1
Anmeldelse. Sørøver- ne fra Santiano var på hjemmebane i Flens-Arena, hvor der blev sunget om whi- skey med mande- stemmer, der kunne være en god reklame for Fisherman’s Friend. FLENSBORG. Flens-Arena er udsolgt. Stemningen er tæt, og udenfor er det hundekoldt. En dyb manderøst fortæller i højttalerne en patosfyldt hi- storie om et skib, der går ned med mus og mænd - men af plankerne bliver der bygget et nyt og prægtigt skib med navnet »Santiano«. Fra store søjler bliver der spyet ild på scenen, røg og damp blæses ind over trommer og guitarer, og bag på scenen toner kon- turerne af et stort sejlskib frem. Vi er i sørøveren Klaus Stör- tebekers hjemland. I det nord- ligste Slesvig-Holsten hvor man kan komme fra Østersøen til Nordsøen på tre kvarter, og hvor havgusen breder sig ind over land ved pålandsvind. Santiano må have vækket nogle længsler i de romantisk anlagte nordtyskere. På ti må- neder er orkestret gået fra at være noget, man aldrig havde hørt om, til spillemænd, der ikke længere har nok i den sa- len i Deutsches Haus, men uden problemer kan fylde Flens-Arena (den tidligere Campushalle), hvor der er plads til 6000 mennesker. Publikum er alle typer men- nesker denne fredag aften før jul. Nogle er på alder med Santianos benjamin, Axel Stosberg, på 45 - og yngre endnu. Andre kommer ind i kørestol og med rollator. Santiano har spillet til eks- ministerpræsident Peter-Harry Carstensens 65 års fødselsdag og ved promi-arrangementer for forbundskansler Angela Merkel og udenrigsminister Guido Westerwelle. »Tysklands ældste boyband« er Santiano i spøg blevet kaldt, og de fire forgrundsfi- gurer har taget imod prædi- katet med et overbærende smil. Guitaristen Hans-Timm Hinrichsen og forsanger Björn Both er begge 47. Violinisten og mandolinspilleren Pete Sa- ge 63. Det er mænd med ryn- ker og grøde i stemmen. Mænd der er vokset op i Flensborg eller Husum. Mænd som selv har sejlet eller stadig sejler som Pete Sage, der er aktiv i museumshavnen i Flensborg. Andreas Fahnert er ude Siden gennembruddet med al- bummet »Bis ans Ende der Welt« er en anden flensborger hoppet ud af bandet - »mid- lertidigt«, som det officielt hedder. Guitaristen Andreas Fahnert var med til at sparke succesen i gang, men døjer med tinnitus og stoppede før, legen blev god. Med på scenen i Flens-Are- na er desuden guitaristen Marco Müller, keyboarderen Olga Telnow og trommeslage- ren Dirk Schlag, der er med til hurtigt at gøre siddepladserne overflødige for størstedelen af publikum. Vi skal med på ka- perfart verden rundt - eller sørøveri, som det jo er. Front- figur Björn Both påtager sig en stemme, som skulle han være en levende reklame for Fisherman’s Friend og fortæl- ler hele hallens kvinder, at hvis de tror, Santianos sørøve- re er nogle slemme fyre, der har en kæreste i hver havn, ja så tror de fuldstændig rigtigt. Stemningen i Flens-Arena får masser af medvind med veloplagte numre som »Frei Wie der Wind«, »Blow Boys Blow« og »Auf Nach Califor- nio«. Snart er vi i Caraibien. Så lægger vil til ved Bretagnes forrevne kyster. Og tager en tur til Amerika. Med en forun- derlig blanding af pop, slager, irsk folk med fiddle og hvad der ellers hører til - samt shanty: Disse specielle ar- bejdssange for søfolk, der an- gav takten, når der skulle pumpes, lettes anker eller hej- ses sejl. I gamle dage sang en shan- tyman først optakten, og mandskabet sluttede sig til med et omkvæd samtidig med, at alle halede eller løfte- de rytmisk. Og selv om musi- kerne i Santiano ikke vil høre alt for megen snak om shanty, så kan de ikke helt sige sig fri for at benytte sig af genren, der har et solidt tag i publi- kum i Nordtyskland. Gæster på scenen Ind imellem kommer gæster på scenen - blandt andre den nordfrisiske singer-songwriter Synje Norland, der har skabt sig en karriere i Hamborg. Og Joachim Witt - den 63-årige hamborger, der engang var en del af Neue Deutsche Welle, og fredag aften også opvarm- ningsnavn i en ellers varm Flens-Arena. Med i koncertens repertoire er Santianos glade fortolknin- ger af klassikere som »Whiskey in the Jar« og den traditionel- le britiske ballade Scarbo- rough Fair, der i det tyske ar- rangement er blevet til »Gar- ten Eden« - i øvrigt med teno- ren Axel Stosberg som solist. Björn Both lægger guitaren og tager en didgeridoo frem - austral-aboriginers naturlige trætrompet, der er flere meter lang, og sender en dyb, vibre- rende lyd ud i hallen. En lyd, der bliver blandet med sæbe- bobler, konfetti og en opbak- ning fra publikum, som man kun kan få, når man allerede har scoret to platinplader og i mere end 30 uger ligger på hitlisterne i Tyskland. Mænd med patina På scenen står mænd med skægstubbe og patina og re- præsenterer en modsætning til 20-25-åriges designerlook. Da jeg spørger kvinderne ved siden af, hvad det er, der gør Santiano til Santiano, sva- rer de samstemmende: Auten- citet! Og det må man give dem. Det sørger de for, så bå- de mænd og damer får for- brændt nogle kalorier på den- ne kaperfart i Flensborg. »Es kapert sehr - die Weihnachtsüberfahrt« - koncert med Santiano i Flens-Arena fredag aften. Hans Christian Davidsen [email protected] FLENSBORG AVIS — Mandag 24. december 2012 — 17 FL E N S B O R G KULTUR Det er ikke 25-årigt designerlook, der her præsenteres. Det er mænd med rynker, bare isser og gråt hår, der er fyldt med autencitet. Fra venstre er det Hans-Timm Hinrichsen, Brön Both og Pete Sage, der spreder stemning i en fyldt Flens-Arena. Santianos forsanger Björn Both er en mand med store armbevægelser. Et sejlskib udgjorde baggrunden på scenen. Musikken var ikke for folk med hang til søsyge. Axel Stosberg sang soli i sin tidligere hjemby i en tysk version af Scarborough Fair. Kaperfart med god kaloriefor- brænding FOTOS: LARS SALOMONSEN

Kaperfart med god kaloriefor- brænding · PDF fileAnmeldelse. Sørøver-ne fra Santiano var på hjemmebane i Flens-Arena, hvor der blev sunget om whi-skey med mande-stemmer, der kunne

  • Upload
    buingoc

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Anmeldelse. Sørøver-ne fra Santiano varpå hjemmebane iFlens-Arena, hvor derblev sunget om whi-skey med mande-stemmer, der kunnevære en god reklamefor Fisherman’s Friend.

FLENSBORG. Flens-Arena erudsolgt. Stemningen er tæt,og udenfor er det hundekoldt.En dyb manderøst fortæller

i højttalerne en patosfyldt hi-storie om et skib, der går nedmed mus og mænd - men afplankerne bliver der bygget etnyt og prægtigt skib mednavnet »Santiano«. Fra storesøjler bliver der spyet ild påscenen, røg og damp blæsesind over trommer og guitarer,og bag på scenen toner kon-turerne af et stort sejlskibfrem.Vi er i sørøveren Klaus Stör-

tebekers hjemland. I det nord-ligste Slesvig-Holsten hvorman kan komme fra Østersøentil Nordsøen på tre kvarter, oghvor havgusen breder sig indover land ved pålandsvind.Santiano må have vækket

nogle længsler i de romantiskanlagte nordtyskere. På ti må-neder er orkestret gået fra atvære noget, man aldrig havdehørt om, til spillemænd, derikke længere har nok i den sa-len i Deut sches Haus, menuden problemer kan fyldeFlens-Arena (den tidligereCampushalle), hvor der erplads til 6000 mennesker.Publikum er alle typer men-

nesker denne fredag aften før

jul. Nogle er på alder medSantianos benjamin, AxelStosberg, på 45 - og yngreendnu. Andre kommer ind ikørestol og med rollator.Santiano har spillet til eks-

ministerpræsident Peter-HarryCarstensens 65 års fødselsdagog ved promi-arrangementerfor forbundskansler AngelaMerkel og udenrigsministerGuido Westerwelle.»Tysklands ældste boyband«

er Santiano i spøg blevetkaldt, og de fire forgrundsfi-gurer har taget imod prædi-katet med et overbærendesmil. Guitaristen Hans-TimmHinrichsen og forsanger BjörnBoth er begge 47. Violinistenog mandolinspilleren Pete Sa-ge 63. Det er mænd med ryn-ker og grøde i stemmen.Mænd der er vokset op iFlensborg eller Husum. Mændsom selv har sejlet eller stadigsejler som Pete Sage, der eraktiv i museumshavnen iFlensborg.

Andreas Fahnert er udeSiden gennembruddet med al-bummet »Bis ans Ende derWelt« er en anden flensborgerhoppet ud af bandet - »mid-lertidigt«, som det officielthedder. Guitaristen AndreasFahnert var med til at sparkesuccesen i gang, men døjermed tinnitus og stoppede før,legen blev god.Med på scenen i Flens-Are-

na er desuden guitaristenMarco Müller, keyboarderenOlga Telnow og trommeslage-ren Dirk Schlag, der er med tilhurtigt at gøre siddepladserneoverflødige for størstedelen afpublikum. Vi skal med på ka-perfart verden rundt - ellersørøveri, som det jo er. Front-figur Björn Both påtager sigen stemme, som skulle hanvære en levende reklame forFisherman’s Friend og fortæl-ler hele hallens kvinder, athvis de tror, Santianos sørøve-re er nogle slemme fyre, derhar en kæreste i hver havn, ja

så tror de fuldstændig rigtigt.Stemningen i Flens-Arena

får masser af medvind medveloplagte numre som »FreiWie der Wind«, »Blow BoysBlow« og »Auf Nach Califor-nio«.Snart er vi i Caraibien. Så

lægger vil til ved Bretagnesforrevne kyster. Og tager entur til Amerika. Med en forun-derlig blanding af pop, slager,irsk folk med fiddle og hvadder ellers hører til - samtshanty: Disse specielle ar-bejdssange for søfolk, der an-gav takten, når der skullepumpes, lettes anker eller hej-ses sejl.I gamle dage sang en shan-

tyman først optakten, ogmandskabet sluttede sig tilmed et omkvæd samtidigmed, at alle halede eller løfte-de rytmisk. Og selv om musi-kerne i Santiano ikke vil hørealt for megen snak om shanty,så kan de ikke helt sige sig frifor at benytte sig af genren,der har et solidt tag i publi-kum i Nordtyskland.

Gæster på scenenInd imellem kommer gæsterpå scenen - blandt andre dennordfrisiske singer-songwriterSynje Norland, der har skabtsig en karriere i Hamborg. OgJoachim Witt - den 63-årigehamborger, der engang var endel af Neue Deutsche Welle,og fredag aften også opvarm-ningsnavn i en ellers varm

Flens-Arena.Med i koncertens repertoire

er Santianos glade fortolknin-ger af klassikere som »Whiskeyin the Jar« og den traditionel-le britiske ballade Scarbo-rough Fair, der i det tyske ar-rangement er blevet til »Gar-ten Eden« - i øvrigt med teno-ren Axel Stosberg som solist.Björn Both lægger guitaren

og tager en didgeridoo frem -austral-aboriginers naturligetrætrompet, der er flere meterlang, og sender en dyb, vibre-rende lyd ud i hallen. En lyd,

der bliver blandet med sæbe-bobler, konfetti og en opbak-ning fra publikum, som mankun kan få, når man alleredehar scoret to platinplader og imere end 30 uger ligger påhitlisterne i Tyskland.

Mænd med patinaPå scenen står mænd medskægstubbe og patina og re-præsenterer en modsætningtil 20-25-åriges designerlook. Da jeg spørger kvinderne

ved siden af, hvad det er, dergør Santiano til Santiano, sva-

rer de samstemmende: Auten-citet! Og det må man givedem. Det sørger de for, så bå-de mænd og damer får for-brændt nogle kalorier på den-ne kaperfart i Flensborg.

»Es kapert sehr - dieWeihnachtsüberfahrt« -koncert med Santiano iFlens-Arena fredag aften.

Hans Christian [email protected]

FLENSBORG AVIS — Mandag 24. december 2012 — 17F L E N S B O R G

KULTUR

Det er ikke 25-årigt designerlook, der her præsenteres. Det er mænd med rynker, bare isser og gråt hår, der er fyldt med autencitet.Fra venstre er det Hans-Timm Hinrichsen, Brön Both og Pete Sage, der spreder stemning i en fyldt Flens-Arena.

Santianos forsanger Björn Both er en mand med store armbevægelser.

Et sejlskib udgjorde baggrunden på scenen. Musikken var ikke for folk med hang til søsyge.

Axel Stosberg sang soli i sin tidligere hjemby i en tysk version af Scarborough Fair.

Kaperfartmed godkalorie for-brænding

FOTOS: LARS SALOMONSEN