1. Indhold2. Indledning22.1 Problemformulering23. Metode23.1 Opgavens opbygning23.2 Afgrnsning34. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel34.1 Undervisningsforlb 6. klasse - perspektivtegning35. Lring og lrerrollen55.1 Lringsbegrebet55.1 Lrerrollen66. Lrer-elev relationen76.1 Relationskompetence97. Klasseledelse107.1 Lreren som leder i et socialt system107.2 Lrerens lederskab107.3 Situeret klasseledelse118. Faglig viden og didaktisk refleksion129. Didaktisk nrbillede1310. Analyse af didaktisk nrbillede1511. Diskussion1712. Konklusion1813. Perspektivering1914. Litteratur20

2. Indledning

I magasinet undervisere fra november 2009 blev der bragt en artikel med overskriften: Opskrift p en dygtig lrer. Artiklen fokuserer p en undersgelse[footnoteRef:1] lavet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, som sammenfatter 55 internationale forskningsrapporter, som alle undersger sammenhngen mellem, hvad lreren gr, og hvad elever fr ud af undervisningen. Baggrunden for at sammenfatte disse rapporter er, at mange studier konkluderer, at lreren er den enkeltfaktor, som betyder mest for elevernes lring. I undersgelsen kom de frem til, at der er tre specifikke kompetencer hos lrere, der har stor betydning for elevernes lring. Disse kompetencer er relationskompetence, klasseledelseskompetence og faglig/didaktisk kompetence. Dvs. at den gode lrer ()er god til at omgs eleverne p en tillidsfuld og empatisk mde. Han er god til at undervise i sit fag. Og han er dygtig til at lede klassen som en gruppe.[footnoteRef:2].[footnoteRef:3] [1: http://www.dpu.dk/Everest/Publications/udgivelser%5Cclearinghouse/20080508105700/CurrentVersion/Systematisk%20review%202%20l%C3%A6rerkompetencer.pdf] [2: Citat: Undervisere november 2009 s. 5] [3: Ibid. s. 5-7 og Unge pdagoger nr. 6 2008 s. 15-29]

P baggrund af denne undersgelse har vi valgt at se nrmere p de ovennvnte kompetencer og stte fokus p, hvordan man kan integrere det i sin praksis, da der for os at se, er mange faktorer man skal tage hjde for og stilling til. Derfor bliver problemformulering i nrvrende opgave flgende:

2.1 Problemformulering

Hvordan gr man som lrer relationskompetence og klasseledelseskompetence til en integreret del af sin didaktiske refleksion og dermed skabe et adkvat lringsmilj?

3. Metode3.1 Opgavens opbygning

Indledningsvist beskriver vi, vha. udvalgte elementer fra Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel, det undervisningsforlb, vi har valgt at tage udgangspunkt i. I den forbindelse introducerer vi en model, som vi har udarbejdet som redskab for vurdering.

Da ovennvnte undersgelse beskftiger sig med sammenhngen mellem lrerens kompetencer og elevernes lring, finder vi det relevant at beskrive vores overordnede lringsyn. Vi fokuserer p det lringsbegreb, som Knud Illeris har opstillet og i forlngelse heraf, hans syn p lrerrollen. Efterflgende vil vi nrmere beskrive de tre aspekter, som gr sig gldende i undersgelsen: Lrer-elev relationen, klasseledelse og faglig/didaktisk kompetence.

Med udgangspunkt i vores praktik beskriver vi et didaktisk nrbillede, som skal vre genstand for den efterflgende analyse, som foretages p baggrund af den beskrevne teori, den didaktiske relationsmodel og den udarbejdede vurderingsmodel.

Herefter diskuteres, om der findes en sammenhng mellem Illeris beskrivelse af lrerrollen, undersgelsens kompetencer og de valgte fokuspunkter i den didaktiske relationsmodel. Afslutningsvist konkluderer vi p opgavens problemformulering og perspektiverer til det samfundspolitiske fokus p faglighed i folkeskolen.

Gennem opgaven vil vi lbende skrive begrebsafklaringer og henvise til kilder via fodnoterne. Kildehenvisningerne vil blive uddybet til sidst i litteraturlisten.

3.2 Afgrnsning

Vi har i forbindelse med afgrnsningen af nrvrende opgave valgt at fokusere primrt p relations- og klasseledelseskompetencen med udgangspunkt i Thomas Nordahl, Jesper Juul og Helle Jensen. Den faglig/didaktiske kompetence kommer til udtryk p et andet plan i form af vores udgangspunkt og beskftigelse med Hiim og Hippes relationsmodel. Yderligere har vi i forbindelse med den didaktiske relationsmodel sat fokus p flgende udvalgte elementer: Rammer, lreprocessen og vurdering, da disse er specielt centrale i forhold til opgavens omdrejningspunkt. De resterende elementer: Ml, indhold og lringsforudstninger, vil vi ikke g i dybden med og de vil derfor kun blive gennemget kort af hensyn til opgavens omfang.

4. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

I planlgningen af vores undervisningsforlb, har vi valgt at tage udgangspunkt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, som er en model til planlgning og analyse af undervisning og lring.

4.1 Undervisningsforlb 6. klasse - perspektivtegning

Undervisningsforlbet blev gennemfrt i forbindelse med praktikken p anden rgang. Da dette er tilfldet, havde vi ikke p davrende tidspunkt srlig fokus p relations- og klasseledelseskompetencen. Undervisningsforlbet inddrages i opgaven som udgangspunkt for vores didaktiske refleksion, da vi i lyset af vores fokus p frnvnte kompetencer kunne have handlet anderledes i den praktiske undervisningssituation.

P grund af omdrejningspunktet i nrvrende opgave gr vi i dybden med flgende tre elementer i modellen: Rammefaktorer med specielt fokus p lreren, lreprocessen med fokus p ansvar hos bde lrer og elev og vurdering med srlig fokus p lrerrollen. Man kan ogs udtrykke det sledes: Vi nsker at vurdere, hvordan lreren, som ramme-faktor, kan pvirke lreprocessen hos hele klassen eller den enkelte elev.

Rammefaktorer: Rammerfaktorer kan vre til stede p to niveauer: Det overgribende niveau som f.eks er centralt bestemte ml og det proksimale niveau, som angr virkeligheden p den enkelte skole og undervisningen mere direkte som f.eks. undervisningsmidler, klassesammenstninger og lrerens praksis. Det kan diskuteres, om lreren kan betragtes som en egentlig rammefaktor, men hvis man gr det er det hovedsagelig lrerens kvalifikationer, holdninger til faget og eleverne, som kan vre med til enten af hmme eller fremme undervisningen og lringen. Vores fokus indfor dette element i den didaktiske relationsmodel bliver derfor at overveje, hvordan lrerens rolle, beslutninger, relationer, klasseledelse mm. er med til at hemme eller fremme undervisningen og dermed elevernes lring.[footnoteRef:4] [4: Lring gennem oplevelse, forstelse og handling s.168-173]

Lreprocessen: Generelt omhandler lrerprocessen, hvad lreren og eleverne vlger at gre i undervisningen og baggrunden for disse valg. Lrerens rolle som medierne faktor, skal vre med at udvikle elevernes selvstndighed, da de fr medbestemmelse og medansvar i egen lreproces. Lrerprocessen er baseret p den socialkonstruktivistiske tilgang, hvor omdrejningspunktet er, at lreren opstter et godt lringsmilj for klassen. Sledes er velovervejede og gennemtnkte opgaver samt den didaktiske kontrakt en forudstning for et adkvat lringsmilj. Under hele forlbet lgges der vgt p dialogen mellem lrer og elev. Dialogerne tager afst i elevernes aktuelle udviklingszone og frer eleven videre til den nrmeste udviklingszone. I dette forlb er det oplagt med en konnektionistisk tilgang til undervisningen, idet eleverne arbejder med at lse virkelighedsnre opgaver og praktiske problemstillinger f.eks. hvordan man kan tegne, sledes at man fr en fornemmelse for dimensionerne i virkelighedens verden.

Vurdering: Som beskrevet indledningsvist i dette afsnit har vi stlig fokus p at vurdere lrerens pvirkning af lreprocessen. Vi understreger, at vi forstr vurdering i betydningen kritisk, didaktisk analyse[footnoteRef:5] af bde planlgning, gennemfrsel og evaluering, alts ikke som noget man kun foretager sig til slut efter en lektion eller et lngere forlb. [5: Ibid. s. 278 ]

Vi bruger modellen p nste side, som vurderingsvrktj i forbindelse med undervisningen. Som lrer har man altid en hypotese eller en ide om, hvordan den kommende undervisning vil forlbe p baggrund af de rammefaktorer som lreprocessen er underlagt. P baggrund af denne hypotese gennemfres undervisningen og der iagttages, hvorledes undervisningslektionens forlb stemmer overens med lrerens forventninger. Hvis dette ikke er tilfldet kan lreren ndre sin hypotese. Efter hver lektion foretager lreren refleksion og bearbejdning af hvorledes den gennemfrte undervisning forlb. Herefter kan lreren vlge at fokusere p, hvad der lykkedes eller mislykkedes. Vi vil benytte vores udarbejde model i analysen af det didaktiske nrbillede med fokus p lrerens tre kompetencer.

Planlgning

Gennemfrelse

Evaluering

Hypotese og refleksion

Hvad forventer vi der vil ske?

Iagttagelse og revision

Hvad sker der?

Refleksion og bearbejdning

Hvorfor skete det og hvad nu?

Dette fokus p lrerens betydning i vurderingselementet er ikke et udtryk for, at vi ikke evaluerede p baggrund af faglige ml i praktikken. Det er her vigtigt at understrege, at vores udgangspunkt i lrerens komptence ikke er ensbetydende med, at vi tilsidestter eleven, da det er dennes lring der skal styrkes via lrerens kompetencer. Forlbet evalueres formativt ved brug af elevmappe. Evalueringen foregr lbende, for at eleverne kan give deres mening til kende, og lreren kan benytte elevmappen som vurderingsvrktj for den fremtidige planlgning.

De resterende elementer beskrives kort i det flgende, vi ikke analysere det kommende didaktiske nrbillede i forhold til disse.

Indhold: Eleverne skal arbejde med emnet perspektivtegning, da det er en vigtig del af de faglige ml. Endvidere synes vi, det er vigtigt, at eleverne kan forbinde det til hverdagen og dermed gre brug af deres erfaringer. Vi har dermed fokus p en kategorial dannelse, hvor indholdet bliver et sa