Upload
cooper
View
60
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics. Kjeld Tyllesen PEØ, CBS. Inflation Beregning af Kapitalværdi. Formål. Det er formålet med denne gennemgang at. - vise og eksemplificere, hvordan Inflation påvirker den kalkulationsrente og den metode, der anvendes ved beregning af Kapitalværdi. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
InflationBeregning af Kapitalværdi
Kjeld Tyllesen
PEØ, CBS
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Formål
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 2
Det er formålet med denne gennemgang at
- redegøre for og nærmere fastlægge indhold og betydning af begrebet ”Inflation”
- vise og eksemplificere, hvordan Inflation påvirker den kalkulationsrente og den metode, der anvendes ved beregning af Kapitalværdi
- diskutere ”Faste” og ”Løbende” priser
- vise og eksemplificere inflationens betydning for de beløb, der indgår i kalkuler med tiden som variabel
Mens det at
alt sammen behandles i en separat film, ”Inflation – Grundmodel”
Kalkulationsrenten
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 3
Så lad os nu se på inflationens betydning for den kalkulationsrente, som anvendes ved udregning af K0-værdier
Den anvendte kalkulationsrente skal være underlagt de samme forudsætninger, som gælder for de beløb i kalkulen, som den anvendes på
Det vil altså betyde, at hvis der overalt i kalkulen anvendes faste priser, er der dermed ikke indregnet inflation i de anvendte beløb
Og så skal der heller ikke indregnes inflation i den kalkulationsrente, som anvendes ved beregning af kalkulens – investering og/eller finansiering – kapitalværdi
Realrenten
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 4
… ”prisen på penge” per periode, altså:
Den betaling, som man som investor ønsker at modtage som betingelse for at investere 1 kr. d.d. og først modtage (1 kr. + kompensation) 1 periode senere
Den betaling, som man som låntager er villig til at betale for at disponere over 1 kr. fra långiver og først betale (1 kr. + kompensation) tilbage 1 periode senere
eller
Vi skal altså her anvende Realrenten, der også benævnes rReal, og som altså er den inflations-rensede kalkulationsrente. Som anført i filmen ”Kalkulationsrente” er ”r”
Afsavn og Risiko
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 5
Så kalkulationsrenten r skal kompensere långiver forA. AfsavnB. Risiko
- at købekraften af det investerede beløb skal fastholdesLångiver skal altså kompenseres for inflationen i låneperioden
Og ét af elementerne i ”A. Afsavn” er
Men da der, når vi anvender ”Faste priser”, netop IKKE er inkluderet inflation i rReal – Realrenten – indgår dette element altså IKKE i vurderingen af, hvad den reale kalkulationsrente skal være. rReal er altså den inflationsfrie rente!
I løbende priser
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 6
Så hvis nu alle beløbsmæssige poster er underlagt den samme inflationært begrundede udvikling, og derfor alle ændres med den samme %-sats pr. periode, skal der også indarbejdes den samme inflationære forventning i den anvendte kalkulationsrente
Som anført foran gælder det selvfølgelig stadigvæk, at den anvendte kalkulationsrente skal være underlagt de samme forudsætninger, som gælder for de beløb i kalkulen, som den anvendes på
Kalkulationsrenten, som ”indeholder” inflation, kaldes også for den ”nominelle rente” og betegnes som rNominel.
Men hvad nu, hvis man i stedet indregner inflationen i kalkulens beløbsmæssige poster og således regner i Løbende priser?
Løbende – Faste priser
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 7
Derfor vil det beløb, som långiver modtager efter én periode kunne udregnes således,
BeløbLøbende priser = BeløbFaste priser * (1 + rNominel)
Den periodevise inflation betegnes ”i”. Derfor kan det samme beløb også udregnes som
BeløbLøbende priser = BeløbFaste priser * (1 + i) * (1 + rReal)
Hvis de 2 udtryk for BeløbLøbende priser sættes lig med hinanden, får man, at
BeløbLøbende priser =
BeløbFaste priser * (1 + rNominel) = BeløbFaste priser * (1 + i) * (1 + rReal) =>
Real & Nominel rente
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 8
(1 + rNominel) = (1 + i) * (1 + rReal) =>
rReal = 1 + rNominel - 1 eller 1 + i
rReal = rNominel - i 1 + i
Tilnærmet – og altså IKKE præcist, men i ”populær-udgaven” - ser man ofte, at
rNominel = rReal + i
rNominel = rReal * (1 + i) + i eller rNominel = rReal + i * (1 + rReal)
=>
=> rNominel = (rReal + i) + rReal * i
Et eksempel
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 9
Men helt præcist
Eller: rReal = rNominel - i => 0,10 = rNominel - 0,025 1 + i 1 + 0,025
Og herfra får man præcist, at rNominel = 12,75 % p.a.
Så forskellen på det præcise og det ”populære” udtryk er her beskedne 12,75 – 12,5 = 0,25 % p.a.
