20
Nyhedsblad Kalundborg Museumsforening Januar 2016 www.vestmuseum.dk/Museumsforening-1.aspx

Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Nyhedsblad

Kalundborg Museumsforening

Januar 2016

www.vestmuseum.dk/Museumsforening-1.aspx

Page 2: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Kommende aktiviteter

3. februar: Foredrag – Saltbæk Vigs historie, drift og pleje

7. februar: Fastelavn på Kalundborg Museum

16.-18. februar: Vinterferieaktiviteter på Kalundborg Museum

2. marts: Foredrag – Sognedannelse og sognekirker i middelalderen

6. april: Foredrag – Stednavne omkring Tissø i jernalderen

19. april: Museumsforeningens generalforsamling

3. maj: Foredrag – Pompeius, Mithradates og Alexander den Store

14.-16. maj: Vævefestival på Kattrup Gods

Der åbnes tre udstillinger i løbet af året, hvoraf en til foråret der

handler om B17-bombeflyet ”Mad Money II”, som nødlandede på

Asnæs i 1944. Datoerne annonceres senere.

For mere oplysning om aktiviteterne, se inde i bladet og følg med på

museets hjemmeside, www.vestmuseum.dk, og i pressen.

Medlemmer på vores e-mailliste vil desuden regelmæssigt få

oplysninger om aktiviteterne.

------------------------------------------------------------------------------

Kalundborg Museums åbningstider (Museet er lukket fra den 20. december til den 5. januar)

Tirsdag til søndag kl. 10.30 til 16.00

------------------------------------------------------------------------------

Oplysning om Museumsforeningen

Se bagsiden af nyhedsbladet og Museumsforeningens hjemmeside:

http://www.vestmuseum.dk/Museumsforening-1.aspx

Page 3: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Formandens orientering

Hermed sendes januarnummeret af nyhedsbladet med oplysninger

om kommende aktiviteter. I skulle også lige have fået kontingent-

opkrævningen og klistermærket for 2016. Som noget nyt sendes der

ikke længere et girokort – kontingentet bedes overført til foreningens

bankkonto eller betalt i museumsbutikken.

Bestyrelsen er færdig med at overtage administrationen af foreningen

fra Kalundborg Museum. Opgaven varetages nu af frivillige kræfter

for at minimere driftsomkostningerne og derved maksimere den

økonomiske støtte foreningen kan yde til museet. Den fulde effekt af

dette ses dog først i 2016 idet museet varetog administrationen af

foreningen indtil generalforsamlingen.

Ud over at overtage ansvaret for medlemskartoteket, kontingent-

opkrævning og regnskab osv. har vi overtaget ansvaret for foredra-

gene og udflugterne. Igen i år planlægger vi otte foredrag, der fortsat

vil være gratis for medlemmer.

Oplysninger per e-mail

Medlemmer for hvem vi har en e-mailadresse, får nu regelmæssigt e-

mails med oplysninger om Museumsforeningens aktiviteter og andre

aktiviteter inden for Museum Vestsjælland. Vi mangler stadigvæk e-

mailadresser for en del medlemmer. Vi er dog godt klar over at nogle

medlemmer ikke bruger e-mail og ønsker at modtage nyhedsbladet

per post. Dette vil de fortsat kunne.

Hvis I ikke har en e-mailadresse, kan I holde jer orienteret om

aktiviteterne og nyheder via nyhedsbladet, via Museum Vest-

sjællands hjemmeside og via pressen. Museumsforeningens foredrag

annonceres desuden på biblioteket og på www.kultunaut.dk. Museets

hjemmeside er www.vestmuseum.dk

Hvis I har en e-mailadresse som vi må bruge, og ønsker at modtage

samme oplysninger som de andre medlemmer får, bedes I oplyse

adressen til formanden eller i museumsbutikken.

Page 4: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

E-vagter

På Kalundborg Museum mangler vi stadigvæk medlemmer af

Museumsforeningen der er villige til at være E-vagter, dvs. frivillige

der hjælper museets faste vagt i weekenden, som ellers ville være

helt alene i museets åbningstid. Det er naturligvis helt op til en selv

hvor mange dage på et halvår man har lyst til at hjælpe. Typisk

hjælper de enkelte E-vagter 1-5 gange på et halvt år. Man møder ind

i museets åbningstid og er med til at vejlede gæsterne og gå til hånde

med mindre arbejdsopgaver ved museet efter instruktion af museets

faste vagt. Hvis det er noget for jer, bedes I kontakte museets

frivilligkoordinator, Martin Pavón, på tlf. 2552 8325 eller e-mail

[email protected]. I må også gerne kontakte formanden.

