Kandidatfolder - Agrobiologi - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

1DET JORDBRUGSVIDEN -SKABELIGE FAKULTET

AARHUS UNIVERSITET

KANDIDAT I AGROBIOLOGI– EN UDDANNELSE I PLANTEPRODUKTION, HUSDYRPRODUKTION ELLER ØKOLOGI

au

AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KANDIDAT I AGROBIOLOGI– EN UDDANNELSE I PLANTEPRODUKTION, HUSDYRPRODUKTION ELLER ØKOLOGI

au

AARHUS UNIVERSITET


2 DET JORDBRUGSVIDEN -SKABELIGE FAKULTET

AARHUS UNIVERSITET 3DET JORDBRUGSVIDEN -

SKABELIGE FAKULTETAARHUS

UNIVERSITET

Hvordan sikres en konkurrencedygtig fødevareproduktion sam-tidig med, at der tages hensyn til dyrenes velfærd? Hvordan eff ektiviseres udnyttelsen af naturressourcerne samtidig med, at der tages hensyn til påvirkning af miljøet? Hvordan indfrier vi de økologiske målsætninger under hensyntagen til behovet for øget eff ektivisering i fødevareproduktionen? Hvis disse problemstillinger interesserer dig, så er kandidatuddannelsen i Agrobiologi den rette uddannelse for dig!

Forbrugerne og det omgivende samfund stiller i stadig større grad krav til samspillet mellem husdyrproduktion, kvalitet, sund-hed og velfærd samt til samspillet mellem afgrødeproduktion, kvalitet og miljø. Det kan være i forhold til fødevarernes kvalitet og deres eventuelle sundhedsmæssige eff ekter. Det kan også være i forhold til jordbrugets udnyttelse af naturgrundlaget og påvirkning af miljøet, eller det kan måske være i forhold til etiske problemstillinger omkring husdyrholdet. Samtidig er det i en globaliseret verden helt afgørende, at produktionen er konkurrencedygtig. For producenterne betyder det, at de

mere end nogensinde har brug for adgang til viden, som kan understøtte dem i at videreudvikle produktionen i henhold til forbrugernes og samfundets krav.

Med en kandidatuddannelse i Agrobiologi kan du være med til at generere den akademiske viden samt omsætte den til praksis. Du vil også blive klædt på til at formidle jordbrugsvi-denskabelig viden på både videnskabeligt og populærviden-skabeligt niveau.

Der er brug for dig!En spørgeundersøgelse, som COWI har gennemført for Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet viser, at der vil være mange jobmuligheder for kandidater med en agrobiologisk bag-grund. På kandidatuddannelsen i Agrobiologi skaber du din egen profi l igennem linje- og valgfag, hvilket åbner op for en bred vifte af jobmuligheder inden for planteproduktion, husdyrproduktion samt økologi. Du kan bl.a. få job inden for konsulentvirksomhed - nationalt eller internationalt – i kom-

KANDIDATUDDANNELSEN I AGROBIOLOGI

muner, regioner, ministerier, styrelser og i EU. Du har også mu-lighed for at arbejde inden for det primære have- og jordbrug samt i jordbrugs- og fødevarerelaterede virksomheder. Andre beskæftigelsesmuligheder ligger inden for fødevarekontrol, certifi cering, undervisning samt i brancheorganisationer. En-delig kvalifi cerer du dig til at fortsætte dit uddannelsesforløb i form af en forskeruddannelse.

Forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet gennemfø-rer hvert år et stort antal forsknings- og udviklingsprojekter. Det er eksempelvis i samarbejde med virksomheder, som ønsker at udvikle ny teknologi eller forbedre deres produkter. Det kan også være i samarbejde med grupper af jordbrugere, som ønsker at forbedre deres produktion, eller med danske eller europæiske myndigheder, som ønsker at undersøge mulighederne for at forbedre forhold omkring miljøpåvirkning, husdyrvelfærd, an-vendelse af ny teknologi eller lignende. Forskerne har således et stort netværk med erhverv og myndigheder, som du som studerende kan blive en del af.

I en verden med stigende forbrug af fødevarer står både husdyr- og planteproduktionen over for store udfordringer. Der stilles på den ene side store krav til producenterne om eff ektivisering af produktionen, på den anden side er der et stadig større fokus på dyrenes velfærd og sundhed samt på hensynet til miljøet.

muner, regioner, ministerier, styrelser og i EU. Du har også mu-lighed for at arbejde inden for det primære have- og jordbrug samt i jordbrugs- og fødevarerelaterede virksomheder. Andre beskæftigelsesmuligheder ligger inden for fødevarekontrol, certifi cering, undervisning samt i brancheorganisationer. En-delig kvalifi cerer du dig til at fortsætte dit uddannelsesforløb i form af en forskeruddannelse.

Forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet gennemfø-rer hvert år et stort antal forsknings- og udviklingsprojekter. Det er eksempelvis i samarbejde med virksomheder, som ønsker at udvikle ny teknologi eller forbedre deres produkter. Det kan også være i samarbejde med grupper af jordbrugere, som ønsker at forbedre deres produktion, eller med danske eller europæiske myndigheder, som ønsker at undersøge mulighederne for at forbedre forhold omkring miljøpåvirkning, husdyrvelfærd, an-vendelse af ny teknologi eller lignende. Forskerne har således et stort netværk med erhverv og myndigheder, som du som studerende kan blive en del af.




UNIVERSITET

UDDANNELSENS OPBYGNING OG INDHOLD

Studieplan for kandidatuddannelsen i Agrobiologi1. semester 2. semester 3. semester

1. kvarter 2. kvarter 3. kvarter 4. kvarter 5. kvarter 6. kvarter

A1 Kvantitativ husdyrernæring og –fysiologi

1 Jordens frugtbarhed 9 Kommunikation, rådgivning og beslutningstagning

A2 Husdyrproduktion, sundhed og -velfærd

2 Husdyrsygdomme – mekanismer og forebyggelse

10 Planteproduktion og foderkvalitet

B1 Afgrødernes ernæring og fysiologi 3 Vegetabilsk fødevareproduktion 11 Fra muskler til kød

B2 Skadegøreres biologi og strategier for bekæmpelse

4 Anvendt etologi – domesticerede dyrs adfærd

12 Biostatistik (2B) 14 Geostatistik

C1 Økologisk jordbrug – bedrift og produktion

5 Økologisk jordbrug i et udviklings-perspektiv

13 Biostatistik (2C) 16 Systemanalyse

C2 Økologisk jordbrug – kvalitet og miljø 6 Dyrkningssystemer 15 Bioenergi

7 Kvantitativ genetik og avlsplan-lægning

Åbent projektarbejde

8 Plantebioteknologi Speciale

Uddannelsen er bygget op omkring tre linjer:• A-linjen: Husdyrsundhed og -velfærd• B-linjen: Planteernæring og -sundhed• C-linjen: Økologisk jordbrug

Hver linje indledes på 1. semester med to kurser. På andet seme-ster har du mulighed for at vælge mellem fagligt brede og mere specialiserede kurser. På tredje semester kan du fortsat vælge kurser, der medvirker til at specialisere eller tone din uddannelse i den retning, du ønsker. Samtidig har du mulighed for at starte på dit speciale, idet der er mulighed for at skrive 30, 45 eller 60 ECTS speciale. Fjerde semester er forbeholdt speciale.

Skematisk oversigt over kandidatuddannelsen i Agrobiologi. Kurserne med bogstaverne A, B og C samt nr. 1-11 +15 er alle 15 ECTS kurser. Kurserne nr. 12-14 er 5 ECTS. Kursus nr. 16 er 10 ECTS.

INTERVIEWBirte Lindstrøm Nielsen er forskningsleder ved Institut for Husdyr-sundhed, Velfærd og Ernæring samt formand for Dyreværnsrådet. Hun arbejder med ét af kerneområderne på kandidatuddannelsen i Agrobiologi, nemlig dyrevelfærd, både i forhold til forskning og myndighedsrådgivning.

Når dyr vokser hurtigere, end deres krop kan klare, er det derfor en sag for Birte Lindstrøm Nielsen.

– Jeg arbejder primært med hurtigtvoksende dyr som slagtekyl-linger og slagtesvin. Når der lægges vægt på selektion af dyr med en høj tilvækst eller meget kødfylde, kan det have konsekvenser for dyrenes adfærd og i sidste ende deres velfærd.

Som formand for Dyreværnsrådet har hun endvidere ansvar for at tage stilling og komme med udtalelser til spørgsmål til tolkning af dyreværnsloven. Eksempelvis om kastration af smågrise er synd for dyrene.

Læs dette og andre interviews i deres fulde længde på www.agrsci.au.dk/uddannelse.

”Når der lægges vægt på selektion af dyr med en høj tilvækst eller meget kødfylde, kan det have konsekvenser for dyrenes adfærd og i sidste ende deres velfærd.”BIRTE LINDSTRØM NIELSEN, FORSKNINGSLEDER UDDANNELSENS

OPBYGNING OG INDHOLD

Studieplan for 1. semester

1. kvarter

A1 Kvantitativ husdyrernæring

A2 Husdyrproduktion, sundhed

B1 Afgrødernes ernæring og fysiologi

B2 Skadegøreres biologi og strategier

C1 Økologisk jordbrug – bedrift

C2 Økologisk jordbrug – kvalitet og miljø

Uddannelsen er bygget op omkring tre linjer:• A-linjen: Husdyrsundhed og -velfærd• B-linjen: Planteernæring og -sundhed• C-linjen: Økologisk jordbrug

Hver linje indledes på 1. semester med to kurser. På andet seme-ster har du mulighed for at vælge mellem fagligt brede og mere specialiserede kurser. På tredje semester kan du fortsat vælge kurser, der medvirker til at specialisere eller tone din uddannelse i den retning, du ønsker. Samtidig har du mulighed for at starte på dit speciale, idet der er mulighed for at skrive 30, 45 eller 60 ECTS speciale. Fjerde semester er forbeholdt speciale.

Skematisk oversigt over kandidatuddannelsen i Agrobiologi. Kurserne med bogstaverne A, B og C samt nr. 1-11 +15 er alle 15 ECTS kurser. Kurserne nr. 12-14 er 5 ECTS. Kursus nr. 16 er 10 ECTS.




UNIVERSITET

A-LINJEN: HUSDYRSUNDHED OG -VELFÆRDMed ’Husdyrsundhed og -velfærd’ som linje gennemfører du en linjepakke og derefter et tilbud om specialisering inden for emner som husdyravl, anvendt adfærdsbiologi, husdyrsygdomme og råvarekvalitet.

Formålet med linjepakken er at sikre den studerende grundlæg-gende indsigt i grundlaget for husdyrbaseret fødevareproduk-tion. I forløbet gennemgås de grundlæggende mekanismer for produktion på såvel dyre- som besætningsniveau — herunder forhold af betydning for husdyrenes sundhed, velfærd og råva-rernes kvalitet.

Du vil efter forløbet være i stand til at vurdere husdyrenes behov for næringsstoff er og energi til vækst, mælkeproduktion og repro-duktion samt vurdere samspillet mellem management, produktion, sundhed og dyrevelfærd i typiske husdyrproduktionssystemer.

Forløbet giver dig forudsætninger for at følge undervisningen i de valgfri husdyrorienterede kurser. Linjen afsluttes med et kort eller et længere eksperimentelt baseret speciale inden for primær husdyrproduktion.

Linjen er målrettet erhverv, hvor viden om primær husdyrproduktion spiller en central rolle (f.eks. produktionskonsulenter, landbrugs-skolelærere, off entlige myndighedsopgaver samt forskning).

LINJEKURSER PÅ FØRSTE SEMESTERA1: KVANTITATIV HUSDYRERNÆRING OG -FYSIOLOGIDette videregående kursus beskriver kæden fra indholdet af næringsstoff er i forskellige fodermidler til det endelige animalske produkt i form af mælk, kød, æg og pels.

Undervejs i kurset kommer du til at arbejde projektorienteret med en række næringsstoff er i de forskellige fodermidler, hvordan disse næringsstoff er bliver fordøjet i mavetarmkanalen og optaget i forskellige husdyr, samt hvordan næringsstoff erne fordeles mel-lem f.eks. mælkeproduktion i yveret og tilvækst.

Du kan efterfølgende vurdere, om husdyrenes behov for nærings-stoff er er opfyldt på baggrund af givne fodringsstrategier.

A2: HUSDYRPRODUKTION, -SUNDHED OG -VELFÆRDI en verden med stigende forbrug af animalske fødevarer spiller husdyrproduktionen en stor rolle. I moderne husdyrproduktion stilles store krav til producenten, der skal producere eff ektivt og samtidig tilbyde dyrene en god sundhed og velfærd.

I kurset fokuseres på de grundlæggende forhold af betydning for samspillet mellem produktion, sundhed og velfærd i moderne husdyrbesætninger.

Du vil gennem arbejde med en konkret husdyrbesætning opnå indsigt i samspillet mellem management og produktion og blive i stand til at bidrage til løsning af fremtidens udfordringer i hus-dyrproduktionen.

1. SEMESTER – LINJER OG LINJEKURSER A-LINJEN: HUSDYRSUNDHED OG -VELFÆRDMed ’Husdyrsundhed og -velfærd’ som linje gennemfører du en linjepakke og derefter et tilbud om specialisering inden for emner som husdyravl, anvendt adfærdsbiologi, husdyrsygdomme og råvarekvalitet.

Formålet med linjepakken er at sikre den studerende grundlæg-gende indsigt i grundlaget for husdyrbaseret fødevareproduk-tion. I forløbet gennemgås de grundlæggende mekanismer for produktion på såvel dyre- som besætningsniveau — herunder forhold af betydning for husdyrenes sundhed, velfærd og råva-rernes kvalitet.

Du vil efter forløbet være i stand til at vurdere husdyrenes behov for næringsstoff er og energi til vækst, mælkeproduktion og repro-duktion samt vurdere samspillet mellem management, produktion, sundhed og dyrevelfærd i typiske husdyrproduktionssystemer.

Forløbet giver dig forudsætninger for at følge undervisningen i de valgfri husdyrorienterede kurser. Linjen afsluttes med et kort eller et længere eksperimentelt baseret speciale inden for primær husdyrproduktion.

Linjen er målrettet erhverv, hvor viden om primær husdyrproduktion spiller en central rolle (f.eks. produktionskonsulenter, landbrugs-skolelærere, off entlige myndighedsopgaver samt forskning).

LINJEKURSER PÅ FØRSTE SEMESTERA1: KVANTITATIV HUSDYRERNÆRING OG -FYSIOLOGIDette videregående kursus beskriver kæden fra indholdet af næringsstoff er i forskellige fodermidler til det endelige animalske produkt i form af mælk, kød, æg og pels.

1. SEMESTER– LINJER OG LINJEKURSER




UNIVERSITET

C-LINJEN: ØKOLOGISK JORDBRUGLinjen Økologisk jordbrug består af to kurser, Økologisk jordbrug – bedrift og produktion og Økologisk jordbrug – kvalitet og miljø, efterfulgt af et valgfrit forløb, hvor du kan tone din uddannelse i den faglige retning, der passer dig.

På de to første kurser arbejder vi med grundlæggende faktorer og processer, der er vigtige for økologisk afgrøde- og husdyrproduk-tion og dermed kan bruges som styringsværktøjer både kvantitativt og kvalitativt. Derudover arbejdes med problemstillinger inden for den enkelte bedrift, mellem økologiske produktionsgrene og mellem den økologiske produktion og det omgivende samfund. De grundlæggende hensyn til blandt andet miljø og husdyrvel-færd, som er defi neret i de økologiske principper og regelsæt, inddrages i analyser af muligheder og barrierer for udviklingen af økologisk jordbrug.

Arbejdsformen er karakteriseret ved en høj grad af tværfaglighed med vægt på projektarbejde og på kontakt til såvel praksis som forskning.

Linjen, der afsluttes med et speciale inden for et emne med relation til økologisk jordbrug, kan føre til ansættelser, der bredt understøt-ter udvikling af økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Dette omfatter rådgivning, undervisning, forskning og forvaltning.

LINJEKURSER PÅ FØRSTE SEMESTERC1: ØKOLOGISK JORDBRUG – BEDRIFT OG PRODUKTIONKurset fokuserer på produktionsdelen af typiske økologiske be-drifter. Igennem hele kurset inddrages sammenhænge mellem økologiske principper, regelsæt og management samt de produk-tionsmæssige muligheder og barrierer, der kendetegner økologisk produktion. Det vil ske med baggrund i viden om de betydende processer og egenskaber, der knytter sig til jord, afgrøder og

B-LINJEN: PLANTEERNÆRING OG SUNDHEDLinjepakken består af kurserne Afgrødernes ernæring og fysiologi samt Skadegøreres biologi og strategier for bekæmpelse og ef-terfølges af et valgfrit forløb med tilbud om specialisering inden for specifi kke afgrødegrupper (fødevarer, foder og bioenergi), dyrkningssystemer samt planteforædling.

I de to kurser gennemgås plantens fysiologiske reaktioner i jord-plante-atmosfæresystemet. Der fokuseres på de mange forhold, som kan fremme og hæmme planters vækst – f.eks. næringsstof-forsyning og skadegørere.

Med linjepakken får du en grundlæggende indsigt i de elementer af plantedyrkningen, som er generelle for alle afgrøder. Arbejds-formen er karakteriseret ved at være problem- og projektori-enteret. Den viden, der tilegnes, vil sikre optimalt udbytte af de efterfølgende valgfrie kurser. Linjen afsluttes med et kortere eller længere speciale inden for primær planteproduktion.

Linjen er målrettet job, hvor viden om primær planteproduktion er en forudsætning – f.eks. produktionskonsulenter, ansættelse i planteforædlingsvirksomheder, undervisere på landbrugsskoler og tekniske skoler samt forskning. Men linjen vil også være et godt grundlag for at bestride jobs i den off entlige myndigheds-forvaltning, hvor faglig indsigt i planteproduktion er en fordel i f.eks. kommuner og Plantedirektoratet.

LINJEKURSER PÅ FØRSTE SEMESTERB1: AFGRØDERNES ERNÆRING OG FYSIOLOGIDette kursus fokuserer på de grundlæggende faktorer i jord-plante-atmosfæresystemet, som er afgørende for næringsstof-fernes optagelse fra det omgivende miljø, omsætning og funktion i afgrøden.

husdyr. Kurset er karakteriseret ved en høj grad af tværfaglighed og helhedstænkning, hvilket giver et solidt grundlag for at forstå de komplicerede sammenhænge, der eksisterer i jordbrugspro-duktion i bred forstand.

C2: ØKOLOGISK JORDBRUG – KVALITET OG MILJØKurset er karakteriseret ved en kritisk og analyserende tilgang til økologisk jordbrugs rolle som producent af fødevarer, natur og miljø. Der tages udgangspunkt i en række overordnede temaer og problemstillinger, der relaterer til kvalitet i forhold til produkter, husdyrvelfærd og naturværdier samt til miljø og ressourcemæs-sige forhold. For at kunne sammenligne produktionssystemer vil der blive arbejdet med værktøjer til analyse af bæredygtighed og kvalitet generelt. Kurset vil også have fokus på perspektiver for udviklingen af økologisk produktion.

Undervejs i kurset vil du arbejde teoretisk, eksperimentelt og projektorienteret og derved opnå en grundlæggende forståelse af, hvordan miljø og agronomiske faktorer kan påvirke planters næringsstoff orsyning, udbytte og kvalitet.

B2: SKADEGØRERES BIOLOGI OG STRATEGIER FOR BEKÆMPELSEUkrudt, sygdomme og skadedyr kan forårsage store udbyttetab og påvirke kvaliteten af afgrøderne. De vigtigste skadegøreres biologi og deres skadevirkninger bliver gennemgået. Herefter vil fokus blive rettet imod, hvordan man kan bekæmpe skadegørere og mindske deres betydning på udbytte og kvalitet, samt hvordan man vurderer, om der er behov for at igangsætte en bekæmpelse. På kurset vil der ligeledes blive fokuseret på, hvordan man kan kombinere forebyggende foranstaltninger og bekæmpelses-metoder i integrerede bekæmpelsesstrategier, som oftest er mere bæredygtige løsninger end ensidig satsning på én metode f.eks. kemisk bekæmpelse. Igennem hele kurset vil teorien blive illustreret med eksempler fra praktisk plantedyrkning, og undervisningen vil være en blanding af forelæsninger samt teoretiske og praktiske problembaserede øvelser.

C-LINJEN: ØKOLOGISK JORDBRUGLinjen Økologisk jordbrug består af to kurser, Økologisk jordbrug – bedrift og produktion og Økologisk jordbrug – kvalitet og miljø, efterfulgt af et valgfrit forløb, hvor du kan tone din uddannelse i den faglige retning, der passer dig.

På de to første kurser arbejder vi med grundlæggende faktorer og processer, der er vigtige for økologisk afgrøde- og husdyrproduk-tion og dermed kan bruges som styringsværktøjer både kvantitativt og kvalitativt. Derudover arbejdes med problemstillinger inden for den enkelte bedrift, mellem økologiske produktionsgrene og mellem den økologiske produktion og det omgivende samfund. De grundlæggende hensyn til blandt andet miljø og husdyrvel-færd, som er defi neret i de økologiske principper og regelsæt, inddrages i analyser af muligheder og barrierer for udviklingen af økologisk jordbrug.

Arbejdsformen er karakteriseret ved en høj grad af tværfaglighed med vægt på projektarbejde og på kontakt til såvel praksis som forskning.

Linjen, der afsluttes med et speciale inden for et emne med relation til økologisk jordbrug, kan føre til ansættelser, der bredt understøt-ter udvikling af økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Dette omfatter rådgivning, undervisning, forskning og forvaltning.

LINJEKURSER PÅ FØRSTE SEMESTERC1: ØKOLOGISK JORDBRUG – BEDRIFT OG PRODUKTIONKurset fokuserer på produktionsdelen af typiske økologiske be-drifter. Igennem hele kurset inddrages sammenhænge mellem økologiske principper, regelsæt og management samt de produk-tionsmæssige muligheder og barrierer, der kendetegner økologisk produktion. Det vil ske med baggrund i viden om de betydende processer og egenskaber, der knytter sig til jord, afgrøder og




UNIVERSITET

1 Jordens frugtbarhedJord er udgangspunkt for plantevækst og er derfor en af-

gørende faktor for jordbrugsproduktion. Til trods for denne vitale betydning er jord som økosystem relativt uudforsket.

Dette kursus sætter fokus på den videre udforskning af jords be-tydning for planters vækst og sundhed, herunder identifi kation af nøglekarakteristika for jordens frugtbarhed, omfattende fysiske, kemiske og biologiske aspekter samt deres vekselvirkninger.

2 Husdyrsygdomme – mekanismer og forebyggelseDette videregående kursus vil arbejde med almindeligt fore-

kommende husdyrsygdomme hos kvæg, svin, fjerkræ og mink. Almindeligt forekommende husdyrsygdomme dækker sygdomme relateret til fordøjelse, stofskifte, infektioner og reproduktion.

Endvidere skal der arbejdes med værktøjer til monitorering af risiko for sygdomme samt værktøjer til analyse af mulige årsager og eff ekter af sygdomme og sygdomskomplekser. Målet er, at du skal lære at udarbejde og formulere strategier til især forebyg-gelse af sygdomme med udgangspunkt i blandt andet ernæring og management.

3 Vegetabilsk fødevareproduktionKurset gennemgår produktionen af specialafgrøder med

højværdi såsom grønsager, kartofl er samt frugt og bær. Her be-tyder sortsvalg, dyrkningsteknik, planteernæring, vanding og

VALGFRIE KURSERPå andet og tredje semester har du mulighed for at vælge mellem brede og mere specialiserede kurser. I det følgende beskrives de valgfrie kurser.

plantebeskyttelse meget for styringen af planterne, så man opnår en bæredygtig produktion med produkter af høj kvalitet.

Der kan være tale om både den ydre og indre kvalitet (smag og indholdsstoff er) samt ressourceforbrug og miljøaspekter. Perio-den efter høst med lagring eller forarbejdning og markedsføring er også et vigtigt element i kurset. I denne del inddrages også brødkorn og maltbyg.

4 Anvendt etologi – domesticerede dyrs adfærdDu får de nødvendige teoretiske og praktiske forudsæt-

ninger for at studere domesticerede dyrs adfærd i relation til specifi kke problemstillinger. Der undervises i blandt andet adfærds biologiske metoder, biologiske behov, normal og unor-mal adfærd, yngelplejeadfærd, social adfærd, samt sygdoms- og smerteadfærd.

5 Økologisk jordbrug i et udviklingsperspektivMed særlig fokus på lavindkomstområder og bæredygtig-

hedsbegrebet vil du blive konfronteret med viden, udfordringer og problemstillinger inden for den økologiske sektor på verdensplan fra produktion til forbrug og marked — herunder diversiteten af produktion og vilkår.

Kurset er åbent for kandidatstuderende med mange forskellige baggrunde og omfatter både teori og praktiske metoder med stor vægt på deltagerorienteret læring og tværfaglighed.

Dyrkningssystemer60 procent af Danmarks areal er dyrket og dermed underlagt

landbrugets valg af dyrkningssystem.

Forståelse af muligheder og begrænsninger ved forskellige dyrk-ningssystemer er væsentlige forudsætninger for en helhedsmæssig forståelse af landbrugsmæssig produktion og dens påvirkning af miljøet.

Kurset er anvendelsesorienteret og erhvervsrettet, hvis man in-teresserer sig for økologisk eller konventionelt landbrug eller for landbrugets miljømæssige påvirkninger, og er centralt, hvis man ønsker beskæftigelse inden for rådgivning eller forvaltning i forbindelse med landbrug eller miljø.

7 PlantebioteknologiDansk og global planteproduktion står over for store udfordrin-

ger i fremtiden. Stigende befolkningstal, øget forbrug af animalske produkter samt anvendelsen af foderafgrøder til energiformål stiller krav om en øget produktion. Yderligere udfordringer lig-ger i kravet om en reduceret anvendelse af indsatsfaktorer som pesticider og gødskning. Klimaændringer forventes ligeledes at få markante eff ekter på planteproduktionen.

Plantebioteknologi forventes at spille en betydelig rolle for løsning af disse problemer gennem avanceret molekylær forædling og udvikling af genetisk modifi cerede organismer (GMO). Kurset

giver dig erfaring og overblik på det teoretiske og praktiske plan inden for molekylærgenetisk forædling og genetisk modifi kation inden for planter.

8 Kvantitativ genetik og avlsplanlægningKurset tager udgangspunkt i reelle problemstillinger fra mo-

derne husdyravl. Gennem kursusforløbet erhverver du erfaring med metoder til avlsværdivurdering og avlsplanlægning. Du opnår også erfaring i at analysere og løse enkle, men realistiske problemstillinger inden for nedarvning af kvantitative egenskaber og konsekvenserne af selektion på kvantitative egenskaber ved hjælp af værktøjer fra kvantitativ genetik. Du bliver i stand til at foretage avlsværdivurderinger og til at opstille avlsplaner i enkle situationer. De nyeste, aktuelle metoder inddrages i løsningen af problemstillingerne, herunder anvendelsen af molekylære data.

9 Kommunikation, rådgivning og beslutningstagningI takt med at både forskning og praksis bliver mere og mere

specialiseret, stiger behovet for — og udfordringen i — at kom-munikere på tværs af faggrænser og problemstillinger.

Formålet med kurset er at udvikle den studerendes kompetencer i kommunikation via en indføring i generel samfundsvidenskabe-lig teori om videnskab, kommunikation og beslutningstagning i kombination med praktiske øvelser og konkrete problembase-rede opgaver.

6landbrugets valg af dyrkningssystem.

Forståelse af muligheder og begrænsninger ved forskellige dyrk-ningssystemer er væsentlige forudsætninger for en helhedsmæssig forståelse af landbrugsmæssig produktion og dens påvirkning af miljøet.

Kurset er anvendelsesorienteret og erhvervsrettet, hvis man in-teresserer sig for økologisk eller konventionelt landbrug eller for landbrugets miljømæssige påvirkninger, og er centralt, hvis man ønsker beskæftigelse inden for rådgivning eller forvaltning i forbindelse med landbrug eller miljø.

7ger i fremtiden. Stigende befolkningstal, øget forbrug af animalske produkter samt anvendelsen af foderafgrøder til energiformål stiller krav om en øget produktion. Yderligere udfordringer lig-ger i kravet om en reduceret anvendelse af indsatsfaktorer som pesticider og gødskning. Klimaændringer forventes ligeledes at få markante eff ekter på planteproduktionen.

Plantebioteknologi forventes at spille en betydelig rolle for løsning af disse problemer gennem avanceret molekylær forædling og udvikling af genetisk modifi cerede organismer (GMO). Kurset




UNIVERSITET

INTERVIEWJobmulighederne er gode, hvis man vælger en uddannelse som agrobiolog, mener formanden for Jordbrugsakademi-kerne (JA), Kirsten Holst.

- Rådgivningsbranchen inden for landbruget råber og skriger efter arbejdskraft. Men det er ikke kun rådgivningsbranchen, som efterspørger arbejdskraft. Der er gode muligheder for job inden for undervisning på eksempelvis landbrugs-skolerne og en specialisering inden for planter åbner også døre hos fi rmaer, som beskæftiger sig med fremavl af frø, salg af kemikalier og gødningsmidler.

For Kirsten Holst er planteproduktion en afgørende produk-tionsgren i landbruget – ikke mindst i fremtiden.

- Beskæftigelsen inden for brancher i relation til plante-produktion vil efter min opfattelse være fremtidssikret. Ikke mindst fordi vi fremadrettet vil have en voksende befolkning, som skal brødfødes samtidig med, at der er udfordringer som klimaforandringer at forholde sig til.

Læs dette og andre interviews i deres fulde længde på www.agrsci.au.dk/uddannelse.

”Rådgivningsbranchen inden for landbruget råber og skriger efter arbejdskraft. Men det er ikke kun rådgivningsbranchen, som efterspørger arbejdskraft.”KIRSTEN HOLST, FORMAND FOR JORDBRUGSAKADEMIKERNE

10 Planteproduktion og foderkvalitetKurset henvender sig til kandidatstuderende med interesse

for planteproduktion, og for hvordan man dyrker og sammensætter et optimalt foder til husdyr. Vi gennemgår grundlæggende aspek-ter omkring opbygning og indlejring af vegetabilske næringsstoff er (kulhydrater, fi bre, proteiner, mineraler etc.) og sammenholder det med vækstforholdenes påvirkning af afgrødeudvikling, udbytte og kvalitet – primært i korn, græs, kløver og majs.

Med udgangspunkt i husdyrenes ernæringsmæssige krav og metoder til bestemmelse af foderkvalitet skal du opnå færdighed i at optimere kvaliteten af det producerede foder og dermed få en grundlæggende forståelse af samspillet mellem plante- og husdyrproduktion.

11 Fra muskler til kødKurset giver dig et indgående kendskab til økonomien i

produktionen og råvarekvaliteten af det producerede kød. Det sker gennem viden om udvikling, vækst, metabolisme og den deraf genererede råvarekvalitet, som har afgørende betydning for både producent og aftager. Du får indsigt i alternative op-drætsstrategier til forbedring af kødets generelle kvalitet eller specifi kke kvalitetsegenskaber under hensyntagen til dyrevel-færd og det omgivende miljø. Der lægges vægt på, at du får en helhedsopfattelse af problemstillingerne med udgangspunkt i en kædebetragtning fra ”jord til bord“.

12 Biostatistik 2B – Lineære modeller med tilfældige eff ekter,

13 Biostatistik 2C – Forsøgsplanlægning samt

14 Geostatistik og rumlig modelleringBiostatistik er statistik anvendt på biologiske problem-

stillinger. Statistik giver retningslinier for dataindsamling, støtter strukturering af data og hjælper til at drage konklusioner. Kurserne Lineære modeller med tilfældige eff ekter og Forsøgsdesign udstyrer dig med metoder til at analysere data fra komplekse forsøg og til at planlægge sådanne forsøg med optimal res-sourceanvendelse.

Faget Geostatistik og rumlig modellering hjælper til at forstå, interpolere og visualisere data indsamlet for eksempel fra geo-grafi ske kilder. Alle kurser lægger vægt på anvendelse af metoder og henvender sig til studerende med fremtidig ansættelse både som forsker og inden for erhverv eller administration.

15 BioenergiBioenergi er energi på baggrund af fornybare råstoff er.

Da de er dannet af blandt andet CO2 fra atmosfæren, vil de ved afbrænding eller anden udnyttelse ikke give anledning til en ekstra udledning af CO2 til atmosfæren – i modsætning til fossile brændstoff er – og er derfor CO2-neutrale.

Bioenergifaget omhandler aspekter af dyrkning af energiafgrø-der, høst, opbevaring, transport samt konvertering til kraftvarme eller motorbrændstoff er. Bioenergiproduktionens påvirkning af miljø, klima og landskab belyses. Der lægges vægt på masse- og energibalancer. Der arbejdes endvidere med enhedsoperationer, og der udarbejdes driftsøkonomiske kalkuler.

16 Systemanalyse og modelleringMatematiske modeller anvendes vidtstrakt inden for

jordbrugs- og miljøforskningen. Modeller bliver i stigende grad vigtige for at forstå og regulere komplekse biologiske systemer med hensyn til at imødekomme udfordringer angående et bæ-redygtigt og rentabelt jordbrug. Kurset introducerer dig til metoder til at analysere og modellere biologiske og tekniske systemer og vekselvirkningerne imellem dem. Der lægges vægt på metoder, som anvendes almindeligt i jordbrugs- og miljøforskningen. Kur-set vil endvidere gøre dig bekendt med praktisk anvendelse af velkendte modelleringsprogrammer.

Åbent projektarbejdeDette videregående kursus giver dig mulighed for at præge studieforløbet, hvis du ønsker større specialisering inden for et fagområde. Kurset giver dig mulighed for selvstændigt at anvende dele af den allerede erhvervede grundfaglige viden samt på egen hånd at indsamle og tilegne dig ny viden. Alt efter omfang kan kurset give 5, 10 eller 15 ECTS.

”Rådgivningsbranchen inden for landbruget råber og skriger efter arbejdskraft. Men det er ikke kun rådgivningsbranchen, som efterspørger arbejdskraft.”KIRSTEN HOLST, FORMAND FOR JORDBRUGSAKADEMIKERNE




UNIVERSITET

Der er andet i livet end studierEt studium fylder meget af ens dagligdag. Men der skal også være plads og tid til andet end forelæsninger og lange aftener ved skrivebordet. Ved Aarhus Universitet er der en lang række tilbud, som du som studerende kan benytte dig af for at koble af fra studierne. Først og fremmest er der studenterforeningen ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, som arrangerer sociale og faglige arrangementer. Derudover er der selvfølgelig en lang række fredagsbarer på Aarhus Universitet, Århus Studenternes Filmklub, universitetets kor, Aarhus Universitets-Sport, Studenter-rådet osv. Du kan læse mere om de forskellige studenter-organisationer på www.au.dk/da/tilknyt/studorg.htm.

Du kan selvfølgelig også gå på opdagelse på caféerne og barerne i Århus. Du kan bl.a. opleve gode koncerter eller

bare en enkelt øl på Pakhuset, som er Studenterhuset Århus’ café, bar og koncertsted. Der er også rig mulighed for at involvere sig i klubber, foreninger og andre sammenslut-ninger i Århus. Du kan fi nde information og relevante links på www.aarhus.dk.

Bolig i ÅrhusDer er rigtig mange studerende i Århus og derfor også rift om de billige kollegieværelser. Men der er god mulighed for at få et kollegieværelse, hvis du i god tid lader dig skrive op til et værelse via www.kollegie8000.dk. Du kan skrive dig op seks måneder før studiestart. Fordelene ved et kollegieværelse er, at du ikke har mange skridt til dine naboer, hvilket kan være meget værdi fuldt både fagligt og socialt.

ADGANGSKRAVAdgangskravet til kandidatuddannelsen i Agrobiologi er en bestået jordbrugsvidenskabelig eller biologisk bache-loruddannelse.

ANSØGNING OG STUDIEPLADSDer er ansøgningsfrist den 1. juni. Du søger om optagelse via Aarhus Universitets hjemmeside www.au.dk/kandidat/optag. Der er 30 studiepladser på uddannelsen.

STUDIESTEDUddannelsen foregår på Aarhus Universitet kombineret med intensive studieforløb på forskningscentre og i virk-somheder.

STUDIETIDStudiet forløbet over to år og er normeret til 120 ETCS.

STUDIESTARTDer er typisk introduktionsforløb i uge 34 og studiestart i uge 35.

STUDIEMILJØUddannelse handler ikke kun om at være til forelæsning. Som studerende på Agrobiologi boltrer du dig i laborato-rier samt moderne og fl eksible forskningsfaciliteter. Du får hands-on læring, som består af forelæsninger, ekskursioner samt praktiske og teoretiske øvelser baseret på konkrete cases og problemstillinger fra praksis.

En stor del af undervisningen vil være projektorienteret, og du bliver trænet i problemløsning og samarbejde i grupper bestående af studerende med forskellige faglige baggrunde.

Du får fast tilholdssted i et hyggeligt studiemiljø i Århus. Men undervisningen indeholder også ekskursioner og intensive læringsforløb til de forskellige forskningscentre i Jylland, på Fyn og Sjælland samt besøg hos virksomheder og organi-sationer i regionen.

Som studerende på en ung uddannelse kan du i høj grad være med til at præge din uddannelse og studiemiljøet. Du vil samtidig møde en stab af entusiastiske undervisere, der er førende inden for deres forskningsfelter.

DET JORDBRUGSVIDEN -SKABELIGE FAKULTET

AARHUS UNIVERSITET

Det Jordbrugsvidenskabelige FakultetStudieadministrationenWillemoesgade 15, bygning 21178200 Aarhus NTlf.: 89 42 99 [email protected]

YDERLIGERE INFORMATION OM UDDANNELSENØnsker du yderligere information om vores uddannelser, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på www.agrsci.au.dk/uddannelse eller Aarhus Universitets hjemmeside på www.au.dk.

Du er også velkommen til at kontakte studievejledningen på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet direkte via mail [email protected] eller pr. telefon 8942 9901 eller 8942 9906.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har tre forskningscentre. På Forskningscenter Foulum varetages en stor del af forskningen inden for husdyrbrug og planter, f.eks. arbejdes der på forskningsprojekter om hestes sociale egenskaber, stress hos dyr og afgrøder til biogas. Endvidere udføres der på Foulum en hel del tværgående forskning i for eksempel økologi, husdyrproduktion og velfærd.

På Forskningscenter Årslev forskes hovedsagligt i vegetabilske fødevarer, f.eks. frugt og grøn-sager samt prydplanter, f.eks. potteplanter, snitblomster samt planteskole- og landskabsplanter. Instituttet gennemfører et stort antal forsknings- og udviklingsprojekter sammen med dele af gartneribranchen.

Forskningscenter Flakkebjerg er det nyeste af fakultetets tre centre. Forskningen fokuserer på plantebeskyttelse, bestøvning og bisygdomme samt plantebiologisk forskning med særlig sigte på korn-, frø- og industriafgrøder.

au

AARHUS UNIVERSITET


Documents

Kandidatfolder - Agrobiologi - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet