Introduktion til rehabilitering

Rehabiliteringsbegrebet, hvorfor og hvordan?

AMU-EPOS16. August 2012

Hans Lund & Jan Sau JohansenSyddansk UniversitetMarselisborgcentret

"Rehabilitering er i dag en øget udfordring for

sundheds- og socialvæsenet og de fagfolk, som er ansat

der."

God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats - Et idékatalog

KL, Danske Regioner og Indenrigs- og sundhedsministeriet 2011

Rehabiliteringsbegrebets historie

"The Great War"

Invalide soldater var ikke kun amputerede i fysisk forstand også i forhold til personlig og individuel integritet og i forhold til deres muligheder for social integration

Hans Lund4

Ludwig Guttmann at Stoke Mandeville

• Rehab af paraplegikere• Paralympics• Rehabilitering ved hjælp

af sport

• Paraplegikere i 1940’erne: typisk overlevelse efter ulykken: 2 år. I dag næsten som befolkningen i øvrigt: rehabilitering!!

Bio-medicinskindfaldsvinkel

Hans Lund5

Stoke Mandeville Hospital – L Guttmann

Den sociale model

1970’erne:oBorgerrettighedsbevægelser, The Civil Rights MovementsoConsumerism: Disabled's ret til at være forbrugere på lige fod med andre, selv bestemme over uddannelse, services og produktvalgoDe-medicalisation: fri for "sygeliggørelse" – de ville selv bestemme vilkår, løn osv for deres assistenteroDe-institutionalizationoCentre for Independent Living”Det er omgivelserne og holdningerne der gør os funktionsnedsatte”

Juni 20096

ICF – den bio-psyko-sociale-model

Juni 20097

Kroppens funktioner og anatomi (KFA)

Aktiviteter

Omgivelses faktorer

Deltagelse

Helbredstilstand eller sygdom

Personlige faktorer

Behandling vs. Rehabilitering

BEHANDLING

Fokus på individet

Fokus på diagnose (ICD)

Mål er helbredelse, overlevelse

REHABILITERING

Fokus på person & omgivelser

Fokus på funktionsevne (ICF)

Mål er selvstændighed, meningsfuldhed og ligeværdighed

Juni 20098

Hverdagsrehabilitering er derfor …

… at flytte fokus fra individet tilindividet i sin hverdag.

Juni 20099

Den danske hvidbog:

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”

Den danske hvidbog:

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”

Ingen international konsensus om en definition af rehabilitering!

Meyer, 2011

Ud fra ”Hvidbogens” definition af rehabilitering:REHABILITERING forskellig fra behandling/genoptræning når det gælder målet med indsatsen:

oBehandling har helbredelse som ultimativt måloRehabilitering har som ultimativt mål et selvstændigt, meningsfuldt og ligeværdigt liv.

Disse to forskellige foki er afgørende, for det gør hele forskellen for borgerens engagement/deltagelse, for karakteren og målet af de professionelles indsats, den måde vi organiserer os, hvor BEH hhv REHAB foregår, hvordan det skal betales osv

Sundheds-området

Social-området

Uddannelses-området

Arbejds-området

Sund-heds-frem-me

Sund-heds-frem-me

Primær & sekun-dær forebyg-

gelse

Primær & sekun-dær forebyg-

gelse

Behand-ling

Behand-ling

Genop-

træning

Genop-

træning

Reha-bilite-ring

Reha-bilite-ring

Tertiær

fore-byggel-se

Tertiær

fore-byggel-se

Rehabiliteringsområder

I Tyskland skelner man mellem:

•Medicinsk rehabilitering:Tværprofessionel sundhedsfaglig indsats mhp at reducere konsekvenserne af sygdom

•Arbejdsrelateret rehabilitering:Støtte til at overkomme sundhedsrelaterede barrierer for deltagelse i arbejdslivet

•Social rehabilitering:Støtte til deltagelse i samfundslivet

Bundesarbeitsgemeinschaft für Rehabilitation (BAR)

Juni 200913

Dilemmaer og udfordringer

Hverdags-rehabilitering eller…(Københavns kommune taler om hverdagstræning! Hverdagsrehabilitering er måske for snæver en forståelse)

