radialis: ligger bag humerus midterste 1/3 i sulcus nervi radialis.• n. ulnaris: ligger i sulcus nervi ulnaris på bagsiden af epicondylus medialis.• a. profunda brachii: ligger sammen med n. radialis.• a. circumflexa humeri anterior/posterior: ligger rundt om collum chirurgicum.

Den posteriore gren ligger sammen med n. axillaris.

Klinik: Frakturer af humerus er almindelige og hyppigt ledsaget af nervelæsioner.

Praktisk: Palpere: tuberculum minus og -majus, collum chirurgicum, corpus humeri, epicon-dylus medialis og - lateralis og capitulum humeri.

Underarmens knogler (ossa antebrachii): • Ulna, albuebenet.• Radius, spolebenet.

Navn: Ulna, albuebenet

Type: Rørknogle

In situ: Skaftet stilles vertikalt, den mest voluminøse ekstremitet rettes proximalt med denstore, glatte udskæring vendende anteriort, og den mest fremspringende kant påskaftet lateralt.

Form og Ligner en skruenøgle. Ulna inddeles i et corpus og en proksimal og en distal inddeling: bruskbeklædt ende.

• Proximalt: består af 2 frempring.

• Olecranon: uregmæssig, firkantet knogledel, albuefremspringet.Forfladen: dybt konkav, en del af ledskålen i albueleddet. Led-fladen er en del af incisura trochlearis.Bagfladen: subcutan, plan og trekantet med spidsen pegende distalt.

• Processus coronoideus: pyramideformet. Proksimale flade danner en del af incisura trochlearis.Den laterale konkave flade, incisura radialis, er ledskål til caput radii. Fra bagkanten af incisura radialis afgår en vertikal knogleliste, der benævnes crista supinatoris.Forfladen er ru pga. insertionen af m. brachialis.Distalt findes fortil et ujævnt knoglefremspring, tuberositas ulnae.

• Corpus: 3-sidet prismatisk.

• Kanter: margo anterior, margo posterior og margo interosseus.• Flader: facies anterior, facies posterior og facies medialis.

• Distalt: • Caput ulnae: afrundet, cylindrisk, bruskbeklædt knogledel, hvis sideflade benævnes circumferentia articularis.

• Processus styloideus: distalt rettet fremspring, der afgår medialt for ledfladen.

02- 04



Tilgængelige for inspektion og palpation er olecranon, margo posterior, caputulnae og processus styloideus samt de proksimale og distale dele af corpus.

Struktur: Rørknogle med gul knoglemarv.

Udvikling og Corpus i 8. fosteruge. Distale epifyse i 5 års alderen. Proksimale epifyse i 10 års ossification: alderen. Afsluttes i 18 års alderen.

Længdevæksten sker overvejende i den distale epifyseskive.

Praktisk: Palpere: olecranon, margo posterior, caput ulnae og processus styloideus.

Overheads: P r æ p a r a t e r :

02- 05

Navn: Radius, spolebenet

Type: Rørknogle.

In situ: Skaftet anbringes vertikalt, den mest voluminøse ende rettes distalt, den brede, ure-gelmæssige flade på denne ekstremitet vendes dorsalt, og den skarpeste kant påskaftet rettes medialt.

Form og Form som en eger i et hjul. Radius inddeles i et corpus og en proximal og en distalinddeling: bruskbeklædt ende.

• Proximalt: • caput radii: cylinderformet ledhoved, konkav endeflade, fovea articularis. Den glatte sideflade, circumferentia articularis.

• collum radii: indsnøring på overgangen til corpus.

• tuberositas radii: oval knude på medialsiden til insertionen af m. biceps brachii.

• Corpus: let krummet med konveksiteten lateralt. 3-sidet prismatisk.

• Kanter: margo anterior, margo posterior og margo interosseus.• Flader: facies anterior, facies posterior og facies lateralis.

• Distalt: mest voluminøse knogledel, kasseformet. Forfladen: galt og let konkav. Bagfladen: ru pga. håndens ekstensorsener passerer.Medialflade: bruskbeklædt udskæring, incisura ulnaris, som artikulerer med caput ulnae. Distale flade: facies articularis carpalis, er bruskbeklædt og artikulerer med den proximale rækkehåndrodsknogler.

• Processus styloideus: distalt, lateralt, pyramideformet.

• Tuberculum dorsale.

Dimensioner og Radiusskaftets styrke tiltager distalt og dets krumning tiltager med muskelstyrken.variationer:

Struktur: Rørknogle med gul knoglemarv.

Udvikling og Corpus i 8. fosteruge. Distale epifyse i 1 års alderen. Proximale epifyse i 4.-5. ossification: leveår. Apofysekerner i tuberositas radii og processus styloideus. Afsluttes i 18 års

alderen.Længdevæksten sker overvejende i den distale epifyseskive.

Topografi: R. profundus n. radialis har tæt relation til collum radii.

Klinik: Colle’s fraktur er en tværfraktur af den distale ende af radiusskaftet med dorsaldislokation af det distale brudstykke. Den hyppigste af alle frakturer i det menne-skelige skelet. Optræder efter fald på ekstenderet hånd.

Praktisk: Palpere: caput radii, collum radii, distale del af radiusskaftet, processus styloideusog tuberculum dorsale.

03- 01


Hånden: • carpus - håndroden • ossa carpi.• metacarpus - mellemhånden • ossa metacarpi.• digiti manus - fingrene • phalanges.

Navn: Ossa carpi, håndrodsknoglerne

radialt: ulnart:Proximal række: os scaphoideum (bådbenet), os lunatum, os triquetrum og os pisiforme.Distal række: os trapezium, os trapezoideum, os capitatum og os hamatum.

Huskeregel: Skrappe Ludere Trækker På Halmtovet Clokken Tretten Tredive.

Form og Os scaphoideum: aflang, krum, bådformet. Overfladen er for størstedelen beklædt inddeling: med brusk, med et stykke i bunden af tabatieren er periostdækket medførende en

adgang for knoglens arterie, der deler sig i en ascenderende og descenderendegren. Ved tværfrakturer vil enten den proksimale eller distale ende blive udenernæring. Palmart fremspring benævnt tuberculum ossis scaphoidei.

Os lunatum: halvmåneformet, med konveksiteten vendende proksimalt.

Os triquetrum: trekantet med ledfacet.

Os pisiforme: lille og form som en halvært. Indlejret i senen af m. flexor carpiulnaris. Palmart forskudt i forhold til resten af den proksimale række. Kan rokkesfra side til side bedst ved let flekteret håndled.

Os trapezium: distalt for os scaphoideum, bærer en ledfacet til artikulation medtommelfingeren. Palmart fremspring benævnt tuberculum ossis trapezii.

Os trapezoideum: lille, danner solid basis for 2. metacarpalknogle.

Os capitatum: den største beliggende centralt i carpus. Proximalt stort ledhoved,som optages i en dyb ledskål dannet af os scaphoideum og os lunatum.

Os hamatum: kileformet. Krogformet fremspring benævnt hamulus ossis hamat -um. Man kan rulle en gren fra n. ulnaris henover hamulus.

Alle håndrodsknoglerne er tæt forbundet af ligamenter.

Retinaculum flexorum: ligament, som forbinder tuberculum ossis scahoidei, tra -pezii, os pisiforme og hamulus ossis hamatum. Omdanner sulcus carpi til canaliscarpi.

Dimensioner og Overtallige håndrodsknogler kan lejlighedsvist forekomme.variationer:

Struktur: Korte knogler med gul knoglemarv.

Udvikling og Begynder i os capitatum.ossification:

03- 02


Topografi: Eminentia carpi radialis:Eminentia carpi ulnaris:Sulcus carpi: den tværgående fure

Klinik: Frakturer af os scaphoideum er ret almindelige og kompliceres hyppigt af avasku-lær nekrose i det ene frakturfragment. Ubehandlet giver brudet et stift håndled. 6-8uger i gips.

Praktisk: Palpere: os scaphoideum, os pisiforme, os triquetum, os trapezium og hamulusossis hamati.

Navn: Ossa metacarpi, mellemhåndsknoglerne

Nummereres med I-V radialt fra. Tommelens mellemhåndsknogle = rodstykke = I.

Form og Mellemhåndsknoglerne inddeles i et coprus og to ekstremiteter.inddeling:

• Basis metacarpalis: proximalt, firkantet. • Os metacarpale I: palmart er der et næbformet fremspring. Bærer

proximalt en sadelformet ledflade, som artikulerer med os trapezium.

• Os metacarpale III: dorsalt er der et pyramideformet proximalt rettet fremspring, processus styloideus.

• Corpus metacarpalis: 3-sidet prismatisk og svagt krummet i længderetningen.Har en dorsal flade og en palmar afrundet kant.

• Caput metacarpalis: distalt, kugleformet med afskårne sideflader.• Os metacarpale I: bredt, på palmarsiden skyder ledfladen sig

proximalt i form af to små tunger, som artikulerer med to sesamknogler.

Dimensioner og Lægdemæssigt sorteret: 2>3>4>5>1.variationer:

Struktur: Små rørknogler.

Topografi: Os metacarpale I er indadroteret 45 og mere palmart placeret i forhold til deøvrige mellemhåndsknogler. Der forekommer konstant to sesamknogler palmart påcaput metacarpalis I, som er forsynet med en ledfacet. De viser sig på røntgenbil-leder når puberteten er begyndt.Rummet mellem mellemhåndsknoglerne bevævnes spatia interossea metacarpi.

Klinik: Det næbformede fremspring på basis ossis metacarpalis I kan blive genstand forafrivningsfraktur (Bennet’s fraktur) ved hyperekstension af tommelen.

Praktisk: Palpere mellemhåndsknoglerne i hele deres længde fra dorsalsiden.

Navn: Ossa digitorum, fingerknoglerne

14 knogler der ligger dorsalt i fingrene. Benævnes: phalanx proximalis (grund-stykket), phalanx media (mellemstykket) og phalanx distalis (yderstykket). Denummereres efter “fingerens nummer”. Tommelen har kun grundstykke og yder-stykke.

Form og Hver phalanx består af et skaft og 2 ekstremiteter.inddeling:

• Basis phalangis: firkantet, proximalt en bruskbeklædt ledflade, der på grundstyk-

03- 03


kerne udgør en tværoval ledskål, på mellemstykkerne og yderstykkerne bæreren vertikal føringskam.

• Corpus phalangis: 2 flader, en dorsal og en palmar, adskilt af skarpe kanter.Dorsal flade er konveks fra side til side. Den palmare er næsten plan.

• Caput phalangis: trisseformede med en føringsfure på grund- og mellemstykker-ne. På yderstykkerne bærer caput en ru knogleplade, tuberositas phalangisdistalis, som tjener til underlag for neglen og til fæste for fingerblommen.

Praktisk: Palpere alle fingerens phalanges.

Fingrene: • Pollex - tommelen.• Index - pegefingeren.• Digitus medius - langefingeren.• Digitus annularis - ringfingeren.• Digitus minimus - lillefingeren.

Sesamknogler: Sesamknogler kan findes periartikukært i forbindelse med de fibrocartilaginøse,palmare ligamenter.

Muskellære

Muskulatur: • Glat muskulatur - karvæggen, indvoldene.• Tværstribet muskulatur - musklerne.• Hjertemuskulatur - hjertet.

Muskelfiberen: • Den cellulære enhed i musklerne.• 50-150 my i diameter, få mm. til 10 cm. i længden.• Fremtræder tværskribet i mikroskop. Sammensat af 2,5 my lange skiver

sarcomer, der er den egentlige kontraktile enhed.

Kontraktion: • Koncentrisk kontraktion = musklen forkortes.• Isometrisk kontraktion = musklen holder sin længde.• Eccentrisk kontraktion = musklen forlænges.

Skelet- • Branchialderiveret - udviklet fra de embryonale gællebuer i hoved- og muskulatur: svælgområdet.

• Myotomderiveret - udviklet fra somitterne og findes på hals, krop og ektremiteter.

• dybe rygmuskler - langs det axiale skelet, forsynes af spinalnervernes dorsale grene.

• kropsvæggens og ekstremiteternes muskulatur - innerveres af spinalnervernes ventrale grene.

• fleksormuskler.• ekstensormuskler.

Navngivning: • Udspring-insertion: m. sternocleidomastoideus.• Opbygning/struktur: unipennat, bipennat, semitendinosus, m. biceps.• Form: m. trapezius, m. rhomboideus.• Funktion/virkning: flexor, abductor, m. levator scapulae.• Fiberretning: obliquus, rectus, transversus, m. rectus abdominis.

Puctum fixum (det “stilleliggende” punkt) - punctum mobile (det bevægende pkt.)

Ialt er der ca. 450 muskler = ca. 2/3 af legemsvægten.

03- 03


Muskelgruppe: Funktionel enhed, der ligger i en velafgrænset muskelloge.Muskelloge: Afgrænses af ekstremitetsfascien, et eller flere septa intermuskularis samt evt.

membrana interossea. Trykket kan stige compartment-syndrom.Enkeltmuskler: Adskilte af løst bindevæv og på overfladen beklædte af en tynd muskelfascie.Muskelfascikel:Muskelfibre: Den cellulære enhed.Muskelfibriller: Sammensatte af lange serier af sarcomerer, ca. 400 pr. millimeter.

Motorisk enhed: • Et alfa-motorneuron, dennes axon, samt de tværstribede muskelfibre axonet innerverer ude i den pågældende muskel.

• De fint graduerede (finger-, øjen- og talemuskler) har få muskelfibre pr.alfa-motorneuron. De grovere posturale har færre.

• Alt-eller intet kontraktion.• Indenfor en motorisk enhed er alle muskelfibrene samme type.

• Type I: Røde, mitochondrier, veludviklet kapillærnet, trættes i ringe grad. Ringe kraft, men til gengæld lang tid. Maks. efter ca. 100 ms.

• Type II: Hvide, energi fra intracellulære lagre, trættes hurtigt. Større kraft, men i kortere tid. Kredsløbet afbrydes under kontraktionen. Maks. efter 30-40 ms.

• Alle muskler er blandede. Fordelingen af røde/hvide er genetisk betinget.Typiske røde muskler: lårmuskler (hos fugle).Typiske hvide muskler: brystmuskler (hos fugle).

Skeletmusklens • Origo/udspring - tilhæftningen nærmest det aksiale skelet.makroskopiske • Caput:struktur: • Venter/gaster - kødet bug. Biventer/bigaster.

• Tendo - sene til insertion. Kan være rund eller flad. Er den flad benævnes den aponeurose. Sener er skinnende, hvide, perlemorsglinsende.

• Aponeurose - = senespejl, hinde. Består af kollagent væv.• Fascie - = epimysium. Bindevævshinde.• Insertio/-n - den distale tilhæftning.

Rækkefølgen: Knogle-periost-udspringssene-udspringsaponeurose-muskelfibrene-insertionsaponeurose-insertionssene-periost-knogle.

Kødet udspring/insertion: - sene.Senet udspring/insertion: + sene.

Muskelindividet: Muskelbugen, de overfladebeliggende eller intramuskulære aponeuroser og sener.

Serieelastiskekomponent: Aponeuroser og sener.

Parallelelastiskekomponent: Senestrøg mellem muskelfibrene.

03- 05


Fiberarkitetur • Parallelle fibre - svage, men har en lang kontraktionslængde, eks.:m. sartorius.i muskler: • Unipennat/semipennat - stærke, men har en kort kontraktionslængde.

• Bipennat - / • Multipennat -

Kontraktionslængde = 40%Muskelstyrken: Proportional med antallet af muskelfibre og disses tykkelse dvs. tværsnitsarealet,

samt fyringsfrekvensen i alfa-motorneuronet.Muskeltonus: Musklens spændingstilstand.

Agonisten: Den muskel, der i særlig grad er ansvarlig for bevægelsen.Antagonist: Muskler, der udfører en eccentrisk kontraktion. Funktion: styre og finregulere.Synergist: Øvrige muskler, der udfører en koncentrisk kontraktion. Funktion: understøtte.Neutralisator: Muskler, der aktiveres uden at fremkalde en bevægelse. Fiksator: Muskler, der sikrer et stabilt udspring for efterfølgende muskler i en kæde. Ofte en

isometrisk kontraktion.

Posturale: Muskler, der sørger for opretstående stilling kan opretholdes.

Reciprok Nervesystemet sørger for at når en agonist aktiveres, så inhiberes antagonisten.inhibering Formål: at koncentrere innervationsanstrengelsen og muskelstyrken.

Motoriske • Hver muskelfiber modtager ét axon, som ligger på midten.endeplader: • De er beliggende på stribe, innervationszonen.

Muskeltene: funktion: at holde en konstant muskellængde.Senetene: funktion: at holde en konstant muskeltonus.

Funktionel • Muskelbugen omsætter energi med en nyttevirkning på 25%.anatomi: • Muskel-sene-enheden fungerer som mekanisk fjeder.

• Muskelkæder enten i forlængelse: rygsøjlen-scapula-humeruseller i antagonistpar: hælen-underbenet-foden

• To-ledsmuskler passere to led og påvirker derfor begge.

Karforsyning: • Hvis der kun er en arteriestamme til forsyning kan det give nekrose, hvis den lukkes.

• I hvile er under 100 /mm2 arterier åbne. Ved arbejde er <400 /mm2 åbne.• Venerne følger arterierne centralt eller fortsætter til huden (afkøling).• Lymfekar sparsomme, kun i de groveste bindevævsstrøg.

Muskeltyper: • Skeletmusklerne -• Hudmusklerne - i subcutis, mimiske ansigtmuskulatur, på en del af håndfladen. • Indvoldmusklerne - glat musk. omkring fordøjelseskanalens åbninger, omkring

stemmeapparatet, i bækkenbunden og knyttet til visse sanseorganer.

Senerne er på ekstremiteterne lange og tynde, for at undgå at tungt muskelkødhæmmer bevægelser.

Peritendineum: Tyndt bindevævslag, som beklæder hele senen.

Korte sener: Har parallelt forløbende fibre.Lange sener: Har snoede fibre, som i et reb, hvilket medfører et blødere antræk.

Intersectiones Mellemsenerne i de brede muskler.tendineae:Arcus tendineus: Senebue, som tjener til fæste for muskelfibre. Skal forhindere tryk på nerver/kar.

Regeneration: Senevæv har god regenerationsevne. Kan fung. normalt efter få uger. Norm. styrkeefter mange måneder.

03- 06


Slimsæk: Væskefyldt blære, der tjener til at nedsætte friktionen. Bursa sunoviales. Erinterponerede mellem senerne og leddene, kommunikerer ofte med ledhulerne.Primær kommunikation: udviklet som udposning fra leddet.Sekundær kommunikation: selvstændig struktur oprindeligt.

Bursitis: Betændelse i en slimsæk. Udspilede, røde og smertefulde. “Student’s elbow”.

• Subtendinøse: sene glider mod knogle, ledkapsel eller ligament.• Intertendinøst:• Subfascielt:• Subcutant:

Seneskede: Vagina synoviales tendinis. Rørformede slimsække, der omgiver senen. Håndled,fodled, fingre og tæer. Bøjesenerne glider i fibrøse kanaler vagina fibrosa tendin -um. Udenpå seneskeden (visceralt/parietalt blad), med et senekrøs = mesoten-dinum).

Fascier: De fibrøse hinder eller skeder, som omgiver mange muskelgrupper eller enkelt-muskler. Nogle gange blot en forstærkning af epimysium.

Funktion: Binde musklerne ind til skelettet og hindre lejeforandringer under kontration.Betændelser eller væskeansamlinger kan følge fascierne.Grå og tynde.

Retinacula: Fortykkelse i ekstremitetsfascie.

Septa Forstærkningen mellem musklerne, hvor muskler kan udspringe. Vigtig supple-intermuskularia: ment til det ossøse skelet.

Superficielle: Panniculus adiposus. Bindevævslag, som forbinder huden med de underliggendebløddele.

Profunde: Muskelfascien.

Muskelhernie: Ruptur af en muskelfascie kan give afrundet prominens ved kontraktion.

Inaktivitet: Muskelfibrenes diameter mindskes betragteligt. Hypotrofiske i løbet af få uger.

Rigor mortis: Dødsstivhed. Begynder efter et par timer. Forsvinder efter de første døgn pga. postmortelle proteolytiske processer.

Overheads: Præparater:

03- 07


Skulderens muskler

• m. trapezius• 1. lag • m. latissimus dorsi

• De overfladiskerygmuskler • 2. lag • m. levator scapulae

• mm. rhomboidei

• 1. lag • m. pectoralis major

Skulderens • De overfladiske • 2. lag • m. subclaviusmuskler brystmuskler • m. pectoralis minor

• 3. lag • m. serratus anterior

• 1. lag • m. deltoideus

• Skulderens egne • m. supraspinatusmuskler • m. infraspinatus

• 2. lag • m. subscapularis• m. teres major• m. teres minor

De overfladiske rygmuskler - 1. lag

Navn: m. trapezius

Trekantet, flad. Kan deles i 3 dele: descenderende del, horisalt forløbende del ogen ascenderende del.

Udspring: Linea nuchae superior + protuberentia occipitalis externa + lig. nuchae + processus spinosi C7-T10 + lig. supraspinalia.

Insertion: Laterale 1/3 af claviculas bagkant + acromion + spina scapulae.

Virkning: Adduktion + lateralrotation af scapula (bagudbøjning af hovedet). Accesoriskinspirationsmuskel (med m. pectoralis minor).

Innervation: n. accesorius (ramus externus) n.XI.

Karforsyning: truncus thyrocervicalis via a. transversa colli.

Navn: m. latissimus dorsi

Bred, vifteformet. Ligger superficielt i hele den nederste del af ryggen.

Udspring: Fascia thoracolumbalis + processus spinosi T7-T12 og L1-L5 + crista sacralismediana + nederste ribben + angulus inferior scapulae.

Insertion: Crista tuberculi minoris humeri.

Virkning: Adduktion + ekstention + medialrotation af humerus. Accesorisk ekspirationsmu-skel (med m. pectoralis major).

Innervation: n. thoracodorsalis.

Karforsyning: a. thoracodorsalis.

04- 01


De overfladiske rygmuskler - 2. lag

Navn: m. levator scapulae

Tyk, aflang.

Udspring: Processus transversi C1-C4.Udspringsdelen er dækket af m. sternocleidomastoiedeus. Udspringer med 4 snip-per, som samler sig i en kødet bug, der løber nedad, bagud og lateralt.

Insertion: Angulus superior scapulae + øverste 1/4 af margo medialis scapulae.

Virkning: hævning (+ indadrotation) af scapula.

Innervation: n. dorsalis scapulae.

Karforsyning:

Navn: mm. rhomboidei

Flad, firkantet. Kan deles i 2 mindre muskler: m. rhomboideus minor og m. rhom -boideus major.

Udspring: Processus spinosi C6-T4 + lig. supraspinalia.Fibrene er rettet skråt nedad og lateralt.

Insertion: Nederste 3/4 af margo medialis scapulae.

Virkning: Adduktion + indadrotation af scapula.

Innervation: n. dorsalis scapulae.

Karforsyning: truncus thyrocervicalis via a. transversa colli.

De overfladiske brystmuskler - 1. lag

Navn: m. pectoralis major

Stor flad, vifteformet. Beklæder forfladen af thorax. Kan deles i 3 dele: pars clavi -cularis, pars sternocostalis og pars abdominalis.

Udspring: Pars clavicularis: mediale 1/2 af claviculas forkant.Pars sternocostalis: forfladen af sternum + 6 øverste ribbensbruske.Pars abdominalis: muskelsnip fra rectusskeden.Fibrene konvergerer lateralt.

Insertion: Crista tuberculi majoris.Insertionssenen består af 2 blade: forreste (den øverste del af musklen) og bagerste(den nederste del af musklen).

Virkning: Fleksion + adduktion + medialrotation af humerus. Accessorisk inspirationsmuskelog ekspirationsmuskel (host).

Innervation: n. pectoralis medialis + n. pectoralis lateralis.

Karforsyning: a. thoracoacromialis + aa. intercostales anteriores.

04- 02



Navn: m. subckavius

Lille tenformet.

Udspring: Costa 1.Musklens fascie fortsætter nedadtil som en trekantet bindevævplade, fasciaclavipectoralis, til overkanten af m. pectoralis minor.

Insertion: Undersiden af clavicula.

Virkning: Binder clavicula og costa 1 sammen.

Innervation: n. subclavius.

Karforsyning:

Navn: m. pectoralis minor

Flad, trekantet.

Udspring: Øverste kant af costa III-V tæt ved ribbensbruskene.Fibrene går opad og lateralt. Musklen er omgivet af en fascie, der opadtil fortsætteri facia clavipectoralis og nedadtil går over i et tyndt bindevævblad, lig. suspensori -um axillae, der hæfter sig i axillens bundfascie.

Insertion: Processus coracoideus.

Virkning: Abduktion + indadrotation af scapula. Accessorisk inspirationsmuskel.

Innervation: n. pectoralis medialis.

Karforsyning: a. thoracoacromialis + aa. intercostales anteriores.


Navn: m. serratus anterior

Stor flad, vifteformet. Forreste rand er savtakket.

Udspring: Costa (1)2-9 ved overgangen mellem forreste og midterste 1/3.

Insertion: Angulus superior + margo medialis + angulus inferior scapulae.

Virkning: Abduktion + udadrotation af scapula. Holder sammen med mm. rhomboidei scapu-la ind til ribbenene. Ved lammelse “englevinger” (scapulae alatae”)

Innervation: n. thoracicus longus.

Karforsyning: a. thoracica lateralis + aa. intercostales posteriores.

04- 03


Skulderens egne muskler - 1. lag

Navn: m. deltoideus

Tyk, trekantet. Den største og stærkeste skuldermuskel. Kan deles i 3 dele: forreste(parallelle fibre), bagerste (parallelle fibre) og midterste del (multipennat). Derhvor musklen glider mod tuberculum majus er bursa subdeltoidea, der kommuni-kerer med bursa subacromialis. Den forreste kant er adskilt fra m. pectoralis majoraf en spalte, trigonum clavipectorale (indh. v. cephalica + proc. coracoideus).

Udspring: Laterale 1/3 af claviculas forkant + acromion + spina scapulae.Fibrene konvergerer mod humerus.

Insertion: Tuberositas deltoideus humeri.

Virkning: Forreste del: flexion + adduktion + indadrotation.Midterste del: abduktion.Bagerste del: extension + adduktion + udadrotation.

Innervation: n. axillaris.

Karforsyning: a. thoracoacromialis + a. circumflexa humeri posterior/anterior

Skulderens egne muskler - 2. lag

Navn: m. supraspinatus

Lille, vifteformet. Senen kan blive sæde for bristning.

Udspring: Fossa supraspinata.Løber lateralt under acromion og lig. coracoacromiale adskilt af bursa subacromia-lis.

Insertion: Tuberculum majus humeri.

Virkning: Abduktion i skulderleddet. Holder caput humeri oppe i cavitas glenoidale.Rotatormanchet.

Innervation: n. suprascapularis.

Karforsyning: a. suprascapularis.

Navn: m. infraspinatus

Affladet, trekantet, multipennat.

Udspring: Fossa infraspinata + fascie.


Virkning: Adduktion + udadrotation i skulderleddet. Rotatormanchet.

Innervation: n. suprascapularis.

Karforsyning: a. suprascapularis + a. circumflexa scapulae.

04- 04


Navn: m. subscapularis

Tyk, multipennat, vifteformet. Danner størstedelen af bagvæggen i axillen.

Udspring: Fossa subscapularis.Fibrene konvergerer lateralt og fortsætter i en kraftig sene, der er adskilt fra led-kapslen af bursa subscapularis.

Insertion: Tuberculum minus humeri.

Virkning: Indadrotation af skulderled. Rotatormanchet.

Innervation: n. subscapularis.

Karforsyning: a. subscapularis.

Navn: m. teres major

Aflang, tyk. Danner den laterale del af bagerste axillærfold.

Udspring: Nederste 2/3 af nargo lateralis scapulae.

Insertion: Crista tuberculi minoris.

Virkning: Adduktion + extension + indadrotation i skulderleddet.

Innervation: n. subscapularis.

Karforsyning: a. thoracodorsalis.

Navn: m. teres minor

Lille trind. Ligger langs underkanten af m. infraspinatus. Nogle gange sammen-vokset med denne.

Udspring: Øverste 1/3 af margo lateralis scapulae


Virkning: Adduktion + udadrotation i skulderleddet. Rotatormachet.

Innervation: n. axillaris.

Karforsyning: a. suprascapularis + a. circumflexa scapulae.

04- 05



Bindevæv

• Bindevæv• Støttevæv • Bruskvæv

• KnoglevævBevægeapparatet: • Muskler

• Kredsløbet• Forsynende/Styrende • Nervesystemet

Støttevæv: • Celler • Elastin•Fibre • Kollagen

• Intercellulær-substans • Grundsubstans • Væske

• Gel• Salte• Proteoglykaner

Celler: Funktion bl.a. at danne intercellulærsubstans. Grundsubst.: Bruskvæv: stort indhold af proteoglykaner, netværk af kollagene fibre.

Knoglevæv: grundsubst. mineraliseret.

Kollagene • Bevægeapparatets fortrukne elastik.fibre: • Der findes 5-6 typer.

• Type I: største diameter. Findes i ren form i sene- og knoglevæv og i blandingmed andre typer i læderhud og ligamenter.• Type II: findes i ledbrusk, i rygsøjlens båndskiver (disci) og i glaslegemet i øjet.• Kan forlænges 8-10%. (Dog nogle ledbånd op til 20-30%).• Effektive på den måde, at de er seje, og at de kan rumme megen elastisk energi,men deres egenskaber er tidsafhængige, hvilket viser sig ved øgende stivhed ogspænding ved øgende udspændingshastighed, samt ved deres tilbøjelighed til atstressrelaxere og krybe ved længerevarende udspændinger.• Hysterese (tab af energi som varme) på 10-20%.

Stress- Er det fænomen, at den efter en bestemt deformation opnåede spænding i etrelaxation: viskoelastisk væv henfalder eksponentielt med tiden.

Krybning: Er det tilhørende fænomen, at hvis spændingen over materialet holdes konstant vildet forlænges eksponentielt udover den i første omgang opnåede deformation.

Dannelsen: Er afhængig af ernæringen og specielt C-vitaminer. Skørbug vil medføre bristninger og blødninger i ledbånd og knogler.

Kollagene fibres styrke og stivhed påvirkes desuden af kønshormoner og binyre-barkhormoner, og egenskaberne vil derfor variere med alder, køn, graviditet og for-skellige sygelige tilstande.

04- 06

Elastin fibre: • Findes som fibre og membraner i arterier, i lunger, i læderhuden, og i ligamenter. Kun lig. flava og lig. vocalis har overvægt af elastin fibre.• Strækbarhed på op til 80-100%• Ringe stressrelaxation og hysterese.• Egenskaberne er afhængige af vand. Turgor = hudens spænding.

Bindevæv: • Løst - ofte fedtholdigt pakkemateriale. Naturens isolationsmateriale.• Fast - højt indhold af fibre, der er mere eller mindre organiserede. Fletværk ilæderhud, men mest organiseret i kollagent væv i sener.

Ligament: • Både ligamenter og ledkapsler består af et fletværk af kollagene fibre, som over-vejende ligger i trækretningen.• Navnet bruges både om selvstændige ledbånd og forstærkede områder i ledkap-slen.• 2 funktioner: • mekaisk

• mekanoreceptorisk - spændingsreceptor.• Ved kraftig udspænding kan der ske en afrivning af ligamentet i stedet for et liga-mentbrist.• Ved manglende udspænding vil ligamentet forkortes og blive svagere.• Med alderen aftager ligamenternes elastiske stivhed.

Kar og • Støttevæv har et lille stofskifte og en tilsvarende beskedent blod-nerve- gennemstrømning.forsyning: • Sener og ligamenter bliver kun ernærede under varierende bevægelser og i hvile-

perioder.

Mekano- • Bindevævsindkapslede nerveender.receptorer: • Netværk af frie nerveender på overfladen af de kollagene fibre.

En forstærkning af en ledkapsel bestående i et øget antal fibre og/eller en øgningaf de eksisterende fibres tykkelse vil medføre øget styrke, øget stivhed og øgetkapacitet til at rumme elastisk energi.

Skader: • Lig. talofibulare anterius er det hyppigst skadede (forstuvede) og hyppigstbehandlede ligament i ankelledskomplekset.• Proprioceptiv træning er vigtig ved genoptræning.

04- 07


Bruskvæv

• Hyalin brusk - det almindeligste, glat, blålig, meget slidstærk.Bruskvæv: • Fibrøs brusk - ledlæber, ledskiver og menisker.

• Elastin brysk - ørebrusk og visse strubebruske.

Vækst: Brusk kan vokse interstitielt ved celledeling og øgning af grundsubstansen.Velegnet voksemedium og udgør derfor det første skelet i føtallivet samt epifyse-skiverne.

Hyalin: • Komposit materiale - 70-75% vand, 15-20% kollagen (type 2), 2-10% proteogly-kaner (kæmpemolekyler, der kan binde store mængder vand).

Deformation: De osmotiske kræfter giver det en tendens til at svulme op. Ved belastning kan led-brusk deformeres op til 50%. De kollagene fibre strækkes, det interstitielle tryk sti-ger og grundsubstandsens vand presses ud. Altsammen en elastisk reversibel pro-ces.

Ernæring: Varieret belastning dagen igennem er en betingelse for bruskens rette ernæring ogfunktion.

04- 08


Ledlære (arthrologia)

Bevægelser: • Parallelforskydninger eller • Vinkelbevægelser

Frihedsgrader: • Parallelfoskydning i 3 retninger: transverselle, sagittale og vertikale.• Viukelbevægelser omkring 3 på hinanden vinkelretstående akser.

• Syndesmoser• Fibrøse • Suturer

(bindevæv) • Gomphose• Uægte

- ledhule • Cartilaginøse • Synchondroser (primære)- ledvæske (brusk) • Symfyser (sekundære synchondroser)

Inddeling af led: • 0-akser: • glideled (3) - håndrodsknogler.

• 1-akse: • cylinderled • hængselled (1) - albueled.• Ægte • drejeled (1) - underarmsknogler.

• 2-akser: • sadelled (2) - tommelens rodled.+ ledhule • elipsoidled (2) - proximale håndled.+ ledvæske • 3- akser: • kugleled (3) - skulderled, hofteled.

Uægte led: Skeletstykkerne er forbundet af et støttevæv (fibrøst eller cartilaginøst).

Syndesmoser: Membraner + ligamenter - membrana interosseus (mellem underarmens knogler).Suturer: - sutura corenealis (mellem kraniekuplens knogler).Gomphose: Leddene mellem tandrod og knogle.

Synchondroser: De hyalinbruskbeklædte knogleender er forbundet med fibrøs brusk -Synchondrosis manubruiosternalis.

Symfyser: De hyalinbruskbeklædte knogleender er adskilt af en skive fibrøs brusk -Symphysis pubica.

Ægte led: Ledhule mellem 2 bruskbeklædte ledflader. Aflukket vha. en synovialismembran.

Ledbrusk: cartilago articularis, hyalint, glat, spejlende, blåhvid overflade. 0,2-6 mm. tyk.Med alderen kan tykkelsen aftage (slidgigt) og der kan dannes chondrale og ossøsefremvækster (osteofytter).Funktion: at nedsætte friktion.

Ledlæbe: labrum, findes i skulderleddet og hofteleddet. Ringformet, i tværsnit trekantet ogfæstnet til randen af ledskålen.Funktion: at sikre bevægelserne i leddet og beskytte knoglekanten.

Ledskive: discus articularis, ligger som stødpude mellem to ledflader. Er langs hele randenfæstnet til ledkapslen. Kan dele ledhulen i 2 dele eller være ufuldstændig, somf.eks. meniskerne, meniscus articularis.

Ledkapslen: capsula articularis, er en fibrøs manchet. Superficielt løber fibrene i knoglerneslængderetning. Profundt løber de cirkulært. Kan deles i 2 lag: Synovialismembranen og den fibrøse kapsel.

Synovialis Indre, tyndt, cellerigt lag, der forer ledhulens vægge. Spænder sig fra randen afmembranen: ledbrusken til den fibrøsekapsel. Danner leddets omslagsfold mellem knoglen og

den fibrøse kapsel.Villi synovialis, er de fine folder eller trævler, der danner ledvæsken. De er megetcelle- og karrige.Subsynovialt fedtvæv kan adskille synovialismembranen fra den fibrøse kapsel.

04- 09


Fibrøse kapsel: Kan hæfte tæt ved leddets bruskgrænse og give en stram ledkapsel, men denkan også hæfte i nogen afstand fra denne og give en slap ledkapsel.

Kapselspændere: Muskler, som hæfter i kapslen for at stramme den, så de ikke kommer i klemme.

Periartikulært væv: kar og nerver.

Ledhulen: cavitas articularis, det snævre spalterum imellem ledfladerne. Føles det fra udsi-den, benævnes den ledlinien. Indeholder synovia.

Ledvæsken: synovia, er klar, sej og trådtrækkende. Ligner æggehvide. Dannes i membrana syn-ovialis. Indeholder meget hyaluronsyre. Kan kun smøre hyalinbrusk. Dens viskosi-tet er hastighedsafhængig (mere viskøs ved langsomme bevægelser) og temperatur-afhængig (stivere ved afkøling). Funktion: at smøre, ernære og beskytte hyalinbrusken.

Karforsyning: Netværk af arterier i det periarticulære væv. Ernærer og modvirker afkøling.Rigt kapillærnet omkring villi synovialis.

Nerveforsyning: Membrana fibrosa: indeholder somatiske nerver til mekanoreception.Membrana synovialis: sympatiske nerver til regulering af blodgennemstrømning.

Kinesiologi: Læren om kroppens, ekstremiteternes og de enkelte leds bevægelser.Flexion-extension - bevægelser i sagittalplanet om en transversal akse.Adduktion-abduktion - bevægelser i frontalplanet om en sagittal akse.Rotation indad/udad supination/pronation - drejning omkring en longitudinel akse.Cirkumduktion - bevægelse, hvor centret ligger ved knoglens ene ekstremitet, mensden anden ekstremitet beskriver en lukket linie.

Bevægelser: • Rullebevægelsen - fordi ledskålen er mindre krummet end ledhovedet.• Glidebevægelsen - forskydes ledhovedets overflade parallelt med ledskålen.• Rotationsbevægelsen - ledhovedet drejes omkring en akse, der står vinkelret påledfladen.

Ægte led: • Enkle - et led mellem 2 knogler.• Sammensatte - et led mellem 3 eller flere knogler.• Kombineret - to skeletdele forbundet ved 2 eller flere anatomisk adskilte led.

Glideled: 3 frihedsgrader: to parallelforskydninger og en rotation.Ledkapslen er i reglen stram. Ingen omslagsfolder.eks.: mellem ledtappene på hvivlerne, mellem fodrods- og håndledsrodknoglerne.

Hængselled: 1 frihedsgrad.Ledhovedet er valseformet, ledskålen tilsvarende fordybet. Stramme sideligamenter(ligg. collateralia). Store omslagsfolder.eks.: albueledet, fingerleddene.

Drejeled: 1 frihedsgrad. Enakset ledeks.: dens axis og atlas, leddene mellem underarmsknoglerne.

Sadelled: 2 frihedsgrader: 2 på hinanden vinkelretstående akser.eks.: tommelens rodled.

Ellipsoidled: 2 frihedsgrader: ellipsens længdeakse.eks.: radiocarpalleddet og articulatio atlanto-occipitalis.

Kugleled: 3 frihedsgrader: 3 hovedakser stående vinkelret på hinanden. eks.: skulderleddet og hofteleddet.Indskrænkede kugleled: fingrenes grundled, da sideligamenterne er slappe underekstension og stramme under fleksion.

04- 10


Fastpakket: Et led betegnes fastpakket, når ledfladerne er presset op imod hinanden ogligamenterne er strammede.

Udgangsstilling: Kapslen og ledbåndene er mindst muligt strammede og de proprioceptive impulserer reduceret til et minimum. Denne stilling tager leddet reflektorisk ved ansamlin-ger i ledhulen.

Hyper- Når man kan ekstendere udover den normale bevægelse.ekstension:

Den bedste normale standard man kan få er pt.’s modsatte raske led.

Arthroskopi: Et instrument med lyskilde og optik indføres i leddet.

Hypermobile Oversmidighed pga. arvelig ændring af det kollagene vævs elastiske stivhed.led:

Overheads: Peæparater:

04- 11


Skulderens led og bevægelser

Navn: Articulatio humeri, skulderleddet

Type: Ægte, enkelt, kugleled.

Ledflader: Ledhoved: caput humeri.Halvkugleformet. Vender opad, medialt og bagud.Ledskål: cavitas glenoidalis + labrum glenoidale.Cavitas dækker kun 1/3 af ledhovedet. Labrum er ringformet og fæstnet langs heleledskålens cirkumferens. Opadtil er labrum sammenhængende med caput longumm. bicipitis brachii.

Ledhule: Ledhulen har en omslagsfold medialt nedadtil, samt danner vagina tendinis inter -tubercularis, der omskeder senen til caput longum m. bicipitis brachii. Der er des-uden kommunikation til bursa m. subscapularis.

Ledkapsel: Tynd og slap.

Synoviale del: bruskkant til bruskkant.Fibrøse del: • lateralt: roden af processus coracoideus collum anatomicum.

• medialt: tuberculum infraglenoidale collum chirurgicum.

Caput longum m. bicipitis brachii løber intrakapsullært.

Ekstra- Lig. coracohumerale: kraftigt, spænder sig mellem basis af processus coracoideusartikulære og tuberculum majus. Sammenvævet med kapslen. Forstærker oversiden. Er en strukturer: afspaltet del af m. pectoralis minor.

Lig. glenohumerale: Insererer på collum chirurgicum foran og under caput. Vedskulderluxation kan dette lig. rives løs. Forstærker forsiden.

Lig. coracoacromiale: tynd, fladt lig. fra processus coracoideus til spidsen afacromion. Del af den ydre ledskål.

Den ydre ledskål: acromion, processus coracoideus og lig. coracoacromiale.Adskilles fra caput humeri og ledkapslen af bursa subacromialis, der kommunike-rer med bursa subdeltoidea, lateralt mellem ledkapslen og m. deltoideus.

Bursa m. subscapularis ligger på leddets forside og kommunikerer med ledhulen.

Bevægelser: Flexion - ekstention: 180 - 60/70 transversel akse.Abduktion - adduktion: 180 - 60 sagittal akse.Medial/lateral rotation: 80 - 80 logitudinel akse.

Skulderbladet og clavicula bevæger sig sammen med skulderleddet.

Scapula: • Hævning: m. trapezius + m levator scapulae + mm. rhomboidei.• Sækning: m. latissimus dorsi + nederste del af m. pectoralis major + nederste delaf m. serratus anterior.• Adduktion: m. trapezius + mm. rhomboidei + m. latissimus dorsi.• Abduktion: m. serratus anterior + m. pectoralis minor.• Udadrotation: ascenderende/descenderende del af m. trapezius + mm. rhomboidei+ m. serratus anterior.• Indadrotaion: m. levator scapulae + m. rhomboidei + m. pectoralis minor + m.latissimus dorsi.

05- 01


Skulderen: • Flexion: pars clavicularis m. pectoralis major + forreste del af m. deltoideus (+ m. biceps + m. coracobrachialis).• Ekstension: m. latissimus dorsi + m. teres major + bagerste del af m. deltoideus.• Indadrotation: m. subscapularis + m. teres major + m. latissimus dorsi + forrestedel af m. deltoideus + m. pectoralis major.• Udadrotation: m. infraspinatus + m. teres minor + bagerste fibre i m. deltoideus.• Abduktion: m. supraspinatus.• Adduktion: m. pectoralis major + m. latissimus dorsi + m. teres major.

Skulderleddets tvungne rotation: 90 rotation fra armen nedad til opad.Epicondylus medialis kommer til at vende ventralt.

Klinik: • Skulderleddet er det hyppigst luxerede led. Sker ved fald på abduceret arm, hvor-ved caput humeri lukseres fortil og nedadtil. Efter luksation ændres skulderenskontur, således at acromion prominere lateralt (epauletskulder) og adduktionsbe-vægelser i leddet er hæmmet.• Senerne af m. supraspinatus og caput longum m. bicipitis brachii kan blive gen-stand for slidbetingede bristninger.• Skulderleddets kapsel bliver ved immobilisation hurtigt sæde for skrumpninger,der indskrænker leddets bevægelighed.• Et velegnet sted for indstik ved punktur af skulderleddet er forfra, lidt under oglateralt for processus coracoideus.• Bursa subacromialis og bursa subdeltoidea kan blive sæde for betændelser, derindskrænker skulderleddets bevægelser.

Skulderbæltets led

Navn: Articulatio sternoclavicularis

Type: Ægte, delt glideled (funktionelt kugleled).

Ledflader: • Facies articularis sternalis (clavicula) -• Incisura clavicularis (sternum) -

Ledhule: Delt af discus articularis, som spænder sig fra clavicula til costa 1.

Ledkapsel: Tyk og stram.

