2

Blokhus2010: 20-22, 28, 38-522011: 1-17

Saltum2010: 19-20, 36, 38-522011: 1-17

Lønstrup2010: 19-22, 24, 37-41, 43-522011: 1-17

Løkken2010: 19-21, 23, 35, 37-42, 44-522011: 1-16

Skagen2010: 45-522011: 1-15

Nørlev Strand2010: 20-21, 37-40, 43-522011: 1-16

Blåvand, Afdeling Q2010: 19-23, 34-41, 43-522011:1-16

Blåvand2010: 43-46, 48-522011: 1-6, 8-14

Langeland2010: 20, 22, 37, 39-522011: 1-6, 8-14

Gilleleje2010: 19-20, 37-41, 43-522011: 1-6, 8-17

Hornbæk2010: 20-21, 38, 522011: 1-6, 8-16

Marielyst2010: 36, 39-40, 43-522011: 1-15, 17

Bornholm, Balka2010: 39, 43-45, 47-502011: 1-7, 9-12, 14-15

Bornholm, Sømarken2010: 19, 40-41, 43-522011: 1-15

Torseryd2010: 40-41, 43-522011: 1-16

Lönåsen2010: 21, 43, 45-522011: 1-6, 8-17

Hafjell2010: 19, 21, 23-24, 34-37, 39, 41, 43-46, 48,492011: 15, 17

Berlin:2010: Alt udlejet2011: 1-4

DJ Ferie • Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: ash@djf.dk

DJ Ferie - Ledige ugertil og med uge 17/2011

opdateret pr. 19. april 2010

London, Kensington2010: 51-522011: 1, 3-6, 9-11

London, Coral Apartments2010: 51-522011: 1-6, 9-10, 12-13, 15

Prag2010: 46-522011: 1-6, 8-9, 11, 13

Prag, Afdeling Q2010: 19-23, 25-30, 32, 34, 42-522011: 1-6, 8-11

Paris2010: 37, 45-47, 49-522011: 1-6, 8-11

Fréjus2010: 41-43, 45-46, 48,522011: 1-11

Sitges2010: 46-522011: 1-6, 8, 11

Marbella 12010: 19, 46-522011: 1-6, 8, 11

Marbella 22010: 44-45, 47, 49-522011: 1-6, 8-12

Du kan også tjekke ledige uger på www.djf.dk, hvor de opdateres dagligt efter kl. 12

Fotos: Berlin

3

112. årgangUdgives af Dansk JernbaneforbundAnsvh.: Ulrik SalmonsenLayout: Lise MeierE-mail: dj@djf.dkRedaktion og ekspedition:Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01Tryk: Hafnia Tryk A/SISSN 0902-9710

Deadline for stof til de næste numre er:25. maj 201026. juli 20106. september 2010

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, med-mindre der er gjort opmærksom på det.

Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Jernbane Tidende

Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01E-mail: dj@djf.dkDJ’s hjemmeside: www.djf.dkFormand: Ulrik SalmonsenNæstformand: Henrik HorupHovedkasserer: Kirsten AndersenForbundssekretær: Niels SørensenSekretariatschef: Claus Møller FrederiksenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming JallerInformations-medarbejder: Carsten JokumsenSocialrådgiver: Karin AngermannArbejdsskade-sagsbehandlere: Mikael Kristensen Ole Husted AndersenÅbningstid: ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

DanskJernbaneforbund

Leder:Foto: R

ené Strandbygaard

Forsidebillede: Forårsfornemmelser på banenFoto: Paw Wulff Kyllesbech

Overenskomsten 2010Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er nu afsluttet og resultatet blev et JA. Dansk Jernbaneforbunds medlemmer fulgte forbundets opfordring og stemte JA. For dette skal I have tak. Forbundets resultat indgik i den samlede mæglingsskitse, som forligsmanden, Dansk Arbejdsgiverforening og LO blevet enige om. Mæglingsskitsen har efterfølgende været til afstemning blandt alle berørte arbejdstagere på det private arbejdsmarked, deriblandt de af vores medlemmer, som er omfattet af overenskomsten på det private forhandlingsområde.

Set i lyset af de utvetydige signaler, arbejdsgiverne afsendte før forhandlingsstart, om at de alene ville kunne acceptere en lønnedgang i den nye overenskomst, var det Dansk Jernbaneforbunds forhandlingsudvalg opfattelse, at mæglingsskitsen var acceptabel. Med vedtagelse af mæglingsskitsen bliver der ikke tale om lønnedgang, tværtimod vil der ske en mindre lønfremgang, så reallønnen sikres mod udhuling. Såfremt Dansk Jernbaneforbunds forhandlingsudvalg ikke havde opnået et resultat, ville Dansk Jernbaneforbunds medlem-mer automatisk være blevet omfattet af de generelle resultater på normallønsområdet for transportområdet.

Der er tale om en 2-årig overenskomst, gældende for perioden 1. marts 2010 til udgan-gen af februar 2012.

Uddrag af resultaterne:Lønnen (basisløn) pr. 1. marts 2010 forhøjes med 1,60 kr. pr. time.Lønnen (basisløn) pr. 1. marts 2011 forhøjes med 2.25 kr. pr. time.Forskudttidssatsen forhøjes med 0,38 kr. pr. 1. marts 2010.Forskudttidssatsen forhøjes med 0,52 kr. pr. 1. marts 2011.Manglende varsel forhøjes med 0,48 kr. pr. 1. marts 2010.Manglende varsel forhøjes med 0,65 kr. pr. 1. marts 2011.Mødetillæg konverteres til et fast månedlig påregneligt tillæg som et produktionstillæg.

Det sker ved, at det daglige mødetillæg ganges med faktor 19,5. Et væsentligt skridt i den rigtige retning.

Det er endelig lykkedes at få taget hul på en forbedring af weekendfriheden, så 10 ud af de årlige 26 weekendfriheder fremover skal ligge på en sammenhængende lørdag-søndag.

Undtagelsesbestemmelse: For disse friheder gælder, at medarbejdere, der primært arbejder nat, senest afslutter deres tjeneste kl. 07.00 lørdag morgen og derefter først kan begynde ny tjeneste efter 60 timer.

En forbedring af varsling af afspadsering og inddragelse ændres fra 2 døgn til 3 døgn.Karenstiden i forbindelse med sygdom ændres fra 9 måneders beskæftigelse til 6 måne-

ders beskæftigelse.Karenstiden for barns første sygedag ændres fra 6 måneder til 3 måneders beskæfti-

gelse.Ny aftale om anciennitet. I de tilfælde, hvor en medarbejder fratræder, men genansæt-

tes efter en periode, der ikke overstiger 12 måneder, bevarer den pågældende den på afskedstidspunktet opnåede anciennitet.

Det er aftalt at regulere engangsbeløbet, der kan udbetales efter aftale om forsikring ved loss of license til 200.000 kr.

Forbedring af barselsorlov med en uge til hver forælder.Feriefridag placeres efter samme regel som restferie jf. Ferielovens bestemmelser.

Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgivers side.

Som et værn mod løndumping er der givet adgang til at kontrollere lønoplysninger ved mistanke om løndumping.

Det er aftalt, at Bilag I tilføjes yderligere en personalekategori kaldet stewardsupervisors.Det er aftalt, at medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de påbegynder

beskæftigelse som natarbejder.Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbej-

der, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for arbejdstiden, kompenserer arbejdsgiver herfor.

Tillægsoverenskomsten omhandlende infrastrukturområdet vil snarest blive tilpasset overenskomsten og udsendt som DJ-Information.

Forhandlingsudvalget i Dansk Jernbaneforbund anser overenskomsten for at være ac-ceptabel. Der er, til trods for det negative forhandlingsudgangspunkt, mange gode elemen-ter i overenskomsten. Det er et godt fundament at bygge videre på.

Forhandlingerne har denne gang været urimelig lange og svære. Efter et fuldstændigt sammenbrud i forhandlingerne, lykkedes det til sidst, ved hjælp af mæglingsmanden i forligsinstitutionen, at opnå et resultat.

Ulrik SalmonsenForbundsformand

4

Af Gunnar LomborgÆgir

Vestbanen (VNJ)s skæbne skulle egent-lig have været afgjort ved årsskiftet, men Socialdemokraterne i regionens infrastrukturudvalg bad om betænknings-tid. Det har nu resulteret i beslutningen om at udskyde en endelig afgørelse til 2012. I dag køres banen, der går fra Varde over Oksbøl til Nørre Nebel, af Arriva, som i forvejen driver en række strækninger på den Midt- og Vestjyske bane. Arriva har kontrakt på Vestbanen indtil udgangen af 2010, men den bliver formentlig forlænget frem til der er truffet en endelig afgørelse om, hvorvidt banen helt skal lukkes og erstattes af buser, eller fortsætte.

Skal banen fortsætte er det tvingende nødvendigt med en modernisering. Efter manges - ikke mindst personalets - me-ning har banen været udsultet i mange

år og mangler desperat nyt materiel, tids-svarende signaler osv. Det på trods af at regionen (tidligere amtet) gennem årene har fået betydelige milliontilskud fra staten til at vedligeholde banen.

Dyrt at opgradereSelve den kendsgerning, at det vil koste et større millionbeløb at opgradere banen, kan blive dens død. I forbindelse med udskydelsen af beslutningen sagde den konservative Lasse Krull, formand for Region Syds udvalg for regional udvikling, til Jyske Vestkysten:

”Det vil koste godt 80 millioner kroner i investeringer at lade jernbanen fortsætte”, siger han. Han mener, det er en for stor investering i forhold til, at banen i dag har ca. 250.000 passagerer.

SF’s Henrik Møller vil derimod lade banen fortsætte. Han siger, at det handler om lokale arbejdspladser, og så sæt-ter han spørgsmålstegn ved, om banen nu også reelt vil koste så meget at drive fremover. Han mener, at de høje omkost-

ninger nok mest nævnes for at få argu-menter for at lukke banen.

Medarbejderne støtter banenMedarbejderne på Vestbanen håber, at banen får lov at fortsætte, men er klar over, at det kræver store investeringer.

– Hvis Vestbanen får lov at eksistere, skal den opgraderes med nyt materiel, og der bør etableres en køreplan, der sikrer direkte forbindelse til Esbjerg. Som det er nu, sker det flere gange, at vi kører ind på stationen i Varde, samtidig med at toget mod Esbjerg smækker dørene i. Det er jo ikke noget, passagererne kan bruge til noget. Jeg forstår på Arriva, at de gerne vil lave køreplanerne om, så de passer med pendlernes behov, men det er jo en politisk beslutning, om Arriva får lov til det, hvis banen bevares efter 2012, siger lo-komotivfører Jan Søndergaard, som kører på VNJ og er udlånt til Arriva fra DSB.

Nye tog og højere hastighedHan peger på, at signalerne og infra-strukturen i det hele taget trænger til en gevaldig modernisering, ikke mindst for at højne sikkerheden, men også for at kunne sætte hastigheden op.

– Det ville være godt, hvis man kunne sætte nogle moderne Lint-tog ind på ba-nen. I dag kører vi med gammelt reserve-materiel fra Lollandsbanen, der stammer tilbage fra 1965. Det kan man ikke byde passagererne. Der er hele tiden småting i vejen med toget, og det giver forsinkelser. Med moderne materiel kunne vi komme op på 100km/t, så folk kunne komme hurtigere frem til arbejde og studier, siger Jan Søndergaard.

Et andet problem er, at de nuværende tog på VNJ har billetautomater siddende inde i toget, i stedet for at automaterne placeres

Vestbanens fremtid er stadig usikkerRegion Syddanmark besluttede i marts at udskyde en endelig beslut-ning om banens fremtid indtil 2012.

Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen fra Socialdemokraterne kræver et bedre beslutningsgrundlag, inden der tages endelig beslutning om Vestbanens fremtid.

5

på perronen. Det betyder, at Arriva ikke kan flytte rundt med togsæt efter behov, men kun kan bruge de samme tog på VNJ.

– Hvis vi får nyt materiel og en bedre in-frastruktur med sikre signaler - og dermed højere hastighed - så er jeg sikker på, at banen nok skal blive populær. Vi er i dag ca. 14 medarbejdere ved depotet i Varde, som alle håber, at banen kan fortsætte, men så skal det være slut med lappeløs-ningerne - ikke mindst af hensyn til pas-sagererne, siger Jan Søndergaard.

