112. årgangUdgives af Dansk JernbaneforbundAnsvh.: Ulrik SalmonsenLayout: Lise MeierE-mail: dj@djf.dkRedaktion og ekspedition:Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/SISSN 0902-9710

Deadline for stof til de næste numre er:8. november 20104. januar 201121. februar 2011

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, med-mindre der er gjort opmærksom på det.

Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Jernbane Tidende

Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01E-mail: dj@djf.dkDJ’s hjemmeside: www.djf.dkFormand: Ulrik SalmonsenNæstformand: Henrik HorupHovedkasserer: Kirsten AndersenForbundssekretær: Niels SørensenSekretariatschef: Claus Møller FrederiksenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Petersen Carsten Sauer Per Helge Christensen Flemming JallerInformations-medarbejder: Carsten JokumsenSocialrådgiver: Karin AngermannArbejdsskade-sagsbehandlere: Mikael Kristensen Ole Husted AndersenÅbningstid: ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

DanskJernbaneforbund

Leder:

Forsidebillede:Paw Wulff Kyllesbech

2

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: ash@djf.dk

Ny lejlighed i PragVi har solgt den gamle lejlighed i Prag

og anskaffet en eksklusiv lejlighed, også

i Prag, 5 minutters gang fra jernbane-

stationen og med to parkeringspladser i

den tilhørende parkeringskælder. Lejlig-

heden er i to etager og beliggende på

2. sal, hvortil der er elevator. Der er stor

opholdsstue med køkken og terrasse mod

syd/vest på første plan. På andet plan er

der 3 store soveværelser med dobbelt-

senge og med tilhørende badeværelse

samt en terrasse mod øst.

• MARBELLA • SITGES • PORT FRÉJUS • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Foto: Paw

Wulff K

yllesbech

Metro stewarder sat i gabestok

Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: ash@djf.dk

3

• MARBELLA • SITGES • PORT FRÉJUS • PARIS • PRAG • LONDON • BERLIN • HAFJELL • LÖNÅSEN • TORSERYD • BORNHOLM • MARIELYST • • HORNBÆK • GILLELEJE • LANGELAND • BLÅVAND • NØRLEV STRAND • SKAGEN • LØKKEN • LØNSTRUP • SALTUM • BLOKHUS •

Fotos: Prag

Metroen har indgået ny kontrakt, hvilket beklageligvis har medført, at billetstrate-gien i Metro Service er blevet drejet 180 grader i en negativ retning. Som en direkte afledt virkning heraf er det nu stewarderne i Metro Services tur til at blive hængt ud i medierne - og inden længe helt sikkert også af flere af landets politikere.

I et forsøg på at få rettet op på øko-nomien i løbet af de næste fem år har Metro Service netop indført en helt ny forretningsplan. Det vurderes, at den nye kontrakt vil medføre et årligt underskud i størrelsesorden 65-80 mio. kr., hvilket vil udgøre cirka 20 procent af det samlede driftsbudget.

Den nye forretningsplan vil for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer betyde:

at antallet af stewarder vil blive • reduceret at stewarderne pålægges at ud-• skrive kontrolafgifter for minimum 20 mio. kr. om året at der skal skrives yderligere • 70.000 - 90.000 afgifter pr. år at hver enkelt steward skal skrive • mindst 4 - 5 kontrolafgifter pr. vagt

Hverken medarbejderne eller tillids-repræsentanten har haft indflydelse på

disse krav. Tillidsrepræsentanterne har været uden indflydelse og er først på et senere tidspunkt kommet med i proces-sen efter krav fra Dansk Jernbanefor-bund. De ændrede arbejdsbetingelser er præsenteret med et klart budskab: Ret ind eller forlad bageriet!

Vi har tydeligvis her været vidne til, hvad der sker, når en udenlandsk ope-ratør har bevæget sig ind på det danske arbejdsmarked uden først at gøre sig be-kendt med arbejdsmarkedsforholdene her i landet - den danske model - hvor gen-sidig respekt og samarbejde er nøglen til succes. Der er helt åbenbart for store kulturforskelle mellem de udenlandske operatører og det danske arbejdsmarked til, at sådanne familiesammenføringer kan ende lykkeligt.

Vi forudser, at de nye arbejdsbetingel-ser vil bringe Metro Service på avisernes forsider, når passagererne skal have afløb for deres harme og frustrationer over de kontrolafgifter, Metros stewarder nu tvinges til at udskrive for at nå de mål, de er blevet pålagt at opfylde.

Det er vores stille håb, at Metros pas-sagerer vil udvise forståelse for stewar-dernes svære situation, efter at Metro

Service har udstukket en lodret ordre om, at hver steward skal udskrive mindst 4 kontrolafgifter pr vagt.

Dansk Jernbaneforbund forudser, at antallet af voldssager i metroen vil stige markant som følge af firmaets skærpede politik over for kunderne. Fraværet blandt stewardpersonalet vil stige som følge af fysiske og psykiske skader efter konfron-tationer med kunderne, arbejdsmiljøet smadres og man bevæger sig støt og sikkert ind i en meget negativ spiral.

Før verden gik af lave, var hovedop-gaven for Metros stewarder at skabe tryghed og yde service i togene og på stationerne. De havde ansvaret for, at bil-letautomaterne blev kontrolleret 2 gange pr. døgn, og sidst men ikke mindst at sikre at regulariteten var i top.

Det har en pris altid at gå efter laveste fællesnævner. I dette tilfælde er prisen, at Metroens kunder vil føle sig utrygge og derfor fravælge den kollektive trafik. Landets vise fædre - vores politikere - bør nøje overveje, om de virkelig ønsker at betale den pris.

Ulrik SalmonsenForbundsformand

4

Nyt billetteringskoncepti Metroen- Fra service til kontrol

5

Af Carsten JokumsenFotos: Carsten Jokumsen

Mogens Lauridsen er tillidsmand for stewarderne i Metroservice, og han er betænkelig ved det nye koncept, fordi det skaber en stor utryghed blandt kolle-gerne, og mange synes, det er en måde, hvorpå man fraviger nogle grundprincip-per, som virksomheden altid har kørt efter. Følelsen er, at Metroservice går fra at servicere kunderne til at kontrollere kunderne. I den situation er det frontper-sonalet - stewarderne, der bliver de første til at stå mål for kundernes reaktioner.

Det nye billetteringskoncept trådte i kraft hen over sommeren. I øjeblikket kø-rer Metroservice med en forventning om et produktionsmål indtil 1. januar 2011, hvor det nye koncept træder endeligt i kraft. Mogens Lauridsen fortæller, at det egentlig er i kraft af den nye kontrakt, som er gældende fra 19. oktober, at kravet til metrostewardkorpset er blevet ændret. Der skal spares en del penge - nærmere bestemt 80 millioner, fordi Metroservice får færre penge for at drive Metroen. Hver afdeling i selskabet er derfor blevet pålagt et besparelsesmål, men i stedet for at skære ned på antallet af stewarder kan stewardkorpset i stedet levere en øget indtægt i kraft af flere afgifter.

Indtægtsforøgelse i stedet for spareknivBirgit Faurbye Elnef, som er leder for ste-wardkorpset, siger om de skærpede krav til øgede indtægter på afgiftssiden:

”Det er et ansvar, der er blevet lagt i stewardgruppen, at vi ikke bliver ramt af nedskæringer ligesom andre dele af virksomheden. Vi kunne i stedet møde sparekravet ved at øge indtjeningen, og det jeg hører er, at det ansvar vil stewar-derne gerne være med til at løfte. Det kommer jo alle til gode.”

Men har metrostewarderne været ind-draget i processen?

Til det svarer Mogens Lauridsen: ”Nej. Der er kommet en plan, som er udarbej-

Nyt billetteringskoncepti Metroen- Fra service til kontrol

Metrostewarderne er frontmedarbejdere med mange forskel-lige opgaver, herunder servicering af kunder i enhver tænke-lig situation, løbende billetkontrol, så snyderi begrænses, og hjælp til driften, hvis noget går galt. Kontrolfunktionen op-prioriteres, men medarbejderne og Dansk Jernbaneforbund er ikke begejstrede over måden, det sker på.

det af ledelsen. Vi kan godt være med til at justere planen, men der er nogle faste parametre, fx værdien af hvor meget en udskrevet afgift indbringer, som ikke er til diskussion. Derfor er der ikke så meget tilbage at justere på. Det, som især ska-ber utrygheden, er, at dette er et krav, der ligger på hver enkelt medarbejder. Det er ikke gruppen som sådan, der skal opnå et bestemt mål, eller alle stewarderne, der skal levere et samlet resultat. Det er den enkelte, der bliver målt på, om man leverer det man skal.

Vi kunne jo godt tænke os, at virksom-heden tog et mere aktivt medansvar for at få det her til at fungere, i stedet for bare at sende ansvaret videre og placere det helt og holdent på vores skuldre. Vi kunne godt tænke os, at de skelede til, hvordan man har klaret lignende udfordringer i andre virksomheder fx DSB S-tog. Her ser man på, hvor meget billetteringstid den enkelte reelt har, og på den baggrund sætter man så et krav om produktions-mål. Modsat fx S-togsrevisorerne skal vi jo træde til, hvis driften ikke fungerer, og udføre andre mere serviceorienterede opgaver i de situationer. Derfor kan vi ikke på samme måde hellige os billetterings-opgaven.”

Krav og dialogMogens Lauridsen fortsætter: ”De opga-ver, vi skal udføre i dagligdagen, strider mod hinanden, når vi både skal billettere og afhjælpe driftsproblemer. Vi kunne godt tænke os, at selve produktionsmå-let - altså kravet om, hvor meget der skal produceres i form af udskrevne afgifter, blev flyttet over på lederne og mellemle-derne, således at det bliver deres ansvar, om målet nås. Det er ikke rimeligt, at det er os stewarder, der er personligt ansvar-lige for, om målet nås, for vi får udstukket et sted, vi skal være. Hvis vi så ved, at man ikke kan opfylde produktionsmålet på det sted, men lederen ikke har andre steder at sende os hen, ja, så er det jo bare ærgerligt.”

(fortsættes næste side)

Birgit Faurbye Elnef siger om de indivi-duelle krav: ”Det er helt bevidst, at det er lavet som et individuelt krav. Netop på den måde kan vi tage vores ledelsesansvar alvorligt og få lavet en ordentlig personlig opfølgning. Hvis vi havde lavet det som et gruppekrav, så har vi tidligere set, hvad der sker. Så er der nogle, der præsterer og gør det rigtig godt, men så er der også nogle, der gemmer sig bag de andre, og som derved ikke bakker op om kollegerne, når de skal ud og billettere. Derfor er det et helt bevidst valg, for at vi kan følge op på de målbare krav. Billettering er en del af stewardjobbet, og det er noget alle stewar-der skal være i stand til.

Stewardsupervisorerne skal gå ind og hjælpe den enkelte, og den enkelte steward skal, i dialog med supervisorerne, gå ind og se på, hvordan man kan leve op til kravene. Hvis en steward fx kører to dage i et område, hvor der er mange afgifter at hente, så har man formodentlig et overskud på kontoen - altså mere end de 4 skrevne afgifter pr. dag. På den måde har man samlet lidt op på den private bankbog. Så er det op til supervisorerne at fordele det ligeligt, men som der også opfordres til i oplægget, så er den enkelte steward også selv ansvarlig for at tage dialogen med supervisorerne.”

Og Birgit Faurbye Elnef fortsætter. ”Su-pervisorerne skifter fra dag til dag, derfor er det ikke sikkert, at supervisoren er klar over alle detaljer, men så må stewarderne selv rejse et flag, og være medhjælpende

til at påpege eventuelle problemer, og komme ud hvor der rent faktisk er nogle afgifter at skrive. På den måde er en af intentionerne med oplægget, at det skal være med til at højne samarbejdet ude omkring, hvad vi også allerede kan se, at det gør. Stewarderne er blevet bedre til at afløse hinanden, og de er blevet bedre til at tage dialogen.

Tidligere var der jo nogle, der endte med at stå længe på stationerne uden at blive afløst. Nu er det blevet mere legalt at sige til kollegerne, at man altså gerne vil afløses, så man kan komme med ud og billettere også. Vi har naturligvis områder på banen, hvor der ikke er så tæt pas-sagerdækning. Det er klart, at det er et puslespil, der skal gå op, og som de i fæl-lesskab skal løse derude.”

Modstander af krav til afgiftsantalForbundshovedkasserer Kirsten Andersen har repræsenteret forbundet i de drøftel-ser, som Dansk Jernbaneforbund har haft med Metroservice. Hun siger om det nye billetteringskoncept: ”Det har aldrig været vores kop te, at der er et krav om antal kontrolafgifter, der skal skrives pr. dag. Det skyldes primært, at der kan være en risiko for en stigning i verbale og fysiske overfald på vore medlemmer. Specielt i Metro-service er det min opfattelse, at man kan være yderligere udsat, idet stewarderne kører alene i togene og kun under særlige forhold er sammen med flere kolleger.

Det har ikke været muligt for Dansk Jernbaneforbund at få gennemført, at man skal gå to og to sammen. Dog er der lavet nogle specielle billetteringshold, man så kan vælge, men så stiger virksomhedens krav til antal udskrevet afgifter også gan-ske betragteligt. Antallet af de afgifter, der stilles krav om, er udelukkende besluttet af ledelsen, hverken medarbejdere eller fagforening er blevet hørt i den sag.

Vi følger nøje udviklingen i antal tilfælde af overgreb på vore medlemmer i Metro - både de fysiske og de psykiske, og kan konstatere, at det allerede er stigende.”

Birgit Faurbye Elnef påpeger, at netop overfaldsstatistikker er noget, der holdes øje med. Hun siger: ”Der er lavet en følge-gruppe, hvor tillidsmanden også er repræ-senteret, hvor jeg repræsenterer ledelsen, og hvor netværkspersoner mv. også er repræsenteret, plus nogle fra billetterings-teamet, som vi har afprøvet. Vi går ind og arbejder meget med dette område. Vi vurderer hændelser og overfaldsstatistik-ker i forhold til billetteringsstrategien, men vi kigger også på dialogen, og hvordan samarbejdet omkring de her mål fungerer ude blandt stewarderne.

Nyt billetteringskoncepti Metroen- Fra service til kontrol (fortsat)

6

Tillidsmand for stewarderne i Metroservice Mogens Lauridsen.

Vi lytter meget til bekymringerne, og vi er jo i en fase, hvor vi skal afprøve tingene. Bl.a. har billetteringsteamet lavet statistik over, hvor det er mest hensigtsmæssigt at sætte resurser ind. Der er meget positivt, at vi gennem billetteringsteamet kan tilgo-dese de stewards, der gerne vil billettere koncentreret, og vi har her en gruppe, som er parate til at hjælpe andre kollegaer.”

Fra service til kontrolBilletteringskonceptet vil i værste fald give en virksomhed, hvor medarbejderne først og fremmest vil sørge for at opnå den kvote, der er sat pr. dag, og først derefter begynde at servicere kunderne. At fokus er skiftet fra at yde service til at kontrol-lere kunderne. Hvis ikke virksomheden arbejder målrettet på at skabe tillid - med-arbejdere og ledelse imellem - kan man frygte en dagligdag, hvor alle stewarder fra starten af vagten vil gå ud og skrive så mange kontrolafgifter som muligt uden hensyntagen til den enkelte situation.

Mogens Lauridsen giver udtryk for en generel bekymring på kollegernes vegne: ”Man er utryg for, hvad der vil ske, hvis man ikke lever op til kravet. Fra 1. januar er det meldt ud, at alle skal leve op til de nye produktionskrav, men man har ikke meldt ud, hvad man vil gøre, hvis en med-arbejder ikke kan leve op til kravene.

Rigtig mange vil gerne vide, hvornår dette begynder at få konsekvenser. Er det når man er 1% under målet? Er det når man er 5 eller 10% under? Og hvor længe kan man ligge under målet? Problemet med koncep-tet er, at man går fra at udnytte den enkelte medarbejders kompetencer bedst muligt til at skære alle over én kam. Vi har nogle, som meget gerne vil billettere, det har vi altid haft, og så har vi nogle, som meget hellere vil have fokus på serviceelementet i jobbet. Hvorfor ikke tage sådan nogle ting med i overvejelserne og sige: Vi kan stadig løfte disse mål som en gruppe. Der er jo også forskel på, om man kører om dagen eller om natten. Jeg ved godt, at målet om natten er mindre end om dagen. Men der er meget stor forskel på, hvor mange pas-sagerer, der er om natten på de forskellige stationer. Det tages der ikke hensyn til.”

Til Mogens Lauridsens bekymringer siger Birgit Faurbye Elnef: ”Der bliver målt op på gennemsnitlig månedsbasis, men der laves en daglig indmeldelse af stewarden selv, hvor de, i forbindelse med at de stempler ud fra vagten, indberetter hvor mange afgifter de har nået, og hvor mange passagerer de har kontrolleret. Det ryger ind i oversigterne med det samme, så supervisorerne dagligt kan lave en opfølgning på, om målene nås.

Når så måneden er slut, laver vi en samlet udregning, hvorefter vi så at sige starter forfra, men det er jo ikke sådan, at fordi man tre dage ikke har kunnet levere de resultater, der er krævet, så får man en advarsel. Det er slet ikke tanken, og det er ikke sådan, det skal være. Det er netop supervisorernes ansvar at følge op på det her, og de skal tage den daglige dialog.

Der kommer ikke en klar udmelding om, at hvis man ikke har leveret det foreskrevne resultat i tre måneder, så skal man fyres, for sådan hænger tingene ikke sammen, der kan være mange forskellige grunde til, at den enkelte ikke har kun-net gøre det. Har man været udsat for en hændelse? Har der været problemer med familien, der gør, at man i en periode har været taget fra? Alt det foregår jo også i samarbejde med stewardsupervisorerne,

som så kender de bagvedliggende årsa-ger. Vi har sat et krav om, hvad vi forven-ter, at en steward leverer pr. vagt, og vi tager løbende en dialog med de stewarder, der ikke opfylder disse krav og prøver at hjælpe dem til det på forskellig vis.

Det er vigtigt at bemærke, at vi bestemt ikke flytter fokus fra service til kontrol, vi er en servicevirksomhed og stewardjobbet er på alle måder en servicefunktion, det er jo også en service for alle vores betalende passagerer, at vi ønsker at se deres billet. Der er heller ikke ændret på det tidligere krav, som lød på, at hver steward skulle tjekke 400 passagerer på hver vagt. Vi har blot tilføjet endnu et måleparameter, nem-lig at vi nu også måler på afgifter. Faktisk viser det sig, at stewards gennemsnitlig når de 4 afgifter allerede ved 200 tjekkede passagerer.”

7

Leder for stewardkorpset Birgit Faurbye Elnef.

8

Lokomotivførerne har nu i et år kørt i de nye IC4-tog, men der er stadig mange små og store fejl, der skal rettes, før det bliver til en optimal arbejdsplads. Hvis lokomotivførerne havde været med til at give input, allerede da kravene til toget i sin tid blev opstillet, kunne det have været lykkedes bedre, mener områdegruppeformand for lokomo-tivpersonalet i DSB, Preben S. Pedersen.

– Vi skulle nok have været spurgt til råds allerede ved indkøbet af togene. Senere har vi haft lejlighed til at komme med input, men det er jo noget sværere, når kontrakten er skrevet og togene ved at blive bygget. Vi har haft en del ideer til indretningen af førerrummet, og hvor tingene skulle sidde, for at det kunne clive en optimal arbejdsplads, men selv om DSB gerne har villet opfylde vores krav, så har det været svært, og det betyder, at der stadig er alvorlige mangler ved toget som arbejdsplads, påpeger områdegrup-peformanden.

Flere alvorlige problemerHan peger således på viskersystemet, som skal skiftes, før det fungerer ordent-ligt. Som det er nu, tager det ikke ordent-ligt fat, og det er ærgerligt, at det ikke er færdigt, men skal laves om, inden toget kan køre optimalt.

Et mere alvorligt problem for lokomo-tivførerne er varme- og ventilationssy-stemet i førerrummet. Om vinteren bliver førerrummet ikke varmt nok, og i en vinter som den forgangne har lokomotivførerne direkte frosset i førerrummet.

– Det er et alvorligt arbejdsmiljøproblem - især på de lange ture - og at togene overhovedet kørte hele vinteren skyldes, at vores folk viste stor vilje til at få tingene til at fungere. De gik med til, at der blev sat en el-varmeovn op i førerrummet, selv om det jo er helt grotesk, at et nyt tog til mange millioner kroner skal køre rundt med en el-ovn, for at lokomotivføreren ikke skal fryse. Det problem skal altså løses inden den kommende vinter, for jeg er ikke sikker på, at lokomotivførerne vil kunne køre endnu en vinter i et iskoldt førerrum, siger Preben Pedersen.

Arbejdsmiljøet skal være i ordenI øvrigt er det også galt med indeklimaet om sommeren, fordi airconditioneringen ikke fungerer, som den skal. Dette er med på den aktivitetsliste for førerrummet, hvor lokomotivførerne har oplistet de fejl, der skal udbedres.

– I Lokomotivpersonalets Områdegrup-pe vil vi meget gerne være med til at prio-ritere den rækkefølge, tingene skal laves i, for vi har jo en interesse i, at både vi og DSB har et tog, vi kan være stolte af. Men arbejdsmiljøet skal altså være i orden, understreger områdegruppeformanden.

Områdegruppe-formændskuffede over IC4IC4-toget er i drift, men lever ikke helt op til de høje forventninger, personalet havde til de nye tog, da de blev bestilt for snart mange år siden.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFotos: Ole Johnny Sørensen

Områdegruppeformand for lokomotivpersonalet i DSB, Preben S. Pedersen.

9

Han peger endvidere på det problem, at man endnu ikke kan køre med flere sammenkoblede togsæt i daglig drift. Der køres i øjeblikket forsøg med sammen-kobling af to eller tre sæt, men skal IC4 kunne opfylde de daglige køreplaner, skal det være muligt at koble togene sammen.

– Det bekymrer os, at man stadig ikke har løst problemet, og vi er lidt nervøse for, om det overhovedet kan lade sig gøre med den eksisterende konstruktion. Vi risikerer at komme til at halte noget, hvis ikke togene kan fungere som tiltænkt i kontrakten, så det er i hvert fald en af de vigtige ting, der skal laves, før vi for alvor kan sige, at IC4 er et godt tog, der har en høj arbejdsmiljøstandard, understreger Preben Pedersen.

Ikke det store fremskridtHeller ikke togpersonalets områdegrup-peformand er synderligt imponeret over det nye tog. Niels Henrik Nielsen, synes ikke, at det er det helt store fremskridt, der er sket.

– Det er desværre ikke så god en arbejdsplads, som vi havde håbet på. Der er for eksempel problemer med pantryet og med varmesystemet, og selv om jeg godt ved, at der arbejdes på at løse pro-blemerne, så er det lidt skuffende, at et helt nyt tog har så mange fejl og mangler, siger områdegruppeformanden.

Han peger også på, at lavtgulvsektio-nen, som er placeret midt i toget, giver pro-blemer for personalet, når de skal passere med salgsvognen. Det kunne have været løst mere elegant ved at placere sektionen i den ene ende af toget. Desuden er det problematisk, at man ikke har fri gennem-gang i hele toget, når man kører med sam-menkoblede togsæt. Sammenkoblingerne kører nu som forsøg, men snart skal de i

Områdegruppe-formændskuffede over IC4IC4-toget er i drift, men lever ikke helt op til de høje forventninger, personalet havde til de nye tog, da de blev bestilt for snart mange år siden.

almindelig drift, og det vil give personalet yderligere problemer, mener togpersona-lets områdegruppformand.

For sent på banenTogpersonalet var ikke med til at rådgive om togets indretning helt fra starten. Først i 2002 kom togpersonalet på banen, og da var det for sent at lave gennemgriben-de ændringer i konstruktionen af toget.

– Løbet var kørt, og vi er kede af, at man ikke har spurgt os til råds i tide. Vi kunne for eksempel have fortalt, at man skulle se på de mange fordele, der var i

IC3-toget, og som man passende kunne have taget med over i konstruktionen af IC4. En del af fejlene bliver jo nok rettet hen ad vejen, men jeg - og mange kol-leger - er skuffede over, at det ikke blev så god en arbejdsplads, som vi havde for-ventet. Men vi venter stadig spændt på, hvordan det bliver, når tingene er rettet til, og de sammenkoblede tog kører i daglig drift. Vi håber jo også på, at passagererne vil være glade for toget, for det er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø for vores folk, at deres kunder har det godt, understreger områdegruppeformanden.

Områdegruppeformand for togpersonalet i DSB, Niels Henrik Nielsen.

10

Dansk Jernbaneforbunds medlemmer har en central rolle i den danske infrastruk-tur. Derfor er det indlysende, at Dansk Jernbaneforbund også har en holdning til jernbanens fremtid og udvikling, og derfor har forbundet netop udgivet sit Trafikpoli-tiske Oplæg, som kigger mange år frem. Oplægget indeholder en mængde emner, hvoraf nogle vil være omtalt andetsteds i dette blad, men vi har valgt at lade trafik-forskeren, professor Otto Anker Nielsen fra DTU Transport, kigge nærmere på oplæggets enkelte dele.

Otto Anker Nielsen forsker i udvikling af trafikmodeller og arbejder med trafikplan-lægning af både veje, kollektiv transport og jernbane. Han mener, at der er mange gode elementer i oplægget, men savner dog lidt flere visioner fra jernbanefolkene selv.

Savner ambitioner– Umiddelbart synes jeg ikke, at oplæg-get er særligt ambitiøst. I særlig grad ikke set i forhold Transportministeriets igangværende strategiske analyse og Infrastrukturkommissionens anbefalin-ger. Med hensyn til de anlægsmæssige forslag ville jeg ikke helt prioritere som i forslaget. Men generelt bør man, som Infrastrukturkommissionen anbefaler, foretage investeringer, der hvor de giver størst samfundsøkonomisk rentabilitet, siger trafikforskeren, som også undrer sig over, at oplægget ikke indeholder forslag vedrørende S-banen.

S-banen har et meget stort passager-tal, men i stedet fokuserer man f.eks. på direkte tog Nakskov-København, som næppe vil have særligt stort passager-grundlag, og på de andre mindre jernba-ner, siger han.

Trafikpolitik medprofessorens brillerTrafikforsker Otto Anker Nielsen har nærlæst Dansk Jernbaneforbunds trafikpolitiske oplæg.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: DTU

Trafikforsker Otto Anker Nielsen.

11 11

Hvis regeringens mål, om at største-delen af trafikvæksten skal ske i den kol-lektive trafik, skal nås, så er der ikke i tvivl om, at man skal fokusere på de steder, hvor der er størst passagergrundlag og potentiale. Det er på Hovedstadsområdet, Østjylland, strækningen København-Trekantsområdet-Århus, en fast forbin-delse Helsingør-Helsingborg og aksen København-Helsingborg. Otto Anker Nielsen peger også på mere kapacitet på Øresundsforbindelsen (København-Mal-mö), og højere ambitioner for jernbanen til Rødby efter Femern-forbindelsen åbner.

Rigtigt at elektrificereProfessoren er enig med DJ i, at jernba-nen på langt sigt skal elektrificeres, og han mener også, at oplægget peger på den rigt6ige prioritering af rækkefølgen.

– Ser man på den fremtidige forsy-ningssikkerhed, så er der jo ikke tvivl om, at dieseldrevne tog før eller siden vil være fortid. Og meget tyder på, at biobrændstof vil blive så dyrt, at det vil være et ringe alternativ til eldrevne tog, mener trafikfor-skeren.

Han mener, at en vigtig løsning til at løse hovedstadsområdets trafikproblemer vil være at styrke S-banen med et ekstra "rør" gennem København, forlænge S-ba-nerne - f. eks. Ringbanen til Ørestad, S-tog til Roskilde og Kokkedal, ny jernbane langs Helsingørmotorvejen og forlænge Hillerødbanen til Fredensborg. Derud-over bør der anlægges et net af letbaner. Tilsvarende vil letbaner i Århus, Odense og Aalborg forbedre den kollektive trafik her og også give bedre forbindelser til fjernbanen, mener Otto Anker Nielsen.

Alternativer til 3. hovedsporHan ser også fornuften i at udvide kapa-citeten på de regionalbaner, hvor der er størst behov, men bortset fra de besluttede dobbeltspor til Holbæk mener han ikke, at det er det mest presserende problem.

– Jeg mener ikke, at der efter at København-Ringsted jernbanen er åbnet, vil være behov for et dyrt anlæg af et 3. hovedspor mellem Hvidovre og Høje-Tåstrup og Roskilde-Ringsted. Generelt giver et tredje spor uforholdsmæs-sigt lidt ekstra kapacitet set i forhold til investeringens omfang. I stedet kunne man gennemføre et projekt med S-tog til Roskilde, hvorved kapaciteten på de eksi-sterende spor udnyttes bedre. Derudover vil et bedre design af Ny Ellebjerg, Køge Nord station og sammenfletningen ved Ringsted på den nye jernbane være mere omkostningseffektive måder at få mere kapacitet på, da man undgår konflik-

tende togveje i niveau. Køge Nord bør også ligge sydligere, så passagerer også kan skifte til jernbanen mellem Køge og Roskilde, og så gangafstanden ved skift til S-banen er kortere, understreger Otto Anker Nielsen.

Mere kapacitetEn ny jernbane fra Køge Nord mod syd, i første fase langs Sydmotorvejen og ad en opgradering af den eksisterende jernbane mellem Algestrup og Næstved, vil være et meget bedre forslag end et nyt 3. spor, mener professoren.

– Denne jernbane kan dimensioneres til en højere hastighed end Ringsted-Næstved, afstanden mellem Køge Nord og Næstved er væsentligt kortere end omvejen over Ringsted, og en forgrening ved Køge vil frigive kapacitet mellem Køge Nord og Ringsted. Forslaget vil således muliggøre hurtigere regionaltogs-trafik fra Sydsjælland og Lolland-Falster til København, hurtigere tog

til Hamborg, og give meget mere kapa-citet end et 3. hovedspor, påpeger han.

Hurtigere til HamborgHan mener også, at man skal indtænke Femern-forbindelsen i fremtidens jernba-nestruktur.

– Når man nu opgraderer jernbanen til Rødby, så mener jeg også, at man burde hæve ambitionsniveauet. Meromkostnin-gen til opgradering til en højere hastighed mellem f.eks. Rødby og Ore Hoved er så relativ beskeden i forhold til det nuværen-de forslag, at man lige så godt kan få det med, så man kan sikre hurtigere togdrift til Hamborg, efter at Femern forbindelsen åbner, end de nuværende planer mulig-gør, siger han.

Helt ny bane skal supplereJernbaneforbundets forslag om ekstra hovedspor Odense-Fredericia og udret-ning af spor ved Vejle er for så vidt gode nok, men Otto Anker Nielsen vil gerne gå endnu videre.

– Ser man på korridoren mellem Odense, trekantsområdet og Århus, un-dersøger de strategiske analyser forskel-lige løsninger, herunder forslag til anlæg af en helt ny jernbane. Dette vil muliggøre meget hurtigere fjerntog, samtidigt med at driften på den eksisterende jernbane kan gøres mere højfrekvent. F.eks. kører der kun et direkte tog med rimelig rejsetid mellem Kolding og Vejle i timen. Man kunne forestille sig, at frigiven kapacitet kunne bruges til et system med 20 min. drift mellem Kolding og Århus - evt. også til Randers, siger Otto Anker Nielsen.

Han peger også på, at man kunne opnå gevinster ved at åbne nye sta-tioner og lukke standsningssteder, der har meget få passagerer - et emne som Trafikstyrelsen har taget op i en analyse af stationsstruktur.

Forslaget om at tog til Aalborg kører uden om Århus kan være en god løs-ning, men trafikforskeren mener, at det vil give komplekse driftsoplæg med flere bindinger og derved mindre robusthed. Han mener, at man på det helt lange sigt burde overveje en direkte forbindelse mellem Århus og Randers, så Århus ikke er en ”sækbanegård”.

Andre løsninger på HovedbanenDansk Jernbaneforbunds forslag omkring Hovedbanegårdens fremtid - udvidelse af Hovedbanegården, perroner ved post-terminalen og busterminal over banegra-ven - vil dels være meget dyre løsninger, dels give passagererne dårligere forhold. Otto Anker Nielsen peger i stedet på flere andre mulige løsninger til en hurtigere trafikafvikling.

– Der er mere lavthængende frugter at plukke på Hovedbanegården, f.eks. hurtigere procedurer for

regionaltog (evt. helt droppe fløjtning som på S-tog), foretage personaleskift andre steder, generelt optimering af holdetider og togveje. Desuden vil en ny jernbanetunnel fra Hovedbanegården gennem byen kunne give mere kapacitet. "Røret" er en flaskehals for både S-tog og regionaltog, og dimensionerende for driften på S-banen. I IBU projektet (Infra-struktur og ByUdvikling) har Adjunkt Alex Landex og jeg lavet et forslag, der med to-strømstog ville kunne give ekstra ka-pacitet for både S-banen og regionaltog. Et af problemerne ved Hovedbanegården er jo netop, at tog vender her eller skal køre gennem røret, og et nyt rør vil løse en lang række af kapacitetsproblemerne, fremhæver Otto Anker Nielsen.

Fast forbindelse betaler sigSer man længere ud i fremtiden vil en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg med tilhørende landanlæg - evt. en jernbane langs Helsingørmotor-vejen og videre i et nyt rør - give mulig-hed for hurtig pendling mellem Helsing-borg og København og opkobling på det kommende svenske højhastighedsnet, der formentligt anlægges langs E4. Der er så stort passagergrundlag, at analyser i IBU tyder på, at en fast forbindelse for vej og jernbane både er selvfinansie-rende og kan bidrage i betydeligt omfang til landanlæggene.

12

Pendlerens ønskeseddelPendlertalsmand Michael Randropp savner en løsning ved Nørreport Station, men er ellers langt hen ad vejen enig i DJ's oplæg.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Ole Johnny Sørensen

Som pendlertalsmand på Kystbanen, som nu drives af DSBFirst, har Michael Randropp oplevet turbulente tider. Der har været aflysninger, forsinkelser og tog, der ikke stoppede ved stationerne, men alligevel prøver Michael Randropp at se lidt ud over sine egne interesser, når han vurderer Dansk Jernbaneforbunds trafik-politiske oplæg.

– Jeg vil gerne se på hele det kol-lektive trafikbillede, for selv om det for den enkelte pendler selvfølgelig er mest interessant hvad der sker på lige den strækning, han eller hun bruger, så er det også vigtigt, at det kollektive trafiksystem hænger sammen. Og der tror jeg, at jeg og Jernbaneforbundet er helt enige. Vi har en fælles interesse i, at så mange som muligt bruger de kollektive trafikmid-ler, fordi det samlet vil betyde en opgrade-ring, mener Michael Randropp.

Problemer i RøretHan har læst oplægget, og selv om han er enig i mange af de forslag, der lægges frem, så er der også mangler. Eksem-pelvis savner han forslag til en løsning af problemerne i "røret" ved Nørreport Station, hvor der skabes en flaskehals på fjerntogslinien, hvor der mangler et 3. spor. Selve perronen er heller ikke opti-meret til så mange passagerer, som al-lerede nu bruger stationen, og en generel modernisering og udvidelse af Nørreport Station er vigtig - ikke bare for den lokale trafik, men også for den landsdækkende trafik, da fjerntogene - eksempelvis til lufthavnen og Sverige - skal passere Nørreport. Et nedbrud her betyder store

forsinkelser, fordi der ikke er sporkapa-citet til at komme forbi, mener Michael Randropp, der flere gange har nævnt problemet i sine jævnlige møder med Transportministeren og i avisindlæg.

Hvor er kommunerne– Jeg savner faktisk også i oplægget, at man inddrager kommunerne, som har en del af ansvaret for anlæg omkring statio-nerne - eksempelvis belysning, cykelstier, parkering, adgangsveje etc. Kommunerne har en interesse i en effektiv kollektiv tra-fik, og så skal de også tage deres ansvar på sig. Det kunne man godt tage med i et bredt trafikpolitisk oplæg. Jeg synes, at man skal se på hele pendlerens rejse fra hjemmet til destinationen, hvis vi for alvor skal have lokket rigtigt mange over i den kollektive trafik, og hvis vi skal holde på de eksisterende pendlere, siger Michael Randropp.

Som pendlertalsmand på en bane, hvor der har været gennemført en udlicitering - DSB First vandt som bekendt driften på Kystbanen - mener han, at der skal stilles meget nøjagtige krav til operatørerne. Der skal falde en prompte straf, hvis ikke de leverer den aftalte vare, men til gengæld skal der være et incitament til at yde en god indsats.

Incitament til bedre service– Eksempelvis er der ikke noget inci-tament til at indsætte flere vogne, selv om der mangler siddepladser på visse afgange. De tjener ikke mere på det, men det betyder, at passagererne får en dårlig service. Her burde der være et incitament til at yde den gode service og så til gen-gæld tjene noget mere.

Det samme gælder, hvis operatøren vælger at undlade standsning på visse stationer, som vi har oplevet det på Kyst-

banen - det skal de da også have en straf for, mener han.

At forskellige operatører, busselska-ber osv. ikke kan samarbejde, betegner Michael Randropp som en skandale. Der er rundt i landet mange eksempler på, at togafgange og/eller busafgange ikke er koordineret, og det skaber frustration hos de trofaste pendlere.

Mindre ventetid– Ventetid er det værste - det ved alle. Der skal være så korte ventetider som muligt, og der skal være god information om forsinkelser og aflysninger, uanset om

713

det er et konkurrerende selskab, der tales om. Passagererne er bedøvende ligegla-de om bussen køres af et andet selskab end banen - de skal bare på arbejde til tiden. Så et krav om bedre information og bedre samarbejde mellem trafiksel-skaberne bør efter min mening med i et trafikpolitisk oplæg, understreger han.

Han mener også, at pendlerprogram-mer bør afstemmes nøje, så både pendlere og operatører ved, hvad de kan forvente af hinanden. Så kunder ikke føler, der snydes på vægtskålen. Pendlerne skal have de godtgørelser, de har krav på, men allerhelst tog til tiden

- ellers vælger de bilen næste gang. Og så er de svære at lokke tilbage i den kol-lektive trafik.

Tænk fremtiden ind– Jeg synes også, at man skal fremtids-sikre sig, når man indkøber materiel. Tog, der købes i dag, skal holde i de næste 30 år, og til den tid vil passagererne stille helt andre krav til komfort. Man kan ikke få det hele, men man kan sikre sig, at togene let kan opgraderes til fremtidens krav til eksempelvis klimaanlæg, internetadgang osv. Det kunne eksempelvis være med i de krav, man kunne stille i udbuddene

fremover, mener Michael Randropp.Selv om pendlertalsmanden i store

træk er enige i det trafikpolitiske oplæg, Dansk Jernbaneforbund har præsenteret, savner han en endnu mere overordnet og langsigtet planlægning af den kollektive trafik i Danmark. I stil med dengang man udklækkede "fingerplanen" for Storkø-benhavns udvikling, hvor man så mere end 50 år frem i tiden. Han synes også, at DJ i det trafikpolitiske oplæg kunne have opstillet nogle delmål eller "milepæle" i de kommende års trafikplanlægning, så man jævnligt kunne måle, om den ønskede udvikling sker.

Pendlertalsmand på Kystbanen Michael Randropp.

14

Manden medrøntgenblikketHan har pågrebet hundredevis af billetsvindlere. Men togfø-rer Olav Pedersen bliver samtidig ”straffet” af DSB, fordi han er så effektiv, og går derved glip af lønkvalifikationstillæg.

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Ole Johnny Sørensen

Han er billetsvindlernes skræk. Han skulle egentlig have været tolder som så mange andre i familien. Men nu blev Olav Peder-sen i stedet togfører, som med et tolder-gen fra forfædrene er specialist i at læse passagerernes kropssprog, hvis de har dårlig samvittighed. Hans røntgenblik af-slører desuden selv de mest durkdrevne billetsvindlere, når de med saks og klister eller falske stempler tryller brugte billetter eller rabatkort om til nye.

Togfører Olav Pedersen, Odense, har været på jobbet i snart 30 år. Han har skrevet hundreder af billetafgifter til billetsnydere og skaffet DSB masser af penge i kassen, som selskabet ellers ville være gået glip af. Selv kender han ikke det nøjagtige antal. Og selvom det for ham udgør en stor del af arbejdsglæden ved jobbet som togfører, så tæller det dog allermest, at hans passagerer skal have en god rejseoplevelse.

− Heldigvis er mine kunder ikke bare banditter, smiler Olav Pedersen.

Det er hans mål hver dag at skabe glade og tilfredse passagerer.

Dygtighed giver bagslagHans dygtighed og effektivitet har imidler-tid givet bagslag. Når man er så effektiv med billetkontrollen er der større risiko for klager. Det kan mange af hans kolleger nikke genkendende til.

− Dem, der bliver taget i snyd, klager ofte deres nød til DSB. Det kom jeg til at høre for, da jeg skulle til lønkvalifikations-samtale. Jeg havde haft en passagerhen-vendelse, og så kunne jeg ikke komme i betragtning til at stige et lønkvalifika-tionstrin. Jeg går sådan set bare og passer mit arbejde og forsøger at hindre, at passagerer snyder i togene. Men så skal jeg altså rammes på pengepungen. Jeg opfatter DSB som berøringsangste og konfliktsky. De vil ikke have negativ omtale. Det har vi da også haft nok af på det sidste.

Jeg fik nemlig at vide, at grunden til, at jeg ikke kunne komme op på løntrin 3 var, at jeg skabte en negativ atmosfære i toget, hvor den person sad, som havde snydt. Min opfattelse er, at DSB tror, at de omkringsiddende tager parti for den person som har snydt. Men vi andre ude i togene får tilbagemeldinger om, at ”det sandelig var godt, at han blev afsløret”, fortæller Olav Pedersen.Togfører Olav Pedersen skriver mange billetafgifter.

15

Det er hans opfattelse, at mange af hans kolleger nøjes med at trække på skulderen for at undgå ballade og kunde-henvendelser, når de opdager billetsnyd.

− Men det gør jeg ikke. Jeg er ikke så konfliktsky. Jeg synes derimod, at vil man ”snyde”, må man også tage konsekven-sen, understreger han.

PersonalebilletterMed til interviewet har han taget en lille samling eksempler på forfalskede bil-letter og klippekort. Der er udvist stor opfindsomhed med saks og klister og udviskede og fornyede stempler. Men en særlig gruppe springer i øjnene, og det er personalebilletter for DSBs egne ansatte. Her er flere eksempler på, at datoen er skrevet på billetten med blyant (som let kan viskes ud og rettes).

− Der bliver snydt, fordi man så får flere billetter ud af det. Ansatte får billetter til

12 - 24 enkeltrejser om året. Men hvis en billet kan blive gyldig igen ved at ændre datoen, så sker det. Det kan vi imidlertid komme til livs ved at klippe billetterne. Og jeg ved ikke, hvorfor det ikke sker. Jeg er skuffet, når personale ændrer brugte da-toer, for at få flere rejser ud af dem de får.

Snyderiet ødelægger og undergraver ordningen for alle de ærlige kolleger, der ikke snyder.

Min bøn til alt togpersonale er, at de SKAL klippe personalebilletter. Så er det slut med at lave fusk, siger han.

Proceduren er, at hvis en snyder - uan-set billetart - afsløres, får vedkommende en kontrolafgift.

Hvis det drejer sig om personalebillet-ter, sendes de ind til den stedlige leder eller afregningskontoret, som sørger for, at sagen sendes videre. Olav Pedersen har imidlertid været ude for, at der ingen-ting skete.

Afslørede storsvindlerFor første gang skete det for nylig, at Olav Pedersen fik afsløret en storsvind-ler, som kørte på første klasse. Manden havde købt sit klippekort til første klasse den 11. juni 2009 og har formentligt nået at køre på det samme kort Odense til København og retur fem dage om ugen i syv måneder. Men så var det slut. Olav Pedersens røntgenblik fangede en lille detalje på klippekortet, som afslørede snyderen.

− Jeg tager som regel altid kortene ud af plastiketuierne, når jeg skal billettere. Jeg bruger meget lyset og reflekser fra omgivelserne og kigger på kortene fra for-skellige vinkler. Så faldt lyset ind på kortet og der var noget, der lignede et knæk. Derved blev det afsløret. Det viste sig, at

(fortsættes næste side)

Her er et skønsomt udvalg af forfalskede billetter, som Olav Pedersen har fanget med sit røntgenblik. Det er kopier, han har indscannet på sin computer.

16

manden havde skåret det oprindelige klip-pekort til første klasse i to dele. Underst havde han klæbet bundstykket fra et langt billigere kort i samme farve fast. Kigger man bagpå, kan man med al tydelighed se, at det er et gammelt kort, som er klip-pet rigtig mange gange. Han kan jo bare købe det billigste klippekort til et barn og klistre det på. Det har samme farve. Han har ikke tænkt på, at hver gang han har limet et nyt stykke på kortet, har han afsat noget skidt. På et tidspunkt har limen ikke længere kunnet holde, og så har han sat plastik på. Jeg er meget spændt på at høre om udgangen på denne sag, som er meldt til politiet. Han kan meget vel have rejst for 80.000-100.000 kr., og det kunne

da blive spændende at se, hvad DSB vil kræve i erstatning, siger Olav Pedersen, som på baggrund af sagen påpeger, at der burde være forskel på farverne på klippekort til første klasse og standard.

Det var ellers en tilsyneladende pæn og nobelt klædt mand, der blev afsløret denne dag. Først kendte han ikke noget til, at kortet var forfalsket - han ”havde fået kortet af en kammerat”.

− Det er i orden, sagde jeg, men du ved også godt, at den, der kører på den borede knallert er ham, der bliver knaldet, når poli-tiet stopper ham. Og her er det så dig, der bliver stoppet på et titurskort, der er lavet dokumentfalsk på. Så jeg vil godt bede om noget ID, sagde jeg. Det havde han ikke, og så tog jeg min telefon frem for at vise, at jeg mente, hvad jeg sagde om at politiet kunne blive tilkaldt. Så fik jeg alt hvad jeg skulle bruge fra ham, både kørekort og sygesikringsbevis, siger Olav Pedersen.

I dag har snyderen KØBT månedskort på standardklasse.

Største gruppe snydereDen allerstørste gruppe snydere er unge mennesker over 16 år med børnebilletter.

− Dem har vi rigtig mange af. Det er jo svært at se på unge, om de er 15 eller 16 år. Når man så beder dem om at legitimere sig, har de ikke nogen legitimation med. Men så beder jeg dem udfylde formular A38. Og så opgiver de fleste automatisk deres fødselsdag. Det sker ofte, at jeg må kontakte politiet for et lille tjek. Tidligere kunne vi selv tjekke cpr-numre via vores computer, men vi må ikke bede om numrene. Men når de så udfylder formularen skriver de som regel også deres cpr-nummer.

Han har en fortid som butiksdetektiv, og det kommer ham til gavn i togfører-jobbet. Han holder øje med, hvordan

Manden medrøntgenblikket (fortsat)

Olav Pedersen viser to klippekort med pålimet papir, som har gjort det muligt at klippe på kort, som ellers var brugt op.

Her er et af de nyere hjælpemidler, som kan scanne en billet, der er købt via mobiltelefonen og kontrollere gyldigheden.

17

passagererne kigger på ham og med deres kropssprog. Det kan afsløre snydere. Han holder sig heller ikke tilbage, selv når han har fri. På hjem-turen fra en ferietur til Prag via Rødby-Puttgarten kunne han ikke lade være med at gå en tur i toget, da det kørte fra Hamburg.

− På vej gennem toget kunne jeg for mig selv udpege tre passagerer og deres hjælper, som formentlig ville søge at komme illegalt ind i Danmark. Jeg sagde det til det danske togpersonale, som ville vide, hvordan jeg kunne være sikker. Men jeg har opstillet fem punk-ter, og kan passagererne opfylde bare de tre, er den god nok. Vi kom over grænsen og fik ringet til politiet, som i Nykøbing F. holdt toget tilbage i 20 minutter. Der fik vi de fire illegale ud af toget - plus yderligere to, som betjen-tene opdagede, fortæller han.

Snuppede 14 rumænereI april snuppede Olav Pedersen 14 rumæ-nere i dokumentfalsk over en uges tid. De blev alle overgivet til politiet. Han skulle bare sige ”rumænere” i telefonen, så stod politiet der. Stemplerne på klippekortet havde de fjernet med kemikalier. Og så limede de papir på for at kunne klippe i automaten.

− Men mine øjne ser det straks, for jeg kan se, hvordan der er duppet med kemisk væske. Man kan se en skygge. Belyser man med ultraviolet lys, kommer begge stempler frem, både det nye og det gamle. Men DSB kan ikke lide, at vi bru-ger sådanne lamper, og jeg har da heller ikke sådan en, så jeg bruger bare mine øjne, og de er gode nok. Jeg har også en lille lup til at sætte for øjet. Den bruger jeg også til at afsløre snyd med, men så tager jeg billetten med ind i tjenestekupeen og lukker døren, så andre ikke ser det. Det

kunne jo virke provokerende, siger han.Olav Pedersen deler hellere end gerne

ud af sine erfaringer til yngre kolleger. Han hænger opslag op på stuerne med eksempler på snyd. Og mange gange henvender de unge sig til ham for at høre, om han har noget at vise frem. Det har han som regel. Mange har slet ikke øje for, hvor kreative snyderne kan være, og det er heller ikke noget, de unge lærer om under uddannelsen til togfører.

Han fører ikke statistik, men han er en af dem, der tager flest snydere i Danmark.

− Jeg har en meget hård konkurrent i København, men han tager sig specifikt af udenlandske billetter. Han er ekstremt god og går under navnet ”billet-Hans”. Jeg har sagt til ham, at han er irriterende dygtig. Men han har også været trykker, inden han kom til DSB, så han kan på lang afstand se på bogstaverne og papi-ret om det er ægte.

Her er et af de nyere hjælpemidler, som kan scanne en billet, der er købt via mobiltelefonen og kontrollere gyldigheden.

Her ses for- og bagside af et pendlerkort. Selve kortet er en fotokopi, men skjol-derne på bagsiden vidner om, at der også er brugt væske af en art.

Selv passagerer på første klasse kan finde på at forfalske billetter. Her er det forfalskede klippekort København-Odense til oprindelig 2.960 kr. Det blev dog - i første omgang - langt billigere for brugeren, da han skiftede underdelen ud med underdelen fra et billigt klippekort og fortsatte kørslen med det. Nu venter en reg-ning af ukendt størrelse.

18

Årsregnskabfor Dansk Jernbaneforbunds hovedkasse

fra 1. januar til 31. december 2009

Resultatopgørelse for 2009 2009 2008 kr. t.kr.

Kontingenter ..................................... 30.213.107 28.297

Kontingenter pensionister ................. 1.659.519 1.494

Modtaget erstatning mv. ................... 190.000 235

Indtægter ......................................... 32.062.626 30.026

Personaleomkostninger .................... (13.678.146) (12.876)

Tilskud til områdegrupper ................. (7.550.395) (6.966)

Interesseorganisationer .................... (2.429.508) (2.352)

Uddannelsesvirksomhed .................. (3.065.486) (861)

Jernbane Tidende ............................. (1.240.502) (934)

Driftsudgifter, Søndermarksvej 16 .... (1.597.931) (782)

Miljø og arbejdsskader ..................... (306.425) (54)

Kontorhold ........................................ (2.299.741) (1.802)

Lokalt og internationalt arbejde ........ (540.263) (360)

Møder mv. ........................................ (834.756) (847)

Øvrige udgifter .................................. (1.830.553) (1.166)

Inventar- og edb-anskaffelser ........... (620.901) (1.395)

Kongres 2008 ................................... 0 (2.630)

Hensat i henhold til vedtægternes

§ 10, stk. 4 ........................................ (17.655) (17)

Afskrivninger ..................................... (127.000) (127)

Omkostninger ................................. (36.139.262) (33.169)

Resultat før finansielle poster

og skat ............................................. (4.076.363) (3.148)

Finansielle poster ............................. 743.678 3.160

Resultat før skat ............................. (3.332.958) (6.303)

Skat, regulering tidligere år............... (18.095) (1)

Årets resultat .................................. (3.351.053) (6.304)

Der disponeres således:

Overført fra fri egenkapital ................ (3.351.053) (6.304)

Balance pr. 31.21.2009 2009 2008 kr. t.kr.AKTIVER

Ejendomme ...................................... 23.853.825 21.828Materielle anlægsaktiver ................ 23.853.825 21.828

Aktier og indskudsbeviser................. 19.482.213 14.084Konfliktfondens nettoaktiver ............. 15.339.060 13.662Finansielle anlægsaktiver .............. 34.821.273 27.746

Anlægsaktiver ................................. 58.675.098 49.574

Obligationer .................................... 17.895.299 27.082

Andre forudbetalinger ogtilgodehavender ................................ 1.587.588 1.406Periodiserede renter ......................... 319.586 563Forudbetalinger ogtilgodehavender .............................. 1.907.174 1.969

Likvide beholdninger ..................... 2.446.474 3.605

Omsætningsaktiver ........................ 22.248.947 32.656

Aktiver ............................................. 80.924.045 82.230

PASSIVER

Fri egenkapital .................................. 57.912.853 61.264Egenkapital, Konfliktfonden .............. 15.332.810 13.764Egenkapital, Solidaritetskassen........ 2.188.136 2.174Egenkapital ..................................... 75.433.799 77.202

Hensat i henhold til vedtægternes§ 10, stk 4. ........................................ 41.400 24Hensættelser ................................... 41.400 24

Forudbetalte kontingenter................. 1.007.497 2.176Feriepengeforpligtelse ...................... 1.302.353 1.348Andre skyldige omkostninger mv. .... 3.138.996 1.480Gæld ................................................ 5.448.846 5.004

Passiver ........................................... 80.924.045 82.230

19

Til kongressen i Dansk Jernbaneforbund Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Jernbaneforbund for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 omfattende ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med god regnskabsskik tilpasset forbundets forhold.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregn-skab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, imple-mentering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvi-sende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinfor-mationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regn-skabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overens-stemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderin-gen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,

uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er rele-vante for forbundets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregn-skab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektivi-teten af forbundets interne kontrol. En revision omfatter endvide-re stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabsprak-sis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af forbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 i overensstem-melse med god regnskabsskik tilpasset forbundets forhold.

København, den 16. juni 2010

Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Steen Christensen Ole Ørnstrup statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

Den uafhængige revisors påtegning

Områdegrupper 25%

Uddannelse 10%

Information 4%

Søndermarksvej 5%

Kontorhold 36%

Internationalt+ samarb. 3%

Møder 3%

Miljø +Privatbaner 3%

Øvrige udgifter 11% Kontingentkronen 2009

20

Australien er et stort kontinent, og selvom fly i dag er den største transportør af passagerer over længere afstande, er det

stadig muligt at køre øst-vest og nord-syd med passagertog gennem nogle af kon-tinentets smukkeste landskaber. Det er selskabet Great Southern Rail, der siden 1997 har taget sig af personbefordring med jernbanevirksomhed over det meste af Australien. Selskabets mest berømte ruter er The Ghan fra Adelaide til Darwin,

Indiske Stillehav fra Sydney til Perth, The Overlander fra Melbourne til Adelaide og The Southern Spirit fra Adelaide over Melbourne og videre nordpå til Brisbane. Men udover Great Southern Rail findes der flere mindrem, private jernbanesel-skaber i landet. I de største byer findes der delstatsdrevne jernbaneselskaber,

Se Australien via jernbaneforbindelser:

Med The Ghan fra Adelaidevia Alice Springs til Darwinpå guldklasseHvis man vil opleve en ekstraordinær togrejse på superførste klasse, så tag turen fra Adelaide til Darwin via Alice Springs og se noget af Australiens outback med busksteppe, bjergkløfter, ørkenområder og tropisk regnskov

Af Aage KrogsdamFotos: Aage Krogsdam

Operahuset og Sidney Harbour Bridge.

21

og det største af disse er CountryLink i New South Wales, der har landets største indbyggertal på omkring syv millioner mennesker, hvoraf hovedparten, nem-lig omkring 4,5 millioner, bor i Sydney. Country link har passagertogforbindelser til omkring 350 destinationer i New South Wales samt til Brisbane i Queensland og Melbourne i Victoria. Derudover driver selskabet også S-togsnettet og under-grundsbanen ved navn CityRail i Sydney.

Togdrift af nyere datoAustraliens toghistorie begyndte så småt i slutningen af 1800-tallet, da der blev anlagt jernbaner flere steder, ikke mindst til transport af guld, sølv og andre ædel-stene, som blev fundet mange steder i Australien omkring 1850. I starten var det naturligvis damplokomotivet, der var foran de lange togstammer. På mange mindre strækninger kører i dag veterantog, blandt andet på den 36 km lange strækning op over de cirka 450 m meter høje bjerge fra Quairns i tropiske Queensland til den lille by Kuranda, der ligger på højsletten cirka 20 km fra Stillehavskysten. Man skal helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, før der for alvor kom gang i byggeriet af jernbaner til passagertransport over store strækninger i det kæmpe kontinent. En af de mest spæn-dende rejser kan man opleve med The Ghan fra Adelaide til Alice Springs og videre herfra til Darwin mod nord, en strækning på knap 3.000 kilometer.

Premiere i 1929”Børnene hoppede, de voksne havde blan-ke øjne, alle var omhyggeligt iført deres pæneste tøj. Og mens fløjten tudede og flag smældede, fyldtes luften af hvid damp og sort røg fra den brusende og hvæsende lyd af den mægtige motor, der langsomt satte i gang. The Ghan var på vej”.

Sådan stod der i The Ghan News den 4. august 1929 om togets allerførste tur fra Adelaide i delstaten South Australia mod Alice Springs, der ligger 1.559 km nordli-gere næsten i miden af det store kontinent. Siden har The Ghan kørt i fast rutefart mellem Adelaide og Alice Springs, og fra 2004 fortsatte man togforbindelsen fra Alice Springs til Darwin i nord. Jernbanen følger stort set den berømte telegraflinje fra Darwin og mod syd til Adelaide, som blev færdig i 1872. Hele turen er på knap 3.000 kilometer, og jernbanen bugter sig igennem et fladt, tørt, varmt og støvet ørken- og steppeland, afløst hist og her af flotte klippeformationer og dybe kløfter.

Vognene har aircondition og dobbeltru-der, og kupéerne eget toilet og bad udstyret med håndklæder og toilettasker med dyre

produkter. Ellers er indretningen stort set den samme som ved starten i 1929 med blanke træpaneler og veloursæder og et tykt tæppe på gulvet. Der er blandt andet klassisk musik i højtaleren, og et eksemplar af The Ghan News fra 4. august 1929 ligger på klapbordet under panoramavinduet.

I dag er damplokomotivet byttet ud med to store dieselokomotiver, der trækker en togstamme på omkring 700 meter bestå-ende af 26-30 vogne. Starten er meget blød, og man mærker næsten ikke, at man er i bevægelse. Vi er nu i gang med den tre dage lange togrejse mod Alice Springs.

Ghan er opkaldt efter de afghanere, der med deres kameler (det er biologisk set

drommedarer) i mere end 100 år klarede al transport af varer til Australiens indre. Desuden var kamelerne de optagelses-rejsendes eneste transportmiddel, da landets ufremkommelige indre blev ud-forsket i midten af 1800-tallet. Kamelerne var velegnet til det tørre og varme klima, hvor der er langt mellem oaser og brønde med drikkevand. Da Australien var udfor-sket og jernbanen bygget fra Adelaide til Darwin, havde man ikke noget at bruge kamelerne til, og de blev sluppet løs. De har klarer sig godt på Australiens busk-steppe i landets indre, hvor det anslås, at der findes over 600.000 vilde kameler.

(fortsættes næste side)

Den gamle hovedbanegård i Melbourne Flinders Station.

Melbournes skyline.

22

Oprindelig bygget somsmalsporsjernbaneDen oprindelige Ghan-linje fulgte den rute, den australske opdagelsesrejsende John McDouall Stuart rejste fra syd mod nord i 1862. Han fandt en kilde med vand, der hvor Alice Springs ligger i dag og kaldte stedet for Stuart. 10 år senere færdiggjorde nybyggerne en telegraf-linje, som gik tværs igennem Australien fra Adelaide til Darwin, og stedet Stuart blev det naturlige midtpunkt for telegraf-linjen. Selve telegrafstationen blev kaldt Alice Springs efter kilden, der blev ved med at levere vand. Vandhullet var opkaldt efter telegrafinspektørens kone, Alice Todd. Te-legrafinspektøren selv hed Charles Todd og fik floden i byen opkaldt efter sig. Flod og flod er nu så meget sagt, da den for det meste er udtørret. Først i 1930’erne omdøbte man Stuart til Alice Springs, hvor der i 1933 boede et par hundrede mennesker. I dag bor der omkring 23.000 indbyggere i byen, som hovedsageligt lever af turisme.

Den første jernbanelinje var en smal-sporet jernbane, og den var ret skrøbelig, og i historiebøgerne kan man læse om, hvordan termitter undergravede sporet, og hvor hurtigt opståede floder, som følge af en enkelt dags regn, kunne skylle svel-lerne væk.

En legende fortæller desuden, at The Old Ghan engang strandede i to uger på ét sted, og lokoførerne måtte skyde vilde geder for at kunne skaffe mad til passa-gerne.

I 1980 blev der bygget et moderne jernbanespor på betonsveller længere mod vest end den oprindelige linje blandt andet for at undgå oversvømmelser og andre problemer langs den gamle rute.

Fra øst til vestEn anden spændende togrejse er på tværs af det australske kontinent fra Sydney i øst til Perth på vestkysten, en strækning på 4.352 kilometer med toget Indian Parcific. Denne jernbanelinje har eksisteret i over 40 år. Opkaldt efter de to store oceaner Stillehavet og Det indiske Ocean krydser toget Australien gen-nem de mest storslåede landskaber fra Sydney til Perth i tre dage og tre nætter. Køber man billet på første klasse, som kaldes Gold Kangaroo, er servicen helt i top med spisevogn og egen kupé med bad og toilet. Ønsker man morgenmad på

sengen, kan det også fås. Undervejs på den tre dage lange rejse standser toget flere gange for at skifte personale og blive rengjort. Mens denne rengøringen foreta-ges, tilbydes passagerne ture i omegnen i den pågældende by. En af udflugterne går blandt andet til en arbejdende guldmineby med alt hvad dertil hører i form af barer, bordeller mv. Et andet stop undervejs er en lille by med navnet Cook midt i Austra-liens ørken. I byen bor 5 mennesker, 1 kat, 2 hunde og 20 millioner fluer.

Fra Perth mod øst klatrer toget først gennem den naturskønne Avon Valley og derefter gennem Western Australia's kæmpemæssige hvedebælte, inden toget ankommer sent om aftenen til byen Kalgoorlie. Derefter går turen videre gen-nem langstrakte og enorme steppe- og ørkenområder, inden man næste morgen ankommer i Adelaide. Derfra videre til Broken Hill. Herfra går turen gennem noget af Australiens mest produktive land-brugsland, og ud på morgenen nærmer man sig de spektakulære Blue Mountains i cirka 1.100 meters højde. Blue Mountains har navn efter den blå dis, som altid lig-ger som et skær over bjergene, og som skyldes eukalyptustræernes (gummitræer) fordampning, der rammes af solen stråler. Nedkørslen de sidste 100 km mod Sydney er et flot syn, hvor man fra cirka 50 kilome-ters afstand kan se Sydneys skyline, og til slut ser man et glimt af Sydney Harbou-Bridge og Utzon verdensberømte ope-rahus, inden toget glider ind på Sydneys hovedbanegård.

The Southern SpiritTogforbindelsen mellem Adelaide og Brisbane via Melbourne er den nyeste forbindelse til Australiens Great Train Journeys - The Southern Spirit, der åb-nede i år. På turen krydser toget blandt andet Australiens største flod Murray River to gange. Jernbanelinjen løber gennem hele fire stater og ligeledes gen-nem Australiens Capital Territory, hvor landets forbundshovedstad Canberra ligger. Derefter snor linjen sig gennem bjerge og dale med udsigt til The Snowy Mountains, der normalt er dækket af sne tre måneder om året, inden jernbanen rammer østkysten i Newcastle og nu følger kysten videre mod nord til Queen-slands hovedstad Brisbane.

The OverlandThe Overland kører mellem Melbourne og Adelaide. På denne togrejse har passa-gererne mulighed for at få bilen med, idet de sidste to-tre vogne i togstammen har plads til medbragte personbiler. Overland

Overlander.

The Snowy Mountains.

Overlander.

The Ghan.

Med The Ghan fra Adelaidevia Alice Springs til Darwinpå guldklasse (fortsat)

kører mellem Adelaide og Melbourne i begge retninger, tre gange om ugen i dagtimerne.

Indtil for nylig var der ikke nogen gen-nemgående togforbindelse langs Austra-liens østkyst fra Sydney til Cairns i det

23

Pacific NationalPacific National er Australiens største private jernbanegodstransportfirma. Selskabet opererer i alle stater og Northern Territory. Selskabet transporter kul, korn og industriprodukter i staterne New South Wales og Victoria. På kulområ-det er Pacific National den næststørste transportør af kul fra kulminerne og ud til kystbyerne, hvorfra en stor del af kullene eksporteres til hele verden. Årligt transportere selskabet omkring 95 millioner tons kul.

Great Southern RailGreat Southern Rail driver fire togforbindelser:

Det Indiske Stillehav (Sydney - Adelaide - Perth)• The Ghan (Adelaide - Alice Springs - Darwin)• The Overland (Melbourne - Adelaide)• The Southern Spirit (2 transkontinental)•

Great Southern Rail ejes af Serco Asia Pacific. Great Southern Rail's nationale hovedkvarter og operationer er baseret i Adelaide, South Australia.

Indian PacificSydney - Adelaide - PerthVarighed: Tre overnatninger i begge retningerAfstand: 4.352 km Afgang fra Sydney lørdag og onsdag.

The Ghan:Adelaide til Darwin eller Darwin til AdelaideVarighed: To nætter og tre dage via Alice SpringsAfstand: 2.969 km 85 km/t (maks. hastighed 115km/t)Op til 42 vogne plus to lokomotiver og biltogLængde af togstammen op til 710 meter.

The Overland:Adelaide - MelbourneAfstand: 828 kmDagafgange tre gange om ugen i begge retninger.

The Southern Spirit:Adelaide/Melbourne - BrisbaneVarighed: Fem nætter/seks dage i begge retningerAfstand: 4.243 km

Priser:Der er mange forskellige priser afhængig af togklasse.Lige fra 2500 kr. til 15.000 kr. for en enkelt rejse.Se nærmere på www. gsr.com.au

Ayers Rock i Australiens hjerte.

Queen Adelaide Restaurant.

Indian Pacific.

Indian Pacific på vej.

nordlige tropiske Queensland. Men det er der nu med Great South Pacific Express, Australiens egen Orient-Express, der kører fra Sydney via Brisbane til Cairns, der er hovedbyen med porten til det store koralrev langs Australiens østkyst.

24

”Man må ikke kløve brænde på komfuret”.Dette gamle husreglement fra tidernes morgen er stadig at finde i Den Gule By, som en tilflytter, Tine Willer, med stor kærlighed har skrevet en lille bog om. I slutningen af februar 2006 flyttede forfatteren med sin lille familie ind i denne arkitektoniske perle midt i København. Det blev kærlighed ved første blik, landlig fred og harmoni, kombineret med storby-ens sus.

Nu har Den Gule By - eller Kineser-byen - ligget der i 100 år, og det syntes stedets beboerrepræsentation skulle fej-

Fin lille bog omDen Gule ByBeboer i Kineserbyen kommer godt rundt om tjeneste-boligen for 100 år siden

Af Gorm Grove, ÆgirFotos: Gorm Grove

By i forbindelse med den nu overståede renovering og jubilæet. Det fine ved Tine Willers bog er, at hun får sat historien om stedet ind i en større ramme. Derved kommer bogen også til at handle om Centralværkstedets historie, andre af datidens tjenesteboliger, hjælpevognstje-nestens udvikling og ikke mindst arbejds-forholdene ved jernbanen, som enhver fagforeningsmand i dag vil ryste på ho-vedet af. Men sådan var det dengang, da ansatte skulle være til rådighed 24 timer i døgnet om nødvendigt. Det hele krydres af en række beretninger fra beboere på stedet om livet i det lille samfund, hvor hjælpevognstjenestens medarbejdere boede.

Disse beretninger vidner om, at livet i Den Gule By ikke altid har været nemt. Men der har altid været humor at spore til trods for de hårde vilkår, man levede under.

Også illustrationsmaterialet er fint. Nye og gamle billeder samt arkitekterne Niels Holger Rasmussens og Christian Brandstrups facade- og plantegninger af datidens tjenesteboliger. Hvor længe endnu?Bogen rejser også det relevante spørgs-mål om, hvor længe Den Gule By kan få lov til at ligge uforstyrret. Tine Wil-ler påpeger således, at den fremtidige udvikling i de omkringliggende bygninger,

“Den Gule By” af Tine Willer.Udgivet af Dansk Jernbane-Klub.Vejl. udsalgspris: 148 kr. (48 sider)ISBN 978-87-87050-62-3

res med en bogudgivelse om denne lille samling tjenesteboliger, der oprindelig blev opført for særligt udvalgte ansatte på Centralværkstedet ved Kalvebod Brygge. For at nå frem til den lille, landsbyagtige bebyggelse, drejer man fra Vasbygade ind på Otto Busses Vej, fortsætter forbi Centralværkstedets administrations-bygninger og forbi hallerne, som udgør en vigtig del af værkstedet, hen over baneoverskæringen og ned gennem den smukke lindetræsallé, som afslutter den sidste del af Otto Busses Vej. Først da når man frem til stokroseidyllen, hvor fuglene synger og hvor ”kineserne” bor.

I større rammeJernbane Tidende har inden for de sene-ste år skrevet flere gange om Den Gule

Det er ikke miljø, der mangler.

25

Redaktionen har modtaget en usædvanlig mail fra en læser i USA. Den er fra Karen Bruun i Bellingham og handler om Den Gule By eller Kineserbyen.

Det morsomme er, at Karen Bruun i dag er 90 år, og at hun voksede op i denne helt specielle bebyggelse, som var forbeholdt ansatte ved DSB og deres familier. Inden for de seneste år har Jernbane Tidende to gange skrevet om renoveringen af de smukke, stemningsfyldte huse, som i sig selv er et stykke jernbanehistorie.

Det gav Karen Bruun lyst til at fortælle om sine egne oplevelser under sin op-vækst i bebyggelsen.

‒ Kært barn har mange navne, og i perioden 1921 til 1937 hed den også ”Negerbyen”. Det refererede til den kends-gerning, at lokomotiverne ofte ventede på banelegemet bag husene med fyrene i gang, og når vinden var i den "forkerte" retning lagde kulosen sig som et dække over alt. Det kunne ofte få en husmoder til at græde, når hendes vasketøj ude på tør-repladsen fik et lag sorte pletter og måtte tilbage i vaskehuset for at blive skyllet igen, fortæller Karen Bruun.

AlarmklokkerneHendes far arbejdede på centralværkste-det og var samtidig medlem af et af de to hjælpevognshold. Det betød at han havde vagt hveranden uge, og efter arbejdstid var han forpligtet til ikke at fjerne sig længere fra lejligheden, end at han kunne høre alarmklokkerne.

‒ Vi levede en noget isoleret tilværelse, men var nært knyttede familier. Mens jeg voksede op, havde jeg mange gode ven-

ner. Vi fulgtes ad til skole på Ny Carlsberg Vej. Om sommeren fulgtes vi ad til bade-anstalten ved Kalvebod Brygge og om vinteren, når der var sne, løb vi på skøjter på boldklubben Frem's baner. Vi spillede langbold og rundbold på den store plads, hvor der under besættelsen blev bygget bunkers, men på det tidspunkt var vores familie flyttet til Arkonagade, hvor min far havde en andelslejlighed, fortæller hun.

Gennem tunnelenDet er kun sjældent, at hun har haft lejlig-hed til at gense sin barndoms omgivelser. Siden 1950’erne har hun haft sit hjem i staten Washington, men når det er sket, at hun har været hjemme på besøg, har hun og hendes søstre vovet sig igennem tun-nelen for at gense barndomshjemmet.

‒ Vi har dog aldrig haft mod til at ringe på ved F-1, som det hed, inden det kom til at hedde Otto Bussesvej, og sige ”Hi” hvor vi boede dengang.

Karen Bruun fejrede for nylig 90 års fødselsdag, så hun regner ikke med at komme til Danmark igen.

‒ Men så er det ret fornøjeligt, at Jern-bane Tidende finder tid og lejlighed til at minde folk om, at der på den anden side af jernbaneskinnerne eksisterer en lille verden, ganske sin egen. Og jeg tænker iblandt, hvad der er blevet af alle de børn jeg voksede op med. Jeg kan nemt nævne de første 25 navne. Kun en enkelt har jeg mødt som voksen. Han var kontorchef i skattevæsenet!!!!!!!!

Vær forvisset om, at Deres artikler har bragt gamle minder fra en simpel og ukom-pliceret tilværelse til live. For det siger jeg tak, slutter mailen fra Karen Bruun, som i dag bor i Bellingham nord for Washington i USA.

Det er desværre ikke lykkedes Jernbane Tidende at få kontakt med Karen Bruun.

90-årig læser iUSA boede i”Negerbyen”Jernbane Tidendes artikler om renoveringen af Den Gule By har sat gang i erindringer om bl.a. sort vasketøj.

Af Gorm Grove,Ægir

som udgør Centralværkstedet, vil have stor betydning for idyllen. Samtidig har Københavns Kommune udarbejdet en lokalplan for området. Den går ud på at åbne op for området og udvikle det til et rekreativt område til gavn for Vesterbro, Kongens Enghave og Baunehøjkvarteret. I det lange løb ser det således ud til, at sorte skyer vil trække ind over Den Gule Bys landsbyagtige stokrose-idyl.

Men lad os nyde den så længe vi kan.

Stokroseidyllen banker på døren i de små sidegader.

26

27

28

Dette er det sidste bind i serien med re-portager og interviews fra dagliglivet ved DSB i banernes storhedstid fra lyntoge-nes indsættelse til damplokomotivernes udrangering – en bog for alle jernbane-interesserede og ikke mindst forhenvæ-rende og nuværende jernbanefolk.

I lyset af, at både lyntogene og Lille-bæltsbroen i 2010 har haft 75 års jubilæ-um, ligesom Københavns Hovedbanegård fylder 100 år i 2011, er bogen ”dagsaktuel” med flere af sine hovedtemaer.

Vi afrejser fra København H. i lynto-genes første år og tager med ”Kron-jyden” til Århus i kyndigt selskab med togets motorførere. Hjemturen sker med standsende persontog Århus-Fredericia i førerhuset hos lokomotivmændene på en R-maskine.

Få år senere varer togrejsen fra Køben-havn til Århus 13 timer - med 57 stop un-dervejs! Danmark er besat, men togrejsen

gennemleves desuagtet med godt humør og sans for, at rejselivets poesi også er at finde i de langsomme tog.

I 1943 besøger vi de hengemte lyntog, der bevogtes, passes og plejes på Helgo-land Maskindepot. Krigslykken er ved at vende, men endnu varer det to år, før DSB’s nationalsymboler atter kommer i fart på ”de lange skinner”.

I 1945 opleves lyntoget af mange helt unge mennesker som noget nyt og spændende – togene har jo trods alt været borte i fem forbandede år. Størstedelen af de rejsende mellem landsdelene må dog under megen ståhej skifte ved Storebælt og tilkæmpe sig siddeplads i de overfyldte eksprestog. Danskere på rejse var den-gang en pestilens, men gav også anled-ning til oplevelser, som kaldte smilet frem.

I et interview fra en kaotisk tid fortæl-ler stationsforstanderen i Odense om dagligdagen på en af landets største

købstadsstationer, og de følgende sider står da også i stationslivets tegn med skildringer fra både ventesalene, garde-roben, godsekspeditionen, samt fra den store grænsestation Padborg.

Efter en tur ’på nattoget med de sorte mænd’, bydes der på biografbesøg i DSB’s ’Kino Den vide Verden’. På Københavns Hovedbanegård møder vi også portieren, som førhen var DSB ambulante oplys-ningskontor, ligesom vi får forevist de mange skatte i ’Depotet for fundne Sager’.

Tidligere var ’1701’ et kendt telefon-nummer blandt både de rejsende og ba-nernes personale, men de færreste havde indblik i det store arbejde der udførtes i den modsatte ende af telefonledningen. Dette rådes der bod på, inden vi ude på Hovedbanegårdens store sporterræn følger klargøringen af blot ét af dagens mange damptog. Den efterfølgende tog-rejse er dog henlagt til førerrummet i et af de splinternye MY-lokomotiver op gennem Sønderjylland.

Også arbejdet i posttogene er i dag historie, men takket være tre levende reportager oplever vi dagligdagen hos ”de kørende”, som den formede sig gennem næsten 100 år.

Endelig besøger vi ledvogterpersonale både på landet og i København; en tidli-gere tusindtallig personalegruppe med et arbejdsområde, som lykkeligvis for længst er afviklet.

Bogen er illustreret med stribevis af stemningsfulde miljøfotos, de fleste gengivet i stort format og optaget af pe-riodens bedste jernbanefotografer, både professionelle og amatører.

Med sine ”virksomhedsbesøg”, der er hentet fra tidens fag-, uge- og dagspres-se, vil ”På nattog med de sorte mænd” uden tvivl vække minder hos mange læsere, mens andre vil få et interessant billede jernbanelivet dengang.

En ny samling reportager fra jernbanens arbejdspladser:

På nattog med de sorte mænd- OG ANDRE REPORTAGER FRA DSB 1936-1961

redigeret af Morten Flindt Larsen, 96 sider i stort format, ca. 100 fotos.Udkommer ultimo november 2010,Bogladepris kr. 299,-MEDLEMSPRIS kr. 235,- + porto ved bestilling senest 25. november 2010.

BESTILLINGSKUPON

Du har mulighed for at købe ”På nattog med de sorte mænd” til særpris gennem Dansk Jernbaneforbund og få bogen tilsendt med posten, straks når den udkommer ultimo november 2010.

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Underskrift:

Kuponen sendes snarest og inden 25. november 2010 til:

bane bøgerLiljehaven 312765 Smørum

Tilbud til Dansk Jernbaneforbunds medlemmer

29

ARBEJDSSKADER

Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehand-ler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

Kort fra hverdagen:

Ferie under sygdom: Jeg har fået spørgsmål omkring planlagt ferie ved sygdom. Det er jo sådan, at når man er længerevarende syg og har fuld løn under sygdom, kommer kommunen ind i billedet med refusion til arbejdsgiver af sygedag-penge. Det betyder, at der starter en sag op i kommunen omkring udbetaling af sygedagpenge. I den anledning skal den sygemeldte følges af kommunen. Hoved-overskriften er, hvordan kommunen kan hjælpe med til, at den sygemeldte hurtigst muligt kommer i arbejde igen. Det kræver af den sygemeldte, at man skal have kontakt til kommunen.

I første omgang er det et oplysnings-skema fra kommunen, der skal udfyldes og returneres inden for 8 dage. Derefter bliver den sygemeldte indkaldt til en række samtaler i kommunen med en sagsbehandler. Alt i alt: en løbende sags-behandling starter op.

Hvis den sygemeldte så har en planlagt ferie, er det ikke tilstrækkeligt, at man over for arbejdsgiver fastholder den planlagte ferie. Den sygemeldte er også forpligtet til at orientere kommunen om den planlagte ferie. Sådan lidt enkelt sagt skal kommunen godkende ferien. Det er en betingelse for afholdelsen af ferien, at det ikke påvirker sagsbehandlingen

Som det fremgår af hjemmesiden har det desværre været lidt svært at få fat i mig på telefon. Det skyldes sygdom. Jeg har nu fået hjælp udefra og håber ved bladets udgivelse at kunne være nemmere til-gængelig fremover.

Der er i skrivende stund meget debat om næste års lovændringer på det socia-le område. Det, jeg har hæftet mig mest ved, har været spørgsmålet om ændring af tilgang til fleksjob og førtidspension. Det er blevet fremhævet fra visse politiske sider, at antallet af tilkendelser af førtids-pension og fleksjob er for højt. Specielt

har der været fokus på de afgørelser, der har psykiske vanskeligheder som årsag.

Tonen har været noget skarp, og der er endda blevet nævnt ordet misbrug. Jeg har fulgt en del sager for medlemmerne af denne karakter. Vi har også her i bladet haft artikler omkring den trange vej fra sygemelding til en endelig afgørelse om-kring fremtidens forsørgelsesgrundlag for det sygemeldte medlem.

Sagsbehandlingerne af disse sager er, som jeg oplever det, lange, ofte trange og grundige. Af og til kan man udefra stille spørgsmålstegn ved det antal af lægeun-

dersøgelser, arbejdsprøvninger med videre, der skal til, for at kommunerne anser an-søgningerne for tilstrækkeligt dokumente-rede til at tage en afgørelse. Vi har da også nogle gange måttet gennem klagesystemet for at komme til den rigtige løsning.

Jeg har svært ved at genkende, at for mange får tildelt fleksjob eller førtidspen-sion uden grund. Jeg tror, mange af de medlemmer, der har været igennem et forløb med alvorlig sygdom, afskedigelse, usikkerhed omkring fremtiden med videre, vil dele min opfattelse ud fra deres per-sonlige erfaringer.

i kommunen ved at forsinke processen omkring afklaring af fremtiden. Det kan være planlægning af undersøgelser eller for eksempel en arbejdsprøvning, der er sat i gang.

Jeg anbefaler, at man ikke lader sig nøje med en mundtlig tilladelse fra en sagsbehandler i kommunen til afholdelse af ferien. Jeg synes, det dæmmer op for eventuelle misforståelser, at en godken-delse fra kommunen er skriftlig, eventuelt i form af en e-mail. Ved rejse til udlandet skal man desuden ved sygdom være opmærksom på, om man er dækket af rejseforsikring - både den offentlige og den private hjemrejseforsikring. Det er muligt at få en skriftlig bekræftelse på dette ved sygesikringen og ved en private forsikring.

Parrådgivning for begrænset egenbe-taling: Jeg får af og til henvendelser fra medlemmer, der står over for separation og skilsmisse.

I den situation opstår der selvfølgelig mange spørgsmål vedrørende børn, penge med videre. På Statsforvaltningernes hjem-mesider er der mange oplysninger at hente. Adressen er www.statsforvaltning.dk.

Det er jo for alle par en svær og stor beslutning at bryde et parforhold op.

Mange er nået frem til denne beslut-ning efter længere tid og måske også efter flere forsøg på at få forholdet til at fungere igen. Nogle vil måske i proces-sen overveje at betale sig til en parte-rapi. Det vil sige samtaler med parret sammen med en terapeut for at give mulighed for hjælp fra en 3. person til at anskue problemerne på en anden måde og eventuelt være med til at finde en vej frem.

Jeg mener at vide, at det er en be-kostelig affære. MEN Familiestyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at der i årene 2010-13 tilbydes parrådgivning for begrænset egenbetaling. Kurserne tilbydes i hele landet. Tilbuddet er til par med børn under 18 år, der ønsker at bevare parforholdet eller har besluttet at afslutte parforholdet på en så skånsom måde som muligt af hensyn til børnene eller barnet og det fremadrettede sam-arbejde omkring børnenes eller barnets opvækst. Der er i tilbuddet særlig fokus på familier, der ikke selv har ressourcer til fuldt ud selv at finansiere parrådgiv-ning.

Der kan indhentes oplysninger i center for familieudvikling på telefon 35 12 16 17. Man kan se mere om tilbuddet på www.familieudvikling.dk.

Pensionistsektionen

Pensionist-sektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 37dj.pens@talnet.dk

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 67agri@talnet.dk

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 58Uffesp@mail.dk

Ekspeditør:Ole DanshøjgaardSvanevej 15, 4970 RødbyTelefon 54 60 53 14ole@danshoejgaard.dk

Stof til Pensionistsektionen skalsendes til Uffe Skov Pedersensenest den 6. november 2010

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbundpå telefon 36 13 25 00

30

VIGTIGEDATOER

Af Uffe Skov Pedersen

OverenskomstkravPå et hovedbestyrelsesmøde i Dansk Jernbaneforbund blev DJ Pensionistsek-tions fire krav til overenskomstforhand-lingerne accepteret, og Sektionens krav bliver nu sammen med Dansk Jernba-neforbunds øvrige krav sendt videre i systemet. Trods den forventede accept i Hovedbestyrelsen, er det ikke med de store forventninger, Sektionsformand Poul Erik Christensen imødeser overenskomst-forhandlingerne:

– Det vi får bliver sandsynligvis på et lavt niveau! VejlekassenVejlekassens nye regler trådte i kraft 1. juli i år. Alle skal give 10 kr. i kontingent pr. måned, og der er ingen fritagelse for kontingent betaling ved det fyldte 70. år, med mindre det skete før 1. juli 2010. Til gengæld for kontingentstigningen gives højere begravelseshjælp.

MedlemmerI april kvartal døde 83 af vore medlem-mer, det højeste tal i lang tid. Der er to medlemmer, der har meldt sig ud.

Desuden er der tilgået en klage fra en person over, at han ikke fik tilsendt Jern-bane Tidende. Det viste sig, at han ikke var medlem af DJ Pensionistsektion, men det ville han da gerne være og får snarest tilsendt en indmeldelsesblanket. ÆgtefællepensionSektionen har modtaget en henvendelse omkring Ægtefællepension. Vedkommen-de havde levet sammen med sin ”kone” i 37 år, men parret var ikke gift. Derfor får de ikke ægtefællepension! Som tjeneste-mand har man pligt til at være gift.

Samme person ville gerne deltage i kurset ”På vej mod pension”, men det kan ikke lade gøre for pensionerede. Kursus-set er helle ikke for ægtefælle/samlever. ArbejdermuseetHusk der er gratis adgang: De voksne kan få en kop kaffe med Richs og børn en sodavand. Men husk medlemskortet!

Nyt fra Bestyrelsen

Husk medlemsmødet på Frøslev Kro

Husk DJ Pensionistsektions medlemsmøde på Frøslev Kro

tirsdag 16. november.

Pensionistsektionens formand Poul Erik Christensen.

Sektionsmøde onsdag den 18. maj 2011 i Margrethe Hallerne i Frederica, annonceres i Jernbane Tidende 2/2011 samt på hjemmesiden.

Rettelse:

På side 3 i lommebogen 2011 er Pensionistsektionens formands telefonnummer

forkert. Nummeret skal være 20 95 36 37.

Pensionistsektionen

27

Af Sara Klærke

En sten dalede ned fra himlen– Ja, egentlig skulle fødselsdagen være holdt i USA sammen med Ude, min søn (døbt Niels), som jeg besøger dér hvert andet år, men så ville den være faldet sammen med Udes 60 års fødselsdag, og så syntes jeg, han havde nok i det..

– Hvert andet år i USA??– Ja, sådan har det været i en del år,

men altså ikke i år. Til gengæld skulle jeg have været med den anden søn på krydstogt i Atlanten, men Hans Jørgen fik en skade i foden, som betød aflysning. Jeg holder af spændende oplevelser, og på min 88-års fødselsdag i 2008 sad jeg i Udes hjem og læste i avisen, at min jævn-aldrende, den ældre præsident Busch, var sprunget ud med faldskærm fra stor højde. Jeg sagde så, at det kunne jeg sørme også godt tænke mig, og så tog Ude mig på ordet. Den næste dag kørte vi i et par timer fra Udes by, Stuart, til Lake Oke-echobee, hvor der var en flyveplads med muligheden. Jeg fik et lynkursus i tandem-spring - alenespring kræver i USA særlig

uddannelse - og jeg underskrev papirer, hvor de fraskrev sig ansvar ved uheld.

– Var du ikke nervøs?– Jo, da jeg sad i døråbningen og kig-

gede 4000 m ned, men så fik jeg et puf i ryggen, og ude var vi midt i en forrygende og næsten ubeskrivelig oplevelse. Ved landingen skrabede jeg min arm lidt og måtte til lægeeftersyn. Jeg er da lidt stolt af det, men jeg gør det nok ikke igen!

90 år - og mod på nye eventyrDen 24. september 2010 fejrede pens. stationsbetjent Sten Stenhøj sin 90 års fødselsdag i fin stil med 40 gæster på en herregårdsrestaurant ved Vejle. Et festligt indslag med en helikopterlanding kunne dog ikke arrangeres.

Luft under vingerne– Du kan godt lide at være i luften?

Sten har her meget at fortælle, og det gør han glad og livfuldt. Han fortæller om en tur i svævefly her i landet, og at han ærgrer sig over stadig udsættelse af en tur i varmluftballon over Fyn med udsigt ned over modne kornmarker, bøgeskove og råvildt. Vejret har drillet med regn og blæst over seks meter i sekundet, som er grænseværdierne i ballonfart.

– Hvor får du al den energi fra, og hvorfor ligner du en 60-årig?

– Jeg gør ingenting ud over at holde mig vågen ved også i hverdagen at deltage i interessante tilbud. Jeg læser mange aviser, har spillet Canasta i kortklub, men efter en øjenoperation driller synet lidt - dog elsker jeg at lægge kabale, deltager i udflugter og går til koncerter med Big Band-musik - holder af Glenn Millers musik, og jeg bor i et selvejende ejendomskompleks med gode faciliteter, for eksempel fæl-les spiseordning, og jeg møder mange mennesker.

Sten er udlært blikkenslager og star-tede ved DSB 1942 i Herning. men ar-bejdede den meste tid i Vejle, hvor også hans nu afdøde hustru arbejdede ved DSB, og den yngste søn, Hans Jørgen, var ved DSB i København. Datteren, Sysser, bor på Fyn.

Sten Stenhøj i sit første faldskærmsudspring i en alder af 88 år.

Pensionistsektionen

32

5 spørgsmål

Siden 1998 har Tage Olsen, 78 år, været valgt til sektionsbestyrelsen, siden 1999 har han også været formand for lokalfor-eningen Korsør. Engagementet i tillids-mandsarbejdet startede da Tage Olsen blev talsmand for sine soldaterkammera-ter og fortsatte, da han i 1954 blev ansat på Maskindepotet i Korsør som håndvær-ker frem til 1994, hvor han blev pensione-ret: I alt 40 år hos DSB med tillidsmands-arbejde som et omdrejningspunkt.

Som et kuriosum kan nævnes, at Tage Olsen først blev tjenestemand som pensionist; et normalt karriereforløb for en håndværker. 1) Hvordan er livet som pensionist – savner du arbejdsmarkedet?– På en måde! I hele min tid på depotet var jeg yngste mand, og mange af pensio-nisterne kiggede tit forbi og fik en hyggelig snak, mens jeg ved siden af de bundne opgaver klarede nogle små reparationer for dem. Jeg savner at kunne komme på min gamle arbejdsplads, at snakke med dem, der måtte arbejde der, opleve stem-ningen, indånde lugten fra arbejdspladsen, som når jeg i dag kører med damptog med mine børnebørn, at opleve dampen, lugten af kul hænge i luften…

Men, der er intet tilbage af min gamle arbejdsplads, alt er revet ned. Til gengæld har vi fået flotte grønne områder med frisk luft, væk er støjen, lugten af kul. Og der hvor hovedsporet til færgehavnen lå, er

der nu bygget forretninger, kassedamen sidder midt i hovedsporet, hvor ekspresto-get kom susende… 2) Hvor meget frivilligt arbejde har du haft?– Jeg har for eksempel været fællestil-lidsmand for maskindepotet i Korsør, valgt til afdelingsbestyrelsen for metal, været formand for Korsør Roklub gennem 25 år.

– Hvordan har du fået tid til at nå alt det?

– Uden et godt bagland var det ikke gået, og jeg må indrømme, at græsplæ-nen ikke altid blev slået til tiden. Jeg har aldrig kunnet lade være med at forsøge at rette op på uretfærdigheder, og i mit forhold til ledelsen har jeg ikke altid været lige populær. Man skal altid huske at gøre sin pligt, men også at stå fast på sine krav.

– I min tid som formand for roklubben gav samværet med de unge mennesker mig en stor glæde, at følge udviklingen hos den enkelte roer, at få en klub til at fungere. Jeg har altid kunnet lide at samle op på ting, at følge tingene til dørs. 3) Følger du meget med i lokalpolitik?– Det har jeg altid gjort! Og jeg er så heldig, at mange af medlemmerne fra roklubben i

dag sidder i gode kommunale stillinger, og jeg får tit en snak med dem, og det giver mig gode muligheder for at følge udviklin-gen. Eksempelvis er Korsør i dag en del af Slagelse storkommune, og det var en beslutning, vi var mange, der ikke støttede, men vi må jo få det bedste ud af det.

– Som formand for roklubben fik jeg et tilbud fra en vælgerforening om at stille op til et byrådsvalg, men politik på den måde har aldrig været min kop te. Jeg er mere til løsninger her og nu. 4) Har du en bog, du vil anbefale?– Nok ikke, jeg læser mest faglitteratur og litteratur om lokalhistoriske emner. Korsør by er 800 år gammel, og har ind til for få år siden altid været en færgeby; en forhi-storie, der fascinerer mig meget.

– Ellers er jeg mest til røverromaner, som for eksempel Svend Hazel bøgerne om tyske soldater i Anden verdenskrig og så James Bond. Især filmene med den ægte James Bond, Sean Connery, så jeg frem til med samme forventning som til Olsen Banden filmene. 5) Hvad er dit foretrukne rejsemål?– Malta! Det er et sted, der har det hele, og vi har ofte lejet os ind i et ferielejlig-hedskompleks tæt på middelhavet. Vi har holdt vores runde fødselsdage der, vejret er perfekt, priserne er inden for rimelig-hedens grænse, og der noget for enhver smag: Arrangementer for både voksne og børn, man kan vælge at deltage i efter be-hov og lyst. Det er et ideelt sted for både familier og ældre mennesker.

Af Uffe Skov Pedersen

Tage Olsen til Sektionsmøde.

I september blev der afholdt medlemsmøde i Korsør. Læs meget mere om dette møde og medlemsmødet 16. november i Sønderjylland i blad nr. 1/2011.

Pensionistsektionen

33

(fortsættes næste side)

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 6 bliver først offentliggjort i blad nr. 8, der udkommer medio december.

Denne måneds udgave af foto-konkurrencen har igen en station som konkurrenceobjekt. Har du et bud på svaret, skal det sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårde-vej 59, 6800 Varde eller på mail uffesp@mail.dk.

Der vil blandt de rigtige svar blive trukket lod om to flasker god rødvin.

Esbjerg: Torsdag 18. november kl. 14.00 - 17.00 Kirkegade 51, Store Sal: Banko. Tilmelding senest 9. november, Simon Rasmussen, 21 14 11 21, srr@esenet.dk. Pris: kaffe og 3 kort 40 kr.

Onsdag 15. december 17.00 - 23.00 Kirkegade 51, Store Sal: Julefrokost. 3 slags sild, rødspættefileter, ande-steg og meget mere samt natmad: aspargessuppe. Pris 200 kr. Bindende tilmelding 1. december til Simon Ras-mussen, 21 14 11 21, srr@esenet.dk 29. april - 7. maj: Få en kæmpeoplevelse. Tag med på bustur til hotel “Buasen” i Østrig. Afgang 29. april kl. 6 museums-pladsen, Esbjerg. Der serveres sandwich og kaffe. Vi får 6 overnatninger i Østrig med fuldkost. På udrejsen overnatning i Tyskland med aftensmad. Ved afrejse fra Østrig morgenbuffet samt overnatning i Tyskland med aftensmad. Arrangemen-ter: Majfest, Heimatabend, stor frokost i

bjergene, tur til Krimlervandfaldet samt tur til Zell am Zee. Alle arrangementer er inkluderet. Pris: 3500 kr. Guide: John. Turen gennemføres ved min. 45 perso-ner. Der må inviteres familie/venner med i begrænset antal. Passende pauser ved ud- og hjemrejse. Af hensyn til reserve-ring af hotel m.m. skal bindende tilmel-ding foregå senest 1. december til Simon Rasmussen, 21 14 11 21, srr@esenet.dk, to stk. indbetalingskort tilsendes efter tilmelding. Betaling af depositum 1500 kr. senest 15. december. Restbeløb senest 18. marts 2011. Problemer med trapper på hotel? - så sig det bare ved tilmelding. Ellers ingen problemer for gangbesvæ-rede. Husk pas, det blå sygesikringskort samt rejseforsikring. Fredericia: Torsdag 2. december I.P. Schmidts Gård kl. 13.30: Julebanko, hvor vi spiller om ænder og rødvin. 3 kort 25,- kr., puljebanko 5,- kr. pr. styk.

Torsdag 16. december Beboerhuset Lumbyesvej 2 kl. 13.00: Julefrokost. I forventning om stor deltagelse har vi reserveret Beboerhuset. Der serveres en god frokost inklusive 1 øl eller vand + 1 snaps. pris: 150,- kr. Tilmelding senest 2. december, 75 92 57 83/75 92 75 23. Helsingør: Mandag 8. november kl. 19.00: Helsingør lokalforening har i sam-

arbejde med Øjenforeningen i Nordsjæl-land arrangeret et officielt foredrag for alle i Toldkammeret Helsingør med emnet grå og grøn stær. Foredragsholder dr. med. Carsten Edmund.

Fredag 12. november kl. 13.00: Madpakkefest! Medbring lille pakke som bortaktioneres.

Onsdag 24. november: Julebingo med gløgg og æbleskiver.

Fredag 10. december kl. 13.00: Julefro-kost- medbring lille pakke. Horsens Skanderborg: Mandag 15. november kl. 14.00: Hyggeeftermiddag i klubhuset, hjemmebag og banko. Tilmel-ding nødvendig.

Torsdag 2. december kl. 12.00 Klubhu-set: Julefrokost! Tilmelding nødvendig. Høje Tåstrup, Roskilde og omegn: Mandag 13.december kl. 12.00. Jule-hygge med dejlig julemiddag, 1 genstand + kaffe. Dans omkring træet og Lucia optog. Medlemspris kr. 150,- bindende tilmelding til formanden, 43 45 21 49.

Mandag 3.januar kl. 14.00: Nytårskon-cert, hvor vi nyder kaffen til musikledsa-gelse. Entre kr. 50,-

Venner mød op - vi savner jer!

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

FOTOKONKURRENCE

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokalforening har flere ar-rangementer klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforenin-gernes seneste ændringer.

Foto: Kent Vestesen

Pensionistsektionen

34

Korsør: Torsdag 18. november Kultur-huset, Spillestedet kl. 14.00: Foredrag ved byrådsmedlem Anders Nielsen, som vil fortælle om sin tid i byrådet i Korsør og Slagelse. Ligeledes kommer han med nogle betragtninger omkring den globale opvarmning af kloden og i den forbin-delse den højvandsstigning, som Korsør kan frygte, idet et højvande på 2 meter, vil få katastrofale følger for byen. Vi har allerede set følgerne nogle gange ved kraftig efterårsstorme. Lotteri i pausen.

Onsdag 24. november udflugt til Bir-kegårdens haver. Afgang Caspar Brandt Plads kl. 15.30 med bus. Birkegårdens haver blev oprettet i 1970. Til Jul er der pyntet op med 130.000 elektrisk lys i træer og buske, en fredfyldt tur at gå i julehaven og se de mange glimtende lys. Vi skal spise aftensmad i den julepynte-de café, som byder på lækker traditionel julemad. Tilmelding torsdag 18. novem-ber. Pris: 250,- Kr.

Tirsdag 2. december, Julebanko, Kul-turhus, Spillestedet Kl. 14.00: Banko!

Torsdag 16. december, Kulturhuset kl.14.00: Juleafslutning med masser af julestemning: Kaffe, julekage, julenis-segæt, julehistorie, dans om juletræet og julemusik. Vi slutter af med andesteg med tilbehør. Tilmelding torsdag 2. de-cember, Pris: 150,- Kr.

Fra nytår går DJ Pensionistsektion, lokalafdeling Korsør ind i sit 30. år. Dette jubilæum vil vi fejre på behørig vis og festligholde datoen 14. april 2011. Mere herom senere, men reserver dagen. Ret til ændringer forbeholdes. København: Tirsdag 16. november Medlemsmøde Sønderjylland, gratis. Fredag 3. december kl. 11.00 Ram-singsvej 28a, Valby: Julebanko inklusive julemiddag: Flæskesteg, risalamande samt 1 øl eller vin. Senere serveres kaffe med kringle. Pris:150 Kr. Banko afvikles med ti ordinære spil med 1-2 rækker og pladen fuld. Desuden har vi to ekstra spil og trøstpræmier. Der spilles for over 6000 kr. Tilmelding til Baadsgaard efter først til mølle … eller senest 28. novem-ber på telefon 35 26 10 44. Lolland-Falster: Mandag 8. novem-ber kl. 14.30. Nørre skole kældersalen. Remi viser video fra turen til Poznan. Mandag 15. november kl.? Foreningen fejrer sin 15 års fødselsdag. Nærmere om arrangementet vil fremkomme, når vi får tilsagn fra arrangøren. Tilmelding

på fremlagte liste eller til A T Nielsen, 54 85 66 86 eller mail: bente-aage@os.dk, senest 8. november.

Onsdag 1. december kl. 14.30 Nørre skole kældersalen: Julebankospil. Der spil-les om 20 kødpakker. Pris pr. plade 10,- kr. eller 6 plader for 50,- kr. Foreningen er denne dag vært ved kaffen med julekage.

Onsdag 15. december kl. 13.00 KIKKO´s selskabslokaler, Lindholmcen-tret, Nykøbing F. Julefrokost med musik. Deltagerpris 275 kr. Pris er inklusive julebuffet, 1 øl/vand, 1 snaps, kaffe og underholdning. Tilmelding på fremlagte liste, eller Aage T. Nielsen, 54 85 66 86, eller Mail: bente-aage@os.dk, senest 6. december. Nordvestsjælland: Tirsdag 9. novem-ber: Musikhuset, Ladegårdsparken 136. Holbæk. (ved Superbrugsen) kl. 14.00. Sangeftermiddag

Tirsdag 14. december: Musikhuset kl.12.00. Julefrokost. Mere herom senere. Nyborg: Tirsdag 16. november kl. 14.00: Banko om gavekort og vin. Husk brød.Tirsdag 30. november kl. 14.00: Jule-banko. Som sædvanlig spiller vi om 5 ænder, der ledsages af en god flaske rødvin. Desuden er der mange gavekort. Husk brød. Husk tilmelding til julefroko-sten!

Tirsdag 14. december kl. 12.00: Julefrokost! Sted og den endelig pris på frokosten kommer senere. Næstved: Fredag 26. november kl. 13.00: Medlemsmøde (julefrokost). Odense: Mandag 8. november kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lot-teri.

Mandag 22. november kl. 14.00: Stort banko med gode muligheder for at vinde en lækker and til julemiddagen. Der er også kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 13. december kl. 13.00: Julefrokost med medbragt mad. Der kan købes øl, vand, snaps og vin til sædvan-lige priser. Vi synger julesange, og Joan spiller op til dans. Kom og vær med til en hyggelig afslutning af året. Ringsted: Mandag 8. november kl. 14.00 Anlægspavillonen: Bio Teknik Aps viser produkter, eksempelvis pulserende magnetfelt terapi. Ingen købetvang. Se også blad nummer 6.

Mandag 13. december samme tid og sted: Julehygge. Vi giver kaffe og kage, og der bliver levende musik.

Struer: Mandag 8. november kl. 14.00 - 17.00: Ingrid Houlind fortæller lidt om julen. Gløgg, æbleskiver og hygge. Grænseturen vil blive foreslået og hvis deltagerantallet er godt, bliver turen til noget.

Mandag 22. november kl. 13.00 - ?: Juleafslutning. Pris: Ikke fastlagt. Husk tilmelding. Svendborg: Mandag 15. november kl. 13.30: Foreningen har 15 års fødsels-dag. Vi spiser en lille middag efterfulgt af kaffe og hygge. Der bliver lagt lister frem, sidste frist for tilmelding er 3. november, 65 31 24 26, mobil 41 58 17 19.

Mandag 20. december: Julefrokost! Der bliver lagt lister frem, og det bliver til julepris. Håber på nogle gode timer, god mad, kaffe og julesange. Sønderjylland: Tirsdag 16. november DJ Pensionistsektion medlemsmøde på Frøslev Kro.

Onsdag 1. december indbydes kl. 12.00 til julefrokost på Smedeby Kro. Bestyrelsen vil som altid sammensætte en velsmagende menu. Flemming leverer musikken under spisningen og spiller op til dans efter frokosten. Der sælges også amerikansk lotteri. Pris pr. deltager: 150 kr. Drikkevarer: Enheds-pris 8 kr. Tilmelding senest 25. novem-ber, 74 67 89 76.

Dato for generalforsamlingen 2011 er endnu ikke fastsat, men bliver formentlig 17. eller 24. januar.

Aalborg: Tirsdag 16. november kl. 14.00. Vesterkær Kirkecenter. Lotteri og Pakkespil. Medbring 1 pakke pr. person, max 25,- kr. To spilleplader gratis - ekstra plader 5,- kr. pr. stk. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld. Gratis kaffe. Medbring selv kop og brød.

Tirsdag 7. december kl.12.30. Julefro-kost på Park Hotel Aalborg. Kræs til alle ganer inkl.1 øl eller vand samt 1 snaps, ris a la mande med 3 mandelgaver og kaffe med småkager. ”The Lynnerups” er også med på ”noderne” i år. Pris pr. per-son 200 kr. Tilmelding senest onsdag 1. december, 21 73 00 42 eller 98 17 41 16. Århus: Onsdag 10. november Øster-gade 30 kl. 14.00: Banko! Kaffe og brød 25 kr.

Onsdag 24. november Østergade 30 kl. 14.00: Pakkespil, og der medbringes to pakker til en pris af 20 kr. pr. styk.

Onsdag 8. december Østergade 30 kl. 14.00: Juleafslutning med gløgg og æbleskiver.

(fortsat)

35

Foto: Ole Husted Andersen

JUBILARER

50 år15. november 2010Sikringsmester Anker Reno Pedersen,

Banedanmark

40 år1. december 2010Lokomotivfører Holger Hjortnæs, DSB EsbjergLokomotivfører Børge Jensen, DSB NæstvedLokomotivfører (K) Poul Erik Bjørnlund

Nielsen, DSB Nykøbing FLokomotivinstruktør Thyge Folke Nielsen,

DSB FredericiaStationsbetjent Henryk Sztokhamer, DSB S-tog

25 år1. december 2010Rangerformand Ina Jul Leandal, DB Schenker RingstedLokomotivfører Michael Holm Pedersen,

DSB AalborgBanemontør Paul Petersen,

BanedanmarkKørestrømsmontør Arne Thomsten,

Banedanmark

2. december 2010Stationsbetjent Finn Larsen, DSB S-tog

6. december 2010Banemontør Nick G.J. Buckle,

BanedanmarkLokomotivfører Lars Timm Petersen, DB Schenker København

8. december 2010Lokomotivinstruktør Gunnar P. Juhl, DSB Tinglev

13. december 2010Togfører Dorthe Scherning-Sørensen,

DSB Odense

16. december 2010Togfører (F) Anita Guldbæk Cueto, DSB Struer

Lokomotivfører Lena Østergaard sov stille ind efter en kort sygeperiode natten til den 7. september 2010. Lena døde af lungekræft.

Lena startede på uddannelsen som lo-komotivfører i august 2007 og var afholdt som en glimrende elev blandt kørelærer-ne. Efter endt uddannelse i 2008 tog hun fat som lokomotivfører i Struer, hvor hun hurtigt faldt ind som den gode kollega hun var. Lena nåede at komme med på studieturen i år til Prag.

Inden Lena kom til DSB, var hun ansat på B&O, hvor hun som voksenlærling blev udlært maskinarbejder.

Lena var en aktiv person i sit lokale miljø i Bremdal, hvor hun boede med sin familie. En familie hun i ferierne nød at drage til sydens sol med i deres cam-pingvogn.

Lena efterlader sig mand og to voksne drenge.

Ære være hendes minde.

Kontaktudvalgeti Struer

NEKROLOG

Elektrificer nu!Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen har en udmærket leder i Jernbane Tidende nr. 4, hvor han foreslår, at politikerne får sig taget sammen til at afsætte midler til en elektrificering af det danske jernbanenet.

Jeg er enig med Ulrik i, at i hvert fald hovedstrækningerne bør elektrificeres, men hans prioritering er efter min opfattelse forkert.

Ulrik Salmonsen foreslår, at strækningen Lunderskov-Esbjerg først bliver elektrifi-ceret. Men efter min opfattelse bør hoved-banen op gennem Jylland, strækningen Fredericia-Århus-Aalborg-Frederikshavn, eller i hvert fald Fredericia-Aalborg na-turligvis elektrificeres først. Det er på den strækning, der kører mange tog og bor mange mennesker.

Og den dag Rødby-Femern forbindelsen er færdig, skal strækningen Ringsted-Rød-by naturligvis også være elektrificeret.

Først når strækningerne Fredericia-Fre-derikshavn og Ringsted-Rødby er elektrifi-ceret, kommer turen til Lunderskov-Esbjerg.

Ulriks begrundelse for at strækningen Lunderskov-Esbjerg er den første stræk-ning, der bør elektrificeres, er fordi stræk-ningen er immuniseret.

Det er rigtigt, at en del af strækningen er blevet immuniseret, da et forældet signalsy-stem blev udskiftet, hvilket er normalt, når man alligevel udskifter gamle signalsyste-mer.

Men ikke hele strækningen er immunise-ret, og i øvrigt er det ikke særlig bekostelig at immunisere en strækning.

At en del af strækningen Lunderskov-Esbjerg er immuniseret er i hvert fald ingen begrundelse for at elektrificere strækningen Lunderskov-Esbjerg frem for Fredericia-Aalborg.

Der kører ikke så mange tog mellem Lunderskov og Esbjerg som mellem Frede-ricia og Århus-Aalborg-Frederikshavn, og der bor ikke så mange mennesker vest for Lunderskov som nord for Fredericia

Strækningerne Roskilde-Kalundborg og Vejle-Herning-Struer bør også elektrificeres.

I øvrigt var det tåbeligt, at man i sin tid bestilte de dieseldrevne IC4- tog i Italien, i stedet for at fortsætte med at elektrificere hovedstrækningerne og bestille nogle eldrevne tog.

Pens. rangermesterRasmus Valbjørn Nielsen

Aalborg

FRIT ORD

TakDer er mange, der husker at melde flytning til forbundet. Tak for det. Vi får ikke nær så meget returpost som tidligere, men der er stadig nogle, der glemmer det. Hvis du skifter adresse, så send en mail til dj@djf.dk eller log ind på www.djf.dk - her kan du selv rette dine kontaktoplysninger.

På bagperronen:

Marcipanbrød ogDaddelæsker

Af Jan ForslundFoto: Jan Forslund

Kært barn har som bekendt mange navne. Jernbanehistorien kan fremvise utallige ek-sempler på, at man, ud over litra-, nummer-, og typeangivelse også har fundet anledning til at navngive det rullende materiel… sådan mere personligt. Danmarks første damplokomotiv bærer således navnet Odin.

Ofte har navngivningen været med til at profilere og markedsføre materiellet. Hvem husker ikke de mange IC3-navngivninger i halvfemserne, da de nye epokegørende tog-sæt blev opkaldt efter en berømt afdød person i en given stationsby. Så var der lagt op til fest på stationen, når ”byens” InterCitytog skulle døbes af diverse honoratiores. Også DSB´s elektriske lokomotiver, litra EA, er navngivet, og de populære MY-lokomotiver fik pigenavne kort inden de blev frasolgt DSB.

Men ikke al togmateriel bærer navne, som var de mennesker. Et S-tog har altid heddet et S-tog, kort og godt. Arrivas nye togsæt, som også mange lokalbaner nu har anskaf-fet, kaldes blot for typebetegnelsen LINT,

mens privatbanernes ældre Y-tog havde flere øge- og kælenavne, fx lynetter og paprikatog. Nærumbanens tog har som bekendt altid båret navnet ”Grisen”, og gør det for øvrigt stadig. ”Mariehønen” blev især brugt om de dansk-byggede skinnebusser, der dominerede på privatbanerne i 50’erne og 60’erne.

Men hvem skulle nu tro, at der også kører marcipanbrød og daddelæsker rundt på de danske jernbanestrækninger. På billedet er der stævnemøde mellem et antal marcipan-brød i Hillerød, da man fejrede 50 året for privatbanernes populære diesellokomotiver fra begyndelsen af halvtredserne. Dengang var lokomotiverne brunmalede, og mindede grangiveligt om et marcipanbrød, ligesom de svenske skinnebusser, der især i 60’erne og 70’erne huserede på privatbanerne mindede om en daddelæske.

Men der er også eksempler på knapt så positive navngivninger på jernbanemateriel. DSB´s gamle blå passagervogne har såle-des fået prædikatet ”kreaturvogne”, bl.a. på grund af vognenes manglende comfort. Måske husker ældre lokomotivførere også de karak-teristiske ”klædeskabe”, som var et af DSB’s første rangerlokomotiver. Førerrummet var så småt, at man dårligt kunne vende sig i det; derfor navnet.