Ind§igt nr. 10

KALVEBOD BRYGGE 39-41, 1560 KØBENHAVN V – TLF. +45 33 300 200 – WWW.LUNDELMERSANDAGER.DK

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDAGER LUND
































































































IND§IGTNYHEDSBREV FRAADVOKATFIRMAETLUND ELMER SANDAGER

#10 APRIL – 2014

GRATIS INKASSOFUNKTION Side 2

IVÆRKSÆTTERSELSKAB – IVS Side 3

UDVIKLING AF VIRKSOMHEDER Side 4

KLIENTPROFIL: GAIHEDE ALT HVAD VI GØR,

GØR VI FOR KUNDERNE Side 6

EJERAFTALER Side 8

INKASSO ER NÆSTEN ALTID GRATIS Side 10

PARTNERPROFIL:ERIK HOVGAARD Side 12

§

Udgivet af: Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, København Layout og produktion: Klæbel Grafisk Design og Tryksager.Indholdet i dette blad er ikke udtryk for rådgivning, da dette altid kræver kendskab til de konkrete forhold i en sag. Artiklerne kan såledesikke træde i stedet for rådgivning, hvorfor læserne anbefales at tage kontakt til Lund Elmer Sandager, dersom der måtte være behov herfor.

ovedparten af erhvervsvirksom-heder i Danmark er mindre og mellemstore virksomheder, hvor

ejerne også arbejder i virksomheden.

Det har aldrig været nemt at være ejer eller ejerleder, og selvom vi kan ane et svagt begyndende opsving, er det bestemt ikke blevet nemmere over de seneste år. I tilknytning til krisens om-kostninger på virksomhedernes omsæt-ning, har det også været svært at skaffe kapital – selv til gode projekter.

Vi har i dette nummer af Ind§igt valgt at sætte fokus på nogle af de områder, hvor en ejer/leder kan og typisk vil have bekymringer.

ApS, A/S, IVS?Det første er valg af virksomhedsform, hvor ejerne skal finde den model, der

egner sig bedst til netop deres virksom-hed. Det kan have indflydelse på valget, at kapitalkravet til anpartsselskaber pr. 1. januar 2014 er nedsat til kr. 50.000. Mere interessant er det måske, at det nu er muligt at etablere iværksætterselska-ber med en kapital på kr. 1. På den måde kan ejere drive virksomhed med begræn-set ansvar uden et kapitalindskud.

Medejere?Dernæst kan der være bekymringer om, hvordan man driver virksomheden sam-men med sine medejere. Har parterne ikke tænkt en række scenarier igennem på forhånd og lavet klare aftaler, kan der let opstå problemer om, hvem der kan træffe beslutninger, hvad en ejerandel er værd, og hvordan man kommer af med sin andel igen, parternes arbejdsindsats og meget mere. Artiklen om ejeraftaler kommer omkring en række udfordringer for medejere og giver forslag til løsninger.

Dårlige betalere?Endelig har virksomhedsejere en bekym-ring om, hvordan man får sine penge hjem, hvis en kunde ikke betaler. Der er mulighed for en reel gratis inkassofunk-tion, som vi med artiklen gerne vil gøre opmærksom på.

Vi håber, at dette nummer af Ind§igt kan bidrage til et lette bare nogle af bekym-ringerne. §

God læselyst. Carsten Brink

Administrerende PartnerLund Elmer Sandager

H

Har du forslag til, hvordan vi kan gøre Ind§igt endnu bedre, eller gode idéer til områder af juraen, du gerne vil have belyst i en artikel, så send os endelig en mail: [email protected]

KÆRE KLIENT BEKYMRINGER

FØLG MED Hold dig ajour med nyhedsbreve, aktuelle artikler og spændende arrangementer. Scan koden eller skriv til [email protected] – så er du i gang.

“Hvordan driver man virksomhed sammen med

sine medejere? Læs artiklen om ejeraftaler

på side 8”

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 3§VS står for Iværksætterselskab. Kapitalkravet i selskabet er mini-mum kr. 1, og selskabet henvender

sig derfor særligt til iværksættere, der ikke har kr. 50.000 til stiftelse af et ApS.

Tvungen opsparingIværksætterselskabet skal opbygge en selskabskapital på minimum kr. 50.000 ved at hensætte mindst 25 % af det årlige overskud til en bunden reserve. Når selskabskapitalen og opsparingsre-serven samlet udgør mindst kr. 50.000, kan generalforsamlingen beslutte at omregistrere selskabet til et ApS. Der er ingen tidsmæssige krav hertil.

