DANES 6 201434

INTERNATIONALI-SERINGENS SVÆRE

REGNESTYKKEKarakteromregningen fra den internationale ungdomsuddannelse International

Baccalaureates sidste del til den danske studentereksamen blev justeret i foråret. Men konverteringen er stadig så ufordelagtig, at selv de dygtigste IB-elever har

svært ved at komme ind på de mest populære fag på danske universiteter.

TEKST: JESPER KOCK

Uddannelse, innovation og forsk-ning er gennem en rum tid blevet udråbt som de områder, Dan-

mark skal satse på for at klare sig i en glo-baliseret verden. Fremtiden handler ikke alene om, hvad vi skal leve af – men især hvem vi skal leve af.

Så sent som i juni 2013 lancerede rege-ringen første del af en handlingsplan med overskriften Øget indsigt gennem globalt udsyn – Flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmil-jøer og bedre fremmedsprogskompetencer.

I pressemeddelelsen hed det sig, at ”Øget internationalisering på uddannel-sesområdet er afgørende for de studeren-des muligheder for at udleve deres fulde potentiale og for Danmarks mulighed for at drage fuld nytte af globaliseringens mu-ligheder for at skabe job og vækst.”

Handlingsplanen er siden fulgt op af anden del, der fokuserer på, hvordan Danmark også i fremtiden kan tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende.

Set i det lys, kan det være svært at for-stå, hvorfor man gennem en hård kon-vertering af en globalt – også i Danmark – anerkendt ungdomsuddannelse stækker elevernes mulighed for at blive optaget på en videregående uddannelse i Danmark. Med andre ord: Når det nu netop er rege-ringens erklærede mål at efterstræbe mere internationalisering, er det besynderligt, at selvsamme spænder ben for særligt in-ternationalt orienterede studieforløb.

Ny IB-omregning Da 7-trinsskalaen afløste 13-skalaen i de gymnasiale uddannelser den 1. august 2006, var et af de bærende argumenter, at det skulle være lettere at sammenligne danske karakterer med udenlandske.

Eksamensgennemsnittet for IB-studen-ter og andre ansøgere med en udenlandsk eksamen er siden 2007 blevet omregnet til en optagelseskvotient i kvote 1 (studen-ter der populært sagt er sikre på direkte optagelse på videregående uddannelser i Danmark, såfremt der er ledige pladser,

INTERNATIONAL BACCALAUREATE (IB)IB Diploma-uddannelsen foregår under ansvar af International Baccalaureate Organisation (IBO), der er en schweizisk non�profit fond etableret i Geneve i 1968. Undervisningen foregår på engelsk, fransk eller spansk. I Danmark foregår uddannelsen på engelsk. Uddannelsen omfatter 6 fag, hvor 3 skal tages på Higher Level, og 3 fag skal tages på Standard Level.

Karaktererne i de seks fag bliver givet på en 1-7 pointskala. Dertil kommer fra 0 til 3 point for disse tre ekstra kursusaktiviteter: Et Extended Essay og en Theory of Knowledge-præsentation samt 150 timer i Creativity, Action and Service. I alt kan en elev derfor få op til 45 point. En elev kan tage sin IB�eksamen om op til 2 gange.

Eleverne eksamineres skriftligt i alle fag efter de 2 år, der gives ikke årskarakterer og alle eksamensopgaver bedømmes eksternt.

I Danmark søges en IB�uddannelse typisk af udenlandske unge, hvis forældre arbejder i Danmark. Af danske unge, som har gået i skole i udlandet. Samt af danske unge, der ønsker IB�uddannelsen frem for en dansk gymnasial uddannelse.

Læs mere her: wikipedia.org/wiki/International_Baccalaureate

DANES 6 2014 35

fordi de har en adgangsgivende gymnasial eksamen, red.).

Til og med 2013 er den omregning sket på baggrund af den forventede fordeling af eksamensgennemsnit på 7-trinsskalaen i de danske gymnasier. Uddannelsesmi-nisteriet ønskede, at der forelå en egentlig praksis for karaktergivningen efter indfø-relsen af den nye danske skala.

Den nye omregning fra IB til dansk stu-dentereksamen blev indført sommeren 2014 (se tabel 1) og sker på basis af den faktiske statistiske fordeling af de dan-ske eksamensresultater. Det betyder, at omregningen af IB-eksamensresultater stiger i den høje ende af skalaen, mens et IB-karaktergennemsnit i den lavere ende bliver nedjusteret i forhold til tidligere omregning.

For danske gymnasiaster gælder en særlig ordning, hvorved de – som Ud-dannelseministeriet udtrykker det – kan forbedre deres chancer gennem ”specifik adfærd i det danske skolesystem”. Ordnin-gens ”Bonus A” opfordrer eleverne at tage kurser ud over de obligatoriske. Med et ekstra kursus på højniveau ud over de fire obligatoriske må eleven gange sit gennem-snit med 1.03; med 2 ekstra kurser må der ganges med 1.06.

IB-karakterskalaen går fra 1 til 7. Den danske skala går fra -3 til 12. Men med Bonus A-ordningen går den rent faktisk til 12.7. Omregningstabellens nye loft skal ses som en kompensation for, at elever med en IB-eksamen ikke kan benytte sig af den danske ordnings Bonus A. Forklarin-gen på den ændrede omregning er, at der

i virkeligheden blev givet flere karakterer i både den høje og lave ende af skalaen i for-hold til den forventede karakterfordeling i de danske gymnasier.

I alt fik 33,7 % af de beståede IB-kan-didater i 2013 et resultat på 29 point eller mindre. Omregningstabellen for 2013 byggede på en forventning om, at en tilsva-rende andel af de beståede med en dansk gymnasial eksamen ville få et gennemsnit på 5.8 eller mindre.

I virkeligheden fik en tilsvarende andel gennemsnittet 5.5 eller mindre, og derfor omregnes IB-eksamensresultatet 29 point nu til 5.5. I den anden ende af skalaen bli-ver IB-eksamensresultatet 39 nu omreg-net efter samme princip til 10.3 mod 9.8 tidligere.

Svært at bestå IB”Hvis du i Danmark vil læse en af de po-pulære uddannelser som statskundskab, jura eller medicin, der alle kræver meget høje snit, er det ikke en naturlig fordel at tage en IB Diploma. Det er simpelthen for risikabelt med den nuværende konverte-ring. Hvis du derimod er dygtig og meget fokuseret og gerne vil læse på Stanford eller Oxford University, så skal du tage en IB,” lyder det fra Christiane Conradt-Eberlin, der er Head of Admissions på den private IB-skole Copenhagen Internatio-nal School (CIS) samt Danes Worldwides eksterne skolekonsulent.

Hun hæfter sig især ved, at det i Dan-mark ikke anerkendes, at det er langt sværere at bestå en IB-uddannelse end en dansk studentereksamen.

På IB-uddannelsen kræves der 24 point ud af de makimale 45 for at bestå og der-med opnå et IB Diploma. For en præstation under 24 point tildeles man såkaldte IB Certificater for de enkelte beståede fag, som i Danmark ikke er adgangsgivende til en videregående uddannelse.

I 2011 dumpede ca. 16 procent til IB, mens ca. 2 procent af de danske elever ikke bestod deres studentereksamen. På CIS dumpede 8 ud af 60 afgangselever i 2014. En elev opnåede den samlede karak-ter 43 og to elever fik 42.

På de knap 4.000 IB-skoler verden over bestod 135.534 eksamen i maj 2014.

Hvis du i Danmark vil læse en af de populære uddannelser som statskundskab, jura eller medicin, der alle kræver meget høje snit, er det ikke en naturlig fordel at tage en IB Diploma. Det er simpelthen for risikabelt med den nuværende konvertering.

Christiane Conradt-Eberlin ›

IB-gennemsnit Omregnings-tabel 2013

Omregnings-tabel 2014

24252627282930313233343536373839404142434445

3,13,74,24,85,35,86,36,77,27,688,48,89,19,49,810,110,310,610,911,212

2,83,33,94,455,56,16,67,17,68,18,69,19,59,910,310,610,911,211,511,912,7

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministerietwww.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/find-vurderinger/eksamenshaandbogen/filer/notat_omregning_af_ib_20140224.pdf

TABEL 1 DANMARKS KONVERTERING AF IB TIL 12-SKALAEN:

CHRISTIANE CONRADT-EBERLINHead of Admissions på den private IB-skole Copenhagen International School (CIS) samt Danes Worldwides eksterne skolekonsulent.

DANES 6 201436

Blot 146 elever opnåede det makimale antal point på 45, hvilket svarer til ca. 0.1 procent.

I Danmark kræves der 45 point for at opnå en dansk topkarakter, mens der i vores nabolande er mere lempelige krav. I Sverige, Tyskland og Norge kræves hen-holdsvis 40, 42 og 43 IB-point for at om-regne til højeste karaktergennemsnit.

Desuden udøver IB-hovedsædet i Geneve en art inflationssikring, så alle betydelige afvigelser i skolernes karakter-gennemsnit bliver udjævnet, og derfor er verdensgennemsnittet på IB-uddannelsen stort set uændret over en årrække. I 2014 var det 29.81 point, hvilket omregnes til 6.1 i Danmark.

Til sammenligning er karaktergennem-snittet på danske gymnasiale uddannel-ser alene i perioden 2008-2014 steget markant. For studentereksamen (STX) er snittet gået fra 6.9 til 7.2, mens det på handelslinien HHX og HF (en 2-årig gymnasial uddannelse, red.) er steget med en halv karakter fra henholdsvis 6.0 og 6.6 til 6.5 og 7.1.

”Efter ændringer til den nye skala i Dan-mark får alle jo 12 – for 12 dækker jo både over det gamle 13 og 11, så der er en smu-le inflation i det, og derfor er det danske karaktergennemsnit højere. Hvis du fra Geneve har fået ’udjævnet’ din karakter, og du så også bliver justeret ned i konver-teringen, så bliver du ramt dobbelt hårdt,” lyder kritikken fra Christiane Conradt-Eberlin.

Samme model som tidligereDen kritik preller af på uddannelsesmini-steriet, der i et notat udgivet i forbindelse med den nye omregning slår fast: ”Om-regningen tager ikke hensyn til kvalitative argumenter omkring forskelle i uddannel-sernes kvalitet eller beståprocenter, men sikrer alene, at en bestået elev placeres ind med et dansk gennemsnit svarende til vedkommendes relative præstation i den udenlandske/internationale eksamen.”

Det vil sige, at den underliggende mo-del for omregningen er identisk med den, som blev beskrevet i den tværministerielle rapport fra 2011 ’Er der barrierer for an-søgere med en International Baccalaureate

(IB) ved optag på en videregående uddan-nelse i Danmark?’.

Kvalitetsargumentet understøttes i rapporten med, at der heller ikke i en dansk sammenhæng tages højde for kva-litetsforskelle mellem danske gymna-siale uddannelser. Et gennemsnit fra en studentereksamen sidestilles nemlig i en optagelsessituation med eksempelvis en HF-eksamen, selv om der er forskel på de to uddannelsers fagindhold og krav.

Når det fastholdes, at omregningen er konstrueret således, at IB‐ansøgere skal placeres ind i den danske karakterforde-ling på det sted, hvor vedkommende er placeret i pointfordelingen blandt IB‐studenterne, bliver beståelsesprocenten blandt IB-elever en vigtig faktor.

Den markante forskel, mellem de ca. 2 procent der dumper en dansk gymnasial uddannelse, og de ca. 16 procent der dum-per en IB-eksamen, bidrager derfor til den ugunstige konvertering set med IB-elevers øjne.

Ministeriets rapport fastholder, at hvis der skal tages hensyn til dumpeprocenten ved IB-eksamen, må det være hovedorga-nisationen IBO, der ændrer kravene, ved eksempelvis at sænke grænsen for udste-delse af Diploma.

”Skal en international organisation i spidsen for en verdensomspændende ungdomsuddannelse med næsten 4.000 skoler – fordelt på 141 lande – ændre praksis for at tilgodese Danmark med 5

millioner mennesker? Der er da noget galt i Danmark, hvis man ikke kan se, at der er mange andre lande, der gerne vil have IB-elever. Måske burde det være os der ge-novervejer den her eksamensomregning, ” lyder det fra Head of Admissions på CIS, Christiane Conradt-Eberlin.

Hun understreger den internationale interesse i IB-eleverne med, at CIS hvert forår får besøg af repræsentanter fra ca. 25 udenlandske universiteter, der holder brandtaler for deres produkt.

Til sammenligning sender www.stu-dievalg.dk en enkelt person som repræ-sentant for de 8 danske universiteter til at vejlede i, hvordan man søger om optagel-se. På CIS er det ifølge Christiane Con-radt-Eberlin eksempelvis ikke mere end 10 procent af de færdige IB-kandidater, der søger mod de danske universiteter – ikke fordi de fravælger dem, men fordi de føler sig fravalgt. Her taler vi om både danske og udenlandske elever med gode internationale kundskaber og værktøjer i deres bagage.

”Det er bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke Rasmussens datter blev færdig med en IB sidste år, og Helle Thorning Schmidts datter bliver det næste år. Der er altså nogle, der bevidst tilvælger denne model. Men kommer de mon også til at læse videre i Danmark – dét kan jo være interessant at følge,” lyder det fra Christia-ne Conradt-Eberlin.

Sammenligning med nabolandeneDet kan være svært at sammenligne andre landes konvertering af en IB-elsamen, da hvert land omregner udenlandske og in-ternationale eksaminer ud fra landets egne regler, og der kan derfor være forskelle i konverteringen.

DANES har alligevel gjort et uviden-skabeligt forsøg (se tabel 2): Ved hjælp af officielle konverteringstabeller fra Sverige, Norge og Tyskland er en IB-eksamen ble-vet omregnet til de respektive landes egne karakterskalaer. Derefter er de officielle danske konverteringstabeller, der findes i Eksamenshåndbogen, anvendt til at om-regne de svenske, norske og tyske karakte-rer til danske karakterer.

Som tidligere nævnt kræves i Sverige,

Det er bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke Rasmussens datter blev færdig med en IB sidste år, og Helle Thorning Schmidts datter bliver det næste år. Der er altså nogle, der bevidst tilvælger denne model. Men kommer de mon også til at læse videre i Danmark – dét kan jo være interessant at følge.

Christiane Conradt-Eberlin

DANES 6 2014 37

Norge og Tyskland henholdsvis 40, 42 og 43 IB-point for at omregne til det højeste karaktergennemsnit. Danmark kræver 45 – det højeste mulige IB-eksamensresultat.

Som det ses på grafen omregnes en IB-eksamen generelt mere lempeligt i Norge og Sverige, mens man skal op omkring de 38 IB-point for at opnå en bedre konverte-ring i Tyskland end i Danmark.

Ifølge uddannelsesministeriets rapport skyldes den positive svenske omregning, at rigtig mange elever i den svenske gym-nasieskole får topkarakterer. Derfor er det statistisk begrundet, at IB-karakteren 40 omregnes til en svensk topkarakter.

I Norge starter den officielle IB-konver-teringsskala ved 20 point i stedet for 24. 20 point giver en karakter, der kan omreg-nes en dansk karakter på 2.1. Det forklarer rapporten ved, at der generelt er bredere mulighed for at opnå generel studiekom-petence i Norge end i Danmark.

The University and College Admissions Service (UCAS) i Storbritannien koordi-

nerer optagelsesproceduren til de videre-gående uddannelsesinstitutioner, og der er udarbejdet en pointskala (tariff), som giver point for en IB-eksamen, niveau i fag og karakterer.

Der findes ikke en tilsvarende officiel dansk konverteringstabel, og derfor har det ikke været mulig at omregne karakte-rerne til danske ækvivalenter.

De enkelte uddannelsesinstitutioner fastlægger selv kriterierne for udvælgelse, og de tager generelt godt imod elever med en IB-eksamen.

Som eksempel kan det nævnes, at det velrenommerede Kings College London sidste år reviderede deres optagelses-krav og nu kræver 35 IB-point, forudsat at man har et vist karakterniveau i sine 3 højniveaufag.

”Medicinstudiet i England kræver, at man har 3 sciences, men man kan kun have 2 i IB-systemet. Der er nu blevet lavet en undtagelse for at tilgodese IB-eleverne, og man har accepteret matematik som en science. For dem var IB-eleverne så inte-ressante, at man lavede det om. Det er en politisk beslutning fra Danmarks side, at man siger farvel til nogle dygtige elever. De kommer ikke tilbage. Men måske kø-ber de en dag et sommerhus herhjemme, hvis vi er heldige” lyder det fra Christiane Conradt-Eberlin.

Om det er frygten for, at horder af inter-nationale lemmedaskere skal gøre krav på

de danske studiepladser skal være usagt. Men sikkert er det, at den danske tanke om en øget internationalisering på uddan-nelsesområdet rager højere op end antallet af danske bacheloruddannelser, der udby-des på engelsk i dag.

Det sætter en naturlig grænse for, hvor galt det kan gå, hvis man for fremtiden ser mere lempeligt på omregningen af eksa-mensresultaterne i en International Bac-calaureate.

Af de 61.649 der søgte om optagelse på deres 1. prioritet til en dansk videregående uddannelse i 2009, havde de 604 en IB-eksamen (372 havde taget den i Danmark). Af de 604 ansøgere var der 389, der blev optaget, mens 215 blev afvist.

Danmark2.83.95.06.17.18.19.19.910.610.911.211.511.912.7

Sverige5.15.96.67.28.38.58.89.112.712.712.712.712.712.7

Tyskland2.02.53.74.96.57.68.710.111.011.512.712.712.712.7

Norge3.44.35.36.47.68.89.510.511.312.212.212.712.712.7

TABEL 2SAMMENLIGNING MED NABOLANDE

IB2426283032343638404142434445

Det er en politisk beslutning fra Danmarks side, at man siger farvel til nogle dygtige elever.

Christiane Conradt-Eberlin

Åbent Hus 12/1-15

”Teachers are engaging and love their subjects, making it more interesting for us as students” Christoffer, IB student

”The Boarding School - a synonym for freedom, learn-spirit, comfort and home” Radu, IB student

G R E N A A G Y M N A S I U M I B W O R L D S C H O O L

STX * HF * IB * KOSTSKOLE

www.grenaa-gym.dk

INTERNATIONAL STUDENT?

Tag din IB-uddannelse hos os!