31
Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori. Mogens K. Skadborg Overlæge Speciallæge i Anæstesiologi og Intensiv Medicinsk terapi exam.art.(filosofi)., MEVO (Master i Etik og Værdier i Organisationer) Respirationscenter Vest Århus Universitetshospital Skejby

Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

  • Upload
    winter

  • View
    31

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori. Mogens K. Skadborg Overlæge Speciallæge i Anæstesiologi og Intensiv Medicinsk terapi exam.art.(filosofi)., MEVO (Master i Etik og Værdier i Organisationer) Respirationscenter Vest - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og

videnskabsteori.

Mogens K. SkadborgOverlæge

Speciallæge i Anæstesiologi og Intensiv Medicinsk terapiexam.art.(filosofi)., MEVO

(Master i Etik og Værdier i Organisationer)

Respirationscenter VestÅrhus Universitetshospital

Skejby

Page 2: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål

• Hvad er et menneske? Hvad vil det sige at have et menneskesyn?

• Fordres der et særligt menneskesyn af læger ?• I hvilke sammenhænge fungerer læger ?• Kan sygdomsforløb forudsiges ?• Hvis prognosen er dårlig - må læger slå ihjel?• Hvad er aktiv og passiv dødshjælp?• Hvad er moral og etik?

• Hvad er et menneske? Hvad vil det sige at have et menneskesyn?

• Fordres der et særligt menneskesyn af læger ?• I hvilke sammenhænge fungerer læger ?• Kan sygdomsforløb forudsiges ?• Hvis prognosen er dårlig - må læger slå ihjel?• Hvad er aktiv og passiv dødshjælp?• Hvad er moral og etik?

• Hvad er et menneske? Hvad vil det sige at have et menneskesyn?

• Fordres der et særligt menneskesyn af læger ?• I hvilke sammenhænge fungerer læger ?• Kan sygdomsforløb forudsiges ?• Hvis prognosen er dårlig - må læger slå ihjel?• Hvad er aktiv og passiv dødshjælp?• Hvad er moral og etik?

• Hvad er et menneske? Hvad vil det sige at have et menneskesyn?

• Fordres der et særligt menneskesyn af læger ?• I hvilke sammenhænge fungerer læger ?• Kan sygdomsforløb forudsiges ?• Hvis prognosen er dårlig - må læger slå ihjel?• Hvad er aktiv og passiv dødshjælp?• Hvad er moral og etik?

Page 3: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• Findes der universelle normative etiske regler?• Gælder der særlige etiske regler for læger?

(Giver et mening at tale om etiske regler?)• Må man lyve?• Må man lyve over for patienterne?• Hvad er en løgn?• Hvad forstås ved begrebet autonomi?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål

Page 4: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• Spiller politiske hensyn en rolle for lægens beslutninger?

• Er det i givet fald moralsk acceptabelt?• Er prioriteringer i sundhedsvæsenet et

onde eller et gode?• Hvordan skal man prioriterer?• Hvordan prioriterer man retfærdigt?• Hvad er retfærdighed?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål

Page 5: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• Hvad forstås der ved værdighed?

• Har værdighed et særligt krav på beskyttelse?

• Hvad forstås ved begrebet integritet?

• Hvad forstås ved individ begrebet?

• Har enkeltindivider forrang for grupper af individer?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål

Page 6: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• Har lægerne autoritet i forhold til patienterne?

• Skal de have det?

• Hvad forstås der ved autentisk lægegerning?

• Hvad er lægeløftet for en størrelse?

• Må man bryde løfter?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål

Page 7: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• Hvad er egentligt videnskab for noget?• Er lægegerning naturvidenskab?• Er videnskaberne objektive sandheder?• Hvad vil det sige at være objektiv?• Hvad er sandhed?• Hvad er evidens?• Er evidens det samme som evidensbaseret

medicin?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål

Page 8: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• Hvad er sygdom?

• Hvad er sundhed?

• Kan begreberne sygdom og sundhed beskrives universelt?

• Skal læger beskæftige sig med sundhed?

• Hvis ansvar er den enkeltes sundhed?

• Hvad er en diagnose?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål

Page 9: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• Hvordan vurderes kvalitet i behandlingen?

• Hvad er kvalitet?

• Hvilke videnskabelige metoder anvendes i kvalitetsarbejde?

• Hvorfor?

• Er nogle metoder bedre end andre?

Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål

Page 10: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Menneskesyn

Vores menneskesyn udtrykker vores grundlæggende forestillinger om, hvad det vil

sige at være et menneske.

(En ontologisk forståelse af mennesket)

Page 11: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Menneskesyn (filosofiske ex.)

Dualistisk menneskesyn:

Mennesket er en borger i to adskilte

verdener - Det materialistiske legeme

og sjælen. Sjælen er idealverdenen,

som kun kan nås ad tankens vej, og

legemet repræsenterer en konkret

fysisk verden.

Naturalistisk menneskesyn:

Mennesket er et stykke natur som kan

forklares ved hjælp af naturens

lovmæssigheder.

Eksistentialistisk menneskesyn:

Individet er i centrum. Mennesket kan

selv skabe en mening med sit eget

liv. Mennesket som individuelt

erfaringsvæsen

Page 12: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Mange spørgsmål• Hvad adskiller os fra andre skabninger• Hvordan har vi udviklet os som art – og som

enkeltmennesker• Hvilke sociale og biologiske forudsætninger ligger til

grund for det enkelte menneskes udvikling, vækst, sygdomme og død

• Hvad driver og motiver mennesker• Hvad ligger til grund for social læring, asocial adfærd

og mentale lidelser• Hvorfor er mennesker der opfører sig umenneskeligt

også mennesker – hvad har jeg til fælles med dem• OSV

Page 13: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Menneskesyn

Brugen af begrebet menneskesyn afhænger således af konteksten – sammenhængen med den menneskelige praksis som vi aktuelt og

faktuelt beskæftiger os med.

Tænk på alle de menneskesyn som forskellige fag repræsenterer!

Page 14: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Det almene menneskesyn(Det etiske?)

Princippet

om ansvaret for den svage

Page 15: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

LægeløftetEfter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

Page 16: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Results

Yes 41 %n=5315

No 59 %n=7669

Note: 12 984 physicians answered the question, i.e.

92,7% of the 14014 physicians returning the questionnaire

Have you done ethically problematic choices or treatment decisions in your work?

Page 17: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Ethical problems by speciality

Note

: 1

0 m

ost

eth

ically t

rou

ble

d m

ed

ical

sp

ecia

liti

es o

f th

e 4

9 m

ed

ical sp

ecia

liti

es in

Fin

lan

d

27%

41%

43%

44%

44%

46%

48%

54%

56%

59%

71%

0% 20% 40% 60% 80%

Other specialities

Internal Medicine

General Practice

Neurology

Anesthesiology

Pulmonary medicine

Oncology

Psychiatry

Neurosurgery

Child Psychiatry

Geriatrics

Page 18: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Reported reasons for ethically problematic desicions

N =5 051

445

810

931

1445

2067

2178

2200

0 500 1000 1500 2000 2500

Other

Law

Local rules or guidelines

Rush

Pressure from patient

Pressure from relatives

Inadequate resources

Number of responses

Page 19: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Retfærdighed i sundhedsvæsenet?

• Sundhedsydelser er gratis/betales af samfundet• Det der er retfærdigt tjener til social retfærdighed• Den enkelte har altid forrang for fællesskabet hvis den

enkelte er syg• Retfærdighed er udtryk for en fordelingsmæssig

retfærdighed (lige meget sundhed til alle borgere/lige meget sygdomsbehandling målt i konvertibel værdi)

• Retfærdighed er lige adgang for ligestillede behov• Retfærdighed er udtryk for en kollektiv forpligtelse over

for de svage i samfundet• Retfærdighed er at sundhedsvæsenet prioriterer efter et

behovskriterie fastlagt af… (læger, politikere, andre?)• Andre typer eller kriterier for retfærdighed?

Page 20: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Retfærdighed:Enhver får hvad vedkommende kan tilkomme

• Formel retfærdighed:– Upartisk anvendelse af samme principper over for alle.

• Substantiv retfærdighed:– Rettigheder i forhold til det legale system

• Gengældelsesretfærdighed:– Straf er det hævn eller retfærdighed?

• Korrektiv retfærdighed– Erstatning for personskade o.lign.

• Kommutativ retfærdighed– Arbejdets bytteværdi i forhold til løn og priser

• Distributiv retfærdighed– Den retfærdige fordeling af ressourcer

NB: Alle etiske ”teorier” har et svar på hvorledes de forskellige ”retfærdigheder” kommer til udtryk i menneskelig praksis.

Page 21: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Autonomi• Autonomi = selvbestemmelse,

selvledelse

• Frihed: det at kunne foretage valg og træffe beslutninger som vi kan føre ud i livet.

• Kant : At opnå så stor indsigt/oplysning at man er i stand til at leve efter de moralske principper. Herved opnås autonomi - lykke.

• Fri og god vilje: forudsætning for autonomi

Page 22: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• Moralsk autonomi vs. personlig autonomi

• Moralsk autonomi: Vi lever efter love dannet med vores fornuft (morallove)

– Mål– Abstraherer fra subjektive formål– Formale principper

• Personlig autonomi: Vi lever efter love dannet ud fra egne ønsker og interesser ("egocentriske love")

– Middel– Subjektive formål lægges til

grund– Materiale principper

Autonomi

Page 23: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Informeret samtykke:

Man skal have så meget information (og rådgivning), at man kan træffe beslutningen vedrørende egne

handlemuligheder.

Autonomi

Page 24: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Problemer med autonomiprincippetDE 4 PRINCIPPER

• Konflikt med andre “principper” for etisk sundhedsfagligt virke.

– Lidelsesminimeringsprincippet.– Non-maleficence (primum non nocere).

– Godhedsmaksimeringsprincippet.– Beneficience (kompleterer ovenstående).

– Retfærdighedsprincippet.– Justice (lige behandles ens).

Page 25: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• BMJ  2003;327:1459-1461 (20 December), doi:10.1136/bmj.327.7429.1459 Hazardous journeyParachute use to prevent death and major trauma related to gravitational challenge: systematic review of randomised controlled trials Gordon C S Smith, professor1, Jill P Pell, consultant2 1 Department of Obstetrics and Gynaecology, Cambridge University, Cambridge CB2 2QQ, 2 Department of Public Health, Greater Glasgow NHS Board, Glasgow G3 8YU

Page 26: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

• Objectives To determine whether parachutes are effective in preventing major trauma related to gravitational challenge.

• Design Systematic review of randomised controlled trials.

• Data sources: Medline, Web of Science, Embase, and the Cochrane Library databases; appropriate internet sites and citation lists.

• Study selection: Studies showing the effects of using a parachute during free fall.

• Main outcome measure Death or major trauma, defined as an injury severity score > 15.

• Results We were unable to identify any randomised controlled trials of parachute intervention.

Page 27: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Conclusions As with many interventions intended to prevent ill health, the effectiveness of parachutes has not been subjected to

rigorous evaluation by using randomised controlled trials. Advocates of evidence based medicine have criticised the

adoption of interventions evaluated by using only observational data. We think that everyone might benefit

if the most radical protagonists of evidence based medicine organised and participated in a double blind, randomised, placebo controlled, crossover trial of the

parachute.

Page 28: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Evidensbegrebet i publikationer

Publikationstype Evidens STYRKE

Metaanalyse, systematisk oversigt, Randomiseret kontrolleret studie

1a1b

A

Kontrolleret ikke randomimiseret studieKohorteundersøgelseDiagnostisk test (direkte)

2a2b

B

Casekontrol studieDiagnostisk testBeslutningsanalyseDeskriptiv undersøgelse

3 C

Mindre serie, oversigtsartikelEkspertvurdering, ledende artikel 4 D

Page 29: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Erfaringens subjektive karakter

• Thomas Nagel (f.1937 USA)• ”Hvordan er det at være en

flagermus” (1979)– For alle skabninger der er i stand

til at have en erfaring - svarer der noget der er ”som at være den pågældende skabning”.

– Siden 1700 tallet har der således stort set været (filosofisk) enighed om at:

– Bevidsthed altid indebærer en selvbevidsthed, hvilket igen indebærer en afstandtagen fra forestillingen, om at en bevidsthed kan være objekt for en anden bevidsthed

Page 30: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Erfaringer er således ikke en ”ting” der eksisterer uafhængigt (eller objektivt) i en

eller anden mental æter – men:• altid en egenskab ved det individ som har

disse erfaringer som sine egne.Det betyder:

• vi kan ikke isolere vores forståelse af en erfaring eller erfaringer fra det subjekt hvis erfaring det netop er.

Erfaringens subjektive karakter

Page 31: Introduktion til holdundervisningen. Supplerende om medicinsk filosofi og videnskabsteori

Erfaringens subjektive karakter

• Det er mao muligt at forestille sig, hvordan det er for mig at have de egenskaber som en flagermus (eller et menneske har) – men det er ikke muligt for mig at vide hvordan det er netop at være dette menneske.