Kampen omVårbygårdøllet

Sydvestsjællands Museum 5.-6. klasse

© Sydvestsjællands Museum, 2008

Tekst: Kathrine Vestergård

Pedersen og Mads Thernøe

Redaktion: Rune O. Lundberg

Layout: Marianne Bisballe

ISBN: 978-87-991415-7-9

Tegninger: Erik Petri.

Billeder og fotos:

© Sydvestsjællands Museum,

© Nationalmuseet.

Forsiden:

Nutidens Trelleborg med indtegnet

palisade. Foto © Trelleborg,

Sydvestsjællands Museum.

Tegning af Erik Petri.

INDHOLD

Trelleborg – en borg fra vikingetiden s. 1

Den glemte borg s. 2

Hvem byggede Trelleborg? s. 4

Helge den Rige, Stormanden på Vårbygård s. 5

Hvem boede på Trelleborg? s. 6

Vårbygårds beboere s. 7

Hird og hirdmænd s. 8

Krigertræning s. 9

Fri og træl s. 10

Smeden Sorte Sven s. 11

Vikingernes hverdag s. 12

Ved ildstedet s. 13

Fra fiber til tøj s. 14

Vævestuen s. 15

Magt og politik s. 16

Oprør mod kongen s. 17

Fra Odin til Jesus s. 18

Sendebud fra Svend Tveskæg s. 19

Haralds endeligt s. 20

Sorte Svens svigefulde opgør s. 21

Trelleborgs skæbne s. 22

Nu skal kampen om øllet stå s. 23

Kilder til vikingetiden s. 24

2

3

Vikingetiden er perioden fra slutningen af 700-tallet til begyndelsen af 1000-tallet. Ordetviking bliver anvendt i gamle håndskrifter om folk fra de nordiske lande, der drog ud ogplyndrede, handlede eller bosatte sig i andre lande.

I vikingetiden blev Danmark samlet til et rige under én konge. Der opstod en samfunds-struktur med en elite i toppen, en bred middelklasse af frie bønder og ufrie trælle nedersti hierarkiet. Det var også i denne periode, at danskerne blev kristne, og Norden blev endel af den europæiske kultur.

Trelleborg er en stor borg bygget i slutningen af 900-tallet. Borgen ligger 5 km uden forSlagelse på et næs, hvor åerne Tude å og Vårby å løber sammen.I 1934 startede arkæologen Poul Nørlund de udgravninger, der frilagde området og gav osviden om borgens udseende, datering og funktion.

I dette hæfte kan du læse om Trelleborgs historie og samfundet i slutningen af vikinge-tiden. Du kan også læse historien om Helge af Vårbygård, der er et opdigtet eksempel på,hvilke livsvilkår en storbonde havde i vikingetiden.

� � � � �

Stenalde

r

12.80

0 til 1

800 f.kr

Bronzealde

r

1800

til500 f.kr

Jerna

lder

500 f.kr

til700

Viking

etid

700 til 1

000

Middela

lderen

1000

til1536

�965Harald

lader sigdøbe

�980

Ringborgeneunder

opførelse

�987

HaraldBlåtandsdød

�

Renæ

ssance

1536

til1660

�

Trelleborg – en borg fra vikingetiden

Vikingetid700 til 1000

4

Den glemte borgTrelleborg var næsten glemt i 1934. Der er ikke nogenskriftlige kilder, der nævner, at der lå en stor borg påområdet i vikingetiden. Da udgravningerne begyndte,var kun en cirkelrund vold endnu synlig. Områdetudenom volden blev anvendt som landbrugsjord.

Udgravningerne afslørede, at den cirkelrunde voldhavde en træbeklædt front, en palisade. Foran voldenvar der en dyb voldgrav. I hvert verdenshjørne var enport, og de fire porte var forbundet af veje. Inden forcirkelvolden fandt man stolpehuller fra 16 store, enslanghuse. Udenfor cirklen var en forborg med yder-ligere 15 langhuse og en gravplads. Hele anlæggetvar omkranset af endnu en vold og voldgrav. Derblev fundet en række genstande som keramikskår,værktøj og redskaber til håndværk.

En stolpe fra broen over den yderste voldgrav blevdateret til 980/81. På dette tidspunkt var borgennæsten bygget færdig. De fundne genstande kunnealle dateres til før år 1000, så borgen har måske kunværet i brug til 990. De store huse blev sandsynligvisikke revet ned men rådnede væk over de næste 50 år.

I dag er der kun en jordvold tilbage af Trelleborg,men med lidt grafik er det let at forestille sig borgensimponerende palisadefront. Oversigtskortet viser,hvordan Trelleborg har set ud fra luften. De to åeromkranser næsset, så der kun har været adgang tilborgen fra syd og sydøst.Kort: © Nationalmuseet, foto m. indtegning: © Sydvestsjællands Museum.

FaktaArkæologiske udgravninger, gamlehåndskrifter og billeder på runesteneller smykker giver os en informa-tion om fortiden. Den informationkalder vi en kilde. Skriftlige kilder erbøger og håndskrifter, der er bevarettil i dag og kan læses på blandt andetRigsarkivet i København. De flesteskriftlige kilder om vikingetiden erenten nedskrevet i klostrene ellerlige efter vikingetidens slutning.

�

5

6

Hvem byggede Trelleborg?Da Trelleborg blev bygget, var Harald Blåtand Dan-marks konge.Harald Blåtand rejste en runesten i Jelling, hvor hanpralede med at være den konge, “der vandt sigDanmark al og Norge, og gjorde danerne kristne”.

Harald Blåtand gennemførte mange andre bygnings-værker bl.a. volden omkring Århus samt voldsyste-merne ved Dannevirke og Hedeby. Hedeby og Danne-virke ligger i dag i Tyskland, men Dannevirke var irigtig mange år Danmarks sydgrænse. Derudoverbyggede Harald en lang bro ved Ravninge ved Vejle.Foruden Trelleborg kender vi fem andre lignenderingborgsanlæg: Fyrkat ved Hobro i Jylland, Aggers-borg oppe ved Limfjorden, Nonnebakken i Odensesamt Borgeby og Trelleborg i Skåne i Sverige. HaraldBlåtand var en stor konge, der forsøgte at samle lan-det og føre Danmark ind i et nyt årtusind med kristen-dommen og en europæisk kultur.

På Jellingestenen er Haralds budskab foreftertiden skrevet med runer og billeder afKristus og en herskerløve. © Nationalmuseet.

�

Kort over Danmark med indtegning af Harald Blåtandsbygningsværker. © Orla Svendsen, efter Wulff Andersen 1998.

�

FaktaDanmark var i vikingetiden et valg-kongedømme, hvor kongen skullevælges af alle stormænd. Det varofte kongens ældste søn, som blevvalgt. Ved at gøre sin søn til med-konge kunne den gamle konge sikresig, at hans slægt fortsatte på tronen.Et kongerige i vikingetiden bestodkun af det land, som kongen kunnevinde med våben, gaver og trusler.Kongen blev siddende på tronen, sålænge han blev anerkendt somkonge og kunne holde på magten.

5

5

5 55

5

TRELLEBORG

BORGEBY

7

I året 986 går det godt for Stormanden Helge, derejer Vårbygård – blot et pileskud fra det storenyanlagte forsvarsværk – Trelleborg.

Faktisk går det så godt, at Helge har fået tilnavnetDen Rige. Formuen har rødder i det fremragende øl,Helge brygger. Vårbygårdøllet er kendt i hele

Danmark for dets formidable kvalitet og gode smag.“Kom og smag det gode Vårbygårdøl” siger Helgeog fryder sig, når godtfolk fra nær og fjern samlesfor at smage denne guddommelige bryg. Sange erendda komponeret til at gøre øllet ære, og det rygtes,at en kriger, der drikker af øllet, bliver uovervindeligi kamp.

Helge den Rige, Stormanden på Vårbygård

I vikingetiden var det ganske almindeligt at drikke øl i stedet forvand. Måske vidste man af erfaring, at det var bedst at koge vandet,før man drak det. Øllet blev brygget på malt (spiret bygkorn) oghumle, som blev kogt sammen og gæret med honning. Man kunnebrygge øl flere gange på samme suppe og fik dermed den tyndedagligdagsøl – den somman ikke blev fuld af. Den stærke øl, derkom på bordet ved festlige lejligheder, var den mest eftertragtede.

8

Hvem boede på Trelleborg?De arkæologiske udgravninger af Trelleborg afslørede,at befolkningen på borgen bestod af både krigere,bønder, håndværkere, kvinder og børn. Sandsynlig-vis har borgen både været et militært støttepunkt oget kongeligt administrativt magtcenter, hvor kongensmænd i perioder har været bosat med familie ogtjenestefolk. Borgens kvinder og børn har stået forden daglige husholdning, mens bønder og hånd-værkere har fremstillet redskaber, værktøj og våbentil brug på borgen og i krig.

I vikingetiden var samfundet inddelt i tre grupper:stormænd og krigere, frie bønder og trælle. Næstenalle levede af landbruget. De frie bønder mødtes påtinge for at afgøre uenigheder og arvesager. Det vardog samfundets rigeste personer, der havde magten.

FaktaI et gammelt digt fra 900-tallet får vioplysninger om de tre samfundslag.Digtet hedder Rigs vandring og be-skriver, hvordan henholdsvis trælle,frie bønder, konger og jarle bor, gårklædt og spiser. For eksempel spisertrællene groft brød med kornskaller,mens de frie bønder spiser suppe,og konger og jarle spiser hvedebrødog fuglevildt.

Kvindesmykker fundet på Trelleborg. Fundene indikerer, at der har boetandet end soldater på borgen. © Trelleborg, Sydvestsjællands Museum.

�

9

Helge er ikke den eneste, der bor på Vårbygård.Helge har en kone og en hel rækker sønner og døtre.Det er Helge, der bestemmer over gårdens drift,mens Helges kone, Astrid bestemmer inde i huset.På gården bor også Helges bedste ven og fost-broder, Sorte Sven, og hans kone Gudrun.

Sorte Sven er smed på gården, mens Gudrunbrygger det fantastiske øl. Til alt det hårde arbejdehar Helge en masse trælle. Trællene er enten født pågården af andre trælle, eller også har Helge købtdem på det årlige sommermarked.

Vårbygårds beboer

Fostbrødre var to mænd, der ikke var brødre frafødslen, men besluttede, at de ville være vennerresten af livet. De var gerne vokset op sammen oghavde blandet blod. Der opstod ofte et tæt og nærtbånd mellem fostbrødrene, og det var en grov for-

brydelse at bryde dette bånd. Odin og Loke fra dennordiske mytologi var fostbrødre. Odin havde blan-det blod med Loke og havde derfor svært ved atstraffe Loke for hans narrestreger.

Astrid

Helge Sorte SvendGudrun

TrælMadmorHirdmand

Træl

10

Hird og hirdmændKongens egen livgarde blev kaldt for hirden. Denbestod af stormændenes sønner, der var gået itjeneste som hirdmænd. Hirdmandens funktion varførst og fremmest at beskytte sin herre indtil døden.Ofte kunne en hirdmand også have en administrativfunktion som kongens foged eller en såkaldt herse,der skulle bestemme over befolkningen i et område.

En hirdmands løn bestod af kost, logi og æren vedat tjene en fornem herre. Ofte kunne hirdmandenogså få gaver af sin herre i form af guld- og sølv-smykker.

I England var de unge engelske adelsfrøkner vildemed danske hirdmænd. De var nemlig mådeholdnemed mad og drikke og dertil forfængelige. De gikofte i bad, skiftede tøj og redte konstant håret, og såhavde nogle af dem en speciel frisure med glat-barberet nakke.

FaktaDet er vikingetidens konger, stor-mænd og krigere, vi ved mest om.Det var dem, der rejste de impone-rende runesten. Deres bedrifter eroverleveret i sagn og kilder. Det er ideres grave, vi finder rigdommeneog det fine udstyr.

Et vægtæppe broderet på Trelleborg viser figurerne fra et næsten 1000 år gammeltvægtæppe fra Frankrig. Her er en dansk hirdmand med glatbarberet nakke.© Trelleborg, Sydvestsjællands Museum.

�

Måltider blev indtaget i den store hal,hvor folkene sad bænket omkring deresherre ved et langbord. De fornemste sadtættest ved herren. Alle spiste fra sammefad eller skål, men havde en hirdmandovertrådt reglerne, fik han pladsen længstvæk fra herren. Nogle gange måtte hanendda spise alene af sit eget fad.

11

Hverdagen på Vårbygård er travl for Helge og hans mænd. Foruden detdaglige arbejde med at dyrke jorden, passe dyrene og vedligeholdehuse og hegn skal Helge også stille med arbejdskraft på Trelleborg.En af Harald Blåtands betroede mænd - hirdmanden – leder ogfordeler arbejdet med træning af krigerne, og han fungererogså som Helges rådgiver. “Lyt til mine råd og duvil altid stå under Kong Haralds beskyttelse”,siger hirdmanden, hver gang Helgeskal tage en beslutning.

Krigertræning

Helges sønner hedder Uffe, Toke og Bjørn.De drømmer om at blive dygtige krigereog hirdmænd i Harald Blåtands hær. Pågården bor også de frie drenge Gunnar,Bjarke og Thorkild. Alle øver sig i at skydemed bue, slås med sværd, blive gode til atride og svømme samt til at mestre skjalde-digtningens svære kunst og riste runer.

Ringbrynje

Hjelm

Lanse

Daneøkse

Sværd

Saks

SkjoldØkse

12

Fri og trælDe frie mænd havde ret til at blive hørt i offentligeanliggender på tinge, til at bære våben og til at nydefuld beskyttelse af loven. De ufrie trælle kunne tilgengæld ikke bestemme over deres eget liv. Mangetrælle blev hjemført fra togter rundt om i Europa.Nogle trælle blev taget til eget brug, mens andreblev solgt videre.

Enhver større gård har sandsynligvis haft trælle somarbejdskraft. Trællene udførte det hårde arbejde,men enkelte trælle kunne også have en særlig status,hvis de for eksempel havde gode håndværksmæssigeevner.

Det var muligt for trælle at blive frigivet eller frikøbt.Specielt i kristen tid blev det anset for en god ogfrom gerning at frikøbe trælle. Det var dog ikke sik-kert, at en træls livsvilkår blev bedre af, at han blevfrigivet. De blev fattige jordløse, som måtte arbejdepå gårdene for at kunne overleve.

For vikingerne var begrebet individ ikke vigtigt.Mennesket havde kun værdi gennem den slægt ellergruppe, som det tilhørte. Det var vanskeligt at klaresig alene og overleve, hvis man ikke var en del af enstørre gruppe.

Kristendommen var imod, at noget menneskekan eje et andet. Det ses af denne norske lov fra1100-tallet, der bl.a. forbyder brugen af trælle.© From Viking to Crusader, 1992.

�FaktaVi ved ikke, hvor mange trælle, derhar været i Danmark. Henvisningertil trælle i de skriftlige kilder tyderpå, at det har været almindelig ud-bredt. Slaveri og trældom virker fra-stødende på moderne mennesker.

13

Gårdens smed er Sorte Sven. Han sørger for, atværktøj og våben bliver fremstillet. Sorte Sven erikke en træl og nyder derfor stor respekt hos alle pågården. Egentlig er Sorte Sven blid som et lam ogstærk som en okse. Normalt er han stille og rolig,men bliver han gal, skal man passe på! Han knusteengang kraniet på en tyv med sin ambolt. SorteSven bærer en torshammer om halsen for, som han

siger: “hvis enden er nær, vil jeg være sikker på enplads i Valhalla”.Sorte Sven leder trællene Sebastian, Ivan og Martin,når palisaderne på Trelleborg skal repareres. Trælle-ne slæber sten, hugger brænde og bygger hegn. Deudfører det arbejde, de bliver sat til. Vårbygårdtræl-lene har ry for at blive behandlet godt, da Helgemener, at en glad træl arbejder bedst.

Smeden Sorte Sven

Før smeden kan smedeøkser, knive eller sværdskal han først have nogetjern. I Danmarks under-grund er der mange stedernaturlige forekomster afmyremalm. Myremalmenkan udvindes i høje ovneog giver en lille klump jernog et stort restprodukt kal-det slagger.

14

Vikingernes hverdagVikingernes hverdag var et langt slid for at få tagover hovedet, mad i maven og tøj på kroppen. Dervar ingen Super Brugsen, hvor man kunne købe rug-brød og varme sokker. Gryder, knive og skåle skullefremstilles, og grøntsager og korn skulle dyrkes oghøstes, før man kunne koge suppe og bage brød.

I vikingetiden var mænd og kvinder lige. Arbejdsop-gaverne og ansvarsområderne på gården var dogdelt mellem kønnene. Begge arbejdsområder var ligevigtige og blev betragtet med samme respekt. Man-den bestemte udenfor og stod for at passe dyrene,dyrke markerne, bygge huse og lave redskaber.Kvinden bestemte indenfor. Hun tog sig af børnene,sørgede for madlavningen og fremstillede tøj ogtæpper til hele familien. Mens manden tog på tingeog varetog ansvaret for familien udadtil, så var detkonen, der havde ansvaret for boligens forråd ogkisterne med værdigenstande.

FaktaSom et symbol på kvindens statusfinder man ofte en nøgle formetsom et hængesmykke. Det var kvin-den, der havde nøglerne til gården,til forrådskammeret og til kisternemed de fine ting. Skulle en mandbruge noget fra en kiste, måtte hanspørge konen om lov.

Kyllingesuppe:1 stor fed kylling1 bundt porrer½ kålhoved3 store løg10 store gulerødder– Kyllingen og de snittede grønt-sager koges i en stor jerngrydeet par timer.

Denne hængelås har måske sikret enkiste med fine klæder og smykker.Fund fra Trelleborg.© Trelleborg, Sydvestsjællands Museum.

�

15

En gård i vikingetiden bliver ikke styret af mændalene – inde i huset med gårdens nøgler i bæltethersker Helges kone Astrid. Til at hjælpe sig vedildstedet har Astrid madmoren. Madmoren kenderenhver opskrift og kan koge suppe på hvad somhelst. Sammen med Gudrun brygger hun det

fantastiske øl.Gudrun er gift med Sorte Sven, og hun ersom sin mand født fri. Gudrun elsker

sit øl og vil ærlig talthelst drikke det

hele selv.

“Hvad synes du om mit øl?” spørger hun alle, dersmager den. Hun bliver meget fornærmet, hvis nogentaler grimt om hendes øl. Under Gudruns strengeblik arbejder hustrællene Olga, Petra og Urd.De må tage slæbet med at huggebrænde, kværne mel,kærne smør ogtilberede maden.

Ved ildstedet

16

Fra fiber til tøjI vikingetiden kunne både mænd og kvinder lide atpynte sig. Derfor bar de mange brocher, spænder,armringe, fingerringe, perlekæder osv. Tøjet varlavet af hør – en plante, der blev dyrket på marken -og uld fra fårenes pels. Kun de allerrigeste kunnebære tøj af silkestof, da det blev købt i fjerne egnesom Mellemøsten.

Hørstoffet blev anvendt til undertøjet (særk, man-dens skjorte og underbukser), mens uldstoffet blevanvendt til overtøjet (selekjole og jakke, posebukserog kofte). På fødderne bar både mænd og kvindersko af læder. Der var ingen lommer i tøjet, så allehavde et bælte på med en kniv, en slibesten, en lillelæderpung med ildstål eller måske et nålehylster, ensysaks eller en ørerenser.

Disse væve-, tenvægte og nåle til frem-stilling af tøj er fundet på Trelleborg.© Trelleborg, Sydvestsjællands Museum.

�

Særk

Bælte

Selekjole

Jakke

Kappe

Kofte

Lædersko

Posebukser

Benvikler

17

Astrid står for madlavningen og tøjfremstillingen.Det er hendes ansvar, at alle på gården er sunde ograske. Astrid er vant til at få sin vilje. Hun bliverutrolig gal og arrig, hvis folk ikke hører efter, hvadhun siger øjeblikkeligt. “Sådan bliver det, for dethar jeg bestemt”, skriger Astrid tit inde fra væve-stuen. Derfor er alle på Vårbygård bange for hende,også hendes mand!

I vævestuen sidder Astrids døtre Thora og Sif dagenlang med sytøjet. De sladrer med hinanden undervævearbejdet. “Uf, jeg vil hellere have den blåkjole” siger Thora, mens Sif reder sit lange, gyldnehår. De kan lide smukke ting – især Helges sølv, ogde klæder sig i farvestrålende kjoler. Ind imellemkan de være lidt næsvise, men de har stor respektfor deres mor.

Vævestuen

Ulden blev kæmmet med uldkamme, derefter blev denspundet til garn. Garnet blev sat op på væven og vævet tilstof. Stoffet blev klippet til og syet til tøj. Fra arkæologiskeudgravninger har vi kun fundet dele af redskaberne – småvægte af ler fra håndtenen og store lervægte fra væven.Træ og tråde er ofte rådnet væk i jorden.

18

Set i lyset af de politiske begivenheder, der fandtsted i 900-tallet, kan der være flere grunde til, atHarald Blåtand lader ringborgene bygge.

Harald arvede sandsynligvis kun Jylland og Fynefter sin far, Gorm den Gamle. Til gengæld arvedehan Sjælland efter sin mor og blev dermed kongeover “Danmark al”. Det var vigtigt for ham at holdepå magten, for der var mange gamle kongeslægter,der gerne ville tilbageerobre magten.

Harald havde også problemer med den tyske kejserOtto II. For at blive venner med kejseren lod Haraldsig døbe og indførte kristendommen i Danmark.Alligevel erobrede Otto II Danmarks sydgrænse vedHedeby, og dette var sandsynligvis en af grundenetil, at Harald igangsatte byggeriet af ringborgene.

Harald havde altså brug for stærke militære støtte-punkter fordi:1) Han havde brug for at forstærke sin position som

konge indadtil i landet.2) Han havde brug for kongelige regionale magt-

centre, hvorfra han kunne regere landet.3) Han skulle have en stærk styrke parat, der kunne

rykke hurtigt ud ved udenlandske fyrsters ind-trængen.

Magt og politik

FaktaDet har krævet enorme ressourcerat bygge Trelleborg. 8000 m3 lerjordskulle flyttes med træspader, ogomkring 8000 egetræer skulle fæl-des med økser og slæbes til Trelle-borg. Foruden de materielle res-sourcer har det krævet rigtig megetmenneskeligt arbejdskraft og der-med også rigtig meget mad. Haraldhar krævet skat ind fra alle stor-mændene for at få råd til at byggeringborgene.

Det er anslået, at et langhus har kunnerumme 30 personer. De 16 langhuse inden-for ringvolden har dermed kunne rummeca. 500 personer.© Trelleborg, Sydvestsjællands Museum.

�

19

Hidtil har alt været idyl for Helge på Vårbygård, men ude i riget strides der om magten. Ikke alle stormænd harsom Helge, godvilligt ladet sine trælle stå til rådighed for kongens borgbyggeri. Selvom mange unge sønner harmeldt sig i kongens tjeneste, så har de hyppige besøg af skatteopkrævere gjort mange stormænd utilfredse.

Oprør mod kongen

Stormændene har fået kongens egen søn SvendTveskæg til at stå i spidsen for oprøret.

Helge vil dog helst ikke blandes ind i politik. Hanmener, at Kong Harald Blåtand har været dygtig til atholde ro og orden i riget. Helge stopperbrat enhver debat, der kan skadeudvekslingen af sølv for øl.

I KONGENSNAVN I SKALBETALE SKAT!

SVEND TVESKÆGER MED OS, HAN VILLEDE VORES OPRØR

MOD KONGEN.

RO OG ORDEN– DET NYDER VI GODT

AF HER PÅVÅRBYGÅRD!

20

I vikingetiden blev kristendommen indført. Fra at tropå de gamle nordiske guder, så lod folk sig døbe ogblev kristne. På Trelleborg har næsten alle beboereværet kristne. På gravpladsen er langt de fleste be-gravet på kristen vis med hovedet i vest og føddernei øst, og der er meget få gravgaver. I hedensk tid vardet almindeligt at give den døde gaver med i graven.

Omkring 960’erne lod Harald Blåtand sig døbe. Detblev fortalt, at præsten Poppo kom til Haralds hof iJelling. Poppo hævdede, at Gud var den enestesande gud. Harald havde svært ved at tro, at denkristne gud kunne være mere almægtig end Odin ogTor. Harald udfordrede derfor Poppo til at bære jern-byrd. Han skulle bære en glødende jernhandskeuden at få sår på hænderne. Ifølge historien klaredePoppo udfordringen, så Harald lod sig døbe ogbestemte, at alle danskere skulle være kristne.

Fra Odin til Jesus

FaktaHistorierne om Odin, Tor, Freja,Loke og Balder kender vi fra enrække skriftlige kilder. Historiernehar ligesom vores kristne bibel hafttil formål at forklare verdens op-rindelse, samfundets indretning oglivets begyndelse og afslutning.

Poppos jernbyrd er gengivet på et alterfra Tamdrup Kirke. I små guldblikstykker erhistorien gengivet som en tegneserie.© Nationalmuseet.

�På det tidspunkt, hvor Harald lod sigdøbe, havde der været flere missionæreri Danmark. Mange danskere var sikkertallerede kristne, mens andre beholdtderes asatro til ind i 1000-tallet. Manviste sin tro ved at bære smykker, f.eks.en torshammer eller et kors.

21

En dag ankommer der et sendebud fra SvendTveskæg til Vårbygård. Sendebuddet meddeler, atinden fem dage skal Helge aflevere seks tønder afdet bedste øl i krigsskat til Svend Tveskæg. Hvishan nægter at aflevere øllet og sværge SvendTveskæg troskab, vil hele hans gård blive brændtned til grunden, og alle vil blive taget som trælle.

Helge banker i bordet afvrede og vil allerhelst haveslået sendebuddet ihjel.Men det fraråder hirdmandenham at gøre. Efter rådslagningbeslutter Helge at drage tilTrelleborg for at søge beskyt-telse hos Kong Harald oghans mænd.

Sendebud fra Svend Tveskæg

22

Harald Blåtand stræbte hele sin regeringstid efter atblive en stor konge. Han lod sig kristne for at bliveen del af den europæiske kultur, og han opkrævedestore skatter af sit folk for at kunne opføre bygnings-værker som ringborgene. Men Haralds stræbenefter magt og storhed blev i sidste ende hans død.

Historieskriveren Saxo beskriver, hvordan stormæn-dene i Danmark var blevet meget utilfredse medHarald som konge. Til sidst bestak de kongens egensøn, Svend Tveskæg, til at stå i spidsen for et oprør.Flere gange stødte de to hære sammen uden nogensejrherre. Det endelige slag foregik på Helgenæs iJylland. Efter en hel dags kamp var slaget stadiguafgjort. Parterne blev enige om at holde våbenhvileog slå lejr for natten. Rundt omkring på strandenblev telte slået op og bålene tændt. På et tidspunkthavde kongen også fået så meget mad og drikkeindenbords, at han måtte ud og forrette sin nødtørft.I vikingetiden havde selv en konge ikke et rullendetoilet med i krig. Harald måtte ud i busken ligesomalle sine mænd. Han fandt en stor mørk busk, trakbukserne ned om haserne og satte sig.

På Svend Tveskægs side havde mesterbueskyttenPalnatoke set kongens tilbagetrækning til busken.Palnatoke havde en gang været en af Haralds mænd,men det venskab var ophørt. Palnatoke havde i enbrandert pralet med, at han var den bedste bueskytteaf alle. Da Harald hørte det, ville han sætte en stop-per for praleriet med en udfordring. Palnatoke skulleramme et æble på sin søns hoved. Resultat blev, atPalnatoke ramte æblet i første forsøg, og derefterlovede Palnatoke Harald at sende en anden pil efterham ved lejlighed. Den nat på stranden på Helgenæsvar tiden inde for Palnatokes hævn. Han tog sin bueog én pil og listede af sted efter Harald. Da han fikøje på den hvide røv, der lyste i den sorte busk,syntes han, at det næsten var for nemt. Han lagdepilen på stregen, sigtede og swish…

Haralds endeligt

FaktaSaxo Grammaticus levede i 1200-tallet og var den første dansker, derskrev Danmarks historie. Det ermuligt, at Saxo har digtet en smule,da han skrev kapitlet om Harald Blå-tand. Saxo har, 200 år efter Haraldsdød, ikke vidst præcist, hvad derskete dengang.

Ifølge overleveringen endte pilen ligei enden på kongen – og det døde manogså af i vikingetiden.

23

På Vårbygård er der et broddent kar. Sorte Sven er ikke enig med Helge i hverken politiske eller religiøsespørgsmål. Sorte Sven har i al hemmelighed allieret sig med Svend Tveskæg. Han har ladet sig købe forsølv til at videregive informationer til Svend Tveskægs mænd.

Sorte Svens svigefulde oprør

Helge bliver først overrasket, men da det går opfor ham, at Sorte Sven har fået halvdelen afmændene på Vårbygård på sin side, råber han tilSorte Sven: “Vi ses på slagmarken, og du skalnok få betalt for dit svigefulde oprør”.

Nu træder han frem og nægter at dragemed Helge til Trelleborg.

24

Den tyske kejser Otto erobrede Hedeby i 974, ogførst i 983 lykkedes det Harald Blåtand at erobreHedeby og Sønderjylland tilbage. Dog nævner kildernesønnen Svend som den egentlige generobrer, og enrunesten omtaler ham som Kong Svend. Det er der-for muligt, at Svend Tveskæg har været konge sam-men med sin far. Samarbejdet mellem far og sønophørte i 986, hvor kilderne skriver, at Svend Tveskægstår i spidsen for de danske storbønder i et oprørmod Harald Blåtand.

Af de arkæologiske fund fremgår det, at Trelleborgikke var i brug i mere end 10-15 år. Inden de ydreforsvarsværker var bygget helt færdige, blev borgenangrebet. Arkæologerne har fundet pilespidser, somvar skudt ind i voldens front. Der er også tegn på, atpalisaden var brændt af. De faldne fra kampen blevbegravet i tre massegrave på gravpladsen, der i altindeholdt 20 skeletter af mænd mellem 20-35 år.

Trelleborgs skæbne

I denne grav var 10 unge mænd begravet.En havde fået hugget det ene ben af overknæet, så han og de andre har muligvis del-taget i slaget om Trelleborg.© Nationalmuseet.

�

Borgen var stadig i brug efter kampen,men måske med færre indbyggere. Kunsydporten blev brugt, de øvrige portevar lukket forsvarligt med sten og planke-vægge mod ydersiden. Den indre del afbåde vest- og nordporten har væretbrugt som værksteder.

25

Helges hold kæmper på Harald Blåtands side for retten til at beholdesit øl, og for at Harald kan blive siddende på tronen i Danmark.På det modsatte hold kæmper Sorte Sven for Svend Tveskæg.

Nu skal kampen om øllet stå

Vi har vores viden om vikingetiden og Trelleborgs historie fraarkæologiske og skriftlige kilder.

26

Kilder til vikingetiden

I en arkæologisk udgravning finder man sorte pletteri jorden, hvor stolperne i huse og hegn har stået, oghvor nedgravninger til brønde, affaldshuller og ild-steder har været. Genstande af organisk materiale,som træ, knogler og tekstil rådner ofte op i jorden.Genstande af metal og brændt ler, f.eks. keramikskåraf kar, krukker og skåle er som regel bevaret.Arkæologien kan give oplysninger om, hvordan folkboede, hvad de spiste, og hvordan de gik klædt.

Fra de skriftlige kilder får vi oplysninger om folk,hvordan de opførte sig, hvad de tænkte og om sam-fundets opbygning. Mange af vikingetidens skriftligekilder er skrevet af munke og præster i kristne klostre.Vikingerne selv har kun efterladt sig korte beskederpå runestenene. Deres historie er dog blevet fortaltfra mund til mund i sange og gode fortællinger gen-nem flere hundrede år, indtil de blev nedskrevet i1100- og 1200-tallet.

De bøger om vikingetiden, du i dag kan låne påbiblioteket, er skrevet indenfor de seneste 40-50 år.Bøgernes forfattere er historikere, der har arbejdetmed de skriftlige kilder, eller arkæologer, der harudgravet vikingetidens landsbyer. De giver deresbud på, hvordan de tror, vikingetiden har været.Der kommer hele tiden nye arkæologiske fund, derkan bidrage med viden om vikingetiden. Når op-lysningerne fra de arkæologiske udgravninger sam-menlignes med oplysningerne fra de skriftlige kilder,kan der også opstå nye teorier om vikingernes sam-fund.

FaktaTo næsten samtidige skriftlige kildertil vikingetiden er Adam af BremenogWidukind. Forfatterne til beggebøger var præster i den tyske kirke.Widukind skrev om begivenhederog steder i 900-tallet, mens Adam afBremen skrev om Danmark og dan-skerne i slutningen af 1000-tallet.Senere beretninger om vikingernesbedrifter findes i bl.a. Saxos Dan-markshistorie og De islandskeSagaer. Historierne om de nordiskeguder er gengivet i Den ældre ogyngre Edda. Alle tre kilder er ned-skrevet i 1200 – 1300 tallet. Det ned-skrevne lovmateriale giver også enviden om vikingetidens samfunds-forhold.

27

5.-6. klasse

Kampen om Vårbygårdøllet er et undervisningstilbud, der indgår som et forløb i

“Kulturkørekort – Historie til alle tider”.

Forløbet består af et skriftligt undervisningsmateriale kombineret med et heldagsbesøg

og rollespil på Vikingeborgen Trelleborg. Til hæftet er udarbejdet en lærervejledning og

et instruktionshæfte samt en række opgaver, der kan gennemføres i klassen.

I undervisningshæftet kan eleverne læse om Trelleborgs historie og om samfundet i

slutningen af 900-tallet. Derudover kan eleverne læse en opdigtet historie, der danner

rammen om aktiviteterne i forbindelse med besøget på Trelleborg. De kan lære de

karakterer og roller at kende, der er med i rollespillet.

Kontakt

Yderligere oplysninger vedr. kulturkørekort

fås ved henvendelse til:

Sydvestsjællands Museum

Storgade 17,

4180 Sorø

Tlf. 57 83 40 63

Henvendelse angående undervisningsmateriale,

lærevejledning og opgaver samt bookning af

klassebesøg sker hos:

Vikingeborgen Trelleborg

Trelleborg Alle 4

Hejninge

4200 Slagelse

Tlf. 58 54 95 06

www.vestmuseum.dk

http://kulturkoerekort.e-museum.dk

28