Ekstra- Lig. interclaviculare: strækker sig fra den ene clavikel til den anden over incisuraartikulære jugularis. Forstærker ledkapslen medialt.strukturer:

Lig. sternoclaviculare anterius/posterius: strækker sig fra claviklen til sternum.Forstærker ledkapslen anteriort og posteriort.

Lig. costoclaviculare: firkantet stærkt ledbånd, der spænder sig fra claviculasunderside til overgangen mellem brusk og knogle på costa 1.

m. subclavius: virker som et dynamisk ligament, der trækker clavicula medialt.Strækker sig fra costa 1 til undersiden af clavicula.

Bevægelser: Clavicula’s bevægelser har punctum fixum i lig. costoclaviculare.

05- 02


Navn: Articulatio acromioclavicularis

Type: Ægte, delt glideled.

Ledflader: • Facies articularis acromialis (clavicula) -• Facies articularis acromii (acromion) -

Ledhule: Delt af discus articularis.


Ekstra- Lig. acromioclaviculare: stærkt bånd, der forstærker ledkapslen opadtil. artikulærestrukturer: Lig. coracoclaviculare: kraftigt bånd, der løber lateralt på undersiden af clavicula

til processus coracoideus. Består af lig. trapezoideum og lig. conoideum. Er denkraftbærende ledforbindelse mellem clavicula og scapula.

Bevægelser: Stor bevægelighed.

05- 03


Fossa axillaris, aksillen

Det store bindevævsrum mellem den laterale brystvæg, overarmsbenet, og skulder-bladet, hvorigennem vasa axillaria og deres ledsagende nerver passerer fra halsenog ned på overarmen.Beskrives almindeligvis efter at OE er abduceret 60 .Har form som en 3-sidet/4-sidet pyramidestub med aksen rettet nedad og lateralt.

Apex: Trekantet åbning: • bagkant af clavicula.• lateralkant af costa 1.• margo superior scapulae.

Basis: Fascia axillaris, der går fra lateralvæggen på thorax til fascia brachii.

Forvæg: • 1. lag: • m. pectoralis major• spatium interpectorale• 2. lag: • clavicula

• m. subclavius• fascia clavi-pectorale• m. pectoralis minor• lig. suspensorium axillae

Bagvæg: • set forfra: • m. subscapularis• m. teres major• m. latissimus dorsi• caput longum m. triceps brachii

• set bagfra: • m. supraspinatus• m. infraspinatus i stedet for m. subscapularis• m. teres minor• m. teres major• m. latissimus dorsi• caput longum m. triceps brachii

Medialvæg: konveks. Dannes af de øverste 6 ribben og intercostalmuskler dækket af m. serra-tus anterior.

Lateralvæg: • caput breve m. bicipitis brachii• m. coracobrachialis

Forreste axilfold: Underkanten af m. pectoralis major.Bagerste axilfold: m. teres major og m. latissimus dorsi.

Laterale, • opadtil: m. subscapularis.firkantede • nedadtil: m. teres major.interstits: • medialt: caput longum m. tricipitis brachii.

• lateralt: collum chirurgicum humeri.Gennemløbes af: n. axillaris og a. circumflexa humeri posterior.

Øvre • optil: m. subscapularis.trekantede • nedadtil: m. teres major.interstits: • lateralt: caput longum m. tricipitis brachii.

Gennemløbes af: a. circumflexa scapulae.

Nedre • opadtil: m. teres majortrekantede • medialt: caput longum m. tricipitis brachii.interstits: • lateralt: caput mediale m. tricipitis brachii.

Gennemløbes af: n. radialis og a. profunda brachii.

05- 04



Overhead: Præparater:

05- 05

Overarmens muskler

Innervation:• m. biceps brachii n. musculocutaneus

• flexor gruppe • m. coracobrachialis n. musculocutaneusOverarmens • m. brachialis n. musculocutaneusmuskler

• extensor gruppe • m. triceps brachii n. radialis

Overarmen = brachium

Fascia brachii: tynd, rørformet. Fortsætter uden skarp grænse i de tilstødende fascier. Afspalter idybden på hver side et stærkt septum intermusculare mediale og laterale ind tilhumerus.

• superficielt lag • m. biceps brachiiflexorgruppen • profundt lag • m. brachialis

• adduktorgruppen • m. coracobrachialis

Navn: m. biceps brachii

Tenformet muskel med to udspringshoveder. Primært type I fibre.

Udspring: Caput longum: tuberculum supraglenoidale + labrum glenoidale.Caput breve: processus coracoideus (spidsen).Caput longum senen forløber intrakapsulært i art. humeri lateralt krydsende caputhumeri. Forlader leddet gennem sulcus intertubercularis omgivet af vagina synovi -alis intertubercularis. Caput longum senen kan være sæde for slidfremkaldte brist-ning.

Insertion: Radiale sene: tuberositas radii.Ulnare sene: aponeurosis m. bicipitis brachii, vifteformet ud i fascia antebrachii.

Virkning: Fleksion i albue og skulderled + supination (specielt ved 90 flekteret albue).

Innervation: n. musculocutaneus.

Karforsyning: a. brachialis.

Navn: m. coracobrachialis

Slank, tenformet.

Udspring: Processus coracoideus.

Insertion: Medialt på midten af humerus.

Virkning: Fleksion + adduktion i skulderleddet.



06- 01


Navn: m. brachialis

Kraftig, affladet.

Udspring: Distale halvdel af humerus forflade + septa intermuskularis.Udspringer kødet.

Insertion: Tuberositas ulnae + processus coronoideus.Kort kraftig sene, som profundt går med fibre som kapselstrammere.

Virkning: Flexion i albueleddet.



Furer: sulcus bicipitalis medialis: n. medianus, a. brachialis og v. basilica.lateralis: v. cephalica.

• superficielt lag • caput longumekstensorgruppen • caput laterale

• profundt lag • caput mediale

Navn: m. triceps brachii

Primært type II fibre. Er en vigtig struktur ved opdelingen af interstitserne.

Udspring: Caput longum: tuberculum infraglenoidale.Caput laterale: over sulcus n. radialis fra humerus bagflade.Caput mediale: under sulcus n. radialis fra humerus bagflade + septum inter-

musculare medialis.

Insertion: OlecranonInsertionssenen har form som et stort firkantet senespejl. Bursa subcutanea ole -crani ligger i relation til senen.

Virkning: Extension i albue- og skulderled. Kapselspænder i albueleddet.

Innervation: n. radialis.

Karforsyning: a. profunda brachii.

06- 02


Cubitus, albuen

I daglig tale olecranon. I anatomien regionen mellem over- og underarm omfatten-de albueleddet og albuegruben, fossa cubitalis.

Fossa cubitalis, albuegruben

Afgrænsninger: Medialt: m. pronator teres Lateralt: m. brachioradialisProximalt: m. biceps brachiiLoftet: fascia antebrachiiBunden: m. supinator (lateralt) m. brachialis (medialt)

Indeholder: Bicepssenen, a. brachialis - a. radialis/a. ulnaris, n. medianus, n. radialis (ramussuperficialis/profundus) og v. intermedia cubiti.

Navn: Articulatio cubiti, albueleddet

Type: Ægte, sammensat, hængselled med indbygget drejeled.

Inddeling: I: Articulatio humeroradialis (kugleled)II: Articulatio humero-ulnaris (hængselled)III: Articulatio radio-ulnaris proximalis (drejeled)

Ledflader: I: • Ledhoved: capitulum humeri.• Ledskål: fovea articularis (radius).

II: • Ledhoved: Trochlea humeri.• Ledskål: Incisura trochlearis (ulna).

III: • Ledhoved: caput radii (circumferentia articularis).• Ledskål: Incisura radialis ulnae + lig. annulare radii.

lig. annulare radii er tragtformet og på indersiden beklædt med hyalinbrusk.

Ledhule: Synovia.


Fibrøse kapsel:Proximalt: • fortil: spidsen af fossa coronoidea og fossa radialis.

• bagtil: op til midten af fossa olecrani.• medialt: epicondylus medialis humeri.• lateralt: epicondylus lateralis humeri.

Distalt • medialt: bruskkanten på incisura olecrani.• lateralt: lig. annulare radii.

Synovialismembranen: bruskkant til bruskkant.Proximalt: • fortil: beklæder fossa coronoidea og fossa radialis.

• bagtil: kun halvt op i fossa olecrani.• medialt: 1/2 cm. stor omslagsfold.• lateralt: kun en lille omslagsfold.

Distalt: • medialt: på bruskkanten.• lateralt: øvre kant på lig. annulare radii.• nedadtil: 1 cm. stor recessus sacciformis omkring collum radii og

under lig. annulare radii.Fossa radialis, fossa coronoidea og fossa olecrani udfyldes af subsynovialt fedt-væv.

Både m. brachialis og m. triceps brachii er kapselspændere.

06- 03


Extra- Lig. collaterale radii: vifteformet. Hæfter proximalt på epicondylus lateralis artikulære humeri og distalt spreder det sig ud i den forreste og bagerste del af lig. annulare strukturer: radii for at hæfte sig på forkanten og bagkanten af incisura radialis ulnae.

Lig. collaterale ulnare: hæfter proximalt på epicondylus medialis humeri og distaltlangs medialkanten af incisura trochlearis ulnae.

Bevægelser: Fleksion: 140° hæmmes af bløddelene.Extension: 0° hæmmes af olecranon i fossa olecrani og ligg.

Variationer: Cubitus varus / Cubitus valgus.

Kar: Der er et veludviklet arterielt rete articulare omkring albueleddet.

Topografi: Bursa subcutanea olecranii.

Klinik: Forholdsvis hyppigt sæde for luxationer både i humero-ulnar- og radio-ulnar-leddet. Hos børn er det hyppigt caput radii, der hives ud af lig. annulare radii.

06- 04


Underarmens muskler

Udspring: De overfladiske muskler i de to loger udnytter epicondylus humeri til udspring.Epicondylus medialis er udspringscentrum for fleksorerne.Epicondylus lateralis er udspringscentrum for ekstensorerne.

Fascier: Fascia antebrachii er en direkte fortsættelse af fascia brachii og danner en rørfor-met skede omkring muskulaturen. Er stærkest på ekstensorsiden og tjener tiludspring for muskulaturen. Tager ossøs tilhæftning på olecranon og ulna’s bagkantsamt sender septa mellem de enkelte muskler. Septa konvergerer mod epicondyliog sanner her caput commune flexorum og caput commune extensorum.

Underarmens flexorer

Innervation: Udspring generelt:• m. pronator teres n. medianus epicondylus med.

• 1. lag: • m. flexor carpi radialis n. medianus humeri +• m. palmaris longus n. medianus fascier + • m. flexor carpi ulnaris n. ulnaris prox. ulna

• 2. lag: • m. flexor digitorum superficialis n. medianus epicondylus med.humeri + fascier +prox. ulna og radius

• m. flexor pollicis longus n. medianus radius +• 3. lag: • m. flexor digitorum profundus n. medianus/ulnaris memb. interosseus +

• m. pronator quadratus n. medianus ulna• 4. lag:

Navn: m. pronator teres

Kort tenformet. Mest radialt i det overfladiske lag.

Udspring: Caput humerale: epicondylus medialis humeri + fascien.Caput ulnare: medialfladen på processus coronoideus ulnae.n. medianus løber imellem de to hoveder.Løber skråt distalt og lateralt.

Insertion: Facies lateralis radii.

Virkning: Fleksion i albueleddet + pronation af underarmen.

Innervation: n. medianus.

Karforsyning:

Navn: m. flexor carpi radialis

Lang tenformet.

06- 05


Udspring: Epicondylus medialis humeri + fascie.Går midt på underarmen over i sene, som passerer igennem retinaculum flexorum.

Insertion: Palmart på basis ossium metacarpalium II og III.

Virkning: Fleksion i håndled og albue + abduktion i håndled.


Karforsyning:

Navn: m. palmaris longus

Lang, slank, tenformet. Mangler hos 15-20%.

Udspring: Epicondylus medialis humeri + fascie.Går midt på underarmen over i en spinkel sene.

Insertion: Aponeurosis palmaris.

Virkning: Stramning af aponeurosen + fleksion i håndleddet.


Karforsyning:

Navn: m. flexor carpi ulnaris

Flad.

Udspring: Caput humerale: epicondylus medialis humeri + fascie.Caput ulnare: proximale 2/3 af margo posterior ulnae.De to hoveder er forbundet af en senebue, hvorigennem n. ulnaris forløber. Distaltfor midten af underarmen går musklen over i sene.

Insertion: Os pisiforme, med ligamentøse strøg til hamulus ossis hamati, (lig. pisohamatum)og basis ossis metacarpalis V, (lig. pisometacarpeum).

Virkning: Fleksion + adduktion i håndleddet.

Innervation: n. ulnaris

Karforsyning:

Navn: m. flexor digitorum superficialis

Flad, bred og alene i 2. lag.

Udspring: Caput humero-ulnare: epicondylus medialis humeri + medialt på processuscoronoideus ulnae.Caput radiale: knoglekam, der forbinder tuberositas radii med margo anteriorradii.De to hoveder er forbundet med en senebro, hvorigennem n. medianus og a. ulna -ris passerer. Musklen går hurtigt over i 4 sener til 2.-5. finger. Senerne til 2. og 5.finger ligger dybere end dem til 3. og 4. finger. Passerer under fleksorretinaklet ogløber ind i håndens centrale loge til fingrenes seneskeder.

06- 06


Insertion: Y-formet på basis af phalanx medius II-V.De y-formede senesnipper spænder sig over senen fra m. flexor digitorum prof.

Virkning: Fleksion i håndled og i fingrenes grund- og mellemled.


Karforsyning:

Navn: m. flexor pollicis longus

Slank.

Udspring: Midt på facies anterior radii + membrana interossea.Går over i sene midt på underarmen, som modtager kødede fibre fra sin radialekant helt til håndledsregionen. Den passerer canalis carpi og drejer radialt ind itommelfingerens seneskede.

Insertion: Basis af phalanx distalis.

Virkning: Fleksion i håndleddet og i alle tommelfingerens led.

Innervation: n. interosseus anterior (n. medianus).

Karforsyning:

Navn: m. flexor digitorum profundus

Kraftig, flad. De fire sener har ikke mulighed for separat kontraktion.

Udspring: Proximale 2/3 af facies medialis + facies anterior ulnae + membr. interossea.Udspringer kødet. Distalt fortsætter den i et senespejl, som deler sig op i fire senertil 2.-5. finger ved fleksorretinaklet. De passerer canalis carpi dybere end superfici-alissenerne. De fortsætter gennem håndens centrale loge og ind i fingrenes sene-skeder og mellem de to snipper fra superficialissenerne.

Insertion: Basis af phalanx distalis.

Virkning: Fleksion i håndled og alle fingernes led.

Innervation: Radiale 1/2-del: n. interosseus anterior (n. medianus) Ulnare 1/2-del: n. ulnaris

Karforsyning:

Navn: m. pronator quadratus

Flad, firkantet.

Udspring: Distale 1/4 af facies anterior ulnae. Løber distalt og radialt.

Insertion: Facies anterior radii.

Virkning: Pronation af underarmen.

Innervation: n. interosseus anterior (n. medianus).

Karforsyning:

06- 07


Underarmens led

Under- • Articulatio radio-ulnaris proximalis (beskrevet under albueleddet i eksaminatorie 6)

armens • Articulatio radio-ulnaris distalisled: • Syndesmosis radio-ulnaris = membrana interossea antebrachii

Navn: Articulatio radio-ulnaris distalis

Type: Ægte, enkelt, drejeled. Funktionelt kombineret med articulatio radio-ulnaris prox.

Ledflader: Ledhoved: circumferentia articularis ulnae.Ledskål: incisura ulnaris radii.

Ledhule: discus articularis binder ulna stramt til radius. Aflukker samtidig ledhulen modhåndleddet. Ledskiven er trekantet og består af fibrøs brusk. Er ved sin basis hæftettil den nederste kant af incisura ulnaris radii, mens spidsen ved et kort, fibrøstbånd er hæftet til roden af processus styloideus ulnae. En omslagsfold mellem ulnaog radius benævnes recessus sacciformis.

Ledkapsel:

Ekstra- discus articularis og membrana interossea.artikulærestrukturer:

Bevægelser: Supination + pronation om en akse, der går igennem fovea articularis radii og pro-cessus styloideus ulnae. Ca. 150°.Pronatorer: m. pronator teres og m. pronator quadratus.Supinatorer: m. supinator og m. biceps brachii.

Navn: Syndesmosis radio-ulnaris = membrana interossea antebrachii

Type: Uægte (fibrøse-syndesmoser).

Membrana interossea er en stærk fibrøs membran, der spænder mellem de tounderarmsknoglers margo interossea.Fiberretningen går fra radius og distalt-ulnart.Proximalt forstærket af en skråt distalt og radialt forløbende chorda obliqua.

07- 01


Underarmens radiale gruppe

Innervation:Underarmens • m. brachioradialis • n. radialisradiale • m. extensor carpi radialis longus • n. radialisgruppe: • m. extensor carpi radialis brevis • ramus profundus n. radialis

Navn: m. brachioradialis

Kraftig, tenformet. Ligger lateralt for fossa cubitalis.

Udspring: Distale 1/2-del af margo lateralis humeri + septum intermusculare brachiilaterale.Går distalt på underarmen over i en flad sene.

Insertion: Roden af processus styloideus radii.

Virkning: Fleksion i albueleddet.


Navn: m. extensor carpi radialis longus

Affladet, tenformet.

Udspring: Distale del af margo lateralis humeri + epicondylus lateralis humeri + septumintermusculare brachii laterale.Går ud for midten af underarmen over i en slank sene. Passerer under ekstensorre-tinaklet gennem 2. kulisse.

Insertion: Dorsalt på basis ossis metacarpalis II.

Virkning: Fleksion i albueled + ekstension og abduktion i håndled.


Navn: m. extensor carpi radialis brevis

Slank, tenformet.

Udspring: Epicondylus lateralis humeri + septum intermusculare brachii laterale.Går ud for midten af underarmen over i en slank sene. Passerer under ekstensorre-tinaklet gennem 2. kulisse.

Insertion: Dorsalt på basis ossis metacarpalis III.

Virkning: Ekstension + abduktion i håndled.

Innervation: ramus profundus n. radialis.

Generel a. profunda brachii + a. radialis.karforsyning:

07- 02


Underarmens ekstensorer

Radialt Udspring: Innervation:• m. extensor digitorum Epicondylus lateralis ramus profundus• m. extensor digiti minimi humeri + fascier + n. radialis

1. lag: • m. extensor carpi ulnaris ulna• m. anconeus n. radialis

• m. abductor pollicis longus Ulna + ramus profundus• m. extensor pollicis brevis radius + n. radialis

2. lag: • m. extensor pollicis longus membrana interossea• m. extensor indicis• m. supinatorUlnart

Det overfladiske muskellag (excl. den radiale gruppe)

Navn: m. extensor digitorum

Bred, flad.

Udspring: Epicondylus lateralis humeri + fascia antebrachii.Distalt på underarmen går muskelen over i fire sener, der passerer under ekstensor-retinaklet i 4. kulisse.

Insertion: Ekstensoraponeurosen til 2.-5. finger.Senerne er på dorsum manus forbundne ved transverselt eller skråt forløbende sen-efibre, connexus intertendinei, tynde bånd, som man kan føle og se gennemhuden.

Virkning: Ekstenderer i håndled og fingerled.


Navn: m. extensor digiti minimi

Lille, slank.

Udspring: Epicondylus lateralis humeri + fascia antebrachii.Slutter sig til ulnarsiden af m. extensor digitorum og passerer under ekstensorretin-aklet i 5. kulisse.

Insertion: Ekstensoraponeurosen til 5. finger.

Virkning: Ekstension af 5. fingers led og i håndleddet.


Navn: m. extensor carpi ulnaris

Slank, tenformet.

Udspring: Epicondylus lateralis humeri + fascia antebrachii + lig. collaterale radiale +midterste del af margo posterior ulnae. (caput humerale + caput ulnare).Går distalt på underarmen over i en sene, der passerer under ekstensorretinaklet i6. kulisse.

07- 03


Insertion: Dorsalt på basis ossis metacarpalis V.

Virkning: Ekstension og adduktion i håndleddet.


Navn: m. anconeus

Lille, flad, trekantet. Er ofte beskrevet som et fjerde hoved af triceps.

Udspring: Bagsiden af epicondylus lateralis humeri.

Insertion: Proximalt på facies posterior ulnae (lige distalt for olecranon).

Virkning: Ekstension i albueleddet.


Det dybe muskellag

Navn: m. abductor pollicis longus

Udspring: Proximalt fra bagfladen af radius + membrana interossea + ulna.Bryder frem mellem m. extensor digitorum og m. extensor carpi radialis brevissammen med m. extensor pollicis brevis. Løber i fælles seneskede under ekstensor-retinaklet i 1. kulisse.

Insertion: Basis ossis metacarpalis I.

Virkning: Abduktion + ekstension i tommelens rodled og i håndleddet.


Navn: m. extensor pollicis brevis

Er ofte sammenvokset med m. abductor pollicis longus.

Udspring: Proximalt fra bagfladen af radius + membrana interossea (lige distalt for m.abductor pollicis longus).

Insertion: Dorsalt på basis af phalanx proximalis pollicis.

Virkning: Ekstension af tommelens rodled og grundled.


Navn: m. extensor pollicis longus

Udspring: Proximalt fra bagfladen af ulna + membrana interossea (lige distalt for m.extensor pollicis brevis).Går over i en lang slank sene, der krydser over senen fra m. extensor carpi radialislongus og m. extensor carpi radialis brevis og passerer under ekstensorretinaklet iden skråt forløbende 3. kulisse. Er med til at afgrænse tabatieren.

Insertion: Dorsalt på basis af phalanx distalis pollicis.

Virkning: Ekstension af tommelens led (rod-, grund- og yderled).

07- 04



Navn: m. extensor indicis

Udspring: Proximalt fra bagfladen af ulna + membrana interossea (lige distalt for m.extensor pollicis longus).Går over i en lang slank sene, der ligger umiddelbart ulnart for senesnippen fra m.extensor digitorum til pegefingeren. Passerer under ekstensorretinaklet i 4. kulisseog smelter udfor knoen sammen med m. extensor digitorum.

Insertion: Ekstensoraponeurosen til 2. finger.

Virkning: Ekstension af 2. finger led og i håndleddet.


Navn: m. supinator

Ligger helt proximalt i det dybe lag. Igennem en senebue i musklen passerer ramusprofundus n. radialis.

Udspring: Epicondylus lateralis humeri + lig. collaterale radiale + lig. annulare radii +crista m. supinatoris ulnae. (caput humerale + caput ulnare).Fibrene snor sig omkring øverste 1/4 af radius.

Insertion: Proximale 1/3 af facies lateralis radii.

Virkning: Supination af hånden.


Generel a. interossea posterior.karforsyning:

Retinaculum extensorum er en ca. 2 cm. bred forstærkning i den distale del affascia antebrachii. Det strækker sig fra radius over dorsal siden til caput ulnae ogos triquetum. Under retinaklet ligger seks osteofibrøse kanaler, såkaldte kulisser.

Radialt fra indeholder de følgende:1. kulisse: m. abductor pollicis longus + m. extensor pollicis brevis.2. kulisse: mm. extensores carpi radialis longus et brevis.3. kulisse: m. extensor pollicis longus. (den såkalte skråkulisse).4. kulisse: m. extensor digitorum + m. extensor indicis.5. kulisse: m. extensor digiti minimi.6. kulisse: m. extensor carpi ulnaris

Retinaklet fortsætter ned over dorsum manus i den tynde fascia dorsalis manus.

TabatierenTrekantet område, der palmart begrænses af senerne fra m. abductor pollicis lon -gus og m. extensor pollicis brevis (1. kulisse) og dorsalt begrænses af senen fra m.extensor pollicis longus (3. kulisse.) I bunden ligger processus styloideus radii, osscaphoideum og os trapezium.

07- 05


Håndens muskler

Dorsum manus: Håndryggen.Palma manus: Håndfladen.Digiti manu: Fingrene.

Thenar: Tommelfingerbalden.Centrale loge: Afgrænses af to marginale septa mod hhv. thenar og hypothenar, samt af en dyb

fascie dækkende bla. mm. interossei.Hypothenar: Lillefingerbalden.

Innervation:• 1. lag: • m. abductor pollicis brevis n. digitalis palmaris

• m. flexor pollicis brevis communis I

Thenar: • 2. lag: • m. opponens pollicis

• 3. lag: • m. adductor pollicis ramus profundus n. ulnaris

• mm. lumbricales I-IV I: n. dig. palm. com. III: n. dig. palm. com. IIIII+IV:

Hulhånden: • mm. interosseus palmares I-III• mm. interosseus dorsales I-IV

• 1. lag: • m. abductor digiti minimi ramus profundus n. ulnaris• m. flexor digiti minimi brevis

Hypothenar: • 2. lag: • m. opponens digiti minimi

• m. palmaris brevis ramus superf. n. ulnaris

Thenars muskelgruppe

Navn: m. abductor pollicis brevis

Kort, mest superficiel i thenar.

Udspring: Retinaculum flexorum + os scaphoideum.

Insertion: Basis af tommelens grundstykke + radiale sesamknogle

Virkning: Abduktion + fleksion af pollex.

Innervation: n. digitalis palmaris communis I (n. medianus).

Navn: m. flexor pollicis brevis

Ligger ulnart for m. abductor pollicis brevis.

Udspring: Caput superficiale: Retinaculum flexorum + os trapezium.Caput profundum: Bunden i canalis carpi.De to hoveder adskilles af sene fra m. flexor pollicis longus.

Insertion: Basis af tommelens grundstykke + radiale sesamknogle.

07- 06


Virkning: Fleksion og medialrotation af pollex.

Innervation: Caput superficiale: n. digitalis palmaris communis I (n. medianus).Caput profundum: ramus profundus n. ulnaris.

Navn: m. opponens pollicis

Dækket af de to foregående muskler.

Udspring: Retinaculum flexorum + os trapezium.

Insertion: Radiale kant af os metacarpale I.

Virkning: Opposition af tommelfingeren (= fleksion + medialrotation af pollex).

Innervation: n. digitalis palmaris communis I (n. medianus).

Navn: m. adductor pollicis

Vifteformet. Den største.

Udspring: Caput transversum: palmare kant af os metacarpale III.Caput obliquum: bunden af canalis carpi (lig. og knogler).

Insertion: Ulnart på basis af tommelens grundstykke + ulnare sesamknogle.

Virkning: Adduktion + fleksion af pollex.

Innervation: ramus profundus n. ulnaris.

Hypothenars muskelgruppe

Navn: m. palmaris brevis

Tynd, firkantet hudmuskel.

Udspring: Ulnare kant af aponeurosis palmaris.

Insertion: Huden over hypothenar.

Virkning: Indtrækning af huden.

Innervation: ramus superficialis n. ulnaris.

Navn: m. abductor digiti minimi

Udspring: Retinaculum flexorum + os pisiforme.

Insertion: Ulnart på basis af lillefingerens grundstykke + ulnare sesamben.

Virkning: Abduktion af 5. finger.


Navn: m. flexor digiti minimi brevis

Udspring: Retinaculum flexorum + os hamatum.

07- 07


Insertion: Fælles med m. abductor digiti minimi (ulnart på basis af lillefingerens grund-stykke).

Virkning: Fleksion i 5. fingers grundled.


Navn: m. opponens digiti minimi

Dækket af de to foregående muskler.

Udspring: Retinaculum flexorum.

Insertion: Ulnare kant af os metacarpale V.

Virkning: Opposition af lillefingeren (= trækkes palmart og radialt).


Hulhåndens muskelgruppe

Navn: mm. lumbricales I-IV

4 små, slanke, “ormeformede”. Knyttet til senerne af m. flexor digitorum pro -fundus. De to radiale er semipennate (fra 2. og 3. fingerssener), de to ulnare erpennate (fra 3., 4. og 5. fingers sener).

Udspring: I: radialt fra senen (m. flexor dig. prof.) til 2. finger.II: radialt fra senen (m. flexor dig. prof.) til 3. finger.III: fra de mod hinanden vendende sider fra senen (m. flexor dig. prof.) til 3.

og 4. finger.IV: fra de mod hinanden vendende sider fra senen (m. flexor dig. prof.) til 4.

og 5. finger.De løber langs den radiale side af senen, som de insererer på.

Insertion: I-IV: Radiale kant af ekstensoraponeurosen til 2.-5. finger.

Virkning: Fleksion i fingrenes grundled + ekstension i fingrenes mellem- og yderled.

Innervation: I: n. digitalis palmaris communis I.II: n. digitalis palmaris communis II.III + IV: ramus profundus n. ulnaris.

Navn: m. interosseus palmaris I-III

3 semipennate. Insererer sig divergent.

Udspring: I: ulnare flade af 2. metacarpal.II: radiale flade af 4. metacarpal.III: radiale flade af 5. metacarpal.

Insertion: I: ulnart i ekstensoraponeurosen til 2. finger.II: radialt i ekstensoraponeurosen til 4. finger.III: radialt i ekstensoraponeurosen til 5. finger.

Virkning: Samler fingrene. Fleksion i fingrenes grundled, ekstension i mellem- og yderled.

07- 08




Navn: m. interosseus dorsales I-IV

4, pennate. Insererer sig konvergent.

Udspring: Fra de mod hinanden vendende flader fra ossa metacarpalia I-V.(=De to knogler, der begrænser et spatium interosseum metacarpi).

Insertion: I: radialt i ekstensoraponeurosen til 2. finger.II: radialt i ekstensoraponeurosen til 3. finger.III: ulnart i ekstensoraponeurosen til 3. finger.IV: ulnart i ekstensoraponeurosen til 4. finger.

Virkning: Spreder fingrene. Fleksion i grundled, ekstension i mellem- og yderled.



07- 09

Hulhåndens seneskeder

Senerne er i carpaltunnelen forsynet med seneskeder:Bursa manus: • bursa radialis: radial skede, der omgiver den lange fleksorsene til tommelen.

• bursa ulnaris: ulnar skede for de øvrige otte fingerfleksorer. Begynder en finger-bredde proksimalt for retinaculum flexorum og ender distalt ud for midten af hånd-fladen. Den når længst distalt, hvor den i reglen kommunikerer med lillefingerensseneskede. Den kan i hulhånden kommunikere med bursa radialis.

Deres funktion er nedsættelse af friktion.Bøjesenerne er fæstnet til skedens væg ved fine folder i synovialismembranen, senekrøs.

Seneforholdene på fingrene

Fleksorsenerne: Bindes ned til knoglerne og leddene af de fibrøse fingerskeder, vagina fibrosaedigitorum manus, der er stærke tunneler, som er fæstnet til fingerknoglerne og tilleddenes lig. palmaria. Af hensyn til fingrenes bevægelser er skederne svagere ogmere eftergivelige ud for leddene.

Superficialis-senerne træder ind i skederne superficielt for profundus-senerne ogspalter sig op i to snipper ud for mellemstykkerne. Igennem slidsen passerer pro-fundussenerne. Senekrydningen kalde chiasma tendinum.

I de osteofibrøse kanaler under vaginae fibrosae er fleksorsenerne forsynede medfælles synoviale skeder, vagina synoviales digitorum manus. Disse begynder lidtproksimalt for grundleddene og når distalt omtrent til yderleddene. Tommel- og lil-lefingerskeden kan kommunikere med bursa manus.

Under forløbet gennem de osteofibrøse kanaler på fingrene er fleksorsenerne forsy-nede med senekrøs, vincula tendinum, som repræsenterer rester af de duplikaturer,gennem hvilke det parietale og viscerale blad i seneskeden oprindelig var sammen-hængende. De er korte ved seneinsertionen, vinculum breve, og lange i nogenafstand herfra, vinculum longum.

Ekstensor- Insertionerene af strækkesenerne til de fire ulnare fingre finder sted gennem senerne: ekstensoraponeuroserne. Ud for grundleddet sender ekstensorsenen på begge sider

af fingrene strøg frem til lig. palmare i ledkapslen og insererer sig desuden med enkraftig snip på dorsalfladen af grundstykkets basis. Ekstensorsenen fortsætter udfor midten af grundstykket ved at dele sig i 3 snipper. Det aksiale insererer påbasis af mellemstykket, mens de to kollaterale passerer forbi mellemleddet og fore-nes distalt for at inserere samlet på basis af yderstykket. De kollaterale snipper kandermed ved fleksion glide ned på siderne af leddet.

Ekstensorsenen modtager insertionssenerne fra mm. interossei og mm. lumbricales,som vifteformet breder sig ud i et seneblad, der fæstner sig på randene af eksten-sorsenen. Der dannes en trekantet fælles ekstensoraponeurose. Dette gør at mm.interossei et lumbricales kan virke som fleksorer i grundleddet og ekstensorer imellem- og yderled. Der findes ingen ekstensoraponeurose på tommelen.

08- 01


Håndleddet

Inddeling: • Articulatio radiocarpea - leddene mellem underarm og håndled.• Articulationes intercarpeae - leddene mellem de enkelte håndrodsknogler.

• Articulatio mediocarpea - leddet mellem de to rækker håndrodsknogler.• Articulatio ossis pisiforme - leddet mellem os pisiforme og os triquetrum.

• Articulationes carpometacarpales - leddet mellem håndrod og mellemhånd.• Articulatio carpometacarpalis pollicis - tommelens rodled.• Articulationes carpometacarpales II-V - fingrenes grundled.

Navn: Articulatio radiocarpea

Type: Ægte, sammensatte glideled (funktionelt ellipsoidled).

Ledflader: Ledhoved: De proximale flader på os scaphoideum, lunatum, triquetrum + deinterossøse ligamenter, ligamenta intercarpea interossea, der er bruskbeklædte.

Ledskål: facies articularis carpalis radii + distal flade på discus articularis.

Ledhule: Synovia. Kommunikerer ofte med intercarpalleddenes- og det distale radi-ulnarledsledhuler.

Ledkapsel: Tynd, slap.

Ekstra- Lig. collaterale carpi radiale: spænder fra processus styloideus radii til os artikulære- scaphoideum. Det er indvævet i ledkapslen.strukturer:

Lig. collaterale carpi ulnare: spænder fra processus styloideus ulnae til os trique -trum og os pisiforme. Er ligeledes indvævet i ledkapslen.

Lig. radiocarpeum palmare: stråler vifteformet ud fra processus styloideus radiitil os lunatum og os capitatum. Det er meget stærkt og indvævet i ledkapslen. Deter så stærkt at der ved trauma ofte vil ske brud på radius distale del.

Lig. radiocarpeum dorsale: fra processus styloideus radii sendes strøg ulnart ogdistalt til håndrodsknoglerne. Er indvævet i ledkapslen.

Navn: Articulationes intercarpeae

Type: Ægte, sammensatte glideled.

Består af: • Articulatio mediocarpea.• Articulatio ossis pisiforme

Navn: Articulatio mediocarpea

Type: Ægte, sammensatte glideled (funtionelt hængselled).

Ledflader: • Distale ende på proksimale række håndrodsknogler.• Proksimale ende på den distale række håndrodsknogler.S-formet, så hver række både danner et ledhoved og en ledskål.

Ledhule: Radialt konkav proksimalt og ulnart konkav distalt. Afbrudt distalt og proksimaltaf lig. intercarpea interossea (interossøse ligamenter) og med pocher strækkendesig dybt ind mellem knoglerne.

Ledkapsel: Tynd, slap, men med ligamenter indvævet.

08- 02


Ekstra- Lig. intercarpalia dorsale:artikulære- Lig. intercarpalia palmare: kraftigst.strukturer: Lig. carpi radiatum: stråler ud fra os capitatum.

Navn: Articulationes carpometacarpea


Ledflader: • Distale flade på distale række håndrodsknogler.• Basis af mellemhåndsknoglerne II-V.

Ledhule: Ofte opdelt i en radial og ulnar underafdeling af et interossøst ligament, der spæn-der sig fra os capitatum til 3. eller 4. mellemhåndsknogle. Sender små pocher udmellem bases af mellemhåndsknoglerne.

Ledkapsel: Stramme. Forstærkes af ligamenter.

Ekstra- Lig. carpometacarpalia palmaria.artikulære Lig. carpometacarpalia dorsale.strukturer:

Navn: Articulatio ossis pisiforme

Type: Glideled.

Ekstra- Lig. pisohamatum: distale del af m. flexor carpi ulnaris til os hamatum.artikulære Lig. pisometacarpeum: distale del af m. flexor carpi ulnaris til os metacarpeum V.strukturer:

Bevægelser: Palmarfleksion: 80° Dorsalfleksion: 80°Ulnarfleksion: 70° Radialfleksion: 20°

Vigtigste fleksorer: m. flexor carpi radialis, m. flexor carpi ulnaris og m. palmarislongus.Vigtigste ekstensorer: m. extensor carpi radialis longus, m. extensor carpi radialisbrevis og m. extensor carpi ulnaris.Vigtigste abduktorer: m. extensor carpi radialis longus, m. abductor pollicis lon -gus, m. extensor pollicis brevis og m. flexor carpi radialis.Vigtigste adductorer: m. extensor carpi ulnaris og m. flexor carpi ulnaris.

Kar: Der er et stort rete articulare omkring håndleddet.

08- 03


Tommelens led

• Articulatio carpometacarpea pollicis• Articulatio metacarpophalangea pollicis• Articulatio interphalangea pollicis

Navn: Articulatio carpometacarpea pollicis/prima, tommelens rodled

Type: Ægte, enkelt, saddelled.

Ledflader: • Distale flade på os trapezium.• Proksimale flade på basis af tommelens rodstykke.Begge ledflader er saddelformede og beklædt med tyk hyalinbrusk.

Ledhule:

Ledkapsel: Tyk, slap, men forstærket palmart og dorsalt, samt af de passerende sener.

Ekstra- Den palmare forstærkning er så stærkt, at hvis tommelen bagovervrides, vil den artikulære kunne afrive det næbformede fremspring på metacarpalknoglens basis (Bennets strukturer: fraktur).

Lig. intermetacarpeum: strækker sig ekstrakapsulært mellem basis af første oganden metacarpalknogle.

Bevægelser: Fleksion: 20° Ekstension: 20°Abduktion: 60°Opposition (abduktion + medialrotation + fleksion)

I rodleddet: Fleksorer: m. flexor pollicis brevis og m. adductor pollicis.Ekstensorer: m. extensor pollicis brevis.Abduktorer: m. abductor pollicis brevis og m. abductor pollicis longus.Adduktorer: m. adductor pollicis.Opposition: m. abductor pollicis brevis, m. opponens pollicis, m. flexor pollicisbrevis og m. adductor pollicis.Reposition: m. extensor pollicis longus og m. abductor pollicis longus.

Navn: Articulatio metacarpophalangea pollicis, grundled

Type: Ægte, enkelt, hængselled.

Ledflader: • Caput os metacarpale I• Basis phalanx proximalis pollicis

Ledhule: Synovia.

Ledkapsel: Slap.

Ekstra- Lig. collateralia: stærke, især på den ulnare side.artikulærestrukturer:

Bevægelser: Fleksion: 50° Ekstension: 0°

Fleksorer: m. flexor pollicis brevis og m. adductor pollicis.Ekstensorer: m. extensor pollicis brevis og m. extensor pollicis longus.

08- 04


Navn: Articulatio interphalangea pollicis, yderled

Type: Ægte, enkelt, hænselled.Ledflader: • Caput phalanx proximalis pollicis

• Basis phalanx distalis pollicis

Ledhule: Synovia.

Ledkapsel: Slap.

Ekstra- Lig. collateralia:artikulærestrukturer:


Fleksor: m. flexor pollicis longus.Ekstensor: m. extensor pollicis longus.

08- 05


Fingerleddene

• Articulationes metacarpophalangeae• Articulationes interphalangeae proximales• Articulationes interphalangeae distales

Navn: Articulationes metacarpophalangeae, grundled

Type: Ægte, enkelt, indskrænket kugleled (ved strakt finger = kugleled, ved bøjet finger= hængselled).

Ledflader: Ledhoved: Caput os metacarpale (II-V) - halvkugleformede med afskårne side-partier.Ledskål: Basis phalanx proximalis (II-V) - tværoval ledskål + lig. palmare.

Ledhule: Synovia. Ledlinien er ca. 1 cm. distalt for knoen.

Ledkapsel: Slappe. Kan give hørligt smæld.

Ekstra- Lig. collateralia: kraftige bånd på hver side af kapslen. Vifteformede. Spændes artikulære ved fleksion, slappes ved ekstension. Fra ledhovedet til basis.strukturer:

Lig. palmaria: tykke fibrocartilaginøse plader. Sikrer senernes stilling vha. dybefurer. Med til at danne ledskål. Hæftet fast til basis af phalanges, men kun løst tilcaput af metacarpalknoglen.

Lig. metacarpeum transversum profundum: fæstner lig. palmaria til naboknogler-ne. Er en forstærkning i fascien over mm. interossei palmares. Forbinder de fireulnare knogler to og to, men mangler mellem 1. og 2. fingerstråle.

Bevægelser: Fleksion: 90° Ekstension: 45°Abduktion: Adduktion:Rotation:

Navne: Articulationes interphalangeae proximales/distales, mellem- og yderled

Typer: Ægte, enkelte, hængselled.

Ledflader: Ledhoved: caput phalangis - trisseformet med en føringsfure.Ledskål: basis phalangis - tværoval med føringskam.

Ledhuler: Synovia. Ledlinien ligger for mellemleddet ca. 1/2 cm. og for yderleddet ca. 1/4cm. distalt for pågældende kno’s toppunkt.

Ledkapsler: Slappe.

Ekstra- Lig. collateralia:artikulærestrukturer: Lig. palmaria: forhindrer dorsalfleksion (hyperekstension).

Bevægelser: Proximalis: Fleksion: 100° Ekstension: 0°Distalis: Fleksion: 80° Ekstension: 0°

NB!: Se tabel s. 215 i Bojsen-Møller.

08- 06


Overekstremitetens fascier

Opbygget af fibrøst bindevæv. Opgave at holde musklerne på plads. De fleste er letafløselige, så musklerne kan ændre form og kontrahere sig uafhængigt af den dæk-kende underhud og hud.

Overarmens: • Fascia brachii: tynd, rørformet. Fortsætter uden skarp grænse i de tilstødendefascier. Afspalter i dybden på hver side et stærkt septum intermusculare medialeog laterale ind til humerus, som deler muskulaturen op i en forreste/fleksor ogbagerste/ekstensor loge. De tjener også til udspring for nogle muskler.

Underarmen: • Fascia antebrachii: er en direkte fortsættelse af fascia brachii og danner enrørformet skede omkring muskulaturen. Er stærkest på ekstensorsiden og tjener tiludspring for muskulaturen. Tager ossøs tilhæftning på olecranon og ulna’s bagkantsamt sender septa mellem de enkelte muskler. Septa konvergerer mod epicondyliog danner her caput commune flexorum og caput commune extensorum.

Håndens: • Retinaculum flexorum: er en forstærkning i den distale del af fascia antebrachii,som spænder sig mellem os pisiforme og hamulus ossis hamatum på den ene sideog tubercula på os scaphoideum og os trapezium. Det omdanner sulcus carpi tilcanalis carpi. Gennem carpaltunnelen løber m. flexor pollicis longus, mm. flexoresdigitorum superficialis et profundus og n. medianus, der kan blive udsat for tryk (=carpaltunnelsyndrom).

• Retinaculum extensorum: er en ca. 2 cm. bred forstærkning i den distale del affascia antebrachii. Det strækker sig fra radius over dorsal siden til caput ulnae ogos triquetum. Under retinaklet ligger seks osteofibrøse kanaler, såkaldte kulisser.

• Aponeurosis palmaris: trekantet med spidsen pegende proksimalt. Den består aflongitudinelle fibre, som bindes sammen af transverselle fibre. De longitudinelle er proksimalt tilhæftede retinaculum flexorum og dannerfortsættelsen af m. palmaris longus. Der er fire strøg. De deler sig distalt op i dybeog overfladiske fibre. De dybe danne fire par sagittale septa, der hæfter sig på metacarpalknoglerne,langs fleksorsenernes vaginae fibrosae og på basis af de proksimale phalanges. De overfladiske hæfter sig i huden og på fibrenes grundstykker.De transverselle ophører et par cm. proksimalt for roden af fingrene. De meredistale transverselle strøg benævnes lig. metacarpeum transversum superficiale(ligg. natatoria). Imellem den distale kant af aponeurosen og ligamenterne findestre firkantede ruder, hvori der ligger kar og nerver til fingrene.Aponeurosis palmaris er tilstede selvom m. palmaris longus mangler. Den er bun-det til læderhuden ved talrige retinacula cutis. Dette overfører tangentielle kræfterfra huden til skelettet.Dupuytrén’s kontraktur skyldes en fibrøs fortykkelse og forkortning af aponeu -rosis palmaris. Tilstanden er i begyndelsen lokaliseret til 4. og 5. finger og med-fører konstant fleksion i grundleddene. Senere inddrages mellemleddene.

• Fascia dorsalis manus: tynd og forskydelig, der dækker ekstensorsenerne og eren fortsættelse af fascia antebrachii.


08- 07


Karsystemet

• Blodkarsystemet• Lymfesystemet

Blodkar- • arterier: pulsårene, der fører blodet væk fra hjertet.systemet: • arterioler

• kapillærer: hårkarrene, stofudveksling mellem blodet og vævene.• venoler: der fører blodet tilbage til hjertet.• vener

Blodvolumenet i legemet er ca. 5 liter.

