Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er

Regionalfonden, national pulje

Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er

Infomøde, Silkeborg, 16. januar 2018

1

Dagens program

Velkomst

Baggrund for temaet vedr. cirkulære forretningsmodeller

Hvilke aktiviteter kan man få EU-støtte til

Hvordan vil ansøgningerne blive vurderet

Gode råd og opmærksomhedspunkter vedr. EU-strukturfondsprojekter

Networking2

Baggrund for temaet vedr. cirkulære forretningsmodeller

3

Hvorfor cirkulær forretning?

En smartere og mere effektiv ressourceudnyttelse i virksomhederne vil

Medføre materiale- og energibesparelser og reducere miljøbelastningen

Styrke konkurrenceevnen og skabe innovation, vækst og beskæftigelse

Åbne for nye markeder og nye kundesegmenter Bidrage med løsninger på verdens

ressourceudfordringer (jf. FNs verdensmål) og skabe øgede eksportmuligheder

4

Behovet for en SMV indsats

Mange SMV’er mangler viden, kompetencer og kapacitet til at vurdere forretningspotentialet og til at implementere en ny cirkulær forretningsmodel

Cirkulær omstilling kræver ofte nye tværgående samarbejder med leverandører, nye kunderelationer, nye design for produkt og processer samt investering i nye teknologier

Epinion (2016): Kun 9 pct. af virksomhederne kender umiddelbart til cirkulær økonomi, men 88 pct. anerkender forretningspotentialet efter introduktion til konceptet, men mangler i høj grad viden, rådgivning og finansiering 5

Indsatsens opbygning og støtteberettigede aktiviteter

6

Indsatsens opbygning Fokus for operatør Administrere tilskudsordning Sammensætte og samarbejde med partnerskabet af

brancheorganisationer Koordinere tilskudsrunder med eksisterende

erhvervsfremmeindsatser for at undgå overlap

Fokus for partnerskabet Formidling af indsatsen og fokus på at fremme

cirkulær forretningsudvikling Indsamling af indsigt i markedsbehov blandt SMV’er Dialog med operatør omkring design af de

forskellige tilskudsrunder7

Indsatsens tilskudsrunder og faser

2 tilskudsrunder årligt i 2018-2020 opdelt i 2 faser:

Fase 1: Medfinansiering til rådgivning og sparring om udvikling af en cirkulær forretningsmodel

Fase 2: Medfinansiering til implementering af en konkret cirkulær forretningsmodel, herunder til indkøb af maskiner og udstyr, som understøtter den nye forretningsmodel

8

Støtteberettigede forretningsmodeller

Forretningsmodel som skaber en bedre ressourceudnyttelse i virksomheden samt hos leverandører og kunder via

Mindre ressourceforbrug (materiale og energi) Større brug af genanvendte materialer Design som fremmer cirkulær økonomi Understøttende teknologi og digitalisering Levering af funktioner eller services i stedet for produkter

(adgang frem for ejerskab) Industrielle symbioser

9

Støtteberettigede aktiviteter vedr. udvikling af cirkulær forretningsmodel Opbygning af netværk, inkl. samarbejde på tværs

af værdikæden

Indkøb af ekstern rådgivning med fokus på cirkulær forretningsudvikling (NB: virksomheder vælger selv deres rådgiver)

Rådgivning til beregning af investeringsbehov og rentabilitetsanalyser etc.

Støtteprocent til virksomheder: Maksimalt 50 % (læs nærmere i støtteberettigelsesregler) 10

Støtteberettigede aktiviteter vedr. implementering af forretningsmodel Indkøb af maskiner og udstyr (ekskl. produktion af

energi), som understøtter den cirkulære forretningsmodel

Rådgivning vedr. indkøb og ibrugtagning af maskiner og udstyr

Indkøb af licenser, knowhow og patenter

Støtteprocent: 10/20 pct. afhængig af virksomhedens størrelse Stiger til 20/30 pct. i ”særlige geografiske områder”

11

Vurdering af ansøgninger

12

Fem vurderingskriterier

Kriterium PointA. Kvalifikationer og kompetencer 0-25B. Effektkæde og effektmåling 0-25C. Stærkt og landsdækkende partnerskab 0-20D. Koordination med lignende indsatser 0-20E. Forankring af projektet 0-10I alt 0-100

13

Vurderingskriterie A: Kvalifikationer og kompetencer

Ansøgers (operatørens) egne kvalifikationer og kompetencer inden for cirkulære forretningsmodeller

Konsulenter og specialister m.fl. som vil bistå deltagervirksomhederne med at udvikle/implementere cirkulære forretningsmodeller

14

Vurderingskriterie B: Effektkæde og effektmåling

Hvordan og hvorfor vil projekt virke i praksis?

I ansøgningsskema skal effektkæde beskrives i tre led

Hvor kan projektet gå galt?

Hvordan minimeres risici?

15

Regionalfondsprogrammets effektkæde

16

Måling af projektets fremdrift og resultater Projektets vigtigste aktiviteter, output

og effekter skal måles vha. indikatorer

Nogle output og effekter er foruddefineret – disse skal måles vha. indikatorvejledningerne

Indikatorer for hovedaktiviteter fastlægger ansøger selv (inden for rammerne af temabeskrivelsen og regionalfondsprogrammet)

17

Udpluk af indikatorvejledningerne

18

Opmærksomhedspunkter vedr. indikatorer

Drivhusgasudledning i deltagervirksomhederne skal måles vha. det såkaldte ”Klimakompas”

Effekter på beskæftigelse og omsætning skal ansøger selv opstille indikatorer for i ansøgningsskemaet

Evt. effekter på ressourceeffektivitet blandt kunder og leverandører skal ansøger også selv opstille indikatorer for

19

Vigtige huskepunkter om måltal Måltallene skal kunne måles: Beskriv målemetode for

jeres egne indikatorer (programindikatorernes målemetode er beskrevet i indikatorvejledning)

Hovedaktiviteter og output skal måles på halvår i projektperioden; effekter først efter projektafslutning

Måltal bør være ambitiøse, men også realistiske

Begrund måltallene i ansøgningen

20

Vurderingskriterie C: Stærkt og landsdækkende partnerskab

Hvem deltager i projektet og med hvilke roller?

Erhvervslivets opbakning til projektet

Rekruttering af private deltagervirksomheder: Hvordan skrues formidlingsindsatsen sammen? Hvordan sikres adgang og relevans for

virksomheder i alle egne af landet?

Hvordan trækkes på den markedsviden som opnås gennem formidlingsindsatsen?

21

Vurderingskriterie D: Koordinering med lignende indsatser

Hvordan er projektet afstemt med lignende lokale, regionale og nationale indsatser inden for cirkulær økonomi?

Undgå overlap med allerede eksisterende og planlagte initiativer

22

Vurderingskriterie E: Forankring

Hvordan vil projektets erfaringer og resultater blive videndelt, forankret og videreført i erhvervsfremmesystemet, når EU-støtten udløber?

23

Udpegning af vinder

Kriterium PointA. Kvalifikationer og kompetencer 0-25B. Effektkæde og effektmåling 0-25C. Stærkt og landsdækkende partnerskab 0-20D. Koordination med lignende indsatser 0-20E. Forankring af projektet 0-10I alt 0-100

Vinder = Ansøgning med flest point Krav: Minimum 65 point

24

Husk at aflevere to ansøgninger Der skal afleveres to ansøgninger pr. projekt Aktiviteter i Region Sjælland Aktiviteter i de øvrige fire regioner

Fordeling af EU-medfinansiering: 20 pct. i Region Sjælland (max 3,9 mio. kr. EU-støtte) 80 pct. i resten af landet (max 15,4 mio. kr. EU-støtte)

EU-støtten skal medfinansieres: Region Sjælland: Max 60 pct. EU-støtte Resten af landet: Max 50 pct. EU-støtte

Ansøgningsfrist: 28. februar 2018 25

Gode råd og opmærksomhedspunkter vedr. EU-strukturfondsprojekter

26

Strukturfondsmidler, grundvilkår………..

Strukturfondsmidler er “penge med forpligtelser”

Konsekvenser: Udbud og statsstøtte er grundpiller i EU – skal overholdes

og må påregnes kontrolleret. 6 lag kontrol, foruden forudgående revision fra Deloitte. Alle udgifter skal være afholdt og betalt (der udbetales

ikke forskud), og dette skal dokumenteres ved betalte fakturaer eller

dokumenter med tilsvarende bevisværdi. DERFOR: ”Almindelig sund fornuft”, “rimelighedsbetragtninger” og “plejer” kan ikke være administrationsgrundlag. Sæt jer derfor godt ind i kontrakten og regler.

27

Grundvilkår (fortsat):

• Projektfinansiering, ikke driftsstøtte. Ikke-støtteberettigede aktiviteter, f.eks. drift, bliver ikke støtteberettigede af at blive kaldt noget andet. Fokuser kræfterne på de reelt nye aktiviteter, som klart kan udskilles fra driften – sparer tid og ærgrelse hos både projekt, revisor og ERST.

• 50/50-finansiering (dog 60/40 i Region Sjælland)

28

Dokumenterede udgifter er nødvendige for at udløse støtte….

”Partnerskabet” – underlagt ens dokumentationskrav. Kontraktansvarlig partner Økonomisk partner 1 Økonomisk partner 2 Økonomisk partner 3 etc.

Alle partneres udgifter indgår i et samlet projektregnskab – hvis en partner derfor afleverer mangelfuld dokumentation, påvirker det behandlingen af hele regnskabet. Graverende fejl medfører afvisning af regnskabet. Der kan ikke foretages udbetalinger fra ERST til andre end den kontraktansvarlige partner.

29

Tips til god projektorganisering Dokumentationskrav;

Anvend ansatte på fuld tid – langt mindre dokumentation. (men overhold kravene til kontrakter!)

Små udgifter skal dokumenteres på lige fod med store, så overvej hvad der skal med. Styrelsen har sikret et tillæg på 18% til udgifter uden dokumentationskrav. I skal dog sandsynliggøre tillægget upfront i forbindelse med ansøgningen.

Sæt jer ind i støtteberettigelsesreglerne, hvor det præcist fremgår, hvordan I skal dokumentere udgifterne. ERST er altid klar med vejledning og stiller hjælpeværktøjer til rådighed.

• Lad være med at indgå bindende aftale om at gennemføre projektet inden der indsendes ansøgning.

• Lad være med at indgå bindende aftale med leverandører uden forudgående udbud eller markedsafsøgning. Konkurrenceregler og sparsommelighed.

30

Tips til god projektorganisering

Statsstøtte; Overvej, hvad der er vigtigst for projektet – minimum af

bureaukrati eller større økonomisk ramme. De minimis statsstøtte er administrativt lettest at håndtere, men giver et mindre støttemæssigt råderum end gruppefritagelsen. Brug af gruppefritagelsen medfører derimod væsentligt skærpede dokumentationskrav.

Projektorganisering;

Sørg for, at tidsregistrering og bogføring er rigtigt opsat fra start. Dokumentationskrav.

31

Tak for ordet!

Husk ansøgningsfrist 28. februar 2018

32

NETWORKING

33