KK 03-2011

Nr. 3 • 9. februar 2011Nr. 3 • 9. februar 2011

TONER MUSIKKEN UD SOM SKOLEFAG?TONER MUSIKKEN UD SOM SKOLEFAG?

FLERKULTUREL MUSIKUNDERVISNINGFLERKULTUREL MUSIKUNDERVISNING

PLANER FOR AMAGERSKOLERNEPLANER FOR AMAGERSKOLERNE

K Ø B E N H A V N SK Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L EK O M M U N E S K O L E

INDHOLD

0202 Musikfaget og musiklærernes foreningFaget udsultes og forsømmes mange steder, men musiklærernes faglige forening blomstrer.

1010BUF manipulerer med talleneLærerne skal undervise mere, men BUF’s regnemetoder ligner vildledning af politikerne.

Kommentar:Om tosprogede – myter eller virkelighed?

1414

Lærerne: Hvorfor nedlægge Gerbrandskolen?Amagerskolerne: Vi anbefaler alle en fælles model 4. Borgmesteren: Visioner og faglige muligheder.Borgermøde: Stor vrede mod BUF.

Debat26263232Faglig kommentarNår billigst er bedst.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/SEssen 226000 Kolding

Forside:Bjarne List Nissen er musiklærer på Utterslev Skole, medlem af Musiklærerforeningens bestyrelse og til-lige komponist. Han har netop udgivet en bog med børnesange og arrangerer kurser for at løfte det faglige niveau for faget. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 7. februarDeadline KK 4: fredag 18. februar, se ovenfor

2222 Svar:Vi er enige omdet meste.2323

BR-kommentarSæt lærerne fri.2525

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

EPE

TER

GARD

E

PETE

R GA

RDE

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

STRUKTURPLAN FOR AMAGERSKOLERNE

KK NR. 6

5. APRIL 2011

104. ÅRGANG

Nytteværdi synes snart at være den eneste valuta, der kan veksles til

minutter og lektioner i folkeskolen, mens eksistensværdi gennem de senere år har været udsat for en voldsom deva-luering. Udviklingen afspejler sig i den underprioritering, der løbende foregår af de musisk-kreative fag, selv om folke-skolelovens paragraf 1, der gerne beteg-nes som overordnet de følgende, præci-serer, at folkeskolens opgave blandt an-det er at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse, giver dem lyst til at lære mere og som fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er ikke svært at placere billekunst og musik i den ramme, men sværere er det at spore dem i den skemalagte tid.

Musik, der optræder i 1.-6. klasse med en enkelt eller to ugentlige timer, er klemt af nyttefag med PISA-fokus, og alene timetallet sikrer, at der ikke er plads til at sprede mange frø til elevens alsidige personlige udvikling. På nogle skoler er der engagerede musiklærere, der trods de utaknemmelige betingelser får indført eleverne i musikkens faglig-hed og udtryksformer, og frivillig kor-sang har også en vis udbredelse. Men som en musiklærer siger, ’tykke børn fylder snart det hele’ – med henvisning til at den medvind idræt har haft de se-nere år frem for alt skyldes et stigende antal børns vægtproblemer og hele kost- og sundhedsdiskussionen, side 2. Den opleves nemlig som en overordnet dags-orden, fordi den kan koste samfundsud-gifter, og faget får derfor høj nytteværdi.

Glæden ved at lytte, forstå og udøve musik gælder det enkelte menneskes ek-sistens, og det får han eller hun stort set lov til selv at ligge og rode med, også selv om enhver ved, at mennesker i en ung alder skal indføres og guides for selv at kunne tage over. Eleverne skal både have kundskaber og lære at bruge øjne og ører.

pg

SIDSTE VERS?LEDER BUF SNYDER

Ingen var vist i tvivl om, at her var der tale om en nærdemokratisk fællesop-

gave, da de gik hjem efter mødet i septem-ber, hvor BUF med borgmester og direk-tør i spidsen fremlagde planerne om en ny skolestruktur på Amager. BUF invite-rede aktivt til, at skolerne fremkom med alternative modeller, for alt var åbent in-den for den ramme, at et seriøst forslag skulle imødekomme behovet for to nye spor med en maksimal udgiftsramme på 80 mio. kroner. Forældre og lærere har siden arbejdet ihærdigt på en model 4, der opfylder kravene og fremlagt den som en fælles løsning, der bakkes massivt op af alle fire skoler og tillige KLF. Til stor undren har BUF kun tre dage efter høringsfristen uden videre dialog fejet den af bordet som økonomisk urealistisk og kvalitets-mæssigt utilfredsstillende, side 14-21. Samme dag inviterede BUF til åbent borgermøde, hvor dagsordenen var at fremlægge tendenser i høringssvarene,men sådan gik det ikke. Væk var både dagsorden og tendenser – på mødet fremlagde BUF i stedet sin egen på for-hånd politisk aftalte model – skolernes model 4 var bare yt. Det var den blandt andet, fordi BUF forudser, at om et par år er der brug for endnu to spor. Det kan model 2 med overbygningsskolen rumme, men det kan skolernes model 4 ikke. Med andre ord har BUF inviteret skolebestyrelserne til et par måneders modelarbejde under falske forudsætninger – rent snyd. Når BUF kræver kvalitet af andre, må man forvente det samme af BUF. Derfor er det stærkt bekymrende, at BUF i sin overbygningsmodel kun afsætter urealis-tiske 7 millioner til at omdanne Højde-vangens ikke alt for hippe bygning til en, som det hedder, superspændende og til-trækkende udskoling for omkring 700 elever i 7.-9. klasse. Alle bag model 4 må med rette føle sig snydt – også med denne discountløsning.

pg

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011

TONER MUSIKKEN UDSOM SKOLEFAG?

AF PETER GARDE

M usik er presset som fag i skolen. En ny rapport fra

DPU viser, at det går støt og ro-ligt ned ad bakke for faget. Der bli-ver færre og færre timer. Som re-gel er timetallet så lavt, som det kan være. Det strækker sig kun op til 6. klasse, men nogle skoler til-byder som et lille plaster på såret frivillig korsang og valgfag i musik.

Musiklokalerne er ofte uindby-dende og uegnede til formålet, mens faget andre steder har fået bedre forhold – som regel fordi der har været entusiastiske musik-lærere til at presse og skubbe.

Vi har spurgt Bjarne List Nissen, der er musiklærer på Utterslev Skole og medlem af Musiklærer-foreningens bestyrelse, om musik-ken er ved at tone helt ud af sko-len?

– Nej, det er den ikke, men tyk-ke børn fylder snart det hele! Idræt er blevet et meget stort fag godt hjulpet på vej af hele sundhedsde-batten.

– I øjeblikket får musik ikke den samme opmærksomhed, selv om mange børn går med musik i ørerne en stor del af dagen. Og der findes mennesker, der mener,

at musik slet ikke bør være et sko-lefag – men hvorfor skal idræt så?

Andre forsøger at presse mere status ind i musikfaget ved at gøre det til prøvefag, som regeringen gjorde det i forbindelse med sit re-formforslag, men det er en udven-dig manøvre, der ikke forbedrer musikundervisningen, og musik-lærerne har da også frabedt sig den hjælp.

– Faget har brug for flere timer. Undersøgelser viser, at hvis man fordobler timetallet fra én til to, så firedobles elevernes udbytte af un-dervisningen.

– Hvis børn ikke lærer at beskæf-tige sig med musik, får de i hvert fald et kedeligere liv – de får ikke lært glæden at kende ved at ud-trykke sig gennem musik, og de får heller ikke den inspiration, som en spændende undervisning kan give dem, fastslår Bjarne List Nis-sen, der bifalder, at nogle børn går til ekstra musikundervisning eller korsang i forskellige sammenhæn-ge – men:

– Det er jo netop skolens opga-ve at sørge for, at alle børn møder musikken og sangen – også dem der aldrig ville opsøge den af egen

Timetallet er i bund. Stadigt færre børn får lejlighed til at udtrykke sig gennem musik og korsang, og opleve den glæde der ligger i det. Tykke børn fylder snart det hele.

drift. Somme tider skal mennesker hjælpes på vej.

– Der mangler meget. Timetal-let er i bund, mulighederne for sammenspil er små og på lærerud-dannelsen er musik også under stærkt pres, nogle uddannelsesste-der tilbyder slet ikke faget.

FRUGTBART MUSIKMILJØPå Utterslev Skole har Bjarne otte musiktimer i indskolingen og til inspiration flere velspillende kolle-ger – blandt andre Anders Jacob-sen der to gange har vundet Spil Dansk-konkurrencen om den bed-ste nye børnesang og som sidste år fik udgivet ’Univers på vers’ med egne melodier og tekster.

Skolen har et velkørende lærer-band, der blandt andet spiller til fælles morgensang for hele skolen og fremmødte forældre den første ugedag i måneden.

– Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne dyrke det at optræde me-re både af børn og lærere. Jeg sy-nes, lærere optræder for lidt. De må gerne fylde mere, og børnene kan godt lide det – det inspirerer dem, siger Bjarne List Nissen. ■

MERE MUSIK I FOLKESKOLEN

Bjarne List Nissen har udfor-met en ansøgning om støtte til et korprojekt i form af en film på fire minutter – se den på: www.sowhatcopenhagen.com/bjarne

”Når børnene arbejder med mu-sik, bevæger de sig, og den bevæ-gelse går både udad og indad. Når musikken taler til dem, får de lyst til at hoppe og danse, og når musikken taler til dem indad, så udtrykker de dybe følelser.”

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 9. FEBRUAR 2011 3

inspiration. Inspirationen kommer dels fra selve kursusindholdet og i høj grad også fra det netværk, som man bliver en del af. Måske møder lærerne et par kolleger og får ideer til at lave noget sammen og få diskuteret faget. På den må-de bliver man bedre.

– På Amager har de fx et net-værk og et samarbejde på korom-rådet, hvor de blandt andet har la-vet afslutningskorværker i Amager Bio. I Vanløse har de også gang i en del.

– Personligt har jeg en målsæt-ning om, at der skal laves netværk i alle skoledistrikter, siger Bjarne, der mener, at det er svært at etable-re samlende traditioner i Køben-havn, fordi byen er så stor – må-ske er det nemmere i en lille kom-mune.

KURSER PÅ SANKT ANNÆBjarne List Nissen fremhæver samarbejdet med Sankt Annæ som udbytterigt for både elever og lærere. Syng Sammen-dagen kal-der han en udvidet morgensang – mere end 300 børn er med i kon-certsalen og synger de sange, de forinden har øvet på skolen.

Men særligt fremhæver Bjarne korlederkurset, fordi lærere fra di-striktsskolerne overværer, hvordan kolleger på kommunens særlige sang- og musikskole underviser deres elever.

– Det er praksislæring og helt anderledes, end de kurser jeg el-lers har været med på. Først de-monstrerer en lærer, hvordan han arbejder med fx hørelære i en 3. klasse, og efter det er der efterbe-handling. Næste indslag er måske en 4. klasse med en anden lærer, og det er sjovt, fordi så ser vi en anden måde at gøre det på. Sam-tidig får kursisterne illustreret, hvordan man bygger ovenpå, så de

Medlemstallet i Musiklærerforeningen stiger parallelt med flere kurser og arrangementer, fortæller Bjarne List Nissen, lærer, musiker og komponist.

MUSIKLÆRERFORENINGENTILBYDER FAGLIG UDVIKLING

De fleste faglige foreninger har de senere år oplevet et fald i

medlemstallet. Nogle har simpelt-hen nedlagt sig selv af mangel på interesserede fagfæller. Sådan er det ikke i Musiklærerforeningen.

– Som noget ganske usædvan-ligt for en faglig forening er vores medlemstal stigende. Vi mærker det sådan, at jo flere arrangemen-ter og kurser vi laver, desto flere lærere melder sig ind i foreningen, fortæller Bjarne List Nissen, der er musiklærer på Utterslev Skole og medlem af Musiklærerforeningens bestyrelse.

– Sidste år lavede vi et meget stort stompstævne i Nørrebrohal-len, en Syng Sammen-dag på Sankt Annæ med deltagelse af flere sko-ler fra hele byen, et korstævne med elever og lærere, hvori der indgik et korlederkursus, og ende-lig Spil Dansk-dagen på Hovedba-negården, og der var stor deltagel-se ved arrangementerne.

– Vores mål er at løfte det fagli-ge niveau for faget. Vi spørger vo-res medlemmer, hvad vi kan gøre for at højne musikundervisningen i Københavns Kommune, og vi op-lever en opblomstring og en øget

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

De arrangerer kurser og store musikprojekter, og musiklærerne strømmer til foreningen, mens faget udsultes i skoler og på uddannelser.


kan opleve progressionen. – Formen er spændende, for el-

lers kan en kursusdag nemt blive et foredrag med efterfølgende dis-kussion. Nej, her er børnene helt inde i kurset.

– På korlederkurserne har der været 10-20 lærere med hver gang, og nu kommer der et nyt til for-året. Deltagerne er typisk nye folk og nogle gengangere, der vil have mere. Opgaven er at udbrede kend-skabet til kurset, for lærerne skal jo vide, at det eksisterer for, at de tilmelder sig, siger Bjarne og un-derstreger, at Musiklærerforenin-gens medlemmer kan deltage gra-tis, mens det koster et beskedent beløb for andre.

– Fra nogle skoler har der været to-tre lærere sammen på kurset, når skolen har valgt at satse på sang.

FÅ MIDLER I OMLØBBjarne List Nissen beklager, at BUF er så tilbageholdende med at arrangere kurser og andre projek-ter for musiklærerne.

– På længere sigt håber jeg, at vi kan få adgang til nogle midler fra kommunen. Den kunne jo få os til at gøre arbejdet med at udbyde

kurserne. Som det er nu, er vi af-hængige af tilskud udefra – fx i forbindelse med kordagene fra DR, siger Bjarne, der oplever, at skolerne ikke har råd til at være med, hvis de fx skal betale 1.000 kroner for, at 50 børn deltager.

Bjarne fortæller, at i øjeblikket består tilbuddene udefra af ’Le-vende Musik i Skolen’, en organi-sation med hovedsæde i Aarhus, der udbyder skolekoncerter, og ’huskunstnerordningen’ hvor en musiker kommer ud og undervi-ser børnene.

– Huskunstnerne etablerer en skabende proces i et undervis-ningsforløb, hvor eleverne fx syn-ger sammen i en gruppe med led-sagelse af musikerne. Vi har des-uden haft ’Sangerdyst fra kyst til kyst’, men den lukker nu, dels af mangel på midler, dels på grund af svigtende interesse, siger Bjarne List Nissen og fastslår, at det er nødvendigt at finde udveje for fa-get og dets lærere. ■

Yderligere oplysning om foreningen og dens aktiviteter – send mail til [email protected]

Hele Nørrebrohallen var fuld af udøvende musikere ved stomp-koncerten.

Det er ikke kun undervisning på Utterslev Skole og arbejde

i Musiklærerforeningen, der opta-ger Bjarne List Nissen. Han arbej-der også som komponist og har netop udgivet ni nye morgenfriske sange i bogform og på cd med tit-len ’Go’ morgen giraffer’.

De rimede, fortællende og ind-holdsrige tekster kommer vidt om-kring i børnenes, skolens og dyre-nes verden: ’Go’ morgen giraffer, ta’ pletterne på, for nu skal I op og i skole’.

Der er også små fine blik ind i hverdagslivet på travle morgener under hjemlige himmelstrøg: ’Jeg ved det kære lærer, ja jeg kom for sent i går, mit morgenhår det strit-ter, og jeg lugter som et får...’

Melodierne kan man kun blive i godt humør af, og som morgen-sange må de give en god start på dagen. De er komponeret i varie-rede genrer fra grand prix-pop til soul, ballade og vuggende rap.

BEVÆGELSE I BØRNE-MUSIKKENFor at skærpe interessen for sang i skolen mener Bjarne List, at der trods den solide sangtradition og-så er brug for fornyelse:

– Vi er nødt til at tænke på en ny måde. Sange fra 1950erne fyl-der stadig meget. Der er gode san-ge, men siden dengang er der ikke lavet meget nyt henvendt til børn, der kommer på højde med Bern-hard Christensens melodier og Halfdan Rasmussens tekster.

– Det, jeg prøver nu, er at tage børnemusikken et andet sted hen og give den en ny klang med den sødme og energi, som børn gerne vil have, fortæller Bjarne, der tidli-gere mest lavede avantgarde kom-positionsmusik, en slags billedmu-sik, men som gennem sit arbejde er kommet tæt på børnemusikken.


– I dag laver jeg noget, der må-ske er mere poppet, som minder om det, børn hører, men jeg skri-ver det til børn. Jeg synes, at der mangler musik, der er skrevet til børn – med en ny lyd. Det har væ-ret det vigtigste for mig i de num-re, jeg er kommet med i den nye sangbog.

Med ny lyd mener Bjarne fx, at computer og anden teknik præger arbejdet i lydstudiet og det resul-tat, der kommer ud på cd’en.

– Det er en lidt udefinérbar nu-tidspuls. I min nye sangbog er der både et soul- og et disco-inspireret nummer, men også et der minder om munkekor. Sangene kommer vidt omkring og rummer alligevel noget af nutidens puls i sig.

MUSIKKENS BILLEDER SKABER TEKSTENNår Bjarne List laver sine sange, starter han med musikken, senere lægger han teksten ind.

– Jeg tænker ikke på, at jeg laver børnemusik, for det er ikke mu-sikken, der gør det til børnemusik, det er snarere teksten. Det er de billeder, musikken skaber, som be-stemmer tekstens indhold. Desuden tænker jeg naturligvis på, hvad der kan være interessant for børn.

– I forbindelse med en af melo-dierne i sangbogen havde jeg først en forestilling om, at den foregik på Grønland. Men den kom altså i den sidste ende til at udspille sig på en savanne om morgenen – al-le sangene fortæller en historie om

Bjarne List Nissen har skrevet tekst og musik til ni nye børnesange med fortællende indholdsrige tekster og varierede musikalske genrer.

’Go’ morgen giraffer’, ni morgenfriske sange, tekst og musik: Bjarne List Nissen, 44 sider + cd, Forlaget Dansk Sang,www.dansksang.dkSangene kan høres på www. myspace.com/gomorgengiraffer

en morgen et sted på jorden – for-eksempel: ’Nattens sorte katte løber rundt og fanger mus, mens det bli-ver lyst derude, synger de en blues’ – og det gør de godt.

DET FØRSTE YAMAHABjarne List Nissens personlige færd i musikkens verden tog sin positive start i folkeskolen, hvor han var glad for timerne, men det var i ungdomsklubben, den tog fart. Her havde han sunget lidt, men så stod vennerne og mangle-de en pianist i band’et, og så var det bare med at komme i gang.

– Det skete kort før, jeg fyldte 18 år, så jeg fik penge til fødsels-dagen, så jeg kunne købe mit før-ste Yamaha DX7 keyboard.

Seminarietiden var også en in-spiration, ikke mindst fordi der var adskillige, der var meget opta-gede af at spille, og der var rig lej-lighed til sammenspil. ■

LÆRER OG KOMPONISTFra kompositionsmusik til børnesange med en ny tids puls. Interessen blev vakt i folkeskolen, udviklet i klubben, videre-ført på seminariet og professionaliseret som lærer.

AF PETER GARDE

RUNE

JOHA

NSEN


løb i flere forskellige klasser på fire københavnske gymnasier i et to-årigt udviklingsprojekt finansieret af Egmont Fonden. Materialet ud-kommer i bog-, net- og videoform med titlen ’På tværs af musik’ til foråret.

Metoden er udviklet til gymna-sieundervisning, men dele af den kan også sagtens bruges i folke-skolen, mener Eva Fock. Udgangs-punktet for undervisningsforløbe-ne er et snit på tværs af stilarter el-ler kulturer.

– Det gælder om at finde veje gennem alverdens musik på tværs af kulturer og samtidig etablere en ramme, der kan binde eksempler-ne sammen. Herved bliver mang-foldigheden ikke målet i sig selv, men det bærende princip, hvilket er en vigtig forskel, siger hun.

Eva Fock har fx i et undervis-ningsforløb taget udgangspunkt i, hvordan man synger forskelligt rundt om i verden.

– Ved at flytte perspektivet fra de vestlige traditioner ud til hele verden med dens uendeligt mange sangtraditioner ser eleverne, hvor-dan det, vi umiddelbart oplever som ’universelt’, kun bør betragtes som ’lokalt’. Overalt har menne-sker fundet deres helt egen måde at synge på. Det understøtter den grundlæggende idé med projektet, som er at skabe et bredere og mere nuanceret verdenssyn gennem et mere rummeligt læringsrum, siger Eva Fock.

TVÆRFAGLIGE FORLØBUndervisningsmetoden kan også bruges til at nedbryde faggrænser og lave tværfaglige forløb. Eva Fock har blandt andet udviklet et forløb, som inddrager både fysik, håndværk og æstetik samtidig med, at det inddrager forskellige kulturer.

FLERKULTURELMUSIKUNDERVISNINGÅBNER ELEVERNES VERDEN

Hvordan synger man i forskel-lige kulturer, og hvilken rolle

har musik i bryllupsritualer over hele verden?

Det er nogle af de spørgsmål, som musiketnolog Eva Focks ny-udviklede undervisningsforløb ta-ger udgangspunkt i. Hun har ud-viklet og afprøvet en undervis-ningsmetode, der fokuserer på mangfoldigheden i verden frem for kun at repræsentere Vesten.

– Formålet har været at skabe et bedre musikfag rent fagligt, men også på et andet plan.

– Vi har lavet en skabelon til en undervisningsmetode, som ikke marginaliserer nogen, men skaber et læringsrum, hvor alle har mu-lighed for at deltage uden at have en forud defineret plads. Og jeg vil vove den påstand, at det virker, siger hun.

Hendes undervisningsforløb har vist sig i højere grad at inddrage elever med indvandrerbaggrund, som pludselig tog nye initiativer i timerne.

– Når stof fra ’deres egne’ regio-ner indgik sammen med musik fra andre kulturer, nyt og gammel, klassisk og populært, hvor elever-ne kunne vælge at bruge det eller lade være, engagerede de tospro-gede elever sig aktivt.

– Mest glade var de for at bidra-ge i analyserne med viden hjem-mefra, når de ikke hermed blev pålagt en holdning eller en histo-rie, siger Eva Fock.

MANGFOLDIGHED SOM DET BÆRENDE PRINCIPI samarbejde med blandt andre musiklærere har Eva Fock har af-prøvet konkrete undervisningsfor-

Musiketnolog Eva Fock har skabt en ny type musik-undervisning, der fokuserer på tværsnit i musikgenrer fra forskellige kulturer. Det skaber ligeværd mellem elever med forskellige baggrunde, og får dem til at slå ørerne ud for verden. Metoden kan også give inspiration til at inddrage flere kulturer i andre fag. Udsyn kan give indsigt, mener hun.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI


Konkret skulle eleverne intro-duceres til forskellige måder at frembringe lyd på, hvor fysikken blev brugt som forklaringsramme for klang, lydstyrke, tonehøjde og varighed. Eleverne fik vist, hvor-dan denne opgave blev løst rundt om i verden, hvorefter de selv skulle lave enkle instrumentkon-struktioner og diskutere brugen af musik og æstetik.

I et andet forløb sammenlignede eleverne bryllupsritualer over hele verden i forhold til musikkens rol-le, men også i forhold til ritualer og fortællinger, så også historie, religion og filosofi blev inddraget.

Den nye form for musikunder-visning kræver en hel del af lærer-ne, fordi man blandt andet skal bruge tid på at finde tværsnittene på tværs af kulturer. Til gengæld oplevede Eva Fock, at både elever og lærere fik flyttet grænsen for, hvordan musik kan lyde, og fik en forståelse af mønstre som går på tværs af forskellige kulturer.

– Det, der kom ud af det, var en lydhørhed for musiks mangfoldig-hed. Nogle af genrerne repræsen-terede de lande eller kulturer, som de tosprogede elever stammer fra, men det handlede ikke om det.

– Det sætter alle eleverne i stand til at byde ind som uvidende og vidende samtidig med, at alle går derfra med større ører – og der-med store hoveder til at ville ver-den, siger hun.

UD AF FOLKLORISTISK BÅSEva Fock har tidligere lavet et større forskningsprojekt om mu-sikbrug hos unge danskere med indvandrerbaggrund. Den viste, at de store musikkulturer i Mellem-østen og de arabiske lande generelt ikke inddrages i undervisningen med mindre en musicerende far en sjælden gang kommer forbi, el-

ler en elev opfordres til at tage musik med fra forældrenes reol.

– Ikke meget tyder på, at der er sket de store ændringer siden, me-ner Eva Fock. Hendes nyudviklede tilgang til musikfaget skal gøre op med, at mangfoldighed i musik-undervisningen baseres på elever med indvandrerbaggrund.

– Forældrenes musik er ofte tra-ditionel musik ’hjemmefra’, men de unge er jo vokset op i Dan-mark, og som unge identificerer de sig ikke nødvendigvis med for-ældrenes musik. Det kan jo godt være, at de meget bedre kan lide amerikansk popmusik.

– Hvis de skal tage musik med fra deres forældres hjemlande, kommer de til at repræsentere no-get, som de ikke repræsenterer, si-ger Eva Fock.

Hendes interviews med nydan-ske unge viste da også, at de ikke

selv brød sig om de roller, som de fik, når de skulle repræsentere de-res indvandrerbaggrund. En af de unge sagde fx:

– Det hele er blevet så – lad os kramme, lad os høre hinandens musik, lad os komme hinanden ved. Jeg ville føle mig enormt adrg,hvis jeg skulle sige: ’Nu skal vi hø-re tyrkisk musik, for nu skal vi komme hinanden ved’.

– I musikundervisningen er det fedt at høre forskellig slags musik. Det er det, musikundervisning burde gå ud på. Vi skal ikke høre tyrkisk musik, bare fordi der er to tyrkere i klassen.

FOKUS PÅ FAGLIGHED SKABER LIGEVÆRDEva Fock mener, at det er afgøren-de, at det er læreren, der står for at sikre mangfoldigheden i undervis-ningen, så den tages alvorligt. Be-

– I musikundervisningen er det fedt at høre forskellig slags musik. Det er det, musikundervisning burde gå ud på. Vi skal ikke høre tyrkisk musik, bare fordi der er to tyrkere i klassen, siger musiketnolog Eva Fock.


grundelsen skal være musikfaglig-heden og ikke elevsammensæt-ningen i klassen.

Musikkulturerne fra lande som Tyrkiet, Marokko og Pakistan om-fatter nemlig kunstmusik fra store og markante kulturer som den in-diske, persiske, osmanniske, by-zantinske, andalusiske og arabiske.

– Det er alle kulturer, som bur-de berettige til selvstændig omtale i undervisningen, fordi de hører eller har hørt til nogle af verdens store kulturer, både hvad angår kunstmusikken i historisk perspek-tiv og populærmusikken i dag.

– Ud fra de kriterier bliver det sandsynligvis ikke indvandrernes musik som primært inddrages, men en anden musik fra de sam-me områder, siger Eva Fock.

Det er ikke, fordi Eva Fock me-ner, at eleverne ikke må bidrage med deres erfaringer og musik fra deres forældres hjemlande. Det skal bare være ud fra samme ud-gangspunkt, som når etnisk dan-ske elever bidrager til undervis-ningen.

– Det skal være en personlig sag, ligesom når en jazzfreak blandt eleverne fint kan komme med op-læg om jazzmusik, uden at hele jazzhistorien hviler på hans eller hendes skuldre, siger Eva Fock.

Hvis mangfoldigheden kun re-præsenteres af forældrenes musik, mavedans til en skolefest og ama-tørmusikere, der spiller folkemu-sik, kan det være et problem i be-stræbelserne på at skabe ligeværd mellem eleverne, mener hun.

– En sammenligning som altid hedder folkemusik fra de andre lande og kunst- eller populærmu-sik fra vores kultur, kan være med-virkende til grundlæggende skæv-heder, som fastholder afstanden mellem ’os’ og ’de andre’. Det er vigtigt, at børnene oplever kvalitet

på lige fod, både genre- og niveau-mæssigt, siger Eva Fock.

SVÆRE VILKÅR FOR MUSIK-LÆRERNEUndervisningsministeriet stiller i folkeskoleloven krav til, at musik-undervisningen skal fremme ele-vernes forståelse af både dansk og udenlandsk musiktradition, men de gør det ikke let for lærerne at indfri kravene, mener Eva Fock. Læreruddannelserne er nemlig slet ikke gearet til at klæde dem på til at undervise i ikke-vestlig mu-sik. De har ikke nogen formuleret politik på området, samtidig med at musikundervisningen er ramt af nedskæringer.

– Mange musiklærere på lærer-uddannelserne er blevet fyret. Dem, der er tilbage, gør hvad de kan, men de er ikke skolet i det. Mu-sikundervisningen er i forvejen vestligt domineret, og når faget så også er økonomisk presset, er der ikke råd til at tage gæstelærere ind, siger hun.

Samtidig findes der næsten ikke noget undervisningsmateriale på dansk, som kunne give lærerne mulighed for selv at gå i gang. Derfor har Eva Fock for nogle år tilbage selv skrevet en lærebog på dansk om musik fra Tyrkiet, Paki-stan, Marokko – og Danmark.

INSPIRATION TIL MANGFOL-DIGHED I ANDRE FAGDet nye udviklingsprojekt har ikke kun handlet om at sammenligne vores musik med musik fra andre kulturer, fortæller Eva Fock.

– Det har handlet om at se det hele lidt fra oven. Det kan sam-menlignes med at flyve ud i rum-met og se på jorden: Der er mange ting at se i det nye perspektiv, og intet er som før, når man kommer hjem igen, siger hun.

Eva Fock mener også, at meto-den med at finde tværsnit på tværs af kulturer kan overføres til anden undervisning.

– Det forhold, at udsyn til ver-den begrænses til meget små fag samtidig med, at dansk syn kom-mer til at fylde så meget, margina-liserer elever med indvandrerbag-grund. Det bliver tydeligt, at de ik-ke er en del af den danske historie.

– Hvis vi skal give dem en chan-ce for at føle sig velkomne, må vi skabe en undervisning, der ind-drager forskellige kulturer på lige vilkår. Det vil skabe ligeværd sam-tidig med, at det vil give alle ele-verne en forståelse for den fantas-tiske verden.

– Det kunne fx være skægt, hvis man kaldte det fag, hvor man ana-lyserer litteratur for ’litteratur’ i stedet for ’dansk’ og underviste ef-ter en verdenskanon i stedet for en national kanon.

– Vi skal selvfølgelig lære både dansk kultur og sang i skolen, men derfor kan man godt lære det an-det også. Man kan godt begge de-le. Udsyn kan give indsigt, siger Eva Fock. ■

’På tværs af musik’, bog, netmate-riale, konkrete forløb og videoek-sempler, af Eva Fock, Forlaget Vil-helm Hansen, udkommer til foråret.

FRA MUSIKFAGETS FORMÅLSPA-RAGRAF STK. 3, FOLKESKOLEN

”…undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i det historis-ke perspektiv”.


www.skolebogmessen.dkKøb billet og tilmeld dig de mange gratis foredrag på

SkolebogmessenRoskilde Kongres- ogIdrætscenteronsdag d. 9. og torsdag d. 10. marts ,begge dage kl. 9-17


SOM MAN SPØRGER, FÅR MAN SVAR

Det er politisk besluttet, at de københavnske lærere skal

undervise mere. Men er beslut-ningen truffet på et seriøst grund-lag, eller er der tale om ren mani-pulation?

Børne- og Ungdomsudvalget tiltrådte 26. januar en indstilling fra forvaltningen om, at der fra 1.

august 2012 og med helårsvirk-ning fra 2013 skal spares 35 mio. kr. på skolernes budgetter ved, at den enkelte lærer i gennemsnit skal undervise 5-6 minutter mere om dagen. Beslutningen blev taget på baggrund af en meget tendenti-øs og mangelfuld indstilling, hvori det blandt andet påstås, at lærerne

kun underviser i 33,8 pct. af den samlede arbejdstid.

Denne påstand bygger imidler-tid på en uhæderlig brug af regne-metoder og bekymrende dårlig indsigt i lærernes arbejdstidsaftale. Nedenstående eksempler viser, at lærerne rent faktisk underviser i en meget højere andel af arbejdstiden.

Forvaltningen anvender udtryk-ket lærernes samlede arbejdstid. Men for at nå frem til 33,8 pct. ta-ger man udgangspunkt i brutto- timetallet på 1924 timer – et tal, der indeholder både ferie og hel-ligdage.

Det normale antal arbejdstimer på det danske arbejdsmarked er 1680 timer i gennemsnit. Dette tal er inklusive den 6. ferieuge, som på lærerområdet kan udbetales el-ler fradrages den årlige arbejdstid. Vælges det sidste, skal man kun arbejde 1643 timer. I indeværende skoleår har lidt over halvdelen af lærerne benyttet sig af denne mu-lighed, hvilket betyder, at det gen-nemsnitlige nettoarbejdstimetal reelt ligger på omkring 1660 ti-mer.

Forvaltningen anvender desuden tallet 650 årlige klokketimers un-dervisning i gennemsnit, hvilket stammer fra forvaltningens under-søgelse i skoleåret 2009/2010. Si-den BUU-mødet har forvaltnin-gen foretaget en opgørelse, der vi-ser, at dette tal i indeværende sko-leår er vokset til 653,4 timer.

I dette skoleår undervises der kun 199 skoledage. Fra næste sko-leår skal der undervises 200 skole-dage. 22 lektioner i 199 skoledage (39,8 uge) svarer til 656,7 klokke-timer. Næste skoleår vil 22 lektio-ner svare til 660 timer. Alene som følge af denne ændring skal der undervises 3,3 timer mere.

Foreningens undersøgelse viser derfor, at tallet i næste skoleår

AF FORMAND JAN TROJABORG, NÆSTFORMAND OLE HEIN CHRISTENSEN

OG SEKRETARIATSCHEF IVAN JESPERSEN

Uhæderlig brug af regnemetoder og ringe indsigt i arbejdstidsaftalen kendetegner BUF’s indstilling til politikerne.

▲

BUF’s egen blodsugende Dracula mener ikke, at det kræver læreruddan-nelse, men naturfaglige kompetencer at varetage hest-følordninger.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E


Forvaltningens indstilling til BUU, der indeholder både ferie og helligdage, er fra skoleåret 2009/2010

Forvaltningens tal fra 2009/2010 men sat i forhold til en nettoarbejdstid inkl. 6. ferieuge

Forvaltningens tal fra 2009/2010 men sat i forhold til nettoarbejdstid fratrukket et gennemsnit af værdien af 6. ferieuge

Forvaltningens nye oplysninger om skoleåret 2010/2011 sat i forhold til bruttotid

Forvaltningens nye oplysninger om skoleåret 2010/2011 sat i forhold til nettotid

Forvaltningens nye oplysninger om skoleåret 2010/2011 sat i forhold til nettotid fratrukket gennemsnit af 6. ferieuge

Foreningens beregning af gennemsnit i forhold til bruttotid

Foreningens beregning af gennemsnit i forhold til nettotid

Foreningens beregning af gennemsnit i forhold til den gennemsnitlige nettotid fra-trukket 6. ferieuge

Forvaltningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til bruttotid

Forvaltningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til nettotid

Forvaltningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

Foreningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til bruttotid

Foreningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til nettotid

Foreningens tal tillagt elevpauser sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

Lærer med 24 ugentlige lektioner sat i forhold til bruttotid

Lærer med 24 ugentlige lektioner sat i forhold til nettotid

Lærer med 24 ugentlige lektioner sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

Lærer med 24 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til bruttotid

Lærer med 24 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til nettotid

Lærer med 24 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

Lærer med 25 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til bruttotid

Lærer med 25 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til nettotid

Lærer med 25 ugentlige lektioner tillagt elevpauser sat i forhold til gennemsnitlig nettotid

650/1924

650/1680

650/1660

653,4/1924

653,4/1680

653,4/1660

660/1924

660/1680

660/1660

866,7/1924

866,7/1680

866,7/1660

880/1924

880/1680

880/1660

720/1924

720/1680

720/1660

960/1924

960/1680

960/1660

1000/1924

1000/1680

1000/1660

33,8

38,7

39,2

34,0

38,9

39,4

34,3

39,3

39,8

45,0

51,6

52,2

45,7

52,4

53,0

37,4

42,9

43,4

49,9

57,1

57,8

52,0

59,5

60,2

Beregnings-metode Forudsætninger Procent


snarere vil være i nærheden af 660 klokketimer, når det medtages, at antallet af skoledage stiger fra 199 til 200. Dette svarer præcist til 22 lektioner af 45 minutter i 40 uger.

NÅR ANDET TÆLLES MEDI ovenstående er der tale om ren undervisningstid, hvor elevernes pauser er holdt uden for.

Når man medregner frikvarte-rer og spisepause mm., er der i gennemsnit 15 minutters elevpau-se for hver gang, der er 45 minut-ters undervisning. Elevpauserne anvendes af lærerne til nødvendi-ge skift af lokaler, til at hente ma-terialer og sætte udstyr op, til gårdvagter, til aflevering af beske-der til kolleger om elever i klasser-ne m.v. samt til mulighed for en personlig pause.

Lærerne er således i allerhøjeste grad på arbejde i elevpauserne, og i en lang række sammenlignende internationale undersøgelser ind-regnes pauser da også som under-visningstid. 650 klokketimers un-dervisning ville i så fald tælle med 866,7 timer, og 660 klokketimers undervisning ville, hvis de blev opgjort på den måde, tælle med 880 timer.

De 650 eller 660 klokketimer er et gennemsnit for alle lærere. Det vil sige, at lærere med funktioner som skolebibliotekarer, læsevejle-dere, akt-vejledere og meget andet er med i opgørelsen. Den gen-nemsnitlige lærer, der ikke har så-danne funktioner, har snarere et sted mellem 720 og 750 klokketi-mers undervisning eller opgjort med 15 minutters frikvarter pr. lektion et sted mellem 960 og 1000 klokketimer bundet til un-dervisningssituationen.

Ud fra ovenstående kan man så vælge sin egen beregningsmetode og få det svar, som man ønsker.

MANIPULATIONERForvaltningen har efter vores vur-dering bevidst valgt det laveste tal for andel af undervisning og har hermed manipuleret så meget med de faktiske forhold, at Børne- og Ungdomsudvalget kan være blevet vildledt.

Den nuværende arbejdstidsafta-le er en finjusteret balancemodel, hvor ændrede forudsætninger be-tyder meget for opgørelsen.

Eksempelvis er der i øjeblikket ansat en række afdelingsledere i skolebiblioteket. Foreningen har konstateret, at i takt med at disse stillinger bliver ledige, bliver der ikke opslået nye afdelingslederstil-linger. Det betyder, at arbejdsop-gaverne i skolebiblioteket overta-ges af lærere og optræder i ar-bejdstidsaftalen som ’andre opga-ver’. På sådanne skoler stiger an-tallet af ’andre opgaver’, hvorfor antallet af undervisningstimer læst af lærere i gennemsnit vil være faldende.

Hvis fx en skole med 40 lærere og 800 timer i skolebiblioteket (åbningstid fra kl. 8-12) flytter skolebibliotekstimerne fra en afde-lingsleder til en lærer, vil det gen-nemsnitlige antal undervisningsti-mer – alt andet lige – falde med 9,2 klokketimer.

Et andet eksempel er, når BUU beslutter, at nu skal lærerne have et kursus i klasseledelse. Det vil betyde, at antallet af undervis-ningstimer for den enkelte lærer falder.

Det gennemsnitlige antal un-dervisningstimer er derfor kun en blandt mange faktorer, der kan opgøre hvilke arbejdsopgaver, læ-rerne udfører.

Med det nuværende gennemsnit på 22 ugentlige lektioner er den skemamæssige grænse for, hvad der teknisk kan presses ind i de

enkelte læreres skemaer ved at væ-re nået. Hvis gennemsnittet stiger, vil det være nødvendigt at skema-lægge med forskudt mødetid for eleverne, således at elever i 2. klas-se eksempelvis kan blive nødsaget til at møde kl. 9 for at gøre det mu-ligt at skemalægge undervisning i 6 og 7. lektion.

Hele indstillingen til BUU bæ-rer i allerhøjeste grad præg af at være en akademisk skriveøvelse, hvor man uden sammenhæng får koblet usammenlignelige faktorer og ind i mellem er helt ufrivillig morsom.

Fx når man i opgørelsen af op-gaver får nævnt, at det ikke kræ-ver læreruddannelse, men natur-faglige kompetencer at varetage hest-følordninger. Til orientering for BUU-udvalget kan det næv-nes, at der er tale om en ordning, hvor den erfarne lærer hjælper den nyansatte kollega.

Indstillingen har som forudsæt-ning, at lærerne i gennemsnit skal undervise 5-6 minutter mere om dagen eller fra 650 timer til 669 timer om året. Hvis forvaltningens egne forudsætninger lægges til grund, er tallet i dette skoleår 653,4 timer og med den allerede besluttede forøgelse af skoledagene fra 199 til 200 skoledage 656,7 ti-mer i næste skoleår. Selv med for-valtningens egne skrivebordsfor-udsætninger er mere end 1/3 af den påtænkte besparelse således allerede gennemført.

Hvis man dertil føjer, at nogle af de øvrige opgaver, som lærerne i dag løser, skal varetages af andre faggrupper, forsvinder ’sparepo-tientialet’ som dug for solen. For-slaget kan derfor bedst betegnes som den rene talmagi. ■


12869

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Tysk

Nyhed 8. klasse

i-bog med digitale resurser

www.logo.gyldendal.dk

Af Andrea Paluch, Robert Habeck og Steen W. Pedersen

Tekstbog

Kr.160,- ex moms

Med det nye tysksystem til 7.-9. klasse føler både elever og lærere sig på sikker grund. Logo! appellerer til eleverne og giver dem lyst til at lære sproget.

i-bogen er en digital udgave af tekstbogen, som fx kan bruges på et interaktivt whiteboard. Her er bl.a.

bl.a. lytte- og læseforståelse

Se uddrag af bøgerne online


Vi er stolte af Gerbrandskolen. Gerbrandskolen er en velfun-

gerende skole midt på Amager. Forældrene giver udtryk for at væ-re trygge ved at have deres børn på skolen, børnene vil kæmpe for dens eksistens, og lærerkollegiet er entusiastisk – og arbejder målret-tet for elevernes faglige og sociale udvikling. Vores elever går ud af skolen med gode afgangsprøver og begynder stort set alle på en ung-domsuddannelse, præcis som lands-politikkerne ønsker det! Skolen er desuden blevet gennemrenoveret inden for de sidste 6 år – hvilket selvsagt har været en dyr omgang.

