les PallesensErindringer1848-1933

Ies Palles m ogHustlrr MarenmedB,ørn

Ies Palles en q fedti Hornelund. i 1 848Og il'øil sam'ncstcd i 1 933 G5 År)

Dretr grånifen Hornelund 55 fra 1873 - 1925

Og som detfretngåu afhans erindringer hælønvø-et msd. som igangsæuør forme;gethøiHorne

æ /?7;-fro,*ø "V 3" /-'u,mr*-14 tu*/ r p".__ åz;*I

. 4{lI

I

l

Tekst på bagsider af fonsid€billedetSomtolkes såled€s

Jes PallesqogMæenl$rstsn Mæie, Sdren ogfens

2. holdbfrnfuderc og Mari,e

t93lArura og Andeæ Pallecerr

Medbf'rncneItrirtfumogManet

SØlvbrylhrps Billed€fr:a 1925til1ffi2væ$erunAn&rr Palleren, hflrbfsvfidipågffien3[Hl]l892,gffimcilAruraf erren hn bfw ffdt i l{vong 2l {91 gl3.Dlfrn. Mal.errblsv frdtrO}|2-1929 - Kr{s$anbttr fddl'2/&{'/2-193l - Enabfevftdr t&0&1O33 -IesbLevfcdt2e0slggs.På Billdct bagerrt i miilten Marrnc mdd Erik l(rictørsørFra f 962 fil 2lDO cr det l$'istim Palteren der er ftdt på gåde'rr ?*{12-l 93f qgffi 'landmand'Han fly&edc fif Xl,ol*sdd I O i en andcbbolig.

ItI

./l' rL'j ./* ,r'*--r? !-btL-Hjf-

v

Nogle erindringer af Jes Pallesen,(Nedskrevet i 1929 ien alder af 81 aar)

Nogle erindringer af Jes Pallesen,Søn af Palle Jessen og Hustru Johanne Jørgensdatter, førstefødt påGaarden Matr. 3 a. Hustruen født i Malle. Forud for dem Jes Pallesen,ligeledes født på Gaarden, og Hustru Mette Hansdatter, født i Ounbø|,Thorstrup Sogn.Jeg blev født den 2. maj 1848. I mine Bømeaar var jeg noget svagelig, ieghavde Kirtelsyge i Øjene, men ved at tage mig i agt for at blive vaad omFøddeme og mere saadant, kom jeg Bømeaarene over uden at faa andreSygdomme, Ved Confirmationen fik vi søskende Difteritis, men vi kom os alleved Hjælp af Brækmiddel som doktor Block ordinerede- Nogen Tid efter fik viMæslinger.Jeg var lille og spinkel i min Skoletid, men derefter voksede jeg, saa ved 20aars alderen var jeg fuldvoksen. Efter skoletiden skulle jeg saa til at tage fatpå Arbejdet. De to første Aar havde vi en Husmand fra Transbøl nogle Dage i

Ugen, men derefter maatte jeg selv være Karl i Gaarden. Da nogle Aar vargaaet kunde min Broder Jørgen begynde at tage min Plads, jeg gik ud i

dagleje et aars tid. I de Aar var der nogle unge Karle der tog til Als at tjene,det var ogsaa min Bestemmelse, men formede sig saaledes, at det blevJørgen som kom til Als, hvor han blev indtil han kom til Session, hvor hanblev udskreven til lnfanterist. Jeg havde allerede mødt, men var blevenkasseret paa Grund af svage Øine. {Efter at vi havde mistet Sønderjylland i

1864, var der mange unge som tog plads der).Jeg gik saa hjemme som Karl- Ved den Tid begyndte unge Karle at kommepaa Højskole.En af mine Kammerater fra Skoletiden Mads Thomsen fra Horne Kro, kom til

mig om jeg ikke ville med på Janderup Højskole en Mnter, men jeg syntes atdet kostede for mange Penge, Fader havde ikke videre Velstand, og forlangtejeg Penge til Højskole, var mine Søskende lige saa nær til det samme,hvorfor jeg sagde nej, men ked af at lære noget var jeg ikke, stor Læselysthavde jeg altid haft. lmidlertid havde Lærer Sindberg begyndt at holde

Aftenskole. I et Par Mntre søgte jeg den, tog saa til Privatundervisning hassamme Lærer, tog saa til Provst Assens i Jerne og fik Atest for at kunnevære Lærer, dog helst for nederste Klasse, saa jeg begyndte at søge Plads.Jeg søgte en Plads i Ansager, men fik den ikke, derefter søgte jeg i Thorstrupog fik den. $amtidig søgte en jævnaldrende Pladsen i $ækbæk og Horne ogblev kaldet der. Nu traf det sig saaledes, at han ville helst have Pladsen i

Thorstrup og jeg den i Home, og så fik vi lov at bytte, og saaledes blev jegVinterlærer i Sækbæk og Horne nederst Klasse, hver anden Dag paa hvertSted. Skoleforholdene var dengang meget primitive for alting i Sækbæk, detvar et lejet Tofagsværelse med stampet Lergulv, som var saa blød, at en Stol,som jeg sad paa, kunde synke et kvarter ned i Joden naar jeg bøjede mig.Den aarlge Løn for saadan en Plads var I Tdr, Byg efter Kapitelstakst,Andeel i Skolepenge og 40 Dl. (daler) i Kostpenge, i alt godt 100 Dl. for enVinter. Den Plads beholdt jeg i 4 Vintre fra 1870 -1873.$idste Vinter var jeg blevet forlovet med en Pige fra Lindberg Mark, MariePlauborg blev hun kaldt, fordi hendes Stedfader hed Hans Plauborg, Hendesegen Fader hed Jens Uhre, og var kommen fra Uhregaard i Tistrup. Hanhavde engang været Folketingsmand, men boede ellers på Gaard i Galtho,hvor Marie er født den 20, September 1848.$aa skulle jeg til at se efter at f;aa en Gaard købt, jeg saa på flere, men der

var ingen tilkøbs jeg syntes Om. Jeg spurgte saa Fader om, hvad jeg kunneregne med al taa i Medgift. Han sagte, jeg kunde faa det han havde, nemlig600 Daler. Jeg tilbød at give saa meget for Gaarden at mine Søskende kundehver taa 1000 Daler. Moder var meget svagelig, og da hun hørte, at derkunde blive saa meget til de andre Bøm og dem selv en Aftægt, saa hjalphun til, at jeg fik Gaarden. Men det var ingen billig Historie at gaa til efterdatids priser, Der skulde så udbetales 4000 Dl., og saa en Aftægt som 3kunde leve af, Niels var nemlig ikke konfirmeret endnu og gamle Jes Pallesenlevede endnu og skulle have Underhold og Begravelse. Foruden pengene tilmine Søskende skulde de have Udstyr til Bryllup, Mette, Bryllup medDragkiste med Skab paa. Brødrene Klædeskab, Morgenfrokost til deresBryllup eller og$aa 50 Dl. Desuden begravelse til 3 gamle. Der var nok attage vare paa, men vi tog fat med frisk mod begge to, der var brug for Flid ogSparsommelighed. Man kan ikke sige at Gaarden var ude af stil e*erdatidens Skik at drive Landbrug paa, men det meste af Marken var dog ikke

