36

JT 05/2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Jernbane Tidende nr. 5 2012.

Citation preview

Page 1: JT 05/2012
Page 2: JT 05/2012

Leder:

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: [email protected]

• MARBELLA • SITGES • NICE • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Du kan altid finde en ledig feriebolig hos DJ-Ferie

Ledige boliger fremgår af feriekalenderen på forbundets hjemmeside.

Du er også velkommen til at ringe og forhøre om specifikke uger.

Kontakt DJ-Ferie på tlf. 36 13 25 10.

Telefonerne er åbne på hverdage mellem 10-12. Det er også muligt at efterlade besked på telefonsvarer eller sende en mail til [email protected].

114. årgangUdgives af Dansk JernbaneforbundAnsvh.: Ulrik SalmonsenLayout: Lise MeierE-mail: [email protected] og ekspedition:Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01Tryk: Stibo GraphicISSN 0902-9710

Deadline for stof til de næste numre er:5. november 20122. januar 2013

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, med-mindre der er gjort opmærksom på det.

Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Jernbane Tidende

Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]’s hjemmeside: www.djf.dkFormand: Ulrik SalmonsenNæstformand: Henrik HorupHovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming JallerKommunikation: Carsten JokumsenSocialrådgiver: Arabella NeuhausArbejdsskade-sagsbehandlere: Mikael Kristensen Ole Husted Andersen

Åbningstid: ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

DanskJernbaneforbund

Forsidebillede:Jørn Bailum

2

Formanden har ordet for sidste gangJeg stopper som forbundsformand på kon-gressen i uge 41. Allerede på kongressen i 2008 oplyste jeg, at dette ville blive min sidste periode som forbundsformand.

Jeg begyndte som lokomotivfører hos DSB for 38 år siden. Den rigtige titel var dengang lokomotivassistent på prøve i lønramme 7. Dengang kunne vi først efter 2 års prøveansættelse blive med-lem af den faglige organisation. Jeg har i løbet af min ansættelse ved DSB været tillidsmand for mine kolleger i sammenlagt 34½ år. Flere vil måske tænke, at så kan jeg jo ikke have kørt meget tog, men det har jeg nu alligevel. Da jeg startede som

tillidsmand, foregik det meste af tillids-mandsarbejdet nemlig i fritiden. Dengang var vi tilmed også økonomisk dårligere stillet end de kolleger, hvis interesser vi skulle varetage.

Jeg kom efter endt skolegang på arbejdsmarkedet for godt 49 år siden. Forud havde jeg i mange år arbejdet efter skoletid og i ferierne med blandt andet tørvefabrikation i mosen, jeg har hakket roer, været mælkedreng og jeg har kørt med aviser. Min avisrute lå på landet og var over 10 km lang. Dengang var der stadig mange grusveje, og punktering var derfor en daglig foreteelse.

Page 3: JT 05/2012

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: [email protected]

3

• MARBELLA • SITGES • NICE • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Fotos: Skagen

Jeg vil her benytte lejligheden til at takke alle bladets læsere for jeres inte-resse for bladet. Jeg håber, at min til tider muligvis lidt spidse pen har bidraget til at rette fornøden opmærksomhed mod jernbanen og vores arbejdsgivere.

Tak til alle kollegerne, som har bak-ket mig op igennem de mange år. Jeg er også dybt taknemmelig for al den uddan-nelse organisationen gennem årene har ofret på mig.

Tak til de medarbejdere/tillidsmænd,

som har hjulpet mig gennem alle årene. Uden jeres hjælp ville mange af vores fælles mål aldrig være nået.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, at der gennem de mange år ofte har været alt for stor fokus på min person. Uden tvivl har mange hadet mig som pesten og andre har skamrost mig. Sådan er det og sådan skal det jo nok også være.

Pressen har også ofte interesseret sig for min person, på godt og på ondt.

Men set i bakspejlet kan jeg i dag godt se, at det portræt, som Politiken bragte den 11. november 1990, nok alligevel ikke ligger langt fra den virkelighed, som jeg har levet i gennem alle disse år.

Med disse afsluttende ord som leder-skribent ønsker jeg den nye forbundsle-delse og forbundet held og fremgang i tiden fremover.

Tryghed under forandringer

Ulrik SalmonsenForbundsformand

Forbundsformand Ulrik Salmonsen (Foto: Søren Jonesen, Photo & Co.)

Page 4: JT 05/2012

444

I dagene 10.-11. oktober afholder Dansk Jernbaneforbund den 53. ordinære kongres. Her vil der blive sat punktum for de sidste fire års virke, og der vil blive taget hul på organisationens fremtid. Vigtige beslutninger skal træffes på kongressen, og de delegerede kommer til at afgøre mangt og meget om forbundets retning i den kommende kongresperiode. Kongressen afvikles under sloganet ”Tryghed under forandringer”.

Yderst tv ses afgående forbundsformand Ulrik Salmonsen. I midten af billedet er det forbundshovedkasserer Kirsten Andersen og forbundsnæstformand Henrik Horup, som begge genopstiller på den kommende kongres, Henrik dog til posten som forbundsformand.

Page 5: JT 05/2012

5

Kongressen peger fremadAf Carsten Jokumsen

Fotos: Ole Johnny Sørensen

Kongres 2012 - Optakt

Følg med på hjemmesiden:

http://www.djf.dkeller på forbundets

facebookside:http://www.

facebook.com/danskjernbaneforbund

Den mest synlige forandring, kongres-sen vil afstedkomme, er de nyvalg, der vil finde sted til posterne i forbundsledel-sen. Forbundets mangeårige formand Ulrik Salmonsen genopstiller nemlig ikke. Dermed er det sikkert og vist, at Dansk Jernbaneforbund den 11. oktober vil møde fremtiden med en ny sammen-sætning af forbundsledelsen og en ny forbundsformand.

En enig hovedbestyrelse har peget på forbundsnæstformand Henrik Horup som ny forbundsformand, et valg han er parat til at modtage. En enig hovedbestyrelse har ligeledes peget på forbundshovedkas-serer Kirsten Andersen som forbundsho-vedkasserer i yderligere fire år. Hun er også parat til genvalg.

Til posten som forbundsnæstformand har en enig forbundsledelse peget på for-mand for LPO DSB, Preben S. Pedersen. Desuden er formand for LPO DSB S-tog, Thomas Bryan-Lund bragt i spil. Begge kandidater er villige til at modtage valget til hvervet som næstformand.

Fremtidenbliver udpegetMed udsigten til en forbundsledelse med en anden sammensætning, og en ny mand i formandsstolen, er der helt konkret tale om en spændende kon-gres, som vil udpege vigtige retninger for Dansk Jernbaneforbunds arbejde i årene fremover. Når man dertil læg-ger, at hovedbestyrelsen har anbefalet en række revisioner af forbundsloven, der er tænkt til at skulle konsolidere og styrke forbundet til at kunne håndtere de udfordringer, som man forventer, at fremtiden vil bringe, så er der samlet set tale om en kongres af væsentlig betydning.

Sådan kan dufølge medKongressen vil blive dækket aktivt på forbundets hjemmeside og på forbundets facebookside. Det er her, du skal kigge, hvis du vil finde de allermest aktuelle informationer. Jernbane Tidende vil som sædvanligt udkomme i en særlig kon-gresudgave, med aktuelle beretninger fra kongressens 1. dag, og efterfølgende vil Jernbane Tidendes december nummer runde kongressen af.

Af tekniske årsager er det derfor først i Jernbane Tidende nummer 7, at den grundige præsentation af den nye forbundsledelse vil finde sted, men du kan naturligvis læse om den nyvalgte forbundsledelses første reaktioner umiddelbart efter valgene på hjemmesiden.

Pressemeddelelser fra kongressen samt vigtige publikationer vil ogsåblive offentliggjort før og under kongres-sen.

Der stemmes.

Page 6: JT 05/2012

6

SFs Anne Baastrup vil give DSB ar-bejdsro.

− Jeg ser gerne, at vi ikke fortsætter med den usikkerhed og utryghed, som den tidligere regering konstant lagde op til med de mange udbudsplaner. Det er jo trods alt begrænset, hvor mange skinner, vi har. Det kan godt være, at Venstre sam-menligner med luftrummet, og hvor mange penge, der er sparet der, men der er altså

også mere plads i luftrummet end på vores baner, siger Anne Baastrup og henviser til de problemer, svenskerne havde, da de ville køre København-Odense. Det viste sig, at der ikke var grundlag for det.

− Vi har allerede nu store problemer med at få godsfragt lagt ind i rutenettet, så hvis vi skal til at have konkurrence om passagererne også, bliver det noget uoverskueligt. Dertil kommer, at der også skal køres på de strækninger, hvor der er få passagerer. Hvis man kun udbyder de attraktive linjer, bliver det meget svært at fastholde et stærkt DSB, for så skal selskabet have et meget stort tilskud for at kunne finansiere deres dårligt besøgte strækninger, siger Anne Baastrup.

Efter hendes mening kommer vi ikke til at se mere til udliciteringer, og det siger hun ikke af ideologiske, men af rent prak-tiske grunde, fordi der simpelthen ikke er mere plads på skinnerne og fordi økono-mien skal hænge sammen for DSB.

− Arriva klarer sig jo ellers ganske pænt, men det er en lille og afgrænset strækning, de kører på. Men hvis vi skal have Arriva til at konkurrere med DSB på Århus-Køben-havn, så kan jeg slet ikke se, at vi får de ressourcer og den styrke i operatøren, der rent faktisk kan opfylde behovet, når det er uden for myldretiden, siger hun.

Ikke flere udliciteringer Reduceret CO2 udslip− Vi skal styrke den kollektive trafik. Ikke mindst fordi vi har en forpligtelse til at nedbringe CO2 udslippet med op til 40 pct. Det står i regeringsgrundlaget. Hvis vi ikke benytter os af den kollektive trafik som motoren i at få nedbragt CO2 udslip-pet, så kan vi stå i en situation, hvor det er erhvervslivet, der skal tvinges til nogle markante indskrænkninger. Og så mister vi jo alle sammen muligheden for at få en fornuftig vækst.

Anne Baastrup ser meget gerne, at regeringen finder nogle penge, så stræk-ningerne elektrificeres sideløbende med at det nye signalsystem udrulles.

− Nu er vi jo i gang med Esbjerg-Lunderskov, og den strækning er færdig i 2015. I min optik burde vi, samtidig med at signalsystemet bliver etableret, elektrifi-cere hele vejen op og meget gerne helt til Frederikshavn.

Jeg ser også udretning af banerne for mig. Nu kører jeg tit i tog, og turen Oden-se-Middelfart kunne tidsmæssigt gøres markant hurtigere, hvis man lagde nogle nye direkte spor mellem de to byer i stedet for at man kører hele vejen ned omkring de små byer. Tilsvarende mellem Horsens-Skanderborg og for den sags skyld også gerne Vejle-Horsens. Men det er et dyrt projekt, erkender Anne Baastrup.

Hun foreslår samtidig, at man kunne etablere en letbaneløsning til de små byer på den eksisterende bane.

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Folketinget

Finanslovsforhandlingerne er i gang, og det ser ikke ud til, at den nuværende regering vil afvige voldsomt fra den kurs, som den forrige regering har lagt på tra-fikområdet generelt og jernbaneområdet i

særdeleshed. Det er måske også naturligt nok, da de trafikforlig vi har set i de sene-ste år, har været brede. Regeringen må derfor formodes at være nogenlunde enig i indholdet.

Alligevel besluttede Jernbane Tidende at tage pulsen på politikernes aktuelle syn på trafikpolitik - med vægt på jernba-nen. Op til en kongres er det altid rart at vide, hvilket politisk landskab forbundet arbejder i, således at vi alle ved, hvor der er mærkesager, det vil kræve en ekstra

indsats at få sat fokus på.I løbet af sommeren har de to journa-

lister Gorm Grove og Gunnar Lomborg derfor talt med samtlige trafikpolitiske ordførere for alle partier repræsenteret i folketinget. På de følgende sider kan du læse om den enkelte ordførers syn på den offentlige transport - i særdeleshed jernbanen.

Efterfølgende kan du læse om Dansk Jernbaneforbunds tanker i forbindelse med trafikpolitik og jernbanedrift.

Kongres 2012 - Optakt

Hvor står politikerne?Af

Carsten Jokumsen

Page 7: JT 05/2012

7

Elektrificeringen af jernbanen skal fort-sætte - endda med yderligere turbo, slår Venstres Kristian Pihl Lorentzen fast.

− Senest ved udgangen af 2020 skulle vi gerne have elektrificeret følgende strækninger: Fredericia-Aarhus-Aal-borg, Roskilde-Kalundborg, Roskilde-Køge-Næstved og Ringsted-Rødby. Sidstnævnte finansieres som en del af Femern-projektet. Dertil kommer den

aftalte elektrificering af banen mellem Lunderskov og Esbjerg, der er finansie-ret og gennemført i 2015. Den ulidelige IC4-føljeton har forstærket behovet for en hurtig overgang til eltog på fjernstræknin-ger - til gavn for passagerne, miljøet og samfundsøkonomien, siger han.

Venstre ser gerne, at elektrificering af banen gennemføres som et OPP-projekt i stor skala ved at pensionsfonde m.fl. kommer på banen.

− Men i første omgang afventer vi resul-tatet af den igangværende granskning af samfundsøkonomien i et sådant OPP-projekt, siger Kristian Pihl Lorentzen.

DSB skal komme videreHan glæder sig over, at der er kommet en kompetent ledelse i spidsen for DSB, så virksomheden kan komme videre.

− I første omgang skal vi have slået en streg i sandet vedrørende de uhelds-ramte og upålidelige IC4-tog. Og der skal ryddes helt op efter DSBFirst skandalen. Desuden er det bydende nødvendig, at DSB får gennemført en rationalisering, der gør virksomheden konkurrencedygtig i forhold til andre togoperatører. Glædelig-vis er den nye ledelse i fuld gang med at effektivisere og trimme virksomheden i et godt samarbejde med Dansk Jernbane-

forbund og andre medarbejderorganisa-tioner, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Venstre ser gerne, at hele DSB omdan-nes til et aktieselskab, så der kommer klare snitflader mellem DSB og Transport-ministeriet. Den nuværende SOV-model (Selvstændig Offentlig Virksomhed) har vist sig at have en række svagheder, mener han. Skal organiseres bedreKristian Pihl Lorentzen mener, at vi skal fortsætte arbejdet med at gøre den kol-lektive transport til et attraktivt alternativ til bilen. Med den store brede trafikaftale fra januar 2009 og de efterfølgende aftaler i 2010-2012 er vi kommet et stort skridt fremad. Men vi er langt fra i mål, mener han.

− Vi skal fortsat fokusere kraftigt på tog til tiden, tilstrækkelig kapacitet i togene, pålideligt og moderne rullende materiel, flere P-pladser ved stationerne, samt øget produktivitet i den kollektive transport. Desuden skal vi have hele den kollektive transport i hovedstadsområdet organise-ret langt bedre, så vi samlet set får mar-kant større effekt for de mange skattekro-ner, som ydes i tilskud. Også i resten af landet skal vi sikre bedre sammenhæng og øget produktivitet i den samlede kol-lektive transport. Målet er fortsat frem-gang i passagertallene for busser, tog og metro. Hvor der er vilje, er der vej - og bane! siger trafikordføreren.

Turbo på el-tog

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Folketinget

Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance er for-taler for en elektrificering - hurtigst muligt.

Burde være startet for 15 år sidenheder har det med at være mere op-mærksomme på deres økonomi, hvorfor jeg mener, at man kan hindre, at DSB igen kommer ud i sådanne skandaler, hvis selskabet er privat og selv skal stå til regnskab for deres fejl. Så store fejl som for eksempel IC4-skandalen må ikke gentage sig i fremtiden, siger han.

Generelt mener Leif Mikkelsen, at den kollektive trafik bør udbygges og gøres mere attraktiv for dermed at mindske trængsels- og miljøproblemer i forbin-delse med pendling.

