Introduktion til patologi · Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere)

Pensumafgrænsning – (August 2014)

Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3)

Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom:

• epidemiologi (incidens; prevalens) • ætiologi (risikofaktorer; prædisponerende tilstande) • patogenese • molekylære, strukturelle (morfologiske) og funktionelle ændringer ved sygdom

• klinik, forløb, komplikationer, sequelae, prognose • behandling (terapi)

- Beskrive principperne i sygdomsklassifikation og angive de vigtigste ætiopatogenetiske sygdomsgrupper

• kongenitte vs erhvervede • genetiske vs ikke-genetiske

• inflammatoriske/ infektiøse • metaboliske/degenerative

• toksisk/skade betingede

• mekanisk

• hæmodynamiske/vaskulære

• immunologiske

• vækstforstyrrende (non-neoplastiske og neoplastiske) - Anvende basal medicinsk terminologi, herunder almindelige præ- og suffixer (an-, ana-, dys-,

hyper, hypo-, meta-, necro-, neo-; -cytosis, -ektasi, -itis; -lysis, -oid, -oma, -opathy, -ose, -pati, -

penia, -plasia; etc.)


Cellebeskadigelse regeneration og heling (Underwood kapitel 4 og 5) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 1) Hypertrofi Definition:

Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi

Angive mindst 5 tilfælde, hvor hypertrofi ses. Makroskopisk billede

Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hypertrofi.

Mikroskopisk billede

Beskrive det mikroskopiske billede ved hypertrofi. Klinisk korrelation

Angive kliniske eksempler på situationer, hvor hypertrofi forekommer og den kliniske

konsekvens. Hyperplasi Definition

Definere begrebet hyperplasi

Ætiologi

Angive mindst 5 tilfælde, hvor hyperplasi ses.

Makroskopisk billede

Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær hyperplasi.


Beskrive det mikroskopiske billede ved hyperplasi

Klinisk korrelation

Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor hyperplasi forekommer og den kliniske konsekvens. Atrofi Definition Definere begrebet atrofi. Ætiologi

Angive mindst 5 tilfælde, hvor atrofi ses.


Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær atrofi. Mikroskopisk billede

Beskrive det mikroskopiske billede ved atrofi.

Klinisk korrelation

Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor atrofi forekommer og den kliniske

konsekvens. Metaplasi Definition


Definere begrebet metaplasi Ætiologi

Angive mindst 3 tilfælde, hvor metaplasi ses. Mikroskopisk billede

Beskrive 2 eksempler på det mikroskopiske billede ved metaplasi. Klinisk korrelation

Nævn nogle kliniske eksempler på situationer, hvor metaplasi forekommer og den kliniske konsekvens.

Cellebeskadigelse Definition

Definere begrebet cellebeskadigelse.

Ætiologi

Angive mindst 5 årsager til cellebeskadigelse. Patogenese

Angive mekanismen bag cellebeskadigelse.


Beskrive tegn på cellebeskadigelse.

Klinisk korrelation

Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den kliniske konsekvens

Nekrose Definition

Definere begrebet nekrose

Ætiologi

Angive mindst 5 årsager til celle / vævsnekrose.


Beskrive de forskellige makroskopiske forandringer ved nekrose.


Beskrive det mikroskopiske billede ved nekrose. Klinisk korrelation

Nævne nogle kliniske eksempler på situationer, hvor cellebeskadigelse forekommer og den

kliniske konsekvens.

Apoptose Definition

Definere begrebet apoptose.

Ætiologi

Angive situationer hvor apoptose forekommer. Patogenese

Beskrive mekanismen ved apoptose.


Beskrive de mikroskopiske billede ved apoptose. Klinisk korrelation

Nævne nogle eksempler på situationer, hvor apoptose forekommer.


Heling Definition

Definere begrebet heling . Beskrive forskellen på heling ved regeneration / resolution og heling med arvævsdannelse.

Patogenese

Beskrive mekanismen og kravene til heling ved regeneration / resolution. Beskrive hvornår heling sker med arvævsdannelse. Makroskopisk billede

Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage heling ved arvævsdannelse og beskrive det makroskopiske billede. Mikroskopisk billede

Beskrive det mikroskopiske billede ved heling med arvævsdannelse

Klinisk korrelation

Nævne kliniske eksempler på den kliniske konsekvens af heling med arvævsdannelse.


Trombose, emboli og infarkt (Underwood kapitel 6 og 7) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 5)

Ødem Definition:

Definere begrebet ødem. Ætiologi:

Angive årsager til ødem. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af ødem. Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund. Makroskopisk billede:

Beskrive eksempler på det makroskopiske billede ved ødem. Mikroskopisk billede:

Beskrive eksempler på det mikroskopiske fbillede ved ødem. Thrombe Definition:

Definere begrebet thrombe.

Ætiologi:

Angive årsager til thrombosering.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af thromber specielt med fokus på (Virchow’s triade). Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund.

Makroskopisk billede:

Beskrive de makroskopiske billede ved thrombe.

Mikroskopisk billede:

Beskrive de mikroskopiske billede ved thrombe Emboli Definition:

Definere begrebet emboli. Ætiologi:

Angive årsager til emboli.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af embolier. Symptomer og kliniske fund:



Beskrive de makroskopiske fund ved emboli.


Beskrive de mikroskopiske fund ved emboli. Infarkt


Definition:

Definere begrebet infarkt. Ætiologi.

Angive årsager til infarkt.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af infarkter Symptomer og kliniske fund:



Beskrive de makroskopiske fund ved infarkt. Mikroskopisk billede:

Beskrive de mikroskopiske fund ved infarkt.


Akut inflammation Kronisk og granulomatøs inflammation

(Underwood kapitel 9) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 3) Inflammation Definition

Definere begrebet inflammation, og hvordan inflammation kan opdeles i akut, kronisk og granulomatøs. Ætiologi

Angive mindst 4 årsager til inflammation

Klinisk korrelation

Beskrive hvorfor inflammation er så vigtig for vores evne til at overleve, men også hvorfor inflammation i sig selv kan være sygdomsfremkaldende.

Akut inflammation Definition

Definere begrebet akut inflammation. Patogenese

Beskrive den akutte inflammatoriske proces her med speciel fokus på de enkelte faser i

inflammationen.


Beskrive det makroskopiske billede ved akut inflammation og korrelerede til de enkelte faser

i inflammationen.


Beskrive de mikroskopiske billede ved akut inflammation specielt med fokus på eksudatet og

celletyper.

Klinisk korrelation

Beskrive kliniske eksempler på akut inflammation og den kliniske konsekvens. Kronisk inflammation Definition

Definere begrebet kronisk inflammation. Patogenese

Beskrive den kronisk inflammatoriske proces og hvorfor nogle inflammatoriske tilstande bliver kroniske.


Beskrive det makroskopiske billede ved kroniske inflammation. Mikroskopisk billede

Beskrive det mikroskopiske billede ved kronisk inflammation med speciel fokus på celletyper.

Klinisk korrelation

Beskrive kliniske eksempler på kronisk inflammation og den kliniske konsekvens. Granulomatøs inflammation Definition

Definere begrebet granulomatøs inflammation.


Ætiologi

Angive mindst 3 årsager til granulomatøs inflammation. Patogenese

Beskrive hvorfor en inflammation bliver granulomatøs.


Beskrive det mikroskopiske billede ved granulomatøs inflammation og på hvilke måde dette kan give et fingerpeg om en ætiologisk diagnose. Klinisk korrelation

Beskrive kliniske eksempler på granulomatøs inflammation og den kliniske konsekvens.


Vækstforstyrrelser, svulstklassifikation og nomenklatur Tumorbiologi og carcinogenese Tumorvækst og spredning, klinisk onkopatologi og screening (Underwood kapitel 10) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 2) Neoplasi Definition

Definere begrebet neoplasi/tumor og angive hvordan neoplasi klassificeres (benign, malign). Klinisk korrelation

Redegøre for den kliniske betydning af begreber som histologisk type, gradering og

stadieinddeling. Benign neoplasi Definition

Definere benign neoplasi. Forekomst

Have en ide om hyppigheden af benign neoplasi (epidemologi).

Ætiologi

Angive mulige årsager til benign neoplasi.

Patogenese

Beskrive mulige mekanismerne ved udvikling af benign neoplasi.


Beskrive de makroskopiske karakteristika ved benign neoplasi.


Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved benign neoplasi.

Klinisk korrelation

Angive kliniske fund / symptomer ved benign neoplasi.

Malign neoplasi Definition

Definere malign neoplasi ud fra følgende karakteristika: ”Autonom vækst, invasiv vækst,

metastasering”.

Forekomst

Have en ide om hyppigheden af de mest almindelige maligne neoplastiske tilstande i Danmark (epidemologi). Ætiologi

Angive årsager til malign neoplasi. Patogenese

Beskrive mekanismerne ved udvikling af malign neoplasi med speciel fokus på den molekylære basis for carcinogenese.


Beskrive makroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (makroskopiske malignitetskriterier). Mikroskopisk billede


Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved malign neoplasi (mikroskopiske malignitetskriterier). Klinisk korrelation

Angive kliniske fund / symptomer ved malign neoplasi og angive faktorer med betydning for

prognosen. Præmaligne forandringer Definition

Definere præmaligne forandringer. Forekomst

Have en ide om hyppigheden af præmaligne forandringer. Klinisk korrelation

Angive den kliniske betydning af præmaligne forandringer. Dysplasi Definition

Definere dysplasi. Mikroskopisk billede

Beskrive de mikroskopiske karakteristika ved dysplasi.

Screening Definition

Definere screening.

Forekomst

Give eksempler på screeningsprogrammer.

Klinisk korrelation

Angive den kliniske betydning af screeningsprogrammer og diskutere fordele og ulemper ud

fra begreber som falsk positive og falsk negative prøver.


Patoanatomisk diagnostik (prøvetagning, histologisk og cytologisk teknik, immunhistologi og molekylærbiologi) Biobank og database Fiksering og præparering

(Underwood kapitel 12) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 4 (kapitlet ligger på hjemmesiden som udleverede noter) Prøvetyper Beskrive forskellen mellem cytologiske og histologiske prøver og fordele og ulemper ved de to prøvetyper. Give eksempler på cytologiske prøver. Give eksempler på histologiske prøver.

Håndtering af cytologiske og histologiske prøver Beskrive de enkelte trin i en cytologisk eller histologisk prøves vej fra prøvetagning til

svarafgivelse under følgende overskrifter: Indikation, prøvetagning, rekvisition, fiksering, forsendelse, modtagelse, registrering, makroskopisk undersøgelse, udskæring,

vævsprocessering, skæring, farvning, mikroskopi, besvarelse, svarmodtagelse og tolkning.

Fiksering

Angive formål med fiksering og diskutere fordele og ulemper ved forskellige fiksativer

(nedfrysning, formalin, alkohol).

Makroskopisk undersøgelse og udskæring

Beskrive proceduren.

Vævsprocessering

Beskrive principperne i vævsprocessering.

Farvning

Genkende og kort beskrive de mest brugte rutinefarvninger som hæmatoxylin.eosin,

Papanicolaou og Giemsa. Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende til med henblik på at fremhæve forskellige vævskomponenter som bindevæv og muskelvæv, slim og amyloid.

Angive hvilke specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af

mikroorganismer som svamp og bakterier. Angive hvilken specialfarvninger man vil anvende med henblik på påvisning af pigment.

Immunhistokemi Angive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder.

Kunne tolke simple undersøgelsesresultater. Flowcytometri Angive indikation.

Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder.


Cytogenetik Angive indikation. Beskrive metoden.

Beskrive fejlkilder. In situ-hybridisering Angive indikation.

Beskrive metoden Beskrive fejlkilder. Kunne tolke simple undersøgelsesresultater.

PCR (polymerase chain raction) Beskrive indikation. Beskrive metoden. Beskrive fejlkilder.

Beskrive begrænsninger i anvendelse af metoden på formalin fikseret og paraffin indstøbt materiale og mulige løsninger.

Kunne tolke simple undersøgelsesresultater.


Iskæmisk hjertesygdom (Underwood kapitel 13) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 5 + 6 s. 194-198)

Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved hjertekarsygdomme. Angive hvordan man diagnosticere hjertekarsygdomme.

Aterosclerose Definition:

Definere atherosclerose. Forekomst:

Angive hyppigheden i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling. Ætiologi:

Angive årsager til atherosclerose.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af atherosclerose.

Symptomer og kliniske fund:



Beskrive det makroskopiske billede.


Beskrive det mikroskopiske billede.

Klinisk korrelation:

Beskrive de hyppigste komplikationer til atherosclerose.

Behandling og forløb:

Beskrive det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder.

Aneurisme Definition:

Definere aneurisme og redegøre for de forskellige typer.

Ætiologi:

Angive årsager til de forskellige former for aneurisme. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af et aneurisme. Symptomer og kliniske fund:



Beskrive det makroskopiske billede Klinisk korrelation:

Beskrive de hyppigste komplikationer til aneurisme. Behandling og forløb:

Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Hypertension Definition:


Definere hypertension og redegøre for inddelingen. Ætiologi:

Angive årsager til de forskellige former for hypertension. Patogenese:

Beskrive mulige mekanismerne bag udvikling af hypertension. Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund. Klinisk korrelation:

Beskrive de hyppigste komplikationer til hypertension. Behandling og forløb:

Beskriv det kliniske forløb og forskellige behandlingsmuligheder. Iskæmisk hjertesygdom Definition:

Definere iskæmisk hjertesygdom og redegøre for det sygdomsspektrum begrebet iskæmisk hjertesygdom dækker over (angina pectoris, akut myocardieinfarkt, kronisk iskæmisk

hjertesygdom (kronisk hjerteinsufficiens, og arytmi) og pludselig død). Forekomst:

Angive hyppigheden i Danmark (epidemiologi).

