Jammebugt Kommunes Helhedsplan09 - Struktur og Politik

Strukturer og politikkerHelhedsplan 2009

�Indhold

Indhold

Forord 3

Helhedsplanens baggrund 5

Overordnet vison 13

Dagtilbud 15

Undervisning og fritidstilbud �1

Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats �7

Kultur og fritid 31

Arbejdsmarked 35

Socialområdet 41

Voksen og handicap 45

Sundhed 51

Natur og miljø 59

Infrastruktur og beredskab 69

Forsyning 75

Erhverv og Turisme 81

Administrativ organisation 93

Politisk organisation 99

Kommunale ejendomme 105

Plan og byg 111

Landdistriktsudvikling 1�5

Byroller 1�9

Jammerbugt Kommune som arbejdsplads 133

Agenda �1 og klima 14�

Handlingsplan �009-�018 150

Debat i høringsfasenForslag til helhedsplan �009.�0�1 har været i offentlig debat i perioden fra 5. maj til 14. juli �009. En hvidbog med høringssvar, kommentarer og ændringsforslag kan ses på www.jammerbugt.dk/helhedsplan09 under høringsfase.

Jammerbugt Kommune er interesseret i at drøfte de fremsatte prioriteringer, visioner og mål med befolkningen og andre samarbejspartnere. Har du spørgsmål eller bemærkninger til helhedsplanen kontakt venligst Jammerbugt Kommune på adressen [email protected] eller til Jammerbugt Kommune, Udviklingsafdelingen, Toftevej 43, 9440 Aabybro. Kommunen. .

Version 18.9.�009

3Forord

ForordDet ambitiøse mål for helhedsplan09 er, at den skal give nogle overordnede rammer og muligheder for Jammerbugt Kommunes fremtidige udvikling. Men også nogle visioner for Jammerbugt Kommunes fremtid, når vi taler om serviceringen af borgerne.

Efter en dialogbaseret proces vedtog kommunalbestyrelsen i december �007 vores planstrategi – planstrategien er et styreredskab for Kommunalbesty-relsen i forhold til den fremtidige udvikling. Planstrategien indeholder nogle visioner, som er beskrevet med 3 sætninger:

Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og væreJammerbugt Kommune bevarer og udvikler de særlige naturværdierJammerbugt Kommune hæver kompetenceniveauet

Sideløbende med disse tre sætninger blev og bliver der arbejdet med Agenda �1 – visioner og konkrete handlinger, som er vedtaget i en særskilt strategi. I den forbindelse arbejdes der frem mod en officiel markering af Jammerbugt Kommune som klima-kommune.

Helhedsplan09 giver nogle muligheder for og svar på, hvordan vi realiserer Jammerbugt Kommunes planstrategi inklusive agenda �1 strategien. Hel-hedsplan09 kommer således til at indeholde den mere traditionelle planlæg-ningsdel om arealudlæg. Hvor skal vi have boliger – hvor skal vi have erhverv – hvor skal vi have detailhandel – hvor skal vi have vindmøller osv. På ind-holdssiden indeholder Helhedsplan09 alle kommunes politikområder – med de overordnede visioner og mål. Det er lige fra børnepasning til erhvervspoli-tik over folkeskole og politik for naturpleje og fritidsområdet, der bliver berørt. Helhedsplan09 bliver altså et digert værk – et værk, som giver nogle klare pejlemærker for, hvad vi fremover vil med vores kommune, såvel i forhold til de enkelte politikker – som i forhold til vores enestående land mellem hav og fjord.

Vi har valgt en høj grad af involvering af borgere og brugere, som overho-vedet muligt. Fordi vi i Jammerbugt Kommune tror på, at midlet til en fortsat dynamisk udvikling af Jammerbugten og i Jammerbugt Kommune er dialogen mellem borgere, brugere, ansatte og politikere. Vi har afholdt 10 borgermøder og modtaget over 700 input til Helhedsplan09. Det store borgerengagement, der har været udvist i processen vil jeg gerne kvittere for.

Helhedsplan09 er specielt på politikområderne et løfte fra politisk side, om, at det er den vej vi går. Mens den på andre områder angiver, hvilke muligheder der er for at handle, her tænker jeg specielt på den fysiske planlægning.

Der vil således være mange aktører udover Kommunalbestyrelsen som kan handle i forhold til den fysiske planlægning – og som kan udfylde rammerne. Det kan være lokale ildsjæle, der sikrer aktiviteter. Det kan være erhvervsli-vet. Det kan være byggefirmaer m.fl.

•••

• Helhedsplan �009 4

Kommunerne har fået større kompetence og dermed også et større ansvar i planlægningen. Et af de helt store områder, som i den forbindelse er nyt og også spændende, er jo planlægningen udenfor byskiltene – altså planlæg-ningen i det åbne land. Et område som de gamle amter jo primært tog sig af – senest med regionplan �005. Nu skal man så ikke forledes til at tro, at kommunerne og hermed også Jammerbugt Kommune har fået frit slag. For godt nok kan man sige, at denne planproces er et udtryk for øget tillid til det kommunale selvstyre. Men samtidigt har man fra statslig side lagt nogle krav ned over den kommunale planlægning – der helt sikkert på forskellige områ-der vil blive opfattet som forholdsvis restriktive. Men her gælder som i andre forhold, at det gælder om at agere indenfor de givne rammer – frem for at ærgre sig over, hvad der ikke kan lade sig gøre.

Frem for alt er det vigtigt, at alle gode kræfter via engagement og virketrang bidrager til at realisere og virkeliggøre Helhedsplan09 således, at Jammer-bugt Kommune og os der bor her, går en positiv fremtid i møde. I den forbin-delse er det vigtigt at huske:

Handling slår alt

Venlig hilsen

Mogens GadeBorgmester

5

Helhedsplanens baggrund Helhedsplan09 er Jammerbugt Kommunes første kommuneplan. Den inde-holder visioner, mål og budget for alle de politikområder, som kommunalbe-styrelsen arbejder med. Derudover synliggør den en lang række muligheder for fremtidige investeringer, private såvel som offentlige. Planen er således det grundlæggende styringsinstrument for kommunens samlede indsats de næste 1� år.

Helhedsplanen er udarbejdet med flere mål for øje. For det første skal den fungere som det overordnede politiske dokument i Jammerbugt Kommune, så enhver kan se, hvad kommunen ønsker at opnå inden for de enkelte politik-områder. For det andet skal planen danne grundlag for de aftaler, som kommunens institutioner kommer til at indgå med de respektive politiske udvalg som et led i kommunens ønske om at indføre aftalestyring. For det tredje skal den give informationer om den regulering, der gælder for anven-delsen af forskellige arealer i kommunen.

Helhedsplan09 har dermed både et demokratisk og et administrativt sigte. I tråd med dette henvender Helhedsplan09 sig til alle med interesse for kom-munalbestyrelsens prioriteringer og politikker samt de administrative enhe-der, der er omfattet af aftalestyringen.

Helhedsplanens indholdHelhedsplanen består af 3 dele. En 1. del, der beskriver de overordnede strukturer og politikker for hele kommunen. En �. del, der beskriver retnings-linjer og rammer for den enkelte egn og endelig en 3. del, der indeholder baggrundsmateriale.

1. del, ”Strukturer og politikker”, er for hvert af de 17 politikområder opbygget med politisk godkendte visioner, mål og servicemål. Disse visioner og mål er vedtaget af kommunalbestyrelsen og udgør kommunens styringsgrundlag for hvert politikområde. Visionerne gælder de næste 1� år frem, målene har et 4 årigt sigte, mens servicemålene rækker et år frem i tiden. Ændringer af visioner og mål kan kun ske efter en forudgående offentlig høring på 8 uger jf. planlovens § �3a-f, mens servicemålene kan ændres én gang årligt i takt med service- og budgetændringer. ”Strukturer og politikker” indehol-der derudover en række oplysninger om det enkelte politikområde. Disse oplysninger omfatter bl.a. nøgletal fra budgettet, lovgrundlag, institutioner og nedsatte råd på området, oplysninger om samarbejder med andre myndig-heder, organisationer og interesseforeninger mv. Disse oplysninger kan også ændres en gang om året jf. kommunens årshjul.

2. del, ”Retningslinjer og rammer”, indeholder fire enkeltdele, der understøt-ter en beskrivelse af reguleringen for den enkelte egn. For det første er der retningslinjerne, der angiver reglerne for ændret anvendelse, f.eks. i forhold til inddragelse af marker til byerhverv, sanering af eksisterende bebyggelse, etablering af en ny skov mv. Retningslinjerne er i høj grad arvegods fra den tidligere regionplan. For det andet er der by- og egnsbeskrivelserne, der

6

beskriver en bestemt by eller egns særlige karakteristika, ressourcer, statistik mv. Det er her man kan finde en generel beskrivelse af de 29 egnsområder i kommunen. For det tredie er der rammerne, der beskæftiger sig med kom-munalbestyrelsens ret til at udarbejde nye lokalplaner. Rammerne vedrører et ganske specifikt område i kommunen og beskriver dette områdes anven-delse, bebyggelsesprocenter mm. Det er særligt i forhold til denne del, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at præge udviklingen i kommunen. Endelig er der den sidste del, der udgøres af de digitale kort, som angiver arealmæssige afgrænsninger for reglerne i såvel retningslinjer som rammer.

3. del, ”Redegørelsen”, indeholder forskelligt baggrundsmaterialer såsom rapporter og statistikker, der fortæller noget om forudsætningerne for plan-lægningen i Jammerbugt Kommune. Herunder findes der f.eks. en detail-handelsundersøgelse, en grundlagsforståelse for det børnepolitiske område, en miljøvurdering af alle ændringer i forhold til de hidtidige planer og meget mere.

Årshjul og sammenhæng med budgetEn traditionel kommunalplan revideres hvert 4. år, men i Jammerbugt Kom-mune har vi erkendt, at der hele tiden træffes nye beslutninger og sker ændringer i vor omverden, som nødvendiggør mindre justeringer af politiske prioriteringer hvert år ved budgetlægningen. Hvert år foretager vi derfor min-dre justeringer i kommunens planlægning - som synliggøres i en revideret udgave af helhedsplanen (et tillæg).

Der vil dog stadig blive gennemført en større planrevision hvert 4. år, efter revisionstemaerne er fastlagt i en forudgående planstrategi. Årshjulet for den årlige gennemgang af planlægningen i forholdet til budgetlægningen ses på nedenstående figur. Den nyeste udgave af helhedsplanen vil altid kunne fin-des på kommunens hjemmeside www.jammerbugt.dk/helhedsplan09.

Afrapportering for vedtagelse afaftalestyring for sidste år

Dialogmøder med afdelinger / institutioner

Endelig budget og helhedsplan besluttes og offentliggøres

Udarbejdelse af aftaler

Beslutning om nye / ændringer i visioner, mål og servicemålherunder arealudlæg mv.

Høring

Årshjul

Drøftelse af om afrapporteringen giver anledning til ændringer i visioner, mål og/eller servicemål. Behandles i fagudvalg

Budgetlægning starter op

Behandling af budget

dialoghøring

beslutning status

Helhedsplanens baggrund • Helhedsplan �009

7

Helhedsplanen for Jammerbugt Kommune indgår i en dynamisk proces sam-men med den øvrige økonomiske planlægning. Det er vigtigt, at der løbende sker en opfølgning på målsætningerne. Så har vi mulighed for at korrigere indsatsen i tide, hvis der er tegn på, at det vil blive svært at nå de opstillede mål. På den baggrund indgår helhedsplanen i budgetproceduren, og der sker dermed årligt en gennemgang af status på målsætninger parallelt med bud-getproceduren.

I første kvartal gøres der status over de eksisterende aftaler for de enkelte afdelinger og institutioner i Jammerbugt Kommune. Med dette som udgangs-punkt indledes en intern dialogfase med det formål at undersøge om afrap-porteringen giver anledning til at ændre i de eksisterende visioner, mål og servicemål. Omkring juli startes budgetlægningen op, hvorefter nye visioner, mål og servicemål sendes i høring sammen med budgetlægningsoverve-jelserne. I sidste kvartal af året vedtages et endeligt budget, en revideret helhedsplan besluttes og offentliggøres, hvorefter der udarbejdes nye aftaler for det kommende år.

Det samlede styringskoncept for Jammerbugt Kommune er skitseret i føl-gende illustration.

Helhedsplanenindeholder:- vision (12 år)- mål (4 år)- servicemål (1 år)

Servicemål revide-res årligt.

Suppleres af en række politikker

Helhedsplan

Økonomiskramme for det enkelte år

Budget-bemærkninger

Budget

Aftale indgås med de enkelte institutio-ner og afdelinger. De fokuserer på:

- at opstille succes-kriterier for mål og servicemål- at afrapportere i forhold til succeskri-terierne

Aftaler

Beskriverkompetencer og procedurerveddrørende:

- økonomi- personale

Kompetenceplanog principper forøkonomistyring

Rammer Retningslinier

(administrations-grundlag)

(regler)

8

Anvendelse af Helhedsplan09Helhedsplan09 for Jammerbugt Kommune består samlet set af følgende dele, jf den tidligere beskrivelse:

Navn Indhold

1. del Strukturer og politikker Visioner og mål for politikområder og tværgående afsnit

om byroller, agenda �1 og klima og kom. som arb.plads

�. del Retningslinjer Regler for ændret anvendelse af arealer i kommunen

Rammer Rammer for udarbejdelse af nye lokalplaner

By- og egnsbeskrivelser Beskrivelse af områdets ressourcer, statistik mv.

Digitalt kort WEB-GIS

3. del Redegørelse Miljøvurdering, rapporter, statistik mv.

Det er muligt at bruge forskellige tilgange til anvendelse af planen.

En sektor tilgangJammerbugt kommunes helhedsplan og budget er opbygget med politikom-råder, som hver især udgør en sektor med selvstændige visioner, målsætnin-ger og servicemål. Helhedsplanens afsnit om strukturer og politikker tager udgangspunkt i denne opdeling, hvor hvert politikområde gennemgås.

En geografisk tilgangTilgangen kan være geografisk, og dermed tage udgangspunkt i en bestemt by eller et bestemt lokalområde. Jammerbugt Kommune er opdelt i �9 plan-områder. Her er det muligt at bruge kommunens digitale kort (web-gis) som indgangsvinkel. Helhedsplanens rammedel er også struktureret efter planom-råder dvs. efter et geografisk princip. Endvidere vil by- og egnsbeskrivelserne kunne være geografisk indfaldsvinkel til helhedsplanens mange emner og politikområder, da disse beskrivelser også er opdelt efter planområderne.

Tematisk efter planlovenØnskes en emneindgang efter planloven, er retningslinjerne opdelt efter bestemmelserne i planloven eller de statslige krav til kommunerne. Her er hvert tema i den fysiske planlægning beskrevet særskilt. I redegørelsen fin-des endvidere en ”vejviser”, som med henvisning til planloven angiver, hvor de enkelte dele findes i Helhedsplan09’s enkelte dele. På næste side ses en oversigt over planens indhold og en markerning af, hvor indholdet fra de tidligere plantypers hovedstruktur, retningslinier og rammer kan findes.

Øvrige oplysningerI redegørelsesdelen af Helhedsplan09 kan ses en detaljeret beskrivelse af

værdigrundlag for den interne organisation i Jammerbugt Kommunegrundlagsforståelsen for indsatser vedrørende børn og unge, der har stor betyd-ning for politikområde 1-4

••


9

Hovedstruktur

Overordnet vision og overordnede målsætningerPolitikområder med beskrivelse af:

Om politikområdet, herunder lovgrundlag, politikker, budgettal, institutioner og rådVisioner og mål ServicemålMålenes betydning for arealanvendelsen, agenda �1 tiltag og handlingerTal og fakta, forudsætninger og sammenligning med omverdenen

Tværgående oversigter:Byroller og Jammerbugt Kommune som arbejdspladsStatus vedr. agenda �1 Handlinger i overslagsår �009-�018

•••••

•••

Redegørelser:Processen bag Helhedsplan09Helhedsplanens struktur og indhold ifht. planlovens definitionerÆndringer i arealudlæg i de fysiske planer/politiske prioriteterStatistik f.eks. befolkningsprognose, restrummelighedsopgørelseMiljøvurdering af planen og dens handlingerHandlingsplan for agenda �1Grundlagsforståelse for børn og ungeVærdigrundlag for hele organisationen

••••••••

1. Strukturer og politikker

HovedstrukturEgns- og bybeskrivelser med bl.a.:

Særlige karakteristika, særpræg og ”fyrtårne” i områdetStatistiske oplysninger om kultur, natur, off./privat service

Politiske retningslinjer og temakort

Lokalplanrammer for lokalplanlægning i det enkelte område

••

Retningslinjer

Rammer

�. Retningslinjer og rammer

3. Baggrundsmateriale

10

Agenda �1 og klimaSom opfølgning på Jammerbugt Kommunes strategi for agenda �1 har kom-munalbestyrelsen i �008 vedtaget en plan for en række aktiviteter, f.eks. praktisk miljøledelse på kommunale institutioner, CO� regnskab samt arbejde med en sund kostpolitik og en grøn indkøbspolitik. Desuden er det hensigten at sætte mere fokus på energirigtigt byggeri, varmeværker, borgerinddra-gelse mv. Bagerst i denne del af helhedsplanen ses målene på områderne, og der er lavet en status på Jammerbugt Kommunes indsats vedr. agenda �1 og klima. I redegørelse ses den vedtagne handlingsplan fra �008.

Ændringer i forhold til tidligere planerHelhedsplan09 for Jammerbugt Kommune er en sammenskrivning og revi-sion af regionplan �005 og planbestemmelser fra de tidligere kommunepla-ner for Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Aabybro kommuner.

I planstrategien og strategien for agenda �1, der begge går forud for Hel-hedsplan09, har Jammerbugt Kommune taget stilling til, på hvilke områder Jammerbugt Kommune ønsker at foretage ændringer i plangrundlaget. Des-uden er forholdet til landsplanredegørelse, statslige udmeldinger og Regional udviklingsplan afklaret. I samarbejde med plan09, Danmarks Naturfrednings-forening og LandboNord startede hele processen om planstrategien med en besigtigelse og diskussion af natur-, landskabs- og kulturværdier i kommu-nen. Resultatet af disse drøftelser er nu indarbejdet i Helhedsplan09, særligt under politikområder som ”kultur og fritid”, ”natur og miljø” og ”erhverv og turisme”.

Nye initiativer taget i perioden efter udarbejdelsen af disse to strategier er beskrevet under de enkelte politikområder i det omfang, det vurderes at have indflydelse på de politiske visioner og målsætninger på det enkelte område. Øvrigt forudsætningsmateriale for helhedsplanen, herunder befolkningsprog-nose, restrummelighedsopgørelse og detailhandelsundersøgelse er at finde i redegørelsen.

På nogle områder er det ikke lykkedes at indfri forventningerne fra planstrate-gien. Det skyldes, at nogle opgaver har vist sig at være mere omfattende og hænge mere sammen med eksempelvis de statslige vand- og naturplaner, jordbrugsanalyser og trafikplan end forventet. Der er under de enkelte politi-kområder nærmere redegjort for disse ændringer.

På næste side ses et hovedstrukturkort over de forskellige byer opdelt efter deres byroller, som ses beskrevet bagerst i dette hæfte under afsnittet ”byrol-ler”. Kortet angiver de vigtigste naturområder og landskaber, der er vist med hhv. skov og blå/grøn korridor og med højdekurverne som angivelse af land-skabets former. Mange af kommunens visioner og mål knytter sig enten til byerne eller natur-, kultur og landskabsskabte værdier. Hovedstrukturkortet skal ses i sammenhæng med strukturkort for de enkelte politikområder, hvor politikområdernes forskellige distrikter og institioner mv. er vist.

Ændringer i forhold til tidligere planer • Helhedsplan �009

11

Med hensyn til de største byudviklingsudlæg, kan opgørelser på denne side vise noget om omfanget af helhedsplanens ændringer i forhold til de hidtidige ændringer. Den første tabel angiver samlede nye eller reviderede arealudlæg til forskellige anvendelser, eksemplvis nye bolig- og erhvervs-områder. Den anden tabel angiver for hvert planområde antal lokaliteter og arealstørrelse på nye eller reviderede arealudlæg. Nye eller ændrede byudviklingsområder er opgjort efter områdetype og planområder, og der er i rede-gørelsens miljøvurdering redegjort nærmere for de enkelte områder.

Områdetype Lokaliteter Areal

Boligområde 7 44,0 ha

Blandet bolig og erhverv 1 �,3 ha

Erhvervsområde 4 48,6 ha

Offentlige formål � 6,1 ha

Rekreativt område 7 48,� ha

Sommerhusområde 3 56,4 ha

Nye områder i Helhedsplan09 opdelt på områdetype

Planområde Lokaliteter Areal

Aabybro 3 45,9 ha

Arentsminde 1 1,0 ha

Biersted 1 �,3 ha

Birkelse-Ryaa � 7,8 ha

Brovst � 1�,6 ha

Fjerritslev 4 56,9 ha

Gjøl � 5,6 ha

Hune � 3,8 ha

Ingstrup 1 �8,1 ha

Skovsgård � 6,1 ha

Tranum 3 33,0 ha

V. Hjermitslev 1 0,8 ha

Øland 1 �,7 ha

Nye områder i Helhedsplan09 opdelt efter planområde

MosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMosebyMoseby

BrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovstBrovst

NyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNySkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaard

Øster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster SvenstrupØster Svenstrup

BratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjergBratbjerg

TranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranumTranum

FjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslevFjerritslev

IngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrupIngstrup

PandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrupPandrup

AabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelse BierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBiersted

ArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsmindeArentsminde

HalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmen

SkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaard

BonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderupBonderup

HuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhusBlokhus

HjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdalHjortdal

KlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlim

V. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. Thorup

ThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrandThorupstrand

TrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekronerTrekroner

BejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrupBejstrup

AttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrupAttrup

TorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslevTorslev

SaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltumSaltum

V. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. HjermitslevV. Hjermitslev

KaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaasKaas

HammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøyHammershøy

SlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrandSlettestrand

GjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjølGjøl

NørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalneNørhalne

HaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslevHaverslev

GøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrupGøttrup

Sdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. SaltumSdr. Saltum

Kaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas HedeKaas Hede

ManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrupManstrup

HusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusbyHusby

SkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerping ØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholm

VustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVustVust

SkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræmSkræm

KollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerupKollerup

Blå og grønne korridorer

Skov

�0 m40 m

lokalbyerlandsbyerhovedbyer

Hovedstrukturkort

1�

Processen bag Helhedsplan09 Helhedsplan09 er blevet til i en proces, der strækker sig over flere år. I løbet af �007-�008 har der været afholdt en række borgerarrangementer og idehø-ringer, hvor ca. 1.400 personer har deltaget, og der er fremsat over 700 ideer til Jammerbugt Kommunes Helhedsplan09. I redegørelsen er det beskrevet hvordan denne proces har udfoldet sig, og beskrivelsen tilgodeser også plan-lovens krav om at gøre rede for offentlighedens inddragelse i planprocessen. Jammerbugt Kommunes overvejelser om borgerinddragelse fremgår også under politikområde 14 politisk organisation samt under politikområde 18 landdistriktudvikling.

Offentliggørelse af Helhedsplan09”Forslag til Helhedsplan �009-�0�1 for Jammerbugt Kommune” eller forkortet ”Helhedsplan09” er offentliggjort den 5. maj �009 i kommunens ugeaviser og i Nordjyske. Forslaget er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 30. april �009 i henhold til planlovens § �4, og endeligt vedtaget den 17. september �009.

OffentlighedsperiodeForslag til Helhedsplan09 har været i offentlig høring fra den 5. maj �009 til den 14. juli �009. En Hvidbog med høringssvar, kommentarer og ændringsforslag kan ses på www.jammerbugt.dk/helhedsplan09 under emnet ”Høringsfase”.

Om Helhedsplan09Helhedsplan09 er kommunens overordnede plan, som fastlægger rammerne for kommunens udvikling i de næste 1� år. Helhedsplanen udgør et centralt styringsværktøj i kommunens administration af f.eks. plan- og byggelovgiv-ningen. I henhold til planlovens § 1�, stk. � og 3 kan kommunalbestyrelsen efter endelig vedtagelse af planen udstede forbud mod udstykning og bebyg-gelse i strid med rækkefølgebestemmelserne, og mod bebyggelse og ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne.

Miljøvurdering af Helhedsplan09Der er foretaget miljøvurdering af planen i overensstemmelse med miljøvur-deringsloven. Vurderingerne indgår som en integreret del af Helhedsplan09. Efter høringsfasen er det vurderet, at ændringer ved endelig vedtagelse ikke giver anledning til yderligere miljøvurdering eller fornyet høringsfase.

Hvad erstatter planenHelhedsplan09 vil ved eventuel endelig vedtagelse erstatte de 4 eksiste-rende kommuneplaner for Jammerbugt Kommune inklusiv samtlige tillæg. Helhedsplan09 erstatter herudover også en meget stor del af de gældende regionplanretningslinjer. Jammerbugt Kommune lægger op til, at samtlige ret-ningslinjer som Helhedsplan09 kan erstatte ophæves. I redegørelsen findes en henvisning til de ophævede dokumenter.


13

Jammerbugt Kommunes overordnede visionKommunen vil skabe grundlag for at fastholde og udvikle et godt serviceniveau for borgere og er-hvervslivet.

Kommunen vil sikre overskud og handlekraft til udvikling og nye ini-tiativer, og vil være en synlig og attraktiv medspiller for at styrke bosætningen, erhvervsudviklin-gen og turismen i kommunen.

Kommunen vil understøtte en decentral struktur under hensyn-tagen til helheden, og vil aktivt arbejde for dialog med og involve-ring af borgere, brugere, forenin-ger i de lokale beslutninger.

Overordnet visionKommunalbestyrelsen skal grundlæggende arbejde for at realisere kom-munens overordnede vision, som den er formuleret i boksen til højre. Den overordnede vision er formuleret i forbindelse med dannelsen af Jammerbugt Kommune.

Med udgangspunkt i visionen og de overordnede målsætninger som ses byvåbnet som eksempel på, hvordan Jammerbugt Kommune omsætter visi-oner og mål til signaler til omverdnen:

Kommunevåbnet fuglenKommunevåbnet for Jammerbugt Kommune symboliserer Jammerbugten. Havet det blå parti og landet det grønne parti. Fuglen er den frie fugl - den er holdt i hvide farver. Selve Fuglen favner hele området - en helhed og marke-rer samtidig Jammerbugtens kystlinie. Fuglen kigger fremad og har overblik. Samtidig er der dynamik, fart og luft under vingerne. Visionen er også afspej-let i kommunevåbnet med følgende ord plukket fra visionen. Som en helhed, plads til alle, dynamisk og fremtidsorienteret og rekreative naturområder. Der er altså fin harmoni mellem visionen og Fuglen. Jammerbugt Kommunes våben hedder i daglig tale Fuglen.

Overordnet vision

14

Jammerbugt Kommunes overordnede mål

Vi vil se kommunen som én helhed

Kommunens lokalsamfund er forskel-lige med hver deres kvaliteter, og der skal fortsat være mulighed for at udvikle velfungerende lokalsamfund og deres stærke sider, men samtidig skal kom-munen ses som én helhed, hvor der skal prioriteres og satses for at sikre den fornødne udvikling. Ved at anskue kommunen i sin helhed, sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne og gennem-føre forandringer skal der skabes over-skud til ny udvikling.

Vi er en attraktiv bosætningskom-mune med plads til alle

Vi vil arbejde for at tiltrække og fast-holde gode skatteborgere ved at sikre et varieret boligudbud af god kvalitet. Vi vil udnytte de fordele, vi har som følge af kommunens gode placering med nærhed til regionsbyen, infrastrukturen, naturen, hav og fjord. Der skal skabes boligudvikling i hele kommunen ved at satse på de enkelte lokalområders stærke sider. For at skabe en gunstig udvikling i befolkningssammensætnin-gen skal der især lægges vægt på at tiltrække yngre familier via en attraktiv børnepolitik.

•

•

Vi arbejder for en dynamisk og fremtidsorienteret erhvervsudvik-ling

Vi vil føre en erhvervspolitik, hvor vi sig-ter på at styrke de eksisterende centre for industri, detailhandel og turisme. Samtidig hermed vil vi i samarbejde med virksomhederne, andre parter samt det regionale erhvervssamarbejde arbejde for at skabe gunstige vilkår for etable-ring af nye virksomheder og udvikle de eksisterende.

Vi satser på vore rekreative natur-områder, kultur og fritid og udvik-ling af turismen

Vi vil aktivt udnytte vor rekreative natur samt satse på kultur- og fritidsaktivite-ter, idet denne satsning understøtter kommunes bosætnings- og erhvervs-politik ved at gøre kommunen til et spændende sted at leve, arbejde og besøge. Et aktivt fritids- og foreningsliv og et spændende kulturliv binder kom-munen sammen på kryds og tværs og skaber et aktivt

Vi er en aktiv partner i Aalborg-samarbejdet

Vi vil også i fremtiden deltage aktivt i det regionale samarbejde, og vil arbejde for at styrke samarbejdet i Aalborg-sam-arbejdet. Vi er meget afhængige af arbejdspladserne i Aalborg-området og

•

•

•

en gunstig udvikling i hele området er en forudsætning for en god udvikling i vor kommune.

Vi lægger vægt på dialog og en decentral struktur

Vi ser det som en positiv værdi at sikre involvering af borgere, brugere, for-eninger i de lokale beslutninger. Vi vil sikre dialog og arbejde for lokal inddra-gelse i beslutningerne og herigennem medvirke til at understøtte en decentral struktur og forvaltning – under hensyn-tagen til mulighederne og helheden.

Vi vil sikre bæredygtighed og udviklingskraft

Vi vil fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere og ledere samt udnytte ressourcerne på tværs af den kom-munale organisation for at sikre en høj faglighed og økonomisk bæredygtighed og den fornødne udviklingskraft til nye initiativer. Vi vil føre en personale- og ledelsespolitik, der bygger på tillid og kompetence til den enkelte medarbej-der og med fokus på initiativ, foran-dringsevne, udvikling og resultater til gavn for borgerne.

•

•

Overordnede mål • Helhedsplan �009

15

DagtilbudOm politikområdetDagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune er organiseret i en række for-skellige institutionstyper for derigennem at kunne tilgodese det enkelte barns behov for udvikling samt forældrenes behov for pasning.

Lovgrundlaget på området består primært af to love, dagtilbudsloven og ser-viceloven. Dagtilbudslovens overordnede formål er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet for den enkelte familie samt kontinuitet i hverdagen for det enkelte barn. Dagtilbudsloven lægger op til et helhedssyn på barnet og dets udvikling. Serviceloven fastslår, at kommunerne med deres sam-menhængende børnepolitik skal sikre sammenhæng mellem de generelle og forebyggende tilbud og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Dagtilbudsloven præciserer, at dagtilbuddene skal samar-bejde med skolen om at sikre børn en god overgang fra dagtilbud til skole.

Fælles for politikområde Dagtilbud, Undervisning og fritid samt Forebyggelse er grundlagsforståelsen for opgaveløsningen. Den ses beskrevet i redegø-relsen.

Nedenfor ses budgettet for �009, dagtilbudsområdet udgør ca. 7% af det samlede budget.

Drift Budget �009

5.10 Fælles formål - pladsanvisningen 10.474

5.11 Dagpleje 54.411

5.13 Børnehaver 47.677

5.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 4.608

5.19 Tilskud til puljeordninger, privatinstitutioner 1�.3�3

Ialt 1�9.493

Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 1 angivet i 1.000 kr.

Anlæg �009 �010 �011 �01� �013

Udvidelse af børnehave 1,7

Tabel 1.� Anlægsudgift fra budget �009 angivet i mio. kr. og i �009-priser

LovgrundlagLov om dag-, fritids og klubtilbud mv. til børn og ungeLov om social service

Det er lovbestemt, at vi skal have tilbud, men ikke om de skal være kommunale eller private, hvilken form for plads det skal være mv.

Vedtagne politikkerSammenhængende børnepolitik Grundlagsforståelsen eller ”Børne- og Familiesyn”Kostpolitik i dagplejenKultur- og fritidspolitik

Institutioner�0 offentlige børnehaver og 8 lands-byordninger

Nedsatte råd mm.Forældrebestyrelser i dagpleje og børnehaver

•

•

••

••

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

1 - Dagtilbud • Helhedsplan �009 16

Vision for dagtilbud Visionen for dagtilbudsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv.

Mål for dagtilbudGode udviklingsmulighederMed udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulig-hed for at knytte venskaber og lære at være en del at fællesskabet med fælles-skabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse.

Fleksible dagtilbudVi tilbyder i Jammerbugt Kommune for-skellige valgmuligheder for at tilgodese - såvel det enkelte barns behov for udvikling - som forældrenes behov for pasning. Ud over valget mellem forskel-lige institutionstyper tilbyder vi forskel-

lige åbningstider og pasningsmoduler. Det tilstræbes at tilbyde pasning i bar-nets nærmiljø.

Helhed i barnets livI Jammerbugt Kommune er der etable-ret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for pasningstilbud - for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse.

Godt forældresamarbejdeForældrene er de vigtigste voksne i barnets liv. De har hovedansvaret for barnets udvikling og trivsel. Dagtilbudet er medansvarlig for barnets udvikling og trivsel, hvorfor samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bygger på lige-værdighed og respekt - gensidige krav og forventninger.

Inspirerende miljøI Jammerbugt Kommune giver miljøet i dagtilbudene mulighed for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at sti-mulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbudet danner endvi-dere rammen for læring, fysisk udfol-delse og samvær.

Faglig kompetenceLedelse og medarbejdere har en betyd-ningsfuld rolle i udviklingen af såvel det enkelte som kommunens samlede dagtilbud. Der er en kompetent ledelse, som er ansvarlig for i samarbejde med de øvrige medarbejdere at skabe en atmosfære, så barnet bliver mødt af glade, empatiske, engagerede og fag-ligt kompetente medarbejdere, der har tid.

Central pladsanvisningPladsanvisningen medvirker til, at det enkelte barn tilbydes det dagtilbud, der bedst tilgodeser dets behov.

Brovst

Aabybro

Fjerritslev

Pandrup

Aalborg

Brønderslev

Hjortdal

Tranum Strand

ØsterbyGøttrup

Arentsminde

Birkelse

Ryå

Tranum

Biersted Nørhalne

TorslevGjøl

Attrup

Bejstrup

Klim

Torup Strand

Slettestrand

Skovsgård

Halvrimmen

Haverslev

BonderupSkerping

Vester Torup

Kaas

Saltum

Sdr. Saltum

V.Hjermitslev

Ingstrup

Hune

Blokhus

Rødhus

Moseby

Saltum strand

Grønhøj Strand

Frøstrup

Vesløs

Øsløs

Løkken

Vrå

Tylstrup

Sulsted

Vestbjerg

Vadum

FrejlevSønderholm

Aggersund

Øland

Trekroner

Institutionstype

Børnehave (22)

Landsbyordning (8)

Struktur for dagtilbudDer er følgende institutionsty-per i kommunen: Kommunal dagpleje, privat dagpleje, børnehave, puljeordning og privatinstitution.Dagtilbud er organiseret i nær-områder, med pasningstilbud inden for hvert, og der sikres glidende overgang til folkeskole.

17

Servicemål for dagtilbudGode udviklingsmulighederMed respekt for de af kommunalbesty-relsen godkendte pædagogiske lære-planer sættes fokus på:

Den sammenhængende børnepoli-tikGenerelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltagDet tværfaglige samarbejdeAt det enkelte barn udfordres og stil-les overfor relevante krav med hen-blik på udviklingen af barnets sociale kompetencerEt inkluderende pædagogisk miljøUdvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence

Fleksible dagtilbudDer er følgende institutionstyper:

DagplejeBørnehave (herunder børnehaver med særlig profil)LandsbyordningPrivat pasningSkolefritidsordningerKlubtilbudInstitutioner for børn med særlige behov

Etablering af vuggestue og integreret institution kan evt. gøres til genstand for en senere politisk drøftelse.

Helhed i barnets livDet betyder, at

der er etableret brobygning fra dag-pleje til børnehave og fra børnehave til skole/SFOdagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigts-mæssigt, benytter børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter (Det betyder, at der ved indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faci-liteterne også skal kunne udnyttes

•

•

••

••

••

•••••

•

•

optimalt af legestuegrupperne)der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejdeder er et velfungerende forældre-samarbejdenærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde

Godt forældresamarbejdeDet betyder, at

dagtilbuddet viser forældrene respekt og acceptdagtilbuddet altid inddrager foræl-drene i ethvert forhold i relation til barnetdagtilbuddet forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelsen af deres børndagtilbuddet forventer, at forældrene er tydelige voksne, der ved bedst i forholdet til deres børndagtilbuddet forventer, at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virkedagtilbuddet er medansvarlig og råd-givende for børnenes opdragelse, trivsel og udvikling

Inspirerende miljøDet betyder i dagplejen, at:

dagplejehjemmet er indrettet såvel funktionelt som indbydende – her-under med gode lyd- og lysforholdder er et røgfrit miljøder er legepladser og/eller grønne områder til rådighed for dagplejen i samtlige lokalområderder lokalt kan etableres pædagogi-ske miljøer - eksempelvis heldags-legestuer – der kan medvirke til at fremme dagplejernes faglighed og samtidig understøtte børnenes udvikling

Det betyder i daginstitutionerne, atde fysiske rammer er spændende,

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

••

•

•

udfordrende, funktionelle og indby-dende under hensyntagen til den udarbejdede BørneMiljøVurderingder er et røgfrit miljøden enkelte daginstitution indrettes til dennes pædagogiske profilder i den enkelte daginstitution er udfordrende legemiljøer – herunder gode udearealer

Faglig kompetenceDet betyder, at lederen, som kulturbæ-rer, skal

have en pædagogisk uddannelselede det pædagogiske arbejde og medarbejdernekende forventningerne til ledelses-opgavengennemgå obligatorisk lederuddan-nelsehave mulighed for faglig og ledelses-mæssig sparring

Det betyder, at medarbejdernehjælper barnet med at opdage, begribe og selv fortolke tilværelsens mangfoldighedarbejder udfra et ressource- og rela-tionsorienteret grundsyntilbydes relevant efter- og videreud-dannelsetil stadighed gives mulighed for kom-petenceudviklingmodtager relevant supervision

Central pladsanvisningDet betyder, at

pladsanvisningen rådgiver og vejle-der forældre om dagtilbudpladsanvisningen ved anvisning af plads, tager hensyn til det enkelte barns behov

••

•

••

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•


1 - Dagtilbud • Helhedsplan �009 18

Målenes betydning for arealanvendelsenI helhedsplanens rammedel er udlagt areal til offentlige formål, som kan anvendes til udvidelse af eksisterende institutioner - og til etablering af nye institutioner. Der er sikret areal til offentlige insitutioner i hvert nærområde, og særligt ved etablering af nye større parcelhusområder skal der i nye lokal-planer redegøres for rummeligheden i daginstitutioner.

Under politikområde infrastruktur og tilhørende rammer sikres der fremkom-melighed og mobilitet ved instutioner, herunder gode færdselsarealer og par-keringsforhold.

Under politikområde natur og miljø sikres grønne kiler i byer og i det åbne land samt udlæg af rekreative arelaer som strand, skov, vådområder eller lig-nende. I By- og egnsbeskrivelser ses nuværende og fremtidige mødesteder som legepladser, idrætsplads og hal for hvert lokalsamfund.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til Agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO� regnskab i børnehaver og landsbyordninger samt miljøoplysende aktiviteter for børn i børnehaver og landsbyordninger

Handlingsplan �009-�0�1Tilbudsviften inden for dagtilbudsområdetRevision af sammenhængende børnepolitikModerniseringsplan for daginsitutioner med henblik på kapacitetstilpasningUdvidelse af børnehave i Aabybro

••••

I Jammerbugt Kommune har de profes-sionelle, der arbejder med førskolebørn, været på kursus i en såkaldt relations- og ressourceorienteret pædagogik; med henblik på at børn i Jammerbugt Kom-mune føler sig set, hørt, mødt, forstået, accepteret, anerkendt og gerne elsket. Første grundlæggende skridt er således taget i arbejdet med vores vision og mål for området.

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til offentlige institutioner

§11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejs-ningsområder

§11b nr. �, 4, 5, 6, 9 og 10 med ram-mer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsfor-mål samt trafikbetjening

Snitflader til andre politik-områder

Undervisning og fritidForebyggelse og særlig indsatsFritid og kulturSundhedNatur og miljø

•••••

19

Tal og faktaDagtilbuddene omfatter børn i alderen 0-5 år, og med oplysninger fra fol-keregister og brug af nærområder har der i de seneste 8 år været følgende udvikling i småbørn i de enkelte områder af kommunen.

Antal 0-5 årige �00� �003 �004 �005 �006 �007 �008 �009 Forskel

Biersted 166 149 15� 167 165 179 158 153 -13

Brovst 196 199 191 179 183 178 187 175 -�1

Fjerritslev �30 �49 �50 �55 �43 �5� �45 �41 11

Gjøl 10� 84 80 80 83 81 73 78 -�4

Halvrimmen 87 99 94 91 87 96 101 94 7

Hjortdal 43 40 40 �7 �7 30 33 33 -10

Hune 44 47 49 44 51 41 47 44 0

Ingstrup 46 5� 56 56 50 49 61 64 18

Jetsmark 171 155 146 15� 14� 135 136 138 -33

Moseby 63 65 69 60 58 58 54 45 -18

Nørhalne 149 146 14� 144 15� 155 16� 146 -3

Pandrup �47 �4� ��4 �36 ��5 ��3 ��3 �14 -33

Saltum 101 87 96 84 80 70 61 74 -�7

Skovsgård 97 10� 98 98 86 84 83 84 -13

Torup-Klim 135 136 130 111 98 81 8� 78 -57

Tranum 1�3 1�1 110 116 110 108 107 108 -15

Trekroner 143 140 134 130 140 1�5 1�0 116 -�7

Ulveskov 131 115 97 100 94 93 87 88 -43

V. Hjermitslev 51 49 4� 39 4� 49 5� 46 -5

Øland 103 10� 97 96 103 95 97 90 -13

Ørebro 11� 1�3 115 1�� 105 116 108 98 -14

Aabybro 440 4�8 4�1 417 431 435 459 470 30

Hovedtotal �.98� �.931 �.835 �.806 �.757 �.735 �.737 �.678 -304

Tabel 1.3 Hidtidig udvikling i antal 0-5 årige i nærområder, udtræk fra folkeregister.

Samlet set har der i de seneste år været et fald i børnetallet for småbørn i kommunens nærområder. Faldet dækker dog over større geografiske for-skelle, hvor der er tendens til, at børnetallet stiger i hovedbyerne og enkelte nærområder som det fremgår af tabel 1.3. Udviklingen har tæt sammenhæng med til- og fraflytning, nybyggeri og skift i boligmassens ejendomspriser. Ten-denser følges i en årlig statusopgørelse.

En prognose med udgangspunkt i de hidtige flyttemønstre spår følgende udvikling i de kommende 1� år:

Alder �010 �011 �01� �013 �014 �015 �016 �017 �018 �019 �0�0 �0�1 F o r -skel

0-� år 1.�37 1.�14 1.�11 1.197 1.188 1.18� 1.177 1.176 1.176 1.176 1.179 1.181 -56

3-5 år 1.444 1.411 1.340 1.315 1.�96 1.�95 1.�84 1.�77 1.�7� 1.�69 1.�68 1.�68 -176

0-5 år �.681 �.6�5 �.551 �.51� �.484 �.477 �.46� �.453 �.448 �.446 �.447 �.449 -�3�

Tabel 1.4 Befolkningsprognose udarbejdet af Jammerbugt Kommune i Demografix


1 - Dagtilbud • Helhedsplan �009 �0

PasningsprocenterPasningsprocenter angiver hvor stor en andel af børnene, der passes i kom-munens forskellige dagtilbud.

Pasningsprocenterne for aldersgruppen 0-� år skal ses som et gennemsnit i hele Jammerbugt Kommune. Pasningsprocenterne vil være forskellige fra distrikt til distrikt afhængig af den fysiske placering af puljeordninger, privatin-stitutioner og private dagplejere. Som det fremgår passes 90% af aldersgrup-pen uden for eget hjem.

Den kommunale

dagpleje

Frit valg

(privat dagpleje)

Pulje-

ordninger

Privat-

institutioner

I alt

674 børn 90 børn 68 børn 53 børn 885 børn

69% 9% 7% 5% 90 %

Tabel 1.5 Pasningsprocenter for 0-2 årige, Børn og Kulturafd.

Pasningsprocenter for aldersgruppen 3-6 år skal ses som et gennemsnit i hele Jammerbugt Kommune. Pasningsprocenterne er beregnet på antal børn, og de er ikke omregnet til fuldtidsbørn. Pasningsprocenterne vil være forskellige fra distrikt til distrikt afhængig af den fysiske placering af privatin-stitutionerne.

Børnehaver / Landsbyordninger Privatinstitutioner I alt

1.304 børn 83 børn 1.387 børn

9� % 6 % 98 %

Tabel 1.6 Pasningsprocenter for 3-6 årige, Børne og Kulturafd.

Det reelle børnetal er højere på grund af skoleudsættelser (ca. 70 pr. år). Pasningsprocenten vil incl. skoleudsættelser være 97% i de kommunale bør-nehaver, og dermed vil pasningsprocenten samlet blive 103%, når der fortsat tages udgangspunkt i de ovennævnte tre årgange.

Sammenligning med andre kommunerSammenlignes med resten af nordjylland og hele landet ses det, at Jammer-bugt Kommune generelt har et lavere udgiftsniveau end andre kommuner.

Budgetterede udgifter i budget �008 Jammerbugt Nordjylland Landsplan

Samlede pasningsudg. (brutto) pr. 0-10-årig 40.358 46.558 53.0�3

Samlede pasningsudg. (netto) pr. 0-10-årig �9.788 34.3�8 39.0�9

Udg. til søskenderabat og fripladser pr. 0-10-årig 3.348 3.48� 3.690

Udg. til private pasningsordninger pr. 0-10-årig �.508 1.7�1 1.130

Pladser i dagpasning i alt pr. 100 0-10-årige 67,9 71,5 76,5

Deltidpladser til dagpasning pr. 100 0-10-årige 17,1 5,3 6,4

Pladser i dagpleje pr. 100 0-�-årige 5�,1 53,8 35,0

Pladser i børnehaver pr. 100 3-5-årige 77,0 78,7 50,1

Deltidspladser i børnehaver pr. 100 3-5-årige 0,7 4,3 �,3

Tabel 1.7 Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet �008

�1

Undervisning og fritidOm politikområdetPolitikområdet omfatter skolen som den overordnede organisatoriske enhed, der dækker en undervisningsdel, en fritidsdel og evt. en børnehavedel for de skoler, der har landsbyordning.

Folkeskolen består af en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig frivillig 10. klasse. Børnehaveklassen har også været frivillig for ele-verne, men er fra den 1. august �009 en del af grundskolen. Dermed udvides undervisningspligten fra ni til ti år.

Med kommunalreformen er der endvidere sket det, at kommunerne har over-taget ansvaret for specialundervisningen. Den specialpædagogiske bistand skal sikre, at en elev ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse.

Jammerbugt Kommune indgår årligt rammeaftaler med de øvrige nordjyske kommuner og Region Nordjylland med det formål at sikre, at der er sammen-hæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne.

Nedenfor ses budgettet for �009, undervisning og fritidsområdet udgør ca. ��% af det samlede budget.

Drift Budget �009

3.01 Folkeskoler �55.414

3.0� Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 386

3.03 Syge- og hjemmeundervisning 355

3.05 SFO (skolefritidsordninger) 44.458

3.06 Befordring af elever i grundskolen 10.159

3.07 Specialundervising i regionale tilbud 5�3

3.08 Kommunale specialskoler 45.865

3.10 Bidrag til statslige og private skoler 14.83�

3.1� Efterskoler og ungdomskostskoler 6.964

3.14 Ungdommens uddannelsesvejledning 3.534

3.�1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 3.597

Ialt 386.087

Tabel �.1 Økonomiske nøgletal for politikområde � angivet i 1.000 kr.

Anlæg �009 �010 �011 �01� �013

Modernisering af bygningsmassen 16,5 30,0 30,0 30,0 30,0

Tabel �.� Anlægsudgift fra budget �009 angivet i mio. kr. og i �009-priser

LovgrundlagFolkeskolelovenDagtilbudsloven Lov om social serviceBekendtgørelse om kvalitetsrap-porter og handlingsplanerVejledningslovenLov om privatskoler, frie grund-skoler m.m.Lov om frie kostskoler (herunder efterskoler) Lov om ungdomsskolerLov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Vedtagne politikkerSammenhængende børnepolitik SkolepolitikKultur- og fritidspolitik

InstitutionerFolkeskolerSkolefritidsordninger (SFO’er)Landsbyordninger (LBO’er)

Nedsatte råd mm.Skolebestyrelse for hver skoleDet rådgivende organ (et forum for skoleledere og repræsentanter fra skolebestyrelserne)

••••

••

•

••

•••

•••

••


� - Undervisning- og fritid • Helhedsplan �009 ��

Vision for undervisning og fritid Visionen er at alle børn i Jammer-bugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de kan indgå i forpligtende fælles-skaber og medvirke til samfundets udvikling.

Mål for undervisning og fritidFolkeskoleloven er den overord-nede ramme for skolernes virksom-hed i Jammerbugt Kommune.

Muligheder for alleDet betyder, at alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der danner ramme om børnenes udvikling og dannelse i lokalmiljøet.

Anerkendende tilgangSkolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at opleve sig som værd-sat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af.

Faglig kompetenceDette forudsætter, at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på højt fagligt niveau.

Servicemål for undervisning og fritidMed henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværk-sættes følgende:

Den grundlæggende opfattelse udbredes til alle skolens medar-bejdere af, at børn har ret til at bli-ver set og mødt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og at et positivt samspil med foræl-dre er en afgørende forudsætning for, at skolen kan løse sin opgave på kvalificeret vis.Skolens medarbejdere støttes i at kunne udmønte de grundlæg-gende antagelser om betydnin-gen af, at børn og forældre bliver mødt i et anerkendende og res-sourceorienteret perspektiv.Skolens ledere og medarbejdere støttes i bestræbelserne på at kunne efterkomme de stadig tydeligere krav til at kunne mål-fastsætte, dokumentere og eva-luere egen praksis.Skolernes kompetence udvikles til at anvende tests som en del af skolens dokumentation i forhold til intern og ekstern evaluering.Opmærksomheden rettes mod fælles tværgående kompetence-udvikling med henblik på at kva-lificere praksis i det tværfaglige samarbejde således der bliver større sammenhæng i opgave-løsningen.Skolepolitikken implementeres i sammenhæng med den overord-nede børnepolitik.

•

•

•

•

•

•

�3

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til offentlige institutioner som sko-ler og SFO


§11b nr. �, 4, 5, 6, 9 og 10 med ram-mer for lokalplaner for byområder til skoler og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsfor-mål samt trafikbetjening

Snitflader til andre politikområder

DagtilbudForebyggelse og særlig indsatsFritid og kulturArbejdsmarkedSundhedNatur og miljøLanddistrikt

•••••••


Målenes betydning for arealanvendelsenI helhedsplanens rammedel er der udlagt areal til skoler og skolefritidsord-ninger. Disse udlæg er placeret i hovedbyer, lokalbyer og landsbyer i hvert nærområde.

Debatten om fremtidens skole og skolepolitikkens indhold kan give anled-ning til ændringer i arealudlæg til offentlige formål, og der skal sikres sam-menhæng med udlæg til offentlige formål, skolebyggeri, udeareal, parkering mv.

Under politikområde Infrastruktur er trafiksikkerhedsaspekter ved skoler, herunder trafiksikre veje og cykelstier mellem større boligområder og skoler, håndteret. Dette politikområde rummer også målsætninger og retningslinier for kollektiv trafik.

Undervisningsområdet har sammenhæng med naturskoler, naturformidlin-gen inden for natur- og miljøområdet samt projekter inden for landdistrikts-området om etablere mere bynær natur i hvert skoledistrikt.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO� regnskab på skoler med SFO og landsbyordninger samt forebyggende mil-jøoplysende aktiviteter for børn.

Handlingsplan �009-�0�1Revision af sammenhængende børnepolitikImplementering af skolepolitikModerniseringsplan for skolernes bygningsmasse (jf. investeringsplan)Ungepolitik

••••

� - Undervisning- og fritid • Helhedsplan �009 �4

Tal og faktaUndervisningsområdetUndervisningsområdet påvirkes og udvikles løbende - både via krav fra Fol-ketinget og lokalt via kommunalbestyrelse, skoleledelse og brugere – repræ-senteret gennem skolebestyrelser. Fra Folketinget er der i disse år f.eks. fokus på øget styring, dokumentation og evaluering som metoder til at sikre og udvikle kvaliteten på området: I skolerne bliver der afholdt obligatoriske nationale tests og udarbejdet elevplaner og uddannelsesplaner for hver enkelt elev. Målet er, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole.

Skolerne i Jammerbugt Kommune bliver stadig dygtigere til at arbejde i et anerkendende perspektiv, bl.a. uddannes indskolingslærere og børnehave-klasseledere i relations- og ressourceorienteret pædagogik (ICDP). Der ind-føres en ny ressourcestyring vedrørende den specialpædagogiske indsats med skolebørn, der vil medføre, at flere elever vil kunne gennemføre deres skoleforløb på deres hjemskole, og at flere specialklassetilbud oprettes i egen kommune (og dermed også tættere på børnenes naturlige nærområde).

Antallet af 6-16 årige er angivet i tabellen nedenfor.

6-16 årige �00� �003 �004 �005 �006 �007 �008 �009 Forskel

Biersted 308 304 318 316 308 303 315 �99 -9

Brovst 445 440 440 43� 4�9 441 4�7 394 -51

Fjerritslev 493 489 495 50� 500 518 504 510 17

Gjøl 187 191 �0� �08 198 196 189 185 -�

Halvrimmen 149 151 149 146 150 155 148 149 0

Hjortdal 76 80 7� 77 80 76 73 67 -9

Ingstrup 114 117 110 106 97 87 87 95 -19

Jetsmark 35� 368 365 364 373 370 361 33� -�0

Moseby 153 138 139 143 134 131 1�9 136 -17

Nørhalne 199 �11 ��8 �41 �45 �60 �64 �80 81

Pandrup 536 56� 564 543 537 5�5 544 5�� -14

Saltum �91 307 �95 �74 �80 �6� �61 �55 -36

Skovsgård �18 �14 �08 �06 �03 �00 194 �0� -16

Torup-Klim �75 �73 �83 �81 �83 �81 �69 �70 -5

Tranum �74 �74 �78 �87 �80 �7� �9� �85 11

Trekroner �5� �4� �50 �54 �6� �63 �59 �7� �0

Ulveskov �35 �47 �54 �54 �4� �40 �39 �31 -4

V. Hjermitslev 11� 118 116 118 113 11� 118 11� 0

Øland 195 19� 186 �11 �10 �01 �07 �07 1�

Ørebro ��8 ��5 �30 �3� ��6 �� 01 193 -35

Aabybro 693 743 770 789 780 836 8�5 861 168

Tabel �.3: Udtræk fra folkeregisteret hvert på pr. 1.1. Tallene er opgjort for hvert skoledistrikt,

og der vil være afvigelser i forhold til de børn, der benytter en skole uden for eget skoledistrikt.

Tallene afviger derfor fra opgørelser med tal fra kommunens elevadministrationssystem.

�5

Brovst

Aabybro

Fjerritslev

Pandrup

Aalborg

Brønderslev

Hjortdal

Tranum Strand

ØsterbyGøttrup

Arentsminde

Birkelse

Ryå

Tranum

Biersted Nørhalne

TorslevGjøl

Attrup

Bejstrup

Klim

Torup Strand

Slettestrand

Skovsgård

Halvrimmen

Haverslev

BonderupSkerping

Vester Torup

Kaas

Saltum

Sdr. Saltum

V.Hjermitslev

Ingstrup

Hune

Blokhus

Rødhus

Moseby

Saltum strand

Grønhøj Strand

Frøstrup

Vesløs

Øsløs

Løkken

Vrå

Tylstrup

Sulsted

Vestbjerg

Vadum

FrejlevSønderholm

Aggersund

Øland

Trekroner

Skoledistrikt (0-7. kl.)

Privatskole

Folkeskole

Den hidtidige udvikling i forskellige aldersgrupper i de seneste 8 år har været føl-gende:

År �00� �003 �004 �005 �006 �007 �008 �009 Forskel

6-1� år 3.8�4 3.867 3.879 3.831 3.717 3.7�3 3.595 3.553 -�71

13-16 år 1.965 �.0�3 �.079 �.157 �.�16 �.�30 �.314 �.306 341

6-16 år 5.789 5.890 5.958 5.988 5.933 5.953 5.909 5.859 70

Tabel �.4 Hidtidig udvikling, udtræk fra folkeregister.

Prognose for udvalgte aldersgrupper spår følgende udvikling i de kommende 1� år. Prognosen viser, at der samlet set må forventes et fald i alle aldersgrupper:

År �010 �011 �01� �013 �014 �015 �016 �017 �018 �019 �0�0 �0�1 Forskel

6-1� år 3.490 3.463 3.497 3.457 3.434 3.411 3.390 3.393 3.349 3.�90 3.�60 3.�38 -�51

13-16 år �.�47 �.�63 �.177 �.190 �.183 �.139 �.139 �.080 �.084 �.1�3 �.1�5 �.14� -105

6-16 år 5.736 5.7�7 5.674 5.647 5.617 5.550 5.5�9 5.473 5.433 5.41� 5.385 5.380 -356

Tabel 2.5 Prognose for forskellige aldersgrupper, Demografix prognose, Jammerbugt Kommune 2009.


Struktur for undervisnings- og fritidsområdet. I hvert skoledistrikt er en folkeskole og et fritidstilbud (SFO).

� - Undervisning- og fritid • Helhedsplan �009 �6

SFOSkolefritidsordningen (SFO) er for børn mellem seks og ti år. SFO’er er opret-tet i tilknytning til skolen eller i umiddelbar nærhed og er en del af folkeskolens virksomhed. 74% af børn i aldersgruppen benytter enten en SFO eller en landsbyordning (ialt 1.47� børn), mens ca. 7% benytter private skolefritids-ordninger.

UUVUddannelsesvejledningen varetages af Ungdommens Uddannelsesvejled-ning (UU). UU giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkesko-len fra 6. klasse til 10. klasse og opsøger desuden andre unge under �5 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. Jammerbugt Kommune har indgået et samarbejde med Brønderslev Kommune om opga-ven og oprettet UU Vendsyssel Øst Vest. I Jammerbugt Kommune er der ca. �3% af en årgang, der tager en erhvervsuddannelse og ca. 35% af en årgang, der tager en gymnasial uddannelse. Se endvidere Arbejdsmarkedsområdet.

Sammenligning med andre kommunerJammerbugt Kommune ligger på niveau med andre kommuner hvad angår udgifter til folkeskolen, selv om skolerne i Jammerbugt Kommune er mindre og har en lavere klassekvotient.

Budgetterede tal Jammerbugt Nordjylland Landsplan

Gennemsnitlig skolestørrelse ��0 �97 366

Gennemsnitlig klassekvotient 18,3 19,4 �0,4

Udg. til folkeskolen (netto) pr. elev 54.779 53.348 54.838

Udg. til folkeskolen (netto) pr. 7-16-årig 46.583 45.765 45.381

Undervisningsudgifter (netto) pr. elev 71.567 67.53� 71.��8

Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 60.859 57.933 58.944

Pladser i SFO pr. 100 6-13-årige 34,0 36,1 35,7

Deltidspladser i SFO pr. 100 6-13-årige �0,9 3,5 6,1

Tabel �.6 Kommunale Nøgletal, Velfærdsministeriet �008

�7

Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsatsOm politikområdetPolitikområdet består af en række forskellige fagområder for børn, unge og familier, som alle har et forebyggende og et sundhedsfremmende sigte. Til-lige kan en særlig støtte og indsats ydes, såfremt der er behov for dette. Politikområdet omfatter Sundhedsplejen, Tandplejen, Børne- og Familieråd-givningen, Familiecentret, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og SSPsamarbejdet (Socialforvaltning, skoler, politi).

Sammensætningen er begrundet i, at der i særlig grad skal arbejdes rådgi-vende og vejledende i forhold til de nære professionelle jf. Grundlagsforstå-elsen - i et forebyggende udviklingsperspektiv. Når dette ikke er tilstrækkeligt udføres opgaver af særlig karakter (indsats) i forhold til børn, unge og fami-lier.

Politikområdet må karakteriseres som et kompleks fagområde, der ud over at varetage arbejdet inden for området ”Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats”, også skal være medvirkende til at skabe helhed, sammen-hæng og kontinuitet i det samlede børne- og kulturområde.

Nedenfor ses budgettet for �009, sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats området udgør ca. 6% af det samlede budget.

Drift Budget �009

3.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 9.843

4.85 Kommunal tandpleje 16.551

4.89 Kommunal sundhedstjeneste 6.�0�

5.�0 Plejefamilier og opholdssteder (børn&unge) 36.173

5.�1 Forebyggende foranstaltniger �3.548

5.�3 Døgninstitutioner 9.900

5.�4 Sikrede døgninstitutioner �.019

5.72 mfl Kontanthjælp (samværsret, merudgiftsydelse, tabt

arbejdsfortjeneste)

5.547

Ialt 109.783


LovgrundlagFolkeskolelovenLov om social serviceLov om sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltningerDagtilbudsloven

Vedtagne politikkerSundhedspolitikSammenhængende børnepolitikKultur- og fritidspolitikSkolepolitik

InstitutionerFamiliecenteret med lokaler på Mågevej i Fjerritslev og Anlægsvej i AabybroTandplejen med klinikker i Aaby-bro, Jetsmark, Saltum, Brovst og Fjerritslev

Nedsatte råd mm.Handicapråd

•••

•

••••

•

•


3 - Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats • Helhedsplan �009 �8

Vision for sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Visionen på forebyggelsesområdet er, at børn og forældre oplever sig som betydningsfulde og handlende aktører, når opgaverne i forhold til sundheds-fremme, forebyggelse og særlig Ind-sats løses i Jammerbugt Kommune.

Mål for sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsatsGrundlagsforståelsenI Jammerbugt Kommune er der for-muleret en grundlagsforståelse for opgaveløsningen indenfor det sam-lede børne- og kulturområde. Grund-lagsforståelsen skal medvirke til at tydeliggøre de nære professionelles betydning i samarbejdet med børn, unge og forældre.

NærmiljøetDette betyder, at de ”gode løsninger” skal søges i børn og familiers nær-miljø. Det er rådgivernes opgave at understøtte denne opgaveforståelse og - løsning, der tager afsæt i en anerkendende og resourceorienteret tilgang, hvor børn og forældres aktive inddragelse sikres.

Faglig kompetenceRådgivernes opgave er at sikre en høj grad af faglighed i vejlednings- og råd-givningsopgaverne med henblik på at understøtte grundlagsforståelsen. Ind-satsen skal kendetegnes ved at tage afsæt i den nyeste og mest relevante viden og indsigt og derved bidrage til at fremme det enkelte barns udvikling, sundhed og trivsel.

Servicemål for sund-hedsfremme, forebyg-gelse og særlig indsatsMed henblik på at omsætte vision og mål til konkret hand-ling iværksættes følgende:

Grundlagsforståelsen udbre-des til de professionelle aktø-rer inden for det samlede børne- og kulturområde for at skabe en samlet fælles tilgang i det pædagogiske, socialfag-lige, sundhedsfaglige og psy-kologfaglige arbejde.De nære professionelle – lærere, pædagoger, dag-plejere m.fl. støttets i at kunne udmønte grundlagsforståel-sen i praksis.Rådgiverne – socialrådgivere, psykologer, konsulenter m.fl. støttes i at kunne udmønte grundlagsforståelsen i prak-sis.Opmærksomheden rettes mod fælles tværgående kom-petenceudvikling med henblik på at udvikle praksis i forhold til grundlagsforståelsen.Der arbejdes med udvikling af målfastsættelse, dokumenta-tion og evaluering i forhold til de enkelte fagområder samt i forhold til det tværfaglige samarbejde.Der er fokus på at udvikle kommunens tilbudsvifte for børn, unge og familier med henblik på en forebyggende og tidlig indsats.

•

•

•

•

•

•

Familien

De nære professionelle

Rådgiverne

Barnet

Fælles forståelsefor opgave

Figur 3.� illustrerer grundlagsforståelsen for opgaveløsningen indenfor det samlede børne-

og kulturområde. Nærmere beskrivelse af grundlagsforståelsen findes i redegørelsen.

�9

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene i politikområdet har ikke direkte indflydelse på udlæg af rammeområ-der, men den forebyggende indsats spiller ofte en stor rolle ved byfornyelses- eller områdefornyelseprojekter.

En beskrivelse af mødesteder i hvert nærområde i by- og egnsbeskrivelserne kan sætte fokus på, hvor der mangler mødesteder, eksempelvis åben-hus steder for småbørn, småbørnslegepladser, anonym rådgivning mv.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO� regnskab i familiecenteret og tandplejen. Forebyggelse er helt i overens-stemmelse med agenda �1 strategiens målsætning om samspil og koordi-nering.

Handlingsplan �009-�0�1Revision af sammenhængende børnepolitikHelhedsorienteret og tværfagligsagsbehandlingTilbudsviften til børn og familier med særlige behov

Tal og faktaBørne- og familierådgivningenBørne- og Familierådgivningen varetager myndighedsopgaver i forhold til Servicelovens bestemmelser vedrørende børn, unge og familier med særlige behov. Afdelingen er funktionsopdelt med et Specialafsnit (børn/unge med varige og betydelige fysiske/psykiske funktionsnedsættelser), et tilsyns- og godkendelsesafsnit (plejefamilier og opholdssteder), et børne – og ungeaf-snit (børn, unge og familier) samt et sekretariat.

FamiliecenteretFamiliecentret i Jammerbugt kommune er geografisk placeret i Fjerritslev og i Aabybro. Man skal visiteres til Familiecentrets tilbud, og det er Børne- og Familierådgivningen, som henviser. Personalet i Familiecentret er uddan-nede pædagoger og socialrådgivere og en del har en familieterapeutisk efteruddannelse.

Der ydes støtte og vejledning til forældre, børn og unge i Familiecentret og i eget hjem, samtaleforløb for hele familien, parsamtaler eller individuelle samtaler samt gruppeforløb omkring praktiske og kreative aktiviteter. Der er ligeledes tilknyttet en anonym rådgivning ved direkte henvendelse til Fami-liecentrets huse.

•••

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � og 3 med beliggenhed af forskellige byformål, herunder offent-lige insitutioner og anden off. service samt den kommunale detailhandels-struktur

§11a, nr. 9 med beliggenhed af area-ler til fritidsformål



DagtilbudUndervisning og fritidFritid og kulturSundhedArbejdsmarkedSocialområdet

••••••


3 - Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats • Helhedsplan �009 30

Sundhedsplejen består af småbørnssundhedsplejersker og skolesundheds-plejersker, som er uddannede sygeplejersker med en videreuddannelse. Sund-hedsplejen tilbyder råd, vejledning og støtte i forhold til børns udvikling, pleje, ernæring, stimulation mm. samt hele familiens sundhed og trivsel, ligesom der til-bydes forskellige arrangementer såsom babycafé, mødregrupper, åbent hus mv.

Tandplejen tilbyder vederlagsfri tandpleje for alle borgere i alderen 0-18 år, og man har et sammenhængende tilbud om forebyggelse af tandsygdomme og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæber. Hvis der er behov for tandregulering tilbydes dette. Der tilbydes tillige omsorgstandpleje og tandpleje til psykiatriske og udviklings-hæmmede patienter, som ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud hos privat tandlæge. Man skal visiteres til denne ordning.

PPR har sin opgave i skolen, i dagtilbuddet og i fritidsordningen. Her rådgiver PPR’s fagpersoner de ”nære professionelle” og bidrager hermed til, at børn kan få de bedst mulige udviklingsmuligheder. PPR kan endvidere forestå pædagogisk-psykologiske vurderinger af enkeltbørn. PPR’s fagpersoner rådgiver endvidere forældre i spørgs-mål, der handler om deres børns trivsel ligesom PPR har en bred rådgivende funktion i relation til hele organisationen. SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. SSP-samarbejdet organiserer Jammerbugt Kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for spe-cielt børn og unge. Målsætningen for SSP-samarbejdet er at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag. SSP-netværket bruges også til at opfange faresignaler og udvik-lingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevilkår tidligt nok til, at der kan gøres en indsats.

I en sammenligning med andre kommuner fremgår det, at Jammerbugt Kom-mune budgetterer med langt færre midler på anbringelser.

Jammerbugt 6.�73

Læsø 7.7�6

Brønderslev 7.907

Rebild 8.406

Thisted 8.581

Morsø 9.503

Hjørring 9.681

Frederikshavn 9.860

Mariagerfjord 11.019

Vesthimmerland 11.078

Aalborg 13.576

Nordjylland 10.577

Gennemsnit af alle landets kommuner 10.770

Tabel 3.3 Budgetterede udgifter i �008 til anbringelser pr. 0-18 årige

Kommunale nøgletal med udgangspunkt i kommunernes budgetoplysninger, Velfærdsministe-

riet �008

31

Kultur og fritidOm politikområdetKultur- og fritidsområdet har til formål at være grundlag for livskvalitet, per-sonlig udvikling, aktiv og kreativ udfoldelse samt oplevelser og udfordringer. Området er organiseret i følgende tilbud: biblioteker, ungdomsskolevirksom-hed, ungdoms- og juniorklubber, folkeoplysende voksenundervisning, frivil-ligt folkeoplysende foreningsarbejde, musikskoler, naturskoler, foreninger og selvejende institutioner.

Kommunalreformen har givet kommunen et øget ansvar for friluftslivet. Dette øger muligheden for at opbygge en en kultur og friluftspolitik, som skaber sammenhæng mellem by og land, og giver borgerne mulighed for gode fri-tidsoplevelser.

Nedenfor ses budgettet for �009, kultur og fritidsområdet udgør ca. 3% af det samlede budget.

Drift Budget �009

0.�8 Fritidsområder �9

0.31 Stadion og idrætsanlæg 15.7�0

3.0� Fælles udgifter (skolevæsen) 1.138

3.50 Folkebiblioteker 1�.567

3.60-6� Museer og teatre �7�

3.63 Musikarrangementer (musikskole) 4.848

3.64 Andre kulturelle opgaver 1.484

3.70 Fælles formål 133

3.7� Folkeoplysende voksenundervisning 631

3.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 1.936

3.74 Lokaletilskud 6.141

3.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeopl.loven 70

3.76 Ungdomsskolevirksomhed 9.�94

3.78 Kom. tilskud til statsligt finansierede inst. mv. 109

Ialt 54.37�

Tabel 4.1 Økonomiske nøgletal fra budget �009 for politikområde 4 angivet i 1.000 kr.

LovgrundlagFolkeoplysningslovenLov om biblioteksvirksomhedLov om UngdomsskolerLov om musikLov om museum

Vedtagne politikkerKultur- og fritidspolitikSammenhængende børnepolitikSundhedspolitik

InstitutionerNaturskolerLejrskolerMusikskolerHallerUngdomsskolerJuniorklubberMuseerLokalhistoriske arkiverBibliotekerIdrætshallerSvømmehaller

Nedsatte råd mm.FolkeoplysningsudvalgLokalhistorisk samrådKulturelt samråd

•••••

•••

•••••••••••

•••


4 - Kultur og fritid • Helhedsplan �009 3�

Vision for kultur og fritid Visionen for Kultur- og Fritidslivet i Jam-merbugt Kommune er, at der skabes kvalitative og mangfoldige kultur- og fritidsaktiviteter og et udviklende, tvær-fagligt samarbejde.

Det tværfaglige samarbejde skal være grobund for livskvalitet, personlig udvik-ling, aktiv og kreativ udfoldelse, oplevel-ser og udfordringer samt forebyggelse og sundhedsfremme.

Mål for kultur og fritidJammerbugt Kommune ønsker at prio-ritere kultur og fritidsområdet. Det bety-der generelt, at kommunalbestyrelsen vil

udvikle eksisterende og nye aktivi-teter, styrke nye initiativer og skabe nye kreative alliancer understøtte den tværgående udvik-lingspolitik bryde grænser, formidle, oplyse og uddanne samt fremme borgernes evne til at indgå i forpligtende fæl-lesskaberafstemme indsatsen og samarbej-det i forhold til den samfunds- og lovgivningsmæssige udvikling samt ændrede behov hos børn og fami-lierudbygge det internationale per-spektiv, bl.a. gennem undervis-ning og internationale kontakter

Kultur, fritid og natur er vigtige forud-sætninger for en fælles identitet, folke-sundheden og turismen i Jammerbugt Kommune. Disse ressourcer skal styr-

•

•

•

•

•

kes ved udvikling af et varieret og frem-synet tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter i samspil med kommunens udvikling inden for natur, miljø, planlægning og friluftsliv. Kommunalbestyrelsen ønsker generelt at

udvikle og sikre betingelserne og mulighederne for kunstnerisk og kul-turel udfoldelseudvikle og sikre betingelserne for at dyrke friluftsliv og opleve naturen sikre gode fysiske rammer og en effektiv udnyttelse af fritidsfacilite-terneprioritere naturudvikling, naturfor-midling, naturkvalitet og naturbe-skyttelse højt

Med særligt henblik på udvalgte områ-der vil kommunalbestyrelsen:

skabe et tidssvarende og kvalitativt bibliotekstilbud, som understøtter befolkningens behov for livslang læring og kulturelle oplevelsersikre at biblioteket er omstillingspa-rat i forhold til informationssamfun-dets muligheder og udfordringerskabe et decentralt og målrettet bib-liotekstilbud, der tilgodeser de svage grupper bl.a. i form af en udvidet ”Biblioteket kommer” ordningsikre at alle borgere tilbydes gode og tidssvarende idrætsfaciliteter i rime-lig afstand fra den enkelte borgers bopælskabe motivation til idrætsudfoldelse og sundhedsfremme for kommunens borgere ogat alle kommunens borgere ved at beskæftige sig med musik og

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

andre kunstneriske udtryksformer får mulighed for at deltage, opleve, lære og selv sætte sig positive spor hos medborgeren

Jammerbugt Kommune ønsker at støtte det lokale engagement i Kultur- og fri-tidsarbejdet. Kommunalbestyrelsen vil derfor

samarbejde med foreninger, virk-somheder og enkeltpersoner om at støtte, stimulere og udvikle kulturli-vetstimulere borgerne, foreningerne og virksomheder til at deltage i, udvikle og formidle kulturlivet i Jammerbugt Kommuneskabe plads til nyskabelse og for-bedringer i kultur- og fritidstilbudene for herved at sikre aktive kulturelle foreninger, talentudvikling og opbak-ning til kulturens betydning for identi-tet og selvværd blandt borgerne.

Jammerbugt Kommune betragter mulig-hederne for børn og unges deltagelse i kulturelle aktiviteter som særdeles vig-tige. Kommunalbestyrelsen vil derfor

sikre børn og unge muligheder for at udforske og fordybe sig i de forskel-lige kunstneriske udtrykudvikle læringsmiljøer, som kan rumme børnenes forskellighed, og har fokus på kvaliteten ved, at bør-nene har forskelligt udgangspunktskabe helhed i arbejdet med at sikre de bedst mulige vilkår for børns sunde levevis

•

•

•

•

•

•

Servicemål for kultur og fritidMed henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende:

Dialog mellem aktører inden for Kul-tur- og Fritidsområdet, turisme og erhvervsliv. Fælles tværgående kompetenceud-vikling inden for Kultur- og Fritidsom-

•

•

rådet med henblik på at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde for at skabe større sammenhæng i opgaveløsningen.

33

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene har betydning for udpegning af arealer til fritidsanlæg, både i byer og i det åbne land. I byerne er udpeget arealer til offentlige formål og fritidsanlæg, hvor haller, idrætsanlæg mv. er placeret. Der er desuden udpeget arealer til fritidstilbud i det åbne land, f.eks. golfbaner, motorbaner og skydebaner. En række af denne type anlæg kræver særskilt planlægning, hvor eksempelvis støjkonsekvenszoner kan begrænse anden udvikling i en større afstand fra fritidsaktiviteten. Det er således ikke uvæsentligt, hvor fritidsanlæg lokali-seres. Endvidere er det i visse tilfælde nødvendigt at afveje omfang af fri-tidsaktiviteter og aktiv ferie og fritid i forhold til natur/miljø, kystbeskyttelse, stilleområder mv. jf. retningslinie 16.11. Forskellige kultur og fritidsaktiviteter er beskrevet i by- og egnsbeskrivelserne.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO

�

regnskab i idrætshaller, svømmehaller, naturskoler, lejrskoler, musikskoler, museer, lokalhistoriske arkiver, biblioteker mv.

Handlingsplan �009-�0�1Den regional kulturaftale �009-1� Kultur under AalborgsamarbejdetKultur og fritidspolitik implementeres

•••

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til biblioteker, haller, idrætsanlæg mv.

§11a nr. 6 til beliggenhed af motorba-ner, skydebaner mv.


§11a nr. 14 til sikring af kulturhisto-riske bevaringsværdier (værdifulde kulturmiljøer og væsentlige kulturhi-storiske bevaringsværdier)

§11b nr. 6, 9 og 10 med rammer for forsyning med offentlig og privat ser-vice, områder til fritidsformål samt tra-fikbetjening

§11f, stk. 3 med forbedring af større sommerhusområder for turismen og friluftslivet.

§11f stk. 4, nr. 4 med at sikre offentlig-hedens adgang til kysten


DagtilbudUndervisning og fritidSundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsatsSundhedNatur og miljøErhverv og turismePlan og bygLanddistriktsudvikling

•••

•••••


4 - Kultur og fritid • Helhedsplan �009 34

Tal og faktaI Jammerbugt Kommune er en bred vifte af kultur- og fritidstilbud. Der er hal-ler og idrætsanlæg i de største byer. I det åbne land ses fritidstilbud som golf-baner, speedwayklub, skydebaner, motorbaner, rideskoler, spejdere, kano på Ryaa, kitesurfing, se figur 4.3.

Jammerbugt Kommune ligger sammen med øvrige kommuner i Region Nord-jylland over landsgennemsnittet i forhold til det antal af idrætsklubber, der er pr. indbygger. Hovedparten af hallerne i Jammerbugt Kommune er bygget i midten af 1980’erne, og der kan derfor forventes et moderningsbehov i de kommende år.

Jammerbugt Kommune er en af de eneste kommuner i Danmark, der ikke har sit eget historiske museum, vi hører ind under Aalborg Museum.

En kultur- og fritidspolitik er under udarbejdelse. Heri arbejdes der med at gøre målene mere konkrete og operationelle set i forhold til Jammerbugt Kommunes øvrige politikområder.

Status i forhold til andre kommunerBudgetteret udgift pr. indbygger Jammerbugt Nordjyske Landsplan

Biblioteksudgifter 317 404 464

Udg. til bøger og udlånsmaterialer 37 55 63

Udg. til kultur �44 484 510

Udg. til sport og fritid 1.051 1.�07 1.�64

Tabel 4.� Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet �008

Brovst

Aabybro

Fjerritslev

Pandrup

Aalborg

Brønderslev

Hjortdal

Tranum Strand

ØsterbyGøttrup

Arentsminde

Birkelse

Ryå

Tranum

Biersted Nørhalne

TorslevGjøl

Attrup

Bejstrup

Klim

Torup Strand

Slettestrand

Skovsgård

Halvrimmen

Haverslev

BonderupSkerping

Vester Torup

Kaas

Saltum

Sdr. Saltum

V.Hjermitslev

Ingstrup

Hune

Blokhus

Rødhus

Moseby

Saltum strand

Grønhøj Strand

Frøstrup

Vesløs

Øsløs

Løkken

Vrå

Tylstrup

Sulsted

Vestbjerg

Vadum

FrejlevSønderholm

Aggersund

Øland

Trekroner

Svømmehal

Bibliotek

Hal

Kulturcenter

Naturskole

Figur 4.3

Struktur for kultur og fritid

med placering af haller,

biblioteker mv.

35

ArbejdsmarkedOm politikområdetJobcenter Jammerbugt og Ydelseskontoret udgør tilsammen arbejdsmar-kedsområdet, som er organiseret i en beskæftigelsesafdeling. Jobcentret består af en statslig del (forsikrede ledige) og en kommunal del (ikke-for-sikrede ledige). Centeret er organiseret i fire teams: Jobbutik og Match 1-3 team, Match 4-5 team, Sygedagpengeteam og Integrationsteam. Fra august �009 ændres organisationen til et enstrenget beskæftigelsessystem, hvor kommunen overtager den nuværende statslige del af jobcentrene.

En årlig beskæftigelsesplan skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigel-sespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen.

Det administrative system suppleres af et Lokalt Beskæftigelsesråd og et Integrationsråd, hvis formål er at rådgive de ansvarlige for aktiveringsindsat-sen i Jobcentret samt udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet og sikre kommunen kva-lificeret rådgivning i forhold til integrationsopgaven.

Beskæftigelsesministeriet har tre indsatsområder for �009: 1) At sikre virk-somhederne den arbejdskraft, de har behov for, �) at nedbringe sygefraværet og 3) at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dag-pengemodtagere i arbejde eller uddannelse.

Nedenfor ses budgettet for �009, arbejdsmarkedsområdet udgør ca. 15% af det samlede budget.

Drift Budget �009

0.11 Faste ejendomme (beboelse) 1�7

3.44-46 Ungdomsuddannelser (Produktionsskoler, Daghøjskoler) �.763

5.68-70 Førtidspensioner 115.145

5.71 Sygedagpenge 61.934

5.7� Sociale formål 958

5.73 Kontanthjælp 5.948

5.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 11.1�3

5.80 Revalidering 16.004

5.81 Løntilskud - fleksjob mm. 39.�69

5.95 Løntilskud - ledige ansat i kommuner 1.776

5.96 Pulje- og servicejob -518

5.97 Seniorjob 550

5.98 Beskæftigelsesordninger 6.33�

6.51 Sekretariat - lægekonsulent/lægeerklæringer 3.��6

I alt �67.19�

Tabel 5.1 Økonomiske nøgletal i budget �009 for politikområde 5 angivet i 1.000 kr.

LovgrundlagLov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-sats Lov om aktiv beskæftigelsesind-satsLov om integrationLov om social service

Hyppige lovændinger, bekendtgø-relser og vejledninger med ændrede procedurer præger politikområdet

Vedtagne politikkerBeskæftigelsesplan og lokalpolitiske visioner, mål og resultatkrav

InstitutionerJobcenterUUV (Ungdoms- og uddannelses-vejledning) §60 selskab Kontanthjælp - Bransagervej i PandrupSygedagpenge - Industrivej �a, �b og 3 i AabybroVUC

Nedsatte råd mm.Lokalt beskæftigelsesrådIntegrationsråd

•

•

••

••

•

•

•

••


5 - Arbejdsmarked • Helhedsplan �009 36

Vision for arbejdsmarked De arbejdsmarkedspolitiske prioriterin-ger for beskæftigelsesindsatsen i Jam-merbugt Kommune skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at skabe rammerne for en organisation, der kan:

bistå arbejdssøgende med at få ar-bejdegive god service til private og offentli-ge arbejdsgivere, der søger arbejds-kraft eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelsebistå alle kommunale målgrupper for beskæftigelsesindsatsen til så hur-tigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familiestøtte personer, der på grund af be-grænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få ar-bejde

Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal være på job og selvforsørgelse – med udgangspunkt i virksomhedernes og borgernes individuelle behov.

Mål for arbejdsmarkedJammerbugt Kommune vil arbej-

•

•

•

•

de differentieret og fokuseret med de kommunale målgrupper for beskæfti-gelsesindsatsen. Det betyder konkret:

På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælpsmodtagernes beskæf-tigelsespotentiale.Målet er, at unge mellem 16-�4 år er afklarede i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse.Det primære mål på sygedagpen-geområdet er at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejds-pladsen (arbejdspladsfastholdelse) og sekundært at bibeholde tilknyt-ningen til arbejdsmarkedet (arbejds-markedsfastholdelse).Borgere med begrænsninger i ar-bejdsevnen skal tilbydes revalide-ring, når der er realistisk mulighed for, at det kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse. Evt. ved ansættelse på særlige vilkår.Det rummelige arbejdsmarked skal styrkes gennem borgerens akti-ve medvirken og dialog med pri-vate og offentlige arbejdspladser.

FørtidspensionNår det er åbenbart, at der ikke kan ske tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der

•

•

•

•

•

hurtigt træffes beslutning om tilkendel-se af førtidspension. Tilkendelse kan kun ske, når alle muligheder for tilknyt-ning til arbejdsmarkedet er udtømte.

Jobcentret og andre aktørerVirksomheder og borgere skal opleve en høj grad af service i jobcentret. Målet er at sikre ligeværdige samarbejdspart-nere, uanset om det er kommunalt an-satte eller andre aktører, der varetager en opgave. I forhold til andre aktører er opgaven således at skabe rammerne for en så hensigtsmæssig og problem-fri implementering af brugen af andre aktører, som muligt.

IntegrationDet skal sikres, at flygtninge, indvan-drere og familiesammenførte integre-res i det danske samfund, således at de kan indgå i og bidrage til samfun-det som selvforsørgende aktive borge-re. Det skal derudover sikres, at

flygtninge, indvandrere og familie-sammenførte ses som en ressource i lokalsamfundetintegrationsprocessen iværksættes hurtigst muligt, under respekt for in-dividuelle hensyn.

•

•

37

Servicemål for arbejdsmarkedMinimum 30% af alle borgere der henvender sig i jobbutikken ”vendes i døren”.

KontanthjælpArbejdsmarkedsparate:

Mindst 50% af de arbejdsmar-kedsparate kontanthjælpsmodta-gere har senest efter 6 mdr. opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i gang med en uddannelse.Minimum 90% af borgerne i match-kategori 1-3 skal aktiveres

Ikke-arbejdsmarkedsparate:Mindst 50% af kontanthjælpsmodta-gere, som ikke er arbejdsmarkedspa-rate, har senest inden 1 år opnået større stabilitet, lyst og ansvarlighed i forhold til at løse egne problemer, således at de vil kunne indgå i almin-delige aktiveringstilbud og/ eller at varetage et job på særlige vilkår.Mininimum 75% af borgerne i match-kategori 4-5 skal aktiveres

UngeindsatsenAlle unge i målgruppen for UUV henvi-ses til vejledningssamtale med henblik på at sikre, at de unge kommer videre i uddannelse og/eller i arbejde.

50% af alle unge udannelsesegnede

•

•

•

•

kontanthjælpsmodtagere under �5 år i matchkategori 1-3, skal i gang med en SU-berrettiget udannelse, en udan-nelse i erhvervsuddannelsessystemet eller et ordinært job indenfor 3 måne-der.

RevalideringMindst 90% af personer med afslut-tet erhvervsplan opnår ordinær eller støttet beskæftigelse efter senest 3 mdr.Mindst 80% af revalideringssagerne er virksomhedsrevalidering med udslusning til en konkret arbejds-plads.

Rummeligt arbejdsmarked65% af etablerede fleksjob skal være på det private arbejdsmarked.Ledighedsprocenten på borgere der er tilkendt fleksjob må ikke være højere end ledighedsprocenten på forsikrede ledige i Nordjylland.

SygedagpengeDen gennemsnitlige stamme af sygedagpengesager over 4 uger må max. være 485 sager, hvoraf sager o/ 52 uger udgør max. 120 sager.Minimum 90% af alle sygedagpen-gemodtagere skal fastholdes på arbejdsmarkedet

•

•

•

•

•

•

FørtidspensionOmgørelsesprocenten i førtidspen-sionssager må ikke overstige �%.

Jobcentret og andre aktører�0% af forvaltningens aktivitetsmid-ler skal anvendes til andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Der anvendes andre aktører, når disse henset til sammenhængen mellem pris og resultater er bedre end kommunernes egne tilbud.

IntegrationDe arbejdsmarkedsparate flygt-ninge/indvandrere (matchkategori 1-3): 80% af gruppen over 18 år, har efter 3 år opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse.De ikke-arbejdsmarkedsparate flygt-ninge/indvandrere (matchkategori 4-5): Gruppen kommer tættere på arbejdsmarkedet, min. 50% af grup-pen har senest inden 1 år opnået større stabilitet, lyst og ansvarlig-hed i forhold til at løse egne proble-mer, således at de vil kunne indgå i almindelige aktiveringstilbud og opnå højere grad af match (skifte til match 3). For den resterende del af gruppen skal der udarbejdes res-sourceprofiler.

•

•

•

•

•



Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til erhverv og offentlige institutio-ner som VUC, uddannelesinstitutioner mv.

§11b nr. �, 4, 5, 6, 9 og 10 med ram-mer for lokalplaner for byområder, institutioner og anden forsyning med service, byfornyelse og byomdannel-sesområder, trafikbetjening mv.


Undervisning og fritidSocialområdetSundhedErhverv og turismeNatur og miljøPlan og byg

••••••

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene i politikområdet har ikke direkte sammenhæng med den fysiske plan-lægning, men det er vigtigt at koordinere placering af offentlige uddannelses-institutioner, kollektiv trafik, infrastruktur og administrationsbygninger.

Desuden har placering af nye almene boliger i forhold til kollektiv trafik og overordnet infrastruktur betydning for borgernes mulighed for at kunne opkvalificere sig.

Beskæftigelsesprojekter fra nogle af de andre politikområder, f.eks. Tema- og Udviklingsudvalget, kan ses i sammenhæng med jobtræningsforløb under arbejdsmarkedsområdet.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være miljøledelse og CO� regnskab for Asylcentret.

Handlingsplan �009-�0�1Brugerundersøgelse – jobcenter �009-�010Kondemnering af udtjente bebyggelser i landsbyerHelhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandlingProjektet ”Kompetenceløft - den virksomhedsrettede indsats” i samarbejde med Erhvervsservice Beskæftigelsesplan

Der skal hvert år udarbejdes en beskæftigelsesplan, hvilket sker i et samar-bejde mellem det lokale beskæftigelsesråd, kommune og stat, og denne plan skal sikre en sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen.

••••

•

39

Tal og faktaI Jammerbugt Kommune har vi en forholdsvis stor andel af befolkningen, som ikke har en erhvervsuddannelse. Det er kun Vesthimmerland, Morsø og Læsø, der har en højere andel af �5-64 årige uden erhvervsuddannelse. Kompetenceudvikling er da også en af hjørnestenene i kommunens planstra-tegi, og således et område der har kommunens særlige bevågenhed.

Figur 5.� Andel �5-64 årige uden erhvervsuddannelse i �006 Kilde: Kommunale nøgletal,

Velfærdsministeriet �008

UngeindsatsenDer er i kommunen en del unge under 18 år, som har brug for mere nuance-rede og varierede tilbud end dem, som pt. kan tilbydes i regi af en produkti-onsskole.

I lyset af foranstående bliver indsatsen over for unge særlig betydningsfuld. Dertil kommer, at VK-regeringen i �006 offentliggjorde en Globaliseringsstra-tegi, hvori den opstiller en række mål og tilhørende initiativer, bl.a. at ”Mindst 85% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i �010 og mindst 95% i �015”. Ifølge strategien er det kommunernes ansvar, at alle unge får en ungdomsuddannelse.

Det er på denne baggrund, at Jammerbugt Kommunes ungeindsats priorite-res højt. I dag er det ca. 80% af en årgang, der gennemfører en ungdoms-uddannelse, hvilket er lidt over landsgennemsnittet, mens der er ca. 10% færre i forhold til landsniveauet, der får en videregående uddannelse. En undersøgelse fra �008 har vist, at unge i Jammerbugt Kommune ligger på en 9. plads på landsplan med hensyn til at få en ungdomsuddannelse. Neden-stående tabel viser, hvilke valg vore unge træffer af ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen.

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Morsø Kommune

Thisted Kommune

Brønderslev Kommune

Frederikshavn Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Læsø Kommune

Rebild Kommune

Mariagerfjord Kommune

Jammerbugt Kommune

Aalborg Kommune

Hjørring Kommune

Gennemsnit


Jammerbugt Landsplan

10. klasse 38% 34%

Erhvervsuddannelser �3% 17%

Gymnasiale uddannelser 35% 4�%

Tabel 5.3 Unges valg af uddannelse i �008,

tal oplyst af Fjerritslev Gymnasium


Sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælpJammerbugt Kommune har forholdsvis flere udgifter på sygedagpengeområ-det og førtidspensionsområdet end andre kommuner. Hvad angår førtidspen-sion har alle 10 nordjyske jobcentre haft et fald i antallet af fuldtidspersoner på førtidspension. Faldet varierer dog fra 13% i Thisted til kun 1% i Jam-merbugt. Den mest markante forskel i udviklingen i de nordjyske jobcentre, ses hos gruppen af unge under 30 år på førtidspension. Det varierer fra en stigning af unge på førtidspension på hele 58,5% i Jammerbugt til et fald på 15,3% i Hjørring. Unge på førtidspension er altså et særligt vigtigt indsatsom-råde i Jammerbugt Kommune.

Jobcentre med den største andel af befolkningen uden kompetencegivende uddannelse er i store træk også jobcentrene med den højeste andel af befolk-ningen på førtidspension og vice versa. Uddannelsesniveauet synes således at spille en væsentlig rolle for andelen af befolkningen på førtidspension. Der er altså god grund til at interessere sig for befolkningens uddannelsesniveau.Som det fremgår af nedenstående oversigt har vi en stor aktiveringsindsats på kontanthjælpsområdet, jf. tabel 5.5.

IntegrationKommunen driver som den eneste kommune i Danmark et asylcenter, Brovst Asylcenter. I Jammerbugt Kommune har vi et lavt antal flygtninge, indvan-drere og familiesammenførte set i forhold til andre steder i landet, se tabel 5.4.

Statsborgere fra 3. verdens lande Antal pr. 10.000 indbyggere

Jammerbugt 105

Vesthimmerland 116

Nordjylland 198

Hele landet 31�


Sammenligning med andre kommunerBudgetterede udgifter i fht. andre kommuner Jammerbugt Nordjyske Landsplan

Udg. til sygedagpenge pr. 17-64/66-årig 3.893 3.4�7 3.1�5

Udg til førtidspension pr. 17-64/66-årig 7.38� 7.35� 7.403

Udg. til kontanthjælp og revalidering pr. 17-64/66-årig 1.689 3.4�� 3.506

Udg. til aktivering pr. 17-64/66-årig 3.137 �.779 �.758

Fuldtidsledige pr. 100 17-64/66-årige �,� �,1 1,7

Førtidspensionister pr. 100 15-64/66-årige 6,6 6,4 6,4

Udg til forsørgelse mv. (brutto) pr. 17-64/66-årig 16.14� 17.414 17.��6

Udg til forsørgelse mv. (netto) pr. 17-64/66-årig 8.663 9.469 9.450

Udg. til introduktionsprogram for udlændinge pr. indb. �57 �60 �50


41

SocialområdetOm politikområdetSocialområdet omfatter de ydelser, som udbetales til borgere i kommunen. På Ydelseskontoret tages der stilling til borgernes ret til forsørgelse, udmå-ling af ydelser og andre økonomiske forhold. Det vedrører kontanthjælps-modtagere, revalidenter, sygedagpengemodtagere, udlændige og personer på ledighedsydelse eller i fleksjob. Desuden udbetales ydelser i forbindelse med alkohol- og misbrugsbehandling.

Myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret er samlet i kommunen for at have en klar og entydig ansvarsfordeling. Nogle af områdets problemstil-linger er komplekse og kræver mange forskellige typer af indsatser. Ved at samle ansvaret i kommunen, er der mulighed for at tilrettelægge og koordi-nere de forskellige indsatser, således at der opnås en større grad af sam-menhæng med kommunens øvrige sociale tilbud. Derudover bliver det i langt højere grad muligt at løse opgaven i nærmiljøet.

Velfærdsministeriet har i �009 valgt indsatsen mod misbrug af sociale ydel-ser som tema. Formålet er at forebygge fejludbetalinger og få kommunerne til at foretage en grundig efterfølgende kontrol med udbetaling af de velfærds-ydelser, hvor der erfaringsmæssigt forekommer uberettigede udbetalinger.

Nedenfor ses budgettet for �009, socialområdet udgør under �% af det sam-lede budget.

Drift Budget �009

4.90 Andre sundhedsudgifter (begravelseshjælp mv.) �.655

5.4� Botilbud for personer med særlige sociale problemer 1.097

5.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem 1.843

5.45 Stofmisbrugere 3.043

5.67 Personlige tillæg mv. 4.689

5.76 Boligydelse til pensionister 1�.685

5.77 Boligsikring 5.158

Ialt 31.�00


LovgrundlagSundhedslovenServicelovenIntegrationslovenLov om social pensionLov om dagpenge ved sygdom og fødselLov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-satsLov om aktiv beskæftigelsesind-satsLov om aktiv socialpolitikLov om individuel boligstøtte

Området er meget lovreguleret, og det politiske råderum er meget lille.

Vedtagne politikkerSundhedspolitik

Nedsatte råd mm.Huslejenævn

•••••

•

•

••

•

•


6 - Socialområdet • Helhedsplan �009 4�

Vision for socialområdet Socialt udsatte borgere i Jammer-bugt Kommune modtager de tilbud og ydelser, som de har krav på i for-hold til deres beskæftigelsesstatus og livssituation.

Indsatsen på socialområdet gør, at borgere i størst muligt omfang kan klare deres eget liv.

Mål for socialområdetSocialt udsatte borgere kan modtage råd og vejledning i vanskelige situa-tioner i Socialafdelingen, ligesom der vil kunne bevilges økonomisk støtte til afhjælpning af visse situationer, efter en individuel vurdering.

Det er hensigten med den hjælp, som ydes, at borgerne bringes i en situa-tion, hvor de i størst mulig grad kan klare sig selv (hjælp til selvhjælp).

Ved misbrug modtager borgeren hur-tigt et relevant tilbud af enten midler-tidig eller permanent art.

Kommunens ydelser, service og sag-behandling inden for socialområdet betyder, at borgerne i størst mulig omfang kan klare deres eget liv.

Det er kommunalbestyrelsens mål, at borgere får en hurtig afklaring, bliver udredt og modtager de lovbestemte ydelser til tiden, som de har krav på i forhold til deres beskæftigelsessta-tus og livssituation.

43

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene i politikområdet har ikke direkte indflydelse på fysiske udlæg, men sociale udfordringer i enkelte lokalsamfund kan være en medvirkende årsag til igangsætning af indsatser som byfornyelse eller områdefornyelse.

Bygningsreglementet indeholder en lang række krav for at skabe lys og luft i nye boliger og tilstødende opholdsarealer, krav som oprindeligt er begrundet i at undgå sociale problemer, forslumring mv. Den danske plan- og byggelov-givning har dermed et socialt afsæt med som det grundlæggende.

Boligmassens sammensætning kan være skæv i kommunen, og hvis et område ikke rummer tidssvarende lejeboliger, kan den fysiske planlægning skabe mulighed for etablering af flere lejeboliger til almene formål (tæt-lav boligbebyggelse). I by- og egnsbeskrivelserne er opgjort hvert lokalsamfunds boligmasse, herunder andelen af tæt-lav boligbebyggelse og etagebebyg-gelse. I by- og egnsbeskrivelserne er der også en beskrivelse af mødesteder i hvert nærområde, eksempelvis fælleshuse, forsamlingshuse og idrætsfor-ening.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være tværgående koordinering af indsatser, der er tilpasset den enkelte borger.

Handlingsplan �009-�0�1Boligpolitik - analyse af behov for tæt-lav boligbebyggelseKondemnering af udtjente bebyggelser i landsbyerHelhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling

•••

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til blandede byformål

§11b nr. 4, 5, 6 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutio-ner og anden forsyning med offentlig service, områder til byfornyelse i eksi-streende bysamfund eller byomdan-nelsesområder samt trafikbetjening


Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsatsArbejdsmarkedSundhedPlan og byg

•

•••


6 - Socialområdet • Helhedsplan �009 44

0 � 4 6 8 10 1� 14

Morsø Kommune

Thisted Kommune




Læsø Kommune

Rebild Kommune


Jammerbugt Kommune

Aalborg Kommune

Hjørring Kommune

Gennemsnit

0 �.000 4.000 6.000 8.000 10.000 1�.000

Morsø Kommune

Thisted Kommune




Læsø Kommune

Rebild Kommune


Jammerbugt Kommune

Aalborg Kommune

Hjørring Kommune

Gennemsnit

Figur 6.� Boligydelse pr. pensionist i �007, Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet �008

Figur 6.3 Antal boligsikringsmodtagere pr. 100 husstande i �007, Kommunale nøgletal

Velfærdsministeriet �008

Tal og faktaGruppen af socialt udsatte voksne omfatter hjemløse, voldsramte kvinder og de sværest stillede sindslidende, prostituerede, stof- og alkoholmisbrugere m.fl. Tilbuddene er blandt andet botilbud til sindslidende, støtte- og kontakt-person, ophold på forsorgshjem, kvindekrisecentre og behandling for stof-misbrug. Forsorgshjem mv. er midlertidige tilbud rettet mod mennesker med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Den 1. januar �003 trådte behandlingsgarantien på stofmisbrugsområ-det i kraft der indebærer iværksættelse af behandlingstilbud inden 14 dage.

Boligydelse og boligsikring udbetales via Borgerservicebutikkerne, når sær-lige forudsætninger er opfyldt. På figur 6.2 og 6.3 ses hvordan vi er placeret i forhold til de øvrige kommuner i Nordjylland.

45

Voksen og handicapOm politikområdetVoksen- og Handicapafdelingen varetager opgaver i forhold til kommunens ældre og borgere med fysiske eller psykiske handicap. Ansvarsområder i Voksen- og Handicapafdelingen omfatter pleje- og ældreboliger, psykiatri-ske plejehjem og andre botilbud til psykisk syge, hjemmepleje, sygepleje og hjælp til ældre, hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme. Ligeledes omfattet er botilbud, hjælpemidler og andre tilbud til fysisk handicappede og psykisk udviklingshæmmede (undtagen skoletilbud, dag- og klubtilbud).

I Jammerbugt Kommune har man overvejende valgt at organisere Voksen & Handicapområdet efter en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model). Grunden til dette valg er bl.a., at dele af ældreområdet er omfattet af reglerne om frit leverandørvalg, hvilket vil sige, at borgeren frit kan vælge mellem en offentlig og en privat udbyder af serviceydelserne. En afgørende forudsæt-ning for implementeringen af loven om frit valg er, at myndigheds- og leveran-dørfunktionen er adskilt, således at ansvarsfordelingen herimellem er klar.

Nedenfor ses budgettet for �009, voksen og handicapområdet udgør ca. �3% af det samlede budget.

Drift Budget �009

3.17 Socialpædagogisk bistand til voksne 10.�93

5.30 Ældreboliger -6.887

5.3� Pleje og omsorg af ældre og handicappede �48.79�

5.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 15.965

5.34 Plejehjem og beskyttede boliger �.169

5.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring �9.�79

5.37 Plejeartikler og hjælp til sygeartikler ved pasning af døende 1.016

5.50 Botilbud længerevarende ophold (§108) 9.094

5.5� Botilbud midlertidig ophold (§107) 73.167

5.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 3.859

5.58 Beskyttet beskæftigelse (§103) 1�.4�7

5.59 Aktivitets- og samværstilbud (§104) 15.�18

5.7� Sociale formål 1.506

6.51 Sekretariat - administrationsbidrag 339

Ialt 416.�37

Tabel 7.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 7 angivet i 1000 kr.

Anlæg �009 �010 �011 �01� �013

Ældreboliger i Fjerritslev og Klim 6,0


LovgrundlagLov om social serviceLov om retssikkerhedBekendtgørelse om kvalitetsstan-darder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v.

Vedtagne politikkerHandicappolitikDemenspolitikKvalitetsstandarder

InstitutionerPlejehjem, plejeboliger, botilbud, væresteder, storkøkken

Nedsatte råd mm.Brugerråd i hvert plejecenterPårørende råd (socialpsyk.)ÆldrerådHandicaprådKlageråd

•••

•••

•

•••••


7 - Voksen og handicap • Helhedsplan �009 46

Vision for voksen og handicap Jammerbugt Kommune vil med respekt for den enkeltes livsform og værdier i samarbejde med borgerne arbejde for, at borgerne, med de begrænsninger som de enkelte må have, kan leve et godt og værdigt liv.

Vi vil skabe et godt grundlag for at videreudvikle et godt serviceniveau for områdets målgrupper.

Mål for voksen og handicapCentral visitationAt der via central visitation sikres, at borgeren oplever en koordinering og sammenhæng i deres kontakt med Jammerbugt Kommune.

Faglig kompetenceAt borgerne oplever, at der er én ind-gang til Jammerbugt Kommunes til-bud, og at rådgivningen omkring behov og løsningsmuligheder sker på et højt fagligt og professionelt niveau.

Positiv dialogAt borgeren oplever samarbejdet med kommunens ansatte som en positiv dialog med respekt og værdighed for hinanden.

Tydeligt sprogAt borgeren i mødet med Voksen- handicapområdet, både mundtligt og skriftligt, oplever at det foregår i et sprog, som borgeren kan forstå.

Borgernes ressourcerAt personalet har fokus på de positive ressourcer som borgeren besidder, og at der i sagsbehandlingen er fokus på borgerens egenomsorg og mestring af livssituation og dagligdag.

Kvalitetsstandarder for visiterede ydelser på vok-sen og handicapområdetDer henvises til Jammerbugt Kom-munes kvalitetsstandarder for som er følgende:

Personlig hjælpPraktisk hjælpNødkaldSygeplejeMidlertidig ophold på plejecentreMadservice til hjemmeboendeMadservice for borgere på kom-munale plejecentreSocialpyskiatriske boformer med døgndækningSocialpsykiatriske boformer uden døgndækningDen visiterede indsats på aktivi-tets-området

•••••••

•

•

•

47

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til offentlige institutioner som ple-jecentre, plejeboliger, aktivitetscentre mv.

§11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejs-ningsområder.

§11b nr. �, 4, 5, 6, 9 og 10 med ram-mer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsfor-mål samt trafikbetjening.


DagtilbudUndervisning og fritidFritid og kulturArbejdsmarkedSocialområdetSundhedInfrastruktur og beredskabNatur og miljøPlan og bygLanddistriktsudvikling

••••••••••

Målenes betydning for arealanvendelsenI de største byer med god offentlig og privat service skal der sikres tilstræk-kelige med byggemuligheder til at der kan opføres flere ældreboliger. Vi ved at befolkningstallet især stiger for ældre over 70 år, og da der erfaringsmæs-sigt er stor efterspørgsel efter boliger i ”rolator”-afstand fra butikker, haller, aktivitetscentre mv., vil det især være i de centrale dele af byerne, at denne type byggeri må forventes.

I byernes planlægningsmæssige rammedel skal der være mulighed for at udvide eksisterende områder til offentlige formål til etablering af en større ældreservice i form af aktivitetscentre, træningscentre, forsamlingslokalite-ter mv. Udvidelserne kan oftest ske som fortætning og sanering i bebyggel-ser, som i takt med udviklingen har ændret funktion. Denne type områder kan ikke etableres i byernes byrand, men hører til i de centrale byområder.

Det er også relevant at undersøge stiforbindelser og den generelle fremkom-meligheden i den centrale bydel, så der gives gode muligheder for at færdes rundt også med rolator eller kørestol.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO� regnskab på aktivitetscentre, plejehjem, centerkøkken. En særlig indsats kan igangsættes inden for hjemme- og sygeplejen eksempelvis ved anvendelse af grønne produkter i hjemmeplejen, grønne indkøb eller fokus på madspild under mad og måltidsservice.

Handlingsplan �009-�0�1Ældreboliger i Fjerritslev og KlimOmbygning af Toftehøj i AabybroImplementering af demenspolitikStrukturdebat for ældreområdet i fremtiden, moderniseringerImplementering af ny struktur vedr. mad og måltidservice

•••••



Tal og faktaÆldreområdet, socialpsykiatrien og måltidsservice leverer en række ydelser, som borgere gennem kommunens myndighedsafdeling bliver visiteret til. Det kan bl.a. dreje sig om ældreboliger. Kommunen råder over en del ældre boli-ger, dertil kommer en del boliger i hænderne på private aktører.

BefolkningsudviklingI de seneste år har der været en stor udvikling i antallet af 60-69-årige. Antal-let af borgere mellem 60-69 år er i løbet af de seneste 8 år vokset med over 1/4, som det fremgår af tabel 7.5 på næste side.

I de kommende år forventes det, at der kommer en stor vækst i antallet af borgere over 70 år, og prognosen angiver, at tilvæksten især må forventes i lokalsamfundene omkring Aabybro (ældredistrikt 3).

1

2

4

3

Brovst

V.Hjermitslev

Pandrup Plejecenter

Birkelse Plejecenter

V. Hjermitslev Plejecenter

Hune Plejecenter

Møllegården

Solbakken

Fjerritslev Ældrecenter

Saltum Plejecenter

Aabybro Plejehjem

Kaas Plejecenter

Ryå

Pandrup

Moseby

Kaas

Ingstrup

Saltum

Torslev

Halvrimmen

BejstrupHaverslev

Gøttrup SkerpingBonderup

Klim

Vester Torup

Hjortdal

Hune

Blokhus

Attrup

Tranum

Arentsminde

Aggersund

Aalborg

Frøstrup

Vesløs

Øsløs

Løkken

Vrå

Brønderslev

Tylstrup

Sulste

Vestbjer

Vadum

FrejlevSønderholm

81

Aabybro

Biersted Nørhalne

Gjøl

Hammershøj / Østerby

FjerritslevKlim Ældrecenter

Ældredistrikt

Plejecenter

Figur 7.3 Struktur for voksen og handicap

Der er fire ældredistrikter i hjemme- og sygeplejen, hver med en række institutioner og plejecentre. Den geografiske opdeling ses på kortet.

49Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

�00� �003 �004 �005 �006 �007 �008 �009 Forskel

50-59 år 5.963 6.009 6.0�1 6.011 5.910 5.77� 5.647 5.59� -371

60-69 år 3.749 3.90� 4.173 4.380 4.583 4.871 5.135 5.356 1.607

70-79 år �.65� �.665 �.645 �.63� �.688 �.7�6 �.755 �.791 139

80-89 år 1.379 1.371 1.396 1.409 1.43� 1.4�5 1.467 1.479 100

90-99 år �44 �56 �60 �58 �57 �67 �7� �68 �4

Tabel 7.5 Hidtidig udvikling i aldersgrupper med tal fra folkeregistret

Prognose �010 �011 �01� �013 �014 �015 �016 �017 �018 �019 �0�0 �0�1 Forskel

50-59 år 5.545 5.5�5 5.5�8 5.610 5.61� 5.664 5.746 5.781 5.834 5.806 5.847 5.811 �66

60-69 år 5.447 5.569 5.64� 5.67� 5.66� 5.640 5.566 5.49� 5.403 5.375 5.347 5.337 -110

70-79 år �.8�8 �.91� 3.015 3.13� 3.304 3.458 3.598 3.795 3.966 4.110 4.176 4.�68 1.440

80-89 år 1.505 1.49� 1.484 1.489 1.48� 1.494 1.535 1.557 1.571 1.575 1.598 1.644 139

90-99 år �77 30� 315 3�7 341 348 35� 353 359 358 366 365 89

Tabel 7.6 Prognose for udviklingen i forskellige aldersgrupper i de kommende 1� år, Demo-

grafix, Jammerbugt Kommune

70+ �00� �003 �004 �005 �006 �007 �008 �009 Forskel

1 1.0�1 1.0�4 1.019 1.0�8 1.053 1.039 1.04� 1.048 �7

� 886 896 907 907 901 913 9�7 949 63

3 1.436 1.436 1.433 1.438 1.485 1.506 1.557 1.581 145

4 93� 936 94� 9�6 938 960 968 960 �8

Ialt 4.�75 4.�9� 4.301 4.�99 4.377 4.418 4.494 4.538 �63

Tabel 7.7 Udvikling for ældre på 70 år og derover i ældredistrikterne med tal fra folkeregistret


SocialpsykiatriSocialpsykiatrien er ligesom ældreområdet et leverandørområde. Typen og antallet af opholdssteder fremgår af tabel 7.9.

Lovgrundlag Opholdsstedets type Brugere

Bostøtteordningen

i.h.t. SEL § 85

Bostøtte har til formål at støtte personer med varigt nedsat

funktionsevne pga. psykisk og eller fysisk handicap

86

SKP-ordningen

i.h.t. SEL § 99

Støtte- og kontaktpersonordningen er et uvisiteret tilbud,for

voksne sindslidende, misbrugere og hjemløse. Formålet er

at støtte disse borgere i eget hjem med et støtte- og om-

sorgstilbud.

89

Væresteder i.h.t.

SEL § 104

Der er fire væresteder i kommunen - Orkideen i Fjerritslev,

Syrenen i Brovst, Solsikken i Åbybro og Åkanden i Pan-

drup.

134

Botilbuddene

oprettet i.h.t. SEL

§ 107, 108 og 85:

Boform Toftehøj i Aabybro er et døgndækket visiteret botil-

bud med plads til 36 beboere. Ved udgangen af �008 er kun

9 af pladserne besat med borgere fra egen kommune.

Sneppen i Aabybro er et ikke døgndækket visiteret botilbud

med plads til 6 beboere i kommunens egen bygning.

Orkidéhøj i Fjerritslev er et ikke døgndækket botilbud med

plads til 4 beboere.

Bofællesskabet Krabben beliggende i Hjortdal er et døgn-

dækket visiteret tilbud for psykisk og fysisk handicappede:

med plads til 13 beboere og 1 aflastningsplads

Bofællesskabet Skipper Clementsvej i Aabybro er et ikke

døgndækket visiteret tilbud med plads til 6 beboere

Bofællesskabet Grabowsvej i Brovst er et ikke døgndækket

visiteret tilbud med plads til 5 beboere

70

Tabel 7.8 Fordeling af institutioner under socialpsykiatrien med antal brugere

Sammenligning med andre kommunerBudgetterede tal fra andre kommuner Jammerbugt Nordjylland Landsplan

Bruttodriftsudg. til ældreomsorg pr. indb. 7.3�8 8.50� 7.905

Ældreudg. (brutto) pr. 65+/67+-årig 47.4�3 54.185 54.484

Ældreudg. (netto) pr. 65+/67+-årig 38.706 45.�3� 45.604

Pladser i plejehjem/plejecentre

pr. 100 65+/67+-årige

0,5 0,7 1,3

Plejeboliger pr. 100 65+/67+-årige 5,8 5,1 4,0

Ældreboliger pr. 100 65+/67+-årige 6,3 3,9 4,4

Udg. til foranstaltn. for voksne handic.

pr. indb.

�.51� �.859 3.047

Udg. til hjælpemidler pr. indb. 17� 377 348


Brugerantallet i socialpsykiatrien er

stigende og gennemsnitsalderen blandt

brugerne faldende. Gennemsnitsalderen

er ved udgangen af �007 ca. 45. Der er

en ligelig fordeling af mænd og kvinder,

flest enlige med førtidspension som

forsørgelsesgrundlag. Selvom der fortsat

er tale om flest med førtidspension som

forsørgelsesgrundlag, ses der en stigning

i antallet af kontanthjælpsmodtagere, per-

soner på flexjob, sygedagpenge og andet.

Sammenlignet med såvel Nordjylland

som resten af landet har Jammerbugt

Kommune en forholdsvis beskeden udgift

til ældreomsorg. Ligeledes har kommunen

flere ældre i eget hjem og plejeboliger og

færre ældre på plejehjem sammenlignet

med resten af landet.

51

SundhedOm politikområdetKvaliteten på sygehusene, befolkningens generelle sundhedstilstand, livsstil og demografiske sammensætning betyder, at sundhedsområdet udgør en af fremtidens store udfordringer, både nationalt, regionalt og lokalt.

Med kommunalreformen er der samtidig sket en række forskydninger i opgavefordelingen. Staten fastlægger uændret de overordnede rammer. Regionernes primære ansvarsområde er sygehusene og praksissektoren. Kommunerne har overtaget en del af de tidligere amtslige opgaver samt fået en række nye opgaver og ansvarsområder inden for sundhedsområdet.

Kommunerne er ansvarlige for en bruger- og borgerrettet indsats inden for sundhedsfremme, forebyggelse, genoptræning samt behandling for stof- og alkoholmisbrug. Dertil kommer en række opgaver knyttet til den kommunale tandpleje, hjemmepleje, sundhedspleje mv.

Ifølge Sundheds- og Forebyggelsesministeriets egne oplysninger tegner aldersgruppen på 65 år og derover sig for den største andel af de samlede sundhedsudgifter, og andelen af ældre medborgere er stigende. Både det generelt stigende udgiftsniveau og den demografiske udvikling med en øget andel af ældre medborgere betyder, at den forebyggende kommunale ind-sats er vigtig i forhold til at påvirke udgiftsniveauet på dette område.

Nedenfor ses budgettet for �009, sundhedsområdet udgør ca. 5% af det samlede budget.

Drift Budget �009

4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering 67.443

4.8� Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 9.915

4.84 Vederlagsfri fysioterapi 3.100

4.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 4.598

4.90 Andre sundhedsudgifter 948

5.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 7.413

5.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner �77

5.99 Øvrige sociale formål 1.197

Ialt 94.891


LovgrundlagLov om sundhedLov om social service

Vedtagne politikkerSundhedspolitikDemenspolitik

InstitutionerSundhedshus og behandler-hus, der er under etableringSund By i Aabybro, Brovst og Fjerritslev Træning: Parkvænget i Fjerrit-slev og Bredgade i PandrupAktivitetscentre: Parkvænget i Fjerritslev og Mølleparken i Brovst, Kaas og BierstedMotion på recept: Aabybrohal-len og kælder under Brovst RådhusBørnegruppe PPR, f.eks. anlægsvejens børnehave, Aabybro (tidl. amtsbørnehave)

Nedsatte råd mm.Brugerråd på aktivitetscentreÆldrerådHandicapråd

••

••

•

•

•

•

•

•

•••


8 - Sundhed • Helhedsplan �009 5�

Vision for sundhed Sundhed er en del af kulturen i Jam-merbugt Kommune. Det er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig – både individet, familien, netværket og kom-munen – til at fremme og udvikle sund-heden hos det enkelte menneske og i fællesskabet.

Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv.

Jammerbugt Kommune tænker sund-hedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter. Jammerbugt Kom-munes indsatser på sundhedsområdet bygger på den bedste viden. Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode leve-vaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sund-hedsfremme og særlig indsats.

Mål for sundhedSundhed og borgereSundhedspolitikken bygger på gensidig forpligtelse og respekt og gennemføres i et positivt samspil mellem borgerne og kommunen. Socialt betinget ulighed i sundhed skal mindskes. Der skal gives sundhedstilbud til borgerne, også tilbud målrettet de borgere, som har særlige behov.

ForebyggelseForebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats af høj kvalitet skal ken-detegne Jammerbugt Kommune. Forebyggelse og sundhedsfremme for gravide, børn og unge prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats.

Sunde madvanerSunde madvaner tilpasset den enkel-tes behov skal blive en naturlig del af hverdagen for Jammerbugt Kommunes borgere. Kommunen understøtter og fremmer derfor borgernes mulighed for at vælge sunde kostvaner.

Fysisk aktivitetHver enkelt borger har mulighed for at vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at blive tilbudt den nødvendige viden om fysisk aktivitets betydning for et godt helbred hele livet. Nærmiljøet udvikles og de nødvendige rammer, der inspire-rer til motion, er til rådighed lokalt. Der sikres høj prioritet til idræt, fysisk aktivi-tet og friluftsliv – i skolerne, på institu-tionerne og i foreningslivet.

Børn og ungeGenerelt er hovedparten af børn og unge i Jammerbugt Kommune sunde og har en god trivsel – det ønsker kom-munen at fastholde og videreudvikle. Jammerbugt Kommune vil medvirke til at give alle børn en sund start på livet, uanset sociale vilkår, fysiske eller psy-kiske handicap.

TobakAndelen af borgere med rygerelate-rede sygdomme skal minimeres. Derfor er målet, at antallet af rygere reduce-res væsentligt. Vi vil forebygge eller udsætte unges rygestart og fremme røgfrie miljøer. Ingen udsættes for pas-siv rygning.

AlkoholBorgerne i Jammerbugt Kommune har generelt fornuftige alkoholvaner. Dette skal understøttes. Derfor skal der arbej-des for, at borgerne har den nødven-dige viden om akohols betydning for sundheden. Målene er endvidere

at børn ikke drikker alkohol, og at unges alkoholdebut udskydes at der er særligt fokus på børn, der lever i misbrugsfamilier at borgere med et stort forbrug af alkohol eller rusmidler findes på et tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp

Social ulighedDen sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Jammerbugt Kommune skal

•

•

•

reduceres mest muligt. Indsatsen skal derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår og den sociale arv.

Trænings- og rehabiliteringtilbudJammerbugt Kommune tilbyder målret-tede trænings- eller rehabiliteringstil-bud, der gør den enkelte borger i stand til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt og dermed øge livskvaliteten. Træningstilbuddet tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren. Træ-ningen skal i så vidt omfang som muligt tænkes ind i helheden omkring kom-munens sundhedsfremmende og fore-byggende indsats. Der lægges vægt på helhed og sammenhæng i forhold til kommunens øvrige indsatsområder.

KronikerområdetEn forebyggende indsats kan også støtte evnen til at leve med en sygdom og skabe rammerne for en god livs-kvalitet. Jammerbugt Kommune vil på kronikerområdet prioritere et velfunge-rende samarbejde med borgeren og de pårørende – med støtte og rådgivning til den enkelte. Jammerbugt Kommune vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet med et sammenhængende og målret-tet tværsektorielt og tværfagligt sam-arbejde internt i kommunen og med Region Nord, med sygehusene, de praktiserende læger, med arbejdsplad-ser, organisationer og foreninger.

Trivsel på arbejdspladserArbejdspladser i Jammerbugt Kom-mune skal være kendetegnet ved arbejdsglæde, motivation, engage-ment, indflydelse, meningsfuldhed samt personlig og faglig udvikling. Målet er et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbej-dere trives fysisk og psykisk. Der skal samtidig være fokus på at hjælpe bor-gere, som er udenfor arbejdsmarkedet – ledige og sygemeldte med fokus på ”lighed i sundhed”.


Servicemål for sundhed

Sundhed og borgereInformere, vejlede og støtte initiativer

om sunde kostvaner – både generelt

og for særlige risikogrupper (overvæg-

tige, diabetespatienter, m.v.)

Der hvor kommunen organiserer, ser-

verer og producerer mad sikres ernæ-

ringsrigtig mad og gode rammer for

måltiderne

Inddrage kostvaner som forebyggende

og sundhedsfremmende element i

kommunens tilbud så som dagpleje,

børnehaver, skoler, idrætshaller,

ældreboliger, m.m.

Sikre, at de nationale anbefalinger føl-

ges i alle kommunale madtilbud

•

•

•

•

Forebyggelse, fysisk aktivitet og sunde madvarer

Sikre og åbne op for borgernes adgang

til at dyrke fysisk aktivitet ved at ind-

tænke fysisk aktivitet i al fysisk plan-

lægning

udbygge og vedligeholde kommunens

idrætsfaciliteter, legepladser, m.m.

indtænke motion som en måde at

anvende kommunens institutioner og

rekreative områder på

medvirke som igangsætter og inspira-

tor til iværksættelse af motionstilbud,

også for særlige grupper

vedligeholde cykel- og gangstier samt

andre muligheder i friluftslivet

Indgå dialog og samarbejde bredt i for-

hold til aktører

sikre formidling af viden om betydnin-

gen af fysisk aktivitet – eksempelvis i

forhold til forebyggelse og behandling

af livsstilssygdomme

medvirke som igangsætter og inspira-

tor til iværksættelse af aktivitetstilbud,

specielt for ældregruppen og for børn/

unge/familier med særlige behov

styrke fagligheden i skolernes idræts-

undervisning

•

•

•

•

•

•

•

•

•

Børn og ungeSikre, at børns og unges sundhed

betragtes som en fælles opgave og et

fælles ansvar

Medvirke til at skabe optimale rammer,

der udgør et sundt miljø

Udforme indsatser, der motiverer til og

gør det let for børn og unge at træffe

sunde valg

Arbejde ud fra en sundhedspæda-

gogisk vinkel, som har fokus på at

fremme børns og unges evner til at

træffe sunde valg

Sikre børns medbestemmelse i kom-

munen

Tilrettelægge særlige indsatser i for-

hold til børn og unge, som vokser op

med svære vilkår

Sikre rammer for udvikling af fami-

lieorienterede tilbud, der giver fælles

oplevelser på tværs af generationer

•

•

•

•

•

•

•

TobakSikre information om tobakkens skade-

lige virkninger og metoder til rygestop

Sikre konkrete, varierede og tilgænge-

lige tilbud til alle, der vil holde op med

at ryge

Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på

arbejdspladser og i det offentlige rum

Sikre særlige rygestoptilbud til udsatte

grupper

Have fokus på tobaksforebyggelse i

skole, uddannelse og fritidsmiljø

AlkoholPersonale uddannes til at yde en aktiv

og målrettet indsats med et særligt

fokus på børn og børnefamilier

Sikre særligt fokus på støtte og vejled-

ning til ressourcesvage forældre

Sikre viden om skadevirkninger og

behandlingstilbud

Arbejde opsøgende, herunder sam-

arbejde med frivillige, foreninger og i

lokalområderne

•

•

•

•

•

•

•

•

•

Social ulighedUdbygge sin viden om, hvad der

karakteriserer de borgere, der har van-

skelige levevilkår

Målrette den sundhedsfremmende og

forebyggende indsats mod de borgere,

som har særlige behov

Give individuel støtte til borgere med

særlige behov

Sikre, at indsatsen i kommunens insti-

tutioner, skoler, plejehjem, aktiverings-

steder, m.m. er bygget op med vægt på

at øget borgernes handlekompetence i

forhold til egen sundhed

Sikre, at kommunens forvaltningerne

tænker i helheder og samarbejder på

tværs om indsatsen

•

•

•

•

•

Trænings- og rehabiliteringstilbudFormulere og løbende evaluere kvali-

tetsstandarder for området.

Sikre, at det enkelte træningsforløb

består af en tværfagligt og tværsekto-

riet koordineret, sammenhængende

og vidensbaseret indsats.

Sikre, at træningsindsatsen har et kon-

stant fokus på bæredygtige sundheds-

fremmende og forebyggende aspekter,

der kan højne og vedligeholde den

enkelte borgers sundhed og funktions-

niveau.

Sikre, at borgerens egne værdier,

vaner og normer respekteres og ind-

drages i tilrettelæggelsen af trænings-

forløbet, samt at træningsindsatsen

tilpasses borgerens egne og hjemmets

ressourcer

•

•

•

•

8 - Sundhed • Helhedsplan �009 54

KronikerområdetBidrage til, at borgere får viden om,

hvilke forebyggende tiltag, man selv kan

foretage, og lærer at leve herefter

Iværksætte og oplyse borgere om kon-

krete tiltag, som kan støtte op omkring

forebyggelse og det at leve med en syg-

dom

Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgænge-

lige og inspirerende

Sikre, at de forebyggende og rehabili-

terende indsatser i forhold til borgerne

sker på et fagligt evident grundlag og på

baggrund af Sundhedsstyrelsens anbe-

falinger

•

•

•

•

Trivsel på arbejdspladserGå foran og prioritere et sundt arbejds-

miljø for egne medarbejdere

Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig

del af personalepolitikken med udgangs-

punkt i den enkeltes forudsætninger

Prioritere den sundhedsfremmende og

forebyggende indsats ved at give gode

muligheder for at træffe sunde valg på

arbejdspladserne

Opfordre til at gøre miljødebatten central

på arbejdspladserne

•

•

•

•

Målrette forebyggelsesaktiviteter til sik-

ring af det fysiske, psykiske og sociale

arbejdsmiljø

Indgå samarbejde mellem kommune og

virksomheder om sundhed, sundheds-

fremme og forebyggelse

Indgå samarbejde med fagbevægelsen

om indsatser til fremme af sundheden på

arbejdspladserne

•

•

•

Brovst

Aabybro

Fjerritslev

Pandrup

Aalborg

Brønderslev

Hjortdal

Tranum Strand

ØsterbyGøttrup

Arentsminde

Birkelse

Ryå

Tranum

Biersted Nørhalne

TorslevGjøl

Attrup

Bejstrup

Klim

Torup Strand

Slettestrand

Skovsgård

Halvrimmen

Haverslev

Bonderup

Skerping

Vester Torup

Kaas

Saltum

Sdr. Saltum

V.Hjermitslev

Ingstrup

Hune

Blokhus

Rødhus

Moseby

Saltum strand

Grønhøj Strand

Frøstrup

Vesløs

Øsløs

Løkken

Vrå

Tylstrup

Vadum

Øland

Trekroner

Sundhedsfremme projekter

Sund by

Børnetræning

Genoptræning

Figur 8.� Struktur for sundhedsområdet med placeringen af Sundhedshuset (Brovst) med behandlerhus, Sund By (Aabybro, Brovst og Fjerrit-

slev), træningsfaciliteter (Fjerritslev og Pandrup), aktivitetscentre (Fjerritslev, Brovst, Kaas, Biersted), Motion på recept (Aabybro og Brovst) og

børnegruppe PPR.


Målenes betydning for arealanvendelsenMålene har ikke direkte indflydelse på konkrete udlæg i den fysiske planlæg-ning, men målene har betydning ved udlæg af nye boligområder, sanering af eksisterende bebyggelse mv. Her er det vigtigt at skabe sammenhæng med stisystemer, så motionsruter kan benyttes, stiforbindelser til f.eks. idrætshal-ler eller andre fritidstilbud mv.

Placering af træningsfaciliteter sker primært i hovedbyer, hvor adgang til kol-lektiv trafik og overordnede veje er bedst.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO� regnskab på træningssteder og ved Sund By samt implementering af en grøn/sund kostpolitik.

Handlingsplan �009-�0�1Implementering af sundhedsaftaleImplementering af sundhedspolitikImplementering af demenspolitik

•••

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til privat og offentlige institutioner som sund by butikker, sundhedshus, idrætsfaciliteter og træningsfaciliteter




Forebyggelse og særlig indsatsFritid og kulturSocialområdetNatur og miljøInfrastruktur og beredskabPlan og bygLanddistriktsudvikling

•••••••


Tal og faktaJammerbugt Kommunes sundhedspolitik �008-�01� er bygget op med et todelt formål: at skabe en overordnet ramme for kommunens sundhedsakti-viteter, og at give mulighed for politisk prioritering.

Kommunalbestyrelsen har bl.a. besluttet, at følgende projekter skal priorite-res i �009:

Overordnet kostpolitik for alle institutioner i kommunenKRAM til kommunens gravide med fokus på kost, røg, alkohol og motionAktiv natur – profilering af Jammerbugt KommuneFuld kraft frem – tilbud til børn med særlige behovSynliggørelse og samling af kommunens tilbud på rygestop-, alkohol- og misbrugsområdet

SundhedshusJammerbugt Kommune planlægger i samarbejde med Region Nord at etab-lere et kombineret behandler- og sundhedshus i det tidligere Brovst Sygehus. Forhandlingerne mellem kommune og region og med forskellige interessenter forventes afsluttet, således at aftalerne kan implementeres i efteråret �009.

Afhængigt af forhandlingernes udfald forventes aktørerne i det nye sund-hedshus at blive: Praktiserende læger, speciallæge i blød kirurgi, speciallæge i øre, næse og halssygdomme, tandlæge, privatpraktiserende fysioterapeut, evt. psykolog, jordemoder, lægevagt. Kardiologisk ambulatorium, billed-diagnostik og blodprøvetagning opretholdes i huset. Jammerbugt Kommune indretter genoptrænings-/rehabiliteringscenter og flytter en stor del af sine medarbejdere til lokaliteterne.

Jammerbugt Kommune og Region Nord etablerer to udviklingsprojekter i Sundhedshuset:

Hjerterehabilitering til borgere i Jammerbugt Kommune, som har fået diag-nosticeret hjertesygdom. Formålet er, at alle berørte borgere får tilbudt en individuelt tilpasset rehabilitering baseret på de nationale anbefalinger og med vægt på udslusning til lokale aktiviteter.KOL rehabilitering til borgere, som har fysiske begrænsninger af deres sygdom, og som forventes at kunne profitere af et rehabiliteringsprogram baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Også her lægges der vægt på udslusning til lokale aktiviteter for at vedligeholde de opnåede resulta-ter.

For begge projekter gælder det, at det er et selvstændigt formål af interesse for såvel region som kommune at undersøge den kombinerede effekt af reha-biliteringstilbud tilrettelagt i overensstemmelse med de nationale anbefalin-ger og i tæt sammenhæng med kommunens øvrige sundhedsfremmende og forebyggende tiltag.

Sundhedsafdelingen opretholder sine lokale aktiviteter for at kunne betjene borgerne, men de specialiserede tilbud samles i Sundhedshuset med henblik på sikring af kvalitet, videns- og erfaringsopsamling. Jammerbugt Kommune

•••••

•

•


har store forventninger til udviklingspotentialet i det tværsektorielle samar-bejde på sundhedsområdet, der startes op med de to beskrevne projekter.

Samarbejde mellem region og kommune For at imødegå fremtidens udfordringer er der lagt op til et tættere samar-bejde mellem region og kommuner om sundhedsindsatsen. Det er afgørende, at de kommunale og regionale ydelser supplerer og ligger i forlængelse af hinanden, og at parterne i fællesskab opprioriterer forebyggelse og sund-hedsfremme.

Det sikres gennem en række aftaler og samarbejdsfora, hvoraf en del er obligatoriske. Bl.a. skal alle regioner og kommuner indgå såkaldte sundheds-aftaler minimum en gang i hver valgperiode. Sundhedsaftalerne skitserer den overordnede ansvars- og opgavefordeling inden for 6 obligatoriske områ-der:

Udskrivningsforløb for svage, ældre patienterIndlæggelsesforløbTræningsområdetHjælpemiddelområdetForebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelseIndsatsen for mennesker med sindslidelser

I Region Nordjylland er der desuden indgået frivillige aftaler om et tættere samarbejde mellem region og kommuner i forhold til ni udbredte kroniske lidelser. Det drejer sig bl.a. om cancersygdomme, diabetes �, demens mv. Formålet er også her at styrke samarbejdet og dialogen, og at sikre en bedre sammenhæng i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, så de kronisk syge får en bedre livskvalitet og andre helt undgår at få en sådan lidelse.

Nøgleordene for de kommende års kommunale sundhedsindsats bliver altså forebyggelse og sundhedsfremme. Jammerbugt Kommune vil arbejde mål-rettet med dette, både via samarbejdsrelationer og i egenindsatsen, der også inkluderer kommunens borgere.

Sammenligning med andre kommuner

Budgetterede udgifter Jammerbugt Nordjylland Landsplan

Bruttodriftsudg. til sundhedsydelser

pr. indb.

�.689 �.633 �.76�


••••••


59

Natur og miljøOm politikområdetKommunerne har med kommunalreformen overtaget en lang række nye opgaver i det, der ofte kaldes ”det åbne land”. Med det store ansvar følger mange muligheder for at skabe sammenhængende planer og initiativer, der både kan styrke naturbeskyttelsen, borgernes natur- og kulturoplevelser, samt medvirke til udvikling i landdistriktsområder, der har problemer med beskæftigelse, bosætning mv. Kommunerne er endvidere ansvarlige for at godkende og føre tilsyn med virksomheder og landbrug.

Administrationen af naturbeskyttelsesloven er et af de største enkeltområder som blev overdraget til kommunerne i �007. Der er iværksat en række for-skellige tiltag som skal sikre at data, registreringer, it-systemer og hidtidige erfaringer kan anvendes i de nye kommuner.

Nedenfor ses budgettet for �009, natur og miljøområdet udgør under 1% af det samlede budget. Budgettallene har alene sammenhæng til servicemå-lene/driftsopgaverne, men ikke til planlægning i det åbne land og formidlings-opgaver.

Drift Budget �009

0.�5.10 Faste ejendomme 688

0.�8.�0 Fritidsområder 1.660

0.38.53 Skove 365

0.38.54 Sandflugt 306

0.38.55 Naturpleje 1�0

0.48.71 Vedligeholdelse af vandløb �.3�9

0.48.7� Bidrag for vedligeholdelsesarbejder 663

0.5�.80 Miljøbeskyttelse fælles formål 10�

0.5�.89 Øvrig planlægning og undersøgelser, tilsyn �15

0.5�.91 Skadedyrsbekæmpelse 75

Ialt 6.5�3


LovgrundlagNaturbeskyttelseslovenKystbeskyttelseslovenMiljøbeskyttelseslovenRåstoflovenJordforureningslovenVandløbslovenVandforsyningslovenMiljømålslovenHabitatdirektivetVandrammedirektivetBiodiversitetsdirektiv m.v.

Det kommunale råderum er detailsty-ret gennem statslige udmeldinger og landsplandirektiver.

Vedtagne politikkerKultur- og fritidspolitikIndsats på turismeområdet

Institutioner Vej & Park (leverandør) Naturskoler

Nedsatte råd mm.Grønt rådLimfjordsrådetGrundvandsrådetHegnssyn

•••••••••••

••

••

••••


9 - Natur og miljø • Helhedsplan �009 60

Vision for natur og miljø Gennem kommunens indsats på miljø- og naturområdet vil vi arbejde på at gøre Jammerbugt Kommune til et mere attraktivt sted at leve og være.

Sigtet er at etablere en miljømæssig og bæredygtig udvikling, der imødekom-mer behov for borgere, dyre- og plan-teliv og sikrer fremtidige generationers muligheder. Herunder gælder særligt

at kommunen skal fastholdes som et af landets grønneste områder, hvor natur-, landskabs- og kulturværdier beskyttes, plejes og forbedres ud fra naturens egen værdiat de unikke strande ved Jammer-bugten og strandenge ved Limfjor-den skal beskyttes og plejes under hensyntagen til, at de er vigtige res-sourcer for friluftslivet, befolkningens sundhed og en bæredygtig turismeat hver by har et lille eller større skovareal eller et lysåbent rekreativt naturområde inden for en afstand af 1 km fra bygrænsenat brugen af den lokale natur skal fremmes i en fin balance mellem benyttelse og beskyttelse

Jammerbugt Kommune følger ændrin-ger i klimaet og justerer miljø- og natur-forvaltningen i tide for at minimere de samfundsmæssige omkostninger ved stigende vandstand mv.

Inddragelse af borgere og lodsejere er en integreret del af miljø- og naturfor-valtningen i Jammerbugt Kommune

Mål for natur og miljøDen overordnede målsætning er beva-relse og aktiv pleje af miljø- og natur-værdier i overensstemmelse med visionerne for kommunen.

•

•

•

•

Strategien bag vil være en forebyg-gende og helhedsorienteret indsats mod forurening af vand, jord og luft. Mere specifikt vil kommunen arbejde for følgende mål i forhold til de enkelte områder:

MiljøPå miljøområdet er det kommunalbe-styrelsens mål

At tage udviklingen i klimaet alvor-ligt og inddrage stigende vandstand i sagshandlingenAt forebygge miljøproblemer (herun-der støj) i jord, vand og luft At yde hurtig og kompetent hjælp i forbindelse med forureninger og mil-jøuheldAt sikre rent urenset drikkevand til alle borgere ved at prioritere beskyt-telse af grundvandet højt (indsats-planlægning)At sikre effektiv bekæmpelse af in-vasive arterAt sikre effektiv bekæmpelse af ska-dedyr

JordbrugJammerbugt Kommune vil arbejde for at fastholde og udvikle en alsidig og miljømæssig bæredygtig landbrugs-produktion. Der lægges vægt på at fremme produktion af sunde fødevarer af høj kvalitet. Jordbrugsplanlægningen skal koordineres med Vand- og Natur-planerne.

NaturbeskyttelseRegionale naturområder skal sikres som kerneområder for beskyttelsen af et varieret plante- og dyreliv og af sær-lige landskabelige, geologiske og kul-turhistoriske værdier.

Naturområderne skal kunne anvendes flersidigt under hensyn til natur- og kul-turhistoriske interesser samt til friluftsliv og turisme, og alle områder med natur-

•

•

•

•

•

•

beskyttelsespotentiale skal understøtte et alsidigt dyre- og planteliv.

De internationale naturbeskyttelsesom-råder skal forvaltes, så beskyttelsen af internationalt truede naturtyper og arter varetages

Naturbeskyttelse med rekreativt fokusDet er kommunalbestyrelsens mål

At sikre rene og indbydende strande og klitlandskaberAt sikre varierede og velfungerende naturarealer til rekreative formål i he-le kommunenAt skabe god tilgængelighed til na-turoplevelser ved at etablere net-værk af vandre, cykel og ridestier under forudsætning af, at naturen ik-ke forringesAt sikre byrum og grønne områder i en tidens trendAt planlægge og udføre naturgenop-retningsprojekter med fokus på re-kreation, motion og friluftsoplevelser

VådområderDet er kommunalbestyrelsens mål

At der ved etablering af vådområder inden for udpegede potentielle våd-områder sker en reduktion af kvæl-stofudledningen til vandmiljøetAt der altid er udpeget mindst tre for-skellige lokaliteter til etablering af potentielle vådområder

Blå og grønne korridorerDet er kommunalbestyrelsens mål

At dyrs og planters levesteder og spredningsveje forbedres inden for de blå og grønne korridorer At de blå og grønne korridorer gøres tilgængelige for borgere og turisterAt anlægsfaser ved byggemodnin-ger, nybyggeri og infrastruktur tilret-telægges, så spredningsmuligheder for dyr og planter skal sikres, beskyt-tes og udbygges

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

61

Kommunens naturpleje Jammerbugt Kommune vil forvalte og pleje natur i en fin balance mellem hensyn til beskyttelse og benyttelse, og med en høj grad af borger/bruger-inddragelse for blandt andet at fremme hensynet til natur-, kultur og landskabe-lige værdier. Vi har fokus på

at synliggøre hvilke sjældne og true-de arter vi passer på i naturplejenat arbejde for at tidligere lysåbne are-aler, der nu er under tilgroning, brin-ges tilbage til den lysåbne tilstandat pleje naturarealer - gerne ved af-græsning med dyrat friholde offentlige vejarealer for til-groning ogat skabe variation og flere lysåbne arealer i sammenhængende natur-områder.

NaturformidlingGennem information og god dialog med borgerne har vi fokus på:

at gøre flere bevidste om nødven-digheden af at øge den biologiske mangfoldighedat synliggøre hvad gode levesteder for sjældne og truede arter er ogat informere om naturplejemetoder på lysåbne arealer over for private lodsejere

Vandløbspleje Det er kommunalbestyrelsens mål

At vandløbsplejen skal leve op til vandløbslovens krav om skånsom pleje, der tilgodeser både afvanding og gode livsbetingelser for dyr og planterAt vandløbene overholder målsæt-ninger for vandløbskvalitet og vand-løbsregulativerAt vandløbene overholder krav fast-lagt i henhold til miljømålsloven (vandrammedirektiv og habitatdirek-tiv)

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

At følge udviklingen og forberede os på den stigende vandstand og andre mulige klimaændringer

Brug af vandløb, søer og kystvandeRekreativ anvendelse af vandløb, søer og kystvande såsom badning, sejlads og fiskeri skal afvejes i forhold til gene-relle overvejelser mellem benyttelse og beskyttelse.

Landskab og geologiDet er kommunalbestyrelsens mål

At beliggenheden af værdifulde na-turområder og landskaber synliggø-resAt karakteristiske egnsforskelle i na-tur- og landskabsbilledet oprethol-desAt større landskaber, der ikke er præget af tekniske anlæg, skal for-blive uforstyrredeAt geologiske beskyttelsesområder skal beskyttes, så de fortsat afspej-ler det nordjyske landskabs egenart og egnsforskelle.

SkovrejsningMålet med skovrejsning i Jammerbugt Kommune er

at forbedre borgernes adgang til rekreative områder at skabe større skovarealer og flere småskove med gode levesteder for dyre- og plantelivet at sikre grundvandet.

Kommunalbestyrelsen vil støtte det statslige mål om en fordobling af Dan-marks skovareal i løbet af 80-100 år ved at øge skovrejsningsområderne. Ved udlæg af flere skovrejsningsområ-der har vi især fokus på

at øge mulighederne for at foretage bynær skovrejsning ved hovedbyer og lokalbyerat udpege skovrejsningsområder især på bakkeøer i de lokalsamfund

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

som er meget skovfattigeat udpege større sammenhængen-de og varierede naturområder som på sigt kan være attraktive for priva-te fonde, statsskovvæsenet eller pri-vat-oftentlige partnerskaber

Vi vejleder private lodsejere til at fore-tage privat skovrejsning inden for de udlagte skovrejsningsområder for at fremme småskove, som kan indgå i de blå og grønne kooridorer.

Vi sikrer udsigter og kig fra offentlige veje til højt prioriterede landskabs- og kulturmiljøer ved at indarbejde bestem-melser herom i lokalplaner, fredninger, og ved at udlægge flere minusområder for skovrejsning.

KulturmiljøKulturmiljøarven i Jammerbugt Kom-mune skal beskyttes og bruges med omtanke, så kommende generationer kan opleve kulturspor fra tidligere gene-rationer.

Kommunalbestyrelsen vil derfor beskrive, synliggøre og formidle de kul-turhistoriske helheder, de værdifulde spor og enkeltelementer og den egns-karakteristiske bebyggelsesstruktur og byggeskik.

Helt konkret er kommunalbestyrelsens mål

at kirkerne, de markante fortidsmin-der og de fredede bygningsanlæg fortsat fremstår som tydelige ken-dingsmærker i landskabet,at kirkernes betydning som kul-turhistoriske monumenter ikke må forringes ved byggeri og anlæg i næromgivelserne ogat de kulturhistoriske interesser indarbejdes i procedurer og kvali-tetssikringssystemer i den øvrige planlægning og forvaltning.

•

•

•

•


9 - Natur og miljø • Helhedsplan �009 6�

Servicemål for natur og miljøJammerbugt Kommune vil realisere målsætningerne ved at:

Udarbejde en virksomhedsplan der blandt andet samler visioner, mål, indsatsområder, samarbejdsrelatio-ner og handleplaner for politikområ-det.Iværksætte indsatsplanlægningen på grundvandsområdet sammen med grundvandsrådet.Udarbejde handleplan for bekæm-pelse af bjørneklo og invasive arter i Jammerbugt kommune.Iværksætte arbejdet med udmønt-ning af de statslige vand- og natur-planer i kommunale handleplaner.Udføre naturpleje og forbedre de

•

•

•

•

•

rekreative stier i de fredede områ-der, samtidig med at informationen om områderne forbedres.Kortlægge eksisterende rekreative stier med henblik på udarbejdelse af et sammenhængende stinet.Afholde årlige naturture i samar-bejde med naturvejledere og andre naturinteresserede.Så vidt det er muligt, at imødekomme ønsker fra lokale institutioner og grupper om fagligt bistand og vejled-ning i projekter om natur og miljø.Bruge hjemmesiden til løbende miljø og naturformidling (Naturkalender).Vedligeholde og pleje de kommunale grønne områder i byzone.Renholde og servicere kommunens

•

•

•

•

•

•

badestrande. Strandene renses dag-ligt i perioden 1. maj til medio okto-ber. Uden for perioden indsamles ilanddrevet gods efter behov. I Blå Flagperioden indsamles der dagligt renovation fra renovationsstativer på stranden.Sikre opfyldelse af krav til Blå Flag på 9 strande og to havne. Udføre vandløbspleje efter de kom-munale regulativer.Udføre bekæmpelse af bjørneklo på kommunale arealer.Bekæmpe rotter ved alle ejendomme i kommunen.Give god og hurtig information og varsling til borgere ved stormflod, miljøuheld og forureninger.

•

•

•

•

•





































SkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerping ØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterby




Grønne og blå korridorer

Skov

Natura�000

Fredninger

Vandløb

Struktur for politikområder natur og miljø med natura�000 områder, fredninger, vandløb, skov og blå/grønne korridorer.

63

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. 6, 7, 8 med beliggenhed af virksomheder med særlige belig-genhedskrav og sikring af at støj-belastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

§11a nr. 9, 10, 11, 1�,13,15,16 og 17 med beliggenhed af arealer til fritids-formål herunder rekreative områder, skovrejsningsområder, lavbunds-arealer, varetagelsea af jorbrugs-mæssige interesser, varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser, kulturhi-storiske bevaringsværdier, landska-belige bevaringsværdier, geologiske bevaringsværdier samt anvendelse af vandløb, søer og kystvande.

§11b nr. �, 4, 5, 6, 9, 10 og 11 med rammer for lokalplaner for byområ-der, byfornyelse og byomdannelse, områder til fritidsformål, trafikbe-tjening og overførsel til byzone eller sommerhusområde


DagtilbudUndervisning og fritidSundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsatsFritid og kulturÆldre og handicapSundhedPlan og bygLanddistriktsudvikling

•••

•••••

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene inden for natur og miljø har stor betydning for den generelle area-lanvendelse i det åbne land. Målenene hænger direkte sammen med de detaljerede retningslinjer, kap. 5-15 i retningslinierne.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO� regnskab på Vej & Park og andre aktører, der udfører mange af opgaverne, som kommunen har inden for natur og miljø. Indsatsområder kan være skån-som vandløbspleje, beskæring af hegn/træer i den udstrækning det ikke alle-rede er indarbejdet i procedurer og licitationsmateriale til private aktører.

Handlingsplan �009-�0�1Handlingsplan for vandplanerHandlingsplan for naturplanerGennemførelse af indsatser vedr. natur- og vandplanerVandforsyningsplanNaturkvalitetssystemLandskabskarakterkortlægningLandbrugsplan - kortlægge robuste og sårbare arealerRetningslinier for placering og udformning af driftsbygningerKlimapolitikCO� regnskab for alle institutioner mv.Praktisk miljøledelse for alle

•••••••••••



Tal og faktaHelhedsplanens forhold til de statslige planerRetningslinjerne og redegørelsen i Helhedsplan09 vil danne grundlag for Jammerbugt Kommunes fremtidige planlægning samt administration af en række love i det åbne land. De statslige vand- og naturplaner vil få stor betydning for den kommunale administration af landzonebestemmelserne, vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, miljøbeskyt-telsesloven, råstofloven og anden lovgivning for det åbne land.

De relevante bestemmelser i de statslige planer skal normalt indgå ved udar-bejdelsen af helhedsplanens retningslinjer og fremgå af redegørelsens forud-sætninger. Derved sikres, at borgere og andre myndigheder gøres bekendt med disse planer og deres betydning for arealanvendelse og udpegning. Da Helhedsplan09 ønskes vedtaget før de endelige vand-, natur- og skovplaner foreligger, har det ikke været muligt at lægge disse statslige planer til grund for helhedsplanarbejdet.

Retningslinjerne i Region �005 for Nordjyllands Amt vedr. recipienter her-under retningslinjer for vandkvalitet i grundvand, vandløb, søer og havet vil derfor være gældende, indtil der foreligger vedtagne vandplaner. Når de vedtagne vand- og naturplaner forligger, vil Jammerbugt Kommune med udgangspunkt i disse udarbejde handleplaner for at opnå de mål, der er fast-lagt i planerne.

Miljøgodkendelser og - tilsynJammerbugt Kommunes landbrugs- og virksomhedsteam fører tilsyn med �78 virksomheder, 556 landbrug og 117 pelsdyrfarme. Miljøministeriet har indgået aftaler om frekvensen for tilsynene. Opsamling af de første tilsyn sker hvert år af Miljøstyrelsen og udgives i en årlig tilsynsrapport.

JordbrugJordbrugskommissionen i Aalborg udarbejder i �009 en landsdækkende jordbrugsanalyse. Analysen udarbejdes på grundlag af mange typer bedrifts-oplysninger om jordbrugserhvervene, f.eks. oplysninger om antal husdyr, gødningsregnskaber, strukturforhold, jordbundsforhold mv. De mange data bearbejdes i enheder, der følger postnumre.

Jordbrugsanalyserne skal bruges af bl.a. kommunerne til planlægning, hvori jordbrugsmæssige interesser indgår. På sigt er det intentionen at kunne plan-lægge for hvor fremtidens landsbrugsproduktioner skal placeres, så landbru-get kan undgå flere års ventetid på en sagsbehandling.

I Jammerbugt Kommunes planstrategi blev udpegning af særlige værdifulde landbrugsjorden og beliggenhed af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsnalæg nævnt, som temaer der muligvis skulle revide-res i helhedsplanen. Dette arbejde afventer bl.a. jordbrugsanalyserne.

Statslige naturplaner, vand-planer og skovplanerBåde Vand- og Naturplanerne ind-går i en rullende planlægning med et parallelt forløb. Planperioden er 6 år. Tidsplanen for vedtagelse af planerne er:

�009 Vandplan og Naturplan.�010 Kommunale handleplaner�01� Kommunale tiltag iværksat�015 Rev. af Vandplan og Naturplan

Der skal desuden udarbejdes en skov-plan, der fastlægger målsætninger for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbe-skyttelsesområder. Planen udarbej-des og administreres af staten, men er retningsgivende for kommunens administration på de omfattede area-ler.

••••

65

Vandforsyning og vandkvalitetI Jammerbugt Kommune er der 66 almene vandforsyninger og 6.078 enkelt-indvindere, som vi kontrollerer og fører tilsyn med. En vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune vil blive udarbejdet, når statens vandplaner er færdige og de kommunale handleplaner er på plads.

Med implementeringen af vandrammedirektivet i Danmark skal alt vand fremover betragtes som et hele. Overflade- og grundvand skal have opnået god tilstand allerede i �015. Statens vandplaner og kommunernes hand-leplaner sætter fornyet fokus på kvaliteten af det spildevand vi lukker ud i naturen. Også kvaliteten af badevandet bliver et centralt tema med det nye badevandsdirektiv og kommunernes samlede overtagelse af tilsynsansvaret. Vandkvalitet bliver en stor opgave at løfte i det kommunale regi fremover.

NaturbeskyttelseJammerbugt Kommune har ansvaret for at beskytte 17.000 ha beskyttet natur, �07 km sten- og jordiger, 476 gravhøje og fortidsminder, og så er 6.400 ha omfattet af fredninger. Der er i Jammerbugt Kommune 84 km² Natura �000 område, heraf er �3 km² tør natur. De 84 km² er fordelt på 6 områder. Jammerbugt Kommune har ansvaret for den tørre natur i Natura �000 områ-derne. DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) overvåger løbende særligt tru-ede arter og deres lokaliteter, og de rødlistede arter er generelt i tilbagegang. Jammerbugt Kommune har bl.a. ansvar for sommerfuglen Hedepletvinge.

Kommunerne har overtaget mange arealudpegninger fra amterne, hvoraf hovedparten er udpeget midt i 1980’erne. Revision af disse udpegninger i det åbne land kræver oftest en nykortlægning med nye anerkendte metoder som landskabskarakterkortlægning, naturkvalitetssystem mv. for kvalificeret at kunne ændre på hidtidige prioriteringer, og derfor er en lang række af områdeudpegningerne i det åbne land videreført uændret fra regionplanen.

På sigt vil Jammerbugt Kommune indføre et naturplanlægningssystem udvik-let af DMU, så arbejdet med naturplejeindsatsen kan ske systematisk med overblik over behovet for indsatser og oplæg til at prioritere mellem områ-der. Både landskabskvalitetskortlægning og naturkvalitetssystem fremgår af handlingsplanen for natur- og miljøområdet.

Naturområder med rekreativt fokusOffentligheden har adgang til det åbne land på veje og stier og til naturarea-ler. I visse områder kan der være begrænsninger i adgangen for grupper og særlige aktiviteter, og det er kommunen, der kan vurdere, hvordan adgangen er. I skove har offentligheden adgang på veje og stier.

Jammerbugt Kommune udfører strandrensning og bortskaffelse af affald på de strande, der er kørbare. Det er strækningen fra Løkken - Tranum, Ejstrup Strand, Slettestrand samt mindre arealer ved Grønnestrand og Thorupstrand. Kommunen vedligeholder desuden vandre- og trampestier i rekreative områ-der, fredninger mv. og vedligeholder skiltning i disse områder.



VådområderSom led i forskellige vandmiljøplaner har der i planlægningen været udpeget lavbundsområder eller vådområder, der blandt andet er blevet udpeget efter en okker-klassifikation. Udpegningerne har sammenhæng med muligheder for at få EUmidler til igangsætning af nye vådområdeprojekter, og i den for-bindelse er der i Jammerbugt Kommune udpeget nye lokaliteter, som er nær-mere beskrevet i miljøvurderingen.

Udpegning af nye vådområder er en udfordring, da Jammerbugt Kommune har meget store lavbundsarealer, som ligger inden for pumpelag/digelag, og mange af disse områder vil typisk ikke medføre en reduktion af kvælstofud-ledningen ved naturgenopretning. Desuden er mange potentielle vådområder i en ”arealkonkurrence” med en anvendelse til vindmøller, eksempelvis ved Nr. Økse Sø. Vindmøllerne er blevet større med tilsvarende større afstands-krav til bebyggelse, boliger mv. Nye vindmølleområder er nærmere beskrevet under politikområdet ”Plan og Byg” og i miljøvurderingen.

Blå og grønne korridorerForbedrede spredningsmuligheder for dyr og planter i de blå og grønne korri-dorer er en meget langsigtet indsats, som især er rettet mod ændringer i area-lanvendelsen på privatejede arealer langs vandløb, ådale, læhegn, lunde og småskove. Omlægning til økologisk jordbrug, brede bræmmer ved vandløb, etablering af nye småskove, vandhuller og realisering af naturforbedrende foranstaltninger kan alt sammen forbedre og øge spredningsmulighederne for truede dyr og planter. Tilskudsordninger til natur- og miljøprojekter under landdistriktsprogrammet (EU-tilskudsordninger) kan lokaliseres i de blå og grønne korridorer.

Kommunens grønne områderJammerbugt Kommune har ansvar for at pleje egne ejendomme samt en række privatejede fredede eller naturbeskyttede områder i Natura �000 områder. Vej & Park plejer i dag �88 ha der omfatter alt fra idrætspladser, legepladser, byparker, skovbælter og egentlige rekreative naturområder. Alle plejede arealer er registreret i en database, så kommunen kan sikre et ensar-tet pleje og vedligeholdelseniveau for alle ens grønne områder i kommunen. Jammerbugt Kommune har optimeret driften af områderne ved fastsættelse af mål for pleje af forskellige områdetyper, investeringer, ændringer i pleje-rutiner og logistik. Der er desuden foretaget en registrering af legepladser. Der er i �008 vedtaget en handlingsplan for bekæmpelse af bjørneklo på egne arealer og i hele kommunen.

NaturformidlingJammerbugt Kommune prioriterer samarbejdet med de grønne organisatio-ner, naturskoler, statsskovdistriktet og private fonde for at arrangere natur-ture, vejlede borgere, gæster, turister og lodsejere. Målet er at skabe netværk

67

og gøre flere interesserede i en grøn og skånsom omgang med de grønne områder. Målet er, at kommunen får et stort antal ambassadører, som kan være med til at gøre vor kommune grøn og sikre flere gode levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. På samme måde ønskes også fokus på en større forebyggende indsats, også gerne i børnehøjde.

VandløbI Jammerbugt Kommune er der 510 km kommunevandløb, heraf er 75 km tidligere amtsvandløb. Jammerbugt Kommune plejer 30,5 km vandløb og foretager grødeskæring af Ryå.

Vandløbene og deres omgivelser kan få øget fokus i de kommende år som følge af den formodede stigende vandstand. Det kan blive sværere at bort-lede overfladevand, og omgivelser til vandløb vil oftere blive oversvømmede. Vi har flere lavt liggende sommerhusområder ved vandløb, og en fremtidig sikring af boligområder og sommerhusområder i områder under kote � (� meter over Dansk Normal Nul = daglig vande) kan blive en stor udfordring i den kommende administration og revision af vandløbsregulativer. Som kon-sekvens heraf er det besluttet ikke fremadrettet at give tilsagn om byggeri under kote �.

Rekreativ anvendelse af vandløb, søer og kystvandBadevandskvaliteten er generel god i Jammerbugt Kommune, hvor vi har 11 blå flag, 9 langs Jammerbugten og to havne ved Limfjorden. Øget fokus på fritid og friluftsaktiviteter kan øge presset på benyttelse af vandløb, søer og kyster til fritidsaktiviteter som fiskeri, kanosejlads, kitesurfing, vandski, vandscooter mv. En differentieret indsats mellem robuste og sårbare vand-områder, set i forhold til omgivelsernes anvendelse, anses som påkrævet i løbet af en årrække, og dette område kan blive et indsatsområde i den næste helhedsplanrevision.

RåstofplanlægningEn af Region Nordjyllands vigtige natur og miljøopgaver er at planlægge for indvinding af råstoffer i regionen. Regionsrådet fastlægger graveområder og retningslinjer for, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Råstofpla-nen er Regionsrådets udmelding om, hvor i regionen der kan graves sand, grus, sten, ler, kalk, kridt, moler og tørv.

Helhedsplanen må ikke stride mod råstofplanen, hvorfor Jammerbugt Kom-mune har sikret, at der ikke er konflikt mellem Helhedsplan09 og de retnings-linjer, der er i Råstofplanen. De konkrete arealudpegninger til råstofgravning inden for Jammerbugt Kommune er vist på kort i kommunens WEB-GIS. Råstofområdet kan ikke reguleres via Helhedsplan09, men retningslinjerne indeholder regler om efterbehandlingen af de færdigafgravede råstofområ-der.



Landskab og geologiJammerbugt Kommunes landskab er præget af en række bakkeøer og i øvrigt store klitlandskaber eller afvandede ådale og vådområder. Undergrunden i Jammerbugt Kommune har specielle geologiske områder omkring Bulbjerg-Klim, ved Svinkløv-Lien samt ved Vildmosen. Vi har desuden en undergrund ved Birkelse som er enestående i europæisk sammenhæng og kan bruges som CO� lager.

SkovrejsningSkovarealet i Jammerbugt Kommune er ved den seneste skovtælling i �000 opgjort til 8.773 ha, hvoraf det skovbevoksede areal er på 8.543 ha. Skovene i Jammerbugt Kommune er kendetegnede ved, at de 7.�55 ha er nåletræs-areal, mens der kun er 1.�00 ha løvtræsareal. Når der plantes ny skov sker det dog primært med løvtræ. Ca. 600 ha af skovarealet er juletræer og pynte-grønt. Samlet set kan ca. 10% af kommunens areal betegnes som skov.

Statsskovdistriktet ejer hovedparten af skovarealerne med fredskovspligt, og skovene ligger typisk i områder, der har en lav befolkningstæthed. I region-plan �005 er udlagt �.330 ha som skovrejsningsområde svarende til 4,3% af kommunens areal. Med udlæg af nye skovrejsningsområder i helhedsplan09 bliver der skovrejsningsområder på ca. 8% af kommunens areal.

Det kan som med vådområder være en udfordring at udpege nye skovrejs-ningsområder i et område som Jammerbugt Kommune, der har store sam-menhængede klitlandskaber, lysåbne naturtyper og lavbundsarealer, som ikke altid er egnede til skovrejsning.

Rejsning af ny skov især ved bysamfund vil generelt føre til en større variation og rekreativ værdi af det skovfattige nordjyske landbrugsland. Selv om Jam-merbugt Kommune har store klitplantager langs kysten, har vi også et stort antal sogne, hvor der næsten ingen skov er at finde, eksempelvis Biersted, Bejstrup, Gøttrup, Brovst, Torslev, Ingstrup, Torslev og V. Hjermitslev.

KulturmiljøerMange ejendomme og boliger er i dag omfattet af en kulturmiljøudpegning, selv om lodsejere og brugere af områderne ikke er bevidste om betydningen af udpegningen. Faktisk bor 3.575 eller 9% af kommunens befolkning inden for et afgrænset kulturmiljø. Ved kvalitetssikring af landbrugssager, landzo-nesager og byggesager vil hensynet til kulturarven over en årrække blive synliggjort og spille en større rolle. Kulturarven vil blive beskrevet i takt med øget fokus på kulturformidling i turistpjecer og landdistriktssammenhæng, hvor opbyggede værdier i de enkelte lokalsamfund gennem generationer synliggøres lokalt såvel som over for omverdnen i pjecer, bøger mv.

Et indsatsområde for at øge hensynet til kulturarven vil være formulering af et administrationsgrundlag for placering og udformning af byggeri og tekniske anlæg i det åbne land og udnyttelse af mulighederne for fastsættelse af vilkår også for erhvervs- og landbrugsbyggeri. Desuden vil emnet blive synligt i �. generation af Jammerbugt Kommunes landdistriktspolitik.

69

Infrastruktur og beredskabOm politikområdetTrafikken på vore veje og stier er hjertet i den danske infrastruktur. Efter kommunalreformen er kommunerne blevet centrale aktører i håndteringen af infrastrukturen med fokus på mobilitet, effektivitet, miljø, sikkerhed, bor-gere og erhvervslivet. Med overtagelse af mange af amtsvejene har kommu-nen fået et langt større ansvar for trafikafviklingen i kommunen og på tværs af kommunegrænser. Der vil derfor, udover udbygning af vejnet, blive øget fokus på styring af trafikken med trafikinformation og trafikledelse.

Nedenfor ses budgettet for �009, infrastruktur og beredskabsområdet udgør ca. 4% af det samlede budget.

Drift Budget �009

0.58.95 Beredskab/Redningsberedskab 8.3�0

�.��.01 Fælles formål 11.583

�.��.03 Arbejde for fremmed regning -1.6�9

�.��.05 Driftsbygninger og -pladser 1.�09

�.�8.11 Vejvedligeholdelse mv. �1.4�9

�.�8.1� Belægninger mv. 11.684

�.�8.14 Vintertjeneste 5.401

�.3�.30 Kollektiv trafik fælles formål 67

�.3�.31 Kollektiv trafik, Busdrift 14.�68

�.35.41 Havne 376

Ialt 7�.708

Tabel 10.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 10 angivet i 1000 kr.

Anlæg �009 �010 �011 �01� �013

Asfaltvedligeholdelse 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3

Etablering af SINE (Beredskab) 0,5 0 0 0 0


LovgrundlagFærdselslovenLov om private fællesvejeLov om offentlige vejeBeredskabslovenMastelovenLov om kollektiv trafikTelelovPlanloven

Vedtagne politikkerBeredskabsplanPlan for risikobaseret dimensio-neringTrafiksikkerhedsplan er under udarbejdelsePolitik om serviceskilteUdbudspolitikServicestrategi

InstitutionerBusterminalerVej & Park (leverandør)Falckstationer (leverandør)

Nedsatte råd mm.BeredskabskommissionTrafikselskab (region-kommune-NT)

••••••••

••

•

•••

•••

••


10 - Infrastruktur og beredskab • Helhedsplan �009 70

Vision for infrastruktur og beredskab VejområdetI samarbejde med region og nabokom-muner arbejder Jammerbugt Kommune for en 3. limfjordsforbindelse.

Det kommunale vejnet skal sikre en hensigtsmæssig trafikbetjening samt en god mobilitet for befolkningen og erhvervslivet i Jammerbugt Kommune. Det betyder særligt at:

Det kommunale vejnet skal udvikles som en integreret del af det regio-nale vejnet, for at sikre kommunens sammenhæng til den øvrige region.Det kommunale vejnet i byområderne skal planlægges som en integreret del af byudviklingen for at sikre, at Jammerbugt Kommune bliver et attraktivt sted at leve og være.Den gennemgående trafik skal ledes uden om byområder, hvor folk bor og lever, hvis trafikken udgør en barri-ere.

Alle kommunale vejearealer skal frem-træde velholdte og være i forsvarlig stand i forhold til færdselens art og størrelse med vægt på trafiksikkerhed og miljø.

TrafiksikkerhedAlle vejenes trafikanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken

StiområdetCykel- og gangstier i Jammerbugt Kom-mune skal fremstå velholdte og have sammenhæng med de gennemgående og tværkommunale stier.

Der skal ske en udbygning af egne offentlige stier af hensyn til cyklisters og andre lette trafikanters sikkerhed, tryghed, sundhed og rekreation.

•

•

•

Kollektiv trafikDen kollektive trafik skal sikre god fremkommelighed overalt i kommunen, således at den offentlige servicetrafik understøtter mulighederne for bosæt-ning i hele kommunen, og via transport til og fra uddannelsesinstitutioner, er med til at sikre et kompetenceløft hos borgerne.

BeredskabsområdetDet kommunale redningsberedskab skal kunne yde alle i Jammerbugt Kommune en hurtig og forsvarlig hjælp i nødsituationer.

Redningsberedskabets risikopolitik skal være en naturlig del af Jammerbugt Kommunes bosætnings- og erhverv-sindsats og dermed bidrage til at gøre kommunen til et sikkert og attraktivt sted at bo og drive virksomhed.

Mål for infrastruktur og beredskabJammerbugt Kommune vil indenfor vej-området:

Samarbejde på vejområdetPrioritere et samarbejde med de øvrige nabokommuner, Vejdirektoratet og regionale institutioner i Region Nordjyl-land om

etablering af en vestlig 3. limfjords-forbindelseet fornuftigt overordnet vejnet for vej-klasse 1 og 2, i forhold til trafikkens omfang og karakteropgraderingen af vejnettet mellem Aalborg og Thisted ved at deltage i arbejdet med en VVM for omfartsvej ved Brovst, Halvrimmen og Arents-mindeetablering af nye tilslutningveje øst og syd for Aabybroetablering af en omfartsvej ved Sal-tum

•

•

•

•

•

VejkapitalSikre at den eksisterende vejkapital, som er bundet i kommunens veje, for-tove, torve-/torvepladser samt broer mv., som minimum opretholdes.

Belysning og nyindretningKommunalbestyrelsens mål er

at sikre bedre og mere energiøkono-misk belysning ved hjælp af renove-ring og styring af gadebelysningenat arbejde for at indretning og udsmykning af de offentlige pladser højnes

GlatføreSikre en effektiv og forsvarlig sneryd-ning og glatførebekæmpelse, bl.a. ved en koordinering af vinterberedskabet med nabokommunernes indsats

Trafiksikkerhed Kommunalbestyrelsen vil

sikre at der inden udgangen af år �01� sker en reduktion på mindst 40% i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forhold til �00�udarbejde en sammenfattende over-ordnet trafiksikkerhedsplan, hvor cykelstier og gangstier indgåretablere påkrævede trafiksikker-hedsmæssige foranstaltninger for at nå ovennævnte mål ogarbejde for at trafiksikkerhed ind-arbejdes i den fysiske planlægning ved lokalplanlægning og ved landzo-neadministrationen

StierJammerbugt Kommune vil arbejde for en samlet stiplan der har fokus på

at skabe overblik over de eksiste-rende stiers beliggenhed, belægning og mulige anvendelseat skabe overblik over behovet for nye cykelstiforbindelser, der kan

•

•

•

•

•

•

•

•

71

forbinde boligområder og større sommerhus/turistområder med de gennemgående og tværkommunale cykelstierat skabe overblik over behovet for nye vandre- og ridestier mellem byer og offentligt tilgængelige naturområ-der

Kollektiv trafik Jammerbugt Kommune vil arbejde med

at harmonisere, således at alle områder i kommunen sikres et sam-menligneligt serviceniveauat sikre en fleksibel betjening af land-distrikterne, ved at løse de transport opgaver der skal løses, men med en minimal ressourceindsatsat forbedre betjeningen af kommu-

•

•

•

•

nens større byområder (hovedbyer) særligt med sigte på pendlerne, for hermed at bidrage til mindre vækst i biltrafikkenat sikre en god tilgængelighed, mel-lem kommunes større byområder og uddannelsesinstitutioner i og uden-for kommunenat sikre sammenhæng og mulighed for omstigning mellem de forskellige kollektive transportformerat tilrettelægge den kollektive trafik med henblik på en begrænsning af energiforbrug og forurening

•

•

•

BeredskabBeredskabsområdet skal kunne yde den nødvendige hjælp, hurtigst muligt, på en sikker og forsvarlig måde.

Redningsberedskabets opgaver indde-les servicemæssigt i forebyggende og afhjælpende aktiviteter.

Forebyggelsesaktiviteterne i Jam-merbugt Kommune skal stedse gen-nemføres og udbygges, således at de medvirker til at nedbringe risici ved brande og andre ulykkerDet afhjælpende beredskab (brand-væsen) skal organiseres og have en kapacitet, så det kan løse de stillede opgaver på en tilfredsstillende måde og inden for et tilfredsstillende tids-rum.

•

•

Servicemål for Vej og TrafikJammerbugt Kommune vil realisere målsætningerne indenfor Vej- og Par-kområdet ved at:

Akutte vejskader (veje og broer) til fare for færdslen udbedres eller afmærkes hurtigst muligt, mens min-dre slaghuller i asfaltveje udbedres indenfor 1 uge.Sikre at infrastukturen via vejklasse 1 og 2 er velfungerende og i trafikal forsvarlig stand. Dette ved gennem-førelse af professionelt vejeftersyn og sammenfatning i database, samt efterfølgende udarbejdelse af hand-lingsplan for vedligeholdelse.Fortove, hvor fliser har for stort opspring repareres indenfor 14 dage, når disse er anmeldt eller kon-stateret af eget mandskab.Fejlmeldte gadelys udbedres jf . de på hjemmesiden angivne regler.

•

•

•

•

Ved spontant udfald af hele anlægsdele og påkørsel af anlæg, hvor der kan være berøringsfare, skal fejlretning være påbegyndt senest 4 timer efter registrering/anmeldelse. Fejl skal indberettes til Thy-Mors Energi på 96 70 �� 00Ved udfald af mere end 3 sam-menhængende lyskilder skal reperationen være igangsat senest to arbejdsdage efter regi-strering/anmeldelse. Fejl skal indtastes på hjemmesiden.Ved udfald af enkelte lyskilder skal reperation igangsættes senest 14 dage efter regi-strering/anmeldelse. Fejl skal indtastes på hjemmesiden.

•

•

•

Hvis enkeltlamper er slukkede, påkørte eller på anden måde defekt, sker udbedring indenfor 14 dage.

Snerydning & glatførebekæmpelse i perioden 1. oktober til og med 31. marts i h.t. gældende regulativ for Vinterberedskab. Der tilstræbes et højt oplysningsni-veau via internettet og kommunens hjemmeside www.jammerbugt.dk, hvor diverse regulativer, procedurer mv. vil blive fremlagt.

•

•

•


10 - Infrastruktur og beredskab • Helhedsplan �009 7�

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene inden for infrastruktur og beredskab har betydning for en lang række byfunktioner og forbindelsen mellem disse i byen samt i samspillet mellem byerne. Det er infrastrukturen i form af veje og stier samt den kollektive trafik, der binder de forskellige anvendelser sammen.

Konkret er der udformet retningslinjer om vejudvidelseszoner og nye vejre-servationer i retningslinjerne kapitel 3, herunder særligt afsnit 3.�. Her ses også en forklaring af hvad vejklasse 1 og � er.

Forebyggelse gennem en fysisk planlægning, f.eks. lokalplanlægning og landzoneadministration, der er forudseende og indarbejder regler funderet i den oparbejdede viden om trafiksikkerhed, kan på sigt reducere omkostnin-ger inden for politikområder som sundhed, social og arbejdsmarked.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO� regnskab på Vej & Park, busterminaler og falckstationer, idet grønne hensyn på sigt vil blive indarbejdet i kontrakter om vejvedligeholdelse og beredskab. Det nære bymiljø kan også gøres grønnere ved at sikre flere grønne korrido-rer og stiforbindelser. Transportsektoren er en af de største udledere af CO�, og der må forventes en indsats i de kommende år for at minimere udlednin-gen på dette område.

Handlingsplan �009-�0�1Trafiksikkerhedsplan evt. med nedsættelse af trafiksikkerhedsudvalgDialog med staten om VVM for omfartsvej mellem Brovst, Halvrimmen og ArentsmindeBroer, serviceeftersyn og vedligeholdTrafikplan i samarbejde med NT incl. flexturAnlægge nye cykelstier ved

• Sdr. Saltum og Saltum (1,77 km) • Brovst og Tranum (5,15 km) • Hjortdal og Slettestrand (�,05 km)

Stiplanlægning med overblik over eksisterende og fremtidige stiarter (cykelstier, gangstier og ridestier) og omkostninger ved anlæggelse heraf Redegørelse for vandstandsstigning ved nyanlæg af veje, cykelstier, gang-stier mv.Etablering af SINE (beredskab)Beredskabsplan

••

•••

•

•

••

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. �, 3, 4, 5, 6 og 8 med belig-genhed af områder til forskellige byformål, detailhandelsstruktur, belig-genhed af trafikanlæg, sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse og belig-genhed af trafikanlæg og tekniske anlæg

§11b nr. �, 4, 5, 6, 9 og 10 med ram-mer for lokalplaner for byområder, områder til fritidsformål og andre rekreative formål, trafikbetjening samt rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål.


Undervisning og fritidFritid og kulturArbejdsmarkedSundhedNatur og mljøErhverv og turismePlan og bygLanddistriktsudvikling

••••••••

73

Tal og faktaInfrastrukturenI Jammerbugt Kommune er der 1.033 km kommuneveje og 78,8 km stats-veje. Infrastrukturen består samlet set af kommunevej, private fællesveje, cykelstier, fortove og et antal bygværker. De ressourcer, som anvendes til at udføre opgaver på vejområdet er de administrativt-tekniske medarbejdere samt driftspersonale fra Vej & Park.

Vejudlæg fastlagt i projekterings- og anlægsloveDer er inden for Jammerbugt Kommune ikke reservationer på baggrund af projekterings- og anlægslove, men staten har i forbindelse med det statslige vejnet udlagt reservation til en omfartsvej syd om Arentsminde, Halvrimmen og Brovst og vest om Saltum. Aalborg Kommune har derudover foretaget reservationer i forbindelse med en evt. 3. limfjordsforbindelse, som også vil få konsekvenser for infrastrukturen i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune’s samlede vejreservationer ses i retningslinjernes kapitel 3.

TrafiksikkerhedTrafiksikkerhed er et emne, som berører en stor del af befolkningen, og idé-faser er typisk gode med en stor borgerinvolvering og prioritering af, hvilke foranstaltninger og investeringer som kommunalbestyrelsen vil iværksætte. Arbejdet med udarbejdelse af en trafiksikkerhedsplan er i gang med afhol-delse af borgermøder mv.

Nedenstående illustration angiver trafikuheld på kommuneveje i perioden �000-�007. Den grå streg angiver sigtelinien på 40% for reduktion i antal trafikdræbte og alvorligt tilskadekommende. Efter at udviklingen i en årrække er gået den rigtige vej, er der nu en svag opadgående tendens. Indsatsen kan typisk opdeles efter by- og landområde. I Jammerbugt Kommune sker hovedparten af ulykkerne i landzone, se tabel 10.4.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Personskade Materielskade

Figur 10.3 Trafikuheld på kommuneveje, Vejdirektoratet 2008


I byzone I landzone

Brønderslev 16 33

Frederikshavn 49 �8

Hjørring 51 53

Jammerbugt �1 33

Læsø 0 1

Mariagerfjord �5 46

Morsø 13 19

Rebild 4 4�

Thisted 34 46

Vesthimmerlands �4 �8

Aalborg �1� 76

Tabel 10.4 Trafikuheld i 2007 i de nordjyske

kommuner opdelt på byzone og landzone,

Kilde: Danmarks Statistik

10 - Infrastruktur og beredskab • Helhedsplan �009 74

Stier Der foreligger endnu ikke en samlet stiplan for Jammerbugt Kommune, men de første skridt er taget i forbindelse med Helhedsplan09. Således foreligger der et katalog over borgernes ønsker fra de afholdte borgermøder. I retnings-linjernes kapitel 3, 3.3 er et cykelstikatalog over ønsker til cykelstier, og i kapitel 7, 7.�4 er et vandrestikatalog over ønsker til vandrestier og ridestier. I indsatsen for turistfremme er der desuden opsat en række stier, som i turist-mæssig sammenhæng ønskes anlagt.

Kollektiv trafikDen kollektive trafik skal sikre god fremkommelighed overalt i kommunen og på hyrevognsområdet skal der sikres en god koordineret borgerbetjening. Som led i harmoniseringen mellem de 4 gamle kommuner har Jammerbugt Kommune introduceret såkalte flexture, som erstatning for de tidligere teleta-xier og enkelte lokalruter. Busruter i kommunen kan ses under by- og egns-beskrivelser for hvert planområde, samt på nedenstående skitse.

BeredskabBeredskabet i Jammerbugt Kommune er dimensioneret efter risici. Den risi-kobaserede dimensionering er en systematisk tilrettelæggelse af redningsbe-redskabets forebyggende og afhjælpende indsats ud fra de risici, der findes i kommunen, og det betyder, at mulige hændelser såsom brand, sammen-styrtning og udslip er vurderet i forhold til lokaliteter som forsamlingsloka-ler, beboelsesejendomme, lagerhaller og veje med hensyn til, hvilke skader der kan opstå på personer, ejendom eller miljøet. Efter harmoniseringen og omlægning til risikodimensionering er der foretaget justeringer, der har med-ført et mere effektivt og rationelt beredskab. Beredskabskommissionen er organiseret direkte under kommunalbestyrelsen. I tabel 10,3 ses nøgletal fra beredskabets årsberetning

622

622

560

580

560

205

70

89

71

71

2

70

600

580

207

207580

563

560

563

562

205

207









621

116

108

970


AabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybroAabybro

BirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBirkelseBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBierstedBiersted





HuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHuneHune


KlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimKlimV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. ThorupV. Thorup




















RyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaaRyaa


Vejudlæg

Busruter

StatsvejeVejklasse 1Vejklasse �

Brandstationer

Struktur for infrastruktur og

beredskab med vejklasse 1

og �, statsvejene, vejud-

læg, busruter og brandstati-

ons placering

År Brand-

sluk-

ning

Red-

ning

Miljø-

uheld

Assi-

stance

�007 144 8 �4 �0

�008 138 18 �8 13

Tabel 10.3 Nøgletal fra beredskabets

årsberetning

75

ForsyningOm politikområdetForsyningsområdet omfatter administration og planlægning for de fem forsy-ningsområder: vand, varme, beredskab, kloak og renovation. Den praktiske del varetages dels ved de decentrale driftsfunktioner, hhv. kloakforsyningen og genbrugspladserne, og dels via entreprenøraftaler på beredskabsområ-det.

Kommunernes opgaver på forsynings- og energiområdet ændrer sig i disse år. Liberaliseringen af el- og gasområdet er en realitet, men liberaliseringen får også betydning for varmeforsyningen, den vedvarende energi og affalds-området. Når det gælder kommunernes eget energiforbrug viser analyser, at der er mange penge at spare ved en koordineret indsats.

Nedenfor ses budgettet for �009, forsyningsområdet udgør under 1% af det samlede budget. Forsyningsområdet er brugerfinansieret. De anførte tal fra budgettet nedenfor er nettotal og giver ikke et retvisende billede. Forsyning har en omsætning på 100 mio./år, svarende til knap 7% af kommunens bud-get. I afsnittet Tal og fakta findes en opgørelse, hvor forsyningsområdets omsætning er opgjort i udgifter og indtægter.

Drift Budget �0091.��.04 Vandforsyning -16

1.35.40 Spildevandsanlæg fælles formål -43.860

1.34.43 Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloak ��.854

1.35.44 Tømningsordninger -147

1.38.60 Affaldshåndtering fælles formål 3.687

1.38.61 Ordning for dagrenovation - restaffald -5.0�4

1.38.6� Ordning for storskrald og haveaffald -57

1.38.63 Ordning for storskrald og haveaffald -57

1.38.64 Ordning for glas, papir og pap -1.914

1.38.65 Ordning for farligt affald -106

1.38.65 Genbrugsstationer 3.59�

1.38.66 Øvrige ordninger og anlæg -549

Ialt -549


LovgrundlagLov om miljøbeskyttelseLov om vandforsyningLov om betalingsvedtægtLov om varmeplanlægning

Vedtagne politikkerSpildevandsplanVandforsyningsplan (for kommu-nale vandværker)AffaldsplanUdbudspolitik/servicestrategi

InstitutionerRenseanlægGenbrugspladserDeponianlæg nedlægges i �009

••••

••

••

•••


11 - Forsyning • Helhedsplan �009 76

Vision for forsyningForsyningen i Jammerbugt Kommune vil opretholde en høj grad af forsy-ningssikkerhed med grundlag i en mil-jømæssig bæredygtig og økonomisk rentabel drift. Kunderne skal opleve Forsyningen i Jammerbugt Kommune som en kompetent, serviceminded og fleksibel leverandør.

KloakforsyningJammerbugt Kommune ønsker at sikre grundvandsressourcerne mod forure-ning. Jammerbugt Kommune ønsker desuden at være med til at sikre et sundt og alsidigt dyre- og planteliv i kommunens vandløb samt i havene omkring os.

AffaldBorgere og virksomheder har viden til rådighed om, at affald fra forbrug og produktion er en belastning for miljø og økonomi. Borgere og virksomhe-der deltager aktivt i at opnå den bedst mulige miljøeffekt af affaldshåndterin-gen.

Øvrige tekniske anlægVed etablering af nye anlæg, master og driftsbyggeri skal hensynet til beskyt-telse af natur, landskab og kulturarv inddrages.

Mål for forsyningKloakforsyningSpildevandsanlæg og ledningsnet skal være velfungerende. Det ren-sede spildevand, der udledes fra spil-devandsanlæggene, skal overholde målsætninger fra vandplaner og mål-sætninger for badevandskvalitet.

Spildevandsslammet skal overholde de krav til kvaliteten, der stilles, for at slammet kan anvendes som gødning i jordbruget. Det er endvidere et mål for kloakforsyningen

At yde god forbrugerservice i form af hurtig afhjælpning af opståede driftsforstyrrelser.At tilstræbe høj standard for de tek-niske anlæg af hensyn til driftssik-kerheden.At driftsoptimere samtlige rensean-læg af hensyn til miljø og økonomi.At foretage renoveringer på såvel renseanlæg som ledningsnet af hensyn til udsivning, stabil drift og økonomi.At få nedbragt tilledningerne af tungmetaller og miljøfremmende stoffer til det offentlige kloaknet af hensyn til miljøet i recipienten og ved slutdeponering af slamAt øge kendskabet til Forsyningen i Jammerbugt Kommune ved infor-mation til forbrugerne.At udnytte samdriftsfordele i forsy-ningsafdelingen.At få nedbragt udsivningen fra pri-vate ledningsanlæg.

AffaldsområdetKommunalbestyrelsen ønsker inden for affaldsområdet at tilvejebringe og drive ordninger for affald og genan-vendelige produkter fra private og erhvervsdrivende. Dette skal ske på et bæredygtigt grundlag, således at den affaldsmængde, der skal depone-res og forbrændes, nedbringes til den mindst mulige, og således at der sikres størst mulig genanvendelse. Modellen for renovationsområdet skal resultere i rationel drift med gennemsigtig øko-nomi.

•

•

•

•

•

•

•

•

Servicemål for forsyningKloakforsyning

At afhjælpning af akutte driftsfor-styrrelser på det offentlige led-ningsnet skal være påbegyndt inden for 1 time. Under skybrud kan dette mål dog ikke overhol-des.At alle anmeldelser skal registre-res At anmeldelser, der har konse-kvenser for miljøet i recipienten, skal anmeldes til relevante parter inden � timer.At renholdelsesfrekvensen på det offentlige ledningsnet maksimalt må være 10 år.

AffaldsområdetAt sikre den hygiejniske standard i kommunen ved regelmæssigt og effektivt at fjerne sorteret affald At glemte enheder, indberettet inden kl. 1�.00, afhentes samme dag. Efter kl. 1�.00 senest efter-følgende dag.At sikre en enkel og effektiv løs-ning for brugerneAt sikre en miljø- og arbejdsmiljø-mæssig forsvarlig indsamling og viderebehandling af affaldet At sikre at alle væsentlige dele af det genbrugelige materiale udnyt-tes til genanvendelse. At håndteringen af affald bliver effektiv, udvikler sig og er til at gennemskue.

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•


Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til forskellige byformål

§11a nr. 4 og 5 med beliggenhed af trafikanlæg og tekniske anlæg

§11a nr. 17 med anvendelse af vand-løb, søer og kystvande

§11b nr. 8 og 1� med rammer for lokal-planer for tekniske anlæg og ræk-kefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål


Natur og miljøInfrastruktur og beredskabPlan og byg

•••

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene har sammenhæng med den statslige planlægning af vand-planer og sikring af grundvandsområdet, som er nærmere beskrevet i politikområde Natur og miljø.

I helhedsplanens rammedel udlægges areal til offentlige formål, som også omfatter arealer til renseanlæg, genbrugspladser mv.

Spildevandsplanens arealudlæg og målsætninger skal dimensione-res og harmonere med de udlagte arealer til byudvikling. Det betyder eksempelvis, at der i visse områder kun kan ske byggemodning og byudvikling i overensstemmelse med en bestemt rækkefølge, for at minimere de samfundsmæssige investeringer i ledningsanlæg mv. ved byggemodning.

Området koordineres med politikområder som natur og miljø samt plan og byg om mulige konsekvenser af klimaændringer for at undgå eller minimere samfundsmæssige fejlinvesteringer. Eksempler herpå er vurdering af vandstandshævningers i forhold til byggemodning af byudviklingsarealer.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO� regnskab på genbrugspladser og renseanlæg. Fokus på stigende vandstand, storme og øget nedbør må forventes at blive store opgaver i de kommende år, og derfor vil det være aktuelt at tænke bæredygtig-hed ind i fremtidige investeringer og tilpasning af anlæg.

Handlingsplan �009-�0�1AffaldsplanSpildevandsplan

••


Tal og faktaVandforsyningDer er to kommunale vandværker i kommunen, Trekroner Vandværk og Langdal Vandværk. Omsætningen og indtægter er angivet i nedenstående tabel 11.�. De øvrige vandværker er private, og der er en nærmere beskri-velse heraf under politikområde Natur og Miljø.

Udgifter Indtægter Netto

Trekroner Vandværk 466 -330 136

Langdal vandværk 1.331 -1.483 -15�

I alt 1.797 -1.813 -16

Tabel 11.� Kommunale vandværrks økonomi, beløb er angivet i 1.000 kr.

SpildevandsområdetRenseanlæggene i Jammerbugt Kommune er opgjort i nedenstående tabel, hvor deres kapacitet i personækvivalenter er opgjort. Placeringen af rense-anlæggene ses på figur 11.6.

Renseanlæg Kapacitet i PE

Aabybro Renseanlæg 11.000

Gjøl Renseanlæg 1.�00

Attrup Renseanlæg �3.000

Centralrenseanlægget Aggersund 14.000

Sigsgaard Centralrenseanlæg 37.700

Tabel 11.3 Størrelsen af de enkelte renseanlægs kapacitet

I tabel 11.4 ses en detaljeret opgørelse af fordelingen af de budgetterede oplysninger for spildevandsområdet, jf. budget �009 for spildevandsområdet. Af overskuddet på spildevandssområdet er det besluttet at anvende 17 mio kr. til kloaksanering i 2009. Der vil ske kloaksanering i flere områder, dog primært i Aabybro.

Udgifter Indtægter Overskud

Fælles formål �.508 -46.368 -43.860

Renseanlæg incl. hoved- og detailkloakker �3.909 -1.055 ��.854

Tømningsordning 1.19� -1.339 -147

Ialt �7.609 -48.76� -�1.153

Tabel 11.4 Økonomi for spildevandsområdet, beløb er angivet i 1.000 kr.

Tømningsordning på kloakområdetSom en del af harmoniseringen af de fire gamle kommuner er det beslut-tet at indføre tømningsordning af septiktanke i hele kommunen i �009. Den tidligere Pandrup Kommune har haft tømningsordning siden 1987, hvor ca. 1.000 husstande i det åbne land og ca. 4.000 sommerhuse har fået tømt septiktanke en gang årligt. Udbredelsen af tømningsordningen vil betyde, at der yderligere skal tømmes tanke ved ca. �.500 husstande i det åbne land og ved ca. 500 sommerhuse.

79

Budgetteret afgift i de nordjyske kommuner kr./m3

Morsø Kommune 30,00

Thisted Kommune �1,06

Brønderslev Kommune �8,10

Frederikshavn Kommune �5,71

Vesthimmerlands Kommune �3,75

Læsø Kommune 17,63

Rebild Kommune �8,00

Mariagerfjord Kommune 3�,30

Jammerbugt Kommune �1,�5

Aalborg Kommune �5,63

Hjørring Kommune �3,�5

Tabel 11.5 Vandafledningsafgift for de nordjyske kommuner,

Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet �008

Vandsektor udskilles pr. 1.1.�010Hele vandsektoren under Jammerbugt Kommunes forsyningsområde, dvs. vandforsyningen og spildevandsområdet skal selskabsgøres pr. 1.1.�010. Disse områder bliver derfor udskilt i et selvstændigt selskab/enhed, og disse områder vil fra næste år ikke optræde i helhedsplanen.

Figur 11.6 Struktur for forsyningsområdet med placering af renseanlæg, fjernvarmeværker og

kommunale vandværker


Langdal vandværk

Trekroner vandværk



HalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenHalvrimmenNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNyNySkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaardSkovsgaard





































Fjernvarmeværker

Renseanlæg

Kommunale vandværker


AffaldshåndteringI �006 blev der i alt indsamlet og behandlet 70.664 tons affald. Heraf er 43.601 tons affald genbrugt (6�%), ��.765 forbrændt (3�%) og kun 4.�98 tons (6%) deponeret.

Papirindsamling ved alle husstande i kommunen har øget den indsamlede mængde fra �.�00 tons årligt til �.700 tons. Kommunen ligger langt over kra-vet om 55% indsamling af papir til genbrug.

Jammerbugt Kommune er interessent i fire fælleskommunale affaldsselska-ber og har selv fire genbrugspladser og fire nærgenbrugspladser.

Nedenfor ses en detaljeret opgørelse af fordelingen af de budgetterede oplys-ninger for affaldsområdet. Ud af overskuddet anvendes 3 mio kr. til anlæg i �009.

Udgifter Indtægter Netto

Fælles formål 3.687 0 3.687

Dagrenovation �1.188 -�6.�1� -5.0�4

Storskrald 1.949 -�.006 -57

Papir mv. 1.069 -�.983 -1.914

Farligt affald 495 -601 -106

Genbrugsstation 17.473 -13.881 3.59�

Øvrige ordninger 705 1.1�54 -549

I alt 46.566 -46.937 -371

Tabel 11.7 Økonomi for affaldsområdet, beløb angivet i 1.000 kr.

Sammenligning med andre kommunerFølgende budgetterede nøgletal for forsyningsområdet viser, at vi ligger lavere set i forhold til det regionale gennemsnit og ligeledes på landsplan, men vi har ikke store varmeforsyningsanlæg mv., som eksempelvis ses i visse større byer.

Budgetterede udgifter pr. indbygger Jammerbugt Nordjylland Landsplan

Bruttodriftsudg. til forsyningsvirksomhed 1.806 3.��7 �.919

Bruttoanlægsudg. til forsyningsvirksomhed 513 661 676

Driftsindt. vedr. forsyningsvirksomhed �.3�� 3.709 3.419

Anlægsindt. vedr. forsyningsvirksomhed - 45 73


81

LovgrundlagKommunalfuldmagtEU midler – kommunale bidrag

Vedtagne politikkerErhvervspolitikken Indsats på turismeområdet

InstitutionerTuristkontor i Blokhus, Brovst og FjerritslevErhvervskontor i Aabybro

Nedsatte råd mm.ErhvervsrådTuristforumBevillingsnævn

••

••

•

•

•••


Erhverv og TurismeOm politikområdetDen erhvervs- og regionalpolitiske indsats er i stigende grad omdrejnings-punkt for den danske politik for økonomisk vækst og udvikling. Kommunerne spiller en central rolle for, at ambitionerne føres ud i livet. Kommunalrefor-men har givet kommunerne ansvaret for erhvervsservice, herunder iværk-sætterindsatsen, som er et afgørende element i regeringens vækstpolitik. Kommunerne deltager også aktivt i de regionale vækstfora, og er repræsen-teret i Danmarks Vækstråd.

Turisterhvervet spiller en vigtig rolle for kommunerne, regionerne og Dan-mark som helhed. I Danmark indgår turismen som en væsentlig kilde til øko-nomisk vækst og beskæftigelse. På landsplan havde turisterhvervet i �004 en omsætning på knap 67 mia. kr., svarende til knap 5% af BNP. Erhvervet indbringer således statskassen godt �0 mia. kr. i skatter og afgifter og skaber næsten 100.000 fuldtidsjob fordelt over hele Danmark.

Jammerbugt Kommune deltager i Aalborg samarbejdet sammen med Rebild, Vesthimmerlands og Aalborg kommuner. Desuden henvises enkelte virksom-heder til Væksthus Nordjylland, der servicerer største vækstvirksomheder, danne netværk, virksomheder med eksport mv.

Turismeudvikling i Jammerbugt Kommune er en del af et ”hus” med flere etager. Lokalt har vi Jammerbugt Turistbureau med et tilknyttet kommunalt Turistforum, hvori medlemmer af erhvervet og turistforeninger er repræsen-teret. I etagen ovenover er vi en del af Aalborgsamarbejdet ”BestofDenmark”. Regionalt er Jammerbugt Kommune en del af det nordjyske turistudviklings-selskab ”VisitNordjylland”. På landsplan er Jammerbugt Kommune en del af VisitDenmark. Vi påvirkes især af de øvrige aktører i Nordjylland; VisitNordjyl-land, Toppen af Danmark, BestofDenmark og Thy-Mors. Jammerbugt Kom-mune er også læringsdestination ”Helårsturisme” sammen med 1� andre kommuner i Danmark.

Nedenfor ses budgettet for �009, erhverv og turistområdet udgør under 1% af det samlede budget.

Drift Budget �009

6.6� Turisme 3.738

6.67 Erhvervsservice og iværksætteri 5.589

i alt 9.3�7

Tabel 1�.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 1� angivet i 1.000 kr.

1� - Erhverv og turisme • Helhedsplan �009 8�

Vision for erhverv og turisme ErhvervJammerbugt Kommune fremstår som en attraktiv erhvervskommune med et konstruktivt og positivt samspil mellem virksomhederne, de faglige organisati-oner og den kommunale organisation.

Ekspansion i eksisterende virksom-heder, nyetablering, iværksætteri og tilflytning af virksomheder øger be-skæftigelsen og dermed kommunens bæredygtighed.

TurismeJammerbugt Kommunes vision er, at vi fastholder og udbygger vores position, så vi i fremtiden bliver kystturismekom-munen med det største antal overnat-ninger. Positionen skal udnyttes til at give det størst mulige bidrag til den lo-kale økonomi og beskæftigelse.

Visionen er endvidere, at kvalitet bliver et gennemgående tema i indsatsen, både med hensyn til den kommunale planlægning og i erhvervet

Mål for ErhvervKommunalbestyrelsen ønsker at tilve-jebringe de bedste rammebetingelser for såvel eksisterende erhvervsvirk-somheder som for potentielle nye virk-somheder. Kommunalbestyrelsen vil derfor sikre:

at eksisterende og nye virksomhe-der – herunder specielt iværksætte-re - tilbydes erhvervsservice af høj kvalitet enten i kommunens eget re-gi eller i et samarbejde med andre kommuner eller regionenat der er et tæt samspil mellem er-hvervsservicedelen og den øvrige del af den kommunale organisation, så der opleves helhed i sagsbehand-lingen og kommunens servicetilbud i

•

•

forhold til iværksættere, nye og eksi-sterende erhvervsvirksomhederat der er sammenhæng og helhed i kommunens udviklingstiltag – herun-der erhvervsudvikling, landdistrikts-udvikling, bosætningstiltag mv.at der findes eller tilvejebringes til-strækkelig med byggemodnet indu-striarealer i kommunen, der matcher ekspanderende og potentielle tilflyt-tende eller nyetablerede virksomhe-ders ønske og behov

Mål for TurismeSæsonforlængelseMålet er at forlænge sæsonen gen-nem udvikling af nye turismeprodukter. Udviklingsarbejdet skal foregå i net-værk mellem erhvervet, Jammerbugt Kommune og andre samarbejdspart-nere.

Delmålene er i den forbindelse:at deltage i VisitDenmarks/Bestof-Denmarks arbejde med helårsturisme og netværk for læringsdestinationerat have en styregruppe med repræ-sentation fra erhverv, politikere og embedsmænd

FyrtårneMålet er at bevare og udvikle de fyrtårne vi allerede har, samt at skabe forudsæt-ninger for yderligere fyrtårne. Målene omkring fyrtårnene er desuden:

at strandene også i fremtiden er et fyrtårn - at de er rene og har de nød-vendige faciliteterat kvaliteten af strandene har et niveau, så de til enhver tid kan bære ”Det Blå Flag”at skabe de planmæssige forud-sætninger for, at etablere et turist-mæssigt fyrtårn i form af et ressort omkring Fårupat skabe de planmæssige forudsæt-ninger for, at etablere et turistmæs-

•

•

•

•

•

•

•

•

sigt fyrtårn i form af et ressort ved Klim Strandat skabe et innovativ idéudviklings-miljø

Aktiviteter og attraktionerMålet er, at erhvervslivet og offentlige myndigheder hele tiden udvikler nye aktiviteter/produkter og i øvrigt er på forkant med den udvikling turisterne efterspørger.

Delmålene er i den forbindelse:at Gjøl havn danner rammen om aktive ferietilbud med fokus på vand-aktiviteterat få erhvervskunder til at vende til-bage som feriegæster sammen med familienat tilbyde turister ophold i Jammer-bugten, hvor naturen og stilhed spil-ler en central rolleat udvikle et koncept for trænings-ophold i Jammerbugt Kommune i samarbejde med aktører indenfor sport og fritid, og at markedsføre det overfor idrætsklubber, foreninger og skolerat udarbejde koncepter med temati-serede feriepakkerat etablere fortællerstuer, hvor turi-ster og lokale mødes for gensidigt at udveksle historierat bakke op omkring grejbanken og de muligheder, der findes heriat opstarte et udviklingsprojekt, hvor der fokuseres på hesteinteresser i et ferieperspektivat arbejde med læringsferier

OvernatningsfaciliteterMålsætningen for overnatningsområ-det i Jammerbugt Kommune er,

at vi er på forkant med udviklingen,at vi tager udgangspunkt i overnat-ningsområdets mangfoldighed som en særlig styrke og kvalitet

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

••


at vi gennem analyser og undersø-gelser sikrer overblik over kapacitet og behov for overnatningsfaciliteter at vi hele tiden har et overnatnings-område i balance mellem kapacitet og efterspørgsel

FeriehuseIndenfor feriehusområdet er målsætnin-gen:

at der også fremover er et udbud af ledige grunde til feriehuse, som mat-cher efterspørgslenat de planmæssige forudsætninger er til stede for at feriehuse kan tilpas-ses markedets efterspørgselat nye feriehuse har en høj kvalitet, og at de indplaceres fornuftigt og nænsomt i landskabetat sikre kvaliteten af allerede eksiste-rende feriehusområder

HotellerJammerbugt Kommune vil arbejde på at skabe de planmæssige forudsætninger for etablering af hoteller og/eller ferie-centre i forbindelse med de to beskrevne ressortområder ved hhv. Fårup og Klim Strand.

Jammerbugt Kommune vil reducere den nuværende hotelreservation i Hune på 1.000 sengepladser til kun at omfatte 500 sengepladser.

Jammerbugt Kommune bakker op om turismevirksomheder, der ønsker at styrke deres virksomhed gennem cer-tificering, eksempelvis EU-blomsten, Stjerneklassifikation og den Grønne nøgle. De forskellige certificeringssyste-mer fungerer som kvalitetsstandarder overfor forbrugerne.

CampingpladserMålsætningen for campingpladserne er:

at de er økonomisk og miljømæssige

•

•

•

•

•

•

•

bæredygtige, at de bliver i stand til at udvide sæso-nen,at de samlet set vil opleve en vækst målt i antal af overnatninger ogat de øger antallet af overnatninger.

Delmålene er i den forbindelse:at man hvor det er muligt, skaber de planmæssige forudsætninger for at campingpladserne kan udvide til en størrelse på op til 500 campingenhe-der.at tillade nedlæggelse af camping-pladser, som pga. manglende udvi-delsesmuligheder ikke er økonomisk bæredygtige og skabe mulighed for at arealet kan anvendes til andet for-mål

BondegårdsferieMålet vedr. bondegårdsferie er, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestå-ende af repræsentanter fra landbruget og Jammerbugt Kommune, som skal arbejde med ”Ferie på landet”.

FritidshavneJammerbugt Kommune har tre lystbå-dehavne med i alt 330 pladser. Kapaci-teten i havnene matcher pt. behovet.

Målsætningen for fritidshavnene er:at havnene også i fremtiden matcher efterspørgslen, og at der kan fore-tages en moderat udvidelse (under hensyn til at Attrup Havn ligger i et internationalt naturbeskyttelsesom-råde)at havnene synliggøres gennem Net-værk Limfjorden at bakke op om tiltag, der udvik-ler/udnytter havnenes uudnyttede potentiale

Events, kunst og kulturtilbudMålsætningen er, at der udvikles events samt kunst- og kulturtilbud, og at det økonomiske potentiale, der ligger heri

•

•

•

•

•

•

•

•

realiseres i forhold til turisme.

Delmålsætningerne er i den forbin-delse,

at samarbejde med foreninger og nabokommuner om, at der skabes en række markeder også udenfor sæso-nen, som kan tiltrække turistersammen med foreninger, kunstnere og kunsthåndværkere at arbejde på at videreudvikle eksisterende events og at skabe nye events med henblik på at tiltrække turisterat skabe øget omsætning og at øge beskæftigelsenat etablere netværk mellem kunst-nere og kunsthåndværkere med henblik på at styrke deres omsæt-ning og beskæftigelsesgrad overfor turisterneat have mere fokus på det potentiale der er i en synergi mellem turisme og kultur, som begge er vigtige faktorer i den lokale oplevelsesøkonomiat sætte fokus på de kvaliteter områ-det omkring Slettestrand rummerat sætte fokus på ”Kunst ved Tranum Strand”at oprette kunstbesøgsruter til galle-rier, kunsthåndværkssteder osv. at inddrage den teknologiske udvik-ling i arrangementer/aktiviteter, eksempelvis Geocaching som en del af tilbuddene omkring naturformid-ling

Natur og friluftslivMålsætningen er, at der etableres flere natur- og friluftsoplevelser med respekt for naturen.Delmålene er i den forbindelse:

at der laves en langsigtet overordnet stiplan for hele kommunen,at forbedre kendskabet til stier og naturområder beliggende i kommu-neni samarbejde med andre aktører

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

1� - Erhverv og turisme • Helhedsplan �009 84

som Statsskovene og Friluftsrådet at arbejde på at udvikle de rekreative muligheder og faciliteter i kommu-nens naturområderi samarbejde med andre aktører at arbejde på at udvikle de rekreative muligheder og faciliteter i kommu-nens strandområder og langs de større åer med henblik på at fremme vandaktiviteterat etablere ridesti mellem ”Lille Norge” og Blokhus Plantageat etablere ridesti mellem Kollerup Plantage og Svinkløv Plantagei samarbejde med lokale ildsjæle at etablere en kunstrute ved Klim Bjergat sikre forbedret adgang til naturen for handicappedeat arbejde med bedre formidling af muligheder for oplevelser i naturenat prioritere ”Grønne partnerskaber”at arbejde med udbygning af kyst-nære ridestierat sikre rekreative ruter gennem ved-ligeholdelse og forbedring af rekrea-tive stierat sikre bevaring af fredede arealer gennem naturpleje til glæde for bl.a. turisterat bakke op om initiativer, der vil styrke samarbejde/netværk mellem kommunens golfklubber, i bestræbel-serne på at udvikle produkter målret-tet turister

Autencitet og kulturarvMålsætningen er at aktivere det poten-tiale, der er i Jammerbugt Kommunes kulturmiljøer og autentiske miljøer, med henblik på at udnytte det turistmæssige potentiale heri.

Delmålsætningerne er i den forbin-delse,

i dialog med beboerne i Thorupstrand at sikre de planmæssige forudsæt-ninger for, at det autentiske miljø

•

•

•

•

•

•

••

•

•

•

•

omkring fiskeriet på Thorupstrand kan udvikles og bevaresgennem landdistriktspolitikken og tiltagene heri arbejde på dels at for-skønne og dels at bevare det autenti-ske udtryk i vores landsbyerat medvirke til, at der for Blokhus bli-ver udarbejdet en ny helhedsplan, som tager hensyn til og udgangs-punkt i byens autencitet og kulturarvat sikre, at autentiske- og kulturmil-jøer bevares i Jammerbugt Kom-mune eksempelvis omkring Svinkløv Badehotel, Slettestrand og Gjølat bakke op om aktiviteter omkring udvikling af et projekt for Briketfabrik-ken ved Mosebygennem projektet ”Kirker, Kunst & Kultur” digitalt at formidle kirkekunst fra udvalgte kirkerat tage initiativ til at der i �009 afhol-des fortællerstuer på Bratskov for at formidle Jammerbugt Kommune autenticitet og egenart gennem ”sto-rytelling”

MarkedsføringMålsætningen er, at tilbuddene bliver markedsført gennem de til enhver tid væsentligste distributionskanaler, så til-buddene kommer ud til markedets kend-skab.

Delmålene er i den forbindelse:at der oprettes en skole/uddannel-sessted for oplevelsesguiderat der etableres et korps af turis-meambassadører, der har rødder i Jammerbugt Kommune, men i dag har bopæl andre steder i landetat få formidlet den gode historie fra Jammerbugt Kommune til ”resten af verdenen” via andre medier end de traditionelle markedsføringskanalerat etablere en kultur- og aktivitetska-lender på hjemmesiden, hvor forenin-ger og kulturudbydere får mulighed

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

for at anmelde deres eventsat formidle kommunens turistproduk-terat tage initiativ til, at overnatnings- og udlejningssektoren inddrages mere i markedsføring af de turistprodukter, der er i kommunenat deltage i turistmesser med henblik på at fremme markedsføringenat nedsætte en arbejdsgruppe bestå-ende af Turistforum og repræsentan-ter fra Jammerbugt Kommune for at styrke arbejdet med markedsføringen af Jammerbugt Kommune som desti-nationat arbejde for en forenkling af turis-meorganiseringen i Nordjylland

Turistservice og turistinformationDet er et mål, at turistbureauerne for-midler kommunens turistmæssigt tilbud – både før og under opholdet, på et højt kvalitativt niveau.

Delmålene er i den forbindelse:at turistservice i Jammerbugt Kom-mune primært formidler tilbuddene fra de lokale udbydere af turisttilbudat arbejde med en bedre skiltning af attraktioner i kommunenat arbejde med, at turistinformation også foregår i de enkelte virksomhe-der.at inddrage IT-løsninger i turistinfor-mationen

•

•

•

•

•

•

•

•

•

85

Servicemål for erhvervKommunalbestyrelsens vil generelt ar-bejde for:

at Jammerbugt Kommune har en central position i det nordjyske er-hvervslivgennem et positivt og tillidsfuldt sam-spil med virksomhederne og hurtig, effektiv erhvervsservice og sagsbe-handling at sikre udvikling af eksi-sterende virksomheder og dermed udbygning af antallet af arbejdsplad-serat fremme iværksætteriat fremme tilflytning og udvikling af nye virksomhederat styrke samarbejdet mellem virk-somhederneat opnå og fortsat fremme en varie-ret erhvervsstruktur

•

•

••

•

•

EvalueringMed henblik på at sikre den bedst muli-ge service og udvikling heraf, foretages løbende evaluering af erhvervsservi-cens ydelser bl.a. med udgangspunkt i Erhvervsrådets konkrete mål. Der foretages spørgeskemaundersøgel-ser blandt erhvervsservicens potentiel-le ”kunder”. Kommunalbestyrelsen fastlægger re-sultatkravene i samarbejde med Er-hvervsrådet. Som udgangspunkt er kravene:

at 75% af kommunens eksisteren-de erhvervsvirksomheder oplever tilfredshed/stor tilfredshed med den erhvervsservice de modtagerat 75% af kommunens nystartede/tilflyttende virksomheder oplever til-fredshed/stor tilfredshed med servi-

•

•

cen i forbindelse med etablering af virksomhed i kommunen

Der gennemføres en effektmåling af rådgivningsvirksomheden i forhold til iværksættere, der giver et billede af

antallet af iværksættere, der modta-ger rådgivningantallet af iværksættervirksomhe-der, der etableresantallet af iværksættervirksomhe-der, der eksisterer efter et nærmere fastsat tidsforløbomfanget af rådgivning til de enkelte iværksættervirksomheder.

Evalueringsresultaterne og effektmå-lingerne forelægges Erhvervsrådet og Kommunalbestyrelsen.

•

•

•

•



Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. �, 3 og 4 med beliggenhed af områder til erhverv, blandede byformål, den kommunale detailhan-delsstruktur og beliggenhed af trafik-anlæg

§11a, nr. 6 med beliggenhed af are-aler til virksomheder med særlige beliggenhedskrav,

§11a nr. 1�, 13, 14 med varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser, sik-ring af kulturhistoriske , landskabe-lige bevaringsværdier

§11b nr. �, 4, 5, 6, 9 og 10 med ram-mer for lokalplaner for byområder, byfornyelse og byomdannelsesom-råder, områder til fritidsformål samt trafikbetjening

§11f, stk. 3 med forbedring af større sommerhusområder for turismen og friluftslivet.


DagtilbudUndervisning og fritidFritid og kulturSundhedNatur og miljøPlan og bygLanddistrikt

•••••••

Målenes betydning for arealanvendelsenI Helhedsplan09’s rammedel findes målsætninger for udlæg af areal til industri, erhverv mv. I de fleste mindre byer skal forefindes håndværkerområde – og i de store hovedbyer industriareal (uden boliger) svarende til efterspørgslen. Der er øget fokus på sanering/genbrug af tidligere centerområder og på at enkelte lettere former for erhverv kan lokaliseres i almindelige boligområder.

I politikområde Natur og Miljø findes nærmere bestemmelser for erhvervsak-tiviteter og deres påvirkning af omgivelserne, støj, forurening mv., hvor den oprindelige politik med ikke at blande bolig- og erhvervsområder fastholdes.I kapitel 17 i retningslinjerne findes nærmere bestemmelser for anvendelse af ledige erhvervsbygninger i landzone (overflødiggjorte landbrugsbygninger) til håndværksformål eller lignende.

I retningslinjerne er angivet detailjerede retningslinjer om placering af overnat-ningsanlæg. Restrummelighed angiver den ekstra kapacitet, som de enkelte aktører har mulighed for at udvide op til.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være synliggørelse af certificerede erhvervs- og turistaktører f.eks campingpladser.

Handlingsplan �009-�1Revision af erhvervspolitikKompentenceløft - virksomhedsrettet indsatsImplementering af indsats vedr. turismeStiplanlægningPolitik for oplevelsesøkonomiHelhedsplan for BlokhusLokalplanlægning for udvidelse af overnatningssteder mv. Udpegning af stilleområder

••••••••


Tal og faktaErhvervsserviceIndsatsen i erhvervsservice koncentreres på nuværende tidspunkt om at besøge virksomhederne, dvs. såvel opsøgende som rekvirerede besøg. Ind-satsen er især rettet mod virksomhedsudvikling, iværksætterrådgivning og iværksætterkurser. Målet er at tilbyde virksomhederne en professionel vej-ledning, som er med til at skabe en positiv udvikling i virksomhederne.

Der arbejdes med følgende detailprojekter:Virksomhedsudvikling i turistvirksomheder, herunder projekt Plato for virk-somheder, som vil strategiudvikle og danne netværk med andre. Erhvervscentret vil tilbyde turistvirksomheder et årligt ”servicetjek” med baggrund i den vækst- og barriere profil, der er udarbejdet i virksomheds-udviklingsprojektet.Projekt på vej: Erhvervscentret har i Vækstforum fået godkendt projek-tet ”Strategisk kompetenceudvikling af virksomheder i Jammerbugt Kom-mune”. Man afventer endelig bevilling fra Erhvervs- og Byggestyrelsen – forventes januar �009. I projektet sættes fokus på uddannelse og kompetanceudvikling. Formålet er at opnå den bedste matchning mellem arbejdskraftens kvalifikationer og de kompetancer, som virksomhederne efterspørger i fremtiden. Projektet løber i 3 år. Der vil kun blive arbejdet med virksomheder, som har lagt en strategi for fremtiden eller er indstillet på at fastlægge en strategi.Andre projekter: Udover ovenstående projekter arbejdes også i projekter med følgende partnere: Aalborgssamarbejdet, Væksthus Nordjylland og Aalborg Universitet.

Pendling i de forskellige nordjyske kommunerAndel udpendlere Andel indpendlere Forskel

Jammerbugt Kommune 38 22 16

Morsø Kommune �1 �0 1

Thisted Kommune 10 1� -�

Brønderslev Kommune 43 3� 11

Frederikshavn Kommune 18 18 0

Vesthimmerlands Kommune �6 �4 �

Læsø Kommune 10 10 0

Rebild Kommune 54 40 14

Mariagerfjord Kommune �9 �9 0

Aalborg Kommune 17 �3 -6

Hjørring Kommune �� 17 5

Tabel 1�.� Andel ud og indpendlere, Kommunale nøgletal �008

Ved sammenligning med de øvrige kommuner, ses at vi ligner Brønderslev og Rebild kommune, hvad angår pendlingsmønstre.

•

•

•

•


�000 �003 �005

ændring

ændring i pct.

Landbrug, fiskeri, råstof mv. 1.635 1.611 1.431 -�04 -1�

Fødevare- og tekstilindustri 1.0�6 1.171 1.056 30 3

Trævare, plast og stenindustri 494 461 �83 -�11 -43

Jern- og metalindustri 3.166 �.653 1.053 -�.113 -67

Møbelindustri 374 �78 185 -189 -51

Energi, bygge og anlæg 1.199 1.�34 1.361 16� 14

Handel, auto og engroshandel 1.147 1.04� 1.169 ��

Detailhandel 1.1�0 1.1�7 1.1�0 0 0

Hoteller og restauranter 678 6�9 705 �7 4

Transport 436 486 531 95 ��

Post, finans, udlejning mv. 1.508 1.677 1.743 �35 16

Offentlig administration 471 515 470 -1 -0

Undervisning 1.080 1.041 1.048 -3� -3

Sundhedsvæsen 457 467 468 11 �

Sociale inst. 1.893 1.990 �.�14 3�1 17

Foreninger, kultur og andre 791 8�1 818 �7 3

I alt 17.475 17.�03 15.655 -1.8�0 -10

Tabel 1�.3 Udviklingen i antal beskæftigede i Jammerbugt Kommune fra �000-�005

Kilde: Danmarks Statistikbank

I de senere år har væksten især været inden for fødevare- og tekstilindustri, bygge og anlæg, transport, udlejning og sociale institutioner, mens der tilsva-rende er et fald inden for traditionel industri, herunder særligt jern- og metal-industrivirksomheder. Sammenlignes antal arbejdssteder med de øvrige kommuner i Nordjylland, ses følgende billede:

Arbejds-

steder

Forskel

�006-07

Vækst/fald Andel landbrug,

skovbrug og fiskeri

Region Nordjylland 33.316 9� 0,3 �0,9

Brønderslev �.0�8 1� 0,6 �7,1

Frederikshavn 3.48� 55 1,6 16,3

Hjørring 4.001 -3 -0,1 �3,9

Jammerbugt �.453 17 0,7 �7,�

Læsø �33 -5 -�,1 3�,�

Mariagerfjord �.837 -17 -0,6 �3,1

Morsø 1.477 -17 -1,� �7,8

Rebild 1.837 -3� -1,7 31,5

Thisted 3.�66 -78 -�,4 �9,8

Vesthimmerland �.483 -76 -3,1 �8

Aalborg 9.�19 �36 �,6 9,�

Tabel 1�.4 Sammenligning med kommuner i den nordjyske region, Danmarks Statistik.

89

TuristMed en million overnatninger på hoteller og campingpladser om året og med næsten 8.000 feriehuse i Jammerbugt Kommune, er vor kommune en af Danmarks betydeligste turistkommuner. Den position vil vi gerne beholde.

År 98 99 00 01 0� 03 04 05 06 07

Hoteller 78 70 69 70 71 66 75 66 69 71

Feriecentre 303 311 316 303 319 304 313 316 308 3�3

Campingpladser 394 448 397 394 437 493 540 555 599 564

Vandrerhjem & havne �3 �3 �3 �4 �6 �7 �4 �4 �5 ��

Overnatninger i alt 798 85� 805 79� 854 890 95� 960 1001 979

Danske i alt 48� 538 509 501 549 595 688 68� 689 684

Udenlandske i alt 316 314 �96 �91 304 �95 �63 �78 310 �96

Tabel 1�.5 Antal overnatninger i Jammerbugt Kommune fordelt på år, angivet i 1000 overnat-

ninger.

Med den volumen har turismeerhvervet stor betydning for vores kommune for beskæftigelsen og for erhvervsdrivende. Det er derfor utrolig vigtigt, at vi i den kommunale planlægning sikrer, at turismeerhvervet har de nødvendige rammer og betingelser for at kunne udvikle sig, og herved sikre en kvalitet, der matcher efterspørgslen i markedet.

For at Jammerbugt kommune er på højde med fremtidens turist, er det vigtigt at sikre en høj kvalitet i vores tilbud, kvalitet både når det gælder oplevelse, ophold og formidling. Ved kvalitet forstår vi, at der bygges på elementer som miljøhensyn, en grøn profil, etiske normer, personalepolitik, højt niveau for servicering af gæster, samspil med og hensyn til lokalsamfundet, økoturisme, kompetence- og virksomhedsudvikling i tæt samarbejde med kommunens turist- og erhvervsressourcepersoner og med øvrige aktører på området.

Jammerbugt Kommune vil via fleksibilitet arbejde på alle niveauer, og sikre fortsatte gode rammebetingelser for erhvervet, når det gælder: Kompeten-ceudvikling, Produktudvikling og Markedsføring.

SæsonforlængelseFor mange af turistprodukterne er der en forholdsvis kort højsæson, som er centreret omkring skolernes sommerferie, og en skuldersæson som varierer efter, hvilket turistprodukt der er tale om. Jammerbugt Kommune ønsker at få en længere sæson og vil understøtte tiltag, som peger i den retning. Udvik-lingsarbejdet skal foregå i netværk mellem erhvervet, Jammerbugt Kom-mune, styregruppen for helårsturisme og andre samarbejdspartnere.

FyrtårneFyrtårne er nødvendige for at blive set og genkendt af turisterne. Fyrtårnene er ofte dem, der er anledningen til, at turisterne vælger netop dette sted for deres ferie. Fyrtårnene er også vigtige i forhold til at skabe en oplevelsesrig region for både turister og beboere.


I Slettestrandområdet er der gjort erfa-ringer med udvikling af helårsturisme i form af kurser, arrangementer, weekend-ophold, fester, handicapturisme og akti-vitetstilbud gennem rammer, faciliteter og produkt- og facilitetsudvikling.


Der er i Jammerbugt Kommune i dag to fyrtårne. Det ene fyrtårn er naturen med strandene, klitterne og Vesterhavet, som er den direkte anledning til at rigtig mange af turisterne kommer. Det andet fyrtårn er Fårup Sommerland som er den største af turistattraktionerne her i kommunen.

Jammerbugt Kommune er positiv overfor etablering af to ressorts i kommu-nen. Ét ved Klim Strand og ét ved Fårup eller andre steder. Jammerbugt Kommune skabe de planmæssige forudsætninger for, at etablere et turist-mæssigt fyrtårn i form af et ressort omkring Fårup. Jammerbugt Kommune vil også arbejde med at skabe de planmæssige forudsætninger for, at etablere et turistmæssigt fyrtårn i form af et ressort ved Klim Strand. Formålet er bl.a. at styrke ressort-tankegangen og få flere turistfyrtårne til kommunen.

Aktiviteter og attraktionerGode aktiviteter og attraktioner er en klar forudsætning for også fremover at være en attraktivt turistkommune, men også for at sikre en lokal indtjening og beskæftigelse. Mange attraktioner og aktiviteter er jo karakteriseret ved, at der er lokal arbejdskraft involveret. Markedet for aktiviteter og attraktioner er dog under konstant bevægelse, og det er derfor vigtigt, at der hele tiden tilpasses.

OvernatningsfaciliteterI Jammerbugt Kommune var der i �007 næsten én million overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrehjem/lystbådehavne. Medta-ges overnatninger i feriehusene drejer det sig om ca. to millioner turistrelate-rede overnatninger i Jammerbugt Kommune.

HotellerSom udgangspunkt bør det tilstræbes, at antallet af hotelsenge i Jammerbugt Kommune bevares eller i bedste fald øges på sigt. De eksisterende hoteller og feriecentre udgør en stor resourse og kapacitet med et fint netværk af overnatningssteder med indbyrdes forskellighed og beliggenhed. Virksom-hedernes samspil med natur og lokalbefolkning baner vejen for, at overnat-ningsgrundlaget i større grad udvikler en fælles profil i retning mod ideerne om økoturisme. Jammerbugt Kommune vil således sætte fokus på at sikre gode planmæssige forudsætninger for udvikling af både eksisterende og nye virksomheder.

I Regionplanen har der de seneste 10 år været udlagt et fremtidig regio-nalt hotelområde med mulighed for en hotelkapacitet på 1.000 sengepladser øst for Hune by. Jammerbugt Kommune har nu overtaget planlægningen for denne reservation og har vurderet, at området har en sådan placering, at det ikke er attraktivt til opførsel af et nyt hotel.

