Indholdsplan 11-12

IND

HO

LDS

PLA

N20

11-2

012

Indholdsplan - Rantzausminde Efterskole 2011/ 2012 1

INDHOLDSFORTEGNELSE:

1.0 HISTORIE

1.1 VÆRDIGRUNDLAG og FORMÅL

1.2 PÆDAGOGISK IDEGRUNDLAG

2.0 EN DEMOKRATISK SKOLE

2.1 DEMOKRATISKE LÆREPROCESSER

2.2 TEORI

2.3 METODE

3.0 SKOLENS ELEVGRUNDLAG

3.1 SKOLENS MEDARBEJDERE

3.2 SKEMA

3.3 ÅRSPLAN

4.0 UNDERVISNING

4.1 LÆRINGSRUM OG KOMPETANCER

4.2 EN MACBOOK TIL HVER ELEV 1:1

4.3 PROJEKTBASERET UNDERVISNING

4.4 STORYLINEMODELLEN

4.5 STORYLINE I PRAKSIS

4.6 TEAMSAMARBEJDE

5.0 FAGOMRÅDER

5.1 KOMMUNIKATIV DANNELSE

5.2 NYHEDER

5.3 IDRÆT/ MOTION

5.4 FELTFAG

5.5 FILM & TV

5.6 VERDENSBORGER

5.7 MEDIEKUNST

5.8 TYSK

5.9 FRANSK

5.10 SPANSK

5.11 ENGELSK

5.12 MATEMATIK

5.13 DANSK

6.0 EFTERSKOLELIV

6.1 ELEVDEMOKRATI

6.2 KONTAKTGRUPPE

6.3 HUSLIV

6.4 FRITID

6.5 KØKKENARBEJDE

6.6 RENGØRING

6.7 WEEKENDER

7.0 VEJLEDNING

SELVEVALUERING

1.0 HISTORIERantzausminde Efterskole blev oprettet i 1956 som en demokratisk skole, en reaktion imod datidens autoritære skole. Det var teolog og pædagog Jakob Andersen der tog initiativ til oprettelsen. Støttet økonomisk af lokale borgere og bønder overtog Jakob og hans kone Birte den gamle Rantzausminde forskole i oktober 1956, og det blev starten på landets første demokratiske efterskole.Fra at starte med 24 elever er skolen i dag udbygget til at kunne rumme 90 elever, det er stadig elevdemokratiet der i centrum.

1.1 VÆRDIGRUNDLAG OG FORMÅLRantzausminde Efterskole tager sit udgangspunkt i de demokratiske ideer og traditioner, som har udviklet sig gennem flere hundrede år.

Vi er ligeværdige mennesker, der gensidigt respekterer hinanden i forståelsen af vores indbyrdes afhængighed.

Derfor tilstræber skolen at leve et reelt demokrati:

• Hvor medbestemmelse bygger på tolerance og fordrer samarbejdsevne.• Hvor alle deltagere bør udvise initiativ og afprøve deres vurderings- og beslutningsevne.

Det er hvad vi forstår ved et demokratisk sindelag. Et sted hvor de gode viljer mødes.

Skolens formål er, igennem et aktivt og reelt demokrati, at sikre at de unge lærer at forvalte et demokratisk liv. Et demokratisk hverdagsliv som, via medbestemmelse, skal lære de unge at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Ligeledes et demokratisk hverdagsliv som skal lære de unge at samarbejde, om at løse problemer i fællesskabet på en tolerant måde, hvor beslutninger tages og fællesnormer udfærdiges. De unges vurderingsevne skal dagligt udfordrers og understøtte de initiativer, der gerne skal være det reelle demokratis barometer. Et sådant reelt demokrati forudsætter selvfølgelig ligeværd mellem unge og voksne.

1.2 PÆDAGOGISK IDEGRUNDLAGI vores demokratiske samfund har vi grundloven der udstikker nogle fælles spilleregler, de giver borgerne nogle rettigheder, pligter og et ansvar. De skal sikrer at det enkelte menneske respekteres i fællesskabet og at demokratiet bliver handlingsrettet.Lærere og elever er ligeværdige deltagere i disse fællesskaber. Enhver deltager har ret til at komme frem med sin mening og fremsætte forslag. Som demokratisk lærer har man ingen ret, der sætter sig ud over fællesskabet, men man har et pædagogisk ansvar for at fremme samtalen, og man har et ansvar for at de sociale og faglige processer foregår på en menneskelig anstændig måde, altså i overensstemmelse med skolens menneskesyn. Udover dette kan fællesskabet ikke blande sig i skolens overordnede økonomi og nedlægge skolen. Lærernes arbejdstid skal respekteres.

Demokratiets vilkår har ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Et reelt demokrati står aldrig stille. Og det er gået stærkt de sidste 20 år, specielt når man tænker på de kommunikative virkemidler, vi har fået en helt ny måde at kommunikere på. Så hvis vi skal sikre demokratiet i fremtiden, er det på høje tid at vi får kommunikationen i centrum, at vi forholder os til dens virkemidler, at vi forstår hvilken indflydelse og magt moderne medier har, at vi lærer at bruge det til fremme at et godt samarbejde, et godt liv med hinanden og et demokrati der sikrer fundamentale menneskelige rettigheder.


Det der har udmærket Rantzausminde Efterskole igennem tiden, har været at man har levet DEMOKRATIET, at unge mennesker har fået mulighed for, selv at afprøve og opleve hvad det vil sige at få et demokratisk liv til at fungere, med alt hvad det indebærer af besværligheder og glæder, i både fritid og undervisning. Og sådan er det stadig.At uddanne demokratiske borgere, indebærer i dag at man som ungt menneske også lærer at beherske de moderne kommunikationsmidler, at man lærer at formidle budskaber og meninger i en ny tid.Man opnår ikke alene kommunikative kompetencer ved at høre læreren tale om dem eller at læse om dem, DET GØR MAN VED AT BRUGE DEM.

2.0 EN DEMOKRATISK SKOLEDemokrati og kommunikation går hånd i hånd. Det er ikke muligt at gennemføre og opretholde et demokrati, uden samtidig også at kunne kommunikere. Derfor lærer de unge på Rantzausminde hvordan et demokrati fungerer, samtidigt med at de gennem handling får en masse erfaringer i praktisk og aktivt demokrati. Kun ved reelt medansvar for egen skolehverdag, giver demokratiet mening.

Som en moderne demokratisk skole påtager vi os et medansvar for at de unge lærer at navigere i et multi- medie- samfund og i en demokratisk kultur, som borgere i et globalt fællesskab. Vi søger at skabe handling med mening. Vi producerer og skaber os kloge, og danner brugbare erfaringer og strategier ud fra de erfaringer vi får gennem læreprocesserne.

Vores undervisning baseres udover det teoretiske grundlag også på nogle helt klare værdier, som vi ønsker at eleverne skal have med fra Rantzausminde Efterskole. Den demokratiske værdi er en af dem, men vi lægger også meget stor vægt på samtalen.

2.1 DEMOKRATISKE LÆREPROCESSERVi lærer eleverne at studere, fordybe sig og tage ansvar i de projektorienterede processer , der danner rammen om vores læring, både individuelt og fælles.

Vi ved, at for at gruppearbejde og processer kan fungere, kræver det at vi lærer at arbejde med dem. Demokratiet skal øves og hele tiden arbejdes med, og derfor udfordrer vi hele tiden evnen til samarbejde, fordybelse, åbne spørgsmål og lysten til at arbejde nysgerrigt og anderledes. Det ruster de unge til at være borgere i et moderne demokratisk samfund.

Som en selvfølge er eleverne derfor involverede i projekternes indhold, de har medansvar for tilrettelæggelse for undervisningen. Som deltager i det demokratiske fællesskab, støttes og vejledes den unge i at udfordre sig selv og kammeraterne til at afprøve nye strategier for læring.

På Rantzausminde får eleverne et ansvar for hvordan skolehverdagen skal se ud. De er med til at skabe nogle forudsætninger for at de selv og deres kammerater får de absolut bedste betingelser for at udvikle deres kompetencer og læringsstategier.

Det betyder, at de gennem initiativer, åbne spørgsmål og samarbejde hele tiden udvikler sig selv og andre. Ved at tage ansvar for dem selv og deres kammerater både i arbejdsprocesserne og i hverdagen, har de hele tiden indflydelse på at skolen er, som vi i fællesskab synes den skal være.

At være en del af et fællesskab, et levende , lærende fællesskab betyder at de lærer at forstå og give plads til mennesker der er anderledes end dem selv. At kommunikere, vurdere og tage beslutninger i fællesskab


2.2 TEORIDet teoretiske grundlag for den process og produktorienterede 10.kl skoleEn demokratisk didaktik, med relationen i focus, så vi sammen kan udvikle os og producere os kloge. Det er kort og godt det vi ønsker af vores skolefællesskab.

At arbejde proces og produktorienteret, med eleven som medskabende og deltagende ligger sig fint op ad den konstruktivistiske tilgang til læring.Konstruktivistisk læring, eller “ handling med mening”, er kort sagt – med Bruners ord -at “opdage og formelt at beskrive de meninger mennesker skaber ud af deres møder med verden, og derpå fremsætte hypoteser om, hvilke meningsdannelsesprocesser der indgår. “ og “Den fokuserede på de symbolske aktiviteter, hvormed menneskene konstruerer og bringer sammenhæng i ikke bare verden, men sig selv.” (Bruner 1990, 20)

Vi mener, som Bruner, at læring (også) er social handling og at viden kan/skal udvikles i sociale praksisfællesskaber. Bruner udviklede I 1976 et didaktisk begreb, der kaldes stilladsering. Stilladsering er et forsøg på at arbejde videre med Vygotskys Zonen for Nærmeste Udvikling og Den Kompetente Kammerat.Stilladsering er, når en der mestrer noget støtter den der endnu ikke mestrer dette, I sin udviklingsproces og udviklingen hos dem begge er et resultat af et socialt samspil. Udviklingen understøttes af fællesskabet- af den kompetente kammerat og den støttende underviser.

