Introduktion til Digitalisering af Samlinger

Introduktion til Digitalisering af Introduktion til Digitalisering af SamlingerSamlinger

Nuuk, 20. februar 2008

Hvorfor digitalisere?Hvorfor digitalisere?

Nem tilgang ”Døgnåbne” samlinger Sikring og aflastning af de

originale fotografiske samlinger

Fotografiets natur

– Kemisk ustabilt

– Miljøpåvirkeligt

– Forventet kort holdbarhed

Ændringer i arbejdsprocesserÆndringer i arbejdsprocesser

Indsamling– billedkvalitet, lagringsmedie

Registrering– metadata, filnavne, tilgængelighed, rettigheder

Bevaring– Back-up, genskabe originaler, migrering

Formidling– Publikation, webformidling, mangfoldiggørelse

Digitale billeder - de næste skridtDigitale billeder - de næste skridt

Billed- & Plakatarkivet, Det Dansk Filminstitut

PlanlægningPlanlægning

Start med slutningen! Hvad skal de digitale billeder bruges til?

Hvem er brugerne? Udveksl erfaringer og ideer med andre arkiver,

der findes ingen standardiserede retningslinier Økonomi. Små samlinger har andre

problemstillinger end store samlinger. Ekstern job?

SamlingenSamlingen

Hvor stor er samlingen? Hvad indeholder den?

Identificering og kategorisering Tilstandsvurdering. Tal med konservator Bevaringsplan Udvælgelsen og klargøring

TidshorisontTidshorisont

30% forarbejde 20% Udvalg af materiale til digitalisering 20% konvertering (scanning, fotografering) 10% digitalt efterarbejde (metadata) 10% kvalitetskontrol 10% Lagring (cd brænding eller overførelse til

magnetiske eksterne harddrive)(Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

ØkonomiØkonomi

Uddannelse af personale og brug af ekstern ekspertise

Behov for øget arbejdskraft Indkøb og vedligeholdelse af

teknologi/udstyr Drift og opgradering af billeddatabase Bevaring af analog og digitalt materiale (Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

OphavsretOphavsret

Tal med advokatLav standard kontrakter med private

etc.

UdstyrUdstyr

Flatbed-scannerDigitale kameraerIndretning af scanner-rumFarvekalibrering af udstyr

Arbejdsgange - bevaring

Scannerpersonalet skal kunne vurdere tilstanden af det fotografiske materiale undervejs og frasortere nedbrudte materialer eller tale med konservator om specielle foranstaltninger.

Efter scanning ompakkes originalerne i gode opbevaringsmaterialer og returneres til arkiv / magasin.

Digitale billederDigitale billeder

SAGLIG VURDERING

Tonal reproduktion – BITDYBDE

Detalje og kantreproduktion – OPLØSNING

Støj og skidt – MEKANISK OG DIGITAL STØJ

Farvereproduktion – KRAV TIL UDSTYRET, KALIBRERING

Hvad er et digitalt billed?Hvad er et digitalt billed?

Bit dybde Opløsning Farve system Komprimering Platform kompertibel

Hvad er et digitalt billed?Hvad er et digitalt billed?

Et digitalt billede består af pixelsPixel = Picture ElementDefinition: Et singulært punkt, som

udgør den mindste byggesten i et digitalt billede

Digitale billeder produceres med scanner eller digitalt kamera

Digital opløsningDigital opløsning

Angiver det antal pixels et billede er opdelt i (brede x højde)


Eksempel– Scanner: 600 ppi (pixels per inch)– Monitor: 72 dpi (dots per inch)– Digital kamera: 480 x 640 pixels


Et 8 x 10 print scannet ved 300 ppi giver en fil med 2,400 x 3,000 pixels

Et 35mm negativ scannet ved 2,100 ppi giver en fil på 2,000 x 3,000 pixels

Bitdybde – den 3. dimensionBitdybde – den 3. dimension

En bit er et binært ciffer med værdien 1 eller 0

Betegnelsen bitdybde definerer mængden af information i hver pixel

Bitdybde er synonym med farvedybde eller billeddybde

I et sort/hvid-billede vil bitdybden være 1, da hver pixel kun skal være sort (0) eller hvid (1)

I et gråtone-billede vil bitdybden normalt være 8, hvorfor hver pixel kan indeholde (2x2x2x2x2x2x2x2) = 256 nuancer af grå

I et farvebillede med en bitdybde på 24 (3x8), kan hver pixel indeholde = 16,7 millioner (256x256x256) farver

Bitdybde – den 3. dimensionBitdybde – den 3. dimension

Bit gengivelse sort-hvid

2 bits gengivelse. Kun to nuancer, sort eller hvidt

8 bits gengivelse. Fuld acceptabel gråskala gengivelse til et sort-hvidt billede

Bit gengivelse farve

8 bit gengivelse. Ikke godt nok til fuld nuancering

24 bit (True Color) eller 16,7 mil nuancer

Fil størrelse

Filstørrelser angives i bytesStørrelse af billedfilen = antal pixels

(brede x højde) x bitdybden / 8 bits (1 byte = 8 bites)

Eks.: 3072(b) x 2304(h) x 24 / 8 = 21.233.664 bytes eller 21.2 Mb

Filstørrelser og kvalitetFilstørrelser og kvalitet

Højeste kvalitet arkivet har råd til at lave, opbevare og vedligeholde over tid

Masterfiler - bevaringsfilTIFF, ikke fremstillet med henblik på

output (web, publisering, etc.), ingen eller tabsfri komprimering

Brugskopier - til daglig brugJPG, komprimeret til bestemt output

Data komprimeringData komprimering

For at spare plads og download tid

Muligt at komprimere med tab af data eller tabsfrit (Lossy and lossless)


Tabsfri – Muligt at genskabe fil identisk med

original filenTabsgenereret

– Original data udsmides ved komprimeringen, kan ikke genskabes


LZW (tabsfri)– Lempel-Ziv-Welch

JPEG (tab)– Joint Photographic Experts Group


FilformaterFilformater

RAW – det eneste 100% ukomprimerede filformat, samtlige data i en fil, forskellig for hver kamerafabrikant

TIFF – højkvalitets grafisk format, understøtter alle farver, krydskompatibelt, ukomprimeret, kan komprimeres i LZW

JPG – komprimeret filformat, fylder ikke, understøtter alle farver, krydskompatibelt

PDF – multiplatform, flere filer sammen, tekst/billeder, farveakkurat

Filformater - Hold øje med disse!

JPEG 2000 - bedre komprimering end JPG

DNG Digital Negative Adobe konvertibelt med Tif 6.0 - kan læse alle RAW formater

TIF JPG

Anbefalet standard for scanning:

3000 ppi (punktopløsning) på den lange led

Bitdybde på 24 bit RGB for farve og 8 bit for s/h

Adobe RGB (1998) farveprofil TIFF format (ukomprimeret), PC

brugervenligt (MAC åbner alt!)

Ved fotografering:

Lav ISO-værdi (minimere støj, ”grovkornethed”)

RAW eller TIFFAdobe RGB (1998) farveprofilHøjest opløsning muligt

Vælg rigtig dpi - ved out-put

Web 72 dpi Avis 185 dpi Magasin 250 dpi Bogtryk 300 dpi Printer 300 dpiI 100% størrelse

Så stort kan et billede blive:Så stort kan et billede blive:

2160x1440 pixels ~ 3 mio. pixels:

Opløsning Bredde Højde 72 dpi 76 cm. 51 cm.185 dpi 30 cm. 20 cm. 200 dpi 27 cm. 18 cm.250 dpi 22 cm. 15 cm.300 dpi 18 cm. 12 cm.

FilenavneFilenavne

Undgå mellemrum i filnavne2007-10-04 Oplæg Bibliotek.jpgvil se sådan ud i en internetadresse:2007-10-04%20Oplæg&20Bibliotek.jpg

Brug punktum, underscore eller bindestreg i stedet for mellemrum

Begræns filnavnet til 64 karakterer Brug aldrig specielle karakterer som / : * " < > |,

samt æ, ø og å

2007.12.10.Sisimiut.Hundeslaede.Tepause.tif2007.12.10.Sisimiut.Hundeslaede.Tepause.tif

MetadataMetadata

Metadata er data, der leverer information om anden data.

I forbindelse med billedbevaring er 3 typer af metadata centrale:– Deskriptive (Navngivning og katalogisering)– Administrative (Tekniske data)– Strukturel (Placering)

MetadataMetadata

Eksempel:

Deskriptive: dato, titel, type, emne, etc. Administrative: bit-dybde, dpi, filformat,

filstørrelse, scanner hardware og software etc.

Strukturel: Forside/bagside, placering på albumside, sidenummer, etc.

Datering af billederDatering af billeder

Muliggør kronologiske søgninger og katalogiseringer.

Kun formatet åååå-mm-dd oplister filerne i korrekt rækkefølge

Digital arkivering – hvad går galt?

Media– Alder– Slid og håndtering

Hardware ikke mere på markedet Software udgået af produktion Brugerfejl Hvem skrev hvad, hvor og hvordan?

Digitale optiske lagringsmedier

DVD-R– Medium: < 10 år– Format: 2-5 år– Håndtering

CD-R– Medium: 2-30 år– Format: 10 år– Håndtering

Digitalisering på KonservatorskolenDigitalisering på Konservatorskolen

Fra passiv til aktiv arkivFra passiv til aktiv arkiv

Konventionelle arkiver er passive arkiver

Fremtidige arkiver skal være mere aktive for at overleve

Bliv tekniknørd!!

Præventiv forebyggelse er bedre –også for digitale data

Backup, backup, backupBrug dataKontroller medie Kopier i tideMigrer i tide

Langtidsopbevaring

Gem som .tif Gem i 300 dpi Gem i maksimal størrelse Mindst 2 kopier Gem på forskellig teknologi (CD, DVD,

magnetiske eksterne harddrive) Gem et tørt og sikkert sted Gem cd’er ved konstant temperatur

– Stue eller derunder – aldrig frost Spred kopier i forskellige bygninger Årlig kontrol af filerne Kopier hvert 3-4. år

HJÆLP OG VIDEN på WWWHJÆLP OG VIDEN på WWW

Digital bevaring overordnet – følg udviklingen i USAhttp://www.digitalpreservation.gov/

IPI - Forskningsinstitution, der udelukkende beskæftiger sig med fotografi i alle dets aspekter

http://www.imagepermanenceinstitute.org/

Hurtig afklaring af tvivlsspørgsmålhttp://graphicssoft.about.com/od/digitalphotography/

Working_with_Digital_Photos_and_Scanned_Images.htm

Digital tutorial fra de amerikanske arkivarer – SAAhttp://www.icpsr.umich.edu/dpm/dpm-eng/eng_index.html

Digitale standarder – en ressourceliste med relevante sites man kan følgehttp://www.loc.gov/rr/print/tp/DigitizationStandardsPictorial.pdf

HJÆLP OG VIDEN på WWWHJÆLP OG VIDEN på WWW

Best practices for digital billedbehandlinghttp://www.lib.berkeley.edu/digicoll/bestpractices/image_bp.htmlhttp://dlib.cwmars.org/cdm4/images/cwmars_benchmarking.pdf

In the picture - Preservation and digitisation of European photographic collectionshttp://www.knaw.nl/ecpa/PUBL/pdf/885.pdf

Det Kongelige Bibliotek – Afdelingen for digital bevaringhttp://www.kb.dk/da/kb/nb/db/index.html

Fotograf Vagn Ebbe Kier – ekspert i photoshop, scannere, kalibrering, outputformater m.m.

http://www.kierphoto.com/digital.htm

Powerpoint fra foredrag i Silkeborgwww.silkeborgarkiv.dk/billedbevaring.ppt

KontaktpersonerKontaktpersoner

Ulla Kajser Bøgvad, Kongelige Bibliotek, [email protected]

Mogens Koch, Konservatorskolen, [email protected]

Lene Grinde, [email protected]

Documents

Introduktion til Digitalisering af Samlinger