Som tidligere beskrevet vil Jammerbugt Kommune arbejde med at skabe de planmæssige forudsætninger for, at etablere et turistmæssigt fyrtårn som nabo til eller i tilknytning til Fårup og ligeledes skabe forudsætninger for, at etablere et turistmæssigt fyrtårn som nabo til eller i tilknytning til Klim Strand.

91

Som en understøttelse af denne målsætning ønsker Jammerbugt Kommune at foretage en omfordeling af hotelkapacitet. Hotelområdet ved Hune by reduceres til en planlægningsramme på 500 sengepladser og den frigjorte hotelkapacitet flyttes til de to udpegede ressortområder. I den fremtidige plan-lægning skal de to ressort således sikres, at der i hver ressort kan bygges et hotel med en kapacitet på 500 sengepladser.

I forbindelse med ønske om ændring af hotelstatus tager kommunalbestyrel-sen stilling til hver enkelt sag. Vurderingen vil blive foretaget ud fra et ønske om på den ene side at have den størst mulige hotelkapacitet, og på den anden side at sikre god kvalitet og bæredygtighed i overnatningssektoren.

Udvidelsesmulighederne fremgår af retningslinjernes kap. 7.8-7.10, og er kort refereret i tabel 12.6. Den geografiske placering af overnatningsstederne ses af kortet på næste side.

Overnatningsanlæg Antal Sengepladser Restrummelighed

Feriecentre 4 4.0�4 0

Hoteller 13 1.130 1.301

Pensionater 8 �46 164

Kroer 5 95 355

Tabel 1�.6 Udvidelsesmuligheder for hoteller og feriecentre

FeriehuseI Jammerbugt Kommune er opført cirka 8.000 feriehuse, overnatningen i feriehuse generer tilsammen den største turistmæssige omsætning i Jam-merbugt Kommune. Hertil kommer en omsætning på mindst 700 mio. kr. om året i byggebranchen. Der er bygget ca. 35 sommerhuse pr. år i gennemsnit over de seneste 12 år, og der er flere oplysninger om sommerhusområderne under politikområde 17, herunder særligt tabel 17.7.

Sommerhusene spiller en stor rolle, da �6% af overnatninger i den nordjyske region er i sommerhuse. I de seneste 10 år har vi set en lavere udlejning af ferieboliger, 39% fald i tyske turister og ca. 16% stigning i danske turister alene i Nordjylland, og det har stor betydning for sammensætningen af ind-satsen vedr. turistfremme. Det er især den stærkt voksende gruppe af 60+ årige, der finder det attraktivt at bruge et sommerhus som ferieform, og her ligger Nordjylland også ligger højst i statistikkerne. Gruppen af 60+ årige vil i de kommende år vokse markant.

CampingpladserJammerbugt Kommune har mange store campingpladser, hvoraf flere er til-delt stjerner eller miljøcertificerede.

Antal enheder Sengepladser Restrummelighed

Campingpladser (15) 4.1�8 1�.384 1.6�7

Vandrehjem (�) �74 �0

Tabel 1�.7 Udvidelsesmuligheder for campingpladser og vandrehjem


1� - Erhverv og turisme • Helhedsplan �009 9�

BondegårdsferieJammerbugt Kommune finder at bondegårdsferie og bed & breakfast er gode og anderledes supplementer til de mere traditionelle overnatningsfor-mer, ligesom dette vil kunne kombineres med andre aktiviteter i tilknytning til landbruget – f.eks. gårdbutikker, det autentiske landbrug, lærings- og aktiv ferie mv.

FritidshavneFritidshavne på Gjøl, Attrup og ved Haverslev giver adgang til Limfjorden. Fritidshavnene danner rammer om oplevelser ved det mere stille vand for både endagesturister, vandsportsforeninger, surfing, fiskeri og brug af Fri-luftsrådets grejbank.

Events, kunst og kulturtilbudI Jammerbugt Kommune findes året igennem en langrække begivenheder af meget forskellige karakter, eksempelvis koncerter, foredrag, byfester, festi-valer osv. En langrække af disse tilbud vil naturligt også henvende sig mod turister.

Autencitet og kulturarvAutencitet og kulturarv spiller en stadig stigende rolle i hele oplevelsesøkono-mien. Det handler om at udvikle og formidle oplevelser, der har rod i historien. Det skaber ofte unikke oplevelser og historier.

Turistservice og turistinformationJammerbugt Kommunes turister skal serviceres på højt kvalificeret niveau, og at informationen til turister skal leveres tæt på de lokale turistdestinationer og omfatter vejledning om lokale- og regionale attraktioner, kulturelle tilbud, spise- og overnatningsmuligheder mv.

Klim Bjerg

Pension Lyngbjerggård

Fjerritslev Kro

Grønnestrand Badepension

Sanden Bjerggaard

Feriecenter Slettestrand

Hotel Klitrosen

Tranum Strand" Himmerlandsfonden Kursuscenter"

Pension Havblik

Rønnes Hotel og restaurant

Tranum Strand Kursus og feriecenter

Højgården

Rødhus Klit Feriecenter

Blokhus Klit golfhotel

Motel HuneHotel Bellevue

Egons Motel

Feriehotel Nordsøen - Danland i Blokhus

Fårup Skovhus

Grønhøj Ferieby

Feriehotel Grønhøj Strand

Motel Skovly

Hotel Tranum Klitgaard

Klim Kro

Kokkedal Slot

Brovst Hotel

Yellow Hotel

Hotel SøparkenBirkelse Kro ApS

Vester Thorup Motel og Camping

Skovsgaard Hotel

Svinkløv Badehotel

Pension GranlyDen Gamle Smedie

Feriecentre, hoteller og kroer500�5050

SengepladserUdvidelsesmulighed

Struktur for overnatninger,

hvoraf det fremgår at hoved-

parten af aktørerne er lokali-

seret ved Jammerbugten

Det er primært de småaktø-

ere, der har udvidelsesmulig-

heder i dag.

93

LovgrundlagStyrelseslovenForvaltningslovenOffentlighedslovenArbejdsmiljøloven

InstitutionerRådhusBorgerservice i hver administrati-onsbygning

Nedsatte råd mm.MED udvalgLigestillingsudvalg

••••

••

••


Administrativ organisationOm politikområdetPolitikområdet: Administrativ organisation indeholder primært de administra-tive opgaver og udgifter, som er placeret på det kommunale niveau. Der er i hovedtræk tale om følgende 4 opgavetyper:

MyndighedsopgaverBorgerserviceInterne service-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den samlede kommunale organisationLedelsesopgaver og betjening af det politiske niveau

I forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen pr. 1. januar �007 er en række administative opgaver på såvel myndighedsområdet som ser-viceområdet overført til kommunalt niveau.

Politikområdet har også sammenhæng med ”Kommunen som arbejds-plads”.

Nedenfor ses budgettet for �009, administrationsområdet udgør ca. 9% af det samlede budget.

Drift Budget �0090.18 Driftssikring af boligbyggeri 1.�13

5.99 Øvrige sociale formål 19�

6.50 Administrationsbygninger 6.411

6.51 Sekretariat og forvaltninger 133.749

6.53 Aministration vedr. jobcenter og pilotjobcenter 1�.918

6.54 Administraiton vedr. naturbeskyttelse 1.�66

6.55 Administration vedr. miljøbeskyttelse 5.198

Ialt 160.947


Anlæg �009 �010 �011 �01� �013

Tilbygning til administrationsbygning 1,3


•••

•

13 - Administrativ organisation • Helhedsplan �009 94

Vision for administrativ organisationVisionen for den administrative organi-sation er:

at servicere borgere og virksomhe-der på et højt professionelt niveauat understøtte og servicere den kommunale organisation, så den er i stand til at arbejde effektivt samt understøtte et højt decentralise-ringsniveauat det politiske niveau serviceres optimalt ogat administrationen på sigt samles på en adresse

Mål for administrativ organisationMål for betjening af borgere og virk-somheder er

at borgere og virksomheder får en god service af en høj faglig kvalitetat borgere og virksomheder kan ser-viceres via både personlig henven-delse, pr. telefon eller via nettet samt SMS, hvor det er relevantat borgerne oplever, at der er over-ensstemmelse mellem den forven-tede og oplevede serviceat informationsniveauet til borgerne

•

•

•

•

•

•

•

•

i væsentlig grad svarer til borgernes forventninger at borgerne oplever borgerser-vicecentrene som den naturlige dør til det offentlige

Mål for understøttelse og servicering af den kommunale organisation er

at understøtte opretholdelse af en decentral organisationat indføre og understøtte aftalesty-ring i organisationenat understøtte de decentrale instituti-oner med vejledning, råd og relevant opgaveløsning vedrørende økonomi og lønat drive kommunens IT-systemer rationelt på en måde, så de bedst muligt understøtter opgaveløsnin-genat servicere organisationen med udviklingsopgaver og i forbindelse med større projekter at sikre en tværgående koordinering af opga-verneat understøtte organisationen med udvikling af HR-områdetat organisationen løbende effektivi-seres gennem rationel arbejdstilret-telæggelse samt optimal udnyttelse af IT-muligheder og digitalisering

•

•

•

•

•

•

•

•

Mål for servicering af det politiske niveau er

at politikerne oplever, at sagerne er godt belyst, og at der foreligger et relevant beslutningsgrundlagat politikkerne oplever, at der er et godt samspil mellem det politiske og administrative niveau, og at det er præget af høj faglighed, loyali-tet overfor de politiske beslutninger samt en konstruktiv dialog baseret på tillid og respekt for de forskellige rollerat politikerne oplever, at ledelsen er udviklingsorienteret, inspirerer til nytænkning og afdækker forskellige handlemuligheder

BygningerDet er kommunalbestyrelsens mål

at sikre at kommunens administrati-onsbygninger vedligeholdes og ind-rettes, så de bibeholder deres værdi og fortsat kan fungere som gode, funktionelle bygninger, der til-gode-ser et godt arbejdsmiljøløbende at se på mulighederne for at samle mere af administrationen på en central placering i Aabybro

•

•

•

•

•

95

ServicemålBorger og virksomhederServicemål for borgere og virksomhe-der

at 80-90% af alle borgerhenvendel-ser løses i borgerservicecentreneat flest mulige borgere anvender elektronisk selvbetjening, der hvor det er muligtat borgerne oplever, at de får en god service, hvad enten det handler om elektronisk, telefonisk eller skriftlig henvendelseat borgere og virksomheder kan regne med, at kommunen lever op til kravene om borgernes retssikker-hed og offentlighedslovenat sagsbehandlingstiden for myn-dighedsopgaver overfor borgere og virksomheder som minimum lever op til kommunens egne krav eller centralt fastsatte statslige kravat svarfristen på henvendelser til kommunen maksimalt er 10 arbejds-dage, og at borgeren/virksomheden modtager en kvittering der angiver, hvornår der kan forventes svar, såfremt sagsbehandlingstiden er længere end 10 arbejdsdage at indføre elektroniske åbne post-lister, så borgere og presse kan få indblik i den kommunale administra-tionat sikre at mest muligt af kommuni-kationen (posten) med borgere og virksomheder foregår elektronisk

•

•

•

•

•

•

•

•

Kommunal organisation og ledelseServicemål overfor den kommunale organisation og ledelsen

at have en effektiv løn- og persona-leadministration som kan yde god sparing til lederne vedrørende løn- og ansættelsesforholdat der udbetales korrekt løn til tiden, og at ferie-, fraværs- og pensions-forhold administreres efter regler og aftalerat der udarbejdes og ajourføres information om løn- og personale-forhold til brug for lederneat have en effektiv økonomiadmini-stration som kan yde god sparring til lederne vedrørende budget, konte-ring og forbrugat der udarbejdes og ajourføres information om økonomiforhold til brug for lederneat stille IT-værktøjer til rådighed, der på en simpel og overskuelig måde kan give lederne den nødvendige information om økonomiforhold og som er så enkle som muligt for lederne at anvendeat kunne understøtte organisationen med udviklingsopgaverat kunne gøre en forskel i de projek-ter man er involveret iat kunne understøtte ledelsen med relevante sekretariatsopgaver, effektive sagsgange og et effektiv elektronisk sags- og dokumenthånd-

•

•

•

•

•

•

•

•

•

teringsværktøjat sikre at organisationen køber ind på mest fordelagtige mådeat drive kommunens IT-systemer, der hvor det er mest rationeltat understøtte organisationen med en help desk-funktion som er i stand til at afhjælpe 80% af de henvendel-ser der kommer om IT-problemerat lave kurser for nye medarbejdere

PolitikerbetjeningServicemål for politikerbetjeningen

at sikre en god sekretariatsbetjening af de politiske udvalgat ledelsen og administrationen understøtter borgmester og øvrige politikere med relevant ledelsesin-formationdirektionen og ledelsen tilvejebringer et fyldestgørende beslutningsgrund-lag med faglige indstillinger og alter-native valgmuligheder (i det omfang det er relevant og muligt)at direktionen, fagchefer mm. loyalt udfører og formidler de politiske beslutningerat der mindst hvert halve år tages initiativ til at evaluere og drøfte sam-spillet mellem de politiske udvalg og den administrative betjening af udvalgene

•

•

•

•

•

•

•

•

•



Målenes betydning for arealanvendelsenMålene har betydning for arealudlæg i Helhedsplan09’s rammedel til offent-lige formål, herunder kommunens rådhus og administrationsbygninger. Der er ikke i Helhedsplan09 taget stilling til fremtidig placering af fælles rådhus/administrationsbygning, men et tidligere udlæg til boligområde ved Aabybro Rådhus er udtaget af rammerne og i stedet for udlagt som perspektivområde for enten offentlige formål eller boligområde.

Desuden har målene sammenhæng med bygningernes indretning, de fysi-ske rammer for arbejdsmiljøet, energiforbrug mv..

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være praktisk miljøledelse og CO� regnskab for hver administrationsbygning, hvor der må forventes særlig fokus på energiforbrug i den anvendte bygningsmasse.

Handlingsplan �009-�0�1TrivselsundersøgelseLederevaluering og -uddannelseAPVDigitaliseringsstrategi

••••

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til offentlige institutioner

§11b nr. �, 4, 5, 6, 9 og 10 med ram-mer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service samt trafikbetjening


Alle politikområder•


Tal og faktaOrganiseringVed tilrettelæggelse af kommunens overordnede administrative organisa-tion er det taget udgangspunkt i en forholdsmæssig traditionel forvaltnings-model kombineret med en direktionsmodel. Kommunalbestyrelsen har lagt vægt på, at den administrative organisation skal opfylde følgende mål:

Direktionen skal sikre varetagelsen af de strategiske og tværgående hel-hedshensyn, og sikre organisationens evne til at skabe helhed i opgave-løsningen og servicenForvaltningerne skal være fagligt bæredygtige og muliggøre faglig spe-cialisering og faglig udviklingDer etableres centrale stabsfunktioner (økonomi, IT, personale m.v.), som kan understøtte forvaltningerne og det decentrale niveau, og samti-dig sikre stordriftsfordele, effektivisering og professionalisering på disse områder, og der etableres en fælles udviklingsstab med ressourcer til tværgående tiltag og projektressourcerDer tages udgangspunkt i en vidtgående decentralisering og stor delega-tion til afdelinger og driftsenheder/institutioner, og organisationen indret-tes således at der på sigt kan indføres aftalestyring (kontraktstyring).Større fokus på anvendelse af projektorganisering for at udvikle Jammer-bugt Kommune og for at udnytte viden, erfaring og kreativitet på tværs af fagområderHele organisationen skal have fokus på såvel sikker drift som udvikling, og der lægges vægt på realisering af stordriftsfordele og etablering af økonomisk råderum.

Organisationen fremgår af nedenstående organisationsdiagram:

Kommunaldirektør

Vicekommunalldirektør

Direktør Direktør Direktør

Børn & Kultur

Teknik & Miljø

Social, sundhed & beskæftigelse

Fællessekretariat

Udviklingsstab

Økonomi & løn

Driftsenheder / institutioner

Direktion

•

•

•

•

•

•


UdfordringerJammerbugt Kommune og kommunerne generelt står i de kommende år overfor en række udfordringer på det administrative område bl. a. som kon-sekvens af sigtepunkterne i kommunalreformen, trepartsaftalerne og rege-ringens kvalitetsreform:

Med samling af en række administrative opgaver i kommunerne og med de større kommuner er der på én gang forventninger til en mere helhedsori-enteret og sammenhængende sagsbehandling (én indgang til det offent-lige) og samtidig forventninger til et betydeligt effektiviseringspotentiale via stordriftsfordeleI forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL forven-tes der også et betydeligt rationaliseringspotentiale på det administrative område. Dette præger bl.a. arbejdet med en fællesoffentlig digitaliserings-strategi med henblik på at opbygge digitale selvbetjeningsløsninger, så borgernes kontakt til det offentlige og sagsbehandlingen lettesDer arbejdes centralt med statslige/kommunale indkøbsstrategier med et betydeligt besparelsespotentialeMed efterkrigsgenerationens tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vil der i de kommende år være temmelig mange administrative medarbejdere og ledere som går på pensionDet kommunale image (i offentlighedens øjne) bør forbedres og der skal arbejdes med at udvikle de kommunale arbejdspladser til endnu mere attraktive arbejdspladser for at rekruttere medarbejdere og ledere frem-overSom et led heri er der behov for at sætte fokus på lederudviklingsinitiativer, der kan medvirke til at skabe gode løsninger for borgere og brugere samt trivsel og udvikling for de ansatteI den stadig mere komplekse og vidtfavnende virksomhed er der behov for at udvikle ledelsesinformationssystemer, der kan skabe overblik og for-midle de relevante styringsdata til politikere og ledere.

•

•

•

•

•

•

•

99

LovgrundlagDen kommunale styrelseslovKommunalfuldmagten

Vedtagne politikkerVisionVærdigrundlagKommunikationspolitikInternational strategiBorger- og brugerinddragelsesmo-delUdbudspolitikServicestrategiBorgerservicepolitikIndkøbspolitikForsikringspolitik

Nedsatte råd mm.BevillingsnævnDaginstitutionsbestyrelserErhvervsrådFolkeoplysningsudvalgetGrønt RådHandicaprådIntegrationsrådKlagerådLokalt beskæftigelsesrådÆldrerådHuslejenævnDet rådgivende organ på skoleom-rådetSkolebestyrelser (folkeskoler, ung-domsskoler og musikskolen)TuristforumUdviklingsforumLanddistriktsudvalgÆldrerådLigestillingsudvalg

••

•••••

•••••

••••••••••••

•

•••••

Politisk organisationOm politikområdetKommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens udvikling. Kommunalbestyrelsen er valgt af borgerne til med udgangspunkt i det repræ-sentative demokrati at varetage borgernes interesser. De politiske opgaver består i, at sikre gode udviklingsmuligheder for borgere og erhvervsliv med udgangspunkt i helhedsorienterede hensyn samt at beslutte serviceniveauet indenfor rammerne af det kommunale selvstyre, der er fastlagt af EU og Folketinget. Formelt set er den politiske organisationsform (udvalgsstyret) reguleret af styrelsesloven, men der er mange måder at udforme udvalgs-styret på. Begrebet kommunalfuldmagt dækker over de ulovbestemte (og uskrevne) grundsætninger, der regulerer kommunernes mulighed for uden lovhjemmel at påtage sig opgaver.

Politikområdet omfatter udgifterne til vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer (borgmestervederlag, udvalgsformænd, udvalgsvederlag), kon-tingent til Kommunernes Landsforening, udviklingspulje, venskabs-bysam-arbejdet, mv.

Nedenfor ses budgettet for �009, den politiske organisation udgør under 1% af det samlede budget.

DriftBudget �009

4.8� Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1.013

3.64 Venskabsbysamarbejde 160


6.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer 7.447

6.4� Kommissioner, råd og nævn �41

6.43 Valg mv. 707

6.51 Sekretariat og forvaltninger 1.�69

6.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder 1.013

Ialt 1�.589



14 - Politisk organisation • Helhedsplan �009 100

Vision for politisk organisationI forhold til politikområdet ”politisk orga-nisation” sætter kommunalbestyrel-sen fokus på fire områder med central betydning for det politiske liv. De fire dele af visionen lyder som følger:

Kommunalbestyrelsens arbejdeDer er klare og lettilgængelige strate-gier, mål og rammer for det kommunale opgavesæt og måder det udføres og løses på.

Politikere gives en kortfattet, neutral og overskuelig information gennem helhedsplan, budget og dagsordener – med henblik på at kunne træffe politi-ske beslutninger.

Kontakten til borgerneBorgere har udbyggede muligheder for at følge det kommunale selvstyres arbejde, - og de kan på en enkel og let-tilgængelig måde få indsigt i beslutnin-ger og procedurer.

Borgerinddragelsen fremmer den enkeltes engagement i og indflydelse på kommunens og lokalområdernes beslutning. Borgerinddragelsen opti-merer beslutningsprocessen og beslut-ningsgrundlaget samt skaber større konsensus i hele kommunen.

Kommunens kommunikationVi sætter dialog, involvering og åben-hed højt på dagsordenen i Jammerbugt Kommune. Dette gælder internt i forhold til vores ledere og medarbejdere, og eksternt over for pressen, borgerne og øvrige interessenter. Overordnet skal omverdenen opleve Jammerbugt Kom-mune og kommunens kommunikation som offensiv, troværdig, tilstrækkelig, sammenhængende og vedkommende.

Den internationale kontaktfladeJammerbugt Kommune er, og vil være,

den fremtidsorienterede og interna-tionalt bevidste kommune, der samtidig også er et af Danmarks mest attraktive og besøgte turistområder ved Nordsøen. Jammerbugt Kommune er endvidere aktiv partner i Aalborg Samarbejdet, der betyder fokus på internationalisering og globalisering.

Mål for politisk organisationKommunalbestyrelsens arbejdeI forbindelse med beslutning om den politiske organisering og struktur i �005 - �006 er der taget udgangspunkt i føl-gende principper og målsætninger:

at det traditionelle og kendte udvalgs-styre suppleres med et beskæf-tigelsesudvalg samt et tema- og udviklingsudvalgat det politiske arbejde i kommunal-bestyrelsen og udvalg fokuseres på politikformulering og temadrøftelserat politikerne fastlægger de overord-nede mål og rammer, og den daglige drift og udfyldelse af rammerne dele-geres til den administrative ledelse og institutioner og enhederat der arbejdes i retning af aftalesty-ringat der sikres en udstrakt grad af bor-gerinddragelse og brugerinvolvering

Kontakten til borgerneKommunalbestyrelsen har vedtaget en model for borger- og brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune.

Modellen indeholder fem principper for inddragelse, som kommunalbestyrel-sen vil virke for:

Borgerinddragelse er værdibaseretBorgerne skal have reelle mulighe-der og ret til at blive hørtAlle sager skal som udgangspunkt have en borgerinddragelseDet private engagement skal frem-

•

•

•

•

•

••

•

•

mes og støttes Ændringer skal begrundes

Kommunens kommunikationKommunalbestyrelsen vil arbejde for at kommunikationen er

åben og offensiv relevant og professionelog at alle bidrager og har ansvar for kommunikationen

Kommunalbestyrelsen vil prioritere at være repræsenteret i de fora og orga-nisationer, råd og nævn, hvor der træf-fes beslutninger på mellemkommunalt, regionalt og nationalt niveau.

Den internationale kontaktfladeDet er kommunalbestyrelsens intention på det internationale område:

at såvel det politiske som det admi-nistrative og institutionsmæssige niveau i Jammerbugt Kommune løbende indhenter faglig viden og inspiration i relation til det internatio-nale engagementat udnytte viden og erfaring fra Jam-merbugt Kommune som led i demo-kratiserings- og udviklingsprojekter overfor omverdenenat give borgere og hele det folkeoply-sende kultur- og foreningsfællesskab mulighed for at indgå i samspil med hinanden på tværs af landegrænserat bidrage til at skabe en europæisk identitet, der bygger på fælles vær-dier, historie og kulturat indgå i officielle venskabsbysam-arbejder med udenlandske kommu-ner

•

•••

•

•

•

•

•

101




Alle politikområder•

Målenes betydning for arealanvendelsenKontakten til borgerne resulterer i ændringer i arealanvendelsen inden for en lang række områder, idet borgernes ideer i videst muligt omfang søges indarbejdet i helhedsplanen så tidligt som muligt, når ideerne iøvrigt er i over-ensstemmelse med kommunalbestyrelsen overordnede prioriteringer.

Når helhedsplanen er ”forudseende” vil projekter, anvendelsesskift og byg-gerier kunne realiseres med en langt mere smidig og hurtig sagsbehandling inden for de enkelte politikområder.

Processen bag tilblivelsen af helhedsplan09 ses i redegørelsen.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være CO� regnskab over kommu-nens samlede aktiviteter, f.eks. indkøb.

Handlingsplan �009-�0�1Indførelse af aftalestyringEvaluering af model for borgerindragelseValgServicestrategi

••••


14 - Politisk organisation • Helhedsplan �009 10�

Tal og faktaSamarbejderJammerbugt Kommune er medlem af Kommunernes Landsforening, og del-tager i repræsentskabsmøder og årsmøder med udpegede repræsentanter og delegerede.

Det regionalpolitiske samarbejde er organiseret i KKR (Kommunernes Kon-taktråd), hvor alle borgmestre og en række repræsentanter fra de politiske partier i de 11 nordjyske kommuner drøfter og aftaler fælles strategier for en række fælles interesseområder eller tværkommunale emner. Herudover er der mellem regionen og kommunerne etableret et forum KKU (Kommuner-nes Kontaktudvalg), hvor bl.a. samarbejdet mellem kommunerne og regio-nen drøftes. I regi af KKR (og til tider også KKU) er der nedsat en række politiske fora for relevante tværkommunale emner og samarbejder.

KommunalbestyrelsenKommunalbestyrelsen består af �7 medlemmer. Se www.jammerbugt.dk for at se hvem der er repræsenteret i kommunalbestyrelsen. Valgperioden løber frem til 31. december �009. Der er valg til den nye 4-årige periode i novem-ber �009. Nøgletal fra valgene i �001 og �005 ses nedenfor, idet det skal bemærkes, at valget i �001 havde en højere deltagelse pga. at det var sam-menfaldende med folketingsvalget.

Kommunevalg �005 Kommunevalg �001

Stemmeprocent på landsplan 87,�

Stemmeprocent Jammerbugt 7�,3 86,1

Stemmeberettigede �9.396 �9.467

Afgivne stemmer �1.�63 �5.366

Tabel 14.� KMD udtræk

103

UdvalgsstrukturJammerbugt Kommunes udvalgsstruktur ses i nedenstående oversigt.

Det er aftalt, at der to gange årligt gennemføres en evaluering af samspillet mellem udvalg og forvaltning. Formålet er at sikre en forventningsafstemning samt ”fodslag” om fremdriften i udvalgets arbejde og forvaltningens service-ring af udvalget.

BorgerdialogI løbet af de første år i Jammerbugt Kommune har ca. 1.500 borgere delta-get i udviklingsværksteder og borgermøder til helhedsplanen ved offentlige møder. Desuden er der afholdt en række borgermøder i forbindelse med politikformulering, detailplanlægning, eksempelvis vindmøller og lokalplan-projekter, som ikke er medregnet.

Jammerbugt Kommune gør desuden en aktiv indsats gennem kommunika-tionspolitikken for at være i dialog med såvel trykte som digitale medier om at formidle og skabe lokal debat om vigtige emner for borgere i Jammerbugt Kommune.

VenskabsbyerKuusankoski i FinlandLindesberg i SverigeOppdal i NorgeØstre Toten i NorgeStadt Tornesch i TysklandStrzelce Krajenskie i Polen

Udfordringer for fremtidens kommunale demokratiDet har været en travl tid siden kommunalvalget i �005. Nye opgaver, kom-munesammenlægning og en ny regional rolle har fyldt meget. Travlheden har ikke levnet meget tid til en mere grundlæggende debat om, hvad det vil sige at være kommunalpolitiker og -bestyrelse i en tid med mange store forandringer, herunder udfordringer og arbejdsvilkår som politikere og kom-munalbestyrelse.

Kommunernes Landsforening har i et debatoplæg peget på 5 fællestræk i disse udfordringer:

Tid til politik: Mange kommunalpolitikere (jf. KL) giver udtryk for, at de med refor-•


14 - Politisk organisation • Helhedsplan �009 104

men har fået nye arbejdsbetingelser. Det er blevet sværere at få tid til at skabe politisk retning i kommunalbestyrelsens arbejde. Der er mange møder, mængden af sager er vokset, der er kommet flere komplekse sager og det er svært at skabe og bevare overblikket.

Kontakten til borgerne: Kommunalpolitikkens styrke har altid været, at politikerne har god føling med, hvad der sker i lokalområdet. Nu hvor kommunerne er blevet større, er det en udfordring for kommunalbestyrelserne at opretholde det brede kendskab til borgerne og de problemstillinger, der optager dem. Det er også ople-velsen hos mange kommunalpolitikere, at borgergrupper er blevet stærkere og dygtigere til at sætte en dagsorden, og at politikerne savner redskaber til at trække på borgergruppernes ressourcer på en konstruktiv måde.

Medierne og interesseorganisationerne: Kommunerne oplever, at medierne og interesseorganisationerne går til kommunerne på en helt ny og mere inten-siv måde. På den anden side giver den skærpede interesse for det kommunale område kommunerne og kommunalpolitikerne nye muligheder for at komme frem på banen med deres budskaber.

Samspil med andre kommuner: I dag er det et vilkår for den enkelte kommune at se ud over egne grænser og tage medansvar for det samlede kommunestyre. Kommunerne bliver i stadig større omfang målt under ét: af staten, i medierne, af erhvervslivet m.fl.. Regionalt har opgave- og strukturreformen også sat en ny dagsorden, hvor kommunerne er knyttet tættere sammen end før.

Kommunalbestyrelsens politiske spillerum: Efter fusionsperioden er tiden inde til en ny fase, hvor politikerrollen og det politiske lederskab står højt på dagsor-denen. I overskrifter handler det bl.a. om at finde klarhed over det politiske spil-lerum og få skarpere fokus på effekten. At udvikle redskaber der kan styrke politisk ledelse, og at se på samspillet i kommunalbestyrelsen og mellem kommunalpoli-tikere og forvaltning.

Sammenligning med andre kommuner

Budgetteret i andre kommuner Jammerbugt Nordjylland Landsplan

Langfristet gæld pr. 1/1 pr. indb. 9.�19 11.353 13.479

Likvide aktiver pr. 1/1 pr. indb. -71 74� 3.407

Tilgodehavender vedr. forsyn.virks.

pr. 1/1 pr. indb.

-1.051 -433 -754

Skat/service-forhold (gns 1,00) 1,07 1,04 1


•

•

•

•

105

LovgrundlagStyrelsesloven

Vedtagne politikkerUdbudspolitik

InstitutionerVej & Park (leverandør)

•

•

•

Kommunale ejendomme Om politikområdetOmrådet omfatter drift af de kommunale ejendomme herunder udlejningsejen-domme med opgaver som udvendig bygningsvedligeholdelse, bygningernes klimaskærm, energimærkning og energibesparende foranstaltninger.

Kommuners salg af fast ejendom skal som udgangspunkt ske efter offentligt udbud. Formålet med reglerne er at sikre, at kommunerne sælger til bedst mulig pris og herudover at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er til salg. Jordforsyningen er et område, som dels er administre-ret under dette politikområde, dels i helhedsplanens afsnit om byroller.

Transport- og Energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i kommunerne. Aftalen skal sikre, at kommu-nerne gennemfører de samme energibesparelser, som de statslige institutio-ner er forpligtet til. De statslige institutioner er forpligtet til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter i statslige institutioner med en tilbagebetalings-tid på under fem år. Energispareprojekterne identificeres ved den lovpligtige energimærkning, og institutionerne er forpligtet til at indkøbe energieffektivt udstyr ved nyanskaffelser. Som led i aftalen udarbejdes en årlig rapport, der dokumenterer fremdriften i kommunernes indsats for energibesparelser.

Nedenfor ses budgettet for �009, politikområdet udgør under 1% af det sam-lede budget.

Drift Budget �009

0.05 Ubestemte formål (jordens anv. ikke bestemt) -310


0.11 Beboelse -1.696

0.1� Erhvervsejendomme -46�

0.13 Andre faste ejendomme 576

0.15 Byfornyelse og boligforbedring �8

Ialt -1.398


Anlæg �009 �010 �011 �01� �013

Udvendig bygningsvedligeholdelse 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9

Energimærkning kom. ejd. �,0 �,0

Energibesparende foranstaltninger 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0



15 - Kommunale ejendomme og bygningsvedligeholdelse • Helhedsplan �009 106

Servicemål for kommunale ejendommeServicemålene er

At der årligt sker en prioritering af nødvendige vedligeholdelsesarbej-derAt kommunens bygninger skal regi-streres i bygningsprogrammet RAM-BYG for status for bygningstilstand

•

•

At alle kommunale bygninger mel-lem 60 og 1.500 m² er energimær-kede

•

Vision for kommunale ejendommeVisionen er, at Jammerbugt Kommune kun skal eje de ejendomme der er nød-vendige for den daglige drift, og ikke udover ældreboliger være aktør på markedet for udlejningsboliger.

Kommunens byroller definerer i hvilke byer Jammerbugt Kommune sikrer nye byggegrunde.

Bygningerne skal vedligeholdes så de bevarer deres værdi.

Ubebyggede ejendomme i det åbne land plejes og indrettes til brug for fri-luftslivet, så de udgør en ressource, eksempelvis når arealerne indgår i en blå- og grøn korridor eller udgør et rekreativt område.

Mål for kommunale ejendommeMålene for de kommunale ejendomme er:

at de kommunale bygninger, der ikke er nødvendige for den daglige drift udbydes til salgat kommunens bygninger registre-res med bygningstilstand og efter-følgende vedligeholdelsesplanat kommunale bygninger løbende vedligeholdes efter en vedligehol-delsesplanat kommunale bygninger lever op til kravene om energimærkningat Jammerbugt Kommune sikrer areal til byggegrunde i hovedbyer og lokalbyer, hvor efterspørgslen er større end udbuddet af grundeat ejendomme fremstår velholdte, fri for invasive arter og udnyttes efter beliggenhed og anvendelse, så offentligheden gives adgang under hensyn til omgivelsernes anven-delseved salg af arealer tinglyses vil-kår for offentlighedens fremtidige adgang til området, hvis området kan indgå i en blå eller grøn korri-dor eller udgøre en del af et bynært rekreativt område

•

•

•

•

•

•

•

107

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene har sammenhæng med de enkelte politikområders struktur og distrikter. Når strukturer ændres bliver eventuelle funktionstomme bygninger undersøgt, om de skal finde anvendelse inden for et andet politkområde eller udbydes til salg. De kommunale ejendomme har desuden en stærk sam-menhæng med de definerede byroller, herunder sammenhængen mellem jordforsyning og byggegrunde til salg.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være pleje og vedligehold af kom-munale ejendomme skal leve op til de samme krav, som kommunen i sin administration stiller til private. Området har sammenhæng med kommunens indsats for indførelse af strategisk miljøledelse med energiregnskab og CO� regnskab for kommunale bygninger mv.

Handlingsplan �009-�0�1Vedligeholdelsesplan, herunder registrering af bygninger i RAMBYG for bygnings-tilstandEnergibesparende tiltagKlargøring og byggemodning af nye boliggrunde i de områder, hvor der er efter-spørgsel og lille udbud af private byggegrundeServicestrategi

•

••

•




§ 46-48 om ekspropriation


DagtilbudUndervisning og fritidNatur og miljøErhverv og turismePlan og bygLanddistriktsudvikling

••••••



Tal og faktaKommunens ejendommeJammerbugt Kommune ejer ialt ca. 1.145 ha fordelt på en række ejendomme som omfatter udlejningsejendomme til bolig, erhverv og offentlig forvaltning, byparker, stadions, naturområder, byggegrunde til bolig og erhverv mv. For-delt på kommunens skoledistrikter eller nærområder fordeler de kommunale ejendomme sig på følgende måde:

Område Areal ialt Heraf ubebygget Boliggrunde

Areal Antal grunde

Aabybro 93,3 ha 73,� ha

Biersted �6,4 ha 15,7 ha 0,�8 ha 3

Brovst 65,9 ha 30,3 ha 0,18 ha �

Fjerritslev �18,1 ha 140,� ha 1,�0 ha �0

Gjøl 15,6 ha 8,3 ha 0,�7 ha 3

Halvrimmen 3�,3 ha �5,� ha 0,16 ha �

Hjortdal 7,4 ha 3,6 ha

Ingstrup 49,1 ha 36,� ha 0,08 ha 1

Kaas 4�,6 ha 15,9 ha 0,50 ha 10

Moseby 113,� ha 83,� ha 1,19 ha 13

Nørhalne 11,� ha 4,9 ha

Pandrup 53,0 ha 31,3 ha

Saltum 78,1 ha 65,6 ha 0,45 ha 5

Skovsgård 41,1 ha 19,� ha 0,70 ha 7

Torup-Klim 1�3,8 ha 30,7 ha

Tranum �8,0 ha 18,8 ha

Trekroner 37,7 ha �3,6 ha

Ulveskov (Birkelse) 4�,8 ha 36,0 ha 0,09 ha 1

V. Hjermitslev 3,5 ha �,1 ha 0,09 ha 1

Øland/Arentsminde 35,0 ha �7,9 ha 0,18 ha 3

Ørebro �6,� ha 9,� ha

Tabel 15.3 Kommunale ejendomme opdelt på skoledistrikter

109

Salg af byggegrundeJammerbugt Kommune har et ”grundsalgsmodul” på hjemmesiden, hvor det er muligt at reservere en grund. Der er i �007 og �008 solgt grunde i følgende planområder

Salg i �007 og �008 Erhvervsgrunde Parcelhusgrunde

Aabybro 4 grunde

Biersted 1 grund

Brovst � grunde 7 grunde

Fjerritslev 3 grunde 14 grunde

Gjøl 3 grunde

Halvrimmen 5 grunde

Kaas 1 grund

Pandrup 4 grunde 6 grunde

Saltum 5 grunde

Ulveskol (Birkelse) 1 grund

Tabel 15.4 Solgte grunde i �007 og �008, Jammerbugt Kommunes GISregistrering

og grundsalgsmodul pr. 1.1.�009

Foruden byggegrunde har Jammerbugt Kommune i �008 afhændet en bebyg-get ejendom i Pandrup, to i Sdr. Saltum, en i Hune samt tre i Fjerritslev.

Udlejning af bygningerAdministration af udlejningsejendomme vil blive udliciteret fra �009, og omkostningen vil komme til at indgå i huslejen fremover.

Vedligeholdelse af bygningerI efteråret �008 er der vedtaget et administrationsgrundlag for bygningsvedli-geholdelse i Jammerbugt Kommune. Der igangsættes en samlet bygningsre-gistrering af alle kommunale ejendomme for at få udarbejdet en tilstandsstatus for bygningernes udvendige klimaskærm samt en vedligeholdelsesplan. Ind-vendig vedligeholdelse og drift i almindelighed sker på de enkelte skoler og insitutioner.



EnergimærkningLandets 98 kommuner er i �008-�009 igang med at energimærke kommunalt ejede bygninger bygninger mellem 60 og 1.500 m², der skal være energi-mærkede inden 1. juli �009. Nye regler betyder, at kommunerne er forpligti-gede til at igangsætte energibesparende foranstalinger, der kan tjenes hjem i løbet af 5 år.

Der har tidligere været krav om, at energimærke store bygninger over 1500 m². Det forventes, at der kan iværksættes en del energibesparende foran-staltninger, som vil medføre reduktion i energiforbruget i de offentlige byg-ninger.

Nedenstående tabel angiver omfanget af den kommunale bygningsmasse, som er omfattet af energimærkning.

Type Antal lokaliteter Bygningsareal (kvm)

Skoler 30 85.818

Børnehaver og SFO 33 14.363

Tandpleje 4 983

Ældrecentre og boliger 41 30.998

Biblioteker 5 3.531

Haller 6 11.751

Servicebygninger 3 86�

Andre bygninger 3 6.581

Ialt 1�5 154.887

Tabel 15..5 Energimærkede bygnigner, intern registrering, Drift- og anlæg

KlimaberegnerDer er i marts �009 udviklet en ny klimaberegner til kommunerne, som forventes at blive taget i brug i slutningen af �009 til opgørelse af CO�-udledningen. Klimaberegneren giver overblik over den kommunale drift, transport, landbrugets drivhusgasser, virksomhedernes energiforbrug, borgernes brug af energi, vandforsyning, affald og trafik. Særligt energifor-bruget i de kommunale bygningsmasse har i 8 forsøgskommuner vist sig at være en stor CO�-synder, og derfor vil resultaterne af beregneren være anvendeligt inden for dette politikområde.

111

Plan og bygOm politikområdetDette politikområde omfatter Jammerbugt Kommunes arealudlæg til forskel-lige formål og arealregulering mellem forskellige interesser. Kommunerne har ansvaret for at planlægge for udviklingen i byerne og på landet. Det sker gen-nem planstrategien og denne helhedsplan, og det sker gennem et løbende samarbejde med borgere, erhvervsliv og interesseorganisationerne. Bolig-politik og det støttede byggeri er en vigtig brik i den bypolitiske indsats - og lokal Agenda �1 sætter mere overordnet bæredygtig udvikling på den lokale dagsorden.

Politikområdet har sammenhæng med byrollerne, der er beskrevet i den indle-dende del før de enkelte politikområder. Arbejdet med byroller er en velegnet tilgang til at åbne den lokale debat om den enkelte by eller bydels problemer og potentialer, og til at få både borgere, erhvervsliv og politikere til at udvikle dialog, samarbejde og partnerskaber omkring byens udvikling.

Der er ingen driftbudget for politikområde 17 i budget �009.

Anlæg �009 �010 �011 �01� �013

Grundkapitalindskud (14 boliger) 1,3

Tabel 17.1 Anlægsudgift fra budget �009 angivet i mio. kr. og i �009-priser

LovgrundlagPlanlovenByggeloven

Vedtagne politikkerArkitekturprisLandzoneadministrationsgrundlagSkiltepolitik

Nedsatte råd mm.Grønt rådHegnssynHuslejenævn

••

•••

•••

17 - Plan og byg • Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

11�

Vision for plan og bygJammerbugt Kommune ønsker at skabe en langsigtet planlægning med en troværdighed, der sikrer at såvel pri-vate som virksomheder ønsker at inve-stere i Jammerbugt Kommune.

Den enkelte by skal udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige kvaliteter i overensstemmelse med byernes byrol-ler.

Planerne skal have en rummelighed, så borgerne kan bygge nye boliger i de bysamfund, som de ønsker at bo i. Planerne skal også kunne rumme en bred erhvervsudvikling i Jammerbugt Kommune.

Der skal via planlægningen skabes grundlag for, at de centrale dele af vores byer bliver tættere og får mere karakter af by. Dette skal bl.a. ske ved at fortætte de centrale dele af hovedby-erne og styrke detailhandlen i de cen-trale bydele.

Jammerbugt Kommune vil ved hjælp af zonering i den fysiske planlægning forbygge og hindre konflikter mellem forskellige funktioner. Det gælder bl.a. for særligt pladskrævende virksomhe-der, visse former for fritidsanlæg og vindmøller.

Ligeledes skal det via landzoneadmi-nistrationen sikres, at der ikke sker en byspredning ud i det åbne land.

Mål for plan og bygByerne i Jammerbugt Kommune udvikles i samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes. Byer skal omdannes og udvikles i respekt for deres historie og bynære landskab.

BoligbyggeriDet er kommunalbestyrelens mål

at rammedelen og landsbyafgræns-ningerne rummer passende area-ler til etablering af nye boliger i alle bysamfund

•

at byfortætning prioriteres forud for udlæg af nye boliggrunde i byran-denat byvæksten sker inde fra den eksi-sterende by og udad (rækkefølge)at der er adgang til attraktive og vel-beliggende byggemuligheder i de byer, hvor der er efterspørgselat nye udstykninger skal have hver sin særlige kvalitet, enten naturskøn beliggenhed, gode bymæssige kva-liteter, lavenergi eller forbindelse til rekreative områder at vi i planer og sagsbehandlingen forebygger miljøkonflikter ved bl.a. at miljøklassificere og sikre etable-ring af foranstaltninger for at boliger ikke påvirkes af støj, lys, røg og lugtat planer reserverer areal til etable-ring af grønne kiler og stier mellem byer og potentielle rekreative områ-der i det åbne land at unikke kulturhistoriske bygninger og deres omgivelser beskrives og beskyttes i planer med henblik på at opretholde deres autentiske funktion eller at videreudvikle denneat der udarbejdes en saneringsplan for at igangsætte en proces, hvor de udtjente bygninger især i landsby-erne fjernesat der i lokalplanlægning og byg-gesagsbehandlingen kommer mere fokus på energirigtig byggeri for bl.a. at sikre yderlige CO� reduktion

ErhvervsudviklingDet er kommunalbestyrelsens mål

at hovedbyerne rummer arealer, der kan sikre en bred erhvervsudvikling at der sikres mulighed for at små virksomheder mv. kan udvikle sig i lokalbyer

Offentlige arealerKommunalbestyrelsen sikrer udlæg til nye institutioner og udvidelse af offent-lige administrationer i de centrale dele af alle hovedbyer og i de største lokal-byer

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

SommerhusområderDet er kommunalbestyrelsens mål

at kapaciteten og rummeligheden inden for eksisterende sommerhus-områder skal udnyttes mest muligtat nye arealudlæg begrænsesat der ved planlægning for både eksi-sterende og nye sommerhusområder tages hensyn til de omkringliggende naturområder, så sommerhuse fremstår arkitektonisk ensartede og tilpasset naturområdernes varierede udtryk og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål ved at helårssamfund i populære ferieom-råder sikres til helårsbeboelse og ikke tages i brug som sommerhuse

DetailhandelDet er kommunalbestyrelsens mål-sætning at skabe gode rammer for en fortsat positiv udvikling i detailhandlen i Jammerbugt Kommune.

Målet er at øge væksten detailhandlen i takt med forbrugsudviklingen i kommu-nen for derved som minimum at kunne fastholde detailhandlen på nuværende niveau.

Detailhandelsplanlægningen skal sigte mod at styrke udviklingen i de større handelsbyer for at skabe mere levende og varierede bymidter. Detailhandlen skal både styrkes inden for dagligvare-handlen og handlen med udvalgsvarer, som forbrugerne typisk er villige til at køre længere efter. Det er hensigten at skabe udvidelsesmuligheder i en stør-relsesorden, der svarer til den forven-tede forbrugsvækst i oplandet.

Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre, at planlægningen også understøt-ter detailhandlen i lokalbyerne, så den eksisterende butiksforsyning fortsat kan opretholdes, og der kan ske udvi-delse af eksisterende butikker samt i et mindre omfang ske yderligere vækst i butiksbestanden - primært inden for dagligvarehandlen.

•

••

•

17 - Plan og byg • Helhedsplan �009

113

Detailhandel i AabybroJammerbugt Kommune ønsker at under-støtte en udvikling, der kan fastholde og udvikle Aabybro som en attraktiv og liv-lig handelsby.

Aabybro skal være hoveddrivkraften i kommunens detailhandel og fortsat være konkurrencedygtig i en regional sammenhæng. Samtidig kan en styr-kelse af Aabybro som handelsby virke som en ”buffer” mod den stigende kon-kurrence fra Aalborg og betyde, at flere vælger det lokale udbud i forbindelse med deres indkøb af udvalgsvarer.

Kommunalbestyrelsen ønsker, at den fremtidige indsats fokuserer på at skabe en attraktiv bymidte, hvor der fortsat er en tæt samlokalisering af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, hvilket er med til at sikre et fortsat stort dagligt kundeflow til centrum. Butikker med særlig plads-krævende varer skal imidlertid fortrins-vist placeres uden for bymidten.

Detailhandel i Fjerritslev og BrovstDetailhandlen i Fjerritslev og Brovst skal fastholdes på nuværende niveau inden for såvel dagligvare- som udvalgsvare-handlen for at understøtte byernes rolle som hovedbyer i Jammerbugt Kom-mune.

Detailhandlen i de to byer skal derfor have en udvidelsesmulighed, som sva-rer til væksten i deres opland. I både Fjerritslev og Brovst lægges op til et markant boligbyggeri frem til �0�0. Butikker, der forhandler særlig plads-krævende varer, skal fortrinsvist place-res uden for bymidterne i Fjerritslev og Brovst.

Detailhandel i Blokhus og HuneDet er Jammerbugt Kommunes mål, at detailhandlen i Blokhus og Hune skal vokse i takt med befolkningsudviklingen og udviklingen i turismen, som har en afgørende betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder i Blokhus/Hune.

I Blokhus skal nye butikker placeres i bymidten og primært koncentreres

omkring Torvet, hvor hovedparten af den eksisterende butikbestand er belig-gende, og langs den vestligste del af Aalborgvej.

I Hune er målet at undgå større spred-ning mellem butiksområdet ved rund-kørslen ved Vesterhavsvej og Pirupvej og butiksområdet ved krydset mellem Vesterhavsvej og Kirkegade.

Detailhandel i Pandrup og SaltumI Pandrup og Saltum er det kommunalbe-styrelsens mål, at især dagligvarehand-len skal styrkes. Udvalgsvarehandlen skal fastholdes på nuværende niveau i Pandrup og Saltum.

Detailhandel i lokalbyerneDet er Jammerbugt Kommunes mål at fastholde den bedst mulige dagligva-reforsyning i kommunens lokalcentre. Indsatsen skal bl.a. bestå i at sikre lokalcentrene fortsatte udviklingsmu-ligheder, så der kan ske udvidelse af eksisterende butikker eller etableres nye butikker i et rimeligt omfang til den lokale forsyning.

VVM (Vurdering af virkning på miljøet)Det er kommunalbestyrelsens mål

at forebygge konflikter mellem for-urenende virksomheder og deres omgivelserat undgå uacceptable gener fra eksi-sterende, forurenende og støjende virksomhederat sikre at anlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt, ikke realiseres før der er gennemført en grundig under-søgelse af, hvordan miljøet påvir-kes af projektet, herigennem sikres grundlaget for at træffe miljørigtige beslutninger.

KystnærhedszonenDet er kommunalbestyrelsens mål

at arbejde for at udviklingen i kyst-nærhedszonen sker ud fra langsig-tede visioner at beskytte kystlandskabet mod unødvendig bebyggelse og

•

•

•

•

•

at arbejde for at sikre offentlighedens adgang til kysten

LandzoneadministrationDet er kommunalbestyrelsens mål

at landzonen skal friholdes for spredt og tilfældig byudvikling og det åbne land primært anvendes som erhvervsområde for landbrug, skov-brug og fiskeri samt til rekreative naturoplevelserat der er en klar adskillelse mellem by, sommerhusområde og det åbne land ogat zonering skal forebygge og hindre konflikter mellem forskellige funktio-ner

VindmøllerDet er kommunalbestyrelsens mål

at medvirke til at opfylde den natio-nale målsætning for udbygning med vindenergi og støtte vindmølleudbyg-ningenat nye møller planlægges i sam-menhæng med sanering af utids-svarende og/eller uheldigt opstillede vindmøller, som middel til at fremme en bæredygtig udvikling at sikre, at landskabs-, natur-, kul-tur- og miljømæssige samt kulturhi-storiske interesser ikke tilsidesættes ved at reducere udlæg af vindmøl-leområder til så få som muligt, og i videst muligt omfang sikre hensynet til naboerne.

Tekniske anlægDet er kommunalbestyrelsens mål

at sikre en velfungerende energipro-duktion, transmission, distribution og forsyningat være på forkant med mobiltelefo-nien ved at sikre, at sendeforhold i Jammerbugt Kommune fortsat udvik-lesat sikre at den eksisterende tekniske infrastruktur udnyttes optimalt ogat tage størst muligt hensyn til land-skabs-, natur- og kulturværdier, når den tekniske infrastruktur ændres

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•


114

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene har direkte sammenhæng med den måde som Jammerbugt Kom-mune udarbejder lokalplaner og administrerer lovgivningen vedrørende fast ejendom. Her er især retningslinier og rammer for nye lokalplaner meget relevante, og målene vil få betydning, når der skal udøves skøn i enkeltsager, byggetilladelser mv. Bestemmelserne i rammerne er bindende for kommunal-bestyrelsens administration, dvs. byggesagsbehandling, miljøgodkendelser, lokalplanlægning, vejsager mv. Når der udarbejdes lokalplan på baggrund af rammerene får bestemmelserne direkte retsvirkning over for den enkelte borger. Målene har desuden tæt sammenhæng med afsnittet om byroller.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være byfortætning og positive afledte konsekvenser ved CO� virkemidlet ”byfortætning”

Mulighed for et kvarterløft gennem byomdannelseReduktion i energiforbrug til bygninger, idet højt byggeri har et mindre varmefor-brug end lavt byggeriMulighed for at skabe ny kulturarv, skabe nye byrum og afrunde eksisterende bebyggelserMindsket affaldsgenerering, idet etagebyggeri medfører mindre affaldsmængder end alternativt enfamiliehuseMindsket tagareal pr. m² boligareal end alternativt enfamiliehuse og dermed afled-ning af mindre regnvand til kloaknettet.

Inden for politikområdet er planlægning for nye vindmøller, brug af solvarme, jordvarme, omlægning af varmeværker fra naturgas til biomasse og en lang række andre planlægningstiltag også relevant. Se afsnittet om agenda �1 og klima bagerst i rapporten.

Handlingsplan �009-�0�1Områdefornyelse og sanering i lokalbyer og landsbyerPlanstrategiRestrummelighedsanalyserBoligpolitik - behov for tæt-lav boligbebyggelseLandskabskarakterkortlægningKlimapolitikRetningslinier for placering og udformning af driftsbygninger StiplanlægningBlokhus UdviklingsplanUdarbejdelse af lokalplaner

••

•

•

•

••••••••••

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til alle byformål




DagtilbudUndervisning og fritidForebyggelse og særlig indsatsFritid og kulturSundhedNatur og miljø

••••••

17 - Plan og byg • Helhedsplan �009

Servicemål

Planteam udarbejder mindst 6 lokalplaner pr. år

Bygteams sagsbehandlingtid for en byggetilladelser er 6 uger.

115

Tal og faktaBoligbyggeri og nye arealer til boligerBoligbyggeriet varierer meget i forhold til konjunkturerne i samfundet, den generelle efterspørgsel mv. Byggeaktiviteten varierer naturligt fra område til område, på samme måde som der i perioder er lavere ejendomspriser for eksisterende ejendomme i visse områder eller der opstår variationer i til/fra-flytningen over tid. Af nedenstående tabel fremgår det, hvor store udsving der har været de seneste år i antal opførte boliger fordelt på boligtyper.

Stuehuse Parcelhuse Række-huse

Etage Beboede fritidshuse

I alt

�000 6 96 38 �5 0 165

�001 5 61 36 1� 1 115

�00� 7 40 7� 18 1 138

�003 5 39 39 0 1 84

�004 5 57 51 34 � 149

�005 7 71 5� �7 1 158

�006 5 141 33 9 1 189

�007 0 73 39 0 3 115

Tabel 17.� Hidtidig byggeri i Jammerbugt Kommune, Statistikbanken �009

Ved sammenligning med andre kommuner, har Jammerbugt Kommune en lav befolkningstæthed og en meget høj andel af ejerboliger og en meget lille andel af almene boliger.

Jammerbugt Nordjylland Landsplan

Befolkningstæthed (indbyggere/km�) 44 1�6

Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse 7�,3 79,� 86,3

Andel ejerboliger 70,5 55,6

Andel almennyttige boliger 5,1 19,5

Tabel 17.3 Sammenligning med andre kommuner, Kommunale nøgletal, Velfærdsministere-

iet �008

For at vurdere det fremtidige behov for boligudlæg er der udarbejdet en rum-melighedsanalyse, der kan ses i redegørelsen til denne Helhedsplan09. Den del af kommunen, der ligger tættest på Aalborg, er præget af at være bosæt-ningssted for arbejdskraftcentret i Aalborg. Den korte afstand til Aalborg kom-bineret med billige, attraktive byggegrunde og gode tilbud til børnefamilierne har tiltrukket mange tilflyttere fra især Aalborg. Dette område har i de senere år oplevet en befolkningsmæssig vækst. Kommunalbestyrelsen vurderer, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Men også omkring de tre andre hovedbyer Fjerritslev, Brovst og Pandrup har der været en væsentlig boligudbygning. Uden for hovedbyerne har det primært været Blokhus/Hune, Nørhalne og Biersted, der har oplevet en udbygning i antallet af boliger.

I mange byer er der fortsat store arealer udlagt i de eksisterende rammer og behovet for nye arealer til boligformål er relativt begrænset. Rummeligheds-


By Boligbyggeri pr. år

Aabybro 3�,6

Fjerritslev 18,8

Brovst 16,8

Hune 7,0

Nørhalne 6,3

Blokhus 5,5

Biersted 3,8

Tranum �,4

Birkelse �,1

Hjortdal 1,0

Thorupstrand 1,0Antal boliger opført pr. år i løbet af

de seneste 8 år

17 - Plan og byg • Helhedsplan �009 116

analysen viser, at der er behov for, at der udlægges nye arealer til boligud-vikling i Åbybro, Brovst, Fjerritslev, Hune, Gjøl og Hammershøj. Herudover vil der i Halvrimmen og Skovsgaard blive udlagt mindre arealer til byudvikling.

Byggemuligheder til nye boligerNedenstående tabel 17.4 angiver de hidtidige og fremtidige udlæg til nye boli-ger opdelt efter byernes byroller. Udlæg af nye og revision af hidtidige udlæg skal ses i sammenhæng med de enkelte områders hidtidige byggeri, kultur-spor og nærliggende naturområder eller landskabelige forhold. Oplysninger herom ses i de enkelte by- og egnsbeskrivelser for hvert planområde.

Nye udlæg til boliger i Helhedsplan09

Byggemuligheder ialt til boliger

Hovedbyer (ialt 95,8 ha i rammer)

Aabybro 13,9 ha �9,9 ha

Pandrup �6,5 ha

Brovst 7,2 ha 14,9 ha

Fjerritslev 8,5 ha �4,5 ha

Lokalbyer (ialt 134 ha i rammer eller landsbylokalplaner)

Arentsminde 5,4 ha

Bejstrup 1,8 ha

Biersted 2,3 ha 10,5 ha

Birkelse 6,9 ha 10,5 ha

Blokhus 0,9 ha

Bonderup 1,4 ha

Gjøl 5,6 ha 13,5 ha

Gøttrup 1,7 ha

Halvrimmen �,5 ha

Hammershøy 1,6 ha

Hjortdal �,4 ha

Hune 2,0 ha 10,5 ha

Ingstrup 3,9 ha

Kaas 1�,1 ha

Klim 3,1 ha

Moseby 5,1 ha

Nørhalne 9,6 ha

Saltum 10,6 ha

Skovsgaard 0,9 ha 4,5 ha

Slettestrand 0,� ha

Thorupstrand 4,9 ha 6,� ha

Tranum 9,� ha

V. Thorup �,0 ha

V. Hjermitslev 4,5 ha

Tabel 17.4 Byggemuligheder i boligområder i �009, intern opgørelse

117

Nye udlæg til boliger i Helhedsplan09

Byggemuligheder ialt til boliger

Landsbyer (ialt 6,1 hai lokalplaner/landsbyafgrænsning)

Attrup �,4 ha

Ny skovsgaard 0,6 ha

Ryaa 0,4 ha

Skerping 0,1 ha

Trekroner �,4 ha

Torslev 0,� ha

Tabel 17.4 Byggemuligheder i boligområder i �009, intern opgørelse

De enkelte byroller med andel offentlig service, privat service, kultur og turist-aktiviteter er nærmere beskrevet i by- og egnsbeskrivelserne. Til brug for fremskrivninger er desuden udarbejdet et boligbyggeprogram for hhv. parcel-hus, tæt-lav og etageboligbebyggelse, som kan ses i detailjer i redegørelsen. I miljøvurderingen ses yderligere oplysninger om de nye boligområder.

Nye arealer til erhvervsudviklingPå erhvervsområdet har Jammerbugt Kommune en meget differentieret erhvervsstruktur uden nogle altdominerende brancher, jf. oplysningerne under politikområde 1� erhverv og turisme. I hovedbyerne er der et egent-ligt erhvervsområde med en stor blanding af virksomheder. Herudover er der i flere lokalbyer små virksomheder og mellemstore virksomheder. Der er ikke konstateret en egentlig erhvervsudvikling, som stiller krav til den fysiske planlægning. På den baggrund har kommunalbestyrelsen valgt at foretage en fremskrivning af den tidligere erhvervsudvikling, og der er således udlagt arealer til erhvervsudvikling ved Åbybro og Fjerritslev.

Byggemuligheder til erhverv i hovedbyer og lokalbyer

Område Nye udlæg i Helhedsplan09

Udlæg til erhverv i Helhedsplan 09

Hovedbyer (ialt 81,1 ha)

Aabybro 14,0 ha 33,7 ha

Pandrup �4,5 ha

Brovst 8,0 ha

Fjerritslev 11,0 ha 14,9 ha

Lokalbyer (ialt 6,1 ha)

Ingstrup 0,8 ha

Gjøl �,3 ha

Hammershøy 0,5 ha

Nørhalne 0,8 ha

Skovsgaard 3,3 ha

V. Hjermitslev 0,6 ha

Tabel 17.5 Byggemuliigheder i erhvervsområder i �009, intern opgørelse

Ved Pandrup industriby er der fortsat ledige byggemuligheder, og ved Brovst


Opgørelse af byggemuligheder omfat-

ter udlæg i lokalplanrammer, lands-

byafgrænsinger og lokalplaner.

Byggemulighederne omfatter bl.a. enligt

beliggende og ubebyggede grunde i tid-

ligere udstykninger, nye udstykninger

og landbrugsjord. Byggemuligheder

udgår af opgørelsen, når der udste-

des byggetilladelse. Kortlægningen er

sket på baggrund af matrikelkort, luft-

foto fra �008 samt planafgrænsninger i

Helhedsplan �009. Samme metode er

anvendt for opgørelse af ledige som-

merhusgrunde. Opgørelsen adskiller sig

fra retsrummelighedsopgørelsen, der

ikke medtager enligt beliggende grunde.

17 - Plan og byg • Helhedsplan �009 118

by er der ligeledes byggemulighed tilbage. Ved Brovst er det problematisk at finde nye arealer til erhvervsudvikling pga. bundforholdende omkring det eksisterende erhvervsområde. Ved Pandrup / Kaas arbejdes der med et per-spektivområde øst for omfartsvejen, et område der kan indeholde virksomhe-der med særlige beliggenhedskrav. Arealudlæg til nye erhvervsbyggegrunde ved Aabybro sker i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde langs Aalborgvej. Arealudlæg til nye erhvervsbyggegrunde ved Fjerritslev sker ved at udnytte arealerne på syd og vest siden af Industrivej, således at der sker en naturlig udvidelse af det eksisterende erhvervsområde. I by- og egnsbe-skrivelser og miljøvurderingen ses yderligere oplysninger om kommunens erhvervsområder og konsekvenser af de nye udlæg.

Nye arealer til offentlig formålI forbindelse med strukturændringer inden for forskellige politikområder må der forudses øget efterspørgsel efter yderligere arealer i de største byer til modernisering og udbygning af den offentlige service. Det forventes, at byggemuligheder for det offentlige bliver nærmere undersøgt i den næste revision af helhedsplanen. På nuværende tidspunkt er udlæg til offentlige formål revideret ved sundhedshuset i Brovst og ved administrationsbygnin-ger i Aabybro.

Område Nye udlæg i Helhedsplan09

Udlæg til off. formål i Helhedsplan 09

Hovedbyer (ialt 35,6)Aabybro 10,1 ha

Pandrup 16,3 ha

Brovst �,0 ha 5,5 ha

Fjerritslev 3,7 ha

Lokalbyer (ialt 18,2)

Birkelse 1,� ha

Halvrimmen 0,5 ha

Kaas 6,5 ha

Nørhalne �,1 ha

Saltum 4,4 ha

Skovsgaard 3,5 ha

Tabel 17.6 Byggemuligheder til offentlige formål, intern opgørelse

Udvikling af detailhandel Detailhandlen er en betydningsfuld økonomisk sektor og er samtidig et vigtigt element i byerne i kraft af det kundeflow og handelsliv, som detailhandlen genererer. Reguleringen af detailhandel sker ved hjælp af retningslinjer. og rammer for lokalplanlægning De konkrete retningslinjer kan ses i kap. � i ”Retningslinjer”. I rammer for lokalplanlægning reguleres detailhandlen for de enkelte områder i byer og sommerhusområder mv.

En velfungerende detailhandel fungerer også som fælles mødested for borg-erne og er væsentlig for byernes kvalitet som leve- og bosted. Udviklingen i

119

detailhandlen har derfor også betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere, men også for udviklingen i andre erhverv som turisme, hvor spændende bymiljøer med en kombination af detailhandel, kultur og oplevelser kan være en samlende attraktionsfaktor.

Jammerbugt Kommune vil fortsat fatsholde den decentrale dagligvarestruk-tur i kommunen, som sikrer forholdsvis kort afstand for borgerne til dagligva-reindkøb. Målsætningerne vedrørende detailhandel skal ses i forhold til forventningen om en stigende konkurrence fra især Aalborg i de kommende år.

AabybroKommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der skabes bedre sammenhæng mellem butiksområderne i Østergade og Aabybrocentret - primært i området mellem Torvet og Aabybrocentret - samt en større butikstæthed i bymid-ten. Samtidig skal bymidten fortsat være tyngdepunktet i dagligvarehandlen. Etablering af nye butikker skal derfor primært ske inden for bymidten, da lokaliseringen af et større antal butikker i periferien risikerer at betyde en stor spredning af detailhandlen til ulempe for bymidtens butikker. Det er kommu-nalbestyrelsens vurdering, at etableringen af et lokalcenter med dagligvare- og udvalgsvarebutikker og en ramme på op til 3.000 m² i Teknologiparken vil svække bymidtens detailhandel. For at sikre en god lokal dagligvarefor-syning i den sydøstlige del af Aabybro, hvor en stor del af den kommende boligudbygning forventes at ske, kan der etableres enkeltstående butikker til lokalområdet forsyning på op til 1.000 m². Målsætningen om at styrke bymidten i Aabybro er i overensstemmelse med Planlovens intentioner om, at udviklingen primært skal ske i byernes bymidter. Målene for detailhand-lens udvikling i Aabybro understøttes bl.a. af følgende tiltag:

Markant udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidtenÆndret bymidteafgrænsningLokalisering af nye butikker skal sikre bedre sammenhæng mellem bymidtens eksisterende butiksområder Forbedret logistik og parkeringsmuligheder i bymidten for alle trafikarterFremtidig udbygning af boligområder i Aabybro

Fjerritslev og BrovstDen fremtidige butikslokalisering i Fjerritslev og Brovst skal medvirke til at fastholde en koncentreret butiksstruktur, som kendetegner bymidterne i de to byer. I Brovst skal indsatsen dog koncentreres om, at skabe en bedre sam-menhæng mellem det centrale butiksområde for udvalgsvarer langs Jernba-negade og dagligvarebutikkerne nord for Jernbanegade og området syd for Jernbanegade ved Brugsen og Fakta. Sammenhængen kan bl.a. forbedres via butikslokaliseringer som ”huludfyldning” mellem butiksområderne. Det er kommunalbestyrelsen vurdering, at der fortsat er god rummelighed og tilgængelighed til bymidterne i de to byer for alle trafikarter, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at etablere butikker uden for bymid-terne. Målene for detailhandlens udvikling i Fjerritslev og Brovst understøttes bl.a. af følgende tiltag:

•••

••


Antal butikker

Om

sætning

dagligvare

Om

sætning

udvalgsvare

Dæ

kningsgrad

Etageareal i 1000 kvm

Aabybro 49 173 181 159 14,4

Fjerritslev 38 193 10� 194 15,0

Pandrup �5 103 47 118 5,0

Brovst 37 179 116 �39 11,1

Blokhus

Hune

�8 89 79 5�9 6,0

Saltum 11 36 8 100 �,1

Tabel 17.7 Tal fra detailhandelsundersøgelse �008,

som ses i redegørelsen.

17 - Plan og byg • Helhedsplan �009 1�0

Udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidtenNye butikslokaliseringer skal medvirke til at sikre en fortsat koncentreret butiksstruktur i bymidtenFremtidig udbygning af boligområder i Brovst og Fjeritslev

Blokhus/HuneDet er kommunalbestyrelsens vurdering, at en udvikling af detailhandel, ser-vicefunktioner, bymiljø og oplevelser - samt et større samspil mellem disse - kan medvirke til at fremme turismen og dermed skabe grundlag for vækst i detailhandlen. Initiativer for at styrke turismen står derfor højt på dagsor-denen til gavn for både lokale beboere, erhvervsliv og detailhandel. Målene for detailhandlens udvikling i Blokhus og Hune understøttes bl.a. af følgende tiltag:

Udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidtenStyrkelse af helårsturismen Helhedsplan for BlokhusForbedring og nyudvikling af oplevelsesorienterede attraktionerForskønnelse af Blokhus Torv

Pandrup og SaltumI Pandrup vil behovet være størst som følge af den forventede vækst i bolig-byggeriet, som programmet for den fremtidige boligudbygning i Jammerbugt Kommune lægger op til. Med hensyn til udvalgsvarehandlen skal der således fortsat være mulighed for butiksudvidelser og enkelte nye butikker i et rimeligt omfang, som svarer til den forventede forbrugsvækst i oplandet. Målene for detailhandlens udvikling i Pandrup og Saltum understøttes bl.a. af følgende tiltag:

Udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidten - primært målrettet dagligvarebutikkerFremtidig udbygning af boligområder i Pandrup

LokalcentreneDet vurderes, at udviklingsmulighederne for udvalgsvarehandlen i største-parten af lokalcentrene er begrænsede som følge af strukturudviklingen og de forventede fremtidige forhold i markedet. Planlægningen skal afbalancere udviklingsmulighederne, så der vil være mulighed for lokale iværksættere at etablere en butik, uden at lokalcentrene i teorien kan risikere at blive konkur-renter til de primære handelsbyer i Jammerbugt Kommune. Målene for detail-handlens udvikling i lokalcentrene understøttes bl.a. af følgende tiltag:

Mindre udvidelse af rammerne for udbygning af primært dagligvarehand-len

Nye sommerhusområderI Jammerbugt Kommune er opført cirka 8.000 feriehuse, overnatningen i feriehuse generer tilsammen den største turistmæssige omsætning i Jam-merbugt Kommune. Hertil kommer en omsætning på mindst 700 mio. kr. om

••

•

•••••

•

•

•

1�1

året i byggebranchen. Der er bygget 416 sommerhuse i løbet af de sene-ste 12 år eller i gennemsnit 35 boliger pr. år. Der er flere oplysninger om Jammerbugt Kommunes prioriteringer vedrørende turisme i politikområde erhverv og turisme.

Byggemuligheder Nye udlæg i forhold til de gamle kommuneplaner

Udlæg i Helhedsplan �009

Areal Antal grunde Areal Antal grunde

Vester Thorup 16,4 ha 99 grunde

Brøndum (Fjerritslev) 1�,4 ha 100 grunde

Hjortdal / Slettestrand 16,0 ha 79 grunde

Tranum �8,0 ha 100 grunde 38,8 ha 155 grunde

Rødhus 4,7 ha 18 grunde

Blokhus/Hune 7,7 ha 35 grunde

Saltum �0,1 ha 1�9 grunde

Ingstrup �8,0 ha 90 grunde 46,5 ha 188 grunde

Gjøl 6,9 ha �1 grunde

Ialt 94,5 ha 190 grunde 169,5 ha 824 grunde

Tabel 17.8 Byggemuligheder i sommerhusområder.

Der er i dag ledige grunde i de fleste områder, som det ser ovenfor. I takt med efterspørgslen bør der udstykkes nye områder til feriehuse. Jammer-bugt Kommune udlægger derfor en ramme for to nye sommerhusområder, der samlet kan indeholde 190 nye sommerhusgrunde. De nærmere konse-kvenser og detaljer om de nye områder fremgår af miljøvurderingen i rede-gørelsen.

VVM og virksomheder med særlige beliggenhedskravVirksomheder, med særlige beliggenhedskrav, er f. eks. særligt forurenende virksomheder, rensningsanlæg, affaldsbehandlingsanlæg, motorbaner, knal-lertbaner, skydebaner og anlæg i forbindelse med råstofgravning, lufthavne, samt forsvarets skyde- og øvelsesterræner.

Der er således tale om virksomheder og anlæg, der ikke kan placeres i byer-nes erhvervsområder, men som har behov for en særlig beliggenhed uden for byerne. Reguleringen af disse virksomhedstyper sker ved hjælp af ret-ningslinjer: De konkrete retningslinjer kan ses i kap. 6 i ”Retningslinjer”.

Traditionelt har det drejet sig om virksomheder, der på grund af støj, røg, vibrationer eller udledning er særligt forurenende; men der kan også være tale om virksomheder, der medfører meget tung trafik.

Arealudlæggene skal forbeholdes denne type virksomheder, og de skal ikke kunne udnyttes til virksomhedstyper, der kan indpasses i almindelige erhvervsområder eller byområder til f.eks. blandet bolig- og erhvervsanven-delse. De fleste af disse virksomheder er omfattet af VVM-reglerne.

Denne type virksomheder / aktiviteter kan give gener for naboer mv. For at sikre og forbygge genemæssige konflikter udpeges der en række vejledende


17 - Plan og byg • Helhedsplan �009 1��

konsekvensområder. I den konkrete sagsbehandling skal afdækkes hvilke aktiviteter der kan placeres i disse områder. Konsekvensområderne kan påvirke planlægningen væsentligt eller direkte hindre, at det ønskede kan gennemføres. Også inden for områder og arealer der i anden sammenhæng er medtaget i helhedsplan09 for Jammerbugt Kommune.

Øst for omfartsvejen ved Pandrup / Kaas udlægges der et perspektiv område til Virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området var i daværende Pandrup Kommune rammeplanlagt til etablering af en konkret virksomhed, men denne planlægning er ikke aktuel længere. Området er i helhedsplan09 et perspektivområde alene for virksomheder med særlige beliggenhedskrav i en høj miljøklasse. Miljøklasserne er beskrevet i Helhedsplan09’s redegø-relse.

Udvikling i KystnærhedszonenFormålet med Kystnærhedszonen er at friholde de kystnære områder for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnær placering og derved beskytte de danske kystlandskaber mod unødige ændringer.

Det danske kystlandskab har gennem årene været udsat for store påvirk-ninger. Byudvikling, sommerhusudbygning, råstofgravning, tekniske anlæg mm. lægger i dag beslag på ca. 1/3 af Danmarks kyster. Også i Jammerbugt Kommune er kysten mange steder direkte eller indirekte påvirket af byer og ferie- og fritidsanlæg. Hensigten med planlovens kystbestemmelser er bl.a., at kystområderne fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsres-source.

I princippet er Kystnærhedszonen alle arealer i sommerhusområde og land-zone i en afstand af op til 3 km fra kysten. De eksisterende byzoner er såle-des ikke omfattet af kystnærhedszonen. Alligevel skal der indgå vurderinger af påvirkningen af kystlandskabet også ved planlægning i disse områder.

Ifølge planloven kan der kun inddrages nye arealer til byudvikling og anlæg i Kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering. Der må ikke udlægges nye sommer-husområder, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til fritids-formål. Nye ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter en sammenhængende turistpolitisk overvejelse og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

Kystnærhedszonen i Jammerbugt Kommune omfatter kyster ved Jammer-bugten, ved Limfjorden samt ved Vejlerne. Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder indtil 3 km fra kystlinien. Byzonearealer nærmere end 3 km fra kystlinien er ikke omfattet af bestemmelserne. Enkelte steder er kystnærhedszonen reduceret. I Jammerbugt Kommune ligger en del lokalbyer og landsbyer indenfor kystnærhedszonen, hvorimod de 4 hovedbyer ligger udenfor.

Kystnærhedszonen er inddelt i tre områder:

1�3

Område A er ubebyggede kystområder, der i princippet friholdes for byg-geri og anlæg.Område B er kystområder, hvor der efter nuværende eller yderligere plan-lægning kan etableres byudvikling, ferie- og fritidsanlæg og tekniske anlæg og VSB-områder (Virksomheder med Særlige Beliggenhedskrav).Område C er kystområder uden markante landskabs- og naturinteresser og som hovedregel uden visuel forbindelse med kysten, hvor der kan ske begrundet anvendelse efter kommuneplanens generelle retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af det åbne land.

Alle tre underzoner er omfattet af planlovens krav om særlig planlægnings-mæssig eller funktionel begrundelse. Kystnærhedszonen med inddeling i område A, B og C ses i WebGIS. Reguleringen af kystnærhedszonen sker ved hjælp af retningslinjer, der kan ses i kap. 16 i ”Retningslinjer”.

Indenfor kystnærhedszonen udlægges alene rammeområder, der har en planlægningsmæssig eller funktionel tilknytning til kystområderne. Gjøl er eksempel på en lokalby indenfor kystnærhedszonen. Her er der et planlæg-ningsmæssigt behov for udlæg af arealer til nye boligområder. Disse udlæg-ges landværts Gjøl by, således at kystlandskabet ikke belastes yderligere af byudvikling. Der udlægges ligeledes et nyt boligområde indenfor kystnær-hedszonen i Hammershøj. Dele af det udlagte vindmølleområde ved Klim Fjordholme ligger indenfor kystnærhedszonen. Området udnyttes også på nuværende tidspunkt til vindmøller. Detaljeret beskrivelse af de enkelte are-aludlægs indvirkning på kystlandskabet ses i Miljøvurderingen.

LandzoneadministrationHovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre uønskede og ukontrollerede bebyggel-ser og anlæg i det åbne land. Udgangspunktet er, at landzonen skal friholdes for anden uplanlagt bebyggelse mv. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Landzonebestemmelserne er således af central betydning for jordbrugser-hvervene, befolkningens rekreative interesser samt for beskyttelsen af areal og naturressourcer.

Et vigtigt virkemiddel til sikring af det åbne land er gennem den sammenfat-tende fysiske planlægning og landzoneadministrationen at varetage nogle brede almene samfundsmæssige hensyn som at beskytte det åbne land.

Jammerbugt Kommune har udmyntet disse bestemmelser i retningslinjer. Regulering i landzone sker bl.a ved hjælp af retningslinjer. De primære ret-ningslinjer kan ses i kap. 17 i ”Retningslinjer”.

Der er i �008 behandlet 111 landzonesager, hvoraf der der givet landzonetil-ladelse til 99 sager, afslag i 8 sager og to sager har resulteret i formulering af et nyt tilpasset projekt. Der er desuden behandlet 3� landzonesager med stort naturindhold, søer mv.

•

•

•


17 - Plan og byg • Helhedsplan �009 1�4

VindmøllerDet samlede antal vindmøller og deres alder fremgår af tabel 17.9.

Antal Effekt Opstillet år Opstillinghøjde

� �300 �008 9�-96 m

61 750 1997-�000 48 m

7� 600 1996-�000 44 m

40 400 1994-1996 31 m

� 300 1991 31 m

19 �50 1989-93 �4-�6 m

6 ��5 1990-1996 �7-�9 m

7 �00 1988-1994 �5 m

� 175 1988 �3 m

� 160 1988 �3 m

4 150 1988-1990 �4 m

�17

Tabel 17.9 Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller, www.ens.dk

Der er udpeget fire vindmølleparker i Jammerbugt Kommune: Saltum Kær, Drøstrup, Nørre Økse Sø og Klim Fjordholme.

Vindmøllepark Totalhøjde Effekt, minimum

Saltum Kær 1�6-149,9 meter 4,6 MW

Drøstrup 1�6-149,9 meter 11,5 MW

Nørre Økse Sø 1�6-149,9 meter �0,7 MW

Klim Fjordholme 1�6-149,9 meter 43,7 MW

Tabel 17.10 Intern opgørelse, der også er redegjort for i retningslinierne.

Møllerne i de enkelte parker skal opfylde kravene i ovennævnte skema. Hver mølle er minimum �,3 MW. Til sammenligning kan der nævnes, at der samlet set i Nordjylland er en planlægningskapacitet på 75 MW, så Jammerbugt Kommunens andel er betydelig på nuværende tidspunkt. I helhedsplanens redegørelse og miljøvurdering er der gjort rede for de enkelte mølleområder og konsekvenserne ved deres etablering.

1�5

LanddistriktsudviklingOm politikområdetKommunalbestyrelsen vedtog i efteråret �007 Jammerbugt Kommunes første landdistriktspolitik. Landdistriktspolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i borgernes visioner for kommunens lokalsamfund, udtrykt på �4 borgermøder. Jammerbugt Kommunes landdistriktspolitik er dynamisk og konstant under udvikling. Derfor er sitet www.jammerbugt.dk/landdistrikt et vigtigt redskab i kommunikationen mellem lokalsamfundene, politikere og Jammerbugt Kom-mune. Tema- og Udviklingsudvalget har det politiske ansvar for implemente-ringen af landdistriktspolitikken.

Afgørende for, at landdistriktspolitikken bliver en succes, er den lokale for-ankring. Derfor blev der i forbindelse med vedtagelsen af landdistriktspolitik-ken nedsat et udvalg kaldet ”Landdistriktsudvalget”. I Landdistriktsudvalget er de �4 lokalsamfund repræsenteret med et medlem hver, herudover sidder der 5 politikere i udvalget. Formanden for Tema- og Udviklingsudvalget er for-mand for Landdistriktsudvalget. Landdistriktsudvalgets primære opgave er at sikre gennemførelsen af landdistriktspolitikkens visioner og målsætninger. Men formålet med Landdistriktsudvalget er også at arbejde med at skabe en fælles identitet i Jammerbugt Kommune på tværs af traditionelle geografi-ske afgrænsninger, og at skabe projekter, der går på tværs af lokalsamfund. Landdistriktsudvalget har høringsret i forbindelse med fordeling af støtte til projekter under landdistriktspolitikken.

Det er ikke lovpligtigt at kommuner skal udarbejde en landdistriktspolitik, men Velfærdsministeriet opfordrer hertil.

Nedenfor ses budgettet for �009, landdistriktsområdets ramme udgør under 1% af det samlede budget.

Drift Budget �009

18.06.48 Landdistriktsudvikling (erhvervsudvikling, turisme og landdi-

strikter)

�.353

Ialt �.353


Anlæg �009 �010 �011 �01� �013

Forskønnelse jf. TUU 1,5

Helhedsplan Blokhus og toiletbygning Slettestr. �,0


LovgrundlagLov om erhvervsfremmeRådets forordning (EF) nr. 1698/�005 af �0. september �005 om støtte til udvikling af land-distrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)Lov om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)Kommunalfuldmagten

Vedtagne politikkerLanddistriktspolitik

Nedsatte råd mm.Landdistriktsudvalg (ét medlem fra hvert lokalområde)

••

•

•

•

•


18 - Landdistriktsudvikling • Helhedsplan �009 1�6

Vision for landdistriktsudviklingVisionen for landdistriktsudviklingen er

at der i Jammerbugt Kommune fin-des aktive lokalsamfund med et vel-fungerende kultur- og foreningslivat borgerne er engagerede og ska-ber fællesskabat landsbyerne er attraktive for både beboere og potentielle tilflyttere på hver sin mådeat borgerne kan forvente opbakning fra kommunenat der findes et velfungerende net-værk mellem lokalsamfundene, som understøtter landdistriktsudviklingen

•

•

•

•

•

Mål for landdistriktsudviklingMålene for landdistriktsudviklingen er

at borgerne er organiseret i fora, der kan fungere som sparringspartnere for kommunalbestyrelsenat netværket mellem lokalsamfun-dene er aktive og bruges til videns-deling, erfaringsudveksling, sparring m.m.at hvert lokalsamfund får en tydelig identitet og får kortlagt sine styrker og svaghederat ildsjælene understøttesat landsbyerne forskønnes, så de bliver attraktive for både indbyggere og potentielle tilflyttereat der etableres en portal til formidling

•

•

•

••

•

af kulturelle aktiviteter i lokalsamfun-dene - både i forhold til beboere og turisterat landsbyerne i Jammerbugt Kom-mune markedsføres som et attraktivt sted at bo.

•

1�7

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene for dette politikområde har stor sammenhæng med især målene og tilhørende retningslinier for politikområde plan og by.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være at sikre elementer fra kom-munens strategi for agenda �1 gennemført gennem landdistriktsmidler. Eksempelvis at fastsætte visse standardvilkår for brug af kommunale land-distriktsmidler, f.eks. i tråd med intentionerne bag ”praktisk miljø-ledelse” eller overholdelse af visse minimumskrav for anvendelse af materialer, CO� regnskab eller lignende.

Handlingsplan �009-�0�1Evaluering af landdistriktsprogramLanddistriktspolitik, �. generationUdviklingsplaner for hvert lokalsamfundUddeling af landdistriktsmidler

••••





Undervisning og fritidFritid og kulturArbejdsmarkedSocialområdetSundhedNatur og miljøPlan og byg

•••••••


18 - Landdistriktsudvikling • Helhedsplan �009 1�8

Tal og faktaMidler til udviklingsprojekterI erkendelse af at udkantsområder, ikke kun i Danmark men generelt i Europa, har et udviklingsmæssigt efterslæb i forholdt til centerområderne, afsættes der i stigende grad midler på EU’s budget til territoriel støtte.

EU’s støtte til udviklingsprojekter i udkantsområder fordeles gennem forskel-lige puljer. I den sammenhæng er de væsentligste strukturfondene, der admi-nistreres af Vækstforum og Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet. Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet administreres efter et ”bot-tom up” princip kaldet ”Leader”. Det betyder, at lokale demokratisk valgte bestyrelser kaldet ”Lokale aktionsgrupper”, fordeler midlerne til udviklings-projekter. Midlerne er tildelt den lokale aktionsgruppe efter socioøkonomiske opgørelser. Formålet med arbejdet i den lokale aktionsgruppe er at sikre en bæredygtig udvikling i udkantsområder. Jammerbugt Kommune indgår i to lokale aktionsgrupper under landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet. Årligt har de to aktionsgrupper til sammen et budget på 6.650.000 kr.

På Jammerbugt Kommunes budget er der afsat midler til en landdistriktspulje. To-tre gange om året uddeles midler fra den såkaldte landdistriktspulje.

Fremtidige aktiviteterJammerbugt Kommunes landdistriktspolitik skal revideres det første år i hver ny valgperiode, i den forbindelse vælges der nye medlemmer til Land-distriktsudvalget.

For at sikre at landdistriktspolitikken forbliver levende og dynamisk, påbe-gyndes i �009 – �010 et arbejde med at udarbejde udviklingsplaner for de enkelte lokalsamfund, eller udviklingsplaner der rummer flere lokalsamfund. Den type landdistriktspolitik benævnes �. generations.

Under fiskeriprogrammet forventes projekter som opfølgning på oplægget ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan 2007-2013”.

SkrotordningI �009 og i de kommende år vil der i forbindelse med landdistriktsudviklingen arbejdes aktivt med ”forskønnelse” af Jammerbugt Kommune. Gennem en frivillig ”Skrotningsordning” vil der blive sat fokus på nedrivning af dårlige boliger og oprydning omkring huse og ejendomme. Til gennemførelsen af projektet vil der blive ansat en projektmedarbejder og udarbejdet en hand-lingsplan.

1�9

ByrollerOm området Et gennemgående tema i Jammerbugt Kommunes helhedsplanlægning er den geografi, infrastruktur og de bystrukturer, som er opstået på baggrund af de roller, som byerne i området har udfyldt gennem årtier og århundre-der. Jammerbugtens land mellem hav og fjord er præget af havet, fjorden og grænseflader mellem Thy og Vendsyssel og nærheden til Aalborg. De naturgivne forhold har på forskellig måde påvirket udviklingen i forskellige tidsperioder. I løbet af de sidste 150 år er der kæmpet mange kampe om jor-den, vandet, vinden - og selv om sandflugt, inddæmninger og læplantninger overvejende hører fortiden til, skal vi i Jammerbugt Kommune fortsat være opmærksomme på ændringer i klimaet og den måde, hvorpå de kan komme til at påvirke os i de kommende årtier.

Jammerbugten har haft en omskiftelig tilværelse - sogne og herreder har skiftevis hørt under Thisted, Hjørring og Aalborg Amter, for efter sidste kom-munalreform at blive samlet under én kommune og én region. Tidligere har Ryaaen og Limfjorden haft stor betydning for udviklingen, jernbanen har haft det i andre perioder, mens det i dag er motorveje og lufthavne, som i højere grad har stor betydning for udviklingen.

Alle disse ting har indflydelse på, hvilke roller vores byer har spillet, og hvilke roller vi tror på, at de kan komme til at spille fremover.

Med udgangspunkt i planstrategiens signaler og de gennemførte dialoger med borgere og interesseforeninger er der på de to næste sider opstillet mål-sætninger for byernes udvikling i Jammerbugt Kommune. Målsætningerne går på tværs af alle politikområder, og de er derfor beskrevet særskilt

I by- og egnsbeskrivelserne findes baggrundsdata i form af befolknings- og byggedata, oversigter over offentlig og privat service i de enkelte lokalsam-fund samt eksempler på andre forudsætninger for byernes udvikling herun-der særlige naturværdier, kulturspor og lignende.

Byroller består af to typer af målsætninger- samspil mellem byer og- mål for den enkelte by


LovgrundlagPlanlovenLandsplanredegørelse

Vedtagne politikkerPlanstrategiStrategi for agenda �1

••

••

Byroller • Helhedsplan �009 130

Mål for byroller i Jammerbugt Kommune

Samspil mellem byer Byer skal udvikles i samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttesByer må ikke alene orientere sig i én retning (f.eks. mod et tidligere kom-munecenter), men skal forstå at gå i dialog med byer og nabokommuner i alle retninger for at udnytte andres ressourcerStørre byer må ikke ”opsluge” tilstø-dende landsbyerUdviklingen i bosætningen må ikke spredes og føre til nye bebyggelser eller medføre større udvidelser af landsbyer

•

•

•

•

Den enkelte by skal synliggøre byens egen identitet og særpræg (f.eks. stationsby)udvikles og styrkes ved at eksiste-rende værdier og særlige kvaliteter understøttesomdannes og fortættes i respekt for dens historie og bynære landskab,forskønnes gennem fokus på faca-der, bebyggelsens ydre fremtræden og indretning af byrum, værne om bebyggelsens placering i forhold til det omgivende landskab og sikre indblik til kultursporsikre arealer, hvor folk kan være sammen om leg, afslapning, idræt og kultur ogfortættes ved at sanere ned-slidte områder og bygge nye moderne bomiljøer op (omdanne bygningstomter til nye boliger)

•

•

•

•

•

•

•





































SkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerpingSkerping ØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyØsterbyKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholmKorsholm




lokalbyerlandsbyerhovedbyer

131

Mål for hovedbyerne er: Byggemuligheder svarende til 4 års forbrugPrioritering af byudviklingsretninger og byggemodninger skal ske på grundlag af en vurdering af udviklin-gen i byen som helhed herunder vej-betjening og forsyning med offentlig serviceUdbud af nye byggegrunde sikres ved, at rammerne indeholder udlæg og at der byggemodnes arealer til en bred vifte af byfunktioner, Udbuddet af byggegrunde drives primært af private investorer, sekun-dært af kommunale projekter,De private investeringer i nye boliger og erhverv skal følges af offentlige investeringer i service og infrastruk-turByens samlede service og arbejds-pladser bidrager til udvikling af arbejdspladser, bostedsattraktivitet og offentlig- og privat serviceforsy-ningDen offentlige service understøttes ved at lokalisere gode og moderne servicetilbudErhvervsudviklingen understøttes for at sikre dynamik og innovationskraftHovedbyen betjenes med kollektiv trafikAfgrænses med detailhandelsmidte Centerområder fortættes og saneres for at op nå en højere bebyggelses-grad Hovedbyer er i byzone

Hovedbyerne er:

Hovedby Borgere Boliger

Aabybro 5.000 18�1

Pandrup �.770 104�

Brovst �.634 1.015

Fjerritslev 3.507 1.�86

•

•

•

•

•

•

•

•

•

••

•

Mål for lokalbyer er:Boligbyggemuligheder på 8-1� boli-gerUdbud af nye byggegrunde til boliger udbydes primært af private investo-rer, sekundært støttet med kommu-nale projekterAlene lokalt orienteret erhverv og iværksætteri lokaliseres i lokalbyerDen offentlige service dækker det basale behov i lokalbyen eller i et netværk af lokalbyer og landsbyer Lokalbyer er overvejende i byzone

Lokalbyerne er:

Lokalby Borgere Boliger

Arentsminde 411 18�

Bejstrup 1�5 56

Biersted 1.663 638

Birkelse 734 �8�

Blokhus 314 388

Bonderup �33 106

Gjøl 911 37�

Gøttrup �13 86

Halvrimmen 664 �85

Hammershøy �6� 1�3

Haverslev 103 48

Hjortdal 1�7 58

Hune 546 333

Ingstrup 390 198

Kaas 1.906 7��

Klim 475 �03

Moseby 533 ��1

Nørhalne 1.195 4�9

Saltum 696 3��

Skovsgaard 671 �85

Slettestrand 80 41

Thorupstrand 149 75

Tranum 405 186

V. Hjermitslev 419 18�

V. Thorup �80 1�9

•

•

•

•

•

Mål for landsbyer er:En landsbyafgrænsning giver bygge-mulighed for 3-8 boligerBosætning er det primære og anden udvikling skal afpasses de lokale behov og kvaliteter, Detailhandlen omfatter enkelte butik-ker, campingpladser, gårdbutikkerOffentlig service kan ikke forventes udbygget yderligereByernes mødesteder, forsamlings-huse, idrætsplads mv. skal oprethol-des og videreudviklesLandsbyer er i landzone

Landsbyerne er:

Landsby Borgere Boliger

Attrup 80 37

Bratbjerg 73 35

Husby 43 13

Kaas Hede 1�7 53

Kollerup 83 38

Korsholm 7� 33

Manstrup 93 44

Ny Skovsgaard 118 53

Ryaa 139 63

Sdr. Saltum 111 46

Skerping 89 35

Skræm �3 14

Torslev 148 70

Trekroner 57 ��

Vust �4 16

Ø. Svenstrup 99 48

Østerby 100 41

•

•

•

•

•

•


Byroller • Helhedsplan �009 13�

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven ”Udlæg af et nyt bymønster skal basere sig på strategiske overve-jelser i fht. en afbalanceret regional udvikling, fremtidige samarbejds-muligheder og netværksdannelse mellem byer. Det kan ske ved at definere de enkelte byers roller og beskrive udviklingsstrategier, jf. Landsplanredegørelse 2006” Citat fra statslige interesser i kom-muneplanlægningen, �009


Natur og miljøPlan og bygLanddistrikt

•••

Det første og måske sidste bymønster for JammerbugtenJammerbugt Kommune har overvejende overtaget det kendte bymønster fra regionplan �005 og alene foretaget mindre justeringer for at alle sammenlig-nelige byer optræder i samme rolle i Helhedsplan09.

Fastlåste bystrukturer med fastlåste kategorier for byers udvikling hører for-tidens planlægningstraditioner til, og Jammerbugt Kommune har som mål i løbet af nogle år at anvende en mere kulturstyret byrolle-politik for de enkelte byers udviklingsmuligheder og potentialer.

De beskrevne byroller skal ses som udgangspunkt for fortsat dialog i de kom-mende år om udviklingsmuligheder på tværs af politikområder, og målet er at udviklingsplaner for byer eller netværk af byer skal kunne konretisere byrol-lerne nærmere i de kommende år, jf. nedenstående skitse.

By og egnsbeskrivelser for hvert lokalsamfund

Byernes egne visioner og mål

Private enkeltprojekterOmrådefornyelseFormulere nye byroller i dialog med lokalsamfund

133

Kommunen som arbejdspladsOm områdetDe ansatte er den vigtigste ressource i Jammerbugt Kommune som arbejds-plads. Det er derfor vigtigt, at Jammerbugt Kommune er i stand til at tiltrække og fastholde kvalificerede ledere og medarbejdere. Jammerbugt Kommune skal være et attraktivt arbejdssted.

For at nå dette må alle kommunens arbejdspladser bygge på en fælles kultur, en fælles holdning til samspil mellem ledelse og medarbejdere og dermed nogle fælles værdier.

Disse værdier skal tage udgangspunkt i og understøtte den overordnede vision for Jammerbugt Kommune og de tilknyttede målsætninger og med-virke til, at alle medarbejdere får en helhedsopfattelse af Jammerbugt Kom-mune.

Af målsætningerne for Jammerbugt Kommune fremgår bl.a.: ”at vi vil fast-holde og tiltrække dygtige medarbejdere og ledere samt udnytte ressour-cerne på tværs af den kommunale organisation for at sikre en høj faglighed og økonomisk bæredygtighed og den fornødne udviklingskraft til nye initiati-ver. Vi vil føre en personale- og ledelsespolitik, der bygger på tillid og kompe-tence til den enkelte medarbejder og med fokus på initiativ, forandringsevne, udvikling og resultater til gavn for borgerne.”

LovgrundlagArbejdsmiljølovenLigestillingsloven

Vedtagne politikkerPersonalepolitikLigestillingspolitikKommunikationspolitikArbejdsmiljøpolitikLønpolitikRygepolitikSikkerheds- og sundhedspolitik og indsatsplan for �007-�011

Nedsatte råd mm.HovedMEDMED udvalgLigestillingspolitik

••

•••••••

•••

Om området • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

Kommunen som arbejdsplads • Helhedsplan �009 134

Formål Jammerbugt Kommunes personalepo-litik har overordnet til formål:

at skabe forudsætningerne for en velfungerende organisation med optimale forhold for ansatteat tiltrække, fastholde og udvikle ansatte, så sammensætningen af menneskelige ressourcer til enhver tid er optimal for at indfri kommu-nens mål

VærdierPersonalepolitikken i Jammerbugt Kom-mune bygger på følgende værdier:

ansvarlighed for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er karak-teriseret ved trivsel, tillid, ligeværdig-hed og gensidig respekt respekt for mennesker, deres hold-ninger og deres forskellighedåbenhed, ærlighed og loyalitet i det daglige virke – både i forhold til trufne beslutninger, kolleger, borgere og sig selvfleksibilitet og samarbejde for at nå de fastsatte målprofessionelt, kompetent, ansvarligt arbejde

Vision Kommunen som arbejdspladsJammerbugt Kommune er en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække, udvikle og fastholde velkvalificerede medarbej-dere og ledere.

Sundhed og trivselJammerbugt Kommunes arbejdsplad-ser er præget af trivsel og lavt sygefra-vær.

•

•

•

•

•

•

•

MålOrganisationens sigteDet er kommunalbestyrelsens mål at den administrative organisation løbende justeres, så den bedst muligt lever op til visionen om optimal service på alle fire opgaveområder (myndighedsopgaver, borgerservice, intern service og styring samt betjening af det politiske niveau).

Kommunen som arbejdspladsDet er kommunalbestyrelsens mål at sikre kommunen som en attraktiv arbejdsplads. En attraktiv arbejdsplads bygges op om fælles værdier, klare mål for arbejdet og den størst mulige dele-gation af kompetence. Indenfor denne ramme gælder særligt

at ansvar og kompetence hænger sammenat den enkelte medarbejder/medar-bejdergruppe inddrages i planlæg-ningen og tilrettelæggelsen af de enkelte opgaveløsningerat den konkrete opgaveløsning i vid udstrækning overlades til den enkelte medarbejder/medarbejder-gruppeat medarbejderne inddrages i beslut-ningsprocesserne bl.a. gennem MED-organisationen

Det er også kommunalbestyrelsensmål at understøtte en åben, ligeværdig og loyal kommunikation på og mellemalle niveauer. Herunder også at arbejdefor

at der gives en konsekvent og pas-sende gensidig information mellem leder og medarbejdere at alle aktivt søger relevante infor-mationer og videregiver disse til kol-legaer

Det er endvidere et mål at sikre vel-kvalificerede ledere. Herunder at den enkelte leder

arbejder synligt med realisering af arbejdspladsens målsætning

•

•

•

•

•

•

•

og skaber grundlag for en fælles målopfattelse, optimisme og energi på arbejdspladsen er forpligtet til at indgå i fagligt og/eller tværfagligt ledernetværkskaber mulighed for, at både leder og medarbejdere kan udvikle sig i arbejdet og gennem uddannelse

Endelig er det et mål at tiltrække,udvikle og fastholde velkvalificeredemedarbejdere, herunder

at ledige jobs besættes med den bedst kvalificerede til jobbet uanset køn, alder, social eller etnisk her-komstat der stilles relevante og realisti-ske krav til medarbejdere på alle niveauerat der følges op på disse krav, og der gives feedback til den enkelte med-arbejderat lønpolitikken er synlig og anven-des som et ledelsesværktøjat den enkelte medarbejder er villig til at tilegne sig viden og færdighe-der, der giver grundlag for udvikling – personligt og arbejdsmæssigt at der gennemføres udviklingssam-taler på alle niveauer og at den enkelte medarbejder kan se betydningen af og helheden i sit arbejde

Sundhed og trivselDet er kommunalbestyrelsens mål

at der – i samspil mellem leder og medarbejdere - skabes et godt, sund og sikkert arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads at der tilbydes en sundhedsordning for alle ansatte med sammenhæng til kommunens overordnede sund-hedspolitik og sundhedsfremmeak-tiviteterat der skabes en god omgangstone og humor, som medvirker til at øge trivslen

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

135

Målenes betydning for arealanvendelsenMålene har betydning for medarbejdernes fysiske omgivelser, deres rammer og arbejdsmiljøet.

Agenda �1Relevante tiltag i forhold til agenda �1 vil være tværgående koordinering af indsatser, der er tilpasset den enkelte medarbejder og de fysiske rammer.

Handlingsplan �009-�0�1TrivselsundersøgelseLigestillingsredegørelse

••

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planlo-ven §11a nr. � med beliggenhed af områ-der til blandede byformål

§11b nr. 4, 5, 6 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutio-ner og anden forsyning med offentlig service, områder til byfornyelse i eksi-streende bysamfund eller byomdan-nelsesområder samt trafikbetjening

Snitflader til politikområderAdministrativ organisationPolitisk organisationKommunale ejendomme

•••



Tal og faktaKommunen som arbejdspladsSom et led i at tiltrække og fastholde velkvalificerede medarbejdere og ledere tilbyder Jammerbugt Kommune, som det seneste initiativ på området såvel en sundhedsordning som en aftale om medarbejderbredbånd til alle fastan-satte i kommunen. Der arbejdes desuden med lederevaluering og trivselsun-dersøgelser.

Personale i Jammerbugt KommuneI �008 udgør personaleforbruget i Jammerbugt Kommune ca. �.410 fuldtids-stillinger jf. tabel �0.1.

Ansættelseskategorier Nov. �007 Nov. �008

Antal ansatte (månedslønnede) �.696 �.679

Fuldtidsansatte (månedslønnede) �.419,8 �.410,1

Tabel �0.1 Antal ansatte og fuldtidsansatte, �007-�008. Hvis ikke andet er anført, er stillin-

ger opgjort i fuldtidsstillinger, og omfatter månedslønnet personale, eksklusiv ekstraordinært

ansatte, vikarer og elever. Kilde: FLD, Lokale løndata

I forhold til �007 har der været en reduktion på �0 månedslønnede ansatte (ekskl. de angivne grupper) svarende til en reduktion i antal fuldtidsstillinger på knap 10. Sidst i afsnittet er der redegjort nærmere for de personalegrup-per, der ikke er medtaget i den øvrige statistik.

Lidt over halvdelen af det samlede personaleforbrug ligger på Børne- og Kul-turforvaltningens område jf. figur 19.2. Den resterende del ligger hovedsage-ligt på Social, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen.

135,8

819,8

195,4

Centraladministration 5,6 %

Børne- og Kultur 52,3 %

1260,8Social, Sundhed og Beskæftigelse 34,0 %

Teknik & Miljø 8,1 %

Figur 19.� Personaleforbruget fordelt på forvaltningsområder, �008

Langt hovedparten af de ansatte i kommunen er kvinder. Af i alt �.679 månedslønnede ansatte er de �.18� ansatte kvinder og 497 mænd. Udover dette personale var der i Jammerbugt Kommune i �008 ansat 46,1 elever (fuldtidsstillinger) hovedsageligt indenfor social- og sundhedsuddannelserne. Der er tale om en reduktion på 7,6% i forhold til �007. Der var endvidere i �008 34,3 vikaransatte (fuldtidsstillinger) svarende til en stigning på 41,7% i forhold til �007.

137

Figur �0.3 Personale opgjort på faggrupper og køn, �008, FLD, lokale løndata.

Af figur 20.3 er der foretaget en opdeling af de forskellige faggrupper på køn. Antal ansatte i hver faggruppe udgør 100%. Disse 100% er herefter opdelt på procentvis andel af kvinder og mænd i faggruppen. Det fremgår, at det kun er i syv af faggrupperne, hvor halvdelen eller derover er mænd. I de resterende faggrupper er stillingerne i langt overvejende grad kvinder.

Figur �0.4 viser aldersfordelingen for ansatte i �008. Det ses, at langt stør-stedelen af ansatte er over 40 år, nærmere bestemt 71%. Det ses endvidere, at andelen af ansatte på 50 år og derover udgør en relativ stor andel af alle ansatte jf. tabel �0.5.

60

80

100

120

An

tal

0

20

40

Alder 21 25 29 33 37 41 45 49 53 57 61 65

An

tal

Alder

Figur �0.4 Antal ansatte fordelt på alder, �007 - �008, FLD, lokale løndata.


Pæd. pers., særlige stillinger

Øvrige

Kontor- og It-personale, Kl

Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsorg

Pædagogmedhjælpere

Socialrådg./socialformidlere

Ergo- og fysioterapeuter

Tandlæger

Pæd. pers., daginst./klub/skolefr.

Syge- og sundhedsplejersker

Social- og sundhedspersonale

Rengøringsassistenter

Dagplejere

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Tekniske Servicemedarbejdere m.v.

Arbejds-, vej- og gartnerformænd

Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv

Chefer, Kl

Musikskolelærere

Tekniske designere m.fl.

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere

Laboratorie- og miljøpersonale

Pæd. pers., døgninst. mv.

Akademikere

Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr.

Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv.

Pædagogstuderende

Pæd. pers., særlige stillinger

Kvinder Mænd


I tabel �0.5 er der foretaget en mere detailleret opdeling på aldersgrupper og køn.

November �008 < 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år > 60 år

Kvinder 147 485 645 755 150

% af alle kvinder 6,7% ��,�% �9,6% 34,6% 6,9%

% af alle ansatte 5,5% 18,1% �4,1% �8,�% 5,6%

Mænd 48 97 118 186 48

% af alle mænd 9,7% 19,5% �3,7% 37,4% 9,7%

% af alle ansatte 1,8% 3,6% 4,4% 6,9% 1,8%

Jammerbugt Kommune 195 58� 763 941 198

% af alle ansatte 7,3% �1,7% �8,5% 35,1% 7,4%

Tabel �0.5 Køns- og aldersfordeling, �008

Det ses, at de ansatte i aldersgruppen over 50 år udgør 4�,5% og aldersgrup-pen over 60 år udgør 7,4%. Det betyder, at kommunen kan forudse en ikke ubetydelig personaleafgang grundet alder indenfor de kommende år. Med en mulighed for at trække sig tilbage fra 60 års alderen er der dermed 1.139 ansatte af den samlede arbejdsstyrke, der ved værste scenarie forlader kom-munen indenfor de næste 5 - 10 år. Endvidere er 198 ansatte eller 7% af alle ansatte, der i princippet kan forlade kommunen nu for at gå på efterløn.

I figur 20.6 er de ansattes gennemsnitsalder opgjort på forvaltningsområder og køn.

48,5

45,3

46,145,7 45,8

48,2

44,8

48,849,2

46,8

46

47

48

49

50

Ge

nn

em

sn

its

ald

er

44,8

42

43

44

45

Centraladministration Børne og Kultur Social, Sundhed og Beskæftigelse

Teknik & Miljø Jammerbugt Kommune

Ge

nn

em

sn

its

ald

er

Kvinder Mænd

Figur �0.6 Gennemsnitsalder opgjort på forvaltningsområder og køn, �008

Det ses, den mest markante forskel i gennemsnitsalderen opgjort på køn er på de to forvaltningsområder Social, Sundhed og Beskæftigelse og Teknik & Miljø. Der er en mindre forskel, hvad angår ansatte i Centraladministrationen og Børne og Kulturforvaltningen.

I kommunen som helhed er gennemsnitsalderen størst for mænd. Det er for-valtningsområderne Social, Sundhed og Beskæftigelse, Teknik & Miljø samt Centraladministrationen, at de mandlige ansatte er tættest på en afgangsal-deren på 60 år.

I tabel �0.7 er der fokuseret på de faggrupper, hvor andelen af ansatte er 55 år og derover.

139

Overenskomstområde Ansatte på

55 år og

derover

Andel af

faggruppen

Ansatte på

60 år og

derover

Andel af

faggruppen

Social- og sundhedspersonale 151 �5,3% 43 7,�%

Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen 139 �7,5% 40 7,9%

Kontor- og It-personale, Kl 71 3�,7% �6 1�,0%

Dagplejere 50 �7,�% 15 8,�%

Rengøringsassistenter 4� 33,3% 19 15,1%

Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 36 13,6% 3 1,1%

Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere �6 �5,7% 7 6,9%

Pædagogmedhjælpere �0 17,�% 6 5,�%

Tekniske Servicemedarbejdere mv. 18 36,7% 10 �0,4%

Syge- og sundhedsplejersker 16 �0,8% 4 5,�%

Socialrådg./socialformidlere 16 31,4% 4 7,8%

Husassistenter 13 43,3% 3 10,0%

Chefer, Kl 1� 46,�% 3 11,5%

Jammerbugt Kommune i alt 665 �4,7% 195 7,3%

Tabel �0.7 Største faggrupper med ansatte på 55 år og derover, �008

Det ses, at der specielt for faggrupperne Social- og sundhedspersonale, Lærere og ledere m.fl. i folkeskoler mv., Kontor- og it-personale, Dagplejere og Rengøringsassistenter er et markant stort antal ansatte, der er 55 år og derover.

Indenfor de nærmeste år må der derfor påregnes en stor udskiftning indenfor disse personalegrupper. Dette bestyrkes også af, at det store antal ansatte i disse faggrupper, der i dag er 60 år og derover. Der kan imødeses en stor rekrutteringsmæssig udfordring til kommunen indenfor den nærmeste årrække for at erstatte fratrædende ansatte fra specielt disse faggrupper

For kommunen som helhed ses det, at knap �5% af de ansatte er 55 år der-over, og godt 7% er 60 år og derover.

På ledergruppen kan der også imødeses kommende ansættelsesmæssige udfordringer inden de kommende år.

I tabel �0.8 er det opgjort, hvordan den samlede ledergruppe er fordelt på forskellige aldersgrupperinger.

< 39 år 40-49 år 50-54 år 55-59 år > 60 år

Antal 31 95 59 5� �4

% af ledergruppen 11,9% 36,4% ��,6% 19,9% 9,�%

Tabel �0.8 Aldersfordeling, samlet ledergruppe �008

Det ses, at 76 af den samlede ledergruppe eller �9,1% er 50 år og derover samt �4 eller 9,�% er 60 år og derover.



Ses der nærmere på den øverste ledergruppe, dvs. direktører, chefer og team-/institutionsledere, er 4� ledere eller 43,3% 55 år og derover jf. tabel �0.9. I gruppen på 60 år og derover er der 14 ledere eller 14,4% af den øver-ste ledergruppe (direktører, chefer og team-/institutionsledere).

< 39 år 40-49 år 50-54 år 55-59 år > 60 år

Antal 5 �6 �4 �8 14

% af ledergruppen 5,�% �6,8% �4,7% �8,9% 14,4%

Tabel �0.9 Aldersfordeling, direktører, chefer og team-/institutionsledere �008

Der må derfor også for disse ledergruppers vedkommende påregnes en aldersmæssig afgang indenfor de nærmeste år.

Opsummerende er den overvejende største personalemæssige udfordring for Jammerbugt Kommune de kommende år at tage initiativer, der kan medvirke til, at ansatte ønsker at blive i kommunen, så overgang til efterløn udskydes. Derudover at sikre et godt rekrutteringsgrundlag ved, at Jammerbugt Kom-mune som arbejdsplads betragtet fremstår som et attraktivt sted at søge ansættelse ved.

Personale fordelt på ansatte på særlige vilkår mm.Jammerbugt Kommune har et mål om at være en rummelig og social ansvar-lig kommune. Et middel til at indfri dette ønske er at sikre, at kommunen som arbejdsgiver også tager hånd om at ansætte personale med nedsat arbejdsevne.

Der var i �008 �13 ansatte på særlige vilkår (opgjort i fuldtidsstillinger) jf. tabel �0.10. I �007 udgjorde disse stillinger 7,8% af alle fuldtidsstillinger. I �008 steg andelen til 8,8%. Der er i alt tale om en stigning i antal ansatte på særlige vilkår på 13% mellem �007 og �008.

Ansættelseskategorier Nov. �007 Nov. �008

Beskyttet stilling 0,5

Tjm. Flexjob 1,0 1,0

Ansatte i henhold til servicelov 30,5 47,0

Jobtræning, max timeløn 64,4 64,8

Fleksjob 85,4 93,�

Skånejob 1,9 �,5

Servicejob 5,4 4,0

I alt 188,6 �13,0

% af antal fuldtidsstillinger 7,8% 8,8%

% ændring fra �007 til �008 13,0%

Tabel �0.10 Ansatte på særlige vilkår (fuldtidsstillinger), �007 - �008

141

Agenda �1 og klima

Agenda �1 og klima • Helhedsplan �009 14�

Agenda �1 og klimaI juni �007 blev Jammerbugt kommunes strategi for Agenda �1 fremlagt sam-men med den planstrategi, der går forud for denne Helhedsplan. I strategi for Agenda �1 er der 5 temaer, der opindeligt er udstukket i planloven, og Jam-merbugt Kommunes opgave har været at konkretisere dem.

Agenda �1 arbejdet går i store træk ud på at tænke bæredygtighed ind i alle sektorer. Det handler således ikke kun om natur og miljø, men også om sundhed og kulturelle og sociale aktiviteter. Der er dermed et naturligt overlap mellem Agenda �1 strategien og mange af de visioner og mål vi har opstillet for de enkelte politikområder. Dette gælder i særdeleshed politikområder som natur og miljø, landdistrikstudvikling, sundhed, kultur og fritid, plan og byg mm. I dette afsnit er fokus særligt rettet mod vores samlede og tværgående indsats med blik på de 5 temaer. De enkelte temaer er nærmere uddybet i nedenstående bokse.

KlimaJammerbugt Kommune vil i løbet af �009-�010 arbejde for at blive klimakom-mune. Der vil blive udarbejdet en klimapolitik og CO�regnskab, hvor der vil blive gjort brug af den nye CO� beregner, der er udviklet i samarbejde mellem KL, Dansk Industri og en række kommuner i Danmark. Denne indsats ses som en naturlig måde at følge op på målsætningerne i agenda �1 strategien, og i det følgende skelnes ikke mellem indsatsen vedr. klima og indsatsen til opfølgning på agenda �1 strategien.

Mål for mindskelse af miljøbelastningen erat vi har fokus på at reducere energiforbrugetat anvendelsen af alternative energiformer øgesat sikre rent drikkevand til vore borgereat vi prioriterer sikring af grundvandsressourcer

Det betyder at vi vil arbejde med

at synliggøre energiforbruget i de største kommunale bygningerat borgerne opfordres til energi- og ressourcebesparelser at andelen af elproduktion fra vindenergi fortsat skal være storat flisfyrede fjernvarmeværker skal udnyttes som den primære varmekilde i de byer, som de har mulighed for at forsyneat vi er positive overfor opsætning af solfangere i områder, hvor æstetiske hen-syn til bymiljø eller kulturmiljøer ikke er prioriteret højereat sikre indvindingsoplande til drikkevand ogat sikre professionelt drevne vandværker ved eksempelvis at støtte processer med sammenlægning af vandværker.

••••

••••

•

••

De fem agenda 21-temaerMindskelse af miljøbelastnin-genBæredygtig byudviklingBiologisk mangfoldighedBorgerinddragelse Samspil og koordinering

•

••••

143

Mål for bæredygtig byudvikling erat boligområder sikres som områder med ro og fred med et minimum af miljø-påvirkning fra omgivelserne i form af støj og forurening at der er en klar grænse mellem land og by at sikre levende byer og landsbyer, hvor bymiljøernes kvalitet er i fokus at sikre liv og arbejdspladser i landdistriktetat flere aktivt bruger naturen, så vi hæver det generelle sundhedsniveau i befolkningenat det nære bymiljø gøres grønnere ved at sikre flere grønne korridorer og stiforbindelserat de bynære lysåbne naturarealer eller bynære skove bliver gjort tilgængelige

Det betyder at vi vil arbejde medat forurenende virksomheder placeres i hovedbyernes erhvervsområder, hvor der er bufferzoner uden støjfølsom anvendelseat sanere nedslidte bydele fremfor altid at udvide byerneat byerne forskønnes og fornys i de centrale deleat udarbejde en plan for et finmasket stinet i byer, som kan sikre gode mulighe-der for sikkert at bevæge sig rundt til fods og på cykel at etablere flere stier i alle byer og landsbyerat etablere flere stier, der kan forbinde naturområder med byerne at udnytte muligheder i landdistriktspolitikken og andre centrale puljer til at sikre lokale arbejdspladser og liv i landområderne at bæredygtigheden af større projekter analyseres på langt sigt for at undgå fejlinvesteringerat på langt sigt at samle kulturtilbud, offentlig service, sundhedstilbud, fritidstil-bud mv. i fremtidige kulturhuse, hvor lokale ressourcer anvendes på en ny og fremtidssikret måde

•

••••

•

•

•

•••

•••

•

•

Målsætningerne er fra planstrategi og stra-

tegi for agenda 21 vedtaget i 2007

Agenda �1 og klima • Helhedsplan �009 144

Mål for biologisk mangfoldighed erat vi vil øge vidensniveauet om biologisk mangfoldighed - både internt i kom-munen, blandt vore samarbejdspartnere og i befolkningen at vi er bevidste om vore internationale forpligtigelser i store beskyttede og fredede områderat vi i dialog med omverdnen søger at øge den biologiske mangfoldighed i vor kommuneat vi vil bevare og prioritere enestående natur- og landskabsområderat blå og grønne korridorer sikrer at både vilde dyr og planter kan sprede sig i landskabet

Det betyder, at vi vil arbejde medat gøre befolkningen bevidst om den biologiske mangfoldighed ved at syn-liggøre flere naturområder og øge mulighederne for at besøge lokaliteterne i dagligdagenat indgå forpligtende grønne partnerskaber med f.eks. skovdistrikterne, Dan-marks Naturfredningsforening, landboforeningerne, læplantningslaug og andre grønne aktører.at revidere fredninger, hvis vi kan opnå en væsentlig gevinst i den biologiske mangfoldighedat revidere regionplantemaet ”økologiske forbindelser” og vurdere de hidtidige udlæg og udpege nye blå og grønne korridorer i et nyt ”naturnetværk”at private lodsejere informeres og opfordres til at understøtte blå og grønne korridorer med naturplaner, læhegn, vildtplantninger mv. at vurdere hvor nye skove kan placeres og arbejde for en ændring af hidtidige beplantede arealer i retning mod flere egnstypiske arterat vi har fokus på at skabe variation og flere lysåbne arealer i sammenhængede naturområderat vi vil samarbejde med nabokommunerne om vandmiljøet omkring Limfjor-den at undersøge mulighederne for på sigt at kunne gennemføre naturgenopretning af både små vandløb og større samlede vådområder

•

•

•

••

•

•

•

•

•

•

•

•

•Målsætningerne er fra planstrategi og stra-

tegi for agenda 21 vedtaget i 2007

Vårkobjælden

145

Mål for borgerinddragelse erat dialog med omverdnen, vore borgere og samarbejdspartnere prioriteres højtat vi prioriterer dialogmøder ved formulering af politikker og nye større projek-terat vi også gerne vil i dialog med de grupper, der typisk ikke deltager i offentlige møderat dialogen sker så lokalt og så tæt på borgeren som muligt under hensyn til helheden

Det betyder, at vi vil arbejde medat implementere kommunens borger- og brugerinddragelsespolitikat afholde dialogmøder med inviterede organisationer, foreninger og nøgleper-soner eller gennem åbne borgermøderat anvende de elektroniske medier som internettet, sms eller elektroniske spør-geskemaundersøgelserat prioritere indsatser i børnehøjde inden for natur- og miljøformidling, idet vi derved når en bred målgruppe set over et langt perspektivat gennemføre natur- og kulturformidling på stedet så lokalt og tæt på lokaliteten som muligt at muligheder for at etablere netværk af stier og ”friluftsbaser” sker med lokal forankring i dialog med borgergrupper, lokale interesseforeninger og lokale erhvervsdrivendeat dialog sker i respekt for de demokratiske spilleregler

••

•

•

••

•

•

•

•

•

Mål for samspil og koordinering erat vi arbejder på tværs af sektorer, udvalg og forvaltninger, hvor det er muligtat vi er åbne for indgåelse af partnerskaber med omverdnen

Det betyder, at vi vil arbejde med at indføre helhedsplanlægning med løbende revision af indsatser på tværs af faggrænserat overordnede visioner konkretiseres i planlægning og i procedurer for den daglige administrationat skabe netværk mellem offentlige og private med henblik på at finde bæredyg-tige løsninger, der også er realistiske at gennemføreat skabe rummelighed på kommunens arbejdspladserat sætte fokus på borgerens medansvar for fællesskabetat vi ikke kan løfte alt – men i dialog med omverden kan vi rigtig meget.

••

•

•

•

•••

På de næste sider er opgjort, hvilke Agenda �1 tiltag Jammerbugt Kom-mune har sat i søen siden �007 og hvilke fremtidige tiltag, der er i stø-beskeen.

I oversigten er angivet, hvor tiltaget hører hjemme i organisationen (poli-tikområde), og hvilke mål det støtter op omkring. Som det fremgår af over-sigten er der allerede sket en hel del indenfor området i forbindelse med de forskellige politikområder. Det er endvidere hensigten her til efteråret at koordinere den samlede indsats og give området endnu et forsvar-ligt skub fremad. Således bliver der ansat en person i Teknik og Miljøfor-valtningen med den ene opgave at koordinere og implementere tiltag i forhold til Agenda �1 strategien.

Fokus er i den næstkommende 4 års periode særligt på kommunens egne virksomheder og institutioner i form af den interne miljøledelse. De enkelte fremtidige tiltag er angivet i den sidste tabel.


Hidtidige agenda �1 tiltag i �007-�009 Politikområde MålrelevansPlanlægning af vindmølleområder

lokalplan v. Saltum Enge

lokalplan ved Drøstrup

udlæg af nye vindmølleområder i helhedsplan09

•

•

•

Natur og Miljø Mindskelse af miljøbelastningen

Sikring af indvindingsoplande:

skovrejsning v. Aabybro

udlæg af nyt skovrejsningsområde ved Brovst

fordobling af skovrejsningsområder i helhedsplan09

•

•

•

Natur og Miljø Mindskelse af miljøbelastningen

Udvidelse af ledningsnet og forsyningsområde for kollektive varmeforsy-ninger (Fjerritslev og Aabybro Varmeværker)

Natur og MiljøForsyning

Mindskelse af miljøbelastningen

Samarbejde mellem vandværker

afholdelse af fælles møder

kortlægning af ledninger

•

•

Natur og miljø Mindskelse af miljøbelastningen

Energimærkning af bygninger Kommunale ejendomme Mindskelse af miljøbelastningen

Udviklingsplan skolerenoveringer (energitabsberegninger mv.) Undervisning Kommunale ejendomme

Mindskelse af miljøbelastningen

Teaterforestilling om klima og naturvejledning i skoleregi(Nordatlantisk inspiration)

Natur og MiljøUndervisning og fritid

Mindskelse af miljøbelastningenBiologisk mangfoldighed

Udpegning af nye skovrejsningsområder ved Halrimmen, Arentsminde, Skerping, Klim og Saltum til etablering af nye bynære skov

Natur og Miljø Bæredygtig byudviklingBiologisk mangfoldighed

Tilskud til sanering af nedslidte huse i landområderDer er ansat en medarbejder med den primære opgave at begrænse

antallet af dårligt vedligeholdte eller faldefærdige huse i landsbyerne

eller på landet

•LanddistriktsudviklingPlan og byg

Bæredygtig byudvikling

Indsamling af ønsker til ny stiplan samt kortlægning af nye ridestier Natur og miljøInfrastrukturSundhed


Sti ved Biersted som grønt partnerskab og LAG projekt InfrastrukturLanddistriktsudvikling


Grønt partnerskab om stisystem i Jammerbugt Golfklub, tre km sti, indvies i april �009

Natur og MiljøInfrastruktur


Uddeling af landdistriktsmidlerlanddistriktsrunder afholdt tre gange pr. år•

Landdistriktsudvikling Bæredygtig byudvikling

Revision af rammer til forskellige byfunktioner ud fra principperne i plan-strategi og strategi for agenda �1

Plan og byg Bæredygtig byudvikling

Udlæg af nye erhvervsområder ved Aabybro Plan og byg Bæredygtig byudvikling

Energirigtig byggeri

krav i lokalplaner for nye sommerhuse

krav ved nye offentlige byggerier

•

•

Plan og bygKom. Ejd.


Idéoplæg om samling af VUC, Nordbo, ungdomsboliger, 10. Klasses center


Planlægning for etablering af sundhedshus og behandlerhus i Brovst Sundhed Bæredygtig byudviklingSamspil og koordinering

Samarbejde med Aalborg Universitet om at undersøge Nols Sø’s miljøtilstand

Natur og miljø Biologisk mangfoldighedBorgerinddragelseSamspil og koordinering

Naturpleje ved Grønnestrand, Klim Bjerg og Husby Hole Natur og miljø Biologisk mangfoldighed

Opblomstring af alger i Ulvedybet, miljøovervågning Natur og miljø Biologisk mangfoldighed

Handleplan for bekæmpelse af bjørneklo InfrastrukturKommunale ejd.

Biologisk mangfoldighed

Kompetenceløft blandt markpersonale hos Vej & Park for øget miljøhen-syn ved pleje af naturområder og færdselsarealer

Infrastruktur Biologisk mangfoldighed

Investeringer i materiel for bedre naturpleje, glatførebekæmpelse mv. Infrastruktur Biologisk mangfoldighed

147

Hidtidige agenda �1 tiltag i �007-�009 Politikområde MålrelevansUdpegning af nye potentielle vådområder Natur og miljø Biologisk mangfoldighed

Samarbejde med nabokommuner om Limfjorden

Deltagelse i Limfjordsrådet

LAG - fiskeriprogram i Nordjylland

•

•

Natur og miljø Biologisk mangfoldighedSamspil og koordinering

Naturture arrangeres i samarbejde med natur-foreninger og skovdistrikt Natur og miljø Biologisk mangfoldighedBæredygtig byudvikling

Implementering af borgerinddragelsespolitik

Helhedsplan 2009’s borgermøder

Landdistriktsudvalget deltaget

Borgermøder ved politikformulering f.eks. sundhedspolitik, turistpoli-

tik, kultur- og fritidspolitik, skolepolitik

Ungdomshøring: Superdøgn og Ungdomsskole-høring på Tranum

Strand

•

•

•

•

Alle politikområder BorgerinddragelseSamspil og koordinering

Egns- og bybeskrivelser for hvert planområde Plan og bygLanddistriktsudvikling

BorgerinddragelseSamspil og koordinering

Landdistriktsspolitik

Afholdelse af �4 udviklingsværksteder

Dialog med Landdistriktsudvalg om nye landdistriktsansøgninger

Dialogmøder i samarbejde med DN, Landbrugets organisationer og


•

•

•

Landdistriktsudvikling Borgerinddragelse

”Jammerbugt – et godt sted at bo” – børnekonkurrence Alle politikområder Borgerinddragelse

Brugertilfredshedsundersøgelser

Socialpsykiatrien

Brugere af dagtilbud

Projekt ”Ung og forældre”

•

•

•

Sundhedsfremme, forebyg-gelse og særlig indsats

Borgerinddragelse

Indkøbspolitik

Grønne produkter i hjemmeplejen

Biler - energiøkonomiske

•

•

Alle politikormåder Samspil og koordineringMindskelse af miljøbelastningen

Udarbejdelse og implementering af aftalestyring Alle politikområder Samspil og koordinering

Udarbejdelse af sundhedspolitik

Konkretisering af indsatser, udpegning af tovholdere mv.

Formulering af sund kostpolitik

•

•

SundhedDagtilbud

Samspil og koordinering

Udarbejdelse og implementering af Helhedsplan09 herunder åbenhed om mål og prioriteringer for alle poltikområder

Alle politikområder Samspil og koordineringBorgerinddragelse


Fremtidige agenda 21 tiltag, 2009-2013 Politikområde Målrelevans

Miljøledelse i institutioner

der ansættes en medarbejder til primært at arbejde med miljøløsninger i de kommunale institutioner

•

DagtilbudUndervisning og fritidstilbudVoksen og Handicap

Mindskelse af miljøbelastningBorgerinddragelse

Miljøledelse i driftsenheder ForsyningInfrastruktur og beredskab

Mindskelse af miljøbelastningBorgerinddragelse

Jammerbugt Kommune indgår aftale med Naturfredningsforenin-gen om at blive klimakommune (Borgmestererklæring)

Alle politikområder Mindskelse af miljøbelastning

Mere omfattende klima- og miljøvurdering af større planer og projekter

Alle politikområder,Særligt plan og byg

Mindskelse af miljøbelastning

Klimapolitik Natur og miljøKommunale ejendomme

Mindskelse af miløbelastning

Nedbringelse af CO� ved produktion/frembringelse af varme på varmeværker i Jammerbugt Kommune

ForsyningNatur og miljø


Forebyggelse af problemer med vandstandsstigning Plan og bygNatur og miljøForsyningInfrastruktur og beredskab


Uddannelse af nøglemedarbejder mv. Alle politikområder Mindskelse af miljøbelastningBorgerinddragelse

Anlæggelse af nye cykelstier og vandreruter InfrastrukturNatur og miljø


Anlæggelse af vandrestier i området Lien, Fosdalen og Sand-mosen (opfølgning på revideret fredning)

Natur og miljøInfrastruktur


Skabelon til Grønt regnskab og CO� barometer Alle politikområder Samspil og koordinering

Sund og klimavenlig kostpolitik SundhedDagtilbudVoksen og handicap

Samspil og koordinering

Grøn og klimavenlig indkøbspolitik Alle politikområder Samspil og koordinering

149

Handlingsplan �009-�0�1På de næste sider ses en opsamling på de opstillede aktiviteter og handlin-ger, som Jammerbugt Kommune vil iværksætte i løbet af panperioden for at nå de opstillede visioner og mål.

Handlingsplanen vil blive ajourført og revideret i forbindelse med det årlige budget.

Tværgående oversigter • Helhedsplan �009 150

Aktivitet eller investering

Age

nda�

1

Pol

itik-

områ

de

�009

�010

�011

�01�

�013

�014

�015

�016

�017

�018

�019

�0�0

�0�1

Tilbudsviften inden for dagtilbudsområdet 1 x x x x x

Moderniseringsplan for daginstitutioner 1 x x

Udvidelse af børnehave i Aabybro 1 x

Implementering af skolepolitik � x x x x

Moderniseringsplan for skolernes bygnings-masse

x � x x x x

Revision af sammenhængende børnepolitik 1,�,3,4 x x x x

Ungepolitik x �,4 x x

Helhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling x 3,

Tilbudsviften for børn og familier med særlige behov 3 x x x x

Kultur- og fritidspolitik 1,�,3, x x

Den regionale Kulturaftale 4 x x x x

Kultursamarbejde under Aalborgsamarbejdet (til-skud) 4 x x

Beskæftigelsesplan 5 x x x x x x x x x x x x x

Brugerundersøgelse Jobcenter 5 x x

Integrationspoltiik 5 x x x x

Strukturdebat for ældreområdet i fremtiden 7 x x

Ældreboliger i Fjerritslev og Klim 7 x

Ombygning af Toftehøj 7 x x x

Impl. af ny sturktur vedr. mad og måltid 7 x x

Sundhedshus x 8 x x

Implementering af sundhedsaftale 8 x x

Implementering af sundhedspolitik x 8 x x

Implementering af demenspolitik 7,8 x x

Handlingsplan for vandplaner x 9 x x

Handlingsplan for naturplaner x 9 x x

Gennemførelse af indsatser (vand- og naturpl.) x 9 x x x x x

Naturkvalitetssystem 9 x x x x

Landbrugsplan – robuste og sårbare arealer x 9 x x

Landskabskarakterkortlægning 9,17 x x

Klimapolitik x 9,15,17 x x x

Vandforsyningsplan x 9 x x

Praktisk miljøledelse og CO� regnskaber x alle x x x

Retningslinjer for placering og udformning af land-brugets driftsbyggeri 9, 17 x

Broer – serviceeftersyn og vedligehold 10 x x

Cykelstier – handlingsplan for anlæg 10 x x x x x

Beredskabsplan x 10 x x

Stiplanlægning – ruter, typer x 10,1�,17 x x x x x x

Dialog med staten om VVM for omfartsvej ved Brovst 10

Trafiksikkerhedsplan x 10 x x

Handlingsplan �009-�0�1

151

Aktivitet eller investering

Age

nda�

1

Pol

itik-

områ

de

�009

�010

�011

�01�

�013

�014

�015

�016

�017

�018

�019

�0�0

�0�1

Trafikplan med NT incl. flextur 10 x

Affaldsplan x 11 x

Kortlægge varmeforsyningsområder 11 x x

Spildevandsplan x 10,11 x x x

Tømningsordning x 11 x x

Etabllering af SINE (beredskab) 10 x

Revision af erhvervspolitik 1� x

Kompetenceløft - virksomhedsrettet indsats 1� x x x x

Turistpolitik - evaluering 1� x x

Oplevelsesøkonomi - politik 1� x

Helårsturisme, læringsdestination 1� x x x

Toiletbygning Slettestrand 1� x

Egen identitet – kultur – ifht. samarbejdspartnere 1� x x

Messedeltagelse – profil udadtil 1� x x x

Trivselsundersøgelse 13 x x x x x

Lederevaluering og - uddannelse 13 x x x x x

APV 13 x x x x

Digitaliseringsstrategi 13 x x x

Aftalestyring 14

Valg 14 x x x x

Evaluering - borgerinddragelsesmodel 14,18 x x x x

Servicestrategi 14,15 x x x

Vedligeholdelsesplan x 15 x

Ligestillingsredegørelse 13 x x x x x

Udvendig vedliigehold - energimærkning kom. ejd, energibesparende foranstaltninger

x 15 x x x x

Udarbejdelse af lokalplaner 17 x x x x x x x x x x x x x

Boligpolitik – behov for tæt-lav boligbyggeri x 6,17 x x

Restrummelighed 17 x x x

Detailhandelsanalyse 17 x x x

Planstrategi 15,17 x x x x

Blokhus udviklingsplan - helhedsplan 17 x x

Helhedsorienteret og tværfagligsagsbehandling x �,5,6 x x x x

Kondemnering af udtjente bebyggelser 6,17,18 x x x x

Områdefornyelse - forskønnelse af landsbyer x 18 x x x

Evaluering af landdistriktspolitik 18 x

Branding – markedsføring 18 x x x

Udviklingsplan for lokalsamfund 18 x x x

Jammerbugt Kommune Toftevej 43, 9440 Aabybro Tel 7� 57 77 77 Fax 72 57 88 88

[email protected]

Documents

Jammebugt Kommunes Helhedsplan09 - Struktur og Politik