Samarbejde inden for Museum Vestsjælland

Jeres medlemskort giver gratis adgang til alle besøgssteder inden for

Museum Vestsjælland, og den mulighed håber vi at I vil gøre brug

af. Der er mange andre museumsforeninger inden for Museum

Vestsjælland der har spændende aktiviteter. I kan finde dem under de

enkelte besøgssteder på museets hjemmeside. Vi foreninger holder

regelmæssigt formandsmøder sammen med Eskil Vagn Olsen for at

diskutere samarbejdet. P.t. er der ikke enighed om at give andre

foreningers medlemmer adgang til hver forenings aktiviteter på

medlemsvilkår, men man er velkommen på almindelige vilkår.

De fem arkæologiforeninger inden for Museum Vestsjællands

område (Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Sorø og Odsherred) har også

etableret et samarbejde og mødes regelmæssigt på bestyrelsesniveau.

Bl.a. er der etableret en fælles udgraverliste som administreres af

vores Jens Nielsen. En fælles detektorførerliste er under etablering.

Museet trækker på amatørarkæologerne på disse lister når den har

brug for assistance. I udgravningen ved Rendsborgparken deltog der

således amatørarkæologer fra tre af de andre foreninger sammen med

os. Jo mere vi kan samarbejde, jo mere gavner det museet.

Året 2016 bliver forhåbentlig et givtigt år for Museumsforeningens

medlemmer. I ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

David Barry, formand

Page 5: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Nyt fra musemslederen

Kalundborg, den 15.12.2015

Kære medlemmer af Kalundborg Museumsforening,

På vegne af Kalundborg Museum og Museum Vestsjælland vil jeg

først og fremmest ønske jer alle en rigtig glædelig Jul og et godt

Nytår. Samtidig vil jeg også gerne benytte lejligheden til at takke for

støtten og det gode, engagerede samarbejde i det forløbne år.

Også i 2015 har vi befundet os i slipstrømmen på den store

museumsfusion fra 2013. Det har været en stor opgave organisatorisk

at skulle adskille to institutioner, Kalundborg Museum og Kalund-

borg Museumsforening, der i mere end 100 år har været én. Men det

er glædeligt at kunne kigge tilbage over det seneste år og konstatere,

at mange af de praktiske opgaver nu har fundet deres løsning.

Vigtigst af alt er det måske, at Museumsforeningens økonomi er

blevet adskilt fra museets. Foreningen har i dag sin egen bankkonto

og administrerer helt selvstændigt sin økonomi. Samtidig er der

blevet lavet en klar opgavefordeling mellem museet og Museums-

foreningen. Det betyder bl.a., at Museumsforeningen på general-

forsamlingen i 2016 for første gang vil kunne fremlægge et regnskab,

der er helt løsrevet fra museets. Det giver større gennemsigtighed og

bedre muligheder for at manøvrere. Fra museets side er der grund til

at takke Museumsforeningens bestyrelse og i særdeleshed dens

formand, David Barry, for at have arbejdet målrettet på at få bragt

disse forhold i orden og dermed få etableret et solidt fundament for

det fremtidige samarbejde.

Og samarbejdet har virkelig blomstret i 2015. Der er i fællesskab

blevet afviklet en række spændende og velbesøgte foredrag i både

forårs- og efterårssæsonen. Museumsforeningens bestyrelse har med

Page 6: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

stor kyndighed overtaget bemandingen ved foredragene, og det har

fungeret til stor glæde for både foredragsholdere, tilhørere og ikke

mindst Museumsforeningen og museet, der til fælles gavn har kunnet

spare ressourcer. Museumsforeningen og de frivillige har også været

en uvurderlig støtte, når de gennem året har medvirket ved de mange

øvrige aktiviteter på og omkring museet, hvad enten det har været

arkæologiske udgravninger, receptioner, Fastelavn, Kulturnat,

sommerferie, Korsridderfestival eller Tissø Vikingemarked. Og ikke

at forglemme, den fantastiske palet af stenalderaktiviteter, som

museumsforeningsmedlemmer bemandede i efterårsferien. Og i

skrivende stund er det Kalundborgs mange børneinstitutioner, som

nyder godt af samarbejdet, når frivillige læser højt af ”Peters Jul” i

museets hyggelige julestue.

Det er virkelig en stor styrke for Kalundborg, at museet har så stærk

en lokal opbakning og forankring. Det er vi både meget taknemme-

lige for og stolte af.

I 2016 bliver der også travlt. En foredragsrække er allerede ved at

falde på plads, og til februar vil museet traditionen tro afholde

Fastelavn til glæde for børn i alle aldre. Og børnefamilierne kan igen

glæde sig til spændende ferieaktiviteter hen over året. Der bliver dog

ikke nogen Korsridderfestival, for museet vil gerne udvikle videre på

arrangementet, der nu med succes har kørt i en årrække. Derfor har

vi besluttet at lægge hovederne kreativt i blød sammen med vores

kolleger fra Ringsted, der også afholder middelalderfestival. Det er

planen, at de to festivaler fremover skal slå kræfterne sammen og

veksle hvert andet år i henholdsvis Ringsted og Kalundborg. Så kan

vi forhåbentlig sammen skabe meget bedre rammer for vores op-

levelser og historiske formidling af middelalderen. Helt slipper

Kalundborg dog ikke for et middelalderarrangement til næste år. For

til sommer fejrer vi sammen med organisationen ”Danmark Blev Til”

1000-året for Knud den Store. I den forbindelse bliver der fuld fart på

middelalderen, når bl.a. langskibet ”Havhingsten” fra Vikinge-

skibsmuseet i Roskilde lægger til kaj på havnen i Kalundborg.

Page 7: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

2016 vil også byde på en række nye udstillingstiltag. Allerede i

januar bliver nyopsætningen af museets arkæologiske oldtids-

udstilling præsenteret, og lidt senere på foråret åbner en udstilling om

det amerikanske B-17-bombefly ”Mad Money II”, som i 1944 nød-

landede på Asnæs efter at være blevet skudt ned på togt over Kiel.

Til sommer kommer museets Riddersal til at danne ramme om en

række kunstneres moderne fortolkninger af maleren Vilhelm

Hammershøi, som havde nær tilknytning til egnen omkring Kalund-

borg og bl.a. malede flere malerier af netop Riddersalen på Linde-

gården.

Og til efteråret glæder vi os til i samarbejde med Museums-

foreningens arkæologiforening at åbne en udstilling om ”Vikingerne

ved Melby”. Kalundborg Museum udgravede i 2008 og 2009 en

spændende vikingetidsplads på Statoils grund, og siden har

Arkæologiforeningen systematisk gennemtrawlet området med

detektorafsøgninger. Det har givet et flot fundmateriale, som vi ser

frem til at præsentere.

Det er mit håb, at Museumsforeningens medlemmer igen i 2016 vil

være glade for de kulturoplevelser, som museet danner ramme om.

Der bliver rig mulighed for at deltage aktivt i de spændende aktivite-

ter, som både museet og Museumsforeningen arrangerer, og ikke

mindst at drage fordel af de mange tilbud, som et medlemskab giver.

Jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde og ikke mindst til at

byde Museumsforeningens medlemmer velkommen i det nye år.

De varmeste hilsner,

Martin Borring Olesen

Daglig leder

Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland

Page 8: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Museumsforeningsforedragene

Foredragene arrangeres i samarbejde med Kalundborg Museum og

Folkeuniversitetet og holdes i foredragssalen. Porten åbnes kl. 19.00.

Gratis entré for Museumsforeningens medlemmer – ellers kr. 40.

3. februar 2016 kl. 19.30: Pernille Buttenschøn

Titel: Saltbæk Vigs historie, drift og pleje

I anledning af Kalundborg Kommunes udgivelse af en ny bog om

Saltbæk Vig har vi inviteret en af forfatterne, Pernille Buttenschøn,

til at holde foredrag om dens historie, drift og pleje. Heldigvis for os

mislykkedes inddæmningen af Saltbæk Vig til landbrugsjord i 1886-

1888, og området blev i stedet til den rene naturperle som vi kender i

dag. Saltbæk Vig er nu udpeget som Fuglebeskyttelses-, Habitat- og

Ramsarområde. Men tiden inden fredningen af området i 1992

skjuler en interessant historie om et lille samfund på Vrøj, hvor der i

1901 boede 57 personer. Pernille vil fortælle om dette samfund, om

skolen, møllerne og Arnakkefabrikken, samt om stormfloden i 1921.

”Saltbæk Vig – historie,

natur, kultur” kommer

hele vejen rundt om den

fredede og normalt

utilgængelige naturperle

nær Kalundborg. Bogen

er udgivet af Kalund-

borg Kommune med

støtte fra 15. Juni Fon-

den. Den kan købes i

Bog & Idé i Kalundborg

samt til foredraget. Pris

kr. 50.

Page 9: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Saltbæk Vig dækker et areal på mere end 28 km2, og søen, der er ca.

8 km lang, er Danmarks femtestørste sø. Enge og overdrev skal

afgræsses så de ikke gror til i krat og skov. Området skal drives og

plejes med kærlig hånd. Det vil Pernille også fortælle os om, noget

hun kender meget til, eftersom hendes mand, Flemming, er inspektør

for Saltbæk Vig, og familien er de eneste fastboende mennesker i

området.

Den nuværende drifts-

form betyder at enge og

overdrev udvikler sig i

en positiv retning. Der

er registreret mere end

450 forskellige planter i

Saltbæk Vig. To arter,

Mygblomst og Enkelt

Månerude, optræder i

EU’s Habitatdirektiv. I

kan læs meget mere om

Saltbæk Vigs plante- og

dyreliv i bogen.

Page 10: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

2. marts 2016 kl. 19.30: Johnny Grandjean Gøgsig Jacobsen,

Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

Titel: Sognedannelse og sognekirker i middelalderens Nordvest-

sjælland.

Kristendommen kom til Danmark i vikingetiden. I midten af 900-

tallet forkyndte Harald Blåtand på sin Jellingsten at han havde gjort

danerne kristne, og omkring 100 år senere synes den nye tro i vidt

omfang at have afløst den gamle. I løbet af 1000-tallet opførtes en

mængde trækirker ved hovedgårde rundt om i landet, og fra starten af

1100-tallet indførtes ”sognet”, hvorefter enhver gård i Danmark hørte

til ét og kun ét sogn, hvor gårdens beboere ”sognede” til én bestemt

sognekirke og sognepræst. Man mener at der i middelalderens

Danmark oprettedes omkring 2.000 sogne, og hovedparten af disses

sognekirker blev opført i sten i 1100- og 1200-tallet. I foredraget ser

vi nærmere på sognedannelsen i middelalderens Danmark, både på

landet og i byerne.

Kort over bebyggelser og sognegrænser i middelalderens Ars Herred. På denne tid

hørte hele det senere Raklev Sogn under Skt. Olai Sognekirke i Kalundborg.

Page 11: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Vi ser også på det omfangsrige

kirkebyggeri der udsprang af

sognedannelsen i middelalderen.

Et gammelt diskussionspunkt i

dansk kirkehistorie har været

”Hvem byggede kirkerne?” En

stor del af dem menes opført af

1100-tallets adelsfamilier, som

her i Gørlev Kirke hvor et

kalkmaleri viser en adelsmand

(Peder Strangesen?) skænke en

kirkebygning til Gud. Vi ser

hvordan kirkerne gradvist omdan-

nes til de bygninger som vi ken-

der i dag, og prøver at gå en tur

ind i kirken for at se nærmere på hvordan den har set ud indvendig,

og hvordan den er blevet benyttet – alt sammen med udgangspunkt i

eksempler fra Nordvestsjælland og Kalundborgegnen.

Hagested Kirke ved Holbæk er en typisk nordvestsjællandsk middelalderkirke.

Dertil er den ekstraordinært pædagogisk idet de ældste ”romanske” bygningsdele

fra 1100-tallet (skib, kor og apsis) er hvidkalkede, mens de senere tilførte

”gotiske” dele (tårn, våbenhus og sakristi) står i ukalkede teglsten.

Page 12: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

6. april 2016 kl. 19.30: Sofie Laurine Albris, Nationalmuseet

Titel: Stednavne og samfund omkring Tissø i jernalder og

vikingetid

Som del af et ph.d.-projekt ved Nationalmuseet om arkæologi og før-

kristne stednavne har foredragsholderen behandlet det lokale opland

omkring storgården ved Tissø. Undersøgelsen er en diskussion af

arkæologiske lokaliteter og stednavnemateriale som dels gennemgår

bebyggelsens udvikling i jernalder og vikingetid, dels fokuserer på

det ideologiske landskab og dannelsen af søens sakrale navn. I fore-

draget gennemgås egnens ældre navnetyper og deres mulige udsagn

om samfundsudviklingen gennem perioden.

Fordeling af navnegrupper fra jernalder, vikingetid og middelalder i Tissø-

regionen. Kort af Anders Pihl, data ved forfatteren.

Page 13: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Bebyggelsesanalysen konkluderer at inge-navnene kan afspejle en

ældre bygdestruktur, mens navne med endelsen -lev kan være en del

af den samfundsudvikling der danner optakten til storgårdens an-

læggelse.

Flere stednavne med endelsen -by betegner lokaliteter der allerede i

storgårdens levetid danner mindre, lokale centre og i middelalderen

får centrale roller. En massiv dannelse af torpbebyggelser og ryd-

ninger afspejler en opsplitning og ny organisering i sen vikingetid og

middelalder. Analysen af det ideologiske landskab lægger især vægt

på navneelementerne sal og ting. På baggrund af både navnet og det

arkæologiske materiale vurderes det desuden at navnet Tissø,

formentlig “guden Tyrs sø”, kan være dannet enten i perioden

omkring Kristi fødsel eller i tidlig vikingetid.

Fund med tolkningen ”votiv” fundet i Tissø og de omkringliggende moser. Mens

lokaliteter fra ældre jernalder er talrige langs øvre Halleby Å og Lille Åmose,

optræder fundene fra sen ældre jernalder og frem mest omkring nedre Halleby Å

og Tissøs vestbred. Fundene, der er markeret midt i søen, er ikke lokaliseret

nærmere end til Tissø.

Page 14: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

3. maj 2016 kl. 19.30: Henriette Jepsen, Kalundborg Gymnasium.

Titel: Pompeius Magnus og Mithridates VI: Imiterede de

Alexander den Store?

Pontus var et kongerige af græsk-persisk oprindelse dannet ved Det

Sorte Hav i det tredje århundred f.Kr. I det første århundred f.Kr.

ønskede Rom at have herredømmet over Pontus og indledte tre krige

– de såkaldte mithridatiske krige. Den tredje og sidste af disse krige

udkæmpedes i årene 73-63 f.Kr. mellem Romerrigets sejrende hær-

fører Pompeius Magnus, og kongen af Pontus, Mithridates VI.

Kort over Mellemøsten i 89 f.Kr. med kongeriget Pontus vist med grønt (tv.) og

Louvres verdensberømte buste af Mithridates VI med løveskind som hoved-

beklædning, en tydelig association med Herakles og Alexander den Store (th.).

Historien fortæller at begge disse mægtige hærførere var dybt in-

spireret af Alexander den Store og ønskede i enhver henseende at

imitere ham og sammenligne sig selv med ham. Men er det sand-

heden? I foredraget udforskes dette spørgsmål gennem analyse af de

skriftlige kilder fra oldtiden og ikonografisk materiale såsom buster

og portrætter i form af mønter, kaméer og fingerringe. Vi kommer

tæt på både Alexander den Store og de to rivaliserende hærførere

Pompeius og Mithridates og sætter spørgsmålstegn ved eftertidens

opfattelse af dem.

Page 15: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

De to mægtig hærførere og imitatorer af Alexander den Store der kæmpede mod

hinanden i den tredje mithridatiske krig 73-63 f.Kr. Pompeius Magnus (tv.) og

Mithridates VI. Begge buster findes på Ny Carlsberg Glyptoteket. Busten af

Pompeius er en af Glyptotekets 10 hovedværker som absolut skal ses.

Detalje fra Alexander-mosaikken af slaget ved Issos i år 333 f.Kr. Hellenistisk/-

romersk kopi fra det 3. årh. f.Kr. baseret på en original fra det 4. årh. f.Kr.

Page 16: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Kalundborg Arkæologiforening

Museumsforeningens formål er at støtte Kalundborg Museum som en

afdeling af Museum Vestsjælland. En af de mange forskellige måder

formålet søges opnået på, er gennem Kalundborg Arkæologifor-

enings aktiviteter, idet foreningen er en del af Museumsforeningen.

Arkæologiforeningen er således den arkæologisk aktive del af

Museumsforeningen. For at være medlem af Arkæologiforeningen

skal man være medlem af Museumsforeningen. Ca. 10 procent af

Museumsforeningens medlemmer er også medlemmer af Arkæologi-

foreningen. Hvor Museumsforeningen hovedsageligt støtter Kalund-

borg Museum, støtter Arkæologiforeningen dog arkæologien i hele

Museum Vestsjælland, idet al arkæologi under de forskellige tid-

ligere uafhængige museer nu er lagt sammen i en stor arkæologi-

afdeling. Ud over at støtte Kalundborg Museum er Museums-

foreningen gennem Arkæologiforeningen således med til at støtte

Museum Vestsjælland som helhed.

Arkæologiforeningen blev stiftet i 1987 og udsprang af et kursus

arrangeret af Kalundborg Museum i 1986. Foreningen blev hurtigt en

integreret del af museet, ikke mindst fordi den daværende museums-

leder, Lisbeth Pedersen, visionært indså fordelene for museet ved at

vise amatørarkæologer den store tillid at lade dem deltage i museets

udgravninger og sørge for at de blev dygtiggjort gennem kurser og

foredrag. Lisbeth er stadigvæk medlem af Arkæologiforeningen.

Foreningen har deltaget i de fleste arkæologiske undersøgelser udført

af det gamle Kalundborg Museum siden 1987.

På Museumsforeningens generalforsamling i 1990 blev det vedtaget

at Arkæologiforeningen fremover skulle have en fast plads i

Museumsforeningens bestyrelse. Nu hvor Museumsforeningen er

ændret fra at være museets ejer til ”bare” at være en støtteforening,

og kommunerne ikke længere har faste pladser i bestyrelsen, har

Arkæologiforeningen den eneste faste plads. P.t. er det Arkæologi-

foreningens formand der besidder formandsposten i Museums-

foreningen.

Page 17: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Siden 1995 har Arkæologiforeningen også deltaget aktivt i mange

udgravninger arrangeret af Nationalmuseet ved Tissø. Eftersom

Museum Vestsjælland og Nationalmuseet nu har indgået et stort

forskningssamarbejde omkring Tissø, er det naturligt at Arkæologi-

foreningen er blevet inddraget og allerede har deltaget i to af

samarbejdets udgravninger ved Tissø i år.

Ud over at deltage i museets arkæologiske undersøgelser foretager

Arkæologiforeningen rekognosceringer og detektorsøgninger og

arrangerer udstillinger og aktiviteter på museet. Som eksempel herpå

kan nævnes efterårsferieaktiviteten i 2015 hvor museets have blev

forvandlet til en stenalderboplads. Børnene kunne lave skrabere af

flint, rense friske dyreskind med skraberne, tærske korn, kværne korn

med museets stenalderkværne, lave snobrød og fladbrød af melet,

stege kød i kogestensgruber, bygge en sektion lerklinet husvæg,

bearbejde råler, lave keramik og brænde keramikken i et bål.

Til efteråret vil foreningen

arrangere en stor udstilling

om ”Vikingerne ved Melby” i

museets Riddersal. Her ses en

af de flere hundred genstande

fra jernalder, vikingetid og

tidlig middelalder fundet af

foreningens medlemmer ved

Melby – en smuk guldbelagt

urnesfibel fra slutningen af

vikingetid, ca. år 1050.

For mere oplysning se Arkæologiforeningens hjemmeside (som

ligger under Museumsforeningens hjemmeside):

http://www.vestmuseum.dk/Museumsforening/Kalundborg_Arkæologiforening.aspx

Her vil I finde foreningens medlemsblad samt orienteringer (foto-

reportager) om aktiviteterne og udgravninger. Der er også artikler og

rapporter skrevet af medlemmer.

David Barry, formand

Page 18: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Vævefestival Munkeborter – Mette Westergaard in memoriam

14.- 16. maj 2016 kl. 11-15

I pinsen 2016 afholder foreningen Vævere i Vestsjælland for første

gang Vævefestival på Kattrup Gods. Festivalen arrangeres i sam-

arbejde med Museum Vestsjælland, Naturpark Åmosen og en række

foreninger og lokale aktører. Centrum for festivalen er vævehånd-

værket og væveren Mette Westergaards virke med fokus på hendes

butik og salgsplatforme samt på teknikken Munkebort.

Festivalen er lagt bredt an som

lokal event og fælles platform

for området omkring Naturpark

Åmosen. På festivalen kan man

opleve ”levende” kulturformid-

ling og se spændende udstil-

linger, besøge boder som præ-

senterer og sælger lokale pro-

dukter, spise og smage på

egnens gode mad og drikke,

møde repræsentanter fra de

mange aktive foreninger som

samarbejder med væverne, og

høre om de mange spændende

projekter som foregår i om-

rådet.

Vævefestivalen er arrangeret som en del af projektet ”Vævernes Hus

– udvikling af et turistkoncept og etablering af en turistvirksomhed”.

Projektet har modtaget midler fra EU-landdistriksprogrammet

gennem LAG-Midt-Nordvestsjælland og Region Sjællands Kultur-

pulje i 2015-16.

For mere information kontakt Vævere i Vestsjælland ved Kathrine

Brandstrup [email protected] eller tlf. 2942 1939.

Page 19: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Bakuba-tekstiler fra Zaire-Congo

Bakuba-tekstiler er udført af Kuba-folket. De er vævet i kvadrater af

fibre fra palmetræer og derefter broderet med sting i linjer, flet og

streger. Trådene klippes af i få millimeters højde så tekstilet fremstår

fløjlsagtigt. Dragehøj Kunstforening i Fensmark viser en udstilling af

Bakuba-tekstiler samt Zulu-kurve, krukker og fade fra den 16. januar

til den 28. februar. Fernisering kl. 13-17 den 16. januar. Den 31.

januar kl. 14-16 fortæller Mette Lise Rössing og Kylle Jensen om de

spændende Bakuba-tekstiler.

Gallerie Dragehøj, Kalkerupvej 15, Fensmark, 4684 Holmegaard. Se

foreningens hjemmeside www.gallerie-dragehoej.dk

Page 20: Kalundborg Museumsforening · 2016-01-04 · Martin Borring Olesen Daglig leder Kalundborg Museum – en del af Museum Vestsjælland . Museumsforeningsforedragene Foredragene arrangeres

Kalundborg Museumsforening 700 medlemmer der støtter Kalundborg Museum

Medlemskab af Kalundborg Museumsforening

Museumsforeningens formål er at støtte Kalundborg Museum. Man kan

melde sig ind i foreningen ved at betale kontingentet i museumsbutikken

eller ved at overføre kontingentet til Museumsforeningens bankkonto:

Arbejdernes Landsbank, Kalundborg, reg.nr. 5367 kontonr. 244907. Husk ved overførsel at skrive navn, adresse og e-mailadresse i feltet

”Besked til modtager”. Årskontingentet 2016:

kr. 175 for enkel, dog kr. 150 for pensionister/efterlønsmodtagere

kr. 225 for par, dog kr. 175 for pensionister og efterlønsmodtagere.

Medlemskabet giver gratis adgang til alle museer/besøgssteder inden for

Museum Vestsjælland, 10%’s rabat i museets butikker (minus bøger og

fødevarer) og gratis adgang til alle foredrag arrangeret af Kalundborg

Museumsforening (ca. otte per år).

Kontakt til Kalundborg Museumsforening

Foreningen kontaktes helst per e-mail, ellers per telefon eller post:

Kalundborg Museumsforening, Adelgade 23, 4400 Kalundborg

Formand: David Barry, e-mail: [email protected], tlf. 5956 5660

Kasserer: Henning Fougt, e-mail: [email protected]

Bestyrelsen for Kalundborg Museumsforening

David Barry, Raklev (formand)

Henning Fougt, Jerslev (kasserer/næstformand)

Søren Juul, Kalundborg (sekretær)

Henriette Jepsen, Kalundborg

Bøje Lammert Larsen, Høng

Majken Lusty, Kalundborg

Jørgen Arnam-Olsen, Svallerup

Erik Lund Andersen, Dalby (suppleant)

Peter Breinholt, Kalundborg (suppleant)