JT 06/2014

Jernbane Tidende

DECEMBER 2014

nordiske jernbaneforbund taler med én

model mod social dumping

Et stærkt samarbejde skal sikre, at de

stemme, for at beskytte den nordiske

Bemærk:2 ugaver af logo!!Skal helst til beskæringhvis det ej er muligtkan det nedereste bruges

04 Signalforbikørsler ved Regionstog08 Lokalpolitik og enmandsbetjening14 Asbesten ligger i baghold i årtier18 Tæt nordisk sammenhold

2 • JERNBANE TIDENDE • DECEMBER 2014

God sikkerhedskultur sikres

Da trafikstyrelsen for nyligt afholdt deres årlige sikkerheds-konference, havde de denne gang valgt at invitere Chris Drew, Chefkonsulent ved Baines Simmons, en af verdens førende sikkerhedseksperter indenfor luftfart til at indlede konference. Det sendte et godt signal til de tilstedeværende.

Chris Drew havde meget at sige, men en af hans hoved-pointer var, at essensen af sikkerhedsledelse er evnen til at træffe beslutninger på baggrund af viden skabt gennem den kultur virksomheden har, og kun gennem den rigtige kultur kan virksomheden få den viden, den har brug for.

For at få en positiv sikkerhedskultur til at blomstre kræ-ver det fokus på godt sikkerhedslederskab. Det gælder om at kunne forstå, hvad medarbejderne gør for at få arbejdet gjort, og man skal især vide, hvordan medarbejderne evt. afviger fra procedurerne, hvis disse ikke er indarbejdet på en tydelig, forståelig og hensigtsmæssig måde (og på en måde, der understøtter den kultur, som virksomheden stræber efter).

Sikkerhed er alfa og omega for jernbanevirksomheder, derfor bør virksomhederne stræbe efter en kultur, der går fra at være reaktiv (sikkerhedsproblemer løses når de op-står) til at blive proaktive og forudseende (sikkerhedspro-blemer opstår ikke, for kulturen reagerer før problemerne opstår). I sådanne systemer er den menneskelige faktor altafgørende for god sikkerhed.

Den menneskelige faktor er vigtigSikkerhedssoftware og indsamling af data løser ikke sik-kerhedsudfordringer, hvis menneskelige indmeldinger og faktorer ikke inkorporeres. Chris Drews pointe var derfor, at virksomheder skulle belønne og anerkende de medarbej-dere, der er opmærksomme og indberetter fejl og sikker-hedsbrister.

Lige så vigtigt er det at have et system, hvor medarbejderne ikke straffes for at indberette

fejl sikkerhedsbrister. Hvis medarbejderne straffes, indmelder de ikke fejl og virksom

heden får derfor ikke det tilstrækkelige beslutningsgrundlag for at kunne tage de rigtige sikkerhedsmæssige beslutninger.

i samarbejde med medarbejdere

Lige så vigtigt er det at have et system, hvor medarbej-derne ikke straffes for at indberette fejl sikkerhedsbrister. Hvis medarbejderne straffes, indmelder de ikke fejl og virksomheden får derfor ikke det tilstrækkelige beslut-ningsgrundlag for at kunne tage de rigtige sikkerhedsmæs-sige beslutninger.

At Trafikstyrelsen vælger at indlede deres sikkerheds-konference med disse pointer må alt andet lige være et udtryk for at Trafikstyrelsen er af den opfattelse, at virk-somhedernes sikkerhedsledelsessystemer skal bygge på åbenhed, belønning og anerkendelse til dem, der indberetter fejl og mulige sikkerhedsbrister. Dette er i øvrigt i tråd med den måde sikkerhed håndteres indenfor flybranchen.

MatrixsystemetDSBs nyligt indførte matrix-system er et sanktionssystem, som dermed ikke er i tråd med den linje, som Trafikstyrel-sen øjensynligt ønsker at lægge. At DSB samtidig har talt for systemets udbredelse til andre jernbanevirksomheder er direkte skadeligt for den generelle jernbanesikkerhed og sikkerhedskultur i Danmark. Resultatet er at flere jernbanevirksomheder er ved at implementere sikker-hedsledelsessystemer baseret på sanktioner og straf. Et klart tilbageskridt for den generelle sikkerhedskultur på jernbaneområde.

Fra Dansk Jernbaneforbund lyder spøgsmålet derfor: Hvad agter Trafikstyrelsen at gøre for at den ønskede linje udmøntes i virksomhederne?

side 4 side 8 side 14Side 4: Skærpet fokus på signalforbikørslerNyt, fintfølende registreringssystem hos Regionstog giver fordobling af sikkerhedsmæssige hændelser på et år. Der er dog ingen væsentlig stigning i antallet af forbikørsler med højt farepotentiale.

Side 8: Rettidighed skal sikre den økonomiske udvikling i kommunerne3 ud af 4 borgmestre i Nordsjælland mangler viden om de udfordringer, der er forbundet med enmandsbetjening på Kystbanen. Flere af borgmestrene har en opfattelse af, at når S-banen kan køre enmandsbetjente S-tog, kan det også lade sig gøre på Kystbanen. Borgmester Benedikte Kiær er den eneste som er imod enmandsbetjeningen, og som har detaljeret viden om forskellen på S-banen og Kystbanen.

Side 14: Asbesten ligger i baghold i årtierPreben Poulsen var lokomotivfører i DSB S-tog mere end 20 år, indtil en motorcykelulykke satte et stop for karri-eren. Det var slemt, men det skulle vise sig at blive endnu værre. For Preben havde – som så mange kolleger – siddet i førerrum, der var isoleret med asbest. I foråret fik han konstateret lungehindekræft, og har siden haft et intensivt behandlingsforløb.

Side 18: Tæt nordisk sammenhold gavner medlemmerneFire arme kan løfte mere end én. Det har de nordiske jernbaneforbund erfaret, og derfor samarbejde de nu tæt på formandsplan om at forhindre løndumping, dårlige ar-bejdsvilkår og urimelige vilkår hos selskaber, der opererer i flere lande. I de nordiske lande – Danmark, Sverige, Norge og Finland – har jernbaneforbundene erkendt, at de må stå sammen for at forhindre, at grænseoverskridende opera-tører spiller medarbejderne i de forskellige lande ud mod hinanden.

Side 22: Stem til Tryg valgetTil januar er der valg til Tryghedsgruppens repræsentant-skab i Region Hovedstaden, hvor 21 kandidater er på valg. Tryghedsgruppen ejer Tryg Forsikring, hvor Tjeneste-mændenes Forsikring er en stor og vigtig kunde, der giver medlemmerne af Dansk Jernbaneforbund gode og konkur-rencedygtige forsikringer.

Desuden:Side 24: De sociale siderSide 26: PensionistsektionenSide 32: Min A-kasse fylder 100 årSide 33: Jubilarer og meddelelser

Jernbane Tidende 116. årgang Udgives af Dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik HorupRedaktør: Carsten Jokumsen E-mail: [email protected] Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01Layout: Rosendahls Schultz GrafiskTryk: Rosendahls Schultz Grafisk

ISSN 0902-9710 (Papir)ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines:5. januar (2015) – 2. marts (2015) – 11. maj (2015) – 27. juli (2015)

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. OlesenFaglig konsulent: Claus Møller FrederiksenSocialrådgiver: Arabella NeuhausArbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: NSB, Raumabanen… men hvad har det med Dansk Jernbaneforbunds at gøre? Jo, i Danmark er forbundsformand Henrik Horup gået aktivt ind i det nordiske samar-bejde. Hvis det lykkes at samle de nordiske forbund, så de taler med én stemme, står man også stærkere i det Europæiske Transport-arbejderforbund ETF, som blandt andet påvirker EU’s transportregler og overvåger de europæiske transportselskabers ageren. De nordiske forbund er, foruden Dansk Jernba-neforbund, Norsk Lokomotivmandsforbund, Finsk Lokomotivmandsforbund og svenske SEKO. Læs mere på side 18.


Skærpet fokus på signalforbikørslerNyt, fintfølende registrerings-system hos Regionstog giver fordobling af sikkerheds- mæssige hændelser på et år. Der er dog ingen væsentlig stigning i antallet af forbi- kørsler med højt farepotentiale.

DECEMBER 2014 • JERNBANE TIDENDE • 5

Af Gorm GroveFotos Carsten Jokumsen

En fordobling af signalforbikørsler hos Regionstog fra 10 til 20 på et år har fået selskabet til at sætte fokus på problemet. Antallet af forbikørsler har ellers ligget stabilt i nogle år på omkring 20, indtil det i 2012 faldt drastisk til kun 10. I 2013 steg det imidlertid igen til 20, og indtil nu har der i 2014 været 17 signalforbikørs-ler.

Årsagen menes at være et nyt registreringssystem, der er langt mere fintfølende end tidligere. Samtidig kan det ikke afvises, at også stress kan spille ind på det høje antal.

Hos Dansk Jernbaneforbund erkender faglig sekretær Carsten M. Olesen, at det kan lyde voldsomt, at antallet af signalforbikørsler pludselig er fordoblet.

− Men det høje antal er ikke retvi-sende. Det skal ikke forstås på den måde, at der pludselig er 10 lokomo-tivførere mere, der er kørt forbi røde signaler. Det er simpelthen fordi man med det nye system nu registrerer hver eneste lillebitte hændelse, der har påvirket en kontakt. Det kan være i et omstillingsanlæg, hvor man ran-gerer rundt og servicerer togene. Det kan også være ude på strækningen, hvor man har passeret en ballise som registrerer/overvåger et signal, og det giver udsving. Så når vi analyserer tal-lene er der i virkeligheden ikke flere alarmerende og farlige registreringer end tidligere. Og det er trods alt posi-tivt, siger Carsten M. Olesen.

De alarmerende høje tal har helt naturligt alligevel fået Regionstog til at sætte fokus på området. Der er ned-sat en arbejdsgruppe, hvor selskabets lokomotivførere og teamledere er repræsenteret.

Kampagne i gangSikkerhedschef Claus Pedersen, Regi-onstog, fortæller, at der nu skal laves en kampagne for god køreadfærd for lokomotivførerne.

− Det er nok det væsentligste. Desuden laver vi en ny lokalaftale omkring håndteringen af disse sik-kerhedsmæssige hændelser, så vi får

et mere ensartet grundlag at behandle dem på. Endvidere opdaterer vi nogle af de instruktioner, som vi har i den daglige drift, så retningslinjerne bliver ens for lokomotivførere, når de opstarter og klargør togene, forklarer sikkerhedschefen.

Han bekræfter, at en væsentlig forklaring på stigningen i signal-forbikørsler er det nye system, der opfanger flere hændelser med lavt farepotentiale.

− Man kan imidlertid ikke udelukke, at en stressfaktor også kan spille ind på tallene. Men vi udarbejder arbejds-tidsplaner og turlister sammen med lokomotivførerne, og vi overholder ar-bejdstidsreglerne, så vi synes ikke, at vi presser dem mere end nødvendigt. Så når vi har en forbikørsel, er den direkte årsag så stress, uopmærksom-

hed eller noget helt tredje? Det kan være svært at pege direkte på årsagen, siger Claus Pedersen.

Stress medvirkerOmrådegruppeformand for lokomo-tivførerne ved Regionstog, René Refs-gaard, er imidlertid ikke i tvivl om, at stress er en del af forklaringen på de mange signalforbikørsler.

− På tre ud af Regionstogs fire baner har vi fået opgraderet strækningerne til højere hastighed, og vi har fået nogle langt strammere køreplaner. Det giver alt andet lige en mere stresset hverdag og efter min mening en større risiko for signalforbikørsler. Set i lyset af den udvikling kan man jo ikke lade være med at undre sig over, at lokalbanerne i hele landet ikke er med i det nye signalsystem, ERTMS. Hos DSB har de ATC, som stopper toget, hvis man kører forbi et signal, der står på stop. Men hos os har vi ikke den ekstra sikkerhed. Vi kan i princippet

køre hele vejen igennem, siger René Refsgaard, som finder det vanvittigt, at lokalbanerne ikke er taget med i planerne om det nye signalsystem.

Hos Regionstog har sikkerhedschef Claus Pedersen overfor Trafiksty-relsen påpeget, at fordoblingen af forbikørsler giver et forkert billede af situationen.

− Vi indrapporterer alle forbikørs-ler til Trafikstyrelsen, men de har ikke opdelt dem i kategorier med højt eller lavt farepotentiale. Alle forbikørsler havner i den samme kasse, og det har jeg påpeget i det sikkerhedsforum i styrelsen, som jeg deltager i. Det ville være mere rimeligt, hvis der blev skelnet mellem typerne. For det er positivt, at vi ikke har nogle af de meget farlige forbikørsler, hvor en lokomotivfører kører forbi et signal og fortsætter, siger Claus Pedersen.

Positivt med fokusFaglig sekretær, Carsten M. Olesen,

Claus Pedersen, sikkerhedschef ved Regionstog.

Det høje antal er ikke retvisende. Det skal ikke forstås på den måde, at der pludselig er 10 lokomotivførere mere, der er kørt forbi røde signaler. Det er simpelthen fordi man med det nye system nu registrerer hver eneste lillebitte hændelse, der har påvirket en kontakt.


finder det også positivt, at man nu får endnu mere fokus på de steder på banerne, hvor der reelt kan være et problem. Og det kan ledelsen og den sikkerhedsansvarlige reagere på.

− Så på den måde er det godt. Og det er derfor lidt synd, at medierne har valgt at have så meget fokus på det. For hr. og fru Jensen kan jo ikke forholde sig til andet, end at det nu måske er farligt at tage toget. Det er det ikke - tværtimod. Det er lige så sik-kert at køre med lokalbanen som med alle de andre baner. Banedanmark har de samme systemer, hvor man også igennem længere tid har kunnet registrere hver eneste lille hændelse, som giver et udsving på skalaen over sikkerhedsmæssige hændelser. Nu er der kommet meget mere fokus på det og en bedre registrering af de enkelte hændelser, siger Carsten M. Olesen.

Han fornemmer, at den stramme køreplan kan være medvirkende til menneskelige fejl. Vendetiderne på endestationerne giver lokoføreren ca. to minutter fra han ankommer med toget til at rigge førerrummet ned, pakke sine sager sammen, gå til den

anden ende, rigge et tog op og gøre klar. Og det sker også af og til at der er en passager, der spørger om noget. To minutter går meget hurtigt, og så er der ikke taget højde for, at toget måske også kunne fejle et eller andet, man som lokomotivfører lige skal have rettet, så toget kan afgå sikkert.

− Ingen tvivl om, at det kan frem-bringe stress, og det har jeg også påpeget kan være en medvirkende årsag, siger Carsten M. Olesen.

Oplever afskedigelserMed mellemrum holder Dansk Jern-baneforbund fagkategori-møde, hvor lokomotivførere fra alle selskaber er samlet. Et fast punkt på dagsordenen er, hvordan det går ude i firmaerne, og der får forbundet altid at vide, om der er sket noget markant i forhold til sikkerhed. Der er ingen indikationer på, at antallet af signalforbikørsler no-get sted er alarmerende stigende, og der er meget fokus på det i samtlige firmaer.

− Men det er bekymrende, at man er begyndt at udøve en meget skrap politik overfor dem, der har sikker-

hedsmæssige hændelser, siger Carsten M. Olesen.

DSBs ansatte oplever nu afskedi-gelser, hvis der har været sikkerheds-mæssige problemer med en medar-bejder. Det kan således få alvorlige konsekvenser for ansættelsesforhol-det, hvis det kan påvises, at en sikker-hedsmæssig hændelse skyldes, at den ansatte ikke har været agtpågivende nok i sin adfærd.

− Har en ansat i dag en sikkerheds-mæssig hændelse, oplever vi, at DSB går fem år tilbage i tiden og kigger på, om der har været andre hændelser. Skulle der i den femårs periode være sket noget der gør, at man samlet set ryger op i det røde felt, så har vi faktisk oplevet flere afskedigelser på grund af meget gamle hændel-ser. Det har vi selvfølgelig anfægtet. Vedkommende har jo tidligere fået en sanktion, som vi som organisation har været med til at vedgå os. Men så har vi samtidig haft en klar holdning om, at så var den gamle sag også slut, siger forbundets faglige sekretær.

Carsten M. Olesen håber også, at forbundet hele vejen rundt kan nå til enighed med de forskellige operatører om, hvordan de mennesker, der er involveret skal ”straffes”, så det sikres, at der blevet taget hånd om det på den rigtige måde.

Kørelærer med udUd over opslag på depoterne og nyhedsbreve via mail har selskaberne sikkerhedskulturdage, hvor lokomo-tivførerne deltager. Her tages det op,

René Refsgaard, områdegruppeformand for lokomotivførerne ved Regionstog.

Vi indrapporterer alle forbikørsler til Trafik styrelsen, men de har ikke opdelt dem i kategorier med højt

eller lavt farepotentiale. Alle forbikørsler havner i den samme kasse. Det ville være mere rimeligt, hvis der blev skelnet mellem typerne. For det er positivt, at vi

ikke har nogle af de meget farlige forbikørsler, hvor en lokomotivfører kører forbi et signal.


hvis der fx har været flere signalfor-bikørsler ved bestemte signaler. Så kontrolleres det, om synligheden er god nok, eller om hastigheden har været for høj det pågældende sted. Nogle er måske ikke opmærksomme på, at de kører lidt for hurtigt i forhold til at der kan være glat. På den måde vedligeholdes bevidstheden om sik-kerheden.

− Hvis en kollega har haft en eller flere sikkerhedsmæssige hændelser, vil man ofte fra ledelsen anbefale et par tjenester med en kørelærer for på den måde at sikre, at der eventuelt kan ændres på adfærden og kørslen. Det skal man ikke føle som en straf, for sådan er det ikke ment. Vi tillæg-ger os alle uvaner, og kørelæreren har

uddannelsen til at sidde og observere, hvordan lokomotivføreren passer sit arbejde, om han har for travlt med at kigge ud ad vinduerne, om han har husket at slukke telefonen. Så kan kørelæreren stille og roligt sige til vedkommende, at han vil anbefale, at han ændrer på sin adfærd på bestem-te punkter. Og så gøre ham opmærk-som på, at det hos enkelte operatører er ulovligt og afskedigelsesgrund at bruge mobiltelefonen. Det har man meget fokus på – også ledelsesmæs-sigt, siger Carsten M. Olesen.

Ingen forklaringHan fortæller, at der sker flest sikker-hedsmæssige hændelser i tidsrummet fra kl. 11 til kl. 14.

− Hvis man skal forsøge at udlede noget af det, kan man sige, at de men-nesker, der kører i det tidsrum også er dem, der er mødt meget tidligt. De er typisk mødt omkring kl. 5 og har kørt til lige over middag. Det kender vi også godt fra os selv, at når man har været tidligt på arbejde, så kan man godt blive lidt træt op ad formiddagen, især hvis man har sovet dårligt eller er kommet sent i seng. Hvis man ikke er 100 pct. klar, risikerer man at lave fejl. Det kunne være en af årsagerne, men det vides ikke, for det er aldrig bevist. Man vil jo nok være tilbøjelig til at tro, at de fleste hændelser enten ville ske i myldretiden eller de sene nattetimer, men det er ikke tilfældet siger den faglige sekretær.

Kurt var forbundsformand i perioden 1990-2000 og var dermed forbunds-formanden der førte Dansk Jernbane-forbund ind i det nye årtusind.

Kurt markerede sig som en engageret formand. Vores tanker går til hans familie og efterladte.

Nekrolog

Tidligere forbundsformand Kurt H. Christiansen er dødForbundets tidligere forbundsformand lokomotivfører Kurt H. Christiansen er søndag den 16. november 2014 afgået ved døden. Kurt blev 71 år gammel.

Carsten M. Olesen, faglig sekretær hos Dansk Jernbaneforbund.


Af Jesper Koppel

3 ud af 4 borgmestre i Nordsjælland mangler viden om de udfordringer, der er forbundet med enmandsbetjening på Kystbanen. Flere af borgmestrene har en opfattelse af, at når S-banen kan køre enmandsbetjente S-tog, kan det også lade sig gøre på Kystbanen. Et par af borgmestrene har den opfattelse, at enmandsbetjening er en forudsætning for ret-tidighed. Borgmester Benedikte Kiær er den eneste som er imod enmandsbetjeningen, og som har detaljeret viden om forskellen på S-banen og Kystbanen.

Det samme gælder pendlerne. Kun en enkel pendler i denne artikel gennemskuer, at der er forskel i materiel og kultur, når de to togtyper sammenlignes. Alle borgmestre og pendlere er enige om at rettidighed er det vigtigste krav til Kystbanen Men kravet holdes ikke op imod en fremtid med enmandsbetjente tog, som efter al sandsynlighed vil blive forsinket. Rettidigheden ses ikke alene som en forudsæt-ning for høj kvalitet, men også en forudsætning for en på-lidelig infrastruktur i Nordsjælland og en sund økonomisk udvikling i kommunerne. Alle borgmestre pointerer ret-tidighed som en forudsætning for kommunernes fremtidige udvikling både, hvad angår alderssammensætningen og et erhvervsliv i vækst.

Enmandsbetjening og børnefamilierneAlle borgmestrene har et politisk ønske om at tiltrække børnefamilier fra København og sikre økonomisk vækst ved bl.a. erhvervsudvikling. Infrastruktur, pålidelig kollektiv trafik og tryghed er afgørende forudsætninger, når børne-familiers beslutter sig for at flytte væk fra hovedstaden. Det samme gælder erhvervsvirksomheder, der overvejer at etablere sig uden for hovedstaden.

Men tilfældige og forkerte analyser af enmandsbetjenin-gens indflydelse på rettidighed betyder, at flere borgmestre og kommuner har et noget optimistisk billede af, hvordan enmandsbetjening i fremtiden vil fungere på Kystbanen.

Rettidighed skal sikre den

økonomiske udvikling

i kommunerne

Transportministeren, borg-mestrene og pendlere ser ikke enmandsbetjening, som en trussel mod kommunernes visionsplaner.

(Foto: Carsten Jokumsen)


Forbundet forventer forsinkelserCarsten Lehmann Hansen, lokomotivfører i DSB Øresund og områdegruppeformand i LPO Kystbanen (Dansk Jernbane-forbund) fortæller, hvilke væsentlige forskelle der er på de to togtyper, når det handler om enmandsbetjening.

”Der er en række problemer i forhold til sikkerhed og daglig håndtering af tekniske problemer, som ikke kan und-gå at få negativ indflydelse på rettidigheden”, siger Carsten Lehmann Hansen. Derfor mener Dansk Jernbaneforbund, at hvis rettidighed er mål for regulariteten på Kystbanen, bør beslutningen genovervejes.

Forkert sammenligning mellem S-banen og Kystbanen.Det som præger borgmestrene og pendlernes konklusioner i forbindelse med enmandsbetjening, er sammenlignin-gen mellem S-banen og Kystbanen, hvor det ene jernbanesystem sammenlig-nes ukritisk med det andet. Sandheden er, at nuti-dens S-tog er udviklet til enmandsbetjening i en tid, hvor man havde fokus på enmandsbetjening og hvor man indrettede perroner, adgangsforhold og togtek-nik på enmandsbetjening. Det betyder, at togpassagerer på S-banen går ind i toget over et trin, der er i niveau med perronen, og hvor perron og tog passer i højde. Det berømte ”Gap” mellem tog og perron ses ikke på S-banen.

”Tog på Kystbanen er indrettet til det modsatte, nemlig togsæt bemandet med personale til at sikre afgang, dørluk-ning og justering af forskellig teknik inde i toget under kørs-len. Derfor kan de to togtyper meget dårligt sammenlignes. ” fortæller Carsten Lehmann Hansen.

Døre og sikkerhedPå S-banen kan dørlukning afbrydes ved små påvirkninger. Døre kan åbnes og lukkes indefra eller udefra, inden lokofø-reren har fløjtet afgang. Dørene reagerer hurtigt, er forsynet med censorer, der er følsomme og registrerer øjeblikkeligt, hvis personer eller bagage er i klemme. Dørene har slet ikke den samme tunge teknik, som det er tilfældet på Kystbanen. Lokomotivføreren kan I langt større omfang tillade, flere afbrydelser af afgangsproceduren, uden at det får unødven-dig indflydelse på afgangen. Det kan lokomotivføreren ikke på Kystbanen.

”Det er grundlæggende anderledes på Kystbanen. Her kan dørene lukke omkring håndleddet på en person under et kraftigt tryk, som forhindrer personen i at trække armen ud igen. I værste fald behøver fastklemning af en person ikke at blive registreret som en dørfejl i førerrummet. Præ-cis den problemstilling, er en af de helt store sikkerheds-mæssige udfordringer ved enmandsbetjening, ” fortæller Carsten Lehmann Hansen.

Derfor er kernen i de fremtidige sikkerhedsprocedurer

rettet imod, at den type hændelser skal undgås. - Og det kan de, men det kræver, at lokomotivføreren må forlade førerrummet ved den mindste tvivl og sikre at dørene er lukket forsvarligt og passagerer eller bagage ikke er i klemme. De opstillede monitorer på perronerne vil være velegnet sikkerhedsudstyr under optimale lysforhold. Men sollys i en bestemt vinkel, snefog og kraftigt regnvejr gør, at observationer på monitoren langtfra altid vil være nok. Det betyder, at lokomotivføreren må gennemføre en tidskræ-vende nødafgangsprocedure, hvor han går ud på perronen og sikrer, at alle passagerer er inde og dørene forsvarligt lukket.

Dørfejl En rundspørge bl.a. togførere dokumenterer, at togførere flere gange om ugen løser mindre dørfejl i forbindelse med

at døre er blevet holdt tilbage af fortravlede passagerer, eller blot ved spontane opståede tekniske fejl. Ved en en-mandsbetjening skal lokomotivføreren forlade førerrummet og løse problemet eller aflukke/spærre døren permanent. Afhængig af fejlens karakter vil det være tidskrævende og medføre forsinkelser og ophobning af tog på sporene. Sker dette i myldretiderne, kan ønsket om rettidighed ikke indfries.

Brandmeldere og teknikI dag løses en række daglige småfejl i forbindelse med brandmeldere, nødalarmer og infoanlægget af togførere, mens toget kører. Fremover skal lokomotivføreren afbryde kørslen og selv løse problemet. ”Det vil betyde en lang række meget forskelligartede afbrydelser, nødafgangspro-cedurer og sikkerhedstjek, som vil få stor indflydelse på regulariteten”, slutter Carsten Lehmann Hansen.

Enmandsbetjeningen og mødet i TransportministerietDen 22. oktober, hvor de 4 borgmestre var til møde i Trans-portministeriet for at diskutere ønsket om en velfunge-rende Kystbane, var enmandsbetjening ikke i fokus. Mødet handlede om regularitet og rettidighed. Borgmestrene er enige om, at Kystbanen skal tilbyde pendlerne færre aflysninger, færre forsinkelser og en bedre service. Men Transportminister Magnus Heunicke og 3 ud af 4 borgme-stre ser ikke enmandsbetjening som en afgørende udfor-dring i relation til kommunernes fremtidige demografiske og økonomiske udvikling.

Alle borgmestrene har et politisk ønske om at tiltrække børnefamilier fra København og sikre økonomisk vækst ved bl.a. erhvervsudvikling. Infrastruktur, pålidelig kollektiv trafik og tryghed er afgørende forudsætninger, når børnefamiliers beslutter sig for at flytte væk fra hovedstaden.


Benedikte Kiær er imod enmandsbetjeningBorgmester Benedikte Kiær mener, at økonomisk vækst i Helsingør er afhængig af en pålidelig Kystbane.

Borgmester Benedikte Kiær (C) er ikke tilhænger af enmandsbetjening, fordi hun frygter at det vil betyde forsinkelser, aflysninger og uregelmæssig drift på Kystba-nen. ”Kystbanen har længe fungeret dårligt og borgerne i Helsingør er helt afhængig af, at Kystbanen kører til tiden,” fortæller Benedikte Kiær.

Helsingør Kommunes 2020 visionsplan forudser, at Helsingør skal være kendt som den mest attraktive bo-sætningskommune og det skal være attraktivt for erhvervsvirksomhe-der at etablere sig i kommunen. Alderssammensætningen gør, at der i Helsingør bliver flere og flere ældre. Derfor er målet for Helsingør Kommune, at 800 familier vælger at flytte til Helsin-gør inden 2020.

”Forudsætningen for kom-munens visionsplan er bl.a. en Kystbane vi kan stole på, og hvor borgerne får daglig information om forsinkelser og aflysninger. Det er vigtigt for alle pendlere og specielt for de borgere som sidst på eftermiddagen skal hente børn”, siger Benedikte Kiær.

Sammenligningen mellem S-banen og Kystbanen er forkertBenedikte Kiær ved, at konditionerne for enmandsbetje-ning er helt forskellig fra S-banen.

”Perroner og tog på S-banen er konstrueret til enmands-betjening, lokomotivføreren kan overskue hele toget. Perronerne er i niveau med toget. Det er grundlæggende anderledes på Kystbanen, hvor der er lange buede perroner, vanskelige adgangsforhold og helt andre sikkerhedsudfor-dringer”, konstaterer Benedikte Kiær. Benedikte Kiær har i den forbindelse fokus på handicappede, som ved enmands-betjeningen skal planlægge deres rejse flere dage før. ”Det virker upraktisk og forkert, at handicappede skal ringe flere dage før de skal køre med Kystbanen”.

Benedikte Kiær ser gerne et nyt udbudBorgmester Benedikte Kiær mener, at pendlerne fortjener et nyt udbud på Kystbanen for at sikre en fremtidig drift, hvor rettidighed er i fokus.

”Derfor så jeg gerne et reelt udbud, hvor DSB ikke er med på sidelinjen, ”slutter Benedikte Kiær.

Af Jesper KoppelDen fremtidige enmandsbetjening bliver ikke vurderet i forhold rettidighed, stabilitet og pendlernes forventning om en pålidelig infrastruktur. Hverken pendlere eller politikere ser enmandsbetjening som nogen særlig udfordring.

Stort set alle sammenligner enmandsbetjening af S-banen med den kommende enmandsbetjening på Kystbanen. Man anerkender ikke forskelle i teknologier, perronforhold og rejsekulturer. Det er kun en enkel af de interviewede pendlere som har forstået de markante forskelle der er på S-banen og Kystbanen. Og kun Borgmester Benedikte Kiær er modstander af enmandsbetjening.

Enmandsbetjening får indflydelse på rettidighed Lokomotivføreren vil som forholdene er nu relativt ofte blive nødsaget til at forlade førerrummet for at hjælpe passagerer, lukke blokerede døre eller tjekke sikkerheds-mæssige spørgsmål på togsættet. Og i myldretiden har forsinkelser på Kystbanen altid betydet ophobning af tog foran signaler og dermed flere forsinkelser og frustrationer hos pendlerne.

Der mangler grundlæggende viden om enmandsbetjeningNetop fordi enmandsbetjening bliver set som en forudsæt-ning for kommunernes ønske om at tiltrække børnefamilier og erhvervsliv, er det vigtigt at forstå, at enmandsbetjening kan blive et problem og fremover være medvirkende til at Kystbanen fastholdes i et dårligt rygte om forsinkelser og af-lysninger. Og det er præcis det modsatte af, hvad pendlere og politikere håber på med den fremtidige enmandsbetjening.

Benedikte Kiærs ønske om 800 nye familier handler om rettidighedBorgmester Benedikte Kiærs vision for Helsingør Kom-mune, hvor der i 2020 skal bo 800 familier mere, hænger tæt sammen med specielt københavnernes opfattelse af Kystbanen som en pålidelig og sikker medspiller i en for-travlet og krævende hverdag. Undersøgelser dokumenterer, at både børnefamilier og erhvervslivs motiv til at flytte uden for byen, hænger sammen med sikkerhed for en pålidelig infrastruktur. Pålidelighed kan i den forbindelse oversættes med rettidighed.

Netop fordi enmandsbetjening bliver set som en forudsætning for kommunernes ønske om

at tiltrække børnefamilier og erhvervsliv, er det vigtigt at forstå, at enmandsbetjening kan blive et problem og fremover være medvirkende til at Kystbanen fastholdes i et dårligt rygte om

forsinkelser og aflysninger.

Pendlere og politikere har tillid til enmandsbetjening

Foto

: Sør

en H

ald


en udfordring i forhold til rettidighed. ”Men det er stadig operatørens opgave at løse det problem, med eller uden personale, ” slutter Borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Nyt udbud i 2016Tekniske problemer og en utilstrækkelig kontrakt, bekym-rer Borgmester Jens Ive (V) i Rudersdal kommune.

Borgmester Jens Ive lægger ikke skjul på, at grunden til at 4 borgmestre troppede op i Trans-portministeriet den 22. oktober var frustrationer, bekymringer og utilfredshed med forholdene på Kystbanen. ” Det nytter ikke at en enkel borgmester råber i skoven!” fortæller Jens Ive. Derfor var borgmester-kollegaerne fra Hørsholm, Fredensborg og Helsingør med til mødet i Transportmi-nisteriet, hvor Transportminister Magnus Heunicke var flankeret af sine embedsmænd.

Magnus Heunicke erkendte, at meget af det som borgere og politikere blev stillet i udsigt, den 18. februar på bor-germødet på Fredensborg Rådhus, ikke var blevet indfriet. Borgermødet blev afholdt umiddelbart efter at Magnus Heunicke var tiltrådt som Transportminister.

Kommunerne ønsker et nyt udbud på Kystbanen”- Ikke fordi alt skal i udbud, men fordi den nuværende ope-ratør ikke har kunnet løse problemerne” Jens Ive betragter situationen på Kystbanen som skrøbelig, selvom der er kommet styr på en række tekniske problemer, der tidligere har givet anledning til aflysninger, forsinkelser og uregel-mæssigheder.

4 borgmestre på tværs af partiskel foreslog Transport-ministeren et nyt udbud på Kystbanen i 2016. Ingen af borgmestrene har tillid til den nuværende operatør. ”Der har været alt for mange problemer og kontrakten er grund-læggende utilstrækkelig”, fortsætter Jens Ive.

Kystbanen mellem København og HelsingørMinisteren lovede på mødet, at fremover bliver Kystbanen en strækning mellem Helsingør og København og den sven-ske del ikke får indflydelse på driften på Kystbanen. Det vil efter Borgmester Jens Ives vurdering gøre al ting nemmere og forhindre en række af de forsinkelser, som stammer fra uregelmæssigheder i Sverige. Men Jens Ive understreger, at rettidighed for kommunens mange pendlere, som rejser fra Vedbæk og Skodsborg til København hver dag, er helt afgørende for Rudersdals Kommune.

Enmandsbetjening på Kystbanen.Borgmester Jens Ive er opmærksom på, at enmandsbe-tjeningen gør den daglige drift på Kystbanen, langt mere

Rettidighed frem for alt!Rettidighed står øverst på Borgmester Thomas Lykke Pe-dersen ønskeliste, når det handler om Kystbanen.

”Rettidighed og information til pendlerne, er helt afgø-rende for at Fredensborg Kommune

kan tiltrække ressourcestærke borgere i fremtiden! ” Borg-

mester Thomas Lykke Pedersen (S) tvivler ikke et sekund. Det handler om rettidighed og alt andet må indrette sig efter det, også antallet af

togpersonaler. ”Hvis togene kan køre

præcist med enmandsbe-tjening er det fint, kræver det

togførere, må det være løsningen, bare togene kører til tiden, ” siger Thomas Lykke Pedersen.

Et ny kontrakt kan være løsningenDen fremtidige kontrakt med operatøren på Kystbanen skal være skrappere og med et højere servicekrav, og appellere til operatørens motivation, når det handler om service og rettidighed. Forsinkelser og aflysninger skal ligestilles sta-tistisk. Indholdet i kontrakten skal være rettet imod de ud-fordringer, der er på Kystbanen. Og på mødet med minister Magnus Heunicke blev det gentaget igen og igen. Kystbanen transporterer 9,9 millioner passagerer mellem Helsingør og Københavns Hovedbanegård hvert år. ”På Kystbanen får samfundet virkelig noget for pengene, når Transportmini-steriet investerer”, pointerer Thomas Lykke Pedersen

Hvis rettidighed kun kan sikres gennem et nyt udbud (2016) og en ny operatør, må Transportministeren gen-nemføre et nyt udbud. Men Thomas Lykke Pedersen har ikke noget imod, at DSB-Øresund fortsætter, blot der bliver rettet op på uregelmæssighederne og kontrakten bliver tilpasset virkelighedens verden. – ”Og det går meget bedre nu end hen over sommeren, hvor der var personalemangel og tekniske problemer”, medgiver Borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Toget som arbejdspladsAlle skal kunne sidde ned. Derfor skal der være flere tog-sæt. Togene er proppet fra Humlebæk og Nivå, og man skal kunne bruge sin mobiltelefon og computer uden problemer med at komme på et netværk. ” Man skal kunne komme på nettet og kunne føre en sammenhængende samtale på sin mobiltelefon, hvilket i øjeblikket er en udfordring, ” siger Thomas Lykke Pedersen, som selv dagligt pendler mellem Humlebæk og Kokkedal station.

Togmateriel og enmandsbetjeningBorgmester Thomas Lykke-Pedersen var ikke klar over, at man ikke kan sidestille S-banens togmateriel med Kystba-nen, og enmandsbetjeningen i den sammenhæng kan blive

Foto

: Ulr

ik Ja

ntze

n


sårbar over for uregelmæssigheder og enmandsbetjeningen stiller store krav til konstruktionen af perroner og teknisk udstyr. Men det bekymrer ikke Bormester Jens Ive, at en-mandsbetjeningen bliver indført på Kystbanen. ”Enmands-betjeningen er blevet udsat flere gange, men jeg ser frem til at det bliver gennemført på Kystbanen. Hvis det kan lade sig gøre at køre enmandsbetjent på S-banen og i øvrigt andre steder i Europa med en tilsvarende togdrift, kan det også lade sig gøre på Kystbanen. ”

Rettidighed og information, gerne med en ny operatør!Borgmester Morten Slotved vil ikke blande sig i driften, blot Kystbanen kører til tiden og pendlerne bliver tilstrækkeligt informeret.

Det var ikke første gang, at Borgmester Morten Slotved (C) i Hørsholm kommune var til møde i Transportministe-

riet om Kystbanen. Og det var heller ikke første gang, at det foregik sammen

med Borgmesterkollegaerne fra de nordsjællandske kommuner.

”Det er nødvendigt med en samlet indsats, hvor alle kommunernes bogmestre møder op og demonstrerer vigtigheden af en velfunge-

rende Kystbane. - En mand gør det ikke”. Borgmester Mor-

ten Slotved pointerer gang på gang i samtalen, at forsinkelser og

manglende information om den daglige drift, medfører produktivitetstab for borgerne i Hørsholm kommune og for samfundet som helhed. Udover, at det er et irritationsmoment for den enkelte.

”Man skal på en hjemmeside kunne se, hvordan driften er på DSB-Øresund, så man ikke er nødsaget til at tage flere tog tidligere hjem for at være på den sikre side, hvis man skal hente børn”. Hørsholm kommune har knivskarpt fokus på rettidighed og information, når det handler om Kystbanen.

Klager til borgmesteren Ikke hver dag, men ofte får Borgmester Morten Slotved kla-ger fra vrede borgere, som ikke generer sig for at invitere ham ned på Kokkedal station så han ved selvsyn kan se, når kystbanen kører med forsinkelser, uregelmæssigheder og manglende sidepladser.

”Og jeg forstår godt borgerne, det har været helt uhold-bart meget længe. Kystbanen indgår i vores overvejelser i forhold til den enkelte borger, som hver dag arbejder i København, men også i forhold til kommunens fremtidige udvikling. F.eks. planlægger vi et stort boligbyggeri på sygehusgrunden, hvor vi netop diskuterer vigtigheden af en rettidig Kystbane. Vi ved at det betyder meget for familier, at de kan stole på en velfungerende infrastruktur, ” fortsæt-ter Morten Slotved.

Den heldige vinder af udbuddetSelv om der er kommet styr på tekniske problemer, har Morten Slotved ikke tillid til at den nuværende operatør, er den eneste som kan løse opgaven. Derfor ser Morten Slotved gerne at Transportministeren tager initiativ til et nyt udbud i 2016.

”Den heldige vinder af udbuddet får mulighed for at levere det som pendlerne mangler, men samtidig også stå til ansvar, gerne økonomisk, for forsinkelser og uregelmæs-sigheder. ”

Enmandsbetjeningen er ikke et mustBorgmester Morten Slotved vil ikke blande sig i, hvorvidt kystbanen kører med enmandsbetjening eller ej. Morten Slotved ønsker ikke at blande sig i driften. Med eller uden enmandsbetjening, vil kravet været det samme nemlig ret-tidighed og tilstrækkelig information til pendlerne.

”Jeg mener ikke vi skal blande os i driften. Om det bliver med eller uden togpersonale, har jeg ikke nogen mening om, blot det bliver rettidigt og punktligt. ” slutter Borgme-ster Morten Slotved.

Held og lykke med enmandsbetjeningen!20 år med Kystbanen har lært Thomas Schytt Poulsen at være skeptiker.

Thomas Schytt-Poulsen er arkitekt og har kørt med Kystbanen i mere end 20 år mellem Snek-kersten og Nørreport. Thomas Schytt Poulsen har gennem alle årene oplevet Kystbanen om en langsom starter. Nye opera-tører, nye køreplaner, effektivise-ringer og andre tiltag sat i værk i den bedste mening, har taget år før de har været implementeret på en ordentlig og pålidelig måde.

”Jeg har oplevet aflysninger, forsinkelser og uregelmæs-sigheder, hver gang et nyt system er blevet introduceret. Det har være det samme billede, uanset om det har været en ny operatør eller en ny køreplan. Alt tager tid på Kystba-nen”.

Alle pendlere har i perioder oplevet uregelmæssigheder og forsinkelser, og derefter lange perioder med rettidighed og stabilitet, fortæller Thomas Schytt Poulsen.

Held og lykke!Thomas Schytt Poulsen ønsker DSB-Øresund held og

lykke med indførelse af enmandsbetjening. ” Lige som alt andet vil det ikke fungere, før der er gået mange år og sam-menligningen mellem S-banen og Kystbanen er håbløs, ” mener Thomas Schytt Poulsen.

”Det er to vidt forskellige togsystemer, forskellige kultu-

Foto

: Len

e Vi

nd

Foto

: Sør

en H

ald


rer, togene er kortere, teknologierne er vidt forskellige og S-banen har brugt rigtig mange år på at tilpasse perroner, togmateriel og kultur til enmandsbetjening”, konstaterer Thomas Schytt Poulsen

Udsigten til at lokoføreren skal løse alle problemer selv og observere tog og passagerer på en støvet tv-skærm, mener Thomas Schytt Poulsen er en sikkerhedsmæssig udfordring. ”Det kommer vi pendlere til at mærke på den daglige drift. ”

Tilfreds med KystbanenChristian Plum er sammen med familien flyttet til Hum-lebæk i august. Familien har to børn, som skal hentes og bringes hver dag. Christian og hans kæreste er derfor helt afhængige af Kystbanen. Christian Plum arbejder på Øster-bro som analytics expert.

Christian Plum og familien diskuterede indgående af-standen mellem København og Humlebæk, da de planlagde at flytte ud af byen og nordpå. Familiens overvejelser om transport til og fra København indgik som væsentlige overvejelser i deres flytteplaner. Og i den forbindelse indgik også spørgsmål om hvorvidt Kystbanen kunne indfri familiens forventninger om bl.a. rettidighed. Men Christian er i dag godt tilfreds. Han synes han får en god service, med mange gennemkørende tog og han får næsten altid en sideplads.

Christian kender godt til planerne om enmandsbetjening, og ser frem til det bliver indført. ”Hvis det kan lade sig gøre

at køre enmandsbetjent på S-tog må det også kunne lade sig gøre på

Kystbanen”, siger Christian Plum. Og hvis det kan være

med til at holde rejsepri-sen nede, synes Christian at det er en rigtig beslut-ning.

Christian Plum er helt opmærksom på at

enmandsbetjente tog kun er bemandet med lokomotivfø-

reren og det kan give problemer, når problemer skal løses nede i tog-

sættet, men det ændrer ikke på, at han mener at enmands-betjeningen er en god idé.

Enmandsbetjening kan blive besværligLennart Letho-Pedersen er IT-udvikler og kører med Kyst-banen 4 dage om ugen. Det har han gjort de sidste 3 år.

Lennart fortæller: ”Der er ofte mange korte forsinkelser på 3-5 minutter. Det generer mig ikke, fordi jeg næsten altid rammer et tog som passer. Sommetider bliver en forsin-kelse en fordel for mig, fordi et forsinket tog kører ind på perronen netop, som jeg er ankommet. ”

Lennart Letho-Pedersen er alt i alt godt tilfreds med Kystbanen. Det billigere og hurtigere end at tage bilen. ”Det spiller”, siger han.

Lennart Letho-Pedersen ved, at DSB-Øresund forventes at indføre en-mandsbetjening i løbet af 2015. Enmandsbetjeningen opfatter Lennart Letho-Pedersen som en god ide, men det bekymrer ham, at lokomotiv-føreren skal forlade førerrummet hver gang en dør svigter, enten af tekniske grunde eller fordi passagerer har forsøgt at holde dørene tilbage.

” Jeg ser ofte passagerer som holder døre tilbage eller togføreren som løser tekniske småproblemer, specielt omkring dørene, ” fortæller Lennart Letho-Pedersen. Hvis det fremover betyder, at lokomotivføreren skal forlade førerrummet, kan det betyde hyppige forsinkelser, forudser Lennart Letho-Pedersen.

Thomas Schytt Poulsen ønsker DSBØresund held og lykke med indførelse af

enmandsbetjening. ” Lige som alt andet vil det ikke fungere, før der er gået

mange år og sammenligningen mellem Sbanen og Kystbanen er håbløs

Foto

: Len

e Vi

nd

Foto

: Len

e Vi

nd

(Foto: Carsten Jokumsen)

Fakta


De såkaldte 2. generations S-tog, som blev leveret fra sidst i 1960’erne, var isoleret med asbest over vinduerne og under taget i passagerafsnittet, og i lofter, vægge og gulv og front i førerhuset. Under reparationer og ved andre håndteringer

Af Gunnar Lomborg, journalistFotos: Privatfotos

Preben Poulsen var lokomotivfører i DSB S-tog mere end 20 år, indtil en motorcykelulykke satte et stop for karri-eren. Det var slemt, men det skulle vise sig at blive endnu værre. For Preben havde – som så mange kolleger – siddet i førerrum, der var isoleret med asbest. I foråret fik han konstateret lungehindekræft, og har siden haft et intensivt behandlingsforløb.

Preben Poulsen blev ansat i DSB tilbage i 1983, og har siden været lokomotivfører i DSB S-tog – dog med en ”smut-tur” over til uddannelsen som lokomotivfører i fjerntog. Han var glad for jobbet, og opnåede også at blive kørerlærer. Dengang i 1980’erne var førerrummet i S-tog isoleret med asbest flere steder, og når man åbnede lugerne for at dreje ruteskiltene, var det asbest-støv der dryssede ned. Ikke nok med det, det var helt almindeligt at man åbnede lugerne til ruteskiltene for at få ”frisk luft” og lys ned på førerbordet, når man kørte om aftenen. Der var ingen der havde fortalt, at det var asbest, der var brugt som isoleringsmateriale. Og hvor farligt det var.

Asbest frem til 2006Det var først sidst i 80’erne at der blevet taget hånd om problemerne, og asbesten blev forseglet.

Asbesten ligger i baghold i årtierPreben Poulsen fik asbestrelateret lunge-hindekræft af sit arbejde som lokomotiv-fører i S-tog.

Asbest i S-tog kunne asbesten drysse ned og derved kunne især personale som lokomotivførere og håndværkere på værkstederne blive udsat for de farlige fibre. Noget af asbesten var endda den ekstremt farlige crocidolit – den såkaldt blå asbest, hvor fibrene er så tynde, at de kan trænge ud i de fineste forgreninger i lungerne.

Asbest blev totalt forbudt i 1986, men DSB fik en

Preben Poulsen deltog i Berlin Maraton i slutningen af sep-tember. ”Jeg vil dels gerne bevise overfor mig selv, at jeg kom-mer igennem dette her og kan klare det. Jeg giver ikke op. Og jeg vil også gerne vise kolleger og andre med sygdommen, at den kan bekæmpes.”


Men det tog lang tid før alle vogne var forseglet. Og det var som om at det ikke var gået op for de ansvarlige, hvor farligt asbest støv var. I forbindelse med reparationer blev der sjusket med rengøring og forsegling helt frem til 2006.

Så der er rigtig mange lokomotivførere der har været udsat for asbest støv siden S-togene blev sat i drift i 60’erne. Hvor mange er blevet syge? Og hvor mange er døde af syg-dommen? Det er tanker man får, når sygdommen rammer en, men det er svært at få oplysninger om.

Preben Poulsen kom i 2005 ud for en ulykke på motorcy-kel, som betød at han ikke kunne få fornyet sin sikkerheds-godkendelse. Selv om han var tjenestemand kunne han ikke omplaceres, og blev derfor – helt efter bogen – afskediget og fik tilkendt førtidspension samt sin pension fra DSB.

undtagelse, og kunne køre videre, hvis blot asbesten blev forseglet grundigt.

Problemet var blot, at det ofte skete, at der ikke blev efterforseglet efter reparationer mv. og derved fortsatte problemet med asbesten, der kan give den farlige lungehin-dekræft op til 30-40 år efter udsættelse. Lungehindekræft er en sjælden kræftform med knap 100 nye tilfælde per år

i Danmark, heraf får ca. 20 tilbudt operation. Ved operatio-nen fjernes selve lungehinden.

Preben Poulsen og flere andre af Dansk Jernbanefor-bunds medlemmer og håndværkere gjorde i 1980’erne og 1990’erne opmærksomme på problemerne, men alligevel kørte S-tog videre med asbestisoleringerne helt frem til 2006.

Fik ondt i brystetI årene der fulgte, engagerede Preben Poulsen sig i frivilligt arbejde og dyrkede megen motion. Han begyndte således at løbe, og i de seneste år har han løbet adskillige maraton-løb hvert eneste år, hvilket tydeligt ses på hans veltrænede krop.

- Sidste efterår (2013 red.) løb jeg meget, og på et tids-punkt fik jeg ondt i brystet. Det fortsatte, og jeg fik lægen til at se på det, men han kunne ikke konstatere at jeg fejlede noget. Hjertet var fint og der var ikke andre indikationer på, at jeg fejlede noget, siger Preben Poulsen.

Men det gjorde han. Til sidst fik han en henvisning til Herlev Hospital, hvor lægerne i foråret 2014 fandt ud af at der var noget galt med lungerne - der var 1,5 l væske i højre

Siden april er Preben Poulsen de fleste gange gået hjem fra Rigshospitalet efter kemobe-handling og undersøgelser – en tur på 14 km. Dette billede er dog fra et af de Maraton løb han har deltaget i.

Ved operationen fik Preben fjernet lungehin-den på højre lunge. Kræften havde bredt sig til hjertesækken og mellemgulvet. Mellem-gulvet blev repareret med Goretex.


lungehinde. En scanning på Gentofte bekræftede de værste anelser: Preben Poulsen havde lungehindekræft – en sjæl-den kræftform, som kun udvikles når man har været udsat for asbestfibre. Sygdommen er også svær at opdage. Det er først, når man gør opmærksom på at man har været udsat for asbest, at man kan foretage en korrekt undersøgelse. Preben Poulsen havde glemt alt om DSB og asbest, så det var først da han sad med et spørgeskema i hånden med et spørgsmål, om han havde været i kontakt med asbest, at han kunne videre-give denne oplysning.

Fik straks erstatning- Først da kom jeg i tanker om, at jeg jo havde haft et arbej-de, hvor jeg var udsat for asbest. Hospitalet anmeldte straks sygdommen som en arbejdsskade, og den blev anerkendt med kort varsel, så jeg kunne få min erstatning, fortæller Preben Poulsen.

Foruden erstatningen for arbejdsskaden fik Preben Poulsen også erstatning fra DSB, som har afsat midler til asbesterstatninger, efter at virksomheden har erkendt sit ansvar for de asbestisolerede førerrum. Dansk Jernbane-forbund hjalp ham til erstatningen fra DSB, selv om det ef-terhånden var længe siden, han havde været ansat. Der var ingen spørgsmål til erstatningsansvaret – lungehindekræft udvikles af asbest, og Preben Poulsen havde været udsat for asbest på jobbet.

Kræften er typisk mange år om at udvikles – 20-50 år – og kendes især fra asbestarbejderne på Dansk Eternitfabrik, hvor mange er døde af sygdommen længe efter pensionsal-deren.

Preben Poulsen var heldigvis i ekstremt god fysisk form, og det har givetvis betydet, at han kunne tåle både kemobe-handling og den operation, han var igennem i sommer.

Fysikken hjælper Preben PoulsenPreben Poulsen var heldigvis i ekstremt god fysisk form, og det har givetvis betydet, at han kunne tåle både kemobe-handling og den operation, han var igennem i sommer. Han følte at kemoen hjalp godt, og umiddelbart efter opera-tionen i juli trænede han ved at gå op og ned af de mange trapper på Rigshospitalet.

Siden april er Preben Poulsen de fleste gange gået hjem fra Rigshospitalet efter kemobehandling og undersøgelser – en tur på 14 km. Og han deltog i Berlin Maraton i slutnin-gen af september. Desuden deltog han i Eremitageløbet i oktober.

- Jeg vil dels gerne bevise overfor mig selv, at jeg kommer igennem dette her og kan klare det. Jeg giver ikke op. Og jeg vil også gerne vise kolleger og andre med sygdommen, at den kan bekæmpes.

Insistér på at blive undersøgtHan peger på at hans eget forløb viser, at man skal insistere på at blive ordentligt undersøgt, hvis man får smerter eller vejrtrækningsbesvær, og huske at fortælle at man har været udsat for asbest – også selv om det er mange år siden. Jo hurtigere man bliver diagnosticeret, jo bedre kan lægerne hjælpe.

- Jeg tænkte ikke selv over det, og mange andre tænker sikkert ikke på asbest, som de har haft kontakt med for 20-30 år siden. Ikke alle får sygdommen – det er et lotteri. Men får du lungehindekræft, er det helt sikkert asbesten, som er gerningsmanden, understreger Preben Poulsen.

Dansk Jernbaneforbund kan hjælpe og rådgivePreben Poulsen fik hjælp af Dansk Jernbaneforbund til at få erstatning fra DSB, og forbundet har hjulpet andre med samme problem.

Tilbage i 2008 behandlede arbejdsskadesagsbehand-ler Mikael Kristensen seks sager om asbestskader og fik en samlet erstatning på godt 1,6 mio. kr. DSB udbetaler automatisk erstatning, hvis asbestsygdommen er anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen, og det er godtgjort, at den pågældende har været udsat for asbestpå-virkning i sit arbejde hos DSB.

- Der kan være andre sager, som vi ikke kender til, for man kan selv kontakte DSB, når man får anerkendt arbejds-skaden. Så vi ser ikke nødvendigvis alle tilfælde. Men hvis nogle af vores medlemmer får problemer, som de mener skyldes asbestpåvirkning fra deres arbejde, kan de altid henvende sig. Så hjælper vi dem så godt vi kan – også selv om de er gået på pension for længe siden, understreger Mikael Kristensen, som er bevidst om, at der i årene frem-over sagtens kan komme tilfælde, der stammer tilbage fra 1980’erne eller 90’erne.

HAR DU DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTO?Ring: Direkte til os på

3378 1960

Online: Gå ind på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og tag en snak om dine muligheder.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Få 5% i rente på lønkontoen5 år med 5% i rente på løn-

kontoen – dét skal fejres!

Vind gavekort til Magasin til en

værdi af 5.000 kr.

Gå på lsb.dk/5 - eller

scan QR-koden og

vær med i fødselsdags-

konkurrencen

lsb.dk/5

Døgnflue – eller for godt til at være sandt. Det var nogle af reaktionerne, da Lån & Spar introducerede Danmarks højeste rente. I dag, 5 år efter, nyder mange medlemmer af DJF stadig godt af 5% rente på lønkontoen.

Få den højeste rente på din lønkonto Med LSBprivat®Løn får du 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Har du over 50.000 kr., kan du altid flytte dem over på en opsparingskonto. Desuden får du andre medlemsfordele som for eksempel billige billån. Det eneste du skal, er at samle din privatøkonomi hos Lån & Spar.

Sådan får du 5% på din lønkonto

Du er medlem af DJF og har afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi ift. den samlede pakke.

Du behøver dog ikke flytte eksisterende realkreditlån, men evt. ændringer og nye lån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2014

DJF_141020_5%5år_210x297.indd 1 27/10/14 20.17


Af Gunnar Lomborg, journalist

Fire arme kan løfte mere end én. Det har de nordiske jernbaneforbund erfaret, og derfor samarbejde de nu tæt på formandsplan om at forhindre social dumping, dårlige ar-bejdsvilkår og urimelige vilkår hos selskaber, der opererer i flere lande.

I de nordiske lande – Danmark, Sverige, Norge og Finland – har jernbaneforbundene erkendt, at de må stå sammen for at forhindre, at grænseoverskridende operatører spiller medarbejderne i de forskellige lande ud mod hinanden.

Står stærkere internationaltI Danmark er forbundsformand Henrik Horup sammen med faglig sekretær Carsten M. Olesen gået aktivt ind i det nordiske samarbejde. For Henrik Horup har internationalt samarbejde altid været en mærkesag, og hvis det lykkes at samle de nordiske forbund, så de taler med én stemme, står man også stærkere i det Europæiske Transportarbejderfor-bund ETF, som blandt andet påvirker EU’s transportregler og overvåger de europæiske transportselskabers ageren. De Nordiske forbund er, foruden Dansk Jernbaneforbund, Norsk Lokomotivmandsforbund, Finsk Lokomotivmands-forbund og svenske SEKO.

- I norden har vi – selv om vi er forskellige – mange vær-dier til fælles. Vi lægger vægt på gode uddannelser og høj sikkerhed, og det får vi også en ordentlig løn for. Men der er virksomheder, som gerne vil undergrave det, vi kalder den Nordiske model. De vil udnytte, at lønningerne eksempelvis er billigere i nogle lande end i andre, og derfor mener de

Tæt nordisk sammenhold gavner medlemmerne

Sammenhold gør stærk. Det er gammel visdom, men det bliver det ikke mindre rigtigt af.

SJ tog 633 mod Karlstad. S (Foto: Joakim Ewenson) S

I norden har vi – selv om vi er S forskellige – mange værdier til S fælles. Vi lægger vægt på gode S uddannelser og høj sikkerhed, S og det får vi også en ordentlig S

løn for. Men der er virksomheder, S som gerne vil undergrave det, S

vi kalder den Nordiske model. Der S kan vi i fællesskab gå ind og sikre, S

at det ikke sker, siger forbunds-S formand Henrik Horup. S


at det billige personale kan køre togene – også gennem ek-sempelvis Danmark. Der kan vi i fællesskab gå ind og sikre, at det ikke sker, siger Henrik Horup.

Alle står sammen mod social dumpingHan giver som eksempel, at en grænseoverskridende virk-somhed, der vil undergrave de nordiske lønninger og vilkår, kan blive stoppet, når jernbanepersonale i alle fire lande nægter at samarbejde med dem. Så bliver det svært at køre tog i Norden. Og sammenholdet gør det også lettere at få ledelsen i virksomhederne i tale, når der skal laves aftaler.

- Eksempelvis ville vi gerne have et møde med Hectorrail for at forhandle vores vilkår. Det var svært at få ledelsen i tale, men da vi fik et møde, mødte både den danske, norske og finske formand op på direktørens kontor. Siden har vi ikke haft problemer med at få dem i tale, for nu ved de at vi står last og brast, fortæller Carsten M. Olesen.

Safety FirstSikkerheden er øverst på dagsordenen hos de nordiske forbund, men desværre ikke hos alle operatører, der kører tog i de fire lande. Derfor valgte de fire forbund i fællesskab at skrive til samtlige operatører under overskriften ”Safety First”

I brevet gør nordens samlede jernbanepersonale – og deres formænd – opmærksom på, at de vil slå hårdt ned på operatører, som bryder aftaler om arbejds- og køretid, og at der bliver holdt skarpt øje med tilsidesættelse af sikkerhe-den.

Fælles imod enmandsbetjeningEt af de områder, de fire nordiske forbund i fællesskab ser på, er spørgsmålet om enmandsbetjening. Også de øvrige landes operatører vejrer morgenluft, og mener at man kan spare ved at afskaffe togpersonalet, så lokomotivføreren alene er ansvarlig for passagerernes sikkerhed.

- Vi ved at man i Finland er godt på vej med at indføre enmandsbetjening, og det er et område, hvor vi i fællesskab kan gå ind og presse på, så sikkerheden ikke forringes. Vi skal sætte høje standarder for togsikkerhed, og så nytter det ikke at man dels skærer ned på personalet, dels forsøger at forringe uddannelserne, understreger Henrik Horup.

Carsten M. Olesen nævner også problemerne med de meget korte operatørkontrakter, som man eksempelvis har i Sverige. Med et-årige kontrakter er der ikke noget incita-ment for operatøren til at vedligeholde materiel – endsige investerer i nyt – for hvem ved om man har kontrakten til næste år.

Flerårige kontrakter sikrer stabilitet- Det giver en voldsom forringelse af kvalitet og sikkerhed, og modsvares af eksemplet herhjemme fra, hvor Arriva med

I de nordiske lande – Danmark, Sverige, Norge og Finland – har jernbaneforbundene erkendt, at de må stå sammen

for at forhindre, at grænseoverskridende operatører spiller medarbejderne i de forskellige lande ud mod hinanden.

SJ tog 1360 mod Falun.S (Foto: SJ) S


10-årige kontrakter har kunnet investere i nye tog og gode vedligeholdelses-standarder. Og desuden er der ordnede personaleforhold hos Arriva, fordi de lange kontrakter sikrer stabilitet i indtjeningen., siger han

Skal forbundene arbejde tættere sammen, er det vigtigt

at vide, hvilke problemer de enkelte forbund slås med lokalt. Blandt andet derfor har de fire forbund udarbejdet statusrapporter over overenskomster, løbende sager, kon-flikter med operatører osv. så de øvrige nordiske lande kan holde sig orienterede og handle efter det.

De lytter til Norden i EuropaOg der bliver lyttet længere nede i Europa, når de nordiske

forbund taler. Ved møderne i ETF i Bruxelles har de nordi-ske forbund altid på forhånd afklaret deres holdninger og taler med én stemme, og det har sikret, at der i dag er nor-disk repræsentation i alle arbejdsgrupper i ETF. Desuden er der på nordisk initiativ nedsat professionelle rådgivnings-

grupper i ETF.- Det viser meget godt, hvor-

for vi bruger medlemskroner på det nordiske og internationale samarbejde. Vi rejser ikke på businessklasse eller bor på dyre hoteller eller spiser på Michelin-restauranter, men vi deltager, fordi sammenholdet er vigtigt for at sikre vores medlemmer de

bedste vilkår og undgå social dumping fra de store europæi-ske virksomheders side. Står vi alene er vi meget små i en europæisk sammenhæng, men i samlet flok er vi faktisk be-stemmende på en lang række områder, siger Henrik Horup.

Sikkerheden er øverst på dagsordenen hos de nordiske forbund, men desværre ikke hos alle operatører, der kører tog

i de fire lande. Derfor valgte de fire forbund i fællesskab at skrive til samtlige operatører under overskriften ”Safety First”

Skal forbundene arbejde tættere sammen, er det vigtigt at vide, hvilke problemer de enkelte forbund slås med

lokalt. Blandt andet derfor har de fire forbund udarbejdet statusrapporter over overenskomster, løbende sager,

konflikter med operatører osv. så de øvrige nordiske lande kan holde sig orienterede og handle efter det.

NSB, Bergensbanen. S (Foto: Rolf M. Sørensen) S


NSB, Norlandsbanen. S (Foto: NSB) S

Der er afsat fire hele dage til hovedforhandlingen. Kammer-advokaten er desværre ikke indstillet på, at dele sagerne op, således at vi først hovedforhandler hovedsøgsmålet mod Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen. En sådan opdeling vil efter deres opfattelse ikke samlet set blive tidsbesparende for sagen, da deres klienter med sikkerhed vil bestride en afgørelse i hovedsøgsmålet, som ikke falder ud til deres fordel.

Sagen er meget principiel for både arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Det kan betyde, at hvis fagbevægelsen vinder sagen i Landsretten vil Finansministeriet og Moder-niseringsstyrelsen højst sandsynlig anke til Højesteret. En endelig afgørelse har derfor meget lange udsigter, desværre.

Spørgsmål til sagen kan rettes til faglig sekretær Per H. Christensen.

Sagen er nu berammet til hovedforhand-ling den 24. og 27. november 2015 samt den 1. og 3. december 2015 i Østre Lands-ret. Der er altså minimum mere end et år til en afgørelse er faldet.

Sagen vedr. manglende feriepenge for tjenestemands-pensionister trækker i langdrag

Han ser ligesom Carsten M. Olesen gerne, at det tætte samarbejde mellem de nordiske landes forbund smitter af på andre europæiske lande. Dansk Jernbaneforbund samar-bejder for eksempel både med de regulære tyske fagfor-eninger og med den ”gule” fagforening i Tyskland, som har mange tusinde lokomotivfører og togfolk som medlemmer, og som gør et regulært stykke arbejde for dem. Splittelse mellem de europæiske fagforeninger vil kun føre til ringere vilkår og operatører, der fisker i rørte vande efter billigere lønninger og ringere uddannelse, og derfor skal de nordiske forbund sætte barren højt for at hæve resten af Europa op til de nordiske standarder.


”I Tryghedsgruppen værdsætter vi det gode, mangeårige samarbejde med Dansk Jernbaneforbund i repræsen-tantskabet, hvor bl.a. forbundsfor-mand Henrik Horup og hans kolleger gør et godt stykke arbejde og er med til at fremtidssikre Tryg koncernen. Jeg håber, vi kan fortsætte det gode samarbejde efter valget og føre de spændende planer vi har om blandt andet en ny overskudsdeling i Tryg Forsikring ud i livet til gavn for medlemmerne”, siger Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand i Tryghedsgruppen og Tryg Forsikring, og en af de repræsentanter, der er på valg i Region Hovedstaden til januar.

Tryghed for en halv milliard om åretTryghedsgruppen står også bag Trygfonden, der hvert år uddeler godt en halv milliard kroner til dansk forskning og projekter, der er med til at skabe øget tryghed, sikkerhed og sundhed i den danske befolkning. I alt

støtter Trygfonden hvert år omkring 800 forskellige projekter.

Som forsikringstager i Tjeneste-mændenes Forsikring kan medlem-merne af Dansk Jernbaneforbund være med til at påvirke Trygfondens fremtidige udvikling og de formål, der gives penge til. Det sker ved at stemme til repræsentantskabsvalget i januar 2015, hvor de 21 repræsentan-ter i Region Hovedstaden er på valg.

”Jeg vil gerne opfordre medlem-merne af Dansk Jernbaneforbund til at stemme og være med til at holde medlemsdemokratiet i live. Vi har et stort ansvar for at forvalte Trygs for-mue på forsvarlig vis, en formue vi har arvet fra tidligere generationer gen-nem næsten 300 år og som vi ønsker skal komme danskerne til gode nu og i fremtiden. Jeg håber, at medlem-merne af Dansk Jernbaneforbund vil være med til at bidrage til kontinuitet i Repræsentantskabet og dermed i ledelsen af Tryg”, siger Jørgen Huno Rasmussen.

Valget starter den 20. januar og det er nemt at stemme

Det er i år nemmere end nogen-sinde at deltage i valget, for du kan selv vælge, om du vil returnere den udsendte stemmeseddel eller stemme online. Efter den 20. januar modtager du, hvis du bor i Region Hovedstaden og er forsikringstager i Tryg eller Nordea Liv & Pension, et brev med information om valget og hvordan du afgiver din stemme. Du kan se mere om kandidaterne i Region Hovedsta-den og om valget i det hele taget på http://bit.ly/1vosfL6

Trygfonden gør en forskel for danskerneHvert år uddeler Trygfonden godt 500 millioner kroner, der er med til at øge tryghed, sundhed og sikkerhed i Danmark.

Tre gange flere danskere overlever i dag et akut hjertestop uden for ho-spitalet takket være hjertestartere og kampagner finansieret af Trygfonden.

Der forekommer i dag færre fatale drukneulykker på de danske strande på grund af livredderne finansieret af Trygfonden.

I 2008 trådte kun en ud af fem bornholmere til ved et akut hjer-testop. I 2011 var antallet øget til tre ud af fire takket være projektet ”Bornholm redder liv” finansieret af Trygfonden. Projektet udbredes nu til hele landet.

Stem til Tryg

valget

Til januar er der valg til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Region Hovedstaden, hvor 21 kandidater er på valg. Trygheds-gruppen ejer Tryg Forsikring, hvor Tjenestemændenes Forsik-ring er en stor og vigtig kunde, der giver medlemmerne af Dansk Jernbane forbund gode og konkurrence dygtige forsikringer.

Hos Tjenestemændenes Forsikring får du Danmarks nok bedste bilforsikring. Og hos os er det nemt og hurtigt at skifte. Bestil et tilbud på:tjm-forsikring.dk eller ring 7033 2828.

* Læs konkurrencebetingelserne på tjm-forsikring.dk/tilbudbil

VI HAR GJORT DETNEMT AT TEGNE ENBILLIG BILFORSIKRING

HØR HVORMEGET DU KAN SPARE-VIND ENiPHONE 6*

w

§24 • JERNBANE TIDENDE • DECEMBER 2014

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Arabella Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller

send en mail til [email protected]

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Arabella Neuhaus

Tlf.: 3613 2513

E-mail: [email protected]

Arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Træffes hverdage kl 9-16

Tlf.: 3613 2514

@

Henvend dig i god tidAf Arabella Neuhaus

Jeg kan blive så ærgerlig når et med-lem henvender sig for sent, og det oplever jeg desværre med jævne mel-lemrum. Her tænker jeg især på når et medlem fx er sygemeldt, og først henvender sig lige inden sygedagpen-gene ophører eller nedsættes, eller der foreligger en partshøring, der skal besvares indenfor de næste par dage.

Jeg vil jo rigtig gerne være behjæl-pelig hvor jeg kan, men det kan være svært at gennemskue om en kommu-ne / et jobcenter har truffet en rimelig afgørelse, når jeg ikke har haft tid til at sætte mig ind i sagen.

Derfor vil jeg opfordre dig, der er sygemeldt i længere tid - fx over en måned, uden at det ser ud til at du bliver raskmeldt lige med det samme, om at kontakte mig. Så kan vi tage en snak og på den måde finde ud af, om jeg skal være med ind over sagen.

Det jeg ofte gør, er at bede medlem-

met skrive under på en fuldmagt, der gør, at jeg kan få tilsendt sagens akter fra kommunen. På den måde kan jeg bedst danne mig et overblik over hvad der fx ligger af lægelige oplysninger og andet relevant, og hvis jeg har disse ting på forhånd, vil jeg meget bedre

og dødsfaldsdækning. Problemet var bare, at han nu havde fået at vide, at han ganske vist var dækket af grup-pelivsforsikringen, men at den ikke længere omfattede kritisk sygdom.

Medlemmet var kommunal tjene-stemand. Der gælder lidt andre regler

Gruppelivsforsikringefter pensioneringJeg fik en opringning fra et medlem, der var gået på efterløn, og havde fået tilbudt fra Forenede Gruppeliv at få en såkaldt fortsættelsesforsikring, dvs. han for et rimeligt beløb kunne fortsætte sin gruppelivsforsikring, der jo normalt dækker kritisk sygdom

for fortsættelsesforsikringen end for statslige tjenestemænd, der stadig vil være dækket at kritisk sygdom med en fortsættelsesforsikring.

Hvis du er tjenestemand og vil se hvilke betingelser, der er i din grup-pelivsforsikring både mens du stadig

Derfor vil jeg opfordre dig, der er sygemeldt i længere tid fx over en måned, uden at det ser ud til at du bliver raskmeldt lige med det samme, om at kontakte mig. Så kan vi tage en snak og på den måde finde ud af, om jeg skal være med ind over sagen.

w

§§ ARBEJDSSKADEBAROMETER

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2013 medlemmer til arbejdsskadeerstatnin-ger for et samlet beløb på 10.848.283,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 83.742,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 3. november 2014:

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

1 Tilkendt tilskadekomst-pension

2 Erhvervsevnetab (kapital)

882.095,00

4 Erhvervsevnetab (løbende)

30.447,00

3 Behandlinger 7.800,02

16 Varigt mén 1.009.866,00

1 Privat forsikring 109.700,70

6 Via advokat 230.166,61

2 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

71.688,00

1 Anden erstatning/godtgørelse

981.000,00

36 3.292.316,33 30.447,00

3.292.316,33 kr.

20142013

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

kunne forholde mig til hvad der er rimeligt og hvad der ikke er.

Desuden oplever jeg ofte, at jobcen-tret / kommunen pludselig anlægger en noget anden tone overfor et med-lem, hvis vi ”rasler lidt med sabelen” herfra. Det er jo urimeligt, men sådan er virkeligheden desværre.

Hvis vi kommer i gang med at drøfte en sag på et tidligt tidspunkt vil jeg også meget bedre kunne hjælpe medlemmet i forhold til at orien-tere sig i hele det system, man kan komme ind i, hvis man er sygemeldt, og dermed mener jeg fx pludselig at blive bedt om at gå i arbejdspraktik, arbejdsprøvning, genoptræning osv. Måske skal ens sag en dag tages op på et møde i et rehabiliteringsteam, og der går jeg gerne med som bisidder.

Generelt har man jo altid lov at tage en bisidder med til et møde i kommu-nen eller på jobcentret, og det er en rigtig god ide, især hvis man føler sig usikker eller nervøs. I den situation vil det også være en fordel, at jeg kender din sag i forvejen.

Man skal også regne med at det altid tager noget tid at få aktindsigt.


10.848.283,00 kr.

er i arbejde og hvis du fortsætter med at betale efter pensionering, kan du gå ind på www.fg.dk og på forsiden gå ind på ”Fakta om” under Forsikrings-betingelser.

Statsansatte tjenestemænd har aftale nr. 85034

Kommunale tjenestemænd har aftale nr. 86115 (det gælder også hvis du er ansat under regionen)

Husk dog, at gruppelivsforsikringen under alle omstændigheder ophører når du fylder 70, ligegyldig om du sta-dig arbejder eller er gået på pension.


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemme-side: www.djf.dkPensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Alle henvendelser vedr. adresse-ændringer skal rettes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal sendes til Uffe Skov Pedersen. Deadline for næste nummer: 22. december 2014.

VIGTIGE DATOER

• Sektionsmøde 20. maj 2015 i Fredericia.

Ny suppleantSom meddelt i blad nr. 5 afgik besty-relsesmedlem, suppleant Leif Gjørup ved døden 23. september 2014.

En ny suppleant vil blive valgt på sektionsmødet 20. maj 2015 i Frede-ricia.

PensionistkurserDatoerne for pensionistkurserne i 2015 er planlagt. Det første kursus afholdes 13.-15. april, kursus nummer to afholdes 19.-21. oktober.

Der vil blive annonceret for kur-serne her i bladet.

Bemærk at medlemmer, der ikke tidligere har deltaget i kurserne står forrest i køen af ansøgere.

Ny DSB direktør DSB har ansat en ny direktør efter Jes-per T. Lok. Afløseren bliver Flemming Jensen, en topdirektør fra SAS.

Nye personalebilletterSom allerede bekendt stopper DSB med udleveringen af personalebilletter med udgangen af 2016 (31. januar 2017). Hver ansat har ret til seks personalebilletter pr. år i de næste to år, 2015 og 2016. Og disse personalebilletterne for begge år vil blive udsendt samlet i januar 2015. Dog har man fri rådighed over brugen af de 12 personalebilletter over de to år.

Eksempelvis kan man vælge at bruge samtlige 12 personalebilletter i 2016 eller fordele per-sonalebilletterne vilkårligt over de to år. Blot skal man være opmærksom på at efter 31. januar 2017 er ubrugte per-sonalebilletter ugyldige.

DJ Ferie: Bookning af forlænget weekendFor danske og svenske feriemål tilby-der DJ Ferie nu weekendbookning af feriehuse, der ikke er blevet booket på normal vis. For ethvert aktuelt ferieår kan weekendbookning foretages i perioden fra uge 43 til uge 5. En weekend defineres som perioden fra torsdag kl. 15:00 til mandag kl. 12:00.

Bookning af weekend udlejning kan tidligst foretages 14 dage før ankomstdatoen.

Prisen på en weekendbookning er 1.800,- pr. weekend pr. hus.

Læs mere om weekend bookning i det trykte feriekatalog, der følger med dette blad eller på forbundets hjem-meside under Ferieboliger.

NYT FRA BESTYRELSEN

Mindeord for Leif Gjørup

NYT medlemskortDet nye medlemskort gældende fra 1. januar 2015 for medlemmer af pensionist-sektionen følger med dette blad. Bemærk at medlemskortene er uden udløbsdato.I meget få tilfælde er der ægtepar/par, hvor begge er medlem af Sektionen, men som har valgt kun at få tilsendt ét blad til husstanden. Disse par får derfor kun tilsendt ét med-lemskort. Hvis der ønskes et medlemskort nr. to, skal man kontakte sektionsformand Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, 5210 Odense NV, tlf. 20 95 36 37 eller på e-mail [email protected]

JulehilsenDJ Pensionistsektion ønsker alle medlemmer samt deres familie en rigtig glædelig jul

og et godt nytår.

Venlig hilsen, Bestyrelsen

Af Sara Klærke

Som det så ud i gamle dage ved festlige lejligheder, når det blev båret ind på høje stativer, er noget, vi gamle gerne husker, noget typisk dansk, og det var også en turistattraktion. Man kunne købe det med hjem, forsigtigt pakket i papkasser. Så kom al den sundhedssnak – og nu kan du købe en skål fint skåret salatblade, tilsat en tomat, lidt ramsløg fra skoven og en morgenfrue fra haven, hvis du er lækkersulten.

Pænt og måske lidt moderat pyntet brød, let at fremstille, har været en daglig glæde for ældre og svagelige beboere på plejehjem eller ved daglige leveringer ved gadedøren,.

Kommunerne har økonomisk selvstyre, og nu skal der rationali-seres, det er begyndt mange steder. Smørebrød, op til ni dage gammelt,

leveres til spisestedet, for en uge ad gangen og vakuumpakket! Det er de ældre og svagelige selvfølgelig ikke tilfredse med, og mange sympatiserer med dem. Det er ikke usundt, men det er uæstetisk. Det siger Bjarne Hastrup fra Ældresagen: Bare tanken vækker afsky. Og her mener man også, at ældre i forvejen mister livskvalitet, og at maden ellers kan være en daglig opmuntring. Den foreslåede form for servering er uværdig.

Også folk fra udlandet har blandet sig i diskussionen. Den verdensbe-rømte engelske TV kok Jamie Oliver udtaler til danske TV-2 Nyheder sin forargelse over den gamle vakuum-pakkede mad til de ældre, og undrer sig over, at de værste fanger i fængs-lerne får bedre mad. Han følges op af utallige aviskommentarer, læserbreve og Facebook - tilkendegivelser, alle mod den nye ordning.

Det gode danske smørebrød


PENSIONISTSEKTIONEN

På sektionsmødet i maj i Fredericia blev pensioneret loko-motivfører Ole Husted Andersen, 65 år, valgt ind i Sektions-bestyrelsen som suppleant.

Ole Husted Andersen blev ansat hos S-tog i 1975 som lokomotivassistent og efter en lang og afvekslende karriere, tog han sin afsked i 2013.

Mange medlemmer af Dansk Jernbaneforbund har for-mentlig i deres arbejdsliv set navnet Ole Husted Andersen eller hilst på ham.

Som lokomotivfører, tillidsmand, næstformand i Dansk Lokomotivmandsforening, underviser og arbejdsskade-sagsbehandler har han haft mange berøringsflader i sin karriere, og det er den berøringsflade, han savner en smule i dag og som fik ham til at sige ja til tilbuddet om at stille op som suppleant til sektionsbestyrelsen.

- Hvis nogen havde spurgt mig for to år siden, ville jeg have svaret blankt nej. Men efterhånden syntes jeg at jeg manglede noget i hverdagen og det gik op for mig, at jeg savnede kontakten med de mange kolleger, der fyldte min

Baggrunden for lokalforeningen er kort fortalt af for-manden for DSB seniorklub Horsens – Skanderborg Bent Madsen:

Horsens lokalforening fejrede 25 års

jubilæumTorsdag 2. oktober markerede Horsens lokalforening sit 25 års jubilæum med 60 deltagere til en festlig sammenkomst.

dag gennem mange år. Og da jeg blev spurgt, svarede jeg ja efter et par dages betænkningstid

Har du altid været fagligt interesseret?- Det har jeg nok. I min læretid hos Kirks Telefonfabrikker

organiserede jeg en lærlingeklub, og jeg har altid haft det så-dan, at ting skal være i orden. I bund og grund er jeg af natur et tilbageholdende menneske, men når jeg ser noget, der ikke er i orden, kan jeg ikke lade være med at blande mig.

- Samfundsforhold og sociale forhold har altid interesseret mig, og det er et gen, jeg har taget med mig over i det faglige arbejde. Det har altid været mig en stor glæde at kunne hjælpe kolleger, der er på røven.

Kontant afregningOle Husted Andersen fortæller at han i det faglige arbejde holdt meget af den direkte kontakt med sine kolleger. Ikke mindst den kontante afregning.

- Der var ros, når jeg gjorde det godt, men der faldt sandelig også brænde ned, hvis resultater ikke faldt tilfredsstillende ud.

”Medarbejdere ved DSB startede en ombygning af et tidli-gere kolonnehus beliggende bag godsbanegården i Horsens for at bruge det som mødested for pensionerede ansatte hos DSB.

Huset blev taget i brug i 1989, og man dannede klubben: DSBs Seniorklub Horsens - Skanderborg.

Det blev flittigt brugt af medlemmerne. Ordinære møder var som nu den første hverdags torsdag i måneden kl. 9:30.

Omkring 2010 blev der røre i Horsens Kommune om nedriv-

Ole Husted Andersen havde egentlig droppet tillidshvervetEn kollega med stor berøringsflade er nu valgt ind i sektions bestyrelsen. Af Uffe Skov Pedersen


Af Uffe Skov Pedersen

Stationen i denne fotokonkurrence er lukket. Skinnerne, der ses foran stationen, bruges kun til skinnecykler. En dag i august i år gik undertegnede på den nu lukkede bane fra en åben station på hovedstrækningen hen til statio-nen på billedet.Har du et bud på stationens navn, skal du sende svaret til [email protected] eller til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde senest 22. december. Blandt de korrekte svar trækkes der lod om to flasker god rødvin.

Fotokonkurrence

ning af godsbanegården og dermed også vores klubhus. I 2011 blev nedrivningen en realitet. Sidste møde var 9. juni 2011.

Kommunen tilbød et klasselokale efter skoletid, det kunne vi ikke bruge til noget.

Bestyrelsen drøftede flere muligheder og valget faldt på Horsens Boldklubs Klubhus, der ejes af kommunen. Det første ordinære møde var den 8. september 2011. Klubben har i dag 53 medlemmer, og da klubhuset ejes af kommu-nen, er huslejen gratis.”

En deltagerEn af deltagerne til festen var sektionsformand Poul Erik Christensen:

”Lone og jeg var inviteret med, og vi kunne i godt selskab fejre dagen. Der blev serveret Brunch med diverse drikke-varer kl. 10:30, og det må have været nogle gode drikkeva-rer, de satte hurtigt en god stemning.

I sin tale kom formanden Bent Madsen blandt andet ind på det gode sammenhold i bestyrelsen og blandt medlem-merne, og han er sikker på, at lokalforeningen vil bestå i mange år endnu.”

Har du et håb for dit arbejde i sektionsbestyrelsen?- Min tro er, at jeg efter en indkøringsperiode får tildelt

noget fodarbejde. Og jeg håber og regner med, at det kom-mer helt naturligt i forløbet. Jeg er nemlig ikke bange for at tage fat i de opgaver, der bliver tildelt mig.

Baggrund:Ole Husted Andersen er oprindeligt fra Horsens egnen, men S-tog var det eneste sted, han kunne blive ansat hos DSB i 1975 som lokomotivassistent.

Han fortsatte karrieren som lokomotivfører i Nyborg og Aarhus inden, han i 1986 returnerede til København som næstformand i Dansk lokomotiv-mands forening. I 1993 benyttede han sig igen af en returbillet: Denne gang til Århus, hvor han regnede med, at hans tillidsmandskarriere var passé. Dog blev han i år 2000 valgt ind i lokomotivpersonalets afdelingsbestyrelse for en kort bemærkning: I 2001 etablerede Dansk Jernbaneforbund Enhedsforbundet og nedlagde de enkelte afdelinger.

I den resterende tid frem til sin pension i 2013 arbejde han (hovedsagligt) som arbejdsskadesags-behandler. Undervejs - i en stor del af sin karriere - ar-bejdede han i sin fritid også som underviser for Dansk Jernbaneforbund.

I dag bor Ole i Skovby ved Galten.


PENSIONISTSEKTIONEN

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal-forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bla-det. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeninger-nes seneste ændringer.

EsbjergTirsdag 20. januar kl. 14: Kirkegade 51, Esbjerg. Vi får besøg af Morten Hahn Pedersen, Fiskeri & Søfarts-museet, der fortæller historien: Fra viking til borebisse. I pausen serveres kaffe/te med brød. Drikkevarer er for egen regning. Pris: Medlemmer 35 kr. gæster 45 kr. Bindende tilmelding tirsdag 6. januar til Hans Jørgen Niel-sen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg, Tlf. 40 36 79 05/ 40 36 79 06, e-mail: [email protected] 17. februar kl. 14: Kirkega-de 51, Esbjerg. Banko, gode præmier. Pris 3 plader 60 kr., efterfølgende plader 10 kr. Servering af kaffe/te og kage. Pris medlemmer 40 kr., gæster 50 kr. Tilmelding tirsdag 27. januar til Hans Jørgen Nielsen, som ovenfor.Tirsdag 10 marts kl. 9.45: Vi mødes foran det nybyggede Søfarts & Fiskeri-museum og får en guidet rundvisning samt sælfodring. Derefter frokost, hvor foreningen giver 1 øl/vand til. Derefter er drikkevarer for egen reg-ning. Pris: Medlemmer 220 kr. gæster 250 kr. Bindende tilmelding mandag 16. februar til Hans Jørgen Nielsen, som ovenfor.

FredericiaTorsdag 11. december kl. 13: Jule-frokost. Bemærk adressen: Beboerhu-set Lumbyesvej 2, Fredericia. Vi har lokket vores egen kok til i år at lave og

servere en herlig julefrokost. Pris 200 kr. inklusive 1 øl/vand + 1 snaps. Bin-dende tilmelding senest 5. december til Bodil eller Gurli.

HelsingørFredag 12. december: Julefrokost med start kl. 13. Medbring 1 gave pr. deltager.Fredag 9. januar kl. 15: Hyggemøde.Onsdag 28. januar: Generalforsam-ling med Gule ærter med det heleog pandekager. Kaffe og småkager.Fredag 13. februar: Fastelavnsfest med tøndeslagning og boller til kaffen.Onsdag 25. februar: Bingo!

HorsensTorsdag 4. december kl. 12: Julefro-kost i HBs klubhus. Gaver til ameri-kansk lotteri er velkomne. Tilmelding nødvendig.Torsdag 8. januar: Ordinært møde og udlevering af års programmet.

KorsørTorsdag 4. december: Julebanko! Det sidste i år, måske med lidt overraskel-ser. Husk tilmeldingTorsdag 18.december: Juleafslutning med alt hvad julen står for: Julesange, musik, historie, nissegæt, dans om juletræet, samt andesteg – brune kar-tofler og rødkål og ris a la mande med to mandelgaver. Tilmelding: Torsdag 4. december. Pris: 150 kr. Lotteri i pausen. Torsdag 8. januar: Nytårsbanko!Torsdag 22. januar: Nytårskoncert. Husk tilmelding.

KøbenhavnFredag 5. december kl. 11: Ju-lebanko i Frederiksberg Hallens Re staurant. Tilmelding slutter 28. november.Tirsdag 6. januar 2015 kl. 12: Nytårskoncert i Frederiksberg Hallens Restaurant. Servering: Dagens ret, 1

glas vin/øl/vand, samt kaffe og kage. Fra kl. 13 til kl. 15 spiller Salonorke-steret Nytårskoncert. Pris: 200 kr. pr. deltager. Sidste frist for tilmelding: 30. december til Ellinor tlf.: 44 94 96 15 eller til Aksel 36 46 59 20.

Lolland-FalsterTirsdag 9. december kl. 13: Juleaf-slutning i Kikko.Tirsdag 6. januar: Opstartmøde, eventuelt med film.Tirsdag 27. januar: Banko!Tirsdag 17. februar: Generalforsam-ling.

NordvestsjællandBemærk: Ændret mødested til Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 Holbæk.Tirsdag 9. december kl.13-17: Jule-frokost, Mårsø Områdecenter. Tirsdag den 13. januar kl. 14-17: Fællessang med Irene, Mårsø Områ-decenter.Tirsdag 10. februar kl. 14-17: Foredrag, evt. anden aktivitet, Mårsø Områdecenter.Tirsdag 10. marts kl. 13: En let anretning, evt. smørrebrød. Kl. 14-17: Generalforsamling og minibanko (i Mårsø Områdecenter).

NyborgTirsdag 9. december kl. 12: Julefro-kost! Sted og endelig pris på frokosten kommer senere.Tirsdag 6. januar kl. 14: General-forsamling! Ordinær generalforsam-ling. Forslag til behandling skal være indsendt 14 dage i forvejen. Mød nu op, så vi kan få ris eller ros fra jer, da det er medlemmerne, der bestemmer, hvad der skal ske i foreningen. Der serveres kaffe og brød denne dag.

NæstvedI december måned holder vi juleferie.Fredag 30. januar: Bankospil.

Det sker�


Fredag 27. februar: Generalforsam-ling.Nærmere om disse arrangementer vil blive tilsendt medlemmerne.

OdenseMandag 8. december kl. 13: Vi run-der igen året af med en dejlig med-bragt julefrokost, synger julesalmer og får en svingom.Mandag 12. januar kl. 14: Banko, kaffe og amerikansk lotteri, gæstebe-taling 25. kr.Mandag 26. januar kl. 16: General-forsamling. Reserver dagen.

RingstedMandag 8. december kl. 14: Have-salen, Anlægspavillonen. Julehygge.

Foreningen giver kaffe og kage. Bjarne Hansen spiller julemelodier.Mandag 12. januar kl. 14: Havesalen, Anlægspavillonen. Banko. Husk at medbringe en gave til cirka 25 kr.

StruerMandag 5. januar: Pladespil.Mandag 19. januar: Foredrag.Mandag 2. februar: Generalforsam-ling.Mandag 16. februar: Foredrag.Mandag 2. marts: Pladespil.Mandag 16. marts: Underholdning.

SønderjyllandMandag 19. januar kl. 12.30: 20 års jubilæumsfest på Frøslev kro. Festmid-dag med hyggemusik. Pris – endnu

ikke fastsat (men overkommelig). Til-melding senest 17. december til Poul Frederiksen tlf. 74 67 89 76.

AalborgTirsdag 20. januar kl. 13.30: Vester-kærets Kirkecenter. Bjarne Wagner Augustenborg fortæller om hans bog: ”Gode Gud send mig hjem”. Omhand-lende tyske soldater og flygtninge i Danmark (Aalborg) i årene 1945 - 1949. Husk brød, vi har kop og kaffe klar.Tirsdag 17. februar: Næste møde, hvor der er sang og musik.

AarhusOnsdag 10. december kl. 13: Jule-film og glögg og æbleskiver.

DJ Pensionistsektionens velskrevne og rigt illustrerede bog ”Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to” må være en oplagt gaveidé i decem-ber. Udover en beskrivelse af mange sjove og fantasifulde øgenavne er bogen krydret med historier og anekdoter fra det virkelige jernbaneliv, fortalt af dem der har oplevet det. Bogen er skrevet af Sara Klærke.

Et eksempel fra bogen, anekdoten om Røde Jensen:- ”Kan du huske Røde Jensen fra Smørumnedre?”- ”Jo, han er død!”- ”Hva` allerede?”- ”Ja, det er 15 år siden, og han blev 89”

Bogen er illustreret med originale tegninger og fotos. Den er trykt i farver og leveres i stift bind.Bogen koster 100 kr. Skal den sendes som B-brev koster den 140 kr. (Pr. 1. januar 2015 143 kr.) og kan bestilles hos: Kasserer Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NV på telefon 22 41 89 67 eller e-mail [email protected]øbet indsættes på foreningens konto i Arbejdernes Landsbank Reg. nr. 5388 kontonummer 0 000 408 802Bogen sendes når indbetalingen er registreret.

Julegave eller mandelgave?

Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to

Flabobben, Gabanøjsen – og K

lokken ti minutter i to

Sara Klæ

rke

Øgenavne, kaldenavne, kendenavne

og kælenavne – samt anekdoter og historier fra livet langs de lange skinner og statens søveje

Skelettet – Frisk og rørig skibsfører, der var meget kraftig, ja nærmest overfed.

Skipper – Ja, nogen kaptajn var han ikke, men han lignede Skipper Skræk.

Georg Skinneskubber – Efter eget udsagn har han foretaget så kraftig en opbremsning, at skinnerne krøllede foran lokomotivet.

Af Sara Klærke

DJ Pensionistsektionen


40 år

1. januar 2015Togfører Erik Sejersen, DSB Fredericia18. januar 2015Bygningsforvalter Bo Andersen, DSB København1.februar 2015Stationsbetjent Johnny Døring, DSB København8.februar 2015Lokomotivfører (K) Carsten Overgaard Rasmussen, DB Schenker

JUBILARER

Jubilarer

Af Maria Hamilton, Min A-kasse

I 1914 besluttede 77 telemontører fra Lolland Falster sig for at etablere en a-kasse. I de følgende år samlede de alle telefolk på landsplan. Startskuddet var givet til en lang, og til tider hæsblæsende historie, og det, der i dag hedder Min A-kasse. En A-kasse, der stadig formes af tidens og samfun-dets bølgegange - og derfor snart vokser i størrelsen. Igen.

STA bliver til Det var lovens krav om antallet af medlemmer, der i 1986 gav telefolkenes a-kasse et ryk fremad i størrelsen. Her skulle man nemlig nu være 5.000 medlemmer for at bevare statsanerkendelsen. Det fik en masse mindre a-kasser til at gå sammen. Blandt andet Dansk Jernbaneforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Fængselsforbundet, FFT, FAKK, Danmarks Kirketjenerforening blev en del af det, der nu kom til at hedde STA. (Statstjenestemændenes og Telefon-standens A-kasse). I alt 10.000 nye medlemmer blev det til.

Op- og nedgang i medlemstalletDe følgende år gik det strålende og medlemstallet steg. Der var flere og flere, der meldte sig ind i en a-kasse, og det gav vind i sejlene på en positiv måde. Samtidig var der røre på den politiske scene i slutfirserne. Mogens Lykketoft var finansminister på det tidspunkt, og man begyndte at privatisere en række tidligere statsvirksomheder. Det fik betydning for de faglige organisationer og dermed også STA. Medlemstallet dalede.

Liberalisering af a-kasselovgivningen I 2001 blev Claus Hjort beskæftigelsesminister, og her kom den såkaldte ’frihedspakke’ på banen. Det satte konkur-rencen fri, og de traditionelle LO a-kasser i bekneb. Således

Min A-kasse fylder 100 år Den 1. november 2014 fyldte Min A-kasse 100 år. Det startede med 77 telemon tører på Lolland Falster. Nu består vi af 16 organisa tioner, har 45.000 medlemmer og vokser fortsat.

18. marts 2015Lokomotivfører Erling Peder Bojsen Møller, DSB København25 år

1. januar 2015Lokomotivfører Henrik Lücking Hyttel, DSB S-togLokomotivfører (K) Jesper Bach Hansen, DSB ÅrhusLokomotivfører Ib Nielsen, DSB OdenseLokomotivfører Arne K. Gøttrup, Lokalbanen, HillerødLokomotivfører (K) John Heilskov. DSB StruerLokomotivinstruktør Henning Steen Christiansen, DSB OdenseLokomotivfører Jan Rønne Saxbeck, DSB S-togTogfører Henrik Severin Skov, DSB Fredericia

Min A-kasse startede som en a-kasse for 77 telemontører fra Lolland Falster.


Min A-kasses faglige organisationer• CO SEA• Danmarks Kirketjenerforening• Dansk Jernbaneforbund• Dansk Told- Skatteforbund• Flyvevåbenets Konstabel- og Korporalforening• Forbundet af Kirke- og kirkegårdsansatte• Forbundet af Tjenestemænd v Fødevare-

og Undervisningsministeriet mfl. • Fængselsforbundet• Hoffunktionærforeningen• Merkonomernes Hovedorganisation• Metal Tele• Ministerialbetjentforeningen• PROSA• Søfartens Ledere• Søværnets Konstabelforening• 3F Post

også STA. Medlemstallet dalede fortsat til fordel for de ’gule’ a-kasser, og i 2002 skulle vi, og alle øvrige a-kasser, beslutte om vi ville åbne feltet og optage medlemmer på tværs af fag. I STA besluttede vi at blive tværfaglige.

Velkommen til ’Søens Folk’ og andre uniformerDe kommende år viste det sig at være en klog beslutning. Nye organisationer kom til STA, blandt andet Søværnets Konstabelforening, DSRF, Søfartens Ledere og Flyvevåbe-nets Konstabel- og Korporalforening. Medlemstallet var igen stigende.

Samtidig rørte STA en del på sig indefra. Medarbejdertil-fredsheden blev et vigtigt fokus sammen med de to andre essentielle ben i vores strategi; medlemstilfredshed og or-ganisationstilfredshed. Fra starten af det nye årtusinde steg medarbejdertilfredsheden, og det samme gjorde medlems-tilfredsheden. I Arbejdsdirektoratets undersøgelser fik STA

en 15. plads i 2001, en 11. plads i 2003 og endelig i både 2005, 2007 og 2009 En 1.plads. Danmarks bedste a-kasse målt på medlemstilfredshed.

STA bliver Min A-kasseDe ’gamle’ tjenestemandsorganisationer skrumpede i stør-relse, og nye tværfaglige kom til sammen med nye organi-sationer. I sommeren 2010 fusionerede STA med PROSA og Merkonomernes A-kasse og skiftede navn til Min A-kasse. Vi var nu oppe på 45.ooo medlemmer og 65 medarbejdere.

Det blev samtidig året, hvor det blev besluttet at lægge flere kræfter i markedsføringen, og vise vores ståsted tydeligt overfor medlemmerne. Projekt Respekt og Verdens Største Bog er blot nogle af de kampagner, der blev født de kommende år og som sætter en vigtig streg under vores selvopfattelse vi er på medlemmernes side og forstår fru-strationerne over den store paragrafjungle.

100 år og stadig klar til bølgegangSamfundsudviklingen og a-kassernes vilkår har endnu en-gang skabt bølgegang og rum for nye samarbejder. Voksen-de IT-omkostninger gør det både fordelagtigt og nødvendigt for os mindre a-kasser at finde sammen. Den 1. januar 2015 fusionerer vi med Business Danmarks A-kasse og vokser således til ca. 100 medarbejdere og ca. 70.000 medlemmer.

Den første november blev vi 100 år, og vi synes bestemt, der er noget at fejre. Det går rigtig godt på vores tre pa-rametre: Medlemmer, organisationer og medarbejdere er godt tilfredse med Min A-kasse, og vi føler os godt rustede til fremtiden.

Lige nu gør vi os klar til at tage godt imod den nye arbejds-markedsreform, der giver a-kasserne en ny rolle. Vi får nem-lig en udvidet mulighed for at bakke vores medlemmer op og f.eks. følge dem til møder i jobcentrene. Det er lige i vores ånd, og det glæder vi os til.

Lokomotivfører (Ks) Hans Christian Jahnsen, DSB S-togLokomotivfører (K) Torben Vestergaard, DSB ÅrhusLokomotivfører (K) Jørgen Schwartz, DSB ÅrhusLokomotivfører Flemming Unger, DB SchenkerLokomotivfører Søren Peter Olsen, DSB S-togLokomotivfører Kurt Rasmussen Thuse, DSB StruerLokomotivfører (K) Henning Nordestgaard, DSB StruerLokomotivfører (Ks) Kell Sørensen, DSB S-togLokomotivfører Michael Jørgensen, DSB FredericiaLokomotivfører Henrik Andersen, DSB OdenseLokomotivfører (Ks) Benny Leif Christoffersen, DSB S-tog

11. januar 2015Sikringsmekaniker Jan N. Larsen, Banedanmark15. januar 2015Lokomotivfører Allan Bo Pedersen, DSB S-tog1.februar 2015Togfører Susanne Engelbrecht Buhn, DSB København8.februar 2015Stationsbetjent Bo Helge Christiansen, DSB København21. marts 2015Togfører Susanne Solbjerg Thuesen, DSB Fredericia


Meddelelser

LPO Julehygge i FredericiaTraditionen tro inviterer LPO DSB FA alle vores pensio-nerede kollegaer til lidt julehygge og social samvær. Som altid sker det den først tirsdag i december måned, så husk at møde op den 2. december 2014 kl. 09:00. Stedet er som altid teknikgården, fordi alle kender vejen dertil.

Her vil LPO FA være vært med lidt godt til ganen, og mon ikke der skulle komme et indlæg af en eller anden slags. Håber at mange vil møde op denne dag, de andre ser frem til at møde netop dig, og udveksle minder fra en tid, som er gået godt.

P.B.V., Palle Dahl,Lokalkasserer, LPO DSB Fredericia

Lki DSBDer indkaldes til Lki gruppens ordinære generalforsamling mandag den 26. januar 2015 kl. 14:45 på:

Hotel Plaza Øster Stationsvej 24, 5000 OdenseDagsorden ifølge vedtægterne.

På bestyrelsens vegneFormand Jørn E. Weiss

LPO DB Schenker NyborgAfholder ordinær generalforsamling mandag den 19. januar 2015 kl.15:00 på Hotel Villa Gulle, Østervoldgade 44 5800 Nyborg. Pensionister fra den gamle Korsør gruppe (Railion) også er velkomne til at deltage. Liste til tilmelding ophænges på stuen. Pensionister kan tilmelde sig på tlf. 24 42 17 02.

Med venlig hilsenBrian Ellekvist, Lokalgruppeformand

LPO DSB lokalgruppe Aalborg/Frederikshavnholder ordinær generalforsamling onsdag den 21. januar 2015 kl. 13:00 i Håndværkernes Hus, Kattesundet, 9000 Aalborg. Dagsorden i. flg. vedtægterne.

Efter generalforsamlingen er lokalgruppen vært ved spisning. Tilmelding til spisning på de ophængte lister. Pen-sionister er velkomne til at deltage i spisningen, og bedes tilmelde sig telefonisk til kassereren på tlf. 24 68 75 71.

Med venlig hilsenLars Rolving Jensen, Lkf Ab

LPO DSB lokalgruppe AarhusAfholder ordinær generalforsamling, torsdag den 15. januar 2015 klokken 14:00 i DSB kantinen, Sonnesgade 21. Efter generalforsamlingen, vil der være spisning, som er planlagt til kl. 18:00.

Tilmelding til spisning foregår på fremlagt tilmeldings li-ste, som er fremlagt på stuen. Tilmelding er først gældende når betaling er registeret.

Pensionister er meget velkomne på denne dag og kan tilmeldes på telefon: 24688048

Pbv., Lars K. Andersen

MEDDELELSER

LPO DSB Lokalgruppe EsbjergAfholder ordinær generalforsamling tirsdag den 27. januar 2015 kl. 14:00 på adressen: Søndre Skadsvej 7, 6705 Es-bjerg Ø. Dagsorden ifølge gruppens vedtægter.

Forslag vedr. vedtægter skal være bestyrelsen i hænde se-nest lørdag den 13. december 2014. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 13. januar 2015.

Efter generalforsamlingen er der fælles spisning. Loko-motivfører-pensionister er vanen tro meget velkommen til at deltage, også i den efterfølgende spisning.

Tilmeldingsliste vedr. spisning bliver fremlagt i briefing rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg. Sidste tilmelding til fællesspisningen er torsdag den 22. januar 2015. Menuen bliver offentliggjort i løbet af december 2014.

OBS: Alt materiale i forbindelse med generalforsamlin-gen, dagsorden, vedtægter osv. Vil blive udsendt på jeres DSB mail. Dette gøres for at reducerer papir forbruget, da erfaringen fra andre år viser, at en stor del af det omdelte materiale alligevel ender i affaldsspanden inden generalfor-samlingen finder sted.

På lokalgruppen vegneJørgen Renner Christensen

LPO DSB lokalgruppe FredericiaAfholder i henhold til vedtægterne ordinær Generalforsam-ling tirsdag den 20. januar 2015 kl. 13:00.

Bemærk venligst at stedet denne gang er flyttet til møde-lokalerne hos 3F, Venusvej i Fredericia.

Dagsorden for Generalforsamlingen vil blive hængt op lokalt, og da LPO er vært med lidt godt til ganen, vil der også blive hængt en tilmeldingsliste op. Tilmelding til selve Generalforsamlingen og til spisningen bagefter er derfor nødvendig.

P.B.V. Palle DahlLokalkasserer

LPO DSB lokalgruppe KalundborgAfholder ordinær generalforsamling den 28. januar 2015. Efter generalforsamlingen vil der være spisning. Pensione-rede medlemmer er velkomne til at deltage.

Indkaldelse med dagsorden, tidspunkt og sted vil blive offentliggjort på tjenestestedet og ved mail.

På bestyrelsens vegneMichael Albrektsen

LPO DSB lokalgruppe KorsørAfholder generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 kl. 18:00 på Søbrinken 34, 4220 Korsør.

Dagsorden iflg. lovene. Forslag skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.

Der vil blive serveret et let traktement.Tilmelding til formanden senest mandag den 2. februar

2015.På bestyrelsens vegne

Mogens KleisFormand


RettelseI årets lommebog er billedteksten fra sidste år fejlagtigt blevet trykt igen. Billedet på Lommebogen for 2015 er taget af Jørn Bailum. Vi beklager fejlen.

LPO DSB Lokalgruppe KøbenhavnAfholder ordinær generalforsamling torsdag den 22. januar 2015 i Valby kulturhus kl. 15.00.

Tilmelding til spisning på fremlagte lister på depotet eller på [email protected] / 24 68 83 10.

På lokalgruppens vegne, Ebbe L. L. Drögemüller

LPO DSB Lokalgruppe Nykøbing FAfholder ordinær generalforsamling lørdag den 24. januar 2015 kl. 9:30 i Jernbanehjemmeværnets lokaler v. FC Nykøbing F. Dagsorden og tilmeldingslister bliver sat op på depotet.

Pensionerede medlemmer er velkomne til at deltage.Efter generalforsamlingen vil Lokalgruppen være vært

for en middag.På Lokalgruppens vegne

Finn Rasmussen

LPO DSB Lokalgruppe NæstvedAfholder ordinær generalforsamling fredag den 23. januar 2015 kl. 14:00 i Metalhuset på Åderupvej 12 i Næstved. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Tilmeldingsliste til spisningen bagefter, ophænges på tavlen ved siden af kontoret.

Venlig hilsenLars Hansen

LPO Næstved

LPO DSB lokalgruppe OdenseAfholder ordinær generalforsamling torsdag den 29. januar 2015 i Hjallese Forsamlingshus, Hjallesegade 31, 5260 Odense S. Tidspunkt følger på opslag på tjenestestedet senest den 22. december 2014.

Pensionister er velkomne (tilmelding på tlf.: 24 68 73 27)Dagsorden og tilmeldingsliste til spisning ophænges på

tjenestestedet senest d. 22. december 2014.På lokalgruppebestyrelsens vegne

Peter KanstrupLokalgruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe StruerAfholder ordinær generalforsamling fredag den 16. januar 2015 kl. 13:30 på Marina Club, Ved Fjorden 12 i Struer med efterfølgende spisning. Pris 100 kr. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Pensionister er velkomne, tilmelding på tlf. 24 68 76 04 eller 24 68 76 61. Tilmeldingslisten til spisning ophænges på tjenestestedet.

På bestyrelsens vegne Niels Haunstrup Christensen

LPO DSB Lokalgruppe TinglevAfholder ordinær generalforsamling den 5. februar 2014 kl. 14:00 i lokalerne på Tinglevhus.

Med venlig hilsen, Jesper Rodkjær Pedersen

Lokalgruppeformand

TPO DSB Lokalgruppe AalborgAfholder ordinært lokalgruppemøde torsdag den 12. fe-bruar 2015 kl. 13:30 – 18:00 med efterfølgende spisning kl. 18:30. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Pensionister er velkomne til at deltage i den efterføl-gende spisning. Pensionister bedes tilmelde sig hos Mette Andersen på tlf. 26 82 51 20.

Vel mødtP.b.v, Jørgen Maach

TPO DSB Lokalgruppe ÅrhusIndkalder hermed til Togpersonalet Århus’ ordinære Lokal-gruppemøde torsdag den 5. februar 2015 kl. 12:00 på Ny Banegårdsgade 42 (lokalet ved siden af Motionscenteret).

Tilmeldingsliste til efterfølgende spisning er ophængt på tjenestestedet.

Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning kl. 19:00 mod en egenbetaling på kr. 50,

Tilmelding skal ske senest den 29.01.2015 til kasserer Tina Bryder på tlf. 24 68 90 06.

TPO DSB Lokalgruppe KøbenhavnAfholder Lokalgruppemøde mandag den 2. februar 2015 kl. 11:00.

Der er kaffe, the og lidt til maven under mødet. Vi afhol-der lokalgruppemødet på Banegårdspladsen 7, 2 sal.

På bestyrelsens vegne Henrik Rene Novak, Lokalgruppeformand

TPO DSB lokalgruppe StruerStruer togpersonale, Pensionister. Lokalgruppe Struer afholder ordinært Lokalgruppemøde onsdag den 28. januar 2015 på Grand Hotel Struer.

Pensionister er velkomne, til at deltage i spisning efter mødet kl. 18.00.

Pris kr. 50.00.Tilmelding, som er bindende, senest den 4. januar 2015

til tgf. Knud Larsen på tlf. 24 68 66 12.På Lokalgruppens vegne

Knud Larsen, Lokalgruppeformand

DødsfaldFhv. togfører og formand for togpersonalet i Aarhus Knud Erik Christensen, sov stille ind lørdag den 15. november. Han blev 85 år gammel. Æret være hans minde.

PÅ BAGPERRONEN

Tekst og foto Jan Forslund

De tre damer aner øjensynlig ingen fare, selv om et varslingssignal tæt på dem er begyndt at blinke og bimle ved siden af dem. Ikke desto mindre kører der et tog tæt forbi om et halvt minuts tid. En lovlydig borger, gående, cyklende eller bilende, er altså for-pligtet til at stoppe op - også selv om øjet umiddelbart ikke kan se noget, der bare antyder, at vi befinder os tæt på en jernbane, altså lige bortset fra det blinkende signal. Og så navnet på vejen, som fotografen befinder sig på: Stationsvej.

Signalet virker nemlig ved før-ste øjekast så malplaceret, at man godt kunne få en mistanke om skjult kamera. Men realiteten er, at der på hverdage varsles med røde blink og bimlende klokker fire gange i timen, på søndage lidt mindre. Jeg står på Stationsvej i Vig, og damerne er sted-kendte. Derfor ænser de ikke signalet, gående i retning væk fra banen.

Grønne og røde, nogle i to etagerDer findes adskillige typer overkør-selssignaler rundt om i landet. Gamle og nye, grønne, røde og sorte, høje og lave. De fleste står klos op ad banen,

Skjult kamera?Er der mon tale om julerier eller narrestreger fra fotografens side, eller kommer der rent faktisk et tog om lidt?

Der findes adskillige typer overkørselssignaler rundt om i landet. Gamle og nye, grønne, røde og sorte, høje og lave. De fleste står klos op ad banen, nogle på langs, nogle på tværs, nogle i to etager, nogle hængende i en bue over vejbanen m.m.. Men nogle få signaler er placeret længere væk fra selve overkørslen for at varsko trafikanter og gående.

nogle på langs, nogle på tværs, nogle i to etager, nogle hængende i en bue over vejbanen m.m.. Men nogle få signaler er placeret længere væk fra selve overkørslen for at varsko trafikanter og gående. Til den kategori hører det viste signal fra Vig.

Selve varslingen af trafikanterne inden mødet med en krydsende jern-bane er opsat et par hundrede meter inden overkørslen i form af de trekan-tede advarselstavler, enten visende et damplokomotiv eller mere alminde-ligt, en stiliseret jernbanebom.

Kom selv og seDet viste signal er opsat i forbindelse med overkørselsanlægget ved Vig Hovedgade på Odsherredsbanen, som er en del af Regionstog A/S. Selve overkørslen ligger på hovedgaden, som de tre damer her vandrer på, og banen krydser gaden vinkelret ca. 200 meter syd for selve stationen. Men Vig Stationsvej, som løber parallelt med og ganske tæt på banen, munder ud i hovedgaden blot ti meter fra selve overkørslen, og derfor har man af sikkerhedsmæssige grunde valgt at opsætte et enkelt advarselssignal, som godt nok virker lidt mærkeligt place-ret i forhold til jernbanen, men som

altså skal varsko om, at hvis man skal til venstre fra Stationsvej, så mødes man af en jernbaneoverkørsel umid-delbart efter svinget. Det lyder måske lidt indviklet. Men kom selv og se.

Sikring med bommeTilsvarende særheder kan ses mange andre steder i landet, og for stedkend-te bliver det hurtigt en vane at få de lokale overkørselssignaler ind i hjer-nens GPS. Men som turist og tilfældigt forbikørende studser man jo lidt.

Hvert år sker der desværre ulykker ved landets overkørsler. Lykkeligvis er der kun ganske få med dødelig udgang. Det er Banedanmarks politik, at flere og flere overkørsler enten slettes eller sikres yderligere. Ulykker ved overkørsler med bomme er yderst sjældne.

I Danmark findes der pr. 1. juni 2014 i alt 677 overkørselsanlæg på Banedanmarks samlede jernbanenet. Heraf er der 245 usikrede og 432 sikrede anlæg. Banedanmark har også ansvaret for de 324 sikrede overkørs-ler på de danske lokalbaner, som i dag omfattes af Regionstog, Lokalbanen, Nordjyske Jernbaner, Vestbanen og Midtjyske Jernbaner. Ét af dem er altså lidt specielt. Og ligger i Vig.

Documents

JT 06/2014