Tid til omtankeSom medlem af Regionsrådet kæmper socialdemokraten Karsten Uno Petersen for Vestbanens bevarelse. Det er blandt andet ham og hans meningsfæller, der har fået tilkæmpet en ekstra frist til banen, så det bliver muligt at få vendt alle sten, inden der tages beslutning om banens fremtid.

– Vi skal have et bedre beslutnings-grundlag og tid til at tænke os om. Det handler ikke kun om økonomi, men om udviklingsperspektiver, siger Karsten Uno Petersen, som vi fanger midt i Danske Regioners generalforsamling.

Han håber, at man på længere sigt kan få skabt en tidssvarende og sam-menhængende bane, som kan servicere hele regionen - og gerne ned i Tyskland. Han har også en vision om at forlænge de eksisterende spor mellem Bramming og Grindsted til Billund Lufthavn - den eneste i landet uden togbetjening.

– I Billund ligger Lalandia og Legoland, og gæsterne her kunne have stor glæde af at kunne stige på toget. Vi skal have ordentlige kollektive trafikforhold også i vores del af landet, og derfor må vi nu have undersøgt, hvad det vil koste at opgradere banen. Hvis man tog beslut-

Vestbanens fremtid er stadig usikkerRegion Syddanmark besluttede i marts at udskyde en endelig beslut-ning om banens fremtid indtil 2012.

ningen i dag, ville den nok blive lukket, men det ville ikke være rimeligt. Jeg tror ikke, det er umuligt at skaffe den nødven-dige kapital til at opgradere banen, siger Karsten Uno Petersen.

Tror ikke på busserHan peger på, at blot fordi banen nu har fået en yderligere frist, kan en beslutning godt komme før - allerede i sommerens løb. Arrivas kontrakt kan godt nok forlæn-ges, men skal der være tid til at lave et ordentligt udbud, skal der ske noget inden for en overskuelig fremtid. Han tror ikke på, at banen blot kan erstattes af busser.

– Det vil jo blive ”skolebusser”, der kun kører på hverdage, og så vil mange i de små samfund være ladt i stikken. Det vil betyde mange flere biler på vejene, og det er skidt for miljøet. Så lad os bevare banen og få gang i investeringerne, siger Karsten Uno Petersen.

Han sidder selv i Vestbanens besty-relse og er derfor inhabil i mange af de beslutninger, der skal træffes om banen.

Men han understreger, at han sammen med andre vil kæmpe for bevarelse af Vestbanen.

Banen er forældetDet vil venstremanden Thyge Nielsen derimod ikke. Han sidder i såvel regions-rådet som i Varde Byråd, han er kendt som ”banens fjende nummer et”, og han går ind for busser i stedet for tog. I talrige avisartikler har Thyge Nielsen givet udtryk for, at banen er forældet og for dyr i drift, og han mener, at busser vil give generelt kortere transporttider.

”Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Vestbanen en meget, meget dyrere løsning end busserne. Men den er ikke en bedre løsning. Busserne kan give borgerne den samme service”, sagde Thy-ge Nielsen således til Ugeavisen Varde.

Han mener også, at: ”Det er respektløst over for skatteyderne, hvis man vælger at bevare Vestbanen, som i fremtiden kommer til at koste fire gange mere end den busløs-ning, som Varde Kommune fik tilbudt”.

Venstremanden Thyge Nielsen mener, at busser kan give borgene samme ser-vice som banen - bare meget billigere.

6

Både den lokale og landsdækkende presse har lagt sendetid og papir til en heftig debat om lokalbanerne, siden trafikforsker Harry Lahrmann i januar blev citeret i avisen ”Ingeniøren”. Her sagde han, at: ”De små jernbaner har spillet fallit. De små jernbaner sluger en alt for stor del af midlerne til kollektiv trafik. Vi overinvesterer meget store millionbeløb i jernbanerne, selv om linieføringen fra starten af 1900-tallet er forældet, og banerne transporterer et relativt lille antal passagerer”.

Han blev ligeledes citeret for at sige om de jyske banestrækninger, at: ”Hvis man nedlagde banerne, kunne man i stedet bruge pengene til at opbygge en effektiv og moderne busdrift, som ville kunne give en langt større del af befolkningen i Jylland et tilbud om effektiv kollektiv transport”.

En del vil vælge bilenAt der kan være en økonomisk gevinst ved at skifte fra bane til bus, kan være rigtigt i nogle tilfælde, men der er mange andre faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere behovet for fortsat banedrift - også i de mere tyndtbefolkede områder. For det er ikke en given ting, at passage-rerne bare lader sig flytte over i busser,

hvis toget nedlægges. I visse tilfælde vil busdriften på grund af mere snørklede ruter betyde længere rejsetid end toget, der kører den lige vej, og for en del pas-sagerer er bussen ikke attraktiv nok til at konkurrere med den bil, der alligevel står hjemme i garagen, og som kun fik lov at stå, fordi toget var et passende trans-portmiddel, hvor man eksempelvis kunne sidde og arbejde under transporten.

Satsning gav passagerfremgangTre banedirektører forskellige steder i landet er ikke uventet uenige i, at de små baner skal nedlægges. Det kan godt lade sig gøre at drive en effektiv og konkurren-cedygtig bane, som oven i købet tilbyder et miljøvenligt alternativ til bil og bus.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Lokalbanen

Lokalbanerne til debatSkal lokalbanerne udvikles eller afvikles? Det spørgsmål har sat sindene i kog landet over i årets begyndelse.

Mange af de lokale baner - her Lokalbanen i Nordsjælland - kører faktisk fint og har mange tilfredse passagerer.

77

Preben Vestergaard er direktør i Nord-jyske Jernbaner. Han har været med til at udvikle banen med nyt materiel og øget hastighed, så man nu kører fra Skagen til Frederikshavn på 35 minutter. Det skyl-des, at banen nu kører 100-120 km/t.

– Toget skal vinde på høj hastighed og høj regularitet, og vi har oplevet en stor passagerfremgang på 12 procent. Vi har nu også en højere frekvens, for i moderne togdrift skal man være, der hvor passage-rerne forventer det - og være der til tiden. Hvor passagertallet i den kollektive trafik i Nordjylland ellers generelt er faldet, har vi formået at lokke flere til, fortæller Preben Vestergaard.

Kampagner virkerPå NJ er man nu fuldt opdateret med moderne materiel, men det er ikke nok. Kunderne skal også vide, at toget er den bedste løsning, og derfor har NJ kørt reklamekampagner - blandt andet med husstandsomdelte brochurer med gratis klippekort, så nye pendlere gratis kunne prøve toget. Man har også udsendt en ”beregner”, som kan bruges til at regne på, hvor meget man sparer årligt ved at vælge toget frem for bilen.

– Det bliver faktisk til 47.000 kr. pr. år, hvis man hver dag pendler mellem Ska-gen og Frederikshavn, siger direktøren.

Han fremhæver, at for at drive en mo-derne bane er det nødvendigt at optræde langt mere forretningsmæssigt, end lokal-banerne gjorde før i tiden. I dag kommer passagererne ikke af sig selv - banerne skal gøre sig attraktive.

– Noget af det vigtigste er forbindelserne til øvrige transportmidler. Der skal være så få skift som muligt. Derfor skal vi samar-bejde med busselskaber og med DSB, så kunderne får det så let og hurtigt som muligt. Kunden er i centrum, og vi skal tilpasse os efter kunden og være der, når passagererne har brug for os. Derfor laver vi også en række særarrangementer som eksempelvis særlige festivaltog til Skagens-festivalen mm. Og det har vi stor succes med. Vi scorer en meget høj tilfredshed blandt vore 1,1 millioner passagerer om året, understreger Preben Vestergaard.

Tog til tiden er nummer etOgså i Midt- og Vestjylland er tog til tiden det vigtigste. Hos Arriva, som driver banerne inklusive den lukningstruede Vestbane, mener direktør Ivan Skødt Andersen, at hastigheden og høj præci-sion er de vigtigste lokkemidler. Men der er meget mere.

– Vi ved fra passagererne, at tog til tiden er nummer et. Det gør vi godt, for vi får rigtig gode karakterer af kunderne. Hastigheden er også vigtig, og derfor arbejder vi med gennemkørende tog, der skal sænke rejsetiderne mellem de vigtigste destinationer. Eksempelvis vores ”regional-ekspres” mellem Herning-Silkeborg-Skanderborg og Århus, som vi forventer meget af, fortæller Ivan Skødt Andersen fra Arriva, som netop har gen-vundet kontrakten på banerne med løfter om forbedringer i køreplanen.

Men også komfort og muligheden for at sidde og arbejde i toget scorer højt hos pendlerne. Derfor er gratis internet, høj komfort og en god service noget, man sætter pris på blandt passagererne, som også får skærme med nyhedsprogram-mer mm. i de Midt- og Vestjyske tog.

Tror på fremtidenArriva ved, at passagererne ikke automa-tisk følger med over i busserne, hvis de skal afløse toget. I perioder med repara-tioner på strækningerne, hvor der er sat busser ind, falder mange passagerer fra til fordel for bilen, så banen har absolut sin berettigelse, mener Ivan Skødt Andersen.

– Jeg tror på lokalbanernes fremtid - i hvert fald for de flestes vedkommende.

Og er man forretningsmæssigt orienteret, kan det også betale sig at drive lokalbane - rent bortset fra de miljømæssige aspek-ter, som også har politisk bevågenhed. Vi mener også, at vi kan få en forretning ud af at drive Vestbanen, hvis man beslutter sig for, at den skal videreføres, men så skal banen opgraderes, så den bliver tids-svarende, mener direktøren.

Lokalbanen går støt fremadPå Sjælland fusionerede en række baner i 2002 til selskabet Lokalbanen A/S. Det var banerne Frederiksværkbanen, Nærumba-nen, Hornbækbanen, Gribskovbanen, Øst-banen og Lille Nord. Østbanen er senere skilt ud og overdraget til Regionstog A/S.

Siden fusionen er det gået støt fremad for de sjællandske baner med stigning i passagertallet og ikke mindst i passa-gerernes tilfredshed år for år. Lokalba-nen betjener forholdsvis tæt befolkede områder og kan derfor ikke umiddel-bart sammenlignes med banerne i de tyndtbefolkede områder, men samtidig er især Nordsjælland også et område, hvor mange er vant til at benytte bilen til den daglige transport. Alligevel scorer Lokalbanen flotte karakterer. Faktisk kunne Lokalbanen i februar 2010 no-tere sig en karakter på 4,09 af 5 mulige på kundetilfredsheds-indekset, mod en karakter på 3,99 året før. Kunderne læg-ger specielt vægt på, at toget er et trygt befordringsmiddel, at det er muligt at få en siddeplads, og så selvfølgelig at toget overholder køreplanen.

Langtidsplan og nyt materiel– Vi har været dygtige til at trimme virk-somheden, siden vi lagde en langtidsplan for udviklingen i 2004. Vi har fået nyt materiel (Lint 41 på de fleste baner og Regiosprintere på Nærumbanen. red), vi har fået et samlet trafikknudepunkt i Hillerød og vi har en høj regularitet, som betyder, at pendlere kan få en god forbindelse videre med S-tog fra Hillerød eller med Kystbanen osv. Når man så siger, at det er for dyrt at drive lokalbane i forhold til busser, glemmer man helt, at vi jo selv skal bære infrastrukturudgifterne til skinner osv., mens busserne kører på of-fentligt finansierede veje. Det skal jo med i regnestykket, når man regner med, hvad busdriften samlet koster, siger direktør Rösli Gisselmann fra Lokalbanen A/S.

Hun mener ikke, at busser skal erstatte tog eller omvendt, men at man tværtimod skal optimere begge dele. Hver trafikform har sine fordele, og tilsammen kan man tilbyde en bedre dækning til glæde for kunderne, mener Rösli Gisselmann.

88

Lokomotivet er tidligere godkendt i Sverige og kører dagligt til Hallsberg. For at loko-motivet skulle kunne godkendes til kørsel i Norge ønskede JBV (Jernbaneverket - Norges svar på en mellemting mellem Trafikstyrelsen og Banedanmark - red.) en test af, hvorledes lokomotivet ville påvirke strømforsyning og signalanlæg.

De danske statsbaner bestilte i 2000 disse kraftige to-strømslokomotiver fra Siemens for at kunne trække godstogene ud af Storebæltstunnellen. Totalt blev der leveret 13 stk. Siemens havde sikkert forestillet sig en storproduktion af disse lokomotiver, men ingen anden operatør bestilte lokomotivet. Lidt synd er det, at der ikke blev lavet flere lokomotiver, for denne type havde været perfekt til gods-

8

Endelig kom EG lokomotivet til NorgeAf lokomotivleder Rune Fossum

Foto: Rune FossumOversat af Carsten Jokumsen

kørsel i Norge. Lokomotivet er 6-akslet med 21 tons akseltryk, det yder 6500 kw, har el-bremse og et godt førerrumsmiljø, og så er lokomotiverne med tiden blevet driftsmæssigt stabile.

Testkørslerne blev foretaget den 18.-19. oktober på strækningen Malmø - Al-nabru - Malmø. Testførerne var vores danske kolleger Ole D. Jensen og Jørgen Ehrenreich. Lokomotivet var forspændt CargoNet tog 41988. Tonnage på toget inkl. det ordinære lokomotiv var 790 ton. For et lokomotiv af denne kaliber var en sådan togvægt ikke noget problem, der var næsten ikke antydningen af hjul-slip, selvom der blev kørt hårdt til, da lokomoti-vets effekt på signalanlæg og strømforsy-ning skulle testes.

EG lokomotivet forspændt tog 41971 ved Sandbukta.

DB Schenker har længe ønsket at få godkendt de danske EG lokomotiver i Norge. CargoNet meldte sig som villige til at stå som ansvarlig for testen i Norge.

99

Endelig kom EG lokomotivet til Norge De to danske instruktører Ole D. Jensen og Jørgen Ehrenreich sammen med norske kolleger før afgangen på Alnabru.

Et rummeligt førerrum med godt arbejdsmiljø.

Alt gik fint helt til Loenga, der blev vi stående i halvanden time, da toget foran sled med at komme op af Brynsbakken.

I Loenga blev lokomotivet koblet på CargoNet tog 41971, togvægten var nu på 1080 ton, og dette var en mere pas-sende vægt for vores EG lokomotiv. Fra Loenga til Ski lå vi bag lokaltoget, og det-te passede os fint, da vi udførte mange stop- og accelerationstests. Fra stilstand på Kolbotn til 90 km/t ved indkøringen til Myrvoll (10 promille stigning, kurver, tørt vejr med løvfald) let antydning af hjul-slip på boggie 1, men ellers ganske fint!

70 ved TistedalDa vi kom til Halden, skulle vi foretage den virkelige test uden hjælpelokomotiv.

Stigningen fra Halden til Tistedalen er på 24 promille over 4 km, og da hele toget var kommet i stigning, stoppede vi lokomotivet helt. Jeg havde væddet på, at vi ikke ville kunne klare at komme op på 70 km/t på toppen, men de danske testførere mente ikke, at dette ville blive noget problem!

Lokomotivet blev sat på maksimal belastning, men toget flyttede sig ikke. Danskerne fik travlt med at tjekke pc skærmene, men efter nogle sekunder begyndte toget langsomt at bevæge sig fremad. Forreste boggie slap et par gange, men lokomotivet accelererede jævnt op i hastighed, og da vi ankom til Gamle Tistedal Station var toget oppe på 70 km/t. Meget imponerende.

GodekørselsegenskaberLokomotivet gik generelt meget pænt med nogle vibrationer ved ujævne/slidte skinner og når lokomotivet kørte med maksimal belastning. Af negative ting på lokomotivet kan især nævnes dårligt frontlys og at lokomotivet ikke har hjul-slip bremse.

Dette lokomotiv ville have været fremtidens lokomotiv for CargoNet. Vi kunne have øget den samlede vægt i alle tog med 300-400 tons. Testen forløb uden nogen anmærkninger, så vi får se, om DB Schenker kommer til at bruge lokomotivet på strækningen Taulov-Alnabru, og hvem der kommer til at betjene det.

10

I Norge har man stigninger, vi slet ikke kender på de danske baner. Alligevel kører de i mange tilfælde med lokomo-tiver med væsentligt mindre trækkraft end godstog i Danmark og Sverige. DB Schenker vil gerne kunne køre med samme lokomotiv helt fra Tyskland til Alnabru i Norge, og derfor blev de to erfarne instruktører, Jørgen Ehrenreich og Ole D. Jensen, i oktober sendt af sted fra

Taulov med et EG-lokomotiv, der skulle testes på strækningen fra Malmø til Alna-bru og retur.

– EG er godkendt i Danmark og i Sve-rige, men man er nødt til at foretage en faktisk test med lokomotivet, før man kan søge om norsk godkendelse. Vi skulle dels se hvordan det fungerede på stignin-gerne, dels skulle toget støjstrømstestes for at sikre, at det ikke generede de lokale signaler. Derfor havde vi en tekniker fra et eksternt firma med til at måle på toget, mens vi skulle køre det sammen med de norske kolleger, fortæller Jørgen Ehren-reich, som er koordinator for kørelærerne i DB Schenker.

Trængsel i førerrummetHele turen tog to et halvt døgn. Ole D. Jensen, som har arbejdet som lokomo-tivfører og instruktør siden 1970, blev samlet op på vejen fra Taulov, og første stop var Malmø, hvor et norsk lokomotiv blev sluttet til, ligesom norske instruktø-rer og en repræsentant for det norske jernbanetilsyn kom ombord på toget, så der var efterhånden trængsel i det ellers rummelige førerrum.

Da toget krydsede grænsen, kunne man konstatere, at de norske signaler kom ind i togets computer helt som plan-lagt. Det vil ikke være svært at omstille sig til signalerne, som minder meget om det

Vellykket testkørsel i norske fjelde

To danske instruktører fra DB Schenker har prøvekørt et EG lokomotiv på de norske baner.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Ole Johnny Sørensen

samt privatfotos

De erfarne lokomotivinstruktører Jørgen Ehrenreich (tv) og Ole D. Jensen og har med succes testet et EG lokomotiv fra DB Schenker på norske banestrækninger.

11

Vellykket testkørsel i norske fjelde

To danske instruktører fra DB Schenker har prøvekørt et EG lokomotiv på de norske baner.

svenske system, om som også hurtigt kan læres af lokomotivførerne. Testkørslen afslørede dog, at radiokommunikationen ikke var helt i top, men det er et teknisk problem, som relativt let kan løses, mener de danske instruktører.

Trækker som to lokomotiverI dag bruges der på den norske strækning to lokomotiver til at trække godstoget op ad stigningerne, men med EG burde et enkelt kunne klare det - og lidt til. Det ville betyde mindre rangering og hurtigere godstransport, hvis der ikke skulle skiftes lokomotiver, og det har stor betydning både for økonomien og ikke mindst for

godstransportens konkurrenceevne, hvor DB Schenker ligesom andre godsselska-ber ofte skal konkurrere med den fleksible lastbiltransport. På strækningen køres i dag med omkring 550 tons som maksi-mum, men i testkørslen med EG lokomo-tivet var vægten oppe på omkring 1.100 tons - altså det dobbelte.

– Det var noget af en prøve, det skulle bestå, for vi havde blandt andet en stig-ning på 24 promille over en strækning på fire kilometer, hvor toget skulle yde sit bedste. Det gik fint, og for virkelig at teste lokomotivet, standsede jeg det midt på stigningen. Herefter satte vi i gang igen. Jeg ”snød lidt” og trykkede på sandings-

knappen, men det tog i øvrigt fint ved, og vi fik det op på 70 km/t på toppen. At der ikke er mere hjulslip kan være fordi klimaet er mere tørt, og det lover jo godt for fremtidig kørsel med lokomotivet, siger Ole D. Jensen.

Et stærkt lokomotivHan vidste på forhånd, at lokomotivet nok skulle klare det. EG lokomotiverne blev indkøbt i år 2000 af DSB til at klare stig-ningen i Storebæltstunnellen, som er på 16 promille, men toget kan sagtens klare større stigninger. EG lokomotivet beviste således, at man vil kunne skære en del

(fortsættes næste side)

De erfarne lokomotivinstruktører Jørgen Ehrenreich (tv) og Ole D. Jensen og har med succes testet et EG lokomotiv fra DB Schenker på norske banestrækninger.

1212

af køretiden ned, idet stigningerne ikke længere vil være den bremseklods, som de er med de nuværende lokomotiver.

EG er et lokomotiv fra Siemens, og DSB bestilte i sin tid 13 stk. Det var en prototype, men ingen andre selskaber eller lande var tilsyneladende interessere-de, og derfor er der kun få af de effektive maskiner i drift. DB Schenker satser nu

på, at toget bliver godkendt i Norge, men det trækker tilsyneladende ud. Oprindeligt var det planlagt til at skulle have været i drift den 13. december 2009, og fire sven-ske lokomotivførere var blevet uddannet til at køre det. Men de norske myndighe-der lader vente på sig, og derfor har de svenske lokomotivførere endnu ikke kørt i aktiv drift, selv om de selvfølgelig under uddannelsen både har fået teoretisk og praktisk indføring i togets funktioner. DB Schenker - og lokomotivfolkene - håber nu på, at godkendelsen kommer i løbet af foråret, så toget kan komme i drift også på den norske strækning.

Smuk testtur der vakte opsigtJørgen Ehrenreich og Ole D. Jensen var naturligvis meget optaget af de tekniske opgaver under testturen, men der blev da også tid til både at nyde naturen og lokomotivets arbejde.

– Det var en utroligt smuk tur langs Oslofjorden, og vi syntes det var hyg-geligt, at vi på flere stationer skulle have afgangssignal fra stationsbestyreren. Men måske var det bare en undskyldning for at se toget på nærmere hold, for det vakte faktisk en vis opmærksomhed blandt togfolkene. Det er jo et flot og stærkt lokomotiv, og det var virkelig i sit es under

Vellykket testkørseli norske fjelde (fortsat)

De to danske lokomotivinstruktører havde travlt i Norge, men havde alligevel tid til at tage et par fotos af såvel udsigten fra førerrummet som selve EG lokomotivet på de norske skinner.

13

testkørslen på de norske stigninger, siger Jørgen Ehrenreich.

Når det netop var to danske lokomotiv-førere, der blev valgt til opgaven, skyldes det blandt andet den danske lokomotiv-føreruddannelse. Den er meget grundig og bred, og det betyder, at de danske lokomotivførere har erfaring fra mange ty-per lokomotiver. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i andre lande, mener de to.

Et godstog kræver sin mand– Man kan ikke bare hoppe fra et lokal-banetog til et godslokomotiv. Der er en stor forskel, og det er de færreste lande,

der har det hele med i uddannelsen. Vi har en grundig uddannelse i Danmark, men faktisk burde man nok gøre gods til en obligatorisk del af uddannelsen. For eksempel skal du kunne operere med dobbelt-traction - altså med to lokomoti-ver - hvilket sjældent er nødvendigt med passagertog. Og nu hvor godstrafikken heldigvis er på vej op igen, kan der blive brug for flere dygtige lokomotivførere, siger Ole D. Jensen.

Skinnegods på vej opGods på skinner har haft svære vilkår i en årrække, men er ved at blive en god for-

retning igen. DB Schenker, som har kørt med store underskud i Danmark, har nu for første gang et lille overskud, og både godskunder og politikere lægger vægt på, at godstransport på skinner er betydelig mere klimavenlig end lastbilerne. Store industrier som IKEA og VOLVO vælger da også godstoget til deres transport - ikke mindst fordi toget nu også er blevet mere konkurrencedygtigt på leveringstiden, nu hvor færgerne og al rangeringen er erstat-tet af broer og tunneller mellem Sverige og Danmark. Dermed kan godstoget køre i ét stræk fra Norge gennem Sverige og Danmark til Tyskland og resten af Europa.

14

Forbundet får varm linie tilEU-parlamentetDansk Jernbaneforbund får samarbejde i gang med EU-parlamentarike-ren Ole Christensen, (S)

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: www.oleeu.dk

& Ole Johnny Sørensen

Dansk Jernbaneforbund har med et samarbejde med den socialdemokratiske EU-parlamentariker, Ole Christensen, fået en ”varm linie” direkte til Europa-Parlamen-tet. Samarbejdet betyder, at forbundet får mulighed for at få indirekte indflydelse på de beslutninger, som Europa-Parlamentet tager på trafik- og arbejdsmarkedsområ-det.

– Samarbejdet er en udløber af, at vi på forbundets kongres i 2008 valgte at satse internationalt. Vi så nødvendigheden af et internationalt samarbejde i forbindelse med den grænseoverskridende trafik, siger forbundsnæstformand Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund.

Det betyder, at Dansk Jernbaneforbund nu får bedre muligheder for at lave lob-byarbejde i Europa-Parlamentet, ligesom arbejdsgiverne også gør det. Det Europæi-ske Transportarbejder Forbund, ETF, har opfordret fagforbundene i de enkelte med-lemslande til at søge politisk indflydelse nationalt hos de personer, der er valgt til parlamentet. Derfor har forbunet kigget sig lidt omkring blandt politikere i oppositionen ud fra den betragtning, at de nok ville være tættest på forbundets egne holdninger. Men på samme tid havde Ole Christensen selv taget initiativ til at kontakte fagbevæ-gelsen og tilbyde sin hjælp.

– Det tilbud tog vi imod med kyshånd. Allerede på det første møde kunne vi

Ole Christensen er Dansk Jernbaneforbunds direkte linje til EU-parlamentet.

Ole Christensen er allerede ved at have første sag klar i samarbejde med Dansk Jernbaneforbund.

Der er 736 medlemmer af EU-parlamentet. Her er medlem nummer 382, Ole Christensen.

15

Forbundet får varm linie tilEU-parlamentetDansk Jernbaneforbund får samarbejde i gang med EU-parlamentarike-ren Ole Christensen, (S)

konstatere, at Ole var en person, som vi ville kunne få rigtig megen glæde af. Han fremstår særdeles initiativrig. Den viden, som Ole ikke har på jernbaneområdet, kan vi bidrage med, når han skal fremsætte tingene. Det samarbejde, han har lagt op til, er alle tiders, siger Henrik Horup.

Han understreger dog samtidig i denne forbindelse, at ingen køer er hellige for forbundet i forbindelse med politisk over-bevisning, når det gælder samarbejde med politikere, der kan gavne medlems-kredsen og jernbanen i Danmark og Europa.

– Vi søger indflydelse overalt, hvor vi kan få den, siger forbundsnæstformanden.

Baglandet hjælperOle Christensen siger, at man som poli-tiker ikke nødvendigvis behøver at have forstand på alt.

– Bare man har nogen i sit bagland, der kan fortælle om, hvad der er den rigtige vej frem, og man så er enig i det. Her kommer Dansk Jernbaneforbund ind som min sparringspartner. Så får jeg med Dansk Jernbaneforbund i ryggen mulig-hed for at påvirke beslutningerne i den rigtige retning, siger Ole Christensen.

Han er ikke selv med i parlamentets transportudvalg, men han har en rigtig god kontakt til sine partifæller i udval-get. Transportområdet ligger som et tema under hans ansvarsområde, som er transport, beskæftigelse, internatio-nal handel, fiskeri og strukturfonde. Men kontakterne til Transportudvalget bety-der, at Dansk Jernbaneforbund løbende vil blive holdt orienteret om indholdet i

de dagsordener, som hver måned bliver lagt frem til behandling i dette udvalg. Forbundet vil herefter kunne melde til-bage og gøre opmærksom på, hvis der er forslag, der kræver speciel opmærk-somhed.

– Det er yderligere sådan, at jeg har mulighed for at stille ændringsforslag til alle de betænkninger, man arbejder med i Transportudvalget. Det er dér, vi kan hjælpe hinanden, og det glæder mig op-rigtigt, at jeg er blevet taget så godt imod af jernbaneforbundets ledelse, siger Ole Christensen.

Fælles banesprogHenrik Horup har i forbundet fået ansvaret for det internationale samarbejde, og han ser meget frem til samarbejdet med Ole Christensen, som har båret frugt allerede efter det første møde. Ole Christensen har således i samarbejde med DJ udar-bejdet et spørgsmål til EU-Kommissionen omkring et fælles jernbanesprog. Spørgs-målet er lige nu ved at blive finpudset, hvorefter forbundets hovedbestyrelse skal godkende det, inden Ole Christensen fremsætter det for kommissionen.

(fortsættes næste side)

Forbundsnæstformand Henrik Horup: Vi skal forsyne Ole Christensen med rele-vant viden.

Ole Christensen finder det også naturligt, at jernbanen får et fælles sprog internatio-nalt. Det skulle helt naturligt være engelsk, ligesom lufttrafik og skibstrafik har haft det siden tidernes morgen. Der vil blive brug for et fælles sprog i takt med den stigende internationalisering af togtrafikken. Alle selskaber kan i dag gå ind i andre lande og vinde et udbud. Og nu er det ved at være på tide, at et fælles sprog på europæisk plan bliver en del af uddannelsen til loko-motivfører.

– Der er ingen tvivl om, at det er et hårdt arbejde at være lokomotivfører, og derfor skal der selvfølgelig også gælde nogle specielle regler. Lokomotivførere er oppe på et højt stressniveau, når de har ansva-ret for et tog, der farer af sted med mange kilometer i timen. Derfor har forbundet og jeg talt om, at der mærkeligt nok mangler et fælles sprog inden for transporten på skinner på tværs af landegrænser. Helt generelt for at undgå, at der skal opstå farlige situationer på grund af sprogforbi-stringer. Det er Dansk Jernbaneforbund meget optaget af, og det vil jeg gerne være med til at rejse over for kommissionen. Det er måske ved at være på tide, fordi Europa jo også bliver mindre og mindre. Vi kan se, at man i dag ikke længere skifter tog ved passage af landegrænser. Af hensyn til sik-kerheden er det derfor på tide, at vi får et fælles sprog, siger Ole Christensen.

Ingen fejltagelserHan peger på risikoen for at noget kan gå galt, hvis f. eks. en tysk, svensk eller fransk lokomotivfører kører i Danmark og der bliver sagt noget over radioen på dansk. Så må der ikke være den mindste risiko for fejltagelser af nogen art. Den risiko vil et fælles sprog være med til at minimere.

– Man kan ikke forestille sig andet, end at det fælles sprog vil komme, og derfor kan vi lige så godt gå i gang med det sam-me. Trafikken mellem landene vil jo ikke falde, tværtimod. Og der kan jo i dag lige så godt være udenlandske som danske lokomotivførere på toget. Arbejdskraften inden for EU er mobil, så det er vigtigt at gøre noget ved det.

Ole Christensen påpeger, at han har mulighed for at stille spørgsmålet direkte til EU-Kommissionen. Det vil så være trans-portkommissæren, der vil svare. Og der vil Ole Christensen sammen med forbundet

gerne formulere et spørgsmål, der handler om et fælles sprog, og om det ikke er ved at være på tide, at det harmoniseres og bliver lagt ind i uddannelsen af fremtidens lokomotivførere.

Også hvad angår arbejdsmarkedsfor-hold er Ole Christensen klar til at hjælpe med.

Arbejdstagernes sikkerhed og sundhed er også af stor betydning for forbundets medlemmer. Han har desuden et samar-bejde i gang med Det Europæiske Trans-portarbejderforbund.

Mere gods på skinner– Vi skal i EU gøre, hvad vi kan for at få mere gods og persontransport væk fra vejen og over på skinnerne. Det er den bedste miljømæssige løsning. For at det kan ske, er det nødt til at være rigtig at-traktivt. Det betyder, at det skal gå hurtigt, og der mangler vi i Danmark stadig en hel del af elektrificeringen. Specielt i det nordlige område, hvor det desværre stadig er lidt oldnordisk, hvor det ikke absolut går så automatisk som andre steder i landet. Der er meget dér, der skal nås endnu. Men det er i alle tilfælde vigtigt, at sikkerheden er i top. Og den mangler på de stræknin-ger, hvor toget ikke automatisk stopper, hvis man skulle være så uheldig, at man kommer til at overse et rødt lys. Der er vi i nogen udstrækning bagefter de øvrige europæiske lande, siger Ole Christensen.

Han indrømmer gerne, at EU godt kan gøre mere for at informere om, hvor vigtigt det er at få mere gods flyttet fra vej til bane. Men det er samtidig nødvendigt, at de enkelte lande selv gør en indsats.

Ikke x-factorUden at overdrive kan man kalde Ole Chri-stensen for en farverig politiker. Der er ikke

meget x-factor over ham, men han synger og spiller gerne guitar og af hjertens lyst, når lejlighed byder sig. Og det sker gerne ved kongresser eller seminarer.

– Vi synger jo alt for lidt. Man bliver i godt humør af at synge. Det har været med til at hjælpe mig igennem tilværelsen, og det er populært, når man er ude, hvis nogen kan tage en guitar og spille for. Så det er blevet en del af mit image. ”Ham Ole EU synger og spiller.” Det kan være medvirkende til, at svære emner som EU glider nemmere ned. Alle kneb gælder, og man må jo spille på de strenge, man har, smiler Ole Christensen.

På hans hjemmeside, www.oleeu.dk, kan man læse mere og høre ham synge og spille.

Ole Christensen var borgmester i Brovst, før han blev europaparlamentariker.

I Europa-Parlamentet har han fortsat sit engagement i arbejdsmarkedspolitikken som medlem af social- og beskæftigelses-udvalget, hvor en af hans mærkesager er at sikre, at de nye medlemslande kommer på niveau med de ”gamle” medlemslande, og at vi får sikret ordentlige arbejdsvilkår for alle lønmodtagere i hele Europa.

Det var arbejdet som fællestillidsmand, der for alvor gjorde ham interesseret i det faglige og politiske arbejde. Det førte til et engagement i LO lokalt og regionalt samt en borgmesterpost i Brovst kommune fra 1998 til 2001. Han har derudover været socialudvalgsformand, viceborgmester, medlem af den nordjyske kommunefor-enings bestyrelse og næstformand i det nordjyske arbejdsmarkedsråd.

Det var hans store interesse for arbejds-markedspolitik og muligheden for at gøre en forskel på europæisk plan, der fik ham til at stille op til Europa-Parlamentet. Den 13. juni 2004 blev han valgt ind i parlamentet.

DJ får varmlinie tilEU-parlamentet fortsat)

16

Ole Christensen både synger og spiller også. Her er han dog fanget ved sit skrivebord.

18

Arbejdsmiljøsekretariatet

Af Carsten JokumsenFoto: Søren Jonesen &Ole Johnny Sørensen

Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmil-jøsekretariat består af fire personer. Forbundssekretær Niels Sørensen, socialrådgiver Karin Angermann og arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen, der arbejder med base på forbundskontoret i Valby, samt arbejds-skadesagsbehandler Ole Husted Ander-sen, der arbejder med base i Galten ved Århus.

Arbejdsmiljøarbejdet fylder meget i Dansk Jernbaneforbund, da netop jernbaneområdet er præget af mange faldgruber og berørings-flader med mange situationer, der kan udvikle sig uheldigt i arbejdsmiljømæssig henseende. Derfor bruger Dansk Jernbaneforbund mange resurser på arbejdsmiljørelaterede indsatser – Det er en service, som alle medlemmer kan få meget ud af at benytte.

Niels Sørensen leder til dagligt arbej-det i sekretariatet og løser i samarbejde med de andre medarbejdere en lang række politiske og praktiske opgaver med relation til arbejdsmiljø, arbejds-skader og sociale spørgsmål såvel som sikkerhedsarbejdet i virksomhederne og på de enkelte arbejdspladser. Niels Sø-rensen er forbundets hovedansvarlige for alt, der vedrører arbejdsmiljø og sik-kerhed. Ud over disse områder er Niels Sørensen også primær kontaktperson for hele lokalbaneområdet.

Forbundssekretær Niels Sørensen koordinerer det faglige arbejde på

privatbaneområdet som en af sine hovedopgaver. Når man i forbundet har valgt at gøre det på den måde, skyldes det at privatbaneområdet er struktureret helt specielt, desuden har Niels Sø-rensen mange års erfaring med netop dette område; derfor er det naturligt, at han har det overordnede ansvar for det faglige og politiske arbejde i forhold til lokalbanerne. Både hvad angår kontakt til tillidsmænd og kontakt til virksomhe-derne.

Ud over privatbaneområdet er Niels Sørensen som nævnt ansvarlig for Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljø-

Forbundssekretær Niels Sørensen. Socialrådgiver Karin Angermann.

19

Arbejdsmiljøsekretariatet

(fortsættes næste side)

Arbejdsmiljøarbejdet fylder meget i Dansk Jernbaneforbund, da netop jernbaneområdet er præget af mange faldgruber og berørings-flader med mange situationer, der kan udvikle sig uheldigt i arbejdsmiljømæssig henseende. Derfor bruger Dansk Jernbaneforbund mange resurser på arbejdsmiljørelaterede indsatser – Det er en service, som alle medlemmer kan få meget ud af at benytte.

sekretariat og ansvarlig for det overord-nede sikkerhedsarbejde i forbundsregi. Det betyder, at Niels Sørensen er den, der sørger for at arrangere sikkerheds-kurser - i samarbejde med Uddannel-sesudvalget - samt arrangerer koordine-rende møder vedrørende arbejdsmiljø og sikkerhed, de årlige branchemøder. Desuden sidder Niels Sørensen ved bordenden i SMU, Dansk Jernbanefor-bunds interne Sikkerheds- og Miljøud-valg.

SMU udarbejder oplæg til hoved-bestyrelsen vedrørende arbejdsmiljø. Blandt andet har SMU udarbejdet Dansk

Jernbaneforbunds arbejdsmiljømålsæt-ning og -handlingsplan. Her kortlægges de væsentligste arbejdsmiljømæssige belastninger for forbundets medlemmer, og beskriver Dansk Jernbaneforbunds forslag til løsninger af disse problemer. Niels Sørensen siger:

”Jeg mener, at forbundets arbejdsmil-jømålsætning og -handlingsplan er et godt værktøj for medlemmer og tillids-repræsentanter. Arbejdsmiljøarbejdet er utroligt vigtigt og skal hele tiden udvik-les og forbedres.

Det praktiske arbejdsmiljøarbejdet skal ske ude i virksomhederne, mens Dansk Jernbaneforbund skal være inspirator og løbende holde medlemmer, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter ajour med nye tendenser i samfundet og krav fra medlemmerne. Det bestræber vi os på i arbejdsmiljøsekretariatet.”

Eksternt er Niels Sørensen Dansk Jernbaneforbunds repræsentant i BAR Transport og Engros (Branche Arbejds-miljø Råd) og i brancheudvalget BAR Jernbane, der bl.a. laver oplysnings-kampagner og materialer på jernbane-området, fx kampagnen ”Tal pænt til din togfører”.

Til det koordinerende arbejde får Niels Sørensen til dagligt hjælp af socialråd-giver Karin Angermann og arbejdsska-desagsbehandler Mikael Kristensen, der begge er ansat på forbundskontoret og derfor mest nærliggende kan yde daglig assistance på de nævnte områder.

Socialrådgiver Karin Angermann er primært optaget af rollen som socialråd-giver for forbundets medlemmer - aktive såvel som pensionistmedlemmer. Det arbejde bringer hende i kontakt med omkring 450 af forbundets medlemmer årligt. Nogle af disse medlemmer får et lille råd med på vejen eller vejledning til at komme videre med en konkret udfor-dring i dagligdagen. Oftest handler det om spørgsmål vedrørende pension eller sociale ydelser af enhver art. Har man brug for ekstra hjælp i kontakten med de sociale myndigheder, ja så kan man også få det.

Karin Angermann har været ansat som socialrådgiver i Dansk Jernbane-forbund siden 1. maj 2005. Inden da har hun dog haft en lang karriere inden for området. Således er hun uddannet i 1976 og har siddet som socialrådgiver både i kommunalt regi og på flere syge-

huse. Hun har således en bred indsigt i sociale områder, samtidig med at hun kender den kommunale sagsbehandling indefra.

Karin Angermann deltager ofte som bisidder, hvis et medlem skal have møde med sin kommune. Hun kan ofte ved direkte henvendelse til en given myndighed få sat skub i en sag, der ellers var gået i stå, og hun kan hjælpe den enkelte med at navigere i lovjung-len på det kommunale, regionale og statslige område, hvor reglerne ofte er svære at gennemskue for den alminde-lige dansker.

Arbejdsskadesagsbehandlerne Mikael Kristensens og Ole Husted Andersens rolle er lidt anderledes end socialrådgi-verens. De varetager primært konkrete sagsbehandlingsopgaver for medlem-merne. Dvs. at de er dybt inde i love og regler netop på arbejdsskadeerstat-ningsområdet, og de hjælper det enkelte medlem med at få arbejdsskadesager af enhver art gennem de komplicerede administrative systemer, der findes på netop det område.

Både Mikael Kristensen og Ole Hu-sted Andersen har mange års erfaring med jernbaneområdet generelt og arbejdsskadesagsbehandling i særde-leshed. Således har Mikael Kristensen arbejdet i DSB siden 1979, og har siden 1991 været beskæftiget med arbejds-skadesagsbehandling. Først på deltid, men fra 2001 på fuld tid. Ole Husted Andersen har været ansat ved DSB siden 1975. Har siden 1977 været til-lidsrepræsentant på forskellige niveauer og med forskellige opgaver. Han har de seneste 12 år hovedsaglig været beskæftiget med arbejdsskadessagsbe-handling.

Typisk har Mikael Kristensen og Ole Husted Andersen hver omkring 75-100 sager under løbende behandling. De mest typiske arbejdsskadesager på jernbaneområdet er: Psykiske skader (påkørsler, vold, mobning og trusler) og nedslidning. Andet sted på denne side kan man finde en oversigt over det konkrete arbejdsskaderegnskab for 2009. Af dette regnskab fremgår det, at arbejdsskadesagsbehandlerne har skaf-fet i alt 18.546.460,13 kr. i erstatning til 91 af forbundets medlemmer i 2009.

Socialrådgiver Karin Angermann.

20

Arbejdsmiljø-sekretariatet (fortsat)

Forbundet er naturligvis stolte af at kunne hjælpe medlemmerne så kontant, som det her er tilfældet, men i virkelig-heden handler det om at gøre det tal så lille som muligt - først i det øjeblik kan man nemlig tale om, at arbejdsmil-jøindsatsen på jernbaneområdet har båret frugt. Både Mikael Kristensen og Ole Husted Andersen har arbejdet med arbejdsskadesager i så mange år, at de ved, at har man først fået konstateret en arbejdsskade, så er erstatnings-kronerne en ringe trøst. Derfor gælder det om at forebygge og dermed undgå arbejdsskader, dog ligger forebyggel-sesarbejdet i forbundet hos arbejds-miljørepræsentanterne på de enkelte virksomheder og overordnet hos SMU og Niels Sørensen.

Selv om arbejdsskadesagsbehand-lingen i Dansk Jernbaneforbund er sat i system, så er sagerne desværreofte præget af langsommelig sags-behandling. Om det siger Ole Husted Andersen:

”En stor del af de sager, jeg arbejder med, er psykiske skader. Den slags sager er desværre som oftest meget svære at få afsluttet inden for en rimelig tidshorisont. Det har som konsekvens, at skadelidte, som i forvejen har fået store skader på psyken, yderligere belastes af en årelang sagsbehandling. Det er fuldkommen urimeligt, og det er meget svært at forklare de af vores kol-leger, som virkelig har det slemt, at de skal være tålmodige. I én enkelt sag er der forløbet over 25 år fra skaden skete, til der blev truffet en endelig afgørelse - der skal ikke meget fantasi til at fore-stille sig, hvor hårdt det må have slidt på en i forvejen skadet psyke.”

Arbejdsmiljøsekretariatet i Dansk Jernbaneforbund er det område, der har kontakt med allerflest af forbundets medlemmer i det daglige. Det er også en af de vigtigste servicefunktioner for-bundet yder, da netop hjælp til sociale spørgsmål og til arbejdsskadesagsbe-handling er uhyre vigtigt for de medlem-mer, der pludselig opdager, at de har brug for dette.Arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen.

Arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen.

21

Varigt mén48 medlemmer har tilsammen fået erstatning for varigt mén efter arbejdsskadeforsikringsloven på 2.925.334,00 kr.

Tab af erhvervsevne35 medlemmer har fået et engangsbeløb i erstatning for tab af erhvervsevne på tilsammen 14.815.604,90 kr. Herudover har 19 af disse yderligere fået tilkendt løbende ydelser på tilsammen 136.040,00 kr. pr. måned.

Erstatning for svie og smerte og tabt arbejds-fortjeneste2 medlemmer har fået erstatning efter erstatningsan-svarsloven for svie og smerte på tilsammen 18.642,17 kr.

Erstatning for tab af forsørger - overgangsbe-løbDer er udbetalt erstatning for tab af forsørger i 2009 i et enkelt tilfælde til 3 børn (løbende ydelse på tilsammen 10.845 kr.). Der er udbetalt overgangsbeløb på 136.000,00 kr. til efterladt fra togulykke.

Behandlingsudgifter2 medlemmer har tilsammen fået dækket behandlingsud-gifter for 10.268,00 kr.

Erstatning fra Nævnet for voldsofre5 medlemmer har fået erstatning fra Nævnet for voldsofre samt ved retssager på i alt 1.149.202,78 kr.

Erstatning via advokat4 medlemmer har fået erstatning via advokat på i alt 34.435,40 Kr.

Årsrapport for arbejdsskadesagsbehandlingeni Dansk Jernbaneforbund 2009

Tilskadekomstpension18 medlemmer har fået tilkendt pension efter tilskadekomstreglerne.

Samlet erstatning91 medlemmer har fået erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, erstatningsansvars-loven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser samt private forsikringer - på tilsammen 18.546.460,13 kr. Hertil kommer løbende ydelser på 181.888,00 kr. pr. måned.

Erstatningerne er udmøntet som følgende:

Særlig asbestgodtgørelsefra DSBIngen medlemmer eller efterladte har fået den mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB aftalte godtgørelse for asbestrelaterede lidelser i 2009.

Private forsikringer1 medlem har fra privat forsikringer fået en løbende ydelse på kr.13.313,00 kr. pr. måned.

1 medlem er af Patientforsikringen tilkendt 65.000,00 kr.

AdvokathjælpDansk Jernbaneforbund har i 2009 givet advokathjælp fra Bjørst til medlemmer i 23 sager, der vedrører arbejds-skader. 1 person har flere sager. Af de 23 sager, der kørte i 2009, er de 8 sager afsluttet. Dansk Jernbane-forbunds samlede advokatudgifter til disse sager var på 190.593,00 kr.

I forbindelse med en sexchikanesag har forbundet valgt at lade ét mandligt medlem repræsentere ved advo-kat Ulrik Rasmussen fra Bjørst og 4 kvindelige medlem-mer repræsentere ved advokat Peter Breum fra Elmer & Partners.

Omkostningerne til advokat må forventes markant større i 2010.

Anerkendt efter Arbejdsskadeforsikringsloven uden erstatning18 sager blev anerkendt som arbejdsskader, men hvor der ved sagsafslutning ikke var erstatningsberettigede følger.

Ej anerkendt som arbejdsskade24 sager er afvist i Arbejdsskadestyrelsen og/eller Anke-styrelsen.

2222

Ja til OK10 forligAf Carsten JokumsenFoto: Paw Wulff Kyllesbech

AfstemningsresultatetDansk Jernbaneforbund havde 354 stem-meberettigede medlemmer. Deres stem-mer fordelte sig således:

Indkomne stemmer: 184 (52,0 %)JA-stemmer: 126 (68,5 %)NEJ-stemmer: 58 (31,5 %)

Dermed stemte Dansk Jernbaneforbund medlemmer JA til overenskomsten.

LO havde i alt 526.168 stemmebe-rettigede medlemmer. Deres stemmer fordelte sig således:

Indkomne stemmer: 178.640 (33,9 %)JA-stemmer: 113.989 (63,8 %)NEJ-stemmer: 64.651 (36,2 %)

Dermed stemte den samlede medlems-skare i Landsorganisationen i Danmark (LO) JA til overenskomsten.

Overenskomstforliget 2010 er vedtaget. Forliget blev indgået efter intense forhandlinger i forligsinstitutionen. Dansk Jernbaneforbund har via brev og på hjemmesiden anbefalet vore medlemmer at stemme JA til forliget, men da vores forlig er knyttet op på hele LO/DA området, har der til det sidste være spænding om resultatet. Dansk Jernbaneforbund er derfor godt tilfreds med, at forliget faktisk blev stemt hjem.

ForhandlingsforløbetDen 26. februar 2010 blev der afholdt møde med DI/Jernbanernes Arbejdsgiver-forening og Dansk Jernbaneforbund. På mødet, som var af teknisk karakter, blev kravene gennemgået mundtligt, forhand-lingsprocedurerne aftalt og mødedatoer aftalt. Mødedatoerne blev den 9. og den 16. marts 2010.

På første møde blev transportområdets forlig gennemgået, og de protokollater, der var enighed om, og som havde fælles interesse, blev omskrevet, så de passede ind i forbundets overenskomst. Forbun-dets krav blev gennemgået og afleveret på skrift. Som med de generelle protokol-later blev de af forbundets krav, som der umiddelbart kunne opnås enighed om, omskrevet til protokollater.

DI/Jernbanernes Arbejdsgiverforening havde kun enkelte krav, som omhand-lede arbejdstid og deltidsansættelse.

På arbejdstidsområdet kan fx nævnes: Længere vagter, længere køretider og fleksibilitet. Kravene fra arbejdsgiverside blev kun afleveret mundtligt.

Sammenbrud og forligDesværre kunne der ikke opnås enighed om et samlet resultat. Arbejdsgiverne ville på lønområdet kun gå med til et forhand-lingsresultat, der kopierede Transportforli-gets resultat.

Forhandlingsudvalget i Dansk Jernbane-forbund var enige om, at kravet fra forbun-dets side som minimum var en sikring af reallønnen. Det har stået klart fra starten, at overenskomstforhandlingerne ikke ville blive guldrandede, dertil har finanskrisen længe været en alt for truende faktor. Men én ting er at stille med realistiske forvent-ninger og forhandlingsvilje til ikke at kræve voldsomme lønstigninger, noget ganske an-det er at blive mødt med krav om noget, der

23

Ja til OK10 forligreelt ville have været en reallønsnedgang.

Den situation befandt Dansk Jernbane-forbund sig pludselig i, for arbejdsgiver-siden havde bestemt ikke i sinde at give efter. Derfor blev det videre forløb blev overgivet til Forligsinstitutionen.

Forbundet blev indkaldt til Forligsinstitu-tionen den 15. marts 2010. Som udgangs-punkt holdt arbejdsgiverne fast på, at der kun kunne blive tale om et forlig svarende til Transportforligets resultat. Der blev dog skabt enkelte åbninger på andre områder. Der kunne på første møde ikke opnås enighed om et resultat, og parterne aftalte at mødes igen i Forligsinstitutionen den 16. marts 2010.

På mødet den 16. marts 2010 blev knuden løsnet ved fælles hjælp. Her blev DI/Jernbanernes Arbejdsgiverforening og Dansk Jernbaneforbund enige om et acceptabelt forlig ved Forligsinstitutionens medvirken.

Der blev bl.a. opnået forbedringer på følgende områder:

• Mødetillæg Specielt tillæg, der konverteres til

månedligt fastpåregneligt produktions-tillæg.

• Weekendfriheder Det blev sikret, at 10 weekendfriheder

skal falde på lørdag og søndag.

Der er dog en særregel for Metro-stewarder:

For disse weekendfriheder gæl-der, at medarbejdere, der primært arbejder nat, senest afslutter deres tjeneste kl. 07:00 lørdag morgen og dermed kan påbegynde ny tjeneste efter 60 timer.

• Forsikring ved tab af helbredsgod-kendelsen

Forsikringssummen ved tab af helbredsgodkendelsen hæves fra 100.000 til 200.000 kr.

• Bedre varsling af afspadsering og inddragelse af samme

Afspadsering kan varsles og inddra-ges med 3 døgns varsel.

• Stewardsupervisors indskrives i bilaget

• Karenstiden ved sygdom og barns 1. sygedag er nedsat

Ved sygdom nedsættes karenstiden til 6 måneder.

Ved barns 1. sygedag nedsættes karenstiden til 3 måneder.

Derudover blev der opnået følgende forbedringer, som er identiske med de forbedringer, der er givet i Transpor-tens forlig:

• Barsel Der gives yderligere 2 ugers betalt

barselsorlov - én uge til hver af foræl-drene.

• Varsling af feriefridage Feriefridage placeres efter samme

regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigel-sesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgiverens side.

• Værn mod løndumping Retten til at kontrollere lønoplysninger

ved mistanke om løndumping.

• Helbredskontrol ved natarbejde Medarbejderne skal tilbydes gratis

helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse som natarbejder.

Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes hel-bredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år.

Parterne er enige om, at såfremt hel-bredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.

• Stigninger på løn og forskudttid Basisløn pr. 1. marts 2010 forhøjes

med kr. 1,60 pr. time. Basisløn pr. 1. marts 2011 forhøjes

med kr. 2,25 pr. time.

Forskudttidssatsen forhøjes med kr. 0,38 pr. 1. marts 2010.

Forskudttidssatsen forhøjes med kr. 0,52 pr. 1. marts 2011.

Satsen for manglende varsel forhøjes med kr. 0,48 pr. 1. marts 2010.

Satsen for manglende varsel forhøjes med kr. 0,65 pr. 1. marts 2011.

• Seniorpolitikken præciseret

Dansk Jernbaneforbunds formand Ulrik Salmonsen er tilfreds med overenskomst-resultatet. Han peger bl.a. på, at det ikke er et resultat, der får armene i vejret af ren jubel, men i en svær tid med et pres-set forhandlingsklima er det lykkedes at få en overenskomst forhandlet igennem, hvor medlemmernes realløn sikres over de næste to år. Han siger desuden:

”Der er der taget hul på en række cen-trale områder, hvor der er kommet små forbedringer igennem denne gang, man kan så håbe på, at det lykkes at få disse områder forbedret endnu mere næste gang. Der er tale om en jævn men solid overens-komst, der kan lægge et godt fundament for vores faglige arbejde de kommende to år.”

Som forhandlingsleder deltog forbundsfor-mand Ulrik Salmonsen.

Desuden bestod Forhandlingsudvalget OK10 i Dansk Jernbaneforbund af:

Forbundsnæstformand Henrik Horup, faglige sekretærer Jan R. Christensen, Per Helge Christensen, Per Petersen og Flem-ming Jaller samt fra områdegrupperne: Jacob Bro (LPO Arriva), Jan Høgsfeldt (TPO Arriva), Mikael J. Petersen (LPO DB Schenker), Jørn Jessen (SPO DB Schen-ker) og Mogens Allan Lauridsen (Metro).

24

ARBEJDSSKADER

Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehand-ler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

25

Her i marts måned er der igen megen debat om vores sygedagpengesystem i medierne. Det er jo således, at syge-dagpenge er en korttidsydelse. Det vil sige en ydelse, der kun skal ydes i en overgangsperiode. Der kan max. ydes sygedagpenge i 52 uger inden for 1½ år. Der er dog forlængelsesmuligheder i bestemte situationer. Det har været fremme i pressen, at 6.200 langtidssyge får stoppet deres dagpenge på grund af varighedsbegrænsningen. Alternativet er kontanthjælp. Kontanthjælp ydes på baggrund af en økonomisk beregning. Ca. 1.000 langtidssyge ender uden en løbende indkomst. Disse tal skal sam-menholdes med, at klager over afgørelser i sygedagpengesager til Statsforvaltnin-gen er på cirka det samme antal, og cirka hver 3. sag sendes tilbage til kommunen til anden afgørelse. Man kan vel kalde det en noget stor fejlprocent.

Jeg ser nogle af de sager her og prøver at støtte vores medlemmer i samarbejdet med kommunen. Hovedvægten i de sa-ger, jeg ser, er selvfølgelig behæftet med problemer. Jeg har dog også opringninger fra medlemmer i anden anledning, der beretter om et godt og positivt samarbej-de med kommunerne, der fører til en god afslutning på et længere forløb.

Jeg har valgt denne gang at bede SAM-PENSION og PensionDanmark om et lille indlæg til siden. Dette for at fremme oplysninger til vores overenskomstansatte medlemmer omkring pensionsforholdene.

PensionDanmark samarbejder med patientforeningerPensionDanmark har siden 2009 udbyg-get sit samarbejde med en række patient-foreninger, bl.a. Hjerteforeningen, Kræf-tens Bekæmpelse og Gigtforeningen. Det skal sikre målrettet hjælp til kritisk syge eller nedslidte medlemmer.

Samarbejdet betyder, at medlemmer, der bliver ramt af visse kritiske sygdom-me, får et års frit medlemskab af en rele-vant patientforening - oven i det skattefri engangsbeløb på typisk 100.000 kr.

Patientforeningerne supplerer de tilbud, der er i det offentlige sygehusvæsen. Den nødvendige opfølgning på en sygdom sker derfor meget effektivt ved at bruge patientforeningernes hjælp og rådgivning.

Tilsvarende får nedslidte medlemmer, der får tilkendt offentlig førtidspension, et års betalt medlemskab til Gigtforeningen oven i en månedlig supplerende førtids-pension. Medlemskabet giver adgang til alle Gigtforeningens tilbud om rådgivning, information og forskellige aktiviteter.

Få mere at videLæs mere om PensionDanmarks samar-bejde med patientforeninger på pension.dk/patientforeninger

SAMPENSIONpuster liv i pensionenAlle mennesker er forskellige. Det har SAMPENSION taget konsekvensen af og har oprettet Danmarks største rådgiver-korps til overenskomstansatte kunder. En opringning til en af selskabets 55 rådgi-vere kan betyde flere penge på lommen. ”Hvis du for eksempel er en ung lokomo-tivfører, som endnu ikke har stiftet familie, så er det måske mindre smart at betale til en stor dødsfaldsdækning, som de færre-ste har gavn af,” siger chefkonsulent Niels Vester fra SAMPENSION.

Børn, ægteskab eller køb af hus er an-dre eksempler på ændringer i livet, som påvirker pensionsbehovet. ”Vi har skabt et levende produkt, som kan justeres hele tiden i takt med, at dit liv og dine behov også ændrer sig,” siger Niels Vester.

Telefonnummeret til SAMPENSIONS kunderådgivere: 77 33 18 77.

Kortfra hverdagen

Efterlønsbidrag og fleksydelses-bidrag (en slags efterløn til fleks-jobbere) kan i visse situationer udbetales. Det aktuelle bidrag ganges med de antal år, bidra-get er blevet indbetalt. Jeg har haft kontakt med en enke. Hun fik fleksydelsesbidrag tilbage fra kommunen for sin mand. Hun undrede sig over, at hun intet havde modtaget fra A-kassen, her STA. Ved min opringning til STA blev det oplyst, at efter-lønsbidrag kun blev tilbagebe-talt ved anmodning. Altså ikke automatisk som andre ydelser, fx enkesum fra ATP. STA udbetaler nu beløbet til boet.

Jeg får en del henvendel-ser fra 60-årige, der overve-jer arbejdsophør på grund af helbredsmæssige skavanker. Det er vigtigt for tjenestemands-ansatte med efterlønsordning at undersøge, hvilke konsekvenser de forskellige pensioneringer har. Er der baggrund for en svagelighedspension, sker der ikke nedtrapning i udbetalinger fra efterlønsordningen. Fratræk i efterlønnen ved egen opsigelse med baggrund i alder er 50% af pensionen, hvis tjenestemanden går på pension fra 60 til 62 år. Efter 62 år er det 55%. Jeg har set beregninger, hvor det betyder en forskel på op til kr.100.000 om året op til de 65 år.

Pensionistsektionen

Pensionist-sektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 615210 Odense NVTelefon 20 95 36 37dj.pens@talnet.dk

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 67agri@talnet.dk

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig6800 VardeTelefon 75 13 16 58Uffesp@mail.dk

Ekspeditør:Ole DanshøjgaardSvanevej 154970 RødbyTelefon 54 60 53 14ole@danshoejgaard.dk

Stof til Pensionistsektionen skalsendes til Uffe Skov Pedersensenest den 20. maj 2010

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16,2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbundpå telefon 36 13 25 00

26

Af Uffe Skov Pedersen

5 spørgsmål

Egentlig skulle jeg have været journalist, men efter to års elevtid blev jeg arbejds-løs uden egen skyld, og så søgte jeg ind til DSB – midlertidigt, men så blev jeg så glad for at være der, at jeg blev der i 42½ år. Jeg kunne godt lide de ordnede forhold, at tale med mange mennesker og har gennem tiden haft de herligste kol-leger og arbejdsfæller. Har arbejdet i 2. distrikt, Vejle billetkontor og lavet vægavis i Vejle og Nyborg. 1) Hvordan er livet som pensionist - savner du arbejdsmarkedet?Hvis man er et glad og tilfreds menneske, nyder man sit otium. Hvert livsafsnit har sin tid, og jeg synes, man især skal huske de positive oplevelser i fortiden. Alderdom-men medfører for de fleste visse svæk-kelser, så spørgsmålet er ikke at savne det forbigangne, men leve i nuet og glæde sig til mulighederne i fremtiden, som er åben. 2) Hvad udfylder du din tid med?Min tid skal ikke udfyldes, men bruges, så den slår til. Mit store ønske er at kunne bevare hovedet klart, og nøgternt kunne vurdere og klare tilværelsens mange tilbud. Pensionistens muligheder ligger så åben for, at man har tiden til at udnytte dem. Jeg læser og skriver stadig meget. Jeg får af og til brødløse forespørgsler om opgaver som at skrive i ugeaviser, kirkeblade, for plejehjemsbeboere, skrive taler af enhver art, redigere memoirer eller skrive historiske kapitler til årbøger - har fx skrevet om hele problematikken og arbej-

det ved anlæggelse af den jyske længde-bane i 1860’erne og bygningen af Vejle station, og højbanen i Vejle omkring 1930, samt artikler til nærværende blad. Jeg har også på opfordring været på et par højsko-ler og holde foredrag, renskrevet min mors erindringer fra mange år i Kina og en tid været lokal presseansvarlig i Ældresagen. Tiden flyver af sted ved computeren. 3) Hvordan følger du med i verdens gang?Min nysgerrighed byder mig at følge med i samfundsudviklingen, og jeg er en hund efter nyheder, kronikker, gode interviewes og kulturstof. Følger med på TV og læser undertiden flere aviser om dagen. Jeg synes POLITIKEN er landets bedste avis. Jeg holder også af selv at diskutere med levende og vågne mennesker. 4) Hvilken bog vil du anbefale?Læsning anbefales efter lyst! Da jeg vel selv er et skikkeligt menneske, udlever jeg min aggression gennem læsning af velskrevne memoirer, rejsebeskrivelser og blodige krimier (som jeg drømmer om om natten!). Jeg kan anbefale de svenske. 5) Hvor vil du helst rejse hen og hvor-for?Jeg elsker at rejse og har aldrig holdt ferie i Danmark. Jeg holder af græske øer og alle Middelhavets kendte destinationer, men har også en faible for Østen, så jeg har været på rundrejse i Sri Lanka og i euforisk stemning vandret på den kine-siske mur, alt sammen styret af nysger-righed og oplevelsestrang. Sidst har jeg i efteråret været i Provence med Danske Jernbanemænds Turistsektion.

Sara Klærke, 80 år, pens. assistent.

Pensionistsektionen

27

DJ Pensionistsektion Budgetforslag for 2011

2011 2010 2009 Forslag Budget RegnskabIndtægterKontingenter 662.000 677.000 703.449,00Renter 13.000 25.000 18.210,03

Indtægter i alt 675.000 702.000 721.659,03

UdgifterBlad 60.000 57.000 52.751,30Sektionsmødet 102.000Medlemsmøder 160.000 324.000 274380,25Øvrige møder 90.000 79.000 103006,60Administration 90.000 84.000 77087,95Tilskud 45.000 45.000 39200,00Gaver 20.000 25.000 22818,00Diverse 5.000 5.000 557,25

Udgifter i alt 572.000 619.000 569.801,35

Resultat 103.000 83.000 151.867,68Overført tiljubilæumskonto -75.000 -75.000 -75.000

Overskud/underskud 28.000 8.000 76.857,68

DJ PensionistsektionResultatopgørelse pr. 31.12.2009

Budget i hele tusind 2009INDTÆGTER:Kontingenter 705 703.449,00Renter 40 18.210,03Indtægter i alt 590 721.659,03

UDGIFTER:Blad 55 52.751,30Medlemsmøder 220 274.380,25Øvrige møder 95 103.006,60Administration 110 77.087,95Tilskud 45 39.200,00Gaver 18 22.818,00Rejser 3 0,00Medlemskort 0 0,00Jubilæumskonto 75 Gebyrer 0 557,25Udgifter i alt 621 569.801,35

Årets resultat (124) 151.857,68

AKTIVER: PASSIVER:Højrentekonto 691.885,08 EgenkapitalJubilæumskonto 203.204,29 1/1 2009 846.088,94Bankbog 75.857,25 ÅretsKontant 0,00 resultat 151.857,68

Egenkapital pr.31/12 2009 997.946,62 997.946,62

Undertegnede revisorer har revideret regnskab og bilag. Vi mener, at det er et retvisende regnskab, og de stillede spørgs-mål er tilfredsstillende besvaret. Revisionen har derfor ikke givet anledning til bemærkninger.

Odense, den 24. februar 2010 Revisor Orla Pedersen Revisor Anders Rasmussen Kasserer Lone Agri Formand Poul Erik Christensen

Husk medlemskort til sektionsmødet

i Fredericia 26. maj 2010

TILMELDINGtil det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 26. maj 2010

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Antal:

Kuponen sendes pr. post eller mail til:Poul Erik Christensen,

Turkisvej 615210 Odense NVdj.pens@talnet.dk

senest 15. maj 2010

&Husksektionsmødet

i Fredericia

- du kan endnu nå at tilmelde dig spisningen!

Sektionsmødet onsdag 26. maj starter kl. 12.45. Ønsker du at deltage i det lette traktement kl. 11.45, skal du tilmelde dig senest 15. maj enten via tilmeldingskupo-nen eller på e-mail.

Der afgår busser fra Banegårdsplad-sen kl. 11.15.

Pensionistsektionen

28

Årets to medlemsmøder er fastlagt:Medlemsmødet i Korsør afholdes tors-

dag 21. oktober.Medlemsmødet i Sønderjylland bliver

tirsdag 16. november.

Bækkelund er en lille bebyggelse i Dolle-rup Sogn, syd for Viborg. Bækkelund fik i 1906 en station på jernbanelinjen mellem Viborg og Herning.

I forhold til bebyggelsens størrelse blev der opført en imposant stationsbygning, hvilket svarer til, at man havde placeret Københavns hovedbanegård i Esbjerg! Hvorfor blev stationen bygget så stor?

Hvad er den historiske baggrund?Kender du historien bag Bækkelund

station, kender du nogle historiske detal-jer eller sjove historier om den lille store

Da damplokomotiverne trak jernbanedrif-ten, krævede lokomotiverne frisk tilførsel af vand, der eksempelvis blev opbevaret i vandtårne. Mange af disse vandtårne er som drejeskiverne og remisserne revet ned til fordel for fremskridtet. Her og der

Nyt fra bestyrelsen

FOTOKONKURRENCE

Af Uffe Skov Pedersenstår enkelte karakteristiske vandtårne og minder os om en snart glemt tid. Som vandtårnet på billedet her, men hvor står dette tårn? Lidt hjælp: Det står i Jylland! Har du et bud på den rigtige placering, så send svaret til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på mail uffesp@mail.dk senest 20. maj, så deltager du i konkurrencen om to flasker god rødvin.

Bækkelund - hjælp os!

Af Uffe Skov Pedersen

Pensionistsektionen

29

Med bogen "Den forsvundne Landstation" dykker vi ned i en verden, som mange jernbanefolk endnu husker enten som fast stationeret, afløser eller i kortere tid i et uddannelsesforløb. Bogen beskriver de mange gøremål, der var på landstationer, alt fra sikkerhedstjeneste til godsekspe-dition og varetagelse af postforretninger. Stationens chef, hvad enten det var stationsforstander eller -mester, kunne have forskellige andre hverv, som for ek-sempel kgl. vejer og måler eller datidens ”vejrmagistre” (aflæsning af vejrstation). Stationen var ofte centrum i stationsby-ens liv og mange samfunds opblomstring kommer af, at det var her, banen lagde sine spor.

Bogen er gennemillustreret af et bredt udsnit af billeder fra landstationer fra 1960’erne med herlige stationsmiljøer. Hvem husker ikke trækvognen med brevduekasser, der stod klar hvor togets

Af Ole DanshøjgaardFoto: Georg Schmidt

& Jens Bruun-Petersen

Anmeldelse:

Den forsvundne landstation

E-vogn forventedes at standse? Først togtur, så flyvetur hjem.

Bogen er en vigtig dokumentation af banernes historie, sidebanerne var fødelinjer til hovedstrækningerne med landsdelstogene.

Med de store organisationsændringer, etablering af områdedrift i 1973 og de store køreplansændringer ved den ny køreplan ”K 74” blev der vendt op og ned på meget. K 74 var mange landstationers svanesang og togene standsede ikke mere og bygningerne forfaldt. Ikke kun for dem, der har oplevet tiden, er bogen interessant, også til dem, der gerne vil vide lidt om livet da ”Farfar var ung” og om banen, som den var dengang, kan den anbefales.

Den forsvundne landstationAf: Ole Edvard MogensenISBN: 978-87-991676-1-6

Medlemstilbud til DJ medlemmer: 90 kr. plus forsendelse. Gyldig til 31. maj 2010.Bogen kan købes direkte fra forlaget: OEM Consult, Ildervej 1, 8680 RyTlf: 8788 0693 - mail: oembog@c.dk

Bækkelund - hjælp os!

Nye telefonnumreSektionens formand Poul Erik Christensen og Sektionens kasserer Lone Agri fik nye telefonnumre 1. februar 2010.Formandens nye nummer er20 95 36 37.Kassererens nye nummer er22 41 89 67.

station ude midt på landet. Redaktionen vil gerne i kontakt med

læsere, der kan hjælpe os med at fortælle historien om Bækkelund station fra op-starten frem til i dag! Kontakt osBækkelund Station ændrede status til trinbræt 26. maj 1963. I dag rummer stationsbygningen med en række nyere tilbygninger, blandt andet Bækkelund Papirværk. Det fortælles at stations bil-letsalg fremstår som dengang stationen var i brug!

Kan du hjælpe, så kontakt Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde, tlf. 75 13 16 58, e-mail: uffesp@mail.dk

Pensionistsektionen

30

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

Esbjerg: Onsdag 26. maj: Turen går med bus fra museumspladsen i Esbjerg kl. 8.00 til Rømø - videre med færgen til Sild (frokost ombord) - derefter med tog over Hindenburgdæmningen til Niebül - videre til Schleswig, hvor vi får kaffe - mulighed for at se Domkirken/ rundtur - derefter til grænsen med middag på hotel "Des Norden" - mulighed for grænsehan-del. Forventet hjemkomst kl. 20.00. John Andersen, vores kok, er med som guide på hele turen (servicerer os i bussen). Der må inviteres venner med i begræn-set antal. Turen er lagt an på minimum 40 deltagere. Pris 350,00 kr. Tilmelding senest12. maj til Simon Rasmussen, 21 14 11 21, mail srr@esenet.dk. Helsingør: Årets generalforsamling blev afholdt den 27. januar. Til ny bestyrelse blev valgt: Formand Ulla Boegh, næstfor-mand og sekretær Knud Semdahl, kas-serer/økonomi/tilmelding Karen Andersen, indkøb Elly Andersen, bestyrelsesmedlem Amy Andersen, suppleanter Ebbe Ville og Jytte Jensen, bilagskontrollanter Kristian Kristensen og Kaj Møller, suppleant Ib Ha-rald Nielsen, repræsentant i Brugerrådet Karen Andersen, suppleant Ulla Boegh.

Fredag 14. maj: Hyggemøde!Onsdag 26. maj: Skovtur til Roskilde

med besøg hos Havhingsten, derefter Domkirken samt frokost på Skomager-kroen. Pris: 275,- kr. Mødetid Svingelport kl. 9.00, hjemkomst cirka kl. 17.00.

19–23. august ferietur til Harzen. Pris: 3380,- kr. Stadig enkelte pladser. Henven-delse Karen, 49 21 28 68.

Onsdag 25. august: Høstfest kl. 13.00. Husk madpakke. Horsens Skanderborg: Søndag 30. maj: Fem dages tur til Dresden med R.A.S., inklusive halvpension. Pris: cirka 3000,- kr. pr. deltager.

Torsdag 10. juni: Ordinært møde: Til-melding og betaling for tur til Hjerl Hede.

Mandag 12. juli: Dagstur til Hjerl Hede med bus. Pris. 400,- kr. inklusive bus, middag og entre.

Fredag 3. september: Ordinært møde!

Høje Tåstrup: Tirsdag 11. maj: Bus, forårstur til Mullerup Havn med spisning på Skipperkroen. Der serveres hakkebøf med tilbehør og citronfromage til dessert. Drik-kevarer for egen regning. Herefter kører vi til "Birkegårdens haver", hvor vi ser på de flotte haver og blomster. Inden hjemkørsel får vi kaffe med lagkage til. Pris i alt: 200,- kr., medlemspris. Afgang Høje Tåstrup St. kl. 9.00, hjemkomst cirka 17.30. Begræn-set plads i bussen, hvorfor det er først til mølle princippet. Tilmelding senest 3. maj til formanden, 43 45 21 49.

Korsør: Torsdag 2. september: Banko! København: Tirsdag 18. maj: Hel-dagsudflugt! Vi mødes på Valby station, Lyshøjgårdsvej og kører kl. 9.45 med Bus over Fakse, Præstø, Kalvehave og Stege til Restaurant "Præstekilde" hvor vi nyder en to retters menu med øl/vand. Hjem-tur over Bogø. Undervejs fortælles om Præstø og Kalvehave. Der bliver tid til øl- og kaffepause. Hjemkomst Valby cirka kl. 17.15. Begrænset plads med to Busser. Pris 200,- kr. Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44 fra mandag 10. maj kl. 8.00 efter "først til Mølle".

Onsdag 26. maj: Sektionsmøde i Fre-dericia. Du kan tilmelde via os og rejse fra København H kl. 9.00 og være tilbage igen kl. 18.19. Vi sørger for plads begge veje. Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44 senest 19. maj - dog ikke 18. maj.

Lolland-Falster: Mandag 10. maj: Hyg-gemøde med kortspil!

Onsdag 19. maj: Endags tur til blandt andet Klimapark i Onsevig og besøg på bryggeriet Krenkerup slot.

Onsdag 26. maj: Sæsonafslutning.

Nyborg: Tirsdag 18. maj kl. 14.00: Banko præmier gavekort, vin. Husk brød.

Tirsdag 1. juni kl. 14.00: Hyggedag. Tilmelding til udflugten. Husk brød.

Tirsdag 15. juni kl. 14.00: Udflugten bliver kun en halvdags tur med kaffe og middag.

Nordvestsjælland: Tirsdag 11. maj: Storm P Museet! Flere oplysninger senere.

Tirsdag 8. juni Birkegårdens haver kl. 12.00: Vi mødes ved P-pladsen! Næstved: Fredag 4. juni: Skovtur ud i det blå!

Alle medlemmer vil få særskilt medde-lelse om arrangementerne. Odense: Mandag 10. maj kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Onsdag 26. maj: Sommerudflugt. Pro-grammet er endnu ikke færdigt. Besty-relsen arbejder på sagen, og det færdige program vil blive omdelt senere. Men reserver allerede nu dagen. Ringsted: Mandag 10. maj mødes vi ved Sct. Bendtskirke kl. 13.45: Elmo Han-sen guider i kirken og senere på Rådhu-set. Kaffe på Vandrerhjemmet.

Reserver også 18. maj, hvor vi skal besøge Johannes Larsen Museet i Ker-teminde. Tilmelding til Tove, 57 61 51 75, senest 10. maj. Svendborg: Mandag 17. maj Marinaen i Kerteminde kl. 11.30: Først spisning! Der-efter kører vi til Vikingemuseet i Ladby, og udflugten sluttes af med rundvisning på TV 2 Fyn i Odense.

Sommerferie til 20. september.

Sønderjylland: Mulig tur til Hoyerswer-da 6. - 11. september. Yderligere oplys-ninger i et senere nummer af bladet. Aalborg: Tirsdag 18. maj kl. 14.00 Ve-sterkær kirkecenter: Besøg af Anne-Lise Vigsnæs, som vil glæde os med ”Livet er en gave, et causeri af historier og sange, ledsaget af musik med pianisten Peter. Vi håber på stort fremmøde. Gratis kaffe. Medbrig selv kop og brød.

Tirsdag 17. august: Sommerudflugt sydpå. Herom senere.

Århus:Mandag 2. august udflugt til Flensborg: Afgang fra Århus kl. 07.54. Tilmelding er nødvendigt, da der skal bestilles smør-rebrød. Tilmelding Gerda, 86 10 13 38, senest 30. juli.

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

31

JUBILARER

40 år1. juni 2010Togfører Erling Palmer Hansen, DSB

Odense

22. juni 2010Toginstruktør John B. Jensen, DSB

Fredericia

1. juli 2010Lokomotivfører Ebbe Christophersen,

Regionstog HårlevLokomotivinstuktør Eigil Drejer Rasmussen,

DSB Fredericia

25 år1. juni 2010Togfører Birgitte Lentz, DSB KøbenhavnBanemester Kenneth F. Jakobsen,

Banedanmark København

15. juni 2010Stationsbetjent Claus Henrik Hansen,

DSB Europalinien

16. juni 2010Lokomotivfører Sten Ove Rasmussen,

DSB Esbjerg

17. juni 2010Banemontør A. Ravnholt, Banedanmark

KøbenhavnLokomotivfører Casper Nygård Hansen,

DSB Struer

21. juni 2010Pakhusformand Claus C. Brunsholt

Andersen, DSB Koncernindkøb

23. juni 2010Togfører Curt F.T. Clausen, DSB Odense

1. juli 2010Lokomotivfører Bent Erik Hansen, DSB

KalundborgLokomotivfører Bent Farum Jensen, DSB

KøbenhavnLokomotivfører Kim Wadstrup Grandt,

DSB KøbenhavnLokomotivfører Peter Køppen, DSB S-tog a/s

22. juli 2010Banemester Henrik R. Hansen,

Banedanmark København

TogpersonaletsRepræsentationsforening KH

Afholder sommertur for medlemmer og for-henværende medlemmer den 31. maj 2010.

Mødested: Valby Station, udgangen ved Lyshøjgårdsvej kl. 10:00.

Pris: 100,- kr. pr. pers.Hjemkomst kl. ca. 15:00.Turen er udi det blå på Amager. Der ser-

veres en let anretning på Dragør Strandho-tel med udsigt til vand og bro samt mulig-hed for en tur rundt i det gamle Dragør.

Tilmelding senest den 15. maj til:Knud Christensen 20534397Bent Frederiksen 36474792

På bestyrelsens vegneKnud Christensen

MEDDELELSER

VedrørendeVestbanenI lederen i sidste nr. af Jernbane Tidende fremgår det, at politikerne har tabt hove-det, og at vi har afsløret os selv i ikke at kunne regne.

Lad mig starte med at slå fast, at vi i den socialdemokratiske gruppe ikke støt-ter en nedlæggelse af Vestbanen. Om det så medfører, at vores gruppe fremefter bliver holdt uden for påstanden om vores manglende regnekundskaber og tabte hoveder, kan jeg så bare håbe på.

Det er godt, at Jernbane Tidende tager sagen op, men når man ytrer sig i en of-fentlig debat, er det vigtigt at undersøge sagerne til bunds og ikke hænge alle regionspolitikere ud.

Det skal også nævnes, at påstanden om. at Region Syddanmark har fået kr. 33 mill. til Vestbanen er faktuelt forkert. Det er rigtigt, at der gives et bloktilskud udregnet efter antal privatbane km. spor, men dette er alene en tekniske udregning af et blok-tilskud, der ikke nødvendigvis skal bruges til Vestbanen. Denne måde at beregne bloktilskud på er sandsynligvis på vej al-lerede fra næste år. Så påstanden om, at der er et ønske fra staten om at pengene skal bruges til Vestbanen er forkert.

Vi skal arbejde hårdt for at komme igennem med en bevarelse af Vestbanen, fordi vores gruppe ikke har flertal i regi-onsrådet og den liberale/borgerlige flok agter at lukke Vestbanen. Derfor er det vigtigt, at debatten ikke bliver forplumret at faktuelle fejl.

Jeg vil love, at vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at sikre og udvikle Vestbanen.

Frede Skaaning (tgf Odense) & Regionsrådsmedlem (S)

Tak til Frede Skaaning for dit indlæg om Vestbanen.

Vi er i Dansk Jernbaneforbund helt klar over, at det er det borgerlige flertal med Venstre og Tyge Nielsen som bannerfø-rere, der ønsker Vestbanen nedlagt.

Du mener ikke, at Dansk Jernbanefor-bund har styr på regnestykket, med det mener vi nu, at vi har. Det er korrekt, at ikke alle pengene, som Region Syddan-

FRIT ORD

Rettelse:På side 11 i JT 02/2010 fremgik det af en infoboks, at standardsporbred-den på størstedelen af verdens jernbaneskinner 1435 mm, hvilket er korrekt, og dette tal skulle svare til 8½ tomme, hvilket ikke er korrekt. 1435 mm = 56½ tomme.

mark modtager, fordi Vestbanen ligger i regionen, er øremærkede.

I bloktilskuddet til regionen indgår 19 mill. som drifttilskud, udregnet med 500.000 pr. jernbanekilometer, og der er 10 mill. til investeringer og vedligehold af Vestbanen. Derudover gives der øremær-ket ca. 1 mill. kr. til investeringer og 3 mill. kr. til sikring af tjenestemandspensioner.

Regionens kontrakt med Arriva om drift af Vestbanen udgør under halvdelen af de 33 mill.

Dansk Jernbaneforbund ønsker den socialdemokratiske gruppe held og lykke sammen med de øvrige gode kræfter, der ønsker at bevare Vestbanen og den regionale udviklingen i Varde området.

Niels SørensenForbundssekretær

Magasinpost UMMID-nr. 42242

TakDer er mange, der

husker at melde flytning til forbundet. Tak for det. Vi får ikke nær så meget returpost som tidligere,

men der er stadig nogle, der glemmer det.

Hvis du skifter adresse, så send en mail til

dj@djf.dk eller log ind på www.dfj.dk - her

kan du selv rette dine kontaktoplysninger.

Nærumbanen - eller bare ”grisen” i folkemun-de - har betjent borgere i Nordsjælland igen-nem 110 år. Ved indvielsen den 25. august år 1900 gik banen fra Lyngby til Vedbæk, men senere blev ruten dels forlænget til Jægers-borg Station i den ene ende, og afkortet til Nærum i den anden. I dag er banen et yndet transportmiddel for både pendlere og ”turister” langs ruten, der passerer gennem Mølleådalen, Brede og Ørholm, holder ved Lyngby Storcenter, Frilandmuseet og Sorgen-fri Slot og passerer tæt på Dyrehaven.

Fra blå til gulI 2002 blev Nærumbanen forenet med de øvrige baner i Lokalbanen A/S, og de senere års kendte blå Regiosprintere er netop blevet iklædt Lokalbanens gule farver og logo. Også banens administration er flyttet til Lokalbanen i Hillerød, mens der stadig er værkstedsfa-ciliteter på Firskovvej i Lyngby, hvor banen kører tværs gennem Johannes Fogs trælast-handel.

Ved banens grundlæggelse var det ikke primært passagertransporten, der var tænkt på, men derimod de mange industrier, der lå langs ruten. Mølleåen dannede rammen om nogle af Danmarks første industrier som klædefabrikken ved Brede, Fuglevad Vand-mølle, papirfabrik i Ørholm og ståltrådsfabrik-ken i Nymølle, og de kunne få mere effektiv godstransport ved hjælp af banens moderne damplokomotiver.

GenbrugBanen blev bygget med statstilskud, men alligevel skulle omkostningerne holdes nede. Derfor blev de første spor bygget delvist af genbrugsmaterialer og svellerne var ikke imprægnerede. Derfor gik der kun få år, før banen måtte ud i en kostbar renovering.

”Grisen” fik i sin tid sit kælenavn på grund af de skarpe hyl, togene udstødte som advar-selssignaler. De skulle angiveligt have lydt som når man trak en gris i halen, men det er mange år siden de oprindelige brune ”Grise” blev taget ud af drift. Kælenavnet har dog hængt ved til i dag, hvor det moderne mate-riel ikke støjer slet så meget som de tidligere modeller.

Banens historie er beskrevet i flere bøger, og på Holte Bibliotek kan man frem til midten af maj se en lille, men oplysende udstilling om Nærumbanens 110 år. Foruden bøger og billeder vises to film om banen og ruten.

”Grisen” fylder 110En af Danmarks måske smukkeste lokalbaner – Nærumba-nen – fylder i år 110 år.

Et af de første tog på ”Lyngby-Vedbæk-banen” kom på postkort i 1904. Udlånt af Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Privatfoto

I dag er det sidste spor af ”Nærumbanen” forsvundet til fordel for Lokalbanens logo og gule farver på de fire Regiosprintere, der betjener banen.