Hjertet (Cor) • muskuløst hulorgan.• virker som pumpe.• 300 g. • ligger lidt venstreforskudt i thorax imellem lungerne.• består af 2 hjerteforkamre (atrier) og 2 hjertekamre (ventrikler).• Hø. atrium: modtager veneblod fra de to hulvener (vv. cava sup. et inf.).• Hø. ventrikel: pumper blodet gennem truncus pulmonalis til lungerne, hvor detiltes og videre gennem lungevenerne til venstre forkammer. Det lille kredsløb.• Ve. atrium: modtager blod fra de 4 lungevener.• Ve. ventrikel: pumper blodet gennem aorta (legemspulsåren) ud i kroppen tilforsyning af vævene. Det store kredsløb.

Centrale • aorta: ascendens, arcus, descendens.arterier: • truncus brachiocephalicus.

• a. carotis communis sin. + dxt.• a. subclavia sin. + dxt.• aa. iliacae communes.• aa. iliaca ext. + int.

Centrale • v. cava sup. + inf.vener: • vv. brachiocephalica sin. + dxt.

• vv. jugulares internae.• vv. subclaviae.• vv. iliacae communes.• vv. iliaca ext. + int.• vv. femoralis.

Portåre- • v. portae: modtager fra mavetarmkanalen, pancreas og milt.systemet: • sinusoider:

• vv. hepaticae: fraførende levervener.

Arterierne: • Gullig eller gråblå farve. Pulserer. Sprøjter ved overskæring ud i en kraftig lyse-rød stråle.• Centrale arterier har meget elastin i væggen og kan derfor optage slagvoluminetog drive det videre under hjertets hvilefase (diastolen). Systolen er hjertets sam-mentrækningsfase.• Perifere arterier har megen glat muskulatur i væggene, så det autonome nervesy-

09- 01


stem kan regulere passagen i området.

Anastomoser: Den enkelte arteriegren forbinder sig ofte med nabogrene for at sikre en udjævningaf trykforholdene i blodstrømmen.Arteriovenøse anastomoser: er en direkte forbindelse mellem arterien og venen. Enshunt. Findes især på kuldeeksponerede steder som øreflip, næse, hage, fingre ogtæer. Kan modregulere truende temperatursænkninger.

Kollateral Sidekredsløb. Kan etableres momentant, hvis anastomoserne er store og rigelige, cirkulation: eller udvikles over tid, hvis de er små og sparsomme.Endearterier: Arterier, der ikke anastomoserer. Hvis disse afbrydes får man et anæmisk infarkt.

Anatomiske endearterier, hvis anastomoser totalt mangler.Fysiologiske/funktionelle endearterier, hvis anastomoserne ikke er tilstrækkelige.

Innervation: • Efferente: vasomotorer, danner plekser i det ydre lag af karvæggen og innervererden glatte muskulatur. Nerverne til bevægapparatets kar stammer udelukkende fradet sympatiske nervesystem og har konstriktorisk virkning. På ekstremiteterne erde inkorporerede i de store ekstremitetsnerver.• Afferente: bl.a. smerteførende nervetråde og sensoriske ud for sinus caroticus ogarcus aorta, der er kemo- og pressosensible.

Vener: • Mørk, blå farve. Pulserer ikke. • Venøs blødning er sivende. • Større diameter end arterierne. • Fungerer som blodreservoir med 80% af totale blodmængde.• Superficielle vener løber i subcutis for at perforere fascierne og tømme sig i deprofunde vener. Kan som regel let ses.• Profunde vener ligger under muskelfascien og følger arterierne. • Store arterier følges normalt kun af en vene, som den ligger sammen med i entubuløs skede. • Mellemstore og små arterier følges som regel af to vv. comitantes.• Der forekommer mange anastomoser mellem vener og der dannes rete venosumeller plexus venosus.

Klapper: Mange vener har klapper for at sikre mod tilbageløb. Halvmåneformede. Parvistanbragt især ved delingssteder.

Muskelpumpen: Skeletmuskulaturens aktivitet virker som pumpe, da de sammentrykker de profun-de vener.

Varicer: Åreknuder dannes, hvis klapperne bliver insufficiente og blodsøjlen derfor lang.Venevæggen belastes og bliver tyndere. Der dannes derfor slyngeformede udvidel-ser.

Lymfekar- Netværk af finere og grovere lymfekar (vasa lymphatica), som drænerer organer systemet: og væv. Tømmer sig ud i de store vener, men har inden passeret flere lymfeknuder,

hvor væsken filtreres og tilføres lymfocyter. Vigtig rolle i organismens forsvarsap-parat. Mange sygdomsprocesser, som svulster og infektioner, udbreder sig ad lym-febanerne.• ductus thoracicus: modtager fra 3/4 af legemet. Starter i cisterna chyli og udmunder i v. subclavia sin. Modtager truncus subclavius sin., truncus jugularissin. og truncus bronchomediastinalis sin.• ductus lymphaticus dxt.: modtager fra 1/4 af legemet. Udmunder i v. subclaviadxt. Modtager truncus subclavius dxt., truncus jugularis dxt. og truncus bronchom -ediastinalis dxt.• cisterna chyli: sammenløbene af trunci lumbales og truncus intestinalis.• truncus lumbalis dxt./sin.: drænerer hver sin underekstremitet.• truncus intestinalis: drænerer abdominalviscera.• truncus subclavius dxt./sin.: drænerer overekstremiteten.• truncus jugularis dxt./sin.: drænerer hoved og hals.• truncus brochomediastinalis dxt./sin.: drænerer thorax.

09- 02


Lymfekarrene: Vasa lymphatica• lymfekapillærerne: danner netværk i bindevævet mellem blodkapillærerne.• lymfekar: mere tykvæggede. Løber centralt. Har bicuspidale klapper.Superficielt sæt: ligger i sybcutis.Profundt sæt: ligger sammen med musklerne.Der er få anastomoser mellem det superficielle og profunde sæt. Der er særligtmange lymfekar i slimhinder og i huden. Selvom de er talrige ses de kun sjældenved dissektion, fordi de er tyndvæggede og små. Efter et fedtrigt måltid antagertarmlymfen et mælket udseende. Mælkebrystgangen.Ved betændelse (lymphangitis) ses ofte røde striber under huden pga. hyperæmi afvævet omkring lymfekarrene.

Lymfe- Nodi lymphatici / lymphonodiknuderne: • Knudeformede organer, der ligger indskudt i lymfebanerne.

• Lymfen tilføres gennem flere afferente lymfekar og forlader knuden gennem etenkelt eller få efferente lymfekar.• Størrelsen varierer meget. • Ved betændelse bliver de svulne, palpable og ofte meget ømme. • Antallet er stort 500-1000. • De ligger især ved roden af ekstremiteterne i grupper eller i kæder men kan ogsåligge som solitære knuder.• Man inddeler dem ofte i superficielle og profunde afhængigt af deres placering iforhold til fascien. • Ligger ofte i tæt relation til karrene. Ved flere sygdomme (f.eks. tuberculose) kanen betændt lymfeknude arrodere venevæggen og udtømmes i blodbanen.• Regionære lymfeknuder drænerer en bestemt region, legemsdel eller organ.• Fremskudte lymfeknuder ligger perifert i forhold til de terminale.• Underkastet en aldersinvolution, der begynder ved puberteten.

Lymfen: • Farveløs, vandklar væske.• Lymfedøgnvolumen er ca. 5. L, hvor mest kommer fra lever og tarmkanal.• Den mælkede lymfe, pga. indhold af emulgeret fedt, benævnes Chylus.• Lymfens strømningshastighed er ringe. Vigtige faktorer for hastigheden ermuskelaktivitet, undertryk i thorax, pulsation i nærliggende arterier, rytmiske kon-traktioner i lymfekarrene og åndedrætsbevægelserne.

Angiografi: Arteriografi (arterier), phlebografi (vener) og lymfografi (lymfekarbanerne).

09- 03


Overekstremitetens arterier

a. axillaris: Fortsættelse af a. subclavia.Begynder: ud for aksillens top ved lateralkanten af costa I.Ender: underkanten af teres major, hvor den går over i a. brachialis.

Ligger i starten foran plexus brachialis i fælles bindevævsskede. I selve axilrum-met om gives den af nervepleksets fascikler (medialt, lateralt og posteriort) for tilsidst at ligge sig bag n. medianus. V. axillaris ligger medialt og under arterien fri afnerveplekset. Ved afslutningen ligger arterien bag m. coracobrachialis.

Den kan deles op i 3 dele i forhold til m. pectoralis major:

Før: a. thoracica superior: 1. og 2. intercostalrum.

Bag: a. thoracica lateralis: intercostalrummene + mamma (rami mammarii lateralis).Afgår bag m. pectoralis minor og løber ned på m. serratus anterior, hvis snipperden forsyner. Der afgår desuden grene til mm. pectorales.

a. thoracoacromialis: acromion + clavicula + mm. pectorales + m. deltoideus.Udspringer ved overkanten af m. pectoralis minor for at løbe gennem fascia clavi -pectoralis og dele sig i grene til mm. pectorales, m. deltoideusm, samt acromionog tilstødende hud.

Efter: a. subscapularis: deler sig i a. thoracodorsalis + a. circumflexa scapulae.Kort tyk gren langs underkanten af m. subscapularis.• a. circumflexa scapulae: bagfladen af scapula.Løber gennem det øvre 3-kantede interstits for at sno sig om lateralkanten af sca-pula tæt ved knoglen. Grener sig ud i fossa infraspinata.• a. thoracodorsalis: m. latissimus dorsi + m. teres major + øverste intercostalrum.Løber sammen med nerven af samme navn.

a. circumflexa humeri anterior/posterior: subdeltoidale bindevævsrum.Udspringer ud for collum chirurgicum som de danner en ring om forsynende skul-derleddet. Posterior løber igennem det 4-kantede interstits sammen med n. axilla-ris.

a. brachialis: Ender: ud for collum radii, hvor den deler sig i a.radialis + a. ulnaris.

Hovedforløbet er i sulcus bicipitalis medialis, hvor n. ulnaris og nn. cutanei bra -chii et antebrachii medialis ligger medialt, n. medianus fortil og lateralt og n. radi -alis posteriort. Distalt ligger den på m. brachialis, hvor n. medianus krydser om påmedialsiden. Den ledsages af v. brachialis. Ved albueregionen løber den i dybdenprofundt for aponeurosis m. bicipitis brachii. Proximalt for m. pronator teres delerden sig i sine to endegrene. a. brachialis bruges ved blodtryksmåling.

a. profunda brachii: rami musculares + rete articulare cubiti.Løber igennem det nedre 3-kantede interstits sammen med n. radialis.

rete articulare cubiti: albueleddet.Arterielt anastomosenet liggende på bagsiden af albueleddet. Betydning for denlokale temperaturregulering af leddet.

a. ulnaris: Ender: i arcus palmaris superficialis.

Løber under musklerne fra caput commune flexorum, for at lægge sig profund form. flexor carpi ulnaris og følges med denne ned til håndledsregionen. Bliversuperficiel i den distale 1/3. Passerer superficielt for fleksorretinaklet, går distalt

09- 04


og radialt for os pisiforme, hvor den overgår i arcus palmaris superficialis.

a. interossea communis: deler sig i a. interossea anterior + posterior.Afgives tæt ved udspringet. Kort tyk stamme.• a. interossea anterior: rete carpi dorsale.Løber distalt på forfladen af membrana interossea mellem m. flexor pollicis longusog m. flexor digitorum profundus for ved overkanten af m. pronator quadratus atgå igennem membranen og ende i rete carpi dorsale. Sender talrige grene tilmuskler og knogler samt den lille a. comitans n. medianus.• a. interossea posterior: rete carpi dorsalePerforerer den øverste del af membrana interossea og viser sig ved underkanten afm. supinator. Den descenderer mellem de superficielle og de profunde ekstensorerforsynende disse for at ende i rete carpi dorsale.

ramus palmaris profundus: hypothenars musklerAfgives ud for os pisiforme og passerer gennem hypothenars muskler til arcuspalmaris profundus.

Arcus palmaris Sigter fra os pisiforme ditstalt og radialt hen over fleksorretinaklet, hvorefter den superficialis: søger ind i hulhåndens centrale loge profundt for aponeurosis palmaris, men

superficielt for de lange fleksorsener og n. medianusgrenene. Den beskriver en buemed konveksiteten vendende distalt liggenden ca. 1 fingerbredde distalt for arcuspalmaris profundus. Den afgiver tre:

aa. digitales palmaris communes I-III: aa. digitales palmares proprii IV-IXSøger distalt mellem ossa metacarpalia II-V, hvor de optager aa. metacarpeaepalmares II-IV, for hver at dele sig ud for grundledene i to:• aa. digitales palmares proprii: palmart/dorsalt på fingrenes mellem- og yderledDe danner i fingerpulpa et rigt anastomosenet. Der er hyppigt variationer i arcuspalmaris superficialis.

a. radialis: Ender; i arcus palmaris profundus.

Begynder i fossa cubitalis. På underarmen løber den overfladisk distalt-radialt i enlet bue mod spidsen af processus styloideus radii. Bagtil hviler den succesivt på m.pronator teres, det radiale udspring af m. flexor digitorum superficialis, m. flexorpollicis longus, m. pronator quadratus og nederste ende af radius. Proximalt erden dækket af m. brachioradialis ledsaget af ramus superficialis n. radialis, derligger lateralt. Distalt på underarmen er den kun dækket af fascie og hud liggendelateralt for senen af m. flexor carpi radialis. Her føles pulsen. Den krydses distaltfor processus styloideus radii af m. abductor pollicis longus og m. extensor pollicisbrevis, hvor den ligger sig i bunden af tabatieren. Krydser så under senen af m.extensor pollicis longus for derefter på lig. intermetacarpale at svinge ind mellemde to hoveder af mm. interosseus dorsalig I og ende i hulhånden i arcus palmarisprofundus.

ramus palmaris superficialis: thenars musklerAfgives lige før a. radialis forlader palmarsiden af håndleddet og fortsætter underm. abductor pollicis brevis for at ende i arcus palmaris superficislis.

a. digitalis dorsale I: radialt på pollex

rete carpi dosale: aa. metacarpeae dorsales I-IVModtager fra a. interossea ant./post. og a. radialis.• aa. metacarpeae dorsales I-IV: aa. digitale dorsales II-IXForløber distalt på mm. interossei dorsales.• • aa. digitale dorsales II-IX: dorsalsiden af fingrenes grundstykker

09- 05


a. digitalis dorsale X: ulnart på digiti minimi

a. princeps pollicis: aa. digitales palmaris proprii I-IIIAfgives lige efter at a. radialis har passeret spalten mellem de to hoveder af minterosseus dorsalis I.• aa. digitales palmaris proprii I-II: pollex ulnart og radialt• a. digitalis palmaris proprii III/a. radialis indicis: radialt på index50% afgår direkte fra a. radialis, 50% fra a. princeps pollicis.

Arcus palmaris Ligger på bases af mellemhåndknoglerne og på mm. interossei profundt for de profundus: lange fleksorsener og m. adductor pollicis ca. 1 fingerbredde proksimalt for arcus

palmaris superficialis. Dannes hvor a. radialis dukker frem mellem de to hovederaf m. adductor pollicis. Den modtager i palma manus ramus profundus fra a. ulna -ris. Afgiver tre

aa. metacarpeae palmares II-IV: ender i aa. digitales palmares communes I-IIISøger distalt mellem ossa metacarpalia II-V. Afgiver tæt ved deres afgang:• rami perforantes: anastomoserer med aa. metacarpeae dorsales

09-06


Overekstremitetens vener

Profunde:

v. axillaris: Fortsættelse af v. basilica og vv. brachiales. Ligger langs medial- og forsiden af a.axillaris. Ender ved costa 1 foran m. scalenus anterior. Inden modtages vv. thora -coepigastricae og v. cephalica.

Resten af de dybe vener ligger som vv. comitantes langs den tilhørende arterie.Indgår i modstrømsarrangementet i varmeveksling med arterierne.

Superficielle:

rete venosum Stort venenet på håndryggen, modtagende fingervenerne. Dræneres til primærtdorsale manus: v. cephalica og v. basilica, men også til v. mediana antebrachii.

v. cephalica: Opstår fra den radiale del af rete venosum dorsale manus og forløber langs denradiale kant af underarmen. I forreste albueregion afgiver den v. intermedia cubitiog fortsætter op på overarmen i sulcus bicipitalis lateralis og videre i furen mel-lem m. pectoralis major og m. deltoideus for i at perforere fascia clavipectoralisog ende i v. axillaris lige under nøglebenet.

v. basilica: Opstår fra den ulnare del af rete venosum dorsale manus og løber i furen mellemradius og ulna. Modtager i albueregionen v. intermedia cubiti og fortsætter isulcus bicipitalis medialis indtil midten af overarmen, hvor den perforerer fasciabrachii og tømmer sig i v. brachilis.

v. mediana Lille vene, som opstår fra det overfladiske venenet i hulhånden. Ascenderer på antebrachii: forsiden af underramen og ender i v. intermedia cubiti eller v. basilica.

v. intermedia Forbindelse mellem v. cephalica og v. basilica skråt opad og medialt henover dencubiti: forreste albueregion anastomoserende lateralt for aponeurosis m. bicipitis brachii

med de dybe vener.

09- 07



Overekstremitetens lymfekar og lymfeknuder

Superficielle: Cutant plexus, der tømmes ud i et net palmart og dorsalt. Disse tømmer sig ud ilymfekar på underamen, som følger de superficielle vener. Deres diameter er kon-stant (2-300 my).Enkelte kar afbrydes i nodi lymphatici cubitales lige over fossa cubitalis.Fra tommelfingeren følger de v. cephalica til axillens apicale knuder.Resten følger v. basilica til axillens laterale knuder.

Profunde: Sparsomme og følger kun de store kar: 2-3 stk. omkring a. ulnaris og a. radialis,3-4 stk. omkring a. brachialis. Ender i axillens laterale knuder.

Nodi lymphatici 30-40 makroskopiske, der ligger i axillens fedtvæv langs de store vener.axillaris:

Superficielle: Profunde:

Forsiden af thorax Pectorale Huden overned til navlen. gruppe. axillen.

Bagsiden af thorax Subscapulære Centrale“ned til navlen”. gruppe. gruppe.

Hele OE- tommelfinger og Lateralelangs v.cephalica. gruppe.

Tommelfinger og Apicalelangs v. cephalica. gruppe.

nn. ll. cervicales profundus


09- 08


Nervesystemet

Hoved- • at modtage fysiske og kemiske påvirkninger fra omgivelserne.funktioner: • at bearbejde og fordele de modtagne påvirkninger indenfor CNS.

• at igangsætte og regulere motoriske funktioner (muskelakt. og sekretion).

Neuronet: Den strukturelle og funktionelle enhed i nervesystemet.Består af: • Dendrit - afferent udløber.

• Axon - efferent udløber.Sensoriske: Leder impulser ind mod CNS.Motoriske: Leder impulser ud til et effektor-organ fra CNS.

• Perifere nerver kan blive op til 100 cm. lange. • Jo tykkere jo hurtigere ledningshastighed. • De kan være beklædt af en myelinskede, hvilket øger ledningshastigheden fra fåm/s til 80 m/s for de tykkeste.• Impulser kan kun forløbe i én retning. • Synapser kan enten fremme eller hæmme neuronet. 100-20.000 synapser på ennervecelle. • Et neuron kan enten skyde eller lade være.• Den fuldt udviklede nervecelle har mistet evnen til at dele sig.

Typer: Pseudounipolært neuron:f.eks. spinalganglie.

Bipolært neuron:f.eks. synet.

Multipolært neuron:f.eks. alfa-motorneuron.

• Storhjernen, Cerebrum• Hjernen • Lillehjernen, Cerebellum

• Midthjernen, MesencephalonNerve- • CNS • Hjerne- • Hjernebroen, Ponssystemet: stammen • Den forlængede marv, Medulla Oblongata

• Rygmarven, Medulla spinalis

• Cerebrospinale nerver: • Hjernenerver 12 par• PNS • Spinalnerver 31 par

• ANS

CNS: • Cellelegemerne ligger i den grå substans eller kerner (= ganglier i PNS).

Funktionel inddeling af NS

• Motorisk - tværstribet muskulaturSomatiske NS: - tryk, berøring(under viljens herredømme) • exteroceptive impulser - smerte, temperatur

• Sensorisk • enteroceptive impulser - indre organer• proprioceptive impulser - muskeltene/senetene

• Sympatiske NS - fight and flight (and fuck).Autonome NS:(-under viljens herredømme) • Parasympatiske NS - pisser og parrer med parasympatikus.

Glat muskulatur + hjertemuskulatur + kirtler.

10- 01

PNS nerver: • Sensoriske • Motoriske • Blandede• Nervefibrene er beklædt med endoneurium.• Hvert bundt af nervefibre er beklædt med perineurium.• Hver nerve er sammenholdt af det karførende epineurium.• Ikke så variable som blodkarrene.• Irriteres en nerve langs dens forløb sker der en projektion af indtrykket/smerten.• Ved overskæring indtræder der en degeneration af den perifere stump, mens ner-vetrådene i den proksimale stump kan gro ud og reinnervere deres område.Restitutionen tager lang tid. Vokser kun 1-2 mm. pr. dag.

Segmentel Der udvikles en rygmarvsnerve for hvert ursegment (somit). De motoriske tråde iinnervation: nerven innerverer det tilhørende myotom, de sensoriske det tilhørende dermatom.

De fleste skeletmuskler innerveres af to eller tre rygmarvsnerver og derfor af detsamme antal rygmarvssegmenter.

Nervesystemet er hierakisk opbygget:Reflekser og automatiske bevægelser kan styres/undertrykkes fra højere niveau.Øgede reflekser kan være tilstede, fordi rygmarven er reflekscenter og den normalehæmning fra hjernen er faldet bort.Den motoriske kontrol involverer hjernebarken, de basale kerner, lillehjernen, hjer-nestammen og rygmarven.

Sensorisk information er nødvendig for at styre bevægelser:Bevægelser kan være styret ved tilbagekobling (feedback) eller være programmeretefter en forudlagt plan uden hensyn til det sensoriske input under selve bevægel-sen.Sansesystemet er nødvendigt for at indlære både langsomme og hurtige bevægel-ser. Gentagelsen og brugen fører til perfektion.Automatiske bevægelser, som sutte- og synkebevægelsen, er genetisk programme-rede og forudsætter derfor ingen indlæring. Grundprogrammet for gangbevægelserog vejrtrækning er også medfødt.Den centrale mønstergenerator, der danner gangbevægelsen er lokaliseret i rygmar-ven. Kan iagttages ved læsioner højt i rygmarven.

Voluntære Bevægelser igangsat uden ydre påvirkning. Reflekserne er under voluntær kontrol.bevægelser:

Refleks: Defineres som et svar på et ydre stimulus, svaret skal ske hurtigt og automatisk,men reflekser kan modificeres eller evt. helt bortfalde i visse situationer.

Refleksbue: Receptor - afferent bane - central behandling - efferent bane - effektor organ.Reflekstiden: Tiden fra stimulus til bevægelsen begynder. Fra 60 til 100 ms.

Fleksorrefleks: fleksion i det stimulerede ben.Krydset ekstensorrefleks: samtidig ekstension i modsatte ben.

Myotaktiske Udløses ved en pludselig forlængelse af musklen fremkaldt af et slag på senen.strækrefleks: Ved forlængelsen strækkes muskeltenen.

10- 02


Muskelten: • Tenformet.• 6-10 modificerede muskelfibre. • Monosynaptisk strækrefleks: Afferente nervefibre går via baghornene til rygmar-ven, hvor der dannes en direkte ekscitatorisk synapse til de alfa-motorneuroner, derinnerverer muskelfibrene i den muskel, hvor muskeltenen ligger.• Følsomheden kan styres via efferente gamma-motorneuroner fra forhornet.• Signalerer muskellængden.

Golgis senetene: • Afferente fibre til rygmarven via baghornene videre til et indskudsneuron medinhibitorisk synapse til alfa-motorneuronerne.• Signalerer kraft eller spænding i vævet.

Den voluntære Ideen opstår i hjernebarken (1) fortrinsvis i pandelappen. Den sendes herfra i en bevægelse: kort slynge til hjernens basale kerner (2), hvori tidligere indlærte motoriske pro-

grammer og programdele er oplagrede. Fra dette lager stykkes bevægelsen sam-men og sendes via thalamus (3) til den motoriske cortex (4). Samtidig aktiveres enlang slynge til lillehjernen (5), hvis funktion det er at holde rede på legemets stil-ling, bevægelse og inerti, og som ud fra dette kan modificere den planlagtebevægelse. Lillehjernens modifikation sendes ligeledes til den motoriske cortex.Når alt dette er på plads, ca. 800 ms., afsendes den endelige kommando viadescenderende baner.

2 hovedtyper af forbindelser mellem de motoriske cetre og alfa-motorneuronerne:Direkte: fra hjernebarken til forhornet (pyramidebanerne).Indirekte: afbrudt undervejs i synapser og endende på indskudsneuroner, der så har forbindel-

se til motorneuronerne.Banerne er krydsede, så højre hjernehalvdel styrer bevægelserne i venstre side afkroppen.

Kraftudvikling: Bestemmes af antallet af aktive motoriske enheder, fyringsfrekvensen og afmuskelfibrenes mekaniske egenskaber (muskelfibrenes type, fyringsfrekvens ogkontraktionsgrad).

Type I: motorneuronet begynder med 8 Hz, der vokser til 12-15 Hz.Type II: maksimal kontraktion ved 20-25 Hz.

Små motorneuroner er lettere at aktivere.Hennemanns “size principle” = Jo stærkere kontraktion jo flere og større motor-neuroner rekrutteres.“Cinderella effekten” = de små og udholdende må bære det store arbejde.

De store motoriske enheder, der består af hurtige muskelfibre er kun aktive vedstore belastninger og de trættes meget hurtigt.De små motoriske enheder er så aktive ved almindelige belastninger, at træningikke øger deres ydeevne.Sammensætningen af musklerne betyder, at vi kun kan yde omkring 5% af voresmaksimale kraft ved vedvarende arbejde uden at få overbelastningsskader.

10- 03


Plexus brachialis

Plekset dannes fra C5-C8 og T1.Får nogle gange tilskud fra C4 og T2.

Kommer frem i scalenerporten over costa 1.Fortsætter ned i axillen.Deles i en supra- og en infraclaviculærm del.

Supra- Begynder: foramina intervertebrales som rami ventrales.claviculære del: Grenene danner efter scalenerporten truncus superior fra C5-C6, truncus medius

fra C7 og truncus inferior fra C8-T1. Hver truncus deler sig op i en anterior og enposterior gren, som bag clavicula løber sammen i tre fascikler.

Infra- Fasciculus lateralis dannes af de anteriore grene fra trunci superior og medius.claviculære del: Danner: n. musculocutaneus + laterale rod af n. medianus.

Fasciculus medialis dannes af den anterior gren fra trunci inferior.Danner: n. axillaris (afgives) + n. radialis.Fasciculus posterior dannes af de posteriore grene fra alle tre trunci.Danner: n. ulnaris + mediale rod af n. medianus.

Supra- n. dorsalis scapulae: m. levator scapulae + mm. rhomboidei.claviculære C5, passerer bagud gennem m. scalenus medius for at løbe ned på forfladen af m. nerver: levator scapulae og videre langs medialkanten af skulderbladet på den dybe side af

mm. rhomboidei.

n. thoracicus longus: m. serratus anterior.C5-C7, løber lateralt-nedad og perforerer m. scalenus medius. Passerer costa 1 ogvidere ned midt på lateralfladen af m. serratus anterior med en gren til hver snip.

n. subclavius: m. subclavius.C4-C5, truncus superior. Løber fremad til m. subclavius med hyppige grene til n.phrenicus.

n. suprascapularis: m. supraspinatus + m. infraspinatus.C5-C6, truncus superior. Løber nedad, lateralt og bagud bagved m. omohyoideusmod scapula’s overkant, hvor den løber under lig. transversum scapulae superius.Fortsætter om på bagsiden af skulderbladet, hvor den innerverer m. supraspinatusog fortsætter lateralt om spina scapulae ned i fossa infraspinata til innervation afskulderleddet og m. infraspinatus.

Infra- Direkte motoriske:claviculære n. pectoralis medialis: m. pectoralis major + m. pectoralis minor.nerver: C8-T1, fasciculus medialis. Løber gennem m. pectoralis minor for at ende i m.

pectoralis major.

n. pectoralis lateralis: m. pectoralis major + m. pectoralis minor.C5-C7, fasciculus lateralis. Løber fremad lateralt for m. pectoralis minor og for-syner denne samt m. pectoralis major.

nn. subscapulares: m. subscapularis + m. teres major.C5-C6, fasciculus posterior. Løber ned på forfladen af m. subscapularis til forsy-ning af denne og m. teres major.

n. thoracodorsalis: m. latissimus dorsi.C6-C8, fasciculus posterior. Krydser skulderbladets lateralkant for midt i bagersteaxilfold at løbe ind i m. latissimus dorsi.

10- 04


Cutane nerver:n. cutaneus brachii medialis: huden i armhulen og medialt på overarmen.T1, fasciculus medialis. Løber distalt i begyndelsen bagved v. axillaris, efterhånd-en medialt for. Anastomoserer med nn. intercostobrachiales og gennemborer sam-men med disse fascia axillaris og fascia brachii for at innervere huden i armhulenog ud for den mediale halvdel af overarmen.

n. cutaneus antebrachii medialis: huden medialt på underarmen + distalt og medi-alt på overarmen.C8-T1, fasciculus medialis. Descenderer langs for- eller medialsiden af v. axillarisog v. brachialis for at blive cutan ud for midten af overarmen, hvor den perforererfascia brachii sammen med v. basilica, som den derefter ledsager. Deler sig ud foralbueleddet i en ramus anterior og en ramus ulnaris.

Blandede nerver:n. musculocutaneus: m. coracobrachialis + m. biceps brachii + m. brachialis +huden over underarmens laterale side.C5-C6, fasciculus lateralis. Ligger i begyndelsen lateralt for n. medianus mellemm. coracobrachialis og a. brachialis. Løber skråt igennem m. coracobrachialis ogfortsætter distalt og lateralt mellem m. brachialis og m. biceps brachii, hvor den udfor bicep’s insertionsene perforerer fascien og fortsætter som n. cutaneus antebra -chii lateralis. Den har ofte sendt anastomoser til n. medianus.• n. cutaneus antebrachii lateralis: huden over underarmens laterale side.Fortsætter distalt på fascia antebrachii sammen med v. cephalica.

n. medianus: underarmens fleksorer undtagen m. flexor carpi ulnaris og den ulna-re del af m. flexor digitorum profundus + huden over palma manus.C6-T1, radix lateralis fra fasciculus lateralis og radix medialis fra fasciculusmedialis. Dannes på lateralsiden af a. axillaris ud for underkanten af m. pectoralismajor.På overarmen følger den a. brachialis i begyndelsen liggende på dennes lateraleside for længere ned at krydse hen over arterien, således at den i sulcus bicipitalismedialis ligger på arteriens mediale side. I fossa cubitalis træder nerven profundtfor aponeurosis m. bicipitis brachii, hvor den afgiver grene til de overfladiskefleksorer. Passerer mellem m. pronator teres’s to hoveder og under senebuen for m.flexor digitorum superficialis.På underamen ligger den i midtlinien profundt for m. flexor digitorum superficia -lis, som den ofte er adherent til. Afgiver højt oppe • n. interosseus anterior: m. flexor pollicis longus + m flexor digitorum pro -fundus (1/2) + m. pronator quadratus.Denne løber distalt på membrana interossea for at innervere de dybe fleksorer.

Tæt ved håndleddet snor n. medianus sig omkring radialkanten af m. flexor digito -rum superficialis for at lægge sig lige under fascia antebrachii mellem senerne fram. flexor carpi radialis og m. palmaris longus. Den afgiver her• ramus palmaris: huden i hulhånden.

n. medianus fortsætter i canalis carpi under retinaculum flexorum, ud for hvisdistale kant den deler sig i:• n. digitalis palmaris communis I: m. lumbricalis I + ramus muscularis + n.digitalis palmaris proprii I-IIILøber distalt under aponeurosis palmaris forsyner m. lumbricalis I afgiver ramusmuscularis til thenar og deler sig i n. digitalis palmaris proprii I-III.• • ramus muscularis: m. abductor pollicis brevis + m. flexor pollicis brevis + m.opponens pollicis.Løber ind i thenar. Er udsat ved snitlæsioner.• n. dig. palm. com. II: m. lumbricalis II + n. dig. palm. proprii IV-V.• n. dig. palm. com III: n. dig. palm. proprii VI-VII

10- 05


n. medianus forsyner herved de radiale 3 1/2 finger.

n. ulnaris: ulnare fleksorer på underarmen + størstedelen af håndens muskler +ulnare.C8-T1, fasciculus medialis. Løber ned langs medialsiden af a. axillaris og a. bra -chialis. Ud for midten af overarmen forlader den arterien og søger om bagved sept -um intermusculare mediale brachii til den bagerste muskelloge. Forlader overar-men i sulcus n. ulnaris mellem epicondylus medialis og olecranon.Den træder ned på underarmen under senebuen mellem m. flexor carpi ulnaris’ toudspring, innerverende denne og den ulnare del af m. flexor digitorum profundus.for at fortsætte distalt mellem de to muskler. Den møder a. ulnaris, som den forsy-ner. Den afgiver midt på underarmen:• ramus dorsalis: huden over den ulnar halvdel af dorsum manus + nn. digitalesdorsales VI-X.Trækker bagud mod håndryggen, forsyner den ulnare del og deler sig i sine 5endegrene, der forsyner den proksimale del af de ulnare 2 1/2 fingre.

I den distale del af underarmen afgives:• ramus palmaris: huden over hypothenar.Den perforerer fascien og fortsætter mod håndfladen.

Superficielt for fleksorretinaklet og ud for os pisiforme deler n. ulnaris sig i sine toendegrene:• ramus superficialis: m. palmaris brevis + n. digitalis palmaris proprius X + n.digitalis palmaris communis (IV).Først en motorisk gren til m. palmaris brevis, dernæst n. dig. palm. proprius X,som løber frem på hypothenar og forsyner den ulnare kant på 5. finger, mens n.digitalis palmaris communis (IV), løber frem under aponeurosis palmaris og delersig i to:• • n. digitalis palmaris proprius VIII + IX: ulnart på 4. finger og radialt på 5.- og:• ramus profundus: m. abductor digiti minimi + m. flexor digiti minimi + m.opponens digiti minimi + mm. interossea palmares I-III + mm. interossea dorsa -les I-IV + mm. lumbricales III-IV + m. adductor pollicis.Løber sammen med ramus palmaris profundus a. ulnaris mellem udspringsdeleneaf m. abductor og m. flexor digiti minimi og gennem udspringet af m. opponensdigiti minimi. Bøjer i en distal konveks bue radialt, liggende i konkaviteten afarcus palmaris profundus under de dybe fleksorsener her innerverende hulhåndensmuskler.

n. axillaris: m. deltoideus + m. teres minor + n. cutaneus brachii lateralis sup.C5-C6, fasciculus posterior. Løber bagud gennem det laterale firkantede intersticesammen med a. circumflexa humeri posterior. Den snor sig derefter rundt om bag-siden af collum chirurgicum fra medial- til lateralsiden for at ende i m. deltoideus.Forinden har dne afgivet motorisk gren til m. teres minor og:• n. cutaneus brachii lateralis superior: huden over den distale del af regio deltoi-dea.

n. radialis: over- og underarmens ekstensorer + huden på ekstensorsiden.C5-C8, fasciculus posterior. Løber distalt bagud i ekstensorlogen til det nederste3-kantede interstice sammen med a. profunda brachii. Snor sig i en lang spiral omhumerus’ dorsalside liggende i sulcus n. radialis mellem triceps’ udspringshoveder.Den afgiver motoriske grene til m. triceps caput longum + laterale + mediale, derfortsætter til m. anconeus samt:• n. cutaneus brachii posterior: overarmens bagside.• n. cutaneus brachii lateralis superior: overarmens lateralside.• n. cutaneus antebrachii posterior: underarmens bagside.

10- 06



Ud for grænsen mellem overarmens midterste og distale 1/3 slutter sulcus n.radialis og n. radialis perforerer septum intermusculare laterale brachii og liggersig i sulcus bicipitalis lateralis på den dybe side af m. brachioradialis. Efter her iden forreste albueregion (ud for epicondylus lat.) at have innerveret m. brachiora -dialis og m. extensor carpi radialis longus, deler den sig i sine to endegrene:• ramus profundus: m. extensor carpi radialis brevis + m. supinator + m. exten -sor digitorum + m. extensor digiti minimi + m. extensor carpi ulnaris + m. abdu -ctor pollicis longus + m. extensor pollicis brevis + m. extensor pollicis longus +m. extensor indicis.Passerer i dybden mod m. supinator og afgiver grene til m. extensor carpi radialisbrevis og m. supinator. Løber ind under en lille senebue i m. supinator og fortsæt-ter om på radialsiden af collum radii for at nå underarmens bagside. Her træderden ud af m. supinator og afgiver grene til både superficielle og profunde eksten-sorer. Distalt i underamen ligger nerven helt inde på membrane interossea som:• • n. interosseus (antebrachii) posterior: fine grene til håndledskapslen.

• ramus superficialis: nn. digitalis dorsales I-V.Fortsætter distalt profundt for m. brachioradialis. Den ligger lateralt for a. radialis.Distalt løber den bagud under senen af m. brachioradialis og fortsætter på denradiale kant af radius sammen med v. cephalica til håndryggen. Her deler den sigop i sine endegrene:• • nn. digitalis dorsales I-V: den radiale del af håndryggen og proksimale del afde 2 1/2 radiale fingre.

Håndenscutaneinnervation:

Sympaticus: • Innerverer blodkar samt hudens svedkirtler og glatte muskulatur.• Stammer fra den øverste del af thoracalmarven. • Forløber som præganglionære tråde i rami communicantes albi til grænsestren-gen. De ascenderer og afbrydes i ggl. cervicothoracicum (stellatum) og ggl. cervi -cale medium for herfra som postganglionære tråde i rami communicantes grisei atfordele sig til ekstremiteten således, at de proksimale dele forsynes via et pleksuspå overfladen af de centrale arterier, mens de distale dele forsynes fra grene, derafgives til plexus brachialis for at løbe ud sammen med dettes grene.


10- 07

Navn: Os sacrum, korsbenet

In situ: Basis vendes opad, den konkave flade fortil og knoglen hældes, så at den øversteendeflade danner 35° med horisontalplanet.

Form og Krum og nærmest pyramideformet. Dannet af 5 hvirvler.inddeling:

• Flader: • Facies pelvica: glat og konkav.• Foramina sacralia anteriora/pelvica: huller, hvor spinalner-

vernes ventrale grene passerer igennem. 4x2 stk.• Linea transversae: sammenvoksningsstederne mellem tilstø-

dende hvirvler på højde med foramina.• Facies dorsalis: ujævn og konveks.

• Crista sacralis mediana: dannet af torntappene.• Crista sacralis intermedia: dannet af processus articularis.• Crista sacralis lateralis: dannet af tværtappene.• Foramina sacralia dorsalia: huller, hvor spinalnervernes

dorsale grene passerer igennem. 4x2 stk. Ligger mellem cris-ta sacralis lateralis og crista sacralis intermedia.

• Cornu sacralia: fortsættelsen af crista sacralis intermedia.Er egentlig processus articularis inferioris S5.

• Basis ossis sacri: rettet opad og fremad. Artikulerer med L5.• Promontorium: forkanten, som prominerer ind i det lille bækken.• Alae sacrales: den vingeformede flade lateralt for basis.• Processus articulares superiores: vender bagud-opad mod L5.

• Apex ossis sacri: vender nedad og dannes af den ovale flade på S5.

• Pars lateralis: bredt kranialt.• Facies auricularis: øreformet ledfacet artikulerende med os

coxae.• Tuberositas sacralis: stort, ujævnt område bagtil, tilhæftningssted

for ledbånd.

• Canalis sacralis: den kaudale fortsættelse af canalis vertebralis. Indeholder 4 y-formede kanaler med en længere forreste og kortere bagerste gren, hvorigennemsacralnerverne kan nå foramina sacralia anteriora et posteriora.

• Hiatus sacralis: udmundingen på bagfladen, begrændset af cornu sacralia. Strækker sig ofte langt kranialt på os sacrum.

Dimension og Kønsvariation: kvindens er kortere, bredere og mindre krummet.variationer: Sacralisation af lumbalhvirvlen: L5 partielt eller fuldstændigt fusioneret med S1.

Lumbalisation af 1. sacralhvirvel: S1 en selvstændig knogle.

Ossification: Forbener fra 3 centre. Fra puberteten indledes en sammenvoksning af de nederstehvirvler, senere også de øverste. Hele os sacrum er færdigdannet i 25 års alderen.

Praktisk: Man kan palpere os sacrums forflade og promontorium.

Navn: Os coccygis, halebenet

Rudiment af pattedyrenes hale. Ligger i forlængelse af os sacrum. Antal: Består af et variabelt antal hvirvler, normalt fire. Form: Form af små afrundede knoglestykker, hvis størrelse aftager caudalt.

• Cornu coccygeum: skyder op mod S5 fra øverste hvirvel. Er ligamentøst forbun-det med cornua sacralia.

Ossification: Vokser sammen efter puberteten og senere. Vokser sammen med os sacrum ved 30

13- 01


års alderen.Ossa membri inferioris

• Bækkenet: • Os coxae (2 stk) • Os sacrum • (Os coccygis)• Den frie ekstremitets knogler: • Os femoris

• Patella• Underbenets knogler: • Tibia • Fibula• Fodens knogler: 26 stk.

Cingulum membri inferioris, bækkenringen

Pelvis: Bækkenet, er udformet som en skålformet stærk knoglering.Den udvendige flade giver fæste for kraftige muskler til krop og UE.Indvendigt deler linea terminalis bækkenet op i pelvis major, det store bækken,som støtter bughulens organer, og pelvis minor, det lille bækken, der rummer bæk-kenorganerne.Bækkenet består af 3 knogler: 2 stk. os coxae og os sacrum.Fortil er de to os coxae forbundet af en symfyse (=sekundær synchondrose). Bagtiler os sacrum forbundet med de to os coxae med ægte led.

Navn: Os coxae, hoftebenet

Type: Uregelmæssig knogle.

In situ: Man vender kanten med det dybe udsnit dorsalt, og den halvkugleformede ledskållateralt, således at udskæringen i den kommer til at vende caudalt.

Form og Består indtil puberteten af 3 adskilte knogler:inddeling: os ilium (tam/hoftebenet), os ischii (sædebenet) og os pubis (skambenet)

, som mødes i hofteskålen, acetabulum, forenet ved en Y-formet bruskskive.

Os ilium: • Corpus ossis islii: danner 2/5 af acetabulum.

• Ala ossis ilii: øverste vingeformede del.

• Crista iliaca: hoftebenskammen. Opadtil konveks og S-formet krummet med en lateral konveksitet fortil og en medial konveksitet bagtil. Ender fortil i spina iliaca anterior superior, som nedenunderhar spina iliaca anterior inferior. Bagtil ender den i spina iliaca posterior superior, der kan ses på overfladen som et “smilehul”. Nedenuder findes spina iliaca posterior inferior. Er generelt bred og ru med 3 længdegående spor efter bugmusklerne. Yderst er labi-um externum, inderst labium internum og herimellem linea inter-media. 5-6 cm. bag spina iliaca anterior superior er crista trukket ud i en aflang, lav knude, tuberculum iliacum.

• Facies glutea: laterale flade, der fortil er konveks, men bagtil kon-kav. Bærer 3 knoglelister, linea glutea anterior, linea glutea posteri-or og linea glutea inferior.

• Facies sacropelvina: ujævnt område bagtil på den mediale flade. Bærer fortil en halvmåne/øre-formet ledfacet, facies auricularis, derartikulerer med os sacrum. Bagtil ligger et ujævnt knogleområde, tuberositas iliaca.

• Fossa iliaca: glatte og skålformede del på den mediale flade.

• Linea arcuata: afrundet forstærkning, som adskiller corpus fra ala. Løber buefor-

13- 02


met nedad-fremad fra facies auricularis til området ud for acetabulum.Os ischii: • Corpus ossis ischii: danner de bagerste 2/5 af acetabulum. Bliver bagtil

trukket ud i et spidst fremspring, spina ischiadica, som adskiller to indskæringer,incisura ischiadica major opadtil og incisura ischiadica minor nedadtil. Nedadtilpå overgangen mellem corpus og ramus findes en stor, ru, længdeoval knude,tuber ischiadicum, som tjener til udspring for lårets fleksorer og overfører krop-pens vægt til underlaget.

• Ramus ossis ischii: den tyndere og flade knogledel, som skyder fremad fra dennederste del af corpus. Fortil forener den sig med skambenet.

Os pubis: • Corpus ossis pubis: bred, kraftig knogledel, som ved facies symphysialis artiku-lerer med det modsige skamben. Den ru overkant på corpus, crista pubica, enderlateralt i tuberculum pubicum.

