Indre by - Kirkemagasin

TriniTaTis KirKe Vor Frue KirKe scT. andreas KirKe

2 . ÅrGanG · nr. 1 · december 2009-Februar 2010 · Vor Frue KirKe · TriniTaTis KirKe · scT. andreas KirKe

2 n Indre by · Kirkemagasin ··· dec. 2009 – feb. 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirken Indre by · Kirkemagasin ··· dec. 2009 – feb. 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

indre by ̌kolofon indre by

udGiVes aF:

Vor Frue pastoratVor Frue sognTrinitatis sognsct. andreas sogn

KonTor:

KirkekontoretPilestræde 671112 København K

redaKTion:

redaktionsudvalgetansv. anders Gadegaard

seKreTær:

dida Grundtvig buss

LayouT:

monsun

TryK:

eks-skolens trykkeri

2 ................ Tro oG Viden

3-5 ............. meLLem himmeL oG jord

6-8 ............ LeT iT be!

9-11 .......... den KVaLiFicerede samTaLe

12-14 ........ GudsTjenesTer

14-17 ........ arranGemenTer

18-19 ........ musiK

20-21 ........ naTKirKen

22 .............. GadePræsTen

23 .............. adresser

24 .............. sjæLden sTaTue PÅ

................. daVids PLads

indhold

TriniTaTis KirKeVor Frue KirKe scT. andreas KirKe

Vor Frue KirKe 9 TriniTaTis KirKe 9

scT. andreas KirKe 9

I denne udgave af Indre by Kirkemagasin overvejer vi, om tro og viden, kristendom og darwinisme kan forenes. Vi hævder, at der ikke er tale om et modsætningsforhold, men at begge dele skal til for at forstå verden og vores betydning i den.

Denne problemstilling kan virkningsfuldt illustreres af Salvador Dalís berømte ”Madonnaer fra Port Lligat” fra 1949 og 1950.

Dalí var stærkt påvirket af 2. verdenskrig og konse-kvenserne af atombomben over Hiroshima. Han opgav herefter delvist sin surrealistiske udtryksform og anså det nu for sin opgave at male tilværelsens kosmiske og universelle metafysisk-religiøse værdier frem i samtale med den naturvidenskabelige opfattelse af verden. Han siger selv: “Jeg vil ved hjælp af subatomare partikler og de mest geléagtige og ubestemmelige neutroner fremmale englenes skønhed”.

Dalí lægger sig i disse Mariabilleder i sporet af den tra-ditionelle fremstilling, men inkorporerer såvel det lokale miljø omkring Port Lligat som hele universet ved at gøre Madonna transparent for en virkelighed bag det syn-lige. Hun ( Jomfru Maria alias Gala, Dalís hustru) svæver omkranset af en portal, som både åbner til det historisk forgængelige i kraft af sin forfaldne tilstand og åbner ud til det evige. Malerierne fremstiller undfangelsen som et æg på vej ned fra en himmelsk muslingeskal, for at blive til Gudmennesket i Marias indre. Det er helt i tråd med en middelalderlig tradition, som vi ser f.eks. i Vor Frue Kirkes segl fra 13-1400tallet: Her sker undfangelsen, idet Helligånden, duen, berører Marias glorie. Hos Dalí åbnes ligefrem en spalte for Helligåndens vej gennem Marias hjerne. Også Kristusbarnet er transparent for tilværelsens skjulte dimension – i det ene billede med et lille vindue til himmel og hav i kroppen og i det andet billede med udsigt gennem hans krop til brødet – med tanke på Jesusordet: ”Jeg er det levende brød” og på nadverbordets hemme-lighed: Én Gud, ét brød og én menneskehed. Universets dybe sammenhæng.

Også i den hollandske grafiker M. C. Eschers (1898-1972) billeder er virkeligheden aldrig bare, hvad den giver sig ud for at være. Billedet side 10-11 hedder Relativitet (fra 1953) og illustrerer dette på næsten magisk vis. Og billedet side 9 fra 1956 hedder Enhedens Bånd og viser to menneskers kosmiske samhørighed: At blive ét kød i den evige kærlighed. - Der er mere mellem himmel og jord…

AG

Tro og viden

n Indre by · Kirkemagasin ··· dec. 2009 – feb. 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke 3n Indre by · Kirkemagasin ··· dec. 2009 – feb. 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke n Indre by · Kirkemagasin ··· dec. 2009 – feb. 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

Af Anders Gadegaard

”Der er mere mellem himmel og jord, end man lige skulle tro…”, siger mange – og slut-ter deraf, at vi har brug for troen – altså, for at forstå det, som ikke er til at forstå, fordi det ligger udenfor vores videns rækkevidde. Men efterhånden som vi bliver klogere, og na-turvidenskaben får begreb om mere og mere, bliver den del, der er tilbage for troen, mindre og mindre. Og en skønne dag vil vi være så kloge, at vi ikke længere behøver troen. Denne opfattelse af forholdet mellem tro og viden er udbredt. At altså vores fornuft stille og roligt fortrænger troen og gør den overflødig til sidst, fordi alt vil være gennemlyst af viden.

Men man er på gale veje, hvis man på den måde opererer med tro og viden som hinan-dens modsætninger. Sagen er tværtimod, at både tro og viden forholder sig til den samme ene virkelighed – de gør det bare på forskellig måde og kommer derfor aldrig i et modsæt-ningsforhold, men er komplementære. Den rationelle viden forklarer altings sammen-hæng ved hjælp af logikken. Man slutter fra årsag til virkning og beskriver den materielle verdens beskaffenhed. Men bag denne viden eller under den ligger noget dybere, nemlig

Tro og viden – modsætninger eller komplementære?

MelleM hiMMel og jord

indre by ̌ TEMA


indre by ̌ TEMA

ikke spørgsmålet om, hvad der sker, men hvorfor det sker – hvad det betyder for os, at noget sker. Naturvidenska-

ben kan forklare, at noget sker, fordi

de og de fysiske for-hold er til stede, men

videnskaben kan ikke svare på spørgsmålet, hvad

det betyder for os, hvad meningen er med det, der sker. Dette spørgsmål flytter os over i metafysikken eller religiøsiteten.

Forklaring og forklarelse Man kan sige, at det drejer sig om forskel-len på forklaring og forklarelse. ”Forkla-relse” udtrykker en indsigt i, hvad menin-gen med alt er, betydningen af det, der går for sig. Og det er noget helt andet end at spørge efter de logiske sammenhænge. – Hvorfor glædes jeg eller græder jeg, når noget sker. Her kan man godt komme med rationelle forklaringer om påvirk-ningerne af mine nervebaner, men det hjælper mig ikke til at forstå. I følelserne ligger en helt anden erfaringsverden end den rationelle. At erfare vil sige at fare hen, være ude af sig selv, gribes af noget og derpå vinde lidt mere klarhed på, hvad vi er her for. Dét er forklarelse i modsæt-ning til forklaring. Sand oplysning er ikke ren faktisk kundskabsmeddelelse, men sjælens oplysning. At gribes af et lys, som skaber klarhed i sjælen – et lys som er uforklarligt, men som kan mærkes, føles, erfares, og som skaber klarhed. ”Hans ansigt lyste”, siger vi, når et menneske gennem erfaring har erobret en indsigt og lever på den. Denne erfaring er ikke fysisk, men metafysisk eller religiøs.

Sandsynlighed og sandhedForholdet mellem tro og viden er som forholdet mellem sandhed og sandsynlig-

hed. Var graven virkelig tom, kunne Jesus gå gennem lukkede døre, blev jomfru Maria gravid uden mands medvirken?Er det, at Gud blev menneske, et historisk faktum, eller er det indbildning? Sådan spørger medierne med garanti igen den-ne jul. Intet har ændret sig siden tvivleren Thomas, som kun ville tro den opstandne Jesus, hvis han kunne få lov at stikke fing-rene i naglegabene – og Jesus sagde: ”Du tror, fordi du har set. Salige er de, som tror, og ikke har set”. Thomas ville kun an-erkende det som virkeligt, som kan ses og fysisk konstateres. I Vor Frue kirke, hvor alle disciplene står opstillet i marmor langs væggene med hver sit symbol, står Thomas med et vinkeljern i hånden og et overordentlig skeptisk udtryk i ansigtet. Kun det, der kan måles og vejes er vir-keligt for ham. Thomas er repræsentant for alle, der gør det naturvidenskabelige verdensbillede til det eneste udtryk for, hvad der er sandhed i verden.

Selvfølgelig kan den guddommelige di-mension ved livet, Guds fødsel i et men-neske julenat, Guds sejr over døden påskemorgen, ikke sandsynliggøres – sandhed handler ikke om sandsynlig-hed. Det guddommeliges sandhed lyste ud af de mennesker, der mødte Jesus. De blev som forvandlede. Jomfrufødsel og den tomme grav handler om verden som Guds. Det handler ikke om Marias ikke-kontakt med en mand eller om gen-oplivelse af en død krop. Det handler om Guds forvandling af hele menneskelivet gennem død til nyt liv. At Han alene kan skabe en vej, hvor der ingen vej er. For-vandle alt. Gøre alt nyt.

Den åndelige undfangelseHvad skaber orden ud af kaos? Hvordan opstår nyt liv? Hvad er det, der sker, når to celler mødes i kvindens liv? Vi aner det ikke, det er og forbliver et mysterium, men vi tager det som en selvfølge, fordi vi har set det så tit. Anderledes er det ikke med det, der skete, da Helligånden trængte ind i Marias skød, så hun fødte

Gud ind i verden. Ret beset er det mira-kel lige stort hver gang, en kvinde bliver med barn. Vi ser kun effekten. Det samme gælder om mysteriet, at Gud-mennesket Jesus fødtes og både levede et almindeligt liv i Israel for 2000 år siden, og lever et guddommeligt liv nu, som kan trænge ind i os overalt, så det går os, ligesom det gik Maria: At også vi bliver overskygget af Guds kraft og åndeligt undfanger Kristus i os, som salmedigteren Thomas Kingo udtrykker det i sin salme om Marias be-budelse og Jesu undfangelse ”Nu kom der bud fra englekor”:

O Herre Jesus, lad din Åndmig kraftig overskygge,bered mit hjerte ved din hånd,at du deri kan bygge,at også jeg kan åndeligundfange digog aldrig fra dig rykke!

Den tro kan verden og vi ikke undvære. Troen handler ikke om sandsynligheden i Jesu undfangelse uden mands medvirken, men om sandheden i at Gud er kommet til verden som menneske, og at han kan komme til verden i ethvert menneskes liv. At tro på denne krafts nærvær midt iblandt os og inden i os er at håbe, at forvandlingen til det gode, til liv, lyst og mening, venter os i fremtiden. At også i min fremtid venter Kristus mig med kær-lighedens kraft og tager imod mig. Måske sker det i mit næste nu – måske efter min død, det er ikke til at sige. Fremtiden er Guds. Men netop fordi den er Hans, fordi Hans kærlighedskraft venter (på) os, er der intet at frygte. Det er sandheden i englens ord til hyrderne julenat, da de fik budskab om Guds fødsel i verden: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«

Marias bebudelse, Vor Frue Kirkes segl fra 1479


indre by ̌ TEMA


indre by ̌ TEMA

leT iT Be!oM DArwin og krisTEnDoMMEnDet er og bliver sært, at både religiøse og ateistiske fundamen-talister er blevet enige om at opfatte Darwin som troens fjende.

Af Niels Henrik Gregersen


indre by ̌ TEMA

Som Darwin selv skrev i andenudgaven af sit hovedværk om arternes oprindelse, On the Origin of Species: ”Jeg ser ikke nogen gyldig grund til, at de anskuel-ser, der er fremsatte i dette bind, skulle støde nogens religiøse følelser”. For det er en lige så storslået tanke, at Gud har skabt verden til selvudvikling, som at tro, at Gud skulle have skabt verden i fiks og færdig form for ca. 6.000 år siden. Darwin henviste her med tilslutning til en af samtidens kendte præster, børne-bogsforfatteren Charles Kingsley, som han havde læst teologi sammen med på universitetet i Cambridge.

I forlængelse af Darwins argument

kunne vi i dag spørge os selv om, hvad der er den bedste lignelse på, at vi i kirken taler til Gud som til Far. Hvem er egentlig den bedste Far? Er det ham, der ønsker sig designer-babies, der er skabt til at være sådan og sådan, og ikke anderledes? Eller er Gud mere ligesom den generøse far, der siger til sit barn: ”Nu er du kom-met til verden, og det er jeg rigtig glad for. Men nu skal du i gang med at finde din egen vej igennem tilværelsens myriader af muligheder. Men jeg lover, at jeg vil være med dig livet igennem, og være til stede for dig”. Det forekommer mig, at evangeliet (fx i dåben) taler om Gud som denne generøse og medvandrende Far,

ikke om Gud som designeren, der ønsker at fastIægge børnenes liv i detaljer.

I den sidste sætning af On the Origin of Species finder vi Darwins egen ska-belsesteologiske tydning af evolutionen: ”Der er Storhed i det Syn paa Livet, at det, med dets forskjellige Kræfter, af Skaberen oprindelig er bleven nogle faa eller en en-kelt Form indblæst, og at, medens denne vor Klode har rullet rundt efter Tyngdens bestemte Lov, have utallige Former, højst skjønne og højst vidunderlige, fra en sim-pel Begyndelse udviklet sig og udvikles endnu.” (J.P. Jakobsens oversættelse). Nok er vejen for livets udvikling prosaisk og hård, men resultatet er poetisk!

Rembrandt Harmensz van Rijns ”Dr. Nicolaes Tulps anatomi-lektion” fra 1632


Når det alligevel er forståeligt, at Dar-wins evolutionslære i sin tid vakte an-stød, skyldes det særlige historiske om-stændigheder. For det første ramlede hovedværket midt ind i den victorianske tidsalder (opkaldt efter den engelske Dronning Victoria). Mennesket (særligt englænderen) blev her set som civilisati-onens krone. ”Ro, renlighed og regelmæs-sighed” var tidens løsen. Men Darwins teori viste, at mennesket har rovdyrklør lige neden under kulturens neglelak. Vi er følelsesvæsener lige så meget, som vi er afbalancerede og rationelle individer. Og vore følelser er tvetydige: Vi rummer

både medfølelse og aggression, både so-cialitet og selviskhed. Efter Darwin er det ikke længere så let at slå fast, hvad et menneske er. For menneskets liv ligger ikke fast på forhånd. Tværtimod er vi selv med i skabelsens proces. Vi er undervejs, ikke færdige.

For det andet udkom Darwins værk midt i vækkelsernes tid. Herhjemme blev Indre Mission stiftet i 1861, bare to år efter On the Origin of Species (1859). I vækkelsesbevægelserne blev der ofte prædiket, at man skal tro på Gud på en helt bestemt måde, helst gennem en per-sonlig omvendelseserfaring. Ellers ryger man til helvede. I et brev skriver Darwin, at han ikke engang kunne ønske sig, at kristendommen var sand, for det er en aldeles fordømmelsesværdig tanke, at den største del af menneskeheden skulle blive evigt fordømte! Darwin reagerer med andre ord stærkt imod sin samtids kristendom. Ateist blev han dog aldrig, skriver han i sin Autobiography, men han blev mere og mere ”agnostiker”. Dvs. Darwin mente ikke, at mennesket kunne

udgrunde de store spørgsmål om tilvæ-relsens begyndelse og ende, og det ligger også uden for menneskets båndbredde at kunne finde sikre svar på spørgsmålet om Guds virkelighed. ”Mysteriet om alle tings begyndelse er uløseligt for os; for mit vedkommende må jeg være tilfreds med at være agnostiker”, skriver han i sin selvbiografi.

I Darwins samtid havde den historiske bibelkritik allerede sat spørgsmålstegn ved Bibelens historiske troværdighed. Darwin var her ikke noget ganske nyt. Men Darwin fuldførte dette historisk-kritiske arbejde på geologiens og biolo-giens område. Om ikke før, så gælder det efter Darwin, at Bibelen ikke længere kan benyttes som en håndbog i naturhistorie, geologi og biologi. Men, må man spørge, har det egentlig nogensinde været me-ningen?

Efter Darwin ved vi til gengæld, at vi mennesker hører hjemme i skabervær-kets store væv af forunderlige skabninger. Vi er ikke alene om at have følelser, og det er en illusion at tro, at kun vi mennesker har betydning i Guds verden. Andre arter kan noget, som vi ikke kan. Hunden kan lugte bedre end os. Ørnen kan se bedre end os. Delfiner anvender ekkolod til de-res legende og koordinerede bevægelser i vandet. Man kommer til at tænke på Guds stemme til Job inde fra hvirvelvinden: ”Se dog vanduhyret, kraften i dens lænder, min ypperligste skabning”.

Vi mennesker bliver ikke ydmygede af at blive ydmyge. Tværtimod bliver vi større ved at opdage, at tilværelsen drejer sig om andet og mere end om os selv. Og at verden er fuld af overraskelser.Religiøst set betyder det, at hvert ene-ste øjeblik, vi oplever, er aldeles unikt, og alt andet end noget selvfølgeligt. For selvom livets udvikling som sagt er prosa-isk og hård, så er resultatet poetisk, både der hvor det gør ondt, og der hvor det gør godt. ”Sorrig og glæde, de vandre til hobe”, som vi synger med salmedigteren Kingo, der levede lang tid før Darwin. Men vi, der lever efter Darwin, kan så

også med Jørgen Gustava Brandt synge ”Livet koster livet”.

Livet er ligesom en pakkeløsning: Vi kan ikke få glæden uden at tage smerten med i købet. Kun den, der elsker, kan op-leve kærestesorg. Kun den, der er dybt forbundet med den anden, kan opleve hans eller hendes død som et dybt savn.

Som jeg ser det, har der fra begyndel-sen været en slags næsten naturlig reso-nans mellem Darwins evolutionslære og en gammeldags rå kristendom a la Kingos - før den sukkersøde kristendom gik hen og blev moderne.

Darwins eget teologiske problem var måske, at han selv var alt for meget præ-get af sin tids pæne victorianske teologi. Hvis Gud er god, så må Gud have indrettet en verden, som er cirka ligeså god og har-monisk, som Gud selv er det. Sådan havde Darwin lært at ræsonnere i Cambridge, hvor han som ung teolog havde indån-det atmosfæren fra datidens såkaldt ”na-turlige teologi”. Guds gode design burde man vel kunne slutte sig til ved at se på sporene efter design i naturens orden. Sådan tænkte man, og sådan tænkte også Darwin selv, når han reflekterede over sit forhold til kristendom. Darwin kunne simpelthen ikke få sin rå biologi til at passe med sin alt for henkogte udgave af kristendommen.

Men uden selv at vide det, kom Darwin til at åbne sluserne for en helt anderledes storladen tanke om, at Gud har skabt os til at leve, opleve og udvikle os. I begyn-delsen sagde Gud: ”Let it Be”! Lad verden blive til - og lad den få tid til at udvikle sig.

Variation, ikke kun repetition, er livets recept.

Niels Henrik Gregersen er professor ved Det Teologiske Fakultet i København. Be-mærk hans foredrag om dette emne i Sct. Andreas Kirke, se s. 17.

indre by ̌ TEMA

Livet er ligesom en pakkeløsning: Vi kan ikke få glæden uden at tage smerten med i købe

Variation, ikke kun repetition, er livets recept


DEN KVALIFI-CEREDE SAMTALE

Samtalen om tro og viden er atter blevet

påkrævet – eller er den? I hvert fald

larmer de nye ateister og højtråbende

sekularister imod tro, imod kirke,

imod fadervor i skolen osv. I denne ofte

højrøstede debat bliver religion og tro ofte

modstillet videnskab og fornuft.