?,.

t-

Mergelet. Bygningeme var saa smaa og gammeldags at der ingen Plads,hverken til Avl eller Besætning. Besætningen bestod af I Køer, 2 kvier og 2-3kalve, en garnmel lam Følhoppe med Fø|, en gammel udlevet Klaphest, 4svin, hvoraf de gamle (forældrene) skulle have de 2, naar de blev fede, ogsaa var der nogle Faar. Der kunde ikke blive store lndtægter ud af det hele.Var udvendige smaat, saa var lndboet ikke bedre. Jeg fik en gammelKlædeskab til 7 kr., men det hjalp ikke at Marie kom med Møbler, en stordobbelt Klædeskab, en Pejdestal, en Komrnade og en kublet Kiste med mere.Da vi fik marken tilsaaet i Foraaret, begyndte vi at tænke paa at faa nogle afBygningerne ombygget. Fader havde Aaret forud bygget så meget i denvestlige side af Gaarden som skulle bruges til Afiægtsbolig, der blev såbygget 6 Fag til. lmod Nod blev saa bygget 12 Fag, som skulle bruges tilKostald og Ro(elkælder i den vestlige Ende. Det var i Aaret 1874. Jegbyggede med fodergang til Køeme som dengang var ukendt. Før vi kundebegynde at bygge, maatte jeg og Fader køre Fyld hvor Huset skulle staa. Dettog en hel Uge. Saa byggede jeg ikke mere dette Aar. Heller ikke næste Aar,men i 1876 blev de 3 sidste Fag i den nordlige Længde tilligemed I Fag samtsterhus. Men der var ved at komme Udvikling i Landbruget, saa det varedeikke længe inden de ny Huse var for smaa, de var ikke bygget smaa, men påen billig Måde. Jeg laante 200 Dl. det første Aar og 200 DI" det andet Aar, saadet kan forstaaes, at der blev sparet hvor der kunde, Ud over de laantePenge kunde Gaardens lndtægter dække Udgifteme"I 1874 blev det første Barn født en Pige, som fik Navnet Johanne Pallesen.(Født 6.juni 1874)Paa Grund af Kirkereparation blev hun døbt i Thorstrup Kirke.Halvandet Aar efter fødtes den næste ogsaa en Pige den 5. Januar {1876}

og fik Navnet Kirsten Marie Pallesen.Palle Jessen Pallesen, født den 8. marts, (Hjemmedøbt) død i sammeMaaned.Palle Jessen Pallesen, født den 3. April 1879, død den 17. December 1882.

Jens Uhre Pallesen, født den 8. Deæmber 1881. død den 19. Maj 1882.Palle Jessen Pallesen, født den 11. marts 1883, død den 18. Marts 1893.Jens Uhre Pallesen,tødtden 26- April 1884.Hans Plauborg Pallesen, født den 19. Februar 1887, død den 9. Novembersamme Aar.

x.

Moder Mette Kristiane Jensen, død den 12. Marts 1890. (Jes Pallesens 1.kone)Bryllup den 23. Oktober 1891 med Maren Kristensen. Enke efter AndersSørensen, Gaardmand i Malle. {Født i Dejgaard 19. August 1858)Børn-Anders Sørensen Pallesen, født den 30. september 1892.Mette Marie Kristiane Pallesen, født den 10. Juli 1896.

Lars Kristian Marinus Pallesen, født den 21. Marts 1898.Kristen Jessen Pallesen,født den 31. Maj 1899.

Moder, Maren Pallesen, død den 16. September 1924 af lnfluenza ogLungebetændelse. {Jes Pallesens 2. kone}

Efter Moderc Død blev jeg mæt af at slide med saa mqet, hvorfor jeg gavmig til at dele mine Ejendele mellem Børnene. Først tog jeg en Landmåler ogfik Hedelodden skilt fra den gamle Gaard, tilligemed en Byggeplads paaHjørnet af Vestermarken. Det var meningen, at jeg og Moder viHe boderomme, men da Moder døde inden vi fik bygget, blev jeg paa Gaarden ogtilskødede Marie Byggegrunden. Anders fik Skøde paa den garnle Gaard foren Pris af 30000 kroner. Johanne fik Skøde paa Hedelodden for 15000Kroner. Pengene som skulle svares af Ejendommen blev så delt mellem de 3sidste med en tredjedel til hver. De Penge jeg havde udover detEjendommene Kostede, er senere delt mellem alle 8 Bøm med en ottendedeltil hver. De 3. Børn af første Ægteskab fik hver ved deres Giftermaal godt5000 kr., men det var ved Pengenes gamle Værdi.

Mejerier,Efter nogle aar begyndte de Offentlige Bestillinger at melde sig. Først blev jegVurderingsmand i Brandforsikringen for løsøre sammen med Thomas LarseniMalle.1882 blev der tale om andels-Mejerier. I Ølgod var der oprettet en lille en, iHorne begyndte tanken også at blive drøftet. I den nordre Del af $ognet varder indkaldt til et Møde. Jeg og min Nabo gik derover, vi ville også nok væremed, men vi fik den Besked, at de ikke ville have os med, de kunde blive nok

,-+.

til et mejeri i den nordre Del af Sognet. For tog de os med, var den øvrige Delaf de smaa Beboere i søndre $ognet snart afskaaret fra at faa et ordentligtMejeri-Der blev saa snakket en Del om det og Enden blev, at vi fik indkaldt til etMøde i Horne Skole, den Gang var der ingen Forsamlingshuse i Sognet.Mødet endte med, at vi skulle ptøve om vi kunde faa et Mejeri i den søndreSogn. Et udvalg blev udnævnt til at $øge Oplysninger om hvorledes derskulde begyndes. Udvalget kom til at bestaa af 5 Mand, Gaardmand NielsJensen, Hindsig, Gaardmand Peder Larsen, Gunderup, Gaardmand NielsHansen, Bjenemose, Gaardmand Jørgen Jensen, Homelund og JesPallesen, Homelund. Det første Udvalget foretog sig var, at tage over tilHjedding, hvor Stilling Andercen havde begyndt et lille Mejeri. Vi saa pålndretningen, men vi var klar over, at der skulde mere Kendskab til, som vivar i Besiddelse af, der skulde løbes Centrifuge, Dampmaskine,Smøræltemaskine og Vægte, et Hus skulle bygges. Dem i Asp havdeallerede en Mejerist lejet som havde været Elev paa Ladelund. Niels Hansenkom over til mig, han havde hørt, at der maaske kunde faaes en til, men hanvilde nok blive dyr, thi han forestod Mejeriet på Ladelund og var NielsPedersens Regnskabsfører. Der skulde saa en til Ladelund, jeg vilde nokvære fri, men det kunde der ikke være Tale om. Dagen efter skulde jeg ogKaretmageren til Varde efter en ny Fjedervogn, den første jeg havde,Samme dag kom en Maskinhandler fra København, nemlig H-C. Petersen,der skulde jo Købes Centrifuge, Dampmaskine, Æltemaskine, Vægte ogmere. De havde været rundt ved de andre Udvalgs Medlemmer, men desagde alle, at det kunde de ikke sige noget til, for ham der skulde VæreFormand var ikke hjemme. De fik saa at vide, at jeg var i Varde, nu var detom at standse mig, da vi saa ved Aftentide kom til Sækbæk Kro, blev vi raabtan, vi maatte saa ind. Saasnart vi kom ind blev jeg tituleret som Formand i

Mejeriforeningen. Det kjendte jeg ikke noget til, jo de havde været hos allemedlemmer og jeg var udseet til Formand, og de var kommen for at sælge denødvendige Maskiner. De havde været i Asp og havde solgt til dem, enCentrifuge og en M... Dampmaskine. M skulde jo have noget lignende, menjeg vilde ikke paa egen haand gaa ind påaa nogen handel. Der blev pruttetlænge, nogle gode Rumpunse fik vi, men jeg holdt fast ved mit, men omsidermaatte jeg love at kalde Bestyrelsen sammen Dagen efter og saa kunde der

blive Forhandling. Men da vi kom til Home henimod Midnat stod der en afBestyrelsen som havde opspurgt, at der var en Mejerist paa Ladelund, som vimaaske kunde leje, og han vilde absolut have at jeg skulde rejse Dagen efter,jeg vilde nødig, men det hjalp jo ikke, jeg maatte af sted. Da jeg saa komhjem skrev jeg først et Brev til Manden i Varde som jeg tog med til Tistrup,hvorijeg bad ham vente til der kom Bud, jeg blev ikke hjemme. Saa rejste jegtil Ladelund og traf den Mand der var Tale om. Han forestod Mejeriet paaLadelund og var tillige Niels Pedersens Sekretær, ham kunde vi nok faa tilHorne, men Lønnen var stor, 900 Kr. for et aar. Men det hjalp jo ikke, enMejerist skulde vijo have- Han lovede saa at komme en af de første Dage, dahan saa kom tilbød han ved Niels Pedersens Hjelp at skaffe os de Maskinervi skulde bruge. Selv paatog han sig at lave Overclag og Tegning, det helevilde koste 10000 kr., men for at være sikker paa at Pengene kunde slaa til,lod vi noget lave vd fælles Hjælp. Vi kørte selv alle Murcten fra FrisvadTeglværk i Forhold til det tegnede antal kør. (køer). Huset blev tækket medStraa, som vi leverede i samme Forhold. En af de klogeste i Be{relsen varbleven opsat paa at faa en Ejendom til Mejeriet, saa havde vi samtidig enByggeplads og vi kunde selv holde Folkene med Kost og mange flereBehageligheder, som jeg dog ikke var saa begejstret for, men Ejendommenblev købt. Nu var det flertallet af Bestyrelsens Mening at bygge Mejeriet vedHuset paa Ejendommen, som var noget lav og sumpig, det havde man ikkeForstaaelse af hvad Betydning det havde for Mejeriet, som man senere fik.Mejeristen anbefalede at bygge paa et højere Sted, som jeg gav hammedhold i, men Flertallet gik imod, og saa var der jo ikke noget at gøre, menTiden viste, at Stedet var daarligt valgt, men efier en deel Aar, blev baadePladsen og det hele tjenlig til en Forandring. Det blev ogsaa vedtaget at flyttetil et højere Sted, men det kneb med at finde et Sted, som var alle tilpas. Jeghavde ærgret mig meget over den Plads vi ved Flertallets Hjælp fik anvistførste Gang vi byggede Mejeri 1883.Næste Gang vi skulde til at bygge blev jeg valgt ind i Byggeudvalget, som jegvar glad ved for, saa mente jeg at faa nogen lndflydelse paa, hvor Mejerietskulde ligge. Til at begynde med blev der stemt på 3 pladser, baade hvorKristen Thomsens Gaard nu ligger og saa hvor Mejeriet nu ligger. Der blevogsaa til at begynde med stemt for en Plads ned efter Homelund, det gavaltsaa ingen Resultat, men der blev indkaldt til Generalforsamling en

t.

Gang mere og det gentog sig i alt Otte gange og til sidst fik det Ende med etmotiveret Dagsorden og Kabinet Spørgsmaal. Ved det sidsteGeneralforsamling var allerede en Deel af Byggematerialeme paa den Pladssom sidst var bestemt, men nu lød Dagsordenen pdd, at flytte alleMaterialerne ned paa den Plads, som var bestemt ved sidsteGeneralforsamling. Som Modvægrt vedtog Bestyrelsen en Ændringsforslag tilDagsordenen og efter Parlamentarisk Orden skal Ændringsforslagafstemmes først, og hvis Stemningen blev for at flyfte det som allerede varpaa plads, nedlagde Bestyrelsen sit hverv, saa blev endelig Pladsenfastslaaet, som der var begyndt. Ved den første Generalforsamling var derkun 4 der stemte for den Plads, hvor den nu står. 1909. Men det viser, atihærdig Agitation kan vende Stemningen. Den 25 juni 1883 begyndte saaHornelund Mejeri, det første efter den i Hjedding.(Hornelund Andelsmejeri startde produktionen 24. maj 1883 med65 leverandører med 369 køer).Der var adskillige Vanskeligheder. Udbyttet blev ikke saa godt $om ventet.Før Mejeriet kom, havde vi solgt Smønet i Bøtter og der blev betalt om trent 1

kr. Pundet, det var ren lndtægt, men Mejeriet skulde betales med Afdrag.Smørprisen blev jo udbetalt til Leverand øren, men saa blev der trukket 28Øre af for det skummede Mælk til et Pund Smør. I de første aar var det kunHusmænd der havde nogen Fordel, deres Driftudgifter var jo ikke saa storeog et hvert pund Mælk fik de fuld Pris for, som de ved deres smaalndretninger ikke kunde faa. Det er dog saa indlysende at Husmændenesstore opsving er begrundet i Udviklingen i Mejerivæsenets store Fremskridt.

Vejen.I begyndelsen af det Tyvende Aarhundrede, da banen var kommen medStation ved Tistrup, blev Vejforholdene noget ubekvemme. Fra Horne skuldeman først om gennem Rotbøl og Snorup, derefter om ad gamle Agerkrog ogsaa tilbage til Stationen. Der blev tit talt om at faa Vejen ligetil fra Horne tilTistrup. Men en Gang ved et Gilde paa Østergaard kom det paa tale igen, ogsaa blev jeg opfordret til at gaa Hjem og skrive en Opfordring til Beboerne omat yde Bidrag til Gennemførelsen af en saadan Plan. Derefter maatte viforhøre os hos Sogneraadet i Tistrup, offi de vilde modtage en saadan Vej.Den mest ivrige for Planen var Karetmager N-J. Bakkensen i Horne, og saa

T.

r

blev han og jeg udseet til at forhandle med Sogneraadet i Tistrup. M blevgodt nok modtaget, men stor imødekommenhed var der ikke, en af Raadetforeslog at sige bestemt nej. Han mente, at de havde Veje nok i forvejen.Men en anden var dog saa venlig at foreslaa at give os et Tilbud som lødpaa, naar vi vilde affinde os med Beboerne og saa kunde kaste Vejen op, saavilde de modtage den. Det var i grunden, hvad vi kunde vente, nu gjaldt detsaa om at faa Penge samlet ind.De fleste lnteresenter i Mejeriet gav etBidrag, kun nogle i Bjerremose gav intet, fordi de vilde have Vejen om efterBjerremose, men det lod sig ikke gøre. Nu skulde vi saa til at samle Penge, vifik det lavet saaledes, at der blev tegnet et Bidrag maanedlig i et aar, somsaa blev tilbageholdt paa Mejeriet. Men det slog ikke til med en Opkrævning,men vi maatte To Gange om, og saa maatte Fire af de mest villige endalægge 25 kr. hver til bagefter, men saa havde vi ogsaa mellen 11 og 1200Kroner.Så gik vi til Sogneraadet i Tistrup igen, der fik vi saa med Bistand fraAmtsraadet, som vi er Niels Møller i Letbek Tak skyldig for, en Akordt lavet,som gik ud paa, at Sogneraadet fik de Penge vi havde hvoraf Lodsejerne blevbetalt og Resten gik saa til Jordarbejdet, som Amtet lod udføre og i flere Aarblev ved med at give Tilskud til Ghauseringen. Dette Vejanlæg blev til enbetydelig Fordel for al Trafik gennem Sognene.

Sogneraadet.Hen midt 90 skulde der være Sogneraadsvalg, der var som før omtalt 2politiske Partier, de Konservative og "radikale" Venstre. Jeg havde ingensindeværet Bergiane og blev derfor ikke valgt den Gang, men blev der imod valgtsom Medlem i Bestyrelsen for de Fattiges Kasse, hvor jeg blev i 16-18 Aar.Derefter gik der så en Valgperiode, hvor det Polistiske tabte sig noget, jegkunde mærke, der var Tale om mig igen og saa en Dag kom 2 af de mestbetydelige venstre Mænd med den Besked, at jeg kom ind i Sogneraadetnaar jeg vilde stemme paa den ene af de 2 Mænd, den anden var nemlig i

Raadet, men paa den Maade vilde jeg ikke vælges, men sagde bestemt nej,jeg havde nemlig ved en Lejlighed udtalt mig med at jeg ikke vilde stemmepaa ham, og jeg vilde ikke gaa fra mit Ord for at komme i Sogneraadet. \fiforhandlede det meste af Dagen, men jeg blev ved mit, Da Valgdagen kom,stemte saa godt som alle paa mig, jeg fortrød ikke, at jeg lod mig forcnakke-

8.

I

SkolenI Sogneraadet var der ikke noget særligt inden hen imod Slutningen, da komnoget om Skolen. Der var allerede 3 klasser i den gamle Skole og enPogklasse som den Fjerde var lejet ind i et Værelse paa den modsatte Sideaf Vejen. Men nu fik vi fra Skolevæsenet Paalæg om at have 2 faste Lærere,anden Læreren skulde jo have Bolig og Brændsel, men hvor skulde vi bygge.En foreslog at bygge paa den modsatte side af Vejen, saa vilde alle Børn frabegge sider komme imod hinanden med Vejen som legeplads. Det var ikkenogen tiltalende Ordning, hvorfor jeg foreslog at sælge baade gamlelærerbolig med Jordlod og Skolen, og saa bygge det hele paa et Sted og seat faa en god Legeplads. Efter flere Gange at have spurgt Formanden om viikke skulde have Skolesagen til Behandling, lagde han det for en Dag efterMødet og lod det komme til Afstemning og blev vedtaget med 5 mod 4, menkun en fra Thorstrup, nemlig Formanden stemte for. En ny Plads til Skolenskulde saa opsøges, en Tønde Land blev saa købt af Laurids Sørensen for1000 Kr., hvor Skolen saa kom til at ligge. Derefter skulde vi saa have degamle Ejendomme afhændede. Skolelodden var fæste til Nørholm, der blevjeg saa udnævnt til at søge en Ordning med Frøken Rosenørn, men hun vildehverken sælge eller fæste bort. Vi lejede den saa ud foreløbig, men nogenTid efier blev der givet Sogneraadet lov til at sælge baade Hus og Jord tilPeder Pedersen for Fem Tusinde Kroner. Den gamle Skole blev solgrt til N.J.Bakkensen for 1700 Kroner, paa den rnaade kom vi af med de gamle Sager.Men forud for det omtalte, maatte der en Forhandling med Skolens Autoriteterom at faa lov til den omtalte forandring. Der blev spurgt hvorfor Lærerboligenskulle Kaseres, som Grund angav vi at Huset var gammel og Bygningen ogBrønden laa under Tryk fra Kirkegaarden, som formodentlig var Skyld i enflere Gange indtruffen smidtsom Sygdom. Der blev saa en Prøve af Vandetsendt ind til Undersøgelse hos V. Steien i København. Analysen viste at detvar daarlig Drikkevand, men nogen besternt sygdoms Bakterier fandtes ikkesaa vi fik Tilladelse til den omsøgte forandring.Der blev saa taget fat paa Arbejdet, Licitation paa de forskellige Arbejder ogAnnalyse over Vandet ligger i Sogneraadets Arkiv.Det var en af de mest betydelige Arbejder jeg havde med at gøre somMedlem af Sogneraadet.Skolen blev færdig til brug i Efteraaret 1993 (1903), og havde kostet omkringved 23000 Kr.

qt.

I

Da jeg gik ud at Sogneraadet blev jeg udnævnt til Medlem atSkolekommissionen. Der blev ogsaa en Skolesag, men det var i Thorstrup. I

Sig havde de hidtil haft en 2 Klasset Skole, men saa var Bømetallet ved atblive saa stor, at de kunde forlange en 3 Deling. Men saa kunde Beboerneikke enes om, hvor denne klasse skulde bygges, nogle vilde have den byggettil Sig Skole, andre en særskildt 3 Klassesbygning i Stationsbyen. Men saakom Sogneraadsformanden dem i forkøbet, han fik nemlig vedtaget i

$ogneraadet, at bygge en særskildt Skole ved Kirken med en første Lærer ogen Vinterlærerinde. Som medlem af Skolekommissionen satte jeg mig imoden saadan Plan. Børnetallet i den nordre del af Sognet var langtfratilstrækkelig til 2 klasset Skoler i Thorstrup. Men ved Hjelp fra Provsten ogMedlemmeme i Home blev det vedtaget, men har hidtil vist sig som enunødvendig Udgift for Communen.

Bestyrelsesarbejde.Forinden det anførte, har jeg været valgt i flere mindre vigtige bestyrelser ogUdvalg. Jeg kom i et Udvalg til at faa Tistrup Stationskro omdannet til etHøjskolehjem, og ligeledes Horne Kro til et Affroldshjem.Har været i Udvalget for Mark og Vejfred, i Bestyrelsen for Turbineanlæget tilElektricitet og i Bestyrelsen for selve Elektricitetsanlæget i Homelund.Medlem i Bestyrelsen Øster Heneds Landboforening i Flere Aar. Medlem i

mange Aar som Bestyrelsmedlem i Ølgod og Omegns Plantningsforening.Jordboniteringsmand i en længere Aanække. Medlem i Bestyrelsen for den friFattigkasse i mange Aar.

Det er det meste af min egen Mrksomhed jeg her har optegnet i de 81 Aar.

10,

Stuehuset.Naar man i nin Alder tænker tilbageer der sket Forandringer i alle Forholdbaade ude og hjemme. Her i Stuehuset var der Lergulv i begge de toVærelser. Der var en 2 Fagsstue brugtes til Sovekammer og Dagligstue meden Alkove og en lille Spisekammer. Ved siden af til øster en 3 Fagstue medLeergulv. 2 Alkover ved nordre Side med en lille Kammer imellem. Den eneSeng brugtes til Karlen, den anden til Pigen.Som større Dreng sovede jeg hos Karlen, imellem de 2 Værelser var der etfag med Skorsten midti. I den ene Ende ud til Gården en lille Forstue medpikket Stenbro og en enlig Rude ved siden af Døren til Belysning, den andenEnde af Faget var Køkken, hvor der endog var Plads til en Tønde medSvinefoder i. Det var kneben og smaat ah sammen. Det mæ*lige medSovepladsen til Folkene var saaledes paa alle Gaarde i Hornelund.

Sorte Potter.Min Moder lavede sorte Potter til jeg blev konfirmeret, min Fader havdeogsaa selv kørt med Potter, men det var før jeg kan huske.

Klædedragten.Klædedragten var ogsaa tarvelig i den Tid. Kvindernes Klæder var athjemmelavede Hvergarn og mændenes af Vadmel- Som Dreng havde jegBukser og Trøje af svær Vadmel- Til en støre Bryllup havde jeg som mindreDreng en Kasket af almindelig Vadmel syet af en Hjemmeskrædder. Somvoksen Karl fik jeg et Par bukskindsbukser, men ellers ikke andet endVadmelstøj indtil jeg skulde giftes.

Køretøjet.Køretøjet var heller ikke videre flot. Der var kun en Fjedervogn i Horne Sogn,og det var Kromandens, men eterhaanden kom der jo flere. Jeg var selv enaf de sidste, det var ikke inden jeg havde havt Gaard i 10 Aar, inden jeg fik enFjedervogn.

Maskiner.Men Tiderne var i stærk Fremgang. Af Maskiner var der ingen, da jegbegyndte. Det første Aar købte jeg en Hakkelsemaskine, vedRadfrugtdyrkningen brugte vi fingrene baade til Saaning og Lugning.Allerførst fik jeg en træ hyppeplov lavet, hvorpaa jeg fik et par Skuffejernanbragt. Det var ikke kostbar, men en god Hjelp, vi saaede alle Roer paaKamme. Nogle Aar efter fik vi en enrækket Roesaamaskine som kostede 22Kr., den var vi 7 om. Men da nogle Aar var gaaet fik vi en kombineretMaskine, baade til saaen og Radrensen, men den var vi kun 3 om. Dennæste i Rækken var en Avanjse, den har vi endnu.Omkring ved 50 Aaret var Folkeholdet noget unge, mine egne Kræfter varogsaa i aftagen, saa købte jeg en Aflæggermeje maskine sarnt Hesterive,men det varede kun et Par Aar, saa maatte der en Slaamaskine til. Nu jegskriver dette (1930), er baade Aflæggeren og Slaamaskinen erstattet med enny, nemlig en Binder og en ny Slaamaskine, Hesteriven er nok ogsaa snartfærdig til Afgang. Nogle Aar før jeg afstod Gaarden havde jeg anskaffet enRadsaamaskine efter at jeg i nogle Aar havde havdt en Bredsaar, som ikkevar tilfredsstillende.

Elektricitet.I 1916 fik vi Elektrisk Anlæg, det gik heller ikke udenom mig. Jeg kom i

Bestyrelsen og blev Kasserer, som voldte adskilligt Bryderi. Det meste afBryderierne blev voldt af en af Bestyrelsen, som senere fik Attest for at væreumedgørlig.

Hermed slutter det meste af mine personlige Oplevelser.

11",

Hornelund.Udvikling og Fremskridt i den Tid jeg kan huske er mange og store- Her i

Homelund var der kun 5 Gaarde som laa i en Klynge i den østlige Del afByen. Der var baade en Vestergaard og en Østergaard og 2 som kaldtesMidtgaard. Den østre havde Matr. Nr.1 og de andre derefter, Omkring vedførst i60erne (1860), tilbød Stamhuset Nørholm Fæsterne i de7 omliggendeSogne at faa deres som fæste paaboende Gaarde til selveje imod at betaleen Sum Penge efter Taksation. De 2 østre Gaarde i Hornelund var fæstere,de blev vurderet til at betale hver 22AA Rd. Men der var ingen Bønder derhavde saa mange Penge, men for at blive Selvejere skildte de et stykke Markfra Gaarden og solgte, saaledes gjorde de 2 i Hornelund og mange andreomkring i Sognene. De 2 i onrtalte havde hver en mark i den vestre Ende afByen som de solgte for 24AA Rd., og saa opføre en Bygning. De 2 Parsellerblev saa senere Grundarialer til den nu opvoksende Home By.

Horne.I Horne var der kun den gamle Kro, Degneboligen og Skolen samt engammel Fattighus. De første beboere yar paa den østre Frederik Asp, født i

Asp, paa den anden Jens Jørgensen, født i Vadgaard, Bounum. Saa blev derhandlet med de 2 Ejendomme. Thue Jensen i Hornelund havde solgt sinGaard til en Sønderjyde, han købte saa af Frederik Asp. Thue Jensensammen med $ognefoged Laurids Kærgaard som boede iTransbø|, købte engammel Stubmølle som havde staaet paa Fanø ag flyttet til $kærbæk ogderfra til Horne, hvor den stod i mange Aar og malede en mængde Korn.Dermed bebyggelsen kom saa efierhaanden flere Beboere, følst en Smed,Jens Bejer hed han, og saa en Skomager. Karetmager N.J. Bakkensen varogsaa en af de første, men derefter kom der saa en efter anden saa der nu i

1930 er henved 50 Familier.

Rotbø|.Den lille By Rotbøl er der ikke sket stor Forandring, Der var 2 Gaarde og 3smaa Ejendomme af i øst. 1 af de smaa Ejendomme blev købt indtil en afGaardene og blev saa delt paa midten hvorved der blev 2 Gaarde. Et lilleSted nede paa Marken hvor Thomas Skrædder boede, blev købt indtil denanden af de 2 Gaarde, Et par mindre Huse er bleven nedlagt.

lj

Stauskær.En større Gaard i den sydlige Deel af Sognet kaldet Stauskær havde enmeget stor Hede rundtom. Gaarden blev udparsellet af Kristen Møllersaaledes, at der blev 10 smaa Gaarde foruden Hovedparsellen.

Kirkevad, Stundsig og Fruerlund.Kirkevad, Stundsig og Fruerlund havde ogsaa Hede lodder, som er blevetbebygget. I Stundsig var der forhen 4 Gaarde, nu er der kun 2 og en mindreEjendom. De andre skildt og solgt til omboende. Hovedparsellen af den eneblev købt af en der blev kaldt Potterman. Jordemoderejendommen samt dender kaldes Røest. En Parsel er kommen til Kongholm, og saaledes er der deltom med Jordene. Desuden er en Deel smaa Huse paa 3 Fag er jævnet, etPar af dem var gravet ind i siden af Kæmpehøje. En af dem Thomas $lot ogKristen Simonsen, Kristen Hostrup, Kristen Barbare, Mette Søndergaard,Peder Villadsen, Jens P. Villadsen, Abraham og Trine, Peder Kjær ogNikoline. De 9 sidste er sleftede.

Hindsig.Saa kommer vi til Hindsig- Der var ogsaa 3 Gaarde, Søndergaard,Nønegaard og Midtgaard. Paa Søndergaard var der 2 Sønner som hver fikdet halve, Niels Jensen den søndre, Jens Jensen den gamle Gaard, som$enere blev solgt til Communen og anvendt til Fattiggaard- Hedelodderne erskildt fra og bebygget med en hel række langs med Ringkøbing Landevej.Transbøl Gaarde har ogsaa nogle af deres udmarker beliggende i rad meddem fra Hindsig.

Gunderup.Derefter kommer Gunderup. Der var vist nok fire Gaarde fra gammel Tid, denøstre af dem blev solgt til Gaardslagtere for 12000Rd., ham der solgte denfortrød Handelen og tog Livet af sig med sin Barberkniv, Der blev saa sat 2Parseller ud *a den, en fra den sydlige Side og en fra den vestlige. $iden erder solgt Hedelodder, som senere er bebygget. Den sidst omtalte kaldtesØstergaard. En gammel Gaard i den anden Ende af Byen blev kaldtVestergaard, der er i den senere Tid skildt 2 Gaarde *a. Den vestlige Gaardsyd for Vejen blev i Pengebankerottens Tid solgt for 400 Rd-, naar man saatænker paa, at de 2 Gaarde i samme By, omtrent lige store og lige gode, maaman indrømme, at der ogsaa har været forskel paa Priser i Fortiden

r--t1

Transbø1.Transbøl er der nok ikke meget at sige om. Der er et Par Gaarde som findesder endnu, tilligemed nogle smaa Ejendomme. Det mærkelige ved Transbøler deres offentlige papirer, som er indført jevnsides med Hornelund.

Moesgaard.En enlig Gaard midt i Sognet kaldet Moesgaard, den var Anneks til TorstrupPræstegaard. Den var som en slags hjelpepræstegaard ifald der skulde bliveen Præst for Horne. Den blev i længere Tid beboet af to Familier med hversin halvdel, nu er den deett i fire, hvoraf kun den ene ligger paa selve dengamle Grund.

Bjerremose.Bjenemose har ligesom de andre Byer ligget alle 6 i en Klynge, hvor en dælaf de gamle Gaarde ligger endnu. Udstykningen kom der ligesom andresteder paa grund af Ejendommenes køb til selveje. Langs Malle Kirkevej laaen deel Hedeparseller som tilhørte de gamle, de blev nu solgt for at skaffePenge til køb af de gamle Gaarde.

Dejgaard.I Dejgaard var der fra først af 3 Gaarde. Nu er der 5, men ingen Udflyttere.

Asp.Asp var der 4 Gaarde. Nu er der ligesaa mange Udflyttere.

Bounum.I Bounum var der 7 Gaarde, hvoraf nogle var Fæstere til Nørholm- Nu er deromtrent ligesaa mange som der før var Gaarde.Mellem Asp og Bounum ved Sognevejen en lille 3 Fagskole, hvortil alle børngik fra den nordre Sogn, saanær som Malle, som havde en Pogskole. Da denlille Skole ved Vejen blev nedlagt, blev der bygget en ny skole paa BounumHede, hvortil der senere er bygget Skolelokaler for at faa plads til 2 fastelærere.I nærheden af Skolen er der bygget flere mindre Ejendomme.

l5

( Den lille skole i Bounum ved sognevejen er formodentlig bygget i 1829,i 1883 bygges en ny hovedskole i Bounum på Bounum Hede, der blev byggethelt ny skole i 1905 med 3 klasser. De tidligere klasselokaler i den gamleskole blev ombygget til lærerboliger. Samtidig i 1905 nedlages den lilleBounum skole ved Sognevejen. Pogeskolen i Malle blev nedlagt i 1924-Bounum skole blev nedlagt i 1971't

Forretninger i Home Sogn.I Horne Sogn er Forretningsforhold udviklet sig meget. Linding Mølle var deteneste Sted i Sognet man kunde faa malet. {korn}. Først kom der saa enMølle i Bjalderup, derefter den orntalte Stubmølle i Home. Omkring ved 80erne kom der nogle fremmede Folk til Bjeremose. Der byggede de saa enMølle, nu var vi endelig forsynet, men var vi det ikke, saa blev vi, daElektriciteten kom, for saa fik hver Gaard sin Kværn.Af Handelspladser var der kun en i hele Sognet. Det var i Kroen hos Thamesog Maren Kirk. Butikken bestod af en lille Krog ved siden af deres Alkove. Derkunde faas Tobak, Brændevin og Kaffesager, men saa blev kroen solgt til OlePedersen fra Janderup. Han forstod sig bedre paa Fonetning, Den gamleSkænkestue var dengang delt i 2, men Ole tog Skillevæggen bort, saa derblev mere Plads, fik en Disk sat op og benyttede saa Punseudskjænkningsammen med Handelen- Det blev en rentabel Fonetning, hans Kundekredsvar ikke alene Home, men der kom fra baade Hallum, Strellev, Ølgod, Tistrupog Thorstrup.Men det varede ikke længe inden der kom Konkunenter, først begyndtemølleren i Bjalderup, saa kom der en lille Brugsforening, som var til huse hosThue Jensen. Formanden yar Hans Pedersen Stokbæk, men den gik i

stykker paa Grund af daarlig Balangse.Saa kom der en lndkøbsforening i Bjenemose.Ole Pedersen afstod omsider Handelen til Sønnen Niels, som solgte den tilCarl Møller. Men omsider kom Beboeme i Tanker om at oprette enBrugsforening. Men efter nogle Aar kom der ogsaa en Købmand ved siden af,og det syntes, at de har nok at bestille.Allersidst er der kommen en Købmand i Stundsig i nærhed af Skolen.

t6.

Skolen i Sækbæk blev omsider saa daarlig at Beboeme søgfte om at enanstændig Skole maatte blive bygget. Det blev ogsaa bevilget, men saa blevSkolepladsen flyttet til Stundsig for at faa nogle flere Børn med. Saa skuldeder bygges til en Klasse og et lille Forctue og et Værelse til Læreren, Der blevkøbt 20000 Mursten i Frisvad. Teglbrænderen vilde køre dem tor 4 kr. pr.1000. Mlde nogen køre for den Pris, var det tilladt. Jeg tog mig saa paa atkøre 20000 Mursten for 80 Kr. Jeg skulde selv læsse dem ene baade paa ogav, som jeg maatte leje til, furtjenesten blev altsaa ikke ret stor.(Stundsig Skole blev bygget i 1882 og nedlagt i 1961).

l+.

Tillidshverv.Som jeg før har nævnt, fik jeg en Deel Tillidshverv, som jeg vil prøve atopregne,

Som før onrtalt, blev jeg først Vurderingsmand for løsøre Brandkassen.

Bestyrelsesmedlern i den fri Fattigkasse i 1$16 Aar.

Medlem af Sogneraadet i 6 Aar-

Medlem af Skolekomisionen i 12 Aar, i hvilken Tid der blev forandret vedSkolevæsenet baade i Home og Thorctrup,

Jordboniterings Mand i en deel Aar.

Vurderingsmand for Mark og Vejfred.

Medlem for Vandsyn i de Kommunale Vandløb.

Formand for Anlæget af Homelund Mejeri i 3 Perioder.

Medlem i Bestyrelsen og Kasserer for Hornelund Elektricitetsværk i 3 Aar.

I flere Aar medlem i Bestyrelsen i Ølgod og Omegns Plantning orening i

mange i mange Aar.

I Udvalget ved Anlæget af en ny Vej til Tistrup.

I Bestyrelsen for Udvalget der købte Home Kro og omdannede den tilAftroldshjem.

Medlem i Bestyrelsen der købte Stationskroen ( i Tistrup) og omdannede dentil Højskolehjem.

I flere Aar Ligsynsmand

Næstformand i Østerherreds Landboforening en delAar.

Medlem i Udvalget der købte og byggede Tistrup Lægebolig.

18.

Ord og Vejrvarsler.Der er adskillige gamle Ord og Mærkedage som er ved at gaa i glemme, isærhvar Vejret angaar.I gamle dage havde de ikke hverken Barometer eller Termometer, men deresgamle Erfaringer.

F.E-P. Lige saa længe eller mange Dage Lærken synger før Kyndelmisse,(2. februar), lige saa mange Uger skal den tie efter.

Som et Tegn paa sen Foraar, fiy'ser det Natten til de 40 Ridere, (9. marts), vildet fryse foretyve Dage derefter.

Gaar lufiens Skystriber fra syd til nar (nord), skal Bonden tage hans Kornmens det erTar (tør). Gaar de fra øst til vester, er intet der haster.

Morgen røde girAften bløde.

Skjærtorcdag Regn lægger Guld paa Vejen.

Langfredags Væde skal faa mange fattig Børn til at græde.

En kold Maj giver en varm Logulv.

Som man saar skal man høste.

Der er langt frem sagde Manden, han saa tilbage.

lq

Hornelund.I selve den gamle Hornelund By er der skeet adskilligt i den Tid de ældstekunde huske.No.1 ligger paa sin gamle Plads.Mens No.2 som laa noget nær blev købt af Ejeren til No-1, hvorved beggeHjemmarker blev lagt samen og de to Hedelodder som tilhørte de to gamleGaarde blev lagt sammen. Der blev altsaa 2 Gaarde alligevel, en paa Hedenog en i den gamle By.No.3 er den første som blev flyttet op hvor den nu ligger, den blev først deltomkring ved 1925, da Hedelodden blev skildt fra. Navnet Pallesen har fulgtGaarden saalænge nogen kan huske. Gaarden har været Fæster til RibeDomkirke.

Kort tid efter No.3 var flyttet, blev ogsaa No.4 flyttet op i den atørste af sinMark.Derefter kommer No.S som den størcte af Byens Gaarde og som saadan laaden inde med Byens papirer, men som desværre er bortkommen. Gaardensinventar, som jeg kan huske en deel af gav lndtryk af at have tilhørt en mereend almindelig datids Bonde. I Stuehuset var der 3 Trefags Stuer, som hveraf dem var malet paa sin egen kulør. En af Stueme var Gulvet belagt medGullandske Fliser, hvoraf flere er tilstede endnu, En Fløjbord, kan jeg huske,en graveret Skab med flere Afdelinger i, stod i Stalden med Søm ogSkrammel i. Den havde været en bedre Plads værd. Kakkelovnspladsen varbesat med kulørte Fliser, Den første jeg ved af dem der ejede No.5 Gaardhed Jens Pedersen. Han byggede Stuehuset til den gamle Kro, som staar derendnu. Den Mark som nu tilhører kroen er kommen fra No.S og er maaskefulgt med dengang Stuehuset blev bygget. Da den Mark konr fra Gaarden,blev Gaarden den mindste af de 5, men vedblev at blive kaldt Vestergaard.Den næste ejer var vistnok en Søn af Jens Pedersen, han hed Peer og blevkaldt Peer Vestergaard. Ham kan jeg huske, da jeg var en 4-5 aars Dreng,var han en gammel Mand. Han kom en gang imellem i vort Hjem, men kunved hjaelp af Stok. Jeg kan ikke huske hvorledes den saa ud, men jeg varikke ked af at komme ned at besøge ham, han havde nemlig en tyndSkatolskuffe med flere Gjenstande i, som var mig tilladt at rode i. Jeg fikogsaa lov til at tage noget med mig, fep- 2 Terninger, hvoraf jeg har den eneendnu og en Signet, hans Navn J.P. passede nemlig med mit, men den eruheldigvis bleven borte, som jq er meget ked af.

10.

Baade til Vester og Østergaarden var der en Mark østen for bækken somkaldtes Møllemarken. Hidtil har der ogsaa været spor af en Mølle. Nord forvejen var der en Sænkning som aldrig blev tør som kaldtes Mølledammen.Syd for Vejen var der ogsaa Spor efter Afløbet fra Møllen, men hvem der hardrevet Møllen eller hvordan den har været, har jeg ikke hørt noget om.

Der har ogsaa været Skov til Hornelund. En deel af det Egekrat, som erResteme af Skoven er oprydet i den Tid jeg kan huske- De gamle har fortalt,at træeme var saa høje at de skulde have Klokker paa Hestene, naar de gikløse, for at finde dem.Om Foraaret var der Løsgang af Kreaturerne fra hele Byen samlet i Flok.Nordud af Byen en Vadested nord for den Eng som hder Foteng. Stedetkaldes endnu Fækrogen"Der kan ogsaa siges mere om Homelund som Kirken ogsaa ligger iHornelund. Først jeg husker var den meget tarvelig. Under Stolene var derMursten $om langtfra var jævn, for at man ikke skulde vride Fødderne i

Ujævnhedeme, var der lagt en løs Fjel foran hver Stol til at sætte Føddernepaa. Langsad Gulvet var der Mursten, Knæfaldet foran Alteret var der nogetTræværk. Lige over Koret med en indgang ved hver Ende med en Lem forsom skulde lukkes op og i naar man skulde passere til Alterets. Kirkesynetudsatte saa noget ved Kirken og 1874 blev saa grundig istandsat.Prædikestol og Alteret blev oppudset, Kirkeejeren Rosenørn Tejlman mente,at Altertavlen var saa brøstfældig, at den kaseres, men en mere Sagkyndigsagde nej, den er alt for sjelden og køn, puds Rammmen af og tag de gamlebilleder ud og sæt nogle bedre i Stedet. Der blev saa bstilt 3 Bronzestøbninger og indsat i stedet, som efter sigende skal have kostet 3000Kr. Derblev ogsaa opsat Trappe til Prædikestolen af Støbejem, Støbte ffldninger i

alle Stolestader, desuden Bræddegulv i under alle Stole. Stolene var lukkede,hvad de ikke var før, med blot en tremme for Rygen. Selve Gulvet varCement, Træværket blev saa Egemalet, Knæfaldet blev meget forskønnet i

halvrund Form med læder og krølhaars stopning og fri Omgang ved beggeEnder. I det hele tog Kirken sig meget godt ud inde fra.

t-Lt.

Men saa efter 50 Aam forløb havde vi faaet Menighedsraad, og saa kom derjo ny Syn paa Forholdene støttet af en hel ung Præst. Der blev saa pudset opigen paa Prædikestol og Attertavle, men det som Skriveren af dette syntesmindre god om var, at de støbte Billeder blev fiernet og de gamle træplader,som havde ligget paa et Loft i Ølgod i 50 Aar, blev sat ind igen tillige mednoget andet. Først jeg kan huske stod Prædikestolen midt i Kirken, men i1874 blev den flyttet hen hvor den nu staar.Nu har Kirken igen faaet en Pryd, idet en Søn af den gamle SognefogedLaurids Kærgaard, som har været i Amerika og {ent sig nogle Penge, forudenat ofre en Deel til Kirkegaardens Pynt, nu allersidst har skjødet et Taarnurmed Skive til 2 Sider, som har kostet adskillige Tusinde Kroner.

Nye oplysninger.Min fødegaard No3 i Hornelund er der kommen nogle flere Oplysninger.Gaarden har nemlig været Fæster til Ribe Domkirke og er bleven solgt vedAution 1794 til Palle Jessen far225 Rd" 3 M.2 Sk. (225 Rigsdaler, 3 Mark og2 Skilling).1796 udstedt Skøde paa Varde Raadhus, derefter har Sønnen Jes Pallesenfaaet $køde paa Gaarden 9. aktober 1811 og min Fader har igen faaetSkøde 1848,

Jes Pallesen døde den 16. maj 1933. 85 år gammel.

4.1

#'r.lf,,8"/*ffi\

ff//rz^),Hr,*4.,rø

#l%ær'uf,

*L"Å g7; 6 "

/6

-?;zø*;C'%W4ffiidca*./tffi

e-'+d'å'ffi,';*t

-

Di$e erindringer er skrsyet af les Palleseir Hornehmd i 1931 . fer Pall,esenvæ lla83 årganmel-

Ies Palleselrs barcbm Kristian Pallererr hæ rlrrldllrlrcrct, disge erindrhg€r fitHornc Sogfår*iv. frindringerrre er n*urlig nok håndskrcvne , i enveblsrvvø ogfrEtfutigversion.

E:fto$O$ende hfl Krrrt Vig Niclsen renskrsvet erindringerne onrl fon o'nd, i rerpekttit rigdghcdcrr, og datftlens sp'nog klang qbs'/|æ*

D,et &Ies Pailesen har h* bÆt og encagi til æ clffive om sit liv, o8 om sogtrelsSlstand er en bøigelse tit hictorisn, dcr slsildne fid€rr fta f 848 fil I 933.

Vi har indherffi tilladebe for publiceringerr &a Kristian Pallegeal

Horne Sognca*iv 2Ol3

Jes Pallesens gård i Hornehmd ca- 192O