Følger selskabslovens regler for anpartsselskaberSelskabslovens øvrige regler om blandt andet ledelse, tegningsregler, general-forsamlinger, til/fravalg af revision og kapitaltabsregler er som udgangspunkt de samme for IVS’er som for anparts-selskaber.

Andre regler om udbytteEt IVS kan lige som ApS’er anvendes som holdingselskab, men på grund af det lavere kapital-krav til IVS’er, gælder der andre regler om udbetaling af ud-bytte. Et iværksætterselskab kan først

udbetale udbytte, når selskabskapitalen og den særlige opsparingsreserve udgør mere end kr. 50.000.

Sådan stifter du et IVSFor at stifte et IVS skal der udarbejdes stiftelsesdokument, vedtægter og ejer-bog. Det er endnu ikke muligt at stifte selskabet via Webreg, men stiftelse sker ved en blanket, der sendes til Erhvervs-styrelsen. Der er pt. en sagsbehand-lingstid på 1-2 uger. Stiftelsesomkostningerne kommer ud over indskudskapitalen.

Andre ændringer i selskabsloven• Kapitalkravet til ApS er nedsat fra kr. 80.000 til kr. 50.000.• ”Rullende kapital” kan kun accepteres i begrænset omfang og kun ved oprettelse af to selskaber, fx et holdingselskab, der op- retter et driftsselskab.• Generalforsamlingen kan beslutte, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk.• Virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B, C og D behøver ikke længere indsende årsrapport på både dansk og engelsk, men kan vælge at nøjes med engelsk eller dansk. §

I

ETOVERBLIKOVERREGLERNEFOR DET NYE IVÆRKSÆTTERSEL-SKAB – IVS Den 1. januar 2014 blev det muligt at oprette en ny type kapitalselskab, iværksætterselskabet. Her får du over-blik over de nye regler.

AF ADVOKAT PERNILLE ØRSKOV

§9 KORTE OM IVS’ET

1. Fra 1. januar 2014 har du kunnet oprette et IVS.2. Du kan oprette et IVS for fra kr. 1 op til kr. 49.999. Indbetaling skal ske kontant.3. Apportindskud (hvor andre værdier end kontanter indskydes) er ikke en mulighed ved IVS. 4. Selskabslovens regler for anpartsselskaber gælder for IVS’et.5. IVS kan bruges som holdingselskab.6. Du kan først udbetale udbytte, når du har en selskabskapital på kr. 50.000.7. Når du har et IVS, skal du sætte 25 % af overskuddet til side hvert år, indtil du har en reserve på kr. 50.000.8. Når du har en reserve på kr. 50.000, kan du omdanne IVS’et til et ApS.9. Du skal være 18 år for at stifte et IVS

Byggebranchen består af få store og flest små håndværks-virksomheder. Hver af disse virksomheder står for egen drift og administration. Hvor mange ressourcer kunne virksomhederne spare, hvis flere virksomheder gik sammen om disse poster?

UDVIKLINGAFVIRKSOMHEDERINDEN FOR BYGGERIET

SIDE 4 – IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

”Virksomheder kan få frigivet ressourcer til at udøve den virksomhed, de hver især er bedst til, nemlig deres håndværks-virksomhed”

§et er karakteristisk for bygge-sektoren, at der er få meget store virksomheder, lidt flere mellem-

store virksomheder og rigtig mange helt små håndværksvirksomheder.

De store favner typisk alle fagdiscipliner og tager primært total- og hovedentrepri-ser. De mellemstore virksomheder indgår hyppigt i konsortier med andre entrepre-nører og hyrer selv underentreprenører, for at kunne udføre total- eller hoveden-trepriser. De små håndværksvirksomhe-der, der ofte har under 10 ansatte udfører mindre entrepriser, drift og vedligeholdel-sesopgaver eller arbejder som underentre-prenører for andre virksomheder.

Her vil jeg komme med forslag til, hvor-dan disse små virksomheder kan udvikle sig til gavn for både virksomhedsejeren og beskæftigelsen inden for byggeriet.

Små håndværksvirksomheder er ofte ejet af en person, der er meget dygtig til sit håndværk og som har ønsket den frihed, der ligger i at være selvstændig. Denne slags virksomhed har typisk meget få eller ingen ansatte. Medarbejderstaben når sjældent over 5-10 medarbejdere, men hvorfor er det sådan? Hvad ligger til grund for virksomhedsejerens beslutning om ikke at vokse yderligere?