Så jo større Realrenten (rReal) eller inflationen (i) bliver, jo større forskel bliver der mellem det præcise og det omtrentlige resultat
Hvis rReal = 10% p.a. og i = 2,5% p.a. får man tilnærmet, at rNominel = 10 + 2,5 = 12,5 % p.a.
= rReal * i
rNominel = rReal * (1 + i) + i => rNominel = 0,1 * (1 + 0,025) + 0,025 = 0,1275
Samme inflations-%
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 10
Så hvis alle beløb i en kalkule i faste priser er underkastet samme inflationære udvikling, får man den samme K0-værdi, uanset om man 1. udelukkende udarbejder kalkulen i faste – ikke inflationsregulerede
– beløb,2. og så anvender rReal, som heller ikke indeholder inflationselementet,
til at beregne K0
eller1. alle beløb i faste priser først reguleres med den samme inflationsrate pr. periode,2. og man så derefter på disse beløb anvender rNominel, som jo også indeholder den samme, ensartet anvendte inflationsprocent
Når man sammenligner de 2 metoder, kan man kort beskrive det, som at ”frem og tilbage er lige langt”, og man ender i begge tilfælde samme sted, altså med den samme K0-værdi
Et eksempel
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 11
Faste priserÅr => 0 1 2 3 4 5 6Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300
-700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960 Resultat før renter 300 500 600 760 840 1.040
rReal = 10%p.a. => K0 = 2.764,46
Løbende priser, konstant inflationsrate over tid, og samme pr. artÅr => 0 1 2 3 4 5 6Omsætning 1.025 1.576 1.885 2.318 2.715 3.479 Materialer -256 -420 -485 -574 -651 -881 Løn -308 -452 -538 -662 -820 -1.044 Administration -154 -179 -215 -243 -294 -348
-718 -1.051 -1.238 -1.479 -1.765 -2.273 Resultat før renter 308 525 646 839 950 1.206
rReal = 10% => rNominel = 12,75%Inflationsrate: 2,50%p.a. => K0 = 2.764,46
Individuel inflations-%
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 12
De enkelte indtægt- og omkostningsbeløb kan imidlertid også blive reguleret med hver sin % for prisændring
Denne forskellighed vil skyldes såvel forskelle mellem de enkelte beløbsarter som forskelle i prisændring over tid
For det første er det meget mere realistisk end at anvende den samme inflations% for alle beløbsarter
For det andet kan der i kalkulen være beløb (renter, afskrivninger, skat m.v.), som slet ikke er genstand for inflation
Først skal man i alle tilfælde begynde med at fremskrive de enkelte beløb med den relevante ændrings%, per art (”lodret” i kalkulen) og pr. periode (”vandret” i kalkulen)
Her ud fra skal man så udregne det skattepligtige beløb og den tilhørende betalbare skat
Fremskrivning af Art og Periode
13
Periode 0 1 2 3 4
Omsætning, produkt A
Omsætning, produkt B
Vareforbrug
Lønninger
Husleje
Skattemæssige afskrivninger
Periode
A r t
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS
Prisregulering
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 14
Men hvilken r-værdi skal man bruge, når man skal udregne K0?
Først skal man skelne mellem de procenter, med hvilken de enkelte beløbsarter (indtægter, omkostninger etc.) i kalkulen reguleres med– og så inflationen
Men det er ikke udtryk for en generel inflation
Salgspriser for egne produkter, lønninger, husleje etc. kan - og vil som oftest - i virkeligheden udvikle sig i beløb med hver sin ændrings% pr. periode
Forbrugerprisindekset
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 15
Inflation er defineret som ændringen i forbrugerpris-indekset
Fordi det ultimative formål med investering er et øget forbrug for investor
Og dette kan ikke umiddelbart måles ved ændringer i lønninger, husleje, guldpriser eller andet in- og output til/fra produktionen
Så når man skal fastlægge K0, skal man altså fokusere på udviklingen pr. periode i forbrugerprisindekset (= inflationen) – og ikke forveksle dette med de konkrete prisændringer pr. periode i de specifikke indtægts-/omkostningsarter, som indgår i den aktuelle kalkule
Hvis inflationsprocenten er konstant over tid, skal man bruge den samme værdi af rNominel på de enkelte beløb i tidsserien til at finde K0
Inflationsraten varierer
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 16
Men hvad nu, hvis inflationsraten varierer over tid?
rReal = rNominel - i eller 1 + i
Så skal man for hvert år/periode bruge
til at udregne rNominel og så anvende den specifikke værdi heraf på det samme års netto-betalinger til at diskontere dette beløb tilbage til primo den indeværende periode
Herefter tilbagediskonteres dette beløb 1 periode med rNominel for den foregående periode – og så videre tilbage til tidspunkt 0
Dette kan illustreres således =>
rNominel = rReal * (1 + i) + i = rReal + i * (1 + rReal) = (rReal + i) + i *rReal
Illustration
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 17
Tid1 2 30
K0 K2 = I3 * (1 + rNominel;3)-1
K1 = (I2 + K2) * (1 + rNominel;2)-1
K0 = (I1 + K1) * (1 + rNominel;1)-1
Idet rNominel; X = den nominelle rente for periode X, og iX udgør inflations% for periode X, udregner man ved
og man får, at for netto Indbetalingerne i år x, IX laves følgende beregninger
rReal; X = rNominel; X - iX 1 + iX
I3I1 I2K1 K2
Gennemsnit - tilnærmet
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 18
Men i så fald vil der være tale om en metode, der kun vil give en tilnærmet korrekt K0-værdi, da de beløb, der skal tilbagediskonteres med den samme gennemsnitlige inflations %, i alle praktiske tilfælde vil være forskellige og dermed indgå i beregningerne med en vægt, der er forskellig fra at bruge den præcise inflations% for hvert år på samme års beløb
Man kan også omregne de forskellige inflationsrater over tid til én og samme gennemsnitlige inflationsrate pr. periode
Så man skal udregne K0 ved at tilbagediskontere de fremskrevne og inflaterede beløb med den individuelle rNominel for hver periode
Gennemsnit - Et eksempel
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 19
For beløbet for den enkelte periode, der skal tilbagediskonteres med periodens præcise inflations %, vil altså i stedet blive tilbagediskonteret med en gennemsnitlig inflations% – og de 2 metoder vil derfor ikke gi’ det samme resultat
Eller sagt på en anden måde:
Faste priserÅr => 0 1 2 3 4 5 6Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300
-700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960 Resultat før renter 300 500 600 760 840 1.040
rReal = 10%p.a.
Inflationsrate:Årlig prisudvikling 2,5% 2,0% -1,0% 0,0% -1,5% 2,0%
Gennemsnit p.a.: Rentes rente= 0,655%; Simpelt gennemsnit: 0,667%
Individuel – Et eksempel, 1/2
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS20
Faste priserÅr => 0 1 2 3 4 5 6Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Omkostninger -550 -830 -950 -1.120 -1.300 -1.660 Resultat før renter 450 670 800 980 1.100 1.340 Renter -150 -170 -200 -220 -260 -300
Individuel regulerings% pr. artIndividuel regulerings% pr. år
rReal = 10%p.a.
Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040
1. Alle beløb omregnes til løbende priser (”inflateres”) ved at anvende den for den pågældende beløbs-art (”lodret”; indtægter, husleje, lønninger, renter, afskrivninger etc.) relevante prisregulerings% for hvert år (”vandret”)
Så sammenfattende kan det siges, at hvis udgangspunktet er en kalkule i faste priser, og man skal udregne K0, gør man følgende:
Eksempel: Næste slide =>
Individuel – Et eksempel, 2/2
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 21
Faste priserÅr => 0 1 2 3 4 5 6Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000
Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760
Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900
Omkostninger -550 -830 -950 -1.120 -1.300 -1.660 Resultat før renter 450 670 800 980 1.100 1.340 Renter -150 -170 -200 -220 -260 -300
Individuel regulerings%
Individuel regulerings% pr. år
rReal = 10%p.a.
Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040
Årlig prisudvikling 4,3% 3,0% 3,7% 2,8% 0,5% 1,4%
Årlig prisudvikling 1,3% 0,0% 2,1% 0,8% 1,5% 1,4%
Årlig prisudvikling 1,9% 1,2% 2,3% 1,0% 0,7% 1,1%
Inflationsrate = i: 2,5% 2,0% -1,0% 0,0% -1,5% 2,0%Resultat (ny beregning) ??? ??? ??? ??? ??? ????
K0 = ????rNominel = ??? ??? ??? ??? ??? ????
Individuel – Illustreret
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 22
2. Som tidligere vist omregnes alle inflaterede beløb til K0-værdier, idet man anvender den relevante rNominel for hvert år, således:
Tid1 2 30
K0 K2 = I3 * (1 + rNominel;3)-1
K1 = (I2 + K2) * (1 + rNominel;2)-1
K0 = (I1 + K1) * (1 + rNominel;1)-1
I3I1 I2K1 K2
I praksis
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 23
Kun i det i praksis meget sjældne tilfælde, at når man i en kalkule
- skal lave en omregning fra faste til løbende priser
- og skal beregne det periodevise likviditetsmæssige resultat
- og alle beløbsmæssige poster i kalkulen omregnes med den samme % i den enkelte periode
- som værende den mest realistiske forventning til den fremtidige beløbsmæssige udvikling
- og den ovenfor anvendte % i hver periode svarer tilinflationsprocenten
vil det gælde, at K0, Nominel = K0, Real, altså samme K0-værdi, udregnet i faste såvel som i løbende priser
”Tak for nu”
24
Så nu er der kun tilbage at sige
”tak for nu.”
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS