Generationermed mere

end bare mursten

Udgivet af Jens Jensen Murer og Entreprenør A/Si anledningen af firmaets 125 års jubilæum

Tekst © Esben Graugaard

Grafisk layout proff-art.dk

Forsidefoto proff-art.dk; privat eje

Redaktør Ann Bodilsen

Tryk Rounborgs Grafiske Hus

ISBN 978-87-995271-0-6

Elektronisk

version

Forordaf Jan Bodilsen og Jørn Vejgaard

siGnaturbyGGerierKort over markante bygninger opført af Jens Jensen

gennem de seneste 125 år

murer niels Christian Jensen i tvisMedstifter af Murer- og Tømrermesterforeningen

Niels Christian Jensen som murermester i Holstebro

KonstruKtør Jens Jensen

KirKeterp

bodilsen oG veJGaard – oG bodilsen

Kilder

Indhold 7

8

12

20

26

32

40

4

5

Et skrift i anledning af Jens Jensens 125 års jubilæum

Udarbejdet af Esben Graugaard © 2012

6 Holstebro Museum Opført 198824

7

”Om 100 år er alt glemt”, sådan siger en gammel talemåde. Som det fremgår af dette jubilæums-skrift, som er skrevet i anledningen af Jens Jensens 125 års jubilæum, er det heldigvis ikke sandt. Med dette skrift er det lykkedes Esben Graugaard på glimrende vis at fortælle murerfirmaet Jens Jensens historie. Han har fundet frem til dokumenter, vi ikke anede eksisterede, og dokumenteret flotte bygge-rier, som, vi ikke vidste, var udført af firmaet i dets tidligste historie.

Som arvtagere til en sådan historie, føler vi et stort ansvar for firmaets fortsatte drift og omdømme, samtidig med, at en stor stab af gode og stabile medarbejdere kan bevare deres arbejdsplads. Ved den efterfølgende historiske gennemgang kan man se, at de håndværksmæssige traditioner har været holdt højt, og vi håber at kunne viderebringe dette til dem, der kommer efter os.

Vi glæder os til at bringe Jens Jensen Murer- og En-treprenør A/S sikkert videre til de kommende ge-nerationer.

Jan Bodilsen Jørn Vejgaard

forord

frA strUEr

frA skIvE

frA vIBorG

frA lEMvIG

frA rInGkØBInG

frA skJErn frA hErnInG

storå

2

4

5

6

7

20

21

27

30

32

11

13

15

161729

1925

18

3

22

23

23

31

33

24

28

26

1

10

12

14

8 9 Tvis

Ørnhøj

Vemb

Odense

34

15

9

1887 Tvis Kirke

1889 Spare- og Laanekassen for Holstebro og Omegn, Østergade

ca. 1900 Fjeldsteds ejendom på Store Torv

ca. 1900 Fonas nuværende bygning, opr. bogtrykker Niels Peter Thomsen

1905 Søren Færchs villa på Sønderland

1906 Udvidelsen af valgmenighedskirken med de to tårne i Skolegade

1911 Offentligt slagtehus ved stationen

1914 Gedbo Skole

1914 Hingebjerg Skole

1915 Ørnhøj Kirke

efter 1895 Amtssygehusets udvidelser

1928 FDBs lagerbygning i Vemb

1933 Fjeldstedhus

1946 Sydfynske Baners forlængelse ind til Odense Hovedbanegård

1947 Landbrugsskolen Lægården

1948 Jernbanebroen ved Herningvej-Ringvejen

1952- Dragonkasernen

1971 Amtssygehuset, Holstebro, den høje bygning

1974 Kontoret Niels Ebbesensvej

1974 Skjoldgården/Danagården

1974- Færch Plast – og efterfølgende tilbygninger

1978 Nørreportcentret

1970’erne Renoveringer af Wejlstrup, Dupont, Den Danske Bank, Handelsbanken

1988- Holstebro Museum og efterfølgende tilbygninger

1985 Mølleparken

1986 Holstebro Rådhus

1992 CC og Co’s hovedsæde

1992 Færchbygningen

1994 Tilbygning og renovering af Dragonkasernen

1994 Holstebro Musikskole, slagtøjshuset

2006 Musikteatret Holstebro

2007 Krøyer Pedersens domicil

2011 Færchfløjen, Holstebro Kunstmuseum

2011 Tommelise

sIGnAtUrByGGErIEr

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

10

Den officielle tilkendegivelse af at murermester Niels Christian Jensen fra Tvis den 14. septem-ber 1897 havde etab-leret sin virksomhed i Holstebro købstad. Et beskedent dokument med stor betydning.

11

garverne og læderhandlerne Helm (1814), fabri-kanterne Færch (1869), der blev et begreb inden for dansk tobaksindustri, og nu med plastproduk-tionen er blevet international, blikkenslagerne Mo-gensen (1879) og jernstøberne Birn (1896). Ældst som håndværkerfamilie i Holstebro vil glarmestrene Rømer dog altid være, da de nedstammer fra Mor-ten Handskemager, som var født i Holstebro ca. 1687. Jens Jensen adskiller sig fra de nævnte ved at være grundlagt af en bondesøn fra et af omegns-sognene.

Summen af de bygninger Jens Jensen gennem 125 har opført i Holstebro og omegn gør det rimeligt at sige, at firmaet har bygget det halve af byen. Der er ikke bevaret noget virksomhedsarkiv, så en liste over Jens Jensens byggerier lader sig ikke opstille, men siden murermester Niels Christian Jensen som det første større arbejde i 1889 fik opgaven med at opføre et nyt domicil til Spare- og Laanekassen for Holstebro og Omegn i Østergade, har Jens Jensen i generationer sat sit præg på byens rum.

Hans Christensen fra Ribe ønskede borgerskab som detailhandler med ret til at handle med brændevin. Niels Christian Jensen fra Tvis ønskede borgerskab som murer. Da de begge levede op til lovens krav om alder og uberygtet levned, fik de deres ønsker opfyldt. Noget kunne dog tyde på, at en sådan ansøgning til en vis grad var en formssag, for al-lerede samme dag havde Hans Christensen indryk-ket en stor annonce på forsiden af Holstebro Avis, hvori han meddelte, at han åbnede en mode- og manufakturhandel ved siden af Poul Andersens købmandshandel på Sønderland. Mureren fra Tvis var mere ydmyg - ingen spildte kroner på annoncer fra den kant. Ikke desto mindre lagde han den dag grunden til det, der i Holstebro er kendt som mu-rer- og entreprenørfirmaet Jens Jensen A/S. Denne historie begynder således slet ikke med ”en” Jens Jensen, og tilmed var erhvervelsen af borgerskabet i Holstebro blot en fortsættelse af noget, der var be-gyndt et årti tidligere i Tvis sogn syd for Holstebro. Derfor 125 års jubilæet i 2012.

I Holstebro-perspektiv hører Jens Jensen til en eksklusiv skare af stadig færre håndværksvirksom-heder og forretninger med rødder i 1800-tallet:

den 14. september 1897 stod to mænd udenfor borgmester og byfoged albert hänschells kontor i det gamle rådhus i holstebro. begge satsede på en fremtid i købstaden, og derfor begærede de borgerskab.

12

sesummen på murerarbejdet på de 10.000 kroner tilbage til menighedsrådet i Tvis.

Da Niels Christian Jensen året efter, den 20. novem-ber 1888, i Tvis Kirke viedes til den kun 20-årige Andrea Justine Knudsen fra gården Vester Høvids, boede han stadig som husmand på Tvislund Mark. Den 22. september 1889 fødte Andrea deres første barn, som fik navnet Jens Jensen efter sin farfar. Det er denne Jens Jensen, som senere giver navn til murerfirmaet i Holstebro. Ved hans dåb nævnes Niels Christian Jensen for første gang som murer - ”husmand og murer” står der i kirkebogen. Den unge familie flyttede året efter til husmandsstedet Villemose, der var udstykket fra Sønder Halgård. Opholdet her blev kort, for samme år flyttede de videre til Vester Høvids, som Niels Christian Jen-sen overtog efter sin svigerfar. Mureren var blevet gårdmand.

Gården havde som andre gårde langs vejen fra Mor-re til Høvids pligt til at holde vejen ved lige. Det er ikke blevet gjort tilstrækkeligt, for en række Tvisbo-ere klagede i efteråret 1890 til sognerådet over, at vejen var misligholdt. Niels Christian Jensen påtog sig herefter at vedligeholde vejstykket fra Vester Høvids til Uhrlundvej. Lidt tillempet kan dette betegnes som Jens Jensens første entreprenørarbejde, selv om fir-maets navngiver endnu kun var en purk på to år.

Fysisk var Niels Christian efter sigende en lille mand, hvis foretagsomhed dog til fulde opvejede den ringe størrelse. En ældre bror overtog i 1879 deres føde-gård, hvorfor Niels Christian måtte se sig om efter en anden levevej. Og da han var født til at være bon-de, etablerede han sig i en lille ejendom på Tvislund Mark, som han selv opbyggede til en ny gård. Det har været et af den slags husmandssteder, man ikke kunne leve af, men hvor man nødvendigvis måtte supplere med indtægter fra håndværk eller anden foretagsomhed. Niels Christian Jensen blev murer. Hvorfor ved vi ikke, men det har været den mulig-hed, der forekom ham bedst at udnytte. Om han var selvlært eller havde svendebrev, ved vi heller ikke, men da man i Tvis sogn i 1887 skulle have bygget en ny kirke tegnet af den kendte arkitekt Løffler fra København i røde teglsten til afløsning af den gamle klosterkirke nede ved Tvis Å, valgte man at overlade murerarbejdet til den kun 29 år gamle Niels Christian Jensen. Man har vidst, han kunne sin metier, for el-lers havde det fattige hedesogn næppe overladt en så betydelig opgave som kirkebyggeriet til 15.000 kroner til Niels Christian Jensen. Murerentreprisen udgjorde 10.000 kroner af den samlede byggesum. Resultatet har da også vist sig langtidsholdbart. Den unge murers karriere var således sat i gang med ma-nér. Det hører med til historien, at Niels Christian Jensens sønnesøn, Jens Chr. Kirketerp Jensen i 1987 i anledning af 100-års jubilæet skænkede entrepri-

MUrEr nIEls ChrIstIAn JEnsEn I tvIs

Firmaets grundlægger niels Christian Jensen blev født den 2. juni 1858 i østergård i tvislund som søn af gårdejer Jens Jensen og hans kone ane Knudsen.

13

Her ses firmaets grundlægger, murer-mester Niels Christian Jensen, med sønnen

konstruktør Jens Jen-sen stående til højre. Fremtiden i skikkelse af sønnesønnen Jens

Christian Kirketerp Jensen er sat godt til rette mellem far og farfar. Billedet er fra

sidst i 1920’erne.

stebro sig i 1880’erne i nærmest permanent vækkel-sestilstand, især efter det berømte Holstebro-møde i sommeren 1885. Der var simpelthen i den grad gang i byen på alle planer, og der blev stiftet for-eninger til varetagelse af alt mellem himmel og jord lige fra det gudelige til mammon. Også byens hånd-værkere og arbejdere organiserede sig.

I 1890 stiftede Holstebros murersvende en lokal-afdeling af Dansk Murerforbund, men arbejdsgi-verne havde endnu ikke fundet fælles fodslag. At det skete året efter Niels Christian Jensen havde etableret sig som murermester i byen var næppe ganske tilfældigt, for han var blandt initiativtager-ne til dannelsen af en mesterforening. Det skete i de sidste dage i året 1898. En kreds af murer- og tømrermestre mødtes den 30. december på Hotel Royal, der lå på Store Torvs nordside i den bygning, som senere ejedes af Holstebro Bank. Nu har Jyske Bank domicil her. Ud over den unge Niels Christian Jensen var kendte håndværksmestre som J. Ulsøe, L. Büttner og Fr. Fugl mødt op. Murermester Mor-ten Nielsen fra Kolding og arkitekt Peters fra Esbjerg holdt indlæg om Centralforeningen for Murer- og Tømrermestre i Danmark og om dannelsen af en lokalforening.

De forsamlede enedes om at indmelde sig, ”– da man haaber dermed at kunne fremme Standens Interesse til at virke for godt fælleds Samarbeide, og en smuk og hæderlig Konkurrence”. Man stilede højt. Enhver mester, som var medlem, ville fremover have sine arbejdere forsikrede i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring.

Så vidt så godt. Men først på et nyt møde den føl-gende aften, selve nytårsaften, ligeledes på Hotel Royal, dannedes Murer- og Tømrermesterforenin-gen i Holstebro officielt. Der var altså udtrykkeligt tale om en forening for arbejdsgiverne indenfor

Mere ved vi ikke om Niels Christian Jensens virke i Tvis sogn. Men han må have haft en klar fornem-melse af, at mulighederne som selvstændig murer-mester ikke lå i fødesognet, men i den nærliggende købstad. Derfor søgte han om borgerskab som mu-rer i Holstebro den 14. september 1897.

medstifter af murer- og tømrer-mesterforeningen i holstebro

Det Holstebro, Niels Christian Jensen flyttede til i 1897, kunne slet ikke leve op til vaneforestillinger-ne om en stillestående middelalderkøbstad på den jyske hede. Siden 1840’erne var befolkningstallet fordoblet, foretagsomheden sprudlede i form af nyetablerede banker, aviser og ikke mindst industri-virksomheder. Og på det folkelige plan befandt Hol-

14 Om nogen måtte Niels Christian Jensen da have gjort sig fortjent til at blive æresmedlem af Holstebro Murerme-sterforening, som han havde været med til at stifte i 1898.

På generalforsamlingen den 31. oktober 1900 blev Niels Christian Jensen ikke genvalgt til bestyrelsen. Men han havde været med til at sætte noget i værk, og ikke mindst var hans engagement i sit fag og byen Holstebro noget hans efterfølgere i firmaet Jens Jensen lige siden har fulgt op.

I 1901 var der 17 murermestre i Holstebro – i 1870 havde der blot været seks. Det var vækstår, men også splittelsesår, for de følgende ni år er forenin-gens forhandlingsprotokol blank. Der skete intet. Endelig i 1911 splittedes foreningen op i to, en mu-rermesterforening og en tømrermesterforening. I sidstnævnte sad den markante tømrermester Anders Severin Winding som sekretær i godt fyrretyve år frem til 1953. Ved større byggeprojekter var Winding svær at komme udenom, og konstruktør Jens Jensen kom da også til at arbejde en del sammen med ham.

Den 17. februar 1934 blev murermester Niels Chri-stian Jensen udnævnt til æresmedlem af Holstebro Murermesterforening.

begge de to store byggehåndværk. Bestyrelsen skulle bestå af tre murermestre og to tømrermestre. Niels Christian Jensen blev valgt sammen med Mar-tin Laursen og Laurids Petersen for murermestrene, L. Büttner og P. Frandsen kom i bestyrelsen på veg-ne af tømrermestrene. Sidstnævnte blev valgt som foreningens første formand.

Det nye skud i Holstebros organisationsverden kom i vælten det følgende forår på grund af storlock-out’en. Den 1. februar 1899 var overenskomsten opsagt, men Niels Christian Jensen mødte som den eneste af Holstebros murermestre op til et orien-teringsmøde om sagen indkaldt af fagforeningen. I løbet af foråret spidsede situationen til, og mu-rersvend J. C. Christensen kunne som formand for Holstebros murere i maj 1899 konkludere: ”Vor Forman oplæste fra vor Hovedbestyrelse Beretning om Strispongterne hvorpaa Arbeidsgiverforeningen erklærer Lokouet og Kaster over 30.000 Arbeidere paa Døren som vi alle ser paa med stor Harme som den største Uretfærdighed der nogensinde endnu er øvet mod Arbeiderne, fordi at Snedkermæstrene i 7 Byer her i Jylland ikke kunde enes med Deres Svende om en Priskurant”. (Stavemåden er den ori-ginale!). Ikke desto mindre endte konflikten med det store forlig, der blev en slags grundlov for det danske arbejdsmarked op til vor tid.

Holstebros murermestre indgik i disse turbulente år en aftale med købmændene Jeppe Schou og Poul Andersen, som var Holstebro største leve-randører af byggematerialer, om ikke at levere til uorganiserede mestre. I 1899 vedtog man også, at medlemmerne absolut ikke måtte arbejde sammen med uorganiserede mestre. Dette førte i 1900 til konflikt, fordi der ved opførelsen af kartoffelmels-fabrikken på Herningvej arbejdede såvel uorgani-serede som organiserede murere fra to forskellige firmaer.

15Den unge murermester fik de følgende år tildelt store og væsentlige opgaver i Holstebro. Han fore-stod udvidelsen af valgmenighedskirken med de to tårne i Skolegade i 1906. Arbejdet løb op i 12.000 kroner og blev udført i samarbejde med tømrerme-ster O. Lauridsen. En overlevering ville også vide, at det var Niels Christian Jensen, som i 1906 fuldførte sognekirken, efter at den Esbjerg-murermester, som havde fået entreprisen, var gået fallit. Det var nu kollegaen murermester Laurids Pedersen, som fuldførte Holstebro Kirke. Niels Christian Jensen skal også have været bygmester på den i 1915 opførte Ørnhøj Kirke tegnet af samme arkitekt V. Ahlmann,

Murer- og Tømrermesterforeningen skulle spille op mod og med de or-ganiserede murersvende. Og de var tidligt ude, for i 1890 dannede de en lokalafdeling af Dansk Murerforbund. Kun cigarmagerne og formerne kom før murerne i Holstebros fagbevæ-gelse. Tømrerne og snedkerne i Hol-stebro organiserede sig først 1896, samme år som Arbejdernes Fælles Organisation blev en kendsgerning i byen ved Storåen. Da foreningens første forhandlingsprotokol ikke fin-des mere, kender vi end ikke navnene på de første femten murersvende, som organiserede sig. Men det blev fortalt til senere generationer, at vin-teren 1890 var meget streng, hvorfor alt udendørs arbejde var standset.

Byggestilladserne stod tomme rundt om i byen, og i murersvendenes hjem herskede om ikke direkte sult så dog elendighed og mangel på elemen-tære nødvendigheder. For dengang fik man kun penge, hvis man havde arbejde. En dygtig murersvend kunne i 1890 tjene godt tre kroner dagligt – i 1899 var timelønnen 38 øre. Somme tider kunne det ifølge overleveringen være umuligt at få de tjente penge ud af en vrangvillig mester, når man lørdag aften endelig nåede arbejds-ugens slutning.

Foreningens officielle stiftelse var den 23. marts 1890. Ledelsen bestod af et triumvirat af Jens Pedersen, Mads Pe-dersen og N.C. Christensen Komind.

De følgende år skiftede formandspo-sten ofte: Th. Laursen, I.C. Christen-sen (absolut ikke at forveksle med degnen fra Stadil!), H. Hansen og Mads Pedersen. Man skal faktisk helt frem til 1914, hvor den københavnske murersvend Alfred Nielsen blev afde-lingsformand, før foreningen opnå-ede en vis kontinuitet. Nielsen forblev formand i 32 år frem til 1946. I tyve år havde han også sæde i hovedforbun-dets bestyrelse, så han og konstruktør Jens Jensen har utvivlsomt udvekslet en del synspunkter. Han blev i øvrigt efterfulgt som formand af A.C. Laur-sen, der senere etablerede sig som selvstændig murermester i Holstebro, hvor han en periode sad i byrådet for Socialdemokratiet.

niels Christian Jensen som murermester i holstebro

Da Niels Christian Jensen i 1897 valgte at etablere virksomhed i Holstebro, var det ikke nogen frem-med by for ham. Så langt var der heller ikke fra he-desognet til den voksende industriby. Han havde da også bygget huse i Holstebro, før han flyttede hertil, blandt andet Spare- og Laanekassen for Holstebro og Omegns smukke nyklassicistiske ejendom i Øster-gade. Arkitekt Wiinholdts smukke hus fra 1889 er fremdeles en pryd for gaden - Niels Christian lagde altså stenene!

holstebros murersvende organiserede sig i 1890

16 Så tidligt som i 1889 forestod murermester Niels Christian Jensen fra Tvis opførelsen af denne smukke byg-ning i Østergade for Holstebro og Omegns Spare- og Laanekasse. Den kendte arkitekt Wiinholdt havde tegnet bygningen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro Kommune.

som et årti tidligere havde tegnet den ny sognekirke i Holstebro.

Niels Christian Jensens mest markante bidrag til Hol-stebros bygningshistorie er imidlertid Søren Færchs villa på Sønderland. I 1905 kunne fabrikanten, hans hustru Jenny og sønnerne Ernst og Erik Færch flytte ind i arkitekt Andreas Clemmensens palæagtige villa. At netop Niels Christian Jensen fik den opgave vidner om et renommé ud over det jævne, for Sø-ren Færch krævede i alle livets forhold kvalitet. Hans efterfølgere i Jens Jensen har som bekendt siden med et par generationers overspring udført arbej-det med udbygningen af Søren Færchs villa til det store museumskompleks tegnet af professor Hanne Kjærholm. Senest i 2011 med Færch-fløjen på Hol-stebro Kunstmuseum.

På Store Torv byggede Niels Christian Jensen for køb-mand Chr. Pedersen det store treetages rødstenshus på torvets sydside, der senere i tre generationer blev rammen om Fjeldsteds kendte varehus. I Nørregade byggede Niels Christian Jensen et nyt bogtrykkeri til byens berømte bogtrykker Niels Peter Thomsen. Det er Fonas nuværende ejendom. I 1911 fik han som lavestbydende med 22.788 kroner arbejdet med at opføre det offentlige slagtehus i Holstebro ude ved stationen.

Samtidig fortsatte han med at påtage sig opgaver i fødesognet Tvis. Blandt andet opførte han skolerne i Gedbo og Hingebjerg. Blandt de mere utradi-tionelle opgaver var flytningen af en hel lade, som Niels Christian Jensen fik anbragt på kævler og rul-lede på rette plads - han var jo også entreprenør.

Niels Christian Jensen gik som flere andre entrepre-nante forretningsfolk i den tids Holstebro ind i tegl-værksbranchen. Tømmerhandler C. Bendix ejede Fladmose Teglværk i Idom sogn, og tømmerhandler

I 1905 kunne tobaks-fabrikant Søren Færch og hans hustru Jenny flytte ind i denne pa-læagtige villa på Søn-derland i Holstebro. Andreas Clemmensen var arkitekten bag det smukke hus, men det var murermester Niels Christian Jensen, der fik opgaven med at bygge huset. Efter få år i købstaden havde han vist, at han kunne magte krævende pro-jekter som dette.

17I Holstebro eksiste-rer stadig en del

bygninger opført af murermester Niels

Christian Jensen. Blandt de stateligste

er dette hus, der stadig vil være kendt som Fjeldsteds ejen-dom på Store Torvs sydside. Et gedigent byggeri i købstads-

eller stationsbystil fra omkring 1900.

Det var nu købmand Pedersen, der lod

ejendommen bygge – Fjeldsted kom til

senere efter at have solgt ”Karolinehu-set” på Store Torvs

østside.

I 1906 fik Niels Christian Jensen til

opgave at gennem-føre udvidelsen af valgmenighedens kirke i Skolegade.

Det er således Jens Jensen, der har opført de to tårne og partiet

ud mod Skolegade. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro

Kommune.

Anders Andersen havde part i Trasbjerg Teglværk i Måbjerg. I 1910 købte Niels Christian Jensen sam-men med købmand Søren Busk ejendommen Gran-bjerg i Nørre Omme. Som der stod i avisen: ”Det er købernes Agt at opføre et teglværk paa Ejendom-men”. Det gjorde de så, og teglværket blev gen-nem årene ret betydelig. Niels Christian Jensen var medejer i ti år, indtil han i 1920 solgte sin halvpart til Søren Busk.

Politisk var murermester Niels Christian Jensen Ven-stre-mand – ikke unaturligt med hans baggrund på landet og en livsbane præget af nødvendigheden af selv at skabe rammerne for tilværelsen. Ved valget til byrådet i foråret 1921, hvor han efter en periode som byrådsmedlem ønskede at trække sig, anbefalede han byens håndværkere at stemme på Venstre. I et læser-brev manede han samtidig Højre-folks rygter om, at Venstre ikke længere ønskede at opstille ham i jorden. Han havde selv trukket sig, fordi han følte sig for gam-mel til en ny periode i byrådet.

Ved Niels Christian Jensens død i 1935 var hans firma, der nu bar sønnens navn Jens Jensen, Hol-stebros største murerfirma. Det skal have været et imponerende syn, når de op til 50 ansatte murer-svende fredag aften stod i kø ved Jensens ejendom på Enghavevej for at få lønnen for den foregående uge udbetalt.

Tvis Kirke Opført 1887

Det var noget af en tillidserklæring til den unge murermester Niels Christian Jensen, da menig-hedsrådet i Tvis i 1887 overlod det til netop ham at opføre sognets nye kirke. Hans arbejde har da også vist sig at være langtidsholdbart. Og ved kirkens 100 års jubilæum bestod Jens Jensens jubilæumsgave i at tilbagebetale den sum Niels Christian Jensen i sin tid havde modtaget for sit arbejde.

1

Detalje fra Tvis Kirkes apsis, der viser, at den unge murermester Niels Christian Jensen formåede at

skabe gedigne detaljer.

20

des faderen skabte beton, der holdt længere, end man så ofte har set. Jens Jensen smagte simpelthen på sandet for at konstatere, om der var humussyre i det. Så rystede han en portion sand grundigt i en patentflaske for at vurdere kornstørrelserne. Heref-ter blandedes betonen med håndkraft. Hertil kom en regel om, at man ikke måtte afforskalle før efter 28 døgns forløb. Den langsomme binding og der-med hærdning sikrede kvaliteten.

Resultatet var en lang række vej- og jernbanebroer på Holstebro-egnen. En del bruges den dag i dag. Den største var broen, der fra 1948 førte Herning-Holstebro-banen under Herningvej og senere Ring-vejen. Under dette projekt blev 90.000 kubikmeter jord flyttet med håndkraft i trillebører! Broen blev først afsluttet efter krigen på grund af mangel på beton under den tyske besættelse. Også broen ved

Samme år, den 18. juni 1925, fødte hans hustru Marie sønnen Jens Christian Kirketerp Jensen, som senere blev tredje generation i Jens Jensen. I ægte-skabet kom der yderligere to sønner: lærer Ib Jen-sen og dekoratør Knud Jensen.

Jens Jensen lærte murerhåndværket hos faderen, inden han i 1912 på Københavns Tekniske Skole ud-dannede sig til bygningskonstruktør. Derefter rejste han, som unge håndværkssvende dengang gjorde, på valsen til udlandet. Flere arbejds- og studieture gik til Tyskland og Schweiz. To års ophold fulgte på Krabbesholm Håndværkerskole, hvor han gav sin teoretiske viden videre til unge lærlinge. Da han vendte hjem til Holstebro for at tage del i faderens firma, begyndte Jens Jensen straks som entrepre-nør at arbejde med et helt nyt materiale: jernbeton. Sønnen Jens Chr. Kirketerp Jensen huskede, hvorle-

konstrUktØr JEns JEnsEn

sønnen Jens Jensen overtog virksomheden i 1925, hvor han fik borger-skab som murermester den 4. februar.

21

I 1948 kunne Jens Jensen efter et stort

arbejde aflevere den nye bro over

Holstebro-Herning-banen ved Ringvejen.

90.000 kubikmeter jord var blevet flyttet med trillebøre for at

udføre projektet.

at save bropillerne over og herefter løfte broen med donkrafte. Også den sydlige Skjernå Bros be-tondække fik Jens Jensen entreprisen på i 1922, li-gesom firmaet opførte dækket over Karup Å ved Hagebro.

I det hele taget kom entreprenørdelen til at præge Jens Jensen i konstruktørens tid, hvor jernbetonar-bejder og brobygning fyldte meget. I 1946 fik fir-maet således overdraget et meget stort arbejde ved Odense i forbindelse med, at Sydfynske Baners spor skulle forlænges ind til hovedbanegården i Odense. Jens Jensen vandt licitationen ved ud af 30 firmaer at give det næstlaveste tilbud på 538.000 kroner. Så var det ellers med at komme i gang med at fjerne 122.000 kubikmeter jord, inden planeringsarbejdet kunne begynde. Samtidig med dette arbejde fik Jens Jensen overdraget istandsættelsen af Ørsteds-vej i Holstebro.

Bygningsmæssigt anvendte Jens Jensen jernbeto-nen i slagteribyggerier i Thisted og Skjern samt i FDB’s smukke lagerbygning ved stationen i Vemb.

Vandkraftsøens østlige ende blev opført i Jens Jen-sens tid. Da man så ville udnytte vandkraften ved etablering af søen og hævede vandspejlet, skulle broen i 1941 hæves halvanden meter. Dengang var det ikke så ligetil, men projektet lykkedes ved

I 1946 fik Jens Jensen overdraget det meget

store entreprenør-arbejde i forbin-

delse med Sydfynske Baners forlængelse

ind til Odense Hovedbanegård.

122.000 kubikmeter jord skulle flyttes,

inden projektet kunne påbegyndes.

22 slippe op, da der ikke var ret meget Spjældarbejde i Aar”. Så galt gik det dog ikke. I august 1940 var der kun to arbejdsløse murere i Holstebro, og i 1942 var alle medlemmer i arbejde. Årsagen var de store tyske anlægsarbejder blandt andet ved etablering

Så kom den tyske besættelse den 9. april 1940. Se-kretæren skrev i murerforbundets lokale forhand-lingsprotokol i maj 1940: ”Det ser jo ikke saa lyst ud for Arbejde i Fremtiden da der ikke var Udsigt til no-get arbejde og det der var ville vist desværre snart

Konstruktør Jens Jensens hustru Ma-rie var i højeste grad noget i egen ret. Marie Jensen (1896-1971) betød så meget på så mange måder i sin tids Holstebro, at hun i levende live blev et begreb: alle vidste hvem ”Fru Marie Jensen” var. Blandt andet medstifter af og formand for Holstebro Husmo-derforening gennem 24 år. Frivillig årtier før dette begreb nærmest er blevet institutionaliseret. Selv sagde Marie, at ”hun hellere ville slides op end at ruste op”.

Marie var født Kirketerp på en gård ved Hobro. Den 1. september 1920 tiltrådte hun en stilling som lærerinde hos den markante Karen Johansen, som ledede Morten Larsens Friskole ved Nørreport. Men der skete for lidt i den unge lærerindes liv, så Karen Jo-hansen fik noget af Maries uforløste energi kanaliseret over i ungdomsar-bejdet. Marie var derfor i første om-gang med til at starte Holstebro Gym-nastikforening, men andre foreninger kan også takke hendes initiativer for

deres fødsel: Det blå Pigespejder-korps lokale afdeling, Holstebro Hus-moderforening og Marthaforbundet. Og der skete noget i de foreninger, mens Marie var i bestyrelsen! I 1924 blev hun gift med konstruktør Jens Jensen, hvorefter hun opsagde stillingen som lærerinde, fordi hun, som skik var dengang, skulle over-tage meget af det skriftlige arbejde i forbindelse med virksomheden. Men dette og de tre drenge, som voksede op i hjemmet på Sportsvej 15, kunne ikke fuldt ud optage Maries liv, hvor-for hun engagerede sig i lokalpolitik i partiet Venstre. Som svigerfaderen blev også Marie Jensen valgt til byrå-det. I to perioder var hun valgt som eneste kvinde til byrådet, hvor hun især engagerede sig i sociale forhold.

For firmaet Jens Jensen ydede hun en særlig indsats i Jens Jensens sidste år, hvor han blev stadig mere svagtse-ende. Ikke desto mindre engagerede han sig fremdeles i store byggepro-

jekter, hvorfor Marie kørte rundt med ham og på sin vis var hans øjne. Som menneske havde ”Fru Marie Jensen” noget ukueligt over sig, og på den måde var hun med til at sikre fun-damentet for familiefirmaet, som da havde hjemme på Sportsvej 15. De sidste år boede Marie og Jens Jensen på Enghavevej 23.

Fru Marie Jensen var i høj grad noget i

kraft af sin egen indsats i byens liv.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro

Kommune.

Fru marie Jensen

23I mellemkrigstiden udviklede Jens Jensen

sig til også at være et entreprenørfirma.

Medarbejdere er her i gang med et anlægs-arbejde i Vestergade i Holstebro omkring

1940-50.

Medarbejdere hos Jens Jensen i fuldt

sving i Enghaven lige efter krigen. Bagved ses tømmerstablerne hos Bendix’ Tømmer-handel og på skræn-

ten bagved grundsko-len i Danmarksgade.

Kirketerp Jensen skuffet over ikke efter krigen at bli-ve tilgodeset med offentlige arbejdsopgaver netop på grund af den tilbageholdenhed, han havde vist i modsætning til nogle andre lokale murermestre og entreprenører.

Bøvl havde Jens Jensen ellers nok af under besæt-telsen. En del af grunden på Sportsvej blev inddra-get til pansergrav og afspærret med pigtrådshegn. Og på Stationsvej-Godthåbsvej ejede Jens Jensen en grund på 1200 kvadratmeter med en 282 kva-dratmeter stor bygning. Grunden anvendte man til lagerplads, og i bygningen var indrettet cementstø-beri, hvis produktion ikke blot gik til Jens Jensens egne projekter men også til de bunkers Luftværnet, altså Holstebro Kommune, lod opføre i Holstebro under krigen. Da der efter krigen skulle søges om og tildeles erstatninger for beslaglagte ejendomme, fik Jens Jensen tildelt et beløb på 1.328 kroner og 98 øre. Firmaets krav var særdeles rimelige sam-menlignet med de ganske ublu erstatningskrav, andre Holstebro-firmaer og privatpersoner stillede efter besættelsens ophør. I det perspektiv optrådte konstruktør Jens Jensen som et redeligt menneske med samfundssind.

1936-45 havde Jens Jensen plads i bestyrelsen for Holstebro Industri- og Haandværkerforening. Sam-tidig var han formand for Teknisk Skole. Som sådan måtte han i beretningen i september 1940 med-dele, at skolen nu blev brugt ”til andet formål” (re-kvireret af besættelsesmagten), hvorfor uddannel-serne nu foregik andre steder, f.eks. typograferne hos bogtrykker Thomsen og slagterne på slagteriet.

I bybilledet kan man som eksempler på de bygnin-ger, firmaet opførte i konstruktør Jens Jensens tid, nævne funkisejendommen Fjeldstedhus på Store Torv, landbrugsskolen Lægården og store dele af amtssygehusets udvidelser efter 1895. Jens Jensens

af flyvepladserne i Rom og Karup. Desuden tog nogle som bekendt arbejde i Tyskland. Konstruktør Jens Jensens holdning i den vanskelige situation skal have været ret utvetydig: han ønskede ikke at udfø-re arbejde for tyskerne. Resultatet var nogle magre år på lavt blus, og han blev ifølge sønnen Jens Chr.

24 Lige siden man i 1952 begyndte opførelsen af kasernen til Jydske Dragonregiment syd for Holstebro, har Jens Jensen været fast bygmester på kasernen, hvis udvi-delser man ofte har vundet entrepriserne på. Under et byggeri på kasernen aflagde den da 100-årige tømrermester P. Frandsen visit for at tjekke, det gik rigtigt for sig. Kirketerp ses til venstre.

største opgave var dog opførelsen af Dragonkaser-nen i 1952-53. Rejsegildet fandt sted den 31. okto-ber 1952. Det var samtidig det største enkeltprojekt i Holstebros historie indenfor bygge- og anlægssek-toren. Resultatet var en fatal mangel på murersven-de, hvorfor Forsvarsministeriet ganske utraditionelt hev de værnepligtige murersvende ud af geleddet og sendte dem til Holstebro, hvor der manglede 40 murersvende til kasernebyggeriet. Det blev i øvrigt forsinket af den tids bureaukrati, fordi Forsvarsmini-steriet havde nedsat et beregningsudvalg, der skulle finde frem til standardtilbud på murerarbejdet ved kasernens kommandobygning. Men den 1. novem-ber 1953 på Jydske Dragonregiments fødselsdag kunne de sidste dragoner flytte ind på den ny kaser-ne. Parallelt hermed skulle der bygges boliger til re-gimentets befalingsmænd og andre funktionærer, hvorfor Holstebros boligforeninger samtidig med kasernebyggeriet igangsatte opførelsen af 400 lej-ligheder ved Struervej og Vesterbrogade.

Den 22. maj 1960 døde konstruktør Jens Jensen 70 år gammel. Kun få havde som han fulgt og taget aktivt del i de fysiske ændringer, den gamle middel-alderkøbstad gennemlevede i det tyvende århund-redes første halvdel. Ved sin død var Jens Jensen i bestyrelsen for Holstebro Højskoleforening, hvilket nævnes for at nuancere billedet af mennesket bag virksomheden. Som gammelt medlem af Holstebro Valgmenighed havde det især været ham en glæde at være formand for Morten Larsens Gaard. Sønnen Jens Chr. Kirketerp Jensen blev også senere medlem af Højskoleforeningens bestyrelse.

25

Holstebro Museum og Holstebro KunstmuseumOpført 1905-

Søren Færchs villa fra 1905. Generationer senere voksede arkitekt Hanne Kjærholms museums-kompleks op med villaen som det centrale hus for Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum. Samtlige bygningsudvidelser fra og med 1981, senest Birn-fløjen på Holstebro Museum i 2001 og Færch-fløjen på Holstebro Kunstmuseum i 2011, er bygget af Jens Jensen. I mere end et århundrede har firmaet således bygget her. Foto: Lis Helles Olesen, Holstebro Museum.

5 24

26

Med denne annonce meddelte Marie Jen-sen i 1960, at tredje generation i skikkelse af sønnen Jens Chri-stian Kirketerp Jensen nu havde overtaget Jens Jensen.

Fem år før faderens død var Kirketerp indtrådt i firmaet. I 1952 havde han bestået eksamen som civilingeniør på Danmarks Polytekniske Lærean-stalt. Inden han vendte hjem til Holstebro, arbej-dede Kirketerp en tid for ingeniørfirmaet Højgaard & Schultz i Grønland. Men nu var den del af hans livsforløb begyndt, der erhvervsmæssigt og politisk gjorde Kirketerp, som hele byen kaldte og kendte ham, til noget nær et begreb. Måske blandt andet fordi han trods firmaets store opgaver holdt fast i respekten for de små kunder – ”Vi rykker gerne ud for en tagstens skyld”, som han sagde. Han fort-satte faderens forretningsmæssige linje med konse-kvent at arbejde i flere retninger for at sikre arbejde og stabilitet for de ansatte. Det kunne være svært, fordi man politisk altid har anvendt byggesektoren som regulator for den økonomiske udvikling. Sam-tidig havde Kirketerp intet behov for vokseværk, det var bedre at kunne sikre en ikke for stor fast stab af medarbejdere hele tiden.

Kirketerp købte Jens Jensen af moderen i 1962, og ansatte det følgende år Eigil Bodilsen i firmaet. Bodil-sens baggrund var en mureruddannelse efterfulgt af konstruktør-eksamen fra Randers Teknikum. Dermed begyndte et parløb, der først sluttede med Kirketerps

kIrkEtErp

den 31. maj 1960 kunne læserne af holstebro dagblad se en annonce underskrevet af marie Jensen. marie var nu enke efter konstruktør Jens Jensen og meddelte hermed sine bysbørn, at virksomheden under nav-net Jens Jensen ville blive videreført med sønnen civilingeniør Jens Chri-stian Kirketerp Jensen som leder.

Jens Chr. Kirketerp Jensen og Eigil Bodilsen diskuterer en sag. De to arbejdede sammen fra 1963, og fra 1972 var Bodilsen medejer af det gamle familiefirma.

27

Betonkonstruktioner-ne i det nye Holstebro

Rådhus, som man begyndte opførel-

sen af i 1982, hørte til blandt de mere indviklede. Og da

især byrådssalen, der her ses ovenfra under opførelsen, krævede

sin murer.

nye rådhus i Holstebro. Som tredje generation var Kirketerp selv aktiv i Holstebros politiske liv, og der-for var dette byggeri noget særligt for ham. Dette store projekt tegnet af arkitekterne Hans Dall og Torben Lindhardtsen skulle gå i gang i 1982.

For et murerfirma var arbejdet meget vigtigt netop på dette tidspunkt, fordi der først i 1980’erne ikke var meget arbejde for egnens murerfirmaer: i 1981 var hver fjerde murersvend arbejdsløs. Murerentre-prisen fik Jens Jensen med det laveste tilbud, der lå væsentligt under det næstlaveste tilbud. Da det senere blev drøftet på kontoret, var Kirketerps kom-mentar: ”Så skal vi da ikke betale skat næste år”.

Rådhusbyggeriet var en håndværksopgave af sto-re dimensioner, fordi der intet elementbyggeri var i projektet – alt var håndværk fra grunden. Dertil kom en række æstetiske detaljer som stik over vin-duerne og de velkendte runde buer, der giver byg-ningen karakter. Projektet var delt i to etaper, og i 1984 sikrede Jens Jensen sig også anden etape af rådhusbyggeriet.

