JT 05/2015

Jernbane Tidende

OKTOBER 2015

Bem ærk:2 ugaver af logo!!Skal helst til beskæringhvis det ej er m uligtkan det nedereste bruges

04 Ny lærlingeuddannelse for stationsbetjente08 Langstrakt tysk strejke endelig slut12 Sikkerhed skal altid komme først16 Ledelse ifølge Flemming Jensen

stationsbetjente på godsområdet. startet på længe ventet uddannelse forDe første lærlinge er allerede

2 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2015

DSB bag statsligt

Forhandlingsforløbet om udlåns- og overdragelsesvilkår i forbindelse med DSBs beslutning om at udlicitere visse sta-tionsbetjentopgaver har været stærkt kritisabelt – til tider direkte utroværdigt, set med Dansk Jernbaneforbunds øjne.

Der har hersket en direkte uvilje mod at drøfte forhol-dene for de berørte medarbejdere i god tid, og nu hvor timeglasset rinder ud, er det dem der står med proble-merne. Forhandlingerne med ISS om overdragelsesvilkår for de overenskomstansatte har også trukket ud, da ISS ikke har ønsket en drøftelse før udlånsvilkår var på plads med tjenestemændene.

Det skal retfærdigvis siges, at det i 11. time er lykkedes at få nogle få ting igennem, hvor DSB har givet sig.

Uvilje til rettidig forhandlingDansk Jernbaneforbund forsøgte at komme med til forhand-lingsbordet allerede i foråret 2015, hvad angår tjeneste-mændene. Beskeden lød, at DSB først ønskede at tale med os, når en endelig leverandør var fundet.

Det er tydeligt for enhver, at udbuddet primært har hand-let om lønreduktion. Både overdragelses- og udlånsvilkår har som grundprincip fra DSBs side handlet om at opsige alle funktionstillæg med 3 måneders varsel, alle uden und-tagelse. Her må det være en forudsætning, at funktionen faktisk bortfalder, men dette har der ikke været vilje til at se på.

Usikkerhed til det sidsteISS har udvist stor interesse for kompetencer til at udføre andre opgaver end dem tjenestemændene løser i dag. Det har skabt en stor usikkerhed og uklarhed over hvilke opgaver tjenestemændene lader sig udlåne til ved et ja tak til udlån.

Det er tydeligt for enhver, at udbuddet primært har handlet om lønreduktion. Både

overdragelses- og udlånsvilkår har som grundprincip fra DSBs side handlet om at

opsige alle funktionstillæg med 3 måneders varsel, alle uden undtagelse.

lønpresDSB har heller ikke villet sige noget om genbeskæftigelse

i DSB. Dermed har tjenestemændene reelt stået i en situa-tion, hvor valget har stået mellem en ukendt lønnedgang og uklarhed om opgaver – enten i ISS eller DSB. Beslutningen skulle træffes inden forhandlinger om funktionstillæg var tilendebragt. Det har været et helt og aldeles uskønt forløb.

DSB er aldeles uforstående overfor at så mange har afvist udlånsaftalen. Mens dette skrives er der 2 dage til ISS’ overtagelse. Nu taler DSB om at kræve, at nogle af disse medarbejdere alligevel skal ’hjælpe’ ISS i en overgangspe-riode. Fik jeg nævnt, at visse elementer af forhandlingerne til tider har været direkte utroværdige? Dette er et godt eksempel, og for ikke at nævne, at skjulte opgaver i form af undervejssoignering var inkluderet i udbuddet, hvilket DSB oprindeligt havde undladt at nævne. Det er dog lykkedes at få denne option ”parkeret” indtil videre.

Overenskomstansatte uden rettighederISS mener i udgangspunktet, at de har haft god tid til at forhandle aftalerne for de overenskomstansatte. Omvendt har de ikke ønsket at aftale noget, som ikke var afklaret med DSB først. Derfor har DSBs nøl bevirket at forhandlin-ger med ISS har trukket ud. Ydermere rammes de overens-komstansatte af en af de åbenlyse svagheder ved virk-somhedsoverdragelsesloven, nemlig at den enkelte kun er beskyttet til den gældende overenskomsts udløb, hvorefter løn og arbejdsvilkår kan ændres drastisk.

Et udlåns- og forhandlingsforløb som dette minder i sti-gende grad om organiseret lønpres fra statslig side, og det har været en meget uskøn og urimelig proces DSB har tilret-telagt, mens de med loven i hånden sælger virksomhedens ansatte til laveste bud.

side 4 side 8 side 12

Side 4: Ny lærlingeuddannelse for stationsbetjenteDansk Jernbaneforbund og DB Schenker har via et usæd-vanligt samarbejde oprettet en ny lærlingeuddannelse for stationsbetjente på godsområdet. De første 10 lærlinge er allerede startet på uddannelsen, og om et år forventer par-terne at starte et nyt og formentlig større hold lærlinge.

Side 8: Langstrakt tysk strejke endelig slutEfter et års bitter kamp sluttede den længste strejke i Deut-sche Bahns historie definitivt denne sommer. Det krævede hele fem ugers mægling, før fredspiben til alle parters let-telse kunne tændes. Men var striden det hele værd?

Side 12: Sikkerhed skal altid komme førstDen danske jernbane er generelt meget sikker, og det skal den helst blive ved med at være. Derfor holder Trafikstyrel-sen et særdeles vågent øje med at både Banedanmark og operatørerne på banen sætter sikkerheden i fokus.

Side 16: Ledelse ifølge Flemming JensenDSB en virksomhed, som mange har en holdning til. Flem-ming Jensen oplever tit, at den holdning folk har, ikke afspejler det reelle billede af virksomheden. Her kommer han til orde i Jernbane Tidende, og giver sit bud på nogle af de udfordringer DSB står overfor i de kommende år.

Side 22: Nordisk sammenhold gør stærkDe nordiske lokomotivførerfagforeninger har været samlet – denne gang i Danmark, for at drøfte aktuelle problem-stillinger – herunder udfordringer med A & B licenser og forskellige regler og krav på tværs af grænser. Erfaringerne viser imidlertid at nordisk sammenhold gør en forskel.

Desuden:Side 20: Ny personaledirektør i DSB - Mette RosholmSide 24: Personalefest – fra kollega til kollegaSide 26: De sociale siderSide 28: PensionistsektionenSide 35: JubilarerSide 36: Bagperonen

Jernbane Tidende 117. årgang Udgives af Dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik HorupRedaktør: Carsten Jokumsen E-mail: [email protected] Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01Layout: Rosendahls Schultz GrafiskTryk: Rosendahls Schultz Grafisk

ISSN 0902-9710 (Papir)ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines:9. november – 4. januar (2016) – 29. februar (2016) – 9. maj (2016)

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. OlesenFaglig konsulent: Claus Møller FrederiksenSocialrådgiver: Lone KaczmarekArbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: 27-årige Rasmus Lange, der er en af de 10 lærlinge, som nu er i gang med uddannelsen til stationsbetjent hos DB Schenker. ”Det er det første job, jeg har haft, hvor jeg virkelig glæder mig til at komme på arbejde. Så jeg er rigtig glad for, at jeg søgte ind på den nye lærlingeuddannelse og at jeg kom ind.” Han har en fortid som fodboldspil-ler, og det har været prioriteret højst i hans tilværelse. På et tidspunkt tænkte han, at han jo ikke bare kunne rende rundt og spille fodbold til han var 50 år. Der måtte ske noget nyt. Han sendte en ansøgning og var heldig at komme med på det lærlingehold, der be-gyndte den 3. august. (Foto: Kennett Krebs)


Af Gorm GroveFotos: Ole Johnny Sørensen

Dansk Jernbaneforbund og DB Schenker har via et usæd-vanligt samarbejde oprettet en ny lærlingeuddannelse for stationsbetjente på godsområdet. De første 10 lærlinge er allerede startet på uddannelsen, og om et år forventer par-terne at starte et nyt og formentlig større hold lærlinge.

Uddannelsen er kommet i stand, efter at der er opstået en næsten katastrofal mangel på stationsbetjente.

Den tidligere toårige uddannelse var i praksis så dyr for operatørerne, at der i de seneste mange år er blevet uddan-net alt for få i forhold til behovet. I DB Schenker blev det meget tydeligt, da produktionsgruppeleder og områdegrup-peformand for SPO, Jørn Jessen, over for ledelsen fremlagde dokumentation for, at et generationsskifte blandt stations-betjentene meget snart ville blive tvingende nødvendigt. Gennemsnitsalderen var over 50 år i det fysisk krævende job på DB Schenkers godsterminaler.

- Lige nu er gennemsnitsalderen 52,4 år for stationsper-sonalet, fortæller Jørn Jessen.

Ved siden af ham sidder hans chef, produktionschef Jan T. Andersen, DB Schenker. Man mærker hurtigt, at de begge er stærkt engagerede i den nye uddannelse, som skal sikre kontinuiteten i behandlingen af de godt 80.000 containere og sættevogne, som DB Schenker årligt håndterer i øjeblik-ket.

Den tidligere toårige uddannelse var i praksis så dyr for operatø-rerne, at der i de seneste mange år er blevet uddannet alt for få i forhold til behovet.

Vi er partnere- I dette her spil om uddannelsen vil jeg faktisk hellere kal-des partner end chef, siger Jan T. Andersen med et anerken-dende smil til Jørn Jessen.

Ideen til den nye uddannelse opstod, fordi Jørn Jessen, Jan T. Andersen og til dels også Dansk Jernbaneforbunds faglige sekretær, Jan Christensen, en gang imellem mødes for at tale om de udfordringer, der er. Formålet er at gøre noget ved dem, så de ikke bliver til sten i skoen for hverken DB Schenker eller stationspersonalet.

- Det gjorde så, at vi begyndte at tale om, hvorfor vi ingen vegne kom med den gamle uddannelse. Den var toårig med både et grundforløb og et virksomhedsforløb. Men den betød, at virksomheden skulle ansætte en elev med fuld løn, ifølge overenskomsten med Dansk Industri. Og virksomhe-den skulle betale for både det år, eleven var på skole og for året i virksomhedspraktik. Det var to meget dyre år for virk-somheden, og færre og færre blev efterhånden uddannet. Så uddannelsen sygnede lige så stille hen. Nu er det lykkedes sammen med Undervisningsministeriet, Transportbran-chens Uddannelsesråd, TUR, og de tekniske skoler at flytte den økonomiske forpligtigelse over i uddannelsessystemet, samtidig med at uddannelsen er blevet gjort kortere, fortæl-ler Jan T. Andersen.

DB Schenker annoncerede ef-ter lærlinge i marts-april i år, og ansøgningsfristen var i maj. ”Vild med truck, tog og frisk luft” var den overskrift, der skulle tiltrække nye lærlinge.

Da idéen om en ny uddannelse opstod, blev TUR kontaktet med nogle idéer til, hvordan man kunne lave en etårig ud-dannelse. Parterne blev sporet ind på erhvervsskolerne, og en ny bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet gjorde det det muligt at rekruttere folk med et grundforløb fra erhvervsskolerne. Det vil sige fra vejtransport, lager, logistik og jernbanelinjen. Det viste sig, at der var så meget merit i uddannelserne, at DB Schenker ville kunne tage lærlinge fra alle linjerne. Dermed ville der være et stort rekrutterings-potentiale.

- Da vi var kommet så langt, blev direktionen og ledelsen i Dansk Jernbaneforbund enige om, at vi ville være sammen om at skabe denne uddannelse. Dansk Jernbaneforbunds næstformand Preben S. Pedersen, kom ud til os, og vi lavede et partnerskab om uddannelsen, som er til gavn for os alle sammen.

Og det er jo en fantastisk tilgang til dette projekt, at alle vil det, fortæller Jan T. Andersen med stort engagement.

Truck, tog og frisk luftMens Jørn Jessen tog fat på at rejse rundt og gøre opmærk-

Ny lærlingeuddannelse for stationsbetjenteDansk Jernbaneforbund og DB Schenker i usædvanligt samarbejde, der skal skaffe nye stationsbetjente til et område med mangel på mandskab.

OKTOBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 5

som på den nye uddannelse på erhvervsskolerne, fortsatte Jan T. Andersen bestræbelserne på at få alle brikkerne i puslespillet på plads. DB Schenker annoncerede efter lær-linge i marts-april i år, og ansøgningsfristen var i maj. ”Vild med truck, tog og frisk luft” var den overskrift, der skulle tiltrække nye lærlinge.

Der kom flest ansøgere fra Vestdanmark. Fra Østdanmark var det en mere broget forsamling ansøgere. Østeuropæere, som ikke kunne dansk, en tidligere key account manager, som havde været chef for en salgsafdeling, en lille, bleg mand, der havde været supersælger af mærkevaretøj i et stormagasin samt en receptionist fra et hotel. Men 10 af ansøgerne slap gennem nåleøjet og er nu i fuld gang med uddannelsen, der afsluttes med svendebrev.

- Det er dog ikke gået helt så godt som forventet. Vi ville jo helst have haft de helt unge mennesker, fordi vi har brug for et generationsskifte. Af de 10, vi har fået, er de syv over 25 år. Alderen varierer fra 21 til 40 år, og gennemsnittet lig-ger sidst i 20’erne. Så vi får ikke i første omgang hele det ge-nerationsskifte, som vi gerne ville have. Og når vi nu næste gang kommer hurtigere ud på skolerne med den er faring, vi nu har, og med en endnu mere detaljeret præsentation, så er vi måske lidt mere indbydende, og jeg tror, vi fanger flere af de unge. Vi benytter os i store træk af virksomhedsfor-lagt undervisning, fordi der ikke er nogen tekniske skoler,

der har et lokomotiv eller en godsvogn stående, siger Jan T. Andersen.

På reklameturJørn Jessens hovedopgave det næste års tid vil være at fungere som uddannelseskoordinator for de nuværende og kommende lærlinge. Det betyder reklameture rundt i landet til de tekniske skoler allerede i efteråret. Her skal han for-tælle om arbejdet som stationsbetjent og om mulighederne hos DB Schenker. Og der er gode karrieremuligheder hos virksomheden, som bestræber sig på at være en attraktiv arbejdsgiver, som man gerne vil arbejde hos.

- Lige nu er vi nødt til at rekruttere stationsbetjente fra et vikarbureau. De folk, vi får, kan ikke en brøkdel af, hvad mine egne folk kan. Så jeg hyrer kun folk fra vikarbureauet af nød. Jeg vil have sådan nogle folk som Jørn og hans gut-ter, som kan mange ting og er fleksible. Men fordi vi har så meget at lave, har vi ansat to-tre vikarer. Og det er jo helt håbløst, siger Jan T. Andersen.

Jørn Jessen tilføjer, at processen også har været at over-bevise HR-funktionen om, at en stationsbetjent ikke er en hyldevare, men en højt uddannet specialist.

- Vi havde tidligere en HR-chef, som dog ikke er her mere. Han hævdede, at han kunne skaffe lige så mange stationsbetjente det skulle være. Men han blev da heldigvis slemt klogere. For stationsbetjente hænger ikke på træerne længere. Det er en specialistfunktion og ikke en funktion, man bare skaffer, ikke engang gennem et vikarbureau. Du er nødt til selv at uddanne dem, og det betyder, at virksom-heden er nødt til at tage ansvar for uddannelsen. Ellers dør virksomheden. Jeg har brugt fem år på at løbe hovedet ind i lukkede døre. Og det var først, da jeg kom og sort på hvidt fremlagde aldersfordelingen, at der skete noget. Samtidig med, at Jan T. Andersen og jeg også begyndte at diskutere lærlingelønnen. Vi prøvede at gøre det salgbart overfor di-rektionen, så den kunne se, at det var en win-win situation. Firmaet skulle ikke af med så mange penge, som hvis det havde været den gamle toårige uddannelse, og det er en

Jørn Jessen (th) påpeger, at der er gjort meget ud af at sikre, at DB Schenker har fået de rigtige folk til de rigtige hylder. Virksomheden ønsker at give dem en uddannelse, hvor de kan udvikle sig som mennesker og blive i jobbet.

Jan T. Andersen (th) forsøger at skaffe sig et overblik over behovet for nye medarbejdere. De fleste er glade for arbejdet i DB Schenker og vil fortsætte med at arbejde mange år endnu. Det er også målet med lærlingene, at DB Schenker skaber noget, der er så unikt, at de nye lærlinge bliver her lige så længe som alle andre.


win-win for mig, som kunne få et generationsskifte plus få fyldt de huller i vagtplanen op, som jeg har. For vi står akut og kan bruge et sted mellem fem og syv færdiguddannede stationsbetjente. Vi kan bare ikke få dem, selvom vi prøver at reklamere for jobbene, forklarer Jørn Jessen.

Stationsbetjente hænger ikke på træerne længere. Det er en spe-cialistfunktion og ikke en funktion, man bare skaffer, ikke engang gennem et vikarbureau. Du er nødt til selv at uddanne dem, og det betyder, at virksomheden er nødt til at tage ansvar for uddan-nelsen.

Den perfekte hyldeJan T. Andersen bemærker, at selvom medarbejderne har passeret de 60 år, er de stadig både stolte og loyale. Han skrev for nylig et brev til alle på 60 år og derover og spurgte dem om deres planer for fremtiden for at skaffe sig et over-blik over behovet for nye medarbejdere. De fleste svarede, at de ville fortsætte arbejdet mange år endnu.

- Så det er helt fantastisk, at mange har fundet en hylde, der er så perfekt for dem. Og det er målet med lærlingene, at vi godt vil skabe noget, der er så unikt, at de bliver her lige så længe som alle andre, siger Jan T. Andersen.

Og Jørn Jessen supplerer:- I ansættelsesprocessen har vi gjort meget ud af at sikre,

at vi har fået de rigtige folk til de rigtige hylder. For vi er ikke interesserede i et kortvarigt forhold. Det er hverken til gavn for dem eller virksomheden, at vi giver dem uddan-

nelsen, og de så vælger os fra, eller vi vælger dem fra. Det er at smide penge ud ad vinduet. Vi ønsker at give dem en uddannelse, hvor de kan udvikle sig som mennesker og blive i jobbet. Det er derfor vi også har bygget ind, at de har mulighed for at gå andre veje, hvis de bliver trætte af at være på den hylde. Så kan de finde nogle andre nicher i DB Schenker, de kan søge ind i. Det giver en attraktiv arbejds-plads for unge. De indløser en billet her, og hvad de gør med den billet er op til dem selv. Hvad har man overskud til, og hvor meget vil man udfordre sig selv? I England sidder der f.eks. en lokomotivfører i spidsen for det hele. Der er mas-ser af muligheder, hvis man har evnerne, viljen og lysten, siger Jørn Jessen.

Vil skabe tillidJan T. Andersen er meget opmærksom på, hvordan det går med hver enkelt lærling, og han er på fornavn med dem alle. Han er også opmærksom på, at unge mennesker ofte ikke tør sige noget til en chef, som er en autoritet. Derfor gør han, hvad han kan for at skabe et tillidsfuldt forhold til hver enkelt ved ofte at spørge ind til, hvordan det går, og om alt er i orden. Nogle af de unge har kun oplevet skolen, og nu skal de pludselig ud på en arbejdsplads og finde ind i hierarkiet. Derfor er hver dag en meget større udfordring for et ungt menneske, end man lige regner med.

- Så vi gør en dyd ud af at kunne deres navne, det er helt basalt. Det betyder noget for dem, for pludselig bliver Jørn og jeg mindre farlige. På en moderne arbejdsplads er det rigtig vigtigt, at medarbejderne tør fortælle, hvis de har problemer. Der bør ikke være afstand mellem os og de nye elever. Selvfølgelig skal de høre efter indenfor rimelighe-dens grænser, men vi skal kunne tale om tingene på en god og fornuftig måde. Også håber jeg, at de bliver lige så glade for at være her, som Jørn og jeg er, siger Jan T. Andersen.

Han fortæller, at det dybest set slet ikke er ham og Jørn Jessen, der har haft det største arbejde, men derimod in-struktørerne på uddannelsen. Man har skullet bygge uddan-nelsen op helt fra bunden. Det er så mange år siden, at der har været elever i virksomheden, at der ikke længere findes undervisnings- og instruktionsmateriale. Det er instruk-tørerne, der skal finde det rigtige materiale til lærlingene. Instruktørerne er DB Schenkers egne togklargørere, som bliver tilknyttet de tekniske skoler på kontrakt, og som er godkendt af EUC Lillebælt. Skolerne kan ikke stille med fagspecifikke lærere, og derfor er stort set hele uddannel-sen lagt ud på virksomheden.

Fra sidelinjen følger andre trafikselskaber og ikke mindst DSB interesseret med i, hvad DB Schenker og Dansk Jernbaneforbund har gang i med den nye lærlingeuddan-nelse. Således har DSB indvilget i at starte et pilotprojekt op, og lade et antal lærlinge deltage på det kommende hold i foråret 2016. I og med, at DB Schenker har indgået en lo-kalaftale med Dansk Jernbaneforbund omkring aflønningen af lærlingene, er DB Schenker kommet et hestehoved foran mange af de andre. De vil nemlig være nødt til at aflønne lærlinge efter overenskomsten med Dansk Industri, og dermed bliver uddannelsen dyrere for dem.

Jan T. Andersen (tv) og Jørn Jessen (th) har arbejdet tæt sam-men om den nye uddannelse.


Rasmus Lange lagde fodbolden på hylden og valgte en lærlingeuddan-nelse til stationsbetjent.

Af Gorm GroveFoto: Kennett Krebs

- Det er det første job, jeg har haft, hvor jeg virkelig glæder mig til at komme på arbejde. Så jeg er rigtig glad for, at jeg søgte ind på den nye lærlingeuddannelse og at jeg kom ind.

Ordene kommer fra den 27-årige Rasmus Lange, der er en af de 10 lærlinge, som nu er i gang med ud-dannelsen til stationsbetjent hos DB Schenker.

Rasmus Lange er i lære på virksom-hedens kombiterminal i Taulov.

- Alle de mennesker, jeg har mødt herude, har været utrolig imødekom-mende. Man kan mærke på hver ene-ste af dem, at de kun er interesserede i, at vi elever skal gøre det så godt som muligt. Jeg er udelukkende positivt overrasket, siger Rasmus Lange.

Han har en fortid som fodboldspil-ler, og det har været prioriteret højst i hans tilværelse. Men sideløbende har

lærer fra den ene dag til den anden. Det giver bare mere blod på tanden, siger Rasmus Lange.

- Noget af det, der også tiltalte mig, var, at man i DB Schenker har mulig-heden for at arbejde sig op. Du kan i teorien starte med at rende rundt med en kost og være fejedreng, og faktisk have mulighed for at arbejde sig til en lederstilling, hvis det er det, man gerne vil. Og så der også en mulighed for at komme til udlandet og arbejde. Hvem ved, om det er en mulighed, der skal afprøves engang med tiden.

Jeg glæder mig - hver dag

27-årige Rasmus Lange er glad for lærerpladsen hos DB Schenker - Det er det første job, jeg har haft, hvor jeg virkelig glæder mig til at komme på arbejde.

Når man elsker frisk luft og godt kan lide at være ude i al slags vejr, så er uddannelsen til stations-betjent et oplagt valg.

Af Gorm GroveFoto: Ole Johnny Sørensen

Johan Müllertz Bach er 22 år og elsker frisk luft året rundt. Det var en af hans venner i FDF, der mente, at en uddan-nelse til stationsbetjent derfor måtte være noget for ham.

- Det mente han, fordi jeg altid godt har kunnet lide at arbejde ude i al slags vejr og på alle tider af døgnet.

Johan Müllertz Bachs ven mente, at en uddannelse til stationsbetjent derfor måtte være noget for ham, for han elsker frisk luft året rundt.

han så taget en HF eksamen på Århus Akademi. På et tidspunkt tænkte han, at han jo ikke bare kunne rende rundt og spille fodbold til han var 50 år. Der måtte ske noget nyt, og via sin onkel, som også arbejder i DB Schenker, hørte han, at virksomheden søgte lærlinge.

Hans onkel er rigtig glad for sit job og syntes, at Rasmus skulle sende en ansøgning ind.

- Nu har min morfar også været ved banen, og så tænkte jeg, at det ville være rimelig oplagt, at jeg også gav det en chance. Så var jeg heldig at komme med på det lærlingehold, der begyndte den 3. august, fortæller han.

100 år ved banenRasmus Langes mormor syntes også det var en god idé. Hun bemærkede, at hvis han bare kunne være der i 40 år, ville familien tilsammen have været ved banen i 100 år.

- Så jeg har nogle store fodspor, som jeg skal fylde ud. Jeg synes, at det er fascinerende, hvordan transport med godstog hænger sammen. At de den ene dag kan være i Danmark, og 24 timer senere i Italien. Lige nu er jeg på et stadie, hvor jeg kan mærke, at jeg

Og så tænkte jeg, at jeg faktisk gerne ville prøve det. Jeg tog et grundforløb på teknisk skole, og nu arbejder jeg så på Høje Tåstrup Terminal som lærling, fortæller Johan Bach.

Han har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper og har desuden taget en HTX eksamen. Han har ikke på nuværende tidspunkt overvejet, om han på et senere tidspunkt vil til udlandet og arbejde.

Egentlig ville Johan Müllertz Bach på teknisk skole have taget et grund-forløb som togklargører, men det blev i stedet et lager-grundforløb. Han fandt ud af, at han kunne gøre uddan-nelsen færdig hos DB Schenker, og der er han så nu.

Udeliv blev til arbejdsliv

Langstrakt tysk strejke endelig slut

På strejkeplakaten har den socialdemokratiske tyske arbejdsminister Andrea Nahles fået en lang næse, fordi hun ifølge lokomotivfører-fagforeningen GDL er i

færd med at udhule strejkeretten.



Tekst: Mathias Irminger Sonne, journalist, TysklandFotos: Christian T. Jørgensen / EUP-Berlin

Ni lokomotivfører-strejker på i alt 420 timer fordelt over et år. Et samlet økonomisk tab for tysk industri og handel på mange milliarder kroner. Og et markant økonomisk og imagemæs-sigt tab for Deutsche Bahn.

Set i det perspektiv er det ikke så mærkeligt, at det krævede hele 75 timers mægling, 16 kontrakter og 450 siders forlig, før alle parter i juli gav hinanden håndslag som afslutning på ”Der große Bahn-Streik”. Billedet efter forhandlingerne var derimod meget mærkeligt. Forhandlingsstilen og tonen i arbejdskampen havde været direkte ond, og for lokomotivfører-fagforeningen GDL’s vedkommende måtte leder Claus Weselsky på et tidspunkt endda stilles under politibe-skyttelse.

Efter kompromisset forblev stem-ningen iskold mellem parterne, som hver for sig stillede sig smilende op som vinder af kampen. I den tyske presse blev resultat derimod mødt med et skuldertræk, selvom der i det forgange år er skrevet stolpe op og stolpe ned om selve strejken, dens principielle og voldsomme konse-kvenser.

Hvem forhandler for hvem?For at forstå processen, må man gå tilbage til sommeren 2014. Indtil da havde den lille fagforening GDL forhandlet for landets ca. 20.000 lo-komotivførere, mens den langt større fagforening EVG forhandlede løn og arbejdsbetingelser for 140.000 øvrige Deutsche Bahn-medarbejdere. Men med udløbet af den gamle tarifaftale opstod den historiske strid mellem de tre parter.

På indholdssiden krævede GDL, at lokomotivførerne skulle have en mar-kant lønstigning, kortere arbejdstid og

en nedtrapning af det enorme bjerg af overtimer, de skubber foran sig. Men GDL krævede nu også at forhandle for de erhvervsgrupper, der til dels også er medlemmer af EVG, fx konduktører og stationsbetjente.

Samme job, to fagforeningerDeutsche Bahn ville derimod ikke finde sig i, at de to fagforeninger i princippet kunne lave hver deres tarif-fer for overlappende erhvervsgrupper. Bl.a. kunne det medføre, at medarbej-dere indenfor samme område ville være mere eller mindre privilegerede end deres kolleger, mens det på det praktiske plan kunne medføre forskel-lige arbejdstidsbestemmelser for to medarbejdere i samme position.

Deutsche Bahn stod med andre ord fast på en ”tarifenhed” og havde som betingelse for at forhandle, at GDL kun skulle forhandle for lokomotivførerne. Det ville GDL ikke, fordi det deres øjne ville bryde med den grundlovsfæstede ret til ”tarifautonomi” samt knægte hele fagforeningens grundlag og mål.

I de følgende strejker blev GDL-lederen Claus Weselsky generelt fremstillet som en uforsonlig og magtsyg person, og GDL blev beskyldt for blot at spille med musklerne og ville ændre magtforholdene overfor

fagforeningen EVG. Først da GDL fik arbejdsrettens ord på, at strejkerne var ”forholdsmæssige”, blev den of-fentlige stemning mere positiv overfor de lammende strejker.

Omstridt lov - indtil videreEn måneds tid før mæglingen i juni besluttede den tyske forbundsregering den såkaldte ”lov om tarif-enhed”. Den skal netop sikre, at der ikke opstår konkurrerende forhandlinger blandt enkelte erhvervsgrupper - hermed får den fagforening med flest medlemmer groft sagt forhandlingsretten indenfor den givne erhvervsgruppe.