Angive køns- og aldersfordeling. Ætiologi:

Angive årsager til iskæmisk hjertesygdom.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af iskæmisk hjertesygdom.


Beskrive muligheder forebyggelse.

Angina pectoris Definition:

Definere angina pectoris. Ætiologi:

Angive årsager til angina pectoris.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af angina pectoris. Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund. Behandling og forløb:


Akut myokardieinfarkt (AMI) Definition:

Definere AMI og inddele AMI i transmuralt og non-transmuralt (subendokardielt) infarkt.

Forekomst:


Angive årsager til AMI.


Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af AMI. Symptomer og kliniske fund:



Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen. Mikroskopisk billede:

Beskrive det makroskopiske billede til forskellige tidspunkter i infarktudviklingen.

Klinisk korrelation:

Beskrive de hyppigste komplikationer til AMI. Behandling og forløb:


Kronisk iskæmisk hjertesygdom Definition:

Definere kronisk iskæmisk hjertesygdom.

Ætiologi:

Angive årsager til kronisk iskæmisk hjertesygdom.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af kronisk iskæmisk hjertesygdom. Symptomer og kliniske fund:





Lungepatologi

(Underwood kapitel 14) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 6, s. 172-176) Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved lungesygdomme. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer.

Akut lungeskade: Definition:

Kort at kunne definere akut lungeskade

Ætiologi:

Overordnet at nævne hvilke sygdomme der kan være involveret. Patogenese:

Kort beskrivelse af de lokale mekanismer der er skyld i lungeskaden.

Atelectase: Definition:

Definere atelectase og inddele disse efter opståelsesmekaniske.

Medicinske lungesygdomme Beskrive den overordnede forskel på obstruktive og restriktive lungesygdomme og kort

beskrive hvordan diagnosen stilles funktionelt. (spirometri)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definition:

Definere KOL og redegøre for de enkelte elementer som indgår i KOL

Forekomst:


Angive mulige årsager til KOL.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af KOL. Symptomer og kliniske fund:



Beskrive det makroskopiske billede for hver at de tre elementer Mikroskopisk billede:

Beskrive det mikroskopiske billede med for hver af de tre elementer

Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til KOL.


Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling.

Astma bronchiale


Definition:

Definere astma bronchiale Forekomst:

Angive hyppigheden i Danmark.


Angive mulige årsager til astma. Patogenese:

Kort beskrive mekanismerne ved udvikling af astma. Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund. Behandling og forløb:

Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling. Restriktive lungesygdomme Definition:

Kort definition og overordnet inddeling. Symptomer og kliniske fund:


Forekomst:

Angive at der er tale om sjældne sygdomme i forhold til KOL.

Pneumoni Definition:

Definere pneumoni og angive hvordan pneumoni kan inddeles efter klinik, agens og

morfologi.




Beskrive det makroskopiske for de morfologiske undertyper. Mikroskopisk billede:

Beskrive det mikroskopiske billede for hver af de to elementer (lobær og bronchopneumoni).

Beskrive de klassiske fire stadier i lobær pneumoni (hyperæmi, rød hepatisation, grå

hepatisitation og resolution). Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til pneumoni. Behandling og forløb:


Tuberkulose Definition:

Definition og benævnelse af agens.

Symptomer og klinisk forløb:

Beskrive mulige sygdomsforløb (kort). Se figur i bøger samt på faktaslides. Mikro- og makroskopisk billede:

Skal kunne beskrives overordnet.

Behandling:


Bskrive at TB behandles med langvarig antibiotika behandling (flere stoffer). Lungekræft Definition:

Definere lungekræft og inddele sygdommen i relevante histologiske


Angive mulige årsager til lungekræft.



Beskrive det makroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer.


Beskrive det mikroskopiske billede ved de forskellige histologiske typer. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til lungekræft.


Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de forskellige histologiske

typer.


Gastrointestinal patologi (Underwood kapitel 15) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 6, s. 152-153, s. 168-172)

Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i marvetarmkanalen. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer.