Religion og tro er irrationelt og

dogmatisk, hvorimod videnskab – særligt

naturvidenskab – er vejen til sandhed,

skønhed og et godt samfund. Det mener

jeg er en parodi. Alle der kender noget

til religion og videnskab véd, at sagen

forholder sig anderledes.

indre by ̌ TEMA


Af Nicolai Halvorsen

Som folkekirkepræst og som en, der ken-der teologiens historie, kan det undre, at man igen må diskutere med rene fordom-me. Sagen er jo blevet drøftet ikke kun i teologien, men også i kulturen igennem det meste af 1900-tallet. Alligevel er det ikke så mærkeligt, at diskussionen kom-mer op igen, og at den bliver så hård i tonen. Religion fylder betydeligt mere i medierne i dag end for blot 25 år siden, og den religiøse fundamentalisme er også betydeligt mere synlig. Vi hører dagligt om voldelig islamisk fundamentalisme, der skaber ravage i Pakistan, og selvom den kristne højrefløj i USA måske er i defensiven, så har vi hørt om kampen for at få intelligent design ind i biologiunder-visningen, og herhjemme har vi hørt om Faderhuset og andre sekteriske grupper. For mange bliver denne omtale til, at reli-gion er et problem, og for en del andre at det er noget, vi bør undgå, og for nogle få at det er noget vi bør bekæmpe.

Hvordan kan man i den situation med succes skabe en samtale om tro og vi-den? Det er der nok flere svar på, men jeg vil forsøge at beskrive nogle af de ting, jeg har arbejdet med i de senere år. Overordnet set drejer det sig om at lave mødesteder, hvor synspunkter kan udveksles, men også hvor deltagerne får præsenteret ordentlig viden om både de trosmæssige sider, religion og teologi, og de videnskabelige sider.

Konkret har jeg bl.a. lavet forholdsvis traditionelle studiekredse om emner, der handler om tro og viden. I mange år havde jeg en studiekreds sammen med en ældre fysikstuderende, hvor vi tog forskellige emner under behandling, der alle blev belyst fra videnskabelige, filo-sofiske og teologiske vinkler. På samme måde var jeg, for efterhånden en del år si-den, med til at stifte Forum for Eksistens og Videnskab sammen med teologerne Mickey Gjerris og Jakob Wolf. Ideen med dette Forum var netop at skabe et møde-sted, hvor forskellige emner fra kryds-

feltet mellem tro og viden kunne drøftes. Siden dengang har vi haft mange oplægsholdere og mange emner på bordet. Både oplægs-holdere og deltagere har næsten konstant og fra begyndelsen væ-ret meget bredt sammensat hvad angår baggrund og alder. Der har været folk fra naturvidenskab, DTU, filosoffer og andre huma-nister og teologer, samt også folk med baggrund i psykologi og samfundsvidenskab. Der har været både unge og ældre studerende, ph.d. studerende, videnskabeligt ansatte fagfolk, pensionerede og ihærdige ama-tører på tilskuerrækkerne. Og som oplægsholdere har vi haft både danskere og udlændinge med meget forskellige emner. Fra etik til hjerneforskning, biosemiotik, evolution til ate-

isme. Et af de mest besøgte arrangemen-ter var en debat i efteråret 2004 under overskriften ”Gør naturvidenskaben tro-en på en skabende og opretholdende Gud umulig?” Debattørerne var sognepræst Thorkild Grosbøll og lektor Jakob Wolf. Det var sjovt, men som jeg husker det, ikke det mest indholdsrige og givende arrangement.

Grosbøll-sagen viste bl.a. også, at det er svært at diskutere tro og viden-spørgsmål, hvis ens forudsætninger og forudgående antagelser er vidt forskel-

lige. Det er en meget almindelig erfaring. Man opdager, at den anden lægger andre betydninger i ordene, at man har svært ved at forstå hinanden, fordi man har forskellige forudsætninger. Det er også den erfaring man gang på gang gør både i studiekredse og i større debatfora. Det er ikke et lille problem, der handler om formulering og klar tale. Det kan det selv-følgelig også være, men ofte handler det om mere fundamentale forhold. Diskus-sioner om tro og viden kommer meget hurtigt til at handle om de fundamentale

indre by ̌ TEMA

Det kan lyde vanskeligt og svært, men det behøver det ikke være. Det viser sig gang på gang, at man faktisk kan blive klogere


spørgsmål. Hvad er virkeligheden? Hvad er tro? Hvad er Gud? Hvad er viden, og er der forskellige former for viden? Det er det, man kalder metafysiske, erken-delsesteoretiske og ontologiske spørgs-mål. Altså grundlæggende spørgsmål om hvordan vi forstår verden og os selv i den. Selvom man måske ikke stiller disse spørgsmål direkte i en samtale, så kan de forskellige opfattelser og svar på disse spørgsmål ligge under en samtale og be-virke, at man taler forbi hinanden.

Det kan lyde vanskeligt, men det behø-ver det ikke være. Det viser sig gang på gang, at man faktisk kan blive klogere, at man kan forstå, hvad andre mener og man måske også kan forstå grænserne for, hvad vi kan kalde viden, og hvad der måske må kaldes tro. Vi kan formentlig hurtigt blive enige om, at julen hastigt nærmer sig, men julens budskab om, at Gud lod sig føde i en stald til frelse for hele menneskeheden, det er noget vi må tro. Vi kunne måske sandsynliggøre, at

Jesus blev født i en stald i Bethlehem, men ikke en gang det kan vi vide helt sikkert. Det er jo heller ikke det vigtige, men måske er det vigtige netop, at det der fortælles om Jesus, hans fødsel, hans liv, død og opstandelse netop gennem tro er noget, der beriger vores liv, giver os glæde, trøst, håb - og måske er det også noget, der kaster et forklarende lys over meget af det, vi véd.

indre by ̌ TEMA


indre by ̌guDsTjEnEsTEr ̌vor frue kirke

deCeMber

Torsdag den 3.22.00 : Signe M. Berg, nadvergudStjeneSte i natkirken

Fredag den 4.11.00 : Signe M. Berg

Søndag den 6.2. S. i advent

10.00 : jeSper Stange14.00 : jeSper Stange, BørnegudStjeneSte, teMa: n.F.S. grundtvig17.00 : Stine Munch20.00 : taizéandagt Med natkirkenS kor

Fredag den 11.11.00 : Stine Munch


10.00 : eva-Maria Schwarz14.00 : økuMeniSk gudStjeneSte i anledning aF kliMatopMødet prædikant: ærkeBiSkop rowan williaMS (tv-tranSMittereS på dr1)17.00 : jeSper Stange


Fredag den 18.11.00 : anderS gadegaard


10.00 : anderS gadegaard17.00 : de 9 læSninger, anderS gadegaard Se oMtale andet Sted på Siden

Torsdag den 24.juleaFtenSdag

14.30 : juleveSper, anderS gadegaard16.30 : jeSper Stange23.30 : Stine Munch

Fredag den 25.juledag

10.00 : anderS gadegaard17.00 : eva-Maria Schwarz22.00 : Signe M. Berg, nadvergudStjeneSte i natkirken

Lørdag den 26.2. juledag

10.00 : Stine Munch17.00 : peter Skov-jakoBSen

Søndag den 27.juleSøndag

10.00 : jeSper Stange17.00 : harald nielSen

Torsdag den 31.nytårSaFtenSdag

23.30 : jeSper Stange

JAnUAr

Fredag den 1.nytårSdag

10.00 : peter Skov-jakoBSen17.00 : anderS gadegaard

Søndag den 3.hellig 3 kongerS Søndag10.00 : anderS gadegaard17.00 : anderS gadegaard, prædikant: Marlene ringgaard lorenSen20.00 : taizéandagt Med natkirkenS kor

Torsdag den 7.22.00 : Signe M. Berg, nadvergudStjeneSte i natkirken, prædikant: chriStian Monrad


Søndag den 10.1. S. e. h3k

10.00 : Stine Munch17.00 : ole jenSen

Torsdag den 14.22.00 : Mia rahr jacoBSen, nadvergudStjeneSte i natkirken

Fredag den 15.11.00 : jeSper Stange

Søndag den 17.2. S. e. h3k

10.00 : eva-Maria Schwarz17.00 : jeSper Stange


Fredag den 22.11.00 : eva-Maria Schwarz

Søndag den 24.SidSte S. e. h3k

10.00 : jeSper Stange17.00 : lone FatuM


Fredag den 29.11.00 : Stine Munch

Søndag den 31.SeptuageSiMa

10.00 : anderS gadegaard14.00 : jeSper Stange, MuSikgudStjeneSte Se oMtale andet Sted på Siden17.00 : jeSper Stange

FebrUAr


Fredag den 5.11.00 : anderS gadegaard

Søndag den 7.SekSageSiMa

10.00 : eva-Maria Schwarz17.00 : MogenS hanSen20.00 : taizéandagt Med natkirkenS kor


Fredag den 12.11.00 : jeSper Stange

Søndag den 14.FaStelavn

10.00 : jeSper Stange14.00 : BørnegudStjeneSte 17.00 : ole jenSen


Fredag den 19.11.00 : eva-Maria Schwarz

Søndag den 21.1. Søndag i FaSten

10.00 : anderS gadegaard17.00 : lektor Bent FleMMing nielSen



Søndag den 28.2. Søndag i FaSten

10.00 : jeSper Stange17.00 : lektor dr. theol. Svend Bjerg

morGenandaGTAlle hverdage afholdes morgenandagt i kirkens kor kl. 8.05-8.25.Radiotransmitteres på DR P2.

Søndag den 20. deceMBer kl. 17

ni LæsninGerLæsninger om frelseshistorien i vekslen med korsatser, fællessal-mer og orgelmusik.

Vor Frue Kantori, dirigeret af Søren Christian Vestergaard, organist Hanne Kuhlmann og domprovst Anders Gadegaard.

Efter gudstjenesten indbydes alle til et glas glögg i Rotunden.

Søndag den 31. januar kl. 14

musiKGudsTjenesTeMusik af bl.a. Dvorak og Mendelssohn.

Vor Frue Kantori, dirigeret af Søren Christian Vestergaard. Liturg: Sognepræst Jesper Stange


Søndag den 29. noveMBer1. S. i advent10.30 : kirSten Sandholt kirkeForkoSt eFter gudStjeneSten Se andet Sted i Bladet

deCeMber

Onsdag den 2.10.15 : BørnegudStjeneSte kirSten Sandholt16.30 : aFtenSang kirSten Sandholt

Fredag den 4.12.15 : StudentergudStjeneSte prædikant: Stud.theol. thoMaS hårBøl

Søndag den 6.2. S. i advent10.30 : kantategudStjeneSte kirSten Sandholt

Onsdag den 9.16.30 : aFtenSang kirSten Sandholt

Fredag den 11.12.15 : StudentergudStjeneSte (SeMeStretS SidSte) prædikant: SteFan laMhauge hanSen

Lørdag den 12.17.00 : andagt i anledning aF kliMatopMødet Se andet Sted på Siden

Søndag den 13.3. S. i. advent10.30 : SteFan laMhauge hanSen17.00 : juleMuSikgudStjeneSte kirSten Sandholt


Søndag den 20.4. S. i. advent10.30 : Bent FleMMing nielSen

Mandag den 21.09.15 : BørnegudStjeneSte


Torsdag den 24.juleaFten15.00 : kirSten Sandholt

Fredag den 25.juledag10.30 : Mia rahr jacoBSen

Lørdag den 26.anden juledagingen gudStjeneSte

Søndag den 27.juleSøndag10.30 : SteFan laMhauge hanSen

Onsdag den 30.ingen aFtenSang

JAnUAr

Fredag den 1.nytårSdag14.00 : kirSten Sandholt

Søndag den 3.hellig 3 kongerS Søndag10.30 : Mia rahr jacoBSen16.00 : gregorianSk juleSpil


Søndag den 10.1. S. e. h3k10.30 : kirSten Sandholt


Søndag den 17.2. S. e. h3k10.30 : SteFan laMhauge hanSen


Søndag den 24.SidSte S. e. h3k10.30 : kirSten Sandholt


Søndag den 31.SeptuageSiMa10.30 : kirSten Sandholt

FebrUAr


Fredag den 5.12.15 : StudentergudStjeneSte (SeMeStretS FørSte) prædikant: proF. dr.theol. arne grøn

Søndag den 7.SekSageSiMa10.30 : kirSten Sandholt


Fredag den 12.12.15 : StudentergudStjeneSte prædikant: Stud.theol. nina dyrhoFF nyegaard

Søndag den 14.FaStelavn10.30 : SteFan laMhauge hanSen


Fredag den 19.12.15 : StudentergudStjeneSte prædikant: Stud.theol. Stine koch

Søndag den 21.1. S. i FaSten10.30 : Bent FleMMing nielSen


Fredag den 26.12.15 : StudentergudStjeneSte prædikant: Stud.theol. Martin FriiS

Søndag den 28.2. S. i FaSten10.30 : kirSten Sandholt

indre by ̌guDsTjEnEsTEr ̌TriniTATiS kirke

Søndag den 6. deceMBer kl. 10.30

KanTaTehøjmesseTrinitatis Kirkes Kor og orkester fremfører i højmessen Johann Sebastian Bachs kantate 140 ”Wachet auf, ruft uns die Stimme” til 2. søndag i advent.

Solister: Camilla Toldi Bugge (sopran), Otte Ottesen (tenor) og Rasmus Kure Thomsen (bas). Organist Søren Christian Vestergaard dirigerer.Sognepræst Kirsten Sandholt er prædikant og liturg.

lørdag den 12. deceMBer 17.00

andaGT i anLedninG aF KLimaToPmødeTAndagt med ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams og den anglikanske præst i Køben-havn, Jonathan Lloyd i samar-bejde med studenterpræsterne i København og på Frederiksberg.

Søndag den 13. deceMBer kl. 17

juLemusiKGudsTjenesTeTrinitatis Kantori og dirigent Per Enevold, Tine Rehling, harpe.Benjamin Britten: A ceremony of Carols, samt danske julesalmer.Søren Christian Vestergaard, orgel.Sognepræst Kirsten Sandholt, liturg.


indre by ̌guDsTjEnEsTEr ̌ScT. AndreAS kirke

deCeMber

Søndag den 6.2. S. i advent11.30 : icc gudStjeneSte14.00 : peter hanSen, gudStjeneSte For hørehæMMede

Torsdag den 10.17.15 : Stine Munch, FaMiliegudStjeneSte

Søndag den 13.3. S. i advent11.30 : icc gudStjeneSte

Torsdag den 17.19.00 : ”de 9 læSninger” ved Stine Munch

Søndag den 20.4. S. i advent 11.30 : icc gudStjeneSte

Torsdag den 24.juleaFten15.00 : Stine Munch

JAnUAr

Søndag den 3.hellig 3 kongerS Søndag10.00 : Stine Munch, højMeSSe11.30 : icc gudStjeneSte14.00 : peter hanSen, gudStjeneSte For hørehæMMede

Onsdag den 6.hellig 3 konger14.00 : peter hanSen, gudStjeneSte For hørehæMMede

Søndag den 10.1. S. e h3k11.30 : icc gudStjeneSte


Søndag den 17.2. S. e h3k11.30 : icc gudStjeneSte

Søndag den 24.SidSte S. e h3k11.30 : icc gudStjeneSte

Søndag den 31.SeptuageSiMa11.30 : icc gudStjeneSte

FebrUAr

Tirsdag den 2.17.30 : Stine Munch, kyndelMiSSe. Starter i vor Frue, videre til trinitatiS og Slutter i Sct. andreaS

Søndag den 7.SekSageSiMa 10.00 : Stine Munch, højMeSSe11.30 : icc gudStjeneSte14.00 : peter hanSen, gudStjeneSte For hørehæMMede


Søndag den 14.FaStelavn11.30 : icc gudStjeneSte

Søndag den 21.1. S. i FaSten11.30 : icc gudStjeneSte

Søndag den 28.2. S. i FaSten11.30 : icc gudStjeneSte

indre by ̌ArrAngeMenTer

Foto: André Palsgaard

juLeindLedninG trinitatiS kirke og SognehuS

Torsdag den 10. december kl. 14.30-17

Som afslutning på eftermiddagsmø-derne og som optakt til julen invite-rer vi til den traditionelle juleindled-ning. Dagen begynder med andagt og Luciaoptog i Trinitatis kirke, og vi fortsætter med et julet kaffe- og kagebord i sognehuset.Tilmelding er nødvendig, og det sker hos kordegnen fra mandag den 16. november til mandag den 7. december.

juLeFroKosT med dans om TræeTvor Frue og Sct. andreaS kirke

Lørdag den 26. december, 2. juledag

I forlængelse af højmessen 2. juledag i Vor Frue Kirke indbyder vi til jule-frokost i Sankt Andreas Kirke. Vi sør-ger for, at der er transportmulighed. I Sankt Andreas skal vi nyde en god frokost, synge julens salmer, hygge os og danse om træet.Prisen for frokost med kaffe er 50 kr., som skal beta-les ved tilmelding senest mandag den 14. december på kordegnekontoret.

KyndeLmisse – LysVandrinG vor Frue, trinitatiS og Sct. andreaS kirke

Tirsdag den 2. februar kl. 17.30

Kyndelmisse, kertemesse, kermesse og kjørmes-knud – kært barn har mange navne – og vi tager den gamle tradition med lysmesse op igen.Vi samles i Vor Frue Kirke til en stille salme og en historisk introduktion ved Susanne Torgard. Kl. 18.00 går vi med lys til lysandagt ved Mia Rahr Ja-cobsen i Trinitatis Kirke. Med tændte lanterner bringer vi kl. 19.00 lyset videre til vesper ved Stine Munch i Sct. Andreas Kirke.



hVer FuGL sin røsTtrinitatiS SognehuS

Eftermiddagene er for alle med lyst til at synge. Til hver eftermiddag har vi inviteret én, der vælger, hvad vi skal synge og begrunder valget med en historie. Organist Søren Christian Vestergaard sidder ved klaveret. I pausen kan der købes kaffe og kage for en 10’er.

Torsdag den 28. januar kl. 14.30-16.30

Regitze Nørregård-Nielsen, der til daglig bestyrer lange rækker af bøger i antikvariatet ”Bøger og Kuriosa” og sidder i menighedsrådet for Trinita-tis kirke, vil guide os gennem danske sange og salmer.

Torsdag den 25. februar kl. 14.30-16.30

Erling Lindgren, organist, korleder og komponist vil føre os gennem den danske sangskat. Måske får vi lov at synge med på nogle af hans egne melodier.

De to sidste sangeftermiddage holdes den 25. marts og den 22. april.

en PÅ øjeT – KirKe oG KunsTtrinitatiS SognehuS

Alt i hverdagen omkring os er ladet med symboler og fyldt med billeder. Men hvordan er det kristendom-men formidles og forkyndes gennem billederne? Kan vi forstå alle tiders kristne kunst – og er det nok bare at få noget for øjet?I pausen kan der købes kaffe og kage for en 10’er.

Torsdag den 14. januar kl. 14.30-16.30

Lektor, mag.art. Søren Kaspersen vil med Grünewalds altertavle fra Isenheim føre os ind i et rigt billed-univers, der på alle måder forsøger at bevæge betragteren og fremkalde en åndelig transformation.

Torsdag den 11. februar kl. 14.30-16.30

Dr.theol. Svend Bjerg forfatter til bl.a. ”Synets teologi”. Når verden er ved at sprænges af billeder, hvor er så de bil-leder der forkynder? Hvorfor udfor-drer vi i kirken mere ørets end øjets sansning?

De to sidste foredrag holdes den 11. marts og den 8. april.

foredrAgSSerie

SAngefTerMiddAge

Udsnit af Matthias Grünewalds Isenheim-alter, malet ca. 1513-15



Vor FrUe kirke

børneGudsTjenesTevor Frue kirke

Søndag den 6. december kl. 14

Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR’s julekalender ’Pagten’, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.Erik A. Nielsen fortæller ved guds-tjenesten historien om tårnene, som sank i grus i 1807 under englænder-nes bombardement af København og om Grundtvig, som gav kirken et sangværk til erstatning for det klok-keværk, der sank i grus.Gudstjenesten forestås af Jesper Stange. Efter gudstjenesten er der æbleskiver i Rotunden.

FredaGsFroKosTvor Frue kirke

Fredag den 29. januarFredag den 12. og 26. februar

Det har længe været en god tradition at mødes over et fælles måltid efter fredagens nadverandagt. Vi mødes første gang fredag den 29. januar 2010 og fortsætter i de lige uger, det vil sige den 12. og 26. februar. Det koster 10 kr., og alle er velkomne til et uformelt samvær over et let måltid, en sang og gode historier og SÅ en kop kaffe.

diaKoniens aFTen – LiVs-ForTæLLinGer – Gud er VæKsTvor Frue kirke

Lørdag den 6. februar kl. 19.30-22.30

Københavns Stiftsudvalg for Diakoni inviterer indenfor til en aften med andagter og livsfortællinger. Hvad er egentlig diakoni? At tjene, ja, men er det altid klart, hvem der giver, og hvem der modtager? Mennesker, både brugere og hjælpere, fra flere frivillige kirkelige organisationer vil aftenen igennem invitere indenfor i

kirkens mange rum. Invitere ind til store og små fortællinger om at give og modtage, om at mestre livet, om glæden ved pludselig at kunne tage på ferie, om at bære og blive båret, om at miste og finde, om at kæmpe – og vinde. Både i begyndelsen, i mid-ten og som afslutning er der andagt, men ellers bliver aftenen forhåbent-lig ”flydende”, med tid og plads til samtaler og eftertanke.

FasTeLaVnvor Frue kirke

Søndag den 14. februar kl. 14

Kirken fyldes med feer, prinsesser, Dracula, cowboys og klovne. Der er nemlig børnegudstjeneste med fastelavnsfest bagefter. I Rotunden holder vi tøndeslagning og spiser fastelavnsboller. Børn i alle aldre er velkomne - udklædte naturligvis! Forældre og barnlige sjæle er også velkomne - både med og uden ma-ske.

Gud har en drømvor Frue kirke

Fredag den 19. februar kl. 18-20

Med inspiration fra Desmond Tutus berømte ord vil vi i denne samtale-kreds spørge, hvad det mon er for en drøm, Gud har med os. Og ikke mindst: hvordan kan vi gøre den til virkelighed i vores eget konkrete liv? Udgangspunktet er temaer fra de 9 perler i Kristuskransen - fra skabelsen over ørkenvandringen til det dobbelte kærlighedsbudskab og opstandelsen. Hver gang slutter vi med en kort meditation i Natkirken.Vi mødes følgende fredage: 19. fe-bruar, 19. marts, 16. april, 14. maj og evt. 11. juni kl. 18-20.Tilmelding til sognemedhjælper Liselotte Wiemer på [email protected] eller tlf. 61 61 62 26

Der er kun et begrænset antal pladser!

trinitAtis

KirKeFroKosTtrinitatiS kirke

Søndag den 29. november, 1. s. i advent

Efter gudstjenesten er der frokost i Sognehuset. Frokosten koster 30 kr., og tilmelding er ikke nødvendig.

børneGudsTjenesTer i TriniTaTistrinitatiS kirke

Der er børnegudstjenester for før-skolebørn én onsdag om måneden kl. 10.15. Se datoer for kommende børnegudstjenester på www.trinita-tiskirke.dk

de heLLiGe Tre KonGer oG herodes - eT GreGoriansK juLesPiL Fra middeLaLderentrinitatiS kirke

Søndag den 3. januar kl. 16

Igen i år opfører Indre bys Julespils-trup i et samarbejde mellem Hel-ligaandskirken og Trinitatis Kirke det gamle julespil. Julespilstruppen består af frivillige og ansatte i indre bys menigheder. Den blev grundlagt i 2007, samme år som syngespillet opførtes første gang. Fri entré

asKeonsdaGtrinitatiS kirke

Onsdag den 17. februar kl. 16.15 Askeonsdags aftensang kl. 16.30, orgelmusik fra kl. 16.15.

Askeonsdag markerer begyndelsen på fastetiden. Før i tiden indledte denne dag en periode med mere asketisk livsførelse end sædvanlig-vis. En særlig askeonsdagsmesse blev afholdt, ved hvilken man fik teg-net et kors i panden med olie iblan-det aske fra seneste palmesøndags afbrændte palmegrene. Denne tra-dition er gledet ud i den protestan-tiske kirke. I stedet beder vi efter



aftensangen kirkegængerne hjælpe os med at hænge Trinitatis Kirkes sorte alterforhæng eller antepen-dium op på alterbordet. Aftensangen vil ligeledes have en lidt ændret gang denne aften.

ny 2. KirKeTjener i TriniTaTis

Fra 1. november har der været et nyt ansigt at se i Trinitatis Kirke. Her tiltrådte Birgit Bøgh Sønderriis sit arbejde i den nyoprettede stilling som 2. kirketjener. Birgit er egentlig uddannet som klarinettist fra Nord-jysk Musikkonservatorium og har det sidste års tid arbejdet som kir-ketjener i Grøndalskirken. Vi glæder os meget til at arbejde sammen med Birgit og ønsker hende velkommen iblandt os.

sCt. AndreAs kirke

babysaLmesanGSct. andreaS kirke

Hver tirsdag kl. 10, 11.15 og kl. 12.30

Babysalmesang er et tilbud til for-ældre med helt små børn i alderen 0-12 måneder.Gennem de senere år har begrebet ”babysalmesang” vundet indpas i mange sogne som et værdsat og efterspurgt tilbud til nybagte foræl-dre og deres helt små børn i alderen 0-12 måneder. Babysalmesangen i Sct. Andreas Kirke ledes af mu-sikpædagog Anete Riis, og gennem musikundervisningen får barnet stimuleret de fleste af sine sanser og udviklet sin lytteevne, koncentra-tionsevne og nysgerrighed. Under-

visningen består af små sanglege, remser og salmer – alt hvad der fanger de mindstes opmærksom-hed. Undervisningen inspirerer til at bruge musik og sang i hverdagen på en let og tilgængelig måde – og til at synge (genopfriske/lære) nye og gamle salmer og børnesange og lade nogle af vore smukke salmer indgå i samværet med børnene.Hold 1 kl. 10.00 er fortrinsvis for aldersgruppen 0-3/4 mdr.Hold 2 kl. 11.15 er fortrinsvis for aldersgruppen 3/4-7/8 mdr.Hold 3 kl. 12.30 er fortrinsvis for aldersgruppen 7-12 mdr.Mellem de forskellige hold serveres en let brunchForedrag fri entré

”Gud oG darWin: om Tro oG Viden i daG”Sct. andreaS kirke

Tirsdag den 5. januar kl. 19

Foredrag ved professor i samtidsteo-logi på Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen. Hvordan kunne det gå til, at Darwins udviklings-lære i den grad føltes som religiøst oprørende i sidste århundrede? Og hvordan ligger det i grunden med forholdet mellem tro og viden i dag? Kan vi forsone os med tilfældighe-den og læren om "udvælgelsen af de bedst tilpassede"? Foredragsholde-ren giver sit bud på, hvorfor tilfæl-dighed og smerte hører med til livets mønster og vil i øvrigt inddrage både Kingo og Kundera for at sætte darwi-nismen i relief.

os de oVerVÅGede!Sct. andreaS kirke

Onsdag den 13. januar kl. 19.30

Foredrag i serien "I anstændighe-dens navn…" ved tidl. chefkriminal-inspektør Hans Jørgen Bonnichen.Der tages hensyn til hørehæmmede, da foredragene tekstes og teleslynge

forefindes. Kaffe/te kan købes. Arr.: Pastor Peter Hansen.

GudLøse hjerner – en KriTiK aF den ny aTeisme Sct. andreaS kirke

Torsdag den 28. januar kl. 19

I foredraget vil cand. theol., ph.d. Lars Sandbeck og freelance journa-list, cand.mag. Lars Christiansen for-tælle om den ny ateisme ud fra deres bog ”Gudløse hjerner. Et angreb på de nye ateister”. Bogen kaster et kritisk lys på de nye ateisters frem-stilling af kristendommen og deres (mis)brug af naturvidenskaben til at angribe religion. Endelig hævder forfatterne, at flere af de nye ateister står for en potentielt farlig, totalitær tænkning.

dansK FoLKeParTis Gennembrud i 2001 oG deTs beTydninG For FoLKeTinGeTs ParTier Frem TiL i daGSct. andreaS kirke

Onsdag den 10. februar kl. 19.30

Foredrag i serien "I anstændighe-dens navn…" ved medredaktør Bent Winther, dagbladet Information.Der tages hensyn til hørehæmmede, da foredragene tekstes og teleslynge forefindes. Kaffe/te kan købes. Arr.: Pastor Peter Hansen.

anGsT eLLer GLæde? hVad er eT mennesKe? K.e. LøGsTruPs TænKninGSct. andreaS kirke

Mandag den 15. februar kl. 19

Et foredrag om Løgstrups menneske-syn og kristendomssyn ved Ole Jen-sen, der havde Løgstrup som lærer og siden kollega ved universitetet i Århus. Ole Jensen har været profes-sor, højskoleforstander, domprovst og rektor for Præsternes Efterud-dannelse. Han udgav i 2007 bogen ”Historien om K.E. Løgstrup”.


Lørdag 5. december

Martin Petersen (Nivå Kirke) spiller Mozart og Franck.

Lørdag 12. december

Hanne Kuhlmann (Vor Frue Kirke) spiller Charles-Marie Widor: Symphonie Gothique.

Lørdag 19. december

Elsebeth Dreisig (sopran, Den Jyske Opera) og Flemming Dreisig (Vor Frue Kirke): Sange til juletiden.

Lørdag 6. februar

Jane Laut (Dalum Kirke, Odense) spiller J. S. Bach og H. Matthison-Hansen.

Lørdag 13. februar

Inge Bønnerup (København) spiller Sv.-Ove Møller, Fr. Syberg, Kai Sensti-us og Tage Nielsen.

Lørdag 20. februar

Hanne Kuhlmann (Vor Frue Kirke) spiller Arnold Schönberg.

Lørdag 27. februar

Inge Dreisig (sopran, Frankrig) og Flemming Dreisig (Vor Frue Kirke) fremfører Mozart, Schubert, Franck, Gounod og Verdi.

adVenTsVesPerLørdag den 29. november kl. 19

Københavns Drengekor indleder julemåneden i Domkirken med adventsvesper.

adVenTsmusiK ”TiL Vor Frue”Fredag den 4. december kl. 20

Fredagskoncert med engelsk og dansk adventsmusik ”Til Vor Frue”… Til Vor Frue fordi lovsange og hym-ner til den hellige jomfru af Benja-min Britten, Sir Edward Elgar, Sir Charles Stanford står på program-met. Engelsk fordi vi hele året 2009 har fejret fire store komponister med hver deres særlige forhold til England: Purcell, Händel, Haydn og Mendelssohn. Mere traditionelle julesange vil ikke mangle. De bliver af John Rutter, Carl Nielsen, Weyse og Gade. Flemming Dreisig medvirker ved orglet og Ebbe Munk dirigerer.

Denne koncert optages diskret til den franske klassiske TV kanal MEZZO som led i en reportage om Københavns Drengekor og korets liv i Domkirken og på Sankt Annæ Gym-nasium. Den vil blive sendt i serien ”Les meilleurs choeurs d’Europe”.Programbillet (med tekster) á 30 kr. ved indgangen.

bach’s juLeoraToriumFredag den 18. december kl. 19.30

Én af den internationale korverdens nye stjerner, hollandske Peter Dijks-tra står i spidsen for årets opførelser af Bach’s juleoratorium i samarbejde med Sjællands Symfoniorkester. Med sig har han en solistkvartet ligeledes fra Holland: Rachel Harnisch, Ivonne Fuchs, Marcel Beekman og Karl-Magnus Fredriksson. Egentlig består Juleoratoriet af seks kantater, men i lighed med tidligere år er det de tre

egentlige julekantater, der opføres.Dørene åbnes kl. 19 Billetter via www.billetten.dk

juLeVesPerTorsdag den 24. december kl. 14.30

Det er vist ikke nogen overdrivelse at kalde julevesperen i Domkirken for en af byens stærkeste juletraditi-oner. Flere tusinde mennesker indle-der deres Juleaften ved denne vesper med lysprocession og den gregori-anske hymne Hodie Christus natus est.Flemming Dreisig spiller orgel og Ebbe Munk dirigerer.Vesperen slutter ca. kl. 15.20

Fredag den 25. december kl. 10

Drengekoret medvirker ved fest-gudstjenesten Julemorgen med kor-musik af bl.a. Thomas Laub, Johan-nes Eccard og Palestrina.

Juletiden med Køben havns Drengekor i Vor Frue Kirke

Orgelmatinéer i Vor Frue KirkeALLE ORGELMATINÉERNE ER LØRDAGE KL. 12. FRI ENTRÉ

indre by ̌MuSik


Trinitatis Kirkes Musik i gågadenFRI ENTRÉ

Fredag den 4. december kl. 16.30

Lars Sømod (orgel).Værker af Buxtehude, Bach og Messiaen.


Otte Ottesen (tenor) med orkester og organist Søren Christian Vesterga-ard. Bachs kantate 189 ”Meine Seele rühmt und preisst”. Desuden værker af G.F. Händel.


Søren Christian Vestergaard (orgel). Olivier Messiaen: ”La Nativité du Seigneur” (Ni meditationer over Her-rens fødsel).

Fredag den 8. januar kl. 16.30

Mark Baumann (orgel, St. Petri Kirke). Værker af Bach, Buxtehude og Weckmann.


Kurt Levorsen (orgel, St. Mortens Kirke, Næstved). Værker af Bach, Alain og Vierne samt improvisation.


Karsten Jensen (orgel, St. Matthæus Kirke, Kbh.). Værker af F. Couperin, C. Franck og Ch.-M. Widor.


Søren Christian Vestergaard (orgel).Værker af Bach og Mozart m.fl.

Fredag den 5. februar kl. 16.30

Karen Dinitzen (sopran), Elisabeth Ørsnes Gadegaard (mezzo-sopran) og Søren Christian Vestergaard (or-gel). Værker af bl.a. Bach og Mozart.


Camilla Toldi Bugge (sopran), Mar-lene Asmund Davidsen (alt) og Søren Christian Vestergaard (orgel).Værker af Pergolesi og Scarlatti m.fl.


Otte Ottesen (tenor), Rasmus Kure Thomsen (bas) og Søren Christian Vestergaard (orgel).Værker af bl.a. Mendelssohn


Vokalensemblet BarokNu: Louise Skovbæch (sopran), Rikke Lender (mezzo-sopran), Ellen Marie Chri-stensen (alt), Morten Clausen (te-nor), Hans-Henrik Storskov (tenor) og Thomas Sigh (bas) samt kirkens organist Søren Christian Vesterga-ard. Værker af Monteverdi og Johann Ludwig Bach.

Koncerter i Sct. Andreas KirkeKorKoncerT Fredag den 4. december kl. 19

Zahles seminariekor afholder deres julekoncert i kirken. Orgel ved Susanne Skov.Fri entré

KorKoncerT med conQuerorsMandag den 7. december kl. 20

Gospelsanger fra USA, Isac Carree, kommer på turne i Europa og delta-ger i en koncert med kirkens gospel-kor. Isac Caree skal også optræde i både Tyskland, Norge og Sverige.Billetter á kr. 125,-

VocaL Line juLeKoncerTLørdag den 12. december kl. 16

Vocal Line er et moderne a cappella-kor med 32 sangere og dirigeres af Jens Johansen. Koret blev dannet i 1991 i Århus og har som sit erklæ-

rede mål at være frontløber i ud-viklingen af den rytmiske korsang, nationalt såvel som internationalt. Gennem årene har de konstant søgt at udvide grænserne for a cappella-musikken og sigter mod et stadig højere musikalsk niveau. Se også www.vocalline.dkBilletter á kr. 80,- jaZZTrio i FesTsaLenMandag den 18. januar kl. 19

Jakob Fischer (guitar), Hugo Ras-mussen (bas) og Karsten Kristensen (tenorsax) spiller kendte og nye jazznumre. Fri entré

orGeLdemonsTraTion i orGeLsamLinGenTorsdag den 18. februar kl. 19

Orgelbestyrer André Palsgård for-tæller om redningen af Indslev Kir-kes orgel og organist Robert Hofstet-ter (Hans Egedes Kirke) spiller et nyt udvalg af for længst glemt, pudsig og rørende orgelmusik. Efter koncerten kan orglerne beses, og der serveres en forfriskning i festsalen. Fri entré

KammerKoncerTLørdag den 20. februar kl. 16

Trio Dania, som består af Helena Højgård Nielsen (violin), Ananna Lützhøft (cello) og Anne Holm-Nielsen (klaver), opfører værker af Shostakovich, Fauré samt Schubert. Fri entré

a caPeLLa jaZZ KorKoncerTTorsdag den 25. februar kl. 20

Touché er et yderst professionelt jazzvokalensemble, der består af 14 sangere samt deres dirigent Jesper Holm. De har vundet internationale priser, og deres musikalske udtryk er helt sublimt og i verdensklasse. Fri entré

indre by ̌MuSik


indre by ̌nATkirkE

20 Indre by · Kirkemagasin ··· september – november · 2009 ··· Sct Andreas Kirke · Trinitatis Kirke · Vor Frue Kirke

Fra den 7. – 18. december 2009 er Dan-mark og København vært for FN’s klima-konference. Håbet er at få en ny global kli-maaftale på plads. Uanset om det lykkes eller ej, vil der i disse dage ikke bare blive diskuteret økonomi og økologi, men også ansvar og etik. Og det er temaer, der vil gå igen i Trinitatis Natkirkes gudstjenester den 5. og den 12. december i poesi, musik og visuals. Her vil vi både glæde os over

skaberværket og holde fast i det ansvar, vi har for at passe på dét og hinanden.

Vi har bedt et par håndfulde unge kunst-nere og musikere om at fortolke klima og vejrforandringer i lyd, ord og billeder, for på den måde at give et kunstnerisk snapshot af, hvor vi står her og nu, samt af hvad det er for udfordringer, det vil afstedkomme i fremtiden.

De to gudstjenester er gode eksempler på, hvordan vi konstant forsøger at in-tegrere Trinitatis Natkirke i de events, der finder sted i København, for på den måde at fremvise kirken som en aktiv medspiller, der kan bidrage med vinkler på problematikker, der tit bliver glemt.

MS

chillouT nighT i vor frue

kliMA i TriniTATiS

Foto: Ann-Mari Berg

Natkirken i Vor Frue Kirke har sammen med den elektroniske musiker Dream-hub gennem det sidste år udviklet et nyt koncept, hvor kirkerummet omdannes til drømmenes mellemstation og giver rum for at opleve bevægelsen og spændingen mellem den indre meditative ro og følel-sernes ekstase.

Hundredvis af stearinlys i mørket og rolige elektroniske klangflader, der strømmer ud gennem rummets mange højtalere, løfter tanker og sind ud på en stemningsfuld rejse gennem bibelens mange fortællinger, som med mellemrum gendigtes og oplæses gennem aftenen. Et udvalg af de gendigtede bibelfortæl-linger lægges i øjeblikket løbende ud på Natkirkens hjemmeside (www.natkirken.dk), hvor man gratis kan downloade el-ler lytte til fortællingerne og Dreamhubs fantastiske meditative toner.

ChillOut Night kan sædvanligvis op-leves den fjerde søndag i måneden og suppleres jævnligt med ekstra-arrange-menter.

CM


DECEMBER

Tirsdag den 1.kaMMerkoret caMerata (tr)

Torsdag den 3. natkirken åBner FørSt ca. kl. 21.45!nadverandagt kl. 22.00MidnatSBøn kl. 23.45Sang v/vokal Frida aSMuSSen (vF)

Fredag den 4. natkirken åBner FørSt ca. kl. 22.00!MidnatSBøn kl. 23.45MuSik v/karen graMkow (kontra-BaS) og kevin chriStenSen (troMBone) (vF)

Søndag den 6.taizé-inSpireret andagt kl. 20.00 – indøvning aF Sangene i kirken Fra kl. 19.00. aFtenBøn kl. 22.30 (vF)

Tirsdag den 8.kliManatkirke Med walSøe & zeeBerg og graF (tr)

Torsdag den 10.natkirken aFlySt!julekoncert i Stedet For (vF)

Fredag den 11. Særlig kliMa-arrangeMent (vF)

Søndag den 13.natkirken & kliMa: andagt kl. 20.00 i kliMaetS tegnaFtenBøn kl. 22.30 (vF)

Tirsdag den 15.kliManatkirke Med pol Mod pol og nicolai claeSSon projektet (tr)

Torsdag den 17.nadverandagt kl. 22.00chillout relive genneM aFtenenMidnatSBøn kl. 23.45 (vF)

Fredag den 18.natkirken aFlySt!julekoncert i Stedet For (vF)

Søndag den 20.goSpel/Sang-andagt kl. 20.00aFtenBøn kl. 22.30 (vF)

Tirsdag den 22.MuMkin (tr)

Torsdag den 24.juleaFtenMidnatSgudStjeneSte kl. 23.30natkirken er åBen til ca kl. 2.30 (vF)

Fredag den 25.juledagchillout X-MaSS relive MidnatSBøn kl. 23.45 (vF)

Søndag den 27. chilloutMuSik aF dreaMhuB og BiBelSke gendigtninger aF chr. Monrad (vF)

Torsdag den 31.ingen natkirkeMidnatSgudStjeneSte kl. 23.30 (vF)

JANUAR

Fredag den 1. nytårSandagt kl. 21.00MidnatSBøn kl. 23.45 (vF)

Søndag den 3.taizé-inSpireret andagt kl. 20.00 – indøvning aF Sangene i kirken Fra kl. 19.00. aFtenBøn kl. 22.30 (vF)

Tirsdag den 5.Marie aleXanderS, phil ShiverS og Maya weStMan (tr)

Torsdag den 7. nadverandagt kl. 22.00MidnatSBøn kl. 23.45Sang Fra kl. 20.30 v/Sopran tine ann gaardSdal (vF)

Fredag den 8.MuSik kl. 21.00-23.30 v/jeppe kjellBerg (guitar) og FleMMing agerSkov (troMpet)MidnatSBøn kl. 23.45 (vF)

Søndag den 10.velSignelSeSandagt M/Meditation og Sang v/in tune kl. 20.00aFtenBøn kl. 22.30 (vF)

Tirsdag den 12.Sort StoF, SolStoej og katrine grarup elBo Strygerkvartet ("BarBerS adagio") (tr)

Torsdag den 14.nadverandagt kl. 22.00MidnatSBøn kl. 23.45Sang Fra kl. 20.30 v/Mezzo-Sopran eliSaBeth ørSneS gadegaardpræSt: Mia rahr jacoBSen (vF)

Fredag den 15.MuSik kl. 21.00-23.30 v/clauS rydSkov (guitar, Sang) & gueStSMidnatSBøn kl. 23.45 (vF)

Søndag den 17.goSpel/Sang-workShop kl. 19.00-20.00 i kirkengoSpel/Sang-andagt kl. 20.00aFtenBøn kl. 22.30 (vF)

Tirsdag den 19.toBiaS thoMhave, Men oF polaroidS og Michelle djarling (tr)

Torsdag den 21. nadverandagt kl. 22.00MidnatSBøn kl. 23.45Sang Fra kl. 20.30v/Sopran iBen veStergård (vF)

Fredag den 22. vinterjazzMuSik Fra kl. 21.00-23.30 v/Frida aSMuSSen (vokal), jakoB Bro (guitar) og Bo rande (troMpet) (vF)

Søndag den 24.chilloutMuSik aF dreaMhuB og BiBelSke gendigtninger aF chr. Monrad (vF)

Tirsdag den 26.januS hecht, jeSper SudaMa vinther og peter Brandt (tr)

Torsdag den 28.nadverandagt kl. 22.00 – prædiken v/chriStian MonradMidnatSBøn kl. 23.45Sang Fra kl. 20.30 v/Mezzo-Sopran eliSaBeth ørSneS gadegaard (vF)

Fredag den 29.vinterjazzMuSik Fra kl. 21.30-23.30 v/daniel lindBerg (SaX), johan SegerBerg (kontraBaS) og henrik Sundh (laptop) (vF)

Søndag den 31.chillout relive (vF)

FEBRUAR

Tirsdag den 2.kyndelMiSSe & vinterjazz Med lil lazy & ulla pihl duo + i grunden Fundet (tr)

Torsdag den 4.kyndelMiSSe-andagt M/nadver kl. 22.00, MidnatSBøn kl. 23.45, Sang Fra kl. 20.30 (vF)

Fredag den 5.kyndelMiSSe Særarr. Med kaMMerkoret caMe-rata – Se www.natkirken.dk (vF)

Søndag den 7.taizé-inSpireret andagt kl. 20.00 – indøvning aF Sangene Fra kl. 19.00. aFtenBøn kl. 22.30 (vF)

Tirsdag den 9.duBchurch: det Sejler i eFFekter (tr)


Fredag den 12.BarnedåB kl. 20.15, MuSik Fra kl.21-23.30, MidnatSBøn kl. 23.45 (vF)

Søndag den 14.velSignelSeSandagt M/Meditation og Sang v/in tuneaFtenBøn kl. 22.30 (vF)

Torsdag den 18.nadverandagt kl. 22.00, MidnatS-Bøn kl. 23.45, Sang Fra kl. 20.30 (vF)

Fredag den 19.liturgiSk laBoratoriuM Fra kl. 21.00-23.30 v/Stud.theol. SaMuel andré MadSen og MuSikereMidnatSBøn kl. 23.45 (vF)

Søndag den 21.goSpel/Sang-workShop kl. 19.00 i kirkengoSpel/Sang-andagt kl. 20.00aFtenBøn kl. 22.30 (vF)


Fredag den 26.liturgiSk laBoratoriuM kl. 21-23.30 v/ nina dyrhoFF nyegaard og MuSik v/ Mikkel ploug (vF)

Søndag den 28chilloutMuSik aF dreaMhuB og BiBelSkegendigtninger aF chr. Monrad (vF)

indre by ̌nATkirkE

21Sct Andreas Kirke · Trinitatis Kirke · Vor Frue Kirke ··· september – november · 2009 ··· Indre by · Kirkemagasin Indre by · Kirkemagasin ··· september – november · 2009 ··· Sct Andreas Kirke · Trinitatis Kirke · Vor Frue Kirke

(Tr) TriniTaTis KirKe · (VF) Vor Frue KirKe · (sa) scT. andreas KirKe

Tirsdag kl. 20-23 MuSikgudStjeneSte (tr)

Torsdag kl. 20-24andagt og nadver (vF)

Fredag kl. 20-24 poeSi og liturgi-laBoratoriuM (vF)

Søndag kl. 19-23 Meditation og Stilhed (vF)


indre by ̌gADEpræsTEn

Mia Rahr Jacobsen er et velkendt ansigt i indre Københavns kirker, hvor hun de seneste år har passet en række vikariater for hiv/aidspræsten i Helligaandskirken, gadepræsten og studenterpræsten i Tri-nitatis Kirke og for sognepræsten i Sct. Andreas og Vor Frue Kirker. De seneste

to år har Mia fungeret som kateket og igen som vikar for gadepræsten i Trini-tatis Kirke.

Med dette karriereforløb kan det ikke undre nogen, at Mia Rahr Jacobsen var det helt naturlige valg til at fortsætte ga-depræstearbejdet i Trinitatis Kirke - et

arbejde som nu i 15 år har haft en særligt dedikeret præst tilknyttet.

Sammen med sognemedhjælper Mor-ten Sternberg vil hun nu fortsætte sit arbejde med unge, der ikke i forvejen har et forhold til kirken. Dette især i Trinitatis Natkirke hver tirsdag aften.

nY gAdePrÆST i TriniTATiS kirke

gAdePrÆSTenS ArBejdeAf Mia Rahr Jacobsen

Ved højmessen den 18. oktober 2009 blev jeg indsat som gadepræst ved Trinitatis Kirke. Det er på ingen måde en fremmed opgave for mig, da jeg har været konstitu-eret siden maj, og jeg glæder mig utroligt over at kunne fortsætte dette arbejde og ser frem til gode år i Trinitatis Kirke.

Målgruppen for gadepræstens arbejde er unge fra konfirmationsalderen og frem til de kommer i kirke igen for at blive

gift eller få deres børn døbt. Og arbejdet har især fokus på de unge, der ikke af sig selv finder ind i kirken. Arbejdet består af to hovedområder: dels Natkirke tirs-dag aften i Trinitatis Kirke og dels opsø-gende arbejde som fx gadegudstjenester og besøg i Café K i Skindergade. Desuden deltager jeg også i provstiets konfir-mandarbejde, for derigennem at skabe en kontakt til provstiets egne unge. Det er disse tre områder, som vil være om-drejningspunktet for mit arbejde, og som

jeg i samarbejde med sognemedhjælper Morten Sternberg vil koncentrere mig om at fastholde og videreudvikle.

