D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Kemibrugsmanual

Vejledning i

kemikalieregistrering i Kemibrug

for laboratoriepersonale Udarbejdet af:

Ditte Linde Thomsen,

Hans Albert Pedersen,

Anne Stephansen,

Janne Funder Jensen

1. udgave, februar 2011

2

Indhold Indhold .............................................................................................................................. 2

Kemibrug.dk ..................................................................................................................... 3

Strukturen af Kemibrug ..................................................................................................... 4

Kemikaliebrugsanvisninger ............................................................................................... 5

Adgang til Kemibrug ......................................................................................................... 6

Sådan finder man en kemikaliebrugsanvisning ................................................................. 8

Sådan søger man i instituttets kemikaliebeholdning .........................................................................10

Registrering af kemikalier ................................................................................................12

Bestilling af kemikaliebrugsanvisninger ............................................................................16

Datadisciplin - god stil og dårlig stil ..................................................................................18

Bedste praksis for lagerstyring .........................................................................................20

Ordliste ............................................................................................................................21

3

Kemibrug.dk Kemibrugs kernefunktioner:

• en database med kemikaliebrugsanvisninger (KBA) for laboratoriekemikalier

• et system til lagerstyring af kemikalier

Desuden indeholder Kemibrug nedenstående funktioner:

• Udregning af faremærkning af blandinger

• Udskrivning af etiketter med faremærkning til kemikaliebeholdere

Kemibrug findes på www.kemibrug.dk. Der er adgang til Kemibrugs database fra alle computere i KUs netværk. Kemibrug ejes i fællesskab af Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og anvendes af langt de fleste institutter på KU, SDU og DTU. Kemibrug indeholder KBA’er på godt 7000 kemikalier heraf er over 1700 oversat til engelsk, og der kommer løbende flere til. Kemibrug er et værktøj til at overholde den eksisterende lovgivning. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer1 (292 af 26/04/2001) foreskriver, at leverandørens sikkerhedsdatablad skal være tilgængelig for samtlige farlige kemikalier, man arbejder med. KBA’erne i Kemibrugs database indeholder alle de påkrævede sikkerhedsdata og træder således i stedet for leverandørens brugsanvisninger/sikkerhedsdatablade. KU, SDU og DTU har i sin tid valgt selv at udarbejde brugsanvisningerne, fordi leverandørbrugsanvisningerne var af svingende kvalitet og ikke samstemmende. Bekendtgørelsen2 foreskriver desuden at der skal udarbejdes en arbejdsplads brugsanvisning (APB). Når der tilføjes lokale noter til KBA’en udgør den således en arbejdspladsbrugsanvisning.

1 Fra ”Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer” kapitel 3, § 6, stk. 3: Vurderingen skal tillige indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen med henvisning til de relevante leverandørbrugsanvisninger. 2 Fra ”Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer” kapitel 3, § 21: Der skal udarbejdes en brugsanvisning for stoffer der kan være farlige eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed. Brugsanvisningen skal indeholde 16 punkter, herunder et punkt med anvendelsesområder på virksomheden. Brugsanvisningerne skal opbevares tilgængeligt for de ansatte, og de ansatte der er beskæftiget med stoffer eller materialet skal have brugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion.

4

Strukturen af Kemibrug Kemibrug kan betragtes som et gammeldags kartotek. Hvert kemikalie har et stofkort, der fungerer ligesom et kartotekskort. Stofkortet indeholder følgende faner:

Kemikalieregister: Her ses synonymer og instituttets beholdning (Beholdning ses kun ved log in)

Brugsanvisning: De lovpligtige sikkerhedsoplysninger – arbejdspladsbrugansvisningen Stofdata: Resumé af sikkerhedsoplysninger Etiket: Udskriver etiket med CLP mærkning for det pågældende stof/blanding Gammel etiket: Udskriver etiket med gammel faremærkning. Ozzone: Adgang til Ozzone etiketmodul (ses kun ved log in) Lokalt tillæg: Adgang til lokale noter samt mulighed for at tilføje nye noter (ses kun

ved log in)

Hvis kemikaliet er registreret i Kemibrug, men der ikke er udarbejdet kemikaliebrugsanvisning, indeholder stofkortet kun fire faner (Kemikalieregistrering, Etiket, Ozzone og lokalt tillæg)..

Registrering af kemikalier Kemibrug er et værktøj til lagerføring over instituttets kemikalier. Hvert institut har sin egen beholdning, hvori alle instituttets kemikalier skal være registreret. Kemikaliebeholdningen er en liste, der indeholder alle de kemikalier, der findes på instituttet. Kun brugere på instituttet kan se instituttets beholdning og lokale noter.

Stofkort fælles

for hele

Kemibrug

Stofkort uden kemikaliebrugsanvisning

Stofkort med kemikaliebrugsanvisning

5

Kemikaliebrugsanvisninger En Kemikaliebrugsanvisning (KBA) indeholder oplysninger om korrekt håndtering, fysisk-kemiske data, bortskaffelse og generel sikkerhed. KBA er udarbejdet på baggrund af leverandørens oplysninger og anden kemisk litteratur. En KBA ser ud som vist herunder:

Kemibrug udarbejder løbende KBA’er efterhånden som nye kemikalier registreres, men ikke alle registrerede kemikalier har fået udarbejdet en KBA. Af stofkortet fremgår hvorvidt der er udarbejdet en KBA. Hvis der findes en KBA, vil stofkortet se ud som vist for acetone. Her er øverst en fane der hedder Brugsanvisning, ved at klikke på fanen kommer man frem til KBA. Hvis der ikke findes en brugsanvisning for stoffet, vil stofkortet se ud som vist for Fmoc-

Leu-OH. Her findes ingen fane til Brugsanvisning og KBA bør bestilles hos Kemibrug.

OBS: Når man registrerer et nyt kemikalie i Kemibrug, skal man selv bestille en KBA hos

Kemibrug (se afsnittet ”Bestilling af kemikaliebrugsanvisninger” s.16).

6

Adgang til Kemibrug Der er adgang til www.kemibrug.dk fra alle computere på KUs netværk. Alle har adgang til samtlige Kemikaliebrugsanvisninger (KBA) i Kemibrugs database, men adgang til et instituts lokale lagerlister kræver login og password. Hvis der er problemer med at få adgang, se afsnittet ”Adgangsproblemer” på næste side. Login sker via Kemibrugs forside. Klik på Login og indtast brugernavn og password, og der er nu

adgang til instituttets lokale registreringer.

Brugerniveauer Der findes fire forskellige brugerniveauer i Kemibrug: Administrator: Der findes en administrator på hvert institut. Administratoren kan som den

eneste oprette og slette brugere. Administratoren kan tilføje og slette kemikalier fra kemikaliebeholdningen samt tilføje lokale noter.

Redaktør: En redaktør kan tilføje og slette kemikalier fra kemikaliebeholdningen samt tilføje lokale noter.

Bruger: Brugeren kan se alle data, men ikke tilføje eller slette i kemikaliebeholdningen.

Uden Login: Kemibrug er tilgængelig fra alle computere på KU med .ku i hostnavnet. Uden login ses stofkortet uden lokale noter og institutbeholdning.

Hvert institut har en kemikaliebeholdning i kemibrug. På hvert institut er der således en håndfuld redaktører samt et fælles institut-bruger login.

BEMÆRK: For at kunne se instituttets kemikaliebeholdning skal man oprettes som bruger. Det bliver man ved at henvende sig til instituttets Kemibrug administrator.

7

Adgangsproblemer Adgangen til Kemibrug er reguleret ved hjælp af hostnavnet. Alle computere med .ku i hostnavnet har adgang til Kemibrug. For at hostnavnet kan genkendes, kræves det, at computeren er tilmeldt name-server med reverse look-up. Har computeren et hostnavn, der ikke er kendt af Kemibrug, eller er computeren ikke tilmeldt reverse look-up, kan der ikke opnås adgang til kemibrug.

Hvad gør jeg, hvis min computer ikke har adgang til Kemibrug?

Hvis der er problemer med adgang til kemibrug kan du gå ind på http://kemibrug.dk/whoami.tkl og se hvordan DTU’s server opfatter dit opkald til Kemibrug. Klip skræmbilledet ind i en mail og send resultatet til DTU’s arbejdsmiljøsektion, hvor Ole Vendelbo prøver at løse problemet. Skriv til Ole på denne mail-adresse olv@adm.dtu.dk.

8

Sådan finder man en kemikaliebrugsanvisning Ved hjælp af Kemibrugs søgefunktion kan man finde stofkort på alle kemikalier, der er registreret i Kemibrug. På Kemibrugs forside klikkes på Søg i menuen til venstre. Herved fremkommer et nyt skærmbillede: Man kan søge på stoffet enten ved navn, CAS-nummer eller CAS nr på indholdsstof eller fritekstsøgning: Søgning på stofnavn: Indtast stoffets navn i søgefeltet, f.eks. acetone. Du kan også prøve med

en del af navnet, f.eks. acet*, *tone, eller *eto*. Prøv også på engelsk, for en sikkerheds skyld.

Søgning på CAS-nr: Indtast stoffets CAS-nummer i søgefeltet, f.eks. 67-64-1. Du kan også prøve med en del af CAS-nummeret, f.eks. 67*, *64-1, eller *64*. Hvis man ikke har cas nummer og der ikke er hit på navnet kan man forsøge at finde cas nummer på internettet ved brug af en søgemaskine. Indtast [cas+stoffets navn]

Søgning på CAS nr.

på indholdsstof eller

fritekst:

Der kan søges på CAS nr. på indholdstoffer eller på ord i hele brugsanvisningen, dvs. søgningen kan inkludere de synonymer, der er registreret for et stof. Du kan f.eks. søge på et plausibelt synonym, eller en del af det, f.eks. dimethylformaldehyd, dimethyl*, *ylformaldehyd, eller *dimethylform*.

BEMÆRK: En * kan bruges som joker. Man kan således nøjes med at skrive en del af et stofnavn, bygning eller lignende. F.eks. kan man finde alle kemikalier i bygning 6 ved at skrive 6.* eller alle kemikalier der hedder noget med ”acet” ved at skrive acet*

9

Når man har udfyldt et af felterne, klikker man på Søg ud for det udfyldte felt. Har man for eksempel udfyldt stofnavnet Acetone fås efter tryk på Søg følgende billede: Blandt resultaterne findes acetone. Man kan gå direkte til den danske KBA ved at klikke på det lille dannebrogsflag. Trykker man i stedet på Acetone fremkommer stofkortet for acetone (se herunder). KBA fås her ved at klikke på fanen Brugsanvisning.

Hvad er CAS? Et CAS registrerings nr. er et unikt ID nr. for kemiske stoffer, der gør det lettere entydigt at identificere en kemisk forbindelse når der er flere muligheder fx for strukturelle variationer eller trivial navne

10

Sådan søger man i instituttets kemikaliebeholdning Log på Kemibrug som beskrevet i afsnittet ”Adgang til Kemibrug” s.6. Klik på Kemikaliebeholdning

i menuen til venstre. Herved fremkommer et nyt skærmbillede med instituttets samlede kemikaliebeholdning:

Øverst er der felter, der kan bruges til at søge i kemikaliebeholdningen. Der kan søges på alle felterne - de mest anvendte er beskrevet her: Søgning på Stofnavn: Indtast stoffets navn i søgefeltet, f.eks. acetone. Du kan også prøve med

en del af navnet, f.eks. acet*, *tone, eller *eto*. Prøv også på engelsk, for en sikkerheds skyld.

Søgning på CAS-nr: Indtast stoffets CAS-nummer i søgefeltet, f.eks. 67-64-1. Du kan også prøve med en del af CAS-nummeret, f.eks. 67*, *64-1, eller *64*.

Søgning på Bygning: Indtast bygning, etage og rumnummer i søgefeltet, f.eks. 12.01.10. Du kan også søge på en del af placeringen, og således finde alle kemikalier i bygning 6 ved at skrive 6.* eller alle kemikalier i bygning 6, 2. Sal ved at skrive 6.2.*

Søgning på

Indkøbsdato:

Indtast indkøbsdato i søgefeltet, f.eks. 01-08-2006. Du kan også søge på årstal alene ved at udfylde felterne med * -* -2007.

Søgning på

Regulering:

Ved at klikke på feltet ud for Regulering kan man vælge forskellige farer, f. eks. Brandfarlige stoffer/væsker Kl.II

11

Hvis man ønsker at kende hele instituttets beholdning af acetone, udfylder man feltet Stofnavn

(Acetone) og klikker dernæst på Filtrér. Herved fremkommer en liste over instituttets beholdning af acetone:

Hvis man ønsker at lave flere søgninger i træk, skal man huske, at der mellem hver søgning skal

klikkes på Deaktiver filter, som bringer hele beholdningen frem igen. Hvis man ikke gør dette,

filtrerer man på flere parametre.

Et andet eksempel kunne være, at man ønsker at vide, hvilke kemikalier i bygning 6.4.8 der er mistænkt for at være reproduktionsskadende. Man udfylder da Bygning (6.4.8) og i Reguleringsfeltet vælges Reproduktionsskadende stoffer (også de mistænkte) og klikker på Filtrér. Herved fremkommer en liste som vist nedenfor:

12

Registrering af kemikalier Alle instituttets kemikalier skal registreres. Registrer hver enkelt beholder. Se forslag til bedste

praksis for at sikre at nyankomne kemikalier også registreres i afsnittet ”Bedste praksis for

lagerstyring” s. 20.

Ved registrering skelner man mellem rent stof og produkt (blanding, opløsning ol.). Der er også

tale om rent stof, hvis det er teknisk eller 95 % til syntetisk brug. Der angives kun CAS-nummer for

et rent stof.

Når man registrerer et produkt, skriver man navnet på opløsningen eller blandingen med den

vigtigste komponent først. F.eks. Acetone 10 % eller Beryllium 1 % opløst i heptan.

Inden man registrerer sit kemikalie, skal man være klar over, præcist hvilket stof man har. Her kan der være nogle faldgruber, for eksempel: det samme stof har forskellige CAS-numre, når det har forskellige mængder krystalvand: Jern(III)chlorid har CAS-nummer 7705-08-0 Jern(III)chlorid hexahydrat har CAS-nummer 10025-77-1 det samme stof har forskellige CAS-numre, hvis stoffet fx også forekommer som hydrochlorid: Ciprofloxacin har CAS-nummer 85721-33-1 Ciprofloxacin hydrochlorid har CAS nummer 93107-08-5

Sådan registrerer man et kemikalie Log først på Kemibrug som beskrevet i afsnittet ”Adgang til Kemibrug” s. 6. Når man vil registrere et stof, skal det altid først undersøges, om stoffet allerede har et stofkort i Kemibrug. Hvis stoffet allerede har et stofkort, skal registreringen ske ved hjælp af det eksisterende stofkort. Hvis stoffet ikke har et stofkort, skal der oprettes et stofkort, og registreringen skal ske ”fra bunden”. I denne proces kan det alligevel komme frem, at det ønskede stofkort eksisterer, men stavningen afviger fra det man søgte på. For at finde ud af om stofkortet findes, skal man anvende Kemibrugs søgefunktion, som man finder ved at klikke på Søg i venstremenuen på forsiden. Se afsnittet ”Sådan finder man en kemikaliebrugsanvisning” s.8 for vejledning i hvordan man søger i Kemibrug. Stofkortet findes i Kemibrug:

Hvis stoffet findes i Kemibrugs kemikalieliste klikker man på stofnavnet, hvorved man kommer frem til Stofkortet:

13

I skærmbillede på forrige side kan stofkortet tilføres følgende (valgfri) oplysninger: • Flere synonymer (Det øverste [Tilføj])

• Leverandøroplysninger (Det andet [Tilføj])

• Link til internettet (Det tredje [Tilføj])

For at registrere kemikalier i beholdningslisten klikkes på [Tilføj] ud for Beholdningsliste (markeret med rød ring). Herved fremkommer følgende skærmbillede, hvor felterne skal udfyldes. For at bibeholde Kemibrug som et godt værktøj, er det vigtigt med en god datapraksis og en god datadisciplin, når kemikalierne skal registreres. Herunder er givet retningslinjerne for en god registreringspraksis. Det er vigtigt at kemikalierne registreres på samme måde hver gang – så bliver det meget nemmere at søge og sortere i sine lister. En grundig gennemgang af registreringspraksis kan findes i afsnittet ”Datadisciplin” s. 18.

Mængde: Angiv størrelsen på beholderen. Brug enheder for den rigtige størrelsesorden,

mellemrum mellem tal og enhed, og komma som decimaltegn, f.eks. 2,5 kg,

500 g eller 10 mg.

Bygning: Panum: Angiv bygning-etage-rum, alle tre tal adskilles af punktum. For kælderetager begynder etagenummeret med 0 (01 eller 02). F.eks. 14.4.48a , 1.01.72 eller 6.4.8.

Rum: Panum: Angiv bygning-etage-rum, alle tre tal adskilles af punktum. For kælderetager begynder etagenummeret med 0 (01 eller 02). F.eks. 14.4.48a , 1.01.72 eller 6.4.8.

Sted: (Valgfrit) Angiv placering i lokalet, f.eks. køleskab eller kemikalieskab hvis det

er nødvendigt

Fritekst: (Valgfrit) Angiv oplysninger der ikke kan angives andre steder, f.eks.

anvendelse, leverandøroplysninger eller batch nr., hvis det er nødvendigt.

Indkøbsdato: Angiv en indkøbsdato for nye kemikalier. Datoen skrives DD-MM-ÅÅÅÅ, f.eks.

12-04-2009.

Ansvarlig: Angiv med navn eller let forståelige initialer. Vær sikker på du bruger det

samme hver gang. F.eks. jens, jfhansen eller jfh.

14

Når felterne er udfyldt klikkes på Send. Registreringen er nu gennemført, og der fremkommer et nyt skærmbillede, hvor den nye registrering fremgår.

Hvis man opdager en fejl, kan man klikke på [Editer] og herefter ændre eller slette registreringen.

Stofkortet findes ikke i Kemibrug:

Findes stoffet ikke i Kemibrugs kemikalieliste, går man tilbage til Kemibrugs forside og klikker på Stofregistrering i menuen til venstre. Følgende skærmbillede fremkommer:

Her udfylder man felterne for Rent stof eller Produkt (blanding, opløsning ol.). Bemærk at hvis man registrerer et rent stof skal både Stofnavn og CAS-nummer udfyldes. Her skal man være meget opmærksom på nomenklaturen. Når felterne er udfyldt, klikker man på Send. Der kan fremkomme en liste hvorpå det ønskede stofkort alligevel optræder, men hvor stavemåde eller CAS-nummer afviger fra det, man søgte på første gang. Hvis der kommer en liste over stoffer frem, som den vist i eksemplet herunder, skal du være meget opmærksom på, at både navn og CAS-nummer passer med dit stof. Hvis man for eksempel har skrevet Natriumhydroxid, CAS-nr. 1310-73-2 kommer følgende skærmbillede frem:

15

Man skal være opmærksom på, at stoffer kan stå med enten rød eller grå skrift. Rød skrift betyder at stoffet er registreret i Kemibrug, og at der er udarbejdet en KBA. Grå skrift betyder, at stoffet er registreret i Kemibrug, men at KBA endnu ikke er udarbejdet. Hvis dit stof er på den røde liste, så vælg det derfra. Det gør man ved at klikke på stofnavnet og derefter registrere stoffet som beskrevet ovenfor. Brug kun den grå liste, hvis dit stof ikke er på den røde. Klik på stofnavnet og registrer dernæst stoffet i beholdningen som beskrevet ovenfor. HUSK herefter at bestille en KBA for stoffet, se afsnittet ”Bestilling af kemikaliebrugsanvisninger” s.16. Husk også at tilføje beholdningen hvis du har købt stoffet. Hvis der ikke er noget på listen, der stemmer med dit stof, skal du klikke på Fasthold

registrering. Følgende skærmbillede fremkommer:

For at registrere sit stof i kemikaliebeholdningen skal man nu klikke på Tilføje beholdninger, noter

og faremærkning. Man kommer nu til kemikaliets stofkort og kan herfra gennemføre registreringen som beskrevet ovenfor. HUSK herefter at bestille en KBA for stoffet, se afsnittet ”Bestilling af kemikaliebrugsanvisninger” s.16.

HUSK: For at holde instituttets kemikaliebeholdning opdateret er det vigtigt at slette kemikalier, når de fjernes eller bruges op. Kemikalier der flyttes til andre rum, skal også ”flyttes” i Kemibrug.

16

Bestilling af kemikaliebrugsanvisninger Hvis du har registreret et stof, og du på stofkortet ikke kan se nogen fane til Brugsanvisning (lokal

registrering), betyder det, at Kemikaliebrugsanvisningen (KBA) skal bestilles. Stofkortet ser ud som vist herunder.

Sådan bestiller man en KBA Før du bestiller en KBA skal du sikre dig, at dit kemikalie er tilføjet din kemikaliebeholdning. Gå til Kemibrugs forside og vælg Bestil KBA i venstremenuen. Følgende skærmbillede frem-kommer:

Indtast navn og evt. CAS-nummer på kemikaliet. Hvis der fremkommer en liste over allerede bestilte KBA’er, se da først om dit kemikalie er på listen. Hvis det er på listen, klik da på feltet ud for kemikalienavnet og klik derefter på Send. Det er vigtigt at bestille en KBA, selv om den allerede er bestilt af andre, da brugsanvisningerne prioriteres efter efterspørgsel.

Bemærk: KBA’en skal altid bestilles, selvom den allerede er bestilt af andre, fordi udarbejdelse af KBA’er prioriteres efter efterspørgsel.

Hvis der er brug for en engelsk brugsanvisning skal den bestilles samtidig.

17

Hvis KBA ikke allerede er bestilt, fremkommer en skærm hvor bestillingsoplysninger skal udfyldes. Det er en hjælp for Kemibrug at kende leverandøren og leverandørens sikkerhedsdata, når KBA’en skal udarbejdes. Under Kommentar kan man skrive, hvor der kan findes et sikkerhedsdatablad f.eks. en leverandørbrugsanvisning for stoffet. Hvis man har brug for, at KBA’en bliver udarbejdet på engelsk, skal man klikke i feltet Engelsk. Når alle felter er udfyldt klikker du Bestil. Når brugsanvisningen er færdig, kommer der besked til den angivne e-mail.

Når du har udført bestillingen skal du gå tilbage til stofkortet (gå tilbage til startsiden og søg på kemikaliet igen og find stofkortet). På stofkortet klikker du på feltet Brugsanvisning er bestilt.

(Dette kan også gøres inden du bestiller stoffet).

18

Datadisciplin - god stil og dårlig stil En kemikaliedatabase fungerer kun hvis der er orden og systematik, ellers bliver den en uigennemskuelig elektronisk rodebunke! En systematisk registrering gør det nemt at søge og sortere i sine lister. Det er derfor vigtigt, at kemikalier registreres på samme måde hver gang. Hvilket betyder, at alle brugere på et institut skal være enige om, hvordan felterne udfyldes. Herunder er angivet retningslinjer for god registreringspraksis. På nogle institutter er felterne omdøbt, så de passer til instituttets behov. I så fald skal du følge retningslinjerne for formatet på dit institut.

Stofnavne: Stofnavne giver tit anledning til forvirring. Skriv navnet på dansk. Hvis der

skal stå et engelsk navn, er der mulighed for at tilføje det som synonym.

Hvis du er i tvivl, er det en fordel at få afklaret, hvad navnet er på dansk, før

du registrerer. Skriv første bogstav med stort – ikke fordi det er kemisk

”korrekt”, men fordi det er praksis i Kemibrug.

Følgende eksempler illustrerer behovet for systematik: • Natriumchlorid hedder natriumchlorid, og ikke sodiumchloride, sodium

chloride, natrium chlorid, natriumchloride eller lignende.

• Bretyliumtosylat hedder bretyliumtosylat, og ikke ”8RETYLIUM

TOSYLATE”. Dette er et graverende, men ikke desto mindre virkeligt

eksempel.

• N,N’-methylenbisacrylamid har et mærke efter det andet N da to

amidnitrogener er hægtet sammen over en methylenbro, i modsætning

til N,N-dimethylformamid, hvor det samme nitrogen er methyleret to

gange!

Mængde: Angiv størrelsen på beholderen. Brug enheder for den rigtige størrelses-

orden, mellemrum mellem tal og enhed og komma som decimaltegn, f.eks.

2,5 kg, 500 g eller 10 mg. Det giver bedre mening at skrive 5 mg end

0,000005 kg. Brug komma som decimaltegn, og mellemrum før enheds-

tegnet. Brug et felt for hver flaske. Lad være med at angive 3 L + 2 L i et

felt!

Bygning: Panum: Angiv bygning-etage-rum, alle tre tal adskilles af punktum. For kælderetager begynder etagenummeret med 0 (01 eller 02). F.eks. 14.4.48a, 1.01.72 eller 6.4.8. Tallene er adskilt med punktummer og ikke kommaer, bindestreger eller mellemrum. Små siderum plejer at have et lille ”a” efter rumnummeret – uden mellemrum.

Rum: Panum: Angiv bygning-etage-rum, alle tre tal adskilles af punktum. For kælderetager begynder etagenummeret med 0 (01 eller 02). F.eks. 14.4.48a, 1.01.72 eller 6.4.8. Tallene er adskilt med punktummer og ikke kommaer, bindestreger eller mellemrum. Små siderum plejer at have et lille ”a” efter rumnummeret – uden mellemrum.

19

På grund af de prædefinerede felter i Kemibrug anbefaler vi, at det fulde bygning-etage-rumnummer angives i begge felter.

Sted: (Valgfrit) Angiv placering i lokalet, f.eks. køleskab eller kemikalieskab hvis

det er nødvendigt

Fritekst: (Valgfrit) Angiv oplysninger der ikke kan angives andre steder, f.eks.

anvendelse, leverandøroplysninger eller batch nr. hvis det er nødvendigt.

Indkøbsdato: Angiv en indkøbsdato for nye kemikalier. Datoen skrives DD-MM-ÅÅÅÅ,

f.eks. 12-04-2009. Skriv indkøbsdatoen ved registrering af nyindkøbte

kemikalier. Det er selvfølgelig ikke muligt for den bøtte jern(III)chlorid, der

vistnok blev købt hjem i 70’erne, men ved nyregistrering kan man lige så

godt gøre listen let at vedligeholde i fremtiden, og brugbar som overblik

over hvad man har stående af nye og gamle og evt. farlige ting.

Ansvarlig: Angiv med navn eller let forståelige initialer. Vær sikker på du bruger det

samme hver gang. F.eks. jens, jfhansen eller jfh. Kemikalierne skal kunne

spores til en person. Det sker alt for tit at nogen ved pension efterlader en

kemikaliesamling, der samler støv over en del år og bliver til en

”overraskelse” for de personer, der får tjansen med at rydde op i

databasen og i virkeligheden. Er man uheldig kan der være farlige

kemikalier, der skal bortskaffes af mineryddere, hvilket afstedkommer en

større regning. Den ansvarlige kan enten være en forsker eller en laborant.

20

Bedste praksis for lagerstyring - Udpeg en kemikalieansvarlig for hvert opbevaringsrum. Det er den kemikalieansvarlige, der

har ansvaret for at kemikalierne registreres. - Alle kemikalielagre skal gennemgås en gang om året, og det skal sikres at kemikalie-

beholdningen i Kemibrug er opdateret. - Check ved den årlige gennemgang at alle kemikalier faremærket ”giftige” eller ”meget

giftige” overholder myndighedskravet om, at de er låst inde. - Check ved den årlige gennemgang, at der i Kemibrug er udarbejdet kemikaliebrugsan-

visninger på alle stoffer i beholdningen. KBA’erne behøver ikke være printet ud, men det er et krav, at der er en printer i umiddelbar nærhed af, hvor arbejdet foregår.

- Det kan virke som en hel del arbejde at registrere, men hvis man registrerer ved indkøb og sletter ved udsmidning, holdes listen let à jour. Tænk på det som et gammeldags kartotek; og husk at der om f.eks. fem år, sikkert er nogen, der skal til at finde rundt i det hele!

Lav en ”kemikalieindbakke”

Alle nyindkøbte kemikalier sættes på indbakken. Så kan man i ro og mag registrere kemikalierne, når der er tid.

Visuel markering af registrerede kemikalier

Når kemikaliet er registreret påsættes en rund farvet mærkat. På den måde kan uregistrerede kemikalier, som har sneget sig ind på hylden, identificeres og registreres.

Ryd ud på hylderne

En gang om året når kemikalierne gennemgås, sættes farvet tape over låget på kemikaliebeholderne. Når beholdningen gennemgås året efter, kan det ses, hvilke kemikalier der ikke har været i brug, da tapen (ny farve hvert år) er ubrudt. Der kan tages en beslutning om, at hvis et kemikalie ikke har været åbnet i to år, skal det bortskaffes.

Ryd ud i kemikaliebeholdningen i Kemibrug

Når flasken er tømt, slettes den igen i Kemibrug. Antallet af poster på listen svarer således til antallet af kemikaliebeholdere på hylderne rundt omkring på instituttet.

21

Ordliste Administrator: En bruger af Kemibrug med beføjelser til at ændre i instituttets

kemikaliebeholdning ved registrering og afregistrering af kemikalier, samt at tildele eller fratage andre brugere adgang og beføjelser til redigering i instituttets kemikaliebeholdning.

Arbejdspladsbrugsanvisning

(APB):

En arbejdspladsbrugsanvisning er en kemikaliebrugsanvisning tilføjet noter om lokale forhold, såsom hvor står affaldsbøtte, hvilke handsker skal bruges etc. En arbejdspladsbrugsanvisning dækker et stof.

Arbejdspladsvurdering

(kemisk APV):

En kemisk APV er en kemisk risikovurdering for hele processen..

Bruger:

CAS:

En bruger af Kemibrug adgang til at se instituttets kemikaliebeholdning, men ikke foretage nogen ændringer. CAS er en afdeling af American Chemical Society og den mest omfattende kilde til kemisk information. Hoveddatabasen Chemical Abstracts indeholder bl.a. CAS registreringsnumre for alle kemiske stoffer. Et CAS registrerings nr. er et unikt ID nr. for kemiske stoffer, der gør det lettere entydigt at identificere en kemisk forbindelse når der er flere muligheder fx for strukturelle variationer eller trivial navne.

Kemikaliebeholdning: En liste over de kemikalier der er registreret under et institut eller en anden enhed.

Kemikaliebrugsanvisning

(KBA):

Et dokument indeholdende oplysninger om et kemikalie vedrørende korrekt håndtering, fysisk-kemiske data, bortskaffelse og generel sikkerhed. Er udarbejdet enten på baggrund af leverandørens oplysninger i sikkerhedsdatabladet, eller på baggrund af en selvvurdering.

Leverandørbrugsanvisning: Ældre ord for ”sikkerhedsdatablad”. Lokale noter: Supplerende oplysninger til kemikaliebrugsanvisningen inde-

holdende regler og retningslinjer for brugen af et kemikalie, der er specifikke for en given arbejdsplads. Herved bliver KBA til en arbejdspladsbrugsanvisning.

MSDS: Forkortelse for ”material safety data sheet” – det engelske ord for sikkerhedsdatablad.

Redaktør: En bruger af Kemibrug med beføjelser til at ændre i instituttets kemikaliebeholdning ved registrering og afregistrering af kemikalier.

Sikkerhedsdatablad: Obligatorisk dokument indeholdende oplysninger om et kemikalies egenskaber, korrekt håndtering, bortskaffelse og generel sikkerhed, som leverandøren har pligt til at medsende ved salg af kemikaliet. Ligger som regel til grund for kemikaliebrugsanvisningen.

Stofkort: Et virtuelt kartotekskort for et registreret stof. Det ligner et gammeldags kartotekskort og findes ved at søge kemikaliet frem i søgefunktionen på Kemibrugs stofliste eller på institut-tets kemikalieliste.

22