Administrativt bøvlVi hører ofte begrundelsen, administra-tivt bøvl. Ejere og ledere mener tilsynela-dende at ansættelse og administration af medarbejdere er tungt.

De helt små virksomheder, hvor ejeren er eneste ansatte, tøver med at udvide, fordi de ikke ønsker at være afhængige af en eller to medarbejdere. De lidt større ønsker ikke det administrative apparat, der skal sættes i gang ved en større med-arbejderskare.

I stedet for at ansætte medarbejdere, når virksomheden får mulighed for at løse en større opgave, er det almindelig praksis

at flere små virksomheder går sammen i et underentrepriseforhold og på den måde oparbejder mandskab nok til at løse opgaverne. Nødvendigt ondeAdministrative opgaver er ikke ynd-lingsarbejdet for virksomhedsejerne i disse selskaber, og udarbejdelse af tilbud, indgåelse af kontrakt, udarbejdelse af af-talesedler, fakturering, regnskabsførelse, udarbejdelse af ansættelseskontrakter, udarbejdelse af lønregnskab og moms-regnskab fremstår for mange som nød-vendige onder i forbindelse med virksom-hedsdriften. En del af disse virksomheder outsourcer derfor administrative opgaver til mindre servicevirksomheder.

Et samarbejde om driftenVirksomhedsejerne burde overveje at ud-vikle deres samarbejde med kollegaerne i branchen til også at inkludere de admini-strative forhold. De er i forvejen vant til at samarbejde tæt, når det drejer sig om at løse kundeopgaver – hvorfor ikke samar-bejde om virksomhedsdriften også?

Inden for det liberale erhverv, har det i årevis været almindeligt, at forskellige virksomheder går sammen om at drive deres virksomhed i kontorfællesskaber, hvor der ansættes medarbejdere til at klare en lang række administrative funk-tioner, såsom telefonpasning, bogholderi, lønregnskab, forsikring og indkøb.

Ejerne af de små virksomheder inden for byggeriet kunne overveje, om ikke en lig-nende konstruktion var attraktiv for dem.

DriftsfællesskabI stedet for at outsource til selvstændige virksomheder kan små og mindre hånd-værksvirksomheder etablere driftsfæl-lesskaber. Et driftsfælleskab kan godt etableres på tværs af faggrænser, idet driftsfællesskabet primært tager sig af de administrative funktioner, der er fælles for virksomhederne uanset deres faglige baggrund.

Et driftsfællesskab kan etableres på mange forskellige måder, idet der vil være fuldstændig aftalefrihed. Fællesskabet kan etableres som et drifts I/S eller som et iværksætterselskab, der også bliver beskrevet i dette blad.

Virksomhederne har mulighed for at over-lade samtlige administrative funktioner til det etablerede driftsfællesskab. Sam-men kan de investere i IT og systemer, der kan gøre arbejdstiden mere effektiv, fx elektroniske arbejdssedler, fakturering og tidsregistrering.

Klare aftalerHoldbare, detaljerede og klare aftaler er en forudsætning for at driftsfællesskaber kommer til at fungere. Aftalerne skal gøre det klart, hvordan arbejdsopgaver, ansvar og økonomi bliver fordelt i drifts-fællesskabet, så de deltagende virksomhe-der kan få frigivet ressourcer til at udøve den virksomhed, de hver især er bedst til, nemlig deres håndværksvirksomhed. På den måde kan den enkelte virksomhed være med til at skabe grobund for udvik-ling, både af virksomheden selv, men også af beskæftigelsen inden for byggeri i det hele taget. §

DAF PARTNER OG ADVOKAT ERIK HOVGAARD

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 5

BYGGEBRANCHEN I TAL

• I november 2012 var der i alt 27.809 virksomheder inden for byggeri og anlæg.• 107 af disse havde 100+ ansatte.• 20.780 af virksomhederne havde 1-4 ansatte.• 74 % af byggebranchen er små, typisk ejerledede virksomheder.• Tendensen gælder ikke kun byggebranchen, men alle brancher.• Gennemsnitligt står store virksomheder med 100+ ansatte for ca. 65 % af landets arbejdspladser på trods af at virksomhederne kun udgør ca. 1 % af alle virksomheder.

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 92, 21. februar 2014. Erhvervsbeskæftigelsen 2012.


”Der er stor forskel på at bygge på en bar mark og renovere

en beboet ejendom”

Gaihede holder af bygninger, så de holder længe. De har fået etprojekt godkendt i Vatikanet, og så mener de, oplevelsen undervejs

er lige så vigtig som det færdige resultat.

Vi møder Ragn Gaihede foran et af virksomhedens stolte projekter, Bredgade 67-69. Den over 100 år gamle bygning i centrum af København er ejet af

den katolske kirke og har gennemgået en gennemgribende renovering i hænderne på Gaihede, en hurtigt voksende ingeniør- og arkitektvirksomhed, der har speciale i at vedligeholde, renovere og udvikle eksisterende bygninger.

”Med til projektet hører en sjov historie,” fortæller Ragn Gaihede: ”Bygningen tilhører Sct. Ansgars Kirke, der ligger på den anden side af gaden. Det er den katolske domkirke iDanmark. Projektet og budgettet skulle en tur forbi Vati-kanet, før vi kunne gå i gang – så man kan sige, at der blev lagt hånd på projektet af den øverste arkitekt,” griner Ragn Gaihede, og fortæller om den virksomhed han grundlagde i 1999, der i dag tæller godt 30 ingeniører, arkitekter og teknikkere plus en række eksterne specialister.

Når nogen holder af dem”Vi er de enkelte ejendommes husingeniører og - arkitekter, og løser stort set alle opgaver omkring en ejendom. Man ple-jer at sige, at ejendomme holder længe, fordi nogen holder af dem, og det gør vi. Opgaverne spænder fra små opgaver som en vandskade til store renoveringsopgaver som udskiftning af varmecentraler og elinstallationer, nyt tag, facaderenove-ring eller nye vinduer. Vi har specialiseret os i at give eksi-sterende bygninger et rigtig godt liv,” siger Ragn Gaihede.

Bygger ikke nytGaihede ønsker ikke at favne alle opgaver en bygningsarki-tekt eller -ingeniør i princippet kan udføre. De har valgt at fokusere skarpt på eksisterende bygninger.

”Vi har kompetencerne til at bygge nyt, men vi har valgt det fra for at være helt skarpe på de processer, der er i eksiste-rende bygninger. Der er stor forskel på at bygge på en bar

KLIENTPROFIL:

ALT HVAD VI GØR, GØR VI FOR KUNDERNE

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 7§

mark og at renovere en beboet ejendom eller en ejendom med erhverv. Her må vi tilrettelægge projektet og arbejds-gangene, så beboerne kan opretholde deres bopæl eller arbejdsplads, mens vi fx skifter badeværelse eller ændrer indretning. En stor del af vores arbejde består i at håndtere alle de processer, der egentlig ligger uden for renoveringen og som handler om relationerne til de mennesker, der er en del af forløbet,” fortæller Ragn Gaihede.

Det færdige byggeri og oplevelsen betyder alt”For bygherre er der to ting, der betyder noget: Det færdige resultat og den oplevelse folk sidder tilbage med bagefter – og her er forløbet altafgørende”.En ordentlig og serviceminded håndtering af disse proces-ser, tidsplanen, budgetterne og kommunikationen, er ifølge Ragn Gaihede en væsentlig årsag til, at kunderne kommer igen og anbefaler Gaihede til andre.

”Det er blandt andet servicen, de betaler for. Så den skal bare være i orden. Vi kan en masse kompliceret og byggetek-nisk, men det må forventes, at vi selvfølgelig har fuldstæn-dig styr på de ting. Udfordringen ligger ofte i det, der ligger udenom. Hvornår bliver tingene færdige? Hvad med budget-terne – holder de? Og fungerer kommunikationen? En stor del af vores arbejde er at få det hele til at spille sammen”, mener han.

Tryghed sælger billetter”Noget af det, der sælger billetter rundt omkring er, at vi til dato aldrig har overskredet en tidsplan eller et budget. Det er en tryghed, vores kunder sætter pris på,” siger Ragn Gaihede.

Og Gaihede sælger tilsyneladende mange billetter, for virksomheden er tre gange blevet kåret som Børsen Gazelle, en titel der gives til virksomheder, der formår at fordoble omsætningen fire år i træk. Ragn Gaihede mener væksten bunder i virksomhedens store fokus på kunderne kombine-ret med almindelige forretningsdyder.

”Alt hvad vi gør, gør vi for kunderne,” slår Ragn Gaihede fast, ”derfor kommer de også igen og vil have mere, ligesom de anbefaler os til deres netværk. Vi er udelukkende vokset organisk ved at løse opgaverne så godt, at folk har lyst til at handle med os igen. Vi har ikke noget bugnende annonce-budget eller reklamer på TV. Fokus er på den nære service-ring af kunderne – og på at det faglige grundlag er i orden.”

Høj faglighed og ISO-certificering”De mennesker, der er her, er de bedste på deres felt, og alle er specialister i renovering og udvikling af ejendomme,” fortæller Ragn Gaihede.

I en sidebemærkning nævner han, at virksomheden i øvrigt modtager ISO-certificeringen ISO 9001 i april måned. Certificeringen er en international standard for, at Gaihede leverer en ensartet og dokumenteret kvalitet, så potentielle kunder ikke blot behøver tage virksomhedens ord for det.

Jura forhindrer os i at slå skæve”Vores kunder oplever bare, at projekterne går glat, og at det er nemt, men i virkeligheden ligger der en del benarbejde bag – ikke mindst juridisk. Vores processer og kontrakter er forankret i tung viden, der gør at bygherre uden at vide det undgår konflikter med entreprenører og andre parter. Der ligger en del samtaler med vores advokater bag, som er gode at have, fordi de bliver til gode råd, der effektivt forebygger fejl i processen.” siger Ragn Gaihede med et smil og fortsæt-ter:

”Vi bruger Lund Elmer Sandager og Erik Hovgaard i forhold til vores kunders projekter, lejekontrakter og forsikringer. Erik Hovgaard har mange års erfaring med opbygningen af en rådgivningsvirksomhed og har derfor stor viden, vi drager nytte af.” §

GAIHEDE OG LUND ELMER SANDAGER”Vi er selv dygtige rådgivere, men har ikke det sorte bælte i jura. Det er en stor fornø-jelse at have Erik Hovgaard som en ven, vi kan ringe til forberedende, inden der opstår problemer.” Ragn Gaihede.Den primære kontakt er partner og advokat Erik Hovgaard.


et er her ejeraftalerne kommer ind i billedet. Med en ejeraftale kan parterne regulere, hvordan

de udøver deres beføjelser fx til stemme-afgivning, dispositioner eller økonomiske spørgsmål. Uden en ejeraftale gælder almindelig flertalsret, og kapitalandele kan frit overdrages til tredjemand. Det er derfor vigtigt at aftale alle forhold om be- føjelser, samt om køb og salg af ejerandele.

Hvem kan beslutte hvad?Inden for dansk selskabsret gælder flertalsprincippet, så den der ejer mere end 50 % af stemmerne kan træffe beslutninger, fx godkende regnskabet, træffe beslutning om udbytte eller afskedige bestyrelsesmedlemmer. Ejer man 2/3 af stemmerne, kan man ændre vedtægterne, beslutte kapitalforhøjelse og fravige kapitalejernes fortegningsret samt beslutte fusion eller spaltning og opløsning.

Disse flertalsafgørelser er baggrunden for, at vi hos Lund Elmer Sandager altid insisterer på, at parterne regulerer disse forhold enten i vedtægterne eller i ejeraftale.

50/50 ejerskab giver andre udfordringer. Stemmelighed er nemlig problematisk ved regnskabsgodkendelse, bemyndigelse til erhvervelse af egne kapitalandele,

salg eller omorganisering af virksom-heden eller rationaliseringstiltag. Man skal desuden huske på, at en undladelse af at træffe beslutning er en beslutning om ikke at handle. En typisk løsning på sådan en deadlock er enten at lade formandens stemme være udslagsgivende ved stemmelighed og så lade formands-posten skifte mellem parterne, eller at give mulighed for at en ejer kan træde ud af selskabet, hvis ejerne er uenige om et fundamentalt spørgsmål.

Hvordan kommer man af med sin ejerandel og til hvilken pris?Næste udfordring er, hvordan en ejer sik-res, at hans kapitalandele har en værdi og kan afhændes i tilfælde af exit.

MarkedsprisMan ser ofte bestemmelser i ejeraftaler om, at de øvrige ejere har forkøbsret til den kurs og på de vilkår som kan opnås hos en tredjemand. Problemet er bare, at sådan tredjemand ikke eksisterer, for hvilken udenforstående vil købe en mino-ritetspost i et anpartsselskab? Modellen er juridisk smuk, men den duer ikke i det virkelige liv.

Regnskabsmæssig værdiVi foreslår at aftale enten en køberet til en kurs baseret på selskabets regn-skabsmæssige indre værdi eventuelt med

diverse tillæg og fradrag, fx en goodwill beregning; eller en køberet baseret på virksomhedens markedsværdi, som sel-skabets revisor, en virksomhedsmægler eller en brancheforening opgør. Vælger man denne model, er det nødvendigt at principperne for fastlæggelse af markeds-værdien bliver beskrevet i detaljer.

I begge situationer skal der tages stilling til, hvad der sker, hvis en ejer ønsker at sælge sin andel, men de blivende parter ikke ønsker at gøre brug af køberetten.

MusefældenEn musefældeklausul, et såkaldt Texas Shoot Out, kan være med til sikre en fair pris på en ejerandel. Parterne indgår på forhånd en aftale om følgende scenarie: A ønsker at sælge sin andel og tilbyder B at købe dem for X kr. B har dog ret til at vende scenariet om og tvinge A til at købe sine andele til den pris, A selv har fremsat. Har A sat prisen for højt, vil der være større sandsynlighed for at fælden klapper og B i stedet vælger at sælge sin andel til den tilbudte pris. Alle parter har derfor et incitament til at tilbyde sine andele til en rimelig pris fra starten. En ulempe ved modellen er, at parterne skal have nogenlunde samme økonomiske styrke.

D

EJERAFTALERNår to eller flere personer har fået en ide og vil gå sammen om en virksomhed, opstår der let en række udfordringer. Hvordan træffer man beslutninger? Hvordan skal selskabet udvikle sig? Hvordan med udbytte? Og hvordan kommer man af med sin andel igen til en fornuftig pris?

AF PARTNER OG ADVOKAT CARSTEN BRINK

Køberet versus købspligtHvordan kommer en ejer af med sin andel, hvis de andre ejere ikke ønsker at overtage andelen? Hvis ejerne har aftaler om køberet og ikke købspligt, kan der opstå problemer. Er det muligt at finde køber udefra? Det er vores erfaring, at der ikke er noget marked for minoritets-poster. Hvis andelen udgør en majoritet og sælges til tredjemand, har de øvrige ejere ingen indflydelse på, hvilke kom-petencer eller personer der kommer ind i virksomheden. Udnyttes køberetten ikke, kan ejerne i stedet beslutte et fælles salg af hele virksomheden, og hvis det ikke gennemføres inden for en rimelig frist – en beslutning om at selskabet likvideres.

Virksomhed til salgDen sidste udfordring, vi vil nævne her, er hvordan ejerne skal forholde sig ved et 100 % salg af virksomheden. En virksom-hed sælges oftest under ét, men hvordan sikrer man, at et sådant salg kan gen-nemføres, hvis nogle ejere ikke vil sælge? Et led heri er, at det også skal reguleres, hvordan en minoritetskapitalejer sikrer sig, at hans kapitalandele også sælges, hvis en majoritetskapitalejer får en rigtig god pris for sine kapitalandele.

MedsalgspligtEn løsningsmodel er en såkaldt med-salgspligt, hvor minoritetskapitalejeren er forpligtet til at overdrage sine kapi-talandele til tredjemand til samme pris og på samme vilkår som denne tredjemand har tilbudt majoritetskapi-talejeren. Som en ekstra beskyttelse for minoritetskapitalejeren kan denne for-lange, at majoritetskapitalejeren gør det til et vilkår for sit salg til tredjemand, at denne tredjemand også køber minori-tetskapitalejerens andel på samme vilkår som tilbudt majoritetskapitalejeren.

ArbejdsindsatsUenighed om den enkelte partners ar-bejdsindsats er en hyppigt forekommende konfliktårsag i selskaber med to eller flere ejere, hvor alle arbejder i selskabet. Der er derfor behov for detaljerede ansæt-telses- og direktørkontrakter.

Der er mange fordele, når flere går sam-men om en virksomhed, men også mange udfordringer og faldgruber. Så sørg for at tage stilling til problemerne, inden de opstår. Det er nemmere at blive enige, når alle smiler, end når der er opstået en konflikt mellem parterne. §


”Modellen er juridisk smuk, men den duer ikke i det virkelige liv”

SÅDAN KAN I FASTSÆTTE VÆRDIEN AF EN EJERANDEL

1. Markedspris i henhold til vurdering. Hvad vurderes tredjemand at ville give for andelen, hvis den blev solgt ’på markedet’?2. Regnskabsmæssig indre værdi. Hvad er selskabet værd?3. Musefældeklausul. Hvad den ene vil have for sin andel, skal han også være villig til at betale for de andres andele.


AF PARTNER OG ADVOKAT MORTEN SCHWARTZ NIELSEN OG BUSINESS DEVELOPMENT MANAGER JOACHIM DRESNER

INKASSOERNÆSTENALTIDGRATISDårlige betalere rammer de fleste erhvervsdrivende, og inddrivelse af gælden giver mange anledning til bekymring. Men faktisk er inkasso som hoved- regel omkostningsfrit, og processen er ret enkel.

år det nu ikke kan være anderledesIkke alle lever op til at en aftale

er en aftale. Desværre er der altid nogle sorte får i flokken som skal have lidt ekstra ”hjælp” til at få betalt deres fak-turaer. I vores inkassoafdeling træder vi til som vores kunders forlængede arm og hjælper med at inddrive gælden. Her kan du læse, hvordan du får dine penge hjem, uden at din virksomheds res-sourcer, økonomi eller det gode omdømme påvirkes.

Overblik over omkostninger og ud-bytte – det er billigere end du trorMange tror at advokatinkasso per defini-tion er dyrt, men det er skyldner, der skal afholde de ekstra omkostninger.

I kort form kan økonomien skitseres på denne måde:

• Under normale forhold er inddrivelsen gratis for kreditor, og det er debitor der betaler for hele inddrivelsen, når pengene kommer hjem.

• Skal vi tage retslige skridt, aftaler vi det med vores klient. Vi giver et ær- ligt skøn om udfaldet af sagen og faste priser på det videre forløb.

• Tæt samarbejde er med til at styrke kreditors position og sikre høj inddrivelse.

Tryghed for arbejdsgangen – hele vejenHos Lund Elmer Sandager er hele forlø-bet lagt i trygge rammer. Faste aftaler styrer forløbet, vores kunder kender økonomien hele vejen igennem, og de vælger selv, hvilken grad af indflydelse de ønsker at have undervejs.

Det trygge samarbejde giver vores kun-der ro og tillid til, at vores veluddannede specialister arbejder selvstændigt efter en aftalt arbejdsgang.

Fokus på kerneforretningenDu er god til at drive din forretning – Vi er gode til inkasso og jura. Der er mange måder at undgå inkasso på. Nogle vælger at kreditere, andre at lade stå til, fordi der hersker den fejlopfattelse at det er uoverskueligt og vanskeligt at inddrive, især mindre tilgodehavender.

Vælger du at overlade det hele til os, kan du i stedet koncentrere dig om din ker-neforretning. Du modtager løbende rap-portering, og vores statusmøder holder dig ajour med udviklingen i sagen.

Innovationsprisen – tildelt af Danske AdvokaterVi har modtaget Innovationsprisen for den måde, vi driver vores inkassoafdeling

N

§på. Vores arbejdsgange er effektive og veldokumenterede, og de er med til at sætte standarden i vores branche.

Innovative, systematiske og gennem-tænkte arbejdsgange sikrer dig høj ind-drivelse og bedst økonomi per sag.

Tryghed for virksomhedens omdømmeHvis en inkassosag ender på forsiden af aviserne eller på anden måde optræder uheldig, overstiger skaden mange gange den enkelte fordring. At genoprette denne skade tager tid og kan koste i ordrebogen.

Det er vi meget bevidste om og arbejder med sagerne, så det undgås. Samtidig bi-beholder vi den høje inddrivelsesprocent. Vi har flere tusinde årlige inkassosager, og i alle disse sager har vores kunder oplevet dette særlige hensyn som meget værdifuldt.

Et samarbejde der rækker længere end inkasso og skaber værdi

Vores samarbejde går meget længere end inkasso. Vi rådgiver også om de forskel-lige tiltag, der forebygger at for mange sager ender som inkasso. Måske trænger forretningsbetingelserne, aftalegrundlaget og de daglige procedu-rer til et eftersyn eller en opdatering?

Denne rådgivning kan jo i sidste ende be-tyde færre inkassoopgaver til os, men vi er overbevist om at den værdi, vi skaber er grundlaget for et langt og frugtbart samarbejde både for vores kunder og for os. §


VIDSTE DU AT

• Du i erhvervsforhold kan kræve et kompensations- beløb på kr. 310 ved forsinket betaling fra din kunde? • Rykkergebyrer i erhvervsforhold kan aftales til mere end kr. 100?• Procesrenten er blevet forhøjet?• Du kan kontakte os for nærmere rådgivning?

KALVEBOD BRYGGE 39-41, 1560 KØBENHAVN V – TLF. +45 33 300 200 – WWW.LUNDELMERSANDAGER.DK

HENRIK STAMP• Advokat siden 1995• Partner i Lund Elmer Sandager• Møderet for Landsret i 2000• Specialist i fast ejendom• Sparringspartner ved boligprojektudvikling§ERIK HOVGAARD• Advokat siden 1980• Partner i Lund Elmer Sandager• Møderet for Højesteret 1986• Totalrådgiver med speciale i entrepriseret

GRATIS INKASSOFUNKTION Side 2

IVÆRKSÆTTERSELSKAB – IVS Side 3

UDVIKLING AF VIRKSOMHEDER Side 4

KLIENTPROFIL: GAIHEDE ALT HVAD VI GØR,

GØR VI FOR KUNDERNE Side 6

EJERAFTALER Side 8

INKASSO ER NÆSTEN ALTID GRATIS Side 10

PARTNERPROFIL:ERIK HOVGAARD Side 12

PARTNERPROFIL: JEG VIL KUN ARBEJDESAMMEN MEDFOLK, JEG KAN LIDEErik Hovgaard er rådgiver for en lang række små og mellemstore virksomheder, hvor han rådgiver om alle juridiske aspekter af deres forretning. Derudover er han specialiseret i entrepriseret.

Hvad er fordelen ved både at have de brede juridiske kompetencer og specialet i entrepriseret?Det brede spektrum giver mig mulighed for at følge virk-somhederne igennem hele deres udvikling. Jeg holder utrolig meget af at arbejde sammen med ejere af virksomheder, fordi der er en meget kort beslutningsproces. Du kommer til at kende dem rigtig godt. Du kender deres familie og alle aspek-ter af deres virksomhed – det giver et godt og tæt forhold. Der er kontant afregning, hvis man gør tingene rigtigt, og kontant afregning hvis man gør tingene forkert. Det er en rigtig god måde at arbejde på.

Fordelen ved at have specialet ved siden af er, at jeg kender de retsregler fuldstændig, så det er nemt, når jeg møder mod-parter, der ikke kender reglerne i samme omfang. Byggeriet er et særligt område med regler, der er aftalt mellem byg-geriets parter. Det er ikke alle der behersker dette område, og man bør være egentlig specialist for at beskæftige sig med entrepriseret.

Hvad ser dine klienter i dig?Nærvær. Jeg er altid til at få fat i.

Derudover værdsætter de, at jeg giver klare og kontante svar. Det giver ekstra værdi til deres virksomheder, at mine råd baserer sig på både en juridisk og en kommerciel vur-dering. Det er vigtigt at have en god forretningsforståelse, så man ved, hvornår det giver mening at føre en sag. Man kan bruge mange ressourcer på at få ret. Nogle gange er det bedre at have ret og så indgå et godt forlig.

Hvad lægger du vægt på i samarbejdet med klienterne?Ærlighed, loyalitet og beslutningsdygtighed. Jeg lægger vægt på et godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor jeg kan stole på at klienten træffer beslutninger. Jeg kommer med råd baseret på en juridisk og en forretningsmæssig vurdering, men det er op til klienten at beslutte, om de vil følge det eller ej.

Hvad er drivkraften bag dit virke?Penge har aldrig været drivkraften i min advokatvirksom-hed, og det bliver det heller aldrig. Det er langt vigtigere at have det godt. Jeg besluttede mig for år tilbage for, at jeg simpelthen ikke vil arbejde sammen med folk, jeg ikke kan lide. Min drivkraft er gode, solide løsninger, et rigt arbejds-liv, hvor jeg bliver udfordret på det, jeg kan, og at have et godt samarbejde med mine klienter.

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?Så går jeg på jagt eller til fodbold. Jeg er opvokset i Jylland og har altid jaget. Jeg er god til at lave mad af det, jeg ned-lægger, som fasan eller vildsvin.

Jeg har også et stutteri ved siden af advokatvirksomheden. Nu har jeg spanske heste, men jeg har også haft travheste. En af mine travheste var en sand vinderhest. Den deltog også i Derby. §

Documents

Ind§igt nr. 10