Esophagus - Inflammation – Reflux esophagitis (RE) og Barretts esophagus (BE) Definition:

Definere RE og BE Forekomst:

Beskrive kort epidemiologi ved BE. Ætiologi og patogenese:

Beskrive kort årsag og mekanismerne ved udvikling af BE. Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved RE og BE.


Beskrive det makroskopiske (endoskopiske) billede ved BE


Beskrive det mikroskopiske billede ved BE

Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til BE


Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved BE.

- Maligne tumorer Definition:

Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (planocellulært karcinom; adenokarcinom)

For disse tumorer: Forekomst:

Angive hyppighed i Danmark og i resten af verden.

Ætiologi:

Angive mulige årsager og risikofaktorer.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af karcinomer. Symptomer og kliniske fund:









Ventrikel - Inflammation – Gastritis og peptisk ulcus Definition:

Gastritis (herunder de vigtigste ætiologiske typer) og peptisk ulcus

For gastritis og peptisk ulcus Forekomst:

Beskrive kort epidemiologien

Ætiologi og patogenese:

Beskrive kort årsager og mekanismerne ved deres udvikling. Symptomer og kliniske fund:



Beskrive det makroskopiske billede Mikroskopisk billede:

Beskrive det mikroskopiske billede

Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer




Definere de vigtigste maligne tumorer i esophagus (adenokarcinom; malignt lymfom; sarkom)

For disse tumorer: Forekomst:


Ætiologi:

Angive mulige årsager og risikofaktorer for adenokarcinom og malignt lymfom. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af adenokarcinom og malignt lymfom. Symptomer og kliniske fund:








Tyndtarm - Inflammation - Peptisk ulcus (se under ventriklen) - Cøliaki Definition:

Definere cøliaki Forekomst:

Beskrive kort epidemiologien Ætiologi og patogenese:

Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af cøliaki. Symptomer og kliniske fund:




Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste konsekvenser og komplikationer


Beskrive kort det kliniske forløb og muligheden for behandling.

Appendix - Inflammation - Appendicits Definition:

Definere appendicitis

Forekomst:

Beskrive kort epidemiologien


Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af appendicitis.


Angive kort de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund.




Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste konsekvenser og komplikationer Behandling og forløb:

Beskrive kort det kliniske forløb og muligheden for behandling.


Colon og rectum - Inflammation (colitis) – Infektiøs Angive kort eksempler på tarm infektioner

– Non-infektiøs: kronisk inflammatorisk tarmsygdom (”chronic inflammatory bowel disease” (IBD)) Definition:

Definere IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn) Forekomst:

Beskrive kort epidemiologi ved IBD. Ætiologi og patogenese:

Beskrive kort årsager og mekanismerne ved udvikling af IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn).


Beskrive det makroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn). Mikroskopisk billede:

Beskrive det mikroskopiske billede ved IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn).

Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til IBD (colitis ulcerosa og Mb. Crohn).


Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling ved IBD (colitis ulcerosa og Mb.

Crohn).

- Epiteliale tumorer og tumorlignende forandringer – Non-neoplastiske epiteliale polypper: Definere typer (inflammatoriske polypper; juvenil

polyp; Peutz-Jeghers polyp; hyperplastiske polypper)

– Neoplastiske tumorer . Benigne tumorer (adenom) Definition:

Definere adenom, herunder de vigtigste histologiske typer (tubulært; tubulo-villøst; villøst;

serrat) Makroskopisk billede:


Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til adenokarcinom.



Definere de vigtigste maligne tumorer i colon/rectum (adenokarcinom (CRC); endokrine

tumorer/karcinoid) For colorektalt karcinom (CRC): Forekomst:


Ætiologi:

Angive mulige årsager og risikofaktorer. Beskriv arvelige former af CRC: HNPCC (hereditær non-polyposis kolorectalcancer) og FAP (familiær adenomatøs polypose).

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af CRC. Beskrive især molekylærgenetiske ”pathways” i udviklingen af sporadisk og arvelig CRC; herunder definere begreberne ”kromosomal instabilitet” og ” mikrosatellit instabilitet”, samt beskrive muligheder for påvisning af disse

forskellige typer af CRC ved immunhistokemi og PCR. Symptomer og kliniske fund:






Definere stadium (TNM) og grad ved CRC



Beskrive prognostiske og prædiktive molekylære biomarkører ved CRC (k-ras

mutationsanalyse, mm), herunder hvordan de kan påvises i tumorvæv og hvordan

biomarkørerne anvendes i den personaliserede (individualiserede) medicin.


Diabetes mellitus (Underwood kapitel 17, s. 392 – 295, s. 414 - 418). (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 6,

s. 191-194) Diabetes mellitus Definition:

Definere type 1 og type 2 diabetes.

Forekomst:

Angive hyppigheden af type 1 og type 2 diabetes i Danmark. Ætiologi:

Angive mulige årsager til type 1 og 2 diabetes.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne bag udvikling af type 1 og type 2 diabetes. Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved type 1 og type 2

diabetes. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til type 1 og type 2 diabetes. Behandling og forløb:

Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling af type 1 og type 2 diabetes.


Mammapatologi Prædiktiv molekylær patologi, bla. eks. ved cancer mamma ER og HER2. (Underwood kapitel 18) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 6, s.164-168) Klinik og undersøgelser Angive de vigtigste kliniske symptomer ved brystlæsioner. Angive hvordan man diagnosticere brystlæsioner men fokus på triplediagnostik.

Brystkræft Definition:

Definere brystkræft og inddele sygdommen i relevante histologiske grupper (non-invasive og invasive).

Forekomst:


Angive aldersfordelingen.

Ætiologi:

Angive mulige årsager til brystkræft herunder også arvelige årsager (BRCA1 og BRCA2).

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af brystkræft med specielt fokus på præcancrøse

forandringer.






Beskrive det mikroskopiske billede med fokus på de hyppigste histologiske typer og gradering.

Klinisk konsekvens:

Beskrive graderingssystemet og angive dettes betydning for behandling.

Beskrive de receptorundersøgelser som anvendes i forbindelse med diagnostik.


Beskrive de vigtigste prognostiske og prædiktive faktorer. Beskriv det kliniske forløb og have overordnet kendskab til forskellige behandlingsmuligheder.


Cervix cancer og HPV (Underwood kapitel 19 (side 442-451) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 2, s. 81-82)

Cervix cancer Definition:

Definere cervix cancer og beskrive de vigtiske histologiske typer (planocellulært karcinom og adenokarcinom).

Forekomst:

Angive hyppigheden i Danmark og sammenligne den med hyppigheden i andre lande. Ætiologi:

Angive årsager til cervix cancer.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af cervix cancer med speciel fokus på HPV. Symptomer og kliniske fund:



Beskrive det makroskopiske billede




Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder og væsentlige prognostiske faktorer

(stadium).

Præmaligne forandringer ved cervix cancer Definition:

Definere præmaligne forandringer ved cervix cancer og hvordan disse klassificeres.

Forekomst:

Angive hyppigheden i Danmark af præmaligne forandringer.

Ætiologi:

Angive årsager til præmaligne forandringer (oftest HPV). Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og fund ved præmaligne forandringer (oftest ingen).


Beskrive det makroskopiske billede ved præmaligne forandringer. Mikroskopisk billede:

Beskrive de mikroskopisker billeder ved præmaligne forandringer baseret på den inddeling,

som anvendes i Danmark.


Beskrive de forskellige behandlingsmuligheder for præmaligne forandringer.

HPV Angive de genitale forandringer ved forskellige HPV typer.

Screening for livmoderhalskræft Beskrive det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft.


Nyre og urinvejspatologi (Underwood kapitel 20 og 21) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 6, s. 150-154, 162-164)

Pyelonefritis og blærebetændelse (cystitis) Definition:

Definere pyelonefritis og cystitis.

Ætiologi:

Angive årsager. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af pyelonefritis.


Beskrive det makroskopiske billede. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til pyelonefritis.



Nyrekarcinomer Definition:

Definere hovedtyper (renalcellekarcinom, nephroblastom).

Forekomst:



Angive mulige årsager til renalcellekarcinom.

Patogenese:

Beskrive mulige mekanismer ved udvikling af renalcellekarcinom.


Beskrive det makroskopiske billede ved renalcellekarcinom.


Beskrive det mikroskopiske billede ved renalcellekarcinom. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til renalcellekarcinom. Behandling og forløb:

Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling nephroblastom og

renalcellekarcinom. Blæretumorer og tumorer i urinvejene (uroteliale/transitiocellulære). Definition:

Definere blæretumorer og angive den vigtigste histologiske type (uroteliale tumorer)

Forekomst:

Angive hyppigheden af bæretumorer i Danmark. Angive køns- og aldersfordeling.

Ætiologi:


Angive mulige årsager til blæretumorer. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af blæretumorer. Makroskopisk billede:

Beskrive det makroskopiske billede. Mikroskopisk billede:

Beskrive det mikroskopiske billede ved blæretumorer af uroteliale type og beskrive undertyperne (ikke-invasiv papillomatøs, carcinoma in situ, invasivt papillært karcinom og

fladt invasivt karcinom). Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad. Beskrive de vigtigste komplikationer til blæretumorer.


Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling. Benign prostatahyperplasi Definition:

Definere benign prostatahyperplasi.

Forekomst:

Angive hyppigheden af benign prostatahyperplasi i Danmark og aldersfordeling. Ætiologi:

Angive mulige årsager til benign prostatahyperplasi.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af benign prostatahyperplasi.





Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til benign prostatahyperplasi. Behandling og forløb:


Prostatacancer Definition:

Definere prostatacancer med fokus på adenokarcinom i prostata. Forekomst:

Angive hyppigheden af prostatacancer i Danmark og aldersfordeling.

Ætiologi:

Angive mulige årsager til prostatacancer. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af prostatacancer.


Beskrive det makroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata. Mikroskopisk billede:

Beskrive det mikroskopiske billede ved adenokarcinom i prostata.

Klinisk konsekvens:


Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad (Gleason score) Diskutere begrebet biomarkør i relation til serum PSA. Beskrive de vigtigste komplikationer til adenocarcinom i prostata. Behandling og forløb:

Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling. Testiscancer Definition:

Definere testiscancer. Forekomst:

Angive hyppigheden i Danmark og aldersfordeling. Ætiologi:

Angive mulige årsager til testiscancer. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af testiscancer. Makroskopisk billede:

Beskrive det makroskopiske billede ved testiscancer. Mikroskopisk billede:

Beskrive det mikroskopiske billede ved testiscancer.

Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtige prognostiske markører som stadie og grad.

Diskutere begrebet biomarkør i relation til testiscancer.




Hud (Underwood kapitel 24) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 6, s. 155-160)

Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i huden. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Melanocytære tumorer Definition:

Definere melanocytærer tumorer (nævi og maligne melanomer). Benigne melocytære tumorer Definition:

Definere benigne melanocytære tumorer (lentigo, nævus (junction, compoun dermalt) Makroskopisk billede:

Beskrive det makroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom. Mikroskopisk billede:

Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til malignt melanom.

Maligne melanocytære tumorer (malignt melanom) Definition:

Definere malignt melanom og angive de vigtigste histologiske undertyper (lentigo maligna

melanom, superficielt spredende malignt melanom, lentiginøst akralt malignt melanom,

nodulært malignt melanom),. Forekomst:

Angive hyppighed i Danmark.

Angive køns og aldersfordeling.

Ætiologi:

Angive årsager til malignt melanom. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af malignt melanom.



Beskrive det makroskopiske billede ved malignt melanom med speciel fokus på forskellen til nævus.


Beskrive det mikroskopiske billede men speciel fokus på forskellen til nævus. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste prognostiske faktorer.



Epidermale / epitheliale tumorer Definition:


Definere epidermale / epitheliale tumorer (seboroisk keratose, keratoakantom, Kondylom aktinisk keratose, Morbus Bowen, planocellulært karcinom og basocellulært karcinom). Planocellulært karcinom Definition:

Definere planocellulært karcinom (spinocellulært karcinom) Forekomst:


Angive køns og aldersfordeling. Ætiologi:

Angive årsager til planocellulært karcinom. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af planocellulært karcinom – herunder beskrive forstadier til planocellulært karcinom. Symptomer og kliniske fund:



Beskrive det makroskopiske billede ved planocellulært karcinom.


Beskrive det mikroskopiske billede ved planocellulært karcinom. Behandling og forløb:


Basocellulært karcinom Definition:

Definere basocellulært karcinom.

Forekomst:


Angive køns og aldersfordeling.

Ætiologi:

Angive årsager til planocellulært karcinom. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af basocellulært karcinom.



Beskrive det makroskopiske billede ved basocellulært karcinom. Mikroskopisk billede:

Beskrive det mikroskopiske billede ved basocellulært karcinom. Behandling og forløb:


Inflammatoriske hudsygdomme. Definition:

Definere inflammatoriske hudsygdomme (psoriasis)

Psoriasis


Definition:

Definere psoriasis. Forekomst:


Ætiologi:

Angive mulige årsager psoriasis. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af psoriasis.



Beskrive det makroskopiske billede ved psoriasis.




Knoglebløddele

(Underwood kap. 25)

Osteoporose : Definition

Patogenese

Komplikationer

Forebyggelse og behandling

Osteomyelitis: Definition

Ætiologi

Patogenese

Kliniske fund, laboratorieundersøgelse og behandling

Knogletumorer: Hovedvægt ligger på at kunne:

Definere følgende benigne:

Osteokondrom, enkondrom, osteoidt osteom og kæmpecelletumor.

Definere følgende maligne:

Osteosarkom, kondrosarkom, Ewings sarkom.

Og metastaser samt myelomatose (multiple myeloma)

Have en overordnet fornemmelse for aldersspektrum og hyppighed.

Bløddelstumorer:

Hovedvægten ligger på at kunne:

Definere følgende benigne:

Lipom, angiom, leiomyom, benignt fibrøst histiocytom

Definere følgende maligne:

Liposarkom, angiosarkom, leiomyosarkom, rhabdomyosarkom og malignt fibrøst histiocytom. Have en overordnet fornemmelse for aldersspektrum og hyppighed.


CNS patologi (Underwood kapitel 26) (Kompendium i Almen Patologi, kapitel 6, s. 198-202)

Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i CNS. Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Øget intrakranielt tryk Definition:

Definere øget intrakranielt tryk Ætiologi:

Angive årsager til øget intrakraielt tryk. Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af øget intrakranielt tryk Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til øget intrakranielt tryk. Behandling og forløb:


Hydrocephalus Definition:

Definere hydrocephalus Ætiologi:

Angive årsager til hydrocephalus.

Patogenese:

Beskrive mekanismerne ved udvikling af hydrocephalus.


Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til hydrocephalus.


Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling. Meningitis og encephalitis Definition:

Definere meningitis og encephalitis Ætiologi:

Angive årsager til meningitis og encephalitis.



Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til meningitis og encephalitis. Behandling og forløb:



CNS traumer og blødninger Definition:

Definere epidural, subdural , subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Ætiologi:

Angive årsager til epidural, subdural , subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved epidural, subdural , subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom).


Beskrive det makroskopiske billede ved epidural, subdural , subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til epidural, subdural , subarachnoidal og intracerebral blødning (hæmatom). Behandling og forløb:


Apoplexia cerebri Definition:

Definere apoplexia cerebri (hjerne infarkt og hjerneblødning (haemorrhagia cerebri).

Hjerne infarkt

Definition:

Definere hjerneinfarkt.

Ætiologi:

Angive årsager til hjerneinfarkt.




Beskrive det makroskopiske billede i relation til infarktets alder. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneinfarkt.


Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling. Hjerne blødning (haemorrhagia cerebri) Definition:

Definere hjerneblødning.

Ætiologi: Angive årsager til hjerneblødning. Symptomer og kliniske fund:



Beskrive det makroskopiske billede. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til hjerneblødning.



Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling. Hjerne tumorer Definition:

Definere hjerne tumorer og angive de vigtigste histologiske typer (gliomer (astrocytom, oligodendrogliom, ependymom, glioblastom), medulloblastom, meningiom og metastaser). Forekomst:

Angive hyppighed af hjerne tumorer i Danmark.

Angive køns og aldersfordeling for de vigtigste histologiske typer. Ætiologi: Angive mulige årsager til hjerne tumorer. Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer og de mest almindelige kliniske fund ved de vigtigste histologiske typer. Klinisk konsekvens:

Beskrive de vigtigste komplikationer til hjernetumorer.


Beskrive det kliniske forløb og muligheden for behandling for de vigtigste histologiske typer.


Muskel patologi (Underwood kapitel 26)

Klinik og undersøgelse Angive de vigtigste kliniske symptomer ved sygdomme i skeletale muskulatur (myopathi). Angive de vigtigste diagnostiske procedurer. Duchennes dystrofi Definition:

Definere Duchennes dystrofi. Forekomst:

Angive hyppigheden i Danmark. Ætiologi og patogenese:

Angive årsagen til duchennes dystrofi og arvegangen (kønsbundet recessiv). Symptomer og kliniske fund:

Angive de hyppigste symptomer (herunder alder for sygdomsdebut) og de mest almindelige kliniske fund.





Polymyositis Definition:

Definere polymyositis.

Forekomst:

Angive hyppigheden i Danmark samt køns- og aldersfordeling.


Angive årsagen til polymyositis. Symptomer og kliniske fund:



Beskrive det mikroskopiske billede. Behandling og forløb:


Myastenia gravis Definition:

Definere myastenia gravis. Forekomst:

Angive hyppigheden i Danmark samt køns- og aldersfordeling. Ætiologi og patogenese:

Angive årsagen til myastenia gravis. Symptomer og kliniske fund:




Beskrive det mikroskopiske billede. Behandling og forløb:


Documents

Introduktion til patologi · Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere)