Upload
thomas-damgaard-sorensen
View
213
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Juraprofessor: Regeringens miljølove bider sig selv i halen
Citation preview
29. december, 2010
JURAPROFESSOR:
REGERINGENS MILJØLOVE BIDER SIG
SELV I HALEN
Fra nytår slår regeringen Naturklagenævnet og
Miljøklagenævnet sammen. Samtidig mangedobler man
gebyret for at komme af med uvæsentlige sager. Men det er
unødvendigt, for langt de fleste sager er velbegrundede,
forklarer en juraprofessor med speciale i miljøret. Han
mener i stedet, at regeringens egen lovgivning er problemet.
Af Thomas Damgaard Sørensen
Når rådhusklokkerne ringer og gør 2010 til 2011, bliver det markant dyrere at klage over
kommunernes afgørelser i miljø- og natursager. I dag er gebyret enten 0 kr. eller 500 kr.,
men fra 1. januar skal grønne organisationer, som for eksempel Danmarks
Naturfredningsforening, af med 3000 kr. hver gang, de vil klage over en afgørelse.
Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo mener ikke ændringerne vil gå ud over naturen.
”Vi kan se, at der har været en række grundløse sager, og det er dem, vi vil af med,” siger
han. Den udlægning er professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh dog
ikke enig i. ”Selvfølgelig er der også de kværulantforrykte, der sender få helt uberettigede
klager. Men de tynger ikke arbejdet,” siger han.
Juraprofessor: Regeringens miljølove bider sig selv i halen « RÆSON http://raeson.dk/2010/professor-regeringens-miljølove-bider-sig-selv-i...
1 af 3 29-12-2010 15:54
Regeringen har selv skabt problemet
Eyvind Vesselbo mener, at sagsbehandlingstiden i Miljøklagenævnet er lang, fordi der er
for mange klager. ”Vi vil gerne have sagsmængden ned, fordi der er for mange sager, der
er uvæsentlige, og som bare forlænger behandlingstiden,” forklarer miljøordføreren. Peter
Pagh mener dog ikke den lange sagsbehandlingstid kan forklares med kværulanter.
”Arbejdsbyrden er ikke de kværulantforrykte. Den slags sager klares meget hurtigt. Det er
de sager, hvor klageren har en pointe, der tager tid,” siger han.
Juraprofessoren mener i stedet, det er regeringens egen lovgivning, som er problemet.
”Ved klagereformen og kommunalreformen i 2007 fjernede man Miljøstyrelsen samt
Skov- og Naturstyrelsen som klageinstans i en masse klagesager. Det betød, at man
afleverede en bunke på 400-500 sager i Miljøklagenævnet, som derfor stadig kæmper med
at nedbringe den pukkel, som går tilbage til 2003,” forklarer han. Peter Pagh tilføjer, at
lovgivningen til tider er unødig kompliceret, hvilket også resulterer i flere sager.
Alternativet er Wild West
Peter Pagh mener, at de to nævn varetager en meget vigtig funktion. Kommunernes
sagsbehandling i miljø sagerne er ifølge ham nemlig ikke altid lige grundig. ”En meget stor
del af sagerne ender jo med, at klager for medhold helt eller delvist. Og det skyldes, at de
oprindelige afgørelser i kommunerne er truffet på et ufuldstændigt grundlag,” siger han.
Kommunerne sidder ofte og skal afveje to hensyn. På den ene side skal de passe på
naturen, og på den anden siden skal de skabe udvikling. For at sikre, at den proces er
gennemsigtig, er det ifølge juraprofessoren vigtigt, at man kan prøve afgørelserne. ”Hvis
der ikke var en klagemulighed, ville der nærmest udvikle sig et Wild West i den lokale
praksis. Så klagemuligheden er væsentlig for at opretholde en vis forudsigelighed og
lovlighed i de lokale organer,” siger Peter Pagh, som mener, at en forhøjelse af gebyrerne
vil gøre det sværere at klage.
Eyvind Vesselbo kan dog ikke se problemer i at hæve gebyret. ”Vi fratager jo ikke nogen
muligheden for at klage. Vi vil bare have behandlingstiden ned, ved at sikre, at man
virkelig mener det, når man klager. Det passer simpelthen ikke, at vi indskrænker
muligheden for at klage, men sådan en professor der, han udtaler sig jo ikke ud fra en
faglig viden, men ud fra en politisk holdning, mener miljøordføreren.
S: Et frontal angreb på de grønne organisationer
Gebyrstigningerne er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og
Kristendemokraterne. Der er dermed flertal for lovforslaget. Miljøordfører for Dansk
Folkeparti Jørgen Dohrmann mener ligesom Eyvind Vesselbo, at der har været for mange
klager. ”Vi sætter gebyret op for at slippe for de irrelevante klager, som bare har været
sendt af sted for at forsinke processen,” siger han.
I oppositionen er man dog langt fra enig med flertallet. Socialdemokraternes
miljøordfører Mette Gjerskov mener, at forslaget handler om at lukke munden på de
grønne organisationer. ”Det er et frontalangreb på de grønne organisationer. Det strider
fuldstændig mod det demokratiske princip, der ligger i at have et Natur- og
Miljøklagenævn, siger hun. Mette Gjerskov køber heller ikke argumentationen om, at der
er for mange irrelevante klager. ”Vi har efterlyst dokumentation for ,at der var en masse
ubegrundede klager, men har vi ikke fået,” siger hun.
Juraprofessor: Regeringens miljølove bider sig selv i halen « RÆSON http://raeson.dk/2010/professor-regeringens-miljølove-bider-sig-selv-i...
2 af 3 29-12-2010 15:54
Miljøminister Karen Ellemann har i et svar til Socialdemokrattet erkendt, at hun ikke
kunne finde dokumentation for irrelevante klager, men ministeren fastholder lovforslaget.
”Jeg er dog af den overbevisning, at et gebyr, alt andet lige, vil lægge en vis dæmper på
antallet af klagesager i et klagenævn,” hedder det i svaret.
Der skal en større pengetank til
Danmarks Naturfredningsforening er en af de grønne organisationer, som fremover skal
punge ud med 3000 kr. hver gang, der sendes en klage af sted. De mener, at regeringen
siger et og gør noget andet. ”Det er inkonsistent politik. Miljøministeren siger, at hun
gerne vil have folkelig inddragelse, samtidig med at hun nu bremser den måske største
folkelige deltagelse overhovedet,” siger vicedirektør Michael Leth Jess.
Hvis man for medhold i en klage, for man gebyret tilbage, men foreningerne skal have en
større pengetank for at kunne opretholde det samme antal klager, da gebyret ligger i
statskassen, men sagen kører. ”Vi vil ikke klage mindre. For vi klager kun, når det er
nødvendigt. Det man jo også se ved, at vi vinder langt de fleste sager. Men vi er kede af at
skulle tage pengene fra andre ting, siger Michael Leth Jess. Vicedirektøren mener, at
regeringen prøver at hjælpe landbruget ved at gøre det sværere at klage over eksempelvis
udvidelser af landbrug.
”Vi er udmærket godt klar over, at det er landbrugssagerne, der har udløst de her gebyrer.
Regeringen forsøger at komme med en håndsrækning til et erhverv, der det svært for
tiden,” siger han. Miljøministeren har i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved
flere lejligheder afvist, at lovændringen skulle være lavet for særligt at hjælpe landbruget.
Thomas Damgaard Sørensen er BA i medievidenskab og journalistik og stud.cand.public
ved Syddansk Universitet. Han har har skrevet BA-projekt om dækningen COP15 i
Kø-benhavn sidste år.
Juraprofessor: Regeringens miljølove bider sig selv i halen « RÆSON http://raeson.dk/2010/professor-regeringens-miljølove-bider-sig-selv-i...
3 af 3 29-12-2010 15:54