Kartofler i landsforsøgene 2016 - LandbrugsInfo · Princess 0,06 33 79 99 3 7 2 2 17 82 1 -81 -70 Campina 0,08 30 74 99 5 8 4 3 24 74 1 -22 -33 LSD 57 1) Indeks for skinfinish og

298 KARTOFLER Sorter

KARTOFLER

Sorter > LARS BØDKER, SEGES OG ANNETTE DAM, KMC

Tidlige spisekartoflerPå Samsø er der hvert år siden 2002 udført ni forsøg med meget tidlige, tidlige og middeltidlige sorter af spisekar-tofler med og uden plastdækning. I 2016 er forsøgene desværre kasseret som følge af kraftig nedbør, vandli-dende jord og dermed meget uens vækstforhold.

Økologiske spisekartoflerI 2016 er der gennemført ét forsøg med 13 sorter til brug i den økologiske produktion af spisekartofler. Forsøget er anlagt på en økologisk dyrket JB 7 mark 9. maj og høstet 22. september. Der er bedømt kartoffelskimmel i løbetaf vækstsæsonen samt analyseret for størrelsesfordeling, knolde med rodfiltsvamp, deformiteter, grønfarvning og skinfinish ved høst. Karakteren for skinfinish bygger på karakteren for skurv. Der er ikke foretaget undersøgelser for udkogning og smag. Forsøgsplan og resultater frem-går af tabel 1.

Forsøget viser et begyndende angreb af kartoffelskim-mel 11. juli, som udvikler sig meget forskelligt i de en-kelte sorter. Se figur 1. Sorterne Anouk og Alouette er henholdsvis en småknoldet og almindelig kogekartoffel med gult kød og rødt skind med betydelig resistens over for kartoffelskimmel, hvilket betyder, at i disse to sorter er mindre end 15 procent af bladene dækket med skim-mel 10. august.

TABEL 1. Sorter til brug for produktion af økologiske spisekartofler. (Q1)

Økologiskespise-kartofler

Kartoffelskimmel, pct. blade Pct. knolde medSkin-

finish, indeks1)

rodfilt-svamp, indeks1)

Udbytte, pct. knolde Udb. og merudb. pr. ha

11. juli 21. juli 1. aug 10. aug grønfarv-ning deform. <40 mm 40-60

mm >60 mmbrutto,

hkg knolde

netto2),hkg

knolde

2016. 1 forsøg 14. okt 14. okt 14. okt. 14. oktDitta 0,03 13 21 39 4 4 10 1 23 75 2 385 303Sava 0,04 16 23 56 2 7 7 2 23 76 1 -78 -66Alizee 0,05 13 36 61 4 5 6 1 28 72 1 -71 -62Alouette 0 0 0 0,5 6 9 6 1 20 79 1 115 58Ballerina 7 58 95 100 4 12 6 1 23 76 0 -97 -96Belana 0,3 31 81 98 7 5 2 1 27 74 0 -161 -137Bellinda 0,2 29 69 93 3 8 6 2 27 72 1 -148 -124Anouk 0 3 5 6 8 4 3 1 31 69 0 40 15Marabel 0,1 43 91 100 3 6 5 2 25 72 3 -89 -73Inova 0,07 26 75 98 4 4 8 2 22 76 2 -62 -52elfe 0,04 29 86 99 6 3 5 1 17 78 4 -117 -96Princess 0,06 33 79 99 3 7 2 2 17 82 1 -81 -70Campina 0,08 30 74 99 5 8 4 3 24 74 1 -22 -33LSD 57

1) Indeks for skinfinish og rodfiltsvamp er udtryk for procent knoldoverfalde dækket med henholdsvis misfarvninger og sklerotier.2) I nettomerudbyttet fratrækkes 15 pct. smuds samt pct. knolde med grønfarvning og deformiteter.

Sorter af økologiske spisekartofler.

FOTO: LArS BØDKer, SeGeS

299KARTOFLER Sorter

Forsøget viser en tydelig effekt af skimmelresistensen på udbyttet, idet Anouk og Alouette giver et bruttomerud-bytte på henholdsvis 40 og 115 hkg pr. ha i forhold til målesorten Ditta. I nettoudbyttet er der for alle sorter fraregnet 15 procent smuds samt antallet af grønne og deforme kartofler. Der er i forsøget forskel på sorter-nes skinfinish, som spiller en stor rolle for den salgsbare fraktion. Skinfinish og angreb af rodfiltsvamp er ikke fra-regnet i nettoudbyttet, da angreb af eksempelvis skurv og rodfiltsvamp er meget påvirkelige af dyrkningsbetin-gelser. Forsøget viser, at der er stor forskel på sorternes egnethed til produktion af økologiske spisekartofler, og at det er vigtigt at afprøve sorterne over flere år og på forskellige jordtyper.

Sorter til stivelsesproduktionI 2016 er der gennemført to forsøg med ni stivelsessor-ter, hvor der er tildelt 200 kg kvælstof pr. ha med høst i midten af oktober. I sortsforsøget er der stigende fokus på afprøvning af sorter med resistens mod cystenema-toder og kartoffelbrok. Udvalgte sortsegenskaber er be-skrevet i tabel 2, og resultaterne fremgår af tabel 3.

Sorternes tidlighed og individuelle kvælstofoptimum spiller en stor rolle for udbyttepotentiale, når der anven-des samme høsttidspunkt og kvælstofmængde for alle sorter. Sorternes kvælstofoptimum er derfor undersøgt i to andre forsøgsserier (se senere i afsnittet om gødsk-ning).

I 2016 er Kuras målesort og giver det største knoldud-bytte. Stratos og Allstar er karakteriseret ved et højere stivelsesindhold og giver derfor et højere stivelsesud-bytte på 5 hkg stivelse pr. ha, sammenlignet med Kuras. Ved beregning af nettoudbyttet er der anvendt en stivel-sespris på 3 kr. pr. kg inklusive forventet efterbetaling. Nettomerudbyttet i forhold til målesorten ligger gen-nemsnitligt på1.400 til 1.600 kr. pr. ha ved brug af de to højestydende sorter. Merudbyttet er dog ikke statistisk sikkert.

Der kan være stor forskel på sorternes egnethed til lag-ring, kvælstofoptimum, modtagelighed over for sortben og skimmel samt evne til at slippe knoldene ved optag-ning. Disse egenskaber kan overskygge stivelsesudbyt-tet og kommer ofte først til udtryk, når sorterne dyrkes i praksis.

Nye sorter medtages i en treårig periode. I perioden 2015 til 2016 er der kun afprøvet fire sorter i to på hin-

0102030405060708090

100

10/jul 20/jul 30/jul 09/aug

Blad

skim

mel,p

ct.

Udviklingafkartoffelskimmel

Alizee Alouette Ballerina Belana Bellinda

Anouk Marabel Ditta Inova Elfe

Princess Sava Campina

FIGUR 1. Udviklingen af kartoffelskimmel i ét forsøg med 13 sorter til brug i økologisk produktion af spisekartofler.

TABEL 2. Beskrivelse af ni sorter, som indgår i sortsforsøg med stivelseskartofler

Sort Sildighed

resistens mod kartoffelcyste-

nematoder,ro1,2,3,4 og Pa 2,3

resistens mod kartoffelbrok

patotype 1,2,6,18

resistens mod kartoffelskimmel egnet til lagring

top knold

Seresta tidlig ro1,3,4 Pa 2,3 1,2,6,18 middel middel godKuras sen ro1,4 1 middel middel godNovano sen ro1,2,3,4 Pa2,3 1,2,6,18 høj høj godSupporter middel/sen ro1,2,3,4,5 Pa2,3 1,(2,6)1),18 lav lav ?Axion middel/sen ro1,2,3,4 Pa2,3 1,2,6,182) middel lav godStratos middel/sen ro1,2,3,4,5 Pa2,3 1,(2,6)1) middel middel godScarlet middel/sen ro1,2,3,4,5 Pa2,(3)2) 1,2,6,8 middel middel godSmaragd tidlig/middel ro1,2,3,4 Pa 2 1,2,6,18 lav middel ?Allstar middel ro1,4 (1)1),(6)2),(18)2) middel middel ?

1) Patotypen i parentes angiver, at sorten ikke har fuld resistens, men høj markresistens.2) oplyst af forædler.

300 KARTOFLER Sorter

anden følgende år. Allstar giver på grund af en højere stivelsesprocent et sikkert merudbytte på 5 hkg stivelse, svarende til 1.539 kr. pr. ha.

Økologiske stivelsessorterI 2016 er der gennemført ét forsøg med afprøvning af seks sorter til brug i økologisk stivelsesproduktion. Sor-terne Kuras, Avenue, Aventra, Wotan og Nofy er sorter tiltænkt stivelsesproduktionen, hvorimod sorten Sarpo Mira primært anvendes i produktionen af spise- og pro-ceskartofler i Nordafrika. Karakteren for modenhed er

udtryk for den grønne bladmasse sidst på vækstsæso-nen og dækker i forsøget over flere årsager, herunder primært skimmel og bladplet, samt sortenes forskellige behov for kvælstof og kalium. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 4.

I forsøget er udbytteniveauet for Kuras på 32 hkg sti-velse pr. ha, hvilket giver et nettoudbytte på 20.569 kr. pr. ha ved en estimeret stivelsespris på 6,45 pr. kg for økologisk produceret stivelse. Ved brug af sorterne Nofy og Sarpo Mira, som er højresistente over for kartoffel-skimmel, er der en stigning i udbyttet på 68 til 81 pro-cent svarende til henholdsvis 14.551 til 16.531 kr. pr.

TABEL 3. Sortsforsøg med stivelseskartofler. (Q2 til Q3)

Stivelses-kartofler

Pct. knolde medModen-

hed1)Stivelse,

pct.

Udb. og merudb. pr. ha

skimmel hulhed deform. skurv rust hkg knolde hkg stivelse netto, kr. pr. ha2)

2016. 2 forsøgKuras 0 0 11 1 8 9,5 20,3 589 120 35.967Seresta 0,2 1 19 0 2 9,0 21,9 -147 -23 -6.834Novano 0 9 26 2 5 7,9 21,4 -148 -25 -7.587Supporter 1,6 5 22 2 3 8,1 23,4 -184 -25 -7.458Axion 0 2 23 1 4 7,1 19,4 -12 -8 -2.316Stratos 0,7 2 16 1 3 8,2 22,4 -32 5 1.431Scarlet 0 3 24 1 4 8,0 21,9 -108 -14 -4.221Smaragd 0 8 22 2 1 9,3 17,9 -95 -31 -9.447Allstar 0 1 13 2 16 8,9 21,7 -12 5 1.626LSD 53 15

2015-2016. 4 forsøgKuras 0 0 6,7 0,6 5 8 20,8 622 130 38.922Novano 0 4,5 16,8 1,1 2,5 6 21,8 -136 -24 -7.107Stratos 0,3 1 10,7 0,3 1,7 7 22,7 -35 4 1.083Allstar 0 0,5 7,5 0,9 10 8 22,0 -9 5 1.539LSD 26 5

1) Skala 1-9, hvor 1 = mindst moden.2) Prisen på stivelse antages at være 3 kr. pr. kg inkl. efterbetaling.

tidspunkt for afmodning skyldes primært angreb af kartoffel-skimmel.

FOTO: KrIStIAN DALSGAArD, DeLtACoMM

TABEL 4. Sorter til brug for produktion af økologisk stivelse. (Q4)

Stivelses-kartofler

Plante-farve1)

Moden-hed2)

Skim-mel,pct.

knolde

Sti-velse,pct.


hkg knolde

hkg sti-

velse

netto3),kr. pr.

ha

2016. 1 forsøg 15. juli 9. aug 2. sep 1. sepKuras 2 7 10 0 17,3 184 32 20.569Avenue 2 6 9 0 18,0 7 2 1.535Aventra 3 9 10 8 17,0 16 2 1.329Sarpo Mira 5 1 6 0 19,3 113 26 16.531Nofy 5 3 9 4 18,3 111 23 14.551Wotan 6 4 10 0 17,6 12 2 1.593LSD 59 13

1) Skala 1-9, hvor 9 = mest grøn.2) Skala 1-9, hvor 9 = mest moden.3) Prisen på økologisk stivelse antages at være 6,45 kr. pr. kg inkl.

efterbetaling.

301KARTOFLER GØDSKNING

ha. I forsøget er der en tendens til, at sorterne Aventra og Nofy er mere modtagelige over for knoldskimmel end de øvrige sorter. Udbytteniveauet er generelt lavt i forsøget på grund af en lav kvælstoftildeling på 145 kg kvælstof pr. ha i form af husdyrgødning og prota-mylasse. Der er ikke statistisk forskel på udbyttet mel-lem de to skimmelresistente sorter, men forsøget viser et stort potentiale for anvendelse af resistente sorter i både økologisk, men også konventionel produktion af kartoffelstivelse.

Gødskning > TORKILD BIRKMOSE, LARS BØDKER, SEGES OG

HENRIK PEDERSEN, AKV LANGHOLT

Økonomisk kvælstofoptimum i stivelseskartoflerDet er vigtigt kontinuerligt at gennemføre forsøg for at finde det økonomisk optimale kvælstofniveau i stivel-seskartofler, idet der løbende kommer nye sorter til med forskelligt kvælstofbehov. For at få et indtryk af de en-kelte sorters udbyttepotentiale og kvælstofbehov under de samme jordbunds- og klimaforhold gennemføres en afprøvning af flere sorter ved forskellige kvælstofmæng-der. resultaterne af sådanne forsøg udgør en del af grundlaget for fastsættelsen af Naturerhvervstyrelsens kvælstofnormer.

I 2016 er der gennemført ét forsøg med i alt ti stivelses-sorter. Forsøget er gennemført på JB 2 med et N-min indhold på 60 kg kvælstof pr. ha ved Dronninglund i Nordjylland. I forsøget er alle ti sorter afprøvet ved fire forskellige kvælstofniveauer (henholdsvis 0, 100, 200 og 300 kg kvælstof pr. ha i NS 27-4, som placeres ved læg-ning). Forsøget omfatter derfor 40 forskellige forsøgsled. Flere gange i løbet af vækstsæsonen er der målt nitrat-indhold og klorofylindhold i bladene.

efter høst er stivelsesudbyttet beregnet for hver sort, og den økonomisk optimale kvælstofmængde er beregnet ud fra et andengradspolynomium, som er tilpasset stivel-sesudbyttet som funktion af kvælstoftilførslen. Se figur 2. Den økonomisk optimale kvælstofmængde er bereg-net ud fra en pris på stivelse og kvælstof på henholdsvis 3,00 kr. og 8,20 kr. pr. kg.

Optimale kvælstofmængderDe beregnede optimale kvælstofmængder, stivelsespro-center og udbytter kan for hver sort ses i tabel 5, og kvæl-stofresponskurverne ses i figur 2. Der ses en betydelig forskel mellem sorterne i optimale kvælstofmængder og udbytter ved optimum. I gennemsnit af ti sorter er der et økonomisk optimalt kvælstofbehov på 171 kg kvælstof pr. ha og et udbytte på 113 hkg stivelse pr. ha. De tre sor-ter Kuras, Axion og Festien giver alle et højere udbytte og lavere kvælstofoptimum end gennemsnittet. For disse sorter gælder også, at udbyttet i forsøget er faldet bety-deligt i forhold til udbyttet ved optimum, såfremt hele kvælstofkvoten på 221 kg kvælstof pr. ha er tildelt.

Forsøget illustrerer, at det er vigtigt at kende det øko-nomisk optimale kvælstofniveau for den dyrkede sort og det økonomiske tab ved at tilføre mere eller mindre kvælstof. I figur 3 er beregnet det økonomiske tab ved at tilføre 200 kg kvælstof pr. ha i stedet for den økonomisk optimale mængde. I for eksempel sorten Festien er den økonomisk optimale kvælstofmængde beregnet til 116 kg kvælstof pr. ha, og det medfører et økonomisk tab på næsten 1.800 kr. pr. ha at tilføre 200 kg kvælstof pr. ha.

Det økonomisk optimale kvælstofoptimum beregnes ved et prissæt for stivelse og kvælstof. Hvis dette prisfor-hold ændres, ændres også det beregnede økonomiske optimum. Hvis stivelsesprisen stiger, stiger optimum, og hvis kvælstofprisen stiger, falder optimum. Det gennem-snitlige optimum for de ti sorter er vist ved forskellige prisforhold i tabel 6.

TABEL 5. Beregnet økonomisk kvælstofoptimum i stivelses-kartofler. (Q5)

Stivelses-kartofler

Økono-misk

optimalt N, kg pr.

ha

Ved økonomisk optimum

Stivelse, pct.

Udb. og merudb.,

hkg knolde

Udb. og merudb.,

hkg stivelse

Udb. og merudb.,

netto, kr. pr. ha1)

2016. 1 forsøg i Dronninglund på JB 2, N-min 60 kg kvælstof1. Kuras 155 20,7 599 124 35.7682. Seresta 174 21,5 -131 -23 -7.0613. Novano 221 22,9 -127 -16 -5.3184. Supporter 241 24,2 -144 -14 -4.8095. Axion 150 19,9 2 -4 -1.2646. Stratos 184 22,6 -26 6 1.5117. Scarlet 127 22,7 -130 -17 -4.9248. Smaragd 158 17,6 -70 -31 -9.1989. Allstar 188 21,1 -1 3 500

10. Festien 116 24,4 -129 -9 -2.3251) Nettoudbyttet er beregnet ud fra en stivelsespris på 3,00 kr. pr. kg, en

kvælstofpris på 8,20 kr. pr. kg og en omkostning til udbringning på 80 kr. pr. ha.

302 KARTOFLER GØDSKNING

> For hver 25 øre stivelsen stiger, stiger den økonomisk optimale kvælstofmængde med 1,5 kg kvælstof pr. ha.

> For hver krone, som kvælstoffet stiger, falder den øko-nomisk optimale kvælstofmængde med 3 kg kvælstof pr. ha.

I forhold til for eksempel kornafgrøder er den økono-misk optimale kvælstofmængde relativt robust over for ændringer i prisen på stivelse og kvælstof.

Nitrat i plantesaftI USA, New Zealand, Holland og Sverige har man i flere år arbejdet med at korrelere indholdet af nitrat i saften fra plantestængler med det optimale kvælstofniveau. Formålet er at finde en metode, hvor man ud fra må-ling af nitratindholdet kan vurdere, om kartoflerne skal eftergødskes. Hvis nitratniveauet i stænglerne falder for

tidligt på sæsonen, er der risiko for, at kartoflerne afmod-ner for tidligt.

I forsøg med stigende mængder kvælstof i ti sorter ved Dronninglund er der i løbet af sommeren målt indhold af nitrat i saften fra bladstængler med en såkaldt Horiba No3-tester. Målingerne er foretaget fra 25 dage efter fremspiring (ved sankthans) og frem til midten af august.

Målingerne er udført i alle forsøgsled med stigende mængder kvælstof, og derfor kan man fastsætte nitrat-

60708090

100110120130140

0 100 200 300

Udb

ytte

, hkg

stiv

else

pr.

ha

Kg N pr. ha

Optimal N i 10 sorter

Seresta Kuras NovanoSupporter Axion StratosScarlet Smaragd AllstarFestien

FIGUR 2. Stivelsesudbytte i ti sorter af stivelseskartofler ved stigende mængder kvælstof. Kurven er et tilpasset anden-gradspolynomium. Det røde punkt markerer den økonomisk optimale kvælstofmængde.

FIGUR 3. Det beregnede økonomiske tab ved at tilføre 200 kg kvælstof pr. ha i stedet for den økonomisk optimale mængde i ti sorter.

-400

0

400

800

1.200

1.600

2.000

-60 -40 -20 0 20 40 60 80 100

Tab,

kr.

pr. h

a

Tilførsel i forhold til optimum, kg N pr. ha

Økonomisk tab ved tilførsel af 200 N i forhold til N-optimum i 10 sorter

TABEL 6. Kvælstofoptimum i stivelseskartofler ved forskellige priser for stivelse og kvælstof

StivelseskartoflerKr. pr. kg N

5,00 6,00 7,00 8,00 9,00

2016, gennemsnit af 10 sorter2,50 kr. pr. kg stivelse 177 174 171 168 1642,75 kr. pr. kg stivelse 179 176 173 170 1673,00 kr. pr. kg stivelse 180 177 175 172 1693,25 kr. pr. kg stivelse 181 179 176 174 1713,50 kr. pr. kg stivelse 182 180 177 175 173

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

20 30 40 50 60 70 80 90

Nitr

at, p

pm i

plan

tesa

ft

Dage efter fremspiring

Nitratindhold i plantesaft ved optimal N

Seresta Kuras Novano Supporter

Axion Stratos Scarlet Smaragd

Allstar Festien

FIGUR 4. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler for ti sorter ved den optimale kvælstofmængde i løbet af somme-ren 2016.


indholdet i plantesaften ved den kvælstofmængde, som er optimal for sorten. I figur 4 er nitratindholdet for de ti sorter anført ved den optimale kvælstofmængde som funktion af tiden. Én af prøvetagningsdatoerne er ude-ladt (5. juli), fordi forsøget er vandet kort før prøvetag-ningen, hvilket influerer på resultatet.

Figuren viser, at nitratkoncentrationen i saften ved den økonomisk optimale kvælstofmængde falder fra cirka 8.000 til 9.000 ppm tre til fire uger efter fremspiring til 1.000 til 2.000 ppm i midten af august.

Den udeladte prøvetagningsdato lige efter vanding i be-gyndelsen af juli viser, at resultaterne af nitratmålinger skal tolkes med forsigtighed, hvis ikke prøvetagningen sker under samme vilkår fra gang til gang. erfaringer vi-ser for eksempel, at tørkestress vil resultere i højere må-leresultater, og nedbør eller vanding vil resultere i lavere resultater. også tidspunktet på dagen kan influere på resultatet.

Flere års forsøg i forskellige sorter og på forskellige loka-liteter skal vise, om det er muligt at opstille en generel model, som i praksis kan anvendes til at beslutte om, og i givet fald hvor meget der skal eftergødskes.

Klorofylindhold i bladeneYara N-testeren måler klorofylindholdet i bladene, og klorofylindholdet er korreleret til afgrødens kvælstofsta-tus. Målingen kan derfor bidrage til vurderingen af efter-gødskningsbehovet.

I forsøget med stigende mængder kvælstof til ti sorter er der målt med Yara N-testeren fire gange fra slutningen af juli og frem til midten af august. I figur 5 er den fastsatte N-tester værdi ved det økonomisk optimale kvælstofni-veau fastsat for hver af de ti sorter.

Kurveforløbet er stort set ens for alle ti sorter, og i gen-nemsnit falder N-testerværdien cirka 3 enheder pr. dag. Falder værdien mere end cirka 3 enheder pr. dag over nogle uger, kan det være et tegn på, at afgrøden er ved ”at løbe tør” for kvælstof. Der er imidlertid en klar ni-veauforskydning mellem sorterne. Det viser, at der er behov for en sortsspecifik kalibrering. Der er en klar sam-menhæng mellem det økonomisk optimale kvælstofni-veau og det målte niveau (r2 = 0,78). Således ligger sor-ter med et højt målt optimum på det højeste niveau og sorter med det laveste optimum på det laveste niveau.

Der er imidlertid behov for flere forsøg og data, før der kan opstilles en generel tolkningsmodel.

Effekten af delt kvælstofgødning til stivelseskartoflerKartofler har et relativt stort behov for næringsstoffer i den første vegetative fase og i knolddannelsesperioden. Mange marker afmodner for tidligt i forhold til det plan-lagte høsttidspunkt. Når der ses en synlig afmodning (gulning), har planterne allerede over en periode på tre til fire uger ikke produceret det potentielle udbytte. op-tagelsen af næringsstoffer er ofte lav i begyndelsen af vækstsæsonen, men stiger hurtigt i knoldfyldningsperio-den og aftager så igen, når planterne nærmer sig afmod-ning. Ved at udbringe hele kvælstofmængden før eller i forbindelse med lægning er der risiko for udvaskning af specielt kvælstof samt tendens til stor topvækst, som ikke omsættes i knoldvækst.

I 2014 blev der igangsat en forsøgsserie, der belyser mu-ligheden for at anvende delt gødskning til stivelseskar-tofler, samt om det er muligt at anvende bladanalyser til en behovsbestemt gødskning i kartofler. I 2016 er der gennemført ét forsøg i Dronninglund på JB 2 i sorten Kuras efter en lignende forsøgsplan. Forsøgsplan og re-sultater fremgår af tabel 7. I 2016 indgår der forsøgsled med forskellig kamform – henholdsvis spids og flad kam. erfaringer fra USA tyder på, at flade kamme resulterer i et højere udbytte end en spids kam. tillige indgår blad-gødskning med tre forskellige flydende kvælstofgødnin-ger.

300

400

500

600

700

30 40 50 60 70 80

Yara

N-T

este

r væ

rdi


Yara N-Tester værdi ved optimal N

Seresta Kuras Novano SupporterAxion Stratos Scarlet SmaragdAllstar Festien

FIGUR 5. Yara N-tester værdi i blade for ti sorter ved den opti-male kvælstofmængde i løbet af sommeren 2016.


Der er ikke effekt af kamformen, idet flade og spidse kamme giver stort set samme stivelsesudbytte. Der er en relativt svag kvælstofrespons, idet der er et lavt merud-bytte for at øge kvælstoftilførslen fra 126 til 171 kg kvæl-stof pr. ha. Dette kan tilskrives, at kvælstofoptimum for

Kuras i 2016 er 155 kg kvælstof pr. ha på JB 2 til 4, som er midt imellem de to kvælstofniveauer. Der er en lille og ikke signifikant negativ effekt af delt gødskning og størst negativ effekt af bladgødskning. Gennemsnit af seks forsøg i 2014-2016 viser et merudbytte på 1,5 hkg sti-velse ved delt gødskning. Der er dog variationer mellem årene. en mulig forklaring på den negative effekt af blad-gødskning kan være svidninger på kartoffelbladene efter udsprøjtning af den flydende kvælstofgødning. I nogle af forsøgsparcellerne er der registreret synlige svidninger i bladranden, og de største skader er observeret efter ud-sprøjtning af urea (N-18 fra DanGødning). Se foto.

Nitrat i plantesaftDer er målt nitratindhold i plantesaften syv gange i løbet af vækstsæsonen fra 25 dage efter fremspiring ved sankt-hans og frem til begyndelsen af september. resultatet af målingerne ses i figur 6.

Kurveforløbene inddeler sig groft set i tre grupper:

TABEL 7. effekten af delt gødskning i stivelseskartofler. (Q6)

Stivelses-kartofler

Kam-form

tilførsel af kvælstofgødningStivelse,

pct.


Kvælstofmængde og -type

Udbringnings-metode tidspunkt hkg.

knoldehkg.

stivelsenetto1),

kr. pr. ha

2016. 1 forsøg1. Flad 171 kg N Placeret Ved lægning 22,1 655 145 42.0082. Spids 171 kg N Placeret Ved lægning 21,7 4 -2 -5403. Flad 126 kg N Placeret Ved lægning 21,9 6 0 3754. Flad 126 kg N

+ 45 kg N i kalksalpeterPlaceretBredspredt

Ved lægning40-42 dage efter fremspiring 21,3 2 -5 -1.640

5. Spids 126 kg N+ 45 kg N i kalksalpeter

PlaceretBredspredt

Ved lægning40-42 dage efter fremspiring 21,7 -5 -4 -1.220

6. Flad 126 kg N+ 9 N i Bio NS 15-2+ 9 N i Bio NS 15-2+ 9 N i Bio NS 15-2+ 9 N i Bio NS 15-2+ 9 N i Bio NS 15-2

PlaceretBladgødskningBladgødskningBladgødskningBladgødskningBladgødskning

Ved lægning24-28 dage efter fremspiring7 dage efter første bladgødskning14 dage efter første bladgødskning21 dage efter første bladgødskning28 dage efter første bladgødskning 22,0 -24 -6 -1.770

7. Flad 126 kg N+ 9 N i N-18, Flex F.+ 9 N i N-18, Flex F.+ 9 N i N-18, Flex F.+ 9 N i N-18, Flex F.+ 9 N i N-18, Flex F.



8. Flad 126 kg N+ 9 N i N-18, DanG.+ 9 N i N-18, DanG.+ 9 N i N-18, DanG.+ 9 N i N-18, DanG.+ 9 N i N-18, DanG.



9. Flad 85 kg N+ 45 kg N i NS 27-4+ 45 kg N i kalksalpeter

PlaceretBredspredtBredspredt

Ved lægning24-28 dage efter fremspiring40-42 dage efter fremspiring 21,7 29 4 947

10. Flad 126 kg N+ 10 N i N-18, DanG.+ 10 N i N-18, DanG.

PlaceretBladgødskningBladgødskning

Ved lægningVed begyndende afmodningen uge efter beg. afmodning 21,7 -3 -3 -695

LSD ns1) Nettoudbyttet er beregnet ved en stivelsespris på 3,00 kr. pr. kg og en kvælstofpris på 8,20 kr pr. kg uanset gødningstype. Der er indregnet en

omkostning til eftergødskning med bredspredt fast gødning på 80 kr. pr. ha. Derimod er der ikke indregnet en omkostning til bladgødskning, da det er forudsat, at den vil ske sammen med en skimmelsprøjtning.

Udsprøjtning af flydende bladgødning kan forårsage bladsvid-ninger. risikoen minimeres ved udsprøjtning på tørre planter i køligt vejr.

FOTO: torKILD BIrKMoSe, SeGeS


1. Hvor der kun er tildelt 126 kg kvælstof pr. ha (ogeventuelt bladgødsket meget sent), ligger kurvernenederst.

2. Hvor der er delt gødskning med fast gødning, liggerkurverne øverst, og kurverne får et markant ”knæk”opad, når der eftergødskes.

3. Hvor der er anvendt delt gødskning med flydendegødning, eller hvor alt kvælstof er tilført ved lægning i midten, og kurverne er jævnt faldende.

Forsøget viser, at det er muligt at påvirke nitratindholdet i bladene ud fra kvælstofstrategien. Det må forventes, at effekten er størst i år med stor nedbør i perioden efter lægning, og hvor der kan være udvasket kvælstof fra rod-zonen.

Delt gødskning i kvælstofkrævende sorteret andet forsøg med delt gødskning i Dronninglund er gennemført i den kvælstofkrævende sort Novano. På trods af, at der er valgt en sort med et forventet højt kvælstofbehov, er der kun ringe respons for at øge kvæl-stoftilførslen udover 200 kg kvælstof pr. ha ved lægning. Der har heller ikke været effekt af at dele kvælstofgød-ningen, så en del af kvælstoffet er blevet udbragt som henholdsvis to og fire gange 25 kg kvælstof pr. ha i kalk-salpeter fra slutningen af juni til starten af august. Forsø-get kan studeres nærmere i tabelbilaget, tabel Q7.

Effekt af forskellige gødningstyperI dyrkning af specielt stivelseskartofler indgår gødnings-strategier indeholdende forskellige kombinationer af handelsgødninger og organiske gødninger, ligesom der anvendes forskellige udbringningsteknikker. Stivelsesfa-brikkerne har over en årrække anbefalet protamylasse/K2 som primær kaligødning. Protamylasse og K2 er op-koncentreret kartoffelfrugtvand, som indeholder en re-lativt stor mængde kvælstof og klorfattig kalium, men det indeholder også fosfor, magnesium og svovl. Indhol-det varierer fra fabrik til fabrik. I 2015 blev der i samar-bejde med Yara Danmark påbegyndt en forsøgsserie for at undersøge næringsstofudnyttelsen i protamylasse sammenlignet med fast handelsgødning. Samtidig un-dersøges effekten af placering af fosfor og kalium i sam-granuleret gødning og mekanisk blandet gødning.

Forsøgsserien er videreført i 2016 efter næsten samme forsøgsplan. Forsøgsgødningerne er suppleret med kie-serit, kaliumsulfat og tripelsuperfosfat for at sikre, at der udbringes samme mængde fosfor, kalium og magnesium i alle forsøgsled. Det er dog ikke lykkedes at ramme præ-cist i forsøgsled 4 med protamylasse, da en gødningsprø-ve, udtaget ved udbringning, har vist et højere indhold af næringsstoffer end forventet. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 8. I tabellen er også vist resultater for 2015. Forsøgsplan og gødningsmængder i 2015 er lidt forskellig fra 2016, men i tabellen er kun vist plan og mængder for 2016.

I forsøgene er der kun fundet små og ikke signifikante forskelle mellem forsøgsbehandlingerne. I 2016 er der høstet et lidt højere udbytte for placering af mekanisk blandet gødning end for en samgranuleret gødning. I 2015 var det imidlertid omvendt, og i gennemsnit er ud-byttet for de to gødninger ens.

I 2016 er der tilført mere kvælstof og kalium i prota-mylasse end tilsigtet, og derfor er der tilført cirka 240 kg udnyttet kvælstof pr. ha. Forsøgsleddet er derfor sand-synligvis overgødsket med kvælstof, hvilket betyder, at knoldudbytte og stivelsesprocent er relativt lave i for-søgsleddet.

I forsøgsled 4 er der kun tilført kalium i form af prota-mylasse. Der er opnået en meget høj udnyttelse af ka-lium, hvilket blandt andet kan ses af, at indholdet af ka-lium i bladstængler i august er højst i forsøgsleddet med protamylasse. Det gælder i både 2015 og 2016.

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000

20 40 60 80 100 120

Nitr

at i

plan

tesa

ft, p

pm


Nitratindhold i plantesaft ved delt gødskning

171 kg N 126 kg N126 + 45 kg N 126 + 5x9 kg N (Bio NS)126 + 5x9 kg N (Flex F N18) 126 + 5x9 kg N (DanG. N18)85 + 2x45 kg N 126 + 2x10 kg N

FIGUR 6. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler i løbet af sommeren 2016.


Økonomisk fosforoptimum i stivelseskartoflerFosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium-, jern- og calciumforbindelser og bevæger sig kun få mm i jord-vandet. rødderne skal derfor vokse hen til fosforkilden mellem jordpartiklerne, for at planten kan få glæde af udbragt fosfor. Fosfor er vigtig for at opnå tidlig plante-vækst, tidlig knolddannelse og modenhed samt et højt indhold af stivelse. Kartoflernes rodnet går sjældent dy-bere end 60 cm, og 90 procent af rodnettet findes i de øverste 25 cm. Ved at koncentrere fosforgødning tæt på knolden øges tilgængeligheden.

tidligere års forsøg har vist en god effekt af at placere fosfor i form af triplesuperfosfat i kammen, og det sam-me er erfaret i udlandet. en anden mulighed er at pla-cere fosforgødningen direkte i læggerillen ved lægning, så knolden lægges direkte oven på fosforstrengen. Den direkte kontakt mellem knold og visse typer gødninger kan måske give anledning til skade på spiren. Dette gæl-der sandsynligvis ikke triplesuperfosfat, men dette bør undersøges nærmere.

I 2015 er der påbegyndt en forsøgsserie med sammen-ligning af bredspredt fosfor og placeret fosfor i kammen

TABEL 8. Gødningstyper i stivelseskartofler. (Q8)

Sti-vel-ses-kar-tof-ler

tilførsel af gødning1)Næringsstoffer i

bladstængler, aug., pct. tS Plante-

farve(0-10)

Sti-velse, pct.


Mæng-de, kg pr. ha

Udbringning N N P K Mg N P K hkg knolde

hkg stivelse

netto2), kr. pr. ha

2016. 1 forsøg ved Billund 1. sept1. 740

215200510

PlaceretBredspredtBredspredtBredspredt

YaraBela AXAN NS 27-4triplesuperfosfatKieseritPatentkali

200000

04300

000

212

50

300

2,2 0,1 3,6 8 23,0 571 128 34.894

2. 1.430 Placeret Yara Mila 14-3-15 200 43 215 35 2,5 0,2 4,5 8 21,6 36 1 3483. 1.430 Placeret Mek. 14-3-15 200 43 215 36 2,3 0,2 4,3 8 21,7 44 9 2.8374. 585

7.300140140


YaraBela AXAN NS 27-4ProtamylassetriplesuperfosfatKieserit

158813)

00

018280

0254

00

4110

21

2,4 0,2 6,0 8 22,1 -10 -2 -684

LSD ns ns

2015-2016. 2 forsøg ved Billund og Ikast4)

1. 740215200510



200000

04300

000

212

50

300

2,2 0,2 5,8 7 22,5 527 117 31.624

2. 1.430 Placeret Yara Mila 14-3-15 200 43 215 35 2,6 0,2 7,8 7 21,6 44 5 1.5783. 1.430 Placeret Mek. 14-3-15 200 43 215 36 2,4 0,2 6,7 7 21,4 38 5 1.7574. 585

7.300140140



158813)

00

018280

0254

00

4110

21

2,4 0,2 7,2 7 21,6 30 5 1.176

LSD ns ns

2015-2016. 1 forsøg ved Billund og to forsøg ved Ikast4)

1. 740215200510



200000

04300

000

212

50

300

2,1 0,2 4,7 6 22,7 522 117 31.744

4. 5857.300

140140



158813)

00

018280

0254

00

4110

21

2,1 0,2 6,1 7 21,9 27 4 936

LSD ns ns1) Led 1 og 4 er justeret med triplesuperfosfat, kiserit og patentkali, så alle gødningsstrategier modtager samme mængde magnesium. Der tildeles

forskellig mængde N, P og K som følge af, at indholdet af næringsstoffer i protamyllasen har afveget fra det forventede.2) Nettomerudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3 kr. pr. kg stivelse og en pris på protamylasse på 275 kr. pr. ton.

Prisen på kvælstof i YaraBela AXAN NS 27-4 og YaraMila 14-3-15 er sat til 8,20 kr. pr. kg kvælstof og i mek. bl. 14-3-15 til 7,20 kr. pr. kg kvælstof. Prisen for fosfor, kalium og magnesium er i alle gødninger sat til henholdsvis 9,60, 5,90 og 3,00 kr. pr. kg. Prisen for udbringning af protamylasse er sat til 25 kr. pr. ton.

3) Der er anført den udnyttede mængde kvælstof ved en kvælstofudnyttelse på 70 pct. af total-N.4) Forsøgsplaner og gødningsmængder er ikke helt ens for 2015 og 2016. Plan og mængder er vist for 2016, og nettomerudbytte er beregnet for

mængder for 2016.


og i læggerillen ved forskellige fosforniveauer. I 2016 er disse forsøg fortsat, og der er gennemført to forsøg ved Billund og ved Dronninglund. Fosfortallet på de to area-ler har været på henholdsvis 2,9 og 3,1. Forsøgsplan og resultater kan ses i tabel 9.

Der er målt fosforkoncentration i bladtørstoffet omkring 1. juli. I det ene forsøg ved Billund er der målt et lidt hø-jere indhold, hvor fosfor er placeret under eller ved knol-den, end hvor den er bredspredt.

I begge forsøg er der økonomisk rentabel respons for til-førsel af fosfor op til 60 kg fosfor pr. ha. Der er imidlertid ikke forskel på effekten ved de tre udbringningsmetoder, hverken på stivelsesprocent eller knoldudbytte. I forsø-get ved Billund er fremspiringen lidt dårligere, hvor gød-ningen er placeret i læggerillen, end hvor den er bred-spredt eller placeret under rillen, men forskellen har ikke kunnet måles ved høst.

Flydende og fast fosforgødning ved lægning af stivelseskartoflerVed lægning af kartofler bejdses knoldene typisk med svampemiddel. Det er muligt at iblande flydende fos-forgødning i bejdsemidlet og således udbringe den med kartoffellæggerens bejdseanlæg. Ved at sprøjte fosfor direkte på knolden kan tilgængeligheden af fosfor i kar-toflens tidlige vækststadier måske være højere end ved bredspredning eller traditionel placering, og teoretisk set kan man derfor nøjes med en mindre mængde fosfor.

I samarbejde med Flex Fertilizer, BioNutria og Yara Dan-mark er gennemført to forsøg, hvor udbringning af fly-dende fosforgødning er sammenlignet med traditionel granuleret gødning. De flydende gødninger er blandet i svampemidlet Monceren ved lægning, mens de faste gødninger er drysset i læggerillen umiddelbart før læg-ning. Forsøgsplan og resultater kan ses i tabel 10.

Der er kun små og ikke-signifikante forskelle mellem for-søgsbehandlingerne. Der er lav respons for 10 kg fosfor pr. ha i triplesuperfosfat og YaraMila Majs, mens der er lidt større respons for 20 kg fosfor. Der er en tendens til, at effekten af 10 kg fosfor i BioNutria P 11 og Flex Ferti-lizer NP 5-8 er lidt bedre end af fast gødning. Derimod er der en tendens til, at der er en lidt dårligere effekt af 20 kg fosfor pr. ha i de to flydende gødninger end i fast gødning. Det kan skyldes, at de flydende gødninger er relativt sure (pH cirka 1), hvilket kan have forårsaget svidningsskader på kartoffelspirene ved den direkte på-sprøjtning. en tilsvarende tendens sås i lignende forsøg med flydende fosforgødning i 2015. Se oversigt over Landsforsøgene 2015, s. 293.

Forsøgene tyder derfor på, at man skal anvende en rela-tivt lav dosering (maksimalt 10 kg fosfor) af sure, flyden-de fosforgødninger, hvis de sprøjtes direkte på knoldene. Forsøgsgrundlaget er endnu for spinkelt til at vise, om fosforudnyttelsen af påsprøjtet flydende fosforgødning er bedre end af fast gødning.

TABEL 9. Fosforoptimum i stivelseskartofler. (Q9)


Fosfor,kg P

pr. ha

Udbring-nings-metode

Plante-analyse, pct. P i tørstof ca. 1.

juli

Sti-velse, pct.


hkg knolde

hkg stivelse

netto1), kr.

2016. 2 forsøg1. 0 - 0,39 21,9 576 126 37.7402. 30 Bredspredt 0,42 22,1 17 5 1.1053. 60 Bredspredt 0,46 21,8 33 7 1.4204. 30 Placeret2) 0,46 22,0 19 5 1.1055. 60 Placeret 0,49 21,7 36 7 1.4206. 30 I læggerillen 0,48 21,7 26 5 1.1057. 60 I læggerillen 0,49 22,0 29 8 1.6308. 30+30 Bred + rille3) 0,47 22,2 30 9 1.960LSD ns 4

1) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,00 kr. pr. kg, 9,50 kr. pr. kg fosfor og 80 kr. pr. hektar for udbringning.

2) Placeret lidt under og lidt ved siden af knolden.3) Halvdelen er bredspredt, og halvdelen er placeret i læggerillen.

TABEL 10. Flydende og faste fosforgødninger til stivelseskar-tofler. (Q10)

Stivelses-kartofler P-type1)

Udbring-nings-metode

Sti-velse, pct.


hkg knolde

hkg stivelse

netto2), kr.

2016. 2 forsøg1. 0 P - - 22,3 607 135 40.5302. 10 P tSP I læggerillen3) 22,1 4 0 -653. 20 P tSP I læggerillen 22,6 15 5 1.4004. 10 P P11 På knolden4) 22,3 6 2 2325. 10 P Flex F På knolden 22,3 12 3 5286. 20 P P 11 På knolden 22,5 2 2 -1667. 20 P Flex F På knolden 22,4 -10 0 -8048. 10 P YaraMM I læggerillen 22,3 1 0 -35LSD ns ns

1) tSP = triplesuperfosfat, P 11 = BioNutria P 11, Flex F = Flex Fertilizer NP 5-8 og YaraMM = YaraMila Majs NP 19-8.

2) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,00 kr. pr. kg, 9,50 kr. pr. kg fosfor i triplesuperfosfat og YaraMila Majs, 31 kr. pr. kg P i BioNutria P 11 og 40 kr pr. kg P i Flex Fertilizer NP 5-8.

3) Gødningen er drysset i læggerillen umiddelbart før lægning.4) Gødningen er blandet i Monceren og sprøjtet på knolden ved

lægning.


Mikronæringsstoffer til stivelseskartoflerUdbuddet og salget af mikronæringsstoffer til udsprøjt-ning på kartofler og i forbindelse med lægning er i stærk stigning i hele europa. Udgifterne til disse produkter ud-gør derfor en stigende del af omkostningerne ved dyrk-ning af kartofler. Imidlertid er forsøgsgrundlaget, som dokumenterer produkternes effekt, beskedent. I 2016 er der derfor gennemført en forsøgsserie med forskel-lige mikronæringsstofblandinger i samarbejde med en række producerende og forhandlende virksomheder: Yara Danmark, BioNutria og Nordisk Alkali fra Danmark, Soil, Crop & Water Solutions Ltd fra Canada, Agroplanta GmbH & Co. KG fra tyskland og K.J.Heringa fra Holland. Forsøgsplan og resultater kan ses i tabel 11.

Behandlingen er sket ved lægning og op til otte forskel-lige tidspunkter i vækstsæsonen. Forsøgsplan og resul-tater fremgår af tabel 11. Alle forsøgsled er behandlet med Monceren ved lægning. Hvor der er behandlet med mikronæringsstof ved lægning, er produktet blandet i Monceren. Ved behandling i vækstsæsonen er produk-terne udsprøjtet.

Der er kun små og ikke signifikante forskelle mellem forsøgsbehandlingerne i både knoldudbytte og stivel-sesprocent.

Økonomisk kaliumoptimum i stivelseskartoflertildelingen af kalium har over en årrække været stigen-de både i dyrkningen af spise- og stivelseskartofler. Pa-tentkali har et forhold mellem kalium og magnesium på 4:1, mens forholdet mellem de to næringsstoffer er 8:1 i protamylasse. tyske undersøgelser viser, at calcium kan have en effekt på forholdet mellem kalium og magne-

TABEL 11. Mikonæringsstoffer til stivelseskartofler. (Q11 og Q12)

Stivelseskartofler

Behandlingsdatoer Sti-velse, pct.


L1) 11/6 17/6 25/6 2/7 9/7 16/7 23/7 30/7 6/8 hkg knolde

hkg stivelse

netto2), kr.

2016. 2 forsøg1. Ubehandlet 21,4 516 112 33.5102. YaraVita Kombiphos, 4+3+3 l x x x 21,7 11 3 4603. BioCrop Potato P, 5x3 l x x x x x 21,7 5 1 240

4.Nutri-Phite Magnum S, 0,3+1,5 l x x 21,2 -4 -4 -1.499

5. Zr212, 4x3 l x x x x 21,6 4 1 -3)

8. Crop Fuel, 8x1 l x x x x x x x x 21,4 5 0 -420LSD ns ns

2016. 1 forsøg1. Ubehandlet 23,8 373 91 27.3906. ocean Solution, 4 l x 23,6 -4 -4 -1.5457. ocean Solution, 4 l + 4x1 l x x x x x 23,3 2 -4 -1.800LSD ns ns

2015 og 2016, 4 forsøg1. Ubehandlet 19,7 577 114 34.2602. YaraVita Kombiphos, 4+3+3 l x x x 19,8 10 2 1903. BioCrop Potato P, 5x3 l x x x x x 19,8 7 2 270LSD ns ns

1) L = ved lægning2) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,00 kr. pr. kg og følgende literpriser på produkter: YaraVita KombiPhos: 32 kr., BioCrop Potato:

12 kr., Nutri-Phite: 216 kr., Crop Fuel: 56 kr. og ocean Solution: 71 kr. Der er ikke indregnet omkostninger til udbringning, da det antages, at produkterne udbringes sammen med planteværnsprodukter.

3) Zr212 er endnu ikke i handlen. Derfor er der ikke beregnet et nettoudbytte.

typiske symptomer på kaliummangel.


309KARTOFLER PLANteetABLerING

sium og derfor også på stivelsesprocenten. Der er i 2015 og 2016 udført i alt to forsøg med stigende mængder kalium (160, 180 og 220 kg kalium pr. ha) og magnesium i forholdet 4:1 og 8:1 samt en behandling med ekstra tildeling af calcium. Forsøgsplan og resultater fra begge forsøg fremgår af tabel 12.

resultatet af forsøgene i både 2015 og 2016 viser ingen statistisk sikker forskel i hverken knold- eller stivelses-udbytte ved forskellige kaliumniveauer. Det ser ikke ud til, at forholdet mellem kalium og magnesium påvirker stivelsesprocenten, men at en tildeling af magnesium i forholdet 4:1 hæmmer udbyttet ved alle tre niveauer af kalium. Det økonomiske K-optimum ligger i 2016 i inter-vallet 180 til 220 kg kalium pr. ha på JB 1 ved et kaliumtal på 4,7 til 5,8. tidligere forsøg i 2015 viste et optimum på 185 til 200 kg kalium pr. ha ved et kaliumtal på 5,1 på JB 1 og 100 til 150 kg kalium på JB 4 ved et kaliumtal

på 8,5. For de to forsøg i 2015 ti 2016 er der et merud-bytte på 7 hkg stivelse pr. ha og et nettomerudbytte på 1.547 kr. pr. ha med en kaliumpris på 10,6 kr. pr. kg. Ved en kaliumpris på 4 kr. pr. kg (protamylasse/K2) vil netto-merudbyttet være 1.943 kr. pr. ha. Dette er dog meget usikkert, da der kun er gennemført få forsøg. I 2015 var der er tendens til merudbytte ved bladgødskning med calcium i form af Calcium-Forte. Denne effekt kunne ikke genfindes i 2016. Der er således ingen sikker effekt af bladgødskning med calcium i de to forsøg.

Planteetablering > LARS BØDKER, SEGES OG

HENRIK PEDERSEN, AKV LANGHOLT

VækststimuleringFor de fleste vækststimuleringsmidler angiver producen-terne, at brugen af midlerne giver en sundere afgrøde, større udbytte og en mere ensartet størrelsesfordeling af knoldene. Produkternes effekt kan skyldes biologisk eller biokemisk påvirkning af skadegørere og/eller, at der tilsættes/frigøres essentielle mikronæringsstoffer i jorden.

Power Pack er af producenten beskrevet som en kataly-sator, der fjerner ioner fra biologiske materialer over i en væskefyldt stålbeholder ved at placere en Power Pack stav mellem læggekartoflerne i en uge.

Der er i 2016 udført to forsøg i stivelsessorten Kuras med fem forskellige biologiske og kemiske bejdsepro-dukter samt én behandling med Power Pack i samme forsøgsserie. Produkterne er en blanding af midler, der enten anvendes alene eller sammen med Monceren FS 250. Serenade Soil er et biologisk bakteriepræparat og forventes at kunne bekæmpe rodfiltsvamp alene uden tilsætning af kemiske bejdsemidler, mens Proradix (bak-teriepræparat), Crop-Set (gærekstrakt og mikronærings-stoffer) anbefales tilsat sammen med et kemisk bejdse-middel. Formålet med forsøgene er at afdække effekten af vækststimuleringsmidler på forskellige jordtyper over flere år. Flere af produkterne kan anvendes både i kon-ventionel og økologisk kartoffelproduktion.

I forsøget undersøges, om læggekartofler behandlet med Power Pack påvirkes på en måde, der fremmer spi-ring, vækst og udbytte. Samme parti af behandlede og ubehandlede læggekartofler er lagt på to lokaliteter. Sel-

TABEL 12. Kaliumoptimum i stivelseskartofler. (Q13 og Q14)


tilførsel af gødning1)

Sti-velse, pct.


Kalium,kg

Magne-sium,

kg

Calcium-Forte,liter hkg

knoldehkg

stivelsenetto2),

kr. pr. ha

2016. 1 forsøg. Kt 2,8, Mgt 5,81. 160 20 23,2 359 83 23.2342. 160 40 23,1 -13 -3 -1.0563. 180 22,5 23,3 19 5 1.1854. 180 45 23,2 17 4 8265. 220 27,5 23,5 19 5 9626. 220 55 23,5 16 5 7327. 180 45 3 23,3 29 7 1.771LSD ns ns

2015. 1 forsøg. Kt 4,8, Mgt 4,71. 160 20 22,7 484 110 31.1542. 160 40 22,2 -18 -6 -1.8603. 180 22,5 22,6 28 6 1.6714. 180 45 23,0 -6 0 -1675. 220 27,5 22,6 43 9 2.1326. 220 55 22,7 -13 -3 -1.5817. 180 45 3 22,9 -14 -2 -989LSD ns ns

2015-2016. 2 forsøg1. 160 20 22,9 422 97 27.2002. 160 40 22,6 -15 -5 -1.4553. 180 22,5 22,9 24 5 1.4284. 180 45 23,1 6 2 3285. 220 27,5 22,9 31 7 1.5476. 220 55 23,0 2 1 -4327. 180 45 3 23,1 7 3 391LSD ns ns

1) Calcium-Forte udsprøjtes fire gange med 0,75 liter i ugeinterval fra begyndende rækkelukning. Calcium-Forte indeholder 14 procent calcium , 1,5 procent mangan og 0,5 procent zink.

2) Prisen for klorfattigt kalium, magnesium og Calcium-Forte anslås til at være 10,6 kr. pr. kg, 3 kr. pr. kg og 24 kr. pr. l. Nettomerudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3 kr. pr. kg.

310 KARTOFLER PLANteetABLerING

ve behandlingen med Power Pack kan derfor betragtes som ét forsøg med otte gentagelser, fordelt på to lokali-teter. Forsøgsplan og resultater fra begge forsøg fremgår af tabel 13.

Produkterne er afprøvet i perioden 2014 til 1016, dog kun i spisekartofler i 2014 og stivelseskartofler i 2015 til 2016. Der var hverken i 2015 eller som gennemsnit af fire forsøg i perioden 2015 til 2016 statistisk sikkert

TABEL 13. effekten af vækststimuleringsmidler og katalysator på udbyttet i stivelseskartofler. (Q15, Q16 og Q17)

Spise-kartofler Behandling

Plante-bestand,

1.000 pl. pr. ha

rodfiltsvamp, indeksStivelse,

pct.


Frem-spiring

optag-ning

hkg knolde

hkg stivelse

netto1), kr.

2016. 2 forsøg1. Ubehandlet 26 22 1,0 21,4 -22 -7 -1.8152. 1 l Monceren FS 250 28 9 0,6 21,8 636 138 41.2383. 10 l Serenade Soil 27 18 0,6 21,4 13 0 -7084. 1 l Monceren FS 250

+ 60 g Proradix 29 10 0,5 21,6 -10 -3 -1.5665. 1 l Monceren FS 250

+ 0,4 l Crop-Set 30 13 0,6 21,4 4 -1 -5336. 1 l Monceren FS 250

+ 10 l Serenade Soil 30 12 0,7 22,1 6 3 -307. 1 l Monceren FS 250

+ Power Pack 26 8 0,5 21,3 -12 -5 -LSD ns ns

2015-2016. 4 forsøg1. Ubehandlet 24 26 1 19,7 -16 -5 -1.2902. 1 l Monceren FS 250 26 9 0 20,0 637 128 37.9803. 10 l Serenade Soil 26 18 1 19,8 18 2 -2104. 1 l Monceren FS 250

+ 60 g Proradix 26 12 1 19,9 7 1 -3605. 1 l Monceren FS 250

+ 0,4 l Crop-Set 26 13 0 19,8 12 1 10LSD ns ns

2015-2016. 2 forsøg 1 fs 1 fs 1 fs2. 1 l Monceren FS 250 28 9 0,6 21,5 589 126 -7. 1 l Monceren FS 250

+ Power Pack 26 8 0,5 21,3 8 1 -LSD ns ns

1) I nettoøkonomiberegning er stivelsesprisen sat til 3 kr. pr. kg. stivelse. Prisen på bejdsemidler, vækststimuleringsmidler samt mikronæringsstoffer indgår ikke i beregning af nettoudbyttet, da de fleste priser ikke er kendte.

85

90

95

100

105

110

115

Dronninglund Ikast Dronninglund Billund Dronninglund Billund

2014 2015 2016

Relativeknoldudbytter

Relativeknoldudbytter

Ubehandlet Monceren Serenade Monceren+Proradix Monceren+CropSet

FIGUR 7. relative knoldeudbytter i seks forsøg med forskellige bejdse- og vækststimuleringsmidler og mikronæringsstoffer i perio-den 2014 til 2016. Ubeh – Ubehandlet, Mon – Monceren FS 250, Ser – Serenade, Pro – Proradix, Cro – Crop-Set.

311KARTOFLER PLANteetABLerING

merudbytte ved brug af de forskellige produkter. Der har i 2016 i ét forsøg været en sikker forskel mellem en behandling med Serenade Soil og mellem kartofler, der enten er ubehandlede og behandlede med Monceren. Serenade Soil ser derfor ud til at have en positiv effekt på udbytte uden af have afgørende effekt på angrebet af rodfiltsvamp. I de seks forsøg i 2014-2016 har der været et negativt merudbytte ved brug af Monceren i to af de seks forsøg. Se figur 7. effekten af vækststimuleringsmid-lerne er derfor meget påvirket af denne negative effekt af Monceren FS 250 i 2014. Da der ikke er observeret et negativt merudbytte ved brug af Monceren FS i de øvrige forsøg, bør midlerne afprøves i et større antal forsøg. Højere udbytteniveauer, anstrengte sædskifter og ofte dårligere jordstruktur betyder, at planterne har behov for bedre vækstbetingelser. Biologiske produkter og mikronæringsstoffer kan måske være en del af løsnin-gen. Forsøgsserien i perioden 2014 til 2016 giver ingen entydig konklusion om værdien af biologiske vækststi-muleringsmidler.

Der er i forsøget målt et merudbytte for behandlingen med Power Pack på 1 hkg stivelse pr. ha, men merudbyt-tet er ikke statistisk sikkert. Power Pack er en ny form for behandling med ukendt virkemekanisme og bør afprø-ves på flere uafhængige partier læggekartofler, før der kan konkluderes på effekten.

LangtidsfrilægningFormålet med forsøget er at undersøge, om frilægning og optagetidspunkt influerer på angrebsgraden af sort-bensyge.

Sortbensyge forårsaget af Pectobacterium og Dickeya er et stigende problem i kartofler. tidligere forsøg har vist, at nedvisningsteknik og især håndtering efter op-tagning er faktorer med stor indflydelse på spredning af

sortbenssyge. Der er anlagt fire forsøg, hvor der anven-des kartofler fra fire forskellige partier med forskellig angrebsgrad af sortben, og hvor læggekartoflerne i 2015 var nedvisnet samtidigt, men frilagt og optaget på for-skelligt tidspunkt.

Alle behandlinger blev nedvisnet 12. august i 2015. I for-søgsled 1 foretages en direkte optagning 10. september. I forsøgsled 2 frilægges kartoflerne 10. september og tages op efter to timer. I forsøgsled 3 frilægges 10. sep-tember, og kartoflerne tages først op 24. september, det vil sige, at de ligger på jorden og bliver grønne i 14 dage. Grønne kartofler kan kun accepteres ved produktion af egen opformering. I forsøgsled 4 tages kartoflerne direk-te op 24. september, og endelig i forsøgsled 5 frilægges kartofler 24. september og tages op to timer efter. Der er gennemført ét forsøg med sunde læggekartofler af sor-ten Kuras samt tre forsøg med latent smitte i henholdsvis sorterne Kuras, Avenue og energie. Forsøgsplan og resul-tater fra begge forsøg fremgår af tabel 14.

Der er en tendens til, at frilægning og den tidligste op-tagning har en positiv indflydelse på udbyttet, men der er ingen sikre forskelle i udbytte som gennemsnit af de fire forsøg. Da langtidsfrilægningen giver en tendens til større frasortering af skimmelinficerede læggekartofler (data ikke medtaget i tabellen), ser det ikke ud til, at grønne langtidsfrilagte læggekartofler er mere robuste end kartofler, som tages direkte op umiddelbart efter frilægning. Forsøget vil derfor ikke blive fortsat.

Bekæmpelse af fritlevende nematoderAngreb af fritlevende nematoder er et stigende problem i produktionen af alle typer kartofler i Danmark. Der findes ingen direkte bekæmpelsesmetoder, så formålet med forsøgene er at klarlægge, om det er muligt ved for-skellige kombinationer af jordbehandling, gødskning og

TABEL 14. effekt af langtidsfrilægning i 2015 for kvaliteten af læggekartofler i 2016 (Q18)

Lægge-kartofler

Behandling i 2015Fremspiring, pct. Sortben,

pct.Stivelse,

pct.


12. aug 10. sep 24. sep hkg knolde hkg stivelse

2016. 4 forsøg 20. maj 25. maj1 Nedvisning Direkte optagning 50 97 0,0 21,3 582 124.02 Nedvisning Frilægning +

optagning 53 97 0,2 21,2 9 1.23 Nedvisning Frilægning optagning 58 98 0,2 21,1 9 0.64 Nedvisning Direkte optagning 55 97 0,3 21,1 -1 -1.35 Nedvisning Frilægning +

optagning 54 97 0,1 21,1 6 0.1LSD ns ns

312 KARTOFLER PLANteetABLerING

biologisk nematicid at forebygge og begrænse skaden af de fritlevende nematoder. Der er udvalgt et areal med forekomst af primært trichodorus (rodstubnematode) og Pratylenchus penetrans (rodsårnematode). Forsøgs-plan og resultater fra begge forsøg fremgår af tabel 15.

Jorden i kammene har generelt været mere hård efter en harvning sammenlignet med pløjning. Denne forskel er stort set udvisket efter en jordløsning. Se figur 8.

Der har i 2016 kun været meget lille forekomst og an-greb af fritlevende nematoder, og dette kan være årsag til, at forsøgene ikke viser sikre forskelle i stivelsesudbyt-tet eller angreb af fritlevende nematoder. Der er andre demonstrationsforøg i 2016, som viser effekt af biologisk nematicider. Forsøg med udvalgte jordbehandlingsme-toder og midler forventes derfor fortsat i 2017.

TABEL 15. effekt af gødningsstrategier og jordløsning på angreb af fritlevende nematoder. (Q19)

Lægge-kartofler

Behandling

Nematoder, indeks

Plante-farve2),

1-10

Stivelse,pct.


Jord-bearbejd-

ning

Gødningtype1), kg

Biologisk nematidcid,

liter

Jord-løsning hkg knolde hkg stivelse

2016. Forsøg 1 19. sep 1 Harving 170 N - - 17 2 21,2 658 139 2 Harving 170 N + 10 P - - 16 2 20,9 1 -1 3 Harving 170 N - Jordløsning 12 2 21,0 -2 -1 4 Harving 170 N + 10 P - Jordløsning 14 2 20,9 2 -1 5 Harving 170 N 0,75 Bioact - 13 3 21,0 3 -1 6 Harving 170 N + 40 N - - 16 2 20,6 -5 -5 7 Pløjning 170 N - - 13 1 20,8 -6 -3 8 Pløjning 170 N + 10 P - - 13 2 20,8 -9 -4 9 Pløjning 170 N - Jordløsning 13 2 21,1 -5 -210 Pløjning 171 N + 10 P - Jordløsning 14 2 21,1 -19 -411 Pløjning 170 N 0,75 l Bioact - 15 2 21,3 -1 112 Pløjning 170 N + 40 N - - 16 2 20,8 -8 -4LSD ns ns

2016. Forsøg 2 1 Harving 170 N - - 14 4 21,4 676 144 2 Harving 170 N + 10 P - - 13 3 21,0 -22 -7 3 Harving 170 N - Jordløsning 14 3 21,5 -9 -1 4 Harving 170 N + 10 P - Jordløsning 12 2 20,7 -6 -6 5 Harving 170 N 0,75 Bioact - 14 2 20,8 -14 -7 6 Harving 130 N + 40 N - - 14 3 21,3 -39 -9 7 Pløjning 170 N - - 11 2 20,3 -5 -8 8 Pløjning 170 N + 10 P - - 13 2 19,8 -1 -8 9 Pløjning 170 N - Jordløsning 12 2 19,8 30 -510 Pløjning 171 N + 10 P - Jordløsning 13 2 20,2 36 011 Pløjning 170 N 0,75 l Bioact - 14 2 19,6 -33 -1812 Pløjning 130 N + 40 N - - 13 3 20,0 -19 -13LSD ns ns

2016. 2 forsøg 1 Harving 170 N - - 15 3 21,3 667 142 2 Harving 170 N + 10 P - - 14 2 21,0 -11 -4 3 Harving 170 N - Jordløsning 13 2 21,2 -5 -1 4 Harving 170 N + 10 P - Jordløsning 13 2 20,8 -2 -4 5 Harving 170 N 0,75 Bioact - 13 2 20,9 -5 -4 6 Pløjning 170 N - - 12 2 20,5 -5 -6 7 Pløjning 170 N + 10 P - - 13 2 20,3 -5 -6 8 Pløjning 170 N - Jordløsning 12 2 20,4 12 -3 9 Pløjning 170 N + 10 P - Jordløsning 13 2 20,6 8 -210 Pløjning 170 N 0,75 Bioact - 14 2 20,5 -17 -9LSD ns ns

1) Der anvendes flydende ammoniak og N-27 placeret (170 og 130 kg N), som udbringes inden jordbearbejdning. Jordløsning foretages maks. 5 dage efter lægning. Både 0,75 liter BioAct og 10 kg P i form af Flex Fertilizer NP 5-8 udbringes ved hjælp af Hardianlæg i forbindelse med lægning. Der bredspredes henholdvis i mark 1 og 2, 40 kg N i form af NS 27-4 og kalksalpeter 15 m. B primo juli.

2) Skala 1-9, hvor 9 = mest grøn.

313KARTOFLER UKrUDt

Ukrudt > POUL HENNING PETERSEN OG LARS BØDKER, SEGES

Nye midler til ukrudtsbekæmpelseForsøgsbehandlinger og resultater af to forsøg med ke-misk ukrudtsbekæmpelse i kartofler er vist i tabel 16. Proman er endnu ikke godkendt og indeholder et nyt aktivstof metobromuron, som er et jordmiddel. Proman hæmmer elektrontransporten og har dermed en virke-mekanisme, som for nærværende ikke er til rådighed i kartofler. Proman er afprøvet sammen med reglone, når 1 til 2 procent af kartoflerne er fremspiret. Novitron in-deholder aktivstofferne aclonifen og clomazon, der ind-går i henholdsvis Fenix og Command. 1,8 liter Novitron svarer til 1,5 liter Fenix og 0,15 liter Command CS.

Fenix er kun godkendt til anvendelse før fremspiring. I forsøgsled 3 og 4 er mulighederne for at anvende Fenix efter fremspiring undersøgt, og disse behandlinger er derfor kun tilladt i forsøg. Forsøgene er i 2016 udført i sorterne Fontane og Kuras. Der er kun målt udbytte i for-søget med Fontane.

Ukrudtsbestanden er forholdsvis beskeden med hen-holdsvis 59 og 28 tokimbladede ukrudtsplanter pr. m2 i det ubehandlede forsøgsled 14 dage efter sidste be-handling. Før sprøjtning er i gennemsnit optalt 87 tokim-bladet ukrudtsplanter pr. m2, og der er ingen græsukrudt i de to forsøg. Der er opnået en meget effektiv bekæm-pelse i alle forsøgsled. Ved sammenligning af effekt mod sort natskygge i forsøgsled 2 og 4 samt 3 og 5 ses ingen entydig forskel mellem titus og Fenix.

Nederst i tabel 16 ses resultaterne af fire forsøg i 2015 til 2016. I forsøget med udbyttemåling i 2016 er der et sik-kert mindre udbytte i forsøgsled 4, hvor der efter frem-spiring er behandlet med Fenix to gange. I forsøgene i 2015 var der derimod ikke negativ effekt på udbyttet ved brug af Fenix efter fremspiring. Der er som gennem-snit ikke sikker forskel mellem behandlingerne. omkost-ningerne til ukrudtsmidler og udbringning udgør mellem 723 kr. og 1.060 kr. pr. ha.

Den mest effektive bekæmpelse er opnået med Proman i blanding med reglone, selv om der i dette forsøgsled ikke er udført behandlinger efter fremspiring. Der er kun mindre forskelle i effekt af de øvrige behandlinger. For-søgene viser, at Fenix efter fremspiring med hensyn til effekt kan være et alternativ til titus, men kun ved ingen eller lille forekomst af græsukrudt. Der er en vis risiko for, at Fenix kan give afgrødeskade. Forsøgene viser dog stor årsvariation i skadernes omfang, da skaderne efter brug

0

10

20

30

40

50

60

0 50 100 150 200 250 300 350

Jorddybde,cm

Jordfasthed,kNpr.m2

Jordfasthedvedjordløsning

Harvning Harvning+jordløsning

Pløjning Pløjning+Jordløsning

FIGUR 8. effekt af harvning og pløjning i kombination med jordløsning på jordens hårdhed som gennemsnit af to marker.

Angreb af stubrodnematoder kan give fortykkede stængler el-ler stængler, som snor sig.


314 KARTOFLER UKrUDt

af Fenix har været væsentligt større i 2016 sammenlignet med 2015.

en knoldprøve fra forsøgsled 4 i 2016 er analyseret for aclonifen, aktivstoffet i Fenix, for at samle data til en an-søgning om mindre anvendelse efter fremspiring. Der er ikke fundet målbare rester af aclonifen.

Bekæmpelse af sort natskyggeI et forsøg er afprøvet ukrudtsmidler mod sort nat-skygge. oplysninger om behandlinger og bedømmel-ser ses i Nordic Field trials System under forsøgsserie 040031616. Boxer er afprøvet med 2 liter pr. ha før fremspiring, og når kartoflerne er blevet 15 cm høje. I begge tilfælde er der også behandlet med 1,5 liter Fenix pr. ha plus 1 liter roundup Bio pr. ha før fremspiring.

Novitron DAM teC er afprøvet med 1,8 og 2,4 kg pr. ha med og uden tilsætning af 0,4 liter af additivet Predict pr. ha. endelige er der et forsøgsled, som er grundbe-handlet med 1,5 liter Fenix plus 1 liter roundup Bio pr. ha før fremspiring.

Bedømmelsen af effekt er foretaget ved optælling af an-tal sort natskygge og visuel bedømmelse efter en skala, hvor karakter 0 er ingen natskygge, og karakter 10 er 25 cm høje natskygger. Der er pæn overensstemmelse mellem de to bedømmelsesmetoder, hvorfor der i det følgende især er lagt vægt på optællingerne.

Den klart bedste effekt opnås med 2 liter Boxer pr. ha før fremspiring, som reducerer antal natskygge fra 50 ved grundbehandling til 5 pr. m2. Virkningsbetingelserne

TABEL 16. Midler til ukrudtsbekæmpelse i kartofler. (Q20, Q21)

Spi-se-kar-tof-ler

Behandlingstidspunkt

Svid-ning 14

dage efter sidste beh.

Planter pr. m2

Pct. dækningfør høst3)


Før kartoflernes fremspiring1)

7-10 dageefter 1. beh.

7-10 dage efter 2. beh.

14 dage efter sidste beh.

hvid-meletgåse-fod

nat-skygge

snerle-pileurt

ager-sted-

moder

to-kimbl.ukrudt

ialt

græs-ukrudt

to-kimbl.ukrudt

græs-ukrudt

hkg knolde

kemi og ud-bring-ning, kr. pr.

ha

2016. 2 forsøg 1 fs.1. Ubehandlet - - 0 22 14 5 3 44 0 16 0 -121 -2. 1 l Fenix

+ 1,5 l roundup Bio 15 g titus WSB2) 15 g titus WSB2) 0 0 3 0 0 3 0 1 0 516 9473. 1 l Fenix

+ 1,5 l roundup Bio 0,25 l Fenix - 1 0 3 1 0 4 0 1 0 -7 7234. 1 l Fenix

+ 1,5 l roundup Bio 0,25 l Fenix 0,25 l Fenix 2 0 3 1 0 4 0 2 0 -37 8935. 1,5 l Fenix

+ 1,5 l roundup Bio 15 g titus WSB2) - 0 0 6 0 0 6 0 1 0 5 9506. 1,8 kg Novitron

+ 1,5 l roundup Bio 15 g titus WSB2) - 0 0 2 0 0 2 0 1 0 5 1.0617. 2 l Proman

+ 1,2 l reglone+0,2 l Agropol1), 2) - - 0 0 1 0 0 1 0 0 0 -7 -LSD 1-7 32

2015-2016. 4 forsøg 3 fs.1. Ubehandlet - - 0 75 8 16 14 253 8 71 1 -318 -2. 1 l Fenix

+ 1,5 l roundup Bio 15 g titus WSB2) 15 g titus WSB2) 0 14 6 6 7 61 0 14 1 496 9473. 1 l Fenix

+ 1,5 l roundup Bio 0,25 l Fenix - 1 21 4 4 12 78 7 17 2 13 7234. 1 l Fenix

+ 1,5 l roundup Bio 0,25 l Fenix 0,25 l Fenix 2 18 4 5 13 68 5 10 2 0 8935. 1,5 l Fenix

+ 1,5 l roundup Bio 15 g titus WSB2) - 0 17 6 6 15 73 0 15 1 -9 9506. 1,8 kg Novitron

+ 1,5 l roundup Bio 15 g titus WSB2) - 0 27 3 4 15 90 0 10 1 14 1.0617. 2 l Proman

+ 1,2 l reglone+0,2 l Agropol1) ,2) - - 0 9 1 1 4 30 3 8 3 11 -LSD 1-7 130LSD 2-7 ns

1) Led 7 behandlet ved 1-2 procent fremspirede planter.2) tilsat 0,2 liter Agropol pr. ha.3) Før nedvisning/før optagning.

315KARTOFLER SYGDoMMe

har med høj jordfugtighed været optimale for denne be-handling. 2 liter Boxer pr. ha efter fremspiring reducerer antal sort natskygge fra 50 til 32 pr. m2.

efter behandling med 1,8 og 2,4 liter Novitron pr. ha er der henholdsvis 35 og 16 sort natskygge pr. m2, mens der med 1,5 liter Fenix pr. ha er 50. tilsætning af Predict øger effekten ved begge doseringer, om end dette ikke entydigt understøttes af den visuelle karaktergivning.

Sygdomme

Bekæmpelse af kartoffelbladplet > GHITA C. NIELSEN, LARS BØDKER, SEGES OG

BENT J. NIELSEN, AU

Bekæmpelse af kartoffelbladpletI tabel 17 og 18 ses resultaterne af tre forsøg i Kuras med bekæmpelse af kartoffelbladplet med forskellige midler og forskelligt antal behandlinger. I forsøget ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg er der udført kunstig smitte med kartoffelbladplet. Der er smittet med et isolat af kartof-felbladplet uden den såkaldte F129L mutation, der giver nedsat følsomhed hos kartoffelbladplet mod strobiluri-ner.

Forsøgsbehandlingerne rettet mod kartoffelbladplet ses i tabel 17. Der er ugentligt i alle forsøgsled inklusive ”ubehandlet” bekæmpet kartoffelskimmel med revus. Ved behandling med revus top eller Vendetta er revus dog udeladt, da midlerne både har effekt på kartoffel-skimmel og kartoffelbladplet. Narita er tilsat additivet fra ranman.

Forsøget med kunstig smitte er smittet 29. juni i uge 26, og de første symptomer er synlige primo juli. I for-søgsled 3 er behandling med revus top startet to uger senere end i forsøgsled 2, og der kan i løbet af sæsonen ses en lidt svagere bekæmpelse ved den senere start. I forsøgsled 5 til 7 er Narita tildelt på forskellige tidspunk-ter sammen med Signum, men der er ikke store forskelle i effekten mellem disse behandlinger. Der er opnået en jævnbyrdig bekæmpelse af kartoffelbladplet i forsøgs-led 5 og 6, men det højeste nettomerudbytte er opnået i forsøgsled 6, hvor der er anvendt to behandlinger med henholdsvis 0,25 kg Signum og 0,4 liter Narita, og hvor den sidste behandling er udført med Signum. Se tabel 18.

I de to forsøg med naturlig smitte har der været svagere angreb. Der er opnået en jævnbyrdig bekæmpelse med alle behandlinger, og der er ikke sikre forskelle på mer-udbytterne, men det højeste nettomerudbytte er også opnået i forsøgsled 6.

Nederst i tabel 18 ses resultater fra de seneste fire års for-søg. Der er ved beregning af nettomerudbytter anvendt omkostninger fra forsøgene i 2016. Der er i gennemsnit af syv forsøg med naturlig smitte opnået omkring 1.900 kr. pr. ha i nettomerudbytte. Nedvisningen er i forsøgene begyndt primo september. Angrebsgraden af kartoffel-bladplet er ved sammenstillingen af flere års forsøg ikke bedømt nøjagtigt på de angivne datoer og kan variere fra forsøg til forsøg og op til to til tre uger i enkelte tilfælde.

Der har i gennemsnit af fire års forsøg ikke været forskel på forsøgsled 2 og 8, hvor der er anvendt strobilurin henholdsvis to og fire gange. Amistar er et strobilurin, og Signum indeholder strobilurinet pyraclostrobin. For at forsinke resistensudviklingen hos kartoffelbladplet anbefales det at begrænse brugen af svampemidler in-deholdende strobiluriner.

I tabel 19 ses resultaterne af en ny forsøgsplan med be-kæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria). Formålet med forsøgene er at vurdere midlernes effekt mod kar-toffelbladplet og samtidig finde en strategi, der forsinker

TABEL 17. Strategier med bekæmpelse af kartoffelbladplet

Stra-tegi1)

Uge nr.

262) 273) 28 29 30 31 32 33 34 35

1. - - - - - - - - - -2. - 0,6 rt - 0,6 rt - 0,5 A - 0,5 A - -3. - - - 0,6 rt - 0,6 rt - 0,5 A - 0,5 A4.

-0,5

VeN -0,5

VeN -0,5

VeN - 0,6 rt - -5.

- 0,25 S -

0,4 NA+

0,1 Ar - 0,25 S -

0,4 NA+

0,1 Ar -

0,4 NA+

0,1 Ar6.

-

0,4 NA +

0,1 Ar -

0,4 NA +

0,1 Ar - 0,25 S -

0,4 NA +

0,1 Ar - 0,25 S7.

-

0,4 NA+

0,1 Ar - 0,25 S -

0,4 NA+

0,1 Ar - 0,25 S - -8. - 0,25 S - 0,25 S - 0,25 S - 0,25 S - -

1) Grundbehandling mod skimmel foretages ugentligt med 0,6 liter revus pr. ha. Alle doseringer er i liter eller kg pr. ha. rt = revus top, A = Amistar, S = Signum, NA = Narita, VeN=Vendetta, Ar = Additiv til ranman. Hvor der behandles med revus top og Vendetta, anvendes ikke revus.

2) Kunstig smitte af kartoffelbladplet (Alternaria solani) er udbragt 29. juni ved Flakkebjerg.

3) Første behandling ved første konstaterede angreb i parcellen. Første behandling 7/7 ved Grindsted og 4/7 ved Ikast og Flakkebjerg.

316 KARTOFLER SYGDoMMe

TABEL 18. Bekæmpelse af kartoffelbladplet. (Q22, Q23 og Q24)

Stivelseskartofler Pct. dækning bladplet

Beh. omkost.

kr. pr. ha

Stivelse,pct.

Udb. og merudb.

hkg knolde pr. ha

hkg stivelse pr. ha

netto, kr. pr.

ha

2016. 1 forsøg, kunstig smitte 15/7 21/7 28/7 4/8 11/8 18/8 24/8 31/8 8/9 17/91. Ubehandlet 0,05 0,8 0,8 3 13 14 25 43 86 98 2.849 19,8 556,0 110,1 30.1812. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0,05 0,3 0,6 2 2 3 5 5 8 55 3.305 19,7 47,8 8,4 2.0643. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0,04 0,6 0,6 2 4 6 9 10 10 38 3.305 21,0 16,7 9,7 2.4544. 3 x 0,5 l Vendetta

0,6 l revus top 0,04 0,3 0,3 1 1 2 3 4 10 53 3.305 20,4 13,2 6,2 1.4045. 2 x 0,25 kg Signum WG

3 x 0,4 l Narita3 x 0,1 l Additiv til ranman 0,03 0,06 0,1 0,5 0,6 2 3 5 8 25 3.463 19,5 20,6 2,1 16

6. 3 x 0,4 l Narita3 x 0,1 l Additiv til ranman2 x 0,25 kg Signum WG 0,04 0,2 0,2 0,7 2 3 4 5 8 29 3.463 20,4 66,2 16,8 4.426

7. 2 x 0,4 l Narita2 x 0,1 l Additiv til ranman2 x 0,25 kg Signum WG 0,04 0,1 0,2 0,8 0,9 2 3 4 7 45 3.359 19,9 23,3 5,0 990

8. 4 x 0,25 kg Signum WG 0,04 0,5 0,5 1 1 2 2 2 6 46 3.453 20,7 8,8 7,6 1.676LSD1-8 ns nsLSD 2-8 ns ns

2016. 2 forsøg, naturlig smitte 20/6 28/6 4/7 12/7 19/7 26/7 2/8 10/8 16/8 22/81. Ubehandlet 0 0 0 0,01 0,06 0,06 3,0 5 6 8 3.288 22,7 472,8 107,2 28.8722. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0 0 0 0,01 0,06 0,06 0,5 2 4 6 3.744 23,2 5,1 3,6 6253. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0 0 0 0,01 0,06 0,06 0,3 2 5 6 3.744 23,0 -4,6 0,4 -3364. 3 x 0,5 l Vendetta

0,6 l revus top 0 0 0 0,01 0,06 0,06 0,4 3 4 6 3.586 23,1 -5,3 0,6 -1185. 2 x 0,25 kg Signum WG

3 x 0,4 l Narita3 x 0,1 l Additiv til ranman 0 0 0 0,01 0,06 0,07 0,3 2 5 6 3.902 23,8 -13,5 2,0 -14

6. 3 x 0,4 l Narita3 x 0,1 l Additiv til ranman2 x 0,25 kg Signum WG 0 0 0 0,01 0,06 0,06 0,4 2 4 5 3.902 23,8 19,8 9,7 2.297

7. 2 x 0,4 l Narita2 x 0,1 l Additiv til ranman2 x 0,25 kg Signum WG 0 0 0 0,01 0,06 0,06 0,6 3 5 6 3.798 23,1 3,8 2,9 361

8. 4 x 0,25 kg Signum WG 0 0 0 0,01 0,06 0,06 0,3 2 4 5 3.892 23,3 8,9 4,8 837LSD 1-8 ns ns LSD 2-8 ns ns

2015-2016. 2 forsøg, kunstig smitte15/7 21/7 28/7 5/8 12/8 19/8 25/8 1/9 9/9 16/9

1. Ubehandlet 0,03 0,4 0,5 2 7 9 16 27 56 91 3.142 19,8 534,2 105,7 28.5682. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0,03 0,2 0,3 0,9 1 2 3 4 5 39 3.597 20,1 45,2 10,6 2.7253. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0,02 0,3 0,3 1 3 4 6 8 10 36 3.597 20,6 44,8 13,7 3.6558. 4 x 0,25 kg Signum WG 0,02 0,3 0,3 0,6 0,7 0,9 1 1 3 25 3.745 20,6 43,6 13,5 3.447LSD 1-8 ns nsLSD 2-8 ns ns

2015-2016. 4 forsøg, naturlig smitte5/7 13/7 20/7 26/7 3/8 10/8 17/8 24/8 30/8 7/9

3 fs. 3 fs. 1. Ubehandlet 0 0 0,03 0,04 1 2 3 4 19 19 3.142 22,0 531,0 117,0 31.9582. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0 0,01 0,03 0,05 0,2 1 2 3 11 13 3.597 22,4 8,4 3,5 5953. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0 0 0,03 0,05 0,2 1 2 3 11 13 3.597 22,4 3,8 2,8 3858. 4 x 0,25 kg Signum WG 0 0 0,03 0,04 0,2 1 2 3 10 12 3.745 22,6 9,8 4,9 867LSD 1-8 ns nsLSD 2-8 ns ns

fortsættes


resistensudvikling hos kartoffelbladplet mod strobiluri-ner. For at belyse midlernes effekt og se, om gentagne behandlinger fremmer en resistensudvikling, er der i forsøgsplanen behandlet tre gange med samme middel i forsøgsled 2 til 6. Signum indeholder foruden boscalid strobilurinet pyraclostrobin, ligesom Amistar indeholder strobilurinet azoxystrobin. I Vendetta indgår foruden ak-tivstoffet i Shirlan også azoxystrobin. Indholdet af azox-ystrobin i 0,5 liter Vendetta svarer til 0,3 liter Amistar. Hvis der udvikles resistens hos kartoffelbladplet mod strobiluriner, har kun Dithane og revus top effekt. Der findes allerede i større eller mindre omfang resistens hos kartoffelbladplet i flere marker i Danmark.

Der er udført to forsøg i Kuras, hvor der i ét forsøg ved Aar-hus Universitet, Flakkebjerg er blevet tilført kunstig smitte med kartoffelbladplet. Der er smittet med kartoffelblad-plet uden den såkaldte F129L mutation, der giver nedsat følsomhed hos kartoffelbladplet over for strobiluriner.

Første bekæmpelse rettet mod kartoffelbladplet er ud-ført ved begyndende symptomer 13. juli ved Flakkebjerg og 4. juli ved Ikast, hvor begyndende angreb først ses me-dio juli. De efterfølgende behandlinger mod bladplet er udført med cirka 14 dages mellemrum.

tre behandlinger med Dithane Nt har en markant lave-re effekt over for kartoffelbladplet, sammenlignet med

tre behandlinger med Signum eller Amistar. I forsøget hos Aarhus Universitet med kunstig smitte er den bed-ste bekæmpelse af kartoffelbladplet opnået i forsøgsled 3 og 6, hvor der er anvendt strobilurinholdige løsnin-ger. effekten af Vendetta er lidt lavere end effekten af Amistar, hvilket vurderes at skyldes en mindre mængde azoxystrobin i den anvendte dosis af Vendetta. Behand-lingen i forsøgsled 7 med revus top efterfulgt af Amistar henholdsvis Signum har også klaret sig godt. Der er her anvendt strobiluriner to gange mod tre gange i forsøgs-led 3, 5 og 6. Hvor der er anvendt henholdsvis Dithane Nt og revus top i de to første behandlinger i forsøgs-led 8, er der dårligere effekt, end hvor der er anvendt to behandlinger med Amistar og Signum sidst på sæsonen (forsøgsled 7).

I det andet forsøg med naturlig smitte har der været re-lativt sene og svage angreb, og der er derfor kun opnået lave og usikre merudbytter for bekæmpelse.

Hvordan de forskellige strategier har påvirket resistens-udviklingen hos kartoffelbladplet mod strobiluriner un-dersøges både før og efter sprøjtning i forsøgene, men disse data foreligger ikke p.t. Generelt anbefales det at anvende strobiluriner maksimalt to gange pr. vækstsæ-son for at forsinke resistensudviklingen.

Stivelseskartofler Pct. dækning bladplet

Beh. omkost.

kr. pr. ha

Stivelse,pct.

Udb. og merudb.

hkg knolde pr. ha

hkg stivelse pr. ha

netto, kr. pr.

ha

2013-2016. 4 forsøg, kunstig smitte16/7 21/7 28/7 6/8 15/8 21/8 1/9 7/9 12/9 18/9

1. Ubehandlet 0,08 0,8 1,0 3,0 7,0 11 21 36 56 81 3.142 18,1 570,5 103,6 27.9382. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0,03 0,2 0,3 0,6 0,8 1 2 5 10 32 3.597 18,9 68,1 16,8 4.5858. 4 x 0,25 kg Signum WG

0,03 0,2 0,2 0,4 0,4 0,7 1 3 7 20 3.745 19,0 51,9 14,5 3.747LSD 1-8 43,7 8LSD 2-8 ns ns

2013-2016. 7 forsøg, naturlig smitte4/7 11/7 18/7 25/7 1/8 9/8 16/8 24/8 30/8 7/9

1. Ubehandlet 0 0 0,03 0,04 0,7 2 2 3 18 30 3.142 21,2 570,1 120,8 33.0982. 2 x 0,6 l revus top

2 x 0,5 l Amistar 0 0 0,03 0,04 0,2 0,7 1 2 9 22 3.597 21,7 23,0 7,7 1.8558. 4 x 0,25 kg Signum WG

0 0 0,03 0,04 0,1 0,6 1 2 7 22 3.745 21,8 23,1 8,5 1.955LSD 1-8 ns 5,2LSD 2-8 ns ns

1) Der er i alle led behandlet med revus mod kartoffelskimmel, dog ikke ved behandling med revus top (led 2, 3, 4) og Vendetta (led 4).

TABEL 18. Fortsat

318 KARTOFLER SYGDoMMe

Kartoffelbladplet og vækst- og klimamodellerI tabel 20 ses resultaterne af en ny forsøgsplan med be-kæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria). Formålet med forsøgene er at belyse, om vækst- og klimamodeller kan hjælpe til en bedre timing af bekæmpelse af kartof-felbladplet.

Der er udført to forsøg i Kuras, hvor der i et forsøg ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg har været udført kunstig smitte med kartoffelbladplet. Der er smittet med kartof-felbladplet uden den såkaldte F129L mutation, der giver nedsat følsomhed hos kartoffelbladplet over for strobil-uriner.

I forsøgsled 2 til 4 er der udført fire behandlinger med Signum rettet mod kartoffelbladplet, og behandlingerne er udført med cirka 14 dages mellemrum. I forsøgsled 2 er første behandling udført 7. juli henholdsvis 4. juli i for-søget med kunstig smitte. I forsøgsled 3 og 4 er bekæm-pelsen påbegyndt to uger henholdsvis fire uger senere.

I forsøgsled 5 er behandling udført ifølge en vækst-model. Modellen baserer sig på udviklingen af kartof-felplantens alder og antager, at angreb og udvikling af kartoffelbladplet øges, når planten bliver ældre. I vækst-modellen bliver der derfor først sprøjtet, når planterne er i den såkaldt moderat resistente fase. Da planterne er moderat resistente i denne fase, kan planternes mod-standskraft udnyttes, og der sprøjtes kun med halv dosis, dvs. 0,125 kg Signum pr. ha, indtil den fuldt modtagelige fase starter, hvor der så anvendes fuld dosis.

I forsøgsled 6 og 7 behandles mod kartoffelbladplet ef-ter en klimamodel. Modellen beregner sygdomstrykket ud fra antal timer med bladfugt samt temperatur i de pågældende timer. Selve starten af behandling styres af vækstmodellen. I forsøgsled 7 anvendes samme grund-model som i forsøgsled 6, men modellen, som beregner sygdomstryk ud fra temperatur og luftfugtighed, justeres efter erfaringer fra indledende forsøg i 2015.

TABEL 19. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler og forebyggelse af resistensudvikling. (Q25)

StivelseskartoflerPct.

dækning bladplet

Beh. omk. kr.

pr. ha

Stivelse, pct.

Udb. og merudb.

hkg knolde pr. ha

hkg stivelse pr. ha

netto, kr. pr. ha

2016. 1 forsøg, kunstig smitte 21/7 28/7 5/8 11/8 18/8 24/8 30/8 8/9 18/91. Ubehandlet1) 0,70 0,70 3,0 7,0 11 18 38 79 99 - 3.367 18,7 483,0 90,7 23.8432. 3 x 2 kg Dithane Nt 0,40 0,50 1,0 2,0 6 11 19 44 95 - 3.580 18,7 24,8 3,9 9573. 3 x 0,25 kg Signum WG 0,20 0,20 0,9 1,0 2 2 4 10 50 - 3.820 19,8 39,4 13,1 3.4774. 3 x 0,6 l revus top 0,60 1,00 2,0 2,0 3 10 12 23 78 - 3.601 18,9 26,0 5,4 1.3865. 3 x 0,5 l Vendetta 0,10 0,20 2,0 2,0 2 2 5 13 61 - 3.588 19,1 32,1 7,5 2.0306. 3 x 0,5 l Amistar 0,70 1,00 1,0 1,0 2 2 2 9 40 - 3.817 19,2 52,2 11,9 3.1207. 0,6 l revus top

0,5 l Amistar0,25 kg Signum WG 0,05 0,06 0,8 0,8 1 3 3 8 44 - 3.746 19,1 60,6 13,0 3.521

8. 2 kg Dithane Nt0,6 l revus top0,25 kg Signum WG 0,20 0,60 2,0 2,0 4 9 10 15 60 - 3.667 18,9 41,9 9,0 2.400

LSD ns

2016. 1 forsøg, naturlig smitte 28/6 4/7 13/7 19/7 26/7 2/8 11/8 16/8 22/8 30/81. Ubehandlet1) 0 0 0,02 0,04 0,10 2,0 8 10 14 48 3.367 23,4 338,3 79,1 20.3632. 3 x 2 kg Dithane Nt 0 0 0,00 0,02 0,08 0,5 2 7 10 38 3.580 22,9 0,0 -1,8 -7533. 3 x 0,25 kg Signum WG 0 0 0,00 0,02 0,30 0,8 2 6 8 26 3.820 23,1 13,3 2,0 1474. 3 x 0,6 l revus top 0 0 0,01 0,04 0,10 1,0 5 10 13 28 3.601 23,4 0,8 0,4 -1145. 3 x 0,5 l Vendetta 0 0 0,00 0,02 0,30 1,0 5 8 9 36 3.588 23,6 -1,7 0,3 -1316. 3 x 0,5 l Amistar 0 0 0,00 0,02 0,10 1,0 5 7 10 36 3.817 23,5 -8,3 -1,5 -9007. 0,6 l revus top

0,5 l Amistar0,25 kg Signum WG 0 0 0,00 0,02 0,20 0,5 1 5 7 25 3.746 23,0 6,7 0,2 -319

8. 2 kg Dithane Nt0,6 l revus top0,25 kg Signum WG 0 0 0,00 0,02 0,10 0,5 1 5 10 28 3.667 23,4 -1,7 -0,2 -360

LSD ns1) Der er i alle led behandlet med revus mod kartoffelskimmel, dog ikke ved behandlingstider, hvor der er anvendt midler med skimmeleffekt (led 2,

4, 5, 7, 8).


I forsøget med kunstig smitte er der i forsøgsled 5 udløst to behandlinger med 0,125 kg Signum pr. ha og herefter to behandlinger med 0,25 kg Signum pr. ha. I forsøgsled 6 er anvendt samme samlede mængde, men der er ud-ført tre behandlinger med 0,25 kg Signum pr. ha. I for-søgsled 7 er udløst en behandling med 0,125 kg Signum pr. ha efterfulgt af to behandlinger med 0,25 kg Signum pr. ha. Første behandling er i alle tre forsøgsled udført 14. juli.

Af de på forhånd fastlagte strategier har behandlingerne med tidlig bekæmpelse af kartoffelbladplet givet den bedste bekæmpelse. Ved behandling ifølge modellerne i forsøgsled 5 til 7 er der opnået bekæmpelseseffekter på samme niveau. De højeste nettomerudbytter er opnået ved bekæmpelse ifølge modellerne.

I forsøget med naturlig smitte har der været svage og sene angreb. Det højeste nettomerudbytte er opnået i forsøgsled 6. I forsøgsled 5 er der behandlet tre gange med 0,125 kg Signum pr. ha og én gang med 0,25 kg Signum pr. ha. I forsøgsled 6 er der behandlet fire gange med 0,25 kg Signum pr. ha. I forsøgsled 7 er der behand-let to gange med 0,125 kg Signum pr. ha og to gange med 0,25 kg Signum pr. ha. Første behandling er i alle tre forsøgsled udført 20. juli.

Forsøgene med klima- og plantevækstbaserede bekæm-pelsesmodeller viser i 2016 at have et stort potentiale. Der er behov for flere forsøg over flere år og med vari-erende smittetryk for at teste modellernes anvendelig-hed.

TABEL 20. Bekæmpelse af kartoffelbladplet ved hjælp af klima- og vækstmodeller. (Q26)

Stivelseskartofler Pct. dækning af bladpletBeh.-

omk. kr pr. ha

Sti-velse,pct.

Udb. og merudb.

hkg knolde pr. ha

hkg stivelse pr. ha

netto, kr.

pr. ha

2016. 1 forsøg, kunstig smitte 28/7 4/8 11/8 17/8 25/8 30/8 7/9 14/9 20/91. Ubehandlet1) 0,20 0,9 5,00 7,00 10,0 20,0 80,0 100 100 2.849 17,7 540,8 95,9 25.9212. 4 x 0,25 kg

Signum WGFra 1. uge af juli ved første bladplet og herefter med 14 dages intervaller 0,03 0,04 0,05 0,05 0,05 0,06 0,09 2 6 3.453 18,6 39,7 11,8 2.936

3. 4 x 0,25 kg Signum WG

Fra 3. uge af juli ved over 0,1 pct. bladplet og herefter med 14 dages intervaller 0,08 0,10 0,10 0,10 0,1 0,1 0,3 2 7 3.453 19,0 10,8 8,8 2.036


Fra 1. uge af august ved begyndende udvikling af bladplet og herefter med 14 dages intervaller 0,20 0,60 0,90 1,00 2,0 2,0 4,0 7 16 3.453 18,9 27,0 11,3 2.786

5. Signum WG Bekæmpelse ifølge vækstmodel3) 0,04 0,05 0,05 0,06 0,06 0,08 0,3 3 8 3.302 18,8 53,5 16,0 4.347

6. Signum WG Bekæmpelse ifølge klimamodel3) 0,07 0,30 0,10 0,10 0,1 0,2 0,4 1 5 3.302 18,7 57,9 16,0 4.347

7. Signum WG Bekæmpelse ifølge justeret klimamodel3) 0,08 0,10 0,10 0,10 0,1 0,3 0,4 1 8 3.227 18,6 46,3 13,5 3.673

LSD ns

2016. 1 forsøg, naturlig smitte 19/7 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8 30/8 8/9 15/91. Ubehandlet1) 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0.3 1,0 2,0 3,0 3.467 21,0 672,7 141,1 38.8632. 4 x 0,25 kg

Signum WGFra 1. uge af juli ved første bladplet og herefter med 14 dages intervaller 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,6 0,9 4.071 21,4 13,5 6,1 1.226


Fra 3. uge af juli ved over 0,1 pct. bladplet og herefter med 14 dages intervaller 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 1,0 0,9 4.071 22,3 -27,3 2,6 176

4. 4 x 0,25 kg Signum WG2)

Fra 1. uge af august ved begyndende udvikling af bladplet og herefter med 14 dages intervaller 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 1,0 1,0 3.469 21,4 4,0 4,0 1.198

5. Signum WG Bekæmpelse ifølge vækstmodel3) 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,4 1,0 1,0 3.845 21,5 7,5 5,3 1.213

6. Signum WG Bekæmpelse ifølge klimamodel3) 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,6 0,8 4.071 21,8 29,3 12,0 2.996

7. Signum WG Bekæmpelse ifølge justeret klimamodel3) 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,8 2,0 3.920 21,7 0,7 5,2 1.107

LSD 281) Der er i alle led behandlet med revus mod kartoffelskimmel.2) I forsøget er der kun behandlet 2 gange med 0,25 kg Signum WG.3) Se tekst.

320 KARTOFLER SKADeDYr

Skadedyr > LARS BØDKER, SEGES

Registreringsnet for bladlus i kartoflerrisikoen for kartoffelvirus Y (PVY) udregnes på baggrund af fangster og optællinger af forskellige bladlusarter i gule fangbakker i ni marker med læggekartofler, som vi-ses på LandbrugsInfo. I 2016 er de gule fangbakker udsat i uge 21 på grund af risikoen for smittespredning fra de første vingede kornbladlus. Vækstsæsonen 2016 er ka-rakteriseret ved en tidlig flyvning af bladlus og specielt stor forekomst af ferskenbladlus, som er den mest effek-tive smittespreder for kartoffelvirus Y. Figur 9 og 10 viser, at den gennemsnitlige smitterisiko i 2016 har været høj allerede fra uge 25 (20. til 26. juni). Den store fangst af ferskenbladlus, specielt i uge 25, fører til anvendelse af systemiske insekticider i et større antal marker end sæd-vanligt. De første testresultater fra vinterafprøvningen af høstede læggekartofler viser et lavt indhold af bladrul-levirus og kartoffelvirus Y. Der er derfor, trods den tid-lige og høje forekomst af bladlus, udsigt til generelt lav forekomst af kartoffelvirus Y i partier af læggekartofler til brug i 2017.

0

2

4

6

8

10

12

20 22 24 26 28 30 32

Ris

ikot

al fo

r viru

ssm

itte

Uge nr.

Virussmitte i ugerne 20 - 32

2007 2012 20132014 2015* 2016

FIGUR 9. Udviklingen i det ugentlige risikotal for smitterisiko af PVY i ugerne 20 til 32 i perioden 2007 til 2016.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015* 2016

Gen

nem

snitl

igt r

isik

otal

Virussmitte i årene 1998 - 2016

FIGUR 10. Smitterisikoen for virussmitte i perioden 1998 til 2016. I 2009 til 2016 er varslingen udvidet, så den starter i uge 18 til 20. Gennemsnittet er dog kun udregnet for ugerne 26 til 32 for at kunne sammenligne med de øvrige år.

Documents

Kartofler i landsforsøgene 2016 - LandbrugsInfo · Princess 0,06 33 79 99 3 7 2 2 17 82 1 -81 -70 Campina 0,08 30 74 99 5 8 4 3 24 74 1 -22 -33 LSD 57 1) Indeks for skinfinish og