− Ved at styrke den kollektive trafik vil denne på sigt kunne klare sig selv, såle-des at vi undgår den situation, som vi har i dag, hvor bilisterne via skatter og afgifter er med til at betale for den kollektive trafik. Jeg ønsker derfor et mere fleksibelt system med for eksempel flere metro-linjer og letbaner i stedet for busser, der fylder og forurener på vejene.

− Jeg mener, at projektet omkring elek-trificering af jernbanerne skulle være star-tet for 15 år siden. I stedet har tidligere re-geringer valgt at investere i nye dieseltog, hvortil der efterfølgende har været flere problemer. Staten har brugt over 6 mia.kr. på de nye IC4 tog - penge, som kunne være investeret langt bedre, hvis man havde valgt at bruge dem på elektrifice-ring. Det havde samtidig gjort, at vi havde været længere fremme i processen og på lige fod med andre lande, som allerede har gennemført deres elektrificering, siger Leif Mikkelsen, som også gerne ser et OPP-projekt stå for elektrificeringen.

− Hvis private investorer ønsker at investere i projektet, skal staten ikke stå i vejen herfor, siger han.

Leif Mikkelsen ser gerne en privatise-ring af DSB.

− Ud fra mit perspektiv ligger DSB’s fremtid i en privatisering. Private virksom-

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Folketinget

Page 8: JT 05/2012

8

Den radikale trafikordfører Andreas Steenberg går ind for yderligere elektrifi-cering af de danske baner. I trafikforliget i juni blev der afsat penge til elektrificering

Elektrificering for miljøet

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Folketinget

af strækningen København - Esbjerg, men Andreas Steenberg ser gerne, at flere strækninger kommer med.

− Der er flere grunde til det. Dels er det godt for miljøet, og dels tror jeg at eltog er billigere i drift og indkøb end dieseltog. Desuden er markedet for eltog større, så man lettere undgår skandaler som IC4, siger han.

Det offentlige bør betaleHan mener principielt, at det offentlige skal stå for udgiften til elektrificeringen, selv om han erkender, at eksempelvis pensionskasserne har flere penge parat end de offentlige kasser måske råder over til investeringer i infrastrukturen.

− Jeg er dog lidt skeptisk over for OPP-projekter (Offentligt Privat Partnerskab), fordi pensionskasserne jo skal have for-rentet deres investering og have et afkast. De penge skal jo findes et eller andet sted - eksempelvis gennem besparelser på drift og mandskab, siger Andreas Steenberg.

Han mener at DSB’s nye ledelse er med til at styrke virksomheden. Besty-relse og direktion kan trække på erfa-ringer fra store erhvervsvirksomheder, og selvom opgaven med at få styr på økonomien er stor, har han tillid til at det skal lykkes.

DSB skal styre selv− Vi skal som politikere lade være med at gå i detaljer, og lade DSB styre deres virksomhed selv, men vi skal selvfølgelig kræve, at økonomien kommer på plads, når der er tale om offentlige penge, siger Andreas Steenberg.

Han håber, at den offentlige transport får et løft i de kommende år.

− Nu fik vi styrket den med en milliard i foråret, og der kommer nye signaler og banestrækninger. Der er stadig et stort efterslæb, som kræver investeringer, men jeg håber, at vi kan få bedre og hurtigere togforbindelser især mellem landsdelene. Jeg går også ind for bedre offentlig trafik i og omkring de store byer, og jeg har været med til at arbejde for letbaner i de fire største byer i Danmark, siger Andreas Steenberg.

Trafikordfører Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, rejste i begyndelsen af juni sammen med Venstres trafikordfører, Kri-stian Pihl, rundt i hele Danmark med tog. På syv dage kørte de samtlige jernbane-strækninger i Danmark igennem.

− Det blev en tur, som gav mig et positivt indtryk af togdriftens tilstand i

Danmark, men det blev også en tur som afslørede mange mangler. Overvejene kører togene til tiden, og personalet er godt og serviceminded. Derimod er mange stationer en katastrofe - de er dårligt vedligeholdte og mange steder er toiletterne aflåste på grund af hærværk, fortæller Kim Christensen.

På turen havde han møder med alle aktører, Arriva, Lokalbanerne og DSB.

− Og det står lysene klart, at hvis DSB skal overleve og medarbejderne skal bevare deres job, så må virksomheden effektiviseres. Jeg har et ønske om et stærkt DSB også i fremtiden, men tvivler på, at det kan ske med den nuværende konstruktion, mener Dansk Folkepartis trafikordfører.

Han påpeger, at der har været kæmpe problemer med bl.a. IC4 og DSBFirst og at lignende skandaler fremadrettet må undgås, ligesom der skal fokus på afvik-ling af DSB’s enorme gæld. Det kunne være ved frasalg af de dele af DSB, der ikke har med togdrift at gøre.

− Ser man på andre operatører i Danmark er de langt mere effektive pr. togkilometer, og de har dermed en langt

billigere drift. Jeg håber og tror at DSB’s nye ledelse kan og vil løfte denne op-gave, siger han.

− Vi har taget hul på elektrificeringen (15 år for sent) med strækningen Lun-derskov - Esbjerg, og med den seneste aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om ”trafikmilliar-den” er der sikret nyt elmateriel til denne strækning. Det er DF’ s ønske, at der findes finansiering til at elektrificere hele hovedbanenettet inden 2021.

Letbanernes rolleI aftalen om ”trafikmilliarden” blev der også sat penge af til letbaner i Århus, Odense, Ålborg, ud over letbanen i Ring 3 i København. Der er ingen tvivl om, at letbaner vil spille en stor rolle i fremtidens kollektive trafik, mener han.

Kim Christiansens egne ønsker for fremtidens jernbane er elektrificering af hovedstrækningerne, og at alle skinner skal under Banedanmark. I dag ligger lokalbanerne under regionerne, og det er ikke hensigtsmæssigt. Flere strækninger bør udbydes, og der bør være et bedre samarbejde mellem aktører, f.eks. lokal-baner og DSB/Arriva.

− Og så skal man ikke afvikle bane-strækninger, men udvikle dem, siger Kim Christiansen.

DSB må effektiviseres

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Folketinget

Page 9: JT 05/2012

9

Enhedslistens Henning Hyllested er ikke i tvivl om, at, at der forestår et større genopretningsarbejde efter 10 år med skandaler og vanrøgt af DSB under VKO.

− Hvor den tidligere regering ville gøre DSB klar til salg og privatisering ved at splitte ”koncernen” op i selvstændige

selskaber, handler det nu efter Enhedsli-stens mening om at samle aktiviteterne. Privatisering er ikke vejen frem - tværti-mod. Enhedslisten er tilhænger af et stort og stærkt nationalt jernbaneselskab i statsligt regi. Vi glæder os således over, at udbuddet på Svendborgbanen er aflyst, og at ”eventyret” på Kystbanen og i Sverige får til følge, at disse aktiviteter nedlægges og hjemtages som almindelig DSB-aktivitet. Vi mener, DSB skal kon-centrere sig om at køre tog i Danmark, siger Henning Hyllested, som håber aldrig mere at skulle se ”vidtløftige, smarte fyre i spidsen for DSB”.

DSB har i udstrakt grad brug for ro efter de mange år med VKO.

Bekymring− Vi ser med bekymring på nogle af de anbefalinger, som ligger i rapporten om effektivisering fra konsulentfirmaet Quartz og Co. Ikke mindst udpegningen af personalet som de helt store skurke, når skylden for DSBs dårlige økonomi skal placeres. Vi respekterer de indgåede aftaler mellem DSB og Dansk Jernbane-

Står det til den socialdemokratiske trafikordfører Rasmus Prehn skal den elektrificering, der blev sparket i gang med forårets trafikforlig, fortsætte med endnu større styrke.

− Det har været forsømt, og det har ledt banerne ind i en blindgyde med dieseltog osv. For miljøets og driftsikkerhedens skyld skal vi have elektrificeret, og vi er allerede begyndt med Esbjerg-Lunderskov. Så kan vi investere i el-tog, som er standardvarer i Europa, siger Rasmus Prehn.

Samfundet skal bevare indflydelsenHan vil ikke afvise, at man kan inddrage pensionskasser eller andre investorer, hvis det er muligt for at speede processen op, men han advarer om at tro, at OPP-projekter er det eneste rigtige.

− Det er afgørende, at samfundet har indflydelse på infrastrukturen, og at det ikke bliver en pengemaskine, som private investorer kan trække penge ud af. Det skal være til fordel for samfundet. Men det står fast, at elektrificeringen netop nu er en måde at skabe en masse beskæftigelse, som vi har så meget brug for, siger han.

At samfundet skal have indflydelse på infrastrukturen, betyder ikke at DSB skal holdes i stramme tøjler. Rasmus

Prehn mener, at DSB må lære af sine fejl, ligesom andre involverede. Og han har tillid til, at virksomheden fremover vil se mange år frem og sikre sig, at store investeringer er juridisk uangribelige.

Prøv togene før købet− Når der skal købes nye tog, mener vi, at de skal afprøves først, og at brugere og personale skal sige god for dem - på sam-me måde som når man køber et par sko. Vi skal skabe gode rammer for DSB, som de så kan agere indenfor, men ikke detailstyre virksomheden, understreger han.

Han tror, at den kollektive trafik over de næste 30 år vil vokse i takt med at vi får mere fokus på trængselsproblemer og klima. Og med en kollektiv trafik, hvor trafikformerne har større sammenhæng, bedre information og højere komfort, vil mange flere vælge at sidde i bus eller tog og slappe af eller arbejde, frem for i en kø på motorvejen. Derfor skal den kollektive trafik opgraderes, og der skal være hur-tige og sammenhængende forbindelser.

DSB har brug for ro nu forbund, men konstaterer samtidig, at det ikke lykkedes at få tilsvarende aftaler med HK-gruppen i DSB, siger Enhedslistens trafikordfører.

Han tror ikke på, at Folketinget slip-per for at tilføre flere midler til DSB og jernbanedriften i det hele taget. Og han er glad for, at det trafikforlig, der blev indgået med regeringen og Dansk Folkeparti, afsætter flere midler til DSB: investeringer i regionaltrafikken på Sjælland, indkøb af eltog til den kommende elektrificering af hele strækningen København-Esbjerg mv.

− Vi lægger dog ikke skjul på, at vi anser beløbet for at være utilstrækkeligt i forhold til de opgaver, der skal løses, siger Henning Hyllested.

Enhedslisten mener, at den kollektive tra-fik skal udbygges og billiggøres. Flere skal lade bilerne stå og stige om til den kollektive trafik. Derved imødegås truslen fra klima-ændringerne og trængslen på vores veje - især omkring de større byer. Den kollektive trafik kan konkurrere med bilismen, men det kræver, at den er billig, komfortabel, hurtig og kører ofte og til tiden.

− Det er et politisk valg, om vi her-hjemme vil styrke den kollektive trafik. Enhedslisten har valgt side til fordel for den kollektive trafik - og til fordel for DSB, siger han.

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Folketinget

Samfundet skal holde i snorene

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Folketinget

Page 10: JT 05/2012

10

Partiformand og trafikordfører Lars Bar-foed, Det Konservative Folkeparti, ønsker den kollektive trafik udviklet og styrket. Det gælder ikke mindst en markant

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Folketinget

Stor fremtid på banenudbygning af jernbanenettet, nye letbaner og mere metro.

− Den kollektive trafik skal udbygges, fordi behovet for moderne infrastruktur vokser, så vi alle kan komme hurtigt, nemt og bekvemt til og fra arbejde, familie og andre gøremål uden det altid er nødven-digt at køre i bil. På den måde mindsker vi trængslen på vejene og belastningen af miljøet, siger han.

− Vi investerer allerede massivt i en udbygning af den kollektive trafik. Jeg havde personligt fornøjelsen af at være transportminister, da Konservative stod i spidsen for at lande det brede forlig om en grøn transportpolitik i 2009, der investerer næsten 100 milliarder kroner i de kom-mende år i ny og bedre infrastruktur, hvoraf rundt regnet to tredjedele går til investeringer i den kollektive trafik. Dertil kommer investeringerne i en stor forøgelse af metrosystemet i København samt den faste forbindelse over Femern Bælt, der giver jernbanen en væsentlig opgradering ned over det sydlige Sjælland og med en

ny og hurtig forbindelse til det europæiske jernbanenet, siger Lars Barfoed.

Et stort løftHan påpeger, at jernbanen får et overor-dentligt stort løft med udskiftningen af det gamle signalanlæg med et nyt fremtidssik-ret system. Det vil modernisere togdriften og gøre det muligt at udnytte kapaciteten på skinnenettet langt mere optimalt.

− Jeg forventer mig også meget af time-modellen, der på sigt vil sikre en rejsetid i tog på kun en time mellem de store byer. Og endelig vil Konservative arbejde ihær-digt for, at jernbanen elektrificeres - først og fremmest på hovedskinnenettet.

Lars Barfoed mener, at det helt store skridt for jernbanen tages, hvis der kom-mer en fast forbindelse over Kattegat. I så fald vil vi være i stand til at få højha-stighedstog mellem København og Århus med en rejsetid på kun en time. Det vil binde landet og danskerne sammen på en helt ny måde. Her spiller jernbanefor-bindelsen en helt afgørende rolle.

− Jeg ser derfor en stor fremtid for jern-banen, og arbejder konstant for en stabil udbygning af skinnenettet og togdriften, slutter Lars Barfoed.

Fra et medlem har vi modtaget følgende:

Jeg har netop modtaget nr. 4 af Jernbane Tidende. På bagsiden er en interessant beskrivelse af stationernes forkortelser, men

efter min opfattelse mangler en forklaring på betydningen for stationspersonalet - og den kunne egentlig give den rigtige forklaring på forkortelsernes oprindelse.

Fra gammel tid har den væsentligste kommunikation til og fra stationerne været baseret på telegrafi og hertil var det nødvendigt med så korte navne som muligt, så opkaldet kunne høres og nemt forstås. De var altså et vigtigt led i ansvaret for trafikafviklingen.

Med venlig hilsenKaj Hagel

(Ansat som trafikelev 1948 på Svebølle station (Se),pensioneret 1994 som stationsleder på Københavns Hovedbanegård (Kh)

Foto: Jørn Bailum

FRIT ORD

Page 11: JT 05/2012

11

Page 12: JT 05/2012

12

Dansk Jernbaneforbund har arbejdet med jernbanedrift i mange år, og vi og vores medlemmer ønsker at sikre, at den dan-ske jernbane vedligeholdes og udvikles, således at også kommende generationer kan have glæde af en stabil, velfunge-rende og effektiv jernbane.

Alle prognoser og forudsigelser peger på, at vejene vil blive overfyldte inden

for en overskuelig årrække. De værste skrækscenarier forudsiger, at trafikken omkring København og sidenhen Århus og trekantsområdet vil bryde sammen, da der simpelthen ikke er plads til den vækst i antallet af biler, som de nuvæ-rende prognoser peger på, selv med indarbejdelsen af den aftagende vækst-kurve som følge af finanskrisen.

Derfor skal der ses på forbedring og optimering af den offentlige transport som en del af løsningen. Den kollektive passa-gertrafik forventes at være fordoblet i 2030, og jernbanen skal løfte en stor del af denne

vækst. Det betyder reelt, at jernbanepro-duktionen over de næste 20 år skal fordob-les i forhold til i dag for at klare opgaven.

I fremtiden går det ikke at spare på vedligehold, så infrastrukturens kvalitet langsomt undermineres. De hidtil afsatte midler til løbende vedligehold har været langt mindre end det reelle behov.

God infrastruktur er alfa og omega. Dette sikres gennem veldokumentet og rettidig vedligeholdelse. Skiftende rege-ringer har i snart mange år været alt for tilbageholdende med at afsætte midler til løbende vedligehold.

En jernbane for alle -Trafikpolitisk oplægUd over at være fagforening for ansatte ved jernbanen arbejder Dansk Jernbaneforbund også for jernbanens generelle ve og vel som interesseorganisation. Som optakt til kongressen i oktober måned offentliggør forbundet derfor et revideret trafikpolitisk oplæg. Vores mangeårige erfaring på jernbaneområdet har vi omsat til en række konkrete forslag og mulige strategier for jernbanens udvikling, som regeringen og beslutningstagerne forhåbentlig vil skele til, når der skal træffes beslutninger om jernbanens fremtid.

Af Carsten JokumsenFotos: Jørn Bailum

Page 13: JT 05/2012

13

Dansk Jernbaneforbund mener, at befolkningen med rette kan kræve, at politikerne vedtager en velfinansieret vedligeholdelsesplan, så fremtidige ved-ligeholdelsesefterslæb undgås. Der skal være fokus på bibeholdelse af jernbanein-frastrukturens kvalitet, så kontinuerlig høj frekvens i togdriften kan opretholdes.

Der bør i alle anlægsfaser være fokus på, at kompetencer og viden oparbej-des internt i Banedanmark, således at den danske stat ikke er afhængig af én bestemt underleverandør, men faktisk besidder kompetencen til selv at varetage et minimum af serviceopgaver.

Dansk Jernbaneforbund vil derfor holde politikerne fast på at bibeholde og pleje de personalemæssige kompetencer, som staten råder over. På den måde sikres den nødvendige ekspertise til vedligehold af den eksisterende infrastruktur, og plan-lægningen af langstrakt vedligeholdelse.

Det lokale udgangspunktI Dansk Jernbaneforbund tror vi på, at ligesom jernbanen vil være rygraden i den nationale kollektive transport, så vil lokalbaner og letbaner i fremtiden blive rygraden i den kollektive transport i de regioner og byområder, hvor en given lokalbane eller letbane opererer.

Den enkelte borgers behov for offentlig transport vil altid udspringe af et lokalt forankret behov. Derfor bør trafikplanlæg-ning altid foregå med respekt for de lokale og regionale behov.

Dansk Jernbaneforbund vil arbejde for, at nationale trafikpolitiske beslutninger altid holdes op på en sammenhæng med regionale og lokale behov.

Lokale og regionale banerLokalbanerne er centrale for yderligt liggende regioners mulighed for også i årene fremover at kunne tilbyde kollektiv trafik til regionens borgere, der svarer nogenlunde overens med de krav, der vil blive stillet. Desuden vil lokalbanerne kunne imødekomme regionens borgere med effektiv og hurtig transport mellem centrale byområder i den pågældende region, mens et eventuelt bussystem kan sørge for at fragte passagerer effektivt til og fra disse stationer.

Dansk Jernbaneområde peger især på følgende mulige tiltag:

• Alle lokalbaner og regionalbaner bør opgraderes til 120 km drift. Derved kan betjeningen af samtlige stations-byer i Danmark komme op på et ni-veau, der kvalitets- og frekvensmæs-sigt går bedre i spænd med resten af samfundet.

• Der kan med fordel indsættes flere direkte togforbindelser mellem Nykø-bing S/Kalundborg-København samt Nakskov-København. Fx ved at samle flere togdele til større tog i Holbæk og Nykøbing F. På den måde vil kvaliteten af det samlede togprodukt på disse strækninger stige markant - også til gavn for yderligt liggende regioner.

• Vardebanen bør udbygges til en decideret regionalbane mellem Nørre Nebel-Varde-Esbjerg.

• Dansk Jernbaneforbund peger på muligheden for at sende togpassage-rer, der skal til Aalborg, helt uden om Århus, ved at lade toget dele i Hør-ning før Århus, og efterfølgende lade samme tog koble med en togstamme fra Århus i Hadsten. Derved kan man nøjes med at lade passagerer til År-hus fragte ind til stationen. Man kan med den manøvre skære næsten en time af transporten til Aalborg. Med den rette driftplanlægning vil ingen passagerer kunne mærke forskel.

LetbanerLetbanesystemer højner den kollektive trafikbetjening markant i de byområder, hvor sådanne systemer placeres. Effek-tive letbanesystemer i større byområder kan, forudsat at planlægning og placering sker efter nøje undersøgelse af trafik-mønstre mv., flytte større procentdele af transportarbejdet fra vej til skinner. Letbaneprojekter i både Tyskland og Hol-land dokumenterer dette, og Danmark bør drage nytte af disse projekters erfaringer.

En national letbanesatsning med udgangspunkt i den allerede vedtagne letbane i Århus samt muligheden for at anlægge en letbane langs Ring 3 i hoved-stadsområdet vil for alvor give Danmark en grøn transportprofil. Yderligere letbane-projekter i Odense og Ålborg vil sørge for, at effektiv og tidssvarende byudvikling ikke kun er forbeholdt landets to største byer.

Dansk Jernbaneforbund har især fokus på følgende muligheder:

• Dansk Jernbaneforbund støtter tanken om at lade Grenåbanen og Odderbanen indgå i det letbanesy-stem, som i fremtiden skal betjene Århus og opland. Man vil kunne opnå et både smidigt og effektivt transport-system for borgerne i Århus og den omkringliggende region uden at gå på kompromis med kvaliteten.

• Betjeningen af stationerne langs Grenåbanen og Odderbanen skal ske på en måde, der tilgodeser de konkre-te behov. Der vil derfor være tale om regional jernbanedrift med letbanema-

teriel, så snart betjeningen forlader let-baneringen i centrum af Århus. Dette stiller krav til jernbanesikkerheden, og Dansk Jernbaneforbund vil holde lokalpolitikerne og beslutningstagerne på Christiansborg fast på, at der ikke tages let på sikkerheden, bare fordi der er tale om en letbane.

• Dansk Jernbaneforbund støtter forsla-get om en letbaneløsning langs Ring 3. Sammen med Metro Cityringen vil en letbaneløsning være den mest stabile servicering af borgerne i Stor-københavn, og den eneste farbare løsning set i forhold til de trafikale prognoser for udviklingen efter 2020.

Sammenhængende offentlig transportFor at en travl hverdag kan fungere for borgere i et moderne samfund, kræves der stor fleksibilitet og sammenhæng i de offentlige transporttilbud.

Brugen af produktet skal være nem og bekvem. I Dansk Jernbaneforbund tror vi på, at nem og bekvem offentlig transport kan opnås med fokus på tre centrale elementer:

1. Gode terminalløsninger2. God trafikinformation3. Enkel administrativ struktur

Gode terminalløsningerMuligheder for at skifte fra én transport-form til en anden er helt centralt. Når jernbanen skal være rygraden i det of-fentlige transportsystem, er det vigtigt, at jernbanen faktisk kan levere passagerer stabilt og præcist til de andre transportfor-mer, der skal bringe passagererne videre: Busser, Metro, bil, cykel osv.

Dansk Jernbaneforbund vil arbejde for, at etableringen af velgennemtænkte ter-minaler prioriteres højt, når nye stations-anlæg skal etableres i fremtiden. Her bør regeringen afsætte midler til regionale og kommunale initiativer, der fremmer dette.

God trafikinformationGod trafikinformation på tværs af trans-portformer vil sikre, at brugerne oplever sammenhæng på tværs, og dermed bedre kan tænke brugen af forskellige transportformer ind i en travl hverdag.

God og klar kommunikation til kunderne og internt - trafikselskaberne imellem - er vigtigt, for at det samlede transportbillede kan kommunikeres bedst muligt gennem de til enhver tid mest brugte og mest fleksible kommunikationskanaler. Dansk Jernbaneforbund vil holde alle parter op på at disse tiltag konstant forbedres og opdateres.

(fortsættes næste side)

Page 14: JT 05/2012

1414

Enkel administrativ strukturHvis den danske jernbane skal opnå større sammenhæng, skal der være én og kun én myndighed, der har den nød-vendige kompetence og den nødvendige viden til at sørge for, at infrastrukturen er i ordentlig stand, at der er sammenhæng mellem de enkelte strækninger, og at serviceniveauet er højt nok.

Ændringen af Banedanmarks rolle og etableringen af en rettidighedsorganisation er et skridt på vejen, men man burde også se på Trafikstyrelsens rolle - dér er et klart forbedringspotentiale, da netop styring og fastlæggelse af krav til operatørerne er et af de vigtigste parametre på et delvist åbent jernbanemarked. På markedsvilkår ønsker hver eneste operatør 1. prioritet på givne tidspunkter. Her skal der være en stærk styring, der kan træffe de rigtige beslutninger, hvis der opstår forsinkelser, og trafikken derfor må omprioriteres.

Dansk Jernbaneforbund vil arbejde for, at al jernbaneinfrastruktur i Danmark læg-ges ind under Banedanmark. Det vil sikre et bedre overblik og give mulighed for en ensartet renoveringsplan for hele jernba-nenettet inklusiv de strækninger, der i dag ligger under Regionerne. På den måde får staten også bedre styr på det samlede jernbanetilbud.

Dansk Jernbaneforbund anbefaler, at politikerne gentænker organiseringen af de lovgivningsmæssige og administrative opgaver på jernbanen. Der skal kun være én administrerende myndighed, og det skal være en instans, som både beslut-ningstagere, virksomheder, ansatte (og deres respektive faglige organisationer) samt befolkningen kan have tillid til. Der skal administreres - ikke føres partipolitik.

Elektrificering er vejen fremMiljøet er i stigende grad et vigtigt para-meter både for kunderne i almindelighed og samfundet i særdeleshed. Kan vi få flere passagerer over i den kollek-tive trafik, vil det også gavne miljøet på sigt. At lade sig transportere miljørigtigt vil have værdi i sig selv for fremtidens transportbrugere. Det er derfor glædeligt at konstatere, at de første skridt mod en færdiggørelse af elektrificering af det danske jernbanenet er taget.

Rent teknisk er det også der, den fremtidssikrede udvikling ligger. Hvis vi ikke elektrificerer vores jernbane, ender Danmark med at stå tilbage med verdens største veteranbane.

Hvordan sikres miljøvenlig kollektiv jernbanetransport i fremtiden?

Elektrificering af hovedstrækningerne vil have en mærkbar positiv indvirkning på jernbanesektorens samlede CO2 udledning sammenlignet med dagens dieseltog. Der står en generation af IC4 tog på tærsklen til at blive taget i brug - det kommer vi ikke uden om, men der er mange praktiske faktorer, der taler for en elektrificering i nærmeste fremtid.

Den nuværende regering har heldigvis indset, at elektrificeringstiltagene skal sættes i værk allerede nu og har derfor al-lerede bevilget penge til en elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov. Der er indlysende fordele ved netop at lade denne strækning elektrificere så hurtigt som muligt, for på den måde kan det eldrevne IR materiel, som DSB besidder, udnyttes meget mere optimalt end det er tilfældet i dag.

Man skal også være opmærksom på, at IC3 togene - selv i regionaldrift, kun har begrænset levetid tilbage. I 2020 vil de være slidt op, og IC4 togene kan til den tid blive udfaset til regionalstrækningerne. Dermed skal der investeres i nyt materiel, og her vil el-drift være oplagt, da opera-tørerne vil have væsentligt nemmere ved at finde et godt eldrevet IC tog baseret på velafprøvet teknologi.

Hvordan finansieres en elektrificering?Togoperatørerne begynder ikke at

investere i eldrevne togsæt, før der enten er elektrificeret på alle de strækninger, der skal befærdes, eller hvis der kan laves klokkeklare bindende aftaler om, at elektrificeringen er afsluttet, den dag operatørerne har pakket de nye tog ud. Er det ikke på plads, bliver der igen indkøbt tog drevet af fossile brændstoffer.

Når det er så vigtigt at pointere, så skyldes det, at for at en elektrificering kan være på plads, når behovet opstår næste gang, så skal planlægning og lovgivning i gang allerede nu. Det kan ikke udskydes i 10 år, men der skal selvfølgelig være et finansieringsgrundlag på plads.

Pensionskasserne i Danmark står over for skærpede solvenskrav. De penge, der på den baggrund skal placeres i sikre investeringer og ikke i usikre aktier, udgør et meget større beløb, end det danske investeringsmarked umiddelbart kan op-tage. Ved at sørge for at penge kan inve-steres i statsgaranterede lån til etablering af elektrificering, vil pensionskasserne kunne opnå et sikret afkast uden risiko, og den danske stat vil kunne opnå en fornuftig investeringsmodel for projektet.

Dansk Jernbaneforbund mener, at følgende skridt mod en elektrificering af

den danske jernbane skal tages hurtigst muligt:

1. Regionalstrækninger på Sjælland elektrificeres så hurtigt som muligt. Det drejer sig om strækningerne Roskilde-Holbæk-Kalundborg. Dermed kan der indsættes nye el-drevne regionaltog, når IC3 togene på disse strækninger er udtjente.

2. De resterende hovedstrækninger samt regionalstrækningerne på Fyn og i Jylland elektrificeres. Når IC4 togene skal skiftes ud, vil standard el-materiel til interregional drift være meget lettere at anskaffe, således at leveringsproblemer og børne-sygdomme lettere kan undgås eller minimeres.

Grøn godstransport - også efter 2020Alle undersøgelser peger på, at kapa-citetsbehovet på vejene vil stige støt de næste mange år - Transitlastbiler og deres gods kan med fordel flyttes fra vej til bane, ligesom import og eksport af danske varer sagtens kan ske ved brug af jernbanen. Det kræver dog den politiske vilje til at ændre de nuværende afgiftsstrukturer.

Miljøgevinsten vil være mærkbar, slitage på vejene vil mindskes, og med den rette brug af afgiftsinstrumenter kan man styrke godssektoren på en fremtids-sikret måde. Kun jernbanen vil i fremtiden kunne leve op til skærpede miljøkrav, når det gælder miljøbelastning pr. kg trans-porteret gods.

På godsområdet bør politikerne sikre løbende anvendelse af afgiftsinstrumen-ter til regulering af markedet, således at import og eksport over lange afstande samt transitgods bliver og kan forblive et reelt alternativ til lastvogne. Slitagen og belastningen på vejnettet vil mindskes til glæde for bilisterne, mens gods kan transporteres ind/ud/igennem Danmark til mindst mulig gene for trafikken på vejene.

Danmark er med vores strategisk gode placering et brohoved til resten af Skan-dinavien. Den position skal udnyttes til at give Danmark og danskerne nogle afledte gevinster. Dansk Jernbaneforbund mener, at Danmark bør gribe chancen og styrke og understøtte vores position som centralt godstransit-land.

Dansk Jernbaneforbund arbejder på europæisk plan for, at der indføres inter-nationale regler for grænseoverskridende kørsel, og at reglerne vil sikre, at både passagerer og gods kan transporteres smidigt mellem de enkelte EU lande og under hensyntagen til de ansatte ved jernbanen i disse lande.

En jernbane for alle -Trafikpolitisk oplæg(fortsat)

Page 15: JT 05/2012

1515

Desuden vil Dansk Jernbaneforbund aktivt arbejde for følgende mærkesager:

• Ved planlægning af nye havneanlæg bør politikerne indtænke jernbanen, således at løse lastvogne kan om-læsse til jernbane direkte fra skibene. Den problematik er især aktuel i Hirtshals og Frederikshavn. En bedre infrastruktur til jernbanegods vil kunne flytte meget godstrafik fra vejene og over på jernbanen.

• Dansk Jernbaneforbund foreslår, at der anlægges et forbindelsesspor til godstog mellem Lunderskov og Vamdrup - den såkaldte ’Lunderskov-sløjfe’. Derved vil det også blive rentabelt at sende løse lastvogne med jernbanen direkte fra Esbjerg og sydpå.

En tryg og sikker jernbane for alleOffentlig transport skal tilbyde tryghed for de passagerer, der transporteres. Det gælder såvel for den skinnebårne offent-lige transport som andre former.

Rene stationer og rene tog - også Metrotog og S-tog er en af hjørnestenene, når det kommer til tryghed. Bemanding er et andet vigtigt element. Rene omgivelser og tilstedeværelsen af uniformeret perso-nale er opskriften på et trygt miljø omkring et givent offentligt transporttilbud.

Det handler om image. Hvis offentlig transport har et image som beskidt og ulækkert, så får regeringen svært ved at lokke nye passagerer til. Hvis offentlig transport kan få et image som velplejet, effektiv og pålidelig - så skal kunderne nok komme til.

Dansk Jernbaneforbund vil arbejde for, at bemanding og uddannelse er priorite-rede elementer i fremtidens togkoncepter - både hos de nuværende operatører og i fremtidige udbudskontrakter. Kun med veluddannet personale i et ordentligt om-fang - også i ydertimerne, kan man sikre tryghed og en ordentlig passagerservice.

Virksomheder og beslutningstagere bør holde sig for øje, at en opgave som rengøring kan købes for billigt. Uanset om opgaven foretages af operatørvirk-somheden selv eller et eksternt firma, så er der grænser for, hvor billigt et produkt kan blive, før det går ud over kvaliteten. God rengøring koster - og det er pengene værd.

Med jernbanetransport er der en række sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal være på plads, således at passa-gererne blot kan læne sig tilbage i sikker forvisning om, at rejsen fra punkt A til B naturligvis vil forløbe uden problemer. Det drejer sig om både at øge den generelle

sikkerhed omkring jernbanen, højne pas-sagersikkerheden og forbedre arbejdsmil-jøet for ansatte ved jernbanen.

Dansk Jernbaneforbund vil have alle ubevogtede overkørsler nedlagt og sikret med bomme. Derfor vil vi fortsat have fokus på, at midlerne til nedlæggelse af niveauoverkørsler anvendes i henhold til den beslutning, regeringen allerede har vedtaget.

Stigende internationalisering gør, at jernbanedrift på tværs af grænser er blevet en almindelig del af hverdagen for mange jernbaneoperatører og ansatte. Sådan skal det naturligvis være, for Dan-marks strategiske position som brohoved mellem Kontinentaleuropa og resten af Skandinavien kan ikke undervurderes. Men med åbne grænser følger der også

udfordringer - faglige såvel som sikker-hedsmæssige.

Dansk Jernbaneforbund arbejder aktivt på, at engelsk indføres som sikkerheds-sprog i alle europæiske lande. Græn-seoverskridende trafik udgør en ikke uvæsentlig del af trafikken på den danske jernbane, og dermed også et potentielt sikkerhedsmæssigt problem, hvis der ikke allerede nu tages hånd om eventuelle sprogbarrierer.

Ovenstående er en bearbejdning af det fulde Trafikpolitiske Oplæg, som kan downloades fra forbundets hjemme-side. Alle væsentlige mærkesager og argumenter er dog medtaget for at give det fulde billede af Dansk Jernbanefor-bunds tanker på området.

Page 16: JT 05/2012

16

Echo.it hedder det sociale site, der i opbygning minder om Facebook. Man kan skrive små opdateringer - såkaldte ekkoer - komme med kommentarer og give ”synes godt om” til kollegernes bemærkninger. Det kan være ros til en god information i toget, til en kollega der hjalp en selv eller en passager, eller man kan fremhæve en positiv oplevelse, men selv har haft i løbet af arbejdsdagen. Det skal være med til at skabe uformel kontakt mellem medarbejdere og ledelse. Kun medarbejdere i S-tog kan deltage, og man kan ikke som i Facebook invitere andre ”venner” ind.

Hele øvelsen går ud på at skabe et bedre arbejdsklima og fremhæve positive ting ved at arbejde i S-tog. Men foreløbig er der tale om en slags ”testversion”, der skal vise hvilke emner der kan være rele-vante at videreføre i en udbygget version af mediet.

Hen ad vejen er det tanken, at med-arbejderne skal kunne skrive og læse beskeder fra deres håndholdte enheder, og det vil give flere mulighed for at bruge Echo.it i en pause på en station eller i toget, hvor de i dag skal benytte en com-puter eller sende en sms.

Sæt det positive i centrum– Tanken er at man gerne vil sætte fokus på alle de positive ting i stedet for bare at fokusere på de negative, som vi så tit kommer til. Det skal være med til at

mindske afstanden mellem ledelse og medarbejdere, og gøre det legitimt at rose hinanden, hvilket vi ikke er så gode til, siger Thomas Knattrup, arbejdsmiljøre-præsentant i S-tog.

Han mener grundlæggende at ideen er god, men at der skal gøres mere reklame for den for at få menige S-togsmedarbej-dere til at bruge det. Kun på den måde kan det medvirke til at give arbejdsmiljøet et løft.

– Det er jo ingen hemmelighed, at det i en årrække ikke altid har været et job med stor prestige, fordi vi har fået meget kritik i pressen osv. Men de fleste af os er glade for arbejdet og stolte af det, og det vil vi egentlig gerne vise hinanden. Men selv om der er et system med badges og præmier til gode indspark, så skal det på en eller anden måde gøres mere attrak-tivt, før det virker, siger Thomas Knattrup, som fremhæver, at det i øjeblikket er en mindre, men meget aktiv gruppe af med-arbejdere der bruger Echo.it.

Gider ikke bruge detI S-togspersonalets pausestue på Køben-havns Hovedbanegård er der ingen med-arbejdere denne onsdag morgen, der er logget på Echo.it. De medarbejdere, som Jernbane Tidende taler med, mener ikke, at de har lyst til at benytte det. En medar-bejder fortæller, at hun i sine sparsomme pauser har andet at lave end at sidde og rose kollegerne eller sig selv, og at hun efter arbejde ikke vil bruge yderligere tid på arbejdsrelaterede ting.

– Jeg har kigget på det, og for mig at se er det mest for dem, der i forvejen sidder meget ved computeren - altså de admini-strative medarbejdere. Vi andre har ikke tid, for når vi endelig kommer til pause, er der enten optaget ved computeren, eller vi vil hellere bruge tiden på at snakke med hinanden.

En anden er mere kontant: – Det gider jeg ikke bruge tid på. Det er

kun for cheferne, siger medarbejderen, der mener at det ofte er administrative medarbejdere, der giver deres mening til kende på Echo.it.

Skal løbes i gangNede i kælderetagen sidder teamleder Sidsel Bruun Heegaard. Hun bruger Echo.it meget og har optjent en række badges og præmier. Men hun sidder også ved computeren som en del af sit arbejde. Og måske er det det, der gør forskellen fra kollegerne ude i togene.

– Det er jo så nyt og skal lige løbes i gang. Det er i øvrigt mit indtryk, at med-arbejdere på aftenvagter bruger det mere

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFotos: Ole Johnny Sørensen

Echo.it skal givebedre arbejdsmiljøEt nyt socialt medie har set dagens lys hos DSB S-tog.En slags Facebook for S-togsmedarbejdere skal give bedre arbejdsklima.

Der er ikke mange, der endnu bruger Echo.it i personalerummet på Hovedbane-gården.

Page 17: JT 05/2012

17

Fakta:

Testversionen af S-togs Echo.it er udviklet i samarbejde med firmaet Echo.• it. Det er et socialt medie foreløbig kun for S-togs personale, hvor de an-satte kan skrive især om de positive vinkler på jobbet.

Under en række overskrifter som ”Fjern en sten i skoen”, ”Fra kaos til kys” • og ”Ros en kollega” kan medarbejderne skrive små ”echo’er”, som andre kan kommentere eller ”synes godt om” ligesom på Facebook.

Medarbejderne kan optjene badges for at skrive mange ekkoer eller for at • få mange ”synes godt om” på deres indlæg.

En gang om måneden udnævnes en ”helt” inden for hver kategori eller for • en hel afdeling, der har været aktive på Echo.it. Det udløser en præmie til helten eller afdelingen i form af eksempelvis en dag besøg i en anden afdeling, eller en bowlingtur til afdelingen.

Selv om nogle føler, at det er et lederforum, passer det ikke med statistik-• ken. Rundt regnet 70% af indholdet er skabt af driftspersonalet - Drift, Service, Klargøring, Stationsservice og Trafikinformation.

Hvert echo har i snit modtaget 1,5 kommentarer og 7 "synes godt om". •

Opsummeret er der inden for de sidste fire måneder blevet skrevet lidt • over 500 echoer, som har modtaget i alt rundt regnet 750 kommentarer samt 3500 "Synes godt om".

Emner fra Echo.it vil også blive behandlet i medarbejderblade og på op-• slag og plakater.

end medarbejdere på dagvagter. Jeg synes at det er et godt koncept, og jeg bruger det selv meget. Jeg synes at det er så nemt at brokke sig, men sværere at være positiv. Vi skal turde rose hinanden, give et skulderklap og skabe en positiv spiral, siger Sidsel Bruun Heegaard.

Ledelsens svære rolleHun er bevidst om, at netop fordi de administrative medarbejdere har bedre muligheder for at benytte computeren, kan Echo.it virke som et udvidet ”lederfo-rum”.

– Måske skal lederne trække sig lidt tilbage, men samtidig er det jo netop vigtigt, at der her kan være en uformel ud-veksling af synspunkter mellem ledere og medarbejdere på helt lige fod, siger hun.

Hun havde selv svært ved i starten at benytte mediet til at rose sig selv. Det lig-ger de fleste danskere fjernt at fremhæve sig selv, så i stedet er det mest ros til kollegerne, der kommer frem.

Echo-it er endnu ikke helt sat i søen, og hen ad vejen skal der kommunikeres mere ud til medarbejderne om systemet, om de gode ideer, der kommer frem, og om hvordan man i organisationen bruger ideerne til forbedringer.

Thomas Knattrup finder grundlæggende, at ideen med Echo.it er god, men der skal slås mere på tromme for det.

Teamleder Sidsel Bruun Heegaard er ofte på Echo.it. Hun bruger det mest til at rose kollegerne.

Page 18: JT 05/2012

18

Totalrenoveringen af landets travleste trafikknudepunkt - Nørreport Station midt i København - er i fuld gang. Stationen, der samlet set benyttes af en kvart mil-lion passagerer til S-tog, fjerntog, Metro og bus hver dag, får en makeover, der virkelig vil forandre den 100 år gamle undergrundbane.

Projektet koster på den pæne side af en halv milliard kroner, og både DSB, Banedanmark og Københavns Kommune deltager i det store byggeri, der foruden en totalrenoveret station under jorden giver københavnerne et nyt byrum over jorden, tegnet af arkitekterne Public og COBE.

Når projektet er afsluttet, vil helt nye, lette og transparente bygninger præge pladsen, hvor bil- og bustrafikken er henvist til den vestlige side af stationen mod Israels Plads, mens den østlige side bliver en bilfri plads med cykelparkeringer.

På tide at renovere– Det var nødvendigt at renovere sta-tionen af flere årsager. For det første er betonkonstruktionerne fra stationens fødsel i 1913-1917 og trængte til en hovedrenovering. Desuden var det nødvendigt at gøre noget effektivt ved ventilationen på især fjernbaneperro-nen, hvor man allerede i damptogenes tid forudså, at kun elektrificering kunne løse problemet. Nu er det dieseltog, men de kræver også en god udluftning, fortæller byggeleder Henrik Vincentsen

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFotos: Ole Johnny Sørensen

Fra byggeplads til byrumDen grimme ælling Nørreport bliver efter 100 år forvandlet til en svane både under og over jorden, når ombygningen er færdig i 2014.

De store arbejdsvogne er i gang natten lang på fjernperronen på Nørreport Station.

Page 19: JT 05/2012

19

Foto: Paw Wulff Kyllesbech

fra Ny Nørreport - som projektet under Banedanmark er døbt.

Hele betondækket over stationen - i alt mere end 400 meter - er blevet gravet fri, udskiftet og sikret mod vandindtrængen. Derfor er stort set hele området spær-ret af. Men arbejdet gøres i etaper for at genere trafikken mindst muligt, og det har givet udfordringer.

Trafikken skal opretholdes– Vi har måttet etablere midlertidige adgangsveje og har skiftet mellem at ar-bejde på de forskellige pladser, så vi kan opretholde trafikken. Det var da meget nemmere, hvis vi kunne spærre alt af og lukke hele pladsen, men det er altså et af de travleste steder i hele byen, så det var ikke muligt, siger byggelederen.

Foruden at skulle tage hensyn til et virvar af el-, gas-, vand- og kloaklednin-ger benyttede Københavns Energi lejlig-heden til at få en stor fjernvarmeledning ført tværs over området, nu der alligevel var gravet op. Alle disse forhindringer har også besværliggjort arbejdet, som dog alligevel holder tidsplanen og bud-gettet.

Skifter mellem perronerneOgså under jorden har renoveringen givet udfordringer. Her har man skiftet mellem at arbejde på S-baneperronen og fjernbanen, og arbejdet foregår primært i nattetimerne. Når fjernbanen er lukket, kan passagerer i stedet tage S-banen og vice versa, så generne har været små for passagererne.

– Men mange har alligevel været forvir-rede over, at billetsalget var flyttet, over at skulle til andre perroner osv. Derfor har vi gjort et stort arbejde ud af at informere med store skilte, ligesom personale på perroner og i togene har måttet påtage sig en ekstra opgave. Vi har en koordina-tionsgruppe, der løbende følger informati-onsbehovet, siger Henrik Vincentsen.

Går efter planenDer er brugt megen tid på planlægning af arbejdet, så der har kun været mindre overraskelser undervejs. Det viste sig, at de gamle tegninger fra opførelsen i 1913 ikke var helt præcise, så det har givet udfordringer med at få plads til ledninger osv. under perronlofterne, men stort set er arbejdet gået efter planen.

Under jorden arbejder i gennemsnit 35 mand på perronerne. På fjernbanen holder man det ene spor åbent til kørsel i begge retninger, mens der arbejdes i det andet. Der er dog ingen standsning på Nørreport, mens der arbejdes.

– Det er selvfølgelig med til at kompli-cere arbejdet, at et spor er trafikeret lige ved siden af, men vi oplever, at de fleste lokomotivførere er flinke til at vise hensyn, mens de kommer gennem tunnelen, så der ikke kommer så stor påvirkning for vores folk, som arbejder der, siger Henrik Vincentsen.

Når fjernbaneperronen er færdig, vil den have fået ny belægning, nye vægbeklædninger, nye lofter, en ind-bydende belysning og ikke mindst en effektiv udluftning, der flytter dobbelt så meget luft som i dag - tilmed med mindre støj. For at få et billede af, hvordan den færdige undergrundsperron ville tage sig ud, opførte Ny Nørreport en model i fuld skala - et stykke perron på ni meter - i en lagerhal.

Blindtarm bliver åbnetS-baneperronens nordlige ende har i mange år været en blindtarm, hvor man skulle gå et stykke for at nå en trappe. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Engang var der en trappe op fra perronen, og den bliver nu genåbnet. Rummet omkring trappeløbet er gen-nem årene blevet brugt til forskellige formål, blandt andet til sikringsanlæg, og de bliver flyttet, så trappen igen kan komme til sin ret, og passagerer igen kan benytte den nordlige del af perro-nen uden at føle sig ”spærret inde” i en mørk blindgyde.

I foråret 2014 er arbejdet under jorden afsluttet, mens arbejdet over jorden forventes at være færdigt ved udgangen af 2014.

Ingen gener for personaletStationspersonalet, som har ansvaret for at servicere blandt andet billetauto-materne, har ikke været berørt negativt af byggeriet. Mange passagerer har selvfølgelig været rådvilde og spurgt personalet om vej til billetkontoret osv. Men personalet er blevet godt informeret på forhånd og har kunnet vise kunderne på rette vej.

– Det har fungeret godt. Vi får jævnlige nyhedsmails, når der sker noget, så vi på forhånd ved, hvad der kan være af problemer. Vi kan også henvise til den infostander, hvor to S-togsrevisorer sidder klar til at informere kunderne, så stort set er det hele klappet som det skulle, siger tillidsrepræsentant Bo Sieck.

Han nævner også, at ordningen med parkeringstilladelser til personalet har fungeret, så man kunne komme til at udføre det nødvendige servicearbejde uden gener.

Alt bliver sandblæst og betonen reno-veret.

Der skal være tid til at komme op og få en mundfuld frisk luft under det støvende arbejde.

De mange ledninger i jorden ved Nør-report gør arbejdet besværligt.

Der er gjort klar til mere effektive venti-lationskanaler i det nye betondække.

Page 20: JT 05/2012

2020

Om godt to år er der økonomisk overskud i DSB. Det er den nye administrerende direktør, Jesper Loks erklærede mål for det kriseramte selskab, at DSB skal være en sund virksomhed inden udgangen af 2014.

Dermed er kursen sat. Kuren er hård, men nødvendig, fastslår 44-årige Jesper Lok, som i foråret forlod en stilling som

administrerende direktør i det Mærsk-ejede rederi Svitzer. Han har været i Møller-Mærsk gruppen siden 1987, og i 2004 blev han administrerende direktør for Svitzer, hvor han har haft ansvaret for godt 500 slæbebåde og 4.500 medarbej-dere i 50 forskellige lande.

Nu har han så selv håndplukket et par andre topfolk fra Mærsk-koncernen til et komplet ledelseshold i det økonomisk trængte DSB. Den ene stol bliver besat af Jesper Loks driftschef fra Svitzer, den 42-årige Anders Egehus som direktør for

DSB S-tog og for DSB 's nye strategikon-tor fra 1. oktober. Ny personaledirektør bliver den 41-årige Steen Schougaard Christensen, der har været personaledi-rektør, produktionsdirektør og ansvarlig for afviklingen af skibsbygningsaktivite-terne på Lindøværftet, som Mærsk efter mange års kontinuerlige tab har lukket.

Selvom den nye topledelse i DSB tager mange erfaringer med sig fra de tidligere arbejdspladser i Mærsk, er Jesper Lok fuldt ud bevidst om, at DSB er en helt anderledes forretning end rederidrift.

Kursen er sat for DSBDen nye, administrerende direktør for DSB, Jesper Lok, lover en sund virksomhed inden udgangen af 2014. Men kuren bliver hård.

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Stig Stasig

DSBs nye administrerende direktør, Jesper Lok: Rettidighed er et nøgleord for både rederidrift og togdrift .

Page 21: JT 05/2012

21

− Jeg gør meget ud af at understrege, at jeg på ingen måde bilder mig ind, at jeg kan tage en hel masse erfaringer fra A. P. Møller med herind og så køre det på samme måde. Jeg ville heller ikke være ydmyg over for opgaven, hvis jeg troede, at det var tilfældet, siger Jesper Lok.

Læren fra A. P. MøllerA. P. Møllers forretning er basalt helt an-derledes end den opgave, han skal løse i DSB. Men der er også nogle erfaringer, han kan bygge videre på.

− Når jeg kigger tilbage på A. P. Møller, så har det været et meget stærkt funda-ment i mange, mange år, at man aldrig har gjort ting mere komplekse, end de be-høvede at være. Man har altid haft fokus på at holde ting så enkle som muligt. Det kan være svært nok i sig selv, men det er meget vigtigt, at man ikke lader komplek-siteten eksplodere.

Den anden ting er, at man i A. P. Møller altid har haft en stor forkærlighed for at være resultatorienteret. Der har aldrig været tvivl om, hvem der havde ansvaret, og det tror jeg er en meget, meget vigtig disciplin, siger Jesper Lok.

Den sidste ting, han tager med fra A. P. Møller er en holdning om, at uanset hvor mange milliarder af kroner der investeres, er det i sidste ende mennesket, der driver forretningen. Alt afhænger på den måde af at have de rette medarbejdere på de rette poster.

– Derfor har der altid i A. P. Møller væ-ret stor fokus på at sammensætte stærke hold og sørge for, at man har masser af talent til at løse udfordringerne og for den gode, resultatorienterede ånd. Så de dele tager jeg med mig. Og så gælder det i øvrigt for både skibsfart og togdrift, at ret-tidighed er et nøgleord, understreger han.

Forventninger til forbundetJesper Lok har store forventninger til samarbejdet med Dansk Jernbanefor-bund.

– Vi har nogle store, fælles opgaver. DSB er rygraden i den kollektive trafik, og det vil sige, at vi forvalter er ret stort beløb på vegne af Danmarks befolkning. Vi har selvfølgelig en stor fælles interesse i at sørge for, at danskerne får fleksibilitet og effektivitet tilbage på jernbanen.

Så mine forventninger er selvfølgelig, at vi har et fælles mål, og det er, at DSB skal være kendt som en effektiv og ret-tidig transportleverandør. Det er lige så meget Dansk Jernbaneforbunds som det er DSBs opgave at kunne dokumentere, at vi driver jernbanevirksomhed effektivt, og det har intet at gøre med hævdvundne

eller tilkæmpede rettigheder. Vi er i 2012. Danskerne forventer, at de for de mange milliarder, de poster i DSB, får rettidighed og effektivitet for pengene. Der ligger kun en fælles opgave forude og venter på at blive løst, siger han.

Strategisk rejseJesper Lok er godt klar over, at det bliver en kæmpe opgave at få ændret DSBs omdømme. For andet år i træk ligger virk-somheden som nummer 140 i omdømme-analysen, og det skal der laves om på. Derfor har han lanceret et strategisk program, der hedder Sund DSB. Det skal føre virksomheden derhen, hvor kerne-produktet er i orden og hvor forretningen drives effektivt.

– Det er milepæl nummer et på den strategiske rejse, at vi sammen får over-bevist Danmark om, at DSB er effektivt. Det er meget vigtigt og en forudsætning for, at vi kan begynde anden del af vores strategiske rejse, at vi har et sundt funda-ment at bygge videre på. Man skal ikke begynde at gå i gang med alle mulige nye tiltag, hvis ikke fundamentet er sundt. Når det er kommet i orden begynder vi at bygge et DSB, som i høj grad påtager sig den komplekse opgave det er at binde kollektive trafikløsninger sammen. Vi skal skabe sammenhæng på hele rejsen.

Når fundamentet er i orden og økono-mien er genoprettet, skal vi i gang med at skabe et DSB, som er kendt for at være nemt og bekvemt. Så når danskerne tænker på DSB, vil de bruge ord som ”det er så nemt” og ”det er så bekvemt”.

Og min helt store vision er, at der slet ikke er nogen, der tænker på eller lægger mærke til DSB i hverdagen. Vi bliver jo heller ikke vildt overraskede, når vi tryk-ker på en kontakt, og lyset tænder. Det er ikke sådan, at hver gang man trykker på kontakten, så tænker man: det var da ubegribeligt - hvor kommer det dog fra? Det er helt naturligt, og man tænker ikke over, at lyset tænder. Tilsvarende skulle det gerne blive sådan, at danskerne i de-res hverdag ikke rigtig tænker på DSB, for det virker bare. DSB bliver det naturlige valg, siger Jesper Lok.

Vanskeligste periodeHan er fast overbevist om, at DSB har nået den første milepæl inden vi går ud af 2014. Han forventer således, at DSB i 2014 kommer ud med et overskud på 350 mio. kr. Når det er sket, bliver næste del af hans vision sat i værk. Det vil være en konstant forbedring af bestræbelserne på, at kunderne kan bruge tiden fornuftigt. Det bliver en tid med udvikling og forbedringer.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at de næ-ste to år bliver den vanskeligste periode. Den vil ikke være præget af positive og rosende overskrifter. Der skal skæres ned og afskediges. I 2014 vil der således være godt 1.000 færre ansatte end i dag.

– Det kommer til at præge de næste to år. Men der er ingen vej uden om. Der er ingen smutveje på den strategiske rejse. Vi skal knokle og koncentrere os om at få skabt det sunde fundament på vejen mod videreudvikling. Ved udgangen af 2014 skal DSB være en virksomhed, der har en økonomi, som er cirka en milliard kroner forbedret i forhold til nu. Det er opgaven, vi står over for, siger han.

Engagerede medarbejdereSiden han tiltrådte 1. maj i år, har Jesper Lok brugt en del tid på at tage rundt til stort set alle afkroge af DSB. Han glæder sig over, at han har mødt en hel masse dybt engagerede medarbejdere, som brænder for jernbanedriften.

– Det er et fantastisk fundament for at løse lige præcis den opgave, vi står overfor. Engagementet skal vi have omsat til noget resultatorienteret, og det tror jeg på, at vi kan gøre som organisation. Det helt afgørende for at det lykkes er, at vi løfter i flok på kryds og tværs af organisa-tionsdiagrammer og fagforeningstilhørs-forhold. Hvis vi ikke går i samme retning og løfter i flok, kan vi sætte det gode udgangspunkt, vi har, over styr.

Jesper Lok understreger, at DSB har et fantastisk udgangspunkt for at løse opgaven. Det er en vigtig samfunds-opgave, der skal løses, og DSB har en kundevækst på 3-4 pct. hvert år. De fleste virksomheder ville være superglade for at have en vækst i den størrelse. Endelig er det engagement, direktøren har mødt overalt i virksomheden, også et godt udgangspunkt.

Største hindring for målet– Så den største hindring for at vi ikke kommer i mål, vil være, hvis vi ikke får løftet i flok. At vi ikke samler os om den fælles opgave det er, men går i forskellige retninger og bruger vores energi på at diskutere de forkerte ting, snarere end at diskutere, hvordan vi får togdriften i Dan-mark gjort mere effektiv. Det skal være den fælles, bærende diskussion i alt. Og så længe vi holder os til den, er jeg sikker på, at vi kan gøre en masse for at dan-skerne bliver tilfredse med de penge, der bliver investeret i DSB, siger Jesper Lok, og han fortsætter:

(fortsættes næste side)

Page 22: JT 05/2012

22

– En anden vigtig faktor er, at vi alle sammen er villige til at være fleksible. Fleksibilitet indebærer, at den nogle gange er meget mere værd end omkost-ningerne forbundet ved den. Så vi kan

hver især gøre ting, som ikke koster os det store, men som betyder frygtelig me-get for at en virksomhed kan løse hver-dagens udfordringer. Der er det vigtigt, at man ikke står på sit terræn og ignorerer helheden, men at man siger: Jamen selv-følgelig kan vi da det. Hvis vi beslutter os for at være fleksible, så kan vi være det.

Så vi har skæbnen i egne hænder, hvilket jo er ideelt.

Medarbejderne har altid mulighed for at få kontakt med deres topchef. Jesper Lok har oprettet en blog, og han elsker også at få e-mails. På den måde har han fået input og idéer til, hvordan hverdagen kan forbedres.

Skyld og skandalerJesper Lok vil naturligt nok ikke ind i en vurdering af, hvem der har ansvaret for de seneste års mange skandalesager, herunder om politikerne har blandet sig for meget.

– Men vi har jo haft nogle sager, som har været rigtig uheldige for virksomhe-den: rejsekortet, IC4 og udlandseventyret. Jeg tror snarere end at bebrejde en hel masse andre, at det er klogest bare at tage den til sig og se på, hvad kan vi gøre for at undgå det i fremtiden. Udlands-eventyret, IC4 og rejsekortet har jo ikke nødvendigvis særlig meget til fælles, men der er mange ting, man kan lære af dem hver især. Omkring udlandet har vi lært, at før vi kan overbevise hinanden om, at vi er super effektive til at køre tog i Danmark, så skal vi lade være med at gøre det alle mulige andre steder. Man begynder også kun at ekspandere, hvis man har en konkurrencemæssig fordel og styrke i forhold til andre. Ellers skal man lade være. Omkring IC4 er det en ulykkelig situation, og vi gør det bedste, vi kan for at få de tog sat sikkert i drift. Der er også en masse ting at lære af den sag. Omkring rejsekortet er der også nogle ting, man kan tage ved lære af. Det er meget vanskeligt at styre et selskab, når der ikke rigtig er nogen, der sidder for bordenden. Og det gør der ikke i rejsekor-tet, så det er en vanskelig konstruktion, påpeger han.

Mange har spurgt Jesper Lok om, hvor-dan han har turdet give sig i kast med at få sat styr på DSB - en opgave, som an-dre har måttet opgive. Men udfordringen var så spændende, at han ikke ville takke nej, da han fik buddet. Nu har han siddet i direktørstolen i Sølvgade i fire måneder, og han er ikke blevet mindre overbevist om, at det er en fantastisk opgave han skal løse.

– Og at være en del af den løsning, er en fornøjelse. Vi skal jo have DSB til at lykkes for at få den kollektive trafik i Danmark til at fungere godt. Og det er fantastisk tilfredsstillende at være en del af det hold, der skal løse denne opgave. Men der er ingen tvivl om, at det vil tage tid at genvinde tilliden til DSB. Vi arbejder på det, siger han.

Kursen er sat for DSB(fortsat)

Jeper Lok: Vi kan lære meget af skandalerne.

Page 23: JT 05/2012

23

Page 24: JT 05/2012

24

I brancher som bygge- og anlæg, trans-port, landbrug og hotel- og restaurati-onsbranchen er der en betydelig grad af underrapportering af arbejdsskader og ulykker - altså at skader ikke bliver an-meldt som arbejdsskader. Selv alvorlige skader, der medfører skadestuebesøg - endda brækkede eller helt mistede lem-mer - indrapporteres ikke altid, viser en rapport fra LO, som har bedt Arbejdsme-dicinsk Klinik i Herning om sammen med Odense Universitetshospital at undersøge omfanget af denne underrapportering.

Problemet med underrapportering er dels, at man ikke får en reel statistik over,

hvor mange arbejdsskader der sker i hvilke brancher, dels at personen, som er kommet til skade, kan risikere at miste erstatning. Statistikken er vigtig, fordi den kan bruges til at sætte ind de rigtige steder, når vi vil forbedre arbejdsmiljøet med kampagner eller lovgivning. Og for den enkelte er det selvsagt vigtigt, at en arbejdsulykke, som måske her og nu ikke giver større gener, men som senere ud-vikler sig til en varig skade, er dokumen-teret, så der kan udbetales en erstatning efter lovens retningslinjer.

Selv alvorlige ulykkeranmeldes ikkeRapporten viser, at problemet er massivt. Op imod 75 procent af alle de arbejds-ulykker, der behandles på skadestuerne, anmeldes ikke, og selv når det gælder

alvorlige ulykker, er det kun omkring halv-delen, der anmeldes. Forskerne, der har udarbejdet rapporten, har sammenkørt oplysninger fra skadestuer, Arbejdstilsy-net og det såkaldte DREAM-register, som er en statistik over sygefravær. Og re-sultatet er nedslående. Især blandt unge anmeldes mange skader ikke, og flere brancher er hårdt ramt af underrapporte-ringen - brancher hvor der eksempelvis flyttes arbejdsplads eller hvor arbejdsmil-jøorganiseringen generelt er svag.

Det er formelt arbejdsgiveren, der skal anmelde en arbejdsulykke, men ser man på rapportens konklusioner, er de slet ikke gode nok til at få det gjort. Skadestuerne er heller ikke for gode til at indberette skader og ulykker, der skyldes arbejdet, og LO foreslår derfor, at både skadestuer og praktiserende læger skal indberette ulykker, så man får et mere retvisende billede af arbejdsmiljøet.

Læger skal havepligt til indberetning– LO foreslår, at både skadestuer og praktiserende læger skal have pligt til at indberette arbejdsulykker til Arbejdstil-synet. Selv om skadestuerne og læ-gerne ikke kan forudse, hvor lang tid den tilskadekomne vil være sygemeldt fra sit arbejde, vil det give et langt mere retvi-sende billede af antallet af ulykker end i dag, hvor der er store huller i Arbejdstilsy-nets registrering, siger LO’s næstformand Lizette Risgaard.

Mange bliver snydtfor erstatningAlt for mange arbejdsulykker og arbejdsskader bliver aldrig anmeldt, og det kan betyde store økonomiske tab for ansat-te, som senere mister eventuel erstatning. Det gælder også for jernbanen.

Af Gunnar Lomborg,Ægir

Page 25: JT 05/2012

25

– Desuden bør arbejdsgiverne helt klart motiveres til at indberette flere ulykker. Allerede i dag har arbejdsgiverne pligt til at anmelde alle ulykker, der kræver mere end én sygedag udover ulykkesdagen. Tallene viser desværre, at rigtig mange arbejdsgivere ikke lever op til den forplig-telse, siger hun.

Også dygtige arbejdsmiljørepræsen-tanter og en veludbygget arbejdsmiljø-organisation kan betyde, at flere skader anmeldes. Her kan de enkelte forbund selv gøre en indsats. Information til både medarbejdere, arbejdsmiljørepræsen-tanter og arbejdsgivere er også vigtig i forhold til at få styrket anmeldelsesgraden ude på arbejdspladserne.

Kan betyde milliontab– Det er vigtigt, at den enkelte medarbej-der selv er opmærksom på, at hans eller hendes skade bliver anmeldt korrekt. Det er ikke altid nok at sige det til sin leder - man skal sikre sig, at der sker en anmel-delse. Hvis en ulykke eller skade senere fører til, at man ikke kan passe sit arbejde og må førtidspensioneres eller omskoles, kan det betyde rigtigt mange penge, hvis ikke man har anmeldt skaden inden for det år, som er fristen, siger socialrådgiver Lene Nielsen.

Arbejdsskadesagsbehandler i Dansk Jernbaneforbund, Mikael Kristensen, er vidende om, at der også på jernbaneom-rådet er sager, der ikke bliver anmeldt. Han mener ikke, at det sker af ond vilje hos arbejdsgiverne, men skyldes sjusk eller forglemmelser. Men det kan være alvorligt nok.

– Frem til år 2000 var DSB selvforsik-rende, og dengang var det nok at sige til sin leder, at man var kommet til skade. Så kørte sagen automatisk. Sådan er det stadig i Banedanmark, men i DSB skal sagen nu anmeldes til et forsikringssel-

alle arbejdsskader, så vi kan bruge det til at hjælpe dels den enkelte, der måske senere for behov for hjælp fra sagsbe-handler, socialrådgiver eller advokat, dels kan sætte ind der hvor der sker mange skader, siger Mikael Kristensen.

Arbejdsområder helt uden skaderMen der kniber med indberetningerne. Det er ikke arbejdsgiverne, der skal indberette, det er typisk medlemmerne selv eller arbejdsmiljørepræsentanterne. På en række arbejdsområder kommer der slet ingen indberetninger om arbejds-skader, selv om det er åbenlyst, at der må ske skader. Således var der sidste år ingen registrerede skader hos lokomotiv-førerne i DSB, hos togpersonalet i Arriva, lokoførerne i DB Schenker, eller hos Lokalbanen. Metro har kun indberettet fire skader, mens der fra togpersonale i S-tog er en del.

– Vi kan kun opfordre til, at vi får indbe-retninger, så vi kan bruge det i arbejdet for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Men det er som sagt op til medlemmerne og arbejdsmiljørepræsentanterne at samle materialet ind og sende det til os, under-streger Mikael Kristensen.

Anmeld din skade- og følg den til dørs

Af Gunnar Lomborg,Ægir

skab, og det koster et beløb hver gang. Måske kan det betyde, at man lige venter en postgang med at anmelde sagen, men jeg tror ikke at det skyldes spareiver som sådan, siger Mikael Kristensen.

Skal meldes inden et årBliver en sag ikke anmeldt inden for et år, er der i princippet ikke noget at gøre. Han kender dog et tilfælde, hvor en arbejdsgiver erkendte at have svigtet anmeldelsespligten, og af egen drift gav en erstatning - selv om sagen tog mange år at få løst.

– Der er hårde krav til dokumentation i arbejdsskadesager, og det enkelte medlem gør sig selv en stor tjeneste ved at sikre sig, at sagen bliver anmeldt og fulgt til dørs. Og så vil vi i forbundet selvfølgelig gerne have indberetning om

Hun understreger, at det i værste tilfælde kan betyde tab af millioner af kroner for den enkelte, der måske bliver uarbejdsdygtig uden erstatning, og at det kan koste både hus og bil at gå fra sin almindelige løn og ned på en pension. Derfor opfordrer hun til, at medarbejderne er meget opmærksomme på at følge arbejdsskader op, og gerne kontakte fag-foreningen for at sikre at sagen er korrekt behandlet.

– De må hellere kontakte os en gang for meget end en gang for lidt. Hvis først der er gået mere end et år efter arbejds-skadens opståen, kan vi ikke gøre noget, hvis ikke der ligger dokumentation. Derfor er det så vigtigt. at alle skader bliver kor-rekt anmeldt, siger Lene Nielsen.

Tillidsfolk skal på banenFaglig sekretær Per Helge Christensen peger på, at der er nogle områder, hvor DJ modtager en del indberetninger om arbejdsskader, mens fagforeningen aldrig hører om skader på andre områder.

– Det betyder ikke, at de ikke bliver ind-berettet som arbejdsskader til forsikrings-selskab og Arbejdsskadestyrelsen, men at vi ikke får indberetning om det. Det kan skyldes, at tillids- og arbejdsmiljørepræ-sentanterne på nogle områder er bedre til

at følge op og få indberettet end på andre områder. Vi har fra DJ informeret og holdt møder og tager jævnligt emner op med arbejdsmiljørepræsentanterne, men ikke alle har forstået, at det er vigtigt for vores arbejdsmiljøarbejde, at vi får et overblik over, hvor og hvilke skader der sker, siger Per Helge Christensen.

Han opfordrer både arbejdsmiljøre-præsentanter og de enkelte medlemmer til selv at sikre sig, at skaderne bliver indberettet korrekt. Man bør sikre sig, at den er sendt til de rette instanser, så man ikke sætter sig selv i en uheldig situation, hvis det senere viser sig, at skaden kunne have udløst erstatning.

De store har styr på det– Jeg tror, at virksomhederne inden for vort område har godt styr på arbejds-skadebehandlingen, men der er ingen tvivl om, at der også på jernbaneområdet sker fejl, som på andre LO-fagområder. Og det kan koste vores medlemmer store summer. Så det er ekstremt vigtigt at især arbejdsmiljørepræsentanterne er opmærksomme på problemet og får talt med det enkelte medlem, der har fået en skade, følger op på at den er indberettet, og meddeler det til forbundet, understre-ger Per Helge Christensen.

Page 26: JT 05/2012

26

Arbejdsskadebarometer

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løb. erstat.

6 Tilkendt tilskadekomstpension

27 Erhvervsevnetab (kapital) 9.551.081,00

9 Erhvervsevnetab (løbende) 51.672,00

0 Behandlinger 0,00

13 Varigt mén 946.865,00

0 Privat forsikring 0,00

2 Via advokat 1.315.485,18

3 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste 65.541,40

1 Anden erstatning/godtgørelse 299.243,00

I alt 12.178.215,58 51.672,00

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2011 medlemmer til arbejdsskadeerstatninger for et samlet beløb på 15.305.421,- Des-

uden blev der opnået løbende ydelser for 106.256,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede

arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jern-baneforbund i perioden 1. januar til 24. august 2012:

Page 27: JT 05/2012

27

Arabella Neuhaus har været socialråd-giver i 30 år og har en bred erfaring fra mange forskellige områder. Senest har hun været socialrådgiver for Chaufførernes Fagforening, og før det på et jobcenter. Hun har desuden arbejdet som døvekonsulent og været socialrådgiver på et hospital og har mange års erfaring som underviser på en Social- og sundhedsskole.

Det er altså en bredt funderet medar-bejder, der fremover vil servicere med-lemmerne.

Lene Nielsen, som ellers netop var blevet ansat, valgte at stoppe ved udløb af sin prøveperiode, da hun var heldig at komme ind på et studie, hun gennem flere år havde ansøgt om. Dansk Jern-baneforbund ønsker hende held og lykke med uddannelsen.

Socialrådgiverens side vender snart tilbage

Socialrådgiverens side har været et tilbagevendende indslag i Jernbane Tidende de sidste mange år, og en service som mange af forbundets medlemmer har været meget glade for. Socialrådgiverens side vender til-bage efter nytår, når Arabella har haft tid til at finde sig til rette i stillingen.

Ny socialrådgiver

Hvad sker der ved banen?Funderer du somme tider over det? Måske specielt om hvad ”de andre” nu har for? - og hvorfor?

Hvis du kan nikke genkendende til disse spørgsmål, er det en ide at blive medlem af NJS – Forum for Nordisk JernbaneSamarbejde.

Vi er en forening for professionelle på alle niveauer indenfor jernbanesektoren.

NJS har fingeren på pulsen indenfor hele spektret, såsom administration, trafikpolitik, infrastruktur, signalteknik, markedsføring, rullende materiel, trafikplanlægning, trafikstyring og trafikproduktion

NJS afholder jævnlige ”gå-hjem møder”, hvor der på 1-2 timer gives en orientering om aktuelle temaer samt udgiver 5 gange årligt tidsskriftet NJT – Nordisk Järnbane Tidsskrift.

Gennem et medlemskab af NJS vil du også få mulighed for at etablere kontakter på tværs af medarbejderkate-gorier og virksomheder – netværk hedder det på nudansk.

Det er billigt at være medlem, kun 180 kr. om året.

Hvis du har en sund og naturlig interesse for din arbejdsplads, er et medlemskab af NJS noget, du bør prøve!

Se mere på vores hjemmeside www.njsforum.com

Dansk Jernbaneforbund har ansat Arabella Neuhaus som socialrådgiver. Hendes rolle bliver at hjælpe alle medlemmer - aktive såvel som pensionistmedlemmer - med spørgsmål og udfordringer omkring f.eks. sygedagpenge, revalidering, fleksjob, førtidspension, arbejdsfastholdelse samt pension, efterløn og andet inden for det sociale område.

Page 28: JT 05/2012

Pensionistsektionen

Pensionist-sektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]. Journalist Uffe Skov Pedersen har fået ny e-mail adresse.

Stof til Pensionistsektionen skalsendes til Uffe Skov Pedersensenest den 6. oktober 2012.Bemærk fremrykket deadline:For blad nr. nr. 7 er der allerede deadline 6. oktober - udkommer 1. december.

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbundpå telefon 36 13 25 00

28

VIGTIGEDATOER

DJ Sektionsmøde 22. maj 2013 • i Fredericia, Annonceres på hjemmsiden og i blad nr. 2/2013

FOTOKONKURRENCE

Svaret på fotokonkurrencen i blad nr. 4 er Ormslev st. fra den nedlagte Aarhus - Ham-mel - Thorsø Jernbane, og det svarede blandt andre Henrik Christian Andersen. Denne gang bliver vi i Jylland, og er nu ved en jernbane, der ikke er nedlagt. Har du et bud på svaret, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller som e-mail til [email protected] senest 6. oktober. Der trækkes lod blandt de rigtige besvarelser om to flasker god rødvin.

Torsdag 24. maj havde Horsens og Skan-derborg lokalforening arrangeret kør selv skovtur til Egebjerg sø nord for Horsens.Formanden havde lovet at skaffe godt vejr, og det overholdt han til fulde. Vagn Jensen havde sat sig godt ind i egnens historie m.m. og iførte sig turguide-hat og tog os med på en travetur i det

Skovtur på en dejlig dag

smukke område. Vi havde fået lov til at låne toiletter og udendørs borde ved en spejderhytte i området. Her spiste vi vores medbragte mad. En rigtig hyg-gelig dag.

Fhv. Stationsbetjent Ove H. Laursen, Horsens

Page 29: JT 05/2012

29

DJ Pensionistsektion afholder med-lemsmøde i Fredericia 13. november fra kl. 11.00 til 15.30 i Cafe Fic Fredericia Idrætscenter, Vester Ringvej 100, 7000 Fredericia.

Alle medlemmer af DJ Pensionistsek-tion samt ægtefælle/samlever er velkom-men til at deltage.

På mødet orienteres om sektionens aktuelle situation, og inden mødet vil sek-tionen være vært med formiddagskaffe og brød. Senere serveres en let frokost og mødet sluttes af med kaffe og lagkage.

Tilmelding er derfor nødvendig og skal ske til sektionsformand Poul Erik Chri-stensen, se tilmeldingskupon.

Ved togankomst til Fredericia station er der gratis buskørsel til mødested i tids-rummet 10.15 - 10.45. Guider fra Frederi-cia lokalforening viser vej til bussen.

Der er selvfølgelig også bustransport fra mødested til Fredericia station.

TILMELDINGSKUPON

Tilmelding til medlemsmødet i Fredericia 13. november(Afskrift kan benyttes)

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Antal personer:

Seneste tilmelding er 29. oktober.

Tilmeldingen kan foregå som almindelig post og skal ske til Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV, eller som e-mail til [email protected]

Ja Nej

"

Ønskes bustransport fra Fredericia station til mødested og retur (sæt kryds)

Invitation til medlemsmøde i Fredericia

Så dækkes der igen op til medlemsmøde!

og et væld af andre sjove, skøre og male-riske navne lever deres eget liv i forfatte-ren Sara Klærkes velskrevne og flotte bog af samme navn om øge- og kaldenavne i op mod 100 år i DSB. De 1751 navne er fordelt på 112 sider og er krydret med et stort antal anekdoter hentet fra livet i togtjenesten, fra ranger-pladserne, fra færgerne, fra billetsalgene og meget mere i et tilbageblik på en tid, der i dag kun er historie. Alt sammen rigt illustreret.

Bogen udgives af DJ Pensionistsektion og i sit forord skriver formanden for sektionen, Poul Erik Christensen, blandt andet om hans begrundelse for udgi-velsen: ” Vores gamle arbejdsplads er i stadig forandring, og vi må konstatere, at den kultur, som beskrives i bogen, ikke består i fremtiden, efter min overbevisning vil den uddø i løbet af få år.”

Bogen koster 100 kr. + evt. forsendelse og kan bestilles hos:

kasserer Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV. tlf.: 22 41 89 67E-mail: [email protected] Bankkonto: Arbejdernes LandsbankReg.nr. 5388 kontonummer 0000408802

Bogen sendes når indbetalingen er regi-streret.

Da Pensionistsektionen ikke skal tjene på bogen vil et eventuelt overskud gå til velgørenhed.

BOGSALG

Flabobben, Gabanøjsen - og Klokken ti minutter i to

Page 30: JT 05/2012

Pensionistsektionen

30

Af Uffe Skov Pedersen

Den gennemsnitlige levealder i Danmark er stigende, og dermed også antallet af demente, og det får en afsmittende virkning på plejehjemmene. I en ikke fjern fremtid vil en langt overvejende del af beboerne på et plejehjem være demente.

Allerede i dag vurderer eksperter, at op i mod en to tredjedele af beboerne på et plejehjem er ramt af en demenssygdom.

Den andel vil stige de kommende år alene af den grund, vi lever længere, og dermed stiger risikoen for demens syg-domme som Alzheimer.

Der findes op mod 30 forskellige varianter af demens, som er en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Alzheimers er den mest udbredte form og kan ikke helbredes.

Sygdommen kommer ofte snigende og føles som et bagholdsangreb for den syge og den nærmeste familie. Dagligda-gen bliver vanskeligere at overskue, først i det små, ting bliver forlagt, sokkerne lægges i køleskabet, komfuret tændes om natten. Og det er ingen vej tilbage. Sygdommen forværres kun.

Den demente får vanskeligere ved at genkende familiemedlemmer, hvem er

gift med hvem. Den demente begynder at mikse nutid med fortid, og venter måske på at børnene skal komme hjem fra skole, børn der i dag er tæt på 60 år.

Enlige med demens kan ikke klare sig i hjemmet og kan kun plejes på et pleje-hjem.

I mange andre tilfælde forsøger ægte-fællen til en dement at klare den umulige opgave at passe både den syge og hjem-met. Det er ikke den svigtende hukom-melse, der byder på de største opgaver, men det er den dementes adfærdsforstyr-relser, aggressivitet og vrangforestillinger, der slider mest.

Efter en hård og opslidende periode må de pårørende ofte erkende den næsten umulig opgave at passe en dement i hjemmet. Og der er kun en løsning, pleje-hjemmet.

På plejehjemHukommelsesklinikken på rigshospitalet sætter tallet for demente på plejehjem til måske 70 - 80 procent af beboerne. Blandt borgere over 80 år er en ud af fem ramt af demens. Tidligere var der demensafsnit på psykiatriske hospitaler, men de er sparet væk.

I dag giver demente på plejehjem store udfordringer. Pleje af demente kræver tid og enorm tålmodighed, samtidig reduce-

Demens i vækstDer er ingen kur mod hjernesygdommen demens på vej.

res personalet i kommunerne. Plejehjem-mene har den nødvendige viden, men mangler voldsomt meget resurserne.

Demente på et plejehjem kan være til gene for mentalt velfungerende. Demente giver megen uro og støjende adfærd. Det vil være en fordel at samle demente i se-parate afdelinger, men det vil være meget resursekrævende.

– Allerede i dag halter vi langt efter be-hovet. Der mangler i dag minimum 20.000 pladser til demente oplyser Ældre Sagen.

En god fremtidssikring ville være at ind-rette alle plejeboliger, så de egner sig til demente. Sker det allerede fra byggeriets start vil det ikke være dyrere end at bygge almindelige plejeboliger.

Ingen kurSom skrevet er der op imod 30 former for demens. Nogle er uhelbredelige, andre kan behandles ved en korrekt diagnose. Demens rammer hovedsaligt ældre.

Tilstanden demens kan også skyldes andre faktorer og kaldes Pseudodemens: Med årsag i så forskellige ting som depres-sion, alkohol, ensomhed eller manglende ”hjernegymnastik”.

Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at godt 85.000 danskere i dag lider af demens. I 2040 vokser tallet til 156.150 danskere.

I mange år har der uden held været forsket intensivt i en kur mod demens. I ti år har Rigshospitalet Hukommelsesklinik forudset, at en kur mod demens er lige på trapperne, men i dag er optimismen dalet. Nu håber man på et snarligt gennembrud i forskningen, men en kur er ikke lige om hjørnet.

Demente passes bedst på plejehjem.

Page 31: JT 05/2012

Pensionistsektionen

31

Forhenværende landsformand Anders Rasmussen blev på generalforsamlingen maj 1993 valgt ind i DSB Pensionisternes Landsforenings (DJ Pensionistsektion) bestyrelse og blev efterfølgende konstitu-eret som formand og bestred posten frem til 23. maj 2002, hvor han trådte tilbage og blev afløst af Poul Erik Christensen.

Efterfølgende blev han på den samme generalforsamling i 2002 valgt til posten

En æra er slutAf Uffe Skov Pedersen

Poul Erik Christensen takker Anders Rasmussen, til venstre, for mange års vel udført arbejde.

Da Vorherre skulle skabe Danmark bevir-kede usikkerhed, at han gjorde en prøve.

Den faldt heldigt ud - og Danmark blev skabt ud fra denne prøve. Vorherre var imidlertid så glad for denne prøve, at han ikke nænnede at smide den ud, men anbragte den i stedet i Limfjorden.

Sådan siger man på Mors, for prøven var Mors,

Imidlertid har udviklingen talt imod ø-begrebet, de affolkes, og hvad kan man så mere gøre?

Gør dem landfaste!Mors på den måde, at Vilsundbroen

åbnede i 1939, og ved denne lejlighed udtalte daværende trafikminister Fisker (og hermed Finansudvalget), at landets næste bro skulle ende på Mors. Hr. Fisker må have glemt at underrette baglandet, broen udeblev.

Efter krigen sad et broudvalg en række år, men noget konkret kom der ikke ud af dette.

Der blev løbede foretaget en række prøver og beregninger, herunder også udarbejdet økonomiske kalkuler. Et af re-sultaterne blev at Sallingsundbroen burde bygges til 90 km/t, hvilket ville koste cirka 2.7 million kroner. Denne udgift ville gan-ske vist blive stærkt minimeret gennem færgeoverfartens lukning, men jokeren i spillet var størrelsen af det tilskud, DSB skulle erlægge til broens bygning.

Da en samtidig plan om en bane over Mors til Thisted (Hanstholm) ikke var afklaret, var usikkerheden stor.

Alle kender nu resultatet af alle usik-kerhedsårene - broen blev bygget som

Guldvang skrev:

Banebro til Morsvejbro, ved Sallingsund syd for Nykøbing. Åbnet 1978,

På skitsen ses et alternativ fra 1950’erne, udarbejdet af DSB. Der blev opereret med to linjeføringer ud af Nykø-bing Mors, en mod vest, den anden fulgte kystlinjen øst om Nykøbing.

Som antydet ovenfor var banespørgs-målet knyttet sammen med Hanstholms baneplaner, og med den fart der er på nedlæggelse af landets havnebaner efter år 2000, må man konstatere, at Hanst-holm nok aldrig får sin ”havne”bane.

Pil 1:Det vestlige alternativ. Banen er her ført gennem bestående viadukt. Pil 2: Kystbanen, delvis på opfyldt terræn.

som revisor. Et job som han passede frem til generalforsamlingen i år, hvor han valgte at stoppe med ordene: Det er bedre selv at gå, end at få gode råd af andre.

Det var Anders Rasmussen, der i 2002 stod bag DSB Pensionisternes Landsfor-enings indmeldelse i Dansk Jernbanefor-bund.

Page 32: JT 05/2012

Pensionistsektionen

32

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere arran-gementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Esbjerg: Torsdag 4. oktober Kirkegade 51 kl. 14:00: Generalforsamling: Dags-orden, udover de faste punkter: Valg: a) Kurt Jensen. b) Simon Rasmussen. c) Bestyrelsessuppleant Ulrik Petersen. Re-visorer: a) Ernst Pedersen. b) Erik Skøtt. c) Revisorsuppleant Holger Barlo. Forslag til generalforsamlingen, samt ændring af vedtægterne skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødet. Der serveres 2 1/4 stykker smørebrød med 1 øl & 1 snaps, samt kaffe og småkager. Bindende tilmelding: Simon Rasmus-sen, 21 14 11 21, e-mail.: [email protected] eller Erik Kvorning 75 15 34 67, e-mail: [email protected] eller Kurt Jensen 60 71 16 63, e-mail: [email protected] senest torsdag 27. september.

Mandag 3. december: Juletur til Lübeck. Mødested: Museumspladsen, afgang kl. 7.00. Der serveres kaffe/te og rundstykker i bussen. Oplev julemarkedet i Lübeck eller besøg det berømte Lübeck-er Marcipan. Frokost er fælles spisning. Tid og sted bekendtgøres ved ankomst. Aftensmad indtages An Des Nordens. Der er mulighed for handel i kælderen til kl. 21:00. Drikkevarer er for egen regning. Pris ved minimum 40 personer cirka 450 kr. pr. person. Ret til ændringer forbe-holdes. Beløbet indbetales til Arbejder-nes Landsbank, med navn og adresse på konto: 5385 - 0243918. Bindende tilmelding: Kurt Jensen 60 71 16 63, e-mail.: [email protected] eller Simon Rasmussen 21 14 11 21, e-mail.: [email protected] eller Erik Kvorning 75 15 34 67, e-mail.: [email protected] senest mandag 26. november.

Fredericia: Torsdag 4. oktober I.P. Sch-midts Gård kl. 13.30: Banko. Tre kort 25 kr. og puljebanko 5 kroner pr. styk.

Torsdag 18. oktober. Efterårsferie. Ingen aktiviteter.

Torsdag 1. november I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Foredrag af Radmilla Lu-kic-Bardak forfatter til bogen ”Over broer”.

Hun kom i 1992 sammen med sin mand og to børn til Danmark som flygtninge fra krigen i Bosnien. Radmilla tilbragte tre år i asylcentre, men er i dag dansk statsbor-ger og bor i Donslund.

Tirsdag 13. november: Medlemsmøde i Fredericia Idrætscenter - se programmet der annonceres i DJ bladet nr. 5.

Torsdag 15. november I.P. Schmidts Gård kl. 13.00: Stiftelsesfest. Vi spiser en to retters menu, og derefter får vi kaffe med småkager. Medbring en pakke til pr. person til pakkespil. Pris 125 kr. Bindende tilmelding senest 8. november til Bodil eller Gurli.

Torsdag 29. november I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Stort julebanko, hvor vi spiller om ænder og rødvin. Tre kort 25 kr., puljebanko fem kr. pr. styk.

Torsdag 13. december Beboerhuset Lumbyesvej 2 kl. 13.00: Julefrokost. Vi har ”lokket” vores egen kok til igen i år at lave og servere vores julefrokost inklusive en øl eller vand + en snaps. Pris 175 kr. Bindende tilmelding senest 6. december til Bodil eller Gurli.

Helsingør: Fredag 12. oktober kl. 13.00: Pakkefest med madpakke eller bestilling af smørrebrød på liste hos kassereren.

Onsdag 31. oktober: Hyggemøde med fødselsdagslagkager.

Lørdag 3. november kl. 12.30: 30 års Jubilæumsfest i Væbnercafeen, Helsingør. Tilmelding og betaling nødvendig snarest. Kontakt formand eller kasserer.

Fredag 9. november: Hyggemøde.Onsdag 28. november: Bingo, gløgg og

æbleskiver.Fredag 14. december kl. 13.00: Julefro-

kost. Tilmelding og betaling nødvendig i forvejen. Kontakt Kasserer/formand.

Horsens Skanderborg: Torsdag 4. oktober: Ordinært møde.

Mandag 15. oktober: Tre dages tur til Friedrichstadt. Pris 1300 kr. inklusive fuld pension og alle udflugter. Nærmere om tilmelding og betaling.

Torsdag 1. november: Ordinært møde.Mandag 19. november: Hyggeefter-

middag i klubhuset kl. 14.00 med kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til bankospil er velkommen. Tilmelding nødvendig.

Torsdag 6. december: Julefrokost i huset kl. 12.00. Gaver til amerikansk lotteri er velkommen. Tilmelding nød-vendig.

Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn: Mandag 22. oktober kl. 14.00: Under-holdning ved Ivan Liljebæk med sang og foredrag om Flemming ”Bamse” Jørgen-sen. Pris: 75 kr.

Mandag 19. november kl. 12.00: Fødselsdagsfest. 3 retters menu, kaffe og musik. Medlemspris: 250 kr., gæster 300 kr. Bindende tilmelding senest 5. novem-ber, 43 45 21 49.

Mandag 10. december kl. 12.00: Julehygge med varm mad, 1 genstand og kaffe. Lucia optog og dans omkring ju-letræet. Pris: 200 kr. Bindende tilmelding senest 25. november tlf. 43 45 21 49.

Korsør: Torsdag 4. oktober: Banko! Husk tilmelding.

Torsdag 11. oktober: Efterårsfest. Musikalsk underholdning af ”Det grå guld”. Vi starter med kaffe og kage. Lotteri i pausen. Afsluttende med tre stykker smørrebrød. Tilmelding senest 4. oktober, pris 120 kr.

Onsdag 24. oktober: Udflugt til TV2 i Odense. Afgang Korsør 9.04. Rundvis-ning i Odense kl. 10.00 – 12.00. Frokost tre stykker smørrebrød i Giraffen, Odense banegård kl. 12.30. Taxa til TV2 og retur til Odense, i alt 6 km. Tilmelding senest 11. oktober, pris 200 kr.

Torsdag 1. november: Foredrag om John Mogensen. En sanger og folkerev-ser. Foredraget er med levende musik og syng med numre. Tilmelding senest 11. oktober, pris 40 kr.

Torsdag 15. november: Demonstration af eksempelvis pulserende magnetfelt terapi- og bioteknik - samt muligheden for at få et forbedret livskvalitet. Tilmelding 1. november, pris 0 kr.

Onsdag 28. november: Udflugt til jule-stemning i Tivoli. Afgang Korsør kl. 15.11, ankomst København 16.18. Vi samles til spisning i Tivoli cirka kl. 18.00 på Påfuglen. Menu: Flæskesteg og Risala-mande. Tilmelding senest 15. november, pris 200 kr.

Torsdag 6. december: Julebanko! Er altid godt besøgt! Husk tilmelding!

Torsdag 13. december: Juleafslutning med alt, hvad der hører julen til: Musik, sange, historier, nissegæt og stor jule-menu og julelotteri i pausen. Tilmelding 6. december, pris 150 kr.

København: Onsdag 7. november: Vi mødes ved Davids samling Kronprinses-segade 30 kl. 11.00 og spiser i Frederiks-

Page 33: JT 05/2012

33

Foto: Ole Husted Andersen

Pensionistsektionen

berg Hallens restaurant. Pris i alt, inklu-sive mad og drikke, 150 kr. Tilmelding til Baadsgaard senest 15. oktober, telefon 35 26 10 44.

Fredag 7. december Frederiksberg Hallens restaurant kl. 10.00: Det årlige julebanko. Gevinster for 6.000 kr. Vi får serveret flæskesteg, risalamande, jule-kringle, kaffe og øl. Pris 150. Tilmelding til Baadsgaard senest 25. november, telefon 35 26 10 44.

Husk betalingsservice i 2013, nærmere oplysninger kassereren, telefon 44 84 29 12.

Lolland-Falster: Tirsdag 16. oktober Kohaven kl. 14.00: Banko.

Tirsdag 6. november: Tur til Odense: Besøg på jernbanemuseet med senere frokost. Afgang fra Nykøbing kl. 8.11.

Tirsdag 27. november kl. 14.00: Banko om kødpakker.

Tirsdag 11. december: Juleafslutning på Kikko.

Nordvestsjælland: Tirsdag 9. oktober: Besøg på et økologisk landbrug. Nær-mere følger.

Tirsdag 13. november kl. 14.00: Under-holdning i Huset.

Tirsdag 11. december kl. 12.00: Vi mø-des i Huset til julefrokost.

Nyborg: Tirsdag 2. oktober kl. 14.00: Løvfaldsfest med efterårets dejlige farver. Der startes med kaffe, derefter gratis banko med fine gevinster. Efterfulgt af 3 stykker smørrebrød samt øl eller vand til 60 kr. Snaps kan købes.

Tirsdag 16. oktober kl. 14.00: Banko. Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 30. oktober kl. 14.00: Foredrag med Henry Schmidt.

Tirsdag 13. november kl. 14.00: Banko. Præmier: Gavekort og vin.

Tirsdag 27. november kl. 14.00: Julebanko. Præmier: Fem ænder, der ledsages af en god flaske rødvin. Des-uden mange gavekort. Husk tilmelding til julefrokosten!

Tirsdag 11. december kl. 12.00: Julefro-kost! Sted og den endelig pris på froko-sten kommer senere.

Næstved: Fredag 28. september kl. 13.00: Foredrag af Kaare Johannessen.

Fredag 26. oktober: Banko! Fredag 30. november: Julefrokost. Til

begge arrangementer fremsendes yderli-gere til medlemmerne.

Vi starter op igen fredag 25. januar med foredrag. Nærmere om dette møde vil blive tilsendt medlemmerne.

Odense: Mandag 8. oktober kl. 14.00: Banko, amerikansk lotteri og kaffe.

Mandag 22. oktober kl. 17.00: Fælles-spisning og socialt samvær. Bindende til-melding til kassereren senest 15. oktober 2012. Pris 125 kr. Reserver dagen.

Mandag 12. november kl. 14.00: Banko, amerikansk lotteri og kaffe.

Mandag 26. november kl. 14.00: Jule-banko med gode muligheder for at vinde en lækker and til julemiddagen. Der er også amerikansk lotteri og kaffe.

Mandag 10. december kl. 13.00: Vi run-der igen året af med en dejlig medbragt julefrokost. Reserver dagen.

Ringsted: Mandag 8. oktober Anlægs-pavillonen kl. 14: Besøg af Birgitte D. Sørensen. Emne er ikke aftalt endnu.

Mandag 12. november: Samme tid og sted fortæller Magna Håkansson om sit liv ved Københavns Sporveje.

Struer: Mandag 8. oktober 14.00 - 17.00: Foredrag: Emne er endnu ikke fastlagt. Kaffebord og samvær.

Mandag 22. oktober 14.00 - 17.00: Pladespil. Kaffebord og samvær.

Mandag 5. november 14.00 - 17.00: Foredrag. Emnet er endnu ikke fastlagt. Kaffe og hyggeligt samvær.

Tirsdag 13. november: Grænsetur, hvis der bliver tilslutning nok. Mindst 40 delta-gere. Mere om turen senere.

Mandag 19. november kl. 14.00 - 17.00: Gløgg og æbleskiver.

Mandag 3. december kl. 13.00 - 17.00. Juleafslutning, spisning og dans. Pris endnu fastlagt, se fremlagte sedler. Husk tilmelding.

Sønderjylland: Onsdag 17. oktober kl. 14.00: Besøg på Sønderborg Fjernvarme-anlæg, Augustenborg landevej 81, hvor der indvindes varme fra en dybdeboring samt solcelleanlæg. (Fremtidens varme-kilder i Danmark?)

Onsdag 14. november kl. 14.00: Lotto-spil på Bov Bibliotek, medbring en pakke værdi ca. 25.00 kr. Foreningen udsætter endvidere 3 gavekort. Kaffe i pausen.

Onsdag 5. december kl. 12.00: Tradi-tionel julefrost på Smedeby Kro. Prisen er endnu ikke fastsat. Drikkevarer til fornuf-tige priser. Tilmelding til Poul Frederiksen nødvendig, 74 67 89 76.

I januar holdes den årlige generalfor-samling, dato følger senere.

Aalborg: Tirsdag 23. oktober kl. 13.30 Vesterkær kirkecenter: DSB Regionschef Jørgen Rasmussen fortæller om DSB, der er i en rivende udvikling. Vi glæder os til en spændende eftermiddag med nuvæ-rende og fremtidige visioner for firmaet. Husk kop vi har brød og kaffe.

Tirsdag 20. november kl. 13.30 Vester-kær kirkecenter: Med spil på programmet. Banko om egne gavepakker, max kr. 25. To spilleplader gratis, ekstra plader 5 kr. pr. stk. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld. Gevinster til Amerikansk lotteri. Gratis kaffe. Medbring selv kop og brød.

Tirsdag 4. december kl.12.30 Park Hotel Aalborg: Julefrokost. Kræs til alle ganer inklusive 1 øl eller vand samt 1 snaps. Ris a la mande, kirsebærsauce, mandel og kaffe med småkager.”The Lynnerups” er nok også med på ”noderne” i år. Pris: 225 kr. Tilmelding senest onsdag 28. novem-ber, 21 73 00 42 eller 40 75 84 76.

Aarhus: Onsdag 10. oktober: Film.Onsdag 24. oktober: Efterårsfest.Onsdag 14. november: Bankospil.Onsdag 28. november: Julefilm.Onsdag 12. december: Julefest med

gløgg og æbleskiver.

Page 34: JT 05/2012

34

FRIT ORD

Dansk Jernbaneforbunds 53. kongres

I sidste nr. af Jernbane Tidende står der, ”For nu at sige det mildt, så er der mange stationer, der ikke bliver holdt. Fx Hol-bæk, hvor jeg stod på toget. Der ser det forfærdeligt ud.”

Hvad er årsagen til, at en enkelt station skal fremhæves ved navns nævnelse?

Så vidt jeg kan læse mig til, så foregik togrejsen søndag d. 8. juli. Jeg er ansat som stationsbetjent ved Holbæk station. Jeg var på arbejde 4., 5., 6. & 9. juli, og havde altså fri både lørdag og søndag, hvor togrejsen foregik.

Jeg ved ikke, hvem der var på arbejde på mine fridage 3., 7. & 8. juli, men eftersom jeg er fastansat ved Holbæk station, så bliver det jo mig, du hænger ud - folk ved jo ikke, at jeg har haft fri den weekend.

Hvis der er noget at udsætte på mit arbejde, så forventer jeg at høre det personligt fra min overordnede - jeg forventer IKKE at skulle læse det i Jern-bane Tidende! Og tilmed udtalt af ”min” forbundsformand!

Jeg får faktisk rigtig megen ros af Banedanmark folkene, personalet i Seven Eleven, taxachaufførerne samt buschauf-førerne for den måde, jeg holder Holbæk station på - når jeg er på arbejde.

De er rigtig kede af det, når jeg har fri-dage, ferier eller er på Kalundborg station og/eller strækningen.

Tiden nærmer sig Dansk Jernbanefor-bunds ordinære kongres. Det er under-skrivernes klare mål, at det skal være en kongres, som sikrer og styrker forbundets fremadrettede arbejde til glæde for alle vores medlemmer.

Forbundsnæstformandsposten bliver ledig, i kraft af at Henrik Horup med en enstemmig hovedbestyrelses godken-delse stiller op som kandidat til for-bundsformand, efter at Ulrik Salmonsen har meddelt, at han ikke genopstiller.

Derfor anbefaler vi forbundsledelsens indstilling af Preben Steenholdt Peder-sen som kommende forbundsnæstfor-mand.

Jeg føler mig virkelig ”trådt på” af hr. Ulrik Salmonsen.

Venlig hilsenLeon Ole Andersen, Kalundborg

Kære LeonJeg er oprigtigt ked af, at du føler dig trådt på. Mine bemærkninger i sidste nummer af Jernbane Tidende var på ingen måde beregnet på at hænge no-gen ud. At Holbæk station blev nævnt, skyldes ene og alene, at jeg den dag havde ophold på netop den station sammen med de i artiklen omtalte politikere.

Pointen med mine bemærkninger var at sætte fokus på det faktum, at der er afsat alt for få resurser til vedligehold af stationer og stationsarealer. Du og alle andre medlemmer af dansk Jern-baneforbund gør en fantastisk indsats, hver dag, året rundt. Men når midler og prioriteringer betyder, at stationer og stationsarealer alligevel forfalder, til trods for at alle ansatte gør en ihær-dig indsats for det modsatte, ja så er vi som organisation nødt til at råbe politikerne op.

I Dansk Jernbaneforbund mener vi, at de resurser, der afsættes til statio-ner og stationsarealer bør hæves. Det

vil vi arbejde for, og det var egentlig det eneste budskab, jeg ønskede at få frem.

Med venlig hilsenUlrik Salmonsen

Forbundsformand

FRIT ORD

MEDDELELSER

Julehygge i Fredericia

Igen i år afholder LPO DSB Fredericia ju-lehygge for vores pensionerede kollegaer, hvor de kan mindes de gode gamle dage. Det foregår i teknikgården ved vandtårnet tirsdag d.4. december fra kl. 09:00.

Vi starter dagen med morgenbrød og kaffe, og senere vil der være en gæste-taler, som vil orientere om, hvad der sker indenfor etaten i øjeblikket. Så er der socialt samvær resten af formiddagen, inden vi slutter af med en let frokost og lidt kildevand.

På bestyrelsens vegnePalle Dahl

Lokalkasserer, LPO DSB FA

Preben Steenholdt Pedersen(Foto: Ole Johnny Sørensen)

Page 35: JT 05/2012

35

Foto: Jørn Bailum

40 år1. november 2012Stationsbetjent Poul Lennon Larsen, DSB Koncernindkøb

16. december 2012Lokomotivinstruktør Birger Rhode Jensen,

DSB S-tog

22. december 2012Lokomotivfører (K) Kurt Bjørn Gulbæk,

DSB Fredericia

25 år1. november 2012Lokomotivfører Ole Boisen Andersen,

DSB EsbjergLokomotivfører Mikael Bøge, DB Schenker NyborgLokomotivfører Per Chabert, DSB KøbenhavnLokomotivfører Jens Clausen, DSB ÅrhusLokomotivfører Frank Esbensen, DSB OdenseLokomotivfører Mogens Emil Helstrup

Hauge, DSB EsbjergLokomotivfører Carsten Nørgaard

Jacobsen, DSB StruerRangermester Mette Eline Jacobsen,

DSB KastrupLokomotivfører Peder Isak Jensen, DSB S-tog

2. november 2012Sikringsmontør Mogens Jørgensen,

Banedanmark Sjælland

13. november 2012Landsdækkende tilsynsspecialist Lars

Rytter, Banedanmark Aalborg

1. december 2012Trafikinspektør Max Ahrendsen,

Banedanmark Sydjylland/FynStationsbetjent Jørgen Hans Anthony,

DSB BelvedereProduktionsenhedsleder Jens Rask, Banedanmark

4. december 2012Lokomotivfører Carsten Mogensen, DSB Aalborg

5. december 2012Banemontør Peder O. Eriksson,

Banedanmark Roskilde

15. december 2012Togfører Lis Grethe Dalgaard, DSB Århus

Hvem er PrebenPreben er 56 år og har bopæl i Kokkedal. Preben blev ansat som lokomotivfører i DSB i 1983 med start på S-togene. Efter 5 år kom han på de ”lange skinner” med stationering i Helsingør. Her fik Preben interesse for fagligt arbejde, og i 1990 trådte han først ind i lokalgruppebestyrel-sen og blev i 1998 gruppeformand/tillids-mand for Lokomotivførerne på depotet.

Preben blev på tillidsmandsmødet i det gamle LPA valgt ind i afdelingsbestyrelsen i år 2000 og har siden deltaget i mange møder og kursusaktiviteter, også med nordiske kollegaer.

I 2001 ved sammenslutningen af afde-lingerne til det Dansk Jernbaneforbund, vi kender i dag, blev Preben valgt som områdegruppenæstformand i LPO DSB, med Henrik Horup som områdegruppe-formand, og indtrådte samtidig i Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse.

I 2004 blev Preben ved Henrik Horups valg til forbundsnæstformand valgt som

områdegruppeformand i LPO DSB, hvil-ket Preben har været siden.

Som medarbejdervalgt bestyrelsesmed-lem i DSB bestyrelsen og HSU næstfor-mand repræsenterer Preben alle ansatte i hele DSB.

Preben er det sikre valg. Preben er driftsikker og har erfaringen gennem mange års organisationsvirke.

Preben har stor indsigt og viden om orga-nisationsarbejde, og han har altid haft mod til at prøve kræfter med nye udfordringer, også uden for eget arbejdsområde. Han har mange gode faglige og sociale kompeten-cer samt et bredt kendskab til jernbanesek-toren. Preben har med sine gode forhand-lings- og samarbejdsevner nået mange fine resultater for Dansk Jernbaneforbund og LPO DSB gennem sund fornuft, politisk realisme og sit vidt forgrenede netværk.

Preben har empati og et stort hjerte. Preben er gift med Lisbeth og sammen har de to døtre og nu også tre børnebørn, der nok som de eneste kan sno ham om

deres lillefinger. Så fritiden står foruden fagligt arbejde også på sommerhus og samvær med familie og venner.

Vi ved, at Preben vil arbejde for helhe-den og samlingen i forbundet, til glæde for alle forbundets medlemmer gennem fortsat udvikling af enhedsforbundet, hvilket er en absolut nødvendighed i de svære krisetider, vi befinder os i.

Preben er det kloge valg, der sikrer både kontinuitet og udvikling. Med Preben får vi hele pakken.

Med ønsket om en god kongres for et samlet Dansk Jernbaneforbund

Carsten M. Olesen, Jørn Nicolaisen& Niels Henrik Nielsen, Sektion DSB (Lokomotiv- Stations- og Togpersonalets Områdegrupper DSB)Carl D. Pedersen, Banepersonalets Om-rådegruppePer Jenner, Stationspersonalet DSB Vedligehold a/s

Lokomotivfører Steffen Bernt Jensen, DSB Struer

Banehåndværker Torben Jensen, Banedanmark Horsens

Lokomotivfører Ole Steen Jepsen, DSB FredericiaLokomotivfører (K) Hans Morten Bejning

Andersen, DSB KystbanenLokomotivfører (K) Ole Pan Hansen, DSB ÅrhusLokomotivfører (Ks) John Fedder, DSB S-togLokomotivfører Arnold Ejner Rye Nielsen,

DSB FredericiaLokomotivfører Ole Møller Rust Nielsen,

DSB StruerLokomotivfører Otto Willestrup Nilsson,

DSB KøbenhavnSikringsmontør Poul Verner Nordstrøm,

Banedanmark Sydjylland/FynKontorbetjent Irene Brunsgaard Ougtvig,

DSB KoncernindkøbBanehåndværker Mogens S. Rasmussen,

Banedanmark HorsensLokomotivfører Frank Sørensen, DSB ÅrhusLokomotivfører Frank Svanholm

Thomsen, DSB ÅrhusFagarbejdsleder Flemming Tolstrup,

Banedanmark StruerLokomotivfører Erling Villy Tychsen, DSB Tinglev

JUBILARER

Page 36: JT 05/2012

Tekst og foto:Jan Forslund

En overvågetjernbane

I dag er overvågningen af jernbanen næ-sten total. Mange finder det naturligt og trygt, nogle at det er krænkende for den personlige frihed.

Tænker man tilbage i tiden, var jernba-nen også dengang overvåget. Dog ikke af et fjernstyret videokamera, men af det menneskelige øje på stedet. Da jeg var ung i tresserne, var dét at rejse fra en station - eller blot at betræde en perron - ikke noget, man bare lige gjorde ubemær-

ket. Man skulle på mange større stationer - og på alle S-togs-stationer - passere mindst én DSB-medarbejder, som skulle kontrollere billetten. På perronerne var der ofte andre ansatte, der gjorde deres til, at stationen var ”tryg og overvåget”. Og skulle man ikke selv rejse med toget, måtte man mange steder pænt betale for en perronbillet for overhovedet at komme tæt på toget (!)

Siden da er stationerne affolket. Det helt store indhug i stationspersonalet skete i firserne og halvfemserne. Medar-bejdere i hobetal blev bortrationaliseret i forvisning om, at de var overflødige. Billetsalg lukkede overalt, og perronser-

vicen blev løbende overtaget af private firmaer, som med faste intervaller - og i bil (!) - kommer forbi stationen for at gøre rent. Og så er der selvfølgelig det korte besøg af de servicemedarbejdere, der skal tjekke og tømme billetautomaterne. Men fravær af stationspersonale gør desværre arealerne omkring stationerne mere udsatte og sårbare for hærværk og anden uhensigtsmæssig adfærd. Overvågning i dagI dag er der videoovervågning af langt de fleste DSB-stationer. Og kunderne er glade for det, da det nok skaber en vis form for tryghed. Overvågningen har i en række tilfælde faktisk medvirket til at opklare kriminelle handlinger. Det gælder fx hærværk eller voldelig adfærd over for medrejsende.

I alle S-tog er der hyppig stikprøve-kontrol af passagerernes rejsehjemmel foretaget af en antal servicemedarbejdere - og dertil non-stop videoovervågning inde i kupeerne. I Desirotogene på Svendborg- og Grenaabanen er der videoovervågning af indstigningsdørene, noget som også skal indføres i IC4-togene, når de kommer ud at køre. Dertil kommer videoovervåg-ning på alle DSB’s depoter og værksteder for at imødegå tyveri, graffiti og hærværk.

Også Lokalbanerne og Arriva har videoovervågning i togene. Primært for at sikre lokomotivførerens overvågning af ind- og udstigning, men også for at skabe tryghed i kupeafsnittene inde i toget. På de enkelte operatørers hjemmesider gør man meget ud af at informere publikum om eksistensen og betimeligheden i over-vågningen. Og det er fornuftigt. Selv om vi efterhånden gradvist har tilvænnet os et system, hvor vi som borgere bliver mere og mere overvåget, bør man anstæn-digvis altid oplyses om - når og hvordan det sker. Det er forståeligt, at man som borger kan føle sin frihed udfordret og antastet.

På billedet overvåges der på Gentofte Station …mon også fotografen er snuppet på fersk gerning… ?