• Ramus superior ossis pubis: 3-sidig gren, der skyder sig opad, lateralt og bagudmod acetabulum, hvor den smelter sammen med os ilium og os ischii, dannendeca. 1/5 af acetabulum. Ved fusionen med os ilium findes en flad fremhvælving,eminentia iliopubica. Den øverste kant er skarp og benævnt pecten ossis pubis,som indgår i linea terminalis. På kanten mod foramen obturatum bæres sulcusobturatorius.

• Ramus inferior ossis pubis: smal, kort og flad. Rettet nedad, bagud og lateraltfra corpus og fortsætter i ramus ossis ischii dannende “de forenede rami”.

Acetabulum: Lateralt på hoften. Halvkugleformet ledskål, der artikulerer med caput femoris.Kanten limbus acetabuli, rager opadtil ud som et halvtag, mens den helt manglernedadtil ved incisura acetabuli. Bunden af ledskålen, fossa acetabuli, er ru, tyndog ofte pellucid. Den resterende brede del, facies lunata, er halvmåneformet, tyk-vægget, glat og bredest ud for os ilium.

Foramen Ovale/trekantede hul nedenfor acetabulum. Det er lukket af en kraftig membran, obturatorium: membrana obturatoria, undtagen opadtil, hvor der findes canalis obturatorius, i

hvilken sulcus obturatorius danner loft og hvorigennem vasa obturatoria løber.

Struktur: Der forekommer rød knoglemarv i os coxae.

Ossification: Os ilium: primær (3. fm.), sekundære (13-15 år + 16 år).Os pubis: primær (5.-6. fm.), sekundær (16 år).Os ischii: primær (5.-6. fm.).I 7. år smelter ramus ossis ischii sammen med ramus inferior ossis pubis.Facies lunata forbener i 13-14 års alderen.Sammenvoksningen mellem de tre knogler er først tilendebragt i 20 års alderen.

Klinik: Crista iliaca er almindeligt anvendt sted for udtagning af prøver af rød knogle-marv.

Bækkenets led

• Symphysis pubica• Articulatio sacroliaca

Navn: Symphysis pubica

Type: Uægte led, symfyse (sekundær synchondrose).

Ledflader: Hyalinbeklædte facies symphysiales på højre og venstre corpus ossis pubis.Imellem er der inskudt en discus articularis af fibrøs brusk, der består af en fibrøs

13- 03


randzone og et blødere centralt område ofte med en spalte med synovia.Ekstra Lig. pubicum superius: forstærker leddet opadtil. Stækker sig langs cristaartikulære pubica på hver side.strukturer:

Lig. arcuatum pubis: forstærker leddet på undersiden. Spænder mellem rami infe-riores på de to skamben.

Klinik: Leddet opblødes under graviditet.

Navn: Articulatio sacroiliaca

Type: Ægte, glideled.

Ledflader: • Facies auricularis ossis ilii• Facies auricularis ossis sacri

Ledhule: Synovia.

Ledkapsel Meget stram og tyk.

Ekstra Lig. sacroiliaca ventralia: forstærker kapslen ventralt.artikulære Lig. sacroiliaca interossea: forstærker kapslen.strukturer: Lig. sacroiliaca dorsalia/posterius: forstærker kapslen dorsalt.

Lig. iliolumbale: spænder mellem crista iliaca til proc. transversi L4 og L5.

Lig. sacrotuberale: spænder mellem spinae iliacae posteriores og sideranden af ossacrum og den øverste del af os coccygis nedad, lateralt og fremad til medialkan-ten på tuber ischiadicum.

Lig. sacrospinale: tyndt, trekantet bånd, der ligger ventralt for lig. sacrotuberale.Spænder mellem spina ischiadica og sidefladen på os sacrum og os coccygis.

Topografi: Lig. sacrotuberale og lig. sacrospinale afgrænser sammen med incisura ischiadicamajor og incisura ischidica minor et øvre foramen ischiadicum major og et nedreforamen ischiadicum minor.

Klinik: Der forekommer hyppigt skred (sub-luxation) i sacroiliacaleddene, især under gra-viditet.

Bækkenet som helhed

Inclinatio pelvis: Et plan gennem korsbenets promontorium og linea terminalis til overkanten afsymfysen danner en vinkel med horisontalplanet på ca. 60° hos kvinden og 50-55°hos manden. Vinklen kaldes bækkenhældningen. Planet kaldes apertura pelvis superior, og er indgangen fra det store bækken, pel-vis major til det lille bækken, pelvis minor. Udgangen fra det lille bækken benæv-nes apertura pelvis inferior og rummet imellem cavitas pelvis.

Apertura pelvis Ovoid hos kvinden, nyreformet hos manden. Begrænses af promontorium og linea superior: terminalis. Vigtige mål:

Conjugata vera: fra symfysens overkant til promontoriet. Måler 11 cm.Conjugata diagonalis: fra underkanten af symfysen til promontoriet. Kan målesved exploratio vaginalis og skal være > 12,5 cm.Diameter obliqua: måler 12,5 cm. Diameter transversa: måler 13 cm.

Apertura pelvis Ruderformet. Fortil: symfysens forkant, de forenede rami. Lateralt: tubera ischia-inferior: dica. Bagtil: ligg. sacrotuberalia og spidsen af halebenet.

13- 04


Største diameter sagittalt. Fosterhovedet skal dreje 90° ved fødslen.Cavitas pelvis: Fører fra bækkenindgangen til bækkenudgangen. Har form som et kort, bøjet

rør, som er længere bagtil end fortil. Den indvendige flade kan palperes med spinaischiadica og lig. sacrotuberale ved exploratio rectalis eller vaginalis.

Arcus pubis: Dannes af de forenede rami fra de to sider. De mødes under symfysen for at danneangulus subpubicus, som hos kvinden er 70-90°, som mellem 1. og 2. finger, oghos manden er 50-60°, som mellem 2. og 3. finger.

Alders- Bækkenet er ved fødslen lille, så det meste af urinblæren og de kvindelige genital-forandringer: organer ligger i bughulen. Først ved 5 års alderen er der plads.

Alle diametre er størst hos i det kvindlige bækken.

Navn: Femur, lårbenet

Type: Lang knogle, rørknogle.

In situ: Den mest voluminøse ende distalt, skaftet vender konveksiteten fortil, og det kug-leformede ledhoved peger medialt-opad, og lidt fremad.

Form og Femur inddeles i et corpus og to bruskbeklædte ender.inddeling:

• Proximalt: • Caput ossis femoris: udgør ca. 2/3 af en kugle. Artikulerer med acetabulum. Ledfladen er glat bortset fra en medialt vendende grube, fovea capitis, hvor lig. capitis femoris fæstner.

• Collum ossis femoris: cylindrisk, 4-5 cm. Forbinder ledhovedet med skaftet. Affladet forfra-bagtil.

• Trochanter major: kasseformet. Udgør den laterale del af extre-mitas proximalis. Den mediale flade bærer en fordybning, fossa tro-chanterica.

• Trochanter minor: kegleformet. I forlængelse af collums underkant.

• Crista intertrochanterica: forener på bagfladen de to trochanteres.• Linea intertrochanterica: løber på forfladen fra trochanter majordistalt for trochanter minor og fortsætter i linea aspera.

• Corpus: Let krummet med konveksiteten fortil. Cylindrisk proksimalt, tresidet prismatisk på midten og affladet forfra-bagtil distalt.

• Linea aspera: tydelig knoglekam på bagsiden dannet af to muskel-spor, labium mediale og labium laterale. Proksimalt begynder den laterale læbe i tuberositas glutea, den mediale kommer fra linea intertrochanterica. Distalt løber de mod hver sin epicondylus og afgrænser derved en trekantet plan flade, facies poplitea.

• Linea pectinea: lille liste fra trochanter minor til linea aspera.

• Distalt Består af 2 knoformede fremspring:

• Condylus medialis: størst.• Condylus lateralis: prominerer mest fortil.

Fra siden beskriver de en spiralform, med stigende krumning. Begge

13- 05


condyler er bruskbeklædt nedadtil, fortil og bagtil.• Fossa intercondylaris: dyb grube, der adskiller condylus medialis og lateralis bagtil.

• Linea intercondylaris: afgrænser proksimalt fossa inter-condylaris.

• Facies patellaris: den fortil dannede trisseformede ledflade.

• Epicondylus medialis: afrundet fremspring på condylus medialis.• Epicondylus lateralis: afrundet fremspring på condylus lateralis.

• Tuberculum adductorium: lille prominens ved den øverste kant afden mediale kondyl, hvor m. adductor magnus-senen hæfter.

Dimensioner Collum danner med skaftet inklinationsvinklen på ca. 130°, dog ret varierende.og variationer: Hos den nyfødte måler den ca. 150°, i seniet 120°.

Struktur: Coxa valga: en abnorm forøgelse af vinklen (>150°).Coxa vara: en formidskelse af vinklen (<120°).

Der forekommer rød knoglemarv proksimalt i femur hos en voksen.

Ossification: Diafysen: 6. fosteruge.Proksimale epifyse: 10 månede.Distale epifyse: 9. fostermånede. Béclards benkerne = tegn på fuldbårenhed.Apofyse (trochanter major + trochanter minor): fra 3. år.Proksimale epifyseskive: ligger mellem caput og collum femoris.Distale epifyseskive: 90% af lændevæksten foregår her.

Karforsyning: Caput femoris forsynes fra et kar gennem lig. capitis femoris og ascenderende karvia collum.

Klinik: Collum femoris er et almindeligt fraktursted hos ældre.

Der kan i barnealderen (3-10 års alderen) optræde spontan nekrose af caput femo-ris (Calve-Legg-Perthe’s sygdom). Hyppigst hos drenge og bilateral i 10%.Vaskulær defekt, kongenit, traumatisk?

Der kan lejlighedsvis optræde skred i femur’s proksimale epifyseskive (epiphysio-lysis capitis femoris).

Praktisk: Palpere: trochater major, epicondylus medialis og -lateralis, samt tuberculum addu-ctorium.

Navn: Patella, knæskallen

Type: Kort knogle.

In situ: Spidsen vendes distalt og ledfladen bagtil, således at det største felt er lateralt.

Form og Kort 3-kantet knogle affladet forfra-bagtil.inddeling:

• Basis patellae: den brede kant, der vender proksimalt.• Apex patellae: den spidse ende, der vender distalt.• Facies articularis patellae: oval ledflade på bagfladen.• Forfladen: ru.

13- 06


Ossification: Oftest én kerne fra 3. år, men der kan forekomme en lille accesorisk.Ossa cruris, underbenets knogler

• Tibia• Fibula

Navn: Tibia, skinnebenet

Type: Rørknogle.

In situ: Skaftet stilles vertikalt, den tykkeste ende proksimalt, men mest prominerende kantfortil og det kraftige fremspring, som udgår fra knoglens distale ende, medialt.

Form og Tibia inddeles i et corpus og en proksimal og en distal bruskbeklædt ende.inddeling:

• Proximalt: Kolbeformet.

• Condylus medialis: bærer en oval ledskål, facies articularis sup.

• Condylus lateralis: bærer en oval ledskål, facies articularis sup., en lille ledfacet, facies articularis fibularis, der artikulerer med caput fibulae, og på forsiden tuberculum anterolateralis, hvor tra-ctus iliotibialis hæfter.

• Facies articularis superior: ledfladerne på den proksimale flade afbåde condylus medialis og condylus lateralis.

• Eminentia intercondylaris: fremspring, der adskiller de to ledskå-le på facies articularis superior. Forsynet med to takker, tubercu-lum intercondylare laterale et mediale.

• Area intercondylaris anterior: foran eminentia og tjener til hæft-ning for ligg. cruciata og menisker.• Area intercondylaris anterior: bagved eminentia og tjener til hæftning for ligg. cruciata og menisker.

• Corpus: 3-sidet prismatisk. Facies medialis er subcutan i hele sit forløb.

Kanter: margo anterior, margo medialis og margo interosseus.Flader: facies medialis, facies lateralis og facies posterior.

• Tuberositas tibiae: knudeformet fremspring øverst på margo ante-rior, hvor quadricepssenen insererer sig som lig. patellae. Apofyse.

• Linea m. solei: muskelspor på facies posterior, løbende fra ledfa-cetten for fibula skråt distalt og medialt for at nå margo medialis lidtover skaftets midte.

• Distalt: har en for- og en bagflade, en medial, en lateral og en inferior flade.

• Malleolus medialis: stærkt fremspring medialt rettet distalt. Den laterale flade, facies articularis malleoli, er beklædt med brusk.

• Sulcus malleolaris: fure bagtil på malleolus medialis til senen fra m. tibialis posterior.• Facies articularis inferior: den inferiore flade. Bruskbeklædt.

13- 07


• Incisura fibularis: bred, ru fordybning på lateralfladen til fibula.

Dimensioner Retroponeret: Den proksimale flade på tibia er forskudt lidt dorsalt i forhold tilog variationer: skaftets længdeakse.

Retroverteret: Den proksimale flade på tibia hælder lidt dorsalt.

Struktur: Tibia indeholder gul knoglemarv.

Ossification: Diafysen: 7. fosteruge.Proksimale epifyse: 10. fostermånedDistale epifyse: 2. år.Apofysen (tuberositas tibiae): 12.-14. år.Proksimale epifyseskive: Længdevæksten foregår primært her.

Praktisk: Palpere: condylus medialis og lateralis, tuberositas tibiae, margo anterior, faciesmedialis og malleolus medialis.

Navn: Fibula, lægbenet

Type: Rørknogle.

In situ: Den affladede ende med det trekantede subcutane parti distalt således, at ledfladenpå denne vender medialt og den ru fordybning ligger bag ledfladen.

Form og Fibula består af et corpus og to ender.inddeling:

• Proximalt: • Caput fibulae: ledhoved, der bærer en ledfacet, facies articularis capitis fibulae til artikulation med condylus lateralis tibiae.

• Apex capitis fibulae: caput fibulae tilspidser sig proksimalt.

• Collum fibulae: indsnævret parti, der forbinder caput med corpus.

• Corpus: 3-sidet prismatisk. 2 septa intermuscularia hæfter.

Kanter: margo anterior, margo posterior og margo interosseus.Flader: facies lateralis, facies medialis og facies posterior.

• Crista medialis: knoglekam på facies posterior.

• Distalt: Benævnes malleolus lateralis.

• Facies articularis malleoli: stor ledfacet på medialsiden til artiku-lation med rullebenet.

• Sulcus malleolaris: fure til senerne fra mm. peronei.

• Fossa malleoli lateralis: fordybning lige bag ledfacetten tilhæft-ningssted for lig. talofibulare posterius.

Struktur: Indeholder gul knoglemarv.

Ossification: Forbener fra en kerne i diafysen (8. f.u.) og en i hver epifyse (D.E. 2. år, P.E. 4.år). Epifyseskiverne lukker i 20 års alderen. Proksimalt er vigtigste vækstende.

Topografi: n. peroneus communis forløber tværs henover collum fibulae.

13- 08


Fodens skelet

Består af: • tarsus - fodroden, 7 stk. knogler.• metatarsus - mellemfoden, 5 stk. knogler.• digiti pedis - tæerne, 14 stk. knogler.

Navn: Ossa tarsi, fodrodsknoglerne

Proximal række: talus (tibialt) ovenpå calcaneus (fibulart).Distal række: tibiale: os naviculare, ossa cuneiforme mediale, intermedium et laterale.

fibulare: os cuboideum.

Type: Alle er korte knogler.

Form og Talus: rullebenet, næststørste. Består af et corpus og et caput.inddeling:

• Corpus: kubisk.

• Trochlea tali: opadtil på corpus. Trisseformet ledflade med sagit-tal føringsfure. Medialt og lateralt går facies superior over i faciesmalleolaris medialis og -lateralis. Lateralt skyder processus latera-lis tali frem.

• Processus posterior tali: skyder sig bagud fra corpus. Krydses af en dyb, skrå fure, hvori m. flexor hallucis longus ligger. På hver sin side af furen dannes tuberculum mediale og tuberculum laterale, der kan forekomme en selvstændig knogle, os trigonum, i stedet.

• Undersiden bærer sulcus tali, der går medialt-posterior og skiller facies articularis calcanea posterior fra facies articularis calcanea media, der ligger medialt. Forrest på undersiden af caput ligger faci-es articularis calcanea anterior.

• Collum tali: adskiller caput fra corpus.

• Caput tali: kugleformet. Artikulerer med os naviculare.

• Facis articularis naviculare: ledfladen på caput.

Calcaneus: hælbenet, den største.

• Forfladen: • Facies articularis cuboidea: ledflade forrest. Konveks-konkav.

• Overflade: • Sulcus calcanei: medialt-posterior gående fure, som sammen med sulcus tali danner sinus tarsi, der huser lig. og kar.

• Medialt: • Sustentaculum tali: fortil, opadtil ligger dette ovale prominerende fremspring. Bærer dorsalt facies articularis talaris media og lidt af facies articularis posterior. På undersiden er sulcu tendinis m. flexorhallucis longi.

• Lateralt: • Trochlea peronealis: fremspring lidt foran midten. Tilhæfning af et for peroneermusklerne styrende retinaculum. Lige nedenunder ligger sulcus tendinis musculi peroneus longus.

• Plantart: • Tuber calcanei: Tilhæftning for achillessenen. Dækket af en slimsæk mellem knogle og sene. Overgår fortil i processus medialis og processus lateralis.

14- 01


Os naviculare: bådbenet. Den ene ledflade dybt konkav. Ligger medialt i fod-roden foran talus og bagved ossa cuneiforme.

• Tuberositas ossis naviculare: fremspring medialt, som tjener til tilhæfning for m. tibialis posterior. Kan være erstattet af en lille, selvstændig knogle.

Os cuneiforme mediale, - intermedium og - laterale: kilebenene. 3 små knoglerplaceret mellem os naviculare og de tre mediale mellemfodsknogler. Os cuneifor-me mediale er bredest plantart, de to øvrige er bredest dorsalt.

Os cuboideum: terningebenet. Kasseformet. Ligger mellem calcaneus og 4. og 5.mellemfodknogle.

• Sulcus tendineus m. peronei longi: plantar fure.

• Tuberositas ossis cuboidei: fremspring proksimalt for furen.

• Processus calcaneus: fremspring rettet proksimalt til understøtningaf calcaneus.

Dimensioner og Der kan forekomme “hælspore”, som er en forkalkning i aponeurosis plantaris’variationer: udspring fra calcaneus.

Struktur: Allesammen har gul knoglemarv.

Ossification: Talus: primær (7. fm.).Calcaneus: primær (5.-6. fm.), sekundær (9.-11. år).Os naviculare: primær (4. år).Os cuneiforme mediale et intermedium: primær (3.-4. år).Os cuneiforme laterale: primær (fødsel-1.år).Os cuboideum: primær (10. fm.).

Topografi: Sinus tarsi er den kanal der dannes af sulcus tali og sulcus calcanei og indeholderlig. talocalcaneum interosseum.

Klinik: Der kan forekomme spontan nekrose af os naviculare i barneårene.

Navn: Ossa metatarsi I-V, mellemfodsknoglerne

Type: Små rørknogler.

Form og Nummereres fra medialsiden. Længdemæssigt sorteret: 2>3>4>5>1.inddeling: Kan alle inddeles i basis, corpus og caput.

Os metatarsale I: stærkeste og tykkeste. Den laterale del af basis’ plantarflade sky-der sig frem som en ru oval tuberosistas osssis metatarsalis I til insertion for m.peroneus longus. Der forekommer konstant to ossa sesamoideae under caput ossismetatarsalis I.De er indlejret i senen af m. flexor hallucis brevis.

Ossa metatarsi II-IV: kileformede. Har på sidefladerne ledfacetter til artikulationmed naboerne. Skafterne er let krummede og består af en tyk skal af compacta.

Os metatarsale V: bærer på basis en tuberositas ossis metatarsalis V til insertionaf m. peroneus brevis.

Ossification: Primær (3. fm.), sekundær (3.-4. år) distalt i II-V og proksimalt i I.

14- 02


Klinik: 2. og 3. metatarsal er hyppigst genstand for træthedsbrud (marchfraktur).

Navn: Ossa digitorum pedis, tåknoglerne

Form og Benævnes for hver tåstråle: phalanx proximalis, grundstykket, phalanx media,inddeling: mellemstykket og phalanx distalis, yderstykket.

Alle består af corpus, basis og caput.1. tå, digitus primus/hallux: har kun et grundstykke og et yderstykke.2. tå, digitus secundus.3. tå, digitus tertius.4. tå, digitus quartus.5. tå, digitus quintus/minimus: mellem- og yderstykket er ofte sammenvokset.

Grundstykkerne er slanke rørknogler.Mellem- og yderstykkerne er korte, rudimentære knogler.

Tuberositas phalangis distalis: knuden på yderstykkerne, som bærer neglen.

Ossification: Phalanx distalis: forbener fra 9. fosteruge.Phalanx media: forbener omkring fødslen.Phalanx distalis: forbener fra 3.-8. fostermåned.Forbeningen er afsluttet i 18 års alderen.

14- 03


Hoften: • Regio glutealis, sæderegionen: m. gluteus maximus og os sacrum.• Regio coxae, hofteregionen: fra forkanten af m. gluteus maximus til forkanten afm. tensor fasciae latae og fra crista iliaca til trochanter major.

HoftemusklerneInnervation:

• m. iliacus n. femoralis• Lændemusklen • m. ilio-psoas • m. psoas major plexus lumbalis

• 1. lag: • m. gluteus maximus n. gluteus inferior• m. tensor fascia latae

• Sædemuskler • 2. lag: • m. gluteus medius n. gluteus superior• 3. lag: • m. gluteus minimus

• m. piriformis• Hofteleddets • m. gemellus superiorsmå udad- • m. obturatorius internus plexus sacralisrotatorer • m. gemellus inferior(pelvi-trochan- • m. quadratus femoristære muskler) • m. obturatorius externus ramus post. n. obturatorius

Lændemusklen

Navn: m. iliopsoas

Består af to dele: m. iliacus og m. psoas major med fælles insertion.m. iliacus: vifteformet m. psoas major: tenformet

Udspring: m. iliacus: Fossa iliaca.m. psoas major: Ventrale del: sidefladerne på corpora vertebra thoracica

XII til vertebra lumbalis V + psoasarkaderne.Dorsale del: lændehvirvlernes proc. transversi.

De to dele smelter sammen og løber ned på låret under lig. inguinale i lacuna mus-culorum. Herfra fortsætter den nedad-bagud for at passere hofteleddet kun adskiltfra ledkapslen ved bursa iliopectinea.

Insertion: Trochanter minor.

Virkning: Fleksion + lidt lateralrotation af hoften + fleksion af columna lumbalis.

Innervation: m. iliacus: n. femoralis.m. psoas major: rami musculares fra L1-L3 (plexus lumbalis).

Klinik: Der er mulighed for spredning af betændelse fra et lumbalhvirvellegeme langs m.psoas major til proksimalt på låret (“psoas-sænkings-absces”).

Navn: m. psoas minor

Lille og inkonstant beliggende på forfladen af m. psoas major.

Udspring: Lateralfladen af corpora vertebra thoracic XII og vertebra lumbalis I.

Insertion: Eminentia iliopubica.

Virkning: Fleksion + lidt lateralrotation af hoften + fleksion af columna lumbalis

Innervation: rami musculares fra L1-L3 (plexus lumbalis).

14- 04


Sædemusklerne 1. lag

Navn: m. gluteus maximus

Rhombeformet muskel med grove fascikler i parallelle bundter. 4-6 cm. tyk.Dækker over det subgluteale rum, som ligger under m. gluteus maximus men overde pelvitrochantære muskler og m. gluteus medius. I dette rum ligger kar og nerverbl.a. n. ischiadicus. Rummet kommunikerer med bækkenet gennem det supra- oginfrapiriforme rum.Er dækket af den tynde fascia glutea og af Nates fedtpude. Den nederste rand er S-formet og krydses omtrent på midten af sulcus glutealis, hvor huden er stramtbundet ned til fascien.

Udspring: Bag linea glutea posterior + os sacrum + os coccygis + fascia thoracolumbalis+ lig. sacrotuberale.Fibrene løber nedad og lateralt for at inserere med en dyb og en overfladisk del.

Insertion: Tractus iliotibialis + tuberositas glutea.Mellem insertionen og trochanter major’s laterale flade er bursa trochanterica m.glutei maximi, der er multilokulær. Bursa trochanterica subcutanea findes desu-den på trochanters laterale flade.

Virkning: Ekstension + adduktion + lateralrotation i hofteleddet.Er vigtig ved overgang fra siddende til stående stilling og ved trappestigning.

Innervation: n. gluteus inferior.

Navn: m. tensor fasciae latae

Aflang affladet muskel, der ligger overfladisk fortil i hofteregionen.

Udspring: Spina iliaca anterior superior.Løber nedad lidt bagud.

Insertion: Fascia lata en håndsbredde distalt for trochanter major.Insertionssenen fortsætter som forreste del af tractus iliotibialis.

Virkning: Fleksion + abduktion + medialrotation i hofteleddet + spænder tractus iliotibialis.Kan hjælpe lidt til med at styre bækkenkipningen.

Innervation: n. gluteus superior.


Navn: m. gluteus medius

Kraftig bred muskel. Er velgenet sted til intramuskulære injektioner ved bagkantenaf m. tensor fascia latae, 2-3 fingerbredder under crista iliaca.

Udspring: Mellem linea glutea anterior og linea glutea posterior på facies glutealis.

Insertion: Lateralt på trochanter major.

Virkning: Adduktion + medial- og lateralrotation i hofteleddet. Vigtigste opgave: kontrol afbækkenkipningen i standfasen.


14- 05



Navn: m. gluteus minimus

Flad, vifteformet.

Udspring: Mellem linea glutea inferior og linea glutea anterior.

Insertion: Forkanten af trochanter major.

Virkning: Som m. gluteus medius: Adduktion + medialrotation i hofteleddet. Også af betyd-ning for styringen af bækkenkipningen.


Hofteleddets små udadrotatorer

Navn: m. piriformis

Pæreformet. Både intra- og ekstrapelvint forløbt.

Udspring: Forfladen af os sacrum lateralt for foramina sacralia anteriora.Passerer igennem foramen ischiadicum major og deler den op i foramen suprapiri-forme og foramen infrapiriforme.Foramen suprapiriforme: n. gluteus superior + a. gluteus superior.Foramen infrapiriforme: n. ischiadicus + n. cutaneus femoris posterior + n. glute-us inferior + a. gluteus inferior + a. pudenda interna + n. pudendus (mest med.).

Insertion: Trochanter major.

Virkning: Lateralrotation + abduktion i hoften.

Innervation: rami ventrales af L5-S2.

Navn: m. gemellus superior

Udspring: Spina ischiadica.

Insertion: Fossa trochanterica sammen med m. obturatorius internus og m. gemellus inf.

Virkning: Lateralrotation.


Navn: m. obturatorius internus

Udspring: Indersiden af membrana obturatoria + knoglekam.Fibrene konvergerer bagud mod foramen ischiadicum minus, hvorigennem musk-len forlader bækkenet. Den bøjer her brat om skilt fra os ischii ved en bursa.

Insertion: Fossa trochanterica.



14- 06


Navn: m. gemellus inferior

Udspring: Tuber ischiadicum.

Insertion: Fossa trochanterica sammen med m. obturatorius internus og m. gemellus sup.



Navn: m. quadratus femoris

Tyk, firkantet muskel.

Udspring: Lateralkant af tuber ischiadicum.Insertion: Crista intertrochanterica.


Innervation: ramus muscularis af plexus sacralis.

Navn: m. obturatorius externus

Flad, vifteformet.

Udspring: Ydersiden af membrana obturatoria + knoglekam.Snor sig under og bagved collum ossis femoris og insererer sig med en rund sene.

Insertion: Fossa trochanterica.


Innervation: n. obturatorius (ramus posterior).

14- 07


Navn: Articulatio coxae, hofteleddet

Type: Ægte, enkelt, kugleled.

Ledflader: Ledhoved: capitis ossis femoris.2/3 af en kugle. Rettet medialt, proksimalt og lidt fremad. Beklædt med tyk brusk,der strækker sig ned på collum ossis femoris.Ledskål: acetabulum (facies lunata) + labrum acetabulare.

Facies lunata: halvmåneformet.Labrum acetabulare: fibrocartilagibøs ledlæbe. 1/2-1 cm. høj, trekantet på snit. Erfæstnet til limbus acetabuli og spænder sig over incisura acetabuli som ligamen-tum transversum acetabuli.

Fossa acetabuli er udforet med et fedtlegeme, pulvinar acetabuli, der virker somen støddæmper mellem ledhoved og ledskål. Kan tykkes ud af leddet via spaltenimellem lig. transversum acetabuli og incisura acetabuli.

Lig. capitis femoris: ligger intraartikulært. Fladt bånd af vekslende styrke.Spænder sig mellem fovea capitis og lig. transversi acetabuli. Vigtig pga. adgangs-vej for karforsyning til caput inden epifyselinien lukker. Har mekanoreceptoriskbetydning.

Ledhule: Synovia. Synovialmembranen går fra bruskrand til bruskrand. Danner en storomslagsfold på collum. Karrene til caput danner slynger, der løber distalt på kapslen, derefter i dybden ogtilbage op langs collum.

Ledkapsel: Tyk og stram, særlig kraftig opadtil.Proksimalt: udsiden af acetabulum og lig. transversum acetabuli.Distalt: fortil når den linea intertrochanterica, bagtil halvt ned på collum.

Ekstra Lig. iliofemorale: Det kraftigste i legemet. artikulære Udspringer: spina iliaca anterior inferior.strukturer: Insererer: linea intertrochanterica.

Den synoviale membran mangler hyppigt på bagsiden af lig. iliofemorale, og liga-mentet vil således artikulere direkte med den bruskbeklædte del af collum ossisfemoris.Hæmmer: ekstension (vigtigste hæmmer) + adduktion + lateralrotation.

Lig. ischiofemorale:Udspringer: corpus ossis ischii.Insererer: linea intertrochanterica + forkanten af trochanter major.Fibrene snor sig lateralt om collum ossis femoris.Hæmmer: ekstension + medialrotation.

Lig. pubofemorale:Udspringer: ramus superior ossis pubis.Insererer: crista intertrochanterica.Løber lateralt og bagud.Hæmmer: ekstension + abduktion.

Zona orbicularis: profunde fibre fra de tre ligamenter, som ringformet omgiverden laterale del af collum ossis femoris.

Imellem ligamenterne findes 3 svage steder. Det svageste er nedadtil mellem lig.pubofemorale og lig. ischiofemorale. Partierne forstærkes af forbipasserendemuskler.

14- 08


Bursa iliopectinea: ligger mellem senen af m. iliopsoas og ledkapslen.Kommunikerer med ledhulen.

Bursa subcutanea trochanterica: ligger på trochanters laterale flade.

Bursa trochanterica m. glutei maximi: ligger mellem m. gluteus maximus’ inserti-on i tractus iliotibialis og trochanter major’s laterale flade.

Bevægelser: Fleksion - ekstension: 120° - 30°Abduktion - adduktion: 45° - 30°Udadrotation - indadrotation: 60° - 40°

Fleksion: m. iliopsoas + m. tensor fascia latae + m. rectus femoris.Ekstension: m. gluteus maximus (+ m. adductor magnus).Abduktion: m. gluteus medius + m. tensor fascia latae.Adduktion: m. gluteus maximus (delen som insererer på os femoris) + adduktor-gruppen.Udadrotation: m. gluteus maximus + m. gluteus medius + pelvitrochantære gruppe.Indadrotation: m. adductor magnus + m. adductor longus + forreste del af m. glut-eus minimus.

Kar: Caput ossis femoris modtager karforsyning via lig. capitis femoris og ascenderendelangs collum kommenden fra ledkapslen.

Klinik: • Hofteleddet er hyppigt sæde for arthrose (slidgigt).• Der forekommer ofte medfødt hofteledluksation.• Ortolani’s prøve: man flekterer 90° , abducerer og lægger et tryk i femurs læng-deretning på den nyfødte. Hvis der høres et klik er den positiv og der er en med-født hofteluksation. Behandles ved en hofteskinne indtil 5-6 månedsalderen. Detskyldes at ledskålen er for flad pga. manglende forbening/ufuldstændig limbus ace-tabuli.• Udgangstillingen:• Hofteleddet kan punkteres forfra ved den laterale kant af m. sartorius ved at føreen kanyle ind i dybden midt på linien, der forbinder spidsen af trochanter majormed midten af lig. inguinale.

14- 09


Femur, låret

Afgrænsning: Proksimalt: forsiden: sulcus inguinalis.lateralt: trochanter major.bagsiden: sulcus glutealis.

Distalt: transversalt plan to fingersbredder over basis patellae.

Form: Kegleformet, med basis proksimalt. På tværsnit nogenlunde cirkulært, opadtil mereovalt med den længste akse rettet fremad og lateralt.

Muskelloger: • Ekstensorer• Fleksorer• Adduktorer

Fascia lata: Rørformet fascie omkring lårmuskulaturen. 3 septa sendes i dybden og hæfter tillinea aspera samt til dennes forlængelse helt ned til epicondyli. Sender 3 septa idybden bl.a. • septum intermusculare femoris mediale: fra fascia lata til labium mediale lineaaspera mellem adduktormuskulaturen og m. vastus medialis og m. sartorius.• septum intermusculare femoris laterale: fra fascia lata til labium laterale lineaspera mellem m. biceps femoris og m. vastus lateralis.

Tractus Lateral forstærkning i fascia lata. 3-4 cm. bred.iliotibialis: Fra: hoftebenskammen.

Til: tuberculum anterolateralis på condylus lat.

Innervation:• Ekstensorgrp. • m. sartorius n. femoralis

• m. quadriceps fremoris

• m. pectineus• 1. lag: • m. adductor longus

Lårets muskler: • Adduktorgrp. • m. gracilis ramus anterior• 2. lag: • m. adductor brevis n. obturatorius• 3. lag: • m. adductor magnus ramus posterior

• 1. lag: • m. semitendinosus n. tibialis• m. biceps femoris

• Fleksorgrp. • caput longum• 2. lag: • caput breve n. peroneus com.

• m. semimembranosus n. tibialis

Ekstensorgruppen

Navn: m. sartorius

Remformet, lang, superficiel muskel med parallelle fibre. Danner laterale væg i tri -gonum femorale. Under pes anserinus ligger bursa anserina.

Udspring: Spina iliaca anterior superior.

Insertion: Forreste “tå” i pes anserinus på mediale tibiacondyl.

15- 01


fleksorgrp.

septum intermusculare femoris laterale

septum intermusculare femoris medial

adduktorgrp.

ekstensorgrp.

www.manan.dk


Virkning: Fleksion + lateralrotation + abduktion i hoften + fleksion + medialrotation i knæet. Har en særlig betydning ved brystsvømning.

Innervation: n. femoralis.

Navn: m. quadriceps femoris

Legemets største muskel. Består af 4 dele: m. rectus femoris + mm. vasti medialis,lateralis og intermedius (+ m. articularis genus).

Udspring: • m. rectus femoris: spina iliaca anterior inferior + limbus acetabuli.• m. vastus medialis: distale del af linea intertrochanterica + labrum mediale

linea aspera.• m. vastus lateralis: proksimale del af linea intertrochanterica + trochanter

major + labium laterale linea aspera.• m. vastus intermedius: forfladen og lateralfladen af corpus ossis femoris.De tre mm. vasti forener sig med m. rectus femoris i en fælles quadricepssene, sominsererer sig via patella og lig. patellae på tuberositas tibiae, samt retinaculumpatellae mediale et laterale, der passerer patella på begge sider af lig. patellae oginsererer sig proksimalt på tibiakondylerne.

Insertion: Tuberositas tibiae.

Virkning: Ekstension i knæet (alle fire dele) + fleksion i hoften (m. rectus femoris).De dybeste fibre fra m. vastus intermedius virker desuden som kapselspændere. Dehæfter i knæleddets recessus suprapatelaris og benævnes m. articularis genus.

Innervation: n. femoralis.

Kar: a. femoralis + a. profunda femoris.

Topografi: Seneblad fra m. adductor longus (+ m. adductor magnus), går fremad og lateralt på den dybe side af m. sartorius for at møde udspringsaponeurosen fra m. vastus medialis. Dette seneblad benævnes lamina vasto-adductoria.

Klinik: Inaktivitetsatrofi udvikles meget hurtigt i m. quadriceps femoris.

Adduktorgruppen 1. lag

Navn: m. pectineus

Flad, firkantet. Ligger superficielt proksimalt på lårets forside mellem m. iliopsoasog m. adductor longus. Danner bunden i trigonum femorale.

Udspring: Pecten ossis pubis.

Insertion: Linea pectinea ossis femoris.

Virkning: Adduktion + fleksion i hofteleddet.

Innervation: ramus anterior n. obturatorius + n. femoralis.

15- 02

m. vastus medialis

m. sartorius

lamina vasto-adductoria

fleksorgrp.adductorgrp.

ekstensorgrp.

m. adductor magnusm. gracilis

www.manan.dk

Navn: m. adductor longus

Flad, trekantet. Ligger overfladisk mellem m. pectineus og m. gracilis.

Udspring: Forsiden af os pubis ved vinklen mellem crista pubica og symfysen.

Insertion: Labium mediale linea aspera + tilskud til lamina vasto-adductoria.


Innervation: ramus anterior n. obturatorius.

Navn: m. gracilis

Lang, sagittalt orienteret, båndformet muskel medialt på låret, der støder op tilmedialkanten af m. adductor longus.

Udspring: Ramus inferior ossis pubis.

Insertion: Midterste “tå” i pes anserinus på mediale tibiakondyl.

Virkning: Adduktion i hofteleddet + fleksion + medialrotation i knæet.

Innervation: ramus anterior n. obturatorius.


Navn: m. adductor brevis

Flad, trekantet muskel, som ligger imellem m. adductor longus og magnus. De togrene af n. obturatorius løber på dens for- og bagside.

Udspring: Ramus inferior ossis pubis.

Insertion: Labium mediale linea aspera.


Innervation: ramus anterior + ramus posterior n. obturatorii.


Navn: m. adductor magnus

Stor, tyk, trekantet muskel.

Udspring: Tuberculum ishiadicum + ramus ossis ischii + ramus inferior ossis pubis.

Insertion: Adductorkomponent: Labium mediale linea aspera.Hiatus tendineus adductorius.Ekstensorkomponent: Tuberculum adductorium.(tilskud til lamina vasto-adductoria).

Virkning: Adduktion + ekstension i hofteleddet.

Innervation: ramus posterior n. obturatorius (+ n. ischiadicus tibial del).

Gruppens kar: a. obturatoria + a. femoralis + a. profunda femoris + a. circumflexa fem. med.

15- 03


Trigonum femorale

Form: Trekantet med spidsen vendende distalt.

Afgrænsning: Proksimalt: lig. inguinale.Lateralt: m. sartorius.Medialt: m. adductor longus.Bunden: medialt: m. pectineus + m. adductor longus.

lateralt: m. iliopsoas.Musklerne dækkes af fascia iliopectinea, som er et dybt blad af fascia lata.Loft: fascia lata, der lige under lig. inguinale er tynd og “cribiform” (= si-agtig),idet den perforeres af v. saphena magna gennem hiatus saphenus, hvis lateraleafgrænsning benævnes margo falciformis (seglformet).

Indhold: a. femorali + v. femoralis + n. femoralis (endegrenene) + nn. ll. inguinales.

Lacuna musculorum et vasorum

Indgangen til trigonum femorale mellem lyskebåndet og bækkenet.

Lig. inguinale: Spænder fra spina iliaca anterior superior til tuberculum pubicum.

Lacuna Indeholder: • n. cutaneus femoris lateralismusculorum: • m. iliopsoas

• n. femoralis

Arcus Fascia iliaca, der dækker m. iliopsoas og er sammenvokset med lig. inguinale,iliopectineus: sender strøg ned til eminentia iliopubica, som opdeler rummet i lacuna musculo -

rum et vasorum.

Lacuna Indeholder: • ramus femoralis n. genitofemoralisvasorum: • a. femoralis

• v. femoralis• annulus femoralis - tomt felt udfyldt af bindevæv og en lym-

feknude og aflukket ved en udløber af fascia transversalis og tractus iliopubicus kaldet septum femorale.Fortil: lig. inguinale Bagtil: pecten ossis pubisMedialt: lig. lacunare Lateralt: v. femoralisAnnulus femoralis fortsætter i en canalis femoralis.

• lig. lacunare - den mediale begrænsnig af annulus femoralis. Fæstner sig på pecten ossis pubis.

• lig. pectineale - dyb forstærkning af lig. lacunare. Har betydning ved operationer for lyskebrok.

• m. pectineus - ligger i bunden medialt.

Hernia Lårbrok. Trænger ud gennem annulus femoralis. Der er øget risiko ved klap-femoralis: insufficiens, da annulus ikke udfyldes i ligeså høj grad. Derfor øget forekomst hos

kvinder, hvor veneklapinsufficiens er hyppigere og hvor lårringen (ligesom bække-net) er bredere end hos manden.

15- 04


Canalis adductorius

Distale udgang fra trigonum femorale. Ligger ud for lårets midterste 1/3 og forbin-der trigonum femorale med fossa poplitea. Er på tværsnit trekantet. Hunters kanal.

Afgrænsning: Bagtil: Proksimalt: m. adductor longus.Distalt: m. adductor magnus.

Lateralt: m. vastus medialis.Antero-medialt: m. sartorius + lamina vasto-adductoria.

Indhold: v. femoralis + a. femoralis + n. saphenus + motoriske gren til m. vastus medialis.

Kanalen slutter ved hiatus tendineus adductorius, hvor v. femoralis fortsætter somv. poplitea.

Fleksorgruppen

Navn: m. semitendinosus

Hasemuskel. Senet i sin distale del. 2-ledsmuskel.

Udspring: Tuber ischiadicum. Løber distalt og medialt i en fure på m. semimembranosus.

Insertion: Bagerste “tå” i pes anserinus på mediale tibiakondyl. Distalt for m. gracilis og m. sartorius.

Virkning: Ekstension (+ add. + med.rot.) i hofteleddet + fleksion + lateralrotation i knæet.

Innervation: n. tibialis.

Topografi: Bursa anserina: slimsæk under senerne fra m. semitendinosus, m. gracilis og m.sartorius på lig. collaterale tibiale. Kommunikerer lejlighedsvist med bursa subt -edinea sartorii.

Navn: m. biceps femoris

Hasemuskel. Har et kort (1-led) og et langt (2-led) udspringshoved.

Udspring: Caput longum: Tuber ischiadicum.Caput breve: Labium laterale linea aspera.De to hoveder mødes på den nederste del af låret, hvorefter den fælles sene kryd-ser den posterolaterale del af låret.

Insertion: Caput fibulae.

Virkning: Ekstension + adduktion + lateralrotation i hofteleddet + fleksion + lateraltrotation iknæet.

Innervation: Caput longum: n. tibialis.Caput breve: n. peroneus communis.

Topografi: Bursa m. bicepitis femoris superior: slimsæk mellem udspringet af m. semimem -branosus og caput longum bicipitis.

15- 05


Navn: m. semimembranosus

Hasemuskel. Den proksimale halvdel udgøres af en tynd aponeurotisk sene, derstrækker sig ned på musklens lateralside. Semipennat.

Udspring: Tuber ischiadicum.

Insertion: Crus horisontale: medialsiden af condylus medialis tibiae. Fortsætter musklensretning ved bøjet knæ.Crus verticale: medialsiden af condylus medialis tibiae. Fortsætter musklens ret-ning ved strakt knæ.Crus obliquum: sigter opad-lateralt som lig. popliteum obliquum.

Virkning: Ekstension i hofteleddet + fleksion + medialrotation i knæet + kapselspænder.


Topografi: Bursa m. semimembranosi: slimsæk mellem insertionssenen og den øverste kantaf tibia.

Gruppens kar: a. profunda femoris med aa. perforantes.

15- 06


Genu, knæet

Afgrænsning: Proksimalt: tranverselt plan to fingerbredder over basis patellae.Distalt: plan gennem tuberositas tibiae.

Vinklen er lateralt åben og gennemsnitlig ca. 175°.Genu valgum: Kalveknæ.Genu varum: Hjulben. Ofte hos nyfødte samt hos gamle, da slidgigt ofte rammer mediale led-

kammer.

Fossa poplitea

Rhombeformet bindevævsrum.

Afgrænsning: Opadtil-lateralt: insertionsdelen af m. biceps femoris.Opadtil-medialt: senen fra m. semitendinosus med underliggende m. semimem-

branosus.Nedadtil-lateralt: m. plantaris.Nedadtil-medialt: mediale hoved af m. gastrocnemius.Loft: fascia lata her let forstærket.Bund: facies poplitea femoris + kapslens bagside.

Indhold: n. ischiadicus + n. tibialis + n. peroneus communis + a. poplitea + v. poplitea +lymphonodi popliteales.

Navn: Articulatio genus, knæleddet

Type: Ægte, sammensat led (os femoris, tibia og patella). Modificeret hængselled medindbygget glide- og drejeled.

Inddeling: I: Pars femuropatellaris - glideledII: Pars femurotibialis medialis - hængsel- og drejeledIII: Pars femurotibialis lateralis - hængselled

Ledflader: I: • facies patellaris femoris - trisseformet, deles af vertikal føringsfure i to facetter.Den laterale er større og mere prominerende.• facies articularis patellae - deles tilsvarende i to facetter.

II: • Ledhoved: condylus medialis ossis femoris - større end den laterale.• Ledskål: facies articularis superioris på condylus medialis tibiae + meniscusmedialis - den mediale ledskål er lidt større.

III: • Ledhoved: condylus lateralis ossis femoris - prominerer mest.• Ledskål: facies articularis superioris på condylus lateralis tibiae + meniscuslateralis.

Ledbruskens tykkelse: patella 6-7 mm., femur <7 mm., tibia 4-5 mm. (midt) eller1-2 mm. (rand).

Ledhule: Meniskerne:• Seglformede, på tværsnit trekantede med basis vendende ud mod kapslen og medtynde, skarpe rande ragende langt ind i leddet.• Plane undersider, konkave oversider.• De består af fibrocartilago undt. de tilhæftende ender, der er kollagene fibre. • De er ved deres periferi tilhæftede kapslen, mens de to ender ved stærke ligamen-ter er fæstnede til tibia´s areae intercondylares.• Fortil er de to menisci forbundet ved lig. transversum genus.

15- 07



Meniscus medialis:• Hæfter længst fortil og bagtil på tibia. • Beskriver et lille segment af en stor cirkel.• Antero-medialt er den nedbundet til tibia ved et lille lig. coronarium, der er endyb del af ledkapslen.

Meniscus lateralis:• Hæfter tæt på eminentia intercondylaris med begge ender.• Beskriver et stort segment af en lille cirkel.• Bagtil er den tøjret til den mediale femurkondyl ved et stærkt bånd, der forløberlangs lig. cruciatum posterius.• Er mere forskydelig, da tilhæftningerne er tættere på hinanden end hos denmediale.

Menisk- Hyppige, især i den mediale. læsioner: Består i en afrivning ved tilhæftningerne eller oftere i en longitudinel, koncentrisk

revne i selve menisken.De løse dele kan komme i klemme ved bevægelser i leddet, så der opstår smerteog fiksation af benet i bestemte stillinger.


15- 08

www.manan.dk

Ledhule: Lig. transversum genus: tværforløbende lig. mellem lat. og med. menisk.(forts.)

De to korsbånd, lig. cruciata, er udviklede i det primitive septum mellem de tofemurotibialled. De er navngivet efter deres tilhæftning på tibia. De er begge snoe-de og vifteformede ved deres tilhæftninger. Overrives de bliver leddet løst i retnin-gen forfra-bagtil.

Lig. cruciatum anterius: trækstyrke på 100 kg. Udspringer: area intercondylaris anterior.Insererer: indsiden af den laterale femurkondyl. Funtion: hindrer bagudglidning af femur i forhold til tibia.

Lig. cruciatum posterius: 1/2 gang stærkere end ant. Udspringer: area intercondylaris posterior.Insererer: lateralsiden af mediale femurkondyl.Funktion: modsætter fremadglidning af femur i forhold til tibia.

Plica synovialis infrapatellaris: tynd variabel fold.Spidsen hæfter: forkanten af fossa intercondylaris femoris.Basis hæfter: patellas bagflade (under ledfladen) og area intercondylaris anterior.Indehold: lidt fedtvæv, der står i forbindelse med corpus adiposum infrapatellare.

Bursa/recessus suprapatellaris: ligger under quadricepssenen nående 3-4 cm.proksimalt for basis patella og kommunikerer med leddet. m. articularis genushæfter i recessen og trækker under ekstension omslagsfolden proksimalt.

Recessus subpopliteus: ligger på den dybe side af tendo m. poplitei. Aflang.Kommunikerer med det laterale femuro-tibialled mellem menisk og tibia.

Bursa m. semimembranosi, bursa subtendinea m. gastrocnemii medialis: kommu-nikerer også ofter med knæleddet og indbyrdes.

Bursa subtendinea m. bicipitis femoris inferior, bursa subtendinea m. gastrocnemiilateralis: regelmæssigt forekommende.

Anslag af Ledhulen indeholder ikke normalt fri synovia, men kan blive fyldt med flere hun-patella: drede milliliter ved sygelige forhold. Dette konstateres ved anslag af patella.

Synovial- beklæder indsiden af den fibrøse kapsel og alle ikke-bruskbeklædte dele af knog-membranen: lerne. Dog dækker den ikke meniskerne, men den beklæder plica alaris, plica syn -

ovialis infrapatellaris og de to korsbånd. På femur danner den ca. 1 cm. storeomslagsfolder, på tibia kun ganske små omslagsfolder.

Imellem synovialmembranen og ledkapslen ligger:

Corpus adiposum infrapatellare: stor, kileformet fedtpude, der ligger i vinklenmellem de forreste ledender og lig. patellae. Kan ses ved strakt knæ på hver sideaf patella. Prominerer ind i ledhulen som plica alaris, der er en vingeformet fold,der på hver side fra plica synovialis infrapatellaris divergerer til knæskallens side-rand.

Ledkapsel: Tynd og slap, men forstærket af talrige ligg. og muskler.

Ekstra- Lig. collaterale fibulare: trindt, strengformet bånde.artikulære Udspringer: epicondylus lateralis.strukturer: Insererer: caput fibulae i nær relation til insertionen af m. biceps femoris.

Funktion: forhindre varus bevægelser.

16- 01


Lig. collaterale tibiale: 15 mm. bredt, fladt bånd.Udspringer: epicondylus medialis.Insererer: • korte, dybe strøg indvævet i kapslen og distalt fæstnet til medial-

kanten af menisken og til condylus medialis tibiae.• lange, superficielle strøg, der spænder sig over semimembrano-

sussenen for at hæfte sig på facies medialis tibiae 4-5 cm. distalt for kondylens ledflade.

Funktion: forhindre valgus bevægelser.

Ligg. coronaria: forstærkninger i den dybe del af knæledskapslen, der fra denanteromediale og anterolaterale kant af tibia løber bagud-opad for at hæfte på de tomenisci. Det mediale er det kraftigste og bidrager til begrænsningen i den medialemenisks bevægelser.

Lig. patellae: 2-3 cm. bredt, 0,5 cm. tykt.Udspringer: fortsættelse af quadricepssenen.Insererer: tuberositas tibiae.Funktion: forstærker ledkapslen fortil.Klinik: kan beskadiges hos springer, oftest lateralt. Det giver smerte og medindra-ger det den underliggende bursa (“jumper’s knee”).

Retinacula patellae mediale et laterale: længdeforløbende fibre som forstærkerledkapslen på siderne af patella. De benævnes også knæleddets accesoriske strækk-keapparat, da de ved patellafraktur kan give strækning med ringe kraft.Udspringer: quadricepssenen (m. vastus medialis/lateralis).Insererer: sig på den proksimale del af tibiakondylerne, på begge sider af lig.patellae.

Tractus iliotibialis:Udpringer: crista iliaca.Insererer: (tuberculum anterolaterale på) condylus lateralis tibiae.Klinik: hos løbere kan den gnide mod epicondylus lateralis femoris og fremkaldeirritation (“runners knee”).

Lig. popliteum oblicuum: forstærker ledkapslen på bagsiden. Er en recurrentudstråling af semimembranosussenen.

Lig. popliteum arcuatum: forstærker ledkapslen på bagsiden. Trækker sig buefor-met over popliteussenen for at fæstne sig med en strop til apex fibulae.

Bursa subcutanea prepatellaris: på forsiden af patella.

Bursa subcutanea infrapatellaris: imellem huden og lig. patella.

Bursa subcutanea tuberositas tibiae: imellem huden og tuberositas tibia.

Bursa infrapatellaris profunda: imellem lig. patella og corpus adiposum nær til-hæftningen på tuberositas tibae.

Bursa anserina: ligger under pes anserinus.

Kapselspændere: m. articularis genus, m. semimembranosus.

Bevægelser: Fleksion - ekstension: 135° - 0°Fleksionsrotation: ca. 35° (ved 90° fleksion)Overstrækning i knæet medfører en aflåsning, da den ledsages af en lille indaddrej-ning af femur pga. at den mediale femurkondyl rammer en lille kam på den forre-ste del af den mediale tibialedflade.

16- 02


Fleksion: m. semimembranosus, m. semitendinosus og m. biceps femoris.Ekstension: m. quadriceps femoris og via tractus iliotibialis m. gluteus maximus ogm. tensor fascia lata.Indadrotation: m. semimembranosus, m. semitendinosus og m. popliteus.Udadrotation: m. biceps femoris.

Udvikling: Knæleddet anlægges med tre indbyrdes adskilte ledhuler.

Kar: Der findes et stort rete articulare omkring knæleddet.

a. media genus har en særlig betydning for ernæringen af korsbåndene.

Klinik: • Det er muligt at foretage endoskopisk undersøgelse af knæleddet (arthroskopi).• Punktur af knæleddet foretages hyppigst proksimalt for basis patellae umiddel-bart foran tractus iliotibialis (= 1cm. over det laterale hjørne af basis patellae).• Knæleddet er hyppigt søde for arthrotiske forandringer (slidgigt) hos ældre.

Navn: Articulatio tibiofibularis

Type: Ægte, enkelt, glideled.

Ledflader: • facies articularis capitis fibulae.• facies articularis fibularis tibiae.

Ledhule: Synovia.

Ledkapsel: Stram.

Ekstra- Lig. capitis fibulae anterius: forstærker ledkapslen fortil.artikulærestrukturer: Lig. capitis fibulae posterius: forstærker ledkapslen bagtil.

Bevægelser: Der forekommer små bevægelser i leddet bl.a. ved dorsalfleksion i ankelleddet.

16- 03


Crus, underbenet

Afgrænsning: Proksimalt: tuberositas tibiae.Distalt: transverselt plan to fingerbredder over spidsen af den mediale malleol.

Form: Afrundet og mere voluminøst proksimalt end distalt.

Fascia cruris: Kraftig rørformet fascie på underbenet. Hæftet til de subcutane områder af knog-lerne og er desuden antero-lateralt og postero-lateralt forbundet med fibula ved deto septum intermuscularia anterius/posterius. På bagsiden af crus findes et pro-fundt blad af fascia cruris fæstnet til bagkanten af fibula og medialkanten af tibia.Sammen med membrana interossea afgrænses fire muskelloger.

Innervation:• m. tibialis anterior

• 1. lag • m. extensor digitorum longus n. peroneus• Ekstensorgrp. • m. proneus III/tertius profundus

• 2. lag • m. extensor hallucis longus

• 1. lag • m. peroneus longus n. peroneusUnderbenets • Fibulare grp. • 2. lag • m. peroneus brevis superficialismuskler:

• m. triceps surae• 1. lag • m. plantaris

• Fleksorgrp. • m. popliteus n. tibialis• 2. lag • m. flexor digitorum longus

• m. flexor hallucis longus• m. tibialis posterior

Ekstensorgruppen 1.lag

Den osteofibrøse loge afgrænses af facies lateralis tibiae, membrana interossea,fibula, septum intermusculare anterius og fascia cruris.

Navn: m. tibialis anterior

Mest mediale og største muskel i ekstensorgruppen.

Udspring: Proksimalt på facies lateralis tibiae + membrana interossea + fascia cruris.

Insertion: Medialfladen af os cuneiforme mediale + basis ossis metatarsalis I.

Virkning: Dorsalfleksion + inversion/supination af foden.

Innervation: n. peroneus profundus.

16- 04


Navn: m. extensor digitorum longus

Udspring: Condylus lateralis tibiae + facies medialis fibulae + membrana interossea.

Insertion: 4 snipper til dorsalsiderne af de fire laterale tærs mellem- og yderstykker(= ekstensoraponeuroserne til 2.-5. tå).

Virkning: Dorsalfleksion/ekstension i ankelled + pronation + ekstension i 4 laterale tæers led.


Navn: m. peroneus tertius (III)

Lille, variabelt udviklet muskel (rudimentær eller helt manglende).

Udspring: distalt på facies medialis fibulae + membrana interossea.

Insertion: Dorsalfladen af basis ossis metatarsalis V.

Virkning: Dorsalfleksion i ankelled + pronation af fodens led.


Ekstensorgruppen 2.lag

Navn: m. extensor hallucis longus

Er ved sit udspring dækket af m. tibialis anterior og m. extensor digitorum longus.

Udspring: Facies medialis fibulae + membrana interossea.

Insertion: Basis af phalanx distalis hallucis.

Virkning: Dorsalfleksion i ankelled + ekstension i storetåens led.


Gruppens kar: a. tibialis anterior.

Topografi: Retinaculum mm. extensorum superius: ca. 3 cm. bred forstærkning i fascia cru-ris. Spænder sig mellem de nederste dele af forkanterne på underbensknoglerne.Nedbinder ekstensorsenerne til tibia, men danner kun kulisse for m. tibialis anteri -or.

Retinaculum mm. extensorum inferius: Y-formet, stærkere og mere velafgrænset.Det fælles crus udspringer fra området omkring sinus tarsi og danner en slyngeomkring senerne af m. extensorum digitorum longus og m. peroneus III, hvorefterdet spalter sig to curra. Det øverste danner 2 kulisser omkring senerne af m. exten -sor hallucis longus og m. tibialis anterior.

Kar og nerver passerer profund for retinaklet i et plan dybere end senerne, menalligevel taler man om en “kar- og nervekulisse”.

Indholdet i kulisserne medialt fra: Huskeregel:1. kulisse: m. tibialis anterior. TIB2. kulisse: m. extensor hallucis longus. HAL3. kulisse: kar og nerver til dorsum pedis. VAN4. kulisse: m. extensor digitorum longus, m. peroneus III. DIG

16- 05


Fibulare/laterale gruppe

Den osteofibrøse loge afgrænses af fibula’s laterale flade, septum intermusculareanterius, septum intermusculare posterius og fascia cruris.Udgangen fra logen ligger ud for furen på bagsiden af malleolus lateralis.

Navn: m. peroneus longus

Udspring: Caput fibulae + facies lateralis fibulae + fascia cruris.Insertionssenen følger senen fra m. peroneus profundus indtil de når trochlea pero -nealis, hvor longus krydser ned i planta i furen på os cuboideum bundet ind tilunderlaget af lig. plantare longum. Der forekommer lejlighedsvist en sesamknoglei senen, hvor den krydser os cuboideum.

Insertion: Plantart på os cuneiforme mediale + tuberositas ossis metatarsalis I.

Virkning: (Plantar)fleksion i ankelled + pronation af fodens led.

Innervation: n. peroneus superficialis.

Navn: m. peroneus brevis

Udspring: Distal 2/3 af facies lateralis fibulae + septa intermuscularia.

Insertion: Tuberositas ossis metatarsale V

Virkning: Plantarfleksion i ankelled + pronation af fodens led.

Innervation: n. peroneus superficialis.

Gruppens kar: a. peronea + a. tibialis anterior.

Topografi: Retinaculum mm. peroneorum superius: spænder sig fra bagsiden af den lateralemaleol til calcaneus’ laterale flade. Danner en enkelt kulisse for de to sener.

Retinaculum mm. peroneorum inferius: spænder sig 8-talsformet omkring tokulisser, en til hver sene, med midtpunktet bundet ned til trochlea peronealis.

Fleksorgruppen 1. lag

Det overfladiske lag begrænses af fascia cruris, det profunde blad af fascia crurisog septum intermusculare posterior.

Navn: m. triceps surae

Deles i 3 dele: m. gastrocnemius caput mediale/caput laterale + m. soleus.Der kan forekomme en knogle, fabella, i det laterale gastrocnemiushoved.

Udspring: • m. gastrocnemius caput mediale: condylus medialis ossis femoris + facies poplitea.

• m. gastrocnemius caput laterale: epicondylus lateralis ossis femoris + facies poplitea.

• m. soleus: caput fibulae + facies posterior fibulae + arcus tendineus m. solei + linea m. solei.

Insertion: Tuber calcanei via tendo calcaneus (Achillessenen).Achillessenen er 180° snoet i sit forløb. Vinklen mellem senen og den øverste del

16- 06


af tuber calcanei udfyldes af fedtvæv og en stor, tykvægget bursa tendinis calcanei. Bindevævet omkring senen er løst og væskerigt, men kan ved betændelsekan bevægelser blive smertefulde som ved en ægte seneskedebetændelse.

Virkning: Fleksion i ankelled + supination i fodens led + fleksion i knæet (m. gastrocnemi -us). m. soleus er vigtig for funktionen af underbenets venepumpe.


Klinik: En bristning af Achillessenen er ikke usædvanlig og sker typisk et par cm. over til-hæfningen, som er den tyndeste og dårligst vaskulariserede del.

Navn: m. plantaris

Lille variabelt udviklet muskel (rudimentær eller helt manglende).

Udspring: Proksimalt for condylus lateralis ossis femoris.

Insertion: Tuber calcanei.

Virkning: Som m. soleus.

Innervation: n. tibialis

Gruppens kar: a. poplitea + a. tibialis posterior.

Topografi: Musklerne danner en del af afgrænsningerne af fossa poplitea:m. plantaris (nedad-lateralt), caput mediale m. gastrocnemius (nedad-medialt).

Fleksorgruppen 2. lag

Den dybe loge afgrænses af det dybe blad af fascia cruris, membrana interosseaog facies posterior tibiae et fibulae.Udgangen fra logen går via den store fure mellem den mediale malleol og hælen.

Navn: m. popliteus

Kort, flad, vifteformet muskel.

Udspring: Epicondylus lateralis femoris.Senen ligger synovialbeklædt inden for knæledskapslen profundt for lig. collatera -le fibulare. Den krydser bagfladen af meniscus lateralis, passerer under lig. colla -terale fibulare og lig. popliteum arcuatum. Profundt for senen ligger recessus sub -popliteus.

Insertion: Facies posterior tibiae proksimalt for linea m. solei.

Virkning: Fleksion i knæleddet + indadrotation af crus + udadrotation af femur (oplåsning afknæleddet).


Navn: m. flexor digitorum longus

Stor, flad muskel.

Udspring: Facies posterior tibiae distalt for linea m. solei.

16- 07


Krydser distalt på crus over senen af m. tibialis posterior. I planta krydser senen over senen af m. flexor hallucis longus, som den er forbundet med ved envariabelt udviklet senesnip, for at dele sig i fire snipper.Proksimalt i planta modtager senen insertionen m. quadratus plantae. Distalt giver den udspring for mm. lumbricales.

Insertion: 4 snipper til basis af phalanx distalis 2.-5. tå.Perforerer som de korte fleksorsener.

Virkning: Fleksion i ankelleddet + tæernes led + supination i fodens led.


Navn: m. flexor hallucis longus

Den mest fibulære.

Udspring: Facies posterior fibulae.

Insertion: Basis af phalanx distalis hallucis.

Virkning: Fleksion i ankelled + storetåens led + supination i fodens led + vigtig for oprethol-delse af fodbuen (ved f.eks. hallux valgus svækkes virkningen og dette kan med-føre platfod).


Navn: m. tibialis posterior

Den mest profunde.

Udspring: Facies posterior tibiae + membrana interossea + facies posterior fibulae.

Insertion: Tuberositas ossis navicularis + senesnipper til ossa cuneiforme + os cuboide-um + 2.-4. metatarsal.

Virkning: Fleksion i ankelled + supination i fodens led.


Gruppens kar: a. tibialis posterior + a. peronea.

Topografi: Retinaculum mm. flexorum: bred forstærkning, som spænder fra bagkanten afmalleolus medialis til medialfladen af calcaneus. Danner 3 osteofibrøse kulisser.Superficielt herfor ligger en fibrøs kulisse, der benyttes af kar og nerver.

Indholdet af kulliserne anteriort fra: Huskeregel:1. kulisse: m. tibialis posterior. TIB2. kulisse: m. flexor digitorum longus. DIG3. kulisse: kar og nerver til planta pedis. VAN3. kulisse: m. flexor hallucis longus. HAL/HÆL

Huskereglen: Retinaculum musculorum flexorum: Tib. - Dig. - van - Hal./hælRetinaculum musculorum extensorum: Tib. - Hal. - van - Dig.

16- 08



Leddene mellem underbenets knogler

• Articulatio tibiofibularis• Syndesmosis tibiofibularis: • Membrana interossea cruris

• Lig. tibiofibulares

Syndesmosis tibiofibularis

Type: Uægte.

Membrana interossea cruris: Kraftig membran udspændt mellem margines interossei på tibia og fibula.Er enkelte steder gennemhullet af kar, og tjener som udspringsområde for musklerpå crus.De distale fibre af membrana interossea er særligt kraftige.

Lig. talofibulare anterius et posterius:Spænder fra tibias distale ende lateralt og distalt til malleolus lateralis.

Bevægelser: Udspændes ved dorsalfleksion i ankelleddet.

Kompartmentsyndrom

Efter en kraftig og uvant sportspræstation eller et traume, kan der udvikle sig etreaktivt ødem medførende en trykstigning, som i første omgang afklemmer veneaf-løbet fra logen. Det giver yderligere trykstigning, som nu afbryder nerverne ogafklemmer blodforsyningen til musklerne. Ekstensorlogen er mest udsat.

Behandling: store aflastende incisioner i fascia cruris.


16- 09

Foden

Afgrænsning: Proksimalt: transverselt plan to fingerbredder over spidsen af malleolus medialis.

Omfatter: • ankelregionen.• dorsum pedis - fodryggen.• planta pedis - fodsålen.• digiti pedis - tæerne.

Innervation:• extensor digitorum brevis n. peroneus

• Dorsum pedis • extensor hallucis brevis profundusLag: Innerv.

• m. abductor hallucis 1.Fodens • Medial grp. • m. flexor hallucis brevis 3.muskler: • m. adductor hallucis 3.

• m. flexor digitorum brevis 1.• m. quadratus plantae 2.

• Planta • Aksiale grp. • mm. lumbricales I-IV 2.pedis • mm. interossei plantares I-III 4.

• mm. interossei dorsales I-IV 4.

• Laterale grp. • m. abductor digiti minimi 1.• m. flexor digiti minimi brevis 3.

= n. plantaris medialis, = n. plantaris lateralis

Dorsum pedis’ muskler

Navn: m. extensor digitorum brevis/m. extensor hallucis brevis

Udspring: Lateralt på dorsalfladen af calcaneus.Rette skråt fremad og medialt, hurtigt delende sig op i fire tenformede snipper tilde fire mediale tæer. Senen til storetåen afgår fra en stor og vel isoleret muskelbugmed eget navn.

Insertion: Hallux: basis af phalanx proximalis.3 midterste tæer: lateralfladen af senerne fra m. extensor digitorum longus til2.-4. tå.

Virkning: Ekstension af 4 mediale tæers led.


Musklen hviler direkte på knoglerne dækket af senerne fra m. extensor digitorumlongus og peroneud III og nedbundet itl fodskelettet ved den tynde fascia dorsalispedis med dens forstærkning retinacula mm. extensorum.

Planta pedis

Aponeurosis Fra: processus medialis et lateralis tuberis calcanei.plantaris: Til: forfoden dækkende den centrale loge i planta endende i 5 snipper én til hver

tå. Snipperne deler sig i overfladiske og dybe fibre. De overfladiske ender i læder-huden bundet sammen af lig. metatarseum transversum superficialis, de dybe dan-ner en serie sagittale septa, to for hver tå. Det mest laterale og mest medialefortsætter sammen med de marginale septa, som adskiller fodsålens centrale logefra den mediale og laterale. Gennem de sagittale septa når de dybe fibre ned til lig.plantaria, som er forstærkninger i bagsiden af grundleddenes kapsler.

17- 01


Sensorisk forsynet af n. plantaris medialis et lateralis.Funktion: beskytte fodsålens bløddele, forankre fodbaldens hud og sikre fodenstrekantskonstruktion. Den strammes ved dorsifleksion af metatarsophalangealled.Kar og nerver: ligger i de fire mellemrum mellem trædepuderne ovenpå lig meta -tarseum transversum profundum og under et velafgrænset fedtlegeme.Fedtvævet: fysiologisk fedt, som ikke mobiliseres ved sult.

Mediale grp. /storetåens muskler

Navn: m. abductor hallucis

Udspring: Processus medialis tuberis calcanei + retinaculum musculorum flexorum.

Insertion: Medialt på basis phalanx proximalis hallucis + mediale sesamknogle.

Virkning: Fleksion + abduktion af storetå.

Innervation: n. plantaris medialis.

Navn: m. flexor hallucis brevis

Udspring: Plantare flader af ossa cuneiformia, os cuboideum og os naviculare + lig.Udspringer med flere snipper, som en flad udspringsdel.

Insertion: Begge sesamben + både lateral- og medialfladen på basis phalanx proximalishallucis.Insererer med to sener.

Virkning: Fleksion i grundleddet.


Navn: m. adductor hallucis

Udspring: Caput obliquum: 2.-4. metatarsalknogle + fibrøse skede om peroneus longus.Caput transversum: plantare flade af grundleddene.

Insertion: Laterale sesamben + lateralt på basisi af phalanx proximalis hallucis.

Virkning: Fleksion + adduktion af storetåens grundled.

Innervation: ramus profundus n. plantaris lateralis.

Aksiale gruppe

Navn: m. flexor digitorum brevis

Udspring: Processus medialis tuberis calcanei + aponeurosis plantaris.Spalter sig distalt i 4 snipper, der fortsætter ud på 2.-5. tå.

Insertion: Y-formet på basis af 4 laterale tæers phalanx medius.

Virkning: Fleksion af 4 laterale tæers grund- og mellemled.


17- 02


Navn: m. quadratus plantae

Udspring: To hoveder fra calcaneus.

Insertion: Laterale kant af senen fra m. flexor digitorum longus (inden den deler sig).

Virkning: Kompenserer for den skrå trækretning af m. flexor digitorum longus .

Innervation: n. plantaris lateralis.

Navn: mm. lumbricales I-IV

I har en muskelbug, II-IV har to.

Udspring: I-IV: Medialt på senerne af m. flexor digitorum longus til 2.-5. tå.II-IV: Lateralt på senerne af m. flexor digitorum longus til 2.-4. tå.

Insertion: Medialt på 4 laterale tæers phalanx proximalis.

Virkning: Mekanoreception? + fleksion i grundled + ekstension i mellem- og yderled.

Innervation: I: n. plantaris medialis.II-IV: ramus profundus n. plantaris lateralis.

Navn: mm. interossei plantares I-III

Semipennate.

Udspring: Medialt på 3.-5. metatarsal.

Insertion: Medialt på phalanx proximalis 3.-5. tå.

Virkning: Trækker 3.-5. tå ind mod 2. tå. + fleksion i grundled (+ ekstension i andre phalan-gealled).

Innervation: Ramus profundus n. plantaris lateralis.

Navn: mm. interossei dorsales I-IV

Bipennate.

Udspring: De mod hinanden vendende flader af 1.-5. metatarsal.

Insertion: I: medialt på 2. tås phalanx proximalis.II-IV: lateralt på 2.-4. tås phalanx proximalis.

Virkning: Spreder tæerne + fleksion i grundled (+ ekstension i andre phalangealled).

Innervation: Ramus profundus n. plantaris lateralis.

Topografi: Lig. metatarseum transversum profundum: mm. interossei er dorsalt og plantartdækket af en tynd fascie, hvoraf den plantare distalt indeholder en for tværbuenvigtig forstærkning lig. metatarseum trans. prof., der som et kraftig bånd ubrudtstrækker sig fra 1. til 5. stråle tilhænftende sig grundleddenes ligg. plantaria.

Hammertå: mm. interossei og mm. lumbricales modvirker hammertå-deformiteten, som er enkraftig dorsifleksion af grundleddet og en ligeså kraftig plantarfleksion af mellem-og yderled.

17- 03


Laterale gruppe

Navn: m. abductor digiti minimi

Udspring: Lateralt og plantart på tuber calcanei.

Insertion: Tuberositas ossis metatarsalis V + 5. tås phalanx proximalis.

Virkning: Abduktion + fleksion i 5. tås grundled.

Innervation: n. plantaris lateralis.

Navn: m. flexor digiti minimi brevis

Udspring: Basis af 5. metatarsal.

Insertion: Basis af phalanx proximalis af 5. tå.

Virkning: Fleksion i 5. tås grundled.

Innervation: Ramus superficialis n. plantaris lateralis.

17- 04


Articulationes pedis, Fodens led

Inddeling: • Articulationes intertarsales• Articulationes tarsometatarseae• Articulationes metatarso-phalangeae• Articulationes interphalangeae

Fodleddet

Inddeling: • Articulatio talocruralis• Articulationes intertarsales• Artikulationes tarsometatarseae

Navn: Articulatio talocruralis, ankelleddet

Type: Ægte, sammensat hængselled.

Ledflader: Ledhoved: trochlea tali.Ledskål: underbenets knogler + lig. talofibularis posterior (gaffelformet). 3 ledfla-der, to på tibia, 1 på fibula.

Ledhule: Synovia. Lille fold op mellem de to underbensknogler.

Ledkapsel: Fortil og bagtil: tynd og slap.Medialt og lateralt: tyk og stram.Hæfter: • Fortil: 3/4 cm. proksimalt for bruskranden på tibia + collum tali.

• Bagtil: tæt ved bruskranden på tibia og på talus.

Ekstra- Mediale collaterale ligament:artikulære Lig. deltoideum (mediale): spreder sig vifteformet ud fra den mediale malleol strukturer: og inddeles efter tilhæftningen i 4 dele: • pars tibiotalaris anterior.

• pars tibiotalaris posterior.• pars tibionavicularis.• pars tibiocalcaneus.

Laterale collaterale ligamenter:Lig. talofibulare anterius: ca. 1 cm. bredt, hyppigst udsat for bristning (forstuet).Udspringer: collum tali.Insererer: malleolus lateralis.

Lig. talofibulare posterius.

Lig. calcaneofibulare.


Kar: Der er et stort rete articulare omkring ankelleddet.

Articulationes intertarseae

Inddeling: • Articulatio subtalaris• Articulatio calcaneocuboidea• Articulationes cuneonaviculares• leddene mellem knoglernes sideflader.

17- 05


Navn: Articulatio subtalaris

Type: Ægte, kombineret drejeled.

Inddeling: I: • Articulatio talocalcanea - bag sinus tarsi.II: • Articulatio talocalcaneonaviculare - foran sinus tarsi.

Ledflader: I: • facies articularis talaris posterior (calcaneus).• facies articularis calcaneus posterior (talus).

II: • facies articularis talaris anterior et mediale (calcaneus).• facies articularis calcaneus anterior et mediale (talus).• caput tali.• os naviculare.• lig. calcaneonaviculare plantare.

Ledhule: Synovia.

Ledkapsel: Flere velafgrænsede ledhuler med hver deres kapsel.

Ekstra- Lig. calcaneonaviculare plantare: kraftigtartikulære Forløb: sustentaculum tali => os naviculare.strukturer:

Lig. talocalcaneum interosseum: beliggende i sinus tarsi.

Lig. bifurcatum: Y-formet, pars/lig. calcaneonaviculare.Forløb: dorsalt på calcaneus => dorsalt på os naviculare og os cuboideum.

Inddirekte: lig. calcaneofibulare + lig. deltoideum.

Bevægelser: Inversion: 35° Eversion: 15°

Subtalarleddets akse = fodens inversions/eversionsakse: går nedad-bagud-lateralt.Den går ind fortil-medialt ved collum tali, passerer igennem sinus tarsi, og kom-mer ud på lateralsiden af calcaneus ca. ved tilhæftningen af lig. calcaneofibulare.Lig. talocalcaneum interosseum og lig. calcaneuofibulare bliver derved aksenæreog lægger ingen restriktion på bevægelserne.

Pronation: m. peroneus longus + m. peroneus brevis.Supination: m. triceps surae + m. tibialis posterior.m. tibialis anterior: kan virke enten supinerende eller pronerende alt efter, omfoden i forvejen er supineret eller proneret.

Navn: Articulatio calcaneocuboidea

Type: Ægte, enkelt glideled.

Ledflader: • facies articularis cuboidea (calcaneus).• facies articularis calcanea (os cuboideum).

Ekstra- Lig. plantare longum: bredt, stærkt bånd. Nedbinder senen fra m. peroneus long.artikulære Forløb: calcaneus => bases ossa metatarsi II-V.strukturer:

Lig. plantare breve: flere små ligamenter profundt for lig. plantare longum.

Lig. bifurcatum:Y-formet, pars/lig. calcaneuocuboidea.Forløb: dorsalt på calcaneus => dorsalt på os naviculare og os cuboideum.

17- 06


Lig. calcaneocuboideum plantare:Forløb: calcaneus => tuberositas ossis cuboidei

Articulatio tarsi transversum, Chopart’s led

Tværgående forbindelse mellem • talus og calcaneus på den ene side, og • os cuboideum og os naviculare på den anden. Indgår delvist i art. subtalaris. Anvendes undertiden som amputationsgrænse.

Øvrige articulationes intertarseae

Articulationes cuneonaviculares og leddene mellem sidefladerne af fodrodsknog-lernes distale række er små glideled, der indbyrdes er forbundne med ligg. tarsiinterossea og ved deres ligamentøst forstærkede kapsler.

Navn: Articulationes tarsometatarsales, tæernes rodled


Ledflader: • Distale række fodrodsknogler.• Basis af mellemfodsknoglerne.


Ekstra- Lig. tarsometatarseae interosseum.artikulære Lig. tarsometatarseae dorsalia.strukturer: Lig. tarsometatarseae plantaria.

(+ Lig. plantare longum).

Navn: Articulationes metatarsophalangeales, tæernes grundled

Type: Ægte, enkle hængselled.

Ledflader: Ledhoved: caput ossa metatarsale I-VLedskåle: basis af phalanx proximalis I-V + ligg. plantaria

Ledkapsel:

Ekstra- Ligg. collateraliaartikulærestrukturer: Lig. metatarseum transversum profundum: går fra caput os metatarsale I til

caput os metatarsale V.

Ligg. plantaria: plantar forstærkning i lig. metatarseum transversum profundumud for ledkapslerne. En fibrøs plade med fure til senerne.

Bevægelser: 1. tå: Fleksion: 45° Dorsifleksion: 70°2.-5. tå: Fleksion: 40° Dorsifleksion: 40°

Variationer: Hallux valgus: 1. tå ligger ind over 2. tå.

Hammertå: en kraftig dorsifleksion af grundleddet og en ligeså kraftig plantarf-leksion af mellem- og yderled.

Klinik: Der er en konstant forekomst af sesamknogler indlejrede i kapslen under storetåen.

17- 07


Articulationes interphalangeales, tæernes mellem- og yderled

Type: Ægte, enkle hængselled.

Ledflader: Ledhoved: caput phalanx proximalis/medius.Ledskål: Basis phalanx medius/distalis.

Ledkapsel:

Ekstra- Ligg. collateraliaartikulærestrukturer:

Bevægelser: 1. tå: yderled: Fleksion: 90° Dorsifleksion: 0°2.-5.tå: mellemled: Fleksion: 35° Dorsifleksion: 0°

yderled: Fleksion: 60° Dorsifleksion: 0°

Overheads: Husk:

• Fejl i Bojsen s. 299 2.spalte:Hæftningen af lig. plantare longum.Forkert: “tuberositas ossis cuboidei” Rigtigt: “bases af metatarsal II-V”

17- 08


Underekstremitetens arterier

a. iliaca Deler sig i:communis: a. iliaca interna

a. iliaca externa

a. iliaca interna: a. glutea superior:• a. iliolumbalis:

• ramus lumbalis: gren til m. psoas major og m. quadratus lumborum.• ramus iliacus: gren til m. iliacus og anastomoserer med a. circumflexa iliaca profunda.

• aa. sacralis lateralis:Løber igennem foramen suprapiriforme for at ende med at dele sig i:

• ramus superficialis: løber på den dybe flade af m. gluteus max.• ramus profundus: løber mellem m. gluteus medius og m. gluteus minimus for at ende i m. tensor fasciae latae.

a. glutea inferior: forsyner m. gluteus maximus.Løber ud af bækkenet gennem foramen ischiadicum majus’ i foramen infrapirifor -me. Den anastomoserer distalt med grene fra a. femoralis.

a. obturatorius: forsyner adduktorgruppens muskulatur.• ramus pubicus:

hvorefter den dukker igennem canalis obturatorius og deler sig i:• ramus posterior:• ramus acetabularis: der går igennem incisura acetabuli til hofte-leddet og gennem lig capitis til caput femoris.• ramus anterior:

Foramen Foramen suprapiriforme: - a.v.n. gluteus superior.ischiadicum m. piriformismajus: Foramen infrapiriforme:

lateralt: Iskold: n. ischiadicusClitoris: n. cutaneus femoris posteriorGør: n. gluteus inferiorGlans: a. gluteus inferiorPenis: a. pudenda interna

medialt: Panisk: n. pudendus

a. iliaca externa: Løber under lig. inguinale og bliver til:

a. femoralis: Fortsættelse af a. iliaca externa.Begynder: profundt for midten af lig. inguinale.Ender: ved hiatus tendineus adductorius går den over i a. poplitea.

I trigonum femorale afgives 3 superficielle grene:a. circumflexa ilium superficialis: hud og muskler lateralt over lig. inguinale.Løber proksimalt og lateralt.a. epigastrica superficialis: huden over navleregionen og m. obliquus externus.Løber opad mod navleregionen.aa. pudendae externa: ender som rami scrotales anteriores resp. labiales ant.Ofte to, løber medialt i subcutis til forfladen af de forreste dele af genitalia ext.

- og 1 muskulær gren:a. profunda femoris: afgår 4-5 cm. under lig. inguinale.Løber distalt bagved a. femoralis imellem m. adductor longus og m. adductormagnus. Fra den afgår:

18- 01


• a. circumflexa femoris lateralis:Afgår ofte direkte fra a. femoralis. Løber lateralt hen over m. ilio-psoas og profundt for m. rectus femoris mellem grenene fra n. femo-ralis. Den deler sig i ascenderende og descenderende grene, samt enhorisontal, der løber omkring femur for at ende i anastomosen på bagsiden.

• a. circumflexa femoris medialis:Løber bagud mellem m. iliopsoas og m. pectineus. Også denne ender i flere grene, bla. en horisontal til anastomosen på bagsiden.

• aa. perforantes: forsyner adduktorerne og fleksorerne på låret.Oftest 4 (3), som gennemborer m. adductor magnus og sender ascenderende og descenderende grene til forsyning af størstedelen afmuskulaturen i fleksorgruppen. Ender i m. vastus lateralis.

• a. genus descendens: forsyner knæledskapslen + muskler.Afgives lige inden a. femoralis forlader canalis adductorius.

Hunters korsanastomose:Giver muligheden forkollateral cirkulationved lukning af a. femoralisover afgangen afa. profunda femoris.Ligger på bagsiden af låret.

a. poplitea: Ender: deler sig i a. tibialis anterior og a. tibialis posterior ud for underkanten afm. popliteus.Den løber distalt og lidt lateralt til underkanten af m. popliteus, hvor den løber indunder senebuen for m. soleus. her typisk delende sig i sine to endegrene. Opadtildækkes den af lateralkanten af m. semimembranosus, mens den nedadtil skjules afudspringshovederne fra m. gastrocnemius og af m. plantaris. Ligger i samme bin-devævskede, som venen.

aa. surales: til læggens muskler.

rete articulare genus: til knæledskapslen + a. media genus.4 tynde grene (2 superiore + 2 inferiore) + a. media genus til ligg. cruciata.

a. tibialis Ender: i a. dorsalis pedis ud for retinaculum musculorum extensorum inferius.anterior: Forsyner: ekstensorlogen + recurrente til knæleddet + rete malleolaris.

Løber frem til underbenets ekstensormuskler imellem tibia og fibula gennem denproksimale del af membrana interossea. I ekstensorlogen ledsages den af n. pero -neus profundus og fortsætter i 3. kulisse under ekstensorretinaklet som a. dorsalispedis.

18- 02


a. glutea inferior

aa. perforantes (øverste)

a. circumflexa

femoris medialis

a. circumflexa

femoris lateralis

TibiaFibula

a. peronea

membrana interossea

septum intermuscularecruris anterior etposterior

a. tibialisposterior

a. dorsalis pedis: Ender: mellem 1. og 2. metatarsalknogle, hvor den afgiver:

ramus plantaris profundus: til arcus plantaris.Svinger ned i planta mellem hoverne af m. interosseus dorsalis I.

a. metatarsea dorsalis I: ender i aa. digitales dorsales II-III.

a. arcuata: afgiver aa. metatarseae dorsales II-IV + a. digitalis dorsalis X.Løber lateralt i højde med bases af mellemfodsknoglerne.

• a. metatarsea dorsalis II: ender i aa. digitales dorsales IV-V.• a. metatarsea dorsalis III: ender i aa. digitales dorsales VI-VII.• a. metatarsea dorsalis IV: ender i aa. digitales dorsales VIII-IX.

a. metatarsea dorsalis I-IV ligger i spatia interossea.• a. digitalis dorsalis X: lateralt på lilletåen.

• aa. digitales dorsales II-X: ligger dorsalt på sidefladerne af tæerne, som de forsyner distalt til midt på mellemstykkerne.

NB!: Der er ingen a. digitalis dorsalis I.

a. tibialis Ender: ud for retinaculum musculorum flexorum med at dele sig iposterior: a. plantaris medialis og a. plantaris lateralis.

Ligger sammen med n. tibialis i en opsplitning i det dybe blad af fascia cruris bagm. tibialis posterior, mellem m. flexor hallucis longus og m. flexor digitorum lon -gus. Distalt på crus svinger den ud for den mediale kant af Achillessenen og passe-rer gennem 3. kulisse under fleksorretinaklet.

a. peronea: forsyner peroneerlogen og laterale malleol.Afgiver: • rami musculares: til peroneerlogen.Ender i: • arterielt pleksus omring malleolus lateralis.

a. plantaris Den tyndeste. Afgiver:medialis: ramus superficialis: mediale fodrand.

Den perforerer m. abductor hallucis, og løber langs med en mediale fodrand.

Den resterende del fortsætter som:ramus profundus: anastomoserer med arcus plantaris.Løber distalt mellem m. abductor hallucis og m. flexor digitorum brevis.

a. plantaris Løber distalt og lateralt i planta pedis mellem m. flexor digitorum brevis og m. lateralis: quadratus plantae. Ud for basis ossis metatarsalis V drejer den profund omkring

senerne af m. flexor digitorum longus og fortsætter medialt i en distal konveks bueprofundt for fleksorsenerne og m. adductor hallucis, men superficielt for mm.interossei. Buen benævnes:arcus plantaris: afgiver aa. metatarseae plantares I-I og aa. digitales plantaresI+X.Ligger ud for bases af mellemfodsknoglerne og anastomoserer medialt med ramusplantaris profundus fra a. dorsalis pedis.

• a. digitalis plantaris proprius I.• a. metatarsea plantaris I-IV: ender i aa. digitales plantarescommunes I-IV.Overgangen finder sted ud for capita ossa metatarseae.

• a. dig. plant. com. I: aa. dig. plant. propriae II+III.• a. dig. plant. com. II: aa. dig. plant. propriae IV+V.• a. dig. plant. com. III: aa. dig. plant. propriae VI+VII.• a. dig. plant. com. IV: aa. dig. plant. propriae VIII+IX.

• a. digitalis plantaris proprius X.

18- 03


Underekstremitetens vener

Profunde:

Distalt for knæet følges arterierne af 2 vv. comitantes.

v. poplitea: Opstår ved sammenløb af vv. tibiales, der som vv. comitantes ledsager aa. tibialesanterior et posterior. Tilløb som for arterien samt v. saphena parva.

v. femoralis: Begynder som fortsættelsen af v. poplitea ved hiatus tendineus adductorius. Undersit forløb krydser den bagom a. femoralis, således at den i trigonum femorale lig-ger medialt for arterien. Passere igennem lacuna vasorum for at fortsætte ind iabdomen som v. iliaca externa. Forsynet med 2-3 sæt klapper, sådan at den sidstesufficiente klap ligge lige under lig. inguinale. Tilløb som for arterien samt v. sap -hena magna.

Superficielle:

rete venosum Modtager fra:dorsale pedis: • rete venosum plantare: samler blodet fra vv. digitales et metatarseae plantares.

• vv. digitales et metatarseae dorsales pedis.Dræneres til v. saphena magna og v. saphena parva.

v. saphena Begynder ved den mediale fodrand og løber op på crus foran den mediale malleol.magna: Sammen med n. saphenus ascenderer den langs margo medialis tibiae og videre

bag ved den mediale kondyl på tibia og femur, for derefter at løbe skråt hen overfemur krydsende fra medialsiden til forsiden, hvor den til sidst tømmer sig i v.femorali gennem hiatus saphenus.

stella venosa: Lige inden indmundingen modtager v. saphena magna:• v. epigastrica superficialis• v. circumflexa iliaca superficialis• vv. pudendae externae

Den modtager desuden v. saphena accessoria fra lårets anterolaterale side (findeskun hos 50%) og den posteriore arkadevene, som stundom findes på crus et parfingerbredder bag ved v. saphena magna for både opadtil og nedadtil at forbindesig med denne. Arkadevenen afgiver de perforanter (oftest 3), som v. saphenamagna normalt sender i dybden.

v. saphena Begynder langs fodens laterale kant og løber op på crus bag ved den lateraleparva: malleol. Den ligger sammen med n. suralis mellem de to hoveder af m. gastrocne -

mius til fossa poplitea, hvor den perforerer fascien for at ende i v. poplitea.

18- 04


Underekstremitetens lymfekar og lymfeknuder

Superficielle: Forlader foden i to sæt:Medialt: følger v. saphena magna og ender i nodi lymphatici inguinales superfi.Lateralt: følger v. saphena parva og ender i nodi lymphatici popliteales.Fra øverste del af lårets bagside og regio glutea: nodi lymph. inguinales super.

Profunde: Få og følger blodkarrene.Fod og underben: afbrydes i nodi lyphatici popliteales.Femur: direkte til nodi lymphatici inguinales profundi.Regio glutea: følger vasa glutea til nodi lymphatici iliaci interni.

Nodi lymphatici Ligger i det subcutane fedtvæv i trigonum femorale. Inddeles i superiore (horison-inguinales tal kæde under og langs lig. inguinale) og inferiore (vertikal kæde langs v. saphenasuperficiales: magna).

De superiore inddeles yderligere i en lateral og en medial gruppe.

Nodi lymphatici 1-3 knuder, som ligger under fascia lata langs medialsiden af v. femoralis. Deninguinales største og øverste af disse knuder er lokaliseret i canalis femoralis.profundi:

Nodi lymphatici Flere små knuder, som ligger i fedtvævet i fossa poplitea lang karrene. I reglen popliteales: finder man een tæt ved v. saphena parva’s indmunding i v. poplitea.

Kroppens for- og bagflade under umbilicus =

Lateral- og bagfladen af krops- Abdomens forflade under umbilicalis +væggen under umbilicalis + mons pubis + genitalia externa + regiolaterale del af regio glutea + analis + analkanalen + mediale del af regio trochanterica + laterale regio glutea + mediale side af låret.side af låret.

nn. ll. Superioreinguinales (langs lig. laterale grp. mediale grp.superficiales: inguinale)

Inferiore Størstedelen af låret + (langs v. underbenet + foden.saphena magna)

v. saphena parva:Laterale fodrand + hælen +en stribe på bagsiden af lateralsiden af crus.

nn. ll. iliacaexterna

nn. ll. popliteales

nn. ll. inguinales Dybe lymfekar fraprofundi underbenet.

Glans penis + urethra + dybe del fra hele UE.

18- 05


Plexus • Plexus lumbalis (T12-L4)lumbosacralis: • Plexus sacralis (L4-S4

• Plexus coccygeus (S4-Co)

Plexus lumbalis

Består af: Spinalnerverne fra T12-L4.Rami ventrales samler sig i n. iliohypogastricus, n. ilioinguinalis, n. genitofemo -ralis og n. obturatorius.Rami dorsales samler sig i n. femoralis og n. cutaneus femoris lateralis.Sender også korte, segmentære grene til m. psoas major og m. quadratus lumbo -rum.

Beliggenhed: Foran lændehvirvlernes processus transversi, indlejret i m. psoas major.

n. iliohypo- Peritoneum parietale + bugmusklerne + ramus cutaneus lateralis + ramus cutane-gastricus: us anterior.

T12-L1. Afgår hyppigt i fælles stamme med n. ilioinguinalis. Løber lateralt ogfremad, kaudalt for og parallelt med n. subcostalis på forfladen af m. quadratuslumborum, hvor den har relation til den nederste del af nyrens bagflade. Den per-forerer udspringsaponeurosen af m. transversus abdominis og fortsætter frem mel-lem denne og m. obliquus internus abdominis. Her afgiver den:• ramus cutaneus lateralis: huden over m. gluteus medius.Afgår fra midten af crista iliaca og perforerer m. obliquus internus/externus abdo -minis forløbende videre ud til huden over m. gluteus medius.

Hovedstammen fortsætter ventralt perforerende m. obliquus internus abdominis etpar cm. foran spina iliaca anterior superior og m. obliquus externus abdominis 2-3cm. oven over annulus inguinalus superficialis endende som:• ramus cutaneus anterior: huden over symfysen.

n. ilioinguinalis: Peritoneum parietale + bugmusklerne + huden fortil på scrotum/labium majores +nederste del af mons pubis + proksimale del af lårets medialflade.

T12-L1. Løber lateralt og fremad kaudalt for og parallelt med n. iliohypogastricus.Den perforerer udspringet af m. transversus abdominis og senere m. obliquusinternus abdominis afgivende grene til bugmusklerne og peritoneum parietale,hvorpå den løber ned gennem loftet i canalis inguinalis til forfladen af funiculusspermaticus, som den følger ud gennem annulus inguinalis superficialis, hvor denafgiver:nn. scrotales anteriores / nn. labiales anteriores: huden fortil på scrotum/labiummajores + nederste del af mons pubis,samt: grene til proksimale del af lårets medialflade.

n. genito- m. cremaster + m. dartus scroti + sensorisk til scrotum/labium majus + huden femoralis: over hiatus saphenus.

L1-L2. Træder frem midt på forfladen af m. psoas major. Den løber kaudalt påmuskelen og deler sig i varierende højde i sine to endegrene:• ramus femoralis: huden over hiatus saphenus.Løber ned gennem lacuna vasorum lateralt for a. femoralis til trigonum femorale,hvor den innerverer huden superficielt over hiatus saphenus.• ramus genitalis: m. cremaster + m. dartus scroti + sensorisk til scrotum/labiummajus.Løber gennem annulus inguinalis profundus og placerer sig på bagfladen af funi -culus spermaticus/lig. teres uteri. Den innerverer m. cremaster og m. dartus scroti,endviderer hduen på scrotum/labium majus, hvor den anastomoserer med n. ilioin -guinalis.

19- 01


n. cutaneus Huden på lårets antero-laterale side fra trochanterregionen ned til knæleddet.femoris lateralis:(posteriore L2-L3. Rent sensitiv, løber kaudalt og lateralt på m. iliacus profundt for fascia ili-grene) aca. Passerer ned på lårets forside gennem lacuna musculorum umiddelbart medi-

alt for spina iliaca anterior superior. En håndsbredde længere distalt perforerer den fascia lata med 2-3 grene, der forsyner lårets laterale flade.

n. femoralis: Huden fortil på låret + m. iliacus + kaudale del af m. psoas major + anastomose-(posteriore rende gren til n. cutaneus femoris lateralis + m. quadriceps femoris + m. sartoriusgrene) + m. pectineus (1/2) + huden over tuberositas tibiae + huden medialt på crus +

huden medialt på foden.

L2-L4. Tykkeste gren, løber kaudalt i furen mellem m. psoas major og m. iliacus,profundt for fascia iliaca, innerverende m. iliacus og den kaudale del af m. psoasmajor samt sendende en anastomoserende gren til n. cutaneus femoris lateralis.Den passerer derefter ned til låret gennem lacuna musculorum, hvor den ligger heltmedialt, adskilt fra a. femoralis af arcus iliopectineus. Umiddelbart distalt for lig.inguinale deler nerven sig i sine endegrene:• rami musculares: m. quadriceps femoris + m. sartorius + m. pectineus (1/2).• rami cutanei anteriores: huden fortil på låret.• n. saphenus: huden over tuberositas tibiae + huden medialt på crus + hudenmedialt på foden.Løber distalt ned i canalis adductorius, hvor den krydser foran a. femoralis om pådennes mediale side. Distalt i canalis adductorius perorerer den anteromedial-væggen (lamina vastoadductoria) og løber distalt mellem m. sartorius og m. graci -lis. Ud for tuberositas tibiae perforerer nerven fascia cruris afgivende:• ramus infrapatellaris: huden over tuberositas tibiae.Løber frem gennem m. sartorius til huden over tuberositas tibiae.

Den fortsætter derefter distalt på crus langs med v. saphena magna afgivende:• rami cutanei cruris medialis: huden medialt på crus.

Og videre til distalt endende ved den mediale fodrand hos 65% innerverendehuden medialt på foden.

n. obturatorius m. pectineus (1/2) + sensorisk til hoften.accesorius

L2-L4. Findes kun hos 8%

n. obturatorius: m. pectineus (1/2) + m. gracilis + m. adductor longus + m. adductor brevis + m.adductor magnus + m. obturatorius externus + huden medialt og distalt på låret +sensorisk til bagsiden af knæleddet.

L2-L4. Kommer frem ved den mediale del af m. psoas major og løber kaudalt nedi det lille bækken, som den forlader ved at løbe frem gennem canalis obturatorius.hvori, den deler sig i to endegrene:• ramus anterior: m. pectineus (1/2) + m. gracilis + m. adductor longus + m.adductor brevis (1/2) + ramus cutaneus (huden medialt og distalt på låret).Den løber frem over forkanten af m. obturatorius externus og derefter distalt pålåret, liggende bagved m. pectineus og m. adductor longus og foran m. adductorbrevis. Den afgiver grene til musklerne og til hofteleddet. Efter at have forsynet m.gracilis løber den som ramus cutaneus ud til huden på lårets medialflade.• ramus posterior: m. adductor brevis (1/2) + m. adductor magnus + m. obtura -torius externus + sensorisk til bagsiden af knæleddet.Perforerer m. obturatorius externus og løber distalt mellem m. adductor brevis ogm. adductor magnus. Innerverer de 3 muskler og sender sensitive grene til knæled-det.

19- 02


Plexus sacralis

Består af: Spinalnerverne fra L4-S4.Rami ventrales samler sig i: truncus lumbosacralis, n. tibialis, n. cutaneus perfor -ans, n. pudendus og n. anococygeus.Rami dorsales samler sig i: n. gluteus superior, n. gluteus inferior og n. peroneus.Sender grene til m. piriformis, m. obturatorius internus, mm. gemelli og m. qua -dratus femoris.

Beliggenhed: Ligger i det lille bækken på forfladen af m. piriformis.

truncus L4-L5. Lille stamme, der krydser linea terminalis løbende ned i det lille bækken lumbosacralis: bag n. obturatorius.

n. gluteus m. gluteus medius + m. gluteus minimus + m. tensor fasciae lata.superior:(posteriore L4-S1. Passerer sammen med a. glutea superior gennem foramen suprapiriforme.grene) Fortsætter derefter lateralt og fremad i bindevævsrummet mellem m. gluteus mini -

mus og m. gluteus medius frem til m. tensor fasciae lata.

Trendelenburg’s Ved lammelse af n. gluteus superior bliver gangen af en karakteristisk vraltende fænomen: type, idet bækkenet vil synke på den raske side.

n. gluteus m. gluteus maximus.inferior:(posteriore L5-S2. Løber ud gennem foramen infrapiriforme sammen med a. glutea inferiorgrene) og innerverer m. gluteus maximus.

Lammelse af n. gluteus inferior medfører nedsættelse af ekstensionskraften i hofte-leddet, hvorved f.eks. trappestigning vanskeliggøres. Desuden er kraften nedsatved udadrotation i hofteleddet.

n. cutaneus Huden over regio perinealis + lårets bagside + kileformet proksimalt på crus’ bagfemoris side + huden over nederste mediale del af regio glutealis.posterior:

S1-S3. Løber gennem foramen infrapiriforme til bindevævsrummet profundt for m.gluteus maximus, hvor den ligger lateralt for n. gluteus inferior og medialt for n.ischiadicus. I regio glutealis afgives:• rami perineales: huden over perineum (regio perinealis).• nn. clunium inferiores: huden over nederste del af sæderegionen.nn. clunium inferiores løber op omkring bagkanten af m. gluteus maximus oginnerverer huden i den nederste og mediale del af regio glutealis.

n. cutaneus femoris posterior løber distalt, idet den krydser bag caput longum m.bicipitis femoris og lejrer sig udmiddelbart under fascien i midtlinien på bagfladenaf låret. Midt i den bagerste knæledsregion eller proksimalt på crus perforerer denfascien og fortsætter distalt i subcutis i midten af crus under sit forløb afgivendekutane grene til bagfladen af femur og proksimalt på crus.

n. pudendus: m. sphincter ani externus + sensitive grene til den nederste del af canalis analis +huden omkring anus + huden på penis eller omkring clitoris + bækkenbundensmuskulatur + bagerste del af scrotum/labium majus.

S2-S4. Passerer fra bækkenet til det subgluteale bindevævsrum igennem forameninfrapiriforme. Nerven ligger medialt på bagfladen af spina ischiadica, hvorfra dendrejer ned gennem foramen ischiadicum minus til fossa ischiorectalis. I fossaischiorectalis har n. pudendus et kort forløb i den bagerste del af canalis pudenda -lis sammen med a. pudenda interna og v. pudenda interna, hvor den afgiver:

19- 03


• nn. rectales inferiores: m. sphincter ani externus + sensitive grene til den nederste del af canalis analis + huden omkring anus.

Inden den deler sig i:• n. dorsalis penis/clitoris: huden på penis eller omkring clitoris.• nn. perineales: • • rami musculares: bækkenbundens muskulatur.• • nn. scrotales/labiales posteriores: bagerste del af scrotum/labium majus.

Pudendus- Lokalanæstesi af n. pudendus foretages hos fødende for at anæstesere den nedersteblokade: del af fødselsvejen. En kanyle føres gennem væggen af vagina til spidsen af spina

ischiadica, som palperes per vaginam, og der lægges et depot af et lokalanæsteti-cum.

n. ischiadicus: Gennemgås i lektion 20.

Plexus coccygeus

Ligger på udspringet af m. coccygeus (spina ischiadica => sidekanten af ossacrum og os coccygis). Det afsender en lille nerve:

n. anococygeus: huden bag anus og over os coccygis.

S4-S5 + n. coccygeus. Dannes ved at den nederste spinalnerve (n. coccygeus)løber sammen med spinalnerverne fra S4 og S5.

Overhead: Husk:

19- 04


n. ischiadicus: lårets bagerste muskelgruppe (tib: m. semitendinosus, m. semimembranosus,caput longum m. bicipitis femoris; per: caput breve m. bicipitis femoris) + samt-lige muskler på underbenet og foden + huden over størstedelen af underben og fod.

L4-S3. Legemets tykkeste nerve. Nerven er en sammensat struktur besående afden ventrale (fleksor) komponent n. tibialis og den dorsale (ekstensor) komponentn. peroneus communis. Den passerer gennem foramen infrapiriforme mest lateralt.I regio glutealis ligger den profundt for m. gluteus maximus bagved m. obturatori -us internus, mm. gemelli og m. quadratus femoris midt mellem trochanter majorog tuber ischiadicum. Fra regio glutealis løber n. ischiadicus vertikalt ned i låretsfleksorloge, hvor den er placeret på bagsiden af m. adductor magnus foran caputlongum m. bicipitis femoris. Motoriske grene fra n. tibialis komponenten går til m.semitendinosus, m. semimembranosus, caput longum m. bicipitis femoris ogbagerste fibre af m. adductor magnus. Der går motoriske grene fra n. peroneuscommunis komponenten til caput breve m. bicipitis femoris. Distalt på femur delerden sig i sine to endegrene n. tibialis og n. peroneus communis.

Hos 15 % mangler n. ischiadicus og n. tibialis og n. peroneus communis afgårdirekte fra plexus sacralis (høj deling). I disse tilfælde vil n. peroneus communisperforere m. piriformis.

n. tibialis: de to hoveder af m. gastrocnemius, m. soleus, m. plantaris og m. popliteus + m.flexor digitorum longus, m. flexor hallucis longus og m. tibialis posterior.

L4-S3. Fortsætter det vertikale forløb gennem fossa poplitea, hvor den ligger aksi-alt bag a. og v. poplitea og løber distalt mellem de to hoveder af m. gastrocnemiusprofundt for m. soleus’ senebue. Den afgiver motoriske grene til de to hoveder afm. gastrocnemius, m. soleus, m. plantaris og m. popliteus. Den sender sensitivegrene til knæleddet og afgiver en kutan gren:• n. cutaneus surae medialis:Afgår i fossa poplitea. Løber vertikalt distalt ud af fossa poplitea mellem de tohoveder af m. gastrocnemius. Den modtager i vekslende højde ramus communi -cans peroneus fra n. cutaneus surae lateralis (fra n. peroneus communis) ogfortsætter som:• • n. suralis: kileformet hudparti på lateraltsiden og bagsiden af distale 1/3 af crus+ lateralsiden af hælen + anklen + laterale fodrand + lateralsiden af lilletåen.Fortsætter distalt af crus innerverende huden og bag laterale malleol ned på fodenafgivende:• • • rami calcanei laterales: lateralsiden af hælen + anklen.

for at ende som:• • • n. cutaneus dorsalis lateralis: laterale fodrand + n. digitalis dorsalis X.• • • • n. digitalis dorsalis X: lateralsiden af lilletåen.

På crus ligger n. tibialis sammen med a. tibialis posterior i en opspaltning af dedybe blad af fascia cruris, innerverende m. flexor digitorum longus, m. flexorhallucis longus og m. tibialis posterior. Under fleksorretinaklet ligger n. tibialissammen med a. og vv. tibiales posteriores mellem senerne af m. flexor digitorumlongus og m. flexor hallucis longus, hvor den afgiver:• rami calcanei mediales: medialsiden af hælen + anklen.

Bagefter delende sig i sine endegrene:• n. plantaris medialis: m. abductor hallucis + m. flexor hallucis brevis + m.flexor digitorum brevis.Den største af endegrenene. Overvejende kutan, homolog med n. medianus. Denløber sammen med a. plantaris under m. abductor hallucis til mellemrummet mel-lem denne og m. flexor digitorum brevis forsynende disse og medialsiden af plantafor ud for midten af fodsålen at ende i sine endegrene:

20- 01


• • n. digitalis plantaris proprius I: medialt på 1. tå.• • n. digitalis plataris communis I: nn. digitales plantares proprii II-III + m.lumbricalis I.• • n. digitalis plataris communis II: nn. digitales plantares proprii IV-V.• • n. digitalis plataris communis III: nn. digitales plantares proprii VI-VII.

• n. plantaris lateralis: m. quadratus plantae + m. abductor digiti minimi.Overvejende motorisk, homolog med n. ulnaris. Løber sammen med a. plantarislateralis fremad og lateralt under m. flexor digitorum brevis for at dele sig i:• • ramus superficialis: m. flexor digiti minimi.• • • n. digitalis plantaris communis IV: nn. digitales plantares proprii VIII-IX.• • • n. digitalis plantaris proprius X: lateralt på 5. tå.

• • ramus profundus: mm. interossei + m. adductor hallucis + mm. lumbricalesII-IV.Svinger medialt sammen med a. plantaris lateralis for at løbe i dybden på fascienover mm. interossei, hvor den ender med at splitte op i grene til disse muskler.

n. peroneus L4-S2. Passerer fra spidsen af fossa poplitea afgivende:communis: • n. cutaneus surae lateralis: huden over laterale halvdel af crus ned til anklen.

Løber nedad under fascia cruris, som den perforerer. Afgiver i veklende højde enanastomose ramus communicans peroneus til n. cutaneus surae medialis.

n. peroneus communis fortsætter videre distalt og lateralt gennem regionen for atende over collum fibulae delende sig i:• n. peroneus superficialis: m. peroneus longus + m. peroneus brevisLøber distalt mellem m. peroneus longus og m. peroneus brevis. I den distale halv-del af crus perforerer den fascia cruris og deler sig i:• • n. cutaneus dorsalis medialis: nn. digitales dorsales I+IV-V.• • n. cutaneus dorsalis intermedius: nn. digitales dorsales VI-IX.

• n. peroneus profundus: m. extensor digitorum longus + m. extensor hallucislongus + m. peroneus III + m. tibialis anterior + m. extensor digitorum brevis +m. extensor hallucis brevis.Løber frem til ekstensormusklernes loge, hvor den løber distalt på membranainterossea sammen med a. tibialis anterior og vv. comitantes, idet den ligger late-ralt for m. tibialis anterior og medialt for m. extensor digitorum longus og m.extensor hallucis longus. M. extensor hallucis longus krydser distalt på crus medi-alt hen over nerven og karrene, som derefter passerer ned til fodryggen under detnederste ekstensorretinakel gennem 3. kulisse. Den fortsætter i det subfasciellerum på dorsum pedis til spatium interossum I, hvor den deler sig i:• • nn. digitales dorsales II-III.

Fodens kutane Fodryggens kutaneinnervation: innervation:

20- 02



Ischias: Smerte lokaliseret til lænd og sæde og desuden stråler ned på bagsiden af låret langs n. ischiadicus og evt. videre til denne forsyningsområde i underben ogfod. Skyldes: mekanisk tryk på nerverne • i canalis vertebralis eller i foramen intervertebrale (diskusprolaps)• i forløbet i det lille bækken (fra et bækkenorgan)• i foramen infrapiriforme (kontraktur og irritation i m. piriformis).

Dropfod: Beskadigelse af n. peroneus communis, der er den hyppigst beskadigede nerve påunderekstremiteten. Særligt udsat udfor collum fibulae, men også den L5 og S1gren fra medulla spinalis er udsatte ved f.eks. diskus prolaps.Resultat: svækkelse af fodens og tæernes dorsifleksion samt eversion af foden +sensibilitetsforstyrrelser.Da de flekterende muskler hermed får overvægt, vil foden plantarflekteres. Vedgangbevægelser er det nødvendigt at kompensere med fleksion i hofteleddet: han-efjedsgang.

Reflekser: Patellarrefleks: Ved slag på lig. patella fremkaldes ekstension i knæleddet.Reflekscentrum: L3-L4.Achillesrefleks: Ved slag på Achillessenen fremkaldes plantarfleksion af foden.Reflekscentrum: S1-S2.Plantarrefleks: Ved strygning i planta fremkaldes fleksion af tæerne.

Underekstremitetens autonome nerver

De autonome nerver på underekstremiteten tilhører det sympatiske nervesystem.Nervetrådene hidrører fra truncus sympathicus, som dels sender grene til et pleksusomkring pars abdominalis aortae, a. iliaca communis, a. iliaca externe og den proksimale del af a.femoralis, dels sender rami communicantes til lumbal og sakralnervernes grene. Desympatiske tråde fortsætter herfra perifert med nerverne, der udgår fra plexus lum -bosacralis. I periferien afgives de sympatiske grene fra nerverne til segmenter afarterierne.De kontrolerer gennemblødningen af muskler og hud gennem deres innerveation afden glatte muskulatur i karvæggene, samt svedsekretionen gennem deres innervati-on af hudens svedkirtler.

Overheads: Husk:

20- 03

Columna vertebralis, hvirvelsøjlen

Inddeling: • pars cervicalis - halsdel, 7 vertebrae cervicales.• pars thoracica - brystdel, 12 vertebrae thoracicae.• pars lumbalis - lændedel, 5 vertebrae lumbales.• pars pelvina - bækkendel, 5 vertebrae sacrales/os sacrum.• pars caudalis - haledel, 4 vertebrae coccygeae/os coccygis.

• Går fra kraniebunden ned gennem halsen og kroppen til spidsen af halebenet.• Tilsammen danner hvirvlerne og leddene her imellem en fjedrende stav med krumninger placeret i sagittalplanet (S-formet):

• Kyfoser: konveksiteten dorsalt, thoracal- og sacraldelen.• Lordose: konveksiteten ventralt, cervical- og lumbaldel.

- men kun små i frontalplanet (pga. muskel, UE længde) med mindre patologisk:• Scoliose: abnormt udtalt sidekrumning.

• Brystkyfosen skyldes kileform af hvirvlerne, ossøs, kun udrettes noget.• Lændelordosen skyldes kileform af disci, bevægelig, kan udrettes til kyfose.• Del af totale længde: hals- 1/5, bryst- 2/5, lænde- 1/5 og bækkendelen 1/5.• Krumningerne går jævnt over i hinanden undtagen mellem lænde- og bækkende-len, hvor der dannes et knæk, promontorium.• De præsacrale hvirvler adskilles af disci intervertebrales, ialt 23.

Vertebrae, hvirvlerne

Type: Uregelmæssige.

In situ: Hvirvellegemet vendes fortil, endefladerne på hvirvellegemet anbringes horisontaltmed hvirvelhullets største circumferens vendende caudalt.

Form og Inddeling: vertebrae cervicales, thoracicae, lumbales, sacrales/os sacruminddeling: og os coccygis.

Grundform: En hvirvel består af et hvirvellegeme og en hvirvelbue, der tilsammen begrænser ethul. Flere tappe afgår fra hvirvelbuen (led-, tvær- og torntappen(e))

• Corpus vertebrae: ligger fortil, form som en kort cylinder.Den øverste og nederset endeflade på corpus er plan, sidefladen er ventralt kon-veks fra side til side, men konkav oppefra-nedadtil. Dorsalt er corpus plan i retnin-gen oppefra-nedadtil, men let konkav fra side til side.Både fortil og bagtil er sidefladen af corpus forsynet med talrige huller til passagefor blodkar, i overvejende grad vener.Størrelsen af corpus tiltager caudalt.

• Ambitus eminens (apophysis anularis): gesimsagtigt fra øverste og nederste rand.

• Facies intervertebralis: den ekskaverede endeflade.

• Arcus vertebrae: ligger bagtil. Består af en højre og venstre rod, pediculus, somhver overgår i en tynd firkantet plade, lamina, som bagtil lukker buen.

• Pediculus arcus vertebrae: afgår opadtil på bagsiden af corpus. De ovale på tværsnit, og deres øverste og nederste kanter er begge konkave (incisura vertebralis superior et inferior) og begrænser med modsvarende udsnit på nabohvirvlerne hvert et foramen inter-vertebrale (som fortil begrænses af disci).

• Lamina arcus vertebrae: har en øverste og nederste fri kant og en

22- 01


anterior og en posterior flade. På den anterior flade ses et spor efter tilhæftningen af lig. flavum.

• Processus spinosus: torntappen. Dannes bagtil, hvor laminae mødes. Uparret frempring, rettet bagud i legemets medianplan.

• Processus transversi: tværtappene. Afgår på hver side ud for ledtappene. De er rette bagud og lateralt. De frie dele tjener til fæstefor muskler og ledbånd.

• Processus articularis superiores/inferiores: de øvre/nedre ledtap-pe. Afgår på hver side ud for overgangen mellem bueroden og lami-na, som et øverste og et nederste par. Bærer en ledfacet til articulati-on med ledtappen på nabohvirvlen.

• Foramen vertebrale: Det store hul, som fortil begrænses af hvirvellegemet og tilsiderne og bagtil af hvirvelbuen. Anbragt i serie med tilsvarende huller i de øvrigehvirvler dannes hvirvelkanalen, canalis vertebralis.Størrelsen af foramen vertebrale aftager caudalt.

Os occipitale: Nakkebenet. Omgiver ringformet nakkehullet, foramen magnum,gennem hvilket den forlængede marv står i forbindelse med rygmarven. Undersiden: findes på hver side af foramen magnum to elliptiske ledhoveder, con -dyli occipitales. Disse hviler i foveae articulares superiores på atlas.Fra bagkanten af foramen magnum strækker crista occipitalis externa sig bagud imidtlinien for at ende i nakkefremspringet protuberentia occipitalis externa. Tolave bueformede knoglekamme løber på hver side lateralt henover knoglen, somher kaldes squama occipitalis. Heraf afgår linea nuchae superior ud for protube -rentia occipitalis externa, men linea nuchae inferior begynder nogenlunde ud formidten af crista occipitalis externa.

CI: Atlas: Ringhvirvlen. Adskiller sig fra grundformen ved at mangle et corpus. Denbestår af en forreste og en bagerste bue, arcus anterior og arcus posterior, som påbegge sider forbindes af en mellemliggende del, massa lateralis.

• Arcus anterior: kort og bærer på forfladen i midtlinien en afrundet knude,tuberculum anterius. På bagfladen findes en cirkulær facet, fovea dentis, somdanner ledforbindelse med tappen på axis.

• Arcus posterior: forholdsvis lang. Bagtil er den forsynet med en median stilletknude, tuberculum posterior, som er et rudiment af en torntap.

• Massa lateralis: tyk, stærk knogledel, hvorigennem hovedet vægt overføres tilrygsøjlen. Oversiden: bærer en stor aflang ledskål, fovea/facies articularis superior, i hvilkenden samsidige kraniecondyl hviler.Undersiden: forsynet med facies articularis inferior. Artikulerer med taphvirvlen.

• Processus transversus: af betydelig længde skyder sig på hver side ud fra massa lateralis. Foramen processus transversi er stort og rettet opad og bagud. a.vertebralis løber her igennem, bøjer medialt om bag massa lateralis og ligger derefter i en bred fure,sulcus arteriae vertebralis, på den øverste flade af arcus posterior.

• Foramen vertebrale: påfalden stort. Det indeholder foruden rygmarven også tap-pen på axis, som udfylder den foreste mindre del af hullet.

CII: Axis: Taphvirvlen.

22- 02


• Dens axis: stort, kølleformet fremspring. Skyder op fra den øverste flade af corpus. Udviklet fra knoglekerne i atlas.Forfladen: findes en ledfacet, facies articularis anterior, der artikulerer med foveadentis atlantis.Bagfladen: en mindre ledfacet, facies articularis posterior, som artikulerer medforfladen af et kraftigt ledbånd (lig. transversum atlantis), der holder tappen ind tilatlas.

• Facies articularis superior: ligger lateralt for tappen. Artikulerer med facies infe -rior atlantis.

• Processus tranversus: korte, bærer hverken tubercula eller furer. Foramen pro -cessus tranversi er rette opad og lateralt.

• Processus spinosus: kraftig, lang, bifid i enden. Fæste for vigtige nakkemuskler.

• Processus articularis inferior: nedad vendende med ledfacetter til artikulationmed processus articularis superior CIII.

CIII-VII: • Corpus: rektankulært.

• Uncus: Den øverste laterale kant på hver side af halshvirvlerne er trukket op i ensagittal styrekulisse, der lejrer sig i en tilsvarende fordybning i kanten af den oven-liggende hvirvel (se. Sobotta bind II s. 7 fig. 703).

• Processus transversi: korte, men består af en ventral del, der repræsenterer detcostale element og en dorsal del, der er den egentlige processus transversus.Delene er adskilte af et foramen transversarium/foramen processus transversus ,hvorigennem a. vertebralis passerer op til hjernen.Rettede: lateralt fremad. De er rendeformede, idet de på oversiden bærer en fure, sulcus nervi spinalis,hvori ramus ventralis af en rygmarvsnerve hviler.Lateralt ende de i to små knuder, tuberculum anterius og tuberculum posterius.

• Processus spinosi: korte, affladede oppefra nedadtil og bifide. Længden tiltagercaudalt, således at den 7. har den længste torntap. Den prominerer under huden ogbenævnes, vertebra prominens. Den adskiller sig ved at ende i en enkelt, knopfor-met fortykkelse.Rettede: skråt nedad og bagud.

• Processus articularis: inferiores og superiores har tilsammen form af en kortcylinder med skråt afskårne endeflader med den superiore venden bagud-opad.

• Foramen vertebrale: stort, trekantet.

CVI: • Processus transversus: bærer en fremadrette prominens, tuberculum caroticum.

TI-TXII: • Corpus: hjerteformet.De er indbyrdes ledforbundne med ribben, og sidefladen af hvert corpus bærer der-for to ledskåle, en større, fovea costalis superior, ved roden af tværtappen til arti-kulation med ribbenet af samme nummer som hvirvlen, og en mindre, fovea costa -lis inferior, til artikulation med det efterfølgende ribben. Begge ledskåle er inkom-plette, idet ribbenshovedet desude artikulerer med den mellemliggende båndskive.Den inferiore ledskål mangler i reglen på 10.-12. brysthvirvel.

• Processus transversi: lange, tykke, nærmest kølleformede, og tjener først ogfremmest til støtte for ribbene. Bærer typisk hver fortil tæt ved spidsen en lille, cir-kulær ledflade, som artikulerer med ribbenene af samme nummer, fovea costalis

22- 03


processus transversi.Rettet: bagud lateralt.

• Processus spinosi: lange, 3-sidet prismatiske, spidse.Rettet: stærkt caudalt, specielt de midterste, som er tydelig taglagte.

• Processus articularis: plane, men nærsmest frontalt orienterede.Rettet: superiore: bagud-lidt lateralt.

• Foramen vertebrale: mindre, cirkulært.

LI-LV: • Corpus: nyreformet.

• Processus transversi: korte og ligner korte ribben.

• Processus spinosi: kraftige, sammentrykte fra side til side og nærmest spatelfor-mede.Rettet: næsten lige bagud.

• Processus articularis: Ledfladerne står næsten sagittalt, med de kombineredeledspalter noget caudalt konvergerende.Rettet: superiore: medialt noget bagud og opad. Inferiore: modsat.De inferiore ledflader på 5. lændehvirvel er drejede så de vender fremad-nedad forderved at kunne støtte på os sacrum.

• Foramen vertebrale: atter større, trekantet.

Dimensioner • Der kan forekomme overtallige eller undertallige hvirvler.og variationer: • Der kan forekomme abnormt lange tværtappe på hals- og lændehvirvler.

Struktur: Tynde compacta-blade og tæt substantia spongiosa.Der forekommer rød knoglemarv i alle hvirvlerne.

Ossification: Notochorden: streng af celler under et vist tryk. Mekanisk stiv.• Fra 3.-5. uge fortættes mesodermen på hver side af neuralrøret under dannelse af35-40 somitter.• Celler fra 2 tilstødende somitter vokser sammen og danner et antal sclerotomer,der senere bliver til hvivlerne, ialt kun 33.• Discus dannes fra den enkelte somits midterste lag.• De segmentelle nerver kommer til at ligge intersegmentert og derved kan kommeud af canalis vertebralis og ud gennem foramen intervertebrale.• Notochorden brydes op og forsvinde undtagen enkelte reste i den centrale del afdiscus.• 3 stk. primære centre: corpus + et i hver side af arcus. Begynder i 2. fostermåned.Adskilte af hyalinbrusk. Sammenvoksning i løbet af de første leveår < 5.-6. år.• Spina bifida: ufuldstændig lukning af hvirvelkanalen.• 5 stk. sekundære centre: tværtap (2), torntap (1), corpus´ endeflader (2).Begynder i puberteten. Sammenvokning i 17-18 års alderen. • De sekundære kerner i corpus er hesteskoformede og danner ambitus eminensved sammenvoksningen med de primære kerner.• Der er lejlighedsvis forekomst af halvsideigt manglende udvikling af et hvirvelle-geme, hemivertebra, samt hel- eller halvsidige sammenvoksninger mellem nabo-hvirvellegemer, blokhvirvler.• Ribbensanlæg: halsdel - vental del af processus transversi.

brystdel - costa.lændedel - processus transversi.sacralt - ala ossis sacri.

22- 04


Kar:

Topografi:

Klinik: • Hvirvlerne er hyppigt sæde for osteoporose (knogleafkalkning) og halisterese.Specielt hyppigt for kvinder postklimakterielt.• Kompressionsfraktur.• Indre diskusprolapser i hvirvellegemerne.• Randosteofytter - forkalkning i båndskivernes periferi, udgående fra ambitus.• Scheuermans sygdom: Den forreste del af corpus med den hesteskoformedeapofyse i ambitus eminens afslutter først sin forbening i 17-18 års alderen.Vækstforstyrrelser i apofysen kan øge hvirvellegemernes kileform og give en lavt-siddene kyfose i thoracalcolumna. Medførende mekanisk svækkelse af columna,og da kompression af columnas forkant kan øge kileformen yderligere frarådehårdt løftearbejde og ekstreme gymnastiske foroverbøjninger hos unge.• Man kan palpere de øvre halshvirvlers corpora gennem mundhulen, samt ossacrums forflade og promontorium ved exploratio rectalis/vaginalis.

Columnas led

• (Nakkeled).• Disci intervertebrales.• Articulationes zygapophysiales.• Syndesmoserne: ligg. flava, ligg. interspinalia, lig. supraspinale, lig. nuchae,ligg. intertransversarii, lig. longitudinale anterius og lig. longitudinale posterius.

Navn: Discus/symphysis intervertebralis

Type: Uægte, symfyse.

Ledflader: • Bruskbeklædt underside af hvirvellegeme.• Fibrøs bruskskive, discus intervertebralis.• Bruskbeklædt overside af hvirvellegeme.

Discus intervertebralis: består indtil 30-40 års alderen af en væskeagtig kerne,nucleus pulposus, en perifer annulus fibrosus, og to hyaline endeplader, som erfæstnede til endefladerne af to tilstødende corpora.

Annulus fibrosus: består af 40-60 koncentriske lameller af fibrøst væv.Lamellernes kollagene fibre løber i spiraler med samme retning inden for sammelamel, men med skiftevis højre- og venstresnoet retning og med vekslende høj oglav skruegang. I de kileformede disci i lændedelen er annulus tykkest fortil og tyn-dest bagtil. Annulus er avasculær og er kun forsynet med nerver i sin periferi.

Nucleus pulposus: centrale parti af båndskiven. Består af en blød gelatinøs massemed væskeegenskaber (dvs. at den ikke kan komprimeres). Etablere et osmotisktryk, der anspænder annulus og forsøger at ekspandere discus. Gennemskærer mansåledes annulus fibrosus, ser man det slimede indhold bule frem. Nucleus er avas-culær og uden nerver.

De to endeplader af hyalin: befæstiger discus til corpora og fungerer samtidigsom en diffusionsbarriere, over hvilken ernæringen kan foregå.

Op i den tidlige voksenalder er nucleus endnu ganske velafgrænset, men fra 30-40års alderen optræder en fibrøs ændring med indvækst af kollagene fibre fra perife-rien, som indsnævrer nucleus og gør den mindre velafgrænset. Samtidig forekom-mer der i annulus accidentelle revner, der strækker sig radiært ud især i de bagerstedele.

22- 05


Båndskivernes er tykkest, hvor bevægeligheden er størst, hvilket vil sige i hals- og lændedelen, hvor de andrager 1/4-1/3 af corpus højden, mens de i thora-caldelen kun udgør 1/5.

Ekstra- Lig. longitudinale anterius: langs rygradens forside. artikulære Udspringer: tuberculum anterius atlantis.strukturer: Insererer: os sacrum.

Smalt cranialt, bredt caudalt. Består af lange, superficielle fibre og korte, dybe, som er fæstnede til hvirvlernesforflader med særlig fast tilhæftning til ambitus eminentes og båndskiverne.

Lig. longitudinale posterius: langs bagfladen af corpora ind mod canalis.Udspringer: op gennem foramen magnum, hæftende sig 1 cm. fra forkanten. Den del af båndet som spænder sig mellem os occipitale og axis er forstærket ogbeskrives i reglen som en selvstændig båndforbindelse benævnt membrana tecto -ria, fordi den dækker lig. cruciforme atlantis og dens axis.Insererer: på højde med os coccygis.Ud for båndskiverne sender det vingeformede forlængelser til annuli fibrosi medhvilke det er fast sammenvokset. Derimod er det adskilt fra hvirvellegemernesbagflade, hvor vv. basivertebrales træder ud og forbinder sig med plexus venosivertebrales interni.

Variationer: Der er belastningsafhængig døgnvariation i båndskivernes tykkelse (1cm.)

Navn: Articulationes zygapophysiales

Type: Ægte, kombinerede glideled.

Ledflader: • Processus articularis superior.• Processus articularis inferior.

Ledfacet orientering: Bevægelser: Ledkapsel:

Cervical opad-bagud • fleksion - ekstension slap• lateral fleksion• rotation (medbevæg. ved lat. fleksion)

Thoracal frontalplan • rotation (kun øverst)• fleksion (moderat)• ekst. (ossøst hæmmet)• lateral fleksion (moderat)

Lumbal sagittalplan • fleksion - ekstension• lateral fleksion stram

Uncovertebrale led: Luschka´s led. I halsdelen. Sideforskydninger opad på lateralsiden af corpus i en tilsvarende udskæring i denovenliggende trækker discus med op og danner i sit indre en lille sagittal ledspalte. Leddet danner den forreste-mediale begrænsning af foramen intervertebrale, og sli-dgigt i leddet kan indsnævre dette og trykke på nerverne til plexus brachialis.

Ekstra- Syndesmoserne: mellem hvirvelbuerne er fortrinsvist anordnet intersegmentært.artikulære De er næste alle benævnte ligamenter kollagene med undtagelse af lig. flavum, derstrukturer: er et elastinligament.

Ligg. flava: tykke flade bånde, som aflukker hvirvelkanalen bagtil.Spænder sig: mellem hvirvelbuens laminae.

22- 06


De er gule, idet de overvejende består af elastin. Elastinets specielle materialee-genskaber sikrer formodentlig, at bagvæggen altid er glat selv efter længere varen-de udspænding som f.eks. i siddende stilling.

Ligg. intertransversaria: tynde strenge.Spænder sig: mellem processus transversi på to nabohvirvler.

Ligg. interspinalia: membranagtige.Spænder sig: mellem randene af tilstødende processus spinosi.

Ligg. supraspinalia: stærke, smalle bånd.Forbinder: spidsen af processus spinosi.Fra: vertebra prominens. Til: crista sacralis mediana.I nakkeregionen er ligg. supraspinalia og interspinalia erstattet af lig. nuchae.

Lig. nuchae: nakkebåndet. Står som et mediant septum mellem nakkemuskulatu-ren på de to sider. Det er trekantet, således at det er bredt opadtil.Hæfter: Opadtil: crista occipitalis externa.

Fortil: tuberculum posterius atlantis + proc. spinosi af de underlig-gende hvivler.

Bagtil: tæt under hunden fra protuberentia occipitalis externa til vertebra prominens.

Ved maksimal fleksion bliver ligamentet spændt og kan da føles under huden.

Ligg. sacrococcygea: os sacrum og os coccygis er forbundne ved et antal ligamen-ter, som kan betragtes som varianter af de ledbånd, der forbinder de øvrige hvirv-ler. Canalis sacralis aflukkes således nedadtil ved fibrøse strøg, som spænder sighen over hiatus sacralis.

Bevægelser: • Fleksion-ekstension: omkring en serie transverselle akser, én gennem hver dis-cus.• Lateralfleksion: omkring en serie af sagittale akser, ligeledes én gennem hverdiscus.• Rotation: omkring en vertikal akse gennem midten af disci.

Halsdelen: mest bevægelig. Tvungne medbevægelser ved rotation og lat.fleksion.Thoracaldelen: kun små bevægeudslag.Lændedelen: ret bevægelig undtagen i den ekstenderede stilling, hvor facetleddeneer låste.

Klinik: Endefladen på os sacrum danner en vinkel på ca. 35° med horisontalplanet. L5 harderfor en tendens til at glide nedad-fremad. Den holdes på plads af den kraftigediscus, af lig. longitudinale anterius og ligg. iliolumbalia, samt af de nederste led-tappe, som er drejede, så de kan støtte på os sacrum. Ved brud på arcus på L5 gli-der hvirvlen således, at der på røntgenbillede kan ses et konturspring mellem for-fladen af L5 og os sacrum. Tilstanden kaldes en spondylolistese.

Gymnastiske stilspring med ekstenderet lænderyg og atletikkens afsluttende neds-pring med ryggen ekstenderet lægger en ufysiologisk belastning på facetleddne ogdermed på den relativt svage arcus. Det kan give smerter og træthedsbrud i arcus,arcolyse.

Ved en discusprolaps bryder materiale fra det indre af en discus ud gennem denbagerste og tyndeste del af annulus og ind i hvirvelkanalen eller i foramen inter -vertebrale. Hyppigst i diskus L4 og L5, men de kan også forekomme i cervicalde-len. Symptomerne, som oftest smerter og funktionsudfald, skyldes tryk på nerver-ne. Nucleus pulposus materiale er lokalirriterende. Kan også bryde ind i en hvirvelved at gennembryde endeplade. Især ved osteoporose.

22- 07


Nakkeleddene

• Det øvre nakkeled: • Articulatio atlanto-occipitalis• Det nedre nakkeled: • Articulatio atlanto-axialis mediana

• Articulatio atlanto-axialis lateralis

Navn: Articulatio atlanto-occipitalis

Type: Ægte, kombinerede ellipsoidled.

Ledflader: Ledhoved: condyli occipitales.Ledskål: fovea articularis superior atlantis.

Ledfladerne er krummede over to på hinanden vinkelret stående akser og kan til-sammen opfattes som udsnit af en rotationellipsoide med transversel primærakse.

Ledhule: Lille omslagsfold opadtil og nedadtil.


Ekstra- Membrana atlanto-occipitalis anterior: artikulære arcus anterior atlantis => foran foramen magnum.strukturer:

Membrana atlanto-occipitalis posterior:arcus posterior atlantis => bagved foramen magnum.Danner en bue henover a. vertebralis og n. suboccipitalis. Den frie kant af buen erundertiden forbenet.

Bevægelser: Nikke-/kippebevægelser.Transversel akse ca. gennem den ydre øregang.Sagittal akse igennem glabella området mellem de to øjne.

Fleksion: m. longus capitis, m. rectus capitis anterior.Ekstension: m. rectus capitis posterior major, m. rectus capitis posterior minor, m.semispinalis capitis, m. splenius capitis og øverste del af m. trapezius.Sidebevægelser: m. splenius capitis, m. sternocleidomastoideus og øverste del afm. trapezius, m. semispinalis capitis og m. rectus capitis lateralis.

Navn: Articulatio atlanto-axialis mediana/lateralis

Type: Mediana: Ægte, enkelt drejeled (tapled).Lateralis: Ægte, kombinerede glideled.

Ledflader: Mediana: • Fovea dentis (atlas) + lig. transversum atlantis• Facies articularis anterior et posterior (dens axis)

Lateralis: • Facies articularis inferior (atlas)• Processus articularis superior (axis)

Ledhuler: Mediana: ventral og dorsal ledhule med små omslagsfolder.Lateralis: 2 stk. adskilte ledhuler.

Ledkapsler: Mediana: slappe.Lateralis: tynde og slappe.

Ekstra- Lig. cruciforme: ligger på bagfladen af axis. Består af:

23- 01


artikulære • Fasciculi longitudinale: vertikale bindevævsstrøg.strukturer: Udspringer: Bagfladen af corpus axis.

Insererer: Forkanten af foramen magnum.• Lig. transversum atlantis: holder dens axis på plads.Udspringer: Medialfladen på højre massa lateralis.Insererer: Medialfladen på venstre massa lateralis.

Ligg. alaria: to kraftige, fibrøse, “vingeformede” bånd. Foran lig. cruciforme.Udspringer: sidefladerne på dens axis.Hæfter: medialsiderne af condyli occipitales.Er under forløbet snoede (pronerede) 90°. Funktion: De sikrer og begrænser rotationsbevægelsen i leddet, som maksimaltandrager 30° til hver side.

Lig. apicis dentis: svagt, uden funktionel betydning. Foran lig. cruciforme.Udspringer: apex dentis axis.Insererer: forkanten af foramen magnum.

Membrana tectoria: dækker de andre ledbånd dorsalt. Den craniale del af lig. lon -gitudinale posterior. Dækkes ind mod hvirvelkanalen af dura mater.

Bevægelser: Dreje-/rotationsbevægelser.Vertikal akse gennem dens axis.

Klinik: Lig. transversum atlantis overrives ved hængning efter faldlemsmetoden. Densaxis vil derfor presses ind i den forlængede rygmarv medførende øjeblikkelig død.

Bevægelser i nakkeleddene

• Nakkeleddene fungerer tilsammen som et kugleled med 3 frihedsgrader:De 2: nikken og vuggen i det øvre nakkeled.Den 3.: rysten på hovedet i det nedre nakkeled.

• Transversel akse ca. gennem den ydre øregang.• Sagittal akse igennem glabella området mellem de to øjne.• Vertikal akse gennem dens axis.• De suboccipitale muskler til styring af bevægelserne har lige så stor tæthed afmuskeltene som fingermusklerne.• I halscolumna følges lateralfleksion af en tvungen rotaion til samme side. Nåransigtet under lateralfleksion alligevel kan vende lige fremad, skyldes det en kom-pensatorisk, modsat rettet rotation i det nedre nakkeled.

Hvirvelsøjlens kar og nerver

Arterier: Segmentære grene fra de store arterier, som forløber langs hvirvelsøjlen.Disse sender grene til:

• Hvirvellegemernes antero-laterale flader.• Grene ind i canalis vertebralis gennem foramina intervertebralia til

forsyning af knoglevævet og rygmarven med dens hinder.Grenene anastomoserer livligt under dannelse af longitudinelle netværk.

Vener: Udbredte plekser langs hele hvirvelsøjlens længde:• Plexus venosi vertebrales externi: ligge på hvirvelsøjlens udvendige flader.

De to plekser står i forbindelse gennem foramina intervertebralia.• Plexus venosi vertebrales interni: ligger i hvirvelkanalen mellem dura og hvirv-lerne, hvor den sammen med fedt udgør nødvendigt pakkemateriale.Modtager: • vv. basivertebrales: drænerer knoglemarven i corpus.

• vv. spinales: drænerer rygmarven.Nerver: En ramus meningeus afgår fra spinalnerven i foramen intervertebrale og

23- 02


løber tilbage ind i canalis vertebralis forsynende af dura, ligamenter, periost ogkar.

Canalis vertebralis, hvirvelkanalen

Indhold: • Medula spinalis, rygmarven, ned til mellem 1. og 2. lumbalhvirvel.• Rygmarvshinderne, fedtvæv, store karplekser samt rygmarvsnervernes rødder.

Bagtil: Laminae og ligg. flava.Til siderne: buerødderne og foramina intervertebralia.Fortil: corpus vertebrae.

Foramina Fortil: discus og den nederste del af corpus vertebrae.vertebralia: Bagtil: facetled og kanten af lig. flavum.

Opadtil og nedadtil: pediculi.• Foramina intervertebralia L4 og L5 er de mindste i lumbaldelen, samtidig ernerve L4 og L5 de største, idet de indgår i ekstremitetens innervation.

Adgang: Adgang til canalis vertebralis til punktur eller indsprøjtning af lokalbedøvelse skerbagfra gennem lig. flavum i nivuau under L2 (mellem L3 og L4), hvor medullaspinalis er ophørt, eller gennem hiatus sacralis gennem ligg. sacrococcygea.

Hvirvelsøjlen som helhed

Form: • Tyk, krum stav ca. 3/4 m. lang.• Jævnt tykkere caudalt for ved overgangen til bækkenet pludselig at brede sig ud ios sacrum. Herefter aftager det hurtigt i bredden og ender helt tilspidset.• Hvirvellegemerne bidrager med knap 4/5 af den totale længde af den præsacraledel. Disci med resten.

Udvikling: • Fosteret: C-formet krumning aftagende i løbet af føtallivet.• Nyfødte: Bækkenkrumningen dannet, men rygsøjlen i øvrigt en lige stav, medkun antydet brystkyfose og uden lordoser.• Når barnet begynder at løfte hovedet (efter nogle uger) og sidde op (efter 3.-4.levemåned) udvikles halslordosen.• Når barnet begynder at stå op (efter 9. levemåned) udvikles lændelordosen.• Puberteten: Rygsøjlen når den endelige udforming.

Kyfoserne - primære Lordoserne - sekundære

Palpation: Torntappene: kan føles og ses, hvis ryggen krummes. • Vertebra prominens og 1. brysthvirvel springer frem under huden. C7 kan heridentificeres ved palpation samtidig med at halscolumna ekstenderes. Ved slutnin-gen af bevægelsen glider torntappen på C6 i dybden, men C7 bliver stående.• I lænderegionen går man bedst ud fra cristatransversalen, som forbinder de tohøjeste punkter på de to hoftebenskamme, og som skærer torntappen på L4.• Helt nedadtil på ryggen kan man palpere hiatus sacralis.Tværtappene: kan palperes men kun vanskeligt identificeres bortset fra processustransversus atlantis, som føles umiddelbart under og foran tindingebenets proces -sus mastoideus og tubercula anteriora på processus transversus af C5 og C6 ,som i føles i dybden under forkanten af m. sternocleidomastoideus.Ledtappene: kan føles i halsdelen gennem musklerne i regio cervicalis lateralis.Ved at bevæge halsen kan man fornemme facetleddenes forskydninger.

Endelig kan forfladen af os coccygis og os sacrum op til promontoriet føles vedexploratio rectalis og -vaginalis.Hiatus sacralis kan føles opadtil i crena ani.

23- 03



Bevægemodus og løftemodus

2 konstruktionsprincipper:

• Lige og ueftergivelig søjle.• C- eller S-formet, fjedrende stav.

Den består af: • Kompressionselement: der er opbygget af rækkefølgen af corpora og disci.• Styringselement: dannet af facetleddene.• Traktionselement: består af serien af tværtappe og torntappe med mellemliggen-de ligamenter og overliggende fascia thoracolumbalis.

Bevægemodus: Den normale oprejste stillings S-formede stav, der er bevægelig, fjedrende og stød-dæmpende.

Løftemodus: Ved større aksiale belastninger kan lændedelens kompressionselement ved en drej-ning i bækkenet ændres til en lige søjle, samtidig med at traktionselementes kolla-gene fibre anspændes, hvorved den elastiske stivhed af søjlen øges og risikoen forudbøjningskollaps reduceres. Facetleddene bliver i denne stilling trukket lidt ud afhinanden, således at arcusdelen, som er relativt spinkel ikke bliver bærende.

Overhead: Husk:

23- 04

Medulla spinalis, rygmarven

Form: • Cylinderformet.Størrelse: • ca. 45 cm. lang - diameter ca. 1 cm. - 30 g.Afgrænsning: Fra: foramen magnum. Til: ud for discus mellem L1 og L2

Ved fødslen når den ned til L3.

• Affladet forfra-bagtil.• Intumescentia cervicalis: superior fortykning ud for plexus brachialis.• Intumescentia lumbosacralis: inferior fortykning ud for plexus lumbosacralis.• Conus medullaris: kegleformet indsnævring af medulla under intumescentialumbosacralis.• Filum terminale: strengformet fortsættelse af conus medullaris. 15-20 cm. lang.Indeholder ikke nervøse elementer. Kan følges gennem den nederste del af canalisvertebralis og hele canalis sacralis til bagsiden af os coccygis, hvor det fikseres tilknoglen.

Rygmarvs- en skrive af rygmarven svarende til afgangen af en rygmarvsnerve.segment: Da rygmarven er betydelig kortere end hvirvelsøjlen kommer et rygmarvssegment

til at ligge højere oppe end den numerisk tilsvarende hvirvel med en tiltagendestørre afstand, jo længere caudalt man når.

Karforsyning: Aa. spinales, som descenderer på organets overflade fra omegnen af foramenmagnum til lænden. De suppleres af segmentære grene fra a. vertebralis, a. cervi-calis ascendens, aa. intercostales posteriores, og aa. lumbales.

De segmentære grene træder ind i canalis vertebralis igennem foramina interverte-bralia og når langs spinalnervernes rødder ind til rygmarven. De danner her ring-formede anastomoser, som forbinder sig med aa. spinales. Herfra trænger radieren-de grene ind i medulla spinalis.

Vv. spinales dræneres til plexus venosus vertebralis internus.

Rygmarvshinderne• = meninges.• Funktion: beskyttende, fikserende og karførende.

Cavitas Epiduralt rum mellem periosten og dura, der beklæder hvirvelkanalens knogler.epiduralis: Indhold: fedtholdigt bindevæv samt plexus venosus vertebralis internus.

Dura mater • Opbygget af fibrøst bindevæv. spinalis: • Gråhvid farve.

• Afgrænsninger: Opadtil: fæstnet til kraniet svarende til begrænsningen af fora-men magnum og går her over i dura mater encephali.Nedadtil: kan følges ned i canalis sacralis til ud for S2, hvor den indsnævres som filum durae matris spinale, der som bekældning for rygmarvens filum terminale kan følges til os coccygis.

• Fra durasækkens sider afgives cylinderformede forlængelser indvendigt beklædtmed arachnoidea, der som manchetter omslutter spinalnervernes forreste og bag-gerste rødder. I foramina intervertebralia går disse duramanchetter/pocher over ispinalnervens epineurium, idet forreste og bagerste rod forenes.

Spatium Spalterum imellem dura og arachnoidea. subdurale: Indhold: kapillærer.

Arachnoidea Spindelvævstynd, avaskulær hinde.spinalis:

24- 01


Cavitas sub- Rummet imellem arachnoidea og pia mater.arachnoidealis: Indhold: liquor cerebrospinalis, rygmarvsvæsken. Vandklar væske, som secerneres

af karplekser i hjernens indre.

Pia mater Adhærent til medulla spinalis. spinalis: Indhold: karrene til medulla spinalis.

Lig. denticulatum: Ophængningsapparat for rygmarven. Longitudinelt, frontaltstillet bindevævsblad på hver side af rygmarven langs hele dens forløb. Ligamentethar en fri, lateral kant, fra hvilken der udgår serier af tandlignende fremspring (ialt20-21), som smelter sammen med arachnoidea og hæfter i dura ud for mellem-rummet mellem to spinalnerverødder.

Epidural- Blokering af et antal spinalnerver, både de motoriske og de sensoriske. F.eks. til anæsthesi: bækkenbunden og/eller underekstremiteten.

Adgang: bagfra gennem lig. flavum hyppigst mellem L3 og L4.

Lumbal- Mellem L3 og L4. V fleksion af lænderyggen øges rummene mellem hvirvelbuer-punktur: ne, og rygmarven trækkes noget op. Punkturen udføres for at måle trykkes i subar-

achnoidalrummet eller for at skaffe en prøve af cerebrospinalvæsken.

Rygmarvsnerverne• = nn. spinales.• Ialt 31 nerver: Pars cervicalis: med udspring af 8 nn. cervicales.

Pars thoracica: med udspring af 12 nn. thoracici.Pars lumbalis: med udspring af 5 nn. lumbales.Pars sacralis: med udspring af 55 nn. sacrales.Pars coccygea: med udspring af 1 n. coccygeus.

• Der er 8 cervicale, da man udviklingsmæssigt kan betragte 1. halshvirvel, somværende inkorporeret i kraniet.• Cervicalt ligger f.eks. nerve C5 mellem hvirvel C4 og C5.• Thoracalt + resten ligger f.eks. nerve T5 mellem hvirvel T5 og T6.• Fila radicularia: afgår et antal forreste og bagerste fra hvert rygmarvssegment.• Radix ventralis/dorsalis: fila samles i to rødder, der hver for sig gennemborerdura for at mødes i foramen inververtebrale under dannelse af en spinalnerve.Ventralis = efferent. Dorsalis = afferent.• Ganglion spinale: oval, knudeformet fortykkelse beliggende ud for den distaleende af den dorsale rod. Herfra afgives centrale og perifere grene, hvoraf den cen-trale som den dorsale rod træder ind i rygmarven, mens den anden løber perifert ilegemet.• Cauda equina: under L1 og L2 er rygmarven kun repræsenteret af filum termina-le, omkring hvilken lumbal-, sacral- og coccygealnervernes rødder descenderernæsten vertikalt indenfor dura i et antal af over 40, tilsammen dannende et tyktbundt, som benævnes cauda equina, omgivet af cerebrospinalvæsken.• Ramus ventralis/dorsalis: spinalnerven er ganske kort og deler sig straks i de togrene, der begge er blandede nerver førende sensoriske og motoriske fibre. Deventrale grene er med undtagelse af C1 og C2 meget større end de tilsvarende dor-sale. • Truncus sympathicus: de sympatiske ganglier på hver side af hvirvelsøjlen.• Ramus communicans albus: afgives fra T1-L2 til trucus sympathicus.Myelinerede nervetråde.• Ramus communicans griseus: modtages fra grænsestrengen til samlige spinal-nerver. Umyelinerede fibre til blodkar, hudens svedkirler og glatte muskulatur.• Ramus meningeus: en lille gren afgående fra spinalnerven, der forener sig meden sympatisk tråd for at løbe tilbage gennem foramen intervertebrale og innervererygmarvshinderene dura og de epidurale rums vægge og indhold.

24- 02


Ryg og nakke

Afgrænsninger: Opadtil: basis cranii. Nedadtil: Crista iliaca.Lateralt: kanten af m. trapezius og midtaksillærlinien.

Kønsforskel: Manden præget af brede skuldre og en smal hofte. Kvinden har smallere skuldre og bredere bækken.

Symmetri: Musklerne langs columna skal være symmetrisk udviklede og aftage jævnt i fyldefra lændelordosen opover thorax for atter at tiltage i nakken. Musklerne i skulder-partiet udviser deriom ofte asymmetrier på grund af højre eller venstredominans.Hvis bækkenet er højere i den ene side, vil crena ani være skæv og columna gå afi en scoliose til den modsatte side.

Ryggens lag: • Hud - tyk og fast bundet.• Subcutis.• Den overfladiske rygmuskulatur.• Fascia thoracolumbalis.• Den dybe rygmuskulatur• Hvirvelsøjlen, rygmarven, hinder.

Brunt fedt: Mellem scapulae og langs columna kan man finde depoter af brunt fedt, især hosbørn og unge. Brunt fedt er en særlig fedttype, hvis stofskifte kan sættes i gang afdet sympatiske nervesystem og af farmaka som ephedrin, og derigennem selektivtbringes til at producere varme.

Rygmusklerne

• 1. lag • m. trapezius• m. latissimus dorsi

• Overfladiske • 2. lag • m. levator scapulae• mm. rhomboidei

• 3. lag • m. serratus posterior superior• m. serratus posterior inferior

• m. spinalisthoracis

• 1.lag • m. erector • m. longissimus cervicisspinae capitis

lumborum• m. iliocostalis thoracis

cervicis

• Dybe thoracis• m. semispinalis cervicis

• 2. lag • m. trans- > 4 hvirvler capitisverso-spinalis • mm. multifidi 2-3 hvirvler

• mm. rotatores < 1 hvivler

• 3. lag • mm. intertransversarii• mm. interspinales

• Superficielt cranialt: • m. splenius capitis

24- 03


• m

. spi

nalis

• m

. lon

giss

imus

• m

. ilio

cost

alis

med. Lat.

cervicisFascia thoracolumbalis

Gruppefascie for de dybe rygmuskler.Spænder sig over muskelgruppen, såat den holdes på plads under hvirvel-søjlens bevægelser. Fascien hæfter i midtlinien til proces-sus spinosi og crista sacralis media-na. Tilhæftningen fortsætter op langslateralkanten af os sacrum til cristailiaca, hvorfra den ved sammensmelt-ningen af et dybt blad af fascien føresop til costa 12 for at fortsætte op overthorax ved anguli costarum. Facien ertyk og aponeurotisk i længden.

I lænderegionen kompletteres logen ventralt af et kraftigt, senet blad, som samtidiger udspringssene for m. transversus abdominis. Dette blad er:Cranialt: hæftet til costa 12.Caudalt: til crista iliacaMedialt: lændehvirvlernes processus transversi.Lateralt: sammenvokset med selve fascia thoracolumbalis.Benævnes også aponeurosis lumbalis eller det ventrale blad af fascia thoracolum-balis.

Navn: m. serratus posterior superior

Flad muskel indvævet i fascia thoracolumbalis.

Udspring: Processus spinosi C6-C7 + T1-T2.Løber nedad lateralt.

Insertion: 2.-5. ribben, umiddelbart lateralt for anguli costarum.

Virkning: Elevation af 2.-5. ribben + auxillær inspirationsmuskel.

Innervation: rami ventrales T2-T5.

Navn: m. serratus posterior inferior

Flad muskel indvævet i fascia thoracolumbalis.

Udspring: Processus spinosi T11-T12 + L1-L2.Løber opad lateralt.

Insertion: 4 nederste ribben, umiddelbart lateralt for anguli costarum.

Virkning: Trækker ribbenene caudalt + auxillær expirationsmuskel.

Innervation: rami ventrales T9-T12.

Navn: m. erector spinae

Udspring: Dybe flade af fascia thoracolumbalis + bagfladen af os sacrum + processusspinosi af de nederste lændehvirvler + bagerste del af crista iliaca.

24- 04



Insertion: • m. spinalis: processus spinosi C4-T11.• m. longissimus thoracis: medialt på de nederste ribben + proc. transversi.

cervicis: processus transversi C7-T2.capitis: bagkanten af processus mastoideus.

• m. iliocostalis lumborum: anguli af 5.-12. ribben.thoracis: anguli af 1.-6. ribben.cervicis: processus transversi C4-C6.

Virkning: Ekstension + lateralfleksion af ryggen.

Innervation: ramus dorsalis n. spinalis T1-S3.

Navn: m. transversospinalis

• mm. semispinalis: overspringer 4 eller flere hvirvler.• mm. multifidi: overspringer 2-3 hvirvler.• mm. rotatores: overspringer 0-1 hvirvel.

Udspring: • mm. semispinalis thoracis: processus transversus T6-T12.cervicis: processus transversus T1-T6.capitis: processus transversus C4-T6.

• mm. multifidi: processus transversus L1-L5.• mm. rotatores: processus transversi.

Insertion: • mm. semispinalis thoracis: processus spinosi C6-T6.cervicis: processus spinosi C2-C5.capitis: os occipitale under linea nuchae superior.

• mm. multifidi: processus spinosi.• mm. rotatores: processus spinosi.

Virkning: • mm. semispinalis: ekstension + lateralfleksion.• mm. multifidi: lateralfleksion + rotation.• mm. rotatores: rotation.

Innervation: rami dorsales nn. spinalium.

mm. intertransversarii og mm. interspinales

Små uparrede muskler, som ligger helt i dybden spændende sig mellem processusspinosi resp mellem processus transversi.

Navn: m. splenius

Overfladisk beliggende flad, remformet muskel dækket af m. trapezius.

Udspring: • m. splenius capitis: lig. nuchae fra C3 + processus spinosi C7-T3.• m. splenius cervicis: lig. supraspinale + processus spinosi T3-T5.

Insertion: • m. splenius capitis: processus mastoideus + linea nuchae superior.• m. splenius cervicis: tubercula posterior processus transversus atlantis + axis

Virkning: Rotation + ekstension af hovedet (+ hals for cervicis).

Innervation: rami dorsales nn. spinalium C3 + C4.

24- 05


Nakkens muskler

• m. rectus capitis posterior major• mm. suboccipitales • m. rectus capitis posterior minor

• m. obliquus capitis superior• m. obliquus capitis inferior

mm. suboccipitales

Fire små parrede og veldefineredemuskelindivider. Særlig stor tæthedaf muskeltene. De ligger profundt form. semispinalis capitis. Omfatter des-uden m. rectus capitis anterior og m.rectus capitis lateralis, som også kanhenregnes under “halsens dybe musk-ler”.

Navn: m. rectus capitis posterior major

Udspring: Processus spinosus axis.

Insertion: Midten af linea nuchae inferior.

Virkning: Rotation + ekstension af hovedet.

Innervation: ramus dorsalis n. cervicalis I (n. suboccipitalis).

Navn: m. rectus capitis posterior minor

Udspring: Tuberculum posterius atlantis.

Insertion: Mediale 1/3 af linea nuchae inferior.

Virkning: Ekstension af hovedet.

Innervation: n. suboccipitalis.

Navn: m. obliquus capitis superior

Udspring: Processus transversus atlantis.

Insertion: Over insertionen af m. rectus capitis posterior major.

Virkning: Ekstension (NB! ikke rotation, da der ikke er nogen rotation i øverste nakkeled).

Innervation: n. suboccipitalis.

Navn: m. obliquus capitis inferior

Udspring: Processus spinosus axis.

Insertion: Processus transversus atlantis.

Virkning: Rotation af hovedet til samme side.

24- 06

Innervation: n. suboccipitalis.Trigonum suboccipitale

Afgrænsninger: Opadtil medialt: m. rectus capitis posterior major.Opadtil lateralt: m. obliquus capitis superior.Nedadtil lateralt: m. obliquus capitis inferior.Loft: m. semispinalis capitis.Bund: membrana atlanto-occipitales posterior + arcus posterior atlantis.

Indhold: a. vertebralis, n. suboccipitalis.

Muskelvirkningen på rygsøjlen

I rygliggende stilling er m. rectus abdominis en vigtig fleksor sammen med m. ili-opsoas og m. rectus femoris som fiksator af bækkenet. Ved fleksion og rotation(højre albue til venstre knæ) kommer systemet af mm. obliqui abdominis ind.I bugliggende stilling ekstenderes ryggen af m. erector spinae.Lateralfleksion styres ved ensidig kontraktion af de mest stejlt forløbende fibersæti mm. obliqui abdominis, foruden af den dybe rygmuskulatur og m. quadratus lum-borum i modsatte side.

Ryggens karforsyning

Ryggens muskler og kar forsynes af arterier og vener fra aa. et vv. intercostalesposteriores og aa. et vv. lumbales. De løber sammen med nerverne bagud medialtfor ligg. intertransversarii og videre gennem den dybe rygmuskulatur.

Lymfekarforsyningen er rigelig. Superficielle lymfekar i den øverste, laterale kva-drant af ryggen konvergerer sammen med kar fra den nederste del af halsen modden samsidige armhule. Karrene svinger om bagerste aksilfold og ender i aksillensposteriore lymfeknuder. Fra den nederste kvadrant af ryggen søger lymfekarrenelateralt for at nå lymfeknuderne i lysken.

Ryggens nerveforsyning

Rami dorsales: Deler sig efter et kort bagudrettet forløb i ramus medialis og ramus lateralis, somatter hver fortsætter bagud mellem de tre søjler i den dybe rygmuskulatur.Undervejs afgives motoriske tråde til musklerne. Huden innerveres af cutane grene, som af hensyn til scapulas bevægelser afgivesfra rami mediales ned til T7, herunder fra rami laterales.

Rami cutanei De mediale cutane grene træder ud i subcutis ca. 1 fingerbredde fra midtlinien for mediales: at ende i en lille medial og en større lateral gren.

Rami cutanei De laterale cutane grene træder ud i subcutis ca. 1 håndsbredde fra midtlinien og laterales: innerverer ligeledes huden gennem en medial og en lateral endegren.

Ramus dorsalis = n. suboccipitalis.n. cervicalis I: Rent muskulær. Den løber bagud i trigonum suboccipitale, hvor den ligger mellem

arcus posterior atlantis og a. vertebralis, dækket af m. semispinalis capitis.Innerverer: m. semispinalis capitis og de små suboccipitale muskler.

Ramus dorsalis = n. occipitalis major.n. cervicalis II: Den løber bagud mellem atlat og axis innerverende de nærmest tilstødende musk-

ler og snor sig op omkring den nederste kant af m. obliquus capitis inferior hvoref-ter den forløber cranialt og dorsalt, idet den gennemborer m. semispinalis capitisfor at komme ud i subcutis ud for linea nuchae superior et par cm. lateralt for pro-

24- 07


tuberentia occipitalis externa. Nerven ligger her sammen med a. occipitalis, ofteunder en senebro mellem m. trapezius og m. sternocleidomastoideus. Endegrenene er rent cutane og når helt op til vertex cranii.

Ramus dorsalis = n. occipitalis tertius.n. cervicalis III: Hovedstammen deler sig i en lateral gren, som innerverer de omliggende muskler,

og en medial gren, der løber opad og bagud for at blive cutan tæt ved midtlinien etstykke under protuberantia occipitalis externa. Der innerverer den nederste del afregio occipitalis samt det øverste parti af nakkeregionen.

Rami dorsales Mindre og afgiver for C7 og C8´s vedkommende almindeligvis ikke grene til n. cervicales huden.IV-VIII:

Rami dorsales Cutane grene fra T1-T7 afgår fra rami mediales. nn. thoraci- Cutane grene fra T8-T12 afgår fra rami laterales.corum:

Rami dorsales Deler sig i mediale og laterale grene, hvor de laterale er særlig store og hoved-nn. lumbalium sageligt cutane. De er rettet skråt nedad og lateralt bliver almindeligvis cutane et I-III: lille stykke ovenover hoftebenskammen. Herfra er de rettet nedad og innerverer

den laterale del af sæderegionen og regio coxae helt ned til i højde med trochantermajor. På grund af deres innervation af sædet benævnes disse grene også nn. clu-nium superiores.

Rami dorsales Er rent muskulære.nn. lumbaliumIV-V:

Rami dorsales Kommer ud gennem de tilsvarende foramina sacralia posteriora og deler sig i nn. sacralium mediale, muskulære grene og laterale, cutane grene til sæderegionen. Sidstnævnte,I-III: som man også benævner nn. clunium medii, træder ud i subcutis omtrent svarende

til en linie mellem spina iliaca posterior superior og spidsen af os coccygis.

Rami dorsales Træder for nr. 4´s vedkommende gennem foramen sarale posterius IV, mens dennn. sacralium 5. og n. coccygeus passerer gennem hiatus sacralis. Det er ganske små nerver.IV-V + ramus dorsalisn. coccygei

24- 08


Halsen

Strækker sig fra basis cranii til apertura thoracis superior.Afgrænsninger: Opadtil: linea nuchae superior, processus mastoideus, mandiblens underste kant.

Nedadtil: incisura jugularis, clavicula, linie fra acromion til processus spinosus afvertebra prominens.

Regio cervicalis anterior:Uparret. Stækker sig mellem forkanterne af de to mm. sternocleidomastoidei.

Regio sternocleidomastoidea:Parret. Svarer til muskelens udstrækning.

Regio cervicalis lateralis:Parret. Mellem m. sternocleidomastoideus’ bagkant og forkanten af m. trapezius.

Regio cervicalis posterior:Uparret. Svarer til udstrækningen af mm. trapezii på halsen.

HalsmusklerneInnervation:

• platysma n. facialis• Overfladiske: • m. sternocleidomastoideus n. accesorius

• m. digastricus venter ant. n. facialisventer post. n. mylohyoideus

• Suprahyoide: • m. stylohyoideus n. facialis• m. mylohyoideus n. mylohyloideus• m. geniohyoideus plexus cervicalis C1

• 1. lag: • m. sternohyoideus• Infrahyoide: • m. omohyoideus Ansa cervicalis

• 2. lag: • m. sternothyroideus• m. thyrohyoideus

• m. longus capitis• m. longus colli

• Prævertebralgrp.: • m. rectus capitis anterior• Dybe: • m. rectus capitis lateralis

• m. scalenus anterior• Scalenergrp.: • m. scalenus medius

• m. scalenus posterior

Overfladiske halsmuskler

Navn: platysma

Tynd, flad hudmuskel. Parallele længdeforløbende muskelfibre.

Udspring: Mundvig og ansigt + basis mandibulae.

Insertion: Forfladen af thorax dels til huden, dels til fascien over m. pectoralis major.

Virkning: Mimisk + accesorisk mundåbner.

Innervation: ramus colli n. facialis

24- 09


Navn: m. sternocleidomastoideus

Halsskråmusklen. Remformet. Overfladisk på halsens laterale side. 2 hoveder.

Udspring: Caput sternale: forfladen af manubrium sterni.Caput claviculare: mediale 1/3 af clavicula.De to udspringshoveder er adskilt af et lille trekantet mellemrum, fossa supraclav-icularis minor (“det lille saltkar”) mens en grube, der ligger lateralt for caput clav-iculare kaldes fossa supraclavicularis major. Ud for midten af halsen smelter detklavikulære hoved sammen med det sternale og den fælles muskelbug fortsætterderefter kranielt, bagud og lidt lateralt til insertionen.

Insertion: Lateralside af processus mastoideus + laterlate del af linea nuchae superior.

Virkning: Fleksion af hovedet til samme side + rotation til modsatte side + accesorisk inspi-rationsmuskel.

Innervation: n. accesorius (ramus externus) (motoriske tråde) + n. occipitalis minor (proprio-ceptive tråde).n. accesorius løber ind i den øverste del af musklens profunde flade, hvorunderden afgiver grene til musklen inden den forlader den og fortsætter videre bagudgennem regio cervicalis lateralis på overfladen af m. levator scapulae for at dukkeind under m. trapezius og innervere denne.

Klinik: Ved forkortning af m. sternocleidomastoideus vil hovedet trækkes til samme sidemed bøjning af halscolumna, mens ansigtet roterer til modsatte side. Tilstandenkaldes torticollis og skyldes hyppigt fødselstraumer. Ubehandlet medfører tilstan-den asymmetisk vækst af ansigtet.

Topografi: • Lamina superficialis fascia cervicalis omskeder musklen.• Trigonum caroticum: Opadtil: venter posterior m. digastricus.

Nedadtil-medialt: m. omohyoideus.Nedadtil-lateralt: m. sternocleidomastoideus.

Suprahyoide halsmuskler

Navn: m. digastricus

Består af 2 buge med hver sin oprindelse adskilt af en mellemsene.

Udspring: Venter posterior: incisura mastoidea (os temporale).Bipennat, tenformet muskel der løber nedad og fremand, inden den går over i enslank mellemsene, der med en slynge fra lamina superficialis fasciae cervicalisnedbindes til cornu minus på os hyoideum. Fortil fortsætter mellemsenen i venteranterior, der er en tenformet, affladet muskelbug, der løber fremad, lidt opad ogmedialt.

Insertion: Venter anterior: Fossa digastrica mandubulae.

Virkning: Fikseret mandibula: løftning af os hyoideum.Fikseret tungeben: mundåbning.Kun kontraktion af venter anterior: os hyoideum trækkes fremad.Kun kontraktion af venter posterior: os hyoideum trækkes bagud.

Innervation: Venter anterior: n. mylohyoideus (fra n. mandibularis/n. alveolaris inferior).Venter posterior: ramus digastricus n. facialis.

24- 10


Navn: m. stylohyoideus

Flad, slank muskel.

Udspring: Processus styloideus (os temporale).Ledsager venter posterior m. digastricus og deler sig op omkring mellemsenen.

Insertion: Cornu minus os hyoideum.

Virkning: Løftning + bagudtrækning af os hyoideum.

Innervation: ramus stylohyoideus n. facialis.

Navn: m. mylohyoideus

Flad, trekantet muskel, der mødes med den modsidige i en senestribe, hvorvedmusklerne danner en flad, rendeformet plade, der udgør gulvet i cavitas oris.

Udspring: Linea mylohyoidea på indersiden af corpus mandibula.Muskelfibrene løber nedad, medialt og bagud.

Insertion: Forfladen af corpus ossis hyoidei.

Virkning: Løftning af mundhulens gulv + fremadtrækning + løftning af os hyoideum +mundåbner.

Innervation: n. mylohyoideus (fra n. mandibularis/n. alveolaris inferior).

Navn: m. geniohyoideus

Cylindrisk muskel, der ligger nær midtlinien af m. mylohyoideus.

Udspring: Spina mentalis (mandibula).

Insertion: Corpus ossis hyoidei.

Virkning: Trække os hyoideum fremad og lidt opad + mundåbner.

Innervation: Ansa cervicalis gennem fibre, der løber frem langs n. hypoglossus, ramus thyrohy-oideus (C1).

Infrahyoide halsmuskler

Navn: m. sternohyoideus

Tynd, flad muskel, der ligger på halsens forside, hvor den dækker m. sternothyroi-deus, m. thyrohyoideus samt profundt herfor larynx og glandula thyroidea.Nedadtil dækkes m. sternohyoideus af m. sternocleidomastoideus.

Udspring: Bagfladen af manubrium sterni.Udspringene af højre og venstre muskel når ikke hinanden i midtlinien.

Insertion: Underkanten af corpus ossis hyoidei.

Virkning: Sænkning + fiksering af os hoideum + accesorisk inspirationsmuskel.

Innervation: Ansa cervicalis.

24- 11


Navn: m. omohyoideus

Lang, slank muskel, der af en mellemsene opdeles i en venter superior og venterinferior.

Udspring: Venter inferior: margo superior scapulae mellem angulus og incisura.Mellemsenen bindes ned til nøglebenet ved en forstærkning i halsfasciens laminapretrachealis. Musklen krydser profundt for m. sternocleidomastoideus, mensuperficielt for halsens kar-nervestreng.

Insertion: Underkanten af corpus ossis hyoidei.

Virkning: Sænkning af os hyoideum.


Navn: m. sternothyroideus

Flad, tynd muskelplade, der dækker trachea, glandula thyroidea og den nederstedel af larynx.

Udspring: Bagfladen af manubrium sterni + costa I.Lige caudalt for udspringet af m. sternohyoideus. Løber opad og lidt lateralt.

Insertion: Linea obliqua på cartilago thyroidea.

Virkning: Sænker strubehovedet.


Navn: m. thyrohyoideus

Flad, tynd muskel, der dækker cartilago thyroidea og som dækkes af m. sternohy-oideus og m. omohyoideus.

Udspring: Linea obliqua på cartilago thyroidea.

Insertion: Corpus + cornu majus ossis hyoidei.

Virkning: Fører tungebenet og skjoldbrusken mod hinanden.

Innervation: Ansa cervicalis med tråde, der føres ud med n. hypoglossus, ramus thyrohyoideus.

Prævertebrale gruppe

Navn: m. longus colli

Flad muskel, der stræker sig fra forfladen af atlas ned til forfladen af T3.

Udspring/ 1. del: processus transversi C5-C6 => forfladen af corpora C6-T3.insertion: 2. del: processus transversi C3-C5 => tuberculum anterius atlantis.

3. del: øverste halshvirvlers forflader => nederste halshvirvlers og øverste bry-sthvirvlers forflader.

Virkning: Fleksion + lateralfleksion + rotation i halscolumna.

Innervation: rami ventrales C5-T3.

24- 12


Navn: m. longus capitis

Udspring: Tubercula anteriora processus transversi C3-C6.

Insertion: Pars basilaris ossis occipitalis.

Virkning: Fleksion + lateralfleksion + rotation i halscolumna.

Innervation: rami ventrales C1-C4.

Navn: m. rectus capitis anterior

Suboccipital muskel. Kort flad muskel, der er placeret ventralt i det øvre nakkeled.

Udspring: Massa lateralis atlantis.

Insertion: Pars basilaris ossis occipitalis.

Virkning: Ventralfleksion af hovedet.

Innervation: Plexus cervicalis (C1,C2).

Navn: m. rectus capitis lateralis

Kort, flad muskel.

Udspring: Processus transversus atlantis.

Insertion: Processus jugularis ossis occipitalis.

Virkning: Lateralfleksion af hovedet.

Innervation: Plexus cervicalis (C1).

Scalenergruppen

Navn: m. scalenus anterior

Tenformet.

Udspring: Tubercula anteriora på processus transversi C3-C6.

Insertion: Tyberculum musculi scaleni anterioris (costa 1).

Virkning: Hæver 1. ribben (accesorisk inspirationsmuskel) + fleksion + lateralfleksion af halscolumna.

Innervation: rami ventrales fra plexus cervicalis og brachialis (C4-C7).

Navn: m. scalenus medius

Udspring: Tubercula anteriora processus transversiC2-C7.

Insertion: Bag sulcus a. subclavia (costa 1).


24- 13



Navn: m. scalenus posterior

Udspring: Tubercula posteriora processus transversus C4-C6

Insertion: Overflade af costa 2.



Scalenerporten

m. scalenus anterior og m. scalenus medius afgrænser sammen med costa 1 en tre-kantet passage, scalenerporten, der gennemløbes af plexus brachialis, hvis nerverkommer frem i tværtappenes sulci nervi spinales mellem tuberculum anterius ogposterius, og a. subclavia, der ligger foran og nedadtil i porten. V. subclavia passe-rer foran m. scalenus anterior.Man kan her foretage ledningsblokade af plexus brachialis, men bør erindre, atlungehinde og lungespids passerer opp gennem apertura thoracis superior ligemedialt for scalenerporten.Ved ardannelse eller ved skrumpning af mm. scaleni kan skalenerporten inds-nævres med neurologiske og vaskulære symptomer til følge (scalenus anticus syn-dromet). Kan også skyldes et halsribben. Symptomerne præsenterer sig i form afparæstesier og lammelser specielt i n. ulnaris-området og ved pulsændringer, nåroverekstremiteten skifter stilling.Det trekantede felt, som fortil adskiller m. scalenus anterior fra prævertebralmus-kulaturen, benævnes ofte trigonum scalenovertebrale.

24- 14


Fascia cervicalis, halsens fascier

Består af et overfladisk, et midterste og et dybt blad.

Lamina Omskeder cylinderformet halsen og danner opspaltninger for mm. sternocleido-superficialis: mastoideus og mm. trapezii.

Opadtil: fæstnet til basis mandibulae, processus mastoideus, linea nuchae superior.Nedadtil: til incisura jugularis og clavicula.Bag ramus mandubulae: spalter det sig og fortsætter op som fascia parotidea opomkring gl. parotidea, ligesom det danner loge for gl. submandibularis.

Lamina Tynd og har form som en frontal 3-kantet plade. Omskeder de infrahyoide muskler.praetrachealis: Transverselt: fra den ene omohyoideus over til den anden.

Vertikalt: fra tungebenet til brystbenet.Det binder den nederste del af m. omohyoideus ned til nøglebenet. Kontraktion imusklen spænder fascien foran den dybe halsvene (v. jugularis interna), hvis væger sammenvokset med fascien. Venen udspiles herved og bliver åbentstående trodsat venetrykket kan være lavere end atmosfæretrykket.Fasciebladet er forstærket i midtlinien som linea alba colli, en rhombeformet sene-stribe mellem de mediale kanter af mm. sternohyoidei opadtil og mm. sternothyroi-dei nedadtil. Spalter man linea alba ved en vertikal incision, viger musklerne frahinanden, og trachea og skjoldbruskkirtlen bliver synlige (tracheotomi).

Lamina Tykt bindevævsblad, der beklæder forsiden oaf de prævertebrale muskler og scale-praevertebralis: nergruppen. Når således fra basis cranii til hvirvel T3 og lateralt hen over mm.

scaleni dækkende trigonum scalenovertebrale. Lateralt ud for scalenerporten træk-ker fascien ud over a. subclavia og plexus brachialis dannende en skede for dissestrukturer, der strækker sig ned gennem aksillen.

Spatium peri- Bindevævsrummet, der indeholder de store halsviscera, kar og nerver.pharyngeum: Kan opdeles i:

• Spatium lateropharyngeum: lateralt afsnit, hvor halsens kar-nervestreng ligger.• Spatium retropharyngeum: dorsalt, mellem svælget og lamina praevertebralis.Disse spatier kommunikerer caudalt med bindevævet i mediastinum i thorax.

Spatium supra- Et lille, velafgrænset rum beliggende mellem lamina superficialis og lamina prae-sternale: trachealis. Rummet indeholder lidt løst bindevæv samt arcus venosus juguli.

24- 15


Plexus cervicalis

Rami ventrales C1-C4, som forløber bag a. vertebralis i sulcus n. spinalis af denpå pågældende hvirvel. De anastomoserer liggende på m. scalenus medius profundtfor lamina praevertebralis under dannelse af en serie slynger, hvorfra pleksets ner-ver afgår.

Muskulære Ansa cervicalis: infrahyoide muskler + prævertebrale muskler.grene: C1-C2+C2-C3. U-formet slynge, som dannes af en superior rod, radix superior,

(C1-C2) og en inferior rod, radix inferior, (C2-C3), som anastomoserer. Herafløber den superiore rode som en kort stamme frem til n. hypoglossus (XII), i hvil-ken den indkorporeres, for atter at afgives på det sted, hvor nerven krydser a. caro-tis interna. Den sender dog en lille gren med n. hypoglossus, der senere afgår igentil innervation af m. thyrohyoideus, som ramus thyrohyoideus. Ydermere fortsæt-ter fibre sammen med n. hypoglossus til innervation af m. geniohyoideus. Rodendescenderer indvævet i bindevævet langs a. carotis communis, indtil den midt påhalsen forener sig med den inferiore rod, som i reglen passerer lateralt for v. jugu-laris interna. Der dannes herved den U-formede slynge, hvorfra muskulære grenetil mm. omohyoideus, sternohyoideus og sternothyroideus afgår.

n. phrenicus: diaphragma + sensorisk til pericardium, pleura og peritoneum.C3-C5. Begynder sit forløb på halsen ved lateralkanten af m. scalenus anterior,som den krydser nedover til muskelens medialkant indlejret i prævertebralfascien. I roden af halsen ligger n. phrenicus foran a. subclavia, umiddelbart lateralt fortruncus thyrocervicalis, men bagved v. subclavia. Derefter passerer n. phrenicusned gennem apertura thoracis superior lige bagved articulatio sternoclavicularis.I mediastinum passerer n. phrenicus på begge sider foran lungerødderne.På højre side følger n. phrenicus højre side af v. brachiocephalica dextra og v.cava superior. I mediastinum medium ligger n. phrenicus dextra indlejret i detsparsomme bindevæv mellem pleura mediastinalis og pericardium fibrosum ogfølger her hjertets højre flade og højre rand af v. cava inferior, idet den sammenmed denne vene passerer diaphragma svarende til centrum tendineum, hvorefterden afgiver sine endegrene.På venstre side passerer n. phrenicus arcus aortae efter først at have krydset heno-ver n. vagus sinister. I mediastinum medium følger n. phrenicus sinister hjertetsfacies pulmunalis indlejret i bindevævet mellem perikardiet og pleura perforerersluttelig diaphragmas kød udfor apex cordis. Nn. phrenici afgiver under det mediastinale forløb sensoriske grene til pericardiumfibrosum, lamina parietalis af pericardium serosum og pleura mediastinalis.Endegrenene, der afgår i niveau med diaphragma, omfatter dels motoriske og sen-soriske grene til diaphragma, dels sensoriske grene til pleura diaphragmatica ogperitoneum parietale på diaphragmas underside.

Cutane grene: Når ud til overfladen svarende til midtpunktet på bagkanten af m. sternocleidoma-stoideus (punctum nervosum), hvorfra de radierer ud i omgivelserne.Ascenderende grene: udspringer fra anastomosen mellem C2 og C3.Descenderende grene: udspringer fra anastomosen mellem C3 og C4.

n. occipitalis minor: huden over den laterale del af nakken + bagerste del af tin-dingeregionen.C2. Følger bagkanten af m. sternocleidomastoideus opad, perforerer fascien ogforsyner derefter huden i den øverste del af regio cervicalis lateralis, bagerste 1/4af regio temporalis, medialfladen af auricula og huden over proc. mastoideus.

n. auricularis magnus: huden over regio parotideomasseterica + ydre øre.C2-C3. Krydser m. sternocleidomastoideus på sin vej mod øret. Den perforererfascien og deler sig i en ramus posterior, forsynende huden svarende til medialfla-den af auricula og processus mastoideus, og en ramus anterior, forsyndende

24- 16


huden svarende til regio parotideomasseterica og er hyppigt indlejret i fascia parotidea.

n. transversus colli: huden på halsens forside op til kæberanden og ned til incisu-ra jugularis.C2-C3. Krydser horisontalt frem over m. sternocleidomastoideus, perforerer deref-ter fascien ved muskelens forkant og deler sig i rami superiores og rami inferio-res, der forsyner huden over regio cervicalis anterior.

nn. supraclaviculares: huden til et par cm. under clavicula og acromion.C3-C4. Descenderer i regio cervicalis lateralis, deler sig i tre grensæt,

nn. supraclaviculares mediales, nn. supraclaviculares intermedii og nn. supraclaviculares laterales.

Grenene perforerer fascien 1-2 fingerbredder kranielt for clavicula. Forsyner delshuden i den nederste dela af regio cervicalis lateralis, dels huden i den øverste delaf regio deltoidea og på forfladen af thorax ned til costa II.

Refereret og projiceret smerte

C4 forsyner gennem nn. supraclavirulares huden over skulderen og gennem n.phrenicus diaphragma med dens to hinder, pleura på oversiden og peritoneum påundersiden. Normalt kommer ingen sensoriske impulser til bevidstheden herfra.Ved diaphragma-nære betændelser kommer der en irritation af hinderne, somopfattes i segment C4, men som af bevidstheden refereres til skulderen som væren-de det område, hvorfra der normalt kommer sensoriske impulser til C4. Første tegnpå en basal lungebetændelse kan således være skuldersmerter. Ved tryk på en peri-fer nerve kan en smerte projiceres ud i det tilhørende dermatom i eksempelvist idermatom C5 ved tryk på nerve C5 i foramen intervertebrale C4-C5.

Overheads: Husk:

24- 17


Thorax, brystkassen

Funktion: Muligheden for at skabe et for kredsløbet og vejrtrækningen nødvendigt undertryk.

Indeholder: - og beskytter: Hjerte lunger, samt de øverste organer beliggende i bughulen.

Bestående af: Dorsalt: brysthvirvelsøjlen. Sidderne: ribbenene. Ventralt: brystbenet.

Afgrænsninger: Opadtil: incisura jugularis, claviculae.Nedadtil: ribbenskurvaturen + nederste ribben.

• Kurvaturerne mødes i midtlinien under dannelse af den epigastriske vinkel.• På hver side findes papilla mammae, som hos manden ligger ud for 4. inter-costalrum, hos kvinden desuden mamma.

Brystvæggens • Hud.lag: • Subcutis.

• Brystmuskulaturen.• Ribben med intercostalmuskulaturen.• Fascia endothoracica.• Lungehinden.

Navn: Sternum, brystbenet

Type: Flad knogle.

In situ: Den konvekse flade vendes ventralt og den tykkeste af de to ender cranialt.

Form og Uparret knogle, som ligger i brystkassens forvæg. Form som en daggert: manubri-inddeling: um (håndtaget), corpus (klingen) og processus xiphoideus (spidsen) indbyrdes for-

bundne med hyalinbrusk til lang op i livet..

• Manubrium sterni: bredt opadtil, smalt ved overgangen til corpus.• Incisura clavicularis: oval konkav, glat bruskbeklædt udskæring på hver side opadtil, der artikulerer med clavicula.• Incisura jugularis: mediane frie del af øverste rand. Horisontal-plan gennem incisura jugularis rammer discus mellem T2 og T3.

• Incisura costalis: fordybninger til det øverste ribben.

• Angulus sterni: bagtil åben vinkel, hvor manubrium og corpus mødes. Bærer detglatte udsnit til costa II, som både ligger på manubrium og corpus. Horisontal-plan gennem angulus sterni rammer discus mellem T4 og T5.

• Corpus sterni: ca. 2x så langt som manubrium og smallere og tyndere. Tre trans-verselle linier er tegn på, at det er dannet ved sammensmeltning af 4 segmenter,sternebrae.

• Incisurae costalis: siderandene bærer glatte udsnit til 2.-7. ribben.

• Processus xiphoideus: den korteste og mest variable del. Flad og tilspidset. Oftegennemhullet eller spaltet, fissura sterni. Består langt op i livet af hyalin brusk.Horisontalplan gennem overgangen til corpus rammer T9.

Struktur: Tynd compacta og en stormasket, spinkel spongiosa, udfyldt med rød knoglemarv.

Udvikling og Under udviklingen forbindes den forreste ende af de syv øverste ribbensanlæg på ossifikation: hver side med naboribbenene ved en længdeforløbende sternalliste. De to lister

smelter sammen i cranio-caudal retning til den uparrede brystebensanlæg.

25- 01


Forbeningen udgår fra flere kerner, en i manubrium, 4-5 i corpus og en i processusxiphoideus. Sammenvoksningen sker sent (20-25 års alderen). Symfysen mellemmanubrium og corpus kan bevares til langt op i livet (50 år).Der kan forekomme spaltet sternum pga. udebleven fusion af sternallisterne.

Klinik: Muligt anvendt sted for udhentning af rød knoglemarv (sternalpunktur).

Navn: Costae, ribben

• os costale (ribbensknoglerne)• cartilago costalis (ribbensbrusk).

Type: 12 par flade knogler.

In situ: Den ende af knoglen, som bærer et ledhoved, anbringes dorsalt, ledhovedet vendesmedialt og den skarpe kant på skaftet caudalt. Den ventrale ende sænkes, så heleknoglen danner en vinkel på 30-45° med horisontalplanet.

Form og Det ossøse ribben kan inddeles i et hoved, en hals og et skaft.inddeling:

Grundform:

• Caput costae: let fortykkede vertebrale ende.

• Facies articularis capitis costae: endefladen, der indgår i ledfor-bindelse med brysthvirvlernes corpora. 1., 11. og 12. ribben artikulerer med corpus på hvirvlen af samme nummer, mens 2.-10.. ribben artikulerer med corpus på hvirvlen af samme nummer samt med corpus på den ovenliggende hvirvel. Her er facies articularis capitis costae delt i et øverste og et nederste område af en horisontal knoglekam, crista capitis costae.

• Collum costae: indsnævrede parti på ribbenet, der forbinder caput med corpus.Rettet horisontalt bagud og lateralt.

• Tuberculum costae: ru knude, hvor collum overgår i corpus.Bærer en lille ledfacet, facies articularis tuberculi costae, som arti-kulerer med ledfacetten på processus transversus fra brysthvirvlen af samme nummer som ribbenet.

• Corpus costae: affladet med en udvendig konveks og indvendig konkav fladeadskilte af en øverste, afrundet og en nederste, skarp kant. Den forreste ende ertypisk excaveret til optagelse af ribbensbrusken.

• Sulcus costae: dyb longitudinel fure nedadtil på indersiden. Indeholder kar og nerver til intercostalrummet.

• Angulus costae: det bagerste afsnit af corpus fortsætter retningen af collum, men bøjer derefter fremad under dannelse af en stump vinkel, angulus costae.

• Cartilago costalis: laterale ende sidder fast indkilet i fordybningen på copus for-reste ende, hvor periosten fortsætter direkte i et tykt og stærkt perichondrium.Svarer i formen nogenlunde til det ribben, hvortil det hører, dog mere afrundet.Længden tiltager mod costa VII, hvorefter den atter aftager.De får et ascenderende forløb.

25- 02


Afvigende fra grundformen:

Costa I: Kort og bredt. Sammentrykt oppefra-nedadtil. Øverste og nederste flade.

• Caput: lille og bærer kun en enkelt, cirkulær facet til artikulation med C1.• Collum: slank, relativ lang. Tuberculum er stort og stærkt prominerende.• Corpus: Bredt. Lille fremspring på øverste flade, tuberculum m. scaleni anterio -ris. Bagved og foran de to furer sulcus a. subclaviae og sulcus v. subclaviae.

Costa II: Ca. dobbelt så lang som costa 1. Næsten normal form. På den udvendige flade findes et ru, bredt muskelspor, tuberositas m. serrati anterioris.

Costa XI+XII: Artikulerer kun med én hvirvel og mangler cartilago costalis. Tuberculum er lilleeller mangler og har ingen ledfacet. Costa XII er ganske kort.

Variationer: • Forekommer lejlighedsvist overtallige ribben især knyttet til L1 og C7 (halsrib-ben hos 1% af befolkningen).• Et halsribbens forreste ende er typist nedbundet til costa I med en fibrøs strengover hvilken a. subclavia og plexus brachialis rider.

Det spæde barns thorax: kort og tragtformet, idet lungerne er små og abdominalor-ganerne fylder relativt meget. Ribbenene løber næsten horisontalt og brystkassenstår højt, så halsen synes kort. Infantil til adult sker ved 6-7 års alderen.

De voknes thorax: de midsterste ribben danner en vinkel på 40-45° med horison-talplanet.

Seniet: ribbenene sænker sig yderligere, hvorved thorax bliver affladet.

Struktur: Spongiosa med en tyk skal af compacta (kan give spidse ender ved fraktur).Forekommer rød knoglemarv.

Ossification: Primærcenter optræder ved angulus i 8. fosteruge, bredende sig ventralt uden atmedindrage ribbenenes sternale ender, der bevares som hyalin brusk.

Topografi: Apertura thoracis superior: nyreformet, vender opad-fremad. Begrænses af: T1, costa 1 og incisura jugularis.Horisontalplan gennem incisura jugularis rammer båndskiven mellem T2 og T3.

Apertura thoracis inferior: større og uregelmæssig. Begrænses af: 6 nederste par ribben samt T12.Åbningen lukkes af diaphragma, som dog hvælver sig op i brystkassen til niveaumed T8.

Cavitas thoracis: = brysthulen. Nyreformet på tværsnit, da hvirvelsøjlen promine-rer ind i caviteten og ribbenene strækker sig et stykke dorsalt, før de danner anguli.

Arcus costalis: De sammen stødende ribbensbruske VII, VIII, IX og X danner påhver side ribbenskurvaturen.

Angulus infrasternalis: = den epigastriske vinkel. Den vinkel de to ribbenskurva-turer danner tilsammen. Gennemsnitlig 70-80°.

Praktisk: Man sorterer et sæt ribben ved at anbringe ledhovederne på samme linie. Da krum-ningen aftager fra costa I til costa XII omfattes et ribben af det med højere num-mer. Længden øges fra costa I til VII eller VIII, og aftager derefter igen.

25- 03


Ribbensleddene

I: • Articulationes costovertebralesIa: • Articulatio capitis costaeIb: • Articulatio costotransversariaII: • Articulatio sternocostalisIII: • Synchondroserne mellem de nedre ribbensbruske.

Type: I: ægte, kombinerede drejeled.II: ægte glideled.III: synchondroser.

Ledflader: Ia: • caput costae.• fovea costalis superior et inferior på corpora vertebralia.

Ib: • processus transversus.• tuberculum costae.

II: • incisurae costalis (sternum).• catilagines costales (7 øverste par).

Ledhuler: Ia: Lig. capitis costae intraarticulare: intraartikulært ligament, der opdeler ledhu-len mellem ribbenshovedet og den pågældende discus.

II: et lille intraartikulært ledbånd kan opdele det sternocostale led i et øvre og etnedre ledkammer. Mest konstant ved costa II.

Ledkapsler: I: stramme.II: stramme og forstærkede af kraftige kollagene fiberbundter.

Ekstra- Ia: • Lig. capitis costae radiatum: ventral kapselforstærkning.artikulærestrukturer: IIb: • Lig. costotransversarium: udfylder rummet mellem ribbenshalsen

og processus transversus.

• Lig. costotransversarium superius: spænder sig mellem collum costae og processus transversus på den ovenover liggende hvirvel.

Bevægelser: Ribbenene bevæger sig omkring 2 akser:• bagud-lateralt på langs gennem den pågældende hvirvels tværtap.• sagittalt gennem art. costovertebralis bagtil og art. sternocostalis fortil.

• mm. intercostales externi De dybe • mm. intercostales internibrystmuskler: • mm. intercostales intimi

• mm. subcostales.• m. transversus thoracis

Navn: mm. intercostales externi

Spænder sig mellem ribbenene i en udstrækning fra tubercula costarum til cartila -tines costarum.

25- 04


Udspring: Ribbenenes nedre, skarpe kant - løber skråt nedad og fremad.

Insertion: Overkanten af underliggende ribben.Fortsætter mellem ribbensbruskene som fibrøse strøg, membrana intercostalisexterne.

Virkning: Stabiliserer ribbensmellemrummene.

Innervation: nn. intercostales T1-T11.

Funktionelt tilknyttet er mm. levatores costarum, som profundt for den dyberygmuskulatur stråler fra processus transversus nedad-fremad til insertion på detfølgende eller næstfølgende ribben.

Navn: mm. intercostales interni

Spænder sig mellem ribbenene i en udstrækning fra sternum til anguli costarum.

Udspring: Ribbenenes nedre, skarpe kant - løber skråt nedad og bagud.

Insertion: Overkanten af underliggende ribben.Dorsalt for anguli costarum fortsætter muskulaturen som fibrøse strøg, membranaintercostalis interna.



Navn: mm. intercostales intimi

Forbinder ribbenene ud for det laterale afsnit af brystvæggen.

Udspring: Indre læbe af sulcus costae - løber skråt nedad og fremad.

Insertion: Overkanten af underliggende ribben.



Helt dorsalt kan man finde fibre, mm. subcostales, som krydser mere end etintercostalrum. Dækker thoraxvæggens kar-nervelag bagtil.

Navn: m. transversus thoracis

Spænder sig mellem ribbenene i en udstrækning fra tubercula costarum til cartila -tines costarum.

Udspring: Bagfladen af sternum - forløber opad og lateralt.

Insertion: 2.-6. ribben - overgangen mellem knogle og brusk.

Virkning: Ribbenssænker.

Innervation: nn. intercostales.

25- 05


Intercostale nerver og kar

Det neurovasculære plan: mellem det mellemste og inderste muskellag, opadtil iintercostalrummet beskyttet af ribbenet. Venen ligger øverste, dernæst arterien ognederst nerven.

Grundforløb:

Ramus ventralis: Løber i thoracalregionen som n.intercostalis typisk frem i et ribben-smellemrum mellem mm. intercosta -les, hvilke den innerverer.

Ramus cutaneus lateralis: kutangren, der afgives i midtaksillærlinien,som efter at have perforeret inter-costalmuskulaturen deler sig i en for-reste og en bagerste endegren.

Ramus cutaneus anterior: inter-costalnerven fortsætter sig forløbfremad, indtil den 1 cm. fra sternal-randen gennemborer brystmuskulatu-ren og ender som den forreste kutanegren, der med en medial og lateralgren innerverer et hudgebet på krop-pens forflade.

Dermatom: En spinalnerve innerverer med sin ramus dorsalis og n. intercostalis et bæltefor-met hudområde, et dermatom, som strækker sig hele vejen rundt om kroppen. Etdermatom overlapper de nærmeste, således at sensibilitetstabet efter afbrydelse afen enkelt intercostalnerve bliver ubetydeligt.

Variationer fra grundforløb:

Ramus ventralis Den største. Deler sig straks efter at være trådt ud i canalis vertebralis i en størren. thoracalis I: ascenderende del, som løber op foran collum af costa I for at indgå i dannelsen af

plexus brachialis, og en mindre descenderende del, der som n. intercostalis I løberfrem i 1. intercostalrum. Sædvanligvis afgives ingen cutane grene.

Rami ventrales II+III: de laterale grene er særligt store. De anastomoserer under dannelse af nn. nn. thoracalium intercostobrachiales, der gennemborer aksillens bundfascie for sammen med n.II-VI: cutaneus brachii medialis at innervere huden i armhulen og på overarmens media-

le side.II-IV: de anteriore grene innerverer hos kvinden som rami mammarii medialesden mediale del af mamma. De laterale grene som rami mammarii laterales denlaterale del af mamma.

Rami ventrales Ved ribbenskurvaturen forlader de intercostalrummene mellem udspringstakkernenn. thoracalium af diaphragma og m. transversus abdominis, trækker bagom kurvaturen for at VII-XI: fortsætte videre frem i bugvæggen innerverende det meste af denne og den oven-

liggende hud.

Ramus ventralis = n. subcostalis. Løber frem under det nederste ribben.n. thoracalis XII:

25- 06


Segmentelle arterier:

aa. intercostales 11 parrede grene som afgår fra aorta thoracica undtagen de to øverste, der afgår posteriores: på hver side fra a. intercostalis suprema (fra a. subclavia).

Ramus posterior/dorsalis: afgår udfor collum costae og løber bagud mel-lem corpus vertebrae og lig. costo -transversarium superius. Ramusposterior/dorsalis afgiver en ramusspinalis, der løber ind i canalis verte -bralis gennem foramen intervertebra -le. Ramus posterior/dorsalis fortsæt-ter dorsalt til ryggens muskler, hvorden deler sig i ramus cutaneus medi -alis og ramus cutaneus lateralis, somløber bagud henholsvis medialt oglateralt for m. longissimus forsynenderygmusklerne og huden på ryggen.

Ramus cutaneus lateralis: afgår framidten af a. intercostalis posterior ogledsager nerven af samme navn udgennem den overfladiske muskulaturpå thorax og abdomen. Ramus cutan -eus lateralis fra a. intercostalis poste -rior III, IV og V deltager i blodforsy-ningen af mamma med rami mamma -rii.

I de 9 øverste intercostalrum anastomoserer aa. intercostales posteriores fortil medrami intercostales anteriores (I-VI) fra a. thoracica interna og med grene fra a.musculophrenica.

a. subcostalis: afgår fra pars thoracica aortae kaudalt for a. intercostalis posterior XI. Løber fremlangs underkanten af costa XII. Afgiver grene osm de øvrige arterier.

Dybe, ventrale arterier:

25- 07


a. thoracica Afgår fra a. subclavia medialt for m. scalenus anterior. Den løber kaudalt bag v.interna: brachiocephalica og den sternale ende af clavicula til bagfladen af ribbensbruske-

ne, idet den passerer kaudalt 1 cm. lateralt for sternum. Arterien deler sig i 6. inter-costalrum i to endegrene, a. musculophrenica og a. epigastrica superior.

De øvrige grene omfatter:

a. periocardicophrenica: thymus, bronchier og øvrige strukturer i mediastinum.

rami perforantes: i 3., 4. og 5. intercostalrum fosyner mamma.

rami intercostales anteriores: løber dosalt i intercosaltrummene og anastomoserermed de seks øverste aa. intercostales posteriores.

a. musculophrenica: løber kaudalt og lateralt først på oversiden, dernæst påundersiden af diaphragma og forsyner denne muskel samt forvægge i abdomen.Arterien anastomoserer tillige med de nederset aa. intercostales posteriores (VII-IX).

a. epigastrica superior: løber frem gennem diaphragma mellem det sternale og detkostale udspring. Arterien går gennem det bagerste blad af rectusskeden og forsy-ner m. rectus abdominis, idet den kaudalt anastomoserer med a. epigastrica inferi -or.

Vener:

v. thoracica Ledsager a. thoracica interna. Enkelt opadtil, dobbelt nedadtil. Tømmer sig ud iinterna: v. brachiocephalica. Perforerende vener tømmer sig fortil i v. thoracica interna,

lateralt og bagtil i vv. intercostales posteriores, der ender i v. azygos-systemet.

Plexus venosus Plexus i underhuden omkring papilla mammae.arealaris:

a. thoraco- Longitudinelt kar anterolateralt på kroppen. Det tømmer sig opadtil i v. axillaris og epigastrica: nedadtil i v. epigastrica superficialis, der sluttelig tømmer sig i v. femorialis.

Herved etableres en længdeforløbende anastomose mellem v. cava superior og v.cava inferior.

v. epigastrica Indmunder i v. iliaca externa.inferior:

Azygossystemet: to longitudinelle venestammer, som løber op langs hvirvelsøjlenssideflader følgende pars thoracica aortae. De tjener til drænage af thoraxvæggen,organerne i mediastinum posterius, foruden de forbinder vv. cavae, repræsenteren-de en sikringsvej mellem cavasystemerne.Både v. azygos og v. hemiazygos opstår som en v. lumbalis ascendens, der løber opi bagerste bugvæg foran processus transversi og bag ved m. psoas major for atpassere gennem diaphragma i reglen perforerende crus dextrum resp. sinistrumsammen med n. splanchnicus major og truncus sympathicus. Undtagelsesvis pas-serer v. azygos gennem hiatus aorticus.

v. azygos: “Den uparrede”. Den største. Ascenderer på højre side af hvirvelsøjlens forfladebag ved esophagus og til højre for pars thoracica aortae og ductus thoracicus ind-til 5. eller 4. brysthvirvel, hvor den i en bue svinger ventralt umiddelbart oven overhøjre hovedbronkie og munder i bagvæggen af v. cava superior. Foruden tilløb fraviscera i mediastinum posterius modtager den v. subcostalis og vv. intercostalesposteriores dextrae.

v. hemiazygos og hemiazygos accessoria: danner tilsammen en mindre og mere

25- 08


variabel longitudinel stamme på venstre side af hvirvelsøjlens forflade.v. hemiazygos: Stiger op til i højde med T8, hvor den brat svinger hen over hvirvelsøjlens

forflade bag ved esophagus og ductus thoracicus og ender i v. azygos. Den modta-ger v. subcostalis og de nederste vv. intercostales posteriores sisnistrae, forudentilløb fra mediastinum posterius.

v. hemiazygos Dannes fra de nærmest ovenliggende intercostalvener, men descenderer i reglen for accessoria: at ende i v. hemiazygos, eventuelt selvstændigt i v. azygos.

v. intercostalis 3-4 øverste vv. intercostales posteriores munder i reglen på hver side i en v. inter-suprema: costales suprema, af hvilken den højre typist ender i v. azygos, den venstre i v.

hemiazygos accessoria. Begge kommunikerer opadtil med en af de store vener vedhalsroden.

Lymfekar:

Fra huden over den anterolaterale brystvæg og bugvæggen ovenhover umbilicus´niveau radierer mod aksillen og ender i den pectorale gruppe af nodi lymphaticiaxillares. Enkelt lymfekar svinger op over clavicula og ender i de supraclaviculærelymfeknuder. Lymfekarrene fra bugvæggen under umbilicus dræneres til nodi lym -phatici inguinales superficiales.

Navn: Diaphragma

Tynd (1-2 mm.), kuppelformet muskel. Skillevæg mellem brysthulen og bughulen.Den perifere del er kødet, den centrale senet.

Udspring: Pars sternalis: bagsiden af processus xiphoideus.

Pars costalis: indersiden af 6 nederste ribben.

Pars lumbalis: • crus dextrum: L1-L4.• crus sinstrum: L1-L4.• lig. arcuatum mediale.• lig. arcuatum laterale.

Lig. arcuatum medianum: de mediale rande på de to crura danner ud for T12 sen-ebue, som med hvirvellegemets forflade begrænser en osteofibrøs kana, hiatusaorticus.

Lig. arcuatum mediale: strækker sig som en forstærkning i fascien over m. psoasmajor fra corpus vertebrae lumbalis I til spidsen af processus transversus påsamme hvirvel.

Lig. arcuatum laterale: lateral senebue, der ligger indvævet i fascien over m. qua -dratus lumborum og spænder sig fra processus transversus vertebrae lumbalis I tilspidsen af costa XII.

Larrey´s spalte: Imellem pars sternalis og pars costalis findes på hver side afprocessus xiphoideus en lille spalte lukket af bindevæv og dækket af pleura ogperitoneum.Indhold: a., v. epigastrica superior.

Bochdalek´s trekant: Dorsalt når pars lumbalis´to crura i reglen kun et stykke udpå lig. arcuatum laterale således at der fremkommer et trekantet område mellemcosta XII, pars lumbalis og pars costalis.

25- 09


Hiatus esophageus: ud for T10. Åbningen er oval og begrænset af kødede fibre, som stammer fra crus dextrum, hvis fibre slyngeformet omkranser hullet ogfremkalder en indtrækning i væggen mellem esophagus og ventriklen, der som enklap forhindrer tilbageløb. Muskelfibrene danner en aktiv sphincter, som kunafslappes, når en fødebolle skal passere. Esophagus ligger løst i muskelringe, fæst-net til diaphragma ved en fibroelastisk tragtformet membran, som tillader en vismobilitet.Indhold: esophagus, nn. vagi, n. phrenicus ramus phrenico-abdominalis sinister.

Hiatus aorticus: ud for T12 en ubetydelighed til venstre for midtlinien. Bagtilbegrænses den af hvirvlen, fortil af lig. arcuatum medianum. Ved bugpresse sikresen sufficient lukning ved at det afslappede diaphragma på grund af sit stejle forløbpå dette sted presses bagud mod columna smygende sig tæt omkring aorta.Indhold: aorta, ductus thoracicus.

Insertion: Centrum tendineum.

Senen er tynd, men meget stærk idet fibrene er tæt sammenvævede og krydser hin-anden i alle retninger. Nyreformet. Består af 3 alae, som indbyrdes er adskilte vedafrundede indskæringer. Den forreste ala er meget kortere end den højre og ven-stre, som er rettede bagud og lateralt.

Foramen venae cavae: ud for T8, lidt til højre for midtlinien. Rundt og ligger icentralsenen på grænsen mellem den forreste og den højre ala. De senede rande erfast forbundet med den tyndvæggede vene, som derved holdes udspændt, uanset atdet intraluminale tryk på dette sted varierer med tykket i thorax og derfor kan værebetydeligt lavere end trykket omkring venen.Indhold: v. cava inferior, n. phrenicus ramus phrenico-abdominalis dexter.

Virkning: Inspirationsmuskel + aflukning af esophagus.Bugpressen: diaphragma afslappes og buler op i thorax.

Fra inspirationsstilling til ekspirationsstilling ændres placeringen af diaphragma-kuplerne i medioclaviculærlinien fra 6. til 4. ribben.

Innervation: n. phrenicus (C3-C5).Descenderer ned gennem thorax på siderne af hjertet, perforerer diaphragma ogforsyner den fra undersiden.

Karforsyning: Arterieforsyning:• aa. phrenica inferiores: fra pars abdominalis aortae. Vigtigste.• aa. phrenicae superiores: fra pars thoracica aortae.• a. musculophrenica: fra a. thoracica interna.

Venøs drænage: først og fremmest vv. phrenicae inferiores til v. cava inferior.

Regionale lymfeknuder: lnn. mediastinales posteriores + lnn. parasternales.

Topografi: Hiatushernie: = glidehernie, abdominalindhold presset op igennem hiatus esop -hagus.

Der kan undertiden forekomme hernier gennem Bockdalek´s trekant og Larrey´sspalte.

Singultus: = hikke. Ukontrollable trækninger i diaphragma.

25- 10


Bugvæggen

Begrænsninger: Opadtil: ribbenskurvaturen.Til siderne: flankelinien.Nedadtil: forreste del af crista iliaca + sulcus inguinalis + crista pubica + symfy-sen.

Kutan Segmentær ligesom på thorax og kommer fra de intercostale nerver med et tilskudinnervation: fra rygmarvssegment L1. Dermatomerne er overvejende transverselle, men skråner

dog tiltagende i den caudale del.

Lag: anterolateralt: medialt midtlinien• Hud.• Subcutis.• 3-lagede bugmuskulatur. • m. rectus abdominis • linea alba• Fascia transversalis.• Det ekstraperitoneale bindevæv.• Peritoneum.

Blodkar- overvejende longitudinel og kommer for størstepartens vedkommende fra en arteri-forsyningen: ekæde i m. rectus abdominis.

Bugmusklerne

• m. obliquus externus abdominis.• m. obliquus internus abdominis.• m. transversus abdominis.• m. rectus abdominis.• m. pyramidalis.• m. quadratus lumborum.

Bugmuskulaturen er nedatil afgrænset mod lårets forside af lig. inguinale, somikke er et selvstændigt ligament, men en forstærkning i den caudale rand af obliqu-us externus aponeurosen. Det tegner sig på overfladen som sulcus inguinalis.

Navn: m. obliquus externus abdominis

Største og stærkeste af musklerne.

Udspring: ydersiden af de 8 nederste ribben.Interdigiterer opadtil med m. serratus anterior og nedadtil med m. latissimus dorsi.Fibrene løber divergerende medialt og nedad.

Insertion: Labium externum (crista iliaca) + aponeurose (som forreste blad i rectusskeden+ lig. inguinale).Lig. inguinale er den caudale afslutning af obliquus externus aponeurosen. Kantendrejer i dybden således, at afslutningen bliver rendeformet ind mod abdomen. Heltmedialt spaltes de nederste fibre op i et crus laterale, som går i dybden som lig.lacunare og hæfter sig i en periostal forstærkning, lig. pectineale, langs overkan-ten af pecten ossis pubis, og i et crus mediale som hæfter sig mere medialt på ospubis. De to fibersæt sammenholdes ved åbningens laterale grænse af fibraeintercrurales. Spalten er nedadtil begrænset af crista pubica og lig. reflexum, dermed tynde fibre løber medialt fra lig. inguinale.Nedadtil lige ovenover lig. inguinale passerer lyskekanalen gennem et hul i obliqu-us externus aponeurosen, annulus inguinalis superficialis.

Virkning: Lateralfleksion + rotation af columna + kompression af adbomen.Innervation: Caudale intercostal nerver + n. iliohypogastricus + n. ilioinguinalis.

26- 01


Topografi: Musklens bagkant er i reglen fri ogdanner en vinkel med lateralkanten afm. latissimus dorsi. Herved opstår enlille trekant, trigonum lumbale, somnedadtil begrænses af crista iliaca. Ibunden ligger m. obliquus internus,dækket af en tynd fascie. Den lilletrekant repræsenterer et af bug-væggens svage steder.

Navn: m. obliquus internus abdominis

Udspring: Linea intermedia (crista iliaca) + fascia thoracolumbalis + lig. inguinale (lat.2/3).Radierer ud fra udspringet. De bagerste fibre løber opad, de midterste til rectusskeden og de forreste kurver over funiculus spermaticus.

Insertion: Bagerste fibre: underkanten af 9.-12. ribben.Midterste: aponeurosen (y-formet til forreste og bagerste blad i rectusskeden).Forreste fibre: bagsiden af os pubis + falx inguinalis.

Virkning: Sænkning af ribben + lateralfleksion + rotation + ventralfleksion + kompression afadbomen.

Innervation: Caudale intercostal nerver + n. iliohypogastricus + n. ilioinguinalis.

Navn: m. transversus abdominis

Udspring: Indersiden af 6 nederste ribben + dybe blad af fascia thoracolumbalis (apo-neurosis lumbalis) + labium internum (crista iliaca) + lat. 1/3 af lig. inguinale.Udspringet fra ribbenene interdigiterer med diaphragmas udspring.

Insertion: Aponeurosen - over linea arcuata dannende bagerste blad i rectusskeden, underlinea arcuata med til at danne forreste blad.+ falx inguinalis til bagsiden af os pubis.

Overgangslinien mellem kødede og senede fibre danner en medialt konkav linie,linea semilunaris.

Virkning: Ekspiration + bugpresse.

Innervation: Kaudale intercostal nerver + n. iliohypogastricus + n. ilioinguinalis + n. geni-tofemoralis.

Navn: m. rectus abdominis

Kraftig, remformet muskel præget af 3-4 intersectiones tendineae (2 kranialt for, 1ud for og 1 nedenfor umbilicus. Musklen er omgivet af en fibrøs skede, vaginamusculi recti abdomini (rectusskeden), der beskrives med en lamina anterior ogen lamina posterior.I den kraniale del dannes lamina anterior af apo-neurosen fra m. obliquus externus abdominissamt det forreste blad i m. obliquus internusapo-neurosen. Lamina posterior dannes af det bager-ste blad af m. obliquus internus-aponeurosensamt aponeurosen fra m. transversus abdominis.I det kaudale afsnit passerer alle tre aponeuroser

26- 02


ventralt for m. rectus abdominis, således at lami -na posterior her kun består af bughulens fascie-beklædning, fascia transversalis. Grænsen mel-lem de to afsnit er markeret af en kraniel konvekssenebue, linea arcuata, der ligger 4 cm. kaudaltfor umbilicus.Mellem rectusskederne ligger en fibrøs plade, linea alba. I linea alba krydserfibrene over midtlinien fra aponeurosen i m. obliquus externus abdominis til apo-neurosen i m. obliquus internus abdominis, mens aponeuroserne fra mm. transversifortsætter direkte over i hinanden. Proksimalt for umbilicus danner linea alba en ca. 2 cm. bred frontalt orienteretplade, ud for umbilicus en ringformet struktur, annulus umbilicalis og kaudalt forumbilicus et ca. 2 mm. bredt sagittalt orienteret septum. Ud for symfysen danner linea alba et trekantet bånd, adminiculum lineae albaeog fortsætter ud på penis/clitoris som lig. suspensorium penis/clitoridis.Rectus diastase: musklerne viger fra hinanden og linea alba giver efter.

Udspring: Crista pubica + forfladen af symfysen.

Insertion: Ydersiden af 5.-7. ribbensbrusk.

Virkning: Fleksion + defense musculaire + sænkning af thorax.

Innervation: Intercostale nerver.

Navn: m. pyramidalis

Lille, trekantet og ligger foran den nederste del af m. rectus abdominis inden forrectusskeden. Meget variabel og mangler undertiden.

Udspring: Crista pubica.

Insertion: Linea alba.

Virkning: Strammer linea alba.

Innervation: Kaudale intercostal nerver.

Navn: m. quadratus lumborum

Kraftig flad, firkantet muskel, der ingår i bagerste bugvæg, idet den ligger ventraltfor det dybe blad af fascia thoracolumbalis og lateralt for m. psoas major.Musklens forflade er beklædt med en tynd fascie, som opadtil bærer en bueformetforstærkning, lig. arcuatum laterale, der spænder sig fra processus transversus L1til spidsen af costa XII.

Udspring: Labium internum (crista iliaca) + lig. iliolumbale.

Insertion: 12. ribben + processus transversi L1-L5.

Virkning: Lateralfleksion + ribbenssænkning.

Innervation: Plexus lumbalis (T12-L3).

Generelt:

26- 03


Kar og nerve- Arterierne er longitudinelt orienterede:forsyning: • a. epigastrica superior: den ene endegren fra a. thoracica interna.

• a. epigastrica inferior: noget større, kommer nede fra a. iliaca externa forløben-de først i plica umbilicalis lateralis, derefter ind under linea arcuata for at dukkeind i rectusmusklens substans.• a. epigastrica superficialis: fra a. femoralis til de mere overfladiske dele.• aa. lumbales: segmetelle arterier svarende til a. intercostalis posterior.

• Dybe vener: følger arterierne.• Superficielle vener: parallelt med overfladen. Ingår i v. thoracoepigastrica.

• Lymfekarrene følger de superficialle vener.

• nn. intercostales VII-XI: træder fra intercostalrummene bag om ribbenskurvatu-ren og ind i bugmuskulaturen forløbende frem i det neurovaskulære plan mellemm. obliquus internus og m. transversus abdominis til den laterale rand af rectusske-den. Her perforerer de skedens dorsale blad og løber frem gennem musklen for atende som en forreste cutan gren, ramus cutaneus anterior. De afsender også hveren ramus cutaneus lateralis til kroppen laterale kontur.• n. subcostalis: viser sig på den bagerste bugvæg under lig. arcuatum laterale.Den krydser hen over forfladen af m. quadratus lumborum, hvorefter den perfore-rer m. transversus abdominis for at lejre sig i det neurovaskulære plan. Ligesom deovenliggende afgiver den en lateral og en anterior kutan gren. Heraf er den lateralesærligt stor. Den gennemborer bugmuskulaturen lige ovenover crista iliaca 5-6cm. bag ved spina iliaca anterior superior , hvorefter den descenderer for sammenmed en tilsvarende gren fra n. iliohypogastricus at innervere huden over regionescoxae et trochanterica. Den forreste kutane gren innerverer huden i hypogastriet,ligeledes sammen med en gren fra n. iliohypogastricus.• n. iliohypogastricus/n. ilioinguinalis: forsyner de nederste dele af mm. obliquusinternus og transversus abdominis, som danner falx inguinalis og som er af betyd-ning for aflukningen af canalis inguinalis.

Topografi: Fascia transversalis: beklæder den dybe flade af m. transversus abdominis ogrectrusskeden. Cranielt for navlen er fascien ganske tynd og fortsætter i perimysietpå diaphragma´s underside. Kaudalt bliver den tiltagende stærkere og indeholderofte senede partier, specielt under linea arcuata, hvaor dne alene repræsenterer denfibrøse beklædning på abdominalvæggens bagside. Kaudalt er den fæstnet til cristailiaca og tractus iliopubicus, og sender ud for lyskekanalens indre åbning en for-længelse, fascia spermatica interna, ned omkring funiklen.

Fascia superficialis abdominis: I underhuden på abdomens forflade ligger dennebindevævsforstærkning. Den indholder en masse elastin fibre, som giver den etgulligt skær. Den begyunder i højde med navlen og bliver tiltagende stærkere i ret-ning mod symfysen. Kaudalt er den lateralt fæstnet til lig. inguinale, mens den imidtlinien fortsætter ned over forfladen af symfysen og lig suspensorium for somlig. fundiforme penis at omslynge penis. Fasciens forflade er dækket af en oftestærkt udviklet panniculus adiposus. Dens dybe flade er ved løst bindevæv forbun-det med obliquus externus aponeurosen og det forreste blad af rectusskeden.

Smertetilstande i bugorganer ledsages ofte af forhøjet tonus i ovenliggende bugmu-skulatur.

Ved brok forstås en udposning af bughindens vægblad (peritoneum parietale).Åbningen benævnes brokporten, selve udposningen kaldes broksækken, og de herbeliggende strukturer benævnes brokindholdet.

Hernia lumbalis: brok igennem trigonum lumbale.

26- 04


Hernia umbilicalis: I navlesnoren løber v. umbilicalis, der fører det iltede blod ognæringsstofferne fra moderen til fosteret, og de to aa. umbilicales, som leder for-sterblodet tilbage til moderen. Efter fødslen standser blodcirkulationen og navle-karrene oblitererer og omdannes til fibrøse strenge. Annulus umbilicalis skrumperaragtigt. Den dækkes ofte på den dybe side af en forstærkning i fascia transversa -lis. De to arterier ligger i den nederste del af navleringen, i hvilken desuden lig.umbilicale medianum er fæstnet. Arterierne er meget tykvæggede og skrumperunder stærk bindevævsdannelse, idet de trækker huden med sig i dybden, forudenat de udøver et caudalt træk på venen. Derved bliver sammenvoksningen mellemvenen og den øvre rand af ringen ufuldstændig, således at denne del af ringen ikkebliver nær så solidt aflukket som den nedre halvdel. Brok kan optræde medfødteller i spædbarnsalderen.

Hernia epigastrikca: brok i linea alba, specielt i den brede del, dvs. fra umbilica -lis op til proc. xiphoideus. Hyppigst ses denne hernieform i et operationsar ellerefter en tilstand med en stærk udspiling af bughulen (graviditet).

Der er risiko for nekrose i bugvægsmuskulaturen ved kirurgisk aflukning/over-skæring af a. epigastrica superior/inferior medførende såkaldt “Ventralhernie”.

Canalis inguinalis, lyskekanalen

4-5 cm. lang nedad og fremad rettet passage i forreste bugvæg. Placeret umiddel-bart kranielt ofr den mediale halvdel af lig. inguinale.

Annulus Ligger 1-11/2 cm. over lig. inguinale midt mellem spina iliaca anterior superioringuinalis og symfysens midte.profundus: Måler oppefra-nedadtil 1-11/2 cm. og begrænses af fascia transversalis, som her

eksvagineres som en rørformet udposning, fascia spermatica interna, omkringductus deferens og dens kar.Medialt danner fascien en markant rand, lig. interfoveolare, bag hvilken a. epig -astrica inferior ligger. Desuden drejer ductus deferens skarpt rund om kanten. Kaudalt for åbningen ligger tractus iliopubicus og lig. inguinale.Kranialt: m. transversus abdominis.

Annulus Trekantet spalte i obliquus externus-aponeurosen, beliggende lige ovenover oginguinalis lateralt for tuberculum pubicum med den største diameter rettet skråt opad og lat-superficialis: eralt.

Den del af obliquus externus-aponeurosen, som får relation ti låbningen kanbeskrives på følgende måde: De fibre, som er rettet skråt nedad mod skambenet,spaltes, før de når knoglen, i et crus mediale og et crus laterale, hvoraf crus late -rale er i kontinuitet med lig. inguinale. De to fibersæt sammenholdes ved åbnin-gens laterale grænse af fibrae intercrurales. Spalten er nedatil begrænset af cristapubicum og lig. reflexum, der med tynde fibre løber medialt fra lig. inguinale.

Forvæg: Tynd men stærk. Dannes af obliquus externus-aponeurosen. Helt lateralt ingårtillige de nederste udspringsfibre fra lig. inguinale af m. obliquus internus abd.

Bagvæg: Består af en kraftig zone medialt og en tyndere zone lateralt.

26- 05


Den mediale, kraftige zone fremkommer ved at de nederste fibre i m. obliquusinternus og m. transversus abdominis, idet de smelter sammen, bueformet søgerhenover og derefter som fibrøse fibre caudalt ned bag ved funiklen for at hæftebredt på pecten ossis pubis og crista pubica. De bueformede fibre, som kaldes falxinguinalis, ligger på dette sted samtidig i forvæggen af rectusskeden, og deres for-løb bevirker, at rectusskeden her er bredere end selve muslken og derved bagra kandække annulus inguinalis superficialis. Hindrer derved hernia directa.Den laterale zone dannes af fascia transversalis, som her har sin kraftigsteudformning. Fascien ligger på bagsiden af m. transversus abdominis og m. rectusabdomnis, men fortsætter caudalt henholdsvis lateralt for disse muskler for atdanne bagvæg i canalis inguinalis. Der er ingen muskler, der hæfter i selve fasciatransversalis, og den kan derfor ikke selv bære et tryk. Dens funktion er også, nårdet intraabdominale tryk stiger, som en klap at give efter og lægge sig an mod bag-siden af obliquus externus-aponeurosen, idet den smyger sig tæt om funiklen oglukker kanalen også i denne zone.

Loft: Meget smalt og dannes af de nederste rande af m. obliquus internus og m. trans -versus abdominis, som begge bueformet forløber medialt og nedad, idet de samti-dig sender tynde muskelstrøg under navn af m. cremaster ned over funiklen tilscrotum.

Gulv: Dannes af den rendeformede, nederste kant af lig. inguinale, hvis fibre helt medi-alt drejer ind under funiklen for som lig. lacunare at hæfte til pecten ossis pubis oglig. pectineale.

Lig. inguinale: Løber fra spina iliaca anterior superior til tuberculum pubicum.

Hinderne • fascia spermatica externa - obliquus externus-aponeurosenomkring • fascia cremasterica - m. obliquus internus (m. transversus abd.)funiculus • fascia spermatica interna - fascia transversalisspermaticus: • tunica vaginalis testis - peritoneum (processus vaginalis peritonei)

Indhold: • ductus deferens• a. testicularis• plexus pampiniformis• ramus genitalis n. genitofemoralis• lymfekar, autonome nerveplexer og rudimentet: vestigium processus vaginalis.• hos kvinden: lig. teres uteri.

Descensus testis: Indtil testis descenderer til scrotum danner peritoneum en udposning ned i scro-tum, processus vaginalis, som tilbagedannes efter descensus testis og benævnes davestigium processus vaginalis. Hinden bliver liggende på testis’ overflade somtunica vaginalis testis.

Hernia inguinalis directa/medialis: indre lyskebrok. Altid erhvervet.

26- 06


Brokket selv danner en brokkanal. Hyppigst hos ældre. Bryder typisk frem gennemden mediale zone i bagvæggen, fordi falx aponeurotica med alderen bliver tyndeller helt atrofisk, og da kan give efter ved overbelastninger som ved kronisk hosteog forstoppelse. Falx aponeurotica kan også være trukket noget medialt, ellerannulus inguinalis superficialis, kan være forstørret i lateral retning. I begge tilfæl-de vil der være mulighed for, at et hernie trænger igennem fascia transversalis ogud gennem den ydre lyskering.

Hernia inguinalis indirekta/lateralis: ydre lyskebrok. Kan både være medfødteller erhvervet. Ufuldstændig obliterering af processus vaginalis giver en åbents-tående broksæk, hvori tarmen kan træde ned og danne et lyskebrok. Det er brok-sækken som er medfødt. Ved den erhvervede er de anatomiske forhold de samme,men processus vaginalis er aflukket og brokket må selv presse vej ned gennemlyskekanalen under dannelse af et nyt bughindedivertikel.

Ved et direkte hernie vil pulsation a. epigastrica inferior føles lateralt for brokpor-ten, mens den evt. kan føles medialt for brokporten ved et indirekte hernie.

Et indeklemt/inkarsereret brok = afklemt karforsyning til brokket kan medførenekrose.

Overheads: Husk:

26- 07


Documents

Indholdsfortegnelse - manan.dkmanan.dk/wp-content/uploads/2014/03/carranza_anatomi_eksaminatori... · Indholdsfortegnelse Carranza, Christian Lildal: Eksaminatorier Her finder du