JT 04/2015

Jernbane Tidende

AUGUST 2015

Bem ærk:2 ugaver af logo!!Skal helst til beskæringhvis det ej er m uligtkan det nedereste bruges

04 Snart klar til de nye signaler08 Alle østdanske lokalbaner i ét selskab12 A-certifikat – Aftale er første skridt19 Trafikaftalen: Mere for mindre

S-baneni det nye signalsystem påRis og ros til uddannelsen

2 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

Ny regering,

Sommerferien er ved at være forbi, og når Hawaiiskjorter og badebukser er pakket sammen for denne gang, vågner vi alle op til en ny politisk virkelighed.

Der skal ikke herfra bruges flere kræfter på at gå i detaljer med valgresultatet. Fakta er, at vi har fået en ny borger-lig mindretalsregering, hvilket med al sandsynlighed vil afstedkomme nye transportpolitiske linjer. Om der også vil følge ideologiske forandringer i kølvandet vil tiden vise. Den tidligere regering var ikke just så rød at det kunne mærkes hver dag.

Sidst men ikke mindst har vi fået en Transportminister, Hans Christian Schmidt, som har siddet i stolen før, og derfor kender transport- og jernbaneområdet. Nu skal alle vi blot vende os til, at han helt præcist er Transport – og Bygningsminister. Fokus er altså mere spredt.

Forventninger til fremtidenNoget af det vi i Dansk Jernbaneforbund imødeser med størst spænding er, hvad der vil blive af Togfonden. De faldende oliepriser har pt. hevet tæppet væk under finan-sieringsmodellen, så hvornår og hvordan de fine tanker og store planer skal implementeres står hen i det uvisse.

Dansk Folkeparti er aftalepart i Togfonden men også den vigtigste støtte for den Blå Blok. Mens Venstre ikke ønskede at deltage i forliget om Togfonden, og ved flere lejligheder har forholdt sig særdeles kritisk til flere elementer i aftalen. Her bliver det spændende at se, hvad dette umiddelbare modsætningsforhold vil betyde for udfaldet af Togfonden.

Noget af det vi i Dansk Jernbaneforbund imødeser med størst spænding er, hvad der vil blive af Togfonden. De faldende oliepriser

har pt. hevet tæppet væk under finansierings-modellen, så hvornår og hvordan de fine

tanker og store planer skal implementeres står hen i det uvisse.

nye tider?Uagtet hvad regeringen ønsker at stille op med Tog-

fonden, så ser Dansk Jernbaneforbund frem til at komme i dialog med regeringen og Transport- og Bygningsmi-nisteren omkring jernbanetransporten i Danmark. Både regeringspartiet Venstre og støttepartierne har under den tidligere regering haft nogle klare holdninger til den offent-lige transport – også holdninger, som langt hen ad vejen vil være til fordel for jernbaneområdet som helhed. Det er klart at forbundet fremadrettet vil holde politikerne op på deres tidligere holdninger og løfter.

Forbundets fokusområderDansk Jernbaneforbund vil overfor den nye regering sætte fokus på følgende områder:• Tryghed og sikkerhed generelt. Herunder især passa-

gernes tryghed og personalets sikkerhed samt jernbane-sikkerhed generelt.

• Medarbejderrettigheder ved overdragelse af arbejds-pladser når der sker trafikoverdragelse til ny operatør eller når arbejdsopgaver udliciteres. Venstre har tidligere meldt ud at medarbejderrettigheder skal prioriteres, og er der bestemt også brug for.

Til slut er der blot at ønske Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt velkommen tilbage. I Dansk Jernba-neforbund ser vi frem til at komme i gang med samarbejdet.

side 4 side 8 side 13Side 4: Snart klar til de nye signalerUddannelsen af lokomotivførerne til det nye signalsystem på S-banen er i fuld gang. Teststrækningen mellem Jægers-borg og Hillerød, som skulle have været sat i drift i decem-ber 2014, er endnu ikke helt klar – der venter endnu mindst to testweekends i efteråret, inden strækningen bliver givet fri til almindelig kørsel med passagerer med det nye signal-system.

Side 8: Alle østdanske lokalbaner i ét selskabNu er det en realitet. Alle lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster er ét selskab, hvor de 450 medarbejdere fremover er ansat i Lokaltog A/S. I slutningen af juni i år blev den en-deligt godkendt på ekstraordinære generalforsamlinger i de to selskaber. For medarbejderne i driften og for kunderne kommer fusionen ikke til at mærkes meget.

Side 12: A-certifikat – Aftale er første skridtA- og B-certifikater har været en realitet de seneste år. Bag-grunden var indførelsen af standardiserede EU regler på området og med de nye certifikater kom også standardise-rede krav til uddannelsen.

Side 14: Mere for mindre – Trafikaftalen er endnu en effektiviseringsrundeTryghed og service har trange kår. Det er især tydeliggjort efter indgåelsen af trafikkontrakten, som den tidligere rege-ring med daværende Transportminister Magnus Heunicke i spidsen indgik med DSB i foråret. Her blev der ikke stillet mange krav til operatøren. Hvordan den nye regering vil forholde sig til udfordringerne vil tiden vise.

Side 16: Tjenestemændenes Forsikring – En historie der forpligterDa Henrik Horup i slutningen af 2014 blev valgt som formand for Tjenestemændenes Forsikring overtog han en post som forpligter. Både historisk og konkret, for jernbane-ansatte har i mere end 75 år haft adgang til billige forsikrin-ger af høj kvalitet.

Desuden:Side 11: Pension og hva’ så? - KursustilmeldingSide 20: De sociale siderSide 22: PensionistsektionenSide 30: Pensionistkursus - KursustilmeldingSide 31: JubilarerSide 32: Bagperonen

Jernbane Tidende 117. årgang Udgives af Dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik HorupRedaktør: Carsten Jokumsen E-mail: [email protected] Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01Layout: Rosendahls Schultz GrafiskTryk: Rosendahls Schultz Grafisk

ISSN 0902-9710 (Papir)ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines:14. september – 9. november – 4. januar (2016) – 29. februar (2016)

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. OlesenFaglig konsulent: Claus Møller FrederiksenSocialrådgiver: Arbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Det nye signalsystem på S-banen er ved at være klar på den første strækning mellem Jægersborg og Hillerød. Uddannelsen af de mange lokomotivførere, der skal køre på strækningen, er i fuld gang. Og udstyret til de nye signaler er installeret i omkring halvdelen af togsættene. Jernbane Tidende har mødt to lokomotivførere, der har haft det nye signalsystem og uddannel-sen tæt inde på livet. På forsidebilledet ses Thorkil Sode, medlem af Signalkommissio-nen, som har både ros og ros til uddannelsen. (Foto: Carsten Jokumsen)


Af Gunnar Lomborg, JournalistFoto: Thorkil Sode & Ole Johnny Sørensen

Det nye signalsystem på S-banen er ved at være klar på den første strækning mellem Jægersborg og Hillerød. Teststræk-ningen, som skulle have været sat i drift i december 2014, er endnu ikke helt klar – der venter endnu mindst to testweek-ends i efteråret, inden strækningen bliver givet fri til almin-delig kørsel med passagerer med det nye signalsystem.

Men uddannelsen af de mange lokomotivførere, der skal køre på strækningen, er i fuld gang. Og udstyret til de nye signaler er installeret i omkring halvdelen af togsættene. Jernbane Tidende har mødt to lokomotivførere, der har haft det nye signalsystem og uddannelsen tæt inde på livet.

Thorkil Sode er medlem af Signalkommissionen og Jan Aasberg er næstformand i LPO S-tog. De har begge både ros og ris til uddannelsen, som Thorkil Sode deltog i som en af de allerførste, og som Jan Aasberg netop har afsluttet.

Fire modulerDet er Banedanmark, der betaler for uddannelsen og står

for undervisningsmaterialet. Undervisningen består af fire moduler, som tilsammen varer ti dage. Modulerne kan tages samlet eller spredt over en tid.

- Desværre synes jeg at uddannelsen mangler struk-tur – det er som om det ikke er helt planlagt i detaljer, og vi oplever at de forskellige undervisere – LKI’er fra både S-tog, Fjern og køremænd – har forskellige udlægninger af tingene, alt efter deres egne erfaringer. Vi har oplevet at den ene underviser instruerede i noget, hvor vi så ved simula-toren senere af en anden underviser fik at vide, at det var forkert. Det er dårlig planlægning, at de ikke har afklaret den slags på forhånd, mener Jan Aasberg.

Thorkil Sode giver ham ret.- Det er ikke optimalt, at nogle af underviserne ikke har

kørt S-tog eller kender strækningen. De er såmænd dygtige nok og gør deres bedste, og undervisningen i simulator fungerer godt, men undervisningen burde have været koor-dineret bedre, understreger Thorkil Sode.

Fejl i materialetDe har begge oplevet at der var mindre fejl i materialet – ek-sempelvis at det på et sted stod at hastigheden skulle sættes til 25 km/t hvor det skulle være 40 km/t – og det er også et problem, at de operationelle regler endnu kun foreligger i en foreløbig form.

- Mange begreber er lavet om og reglerne fremstår mindst lige så kryptiske som de gamle, stik imod hvad hen-sigten var – nemlig at gøre det lettere og enklere. Vi håber at der bliver rettet op på det inden vi skal køre i praksis med det nye system, siger Thorkil Sode, som gerne havde set at lokomotivpersonalet havde haft mere indflydelse på udformningen af de nye regelsæt.

Selve undervisningen foregår efter den såkaldte ”Her-skind-metode”. Man bruger tusch i forskellige farver til at illustrere, hvad hver enkel skal gøre i forskellige situatio-ner – eksempelvis lokomotivføreren, trafiklederen osv. Det meste af den teoretiske undervisning foregår med tegninger på en flip-over, men de to lokomotivførere mener at det havde været bedre med standard undervisningsmateriale på powerpoint.

SNART KLAR til de nye signaler

Uddannelsen af lokomotivførerne til det nye signalsystem på S-banen er i fuld gang.

”Desværre synes jeg at uddannelsen mangler struktur – det er som om

det ikke er helt planlagt i detaljer, og vi oplever at de forskellige undervisere –

LKI’er fra både S-tog, Fjern og køremænd – har forskellige udlægninger af tingene,

alt efter deres egne erfaringer.” – Jan Aasberg

AUGUST 2015 • JERNBANE TIDENDE • 5

Den teoretiske del af undervisning i det nye signalsystem foregår i hold.

De indledende praktiske øvelser sker ved hjælp af simulator, dog er det væsentligt, også at få øvet brugen af signalerne på rigtige testkørsler. Dem er der desværre ikke mange af.


Alle skal have samme instruktioner- Problemet er at vi ikke er sikre på, at alle får den samme instruktion inden brugen af simulatorerne, og dermed har de samme færdigheder, når kurset er slut. Det er et af de punkter, vi gerne vil have rettet op på. Det optimale ville være, hvis vi selv havde været inde over omkring undervis-ningsmaterialet, og hvis vi kunne være sikre på, at i hvert fald én af de to underviserer på hvert hold selv var lokomo-tivfører på S-banen, siger Jan Aasberg.

Kurset er delt mellem teori og brug af simulator. Simula-toren fungerer, men den kan kun bruges som et supplement til undervisningen. Simulatoren kan ikke helt gengive de faktiske forhold omkring eksempelvis bremsning osv., så derfor er testkørslerne på selve strækningen vigtige.

- Vi mener ikke at der har været tilstrækkeligt med test-kørsler, som vi har kunnet deltage i. Vi ved at systemet fungerer, men vi skal være fortrolige med det i praksis. Vi oplever eksempelvis under testkørsler ved Hillerød, at der er en vis nervøsitet for at stole på, at toget bremser selv inden stopbommen, ligesom det nye system heller ikke har været tilstrækkeligt testet ved glatføre. Og med kun to testweekender i efteråret når vi måske slet ikke at teste det i den periode, hvor der kan være glat, siger Thorkil Sode.

Stadig problemer der skal testesEt andet problem, som ikke kan prøves af i simulatoren, er sammenkobling af togene. Systemet skal kunne håndtere at togene skilles og samles, og selv omstille sig, men der har været tilfælde, hvor man har været nødt til at afbryde sik-ringen for derefter at vente ca. 5-10 min. På at toget starter op igen. Ligeledes skal omstillingen fra det gamle til det nye system på Jægersborg Station testes grundigt, så der ikke opstår ventetider for passagererne.

- Nu må vi se hvordan det går, og om undervisningen bli-ver optimeret. Vi skal jo også være sikre på, at trafiklederne fra Banedanmark har helt styr på systemet, og at indberet-ninger om problemer – fx glat føre – også når frem så de kan indstille systemet på det. Der er stadig mange uafkla-rede punkter, men vi tager det selvfølgelig som det kommer og går positivt ind i processen, siger Thorkil Sode.

Kurset er delt mellem teori og brug af simulator. Simulatoren fungerer, men den kan kun bruges som et supplement

til undervisningen. Simulatoren kan ikke helt gengive de faktiske forhold

omkring eksempelvis bremsning osv., så derfor er testkørslerne på selve

strækningen vigtige.

Simulatoren, som den tager sig ud for den enkelte kursist.

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund får du al den hjælp, du skal

bruge hos Lån & Spar. Det kan nemlig være en god ide at tale med din

bankrådgiver – én, der kender din økonomi. Sammen kan I regne på, hvad

der bedst kan betale sig for dig. For det vigtigste er jo at finde en løsning,

du kan leve med.

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode

råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du

kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

Lad din bank regne på det inden

du siger ja til et hurtigt billån

Spørg en, der kender din økonomi og ved, hvad der kan betale sig for dig

VIL DU HURTIGT VIDERE?

Ring: Ring 3378 1960 hvis du vil tale billån

med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig

Billån på EKSTRA GODE betingelser, når

du er medlem af Dansk Jernbaneforbund

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lads

9-1

1, 12

00

Kø

ben

hav

n K

, Cvr

.nr.

13 5

3 8

5 3

0. F

orb

eho

ld f

or

tryk

fejl.

DJF_150622_Bil-3_210x297.indd 1 23/06/15 15.00


Af Gunnar Lomborg.Foto: Lokaltog A/S

Trafikselskabet Movia, som er hoved-aktionær i både Regionstog A/S og Lokalbanen A/S, har længe ønsket en

fusion, og i slutningen af juni i år blev den endeligt godkendt på ekstraor-dinære generalforsamlinger i de to selskaber.

Rent regnskabsmæssigt kommer fusionen til at virke med tilbagevir-

kende kraft fra 1. januar 2015, men ellers mangler der stadig en del, før det nye selskab er på plads. For med-arbejderne i driften og for kunderne kommer fusionen ikke til at mærkes meget, understreger Rösli Gisselmann, der som direktør for Lokalbanen A/S fortsætter som direktør for det nye selskab.

- I første omgang skal vi naturligvis have nyt logo, som vi må implemen-

Nu er det en realitet. Alle lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster er ét selskab, hvor de 450 medarbejdere fremover er ansat i Lokaltog A/S.

Alle østdanske lokalbaner

i ét selskab

Røsli Gisselmann, administrerende direktør


tere på en økonomisk fornuftig måde, ellers vil lokomotivførere og togrevi-sorer ikke opleve de store ændringer. Hvad der kommer til at ske på den lange bane kan jeg ikke sige noget sikkert om, men der skal jo fortsat køre tog og de skal serviceres, så jeg kan ikke tænke mig at der bliver rørt ved den decentrale struktur i noget større omfang. Det er vigtigt at understrege, at Lokaltog A/S fortsat skal være et selskab, som hviler på en stærk lokal forankring, siger Rösli Gisselmann.

Kulturer skal smelte sammenHun peger på at det vil tage en vis tid at få de to kulturer fra de hidtidige selskaber til at smelte sammen. Det

gælder også sikkerhedsledelsessyste-mer, økonomisystemer, personalepo-litikker etc. Herudover vil der være lokale måder at gøre tingene på.

- Og det vil vi ikke rokke så meget ved, for de gør det godt, siger Rösli Gisselmann.

Ved at fusionere banerne får det nye selskab bedre muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som kan matche de udfordringer mht. teknik og sikkerhed, som en moderne bane står overfor.

- Vi får brug for andre typer af ansatte, når vi er en større virksom-hed. Og så skal vi have yngre folk ind, som kan lære af de erfarne folk, vi heldigvis har mange af. Og jo større vi er, jo bedre muligheder har vi for at tiltrække de dygtige medarbejdere, siger Rösli Gisselmann.

Besparelser ved fusionEn anden styrke ved fusionen er de fordele, en større virksomhed kan opnå på eksempelvis indkøbs- og udbuds-siden. Der kan opnås flere rabatter og bedre konkurrence, når man eksempel-vis skal have lavet anlægsarbejder på mange flere kilometer spor og perro-ner, og det bliver der brug for fremover.

- Vi har udviklingsplaner som kræver store investeringer i spor, nye stationer og andre fornyelser. De be-sparelser vi forventes at opnå, blandt andet på bedre indkøbsaftaler, udbud og sammenlægning af administrative funktioner etc. forventes på sigt at beløbe sig til et tocifret million beløb årligt. Det skulle gerne være medvir-kende til at forbedre mulighederne for at reinvestere i banerne, siger Rösli Gisselmann.

Fakta om Lokaltog A/S

Det nye selskab har i alt 450 ansatte som arbejder på banerne Østbanen, Ods-herredsbanen, Lollandsbanen, Tølløsebanen, Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Lille Nord og Nærumbanen.

Selskabet råder over 58 togsæt, som betjener 117 standsningssteder. Årligt befordres 10,4 mio. passagerer. Selskabet vedligeholder 438 km spor med tilhø-rende sikringsanlæg på de ni baner. Den årlige produktion udgør ca. 7,8 mio. togkilometer.

”Hvad der kommer til at ske på den lange bane kan jeg ikke sige noget sikkert om, men der skal jo fortsat køre tog og de skal serviceres, så jeg kan ikke tænke mig at der bliver rørt ved den decentrale struktur i noget større omfang. Det er vigtigt at understrege, at Lokaltog A/S fortsat skal være et selskab, som hviler på en stærk lokal forankring.” – Rösli Gisselmann

Strukturen i det nye selskab ligger endnu ikke fast. Rösli Gisselmann vil i den kommende tid drøfte

en ny organisationsstruktur med sine medarbejdere, og hun vil tage på en rundtur til samtlige arbejds-

steder for at hilse på medarbejderne på hele Sjælland og Lolland.


Hun understreger, at selv om ba-nerne nu er ét selskab og får fælles le-delse, så vil banerne forblive lokale og fungere som hidtil. Målet er som i dag at levere god togdrift af høj kvalitet, med respekt for de værdier, som de to hidtidige selskaber har stået for.

Nyt hovedkontor og nye mulighederStrukturen i det nye selskab ligger endnu ikke fast. Rösli Gisselmann vil i den kommende tid drøfte en ny orga-nisationsstruktur med sine medar-bejdere, og hun vil tage på en rundtur til samtlige arbejdssteder for at hilse på medarbejderne på hele Sjælland og Lolland. Senere skal der også tages beslutning om, hvor et nyt hovedkon-tor skal ligge.

- Ret beset er der ikke mange administrative medarbejdere at samle i et hovedkontor, fordi en del mel-lemledere vil være lokale folk, der er stationeret ude ved de enkelte baner. Men det kan give god mening at finde et helt nyt sted til ledelsen, som signa-lerer at vi er hele Østdanmarks bane, siger direktøren.

Selv om hun har svært ved at fore-stille sig at der sker større ændrin-ger for personalet, giver fusionen dog også nye muligheder. Måske vil enkelte arbejdsfunktioner blive flyttet, men ellers får medarbejderne også bedre muligheder for at søge nye udfordringer indenfor samme selskab – eksempelvis at søge fra Nordsjælland til Lollandsbanen eller omvendt.

Godt samarbejde om fusionDansk Jernbaneforbund har naturlig-vis fulgt forhandlingerne om fusionen tæt. Forbundet har været med for at sikre, at medlemmerne skulle stilles godt i det nye selskab. Og det er gået over al forventning, siger forbundsfor-mand Henrik Horup.

- Vi har haft et godt samarbejde med ledelsen omkring fusionen, og har holdt mange statusmøder, hvilket vi også vil gøre fremover. Vi hilser derfor det nye selskab Lokaltog velkommen, og er sikre på at vi også fremover får et godt samarbejde til gavn for medlemmerne, siger han.

Dansk Jernbaneforbund har fulgt forhandlingerne om

fusionen tæt. ”Vi har haft et godt samarbejde med

ledelsen omkring fusionen, og har holdt mange status-

møder, hvilket vi også vil gøre fremover. Vi hilser

derfor det nye selskab Lokaltog velkommen, og er

sikre på at vi også fremover får et godt samarbejde til gavn for medlemmerne.”

– Henrik Horup

Pension – og hvad så?Hvis du er overenskomstansat eller tjenestemand og fyldt 59 år, så tilbyder Dansk Jernbaneforbund kurset ”Pension – og hvad så?”

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden.

Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres.

Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om:• Tjenestemandspension• Pensionsordninger for overenskomstansatte

(kun 10. november)• Efterløn og A-kasse (kun 10. november)• Sociale områder• Udregning af pensioner, herunder eventuel tjenestemands-

pension, for den enkelte deltager

Emnerne fremlægges i workshops, så du har mulighed for at vælge de emner, som interesser dig.

Kurset afholdes tirsdag den 10. eller onsdag den 11. november 2015 hos Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby i tidsrummet 10.00 til 17.00

Du skal være fyldt 59 år eller derover, og der vil være plads til 25 deltagere på hvert kursus.

TilmeldingskuponDansk Jernbaneforbunds kursus ”Pension – og hvad så?” 10. eller 11. november 2015 hos Dansk Jernbane-forbund i Valby

For- og efternavn:

Stilling: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Cpr.nr.:

Privatadresse:

Postnr.: By:

e-mail:

Ønsker at deltage10. november 2015: Overenskomstansat eller tjenestemand med efterlønsordning. Sæt X:11. november 2015: Tjenestemand uden efterlønsordning. Sæt X:

Kuponen fremsendes til Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby, senest den 20. september 2015. Du vil modtage svar om din deltagelse på kurset senest den 5. oktober 2015.


Tekst og fotos: Carsten Jokumsen

Fra 29. oktober 2013 var det lovpligtigt for alle jernba-neoperatører og infrastrukturforvaltere i Danmark at udstede EU-certifikater, når Trafikstyrelsen havde udstedt EU-licenser. Der kan udstedes såkaldt A-certifikat til alle der udfører arbejdskørsel og/eller rangering, mens der gives såkaldt B-certifikat til alle der fremfører person- og/eller godstog.

