8
:: Af Ole Backer Mogensen I dette og de følgende numre af Kirkebla- det for Græsted sogn vil vi sætte fokus på det folkekirkelige system. Vi får jævn- ligt spørgsmål om, hvordan folkekirken er bygget op, og hvordan forholdet er mellem Den danske Stat og folkekirken. I dette nummer ser vi på den folkekirke- lige enhed Provstiet. Græsted sogn hører under Frederiksværk Provsti, som er et af landets større provstier. Da provst Werner Ussing gik på pension for fem år siden, fik provstiet en ny provst. Valget faldt på Birgit Hasselager (58), som siden 1988 har været sognepræst i vores nabosogn, Søborg. Jeg møder hende en skøn forårsmorgen på provstiets kontor i præstegården i Søborg, hvor hun netop er hjemkommet efter en stu- dietur til USA. Humøret er som altid højt; det er sjældent travlheden på provstikontoret kan slukke den humorfyldte undertone, som er kendetegnende for hende. Birgit Hasselager er blandt provstiets præster kendt både for sit vid og for sin »flade« lederstil. Der er ikke et distanceret forhold mellem provst og præster, og jeg får da også et knus til velkomst. Men glæden skyldes måske lige så meget, at bar - nebarnet ventes på besøg senere på dagen. Provsten er leder Birgit Hasselager er blevet provst i en tid, hvor provsteopgaven er under store forandringer. »Man kan opfatte en provst som biskoppens forlængede arm«, siger hun. »I takt med at stadig flere opgaver lægges fra stiftet ud i provstiet, bliver provsteopgaven defineret stadig mere som en lederopgave. Det handler i dag om ledelse.« En ny provst vælges oftest blandt præsterne i et provsti. Det er biskoppen som foretager indstillingen og provster er ansat Biskoppens forlængede arm Kirkebladet Græsted Sogn | juni - august 2009 Græsted Kirke Fakta om Folkekirken Folkekirken er opdelt i flere administra- tive enheder, som er afgrænset geogra- fisk. Stiftet er den største enhed. Der er 10 stifter i Danmark. Stifterne er opdelt i mindre enheder – de såkaldte provstier. Græsted sogn hører til Frederiksværk provsti, som dækker Halsnæs og Gribskov kommuner. Provstiet har 19 sogne med 21 kirker. Der er 24 præster og 71.500 beboere. Provst Birgit Hasselager Kirkeblad nr 2 - 2009 C.indd 1 10/05/09 23:35:18

Kirkeblad, juni-august 2009

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kirkebladet for Græsted Kirke, juni-august 2009

Citation preview

:: Af Ole Backer Mogensen

I dette og de følgende numre af Kirkebla-det for Græsted sogn vil vi sætte fokus på det folkekirkelige system. Vi får jævn-ligt spørgsmål om, hvordan folkekirken er bygget op, og hvordan forholdet er mellem Den danske Stat og folkekirken. I dette nummer ser vi på den folkekirke-lige enhed Provstiet.

Græsted sogn hører under Frederiksværk Provsti, som er et af landets større provstier. Da provst Werner Ussing gik på pension for fem år siden, fik provstiet en ny provst. Valget faldt på Birgit Hasselager (58), som siden 1988 har været sognepræst i vores nabosogn, Søborg. Jeg møder hende en skøn forårsmorgen på provstiets kontor i præstegården i Søborg, hvor hun netop er hjemkommet efter en stu-dietur til USA. Humøret er som altid højt; det er sjældent travlheden på provstikontoret kan slukke den humorfyldte undertone, som er kendetegnende for hende. Birgit Hasselager er blandt provstiets præster kendt både for sit vid og for sin »flade« lederstil. Der er ikke et distanceret forhold mellem provst og præster, og jeg får da også et knus til velkomst. Men

glæden skyldes måske lige så meget, at bar-nebarnet ventes på besøg senere på dagen.

Provsten er leder

Birgit Hasselager er blevet provst i en tid, hvor provsteopgaven er under store forandringer. »Man kan opfatte en provst som biskoppens forlængede arm«, siger hun. »I takt med at stadig flere opgaver lægges fra stiftet ud i provstiet, bliver provsteopgaven defineret stadig mere som en lederopgave. Det handler i dag om ledelse.« En ny provst vælges oftest blandt præsterne i et provsti. Det er biskoppen som fore tager indstillingen og provster er ansat

Biskoppens forlængede arm

Kir

keb

lad

etG

ræst

ed S

og

n |

juni

- a

ugus

t 20

09

Græsted Kirke

Fakta om Folkekirken

• Folkekirken er opdelt i flere administra- tive enheder, som er afgrænset geogra- fisk. • Stiftet er den største enhed. Der er 10 stifter i Danmark.• Stifterne er opdelt i mindre enheder – de såkaldte provstier. • Græsted sogn hører til Frederiksværk provsti, som dækker Halsnæs og Gribskov kommuner. • Provstiet har 19 sogne med 21 kirker.• Der er 24 præster og 71.500 beboere.

Provst Birgit Hasselager

Kirkeblad nr 2 - 2009 C.indd 1 10/05/09 23:35:18

Side 2

af kirkeministeriet og udnævnt af dron-ningen. »Det er både en styrke og en udfordring, at man har været kollegaer og så pludselig træder ind i en anden opgave som leder«, fortæller hun. Sam-tidig fortsætter man med at være sogne-præst i det sogn, hvor man bor. I Søborg sogns tilfælde er der oprettet en 25 % præstestilling som aflastning for prov-sten. »Det kan ikke undgås, at det kom-mer til at gå ud over sognet. Den tid, der er beregnet til provsteopgaven er alt for lidt«. Og netop her er provstisekretær Michael Busk helt uundværlig.

Provstiudvalget

Når Birgit Hasselager skal beskrive sine opgaver som provst, taler hun om, at provstefunktionen har to ben: provstiud-valget og selve provsteembedet. Provstiudvalget har som sit an-svarsområde den overordnede øko-nomistyring i provstiet. Folkekirken forvalter store økonomiske beløb og Frederiksværk provsti havde fx i 2009 et budget på ca. 70 mill. kroner. Samtidig er folkekirken en offentlig myndighed, og provstiudvalget har tilsyn med, at menighedsrådenes administration og forvaltning er i overensstemmelse med gældende love og regler. Udvalgets medlemmer vælges for en fire årig periode af menighedsråd og præster, og valget finder sted kort tid efter, at der har været afholdt menig-hedsrådsvalg. Udvalget har 4-6 med-lemmer samt provsten. Birgit Hasselager er forretningsfører for Frederiksværk Provstiudvalg, og der er mange opgaver at tage sig af. »I dag skal stort set alt igennem provstiet. Alle byggeprojekter, alle budgetter. Alle henvendelser til Stif-

tet går gennem provstiet, hvor jeg som provst kommer med en udtalelse. I visse tilfælde er det provstiet som fælder en afgørelse i en given sag.« En meget stor del af provstens ar-bejde handler om økonomi, om kirkens mange bygninger mm. Med jævne mellemrum medvirker provsten ved de såkaldte »provstesyn«, hvor folkekirkens mange bygninger gennemgås med hen-blik på et forsvarligt vedligehold. Et så-dant provstesyn blev afholdt i Græsted i april 2009. »På provstiudvalgsplanet ønsker jeg at arbejde for, at sognene kommer til at arbejde mere sammen. Nu laver hvert menighedsråd sit. Det vil være både sjovere og billigere, hvis nogle af opga-verne kunne laves centralt, som fælles-opgaver«.

Forholdet til præsterne

Det andet ben er selve provsteembedet og tilsynet med præsterne. Her holder provstiet fx. styr på præsters ferie og fridage, på sygedage, på dækning af ledige embeder og meget mere. Sam-arbejdet mellem præsterne er vigtigt for Birgit Hasselager. »Præstearbejdet er i bund og grund et ensomt arbejde, og jeg ønsker at hjælpe til med at præster føler sig som en del af et større fælles-skab, hvor man støtter og styrker hinan-den i opgaverne, og gør brug af hinan-dens forcer«, siger hun. I Frederiksværk provsti indkaldes alle præster fire gange om året til et såkaldt »provsti-konvent«, hvor et væsentligt punkt på dagsorde-nen er det indbyrdes forhold mellem præsterne, og beskeder fra »kollega til kollega«. Alle præster har mødepligt til disse samlinger, og provsten fornem-mer, at der i dag er en større forståelse indbyrdes mellem præsterne end tidli-gere: »Folk gider godt hinanden!« siger hun. »Præsterne ser i øjnene, at man er nødt til at være sammen. Hvor tidligere generationers præster ofte hurtigt fik hinanden placeret efter teologisk stå-sted, så ser man i dag hinanden mere ud fra samarbejdssituationen og som kollegaer. Man er kollegaer, som så har forskellige teologiske ståsteder.« Provsten foretager som leder med

jævne mellemrum medarbejder-udvik-lingssamtaler med præsterne (MUS samtaler). Her er der mulighed for at tale om præsternes trivsel i arbejdet, og der lægges planer for videreuddannelse og kurser for den enkelte præst. Provsten bliver også involveret, når der kommer en klage over en præst. Dels skal præsten selv have lov til at udtale sig i sagen, og provsten skal komme med sin udtalelse. Nogle af disse spørgsmål kan gå på præstens opførsel (de såkaldte dekorum regler) eller på teologiske uenigheder.

Højdepunkter og lavpunkter

Da jeg spørger om, hvad der har været et højdepunkt i de fem år, Birgit Has-selager har været provst, nævner hun den nyoprettede Skoletjeneste i Frede-riksværk Provsti. »Det er et vigtigt skridt både i forholdet til næste generations kendskab til kristendom, og i mødet med det traditionstab og den mangel på sammenhæng, som præger nuti-den«. »Jeg er desuden dybt imponeret over det arbejde som gøres frivilligt i menighedsrådene. Og forbløffet over så meget, man nogle få steder kan slås«, tilføjer hun med et smil. For der er også lavpunkter i arbejdet. »Uenighed er helt okay, men det er slidsomt, når menne-sker skal være på vagt overfor hinanden, og man møder hinanden med mistro«. Det er nu ikke mistro som præger provsten, da samtalen afrundes. Barne-barnet er lige ankommet, og provstiet og dets udfordringer og opgaver lægges i baggrunden for et øjeblik. Jeg kan høre at smilet og humoren både er til stede i det offentlige liv og i privatlivet.

Kirkeblad nr 2 - 2009 C.indd 2 10/05/09 23:35:19

Side 3

:: Af Steen Anker Rasmussen

Vi er ved at lægge et travlt forår bag os. Især marts og april måned havde en stor koncentration af op-gaver, der skulle løses, blandt an-det at få udarbejdet og godkendt regnskabet for 2008.

I 2008 fik Græsted menighedsråd en indtægt på 4.435.824 kr. hvoraf 82 % kom fra ligningsmidler, det som tilfalder os af kirkeskatten. Herudover havde vi en egen indtægt, som hovedsagelig kommer fra kirkegården og udlejning af boliger i Præstegården. I alt har menighedsrådet i 2008 anvendt 5.362.712 kr, hvilket overskri-der årets indtægt. Den primære årsag til overskridelsen er restaktiviteter i forbindelse med minirenoveringen af kirken i 2007, som i 2008 beløber sig til 812.194 kr. Overskridelsen er dækket gennem optagelse af lån samt de for-rige års overskud. Hvordan fordeler udgifterne sig

gerne var det en helt ny måde at se kristendommen på og for andre en genopdagelse. Mange af kursusdelta-gerne har været trofaste og glade for kurset, og mon ikke vi tilbyder dette kursus igen til januar 2010?

Kirkeskole

Som afslutning på foråret tilbyder vi kirkeskole. Denne gang et forløb over 4 aftener, som har præg af højskole. Det er vor sognepræst Roar Lavik, der giver oplæg om to centrale temaer i Johannes evangeliet. Dette handler om, hvordan Jesus mødte mennesker i netop deres situation, og hvordan Je-sus selv præsenterer sig gennem de 7 »jeg er« ord. Her er rum for, at nysger-rige kan blive udfordret i liv og tanke, samt en god udrustning til mange af de kommende gudstjenester og deres tekster. Velkommen.

Hvis nogen har interesse i at se nær-mere på regnskabet, så ligger det til gennemsyn på kirkekontoret i kontorets åbningstid.

Nyt fra menighedsrådetgenerelt? Hovedparten går til løn af 6 fastansatte. Det svarer til 38% af de samlede udgifter, selv om præsternes løn ikke indgår i vort regnskab. En tilsvarende del, 37%, er gået til vedligeholdelse og drift af kirke, kirke-gård, kontorer og præstegård. Det er her restaktiviteterne fra minirenoveringen indgår. Herunder indgår også en udgift til istandsættelse af konfirmandstuen. Det resterende fordeler sig med 14% til renter og afdrag, 7% i administration og 4% til aktiviteter, der tilbydes ved siden af de gudstjenestelige handlinger. Hovedparten af kirkens udgifter er mere eller mindre bundne. Men de 4 %, som går til aktiviteter, har vi egen frihed over. Det er her, vi finansierer vort kirkeblad, koncerter, kurser og foredrag. I dette forår har kirken, i et samarbejde med 2 af byens kirkelige organisationer, tilbudt to introdukti-onskurser i kristendom. Der har været et mindre formiddagshold og et større aftenhold, som gennem 10 uger har fulgt »kristendomskursus.dk«. Et kur-sus som giver god plads til fællesskab, oplæg og debat. For nogle af delta-

Årsregnskab 2008 for Græsted kirkekasse

DRIFTSRAMMENUdbetalingerLønKirkelige aktiviteterAdministrationPræstegårdKirke, menighedslokaler, boligerKirkegårdUdbetalinger i alt

Indbetalinger i alt

Driftsrammen i alt

ANLÆGSRAMMENAnlægsarbejderLåneydelserOpsparinger

Anlægsrammen i alt

Drifts- og anlægsrammen i alt

KIRKELIG LIGNINGKirkelig ligningStiftslånFinansiering i altBevægelser på kassebeholdningenKassebeholdning primoKassebeholdning ultimo

Regnskab 2008 2.038.659 222.168 381.785 346.048 286.668 319.043 3.594.371

792.324

2.802.047

1.009.064 759.277 -

1.768.341

4.570.388

3.643.500 521.307 4.164.807 (405.581) 552.756 147.175

Budget 2008

2.053.200 325.565 298.035 305.530 280.100 365.500

3.627.930

659.111

2.968.819

363.000 311.700 -

674.700

3.643.519

3.643.519

3.643.519 - 650.605 650.605

Regnskab 2007

2.013.970 254.515 286.158 265.880 262.130 220.110

3.302.763

832.066

2.470.697

2.374.846 335.814 25.000

2.735.660

5.206.357

3.878.200 1.230.308 5.108.508 (97.849) 650.605 552.756

Kirkeblad nr 2 - 2009 C.indd 3 10/05/09 23:35:19

Det sker i Græsted – frivilligt kirkeligt arbejde

Side 4

FDF Børnenes møder afholdes hver tirsdag i FDF’s hus, Skrænten, Skovsminde-parken 7. www.fdf.dk/graested Puslinge og Tumlinge (børn fra bh.klasse til 2. klasse) samles kl. 17.30 - 19.00Pilte (3.-4. klasse) mødes kl. 19.00 - 20.30. Væbnere (5. - 6. klasse), og Senior-væbnere (7. klasse) kl. 19.00 - 21.00 Nærmere oplysninger hos Frank Mogensen, tlf. 4839 3110

De grønne SpejdereKFUM og K i GræstedHolder til i Kulsvierhytten, Skovsminde-parken 5. Flere oplysninger hos Henning Hassing, Nyvej 20, 3230 Græsted, tlf 4839 2395

Luthersk MissionsforeningMårumvej 21, Græsted.www.lm-graested.dkLuthersk Mission er en lægmandsbevæ-gelse indenfor den danske folkekirke. Alle møder er offentlige og enhver er hjertelig velkommen. Ved de fleste møder bydes på en kop kaffe, saftevand e.lign.Oasen, 8 - 13 år hver mandag kl. 19.00. Kontaktperson Jacob Aagaard, 4871 8183LMU, torsdags- og søndagsfællesskab. Se www.graested-lmu.dk. Fredagsmøder, anden fredag i hver måned kl. 14.30. Kontaktperson Dorte Have Petersen, 4839 1998Søndagsmøder, hver søndag kl. 15.00 eller 19.00. Kontaktperson Niels Henrik Mathiesen, 4839 3118

SeniorkredsenHenvender sig til alle ældre i sognet. Møderne afholdes i GLIMT, Græsted Hovedgade 34B, sidste fredag i måne-den kl. 14.30 - 16.30. Kontakt: Knud Andreasen, 4839 1333 og Bendt Nielsen, 4839 1625

KFUM’s SoldatermissionKontakt: Grethe Rasmussen, 4839 1181

KLF/Kirke & MedierGræsted – Esrum – Helsinge www.klf.dkKontaktperson Birgit Larsen, 4831 8318

Indre Mission Græsted Hovedgade 34B, GLIMT www.indremission-graested.dkFormålet er at forkynde det kristne budskab. Det sker gennem møder, sangaftner, familieaftner, bibelkredse, lejre, ungdomsmøder og klubber for børn, juniorer og teenagere.Møder for alle. Tirsdage kl. 19.30. Første fredag i måneden kl. 19.00 med børnepasning.»Klub dig og mig« fra 5 år til 2. klasse, hver onsdag kl. 16.30 - 17.45Juniorklubben, fra 3. til 6. klasse, hver mandag kl. 19.00 - 20.30Teenklubben: »Check it out« fra 7. klasse til 9. klasse, hver onsdag kl. 19.30-21.00Indre Missions Unge, fra 15 år, hver torsdag kl. 19.30Bibelkredse mødes i private hjem.Alle arrangementer er offentlige. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand Niels Hørlück, 4839 4646 eller missionær Søren Skovenborg, 4836 1717

Græsted Gospelkor Koret har øveaften hver mandag kl. 19.30 - 21.00 på Græsted Skole – indgang inde i skolegården, skråt overfor BLIK. Kontaktperson Jacob Leinum, 4814 2212

Græsted Kirkes KorDer er stadig plads til flere i koret, som øver hver torsdag kl. 16.00 i konfirmand-stuen, Græsted Hovedgade 6C, og også herre-stemmer er meget velkomne. Kontaktperson Susanne Clod Pedersen, 4826 5900

Programmer for de forskellige foreninger ligger i våbenhuset.

Aktivitets-kalender for Græsted Kirke

28. maj Kirkeskole: Johannes evangeliet 2. juni Kirkekoncert 4. juni Kirkeskole: Johannes evangeliet 5. juni Lørdagsdåb 11. juni Kirkeskole: Johannes evangeliet 18. juni Kirkeskole: Johannes evangeliet 21. juni Udflugt til Galleri Emmaus 24. juni Menighedsrådsmøde 16. juli Kirkekoncert 5. aug. Kirkekoncert 22. aug. Græsted Børnedage: gudstjeneste 23. aug. Kirkekaffe i præstegårdshaven 26. aug. Menighedsrådsmøde

Kirkeblad nr 2 - 2009 C.indd 4 10/05/09 23:35:19

2. pinsedag Gudstjeneste på Søborg Slotsruinden 1. juni kl. 10.30. Fællesgudstje-neste for sognene i Græsted-Gilleleje området.

Side 5

Gudstjenester i Græsted kirke

KirkeskoleUndervisning i tekster fra Johannes evangeliet ved sognepræst Roar Lavikfølgende torsdage: 28/5, 4/6, 11/6 og 18/6, hver aften kl. 19-21.Sted: Konfirmandstuen, Græsted Hovedgade 6C.

Udflugt til Galleri Emmaus i RingstedSøndag den 21. juni. Efter højmessen fylder vi bilerne op og kører en tur til Galleri Emmaus, et galleri for kirkelig kunst, som hører til på et gods udenfor Ringsted. Rundvisning ved galleri-in-dehaver Grethe Olsen. Kirketjener Ma-rianne Rygh er tilknyttet galleriet som udøvende kunstner, og deltager i turen. Madkurven nydes i godsets park eller i den hyggelige portnerbolig. Mangler du kørelejlighed eller har du ledige pladser i bilen, så kontakt Ole Backer Mogen-sen, som koordinerer kørslen.

KonfirmandindskrivningFor konfirmander i år 2010Græsted 8B: tirsdag den 9. juni kl. 19.00 (Roar Lavik)Græsted 8A: onsdag den 3. juni kl. 18.00 (Ole Backer Mogensen)Alme skole 8: onsdag den 3. juni kl. 20.00 (Ole Backer Mogensen)Sted: Konfirmandstuen, Græsted Hovedgade 6C.

Skovsmindecenteret Gudstjenester for ældre torsdage i lige uger kl. 14.30:11. juni, 25. juni, 6. aug, 20. aug. Juli måned ingen gudstjenester.

Græsted BørnedageKirken er igen at finde på Græsted Børnedage.Gudstjeneste i teltet lørdag den 22. aug. kl. 10.00.

Kirkekaffe i Præste-gårdshaven i GræstedSøndag den 23. august mødes vi traditionen tro til kirkekaffe i Præste-gårdshaven efter højmessen. Vi sør-ger for kage og drikkevarer. Medbring evt. ekstra stole eller tæpper.

Juni

1. kl. 10:30 Fællesgudstjeneste, Søborg Slotsruin, 2. Pinsedag, Johs.3,16-21 7. kl. 09:00 Tina Buchwald Trinitatis, Johs. 3,1-15 14. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen 1.s.e.trin., Luk.16,19-31, familiegudstjeneste 21. kl. 10:00 Roar Lavik 2.s.e.trin, Luk.14,16-24 28. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen 3.s.e.trin., Luk.15,1-10

Juli

5. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen 4.s.e.trin., Luk.6,36-42 12. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen 5.s.e.trin., Luk.5,1-11 19. kl. 09:00 Tina Buchwald 6.s.e.trin., Matt.5,20-26 26. kl. 10:00 Roar Lavik 7.s.e.trin., Luk.19,1-10

August

2. kl. 10:00 Roar Lavik 8.s.e.trin., Matt.7,15-21 9. kl. 14:00 Ole Backer Mogensen 9.s.e.trin., Luk.16,1-9 16. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen 10.s.e.trin., Luk.19,41-48 23. kl. 10:00 Ole Backer Mogensen 11.s.e.trin., Luk.18,9-14 30. kl. 10:00 Roar Lavik 12.s.e.trin., Mark.7,31-37

MorgenkaffeEfter morgengudstjenester kl. 9.00 inviteres til kaffe og rundstykker i Konfirmandstuen: 7. juni.

Børnetræf ved Græsted kirkeMødes søndag fra kl. 9.45 i konfirmandstuen.Børnetræf holder sommerferie i skolernes ferie. Oplysninger ved Lise Bernhard, tlf. 4839 1838.

KirkebilRing på tlf. 4830 3030 søndag mor-gen og bliv hentet ved døren. Kirkebilen kan benyttes til alle guds-tjenester af beboere i Græsted sogn.

Kirkeblad nr 2 - 2009 C.indd 5 10/05/09 23:35:20

Side 6

Set og sket i Græsted

Sogneindsamlingen

Familiegudstjenesten Græsted Gospel Festival 2009

Kirkevandringen Skærtorsdag

Kirkeblad nr 2 - 2009 C.indd 6 10/05/09 23:35:21

PræsterSognepræst (kbf.) Ole Backer Mogensen, Græsted præstegård, Græsted Hovedgade 6B, 3230 Græsted. Træffes tirsdag til fredag kl. 10 - 11, og ellers efter aftale på tlf. 4839 1057 eller e-post: [email protected]

SognepræstRoar Lavik, Maarum præstegård, Skovvej 13, 3230 Græsted. Træffes tirsdag og onsdag kl. 17.30 - 18.30 og fredag kl. 12 - 13 på tlf. 4879 4263. Træffes torsdag kl. 9.30 - 10.30 på Græsted Stationsvej 11, tlf. 4839 1757e-post: [email protected]

MedarbejdereKordegn og kirkesangerOda Frederiksentlf. privat: 4871 2085e-post: [email protected]

KirkegårdslederBjarne Olsentlf. privat: 4839 1931

OrganistSusanne Clod Pedersen tlf. privat: 4826 5900

KirketjenerMarianne RyghTræffes tirsdag-fredag kl. 10 - 13 på tlf. 2134 4521

Kirkekontor ogkirkegårdskontorGræsted Stationsvej 1Atlf. 4839 2489 fax. 4839 1365KordegnMandag-onsdag og fredag kl. 9 - 13 samt onsdag kl. 16 - 18KirkegårdslederMandag–fredag kl. 11 - 12e-post: [email protected]

MENIGHEDSRÅDETFormandSteen Anker RasmussenKløvervej 6tlf. 3918 1018e-post: [email protected]

Side 7

FødslerAnmeldes på kirkekontoret senest ti dage efter barnets fødsel. Man medbrin-ger forældres dåbs- eller navneattester, sammen med fødselsanmeldelsen. Ugifte skal udfylde en omsorgs– og an-svarserklæring.

BarnedåbAnmeldes på kirkekontoret eller til en af præsterne i god tid, før man ønsker sit barn døbt. Inden dåben har man en sam-tale med den præst, der foretager dåben. Lørdagsdåb: 6. juni kl. 11.

DødsfaldPårørende kan lade bedemanden ordne de første aftaler. Man kan også hen-vende sig til en af præsterne eller til kirkekontoret.

VielserMan henvender sig på kirkekontoret. Fra kommunen skal man rekvirere en prøvelses-attest.

NavneændringFormularer og information kan fås på følgende hjemmesider:www.personregistrering.dkwww.familiestyrelsen.dkwww.km.dk/borgerportal

Kirkelig vejviser

Kirkebladets udgiver: Græsted MenighedsrådRedaktion: Ole Backer Mogensen (ansvh.), Peter Bernhard, Dan SkovGrafisk formgivning: Pedersen & PedersenBidrag til kirkebladet: reg 1577 konto 8994196Redaktionen modtager gerne respons, ideer og forslag til kommende kirkeblad. Deadline for næste nummer er 1. august 2009.

Sommerkoncerter i Græsted KirkeKor koncertTirsdag den 2 juni kl. 19.30 Korkoncert med Græsted Kirkes kor og Concentus-koret, Gilleleje

Middelalderensemblet AlbaTorsdag den 16. juli kl. 20.00 er der koncert med det meget efterspurgte middel-alderensemble ALBA, sang, kantele, fløjter og slagtøj. I programmet »Stemmer fra middelalderen« portrætterer ALBA middelalderens mennesker gennem musik, breve, rejsebeskrivelser, legender og historier. En spirituel rejse gennem Hildegard von Bingens mytiske univers, Minnesangernes Tyskland, Decamerons Italien og den gryende renæssances Italien.

TYSTOnsdag den 5. august kl. 20.00 er der koncert med TYST, som spiller kendte salmer og sange i nye smukke jazzarrangementer. Musikken er præget af den nordiske jazz og den specielle stemning, der ofte findes i skandinavisk musik. En koncert med TYST er en mulighed for at møde de kendte salmer og sange på en ny måde og opdage, hvordan de gamle melodier og tekster får nyt liv gennem harmoniske jazz-arrangementer. Vokal, saxofon, bas, trommer, klaver.

Græsted Gospel Festival 2009

Kirkeblad nr 2 - 2009 C.indd 7 10/05/09 23:35:22

:: Af Roar Lavik

Netop nu befinder jeg mig på Cypern, Middelhavets tredjestørste ø. Mit pro-jekt går ud på at følge i de fodspor, Paulus har efterladt på sine missions-rejser. Cypern blev besøgt af Paulus på den første missionsrejse.

I synagogen i Salamis

Det er forekomsten af kobber, der på græsk hedder kypros, som har givet navn til øen. I førkristen tid dyrkede man de græske guder på Cypern, bl.a. frugt-barhedsgudinden Afrodite. Allerede i år 45 ankom apostelen Paulus ledsaget af Barnabas, en græsk jøde til øen. De var blevet udsendt af de kristne i Antiokia i Syrien på en missionsrejse, som kom til at vare i to år. Skibet lagde til i Salamis, hvor Barnabas var født. Det var en af Cyperns største havnebyer med 120.000 indbyggere, amfiteater, Zeus-tempel, m.v. Det var typisk for Paulus, at han først opsøgte synagogen og forkyndte evangeliet dér. Paulus og Barnabas fulgte også denne praksis her. Ofte re-sulterede det i, at Paulus blev smidt ud af synagogen. Men derefter forsøgte han i stedet for at henvende sig til andre mennesker i byen, f.eks. på byens torv. Paulus og Barnabas forkyndte evangeliet overalt på Cypern. De har vandret igen-nem en varieret natur: stepper, bjerge og frugtbare jordområder – fra øst til vest.

Prisen var høj

Til sidst nåede Paulus og Barnabas til Pafos. Dette område er det smukkeste

på Cypern og har en fantastisk natur. Men det var angiveligt her, apostelen Paulus blev bundet til en søjle og pisket 39 gange. Den såkaldte »Paulus søjle« er en marterpæl, der minder os om den romerske piskning, som ikke blot Jesus, men også Paulus blev udsat for. Ti år senere fortæller Paulus, at han har fået pisk i alt tre gange (2 Kor 11,25).

Det var prisen værd

Selv om romerne i første omgang ikke ville vide af Paulus og Barnabas, sendte den romerske statholder, Sergius Paulus, senere bud efter dem, fordi han ønskede at høre Guds ord. Imidlertid var der en jøde, som hed Barjesus, der var trold-mand. Han modarbejdede Paulus med det formål at forhindre statholderen i at blive troende. Da blev Paulus vred og sagde: »Nu skal Herrens hånd ramme dig, så du bliver blind og for en tid ikke kan se solen!« (Apg 13,11) Barjesus blev blind i samme nu og begyndte at famle efter en, som kunne lede ham ved hånden. Den romerske statholder derimod blev dybt forundret over dette mirakel og konverte-

rede til kristendommen. På det tidspunkt var der endnu ingen kirke på Cypern, men det blev startskuddet, og modtage-ligheden for evangeliet voksede. Allerede i oldkirken blev der bygget en domkirke på dette sted, og stort set gennem alle år har der ligget forskellige kirker.

Barnabas døde på Cypern

Paulus kom aldrig tilbage til Cypern, men Barnabas vendte sammen med Markus tilbage til Cypern fire år senere, nemlig i år 49 (Apg 15,39). Barnabas fik organiseret de kristne på øen, og forestod opførelsen af den første kristne kirke på øen. Det var også Barnabas og Markus, der bispeviede Lazarus – ham, som Jesus havde opvakt fra de døde i Bethania, og som gik omkring som et levende mirakel – og netop derfor blev fordrevet til Cypern. Barnabas blev imidlertid forfulgt af jøderne, og ifølge traditionen stenede de ham til døde i Salamis år 75. Dermed blev også Barnabas en af de apostle, der led martyrdøden. Men kirken vok-sede og voksede. Kristendommen sejrede på Cypern i 300-tallet – ligesom i det øvrige Romerrige – og fra dette tidspunkt regnes Cypern for at være kristen. I Salamis findes der to kæmpestore basilikaer fra det 4. og 6. årh. – jo, der har været en stor menighed gennem flere hundrede år. Jeg har gået rundt i de gamle ruiner i Salamis en hel dag i et område på 5 kvadratkilometer. Det er nu det vigtigste arkæologiske område på Cypern. Det er underligt at tænke på, hvor høj en pris, der er blevet betalt for evangeliets udbredelse – men det er stadig prisen værd!

Med Paulus på Cypern

Side 8Kirkebladet

Græsted Sogn

Paulus søjlen«, hvor Paulus blev pisket.

Kirkeblad nr 2 - 2009 C.indd 8 10/05/09 23:35:22