Stilladsering af læring er et didaktisk redskab til at støtte processer, både oplevelse-analyse og (ny)skabelse) . Brugen af medier som et didaktisk redskab er I sig selv stilladserende, og det at producere sig klog(ere) giver nye muligheder for at anvende allerede opnåede færdigheder I nye sammenhænge. I de kreative processer skal der både bruges divergent og konvergent tænkning, og dette kan stilladsering være medvirkende til at sikre En undervisning der tager udgangspunkt I den konstruktivistiske tænkning, relaterer til de erfaringer og forforståelser som eleverne bringer med sig til skolen. Elevens egen viden og bevidsthed om egne læringsstrategier og processer anvendes som afsæt til at tilegne sig nye erfaringer.Ved at stilladsere undervisningen, gives der plads til udvikling, baseret på erfaringer der gores I det sociale praksisfællesskab. Undervisningen baseres desuden på stor tillid, og med en intention om at eleverne ( med støtte) kan tage ansvar for at anvende færdigheder og viden I nye sammenhænge og med deres egne mål for øje. En konstruktivistisk undervisning søger at bibringe eleverne en bevidsthed om, hvad de allerede ved, og hvad det er de er ved at lære. Motivering, synliggørelse og skabelse af handling med mening, betyder at eleverne undervises i de metoder der anvendes, sådan at læreprocesserne giver mening for alle involverede. Vi arbejder desuden med relationen i fokus, vi er tilgængelige, nærværende og synlige som voksne og vejledere. Dette er for at sikre internaliseringen af læringen og støtte eleven bedst muligt i læreprocesserne. Bateson udtrykker det også således, at der foregår en mønsterdannelse, og at denne evne til at forme mønstre sætter eleven i stand til at bruge ét indlært mønster i nye situationer, han/hun måtte blive udsat for. Det er blandt andet det, vi ønsker at opnå- at læringen opleves som releveant og brugbar, ikke bare her og nu men også fremadrettet.Evaluering og fokus på hvad det er vi ønsker at opnå i den pågældende process, er et af omdrejningspunkterne når der arbejdes processorienteret i et fællesskab. For nu at blive I Batesons ideverden, så handler det om at kunne reflektere over tingene alene eller sammen med andre. For at lære af egne og andres erfaringer må tænkningen sættes i system, så sikrer man sig også imod, at viden går tabt.

2.3 METODEVi arbejder udfra fra følgende fem dogmer, og vi arbejder projektbaseret:

1. Processerne skal ende i et produkt.2. Processerne skal dokumenteres digitalt.3. Eleverne skal have medejerskab i hele processen.


4. De enkle forløb skal være overskuelige i tid og omfang.5. Eleverne skal lære at forholde sig analytiske og kritiske til sin samtid.

Da mennesker dels lærer meget forskelligt og vi dels ønsker at facilitere de unges kompetencer bredt, fokuserer vi samtidig på at tone projekterne indenfor de tre felter: det psykodynamiske, det kognitive og det systemiske felt. Alle tre felter vil som regel selvfølgelig være repræsenteret i et project.

Det psykodynamiskeI det psykodynamiske felt fokuseres på samarbejde, relationskompetencer, og at udvikle sig i et praksisfællesskab. Gennem at deltage i det fælles skoleliv udvikles forståelsen af det enkelte menenskes betydning i et praksisfællesskab. I gruppeprocesserne er fokus på både at udvikle sig som individ og som gruppe, udvikle de sociale kvalifikationer og kompetencer og gøre dette gennem og I det fællesskab som vi selv sørger for at skabe og opretholde. Det er fællesskabet der lærer individet, men også individet der lærer fællesskabet. Hvad er et menneske uden de andre?

Styrkelsen af de sociale kompetencer, samarbejdsøvelser og udvikling af den enkeltes sociale strategier er medvirkende til at understøtte læreprocesser og gøre eleverne endnu mere livsduelige. Det er langtidsholdbare erfaringer.

Det kognitiveI det kognitive felt betones de faglige kvalifikationer og kompetencer. Vi arbejder med at eleverne opfatter sig selv som studerende/lærende og anvender dette proaktivt i læringssammenhænge. Med andre ord, lærer eleverne at tage selvstændigt hånd om deres egne læreprocesser. Ved at tale med den enkelte elev og gruppe ,og lave planer med evaluerbare mål, sikrer vi at eleven hele tiden er medskabende i sin egen læreproces. Bevidstheden om hvad man er igang med at lære og hvorfor, understøttes kognitivt gennem en synlig og produktiv læreplan.

Det systemiskeI det systemiske felt betones demokratiske kvalifikationer og kompetencer. Her arbejder vi med at lære demokraties spilleregler og fuktioner at kende. Vi anvender sammenhænge i vores praksisfællesskab til at udvikle nye strategier og muligheder for (meta) læring.

Vi benytter os af samtalens mulighed, og bruger anerkendelse og forståelsen af andre til at lære at afveje hvornår tiden er til at være kritisk forandrende. Vi stiller åbne spørgsmål og producerer os kloge. Ved at sætte læring ind i en systemisk kontekst erfarer vi at vi gennem viden om det enkelte systems processer også kan tage ansvar for processerne og have focus på helheden.

Det systemiske felt giver os mulighed for at skabe udvikling gennem relationer, og at lære eleverne at analysere og forstå (lære)mønstre og sammenhænge , både på individuel og fællesskabsplan.

3.0 SKOLENS ELEVGRUNDLAGRantzausminde Efterskole optager hvert år 90 elever, fordelt ligeligt på drenge og piger.Vi tilbyder undervisning i 10. Klasse. Det er vigtigt at eleverne er interesserede i demokrati og kommunikation. At de har lyst til at kaste sig ud i et efterskoleliv, med de mange problemstillinger det indebærer.Det er vigtigt at eleverne kommer fra alle egne af landet. At elevgruppen repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, både socialt , religiøst og politisk.

3.1 SKOLENS MEDARBEJDEREVed ansættelse af undervisere lægger vi vægt på;- At kunne varetage en demokratisk lærerrolle, der bygger på ligeværd og åbenhed.At deltage aktivt og positivt i medieefterskolen ved at bruge digitale medier i undervisningen, at være omstillingsparat og åben i forhold til videreuddannelse, opkvalificering og pædagogisk udvikling.


I samarbejde med elever at kunne tilrettelægge og gennemføre en demokratisk undervisning i tema- og emnestudieuger, i tværfaglig- og fagdelt undervisning samt i feltfag.At kunne varetage hjemmelærerfunktion aften/ nat og weekender, hvilket indebærer en aktiv og positiv støtte til elevernes fritidsliv. At kunne udfylder rollen som kontaktlærer.

Skolens personale skoleåret 2011/2012

Forstander Anette Clemmensen/ AC

LærerPreben Christensen/ PC

LærerMette Strate/ MS

Viceforstander Bo Kristensen/ BK

LærerSøren Rasmussen/ SR

LærerVerner Johnsen/ VJ

Afdelingsleder Medie - IT Rasmus Hellum/ RH

LærerKatrine Lynøe/ KL

Køkken - vedligehold:Dorte Hansen

Pedel: Thomas Mauritzen/ TM

LærerMads Steensgaard/ MN

Køkken - vedligehold:Dorthe Mosel

LærerFrida Pedersen/ FP

LærerMette Kaas/ MK

Køkken - vedligehold:Alice Jensen

LærerCeline Ferot/ CF

LærerClaus Otto Hansen/ CO

Pedelmedhjælper:Lars

3.2 TID TIL UNDERVISNING / SKEMA pr. uge

Faglige projektdage: Kommunikativ dannelse, Mediekunst, Film & TV, Verdensborger, dansk, engelsk, matematik 14,5 timer

FærdighedstræningDansk, engelsk, matematik 2 timerNyheder 1,5 timerMotion 2 timerDagligt fællesmøde, ugentlig generalforsamling 3 timerHusmøder/ kontaktgruppemøder 0,5 time

Sprog Tysk/ fransk/ spansk/ engelsk højt niveau/ engelsk støtte 3 timer

AktiviteterKlubber 2-6 timerFællesarrangementer 2-4 timer

Tema/emneuger23-25 timer


NORMALUGENORMALUGE Rantzausminde E.erskole skoleåret 2011/2012Rantzausminde E.erskole skoleåret 2011/2012Rantzausminde E.erskole skoleåret 2011/2012Rantzausminde E.erskole skoleåret 2011/2012 MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG

7.00 STÅ OP STÅ OP

7.30 MORGENMAD MORGENMAD

7.50 ELEVBANK ELEVBANK

8.00 RENGØRING RENGØRING

8.30 TEMA SPROG NYHEDER TEMA TEMA

10.00 PAUSE

10.30 SPROG LÆRERMØDE 11.00 K-‐GRUPPE TEMA TEMA TEMA

GENERAL

11.30 FORSAMLING RENGØRING12.00 SNAK SNAK SNAK

12.30 FROKOST ELEVBANK

13.00 PAUSE/MØDER PAUSE/MØDER 13.30 TEMA

14.00 FÆRDIGHEDS MOTION TEMA TEMA

14.30 TRÆNING SNAK15.00 Weekenden

starter

15.30 FRITID FRITID

16.30 LEKTIECAFE -‐ GÅTUR m.m. LEKTIECAFE -‐ GÅTUR m.m.

17.30 AFTENSMAD AFTENSMAD

18.30 KLUBBER -‐ FÆLLESARRANGEMENTER KLUBBER -‐ FÆLLESARRANGEMENTER KLUBBER -‐ FÆLLESARRANGEMENTER

21.30 AFTENTE AFTENTE

21.45 OPRYDNING OPRYDNING

22.00 PÅ EGEN AFDELING-‐ SOVEROPÅ EGEN AFDELING-‐ SOVERO

22.30 ALLE SKAL VÆRE PÅ EGET VÆRELSE -‐ GO' NAT ALLE SKAL VÆRE PÅ EGET VÆRELSE -‐ GO' NAT ALLE SKAL VÆRE PÅ EGET VÆRELSE -‐ GO' NAT ALLE SKAL VÆRE PÅ EGET VÆRELSE -‐ GO' NAT

15.30-‐23.00 Me?e S -‐ Mads Me?e S -‐ Frida Verner -‐ Celine Søren -‐ Claus O?o

/ Katrine / Katrine / Preben / Preben

23.00-‐7.00 KATRINE FRIDA PREBEN SØREN

3.3 ÅRSPLANSkoleåret 11/12 er sammenlagt på 40 uger.For at se det konkrete fagindhold, henvises til skolens WIKI: wiki.rantz.dk


August 2011August 2011 September 2011September 2011 Oktober 2011Oktober 2011

1 Ma 31 1 To 1 Lø

2 Ti 2 Fr 2 Sø

3 On 3 Lø 3Ma SPROG /FÆRDIGHEDER 40

4 To 4 Sø Rundvisning14-16 4

AFLTi NY/GF/K-GR/MOTION

5 Fr 5 Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 36 5SR-VJ-KL-MN-CO-JSOn KOM. DAN./ WEB

6 Lø 6 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 6 To

7 Sø 7VJ-MN-FP-MS-PC-JSOn KOM. DAN./ ANNIMATION 7 Fr

8 Ma 32 8 To o Lø

9 Ti 9 Fr 9 Sø

10 On 10 Lø 10Ma SPROG /FÆRDIGHEDER 41

11 To 11 Sø 11 Ti NY/GF/K-GR/MOTION

12 Fr 12Ma SPROG /FÆRDIGHEDER 37 12 On FELTFAG

13 Lø 13 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 13 To

14 Sø SKOLESTART 14 On TEMA 14 Fr

15 Ma INTROUGE 33 15 To TEMA 15 Lø

16 Ti 16 Fr * WEEKEND 16 Sø EFTERÅRSFERIE

17 On 17 Lø 17 Ma 42

18SR-VJ-MK-MS-JSTo KOM. DAN./ FILM 18 Sø Elever møder 19-21 18 Ti

19 Fr B:vj 19 Ma FELTFAG 38 19 On

20 Lø 20 Ti 20 To

21 Sø 21 On 21 Fr

22 Ma 34 22 To 22 Lø

23 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 23 Fr 23 Sø Elever møder 19-21

24 On FELTFAG 24 Lø BLIVEWEEK 13-16:ALLE 24Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 43

25 To 25 Sø EFD 11-17: ALLE 25 Ti NY/GF/K-GR/MOTION

26 Fr 26Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 39 26 On TEMA k-gruppe

27 Lø 9 27 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 27MN-CO-MS m.fl. To PERFORMANCE

28 28VJ-FP-PC-AC-JSOn KOM. DAN./ FOTO 28

Fr PERFORMANCE

29Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 35 29 To 29 Lø

30 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 30 Fr 30 Sø

31 FP-KL-MN-CO-MK On KOM. DAN./ PODCAST 31 Ma BROBYGNING 44


November 2011November 2011 December 2011December 2011 Januar 2012Januar 2012

1Ti BROBYGNING 44 1 To 1 Sø Nytårsdag

2 On BROBYGNING 2 Fr 2Ma 1

3 To BROBYGNING 3 Lø 3 Ti

4 Fr BROBYGNING 4 Sø 4 On Elever møder 19-21

5 Lø 5Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 49 5

Terminsprøve TY/FR FAGDAG To CO-VJ-CF

6 Sø 6 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 6 K-GRUPPEDAG Fr nytårsgalla

7Ma PERFORMANCEUGE 45 7

VJ-‐SR-‐MS-‐KL-‐CO On TEMA bb 7 Lø

8 Ti 8 To 8 Sø

9 On 9 Fr 9Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 2

10 To 10 Lø 10AFLTi NY/GF/K-GR/MOTION

11 Fr BLIVEWEEKEND 11 Sø 11Terminsprøve MAT FAGDAG On VJ-PC-MN

12 Lø FORÆLDREDAG 10-21:ALLE 12

HALVÅRSEVALUERING Ma 50 12

Terminsprøve DA FAGDAG To FP-MK-MS

13 Sø 13

FÆLLESKABETS DAGTi 13

Terminsprøve ENG FAGDAG Fr CF-MK-FP

14Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 46 14 On TEMA JUL alle 14 Lø

15 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 15 To 15 Sø

16 On FELTFAG 16 Fr 16Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 3

17 To 17 Lø 17 Ti TEMA lejrskole

18 Fr * WEEKEND 18 Sø JULEFERIE 18 On

19 Lø 19Ma 51 19

MN-FP-MK-CF To

20 Sø Elever møder 19-21 20 Ti 20 Fr

21 MN-PC-FP-MK-CF Ma TEMA aa 47 21 On 21 Lø LEJRSKOLE

22 Ti 22 To 22 Sø LEJRSKOLE

23 On 23 Fr 23Ma LEJRSKOLE 4

24 To 24 Lø 24 Ti LEJRSKOLE

25 Fr 25 Sø Juledag 25 On LEJRSKOLE

26 Lø 26 Ma 2. juledag 52 26 To LEJRSKOLE

27 Sø 27 Ti 27 Fr LEJRSKOLE

28Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 48 28 On 28 Lø * WEEKEND

29 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 29 To 29 Sø

30Bestyrelsesmøde 16-20 On FELTFAG 30 Fr 30

Ma 5

31 Lø 31 Ti Elever møder 19-21


Februar 2012Februar 2012 Marts 2012Marts 2012 April 2012April 2012

1VJ-MS-KL-MN-PC-MK-CFOn TEMA cc 5 1 To 1 Sø

2 To 2 Fr 2SR-FP-MS-MN-VJMa FRAME/ FELTFAG 14

3 Fr BLIVEWEEKEND 3 Lø Foreningens årsmøde 3 Ti FRAME/ FELTFAG

4 Lø FORÆLDREDAG 4 Sø Foreningens årsmøde 4 On FRAME/ FELTFAG

5 Sø 5 VJ-SR-MS-KL-CO Ma TEMA ee 10 5 To Skærtorsdag

6Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 6 6 Ti 6 Fr Langfredag

7 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 7 On 7 Lø

8 On FELTFAG 8 To 8 Sø Påskedag

9 To 9 Fr 9Ma 2. påskedag 15 Elever møder 19-21

10Fr 15-23+N: CF B:vj

10 Lø 10 Ti FRAME/ FELTFAG

11 Lø 11 Sø 11 On FRAME/ FELTFAG

12 Sø 12Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 11 12 To FRAME/ FELTFAG

13Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 7 13 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 13

Fr FRAME/ FELTFAG

14 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 14MN-PC-FP-MK-CF On TEMA ff 14 Lø

15 TEMA On 15 To 15 Sø

16 To 16 Fr 16Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 16

17 Fr 17 Lø 17 Ti NY/GF/K-GR/MOTION

18 Lø 18 Sø 18 AFL MN-PC-FP-MK-CF On TEMA gg

19 Sø VINTERFERIE 19Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 12 19

FILMFESTIVALTo

20Ma 8 20 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 20 Fr

21 Ti 21 On TEMA KIE 21 Lø

22 On 22 To TEMA KIE 22 Sø

23 To 23 Fr K-GRUPPEDAG 23

Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 17

24 Fr 24Lø Best.m. 9-11 Ord.GF 11-16 24 Ti NY/GF/K-GR/MOTION

25 Lø 25 Sø 25VJ-‐SR-‐MS-‐KL-‐COOn TEMA ii

26 Sø Elever møder 19-21 26Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 13 26 To

27Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 9 27 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 27 Fr

28 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 28 On FRAME/ FELTFAG 28 Lø

29 On FELTFAG 29 To FRAME/ FELTFAG 29 Sø Best.m. 9-13

30 Fr FRAME/ FELTFAG 30

Ma FAGDAG ENG CF-FP-MK-KL 18

31 Lø


Maj 2012Maj 2012 Juni 2012Juni 2012

1 Ti FAGDAG MAT PC-VJ-MN-SR 1 Fr

2 On FAGDAG DA MS-MK-KL-FP 2 Lø

3 VJ-PC-CO-MN FS10 Dansk To 12.00-16.00 3 Sø

4 Fr St. Bededag 4 Ma Mundtlige prøver 23

5 Lø 5 Ti Grundlovsdag

6 Sø Elever møder 19-21 6 On

7VJ-MN-MS-PC FS10 Engelsk /19Ma 13.30-16.30 7 To

8MK-FP-MS-MN FS10 MatematikTi 12.30-16.30 8 Fr

9KL-MK-FP-CF FS10 TyskOn 13.00-16.00 9 Lø

10MN-MS-MK-PC FS10 FranskTo 13.00-16.00 10 Sø

11K-GRUPPEDAG Fr 11 Ma Mundtlige prøver 24

12 Lø 12 Ti

13 Sø BLIVEDAG 13 On

14 TEMA hh MK-PC-KL-CF-CO Ma 20 14 To

15 Ti 15 Fr

16 On 16 Lø

17 To Kristi himmelfart 17 Sø

18 Fr * DAG 18 Ma Mundtlige prøver 25

19 Lø 19 Ti

20 Sø Elever møder 19-21 20 On

21 Ma SPROG/FÆRDIGHEDER 21 21 To

22Ti FELTFAGSAFSLUTNING/REJSER 22 Fr

23 On 23 DIMISSION 13-15 Lø SKOLEAFSLUTNING

24 To 24 Sø

25 Fr 25 Ma 26

26 Lø 26 Ti

27 Sø Pinsedag 27 On

28Ma 2. pinsedag 22 Elever møder 19-21 28 To

29 Ti NY/GF/K-GR/MOTION 29 Fr

30VJ-‐SR-‐MS-‐KL-‐CO On TEMA kk 30 Lø

31 To


4.0 UNDERVISNING

Unge og medier

For unge af i dag, er brugen af medier, ikke noget de skal lære sig, men noget som de er vokset op med. De bruger dagligt et utal af medier med største selvfølgelighed, og de adopterer alle mediernes muligheder, som noget naturligt. En kontinuerlig proces, som sikrer dem adgang til alle de forskellige medieplatforme som allerede findes og som hele tiden opstår.

Men desværre, er de unges mediekompetencer, noget der i alt for høj grad hører deres fritidsliv til. I skolen er der alt for ofte fokus på mediernes ”uheldige” indflydelse på undervisningen. De unge får hurtigt en opfattelse af, at alle de nye medier, forstyrrer læringen. Dette er for os af se en uheldig opfattelse af medierne. Vi vil i stedet sikre at der sker en større sammenhæng imellem fritidens mediekultur og skolens læringsmiljø og mediekultur. Sagt på en anden måde, vi ser det som skolens opgave, at integrere de unges mediekompetencer, med de fagfaglige mål som vi sætter op.

4.1 LÆRINGSRUM OG KOMPETANCERVi vil gerne sikre at der er en høj grad af ligeværdighed imellem lærer og elev. Såvel i undervisningen som i resten af efterskolelivet. Hvad angår al samværet uden for undervisningen, har vi oplevet at det ligeværdige møde imellem voksen og ung, i høj grad blev udlevet. Understøttet af vores demokratiske hverdagsliv, falder det naturligt at aflægge sig den statusautoritet som ofte hører lærergerningen til. Men i undervisningen har vi oplevet, at der i mødet imellem lærer og elever, sker en automatisk indgroet reaktion, hvor læreren træder i karakter og eleven bliver passiv.

• Det har været, er nok stadigvæk den mest fremherskende læringssituation vi kender til : et klasselokale, en lærer og x antal elever - læreren har forberedt dagens time, eleverne har måske haft lektier for, og så fortæller læreren eleverne hvad han/hun ved om emnet, evt. hører læreren eleverne om de kan lektierne, og hører siden om hvorvidt de har forstået dagens emne.

En læringssituation som går fra læreren og ned til eleven, en top/down situation som ikke nødvendigvis medfører en ligeværdig dialog imellem lærer og elev. En situation som ofte ikke inkluderer elevernes kompetencer. En pædagogisk praksis, som på mange måder minder om en tankpasser, som tanker viden på tomme beholdere. En praksis som indebærer at lærerrollen er klart defineret, og at al ny viden kommer igennem lærerens indsamlede viden. Læring foregår igennem elevens accept af at læreren er den vidende, og at den enkelte elevs evne til at adoptere denne viden, sikrer læringsprocessen.

På vores skole har vi kæmpet med at ændre denne læringsmetode, at finde andre former for læringsrum der sikrer andre læringssituationer og at læring kan foregå på forskellige måder. Det har været svært, for som før omtalt, har både elever og lærere indarbejdet denne læringsform, igennem egen skolegang, og for lærernes vedkommende, igennem deres uddannelse. Skolen har fra start arbejdet med emnestudier som et centralt omdrejningspunkt, og her frisættes der en mængde andre læringssituationer, som har bidraget til større grad af ligeværdighed imellem lærer og elev, og har ikke mindst bidraget til at de unge har lært at studere. Men da skolen bliver en eksamensskole, hvor centralt fastsatte mål og midler bliver en del af hverdagen, opstår klassesituationen oftere. Dette er ikke blevet mindre igennem de seneste år, med endnu mere central styring og udvidelse af eksamensfag.

Så den store opgave har været at få lavet et ”pædagogisk benspænd”, og få skabt andre læringsrum og situationer som sikrer at elevens kompetencer bliver anerkendt. Dette også nødvendiggjort af behovet for at uddanne de unge til den samtid vi lever i. Skoleformen skal nødvendigvis afspejle de fremtidige behov som vil opstå i samfundet, og ikke tage sit udgangspunkt i landbrugs- eller industrisamfundets behov. Her kommer mediernes betydning klart til udtryk. Det 21.århundredes efterspurgte kompetencer, kan nødvendigvis ikke være de samme som det 20. århundredes.


4.2 EN MACBOOK TIL HVER ELEV 1:1For at tage det praktiske skridt ind I det 21. århundredes skole, er det nødvendigt at tage de digitale redskaber I brug. Dette fra elevernes mobiltelefoner til computere og overalt fungerende netværk. Den digitale skole erstatter penalhus, mapper og tonsvis af papir, med den bærbare computer. En elev - en computer – en forudsætning for at de medierelaterede kompetencer kan komme til fuldt udtryk.Igennem at inddrage de digitale redskaber, sker der et åbent møde imellem lærer og elev. Et møde som der har som forudsætning, at lærer og elev anerkender hinandens kompetencer. De unges digitale kendskab skal via lærerens didaktiske og pædagogiske evner omsættes til produkter. Via brug af den digitale platform som er tilgængelig på elevernes og lærernes bærbare computer, skabes der et innovativt læringsrum, som for alvor forflytter læringen ud af det klasserums skabte læringsmiljø. Via anerkendelse og fortsat udvikling af elevernes kompetencer, oplever de en anerkendelse, som gør dem kreative og I stand til at færdes I det 21.århundredes medieskabte verden. De lærer at forstå og forholde sig til mediernes redskaber, forførelse og manipulation. De lærer selv at producere og formidle det ud til det omgivende samfund. De oplever læring som relevant i forhold til hele deres verden, det sprænger det store gab imellem fritid og skole. Med 1:1 modellen ændrer skolens form både indholdsmæssigt og I udseende. Ikke ved at fornægte de centralt stillede fælles mål, tværtimod. Men ved at inddrage de digitale medier, skabes der en syntese, der muliggør at nå målene på en made der lever op til de krav der stilles I det 21. århundrede. Der skabes læringsrum som rummer elevernes kompetencer, og muliggør læring, læring der har relevans for de unges fremtid.

4.3 PROJEKTBASERET UNDERVISNING UDFRA STORYLINEDen projektbaserede undervisning tager udgangspunkt i en konstruktivistisk læringstanke, hvor vi hele tiden afsøger nye muligheder og afprøver teser og åbne spørgsmål. Ved at give plads til nye ideer og tanker undervejs I processerne er vi med til at styrke de unges strategier for læring.

4.4 STORYLINEMODELLEN Som didaktisk metode arbejder vi med storyline modellen. Storyline sikrer os en process I progression og stor transperens i vores arbejde.Storyline metoden er kendetegnet ved skematisk at stilladsere processen, der hele tiden er i progression.I Storyline er læring en aktiv process og et socialt fænomen, der har optimale vilkår i et praksisfællesskab. Derved får læring også en funktion i den sociale kontekst eller i skolens livsverden. Storyline er handling med mening, og udvikling af nye kompetencer- der derved skaber nye handlemuligheder og strategier. Metoden sætter erfaringsbaseret læring i centrum og giver gode muligheder for løbende at tilpasse og undervisningsdifferentiere. Desuden giver metoden god mening I forhold til at producere og udvikle sig gennem brugen af digitale medier.Samtidig stilladserer metoden læreprocesserne og fordrer divergent tænkning. Da der er stort medejerskab I processerne skabes et ligeværdigt og respektfuldt forhold imellem elev og underviser.

4.5 STORYLINE I PRAKSISStoryline modellen er i praksis et anvendligt og let tilgængeligt redskab.Når man skal planlægge et storyline forløb anvendes med stort held Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel: Rammeforudsætninger: -Hvad er tidsrammen, lærerbesætningen og elev antalLæringsforudsætninger: -Hvad kan de I forvejen og hvordan anvendes det?Vurdering/evaluering -hvordan vil vi evaluere og vurdere på forløbet?Formål og Mål: -Hvorfor skal forløbet laves? Hvad skal udbyttet af forløbet være? Hvilke ting skal vi igennem I forløbet?


Desuden vælges en producer.

ProducerProducerens opgave er at tage ansvar for at uddelegere opgaver, sørge for at storybordet hænger sammen både timemæssigt og progressionsmæssigt, og at storybordet hele tiden opdateres på wikien, sådan et alle informationer konsekvent er tilgængelige for alle.

Derefter planlægges forløbet og sættes ind i et storyboard.

En storyline på Rantzausminde består af følgende “punkter” som forløbet går igennem:

FokusFokus er det emne, som den del af forløbet drejer sig om. Det er som regel meget overordnet : værdier, digte, væsker, udsagnsord etc

Åbent spørgsmålDet åbne spørgsmål er et spørgsmål der giver mulighed for forundring, refleksion eller skaber forstyrelse. Det kan være : hvordan blev jorden skabt”? “ hvilke værdier hviler demokratiet på” eller “ på hvilken måde kan man anskue grafittiens betydning for samfundet”. Altså ingen ja/nej spørgsmålAktivitetHer svarer man på , hvordan man vil finde ud af det. Vil man slå et begreb op, bøje verber, tage in dog interviewe bormesteren eller?OrganiseringHer planlægger man hvordan man vil organisere arbejdet: er man I gruppe, individuelt eller måske arbejder man sammen med en anden? Er det et læreroplæg? Fremlægger man?Didaktiske redskaberHer skriver man hvilke redskaber man burger for at nå sit mål : ordbog, mac, programmer, sin mors noter eller tv-avisen.ProduktHvilket produkt ender dette ud med? En vægavis, en musikvideo, en plakatserie, en animationsfilm eller en oplæsning I photobooth?Fagligt målHer skrives det faglige mål gerne suppleret op med målene i 10 kl. for de berørte fag ( med link)

Alt dette skrives på forløbets wiki, sådan at elever, lærere og forældre kan følge med I hvad der arbejdes med. Planlægningsarbejdet er skjult for elever og forældre.

Et eksempel:Et forløb på en enkelt dag. Elevforudsætningerne er meget forskellige, og eleverne er lige ankommet på skolen. Der er fuld lærerbemanding. Vi er primært I det psykodynamiske felt.

Fokus Åbent spørgsmål

Aktivitet Organisering Didaktiske redskaber

Produkt Fagligt Mål

2 timer Forventninger til mit efterskoleår

Hvilke forventnin-ger har jeg? Hvad glæder jeg mig til? Hvad tror jeg blir en udfordring?

Samtale I kontakt-gruppen, derefter og 2

Lærer-oplæg, derefter 2 og 2

Interview Kort præsentation af den anden

Interview teknik, notat-teknik


2.timerFællesskab

Hvordan formidler jeg bedst?-Hvad skal jeg fortælle ?

Samtale 2 og 2 Photobooth Optagelse af mig selv og mine forventnin-ger, op på min blog

Formidling

2timerLære hinandn at kende

Hvem er de andre?

Fremlæggelse i gruppen

Lærer og alle blog Alt på bloggene

At lytte, vurdere, kommuni-kere

Styrkelse af kvalifikationer og kompetencer, udvikling, læring…Kompetencerne i de enkelte fag faciliteres og styrkes ved at hver elev sammen med sin faglærer og/eller mentor udarbejder en individuel plan for hvilke kompetencer der skal arbejdes med og hvordan. Der kan tages udgangspunkt I de egen vurderinger som eleven sendte til skolen ved indmeldelse. Der laves aftaler for mål og delmål, som postes på elevens blog sådan at faglærer/mentor kan følge med og støtte undervejs. Det kunne se sådan ud:Fag Område Hvordan produkt Fagligt mål

DanskAftale:færdig d.12/9

novelleanalyse -læser novelle-analyserer vha analysemodel

Indtaler analyse I Photobooth og poster på blog

At blive bedre til genrekendskab

EngelskAftale :færdig 1/11

Læsning -læser Hp 7 og ser filmen uden undertekster

Laver anmeldelse og poster den på blog

Kunne læse hurtigere på engelsk/kunne flere ord

4.6 TEAMSAMARBEJDETil hvert forløb tilbyder det team der ikke er hovedansvarlige for forløbet en proceskonsulent og en dokumentator. Dette gør vi, for at understøtte og hjælpe hinanden og fordi at vi derved hele tiden er vidende om hvad der foregår i skolens liv. På den måde får vi bedre betingelser for at forstå elevernes udvikling og handlinger, og for hele tiden at udvikle vores forløb.

Proceskonsulenten.Proceskonsulenten har som opgave at understøtte og facilitere projektets processer. Proceskonsulenten kan eksempelvis hjælpe en forlist gruppe på vej, supervisere/coache en kollega der har brug for ekstra energi på nogle af projektets områder eller kan ved at stille refleksive spørgsmål til projektets forløb/indhold hjælpe med at forbedre processen.Proceskonsulenten har også som opgave at iagttage gruppeprocesserne “udefra” og derved indsamle brugbar viden til evaluering.

