Islamisk tro for alle

Islamisk tro for alle

Sayyid Mohammad Shirazi

”Islamisk tro for alle” Design: Haj Mohammad Hussein BahonarTryk: Ahlolbayt Society in Bahrain

I samarbejde med Imam Al-Mahdi Bogfond og Unge Muslimer Gruppen. Vibevej 23, 1. sal. 2400 København NV, Danmark.

www.almahdi.dk

Forfatter: Sayyid Muhammad Shirazi.

Oversat og udgivet af: Imam Al-Mahdi BogfondFra engelsk til dansk

Første danske version, 2010. 1.oplag. Antal tryk: 1000.

ISBN: 978-87-92634-01-6

Hvem er Imam Al-Mahdi Bogfond? Imam Al-Mahdi Bogfond er oprettet på initiativ af en gruppe unge mænd og kvinder fra forskellige etniske oprindelser. Formålet hermed er – i fællesskab med andre og i samarbejde med Unge Muslimer Gruppen - at sprede værdifuldt islamisk viden igennem Ahlulbayts (fvmd) lære på dansk.

Da der allerede er etableret flere danske hjemmesider med islamisk materiale, har vi valgt at lade vores primære mål være trykkeri af bøger. Vi arbejder alle frivilligt og vores bøger vil være tilgængelige på vores hjemmeside www.AlMahdi.dk samt deles ud gratis med forbud om salg.

Imam Al-Mahdi Bogfond har ingen bestemt målgruppe, som de søger at henvende sig til, men vores formål er udelukkende at gøre islamisk viden tilgængelig for alle, som ønsker det.

Vi er åbne over for at trykke bøger fra alle forfattere, også bøger vi ikke selv har skrevet eller oversat, hvis indholdet i dem er i overensstemmelse med vores mål. Med Imam Al-Mahdi Bogfond håber vi, at vi fremmer forståelsen af Islams sande lære, både hos muslimer og ikke-muslimer, og på denne måde styrker fællesskabets ånd.

Da dette er et frivilligt arbejde, og bøgerne skal gives ud gratis, skal I ikke holde jer tilbage med jeres støtte. Ved at du bare giver 20 kr., har du betalt for at trykke én bog! Alle beløb kan doneres tilBogfondens konto: Reg. nr. : 1551Konto nr.: 10588391

Se mere om dine fordele på vores hjemmeside www.almahdi.dk Tidligere har vi udgivet bogen ”Hussein - Offeret for menneskeheden” (læs den online på www.almahdi.dk). Denne bog er derfor vores anden udgivelse, takket være Allah. Vi overlader nu resten til læseren.Wassalam Aleikum – fred være med jer

Imam Al-Mahdi Bogfond. Februar 2010 / Safar 1431 (Hijri)

IndholdsfortegnelseForfatterens forord S.1-2Kapitel 1: Tawheed – Guds Enhed S.3-47Universets Gud S.3-5 Vi ved ikke… S.5-6Han er En S.6-11Han er Alvidende og Forstandig S.11-15Han er Almægtig S.15-17Han er Vis S.17-20Han er Enerådig S.20-22Han er Skaberen S.22-24Naturen og opfindere S.24-25Han er Evig S.25-26Gud er Evig og Levende S.26-28Han er Den Første og Den Sidste S.28-30Han er en Formidler S.30-31Han er Sandfærdig S.31-32Han Hviler i sig selv S.32-36Hans Storslåede egenskaber S.36-40Han er Simpel S.40-42Han kan ikke ses S.42-45Ingen tid, intet sted S.45-46

Han udsættes ikke for forandringer S.46-47

Kapitel 2: Retfærdighed S.48-57Gud er retfærdig S.48-51Qadhaa og Qadar S.51-53

Tvang og valg S.54-57

Kapitel 3: Profetskab S.58-90Den Hellige Profet (fvmh) S.58-61Religion og menneskeskabte love S.62-64Profeterne og Islams profet S.64-66Hvad er religion? (Tro, Moral, Tilbedelse S.66-79og andre gerninger)

Den sidste profet S.79-83Bevis for profetskabet S.83-86

Mohammad (fvmh) og Koranen S.86-87

Koranen og den Hellige Skrift S.87-90

Kapitel 4: Imamah – S.91-105Profetens efterfølgerskab Imamen S.91-92Hvem er imamerne? S.92Ahlul-Bayts historie S.93-94Imamens egenskaber S.94-95En Imams Esmah S.96Hvorfor er Esmah nødvendigt? S.96-98Hvem udvælger Imamen? S.98-103

Imamen i skjul S.103-105

Kapitel 5: Genopstandelse S.106-116Krop og sjæl S.106-107Barzakh-verdenen (skærsilden) S.107-110Det evige liv S.110-113

Paradis og helvede S.113-116

Om forfatteren S.117-118Islams lære S.119Sidste ord af Imam Al-Mahdi Bogfond S.120-121

1

Forfatterens forord:

I Allahs, den Nådigste, den Barmhjertigstes navn. Al taknemmelighed tilkommer Allah, Som fortjener at blive prist. Og må Allahs fred og velsignelser være over Mohammad og hans ufejlbarlige efterkommere, og må Allahs forbandelse være over deres fjender.

Ingen religion er blevet ramt af så meget, som islam er.

Religioner kan blive klassificeret i to kategorier: de er enten forfalsket og udtænkt af mennesker, eller åbenbaret gennem guddommelige inspirationer. Hvad angår den første kategori, er der ingen, som beklager nogen forvrængning, som overgår denne slags religioner. Hvad angår de Guddommeligt åbenbarede, så er deres roller udløbet og deres funktioner er kommet til en ende, og selvom enhver forvrængning og korruption i disse religioner er en vældig forbrydelse og forræderri, over hvilke der ikke findes noget lignende, ville disse lidelser alligevel ikke blive beklaget, da de har opvartet deres mål og passeret deres tid. Hvad angår islam er den levende, selv om nogen har slået den dødeligt, og den er et bjerg, selv om den er overvældet af tornadoer, og den er lys, selv om den er omringet af mørke. Islam er som et individ, som er ved at blive brændt levende, mens den råber. ”jeg er i live, hjælp mig, red mig, begrav mig ikke!” Ingen religion er blevet undertrykt, som islam er blevet; den er blevet tilbageholdt af sine egne folk gennem deres uvidenhed, og den er blevet undertrykt af dens fjender gennem deres uretfærdighed… i blandt dens tilhængere er den fjern og i dens hjemland er den fremmed. Det er derfor nødvendigt for enhver muslim at afvise denne skade og uretfærdighed, som har, beredvilligt eller modvilligt, overgået islam, og redde dette offer for undertrykkelse af kløerne på dens udnyttere og misbrugere, og de, som er uvidende om den.

2

Starten på dette er ved hjælp af pennen og udbredelsen af ord. Derfor må pennene begynde at bevæges, mundens ord må spredes, og samvittigheden må vækkes. For manifestationen af Islam er dens grundlæggende harmoniske tro og principper, dens profetskab og lederskab, dens politik og organisationer, dens retfærdighed og visdom, dens religion og regering. Den præsenteres og tilbydes for folket; så er det op til dem at tage imod tilbuddet eller afvise den:{…at den, der (allerede) var gået til grunde ved (at forkaste) et klart tegn, kunne gå til grunde, og for at den, der (allerede) levede ved (at have antaget) et klart tegn, kunne leve…}1

I dette værk præsentere jeg et kort sammendrag af fundamentet i den islamiske tro, set i lyset af den Hellige Koran, beretninger (hadith) og rationelle beviser, da jeg ser det som min obligatoriske pligt, og Allah er Hjælperen.

Den Hellige By KarbalaMohammad søn af Mehdi al-Husayni al-Shirazi

1 Den Hellige Koran: kapitel 8, vers 42. (A.S. Madsen oversættelse)

3

Kapitel 1: Tawheed – Guds EnhedUniversets GudEt spørgsmål, som dukker op i tankerne hos de fleste folk, især hos den yngre generation, er, hvorvidt de troende, som hævder, at der findes en Gud, egentligt siger sandheden, eller hvorvidt deres tro ikke er andet end blot en vrangforestilling, som menneskeheden har arvet fra den præciviliserede æras svage fantasier. Selvom tilegnelsen af Gud er blevet gjort sværere af monoteisterne gennem deres filosofiske argumenter, og af ateisterne gennem deres fordærvende sprog, der bygger på fejlslutninger, er svaret på dette spørgsmål i virkeligheden meget enkelt: En bygning kan ikke blive bygget uden, at der er en, der bygger den. Alt det, som er skabt, kunne ikke opstå uden en skaber; selv den lille viser på et ur må, uanset hvor lille den er, være fremstillet af nogen. Forestil dig således hele universet med alt dets storslåethed, som indbefatter den blændende sol, månen, himmelen og regnen, jorden og planeterne, dets mennesker og skabelser. De danner alle et fuldstændigt og organiseret system. Intet kan ændre dette system. Er det så muligt at påstå, at universet bare opstod af sig selv, og at det ingen organisator havde? Aldrig nogensinde! Aldrig kan et system dannes uden en regulator; ingen bevægelse kan opstå uden en drivkraft; ingen skabelse eksisterer uden en skaber. Således er Regulatoren af universet Gud, dets Drivkraft er Gud, dets Skaber er Gud.

Den Hellige Koran referer til skabelsen i følgende ophøjede vers:{Sandelig, i skabelsen af Himmelen og Jorden, og i nattens og dagens vekslen, og i skibene, som sejler på havet med det, der gavner menneskene, og i det vand, som Allah sender ned fra Himmelen, og hvormed Han giver jorden liv efter dets død, og hvorpå Han udbreder alle slags levende væsener – og i omskifteligheden i vinde og skyer, som er tvunget i tjeneste mellem himlen og jorden – er der visselig tegn for folk, som forstår.}2

2 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 164.

4

{Allah er den, som har oprejst Himlene uden støtter, som I kan se. Derpå satte Han sig på Tronen, og Han har tvunget solen og månen i (jeres) tjeneste. Enhver (planet) løber (i sin bane) til en fastsat tid. Han leder alle ting, og Han forklarer tingene, for at I må være visse på mødet med jeres Herre. Og det er Ham, som har udbredt jorden og anbragt bjerge og floder på den. Og af alle frugter skabte Han de to køn. Han lader natten dække dagen. Sandelig, i dette er der tegn for folk, som tænker sig om.Og på jorden er der forskellige egne ved siden af hinanden og vinmarker og kornmarker og daddelpalmer, (som vokser) fra én rod og andre fra flere rødder. De vandes (alle) med det samme vand, og (dog) lader Vi nogle af dem udmærke sig frem for andre i frugt. Heri er der sandelig et tegn for folk, som forstår.}3

{Allah er den, som har skabt himlene og jorden, og Han sender vand ned fra himmelen og frembringer dermed frugter til jeres underhold. Og Han har underlagt jer skibet, så det flyder på havet på Hans bud. Og Han har også underlagt jer floderne.Og Han har underlagt jer solen og månen, som begge uafladelig opfylder deres opgave. Og Han har underlagt jer natten og dagen.Og Han giver jer alt, hvad I beder Ham om, og hvis I søger at opregne Allahs nådegerninger, så vil I ikke kunne tælle dem. Se, mennesket er sandelig uretfærdigt og utaknemmeligt.}4

En mand spurgte Imam5 Jaffar al-Sadiq (fvmh)6:(”Hvilket bevis kan du give mig på, at der eksisterer en skaber af dette univers?” Imamen svarede: ”Skabelsen er i sig selv et bevis på, at en skaber eksisterer – ser du ikke på en bygning og er sikker på, den har en bygherre,

3 Den Hellige Koran: kapitel 13, vers 2-4.4 Den Hellige Koran: kapitel 14, vers 32-34. 5 Imam har mange betydninger, hvor en af dem er ”kalif”, der er en Gudsudvalgt efter-kommer og efterfølger af den Hellige Profet (fvmh). Der er tolv Gudsudvalgte imamer i Islam.6 Fvmh/d: forkortelse for ”fred være med ham/hende/dem”

5

selv om du aldrig har set ham og ej heller har bevidnet dens opførelse?”)7

Abo Abdollah Daysaani spurgte engang Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh):(”Vis mig min Skaber!” Imamen pegede på et æg og svarede: ”Dette æg har en hård skal, nedenunder den er et tyndt lag, og nedenunder dette lag er en substans af sølv og af gylden farve – fra lignende æg kommer der anderledes påfugle til syne, alle med forskellige prægtige farver – ser du en designer af dette produkt? Daysaani overvejede det dybt, fortrød og svarede således: “Jeg bevidner, at der ingen Gud findes undtagen Allah. Han er En, uden nogen partner, og jeg bevidner, at Mohammad er Hans Tjener og Sendebud, og at du er udvalgt af Allah for at lede menneskeheden mod retskaffenheden, og jeg skal bryde ud af min uvidenhed.”)8

Vi ved ikke…

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor vi ikke har viden om alt? Er du klar over, at vores uvidenhed er meget større end vores viden? Har du nogensinde hørt, at videnskab omfatter mere end 130 grene? Fysiologi er en, og kemi er en anden; matematik er en tredje; medicin er en fjerde, etc., og at vi, menneskeheden, kun besidder lidt af denne viden. Hvor ofte læser du ikke, at videnskabsmændene, trods den vældige udvidelse af videnskabelig teori og praksis med alle dens opfindelser, hædrer universet og indrømmer, at deres opfindelser ingen ting er sammenlignet med alt det, der ligger uopdaget, og at Verden er fuld af videnskab med skjulte hemmeligheder? Har du også læst, at videnskabsmændene, med al deres nysgerrighed og begærlighed efter opdagelser, ikke kan forklare naturen af den sjæl, som bor i vore kroppe. Har du hørt, at sindet i denne henseende er det samme som sjælen? Eftersom vi ikke har opdaget naturen af vore sind og sjæle, som ledsager os gennem vores liv, hvordan er det så muligt at spørge om ”Guds natur”?

7 Al-Ehtejaaj / al-Tabarsi: side 332.8 Al-Ehtejaaj / al-Tabarsi: side 333.

6

Guds natur er ukendt for os. Menneskets intellekt er for ringe til at begribe Guds natur! Vi tror på og vedgår hans eksistens, fordi vi ser dens tegn og skabelser, på samme måde som vi er sikre på elektriciteten uden at se dens elektroner med de bare øjne, men at forstå Guds natur er umuligt. Er du klar over, at uanset hvor skarpt vores syn er, kan det ikke se mikroorganismer, ej heller kan det se genstande fra en alt for stor afstand eller fra en alt for tæt nærhed, og det er heller ikke i stand til at se i mørke. Sindet ligner til dels synet, hvor forskellen er, at synet opdager håndgribelige genstande inden for dets grænser, mens sindet opdager rationalitet men inden for dets grænser. Vi kan derfor ikke benægte eksistensen af en genstand, blot fordi den tilfældigvis er ude af vores syn, på samme måde vil det være ulogisk at benægte eksistensen af Gud, blot fordi vores intellekt ikke kan begribe dens natur.

Når vi ser på en bygning, er vi sikre på, at den har en bygherre, selvom vi ikke ser ham; når vi ser nogle fodspor, ved vi, nogen har gået i de spor, selvom vi aldrig har set vedkommende. Skabelser er på samme måde beviset på eksistensen af vor Skaber. Vi kan ikke begribe Guds natur, vi kan ikke se Ham, men vi tror på ham på grund af hans skabelser. Dette er tilstrækkeligt bevis for os.

Han er En

Rummer dette vældige univers én Gud, to, eller flere? Nogle tror på to, andre på tre guder, og så er der dem, som tror, at universet har mange guder. Svaret er meget simpelt, og selvfølgelig vil enhver monoteist sige, at Gud er En. Før vi uddrager vore begrundelser for Guds Enhed, lad os først betragte påstandene fra de, som tror, der findes flere end én Gud

De, der tror på to guder, påstår, at guderne omfatter Lyset og Mørket. Vi siger, at Lyset og Mørket er skabt, derfor kan de ikke være Guder, og således er deres

7

påstand uacceptabel. De Kristne tror, at Gud er Faderen, Sønnen og Helligånden. Vi siger at Kristus var et menneske, og mennesker er selv blevet skabt og kan således ikke være Gud. Helligånden, hvis det er ment som en engel, kan ikke påstås at være en Gud; hvilke forskelle er der mellem denne engel og de andre, og hvad er retfærdiggørelsen for denne specielle engel til at have titlen gud? Afgudsdyrkerne tilbeder deres afgudsbilleder som Gud, mens andre tilbeder dyr. Vi spørger, om det er muligt for en livløs genstand, der ikke er i stand til at bevæge sig, eller for et dyr, der ikke ejer intellekt, og som endda er mennesket underlegent, at være værdig til tilbedelse?

Disse overfladiske trosretninger er, hvad angår det intellektuelle og mytologiske, udelukkende baseret på overtro. De er ikke værdige til debat eller diskussion, og den Hellige Koran har kort præsenteret dem og vist, hvad de indeholder af overtro og meningsløsheder. Den siger:

{Sandelig, Allah vil ikke tilgive, at der sættes nogen ved siden af Ham, men Han vil tilgive, hvad der er udover dette, for hvem [de skabninger] Han vil [tilgive]. Og den, der sætter nogen ved siden af Allah, er sandelig faret vild.}9

{Sig: O I mennesker, hvis I er i tvivl om min religion, så tilbeder jeg ikke dem, I tilbeder ved siden af Allah, men jeg tilbeder Allah, som vil lade jer dø (og stille for en dommer), og det er blevet pålagt mig at være blandt de troende.}10

{Og Allah har sagt (til ethvert folk): Hav ikke to guder. Der er kun én Gud, frygt derfor Mig.}11

{Sig: O I Bogens folk, overdriv ikke uretmæssigt jeres religion, og følg ikke de onde lyster hos folk, som allerede for vild før (jer), og som vildførte

9 Den Hellige Koran: kapitel 4, vers 116.10 Den Hellige Koran: kapitel 10, vers 104.11 Den Hellige Koran: kapitel 16, vers 51.

8

mange, og som for vild fra den rette vej.}12

{Vantro er sandelig de, som siger Allah er visselig Messias, Marias’ søn.}13

{Messias, Marias’ søn, var kun et apostel! Alle apostle før ham er visselig gået bort! Og hans moder var en sanddru kvinde. Begge plejede at tage føde til sig.}14

{… Sig: Hvem formår da noget mod Allah, om Han ønsker at tilintetgøre Messias, Marias’ søn, og hans moder og alle, som er på jorden?}15

I vores svar til dem siger vi, at Gud er enestående, og Han er ikke flere end Én, ellers ville strid og konflikt opstå mellem disse guder. Med den ene Guds ønsker værende anderledes end den andens, ville universet komme i uorden og således få dets nuværende orden til at gå i opløsning, en orden så perfekt og pragtfuld, som kun beviser Hans Enhed.

Det universelle system er organiseret på en bestandig måde, så at alt inden for det afhænger af noget andet. Var der intet vand, ville ingen plantager eksistere, uden planter ville intet dyr kunne leve, og hvis planter og dyr ikke eksisterede, ville intet menneske kunne leve. Uden solen ville intet væsen kunne overleve, uden luften ville eksistensen af enhver skabning blive umulig, hvad enten det er et menneske, et dyr eller en plante. Omfanget af denne balance er sådan, at menneskeheden ifølge videnskabsmændene er fuldstændig afhængig af de sarte fuglefjer; uden disse ville fugle ikke være i stand til at flyve, og hvis det ikke var for fuglene, ville insekterne have befolket og overvældet planeten Jorden, så at plantage og høst ville blive ødelagt, og hele fødekæden ville blive påvirket. Denne dygtige enstonighed er værket fra ingen anden end den Ene Gud. Havde en anden gud eksisteret, var denne blevet nødt til at tydeliggøre sin

12 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 77.13 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 17.14 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 75.15 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 17.

9

styrke, og siden dette er ukendt for os, rummer universet ingen anden Gud.

Den Hellige Koran siger:{Allah har aldrig taget Sig nogen søn, og der er ingen gud sammen med Ham. Så ville hver gud visselig have taget, hvad han selv havde skabt, og nogle af dem ville havde besejret de andre. Ophøjet være Allah over hvad de beskriver].}16

{Hvis der i dem [nemlig: himlene og jorden] havde været andre guder end Allah, så ville begge visselig være gået til grunde. Men Allah er fri for enhver mangel og ufuldkommenhed og ophøjet er Han, tronens Herre, over (alt), hvad de tillægger (Ham).}17

{Sig: Al pris tilkommer Allah, og fred være med Hans tjenere, som Han har udvalgt. Er Allah da bedst, eller hvad [de andre guder] de sætter ved siden (af Ham) Nej: hvem har skabt himlene og jorden, og (hvem) sender vand ned til jer fra himlen? Ved hjælp af det lader Vi smukke haver vokse. Mon der er nogen Gud sammen med Allah? Nej, det er et folk, som afviger fra den rette vej (ved at gøre andre lige med Allah). Eller: hvem har gjort jorden til et opholdssted og skabt floder i dens midte og anbragt bjerge i den og skabt en skillevæg mellem de to vande [det salte og det ferske]? Mon der er nogen Gud sammen med Allah? Nej, de fleste af dem ved ikke (noget). Eller: hvem svarer den nødstedte, når han påkalder Ham, og (hvem) fjerner det onde og gør jer til efterfølgere på jorden? Mon der er nogen gud sammen med Allah? I tænker jer kun lidet om. Eller: hvem leder jer i mørket til lands og vands, og hvem sender vindene som glædeligt budskab foran Sin barmhjertighed [nemlig: regnen]? Mon der er nogen gud sammen med Allah? Allah er ophøjet over (alt) det, de

16 Den Hellige Koran: kapitel 23, vers 91.17 Den Hellige Koran: kapitel 21, vers 22.

10

sætter ved siden af (Ham). Eller: hvem begyndte skabningen og lader den så gentage sig? Og hvem giver jer føde fra himlen og jorden? Mon der er nogen Gud sammen med Allah? Sig: Kom med jeres beviser, hvis I taler sandfærdigt.}18

En mand spurgte engang Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh):(”Hvorfor er det ikke muligt for Skaberen af universet at være mere end én?” Imamen svarede: ”Påstanden om, at Gud er to, kan enten bygge på, at de begge altid har eksisteret og er magtfulde; eller at de begge er uduelige; eller at den ene er stærkere end den anden. Men hvis begge havde styrken, hvorfor vil den ene så ikke konkurrere mod den anden, så Han kan blive den eneste Gud? Og hvis den ene er stærk og den anden ikke, er det oplagt at Gud er en, og det er Den Stærke. Som vi bevidner universets perfekte organisation, jordens cirkulation, den forbigående dag og nat, med den opstigende og nedstigende sol og måne, har vi den absolutte grund til at tro, at Gud er En.”)19

Med sin fine begrundelse overbeviste Imam Redha (fvmh) en person, som troede på to dualismen, om eksistensen af En Gud. Imamen sagde:

(”At sige, at Gud er to, er i sig selv et bevis på, at Han er En, for indtil du har bevis på den første, kan du ikke følge den anden. I den første tror vi begge, i den anden er vi uenige.”)20

De Troendes Leder21 (fvmh) skrev i et testamente til sin søn Imam Hussein (fvmh):

(”Vid dette min søn! Havde din Herre en anden partner, ville Profeterne være kommet til dig og bragt dig bevis for dennes eksistens, så du kunne vidne på egen hånd, men som Allah selv har sagt, har Han ingen partner”)22

18 Den Hellige Koran: kapitel 27, vers 59-64.19 Al-Ehtejaaj / al-Tabarsi: side 33320 Al-Tawheed / al-Sadooq: side 269.21 En titel givet til Imam Ali, den første Retmæssige Kalif, af Allah (swt). [Arabisk: Amirul Mumenin]22 Tohaf al-Oqool / al-Harraani: side 72.

11

Han er Alvidende og Forstandig

Allah har viden om alle ting, fra den nøjagtige mængde sandkorn og vanddråber i havet til alt det, som ligger hemmeligt inden for vore hjerter. Han ved om fortiden og alt det, der skal ske i fremtiden. Han er ude af stand til at lave fejl, og Hans viden bærer ingen forskel mellem anliggender, hvad enten de er vigtige eller uvæsentlige. Hans viden har præeksisteret og skal forblive til evighed. Hans visdom fører hverken mod uvidenhed eller forsømmelighed. Han er klar over alle bevægelser: munden før dens ytring, hjertets slag, lemmernes bevægelse, øjnenes syn og alle sanserne, både de milde og de hårde. Hans visdom og perfektion er bevist ved skabelsen af alle de prægtige skabninger, universet rummer. Eksistensen af alle de vidunderlige og forbløffende skabninger bliver kun mulig med Hans viden og erkendelse. Skaberen af en stor tårnhøj bygning kan kun være en viis og talentfuld person; designeren af en motor kan ikke være nogen anden end en ekspert; og en farmaceut kan ikke producere en helbredende medicin uden sin viden. Kunne det således være muligt for en Skaber af mennesket, der besidder så vidunderlige styrker, og af dyrene, som har så komplekse former og egenskaber, og af alle de andre forbløffende væsener, at være uvidende? Det kan aldrig nogensinde være tilfældet. Den Hellige Koran fortæller os:

{Ser du ikke, at Allah ved (alt), hvad der er i himlene og på jorden: der er ikke en rådslagning af tre uden, Han er den fjerde af dem, og ikke af fem, undtagen Han er den sjette af dem, ej heller færre end dette og heller ikke flere, uden at Han er hos dem, hvor de end er. Derpå vil Han på opstandelsens Dag meddele dem, hvad de har gjort, thi Allah ved alle ting. }23

{Hvad enten I skjuler jeres ord eller åbenbarer dem — Han ved visselig, hvad der er i hjerterne.}24

{Og hos Ham er nøglerne til de skjulte skatte. Ingen kender dem undtagen


12

Ham (alene). Og Han ved, hvad der er i jorden og i havet. Og ikke et blad falder af, undtagen Han ved det. Og der er ikke et korn i jordens mørke, ej heller noget grønt eller noget vissent, undtagen det er i en tydelig bog. Og Han er Den, der tager jeres sjæle til Sig om natten, og Han ved, hvad I frembringer om dagen. Han vækker jer igen af (jeres søvn), så at den fastsatte frist kan fuldendes. Derpå vender I tilbage til ham, og så vil Han forkynde jer, hvad I plejede at udøve.}25

{Du er ikke engageret i nogen forretning, og du reciterer ikke nogen del af Koranen, og du udfører ikke noget arbejde, uden at vi er vidner til jer, når I hengiver jer dertil. Og ikke et støvgrans vægt er skjult for din Herre på jorden eller i himmelen. Og der er ikke noget mindre end dette eller noget større, uden det er (optegnet)i en klar (og tydelig) bog.}26

{Allah ved, hvad enhver kvinde bærer i sit skød, og hvad moderskødene lader mindskes, og hvad de lader vokse. Og alle ting har et fastsat mål hos Ham.(Han er Den), der kender det usynlige og det synlige, den Store, den Ophøjede.Den, der taler ordet hemmeligt, og den, der taler det åbent blandt jer, er lige (for Ham). Og (ligeledes) den, der skjuler sig i natten, og den, der går åbent frem i dagen.}27

De Troendes Leders (fvmh) sagde:(”Allah er klar over dyrenes lyde i vildmarken, over ulydighed hos Sin menneskehed, over de passerende hvaler i de dybe have og over bølgerne, der bruser, som vindene blæser.”)28

25 Den Hellige Koran: kapitel 6, vers 59-60.26 Den Hellige Koran: kapitel 10, vers 61.27 Den Hellige Koran: kapitel 13, vers 8-10.28 Nahj al-Balaaghah: prædiken 198. Nahj al-Balaaghah er en samling breve, prædike-ner og visdomsord af Imam Ali (fvmh).

13

Abu Haazem spurgte Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh):(”Er det ikke (sandt), at Allah har fuldstændig viden om alt det, der har fundet sted, og alt det, som endnu skal ske, indtil Genopstandelsens Dag? Imamen bekræftede: ”Selv før Han skabte himlene og jorden, vidste Allah alle ting.”)29

Imam Redha (fvmh) sagde:(”Den Guddommelige Viden overstiger alt andet. Hans viden eksisterede, før verden eksisterede. Han skabte alle skabninger, men Han kendte til dem før deres eksistens. Vor Herre er Stor, og Hans styrke er prægtig. Han er, som Han er af Sin egen vilje. Vor Herre er Alvidende, Althørende og Altseende.”)30

Folk kan aldrig begynde at konversere, medmindre Allah allerede har hørt dem. Han kender til deres ord, selv før de er ytret, hvad enten de er sagt fra jordens dybde eller himmelens højde. Der er ingen bevægelse eller lyd, hvad enten det er bladenes raslen, fuglenes sange, døre der lukkes, trommernes slag, eller tordenernes brag, som Vor Mægtige Herre ikke kan høre, selv om det er de svageste lyde, som ingen andre kan høre. Gud er i stand til at se alle ting, såvel meget små som store, grimme eller smukke, såvel de der bevæger sig eller som er stille, i mørket eller i dagslyset. Han kan overvåge Sine skabelser, hvad enten de er synlige eller skjulte. Således ser og hører Gud alt. Han har fuldstændig kontrol med alle lyde og alle Sine skabelser, som Den Hellige Koran siger:

{Eller mener de, at Vi ikke hører deres hemmeligheder og deres rådslagninger? Åh jo, Vore sendebud er hos dem og skriver op.}31

{Allah har visselig hørt talen fra hende, som klagede til dig angående sin ægtefælle og beklagede sig til Allah. Og Allah har hørt jeres samtale, thi

29 Al-Tawheed / al-Sadooq: side 135.30 Oyoon Akhbaar al-Redha / al-Sadooq: bind 1, side 118. Al-Tawheed / al-Sadooq: side 136.31 Den Hellige Koran: kapitel 43, vers 80.

14

Allah er Althørende, Altseende.}32

{Allah elsker ikke slet tale i offentlighed, medmindre det er fra en der er blevet forurettet, og Allah er Althørende, Alvidende.}33

{… Ham ved om alle de usynlige ting i himlene og på jorden. Hvor er Hans syn klart og hvor er Hans hørelse klar! Der er ikke nogen vogter ved siden af Ham, og Han tager ingen meddommer i Sin dom).}34

{… Og vid, at Allah ser, hvad I gør.}35

Imam Redha (fvmh) siger:(”Allah har, af Sin egen vilje, fra præeksistens været Viis, Kompetent, Rummelig, Hørende og Seende. (Selv om Allahs sanser ikke er som menneskernes og de andre skabningers).”)36

Allah kan høre alt men ikke ved at bruge Sine sanser. Han kan se alt, men uden et syn. Havde Han været afhængig af Sine sanser som vi er, havde Han været nødt til at stole på dem, men Allah ikke har brug for noget eller nogen, for så ville Han have bestået af bestanddele og komponenter. Tværtimod er Allah fundamenteret, udelelig og ikke komponeret af andre dele.

En mand ved navn Abaan spurgte Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh):(“Er Allah altid hørende, seende, stærk og viis?” Imamen svarede bekræftende. Så sagde Abaan til Imamen: ”En eller anden, som påstår at være en af jeres tilhængerne, Ahlul-Bayt37, hævder, at Allah hører gennem Sine ører, ser med sine øjne, har opnået sin viden gennem uddannelse, og er

32 Den Hellige Koran: kapitel 58, vers 1.33 Den Hellige Koran: kapitel 4, vers 14834 Den Hellige Koran: kapitel 18, vers 26.35 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 233.36 Oyoon Akhbaar al-Redha / al-Sadooq: bind 1, side 119. Al-Amaali / al-Sadooq: side 278.37 De rene og ufejlbarlige efterkommere og efterfølgere af Allahs Sendebud (fvmh). (Det er Profeten, hans datter Fatima al-Zahraa og de tolv Imamer (fvmd).)

15

stærk gennem sin styrke.” Imamen forekom misfornøjet ved at høre dette og svarede: ”Enhver, som påstår sådan noget og tror således, er en vantro og anses ikke for at være en af vore tilhængere. Allah er stærk, Han ser alt og hører alt af Sin egen fri vilje.”)38

Imam Redha (fvmh) sagde ligeledes: (”Allah har styrken til at høre og se alt af sin egen vilje uden brug af nogen sanser”)39

Han er Almægtig

Har du nogensinde overværet solen stige op i øst og gå ned i vest? Har du nogensinde kigget på plantevæksten for at se, hvor jævnt den vokser, blomstrer, giver frugter og derefter visner? Har du nogensinde set, hvordan bølgerne bevæger sig, brøler og ruller? Har du nogensinde set et dyr danne sæd, som omdannes til et levende væsen, der gradvist danner kød, opbygger knogler for derefter at træde ud i verden med et aktivt hjerte og en velskabt krop med alle dens evner og sanser? Ser du menneskehedens forskellige racer, variationen af mineralholdige miner, strømmende floder og deres fisk, funklende stjerner, spredte skyer, lysende lys, den voldsomme torden, etc.? Har du ikke lagt mærke til, hvordan en flyvemaskine flyver, hvordan et hurtigt tog kører, og hvordan et skib sejler og glider gennem havet brydende vandene? Og hvordan en bil hurtigt kører ad vejene for at nå fjerne beliggenheder?

Alt det, som du ser, er drevet af den Guddommelige Styrke! Denne Guddommelige Styrke har spredt sine vinger over alle skabelser, og gennem dens nåde og uendelige styrke bliver alle væsener inden for dens univers levende. Hans styrke strækker sig langt ud over alt det, som eksisterer – til det ukendte. Han hersker ikke kun over alt inden for dette univers men også over alt

38 Al-Amaali / al-Sadooq: side 610. Al-Tawheed / al-Sadooq: side 143.39 Al-Tawheed / al-Sadooq: side 144.

16

det, som endnu ikke er skabt. Hvordan kan det være således? Når selv en simpel bil eller et stykke maskineri bærer beviset på dets fremstillers styrke, må dette univers med alle dets forbløffende skabninger da ikke også bevidne den vældige styrke hos dets hædrede skaber? Den Hellige Koran taler om denne Guddommelige Styrke med sådanne ord: {… Jeg ved, at Allah har magt over alle ting.}40

{…Og Allah vil ikke lade noget i himlene eller på jorden gøre Sin plan til intet, thi Han er Alvidende (og) Almægtig.}41

{…Og Allah har magt over alle ting.}42

{Hvis Han vil, kan han borttage jer, I mennesker, og bringe andre (i jeres sted), og Allah har (visselig) magt til dette.}43

Det er blevet berettet fra Imam Sadiq (fvmh), som sagde:(”Enhver, som betragter Allah på samme måde, som han betragter Hans skabelse, har ingen religion, og enhver som benægter den Guddommelige Styrke er en vantro (Kaafer).”)44

Det er ligeledes blevet berettet fra Imam Baqir, som sagde:(”Allah kan ikke beskrives; hvordan kan Han blive beskrevet, når Han i Sin Bog siger: {Og de bedømmer ikke Allah på rette vis.}45 Således vil han være mægtigere end alt, hvad Han beskrives som.”)46

Allahs styrke, som er indlysende, er så mægtig, at den dækker seks millioner

40 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 259.41 Den Hellige Koran: kapitel 35, vers 44.42 Den Hellige Koran: kapitel 18, vers 45.43 Den Hellige Koran: kapitel 4, vers 133.44 Al-Tawheed / al-Sadooq: side 76.45 Den Hellige Koran: kapitel 6, vers 91.46 Al-Tawheed / al-Sadooq: side 76.

17

bittesmå mikroorganismer i en dråbe vand og solen, som er mange gange større end jorden. Den Guddommelige Styrke er uendelig, den har ingen grænser. Denne vældige styrke betyder dog ikke, at Gud handler irrationelt så det overstiger vores intellektuelle kapacitet eller at Han demonstrerer Sin styrke med metoder, vi ikke kan begribe. For så ville nogle sætte spørgsmålstegn ved Guds evner og betvivle Hans kræfter.

De Troendes Leder (fvmh) klargjorde dette i sit svar til nogle, som stillede ham følgende spørgsmål: (”Er din Skaber i stand til at sætte universet indeni et æg uden at gøre universet mindre eller ægget større?” Imamen svarede: ”Der er intet, vor Skaber ikke kan gøre, Ham tillægges ikke manglende evner, men det, du spørger om, er ikke praktisk.”)47

Det, der ikke er muligt, har ingen potentiale til at eksistere, på samme måde som en lille kop ikke kan udvide sit rumfang og således rumme mere end sin kapacitet.

Han er Vis

Den Vise og den Lærde er en, der ikke udfører nogen handling, som ikke er anset korrekt. Gud opfører sig på en viis måde, og Hans handlinger har en begrundelse; Han skaber ikke uden en grund og alt, hvad Han foretager sig, har et formål. Visdom er som et bælte, der forbinder Guds andre egenskaber. Havde det ikke været for Visdommen, ville Styrken have skabt mange unødvendige ting. Menneskeheden ville være blevet behandlet uretfærdigt ved enten at være belønnet eller straffet uretfærdigt, der ville ikke have været nogen balance i deres daglige næring, og vore lande ville være tørret ind ude af kontrol, etc. Det er på grund af Guds Visdom, at standarden for Hans egenskaber er retfærdigt og ligeligt spredt over skabelsen, og det er som resultat af Hans 47 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 4, side 143.

18

Visdom, at alt inden for dette univers har en grund til sin eksistens. Det er i overensstemmelse med Hans visdom, at planterne ikke vokser om natten, undfangelse ikke finder sted i det fri, børn ikke udvikler intellektet i løbet af en time – alt sker i overensstemmelse med en plan og på en velordnet måde, selvom den Guddommelige Styrke er omfattende og er i stand til hvad som helst. Ikke desto mindre er menneskets intellekt og viden for begrænset til at kunne begribe denne Guddommelige Visdom og den universelle videnskab. Der er tider, hvor vi undrer os over nogle af skabelserne og stiller os selv spørgsmålet om, hvorvidt deres eksistens virkelig er nødvendig, men hvis vi betragter og studerer dem omhyggeligt, bliver vi klar over grunden til deres eksistens. Det er derfor, vi bør acceptere, at alt er skabt ifølge den Guddommelige Viden og Hans begrundelse, selv om vi ikke er stand til at forstå det. Når vi for eksempel ser på en flyvemaskine, bemærker vi, at alle dens forskellige dele er hensigtsmæssigt placerede og udstyrede, men vi ved muligvis ikke, hvad hver del bruges til. Fejlen ligger hos os for ikke at have denne viden og ikke i selve flyvemaskinen. Den Hellige Koran referer til den Guddommelige Visdom i de følgende vers:

{… (Dette er) en Bog, hvis vers er blevet gjort beslutsomme, og som derpå er blevet tydeliggjorte af den Alviise, den Alvidende.}48

{Du har sandelig modtaget Koranen fra En, som er Alvis (og) Alvidende.}49

{Løgn kan ikke komme nær den, hverken før eller siden. (Den er) en åbenbaring fra (den) Alvise (og) Lovpriste (Gud).}50

{Yâ Sîn, ved den vise Koran}51

48 Den Hellige Koran: kapitel 11, vers 1.49 Den Hellige Koran: kapitel 27, vers 6.50 Den Hellige Koran: kapitel 41, vers 42.51 Den Hellige Koran: kapitel 36, vers 1 og 2.

19

I en berømt beretning fra Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh), der er kendt som ”Tawheed al-Mofadhal”, beskriver Imamen nogle af tegnene på den Guddommelige Visdom til al-Mofadhal52. Denne beretning er detaljeret, men her nævnes kun et lille uddrag fra den:

(”Mofadhal! Først begynder vi med skabelsen af menneskeheden. Det indledende fundament, som skal lægges før skabelsen af menneskeheden, er fosteret i moderens mave. Dette foster er indesluttet af 3 lag: mavesækken, maven og fosterhinden. På grund af denne indelukkethed, har fosteret hverken styrke til selv at skaffe mad, forsvare sig eller skade sig selv. Menstruationerne, den månedlige blødning fra moderens mave, bliver dets kilde til næring, netop som vand er planternes næring. Dette blod er en konstant føde for babyen, indtil dens vækst er fuldkommen; dens krop opnår styrke; udvikler lag af hud, der er i stand til at tåle den udvendige luft; og dens øjne er stærke nok til at modstå lyset, livmodersammentrækningerne og veernes smerte begynder og giver babyen stor irritation og ubehag til den er født. Så snart babyen er født, finder samme blod, som var dens kilde til næring, mens (den lå) i maven, sin vej op til moderens bryst, dets farve og smag ændrer sig og bliver en fuldstændig anderledes næring, som er mere velegnet til babyen end blod og som altid er klar til babyen, hver gang babyen har brug for det. Fra det øjeblik, babyen er født, kræver den mad ved at føle og bevæge sine læber, og den finder sin moders bryster, idet den søger mælk fra dem. (Babyen) bruger denne mælk lige så længe, som dens krop er fugtig og frisk, dens mave og tarme er sarte, og dens læber er skrøbelige.Når den starter med at gå, kræver den en mere nærende og solid mad, så den kan udvikle sin styrke fuldt ud. Samtidigt begynder der at vokse kindtænder (frem hos babyen) for at den kan blive i stand til at tygge sin mad…”)

52 En af Imamens elever, som selv var lærd.

20

Han er Enerådig

Vilje er modsat tvang. Ilden brænder, men den brænder uden vilje. Et menneske spadserer, men dets spadseretur er i overensstemmelse med dets vilje. Gud opfører sig i overensstemmelse med, samt baseret på Sin egen vilje og styrke. Han vælger at skabe menneskeheden, hvilket Han så gør; Han bringer lidelser over enhver, Han vælger; det er Hans hensigt at få planter til at vokse, og derfor gør de det. Det vil sige, alt, hvad der er inden for universet, er blevet skabt ved Guds vilje – i hver sin form eller art og i hver sin tid eller sted, som Han beslutter det til at være. Der er intet andet, der kan måle sig med Hans vilje, og Han er fuldstændig uundværlig. Gud har styrken og er i stand til at forme fosteret i moderens mave til en mand eller kvinde, eller Han kan fjerne styrken og gøre en stærk person svag. Alt det, Han har skabt nu, kan Han også skabe i en anden æra – alt, hvad der er blevet skabt et sted, kan Han også kopiere på et andet sted. Kendsgerningen, at Han kan skabe et væsen i en bestemt form og ikke i en anden; eller på et specielt sted frem for et andet sted; eller i en specifik periode frem for en anden tid, er i sig selv et bevis på, at Gud besidder den vældige vilje og styrke, som anbringer hele universet under Hans autoritet, og Han kan derfor gøre med Sin skabelse, som Han ønsker, og i en hvilken som helst form, Han begærer det.

Den Hellige Koran uddyber dette punkt i dens følgende vers:{Hvis Han vil, kan Han borttage jer, I mennesker, og bringe andre i (jeres sted), og Allah har (visselig) magt til dette.}53

{Ser du ikke (o læser), at Allah har skabt himlene og jorden i overensstemmelse med visdommens og sandhedens krav? Hvis Han vil, kan Han tage jer bort og bringe en ny skabning.}54


21

{Vort ord for noget, når Vi ønsker det, er kun, at Vi siger: Bliv til – og det bliver til.}55

{Sig: Hvem er det, som vil beskytte jer mod Allah, hvis Han ønsker at tilføje jer ondt, eller Han ønsker at skænke jer barmhjertighed? Og de vil ikke kunne finde nogen ven eller hjælper med undtagelse af Allah.}56

Det er blevet berettet fra Imam Sadiq (fvmh), som sagde: (”Allah skabte tingene ifølge Sin vilje (Mashee’ah.”)57

Han (fvmh) blev spurgt:(”Har Allah altid haft en vilje?” Imam Sadiq svarede:” Den Enerådende er ikke uden hensigt. Allah har altid været Alvidende og Almægtig og så derefter Ville han.”) 58

Allah er vis og mægtig, og derfor kan Han gøre, som Han vælger. Når Han ønsker, at noget skal ske, sker det… nøjagtig som Han forventer gode gerninger fra Sine tjenere og foragter deres forkerte handlinger.

Den Hellige Koran siger yderligere: {… Allah ønsker at gøre det let for jer og ønsker ikke at gøre det besværligt for jer…}59

Imam Redha (fvmh) siger:(”Allahs vilje og ønske med hensyn til tilbedelse ligger i: at adlyde Hans ordrer, (og) heri ligger Hans tilfredsstillelse; og Hans vilje og ønske med hensyn til onde gerninger ligger i: (Hans befalinger) om at vende sig bort fra dem, Hans vrede på dem, og Hans misfornøjelse med dem.

55 Den Hellige Koran: kapitel 16, vers 40.56 Den Hellige Koran: kapitel 13, vers 17.57 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 4, side 145.58 Al-Kaafi / al-Kolayni: bind 1, side 109.59 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 185.

22

Så spurgte en mand: ”Betyder dette så, at Allah kan herske over Sin tjeners gerninger?” Imamen svarede: ”Sandelig! Hans tjenere kan ikke gøre noget godt eller dårligt, medmindre Allah er herskende over sådanne gerninger.” Imamen fortsatte: ”Dette betyder, at Allah holder dom over Sine tjenere og giver dem, hvad de er berettiget til: belønninger for deres gode gerninger og straf for deres dårlige gerninger – i denne verden og i det Hinsides.”)60

Han er Skaberen

Gud er Skaberen af alt. Af ethvert molekyle findes der et, der er endnu mindre; for enhver skabelse findes der en, som er større. Alt er skabt udelukkende af Gud. Han har ingen partner og har ikke brug for nogen hjælp til at skabe – ej heller søger Han hjælp til dens tilblivelse. Det er Ham, som har skabt solen og månen, planterne og dyrene, himmelen og jorden, og det er Ham, som har skabt menneskeheden og givet den overlegenhed over andre Skabninger. I processen med avling og formering er mennesket kun et ”køretøj”. Dets eneste rolle er samlejet med sin partner. Medens overførslen af sæden fra faderen til moderens mave, dens stabilitet, dens vækst, dens tilblivelse til knogler, vener, øjne, ører og mund, oplivelsen af sjælen inde i dens krop, dens forskellige former etc. er alle Guds ædelmodige værk! En landmand pløjer, sår og vander, men opvæksten af planten, dens blomstring, dens frugter, dens produktion, etc. er fra Gud. Alt det vi ser i universet, stort eller småt, planter og mineraler, mennesker og dyr, faste stoffer eller væsker, dødt eller levende er Guds skabelser. Den Hellige Koran siger:

{Som har skabt Jorden som et leje for jer og himmelen som et tag, og som sender vand ned fra skyerne og derved frembringer frugter til jeres underhold. Gør derfor ingen jævnbyrdige med Allah, når I dog ved besked.}61

{Han har skabt mennesket af en (ubetydelig) dråbe, og se – det er en åbenbar fornægter (af Ham).

60 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 5, side 11.61 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 22.

23

Og kvæget har han (også) skabt: I finder i det varme og (anden) nytte, og I spiser af det. Og det er en pryd for jer, når I driver det hjem om aftenen, og når I driver det ud (på græs) om morgenen.}62

{…Og Han vil skabe, hvad I ikke ved.}63

{han har skabt himlene og jorden med visdom…}64

{Ser de ikke, hvad Vi har skabt for dem af de ting, som Vore to hænder har dannet, kvæg, som de er herrer over?}65

{Og Allah skabte jer af støv, dernæst af en dråbe, og derefter gjorde Han jer til par. }66

{Sådan er Allah, jeres Herre, alle tings skaber. Der er ingen Gud undtagen Ham. Hvordan er I da bortvendte (fra sandheden).}67

{Hellig (og højt hævet over alle mangler) er Han, Som har skabt alle ting i par, af det, jorden lader spire, og af dem selv og (også) af det, de (endnu) ikke ved.}68

Der er dem, som tror, at det er umuligt for Gud at være Skaberen af skabninger som for eksempel fluer og insekter, der fødes i sumpene. Dog kan deres tro ikke være fjernere fra sandheden, for Gud har frembragt en grund til livet for hver skabelse på samme måde, som Han har bevirket skabelsen af mennesker gennem en mand og en kvinde. Der er sumpe og bække for fluer, insekter og

62 Den Hellige Koran: kapitel 16, vers 4-6.63 Den Hellige Koran: kapitel 16, vers 8.64 Den Hellige Koran: kapitel, 16 vers 3.65 Den Hellige Koran: kapitel, 36 vers 71.66 Den Hellige Koran: kapitel 35, vers 11.67 Den Hellige Koran: kapitel 40, vers 62.68 Den Hellige Koran: kapitel 36, vers 36.

24

orme, og for bakterier og baciller er der snavs og skrald.

En mand, ved navn Abu al-Awjaa’, spurgte Imam Jaffar al-Sadiq:(”Er det ikke således, at du påstår, Gud er Skaberen af alle væsener?” Efter Imamen erklærede sig enig med ham, fortsatte han: “Jeg er også i stand til at skabe.” Imamen spurgte, hvorledes det, hvortil Abu al-Awjaa’ svarede: ”Jeg vil tømme min afføring på et vist sted og vente, indtil den omdannes til fluer. Det er således mig, der har skabt disse skabninger.” Imamen svarede: ”Er det ikke sandt, at en skaber kender til arten af sin skabelse?” Hvis du påstår at have skabt disse arter, kan du så også skelne, hvorvidt de er af mandligt eller kvindeligt køn, eller kender du til deres forventede levealder?)69

Mennesket bruges kun som et redskab til at få ting til at ske. At tro, det er i stand til at skabe andre væsener, er umuligt!

Naturen og opfindere

Hvad er natur? Kan vi antage det er ’Skaberen’? Et menneske (som, ifølge dig, er skabt af naturen) er en fuldstændig skabning, som besidder øjne og ører, føle– og lugtesans, har intellektets styrke og opnår betydelig viden og mange erfaringer. Men naturen (som, du tror, er menneskehedens skaber) er ufuldstændig og besidder ingen kræfter. Så hvad er natur? Er det jorden? Solen? Lyset, varmen eller vandet. Eller er det luften? Eller er alle disse skabt af naturen? Eller er natur et udtryk for den orden, som styrer universet. Tror du, at den stumme jord, som hverken hører eller ser, eller solen samt alle universets elementer, der ligesom jorden er uartikulerede, kan være i stand til at skabe en så fin, smuk og hengiven ting som for eksempel sjælen i den menneskelige krop? Hvad angår den nøjagtige orden, vi ser eksistere overalt i universet, og de fysiske love, vi finder i naturen, hvordan opstod de, eller hvem bragte sådan orden og love til naturen?69 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 3, side 50.

25

En gammel viis mand plejede at sige: ”Min lille vævningsmaskine behøver mig til at dreje den. Er det så muligt for dette store univers ikke at have en herre?” Disse spørgsmål er værd at overveje og bør gives flere tanker.

Den, der ser på denne verden og tror, at naturen skabte den og således betragter verden som natur, er en, som ser på en bygning og tror, at det har bygget sig selv! Accepterer du, at en sådan tro kan komme fra en logisk og intelligent person? Sandelig kan det ikke være sådan… Dette univers kan prale med en Gud, der er Vis, Velkvalificeret og Mægtig – En der har skabt det og givet det så fejlfri en orden.

Videnskabsmændene og opfinderneDisse grupper af mennesker bør oprigtigt være mere faste i deres tro på Gud end andre. En opfinders fortjeneste ligger i, at han opdager en ting, som allerede eksisterede, men som hidtil har været ukendt for menneskene. Denne opdagelse er sket på grund af hans anstrengelser. Men tingen i sig selv beviser, det har en skaber, og efter århundreders uklarhed er det Gud, der har skabt intellektet hos sådan en videnskabsmand og dermed givet ham nøglen til hans opdagelse. Hvem har ellers dannet luften således, at det er muligt for flyvemaskinerne at flyve? Hvem har givet damp sådan en styrke, at det er i stand til at bevæge skibe og tog? Hvem har givet radaren et syn så den kan se fra så stor en afstand?

Han er Evig

Liv er det modsatte af død og svaghed. Et menneske har liv, dyr har liv, planter har liv i den betydning, at disse skabninger er bevægelige og aktive og de er ikke hjælpeløse så længe, de er i live. Liv betyder fuldkommenhed. Et menneske ser, hører, forstår og arbejder; et dyr spiser, drikker, går; en levende plante vokser, blomstrer og giver frugter. Dog er én ting tydelig, og det er, at arten af skabningernes liv er forskellig. Et menneskes liv er mægtigere end et dyrs, og et dyrs liv er lang bedre end et plantes. Ligeledes kan nogle folks liv være

26

forskellig fra andres. Det er muligt at et menneskes liv for eksempel er bedre end et andet menneskes. Det betyder at jo større tegn på liv en person har, des bedre livskvalitet vil han have. Dette gælder ligeledes for dyr og planter…

Gud er Evig og Levende

At Han er levende skal ikke forstås som, at Han konsumerer og vokser, dette gælder kun substanser, og vi har allerede bevist, at Gud ikke er nogen substans. Men det betyder, at Allah skaber, er Viis, Villig, Magtfuld, giver liv, tager liv, giver os daglig næring, belønner gode gerninger og straffer de, der udfører dårlige gerninger. Nogle sindsforvirrede filosoffer tror, at Gud arbejder men ikke har liv, på samme måde som et mekanisk maskineri. Men indser de ikke, at et sådant maskineri er konsekvent og kun udfører den ene opgave, det er fremstillet til at udføre, og at det ikke er i stand til at gøre andet? Medens Gud på den anden side er i bestandig beskæftigelse. Den Hellige Koran siger:

{Alle som er i himlene og på jorden bed Ham. Hver dag er Han i en tilstand (af ny manifestation).}70

Vi kan selv se, at Han fylder os med tegn på Sin eksistens både i form af skikkelser og billeder, bøger og typer, med farver og karakteregenskaber; ikke kun hver dag, men hvert minut og hvert sekund, når nogen bliver født ind i dette liv og en anden forlader det; en føder og en anden er steril; jorden blomstrer og giver frugter som derefter tørrer og visner; et spædbarn udvikles til en ung og ældes derefter. Inden for naturen ser vi ændringer, som hurtigt finder sted, skyerne bevæger sig fra den ene side til den anden, nogle er spredtliggende et sted, og et andet sted øser de deres regn ned, flytter sig derefter og spredes til andre steder. Gud er derfor levende, og tøjlerne til hele universet er i hans hænder, og Han arbejder konstant hele tiden. Der er nogle, der tror, at Gud opholder sig i himlene, og nogle tror, han er i Paradiset. Der er også dem, der tror, Han er som lys, og andre forestiller sig ham som menneske med hoved, ansigt, hænder 70 Den Hellige Koran: kapitel 55, vers 29.

27

og ben! Disse forestillinger er dog fjerne fra virkeligheden og er afvist af den Hellige Koran og beretningerne. Hvis Gud opholder sig i Paradiset, vil han være afhængig af det, hvis Han havde en krop, ville han være afhængig af den, men som vi tidligere har sagt er Gud, i enhver betydning af ordet, uafhængig og vil aldrig have brug for noget.

Den Hellige Koran siger:{Allah – der er ingen Gud undtagen Ham, den Levende, den Opretholdende (som ikke selv opretholdes). Slummer rammer Ham ikke, ej heller søvn. Ham tilhører, hvad der er i himlene, og hvad der er på jorden. Hvem er den, der kan gå i forbøn hos Ham – undtagen med Hans billigelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem…}71

{Og sæt din lid til den Levende (Gud), som ikke dør, og lovpris Hans hellighed og ære. Og Han ved tilstrækkelig til at kende Sine tjeneres synder.}72

{Og ansigterne skal ydmyge sig for den Levende, den Altbevarende; og den, der bærer på synd, skal gå til grunde.}73

Livstegn hos mennesket er, selvom de er mange, begrænsede af og indskrænket inden for tidens og stedets grænse. Derimod er eksistensen af liv hos Gud, i modsætning til menneskers, ubegrænset. Ej heller kan tid og sted sætte Ham nogen begrænsninger. Alt, som er inden for dette store univers, er et tegn på Hans eksistens i en sådan grad, at vort liv synes at være meget lille sammenlignet med Guds. Jøderne er af den tro, at Gud ikke udfører nogen opgaver, og at Han, efter at have skabt verden, trak sig tilbage og gik ind i en hvileperiode. Men Gud bekæmper deres tro i den Hellige Koran:

{Og jøderne siger: Allahs hånd er bundet! – Deres hænder skal bindes, og de skal forbandes for det, de siger. – Nej, begge Hans hænder er vidt åbne.

71 Den Hellige Koran: kapitel, 2 vers 225.72 Den Hellige Koran: kapitel 25, vers 58.73 Den Hellige Koran: kapitel 20, vers 111.

28

Han skænker, som Han vil… }74

Han er Den Første og Den Sidste

Den der har eksisteret før alting og er evig – Alt det, vi ser i universet, må have en begyndelse og en slutning. Der har været andre skabninger; mennesker, dyr og planter, som levede før os, og vi har bevidnet deres eksistens lige så vel som deres tilintetgørelse. Vi har dog ikke overværet skabelsen af jorden, solen, månen, bjergene, havene, stjernerne samt dagen og natten, og vi vil ikke leve længe nok til at kunne bevidne deres afslutning. Dog har videnskabsmændene fortalt os, at der ”for millioner af år siden ikke var tegn på universet” og de skønner ”at universet vil eksistere i så mange millioner år, hvorefter alt vil blive ødelagt og der vil intet spor blive tilbage”. Den, der har skabt verden er Gud, og den, der vil være ansvarlig for dens afslutning, vil være Gud. Han er forud for alle ting og vil forblive efter alt er blevet ødelagt. Han er en Præeksistens, hvor intet har eksisteret før Ham og vil være en Evighed, med intet vedblivende efter Ham. Da der endnu ikke var nogen tid, noget sted, nogen bevægelse eller Stilstand, nogen himmel eller stjerner, nogen jord, vand, regn, luft eller andre skabelser, var der kun Gud, og Han vil forblive efter alle disse er forsvundet. Derfor vil der komme en tid, hvor jorden og solen ikke roterer længere, intet hav vil strømme, intet vil vokse, og ingen skabelse vil bevæge sig, men kun Gud vil eksistere. Hvis vi ser tilbage på fortiden, kan vi se, at Gud har eksisteret før alle ting, og der vil aldrig komme en tid, hvor Han ikke vil eksistere. Skulle nogen påstå at: ”Der var et tidspunkt i fortiden, hvor Gud ikke eksisterede”, vil vi således spørge dem: ”Hvem var det så, der skabte Gud i dette tilfælde?, ”, og skulle nogen yderligere påstå at: ”Der vil komme en tid, hvor der ikke vil være en Gud”, vil vi spørge dem: ”Hvem vil da tilintetgøre Gud?” Disse udtalelser er ikke gyldige, for Gud er den første; Han havde ingen begyndelse, og Han er den Sidste; Han har ingen ende. {…Er det ikke tilstrækkeligt angående din Herre, at Han er vidne er vidne 74 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 64.

29

til alle ting.}75

Derfor er Gud vidne til alle skabninger – til de, som eksisterer nu, og de, der eksisterede i fortiden, og Han vil forblive et vidne til deres tilintetgørelse.

Den Hellige Koran siger yderligere: {…Og Vi kan ikke indhentes.}76

{(Alt) hvad der er i himlene og på jorden lovpriser Allah, og Han er den Almægtige, den Alvise. Hans er magten over himlene og jorden. Han skænker liv og bevirker død, og Han har magt over alle ting. Han er den Første og den Sidste, den Åbenbare og den Skjulte, og Han ved alle ting.}77

En person ved navn Naafe’ søn af Azraq spurgte Imam Baqir (fvmh):(”Hvornår kom Gud til at eksistere?” Imamen sagde til ham: ”Desværre! Fortæl du mig, hvornår der ikke har været nogen Gud, så jeg kan fortælle dig, hvornår der har været en Gud! Ren er Han, som altid har eksisteret og altid vil eksistere. Han er (udelelig) En, af Hvem alt afhænger. Han tager ikke en partner til Sig ej heller børn.”)78

Det er blevet berettet fra Imam Sadiq (fvmh), som sagde:(”Ra’s al-Jaaloot fortalte andre jøder, at muslimer tror, Ali er den mest veltalende og intellektuelle af alle. Følg mig og jeg vil tage jer (med over) at besøge ham, så jeg kan stille ham visse spørgsmål, som vil bevise at han har uret.De gik for at se De Troendes Leder Ali (fvmh) og Jaloot sagde: ”Jeg vil gerne stille dig et spørgsmål om en vis sag.” Imamen svarede: ”Spørg hvad

75 Den Hellige Koran: kapitel 41, vers 53.76 Den Hellige Koran: kapitel 56, vers 60.77 Den Hellige Koran: kapitel 57, vers 1-3.78 Al-Tawheed / al-Sadooq: side 173. Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 3, side 284.

30

du lyster.” Så fortsatte Jaloot: “Hvornår kom Gud til at eksistere?” Imamen svarede: ”O jøde! Dette spørgsmål vil være gældende om en, som aldrig har eksisteret før og derefter blev til. Vor Herre besidder en eksistens, der ingen grænser har. Hvordan kan noget have eksisteret før Ham, når Han altid har præeksisteret… Alle tings ende er i Hans magt, og efter alt er gået til grunde, vil Han således forblive…”)79

Allah siger: {…Alle ting vil gå til grunde undtagen Hans ansigt. Ham tilkommer dommen, og til Ham skal I sendes tilbage.}80

Han er en Formidler

Mennesket bruger talen for at udtrykke og belyse sit mentale og indre selv. Også dyr har hver deres egne specielle lyde. Dog behøver Gud ikke at tale, da Han kan bruge Sin vilje og styrke til at Skabe, og Han kan gennem Sine engles og profeters sind opnå sine mål. Alligevel er det til trods for Hans egenskaber blevet klart for os gennem den Hellige Koran og de mange beretninger, at Gud taler. Dette betyder ikke, at Allah besidder en tunge, læber og stemmebånd, eftersom Gud ikke er krop og modsat mennesket ingen organer har(som vi vil forklare senere). Derfor er de Guddommelige Ord forskellige fra menneskenes, som må ytres mundtligt. Gud taler i den betydning, at hver gang Han ønsker at gøre det, vil han skabe lyde enten i luften eller et andet sted, ellers må Han skabe noget, der kan blive hørt af englene, profeterne og enhver, der ønsker at høre det.

Den Hellige Koran siger: {… Og til Moses, adresserede Allah Sit Ord, talende til ham.}81

”Ordet” skal forstås som den Guddommelige nåde, velsignelser, skabelser, etc.

79 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 3, side 28680 Den Hellige Koran: kapitel 28, vers 88.81 Den Hellige Koran: kapitel 4, vers 164.

31

Den Hellige Koran siger yderligere:{Og selv hvis alle træer på jorden var penne, og havet (var blæk) med syv andre have føjet til det, efter at det var brugt op, så ville Allahs Ord ikke være udtømt. Sandelig er Allah Almægtig, Viis.}82

{Sig (til dem): Hvis havet var blæk for min Herres Ord, så ville havet visselig være udtømt, før min Herres ord udtømmes, selvom Vi også bragte dets lige til hjælp.}83

Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh) sagde: (”Gud har eksisteret i den tid, hvor der ikke var nogen talere – således har Han skabt talen”)84

Ifølge Imam Redha (fvmh):(”Ordene fra Skaberen til Sin skabelse er ikke det samme, som Hans skabelses ord. Skaberen taler ikke ved hjælp af Sin mund eller tungens bevægelse.”)85

Han er Sandfærdig

Der er tre grunde, der tilskynder en til at lyve:1. En afskyelig og uren natur,2. Man er ikke i stand til at afvise et tab eller at drage et gode til sig undtagen

gennem løgn, 3. En uvidenhed om realiteter

Kan der være andre grunde til at, man skulle skjule sandheden? Sandelig ikke, da begrundelsen for at lyve falder inden for de ovenstående tre kategorier, men hvad angår Gud:

1. Han er fri af al urenhed og besidder ingen uanstændighed eller uafskyelighed,

82 Den Hellige Koran: kapitel 31, vers 27.83 Den Hellige Koran: kapitel 18, vers 109.84 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 4, side 68.85 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 4, side 152.

32

2. Han er Stærk, der er intet på jorden og i himlene, som kan invalidere Ham,

3. Gud har viden om alle ting. Intet har nogensinde vært ukendt for Ham og intet vil nogensinde blive det, uanset dets betydelighed eller ubetydelighed.

Derfor er Gud altid sandfærdig med sine Ord. Han vil aldrig lyve med løfterne om Sine gode nyheder samt Sine frygtelige afstraffelser, og ej heller vil Han opgive Sine løfter eller tøve med at opfylde dem. Hans løfter om at belønne de troende med haver og kilder, grønne marker og hvilesteder, smukke hjem og strømmende floder, farverige frugter og endeløse velsignelser er alle sande og vil blive opfyldt. Ligeledes vil Hans løfter til de ikke-troende om, at Han vil tildele dem de mest smertefulde afstraffelser samt Helvedets ild og dække dem med en kraftig røg uden dække, der kan beskytte dem ved at formindske heden, er alle sande og vil blive opfyldt.

Den Hellige Koran referer til dem: {Dette gav Vi dem til gengæld for deres oprørskhed. Og Vi er visselig sanddru.}86

{Så opfyldte Vi vort løfte til dem og reddede dem og hvem Vi ville, og Vi tilintetgjorde overtræderne.}87

Han Hviler i sig selv

Bemærk hvordan de rige folk, som ikke besidder andet i denne verden end penge, bliver kaldt for ”rige” og ”selvstændige”. Titlen ”rige” om denne menneskegruppe er ikke passende, for denne rige person, der ikke mangler noget, er i virkeligheden fuldstændig nødlidende fra top til tå, da han personligt ikke selv har kontrol over sit liv eller sin død, fortjeneste eller tab, helbred eller sygdom, ungdom eller alderdom, skønhed eller handicap. Den eneste forskel er,


33

at hans fattige ven ikke har, er de penge, han selv har. Men når vi hævder, at Gud er rig, betyder det, Han er Selvstændig i enhver betydning:• i Sin eksistens: Han har ikke brug for nogen til at skabe Sig,• i Sit lederskab: Han har ikke brug for, at nogen skal give Ham magten,• i Sin viden og visdom: Han behøver ingen træner eller lærer,• i Sin forvaltning af skabelsen: Han har ikke brug for nogen hjælp, minister

eller støtte, og• i Sin essens: Han behøver ingen redskaber eller erfaringer.

Det bør være kendt, at grunden til Guds rigdom ikke er, at han ejer værdifulde miner, eller at Han er Kongen over Jinnerne, Englene og menneskerne, og ej heller at Han er indehaveren af dette uendelige univers med al dets vand og landjord, og heller ikke at Han ejer folkets skatter og rigdomme, som vandet og luften, lyset og jorden, fra hvilke træerne giver frugter, planterne gror og dyrene bliver skabt. Sandelig nej! Guds rigdom ligger ikke i at besidde alle disse ting; men hemmeligheden i Hans rigdom ligger i den store og usammenlignelige Styrke, der kan skabe hvad som helst, Han vil, og kan ødelægge hvad som helst, Han ønsker. Denne er en Styrke uden sidestykke, den endeløse skat og mysteriet om Hans rigdom ligger i udtrykket ”bliv til”, – thi hver gang Han vil, kan Han skabe mange verdner og galakser med kun et signal og sin viljestyrke uden det mindste besvær eller vanskellighed.

Den Hellige Koran siger: {Hans befaling, når Han vil noget, er kun, at Han siger om det: Bliv til. Så bliver det til!}88

Og hyklerne havde tåbelige formodninger, hvor den Hellige Koran gentager deres påstande: {Det er dem (hyklerne) der siger: Giv ikke ud på dem, der er hos Allahs Apostle, før de splittes…}89


34

De troede, at den Hellige Profet (fvmh) desperat behøvede deres hjælp, fordi muslimerne ville svigte Profeten uden deres økonomiske støtte, og at Gud ikke ville beskytte dem mod fattigdom. Men Gud sendte dem dette svar: {… Himlenes og jordens skatte tilhører Allah, men hyklerne forstår (det) ikke.}90

Uden tvivl vil Han give viden, skabelse, næring, død, genopstandelse, helbred, sygdom, rigdom, status, etc. som alle ligger inden for de vældige Guddommelige skatte, til enhver, Han ønsker, og tage det fra enhver, Han ønsker, dog ifølge den fuldkomne visdom, som Gud siger:

{Og der findes ikke nogen ting, undtagen der hos Os er (ubegrænsede) forråd af den. Men Vi sender det ikke ned undtagen i et kendt mål.}91

Det øjeblik, dette følgende velsignede vers blev åbenbaret: {Hvem er det, som vil skænke Allah en god gave, som Han vil mangfoldiggøre for ham mange gange?}92, påstod en gruppe jøder hånende, at: ”Mohammads Gud er fattig, og vi er rige.” De troede, at deres rigdom havde gjort dem uafhængige af andre behov og troede, at dette vers var et bevis på Guds behov og fattigdom. Derfor sendte Gud dem et svar i et andet vers, hvori Han truer dem med straf:

{Allah har visselig hørt deres tale, som siger: Se, Allah er fattig, og vi er rige! – Vi vil skrive op, hvad de siger, og (også) deres forsøg på uretmæssigt at dræbe profeterne, og Vi vil sige: Smag den brændende straf!Dette (bliver jer til del) på grund af det, jeres hænder har sendt forud, og (vid), at Allah ikke handler uret mod sine tjenere.}93

En anden gruppe mennesker tror, at Allah har brug for deres tro, men de troendes tro er hverken til gavn for Gud, eller de vantros benægtelse til skade for Ham.


35

Han er fuldstændig uafhængig af alle ting. Fordelen ved at have en tro gives til de troende, og omkostningerne ved benægtelsen gives til de ikke-troende.

Den Hellige Koran citerer Moses (fvmh):{Og Moses sagde: Hvis I er vantro, I og (alle), som er på jorden til hobe, så er Allah visselig den Uafhængige (af Hvem alt afhænger), den Højpriste.}94

I et andet vers, siger den Hellige Koran: {Og de, som anstrenger sig, anstrenger sig kun til eget bedste, thi Allah er visselig den Uafhængige af alverden.}95

I et andet vers referer Gud til de folk, som vendte sig bort fra Profeternes lærdom og styrede mod de ikke-troendes sti:

{Er beretningen om de vantro, der var før (jer), ikke kommet til jer? De smagte de (onde) følger af deres handlinger, og de vil få en pinefuld straf. Sådan var det, fordi deres sendebud kom til dem med klare beviser, men de sagde: Mon dødelige skal retlede os? Så blev de vantro og vendte sig bort, men Allah hviler i sig selv (og behøver dem ikke). Allah er den Rige, den Lovpriste.}96

Hvis en eller anden ville sige: “Gud behøver ikke min lydighed, så hvorfor skulle jeg sætte mig i vanskeligheder og tilbede Ham?”, eller hvis de siger: ”Gud har ikke brug for mine rigdomme, så hvorfor skulle jeg bruge dem på Guds sag? er de irrationelle, for belønningerne for at have adlydt Gud og hjulpet de fattige vil blive givet til dem selv og vil være gavnlige for samfundet. Det er ligeledes irrationelt hvis en studerende siger: ”Regeringen har ikke brug for, at jeg består mine eksaminer og den taber ikke, hvis jeg dumper. Så hvorfor skulle jeg så gennemgå trængslerne ved at være vågen om natten for at studere? Selvfølgelig anser de intellektuelle, de mennesker, der tænker på samme måde som studenten, for at være uvidende. Skønt deres succes eller 94 Den Hellige Koran: kapitel 14, vers 8.95 Den Hellige Koran: kapitel 29, vers 6.96 Den Hellige Koran: kapitel 64, vers 5 og 6.

36

deres fiasko er uvæsentlig for staten, er denne måde at tænke på imødegået. Som vi ved, er regeringen mindre rig og stærk end Gud, vil det så give mening at sige: ”Hvorfor skulle jeg sætte mig i vanskelligheder ved at adlyde Gud, når han ikke har brug for det?”

Hans Storslåede egenskaber

Gud er så stor, at Han ikke kan begrænses til nogen tid, sted eller formål. Hans egenskaber er ubegrænsede, og Han har enorme dyder, der er uendelige:• Uendelige egenskaber: den Guddommelige visdom og viden er ikke

begrænsede, så man kan ikke hævde, at ”Gud ved en bestemt ting og ikke en anden”, eller at ”Gud har styrken over bestemte ting men er ude af stand til andre”, eller ”Han kan høre en bestemt lyd men kan ikke høre alt.” Disse begrænsninger gælder kun for mennesker og andre væsener.

• Uendelige mængder: De egenskaber, der er tillagt Gud, er vældige, og alt, hvad der hidtil er blevet beskrevet af de Guddommelige egenskaber som for eksempel viden, styrke, liv, beslutsomhed etc., er blot en lille del af de Guddommelige egenskaber. En del af disse egenskaber er blevet nævnt i den Hellige Koran og i de profetiske beretninger, hvoraf en lille del vil blive nævnt i dette afsnit:

Den Hellige Koran siger:{Han er Allah: der er ikke nogen Gud uden Ham. Han er det skjulte og det åbenbare, og Han er den Nådige, den Barmhjertige.Han er Allah; der er ingen Gud uden Ham; Kongen, den Hellige, Den, der skænker fred og sundhed. Den, der giver sikkerhed, Beskytteren, den Almægtige, den Stærke, den Ophøjede. Hellig er Allah (og fri for enhver mangel og højt hævet) over det, de vil sætte ved siden (af Ham).Han er Allah, Skaberen, Frembringeren, Den, der giver (alle ting) form. Ham tilkommer de skønneste og bedste navne. (Alt) hvad der er i himlene og på jorden lovpriser Ham, og Han er den Almægtige, den Alvise.}97

97 Den Hellige Koran: kapitel 59, vers 22-24.

37

Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh) berettede fra sin fader, Mohammad søn af Ali al-Baqir, som viderefortalte fra sine forfædre (fvmd), at Allahs Apostle (fvmh) havde sagt: (”Der er 99 navne af Gud, 100 undtagen en, enhver som siger de her navne, vil han blive belønnet med Paradiset. Navnene er:98

Nr. Hellige Navn1 Allah (Den Ene Gud)2 Ilaah (Den Ene)3 Al-Waahid (Den Enestående)4 Al-Ahad (Den Ene og Eneste)5 Al-Samad (Den Evige)6 Al-Awwal (Den Første)7 Al-Aakhir (Den Sidste)8 Al-Samee’ (Den Althørende af det, der siges eller tænkes)9 Al-Basseer (Den Altseende af det, der ses og ikke ses)10 Al-Qadeer (Den Almægtige)11 Al-Qaahir (Sejrherren med død over alle)12 Al-Ali (Den Ophøjede)13 Al-A’laa (Den Højeste)14 Al-Baaqee (Den Evige)15 Al-Badee’(Iværksætteren af skabelse)16 Al-Baare’ (Skaberen af al skabelse)17 Al-Akram (Den Ædleste)18 Al-Dhaahir (Den Åbenbare (i Sine beviser og kendsgerninger))19 Al-Baatin (Den Skjulte (ud over intellektets forståelse))20 Al-Hayy (Den Eviglevende)21 Al-Hakeem (Den Vise)22 Al-Hafeedh (Beskytteren)23 Al-Haqq (Sandheden)24 Al-Haseeb (Dommeren)25 Al-Hameed (Den prisværdige)26 Al-Khafi (Den Gådefulde)

98 Al-Khesaal / al-Sadooq: side 593. Al-Tawheed / al-Sadooq: side 219.

38

27 Al-Rabb (Herren)28 Al-Rahmaan (Den Barmhjertige)29 Al-Raheem (Den Nådige)30 Al-Thaari’(Beskytteren)31 Al-Razzaaq (Forsyneren)32 Al-Raqeeb (Overvågeren)33 Al-Ra’oof (Den Medlidende)34 Al-Haleem (Den Overbærende)35 Al-Salaam (Den Fredelige)36 Al-Mu’min (Den Trofaste overfor Sine tilbedere)37 Al-Muhaimin (Beskytteren)38 Al-Azeez (Den Mægtige)39 Al-Jabbaar (Den Almægtige)40 Al-Mutakabbir (Den Storslåede)41 Al-Sanad (Tilhængeren/Støtteren)42 Al-Subbooh (Den Forherligede)43 Al-Shaheed (Vidnet)44 Al-Saadiq (Den Sandfærdige)45 Al-Saani’ (Skaberen (af alle ting)46 Al-Taahir (Den Rene)47 Al-Adl (Den Retfærdige)48 Al-Afou (Tilgiveren)49 Al-Ghafoor (Den mest tilgivende)50 Al-Ghani (Den alt-tiltrækkende – som alle skabninger behøver)51 Al-Gheyaath(Den Afgørende Hjælper)52 Al-Faatir (Adskilleren)53 Al-Fard (Den Single)54 Al-Fattaah (Åbneren)55 Al-Faaliq (The Breaker)56 Al-Qadeem (Den Evindelige)57 Al-Malik (Kongen)58 Al-Quddoos (Den Hellige)59 Al-Qawei (Den Mest Habile og Stærke)60 Al-Qareeb (Den Nærværende)61 Al-Qayyoom (Den Selveksisterende)

39

62 Al-Qaabidh (Samleren (af liv))63 Al-Baasit (Sprederen (af liv))64 Qadhi-ul-Haajaat (Opfylderen af behov)65 Al-Majeed (Den Glorificerede)66 Al-Mawla (Herskeren og Ejeren af sjæle og alle skabelser)67 Al-Mannaan (Den Elskværdige)68 Al-Muheet (Den Ultimative Omfavner af alt)69 Al-Mubeen (Den Manifesteret)70 Al-Muqeet(Opretholderen og Beregneren af Tid)71 Al-Musawwir (Designeren)72 Al-Kareem (Den Gavmilde)73 Al-Kabeer (Den Store)74 Al-Kaafi (Den Tilstrækkelige)75 Kaashif al-Dhor (Den, der Fjerner/Beskytteren mod uheld)76 Al-Witr (Den Sære (for os skabninger))77 Al-Noor (Lyset)78 Al-Wahhaab (Giveren)79 Al-Naasir (Den Ultimative Hjælper)80 Al-Waasi’ (Den Ubegrænsede)81 Al-Wadood(Den Elskværdige)82 Al-Haadi (Vejlederen)83 Al-Waafi (Den Trofaste og Hellige)84 Al-Wakeel (Den Betroede) 85 Al-Waarith (Arvtageren)86 Al-Barr (Den Godgørende)87 Al-Baa’eth (Genopliveren)88 Al-Tawwaab (Tilgiveren)89 Al-Jaleel (Den Prægtige/Ædle)90 Al-Jawaad (Den Mest Gavmilde)91 Al-Khabeer (Eksperten)92 Al-Khaaliq (Skaberen)93 Khairun Naasireen (Den Bedste Støtter)94 Al-Dayyaan (Den, der belønner Sine troende for deres gerninger)95 Al-Shakoor (Den Taknemmelige)96 Al-Adheem (Den Uforlignelige Store)

40

97 Al-Lateef (Den Milde (til sine skabelser)98 Al-Shaafi (Helbrederen)99 Al-Aaleem (Den Alvidende)

Han er SimpelGud er ikke en substans. Mennesker består af mange forskellige dele: øjne, ører, tunge, kød, blod, knogler, etc. og på samme måde, ser vi, når vi kigger på dyr, at de er sammensat af forskellige dele. Forskellen mellem dem og mennesker ligger i deres færdigheder. Ligeledes bemærker vi, når vi ser på andre skabelser som for eksempel planter, klipper, vand etc., at de alle er skabt af forskellige substanser, dele og farver. Alle skabninger, ligegyldigt hvor store eller små de er, deler i denne henseende denne almindelige kendsgerning. Dette er dog ikke tilfældet for Gud. Han består ikke af dele og lemmer – han er i den forstand Simpel. I modsætning til os har Han ingen øjne, ører, lemmer, etc. Havde Gud haft nogle af disse, ville Han have været en sammensat eksistens, en syntese, og således ville han have haft brug for en anden part til at samle eller skabe ham. Siden intet har eksisteret før Gud, hvem kunne så have været Hans skaber? Den Hellige Koran siger: {…Der findes intet som Ham…}99

Eftersom alt, hvad du kan tænke på, er en substans bortset fra Gud!Den Hellige Koran siger yderligere: {De værdsætter ikke Gud som Han fortjener... }100

Gud har ingen krop og ingen lemmer og intet ligner Ham. I modsætning til os konsumerer Han ikke og har ej heller brug for mad. Han er ingens afkom, og ej heller har Han børn, som Jøderne påstår, at Uzair var Guds barn; eller de kristne

99 Den Hellige Koran: kapitel 42, vers 11100 Den Hellige Koran: kapitel 39, vers 67.

41

hævder, Kristus er Guds Søn! Islams Profet (fvmh) blev spurgt om Gud af en gruppe mennesker. Gud nedsendte ham svaret i det følgende kapitel: {Sig: Han er Allah, den Eneste. Den Uafhængige, af Hvem alt afhænger. Han avler ikke, ej heller er Han født. Og ingen er Hans lige. }101

En gang skrev Mohammed Hamdaani til Imam Kaadhem (fvmh): (”En del af dine tilhængere har en meningskonflikt med monoteisme. Nogle siger, at Gud er en krop, og andre siger, at Han har et ansigt.”)

Imam Kadhem (fvmh) skrev i sit svar: (”Forherliget er Han, Som er udefinerbar og ud over beskrivelse, der er intet som Ham, og Han er Althørende og alvidende.”)102

Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh):(”Gud er hverken krop eller ansigt. Hans eksistens er ud over al fatteevne; Han er ikke fysisk og Han kan hverken føles af vore sanser, eller forstås af vores intellekt. Liv kan ikke tilintetgøre Ham, og Han svinder ikke over tid.”)103

Imamen fortalte også Yunos (en beretter):(”Enhver, som tror, Gud har et ansigt som enhver anden, har ingen religion; enhver, som er af den tro, at Gud har en krop og lemmer som enhver anden skabelse, er iblandt de ikke-troende.” Han fortsatte yderligere: ”Den Almægtige Gud kan ikke sammenlignes med noget og intet kan sammenlignes med Ham. Alt det, der kan forestilles, er Han ikke. Han er ud over fantasi.”)104

101 Den Hellige Koran: kapitel 112102 al-Tawheed / al-Sadooq: side 100.103 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 3, side 291.104 Kefaayah al-Athar / al-Khazzaaz: side 255.

42

Han kan ikke ses

Det er blevet berettet, at der var en mand, som benægtede eksistensen af Gud ved at påstå, at alt det, som eksisterer, bør kunne føles af mindst en af de fem sanser; at det enten skulle kunne ses, høres, lugtes, smages eller røres. Hvad angår Gud, havde han hverken set Ham, hørt, lugtet, smagt eller følt Ham. Efter at have hørt disse bemærkninger besluttede en anden mand, som troede på Gud, at fremstille to bolde, hvoraf den ene var lavet af træ, og den anden var lavet af metal, hvorefter han malede dem med samme farve. Han præsenterede disse to bolde for den ikke-troende mand og sagde følgende: ”Se på disse to bolde. Den ene har jeg lavet af træ og den anden af metal. Er du ved at se på dem i stand til at fortælle mig, hvilken er en metalbold og hvilken er en træbold?” Den ikke-troende mand betragtede begge bolde og sagde: ”Jeg er ikke i stand til det!” så spurgte den troende ham: ”Brug dine ører, muligvis kan du høre noget, der vil hjælpe dig med at vælge.” Den ikke-troende satte sine ører mod hver bold og blev ikke klogere. Så sagde den troende til ham: ”Prøv at bruge din tunge og smage det.” Igen prøvende den ikke-troende, og stadigt kunne han ikke skelne mellem dem. Denne gang bad den troende ham yderligere: ”Mærk dem med dine hænder og se, om du muligvis kan se forskellen på denne måde.” Den ikke-troende følte de to bolde og endnu mislykkedes det for ham at skelne. Den troende spurgte ham så: ”Tja, hvordan har du i sinde at fortælle, hvilken er lavet af metal og hvilken er lavet af træ?” Den ikke-troende svarede: ”Jeg skal holde dem begge og den, som er tungest, er bolden lavet af metal, og den, som er lettest, er bolden lavet af træ. Den troende udbrød: ”Hvem er det, der kan bekræfte, at den tunge bold er af metal?” Den ikke troende svarede: ”Mit intellekt fortæller mig det!” Den troende svarede øjeblikkeligt: ”Denne simple maling har stoppet dig fra at genkende forskellen og har også forhindret dine fem sanser i at være i stand til at skelne mellem de to typer bolde, og den har ladet dig indrømme dine sansers manglende evne, men til sidst valgte du at bruge dit intellekt. Hvad er så det, der forhindrer dig at bruge dit sind og intellekt til at genkende eksistensen af Gud, Hvis tegn er tydelige og indlysende, og at tro på Ham, selvom dine sanser ikke er i stand til at forstå Ham?” Den

43

ikke-troende tænkte sig om, tog sine ord tilbage og erklærede sin tro på Gud!

Sandelig kan Gud ikke ses, da Han ikke er krop, men kendsgerningen, at vi ikke kan se Ham, betyder ikke, at Han ikke eksistere! Vi kan for eksempel ikke se intellektet, hvordan er vi så i stand til at skelne, hvorvidt en person er intelligent eller sindssyg? Vor vurdering er baseret på nogle tegn på intellektet, som udvises af den ene person og tegn på sindssygdommen som udvises af den anden person. Ligeledes ser vi ikke Gud men tror på Hans eksistens, fordi vi ser Hans tegn (på skabelse). Det er umuligt at se Gud, da han ikke er en substans, og Han vil aldrig kunne ses; hverken i denne verden eller i den Hinsidige, som Den Hellige Koran siger: {Øjnene når Ham ikke, men Han når øjnene…}105

{Og da Moses kom (til mødet med Os) på den af Os afsatte tid, og da hans Herre talte til ham, sagde han: Min Herre, vis mig (Dig selv), så jeg kan se Dig. Han [Gud] svarede: Du kan ikke se Mig, men kast dit blik på bjerget: hvis det da bliver på sit sted, så vil du visselig se Mig. – Men da hans Herre åbenbarede Sin Majestæt på bjerget, sønderknuste Han det, og Moses faldt til jorden i afmagt.}106

Den Almægtige Gud referer til denne store anmodning, når han fortæller Islams Profet:

{Skriftens folk forlanger, at du skal lade en bog stige ned til dem fra himlen. De har visselig allerede forlangt noget større end dette af Moses, da de sagde: Vis os Allah ansigt til ansigt! – da greb jordskælvet dem i deres forbrydelse.}107

En mand, som var kendt som Thalab, spurgte De Troendes Leder Ali (fvmh):(”Har du nogensinde set din Gud? Imamen svarede ham: Desværre, Thalab!


44

Jeg er ikke en, der tilbeder en Gud, jeg ikke har set.” Thalab spurgte så igen: ”Hvordan har du set Ham? Beskriv ham for os!” Imamen svarede: ”Øjnene ser Ham ikke, men hjerterne ser Ham gennem den sande tro.”)108

Imam Baqir (fvmh) sagde til Abu Haashim:(”Det, du kan se med dit hjerte, er langt mere nøjagtig end det, du ser med dine øjne, eftersom der for eksempel er tidspunkter, hvor du i din fantasi kan få et billede af lande, du aldrig har besøgt, men selv hjertet er ikke i stand til at begribe Gud, for slet ikke at tale om øjnene!”)109

Der er vers i Den Hellige Koran, som lader en forestille sig hvorvidt Gud er en substans, eller om Han kan ses: {Den Nådige, (Som) satte Sig på tronen.}110

{(Nogle) ansigter vil på den dag være strålende. Seende hen til deres Herre.}111

De ovenstående vers er fælles udtryk for at beskrive Guds Styrke. Når der for eksempel siges, at ”Kongen er på tronen”, er det ikke ment bogstaveligt talt, at Kongen i dette nuværende øjeblik befinder sig på sin trone, men det betyder, at Kongen er herskeren, og statens velfærd er inden for hans magt. Ligesom hvis vi siger, at ”denne særlige person vil blive en god skoleinspektør engang”, selvom han stadig kun er en elev, så er det som følge af hans potentiale, vi ser ud i hans fremtid. Betydningen af de to ovenstående vers er således: ”Gud iagttager hele universet, og på Dommedagen vil enhver tro på Hans eksistens, ligesom hvis de kunne se Ham. I modsætning til, når de i denne verden ikke troede på Ham og betvivlede Hans eksistens, vil Hans eksistens således blive tydeligt for dem.”

108 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 4, side 27.109 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 4, side 39.110 Den Hellige Koran: kapitel 20, vers 5.111 Den Hellige Koran: kapitel 75, vers 22 og 23.

45

Ingen tid, intet sted

Tid og sted påvirker en substans. Rummet, som er beboet af en substans, er det virkelige sted for substansen. Substansens varighed i det sted er tiden. Ifølge Einstein har hver substans en længde, bredde, højde og fortsættelse. Fortsættelsen af en substans er substansens tid. Hvis vi forestiller os, at der ingen substans er i denne verden, vil der så forblive nogen tid i universet? Nej, for tid består af fortsættelse.

Gud er undtaget fra ”tid” og ”sted”. Det betyder, at der ikke er noget sted, der er tildelt Ham, hvilket vil sige, at man ikke kan fastslå, at Gud er i himmelen, på jorden, eller i paradiset, etc. Der er heller ingen tid specificeret til Gud. Man kan ikke sige, at Gud om fredagen, i måneden Ramadan, i år nihundred og… ikke er en substans. Han har derfor ingen varighed eller sted. Dog er Han i stand til at se alt alle vegne, alt fra den ene side til den anden side af galakserne. Ligeledes er Han vidne til alle tidspunkter, da Han på samme tid kan se fortiden og fremtiden. Grunden til, vi ikke kan se ud over østen, er at vi er begrænset til vores bestemte rum, f.eks. vesten, og grunden til, at vi også er ude af stand til at se fortiden eller fremtiden, er, at vi er begrænset til den nuværende tid, hvori vi lever. Gud er dog ikke begrænset af sådanne omgivelser, og ser som følge af dette over alt. Eftersom Han ej heller er begrænset til en specifik periode, ser Han ud over alle sæsoner og perioder.

Hvis en person for eksempel fødes i omgivelser fulde af røg, kan han ikke forestille sig en anden røgfri omgivelse, og han vil da tro, røg eksisterer alle andre steder. Dog vil den, der bor uden for dette røgfyldte sted, være i stand til at se røgen, da den ikke har dækket hans omgivelser. Derfor forestiller vi os også en tid og et sted, hver gang vi tænker på noget, fordi vi selv er blevet født i en tid og på et sted. Men Gud, der er undtaget fra specifik tid og sted, kan se fra begyndelsen til slutningen af tid og sted, da de ikke omgiver Ham.

46

Det er blevet berettet, at Imam Jaffar (fvmh) sagde:(”Den Almægtige Gud kan ikke beskrives ved hjælp af tid, sted, bevægelse eller stabilitet, da det er Ham, Der er Skaberen af tid, sted, bevægelse og stabilitet.”)112

Gud er klar over alle steder og alle perioder, og Han holder tøjlerne til alt.

Det er blevet berettet fra De Troendes Leder (fvmh), som sagde:(”En engel fra Østen kom til Moses, (hvorefter) han spurgte englen, hvor den var kommet fra, og englen sagde, den kom fra den Almægtige Gud. En anden engel kom til ham fra Vesten, (hvorefter) Moses igen spurgte, hvor den var kommet fra, og den sagde: ”Jeg er kommet fra den syvende himmel og fra den Almægtige Gud. En anden engel kom, og da Moses spurgte, hvor den var kommet fra, sagde den: ”Jeg er fra den syvende jord nedenunder, og jeg er også fra den Almægtige Allah.” Moses sagde således: ”Ren er Han, Som er allestedsnærværende, og Han er i de nærmeste steder.”)113

Det er blevet berettet, at De Troendes Leder engang hørte en person sige:(”Jeg sværger til den Ene, Som skjuler sig på den anden side af skærmene…” til hvilket Imamen udbrød: ”Desværre! Den Almægtige Gud er for stor til at skjule sig bag noget, eller at noget skjuler sig fra Ham. Ren er Han, Som ikke er begrænset til noget sted, og der er intet på jorden eller i himlene, som er skjult for Ham.”)114

Han udsættes ikke for forandringer

Alle skabninger gennemgår visse ændringer og bærer visse karakteristika. Mennesket sover, bevæger sig, sidder, bliver mishaget eller glad, spiser, bliver ældre, vokser hjælpeløst, tager på, taber vægt, etc. I mange af deres vaner ligner dyr meget mennesker. Planter slår også rødder, vokser, udfolder 112 Al-Amaali / al-Sadooq: side 279. Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 3, side 309.113 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 3, side 325. Al-Ehtejaaj / al-Tabarsi: side 209.114 Al-Ershaad / al-Mofeed: bind 1, side 224.

47

sig, blomstrer, giver frugter, skifter farve, visner og tørrer. Ligeledes ændres mineraler, de bliver hårdere, smuldrer og skifter farve, og således sker samme ændringer i andre skabninger.

Alle disse ændringer finder sted som følge af substansen, således at en, der har et hjerte, ofte bliver trist og somme tider glad; og en, der har kød og vener, oplever sygdomme og godt helbred; og en, der har en appetit og lyst både ønsker, spiser og elsker. Ligegyldigt hvilken substans, der er tale om, vokser den for derefter at ældes, eller den visner og skifter farve.

Men Gud har ingen krop og er ikke af substans, og således går Han ikke gennem turbulens; hele Hans essens er fritaget fra ændringer. Om dette siger Den Hellige Koran:

{Allah – der er ingen Gud undtagen Ham, den Levende, den Opretholdene (som ikke selv opretholdes). Slummer rammer Ham ikke, ej heller søvn…}115

{Og sæt din lid til den Levende (Gud), Som ikke dør…}116

Imam Moosa søn af Jaffar (fvmd) sagde:(”Den Almægtige er for stor og for mægtig til at have brug for lemmer, være begrænset til nogen bevægelse, være beskrevet ved højde, eller til at fantasien kan nå ham. Han nedsendte Sine lærdomme, advarsler, løfter og beordringer uden brug af læber eller tunge.”)117

115 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 255.116 Den Hellige Koran: kapitel 25, vers 58117 al-Tawheed / al-Sadooq: side 75.

48

Kapitel 2: RetfærdighedGud er retfærdig

Sommetider kommer vi ud for hændelser, hvor en person, der skal foretage en dom, dømmer uretfærdigt. Hvis vi skulle finde grundene bag denne uretfærdighed, vil vi opdage, han har opført sig således som følge af en af de følgende grunde:

1. Han var uvidende om sandheden og handlede derfor uretfærdigt.2. Han stræbte efter at opnå en fordel, det vil sige, han var blevet bestukket. 3. Han gjorde dette for at beskytte sig selv, da han for eksempel ville have

udsat sit liv for fare, hvis han havde handlet retfærdigt.4. Med uretfærdigheden stræbte han efter at forsvare sine egne venner eller

familie.5. Han var en korrupt og uhæderlig person, som trodsede sandheden.

Disse er grundene bag undladelse af retfærdighed. Vi vil i en senere fase se på motiverne for sådan en uretfærdighed. Det kan således være en af de ovenstående grunde, der motiverer en person, som sidder ved en dom, til hellere at give forrangen til en, der er afskyelig og ondskabsfuld end en, der er mere værdig og fortjener at blive behandlet retfærdigt. En person, som viser mere respekt for folk, der er uanstændige, og mishandler de, der er retskafne og har højere fortjenester, handler også således på grund af de ovenstående grunde.

Der er en sjette grund til, at folk handler uretfærdigt, og denne grund er svaghed. Det kunne for eksempel være, at denne person selv har været udsat for uret, og da han ikke kunne stå op for sin egen ret og forsvare sig selv, ville han i stedet overføre sit fjendskab til andre og mishandle deres ret. Disse er motiverne bag grusomheder og uretfærdigheder.

Kan nogen af disse motiver findes hos Gud, og tvinge Ham til grusomheder?

49

Aldrig nogensinde! Gud er ikke uvidende og har ej heller brug for hverken at vinde eller tabe, og Han er ikke fordomsfuld overfor nogen, tværtimod, alt er Hans skabelse, og der er ingen familie eller venner blandt dem; fordærvelse findes ikke i Hans rene natur, og Han har ingen svaghed. Hvorfor skulle Han så være uretfærdig?

Den Guddommelige Retfærdighed er vidtspændende, omfattende og forskellig fra det, vi forestiller os Den at være, og Den er ubegrænset:• Gud er retfærdig overfor Sin Skabelse og laver ingen regler, der er

uretfærdige.• Gud er retfærdig i Sin Guddommelige Dekret og Dom. Derfor hverken

beriger Han eller forarmer, indynder, giver liv, tager liv eller tildeler nogen smerte uden retfærdighed. Han hverken giver til eller tager fra nogen… medmindre det er retfærdigt.

• I Sin Skabelse er Han retfærdig. Derfor er den blændende sol, den belysende måne, de gnistrende stjerner, de strømmende floder, den vældige jord, planterne, dyr og menneskerne ikke blevet skabt irrationelt.

• Han er retfærdig i sine beordringer og forbud. Han udsteder regler og skriver belønninger for det anbefalede (det ikke-obligatoriske). Han forbyder de ulovlige handlinger og mishages ved de handlinger, der er uønskede og han tillader brugen af alle de lovlige ting… i overensstemmelse med retfærdighed.

Manglen på fremsyn i menneskets intellekt gør det sommetider ude af stand til at forstå måden, hvorpå den Guddommelige Retfærdighed er gennemført. I sådanne tilfælde ligger fejlen hos os og ikke hos den Guddommelige Retfærdighed. Som det er tilfældet med børn, der for eksempel ikke er klare over fordelen ved medicin, og derfor gør modstand mod at tage den og som muligvis heller ikke kan lide lægen, ligger problemet i barnets uvidenhed og ikke i lægens medicin.

Vi kan heller ikke forstå mange af de universelle anliggender og deres mening;

50

betyder det så, at vi skal benægte deres eksistens? Selvfølgelig ikke! Den kendsgerning at vi kan begribe nogle af dets anliggender og retfærdigheder bør være tilstrækkeligt for os til at tro på den Guddommelige retfærdighed. Hvis vi ikke kan forstå den medicin, der anvises af en læge, selvom vi kender ham som en velrenommeret læge, er det ikke rigtigt at blive mishaget over ham blot fordi, vi ikke kan lide at tage hans medicin.

Med hensyn til den Guddommelige Retfærdighed siger den Hellige Koran:{Dette (bliver jer til del) på grund af det, jeres hænder har sendt forud, og (vid), at Allah ikke handler uret mod sine tjenere.}118

{Sandelig gør Allah ikke et støvgrans vægt uret. Men hvis der er noget godt, så fordobler Han det og giver af Sig Selv en stor belønning.}119

{… Og de lider ikke dnt mindste uret.}120

{… Og Allah vil ikke gøre dem uret, men de gjorde sig selv uret.}121

{… Og Allah gjorde dem ikke uret, men de øvede uret mod sig selv. Da ramte dem de onde ting (konsekvenserne), som de øvede, og den (straf), som de plejede at spotte, omfattede dem.}122

{… Og Allah ønsker ingen uret mod tjenerne.}123

{I dag skal enhver sjæl lønnes for det, den har udøvet. Der skal ikke være nogen uret i dag; thi Allah er hurtig til at gøre regnskab.}124

118 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 182.119 Den Hellige Koran: kapitel 4, vers 40.120 Den Hellige Koran: kapitel 4, vers 49.121 Den Hellige Koran: kapitel 9, vers 70.122 Den Hellige Koran: kapitel 16, vers 33-34.123 Den Hellige Koran: kapitel 40, vers 31.124 Den Hellige Koran: kapitel 40, vers 17.

51

De Troendes Leder (fvmh)125 blev spurgt om Allahs Tawheed og Retfærdighed, til hvilket han svarede: (”Tawheed er, at du ikke forestiller dig Ham; og retfærdighed er, at du ikke anklager Ham.”)126

Imam Sadiq (fvmh) blev spurgt om Retfærdighed, til hvilket han svarede: (”Retfærdighed er, at du ikke tillægger din Skaber det, Han formaner dig/påminder dig om.”)127

Han sagde også(”… Og Han beordrer jer ikke til noget, medmindre Han ved, I er i stand til at gennemføre det, da Guds natur er fritaget fra uretfærdighed, meningsløshed, og opgaver, Han ved, mennesket er ude af stand til at udrette.”)128

Qadhaa og Qadar129

Qadhaa og Qadar falder i tre kategorier:• I skabelsen af universet: Gud udstedte et dekret for skabelsen af himlene

og jorden og forudbestemte næringen for Sin skabelse. I denne henseende er alle eksistenser inden for universet et resultat af Qadhaa og Qader, og dette univers gør intet imod Hans vilje; dette faktum er meget tydeligt og de, der tror på Gud, tror også på dette.

• Qadhaa og Qader i loven: Gud har virkeliggjort Sin religions love; Han har beordret folk til bestemte regler og handlinger samt forbudt dem andre.

125 Fvmh/d: forkortelse for ”fred være med ham/hende/dem”126 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 5, side 52.127 Al-Tawheed / al-Sadooq: side 96.128 Al-Ehtejaaj / al-Tabarsi: side 341.129 ’Qadhaa’ er en ordre og befaling fra Gud. Der er regler, som Gud sætter, og til hvilke Han beordrer os, som vi skal virkeliggøre og praktisere. ’Qadar’ er den forholdsregel som Gud sætter, og som vi igen skal anvende. (Eksempler på Qadhaa og Qader samt de forskellige kategorier, de falder i, er forklaret i teksten.) Siden det kun er Gud, Som kan bestemme sådanne ordrer og forholdsregler ’Qadhaa og Qader’ er de således kun fra Gud. (Altså hver gang ordene ’Qadhaa og Qader’ forekommer i nogen tekst, er det ment som Den Guddommelige Qadhaa og Qader.)

52

Han har bestemt nogle obligatoriske handlinger, nogle ikke-obligatoriske og nogle, der er uønskede. Således er udførelsen af de obligatoriske bønner og forbuddet mod indtagelsen af alkohol også Qadhaa og Qader.

• Qadhaa og Qader i folks gerninger: Guds dekret med hensyn til Sit folks handlinger falder i de følgende ideer:

I. Tilskyndelsen til gode gerninger og modarbejdelsen af de dårlige.II. Viden om alt hvad folk gør, det vil sige deres gode og dårlige gerninger,

deres lydighed og ulydighed. Dette er også meget klart, da Gud, som vi før har nævnt, har viden om alle ting, og at der ikke er noget på jorden eller i himlene, som er skjulte for Ham.

III. At tro at Gud tvinger folk til deres gerninger, og at ingen har magten over deres egne handlinger! Denne tro er forkert og dens falskhed er så klar som dagslyset, da det er oplagt, vi gennemfører vore gerninger af vores egen vilje og ønske; hvis vi ønsker det, kan vi udføre en god eller dårlig gerning.

Den Hellige Koran referer til den indledende del af Qadhaa og Qadar, skabelsen af verden, i de følgende vers:

{Så vendte Han Sig mod himmelen og den var (som en) tåge, og Han sagde til den og til jorden: Kom I begge, frivilligt eller tvunget. De svarede begge: Vi kommer frivilligt (og underkaster os Din lov). Så fuldendte Han dem som syv himle på to dage og åbenbarede i enhver himmel dens lov. Og Vi prydede den laveste himmel med lys og (og gjorde den til en) beskyttelse. Dette er den Almægtiges, den Alvidendes forordning.}130

Med hensyn til den anden del af Qadhaa og Qadar, lovene, siger Koranen: {Og din Herre har påbudt: Tjen Ham alene og (vis) godhed mod forældre}131 Og om den tredje del, folks gerninger, siger den yderligere: {Og hold bøn og betal Zakat.}132

130 Den Hellige Koran: kapitel 41, vers 11 og 12.131 Den Hellige Koran: kapitel 17, vers 23.132 Den Hellige Koran: kapitel 1, vers 110.

53

{Sandelig Allah påbyder (jer) retfærdighed og godhed og kærlighed som til slægtninge, og Han forbyder (jer) skændige tanker og synd og overtrædelse. Han formaner jer, for at I må tænke jer om.}133

{… Spionér ikke og bagvask ikke hinanden.}134

Det er sådanne vers, der beordrer folket til at gøre gode gerninger og forbyder dem de onde:

{Allah er den, Som har skabt de syv himle og af jorden det samme antal. Befalingen stiger ned blandt dem, for at I kan vide, at Allah har magt over alle ting, og at Allah omfatter alle ting i (Sin) viden.}135

Og andre vers, som lægger vægt på den viden, Gud besidder, og som vi allerede har refereret til, at Han er klar over alle ting:

{Afgudsdyrkerne vil sige: Hvis Allah havde villet det, så havde vi og vore fædre ikke sat nogen ved siden af (Gud), ej heller havde vi forbudt noget. Netop således benægtede de der var før dem, indtil de smagte Vores straf. Sig: Har I nogen viden? Så fremlæg den for os. Men I følger blot en formodning, og I lyver blot Sig: Allah har det afgørende bevis. Havde Han da (gennemtvunget) Sin vilje, ville Han have retledet jer alle.}136

Skabelsen er således Guds værk, og Han har ingen partner i dette. Det er kun Ham, der er værdig til at sætte regler, og ingen har retten til at blande sig. Med hensyn til individets opførsel befaler Gud de gode gerninger og forbyder de uanstændige handlinger. Han er fuldstændig klar over enhvers opførsel. Hvert individ har viljen til og magten over deres egne handlinger, som de har evnen til enten at udføre eller forlade.


54

Tvang og valg

En genstand har ingen kontrol over sig selv; hvis den kastes op, vil tyngdekraften trække den ned til sig. Planter har ej heller nogen beherskelse, da varme, lys, vand og jord er ansvarlige for deres vækst. Vand har heller ingen kontrol; hvis det blokeres, kan det ikke strømme, ellers løber det igennem. Det samme gælder for solen, månen, stjernerne, skyerne og vinden; de kredser alle efter specifikke og nøjagtige regler ved Guds vilje og formåen.

Det er mennesket, der falder i to dele:1. Dets tilblivelse: I dette tilfælde gælder det samme som for andre

skabelser; thi dets blodscirkulation, dets hjerteslag, lungebevægelserne, leveren og maven har ingen kontrol over sig selv, og de er fuldstændig afhængige af det, som Gud har tildelt kroppen.

2. Dets vilje: Et menneske er fri i dette tilfælde og har kontrol over sine handlinger; det kan sove, spise, drikke og gå hver gang, det lyster. Dets handlinger, tanker, intellekt, uvidenhed, anstændighedsfølelse, dets ondskab er alt sammen styret af dets egen vilje og inden for dets kontrol.

Hvem der end tror, at et menneske er tvunget til sine handlinger netop som en sten, der kastes uden egen kontrol, eller en plante, der vokser uden egen vilje, benægter en kendsgerning, som er meget klar og indlysende. Hvis denne tankegang er korrekt, og et menneske ikke har kontrol over sig selv, kan man sige, at lovene, det retslige system og de verdslige anliggender er uanvendelige. Og ingen kan påstå noget sådant. Siden selv dyr har kontrol over deres egne handlinger, kan det så være anderledes for mennesker, der endda er meget mere overlegne end dyr?

Den Hellige Koran siger: {Og sig: Sandheden er fra jeres Herre. Lad den, der vil, tro, og lad den, der vil, være vantro.}137


55

{Sig: O I mennesker, sandheden er visselig kommet til jer fra jeres Herre. Den, der lader sig retlede, han er alene retledt til sin egen gavn, og den, der farer vild, vil fare vild udelukkende til din (egen) skade. Og jeg er ikke nogen vogter over jer.}138

{Vi har sandelig vist jer vejen, hvad enten I er taknemmelige eller utaknemmelige.}139

{Og vi har vist jer de to hærveje (til godt og ondt).}140

{Og sig (til dem): Arbejd, så vil Allah og Hans Sendebud snart se jeres handling, og (det vil) de troende (også). Og så skal I sendes tilbage til Ham, der kender det usynlige og det synlige, og Han skal meddele jer, hvad I plejede at udøve.}141

Det er blevet berettet fra Imam Hussein (fvmh), som sagde:(En mand fra Irak kom en gang hen til Imam Ali (fvmh) og sagde: ”Fortæl os hvorvidt vor krig med syrerne er den Guddommelige Qadhaa og Qadar?” Imam Ali (fvmh): ”Sandelig! Jeg sværger til den Almægtige Gud, at du ikke bestiger en bakke eller går gennem ørknen, medmindre det er Qadhaa og Qadar.” Manden sagde så: ”I dette tilfælde kan vi tillægge Gud alle de trængsler, der overgår os.” Imam Ali (fvmh): “Desværre! Du gamle mand! Måske tror du, at Guds Qadhaa og Qadar i folks skæbne er bestemte og ubrudte? Hvis dette var tilfældet, ville der ikke være nogen ordrer eller forbud, og et løfte eller trussel ville ikke have nogen betydning. Der ville ikke være nogen straf til synderne, og de gode (folk) ville gå ubelønnede, mens de er irettesat for værende retskafne, og de dårlige (folk) ville blive belønnet for deres onde gerninger. (Sandelig) nej! Hvad du har påstået er talen fra afgudsdyrkerne,


56

samt Guds fjenders og fatalisters. Gud beordrer menneskeheden til retskaffenhed, men ved deres egen vilje, valg og forlig, og forbyder dem ængsteligt onde gerninger. Når de er ulydige mod Hans befalinger, er det ikke fordi, de er hjælpeløse; og de, som adlyder Ham, gør det ikke under tvang; og himlene, jorden og alt det, der er imellem dem, er ikke blevet skabt formålsløst. {… Sådan er de vantros formodning. Men ve de vantro for ilden.}.142” Så stod den gamle mand op og sagde: ”Du er sandelig en leder hvis lydighed vil skænke mig Guds tilgivelse. De dele af religionen, som vi var uvidende om, har du gjort tydelige, må Gud skænke dig belønninger for denne gode gerning…”143)

Resten af denne hændelse er fortalt i en anden beretning:144

(”Den gamle spurgte så Imam Ali (fvmh): Hvad er så betydningen af Qadhaa og Qadar, som trækker os i alle retninger, selvom vi ikke går gennem ørkenen eller bestiger nogen klippe medmindre, det er gennem Qadhaa og Qadar?”)

Imam Ali (fvmh) svarede: ”Ordrer og befalinger er fra Gud.” Så læste han det følgende vers fra Koranen: {Og din Herre har påbudt, at I skal tjene Ham alene og (vise) godhed mod forældre.}145)

Mange folk tror, at fordi Gud har givet en ordre, og at den Guddommelige skæbne er fastlagt, behøver de ikke længere at anstrenge sig og arbejde! Men læg mærke til, hvordan den Hellige Koran besvarer sådan dovenskab: {Og at mennesket kun får, hvad det har stræbt efter, Og at dets stræben snart skal ses.}146

{… Ethvert menneske er ansvarligt for hvad, det har udøvet.}147

142 Den Hellige Koran: kapitel 38, vers 27.143 Kashf al-Ghommah / al-Erbelli: bind 2, side 288.144 Al-Tawheed / al-Sadooq: side 382.145 Den Hellige Koran: kapitel 17, vers 23.146 Den Hellige Koran: kapitel 53, vers 39 og 40.147 Den Hellige Koran: kapitel 52, vers 21.

57

{Og sig (til dem): Arbejd, så vil Allah og Hans Sendebud snart se jeres handling, og (det vil) de troende (også)…}148

Alle profeterne, som vidste mere om Qadhaa og Qadar end resten af folket, arbejdede gennem hele deres liv og stræbte hårdt med beslutsomhed. Ligeledes arbejdede alle de hellige Imamer, ledere og vejledere aktivt. Derfor at stole på Qadhaa og Qadar er forkert og bliver misbrugt. De, som stræber efter at frigøre sig fra deres sociale ansvar og gerninger, bruger det som en undskyldning.


58

Kapitel 3: ProfetskabDen Hellige Profet (fvmh)149

Har du nogensinde lagt mærke til nutidens korrupte liv, som det føres af regeringer overalt i verden? Har du bemærket, at de blodige krige og koloniseringen skete gennem civilisationens love? Har du nogensinde undret dig over, hvor meget en person bliver udsat for af sin familie, af samfundet og deres lands status? Og hvordan de har fået berøvet deres fred og ro? Har du nogensinde indset, at det såkaldt ”frie” menneske har sine hænder bundet, sine fødder lænket og sin hals spændt fast, sine læber, øjne og ører under granskning, og at jo hårdere han prøver des mindre opnår han, og at alle disse vilkår og begrænsninger stammer fra uvidenheden hos de folk, som falder i koloniseringens og selvstændighedens fælde, som er sat op af de, der stræber efter en personlig vinding. Selvfølgelig går mennesket gennem vanskellige perioder. Fra det øjeblik, det er undfanget som et væsen, er det fanget i mavens mørke, hvorefter bliver det holdt tilbage i en vugge. Det øjeblik, det når puberteten og tror, det er flygtet fra fangenskabet, finder det sig omringet fra alle sider af den undertrykkende indflydelse fra uvidenhed og begærlighed samt onde sygdomme og fordærvelse. Således går mennesket i denne verden fra en indespærring til en anden, indtil det endeligt er fængslet!

Gud har skabt universet i en retfærdig og lige balance; alt har en evne, og for hver bevægelse og gang har Han givet specifikke regler. Hvis en del af universet skulle overtræde de universelle regler og befalinger, vil universet ikke blot blive korrupt, men det vil også forårsage fordærvelse af alle skabelser inden for universet. Et menneske er en af de absolut vigtigste dele af dette univers, for hvem Gud har sat faste regler og befalinger. Ingen anden end Gud eller en, som Gud har tildelt føringen og belært om sagerne, kan begribe noget som helst af dette. {Og hos Ham er nøglerne til det skjulte. Ingen kender dem undtagen Han (alene).}150

149 Fvmh/d: ”fred være med ham/hende/dem”.150 Den Hellige Koran: kapitel 6, vers 59.

59

Profeterne er de eneste, som kender de Guddommelige regler og befalinger, og det er dem, som bliver klar over dyderne og svaghederne samt samfundets frem – og tilbagegang. Andre mennesker har ikke forstået de nøjagtige regler, og hvis de skulle tage dem til sig for at skabe et sæt love og reglementer, vil de ikke skabe andet end korruption og demoralisering, og således vil kun kaos, anarki, uanstændighed og undertrykkelse herske over folket, krigenes flammer vil bryde ud, og samfundenes bånd vil brydes. Lad os forestille os et menneskeligt medlem af et samfund som et redskab eller skruerne i et maskineri: når redskaberne og stykker fra et maskineri falder fra hinanden, vil kun en faglært tekniker, der har ekspertise på dette område, være i stand til at sætte det sammen og gøre det så godt som nyt. Men hvis en uerfaren person vil sætte maskineriet sammen, vil han, uanset sin styrke eller de rigdomme, han har til rådighed, blot gøre den ubrugbar og ødelægge den. Lad os for eksempel sige, han var i stand til at sætte stykkerne sammen om end ikke helt korrekt, vil det stadig ikke lykkes ham, for redskaber, som ikke bliver brugt efter deres specifikke funktioner, vil ikke virke rigtigt, og maskineriet vil ikke fungere som det bør gøre. Det samme gælder for menneskene, som er skabelsens redskaber. Ethvert individ bør placeres inden for dets specifikke og passende miljø og skal gives en fornemmelse for den retning, som kan gavne samfundet. Et nøjagtigt og logisk program skal planlægges, men allerførst er det nødvendigt at forme og danne karaktertrækkene hos ethvert individ, så det kan blive godt nok som medlem af et anstændigt samfund. Det næste trin skal være at give regler for familierne, så hvert medlem af familien er i stand til at opdrage en anden anstændig familie fra hvilken en ærlig og respektabel regering kunne dannes. En regering som er i stand til at udstede passende og progressive love, som også kan tage sig af offentlighedens religiøse velfærd og tage samfundet under sine beskyttende vinger, så alt hviler på et grundlag af retfærdighed og moral. Den, som kan opsætte en så præcis orden for menneskeheden, kan ikke være andre end Gud; den samme Skaber, som kun alt for godt kender det gode, det dårlige, det grimme og det smukke, og Som kender et menneskes

60

nøjagtige behov og dets fremtid. Den, som er i stand til at virkeliggøre dette Guddommelige program, kan ikke være andre end en Profet, som modtager Guddommelige Åbenbaringer151, eller Guds mest tiltroede stedfortrædere.

Ser vi tilbage på menneskehedens historie, var de nationer, som fulgte Profeternes vejledning og stien, som var oplyst af de Guddommelige Åbenbaringer, sjældent udsat for elendighed og korruption. I virkeligheden blev korruption og nød næsten udryddet og disse nationer levede et liv i fred og velstand. Omvendt levede de nationer, som havde trodset deres profeter og forsømt at følge deres befalinger og vejledning, i mørke, og de levede et liv i tab og modgang.

Her vil ét eksempel være tilstrækkeligt: muslimerne fra den tidlige islamiske æra, som havde fulgt de islamiske lærdomme i et halvt århundrede, opnåede en så avanceret fremgang, at de herskede over verden, og deres foretagende var godt planlagt og organiseret. Deres befolkning var sammenhængende, og de var stærke. Deres store status var tydelig for alle. Det var et resultat af deres lydighed overfor de islamiske principper, at de kunne befri sig fra overtro. Dog, mens muslimerne gjorde fremskridt foran resten af verden, levede bl.a. europæerne i grusomhed og uorden, diktatoriske og tyranniske magter regerede over dem, de blev slagtet af andre blodtørstige nationer og undertrykt af deres konger og adelen… indtil de for få århundrede siden, bevidst eller ubevidst, startede med at indføre nogle af de islamiske lærdomme og begyndte at rekonstruere sig selv. De fik nogle regler og orden, og med noget af den islamiske oplæring, der blev brugt, begyndte de at opleve fred og sikkerhed. Jeg er ikke alene om sådanne påstande, bl.a. George Jurdaq, som var kristen og aldrig har været muslim, skriver i sin bog med titlen ’’Imam Ali – Stemmen af Menneskelig Retfærdighed’’:

(”Ali (fvmh), som havde vedkendt sig selv til at være en af Profeten Mohammads (fvmh) tjenere, var mere fremmelig i menneskerettigheder for tolv århundreder siden end de nuværende franske intellektuelle, da Alis

151 De islamiske befalinger og den Hellige Bog blev åbenbaret til Profeten fra Gud gen-nem Ærkeenglen Gabriel (fvmh).

61

(fvmh) love med hensyn til menneskerettigheder og retfærdighed hviler på det værdifulde grundlag for integritet og hengivenhed.”)

Vi har på egen hånd bevidnet hvordan Frankrig, som påstår at være lovgiveren for menneskerettighedslovene, har kastet sådanne love og rettigheder til side og skamløst mejet tusinder af algerier ned, og med kugler standset råbene fra de, som søgte deres rettigheder og frihed.

Sandelig var kun profeterne i stand til at udfærdige retfærdige love, og det var kun dem, som gennem de Guddommelige Åbenbaringer kunne virkeliggøre en så omhyggelig og arrangeret orden for menneskeheden. Hvis vi fokuserer på de regler, som styrer folk i dag og sammenligner dem med de islamiske regler, vil vi opdage, at der er en stor forskel på dem, og vi vil kunne bemærke, hvor fjernt de ligger fra hinanden. Først derefter indser vi, at de fleste kolde og blodige krige, som bryder ud alle steder og til alle tider, er opstået som et resultat af folk, der afviger fra den profetiske vejledning, og at folk har været egoistiske og selvstyrende, medens de indførte deres egne regler. Vi ville også indse, at hvis religiøs orden og profetiske lærdomme regerede i stedet for de menneskeskabte love, ville enhver have dvælet i retfærdigheden og retlinethed, i fred, ro og broderskab.

Alle de katastrofer, som mennesket rammes af, som undertrykkelser, slaveri, ydmygelse, etc. stammer fra korruption og et grusomt system, som har afveget fra Guds samt Hans Profets rigtige sti. Mennesket skal fortsætte med at opleve de uudholdelige ulykker fra uvidenhed, fattigdom, sygdomme, krige, uorden og utallige andre problemer, indtil det begynder at indse sit værd og forstår, hvad der er rigtigt for det. Derefter vil det skynde sig at skabe sin lykke og vise velvilje overfor de Guddommelige love og således kaste diktatorernes undertrykkende love væk. Denne dag vil snart komme, og vi skal tælle hvert minut til den kommer.

62

Religion og menneskeskabte loveDer er to større forskelle mellem de menneskeskabte love og de guddommelige love:

1. Den første forskel: det er korrekt, at de menneskeskabte love i det bedste tilfælde er udstedt af en gruppe intellektuelle og vise, men vi stiller følgende spørgsmål:

a. Har disse intelligente politikere taget folkets rettigheder og meninger i betragtning både på den østlige og vestlige side af universet, eller er deres politik baseret på de folk, der lever i deres egne omgivelser? Det er helt klart, at de handler ud fra deres egne opfattelser og:

b. Tager de alle de vilkår i betragtning, som gælder for nuet og for fremtiden, eller baserer de simpelthen deres politik på omstændighederne i deres særlige periode og omgivelser.

c. Er disse politiske grupper immune for fejl og korruption? Eller er deres intellektuelle niveau og viden omfattende, ubegrænset og uendelig?

Det er denne type spørgsmål, der opstår i forbindelse med at udstede love for menneskerettigheder. Svarene på disse er meget vigtige: denne gruppes tænkemåde kommer fra de specifikke omgivelser, omstændigheder, tid og folk, og deres intellektuelle sind er ikke immune over for fejl. Sommetider fejler de og andre gange kan de definere sandheden korrekt. Hvordan er det så muligt under disse omstændigheder at stole fuldstændigt på deres dom samt implementere deres love hos folket? Selvom mange af disse intellektuelle og menneskerettighedslovgivere er i stand til at afsige den korrekte dom, bliver de påvirket af de fordomme og den begærlighed, som omgiver dem.

En vigtig faktor er her, at selvom lovgiverne ikke selv er i stand til korruption, er de ikke desto mindre under deres egen regerings overvågning og indflydelse. Som vi selv kan se, fastsætter de diktatoriske regeringer deres egne parlamenter og grundlove og bag låste døre tvinger de deres egne umenneskelige love

63

og bestemmelser igennem. Således påtvinger de andre svage nationer deres umoralske ønsker forklædt som ’love’.

Denne lovgivningsmetode er fuldstændig imod religionen, da religionens lovgiver er Gud, Hvis love ikke kun gælder for en særlig gruppe eller nation eller for en specifik tidsperiode og miljø; Gud, Som hverken har lyster eller fristelser, som kan fordærve Ham; Gud, som ikke er uvidende om nogen anliggender eller situationer. Ligesom Gud er mere nådig mod Sine skabelser end nogen anden nogensinde kan være, og det er på dette grundlag, at Hans befalinger er anstændige og gunstige. Hans love er retfærdige og rimelige og Hans planer er agtværdige og solide.

{…Hvad er der hinsides sandheden andet end vildfarelse?}152

2. Den anden forskel: Forskellen mellem de menneskeskabte love og de Guddommelige love er, at de menneskeskabte love kun tager de fysiske behov i betragtning. De beskæftiger sig med sager som køb og salg, ægteskab og skilsmisse, leje og fremleje, undervisning og erhverv, landbrug, tyveri og bekæmpelse af stofmisbrug og andre fysiske behov.

De guddommelige love tager både de fysiske og de spirituelle behov i betragtning. Ligesom de guddommelige love tager sig af køb og salg, tager de sig også af snyd og ærlighed inden for forretninger; sådanne love tilskynder folk, som arbejder med forretninger, til at tage den anden parts velfærd i betragtning. Mens de guddommelige love tilskynder folk til at få en uddannelse, forlanger de også oprigtighed og venlighed fra dem. Samtidig med at lovene tilskynder til landbrug, tilskynder de også til retskaffenhed og troen på Gud. Men hvad vigtigere er, for at rengøre hjertet, forbyder De guddommelige love: jalousi, egoisme, selvretfærdighed, selvpral og grådighed efter magt, mens disse love på den anden side forskønner hjerterne ved at styrke følelser af kærlighed og hengivenhed, tilskynde gode gerninger, venlighed og oprigtighed og lade dem


64

afsky dårlige gerninger. De guddommelige love forbyder tungen at lyve, sladre, bagtale og bagvaske. De forbyder maven at blive mættet med mad købt for ulovlige indtægter og forbyder sensuelle følelser og lyster, som forvænner til handlinger som utroskab og seksuelle perversiteter. Ligeledes har sådanne love anvist specifikke opgaver til at rense hænder, føder, ører, øjne samt hver kropsdel og sanser. Det er derfor, de menneskeskabte love forekommer kedelige og usjælelige i modsætning til de religiøse love, der er tiltalende og tilfredsstillende; de vokser og bevæger sig fremad, blomstrer og bærer deres frugter…Når vi ser tilbage på historien, kan vi se, at de nationer, som oprigtigt blev regeret af religiøse love, hvilede i sikkerhed, fred, ligestilling og retfærdighed, og de levede i følelsen af ven – og broderskab. I modsætning hertil blev de nationer, som forkastede religionen og afviste at blive regeret af dens love og etik, i stedet ødelagt af omfattende grusomhed, uretfærdighed, korruption og uorden, og deres samfund druknede fuldstændig i mangel på moral.

Profeterne og Islams profetDe guddommelige love og religionen, som blev indført af Gud var ikke forskellige fra hinanden. For at tilpasse sig forskellige tider og samfundenes udvikling, varierede deres former og metoder en anelse, men disse forskelle var ikke væsentlige. Alle profeterne var brødre, selvom deres mødre eller fædre var forskellige. Adam, Noah, Abraham, Moses, Jesus, Mohammed var alle sendt af den Ene Gud, deres kald var det samme, deres mål var det samme, deres sti og metoder var de samme. Alle profeterne beordrede folk til retskaffenhed og forbød dem slette gerninger. Alle ledte de folk mod sandheden og grundlagde retfærdighed. Kilden til deres viden var åbenbaringer: Guds guddommelige budskaber; deres opgaver var grundlæggende baseret på at vække menneskets bevidsthed og inviterer det til retfærdighed og sandhed. Den første profet anerkendte den sidste Profet, og den sidste Profet anerkendte den første Profet, og de andre Profeter godkendte de tidligere, således forudsagde og forberedte de folket på

65

de kommende profeter.

Det er på den baggrund, vi ikke ser nogen stor forskel i profeternes mission, selvom der er folk, der fordærver og ændrer de guddommelige love for at tilfredsstille deres egne ønsker og lyster, og der er ligeledes politikere, som for deres egen politik og politiske gavn, forandrer de Hellige Skrifter, ligesom Biblen og Toraen153 blev fordrejet og ændret. Dette er en af de forskelle, som adskiller de guddommelige love fra de menneskeskabte love, for ligegyldigt hvad en intellektuel, en filosof, et parlament, en lovgiver, eller en despotisk regering frembringer, kan det aldrig måle sig med de guddommelige love i styrke og pålidelighed. De guddommelige love hviler på et fast og solidt fundament med søjler, der er uforgængelige. Hver profet anerkendte den anden og sammen inviterede de folk til at følge de kommende profeters belæring. Den hellige Koran henviser til dette i følgende vers:

{ Eller var I vidner, da døden kom til Jakob, og han sagde til sine sønner: ”Hvad vil I tjene, når jeg er borte?” De sagde: ”Vi vil tjene din Gud, din og dine fædres, Abrahams, Ismaels og Isaks Gud, én Gud. Til Ham overgiver vi os.”}154

{ Sig: ”Vi tror på Gud og på det, der blev sendt ned til os; på det, der blev sendt ned til Abraham, Ismael, Isak, Jakob og stammerne; på det, der blev givet til Moses og Jesus, og på det, der blev givet til profeterne fra deres Herre. Vi gør ikke forskel på nogen af dem. Vi overgiver os til Ham.” Hvis de tror på det samme, som I tror på, er de retledte; men hvis de vender sig bort, er de i splid. Gud vil beskytte dig mod dem. Gud er Den Hørende og Den Vidende.}155

153 Den Hellige Bog som blev åbenbaret for Profeten Moses.154 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 133.155 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 136-137.

66

Hvad er religion?

Religion er baseret på de følgende fire søjler:1) Tro2) Dyd (eller moral)3) Tilbedelse4) Andre gerninger…

Disse fire er rationelle grundlove, som naturligvis er i harmoni med menneskets intellekt. Alle religioner, ligegyldigt hvor meget de ser ud til at være forskellige (på grund af tidens forandringer og samfundets omstændigheder), deler de stadig den samme opfordring til en lære inden for disse fire hovedprincipper. Vi vil kort diskutere disse fire fælles principper og derefter fortsætte med vores emne om profetskab.

1) TroI islam hviler tro på tre hovedfundamenter:Først: Troen på Gud - Skaberen af alle ting, Den levende, Den Evige, Som kan alt, Den Vise, Kyndige, og Forsørgeren. Han har ingen ægtefælle eller børn, ej heller har Han en partner at dele sin suverænitet med. Han er en Dommer, der ikke udøver uretfærdighed eller grusomhed. Han er grænseløs nådig, tager sig af Sine skabelser, og Han er Kongen over himmelen og jorden. Og troen på de Guddommelige engle, som er Guds højeste skabelser, og som aldrig er ulydige mod Guds befaling. Den Hellige Koran siger:

{Sig: ”I Skriftens folk! Kom, lad os enes om et ord, der er fælles for os og jer: At vi tjener Gud alene, at vi ikke sætter noget andet ved Hans side, og at ingen af os tager andre til herrer for Gud”! Hvis de så vender sig bort, skal I sige: ”Vær I vidner til, at vi overgiver os til Gud (eller: vi er muslimer)!”}156


67

Vil forstanden nogensinde tro på, at Jesus eller en anden af Guds profeter vil opfordre folk til polyteisme eller til at tildele Gud karaktertræk som grusomhed, uvidenhed, svaghed…? Sandelig ikke; aldrig!

Anden: Troen på Guds profeter og på deres stedfortrædere; de, der var før dem og de, som efterfulgte dem. Dette betyder, at Gud har sendt Sine stedfortrædere og budbringere for at retlede menneskeheden mod den sande og rigtige sti og for at frelse dem fra korruption, begærlighed, ødelæggelse og elendighed, etc. Som vi har diskuteret før, anerkendte den første profet den sidste profet, og den sidste profet godkendte den første, og de profeter, som var sendt imellem anerkendte altid de sidste profeter og bekendtgjorde ankomsten af de fremtidige profeter. På samme måde anerkendte deres stedfortrædere også hinanden, som vi vil se, når vi skal diskutere dette yderligere under emnet lederskab. Profeternes og deres efterfølgeres situation er i den henseende den samme som guvernørernes, som er valgt af deres regeringer og er sendt ud en efter en for at regere forskellige landsdele. Den første guvernør ved, at en anden guvernør skal afløse ham, og den sidste guvernør ved, der var en anden før ham. De godkender alle de samme principper, på hvilke deres arbejde er baseret.

I den hellige Koran henviser Gud til Jesus’ profetskab: {… til bekræftelse af Toraen157, som forelå før det…}158

{ Da Jesus, Marias søn, sagde: ”Israels børn! Jeg er Guds udsending til jer,

kommet for at bekræfte det, der var før mig, Toraen, og for at bringe det gode budskab om en udsending, der kommer efter mig, hvis navn skal være Ahmad159”}160

Hvad angår Abrahams (fvmh) profetskab og hans anmodning til Gud om at sende profeten Mohammed, citerer den hellige Koran og siger:

157 Den Hellige Bog, der blev åbenbaret for Profeten Moses (fvmh).158 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 46.159 Ahmad er en af Profeten Mohammads (fvmh) andre navne.160 Den Hellige Koran: kapitel 61, vers 6.

68

{ Herre! Send en udsending til dem, en af deres egne, som kan læse Dine tegn op for dem, lære dem Skriften og Visdommen at kende og rense dem! Du er Den Mægtige og Den Vise.”}161

Hvad angår Profeten Mohammads (fvmh) anerkendelse af de tidligere profeter, siges:

{Sig: ”Vi tror på Gud og på det, der blev sendt ned til os; på det, der blev sendt ned til Abraham, Ismael, Isak, Jakob og stammerne; på det, der blev givet til Moses og Jesus, og på det, der blev givet til profeterne fra deres Herre. Vi gør ikke forskel på nogen af dem. Vi overgiver os til Ham.”}162

{Hvem anden end en tåbe kan føle uvilje imod Abrahams trosbekendelse? I denne verden udvalgte Vi ham, og i den hinsidige hører han til blandt de retfærdige.}163

{ Udsendingen (Mohammad) tror på det, der er blevet sendt ned til ham fra hans Herre, og ligeså de troende. Hver og en tror på Gud og på Hans engle, på Hans skrifter og på Hans udsendinge. ”Vi gør ikke forskel på nogen af Hans udsendinge.”}164

Alle de guddommelige profeter har de samme målsætninger, og Gud kender dem alle, fra den første til den sidste. Hvorfor skulle Han således ikke have informeret hver af dem, så de kunne give nyhederne videre til deres tilhængere om de kommende profeter? Alle profeterne stræbte efter den samme sandhed og var repræsentanter for den Ene Gud; hvorfor skulle de således ikke have søgt deres tilhængers troskab til den næste profet? På denne basis er alle folkeslag de samme, da de er den Ene Guds folkeslag og den Ene Kongens undersåtter, som den hellige Koran siger: { ”(O profeter!) Dette er jeres fællesskab, ét fællesskab, og Jeg er jeres


69

Herre. Tjen Mig!”}165

Til de kristnes skuffelse som for deres egen vindings skyld forandrede og forvrængede de hellige bøger, Toraen og Biblen, og udelod de passager, som handlede ankomsten af islams Profet, kan der stadig findes visse passager i disse hellige Bøgers sider, som informerer folk om en profet, som skal følge efter Jesus.

Tredje: Troen på dommedagen og genopstandelsen af de døde, efter deres kroppe er blevet omdannet til støv og ødelagt. Gud genopliver alle, så de retskafne bliver belønnet for deres gode gerninger og de onde bliver straffet. Genopstandelsesdagen er dagen, hvor Gud samler alle mennesker i en vældig ørken, som kaldes ’Mahshar’ og dommen finder sted. Hvert individs bog med deres gerninger åbnes foran dem, og når de kigger i den, ser de, at alt, hvad de har foretaget sig, er blevet noteret i denne bog, uanset hvor småt eller stort det er. Det er her, de, som fulgte det usande, går under, og de, som fulgte sandheden, bliver reddet.

Disse er troens tre hovedsøjler, som alle de Guddommelige Profeter, fra Adam til Mohammad, Jesus og Moses, enigt og samstemmende prædikede om for folket. I modsat fald med hvilken anden hensigt var de da ellers kommet? Hvad havde de lovet folket? Mod hvad havde de advaret folk? Den hellige Koran henviser til retfærdiggørelsen af Dommedagen og de dødes genopstandelse:

{ De tillægger Os en lighed med sig selv og glemmer, at de er skabt. De siger: ”Hvem kan give knoglerne liv, når de er rådnede? Sig: ”Han, der skabte dem første gang, kan give dem liv. Han kender hver en skabning.}166

{ Har ikke den, der skabte himlene og jorden, magt til at skabe nogle lig dem? Jo, sandelig! Han er Den Skabende og Den Vidende.

165 Den Hellige Koran: kapitel 21, vers 92.166 Den Hellige Koran: kapitel 36, vers 78-79.

70

Hans befaling, når Han ønsker en ting, er blot, at Han siger til den: ”Bliv til!” og så er den til. }167

2) MoralDen hellige religion, islam, kræver af sine tilhængere en god moral og forbyder dem afskyelige handlinger og grusomheder. Denne metode, nemlig at befale dyder, som passer sammen med menneskets logik, er også billiget af alle andre guddommelige religioner. Således kan man ikke finde nogen dyd i religionen islam, undtagen den har vist sig som en dyd i lovene hos Jesus’, Moses’ og alle andre profeters religioner.

Roden til alle dyder falder i seks principper:1. Tungens renhed2. Ørets renhed3. Øjets renhed4. Hjertets renhed5. Mavens renhed6. Lysternes renhed

1) Tungens renhed fra løgne, sladder, bagvaskelse, hån, værdiløs tale, afgivelse af falsk vidnesbyrd og udstedelse af forkerte ordrer.

2) Ørets renhed: fra at lytte til musik, løgne, sladder og enhver uretfærdig og dårlig tale og larm.

3) Øjets renhed fra at se på ting, der anses for værende ulovlige (haram) at se på, for eksempel at mænd ser på (ikke-mahram)168 kvinder, mens de er utilslørede.

4) Hjertets renhed fra nag, jalousi, egoisme, hykleri, pral, selvoptagethed.5) Mavens renhed fra at spise og drikke noget, der er ulovligt

religionsmæssigt (haram) som at spise bacon, flæsk (eller noget andet

167 Den Hellige Koran: kapitel 36, vers 81-82.168 Ikke-mahram kvinder: kvinder som ikke er deres mor, søster, ægtefælle, datter, bed-ste- og oldemor, faster, moster eller svigermor.

71

svinekød), og drikke vin (eller enhver anden alkoholisk drik), og at konsumere for ulovlige indtægter169.

6) Sensuelle lysters renhed fra alt, der ikke er i overensstemmelse med ærbarhed og blufærdighed.

Kan det være rigtigt, at en profet bliver nedsendt til folket, men alligevel ikke fraråder dem onde gerninger og ikke befaler dem anstændighed? Vil han tillade dem foragt og fornærmende sprog? Selvfølgelig ikke. Alle profeter har med samme målsætning og med samme stemme opfordret folk til retskaffenhed og renhed, til blufærdighed og kyskhed, til udholdenhed og venlighed og til socialisering.

Den hellige Koran gengiver Profeten Jesus’ (fvmh) ord: {Og pligtfuld optræden mod min moder, og Han har ikke gjort mig hovmodig og ond. }170

Og om Allahs Sendebuds171 (fvmh) sige den hellige Koran: {Og dit (lig og din lære) er bygget på høje moralske egenskaber.}172

3) Tilbedelse

I alle de guddommelige budskaber har der været et kald til Salaah (de daglige obligatoriske bønner), faste, Zakaat (almisser), Hajj (pilgrimsfærden til Mekka), Jihad (stræben i Guds vej), Amr-bel-maroof (at påbyde det gode), Nahi-anel-munkar (at forbyde det dårlige), tawalli173 og tabarri174. I den hellige religion, 169 Det er mad, der er skaffet med penge, som er blevet opnået på ulovlig vis, og som er anset som værende Haram.170 Den Hellige Koran: kapitel 19, vers 32.171 Allahs sendebud (Rasollolah) er et titel, der er givet Profeten Mohammad (fvmh) af den Almægtige Allah.172 Den Hellige Koran: kapitel 68, vers 4.173 Kærlighed og venskab med det gode, det vil sige kærlighed og respekt til Ahlul-Bayt (fvmd) og til at vise venlighed til deres (fvmd) venner. 174 At tage afstand fra det onde repræsenteret ved de, der er fjender til Allah, Den Al-mægtige, og Ahlul-Bayt (fvmd).

72

islam, er disse guddommelige befalinger, inklusivt khums175, som er i den samme kategori med zakaat, kendt som Furoo’ al-Deen (religionens grene). Disse befalinger ses ikke kun nævnt i de utallige hellige bøgers passager, især i den hellige koran, som en ordre til os at rette os efter, men mennesket befaler også andre mennesker til at udøve disse handlinger, og hvert menneske anerkender dem som værende fornuftige dyder.

Er udførelsen af salaah ikke en måde, hvormed man viser taknemmelighed for Guds velsignelser og at være underdanig overfor Hans Herlighed og storslåethed? Eller kan en intelligent person tro, at Gud, med alle Sine Velsignelser og Barmhjertighed for Sine skabelser, er uværdig til taknemmelighed og underkastelse?

Er faste ikke en befaling for helbred og disciplin? Det gavner ikke kun den person, som faster, men også samfundet. Det renser kroppen og sindet; en gang om året hviler kroppens system, overskudsfedtet, som er oplagret i kroppen, forbrændes, det forhindrer overdreven overvægt, kontrollerer sensuelle lyster, styrker ens sjæl og selvbeherskelse. Det er en prøve for vores tålmodighed og udholdenhed, og det vækker sådanne åndelighedsfølelser, at man føler en vis nærhed til Gud. Frem for alt andet vil en person, der faster, føle sultens smerte og begynder derved at tænke på de, der er i nød og har det dårligere.

Er Khums og Zakat ikke den retmæssige betaling af de velhavende til gode og fordel for samfundet? En af de bedste fordele for samfundet er at lette fattigdomsproblemet og at hæve livskvaliteten ved at skabe et samfund til de forarmede og fattige.

Er Hajj ikke en stor islamisk menighed, da det hvert år trækker store folkemængder til Guds Hus,176 et hus som Gud har placeret som et centralt 175 Khums er det årlige skat på 20 % udskrevet af det overflødige indkomst, der ikke allerede er betalt skat af de tidligere år.176 Her menes Kabah’en, der er Guds Hus. Det betyder ikke et hus, hvori Gud lever, men en grund, der blev bygget ved Guds befaling.

73

sted for folket. Er det ikke et sted, hvor man tænker på Gud, og hvor man kan fokusere på at forbedre ens samfund og give det fremgang; et sted, hvor man gennem sin tilbedelse renser sit hjerte, som er rustent som følge af ens synder? Et sted, hvor sorte og hvide, rige og fattige, unge og gamle, klædt i samme farve tøj, med ét hjerte og én stemme samles som en enhed på et sted og genopliver lighedens og broderskabets sjæl i sig selv, og demonstrerer den muslimske enhed og venskab for verden?

Er Jihad ikke en handling til ødelæggelse af korruption? Handler det ikke om at rense verden fra undertrykkerne og brutalitet og at frelse de undertrykte fra diktaturets kløer og kolonisering? Er det ikke en handling til at sprænge uvidenhedens lænker og slutte den fornedrelse, der er forårsaget af afskyelige og uværdige tyranner?

Er det at adlyde det gode og forbyde det dårlige ikke en ordre, som er nødvendig for den overordnede velfærd i et progressivt samfund? Hvis de reformvenlige ikke længere eksisterede, ville jorden og dens indbyggere så ikke blive lokket mod korruption? Vil venskabet med den retskafne og fjendskabet til den onde ikke regnes for at være et nødvendigt element for skabelsen af et ønskværdigt samfund, så folk ville tage imod gode værdier og vende sig væk fra det onde og fordærvelsen.

Det er derfor, at vi i progressive samfund ser en enorm respekt og beundring for de intellektuelle og reformvenlige, mens der kun vises foragt for og modvilje mod de korrupte og uvidnede.

Dette er de islamiske handlinger for tilbedelse, og disse bønner danner hovedgrundlaget for hver af de guddommelige religioner således, at ingen af disse handlinger er udelukkede fra deres guddommelige love.

74

Den Hellige Koran citerer Profeten Jesus (fvmh): { Han har gjort mig velsignet, hvor jeg end er, og pålagt mig bøn og almisse, så længe jeg lever.}177

Og til den Hellige Profets (fvmh) tilhængere siger den: { O ,I der tror! Jeres forskrift er at faste, ligesom det var foreskrevet dem før jer; for at I må blive gudfrygtige!}178

Det er blevet berettet i hadith (beretninger), at Profeten Moses (fvmh) udførte Hajj pilgrimsfærden og at de andre profeter (fvmd) før ham samt de, der kom efter ham, også udførte Hajj pilgrimsfærden. Den Hellige Koran befaler os i alle sine passager handlinger for tilbedelse: {…Menneskene er forpligtede over for Gud til at valfarte til Huset, hvis de har nogen mulighed for det…}179

{Lad der af jer blive ét fællesskab, der kalder til det gode, påbyder det rette og forbyder det forkastelige! …}180

{ Drag ud, lette eller tunge, og kæmp med jeres ejendom og liv for Guds sag! Det er bedst for jer, hvis I har viden.}181

{Mohammad er Guds udsending, og de, der er med ham, er hårde imod de vantro, men barmhjertige mod hinanden…}182

{Du vil ikke finde, at folk, der tror på Gud og den yderste dag, elsker dem, der sætter sig op imod Gud og Hans udsending.}183

177 Den Hellige Koran: kapitel 19, vers 31.178 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 183.179 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 97.180 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 104.181 Den Hellige Koran: kapitel 9, vers 41.182 Den Hellige Koran: kapitel 48, vers 29.183 Den Hellige Koran: kapitel 58, vers 22.

75

{Og da Abraham opførte Husets grundmure sammen med Ismael. ”Herre! Tag imod dette fra os! Du er Den Hørende og Den Vidende.}184

{…Og vi bød Abraham og Ismael: “Rens mit hus for dem, der vandrer omkring det, og dem, der dvæler i andagt, og dem, der bøjer og kaster sig ned (i bøn).”}185

Den hellige Koran lægger yderligere vægt på (fremhæver), at islam med alle dens handlinger og befalinger er alle profeternes religion, og at enhver, som vender sig bort fra islam, i virkeligheden har forladt profeterne, da alle profeternes guddommelige love stammer fra samme rod, og de dybest set og i virkeligheden er én, selvom dele af deres tro synes at være en anelse forskellige, hvilke skyldes de forskellige æraer og menneskehedens udvikling.

{Og hvem vender sig bort fra Abrahams religion undtagen den, der gør sig selv til en tåbe?... …Da hans Herre sagde til ham: ”Underkast dig [bliv muslim]!”, sagde han: ”Jeg underkaster mig verdenernes Herre.” Og Abraham pålagde sine sønner dette, og (det samme gjorde) Jakob: ”O mine sønner, Allah har visselig udvalgt denne religion for jer. Dø derfor ikke, medmindre I er Muslimer [har underkastet jer]!”}186

4) Andre gerninger…

I et organiseret og velstruktureret samfund skal der være visse love, som beskæftiger sig med forretningsanliggender, ægteskab, skilsmisse og kriminalitet, da mennesket fra naturs hånd har en længsel efter social indblanding og med hvad deraf følger, nøjagtig ligesom andre har en tendens til at begå kriminalitet. Et samfunds tilbagegang og fremgang afhænger af dets folks indbyrdes kommunikation og handlinger. Jo mindre vellykkede disse forhold bliver, jo 184 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 127.185 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 125.186 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 130-132.

76

mere vil dette samfund ledes mod tilbagegang. Derfor er et godt samfund et, hvis regler er baseret på retfærdighed, og et dekadent samfund er et, som regeres af grusomhed og korruption og som har en høj kriminalitetsrate. Som alle andre guddommelige religioner udstikker islam målene for socialt adfærd så klart og præcist, at der ikke gives nogen plads for usikkerhed, der kan vildlede eller forvilde folk. For eksempel siger den Hellige Koran om forretningsanliggender:

{…Allah har erklæret det for tilladt at drive handel og forbudt at tage rente…}187

{ O, I som tror! Opæd ikke jeres ejendom indbyrdes ved falskhed, -- medmindre det sker ved handel efter gensidig overenskomst…}188

Hvad angår lån, i hvilke der kan være forræderi, befaler den Hellige Koran os således:

{ O, I som tror! Hvis I låner penge fra hinanden med en bestemt tidsfrist, så skriv det ned! Lad en skriver skrive jeres mellemværende ned, uvildigt. Ingen skriver må nægte at skrive, sådan som Gud har lært ham det. Han skal skrive, og skyldneren skal diktere! Han skal frygte Gud, sin Herre, og ikke trække noget fra! Hvis skyldneren er svagt begavet eller mindreårig eller ude af stand til selv at diktere, skal hans værge diktere, uvildigt! Tilkald to af jeres mænd som vidner! Hvis det ikke kan blive to mænd, så én mand og to kvinder, som I kan godtage som vidner, således at hvis den ene af de to skulle fejle, så kan den anden påminde hende. Vidnerne må ikke undslå sig, når de bliver opfordret. I må ikke, selvom det keder jer, undlade at skrive det ned, hvad enten det er stort eller småt, indtil fristens udløb! Dette er det mest retfærdige i Guds øjne, det mest retsindige for vidnesbyrdet og det, der bedst kan fjerne jeres tvivl…}189


77

Refererende til afgivelsen af vidneforklaring siger den Hellige Koran: {I må ikke tilbageholde vidnesbyrd. Den, der tilbageholder det, har et syndigt hjerte.}190

Hvad angår ægteskab står:{ Bortgift de ledige blandt jer, og ligeledes de retskafne af jeres slaver og slavinder! Hvis de er fattige, vil Gud af sin overflod gøre dem rige…}191

{ …Så gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én…}192

{ Når I har skilt jer fra kvinderne, og de har nået afslutningen på deres ventetid, så skal I enten beholde dem med ret og rimelighed eller lade dem gå med ret og rimelighed. I må ikke holde på dem for at gøre fortræd, så at I begår en overtrædelse. Enhver, der gør dette, handler uret mod sig selv…}193

Hvad angår amning af børn står:{ Mødre skal amme deres børn i to hele år; det gælder for den, der ønsker at amme tiden ud. Barnefaderen har pligt til at sørge for mad og klæder til dem med ret og rimelighed. Ingen skal bebyrdes over evne. Ingen moder må lide overlast på grund af sit barn…}194

Hvad angår straf og hævn står:{O, I som tror! Jeres forskrift er at gengælde et drab, lige for lige: En fri mand for en fri mand, en slave for en slave, en kvinde for en kvinde. Hvis nogen får noget eftergivet af sin broder, skal man forfølge sagen med ret og rimelighed, og betalingen (af pengene for blodet) skal ske til ham med det gode. }195

190 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 283.191 Den Hellige Koran: kapitel 24, vers 32.192 Den Hellige Koran: kapitel 4, vers 3.193 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 231.194 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 233.195 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 178.

78

{Deri (Toraen) har Vi foreskrevet dem: Liv for liv, øje for øje, næse for næse, øre for øre, tand for tand og for sår skal der være gengældelse. Men for den, der eftergiver det som almisse, vil det være en udsoning. De, der ikke dømmer efter det, som Gud har sendt ned, handler uret.}196

Med hensyn til at spise og at drikke siger den Hellige Koran:{ O, I som tror! Vin, hasardspil, gudebilleder og pile (til lodkastning) er ikke andet end urenhed, et Satans værk. Undgå det da, for at I må blive fuldkomne. Satan ønsker kun at optænde fjendskab og had mellem jer med vin og hasardspil…}197

{…(som) påbyder dem det rette og forbyder dem det onde, og han tillader dem de gode ting og forbyder dem det slette…}198

{…Og spis og drik, men overdriv ikke…}199

Dette er således, hvordan islam forklarer enhver af dets befalinger og lægger stor vægt på samfundets velfærd. Dog er dette ikke noget nyt, eftersom alle guddommelige religioner, fra profeten Adams (fvmh) tid til den nuværende tid, indenfor hvilken de sidste religiøse befalinger er fra Allahs Sendebud Mohammad (fmvh), bestræber sig på at grundlægge et organiseret samfund. Der er stadig mange spor af andre religioner, som omhandler de foregående profeter, selvom de er blevet forvrænget og fordrejet, og deres guddommelige sandheder er blevet ændret så, at de ser ud til at være overtro, så at kun nogle få spredte sider af de guddommelige bud kan findes iblandt teksterne. Det er derfor klart, at der ikke er store forskelle mellem de guddommelige religioner, men kun nogle meget små forskelle, og selv disse små forskelle findes ikke

196 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 45.197 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 90-91.198 Den Hellige Koran: kapitel 7, vers 157.199 Den Hellige Koran: kapitel 7, vers 31.

79

inden for religionens grundprincipper eller religionens bud men er opstået på grund af omstændighederne, tiderne og livsbetingelserne i den enkelte periode. For eksempel var Qiblahen (den retning mod hvilken muslimer beder deres bønner) i profeten Moses’ (fvmh) tid Baitul-Maqdes (nutidens Jerusalem), men i profeten Mohammads (fvmh) tid blev Kaabaen i Mekka retningen for Qiblah. Denne ændring var ikke fordi, Gud havde lavet en fejl i starten, men fordi befolkningstallet var lille i profeten Moses’ tid, og Baitul-Maqdes var anset som hovedstaden og et kultiveret land. I profeten Mohammads (fvmh) tid udvidede landene sig og verdensbefolkningstallet steg, hvorefter Mekka blev verdens centrum. I overensstemmelse med dette blev Qiblahen ændret.

Det var altså de guddommelige love og religioner med deres guddommelige bud. Kan du se en forskel mellem dem?

{ …Og hvis den kom fra nogen anden end Gud, ville de have fundet megen uoverensstemmelse i den…}200

Kan religionernes principper efter din mening ændres, så det bliver muligt for Gud at have en partner, eller at sandheden bliver forfærdelig, eller at hjælpe de fattige med Zakat-almissen bliver en dårlig gerning? Nej, det vil sandelig aldrig ske.

Den sidste profet

Et menneske går gennem forskellige faser i livet: først er det et spædbarn, dernæst vokser det op og bliver et ungt menneske, og således er det på vej mod alderdommen. Hver af disse faser har deres behov, for eksempel har et barn brug for leg og fritid, et ungt og voksent menneskes har behov for stolthed og at arbejde hårdt, og for et menneske i alderdommen er det meditation og erfaringer, der er det største behov. Efter alderdommen er der ikke andre faser i livet. Videnskab og uddannelse går også gennem trin: skolen begynder fra 1. 200 Den Hellige Koran: kapitel 4, vers 82.

80

klasse indtil den når sine sidste trin i universitetet. Det er derfor ikke passende at undervise et menneske med 5. klasses undervisning, hvis det går i en højere eller lavere klasse.

Når vi ser tilbage på de forskellige faser i et menneskesamfund, opdager vi, at de er ligesom en persons livstid. Når vi ser omhyggeligt på de foregående religioner inden for de sidste århundreder og tager deres omstændigheder i betragtning, ser vi tydeligt, at disse religioner, ligesom uddannelsen, har visse trin. Hver nation trængte til visse discipliner og havde brug for en religion, som passede til deres behov, og hver religion havde tilpasset sig sin tid og sine tilhængere, selvom vi er klar over, at alle religioner var ens i det principielle og kun var forskellige i nogle af deres detaljer. Derfor er denne variation inden for religionerne den samme som for eksempel matematik, som starter fra første klasse og fortsætter indtil det sidste trin på universitetet; på hvert trin bliver der undervist i matematik, men lektierne på det ene trin er anderledes end på det andet trin, eftersom de er i overensstemmelse med personernes forståelsesniveau, hvor standarden stiger, i takt med at de studerendes intellekt udvikler sig. Profeternes opgave, hvad enten deres kald var offentligt eller privat, er også forskellig. Profeten Jonas’ (fvmh) opgave var ifølge den Hellige Koran {Vi sendte Jonas til 100.000 folk eller flere} kun for dette specifikke antal folk. Profeten Lot blev kaldt til folket i en bestemt by, som det også var tilfældet for profeten Saleh, Hood og Shoayb (fvmd). Grunden til dette er, at nationerne på den ene side var forskellige, og på den anden side lå byerne fjernt og langt fra hinanden, og kommunikationen mellem dem var svær. Derfor var det ikke praktisk kun at udsende en profet til alle nationer. Derfor fandtes der to eller flere profeter på samme tid, og hver af dem var ansvarlig for at opfordre sit eget folk til religion. Ud over dette var den korruption, som herskede i den ene nation, forskellig fra den korruption, som undergravede den anden nation, og som følge heraf var hver profet ansvarlig for at fjerne sin egen nations korruption.

Iblandt profeterne, hvis samlede antal er 124.000 ifølge beretningerne, er der kun fem, som blev udsendt til hele verden. Disse fem var profeterne Noah, Abraham,

81

Moses, Jesus og Mohammed (fvmd). Deres religions love og befalinger var også af den største fuldkommenhed, og de var selv mere vedholdende i styrke og beslutsomhed. Muligvis var det af disse grunde, de fik titlen ”Ulil-Azm”, som betyder Ærke-profeter, De Standhaftige.

I takt med at nationerne udviklede sig med rivende hast var et sendebud ikke nok til at lede dem mod fuldkommenhed. Derfor blev nye love (Shariah) indført for at fuldende og perfektionere de tidligere love, selvom de stadig var baseret på disse. Ligesom når en studerende bevæger sig yderligere op fra det ene trin til det næste, eller når den studerende afslutter femte år og går videre med det sjette. Han lægger alle lærebøger fra det forhenværende år til side og anskaffer sig de nye bøger, men han har ikke afbrudt sine studier og er stadig en studerende.

Hvis vi sammenligner de nationer, som fandtes på profeten Noahs og Abrahams (fvmd) tid med børn der har en grundskoleuddannelse og profeten Moses’ og Jesus’ nationer med unge der har en gymnasial uddannelse og endelig profeten Mohammads (fvmh) nation med de unge, som er klar til at starte på en universitetsuddannelse, så er vi ikke fjernt fra sandheden. Det kan være at Allahs Sendebuds (fvmh) ord blev sagt med denne pointe, når han siger: ”Jeg blev sandelig nedsendt for at fuldkommengøre de ædle karakterer.”. Det er indlysende med denne beretning, at de Guddommelige Profeter pustede liv i de gode egenskaber hos folk gennem deres oplivende lære, og at profeten Mohammad (fvmh) var den, der bragte denne ædle profetiske mission yderligere op mod toppen af fuldkommenheden.

Følgelig var dette det særegne ved Mohammads (fvmh) mission som profet og dette var grunden til at Mohammads (fvmh) religion havde en højere rang end de andre religioner. Mohammads (fvmh) religion er det sidste verdensomspændende trin i menneskets avancement, og fordi den indeholder de perfekte metoder til menneskets videreudvikling i verden, varer den ved og er eviggyldig. Således vil Mohammads (fvmh) love regerer over folk så længe, mennesket eksisterer. Den Hellige Koran henviser til hans profetskab som værende det sidste, idet

82

den siger: { …Men han (Mohammad) er Guds udsending og profeternes segl.}201

Den Hellige Koran henviser til religionen Islam:{ Hvis nogen ønsker sig en anden religion end overgivelsen til Gud, så bliver den ikke godtaget fra ham; i det hinsidige vil han være en af de fortabte.}202

Det er blevet berettet:(Mohammads halal203 forbliver halal indtil Dommedag, og Mohammads haram204 forbliver haram indtil Dommedag.)205

Menneskets samfund vil ikke opnå fuldstændig frelse og velstand medmindre det følger profeten Mohammads (fvmh) hellige religion, helhjertet accepterer profetens styrkende lærdomme, får gavn af dens vejledning og underlægger sig dens befalinger. I Mohammads religion indgår ingen strenghed, overtro eller løgn. Det er en sand og evig religion. Er det efter din mening tænkeligt, at der vil komme en tid, hvor disse Guddommelige Befalinger ikke er acceptable længere?

{Sandelig påbyder Gud retfærdighed, at handle godt og at give til slægtningene; Han forbyder skamløshed, det forkastelige og vold…}206

{ …Og hjælp hinanden i fromhed og gudsfrygt. Hjælp ikke hinanden i synd og fjendskab!}207

{Lad der af jer blive ét fællesskab, der kalder til det gode, påbyder det rette og forbyder det forkastelige!}208

201 Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 40.202 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 85.203 Halal henviser til alle ting der er tilladte og lovlige.204 Haram er det modsatte af halal og henviser til alle ting der er forbudte. 205 Basa’er al-Darajaat/ al-Saffaar: side 148.206 Den Hellige Koran: kapitel 16, vers 90.207 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 2.208 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 104.

83

{Og hold ikke din hånd lænket til din hals, og stræk den (heller) ikke ud i dens fulde længde, så du skal sidde tilbage, dadlet og forarmet}209+210

{…Og hvis I dømmer mellem andre, da dømmer I retfærdigt.}211

Bevis for profetskabet

En profet er Guds repræsentant på jorden. Hvis en eller anden påstod at være af hæderlig status, skulle folk da straks tro på det? Selvfølgelig ikke; vi vil aldrig anerkende en læge medmindre, lægen besidder professionelle kvalifikationer, eller hvis nogen påstod at være ingeniør, vil vi kun acceptere deres påstande, når de har fremvist deres relevante kvalifikationer. Hvordan kan vi så stole på en person uden beviser, når han påstår at være en Budbringer fra hele universets Gud, Som holder livets og dødens tøjler i Sine hænder? Medmindre han fremviser beviser, som bekræfter, han er et Sendebud eller en Profet, vil hans påstand aldrig blive godtaget. Han må derfor komme med et overbevisende argument for at bevise sin påstand, og sådan et bevis på profetskab er, at Gud bekræfter hans profetskab. Hvordan er dette bevist? Kan vi se Gud? Gud kan ikke ses. Kan vi høre Hans ord? Gud taler ikke til nogen. Hvad er så beviset på profetskabet? Beviset er at profeten udfører en overnaturlig handling, som ingen andre end Gud er i stand til at udføre. Dette er sandelig det bedste bevis, da det at blande sig i naturens love ikke kan gennemføres af nogen uden den, som er stedfortræder for naturens Skaber.

Hver eneste profet udførte i løbet af sin tid en overnaturlig handling, som fik mennesker til at falde på knæ, og som ingen anden person nogensinde har været i stand til at gentage. Således var deres profetiske missioner altid vellykkede. Folk samlede sig rundt om dem med sådan lidenskab og spænding efter at følge deres lærdomme og tage de guddommelige bud til deres hjerter. Blandt 209 Den Hellige Koran: kapitel 17, vers 29.210 Dette vers refererer til omgangen af at give almisse, dvs. hverken at give for lidt eller for meget. 211 Den Hellige Koran: kapitel 4, vers 58.

84

profeterne udførte Moses (fvmh) ni mirakler: {Og sandelig gav vi Moses ni tydelige tegn.}212 Et af miraklerne var, at han lod sin stok falde ned på jorden og den forvandlede sig til en slange. Hans andet mirakel var, at han lagde sin hånd på sit bryst, hvorefter den skinnede som solen, når han tog den frem igen. Om Moses’ mirakler siger den Hellige Koran:

{”Kast din stav!” Da han så den bevæge sig, som om den var en slange, vendte han sig til flugt og så sig ikke tilbage. ”O Moses! Kom nærmere, og vær ikke bange! Du er en af de, der er i sikkerhed.” Stik hånden ind i din brystfold, og den vil komme ud (som) hvid, (men) uden noget ondt. Og træk så din arm tilbage til dig (så du bliver befriet) for frygten. Dette er de to tegn fra din Herre til Farao og hans store mænd, thi de er et oprørsk folk.}213

Jesus, søn af Jomfru Maria, (fvmd) udførte visse mirakler, hvis autenticitet ingen nogensinde betvivlede. Han kunne blandt andet bringe synet tilbage hos et blindt menneske, helbrede spedalske og bringe de døde tilbage til livet, og han kunne skabe fugle ud af mudder. Den Hellige Koran siger:

{Da englene sagde: ”O Maria! Allah giver dig visselig et glædeligt budskab ved et ord fra Ham: hans navn skal være Messias, Jesus, Marias søn, æret i denne verden og den kommende, en af dem, der står gud nær.”}214

{Og Han skal lære ham Skriften og Visdommen og Toraen og Evangeliet. Og (vi vil sende ham som) et sendebud til Israels børn, (for at han må sige): Jeg er visselig kommet til jer med et tegn fra jeres Herre: jeg vil fremstille for jer af ler (noget) i lighed med en fugl, og så vil jeg indblæse den (livsånde), og den vil blive et bevinget væsen med Allahs vilje, og jeg vil helbrede de blinde og de spedalske, og jeg vil gøre de døde levende ved Allahs vilje og jeg vil meddele her, hvad I spiser, og hvad I oplagrer i jeres huse. Sandelig,

212 Den Hellige Koran: kapitel 17, vers 101.213 Den Hellige Koran: kapitel 28, vers 31-32.214 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 45.

85

i dette er der et tegn for jer, om I da er troende.}215

En af Profeten Abrahams mirakler var, at han ikke blev brændt i ilden, som blev tændt op af folket der på ordre fra Nimrud. Den Hellige Koran beskriver det: { Vi sagde: ”O Ild! Bliv kold og uskadelig for Abraham!”}216

Der er også de andre profeters mirakler som for eksempel profeten Salehs kamel, uvejret hos Profeten Noah, etc. Enhver Profet udførte et mirakel, som var passende for omstændighederne på den tid for at give en tydelig begrundelse, der var acceptabel. Moses’ profetskab var i en tid, hvor heksekunst og trolddom var udbredt, og meget professionelle troldmænd var populære. Derfor udførte profeten miraklet med sin stok og sin hånd, og da disse troldmænd så hans mirakler, forstod de, at det ikke var gennemført ved hjælp af trolddom, men at det var et mirakel, som ikke kunne have været mulig uden Guds befaling. Således erklærede de deres tro på Moses’ Gud og forberedte sig på den torturerende straf der overgik dem fra Farao. I løbet af profeten Jesus’ tid vandt videnskaben fremgang, og man begyndte at uddanne flere professionelle læger. Derfor udførte Profeten Jesus miraklerne ved at kurere de spedalske og bringe de døde tilbage til livet samt at give de blinde synet tilbage. Hvis det havde været omvendt, og det var Moses, der havde fremvist Jesus’ mirakler, ville Moses’ folk kunne hævde, at de intet vidste om medicin, og at det, han udførte, var intet andet end avanceret lægevidenskab. Hvis Jesus havde udført Moses mirakler, ville hans folk på samme vis kunne sige, at de intet vidste om magiske tricks, og at han blot var en troldmand med avancerede teknikker. Profeternes argumenter og begrundelser kunne derfor ikke havde været effektive, og folket ville have haft en holdbar undskyldning for at afvise dem som profeter. Den kendsgerning, at det var folk med medicinsk viden, som indrømmede at Jesus’ mirakler lå udenfor lægevidenskabens muligheder, og at det var

215 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 48-49.216 Den Hellige Koran: kapitel 21, vers 69.

86

meget øvede troldmænd, som ikke kunne gentage, hvad Moses havde udført, efterlader ingen tvivl om, at disse handlinger var overnaturlige og udover ethvert menneskes formåen. De kunne kun være blevet mulige ved Guds befaling – samme Gud, som hele universet bøjer sig for og overgiver sig til, og Hvis befaling himlen og jorden adlyder.

Mohammad (fvmh) og Koranen

I en tid hvor videnskabens lys var slukket i de arabiske nationer og uvidenhed i stedet for havde spredt sig blandt folket, som manglede uddannelse og kultur, skinnede lyset fra Islams Profet, Mohammad (fvmh), igennem. Hvordan skulle Profeten under disse forhold bevise for folk, at han var Guds Sendebud, og at det var nødvendigt for dem at følge hans læresætninger? Den eneste løsning var at frembringe noget, som folket kunne forholde sig til, så han bagefter kunne bede dem gentage det samme.

Viden og uddannelse var i den tid begrænsede til at opnå retoriske og poetiske færdigheder, og folk favoriserede stærkt forsamlinger af sådan retorik og lyrik. Det var på grund af disse forsamlinger, at folket brugte dage på at samle sig i basarer og markeder.

Allahs Sendebud præsenterede Koranen og opfordrede alle arabere til at lave en bog som koranen, hvis de kunne. Alle arabiske digtere trådte frem, men det mislykkedes dem. For anden gang bad profeten dem atter at fremstille to kapitler svarende til koranens kapitler, igen mislykkedes det dem, og ved det tredje kald bad han dem om i det mindste at fremstille et kapitel svarende til et af de korteste kapitler fra Koranen, hvis de kunne, som for eksempel ”al-Tawheed” (kapitel 112) eller ”al-Kawthar” (kapitel 108). Igen lykkedes det ikke for araberne. Den Hellige Koran henviser til denne begivenhed:

{Sig: ”Hvis menneskene og djinnerne slog sig sammen om at fremstille noget i lighed med denne Koran, så kunne de dog ikke lave noget, der lignede den,

87

ikke engang, hvis de hjalp hinanden.”}217

{Eller siger de: ”Han har fundet på det”? Sig: ”Så kom med ti suraer (kapitler) magen til, der er opfundet, og påkald foruden Gud, hvem I kan, hvis I siger sandheden!” Hvis de ikke lytter til jer, skal I vide, at det er blevet sendt ned med Guds viden, og at der ikke findes nogen anden gud end Ham! Vil I så underkaste jer (Gud)?}218

{Tvivler I på det, som Vi har åbenbaret for Vor tjener, så kom med en sura (kapitel) magen til, og indkald de vidner, I har, ud over Gud, hvis I er sandfærdige! Men gør I ikke dette; og I vil ikke kunne gøre det - så tag jer i vare for den ild, hvis brændsel er mennesker og sten! Den er beredt de vantro.}219

Profeten Mohammads mirakel var ikke kun Koranen. Historien har registeret mange af hans mirakler, men det var mirakler, som kun fandt sted i denne særlige æra. Alligevel er Koranen det evige mirakel, som skal forblive, var og altid vil være, den Enestående Bog under alle forhold i hele universet.

Koranen og den Hellige Skrift

Gud nedsender kun sandheden og Han vil ikke befale noget, som ikke er retfærdigt. Dog vil menneskehedens fjender og de uvidende blande det rigtige med det forkerte og det sande med det falske. Toraen, som blev nedsendt til Profeten Moses var en retledningsfakkel; evangeliet, som blev åbenbaret for Profeten Jesus var perfekt og fuldendt, men det varede ikke længe før jøderne og de kristne ændrede og forvrængede disse to Guddommelige Bøger. De tilføjede uddrag, som ikke eksisterede oprindeligt, og slettede noget af den originale tekst. Det kan anbefales læserne at kaste et kort blik på de to bøger, der er kendt 217 Den Hellige Koran: kapitel 17, vers 88.218 Den Hellige Koran: kapitel 11, vers 13-14.219 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 23-24.

88

som Det Gamle og Det Nye Testamente eller den Hellige Skrift for at bevidne de ændringer, som er så indlysende, og derved bekræfte vores påstand.

Tror du på, at de følgende vers er Guds ord og Hans Guddommelige åbenbaringer: (”Fra Soar drog Lot op i bjerglandet og slog sig ned der sammen med sine to døtre, for han var bange for at blive boende i Soar. Han tog ophold i en hule sammen med sine to døtre. Den ældste sagde til den yngste: »Far er gammel, og der er ingen mænd i landet, som vi kan få børn med på samme måde som alle andre. Kom, lad os give far vin at drikke og så ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far.« Den nat gav de deres far vin at drikke, og den ældste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen. Dagen efter sagde den ældste til den yngste: »Jeg lå hos far i nat. Lad os give ham vin at drikke igen i nat. Så skal du gå ind og ligge hos ham, så vi kan føre slægten videre ved vores far.« Også den nat gav de deres far vin at drikke, og den yngste gik ind og lagde sig hos ham. Han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen. Sådan blev begge Lots døtre gravide med deres far. Den ældste fødte en søn, som hun kaldte Moab.”) 220

(“…Herren talte til Esajas, Amos’ søn, og sagde: »Løs nu sækken om din lænd, og tag sandalerne af dine fødder.« Det gjorde han og gik nøgen og barfodet omkring. Så sagde Herren: »Som min tjener Esajas har gået nøgen og barfodet omkring i tre år…”)221

Gud beordrer Ezekiel at bage brød med afføring! (”Du (Ezekiel) skal spise det som bygbrød, og du skal bage det med afføring fra mennesker, mens de ser på det…”)222

Galaterne påstår at Jesus er forbandet: (” Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en

220 GT, Første mosebog: kapitel 19, vers 30-38221 GT, Esajas’s bog: kapitel 20, vers 2-3222 Gt, Ezekiels bog: kapitel 4, vers 12

89

forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ«”)223

Dette er blot en lille del af den overtro, det er så skændigt at nævne, som f.eks. Guds brydekamp med en af Sine profeter224, nogle af profeternes ægteskabsbrud, Gud der spadserer i paradiset eller Hans nedkomst på jorden for at adskille de forskellige racer!225

Kan det være sandt, at en bog, som forbander Profeten Jesus (fvmh) og anklager Profeten Lot (fvmh) for utroskab eller håner Guds Sendebud ved at hævde, at de brugte menneskeafføring og gik nøgent rundt, er en Guddommelig bog med åbenbaringer sendt ned fra Gud for at vejlede mennesket? Bestemt ikke!

Gud siger i den Hellige Koran:{Men fordi de brød deres pagt, forbandede Vi dem og forhærdede deres hjerte, så de rykker ordene ud af deres sammenhæng og har glemt en del af de påbud, de har fået… Med dem, der siger: ”Vi er kristne”, har Vi sluttet en pagt; men de glemte en del af de påmindelser, som de havde fået.}226

{ Ve dem, der skriver et skrift med egen hånd og derpå siger: ”Dette kommer fra Gud!” blot for at sælge det for en ussel pris! Ve dem for det, de egenhændigt skrev! Ve dem for det, de bedriver!}227

Disse folk er dem, som den Hellige Koran har henvist til:{De, som fik pålagt Torahen, og derpå ikke bar den, er ligesom et æsel, der bærer på bøger. Slem er lignelsen om et folk, der forkastede Allahs tegn, og

223 Nt, Galaterbrevet: kapitel 3, vers 13224 Gt, Første Mosebog: kapitel 32, vers 24225 Gt, Første Mosebog: kapitel 2, vers 7; kapitel 11, vers 1.226 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 13-14.227 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 79.

90

Allah retleder ikke det uretfærdige folk.}228

Den Hellige Bog (dvs. det Gamle/Nye Testamente) er forbavsende! Andre historiske og eventyrlige romaner er langt bedre. Denne guddommelige bog er som en historie overfyldt med overtro og modsigelser, den er fyldt med ord, der er meningsløse og forstyrrende og som mangler intellektuel betydning og ånd. Den kristne historie beviser, at denne bog er blevet forvrænget og fordrejet, ikke kun en eller to gange men mange gange. Sådan er tilstanden af den Guddommelige Bog! Men den Hellige Koran er en Bog, hvor intet upassende forekommer. Gud har sagt om den Hellige Koran: {Sandelig har Vi nedsendt påmindelsen og Vi vogter over den.}229

Inden for den Hellige Koran bevidner øjet befalingerne, visdommen og videnskaben, sandheden og retfærdighed, moral og normer, råd og vejledning, retskaffenhed og ærlighed, retorik og veltalenhed, samfund og civilisation, menneskets begyndelse og genopstandelse, skabelsen af det skabte, verden og det hinsidige, himlen og helvedet, historierne om profeterne er berettet med en respekt og renhed, som er passende med deres titler, de tidligere nationers liv og skæbne, samt lektierne og erfaringerne… Og hvorfor skulle Koranen ikke være sådan, når det er Guds ord og budskab; en åbenbaring, en vejledning, et guddommelig lys, og er Skaberens befalinger til sine skabelser – befalinger, som alle væsner skal adlyde indtil det sidste øjeblik i deres liv.


91

Kapitel 4: Imamah230 – Profetens efterfølgerskab

Imamen

• Hvem er en leder?• Hvilke egenskaber har han?• Hvad er hans tegn?

De ovenstående spørgsmål bør tages i betragtning og overvejes, men vi skal først forklare dem kort og derefter i detaljer.

1. En imam er profetens stedfortræder og efterfølger med hensyn til alle de pligter, der relaterede sig til profeten, som for eksempel: fjerne eller udvælge en leder, lederskab og regering, beskytte et islamisk lands religiøse tro, udbrede de guddommelige befalinger. Den eneste forskel er, at profeten fik sin viden direkte fra Gud, mens en imam tilegner sig sin viden fra profeten.

2. En profets egenskaber, som er nævnt tidligere, kan også ses hos en imam. Derfor har en profet og en imam følgende karaktertræk: en perfekt viden, fromhed, mod, gavmildhed, retskaffenhed, en ædel karakter, et behageligt udstråling, en ren sjæl, ufejlbarlighed, entusiasme, deres tale skal passe med deres karakter, fuldstændig forpligtelse over for religiøse befalinger…

3. En imam skal udnævnes af profeten, som handler ud fra Guds befalinger. 4. Der er mange tegn, en Imam kan genkendes ved, men det mest

oplagte er, at han er den bedste blandt folk i sin tid, og at ingen kan måle sig med ham eller hans egenskaber. Derfor er forbilledet for et perfekt menneske inden for den epoke kun ham, mens alle andre er mangelfulde. Ligeledes udfører en imam overnaturlige handlinger og mirakler, netop som profeterne, for at bevise, at han er blevet valgt som leder og stedfortræder af Gud.

230 Imamah: lederskabet af menneskeheden

92

Disse er hovedfaktorerne, som relaterer sig til en imam eller leder af en islamisk nation. Hver af dem rummer visse diskussioner og principper, som vil blive påpeget kort.

Hvem er imamerne?De imamer, som den Hellige Profet har udnævnt er tolv, og de er:

Imamens navn: Titel:1 Ali ibn1 Abi Taalib Ameer al-Mumenin2

2 Hassan ibn Ali Al-Mujtaba3 Hussein ibn Ali Sayyed al-Shuhada3

4 Ali ibn al-Hussein Zayn al-Aabedeen

5 Mohammad ibn Ali Baaqir-ul-Uloom6 Jaffar ibn Mohammad Al-Saadiq7 Moosa ibn Jaffar Al-Kaadhem8 Ali ibn Moosa Al-Redha9 Mohammad ibn Ali Al-Jawaad10 Ali ibn Mohammad Al-Haadi11 Hassan ibn Ali Al-Askari12 Mehdi (Mohammad) Saaheb al-Zamaan

1: Ibn betyder ”søn af”. Således henviser ’ibn Ali’ ham til at være ’Alis søn’.2: Amer al-Mumenin betyder ”De Troendes Leder”. Det er en titel, der er givet til Imam Ali, den Almægtige Guds første kalif. 3:Sayyed al-Shuhada betyder “Martyrenes herre”.

Den første imam er Amer al-Mumenin, De Troendes Leder (fvmh), som er den hellige Profets fætter og svigersøn, og resten af imamerne er De Troendes Leders børn fra faderens side, og de er den hellige Profets (fvmh) børn gennem deres moder Fatima al-Zahraa (fvmh). Fatima al-Zahraa er den hellige Profets datter og De Troendes Leders hustru. Denne meget retskafne kvinde besidder samme dyder som imamerne. Ifølge beretningerne er hun anset for endda at stå højere end elleve af imamerne.

93

Ahlul-Bayts231 historie

Imamernes fødsels- og dødsdato, samt grunden til deres martyrdom og navnet på deres snigmordere, er som følgende:

Fødsel Død Dødsårsag Attentatmand

1.Imam 23 FH4 40 H Sværd Ibn Moljam Al-Moraadi

2.Imam 3 H 50 H GiftJudah; ved Muawiyyahs befalling.

3.Imam 4 H 61 H SværdShimr ibn Theljawshan; ved Yazid søn af Muawiyyahs befaling

4.Imam 38 H 98 H GiftVed Ibrahim ibn al-Waleeds befaling

5.Imam 58 H 117 H GiftVed Waleed ibn Abdulmaleks befaling

6.Imam 80 H 148 H Gift Mansoor Al-Dawaaneeqi

7.Imam 128 H 182 H Gift Haroon Al-Abbasi

8.Imam 148 H 203 H Gift Al-Mamoon Al-Abbasi

9.Imam 195 H 220 H Gift Al-Motasem Al-Abbasi

10.Imam 214 H 254 H Gift Al-Motawakkil Al-Abbasi

11.Imam 232 H 260 H Gift Al-Motamed Al-Abbasi

* H står for Hejrah. Det er den hellige Profets migration fra Mekka til Medina, hvor de islamiske kalder

startede. FH betyder således før Hejrah.

Den tolvte Imam blev født i år 256 efter Hejrah. Han er stadig i live og er i skjul, og skal komme tilbage på Guds befaling og fylde universet med retfærdighed efter at verden er blevet fyldt med undertrykkelse og uretfærdighed. Vi beder den Almægtige Gud om at fremskynde hans tilbagekomst og at lade os være

231 Ahlul-Bayt betyder bogstaveligt talt Profetens ”Husstands folk”. De er den hellige profet Mohammad, hans datter Fatima al-Zahraa, Imam Ali og de elleve efterkommere af Fa-tima og Ali (fvmd).

94

blandt hans tilhængere.

Imamens egenskaber

Hvis vi skulle beskrive alle en imams egenskaber med en lille sætning, der siger, at en imam er den bedste leder i sin tid, vil vores beskrivelse stadig være utilstrækkelig. Der skal i stedet siges, at ’blandt alle universets mennesker (for hvem det er obligatorisk at følge en imam), eksisterer der ikke en person, som kan overgå en imams egenskaber’.

En imam er Guds repræsentant og Guds Sendebuds stedfortræder. Hvordan kunne man forestille sig, at Gud og profeten udvalgte sig en repræsentant, medens der samtidig fandtes en bedre person i nationen? Når en ordinær person ønsker at udvælge sig en stedfortræder, som skal fortsætte med hans anliggender eller forretninger, vil han naturligvis udvælge den bedste og mest kompetente person. Forestil dig således når det er Gud, den Vise og Lærde, og Hans prægtige Profet, der skal udvælge sådan en stedfortræder. Ligesom Profeten skal være hævet over alle andre, skal en imam også være den bedste person i nationen, for når det kommer til lederskab og vejledning, er der ingen forskel mellem en Profet og en Imam.

Tror du for eksempel på, at hvis en undervisningsminister skal rekruttere en inspektør i en skole, vil han vælge en, der er mindre uddannet end eleverne, når han i virkeligheden kunne finde en person af stor fortræffelighed? Vil nogen således tro, at Gud eller Hans Profet er mindre tænksomme end en undervisningsminister? Aldrig vil Gud eller Profeten overgå denne intellektuelle og simple lov, og derfor er udvælgelsen af den mest dydige person absolut nødvendig af to grunde: (1) at man hver gang, det er muligt, skal kunne stole på deres intelligens og følge den leder, som er den bedste og mest enestående blandt folket, og (2) det er upassende at give en person med en dårlig karakter forrang foran en anden med en fuldkommen karakter. Hvordan kan et intelligent

95

sind tillade nogen, som har en nederdrægtig og en lav karakter/natur at blive lederen og vejleder for et retskaffent menneske?

Det følgende vers fra Den Hellige Koran henviser til denne pointe:{ Sig: ”Er der blandt dem, som I sætter ved Guds side, nogen, der retleder til sandheden?” Sig: ”Gud retleder til sandheden. Hvem tilkommer det mest at blive fulgt: Den, der retleder til sandheden, eller den, der ikke kan retlede, med mindre han selv bliver retledet? Hvad er der i vejen med jer? Hvordan er det, I dømmer?”}232

{Er de, der har viden, på lige fod med dem, der ingen viden har?}233

{Og deres profet sagde til dem: ”Gud har sendt jer Saul som konge.” De sagde: ”Hvordan kan han få kongemagten over os, når vi er mere berettigede til kongemagten end ham, og ingen stor formue er skænket ham?” Han sagde: ”Gud har udvalgt ham frem for jer og forsynet ham med et overmål af viden og legemskraft.”}234

Imam Redha (fvmh) siger i sin beskrivelse af en imam:(Han er en lærd, hos hvem ingen uvidenhed findes, (og) en leder, som ikke er svagere end nogle af sine ligemænd. Gud begunstiger profeterne og imamerne og benåder dem med Sin velstand af viden og visdom.”)

I en anden beretning siger imam Redha (fvmh) også:(En imam besidder visse egenskaber: han er den mest kyndige, den mest udholdende, og den mest fromme af folket.)

232 Den Hellige Koran: kapitel 10, vers 35.233 Den Hellige Koran: kapitel 39, vers 9. 234 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 247.

96

En Imams Esmah235

En af de bedste egenskaber, som skal være indlysende til stede både hos en Imam og en Profet er Esmah eller immunitet over for synder. Esmahens styrke beskytter profeten og imamen mod at begå synder eller ulydighed af enhver art over for Gud, uanset om det er småt eller stort, eller om det er tilsigtet eller ved en fejltagelse. Denne renhed overskrider dog ikke grænserne for selvkontrol, der hvor en profet eller en imam er tvunget til ikke at begå synder. De kan derfor godt begå synder, men ved selvbeherskelse og af deres egen viljestyrke vælger de ikke at være ulydige mod Gud. Disse mennesker er så fuldstændige i deres religion, at de aldrig ville overveje at forsømme Gud så meget som med et blink med øjenlåget i tilfælde af, de skulle begå en synd. Det er som en person ved sin fornuft fulde brug, der ikke vil blinde sig selv med sine egne hænder eller skære sin egen hals over… eller endnu bedre er de som en kærlig moder, som har muligheden for at skade sit eget barn, men aldrig ville gøre det. Meningen med disse eksempler er kun at få sindet til bedre at forstå pointet, for profetens og en imams rang meget større end alt det, der er blevet nævnt her.

Hvorfor er Esmah nødvendigt?

Hvis Guds repræsentanter ikke var kyske eller immune over for synder og fejl, ville folk ikke have stolet fuldstændigt på dem. Det ville resultere i, at deres tro på de Guddommelige Loves autenticitet ville være blevet svækket. Denne mangel på tro ville også være blevet brugt som en undskyldning for ikke at være lydig eller for at ignorere de Guddommelige Befalinger, og som eksempel kunne profeterne og imamerne ikke længere have udfyldt deres rolle som ledere. Det er også uhensigtsmæssigt, hvis Gud vil overdrage folkets anliggender til nogen, der ikke er immune overfor at begå fejltagelser, eller som kunne forandre de

235 Esmah er en tilstand, i hvilken en person ikke begår nogen synder, laver nogen fejl, glemmer etc. Sådan en person kaldes ”massoum”, og i flertal ”massoumeen”. Alle profeterne og deres kaliffer eller efterfølgere var massoumeen. Esmah kan være af forskellige grader, hvoraf Profeten Mohammad (fvmh), hans datter Fatima (fvmh) og og de 12 imamer (fvmd) har den højeste rang af Esmah. Esmah betegnes på dansk som ufejlbarhed.

97

Guddommelige Love efter for godt befindende, når det i virkeligheden kun er Gud, Skaberen af menneskeheden, som kan ændre de love, der er bestemt for menneskeheden. Gud har magten til at vælge nogle, som hverken forsætligt, ved en fejltagelse eller åndsfraværende vil begå nogen synd. Den Hellige Koran fortæller om Profeten: {Han taler ikke af (eget) begær. Det er kun en åbenbaring, åbenbaret (af Gud). Den Mægtige i styrke har belært ham.}236

{Vi vil lære dig (Koranen), så du ikke glemmer den. Undtagen hvad Allah ønsker…}237

Denne ‘undtagelse’, som er i dette vers, ‘undtagen hvad Allah ønsker’, betyder ikke, at Profeten somme tider ville glemme, men at den kendsgerning, at profeten ikke udsættes for glemsomhed sker ved Guds vilje. Tro ikke at dette er ud over Guds formåen; i virkeligheden er Gud i stand til at lade profeten blive åndsfraværende lige som almindelige mennesker.

Den Hellige Koran siger i sin beskrivelse af Profeten og imamerne: {…Allah ønsker kun at afholde al urenhed fra jer , I Ahlulbayt (Husets Folk), og at rense jer fuldstændigt.}238

Imam Sadiq (fvmh) siger: (Profeterne og deres stedfortrædere er fri for fejltagelser, idet de er de rene, der er immune over for synder.)239

236 Den Hellige Koran: kapitel 53, vers 3-5.237 Den Hellige Koran: kapitel 87, vers 6-7.238 Den Hellige Koran: kapitel 33, vers 33.239 Al-Khesaal/ al-Sadooq: side 608.

98

Imam Ali (fvmh) sagde også:(Man skal kun adlyde den Almægtige Gud, Hans Sendebud og de, der er udstyret med autoritet – imamerne, og lydigheden overfor de, der er givet autoritet er absolut nødvendigt, da de er fri for synder og vil ikke vejlede folk mod Guds ulydighed.)240

Det er blevet berettet fra Ibn Abbaas, som har sagt:(Jeg har hørt den hellige Profet sige: ”Jeg, Ali, Hassan, Hussein og de ni andre af Husseins afkom er immune over for og sikret fra synder. )241

Hussein al-Asgqar beretter, at han engang spurgte Heshaam ibn Al-Hakam:(”Kendsgerningen, at I (Shia) påstår, at ’ingen andre end en massoum (ufejlbarlig) kan være en Imam’, hvad betyder denne Esmah (ufejlbarlighed)?”Hesham henviste dette spørgsmål til Imam Al-Sadiq, som svarede: ”En massoum (ufejlbarlig) er en, der er under Guds beskyttelse fra alle synder, som Allah siger: {Den, der holder fast ved Gud, vil sandelig blive ledt til den rette vej.}242”)243

Hvem udvælger Imamen?

Som det er forklaret tidligere, skal en imam besidde alle karaktertræk for fuldkommenhed, hvor ufejlbarlighed er en af dem. Ufejlbarlighed er en skjult egenskab, som ingen anden end Gud ser, da en persons uskyldige optræden ikke er et tilstrækkeligt bevis for vedkommendes renhed; nogle mennesker forekommer udadtil at være gode folk men senere viser de sig at være meget onde, mens andre først antages at være ærlige, men viser sig at være løgnagtige. Eksempelvis kan Balams tilfælde nævnes. Han blev anset for at være en af de frommeste mænd så meget, at han blev skænket et af Allahs store navne, men efter noget tid vaklede han og sluttede sig til rækken af syndere og fordømte. 240 Al-Shara’e/ al-Sadooq: side 123.241 Oyoon Akhbaar al-Redha /al-Sadooq: bind 1, side 64.242 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 101.243 Ma’aani al-Akhbaar/ al-Sadooq: side 132.

99

Hans historie er blevet berettet i de følgende vers fra koranen:{Læs beretningen op for dem om ham, som Vi bragte Vore tegn, og som derpå kastede dem fra sig! Satan gjorde ham til sin følgesvend, og han var en af de vildfarne.Havde Vi villet, kunne Vi have ophøjet ham derved, men hans hele hu stod til jorden, og han fulgte sin lyst. Han var som en hund: Den halser gispende af sted, hvad enten man går løs på den eller lader den være. Således er det med de folk, der kalder Vore tegn for løgn…!}244

Er det ikke profeten Moses, som er en af ’Ulil-Azm’ profeterne (de storslåede profeter), der valgte 70 folk, som han antog at være blandt de fromme i hele den israelske nation, men som senere blev vantro og forlod deres religion? Den Hellige Koran henviser til denne hændelse med Moses og hans tilhængere som følger:

{Moses udvalgte halvfjerds mænd af sit folk til mødet med Os. Da jordskælvet kom og overvældede dem…}245

I et andet vers forklarer Gud grunden til deres straf:{Og da I sagde: ”Moses! Vi tror dig ikke, før vi med egne øjne får Gud at se!” Da ramte lynet jer, mens I så til.Derpå genopvakte Vi jer efter jeres død. Måske er I taknemmelige!}246

Nogle af muslimerne påstår, at Islams Profet aldrig udvalgte nogen til at afløse ham, men denne påstand er falsk og uberettiget da den hændelse, som vi vil påpege senere, hvor profeten udnævnte sin efterfølger, er blevet bevist, og der er utallige beretninger, som er anerkendte af alle sekter, der omtaler disse begivenheder.Der er en interessant beretning fra Imam Redha (fvmh), hvor han talte til en person, som benægtede spørgsmålet angående Profetens stedfortræder:

(Imam Redha spurgte den lærde Ibn Raameen: “Udvalgte den hellige Profet 244 Den Hellige Koran: kapitel 7, vers 175-176.245 Den Hellige Koran: kapitel 7, vers 155.246 Den Hellige Koran: kapitel 2, vers 55-56.

100

sig ikke en stedfortræder, da han forlod Medina?” Ibn Raameen: ”Jo, han udvalgte Ali.” Imam Redha: ”Hvorfor anmodede Profeten så ikke folket i Medina om at udvælge en blandt dem, eftersom I ikke er den slags folk, som vil omvende sig til ulydighed og blive føret på vildspor?” Ibn Raameen: ”Fordi Profeten var bange for, der ville blive uenighed og konflikt mellem folket.” Imam Redha: ”Så? Hvad ville det have betydet, selvom der ville have været problemer, ville profeten have rettet dem efter sin tilbagevendelse til Medina?” Ibn Raameen: ”Uden tvivl, Profetens beslutning om selv at udvælge en stedfortræder var det mest passende.” Imam Redha: ”Udvalgte han således nogen til at efterfølge ham efter sin død?” Ibn Raameen: ”Nej”. Imam Redha: ”Var Profetens død ikke vigtigere end hans rejse? Hans rejse varede kort tid, men denne er lang og varer for evigt. Hvordan var det så, at han ved sin døds tid var fortrøstningsfuld over folket, mens han ikke var det for en kort rejse af blot få dage, selvom han senere kunne have løst ethvert problem?”)247

Islams profet udnævnte imamen som sin efterfølger mange gange. Den første gang var den dag, han samlede sine slægtninge, opfordrede dem til god moral og derefter udvalgte sin stedfortræder. Denne begivenhed er blevet berettet af Tabari, Ibn Abil Hadeed og andre historikere:

Imam Ali (fvmh) beretter: (Da verset: {Og Advar dine nærmeste slægtninge!}248 blev åbenbaret til profeten, sagde han: “Ali! Allah har instrueret mig om at invitere mine slægtninge til islam. Jeg blev trist ved denne ordre, da jeg ved, at de vil tage notits af det, men Gabriel kom til mig og sagde: ’O Mohammad! Hvis du ikke udfører denne opgave, vil din Herre sandelig straffe dig!’ Ali! Tilbered os noget mad bestående af et lammelår, saml derefter Abu Mottalibs sønner, så jeg kan tale til dem og videregive det Guddommelige Budskab.” Jeg gjorde, alt hvad Profeten anmodede mig om og inviterede hele familien.

247 Behaar al-Anwaar / al-Majlesi: bind 23, side 75.248 Den Hellige Koran: kapitel 26, vers 214.

101

Således henvendte Profeten sig til sin familie: ”O Abu Mottalibs sønner! Jeg sværger, at blandt hele nationen, kender jeg ingen araber, som (vil) bringe jer (noget) bedre end det, jeg bringer jer. Jeg bringer jer det gode fra denne verden og det Hinsides; min Herre har befalet mig at tilkalde jer til islams religion. Hvem blandt jer vil hjælpe mig i min mission, så han efter mig vil være min efterfølger og stedfortræder?” (Ali sagde:) De tilstedeværende ved forsamlingen vendte deres ansigter væk fra Profeten, men jeg råbte: ”Det er mig, O Guds Sendebud! I din mission skal jeg være din hjælp”. Profeten slog sine arme rundt om mig og erklærede: ”Denne mand er min broder og efterfølger og min stedfortræder blandt jer. Adlyd ham, følg ham og vær opmærksomme på hans ord.”)249

Sidste gang, den hellige Profet igen præsenterede sin stedfortræder var på dagen for al-Ghadeer Eiden. Det er en begivenhed, som har været viderebragt af forskellige vidner og diverse beretninger, og den vil blive genfortalt her blot som historikeren Al-Tabari har berettet den:

(Da den hellige Profet var på vej tilbage fra den sidste pilgrimsfærd, ankom de ved Ghadeer Khom. Det var i den brændende middagssol og Profeten beordrede folkemængden af pilgrimme til at stoppe op og bad om at få fuldført bønnen i menigheden. Efter vi alle havde samlet os, begyndte han at holde sin tale: ”Allah har åbenbaret dette vers til mig: {O Apostel! Beret om det, der er blevet sendt ned til dig fra din Herre! Hvis du ikke gør det, får du ikke Hans budskab ud. Gud vil beskytte dig mod menneskene…} 250 Englen Gabriel har bragt mig befalingen om, at jeg skulle stoppe ved dette sted og forkynde til enhver sort og hvid person, at Ali ibn Abi Talib er min broder og efter mig skal han være min efterfølger og stedfortræder, og (han) skal være jeres Imam. Jeg har bedt Gabriel for Allah om at fritage mig fra denne opgave, da jeg ved, at de fromme mennesker er blandt minoriteten, og at mine fjender og modstandere er mange, men min Herre ville ikke tillade det, hvis ikke jeg

249 Shawaahed al-Tanzeel/ al-Hasakaani: bind 1, side 485.250 Den Hellige Koran: kapitel 5, vers 67.

102

gennemfører min mission. O folkemængde! Vid at Gud har overdraget Ali til jer som jeres formynder og leder, og har gjort lydigheden over for ham obligatorisk for enhver; hans befaling skal adlydes og hans tale skal være gældende. Enhver, som er ulydig mod ham, bliver forbandet, og enhver, som følger ham, opnår Allahs Nåde. Hør og adlyd at Allah er jeres formynder, og Ali er Allahs stedfortræder og jeres leder, og fra det tidspunkt til Dommedagen vil Kaliffen blandt mine børn være af Alis afkom…”

Ligesom ved disse to begivenheder er der mange andre lejligheder hvor arvefølgen efter den hellige Profet (fvmh) er blevet tydeligt gentaget, som det er nævnt af de muslimske historikere. På dagen, hvor den hellige Profet (fvmh) skulle forlade denne verden, besluttede han sig for at skrive Alis (fvmh) lederskab af Ali ned på papir og på denne måde genbekræfte ham som sin efterfølger og Kalif, så der ikke kunne opstå nogen strid efter hans død. Dog blev han desværre forhindret i at gøre det. Den hellige Profet præciserede ikke kun lederskabet og kalifatet af Ali (fvmh), men han præsenterede også de andre kommende imamer ved deres navne en efter en. Termethi beretter i sin bog ”hadith” af Jaabir ibn Samrah, som erindrer:

(Den Hellige Profet sagde: “Lederne af religionen efter mig er tolv”, så ytrede han noget meget hurtigt, som jeg ikke kunne høre. Så spurgte jeg den person, som sad ved siden af mig, og han svarede: ”Han (profeten) sagde, at de alle er fra Quraysh-stammen. )251

Derefter proklamerede hver imam tydeligt den næste imam, som skulle efterfølge ham; imam Ali udvalgte imam Hassan, som derefter udvalgte imam Hussein, som udvalgte imam Zayn al-Aabedeen, som udvalgte imam Baqir, som udvalgte imam Sadiq, som udvalgte imam Kadhem, som udvalgte imam Redha, som udvalgte imam Jawad, som udvalgte imam Hadi, og han udvalgte imam Askari, som proklamerede vor tids imamen, det er imam Mehdi (fvmd)252. Enhver, som ønsker at diskutere eller forfølge denne kendsgerning, kan

251 Behaar al-Anwaar/ al-Majlesi: bind 36, side 23.252 Fvmd: Fred være med dem

103

henvises til beretningerne i både shiamuslimernes og sunnimuslimernes bøger. Foruden deres tydelige erklæringer var hver af imamerne de mest kyndige, trofaste, fromme og kyske mennesker og besad mere end alle andre de bedste egenskaber, og de havde mere end alle andre mennesker distanceret sig fra verden. Alligevel modsatte de sig ikke hårdt arbejde og handlekraft men på samme tid akkumulerede de ikke rigdomme og delte tilmed deres egen daglige indtægt med de fattige.

Det er indlysende for alle muslimer, at disse egenskaber og karaktertræk udelukkende er begrænset til de hellige imamer, og logikken befaler en at følge de, som er mere eminente og bedre.

Imamen i skjul

Der er en menneskelig tendens til at benægte det, man ikke kan opfatte. Hvis det var sådan at menneskerne ikke kunne se de fejl, de laver i mange henseender, så ville de i et vist omfang have en retfærdiggjort undskyldning, men den kendsgerning, at de hver dag bliver klar over en eller to af deres fejl eller misgerninger, gør at deres undskyldning ikke længere er acceptabel.

• For fjorten århundrede siden fortalte den hellige Koran om profet Solaymans rejser på sit flyvende tæppe, da han tilbragte hver anden måned rejsende. Men kun de religiøse folk troede på det, mens andre ”fordomsfrie” intellektuelle afviste det som overtro. Det var ikke før i det sidste århundrede, da flyvemaskiner og rumraketter for gennem himmelen og drønede ud i rummet, at disse kloge hoveder blev overrasket og således ikke længere kunne retfærdiggøre deres benægtelser angående hændelsen med profeten Sulayman.

• For fjorten århundrede siden informerede den hellige Koran folket om sjælens evighed, men de, der var påvirket af den vestlige tro, påstod, at dette var en af muslimerne forvanskede trosartikler, og de påstod,

104

at sådan tro var baseret på gamle myter, indtil videnskaben opdagede eksistensen af sjælen og således begyndte at udforske sjælen og åndernes verden. Det var derefter, at de, som til at begynde med afviste denne tanke, bøjede deres hoveder for Koranens hæder og storhed.

• For fjorten århundrede siden fortalte den Hellige koran os, at profeten Noah levede blandt sit folk i nihundrede og halvtreds år og udbredte sin religion. Igen afviste nogle intellektuelle det og påstod, at det var imod naturen og fuldstændigt umuligt, indtil lægevidenskaben for nylig har fundet svaret på et længere liv, og videnskabsmændene tror, at forskningen inden for lang levetid vil være afklaret i den nærmeste fremtid. Igen vedkendte de, som ikke havde troet på denne mulighed sig Koranens sandfærdighed.

Og nu, hvis disse intellektuelle får fortalt, at ifølge beretninger fra den hellige Profet og Imamerne, at den lovede Imam, Mehdi (fvmh), som blev født i år 256 H, stadig lever indtil det tidspunkt, Gud ser det passende at lade ham komme tilbage; samt at han ved sin tilbagekomst vil genoprette den verden, som er overtaget af grusomheder og undertrykkelse, og fylde den med retfærdighed, så vil de påstå, at dette ikke er muligt. De vil sige, at sådan tro er ældgammel og overtroisk og stammer fra fortidens undertrykte og fanatiske samfund.

Imam Mehdis (fvmh) eksistens er en ubestridelig sandhed; denne imam vil snart komme til syne og han vil sprede retfærdighed over hele verden på trods af den kendsgerning, at nogle tror, at hans eksistens er overtro og griner ved denne tanke.

Som vi nævnte det tidligere, er dette en menneskelig vane. Ligegyldigt hvor svagt et menneskes intellekt er, og hvor begrænset dets viden er, forbliver det krævende og det er i virkeligheden et tegn på tåbelighed og uvidenhed. Men vi ser på den anden side også folk, som forøger deres viden og intellekt, men bliver mere ydmyge. Socrates, filosoffen, lå på sit dødsleje, da han blev spurgt, hvad han havde

105

lært gennem sit liv af sine erfaringer. Han svarede: ”Jeg har lært, at jeg ingenting ved!” Alligevel påstår unge mennesker i dag, at de ved alt om jorden, universet og dets klima, og at de har viden om alle verdenens mysterier og videnskaber, at de kender forskellen mellem krop og sjæl, skønheden og det grimme. I virkeligheden praler de af, at nøglen til hele universets hemmeligheder ligger i deres hånd!

Tilbagekomsten af det Guddommelige Løfte, Imam Mehdi (fvmh), er noget, selv sunnimuslimerne har berettet om fra den hellige Profet i mange af deres bøger. De shiamuslimske kilder har desuden fremstillet talrige beretninger som den hellige Profet og imamerne har videregivet til os, hvis mængde er utællelig. I den henseende kan der henvises til bogen ”al-Mahdi” skrevet af den tidligere Sadr al-Deen, ”al-Mahdi fil-Sunnah” skrevet af Ayatollah al-Udhma sayed Sadiq al-Shirazi, eller ”al-Ghadeer” af Al-Allameh Al-Amini.

106

Kapitel 5: Genopstandelse Krop og sjæl

Alle mennesker har to aspekter, krop og sjæl. Intelligens, sjælens fatteevne, arbejde og aktivitet er forbundet med kroppen. Kroppen er som en beklædningsgenstand, der beklæder sjælen. Således er det sjælen, som ser, hører, smager, rører, lugter og tænker. Kroppen er et værktøj, ligesom en tømrer ikke kan save i træ uden et værktøj, men det er tømreren, som saver træet, ikke værktøjet. Det samme gælder for en maskinarbejder, som ikke kan konstruere en maskine uden det rigtige udstyr, men skaberen af maskinen er i realiteten maskinarbejderen og ikke udstyret. På samme vis er det sjælen, som fungerer, ikke kroppen, hvor kroppen ikke er andet end et køretøj og et værktøj. Ud over de fem nævnte synlige sanser, har sjælen andre funktioner som at tænke og forstå. Sandheden om sjælen er ikke klarlagt, skønt vi kender til dens eksistens; selv med alle de fremskridt, videnskaben har gjort, er den stadig ikke optimistisk med hensyn til at opdage sjælens mysterium. Den Hellige Koran referer til sjælens mysterium i det følgende vers:

{De spørger dig om ånden (eller sjælen). Sig: ”Ånden udgår af min Herres befaling. Af viden har I kun fået lidt.”}253

I deres verden af uvidenhed tror materialisterne, at der ikke bliver noget tilbage efter substansen. De anser sjælen for et af substansens produkter. De tror, at de med sådan tro kan frigøre sig selv fra religionens ”vildnis”, men den viden om genindførelsen af sjælen, som er blandt en af de mest populære videnskabelige opdagelser, har taget bindene væk fra øjnene af deres uvidenhed og deres forvrængede tro. Da videnskaben begyndte at gøre fremskridt med sjælens eksistens, prøvede materialisterne at håne dem og forsøgte således at bringe videnskabsmændene til tavshed, men deres anstrengelser nyttede ikke, indtil de endelig bøjede sig for sandheden. Medierne og laboratorierne prøvede så kraftigt at ødelægge sådan en opdagelse, at millioner af folk troede på dem. Det varede dog ikke længe før der 253 Den Hellige Koran: kapitel 17, vers 85.

