Industrielle revolution

Dampmaskinen var den teknologiske forudsætning for den industrielle revolution

Akkumulation af rigdom og udbredelsen af lønarbejde var den økonomiske og sociale forudsætning for den industrielle revolution

Økonomisk vækst - banker

Landboreformerne betød en vækst i kornproduktionen. Korn solgtes især til bybefolkningen i England

Sparekasser, banker og kreditforeninger vinder frem i midten af 1800-tallet. Overskuddet fra kornproduktion anbringes her og investeres bl.a. i industrien

Den første industrielle vækstperiode:

I 1820’erne og 1830’erne begynder så småt anvendelse af dampmaskiner i dansk industri.

Industrikulturen slog for alvor igennem i 1890’erne. Dette kaldes for den første industrielle vækstperiode.

Carlsberg

Carlsberg startede med bayersk øl i 1847 i Valby

I bryggeriet i Valby blev der introduceret dampmaskiner, der trak maskiner, møller, pumper, røremaskiner, kølemaskiner, vareelevatorer og ventilatorer

Burmeister & Wain

Begyndte som mekanisk værksted i 1843

Blev i 1847 udvidet til at være et skibsværft

I 1897 påbegyndtes produktionen af dieselmotorer

Den anden industrielle vækstperiode:

Den anden industrielle vækstperiode fandt sted i 1930’erne

Verdenskrise betød indskrænkning af landbrugseksporten og i det hele taget en mere protektionistisk handelspolitik

Imodsætning til andre vækstperioder var den anden vækstperiode især baseret på hjemmemarkedet

I 1930’erne var der store offentlige arbejder inden for infrastruktur, veje, broer, der skabte et marked for industriprodukter

Den tredje industrielle periode

Den tredje industrielle periode slog igennem i 1960’erne

Forudsætningerne for denne periode var :

1. Marshall-hjælpen2. Stor efterspørgsel (genopbygning)3. Nye markedsdannelser4. Amerikanske direct-investeringer

1980’erne og 1990’erne

1980’erne er præget af økonomisk krise p.gr.a. høje oliepriser. Stor arbejdsløshed. Alternativ energi.

1990’erne har været præget af meget høj produktivitet i service-og industrisektoren, bl.a. som følge af investeringer.

Erhverv-branche Et erhverv kan forstås som en

aktivitet, hvorved en person/familie skaffer sig livsfornødenheder

En branche er en afgrænset erhvervsgruppe eller gren inden for et større erhvervsområde

Et erhverv eller branches betydning kan ses i forhold til:

1. Antallet af beskæftigede2. Andelen af bruttofaktorindkomst

Fag-arbejdsstilling

Fag (=uddannelse). Til samme fag kan der knyttes forskellige erhverv

Arbejdsstillingen (=ansættelsesforh.)Flere forskellige grupperinger : Selvstændige, funktionærer, faglærtearbejdere, ufaglærte, medhjælpende ægtefælle Funktionærgruppen - vokseværk

Eksport (landbrug/industri/tjenester)

Industrieksporten har det største betydning i stadig skarpere konkurrence med tjenesteeksporten

Landbruget har den største eksport-indtægt målt i forhold til værdien af den import, der har været nødvendig for eksporten

Hovederhvervsgrupper Primære erhverv: landbrug, fiskeri,

minedrift (kodeord: råvarer) Sekundære erhverv: industri, hånd-

værk, offentlige værker (kodeord:forarbejdning)

Tertiære erhverv: handel, transport, finansiel virksomhed, administration og off./private tjenesteydelser

(kodeord : fordeling, formidling, udveksling )

Fourastiés model Landbrugsfase – en periode, hvor

landbruget klart er det dominerende erhverv

Industrifase – en periode, hvor industrien er det dominerende erhverv

Servicefase – en periode, hvor servicesektoren ganske tydeligt bliver det dominerende erhverv

Modellen & ulande

F-modellen kan måske være et analyseredskab i forh.t. ulande

Mange ulande har en lav BNP-indkomst pr. indbygger og en stor landbrugssektor

Stor tertiær sektor ikke nødvendigvis tegn på udvikling (skopudsere, sælgere af tingel-tangel m.v.)

Den kvartære erhvervsgruppe

Den kvartære erhvervsgruppe = IT og elektronisk kommunikation

Den kvartære erhvervsgruppe - kan man med en vis ret sige – er en del af den tertiære erhverv

Den kvartære erhvervsgruppe indgår dog også som aktivitet i den primære og sekundære erhvervsgruppe

Inddeling af den kvartære sektor:

Vidensproducenter Vidensbehandlere Vidensdistrutører Infrastuktur (teknikere)Megen overlap

Brancher i DK

Vigtige brancher er : Landbrug, nærings-og nydelsesind.,Jern&metal, engros-og detailhandel,Finansiel virksomhed & forsikring, bolig- benyttelse, forretningsservice, husholdningsservice

Fremgang-tilbagegang Den kemiske industri og

elektronikindustrien har især haft fremgang fra 1995 til 2001

Tekstilindustrien har både haft tilbagegang i mængde og omsætning fra 1995 til 2001

Nedskæring i arbejdsstyrken kan hindre et fald i profitten, hvis en branche er på tilbagegang