JT 03/2016

Jernbane Tidende

MAJ 2016

Bem ærk:2 ugaver af logo!!Skal helst til beskæringhvis det ej er m uligtkan det nedereste bruges

04 Arbejdsglæden sejrer i Metroen08 Ny direktør i Banedanmark16 Arbejdsskader - Sådan sikrer du dig24 Stationspersonalet kæmper samlet videre

medarbejdere i Metroenindsats har givet gladeVoldsforebyggende

Dansk Jernbaneforbund

Da DSB Vedligehold ved årets begyndelse valgte at melde virksomheden ind i Dansk Industri (DI) affødte dette en lang række overvejelser i forbundet. Dansk Industri er en seriøs og troværdig samarbejdspartner, men forbundet stod pludselig ved en korsvej. Fortsat individuel overenskomst i DI/ Jernbanernes Arbejdsgiverforening (JA) eller indtræ-delse i et forhandlingsfællesskab under CO-industri?

Begge modeller har fordele og ulemper, men de senere års udvikling på det danske arbejdsmarked har overbevist os om, at Dansk Jernbaneforbund står stærkest ved at vælge sammenholdet med andre forbund – både i LO regi og i naturlige forhandlingsfællesskaber.

På den baggrund blev det beslutte at søge optagelse i CO-industri (COi), som varetager interesserne for fagforbund under Industriens Overenskomst. Det inkluderer bl.a. hånd-værkerne i DSB Vedligehold og nu også stationsbetjente i virksomheden.

Dansk Jernbaneforbunds optagelsesbegæring blev godkendt, og forbundet er således trådt ind som en del af forhandlingsfællesskabet i COi.

Vi ser indmeldelsen i COi som en styrkelse af det faglige sammenhold. I stedet for at have en selvstændig overens-komst under DI/JA, har vi valgt at være en del af et forhand-lingsfællesskab med de andre fagforbund. Vi ser det som en

Vi ser indmeldelsen i COi som en styrkelse af det faglige sammenhold. I stedet for at have en selvstændig overenskomst under

DI/JA, har vi valgt at være en del af et forhandlingsfællesskab med de andre

fagforbund.

vælger det faglige sammenhold

klar styrkelse af mulighederne for vores medlemmer i DSB Vedligehold.

Dansk Jernbaneforbund indtræder i den faglige ledelse i COi med plads i både Centralledelsen og Forretningsudval-get. Dermed er vi sikret indflydelse på det overenskomst-grundlag, som forbundets medlemmer fremadrettet skal arbejde under.

Vi har i Dansk Jernbaneforbund haft en god dialog med de andre fagforbund i COi med henblik på at drøfte og afklare alle former for grænsespørgsmål. Det betyder, at der nu er helt klare faggrænser mellem forbundene, og det er en god indgang til det fremtidige samarbejde.

Fra 2018 vil forbundets medlemmer i DSB Vedligehold blive omfattet af en helt ny overenskomst (Industriens Overenskomst). Det faglige sammenhold betyder, at vi kan trække på den ekspertise, som vores kolleger i de andre forbund har efter mange år under CO-industri, hvis behovet opstår.

Vi glæder os over optagelsen i COi og ser frem os til et godt og konstruktivt samarbejde fremadrettet.

2 • JERNBANE TIDENDE • MAJ 2016

side 4 side 11 side 24

Side 4: Arbejdsglæden sejrer i MetroenMetrostewarderne er den mest tilfredse personalegruppe i Metroen. Men sådan har det ikke altid været. En ihærdig og målrettet indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø og færre voldsepisoder giver nu resultater.

Side 8: Ny mand i førerrummet hos BanedanmarkDen 1. april fik de godt 2200 medarbejdere i Banedanmark ny mand i førerrummet. Per Jacobsen overtog chefstolen, og det er en erfaren mand, de mange medarbejdere får som øverste leder.

Side 11: Kampvalg hos togpersonaletEfter et dramatisk kampvalg er der nu valgt ny områdegrup-peformand for togpersonalet i DSB. Mød den nye formand, Mikkel Channo Jessen

Side 12: Fra ”test” til ”overvåget drift”Det er kun et par måneder siden, det nye signalsystem på 1. strækning af S-banen gik i ordinær drift, men det betyder ikke, at hele systemet nu kører efter en snor.

Side 16: Arbejdsskader - Sådan sikrer du digArbejdsskadesagsbehandlingen og lovgivningen på området kræver, at arbejdsskader kan dokumenteres, for at kunne godkendes. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre for at sikre dig, hvis uheldet er ude.

Side 18: MUS samtaler skaber fokus på fremtidenDet er en forudsætning for en god MUS samtale, at både ledelsen og medarbejderen tager samtalen seriøst, og at medarbejderen forbereder sig grundigt.

Desuden:Side 20: Problemer vs. Udfordringer – i DSBSide 22: MedlemsmøderSide 23: Delegeretmøde i Min A-kasseSide 24: Stationspersonalet kæmper samlet videreSide 26: De sociale siderSide 28: PensionistsektionenSide 35: JubilarerSide 36: Bagperronen

Jernbane Tidende 118. årgang Udgives af Dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik HorupRedaktør: Carsten Jokumsen E-mail: [email protected] Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01Layout: Rosendahls Schultz GrafiskTryk: Rosendahls Schultz Grafisk

ISSN 0902-9710 (Papir)ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines:25. juli – 11. september – 7. november – 9. januar (2017)

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. OlesenFaglig konsulent: Claus Møller FrederiksenSocialrådgiver: Lone KaczmarekArbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Metro Service har for år tilbage kæmpet med dårligt psykisk arbejdsmiljø og mange tilfælde af vold mod de ansatte. Det er nu vendt, således at metro stewarderne i dag er den mest til-fredse medarbejdergruppe i virksomheden. Uno Gall er tillidsmand på Metroen, og han lægger ikke skjul på sin tilfredshed med den nye ikke-konfrontatoriske servicestil. Læs mere om tiltage i Metro Service på side 4-7. (Foto: Carsten Jokumsen)

Af Carsten Jokumsen

Metrostewarderne er den mest tilfredse personalegruppe i Metroen. Men sådan har det ikke altid været. En ihærdig og målrettet indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø og færre voldsepisoder giver nu resultater.

Da Metro Service tilbage i slutningen af 2012 for alvor blev opmærksom på, at de havde en udfordring med det psykiske arbejdsmiljø og antallet af voldsepisoder mod personalet, så valgte virksomheden at gå i gang med en forebyggende indsats.

Efter et besøg af arbejdstilsynet i midten af 2013 faldt der imidlertid et påbud om at foholdene skulle rettes op, og det kom som lidt af en overraskelse for virksomheden, siger HR direktør Thuri Didriksen:

- Jeg vil gerne slå fast, at det kom helt bag på os, at der kom et påbud. Flere gange under besøget fra Arbejdstilsy-net roste de og anerkendte det arbejde vi allerede havde igangsat. Vi havde etableret en forebyggelsesgruppe og var i

gang med forskellige tiltag, så det var lidt af en øjenåbner, at arbejdstilsynet ikke mente, at vi gjorde det godt nok.

- Vi ved, at vi allerede gjorde meget, og at vi gjorde det lige så godt som andre virksomheder med personale i de samme funktioner, men når Arbejdstilsynet så siger, at vi skal gøre det endnu bedre, så må vi vende hver en sten. Det er det arbejde, som driftschef Lars Toft Krag har stået i spidsen for, og som tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljøre-præsentanter har bidraget meget til.

Ikke-konfronterende pædagogikI arbejdet med at vende hver en sten i virksomheden, indså selskabets ledelse, at hele ånden omkring metrostewar-dernes arbejdsopgaver og kundehåndtering skulle ændres. Derfor begyndte man at arbejde målrettet ud fra et teore-tisk grundlag baseret på en ikke-konfronterende pædago-gik. Virksomhedens voldsforebyggende retningslinjer blev skrevet fuldstændig om, så de blev mere konkrete og meget specifikke.

Arbejdsglæden sejrer i Metroen

HR direktør Thuri Didriksen & driftschef Lars Toft Krag er glade for resultaterne af det voldsforebyggende arbejde.


- Er der én ting vi har lært af det, så er det, at vi kan påvirke mere end vi tror. Siger driftschef Lars Toft Krag, og fortsætter:

- Vi har arbejdet meget bredt med det her, så vi har valgt ikke kun at tage tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljø-repræsentanterne fra stewardgruppen med, men også fra kontrolrummet, som de arbejder sammen med. Vi har også folk fra sikkerhedsafdelingen, som følger op på hændel-sesrapporteringerne, vi har arbejdsmiljøkoordinatorerne med og så er der også ledelsesrepræsentanter med fra både kontrolrummet og stewardgruppen for at sikre en bred organisatorisk opbakning fra starten af.

- Rent praktisk lavede vi om på den måde personalet møder ind på. I stedet for at møde ind 4 steder, så møder stewarderne kun ind to steder. Til gengæld kommer de ikke ud at arbejde uden at de har mødt en supervisor, der har fortalt dem om hvad der sker og hvad der har været af hændelser, og spørger til om der har været nogle hændelser for den enkelte dagen før. Har der det, så får de en snak om det inden den pågældende går i drift.

Kulturændring med flotte resultaterUmiddelbart var der tale om en voldsom kulturændring, som ikke blev lige godt modtaget af alle medarbejdere fra starten af fortæller Lars Toft Krag:

- Det skete ikke uden modstand fra nogle af stewarderne. De kunne godt lide at møde meget tæt på deres bolig, men i dag er det min opfattelse, at de er glade for den briefing, hvor man lige får snakket sammen. Helt grundlæggende så lavede vi om på den måde, hvorpå supervisorerne arbej-dede. De administrative opgaver, som nogle af dem havde, blev givet til andre medarbejdere i administrationen, så supervisorerne blev frigivet til driftsvendte opgaver.

Thuri Didriksen fortæller, at arbejdets har båret frugt, og at resultaterne taler for sig selv.

- I trivselsundersøgelsen 2015 for Lars Toft Krags afde-ling tog lederne det største kvantespring vi har set nogen-sinde i en trivselsundersøgelse. De er gået fra en tilfreds-hedsgrad på en 1-5 skala fra 3,9 til 4,3. Det er virkelig helt ekstraordinært.

- Det er ikke kun lederne i stewardgruppen, vi har arbejdet med. Vi har også kørt generel lederuddannelse med fokus på kommunikation og konflikthåndtering. Ikke konflikthåndtering i forhold til kunder men i forhold til samarbejdsrelationer. Det har selvfølgelig rykket på alle ledere, men der er ingen, der har rykket mere end supervi-sor gruppen.

Bundlinjen følger medMetro Service har brugt mange resurser på de voldsfore-byggende tiltag, og det er både medarbejderne og forbundet glade for. Derfor er det nærliggende at spørge, hvordan det ser ud på bundlinjen. Kan indsatsen betale sig? Det bekræf-ter Lars Toft Krag uden tøven:

- Jeg har altid troet på, at der er en direkte, lineær sammenhæng mellem trivsel og produktivitet. Det har vi nu bevist at der er. Vores stewards er mere glade i dag. Trivselsundersøgelsen fra 2015 viser, at driftsafdelingen, for første gang nogensinde, er den mest tilfredse afdeling i hele virksomheden. I gennemsnit skriver vores stewards 60 % flere afgifter end minimumskriteriet. De skriver mange flere afgifter pr. medarbejder end de gjorde tidligere. De er faktisk blevet 20 % mere produktive uden at der er blevet ændret på kravene til dem.

Thuri Didriksen tilføjer, at de også i HR afdelingen sætter

I arbejdet med at vende hver en sten i virksomheden, indså selskabets ledelse, at hele ånden omkring metrostewardernes arbejdsopgaver og kundehåndtering skulle ændres.

Driftschef Lars Toft Krag er glad for de kræfter, der er lagt i arbejdet – for det har givet resultat.

(Foto: Metroselskabet/Avallone)

MAJ 2016 • JERNBANE TIDENDE • 5

Tekst & foto: Carsten Jokumsen

Uno Gall er metrosteward og områdegruppeformand for forbundets medlemmer i Metro Service. Han har været med i projektet fra starten af, og han kan fortælle, at det var på høje tid, at noget skete:

- At være Metrosteward for år tilbage var et hårdt job. Der

var en lidt halvdårlig stemning, og man vidste, at der ville komme konflikter i løbet af en ganske almindelig arbejds-dag. På et tidspunkt råbte vi medarbejdere naturligvis op og gjorde opmærksom på, at der var problem, der skulle løses.

- Heldigvis tog virksomheden problemstillingen seriøst. De kunne godt se, at situationen skulle forbedres.

Påbud fra ArbejdstilsynetArbejdet gik i gang allerede i begyndelsen af 2013, men i august samme år kom der et påbud fra Arbejdstilsynet, som ikke mente at de tiltag der var iværksat var nok. Der blev nedsat en forebyggelsesgruppe, bredt sammensat blandt virk-somhedens medarbejdere, og har var stewarder også med.

- Arbejdet blev taget meget seriøst, og det første gruppen skulle udarbejde var nogle retningslinjer for frontpersona-let. Man brugte mange resurser på arbejdet og på at tale om, hvad det faktisk er der sker i Metroen, hvilke situationer, der kunne opstå osv, fortæller Uno Gall, og fortsætter:

Hurtig, positiv effekt: Voldsforebyggelse er en gave til medarbejderneFor ikke mere end et par år siden, var det en hård tjans at være steward i Metroen. Sandsyn-ligheden for at dagen ville byde på en eller flere konflikter var overhængende. Sådan er det ikke mere. De voldsforebyggende tiltag har hjulpet, og i dag er situationen en anden.

lighedstegn mellem trivsel og sygefravær, og hun fortsæt-ter:

- Vi kan se, at der i 2015 har været det laveste sygefravær i stewardgruppen nogensinde. Det ligger på 4 %. Det er meget flot for en medarbejdergruppe, der arbejder på alle tider af døgnet, i et job, hvor de kan blive udsat for konfron-tationer i løbet af en arbejdsdag. Det skal anerkendes, at de har et hårdt job og et svært job, så det er rigtigt flot.

Lars Toft Krag uddyber:

- Sygefraværet er faldet samtidig med at trivslen og pro-duktiviteten er steget. I 2014 var arbejdet allerede begyndt. Der havde vi 31 overfald, der blev meldt til arbejdstilsynet. I 2015 var vi nede på 7 samtidig med at vi skrev 15 % flere afgifter, så alle kan jo se, at det virker. Reduktionen er på omkring 75 %.

Arbejdstilsynets velsignelseArbejdstilsynet fulgte op på det udstedte påbud. Da de ½ år

Uno Gall, metrosteward og områdegruppeformand

i Metro Service.

(Foto: Metroselskabet/Boserup)


efter var på fornyet kontrolbesøg hos på Metroen, beslutte-de de at lukke sagen. Arbejdet levede op til det forventede, og dermed havde Metro Service efterlevet påbuddet. Det var en stor lettelse for virksomheden.

- Lige så ærgerlig jeg var over at vi fik påbuddet, lige så glad er jeg for at vi har puttet alle de kræfter i projektet siger en tydeligt stolt Lars Toft Krag

- Der var jo en usikkerhed fra stewardernes side, da vi startede det her, og en af bekymringerne gik på, om kun-

derne nu bare ville stikke af inden de kunne nå at skrive en afgift, men den bekymring holdt ikke. I 2016 har vi allerede udskrevet 37 % flere afgifter end i samme periode sidste år, og vi har altså ikke hævet kravene – og det gør vi for øvrigt heller ikke, for det er baseret på et tal vi er kontraktuelt for-pligtet på. Vi har ikke en performance-management kultur her i Metro Service.

- Man kunne sikkert sagtens være kommet frem til sam-me resultat, hvis ledelsen havde lukket døren og taget en beslutning om, hvordan arbejdet skulle foregå fremadrettet. Måden man gjorde det på betød, at vi som medarbejdere følte og føler, at vi blev taget seriøst, og at vi selv var med til at udarbejde retningslinjerne. De løsningsmodeller, der kom på bordet, bar tydeligt vores fingeraftryk, og dermed blev det langt mere spiseligt for personalet, frem for hvis ledelsen havde valgt at komme med en dikteret løsning.

Klare retningslinjerHvor der før havde manglet en klar politik for den ser-vice frontpersonalet skulle de, så blev der nu udarbejdet retningslinjer med fokus på netop service, imødekommen-hed og konflikthåndtering. Det var ifølge Uno Gall en stor omvæltning for stewardgruppen.

- Hvor vi før i tiden talte lige ud af posen til kunderne, især hvis der var tale om aggressive personer, så har det ændret sig drastisk. Personer, der står overfor at få en afgift på 750,- kan nogle gange reagere irrationelt, med vores tidligere fremgangsmåde bragte vi os selv i fare, og det er jo dumt.

- Med de nye retningslinjer blev det klokkeklart for alle, at vi ikke skulle gå i rette med passagererne.

Store, positive ændringerDe fleste metrostewarder syntes umiddelbart at tiltagene var gode, mens en mindre del var mere skeptiske, heri-

blandt Uno Gall selv. Årsagen var, at det nu virkede som om stewardernes muligheder for at skrive afgifter ville forsvinde. Frygten var, at også passagerernes sidste respekt for metrostewarderne ville gå samme vej. På papiret kunne man også godt tro, at det var sådan det ville blive, men ef-fekten var den modsatte. Uno Gall selv var overrasket over resultatet:

- Efter et par måneder oplevede de fleste, hvordan det faktisk var meget rart at gå på arbejde uden at man nød-vendigvis kunne forvente at havne i en eller flere konflikter. Tallene for den seneste trivselsmåling og statistikkerne taler for sig selv. Folk er blevet meget gladere for at gå på arbejde. Fra oktober 2013 til oktober 2014 var der 39 sygedage på grund af overfald. I den tilsvarende periode for 2014 til 2015 var der 6. Det er et markant fald, og de voldsforebyggende tiltag har vist sig at være en gave til os som medarbejdere.

Nu kunne man tro, at en del af de penge, som metroen taber på ikke indhentede afgifter tjenes hjem på de færre sygedage, men sådan ser regnestykket slet ikke ud. Det er meget bedre. For metroen taber ikke penge.

- Faktisk viser det sig, at fordi stewarderne har fået bedre arbejdsforhold og er blevet gladere for at gå på arbejde, så er der sket en stigning i antallet af afgifter der skrives. Der-med har investeringen i voldsforebyggelse vist sig at være en endog rigtig god investering, slutter Uno Gall.

(Foto: Metroselskabet/Peter Sørensen)


Af Gunnar Lomborg

52-årige Per Jacobsen kommer med en solid bagage fra en række jobs in-denfor transport – senest som direktør i Vejdirektoratet gennem syv år. Han har også erfaringer fra lederstillinger i Transportministeriet og Trafikstyrel-sen, og har tidligere tilbragt et år som medlem af direktionen i Banedanmark tilbage i 2005-2006. Dengang som ministeriets ”udsendte”, som skulle

linke mellem virksomheden og det politiske system samt forestå et oplæg til investeringsprogram for fornyelse og vedligehold af jernbaneinfrastruk-turen, som på det tidspunkt var stærkt påkrævet. Nu er han så tiltrådt som administrerende direktør i Banedan-mark, og han ser frem til opgaven med spænding og optimisme, trods det faktum, at Banedanmark er en virksomhed, som ofte tiltrækker sig offentlig opmærksomhed.

Vant til offentlig interesse- Jeg har jo en del erfaring at trække på fra især Vejdirektoratet, som også er en stor og kompleks virksomhed, med mange interessenter og offentlig opmærksomhed. Og ligesom Vejdirek-toratet er Banedanmark jo en offentlig virksomhed, hvor man skal kunne stille op overfor såvel samfundet som politikerne. Det er netop en af de ting, der tiltrækker mig i jobbet, understre-ger Per Jacobsen, som tager imod på femte sal i Banehuset på Østerbro.

Han peger på at man i Banedan-mark arbejder helt konkret med at skabe mulighed for en velfungerende jernbane. Både i det langsigtede per-spektiv og her og nu. Det sker i et tæt samarbejde med en række operatører, rådgivere og entreprenører, og man kan se resultaterne – eller manglen på samme – med det samme. Derfor skal der kunne handles hurtigt, også når der sker uforudsete ting.

- Jernbaneområdet, som jeg jo tidligere har haft en del føling med, er både et charmerende og et vanske-ligt område at arbejde med. Jeg vil gerne fortsætte det gode arbejde, som Banedanmark gør i forhold til at sikre rettidighed, og målet er selvføl-gelig at gøre det bedre endnu, men jeg skal først ind i tingene, rundt og møde medarbejderne og se deres arbejdspladser. Jeg vil lægge vægt på, at vi også fremover har en god dialog med operatørerne og får løst tingene, så passagererne ikke oplever, at man skyder skylden på hinanden, når der sker forsinkelser, siger Per Jacobsen.

Store udfordringer venterHan har en del store opgaver at se frem til. Banedanmark har en række store programmer i disse år, både igang-

Ny mand i fører-rummet hos Banedanmark

Den 1. april fik de godt 2200 medarbejdere i Banedanmark ny mand i førerrummet. Per Jacobsen overtog chefstolen fra Jesper Hansen, og det er en erfaren mand, de mange medarbejdere får som øverste leder.

(Fot

o: T

ao L

ytze

n)

Jeg vil gerne fortsætte det gode

arbejde, som Banedanmark gør i forhold til at sikre

rettidighed, og målet er selvfølgelig at gøre

det bedre endnu.


værende som signalprogrammet på S-banen og fjernbanen, og kommende som elektrificeringen og udbygning af banen med midler fra Togfonden.

- Elektrificeringen er en kæmpe opgave og meget vigtig, ikke mindst for operatørerne som jo skal indkøbe materiel. Derfor er det afgørende at vi får en afklaring på, om pengene i Togfonden rækker, nu hvor der er skabt tvivl om finansieringen (Togfon-den skal finansieres af bl.a. penge fra nordsøolien, og er derfor afhængig af oliepriserne – red.). Der er jo grænser for hvor langt frem vi kan planlægge, hvis vi ikke er sikre på at pengene kommer, siger Per Jacobsen.

En række projekter er dog sat i søen allerede. Eksempelvis udbygning af banen mellem Ringsted og Nykøbing Falster, som er et forstadie til Femern-forbindelsen. Den faste forbindelse til Tyskland er forsinket, og nogle tvivler endda helt på at den bliver gennem-ført, men banearbejderne kommer under alle omstændigheder pendlerne til gode – tunnel eller ej.

- Og så skal vi selvfølgelig koncen-trere os om de løbende projekter som fornyelse og vedligeholdelse af jernba-nen. Vi skal også blive endnu bedre til at sikre rettidigheden. Det går godt på S-tog, hvor målene bliver overholdt, men mindre godt på fjernbanen, hvor vi kan gøre det bedre. Så det har helt klart høj prioritet, siger direktøren.

Klar til dialog med medarbej-derneHan er også opmærksom på, at der er en række sager omkring medarbej-derforhold, som skal løses. Banedan-mark er en virksomhed med en stærk medarbejderkultur, og det betyder også, at medarbejderne er meget engagerede. Og Per Jacobsen vil gerne medvirke til at løse problemerne i dialog med organisationer som Dansk Jernbaneforbund.

- Jeg har allerede haft møder med bla. forbundsformand Henrik Horup, og vi er enige om at vi vil have en god dialog, men jeg vil først og fremmest tale med medarbejderne og møde dem personligt for at høre, hvor de synes at skoen trykker. Jeg vil ikke forhandle gennem pressen, men ”face to face”, understreger Per Jacobsen.

Stærk kulturBanedanmark er en traditionsrig virk-somhed med mange medarbejder der brænder for jernbanen, og de styrker skal bevares.

- Der er mange fordele ved en stærk kultur, men det må ikke betyde, at intet kan forandres. En organisation, der står stille, er ikke optimal, og det ved medarbejderne også godt. De pro-blemer som Dansk Jernbaneforbund har lagt frem, vil jeg gerne drøfte, men som sagt vil jeg først tale med medar-bejderne selv, tage problemerne op i de relevante fora som HSU osv., så vi kan få det løst, siger han.

Jernbane Tidende har tidligere beskrevet, hvordan medarbejdere i Banedanmark føler sig presset til at tilsidesætte sikkerheden – eksem-pelvis at overskride hastighedsbe-grænsninger. Samtidig føler de at de bliver kontrolleret og får sanktioner for overskridelserne. Også dette vil Per Jacobsen gerne se på, når han har haft tid til at sætte sig ind i forhol-dene, men han understreger, at i en virksomhed som Banedanmark, hvor sikkerheden fylder så meget i hver-dagen, må der være kontrolsystemer og muligheder for indberetninger af fejl, som sikrer at arbejdet udføres så sikkert som muligt.

Alle skal forstå vilkåreneEt af hans første fokuspunkter i sin nye stilling vil være, at få hele orga-nisationen til at forstå, hvad det vil sige at være en offentlig myndighed.

Hvorfor der stilles særlige krav om gennemsigtighed og dokumentation i en virksomhed, der er en del af et politisk system.

- Vi forvalter statens – og dermed borgernes – penge, og vi bruger rigtigt mange af dem på store projekter til gavn for hele samfundet. Det kræver tillid og gennemsigtighed i hele orga-nisationen. Det gælder både på chef-niveau, overfor ejerne og ud til den enkelte medarbejder, og derfor vil vi gennem blandt andet e-learning sikre, at hele organisationen forstår, hvad det betyder at arbejde i en offentlig sammenhæng, understreger admini-strerende direktør Per Jacobsen.

Bonusinfo:Per Jacobsen, 52 år. Uddannet cand.polit. Har arbejdet som specialkonsulent i Finansmini-steriet og dernæst en årrække i Transportministeriet som kontor- og afdelingschef.

Et mellemspil som direktør i Banedanmark i 2005-2006, herefter to år som direktør i Trafikstyrelsen inden han i 2008 bliver Vejdirektør.

Han har to voksne børn og bor med sin hustru i Esper-gærde, hvorfra han hver dag tager Kystbanen ind på arbejde. Interesserer sig for fodbold, nu dog mest som tilskuer.

Administrerende direktør Per Jacobsen (Foto: Christoffer Regild)

Elektrificeringen er en kæmpe opgave og meget vigtig, ikke mindst for operatørerne som jo skal indkøbe materiel. Derfor er det afgørende at vi får en afklaring på, om pengene i Togfonden rækker, nu hvor der er skabt tvivl om finansieringen.


Af Gunnar Lomborg

Arbejdet i Signalkommissionen er blevet lidt mere effektivt, efter at Banedanmark nu igen tager en aktiv rolle, fortæller faglig sekretær Carsten M. Olesen fra Dansk Jernba-neforbund.

- I nogle år har vi følt, at Bane-danmark ikke tog arbejdet alvorligt nok. Det er Banedanmark, der skal indkalde til de årlige seminarer, hvor alle interessenter samles, og det har

vi ofte måttet rykke for gentagne gange. Men nu prioriterer de igen arbejdet, indkalder og sender dags-ordener osv. Og det er vi selvfølgelig glade for, siger han.

Dansk Jernbaneforbund har selv strammet op på kommunikationen og ”skruet bissen på” i henvendelser til Banedanmark, og sammen med både formelle og mere uformelle møder med Banedanmarks nye sik-kerhedschef har det haft den effekt, at arbejdet i Signalkommissionen nu atter er højt prioriteret. Og det er vigtigt, understreger Carsten M. Olesen.

Vigtigt med anerkendelse- De folk, vi har siddende i Signal-kommissionen fra hele landet, er jo meget engagerede og yder en stor indsats, og derfor er det ekstra vigtigt, at det seriøse arbejde, de ud-fører, bliver anerkendt og værdsat. Og det føler vi nu igen, at det bliver.

Ikke mindst etableringen af et helt nyt signalsystem i hele landet over de næste år vil være en kæmpe op-gave for Signalkommissionen, og her

er Banedanmark som den udførende part en ekstrem vigtig spiller. Og med flere nye i toppen af Banedan-mark – senest den nye administre-rende direktør Per Jacobsen – kan Banedanmarks nye positive tilgang påvirke kommissionens arbejde i den rigtige retning.

Bindeled mellem bruger og baneSignalkommissionen består af repræsentanter for alle operatø-rer – DSB, Arriva osv, samt folk fra Banedanmark. Kommissionens opgave er at besigtige ændringer på banen, eksempelvis hvis et signal skal flyttes. Det kommissionsmed-lem, som har den pågældende strækning, tager ud, evt. sammen med lokomotivføreren, og skriver en rapport om hvor den mest optimale placering af signalet vil være. Også indberetninger fra lokomotivførere om signaler, der ikke fungerer efter hensigten eller er groet til, tager kommissionen sig af. På den måde er kommissionens medlemmer et bindeled mellem banens brugere – lokomotivførerne – og Banedan-mark, som udfører vedligeholdelsen på banen.

- Det er et vigtigt arbejde, som betyder meget for sikkerheden, og derfor skal det tages alvorligt. Det tror jeg at Banedanmark nu har indset, og derfor oplever vi at de går positivt ind i arbejdet, siger Carsten M. Olesen.

(Foto: Tao Lytzen)

Faglig sekretær Carsten M. Olesen

Efter nogle magre år, hvor arbejdet har kørt trægt, går Banedanmark igen aktivt ind i arbejdet i signalkommissionen. Det er et vigtigt arbejde, som betyder meget for sikkerheden, og Dansk Jernbaneforbund er glade for at det igen bliver taget alvorligt.

Positive signaler fra Banedanmark:

Banedanmark igen aktive i Signalkommissionen


Af Carsten JokumsenFoto: Ole Johnny Sørensen

Stemmerne efter 1. valgrunde var fordelt på de tre formandskandidater, og det betød at de to med flest stem-mer skulle ud i 2. valgrunde. Her tog Mikkel Channo Jessen en stor del af stemmerne, og er således valgt på et stærkt mandat fra medlemmerne.

Som nyvalgt formand for togperso-nalet vil Mikkel Channo Jessen med egne ord have ”mennesket i fokus.” Hvad ligger der så i det?

- Togpersonalet skal naturligvis køre tog, og vi skal trives, mens vi gør det. Det er der virkelig nogle store ud-fordringer med i øjeblikket; især hvad angår trivslen. Det tackler vi meget målrettet. Det er vigtigt for mig, at vi har det godt mens vi er på arbejde. Også på længere sigt.

- At køre tog er ikke bare noget vi skal her og nu. Trivslen skal være til stede på lang sigt. Jeg vil derfor arbejde for, at togpersonalet vedbliver at have en vigtig funktion i toget, at togpersonalet opretholder central po-sition i forhold til sikkerhed, i forhold til passagererne, i forhold til service og i forhold til kontrol. Der skal fokus på vores faglige stolthed og at vi også er glade for vores arbejde når vi går hjem.

Mikkel Channo Jessen ser DSBs standardisering – ikke kun af togpro-duktet men også af personalet, som en af de største udfordringer i øjeblikket.

- DSB vil gerne have at vi alle sam-men er lige korte, lige tykke og kan præcist det samme alle sammen, i stedet for at udnytte forskelligheden

og få synergifordelene ved, at vi er forskellige. Det er den personlighed, man kommer med, man skal bruge som drivkraft i forhold til den indsats, man yder. Det virker som om ledelsen prøver at detailstyre ned til mindste detalje, og dermed fjerner de det per-sonlige initiativ. DSB skal have tilliden til medarbejderne tilbage.

Den nyvalgte områdegruppefor-mand blev kastet fra asken i ilden da togdriften på tværs af landet brød sammen umiddelbart efter Pinse på grund af et forsinket sporarbejde på Fyn. Det var en ny rolle.

- Som ny områdegruppeformand var det jo pludselig mig, som ledelsen handlede med i forhold til at få en landsdækkende løsning på plads. Det krævede nogle kompromiser. Vi var

nødt til i situationen at dispensere fra nogle arbejdstidsregler, der i den givne situation virkede mod hensig-ten. Den rolle skulle jeg lige falde ind i. Der kan jeg godt mærke, at jeg skal til at tænke på en anden måde.

I Dansk Jernbaneforbund ser vi frem til i samarbejde med den nye områdegruppeformand og resten af bestyrelsen, at løse de store ud-fordringer, som togpersonalet står overfor. Der skal også lyde en tak til tidligere områdegruppeformand John Kildsgaard for den store indsats han gennem årene har ydet for forbundet, ligesom vi også ønsker at takke Hen-rik Novak og Lasse Thorsøe for deres indsats for kollegerne i togpersonalets områdegruppe.

Ny områdegruppeformand

for TPO DSBTogpersonalets Områdegruppe DSB, har netop været igennem et af de mest dramatiske formandsvalg i nyere tid. Der var kampvalg til posten, og efter to val-grunder vandt 44årige Mikkel Channo Jessen fra København. Der var også kamp-valg til næstformandsposten der blev vundet af Susanne B. Jensen fra Esbjerg.


Af Gunnar LomborgFoto: Carsten Jokumsen

Der er stadig mange fejl og mangler, som løbende skal opdages, indberet-tes og rettes, inden alt er på plads på den første strækning med de nye signaler.

Det nye CBCT-system på S-banen har i en lang periode været testet, blandt andet i weekender, hvor teststrækningen fra Jægersborg til Hil-lerød har været spærret for passager-trafik. Fra februar skulle systemet så køre i ordinær drift, men det skal ikke forstås sådan, at systemet nu kører helt fejlfrit.

- Vi kører i det, som hedder overvå-get drift, for det ville være meget opti-mistisk at forvente, at det hele spillede fra dag 1. Problemet har været, at virksomhederne ikke har meldt klart ud, at systemet stadig er under over-vågning, og at der stadig opdages fejl, som løbende skal rettes. Mange har fået en opfattelse af at testperioden nu er overstået, og at vi så går fuldt over til det nye system på teststrækningen, men det holder slet ikke, forklarer lokomotivfører og medlem af Signal-kommissionen, Thorkil Sode.

Uddannelsen er blevet bedreHan fortæller, at i de første uger efter overgangen i februar fik alle lokomo-

tivførere tilbudt at køre sammen med en kørelærer, indtil de følte sig fortro-lige med det nye signalsystem, som de også er blevet uddannet grundigt i. Uddannelsen i det nye system blev tidligere kritiseret for ikke at være ensartet – så forskellige hold fik for-skellige informationer – men det er nu rettet op. Desuden er der indført en brush-up undervisning til de lokomo-tivførere, der har haft lang tid mellem

kurset og kørslen, så de er på niveau med de øvrige lkf.

- Det er vigtigt at undervisningen opdateres, fordi der hele tiden opstår nye ting, vi skal tage i betragtning. Og lokomotivførerne kan sandelig ikke overlade styringen helt til det nye system. Der er langt til det førerløse tog. Faktisk skal vi være ekstremt opmærksomme på fejl, så de kan blive

rettet. Vi har eksempelvis oplevet, at togene ikke alle stopper som de skal – de kan godt trille lidt videre. De kan også så at sige springe ud af automatikken, men så nødbremser de selv, så det er ikke farligt, blot pok-kers uhensigtsmæssigt. Vi har også under testkørsel oplevet, at to tog i sporet kom så tæt som små 30 meter fra hinanden, uden at der dog skete noget. Da der i udgangspunktet skal være små 50 meter, sendte Siemens folk op med det samme fra Tyskland for at undersøge hændelsen, fortæller Thorkil Sode.

Skriftlige ordrerOgså folkene i TCC – Trafikkontrol-centret – skal være opmærksomme. I visse tilfælde må TCC udstede skriftlige ordrer til de enkelte lokomo-tivførere, hvis der sker en signalfejl i toget – eksempelvis hvis afgangspilen mangler eller skærmen går i sort. Og så har lokomotivførerne det problem, at deres LA – de daglige opdateringer om eksempelvis hastighedsnedsættel-ser og lokale ændringer – ikke udgives for CBTC, fortæller Thorkil Sode.

- Når vi ikke kan se deres ordrer på skærmen, giver det problemer. Hvis ikke vi har dem på papir kan vi måske ikke huske dem, når skærmen ikke virker, og så kan der opstå uheldige si-tuationer, hvis der er særlige forhold,

Fra ”test” til ”overvåget drift”

Det er kun et par måneder siden, det nye signalsystem på 1. strækning af S-banen gik i ordinær drift, men det betyder ikke,

at hele systemet nu kører efter en snor.

Mange har fået en opfattelse af at testperioden nu er

overstået, og at vi så går fuldt over til det nye system på teststrækningen, men det holder slet ikke


Thorkil Sode, lokomotivfører og medlem af Signal-kommissionen


som normalt er optaget i LA. Det har vi oplevet ved ombygning på Birkerød Station. Så vi ville meget gerne have at vores LA stadig udgives på en CBTC-strækning, siger han.

Langsom kørsel giver forsinkel-serDer er altså stadig en del teknik, som mangler at falde på plads. Lokomotiv-førerne benytter S-50 systemet, når de registrerer fejl, og efterhånden bliver fejlene rettet. Skiftet mellem de to sy-stemer på Jægersborg Station går helt glat. På grund af en lille fejl, skal toget køres langsomt ind i systemet. Det giver en langsom kørsel fra Gentofte til Jægersborg, og så risikerer man at det rykker køreplanen og giver forsin-kelser. Men alle parter er imødekom-mende overfor at få rettet fejlene. Det er drifts- og sikkerhedsvagten, som samler alle fejl og mangler sammen og sørger for at de relevante aktører får besked.

Langt til førerløse tog- Vi kan i hvert fald se, at det varer længe inden vi kan undvære lokomo-tivføreren i S-toget, hvis nogen havde troet det. Selv om systemet virker i store træk, og vi har oplevet at det faktisk selv bremser ned de rigtige steder, så kræver det en årvågen lokomotivfører i førerrummet, for vi er nødt til at gå med både livrem og seler, indtil fejlene er fundet og ret-tet, siger Thorkil Sode, som også gør opmærksom på, at der jo stadig opstår

de ”gamle” fejl som døre der ikke kan lukkes etc. som lokomotivførerne også må rette under turen.

Hen over sommeren i år skal Ba-nedanmark opdatere systemet og få overblik over hvad der stadig skal ret-tes, inden man går i gang med at ind-køre systemet på resten af S-banen, men ikke alle tror på at hele systemet kommer til at køre i 2018. I en periode

endnu vil der være forsinkelser fordi man ikke kan holde hastighederne og ikke kan indhente forsinkelser ved at køre hurtigere – det forhindrer systemet.

- Det er systemfejl, der betyder at vi ikke kan holde køreplanen, men lokomotivførerne føler at de får

skylden for dem. Der kunne ledelsen godt gå ind og forklare – også overfor kunderne – at vi altså stadig er i en indkøringsfase og kører i overvåget drift, siger Thorkil Sode.

Alle er positiveHan mener overordnet, at systemet er godt. Det kan give lokomotivføreren mere ro under kørslen, men de mange ”børnesygdomme” skal kureres. Og Thorkil Sode oplever at alle perso-nalegrupper er positive overfor at få tingene til at glide trods problemer.

- Alle har taget det til sig og ved nu, at alle fejlene ikke er rettet endnu. Som det er nu, er vores regelsæt væsentligt udvidet – med 4-500 sider – men det skyldes selvfølgelig at vi kører på to systemer. Desuden skal vi vænne os til, at man i de to systemer har forskellige betegnelser for de sam-me ting, og det kan godt forvirre selv en erfaren lokomotivfører. Eksempel-vis kaldes mærker på Lyngby station i det nye system for Lima Yankee (LY), og det kan jo virke lidt kunstigt, siger Thorkil Sode.

Det er vigtigt at undervisningen

opdateres, fordi der hele tiden opstår

nye ting, vi skal tage i betragtning.

Og lokomotivførerne kan sandelig ikke

overlade styringen helt til det nye system.

Der er langt til det førerløse tog.

Banedanmark er blevet kontaktet flere

gange i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel, men er

ikke vendt tilbage.

Det er systemfejl, der betyder at vi ikke kan holde køreplanen, men lokomotivførerne

føler at de får skylden for dem. Der kunne ledelsen godt gå ind og forklare –

også overfor kunderne – at vi altså

stadig er i en ind køringsfase og

kører i overvåget drift.


Billigt billån- specielt til dig

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU

Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/djf

BILLIGT BILLÅN – RING NU

Ring: Ring 3378 1960 hvis du vil tale

billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Er du medlem af Dansk Jernbaneforbund, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitor rente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Lån

& S

par Ban

k A/S

, Hø

jbro P

lads 9-11, 120

0 K

øben

havn

K, C

vr.nr. 13 5

3 85

30. Fo

rbeho

ld for trykfejl.

Kun 2,95% p.a.*

DJF_160229_Bil_210x297.indd 1 29/02/2016 13.42

Arbejdsskader - Sådan sikrer du digArbejdsskadesagsbehand-lingen og lovgivningen på området kræver, at arbejdsskader kan doku-menteres, for at kunne godkendes. Man kan desværre ikke regne med at arbejdsgiveren sikrer dokumentationen. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre for at sikre dig, hvis uheldet er ude.

Af: Carsten JokumsenFoto: Nikolai Linares / Scanpix

I 2013 traf Højesteret en markant afgørelse, som gjorde, at en arbejds-skade kun er en arbejdsskade, hvis den har medført en personskade, som ikke går over af sig selv uden nødvendig behandling.

Den dom har betydet, at en hel del arbejdsskader reelt set ikke er arbejdsskader længere. Der kan være sket noget, men hvis skaden ikke kræver behandling, og den går over igen, er det ikke at betragte som en arbejdsskade.

Skade eller ejHvis man vælger at få behandling for skaden, så kan man endda risikere, at arbejdsskadestyrelsen efterfølgende

afgør, at den ville være gået over, selv om man ikke havde fået behandling. Dermed er man ikke berettiget til at få dækket udgifterne til behandling, for så har man teknisk set ikke været ude for en arbejdsskade.

Dansk Jernbaneforbund har haft ek-sempler på skader, hvor medlemmer er blevet behandlet på skadestuen, og hvor arbejdsskadestyrelsen efter-følgende har afgjort, at det ikke var nødvendigt at blive behandlet, fordi det ville være gået over af sig selv, og derfor blev det ikke anerkendt som en arbejdsskade.

Mange medlemmer er omfattet af en eller anden form for sundheds-forsikring eller sundhedsordning via deres arbejde. Er man det, er det rig-tigt klogt at bruge de muligheder den slags ordninger tilbyder, for hvis man ikke bruger sundhedsforsikringen, men satser på den passus i arbejds-skadeloven der siger, at man kan få dækket udgiften, så risikerer man efter et halvt år at få at vide, at man ikke har været ude for en arbejds-skade. Så står man selv med regning til behandlingen.

Råd #1: Brug sundhedsforsik-ringen, hvis du har den mulig-hed.

Der er desværre ingen genvej til at afgøre, om en skade er behandlings-krævende eller ej. Det er reelt først når arbejdsskadestyrelsen har truffet en afgørelse, at man kan være sikker på om skaden blivr anerkendt eller ej. Først når man reelt set ved, at det ikke går over af sig selv, og når arbejdsska-destyrelsen har anerkendt dette, kan man begynde at se på behandlingsfor-løb, der eventuelt er forbundet med en udgift. Hvor meget Arbejdsskade-styrelsen i så tilfælde vil godkende at dække, vil altid bero på en individuel vurdering.

FølgevirkningerNogle skader, som ikke i udgangs-punktet er behandlingskrævende, ville teoretisk set senere kunne resul-tere i en lidelse, som kræver behand-ling eller vil give permanent nedsat funktion. Fx kan man slå sit knæ, den slags går som regel over af sig selv, men en følgevirkning kan være, at man udvikler slidgigt. Tidligere var arbejdsskaden (at man slog sit knæ) bare blevet anerkendt som en (ikke erstatningskrævende) arbejdsskade. Så kunne man gå tilbage og se, at der var en gammel arbejdsskade, og der-med ville følgevirkningen automatisk være omfattet.

Med den nye manglende anerken-delse af mange skader, foreligger der ikke nogen historik hos arbejdsska-destyrelsen. Det vides endnu ikke, hvordan en følgevirkning af en ikke behandlingskrævende skade (som dermed ikke er en arbejdsskade) vil blive behandlet, da der endnu ikke har været sager af den slags siden den nye praksis blevet virkelighed. For at sikre historikken anbefales vi derfor, at enhver skade altid anmeldes – med det samme.

Råd #2: Anmeld altid enhver skade som en arbejdsskade

Tal altid med din arbejdsmiljørepræ-sentant og anmeld skaden gennem de kanaler, som din arbejdsplads bruger til dette.

DokumentationsforpligtelseHvis man har en kvittering for at virk-somheden har modtaget besked om hændelsen og at virksomheden har registreret denne, så kan du doku-mentere,


at hændelsen har fundet sted og hvornår. Det kan have stor betydning for en sag.

Råd #3: Gem altid selv en kopi af anmeldelse og anden kom-munikation. Helst printet ud og gemt i en mappe, hvor du kan finde papiret igen

Dansk Jernbaneforbund har haft sager, hvor et medlem givetvist er blevet psykisk syg på baggrund af sit arbejde. Medlemmet havde desværre bare aldrig sørget for at samle doku-mentation for de løbende hændelser, men har bare slået det hen med en bemærkning om ’at det nok går over’. Det gjorde det desværre bare ikke. Den slags sager bliver afvist, for det ikke kan dokumenteres, at der rent faktisk har været adskillige situatio-ner, der har ledt op til en sygdom.

Man skal ganske enkelt sørge for at alle hændelser bliver registreret og altid selv sørge for at gemme en kopi. Det er den der er kommet til skade, der har dokumentationsforpligtelsen. Det er også den der er kommet til skade, der ikke får nogen erstatning, hvis skaden ikke kan dokumenteres.

VoldsofferlovenVoldsofferloven har den fordel, at den kan give dig erstatning selvom voldsmanden ikke har nogen penge. Den træder kun i kraft, hvis der er tale om en straffelovsovertrædelse, og hvis man har anmeldt overtrædelsen indenfor 72 timer. Derfor skal den enkelte, der har været udsat for en voldsepisode, altid skal sørge for at få det anmeldt til politiet inden for 72 timer. Vi anbefaler at det anmel-des med det samme.

Råd #4: Anmeld altid voldsepi-soder til politiet med det sam-me – og altid inden 72 timer

Det sker at man ikke kan få dømt gerningsmanden eller at gernings-manden bliver frikendt, i de tilfælde får man ikke tilkendt erstatning efter voldsofferloven, for så er der ikke sket en straffelovsovertrædelse.

Forsikring og erstatningArbejdsskadeforsikringsloven giver erstatning for fx tab af erhvervsevne, som udregnes på en anden måde end erstatninger via erstatningsansvars-loven. Erstatningsansvarsloven er den man bruger, når der beregnes erstat-ninger efter voldsofferloven.

Man kan godt være ude for, at man skal hav en erstatning efter både arbejdsskadeforsikringsloven og erstatningsansvarsloven. I de tilfælde vil der ske en modregning baseret på den aktuelle sag og de tilkendte erstatningssummer.

Anmeldelsesfristen på de 72 timer har betydning for, om man har ret til denne ekstraerstatning eller ej. For alvorlige hændelser kan der være tal om betydelige beløb.

Anmeld - altidOpfordrer politiet dig til at droppe anmeldelsen og blot lade dem give vedkommende en bøde efter ordens-bekendtgørelsen, skal man ikke lade sig nøjes med det, for så er der ikke længere tale om en straffelovsover-trædelse, og dermed mister man retten til erstat-

ning fremadrettet. Det er især vigtigt, hvis det senere viser sig, at man har fået varige mén.

Det kan sagtens være, at man, lige når det er sket tænker ’Det kommer jeg sagtens over’ men hvis du senere bryder sammen og måske endnu senere må forlade arbejdsmarkedet som følge af episoden, så har du kun ret til erstatning, hvis sagen har været korrekt anmeldt.

I den situation, skal man kun tænke på sig selv og de fremtidige mulighe-der. Derfor skal man insistere på at anmelde episoden. Hvis ikke politiet vil tage imod anmeldelsen, skal man skynde sig at ringe til forbundet. Så kan vi hjælpe.

Råd #5: Er du i tvivl, så kontakt altid Dansk Jernbaneforbund – vi kan hjælpe dig videre


Medarbejderudviklingssamtale. Det meget mundrette ord dækker over en årlig samtale med din leder. Mange føler, at de skal måles og vejes ved den vurdering, der ligger i samta-len, men faktisk kan man tage sagen i egen hånd og bruge samtalen til at skabe øget fokus på det, man selv gerne vil på jobbet.

Den ideelle medarbejderudviklingssamtale (MUS) er således en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed for at drøfte eget bidrag til arbejdspladsen og for lederen en mulighed for at overveje, hvordan arbejdspladsen kan støtte medarbejderens udvikling og trivsel. En udviklings-samtale er på denne måde til gavn for både medarbejderen og for organisationen.

For at MUS samtalen skal blive vellykket er der nogle forudsætninger, der skal være i orden.

- Ledelsen skal for det første ville dette her. Det er en forudsætning, at ledelsen ikke bare snakker og skriver noget ned på et stykke papir, som så bliver gemt væk. Hvis medarbejderen har nogle ønsker til sin udvikling, bør de også honoreres. Ellers er det hele intet værd, siger faglig sekretær Jan Christensen, Dansk Jernbaneforbund.

Men medarbejderen skal også tage det seriøst. Mange sidder bare og får en hygge snak. Det er gået galt, hvis MUS er en løs snak om, hvordan det går, i stedet for at være en samtale om, hvor man vil hen. For at få succes med MUS er det nødvendigt undervejs i samtalen at indgå aftaler om mål og derefter gennemføre opfølgende samtaler.

Forberedelse- Medarbejderne skal forberede sig og vide præcis, hvad det er, de gerne vil. Det er altafgørende, at både ledelse og medarbejdere vil samtalen og forbereder sig. Ellers synes jeg det kan være ligegyldigt. Viljen er altafgørende, og den skal være til stede fra begge sider af bordet. Også viljen til at en ordentlig samtale. Man kommer ikke så langt med at brokke sig. Det er værdiløst, hvis de aftaler, der eventuelt er indgået under samtalen, blot bliver glemt bagefter. Som medarbejder skal man ikke være bange for at gå til sin leder og spørge, hvordan det går med det, der eventuelt blev lovet, og om der er kommet noget på plads. Så man holder ledelsen op på det, der nu er aftalt, siger Jan Christensen.

- Hvis medarbejderens ønsker ligger uden for den lokale leders kompetencefelt, skal lederen ikke sidde og love no-

get. Så må han hellere sige, at han vil vende det med sin chef og så vende tilbage. Og så har han også en forpligtelse til at vende tilbage til medarbejderen. Ellers er det spild af tid.

Brug et skemaLeder og medarbejder kan vælge at føre MUS som en ufor-mel samtale, hvor man taler om forskellige emner. Denne ustrukturerede samtale kan give en afslappet atmosfære. Den rummer dog risikoen for, at man ikke når hele vejen rundt og i dybden med væsentlige problemstillinger.

De fleste arbejdspladser bruger derfor et skema, som kan være udformet meget forskelligt. Nogle skemaer stiller overordnede spørgsmål, mens andre har mere detaljerede spørgsmål. Et skema kan fungere som en huskeliste eller et middel til at sikre, at begge parter har en fælles opfat-telse af, hvad samtalen skal indeholde og dermed en fælles dagsorden. Som medarbejder kan du bruge skemaet til at forberede, hvad du vil med samtalen.

Det afgørende er, at du får mulighed for at bidrage med konstruktive og saglige argumenter, at der bliver lavet løs-ningsforslag og konklusioner, og at I sammen aftaler, hvem og hvordan der følges op.

MUS kan i nogle tilfælde indeholde drøftelser af kritiske forhold. Begge parter kan have kritikpunkter over for hin-anden fx vedrørende det udførte arbejde og af arbejdsind-satsen. Kritik kan opfattes meget forskelligt. Man bør derfor overveje sine ord og samtidig huske på, at det man får sagt, måske opfattes som en skarp kritik af den leder man fører samtalen med. Det kan derfor være en god idé at få en form for »håndslag« fra lederens side på, at kritik (arbejdsmæs-sigt eller personligt) under MUS ikke må få personlige kon-sekvenser. Man bør samtidig forberede sig på, at lederen kan komme med kritik af ens evne og vilje til at varetage jobbet. Kritikken kan skyldes reelle mangler og svagheder eller forskelle i opfattelsen af arbejdsforhold og arbejdets udførelse. Det kan føre til uenighed, og i den slags diskus-sioner er det vigtigt at bevare overblikket og være saglig.

Undgå kritik - kom med ønsker- Man skal undgå en dialog, der begynder at blive personlig og som ender, hvor man slår hinanden i hovedet. Begge parter skal holde den rigtige dialog og undgå at falde i den grøft.

Det vil være fint at komme med nogle ønsker, og sige,

MUS samtaler skaber fokus på fremtidenDet er en forudsætning for en god MUS samtale, at både ledelsen og medarbejderen tager samtalen seriøst, og at medarbejderen forbereder sig grundigt, siger Jan Christensen, Dansk Jernbaneforbund. Af Gorm Grove


hvad man godt kunne tænke sig, og at nogle ting blev lavet om. Det er en positiv indgangsvinkel til samtalen. Og det er dér forberedelsen til en struktureret samtale kommer ind i billedet. Man får disse samtalepapirer, og dem kan man bruge til forberedelsen og blive bevidst om, hvad det er, man vil bruge samtalen til. Hvis man holder sig til papi-rerne og vælger den positive indgangsv inkel er det ganske udmærket.

Der findes selvfølgelig også ledere, der gerne vil bruge samtalen til at sidde og pege fingre ad medarbejderen. Og så får man en negativ oplevelse. Personligt ville Jan Chri-stensen i den situation sige, at det nu var på tide at stoppe samtalen.

- Eller også må man se, om man kan bringe samtalen tilbage på sporet ved at påpege lederens negative frem-gangsmåde. Så kan det godt være, at han bliver mere sur. Men hvis man har forberedt sig ordentligt og ved, hvad man vil snakke om, så tror jeg faktisk godt, at man allerede fra starten med pæne ord kan spore samtalen derhen, hvor man selv ønsker det.

Ærlighed er godtFaglig sekretær Carsten M. Olesen fra forbundet siger, at en forudsætning for en god MUS samtale også er, at både medarbejder og leder er ærlige.

- Man skal ikke love noget, man ikke kan holde. Og en MUS samtale er ikke en samtale, hvor chefen - ”nu hvor vi alligevel sidder her” - kan give dig en advarsel for at have været for meget syg det seneste halve år. Det må man ikke, for MUS er en samtale i forhold til noget andet. Der skal medarbejderen også have muligheden for at medbringe en bisidder. MUS samtalen skal også varsles i god tid, så man kan nå at forberede sig. MUS samtaler er ikke noget, du skal. Det er heller ikke noget, firmaet er lovmæssigt forpligtet til at tilbyde medarbejderen, og i givet fald har medarbejderen ret til at sige nej tak. De fleste virksomheder tilbyder det dog en gang om året. Jeg synes, der er gode erfaringer med samtalerne de steder, hvor ledelsen følger op på dem og i øvrigt overholder hvad der bliver aftalt, siger Carsten M. Olesen.

Understøt karrierenDansk Jernbaneforbunds jurist, Else Mathisen, fremhæver også det vigtige i at forberede sig til MUS samtalen og gøre

sig klart hvilke mål, man har for samtalen og have for øje, at samtalen er til at drøfte både personlig og faglig udvikling med sin leder – altså det helt rigtige sted at komme frem med ønsker til kompetenceudvikling og ambitioner.

- I forberedelsen er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken form for kompetenceudvikling man ønsker sig og hvad ens ønsker om kurser mv. skal understøtte. Er det til at styrke kompetencerne indenfor nuværende job eller det udvikling af kompetencer til andet job eller er sigtepunktet en leder-stilling, siger Else Mathisen.

Det er en medarbejdersamtale, så det handler om, hvor-dan man selv kan forbedre sine egne kompetencer – både personlige og faglige. Den bedste samtale og det bedste udbytte af samtalen får man, hvis man er forberedt. Tænk igennem hvad der er vigtigst for dig. Man kan have mange ønsker, men hvad er din prioritering?

Fremlæg dine ideer og ønsker på en konstruktiv måde. Kompetenceudvikling er vejen til at øge din egen værdi og muligheder i virksomheden, men vær også realistisk og tænk lidt i den værdi din kompetenceudvikling vil have for din arbejdsplads, opfordrer Else Mathisen.

Og det vil også være godt få aftalt en plan for gennemfø-relse af den kompetenceudvikling og kurser, man får aftalt med chefen.

Godt og mindre godt- Og så kan man jo også tale med lederen om, hvad man synes der er godt og mindre godt for ens egen arbejds-situation på arbejdspladsen, og hvordan samarbejdet på arbejdspladsen fungerer – både mellem kollegaerne og mellem en selv og lederen – men det er også vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad der skal til for at gøre det min-dre gode bedre. Forslag til løsninger vil give den bedste dialog om en løsning som både leder og medarbejder kan bakke op om.

Endelig kan man gøre sig nogle overvejelser om ting, der måske ikke er gået så godt og som man må regne med lederen gerne vil tale om. Her kan man jo på forhånd over-veje, hvordan man vil reagere på eventuelle kritikpunkter. Man kan jo selv have overvejet det og være nået frem til, at der er nogle ting, man godt kunne gøre på en anden måde Og så er det jo godt at få frem i lyset, siger Else Mathisen.

En MUS-samtale har tre trin:• Den bagudrettede: Hvordan er det gået

siden sidst• Den aktuelle: Hvordan går det lige nu• Den fremadrettede: Hvilke ideer og øn-

sker er der til fremtiden – og hvordan kommer du i mål med dem


Kommentar:

Problemer vs. Udfordringer – i DSBAf Carsten JokumsenIllustration: Kresten Ivar

Når Dansk Jernbaneforbund og for-bundets medlemmer påpeger, at der er problemer i DSB, så bliver der ikke lyttet. Måske bliver vi rent faktisk ikke forstået. Telegade er befolket med kloge hoveder, der for mange år siden har skiftet ordet problem ud med ordet udfordring.

Nuvel, for at lette forståelsen, så bruger vi managementsprog: DSB er udfordret! Og udfordringen er i høj grad intern samt selv- og ledelsesfor-skyldt på en række centrale punkter. Her kommer et par af dem.

Drift vs. projekterMedarbejderantal og sammensætningen i administrationen har en indfly-delse på overheadomkostningerne. Det handler dels om prisen: Er det et dyrt eller billigt hoved? Men det handler også om erfaring.

Den store udfordring ved at skille sig af med medarbejdere, der varetager grundlægende DSB opgaver er, at stor driftsmæssig erfaring udskiftes med veluddannet og teoretisk velfunderet personale. I stedet for at lave ordent-ligt driftsorienteret arbejde og sørge for at tingene fungerer, så laver de pro-jekter, hvis værdi alene synes at være, at opretholde aktivitet i administra-tionen. Kort sagt, så har man i DSB en voldsom driftskompetencemangel.

Der mangler en forståelse for den værdi som erfaring tilfører, for at kunne drive en jernbane effektivt. Hvad virker? Og hvad virker ikke? Dansk Jernbaneforbund oplever ofte konsekvenserne af den historieløse tilgang til ledelse, som i disse år praktiseres i DSB.

Alle medarbejdergrupper kan og ved nogle ting, som andre faggrupper ikke kan og ved. Hvis teoretikerne anerkendte, at konkret jernbanefaglig viden er nødvendigt for at slutproduktet kan leve op til forventningerne, så kunne vi sammen løse DSBs udfordringer. Men det gør de ofte ikke.

Der ligger en stor ledelsesmæssig udfordring i at se sammenhænge på tværs af virksomheden. Det evner DSB ikke i øjeblikket. Alle projektlederne har fokus på deres eget lille område, men glemmer den store sammenhæng. DSB savner balance mellem drift og projekter.


Praksis vs. teoriPlanlægning er et område hvor pengene decideret fosser ud af kassen. Man er underbemandet, har skiftet ud og sørget for, at al erfaring er forsvundet. Derfor har K16 aldrig fungeret. DSB buger endnu flere penge på at rette op på noget, der ikke fungerer i stedet for at levere et ordentligt produkt fra starten af.

Pt. laves der omkring 2000 korrigeringer af køreplanen pr. uge svarende til ca. 190 ekstra tjenester. Det er et merforbrug på 40-50 mand om ugen - som DSB ikke har. Derfor dækkes dette behov på overarbejdskontoen. Sådan har det været siden januar, kan flere af forbundets medlemmer bekræfte.

Det største problem er i virkeligheden, at det overhovedet ikke burde give et merforbrug. Men de er så belastede i planlægningsafdeling, at heller ikke korrigeringerne laves ordentligt.

Et eksempel: Ystad togene skulle pludselig ikke køre i forbindelse med indførelsen af identitetskontrollen. Lokomotivpersonalet havde været med til at sørge for, at Ystad togene var isoleret i nogle få ture. Det var oversku-eligt rent mandskabsmæssigt. Når de således bliver taget ud af toggangen, så får de lokomotivførere, der skulle have kørt til Ystad en rådighed i det pågældende tidsrum, dvs. at de i princippet sidder klar til at køre et andet tog, hvis behovet opstår.

Nu kører Ystad togene så igen. I stedet for så at tage den gruppe, der tidligere var afsat til Ystad kørslen, som nu sidder med rådighedsvagter, så laver man en ny plan, der ikke passer med den gamle sammensætning af vagterne, og resultatet bliver, at DSB skal ud at købe ekstratjenester og overarbejde til nogle andre lokomotivførere, mens de stadig ikke gør brug af de lokomotivførere, der sidder med rådighedsvagter. Det er penge ud af kassen.

På den langsigtede bundlinje er underbemanding i planlægning samt manglende driftskompetencer og -forståelse den direkte årsag til det store rettidighedsproblem. Vi hjælper gerne med løsninger.

Ansvarlighed vs. Ansvars-fraskrivelseI DSBs produktion har persona-let i mange år overholdt spare-kravene fra ledelsens side, og har indvilget i at lave aftaler, som er blevet fulgt til punkt og prikke. Men så snart en plan er lavet, så begynder planerne at skride, og det koster. Det ser ud som om udgiften ligger i driften, men år-sagerne skal efter vores mening findes i administrationen.

Faren ved den udvikling DSB har gennemgået de seneste år er, at virksomheden bliver drænet for erfarne folk med jernba-nekompetencer. Det koster på bundlinjen i sidste ende, når DSB således ikke evner at vidensdele på tværs i organisationen.

Når erfarne folk påpeger, at et givent tiltag ikke kommer til at fungere, så er det ikke for at genere DSB. De udviser ansvarlighed. De har prøvet det før, og der fungerede det heller ikke. Det hjælper ikke noget at indsætte nye forudsætninger, hvis man samtidig ikke ændrer på de faktisk forhold.

Resultatet er altid det samme. Kritikken bliver ikke hørt. Hverken i direktionen eller i de projekter, det måtte dreje sig om. Det har vi mange eksempler på. Når så planen efter et par måneder ikke kan holde, peger virksomheden på eksterne fejlkilder, det DSB selv kalder ’disruptions’ i stedet for at på-tage sig ansvaret og indrømme, at de tog fejl. Et godt eksempel på ansvarsfraskrivelse.

Billigt vs. dyrtDSB skal spare. Det har de faktisk også gjort. Den store udfordring er, at overheadomkostningerne ikke er fulgt med. Efter Dansk Jernbaneforbunds mening fordi man sparer de forkerte steder.

Et godt eksempel er sammensætningen af administrative medarbejdere. HK’erne er blevet beskåret kraftigt, mens AC’ere, kontraktansatte og konsu-lenter har overtaget deres arbejde. Det betyder at antallet af medarbejdere måske er mindsket, men den samlede omkostning til administration er ikke. Man skiller sig af med de billigste og ansætter dyrt. Den tendens kan læses direkte ud af DSBs årsregnskab og kvartalsrapporter.

Medarbejderne i produktion er blevet mere effektive. Således kører færre personale flere togkilometer end nogensinde før. Alligevel stiger omkost-ninger pr. kørt kilometer. Det sker, fordi der ikke er ledelsesmæssig kompe-tence eller fokus til at nedbringe overheadomkostningerne.

Vi vil gerne takke de mange medlemmer, der med løbende beretninger om forholdene i DSB har leveret mater iale til denne kommentar. Skulle I ligge inde med flere gode eksempler hører vi gerne derom.


Tekst & Fotos: Carsten Jokumsen

De fremmødte medlemmer fik en grundig indføring i de seneste poli-tiske problemstillinger og de udfor-dringer, som forbundet står overfor på dansk og europæisk grund.

I den ofte komplekse verden af kon-krete virksomhedstiltag blandet med politiske beslutninger på både na-tionalt og europæisk niveau, kan det være svært at vide, hvilken indflydelse den enkelte selv har på de individuelle arbejdsforhold, hvilken indflydelse forbundet har og hvilke beslutninger og regler, der virker hen over hovedet på både den enkelte og fagforeningen. Det står klart efter medlemsmødet i Middelfart.

Ingen rettighedsbeskyttelseDet var tydeligt at høre, at de største frustrationer kommer af de mange store omvæltninger, som ingen tilsy-neladende gør noget ved. Forbunds-ledelsen forsøgte efter bedste evne at belyse, hvorledes forbundet gør sin indflydelse gældende på politiske beslutninger, men særligt det, at lov-

givningen tillader, at overenskomst-ansattes arbejdsvilkår kan handles til lavestbydende i en udbudssituation, er svært at forstå. Dansk Jernbanefor-bund forstår heller ikke, at politikerne ikke er interesserede i at beskytte arbejdstagernes rettigheder bare en lille smule.

Selv de rettigheder som tjene-stemænd tog for givet er under et konstant pres, og som forbunds-formanden redegjorde for, så er der ingen - hverken politikere eller arbejdsgivere, der ønsker at stå ved de løfter som tidligere generationer har givet hinanden håndslag på.

Udsigten til flere udbud indenfor jernbanesektoren er en af de ting, der

kan give grobund for stor usikkerhed for medlemmerne. Især fordi det se-neste eksempel på udbud til ISS netop har vist, hvor uigennemtænkt hele processen er.

God snak og tid til individuelle sagerPå medlemsmødet i Middelfart samt i samtaler med de få tilmeldte medlem-mer til medlemsmødet i Valby, som af samme årsag blev aflyst, var der tid til både en generel overordnet snak med medlemmerne samt drøftelser om enkeltsager. Forbundsledelsen fandt dette meget givende, og håber at i hvert fald de fremmødte fik noget ud af mødet.

Det er klart at ikke alle synes at alt er godt, og at forbundet også har sin del af ansvaret for at visse ting er gået galt. Dette har forbundsledelsen noteret sig, og der vil blive set på både konkrete sager og de overordnede linjer. Det er netop formålet med at mødes med medlemmerne ansigt til ansigt. Der skal være plads til både ris og ros, og der bliver lyttet til begge dele.

MedlemsmøderI løbet af maj havde forbundsledelsen indbudt til medlemsmøder flere steder i landet. Her fik medlemmerne mulighed for at møde forbundsledelsen og høre nyt om aktuelle sager og problem-stillinger.

Forbundsledelsen forsøgte efter bedste

evne at belyse, hvor ledes forbundet gør sin indflydelse

gældende på politiske beslutninger

Forbundsformand Henrik Horup orien-terede om de store politiske linjer og de internationale udfordringer.

Forbundsnæstformanden orienterede bl.a. om samarbejdet med virksomhederne og sikkerheds-arbejdet på jernbaneområdet.

Forbundshovedkassereren oriente-rede om arbejdsmiljøindsatsen.


Af Maria Hamilton & Carsten Jokumsen

Der var ikke meget drama over delegeretmødet i Min A-kasse, der på vanlig vis blev afviklet af uden forhindringer af nogen art.

”Status er, at det går rigtig godt. Vi har medlemsfrem-

gang og er på den anden side af endnu en vellykket fusion. Ja, man kan ligefrem sige, at det kører på skinner,” sagde forbundsformand Henrik Horup fra talerstolen,, da han i sin egenskab af formand for Min A-kasse indledte mødet med beretningen.

”Vi ser lyst på fremtiden og tør godt have ambitioner for Min A-kasse trods en tid med stadig større konkurrence, stigende IT-udgifter og et stadigt tungere bureaukrati,” slog han fast.

Det er ikke sådan at en veloverstået fusion nu betyder at Min A-kasse kan hvile på laurbærrene, flere forbund og faggrupper har vist interesse i et samarbejde, så det vil der blive kigget på de kommende fire år.

Godkendt regnskab og genvalg til alleHerefter blev regnskabet fremlagt og enstemmigt godkendt af de delegerede, der ikke fandt anledning til at kommen-tere meget på tallene.

Der var heller ikke nogen der tøvede med at genvælge både formand og bestyrelse i Min A-kasse. Det betyder også at forbundsformand Henrik Horup fortsat sidder i for-mandsstolen for Min A-kasse - også de næste fire år.

Forbundsformanden Henrik Horup er formand for Min A-kasse. Her leverer han den mundtlige beretning.

De delegerede stemmer. Fra venstre er det forbundsho-

vedkasserer Kirsten Ander-sen, Jørn Nicolaisen samt

Søren Max Kristensen.

Delegeretmøde i Min A-kasseDen 3. maj blev der afholdt delegeretmøde i Min Akasse. Det blev afholdt i DGI-byen, og 72 delegerede var mødt op til et møde, hvor både status og frem tiden var lys. Formanden konstaterede fra talerstolen, at ”det kører på skinner”.

De delegerede fra Dansk Jernbanefor-bund ses her sammen med den gen-

valgte formand. Fra venstre er det for-bundshovedkasserer Kirsten Andersen, områdegruppeformand Banepersonale

Banedanmark Carl D. Petersen, områ-degruppeformand LPO DSB Søren Max

Kristensen, forbundsformand Henrik Horup, forbundsnæstformand Preben S. Pedersen samt områdegruppeformand

SPO DSB Jørn Nicolaisen.


Områdegruppeformand Jørn Nicolaisen kom i beretningen ind på de begivenheder, der havde fyldt meget i de mellem-liggende 4 år siden sidste ordinære tillidsmandsmøde. Det var især:• Stationsbetjentuddannelsen • Effektiviseringstiltag (Sundt DSB) • Sammenlægninger (datterselskaber & moderselskab)• Udbud af serviceopgaver (fra DSB)

StationsbetjentuddannelsenEn ny kompetencegivende stationsbetjent uddannelse er blevet drøftet gennem hele perioden. Områdegruppen har hele tiden kæmpet for at sikre en kompetencegivende grunduddannelse afsluttet med prøve og svendebrev, der ville give den enkelte mulighed for job, også i konkurre-rende virksomheder.

Der er nu etableret en stationsbetjentuddannelse i of-fentligt regi, og uddannelsen er godkendt af både Undervis-ningsministeriet og Trafikstyrelsen. Det er også en uddan-nelse, som DB Cargo allerede anvender. Hold to starter efter planen til oktober. DSB har givet tilsagn om et elev-pilothold i samarbejde med DB Cargo, således at også Stationsbetjen-tene i DSB kunne få glæde af uddannelsen. Her kunne Jørn Nicolaisen ikke skjule sin skuffelse over, at DSB endnu ikke internt havde kunnet afklare dette endeligt.

Effektiviseringstiltag Ved sidste tillidsmandsmøde i 2012, var DSB i en historisk krise. Problemerne skyldtes især engagementet i datter-selskabet DSBFirst, der bl.a. drev trafikken på Kystbanen. De ildevarslende regnskaber havde fået DSB til at indføre øjeblikkeligt ansættelsesstop, samt stop for al yderligere udenlandsk engagement.

Strategien var derfor med tiden at rulle datterselska-

Områdegruppeformand Jørn Nico-laisen fremlægger beretningen.

Stationspersonalet

KÆMPER samlet videreTorsdag den 28. April 2016 var tillidsmændene i Stationspersonalets Områdegruppe DSB & DSB Vedligehold samlet til tillidsmandsmøde. Der blev kigget tilbage på fire hårde år, og vig-tigheden af det faglige sammenhold blev under-streget.

Tekst og fotos: Carsten Jokumsen


Af Carsten JokumsenFoto: Tjm Forsikring

I starten handlede det for Kim Thomsen om at få nogle personlige udfordringer, og bibeskæftigelsen har givet mange gode oplevelser gennem årene. Som Kim Thomsen pointerer, så er der en række lighedspunkter mellem de to jobs. Man møder ’kunder’ både i toget og når der tegnes forsikringer. Det særlige ved at være firsikringstillidsmand er at ’kunderne’ også er Kims kolleger.

Kim Thomsen er regionsleder for Tjenestemændenes Forsikring. Det betyder, at han også har kontakten til 9 for-sikringstillidsmænd i regionen, som han hjælper med alt fra computerproblemer til forsikringsspørgsmål.

Kim Thomsens far var også togfører samt forsikringstillids-mand i Struer, den historie har naturligvis ført en række sjove episoder med sig gennem årene, hvor forsikringskunder både har været i berøring med Kim Thomsens far og nu Kim selv.

Forsikringsområdet har udviklet sig meget siden Kim Thomsen startede. Tilbage i 2004 foregik alt stadig på papir, der efterfølgende skulle sendes til København for at blive tastet ind i de elektroniske systemer. I dag foregår det arbejde ude hos kunden, hvor forsikringstillidsmændene arbejder direkte i systemerne.

Der hvor Kim Thomsen som forsikringstillidsmand føler at han virkelig gør en forskel, er i de situationer, hvor folk får brug for forsikringsselskabet. Når det sker, er det en fornøjel-se at være med til på en meget praktisk måde at hjælpe kun-derne gennem en vanskelig og til tider belastende situation.

berne tilbage til moderkoncernen, for derved at høste stordriftsfordelene, IFO projektet og de medfølgende organisationsændringer blev ligeledes sat i værk. På den baggrund gav hovedbestyrelsen forbundsledelsen mandat til at forhandle en aftale under forudsætning af at der ikke ville ske afskedigelser eller lønnedgang. Stationspersonalet bakkede solidarisk op om dette.

Der blev iværksat en række effektiviseringstiltag, hvor det bærende princip var at gennemføre nødvendige be-sparelsesinitiativer uden afskedigelser blandt de berørte medarbejdergrupper. For stationspersonalet skulle der effektiviseres for 30 mio. kr. i 2012.

2012-2014 blev en hård periode med nedskæring på service og personale. En lind strøm af organisationsæn-dringer, justeringer, tilpasninger og udviklingsprojekter. I 2015 var situationen forbedret, men Stationspersonalets Områdegruppe påpegde, at der bag resultatet ligger mange historier om afsavn, dårlig behandling, stress mv.

SammenlægningerDe seneste fire år har været præget af mange omvæltninger for stationspersonalet. Først blev en stor gruppe stations-betjente overdraget fra DSB S-tog til DSB 1. juli 2012. Siden blev DSB S-toh fusioneret med DSB i maj 2013.

I september 2014 blev DSBs klargøringsmedarbejdere overdraget til DSB Vedligehold, og i december 2014 blev det beslutte at sammenlægge SPO DSB og SPO DSB Vedligehold. I december 2015 var det så DSB Øresunds tur til at blive fu-sioneret med DSB, og stationspersonalet blev overflyttet til DSB Vedligehold. Med den nu et år gamle struktur betød det at al stationspersonale i DSB og datterselskab var samlet i én områdegruppe: SPO DSB.

Udbud af serviceopgaverDSB startede sine overvejelser om at udbyde serviceop-gaver i december 2013. Efter en langstrakt proces var der den l. oktober 2015 driftsstart for ISS, som vinder af første udbudsrunde.

Her kunne Jørn Nicolaisen ikke lægge skjul på at hele forløbet har været utroligt belastende for personalet. Alene usikkerheden gennem det langstrakte forløb havde givet frustrationer, og der har været en række eksempler på kraf-tige stress påvirkning blandt medarbejderne.

Medarbejderne presses stadig benhårdt og der er ikke den store tilfredshed at spore blandt de virksomhedsover-dragne og udlånte medarbejdere. En har allerede sagt op og flere tjenestemænd har fortrudt deres accept af udlån. Alle stationspersonalets indikationer fra driften viser tydeligt, at der ikke er tale om samme kvalitet som før udbuddet.

Stationspersonalets konklusion var klar. DSBs påstand om samme kvalitet for færre penge holder ikke.

Kampen fortsætterBeretningen og den efterfølgende debat viste tydeligt, at stationspersonalet ikke har givet op. De kæmper videre, men det er en personalegruppe, der i DSB føler sig både trådt på, dårligt behandlet og presset til det yderste.

Forsikrings-tillidsmanden – Et portrætKim Thomsen er togfører i DSB stationeret i Struer, og så er han også forsikringstillidsmand. Han har været ansat i DSB siden 1991 og havde 25 års jubilæum den 1. februar 2016. Karrieren som forsikringstillidsmand startede i januar 2004.

Forsikrings tillidsmand tgf Kim Thomsen, Struer


w

§Spørg socialrådgiveren

Fra og med 1. september vil det igen være muligt at kon-

takte forbundets socialrådgiver. Se nye kontaktoplysninger

på hjemmesiden eller i næste nummer af Jernbane Tidende.

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Lone Kaczmarek

Tlf.: 3613 2513

E-mail: [email protected]

Arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Tlf.: 3613 2514

E-mail: [email protected]

@

Sommersol, feriepenge og forsikringer

Af Lone Kaczmareck

Ferieåret og kalenderåret følges ikke adI Danmark er ferieåret forskudt fra kalenderåret. Ferieåret går fra den 1. maj til den 30. april, det vil sige, på tværs af et kalenderår – mens de ferie-dage og feriepenge du har til gode, har du optjent i et enkelt kalenderår fra 1. januar til 31. december året før. Det betyder, at den ferie du skal til at bruge til sommer, er ferie du har optjent i 2015. Hvis du er nyansat, har skiftet arbejde eller er forhindret i at holde ferie på grund af sygdom, skal du være ekstra opmærksom på, at du får søgt om de feriepenge du har opsparet.

Har du fået ny arbejdsgiver i 2015?Hvis du har skiftet arbejde og arbejds-giver i 2015, skal du være opmærk-som på at du formentlig ikke har op-tjent fuld løn under din ferie. Du skal i stedet søge om at få dine feriepenge udbetalt fra FerieKonto, som du finder på Borger.dk

Arbejdsløs og modtaget under-støttelse fra A-kasseHar du været arbejdsløs – og modta-get arbejdsløshedsdagpenge i 2015 skal du kontakt A-kassen – også selv om du nu er i arbejde. Hvis du er be-rettiget til feriedagpenge fra A-kassen, vil det gerne være på samme sats som de dagpenge du fik.

SygdomHvis du er syg og ikke har mulighed for at afholde din ferie, kan du søge udbetaling Danmark om at få udbetalt dine feriepenge.• Gammel ferie:

Feriepenge for ferieåret 1. maj 2015 til 30. april 2016. Du kan søge om dine feriepenge frem til d. 30. september 2016 og du skal kunne dokumentere hvorfor du ikke har kunnet afholde din ferie. Du skal endvidere ære opmærksom på, at såfremt du modtageroffentlige ydel-ser som fx kontanthjælp, vil dine feriepenge blive modregnet som en indtægt

• Ny ferie: Feriepenge for ferieåret 1. maj 2016 til 30. april 2017. Hvis du er sygemeldt og i arbejde og ikke kan - eller vil afholde din ferie, har du krav på erstatningsferie Hvis du er ude i længere sygdoms-periode, kan du søge om at få lov til at afholde ferie. Det er Jobcenteret der skal give tilladelse til at du holder ferie (også selv om du får fuld løn)

Sommeren nærmer sig – og forhåbentlig med masser af sol og varme, så vi kan få ladet vores vintertrætte batterier op. Jeg har, som masser af andre danskere, selv lige brugt min restferie, inden det nye ferieår starter 1. maj 2016. Hvis der har været ændringer i din ansættelse eller hvis du skal til udlandet, er der nogle ting du skal være opmærksom på.

TUR

STRAND


w

§§Sygeforsikring• Det gule sygesikringsbevis dæk-

ker kun i Danmark• Det blå sygesikringskort dækker

i EU samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, men vær opmærk-som på, at ikke alle lande på Balkan er med i ordningen. Du skal være statsborger i Danmark eller i et af de lande, som er med i ordningen, for at du er omfattet af reglerne. Der er dog særtilfælde. Du skal selv kon-takte borgerservice i din kommune for at finde ud af, om du er omfattet af reglerne. Det Blå Sygesikringskort er gratis, det gælder i 5 år og du kan søge om det på Borger.dk. Hvis du allerede har kortet, kan du tjekke udløbsda-toen på nederste linje på forsiden af kortet.

• Rejseforsikring er vigtig, hvis du skal holde ferie, i et land der ikke er dækket at det blå sygesikringsbevis, skal du tegne en særlig rejseforsik-ring. Denne forsikring kan du tegne hos dit forsikringsselskab eller hos rejsebureauerne. Vær opmærksom på, at du ikke dobbelt forsikre dig – og start med at tjekke om du er dækket i dit almindelige forsik-ringsselskab.

Tjek reglerneFor både det blå sygesikringsbevis og for rejseforsikringen er du nødt til selv at orienterer dig på Borger.dk eller på policen om, hvordan du er forsikret og hvordan du skal forholde dig, hvis du får brug for lægehjælp på rejsen.

ARBEJDSSKADEBAROMETER

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2015 medlemmer til arbejdsskade

erstatninger for et samlet beløb på 10.014.852, Desuden blev der

opnået løbende ydelser for 64.203, pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk

Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 9. maj 2016:

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

Tilkendt tilskadekomst-pension

0,00

9 Erhvervsevnetab (kapital)

2.413.496,00

1 Erhvervsevnetab (løbende)

4.621,00

Behandlinger

13 Varigt mén 878.278,00

Privat forsikring

3 Via advokat 536.962,93

2 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

14.345,00

Anden erstatning/godtgørelse

1 Asbest aftale 75.735,00

3.918.816,93 4.621,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

3.918.817,00 kr.

2016

10.014.852,00 kr.

2015

Vigtige adresser:På www.borger.dk kan du få meget mere information og finde alle relevante links vedr. feriepenge og Udbetaling Danmark.

www.min-a-kasse.dk kan for-tælle dig mere om ferieregler hvis du fx er jobsøgende.


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemme-side: www.djf.dkPensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Alle henvendelser vedr. adresse-ændringer skal rettes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.Deadline for næste nummer: Fredag 15. juli 2016..

VIGTIGE DATOER• Onsdag 29. marts 2017:

Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere.

Af Uffe Skov Pedersen

Selv om vi på den sidste fotoopgave endte på et sidespor, var der alligevel mange korrekte løsninger. Blandt andet fra Kurt Thingskov Larsen, Tommerup. Navnet på stationen er Knarreborg på strækningen Tomme-rup – Assens.

Undertegnede har selv funderet lidt over navnet Knarreborg St. så tæt på Tommerup by.

Det har lkf. Kent Vestessen heldigvis en forklaring på med ordene:

”Mit løsningsforslag er et billede fra Tommerup, ikke at forveksle med Tommerup Stationsby (Tp) belig-gende på hovedlinjen Middelfart – Odense, med Knarreborg Station (Kg) på billedet. Man kunne ikke og kan stadig ikke have to eller flere standsningssteder med samme navn, så man valgte stationsnavnet Knar-reborg til stationen i Tommerup, der på anlægstidspunktet blot var en landsby. Navnet Knarreborg stammer fra en større gård på stedet, og byen

Fotokonkurrenceblev tidligere også kaldt Knarreborg. Andre steder har man valgt at tillægge landsdelnavn til stationsnavnet, for eksempel Døstrup Himmerland og Dø-strup Sønderjylland.”

Den nye konkurrence billede er endestationen på en nedlagt jernbane.

Har du et bud på det rigtige svar, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller til [email protected] senest 15. juli. Der trækkes lod blandt de rigtige besva-relser om to flasker god rødvin.

Fotografens navn er Kent Vestesen.

Banedanmark:Pensionister får brev om opsigelse af fribefordring

DSB har igangsat udsendelsen af breve til de resterende 781 pensionister, der er pensioneret fra Banedanmark. Brevet er en opsigelse af frikortet for pensionister.

De bestående frikort er gældende frem til den 31. oktober 2016. Hvorefter det skal tilbagesendes til DSB senest den 10. november. 2016.

Forbundet har udtaget stævning mod opsigelserne. Vi afventer afgørelsen, og håber den falder ud til vores fordel.

Bemærk! Dette gælder ’kun’ pensionister, der er pensioneret fra Banedanmark.


Af Uffe Skov Pedersen

På en smuk og solrig februardag med en isende kold vind byder pensioneret togfører Poul Magnussen velkommen til Vejen stationsby. På sit lune kontor, hvor der er dækket op med kaffe og kage til dagens gæst fra Jernbane Tidende, fortæller Poul om et langt liv og starter med en udflugt til Odense Jernbane Museum sammen med sine børn.

Hvert år giver børnene ham en udflugts- og oplevelsesdag på fød-selsdagen. Et år gik turen til Odense Jernbane Museum. Under rundvis-ningen på museet når de frem til en af de gamle passagervogne med et udvendigt gangbræt, der blev brugt under billetteringen. Togføreren gik den gang udvendigt på toget på det gyngende gangbræt under kørslen og bankede med billettangen på vinduet ind til passagerne, der åbnede vinduet og rakte billetten ud til togføreren.

”Det var sådan, jeg billetterede i min første dage som togfører”, fortæl-ler Poul og overrasker både sine børn og en af de ansatte.

Tilfældigt mødeMit besøg hos den nu 95årige Poul Magnussen startede tilfældigt i Inter-citytoget til Esbjerg. Under dagens billettering blev det hurtigt til en snak om mangt og meget. Jeg har lige købt en ny bil fortæller Poul og afslører stor veltalenhed og en skarp hukom-

melse. Inden toget ankom til Vejen, hvor Poul bor, var aftalen om et inter-view kommet i stand. Senere via sin mail tilbyder Poul at hente underteg-nede i sin bil på Vejen station.

Der kunne ikke siges nejPoul er født i Dynt ved Broager i Søn-derjylland i 1921og startede i Vrå som portør i 1942, og han nåede at rangere i Grindsted, inden han i 1946 kom på jernbaneskole og startede som tog-betjent i Esbjerg i 1946. Siden fik han mange andre stationer som hjemsta-tion i en lang og afvekslende karriere. Det var i en tid, hvor man ikke blev spurgt, om man ønskede at skifte station. Det var et slavisk system. Godt nok blev man spurgt, men ønskede man at forfølge en karriere var der ikke plads til at sige nej, og familien måtte den gang følge med.

Det måtte Poul også, da De Sydfyn-ske Jernbaner i 1949 blev overtaget af DSB. Senere rykkede karrieren til Helsingør, hvor titlen blev udskiftet til pakmester i perioden fra 1. november 1956 til 1. juni 1961 i Helsingør.

Fra sin tid som pakmester i Helsin-gør husker Poul en lille historie. Der var en del snobberi.

- Vi havde blandt andre en fin lille mand, der rejste på 1. kl. og som altid klagede over kulde, støj og meget andet. Jeg spekulerede tit over, hvad han i grunden lavede: En dag i Daells Varehus, så jeg, at han ekspederede sokker i herreafdelingen!

En god tidDet blev også blandt mange andre ste-der til et ophold på Nørrebro station, inden han i 1977 i en alder af 56 år på grund af en arbejdsskade nødtvunget måtte gå på pension.

Det husker han som en hård tid. Men arbejdet hos DSB husker han som en god tid.

- Jeg har haft det godt, jeg har haft mange spændende år og mange gode

kolleger. Som et eksempel på en ar-bejdsdag i 1946 fra Esbjerg, fortæller han:

- Det kunne starte en fredag kl. 5.40 med et godstog Esbjerg-Holstebro med cirka 17 godsvogne med stop ved næsten alle stationer. Personalet var togføreren, pakmesteren, et par togbe-tjente og også et par ”bremsere”. Pak-mesteren havde travlt med at sortere i stakken af fragtbreve i forhold til de enkelte godsvogne og stationer. Tog-føreren orienterede sig om rangering af vogne for sikker og hensigtsmæssig placering.

- Mange af vognene var gamle og uden trykluftbremse. På godsvognene var der såkaldte bremsekupeer med skruebremse, hvor de medfølgende ”bremsere” skulle tage ophold under kørslen og anvende skruebremsen på signal fra lokomotivføreren.

Meget belevne og nobleOgså i dag er Poul en glad bruger af toget, og på spørgsmålet om, hvordan han oplever togpersonalet i dag i for-hold til hans tid som aktiv, falder der kun rosende ord:

- De er meget veluddannede, påklædningen er en fornøjelse at se på. Alt virker så perfekt, højtalerud-kaldene er nemme at høre og forstå, og i forhold til min tid er personalet mere opmærksomme i dag. I sær det kvindelige personale har Poul et godt øje til.

- I min tid ved banen var der næsten kun mandlige togfører, og jeg er sikker på, at det også den gang ville have været et plus med kvindelige togfører. slutter Poul samtalen og fortæller på falderebet, at han også har haft egen køreskole, at han har sunget i kor, at han har spillet musik, at han skriver digte…

40 års jubilæum – Som PensionistPensioneret togfører Poul Magnussen er trods sine 95 år et livsstykke, der kan berette om mangt og meget fra sine år hos DSB. Nu er han tæt på at kunne fejre 40 års jubilæum som pensionist.

Poul Magnussen kan snart fejre 40 års jubilæum - som pensionist.


PENSIONISTSEKTIONEN

Tekst og foto Uffe Skov Pedersen

Sektionsformand og mødeleder Poul Erik Christensen fortæller, at alle pensionister er velkomne, men at pensionister, der ikke har deltaget i pensionistkursus tidligere, har første prioritet. De overskydende pladser gives til de ansøgere, for hvem det er længst tid siden de sidst var af sted. Til det første kursus 2016, marts, var der 36 ansøgninger fra pensionister, der ikke har været med tidligere. Dagen før kursets start indløb der et afbud og den ledige plads blev tilbudt Erik Hansen, der var lokalformand for Svendborg lokalforening i 15 år:

- Jeg har været med 3- 4 gange før fordelt over mange år. Det er godt at komme ud, så man ikke taber tråden eller sidder og visner hen der hjemme.

Erik Hansen på 83 år forventer ikke at hente så meget nyt.

- Jeg kan det meste i forvejen, men jeg holder meget af det sociale samvær, at hilse på gamle kolleger. Det er et virkelig godt hotel med eminent forplejning, så der er ingen grund til at blive hjemme, og det var da også konen, der opfordrede mig til at søge kurset tidligere på året.

Kurserne afholdes med et om foråret og et om efteråret. Tilmeldingen sker via annoncering i Jernbane Tidende.

Omfattende programProgrammet på kurset er omfattende og varieret og løber over tre dage. Del-

tagerne skal selv komme til Odense Banegård, hvorfra der er bestilt bus-transport til Svendborg.

Første dag er Dansk Jernbane-forbunds socialrådgiver Lone Kacz-mareck på programmet efter froko-sten.

Lone er ny socialrådgiver for Dansk Jernbaneforbund og det er ikke alle emner, hun er 100 procent inde i endnu.

- Og det kommer jeg nok aldrig, forklarer hun deltagerne. Socialråd-givning er et omfattende område, og der kommer hele tiden ændringer til de eksisterende regler og love. De reg-ler jeg arbejder ud fra i dag kan være ændret om fem år, ja måske allerede om tre år.

Hun opfordrer deltagerne til at afbryde med spørgsmål undervejs. Det gør debatten mere levende, pointerer hun. Og spørgsmålene er mange og omfatter blandt meget andet pensionsforhold. Reglerne er ikke de samme for tjenestemænd og overenskomstansatte, og hun pointerer, at man ikke kan sam-menligne sine pensionsforhold med naboens. Forudsætningerne kan være meget forskellige selv om vilkårene

tilsyneladende ser ens ud i en hurtig sammenligning.

De to timers oplæg fra socialrådgi-veren er hurtigt brugt. Efterfølgende har de enkelte deltagere mulighed for at kontakte Lone med personlige spørgsmål i enerum.

Efter aftensmaden er tiden sat af til socialt samvær og humøret er godt: Snakken er i hvert fald livlig og intens.

Dag to og treDag nummer to har tre emner på programmet. Forhenværende folke-tingsmand Kaj Stillinger fortæller om sine 8 år som medlem af Folketinget. Han beretter om arbejdsgange i Folketinget og om kolleger med en snert af humor og kommer med både krasse og rosende kommentarer til folkestyret.

Inden frokost fortæller en repræ-sentant fra Dansk Jernbaneforbund om situationen netop nu. Denne gang var det faglig sekretær Per Helge Christensen, der tegnede fremtidens muligheder op.

Efter frokost bød dagens program på den obligatoriske udflugt i den nære omegn. Sektionsformand Poul Erik Christensen roser altid sig selv

Pensionistkursus i Svendborg:

Pensionistkursus er et tilløbsstykkeDansk Jernbaneforbund afholder årligt to pensionistkurser for medlemmer af Pensionistsektio-nen. Det er to kurser, der er rift om. Hver gang må sektionen af-vise langt flere medlemmer end der er plads til.

Kursisterne er klar til dagens program.

Erik Hansen var heldig at komme med på et afbud.


Endnu en ny deltager på pensionist-kurset: Kurt Hansen, 64 år, pensioneret stationsbetjent, tillidsrepræsentant samt underviser i Dansk Jernbanefor-bund gennem 10 år.

- Mit mål med at deltage i Svendborg var at møde gamle kolleger og lære nye at kende, og alene det var en særdeles god oplevelse. Det var dog begrænset, hvad jeg kunne få med hjem af ny op-lysninger fra kurset, men det var heller ikke mit primære ønske.

De basale elementer i kurset og forløbet over de tre dage i Svendborg er Kurt Hansen mere end tilfreds med, men han er kritisk over for, at for-bundet kun var repræsenteret ved en ansat, den faglige sekretær Per Helge Christensen.

- Det er ikke en kritik af Per Helge, hans indlæg fejlede ikke noget, men en af de tre ”folkevalgte”, der vælges på kongressen, eksempelvis forbundsfor-mand Henrik Horup, burde møde op. Det er dem, der kan komme med de politiske udmeldinger!

- Pensionisterne har kun lejlighed

til at møde en repræsentant fra Dansk Jernbaneforbunds ledelse tre gange om året: De to pensionistkurser i Svend-borg og det årlige sektionsmøde.

- Vi må ikke glemme, at pensionister-ne repræsenterer et anseligt antal af forbundets medlemmer, og også derfor bør ledelsen sætte et kryds i kalende-ren ud for de nævnte arrangementer. Jeg vil komme med en venlig opfor-dring til, at Dansk Jernbaneforbund næste gang møder op med ”giraffen”. Det vil aftvinge respekt.

Anderledes positiv var Kurt Hansen overfor udflugten med bus.

- Det var en meget interessant tur. Vi blev guidet af en dygtig fortæller, og det var spændende at se Sydfyn. Men jeg må have misforstået noget. Jeg forstod på oplægget, at vi ville gøre holdt ved mange flere seværdigheder undervejs, men det ville selvfølgelig også have forlænget turen med flere timer.

- For at reparere på det, vi ikke fik set så grundigt, er vi tre deltagere, der har aftalt at lave vores egen tur til Sydfyn til sommer!

På spørgsmålet om årsagen til, at han deltager i Pensionistkurset i Svend-borg, fortæller pensioneret lokomotiv-fører Georg Kristensen, 63 år, at han kommer på anbefalinger fra pensioni-ster, der har deltaget Svendborg: Det er godt og udbytterigt!

Han blev pensioneret i september 2015:

- Som aktiv mødes man jo med kol-leger hver dag, men pludselig er man uden de faste sparringspartnere. Så er det godt at mødes med ligesindede på et kursus og høste af deres erfaringer som pensionist.

- Jeg har fået mange gode input på både det sociale område og pensions-området, fortæller George Kristensen,

om det indlæg socialrådgiver Lone Kaczmarek kom med på kursets første dag.

- Hun kom rundt om mange ting, som jeg kan bruge fremover. Især vil jeg gøre brug af de anbefalinger, hun kom med om at udnytte de hjemme-sider, der vedrører både de sociale områder og pensionsområderne.

Godt at møde kolleger igen

for den gode kontakt, han har til vejrguderne. Men denne dag var der åbenbart en kurre på tråden – solskin-net blev erstattet med gråvejr.

På tredjedagen fortalte sektions-formand Poul Erik Christensen om situationen i sektionen netop nu og om de udfordringer, fremtiden byder på. Et centralt emne, der blev lyttet intenst til var fribefordringens usikre fremtid. Den bedste måde at følge ud-viklingen på dette felt er at holde sig orienteret via sektionens hjemmeside: www.djf.dk

AfslutningKurset sluttede med frokost på tredjedagen, og det var tilfredse og ikke mindst mætte deltagere, der tog bussen til Odense station. Så langt skulle Erik Hansen, 83 år, dog ikke. Han kunne se hjem fra sit værelse på hotellet. Som sagt var det tredje eller fjerde gang han deltog på et pensio-nistkursus:

- Det var et dejligt gensyn, forklarer Erik Hansen og reflekterer lidt over sin høje alder. Jeg tænker i det daglige aldrig på, hvor mange eller få år jeg har tilbage. Jeg tror, at vi mennesker i løbet af livet modnes til at erkende den alder, man har. Sådan har jeg altid haft det.

Georg Kristensen roste Lone Kacz-marek:

- Hun havde godt fat i sit stof. Det kan dog høres, at hun er ny på et stort og kompleks område. Det er ikke noget, man lærer på blot en dag! Og det er en lovgivning, der ændrer sig hele tiden.

Fribefordring var også et emne på kursets:

- Jeg blev lidt skræmt over de mel-dinger vi fik. Jeg tror ikke, at frikortet i årene fremover vil være en selvfølelig-hed. Jeg har kontakt med kolleger, der har været pensioneret i 25 år. De har svært ved at tro mig, når jeg fortæller om forholdene ved DSB i dag.

Forbundsledelse manglede

Georg Kristensen

Kurt Hansen


PENSIONISTSEKTIONEN

Ny socialrådgiver med på pensionistkursusI dagene 11-13 marts 2016 deltog Dansk Jernbanefor-bunds nye socialrådgiver Lone Kaczmarek for an-den gang på et pensionist-kursus i Svendborg. Hun tog til Svendborg for at fortælle om den sociale lovgivning og de pensions forhold, der vedrører især pensionister.

Tekst og foto: Uffe Skov Pedersen

I sit daglige arbejde for Dansk Jernbaneforbund står socialrådgiver Lone Kaczmarek til rådighed for både aktive medlemmer og pensionister. Jernbane Tidende talte med Lone Kaczmarek i Svendborg for blandt andet at høre lidt om, hvordan hun i det daglige kan hjælpe sektionens pensionister og fortælle om samspillet mellem pensionister og den sociale rådgivning.

- Første gang jeg var med til et pensionistkursus, var min viden om emnet begrænset, men nu føler jeg, at jeg er opdateret på mange flere ting.

Pensionsområdet og socialrådgiv-ning generelt er kompliceret. Jeg kan ikke være lige skarp på alle felter, men

så undersøger jeg sagen og vender tilbage, hvis jeg får en henvendelse, jeg ikke umiddelbart kender svaret på. Og efterhånden er jeg ved at være rigtig godt med.

- Heldigvis har jeg nogle super gode kolleger i Forbundshuset til at hjælpe mig, og vi har et godt samarbejde.

HenvendelserHvor ofte henvender pensionister sig til dig for at få hjælp?- I starten var det lidt stille, men nu er det som om at medlemmerne har lært mig at kende og måske tænker de: Hun er god nok! Det gælder både for de aktive og pensionisterne. Sagt på anden vis. Jeg keder mig ikke i mit arbejde, og efter jeg i en lang periode har arbejdet i forskellige kommuner

som blandt andet myndighedssags-behandler jeg glad for, at jeg igen kan arbejde med et af mit fags kerne-områder, nemlig råd og vejledning samt guide dem, der har brug for det, igennem den komplekse sociale lovgivning.

Hvad kan du hjælpe med?- Generelt for medlemmer i Dansk Jernbaneforbund plejer jeg at sige, at jeg hjælper fra vugge til grav – og alt der imellem. I forhold til pensio-nister i forbundet er der flere typer pensioner, jeg skal forholde mig til: Alderspension, svaglighedspension og social kommunal førtidspension. Alderspension er et led i en naturlig proces, mens både svaglighedspen-sion og social førtidspension skyldes

Socialrådgiver Lone Kaczmarek taler på Pensionistkurset

En af førstegangs deltagerne på pensionist kurset i Svendborg var pensioneret togfører Jan Niemann, 59 år, der kom til Svendborg for at høre om pension og få et bredere

indblik i de muligheder en ny pensio-nist har.

- Det var den primære årsag til, at jeg tilmeldte mig kurset.

Og Jan var godt tilfreds med udbyttet:

- Socialrådgiver Lone Kaczmarek kom ind på mangt og meget i sit op-læg, jeg kan bruge videre. Eksempel-vis fortalte hun om flere hjemmesider, jeg ikke var nok opmærksom på. Jeg

Pensionistkursus i Svendborg:

Få hjælp af hjemmesider


en hændelse i arbejdslivet eller i personens eget liv – og kan derfor være følelsesmæssigt sværere for den enkelte at forholde sig til.

KontaktenHvordan kan man kontakte dig?- Det er meget få, der blot møder op i Forbundshuset uden en aftale. Den typiske indledende kontakt foregår enten via en e-mail eller en telefonop-ringning, men den kan også ske ved, at det er en tillidsmand, der klarer den indledende kontakt. Den efterfølgende kontakt fortsætter oftest via e-mail el-ler telefon, men det kan også være til et møde hos mig i Forbundshuset. Jeg kan ses med folk i deres hjem, og jeg kan være deres bisidder til et møde hos kommunen.Du kommer vel meget tæt på andre menneskers liv og følelser?- Ja, og for mange er det en over-vindelse at bede om hjælp. De skal overvinde en barriere, når de skal henvende sig til en socialrådgiver måske for første gang i deres liv.

- Det er vigtigt for mig at møde og forstå hvert menneske ud fra perso-nens unikke situation, da mennesker reagerer forskelligt på den samme hændelse. Og det er vigtigt for mig at pointere, at alt hvad jeg laver altid er i tæt samarbejde med den enkelte. Jeg vil aldrig gøre noget uden, det er aftalt på forhånd.

- Jeg stiller min faglighed til rådig-hed, og det bliver aldrig mig, der tager over. Jeg er en sparringspartner, og jeg har selvfølgelig også tavshedspligt.

Det indledende mødeKommer du meget rundt i landet?

- Jeg kan tage rundt og besøger folk, når det er nødvendigt, men det er efter en klar afvejning hver gang. Det kan være en tidsrøver at rejse for meget rundt, men den tid kan også være givet godt ud. I nogle tilfælde kan det hjælpe på en sag, når kommu-nen opdager at en henvendelse fra et medlem sker i et tæt samarbejde med en socialrådgiver.Er der forskel på den hjælp du kan give til en tjenestemand i forhold til en overenskomstansat?

- Nej, der er ikke forskel på den hjælp jeg kan yde, men der forskel på hvilke muligheder der er - og på lovgivningen og dermed er der forskel på processen og resultatet. Så jeg spørger næsten altid, når jeg får en henvendelse, om medlemmet er over-enskomstansat eller tjenestemand. Det er vigtigt for mig for at forstå den proces, vi skal i gang med. Ikke at det som sådan har en betydning for den hjælp, jeg kan og vil yde.

- Men ud over ansættelsesforhol-dene er det også nogen gange vigtigt, at jeg kender lidt til den enkeltes bag-grund, for at kunne se problemet i en større helhed.

SagsforløbHvordan kan en sag udvikle sig?- Jeg kan hjælpe, vejlede og rådgive, og jeg kan også fungere som bisidder i eksempelvis i forhold til kommunen. Jeg forklarer den enkelte om den proces, de er i gang med, og hvad den indebærer. Indledningsvis fortæller jeg også om, hvilken hjælp de kan forvente af eksempelvis kommunen. Andre kommer først til mig, når kom-munen har truffet en afgørelse, men

alle er selvfølgelig velkommen til at kontakte mig, inden de henvender sig til kommunen

- Min opgave kan blandt andet være at vurdere, om kommunens afgørelse er truffet på et korrekt grundlag, og om der er grundlag for at klage til kommunen over en del af afgørelsen.Forsøger nogle kommuner at snyde på vægten?- Kommunerne skal følge lovgivnin-gen, men de prøver også grænser af, og det kan være hårdt for den enkelte, der oplever at han eller hun kommer i klemme i systemet.Hvad har ændret sig over tid?- I dag mødes man med en forvent-ning om fra det offentlige, at man som borger langt hen ad vejen selv har styr på tingene, at man så at sige er inde i sin sag. Det er lige som at søge læge. Lægen forventer, at du er aktiv i samtalen, at du stiller spørgsmål, at du ved, hvad du vil.Er der et område, der er mere sårbart end andre?- Ja, det er der, når der skal søges svaglighedspension. Det er svært for mange at erkende, at de ikke længere kan det samme, som de altid har kun-net. Det kan være et kompliceret og meget følsomt emne. I det hele taget er det vigtigt at man som socialrådgi-ver forstår kompleksiteten i forholdet mellem mennesker og den sociale rådgivning, forstår de forventnin-ger til den hjælp, den enkelte har til systemet og lovgivningen. Og jeg skal forklare, at et resultat ikke altid er givet på forhånd.

- En socialrådgiver skal altid huske at møde det enkelte menneske med respekt, nysgerrighed og ydmyghed.

kendte dem i forvejen, men jeg var ikke helt klar over den hjælp, man kan få af eksempelvis atp.dk, borger.dk og tjenestemand.dk.

En anden af socialrådgiverens anbe-falinger var Ældresagen:

- Jeg kendte selvfølgelig Ældre-sagen i forvejen. Og det er forbav-sende meget, man kan få for 250 kr. i kontingent om året af ”juridisk” hjælp og rabatter. Og hjælpen gives også til

pensionister, der ikke er medlem af Ældresagen.

Jan Niemann er helt tilfreds med pensionistkurset som helhed:

- Jeg har kendt Poul Erik Chri-stensen (sektionsformand, red) fra dengang jeg var tillidsmand, og jeg kan som den gang kun konstatere, at han er en garant for kvalitet. Og så er Svendborg heller ikke en dårlig by at besøge.

Jan Niemann


PENSIONISTSEKTIONEN

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjem-mesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

HelsingørFredag 10. juni skal vi på den årlige skovtur i bus. I år er målet ”Birke-gårdens haver” på Midtsjælland med morgenkaffe stop ved Esrum sø, som vi plejer. Tilmelding nødvendig til Karen Andersen eller Ulla Boegh.Fredag 12. august kl. 14.00: Bingo med de sædvanlige gavechecks til Coop som præmier. Bingoplader koster 60,- kr. Røveren er stadig 10,- kr. Der serveres kaffe med hjemmebagt brød. Gratis adgang for medlemmer.Onsdag 31. august holder vi grill-dag. Hver enkelt medbringer selv kød/fisk til grillen, mens klubben sørger for alt tilbehøret inklusive diverse drikkeva-rer til rimelige priser. Der er opført en ny stor træterrasse udenfor lokalet. Og den skal vi indvie denne dag, så vi håber på sol og varme. Tilmelding til Karen nødvendig senest 12. august af hensyn til indkøb af tilbehør.Ved alle møder serveres kaffe og hjemmebagt brød mod en beskeden betaling (nogle gange er det gratis!). Der sælges lotterier til 10,- kr. pr. lod, hvor gevinsterne er gavechecks som ved bingospillene.Ret til ændringer forbeholdes.

HorsensTorsdag 2. juni: Ordinært møde. Mandag 13. juni: Endagsudflugt til Tyskland. Indkøbstur med 2½ times ophold i Flensborg. 100,00 kr. pr. per-son. Gennemføres ved 40 deltagere.Mandag 15. august: 5 dages busrejse til Polens største ø Wolin. Pris 2.995,00 kr. (hvis vi bliver 40 deltager, er der 200,00 kr. rabat pr. deltager) inkl.

halvpension og udflugter med mere. En ferierejse tilrettelagt af Frørup Rejser med mange fantastiske oplevelser i et roligt tempo, med fire overnatninger på det populære Hotel Marina i byen Gmina Miedzyzdroje. Nærmere om til-melding, betaling og udførligt program. Bindende tilmelding senest 2.juni 2016. Først til mølle princippet. Venner (ikke medlemmer) er velkom-ne med på rejsen.Torsdag 1. september: Ordinært møde.

KorsørTorsdag 1. september: Et nyt spæn-dende program venter på jer. Vi starter med Banko.

KøbenhavnDa der afholdes lukket møde 5. september i København, har vi flyttet vores bustur til august.Tirsdag 9. august: Bustur ud i det blå. Vi mødes på Valby st. kl. 9.00 og kører ud i det blå: På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor vi skal hen, da vi ikke har hørt fra Valby Busser endnu. Pris 400 kr. pr. deltager. Du/I kan vælge at få tilsendt girokort eller indbetale på vores konto reg.nr. 1551 konto 0 004 189 930. Du/I aftaler med Ellinor, hvis hun skal sende et girokort. Beløbet skal være betalt senest 2. august. Til-melding til Ellinor på tlf.: 44 94 96 15 senest 25. juli.Mandag 5. september: Der afholdes lukket medlemsmøde i København i Frederiksberg Hallernes Restaurant. Alle relevante medlemmer får tilsendt en personlig invitation til det lukkede møde.Tirsdag 6. september: Kortspil og bil-lard starter op på Gl. Ellebjerg.Torsdag 6. oktober: Som lovet sidste år tager vi igen en tur til Helsingør for at besøge Naverne. Vi mødes på Helsin-gør st. kl. 10.30 og går til Naverhulen ca. 10-15 min gang. Her får vi navernes historie og efter denne seance får vi navergryde med en øl eller vand til. Pris pr. deltager 200 kr. Tilmelding til

Ellinor på tlf.: 44 94 96 15 senest 29. september.

Lolland-FalsterSøndag 28. august: Vi starter som sædvanlig med fugleskydning på banen ved Marrebæk. Alle - også ikke skytter - er velkomne. Tilmelding til Axel.Tirsdag 30. august: Vi overvejer en sejltur på Nakskov fjord, men alt er i skrivende stund ikke på plads endnu. Nærmere herom i det nye program.Mandag 5. september: Vi starter med bowling.Tirsdag 6. september kl. 14.00: Gen-nemgang af efterårets program. Max viser film fra tur til USA.Tirsdag 27. september kl. 14.00: Bankospil.

NordvestsjællandTirsdag 14. juni: Tur til Birkegårdens haver. Vi mødes dernede kl. 13.00.Der tages forbehold for mindre juste-ringer.

NyborgTirsdag 23. august kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort.Tirsdag 6. september kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort.Tirsdag 20. september kl. 14.00: Banko! Præmier: Gavekort.

NæstvedVi holder sommerferie til den 30. september, hvor vi igen starter vores arrangementer op.Til vores arrangementer vil der blive sendt information til vores medlem-mer. NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

OdenseSommerferie til 12. september.Se eventuelt på hjemmesiden.

RingstedTorsdag 16. juni besøger vi Naver-hulen i Helsingør: Mødetid Ringsted station kl. 8.10.

Det sker�


JUBILARER

Jubilarer

FRIT ORD

40 år2. juli 2016Banemontør Stefan C.Jaeger, Banedanmark8. juli 2016Stationsbetjent Vagn Louis Hansen, DSB Vedligehold4. august 2016Stationsbetjent Henrik Vium Pedersen, DSB Århus7. august 2016Stationsbetjent Hasse Preben Kær-gaard Rasmussen, DSB Fredericia3. september 2016Assisterende arbejdsleder Jørn Linus Frederiksen, Banedanmark25 år1. juli 2016Lokomotivfører Jan Nielsen, DSB København4. juli 2016Stationsbetjent Kim Aagaard Jessen, DSB Kolding1. august 2016Banehåndværker Peter Værnholt Olesen, BanedanmarkLokomotivfører Flemming Mai, DSB KøbenhavnLokomotivfører (Ks) Peter Jarlkov, DSB S-togLokomotivfører (Ks) Stig Carlsen, DSB S-togLokomotivfører Henrik Geer Bech Vinter, DSB S-togLokomotivfører (Ks) Lars Peter Sørensen, DSB S-togToginstruktør Sammy Andst, DSB S-togS-togsrevisor Robert Krøyer Larsen, DSB S-togLokomotivfører Søren Ravnsholt Østergaard, DSB S-togLokomotivfører Per Johansen, DSB S-tog7. august 2016Stationsbetjent Kaare Jacobsen, DSB22. august 2016Stationsbetjent Yahya Essabar, DSB Vedligehold27. august 2016Lokomotivfører Karin Rusbjerg, Arriva Tog Århus30. august 2016Lokomotivfører (Ks) Kurt Erland Sørensen, DSB S-tog

Tilmelding senest 9. juni til Tove tlf. 57 61 51 75.Busudflugt i august er ikke på plads endnu, men alle får personlig invita-tion.

Struer Hvis der er tilslutning arrangeres en sommerudflugt. Forslag modtages gerne. Nærmere om det senere.Arrangementerne foregår i Aktivi-tetscentret i Skolegade 5, indgang fra skolegården.

AalborgTirsdag 16. august: Afgang Lind-holm station, Nørresundby kl. 8.15 og Rømersvej, Aalborg kl. 8.30. Vi starter mod Lille Vildmosecenteret ved Dok-kedal, hvor vi drikker kaffe. En guide vil fortælle om mosen, og vi får set noget af det store udstillingsområde. På de mindre veje via Kongerslev og Bælum tager vi til Bramslev Bakker og spiser varm mad. Videre til Hobro Gas-værksmuseum, som vi skal ind og se. Hjemad går turen via Vebbestrup, Rold Skov og Aalborg. Forventet hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris 275kr. pr. person, inklusiv bus, kaffe med brød og en lille til halsen, middag med en øl/vand. kaffe/øl/vand på vej hjem. Tilmelding med navn(e) og påstigningssted senest mandag 1. august til 40 75 84 76 eller 98 52 38 71Tirsdag 20. september: Kim Larsen fortæller om at være kriminaltekniker og om sit arbejde med opklaring af mord. Mere i blad nr. 4.

1. september 2016Togfører Susanne B. Jensen, DSB EsbjergLokomotivfører Kurt Granow, DSB FredericiaTogbetjent (F) Frede Skaaning, DSB OdenseLokomotivfører John Dyrhøj, DSB OdenseLokomotivfører Bent Kremmling, DSB TinglevLokomotivfører Hans Schøn Merstrand, DSB ÅrhusLokomotivfører Jan Strandby Kristiansen, Arriva Tog StruerTogfører Martin Juul, DSB KøbenhavnLokomotivfører (K) Børge Chr. Hansen, DSB TinglevLokomotivfører Peter Søby Steffen, DSB ÅrhusLokomotivfører Torben Marius Petersen, DSB AalborgLokomotivfører Hans Ingvard Andersen, DSB StruerLokomotivfører Adi Marina Jensen, DSB ÅrhusTogfører Flemming Nielsen, DSB ÅrhusLokomotivfører Jørn Lund Poulsen, DSB Esbjerg14. september 2016S-togsrevisor Kim Vielsøe, DSB S-tog15. september 2016Lokomotivfører Søren Martin Kwasniak, DSB Fredericia21. september 2016Stationsbetjent Thomas Roerslev, DSB Vedligehold

Hjælp!Pensionering og adresseændring

Forbundet modtager ikke automatisk besked om flytning og pensionering. Derfor er din hjælp uvurderlig, hvis vi skal sikre at bladet og anden post når frem. Husk derfor at give os besked, hvis du flytter.… og sig til i god tid inden du skal pensioneres, så har Pensionistsektionen et tilbud til dig.


Dans

k Je

rnba

nefo

rbun

d, S

ønde

rmar

ksve

j 16,

250

0 Va

lby

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

4224

2

PÅ BAGPERRONEN

Tekst og foto: Jan Forslund

Der er altid fest, flag og farver, når de dan-ske veteranbaner i sommerperioden byder velkommen til de besøgende. Rammerne er serveret for en ægte og børnevenlig jernbaneoplevelse, som den var engang. Det ses vist tydeligt på billedet fra Band-holm, som er endestation for Danmarks ældste veteranbane, Museumsbanen, som blev indviet helt tilbage i 1962.

Et besøg på en veteranbane er ikke kun at rejse med smukke, gamle vogne og loko-motiver. Det er også et studie i gammeldags infrastruktur, togfremføring, signalgivning, sikkerhed, edmonsonske billetter, unifor-mer, personlig betjening m.m. Armsignaler og spinkle spor, som på billedet, er hver-dagskost, og man er for en stund fritaget for bippende rejsekortstandere, digitale infotavler, uforståelige højttalerudkald og indviklede køreplaner. Læg dertil at aflys-ninger og forsinkelser er yderst sjældne. Danmarks Jernbanemuseum i Odense og andre museer med et jernbanemæssigt indhold er også et besøg værd. I Odense kan man blandt andet se mange af DSBs store gamle damplokomotiver.

Omkring tyve baner at vælge imellemDa Trafikstyrelsen i 2011 indførte nye skærpede regler for veterantogskørsel,

Sommer på spinkle sporSkal ferien have en duft af jernbane, er der et utal af muligheder.

Da Trafikstyrelsen i 2011 indførte nye skærpede regler for veterantogskørsel, blev der givet tilladelse til at drive jernbane og/eller kørsel med veterantog for hele 20 veteranbaner, hvoraf nogle har kørsel på smalspor.

blev der givet tilladelse til at drive jernbane og/eller kørsel med veterantog for hele 20 veteranbaner, hvoraf nogle har kørsel på smalspor (s). De fleste har deres egen hjemmebane at køre på, men flere veteranbaner har også tilladelse til at køre på det ordinære jernbanenet.

De tyve baner er Blovstrødbanen (s), Vestsjællands Veterantog i Høng, MY Veterantog i Hundested, Hedelands Veteranbane (s), Hjerl Hedes Frilands-museum (s), Limfjordsbanen i Aal-borg, Mariager Handest Veteranbane, Museumsbanen, Nordisk Jernbane Klub, Nordsjællands Veterantog i Græsted, Syd-Fyenske Veteranbane i Faaborg, Struer Jernbane Klub, Veteranbanen Bryrup Vrads, Veterantog Vest i Bram-ming, Østsjællandske Jernbaneklub i Køge, Skinnebusgruppen Vestjylland, Sydjyllands Veterantog i Lunderskov, Lille Vildmose (s) og Mønsted Kalkgru-ber (s). Dertil er der sporvognskørsel på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og tørvebane i Stenvad (s).

De fleste baner har egen hjemmeside med adresser, køreplaner og priser. Det er bestemt ikke dyrt at rejse med vete-ranbane i Danmark, og billetindtægterne går til et godt formål. Det koster natur-ligvis en del at holde gamle tog i drift, og at restaurere vogne og lokomotiver. Alt arbejde er frivilligt og ulønnet.

Documents

JT 03/2016