107

blev skrevet mange bøger om sjælens eksistens, og i dag er denne tro almindelig udbredt i de fleste lande.

Sjælen eksisterer, og på samme måde som at en regering leder et land, styrer sjælen funktionerne i vores krop. Sjælen er vidtstrakt og med hensyn til bevægelse og stabilitet, er den ikke begrænset som kroppen. Nogle gange rejser den endog til fjerne byer og lande og ser mange vidunderlige ting, mens dens ejers krop stadig sover behageligt i sengen. Drømme er intet andet end en refleksion fra sjælenes omfattende verden, og indtil i dag har videnskaben også været ude af stand til at opdage sandheden om drømme.

Grunden til at nogen folk benægter eksistensen af sjælen er en af de to følgende:1. Uvidenhed og mangel på viden om emnet,2. Flugt fra de ting, som fører til viden om sjælens eksistens.

Disse to er som sygdomme, der bør bekæmpes, ligesom det er nødvendigt at bekæmpe kriminalitet, for uvidenhed i videnskabens tidsalder er en utilgivelig forbrydelse. Hvis man skulle benægte sandheden, vil man utvivlsomt vildlede sig selv hvilket man ikke kan flygte velbeholden fra, og man vil sandelig blive ramt af konsekvenserne. Man vil være som en person, der benægter ildens hede, og med sådan en overbevisning kaster sig ind i ilden; eller som en, der ikke tror, at gift kan dræbe, men når han indtager det bliver dræbt. Derfor er det nødvendigt for ethvert individ at bruge sit intellekt, så man ikke forårsager sin egen tilintetgørelse på grund af uvidenhed eller ved at give efter for sine lyster. Hvis vores bevis på eksistensen af sjælen kun var baseret på profeternes og deres efterfølgeres testamenter, kunne man muligvis acceptere argumentet fra de, som benægter sjælens eksistens og kun tror på sanserne, men i dagens verden falder spørgsmålet om sjælen ind under samme kategori som sanserne, og dette er blevet klarlagt af mange videnskabsmænd og eksperimenter. På baggrund af det har de, som afviser sjælens eksistens, ingen grobund for deres skepsis.

108

Barzakh-verdenen (skærsilden)

Mennesket går igennem mange faser på fjerne og lange rejser: Menneskets krop rejser fra jord til planteverdenen og omdannes derefter til sæd i et andet menneskets krop. Sæden flytter sig til et andet menneskes mave, hvor det først bliver til en blodklump, dernæst et lille stykke kød, og derefter det udvikler knogler og kød, og kommer det til syne som et fuldstændigt menneske. Derefter skal det atter rejse. Det træder ud i denne verden som et nyfødt spædbarn, så bliver det et barn, dernæst udvikler det sig til et ungt menneske og måske bliver det også gammel. Igen vender menneskets krop tilbage til jorden og bliver efter et stykke tid til støv. Disse er rejsens faser for menneskekroppen.

Hvad angår menneskesjælens rejse: Ifølge de islamiske beretninger bliver et menneskes sjæl skabt før dets krop, og når det er et foster, indtræder sjælen i kroppen og bliver der, indtil de bliver adskilt ved døden. Efter døden forsvinder sjælen ikke, tværtimod bliver den ved med at være den samme som den har været. Hvis personen er en retskaffen person, vil han forblive glad og lykkelig efter døden, og hvis han ikke er det, vil han blive udsat for smerter og pine. Denne periode for sjælen kaldes ”Barzakh-verdenen”. Barzakh betyder ”mellem” i den forstand, at den findes mellem de to verdener: den verden, vi lever i for øjeblikket, og den evige verden (det hinsides). Heldigvis har videnskaben og kendskabet til sjælens tilbagevendelse, som vi tidligere forklarede, opklaret mysteriet omkring sjælen og har opdaget forbløffende ting, som bekræfter alt det, den Hellige Koran og profeterne sagde om sjælen mange århundreder tilbage. Den Hellige Koran siger:

{ Sig ikke om dem, der bliver dræbt for Guds sag: ”De er døde!” Nej! De lever, uden at I aner det.}254

{Du skal ikke regne med, at de, der blev dræbt for Guds sag, er døde! Nej! De lever hos deres Herre og bliver forsørget,


109

lykkelige over det, som Gud har givet dem af sin gunst. De fryder sig over dem, som følger efter dem, men endnu ikke har indhentet dem; over, at de ikke skal være bange og ikke bliver bedrøvede.De fryder sig over Guds velsignelse og gunst og over, at Gud ikke lader de troendes løn gå tabt.}255

En person spurgte engang Imam Jaffar al-Sadiq (fvmh): (”Efter sjælen er adskilt fra kroppen, forvinder den?” Imamen svarede: ”Nej, den forbliver.”)256

Habbah Arani beretter:(Det var tæt på eftermiddagen, da jeg gik ud af byen med De Troendes Leder, Imam Ali (fvmh). Hans Højhed stoppede ved kirkegården og så ud som om, han talte med sine nære venner. Som Hans Højhed stod der, stod jeg også, indtil jeg blev træt og derefter satte mig ned. Jeg blev træt af at sidde ned, så jeg stod igen op en stund og som tidligere, blev jeg træt og satte mig ned, men igen blev jeg træt og rejste mig op, samlede min kappe og sagde således til ham: ”O De Troendes Leder, hvor længe har du stået op, jeg har ondt af dig, hvorfor ikke hvile dig et øjeblik?” Så spredte jeg min kappe, så hans Højhed kunne sidde på den. Men imamen svarede: ”O Habbah! Alt det, du så, var en samtale og en hilsen med kun en Troende.” Jeg spurgte ham: ”Mødes sjælene og taler, som vi gør?” Så svarede imam Ali mig: ”Ja, hvis sløret kunne løftes fra dine øjne, ville du være i stand til at se, at de sidder i venskabelige grupper og taler.” Jeg spurgte igen: “Har de en krop, eller er de kun sjæle?” Han svarede: ”De er sjæle.”)257

De videnskabsmænd, som har tilegnet sig viden om sjælens eksistens, siger, at de har spurgt en sjæl, som de havde tilkaldt: ”Er du glad i den verden, hvor du er, eller har du det ubehageligt?” Sjælen svarede: ”Sjælene er i forskellige tilstande og adskillige niveauer.” De spurgte igen: ”Eksisterer der vand, træer, 255 Den Hellige Koran: kapitel 3, vers 169-171.256 Al-Ehtejaaj/ al-Tabarsi: side 350.257 Al-Kaafi/ al-Kolayni: bind 3, side 243. Behaar al-Anwar/ al-Majlesi: bind 6, side 267.

110

haver og bygninger?” Sjælen svarede: ”De eksisterer men er meget bedre og meget smukkere end i verden, men de er ikke ligesom dem, som ses i verden, snarere som noget, mennesket aldrig har set.” Lige siden videnskaben har bragt os sandheden takket være eksperimenter og erfaringer, kan ingen længere påstå:

1. Vi får ikke vores belønninger for gode og dårlige gerninger eller ser englene, de himmelske paladser, haver og blomster; eller spørge:

2. Hvem har bragt os nyheder fra den anden verden, så vi kan acceptere det?

Videnskabelig viden om sjælene besvarer disse to spørgsmål:1. Vi har set belønninger for det dårlige og det gode2. Sjælene er blevet tilkaldt og de bragte os nyheder fra den verden.

Det evige livProfeterne har altid lovet velsignelser i den næste verden til folk med gode gerninger og har advaret de dårlige folk om den næste verdens rædsler; en verden i hvilken en stor retfærdig domstol vil finde sted, og hvor de gode vil modtage deres belønninger, og de dårlige vil møde deres straf. Materialisterne har altid benægtet denne kendsgerning og fra den dag, mennesket blev sat i verden og indtil i dag, har der altid været en konflikt mellem de to grupper og deres tilhængere. Deres benægtelser (af den næste verden) er baseret på følgende grunde:

1. de har aldrig set den døde komme tilbage til livet efter begravelsen,2. de har ikke set den ’anden’ verden, 3. Sjælen går til grunde efter døden, og derfor er dens tilbagevenden

umulig.

Deres grunde ligner de undskyldninger, der anvendtes af folket, som før opdagelsen af Amerika havde benægtet dens eksistens, eller undskyldningerne fra dem, som ikke ville acceptere, at der ville komme en tid, hvor mennesket vil

111

være i stand til at tale fra øst og blive hørt på samme tid af andre i vest. Disse retfærdiggørelser og ræsonnementer er uden fundament og har ingen indhold. De er ikke engang værdige til diskussion, men som svar på dem, kunne der siges:

1. Mange folk har set de døde komme tilbage til livet, som profeten Adam og de, som var til stede under Jesus’ profetskab. Hvad er så forskellen mellem denne del af historien, som vi alle tror på, og nyhederne om den næste verden?

2. Mange folk har set den anden verden og takket være de avancerede videnskabelige metoder til tilbagekaldelsen af sjælene, har de fortalt os om den. Profeterne og Imamerne (fvmh) har også altid fortalt os om den næste verden.

Lad os forestille os, at verdenen er for Gud ligesom et laboratoriebord for en kemiker. Videnskabsmanden bruger laboratoriet til at sætte de spredte dele af nogle mineraler sammen for derefter at separere de forskellige dele bort set fra, at Guds viden og styrke er meget større end videnskabsmandens. Gud har nævnt de vantros benægtelse i mange vers fra den hellige Koran, og Han besvarer dem som følger: {Og mennesket siger: ”Vil jeg blive oprejst som levende, når jeg er død? Tænker mennesket ikke på, at Vi før har skabt det, dengang, da det ingenting var?}258

Blev mennesket ikke først skabt af støv, som omdannedes til plante og derefter blev et dyr, derefter sæd og så et menneske? Den Ene, Som fra først af har styrken til at skabe, har også styrken til at bringe mennesket til live igen. Gud siger i den hellige Koran: {Blev Vi udmattede af den første skabelse? Og alligevel er de usikre på en ny skabelse. }259

258 Den Hellige Koran: kapitel 19, vers 66-67.259 Den Hellige Koran: kapitel 50, vers 15.

112

Sandelig ikke! Gud vil aldrig tøve med at skabe noget nyt eller at genoplive den døde til livet:

{Du ser jorden være livløs. Når Vi så sender vand ned over den, skælver den og vokser, og den frembringer alle mulige vidunderlige arter.For Gud er sandheden. Han gør de døde levende, og Han er i stand til alt.For Timen vil komme; derom hersker der ingen tvivl - og Gud vil genopvække dem, der ligger i gravene.}260

Et frø har intet liv, og jorden er ligeledes livløs. Hvem er det så, der giver liv til dette frø i jordens mørke så det frembringer fra hver plante en smuk aflægger. Er det ikke Gud? Og hvad er forskellen mellem at bringe et dødt menneske til live eller et dødt frø? {Sandelig kender I første skabelse. Hvorfor vil I da ikke huske?}261

Det er blevet berettet, at en person præsenterede sig for den Hellige Profet i den hensigt at fordømme ham. Han holdt en rådden knogle og smuldrede den foran den hellige Profet, mens han spurgte ham: ”Hvem er i stand til at genoplive denne smuldrede knogle?” Som svar til ham blev det følgende vers åbenbaret:

{Og han tillægger Os en lighed med sig selv og glemmer, at han er skabt. Han siger: ”Hvem vil give knoglerne liv, når de er i forrådnelse?”

Sig: ”Han, der skabte dem første gang, kan give dem liv. Han kender hver en skabning.}262

Under alle omstændigheder kan det retfærdiggøres nogle af verdens stærke skikkelser at skabe korruption og begå mord og grusomheder for derefter at dø som mægtige mænd med ære og hæder, uden at de bliver holdt ansvarlige for deres forbrydelser og ugerninger. Og er det ikke langt fra retfærdighed, hvis de retskafne folk, som lider for deres anstændighed, forfulgt af tyrannerne, ikke møder deres belønning? Absolut ikke! Gud har anbragt den næste verden som den evige verden, som belønnings – og afstraffelsesstedet for menneskehedens. 260 Den Hellige Koran: kapitel 22, vers 5-7.261 Den Hellige Koran: kapitel 56, vers 62.262 Den Hellige Koran: kapitel 36, vers 78-79.

113

Den Hellige Koran siger:{Den, der har gjort et støvgrans vægt af godt, vil se det, og den, der har gjort et støvgrans vægt af ondt, vil se det.}263

Paradis og helvede

Mennesket skal på Dommedagen stå til regnskab for alt det, det har gjort i denne verden, uanset om det er godt eller dårligt, grimt eller behageligt. For hvert menneske er der englevogtere, det er betroet at notere ned alle dets gerninger, hvad enten det er at blinke, høre, tale eller smage, selv de indre intentioner skrives ned etc. som den Hellige Koran siger:

{ Vi har lagt ethvert menneske dets skæbne om halsen, og på opstandelsens dag fremdrager Vi et skrift for ham, som han skal finde udbredt. Læs dit skrift! I dag er dit eget selv tilstrækkelig til at gøre dit regnskab op.”}264

I det øjeblik, bogen for gerningerne bliver givet til dens ejer, siger vedkommende:{Skriften vil blive lagt frem, og du ser, at de, der forbrød sig, ængstes for det, der står deri. ”Ve os!” siger de. ”Hvad er der med denne skrift? Den forbigår hverken småt eller stort, men opregner alt.” De finder deri, hvad de har gjort. Din Herre gør ingen uret. }265

{Den, der har gjort et støvgrans vægt af godt, vil se det,og den, der har gjort et støvgrans vægt af ondt, vil se det. }266

{ Og på den dag, hvor Timen oprinder, da vil de blive delt i toDe, der troede og gjorde gode gerninger, vil blive lyksaliggjort i en have;men de, der var vantro og kaldte Vore tegn og mødet med det hinsidige for

263 Den Hellige Koran: kapitel 99, vers 7-8.264 Den Hellige Koran: kapitel 17, vers 13-14.265 Den Hellige Koran: kapitel 18, vers 49.266 Den Hellige Koran: kapitel 99, vers 7-8.

114

løgn, vil blive ført frem til straffen.}267

Der eksisterer i paradisets verden mange fornøjelser, sortøjede hourier (paradisets nymfer), unge mænd med evig ungdom, der er som friske perler, frugt i overflod, alle varianter af drikke, al slags mad, man har lyst til, men bedst af alt dette findes Guds tilfredsstillelse og glæde. Venner sidder rundt om hinanden på deres troner; deres ansigter afspejler deres fryd og glæde over de himmelske fornøjelser. Bønnerne fra de, der sidder i himmelen, lyder: ”Herre, du er sandelig ægte og hellig”, og deres hilsener er ’salaam’268. De lider ikke af kulde eller varme, ej heller af døden eller alderdom. Der viser sig for dem, alt hvad de ønsker og lyster, og de forbliver inden for denne evige plads altid glade og lyksalige. Gud skærer roden til jalousi og ondskab ud af deres hjerter. De føler ingen jalousi mod andre, og ej heller nærer de uvilje mod nogen.

Dog findes der i verdenen i modsætning til det evige paradis også det evige helvede med dets voldsomme ild. Dets beboere fodres med bakterier og snavs og med den bitreste helvedes mad. Deres drikke er sydende varme og deres hænder og fødder er låst i lænker. De ønsker sig døden hvert sekund, og nogle sender forbandelser over andre og beskylder hinanden for deres synder. Tøjet, de har på, er af tjære og de lever i ildens dybde. Men værre end dette er Guds vrede. De har ingen støtte og kan ikke finde nogen ven eller ledsager. Der er intet ly eller redning, og døden nærmer sig dem fra alle retninger, men alligevel dør de ikke. I stedet opholder de sig i denne evige pinsel for altid. De dør således ikke for ikke at blive løsladt fra deres pinsler, og dog lever de ikke som et ordinært raskt folk.

Paradiset og alle dets fornøjelser er belønningen til de troende og de retskafne mennesker med gode gerninger, som havde underlagt sig de Guddommelige Befalinger.

267 Den Hellige Koran: kapitel 30, vers 14-16.268 Salaam betyder ’fred’

115

Helvedet med al dets pinsler og straffe er for de ikke-troende og de, der forlod religionen og levede et liv i rækken af syndere.

Gennem vores uddannelsesår på skolen, gymnasiet og universitet udsætter vi os for vanskeligheder og besvær så vi eventuelt kan få en eksamen, et diplom eller andet, så vi lever resten af vores dage, muligvis højst 50 år yderligere, i velvære og sikkerhed, selvom livet i denne verden bringer en masse vanskeligheder, lidelser, smerter, sorg og besvær. En forretningsmand arbejder hårdt, lider, tilbringer mange søvnløse nætter og anstrenger sig hårdt, så han kan lægge nogle penge til side til en sikker fremtid og bliver fri for fattigdommen. Lad os sige, at det efter en tid lykkes for ham, men derefter oversvømmer sorg, bedrøvelse og problemer ham fra alle sider, og som enhver anden begynder han at blive udsat for smerter og alderdom… Hvorfor vil vi således ikke begynde at gøre de simple ting i vores korte liv, så vi i det evige liv kan opnå en vedvarende hvile og fred, som vi slet ikke kan forstille os og som er grænseløs, og hvor der ikke eksisterer noget ubehag?

Lad os forestille os, at alt det, profeterne har prædiket for os, den Guddommelige Bog har vejledt os til, de ting, de store personligheder i verden tror på, og vidnernes beretninger og åndens erfaringer har bevist, er ukendte for os. Men er dette sandsynlighedsbevis ikke nok? Selv om alle disse nyheder ikke var sande, hvad har vi så mistet? Imam Sadiq (fvmh) sagde til Abil Awjaa:

(”Hvis det, du siger, er korrekt, at der ikke er nogen dom eller beregning (menende dommedagen), og vi har taget fejl, så har ingen af os mistet noget; men hvis det, du påstår, er usandt, og vi har ret, så vil vi have opnået et evigt liv i paradiset, og du vil have mistet det!” )

I sit digt siger De Troendes Leder, Imam Ali (fvmh):(Astrologen og lægen sagde begge: ”Den døde vil ikke blive bragt tilbage til live”, men jeg siger jer, hvis jeres ord er sande, vil jeg ikke lide, men hvis mine ord er sande, vil I begge lide.”)

116

Priset være Allah, Verdenernes Herre.Han er fri for det, de tilskriver Ham! Og Fred være over Sendebudene! Må Allahs velsignelser være over Mohammad og Hans Rene, ufejlbarlige efterkommmere.

Den Hellige by KarbalaMohammad ibn Mahdi al-Husayni al-Shirazi

117

Om forfatteren

Ayatollah al-Udhma Muhammad Shirazi er en af mest fremtrædende Maraje’ eller religiøse autoriteter i den muslimske verden. En karismatisk leder, som var kendt for sine høje moralske værdier, beskedenhed og åndelighed. Ayatollah Shirazi var en mentor og en kilde til aspiration for millioner af muslimer; og en vej til autentisk viden og lærdom om islam. Han har utrætteligt helliget sig selv og hele sit liv til islams sag og muslimerne i særdeleshed og menneskeheden i almindelighed. Han har ydet omfattende bidrag på forskellige videnskabelige områder lige fra retspraksis og teologi til statsledelse, politik, økonomi, jura, sociologi og menneskerettigheder.

Han blev født i Najaf i 1347 H, 1928 AD, og den unge Shirazi fortsatte sine studier inden for de forskellige videnskabelige områder under vejledning af forskellige højtstående akademikere og specialister såvel som hans fader, den berømte Marje’ på den tid, Ayatollah al-Udhma Mirza Mahdi Shirazi. Under sin uddannelse viste han et enestående talent og en usædvanlig lyst til at lære og desuden et så godt som utrætteligt engagement i sit arbejde og den sag, han troede på. Hans ekstraordinære evner og indsats indbragte ham den anerkendelse fra den tids Maraje’ og lærde at han blev gjort til Mujtahid i en alder af 25 år, en fuldt kvalificeret religiøs lærd og lovgiver i videnskaberne inden for islamisk retspraksis og jura. Han var senere i stand til at påtage sig embedet som Marje’ i den unge alder af 33 år i 1380 AH, 1961.

Ayatollah Shirazi udmærker sig ved sin intellektuelle formåen og sin holistiske vision. Han har udarbejdet forskellige specialiserede undersøgelser, som anses for at være blandt de vigtigste referencer inden for de pågældende områder. Han har beriget verden med sit forbløffende bidrag på flere end 1200 bøger, afhandlinger, og studier inden for forskellige videnskabelige områder. Hans arbejde strækker sig fra indledende værker til de unge til litterære og videnskabelige mesterværker. Hans visioner og teorier, der er dybt rodfæstede i den hellige Koran og Islams profets lære, dækker områder som lovgivning,

118

forvaltning, miljø, sociologi, teologi, filosofi, historie, menneskerettigheder, jura og islamisk tro eller doktriner. Hans arbejde om for eksempel islamisk retspraksis (fiqh serierne) omfatter f.eks. 150 bind, som strækker sig over end 70.000 sider. Gennem sine originale tanker og synspunkter har han støttet sager inden for for eksempel familien, menneskerettigheder, ytringsfrihed, politisk pluralisme, ikke-vold, og Shura (et konsultativt system for ledelse).

Gennem sit liv var han derfor tvunget til at holde sig hjemme i mere end tyve år. Hans stab, tilhængere og familiemedlemmer blev udsat for vedvarende chikane, ubegrundede arrestationer og tortur. Efter at have brugt hele sit voksenliv på at stræbe efter større oplysning af muslimer og menneskeheden døde Imam Shirazi i den hellige by Qum i Iran mandag den anden Shawal 1422 AH, den 17. december 2001. Flere end en halv million mennesker deltog i hans begravelsesceremoni den følgende dag.

Ayatollah Shirazi troede på den basale og grundlæggende form for frihed for menneskeheden. Han plejede at tale for ytringsfrihed, politisk pluralisme, debat og diskussion, tolerance og tilgivelse. Han var en stærk tilhænger af det rådgivende ledelsessystem og talte for etableringen af et ledelsesråd af religiøse autoriteter. Han talte vedvarende for etableringen af en universel islamisk regering, der skulle omfatte alle muslimske lande. Disse og andre tanker diskuteres i hans mange afhandlinger, bøger og taler.

o-o-o-o-O-o-o-o-o

119

Islams lære

www.islam-online.dkDet er en hjemmeside, der er dedikeret islam, muslimer og

menneskeheden.

Islam stiler mod at bringe velstand til hele menneskeheden. En af de ledende autoriteter indenfor islam i dag, StorayatoShirazi, kræver at alle muslimer holder fast ved islams lære på alle områder for at genvinde deres tidligere hæder og menneskehedens frelse.

Denne lære omfatter:• FRED i alle dens afskygninger.• IKKE-VOLD i al adfærd.• FRIHED herunder ytringsfred, trosfrihed, etc.• Flerparti politisk system. • Rådgivende ledelsessystem (med religiøse overhoveder som

rådgivere). • Genskabelsen af en samlet muslimsk nation – uden geografiske

grænser eller pas mellem dem, som det siges af Allah: {“ Dette er jeres fællesskab, ét fællesskab, og Jeg er jeres Herre. Frygt Mig!””}269

• Genopblomstringen af islamisk broderskab overalt i denne nation: {De troende er søskende”}

• Frihed fra alle menneskeskabte love, lænker og restriktioner som det står i Koranen:{“… Han tager deres byrde fra dem og de lænker, som lå om dem”}

269 Den Hellige Koran: kapitel 21, vers 92; kapitel 23, vers 52.

120

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige,Og må Allahs fred og velsignelser være over den hellige profet Mohammed (fvm&f) og hans ufejlbarlige familie (fvmd).

Allah (swt) skabte mennesket unikt og gav det intellektet, som er den bedste velsignelse, Han kunne forære. Hernæst åbenbarede Han sig selv for det, så det først skulle anerkende Ham for derefter at kunne tilbede Ham oprigtigt uden at sætte andre ved Hans side. Folk vil undre sig og sige, hvordan kan mennesket nogensinde kunne anerkende sin Skaber med et intellekt, der er skabt af Ham selv, siden Han overgår alle intellektets begrænsede evner. Men svaret er simpelt; ved netop at følge den sti, som Han ved sin Mægtighed selv vejleder mennesket til, nemlig: ”Læs!”. Dette er det første vers fra den hellige Koran, som blev nedsendt til Profeten Mohammed (fvmh&f), der hverken kunne læse eller skrive. Men det første, som Herren nogensinde befalede til Sin Apostel, var netop at læse, for Han vidste, at den eneste måde, man kan opnå succes i livet er ved at læse og skrive. Snart blev Islams enestående Mirakel sendt ned, en Bog, fra den Almægtige til menneskene.

I dag er der heller ingen, som betvivler nødvendigheden af lærdom og uddannelse, da dette er den eneste måde, man kan redde sig selv fra at drukne i uvidenhedens mørke have. Det er den eneste måde, hvorpå man kan opbygge sig selv samt bygge et helt fungerende samfund, der fører til fremgang i alle livets anliggender. At skrive og læse er netop, hvad Profeten Mohammed (fvmh&f) og hans familie (fvmd) altid lagde vægt på i deres tale og handling, for sandelig kan en uvidende aldrig kunne sammenlignes med en vidende, på samme måde som den mørke nat ikke kan sammenlignes med den lyse dag. Den Hellige Koran siger: {Sig: Mon de, der er vidende, og de, der er uvidende, står lige? Sandelig , kun de forstandige vil tænke sig om}39:10. Og sandelig har Allah, den Ophøjede, den Alvidende, ret.

Derfor er det en pligt for os alle muslimer at søge viden, uanset om man er mand eller kvinde. Vi skal gøre os frie fra uvidenhedens tåge, som dækker det sande og smukke billede af fredens religion islam, der i dag hos mange anses som værende den mest undertrykkende religion! Hvorfor al denne forvrængning af islams billede? Hvorfor udstilles barmhjertighedens Profet som undertrykkelsens herre? Hvorfor er tørklædet blevet et symbol for kvindeundertrykkelse, mens skægget er blevet et tegn på terrorisme? Hvad har vi gjort for at sætte en stopper for spredningen af denne forkerte opfattelse af islam? Og hvad har vi gjort, for at støtte imam Mahdi (må Allah tilskynde hans tilbagekomst) i sin bekymring for islams sag?

121

Vi burde egentligt ikke undre os, at alt er blevet vendt og drejet, som det er – især ikke, når det er en kendsgerning, at et menneske, et samfund eller en hel religion for den sags skyld altid vil dømmes ud fra, hvordan folket, der har tilsluttet sig denne, handler. Hvordan kan vi overhovedet forvente, at folk vil undlade at gøre dette - men hellere vende tilbage til vores kilder for at se, hvordan virkeligheden egentligt burde være? Hvordan kan vi forvente, at andre folk vil studere og lære den sande viden om islam, når vi selv mangler denne viden og forsømmer at udøve den? Desværre ser vi i dag, hvordan mange unge muslimer, for ikke at nævne de ældre, har glemt hele essensen i deres religion på grund af den uvidenhed, som hersker i samfundet.

Det, som vi mangler, er således, at vi alle tager hinanden i hånden og i et fællesskab støtter hinanden med vore åbne sind og blækfyldte penne. Lad os sammen fylde alle tomrum og lad os besvare alle ubesvarede spørgsmål ved at skrive og oversætte bøger til dansk, der kan genopbygge det islamiske samfund med dets sande værdier og oplyse ikke-muslimer om disse værdier. Lad os gør den manglende viden tilgængelig for folk i det sprog, der er behov for. Det er kun på denne måde, vi kan støtte vores søskende i at søge den sande viden, som vil vejlede dem til det rette spor. En viden og vejledning, som på længere sigt vil gavne os alle sammen og vores næste generationer. En viden og vejledning, som i sidste ende vil lade os opnå det mål, som vi sigter efter, for som Imam Sadiq (fvmh) siger: ”Hvis folket kendte til smukheden i vores tale, ville de sandelig følge os.”

Derfor, med det formål at bekæmpe denne uvidenhed og for at belyse de åbensindede folk med islams sande lære, har vi valgt at oprette denne Bogfond i frelserens navn Almahdi, som først og fremmest vil stå for at udgive islamiske bøger på dansk. Alle har mulighed for at give deres støtte, så vi i fællesskab kan opnå dette mål. Dette er kilden til Allahs barmhjertighed og den vedvarende almisse. Vi har stærkt brug for din moralske og økonomiske støtte, derfor betvivl ikke, at du også kan gøre en forskel.

I denne bog diskuterer forfatteren Islams fem grundlæggende principper, som er Tawheed (Guds udelelige Enhed), Adl (Guddommelig Retfærdighed), Profetskab, Imamah (Lederskabet af menneskeheden efter profeten) samt Genopstandelsen. Det, som udmærker denne bog, er forfatterens følsomme måde at fremlægge de relevante sager på samt de simple eksempler, der gives for at illustrere diskussionen. Dette autoritative værk er ikke kun vigtigt for muslimer, men vil også være interessant for ikke-muslimer, som søger at udforske Islam og dens doktrin. Denne letlæselige bog vil være et opslagsværk til Religiøs Uddannelse.

ISBN: 978-87-92634-01-6

Documents

Islamisk tro for alle