Med denne lov vil man fra politisk side stække mindre fagforeninger som piloternes eller lokomotivfø-rernes, som kan lamme store dele af samfundet. Men loven, der ses som et angreb på de små fagforeningers for-handlings- og strejkeret, blev straks indklaget ved den tyske forfatnings-domstol. Der er delte meninger om, hvad klagen vil føre til, men processen vil i sig selv vare flere år.

Ikke for sarte sjæleMed disse betingelser som ramme begyndte to prominente politikere i forsommeren at mægle i den bitre strid. For GDL mæglede delstaten

Efter kompromisset forblev stemningen iskold mellem parterne, som hver for sig stillede sig smilende op som vinder af kampen.

Efter et års bitter kamp sluttede den længste strejke i Deutsche Bahns historie defini-tivt denne sommer. Det krævede hele fem ugers mægling, før fredspiben til alle parters lettelse kunne tændes. Men var striden det hele værd?

GDL og EVG• Blandt de ca. 25.000 lokomotivførere i Tyskland, er ca. 80 % organiseret

under ”Gewerkschaft Deutscher Lokomotivführer” (GDL). I alt har GDL ca. 34.000 medlemmer. Kilde: GDL

• Det konkurrerende Eisenbahn- und Verkehrsgewerkschaft (EVG) opstod ved en fusion mellem Verkehrsgewerkschaft GDBA og Transnet i 2010. Ved udgangen af 2013 havde EVG ca. 209.000 medlemmer med nedadgå-ende tendens. Kilde: DGB


Thüringens ministerpræsident Bodo Ramelow fra venstrefløjspartiet Die Linke, mens socialdemokraten Mat-thias Platzeck, mangeårig minister-præsident i Brandenburg, mæglede for Deutsche Bahn. Det skulle vise sig ”ikke just at være for sarte sjæle”, som Platzeck formulerede det bagefter.

Efter fem ugers forhandlinger med flere udskydelser blev resultatet blandt andet, at tre millioner loko-motivfører-overtimer skal reduceres til maksimalt en million timer frem til 2017. Til det formål ansættes 300 ekstra lokomotivførere ved Deutsche Bahn. Desuden reduceres arbejdsti-den til 38 t/uge fra 2018.

Samme lønstigningDet nok vigtigste krav, nemlig højere løn, blev også indfriet. Over to runder stiger lokomotivførernes løn med 5,1 procent - et tal, der absolut ikke er vilkårligt. Det svarer nemlig præcis til resultatet af tarifforhandlingerne i den konkurrerende EVG. Samtidig er en række arbejdstidsbestemmelser direkte copy-paste fra EVG’s tarif-

forhandlinger. Derfor har Deutsche Bahns personalechef, Ulrich Weber, ved alle givne lejligheder derfor også understreget, at der ”i fremtiden ikke mere vil være første- og andenklasses medarbejdere.” At kollisionen mellem forskellige tarifkontrakter blev und-gået, betegnede Weber ligefrem som ”mæglingens store succes”.

Mæglingsforliget indeholdt endnu en afgørende detalje: GDL indrømmes for fremtiden retten til at optræde som forhandlingspartner med Deut-sche Bahn uafhængigt af loven om tarifenhed - altså også for andre grup-per end lokomotivførerne Det kunne få GDL-chef Claus Weselsky til at kon-kludere, at fagforeningen ikke havde slugt så meget som en kamel. Men det rejser samtidig spørgsmålet om, hvor-dan Deutsche Bahn ved fremtidige forhandlinger vil håndhæve kravet om at opretholde ens arbejdsbetingelser for alle erhvervsgrupper.

Dårlig stilHele fornøjelsen har ifølge mediebe-retninger kostet Deutsche Bahn om-

kring 1,5 milliarder kr. Dertil kommer ifølge personalechef Ulrich Weber et mærkbart ansigtstab.

”Gennem de ni unødvendige arbejdskampe har vores image som arbejdsgiver definitivt lidt skade,” har han udtalt til avisen Tagesspiegel.

Her får han også luft for sin frustra-tion over GDL’s forhandlingsstil, der til tider har været yderst aggressiv.

”Det har ikke været god stil, sådan som GDL offentligt har talt om Deut-sche Bahn som arbejdsgiver. Det tager jeg faktisk ilde op, fordi GDL som fagforening udmærket godt ved, at Deutsche Bahn byder gode arbejdsfor-hold, som GDL i øvrigt selv har været med til at forhandle igennem,” lyder det fra Deutsche Bahn-manden.

Her ses fagforeningsmanden Roland Parnitzke hilse på en lokomotivfører under en af strejkerne.

En måneds tid før mæglingen i juni besluttede den tyske forbundsregering den såkaldte ”lov om tarif-enhed”.

GDL indrømmes for fremtiden retten til at optræde som for-handlingspartner med Deutsche Bahn uaf-hængigt af loven om tarifenhed - altså også for andre grupper end lokomotivførerne.


Nødvendig kampPå den anden side af bordet er Claus Weselsky dybt uenig i, at kampen har været unødigt hård.

”Jo, den hårde kamp var nødvendig,” indvender han på forespørgsel fra Jernbane Tidende.

”Deutsche Bahn havde i måneds-vis undslået sig at indrømme GDL vores grundlovsforankrede ret til at forhandle for alt togpersonale blandt vores medlemmer,” siger Weselsky og henviser til bl.a. stationsbetjente og servicepersonale.

”Alle disse mennesker har nu - til forskel fra tidligere, hvor tamme EVG forhandlede for dem - en stærk fagfor-eningsmæssig organisation.”

Derfor ser Weselsky GDL som vin-deren i det store spil:

”Deutsche Bahn satsede på, at tiden ville arbejde for dem. De ventede på ”loven om tarifenhed”, som i deres øjne ville feje GDL af banen. Men sådan blev det ikke. På den måde har Deutsche Bahn på uansvarlig vis brændt flere hundrede millioner euro af og skabt frustrerede kunder, for til sidst at stikke halen mellem benene.”

Absolut positivtSpørgsmålet om, hvorvidt den kom-promisløse arbejdskamp har været rimelig i forhold til målet, ser Claus Weselsky ligeledes ganske entydigt.

”Lokomotivførerne har i årevis skubbet millioner af overtimer foran sig, togpersonalet arbejder til dels under urimelige vilkår, som deres hid-tidige fagforening (EGV, red.) ikke har ændret på - arbejdsgivervenlig som den er. Og så kommer GDL og forhand-ler hårdt med koncernledelsen, men det er jo kun passende i forhold til omstændighederne omkring Deutsche Bahns afvisende holdning. Hvad skulle der være så forkert i det?” lyder det retoriske modsvar.

I det store og hele ser Claus Wesel-sky derfor ”absolut positivt” på resul-tatet af det ekstremt konfliktfyldte år.

”I modsætning til mange af hold-ningstilkendegivelserne i medierne,

Mæglingsresultatet mellem GDL og Deutsche Bahn• lokomotivførernes løn stiger med 5,1 pct. - samme procentsats som EVG

forhandlede sig til tidligere på året.• Alle lokomotivførere får en engangsvederlag på ca. 2.600 kr.• Fra 2018 nedsættes togpersonalets ugentlige arbejdstid med en time til

38 timer (= ca. to pct. lønstigning) • Lokomotivførernes overtimer skal nedbringes og begrænses til maksi-

malt 80 om året. Til dette formål ansættes yderligere 100 togpersonaler og 300 lokomotivførere.

der desværre var og er mere interes-seret i sensationer end i fakta, har den offentlige holdning faktisk aldrig helt vendt sig mod togpersonalets strejker. Selv i de hårdeste faser talte mere end 50 procent for GDL’s berettigede strejker. Desuden er det bemærkelses-værdigt, at trods kampens hårde tone og trods den ensidige medieberetning til fordel for Deutsche Bahn, står GDL’s medlemmer beslutsomt bag deres fagforening og dens resultater.”

Lettede kunderAt striden i GDL ikke er helt slut, har de seneste uger givet sig til udtryk i, at fagforeningens tidligere leder, Man-fred Schell, er blevet ekskluderet fra foreningen. Han har hele vejen gen-nem strejken været en stærk kritiker af Weselskys stil og linje. Ifølge ledel-

sen har Manfred Schell og en håndfuld medsammensvorne, der har grundlagt ”Initiativet for demokrati og retsstats-lighed i GDL”, opført sig ”fagforenings-skadeligt” og dermed svækket GDL’s forhandlingsposition. Den konkrete grund til deres eksklusion var dog, at de kort og godt ikke havde betalt deres fagforeningskontingent, lyder det på forespørgsel ved GDL.

Dermed indfinder roen sig forment-lig atter i fagforeningen og på de tyske skinner. Deutsche Bahns kunder kan ånde lettede op, men spørgsmålet er hvor længe. I mæglingsresultatet lød det trods alt, at begge parter frem til 2020 er forpligtet til at indgå mæg-lingsforsøg, før det kommer til en arbejdskamp. Men hvis det mæglings-forsøg viser sig at være uden resultat, må GDL atter strejke.

Foto: Deutsche Bahn

SIKKERHED skal altid komme først


Trafikstyrelsen fore-tager regelmæssige tilsyn i virksomhe-derne for at sikre, at sikkerhedssyste-merne virker efter hensigten. Tilsynene anmeldes på forhånd, men det sker at tilsy-net kommer med kort varsel – eksempelvis efter en indberetning fra eksempelvis en medarbejder.


Af Gunnar LomborgFotos: Paw Wulff Kyllesbech

Den danske jernbane er generelt meget sikker, og det skal den helst blive ved med at være. Derfor holder Trafik- og Byggestyrelsen et skarpt øje med sikkerheden hos både infra-strukturforvaltere (Banedanmark) og operatører (DSB, Arriva, DB Schenker osv)

I det moderne Europa er tanken, at tog – både passager- og godstog – skal kunne køre frit over grænserne uden hindringer. Men det mål er endnu ikke nået, fortæller kontorchef Leif Funch fra Trafik- og Byggestyrelsen.

- Målet er interoperabilitet, som gør det lettere også for nye aktører at ope-rere på de europæiske baner. Tidligere har de enkelte lande jo haft statslige monopoler, men i dag er det – som i Danmark – splittet op i infrastruktur-forvaltere og flere forskellige opera-tører. Det har betydet en opsplitning også af viden, og derfor er det vigtigt at virksomhederne forsøger at bevare viden i virksomhederne. Derfor skal de have ledelsessystemer, der sikrer at viden ikke forsvinder, når en medar-bejder for eksempel går til en anden virksomhed, siger Leif Funch.

Ledelsens ansvarHan peger på at det er topledelsens ansvar at sikre, at der fra top til bund er et engagement i at bevare og udvikle viden, som er nødvendig for at sikkerheden kan være i top. Det er et af de emner, som Trafikstyrelsen har en tæt dialog med virksomhederne om. Og på det område går det den rigtige vej, men det kræver et stadig fokus på ledelsessystemerne.

Trafikstyrelsen foretager regelmæs-sige tilsyn i virksomhederne for at sikre, at sikkerhedssystemerne virker efter hensigten. Tilsynene anmeldes på forhånd, men det sker at tilsynet

kommer med kort varsel – eksempel-vis efter en indberetning fra eksem-pelvis en medarbejder. Desuden skal alle virksomheder hvert år indberette hændelser og ulykker, som samles i en rapport der bruges til at se på de ge-nerelle problemer. Dertil kommer, at hver enkelt virksomhed skal indlevere en sikkerhedsrapport, hvor en række parametre skal være opfyldt.

Hvem gør hvad hvornår- Det skal de enkelte virksomheder bruge til at forbedre deres sikkerheds-ledelsessystemer. Der skal være styr på, hvad der skete, hvad virksomhe-den har ´gjort og hvem der har ansva-ret for at det bliver gjort. Eller skrider sikkerheden hurtigt, siger Leif Funch, som peger på at en del virksomheder benytter sig af professionelle rådgi-

vere med de ekspertiser, som især mindre virksomheder ikke selv ligger inde med.

En del hændelser kommer kun til Trafikstyrelsens kendskab, fordi med-arbejderne melder ind, når de oplever uregelmæssigheder. Det kan være svigt i materiel eller banelegeme, forbikørsler af signaler osv. Og disse indberetninger er helt afgørende for at virksomhederne kan lære af fejlene og undgå dem en anden gang. Derfor er det også betænkeligt, hvis indbe-retninger kan føre til, at medarbej-derne selv får problemer. Det kunne medføre, at medarbejderne blev mere tilbageholdende med at indberette.

- Det er vigtigt at ledelsen har et klart fokus på det her område, så alle ulykker og hændelser kommer frem og kan analyseres. Der skal være en

Trafikstyrelsen holder et særdeles vågent øje med at både Banedanmark og operatørerne på banen sætter sikkerheden i fokus.

Leif Funch, kontorchef i Trafik- og Byggestyrelsen.

(Foto: Trafik- & Byggestyrelsen)


god kultur, der understøtter en sik-kerhedsbevidsthed og en kultur, der sikrer at fejl og hændelser altid bliver meldt ind, understreger Leif Funch.

Der skal være en god kultur, der understøt-ter en sikkerhedsbe-vidsthed og en kultur, der sikrer at fejl og hændelser altid bliver meldt ind, understre-ger Leif Funch.

Rettidighed eller sikkerhedHan er klar over, at kravet om ret-

tidighed kan kollidere med kravet om sikkerhed, fordi sikkerheden altid skal komme i allerførste række. Men for operatørerne er det også ekstremt vigtigt at overholde rettidigheden.

- Det kunne skabe konflikter, men heldigvis er det min opfattelse, at operatørerne her i landet er meget opmærksomme på sikkerheden. Men kommunikationen kan spænde ben ind imellem – eksempelvis når en lo-komotivfører indberetter et problem, der vedrører selve banen. Så indberet-ter han typisk til sin egen organisati-on, som så skal formidle det videre til Banedanmark. Her har vi tidligere set eksempler på, at kommunikationen er glippet, fordi den person, der skulle kommunikere videre, eksempelvis har været syg, og der ikke har været pro-

cedurer, der sikrer kommunikationen uafhængigt af hvilke personer, der er på arbejde, siger Leif Funch.

Personalet spiller en vigtig rolleSelv om de forskellige virksomheder, der opererer på danske baner – DB Schenker, Arriva, DSB, lokalbanerne osv. – har forskellige tilgange til sik-kerhedssystemer, så fungerer de alle godt, understreger Leif Funch. Ikke mindst på grund af et opmærksomt og veluddannet personale, der har stor fokus på sikkerheden.

- Danske lokomotivførere og andet personale er generelt meget dygtige og samvittighedsfulde, og virksom-hederne er derfor også fremme i skoene. De gør selv opmærksomme på områder, hvor de behøver hjælp og hvor de ser problemer – et eksempel er Arrivas store opmærksomhed på overkørsler på deres strækninger. Vi har et godt samarbejde med virksom-hederne og også med personalets or-ganisationer som Dansk Jernbanefor-bund, så vi får alle de data ind, der er nødvendige for at kunne få et overblik over tilstanden og kunne rapportere videre til EU, som vi er forpligtet til, siger Leif Funch.

Fakta:Trafik- og Byggestyrelsen udgiver hvert år en sikkerhedsrapport for jern-banen, hvor alle ulykker, hændelser og rekommandationer mv. er samlet. Desuden har Trafikstyrelsen udgivet en ”Strategi og praksis for tilsyn med jernbanesikkerhed”, som fortæller om hvordan der foretages tilsyn, og ”Den fælleseuropæiske jernbane” som er en strategi for høj sikkerhed og smidig gennemførelse i Danmark. Dette og meget andet materiale kan findes på www.trafikstyrelsen.dk.


Af Gunnar Lomborg

Dansk Jernbaneforbund er helt enig med Trafikstyrelsens Leif Funch i, at sikkerheden altid skal komme i første række på de danske baner. Og som organisation for de ansatte på banerne fastslår næstformand Preben Steenholdt Pedersen, at kontrollen næsten ikke kan blive for nidkær.

- Vi mener at Trafikstyrelsen sag-tens kunne stramme skruen endnu mere og eksempelvis komme på uanmeldte tilsyn – ligesom man ser det hos Arbejdstilsynet eller Told/Skats razziaer. Det er fint at man lader de enkelte operatører om at opbygge sikkerhedssystemer, men de små og nye operatører har måske ikke helt styr på det på samme måde som de store. Her ved vi, at der kan ske fejl. Eksempelvis har vi set, at en ansat ikke fik fornyet sit certifikat, men kørte alligevel, og det kunne i teorien have store konsekvenser, siger Preben Steenholdt Pedersen, der sammen med faglig sekretær Carsten M. Olesen gerne ser en endnu mere aktiv Tra-fikstyrelse som eksempelvis foretage tjek af certifikater mm.

Kommunikation skal sikresOgså problemet med kommunikation mellem de forskellige virksomheder kender man i Dansk Jernbaneforbund.

- Vi oplever at der kan være proble-mer, når eksempelvis en lokomotivfø-rer melder ind om en signalfejl, som Banedanmark skal tage sig af. Her skal

kommunikationen gå gennem flere led, og det gør det for nemt at skubbe ansvaret fra sig. Virksomhederne må klart melde ud til medarbejderne, hvordan de skal indberette, hvem der har ansvaret, og hvordan de får feedback på deres indmeldinger, så de kan se at der sker noget, siger Carsten M. Olesen.

Hændelser og nærved-hændelser skal altid indberettes, men det kan være et problem, at medarbejderne kan risikere selv at komme i klemme, hvis de har overtrådt en regel. Det kan bevirke, at man ikke er så villig til at indberette hændelser, og derfor skal

virksomheder sikre, at medarbejderne har en motivation til altid at melde ind, mener Dansk Jernbaneforbund, som gerne ser at Trafikstyrelsen også på dette punkt markerer sig endnu mere.

For stramme køreplaner- Endelig er der problemet med at køreplaner og arbejdsplaner nogle gange er tilrettelagt så stramt, at det er umuligt at udføre arbejder uden at overtræde eksempelvis hastigheds-regler. Der er ingen medarbejdere, der er interesseret i at overtræde reglerne, men hvis det sker gentagne gange at en medarbejder nægter at udføre arbejdet, fordi det strider mod sikkerhedsreglerne, kan man godt tænke, at han måske ikke bliver specielt populær. Her mangler vi at der skrides ind og sikres, at arbejdet tilrettelægges, så man kan udføre det uden at sætte sikkerheden overstyr. Det er naturligvis både virksomheder-nes og medarbejdernes ansvar, men her er en myndighed som Trafiksty-relsen en vigtig opbakning til os som medarbejdere, mener Preben Steen-holdt Pedersen.

Gerne endnu mere kontrol

Forbundsnæstformand Preben S. Pedersen (Foto: Søren Jonesen)

Ledelse ifølge Flemming Jensen -

ÅBENHED, ÆRLIGHEDOG TRANSPARENS



Tekst: Carsten JokumsenFoto: DSB/Klaus Holsting

Jernbane Tidende taler med administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen en solrig tirsdag eftermiddag på hans kontor på hovedkontoret i Høje Taastrup. Her ind-rømmer Flemming Jensen, at han har fået mulighed for at komme ind i en spændende virksomhed, som har en utrolig spændende samfundsmæssig opgave, som er vigtig, og som er noget som alle danskere forholder sig til, mange meget kritisk, men dog en meget kendt virksomhed og en organi-sation, der løfter en stor og vigtig opgave. Om den opgave siger han selv:

”Jeg forsøger at gå til opgaven med ydmyghed og respekt i forhold til, at det er en opgave, som DSB har løst i rigtigt mange år. Der findes utrolig mange kompetencer og et stort engagement hos medarbejderne. Der er en loyalitet overfor virksomheden og den opgave man har. Folk bliver her jo i rigtigt, mange år.”

Nyheden om Flemming Jensens ansættelse kom for om-kring et år siden, men har kun siddet i direktørstolen siden 1. maj 2015. Der er, som han selv angiver, tale om en virk-somhed med en lang historie. Det er nærliggende at spørge, på hvilke måder han kan gøre en forskel for DSB?

”DSB har en meget stor driftsopgave at løfte. Det er en kompliceret opperation, som logistisk set er meget kom-pleks. DSB er også en meget medarbejderintensiv organi-sation. På den måde ligner opgaven meget det som jeg også gjorde i mit tidligere virke. Derfor tror jeg, at jeg kommer ind med en driftsforståelse og en forståelse for den opgave, som vores medarbejdere løfter hver dag. Det tror jeg kan være en styrke.

Jeg kommer fra en branche, som har været meget meget stærkt konkurrenceudsat, og derfor en organisa-tion, som har været vant til at gennemføre meget meget store forandringer. Det har man også gjort i DSB, men det har også været nødvendigt. Nu kan vi se, at DSB er i en situation, hvor man økonomisk står langt stærkere end tidligere.

Så tror jeg, at det er vigtigt, at vi forstår, at verden bliver ved med at forandre sig. Som mennesker kan vi bedst lide, at der ikke sker alt for store forandringer med det der er tæt på os selv. Omvendt kan vi godt lide forandringer med det der er omkring os. Vi kan godt lide, at vi ikke behøver gå i banken hele tiden, at vi kan klare det via netbank, det synes de bankansatte nok ikke lige så godt om som vi andre.

DSB er en virksomhed, som mange har en holdning til. Flemming Jensen oplever tit, at den holdning folk har, ikke afspejler det reelle billede af virksomheden. Det synes han ikke er uretfærdigt, tværtimod vil han tage handsken op og udvikle virksomheden, så DSBs produkt bliver så godt, at kunderne kommer til at holde mere af virksomheden end de gør i dag.

Den slags forandringer er der, og de er også nødvendige i vores virksomhed. Vi har en trafikkontrakt, hvor vi skal ef-fektivisere hvert år de næste ti år. Det kan vi kun gøre, hvis vi alle sammen stiller op og bidrager til at gøre virksom-heden DSB mere effektiv. Det potentiale findes i alle store organisationer. Det findes også i DSB, men det skal selvføl-gelig ske med værdighed og respekt for individet.”

Hvad er DSBs største styrke i dagens marked, med udsigt til øget konkurrenceudsættelse?”Det er vores kompetence og at vi opererer på en bred vifte. Vi er både på s-togstrafikken, regionaltrafikken og IC trafik-ken samt på vedligeholdelsesområdet, som gør, at vi har en stærk position. Vores kompetence findes så at sige bredt i organisationen.”

Du har overtaget direktørposten på et tidspunkt, hvor med-arbejdertilfredsheden i DSB var historisk lav. Hvordan vil du løfte den udfordring?”Det er meget meget svært at indføre så store forandringer, som dem man har indført i DSB uden at det også påvirker medarbejdertilfredsheden. Jeg har ingen holdning eller kommentar til om man har gjort det på den rigtige måde eller om det kunne have været gjort anderledes. Det er fak-tuelt korrekt, at DSB økonomisk for ikke ret lang tid siden var ekstremt sårbar. Det er man ikke længere. For at sikre så mange arbejdspladser som muligt, så er det en forud-sætning at man også har en virksomhed, der økonomisk kan fungere. Det gør den nu, så på den måde har de store forandringer sikret rigtigt mange arbejdspladser.

Jeg tror på, at man som leder bedømmes på det man gør, og den måde man agerer på. Jeg kommer til at være meget åben og transparent både omkring det der fungerer rigtigt godt, men også der, hvor vi bliver nødt til at adressere yder-ligere nogle ting, for vi skal jo være mere effektive hen over de kommende ti år.”

I forhold til arbejdet med at leve op til effektiviseringskrave og samtidig sikre konsistens og integritet, har DSB da tillid til medarbejderne?”Det er jo et fælles ansvar. Det er naturligt, at det er jeg selv sammen med bestyrelsen og direktørkredsen, der siger, hvad det er for nogle problemstillinger vi er nødt til at løse. Det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at få den forståelse hele vejen ud i systemet, og få skabt en forståelse for, at det her må vi gøre. Alle må ligesom være indstillede på, at forandringer er et vilkår i vores branche ligesom det faktisk også er i mange andre brancher.

I DSB er vi meget beskyttede på nogle områder. Vi kører jo på en 10årig trafikkontrakt. Det betyder at vi ikke er lige så sårbare overfor fx en finanskrise, som virksomheder, der opererer på rene markedsvilkår er. Det fritager os ikke for de nødvendige effektiviseringer vi løbende skal foretag, men det betyder, at vi kan gøre det i et tempo, hvor de flest kan følge med.”

Hvilke elementer skal der til for at styrke og opretholde et tillidsfuldt samarbejde om de forandringer, der løbende skal implementeres?”Det er åbenhed, ærlighed og transparens. Det at jeg og re-sten af direktørkredsen kommunikerer helt åbent, hvad det er for nogle udfordringer vi ser, og så at vi i en god dialog forsøger at se, hvordan vi kan løse det her udfordringer. Det er mit håb, at vi kan komme til en fælles forståelse af, at der er nogle krav der skal opfyldes. Hvis vi har den fælles forståelse, og vi i øvrigt kommunikerer tingene åbent og ærligt, så behøver det jo ikke være konfliktfyldt.”

Udlicitering af visse opgaver, er det en udvikling du ser fortsætte?”Helt overordnet forstår jeg godt, at medarbejderne gerne vil være ansat i DSB. Det skal vi være meget ydmyge og glade for. På nogle områder kan det have en værdi for medarbejderne, at være ansat i en virksomhed, hvor det man beskæftiger sig med, er kerneopgaven i virksomheden. Det kan blandt andet styrke fagligheden for medarbejderne, når deres kompetencer er i fokus. Når vi har haft dialoger fx med ISS, og vi hører, hvordan de anskuer den opgave de løser, så er de enormt dedikerede. De ønsker virkelig at engagere deres medarbejdere i opgaven, for det er deres kerneopgave.

Det er ikke en strategisk beslutning, at alt hvad der kan udliciteres skal udliciteres, men det er heller ikke en stra-tegisk beslutning, at vi skal gøre alting selv. Det handler om at finde en fornuftig balance og at gøre det på en ordentlig måde i forhold til medarbejderne, der hvor det kan være aktuelt.”

Hvad med den erfaring man sender ud af virksomheden. Udli-citeringer og besparelser betyder jo, at medarbejdere med en stor viden og mange år i virksomheden pludselig må forlade DSB. Er det med i overvejelserne?”Det er selvfølgelig med i overvejelserne. Vi skal kun udlicitere, hvis vi kan gøre det til en samarbejdspartner vi har tillid til. Det skal være en selvfølge for os, at de medar-bejdere vi må sende videre, kommer til en virksomhed, der har ordentlige vilkår, der er overenskomstdækket, og hvor medarbejderne er beskyttet på en måde som man også er i DSB.

Vi skal passe på med at tro, at vi i DSB er unikke på hvert eneste arbejdsområde, og at vi er de bedste til at udføre den. Så unik er DSB ikke på mange af de her områder, andre virksomheder gør det samme, og derfor kan man godt fore-stille sig, at der er yderligere områder, hvor vi kan få mere kompetence, ved at gøre det anderledes. Så kan det godt ske, at det ikke er DSB kompetence.”

DSB er en servicevirksomhed. Hvad er det for en service DSB leverer i dag? Og hvad er det for en service DSB skal levere i fremtiden?”Ja, vi er en servicevirksomhed, og vi er også en stor drifts-


organisation, men vi skal passe på med at det ikke er med udgangspunkt i driften, at vi beslutter os for, hvad det er for nogle produkter vi skal levere. Vi skal skabe nogle produk-ter, så vi af vores kunder opleves som innovative, nyska-bende og nytænkende. Produktet skal være sikkert, der skal være god kunderettidighed, og vi skal være pålidelige. Men vi skal også være aktive i forhold til at finde ud, hvad det er kunderne forventer fremadrettet.

Jeg tror det handler meget mere om den integrerede rejseoplevelse med mulighed for at købe og betale det hele via digitale platforme. Samtidig skal vi kunne rumme de kunder vi har, som ikke er med på digitaliseringsbølgen. Jeg kan også se, at vi er nødt til at stræbe efter større transpa-rens i vores prissætning, så det bliver enklere for kunderne at forstå. Vi er nødt til at skabe nogle enkle, transparente løsninger for vores kunder, og så skal der naturligvis være differentierede priser på nogle områder. Vi er nødt til at tænke markedsmekanismerne med ind i vores forretning.

Kort sagt skal vi være en virksomhed drevet af et kunde-fokus og en kommerciel agenda med en drift der fungerer.”

De tendenser, der i øjeblikket ses på luftfartsområdet fx med indlejet personale hyret gennem vikarbureauer. Kan der drages paralleller til jernbaneområdet?”Jeg ser ikke, at vi bliver udfordret på helt samme måde på jernbaneområdet. Hvis vi ser på luftfartsområdet, så er det jo nye aktører, der kommer ind i et fuldstændigt frit mar-ked. Det ville svare til, at hvem som helst kunne gå ud og købe 4 tog og begynde at køre mellem Århus og København. Det kommer ikke til at ske. Så på den primære togdrift ser jeg ikke at det bliver en udfordring.

Jeg er selv tilhænger af den danske model, hvor arbejds-markedets parter aftaler vilkår, og jeg tror det er meget vigtigt, at vi har det faglige system, som er en værdig samar-bejdspartner og forhandlingspart. Jeg tror ikke på en model, hvor man regulerer overenskomsterne via lovgivning, som man gør i nogen lande. Så kan man selvfølgelig pege på nogle af de her udliciteringsopgaver og spørge, om det så kunne blive et spørgsmål der? Der mener jeg, at DSB som virksom-hed kommer til at være helt tydelige omkring det forhold, at udliciteringer kun kommer til at foregå til virksomheder, der også er overenskomstdækket på danske overenskomster.”

DSB har tilskrevet Folketingets Transportudvalg og meddelt, at man agter at begynde udrulningen af Enmandsbetjening med overgangen til K16 i december 2015. Hvad er DSBs am-bitionsniveau når det handler om enmandsbetjening?”Det er korrekt, at vi har fået godkendelse til at køre en-mandsbetjent i Nordjylland. Det kommer til at starte med K16. Sådan som tilladelsen er givet, er det ikke noget, der bare pr. automatik kan rulles ud på resten af DSBs stræk-ninger.

Hvad med togpersonalet? Hvordan ser du på deres funk-tion set i lyset af ønsket om yderligere enmandsbetjening?

”Togpersonalet er en vigtig del af servicekonceptet over-

for vores kunder. Når det gælder mig selv, så skal jeg bruge lidt mere tid på at prøve at forstå det her til bunds. Det handler om, hvad det er vi gør ved vores produkt, når vi ind-fører enmandsbetjening og om det er det rigtige. Så er der også den økonomiske vinkel, her er spørgsmålet, hvordan vi kan skabe forudsætning for at DSB kan fungere optimalt.

Det er jo almindeligt kendt, at vi tidligere har kigget på Kystbanen, men der ligger ikke nogen klar plan for, hvornår vi går videre med det, og hvordan vi eventuel gør det. Jeg har desværre ikke et klarere svar på det.”

Hvordan ser du i det hele taget på togførerrollen i DSB?”Der er ingen tvivl om, at mange af vores kunder er trygge ved, at der er togpersonale ombord. De løfter en stor opgave, og vi kan se med de mange sporarbejder og deraf følgende udfordringer, hvordan togpersonalets ageren er blevet meget godt modtaget af kunderne. Tilbagemeldin-gerne lyder at personalet har håndteret det rigtigt godt. På trods alle de gener det her givet, så har vi som organisa-tionen løftet opgaven og togpersonalet har håndteret det rigtigt fint overfor kunderne.

Vi er lidt tilbage ved, at vi skal være en kundedrevet virk-somhed. Derfor kan man sige, at det er vores kunder, der skal slutte op om den service, den ydelse, den værdi som vores togpersonale kan skabe, Kunderne skal være villige til at acceptere, at det er en del af den omkostning der er forbundet med at køre tog. Vi skal selvfølgelig lave priorite-ringen, men så længe vores kunder værdsætter togpersona-let, og det gør de jo, så skal vi være meget varsomme med at ændre den del af produktet.”

Hvor ser du DSB om 10 år?”Der er indgået en 10års kontrakt, så frem til 2024 skal vi operere i henhold til Trafikkontrakten. Som en del af Trafik-kontrakten har vi en opgave med at vurdere, hvordan DSB skal organiseres, hvis man politisk måtte ønske at lægge dele af togdriften i udbud. Det er ikke en beslutning, som vi kan tage selv. Vi bliver nødt til at acceptere den til enhver tid herskende politiske ambition på området.

Jeg synes jo at DSBs DNA i meget stor udstrækning er at transportere vores kunder, at sikre driften og vedligeholde materiellet. Derfor synes jeg også, at vi skal kæmpe for, at det også skal være DSBs opgave fremadrettet. Jeg har svært ved at se nogen i Danmark, der er bedre til det, og jeg vil meget gerne have, at vi som virksomhed og som organisati-on alle sammen siger: Lad os gøre det svært for vores ejere at beslutte at lægge tingene hos nogle andre end os!

Der kan være EU regler eller andet der gør, at nogle procenter af driften skal i udbud, men så beder vi om, at det sker på lige vilkår og med lige muligheder, således at vi også kan byde ind på den trafik. Der er nogle begrænsnin-ger i dag, som gør at det er meget svært for os at komme i betragtning på lige fod med andre.

Min vision for DSB er at vi fortsat skal have det togsystem vi har i dag, og at DSB også skal køre togene.”



Ifølge Mette Rosholm selv, vil hun være en personaledirektør med stort fokus på medarbejderne, som går yd-mygt til opgaven, og som er konstruk-tiv og meget gerne går i dialog, så den rette vej fremad kan findes. Hun har været i DSB i 1½ år i den juridiske afdeling. Nu bliver det spændende at se, hvordan den juridiske ekspertise kobles til personaleledelse.

Umiddelbart ligger der en stor opgave i at få vendt den negative ud-vikling, som DSB har oplevet i forhold til medarbejdertilfredsheden. Det er Mette Rosholm også opmærksom på, og hun kommer selv ind på emnet:

”Jeg kan godt se, hvad det er for nogle ting, der rører sig omkring ek-sempelvis medarbejdertilfredsheden. MTA/APV’en (Medarbejder Tilfreds-heds Analyse / Arbejdspladsvurde-ring) skydes i gang i denne måned. Og der skal jo ske noget, det kan alle se. Vi har en kurve, der skal knækkes. Men den skal ikke kun knækkes, der er rum til væsentlige forbedringer.

Det er en meget væsentlig opgave for mig at kaste mig over på den korte bane. Derfor er jeg glad for at den er kommet til at ligge hos Personale & Jura, så vi får en sammenhæng mellem det medarbejderne melder ind, og hvad vi så kan gøre af tiltag for at få højnet arbejdsglæden. Arbejdsglæden kommer ikke dumpende til os mandag

morgen. Det er noget vi skal skabe sammen.”

Hvordan kan du da gøre en forskel for DSB på den nye post du nu indtager?”Jeg kommer fra det private erhvervs-liv, hvor jeg i mange år har siddet som advokat. Der skal man levere god ser-vice og man er afhængig af at kunder-ne kommer igen. Det har jeg forsøgt at bære med ind i Jura til en start, for Jura er en servicefunktion for DSBs administration, og vi lever af at have glade ”kunder” blandt kollegerne. Den del vil jeg bære videre ind i Personale, for vi er også en servicefunktion for DSB, og det er meget vigtigt for os at have et godt forhold til vores ”kunder”, som i Personale er alle DSBs medar-bejdere.”

Nu er du gået fra Jura, der handler om fortolkning af regelsæt, og er kommet til Personale, hvor det i højere grad handler om det praktiske samspil mel-lem virksomhed og medarbejder. Hvor ser du de største udfordringer?”Der er en fysisk udfordring, fordi vi som virksomhed dækker hele Danmark. Distancen er en udfordring som vi skal arbejde med. Vi skal være gode til at komme rundt i landet, vi i administrationen skal indimellem væk fra skrivebordene.”

Af flere historie fra pressen henover sidste efterår fremgik det, at medar-bejderne ikke havde den store tillid til DSB. Har DSB tillid til medarbejderne?”I meget høj grad, men vi skal huske at kommunikere det. Og så handler det om at vi skal have genskabt en gensidig tillid til hinanden.”

Hvordan kan man gøre det?”Der er mange ting man kan gøre. Vi

har været igennem nogle hårde år i DSB. Jeg har ikke været med hele vejen, kun på den sidste del, men jeg har en klar fornemmelse af, at det har været hårdt. Det koster selvfølgelig på medarbejdertilfredsheden. Vi skal have genskabt den tillid der skal være mellem medarbejder og arbejdsgiver, og vi skal sørge for, at der er en gensi-dig respekt, og at medarbejderne føler sig motiveret.”

Hvordan styrkes motivationen?”Jeg tror det kan ske gennem fx medarbejderudvikling. Vi har jo stort fokus på MUS. Vores ledere skal vide, at motivation er en vigtig ting, at an-erkendelse er en vigtig ting, feedback er en vigtig ting, information en vigtig ting – sådan set begge veje.”

Hvilke store udfordringer vil personalet komme til at stå overfor de kommende år? Fx set i forhold til der hvor DSB er nu og der hvor DSB skal bevæge sig hen?”Jeg har været med til at lave trafik-kontrakten. Den gælder de næste 10 år. Der ligger en politisk aftale bag kontrakten om frem mod 2024 at gøre DSB klar til øget udlicitering. Persona-let kommer til at spille en vigtig rolle i den rejse, og vi har en fælles opgave i at sikre, at vi får et konkurrencedyg-tigt DSB.

Det er et politisk bestemt ønske, at man vil have øget udlicitering. Vi vil meget gerne være det foretrukne valg for togkørsel, og vi vil også gerne have en ny kontrakt når vi når 2024. Til den tid kan det være at politikerne har et ønske om at udlicitere driften, der kan være nye krav fra EU om øget udlicitering. Vi ved det ikke, men i så fald skal vi være konkurrencedygtige. Det er en fælles opgave at sikre, at vi bliver det.”

Ny personaledirektør i DSB - Mette RosholmDSB har pr. 1. september fået ny direktør for Personale & Jura. Mette Rosholm kommer fra DSBs juridiske afdeling, og det er hende der skal stå i spidsen for den nye konstel-lation, hvor personale og jura er slået sammen.

Tekst: Carsten JokumsenFoto: DSB/Klaus Holsting

Min økonomi bliver taget alvorligt. Treenighed: Mig, mit forbund og en bank. Kort og præcist

Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag.

Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto

Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkredit-lån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTORing: Direkte til os på

3378 1960

Online: Gå ind på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?

Min økonomi bliver taget alvorligt. Treenighed: Mig, mit forbund og en bank. Kort og præcist

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

. Fo

rbeh

old

fo

r tr

ykfe

jl.

DJF_150907_5%-B_210x297.indd 1 08/09/15 15.34


I midten af august var de nordiske fagforbund på loko-motivførerområdet samlet til det årlige koordinerende møde. Denne gang i Danmark. Mødet og de emner der blev drøftet bekræftede endnu engang behovet for et stærkt nordisk samarbejde og en målrettet koordine-ring på en række specifikke områder.

Den største udfordring på det svenske arbejdsmarked i øjeblikket er at bevare løn og arbejdsvilkår og kæmpe imod social dumping. I Sverige er der konstant en ben-hård kamp mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen, hvor målet fra arbejdsgiversiden er at indgå stadigt bil-ligere kollektive aftaler.

Tekst & fotos: Carsten Jokumsen

Et af årets vigtige emner var lokomo-tivfører A og B licens samt udfordrin-ger med forskellige krav til opnåelse af A licens i de enkelte nordiske lande. Et fælles sammenhold og en fælles politik på området bliver vigtigt de kommende år fordi der på europæisk plan arbejdes på en række ram-mebetingelser for tildeling af disse certifikater, således at certificeringen bliver sammenlignelig på tværs af de europæiske grænser.

Helt præcist handler det om EU direktivet om ’European Qualification Framework’ (EQF), der definerer niveauer for forkundskaber / pæda-gogiske niveauer, så disse er sammen-lignelige på tværs af landegrænser og navne på uddannelser. De er en ramme der i teorien skal gælde for alle uddannelser i alle lande, således at man kan tage én uddannelse i eet

Norge opfordrede til, at der på nor-disk plan findes en fælles holdning til, hvordan en lkf licens skal udformes, og hvilke elementer den skal inde-holde. Problemet er, at kun en lille del er fælles (licensen), mens en meget stor del ligger hos virksomhederne (certifikatet), og dermed er lagt i æn-derne på en masse meget forskellige offentlige og private aktører.

Nordisk sammenhold gør stærk

Sverige – Øget pres på togpersonalet

togførerområdet i Sverige var direkte årsag til konflikten med Veolia, hvor den svenske fagbevægelse stod sam-men og kæmpede imod de vilkår som virksomheden bød sine løst ansatte medarbejdere. Der var tale om en time til time ansættelse uden sikker-hed og uden rettigheder. Den kamp blev heldigvis vundet.

Per-Ola Fällman, brancheansvarlig for Seko Trafik og Christer Alnebratt, Lokomotivfører Tågkompaniet

”I den her kamp, som konstant er i gang i øjeblikket, der er det klart, at især togpersonalet er de store tabere. Det er dem, der først bliver presset ud af togene, det er dem, der først spares væk. Det er det vi ser i Sverige i øjeblikket.” Det er den barske virke-lighed, som De pressede arbejdsforhold på især

EU land og lave en sammenligning med en anden uddannelse i at andet EU land.

Direktivet er meget overordnet, men når det skal gøres operativt, kræves det, at man bliver mere konkret. Norge sidder tæt på dette arbejde, og nogle af de spørgsmål de arbejder med for jernbaneområdet er bl.a., hvordan man sikrer, at sproget og sprogkravene til uddannelsen er ens ved grænseoverskridende kørsel, og hvordan man sikrer at de tekniske krav er fælles på tværs af grænserne i Europa.

Det nordiske møde bidrog til en større fælles forståelse for de forskel-lige udfordringer de enkelte nordiske lande står overfor, uden at der dog endnu er noget konkret nedfældet. Ligeledes drøftede man de politiske udfordringer som alle nordiske lande også har med.

Forbundsformand Henrik Horup (th) og forbundsnæstformand Preben S. Pedersen var i år værter for det fælles nordiske lokomotivførermøde.


Finland står overfor en række økonomiske ud-fordringer, som landet regering har valgt at løse på radikal vis gennem lovregulerede forringelser af vilkårene på hele det finske arbejdsmarked.

”Vores højreorienterede regering vil indføre en række love, der kraftigt vil reducere lønmodtagernes rettighe-der. Derudover skærer de kraftigt på støtten til offentlig transport, hvilket vil ramme jernbanesektoren utroligt hårdt.” så dystert beskrives situa-tionen af forbundssekretær Maria Malkki.

Med stor sandsynlighed vil al jern-banetrafik på tværs af finland blive ramt af besparelserne. De tværgående linjer er afhængige af offentlige til-skud, og er i reel fare for at dø ud uden

Den største udfordring i Norge pt. er den norske rege-rings planer om en massiv privatisering af persontrafik-ken. Det vil betyde, at der kommer væsentlig flere ope-ratører på den norske jernbane og jernbanetrafikken bliver splittet op.

Norge – Jernbanen splittes op

”Det sker på et tidspunkt, hvor ud-fordringen i Norge ikke er antallet af jernbaneoperatører men tværtimod infrastrukturen. En privatisering i den situation vil gøre det mere kostbart at drive jernbanen og det vil i sidste ende reducere kapaciteten og betyde et dårligere ilbud til de rejsende. Og så vil det selvfølgelig også presse løn og arbejdsvilkårene.” Sådan siger for-bundsleder Rolf Jørgensen, når hans skal beskrive den aktuelle situation i Norge

Den største succes på jernbaneom-

rådet i Norge skal findes i satsning på nyt jernbanemateriel og et meget bedre rutetilbud især omkring Oslo. Det har betydet en kraftig vækst i antallet af rejsende. Udfordringen med infrastrukturen er også blevet adresseret, hvilket betyder, at der lige nu investeres store summer i jernba-neinfrastrukturen, men resultatet af de investeringer viser sig bare ikke før om mange år.

Det nordiske samarbejde er vigtigt for Norsk Lokomotivmannsforbund. Der er næsten dagligt brug for sam-

arbejdet med svenskerne i forhold til den grænseoverskridende kørsel på tværs af den svensk/norske grænse. Specielt på reguleringen af arbejdstid på godstrafikken, er der konstante udfordringer.

Forbundsleder, Rolf Jørgensen og for-bundsnestleder, Jan-Even Nystad.

tilskud. Det svarer kort sagt til at de regionale jernbanestrækninger i Dan-mark fik fjernet tilskuddet fra den ene dag til den anden. Tilbage vil der kun være de store jernbanelinjer, der går fra syd til nord. De fleste mennesker i Finland rejser med udgangspunkt i den sydlige del af landet, hvor den største del af befolkningen bor. Socialt vil det have en stor betydning.

De seneste år har Finsk Lokomotiv-førerforbund ellers været i stand til at indgå aftaler med arbejdsgiversiden og den tidligere regering (noget der ligner tre-parts forhandlinger) om fx pensionsreformer. Det har ikke betydet stor lønfremgang, men det har givet ro og stabilitet. Den ro er nu forsvundet.

Finland – Lovindgreb truer arbejdsmarkedet

Bagerst ses Markku Vauhkonen, redaktør. Forrest (fra højre mod venstre) ses Toni Nokkala, sikkerhedsansvarlig, Maria Malkki, unionssekretær samt den finske tolk.


Tekst og fotos: Carsten Jokumsen

Juan Rodriguez er uddannet kok og la-ver derfor meget mad i sin fritid. Indi-mellem sætter han billeder af maden på Facebook. Pludselig var der nogle kolleger, der drillende mente, at han da også måtte lave noget mad til dem. Det ene ord tog det andet og pludselig var der arrangeret DSB fest – uden om DSB. Nu sker det så for andet år i træk.

Menuen står på helstegt pattegris, som skal have min 7 timer på grillen. Derfor er arrangørerne i gang fra morgenen af. Der bruges kun brænde af god kvalitet – ikke kul, under til-beredningen. Og så er der naturligvis taget hensyn til at mange DSB kolleger kommer med anden etnisk baggrund end dansk, så når grisen er fjernet fra grillen, kommer der rene riste på og så steges der bøffer og andet godt.

Første år kontaktede arrangørerne DSB, for at høre, om der kunne laves et samarbejde. DSB var flinke og imø-

dekommende, men hvis virksomhe-den skulle ind over arrangementet, så var der en masse regler og retnings-linjer, der skulle overholdes. Efter en drøftelse blandt kollegerne var der enighed om, at det var nemmere, og sikkert også sjovere, hvis de fortsat holdt det på helt eget initiativ og der-med selv kunne sætte rammerne.

Alle kolleger bidrager til festen. Nogle har bagt brød andre kage. Der er både togførere, lokomotivførere og stationsbetjente fra København, Århus, Kalundborg og flere andre depoter. Juan Rodriguez synes at det er godt, at virksomheden er så bredt repræsenteret til festen, for det træn-ger alle til. Hverdagen er presset, og så er det rart med et frirum, hvor man kan hygge sig i stedet.

Lokalet er skaffet gennem Laila Jørgensen, som er så heldig at have adgang til et festlokale gennem sin beboerforening. Hun har sørget for borddækningen sammen med et par

Juan Rodriguez er uddannet kok og laver derfor meget mad i sin fritid. Nu også for kollegerne.

Personalefest – fra kollega til kollegaFor andet år i træk arrangerer Juan Rodriguez og nogle togfører kolleger fra København fest for kollegerne i DSB. Sidste år var en stor succes, og derfor mente kolle-gerne, at det måtte gentages.

Laila Jørgensen har modtaget omkring 80 tilmeldinger til arrangementet.

andre kolleger. Hun har modtaget omkring 80 tilmeldinger til arrange-mentet. Hvilket er lidt mere end en håndfuld mere end sidste år.

Juan Rodriguez sy-nes at det er godt, at virksomheden er så bredt repræsente-ret til festen, for det trænger alle til. Hver-dagen er presset, og så er det rart med et frirum, hvor man kan hygge sig i stedet.

Festen er blevet annonceret via opslag i København og har derfra spredt sig til andre depoter. Der var også en in-vitation via Facebook, hvor betydeligt flere meldte sig til, men den tilmelding der gælder, er den hvor deltagergeby-ret også blev betalt. Med det lokale, der pt. er til rådighed er der et loft over deltagerantallet på 100 personer - først til mølle.

Måske gælder det om at være hurtig næste år…

Christina

Daniel

Martin

SandraVivi

Stinne

Få 200,- kr. ekstra rabat når du køber fyringsolie hos Uno-X

Christina

køber fyringsolie hos Uno-X

Som medlem får du 200,- kr. ekstra rabat resten af året.Du skal bare skrive kampagnekoden Tog2015, når du bestiller fyringsolie på www.fyringsolie.dk

Du kan selvfølgelig også ringe til os!

Ring 70 15 99 99 Tilbuddet er pr. 1.000 liter fyringsolie og gælder til og med 31. december 2015.

Læs mere om Uno-X Fyringsolie på www.fyringsolie.dk eller ring på 70 15 99 99 hele døgnet – året rundt.

Tekst: Viggo LovdalFoto: Kaj Nielsen

Transport af stykgods er historie i DSB. Mange af de flotte pakhuse, tegnet af dygtige DSB-arkitekter, er heldigvis bevarede for eftertiden og bruges nu til andre formål. Det er til-fældet i fx Ringkøbing, Skjern, Kolding og Odder.

Billederne her viser DSBs Godster-minal i Horsens. I dag er alle bygnin-ger jævnet med jorden. Pladsen er nu parkeringsplads, til glæde for DSBs kunder.

(Billederne er taget ca. 1975.)

Fra godsekspedition til parkering

w

§26 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2015

Spørg socialrådgiveren

Fra og med 1. september vil det igen være muligt at kon-

takte forbundets socialrådgiver. Se nye kontaktoplysninger

på hjemmesiden eller i næste nummer af Jernbane Tidende.

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Lone Kaczmarek

Tlf.: 3613 2513

E-mail: [email protected]

Arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Tlf.: 3613 2514

E-mail: [email protected]

@

NY socialrådgiver

Dansk Jernbaneforbund har pr. 1. sep-tember ansat Lone Kaczmarek som ny socialrådgiver.

Nedenfor siger Lone goddag til jer alle. Fremover vil det være Lone der

på disse sider skriver om aktuelle problemstillinger på det socialfaglige område med relevans for forbundets medlemmer

GoddagSolen skinnede flot på den Københavnske himmel, da jeg den 1. september 2015 trådte over dør-tærsklen til Dansk Jernbaneforbunds hus i Valby. Jeg hedder Lone Kaczmarek og er forbundets nye socialrådgiver – og jeg glæder mig til at lære jer medlemmer og jernbaneområdet at kende.

Jeg har en bred faglig baggrund og har arbejdet med børn, unge og voksne inden for det speciali-serede socialområde og er vant til at have mange

bolde i luften, og til at samarbejde bredt med de forskellige myndigheds – og sundhedsområder som fx jobcentre og sygehuse.

Jeres specifikke område er selvfølgelig nyt for mig, men jeg arbejder på, at sætte mig ind i de so-ciale områder, som er vigtige og relevante for jer, og hvis jeg ikke kender svaret på jeres spørgsmål, vil jeg undersøge det og vende tilbage.

Jeg ser frem til det fremtidige samarbejde

w

§§ ARBEJDSSKADEBAROMETER

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2014 medlemmer til arbejdsskadeerstatnin-ger for et samlet beløb på 4.634.386,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 40.586,- pr. måned.Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jern-baneforbund i perioden 1. januar til 3. august 2015

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

2 Tilkendt tilskadekomst-pension

0,00

8 Erhvervsevnetab (kapital)

2.027.743,00

2 Erhvervsevnetab (løbende)

5.747,00

0 Behandlinger 0,00

13 Varigt mén 1.473.001,00

0 Privat forsikring 0,00

7 Via advokat 2.588.141,79

3 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

64.860,00

2 Anden erstatning/godtgørelse

324.884,00

2 Asbest aftale 490.980,00

39 6.969.609,79 5.747,00

6.969.610,00 kr.

2015

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.


4.634.385,83 kr.

2014

Dom:

Ulovligt at læse medarbejdernes SMS-beskederAf Carsten Jokumsen

For nyligt faldt der dom i en sag, hvor en chef havde gennemlæst tre med-arbejderes sms’er og efterfølgende fyrede dem.

En direktør og en driftsleder fra Aarhus Havn blev dømt for at have begået brud på brevhemmeligheden, men blev fritaget for straf, da de tiltalte var i god tro fordi kommunens juridiske kontor havde vurderet sa-gen. Sagen har fået stor opmærksom-hed, da den er principiel og vil blive brugt i lignende retssager fremover. Den kan derfor være med til at ændre praksis på arbejdspladserne, når man skal vurdere, hvor grænsen går for, hvad arbejdsgivere må kræve adgang til på mobilen.


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemme-side: www.djf.dkPensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Alle henvendelser vedr. adresse-ændringer skal rettes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.Deadline for næste nummer: Mandag 2. november 2015..

VIGTIGE DATOER• Tirsdag 27. oktober 2015

Du kan (hvis du er meget hurtig) stadig nå at tilmelde dig Stor-mødet i Odense (se Jernbane Tidende nr. 4/2015 side 23, eller hjemmesiden). Men det skal gøres nu!

• Onsdag 18. maj 2016: Sekti-onsmøde i Messe C, Fredericia. Indkaldelse samt tilmeldings-blanket i blad nr. 2/2016 samt på hjemmesiden.

• Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere.

Af Uffe Skov Pedersen

Ultrafine partikler – en trussel mod din sundhed.Det er en kompleks sag som både berører de nuværende ansatte og pensionister og udsigten til en løsning og en eventuel erstatning i forbindelse med eventuelle (lunge) sygdom der kan forbindes til de ultrafine partikler ligger langt ude i fremtiden.

Dansk Jernbane Forbund har uden

held forsøgt at få en aftale i stand med DSB om de ultrafine partikler. Se her under

For pensionister er essensen, at hvis du lider af en af følgende (lunge)sygdomme skal du kontakte egen læge og bede han/hende anmelde det til Arbejdsskadestyrelsen. Sygdommene er Lungekræft, Blærekræft, Astma, Kol eller andre luftvejslidelser?

Vi følger op sagen, når der er nyt.

MEDLEMSINFO:

I Dansk Jernbaneforbund mener vi, at en aftale vil være at godt signal at sende til alle ansatte i virksomheden, som dagligt udsættes for store mæng-der ultrafine partikler.

Vi er skuffede over, at DSB ikke vil indgå en sådan fremadrettet aftale i lighed med den, der i sin tid blev indgået om asbestpåvirkning.

Argumenterne fra DSB’s side har primært hvilet på to forhold. Dels mener virksomheden ikke at ultrafine

DSB har afvist aftale om ultrafine partikler

partikler, rent lægevidenskabeligt, endnu kan relateres til bestemte sygdomme, og dels ønsker DSB ikke at indgå en aftale, som stiller virk-somhedens medarbejdere bedre rent erstatningsmæssigt end gældende lovgivning.

DSB har nok engang forsikret for-bundet om at de arbejder på løsninger, der vil mindske partikeludledningen fremadrettet. Dette vil vi naturligvis løbende holde virksomheden op på.

Mere om ultrafine partiklerI sidste udgave af Jernbane Tidende, blad nr. 4 samt på vores hjemmeside (Pensionistsektionen) har vi bragt en artikel om ultrafine partikler, her ses seneste nyt i sagen:

Dansk Jernbaneforbund har forhandlet med DSB om en mulig aftale om kompensation til medlemmer, der oplever alvorlige helbredsmæssige konsekvenser grun-det langvarig påvirkning fra ultrafine partikler. DSB har afvist at indgå en aftale.


Af Uffe Skov PedersenFoto: Jørn Bailum

- Men vi hygger os nu alligevel, fortæller lokalforeningens formand Peer Ebling. Vi mødes over en kop kaffe, ser film og spiller banko og har det godt sammen.

Peer Ebling blev formand i 1998, hvor lokalforeningen havde cirka 130 medlemmer. I 1992, hvor Peer flyttede fra Rødby til Aarhus var tallet på cirka 150 medlemmer.

- Vi havde store fester og udflugter og var en velfunge-rende klub, understreger Peer.

Den voldsomme tilbagegang forklarer han med flere årsager:

- På Aarhus banegård er der en tradition for at personalet deler sig i forskellige grene, eksempelvis pakhuspersonale, lokomotivpersonale og togpersonale. Hvor vi er en klub for både mænd og kvinder, vil man i de andre klubber ikke have konerne med. Jeg har kontaktet de andre klubber, jeg synes, at det er smartere at samles i én forening, men vi bli-ver afvist. Det er svært at ændre en gammel kultur, at gøre tingene anderledes end man plejer.

- Endvidere er det kun meget sjældent, at nye medlem-mer melder sig ind, dødsfald er en naturlig ting for en pen-sionistgruppe og så har den generelle tilbagegang i antallet af DSB ansatte også en væsentlig faktor.

Lidt historieDJ Pensionistsektion blev dannet som en Landsforening i

1917. I 1945 blev der afholdt generalforsamling i Aarhus og forslaget om en lokalforening blev bragt frem med ønsket om at få socialt samvær mellem medlemmerne. Forlaget blev dog afvist af Landsforeningens formand med den be-grundelse, at det rummede lovene ikke mulighed for.

Lokalt fortsatte man dog med bestræbelserne og den 17. oktober samme år blev der indkaldt til en stiftende general-forsamling med 100 fremmødte. Kragballe, der blev valgt til foreningens første formand, bød velkommen.

Kontingentet blev fastsat til fire kr. årligt, dog to kr. for enker. Alle skulle betale en kr. i indskud. Taksterne var gældende til 1964, hvor beløbene blev forhøjet til fem og tre kroner nu uden tilskud. Siden er flere forhøjelser kommet til.

FestenDe 70 år fejres med en fest 14. oktober, hvor blandt andet sektionsformand og sektionens kasserer Lone Agri deltager. Peer Ebling har også inviteret andre udefra, men har endnu ikke fået svar.

Fremtiden- Med kun så få medlemmer overvejer vi selvfølgelig også om det er besværet værd at fortsætte, men hvorfor ikke? Vi har det jo godt sammen, men selvfølgelig er situationen usikker, slutter Peer Ebling vores samtale om Sektionens ældste lokalforening i Danmarks næststørste by.

Lokalforening runder 70 årAarhus lokalforening er den ældste af sektionens lokalforening, men også den mindste med kun 10 – 12 medlemmer.


PENSIONISTSEKTIONEN

Når katastrofen rammer

Hvordan oplevede passagererne begivenhederne, da den værste danske togulykke i nyere tid skete i 1988?

Af Sara Klærke

Onsdag den 23. april 1988 var en ualmindelig smuk, tidlig forårsdag med solskin fra en klar himmel efter dage med dårligt vejr, og en af pas-sagererne i Intercitytoget fra Jylland mod København, der snoede sig gennem landskabet, har fortalt, at hun netop havde siddet og kigget ud ad vinduet og glædet sig over udsigten til de snehvide tæpper af anemoner, der bredte sig i bunden af skovarealerne.

vinduespladserne. Det blev Bodils redning. Den unge pige ved vinduet fik knust begge ben. Pressen kred-sede senere om Bodil Jørgensen, og med fornyet styrke, da hun i 2014 som meget kendt skuespiller blev of-fer – og kom sig – efter en ny alvorlig ulykke under en filmoptagelse.

Hvad skete der i 1988?Da toget nærmede sig Sorø station og passerede sporskifterne i den vestlige ende af stationen, hvor den tilladte hastighed var 40 km/t, vurderede byretten efterfølgende at det havde kørt med over 100 km/t.

Passagererne mærkede først en let rysten, har de senere fortalt, men så blev vogne afsporet, og en del af dem væltede. En af vognene rejste sig lod-ret i vejret og faldt ned over vognen bagved. Ruder faldt ud og knustes, og mange blev kastet eller måtte kravle ud af vinduerne. Otte personer om-kom, otte blev alvorligt kvæstet og 70 lettere såret. Efterhånden som folk fik sig kringlet ud af vognene, opstod der megen forvirring.

Hvorfor skrive om det nu?Med få dages mellemrum først på året hørte jeg om en familie ikke langt fra mig, der havde mistet en ung datter ved Sorø-ulykken, og næsten samtidig læste jeg om en familie på Sjælland, der mistede deres far. Først seks-ogtyve år senere skrev hans datter i digterisk form en bog om deres sorg (Katrine Marie Guldager: ”Et Sted i Verden” Lindhardt & Ringhof 2014, Red.). Forfatteren Katrine Marie Guldager skriver: ”Sorg giver langva-rig dårlig karma”. Så bestemte jeg, at jeg ville finde en af de mere anonyme blandt de hårdt sårede og høre om hendes oplevelser. Og det lykkedes

Ulykken forværredes af at en stor sten endte i en af de forulykkede togvogne. (Foto: Jan Forslund)

Toget bestod af et Litra ME-lokomotiv efterfulgt af syv passagervogne. Da-gen skulle blive skæbnesvanger for så mange af disse passagerer.

En af passagererne var den senere så kendte skuespiller, dengang skue-spillerelev Bodil Jørgensen, 27 år. Hun blev på mirakuløs vis reddet og deltog selv i redningsarbejdet. Hun sad først på en vinduesplads, men da hun ikke havde pladsbillet, måtte hun i Nyborg rykke ind mod midtergangen, da et ungt kærestepar havde reserveret


at finde den måske hårdest ramte blandt de overlevende, i et rækkehus i Slagelse.

En af vognene rejste sig lodret i vejret og faldt ned over vognen bagved. Ruder faldt ud og knustes, og mange blev kastet el-ler måtte kravle ud af vinduerne.

Kastet ud ad vinduet med brækket rygI den første kupé efter kiosken og i en vogn med vinduer, der kunne rulles ned, sad en køn ung dame på 32 år, Pia Groth. Hun var på vej til sit arbejde i Industrirådet (nu Dansk Industri) i København. Egentlig skulle hun slet ikke være med toget, hun havde fri-dag, men hun havde byttet vagt for at hjælpe en kollega. I kupeen sad også tre læger, der skulle til konference. Da vognen væltede, blev lægerne kastet ud af de knuste ruder og blev alle dræbt. Som fjerde mand kom også Pia ud af vinduet og befandt sig pludselig på den bare jord, der endnu var blød efter foregående dages regn. Hun lå bøjet sammen på siden med benene delvis nede i den bløde jord, og fødderne og den ene arm stikkende op – og med mudder i håret. Ryggen var brækket allerede, inden hun kom ud, og en lunge var klappet sammen. I faldet havde hun instinktivt beskyt-

tet hovedet med armene. Hun havde smerter og frøs.Kom hjælpen hurtigt?- Ja, det gjorde den, og jeg blev ført til sygehuset i Ringsted. Jeg lå 15-16 dage på intensiv afdeling, indtil jeg blev overført til københavnske specialafdelinger i Glostrup, Herlev og Rigshospitalet og fik operationer og ca. et års sygehusophold med genop-træning i Hornbæk. Skaden i ryggen var et puslespil at få sat sammen, og der blev sat en stiver af metal ind i ryggen, men min krop afviste den, så et år efter blev den taget ud igen. Jeg var og forblev lam fra brystet og ned, og selv de mest basale livsfunktioner er uden kontrol. Jeg fik ugentlig frugt og blomster fra DSB og i det hele taget så mange blomster, at jeg delte dem ud på afdelingens andre stuer.

Alene i rækkehusetNår jeg i dag møder Pia, kommer hun mig venligt smilende i møde, tril-lende i sin fine elektriske kørestol. Og hun fortæller om sin hverdag, der er indrettet med alle de tekniske hjælpe-midler, hun har brug for. Hjemmeple-jen besøger hende seks gange dagligt, og én gang ugentlig kommer en sød og praktisk anlagt besøgsven, som hun har et næsten venindeforhold til. Hun fortæller også, at bitterhed kan hun ikke bruge til noget. Hun bruger sine arme til alt det praktiske arbejde i hverdagen, som hun kan. Derfor har hun også konstant smerter i arme og

skuldre. Fx klarer hun selv tøjvasken med vaskemaskine og tørretumbler.Er der slet ikke noget på det alminde-lige plan, du er ked af?- Jo, min vægt! Ved ulykken vejede jeg 52 kg. I dag vejer jeg 120 kg.

EfterfølgendePia måtte kæmpe lidt for sine erstat-ninger. Det endte med 2 millioner fra en privat forsikring og 1,7 millioner fra DSB. Det sidste tal husker hun desværre ikke nøjagtigt, men hun mener, det er sådan.

DSB betaler nu ikke mere så store erstatninger.

Efter Sorø ulykken indførte DSB ATC i togene (Automatic Train Control), så et tog ikke mere kan køre forbi et signal i for stor fart, det stopper.

Pia Groth, 60 år (Foto: Sara Klærke)

De forulykkede togvogne er kommet på ret køl (Foto: Jan Forslund)


PENSIONISTSEKTIONEN


Sektionen udfordres eksempelvis af faldende medlemstal. Når antallet af ansatte hos DSB og Banedanmark falder, har det selvfølgelig en negativ afsmitning på medlemstallet. Tenden-sen forstærkes af, at DSB ikke som tidligere vil orientere os om hvem af de ansatte, der går på pension.

En anden problematik er, at DSB stopper brugen af personalebilletter

fra 1. januar 2017. Det kan få store økonomiske konsekvenser for sektio-nens daglige drift.

Strategi udvalg Ovennævnte blev drøftet på et semi-nar efter sektionsmødet i maj, hvor blandt andet sektionens udvalg var på dagsorden.

Det blev derfor besluttet at oprette et Strategiudvalg, der skal tage pejling af fremtiden og komme med forslag til

Nyt udvalg skal tage bestik af fremtidenDJ Pensionistsektion er presset på mange måder. Trykket fra omgivelserne kræver stadig nye initiativer.


Efter et blad uden Fotokonkurrencen udfordrer vi igen læserne. Den nu nedlagte station lå på den også lukkede banestrækning FTJ og fungerer i dag som hotel.

Mon der er andre nedlagte stationsbygninger der i dag lever en ophøjet og rost tilværelse som hotel?

Svaret på denne fotokonkurrence skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller

som e-mail [email protected] senest mandag 2. november. Blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker rødvin af god kvalitet.

Fotokonkurrence

bestyrelsen om løsninger på konkrete opgaver som for eksempel: Hvordan forbereder vi os på de forandringer, vi påføres udefra? Hvorledes løser vi de problemer som det faldende med-lemstal påfører os? Hvordan gearer vi organisationen i forhold til kommende medlemmers ønsker og behov?

Sammensætningen og målsætnin-gen for sektionens andre udvalg blev også drøftet, og det blev besluttet at optimere udvalgenes arbejdsgang.

Foto: Peter Mazanti Albertsen

Strategiudvalget• Ole Husted Andersen, formand• Alf Brokholt, næstformand• Poul Erik Christensen• Poul-Christian Svoller-Petersen

Lovudvalget• Poul-Christian Svoller-Petersen,

formand• Reinhardt G Rasmussen,

næstformand• Poul Erik Christensen• Ole Husted Andersen

Aktivitetsudvalget(Organiserer medlemsmøderne)• Bodil Christoffersen, formand• Lone Agri, næstformand• Anni M Hansen• Poul-Christian Svoller-Petersen• Alf Brokholt

Bladudvalget• Poul Erik Christensen, formand• Ole Husted Andersen, næstformand• Reinhardt G Rasmussen• Uffe Skov Pedersen

Budgetudvalget• Lone Agri, formand• Gunnar Langelykke• Anni M Hansen• Poul Erik Christensen

Festudvalget(Tilrettelægger jubilæumsfesterne) • Poul Erik Christensen, formand• Bodil Christoffersen, næstformand• Gunnar Langelykke • Anni M Hansen• Lone Agri• Reinhardt G Rasmussen• Poul-Christian Svoller-Petersen• Ole Husted Andersen• Alf Brokholt

Udvalgene ser fremover således ud:


Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal-forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

EsbjergTirsdag 6. oktober kl. 14.30: Søn-derengen 38, Esbjerg. Generalforsam-ling, se indkaldelse i blad nr. 4 eller på hjemmesiden.Tirsdag 17. november kl. 14.30: Sønderengen 38, Esbjerg. Bestyrelsen må konstatere, at det er svært at få fyldt bussen op til en juletur. Derfor er julefrokosten det sidste vi foretager os i år. Så vi ikke griber ind i den travle december. Vi stater som vi plejer med: Banko, hvor vi spiller om ænder m.m. Prisen for 3 stk. spilleplader er 60 kr. Efterfølgende plade for 10 kr. Der bli-ver serveret kaffe/te med brød. Efter spillet kommer der godt med julesul på bordet. Pris for medlemmer 225 kr. Gæster 250 kr. Foreningen er vært til 1 øl + 1 snaps eller 1 lille flaske vin. Efterfølgende drikkevarer er for egen regning. Bindende tilmelding og be-taling til arrangementet: Tirsdag 27. oktober på konto:5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg, tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 eller e-mail.: [email protected](De mellemliggende måneder kan ses på hjemmesiden, men bringes også senere i bladet.)Mandag 11 til fredag 15. april kører vi til Holland på en blomstertur. Vi starter fra Museumspladsen kl. 06.00. Der køres til Hotel Hof Van Putten (www.hofvanputten.nl). Der bliver oplevelser: Med Blomster. Møl-ler. Kanalrundfart. Og Amsterdam med Dansk Guide. Turen køres ved 30 Personer med fuld pension. For

medlemmer 4.100 kr., gæster 4.300 kr. Bindende tilmelding med 1. Rate 15.oktober, 2. Rate 15.november, 3. Rate 15.december til konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05/40 36 79 06 e-mail.: kassereren@jernbanepensionisterne- esbjerg.dk

FredericiaTorsdag 29. oktober kl. 13.30: Lyngs Odde Harmonika klub Underholder med sang og musik.Torsdag 12. november kl. 13.00: Stiftelsesfest. Pakkespil. Vi spiser en to retters menu, og derefter får vi kaffe med småkager. Husk en pakke til pakkespillet. Pris 150 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest 5. novem-ber til Bodil eller Gurli.Torsdag 26. november kl. 13.30: Julebanko. Spil om ænder og rødvin til julen.Torsdag 10. december kl. 13.00: Jule-frokost. Bemærk adressen: Beboerhu-set Lumbyesvej 2, Fredericia. Vi har lokket vores egen kok til i år at lave og serverer en herlig julefrokost inklu-sive 1 øl/vand + 1 snaps. Pris 200 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest 3. december til Bodil eller Gurli.

HelsingørFredag 9. oktober kl. 14.00: Hygge-møde med mulighed for at bruge og få smurt stemmebåndet. Sang: Vi synger skam også. Ved hvert arrangement indleder vi altid med en sang eller to, valgt efter årstid og vejret fra forskel-lige sangbøger og -hæfter.Ret til ændringer forbeholdes.

Horsens Torsdag 22. oktober kl. 14.00: Hyggeeftermiddag i klubhuset. Kaffe, hjemmebag og bankospil. Gaver til

bankospil er velkomne. Tilmelding nødvendig. Torsdag 5. november: Ordinært møde. Torsdag 3. december kl. 12.00: Julefrokost i HBs klubhus. Gaver til amerikansk lotteri er velkomne. Til-melding nødvendig.

KorsørTorsdag 8. oktober. Bemærk ændret mødested, Medborgerhuset: Foredrag ved Kirsten Slot leder af Kulturhuset. Pris 0 kr. Foreningen giver kaffe og kage. Tilmelding 1. oktober.Onsdag 21. oktober: Bowling i Slagelse. Eftermiddagskaffe og hjem-mebagt kringle. Præmie til bedst M/K. Afgang fra Caspar Brandts Plads med bus 901 eller transport i egen bil efter aftale. Tilmelding 8. oktober. Pris 90 kr.Torsdag 5. november: Foredrag ved Jørgen Ottosen om Erik den Rødes Grønland inklusive lysbilledforedrag. Lotteri i pausen. Pris 0 kr. Gratis kaffe og kage. Tilmelding 8. oktober.Torsdag 19. november: Banko! Husk tilmelding.Onsdag 25. november kl. 15.00: Korsør Banegård. Jul i Tivoli kl. 18.30 menu med flæskesteg og risalamande. Pris 200 kr. inklusive indgang og spis-ning. Drikkevarer for egen regning. Tilmelding 19. november.Tirsdag 3. december: Julebanko!Torsdag 17. december: Juleafslut-ning med julesange, julemusik, jule-nissegæt og juletræ. Menu: Andesteg og risalamande. Pris 150 kr. Drikke-varer for egen regning. Tilmelding 3. december.

KøbenhavnTorsdag 29. oktober: Vi mødes på Helsingør station kl. 10.30. Vi går ud til Naverne, en tur på cirka 15 minut-ter. Vi får smørrebrød og 1 øl/vand, pris 200 kr. pr. deltager, sidste frist for tilmelding 16. oktober til Ellinor 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: [email protected] eller tlf. 22 59 31 13. Tilmel-ding er bindende.Onsdag 11. november: Går turen til Nationalmuseet. Vi mødes kl. 12.00

Det sker�


PENSIONISTSEKTIONEN

på Rio Bravo, Vester Voldgade 86. Her får vi stegt flæsk med persillesovs + 1 øl/vand. Når vi har spist, går vi over gaden til Nationalmuseet. Her er der blandt andet en udstilling med De Hvi-de Busser fra krigens tid. Vi kan selv gå rundt og suge til os. Det er muligt at komme rundt både med kørestol eller rollator. Pris 200 kr. pr. deltager, sidste frist for tilmelding 3. november til Ellinor 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: [email protected] eller tlf. 22 59 31 13. Tilmelding er bindende.Torsdag 3. december: Der er julebanko i Frederiksberg Hallernes Restaurant kl. 11.00. Dagens ret er flæ-skesteg og risalamande, der vil være 2 mandelgaver, 1 glas vin eller 1 øl/vand samt kaffe og julekringle. Pris 150 kr. pr deltager, sidste frist for tilmelding 26. november til Ellinor 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: [email protected] eller tlf. 22 59 31 13. Tilmelding er bindende. OBS!! Der er indført 2 timers parkering ved Frederiksberg Hallerne.

Lolland-FalsterTirsdag 13. oktober kl. 14.00: Bankospil.Tirsdag 27. oktober kl. 14.00: Fore-drag om ”Dronning Margrethe II `s” havari i Femern bælt.Tirsdag 17. november: Togtur til Planetariet i København.Tirsdag 1. december kl. 14.00: Bankospil.Tirsdag 15. december kl. 13.00: Juleafslutning i Kikko Lindholm.

NordvestsjællandVi mødes 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer.Vores møder afholdes i Mårsø Områ-decenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 HolbækNye medlemmer er meget velkomne. For yderligere oplysninger, kontakt venligst formand Leif Finne Ipsen på tlf. 59 52 33 80.Tirsdag 13. oktober: Tur til Sorø. Vi mødes ved Klosterkirken kl. 13.15. Kl. 13.30 – 14.30 skal vi på en guidet tur i Klosterkirken, derefter guidet tur på Sorø Akademi til 15.30. Kaffe på Cafe Valentine.

Tirsdag 10. november: Mårsø Områ-decenter kl. 14.00 – 17.00. Foredrag.Tirsdag 8. december: Mårsø Om-rådecenter kl. 12.00. Julefrokost og minibanko.

NyborgTirsdag 13. oktober kl. 13.00: Løvfaldsfest der startes med kaffe derefter et lille banko med chokolade, vin, snaps. Der sluttes af med 3 stk. smørebrød med en øl eller vand. Pris 80 Kr. Tirsdag 27. oktober 14.00: Banko præmier gavekort, vin.Tirsdag 10. november kl. 14.00: Banko præmier gavekort, vin. Tirsdag 24. november kl. 14.00: Julebanko præmier med rødvin og ænder gavekort. Tilmelding til Julefro-kosten.Tirsdag 8. december kl. 12.00: Julefrokost! Sted og endelig pris på frokosten annonceres senere.

NæstvedFredag 30. oktober: Bankospil.Fredag 27. november: Julefrokost.Til alle møderne vil der blive sendt indbydelser ud til vores medlemmer.N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

OdenseMandag 12. oktober kl. 14.00: Foredrag om hospice. Tilmelding nødvendigt senest 28. september til Else [email protected] eller 6092 2204. Foreningen sørger for kaffe og kage.Mandag 26. oktober kl. 17.00: Fæl-lesspisning med gule ærter og socialt samvær og dans. Tilmelding senest 12. oktober Lone [email protected] eller 2241 8967. Husk Stormøde i pensionistsektionen i Odense den 27. oktober for medlem-mer af sektionen.Mandag 9. november kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.Mandag 23. november kl. 14.00: Julebanko, kaffe og lotteri.Mandag 14. december kl. 13.00: Af-slutning med medbragt mad, vi synger julesange og får en svingom.

RingstedMandag 12. oktober kl. 14.00: An-lægspavillonen. Den blinde præst Eva Melhof fra Snesere fortæller om sit liv. Mandag 9. november kl. 14.00: Anlægspavillonen. Havesalen. Poul O Nielsen fortæller og viser billeder om en tur til Vietnam. Mandag 14. december kl. 14.00: An-lægspavillonen. Havesalen. Julehygge, foreningen giver kaffe og kager.

StruerMandag 19. oktober kl. 14.00-17.00: Pladespil.Mandag 2. november: Foredrag. Fy-sioterapeut Morten Graversen fortæl-ler om bedre liv og meget andet. Mandag 16. november kl. 14.00 – 17.00: Gløgg og æbleskiver.Tirsdag 24. november: Grænsetur.Mandag 30. november kl. 13.00: Juleafslutning, spisning kl. 13.00.

AalborgTirsdag 20. oktober kl. 13.30: Niels Tikøb Olesen fortæller om sit liv som blandt andet chef for ældre og handi-cappede i Aalborg.Tirsdag 17. november kl. 13.30: Ve-sterkærets Kirkecenter. Så er der spil på programmet. Banko om jeres egne gavepakker à ca. 25.- kr. 2 spillepla-der gratis – ekstra plader 10,- kr. pr. stk., 2 stk. 15,- kr.. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld, samt gevinster til Amerikansk lotteri. Gratis kaffe. Medbring selv brød.Tirsdag 1. december kl.12.30: Julefrokost på Skalborg Kro. Nordjysk julebuffet inkl.2 øl eller vand samt 2 snapse. Risalamande med hele mand-ler, vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager. Pris pr. person 250,- kr. Tilmelding senest 23. novem-ber til 98 52 38 71 eller 40 75 84 76.

AarhusOnsdag 14. oktober: Jubilæumsfest.Onsdag 28. oktober: Banko.Onsdag 11. november: ?Onsdag 25. november: Ekstraordi-nær generalforsamling. Vi skal tage stilling til klubbens videre forsættelse.Onsdag 25. november: Julefrokost!


Meddelelser

JUBILARER

Jubilarer

FRIT ORD

LPO DSB FredericiaAfholder det årlige pensionist-julearrangement tirsdag den 1. december kl. 09:00 til ca. 14:00. Arrangementet foregår i teknikgården, hvor LPO FA er vært med lidt godt til ganen. Der vil også være en gæstetaler, som ser frem til at møde Jer igen, og høre lidt på Jeres ”røverhistorier”.

Vi håber på, at mange igen vil deltage, da flere af vores tidligere kollegaer ser frem til denne dag, hvor der kommer mange minder frem fra de gode gamle dage.

På bestyrelsens vegnePalle DahlLokalkassèr, LPO DSB Fredericia

40 år

3. december 2015

Banemontør John Bo Jørgensen

15. december 2015

Banemontør Tom M. Hansen, Banedanmark

20. december 2015

Lokomotivfører Erik Pedersen, DSB København

27. december 2015

Togfører Michael Dan Rasmussen, DSB Næstved

2. januar 2016

Trainmanager Kim Drejer, DSB Øresund

1. februar 2016

Stationsbetjent Hans-Jørgen Hansen, DSB Vedligehold

15. februar 2016

Lokomotivfører Jørgen Borch Nielsen, DSB Fredericia

23. februar 2016

Lokomotivfører Leif Panduro, DSB København

25 år

1. januar 2016

Lokomotivfører Michael Museth Nielsen, DSB S-tog

Lokomotivfører Torben Dahl Eriksen, Arriva Tog Struer

Lokomotivfører (K) René Filbert, DSB Odense

Lokomotivfører Bjarne Jensen, DSB S-tog

Lokomotivfører Michael Hansen, DSB Tinglev

Lokomotivfører Henning Christensen, DSB S-tog

Lokomotivfører Susanne Rydahl, DSB S-tog

Lokomotivfører Rikke Breiting, DSB S-tog

Lokomotivfører (K) Hans Kasper Wittorff, DSB Aalborg

Lokomotivfører (K) Jørn Skjøtt, DSB Århus

Lokomotivfører (K) Gert Vibel, DSB Øresund Helsingør

Lokomotivfører Bruno Skjold Andersen, DSB Odense

Lokomotivfører Bent Schreiber Rasmussen, DSB Århus

Lokomotivfører (Ks) Lars Nedergaard Modig, DSB S-tog

Lokomotivfører Jørgen Berg Jørgensen, DSB Århus

Lokomotivfører (K) Annette Bakholdt, DSB Århus

Lokomotivfører Tom Remie-Jensen, DSB S-tog

Lokomotivfører Uffe Skov Nielsen, Arriva Tog Skjern

1. februar 2016

Togfører Kim Sloth Thomsen, DSB Struer

Lokomotivfører Erik Windfeld-Hansen, DSB Fredericia

15. februar 2016

Togfører Hanne J. Jensen, Arriva Tog

21. februar 2016

Togfører Jan Jørgensen, DSB København

Foto: Brian Milner Ellekvist

PÅ BAGPERRONEN

Tekst og foto: Jan Forslund

I Langeskov på Fyn er de rigtig glade. Byen har igen fået jernbaneforbindelse til om-verdenen, og når Transportminister Hans Christian Schmidt klippen snoren over vil han givetvis høste mange klapsalver. Han besluttede nemlig i sommer, at Langeskov også skal have lyntogsforbindelse til og fra København. Det har næppe moret den afgåede transportminister Magnus Heuni-cke, som holdt sig til anlægslovens bogstav.

Når Langeskov kan få lyntog, kan Lyngby Lokal Station på Nærumbanen vel også? Her er befolkningsunderlaget endnu bedre. Og hvorfor ikke anlægge en letbane i Lemvig? Eller er det for langt ude? Dansk trafikpolitik er jo ikke uvant med hovsa-løsninger og politiske studehandler og kovendinger..

Der kan nævnes flere eksempler på mærkelige, tilfældige og mystiske trafik-politiske beslutninger, fx den udskudte elektrificering af jernbanerne, og den heraf afledte IC4-skandale – tyndt befærdede jyske motorveje – for sen opgradering af

Lyntog fra Lyngby Lokal!Letbane i Lemvig! …Hvad er det egentlig, der bestemmer hvilke trafikprojekter, der føres ud i livet? En klummesnak om trafikmafiaer, lobbyisme, folke-stemninger og politikere.

Såvel blandt transportfor-skere som de trafikpolitiske ordførere erkender man, at lobbyarbejdet kan have en effekt. Men problemet kan være, at lobbyister ikke er folkevalgte, og derfor i mindre grad er tilskyndet til at inddrage objektive samfundshensyn i deres betalte arbejde.

jernbanernes infrastruktur – nedlæggel-sen af jernbaner omkring større bysam-fund for 40-45 år siden – udsultningen af DSB Gods og lokale vejforbedringer på et ringe trafikgrundlag. Heldigvis er der da også truffet mange rigtige beslutnin-ger, som ofte ved meget brede politiske trafikforlig. Men dansk transportpolitik har også været domineret af snævre politiske hensyn og lokale interesser. Hvem husker ikke den jyske trafikmafia, der gennem to-tre årtier populært sagt sørgede for, at trafikprojekter blev no-genlunde ligeligt delt mellem øst og vest, uden hensyntagen til reelle behov.

Lobbyisme I dag er vejen til trafikpolitikernes gunst mere kringlet end dengang borgmeste-ren tog til Christiansborg for at forklare sin sag. Kampen om de begrænsede infrastrukturkroner er nu så brutal, at mange kommuner anvender lobbyisme til at fremme et projekt. Jyllands-Posten har netop afdækket 10 større projekter af den art, som fx bevarelse af Born-holms reservefærge, anlæggelse af en hærvejsmotorvej, ny bro ved Frederiks-sund, Odenses letbaneprojekt og en tunnelforbindelse i Helsingør. Lobby-arbejdet udføres ofte af private rådgiv-ningsfirmaer og entreprenørselskaber. Såvel blandt transportforskere som de trafikpolitiske ordførere erkender man, at lobbyarbejdet kan have en effekt.

Men problemet kan være, at lobbyister ikke er folkevalgte, og derfor i mindre grad er tilskyndet til at inddrage objektive samfundshensyn i deres betalte arbejde for kommunen. Dertil kommer, at lobbyar-bejdets resultater er svært tilgængelige for presse og opinion.

Nyt Transportråd? – Nye motor-veje?Man kunne vel ønske, at faglige og saglige hensyn kunne fylde endnu mere i tra-fikpolitikernes beslutninger. At trafikale visioner og mål i højere grad var under-støttet af ekspertviden, fakta, åbenhed og samfundsmæssige behov på lang sigt. I 2002 nedlagde Fogh-regeringen Transpor-trådet. Rådet var i ti år et højt profileret uafhængigt organ, der gav landets politi-kere fagligt underbyggede råd, visioner og ideer om aktuelle og fremtidige trafikpro-jekter.

At genoplive Transportrådet står dog næppe på den nye regerings spiseseddel. Mere sikkert er det nok, at den forrige regerings flagskib, Togfonden, får en gang politisk vask og ny lak i vridemaskinen, med fare for krympning. Hans Christian Schmidt har allerede nævnt betænke-ligheder ved Timemodellen, og Dansk Folkeparti, der ellers er med i forliget om Togfonden, er skeptiske ved jernbanebro-en over Vejle Fjord.

I regeringsgrundlaget er der pudsigt nok kun nævnt ét nyt motorvejsprojekt, nemlig en motorvej fra Give via Billund til Lunderskov lige igennem Kristian Thulesen Dahls valgkreds. Det har fået den såkaldte Nordsjællandske Trafikmafia til at røre på sig. De vil have ombygget Hillerød Station og udbygget Kystbanen, Hillerødmotorvejen og Frederikssundmo-torvejen.

Det er givetvis ikke nemt at være politiker og da slet ikke trafikpolitiker. Og motorvejsbyggerier har jo vist sig at have et vist økonomisk slægtskab med bund-løse kar, hvor nyttige de end er. I 2003 besluttede man således at udvide Ring 3 rundt om København fra fire til seks spor, et arbejde der tog fem år. Eksperter og trafikforskere påpegede allerede dengang, at Ring 3 ville være underdimentioneret i 2015. Og den spådom passer! Så på sin vis skal vi vel være glade på vegne af borgerne i Langeskov. De har i det mindste fået at-traktive jernbaneforbindelser ...

Documents

JT 05/2015