8
Vinter 2012 2013 24. årgang Nr. 89 http://vilslev-hunderup.dk Elisabeth fra Sierra Leone. Møde hende ved International gudstjeneste i Vilslev 19. februar kl. 19.00 Forsidebilledet: Gospelgudstjeneste med konfirmander og juniorer i Vilslev kirke den 28. okto- ber kl. 17.30. Side 2. Status, DEBAT. Henrik Kirkegaard: Farvel til folkekirken. side 3: Hunde- rup-siden, side 4: DEBAT fortsat. Biskoppens svar, side 5: Tale til miniafslutning i Hunderup kirke, side 6: Salmemaraton, side 7: Vilslev-siden, side 8: Huskekalender, statistik og annoncer. Glædelig jul

Kirkebladet december - januar - februar 2012-2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Kirkebladet december - januar - februar 2012-2013

1

Vinter 2012 –2013 24. årgang Nr. 89

http://vilslev-hunderup.dk

Elisabeth fra Sierra Leone. Møde hende ved International gudstjeneste i Vilslev 19. februar kl. 19.00

Forsidebilledet: Gospelgudstjeneste med konfirmander og juniorer i Vilslev kirke den 28. okto-ber kl. 17.30. Side 2. Status, DEBAT. Henrik Kirkegaard: Farvel til folkekirken. side 3: Hunde-rup-siden, side 4: DEBAT fortsat. Biskoppens svar, side 5: Tale til miniafslutning i Hunderup kirke, side 6: Salmemaraton, side 7: Vilslev-siden, side 8: Huskekalender, statistik og annoncer.

Glædelig jul

Page 2: Kirkebladet december - januar - februar 2012-2013

2

S T A T U S Jeg holder af sprog, ikke mindst italiensk. Jeg ople-vede fornylig noget forunderligt:

Jeg skulle på italiensk beskrive hvad det vil sige at være landsbypræst. En flod af vidunderlige ord, som chiesa, battesimo og cresimandi vældede pludselig ud af min mund plus en overvældende lyst til at tale spro-get fremfor at skrive og læse det.

Jeg forklarede om kirkebøger, om fødsel og død, om sorg og glæde, om besøgstjeneste og mødevirksom-hed, undervisning på mange niveauer, prædikenfor-beredelse, gudstjenester og hellige handlinger, men også om hvad der sker i præstegården, om de mange der kommer og går og hvor vigtigt det er for lands-byfolks velbefindende, at man kan se, der er lys i præstegården.

Undervejs spurgte jeg mig selv: Gør du det og det godt nok? Vi er jo alle under lup, må konstant un-derkaste os den ulidelige evaluering, selv provster og biskopper, ja sågar den enkelte menighed. Er der god kirkegang eller er der ikke? Får vi noget for pengene eller kunne vi lige så godt pakke ned og lukke ”butikken”?

Vi hører jo om kirkelukninger, om udmeldelser, dog fortrinsvis i de store byer, mange flere i år end tidli-gere. Der er forskellige bud på hvorfor, lige fra ”jeg kommer aldrig i kirken alligevel,” forargelsen over udsigten til bøssevielser, krisetider med deraf følgen-de sparetrang, eller shoppemani, hvor den ene religi-on kan være lige så god som den anden. De kloge synes at være enige om at udmeldelserne i høj grad skyldes at mange i dag ikke ønsker at være bundet op på fællesskab, fordi det på den ene eller anden måde forpligter og lige nøjagtigt det gider man ikke. Jeg ved ikke hvad der er mest bedrøveligt, men gid det aldrig kommer så vidt hos os., for det ville være landsbyens død. Landsbyen lever jo netop af fælles-skabet., ikke i tvangspræget forstand, men et skaben-de fællesskab, hvor den enkelte har blik for betyd-ningen af og glæden ved at være med til at løfte i flok.

Der er sket en udskiftning i menighedsrådet, som der jo gør fra tid til en anden. Det er der ingen grund til at være utilfreds med. Jeg tror på, at de ny menighedsråd i Vilslev og Hunderup bliver lige så dedikerede og velfungerende som de afgående har været. For stammen er tilbage og den har vist sig at være livskraftig; fra den kan vi forvente at de friske skud næres og sætter blade og blomster.

Status hos os her ved overgangen til det nye kirkeår er, at evangeliet bliver forkyndt på mange måder, og det er nok det der skal til i dag. Jeg synes vi, altså præst og menighedsråd, er blevet meget bedre til at fange signaler, opspore behov og realisere visioner.

Man kan notere det på interessen for de nye tiltag, og på antallet af kirkegængere.

Inden længe står julen for døren. For nogen en tid præget af ensomhed og depression. Her må enhver yde sit for at hanke op i sin næste. Skulle vi føle os ubrugelige og idéforladte, så må vi søge trøst i bør-nenes glæde og lade os inspirere af den for at julen kan blive en glædelig fest for os alle.

Arendse Dyssel

D E B A T: Farvel til folkekirken Da jeg i juni kom til vores sognepræst for at melde mig ud af folkekirken, bad hun mig om kort at ridse min bevæggrund op her i kirkebladet. Det er med stort vemod og blandede følelser, at jeg ser mig nødsaget til at melde mig ud af folkekir-ken. Jeg har trods alt været medlem i 35 år. Og jeg har jævnligt gjort brug af kirken. Da jeg har tre mindre børn, har vi søgt de kirker hvor der var plads til os som børnefamilie, med bør-nekirke, og hvor der var nyere rytmiske sange kom-bineret med en sand forkyndelse af hele bibelens budskab. Folkekirken har gennem generationer stået på et solidt grundlag, gennem ritualer og bekendelses-skrifter. Alligevel er den manglende troværdighed til enkeltstående præster og biskopper gentagne gan-ge blevet synlig for mig. Her tænker jeg blandt andet på Grosbøll-sagen, der handlede om en præst der forholdt sig kritisk til bekendelsesgrundlaget, idet han ikke troede på en styrende og opretholdende Gud. Han troede ikke på bibelens Gudsbillede overhovedet. Han mente det var ligegyldigt ligeså vores trosbeken-delse og et evigt liv, som jeg har læst det. Siden sidste folketingsvalg har vi fået en kirkemini-ster der hvirvler støvet rundt i folkekirken. På mange områder er det sundt at forholde sig kritisk til hvorfor mange kirker i dag står næsten tomme i Danmark. Men vi har også en kirkeminister der ved lov har tilføjet et vielsesritual for homoseksuelle. Jeg vil gerne præcisere at bøsser og lesbiske er ligeså elsket og villet af Gud, som alle andre mennesker. Men Guds velsignelse af et ægteskab mellem to af samme køn er set med mine øjne, ikke foreneligt med bibelen. Når vores kirkeminister lovgiver om et sådant ritual, og et flertal af biskopperne derpå ud-former et ritual, vægter de tidens krav højere end Guds lov. Og her mener jeg folkekirken er helt på afveje. Når der således tages skridt på skridt væk fra det Fortsættes side 4

Page 3: Kirkebladet december - januar - februar 2012-2013

3

Vagtskifte i menighedsrådet

Hunderup Sogn har fået nyt menighedsråd. Inger Marie Smidt Andersen og Ole Jæger har begge valgt at stoppe efter at de i gennem 8 år har ydet en stor indsats i menighedsrådet. Beg-ge har bidraget meget positivt til et konstruktivt arbejde og samarbejde, med bevidsthed om de vigtige opgaver et menighedsråd i fællesskab har forpligtet sig på at arbejde for. Først og fremmest i forhold til menighedens liv og vækst, som altid er i fokus, men også ved drift af kirke og kirkegård.