Hvordan sikrer vi en helhedstænkning i en travl, praktisk hverdag?(hele personen / borgeren med / tværfaglighed / sammenhængende forløb / snitfladeproblematikken osv)

De professionelles rolle er fundamentalt ny og anderledes ved rehabilitering i forhold til fx sygdoms-behandling. (Når målet er borgerens og ikke det offentliges, vil de professionelle få en anden rolle)

ICF er udviklet indenfor sundhedsområdet men griber alle dimensioner. Kan det bruges også af andre end sundhedsprofessionelle?

Juni 200914

Centrale områder i rehabilitering

1. ICF 2. Rehabiliteringsforløbet3. Samarbejde4. Målsætning5. Borgerinddragelse

Juni 200915

Juni 200916

I behandling vil en manglende diagnose eller forkert diagnose betyde forskellen på liv eller død. ”The diagnosis is everything”.

I rehabilitering er målet noget helt andet og her er personens/borgerens funktionsevne ”everything”. I mange tilfælde er diagnosen ligegyldig - i andre tilfælde er den vigtig, men aldrig afgørende.

Juni 200917

WHO ønskede at understrege den manglende lineære sammenhæng og udviklede i 2001 ICF:

Kroppens funktioner og anatomi (KFA)

Aktiviteter

Omgivelses faktorer

Deltagelse

Helbredstilstand eller sygdom

Personlige faktorer

Komponenterne

Funktionsevnenedsættelsen er bestemt af et samspil mellem disse komponenter:Kroppens funktioner og anatomi (KFA) (Impairments)- forandringer, forringelser af kropsdeleAktivitetsbegrænsninger- problemer en person har med at kunne udføre forskellige aktiviteter, som fx ADL, gå, spise osv Deltagelsesbegrænsninger- problemer en person har med at kunne deltage i sociale sammenhænge, som fx arbejde, samvær med andre osvOmgivelses faktorer- Fysiske, sociale eller holdningsmæssige barrierer i omgivelserne for at fungerePersonlige faktorer- den enkelte persons forudsætninger, preferencer, sociale baggrund osv osv

Juni 200918

Juni 200919

Formål med ICF

1. At skabe et videnskabeligt grundlag for forståelse og undersøgelse af helbred

2. At tilvejebringe fælles terminologi til beskrivelse af helbred og helbredsrelaterede funktionstilstande for at forbedre kommunikation

3. At skabe grundlag for tværfagligt samarbejde omkring indsatsområder for personer med funktionsnedsættelser

4. At gøre det muligt at sammenligne data på tværs

5. At give et systematiseret kodesæt til sundhedsinformationssystemer

Juni 200920

Anvendelse af ICF

1. Som en begrebslig model i behandling og rehabilitering, faglig og tværfaglig kommunikation, forskning osv

2. Klassifikation - fx er SKS (SST) og Funktionsevnemetoden (Socialmin) inspireret af ICF. Det tværfaglige team arbejder ud fra samme overordnede forståelsesramme og terminologi

3. Visitationsark, statusark, epikriseark m.m. kan opbygges over samme forståelsesramme og terminologi

4. Fokus på at udnytte borgerens muligheder for at genoptage en værdig tilværelse, klare sociale roller og forpligtelser i samfundet

5. At sætte brugerens mål, personlighed og liv i centrum - ikke sygdommen og dens begrænsninger

Juni 200921

OPSUMMERING

ICF har givet professionelle og borgere et nyt begrebsapparat der understreger betydningen af at skelne mellem funktionsevne og diagnose.

Som begreb/model har ICF haft enorm betydning.

I mindre grad som klassifikationssystem

Slet ikke som målemetode

Rehabiliteringsforløbet

Efter DT Wade, Clin Rehab, 2005:

Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning

TiltagInterventionerEvaluering

Afslutning

Ny vurdering

Rehabiliteringsforløbet

SamarbejdeTeamwork

Tværfaglighed

”Samarbejde er ikke en relation mellemforskellige fag, roller eller professioner, men noget, der foregår mellem mennesker med forskellig kundskab om virkeligheden.”

K Lauvås & P Lauvås 2006

I sammenhæng med rehabilitering vil behovet for at alle aspekter af et menneskes liv og behov tilgodeses betyde at man er nødt til at organisere og strukturere samarbejdet mellem sektorer (primær/sekundær), forvaltninger (sundhed, social, uddannelse, job), faggrupper (sundheds- eller socialt personale):Tværfagligt samarbejde

Team Caremv

Tværfagligt samarbejdeTeam Care

mv

Definition af tværfagligt samarbejde:

„en form for teamarbejde, som tilstræber en helhedsorienteret tilgang for at nå et fælles mål“

Bredland 2002

„en gruppe personer med bestemt faglig træning, som arbejder sammen mod et fælles mål, idet de udførerforskellige og komplementære bidrag til en patientcentreret indsats“

Leathard 1994

Multidisciplinært samarbejde

Interdisciplinært samarbejde

Transdisciplinært

samarbejdeTypisk manglende koordinering – ”den ene hånd ved ikke hvad den anden gør”

Typisk manglende koordinering – ”den ene hånd ved ikke hvad den anden gør”

Fælles mål og koordinering.Stort krav at lade borgeren sidde i midten af alle de faggrupper.

Fælles mål og koordinering.Stort krav at lade borgeren sidde i midten af alle de faggrupper.

Samarbejdet med borgeren foregår gennem en mellemperson

Samarbejdet med borgeren foregår gennem en mellemperson

Målsætning i rehabilitering

To karakteristika ved målsætning i rehabilitering:

1.Et mål er en intention om en fremtidig status – dvs. en forandring fra den nuværende.2.Et mål refererer til den forventede effekt af en indsats/tiltag/intervention

Hvorfor opstille mål:

1.Et eksplicit mål vil påvirke en persons adfærd (øget motivation)2.Et eksplicit mål vil betyde at alle involverede arbejder i samme retning3.Et eksplicit mål gør det muligt at evaluere om målet er nået eller ikke (gør indsatsen en forskel?)4.Et eksplicit mål hjælper borgeren til at overkomme angst og/eller forøge forståelsen for hvor langt vedkommende kan komme i rehabiliteringen

Brugerinddragelseinspireret af Elisabeth Kampman

Brugerinddragelse

1. Betyder ikke beslutningsret, men krav på henholdsvis indflydelse (at sige sin mening, blive lyttet til, og forsøge at påvirke dem, der har retten til at beslutte) og inddragelse.

2. Brugerinddragelse er en ret til at blive inddraget i beslutningsprocesser i relation til ydelser efter Servicelovens bestemmelser.

3. Denne ret forpligter myndighederne til at sikre, at borgeren har indflydelse på karakteren og tilrettelæggelsen af de ydelser, som vedrører ham selv.

Selvbestemmelse og medbestemmelse

1. Selvbestemmelse er retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. En ret med frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov man har.

2. Medbestemmelse er også en ret til at bestemme, men her er retten delt med andre, og der skal typisk forhandles og indgås kompromisser.

3. I den private arena bestemmer man selv, om man vil dele sin beslutningsret med andre

4. I fælles arenaer deles beslutningsretten med andre. Det kan for eksempel gøre sig gældende i bofællesskaber, i foreninger mv.

5. Medbestemmelsen kan udøves både direkte og indirekte. Direkte ved personlig deltagelse i selvvalgte fællesskaber, for eksempel som medlem af beboerråd, brugerråd, foreningsbestyrelser m.v. Indirekte via det repræsentative system, eksempelvis ved at afgive stemme ved diverse valg.

Relationer mellem den enkelte og

offentlige organisationer1. Forbruger: kan

vælge ydelser fra og søge ydelsen andetsteds

2. Klient: er afhængig af ydelsen – kan forsøge at gøre sin indflydelse gældende

3. Bruger: midt imellem?

... tilbage til hvidbogens definition

1. Rehabilitering er en …. samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk

2. Formålet er, at borgeren …..opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv

3. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger