Jens Maibom Pedersen

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan – og kan blive.

Text of Jens Maibom Pedersen

  • Nr tillid, samarbejde og sognefllesskab

    gr op i en hjere enhed med evangeliets forkyndelse,

    er der nsten ingen grnser for, hvad folkekirken kan

    og kan blive.

    Jens MaiboM Pedersen

  • Jeg nsker en levende kirke, der favner bredt. Det er vigtigt at folkekirken taler et sprog, der er vedkommende for alle uanset alder, kn, social status mm. Jens forstr p forbilledlig vis at invitere alle med.Anne Odgrd Eyermann, menighedsrdsmedlem

    Jens er prst, organisationsmenneske med masser af ledererfaring og s er han en usdvanlig arbejdshest, der smitter alle med sit optimistiske engagement. Jens vil kunne blive en fantastisk god biskop i rhus Stift!Ulla Hgild Berg, Menighedsrdsmedlem

    Tnk diakonien ind i den folkekirkelige menigheds selvforstelse. Bde i byen og p landet. Tnk konkret og virkelighedsnrt. Uden berringsangst. Folkekirken skal udvikle en aktiv diakoni, s menighedens fllesskab bliver mere rummeligt, inklusivt og sammenhngende. Med Jens i spidsen for rhus Stift kan menigheden sprudle i en retning, vi ikke har kunnet hbe p.Bjarne Lenau Henriksen, tidligere chef for Kirkens Korshr

    Jens har en stor bredde, der formr at favne de fleste og dermed tale til mange i vores rummelige folkekirke. Trods denne favnen har han skarpe meninger om retningen for folkekirken med en udtalt opmrksomhed p hvor udfordringerne befinder sig i fremtiden.Leif Christoffersen, menighedsrdsformand og medlem af provstiudvalg

    Jeg har siddet i kristendomsudvalg med Jens i FDF i flere omgange, og har her arbejdet sammen med ham om at f sat forkyndelsen af Jesus Kristus som verdens frelser i centrum af det kirkelige brne- og ungdomsar-bejde. Han tnker ud af boksen, er teologisk velfunderet og organiseret og en inspirator for folk omkring sig. Jeg vil glde mig til at se alle disse sider samt mange flere hos min kommende biskop.Tina Skov Lbner, sogneprst i Marie Magdalene - Koed pastorat

  • Kre menighedsrd og prster

    Vi skal snart have en ny biskop i rhus Stift, og jeg har sagt ja til at stille op til valget. I denne lille folder fortller jeg lidt om, hvem jeg er, og hvad jeg finder vigtigt i forhold til det kommende valg.

    Jeg er fdt (1959) og opvokset i rhus. Mine forldre kom fra land og by og fra hver deres baggrund. Hjemme hos mormor og morfar l Demokraten og hjskolesangbogen p bordet og hjemme hos farfar Indre Missions Tidende og Hjemlandstoner. Min far var i sin ungdom optaget af KFUM og Olfert Richart min mor af hndbold og Jeppe Aakjr. Men flles for de to familier var, at de altid kunne mdes i og omkring folkekirken. S dn blev et vigtigt omdrejningspunkt i det flles liv. Her ladede de op og lagde re til Guds egen fortlling. Her faldt de, som jeg selv, til ro i beretningen om Gud, der blev menneske for at dele vilkr med dig og mig. Her fandt de et sted med hjt til loftet, hvor forskellige synspunkter kunne leve side om side. I min familie har man altid, uanset hvilken prst der prdikede, get i kirke.

    De italesatte ogs vigtigheden af at forpligte sig og bre ved og gik gerne foran ift. skole, forenings- og kirkeliv. Det blev bl.a. til mange rs arbejde omkring menighedsrdets bord.

    P den mde fik jeg det folkekirkelige liv ind med modermlken og jeg har altid befundet mig godt i kirkens lyse indre. Kirken har altid gi-vet mig ro og vkket til eftertanke. Bde ved den almindelige hjmesse og ved andre gudstjenesteformer. Det er nemlig aldrig et sprgsml om enten eller, men alene et sprgsml om evangeliets forkyndelse.

    MenighedsrdsarbeJdeSom barn ville jeg gerne vre prst, og som ung kom jeg i erhvervsprak-tik hos den lokale kirkebogsfrende. Derfor var det ogs naturligt for mig efter gymnasietiden at begynde at lse teologi. Det blev en spn-dende tid med et vld af magelse opdagelser og et par skelsttende forelskelser. Den ene i Inger, min kone og mor til vores 4 brn, den anden i hjskolen. Det blev til 18 rs levende vekselvirkning, Grundt-vigsk livsoplysning og levende ord p Silkeborg Hjskole. Det blev ogs til nsten liges mange r omkring menighedsrdsbordet i

    og evangeliets forkyndelse er kirkens omdrej-ningspunkt

  • Silkeborg Kirke som menigt med-lem, kontaktperson og formand. Og det blev til bidrag i det det lokale FDF-arbejde, i skole- og andet for-enings- og bestyrelsesarbejde.

    rene lrte mig meget forskel-ligt. Jeg lrte bl.a., hvor vigtigt det er, at kirken insisterer p at vre der for menigheden. Det er menigheden og dens liv og vkst, der hele tiden skal vre i fokus. Det krver en god dialog mellem prst, menighedsrd, ansatte, frivillige, provst og biskop. Alle parter skal vre indstillet p at hre p hinanden og blive klogere. Og nr det lykkes, er der nsten ingen grnser for, hvad folkekirken kan udrette.

    Jeg lrte ogs, hvor vigtigt det er, at der hele tiden arbejdes for at skabe gennemskuelighed i de flles beslutningsprocesser. Det er vigtigt, at de kirkelige strukturer, bl.a. biskoppen, sikrer sogn og menighedsrd reel inddragelse og indflydelse. Og det glder, hvad enten man bor p landet eller i byen.

    Det var en spndende tid, og de erfaringer, jeg fik her, var gode at tage med sig til forstanderjobbet p Diakonhjskolen. Her er jeg i gang med 8. r og nyder, sammen med og takket vre gode kolleger, at en svr tid for skolen er blevet vendt til nye kurser, uddannelser og ventelister.

    ulnnet hJlPePrstSom leder skal man kunne inspirere, skabe tillid og flles retning, s der, i samarbejde med ansatte, kan tages bredygtige og ansvarlige beslutninger. Det glder, hvad enten det er Diakonhjskolen eller folkekirken.

    Da jeg tiltrdte jobbet som forstander, blev jeg samtidig ordineret og indsat som ulnnet hjlpeprst ved Frederikskirken. Og det er et godt sted at vre bde som en del af menigheden og som prst. S her, og mange andre steder, fr jeg lov til at fordybe mig i de bibelske tekster og holde gudstjeneste, dbe og forrette altergang, gifte og begrave, lgge re til og samtale med. Det er spndende at vre prst, for der er noget ved prstens job, man ikke finder s mange andre steder og det skal vi vrne om. Prdikestolen skal vre fri og prsten alene forpligtet p evangeliet og sin menighed. De to ting kan ikke skilles ad, og m finde sin form i et forpligtende samarbejde henover bordet.

    Som antydet, har jeg altid vret en del af det frivillige og folkekirkelige foreningsliv, og det er jeg stadigvk. Jeg er formand for Dansk Diakonird,

    stter spot p, hvad kristendom og det kristne menneskesyn er

  • KFUMs Sociale Arbejde, Silkeborg Hjskole, Center for Ludomani og Havredal Praktiske Landbrugsskole. Jeg er nstformand i Jysk Brne-forsorg/Fredehjem og Teologi for Lgfolk, medlem af hovedbestyrel-sen for Danske Diakonhjem, aktiv i FDF og det lokale Fllesrd, m.fl.

    For mig er det vigtigt at understrege, at et frivilligt engagement ikke handler om, hvad man fr ud af det, men om hvad man kan bringe ind i det. Det handler om sagen, og det fokus er vigtigt hele tiden at have sig for je. Sdan er det ogs med det folkekirkelige liv

    rundkirkeligDe teologiske kassers tid er forbi, for hvad vil det egentlig sige at vre grundtvigsk, missionsk eller folkekirkelig aktivist? Nr jeg bliver spurgt om mit kirkelige ststed, plejer jeg at sige, at jeg er rundkirkelig. Med den betegnelse, som jeg har lnt fra en tidligere sogneprst ved rhus Domkirke, vil jeg gerne fastholde fokus p sagen og den teologiske substans og forbeholde mig ret til at lade mig inspirere af forskellige teologer ogs af vores tid.

    For som folkekirke skal vi have modet til at se verden, som den er og hvis det blik ikke skal slres, m det ikke lade sig begrnse af forudfattede og forenklede meninger. Her skal horisont og udblik til ogs til den store verden.

    udfordringerNr jeg har sagt ja til at stille op til bispevalget, er det bl.a. fordi, jeg ved, at jeg har noget at bidrage med, i forhold til de udfordringer folkekirken str i. Dm kender I som menighedsrd alt til, og skulle I vlge mig som biskop, vil jeg glde mig til at vende de flles udfordringer med jer.

    Godt bispevalg!

    er kirkens vsen og med til at give kirken krop

    handler om mderp tvrs af tro og grnser

  • Folkekirken skal:

    forkynde evangeliet i JenhJde Med MenneskerKirken skal skabe gte mdeste-der, hvor menneskers erfaringer og den kristne livstydning kan mde hinanden og opbygge og ud-vikle det flles liv.

    blive endnu bedre til at saMarbeJdeKirken skal fortsat udvikle mulig-heder for samarbejde med det om-kringliggende samfund og invite-re de folkekirkelige organisationer med omkring bordet.

    vre et forPligtende fllesskab Med hJt til loftetKirken skal inspirere til at lave for-pligtende fllesskaber p tvrs ogs af meninger. Kirken kan godt vre uenig p en ordentlig mde!

    satse P genneMskuelighed i beslutningsProcesserneKirkens ledelse skal skabe gennem-skuelighed i de flles beslutnings-processer og sikre sogn og me-nighedsrd reel inddragelse og indflydelse.

    have Modet til at se verden, soM den erKirken skal styrke det diakonale og sociale arbejde og sledes vre med til at give forkyndelsen og kirken krop.

    vre dr, hvor Mennesker erKirkens liv og vkst skal foreg dr, hvor mennesker lever deres liv. Det skal vre en flles forplig-telse at sikre kirkens tilstedevrel-se p svel land som i by.

    bygge bro til og MelleM MenneskerKirken skal have hjerte for at sam-tale p tvrs af tro, grnser og et-nicitet. Det handler om mission og mellemkirkeligt arbejde. Om religionsdialog og engagement for bedre levevilkr.

    huske, at den altid kun er en generation fra at forsvindeKirken skal evne svel tradition som fornyelse. Det fordrer forskel-lige gudstjenesteformer, nye sal-mer og en opprioritering af kir-kens undervisning.

    stte ledelse P dagsordenenKirken skal dagsordenstte den gode ledelse at skabe tillid, triv-sel og flles retning. Dt er forud-stningen for et godt samarbejde og bredygtige