Upload
ledung
View
217
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Bachelorskriver:
Stefan Desauv Pedersen
Vejleder:
Erik Kloppenborg Madsen
HA-almen, 6. Semester
Afleveringsdato: 03-05-2010
International handel med Kina
Bachelor afhandling
Århus School of Business
Forår 2010
Indholdsfortegnelse1. Indledning.....................................................................................................................................4
2. Problemstilling..............................................................................................................................5
3. Struktur og metode........................................................................................................................7
4. Økonomisk beskrivelse.................................................................................................................8
4.1 BNP (GNP)............................................................................................................................8
4.2 Befolkning...........................................................................................................................10
4.3 Import og eksport.................................................................................................................11
4.4 Gini-koefficienten................................................................................................................12
5 Kultur analyse.............................................................................................................................15
5.1 National kultur.....................................................................................................................15
5.1.1 Magtdistance................................................................................................................16
5.1.2 Individualisme/ kollektivisme......................................................................................18
5.1.3 Maskulinitet/ femininitet..............................................................................................20
5.1.4 Usikkerhedsundvigelse.................................................................................................22
5.2 Guanxi..................................................................................................................................23
5.3 Del konklusion.....................................................................................................................25
6 Placering......................................................................................................................................25
6.1 Øst Kina...............................................................................................................................27
7 Kvalitet........................................................................................................................................29
7.1 Stikprøvekontrol..................................................................................................................29
7.2 Tæt Samarbejde...................................................................................................................30
7.3 Investering i leverandører....................................................................................................30
8 Forberedelse af ansatte................................................................................................................31
9 Problemer....................................................................................................................................33
9.1 Protektionisme.....................................................................................................................34
9.2 IPR.......................................................................................................................................36
10 English summary.....................................................................................................................39
11 Konklusion..............................................................................................................................42
12 Littaraturliste...........................................................................................................................43
12.1 Bøger....................................................................................................................................43
2
12.2 Internet kilder/avis artikler..................................................................................................43
12.3 Interviews (Vedlagte CD’er)...............................................................................................44
13 Bilag 1.....................................................................................................................................45
14 Bilag 2.....................................................................................................................................46
15 Bilag 3.....................................................................................................................................48
16 Bilag 4.....................................................................................................................................49
17 Bilag 5.....................................................................................................................................50
18 Bilag 6.....................................................................................................................................51
3
1. Indledning
I 2006 var der kun 201 Kinesiske virksomheder på Fortunes Top 500 liste2, som er en
liste, der viser de 500 største virksomheder i verden, men allerede i 2009 var det tal steget til 373.
Hvis man vælger at se på et andet enormt stort marked USA, havde de i 2006 1704 virksomheder på
top 500 listen, men i 2009 var det tal faldet til 1405. Med den information i baghovedet kan det ikke
undgås, at tanken henledes på, hvordan det kan være, at netop de kinesiske virksomheder klarer sig
så godt. Er det fordi de bare er bedre? Er det deres mentalitet eller kultur som giver større succes
med at opbygge en god virksomhed? Man kunne stille utallige spørgsmål omkring dette.
Men pointen er, vil man være en virksomhed der har interesse i at øge profitabiliteten,
og ønsker man at blive en global spiller, skal man stille spørgsmålet til sig selv, hvad gør de
kinesiske virksomheder anderledes set i forhold til andre virksomheder? Ligesom det vil være
oplagt at undersøge, hvilke muligheder der ligger på det kinesiske marked, som er et marked med
meget stort potentiale. Kina er og vil i den kommende fremtid ikke blive mindre attraktivt, og vil
med stor sandsynlighed få endnu flere virksomheder på top 500 lisen.
For Danmark, som værende en lille og åben økonomi, der er meget afhængig af
samhandel med udlandet, vil det enorme kinesiske marked kunne byde på uanede muligheder, som
er værd at undersøge og opdyrke.
1 http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2006/countries/C.html2 http://money.cnn.com/magazines/fortune/3 http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2009/countries/China.html4 http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2006/countries/U.html5 http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2009/countries/US.html
4
2. Problemstilling
I de sidste mange år har Kina haft en økonomisk vækst, som er væsentlig højere end
alle andre lande. Kina er derfor blevet et mere attraktivt handelsområde, ikke mindst da Kinas
velstand samtidigt er steget i takt med deres økonomiske vækst. Mange virksomheder her iblandt
danske virksomheder, er derfor begyndt, at flytte dele eller hele produktionen til Kina. Kina er også
blevet mere populær set i forhold til emner for forskning og innovation, derfor flytter eller
outsourcer flere og flere virksomheder også denne del til Kina. Der er mange måder, man kan vælge
at placere sig i Kina på, enten ved f. eks et joint venture, strategisk alliance, datterselskab etc., og
hvis virksomhederne besidder de rette kompetencer, kan det gøre dem yderst konkurrence dygtige
og øge deres profit.
Det betyder dog, at de virksomheder, som vælger at indtræde på det kinesiske marked,
har en udfordring foran sig. Ikke nok med at det kræver mange ressourcer og kan være en langvarig
proces, før den pågældende outsourcing eller etablering viser sig at give profit. Kina og Danmark er
forskellige på stort set alle områder, det kræver derfor en god kulturel indsigt, forståelse og respekt
for de forskelle, der er. Uden forståelse og respekt vil det ikke være muligt med en eventuelt
indtræden, og senere forankring i et så fremmed marked som det kinesiske. Der kan let forekomme
komplikationer pga. landenes og virksomhedernes forskellige måde at interagerer sig på via deres
forretningsmetoder. Hvilke aspekter er det vigtige for en vestlig virksomhed at have styr på, inden
den begynder sin outsourcing eller etablering i Kina? Og hvordan forbereder man sig bedst muligt?
Dette er hvad opgaven primært kommer til at handle om. Opgaven skal i det store perspektiv kunne
ses som en mindre form for informationskilde, med informationer og råd som er vigtige at overveje,
når man vælger international handel med Kina.
For at kunne skrive opgaven og gøre den relevant for virksomheder, vil der til dels
blive taget udgangspunkt i teori og dens begreber, artikler, og empirisk materiale i form af
interviews. Interviewene er blevet fortaget hos virksomheder, som allerede er etableret i Kina -
nemlig Vestas og Novo Nordisk - som har indvilliget i, at videregive informationer med relevans
for opgaven.
5
Teorien, som vil blive anvendt, vil primært bestå af teori, som er udarbejdet af en
kendt forsker ved navn Geert Hofstede6. Hans teori prøver at beskrive de forskelle i
nationalkulturen, som vil kunne påvirke virksomheder fra flere forskellige lande, når de vælger at
samarbejde eller handle sammen. Teoriens begreber vil derfor indledningsvist blive brugt som et
vurderingsredskab for, at belyse hvori forskellene mellem Danmark og Kina ligger. Ydermere vil
teorien blive brugt i andre afsnit, hvor en eventuel reference til teoriens begreber vil være relevant.
Diverse artikler vil blive brugt til at give korte eksempler/pointer på forskellige emner i opgaven for
at klargøre eller bevise nogle af de statements, som vil opstå løbende i opgaven. Disse
eksempler/pointer vil f. eks kunne forekomme som citater e. lign. Ydermere vil artiklerne også
kunne blive brugt som informationskilde til relevante afsnit osv.
6 Hofstede, Geert, Kulturer og organisationer, 1999
6
3. Struktur og metode
Opgaven vil blive delt op i beskrivelse, analyse og konklusion, hvorved der kan opstå
referencer til tidligere afsnit i opgaven for, at klargøre diverse aspekter som måtte opstå løbende.
Opgaven vil blive bygget op af flere afsnit. Det første afsnit vil være en beskrivelse af
Kinas økonomi for vise hvor stor en rolle Kina har fået i Danmarks økonomi.
Det andet afsnit vil være en blanding af teori og empiri fra interviewene. Teorien vil
prøve at beskrive forskellene mellem Kina og Danmark, når der ses eksplicit på kulturen. Empirien
vil prøve at støtte op omkring teorien, og komme med eksempler på problemstillinger samt de
udfordringer der er.
De øvrige afsnit vil omhandle de informationer, som der er blevet indsamlet igennem
interviewene, og der vil blive beskrevet og analyseret på de problemstillinger som findes vigtige for
opgavens indhold.
Der vil blive udført to interviews med Novo Nordisk og Vestas, hvor de vil blive
stillet de samme spørgsmål. Interviewene er baseret på åbne spørgsmål, hvorfor besvarelserne ikke
indeholder binære svar eller konkrete tal. Dette skyldes at interviewene ikke skal bruges til
statistiske beregninger, men som kilder til at tydeliggøre eller informere om dele af opgaven, og for
at få konkrete eksempler fra virksomheder som står eller har stået i de konkrete situationer.
Det man kan kritisere omkring den anvendte teori er, at den ikke er blevet udviklet
fornyeligt. Det kan derfor betyde at visse ting har ændret sig en smule, det skal dog siges at da
teorien er bygget op omkring kulturen, er teorien stadig relevant, da kultur ikke er noget som ændre
sig markant over en kort årrække.
7
4. Økonomisk beskrivelse
Hvis man følger med i nyhederne, hører man ofte om, hvordan Kina gennem de
seneste år har haft en høj økonomisk vækst, og vil overtage USA’s plads som økonomisk stormagt,
men hvad betyder det? Og hvordan kan det være? Man taler om at deres BNP, om hvordan Kinas
eksport er vokset eksplosivt og bliver ved med det. Ydermere hører man om, hvordan mange
virksomheder vælger, at øge eller starte samhandel med Kina eller ligefrem flytte deres produktion
til Kina. Dette skyldes mange forskellige faktorer, som kan være svære at overskue, derfor vil dette
afsnit give et overblik over nogle af de vigtigste tal, som er medvirkende til at øge interessen for det
kinesiske marked. Det kan selvfølgelig ikke udelukkende forklares på baggrund af tal, men det kan
give en idé om, hvorfor det er sådan.
4.1 BNP (GNP)
Hvorfor er det relevant at se på BNP? BNP belyser et lands samlede økonomiske
output, det er lig med markedsværdien af alle produkter og services, som er blevet solgt indenfor et
lands grænser på et givet tidspunkt. Grunden til at BNP bliver relevant at se på skyldes, at BNP ofte
korrelere med et lands levestandard7. Levestandard kan defineres som mængden af ydelser og
materielle goder, som et lands befolkning kan købe. BNP’en er dog ikke den eneste faktor der
påvirker levestandarden, men er en af de faktorer, som er mindre besværlig at udregne, og derfor
bruges den faktorer ofte som en generel rettesnor. Hvis man vælger at se på den samlede BNP for et
land, får man en mindre præcis vurdering af levestandarden, det er derfor nødvendigt, at fordele
BNP pr. indbygger. For derudover at kunne analysere endnu mere præcist på BNP’en, indregnes det
man kalder Purchasing Power Parity8 (PPP-korrigerede valutakurser), hvilket man på dansk kan
kalde for købekraften. Det er nu muligt at give en mere valid vurdering af BNP’s udvikling.
7 Blanchard Oliver, Macroeconomics. 4rd. New Jersey: Pearson Prentice Hall, 2006. Print. Side 2078 Blanchard Oliver, Macroeconomics. 4rd. New Jersey: Pearson Prentice Hall, 2006. Print. Side 207
8
Figur 4.1.1
Euromonitor International http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx
Hvis der ses på figur 4.1.1 kan man se udviklingen i Kinas, Danmarks, og verdens
BNP per indbygger over 30 år. Verdens udvikling i BNP, skal ses som et gennemsnit af alle lande,
hvorpå BNP kan måles. Det første der ses er, at Kinas BNP-vækst det meste af tiden både ligger
over verdens og Danmarks BNP-vækst. Ydermere er der flere steder, hvor Kina har en positiv
vækst i modsætning til Danmark og verden, f. eks fra 1999 til 2002 hvor Kina har en positiv vækst,
hvorimod resten af verden oplever en negativ vækst. Hvis der ses på udviklingen sidste år, hvor
finanskrisen ramte hele verdens økonomier, kan det ses at både verden og Danmark havde en
negativ vækst, mens Kina formåede at opretholde en vækst på 9,6 %. Det ses dog, at over de 20 år
som grafen strækker over, er Kinas BNP-vækst mindsket, dette kan skyldes mange forskellige
faktorer vedrørende verdensøkonomien, som denne opgave ikke vil komme yderligere ind på. Kinas
BNP-vækst kommer ikke under 5 % gennem de sidste 30 år, men Kinas BNP har større udsving, f.
eks fra 1988 til 1993 stiger Kinas BNP fra omkring 6 % til ca. 18 %. Denne stigning er en meget
voldsom stigning, og er til dels forklaringen på hvorfor Kinas økonomi bliver kaldt for en
tigerøkonomi, hvilket henviser til en økonomi som er stærkt ekspanderende.
9
1980-811981-82
1982-831983-84
1984-851985-86
1986-871987-88
1988-891989-90
1990-911991-92
1992-931993-94
1994-951995-96
1996-971997-98
1998-991999-00
2000-012001-02
2002-032003-04
2004-052005-06
2006-072007-08
2008-09
-5
0
5
10
15
20
25
Udvikling i BNP per. Indbygger
World China
Denmark
År
%-mæss
ig udvik
ling i BN
P
4.2 Befolkning
Figur 4.2.1 viser den procentmæssige vækst i befolkning år for år, for både Danmark
og Kina. Det kan f. eks ses at Kinas befolkning i 1982 var ca. 1 mia., og i 1983 var vokset til ca.
1,016 mia.9, hvilket svarer til en procentstigning på ca. 1,6 %, hvilket også kan ses ud af grafen.
Hvorfor er det relevant at kigge på udviklingen i befolkningen? Det er det for at kunne
konkludere, hvorvidt udviklingen i befolkningen har haft indvirkning i, hvordan BNP per.
indbygger har udformet sig over årene, da et fald i befolkningen f. eks ville kunne have en positiv
effekt på BNP per. Indbygger. Samtidigt kan det også have indflydelse på Gini-indekset som bliver
nævnt senere i opgaven. På grafen ses det, at Kina har haft et markant fald i befolkningstilvæksten
siden 1987, flere forskellige faktorer kan ligge til grund for dette. Dog kan en særlige grund påpeges
nemlig den såkaldte etbarnspolitik10, hvilket den forhenværende, kinesiske leder, Deng Xiaoping
indførte i 1979, som forbyder kinesiske par at få mere end et barn. Den blev indført for at forhindre
Kina i at blive overbefolket, et faktum den kinesiske regering forsøgte at imødegå med sin
etbarnspolitik. Det er en stor forandring for et land og dets kultur, som det tager flere år at
implementere, og det er derfor man først kan se effekten af politikken flere år efter.
Som det fremgår af figur 4.2.1, og som nævnt ovenover forekommer der et markant
fald i befolkningstilvæksten. Befolkningstilvæksten som var 1,7 % i 1987 er faldet til 0,5 % i 2008.
Umiddelbart virker et fald på 1,2 % harmløst, men når man snakker om vækst i befolkningen, er det
dog et iøjefaldende fald. Det kan dog stadig ses, at Kina ikke har haft negativ befolkningstilvækst
over de sidste 30 år hvilket derfor tyder på, at ændringerne i befolkningen ikke har haft en
signifikant indflydelse på udviklingen i BNP per. indbygger. Det at befolkningen stadig har positiv
vækst, understreger endnu mere, at den markante vækst, som Kina har oplevet, skyldes Kinas måde
at styre landet på.
Figur 4.2.1
9 Befolkningstallene er fundet i bilag 110 Guillain, Charlotte. Kinesiske Kultur. Oxford: Heinemann Library, 2008, Side 33
10
Euromonitor International http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx
4.3 Import og eksport
Figur 4.3.1 viser Danmarks import og eksport med Kina over 20 år. Det ses hurtigt, at
der har været en markant stigning over en relativ kort årrække. Hvis der ses på importen i 1998 var
den ca. 2,2 mia., hvorimod den var steget til 32,9 mia. kr. i 2008 hvilket svarer til en næsten 1500 %
stigning på bare 20 år. Det er ikke kun importen der er steget, men det er eksporten også, men ikke
på samme niveau som importen. En af grundene til at eksporten ikke er steget ligeså voldsomt
skyldes, at Kina selv kan producerer mange af de samme produkter til en væsentlig laverer pris, og
at de danske virksomheder derfor ikke er konkurrencedygtige set i forhold til prisen. Samtidigt
skyldes det også at mange af de danske virksomheder, som vil betjene de kinesiske konsumenter
vælger, at placerer sig i Kina da det gør betjeningen meget lettere, og med stor sandsynlighed også
mere profitable, da man f. eks ikke skal inddrage transportomkostninger til Kina, der udgør en
væsentlig omkostningspost ved produktion udenfor Kina.
Stigningen i importen må siges at være signifikant, og den vil derfor være
betydningsfuld og relevant at se på. Det understreger nemlig at samhandlen med Kina vil blive
endnu mere betydningsfuld for Danmark. Det er derfor nødvendigt og ønskværdigt for de danske
virksomheder at øge samhandlen med Kina.
11
Det at handlen med Kina er steget markant over de sidste år betyder nødvendigvis, at Kina
er blevet en mere vigtig handelspartner for Danmark, men den samlede udenrigshandel er også
steget. Det er derfor nødvendigt at have i tankerne at andre lande også er blevet vigtigere, såsom
Tyskland der er et land vi importer og eksporter mere til end før.
Konkret er Kina vores tredje største importland efter Tyskland og Sverige, men pt. kun
vores 10ende største eksportland.
Figur 4.3.1
http://www.statistikbanken.dk > Udenrigshandel > Vælg fra tabellen BEC2M > Vælg (Samtlige varer, 1988-2009, Kina, Import, Eksport)
4.4 Gini-koefficienten
En sidste faktor som vil være relevant at se på når der tales om økonomisk beskrivelse
af et land, er landets indkomstfordeling også kaldet indkomstlighed. Hvad betyder det? Det betyder
hvordan indkomsterne er fordelt på befolkningen, f. eks i nogle lande er indkomsterne mere ligeligt
fordelt i forhold til andre. I nogle lande er det en bestemt gruppe af befolkningen, som har næsten al
indkomst, hvorimod i andre lande er det, det modsatte hvor alle har en middel indkomst. En måde at
12
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
0
5000000
10000000
15000000
20000000
25000000
30000000
35000000
Danmarks handel med Kina
ImportEksport
I t.kr
vurdere om et lands indkomst er ligeligt fordelt, er ved hjælp af det såkaldte Gini-index11. Gini-
index er udregnet ud fra Gini-koefficienten som beregnes ved at plotte individerne i et samfund ind
i koordinatsystem efter indkomst, hvorved man starter med de fattigste. Ud fra Gini-koefficienten
vil man kalde et perfekt samfund for et samfund hvori 10 % af befolkning besidder 10 % af
indkomsten og 20 % befolkningen besidder 20 % af indkomsten. Da Gini-koefficienten er en enhed
som er svær at tolke på bliver den oftest omregnet til Gini-indekset, som er væsentlig lettere at tolke
på. Som nævnt måler Gini-indekset uligheden af indkomstfordeling i et land, hvis et land har 0 i
Gini-indekset vil det betyde at landet var 100 % ligeligt fordelt, og omvendt hvis det har 100. Der
vil dog aldrig forekomme et land med enten 0 eller 100, da det vil betyde at alle tjente præcist det
samme, eller modsat at en person sad på al indkomsten.
11 Andersen Torben, Lindroth Hans, Smith Valdemar, Westergård-Nielsen Niels, Beskrivende dansk økonomi 2 udg. Handels Videnskab bogforlaget, 2005, side 115
13
Figur 4.4.1
Euromonitor International http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx
Ved at se på figur 4.4.1 kan man se at Danmark og Kina i starten af 90’erne lå meget
tæt på hinanden men at de gennem de seneste 18 år har differentieret sig væsentligt. Som det kan
ses er Kinas indkomst blevet væsentlig mere uligeligt fordelt, hvilket betyder at det er en mindre
proportion af Kinas befolkning som sidder på størstedelen af indkomsten, hvilket betyder der flere
fattige set i forhold til antallet af rige. Grundene hertil er mange, men i afsnit 6 som bliver beskrevet
senere i opgaven omkring Kinas geografi og udvikling, kan det ses at bestemte områder af Kina
oplever meget højere vækst end andre dele, hvilket kan have indflydelse på indkomst uligheden.
Det er derfor væsentlig at se på afsnittet her, da det kan give en idé om at lønniveauet kan variere
meget afhængig af hvor man er i Kina, og det kan være en fordel for en udenlandsk virksomhed at
have denne viden når man overvejer at placerer sig i Kina.
14
5 Kultur analyse
Kulturforskelle mellem to lande vil altid have en afgørende rolle i forhold til, hvordan
et økonomisk samarbejde vil kunne udforme sig mellem de to lande og deres virksomheder. Et
samarbejde vil fordre at begge parter undersøger og sætter sig ind i modparten kultur, uden at man
respektere forskellene vil et effektivt samarbejde ikke være muligt. Dette er også tilfældet i et
samarbejde mellem Kina og Danmark, hvis Danmark ikke forstår og respektere Kinas måde at
tænke, forstå og gøre forretninger på, vil det med al sandsynlighed mislykkes, og vice versa. Her er
det ikke uvæsentligt at forstå, at danske virksomheders ønsker og behov for at udvide sin samhandel
ligger på et andet og højere niveau, end Kinas. Forskellene mellem Kina og Danmark er så store og
vigtige at forstå, at en undersøgelse af den kinesiske kultur er en nødvendighed.
5.1 National kultur
Hvad er national kultur? Når der tales om national kultur er der flere forskellige
aspekter, der kan beskrive det. National kultur er hvordan et land opfatter sig selv, og hvordan folk
ser på hinanden, hvilket har stor indflydelse på hvordan de interagerer i forbindelse med arbejde og
samarbejde. National kultur dækker over mange aspekter, normer, traditioner etc. Hvis man ser på
Danmark og hvordan folk ser på hinanden, vil Janteloven være relevant at nævne. Janteloven er en
måde danskere tænker på og handler på, og som overordnet siger at man ikke skal tro man er bedre
end andre, og som samfund gør vi meget for at ligestille os alle. Hvis man derimod tager en
modsætning som f. eks kunne være USA, som kaldes ”the land of oppotunities”, her bliver man
belønnet og set op til, hvis man gør det godt og bedre end andre. Selvom mange udenfor Europa ser
de Europæiske lande som meget ens, er der selv indenfor så korte geografiske afstande forskel på
den nationale kultur. Som nævnt tidligere bygger en national kultur på normer, traditioner etc., disse
elementer er alle elementer, som man ikke bare kan ændre, da de er blevet skabt gennem mange års
udvikling, og historie, og er derfor aspekter man må lærer at iagttage, forstå og respektere. I nogle
lande kan det få en katastrofal betydning ikke at sætte sig ind i diverse normer og aspekter omkring
15
social omgangstone og forståelse for hierarki, og hvor det ses som manglende respekt for landet og
dets personer og deres værdier, og virksomheden man har tænkt sig at samarbejde med, hvis man
ikke forstår betydningen af indlevelse heri, og kan i sin yderste konsekvens betyde, at et eventuelt
samarbejde med en udenlandsk virksomhed ikke vil kunne lade sig gøre. Den nationale kultur kan
blive delt op i flere forskellige kulturdimensioner ifølge Geert Hofstede12, hvilket vil blive uddybet
nedenfor.
5.1.1 Magtdistance
En de første dimensioner som Hofstede nævner er magtdistance, hvilket er den
distance der er mellem de overordnende og de underordnende, hvilket varierer meget fra land til
land. Hofstede har udviklet et magtdistanceindeks som har en skala der går fra 0 til 100, skalaen
skal forstås sådan, at hvis et land vurderes til 0, er de ansatte på lige fod med deres overordne, men
hvis et land derimod vurderes til 100, er afstanden mellem de ansatte og overordnede stor. Målingen
udføres ved at stille spørgsmål til lederne og de ansatte i virksomhed. Spørgsmål som handler om
hvordan de ansatte ser deres leder, om hvordan forskellige problemstillinger blev løst, om hvorvidt
de blev inddraget i beslutningsprocessen, og ikke mindst om de føler at deres holdninger og
meninger blev taget til overvejelse af deres overordne. Lederne blev stillet komplimenterende
spørgsmål om hvordan og om de inddrager de ansatte i beslutningsprocessen, og om i hvilket
omfang de omgik deres ansatte. De blev ydermere spurgt, om de anså de ansatte som et vigtigt
element i forskellige beslutningstagende processer eller om de alene anså dem som arbejdskraft,
som bare skulle møde ind og udfører deres arbejde og tage hjem igen. Efter Hofstede er definitionen
på magtdistance som følgende:
”… den grad, som mindre magtfulde medlemmer af institutioner og organisationer i
et land forventer og acceptere, at magten er ulige fordelt”(Hofsstede, 1999, s. 47)
12 Hofstede, Geert. Kulturer og organisationer. Danmark: Handelshøjskolen forlag, 1999
16
DK = 18 Kina = 80
Magtdistanceindeks
Hvordan er magtdistancen i Danmark set i forhold til i Kina? Da Hofstede har lavet
målinger på flere forskellige lande, er det derfor muligt at sammenligne forskellige lande. Figur
5.1.1.1 viser hvordan de to lande er placeret i forhold til hinanden.
Figur 5.1.1.1
http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/power-distance-index/
Ved at se på figur 5.1.1.1 kan det konkluderes, at der stor forskel på oplevelsen af
magtdistance i Danmark set i forhold til i Kina. Men hvad betyder det? Det betyder at Danmark har
en meget mere demokratisk orienteret og flad virksomheds kultur, hvilket betyder at de forskelle
der er mellem de overordne og de ansatte er mindre end i Kina. Hvorimod forskellen mellem de
overordne og de ansatte i Kina, er meget stor. Tidligere i opgaven blev Gini-koefficienten nævnt,
som viste løn fordelingen for et land, i Kina er lønnen relativt skævt fordelt, hvilket også kommer til
udtryk i det magtdistanceindeks tal, som Kina har. Modsat Danmark, hvor lønnen er relativt fordelt,
er magtdistanceindeks tallet også lavt hvilket betyder, at samfundet prøver at udligne forskelle
mellem f. eks chefer og ansatte. Det kan derfor være altafgørende at danske virksomheder, der
ønsker at etablere sig i Kina sørger for at sætte sig ind i, hvordan kinesiske virksomheder driver en
virksomhed. Hvis forståelsen ikke er til stede, vil det ikke være muligt for en dansk leder, at begå
sig optimalt i en Kinesisk virksomhed, og det vil derfor let kunne fører til en fiasko. Der findes flere
eksempler, hvor danske ledere ansættes i virksomheder som ligger i Kina, og derfor har kinesiske
ansatte, hvor den danske leder udøver sin danske demokratiske ledelsesstil. Men uden at forberede
de Kinesiske ansatte på en anderledes lederstil, kan det let fører til at de mister respekten for
lederen, da de som nævnt er vant til en hierarkisk ledelsesform.
I interviewet med Vestas blev det fortalt, at de også havde oplevet det man kalder for
en hierarkisk lederstil i Kina, hvilket de også har skullet vænne sig til, da vi som tidligere nævnt har
17
en demokratisk ledelsesstil i Danmark. Det Vestas har gjort, er at prøve at indfører et miks af både
dansk og kinesisk ledelsesstil, men for at en sådan struktur skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt at
de ansatte er blevet uddannet til det, og præcist ved hvordan det skal gøres, og med hvilket formål.
Det at forberede sine ansatte via forskellige uddannelser eller kurser, bliver beskrevet i et afsnit
længere fremme i opgaven.
5.1.2 Individualisme/ kollektivisme
Individualisme og kollektivisme kan siges at være hinandens modpoler, men hvad
betyder de hver især? Individualisme betyder at mennesker i et samfund betragter sig selv som et
individ, der kommer i første række før andre, det anses dog at den nærmeste familie er på samme
niveau eller derover, hvor den nærmeste familie består af far, mor, og børn. Det er dog kun i den
helt ekstreme form for individualistisk samfund, at en et individ anser sig selv som vigtigere end
alle andre individer og samfund. Det er også i individualistiske samfund hvor to virksomheder som
vil gøre handel med hinanden, kun anser hinanden for udelukkende handelspartnere og intet andet.
Der er ingen forudsat tillids opbygning, som der f. eks er i Kina med begrebet Guanxi ,som oversat
betyder forhold, Guanxi er et vigtigt ord at kunne forstå omfanget af, i forståelsen af det kinesiske
folkefærd. Derudover betyder det, at de enkelte individer i en virksomhed handler ud fra egne
interesser og behov. Det betyder samtidig, at de ansatte ikke altid har den største loyalitet overfor
deres arbejdsplads, og alene anser ansættelsesforholdet som en forretningskontrakt. Hvilket betyder
at hvis den ansatte skulle få et tilbud om et bedre arbejde hos en anden virksomhed, har den ansatte
ingen skrupler over at forlade sin nuværende arbejdsplads.
Det modsatte kan siges om kollektivisme, hvor menneskerne i dette samfund
betragter den nærmeste familie i et meget breder perspektiv, da både onkler, bedsteforældre,
nærsamfundet etc. er inkluderet. Hvis to virksomheder fra et kollektivistisk samfund vil gøre handel
med hinanden foregår det derfor på en helt anden måde set i forhold til et individualistisk samfund.
Her vil de to virksomheder indlede deres samarbejde med en proces, der handler om opbygning af
tillid før man overhovedet begynder, at tale om samhandel. Når tilliden så er blevet opbygget
kræves det, at den holdes ved lige gennem hele samarbejdet. Hvis man ser på lederne og de ansatte i
en virksomhed med kollektivistisk baggrund, er det velset, at man ansætter familie eller venner frem
for folk man ikke kender, hvor det modsatte vil være tilfældet i en individualistisk orienteret
18
DK = 74Kina = 20
Kollektivisme Individualisme
Kollektivisme/ individualismeindeks
virksomhed. Det betyder samtidig at de ansatte ser ansættelsesforholdet fra et moralsk synspunkt,
med hvilket der menes, at det er bygget op på forpligtelser, tillid, og loyalitet. Hvordan Kina og
Danmark her ligger i forhold til hinanden kan ses ud fra figur 5.1.2.1:
Figur 5.1.2.1
http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/individualism/
Igen ses det hvor forskelligt Kina og Danmark optræder, Kina som et typisk
kollektivistisk præget samfund, kontra Danmark som et udpræget individualistisk samfund. Hvad
betyder så dette? Det betyder, at der i en kinesisk virksomhed forefindes mere tillid og loyalitet hos
den ansatte overfor virksomheden. Samtidig betyder det at flere af de ansatte sagtens kan være i
familie med hinanden eller være gode venner og dermed forpligtiget overfor hinanden. Det betyder
også, at for en kinesisk virksomhed er det vigtigt, at opbygge tillid mellem to virksomheder, før
man begynder at handle sammen, og at behøver at gøre en indsats for at vedligeholde denne tillid.
For en dansk individualistiske virksomhed, betyder det derimod det modsatte, at den ansatte ikke
har meget loyalitet over for den virksomhed, den ansatte arbejder for, det betyder dog ikke, at den
ansatte ikke udfører sit arbejde efter bedste evne, men der hviler ikke samme grad af forpligtigelse
der rækker ud over arbejdsforholdet. Det betyder samtidig, at det er ildeset at ansætte familie og
venner, nepotisme er et fyord i denne kultur og kan i visse tilfælde være strafbart. Det skal dog
pointeres, at den loyalitet som eksistere i et kollektivistisk samfund sagtens kan forholde sig
anderledes over for en virksomhed, som kommer fra et andet land end Kina. Det betyder at en
dansk virksomhed sagtens kan opleve høj turnover. Novo Nordisk fortalte i interviewet, at de
oplever højt turnover, og at de har indrettet deres virksomhed efter dette, ved bl.a. at iværksætte
tiltag der kan hjælpe med at fastholde deres ansatte, men da konkurrencen om de ansatte er høj i det
område de ligger i, Tianjin, er det en svær opgave da andre virksomheder ofte også kommer med
favorable tilbud til de ansatte hos Novo Nordisk.
19
5.1.3 Maskulinitet/ femininitet
Hvad menes der med maskulinitet/ femininitet? Og hvorfor er det vigtigt? Denne
kulturelle dimension handler også om hvordan opfattelsen af kønsrollemønstre har betydning for
erhvervslivet. Dermed menes i hvilket omfang lederne og de ansatte rangerer forskelligt på en
arbejdsplads, her bl.a. om hvorvidt kønsroller opfattes forskelligt, i forskellige kulturer.
Maskulinitet kan defineres ud fra fire forskellige ord – Indtægter, anerkendelse,
forfremmelser, udfordringer. Det er alle ord, som er med til at styrke individets selvtillid og
selvrealisering. Samtidigt betyder maskulinitet også, at der en væsentlig forskel i hvordan
kønsrollerne er bestemte. Dvs. i lande med høj maskulinitet er det mere normalt, at det kun er
mændene som forsørger familien, og at kvinderne tager sig af hjemmet. Det betyder dog ikke, at der
ikke forefindes erhverv i disse lande, som er præget af flere kvinder end mænd. Ifølge Hofstede kan
maskulinitet defineres således
”Maskulinitet vedrører samfund, hvor de sociale kønsroller adskiller sig tydeligt (dvs.
mænd forventes at være selvsikre, hårde og koncentrerede om at opnå materiel
succes, mens kvinder forventes at være mere beskedne, bløde og optaget af
livskvalitet.) (Hofsstede, 1999, s. 116)”
Femininitet kan også defineres udfor 4 forskellige ord; Leder, samarbejde, bopæl og
tryghed i ansættelsen. Leder betyder i det her tilfælde forholdet til ens overordnede. Samarbejde
betyder at have et godt samarbejde med hinanden. Bopæl betyder ikke at man skal have et stort og
dyrt hus, men derimod at man skal bo i område, som er godt for ens nærmeste. Forskellen på
femininitet og maskulinitet er, at femininitet ligger mere vægt på alle de bløde værdier, og ikke så
meget de materielle og selvrealiserende værdier. Ifølge Hofstede kan femininitet defineres således
20
DK = 16 Kina = 66
Femininitet Maskulinitet
Maskulinitet/ femininitetsindeks
”Femininitet vedrører samfund, hvor de sociale kønsroller overlapper hinanden (dvs.
at både mænd og kvinder forventes at være beskedne, bløde og optaget af livskvalitet)
(Hofsstede, 1999, s. 116)”
Figur 5.1.3.1
http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/masculinity/
Der er også på denne kulturdimension lavet en indeksskala til at vurdere de enkelte
landes placering set i forhold til hinanden, mht. maskulinitet og femininitet. Figur 5.1.3.1 viser
hvordan Kina og Danmark ligger i forhold til hinanden. Indekstallene viser, at der er større fiksering
på, at det er manden der forsørger familien, og det er kvinden, der holder huset i Kina. Ligesom de
viser, at det danske samfund har brudt normen om, at det kun er mændene, som skal arbejde. Det at
Kina er mere maskulint viser sig f. eks ved, at de kinesiske arbejdere er hårdt arbejdende, og at de
ikke ville have nogen indvendinger imod at arbejde mere end 37 timer om ugen. Hvorimod danske
arbejdere kun vil arbejde 37 timer om ugen, hvorefter de mener, de har fortjent at slappe af og være
sammen med familien. Indekstallet kan tolkes som at kinesiske arbejdere vil gøre mere for at få
flere penge, end danske vil gøre, svaret har nærmere baggrund i den kinesiske kultur historie, og det
faktum, at der findes mere fattigdom i Kina. Hvad har det af betydning for en virksomhed, som vil
placere sig i Kina? Det betyder, at man som udenlandsk virksomhed har muligheden for at få
ansatte, som vil arbejde yderst hårdt, men også at det vil være svært at få et miks af kvindelige og
mandlige ansatte, hvilket kan have sine komplikationer, men også fordele. Både Novo Nordisk og
Vestas fortæller i interviewene, at de kinesiske arbejdere er hårdt arbejdende, og får meget arbejde
gjort i løbet af en dag, men det kræver at man fortæller dem, hvad de skal lave i detaljer, da de
kinesiske medarbejdere ikke er vant til at tænke så selvstændigt som f. eks danske ansatte.
21
5.1.4 Usikkerhedsundvigelse
Ligesom i de andre dimensioner er usikkerhedsundvigelse også en dimension, som er
baseret på følelser, familie, staten etc. – alt hvad kulturer er bygget op på. Men til forskel fra de
andre kan denne dimension til dels kontrolleres. Usikkerhed skal ses i forhold til den naturskabte
usikkerhed, som forekommer hos alle personer, og er forskellig fra person til person, dvs. at det er
en subjektiv oplevelse. Det betyder ikke, at der ikke findes situationer, hvor flere personer føler det
samme, hvilket er grunden til at det er muligt at lave et usikkerhedsundvigelsesindeks. Hermed
menes, at nogle personer føler sig mere sikre i situationer, hvor andre måske ikke føler sig så sikre.
Grunden til at dimensionen er relevant at se på er, at der med usikkerhed følger angst. Øget
usikkerhed er lig med mere angst, hvilket hverken er godt i det personlige eller arbejdsmæssige
miljø. Ifølge Hofstede kan usikkerhedsundvigelse defineres således
”… den udstrækning, hvori medlemmerne af en kultur føler sig truet i usikre og
ukendte situationer (Hofsstede, 1999, s. 151)”
Som der blev nævnt ovenover er usikkerhedsundvigelsesdimensionen, en dimension
som til dels kan kontrolleres. Det kan gøres på flere forskellige måder nemlig igennem teknologi,
lovgivning og religion. Disse er alle områder som prøver at få følelsen af usikkerheden formindsket.
Teknologien prøver at skabe stabilitet, lovgivning prøver at mindske usikkerheden ved at
overbevise folk om at de ikke må bryde loven, uden at det har konsekvenser, og på den måde forme
normer og retningslinjer i samfundet. Religionen prøver at mindske angsten, som opstår som følge
af usikkerheden, og give folk en mening ved uforudsete hændelser f.eks. dødfald, hvilke kan fører
til mindsket usikkerhed hos folk, som dyrker en religion. Nogle religioner foreskriver endog regler
og rammer for socialt samvær.
Efter hvad man ved om Kina ud fra diverse medier, kan det konstateres at Danmark og
Kina også er meget forskellige på denne dimension, både fordi lovgivningen er meget anderledes,
22
DK = 23 Kina = 40
Lav Høj
Usikkerhedsundvigelse
men også fordi anvendelsen af de samme teknologier kan være vidt forskellige. Den religiøse
forskel på Danmarks og Kinas spiller også en væsentlig rolle.
Figur 5.1.4.1
http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/uncertainty-avoidance-index/
Som vist i figur 5.1.4.1 kan det ses at forskellen her ikke er ligeså stor som i nogle af de
andre dimensioner, hvor det som nævnt ovenover også ville være naturligt at forvente en stor
forskel i denne dimension, da Kina og Danmark har været forskellige på alle andre områder.
Forklaring på det kan være mange, og det vil kun kunne besvares hvis man har adgang til alle de
informationer som Hofstede indsamlede da han lavede den pågældende undersøgelse. Det kan fx
være at der forefindes mere loyalitet mellem et kinesisk leder/ansat forhold, og at Kina er et mere
troende folkefærd hvilket kan gøre, at den kinesiske usikkerhedsundvigelses indeks er mindsket. Da
forskellen er væsentlig mindre i denne dimension vil den derfor heller ikke have ligeså stor
indflydelse på et eventuelt samarbejde mellem dansk og kinesisk virksomhed. Det betyder ikke at
virksomheder ikke skal tænke over det, da den måde landende kontrollere dimensionen, med stor
sandsynlighed er meget forskellige. Som nævnt har Danmark og Kina ikke den samme religion,
lovgivning, og måske forskellige anvendelser af diverse teknologier, hvilke alle er vigtige faktorer
at undersøge og forstå.
5.2 Guanxi
Guanxi13 er et ord som har en meget vigtig rolle i den kinesiske kultur, på dansk
oversat til ordet forhold i bred forstand. Der findes ingen konkret fortolkning på hvad ordets
betydning har, men i de fleste tilfælde handler det om, at forholdet mellem to personer, to partnere,
13 Ambler Tim, Witzel Morgen, XI Chao, Doing Business in China. New York: Routledge, 2009
23
to virksomheder etc. er vigtigt, hvis et eventuelt samarbejde skal kunne fungere, man kan sige det
handler om at gøre hinanden tjenester eller skabe balance i forholdet. Så ordet Guanxi handler om at
opbygge en form for netværk mellem personer og virksomheder, som gør det muligt at udveksle
ydelser, produkter, og alle andre former for forretningsydelser. Det er dog ikke kun mellem
handelspartnere at Guanxi er vigtig, det er ligeså vigtigt om ikke vigtigere at opbygge et stærkt
Guanxi med landets regering, da det i Kina til dels er regeringen, der afgør om ens virksomhed
kommer til at blive succesrig eller ej. De tjenester man gør hinanden er ikke noget man kan måle og
opspare, hvilket betyder at den ene part sagtens kan have ofret mere for at opbygge den nødvendige
guanxi end den anden part. Det er oftest den udefrakommende virksomhed, der skal løbe risikoen
og vise velvilje i arbejdet med at opbygge et godt forhold.
Både Novo Nordisk og Vestas har fået opbygget et godt forhold til regeringen i de
områder som de opererer i, hvilket har medvirket til at regeringer har hjulpet dem med de problemer
eller mangler, som de havde, og har altid været til rådighed når der opstod komplikationer14. Den
gode dialog med myndighederne har medført, at opstarten af Vestas produktion i 2006, har været
mere gnidningsløst end normalt.
Grunden til at guanxi er så vigtig i Kina skyldes, at det er den måde kinesiske
virksomheder gør forretninger på, og den måde hvorpå kinesiske virksomheder finder frem til den
rette forretningspartner, hvilket som tidligere nævnt er en meget forskellig metode sammenlignet
med, hvordan man gør i den vestlige del af verden. Mange kinesiske virksomheder vil hellere sige
nej til en eventuel forretningsaftale, som ellers kunne have en givet profit, hvis oplevelsen af guanxi
ikke er til stede. Det kan være yderst svært for vesten at forstå dette begreb, da mange virksomheder
fra vesten er bygget op på et individualistisk samfundssyn, hvilket også er tilfældet for Danmark,
hvis man kigger på tilbage på afsnittet om kollektivisme og individualisme var Danmark rangeret til
at være meget individualistisk. Det betyder at en Dansk virksomhed ikke er vant til at opbygge og
vedligeholde et sådant forhold til en forretningspartner, som man forventer i Kina.
Guanxi er også en vigtig del i en kinesisk organisation, hvilket kan relateres til deres
høje rangering på magtdistance dimensionen. Som nævnt i afsnittet om magtdistance er der en
tydelig forskel mellem, hvem der har magten og hvem der leder, hvilket viser en tydelig
sammenhæng med guanxi. Grunden til det skyldes, at kinesiske virksomheder sjældent har den
form for organisations diagrammer, som man har i vesten, deres diagrammer er bygget op på
14 Fra interviewet med Vestas
24
mentaliteten og ikke på et stykke papir. Det gør det derfor endnu vigtigere at forstå omfanget af
guanxi, hvis man vælger at opkøbe en kinesisk virksomhed, da mange vestlige virksomheder vil
prøve at opbygge et visuelt diagram, hvilket kan ende katastrofalt, da det kan komme til at virke
fornærmende på de kinesiske ledere og ansatte.
5.3 Del konklusion
Ud fra det foregående afsnit og den anvendte teori af Hofstede kan det tydeligt ses, at
Kina og Danmark er meget forskellige fra hinanden, hvis man tager nationalkulturen til efterretning.
Magtdistance, individualisme/kollektivisme, og femininitet /maskulinitet indeksene er der hvor
forskellene er størst, hvorimod i usikkerhedsundvigelsesindekset er forskellen ikke ligeså markant.
Men hvad betyder alt det overordnet set? Det betyder, at de forskellige indeks har indflydelse på
Kina forretningskultur, og derfor kræver at man som virksomhed undersøger forholdene så godt
som muligt og er opmærksom på, hvordan de vil have indflydelse på en eventuel handel med Kina.
Især hvis man vælger at bruge danske ledere til, at lede kinesiske medarbejdere da den danske og
kinesiske lederstil ikke er ens. Samtidig er det vigtigt at vurdere, hvordan man vil undersøge
forskellene og hvordan man vil opbygge en præventiv løsning til at imødekomme forskellene inden
de udvikler sig til problemer.
Afsnittet her er dog langt fra en dybdegående beskrivelse af alle de forskelle, som der
måtte være mellem Kina og Danmark, dog kan det give en grundlæggende idé om hvilke forhold,
der bør overvejes forud for kontakter til kinesiske myndigheder/virksomheder og evt. efterfølgende
etablering i det kinesiske marked. Ydermere kan beskrivelsen måske skabes en sammenhæng
mellem andre forskelle man måtte opleve, hvilket tilsammen kan hjælpe til en bedre forståelse af
evt. problemfelter i det hele taget.
6 Placering
25
At vælge den rigtige placering i Kina af sin virksomhed kan vise sig, at være yderst
vigtig for hvordan virksomhedens fremtidige profitabilitet vil udforme sig. Dette skyldes de store
forskelle der er mellem det vestlige og østlige Kina, det østlige Kina har f.eks. en mere udviklet
infrastruktur mht. transport og uddannelsesniveau end det vestlige. Det afhænger selvfølgelig også
af hvilken form for virksomheder man driver, da det også har betydning for, hvor man skal placerer
sig. Med det menes der, at en innovationsvirksomhed med stor sandsynlighed vil opnå et bedre
resultat ved, at placerer sig i det østlige Kina, hvor arbejdskraften har et højere uddannelsesniveau,
og der derfor vil være en lettere tilgang til en højere uddannet arbejdskraft. Det skyldes, at de
kinesere som uddanner sig på et højt niveau ved, at mulighederne for at få et job, der matcher deres
uddannelse, er højere i det østlige Kina, og derfor vælger de at bosætte sig der. Herudover er de
bedste universiteter placeret i det østlige Kina. Der vil selvfølgelig også være mulighed for, at få job
med et højt uddannelseskrav i det vestlige Kina, men mulighederne er væsentligt laverer. Det
betyder derfor, at en virksomhed, som er relativt løntung, vil have en mulighed for, at komme
lettere til billig arbejdskraft i vest, og en ikke så løn tung virksomhed som f. eks Vestas vil have
fordele i Øst. Grundene til at det østlige Kina er væsentlige højere udviklet er mange, men den
væsentligste årsag er, at de østlige områder er lettere tilgængelige, og virksomheder har derfor
placeret sig der, da Kina begyndte at åbne op for at udenlandske virksomheder kunne etablere sig.
Herudover er de største byer også placeret mod øst. Dog er den kinesiske regering begyndt at satse
mere på udvikling af den vestlige del af Kina15.
”… virksomheder med interesse i at få en fod inden for på det kinesiske marked kan –
i hvert fald i et stykke tid endnu – høste mange lavthængende frugter. Men det kræver
en adfærdsændring.”16
Citatet betyder, at fordi den vestlige del ikke er ligeså veludviklet som den østlige del,
er der muligheder for virksomheder, som har interesse i, at benytte den billigere arbejdskraft der
foreligger i vest Kina stadig har en chance, men det ikke vil blive ved at være sådan, fordi den
kinesiske regering i fremtiden satser på at styrke udviklingen i det vestlige Kina.
15 Bilag x: Guide til Kina: Her rykker det16 Bilag x: Guide til Kina: Her rykker det
26
Ifølge interviewet med Vestas valgte de, at lægge deres produktion i det østlige Kina, i
området kaldet Tianjin, da de vurderede at deres produktion ikke var i den løn tunge ende, og havde
brug for højtuddannet arbejdskraft. Samtidigt var det vigtigt, at de lå tæt på gode transport
muligheder, altså et godt vejnet, havne, og togbaner, og hvor Tianjin opfylder alle disse krav.
Ydermere var det vigtig at de ikke lå langt væk for deres leverandører, hvilket ville mindske både
transportomkostninger, samt forbedre fleksibiliteten. Det er dog kun den ny opstartede produktion
som ligger i Tianjin, da de også har afdelinger i andre områder f. eks Beijing.
Novo Nordisk placering i Kina er mere en tilfældighed ifølge interviewet. Grunden til
de valgte at placere sig i Tianjin i 1995 var selvfølgelig overvejet, men det var ligeså meget bare for
at komme ind på det kinesiske marked, så placering var en blanding af overvejelser og tilfældighed.
I 1995 var området ikke så udviklet, som det er i dag, og det havde derfor mindre betydning hvor i
Kina man placerede sig.
En anden vigtig omstændighed man også skal være opmærksom på i Kina er, at som
privat person eller virksomhed er det ikke tilladt eller muligt, at eje grund/jord. Man kan kun eje
bygningerne, og andet man vælger at bygge/placere på jorden. Det findes to former for ejerskab i
Kina, det er enten statseje eller kollektivt ejerskab. Dvs. at man leaser grunde for flere årtier af
gangen. Der er både fordele og ulemper ved disse ejerskabsformer, men det er meget anderledes
end i andre lande, og man skal være opmærksomme på dette, når man vælger at investere i
bygninger og produktionsfaciliteter etc.
Hvis man ikke er involveret i det kinesiske marked er det vanskeligt at skaffe
oplysninger om den specifikke udvikling i Kina og om uddannelsesniveauet. Derfor kan dette afsnit
ikke blive helt fyldestgørende, men det der er nævnt er relevant for virksomheder der ønsker at
etablere sig i Kina.
6.1 Øst Kina
Som nævnt er det østlige Kina meget længere fremme i udviklingen i forhold til resten
af Kina, det betyder derfor også at de østlige områder oplever meget højere vækst i BNP i forhold
til andre områder. Hvilket ses ifølge bilag 2 som indeholder en artikel fra Erhvervsbladet, som viser
hvilke områder, der har oplevet og oplever den højeste vækst i Kina, de områder er følgende:
27
Macau
Hong Kong
Fujian
Shanghai
Jiangsu
Shandong
Disse områder har alle en BNP vækst på over 12 %, hvilket må siges at være en meget
høj vækst. Det har derfor også indflydelse på den videre udvikling i disse områder. Disse områder
med den høje vækst er naturligt også de områder, som tiltrækker flest udenlandske virksomheder,
og har på den måde en central rolle for Kinas økonomi. Som det kan ses ud fra bilag 2 har mange
danske virksomheder derfor også valgt, at placere sig i et disse områder. Samtidigt har disse
områder også den største del af indbyggertallet i Kina, og som udviklingen ser ud pt. er der ikke
nogen umiddelbar tendens til, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid, hverken med hensyn til
væksten og indbyggertal. Derudover er området der hedder Chengdu17 kendt for at være et område,
hvor der investeres meget i innovation, og for at være forrest indenfor det højteknologiske område.
Dette skyldes, at området ikke ligger tæt ved kysten, og derfor ikke er ligeså attraktivt for
virksomheder med behov for en veludviklet infrastruktur. A.P. Møller Mærsk har netop etableret en
afdeling i Chengdu, som skal fungere som et forskningscenter. Det har de gjort ud fra et ønske om
at kunne nedbringe de samlede omkostninger via lønniveau, og lokaleomkostninger18, da
omkostningsniveauet som tidligere nævnt er lavere jo længere man kommer mod det vestlige Kina.
Samtidig er der også mange virksomheder, som har valgt at placere sig tæt på Beijing, da Beijing
med årene er blevet sæde for centralregeringen. For de fleste virksomheder har det sine fordele, at
være placeret så tæt på beslutningstagerne som muligt.
17 Bilag 2: Guide til Kina: Her rykker det18
Bilag 5: Mærsk vil tæt på det kinesiske styre
28
7 Kvalitet19
Kinesiske virksomheder har generelt endnu ikke den samme form for stabilitet og
standard i deres produktion som danske virksomheder. Danske virksomheder gør altid deres bedste
for producere den samme kvalitet igennem hele forløbet, hvorimod kinesiske virksomheder sagtens
kan have en faldende kvalitet i løbet af processen, fra ordren er indløbet, til den bliver leveret, eller
til samarbejdet ophører. De fleste virksomheder oplever dette i forbindelse med at de importer fra
Kina, eller når de køber produkter af Kinesiske leverandører, til deres virksomheder i Kina. Det er
derfor vigtigt at være opmærksom på nødvendigheden af at gøre en stor indsats for at bibeholde
kvaliteten, og sikrer stabiliteten gennem hele forløbet. Selv Vestas og Novo Nordisk har oplevet
dette, og prøver derfor på flere forskellige måder at opretholde kvaliteten, da det ikke mindst i deres
tilfælde er af afgørende betydning. For Vestas er det vigtigt, da deres kunder ser Vestas produkter
som en langvarig investering, og deres produkter forbindes samtidig med en høj kvalitet og
standard. For Novo Nordisk, som medicinal virksomhed, er det ikke mindre afgørende, da
svingende kvalitet og fejl i produktionen kan få livstruende konsekvenser for brugerne.
7.1 Stikprøvekontrol
Som sagt findes der flere metoder til at sikre at kvaliteten lever op til de standarder der
forventes. I forbindelse med interviewene med Vestas og Novo Nordisk, fortalte de om tre metoder,
som de anvender for at sikre, at kvaliteten er i orden. I forhold til Vestas, er problemet at vindmøller
er et produkt, hvor kunden forventer en levetid på mange år, og det er derfor nødvendigt at sikre sig
at service omkostningerne holdes så lave som muligt. Den første metode de nævnte, var simpel
stikprøve kontrol. Kontrollen består i at udvælge stikprøver af alle de produkter, som de får fra de
kinesiske leverandører og virksomheder, og fortage kontrol af disse. Det er dog ikke den samme
form for stikprøve kontrol, man ser hos virksomheder, som skal have masseproduceret diverse dele
eller hele produkter, hvor de måske tager en ud af hver 100 hundrede. Der er tale om en meget
grundigere kontrol, da de dele Vestas får produceret er væsentlig dyrere, og det ville blive fatalt
hvis de fik en leverance, hvoraf en stor andel havde fejl og mangler. Stikprøvekontrol er en af de
19 Afsnittet er udarbejdet til dels ud fra Interviewet med Vestas og Novo Nordisk
29
letteste måder at foretage kontrol på, og derfor også den billigste. Samtidig er denne form for
kontrol også mindre pålidelig, og derfor anvendte Vestas og Novo Nordisk også andre kontrol
metoder.
7.2 Tæt Samarbejde
Udover at have stikprøve kontrol har Vestas og Novo Nordisk også et tæt samarbejde
med sine leverandører, for på den måde at kunne sikre sig, at produktionen foregår efter deres
retningslinjer, og outputtet bliver som forventet. Vestas fører et tæt samarbejde med leverandørerne,
og det foregår på den måde, at de har en person placeret i leverandørens virksomhed, en person hvis
arbejde alene består i at overvåge/kontrollere produktionen, og forekommer der mangler, gives
rådgivning. På den måde ændres/forbedres produktionen, så den lever op til de forventninger og
krav, der stilles af Vestas. Det kræver dog et stærkt samarbejde mellem leverandøren og Vestas før
samtykke kan opnås. Der kan derfor henvises til afsnittet omkring guanxi, for hvis Vestas ikke
havde opbygget et stærkt guanxi, ville et sådant samarbejde ikke være muligt og det ville dermed
ikke have været muligt at få kvalitetssikret produktionen ved placering af en person med tilsvarende
funktion i virksomheden.
Denne form for kontrol af kvaliteten anses for den bedste, men er samtidig også mere
ressource krævende end andre former for kontrol. Kvalitetskontrollen bliver samtidig udbygget ved
hjælp af en tredje form for kontrol. Vestas bruger også investering, som vil blive beskrevet i næste
afsnit. Denne form for kontrol er noget Vestas har brugt i flere afdelinger, og ikke kun i den
produktions afdeling som de startede i 2006, så de har opnået god erfaring med at gøre det på denne
måde, og har dermed udviklet en kompetence indenfor dette område.
7.3 Investering i leverandører
Den sidste form for kontrol Vestas bruger for at sikre sig, at de får leveret den kvalitet,
som er nødvendig, er ved at investere i deres leverandører. Dvs. de investere ikke for at blive
medejere af leverandørvirksomheden, men for at medvirke til at udvikle leverandørens produktion
så de kan være sikre på, at leverandøren har de bedste teknologiske produktionsredskaber og
30
faciliteter for at kunne tilfredsstille Vestas krav og standarder. Det er dog en økonomisk
ressourcekrævende kontrol, men ifølge Vestas og Novo Nordisk, betaler det sig i sidste ende.
Samtidigt med at Vestas og Novo Nordisk investerer i leverandørvirksomhederne, kan der igen tales
om guanxi. Vestas og Novo Nordisk viser, at de er villige til ofre likviditet for at forbedre
leverandørens virksomhed, og er på den måde med til at vise leverandøren tillid. Til gengæld får
både Vestas og Novo Nordisk som modydelse vished for at kvaliteten er i orden, samtidig med at de
medvirker til at opbygge den gensidige guanxi.
Det tætte samarbejde begge virksomheder bruger som metode, betyder at de via
investering af kapital opnår en genvej til at kunne komme med forslag til forbedringer af
produktionen. Uden disse investeringer vil sandsynligheden for at leverandørerne gik med til at
Vestas havde en person siddende som kontrollerer deres produktion, være væsentlig mindre.
8 Forberedelse af ansatte
Med baggrund i alle de kulturforskelle der er mellem Kina og Danmark, er det som
nævnt flere gange nødvendigt, at forberede virksomheden, og de ansatte inden man vælger at gøre
forretninger med Kina. Det er især den anderledes tankegang og forretningsstil i Kina, som man
skal være særlig opmærksom på. Som nævnt i teorien af Hofstede er Kinas lederstil meget mere
hierarkisk set i forhold til den vestlige stil, og der kan derfor let opstå problemer i forbindelse med,
at have en kinesisk leder til at styrer virksomheden, da det ikke er sikkert den bliver styret på den
måde, den pågældende virksomhed ønsker det. Mange virksomheder prøver derfor på, at træne de
kinesiske ledere, så de får den form for lederstil de ønsker. Det er vigtigt, at man sikre sig, at de
ledere og medarbejdere der udsendes til Kina, trænes i at forstå den kinesiske lederstil og
forretningsmetode. Dette kan gøres på mange forskellige måder, og variere derfor fra virksomhed til
virksomhed, afhængigt af den enkelte virksomheds forretningsstil.
31
”De seneste fem år har 41 danske virksomheder med afdelinger i Kina øget antallet
af kinesiske medarbejdere fra 30.000 til 85.000, viser en rundspørge til
virksomhederne, som Berlingske Research har foretaget.”20
Med en sådan stigning i antallet af Kinesiske ansatte bliver nødvendigheden af en øget
indsats med træning/forberedelse af både danske og kinesiske ansatte fortsat mere nødvendig, for at
sikre et optimalt samarbejde. Samtidig tilkendegives det i en artikel21 at måden som danske
henholdsvis kinesiske arbejdere, arbejder på er vidt forskellige, da de kinesiske medarbejdere trives
i kaos, mens danske medarbejdere arbejder godt sammen i teams, og derfor også bruger meget tid
på planlægning. Det er bl.a. derfor at følgende afsnit er yderst relevant for opgaven som helhed.
I interviewet med Jørn Dalsgaard fra Vestas havde de deres helt egen måde, at
forberede både de Kinesiske og de danske medarbejdere på. I produktionen blev der mest anvendt
kinesiske medarbejdere i afdelingen i Kina, men i opstartsfasen blev der anvendt danske
medarbejdere, det var derfor en forudsætning, at begge parter havde forståelse og respekt for de
forskellige arbejdsformer. Vestas sørgede derfor for, at begge parter havde været i såvel Kina som
Danmark før de begyndte opstartsfasen. Måden de gjorde det på var, at den enkelte ansatte kom i en
form for praktik i den anden kultur, og på den måde fik en følelse af hvordan arbejdet foregik der.
Derudover skulle de deltage i små orienterings kurser, som fortalte lidt om henholdsvis den
kinesiske eller den danske kultur og ikke mindst lederstil. Sådan et ophold kunne variere mellem 1
til 3 måneder, og var derfor ikke alt for tidskrævende, men nok til at det enkelte individ fik en
fornemmelse af hvordan det fungerede. Det siger sig selv at opfølgningskurser er nødvendige. Der
vil derfor blive afholdt kurser løbende for at opretholde og forbedre forståelsen. Der er mange
virksomheder som vælger at gøre det på denne måde, hvor man ikke har et decideret uddannelses
program, men mere en art orienterings forløb.
I interviewet med Niels Lynge fra Novo Nordisk blev det fortalt at de stort set
udelukkende brugte danske ledere i deres kinesiske afdelinger, hvilket gør det vigtigt at sørge for at
de er uddannet til at løse ledelsesopgaven. Det betyder dog ikke, at kinesiske ledere er udelukket,
20 http://woview.infomedia.dk.ez-always.statsbiblioteket.dk:2048/?url=http://www.bornholmstidende.dk/default.asp%3FNews=Erhverv%26Id=WBAT-83W3QM245932&OpointData=abeaaf994e48fd941d693c7f87b96487JmlkX3NpdGU9NDM0JmlkX2FydGljbGU9MTYwOTQ2JmlkX3VzZXI9Mjg0MCZpZF9hcHBsaWNhdGlvbj0xMDAwMzU5Jmxhbmc9ZW4=21 http://di.dk/Marked/Markeder/Asien/Kina/Pages/Paahovedetikinesiskledelse.aspx
32
hvis det vurderes at den Kinesiske leder er bedre kvalificeret til jobbet, vil person blive ansat. Novo
Nordisk har udviklet en form for standardiseret lederstil som er mere dansk orienteret. Hvilket
betyder at de prøver at anvende den samme form for lederstil, der bruges i Danmark og overfører
den til såvel de kinesiske virksomheder som andre lande de entrerer i. Det gør de via et globalt
uddannelses program som Novo Nordisk har opbygget, hvor både de danske og de kinesiske ledere
gennemgår den samme uddannelse. De håndplukkede kinesiske ledere som Novo Nordisk mener
besidder de kompetencer, der skal bruges for at lede virksomheden, bliver derfor undervist i at være
mere demokratiske anlagt, i stedet for den kendte hierarkiske kinesiske lederstil, som Novo Nordisk
helst ikke ser anvendt. Der er selvfølgelig problemstillinger ved, at ændre den kinesiske ledelsesstil
med 180 grader, men da Novo Nordisk har anvendt den from for træning i 15 år, lige siden de
indtrådte på det kinesiske marked, har de formet uddannelsen med succes. Det er selvfølgelig ikke
kun de kinesiske ledere som skal lærer at anvende en anden form for lederstil, de øvrige kinesiske
ansatte lære tilsvarende gennem uddannelse, at blive ledet efter de overordnede principper i Novo
Nordisk ledelsesstil.
Efter at danske virksomheder i en årrække har outsourcet produktionen til Kina er det
interessant at konstatere at det omvendte nu også sker i mindre omfang. Når denne trend bliver
mere omfattende vil globaliseringen få helt ny betydning, og det bliver spændende at se hvordan de
kulturelle forskelle og ikke mindst de forskellige ledelsesstile integreres på det danske
arbejdsmarked, evt. med kinesiske ledere.
9 Problemer
For virksomheder som endnu ikke er indtrådt i det kinesiske marked, kan det på
mange områder vise sig profitabelt at gøre det. Det gælder ikke kun danske virksomheder, men for
alle virksomheder som gerne vil være en spiller på det globale marked. Som tidligere beskrevet
skyldes det, en forventningen til Kinas rolle som den nye økonomiske stormagt bliver realistisk.
Den nye økonomiske verdensorden vil gøre det muligt for såvel danske som andre udenlandske
virksomheder at drage fordel heraf.
33
Det at handle med et land med en så forskellig en kultur, økonomisk struktur og et
politisk system har også sine komplikationer. Der er derfor mange tilfælde hvor virksomheder har
analyseret mulighederne i Kina på et utilstrækkeligt grundlag, og de har derfor ikke kunnet udnytte
mulighederne af et sammenarbejde med Kina optimalt, og har dermed ikke opnået det forventede
positive resultat på ROI.
For ikke mange år tilbage havde Kina en lukket økonomi, hvilket betyder at den
lovgivning som Kina havde og har for at beskytte deres virksomheders integritet og fremgang, har
indflydelse på de vilkår og omstændighederne der er ved samhandel med Kina, et områder der
stadig er under udvikling. Det kan derfor være indviklet at skabe sig overblik over de retslige
omstændigheder, der er i forbindelse med et eventuelt samarbejde med kinesiske virksomheder,
eller ved at etablere virksomhed i Kina. Det betyder at man som udefra kommende virksomhed, har
lettere tilgang for at skabe sig et optimalt overblik ved at hyre/ansætte eksperter på området til at
hjælpe med at skabe klarhed over mulighederne og lovgivningen på området. Ved hjælp af
interviews, artikler og bøger blev det tydeligt, at nogle af de mest gennemtrængende problemer er
følgende:
9.1 Protektionisme
Hvad er protektionisme? Protektionisme kan være handelsbarriere som et land
udarbejder for, at beskytte de nationale virksomheder, og den nationale økonomi imod
udefrakommende konkurrence og trusler. Det betyder at for en dansk virksomhed kan det blive
yderligere besværligt, og mindre profitabelt at indtræde på det kinesiske marked hvis håndteringen
af protektionismen ikke gribes rigtig an. Omvendt kan det også vise sig mere profitabelt at placerer
sig i Kina, da man alene derved har overvundet nogle af handelsbarriererne. I Europa har alle EU-
medlemslandene fælles aftaler, med handelsbarriere som beskytter imod ikke EU-medlemslande for
dermed at beskytte den interne handel imellem EU-medlemslandene, og EU-medlemslandenes
virksomheder. Sådan en form for protektionisme har de også i Kina, disse former protektionisme
står dog ikke alene. Samtidig har de enkelte lande deres egne handelsbarriere i form af f. eks.
restriktioner, krav til produkter, love omkring hvordan produktet skal være etc. Det er selvfølgelig
handelsbarriere som i et vist omfang skal være godkendte af World Trade Organisation(WTO), men
det er ikke altid tilfældet at WTO har regler omkring alle former for protektionisme, da landene hele
34
tiden kommer med nye tiltag til former af protektionisme. F.eks. under klimatopmødet i København
2009, hvor Kina offentliggjorde en ny form for protektionisme, som ville ramme seks produktions
områder indenfor, computere og computerudstyr, kommunikationsenheder, kontorudstyr, software,
nye energiteknologier og energieffektive produkter. Ifølge en artikel for Erhvervsbladet:
”… skal produkter, der er udviklet i Kina, favoriseres på bekostning af produkter med
udenlandsk ophav. Produkterne, de såkaldte »national indigenous innovations
products« vil modtage positiv særbehandling i forbindelse med offentlige kinesiske
indkøb.”22
Hvis sådan en form for protektionisme bliver en realitet, vil det kunne skabe
komplikationer for mange virksomheder. Det vil især være katastrofalt for virksomheder som på
nuværende tidspunkt kun eksportere til Kina, og som ikke har en produktionsfacilitet placeret i
Kina, og derfor lige pludselig mister muligheden for at afsætte deres produkter på det kinesiske
marked. For andre virksomheder der på nuværende tidspunkt kun producere en vis procentdel af
deres produkt i Kina, kan det betyde, at de vil blive nødt til at ændre på deres produktion.
Hvorfor Vestas vælger, at opfører en produktionsfacilitet i det østlige Kina af sine
vindmøller, er der flere grunde til. Nogle af grundene var at det blev lettere at betjene de kinesiske
kunder, innovative muligheder, besparelser, men en af de tungtvejende grunde var, at den Kinesiske
regering havde udstedt et krav som til dels minder om den ovennævnte form for protektionisme,
men i dette tilfælde var kravet at mere end 20 % af produktet som blev solgt til det kinesiske
marked skulle være produceret på en produktionsfacilitet, som var beliggende i Kina. Dette krav
gjorde, at Vestas måtte omprioritere måden hvorpå de betjente det kinesiske marked på, hvilket
gjorde, at de valgte at lægge en hel produktionsafdeling i Kina som udelukkende skulle have til
formål at betjene det kinesiske marked.
22 http://www.erhvervsbladet.dk/vaekstmaskinen/koeb-kinesisk-kan-skade-danske-virksomheder
35
9.2 IPR
Nå der snakkes om Kina i folkemunde og hos forretningsfolk er der et emne, som altid
bliver nævnt - nemlig forfalskning af produkter - også kaldt piratkopiering. Da Kina begyndte at
spille en vigtig økonomisk rolle i 80’erne, åbnede det en mulighed for mange udenlandske
virksomheder, som ønskede at øge deres profit via handel med Kina. Det åbnede samtidig op for
muligheden for kinesiske virksomheder til at forfalske produkter. Da der i begyndelse ikke blev
grebet ind over for virksomhederne, er det blevet en integreret del af det Kinas virksomheds miljø,
som viser sig svært at komme til livs. Det betyder dog ikke, at Kina ikke, er begyndt at sætte en
massiv indsats ind, for at få det stoppet, da det skader Kinas renommé, og at det som en konsekvens
kan betyde at virksomheder måske fravælger Kina, da de ikke har lyst til at løbe den risiko, der
ligger i at få kopieret deres produkt, varemærke, knowhow etc., hvilket på sigt kan skade Kinas
økonomi. Et citat fra en artikel fra Erhvervsbladet.dk lyder som følgende
”Mere end hver tredje danske virksomhed med internationale aktiviteter har oplevet
problemer med piratkopiering og krænkelse af varemærker. Virksomhederne kender
ikke deres rettigheder… er det især i forbindelse med handel med Sydamerika og
Kina.. ” 23
Citatet bakker op om ovennævnte, da det er stort problem for danske virksomheder, at
deres produkter bliver forfalsket, og at problemet til dels ligger i Kina. For at forstå hvor stor en del
af de forfalskede produkter, der kommer fra Kina, lavede Emerging Markets Group(EMG) en
undersøgelse i 2006, der viste at 60-80 %24 af de kopiprodukter, der i 2002-2005 blev konfiskeret i
USA og EU kom fra Kina, hvilket må siges at være en overvældende andel. Det er derfor at dette
afsnit er relevant for opgaven, og vigtigheden i at forstå, hvor stort omfanget af problemet er.
Den hyppigteste form for piratkopiering sker af software, film, og andre produkter,
der er lette at kopiere, og ikke kræver den store likviditet at forfalske. Det betyder dog ikke, at det er
de eneste produkter, der er genstand for forfalskning, da det stort set er alle produkter, der bliver
det. Medicinalvarer er en anden produktgruppe, som i høj grad bliver forfalsket, og som derefter 23 http://www.erhvervsbladet.dk/erhvervsklima/danske-virksomheder-bliver-kopieret-i-stor-stil24 Lund Hansen, Ole. Til kamp mod kopiering i Kina. Dansk Industri, 2007 s. 13
36
bliver solgt til det europæiske marked over internettet. Her har det afgørende betydning, at selvom
emballagen til forveksling ligner det originale produkt, er indholdet ofte anderledes, og kan derfor
være yderst sundhedsskadeligt. Ifølge en artikel25 fra Nordjyske.dk har 700.000 danskere købt
receptpligtigt medicin udenom lægen og apotek direkte over internettet, hvorved det ikke kan
udelukkes at medicinen, som er blevet købt, har været forfalsket. Ifølge artiklen, er 62 % af den
medicin som bliver købt over internettet forfalsket. De hyppigste former for ulovlig kopiering af
andre virksomheders produkter, varemærker etc. er som følgende:
Piratkopiering
Counterfeiting
Reverse engineering
Patent/licens misbrug
Stjålet knowhow og teknologi
Efterligning af forretningskoncepter
Selv Vestas har haft problemer med forfalskninger. Ifølge interviewet med Vestas
blev det fortalt, at der var vindmøller i Kina som til forveksling lignede Vestas vindmøller, og som
var blevet bygget efter, at Vestas havde opført/solgt lignende modeller i Kina. Men da lovgivningen
er som den er i Kina, har det ikke været muligt at bevise, at disse vindmøller rent faktisk var en kopi
af Vestas vindmøller, også grundet at de adskilte sig netop nok, til at de ikke direkte kunne kaldes
for en kopi. Ifølge en artikel26 fra business.dk, kan det læses at en af Kina største vindmølle
producenter, Goldwind, startede ud som en kopi-virksomhed.
Som nævnt har den kinesiske regering løbende de seneste år gjort en større indsats for,
at få stoppet disse former for virksomheder, men da det har været et issue i Kina gennem årtier, har
det vist sig at være en langvarig opgave at løfte. Det skyldes bl.a. at når den kinesiske regering
lukker en virksomhed ned som forfalsker andre virksomheders produkter, er der en tendens til at
den samme virksomhed genåbner, bare i en anden del af landet. En af de væsentlige ting som Kina
25 http://nordjyske.dk/indland/forside.aspx?ctrl=10&data=2,3523618,5,326 http://www.business.dk/oekonomi/kinesisk-vindeventyr-begyndte-i-danmark
37
har ændret for at hjælpe de udenlandske virksomheder er, at de har ændret deres lovgivning, så det
nu er blevet lettere for udenlandske virksomheder at sagsøge de virksomheder, som forfalsker,
hvilket stort set har været umuligt førhen, samtidigt er det også blevet lettere at søge patenter, og
sikre sig ad den vej.
Hvad kan virksomheder gøre for, at sikre sig, at deres produkter ikke bliver kopieret?
Der er flere faktorer, som en virksomhed bør sikre sig opfyldt inden handel med Kina påbegyndes,
og andre faktorer som det er vigtigt at få opfyldt efterfølgende. Ifølge bilag 3 er der en pyramide,
som viser forskellige faktorer som anses for at være nødvendige at opfylde, og andre som vil være
hensigtsmæssige at få opfyldt. De nederste faktorer på pyramiden er faktorer som vil være
nødvendig at have opfyldt, hvis man vil opnå den optimale beskyttelse af sine produkter, det er dog
ikke alle virksomheder som opfylder dem, enten pga. af de ikke anerkender nødvendigheden heraf,
eller fordi de ikke ved hvordan man gør det.
Der er yderligere tre faktorer som er relevante for opgaven, og det er Ethical
employees, Ethical partners, og Goverment relationsips. Grunden til at disse faktorer er relevante
skyldes, at de kan relateres til det tidligere nævnte begreb Guanxi. Med etiske medarbejdere og
samarbejdspartnere menes der, ansatte eller virksomheder, som gør det, der er mest loyalt og
korrekt set i forhold til den virksomhed de arbejder for, eller har et samarbejde med. Dvs. at de ikke
videregiver forretningshemmeligheder til konkurrenter etc., som vil kunne skade den pågældende
virksomhed. Guanxi er som nævnt forholdet mellem personer, to virksomheder etc., og hvis man
har en veludviklet guanxi, kan det hjælpe med til at få ansat etiske og moralske korrekte
medarbejdere og samarbejdspartnere. Ved at tilføre likviditet og tid til, at få opbygget et stærkt
guanxi, kan virksomheden på den måde minimere risikoen for forfalskning af deres produkter.
Selvom om government relationship er blevet placeret øverst på pyramiden, og dermed anses for en
faktor som er vigtig men ikke nødvendig, kan det modsatte dog sagtens diskuteres. Ifølge
interviewet med Vestas, bliver det fortalt, at de har et godt forhold til de lokale myndigheder, og at
myndighederne har været dem meget behjælpelige med diverse spørgsmål og problemer, ligesom
de har gjort en stor indsats for at den ny opstartede produktion skulle komme til fungere ordentligt,
da den kinesiske regering også er interesseret i at udvikle landet og øge landets produktion.
I et af de foregående afsnit omkring kvalitet, blev det nævnt at virksomheder
investerer i deres leverandører, for over tid at kunne opretholde den samme høje kvalitet af de
produkter, som de får leveret fra de pågældende leverandører. Det at investerer i leverandører sikrer
38
ikke kun kvaliteten, det er også med til at mindske risikoen for forfalskning. Det skyldes til dels
som nævnt ovenover guanxi, da man som virksomhed viser, at man er villig til at tage en risiko,
men også viser en form for loyalitet og interesse ved at indskyde likviditet i anden virksomhed,
uden at have som grund at man samtidig vil bestemme. Hvis man som virksomhed indskyder
likviditet i anden virksomhed for at forbedre virksomheden, så har den virksomhed, som har fået
ekstra likviditet heller ingen interesse i at miste den anden virksomheds loyalitet og de indskud, som
de får i form af ekstra likviditet ved at lække hemmelige informationer til konkurrenterne, eller selv
at forfalske. Da både Vestas og Novo Nordisk har valgt, at investere i deres leverandører, har de
derfor samtidig været med til, at mindske deres risiko for at lige netop deres produkter vil blive
udsat for forfalskning.
10 English summary
Doing business with China can result in many complications, because of the country’s
different approach for doing business, but also because of the significant culture gap there is
between China and Europe. It is, therefore, important for European companies to research China as
whole unit, and not only the economic aspects. Without the necessary research, a company entry
into the Chinese market can be catastrophic and instead of a gain it can be turned into a loss, but
with thorough research it can become substantial benefit in the company’s profit. The point is that
even though the market in China contains a lot of opportunities, it also contains some pitfalls and
even if company is aware of them the likelihood of successful entry is very small.
If you have a certain interest in current events and therefore read the newspaper and
watch the news, you will often hear about how China keeps growing and has had an increase in
their GDP compared to other countries. Graph 4.1.1 shows the economic growth in GDP per capita
for Denmark, the world and China, and it can be observed that China is above both Denmark and
the world for a 30 year period. Even during the worldwide financial crisis in 2009 where most of
the world had decrease in their GDP, China still grew economically. This emphasizes the
opportunities that lie within the Chinese market, and also shows why it has become more and more
attractive for foreign companies.
39
This is also the case for Danish companies, as seen in graph 4.3.1 which shows that
there has been a steady increase in the country’s import and export with China. In 1988 Denmark
imported 2.19 billion dkr. to China and in 2009 it had increased to 28.58 billion dkr. Exports
increased from 0.88 billion dkr. in 1988 to 11.47 billion dkr. in 2009, indicating that both imports
and exports to China increased significantlyThis trend means that China is, and will become, an
even more important trade associate for Denmark as well as for the rest of the world.
One of the biggest complications that can arise when doing business with or within
China is the vast culture gap. Many researchers have tried to describe which cultural factors are
important in business associations, but most well known is Geert Hofstede. He highlights 4 different
dimensions, Power distance, Masculinity, Uncertainty avoidance ,and Individualism, which all
have influence on business relations. Power distance describes the distance between a manager and
his employees, masculinity describes the roles of males and females posses within a and what
values they prioritize, uncertainty avoidance describes the way society deals with uncertainty in the
form of unexpected occurrences, individualism describes to what degree individuals are integrated
into groups such as families, or to what extent they are considered to be independent. Figures
5.1.1.1, 5.1.2.1, and 5.1.3.1 show that Denmark and China are different in many ways, but figure
5.1.4.1, which portrays uncertainty avoidance, is the only dimension where the difference is very
significant. In general, this all means Denmark and China are significantly different in their way of
doing business and the way their societies work. The last aspect of culture that is important to
business is the Chinese ‘Guanxi’, which translates as ‘relationship.’ This term is very important for
the Chinese, and if it is not built and replenished, it can lead to failure in a business relationship in
many circumstances.
Another important factor when a company has decided to place a department in
China is the location. The company has to take things like transportation opportunities, workforce
availability, and the development of the area into account. This is important because of how spread
apart areas are as well as the different levels of development in China. Eastern China is more
developed than the west China, and therefore attracts different kinds of companies. For example the
Chengdu area is more attractive for innovative companies because it has opportunities for
transportation, and will therefore attract those concentrating on more innovative ideas.
It’s a well known fact that foreign companies have to supervise the Chinese company
to make sure they receive the quality that fits their specifications and demand. Foreign companies
40
use different methods in dong this such as sample control of the output, close co-operation, and
investment in their suppliers. These are all methods to ensure the standard high quality and many
foreign companies use them all. Sample control is the least expensive method, but it is also not very
efficient. Close co-operation means that they, for example, have one of their employees enrolled in
the Chinese company to supervise the production. The investment method gives the Chinese
supplier the liquidity to improve the production so it meets the foreign company’s specification and
demands.
One other big complication foreign companies often experiences is counterfeiting of
their products. It remains a considerable problem even though the Chinese government is working
to minimize it. A survey produced by Emerging Markets Group (EMG) in 2006 showed that
between 60-80 % of all counterfeited products that was confiscated in 2005 and 2006 in the US and
Europe were produced in China. This illustrates how significant the problem is which means
companies must be careful when they are contracting, yet there is still no definite way to ensure that
counterfeiting doesn’t occur.
41
11 Konklusion
Det kan konkluderes at Kina er vigtig for Danmark som et økonomisk samhandels
land. Uden den handel danske virksomheder gør med Kina, ville mange af virksomhederne ikke
have den succes, som de oplever nu. Det belyses i afsnit 4.3 der beskriver samhandelen mellem
Kina og Danmark, hvor den markante stigning i eksport og import med Kina fremgår. De fleste af
tallene afsnit 4 er med til, at bevise at Kina har oplevet og stadig vil opleve vækst og forandringer i
fremtiden. Dette vil forbedre de muligheder, der bliver for danske virksomheder. Dog belyses det i
afsnit 4.4 at Kina med stor sandsynlighed risikerer at opleve større forskel mellem rig og fattig, en
faktor, der teoretisk set vil have en negativ effekt på den kommende udvikling i Kinas økonomi.
Som udgangspunkt i afsnit 5 kan det konkluderes, at der forefindes mange kulturelle
forskelle mellem Danmark og Kina, og selvom visse forskelle er mindsket med årene, er de
tilbageværende forskelle stadig markante. Der kan derfor ikke drages nogen tvivl om, at hvis en
dansk virksomhed ikke forstår at udvise kendskab og forståelse for Kinas kultur, risikere de med
stor sandsynlighed at mindske/miste chancen for et succesfyldt forløb i forhold til handel og
samarbejde. Det kan derfor ikke understreges tydeligt nok, at hvis man som udenlandsk virksomhed
vil ind på det kinesiske marked, er det nødvendigt med en grunding undersøgelse og forståelse af
den kinesiske kultur og normer. Det er især blevet tydelig gjort med to af de vigtigste begreber i
forbindelse med at få succes i Kina som er lederstil og guanxi, da begge begreber har dybe rødder i
den kinesiske kultur, og derfor betyder at alle virksomheder med sikkerhed kommer til at stå
overfor disse begreber. Samtidigt med at begreberne er vidt forskellige fra den danske kultur.
Hvilket betyder at konklusionen om at det er nødvendigt at iværksætte forskellige kurser og
uddannelses programmer for ledere og ansatte som nævnt i afsnit 8 er en ubetinget nødvendighed
for at opnå succes.
Det kan på ingen måde undgås at nævne risikoen for forfalskning af produkter i Kina,
da flere kilder uafhængigt konkludere, at det stadig er et stort problem. Det kan med stærkt belæg
konkluderes, at det er vigtigt for udenlandske virksomheder, at forberede sig på, hvordan man
mindsker risikoen bedst mulig, da den er ekstremt høj i Kina.
Ud fra konklusionen i afsnit 6 er det af stor betydning for etablering af virksomhed i
Kina, at man ved placering af virksomheden tager højde for, hvilken virksomhedstype der er tale, da
42
der er store forskelle i infrastrukturen i de forskellige dele af Kina, som har indvirkning på en
virksomheds profitabilitet og succes.
12 Littaraturliste
12.1 BøgerGuillain, Charlotte. Kinesiske Kultur. Oxford: Heinemann Library, 2008
Lund Hansen, Ole. Til kamp mod kopiering i Kina. Dansk Industri, 2007
Ambler Tim, Witzel Morgen, XI Chao, Doing Business in China. New York: Routledge, 2009
Hofstede Geert, Kulterer og organisatioiner, Handelshøjskolen Forlag, 1999
Blanchard Oliver, Macroeconomics. 4rd. New Jersey: Pearson Prentice Hall, 2006.
Andersen Torben, Lindroth Hans, Smith Valdemar, Westergård-Nielsen Niels, Beskrivende dansk økonomi 2 udg. Handels Videnskab bogforlaget, 2005.
12.2 Internet kilder/avis artiklerEuromonitor International
- http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx
Statistikbanken
- http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280
http://www.erhvervsbladet.dk/
- http://www.erhvervsbladet.dk/vaekstmaskinen/koeb-kinesisk-kan-skade-danske- virksomheder
http://www.business.dk/
- http://www.business.dk/oekonomi/kinesisk-vindeventyr-begyndte-i-danmark
http://money.cnn.com/magazines/fortune/
- http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2006/countries/C.html - http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2009/countries/China.html
43
- http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2006/countries/U.html - http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2009/countries/US.html
http://nordjyske.dk
- http://nordjyske.dk/indland/forside.aspx?ctrl=10&data=2,3523618,5,3
http://di.dk/
- http://di.dk/Marked/Markeder/Asien/Kina/Pages/Paahovedetikinesiskledelse.aspx
http://www.clearlycultural.com/
- http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/power-distance-index/
- http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/masculinity/
- http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/uncertainty-avoidance-index/
- http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/individualism/
12.3 Interviews (Vedlagte CD’er) Vestas
- Jørn Dalsgaard Pedersen, Vice President
Novo Nordisk
- Niels Lynge Agerbæk, Director - Strategy and Project Execution/Device and Sourcing
44
13 Bilag 1
Kina befolkningstal over de seneste år
1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988975420.0 987050.0 1000720 1016540 1030080 1043570 1058510 1075070 1093000
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 19971110260 1127040 1143330 1158230 1171710 1185170 1198500 1211210 1223890
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 20061236260 1247610 1257860 1267430 1276270 1284530 1292270 1299880 1307560
2007 2008 20091314480 1321290 1328020
Kilde: http://www.portal.euromonitor.com.www.baser.dk/Portal/Default.aspx
45
15 Bilag 3
Kilde: Lund Hansen, Ole. Til kamp mod kopiering i Kina. Dansk Industri, 2007 side 40
48
Gode at have
Skal man have
Goverment RelationshipsIP awareness, Culture
Selection of products to develop and sellEthical partners
Seperate business partners
Contract termsPhysical, tech., security measures
Ethical employeesProsecution
Local RegistrationCompliance audits
18 Bilag 6Interview
Gain:Hvad var jeres initiativ for at outsource til Kina til at starte med?Ændrede det sig efter i havde outsources?
Køb/byg selv:I hvilket omfang outsourcede i den forstand om det f. eks var greenfield, joint venture etc.?Og hvorfor valgte i at gøre som i gjorde?
Kvalitet:Var i bekrymeret for om de kvalitet i fik ved at outsourcede matchede de specifikationer og krav som i havde sat op?
Etik/moral:Overvejede i om det var etisk korrekt at benytte/udnytte de kinesiske arbejdskreft?Hvad gjorde/gør i for at gøre det etisk korrekt?
Fleksibilitet:Hvad det meget nødvendigt at den kinesiske produktion/ydelse var fleksibelt?Hvis ja, hvad gjorde i for at sikre jer den fleksibilitet?
Lederstil(HRM):Bruger i Kinesiske ansatte/ledere eller bruger i danske?Hvad gjorde i for at forbedrede de ansatte/ledere? For at gøre overgangen mest flyende/problemfrit. Hvilke forskelle har i oplevet i forhold til en dansk leder og en kinesisk leder?Hvordan er lederens forhold til de ansatte? Set både fra en dansk og leder synsvinkel. Kultur:Havde i problemer med det kultur gap som tydeligvis findes mellem den måde danske og kinesiske virksomheder foretager forretninger på?
Levering:Hvad var jeres overvejelser angående levering tiden på de kinesiske produkter?Har der været problemer med den lange leveringstid?
Samarbejdspartner:Havde i samarbejdspartner i Kina inden i outsourcede?Fik i samarbejdspartnere inden i tog af sted?Opstod problemer mellem jer og jeres samarbejdspartnere i forbindelse med outsourcingen? Hvis ja hvilket? Og hvad gjorde i for at løse dem?
51
Myndigheder:Hvilke overvejelser gjorde i angående de kinesiske myndigheders indblanden? Har i haft problemer med de kinesiske myndigheder? Hvilke? I så fald hvad gjorde i for at løse dem?
Placering:Hvilke overvejelser gjorde i forbindelse med placering af jeres outsourcing?Var der nogen placeringer som var mere fordelagtige for jer? I så fald hvorfor? Og hvilke?
Løn:Tilbage til moralen, havde i nogle moralske overvejelser ser om den lave løn de kinesiske ansatte bliver betalt? UddybHvilke tanker gjorde i jer omkring lønnen?Var det en af årsagerne til jeres outsourcing? Hvis ja var vigtig en rolle spillede det?
R&D:Har i outsourcet noget af jeres R&D? Hvis ja hvorfor?Hvis nej er det blevet overvejet? Hvis nej hvorfor ikke?
Piratkopiering:Har i haft problemer med piratkopiering? Hvis ja i hvilket omfang? Og hvad gjorde/gør i for stoppe/mindske det?
Jura/lovgivning:Med hensyn til den meget anderledes lovgivning der er i Kina, har i da haft problemer med jura? Hvis ja hvordan? Og hvad gjorde i for at løse problemet?
52