3. årgang nr 8 december 2005

KA

LE

ND

ER

3

Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør),Anders Hundahl (ansv.), Anette Amundsen, Anja Binderup, Ditte Brøndum, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen, Katrine Kehlet Nørskov, Mette Alkjær Larsen, Katrine Romme og Mette Schmidt.Design salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, fax 72 16 00 10, e-mail red@danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 72 16 00 31, e-mail jkh@danskbyggeri.dk. Oplag 11.000, 8 gange årligt. Tryk Elbo Grafi sk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK).Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en offi ciel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktio-nen forbeholder sig ret til at forkorte i rdaktionelt materiale og læserbreve.

DECEMBER 2005

IN

DH

OL

D

LEDER

5 Kontrolordning forbedrer byggeriets omdømme Michael H. Nielsen

AKTUELT

7 Nye opgaver kræver ny struktur

8 Nyt fra amtsgeneralforsamlingerne

TEMA: SÆSONUDJÆVNING Samfundsmæssigt er der meget at spare ved at fordele byggeaktiviteten over hele året

10 Der skal bygges mere om vinteren

11 Mange penge at spare for samfundet

12 Regulering overlever næppe på sigt

14 Glad for bekendtgørelsen

14 Det offentlige skal bane vejen

KORT OG GODT

16 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen

MENNESKER OG MENINGER

21 Bendt Bendtsen: Det går godt... ...men han mener, at branchen skal oppe sig

22 Fokus på det irske marked Irland er i en rivende vækst, og der er store mulig- heder for danske virksomheder

24 Grønne fingre og sans for sten Portræt af anlægsgartner H.Hoffmann A/S

28 Skyl ud med regnvand og bo billigere

800 miljørigtige boliger er under opførelse i Stenløse

30 Sydneyoperaen føres tilbage

32 Styr på lejesvendene Bach & Søndergaard er vikarbureau for håndværkere

FAGLIGT

35 Fokus på udddannelse, kvalitet og egenkontrol Interview med Jan Brandis, Nedbrydersektionen

36 Klar med næste generation økonomisystem

37 Intelligente boliger Elektroniske løsninger vinder inpas i byggeriet

38 Sådan håndteres forurenet jord

SERVICESTOF

39 Paragraffer

41 Entreprenørskolens kurser

43 Produktnyheder

45 Navne

47 Kalender

24

10

Din mekaniker kommer til at savne dig

Du er afhængig af din varebil. Hvis den stopper, såspilder du tiden og skal løbe dobbelt så hurtigt senere.Derfor har driftsikkerheden altid været i højsædet hosTransit. Det har skabt en af de mest pålidelige varebileri Danmark gennem de sidste 40 år. Og så har den et af markedets største og mest fleksible programmer,der passer til alle typer erhverv. Med Transit får du en varebil, der arbejder hårdt fra morgen til aften.Ligesom dig selv. Kom ned til din lokale Ford forhandler og prøv den allerede i dag.

Pris fra kr. 152.700,- ekskl. moms. Leveringsomkostninger kr. 3.980,-.

FordTransit A better way to arrive

Ogilvy &

Mather Kbh.

5

leder

Direktør MICHAEL H. NIELSENfoto RICKY JOHN MOLLOY

"Selv om de fleste kunder er tilfredse, er det de få klager, der ødelægger omdømmet for de mange." - Michael H. Nielsen

. 88% af forbrugerne er tilfredse med deres byggevirksomhed. Og hvis det går galt, er det

ofte kommunikationen, der halter – håndværkeren kom ikke til tiden, eller kundens forvent-

ninger blev ikke opfyldt.

Selv om de fleste kunder er tilfredse, er det de få klager, der ødelægger omdømmet for de

mange. Og et dårligt omdømme hos private kunder påvirker hele byggeerhvervet.

Derfor indfører Dansk Byggeri den 1. januar 2006 en kontrolordning, hvor en byggevirksom-

hed, der helt eller delvist taber en sag ved Byggeriets Ankenævn, kan blive kontrolleret. Det

skal hjælpe virksomheden til at få tingene i orden. Sker det ikke, kan det føre til påtale, bod

eller eksklusion af Dansk Byggeri.

Kontrolordningen skal ses i sammenhæng med:

2 Byggeriets Servicekoncept, der er en hjælp til, hvordan man kan indgå klare aftaler med

kunderne.

2 Byggeriets Ankenævn, hvor forbrugeren hurtigt og billigt kan få afklaret en uenighed med

en byggevirksomhed.

2 Byg Garanti, der dækker en forbrugers tab, hvis en virksomhed har tabt en sag ved anke-

nævnets og ikke kan efterleve afgørelsen.

Selv om det er ordninger, der først og fremmest henvender sig til private forbrugere og til små

og mellemstore håndværksvirksomheder, er de med til at forbedre hele byggeriets omdøm-

me. For hvad der sker på ét marked, smitter af på et andet. Og endelig cirkulerer medarbej-

derne – den svend, der den ene dag arbejder for den store entreprenør, arbejder næste dag

for den lokale snedkermester. Tingene hænger sammen.

En gammel talemåde lyder: "Tillid er godt, men kontrol er bedre" – men det passer ikke her.

For man kan ikke kontrollere alting, og hvis man forsøgte, ville det hele gå op i overadmini-

stration.

Derfor er ordningerne på forbrugerområdet kun noget værd, hvis de påvirker holdninger i

hele byggerhveervet. At yde en god service og aflevere et fejlfrit byggeri skal være grundlæg-

gende værdier hos alle – fra den nyuddannede lærling til ingeniøren, der leder byggeriet. 2

LÆS OGSÅ OM DEN NYE KONTROLORDNING I NOTE PÅ SIDE 18

Kontrolordning forbedrer byggeriets omdømme

Spar masser af penge på fi rmatelefonien

* Alle priser er ekskl. moms og prisen forudsætter samtidig oprettelse af SONOFONs rabataftale til foreningsmedlemmer. Oprettelsen koster 0 kr. til 30.04.2006. Abonne-mentet er min. uopsigeligt i 12 måneder efter oprettelsen. Abonnenten forpligter sig til et forbrug før rabat ekskl. abonnementsafgift på 600 kr. ekskl. moms indenfor de første 8 måneder. Telefonen er låst og kan de første 6 mdr. kun anvendes på SONOFONs net. Herefter kan låsen ophæves gratis. Inden for de 6 mdr. kan låsen hæves mod et gebyr på 400 kr. ekskl. moms. Forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer. Tilbuddet er gældende frem til den 31.12.2005 eller så længe laver haves.

Nr. Broby • Østerågade 28 • Tlf.: 62 63 12 62 • Fax 62 63 12 63 Randers • Jomfruløkken 4 • Tlf.: 70 12 01 00 • Fax 86 41 89 73 Roskilde • Københavnsvej 106 • Tlf.: 46 77 02 00 • Fax 46 75 30 01Vejle • Ibæk Strandvej 12 • Tlf.: 76 74 20 55 • Fax 76 74 21 55

Nokia 5140i • Modstandsdygtig

over for støv og stød• VGA kamera• FM-radio• Farveskærm• MP3-ringetoner• KompasInkl. stereoheadset og bærerem

Kontantpris

239,20*

Benyt dig af Dansk Byggeris storkundeaftale med SONOFON

Sony Ericsson K700i • Farveskærm• VGA kamera• Videoklip-optager• Bluetooth -

Trådløs forbindelse• E-mail klient• FM-radio Inkl. stereoheadset

Kontantpris

159,20*

Nokia 6230i • 1,3 megapixel

kamera • Videoklip-optager• Bluetooth - Trådløs

forbindelse• FM-radio og

MP3-afspillerInkl. stereoheadset og 32 MB hukommelseskortKontantpris

799,20*

Nokia 2600 • Klassisk stil i

kompakt størrelse• Farveskærm• Polyfoniske

ringetoner• Indbygget håndfri

højtaler

Kontantpris

79,20*

Udfyld og fax kuponen til en af de fi re Telekæden-forhandlere, du fi nder nederst på siden. Vi trækker lod d. 23. december og giver den heldige vinder direkte besked.

❑ Ring mig venligst op – jeg er interesseret i et fi rmaabonnement

Er det ekstra billigt at ringe til kollegerne i fi rmaet, hvis I har et SONOFON-abonnement gennem Dansk Byggeri? ❑ Ja ❑ Nej

Vind en MIO 168 PocketPC med indbygget GPS

Navn:

Firma:

Telefonnummer:

Priser på mobiltelefoni

Listepris Din nye pris 12 mdr. aftale

Din nye pris 36 mdr. aftale

Minutpris, generel 80 øre 68,4 øre 65,2 øre

Minutpris til kolleger 40 øre 34,2 øre 32,6 øre

SMS pr. stk. 32 øre 19,2 øre 19,2 øre

Abonnement pr. måned 48 kr. 28,56 kr. 28,56 kr.

8224_9412_Byggeriet_195x272.indd 1 16/11/05 14:14:06

7

1

2

3

4

56

7

8

9

10

11 12

13

14

15

Nordjylland

Midtjylland

Vestjylland

Østjylland

Sydvestjylland

Sydøstjylland

Sønderjylland

Fyn

Lolland-Falster

Sydsjælland

Hovedstads-området

Nord-sjælland

Bornholm

ØstsjællandVest-

sjælland

Allerede ved årsskiftet ændrer Dansk

Byggeri sin struktur for at være på

forkant med strukturreformen for

derved at sikre medlemmerne mest

mulig indflydelse i de nye kommuner

og regioner

. 1. januar erstattes Dansk Byggeris nuværen-de Amtsforeninger af 15 Områder, der ledes af en områdebestyrelse.

De nye bestyrelser bliver Dansk Byggeris lokal- og regionalpolitiske talerør. De er det naturlige omdrejningspunkt for den generelle interessevaretagelse med fokus på erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitik.

Desuden skal bestyrelserne udpege byg-geriets repræsentanter til de mange forskel-lige råd, nævn og udvalg, som findes i områ-derne. Det kan fx være til de kommende lokale beskæftigelsesråd, til de forskellige uddannel-sesinstitutioner i området og ikke mindst til erhvervsrådene.

Synlighed, dialog med politikere og ikke mindst deltagelse i den offentlige debat er vig-tig, når man vil have indflydelse på de beslut-ninger, der påvirker bygge-, anlægs- og indu-strivirksomhederne. Derfor bliver netop disse opgaver prioriteret i de nye bestyrelsers hand-lingsplaner for det kommende år.

Strukturreformen

Der er flere årsager til den nye struktur i Dansk Byggeri. En af dem er strukturreformen, der markant ændrer det kommunale landkort, så

NYE OPGAVER KRÆVER NYSTRUKTUR

erhvervs- ogarbejdsmar-kedspolitik

HELLE CARLSSON CHRISTENSEN og STEEN HØYGAARD, foto JOHN RICKY MOLLOY og JENS HEMMEL, grafik ANETTE AMUNDSEN

vi fremover får 98 kommuner og kun 5 regio-ner. Mange af de opgaver, amterne i dag har ansvaret for, flyttes over til kommunerne.

Samtidig lukker Dansk Arbejdsgiverforening sine regionale aktiviteter ved årsskiftet, og de opgaver, der tidligere har været varetaget der, overgår til de enkelte arbejdsgiverorganisatio-ner – herunder også Dansk Byggeri.

Det betyder, at vi i Dansk Byggeri fremover skal og vil spille en langt mere aktiv rolle på blandt andet det erhvervspolitiske område.

Kommuner som samarbejdspartnere

De nye store kommuner bliver, endnu mere end tidligere, en vigtig samarbejdspartner på kon-krete områder som eksempelvis erhvervsservice,

sæsonudjævning, vedligeholdelsesarbejder og ikke mindst som kommunale bygherrer.

I april næste år etableres permanente Vækst-fora i regionerne. Vækstforaene skal blandt an-det udarbejde regionale udviklingsstrategi-er for alle egne af landet. Også her bliver det vigtigt at få bygge- og anlægsbranchen syns-punkter med.

Hovedformålet for de nye områdebestyrel-ser er at arbejde for og igangsætte aktiviteter, der sikrer, at medlemmerne i Dansk Byggeri lø-bende kan udvikle deres virksomheder bedst muligt. Det er en stor opgave med mange ud-fordringer – udfordringer, som områdebesty-relserne tager meget alvorligt. 2

www.danskbyggeri.dk

I daglig tale vil områderne

være navngivet efter deres

geografiske oprindelse, fx

Dansk Byggeri Østjylland,

Dansk Byggeri Fyn, osv

Helle Carlsson Christensen

og Steen Høygaard har

ansvaret for det regionale

erhvervs- og arbejdspoliti-

ske arbejde i Dansk Byggeri.

Steen Høygaard har ansva-

ret for regionerne vest for

storebælt og Helle Carlsson

Christensen for resten af

landet. De kan træffes på 72

16 00 00.

I EFTERÅRET godkendte

Dansk

Byggeris

Repræsen-

tantskab

den nye

vedtægts-

ændring.

Dansk Byggeris vedtægter 2005

8

. Mere indflydelse til erhvervslivet i

Nordjylland

Formand Søren Pedersen håber, at vækst-pakken vil blive et vendepunkt for Nordjyl-land, men han er skuffet over, at der ikke bliver lyttet mere til erhvervslivet.

Han understreger, at kritikken går bagud og handler om det arbejde, der er foregået i det midlertidige nordjyske vækstforum. Nu er han indstillet på at se fremad sammen med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendt-sen, der netop har præsenteret den nordjy-ske vækstpakke.

Travlhed i Viborg

Formand Mogens Blæsild slog fast, at hånd-værkerne i Viborg Amt løber stærkt.

"Det har vi gjort længe - eller i hvert fald siden ’byggesæsonen’ for alvor satte i gang i foråret. Erhvervs- og Byggestyrelsen har net-op opfordret landets kommuner til at benytte sig af muligheden for sæsonudjævning. Det er en opfordring, som vi bakker op om."

Ankenævn godkendt igen

Formand for Ringkøbing Amt, Ole Jacobsen, kom ind på den fornyede godkendelse af Byggeriets Ankenævn, der fik sin godken-delse trukket tilbage i 2004:

"Nu kan Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening og Dansk Byggeri igen be-handle klager fra forbrugere i fællesskab, og det er positivt for branchen."

Affaldsgebyr i Århus

"Gennem det sidste år har Dansk Byggeri Århus Amt siddet i det udvalg, som Århus Kommunale Værker har nedsat i et forsøg på at finde en model for det omstridte affalds-gebyr, som er acceptabel for erhvervslivet," sagde formand Frederik Lysholt Hansen.

"De kommunale værker har netop spil-let ud med flere modeller for 2006, som alle har været uacceptable for erhvervslivet. Vi har set grelle tal på op til 35.000 kr. for en håndværksvirksomhed til næste år. I år har det højeste gebyr været på godt 16.000 kr. Det viser sig, at ÅKV - som vi frygtede - nu har fundet en kilde til at skrue op for ind-tægterne (og nok aldrig ned), når det passer dem."

Ribe har brug for mere arbejdskraft

Formand Helge Dalgaard fremhævede spe-cielt kommunernes fremtidige indsats på beskæftigelsesområdet og i forhold til er-hvervsfremmende initiativer:

"Vi skal sikre, at erhvervslivet her i Ribe Amt har nem adgang til tilstrækkeligt velkva-lificeret arbejdskraft ligesom det er vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder får tilbudt hjælp til fortsat at udvikle deres for-retning. Det vil være til gavn for beskæfti-gelsen og udviklingen i hele det sydvestjyske område."

Stor aktivitet i Veje

Der flyttes jord, bygges og renoveres på livet løs i Vejle Amt.

"Aktiviteten vil ikke blive mindre i de kommende 5-10 år - tværtimod. Flere ste-der i amtet står vi over for mange bygge- og anlægsprojekter. Gennemførelsen af de store planer kræver, at både private og ikke mindst offentlige bygherrer tænker sig om. Og en af modellerne er at få spredt byggeriet over hele året," pointerede formand Finn Møller.

I løbet af oktober og november har Dansk Byggeris 14 amtsforeninger holdt generalfor-samlinger, hvor vigtige lokale emner har været på dagsordenen. Amterne afløses ved årsskiftet af 15 Områder af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

Lokale emner på dagsordenen på

amtsgeneralforsamlingerne

9

Sønderjylland henter arbejdskraft i Tyskland

Den store byggeaktivitet i Sønderjyllands Amt gør det svært at skaffe nok kvalificerede håndværkere, og en del mestre har derfor valgt at ansætte tyske håndværkssvende:

"Det er en fin løsning som virksomhe-derne kun har haft gode erfaringer med. Men vi mærker naturligvis også konkurrencen fra de tyske byggevirksomheder her i grænse-området. Sådan vil det altid være i tider med opsving, og konkurrencen går jo begge veje. Så den udfordring tager vi uden at kny," pointerede formand Asmus Schmidt.

Sæsonudjævning på Fyn

Formand Larsen, var ligeledes inde på beho-vet for sæsonudjævning:

"Det er naturligt nok kunden, der be-stemmer, hvornår byggeriet skal finde sted. Og den største bygherre på Fyn er den offent-lige sektor. Problemet med den manglende sæson-udjævning er blevet debatteret i mange år, og derfor er det glædeligt, at Er-hvervs- og Byggestyrelsen nu også har opfor-dret kommunerne til at bygge om vinteren."

"Vi forventer, at opfordringen vil få de fynske kommuner til at påtage sig deres del af ansvaret for sæsonudjævning. Og det er et tema, som den nye bestyrelse for Dansk Byg-geri Fyn kommer til at følge tæt."

Praktikpladser og integration i StorstrømFlere praktikpladser og bedre integrati-

onsprojekter. Det er nogle af de værktøjer, som Willi Becke, formand for Dansk Byggeri Storstrøms amt, mener skal tages i brug for at sikre arbejdskraft til byggeri og anlæg i regionen fremover.

Amtet blev delt i to områder på general-forsamlingen: Lolland-Falster og Sydsjæl-land.

Elevaftaler i Vestsjælland

"Generelt er der en positiv udvikling i indgå-elsen af elevaftaler her i Vestsjællands Amt," slog formand Viggo Andersen fast.

"Og sammenligner vi os med landsgen-nemsnittet, ligger vi godt over middel."

Konkurrence om arbejdskraften i Roskilde

Også Jens Otto Olsen, Amtsformand i Roskilde havde fokus på uddannelse:

"Vi skal som arbejdsgivere være endnu bedre til at tage en lærling. Der er fart på byggeriet, og det kan være svært at skaffe folk. Samtidig bliver de kommende ung-domsårgange mindre. Alt i alt betyder det øget konkurrence om arbejdskraften de kommende år.

Brug for flere positive historier

Formand for Dansk Byggeri Frederiksborg Amt, Jørgen Simonsen, beklagede i sin be-retning de få uheldige byggesager, som giver hele byggebranchen et dårligt ry:

"I langt de fleste byggesager er kunderne glade og tilfredse, så her er der ikke noget at skrive om. Men så snart en enkelt byggesag går galt, får sagen voldsom stor opmærk-somhed, og det giver mange et helt fordrejet billede af byggebranchen. Vi skal derfor gøre en større indsats for at få de mange positive historier frem."

Ny strategi i København

Dansk Byggeri i Københavns Amt benyttede generalforsamlingen til at præsentere sin strategi for den kommende tid. Bestyrelsen har formuleret fem mærkesager, som skal have særlig opmærksomhed. Mærkesagerne er: Image, samarbejdsformer, integration, sæsonudjævning og trafik/infrastruktur.

"Pressen bugner med historier om dårligt byggeri. Byggeriet erkender, at København og hovedstadsområdet har en særlig ud-fordring på integrationsområdet. Og med hensyn til sæsonudjævning vil Dansk Byggeri i København Amt sætte gang i dialogen med de professionelle bygherrer for at synliggøre mulighederne," sagde formand Claus Møller Rasmussen

Bornholmsk Dialog med

regionskommunen

Dansk Byggeri Bornholm har i det forløbne år holdt en række dialogmøder med Regions-kommunen, som man forventer at fortsæette med.

"På det første møde tilkendegav vi bl.a. vores store bekymring for den ulige konkur-rence fra Vej- og Park, og dette var også et af de emner, der tog en del tid på det tidligere omtalte dialogmøde," fortalte formand Ejnar Toft Kofoed.

Der har også været holdt et fælles po-litikermøde med Teknikq, som var en stor succes. 2

www.danskbyggeri.dk/amter

10

SÆSO

NUDJÆ

VNIN

G

Der foregår i øjeblikket en diskussion

mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen,

Bygherreforeningen og Dansk Byggeri

om de fremtidige rammer for vinter-

byggeriet

. Diskussionen handler om tre ting: Ansvars-fordelingen mellem bygherre og entreprenør, Den offentlige budgetprocedure og Bedre ad-gang til viden om vinterbyggeri.

Alle tre indsatsområder har været debat-teret mellem styrelsen og byggeriets parter det forløbne år og i første omgang har det været relativt problemløst at iværksætte initiativer på de to sidstnævnte områder.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i efteråret skrevet til kommunerne og opfordret til me-re vinterbyggeri og bedt kommunerne indbe-rette deres byggeaktivitet om vinteren. Det vil forhåbentlig skabe større opmærksomhed om problemet i kommunerne, der som en stor of-fentlig bygherre har en volumen, som virkelig ville kunne flytte noget.

I forbindelse med strukturreformen, hvor kommunerne fra 2007 overtager et større an-svar for beskæftigelsesindsatsen er det ligeledes håbet, at kommunerne mere aktivt vil medvir-ke til at minimere sæsonvariationen i bygge-riet. Fx med større fokus på, at der i kommu-nernes budgetprocedure ikke ligger en barri-ere for vinterbyggeri.

Ansvarsfordelingen til debat

Debatten om ansvarsfordelingen ved vinter-

DER SKAL BYGGES MEREOM VINTEREN

HENRIK STIG SØRENSEN, hss@danskbyggeri.dk

forhandlinger

byggeri har været mere problematisk, hvilket blandt andet skyldes en forskellig opfattelse af, hvorledes den nuværende vinterbekendt-gørelse påvirker vinterbyggeriet.

Bygherresiden og EBST er af den opfattelse, at den nuværende bekendtgørelse giver uklare regler og en ugennemsigtig proces for vinter-byggeri og har ønsket den afskaffet, mens Dansk Byggeri er blandt dem, der mener, at den nu-værende bekendtgørelse med et klart regelsæt fremmer og billiggør vinterbyggeri.

Og uanset hvor mange år, man har været i branchen, kan man ikke stå i august og forud-se, hvor hård vinteren bliver og dermed, hvor mange vinterforanstaltninger, der vil blive brug for. Derfor skal entreprenøren ikke sidde ale-ne med ansvaret.

Dansk Byggeri, Bygherreforeningen og EBST forhandler i øjeblikket om et kompromis, som går på en revidering af de typiske vinterforan-staltninger i bekendtgørelsen, hvor produkt-udviklingen på inddæknings-, produkt- og maskinsiden de sidste 10 år inddrages. Endvi-dere er længden af vinterperioden (pt. fra ok-tober til og med april) til debat. Sidst, men ikke mindst overvejes forsøgsordning med mulig-hed for at afprøve projekter, hvor entreprenør-siden bliver pålagt mere ansvar med hensyn til mængderisikoen for vejrligsbestemte vin-terforanstaltninger.

Dansk Byggeris indsatsområder

Dansk Byggeri har sat ind med information om vinterbyggeri til alle parter i byggeriet. Plan-lægges byggeriet ordentlig, er det rentabelt for

såvel offentlige som private bygherre, store som små, at udføre en lang række byggeprojekter om vinteren. Vidensformidling skal aflive 'myter og ammestuehistorier' om manglende kvalitet og højere omkostningsniveau ved vinterbyg-geri og skal erstattes med faktuel viden, der er opdateret i forhold til produktudvikling og udviklingen på inddækningsområdet.

Det er også fortsat Dansk Byggeris opfattel-se, at det offentlige som landets største byg-herre med størst direkte økonomisk interesse i form af sparede dagpenge bør gå foran med at iværksætte vinterbyggeri, og at vinterbyg-geri bør skrives ind i den offentlige bygher-repolitik.

Sidst, men ikke mindst, arbejder Dansk Byg-geri med at kunne fremskaffe virksomhederne adgang til den nødvendige arbejdskraft i som-merhalvåret, om nødvendigt fra udlandet, så-dan at der ikke under gunstige konjunkturpe-rioder opstår et sæsonbetinget kapacitetspres på arbejdsmarkedet, der øger risikoen for et lønpres i sektoren. Sådanne initiativer vil væ-re nødvendige, indtil en mere jævn fordeling af aktiviteten er opnået. 2

www.danskbyggeri.dk/analyse

SÆSO

NUDJÆ

VNIN

G

Procentvis udsving i omsætningen i forhold til den årlige gennemsnitlige omsætning pr. kvartal i bygge- og anlægsbranchen.

Fra 2001 2. kvartal til 2005 2. kvartal. kilde DST

11

. Bygge- og anlægsbranchen i Danmark har i stil med andre europæiske og skandinavi-ske lande i mange år haft betydelig variation i aktiviteten set over året.

Men selv om, at den manglende bygge- og anlægsaktivitet om vinteren har mange negative effekter på samfundsøkonomien, har der været forbløffende lidt politisk fokus på at komme problemet til livs eller i det mindste på at få minimeret udsvingene.

Sæsonvariationens omfang

"Vores nyeste analyse af problemerne med at få fordelt byggeriet ud over helt året (også kaldet sæsonvariationsproblemet) viser, at omsætningen i årets første kvartal i gennem-snit er 8,9 mia kr. lavere, end når man be-regner et samlet gennemsnit for hele året," siger chefkonsulent Henrik Stig Sørensen, Dansk Byggeri.

Han understreger, at det samme gælder for beskæftigelsen. I første kvartal falder den gennemsnit med 7.500 personer i forhold til det årlige gennemsnit.

Erhvervs- og Byggestyrelsens beregninger

I december sidste år udarbejdede Er-hvervs- og Byggestyrelsen (EBST) rapporten 'Sæsonudjævning', hvor man analyserede barriererne for at øge omfanget af byggeri om vinteren. Her regnede styrelsen sig frem til, at den årlige sæsonledighed ligger på ca. 4.000 personer, hvilket efter deres opfattelse svarer til, at 8-10% af arbejdsstyrken i byg-ge- og anlægssektoren i gennemsnit rammes af sæsonledighed.

"Det er heller ikke uventet, når EBST konkluderer, at udendørsfag som maler-, murer- og entreprenør-branchen er hårdest ramt. I maler- og murerbranchen er den sæsonbetonede variation næsten dobbelt så høj som for gennemsnittet for branchen, mens variationen i entreprenørbranchen er næsten 50% højere.

Minimum en halv mia. kroner i dagpenge

"Det er svært at måle, hvad den betydelige sæ-sonvariation koster i kroner og øre for samfun-det, når man ser på presset på arbejdsmarkedet om sommeren, arbejdsulykker, ringe udnyttel-se af kapitalapparatet, ringere produktivitets-udvikling og lavere efteruddannelsesniveau," fortsætter Henrik Stig Sørensen.

Men han påpeger, at EBST i sin opgørelsen har opgjort samfundets årlige omkostninger til dagpenge til de sæsonledige bygningsar-bejdere til mellem 500 og 600 mio. kroner. Beløbet er beregnet ud fra en gennemsnitlig sæsonledighed på ca. 4.000 personer årligt – hvilket er lavt sat i forhold til Dansk Bygge-ris beregninger, som viser at 7.500 personer er ramt af ledighed i vinterperioden.

"På baggrund af beregningerne er det derfor vores opfattelse, at EBST i hvert fald ikke overdriver samfundets omkostninger til dagpenge ved vinterledighed."

"Samlet set er der dog langt flere penge at spare for samfundet end alene dagpen-ge," slutter Henrik Stig Sørensen

Hele Dansk Byggeris analyse og forud-sætningerne for beregningerne ligger på Dansk Byggeris hjemmeside. 2

www.danskbyggeri.dk/

sæsonanalyse

www.ebst.dk

Mange penge at spare for samfundet

For samfundsøkonomen drejer det sig om:

2 Ledige arbejdskraftressourcer, der kan anvendes bedre i andre brancher

2 Offentlige udgifter til dagpenge til de sæsonledige

2 Lavere produktivitetsudvikling i byggeriet

2 Sammenpresset aktivitet om sommeren med risiko for lønpres pga. ka-

pacitetsbegrænsninger på arbejdsmarkedet

For branchens aktører drejer det sig om:

2 Job-usikkerhed og tilbagevendende ledighedsperioder

2 Afbrudte arbejdsgange og mere besværlig planlægning

2 Usikkerhed med hensyn til afkast af investeringer i efteruddannelse og

dyr teknologi, hvis anvendelse falder i lavsæsonen (fx maskiner)

På opfordring fra en række af byggeriets parter, analyserede Erhvervs- og Byggestyrelsen i rapporten 'Sæsonudjævning i 2004 problemet'. I rappor-

tens sammenfatning konkluderer Styrelsen, at sæsonvariationen har en række negative konsekvenser for samfundsøkonomien og branchens aktører.

Henrik Stig Sørensen

Dansk Byggeri har lavet en undersøgelse som viser, at den sæsonbetonede variation i aktiviteten er større end Erhvervs og Byggestyrelsen hidtil har regnet sig frem til, og der derfor er langt flere penge at spare ved at bygge om vinterenaf MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY

12

. Uforudsete regninger, der skal sendes frem og tilbage, bogføres og betales, hver gang der falder sne, eller vinterstormen hyler særligt højt. Set med bygherrens briller er vinterbyggeri en omgang administrativt bøvl, man helst undgår.

"Bygherrerne er meget tilbageholdende overfor vinterbyggeri, fordi de oplever det som bureaukratisk bøvl. Derfor beslutter de ofte at bygge om sommeren, for så har man i hvert fald ikke de problemer," forklarer Jan Spohr fra EBST.

Et udsagn, Henrik L. Bang fra Bygherre-foreningen kan nikke genkendende til. No-get, der som udgangspunkt gjorde, at Byg-herrerne gik ind i forhandlingerne om den nye vinterbekendtgørelse med en opfattelse af, at al regulering på området burde fjernes, og entreprenøren skulle overtage ansvaret fra bygherren.

"Men vi er nok blevet en lille smule klo-gere hen ad vejen. Hvis vinterreguleringen blev fjernet fuldstændigt, ville det ende i tumult og kaos," siger Henrik L. Bang. Han

Regulering af vinterbyggeri overlever næppe på sigtmener derimod, at løsningen er en betydelig slankekur til den omdiskuterede bekendt-gørelse.

"Vinterbekendtgørelsen er jo svulmet helt urimeligt op. For hver gang, der var et problem, løste man det ved at smide det ind i bekendtgørelsen. Så nu luger vi kraftigt ud. Og det er forbløffende dejligt at opleve, hvor enige folk faktisk er," siger han med refe-rence til den ekspertgruppe, der forhandler om den nye bekendtgørelse.

De kilo, bekendtgørelsen er ved at smide, er eksempelvis regler om lys. Princippet er, at der ganske vist er brug for lys på byggeplad-sen om vinteren, da det bliver tidligt mørkt, men at det ikke er en uforudset udgift eller forhindring. Derfor skal det altså ikke læn-gere være en del af vinterbekendtgørelsen og dermed bygherrens ansvar. En anden ting, de to parter ønsker skal slanke bekendtgø-relsen, er en forkortelse af vinteren.

Forsøgsordning

Der forhandles også om en særskilt forsøgs-

ordning. Her har entreprenøren ikke kun an-svaret for de forudseelige vinterforanstaltnin-ger, men simpelthen alle risici forbundet med byggeri i de mørke måneder. Jan Spohr synes, at det er en logisk følge af forholdet mellem entreprenør og bygherre:

"Entreprenøren er den professionelle og er dermed vant til at håndtere risici på andre områder inden for byggeriet. Så hvorfor ikke også her? Det skal han så selvfølgelig betales for. Så bygherren, der udbyder et vinterbyg-geri, får et tilbud, hvor disse faktorer er ind-regnet," siger han.

Henrik L. Bang er også positiv og tror, at bygherrerne vil være glade for en sådan ordning:

"Bygherren kommer nok i de fleste situa-tioner til at betale en lille overpris. På den måde kan entreprenøren lægge lidt til side til den dag, hvor der pludselig er to meter sne. Men bygherren kommer jo omvendt til at slippe for det ansvar, han ellers skulle have haft. Noget, der kan være behov for i situationer, hvor han fx vil være sikker på,

SÆSO

NUDJÆ

VNIN

GSÆ

SON

UDJÆ

VNIN

G

Fotos fra en Københavnsk byggeplads sidst i november

13

t

Som lovgivende apparat og part i sagen har Erhvervs- og Byggestyrelsen(EBST) og Bygherreforeningen selvfølgelig også deres mening om sæsonudjævning og vinterbyggeri. Byggeriet har talt med Jan Spohr fra EBST og sekretariatsleder Henrik L. Bang fra bygherreforeningen af KATRINE ROMME, kar@dandkbyggeri.dk, foto SIMON LADEFOGED

at budgettet ikke skrider. Eller i situationer, hvor han ikke har tid og folk til at tage sig af det administrative arbejde." Den risiko, det vil have for virksomhederne, mener Henrik L. Bang, er acceptabel:

"De må jo gå ind i det med åbne øjne og lade være med at snyde sig selv. Hvis man kan se, at man ikke kan håndtere det, fordi man er en lille nystartet virksomhed, så må man jo udføre nogle andre opgaver," siger han.

Det offentliges rolle

Der bliver hver vinter brugt omkring 500 mio. kroner på dagpenge til ledige håndværkere. En øget sæsonudjævning vil altså betyde en væ-sentlig besparelse for det offentlige. En kends-gerning, både Bygherreforeningen og EBST er opmærksomme på. Jan Spohr fortæller:

"Vi bør nok kigge lidt i egne rækker blandt offentlige bygherrer, som også skal bidrage til festen. Det, vi har gjort, er at skrive ud til kommunerne for at opfordre dem til at bygge om vinteren. Men de har jo også en lang ræk-

ke andre hensyn at tage." Henrik L. Bang har en anden drøm om det offentliges rolle:

"Vi synes, det ville være en rigtig god ide med en gulerod. Det offentlige kunne tage nogle af de dagpenge, de sparer, og lave en fond eller en anden konstruktion, der kunne belønne vinterbyggeri. Men det er vist en utopi, når man spørger politikerne."

Fremtiden

De seneste 10 år har man arbejdet for at ud-jævne sæsonforskelle. Alligevel har man ikke opnået nogle mærkbare resultater. Bygherre-foreningen er imidlertid fortrøstningsfulde:

"Jeg tror, at det bliver nemmere at opnå resultater efter kommunesammenlægningen. Som storkommune har man måske lettere ved at planlægge langsigtet. I modsætning til nu, hvor man først løser problemerne, når de opstår. Så om 10 år tror jeg, vi er kommet skridtet videre og har set en øget sæsonud-jævning," lyder Henrik L. Bangs vision. Og ifølge ham er det ikke den eneste ændring, byggeriet kan vente sig:

"Vi kunne godt forestille os, at orga-nisationerne om 5-10 år selv regulerer vinterbyggeriet. Så Bygherreforeningen og Dansk byggeri sætter sig ned og finder nogle fornuftige spilleregler. Så ville man stadig have en branchestandard. Den ville bare ikke være offentligt reguleret. Og på den måde ville man undgå det der element af tvang og straf. "

Et udsagn, der ikke er helt utænkeligt i

forhold til EBST:

"Parterne vil gerne opretholde en vinterbe-kendtgørelse. Og det er vi lydhøre overfor. Men det er da ikke sikkert, at vi for altid skal have reguleret det her område. Men vi tager et skridt ad gangen," siger Jan Spohr. 2

www.ebst.dk

www.bygherreforeningen.dk

14

Jakon A/S er overordnet

tilfreds med planerne for

vinterbekendtgørelsen.

Men tror ikke, den løser

sæsonudsvingene

på, er, at det ikke tager overhånd. Hvis hele ansvaret ligger på entre-prenøren, er der en risiko for, at folk begynder at konkurrere på sikkerhed og sundhed," advarer han.

Offentlig budgetplanlægning

spærrer vejen

Troen på, at en øget sæsonudjæv-ning er i sigte, er derimod sværere at spore hos den administrerende virksomhedsdirektør:

"Den offentlige budgetplanlæg-ning gør det umuligt. Kommunerne ved ikke, hvor mange penge de har til rådighed før første januar. Der-efter skal tingene så projekteres, og så kommer byggerierne ikke i gang

Glad for bekendtgørelsen -men tvivler på sæsonudjævningen

Det offentlige skal bane vejen

BAT-Kartellet: Vinterbe-

kendtgørelsen skal sikre

et ordentligt arbejdsmiljø,

men den kan ikke skabe

sæsonudjævning

problemet, og dermed opnået nog-le gode resultater. I Århus har man haft rådgivende ingeniører med - noget man burde fokusere mere på over alt i landet," mener Gun-de Odgaard og fortsætter:

"Men man kunne sikkert også lave nogle mere rullende budgetter for på den måde at forbedre mulig-hederne for vinterbyggeri."

Også han mener, at nogle af de op til 500 mio. kroner, det offent-lige årligt udbetaler som dagpenge til vinterramte håndværkere, kunne bruges på at løse problemet.

Vinterbekendtgørelsen nødvendig

Selvom Gunde Odgaard ikke tror, at det er vinterbekendtgørelsen, der

før hen i april-maj. Dertil kommer, at skolerne konsekvent bliver for-nyet i ferierne - særligt sommer-ferien. Og skidtet skal jo bare være klar til de nye elever 10. august," siger han.

Og han forklarer, at det endda er firmaer som hans eget, der har de bedste vilkår, da de primært står for almindeligt byggeri. Hvorimod anlægsfolk, der arbejder i jorden, har det endnu sværere. 2

www.jakon.dk

skal hjælpe til en øget sæsonud-jævning, mener han stadig, at der er brug for den. Ligesom Stein Pettersen anser han nemlig vin-terbekendtgørelsen som nødven-dig, hvis man vil sikre et godt ar-bejdsmiljø:

"Vi kan jo godt dele den frygt, at det går ud over sikkerheden, hvis entreprenøren får hele ansvaret for de risici, der er forbundet med vin-terbyggeri. Derfor er det vigtigt for os, at bygherren spiller en rolle, hvor han også har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er godt nok," siger Gunde Odgaard. 2

www.bat-dk.org

www.aarhuskommune.dk

af KATRINE ROMME, kar@dandkbyggeri.dk

. Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-Kartellet mener, at ansvaret for sæsonudjævning skal placeres hos det offentlige:

"Det er ikke vinterbekendtgørel-sen, der afgør, om der bliver bygget om vinteren eller ej. Hvis man vil opnå sæsonudjævning, er det nog-le helt andre ventiler, man skal ind og trykke på. Det kræver, at man fra kommunernes side går meget mere aktivt ind og lægger nogle opgaver der," siger Gunde Odgaard.

Århus mestrer udfordringen

Han peger på Århus kommune som det gode eksempel.

"Her har man sat sig for at løse

af KATRINE ROMME, kar@dandkbyggeri.dk,foto JOHN RICKY MOLLOY

. Stein Pettersen, der er admini-strerende direktør i Jakon A/S, sid-der med i det udvalg, der forhand-ler om en ny vinterbekendtgørelse. Han er fortrøstningsfuld.

"Jeg synes, det ser ud, som om vi får et meget godt resultat. Idé-en med, at vi dels får et område, der er årstidsbestemt, og hvor an-svaret ryger over til entreprenø-ren, og dels holder fast i, at der er noget, der er vejrligsbestemt, og hvor ansvaret bliver hos bygher-ren, virker fornuftigt," siger han, men fortsætter:

"Det, som vi så bare skal passe

Stein Pettersen

Gunde Odgaard

Vinterkonsulenttjenesten

skal være med til at udvikle

værktøjer til beregning af de

økonomiske fordele ved brug

af totalinddækning samt

værktøjer til administrativ

styring og logistikstyring af

vinterbyggeri. Finansieringen af de første pro-

jekter er stort set på plads. Samtidig er det under

overvejelse, om vinterbyggeri mere systematisk

kan lægges ind i byggeriets uddannelses- og ef-

teruddannelsesmoduler.

www.vinterkonsulenterne.dk

SÆSO

NUDJÆ

VNIN

GSÆ

SON

UDJÆ

VNIN

GDANSK Byggeri

skønner, at op mod

10.000 bygningsarbej-

dere går uden job om

vinteren på grund af

manglende beskæfti-

gelse. Det koster mel-

lem 200 og 300 mil-

lioner kroner ekstra i

dagpenge.

VINTERBYGGERI reguleres idag i bekendtgørelse

nr. 381 af 25. maj 2005 erstatter bekendtgørelse nr. 728 fra 1995

pr. 15. juni 2005. Indholdet i de 2 bekendtgørelser er det sam-

me, dog er lovhjemmelen ændret. Bekendtgørelsen fastsætter

bestemmelser om planlægning og videreførelse af bygge- og

anlægsarbejder i vinterperioden, som går fra 1. oktober - 30.

april. Bekendtgørelsen stiller krav til såvel bygherren og til en-

treprenøren, men har ikke bestemmelser om, hvordan betaling

for vinterforanstaltninger skal foregå. Betaling m.m. reguleres

efter Dansk Byggeris standardforbehold, pkt. 5.

www.danskbyggeri.dk/vinterbyggeri

Det er også i din interesse at undgå graveskader

Fra 1. september 2005 har alle, der erhvervsmæssigt graver i jorden, pligt til at forespørge i ledningsejerregistret – LER, før arbejdet påbegyndes.

Danmark har endelig fået sit første landsdækkende ledningsejerregister, som skal sikre:

• færre graveskader på ledningsnettet • bedre overblik over ledningsejerne • mindre sagsbehandling ved graveforespørgsler • færre og mere præcise forespørgsler til ledningsejere.

Klik ind på www.ler.dk og hent yderligere information og vejledning.

16

Mulighederne

for udlicitering er utal-

lige. Det mener Handel,

Transport & Service, Dansk

Handel & Service, Dansk

Byggeri og Håndværksrå-

det, som opfordrer til at de

nyvalgte borgmestre sender

drift og vedligeholdelse af

skoler, idrætsanlæg, svøm-

mehaller og plejehjem i

udbud blandt private leve-

randører. Det fremgår af en

artikel i ErhvervsBladet.

www.erhvervsbladet.dk

Special-konsulent Finn

Bo Fransen, Dansk Byggeri

er fuldstændig enig med

rigsstatistiker Jan Plovsing,

Danmarks Statistik, når

han siger, at det haster

med at få gennemført den

nye byggeregisterlov, som

skal skabe fundamentet

for retvisende statistik for

byggesektoren. Problemet

er, at det er decentralt

kommunalt ansvar, og

at mange kommuner er

stærkt forsinkede. Ifølge

Nationalbankens cheføko-

nom, Anders Møller Chri-

stensen, er statistikken er

ikke bare misvisende, men

stærkt misvisende. Finn Bo

Fransen påpeger, at det er

højst uheldigt, at tallene

for byggeriet lige nu er så

usikre, når netop byggeriet

er en af de store sektorer,

som er i størst fare for at

opleve mangel på arbejds-

kraft.

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN,mic@danskbyggeri.dk, foto JØRGEN WITVED

. På årsmødet i Byggeriets Evalu-erings Center gennemgik direktør Curt Liliegreen resultaterne af to års evalueringsarbejde.

Her fremgik det, at byggevirk-somhederne på en skala fra 1 til 5 får karakteren 3,4 (middelgode præ-station), når kunderne skal vurdere tilfredsheden med virksomheder-nes arbejde.

Han understregede, at tallet dækker over store variationer fra virksomhed til virksomhed. Fra det fremragende og til det helt uanta-gelige. Analysen baserer sig på 377 gennemførte interview.

af FINN BO FRANDSEN, fbf@danskbyggeri.dk

. "Strukturreformen vil medføre større kommunale entreprenør-afdelin ger, som vil få mulighed for at udvide aktiviteterne og dermed true de private entrepre nø rer i lo-kalområdet," slog Vejbygningssekti-onens formand, Knud Erik Kastrup,

BYGGERIETS EVALUERINGS CENTER:Første resultater præsenteret

Plads til forbedring

Til gengæld var resultaterne fra de andre områder af evalueringen knapt så imponerende. Virksomhederne har fx svært ved at overholde tids-fristerne. Selv om det lykkes dem at aflevere til den aftalte tid, så kniber det, når den såkaldte 'mo-ralske' afslutning af byggeriet skal lægges til grund. Altså den tid, der går, inden mangelafhjælpningen er afsluttet. Her er tallet 109 sva-rende til, at gennemsnittet af virk-somhederne overskrider tidsfristen med ca. 10 %.Også i kategorierne for mangler har virksomhederne svært ved at stå distancen.

Endelig klarer virksomheder-ne sig nogenlunde på arbejdsmil-jøområdet.

I november havde centret ind-gået knapt 1.000 evalueringsaftaler. 153 virksomheder har faktablade – i alt er der udsendt 255 af slagsen. 36 virksomheder råder over en ka-rakterbog. 2

www.byggeevaluering.dk

Økonomi- og erhvervsminister Bendt

Bendtsen roste det hidtidige arbejde med

nøgletalssystemet, som han gerne ser udvi-

det til også at omfatte rådgivere og bygher-

rer. Her er ministeren sammen med direktør

Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Cen-

ter ( tv) på centrets årsmøde

VEJBYGNINGSSEKTIONENS GENERALFORSAMLING:Strukturreformen kan true de private entreprenører

fast på sektionens generalforsam-ling og fortsatte:

"Da specialisering og arbejds-deling øger velfærden i samfundet, skal kommunerne koncentrere sig om deres kerneopgaver som bestil-lere, og overlade de andre opgaver til de private entreprenører."

Knud Erik Kastrup, der er teknisk direktør i Arkil A/S, blev genvalgt til formand, og sektionen fejrede efterfølgende sit 35 års jubilæum ved et festligt arrangement, hvor ægtefællerne deltog. 2

www.vejbygningsektionen.dk

tekst og foto HENNING GÜLDENSTEIN, henning@ecocouncil.dk

. 430 byggeeksperter fra 12 europæ-iske lande fandt i oktober sammen for at udveksle de nyeste udviklin-ger inden for bæredygtigt byggeri. "Økologiske bygningsrenoveringer" var overskriften på konferencen, der blev afholdt i Weiz i den østrigske delstat Steiermark.

I delstaten har der de seneste år nærmest været en byggerevo-lution i gang. Tendensen går alle-rede mod såkaldte plusenergihuse

– passivhuse, der ved hjælp af sol-celler producerer mere energi, end beboerne bruger. 22 sådanne boli-ger er i år opført i Weiz. Østrigs mod på at eksperimentere vises også af et andet plusenergihus, der drejer sig med solen.

Delstaterne støtter

Bæredygtige byggeprojekter skyder op overalt i alpelandet på grund af delstaternes støtteordninger. På konferencen blev der præsenteret en tysk undersøgelse, der beskriver virkemidler og effekter af en større

renoveringsindsats. Forøget reno-vering – eller modernisering – af bygningsmassen er samfundsøko-nomisk ønskværdig. Det sparer mil-liarder af årlige driftsomkostninger og øger beskæftigelsen.

Undersøgelsen påviser endvide–re en energibesparelse på 29% in-den 2020, som har både økonomisk og økologisk betydning. Sundheds-mæssigt er der ligeledes sidegevin-ster: Indeklimaet i energioptimere-de huse med mekanisk ventilation med varmegenvinding er betydeligt bedre end i ældre bygninger.

Kræver modernisering

En anden af oplægsholderne på konferencen, Burkhard Schulze-Darup, har de sidste år renoveret flerfamiliehuse fra 1950erne og har opnået et totalenergiforbrug på kun 37 kWh/m2/år. Det er mindre, end lavenergiklasse 1 kræver.

Schulze-Darup betoner, at reno-veringer skal gøres ordentligt:

"Der skal ikke lappes – der skal moderniseres". 2

www.ecocouncil.dk

ØKOLOGISKE BYGNINGSRENOVERINGER: Man kan lære af Østrig

Plusenergihusbebyggelse i Weiz/Østrig

KO

RT

O

G G

OD

T

17

Icopal Prisen 2005 gik

til den 27-årige arkitekt,

Thomas William Lee som

blev belønnet for sit pro-

jekt 'Bunkermuseum i Fre-

derikshavn' i konkurrence

med 60 andre projekter.

Icopal Prisen er blevet ud-

delt siden 1986 og bliver

i dag regnet for den mest

prestigefyldte pris blandt

arkitektstuderende.

www.icopal.dk

'Barometer',

Dansk Byggeris nye ana-

lyse-nyhedsbrev, skriver, at

priserne på sommerhuse er

steget voldsomt i næsten

hele landet. Nu åbner et

Landsplansdirektiv mulig-

hed for udstykning af 5.132

nye sommerhusgrunde i

udvalgte kommuner. Det

vil dog ikke, som vurderet

af flere analytikere, føre til

kraftige prisfald generelt.

Prisdannelse på som-

merhus er nemlig først og

fremmest forbundet med

herlighedsværdier og et

politisk ønske om at skåne

natur og miljø i landet mod

den belastning, sommer-

husområderne giver.

www.danskbyggeri.dk/

barometer

Dansk Byggeri, Tekniq

og HTS er gået sammen om

at etablere netværk, hvor

ledere på tværs af faggrup-

per kan udveksle erfaringer

og lære af hinandens måde

at drive virksomhed på.

www.danskbyggeri.dk

www.tekniq.dk

www.hts.dk

af MARIE-LOUISE DETH PETERSEN, mdp@danskbyggeri.dk

. Den 3. maj 2006 uddeles prisen på Dansk Byggeris repræsentant-skabsmøde i København, og Dansk Byggeri er på udkig efter nytænk-ning og spændende uddannelses-initiativer, der frem mer læring og udvikling af bygge- og anlægsom-rådets virksomheder.

Dansk Byggeris Uddannelsespris kan uddeles til personer, virksom-heder eller institutioner som på-skønnelse for en særlig og nyska-

DANSK BYGGERIS UDDANNELSESPRIS 2006:Kender du modtageren?

bende indsats på uddannelses-området. Prisen kan fx motiveres med pædagogisk nytænkning, ek-semplarisk skoledrift eller særlige initiativer rettet mod bygge-, an-lægs- og byggeindustriområdets virksomheder. Prisen er ud over æren på 25.000 kr.

Kandidater til prisen

Alle kan indsende forslag til, hvem der skal modtage Dansk Byggeris uddannelsespris. Forslaget skal angive, hvem der foreslås, og skal

være en kort begrundelse med be-skrivelse af forventet virkning eller opnåede resultater.

Forslag til modtagere af uddan-nelsesprisen sendes senest den 6. februar 2006 til:Dansk Byggeri att. Marie-Louise Deth PetersenPostboks 21251015 København 2

Arbejder din virksomhed med mangfoldighed?

af KATRINE ROMME, kar@danskbyggeri.dk

. Ved bygge- og anlægsvirksomhed steg timefortjenesten for arbejdere og funktionærer under ét med 2,8 % fra 3. kvartal 2004 til 3. kvartal 2005. Det var samme stigningstakt som på hele DA-området.

"På baggrund af den høje byg-ge- og anlægsaktivitet havde man nok forventet, at stig ningen i time-fortjenesten ved bygge- og anlægs-virksomhed var større end på hele DA-området," siger specialkonsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, i en kommentar til de nye tal.

Hvis man imidlertid ser på den kvartalsvise udvikling, så skiller byg-ge- og anlægsvirksomhed sig tyde-ligt ud fra de øvrige hovedbrancher. Fra 2. til 3. kvartal 2005 steg time-fortjenesten ved byg ge- og anlægs-

LØNTAL:Moderat lønudvikling i 3. kvartal 2005

virksomhed med 1,0% mod 0,3% ved fremstillingsvirksomhed, 0,3% ved serviceprægede erhverv og 0,4 pct. på hele DA-området

Blandt årsagerne til den mode-rate stigning i lønudviklingen peger Finn Bo Frandsen på følgende:

"For det første lever vi i et la-vinflationssamfund, hvor vi i fle-re år er blevet vant til forholdsvis lave løn- og prisstigninger. Der-for forventer man, at lønninger-ne kun stiger med nogle ganske få pro cent. Forventningerne om la-ve lønstigninger bliver med andre ord indfriet."

"For det andet må vi ikke glem-me, at der i år 2000 var 5.000 fle-re i arbejde ved bygge- og an lægs-virksomhed end i 2005. Hovedpar-ten af de 5.000 personer har fået

ansæt tel se i andre brancher (mens de øvrige er pensioneret eller le-dige). Mange af disse forhen væ ren-de byg ningsarbejdere vender tilba-ge til bygge- og anlægsbranchen, når der er gode tider."

"For det tredje er fortjenesten ved bygge- og anlægsvirksomhed i forvejen på et højt niveau. Det vil kunne medføre at, hvis en arbej-der stiller krav om markante løn-stigninger, så kan han risi kere, at arbejdsgiveren i stedet vælger at ansætte en arbejder fra et nabo-land. - Der er allerede be skæftiget udenlandske arbejdere ved bygge- og anlægsvirksomhed her i landet. Det vil sige, at EU’s indre marked er begyndt at virke for så vidt an-går arbejdsmarkedet." 2

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

. For tredje år i træk skydes konkurrencen om Danmarks erhvervspris om ligebehandling og mangfoldighed i gang. Den hedder MIA-Prisen – for Mangfoldighed i Arbejdslivet – og bag den står Institut for Men-neskerettigheder, som stiftede prisen i 2003 for at fremme mangfol-dighed og imødekomme virksomhedernes manglende kendskab til lovgivningen på området.

"Gennem vores samarbejde med virksomheder, fagforeninger og organisationer ved vi, at mange danske arbejdspladser helt klart ger-ne vil gøre en forskel", siger Birgitte Kofod Olsen, Institut for Menne-skerettigheder

Indstilling til MIA-Prisen er åben fra november 2005 frem til 31. januar næste år. Prisoverrækkelsen finder sted 30. marts i Børssalen i København. 2

www.miapris.dk / www.mangfoldighed.dk

16

Mulighederne

for udlicitering er utal-

lige. Det mener Handel,

Transport & Service, Dansk

Handel & Service, Dansk

Byggeri og Håndværksrå-

det, som opfordrer til at de

nyvalgte borgmestre sender

drift og vedligeholdelse af

skoler, idrætsanlæg, svøm-

mehaller og plejehjem i

udbud blandt private leve-

randører. Det fremgår af en

artikel i ErhvervsBladet.

www.erhvervsbladet.dk

Special-konsulent Finn

Bo Fransen, Dansk Byggeri

er fuldstændig enig med

rigsstatistiker Jan Plovsing,

Danmarks Statistik, når

han siger, at det haster

med at få gennemført den

nye byggeregisterlov, som

skal skabe fundamentet

for retvisende statistik for

byggesektoren. Problemet

er, at det er decentralt

kommunalt ansvar, og

at mange kommuner er

stærkt forsinkede. Ifølge

Nationalbankens cheføko-

nom, Anders Møller Chri-

stensen, er statistikken er

ikke bare misvisende, men

stærkt misvisende. Finn Bo

Fransen påpeger, at det er

højst uheldigt, at tallene

for byggeriet lige nu er så

usikre, når netop byggeriet

er en af de store sektorer,

som er i størst fare for at

opleve mangel på arbejds-

kraft.

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN,mic@danskbyggeri.dk, foto JØRGEN WITVED

. På årsmødet i Byggeriets Evalu-erings Center gennemgik direktør Curt Liliegreen resultaterne af to års evalueringsarbejde.

Her fremgik det, at byggevirk-somhederne på en skala fra 1 til 5 får karakteren 3,4 (middelgode præ-station), når kunderne skal vurdere tilfredsheden med virksomheder-nes arbejde.

Han understregede, at tallet dækker over store variationer fra virksomhed til virksomhed. Fra det fremragende og til det helt uanta-gelige. Analysen baserer sig på 377 gennemførte interview.

af FINN BO FRANDSEN, fbf@danskbyggeri.dk

. "Strukturreformen vil medføre større kommunale entreprenør-afdelin ger, som vil få mulighed for at udvide aktiviteterne og dermed true de private entrepre nø rer i lo-kalområdet," slog Vejbygningssekti-onens formand, Knud Erik Kastrup,

BYGGERIETS EVALUERINGS CENTER:Første resultater præsenteret

Plads til forbedring

Til gengæld var resultaterne fra de andre områder af evalueringen knapt så imponerende. Virksomhederne har fx svært ved at overholde tids-fristerne. Selv om det lykkes dem at aflevere til den aftalte tid, så kniber det, når den såkaldte 'mo-ralske' afslutning af byggeriet skal lægges til grund. Altså den tid, der går, inden mangelafhjælpningen er afsluttet. Her er tallet 109 sva-rende til, at gennemsnittet af virk-somhederne overskrider tidsfristen med ca. 10 %.Også i kategorierne for mangler har virksomhederne svært ved at stå distancen.

Endelig klarer virksomheder-ne sig nogenlunde på arbejdsmil-jøområdet.

I november havde centret ind-gået knapt 1.000 evalueringsaftaler. 153 virksomheder har faktablade – i alt er der udsendt 255 af slagsen. 36 virksomheder råder over en ka-rakterbog. 2

www.byggeevaluering.dk

Økonomi- og erhvervsminister Bendt

Bendtsen roste det hidtidige arbejde med

nøgletalssystemet, som han gerne ser udvi-

det til også at omfatte rådgivere og bygher-

rer. Her er ministeren sammen med direktør

Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Cen-

ter ( tv) på centrets årsmøde

VEJBYGNINGSSEKTIONENS GENERALFORSAMLING:Strukturreformen kan true de private entreprenører

fast på sektionens generalforsam-ling og fortsatte:

"Da specialisering og arbejds-deling øger velfærden i samfundet, skal kommunerne koncentrere sig om deres kerneopgaver som bestil-lere, og overlade de andre opgaver til de private entreprenører."

Knud Erik Kastrup, der er teknisk direktør i Arkil A/S, blev genvalgt til formand, og sektionen fejrede efterfølgende sit 35 års jubilæum ved et festligt arrangement, hvor ægtefællerne deltog. 2

www.vejbygningsektionen.dk

tekst og foto HENNING GÜLDENSTEIN, henning@ecocouncil.dk

. 430 byggeeksperter fra 12 europæ-iske lande fandt i oktober sammen for at udveksle de nyeste udviklin-ger inden for bæredygtigt byggeri. "Økologiske bygningsrenoveringer" var overskriften på konferencen, der blev afholdt i Weiz i den østrigske delstat Steiermark.

I delstaten har der de seneste år nærmest været en byggerevo-lution i gang. Tendensen går alle-rede mod såkaldte plusenergihuse

– passivhuse, der ved hjælp af sol-celler producerer mere energi, end beboerne bruger. 22 sådanne boli-ger er i år opført i Weiz. Østrigs mod på at eksperimentere vises også af et andet plusenergihus, der drejer sig med solen.

Delstaterne støtter

Bæredygtige byggeprojekter skyder op overalt i alpelandet på grund af delstaternes støtteordninger. På konferencen blev der præsenteret en tysk undersøgelse, der beskriver virkemidler og effekter af en større

renoveringsindsats. Forøget reno-vering – eller modernisering – af bygningsmassen er samfundsøko-nomisk ønskværdig. Det sparer mil-liarder af årlige driftsomkostninger og øger beskæftigelsen.

Undersøgelsen påviser endvide–re en energibesparelse på 29% in-den 2020, som har både økonomisk og økologisk betydning. Sundheds-mæssigt er der ligeledes sidegevin-ster: Indeklimaet i energioptimere-de huse med mekanisk ventilation med varmegenvinding er betydeligt bedre end i ældre bygninger.

Kræver modernisering

En anden af oplægsholderne på konferencen, Burkhard Schulze-Darup, har de sidste år renoveret flerfamiliehuse fra 1950erne og har opnået et totalenergiforbrug på kun 37 kWh/m2/år. Det er mindre, end lavenergiklasse 1 kræver.

Schulze-Darup betoner, at reno-veringer skal gøres ordentligt:

"Der skal ikke lappes – der skal moderniseres". 2

www.ecocouncil.dk

ØKOLOGISKE BYGNINGSRENOVERINGER: Man kan lære af Østrig

Plusenergihusbebyggelse i Weiz/Østrig

KO

RT

O

G G

OD

T

17

Icopal Prisen 2005 gik

til den 27-årige arkitekt,

Thomas William Lee som

blev belønnet for sit pro-

jekt 'Bunkermuseum i Fre-

derikshavn' i konkurrence

med 60 andre projekter.

Icopal Prisen er blevet ud-

delt siden 1986 og bliver

i dag regnet for den mest

prestigefyldte pris blandt

arkitektstuderende.

www.icopal.dk

'Barometer',

Dansk Byggeris nye ana-

lyse-nyhedsbrev, skriver, at

priserne på sommerhuse er

steget voldsomt i næsten

hele landet. Nu åbner et

Landsplansdirektiv mulig-

hed for udstykning af 5.132

nye sommerhusgrunde i

udvalgte kommuner. Det

vil dog ikke, som vurderet

af flere analytikere, føre til

kraftige prisfald generelt.

Prisdannelse på som-

merhus er nemlig først og

fremmest forbundet med

herlighedsværdier og et

politisk ønske om at skåne

natur og miljø i landet mod

den belastning, sommer-

husområderne giver.

www.danskbyggeri.dk/

barometer

Dansk Byggeri, Tekniq

og HTS er gået sammen om

at etablere netværk, hvor

ledere på tværs af faggrup-

per kan udveksle erfaringer

og lære af hinandens måde

at drive virksomhed på.

www.danskbyggeri.dk

www.tekniq.dk

www.hts.dk

af MARIE-LOUISE DETH PETERSEN, mdp@danskbyggeri.dk

. Den 3. maj 2006 uddeles prisen på Dansk Byggeris repræsentant-skabsmøde i København, og Dansk Byggeri er på udkig efter nytænk-ning og spændende uddannelses-initiativer, der frem mer læring og udvikling af bygge- og anlægsom-rådets virksomheder.

Dansk Byggeris Uddannelsespris kan uddeles til personer, virksom-heder eller institutioner som på-skønnelse for en særlig og nyska-

DANSK BYGGERIS UDDANNELSESPRIS 2006:Kender du modtageren?

bende indsats på uddannelses-området. Prisen kan fx motiveres med pædagogisk nytænkning, ek-semplarisk skoledrift eller særlige initiativer rettet mod bygge-, an-lægs- og byggeindustriområdets virksomheder. Prisen er ud over æren på 25.000 kr.

Kandidater til prisen

Alle kan indsende forslag til, hvem der skal modtage Dansk Byggeris uddannelsespris. Forslaget skal angive, hvem der foreslås, og skal

være en kort begrundelse med be-skrivelse af forventet virkning eller opnåede resultater.

Forslag til modtagere af uddan-nelsesprisen sendes senest den 6. februar 2006 til:Dansk Byggeri att. Marie-Louise Deth PetersenPostboks 21251015 København 2

Arbejder din virksomhed med mangfoldighed?

af KATRINE ROMME, kar@danskbyggeri.dk

. Ved bygge- og anlægsvirksomhed steg timefortjenesten for arbejdere og funktionærer under ét med 2,8 % fra 3. kvartal 2004 til 3. kvartal 2005. Det var samme stigningstakt som på hele DA-området.

"På baggrund af den høje byg-ge- og anlægsaktivitet havde man nok forventet, at stig ningen i time-fortjenesten ved bygge- og anlægs-virksomhed var større end på hele DA-området," siger specialkonsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, i en kommentar til de nye tal.

Hvis man imidlertid ser på den kvartalsvise udvikling, så skiller byg-ge- og anlægsvirksomhed sig tyde-ligt ud fra de øvrige hovedbrancher. Fra 2. til 3. kvartal 2005 steg time-fortjenesten ved byg ge- og anlægs-

LØNTAL:Moderat lønudvikling i 3. kvartal 2005

virksomhed med 1,0% mod 0,3% ved fremstillingsvirksomhed, 0,3% ved serviceprægede erhverv og 0,4 pct. på hele DA-området

Blandt årsagerne til den mode-rate stigning i lønudviklingen peger Finn Bo Frandsen på følgende:

"For det første lever vi i et la-vinflationssamfund, hvor vi i fle-re år er blevet vant til forholdsvis lave løn- og prisstigninger. Der-for forventer man, at lønninger-ne kun stiger med nogle ganske få pro cent. Forventningerne om la-ve lønstigninger bliver med andre ord indfriet."

"For det andet må vi ikke glem-me, at der i år 2000 var 5.000 fle-re i arbejde ved bygge- og an lægs-virksomhed end i 2005. Hovedpar-ten af de 5.000 personer har fået

ansæt tel se i andre brancher (mens de øvrige er pensioneret eller le-dige). Mange af disse forhen væ ren-de byg ningsarbejdere vender tilba-ge til bygge- og anlægsbranchen, når der er gode tider."

"For det tredje er fortjenesten ved bygge- og anlægsvirksomhed i forvejen på et højt niveau. Det vil kunne medføre at, hvis en arbej-der stiller krav om markante løn-stigninger, så kan han risi kere, at arbejdsgiveren i stedet vælger at ansætte en arbejder fra et nabo-land. - Der er allerede be skæftiget udenlandske arbejdere ved bygge- og anlægsvirksomhed her i landet. Det vil sige, at EU’s indre marked er begyndt at virke for så vidt an-går arbejdsmarkedet." 2

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

. For tredje år i træk skydes konkurrencen om Danmarks erhvervspris om ligebehandling og mangfoldighed i gang. Den hedder MIA-Prisen – for Mangfoldighed i Arbejdslivet – og bag den står Institut for Men-neskerettigheder, som stiftede prisen i 2003 for at fremme mangfol-dighed og imødekomme virksomhedernes manglende kendskab til lovgivningen på området.

"Gennem vores samarbejde med virksomheder, fagforeninger og organisationer ved vi, at mange danske arbejdspladser helt klart ger-ne vil gøre en forskel", siger Birgitte Kofod Olsen, Institut for Menne-skerettigheder

Indstilling til MIA-Prisen er åben fra november 2005 frem til 31. januar næste år. Prisoverrækkelsen finder sted 30. marts i Børssalen i København. 2

www.miapris.dk / www.mangfoldighed.dk

21

. Amtsformand Claus Larsen havde det store smil på, da han bød velkommen til den velop-lagte minister, der på fynsk hjemmebane både kom med rosende ord, selvransagelse og per-spektiver på fremtiden for den danske bygge- og anlægsbranche. Fokus i talen var branchens rammevilkår og de mange udfordringer, som branchen står midt i.

Det går godt

Bendt Bendtsen lagde ud med at konstatere,

at byggeaktiviteten er på et flot højt niveau, og at det ser ganske fornuftigt ud. "Der er ik-ke noget i sol og stjerner på, at regeringen vil lave et økonomisk indgreb for at dæmpe ak-tiviteten. Vi er inde i en udvikling, hvor det går godt, men vi skal blive ved med at op-pe os. Det er i de gode tider, at vi skal se på fremtiden."

Og en del af fremtiden ligger ifølge Bendt Bendtsen i en øget digitalisering af bygge-branchen. I den forbindelse udtrykte han en

Samspillet mellem de offentlige myndigheder og den

dansk bygge- og anlægsbranche var det gennemgående

tema i økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens

tale, da han i slutningen af oktober indledte konferen-

cen "Fremtiden for den fynske bygge- og anlægsbran-

che", der var arrangeret af Dansk Byggeri Fyn

fremtid

ANDERS FREDERIK GJESING, afg@danskbyggeri.dk

foto SIMON LADEFOGED

Bendt Bendtsen:

DET GÅR GODT, MEN VI SKAL OPPE OS!

Økonomi og Erhvervsminister Bendt Bendtsen hilser på amtsformand Claus Larsen

stor anerkendelse af Dansk Byggeris indsats på dette område.

"Dansk Byggeri har taget førertrøjen på for at virkeliggøre det digitale byggeri. Dansk Byg-geri har vist, at organisationens medlemsvirk-somheder er klar til at gå foran, og det vil jeg gerne kvittere for."

I samme åndedrag fortalte Bendt Bendt-sen, at der er sat flere digitaliseringsprojekter i søen for at lette arbejdet i bygge- og anlægs-virksomhederne. Blandt andet nævnte han di-gitalisering af ansøgninger om byggetilladel-ser. Dette ville kunne lette sagsbehandlingen i kommunerne og dermed forhåbentlig ned-bringe sagsbehandlingstiden.

OPP skal op i gear

I talen var der også tid til selvransagelse, og Bendt Bendtsen beklagede, at udviklingen på OPP-området ikke er nået længere.

"Jeg er ærgerlig over, at vi ikke har fået mere gang i OPP, men det er faktisk regeringens egen skyld, så vi skal tage os mere sammen for at få gang i OPP. Der nogle problematikker, som vi straks skal løse, så der kan komme mere drive på det område."

Der er grund til at glæde sig over denne ud-melding, som Bendt Bendtsen her kom med, for OPP-området har længe været præget af en manglende afklaring omkring vigtige elemen-ter af finansie rings modellen.

Kommunale entreprenører

Kommunernes egne entreprenørafdelinger eller selskaber fik drøje hug med på vejen. Blandt andet sagde Bendt Bendtsen, at det ikke er meningen, at kommunerne skal dri-ve forretning for borgernes penge. Ministeren slog fast, at der skal laves klarere rammer for kommunerne:

"Vi skal have nogle nye love om, hvad kom-munerne må og ikke må."

Administrative byrder

Afslutningsvis gentog Bendt Bendtsen regerin-gens mål om at nedbringe de administrative byrder, som de offentlige myndigheder pålæg-ger virksomhederne.

"Min ambition er, at virksomhederne kun skal indberette data én gang - så må det of-fentlige sørge for at sende data rundt til de myndigheder, der skal bruge dem. Målet er stadig at nedbringe de administrative byrder med 25% inden 2010, og det er noget, vi kæm-per for hver eneste dag."

Med disse ord gav han bolden op til spørgs-mål og debat, og blandt tilhørerne skortede det ikke på lyst til at få ministerens svar på spørgs-mål om alt fra brotakster til det offentliges an-svar som foregangsbygherre. 2

www.oem.dk

22

ELDORADO FOR DANSKE BYGGEMATERIALER I IRLANDDet irske byggeri har i flere år haft god vind i sejlene. Det kan komme

danske virksomheder til gode

irland

ANITA KUROWSKA LARSEN, anl@danskbyggeri.dk, fotos CONSTRUCTION INDUSTRY FEDERATION, IRLAND; IDEALCOMBI A/S

. Boligbyggeriet i Irland ligger på et enormt højt niveau. De bygger næsten tre gange så meget som i Danmark, på trods af at Irland kun har ca. 4 mio. indbyggere.

Det er der flere årsager til. Før EU var Irland et fattigt land. Det har ændret sig markant efter en kraftig tilførsel af EU-midler, som for alvor fik økonomilokomotivet til at rulle. Uden at løn-ningerne og inflationen eksploderede.

Samtidig er selskabsskatten og personskat-ten de laveste i EU, og befolkningen er både meget ung og oven i købet under en dynamisk udvikling pga. stor indvandring. Disse gode be-tingelser betyder bl.a at der er et enormt be-hov for flere boliger, og der er penge i sam-fundet til at købe dem.

Irerne har svært ved at følge mentalt med i denne hurtige udvikling. På den ene side er der glæde over, at den voldsomme arbejdsløshed, der hærgede landet for blot 15-20 år siden, nu er reduceret til én af de laveste i Europa. På den anden side er der bekymring og hovedrysten over eksplosionen i huspriserne. Siden 1997 er priserne tredoblet. Lige som i Danmark er det næsten umuligt at komme ind på ejendomsmar-kedet, hvis man er førstegangskøber.

Succes!

At den smaragdgrønne ø byder på gode mulig-heder for danske producenter af byggemate-rialer og -komponenter, har to af Dansk Byg-geris medlemmer allerede oplevet. Storke Vin-duer A/S og Ideal Combi A/S' forhandlere har for nylig åbnet et fælles showroom og kontor i udkanten af Dublin. Og begge firmaer har haft rivende succes.

terne an som konkurrentprodukt, eller endda som et muligt emne til et kopiprodukt.

Personlige relationer

Når man er klar, arrangeres der møder med de udvalgte udenlandske virksomheder. Et godt råd fra Bent Søgaard:

"Man tager en dyb og alvorlig snak med de folk, man har i kikkerten. Ud over det tekniske og det økonomiske, som selvfølgelig skal være i orden, skal man også huske de menneskeli-ge relationer. Kemien skal passe."

Herefter er der kun opfølgning, opfølgning og atter opfølgning. Danske virksomheder kan have en tendens til at læne sig tilbage, især, hvis samarbejdet går godt. Dermed tager man først kontakt til sine partnere, når tingene be-gynder at gå skævt. Og det er en sikker opskrift på nederlag. Både kunderne og partnerne skal plejes, og det betyder, at man skal afsætte tid til besøg. Uanset, hvor travlt man måtte have det på hjemmemarkedet. 2

På bare tre et halvt år har England og Ir-land tegnet sig for en tredjedel af Ideal Com-bis omsætning, og i dag ligger 12-14% af deres omsætning i Irland. Ud over, at det irske mar-ked har haft en enorm vækst de sidste år, kan Bent Søgaard fra Ideal Combi pege på et par andre årsager til virksomhedens succes:

"Opbygningen af eksport til et nyt marked tager tid. Man skal have masser af tålmodig-hed - det kommer ikke i løbet af et år. Man må gå 100% ind i det, ellers bliver det aldrig en succes", siger Bent Søgaard og tilføjer:

"Det er et andet sprog og en anden kul-tur, og man skal være ordentlig forberedt. Alt kampagnemateriale og hjemmeside skal oversættes til og være tilgængeligt på en-gelsk. Og man skal have medarbejdere, der kan tale sproget."

Samarbejdspartnere alfa og omega

Tit og ofte vil en eksportsucces være afhængig af, om man har fundet de rette samarbejds-partnere på det fremmede marked. Der er flere måder at finde potentielle samarbejdsemner på. En af dem er at lave en partnersøgning, hvor virksomheden fortæller ambassaden om, hvad de kan, hvad de vil på det udenland-ske marked, og nøjagtigt hvilken type sam-arbejdspartner de er på udkig efter.

Når man har fået en række potentielle virk-somhedsemner linet op, skal der først og frem-mest grundig research til: Virker virksomheden troværdig, og hvad er virksomhedens inte-resse i at mødes med det danske firma? Man kan fx opleve, at en udenlandsk virksomhed måske snarere er interesseret i at se produk-

N21 Ballycarty/Tralee er et af de vejprojekter, der blev færdige i 2005 Smithfield Tower & Block i Dublin er kun et af de kommercielle byggerier,

IdealCombi har leveret vinduer til

23

Mens Danmark plages af den ene

'efterslæbsskandale' efter den anden

på trafikområdet, med

Banedanmark og kilometerlange

bilkøer, har Irland taget anderledes

politisk ansvar for investeringer i

landets infrastruktur

af ANITA K. LARSEN, anl@danskbyggeri.dk

. I den irske 'syvårsplan' – National Develop-ment Plan 2000-2006, indgår infrastruktur som et selvstændigt område.

Planen er en strategisk ramme, et værktøj, der udstikker vejen. Samtidig er planen en po-litisk forpligtelse, der sikrer midlerne til at gen-

Irland poster milliarder i infrastruktur

nemføre de planlagte tiltag – i alt ca. 390 mia. kr. over syv år. En pæn del af disse midler går til investeringer i infrastruktur.

Vejnettet

96% af passagertrafikken og ca. 90% af godstra-fikken foregår i dag på Irlands vejnet. Derfor er der i syvårsplanen afsat knap 45 mia. kr. - med 9,5 mia. kr. som OPP-midler - til at udvide, for-bedre og vedligeholde vejnettet i Irland.

Alene i 2005 er der tale om 10,6 mia. kr. til færdiggørelse af otte projekter på i alt 42,5 km, og samtidig skal der igangsættes 18 nye pro-jekter på i alt knap 154 km i gang. Fire af pro-jekterne udbydes som OPP. Til sammenligning var anlægsudgiften til investeringer i vejnettet i Danmark 4,4 mia. kr. i 2003.

Offentlig transport

Planen indebærer, at der skal investeres næ-sten 22,5 mia. kr. Mere end halvdelen går til skinnenettet, resten til busser. Planen sætter især fokus på Dublin-området, da hovedsta-dens transportflaskehalse 'truer' landets øko-nomiske udvikling.

Også en Dublin-metro er i støbeskeen – 70 km lang, med 14 km tunnel og en pris på om-kring 46,8 mia. kr. Men metroen er kun ét af de initiativer, der skal sikre en fremtid med bedre offentlig transport. Der er også tale om en let-bane, forbedringer af S-tognettet og en bety-delig udvidelse af busnettet. Og der lægges stor vægt på at gøre skiftene mellem de forskellige offentlige transportformer lettere.

Dublin Transportation Office har udarbej-det en strategiplan frem til 2016, og da en stor del af de planlagte aktiviteter skal finansieres via OPP, er der allerede nu betydelig interesse fra internationale aktører.

Danske aktiviteter

Arkils irske datterselskab, Arkil Ltd., fremstil-ler og udlægger asfalt fra fabrikker og driver desuden en omfattende stenbrudsvirksom-hed. Også de mærker den stigende aktivitet på det irske marked.

Per Kjærsaard, Arkil A/S, siger om udviklin-gen: "Irland har været et marked i vækst si-den 1991, hvor vi startede. Nu kan vi mærke, at omkostningerne stiger og konkurrencen bliver hårdere. Men det er altid rart at konkurrere et sted, hvor markedet er i vækst."

Selv om han ikke helt kan lade være med at spørge sig selv, hvor længe de store vækstrater vil fortsætte, er Per Kjærsgaard ikke afvisende over for en fortsat udvidelse af aktiviteterne:

"Vi ser stadig store muligheder på det ir-ske marked." 2

www.ndp.ie/www.arkil.dk

Da Irland ikke har en stor inden-

landsk produktion af byggemate-

rialer, importeres det meste, og en

eventuel præference over for egne

produkter er ikke et argument, man

møder

af PER LINDHOLM, Handelsrådgiver, AMBASSADEN I DUBLIN, red@danskbyggeri.dk

. Danmark fremhæves i irske medier hoved-sagligt i meget positive vendinger. Med et irsk valg indenfor de næste ca. 18 måneder er valg-kampen så småt gået i gang. Og her er det en lang række velfærdsgoder, som de irske politi-kere forsøger at sælge sig selv på over for væl-gerne. Danmark bliver jævnligt nævnt som et foregangsland indenfor såvel sundhedsvæsenet som børnepasning og ældreforsorg. Men også danske byggeprodukter har generelt et godt

Mange muligheder for danske virksomhederry som værende af høj byggeteknisk kvalitet til rimelige priser.

Rigt men bagud

Målt pr. indbygger er Irland det andet rigeste land i verden efter Luxembourg. Men de har et alvorligt efterslæb på en række velfærdsgoder, som man nu er begyndt at rette op på. Det er forventningen, at der over de kommende år bl.a. skal bygges vuggestuer og børnehaver.

Et andet område, som man på trods af go-de hensigter, ikke har fået gjort nok ved de se-nere år, er det sociale boligbyggeri. Det vil i de kommende år, med stor sandsynlighed, få til-ført markante midler.

Private boliger

Derudover er det især lejlighedsbyggeriet, som i disse år eksploderer. Irerne er traditionelt set ikke vant til at bo i lejligheder. Men med grund-priser i og omkring storbyerne, der ikke læn-

gere kan betales med almindelige lønninger, ser flere og flere unge familier sig nødsaget til at overveje denne boligform frem for at bo i huse langt fra centrum af storbyerne.

Havnefronterne

Danmark og Irland har det fællestræk, at en meget stor andel af de største byer ligger direkte ud til åbent vand. Danmark har på baggrund af udviklingen af havnefronterne i København og Århus fået et ry som værende arkitektonisk blandt de bedste, når det gælder omdannel-sen af de gamle havneanlæg til nye og meget attraktive bolig- og kontorområder. Her kan danske firmaer have en klar fordel. 2

www.ambdublin.um.dk

www.um.dk/da/menu/

Eksportraadgivning/

KomIGangMedEksport

Glen of the Downs rundkørslen på N11 i Syddublin. I 2004 blev der bygger 14 km på N11,

i 2005 blev yderligere 23 km igangsat

22

ELDORADO FOR DANSKE BYGGEMATERIALER I IRLANDDet irske byggeri har i flere år haft god vind i sejlene. Det kan komme

danske virksomheder til gode

irland

ANITA KUROWSKA LARSEN, anl@danskbyggeri.dk, fotos CONSTRUCTION INDUSTRY FEDERATION, IRLAND; IDEALCOMBI A/S

. Boligbyggeriet i Irland ligger på et enormt højt niveau. De bygger næsten tre gange så meget som i Danmark, på trods af at Irland kun har ca. 4 mio. indbyggere.

Det er der flere årsager til. Før EU var Irland et fattigt land. Det har ændret sig markant efter en kraftig tilførsel af EU-midler, som for alvor fik økonomilokomotivet til at rulle. Uden at løn-ningerne og inflationen eksploderede.

Samtidig er selskabsskatten og personskat-ten de laveste i EU, og befolkningen er både meget ung og oven i købet under en dynamisk udvikling pga. stor indvandring. Disse gode be-tingelser betyder bl.a at der er et enormt be-hov for flere boliger, og der er penge i sam-fundet til at købe dem.

Irerne har svært ved at følge mentalt med i denne hurtige udvikling. På den ene side er der glæde over, at den voldsomme arbejdsløshed, der hærgede landet for blot 15-20 år siden, nu er reduceret til én af de laveste i Europa. På den anden side er der bekymring og hovedrysten over eksplosionen i huspriserne. Siden 1997 er priserne tredoblet. Lige som i Danmark er det næsten umuligt at komme ind på ejendomsmar-kedet, hvis man er førstegangskøber.

Succes!

At den smaragdgrønne ø byder på gode mulig-heder for danske producenter af byggemate-rialer og -komponenter, har to af Dansk Byg-geris medlemmer allerede oplevet. Storke Vin-duer A/S og Ideal Combi A/S' forhandlere har for nylig åbnet et fælles showroom og kontor i udkanten af Dublin. Og begge firmaer har haft rivende succes.

terne an som konkurrentprodukt, eller endda som et muligt emne til et kopiprodukt.

Personlige relationer

Når man er klar, arrangeres der møder med de udvalgte udenlandske virksomheder. Et godt råd fra Bent Søgaard:

"Man tager en dyb og alvorlig snak med de folk, man har i kikkerten. Ud over det tekniske og det økonomiske, som selvfølgelig skal være i orden, skal man også huske de menneskeli-ge relationer. Kemien skal passe."

Herefter er der kun opfølgning, opfølgning og atter opfølgning. Danske virksomheder kan have en tendens til at læne sig tilbage, især, hvis samarbejdet går godt. Dermed tager man først kontakt til sine partnere, når tingene be-gynder at gå skævt. Og det er en sikker opskrift på nederlag. Både kunderne og partnerne skal plejes, og det betyder, at man skal afsætte tid til besøg. Uanset, hvor travlt man måtte have det på hjemmemarkedet. 2

På bare tre et halvt år har England og Ir-land tegnet sig for en tredjedel af Ideal Com-bis omsætning, og i dag ligger 12-14% af deres omsætning i Irland. Ud over, at det irske mar-ked har haft en enorm vækst de sidste år, kan Bent Søgaard fra Ideal Combi pege på et par andre årsager til virksomhedens succes:

"Opbygningen af eksport til et nyt marked tager tid. Man skal have masser af tålmodig-hed - det kommer ikke i løbet af et år. Man må gå 100% ind i det, ellers bliver det aldrig en succes", siger Bent Søgaard og tilføjer:

"Det er et andet sprog og en anden kul-tur, og man skal være ordentlig forberedt. Alt kampagnemateriale og hjemmeside skal oversættes til og være tilgængeligt på en-gelsk. Og man skal have medarbejdere, der kan tale sproget."

Samarbejdspartnere alfa og omega

Tit og ofte vil en eksportsucces være afhængig af, om man har fundet de rette samarbejds-partnere på det fremmede marked. Der er flere måder at finde potentielle samarbejdsemner på. En af dem er at lave en partnersøgning, hvor virksomheden fortæller ambassaden om, hvad de kan, hvad de vil på det udenland-ske marked, og nøjagtigt hvilken type sam-arbejdspartner de er på udkig efter.

Når man har fået en række potentielle virk-somhedsemner linet op, skal der først og frem-mest grundig research til: Virker virksomheden troværdig, og hvad er virksomhedens inte-resse i at mødes med det danske firma? Man kan fx opleve, at en udenlandsk virksomhed måske snarere er interesseret i at se produk-

N21 Ballycarty/Tralee er et af de vejprojekter, der blev færdige i 2005 Smithfield Tower & Block i Dublin er kun et af de kommercielle byggerier,

IdealCombi har leveret vinduer til

25

ikke er usædvanligt, men udfordrende fordi tidsplanen på 13 uger er stram, og den snoe-de granittrappe har været en opgave, der har krævet erfaring og ekstra grundighed.

"Det er noget, som brolæggerne kan lide, når opgaven er lidt udfordrende. Der er virkelig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, og der skal skæres nogle meget små stykker for at få det hele til at gå op. Den snoede granit-trappe har derfor været det mest tidskrævende og udfordrende for os," fortæller Henrik Hoff-mann og forklarer:

"Det er altid spændende at få nogle op-gaver, hvor materialerne er af god kvalitet, og hvor der er nogle udfordringer for brolægger-ne i forhold til at anlægge parkeringspladser ved et storcenter, hvor der typisk ikke er de helt store faglige udfordringer." 2

www.h-hoffmann.dk

Brolægningsentreprise

Hedensted

Entreprisesum 1.600.000 kr.

Kinesiske granittrapper: 320 lbm

Betontrapper: 400 lbm.

Granitfliser: 450 kvm.

Betonfliser og sten: 2650 kvm.

Anlægsgartnerne H. Hoffmanns begrænser sig ikke kun til Århus og omegn, men har opgaver i hele Jylland. De primære ar-bejdsopgaver er vedligeholdelse, og brolægningsarbejde for virk-somheder, kommuner og bolig-foreninger.

Der er skåret helt ind til millimeteren på granittrinnene for at imødekomme arkitektens linjer.

Resultatet er et letløbende opadgående gangareal, til trods for det tunge materiale

Henrik Hoffmann er søn af firmaets grundlægger

Henning Hoffmann og har tilsynet med projektet

i Hedensted. Anlægsgartnerne har udført flere

opgaver for Banedanmark

Vejl. pris fra kr. 136.219 ekskl. moms, metallak kr. 2.497, lev.omk. kr. 2.240, momsfrit nr.pladegebyr kr. 1.180. Helårlig vægtafgift kr. 2.790-4.030. Den viste model kan være med ekstraudstyr.* Leasingydelsen er bereg-net med 20% i ekstraordinær forudbetaling, kilometerforbrug på 20.000 om året, leasingperioden er 36 mdr. For nærmere information omkring leasingydelser kontakt din Toyota-forhandler.

corolla-sportsvan.dk

Corolla SportsVan. Driftsikkerheden selvVi beklager det billige blikfang. Men man skal være økonomichef for at tænde på det, vi egentlig har på hjerte. Og dog. Driftsikkerhed er ganske vist noget, der glæder kassemesteren. Biler, der altid kan køre ud, kører nemlig også mere hjem til fi rmaet. Men for dig, der bruger halve og hele arbejdsdage bag rattet, må det ligeledes være en

tilfredsstillelse, at du kan få en arbejdsbil, der i udstyrsniveau og kom-fort er helt på højde med en personbil. SportsVan er med andre ord både veludrustet og udholdende. Hvor mange kan man sige det om?

Leasing fra kr. 1.475 pr. mdr. ekskl. moms*

SportsVan-pigen # 2

Tillad os at peppe et tørt budskab lidt op ...

Læs de fi nansielle anbefalinger

Nykredit, Ejendomsforeningen Danmark og Dansk Byggeri står bag erhvervsportal.dk, som kommer hele vejen rundt om det pro-fessionelle erhvervsejendomsmarked. Her er, hvad du har brug for – uanset om du er i markedet for køb eller leje, skal bygge nyt eller vil regne på driftsøkonomien.

på Erhvervsportal.dk

28

bliver der både plads til parcelhusbyggeri, al-menboliger, ungdomsboliger, seniorboliger, etagebyggeri m.m. - i alt 800 boliger. Der er desuden planlagt en børnehave, en nærbutik og andre bygninger til fælles glæde for om-rådets beboere.

Miljørigtigheden kommer primært til ud-tryk på tre områder. Materialevalg i byggefa-sen, reduktion af energiforbruget og reduktion af drikkevandsforbruget. Beboeren kommer ikke

til at mærke en særlig forskel, og håndværkerne skal heller ikke efteruddannes eller specialise-res synderligt for at banke byen op.

Vinduer er afgørende

Folkene, der arbejder i Stenløse Syd, er helt al-mindelige håndværkere. Selvom projektet sy-nes fremmedartet, er der ikke den store for-skel i byggeprocessen. Bruno Andersen, der er projektkoordinater, forklarer:

SKYL UD MED REGNVAND OG BO BILLIGEREMed 800 boliger sætter Stenløse Kommune nye stan—darder for miljørigtigt byggeri. Der er penge at spare for beboeren, og et nyt marked titter frem til byggefolket

agenda 21KATRINE ROMME kar@danskbyggeri.dk

foto SIMON LADEFOGED

Økonomisk gevinst Man kan godt forestille sig, at miljørig-

tigt byggeri bliver efterspurgt i de kommende år. Byggeriet i Stenløse viser sig

nemlig at være godt for pengepungen. Man skal nok ikke forvente, at den

bliver bugnende tung, men på lang sigt er der penge at spare. I Stenløse Syd

bliver boligerne opført, så de med minimum reducerer deres energiforbrug

35% i forhold til energikravet for 2006. Og Indsamling af regnvand til brug

reducerer vandforbruget med minimum 27%. Her og nu betyder det, at boli-

gerne bliver en anelse dyrere pr. kvm. Men den besparelse beboerne opnår på

el og vandregningen, kan gå til at betale den højere pris, de må give for deres

hus. Efter 14 år har de tjent pengene ind. Beboere i et parcelhus på 150 kvm

vil efter 14 år opnå en ekstra gevinst hver måned, på mellem ca. 280 og 600

kroner, alt efter hvor høj energireduktion huset har.

Der er 3 miljørigtige hovedelementer i byggeriet i Stenløse Syd2 Materialer - byggeriet vil blive opført helt uden brug af PVC og tryk-

imprægneret træ

2 Energiforbrug - boligerne vil enten blive opført, så de får en re-

duktion i energiforbruget på 35 % eller 70% (såkaldte passivhuse)

2 Reduktion af drikkevand - ved anvendelse af regnvand til toiletskyl

nedsættes forbruget af drikkevand i et parcelhus med ca. 27%

www.stenlose.dk

. Når man hiver i snoren, og cisternen begyn-der at rumle, vil det være regnvand, der drø-ner ud i toilettet i de 800 boliger, der er ved at blive opført i Stenløse Kommune. Årsagen er den, at den sjællandske kommune har be-sluttet sig for at gå foran, når det kommer til miljørigtigt byggeri.

Miniby

I ’Stenløse Syd’, som projektet er blevet døbt,

De miljørigtige huse røber sig ikke på udseendet

29

"Der er ikke noget hokus pokus i det her. Det handler egentlig bare om bedre isolering. Det betyder altså, at mere isolation er alle konstruk-tioner blevet tykkere. Fundament, gulve, mure og tag. Og så gør vinduerne en kæmpe forskel," forklarer Bruno Andersen og fortsætter:

"Hvis vi skal nå op på den ønskede isole-ringsevne, er det enormt vigtigt med nogle go-de vinduer. I Tyskland er de meget langt frem-me med den her slags byggeri, og det er her, vi har købt de fleste af vores vinduer."

Og det er ikke kun tyskerne, der er langt fremme i de miljørigtige sko. Som byggemand skal man måske rette blikket mod udlandet for at få nogle gode tip om, hvordan man hånd-terer det mulige fremtidige marked:

"Danmark er simpelthen bagefter en lang række europæiske lande. I Tyskland bygges der hele byer med miljø tænkt ind. Her i Dan-mark er der nok en tendens til, at man ikke

gør det bedre, end loven foreskriver," siger Bruno Andersen

Tramper stien for andre kommuner

De mange tiltag for at reducere energiforbruget gør, at kvadratmeterprisen er højere end nor-malt, men reduktionen af energiforbruget be-tyder, at pengene er tjent ind over 14 år.

Bruno Andersen tror, at den økonomi-ske fordel er en afgørende faktor for, at an-dre kommuner også begynder at vise interes-se for byggeriet.

"Nu ringer de jo og spørger, hvordan vi har gjort. Jeg tror godt, vi kan regne med at se lig-nende projekter i fremtiden. Og så er det jo sjovt at have været med til at lægge grundstenene for den videre udvikling," siger han.

Byggeriet skrider frem

På en halvsnusket efterårsdag ser det ikke ud

af meget. Men til trods for de tunge skyer og disen der hænger ind over bakkerne, er udsig-ten alligevel fristende. Fem-seks huse er ved at skyde op, et enkelt er helt færdigt. Men det går stærkt. Bruno Andersen fortæller:

"Jeg var ude at se på fundamentet til hu-set dér i mandags," siger han og peger på det sandfarvede træhus med små sprossevindu-er og sort tegl.

"Allerede næste gang jeg var herude, var det færdigt. De havde simpelthen det hele klar fra Sverige og bankede stort set alt op på en dag." Hele projektet løber til omkring 2009. Men al-lerede omkring nytår begynder de første fami-lier at flytte ind i de nye huse. 2

www.stenlosesyd.dk

Penge at spare på lang sigt150 kvm parcelhus med max varme-forbrug på 34 kWh/kvm (35% reduktion)

150 kvm parcelhus med max varme-forbrug på 15 kWh/kvm (75% reduktion)

Merinvestering ved opførelse af bolig 333 kr. pr. kvm Dvs. 49.950 kr. 800 kr. pr. kvm Dvs. 120.000 kr.

Simpel tilbagebetalingstid på lån til merinvestering 14,8 år 16,7 år

Måedlig ydelse på lån til investering(5% rente, 30 års realkreditlån)

Energibesparelse pr. måned

35% - 266 kr

281 kr.

70% -555 kr.

597 kr.

Netto besparelse pr. måned 15 kr. 42 kr.

Netto besparelse pr. år 180 kr. 504 kr. Beregningseksemplet er alene vejledende. Kilde WWW.STENLOSE.DK

Miljøhensynet omfatter også området, hvor boligerne

bliver opført. Grønne arealer i det naturskønne område er

en stor del af byplanen

Der er fuld gang i arbejdet i Stenløse Syd. Mange for-

skellige firmaer og håndværkere er samlet her

30

Sydneyoperaen ombygges for forelø-

bigt over 300 millioner kroner for at

føre bygværket tilbage til Jørn Utzons

oprindelige intentioner

. Der bygges bro mellem Australien og Dan-mark. Ikke bare via kongehuset, men også fordi et af de 20. århundredes mest markante bygningsværker ombygges, og projektet mar-kerer en længe søgt fredsslutning mellem Syd-ney og Jørn Utzon.

Operaen i Sydney er en af de historier, der er næsten 'larger than life'. Et umuligt byg-ningsværk, hvis to faddere aldrig har set den færdig, og en bygning, der for alvor satte en hel by på verdenskortet og gav den dynamik og fremdrift.

Det er kendt, at Jørn Utzon tog hjem og al-drig har set det færdige byggeri. Han fik kun 5000 pund i præmie for sit banebrydende for-slag. Operaen består af 10 store 'sejl', der ud-gør operaens tag. De vejer tilsammen 27.230 ton og er beklædt med 1.056.006 tagsten. Over 4,5 mio. mennesker besøger huset år-ligt, men kun godt en halv mio. gør det med en billet i hånden.

Det er mindre kendt, at idémanden til pro-jektet, chefdirigenten for Sydneys symfonior-kester, heller ikke har set bygningen. Han blev nemlig kort efter, i 1956, taget i Sydneys luft-havn med bagagen fuld af pornografiske ar-tikler, blev fyret og udvandrede.

Revitaliserede byen

Det tog 14 år at fuldføre bygningen – det var 10 år mere end planlagt. Og i 1973 ved indvielsen var prisen steget til 102 mio. australske dol-lar imod det oprindelige budget på syv - men

havde fået løst det 'umulige' problem med at bygge tagets 10 sejl.

På grund af bruddet mellem Utzon og New South Wales' regering var projektet blevet over-taget af lokale folk, som lavede utallige indven-dige ændringer. Det brud har pint australierne, og for et par år siden besluttede delstatsrege-ringen, at man ville forsones og bevilge penge til at føre byggeriet tilbage til Utzons oprinde-lige ideer – og han slog til.

Den vestlige loggia

Den mest synlige konsekvens er bygningen af den vestlige loggia, som foregår netop nu, og er det eneste udvendige projekt. Det er en 45 meter lang og 5 meter bred kollonade med ni store dør- og vinduesåbninger, som skal fø-

re lys ind i bygningen og knytte den tætte-re til havnen.

Utzon-rummet er netop færdiggjort. Her havde de australske arkitekter efter Utzon for-lod projektet i 1966, kun lavet mindre ændrin-ger, men det er nu 'ført tilbage til fremtiden': I overensstemmelse med Jørn Utzons vision men i version det 21. århundrede udført i po-leret beton, med vægtæpper og et hævet gulv af tasmansk træ med klar dansk finish.

De fire øvrige projekter er mindre gennem-gribende eller omfatter store akustiske under-søgelser, som endnu ikke er færdiggjort og som foreløbig mangler bevillinger. 2

www.sydneyoperahouse.com

www.nsw.gov.au/

SYDNEYOPERAEN FØRES TILBAGE TIL DEN OPRINDELIGE VISION

Forsoning er

Sydneys dagsorden.

Få bygværker er så på-

skønnet som operaen

i Sydney, der for alvor

satte gang i udviklingen byen. Af samme årsag

ville Sydney gerne forsones med Jørn Utzon.

www.utzon.dk

Sydney

tekst og foto OLE FARBØL, ole@reporters.dk

SYDNEYOPERAEN har seks projekter for at føre ope-

raen tilbage til den oprindelige vision, Et

par ér gennemført, et par er undervejs og

et par mangler finansiering. Det foreløbige

budget på 320 mio. kroner omfatter den

vestlige loggia, der er eneste udvendige

projekt.

www.sydneyoperahouse.com

Foyeren har en fantastisk udsigt over havnen

31

Den vestlige loggia, 45 meter lang og 5 meter bred, skal føre nyt lys ind i huset og knytte det tæt til havnen

32

. For snart fire år siden blev Lars Sønderga-ard og Bo Bach Pedersen enige om at starte en virksomhed sammen. Idéen var at tilbyde tømrermestre, entreprenører, murere og ma-lermestre udlærte svende, som kunne gå ind og afhjælpe ved akutte behov, hvis tidsram-men for en opgave var ved at skride, eller der var sygdom blandt de fastansatte. Adressen for Lars og Bos virksomhed var en spånplade under en køjeseng og et par mobiltelefoner. På en uge havde de to iværksættere en af-tale hjemme og omsætning på 1,6 millioner kroner.

I dag er spånpladen skiftet ud med 140 kvadratmeter kontorlokaler i Højberg i ud-kanten af Århus. Her driver Lars Søndergaard, Bo Bach Pedersen og Jesper Stærmose nu virksomheden med bogholder, kontorper-sonale, salgsdirektør og sidemanagerchef. Netop nu er 140 svende med Bach & Søn-dergaards logo på tøjet i gang på forskellige byggepladser, og direktøren forventer, at fir-maet har endnu flere svende om et år.

"Bare i år er vi vokset fra 70 til 140 mand. Vi kan mærke den mangel på arbejdskraft, der er overalt, fordi der bliver bygget mere og mere," siger adm. direktør Lars Søndergaard.

Styr på lejesvendeneMed mere end 300 håndværkere i databasen og 140 aktive tømrere, malere og murere i gang ude på byggepladserne har vikarbureauet Bach & Søndergaard på få år fundet en niche i bygge-branchen, som der er en stigende interesse foraf JAKOB SCHULTZ, jakob@schultzsamsoe.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN

Bach & Søndergaards

filosofi er, at kunderne sparer tid og

penge ved at hyre midlertidig arbejdskraft.

Besparelsen opstår blandt andet, fordi den

aftalte timepris dækker alle omkostninger,

samtidig med at kunderne ikke selv skal

bruge tid på at finde medarbejderne. Der-

udover er der besparelser på områder som:

Lønadministration, feriepenge, G-dage ved

afskedigelse, sygedagpenge, diæter og ud-

gifter til indkvartering.

Seriøsitet og grundighed

Fra begyndelsen har firmaets grundlæggere valgt, at linjen i virksomheden skal være professionel og seriøs. Den strategi skyldes, at vikarbranchen er broget, med mange små piratfirmaer, der tilbyder at udleje arbejds-kraft til meget lave lønninger, og som går uden om de aftaler og overenskomster, der er indgået på de forskellige områder.

"Vi er 101 procent seriøse, og vores folk er ansat på overenskomst. Det er nødvendigt, hvis du vil drive en professionel forretning og have et godt omdømme. Vi kan jo se, at det virker, for mange vender tilbage til os, når de mangler folk. Det gør de, fordi de ved, at vi leverer varen," siger Lars Søndergaard.

Udenlandsk islæt

De håndværkere, som firmaet sender ud på byggepladserne, aflønnes direkte af Bach & Søndergaard, der afregner for opgaverne til de enkelte entreprenører og tømrermestre, der har benyttet sig af firmaets service. I dag har firmaet udelukkende håndværkere på danske byggepladser, men fremtidsplanerne udelukker ikke et sats i udlandet, hvor Lon-don måske kan blive et interessant område i

forbindelse med OL i 2012. Det udenlandske islæt er der dog allerede. Firmaet har nemlig både tyske og svenske håndværkere ansat.

"Vi har valgt Tyskland og Sverige, fordi de har mange ledige håndværkere, som er meget dygtige og villige til at arbejde i Dan-mark. De arbejder på samme vilkår som de danske. De tyske håndværkere gennemgår et seks ugers danskkursus, før de sendes ud. Vi har bevidst valgt ikke at ansætte polske medarbejdere, fordi det er meget vanskeligt med de nye EU-lande. Vi skal som firma søge om opholdstilladelse, og så længe der ikke er klare retningslinjer, vil vi ikke benytte polske håndværkere, selvom de sikkert er meget dygtige," siger Jesper Stærmose, der er salgs-direktør i firmaet. Han forklarer:

"Vores kunder er fuldt ud tilfredse med alle vores håndværkere. De opdager hurtigt at den fleksibilitet, vi kan hjælpe dem med, er så god, at håndværkerne ofte fortsætter i længere perioder på byggepladserne, end det der blev indgået aftale om fra starten af." 2

www.bach-soendergaard.dk

www.danskbyggeri.dk/

arbejdskraft

Et makkerpa, hvis styrke ligger i forskelligheden. Lars Søndergård kan med sin håndværkerbaggrund

bevæge sig ubesværet på arbejdspladserne, mens Jesper Stærmose som økonom holder øje med, at

omsætningen danner det rette grundlag for firmaets målsætning

Bygningen rummede tidligere en daghøjskole,

men står snart færdig som lejligheder med År-

hus Å som nabo. Her ses formand Leo Andersen

9167 Picasso-byg-230x297.indd 1 17/11/05 8:43:17

33

CITROËN XSARA PICASSO EXCLUSIVE VAN HDi 110Inkl. aut. klimaanlæg, fartpilot, varme i forsæder, el-indfoldelige sidespejle

KR.129.990,-Mdl. leasingafgift ekskl. moms kr. 1.389,-

MANGE HESTE FOR FÅ KRONER

JUMPER 33 LH 127 HKKR. 174.990,-LEASING PR. MD. KR. 2.429,-

JUMPY 2.0 HDi 110 HKKR. 114.990,-LEASING PR. MD. KR. 1.359,-

C8 COMFORTVAN HDi 110KR. 174.990,-LEASING PR. MD. KR. 1.849,-

BERLINGO HDi 90 HKKR. 89.990,-LEASING PR. MD. KR. 949,-

www.citroen.dk

Med den kraftfulde HDi 110 turbodiesel udbygger Citroën Xsara Picasso Van sit forspring.

Den har altid været mere elegant og velkørende end gennemsnittet. Og når høj ydelse kom-

bineres med så lav en pris, har du god grund til at være lige så hurtig i vendingen som Xsara

Picasso Van. Lige nu har vi også stærke tilbud på resten af Citroëns erhvervsprogram. Kom

og hør hvordan vi kan holde din forretning bedre kørende. Velkommen hos Citroën.

*Leasing kan tilbydes alle CVR- og SE-registerede virksomheder. Leasingydelsen er ekskl. moms, inkl. lev. Leasing er fastsat til 48 mdr. 20.000 km. pr. år. 20% i ekstraordinær leasingafgift dog min. 20.000 kr. Priserne er ekskl. moms og lev. kr. 3.420 og gælder ved levering inden 31.12.05. Brændstofforbrug v/bl. kørsel 7,8-15,2 km/l. CO2 178-301 g/km. Tilbudene gælder hos de Citroën-forhandlere, der deltager i kampagnen. Tilbudet kan ikke kombineres med andre særaftaler med rabatydelse. Den viste model er inkl. ekstraudstyr mod en tillægspris. Forbehold for prisændringer og trykfejl.

9167 Picasso-byg-230x297.indd 1 17/11/05 8:43:17

34

VINTERTILBUDVINTERTILBUDVARMEOVN ELMASTER 4,5 – 9KWIntet ilt-forbrug.Kan anvendes i rum uden ventilation.Velegnet til konstant brug.Støjsvag.2 varmetrin.Kan stables.

88.1490.300Normalpris kr. 1.136,-

TILBUD . . . . . . . . . . 848,-

Alle

prise

r er e

xcl. m

om

s. Der ta

ges fo

rbehold

for æ

ndrin

ger o

g e

ventu

elle

trykfe

jl.

VINTERMÅTTER• Kraftig kvalitet • Lang levetid • God økonomi

Str. 1,35 x 3 m

88.1492.950Normalpris kr. 2.310,-

TILBUD V/KØB AF 10 STK. PR. STK. 1.598,-

INFRAVARMER MASTER XL9Til opvarmning, optøning og tørring. Nyudviklet model med justerbar varmeretning. Dieseldrevet.• Enkel betjening • Lugtfri forbrænding• Sikkert forbrændingssystem • Minimal vedligeholdelse • Grundfos brændstofpumpe

Kapacitet: 37.000 KcalBrændstofforbrug: 3,75 ltr./timenTankindhold: 60 ltr.Vægt: 62 kg.88.1490.900

Normalpris kr. 17.995,-

TILBUD . . . 12.995,-

PTS/AO-Servicentre: Albertslund 7028 0001 · Amager 7028 0710 · Esbjerg 7028 0650 · Hillerød 7028 0720 · Holbæk 7028 0724 · Holstebro 7028 0745 · Kolding 7028 0747Nykøbing F 7028 0732 · Næstved 7028 0727 · Odense 7028 0750 · Randers 7028 0752 · Rønne 7028 0731 · Aabenraa 7028 0734 · Aalborg 7028 0740 · Århus 7028 0760

10 STK.10 STK.

CITROËN XSARA PICASSO EXCLUSIVE VAN HDi 110Inkl. aut. klimaanlæg, fartpilot, varme i forsæder, el-indfoldelige sidespejle

KR.129.990,-Mdl. leasingafgift ekskl. moms kr. 1.389,-

MANGE HESTE FOR FÅ KRONER

JUMPER 33 LH 127 HKKR. 174.990,-LEASING PR. MD. KR. 2.429,-

JUMPY 2.0 HDi 110 HKKR. 114.990,-LEASING PR. MD. KR. 1.359,-

C8 COMFORTVAN HDi 110KR. 174.990,-LEASING PR. MD. KR. 1.849,-

BERLINGO HDi 90 HKKR. 89.990,-LEASING PR. MD. KR. 949,-

www.citroen.dk

Med den kraftfulde HDi 110 turbodiesel udbygger Citroën Xsara Picasso Van sit forspring.

Den har altid været mere elegant og velkørende end gennemsnittet. Og når høj ydelse kom-

bineres med så lav en pris, har du god grund til at være lige så hurtig i vendingen som Xsara

Picasso Van. Lige nu har vi også stærke tilbud på resten af Citroëns erhvervsprogram. Kom

og hør hvordan vi kan holde din forretning bedre kørende. Velkommen hos Citroën.

*Leasing kan tilbydes alle CVR- og SE-registerede virksomheder. Leasingydelsen er ekskl. moms, inkl. lev. Leasing er fastsat til 48 mdr. 20.000 km. pr. år. 20% i ekstraordinær leasingafgift dog min. 20.000 kr. Priserne er ekskl. moms og lev. kr. 3.420 og gælder ved levering inden 31.12.05. Brændstofforbrug v/bl. kørsel 7,8-15,2 km/l. CO2 178-301 g/km. Tilbudene gælder hos de Citroën-forhandlere, der deltager i kampagnen. Tilbudet kan ikke kombineres med andre særaftaler med rabatydelse. Den viste model er inkl. ekstraudstyr mod en tillægspris. Forbehold for prisændringer og trykfejl.

9167 Picasso-byg-230x297.indd 1 17/11/05 8:43:17

36

Bygteq it har investeret et tocifret

millionbeløb i udviklingen af et nyt

økonomisystem til bygge- og an-

lægsvirksomheder. Løsningen er

nu klar til installation hos de første

virksomheder, der skal afprøve Artesa

Administration i praksis

. Selvom Bygteq it garanterer sine kunder sup-port og vedligehold på økonomisystemet BFC Systemet i mange år endnu, så er de første pi-lotkunder netop nu ved at tage BFC Systemets afløser i brug. Efter en kort periodes erfarings-opsamling vil Bygteq it begynde ordinær instal-lation af det nye Artesa Administration.

Navnet er inspireret af ordet for håndværker på en række europæiske sprog såsom engelsk, fransk, italiensk, portugisisk og spansk.

Artesa Administration bygger på det dan-skudviklede Navision økonomisystem, som i øvrigt er ved at skifte navn til Microsoft Dy-namics NAV, mens BFC Systemet bygger på det lidt ældre og ligeledes danskudviklede og Mi-crosoft-ejede XAL.

Største udviklingsprojekt

"BFC Systemet er stadig et glimrende økono-

udviklingOLE FARBØL, ole@reporters.dk, foto ANDERS BACH

misystem, men når det handler om udveks-ling af data via internet, så begynder alderen at tynge det underliggende XAL. Med de for-ventninger, vi har til web-services, til det di-gitale byggeri og til stadig større udveksling af data via nettet, så har BFC Systemet nået sit toppunkt. Fremtiden ligger ikke længere for-an BFC Systemet," siger projektleder Henrik Skøtt, Bygteq it.

Derfor søsatte Bygteq it sidste år i oktober det hidtil største udviklingsprojekt i virksom-hedens historie efter grundigt at have afsøgt markedet for de potentielle kandidater, som byggebranchens næste økonomistyringssy-stem til mellemstore og store virksomheder skulle bygge på. Konklusionen på denne un-dersøgelse var, at Navision version 4.0 var det klart bedste bud.

Siden da har ti personer hos Bygteq it ar-bejdet på at forfine Navision fra at være et ge-nerelt økonomisystem til at være en løsning skræddersyet til byggeriet.

"Vi har nu basisdelen inklusiv sagssstyring klar, men vi fortsætter med at udvikle og vil inden næste sommer have en perlerække af udvidede moduler klar inden for eksempelvis akkordstyring, stadevurdering, EDI, kvalitets-sikring, arbejdskortstyring og meget mere," si-ger konsulent Kaj Heydt, Bygteq it.

Samlet betyder dette en investering på et

tocifret millionbeløb for Bygteq it i BFC Syste-mets afløser.

Bedre integration

"I Artesa Administration er der en bedre in-tegration til andre produkter. Det gælder over til Office-pakken, hvor det for eksempel bliver nemmere at hente data over i Excel og arbej-de videre med dem heri. Og til kalkulations-programmer. Plus via nettet til virksomhedens samarbejdspartnere," siger Henrik Skøtt.

Har man således opdateret priser i Artesa Administration, er det muligt at foretage et ud-træk til kalkulationsprogrammet. Dermed har man sparet vedligeholdelse af priser i kalku-lationsprogrammerne.

"Artesa Administration understøtter XML, der er ved at blive et standardformat for ud-veksling af data, og på den måde øges mulig-heden for at genbruge data mellem byggeriets parter. Artesa Administration er en af træde-stenene på vejen hen imod det digitale byg-geri," fortsætter Henrik Skøtt.

Næste år vil Bygteq it tilbyde nuværende kunder på primært BFC Systemet at kunne kon-vertere til Artesa Administration, men Bygteq it vil fortsat vedligeholde og yde support på BFC i mindst fem år endnu. 2

www.bygteq.dk

KLAR MED NÆSTE GENERATION ØKONOMI-SYSTEM TIL BYGGERIET

"I Artesa Administration har vi lavet en masse grundlæggende opsætning

på forhånd, det gør det nemmere at komme i gang," siger projektleder

Henrik Skøtt (Bygteq it), som sammen med konsulent Kaj Heydt (th.) har

stået i spidsen for Bygteq its hidtil største satsning: Artesa Administration

Bygteq it tilbyder

fortsat Vi-

sual Admini-

stration og Centri til lidt mindre bygge- og

installationsvirksomheder. Bygteq it har

3.000 kunder på administrative systemer.

www.bygteq.dk

ARTESA ADMI-NISTRATION er

målrettet til mellemstore

og store virksomheder, men

Bygteg it garanterer fortsat

support og vedligehold til

de omkring 1.500 virksom-

heder, der bruger BFC Syste-

met, i fem år fra det tids-

punkt, produktet erklæres

at være gået i 'supportfase'.

Dette er ikke sket endnu.

37

af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto SOMYFY

. "Motorstyrede vinduer, gardiner, solaf-skærmning, jalousier, garageporte og så vi-dere har været kendt længe. Det nye er koor-dineringen af de teknologiske systemer, hvor motorer, styringer, automatiseringsenheder og så videre arbejder sammen," siger forret-nings- og marketingsdirektør Jan-Noël Fou-rel, Somfy, et fransk firma, og et af dem, der leverer ’home motion’ (’bevægelse i hjem-met’) til både private og erhvervsbyggeri.

Regulering af indeklimaet

I erhvervsbyggeri kan facility managerne sty-re strømforbrug, solafskærmning og så vide-re. Det kan ske automatisk og samtidig regu-leres fra det enkelte kontor alt efter behov og den givne situation. Det gør det muligt for medarbejderne, som har kontor i sydsiden af huset, at aktivere solafkærmningen samti-dig med, at dem, der kontor i nordsiden, kan lukke solen ind.

Effektiv styring af dynamiske facader gi-

Intelligente løsninger giver intelligente huse

ver en forbedret energiudnyttelse og komfort. Og Somfy har da også været involveret i arbej-det med at fastsætte de nye EU-standarder for energiforbrug, som følge af Kyoto-aftalen om at reducere CO2-udslippet.

Drevet af brugerne

Både når det gælder private hjem og er-hvervsbyggeri, betragter Somfy sig som slut-brugerstyret.

"Men da produkterne er skjult, kræver det en målrettet indsat at komme i en tættere dia-log med brugerne via arkitekter, entreprenører og installatører," siger Jan-Noël Fourel.

En af metoderne er hjemmesiden som-fyarchitechture.com, hvor det det er muligt at regne sig frem til den bedste løsning for ens eget byggeri og se en lang række af de løsnin-ger, som Somfy har været med til at imple-mentere. 2

www.somfy.dk

www.somfyarchitecture.com

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto NIELS JØRGENSEN

. Tænd og sluk lyset over hele huset via mo-biltefonen eller via afbryderen ved sengen. Det er blot nogle af mulighederne for beboerne i 44 andels- og ejerboliger i ’Mellem Broerne’ på havnefronten i Nørresundby.

Alle boligerne er udstyret med en IHC-in-stallation, som består af henholdsvis en el-del og et multimedie-netværk, der giver mulighed for lysdæmpning over bordene og centrale in-stallationsudtag inklusiv internet og kabel-tv i alle rum. Der er alt-i-et afbrydere i sovevæ-relset og ved entredøren, kobling af funktio-nelt sammenhængende lyskilder - og lysene i baderum slukkes automatisk, hvis man glem-mer det. Samtidig kan beboerne selv program-mere de fleste funktioner over internettet. Og så kan de i øvrigt tilvælge en række yderlige-re installationer såsom alarmer, trådløs lys-styring, B&O-signaler eller lignende, hvis de savner dem.

Afdækker brugsværdien

BoligfondenKuben har givet i alt 1,5 mio. kr. til projektet ’Den intelligente bolig’.

"Vi har ønsket at definere morgendagens standard, når det gælder hjemmets tekniske

Den intelligente bolig prøves af i Nørresundby

installationer. Der er ikke tale om at afprøve ny, epokegørende teknologi. De valgte løsninger er alle kommercielt markedsførte produkter. Fo-kus har snarere været at undersøge, hvilke af de mange nye teknologier, som har reel nyt-teværdi for beboerne og er med til at øge bo-ligens komfort," siger direktør Stephen Bloch Juhl, BoligfondenKuben.

Som led i projektet vil Statens Byggeforsk-

ningsinstitut derfor kortlægge beboernes an-vendelse af de nye installationsteknologi-er. Projektet gennemføres i samarbejde med Tekniq. 2

www.boligfonden.dk

www.arkitema.dk

www.niras.dk

www.ncc.dk

www.mariendal.dk

En af de nye lejligheder, der skal afprøve brugsværdien af de elektroniske muligheder

Somfy har leveret udstyr til det meget energibesparende

og (intelligente) Swiss Re Tower i London

38

Når AB 92 er aftalegrundlaget, er

risikoen for eksisterende forurening

af byggegrunden som udgangspunkt

bygherrens

. Det fremgår indirekte af betænkningen, som 'Udvalget til revision af AB 72’ skrev i sin tid skrev. Her anførte udvalget nemlig, at 'Byg-herrerne må således som udgangspunkt bæ-re risikoen for det, de stiller til rådighed for entreprenørerne, først og fremmest bygge-grunden [ …]’.

Konkret er bygherrens risiko udmøntet i AB 92, § 15, stk. 4, hvori anføres at:

'Udbudsmaterialet skal indeholde oplys-ninger om foretagne undersøgelser vedrørende […], forurening, […] I det omfang udbudsma-terialet ikke indeholder fyldestgørende oplys-ninger om hindringerne, skal foranstaltninger-ne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejde.’

Er det således ikke muligt for den profes-sionelle entreprenør i tilbudsfasen på rime-lig vis at beregne udgifterne til håndtering af forureningen på baggrund af bygherrens for-ureningsundersøgelser og andre oplysnin-ger, vil oplysningerne ikke kunne karakteri-seres som fyldestgørende. Det indebærer, at foranstaltningerne og ulemper til håndtering af forureningen under udførelsen vil være et ekstraarbejde.

Tjek på nettet

Har man har en kontrakt, hvor der skal flyt-

SÅDAN HÅNDTERES FORURENET JORD

tes forurenet jord væk fra en ejendom, eller er ejendommen kortlagt som forurenet, eller skal der flyttes jord bort fra en offentlig vej, skal man forinden bortkørslen foretage en an-meldelse til den kommune, hvori opgravnin-gen foregår, om hvordan man har tænkt sig at håndtere jorden.

I de fleste tilfælde vil bortskaffelse af for-urenet jord falde ind under affaldslovgivnin-gen, hvorfor man skal følge de bestemmelser om håndteringen af jorden, som kommunen har fastsat herom i sit affaldsregulativ. Er man i tvivl, er det klogt at rådføre sig med kommu-nen. Hvorvidt en ejendom er kortlagt som for-urenet, kan man undersøge på Kort og Matri-kelstyrelsens hjemmeside kms.dk

Kan man i overensstemmelse med affalds-reglerne genanvende jorden, slipper man for at betale affaldsafgift på 375 kr. pr. ton, idet genanvendelse er afgiftsfritaget.

Krav om § 19-tilladelse

Er jorden forurenet, skal der som minimum en § 19-tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven til for at placere jorden et andet sted, end der den opgraves, da placeringen det nye sted kan fø-re til ny forurening. Skal den på grund af høje forureningsværdier deponeres eller bortskaf-fes til affaldsbehandlingsanlæg skal et sådant anlæg være miljøgodkendt efter miljøbeskyt-telseslovens kapitel 5.

En midlertidig placering af forurenet jord i et depot på samme matrikel, men på en ufor-urenet del af matriklen, forudsætter, at det midlertidige depot er godkendt efter miljø-beskyttelseslovens § 19.

Er jorden uforurenet, kræves der ikke til-

ladelse efter miljøbeskyttelsesloven, herunder hvis den placeres til genanvendelse på en ny lokalitet. Dog kan uforurenet jord ikke placeres i råstofgrave (fx grusgrave), medmindre råstof-graven har dispensation hertil. Men man skal være opmærksom på, at ny placering af ufor-urenet jord andre steder kan kræve tilladelse efter anden lovgivning eksempelvis plan- el-ler naturfredningslovgivningen.

Ukendt forurening

Hvis man under arbejdets gang støder på en ukendt jordforurening, eller en forurening, der ikke er beskrevet på et kortlagt areal, skal den udførende efter jordforureningslovens §71 straks standse arbejdet.

Entreprenøren skal i disse tilfælde jf. AB 92, § 15, stk. 2 underrette bygherren og følge den-nes anvisninger. Men for bygherren indebærer denne underretning i følge miljøbeskyttelses-loven § 21 en forpligtigelse til at underrette til-synsmyndigheden om forureningen. Hvilke an-visninger bygherren herefter kan give, bliver i sagens natur i høj grad afhængig af miljømyn-dighedernes stillingtagen til forureningen.

Den forsinkelse en sådan standsning bli-ver årsag til, giver entreprenøren ret til tids-fristforlængelse og som minimum godtgørelse i forsinkelsesperioden. 2

www.danskbyggeri.dk/jura

www.kms.dk

Artiklen er led i

en serie om hånd-

tering af forurenet jord,

der vil strække sig over

de næste tre numre.

regler

HENRIK FAUSING, hfa@danskbyggeri.dk,foto SIMON LADEFOGED

G

Cirkulært

siden sidst

Nr. 203 Godtgørelse for

prisstigninger på

brændstof

Nr. 204 Entrepriseaftale

eller indleje af

arbejdskraft (vika-

rarbejde)

Nr. 205 Nye energibe-

stemmelser - en

udfordring for

virksomhederne

Nr. 206 Varsling af fe-

rielukning mel-

lem jul og nytår

2005/2006

Nr. 207 Håndtering af

gipsplader efter

31.12.2005

Nr. 208 Omkostningsin-

deks for anlæg

- september 2005

Nr. 209 AES bidraget 2006

Nr. 210 Ændring af ikraft-

trædelsesbestem-

melser for byg-

ningsreglementets

energikrav

Nr. 211 Alle skal have en

stilladsuddan-

nelse

Nr. 212 Satser for 2006

vedrørende rejse-

og befordring mv.

www.danskbyggeri.dk/

cirkulært

af JONAS MØLLER, jom@danskbyggeri.dk

. Arbejdstilsynet har netop med-delt Dansk Byggeri, at der fortsat – det vil sige også efter det kom-mende årsskifte - kan monteres gipsplader manuelt, når bredden ikke overstiger 90 cm.

Som udgangspunkt har Arbejds-tilsynet opretholdt et krav om, at der skal anvendes hjælpemidler, hvor dette er muligt og hensigts-mæssigt. Efter Dansk Byggeris op-

Gipsplader kan fortsat monteres manueltfattelse findes der endnu ikke så-danne tekniske hjælpemidler.

Hvis der er virksomheder, der fra Tilsynscentrene bliver mødt af en anden opfattelse, bedes de snarest kontakte Dansk Byggeris arbejds-miljøafdeling.

De nye signaler fra Arbejdstil-synet betyder, at det ikke længere vil være nødvendigt at tage forbe-hold i tilbud, der omfatter montage af gipsplader efter årsskiftet. Sam-

tidig må virksomheder, der stilles over for udbudsmateriale, hvori der kræves anvendelse af 120 cm. pla-der, overveje, om dette overhove-det er muligt. 2

www.at.dk

www.danskbyggeri.dk/

arbejdtsmiljø

www.danskbyggeri.dk/

servicebutikken

ALLE dieseltanke til

transport skal godkendes.

Det har hidtil været muligt

at få dispensation for god-

kendelse til de transporta-

ble dieseltanke, men det er

slut pr. 1. januar 2006. "En

tankgodkendelse kan op-

nås i Beredskabsstyrelsen,

men vær opmærksom på,

at en tankgodkendelse kan

være meget dyr at opnå,

hvis man ønsker at få god-

kendt en særligt fremstillet

tank," siger miljøkonsulent

i Dansk Byggeri, Mette Møl-

ler Nielsen. - Oftest kan det

bedst svare sig at investere

i en ny godkendt tank eller

en IBC (Intermediate Bulk

Container), fortæller hun.

www.danskbyggeri.dk/

arbejdtsmiljø

Dansk Byggeri har haft held

til at lempe overgangsbe-

stemmelserne i forbindelse

med de nye energikrav i

bygningsreglementet

af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

. Målet i regeringens handlings-plan for en fornyet energispareind-sats er energibesparelser i bygnin-ger på 25-30%. Disse besparelser skal opnås gennem nye energikrav i bygningsreglementet.

Den 1. januar 2006 træder de nye energikrav i kraft med en kort overgangsperiode frem til 31. marts 2006.

"I Dansk Byggeri forventer vi, at de nye energikrav - ligesom vi har set med andre skærpede krav - vil føre til nytænkning, produktud-vikling og udvikling af nye bygge-

Ny frist for energikrav tekniske løsninger. For alle bygge-riets parter er det i første omgang en udfordring at blive klar til de nye bestemmelser allerede fra den 31. marts 2006. Der er heller ingen tvivl om, at det i mange virksom-heder bliver modtaget med en vis lettelse, at Erhvervs- og Byggesty-relsen har ændret ikrafttrædelses-bestemmelserne, siger afdelings-chef Niels Nielsen.

Dansk Byggeri har overfor Er-hvervs- og Byggestyrelsen argu-menteret for et tillæg til bygnings-reglementet med lempede vilkår for overgangsperioden. Erhvervs- og Byggestyrelsen har besluttet at imø-dekomme Dansk Byggeri - blandt andet begrundet i den høje akti-vitet i byggebranchen.

"Den høje byggeaktivitet giver også travlhed i kommunerne, og der kan i dag være mere end tre må-

neders sagsbehandlingstid for at få en byggetilladelse i nogle kom-muner. Med ændringen af vilkårene for overgangsperioden bliver det i stedet for meddelelse af byggetil-ladelse tidspunktet for indsendel-se af fyldestgørende ansøgning om byggetilladelse, der er afgørende for om byggeriet kan opføres efter de gamle regler eller skal følge de nye regler, forklarer Niels Nielsen og understreger, at det betyder, at ansøgningen skal være inde inden 31. marts 2006, hvis der skal bygges efter de eksisterende regler."

Tilsvarende gælder for bygge-arbejder, der kan gennemføres på grundlag af en anmeldelse. For byg-gearbejder, der kan gennemføres uden byggetilladelse eller anmeldelse gælder, at arbejdet skal være påbe-gyndt inden 31. marts 2006. 2

www.danskbyggeri.dk/energi

Hjælp til medarbejder-

håndbog. Dansk Byggeri har nu

på hjemmesiden lanceret et hjæl-

peværktøj til virksomheder, der

gerne vil udarbejde en medarbej-

derhåndbog. Værktøjet giver for-

slag til formulering af de vigtigste

politikker, så virksomheden nemt

kan 'klippe og klistre' i emnerne

og tilpasse teksterne. Men husk, at

processen ligeledes er meget vig-

tig. Medarbejderne skal inddrages i

arbejdet med at formulere politik-

ker fx gennem medarbejderrepræ-

sentanter eller tillidsmanden.

www.danskbyggeri.dk/virk-

somhedsudvikling

være indregistreret i virksomhe-

dens navn og den skal have gule

nummerplader

2 for virksomheder i Indre By be-

tyder ordningen, at man skal

have branchekode mindre byg-

ge- og anlægsvirksomhed' eller

'fremstillingsvirksomhed' (med

op til 5 ansatte)

2 for virksomheder i de Indre Bro-

kvarterer kan alle virksomheder

uanset branchekode få to er-

hvervslicenser.

Parkering i Københavns Kom-mune. Dele af Københavns

Kommunes parkeringsforlig træder

i kraft den 1. januar 2006. For er-

hvervslivet har det følgende kon-

sekvenser:

2 zonegrænserne ændres, således

at både den nuværende Rød

Zone og den nuværende Grøn

Zone udvides

2 der etableres ny Blå Betalings-

zone i brokvarterene Indre Nør-

rebro, Indre Østrebro, Vesterbro

og Amagerbro

2 erhvervslicensordningen fort-

sætter i hele det nye betalings-

område, men er afhængig af,

om virksomheden er beliggende

i Indre by eller i brokvarterene

2 ved erhvervslicens skal bilen

PA

RA

GR

AF

FE

R

39

KU

RS

ER

Storkøbenhavns Jura-Mørtel

Baldersbækvej 25 - 2635 IshøjTlf.: 43 52 60 59 - Fax: 43 52 60 56

Rødvig KulekalkJura KalkIndfarvet Kalk-mørtelKalkfarver

7 forskellige typer,

højre eller venstre.

Trin og håndlister i mange

træsorter.

Ring efter brochure og se vor mange typer.

www.gunner-skovsby.dk

www.huennebeck.dk

Specialist i forskalling, stillads,

dsplatforme, sikkerhedarbej

og f

- altid en idé mere

d

NYHED - FORSATSVINDUER

Koblede vinduer medtynde ægte sprosser

Vinduer og døre fremstillet af

95-100% kernetræder sikrer elementerne en meget lang levetid.ægte sprosser - tykkelse helt ned til 19 mm.

Højagervej 5-7 Tlf.: 7533 3344 6623 Vorbasse Fax: 7533 3773www.boejsoe.dk post@boejsoe.dk

AS

Udlejningsmateriel til byggeriTotaloverdækningerTelthaller/ArbejdstelteFacade-/murer-/rullestilladserPersonlifteKonkurrencedygtige priserStor kapacitet

VEST 7568 8033 - ØST 4585 3611www.hfas.dk

- her og nu!

W W WW W W . N E D R I V N I N GN E D R I V N I N G . D KD K

Tlf. 7020 7050

Danmarks eneste certificerede

41

KU

RS

ER

Næste år finder man flere individua-

liserede kurser i Entreprenørskolens

katalog. Kurserne i coaching, brug af

nettet og så videre, er tilpasset bru-

gernes behov

af OLE FARBØL, ole@reporters.dk

. Hvis man alene ser på kursustitlerne og an-tal udbudte kurser på Entreprenørskolen, så bliver første halvår af 2006 som det snart he-dengangne år.

"Det er ikke så underligt. De fundamen-tale læringsbehov flytter sig ikke meget på et halvt år. Men ser der roligt ud på overfladen, så padler vi for fuld kraft nedenunder," siger afdelingsdirektør Niels Henning Andersen, En-treprenørskolen.

Der sker nemlig en glidning over imod en stadigt mere individualiseret undervisning bå-de på de åbne kurser og på de virksomheds-interne kurser. En glidning, der muliggøres af både informationsteknologiens muligheder og af, at stadig flere medarbejdere i byggebran-chen er blevet fortrolige med IT.

Coaching

"Vi laver i stadigt højere grad ’blended lear-ning’, hvor vi kombinerer tilstedeværelse her i Ebeltoft med interaktiv læring hjemme fra PC’en. Her opgraderer vi teknologisk, så der kommer lyd og billede på vores E-læringsportal, så hvis kursisten også har et webcam på sin PC, kommer lærer og deltager nu også til at kunne

AKTUELLE KURSER på Entreprenørskolen Se Sektionskurser på www.eskole. dk

Kursus TidForhandlingsteknik 1 11.-13.01.2006Microsoft Project 2 – netbaseret 13.01.2006Projektledelse – action learning 1. gang:

16.-18.01.2006 Vejen som arbejdsplads 18.-19.01.2006

Kursus for lærlinge 22.-24.01.2006

Personaleadministration 24.-25.01.2006

Entrepriseret 2 25.-26.01.2006

Lederen som coach 30.01.-01.02.2006

EU-Udbudsdirektiver 06.02.2006

Grundkursus i ledelse 06.-09.02.2006

Produktions- og entreprisestyring 06.-09.02.2006

Grundkursus i byggepladsstyring 20.-22.02.2006

Entrepriseret 1 22.-23.02.2006Vejen som arbejdsplads 23.-24.02.2006

KURSERNE TILPASSES BRUGERNES BEHOV

kommunikere med hinanden via kropssproget," fortæller Niels Henning Andersen.

At medarbejderne i branchen har taget PC’en til sig som et dagligdags redskab kan ses af den livlige debat, der er opstået på Entreprenør-skolens fora i forbindelse med kurser.

"Det medfører, at vi kan coache mere, vi kan servicere den enkelte kursist unikt, og også på relevante åbne kurser vil vi tilbyde efterfølgen-de opfølgning og coaching via e-læring. Både for at kunne komme dybere ind i stoffet end et begrænset antal kursusdage muliggør men også for at sikre, at kursistens ny viden i hø-jere grad bliver implementeret i hverdagen," siger Niels Henning Andersen.

Hovedområderne i Entreprenørskolens kur-susudbud er: Ledelse, Jura og overenskomster, Planlægning, økonomi og teknik, Miljø og ar-bejdsmiljø, Den lovpligtige arbejdsmiljøuddan-nelse, Udland og eksport, Informationstekno-logi og edb, Lærlingekurser, Sektionskurser samt virksomhedsinterne aktiviteter. 2

www.eskole.dk

"Vi glemmer ikke den nødvendige, konkrete faglige

viden, men vi får stigende fokus på processen. Det

at bygge et hus er et samspil mellem mennesker,"

siger Niels Henning Andersen, afdelingsdirektør på

Entreprenørskolen

Kursus (fortsat) TidDen lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgrupper 27.02.-02.03.2006

Lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser rundt i landet

Netbaserede for koordinatorer, Scandic Hotel SydhavnenNetbaserede for koordinatorer, Entreprenørskolen

1. gang: 12.01.2006 1. gang:20.02.2006

Netbaserede for sikkerhedsgrupper, Entreprenørskolen 1. gang: 24.02.2006

For koordinatorer, Scandic Hotel RoskildeFor koordinatorer, Scandic Hotel Kolding

1. gang: 08.-10.02.2006 1. gang: 27.02.-01.03.2006

For sikkerhedsgrupper, Scandic Hotel KoldingFor sikkerhedsgrupper, Scandic Hotel RoskildeFor sikkerhedsgrupper, Scandic Hotel Århus

1. gang: 16.-18.01.2006 1. gang: 23.-25.01.2006

1. gang: 06.-08.02.2006

Øvrige rundt i landetDe nye energikrav – beregning af energirammer De nye energikrav – beregning af energirammer

10.01.200630.01.2006

Din professionelle udlejer

43

PR

OD

UK

TN

YH

ED

ER

Red

iger

et a

f M

ARTI

N C

HRI

STEN

SEN

, m

ic@

dan

skbyg

geri

.dk

Den nyudviklede Ergo-balje har 20 cm hævet bund, men

er kun 40 cm høj, så murerarbejdsmanden let kan

tippe mørtel over i baljen. Dermed hjælper den nye

Ergo-balje til at skåne både murerens og murer-

arbejdsmandens ryg. Diameteren på baljen er lidt

større end på almindelige baljer, så baljen har en

volumen på 50 liter. Og den er frostsikker helt ned

til –30 grader. Ergo-baljen forhandles af SYDVESTA

Industri Agenturer, som sælger baljen videre til byg-

gemarkeder og håndværkerbutikker.

Vandet løber af sig selv på Oras Ventura, når hænderne føres forbi siden af hanen. Den har på én og samme

tid berøringsfri og manuel indstilling. De intelligente sensorer fanger

hændernes bevægelse, lader vandet løbe og sikrer, at børnefingre

ikke bliver brændt. Hanen lukker automatisk efter den forprogram-

merede tid. Samtidig efterlades bakterier og snavs ikke på vandha-

nen, men skylles ud i vasken. Oras lancerer den nye hane til badet

på baggrund af en undersøgelse, der dokumenterer, at vandet på

badeværelset to ud af tre gange indstilles til nøjagtig den samme

temperatur og vandstyrke. Vandet kan også reguleres manuelt på helt traditionel vis med et håndtag.

www.oras.dk

DE SIDSTE ÅRS fokusering på lægter, hvor kravet til styrke

,ensartethed og lange,

lige længder har været

stigende fører nu til at

Moelven Danmark intro-

ducerer en ny lægte med

et bredt funktions- og

anvendelsesområde. Den nye lægte er derfor døbt ’Kerto Multilægte’. Den

kan bruges som taglægte, gulvstrø eller forskalling under fx spær/bjæl-

kelag med større spænd eller som udlægtning/ forskalling i forbindelse

med opretning af vægge mv. Kerto er produceret i henhold til standard EN

14374 og godkendt til bærende konstruktioner i henhold til MK 5.40/0059.

Produktionsprocessen er ISO 9001 certificeret, og råtræ kommer fra PEFC

certificeret skovdrift.

www.moelven.dk

Det japanske firma

Yamatake,

der har

fremstillet instrumenter til proces-

automatisering og bygningsteknik

siden 1906, repræsenteres nu af

Hans Buch A/S på det danske mar-

ked. Yamatake står især særdeles

stærkt på flow- og trykmåling

samt regulatorer. Regulatorerne er

med universelle ind- og udgange

og er kendetegnet ved en kompakt

opbygning med indbygningsdyb-

der på kun 60-65 mm. Program-

meringen foretages fra en pc eller

via taster på frontpanelet. Regula-

torerne leveres med tæthedsklasse

for frontpanelet på IP 66 (NEMA4X).

www.hansbuch.dk

MILWAUKEES savklinge, PWS 18, kan skære op til 94 gange i 19

x 400 mm spånplade, inden bat-

teriet skal skiftes. Turboladeren

oplader batteriet på 30 minutter.

Savklingen er placeret til venstre,

hvilket giver bedre kontrol under

savningen. En test, som Milwau-

kee har gennemført, viser, at PWS

18 kan skære op til 94 gange i 19 x

400 mm spånplade, inden batteri-

et skal skiftes. Turboladeren klarer en opladning af batteriet på kun 30 mi-

nutter. PWS 18 yder 3.200 omdr./min. og har en 24-tænders TCT-savklinge.

Den leveres med to 2,7 Ah NiMH batterier, en turbo-oplader, skruenøgle til

skift af savklinge og en taske til transport af sav og tilhørende udstyr.

www.milwaukeetool.dk

NYE VINKELSLIBERE

fra Bosch' blå produktlinje har

KickBack-Stop, genstart-sikkerhed

og ny sikkerhedsskærm. Samtlige

modeller har fået mere motorkraft.

Hvis skiven sætter sig fast, aktive-

res KickBack-Stoppet, så motoren

slår fra på under et sekund. GWS 11

og 14 har også indbygget Restart-

funktion. Afbrydes strømmen, vil

motoren ikke starte, før afbry-

derknappen betjenes. Desuden

kan modellerne ikke drejes ved et

uheld. Alle modellerne har fået

mere motorkraft. Den mindste er

nu på 800 watt, den største på

1400 watt.

www.bosh.dk

Modul-System, en af Europas leden-de udbydere af bilindretning, lance-rer en ny generation hvor HSS stål, anvendt i automobilindustrien, i enkombination af anodiseret alumini-um indgår i brugervenlige og ergo-nomiske indretningsløsninger.

Uanset om du vælger en standard løsning eller en individuelt tilpasset indretning, vælger du markedets bedste løsning. Kvalitet og fleksibilitet gør valget let.

Modul-System komponenter og de

Vejen til den perfekte bilindretning

Modul-System HH A/SEgegårdsvej 3, 5260 Odense S

ellerMotorgangen 7-9, 2690 KarlslundeTlf 63 13 21 60

mange spændende ideer finder dui vort katalog. Vil du have konkret forslag på en indretning til netopdin bil, sender vi gerne et standard-forslag, eller et individuelt løsnings-forslag.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os eller klikke ind påvor hjemmeside som giver oplys-ninger om produktsortiment, indret-ningsforslag, idé billeder, nærmeste forhandler og andre nyttige informa-tioner. www.modul-system.dk

Rabat

aftale for medlemmer

af Dansk Byggeri

Telefon 7015 1050www.habila.dk

mobilvægge

foldevægge

glasvægge

skydedøre

specialdøre

BD 30 - BD 60

Lydisolation:

op til Rw 59 dB

Folk

man

n D

esig

n

45

70 år

Murermester Ole Ib Andersen,

Frankrig, fylder

70 år den 21. de-

cember.

60 år

Murermester

Preben Byskov, Helsinge, fylder 60

år den 11. december.

NA

VN

E fot

o S

IMON

LAD

EFOG

ED

Fødselsdage

Siden sidste nummer af byggeriet, er 73

virksomheder blevet optaget som nye medlemmer i

Dansk Byggeri. De kan ses på:

www.danskbyggeri.dk/nyemedlemmer

UDNÆVNELSERTorben

Bi-

ilmann

er fra 1.

novem-

ber 2005

udnævnt

til viceadministrerende direktør i

NCC Construction Danmark A/S. Han

blev ansat hos det daværende Ras-

mussen & Schiøtz som projektleder

i 1984. I 1990 blev han udnævnt til

sektionschef og i 1993 til afdelings-

chef med ansvar for forretningsud-

vikling. I 1997 blev Torben Biilmann

udnævnt til underdirektør, i 1999

til direktør og i 2001 til koncerndi-

rektør og medlem af NCC Construc-

tion Danmark A/S’ øverste ledelse.

Inden Torben Biilmann kom til NCC,

arbejdede han et år for F. L. Smith

& Co. som ingeniør.

www.ncc.dk

Ny adm. Direktør i Skanska. Jan-

Gunnar

Glave

bliver

admini-

strerende

direktør

for Skanska Danmark A/S 1. januar

efter at Klaus Steen Mortensen har

valgt at stoppe. Jan-Gunnar Glave

har mere end 30 års erfaring fra

forskellige ledende job i Skanska

– senest som administrerende di-

rektør i Skanska Polen

www.skanska.dk

EjerskifteDen esbjergensiske tømrer- og

snedkervirk-

somhed A/S

Henning Frøkjær

udvider fra

årsskiftet sin

ejerkreds med den 32-årige byg-

ningsingeniør Lars Petersen for at

fokusere kraftigere på et nyt forret-

ningsområde for særligt krævende

byggeprojekter. Lars Petersen bliver

ny indehaver sammen med Frank

Outzen og Johnny Freund.

www.hf-esbjerg.dk

Professor Jan Birkelund Mouritsen

er nyt bestyrel-

sesmedlem I Sbi.

Han er Institut-

leder for Institut

for Produktion og

Erhvervsøkonomi på Handelshøj-

skolen i København. Han har 22 års

forskningserfaring indenfor ledelse

af teknologier og ledelsesstyring i

organisationsmæssige og sociale

sammenhæng. Senest er han ble-

vet medlem af ledelsen af center

for 'Ledelse i Byggeriet'.

www.sbi.dk

Jeg vil gerne ønske alle en god jul

og et godt nytår. Næste nummer

af magasinet er på gaden fra den

23. januar næste år. Dansk Byggeris

Medlemskalender og leverandør-

guide sendes til medlemmerne i

ugen op til jul.

Venlig Hilsen

Martin K.I Christensen

God jul og godt nytår

50 år

Tømrermester Finn Koch, Helsinge,

fylder 50 år den 9. december

30 år

Murermester Brian Blicher Olsen,

Østbirk, fylder 30 år den 1. januar

2006.

www.danskbyggeri.dk/byggeriet

Som standard leveres Mai Betonpumpe med:1 stk. slange Ø25 mm - længde 10 m.1 stk. slange Ø35 mm - længde 2 m.(Til indkøring af vandmængde).1 stk. overgangsstykke Ø25-Ø35 mm.1 stk. rensebørste.1 stk. spule/renseslange.1 stk. fuge mundstykke.1 stk. larges pumpe - længere levetid!

Fordele ved Mai Betonpumpe:Høj kvalitet og finish.Fejlsøgning via talkode.Digital visning af vandmængde.Kan stilles op til 2000 L.Lukkespjæld mellem tragt og snegl.Nyt patenteret vandautomatik med ekstra vandfilter -(man minimerer unødig stop i produktionen).Frostsikret med aftapningshane.Nyt patenteret justerbar blandingssnegl -(Sikrer problemfri kørsel med mange forskellige materialer).Store kraftige drejebare gummihjul.Forberedt for kompressor til betonsprøjtning.Meget service venlig.

Esbjerg: 7515 1122

Kolding: 7554 1544

Århus: 8626 4770

Aalborg: 9813 1888

Odense: 6615 6400

Brøndby: 4345 9430

Hillerød: 4322 8080

Nykøbing F.: 5485 7744

www.4a.dk

Nyhed hos 4a

Ny generation af betonmikspumper

Annoncer i byggeriet

Kontakt Jan Hesselberg på telefon 72 16 01 39 eller email: jkh@danskbyggeri.dk

Kontakt:Jebjerggårdvej 25, Jebjerg7870 RoslevTelefon 97 57 41 65Mobil 40 30 44 88on@orla-nautrup.dkwww.danskbygningsundersøgelse.dkArbejdsområde: Fortrinsvis Jylland.

TÆTHEDSPRØVNINGER AF BYGNINGER

EFTER BYGNINGSREGLEMENTETS

KRAV

nov-marts 2006 DIN Fremtidens byggevirksomhed

DAC, København

05.12.2005 Nye Energikrav

Hotel Strandparken, Holbæk

05.12.2005 Nye Energikrav

Scandic Hotel, Ringsted

12.12.2005 Nye Energikrav

Hotel Falster, Nykøbing F

17.01.2006 Betaling og sikkerhedsstillelse

Fokehjemmet, Åbenrå

19.01.2006 Lokalforeningskonference

Hotel HCA, Odense

20.01.2006 Generalforsamling, Industrilakererne

25.01.2006 Nye Energikrav

Åbenrå

26.01.-28.01.06 Konference Stilladssektionen

Entreprenørskolen

03.02.2006 Temadag Alufacadesektionen

Entreprenørskolen

06.02.2006 Byggeri der viser vejen

Landstingssalen, Christiansborg

08.02.2006 Konference om udlicitering

Hilton Hotel, Kastrup Lufthavn

09.02.-10.02.06 Temadag Dansk Asbestforening

Entreprenørskolen

01.03.2006 Introduktion til Lean Construction

Århus

02.03.2006 Introduktion til Lean Construction

Tåstrup

04.03.2006 Generalforsamling Stenhuggersektionen

Nyborg

10.03.2006 DTVK Årsmøde

Entreprenørskolen

10.03.2006 Generalforsamling TV-inspektionsgruppen

Entreprenørskolen

10.03.2006 DTVK Årsmøde

Entreprenørskolen

10.03.2006 Generalforsamling Kloaksektionen

10.03.2006 DTVK Årsmøde

Entreprenørskolen

14.03.2006 Årsmøde i kontrolordning for ledningsrenovering

Entreprenørskolen

14.03.2006 Områdeformandsmøde

Entreprenørskolen

16.03.2006 Generalforsamling Alu-Facadesektionen

Entreprenørskolen

17.03.2006 Generalforsamling Danske Kloakmestre

21.03.2006 Generalforsamling Industrisektionen

Fredericia

21.03.2006 Generalforsamling Industrisektionen

Fredericia

24.03.2006 Generalforsamling Murersektionen

Hotel Munkebjerg

27.03.2006 Introduktion til Lean Construction

Scandic Hotel Roskilde

KA

LE

ND

ER

fot

o SI

MON

LAD

FOG

ED

DIN – En udstilling om fremtidens byggevirksomhed.

Fredag d. 25.11.05 slog Dansk Arkitektur Center

(DAC) dørene op for en ny udstilling med fokus på

fremtidens organisering af byggebranchen. Bag

udstillingen er et innovationsteam bestående

af seks af byggebranchens største aktører, der i

fællesskab har skabt et bud på en helt ny type

virksomhed med bygningsforbrugeren i centrum. DIN er virksomheden

og udstillings navn og består af seks installationer, der tager bygnings-

forbrugeren gennem alle byggeriets ydelser og viser, hvordan de kan

samles under et koncept. Udstillingen vises fra 25. november 2005 til

marts 2006 i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København.

Åbningstiderne er mandag til fredag kl. 10–17. Entréen er 40 kr.

www.dac.dk

Byggeri, der viser vejen. Fremtidsperspektiver for bæredygtigt

byggeri. De nye energirammer, der træder i kraft den 1. januar 2006

og kravet om energimærkning sætter fokus på behovet for nutidig

indsats for at minimere miljøbelastningen. Blandt den lange række af

politikere, der kommer med oplæg, er Connie Hedegaard. Herudover

taler en række aktører i branchen. Konferencen er arrangeret af Dansk

Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, Det Økologiske Råd, Foreningen

af Rådgivende Ingenører og Tekniq og holdes i Landstingssalen på Chri-

stiansborg.

www.danskbyggeri.dk

www.danskeark.org

www.ecocouncil.dk

www.frinet.dk

www.tekniq.dk

KONFERENCE om offentligt-privat samspil efter kommunal-

reformen, som Dansk Byggeri gennemfører i samarbejde med Kommu-

nernes Landsforening og erhvervsorganisationen HTS, vil rette spotlyset

mod offentligt-privat sampil efter kommunalreformen. Formålet er

at indkredse de fremtidige muligheder for samarbejde mellem de nye

kommuner og de private leverandører inden for hhv. entreprenørbran-

chen og servicesektoren. Konferencen vil blandt andet blive annonceret

på Dansk Byggeris web-side. Kontaktperson i Dansk Byggeri: Lars Høier,

Erhvervspolitisk Sekretariat.

www.danskbyggeri.dk

www.hts.dk

www.kl.dk

- lej din løsning!70 15 22 22

www.ramirent.dk

Er din byggeplads vinterklar?

Ramirent A/S tilbyder rådgivning og udlejning indenfor:Opvarmning af bygninger og byggeri ved tilslutning til eksisterende fjernvarme systemer, traditionelle oliefyr eller el- varmeovne

Sikring af el- installationer Frostsikring af vand- og afl øbsinstallationer og kloakering

Belysning - levering og montering af lysmaster, orienterings lys, udendørs såvel som indendørs

Vandstøvsugere, pumper mv. til bortledning af vand Affugtere Køreplader Inddækning af stillads i plast og dimensionering af varme Opbevaring af byggematerialer i opvarmede eller isolerede containere

AnnByggeri-H297xB230Vinter.indd 1AnnByggeri-H297xB230Vinter indd 1 29/09/05 15:21:5829/09/05 15:21:58