I 2007 formulerede jeg sammen med Morten Sternberg nogle rammer for Nat-kirken, som stadig i dag ligger til grund for arbejdet: At de unge fungerer som frivil-lige og derfor spiller gratis; at musikken smelter sammen med bøn, prædiken og nadver; og at mange forskellige musikgen-rer og kunstneriske udtryk skal repræsen-teres ved Natkirkens gudstjenester.

Ved højmessen søndag den 18. oktober blev pastor Mia Rahr Jacobsen indsat som Trinitatis Kirkes gadepræst.

Billedet er fra en aften i Natkirken, hvor vi havde besøg af perfomancekunstneren Pol mod Pol. Hans tema var menneskers jagt på lykke, og han fortalte, spillede musik og dansede, så han til sidst måtte hvile sig under prædikenen.


X | Vor Frue Kirke Nørregade 8, 1165 Kbh. K

DomprovstAnders GadegaardFiolstræde 8, 1.1171 København KTlf.: 33 14 74 32Hjemme: 33 14 85 65Fax: 33 14 74 [email protected] Træffes hverdage kl. 10-11 undt. mandagTorsdag tillige kl. 18-19

SognepræstJesper StangeFiolstræde 8, st.1171 København KTlf.: 33 91 51 92Mobil: 23 44 64 [email protected] Træffes hverdage kl. 10-11 undt. fredag

SognepræstEva-Maria SchwarzVed Volden 13,2.th. 1425 København KMobil: 60 93 64 [email protected] Telefontid hverdage kl. 10-11undt. mandagTræffes i kirken tirsdage kl. 10-11 samt efter aftale

NatkirkepræstSigne Malene Berg Træffes i Natkirken torsdag og fredagI øvrigt efter aftaleMobil: 61 61 62 [email protected]

SognepræstStine MunchSe Sct. Andreas Kirke

DomorganistFlemming DreisigTlf.: 61 61 62 [email protected]

OrganistHanne KuhlmanTlf.: 61 22 06 [email protected]

Københavns DrengekorDomkantorEbbe MunkTlf.: 36 14 01 59Tlf.: 39 68 29 79Mobil: 21 48 40 [email protected]

Vor Frue Kirkes KantoriSøren Christian VestergaardSe Trinitatis Kirke

SognemedhjælperSusanne TorgardTlf.: 33 18 64 [email protected]

Sognemedhjælper ogNatkirkekoordinatorLiselotte WiemerTlf.: 61 61 62 [email protected]

Sognemedhjælper i NatkirkenChristian MonradTlf.: 61 61 62 [email protected]

KirketjenereTlf.: 33 15 10 78 Træffes bedst kl. 9-9.30 og kl. [email protected]

MenighedsrådsformandOle EhlersViolinvej 42730 HerlevTlf.: 44 84 62 04 [email protected]

KirkeværgeViggo GrunnetNørre Farimagsgade 33, 3.tv.1364 København KTlf.: 33 12 58 [email protected]

X | Trinitatis KirkeLandemærket 2, 1119 Kbh. KTrinitatis Sognehus Pilestræde 67, 1112 Kbh. K

Sognepræst M. Kirsten SandholtLandemærket 41119 København KTlf.: 33 91 20 [email protected], torsdag og fredag kl. 9-10Onsdag og lørdag efter aftale

StudenterpræstStefan Lamhauge HansenSt. Kannikestræde 8, 2.1169 København KTlf.: 33 14 01 [email protected] kl. 10-11Lørdag efter aftale

GadepræstMia Rahr JacobsenSt. Kannikestræde 8,1.1169 København KTlf.: 29 62 90 [email protected] Træffes efter aftale

Ulønnet hjælpepræstLektor Bent Flemming [email protected]æffes efter aftale

OrganistSøren Christian VestergaardTlf. i kirken: 33 93 91 [email protected]

KantorPer EnevoldTlf.: 39 27 39 [email protected] Træffes efter aftale

Sognemedhjælper Kresten-Erik DahlSt. Kannikestræde 8,1.1169 København KTlf.: 61 20 92 [email protected] Træffes efter aftale

Sognemedhjælper for ung-domsarbejde og NatkirkeMorten SternbergSt. Kannikestræde 8,1.1169 København KTlf.: 61 20 90 [email protected] Træffes efter aftale

KirketjenereMorten JacobsenBirgit Bøgh SønderriisTlf.: 33 12 91 [email protected] Træffes efter aftale

MenighedsrådsformandLene RubyOle Suhrs Gade 18, 4.tv.1354 København KTlf. 33 11 20 [email protected]

KirkeværgeSøren FrølundeHauser Plads 16 B, 2.th.1127 København KTlf. 33 91 91 [email protected]

X | Sct. Andreas KirkeGothersgade 148, 1124 Kbh. K

Sognepræst Stine MunchTræffes i kirken tirsdag og torsdag kl. 10-12I øvrigt efter aftaleTlf.: 33 32 84 27Mobil: 24 43 48 27Hjemme: 33 11 99 45 [email protected]

Organist Stilling er vakant

Kirketjener Steen Ribers Træffes i kirken tirsdag-fredag kl. 11-12I øvrigt efter aftaleTlf.: 33 13 41 26Mobil: 23 35 02 [email protected]

Menighedsrådsformand Erik ThorsenBartholinsgade 5, 2.th.1356 København KTlf.: 88 71 47 75Mobil: 26 28 32 [email protected]

Kirkeværge Geert MadsenGothersgade 155, 3.tv.1123 København KTlf.: 33 11 21 07Mobil: 41 83 41 [email protected]

X|Fælles kirkekontorPilestræde 67, 1112 Kbh. KTlf.: 33 37 65 40ÅBNINGSTIDER

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-13Torsdag kl. 10-18

MAIL TIL FÆLLESKONTORET

Vedr. Sct. Andreas [email protected] Vedr. Trinitatis [email protected] Vedr. Vor Frue [email protected]

HJEMMESIDER

Sct. Andreas Kirkewww.sctandreas.dkwww.sctandreaskirke.dk (webblog)Trinitatis Kirkewww.trinitatiskirke.dkVor Frue Kirkewww.domkirken.dk Natkirkernewww.natkirken.dk/natcmswww.trinitatisnatkirke.dk Studentermenighedenstudenterpraesterne.ku.dk

KANTORI

Trinitatis Kirkewww.kantori.dk Vor Frue Kirkewww.kdk.dk/kdk

KIRKERNES ÅBNINGSTIDER

Sct. Andreas KirkeÅben tirsdag og torsdag kl. 11-14Trinitatis KirkeÅben hverdage kl. 9.30-16.50Vor Frue KirkeÅben alle ugens hverdage kl. 8-17, tors. - fred. tillige kl. 20-24, søndag kl. 08-23Kirken er lukket for turist-besøg under gudstjenester og kirkelige handlinger.

PastoratsrådetOle Ehlers, formand Tlf.: 44 84 62 [email protected]

indre by ̌ADrEssElisTEr

Vor Frue : WWW.domKirKen.dK · TriniTaTis : WWW.TriniTaTisKirKe.dK · scT. andreas : WWW.scTandreas.dK

24 n Indre by · Kirkemagasin ··· dec. 2009 – feb. 2010 ··· n Vor Frue Kirke · n Trinitatis Kirke · n Sct Andreas Kirke

indre by ̌ rEjs uD MED kirkEn

indre by ̌ sTATuE

vv

Har du lyst til at opleve Vin-terpaladset i Skt. Petersborg og besøge russisk ortodokse kirker og klostre både i Skt. Petersborg og i Novgorod sam-men med andre fra Vor Frue Pastorat – så får du mulighed for det i ugen efter pinse 2010 (25.-31. Maj).

Hvis interessen viser sig at være tilstrækkelig stor (ca. 30

deltagere), vil Karsten Flede-lius og Anders Gadegaard ar-rangere en rejse med fly til Skt. Petersborg. Her skal vi både beskæftige os med kirken, historien og landets nutidige situation – bl.a. gennem besøg hos nogle af den ortodokse kir-kes sociale projekter, som støt-tes af Folkekirkens Nødhjælp.

Man kan downloade et pro-

spekt for rejsen på domkirkens hjemmeside (www.domkir-ken.dk). Her findes nærmere oplysninger om pris og rejse-program samt en blanket for forhåndstilmelding.

Der arrangeres et par for-beredelsesaftener i marts og april. Se nærmere i næste nr. af kirkebladet, som udkommer ultimo februar.

I forbindelse med klimatopmø-det i København afholdes en stor økumenisk gudstjeneste i domkirken søndag den 13. december kl. 14, som vil blive transmitteret i TV på DR1.

De 16 danske kirkesamfund, som tilsammen udgør Danske Kirkers Råd, står som arrangør, og ærkebiskoppen af Canter-bury, Rowan Williams, vil præ-dike, mens den sydafrikanske biskop Desmond Tutu vil lyse velsignelsen. Desuden medvir-

ker kor fra Grønland, Afrika og Danmark.

Udenfor kirken opstilles dagen før en meget speciel skulptur, nemlig en isbjørn udført i is. Den vil blive stil-let på den tomme sokkel på den forsvundne kong Davids plads. Den norske kunstner Olaf Storø udfører statuen i is, så den langsomt vil smelte som et symbol på den neds-meltning af gletcherne, der finder sted i Grønland og på Antarktis på grund af de tem-

peraturstigninger, der er sket som følge af den voldsomme CO2-udledning i de industria-liserede lande.

Gudstjenesten slutter kl. 15 med at kalde til bøn for beva-relsen af skaberværket ved at lade 350 slag lyde på den store klokke i Frue kirkes tårn – som et symbol på det antal partik-ler per million, atmosfæren kan tåle at optage for at be-grænse temperaturpåvirknin-gen (p.t. ligger udledningen på ca. 382 ppm).

rejSe Til ruSlAnd

SjÆlden STATue På dAvidS PlAdS

Documents

Indre by - Kirkemagasin