De nye standarder betød, at især førere af arbejds-køretøjer, rangister samt køremænd ved de forskellige jernbaneoperatører og infrastrukturselskaber i Danmark blev mødt med krav om opdateringer af uddannelsen mv.

I langt de fleste tilfælde handlede det alene om en uddan-nelsesmæssig standardisering, med et øget kompetence-niveau som resultat. Der har således ikke været tale om en ændring i arbejdsopgaver, ansvar eller titel.

Ændringerne har afstedkommet en del drøftelser om tillæg for de nyerhvervede uddannelsesmæssige kompe-tencer. Udgangspunktet er det samme over hele linjen, og derfor er forbundets holdning klar. Der skal laves aftaler på området med alle berørte medlemmer i samtlige virksom-heder.

Én af udfordringerne ved aftalen var, at Banedanmark i udgangspunktet godt ville indgå en aftale, men de kunne ikke give tillæg til tjenestemandsansatte medlemmer, da de

A-certifikat – Aftale med Banedanmark er første skridtA- og B-certifikater har været en realitet de seneste år. Baggrunden var indførelsen af standardiserede EU regler på området og med de nye certifikater kom også standardiserede krav til uddannelsen.


med henvisning til Moderniseringsstyrelsen henholdt sig til at kun Moderniseringsstyrelsen kunne godkende tillæg til en tjenestemand.

Dansk Jernbaneforbund kørte gennem OAO en sag, for at få ændret lokallønspuljesystemet for tjenestemænd i Bane-danmark, og en sådan aftale blev indgået i november 2014. Det betyder, at forbundet i forhandlingssituationer nu har mulighed for at forhandle engangsvederlag og varige løn-stigninger i form af tillæg hjem til forbundets medlemmer uanset om de er overenskomstansatte eller tjenestemænd.

På baggrund af aftalen kunne forhandlingerne genopta-ges og en aftale om funktionstillæg til lokomotivførere og kørelærere i kategori A i Banedanmark Produktion blev indgået i maj 2015.

Aftalen er vigtig, da DSB med henvisning til Moderni-seringsstyrelsens holdning hidtil har nægtet at drøfte en aftale om tillæg til medarbejdere med lkf A-certifikat. Dette argument er ikke længere gangbart, hvilket aftalen førsat med Moderniseringsstyrelsen og siden Banedanmark viser. Næste mål er derfor at få en aftale i stand med DSB.

Sidst men ikke mindst er også DI området endnu ikke reguleret på dette område. Det vil naturligvis blive et tema under næste overenskomstforhandling.

Ændringerne har afstedkommet en del drøftelser om tillæg for de nyerhvervede

uddannelsesmæssige kompetencer.


Tekst: Carsten JokumsenFoto: Jørn Bailum

Skiftende regeringer har de senere år udtrykt ønske om at gøre den offentlige sektor mere effektiv. Med henvisning til dette ønske har konkur-renceudsætning som offentligt sty-ringsværktøj vundet udredelse – også indenfor jernbanesektoren. Desværre ser vi alt for ofte, at effektiviserings-ønsker reelt blot er et andet ord for besparelser.

Det er ikke nødvendigvis skidt, at have ambitioner om at gøre tingene effektivt og med høj kvalitet, men hvis formålet alene er at spare penge på en måde så befolkningen ikke ’opdager’ det, men rent faktisk tror, at de får mere for mindre, ja så vil der opstå problemer.

Forhandlinger med store konsekvenserKonkurrenceudsætning er en balan-cegang, hvor der desværre er alt for mange eksempler på, at politikere og beslutningstagere har ladet sig forblænde af ideologi og hurtige be-sparelser, men ikke har gennemtænkt de langsigtede konsekvenser. For at konkurrenceudsætning skal virke efter hensigten kræves det, at der ud-vises stor professionalisme på begge sider af bordet i en forhandlingssitua-tion. I modsat fald løber købmændene om hjørner med politikerne. Der er så at sige en fare for, at især politikerne lader sig forblænde af egne ideolo-gier og politiske målsætninger, og glemmer, at faren ofte gemmer sig i detaljerne.

Vores frygt for konsekvenserne af

Trafikkontrakten er, at Transportmi-nisteriet med Transportministeren i spidsen har overladt alt for meget til tilfældighederne, og har ladet alt for meget hvile på rammeaftaler. Forhandlingerne var ellers alvorlige nok til at burde kræve en lidt mere detailspecifik tilgang, for resultatet vil have stor betydning for den endelige kvalitet af det transportprodukt staten nu har ’købt’ af DSB.

Trafikaftalen er desværre på papiret endnu et eksempel på, at politikerne har ønsket meget mere for væsentligt mindre. Derfor er der i aftalen ingen krav til service og tryghed. Disse vigtige valg (i dette tilfælde måske fra-valg?) af stor betydning for passagerer og ansatte, er dermed reelt overladt til DSB og DSBs økonomi, mens politiker-ne har frasagt sig enhver mulighed for

Mere for mindre – Trafikaftalen er endnu en effektiviseringsrundeTryghed og service har trange kår. Det er især tydeliggjort efter indgåelsen af trafikkontrakten, som den tidligere regering med daværende Transport-minister Magnus Heunicke i spidsen indgik med DSB i foråret. Her blev der ikke stillet mange krav til operatøren. Hvordan den nye regering vil forholde sig til udfordringerne vil tiden vise.


reelt at styre kvaliteten af det produkt de har købt.

Bekostelige besparelserAlt hvad der ikke specifikt specificeres i en sådan aftale får man ikke. Al erfa-ring peger på at konkurrenceudsæt-telse alene handler om at spare penge for opdragsgiver og profitmaksimere for byder. Alt sammen meget fint, men hvis ikke opdragsgiver er knivskarp på sine krav til byder, kommer kunder og de ansatte i sidste ende til at be-tale prisen.

Når der samtidig er aftalt en årlig bespa-relse på 38 millioner over de næste 10 år – altså i alt 380 millio-ner, kører aftaletoget af sporet.

DSB har de senere år skullet spare endog meget store millionbeløb. De besparelser er for størstedelens ved-kommende fundet gennem besparel-ser i produktionen, mens administra-tionsomkostningerne – trods et ønske om det modsatte, er stigende.

Det er ikke fordi der bliver ansat flere HK’ere til at udføre opgaverne. Faktisk har medlemmer af HK Trafik og Jernbane oplevet lignende krav om effektiviseringer og besparelser som medlemmer af Dansk Jernbane-forbund. Men hver gang der er sparet på den almindelige drift, opstår der på magisk vis et behov for endnu et projekt, hvortil der naturligvis må

hyres X antal akademikere / DJØF’ere for at sikre projektets gennemførelse. Naturligvis til akademiker takst. Det er svært at få øje på logikken.

Og så har vi slet ikke talt om for-bruget af eksterne konsulenter, som financiers af et andet budget, og der-med slet ikke fremgår af lønbudgettet. Det er ikke svært at forstå, hvorfor medarbejderne i de produktive led

af virksomheden står tilbage med en bitter smag i munden.

Skal man finde 38 millioner på års-basis, mens administrationsomkost-ningerne stiger, ja så skal produktio-nen altså reelt holde for med et endnu større beløb. Det kan ikke lade sig gøre uden at påvirke driften.

Service og tryghed bliver der selv-sagt ikke råd til.

Ansvarlige politikereMagnus Heunicke kan ikke undslå sig sit ansvar, da de var ham, der i rollen som Transportminister sad for bord-enden under forhandlingerne. Der blev ikke defineret et ønsket service-

niveau. Derfor vil service være helt overladt til DSB. Vi gætter på, at kun omkostningsneutrale serviceelemen-ter med sikkerhed vil blive bibeholdt. Der blev heller ikke defineret noget krav til tryghed. Derfor vil tryghed med al sandsynlighed også være over-ladt til DSBs definition. Men hvorfor skulle det også forholde sig anderle-des? Som kunde kan vi danskere jo

næppe forlange, at DSB skal give os noget, som vores politikere ikke har villet betale for.

Det er politikernes ansvar, at aftalerne er udarbejdet godt nok, når trafikkontrakter og udbudsaftaler sammensættes. Hvis de ikke er det, er det også politikernes

ansvar, når problemerne melder sig. Én ting kan vi alle sammen være sikre på, jernbaneoperatørerne gør præcist som aftalt – og bestemt ikke mere.

Derfor bliver det spændende at se, hvorledes DSB i de kommende år vil udfylde de rammer, som Transportmi-nisteriet har købt. Især hvorledes de vil løse de udfordringer der ligger i at skulle spare 38 millioner pr. år samti-dig med at togproduktionen skal øges.

Forhåbentlig vil den nye ledelse i DSB have forståelse for, at det i hvert fald ikke nytter noget at køre persona-let ud på et sidespor som den tidligere ledelse havde for vane, hvis projektet skal lykkes.

Konkurrenceudsætning er en balancegang, hvor der desværre er

alt for mange eksempler på, at politikere og beslutningstagere har ladet sig

forblænde af ideologi og hurtige besparelser, men ikke har gennemtænkt

de langsigtede konsekvenser.


Tekst: Carsten Jokumsen

Den nye titel som formand er i virkeligheden en bunden opgave, der skal sikre, at historien holdes i hævd, og at medlemmerne af de tilknyttede fagforbund til stadighed har adgang til forsikringer af høj kvalitet, som samtidig er attraktive i forhold til resten af forsikringsudbuddet.

De senere år har stadigt flere af forbundets medlemmer påpeget, at priserne ikke længere var så konkurrencedyg-tige, og at fokus havde fjernet sig fra det oprindelige formål (se Faktaboksen). Det vil Henrik Horup lave om på, således at forsikringstilbuddenes pris og kvalitet til fagforbundenes medlemmer igen bliver det helt centrale omdrejningspunkt for selskabets aktiviteter.

En meget stor del af Dansk Jernbaneforbunds medlem-

Henrik Horup, forbundsformand og formand for Tjenestemændenes For-sikring (Foto: Søren Jonesen)

Tjenestemændenes Forsikring – En historie der forpligter

Da Henrik Horup i slutningen af 2014 blev valgt som formand for Tjenestemæn-denes Forsikring overtog han en post som forpligter. Både historisk og konkret, for jernbaneansatte har i mere end 75 år haft adgang til attraktive forsikringer af høj kvalitet.

Interesseret?Hvis du endnu ikke er kunde hos Tjenestemændenes Forsikring, så kan du ringe på tlf. 70 33 28 28 og få et tilbud der dækker dine forsikringsbehov.

mer har valgt at have forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring (Tjm Forsikring). Det er noget som forbundet er stolt af, for det betyder, at tilbuddet er det rigtige. Omvendt har de senere års øgede kritik også vist, at Tjm Forsikring ikke kan forvente at komme sovende til kunderne blandt medlemsskaren.

Henrik Horup er glad for at det forholder sig sådan, for den konstante interesse fra medlemmerne og de kontante udmeldinger hvis produktet ikke er godt nok, er med til at sikre, at kursen løbende korrigeres, således at selskabet altid bevæger sig i nogenlunde den retning som de tilknyt-tede organisationer og deres medlemmer ønsker.

Der findes nogle få tilfælde, hvor medlemmer af forbun-det har fået afslag på at tegne forsikring. Typisk er det fordi boligen er en type, som Tjm Forsikring ikke forsikrer (fx fritidslandbrug) eller fordi medlemmet er bosat i udlandet (Tjm Forsikring opererer kun i Danmark).

Henrik Horup anser Tjm Forsikring som et godt og vigtigt tilbud til medlemmerne, ikke mindst fordi det er takket være forsikringerne, at medlemmerne har mulighed for at leje attraktive ferieboliger i ind- og udland. Der har været kritik af det faktum, at det er blevet indført som krav, at man skal have forsikringer i Tjm Forsikring for at kunne leje en feriebolig gennem DJ-Ferie, men faktum er, at det ikke er Dansk Jernbaneforbund der ejer boligerne, boligerne er ejet af Interesseforeningen, der administrerer Dansk Jernbaneforbunds medlemmers andel af overskuddet fra Tjm Forsikring.

Tidligere har der ikke været denne begrænsning. Det skyldes ikke – som nogle tror, at forbundet først for nyligt har ’solgt’ boligerne, men fordi SKAT begyndte at interes-sere sig for modellen, og der dermed kom et revisionsmæs-sigt krav om skarpere adskillelse.

Uagtet de knaster der måtte være opfordrer Henrik Horup alle interesserede medlemmer, der endnu ikke har


Tekst: Carsten Jokumsen

I mange år har Tjm Forsikring behandlet alle kunder lige, men den stigende konkurrence fra aggressive firsikrings-selskaber har betydet at også Tjm Forsikring må køre en endnu skarpere prisprofil for at følge med markedet. Den største forskel er, at selskabet for nogle år siden begyndte

Ordentlighed og nærvær – Et forsikringsselskab du kan regne medDirektør for Tjenestemændenes For-sikring, Marie-Louise Rahbek er stolt af selskabet renommé blandt kunderne. Det er det der betyder noget, og det er det parameter, der viser hvor meget forsik-ringstagerne reelt får for deres penge, for det er bestemt ikke en selvfølge.

Marie-Louise Rahbek, direktør for Tjenestemændenes Forsik-ring (Foto: Tjm Forsirking)

Fakta om Tjenestemændenes Forsikring:Ikke alle kan tegne forsikringer hos Tjenestemændenes forsik-ring (Tjm Forsikring). Det betyder, at den enkelte kunde kan få lidt mere, end man får andre steder, fx hurtigere sagsbehandling og 0 kr. i selvrisiko på flere af forsikringerne.

Der er to muligheder for at blive kunde hos Tjm Forsikring:• Hvis du er medlem af en af de faglige organisationer, som del-

tager i forsikringssamarbejdet med Tjm Forsikring (fx Dansk Jernbaneforbund)

• Hvis du er barn af en af selskabets kunder, som samtidig er medlem af en af de faglige organisationer i samarbejdet

Man behøver altså slet ikke være tjenestemand for at blive for-sikringstager i Tjm Forsikring.

Sammenhold betaler sigMed en sluttet kundekreds skal Tjm Forsikring ikke erobre nye

markeder. Administrationsomkostningerne er næsten halvdelen af andre selskabers. Det giver attraktive priser og høj kvalitet til gavn og glæde for alle kunder.

Mere end 75 års erfaringTjenestemændenes Forsikring blev oprettet i 1936 af en række

jernbanefolk. Tanken var, at ”hvis tjenestemænd står sammen, kan vi danne en forsikring til os selv, der er billigere end den, de profitorienterede forsikringsselskaber tilbyder”.

I dag servicerer Tjm Forsikring cirka 89.000 kunder fra hoved-kontoret i Valby, hvor 58 fuldtidsansatte medarbejdere tager sig af policeadministration, skadesbehandling og produktudvikling.

Rundt om i landet supporterer ca. 80 forsikringstillidsmænd med alt det praktiske i forbindelse med tegning af forsikringer og anmeldelse af skader. Men tanken er den samme som dengang. Ét fællesskab baseret på én fælles interesse i fordelagtige forsik-ringer til fornuftige priser.

Tjm Forsikring er et selvstændigt selskab i Tryg Forsikring, Danmarks største forsikringsselskab. Det betyder et stærkt bag-land med garanti for økonomisk soliditet.

forsikringer hos Tjm Forsikring til at indhente et tilbud. Det man også skal huske er, hvordan et givent forsikrings-selskab agere den dag man får behov for hjælp. Der er der ingen over eller ved siden af Tjm Forsikring hævder han: ”Spørg bare en kollega. Uanset hvad man kan læse sig til på nettet eller andre steder, så er Tjm Forsikrings bedste am-bassadører alle de glade kunder, der på et eller andet tids-punkt har haft brug for forsikringen. Det er i den situation, at man virkelig opdager, hvad forsikringen reelt dækker.”

>>

18 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015Sammenhold betaler sig tjm-forsikring.dk

Tjenestemændenes Forsikring er et lukket selskab, der tilbyder fordelagtige forsikringer til medlemmer af 52 faglige organisationer. Besøg tjm-forsikring.dk og se, om du er medlem af en af dem! Scan koden og få et godt tilbud - eller ring 7033 2828

0 KR. I SELVRISIKO:På flere af voresforsikringer

TRYGVEJHJÆLP

er inklusiv i Bilforsikringen

TRYG ID

– få hjælp hvis

din identitet

bliver misbrugtDin egen

lokale

forsikrings-

tillidsmand

HVILKEN FORDEL VIL DU HELST HAVE HOS DIT FORSIKRINGSSELSKAB?

at differentiere prisen på deres forsikringsprodukter ud fra fx størrelsen på kundens bil, størrelsen på kundens hus og værdien af indboet.

Det har betydet at nogle kunder har oplevet prisstignin-ger på visse produkter, mens andre har oplevet prisreduk-tioner. Samlet set har det betydet, at Tjm Forsikring leverer en bedre og mere fair pris til samtlige kunder, hvor den enkelte kundes risikoprofil og værdier afspejles i prisen for policen.

Hos Tjm Forsikring er ordentlighed og nærvær nogle af kerneværdierne, og selska-bet arbejder konstant med at sikre, at kunderne oplever dette ved enhver henvendelse. Marie-Louise Rahbek fortæller, at selskabet på den baggrund konstant er et af de forsikringsselskaber i Danmark med den højeste kundetil-fredshed.

Ordentlighed kommer især til udtryk gennem det faktum at Tjm Forsikring ikke holder på kunder for enhver pris. De sænker ikke pludselig prisen kunstigt for at beholde en kunde eller kommer med et kunstigt lavt tilbud for at hverve nye kunder. Kort sagt kan kunderne regne med pri-sen. Derfor oplever Tjm Forsikring også, at kunder, der har

ladet sig friste af et bedre tilbud hos et andet selskab ofte kommer tilbage igen efter et par år, når prisen hos konkur-renten er steget til det reelle niveau.

Marie-Louise Rahbek er især stolt af det nærvær, som medarbejderne udviser. Kunderne mærker især nærværet i de situationer, hvor de får brug for deres forsikring. Her er det vigtigt at der både udvises forståelse og omhyggelighed,

når forsikringssager behandles. Kundeservice og den gene-relle sagsbehandling har høj prioritet hos Tjm Forsikring. Det betyder ikke at der ikke kan laves fejl, men hvis der fx indlø-ber en negativ bemærkning fra

en kunde, der ikke er tilfreds med et sagsforløb, så bliver dette taget alvorligt, og

Tjm Forsikring går i dialog med den pågældende, for at lære af den konkrete sag.

Tjm Forsikring gør hvad de kan for at være medlemmer-nes bedste forsikringsselskab, hvilket også ligger godt i tråd med deres målsætning om at opnå og fastholde loyale kun-der. Bestyrelsen har netop vedtaget, at 5-8 % af overskud-det fremover vil blive tilbagebetalt til forsikringstagerne. Dermed er der endnu en god grund til at blive kunde hos Tjm Forsikring.

>>

DB Schenker Rail Scandinavia A/S søger lokomotivførere til godstog

Vil du gerne køre store godstog og være med til at binde Danmark, Tyskland og Sverige sammen i den grønne korridor? Vi søger uddannede lokomotivførere til vores depoter i Høje Taastrup, Fredericia, Padborg og Århus (opstart i efteråret).

Om jobbet

Som lokomotivfører på godstog får du en hverdag præget af frihed og ansvar. Vi kører grænseoverskridende trafik med blandt andet EG’er og BR 185’er, så du skal være indstillet på at lære nyt. Arbejdstiderne er skiftende, da en stor del af vores transporter foregår om natten. Arbejdstiden bliver planlagt for en måned af gangen med mulighed for at indgive særlige ønsker.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er:

uddannet lokomotivfører med licens B og er helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen

selvstændig, handlekraftig og ansvarsbevidst fleksibel, engageret og loyal kan begå dig på svensk og/eller tysk

Derudover lægger vi vægt på, at du er pålidelig og åben over for forandringer. Såfremt du søger stillingen med depot i Høje Taastrup vil det være en fordel, hvis du allerede har JTF uddannelsen.

Vi tilbyder

Et job i en attraktiv virksomhed med ordnede ansættelsesforhold og løn efter overenskomst med Dansk Jernbaneforbund. Du får gode kolleger og indgår i et stærkt kolleganetværk med tæt kontakt til den daglige ledelse.

Som lokomotivfører har du på sigt mulighed for at videreuddanne dig til kørelærer, lokomotivinstruktør eller til et andet job, du måtte vise evner og interesse for. Vi har altid sikkerhed for øje og sørger for løbende efteruddannelse.

Vi er en del af den tyske koncern DB og hos DB Schenker Rail Scandinavia bliver du en del af en spændende og dynamisk international virksomhed, hvor arbejdsmiljøet er uformelt. Vi giver alle medarbejdere en sundhedsforsikring og vores hovedkontor er placeret i Høje Taastrup.

Interesseret?

Ønsker du flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder i Driver Management, Torben Aldershaab på tlf.: 25 43 84 23 eller per e-mail: [email protected].

Ansøgning

Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning og CV snarest muligt. Ansøgning, CV samt kopi af hhv. helbredsgodkendelse, lokomotivførercertifikat og relevante uddannelsespapirer sendes pr. mail til [email protected].

Startdato

I løbet af efteråret.

DB Schenker Rail Scandinavia A/S DB Schenker Rail Scandinavia A/S er Danmarks førende transportfirma inden for jernbanegods med omkring 210 ansatte. Vi er den miljørigtige transport- og logistikløsning til transport af gods over større afstande i korridoren mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Vi har faciliteter mange steder i landet med hovedkontor i Høje Taastrup.

DB Schenker Rail Scandinavia A/S er en del af Deutsche Bahn og er et joint venture-selskab, hvor 51 procent er ejet af DB Mobility Logistics AG, og 49 procent er ejet af det svenske jernbanegodsselskab Green Cargo AB.

Tekst og fotos: Viggo Lovdal

MY-lokomotiverne tog i mange år ”slæbet” på DSBs strækninger.

Her er to lokomotiver ”gået på pension” efter en god indsats. Løbet er kørt, sidesporet er en realitet.

Tilintetgørelsen venter på Henriksens ophug-gerplads i Aarhus. Billedet nederst viser en krans indsats på samme plads.

(Billederne er fra oktober 2002.)

Alting har sin tid

w

§20 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2015

Spørg socialrådgiveren

Fra og med 1. september vil det igen være muligt at kon-

takte forbundets socialrådgiver. Se nye kontaktoplysninger

på hjemmesiden eller i næste nummer af Jernbane Tidende.

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Træffes hverdage kl 9-16

Tlf.: 3613 2514

@

Nyt fra socialrådgiveren:

Pas på med at sige op!Jeg blev ringet op af et medlem, der var ansat i DSB, men sygemeldt. Hans sagsbehandler på jobcentret havde opfordret ham til at sige op. Det er uhørt! Heldigvis gjorde han det ikke. Han var tjenestemand og hvis han

havde sagt op ville han have fået opsat sin pension. Fordi han ikke gjorde det, har han nu fået svagelighedspension, og kan i fred og ro trække sig tilbage fra et job, han ikke længere kan be-stride på grund af sygdom.

Der er mange variationer over dette tema med at sige op. Jeg kan kun sige: Pas På! Gør det ikke uden at have vendt det med forbundet.

Dansk Jernbaneforbund har ansat Lone Karczmarek som ny social-rådgiver pr. 1. september 2015. Lone kommer fra en stilling i Københavns kommune og har bred erfaring indenfor området.

Stressklinikker i KøbenhavnDen 13. maj åbnede fem stressklinikker i København. Her kan man komme i et forløb. Af kommunens hjemmeside fremgår følgende:

Fakta om Stress-forløbene:• Stress-forløbet foregår på hold med 12-16 deltagere og en psykolog. Holdet

mødes én gang om ugen i 9 uger. Hver gang varer 2½-3 timer• Stress-forløb er for alle københavnere over 18 år som har oplevet sympto-

mer på stress i mindst en måned fx søvnbesvær, tristhed, træthed, irritabili-tet og koncentrationsbesvær. Man skal kunne forstå og udtrykke sig på dansk

• Deltagere kan blive henvist fra egen læge. Herefter skal du udfylde et spør-geskema og til en samtale med en psykolog for at finde ud af, om det er det rette tilbud for dig

Se evt. mere på http://bit.ly/1IyqwGP

FarvelJeg vil gerne hermed sige farvel til jer. Jeg har valgt at fratræde min stilling som socialrådgiver i Dansk Jernbane-forbund fra 1. august for at gå på efterløn. Det har været spændende at være ansat her og lære jernbaneområ-det at kende. Jeg vil gerne sige tak til alle jer søde og rare medlemmer, som det har været en fornøjelse at arbejde sammen med.

Mvh Arabella Neuhaus

w

§§ ARBEJDSSKADEBAROMETER

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2014 medlemmer til arbejdsskadeerstatnin-ger for et samlet beløb på 4.634.386,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 40.586,- pr. måned.Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jern-baneforbund i perioden 1. januar til 3. august 2015

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

0 Tilkendt tilskadekomst-pension

0,00

2 Erhvervsevnetab (kapital)

967.745,00

1 Erhvervsevnetab (løbende)

2.426,00

0 Behandlinger 0,00

12 Varigt mén 1.337.960,00

0 Privat forsikring 0,00

4 Via advokat 2.581.038,03

2 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

58.570,00

1 Anden erstatning/godtgørelse

156.000,00

2 Asbest aftale 490.980,00

24 5.592.293,03 2.426,00

5.592.293,03 kr.

2015

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.


4.634.385,83 kr.

2014

Tommel-skruen på samfundets svageste får et ekstra nøkRefusionsreglerne har i flere år været statens styringsinstrument overfor de sociale ydelser. Fx kan man styre hvor meget den sygemeldte bliver sendt ud i forskellige forløb. Det er lige meget hvordan man aktiverer den sygemeldte, bare de er i gang med et eller andet, for ellers kan kommunen ikke få refunderet sygedagpengene fra staten. Det samme gælder de opfølg-ningssamtaler, som mange sygemeldte undrer sig over. Hvorfor skal jeg op og tale med jobcentret hver 4. uge? Jo, for ellers kan kommunen ikke få refunde-ret statens del af sygedagpengene.

Nu bliver dette strammet yderli-gere. Fra 4. januar 2016 vil statens refusion på alle sociale ydelser falde over tid, også fx førtidspensioner, som jo ellers er en varig ydelse. Det betyder, at der vil blive sat endnu flere aktiveringsforløb i gang for sygemeld-te og arbejdsløse borgere, og tilkendt færre førtidspensioner. Refusionen aftrappes over tid således:• 80 % de første 4 uger• 40 % i uge 5-26• 30 % i uge 27 – 52• 20 % fra uge 53

Så for kommunerne gælder det om hurtigst muligt at få folk ud af røret. Det kan kun komme til at betyde dårligere sagsbehandling med langt mindre hensyntagen til den enkelte. Det falder jo fint i tråd med den vok-sende holdning, at folk selv er skyld i deres problemer og bare kan gå ud at finde sig et arbejde. Det er bare lidt svært, når nu der er flere arbejdsløse end ledige job.


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemme-side: www.djf.dkPensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Alle henvendelser vedr. adresse-ændringer skal rettes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.Deadline for næste nummer: 7. september 2015.

VIGTIGE DATOER• Tirsdag 27. oktober: Stort

medlemsmøde i Odense. An-nonceres i dette blad på side 27 samt på hjemmesiden.

• Onsdag 18. maj 2016: Sekti-onsmøde i Messe C, Fredericia. Indkaldelse samt tilmeldings-blanket i blad nr. 2/2016 samt på hjemmesiden.

• Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere.

Af Uffe Skov Pedersen

Sønderjylland har holdt ekstraordi-nær generalforsamling 26. maj, og lokalforeningsformand Poul Frederik-sen oplyser, at lokalforeningen lukker på grund af en høj gennemsnitsalder blandt medlemmerne samt minimal tilgang af nye medlemmer.

Der er nu 16 lokalforeninger tilbage.

FribefordringFribefordring i Banedanmark. Der er intet nyt. Alt har ligget stille på grund af det nu overståede Folketingsvalg samt implementeringen af DSBs nye direktør Flemming Jensen. Der vil derfor gå en rum tid før der er fundet svar på alle spørgsmål.

KontingentFradrag for kontingent til Dansk Jernbaneforbund blev omtalt på

sektionsmødet og refereret i Jernbane Tidende. Et medlem har dog henvendt sig og fortalt, at han ikke kunne fra-trække kontingentet i skat.

På et møde med Forbundet er vi blevet oplyst, at Forbundet indberet-ter alle pensionisters kontingentind-betalinger til SKAT. Er der nogen, der er berettiget til fradag, men som ikke får fradraget, skal de som udgangs-punkt henvende sig til Forbundet.

Reglerne for fradrag er følgende:• Har du været tjenestemand, får du

fradrag. Dette skyldes, at du som pensioneret tjenestemand stadig er underlagt de overenskomster, der indgås mellem CFU og finansmini-steren.

• Har du været overenskomstansat, kan du ikke få fradrag, medmindre du er på efterløn.

Vinderen af konkurrencen i blad nr. 3 blev Brian Kjærgaard, Herning, der uddyber sit svar således: Juni måneds bygning er Højen station (eller af nogle kaldet Gl. Ska-gen station). Jeg har i 30 år holdt ferie i Skagen, og hver år cyklet forbi stationen. Poul Andersen, Varde, tilføjer: Stationen blev nedsat til trinbræt i 1961, og dette blev nedlagt i 2005. Endelig oplyser Kirsten Jakobsen, driftschef, Nordjyske Jernba-ner, at stationen i dag er et naturhistorisk museum.Tak for informationerne og deltagelsen i fotokonkurrencen, der på grund af plads-mangel udgår i dette nummer af bladet.

Fotokonkurrence

Nyt fra bestyrelsen


DJ Pensionistsektion afholder medlemsmøde i Odense tirs-dag 27. oktober 2015 fra kl. 10.30 til 15.30. Mødet afholdes på HK Midt, Lumbyvej 11, 5000 Odense C, ”Mødelokale Fabrikken”.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsektion samt ægtefælle/samlever er velkomne til at deltage.

På mødet orienteres om ”Rigets tilstand”. Under mødet vil sektionen være vært med formiddagskaffe og brød, senere en let frokost. Mødet afsluttes med kaffe, lagkage og sang.

Der vil være bustransport til og fra Odense station.

Ankomst Odense med IC 10.01 og Lyn 10.05 fra Sjælland. Fra Jylland med IC 09.43, Lyn 10.05 og IC 10.11.

Afgang Odense med IC 16.03, Lyn 16.07 og IC 16.34 mod Jylland, og mod Sjælland med Lyn 16.07 og IC 16.16.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til sektionsformand Poul Erik Christensen - se tilmeldingskupon nedenfor.

Der er plads til de første 400 deltagere.

TILMELDING til medlemsmødet i Odense den 27. oktober 2015(Afskrift må benyttes)

Navn:

Adresse:

Antal personer:

Medlemsnummer: (fremgår af medlemskortet)

Ønsker bustransport fra Odense station og retur (sæt kryds) JA NEJ

Det er vigtigt at du tilkendegiver om du/I ønsker bustransport, også hvis du sender pr. mail.Senest tilmelding er den 9. oktober 2015 til: Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV. E-mail: [email protected]

Kom til:

STORMØDE i Odense

Medlemsmøderne er en god lejlighed til at møde gamle

kolleger og gode venner.

Stemningsbillede fra seneste medlemsmøde I Holbæk.


PENSIONISTSEKTIONEN

Af Ole Husted AndersenFotos: Carsten Jokumsen

Når man møder en tidligere kollega fra årene ved jernba-nen, er det sjældent at høre de aktive år i og ved togene omtalt i negative vendinger. De fleste glædes ved minderne fra jernbanetiden, lykkeligt uvidende om at vi igennem alle årene har været udsat for en skjult trussel mod vores helbred. Den luft vi har indåndet, i toget, på perronen, i lo-komotivet og overalt i jernbanens umiddelbare nærhed har

været så smækfyldt med skadelige (ikke-synlige) partikler, at det til stadighed har udgjort en direkte trussel mod vores liv og helbred. Og du er stadig truet, også efter du er ophørt med at arbejde!

Er du selv blevet skadet? Måske har du selv også i din pensionisttilværelse måttet døje med luftvejslidelser, åndedrætsbesvær, astma, kræft-lidelser, lunge- og hjertesygdomme eller lignende uden på noget tidspunkt at have overvejet om det kan have haft nogen sammenhæng med de nitrøse gasser indeholdende ultrafine partikler som du med stor sandsynlighed har været udsat for mens du arbejdede.

Hvor stammer de skadelige partikler fra? Du har gennem årene næppe kunnet undgå at høre om de mange skadelige partikler luften omkring os er fyldt med. En stor del af disse partikler hidrører fra udstødningen fra benzin- og dieselmotorer (og tidligere kulrøg). Som ansatte ved banen, har mange af os været særligt udsatte!

Ultrafine partikler – en trussel mod din sundhedDu har gennem årene næppe kunnet undgå at høre om de mange skadelige partikler luften omkring os er fyldt med.

Man har udskiftet gamle motorer med nyudviklede og mindre forurenende

modeller (f.eks. på MR). Men i mange tilfælde er skaden allerede sket og i de

tilfælde hjælper alverdens filtre, nye motorer og gode intentioner ikke en døjt.


Man har længe været vidende om, at disse partikler ud-gør en væsentlig sundhedsrisiko for os mennesker og mil-jøet omkring os. I takt med at opmærksomheden på disse skadelige virkninger er øget, har man udviklet og påmonte-ret de forurenende motorer diverse filter og katalysatorer med det formål at opfange de skadelige partikler inden de ender i lungerne på mennesker og dyr. Man har udskiftet gamle motorer med nyudviklede og mindre forurenende modeller (f.eks. på MR). Men i mange tilfælde er skaden allerede sket og i de tilfælde hjælper alverdens filtre, nye motorer og gode intentioner ikke en døjt.

Hvad er det vi har gået og indåndet?De skadelige partikler i luften omkring os kan ikke ses med det blotte øje, hvilket bestemt ikke gør dem mindre farlige! Det er først i de senere år at man for alvor har valgt at rette opmærksomheden mod de såkaldt ultrafine partikler (se Fakta-boks) og derfor findes der endnu ingen egentlige grænseværdier, men WHOs kræftagentur har vurderet at blandt andet dieseludstødningspartikler er kræftfrem-kaldende. De ultrafine partikler kan forværre lunge- og hjertesygdomme samt genere personer med astma eller luftvejslidelser. Ultrafine partikler er specielt farlige idet de, i kraft af deres ringe størrelse kan bevæge sig ud i de yderste forgreninger af lungerne.

Hvad gøres der?Med udgangspunkt i målinger foretaget af Teknologisk Institut har DSB indledt et samarbejde med Dansk Jern-baneforbund med fokus på de arbejdsmiljømæssige konse-kvenser af forureningen med ultrafine partikler. Det sker i et forsøg på at fjerne eller minimere risikoen for helbreds-mæssige konsekvenser for virksomhedens medarbejdere.

Alt sammen meget fornuftigt og rimeligt, men:

Har det nogen betydning for dig som pensionist?Det meste af DSBs (og privatbanernes) gamle forurenende materiel er for længst udrangeret og derfor fokuseres der i hovedsagen kun på ME-lokomotiver og MR-togsæt der sta-dig er i drift. Undersøgelsernes resultat vil altså alene pege fremad og ikke tage højde for fortidens synder.

På den baggrund må det være relevant at stille sig selv spørgsmålet om de medarbejdere i DSB og andre jernba-nevirksomheder, som har forladt arbejdsmarkedet – og som igennem et langt arbejdsliv har været betydelig mere udsat for de skadelige partikler i indåndingsluften end man udsættes for i dag og i fremtiden – er fuldstændig glemt i denne sammenhæng?

Ikke kun DSB-ansatteFørst og fremmest må det slås fast, at ikke kun de af forbun-dets medlemmer som har været ansat ved det nuværende DSB kan have været udsat for skadelig påvirkning gennem indåndingsluften. Også medlemmer som er tidligere ansatte ved andre danske jernbaneselskaber, personale som har

arbejdet ved- og i sporet, på værkstederne, på færgerne, ved rutebilerne osv. kan gennem luftvejene have pådraget sig uoprettelige skader fra udstødningsgasser.

Kan der ydes erstatning?Opgaven består nu i at få påvist om sygdomme og/eller dødsfald blandt forbundets medlemmer kan skyldes lang-varig påvirkning af dieselpartikler på arbejdspladsen. Do-kumenterede målinger og resultater fra forskning på skader ved forurening af luftvejene vil være en hjælp til erstatning for disse medlemmer eller deres efterladte.

Tilhører du risikogruppen?Mener du at du tilhører risikogruppen, skal du være opmærksom på om du har eller får problemer med luft-vejslidelser, åndedrætsbesvær, astma eller lignende. Vær endvidere opmærksom på kræftlidelser, lunge- og hjerte-sygdomme. Tal med din læge om din lidelse og bed ham/hende vurdere om der eventuelt kan være en sammenhæng med de nitrøse gasser med ultrafine partikler som du (helt sikkert) har været udsat for mens du arbejdede.

Hvordan anmeldes skaden?Mener lægen at kunne påvise en sammenhæng mellem din eventuelle lidelse og din tidligere arbejdsplads. Kan du bede ham/hende anmelde det til Arbejdsskadestyrelsen (det er lægen faktisk forpligtet til). Du kan i øvrigt selv til enhver tid anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Du må ikke – i første omgang i hvert fald – forvente at din anmeldelse udløser en erstatning, men det er under alle omstændighe-der meget vigtigt at din anmeldelse indgår i det statistik-materiale som kan danne grundlag for en eventuel senere anerkendelse som erhvervssygdom. Jo flere anmeldelser der indgår til Arbejdsskadestyrelsen, jo større er mulig-hederne for at lidelsen ender med at blive optaget på den såkaldte ”Erhvervssygdomsliste”.

Væbn dig med tålmodighed Vær tålmodig - selvom det kan være svært når man er syg-domsramt. Al erfaring viser at sager som denne kan have et utåleligt langt forløb (tænk blot på asbestsagen). Hold dig underrettet om hvad der sker videre i sagen hos Dansk Jernbaneforbund. Følg forbundets råd, vejledning og opfor-dringer og vær klar til at reagere når og hvis man melder klar til at registrere og behandle de enkelte sager.

FaktaVidenskaben opdeler de farlige partiklerne i mil-jøet i 3 hovedgrupper: • Grove partikler (større end 2,5 mikrometer)• Fine partikler (mellem 0,1 og 2,5 mikrometer)• og Ultrafine partikler (under 0,1 mikrometer)


PENSIONISTSEKTIONEN

Af Uffe Skov

I modsætning til de seneste år, var vejret ikke med sektionsformand Poul Erik Christensen på årets sektions-møde 20. maj 2015. Det grå og kolde maj vejr var så fremherskende denne dag, at modtagelsen af mødets gæster mod sædvane måtte ske inden døre. Endvidere var mange punkter i besty-relsens beretning på sin vis ganske lig med vejret. Optimismen havde sine steder trange kår.

En åbning i molAllerede under punktet ’Åbning’ anslog sektionsformanden et toneleje i mol:

”Jeg sagde på sidste års sektions-møde, at vi ikke hørte om andet end finanskrise. Dette skal I så ikke høre om i år.

Nu hører vi, at det går bedre, og det er godt for dem, der får gavn af det! Vi må som statspensionister blot konsta-tere, at det heller ikke var ved denne overenskomst, at vi skulle råbe hurra! Det er i hvert fald fakta, at det stadig er os pensionister, der må betale den største del af gildet! Det vender jeg naturligvis tilbage til i beretningen.”

Poul Erik Christensen konstaterede

desuden, at det er tydeligt, at vi er i et valgår: ”Det kan mærkes i den politiske debat, i annonce kampagner fra partier, fra fagbevægelsen og ikke mindst arbejdsgiver organisationer. Der bliver lovet og ”truet” meget. Arbejdstiden skal vare til man er fyldt 70 år eller mere. Først derefter kan du blive medlem hos os og nyde livet.

Men uanset hvem der vælges skal statens budget balancere. Vi må se, hvem der vinder, rød eller blå blok! Det er jo lidt mærkeligt, at menings-målingerne viser, at vi helst ser, Helle Thorning frem for Lars Løkke som statsminister, men at flertallet i Folke-tinget ikke følger med!”

BeretningenSektionsformand Poul Erik Christen-sen indledte beretningen med at se tilbage på det helt store emne for et år siden: Frikort og personalebiller.

”Det er gået op for alle, at persona-lebilletter er på vej ud. De sidste er udstedt og er gældende til 31. januar 2017. Dog har sektionen gennem Forbundet stillet forslag om, at de skal være gældende til de er brugt op. Der er endnu ikke kommet en afklaring. Det er stadig med stor beklagelse, at det skulle gå sådan. Det giver os store problemer efter 2016.

Som om det ikke er nok, har Bane-danmark meddelt, at de ikke vil betale det beløb, som DSB kræver for et fri-kort. Det forstår jeg godt. Jeg har hørt et tal på cirka 38.000 kr.: Prisen for et årskort for hele landet. Konsekvensen for denne ændring kendes endnu ikke.

Nu har jeg altid været optimist og er det stadig., men stopper det her?

Vi har henvendt os til Forbundet

for at få undersøgt om der kan laves ordninger med DSB i forbindelse med vores store arrangementer som medlemsmøder, sektionsmøder og jubilæer. Det blev dog stillet i bero på grund af direktørskiftet.

Vi skal dog gerne have en afkla-ring i løbet af året, så vi ved, hvad vi skal rette os efter. Det gælder vores fremtidige økonomi. Skal vi have en kontingentforhøjelse fra 1. januar 2017 for at dække stigende udgifter til dækning af transport? Kontingentfor-højelser skal ifølge Dansk Jernbane-forbunds love vedtages på en kongres. Den næste er oktober 2016.”

Overenskomst”Vi havde beskedne krav til årets overenskomst: Mest mulig i generel lønstigning og del i eventuelle grup-pemidler. Vi kan også konstatere, at vi har betalt vores del af krisen. Derfor var det vores tur til at få noget ekstra i lønningsposen, nok til at sikre købe-kraften af pensionen.

Jeg skal ikke komme med mange tal, men blot konstatere, at man ikke har tænkt på os pensionister.

Reguleringsordningen har været et betændt emne, men vi har endnu ikke fundet en bedre løsning, men det skal der arbejdes på til den kommende overenskomst. Vi skal sikres det samme som prisstigningerne. Sådan reguleres de sociale pensioner.”

Du kan læse mere om overenskom-sten i blad nr. 3.

Medlemsmøder”Medlemsmødernes struktur æn-dres. Der vil blive et stormøde, der indkaldes gennem Jernbane Tidende.

Sektionsmøde med informationer der er svære at acceptere

Utilfredsstillende over-enskomst, farlige diesel-partikler, faldende med-lemstal og et uvilligt DSB prægede årets beretning, der på sin vi var ganske lig vejret.

I 2014 kunne formand Poul Erik Christensen tage imod deltagerne udenfor. I

2015 ville vejret det anderledes.

Henrik Horup

Af Uffe Skov

Som de tidligere år, var det en engage-ret forbundsformand, Henrik Horup, der indtog talerstolen i Messe C i Fredericia. På forholdsvis kort tid rundede Henrik Horup adskillige emner og han lagde ikke fingrene i mellem. Fyndigt og meget kort lød det sådan:

- Frikort: Dansk Jernbaneforbund vil for-søge at lave en aftale med DSB om frirejse for pensionister til sektionens arrangementer. Nu har Banedanmark også fået sin sag med DSB. Her er vi stadig ved at undersøge de juridiske muligheder.

- Ultra fine partikler: Påvirkningen fra røg-gasser er og har hele tiden været meget farlig - også for tidligere ansatte ved jernbanen. Det er vigtigt, at I følger sagen i Jernbane Tidende.

- Sikkerhedskultur i Banedanmark: Bane-danmark tilsidesætter sikkerhedsregler og giver personale skylden for en skræmmende sikkerhedskultur.

- Tryghed: Transportministeren har ført en politik om at få personalet ud af togene og fjernet fra stationen således at tryghe-den for passageren forvinder. Derfor sætter Dansk Jernbaneforbund trygheden øverst på dagsorden.

- Direktør Jesper Lok: Dansk Jernbanefor-bund begræder ikke hans afgang. Det har ikke været muligt at indgå et konstruktivt samarbejde. Han har været konfliktsøgende og har ikke ønsket at benytte de almindeligt anerkendte samarbejdskanaler.

- Ny direktør Flemming Jensen har overta-get et firma med Danmarks mindst tilfredse medarbejdere. Der venter et stort arbejde forude. Heldigvis har han, som forhenværen-de direktør i flybranchen, et stort kendskab til sikkerhedsregler.

- Beskæftigelsesgaranti: Dansk Jernbane-forbund har lavet to effektiviseringsaftaler med DSB de seneste år. Det overordnede mål var beskæftigelses garanti for forbundets medlemmer, og det har DSB overholdt.

- Letbaner: Dansk Jernbaneforbund har pt. en grænsedragningssag med 3F om retten til at organisere personalet i de kommende letbaner. 3F hævder, at det ikke er tog, men busser og vil derfor have retten til at orga-nisere personalet, hvilket vi naturligvisa har oponeret imod, da vi allerede har overens-komst med DI (Dansk Industri) på området.

Stormødet vil finde sted i Odense, Nyborg eller Korsør på skift, startende med Odense 27. oktober i år.

Stormødet suppleres med to ”luk-kede” møder, hvor sektionen inviterer medlemmerne i et afgrænset geogra-fisk område. Derved kan alle i områ-det deltage uden store rejseudgifter.

Der gælder andre regler for sekti-onsmødet i Fredericia. Alle medlem-mer og kun medlemmer skal have lige ret til at deltage, og det vil sige, at har du ikke fri rejse, får du billetten betalt af sektionen gældende fra 2017. Vi forventer en ekstra udgift på 25.000 – 50.000 kr. pr. sektionsmøde.

Vedrørende jubilæumsarrangemen-tet: Her vil vi betale billetter for alle medlemmer samt deres ægtefælle eller samlever, der ikke har fri rejse. Forventet ekstra udgifter er cirka 250.000 kr.

Alt dette forudsætter at der ikke findes en løsning med DSB.”

Medlemstal”Også i det seneste år har der været en medlemsnedgang. 233 af vores medlemmer er døde, 35 meldte sig ud. 94 meldte sig ind. Nedgangen blev på 174 medlemmer. Det er som forventet. Nedgangen kan skyldes, at efterløns- og pensionsalderen stiger.

En anden del af nedgangen skyldes, at vi ikke længere får lister fra DSB over nye pensionister. Det har ellers været kutyme i foreningens levetid. Vi har forsøgt at få DSB til at levere de for os så vitale lister, men intet er lyk-kes. Vi må konstatere at servicering af tidligere medarbejdere ikke eksisterer i det nuværende DSB.”

Dieselpartikler”Gennem længere tid har der været talt meget om de ultra fine dieselpar-tikler. Det personale, der har været udsat for dette, risikerer mange forskellige former for kræft som eksempelvis lungekræft, blærekraft og prostatakræft. Når vi tager det op her på sektionsmødet skyldes det, at disse sygdommen kan komme flere år

efter, man har forladt arbejdsmarke-det. Betingelsen for at få sygdommen anerkendt som arbejdsskade er ens for pensionister og aktive.

Der kommer en fyldestgørende artikel om emnet i Jernbane Tidende nr. 4.” (Dette blad - Red.)

Kurser og møder”Der har været to velbesøgte med-lemsmøder i Esbjerg og Holbæk. Begge med stor succes.

To pensionistkurser har været af-holdt på Hotel Svendborg. Det et godt sted for os pensionister. Gode lokaler, god mad og god service og der er sta-dig stor søgning til disse kurser. Cirka 200 ansøgere pr. kursus. Første gangs deltagere udgør cirka 25 af delta-gerne., resten op til 50 har været med tidligere. Det næste kursus er fra 19 – 21. oktober og vil blive annonceret i Jernbane Tidende. Også på dette ar-rangement er vi ramt på transporten. Forbundet kan ikke længere udstede fribilletter, derfor dækker sektionen udgiften for de deltagere, der ikke har frirejse.”

Rejseforsikring”Der har været en del rygter om, at rejseforsikringen i Tjenestemænde-nes Forsikring (TjF) vil stige kraftigt. Det gør den ikke. Din rejseforsikring i TjF dækker de udgifter, som det gule sygesikringsbevis gjorde før uden merudgift. Har du ikke rejseforsikring i TjF, skal du hurtigst muligt få det. El-lers skal du undersøge grundigt, hvad din rejseforsikring dækker.”

DFDS”Vi har i årenes løb arrangeret meget forskelligt med DFDS i et samarbejde med Københavns lokalforening. Her fra skal lyde en stor tak til Henry Bæk Kristensen og andre for det gode sam-arbejde. Nu har Henry meddelt, at han stopper rejseaktiviteten.

Så fremtidige arrangementer skal ske enkeltvis eller via en lokalfor-ening.”



PENSIONISTSEKTIONEN

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal-forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

EsbjergTirsdag 1. september kl. 14.30: Søndermarken 38, Esbjerg. Der vil blive vist billeder fra vores sommertur til Mosel/Luxemburg. Derefter holder vi stiftelsesfest. Menu: Flæskesteg inklusive 1 øl, eller 1 glas vin. Pris medlemmer 150 kr. Gæster 175 kr. Efterfølgende drikkevarer er for egen regning. Der er bindende tilmelding og betaling 11. august til konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10. Tlf. 40 36 79 05/ 40 36 79 06 eller e-mail.: [email protected] 6. oktober kl. 14.30: Sønderengen 38, Esbjerg. Generalfor-samling. Dagsorden: Valg af dirigent. 1. Formandens beretning, 2. Kasserer fremlægger revideret regnskab, 3. Fastlæggelse af kontingent for det kommende år, 4. Valg af bestyrelse: a) Erik Kvorning, b) Bestyrelsessupple-ant Susanne Thiim, Valg af Revisorer: a) Ernst Pedersen, b) Erik Skøtt, c) Revisorsuppleant: Bruno Sørensen, 6. Indkomne forslag, 7. Eventuelt. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være for-manden i hænde 14 dage før general-forsamlingen.Efter generalforsamlingen vil for-eningen være vært ved: Æggekage + 1 øl/vand & 1 snaps. Efterfølgende drikkevare er for egen regning. Sidste tilmelding tirsdag den 22. september til Hans Jørgen Nielsen, Søndermar-ken 10, Esbjerg, tlf 40 36 79 05/40 36 79 06. eller e-mail.: [email protected]

FredericiaTorsdag 3. september kl. 9.00-17.00: Udflugt. Bussen kører fra P. pladsen ved Fredericia Banegård til Jernbanemuseet i Odense. Husk at medbringe Jeres togkort som giver gratis adgang + 1 ekstra. Vi spiser efterfølgende på Vissenbjerg Storkro. Derefter kører vi til Fjelsted Skov Kro, St. Landevej 92, Ejby. Pris 300 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest 27. august til Bodil eller Gurli.Torsdag 17. september kl. 13.30: Foredrag: Fra bonderøv til direktør ved Otto Skak. Som ung blev han gre-bet af det frivillige arbejde i idrætsver-denen. Og så er Ottos stemme kendt fra P4 Trekanten hvor han en gang i mellem deltager i udsendelsen: Den sorte gryde.Torsdag 1. oktober kl. 13.30: Fore-drag ved bedemand Lene Mønster. Hør om hendes arbejde og hverdag.Torsdag 29. oktober kl. 13.30: Lyngs Odde Harmonika Klub underholder med sang og musik.

HelsingørOnsdag 26. august kl. 13.00: Grill. Medbring selv pølser, kød, fisk eller andet til grillen. Vi sørger for diverse tilbehør og brød til 40 kr. pr. deltager. Som altid kan der købes drikkevarer til rimelige priser. Fredag 11. september kl. 14.00: Bingo. Gevinster i form af gavechecks på forskellige beløb til en række, to rækker og pladen fuld. En stor plade med 6 bingoplader koster kun 50 kr. Kaffe med hjemmebag. Gratis for medlemmer.Onsdag 30. september kl. 13.00: Madpakkedag: Frokost. Enten med-bringer man sin egen madpakke eller bestiller smørrebrød (flere varianter) hos kassereren Karen. Smørrebrødet er klar på dagen. Efterfølgende kaffe med småkager. Drikkevarer sælges.Fredag 9. oktober kl. 14.00: Hyg-gemøde med mulighed for sang: Hvert arrangement indleder vi altid med en sang eller to, valgt efter årstid og vejret, fra forskellige sangbøger og -hæfter.Ret til ændringer forbeholdes.

HorsensAlle ordinære møder afholdes kl. 9.30 i HBs klubhus, Vestergade 92, 8700 Horsens.Tirsdag 11. august: 3 dages busrejse til Mariager Fjord / Lille Vildmose. Pris: 1.850 inklusive halvpension og udflugter m.m. En ferierejse tilret-telagt af Frørup Rejser med mange fantastiske oplevelser i et roligt tempo, med to overnatninger på det populære Hotel Comwell Sport i Rebild Bakker. Nærmere om tilmelding, betaling og udførligt program. Venner (ikke med-lemmer) er velkomne med på rejsen. Torsdag 3. september: Ordinært møde. Torsdag 1. oktober: Ordinært møde. Torsdag 22. oktober: Hyggeeftermid-dag i klubhuset kl. 14: Kaffe, hjemme-bag og bankospil. Gaver til bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig.

KorsørTorsdag 3. september: Banko!Torsdag 17. september: Musikalsk foredrag af Ivan Liljebæk om Otto Brandenburg – også kaldet Baggårds-pumaen, kendt for mange klassikere. Et arrangement I ikke må gå glip af. Lotteri i pausen. Tilmelding 3. sep-tember. Pris 50 kr.Onsdag 23. september: Udflugt til Jægerspris Slot, hvor Grevinde Danner og Frederik d. VII boede i fred for det københavnske borgerskab. Afgang fra Caspar Brandts Plads kl. 9.00 med Englunds Busser. Der er guide, frokost og efter middagskaffe på turen. Drik-kevarer for egen regning. Pris: 300 kr. Tilmelding 17. september. Hjemkomst cirka kl. 17.00.Torsdag 1. oktober: Banko!Torsdag 8. oktober: Bemærk ændret mødested, Medborgerhuset: Foredrag ved Kirsten Slot leder af Kulturhuset. Pris 0 kr. Foreningen giver kaffe og kage. Tilmelding 1. oktober.Onsdag 21. oktober: Bowling i Slagelse. Eftermiddagskaffe og hjem-mebagt kringle. Præmie til bedste M/K. Afgang fra Caspar Brandts Plads med bus 901 eller transport i egen bil efter aftale. Tilmelding 8. oktober. Pris 90 kr.

Det sker�


KøbenhavnTorsdag 10. september kl. 9.00: Bus fra Valby station. Turen går til Stevnsfortet. Turen er lagt i hænderne på Valby Busser, så det bliver en over-raskelse, hvad der sker. Pris: 300 kr. pr deltager inklusive bus og mad. Ved tilmelding bliver der tilsendt et giro-kort, som skal betales senest 8 dage efter. Tilmelding: Ellinor 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: [email protected] eller telefon 33 21 40 32 senest 12. august. Torsdag 29. oktober: Vi mødes på Helsingør station kl.10.30. Vi går ud til Naverne, en tur på ca. 15. min. Pris pr. deltager 200 kr. Sidste frist for tilmel-ding 16. oktober til: Se ovenfor. OBS: Medlemmer, der på grund af fejlen hos Nets, har betalt for meget i kontingent, kan sende en e-mail til Paul Lehmbeck: [email protected] med oplysning om den bankkonto pengene skal overføres til. Er e-mail ikke mulig kan der ringes til Paul Lehmbeck på telefon: 44 84 29 12 eller 61 60 84 29.

Lolland-FalsterSøndag 23. august kl. 9.30: Marre-bæk. Fugleskydning! Tilmelding Axel.Tirsdag 8. september: Møde opstart, eventuelt med film.Tirsdag 22. september: Heldags bustur til Egeskov museum. Nærmere herom i vort blad.

NordvestsjællandVi mødes 2. tirsdag i måneden til for-skellige arrangementer. Vore møder afholdes i Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk. Nye medlemmer er meget velkomne. For yderligere oplysninger, kontakt venligst formand Leif Finne Ipsen på tlf. 59 52 33 80.Tirsdag 8. september: Tur til Sten-haven i Vedde, Bakkevej 27, Vedde. Vi mødes der kl. 14.00.Tirsdag den 13. oktober: Tur til Sorø. Vi mødes ved Klosterkirken kl. 13.15. Kl. 13.30-14.30 skal vi på en guidet tur i Klosterkirken, derefter guidet tur på Sorø Akademi til 15.30. Kaffe på Cafe Valentine.

NyborgTirsdag 18.august kl. 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin.Tirsdag 1. september kl. 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin.Tirsdag 15. september kl. 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin.Tirsdag 29. september kl. 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin. Tilmel-ding til Løvfaldsfesten.Tirsdag 13. oktober kl. 13.00: Løvfaldsfest. Der startes med kaffe, derefter et lille banko med chokolade, vin, snaps. Der sluttes af med 3 stk. smørebrød med en øl eller vand. Pris 80 Kr. Tirsdag 27. oktober 14.00: Banko. Præmier: gavekort, vin.N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

NæstvedFredag den 25. september: Fore-drag. I Karen Blixens fodspor fortalt af Peter Hedin. Fredag 30. oktober: Bankospil.Freddag 27. november: Julefrokost.Til alle møderne vil der blive sendt indbydelser ud til vores medlemmer.N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

OdenseArrangementerne foregår på Toldbod-gade 5 A, Odense.Mandag 14. september kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.Mandag 28. september. kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.Mandag 12. oktober kl. 14.00: Fore-drag om hospice. Tilmelding nødven-digt senest 28. september til Else på: [email protected] eller 6092 2204. Foreningen giver kaffe og kage.Mandag 26. oktober kl. 17.00: Fæl-lesspisning med gule ærter og socialt samvær og dans. Tilmelding senest 12. oktober til Lone på: [email protected] eller 2241 8967.

Husk Stormøde i pensionistsektionen i Odense den 27. oktober for medlem-mer af sektionen.

RingstedMandag 14. september kl. 14.00: I Anlægspavillonen, Havesalen får vi besøg af Poul Erik og Helmer fra Næstved, som underholder med har-monika (musik og sang).Mandag 12. oktober kl. 14.00: I Anlægspavillonen, Havesalen fortæl-ler den blinde præst Eva Melhof fra Snesere om sit liv.

StruerMandag 24. august: Pladespil 14.00-17.00.Mandag.7. september: Tur til Møl-drup Optagelseshjem.Mandag 21. september: Høstfest 13.00-17.00.Mandag 5. oktober: Foredrag. Kurt Stigård fortæller om jernbanen under krigen sabotage med mere.Mandag19. oktober: Pladespil 14.00-17.00.

AalborgTirsdag 15. september kl. 13.30: Bjarne Laustsen (Soc.) fortæller om sit politiske arbejde i Nordjylland samt København.Tirsdag 20. oktober kl. 13.30: Niels Tikøb Olesen fortæller om sit liv som blandt andet chef for ældre og handi-cappede i Aalborg.

AarhusOnsdag 26. august: Banko!Onsdag 9. september: Efterårsfest.Onsdag 23. september: Banko!Onsdag 14. oktober: Jubilæumsfest.Onsdag 28. oktober: Banko.

•

Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensio-nister. Ønsker du en interessant og levende orientering om-kring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensio-ner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensio-nistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 12. september 2015, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbillet til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til:Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 19.–21. oktober 2015

Fornavn: Efternavn:

CPR nr.:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Postadresse:

Postnummer: By: Telefon:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus Ja Nej

Fremsendes til forbundet senest den 28. august 2015 (OBS, kort frist!).

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg

Kurset starter mandag den

19. oktober 2015 og slutter onsdag den

21. oktober 2015.

Sidste frist for tilmelding: 28. august 2015.

Pensionistkursus:


JUBILARER

40 år2. oktober 2015Banemester Preben Madsbjerg, BanedanmarkLokomotivfører (K) Kurt Christensen, DSB Struer6. oktober 2015Lokomotivfører Dan Brian Hovgaard, DSB Aalborg22. oktober 2015Lokomotivinstruktør Nils Ulrich Møbius, DSB Lki gruppen1. november 2015Rangerformand Birger Søby Hansen, DSB Købnhavn2. november 2015Lokomotivfører Mogens Ekman-Christensen, DSB Næstved17. november 2015Rangerformand Bjarne Madsen, DB Schenker Fredericia/Taulov25 år1. juli 2015Lokomotivfører Michael Uldall, DB Schenker1. oktober 2015Lokomotivfører Bruno Kvolbæk, DSB ÅrhusLokomotivfører (K) Brian Madsen Lebæk, DSB OdenseLokomotivfører Gitte Villads Larsen, DSB ÅrhusTogfører Kirsten Skov, DSB OdenseLokomotivfører (K) Carl Bendix Breth Poulsen, DSB ÅrhusLokomotivfører Søren Ulrich Arevad, DSB ÅrhusLokomotivfører Flemming Jensen, DSB AalborgLokomotivfører Bo Verge, Arriva Tog Struer17. oktober 2015Togfører Birthe Hansen, DSB Århus1. november 2015Lokomotivfører (Ks) Michael Kjøller, DSB S-togLokomotivfører Niels Chr. Thim, DSB KøbenhavnLokomotivfører Henrik Springer, DSB S-togLokomotivfører (Ks) Claus Henrik Larsen, DSB S-togTrafikkontrollør Peter Steen Mungsfeldt, DSB Høje Taastrup, Køge, HundigeLokomotivfører Morten Clausen Fryland, DSB S-togLokomotivfører (Ks) Thomas David Wagner, DSB S-togLokomotivfører Hasse Grandal, DSB S-tog5. november 2015Banemontør Jens Otto Christensen15. november 2015Lokomotivfører Peter Christiansen, DSB Vedligehold

Jubilarer

FRIT ORD

Skinnecykler I bladet nr. 3, juni 2015 i ”På bagperronen” blev der bragt en artikel om muligheder for ture på skinnecykel på ned-lagte jernbanestrækninger.

Der er nævnt fire steder i Danmark med udgangspunkt i hhv.: Nr. Nebel, Allingåbro, Aabenraa og Tommerup.

Der eksisterer imidlertid en mulighed mere, nemlig på strækningen fra Videbæk mod Skjern.

Banen blev åbnet for drift 15.11.1920 og nedlagt den 31.12.1986. (Persontrafikken indstillet 02.10 1955, gods-trafikken indstillet 31.05.1981).

Vi prøvede turen for nøjagtig 20 år siden, nemlig i 1995. Dengang var det det eneste sted i Danmark, hvor man kunne prøve skinnecykling. Det var en meget stor oplevelse for både børn og voksne.

Turen blev dengang kørt mellem Herborg og Kongsholm (10 km). Nøglerne til cyklerne blev hentet i Videbæk Turist-service. I dag kan cyklerne reserveres hos købmanden i Astrup (tlf. 97 36 40 10). Cyklerne står i garager (remiser!) i Herborg.

Turen foregår gennem det skønneste terræn med hygge-lige rastepladser og på rigtige lette 3-hjulede skinnecykler og ikke på tunge klodsede cykler som dem i Tommerup.

Med venlig hilsen, Ole Wesenberg, Gentofte

Arbejdsmiljøet i togeneUndertegnede Hanne Larsen har læst artiklen i Jernbane Ti-dende om arbejdsmiljøets skadelige påvirkning fra togenes udstødning.

Her følger historien om min mand, Keld Leon Larsens tilværelse som pensioneret lokomotivfører.

Han har nu i mange år måttet leve med nedsat lungefunk-tion og astma. Han har i flere år været tilknyttet lungemedi-cinsk klinik på Glostrup og Bispebjerg hospitaler, hvor man har givet arbejdsmiljøet som årsag.

Jeg har ikke tal på, hvor mange indlæggelser med vand i lungerne og lungebetændelse det er blevet til. Han har en dagligdag med konstant åndenød. Hertil kommer så blod-propper, som har kostet en hjerteoperation samt oppera-tion i begge ben for kar- og kredsløbsforstyrrelser.

Det har været en høj pris at betale for at være lokomotiv-fører.

Med venlig hilsen, Hanne Larsen, Tåstrup

Tak for din beretning, som er nøgtern og barsk. Din mands historie vil naturligvis indgå i det samlede materiale om arbejdsmiljøproblemer som følge af ultrafine partikler.Carsten Jokumsen, Redaktør

Frit ord

Husk at melde flytningHvis du flytter og får ny adresse, er det vigtigt at du meddeler din nye adresse til Dansk Jernbaneforbund.

Vi får ikke automatisk besked om din nye adresse.Vi bruger hvert år mange resurser på at eftersende

fagblad, lommebog og feriekatalog til medlemmer, der ikke har ændret adresse hos os.

Det er ærgerligt, for vi vil hellere bruge tiden på alle de andre udfordringer forbundets medlemmer står med.

Derfor: Husk at give os besked om din nye adresse, hvis du flytter.

Dans

k Je

rnba

nefo

rbun

d, S

ønde

rmar

ksve

j 16,

250

0 Va

lby

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

4224

2

PÅ BAGPERRONEN

Charlottenlund Station på S-banen er én af landets største stationer målt i etagekvadratmeter. Lykkeligvis har myndighederne været skånsom under de moderniseringer og ændringer, som de fleste ældre jernbanestationer, og dermed også Charlottenlund, har gennemgået i takt med udvik-lingen. Der er i høj grad taget hensyn til stationens ”nips” fra gammel tid, som fx murudsmyknin-gen, de gamle drikkekar, lysarmaturer, de små karnapper med spir, vinduespartier, tagudhæng, den særegne perrontunnel, de to trappehuse, som er tegnet af Heninrich Wenck, m.m. Jo, Charlot-tenlund Station er stadig pompøs og monumental.

DSB ejer bygningen, men har for længst forladt stationen, der stod færdig i 1899. Dermed blev den oprindelige stationsbygning fra 1863 overflødig. Billetsalget ophørte i 1956, og alle rum og værelser i den store, 2½ etage høje bygning er udlejet til private virksomheder, fx til ejendoms-mæglere, advokatfirmaer, cykelsalg m.m., og i perioder bruges dele af stationen af en spejdertrop. Arealet ved den østlige perron anvendes hver søndag i sommersæsonen til et meget populært loppemarked.

I det store pakhus har byens bager valgt at slå sig ned. I The Bread Station kan byens bor-gere og de rejsende købe nybagt brød, kager eller lidt fastfood. I sommerperioden er der ægte caféstemning ved stationen, mens man på en kold dag, når toget er lidt forsinket, nu har et dejligt sted at vente på toget med varmen fra de tændte ovne. Det gælder jo som bekendt ved enhver togforsinkelse lige ”at spise brød til”…

The Bread StationStationer kan bruges til lidt af hvert. Og irriteres du over, at toget er lidt forsinket, så spis lige brød til...

DSB ejer bygningen, men har for længst forladt stationen, der stod færdig i 1899. Dermed blev den oprindelige stations-bygning fra 1863 over-flødig. Billetsalget ophørte i 1956, og alle rum og værelser i den store, 2½ etage høje bygning er udlejet til private virk-somheder.

Tekst og fotos af Jan Forslund

Documents

JT 04/2015