Som Arendse skrev, da de trådte ind i menig-hedsrådet ”arbejdet omfatter mange slags opga-ver og områder, der både udfordrer og overra-sker”. Udfordringerne er taget op, og der gen-nemført mange tiltag og projekter. I forhold til menighedens liv og vækst er det største børne-projektet ”Dus med din kirke”. På drift og an-lægssiden ja, der er sket meget så som nyt var-meanlæg i kirken og nyt graverhus. Vi har haft et godt fællesskab og samarbejde i menigheds-rådet, som jeg er taknemmelig for. Flere har vist interesse for menighedsrådsarbej-det, og vi har fået et nyt menighedsråd som fra 1. søndag i advent ser således ud: Lena Randrup (formand), Mette Fredslund (næstformand), Jan Skovsgaard Christensen (kirkeværge), Anette Bjerrum Jørgensen (kasserer) og Mette Bjerg-mark (kontaktperson og sekretær). Henning Sørensen og Lone Lindberg er suppleanter. Jeg ser frem til samarbejdet i det nye menighedsråd, som er klar til at tage fat og møde både udfor-dringer og overraskelser.

Lena Randrup

GUDSTJENSTER 02. december, 1. sø. i advent kl. 09.30 09. december, 2. sø. i adv.Luciaoptog kl. 16.00 11. december: Kirke for de små kl. 09.30 16. december, 3. søndag i advent De 9 læsninger m.Decemberkoret kl. 09.30 21. december, skolens juleafslutning kl. 10.00 23. december, 4. søndag i advent ingen 24. december, Juleaften* Indsamling kl. 14.30 25. december, Juledag kl. 09.30 26. december, 2. juledag ingen 30. december, Julesøndag ingen 01. januar, Nytårsdag UMI*** kl.16.00 **Indsamling, Godt nytår i tårnrummet 06. januar, H3K søndag ingen 13. januar, 1. søndag e. H3K kl. 11.00 20. januar, si. søndag e. H3K kl. 11.00 27. januar, Septuagesima søndag kl. 09.30 03. februar, Seksagesima søndag kl. 11.00 10. februar, Fastelavn: Børneoptog kl. 14.00 17. februar, 1. søndag i fasten kl. 09.30 19. februar International g. i Vilslev k. kl. 19.00 24. februar, 2. søndag i fasten ingen * Indsamling til Hjemløse, Kirkens Korshær **Ulrik Maarup Iversen *** Indsamling til Dansk Bibelselskab

Navne og telefoner Form. Lena Randrup [email protected] 75173097 Graver Lone Bruun 29824752 Organist Dorte Grangård Olesen 75453009 Sognepræst A. Dyssel [email protected] 75431059 http://vilslev-hunderup.dk

Ferie Sognepræsten er bortrejst 27. december til 7. januar 2013. Embedet varetages af sognepræst Ulrik Maarup Iversen Tlf. 75435034

Page 4: Kirkebladet december - januar - februar 2012-2013

4

Fortsat fra side 2 bibelske grundlag, bliver der set med mine øjne brug for at starte en ny sandt evangelisk lu-thersk kirke i Danmark. Derfor har jeg meldt mig ind i Bramming frimenighed. Det er et svar på hvad jeg søger af gudstjenestefællesskab. Jeg skal ikke gøre mig bedre end andre. Slet ikke. Jeg ser bare et folkekirkemedlemskab som et samtykke til dets grundlag og ritualer. Og nu kan jeg desværre ikke være med mere. Jeg synes det er ærgerligt at folkekirken skal være så rummelig, så jeg ikke føler der er plads til mig. Jeg er bekymret for folkekirkens fremtid som kirke i Danmark. Jeg kan desværre ikke være med mere. Henrik Kirkegaard

Alsbrovej 3

BISKOPPENS SVAR Der er i folkekirken mange forskellige holdninger til homoseksualitet. Nogle mener, at kirken ikke bør medvirke ved velsignelse eller indgåelse af ægteskab mellem homoseksuelle, fordi noget sådant efter de-res mening strider imod det kristne evangelium. An-dre mener, at det samme evangelium forpligter os til at velsigne og indstifte ægteskab imellem homosek-suelle. Nu har folkekirken fået fire ritualer, som vi kan bru-ge ved bryllupper. To ritualer for vielse og velsignel-se for par af forskelligt køn og to for par af samme køn. Det har ikke været nogen nem proces, for ud over de forskellige holdninger til homoseksualitet har det også været meget svært for både ukirkelige og kirkelige danskere at skelne mellem Velsignelse af homoseksuelt samliv Vielse af et par der lever i registreret partnerskab Ligestilling mellem ægteskab og registreret partner-skab. Som én af de otte biskopper, der har underskrevet de to ritualforslag til vielse/velsignelse af par af sam-me køn mener jeg, at et homoseksuelt menneske skal kunne modtage Guds velsignelse til at leve i et

parforhold med åben pande, og uden skam over for mennesker eller over for Gud. Deri er jeg uenig med Henrik Kirkegaard, i hans måde at tolke Bibelens tekster på, idet vægten i Jesu ord ikke ligger på sek-sualiteten men på det liv, vi giver hinanden og det ansvar vi tager overfor hinanden. Jeg er også uenig med Henrik Kirkegaard i, at indfø-relsen af ritualerne for vielse/velsignelse af homo-seksuelle skal medføre udmeldelse. Det folkekirkeli-ge fællesskab bør kunne rumme disse forskellige holdninger, som det siges i art. 7 i Den Augsburgske Bekendelse, som er vores evangelisk- lutherske kir-kes helt særlige bekendelsesgrundlag: ”Ligeledes lærer de, at der bestandigt vil forblive én, hellig kirke. Men kirken er de helliges forsamling, i hvilken evange-liet læres rent og sakramenterne forvaltes ret. Og til kirkens sande enhed er det nok at være enig om evangeliets lære og om sakramenternes forvaltning…”. Med ”evangeliets lære” og ”sakramenternes forvalt-ning” menes forkyndelsen af retfærdiggørelsen ved tro alene, og forvaltningen af dåben og nadveren som nådemidler. Op igennem kirkens lange historie er der talrige ek-sempler på, at man har fundet løsninger på spørgs-mål, hvorom der herskede teologisk uenighed. Jeg håber, at vi sammen finder en hverdag nu, hvor vi kan beskæftige os med forkyndelse og formidling af evangeliet i stedet for at strides om emner der iflg. Confessio Augustana art. 7. ikke bør være kirkesplit-tende. Mange venlige hilsener Elisabeth Dons Christensen, biskop

Page 5: Kirkebladet december - januar - februar 2012-2013

5

Kristuskrans – det er en bedekrans man kan have om håndledet. I får den med hjem i dag. Den kan hjælpe jer med at bede til Gud. I får også et fint lille kors, lavet i Afrika af børn.

Guldperlen i bedekransen symboliserer Gud, perlemorsperlerne den der bærer bedekransen og de hemmeligheder vi hver især har lov at have. De hvide perler symboliserer dåb og op-standelse, den brune fristelserne som møder os, den blå himlen, hvorfra alt god kommer, de røde den kærlighed, vi modtager og giver vide-re. Ind imellem alle disse perler har vi stilheds-perlerne. Men den sorte, der symboliserer død og sorg, er også med. Derfor måtte vi også en tur på kirkegården for at tale om død og begravelse, og hvordan ritua-ler kan hjælpe os i glæde og sorg.

Alle som er i kirke i dag har set jeres flotte dø-befonte, da de gik ind i kirken. Nej, hvor I puk-lede med dem. Ja, I var så optagede, at der knapt nok var tid til andet i flere timer. Døbe-fonten skal minde jer om, at dengang I blev døbt, sagde Gud: Du er mit barn og jeg vil være din himmelske far. Du kan altid trygt komme til mig.

Den sidste dag var vi på tur. Vi så de 4 hvide mænd i Hjerting, fuldkommen ens, som kloner. De kigger ud over havet – det er fremtidsper-spektivet. Mon kunstneren – Svend Wiig Han-sen – vil fortælle os, at vi skal være som dem? Fuldkommen ens? – Det tror jeg ikke. Vorherre vil tværtimod sige: Pas på med det. Vær dig selv! – Gud elsker dig og vil tage imod dig som du er.

Arendse Dyssel

Tale til Minikonfirmanderne i Hunderup kirke 28. oktober 2012

Minikonfirmanderne bad fadervor for det lille dåbsbarn

Kære minier I dag afslutter vi et koncentreret kursus. Det har været dejligt at lære jer at kende og I har været både ivrige og flittige. Jeg tror ikke I har kedet jer et øjeblik og det har jeg heller ik-ke. Jeg har fortalt jer bibelhistorie, og jeg har kun-net se, I tænkte over hvad I hørte. I stillede også nogle gode spørgsmål.

I har lært at Bibelen ikke er en historiebog eller en biologibog; den er heller ikke en poesibog. Bibelen er en stor fortælling om hvordan Gud taler til os og pålægger os opgaver og ansvar og omsorg for hinanden, og hvordan vi reagerer på Guds tale. I regelen lidt trægt eller måske ligefrem afvisende, men Gud er alligevel med os, barmhjertig og tålmodig som en kærlig far og mor, der stoler på, at vi før eller siden vil komme til fornuft. Vi kan ikke være i tvivl om, at Gud elsker os.

Vi så tegnefilm sammen, 2 x 20 minutter og hele verdenshistorien var fortalt fra ”The Big Bang” til månelandingen. Fortællingen om Gud og mennesker og det vi opfatter som historie og udvikling er nøje for-bundet med hinanden. Vi gik på opdagelse i kirkerummet, som fortæl-ler om slægter før os. Om mægtige og om fatti-ge folk. Allerede den første dag lavede vi en

Page 6: Kirkebladet december - januar - februar 2012-2013

6

Vi mødes hver anden uge, i lige uger, på for-skellige ugedage. Kan man ikke komme hver gang, må man komme, når man kan. Alle gene-rationer er velkomne.

Der er tale om et samarbejde mellem domprovstiets præster og organister samt kor-sister. Man mødes på skift i provstiets forskelli-ge kirker altid kl. 17-18.

Formålet er mangesidigt: at genskabe et syngende folk at opleve de fine kirkerum og forskellige orgler at forny bekendtskabet med gamle og salmer at opnå fortrolighed med de nye at synge af karsken bælg at få hilst på hinanden over en kop kaffe. AD

SALMEMARATON i RIBE DOMPROVSTI

Maraton forbinder vi med sport, nærmere be-tegnet løb, gerne et løb som rigtigt mange delta-ger i. Men oprindelsen er en by, Marathon, be-liggende ca. 40 km fra Athen. Legenden om maratonløbet fortæller, at da græ-kerne i krigen mod perserne i år 490 f.Kr. uven-tet vandt, blev budbringeren Pheidippides sendt i løb hele den lange vej til Athen for at forkynde det glade budskab. Han nåede lige at udbryde: Vi sejrede, inden han faldt om, død af udmattel-se. Det er vist nok en historie man opfandt, i forbindelse med lanceringen af de første mo-derne Olympiske Lege i Grækenland, i 1896. Maraton er foruden at være en oldgræsk by, og et løb også ensbetydende med en præstation ud over det sædvanlige. For nogle år siden gen-nemførte vi lokalt en bibelmaraton med ca. 20 deltagere. Man tilmeldte sig og en sluttet kreds mødtes således på en valgt ugedag. Vi læste om-kring 100 sider fra gang til gang. Læsningen var krydret med små oplæg og diskussion. Vi arbej-dede stødt og vedholdende, med den disciplin som man finder hos sportsmænd. Vi præsterede noget, syntes vi. Nu skal vi så tage fat på en salmemaraton og det er ikke bare et lokalt projekt, det er sogne-overskridende. 16 af domprovstiets kirker del-tager. Til forskel fra Bibelmaraton kræver sal-memaraton hverken tilmelding eller forberedel-se af deltagerne. Kun sangglæde. Det er et fol-keligt, vi kunne også sige et kulturelt projekt. For dem der har tid, vil det være en præstation at kunne sige: Tro det eller ej, jeg har gennem-sunget hele salmebogen. Men mindre kan også gøre det.

SALMEMARATON KOM OG SYNG MED

Lige uger kl. 17-18 med indlagt kaffepause

uge 2 onsdag d. 9/1 Domkirken uge 4 onsdag d. 23/1 Skt. Ansgar kirke uge 6 torsdag d. 7/2 Vilslev kirke uge 8 onsdag d. 20/2 Kalvslund kirke uge 10 tirsdag d. 5/3 Darum kirke uge 12 onsdag d. 20/3 Sct. Catharinæ kirke uge 14 fredag d. 5/4 Gørding kirke uge 16 torsdag d. 18/4 Vejrup kirke uge 18 tirsdag d. 30/4 Jernved kirke uge 20 onsdag d. 15/5 Hviding kirke uge 22 mandag d. 27/5 Vester Nykirke uge 24 tirsdag d. 11/6 Hunderup kirke

Har du brug for kørsel: Kontakt menigheds-rådet. Samkørsel bør altid kunne organiseres.

Page 7: Kirkebladet december - januar - februar 2012-2013

7

FORMANDEN HAR ORDET Den 2.december rinder kirkeåret ud og et nyt begynder. Det at 2012 går op med 4 betyder, at menighedsrådet starter på en ny valgperiode. Her i Vilslev er der udskiftning på to pladser ud af fem. Karl Johan Bendorff går ud efter 12 år og Lis-beth Lund efter 4 år i rådet. De har det til fæl-les, at de har holdt gennemsnitsalderen nede. De har hver især ydet en stor indsats, som kir-kelivet har haft gavn af. At samarbejde med de to har været meget positivt i dagligdagen. Så hermed tak for hver jeres indsats, den er mere end godkendt. Vi har heldigvis to nye, der har sagt ja til at træ-de ind i menighedsrådet. Det er Lone Rasmus-sen fra Jedsted og Henrik Jensen fra Vilslev. At være folkevalgt i menighedsrådet er en stor ud-fordring med mange forskellige opgaver.. Jeg ønsker hermed de to nye medlemmer vel-kommen til arbejdet, som nu og i fremtiden skal bæres af lyst til at se ske.

Holger B. Lauridsen

GUDSTJENSTER

02. december, 1. sø. i advent kl. 11.00 09. december, 2. sø. i adv.Luciaoptog kl. 16.00 10. december: Kirke for de små kl. 10.00 16. december, 3. søndag i advent De 9 læsninger m.Decemberkoret kl. 11.00 23. december, 4. søndag i advent ingen 21. december, skolens juleafslutning kl. 09.00 24. december, Juleaften, indsamling* kl. 16.00 25. december, Juledag kl. 11.00 26. december, 2. juledag, UMI** kl. 11.00 30. december, Julesøndag, UMI kl. 14.30 01. januar, Nytårsdag ingen 06. januar, H3K søndag UMI kl..11.00 13. januar, 1. søndag e. H3K ingen 20. januar, konfirmand-gudstj. kl. 14.00 27. januar, Septuagesima søndag kl. 11.00 03. februar, Seksagesima søndag kl. 09.30 10. februar, Fastelavn: Børneoptog ingen 17. februar, 1. søndag i fasten kl. 11.00 19. februar International gudstjeneste kl. 19.00 med gæst fra Sierra Leone og Skalakoret 24. februar, 2. søndag i fasten kl. 11.00 * Indsamling til hjemløse+Dansk Bibelselskab ** Ulrik Maarup Iversen

Navne og telefoner Formand Holger B. Lauridsen 75431105 Kirkeværge Else Maria Olesen 75431462 Organist Dorte Grangård Olesen 75433009 Graver Jørn Th. Friis, mobil 51260290 Sognepræst A.Dyssel [email protected] 75431059

Ferie Sognepræsten er bortrejst 27. december til 7. januar 2013. Embedet varetages af sognepræst Ulrik Maarup Iversen Tlf. 75435034

Page 8: Kirkebladet december - januar - februar 2012-2013

8

HUSKEKALENDER STATISTIK fra Allehelgen 2011 til d. 12. november 2012 Hunderup Vilslev Indbyggere/i folkekirken 755/693 682/629 Gudstjenester 50 50 Liturgiske gudstjenester 3 3 Familiegudstjenester 4 5 Børnegudstjenester 4 6 Konfirmandgudstjenester 2 3 Stillegudstjenester, fælles 1 0 Salmesangsaftener, fælles 0 2 Babysalmesang, fælles 0 8 Højskolesangbogsaftener,fælles 0 9 Kirkekoncerter, fælles 3 1 Fødte 10 4 Døbte 9 8 Konfirmerede 8 14 Vielser/velsignelser 1 1 Begravelser 4 6 Kirkegængere* 2031 2725 Altergæster 308 216 Kirkegangsprocent 5% 6,6% Besøgende til koncert, turisme 238 355 *Antal personer der har deltaget i alm. gudstje-nester samt kirkelige handlinger.

Syng julen ind i Hunderup kirke torsdag den 6. december kl.19.30 Vi får besøg af Bramming Mandskor

Møde om Sverigestur for juniorer tirsdag den 15. januar kl. 19. 5. klasses elever fra Vilslev og Hunderup og deres forældre inviteres til møde i samlingssalen ved Hunderup hal. Brev udsendes.

Babysalmesang i Vilslev kirke foråret 2013: uge 6, 7, 8 og 9 Velkommen fire torsdage i februar kl. 10. Der udsendes folder og brev.

Indskrivning til konfirmand 2013-2014 Dette års konfirmander forestår gudstjenesten i Hunderup kirke 3. marts kl. 11. Herefter er der indskrivning af det ny hold i konfirmandstuen.

Damekomsammen i Præstegården tirsdag den 5. marts kl. 14 –16.30 Invitation udsendes som vanligt.

Kirkebladet redigeres af sognepræsten, udgives af menighedsrådene. Opsætning og digitalprint v/ Kopi & Print, Bramming - www.kxp.dk

DU ER VELKOMMEN Bog-Cafe, hvor vi samles, og gennemgår en bog, som vi har læst og forberedt hjemme. Det bliver til seks-otte bøger om året.; der er ca. 1 måned til at læse en bog. Vi samles ofte en eftermiddag i et hjem, fra kl. 14.30 til 17.00. Ved oktober sammenkomsten havde vi læst Henrik Pontoppidans Lykke-Per. En fantastisk bog, der trods sin alder stadig er læsevær-dig og aktuel. Næste møde er d. 28.november kl. 14.30 i Vilslev præstegård, hvor Dagdriverbanden bliver gennemgået, forfatter: J. Steinbeck. Desuden Et Juleeventyr af Charles Dickens.

Første mødedato i det nye år er mandag den 28. januar kl. 14.30. Alle er velkomne og der er altid noget interessant at tage med sig. Det er vores sog-nepræst, Arendse Dyssel der leder sammenkomsten.

Inger Bruun Nielsen

Velkommen til julekoncert For 3. år i træk holdes i år mellem-jul-koncert med lokale unge musikere i Hunderup Kirke. I år kommer 2mands-bandet Sympathetic, som vi oplevede ved Landsbyfesten. Bandet bevæger sig i easy listening genren, hvor behagelige temaer, fængende popmelodier og ram-mende tekster er i centrum. De to unge guitarspillende sangere hedder Asger Buur Jensen og Nicolas Vejrup Mathiessen. Tag jeres unge julegæster med i kirken 3. juledag kl. 19.30 og nyd at få stresset af oven på juledagene. Koncerten er i to afdelinger - i alt en lille time med rødvinsdrik/ sodavand i pausen. Mette Fredslund