I samme årti sikrede firmaet sig byggeprojekter hos byens boligselskaber: Skjoldgården, Danagården, P.S. Krøyersvej, Straussvej og på Lyksborgvej. Ellers var det Jens Jensens forholdsvis store reparations-afdeling, der sikrede kontinuiteten. Man var med til at sætte sit præg på den tiltrængte byfornyelse, der skete fra 1970’erne, og de følgende årtier for at rette op på nogle af 1960’ernes værste udskejelser i bybilledet. Gågaderne blev nu gradvist kønnere med renoveringer af ejendomme som Wejlstrups, Duponts, Den Danske Banks og Handelsbankens. Den største renoveringsopgave fik man i forbindel-se med R.Færchs ønske om at ombygge den gamle tobaksfabrik i Østergade-kvarteret til en moderne butiks- og kontorejendom.

død. I 1972 omdannedes familievirksomheden da også til et aktieselskab med Bodilsen som medejer.

Fra nytår 1975 flyttede man i nye lokaler på Niels Ebbesensvej 11. Man valgte den 4. februar som den officielle flyttedag for at markere, at Kirketerps far Jens Jensen i sin tid havde overtaget Jens Jensen ef-ter sin far den 4. februar 1925. Grunden på Niels Eb-besensvej havde man købt i 1968 i forbindelse med, at Holstebro Kommune overtog virksomhedens lagerplads på Frøjkvej. Det var her forbrændings-anstalten senere kom til at ligge. Det nyindviede domicil bestod af 620 kvadratmeter lager og 200 kvadratmeter kontorer og depoter opført i den stil Jens Jensen i disse år anvendte til totalentrepriser.

I 1981 opkøbte Jens Jensen Brdr. Pedersens Mu-rerfirma i Lemvig. Baggrunden var blandt andet, at man havde en del isoleringskunder på Lemvig-egnen; dem ville man gerne kunne betjene lokalt.

Det var i disse år Jens Jensen fik en opgave, der fik en særlig plads i Kirketerps hjerte: byggeriet af det

28 Jens Jensen har gennem sin lange historie udført mange byggeopgaver for Holstebros almen-nyttige boligselska-ber. Her bygges der på Skjoldgården i 1970’erne.

Ingen kunne tvivle på, at moderens politiske enga-gement havde smittet Kirketerp. Han kom første gang i byrådet i 1965-66 som suppleant for cy-kelhandler Oscar Nielsen. Kirketerps politiske dåb skete dermed lige midt i den periode, hvor man besluttede at købe Giacomettis skulptur ”Kvinde på Kærre”. Et fremsyn han tilsluttede sig. Fra 1974 og de følgende tre byrådsperioder var Kirketerp spids-kandidat og dermed også borgmesterkandidat for Venstre. Også i 1981, hvor en ung gymnasieelev Sø-ren Gade var opstillet som nr. 21 på Venstres liste. Gade er i øvrigt Kirketerps nevø! Venstre vandt som bekendt ikke valget i 1981, og Kirketerp besluttede i 1983, at han ikke ville være borgmesterkandidat ved valget i 1985. Allerede i maj 1984 frasagde han sig posten som medlem af økonomiudvalget. Byrådskolleger mindedes senere Kirketerp som en altid ordholdende politiker, for hvem saglighed var en dyd. Første prioritet var Holstebros udvikling, og ingen i det politiske liv kunne tvivle på, det var en hjertesag. Historien om byen og dens indbyggere kunne han på fingrene.

Nævnes skal også, at Jens Jensen i disse år sten på sten satte sit præg på bybilledet med markante byggerier som Nørreportcentret og ikke mindst den ni etager høje sygehusbygning i 1968-71. Byggeriet af bygningerne 23 og 24 ved Holstebro Sygehus havde i øvrigt tidligere været Eigil Bodilsens første større projekt som byggeleder. Da Jens Jensen ikke selv rådede over tilstrækkelig krankapacitet ved ud-videlsen i 1971-68, måtte man tage til takke med at bruge betonentreprenørens kran – den blev stillet til rådighed i frokostpauserne! Frokostpauserne var meget travle, idet der skulle leveres og hejses mate-rialer og materiel op til en dags murerarbejde. Som et kuriosum kan nævnes, at Jens Jensen i 1960’erne ansatte Danmarks første kvindelige kranfører.

En særlig rolle har samarbejdet med Færch Plast spillet, siden man i 1974 fik opgaven med at bygge den første fabrik på Rasmus Færchs Vej. I foråret 1975 kunne Færch Plast begynde produktionen i den nybyggede fabrik på i alt 2.450 kvadratmeter. Lige siden har Jens Jensen udført de fleste større udbygninger til den stadig ekspanderende virksom-hed. Den største faglige udfordring i samarbejdet med Færch Plast har været opførelsen af den nye, hvide administrationsbygning sidst i 1980’erne teg-net af Henning Larsens Tegnestue. Især den runde centralbygning gav store faglige udfordringer til Mogens Vennevold, der havde fået den vanskelige opgave med betonkonstruktionerne. I 2004 var Vennevold byggepladsleder på den store udvidelse af Færch Plast til i alt 55 millioner kroner.

Kirketerp var trods sin akademiske uddannelse sted-se murermesteren, hvis faglighed var åbenbar i alle sammenhænge. Naturligvis måtte han derfor også tage sin tørn som formand for Holstebro Murerme-sterforening – det gjorde han i årene 1972-78. For-eningen talte dengang 47 medlemmer.

29Gennem årene har Jens Jensen haft

en del arbejde på amtssygehuset i Holstebro. Især

opførelsen af denne ni-etages bygning i årene 1868-71 var en stor udfordring.

Det var Eigil Bodilsens første store opgave

som byggeleder at få projektet helskindet

gennemført.

I Holstebro blev ”Kirketerp” et begreb

som politiker og murermester. Han var ordholdende, og som fagmand satte han en ære i også at servicere

de små kunder. I større perspektiv valg-

tes han i 1990 som den første formand for bestyrelsen i det

nydannede Unibank.

En betydelig del af sit offentlige engagement udfol-dede Kirketerp som formand for Sparekassen SDS. Midt i 1970’erne blev han valgt ind i tilsynsrådet for Holstebro Sparekasse, der med rødder tilbage i 1827 var en af Danmarks ældste. I 1977 blev Kirke-terp formand for lokalrådet i Holstebro, en post der i 1986 førte frem til, at han blev valgt som landsfor-mand for Sparekassen SDS. Efter sammenslutningen af Sparekassen SDS, Andelsbanken og Privatbanken i 1990 til Unibank blev Kirketerp den nye bankfu-sions første bestyrelsesformand. Murermesteren fra Holstebro kom således til at spille en betydelig rolle i en tid, hvor de store bankfusioner var begyndt at rulle hen over landet, men han erindrede det ”ikke som en lykkelig tid”.

Jens Christian Kirketerp Jensen døde den 9. juni 1996. Han efterlod sig hustruen Inger Kirketerp Jensen og sønnen John Kirketerp Jensen, uddannet bygningskonstruktør og ved faderens død bosid-dende i London.

30

31 Færch Plasts hovedbygning Opført 198621

32

Murermester Jørn Vejgaard.

nør A/S og Jens Jensen af 1887 A/S. Bodilsen og Vejgaard udgjorde direktionen i førstnævnte sel-skab, der udførte opgaverne. Aktiekapitalen her ejedes fremover ligeligt mellem Kirketerp, Bodilsen og Vejgaard. Bodilsen og Kirketerp var direktion i sidstnævnte selskab, der primært var et ejendoms-selskab, der ejede maskiner og materiel til udlejning til det første selskab; her var Kirketerp og Bodilsen aktionærer. Kirketerp var bestyrelsesformand i beg-

Tre år tidligere i 1970 var den senere partner Jørn Vejgaard blevet ansat i Jens Jensen. Jørn Vejgaard er udlært murersvend hos netop Jens Jensen. Her-efter uddannede han sig som bygningskonstruktør på Byggeteknisk Højskole i Horsens, alt imens han i sine ferier arbejdede hos Jens Jensen. Efter be-stået eksamen ventede fast ansættelse, hvor Jørn Vejgaard fik til opgave at lede byggepladser og ud-regne tilbud på projekter. Hans ”svendeprøve” som byggeleder var det store rådhusbyggeri i Holstebro i årene 1982-86, som han forestod sammen med Preben Bjerring Jensen som formand.

I 1987 blev Vejgaard partner i Jens Jensen, selv om det var en branche, der i disse år ofte var i svære økonomiske problemer. Fleksibilitet var derfor som i Kirketerps og tidligere konstruktør Jens Jensens tid en bærende værdi i firmaet. ”Intet er for småt, intet er for stort” - ”Vi skal være klar til alle opgaver til enhver tid”.

Status ved 100-års jubilæet i 1987 var, at Jens Jen-sen rådede over ekspertiser indenfor et bredt spek-trum, der gjorde hurtig omstilling muligt alt efter markedets udvikling. Firmaet var nu organiseret i aktieselskaberne Jens Jensen, Murer og Entrepre-

BodIlsEn oG vEJGAArd – oG BodIlsEn

i 1972 omdannedes Jens Jensen som nævnt ovenfor til et aktieselskab med eigil bodilsen som medejer. bag ændringen lå Kirketerps ønske om at fremtidssikre virksomheden og de 50 ansatte.

33Jens Jensen har gennem årene ud over nybyggerier

udført en lang række renoveringer af gamle ejendomme i Holste-

bros gamle gader. Blandt de kønneste er

manufakturhandler Wejltrups ejendom på

hjørnet af Nørre-gade og Sct. Jørgens

Gade, hvor fjerde generation nu driver

forretning.

I 1992 fik Jens Jensen entreprisen med at

opføre engrosfirmaet CC & Co’s nye ho-

vedsæde på Bastrup-gårdvej.

Poul Andersens gamle tømmerplads ved Skjernvej i samarbejde med Holstebro Arkitektkontor opførte gedigne rækkehuse i røde teglsten og med rødt tegltag efter klassiske principper.

Jens Jensens aktiviteter spændte således fra yder-punkterne i form af opførelse af Holstebros nye råd-huskompleks til at lægge enkelte tagsten på storm-ramte huse. I efteråret 1992 overtog Jens Jensen det gamle Holstebro-firma A. C. Laursens A/S på Lundholmvej med speciale i jord- og terrænarbej-der. Med overtagelsen fulgte 15 nye medarbejdere. Samme år opførte man CC & Co’s nye hovedsæde på Bastrupgårdvej. I den forbindelse købte Jens Jensen CC & Co’s nedbrændte bygning, der blev genopført og ombygget til flere lejemål. Det var en økonomisk satsning, der heldigvis lykkedes. Jens Jensen ejede bygningen frem til 2008.

I 1994 fik Jens Jensen også et stort arbejde med ny-bygning og renovering af Dragonkasernen, et pro-jekt til en samlet pris af 44 millioner kroner. Som et eksempel på kontinuiteten og sammenhængen i den nære historie bør nævnes, at Jens Jensen siden opførelsen af kasernen i 1953 har haft service- og vedligeholdelsesarbejdet med kasernens bygnin-ger.

Bygge- og anlægssektoren har som nævnt ovenfor altid været ustabil og svær at planlægge sig igen-nem - noget bliver gennemført, men ikke alt bliver til noget. I april 1993 valgte Jens Jensen således at trække sig ud af konkurrencen om at få arbejdet med at renovere svømmehallen på Døesvej. Man fandt kommunens udbudsmateriale utilfredsstil-lende, blandt andet fordi de tilstrækkelige forun-dersøgelser ikke var gennemført. Vurderingen blev bekræftet af, at de øvrige entreprenører, som gav tilbud på arbejdet, også kritiserede vilkårene. Sagen endte som bekendt med, at man valgte at

ge selskaber. Strategien gik ud på spredning i akti-viteterne, så man ikke var så konjunkturfølsomme. Det afspejledes i de projekter, man var engageret i i jubilæumsåret: tilbygninger til Holstebro Garnspin-deri, Vestjysk Trykkeri, RM Gitterriste, Færch Plast og Kvindeligt Arbejderforbunds kontorhus. Endelig var man fra 1985 partner i A/S Mølleparken, der på

34 Murermester Eigil Bodilsen blev i 1963 ansat i Jens Jensen. Gennem årene engagerede Bodilsen sig fagligt og politisk i sit fags og Holste-bros udvikling, bl.a. som formand for Holstebro Industri- og Haandværkerfor-ening, Holstebro Murermesterforening og som byrådsmed-lem. Eigil Bodilsen er i jubilæumsåret bestyrelsesformand i Jens Jensen.

end en kanal. Dette er siden lykkedes med det af Realdania støttede å-projekt og det nye Musiktea-ter, som Jens Jensen forestod byggeriet af i 2006. Jan Bodilsen var projektchef på Musikteateret med Carl Erik Høgholm som byggeleder på det vanske-lige projekt, der var tegnet af arkitekterne Kjær & Richter. Jens Jensen har altid været et firma med en række langtidsholdbare medarbejdere, som har sikret kon-tinuiteten gennem årtier. I 1979 kunne isolatør Arne Madsen således fejre sit 25 års jubilæum. Han kom til firmaet som arbejdsmand, men specialiserede sig efterhånden i det stadig mere vigtige arbejde med isolering. Formand Preben Bjerring Jensen kunne i 1994 fejre 25 års jubilæum i firmaet. Preben kom til Jens Jensen som maskinfører fra en stilling hos Jyd-ske Dragonregiment. Hurtigt blev han sjakbajs, og efter fem år blev han formand. Som sådan var han arbejdspladsleder ved store byggeprojekter som det nye Holstebro Museum fra sidst i 1980’erne til ind-vielsen i 1991. I 1996 var det murersvend Verner Dalgaard, som kunne fejre 25 års jubilæum hos Jens

bygge en hel ny svømmehal, nu kaldet for Hol-stebro Vandland i Enghaven. Eigil Bodilsen, som da var formand for Holstebro Industri- og Haand-værkerforening, anbefalede ellers i 1994, at man droppede byggeriet af et vandland til fordel for videnscenteret ”Rør ved Verden”. Det ville der på lang sigt være større potentiale i. Det var i samme periode Bodilsen plæderede for kommunale tiltag i form af anlægsarbejder til gavn for midtbyen, der trængte til et løft. ”Byg nu – det bliver ikke billige-re”, sagde murermesteren og formanden for byens håndværkere.

Ikke desto mindre var Bodilsen i 1996 meget kritisk i forhold til de kommunale planer om et Enghave-projekt, som han fandt forhastede. Det nye butiks-center i den gamle Kvickly-bygning kendte man endnu ikke effekten af. Problematikken er som bekendt endnu uafklaret i 2012. I det hele taget har Eigil Bodilsen, som der var tradition for hos for-gængerne i Jens Jensen, engageret sig i Holstebro og dens udvikling. Det førte også ind i lokalpolitik-ken og valg til Holstebro byråd i to perioder frem til 2009.

Somme tider kan det være nødvendigt med faglige spark i bolledejen. I 1994 var Eigil Bodilsen blevet så træt af ”de forbistrede barakker og containere”, der af økonomiske årsager blev smækket op mange steder i stedet for at bygge ordentlige huse. Disse midlertidige løsninger havde det med at blive ikke blot permanente, men tilmed også grimme. Så da Holstebro Musikskole i 1994 manglede et lille slag-tøjhus og søgte kommunen om 350.000 kroner til køb af to containere, tilbød Bodilsen på Jens Jen-sens vegne at bygge et rigtigt hus til formålet for de samme penge. Det lykkedes med Jesper Sandfeld som arkitekt på projektet, der faldt fin i tråd med argumenter for at genskabe Holstebros bymidte som en smuk by, hvor Storåen er andet og mere

35

Murermester Jan Bodilsen.

Haandværkerforening, som Bodilsen var formand for frem til 2002, hvor han blev afløst af Hart-mann Jensen. Eigil Bodilsen blev i 2003 udnævnt til æresmedlem af foreningen og modtog i 2004 Håndværksrådets Hæderstegn ”i erkendelse af den fortjenstfulde indsats, De har udøvet til gavn for håndværket”, som det formuleredes i indstillingen. Jørn Vejgaard er i jubilæumsåret bestyrelsesfor-mand for UCH (fusionen af byens tekniske skole og handelsskolen) i Holstebro.

Eigil Bodilsen er nu bestyrelsesformand i Jens Jen-sen, hvis daglige ledelse forestås af Jørn Vejgaard og Jan Bodilsen. Jan er udlært murer hos Jens Vin-derslev i Struer. Herefter udannede han sig til byg-ningskonstruktør på Byggeteknisk Højskole i Hor-sens. Jan Bodilsen blev i 2000 ansat i Jens Jensen, hvor han i 2003 overtog faderens aktiepost.

Men end ikke for familierne Bodilsen og Vejgaard er Jens Jensen hele verden. Betty og Eigil Bodilsen har ud over sønnen Jan Bodilsen døtrene Kis og Ann Bodilsen. Kis er også uddannet bygningskon-struktør fra Byggeteknisk Højskole i Horsens og er nu partner i Søren Andersen Arkitekter i Holstebro. Som arkæolog er Ann Bodilsen med ansættelse på Holstebro Museum i det mindste af og til engageret i entreprenørarbejder om end vinklingen er speciel. Jørn Vejgaard har sammen med hustruen Birthe Skov datteren Maria Vejgaard, som er adjunkt på Solrød Gymnasium, og sønnen Jonas Vejgaard, der er under uddannelse i byggefagene. Gitte Hersom Bodilsen og Jan Bodilsen har sammen børnene Julie Hersom Bodilsen og Kasper Hersom Bodilsen.

I jubilæumsåret er Jens Jensen bl.a. i gang med et stort boligbyggeri på Ewaldsvej i Holstebro, renove-ring af boligblokke i Dyssegården og Sønderparken samt opførelse af 28 klyngehuse ved Vandkraftsø-en i Mejrup. Men hvad med fremtiden?

Jensen Han er udlært hos firmaet Chr. Nielsen og Sønner i Holstebro og startede hos Jens Jensen, da man var i gang med at opføre lejeboliger for Lejer-bo på Thorsvej. Verner Dalgaard fik sin faste plads i firmaets reparationsafdeling, hvor hans ordenssans og generelt store viden om sit fag gjorde ham til et stort aktiv for Jens Jensen hos kunderne.

I jubilæumsåret har Jens Jensen 73 ansatte, hvoraf flere med mere end 25 års anciennitet: formand Carl Erik Høgholm (ansat 1973), murersvend Poul Erik Christensen (ansat 1980) og formand Mogens Vennevold (ansat 1984). Endelig kan specialarbej-der Johannes Filtenborg i 2012 fejre 25 års jubilæ-um hos firmaet.

Bodilsen og Vejgaard har fortsat firmaets tradition for engagement i faglige sammenhænge. I 1987 blev Eigil Bodilsen formand for Holstebro Murerme-sterforening, en post Jørn Vejgaard havde i perio-den 1995-2003. Fra 2012 er Jan Bodilsen formand for Holstebro Murermesterforening. I 2011 er Jørn Vejgaard blevet formand for Holstebro Industri- og

36

Murermester Jan Bodilsen, tømrer-mester Marius Sloth og murermester Jørn Vejgaard foran virksomhedens domicil på Niels Ebbesens Vej 11 i Holstebros sydlige udkant.

I forbindelse med Maabjerg Bio Energi, der indvies i 2012, har firmaet arbejdet med at fremstille de store gastanke til projektet. Jens Jensen har både tømrer- og murerarbejdet på byens nye retsbygning på Stationsvej. At man jævnsides med disse store projekter har ansat ca. 20 mand i reparations- og serviceafdelingen understreger dog samtidig linjen bagud til de første generationer af det gamle firma, hvor man bevidst også satsede på små kunder. Flek-sibiliteten og kontinuiteten har vist sin værdi i de seneste kriseår, hvor Jens Jensen på trods heraf har formået at vokse med en maskinpark, der er bedre, end før krisen satte ind. Og ikke mindst er man med de 71 medarbejdere godt rustede til fremtiden.

Men hvis ikke netop Jens Jensen kunne støbe et godt fundament for fremtiden, hvem så? I hvert fald vidner adskillige huse i Holstebro om et firma, der igennem 125 år har leveret og fremdeles leve-rer langtidsholdbart håndværk til byens og egnens borgere.

Fremtiden set i perspektiv af de foregående kriseår? Især byggebranchen er konjunkturfølsom, og kri-setider betyder derfor stor usikkerhed, men netop her er troen på fremtiden og dens trods alt usikre muligheder endnu mere afgørende end ellers. Be-vidst valgte Jørn Vejgaard og Jan Bodilsen i disse år at satse og udvikle virksomheden, så man på alle måder er i front, når den økonomiske udvikling at-ter skaber muligheder for vækst i samfundet. Troen på fremtiden signalerede man også til omverdenen med i 2010 at udvide og renovere administrations-bygningen.

Som en del af strategien på vej mod fremtiden ud-videdes Jens Jensen i 2009 betydeligt ved køb af halvpart i tømrerfirmaet Marius Sloth Byg, således at Jens Jensen nu har ansat 25 tømrersvende under ledelse af Marius Sloth. Det gamle murer- og entre-prenørfirma er på den måde også blevet Holstebros største tømrerfirma.

Noget af det, der ligger forude for Jens Jensen er et kommende udvidelsesprojekt for TV Midt/Vest.

37

Det samlede mand-skab hos Jens Jensen

i jubilæumsåret på vej ind i fremtiden.

38 Musikteatret Opført 200631

39

40 kIldEr

Samtale med Eigil Bodilsen, Jørn Vejgaard og Jan Bodilsen.

LAHK P48, Nr.Felding-Tvis sogneråd, forhandlingsprotokol 1889-1912.

LAHK C-139, Murer- og Tømrermesterforeningen i Holstebro, forhandlingsprotokol 1898-1965.

LAHK J-45-4, Holstebro-afdelingen af Murerforbundet i Danmark, diverse avisudklip vedr. jubilæer i afdelingen.

LAHK V 26-14, Besættelsen og befrielsen 1940-45, Diverse skrivelser, vurderingsfortegnelser, godtgørelser etc., 1943-49.

LAHK V 26-3, Besættelsen og befrielsen 1940-45, Virksomheder Stationsvej-Godthåbsvej, erstatningssager mm., 1945-47.

LAHK E-415, Murerforbundet, Holstebro Afdelingen, forhandlingsprotokol 1898-1906.

LAHK E-419, Murerforbundet, Holstebro Afdelingen, forhandlingsprotokol 1937-53.

Holstebro Kommune, byggetegningsarkiv. (www.Holstebro.dk)

Kirkebøger og folketællinger Tvis sogn. (www.arkivalieronline.dk)

Holstebro Avis og Holstebro Dagblad diverse årgange. Især portrætter ved redaktør Knud Erik Nielsen.

Mejdahl, Jørgen: ”Tvis sogn – og dets beboere”, Tvis sogns menighedsråd 1987.

Munk, Thorkild: ”Grønbjerg by og land – før og nu”, Grønbjerg Sogneforening 2002.

41 Krøyer Pedersens domicil Opført 200732

42

43 Holstebro Rådhus Opført 198626

I Holstebro er Jens Jensen et begreb, der ræk-ker ud over den kendsgerning, at der er tale om byens ældste og største murer- og entreprenør-firma. Sten på sten har gennem 125 år resulteret i markante bygninger, der præger gadebilledet fra gedigne rødstensejendomme i murermesterklas-sicisme til fremtidssikrede bygværker i beton, stål og glas for private borgere, byen og virksomheder. Kontinuiteten går således direkte fra murermester Niels Christian Jensens første bygning, Tvis Kirke fra 1887, til moderne klassikere som Færch Plasts admi-nistrationsbygning, Holstebro Rådhus og museums-komplekset med Holstebro Museum og Holstebro

Kunstmuseum. Men ”Vi rykker også gerne ud for en tagstens skyld”, som den gamle murermester Jens Chr. Kirketerp udtrykte det. Håndværk i form af dygtige fagfolk er det grundmateriale, skiftende generationer af ejere har baseret virksomhedens eksistens og fremtid på. Først murermestrene Niels Christian Jensen, hans søn Jens Jensen og sønnesøn Jens Chr. Kirketerp Jensen. Siden murermestrene Eigil Bodilsen og Jørn Vejgaard – nu med næste generation i skikkelse af murermester Jan Bodil-sen som partner. Man er sig fortiden bevidst, men det giver kun mening, hvis man hele tiden tænker fremad.

GEnErAtIonEr MEd MErE End BArE MUrstEn