DokumentatorenDokumentatoren hjælper med at få projektets processer dokumenteret, gennem kommentarer på bloggen og wiki, ved at tage billeder/film eller

5.0 FAGOMRÅDER

I projektforløbene ligger de “store” fag, såsom Dansk, Matematik og Engelsk. Da vi derved har et relativt stort timeantal til rådighed, kan vi arbejde i dybden med fagene og gennem processerne styrke og udfordre elevernes færdigheder og kompetencer til at turde at vove sig ud I nye læringsstrategier og tanker. Ofte vil der også være en del af de små fag indover et projekt : fysik, biologi, samfundsfag, historie og psykologi indgår helt naturligt.


5.1 KOMMUNIKATIV DANNELSEKommunikativ dannelse er et fag der styrker elevernes forståelse i brugen af de digitale medier, både MacBook og iPad.Samtidig handler faget om kommunikation i en mere bred forstand. Hvordan formidler man sit budskab så man rammer den målgruppe man ønsker, samt medieetik, billedanalyse og mediepsykologi.

Indhold:

Lyd• Indhold: Radiomontage, lydfortællinger, eksperimenterende lyd etc.• Færdigheder: Optagelse, redigering og fortællerteknik.• Software: Garageband.

Film• Indhold: Mobilfilm, interview, fiktion, demonstrationsfilm etc.• Færdigheder: Optagelse, redigering og fortællerteknik.• Software: Final cut, iMovie, livetype, Soundtrack.

Foto/Billeder• Indhold: Fotografering, billedkomposition, billedbehandling etc.• Færdigheder: Øje for det gode billede, fotografering,billedbehandling.• Software: Photoshop, iPhoto.

Præsentation• Indhold: Hjemmeside, slideshow, blogs etc.• Færdigheder: At skrive til nettet, lave hjemmesider, lave Powerpoints, kendskab til web. 2.0.• Software: iWeb, Keynote, div. onlinetjenester etc.

5.2 NYHEDEREn gang om ugen har vi en nyhedstime, hvor vi diskuterer ugen der er gået I verden og går I dybden med et aktuelt emne. Vi forholder os til den verden vi er globale medborgere I, og får forståelse for de samfundsmæssige, geografiske, kulturelle, religiøse og historiske aspekter. Vi diskuterer, lytter og lærer at være kritiske og reflekterende. Vi arbejder også med kildekritik og problemløsninger.

I forbindelse med undervisningen opnås:• evnen til at se/lytte til nyhedsformidling• evnen til at forholde sig til nyheder over en tidsperiode på næsten et år• evnen til at diskutere nyhedsindslag• evnen til at give egen mening til kende• evnen til at lade ændre sine holdninger igennem diskussion• få udvidet sin historiske viden• få udvidet sin geografiske viden• få sproglige kompetencer• få indsigt i demokratiets rammer og spilleregler• forholde sig til et bredt spekter af nyheder• forholde sig sine egne holdninger, og begrunde disse• kendskab til hvordan nyheder bliver til• kendskab til journalistiske vinkler• kendskab til de forskellige mediers tilgange• kendskab til mulige forskellige journalistiske tilgange• kendskab til mulige medie manipulationer • at se/lytte til nyheder fra andre lande

5.3 IDRÆT/ MOTION Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling.


Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Kroppen og dens mulighederUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v anvende kropslige færdighederv udvikle og anvende idrætslige lege og spilv anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætterv planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræningv planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen

Idrættens værdierUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelsev erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringerv forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i

konkurrencerv anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrættenv erkende betydningen af livslang fysisk aktivitetv forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance.

Idrættens kulturUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstraditionv bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaerv orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelsev anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.

5.4 FELTFAGAt udforske et FELTPå Rantzausminde Efterskole har vi tre felter vores elever kan vælge imellem; VERDENSBORGER, MEDIEKUNST og FILM & TVFeltfagene er et pædagogisk forløb der skal sikre den demokratiske undervisning, hvilket indebærer at eleverne tager del i hele undervisningsprocessen, fra opstart, indsamling af informationer, gennemførelse, fremlæggelse og evaluering.

Ideén om at udforske et felt, hvor der er mange retninger og mange muligheder, har som sit udgangspunkt, nogle meget velovervejede og planlagte indledende øvelser, der skal sikre at alle bliver ”klædt på” til at bevæge sig ind på feltet. Tiden det tager kan variere fra felt til felt, Når fundamentet så er lagt, og bevæger vi os sammen ind i feltet, Eleverne kan altså bevæge sig frit inden for feltet, man kan kalde det afsøge feltets muligheder, og der kan tages udgangspunkt i elevernes forskellige ståsted.

5.5 FILM & TVFilmproduktionTvInstruktion


ManuskriptLydLysHar du hovedet fuld af gode historier? - Elsker du at se film?Kan du lide at iscenesætte? - Har du levende billeder på din indre billedskærm?Drømmer du om at blive TV vært? Fra idé til den gode historie, at lave FILM er en utrolig spændende proces med mange forskellige og udfordrende arbejdsfunktioner.Der skal skrives et brugbart manuskript og storyboard, der skal bruges skuespillere, findes locations, scenografi, instrueres fotograferes og der skal sættes lys. Når den gode historie så er i kassen skal der redigeres, klippes, laves lyd og musikEt intensivt forløb der indebærer et tæt samarbejde i teamet. EFTERSKOLE TV På Rantzausminde Efterskole har vi vores eget TV STUDIE, hvor vi laver internetbaseret TV til unge der går på efterskole. Her producerer unge TV til andre unge, TV der fortæller om alt det spændende der sker i et efterskoleår, det kan være på Bornholm, Nordjylland eller her i det fynske.

5.6 VERDENSBORGERPolitikFilosofiJournalistikDokumentarfilmRadiomontage

Har du holdninger?Tror du på alt hvad politikerne siger?Kan du lide at diskutere?Er du nysgerrig?Er alt hvad der står i avisen sandt?Tror du på at vi kan skabe en bedre verden? Dette er feltet hvor vi tager spændende og aktuelle emner op til debat.Det er for dig der ønsker at afdække de politiske, religiøse, kulturelle og filosofiske forskelle og ligheder der er i verden i dag.Du inviteres til at deltage som aktiv debattør, arbejde journalistisk og lære noget om at være demokratisk aktivist.Feltet hvor vi ønsker at få dig til at tage stilling, til den verden der omgiver os. Her har du lov at have en mening og stille spørgsmål til din verden og dine medmennesker Vi vil gennem konstruktive diskussioner, foredrag, ekskursioner prøve at skubbe til hinandens holdninger og synspunkterVi skal sammen undersøge, de påståede sandheder og løgne som vi dagligt møder gennem den enorme mediestrøm, vi omgiver os med i dag ;- TV, internet, film, radio og dagblade.Saglig journalistik, dokumentarfilm og radiomontage er vores måde, at dokumentere det vi arbejder med. 5.7 MEDIEKUNSTFormålet med undervisningen i MEDIEKUNST er at eleverne gennem at producere og opleve billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.Gennem arbejdet med digitale produktioner at tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.


Der lægges vægt på, at eleverne udvikler deres kommunikative kompetencer, så de mestrer og forfiner billedudtrykkene, idet de får mulighed for at fordybe sig i den kunstneriske proces.Der tages udgangspunkt i elevernes personlige billedfascinationer, i de billedkulturer, eleverne deltager i, og i samtidskunstens billedformer.Elevernes evne til refleksion og abstrakt tænkning giver nye muligheder for at arbejde i længere og mere komplekse forløb, hvor flere medier og formsprog inddrages i udforskningen af en tematik. Elevernes erfaringer med netbaserede digitale medier er en væsentlig ressource, som bør bruges både i produktion og i cirkulation af visuelle produkter.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kommunikere betydninger, meninger og holdninger i visuelle udtryk• præsentere egne visuelle projekter mundtligt og ved udstillinger i det offentlige rum• vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen• bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen• udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område.

INDHOLDForskellige medier inddrages efterhånden i arbejdet med både selvstændige og fælles produktioner. Det kan bl.a. være tegneserier, små bøger, modeller, panoramaer, plakater, collage, video og computergrafik.

Eleverne kommer igennem mange discipliner/ programmer i løbet af året. De grundlæggende processer der arbejdes med er: IAGTAGELSE/ ABSTRAKTION/ BEVIDSTHED. Året afsluttes med en selvvalgt opgave, der skal vises på en udstilling.

Fotografi • kamerateknik • lyssætning • Photoshop

Animation • stop motion • tegnefilm

Videokunst • videoeksperimenter • musikvideo

Printmedier • plakater• tegneserie • zine

Street Art • graffiti• stencil• stickers • throw ups

Samtidskunst • lyd• lys • installation

5.8 TYSK 10. klasse Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.


Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

10. klasseKommunikative færdighederUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emnerv læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer teksterv deltage i samtaler om kendte emnerv fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkterv udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner.

Sprog og sprogbrugUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligtv udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emnerv anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtrykv anvende relevante lytte- og læsestrategierv anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelsev anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes.

SprogtilegnelseUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til atvide, hvordan man bedst tilegner sig tysk

v udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog v udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier v udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af

internettet v anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation,

informationssøgning og i forbindelse med netværk v uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster v vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter

det sproglige udtryk v vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser. v anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol

Kultur- og samfundsforholdUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande

v sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emnerv anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med

tysktalende i og uden for skolenv vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.


SprogtilegnelseUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v vide, hvordan man bedst tilegner sig tyskv udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprogv udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategierv udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af

internettetv anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation,

informationssøgning og i forbindelse med netværkv uddrage og anvende informationer af forskellige typer teksterv vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter

det sproglige udtrykv vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faserv anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol.


v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande

v sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emnerv anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med

tysktalende i og uden for skolenv vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.

I øvrigt henvises til undervisningsministeriets læse- og undervisningsplan for faget.

5.9 FRANSK Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Kommunikative færdighederUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emnerv forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale

og nære emnerv deltage i samtale om centrale og nære emnerv redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner

på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringerv udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner.


Sprog og sprogbrugUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligtv udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emnerv anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtrykv anvende relevante lytte- og læsestrategierv anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelsev anvende et grundlæggende kendskab til fransk sætningsopbygningv anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes.

SprogtilegnelseUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til atvide, hvordan man bedst tilegner sig fransk

v udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprogv vælge relevante lytte- og læsestrategierv vælge relevante kommunikationsstrategierv udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp

af internettetv anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation,

informationssøgning og i forbindelse med netværkv uddrage og anvende informationer af forskellige typer teksterv vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter

det sproglige udtrykv vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faserv anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol.


v anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande

v drage sammenligninger mellem fransksprogede kulturer og egen kulturanvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende

v vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.


5.10 SPANSK

FORMÅLFormålet med undervisningen i spansk er, at eleverne stifter bekendtskab med det spanske sprog i både talt og skreven form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får et indblik i spansk kultur, som den afspejler sig i dagligdagens situationer. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med spansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Spanien og Latinamerika.

SLUTMÅLUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• forstå almindeligt forekommende ord og vendinger i forbindelse med nære og genkendelige emner


• deltage i en enkel dialog, først og fremmest med henblik på udveksling af informationer• læse og forstå korte, sprogligt enkle tekster• skrive enkle, korte meddelelser• udtale spansk, så det er forståeligt• anvende et elementært ordforråd i mødet med spansktalende• anvende de mest almindelige høfligheds- og omgangsformer• anvende gestik og mimik, når ordforrådet ikke slår til• finde og anvende informationer i enkle, velkendte teksttyper• foretage ord til ord opslag• udnytte ligheder mellem spansk og andre sprog.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udnytte en basisviden om livet i Spanien, først og fremmest til bedre at kunne forstå informationer og situationer

• udnytte de muligheder, der er for at anvende spansk uden for skolen.

Spansk er ikke prøveforberedende.

5.11 ENGELSK 10. klasseKommunikative færdigheder/ 10.kl.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

v forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

v udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer

v udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde

v deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere

v udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer

v kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier v anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.

Sprog og sprogbrug/10.kl.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder

v udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter v tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges v stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes v anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for

almindeligt forekommende genrer


v anvende centrale samtalemønstre v afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.

Sprogtilegnelse/10.kl.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål v vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og

synonymer

v vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser v være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse v udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen v anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog v vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet

eller opgave v anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer,

grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt v udnytte medierne, herunder de elektroniskemedier, i forbindelse med informationssøgning,

kommunikation, videndeling og netværksdannelse v anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.

Kultur- og samfundsforhold/10.kl.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog

v anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it

v kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv

v anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.


5.12 MATEMATIK 10. Klasse Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Matematiske kompetencer/ 10.klUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at


v skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence)

v opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence)

v opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence)

v udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence)

v afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)

v forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)

v indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)

v kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence).

Matematiske emner/ 10.klUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til

v i arbejdet med tal og algebra atv kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhængev arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og

generaliserev regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemerv forstå og anvende procentbegrebetv kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regnereglerv forstå og anvende kendte og ikke-kendte formler og matematiske udtryk, hvori der indgår

variablev anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækstv arbejde med funktioner i forskellige repræsentationerv vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder i

arbejdet med geometri atv kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaberv fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætningerv benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes

beliggenhedv undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objektv kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruensv kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med

omkreds, flade og rumv udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætningv arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og

beregne sider og vinklerv arbejde med enkle geometriske argumenter og beviserv bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske

figurerv arbejdE med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometriv geNgive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentationv i arbejdet med statistik og sandsynlighed at


v anveNde statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af datav tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelserv læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medierv udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed

med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller.

Matematik i anvendelse/ 10.klUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v anvende matematik knyttet til problemstillinger, der vedrører natur, samfund og kulturv arbejde med økonomiske forhold, bl.a. vedrørende arbejde, fritid og sundhedv anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig

mådev arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgårv benytte it til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, bl.a. vedrørende

energiforbrug og ressourcerv forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder i mediernev erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og

beslutningsgrundlag.

Matematiske arbejdsmåder/ 10.klUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. itv undersøge, systematisere, ræsonnere og generaliserev veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske

problemstillingerv læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder

matematikfaglige udtrykv forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med

matematik, bl.a. med inddragelse af it

v arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb

v arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt.


5.13 DANSK 10. klasse Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2.Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.Stk. 3.Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.


Det talte sprog/10.kl.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentationv anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforrådv udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationenv fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationenv læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læstev lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstillingv beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede

kommunikationssituationerv lytte til norsk og svensk med forståelse.

Det skrevne sprog – læse/10.kl.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelsev læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags

teksterv beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikkerv afpasse læsemåder efter læseformål, genre og mediev anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker

læsningv forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medierv bruge læsning som redskab til omverdensforståelsev vurdere eget udbytte af det læstev forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritiskv læse og forstå norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog – skrive/10.kl.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekstv skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og

private virksomhederv skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og

kommunikationssituationv beherske formel sproglig korrekthedv kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidlingv skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskriftv anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og

sikkert i forskellige skriveforløbv bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i

hverdagen.

Sprog, litteratur og kommunikation/10.kl.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

v anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik

v udvikle og udvide ordforråd og begrebsverdenv vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situationv forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighedv demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformerv gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler


v vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særprægv forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundetv anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens

foranderlighed gennem tidernev udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktionerv kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilderv indgå i et mange-sproget samfund og tilegne sig andre sprog.


6.0 EFTERSKOLELIVRantzausminde Efterskole tager sit udgangspunkt i de demokratiske ideer og traditioner, som har udviklet sig gennem flere hundrede år.At leve demokratisk på Rantz betyder at vi, unge som voksne, indgår i et ligeværdigt fællesskab, hvor vi tager hensyn til hinandens forskelligheder; at vi optræder medansvarlige, lytter til hinanden og hjælper hinanden:Hvor medbestemmelse bygger på tolerance og fordrer samarbejdsevne.Hvor alle deltagere bør udvise initiativ og afprøve deres vurderings- og beslutningsevne. MedansvarlighedDeltagerne på skolen har et medansvar for at alle trives, for at demokratiet er levende og for at de fysiske rammer også er pæne og brugbare til dem, som kommer efter os. Alle har et medansvar for at anvende vores fælles økonomiske rammer fornuftig, samt et medansvar for at passe på miljøet og de ressourcer, som vores samfund har til rådighed.At tænke på hvad andre har brug for, og ikke alene hvad man selv har brug for. InitiativAt udvise initiativ er det samme som at sikre hinanden et aktivt og spændende skoleår. Det kan være store og små initiativer til glæde for fællesskabet. Det er ikke noget man nødvendigvis kan, når man starter på skolen, men det er lærernes opgave at understøtte alle de gode initiativer, som fællesskabet vedtager. ToleranceAlle mennesker er forskellige. Det kan være af udseende, holdninger, religion eller geografisk oprindelse. Men netop det at vi er forskellige, er forudsætningen for at demokratiet ikke stivner og at vi dagligt bliver udfordret på vores tolerance. Et efterskoleår er en mulighed for at være sammen med rigtigt mange forskellige mennesker, og at lære at se dem, som de er - uden fordomme. VurderingsevneDe fleste har prøvet at stå i situationer, hvor man egentlig godt ved, hvad der er det rigtige, men så alligevel gøre det forkerte, eller bare undlade at gøre noget. Når 90 mennesker lever sammen så tæt som på en efterskole, vil der dagligt være situationer, hvor man skal bruge netop denne evne. Alle har ikke altid samme opfattelse af, hvordan man vurderer en situation, men så har vi vores demokratiske forum og samtalen til at afklare, hvad der gælder. BeslutningsevneDet er en evne, både man som enkeltperson og i fællesskabet skal øve os på. Når fællesskabet vedtager noget, er det afgørende at beslutningen føres ud i livet. Ellers bliver det bare til tomme ord, uden handling. Sommetider kommer man i mindretal, og alligevel må man følge beslutningen, sådan virker demokratiet også. Hvis der besluttes noget, skal der selvfølgelig tage hensyn til dem, som ikke var enige, det kan være ved at evaluere ugen efter eller ved at indgå holdbare kompromiser.


SamarbejdsevneVi lever i en tid, hvor det er meget sjældent at man kan klare sig uden andres hjælp. Resten af et fremtidigt arbejdsliv vil med største sandsynlighed kræve, at man er i stand til at samarbejde. Et samarbejde som igen udfordrer evnen til dialog og kompromisser. Her arbejdes meget i grupper, så dagligt øver man sig i samarbejde.

6.1 ELEVDEMOKRATISNAKNår der står SNAK på programmet, tages dagens emner op. Det kan være forslag til vores fælles liv, det kan være småproblemer der skal løses, det kan være at nogle skal spørge fællesskabet om lov

og det kan være sjove indslag. Hver dags snak starter med en sang eller et andet kulturelt indslag, og slutter med meddelelser, indkaldelser og uddeling af post.

GENERALFORSAMLINGHver uge mødes alle deltagere på skolen, lærere som elever, til Generalforsamling - til hverdag kaldet GF. GF er skolens øverste myndighed, og alle deltagere har én stemme hver. Der sættes punkter på dagsordenen senest dagen før.

GF-møderne styres af tre elever: en ordstyrer, en referent og en skriver. Ordstyreren styrer ordet og har bl.a. til opgave at sikre at debatten ikke bevæger sig væk fra emnet eller bliver overophedet. Til at hjælpe ordstyreren findes en problemløsningsmodel, der sikrer at alt foregår på demokratisk vis, og at vi når frem til en løsning. Referenten skriver referat og noterer de ideer eller forslag, som bliver vedtaget. Referatet bliver læst op på det kommende GF. Skriveren har ansvaret for talerrækken og fører en liste over dem, som ønsker ordet.

PROBLEMLØSNINGSMODEL:1) IDÈ, INITIATIV eller PROBLEM fremlægges.2) Emnet belyses fra forskellige vinkler, ideér og muligheder tilføjes.3) Hvad skal vi så gøre,- løsningsforslag.4) Snak om konsekvenserne ved de enkelte forslag.5) Der tages beslutning ved kompromis eller afstemning.

Generalforsamlingen slutter med at referatet læses op, og at forsamlingen og trekløveret giver sig selv og hinanden brugbar kritik.

6.2 KONTAKTGRUPPE Skolens sociale liv er bygget op omkring 9 kontaktgrupper, som hver har tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktgrupperne består af 10-12 piger og drenge. Kontaktgruppen har en vigtig social funktion, en slags ” familie”, der holder øje med og sikrer at alle har det godt. Grupperne spiser dagens måltider sammen, derudover er der ugentligt afsat tid til mere formaliserede møder, her kan demokratiet øves i mindre grupper, så alle har mulighed for at udtrykke sin mening. Kontaktlærerens/ gruppens opgaver er beskrevet nedenfor.

v Varetage skole/hjem kontakt. Almindelig snak om dagligdagen.v Sikre at alle trives. v Afholde et ugentlig skemalagt k-gruppemøde (de almindelige uger).v Forældre aftaler ekstra fri med k-læreren.v Deltage i udarbejdelsen af uddannelsesplaner.


v Deltage i opgaver omkring tilmelding til ungdomsuddannelserne.v Udarbejde skolens endelige udtalelse til eleven.v Forestå forældrekonsultation. v Forestå sociale aktiviteter med kontaktgruppen.

6.3 HUSLIVElevboligerne er fordelt på seks huse med eget køkken og bad. Der holdes husmøder mindst en gang om måneden, hvor eleverne kan gøre deres indflydelse gældende. Hvert hus har tilknyttet en huslærer.Elevboligerne er blandet af henholdsvis drenge- og pigeværelser. Livet i husene skal gerne udfolde sig til alles tilfredshed, så I skal blive enige om hvordan I vil have det, I skal blive enige om nogle fælles normer, og hvordan I vil have det med gæste

vDen enkelte elev har selv ansvaret for at stå om kl. 7.00 om morgenen. v Inden morgenmad skal der ryddes op og luftes ud på værelset.vHuset har ansvaret for at værelser og fællesområder bliver ryddet op og gjort rent hver

dag. vHuset har ansvaret for at skabe et hyggeligt samvær så ingen føler sig udenfor.vHver hus har tilknyttet en huslærer, som understøtter huset i at skabe en god tone og

stemning, og er behjælpelig, hvis der opstår konflikter.vHuslæreren er ansvarlig for at der bliver udfærdiget hus- og værelseskontrakter.vHuslæreren og pedellen informeres om skader og mangler i huset.vØdelagte ting skal erstattes af skadevolder eller huset i fællesskab.

6.4 FRITID For at sikre at alle deltagere på Rantzausminde Efterskole har det godt og trives, er det vigtigt at der i fritiden er mange forskellige tilbud og muligheder.

Da skoletiden er meget planlagt, er det vigtigt at fritiden får en anden form. Her lærer eleverne at organisere sig på forskellige måder, inspireret af det danske foreningsliv.At det bliver nemt at lave noget der er sjovt og spændende.At eleverne lærer at bruge deres initiativ til at skabe et aktivt fritidsliv.Vi skelner mellem klubber, fællesarrangementer og andre aktiviteter.

Aktiviteter kan der indkaldes til dagligt, det er vigtigt for fællesskabet at alle der har lyst og interesse, kan deltage. Det kan være fodbold, rundbold , en film eller lignende.

Fællesarrangement er for det meste noget der er besluttet på en generalforsamling. Det kan være en temafest, nogle der underholder, en debataften, en tur i teatret. Der er mødepligt til fællesarrangementer.Ofte vil der i forbindelse med fællesarrangementer være udvalg der er nedsat af generalforsamlingen.

Hvis man er et antal elever der har en særlig interesse, kan man oprette en klub, interesserede medlemmer indkaldes på dagens snak. Oprettelse af en klub støttes af hjemmelærere. Der er mødepligt til en klub. Eksempler kan være en rollespilsklub, et band, en spilleklub eller en tai-chi klub.

• Klubben aftaler hvilke regler der skal gælde for at klubben kan fungere bedst muligt. • Hvis klubben har fået penge til sin aktivitet, skal der føres regnskab.• Det forventes at klubberne er selvfungerende, dog kan der knyttes en lærer til som vejleder,

men ikke som underviser.• Undtagelsesvis kan man søge om at få en gæstelærer/ timelærer udefra.

6.5 KØKKENARBEJDEVi finder det vigtigt, at eleverne indgår som samarbejdspartnere i arbejdet med tilrettelæggelsen, tilberedningen, serveringen og oprydningen af dagens måltider. Arbejdet giver indblik i køkkenets arbejde, og har det desuden det klare pædagogiske mål at give eleverne indblik i og forståelse for en


fornuftig kostsammensætning. En kontaktgruppe er på køkken 2,5 halve dage hver 9. uge, hvor halvdelen er på morgen/ formiddagskøkken, den anden halvdel er på eftermiddags/aftenkøkken.

6.6 RENGØRINGRengøringen på skolen har foruden et praktisk formål også et klart pædagogisk sigte: At være en aktiv del af hele dagligdagen og gøremålene forbundet hermed. Rengøringen foregår hver dag inden undervisning.

6.7 WEEKENDERDe fleste weekender I et skoleår er rejseweekender, hvilket betyder at man kan være på skolen i weekend eller man kan vælge at rejse hjem.Der skal i alle weekender være en pædagogisk planlagt aktivitet. Denne kan planlægges i god tid, dog senest fredag eftermiddag på weekendmøde.

Bliveweekend betyder at alle elever skal være på skolen i weekenden. Bliveweekender ligger ofte i forbindelse med temauger eller forældredage, og er afslutningen på disse.

* Dag/ Weekend betyder skolen bliver brugt til andet formål som jubilæum, skolens ordinære generalforsamling og pædagogiske dage for personalet.

7.0 VEJLEDNINGPå Rantzausminde Efterskole er vi af den holdning, at uddannelse skaber muligheder for den enkelte og gavner samfundet generelt. Derfor tilstræber vi at samtlige af skolens elever er tilmeldt en ungdomsuddannelse ved skoleårets slutning.Den individuelle vejledning tager typisk sit afsæt i elevens drømme, evner og lyst. I løbet af året når vi dog at komme bredt omkring økonomi, arbejdsmarked, samfundsstukturer og tendenser i tiden. Vi vejleder både individuelt og i større grupper.Forældre er også meget velkommen til at tage kontakt. Som vejledere vil vi til enhver tid være behjælpelig med rådgivning og hjælp, men det er eleven og forældrene der i sidste ende har ansvaret for hvad der skal ske næste år.

ÅrsplanSeptember: * Ønsker for den obligatoriske brobygning afleveres.

Oktober: * Fælles oplæg om den obligatorisk selvvalgte opgave (OSO-opgaven)* Brobygning uge 44

November: * Brobygning uge 44* Forældresamtaler med kontaktlæreren. Her gøres status over hvordan det går, såvel socialt som fagligt. Fokus på hvad eleven skal arbejde med, for at opnå hendes/hans ønske for det kommende år med henblik på gymnasiet, teknisk skole el.lign.* Uddannelsesvejlederne gennemgår uddannelsessystemet fælles for eleverne.

December: * Orientering om uddannelsesplan.

Januar:* Information om tilmelding til ungdomsuddannelserne.* Vejledersamtaler - uddannelsesplan og tilmeldinger udfyldes på skolen.* Ungdomsuddannelserne begynder at afholde åbent hus-arrangementer (følg med i dagspressen). * Information om tilmelding til ungdomsuddannelserne.


Februar: • Samtalerne fortsætter.

Marts:* 1. Marts. Deadline for at underskrive uddannelsesplanen digital med Nem ID på optagelse.dk* Skolen sender uddannelsesplanerne senest 15. marts 2011 til uddannelsesstederne.

Maj:• Sidst i maj får man tilsagn fra ungdomsuddannelserne om optagelse.

SELVEVALUERING FOR SKOLEÅRET 2010/2011 og 2011/2012

I forbindelse med skolens overgang til den digitale undervisning, har der vist sig et behov for evaluere mediers anvendelse i undervisningen dens metoder og herigennem tilvejebringe en medie didaktik.

Stikord til en sådan evaluering :Læreren som vejleder/facilitatorSamarbejde og gruppearbejde – herunder at netværkeAnalytisk – procesforståelse (sociologisk fantasi)Evaluerings kultur/ forholde sig kritiks til egne og andres arbejdeMedievidenskab – digital dannelse – kommunikativ dannelseKreativitetInnovation – nytænkningEntrepanørskabDemokratisk dannelse - reflekterende og formulerendeProducerende – skabendeKost – kropslig bevidsthed – den fysiske skole (en del af noget større – systemisk tankegang)

Skolehverdagen:Tværfaglighed – defineret ved et overliggende emne/temaProjektorienteret undervisning med produktfokusering (5 dogmer)Korte afsluttede ikke timeopdelte forløb.Synliggørelse af undervisningens processer over for teams og ikke mindst eleverSynliggøre en evalueringskulturEnsartethed i afviklingen af undervisningsprocesserne Portefølje tankegang Fælles begreber og værktøjer Fleksibilitet Indhold over ”vi plejer”


SELVEVALUERING FRA SKOLEÅRENE 2008/ 2009 og 2009/2010Hvordan er sammenhæng og balance mellem demokrati, kommunikation og medier?

Redegørelsen af selvevalueringspunktet er blevet til på baggrund af løbende evalueringer i lærergruppen og elevgruppen, afsluttende med en samtale med hver enkelt lærer og ledelsen og en fælles evaluering med hele elevgruppen i slutningen af skoleåret.Efterskole TV har været, et projekt vi har arbejdet med sideløbende med vores mediesatsning. Så nedenstående er en samlet beskrivelse og evaluering.

Siden august 2007 har vi på Rantzausminde Efterskole arbejdet på projektet EFTERSKOLE.TV (herefter EFTV). Et forsøg som tog sit udgangspunkt i ønsket om at integrere kommunikation og medie i vores undervisning, som en naturlig forlængelse af skolens demokratiske tradition. Det har været et spændende, tidskrævende, til tider hårdt men helt sikkert givende stykke arbejde. Vi har haft spændende oplevelser, en del modgang og er helt sikkert blevet endnu mere overbevist om at efterskole ideen, har brug for endnu mere eksponering, at endnu flere ser hvad der rør sig på alle landets efterskoler. Vi har været rundt på mange efterskoler i det ganske land, er blevet taget rigtigt godt imod og har forhåbentligt fået sat et lille positivt aftryk. Så vi i fremtiden, stille og roligt, kan være med til at alle brugere af efterskolerne, får et medie som kan bruges og være til gavn for dem som vi alle er afhængige af, nemlig eleverne.

Selve tanken om EFTV udsprang af vores skoles ønske om at følge med den udvikling som er sket igennem de seneste 10-15 år, nemlig den kraftigt øgede brug af medier. En tendens som har påvirket vores måde at kommunikere på, mere end vi nok er klar over. Som både har umiddelbare positive demokratiske gevinster, i forbindelse med at vi nu alle kan komme ud til stort set resten af verden, med vores budskaber, holdninger eller bare være på, den brede Internet ”motorvej”. Men det stiller også udfordringer til vores demokrati, vi er ikke bare os selv i lille Danmark, det vi formidler har modtagere på hele kloden. Tænk bare på Muhammed tegningerne. Senest i den amerikanske præsident valgkamp har vi set den enorme betydning Internettet har haft.

Så for vores skole blev det at uddanne til almen dannelse, (ud over selvfølgelig den ordinære uddannelse), udfordret positivt. Vi besluttede at indføre to nye fag, nemlig: demokratisk dannelse og kommunikativ dannelse. Herfra udsprang tanken om EFTV, vi ville nemlig gerne anvende vores nye fag, til også at række ud efter den omgivende verden. Den verden som var nærmest var den verden vi allerede var en del af, nemlig efterskoleverdenen. Vi ville gerne at vores elever, afprøvede deres ”dannelse” i praksis. At de skulle lære at formidle et stof, kritisk forholde sig til en nyhed og igennem journalistisk handlen, producere noget, som kunne holde til at blive set af andre end os selv. Det var også vigtigt for os at det blev de unge selv, som skulle være med til at finde på det som skulle sendes på denne internetbaserede kanal. At det blev et produkt fra UNG til UNG, uden voksenverdens stereotype opfattelser af hvad unge har brug for.

I starten af august 2007 startede det nye elevhold op, og de elever der havde valgt Film/TV som feltfag, blev staks ”uddannet” til at starte den nye TV station. Det med basis i at lære alle de forskellige roller som var i forbindelse med at optage TV. Der blev etableret flere hold, bestående af fotograf, lydmand og teknisk assistent samt producer og den/dem som skulle redigere optagelserne til den færdige udsendelse. Derudover skulle der bruges studieværter og opsøgende journalister. Indledningsvis blev alle eleverne oplært i filmsprogets grundlæggende principper, og der blev lavet små prøveproduktioner. Det var vigtigt at alle kunne mestre de fleste roller/opgaver, så der var en fleksibilitet i forbindelse med at de forskellige opgaver skulle løses. Det stod hurtigt klart at den konkrete opgave med at lave direkte TV, krævede gode samarbejdsevner, god tilrettelæggelse og at deadlines blev overholdt.

Det har været et spændende og til tider hårdt arbejde, at nå til disse nye erkendelser, men det har også vist at der er brug for et sådant medie til at åbne op for den verden som


efterskolerne udgør. Den tid da efterskolerne var små isolerede og meget lokalt funderede øer, er definitivt forbi. Ligesom globalisering er en given del af vores livsbetingelser, er nødvendigheden af at stå sammen efterskolerne imellem, og være tydelige over for det resterende samfund en nødvendighed. Her er behovet for en TV station med efterskolerne og alle dets elever som målgruppe en rigtig god mulighed. Der er klart at det ikke er noget der kommer op at stå over natten, men kræver et langt og sejt træk. Men det er lige så klart at ved at starte op nu, så er vi på forkant med den medieudvikling som vil fortsætte at udvikles de kommende år.

En anden og mindst lige så vigtig erfaring vi har fået ud at arbejdet med TV stationen, er erfaringer med at bruge TV/film i undervisningen. Det har været et rigtigt godt redskab som vi med stort udbytte, har kunne anvende i stort set alle fag fra dansk til matematik. For skolen har det betydet at vi fra og med næste skoleår satser i fuld skala på at bruge de medier som de unge allerede omgås med største selvfølgelighed. Ud over de faglige gevinster det har medført, har det også fremmet den demokratiske dimension i undervisningen. Ved at arbejde med de digitale medier, og bruge computeren som det nye form for penalhus, gør vi undervisningsformen mere horisontal. Forstået på den måde, at læreren møder eleven på en mere ligestillet måde. Læreren har det faglige og didaktiske overblik, mens eleven har mediemæssige kompetencer der til dels er større end lærerens, således at et tættere

samarbejde omkring planlægningen og gennemførelsen af undervisningen er hensigtsmæssig. Forskellen i omgangen med de digitale medier, kan betegnes ved at eleverne er ”digitale indfødte” imens lærerne er ”digitale indvandre”. Forstået på den måde at de unge er vokset op med de digitale medier, mens vi voksne hele tiden må opgradere os selv, for bare at følge med nogenlunde.

Som omtalt indledningsvis, startede vi to nye fag op samtidigt med TV stationen. Henholdsvis demokratisk og kommunikativ dannelse. Fag som for os var en nødvendig ramme for at undervise eleverne i brug og omgang med de digitale medier. Det ligger uden for denne rapports rammer at gå i dybden med fagene, men vi vil kort omtale nogle erfaringer vi har fået ud af dem.

Demokratisk dannelse er for os en stor del af den almene dannelse som er og har været en vigtig del af efterskolernes idegrundlag. Vi er alle borgere i et demokratisk land, vi er både individer og dele af fællesskaber. Vi bliver alle tildelt et medansvar for vores samfund, og vi har alle mulighed for at udtrykke vores mening hvis vi vil. Men alt for ofte bruger vi ikke vores demokratiske rettigheder i den udstrækning det kunne være ønskeligt. Resultatet kender vi alt for godt, at samfundet taber legitimitet, og afstanden imellem politikere og borgere vokser. Dannelse, også den demokratiske, er mere end bare viden om den formelle institutionelle politiske opbygning, men gælder især at udvikle en sans for og lyst til at være en aktiv medspiller i de aktuelle samfundsdebatter. Det at forstå og forholde sig til livets modsætninger i samfundet. Derfor er det vigtigt at eleven får mulighed for at tilegne sig de kompetencer det kræver, at diskutere, vurdere og konkludere. Undervisningen i demokratisk dannelse er således meget lagt an på at eleverne selv får mulighed for at sætte sig ind i konkrete problemstillinger, og forholde sig til dem og ikke mindst selv komme med bud på løsninger, holdninger eller konkrete forslag til videre udvikling af spørgsmålet. Undervisningen har således et dialektisk formål, nemlig både at lære de unge om vores demokratiske samfund og dets opbygning, men mindst i lige så høj grad lære de unge at være en vigtig del af dette demokrati. Således skabe rammerne for at de i undervisningen selv bliver del af en demokratisk debat, at de lærer at leve demokratisk og at indordne sig med de demokratiske spilleregler. For hvis ikke de lærer det i skolen, hvor skal se så lære det?

Lige så vigtigt som at færdes demokratisk finder vi det afgørende, at de unge kan navigere i den overflod af information vi udsættes for dagligt. Det være sig alt fra politiske budskaber til målrettet reklamer til unge, fra manipulerede budskaber på Internettet til det som opfattes som objektiv journalistik i de store landsdækkende aviser og TV stationer. Det er i høj grad via kendskab til virkemidler, journalistik, Internettet, kommunikation på det lille og det store plan


og en masse andre vigtige begreber. Begreber og tekniske kendskab, som skal sikre at de unge ikke blæses omkuld og tror på alt det de ser, læser og hører, men bliver i stand til at sortere og kritisk forholde sig til hvad de nu måtte møde. De skal lære selv af formidle via skrift, billeder lyd og krop, at skabe deres beskrivelse af den verden som omgiver dem. De skal på egne præmisser formidle meninger, holdninger eller bare underholdning til forskellige målgrupper. De skal med andre ord producere og så i fællesskab forholde sig til produktet. Kommunikation er en af grundpillerne i vores demokratiske hverdag, og hvis ikke de unge får et vist indblik i hvordan de kommunikeres til og hvordan de selv kommunikerer, så bliver nuancerne i demokratiet udvisket.

Det at skabe en landsdækkende TV station for efterskoleverden, har således været et løft for vores egen forståelse for hvordan medier og undervisning i dag er en spændende udfordring. At vi først har fået åbnet op for en udvikling, som vi efter største overbevisning tror er kommet for at blive, er givet – det er en fortløbende proces at evaluere og videreudvikle de faglige, didaktiske og pædagogiske målsætninger.

De mange erfaringer vi har høstet det første år med vores nye profil, har afstedkommet en del nye tiltag.

- Vi har lykkedes med at få etableret en ordning så alle elever fra kommende skoleår, får stillet en bærbar computer til rådighed, det moderne penalhus, og vores undervisning skal målrette sig muligheder ved en sådan 1:1 ordning. Vi vil løbende dele ud af de erfaringer vi gør, via vores hjemmeside, eller hvis der nogle som ønsker at besøge os.

- Fagene demokratisk og kommunikativ dannelse er kommet for at blive. Det er ligeledes vores hensigt at få dem beskrevet mere indgående.

- ”Den papirløse” og digitale skole fordrer god kommunikation, hvilket vi sikrer ved et kommunikationsprogram der hedder FRONTER, dette sikrer kommunikation alle deltagere imellem, her har de forskellige fag et rumme, der også gør det mulig at aflevere skriftlige opgaver/rapporter.

- Endelig men ikke mindst vil vi fortsætte at udvikle EFTERSKOLE.TV, i håb om at det ud over vores skoles udbytte, kan blive et godt redskab i kampen for at sikre at der også er efterskoler om 50 år.

Vores konklusion er at de samlede initiativer har understøttet vores demokratiske liv på skolen, i undervisning såvel som i fritiden. De seks ord;- medansvarlighed, samarbejdsevne, vurderingsevne, initiativ, tolerance og beslutningsevne, som udgør vores menneskesyn, er alle komme i spil, og er blevet løftet ind i en ny tid, hvor de er mindst lige så vigtige.Hvis man forstillede sig at vi ikke havde haft et velkonsolideret demokratisk grundlag, havde en mediesatsning ikke givet det samme gode resultat. Det vi har oplevet er at vores demokratiske pædagogiske grundlag med de seks ord har sat pejlinger for vores aktiviteter med de digitale medier, så det blev sikret at formålet i undervisning som fritid blev overholdt. Således at de digitale medier forblev redskaber til at opnå kreativ, demokratisk og udfordrende undervisning og fritid.Et andet vigtigt parameter er en meget forskelligt sammensat lærer- og elevgruppe der hele tiden har sikret at elevdemokratiet fungerede.

Set i lyset af skolens værdigrundlag vil mediepædagogik til enhver tid være aktiv, det er eleverne der er aktørerne i centrum, det er dem der i samarbejdemed undervisere definerer, formulerer, planlægger og gennemfører undervisningen. En aktiv mediepædagogik vil skabe modbilleder til den massive påvirkning unge mennesker er udsat for hver eneste dag, og på den måde vilvores elever kunne tage aktivt og kritisk del i livet i et demokratisk samfund.

Rantzausminde Efterskole ac/bk


Documents

Indholdsplan 11-12