FORUNDRINGEN Det var derfor med stor forun-dring, at vi ansatte på skolen i sep-tember 2010 modtog budskabet om, at kommunens politikere ville slå skolen sammen med 3 nabo-skoler. Argumentet var, at befolk-ningstallet var øget på Amager. Folk skulle i stigende tal – ifølge forvaltningen og de kommunalpo-litikere, som ønskede denne sam-menlægning – pludselig blive bo-ende på Midtamager, ligesom de skulle få flere børn. Vi undrede os, da det ikke var vores indtryk, at vores elever pludselig havde flere yngre søskende, end de plejede.

Det har taget lang tid at få talle-ne be- eller afkræftet, men i de-cember lå resultatet der: Det er ik-ke i Gerbrandskolens distrikt, at børnetallet vil øges mærkbart. Tal-lene viste dog, at der er en stig-ning i både Sundbyøsters og Høj-devangens distrikter. Sandheden er imidlertid, at det primært er i Ørestaden, man skal finde den store stigning i børnetallet.

KASTES RUNDT SOM BOLDEEr sammenlægningen gennem-tænkt – og hvorfor fortæller man os halve sandheder?

Er årsagen til at vi skal have skolesammenlægninger på Ama-ger, at politikerne har sovet i ti-men – og derfor ikke har været i stand til at forudse, at byggepro-jekterne ved Amager Strand og i Ørestaden ville tiltrække familier med skolesøgende børn?

Når man nu står med flere børn, må man som politiker selvfølgelig handle. Og hvad er mere nærlig-gende end at slå skoler sammen? For når man slår skoler sammen, kan man også uden videre slå klas-ser sammen – og på den måde få plads til flere elever.

Fra politisk side planlægger man at fylde klasserne med det maksi-male antal elever i indskolingen.

Når eleverne når udskolingen, vil man så bryde klasserne op, så man kan jonglere med de store elever afhængigt af, hvor der er plads – som bolde, der kan kastes rundt på må og få. I en af forvaltningens modeller er eleverne store i 4. klasse. Vi kan ikke regne med, at der bliver taget hensyn til børne-nes sociale relationer eller historie.

Spørgsmålet er, hvor gennem-tænkt det er at skulle transportere børn fra Ørestaden til Midtama-ger? Spørgsmålet er også, hvorfor man fylder forældrene og skolerne med mangelfulde oplysninger?

Er det for at kamuflere, at vores børn på Midtamager får øget sko-levej, når de skal transportere sig til andre skoler – enten i indsko-lingen eller i udskolingsperioden?

Nærhedsprincippet og tryghe-den er ophævet for Amagers børn og unge.

KØRT OVERDet har været et klodset forløb, hvor vi lærere er blevet fuldstæn-dig overset. Forældrene er blevet indkaldt til dialogmøder og borg-mester Anne Vang har været rundt og besøge skolerne for at besvare spørgsmål fra eleverne. Lærerne er imidlertid først blevet inddraget i processen, da vi selv opfordrede til et møde.

Anne Vang indkaldte da til mø-de med under en uges varsel – og ændrede mødetiden dagen før. Al-ligevel mødte en del lærerrepræ-sentanter op, men til lidt af en skuffelse. Anne Vang måtte des-værre udeblive på grund af et tra-fikuheld. Vi havde håbet på et nyt møde med Anne Vang, men det er vi ikke blevet tilbudt.

Med al respekt, så varetager læ-rerne de faglige og pædagogiske interesser. Derfor er det vel natur-ligt, at vi bliver inddraget i en be-

HVORFOR NEDLÆGGEGERBRANDSKOLEN?Gerbrandskolen byder op til bal – og Askepot kommer.

AF LÆRERNE PÅ GERBRANDSKOLEN

SKOLESTRUKTUR PÅ AMAGER


slutningsproces, der har dybe kon-sekvenser for elevernes uddannel-se og personlige dannelse. Det kunne være, at vi lærere med pæ-dagogisk indsigt ville kunne kom-me med et bedre forslag end dem, vi er blevet præsenteret for fra po-litisk side.

Vi er ikke modstandere af for-andring, men vi er modstandere af at ødelægge noget, der fungerer, når man ikke gør det med afsæt i pædagogiske visioner, men ude-lukkende for at spare/klare kapaci-tetsproblemer.

ALTERNATIVE FORSLAG OVER-HØRESVi fik at vide allerede inden bud-getafstemningen i november, at beslutningen var truffet, at politi-kerne havde opstillet 3 modeller – og at en af de modeller ville blive en realitet. Modellerne tager ude-lukkende afsæt i, hvad der kan skabe plads for en forholdsvis lille økonomi, men varetager ikke prin-cipperne om faglighed og nærhed.

Skolerne på Midtamager spurg-te til muligheden for at komme med alternative modeller. Vi lever i et demokratisk samfund, så det blev naturligvis accepteret. På trods af en del – set med vores øj-ne – konstruktive forslag, bliver forvaltningen og Anne Vang i op-læg imidlertid ved med udeluk-kende at holde fast i de tre oprin-delige modeller. De forslag, Ger-brandskolens lærerkollegium er fremkommet med, er enten blevet afslået uden saglige begrundelser – eller ganske enkelt overhørt.

HER KOMMER ASKEPOT!Gerbrandskolens lærere har i et tæt samarbejde med skolebestyrel-sen arbejdet intensivt på at finde alternative løsninger, for at få lov til at bevare vores skole. Det for-

slag, vores skolebestyrelse har sendt i høring, er en 4. model, som bli-ver bakket op af samtlige lærere på skolen.

Vi foreslår, i samarbejde med de øvrige skoler, som er berørt af sam-menlægningen, at oprette 2 spor – henholdsvis et på øst- og et på vestsiden af Amagerbrogade. Kan to spor bygges til de eksisterende skoler, kan vi undgå sammenlæg-ningen. Vi foreslår, at et af de to nye spor, der skal oprettes, kan bygges til Gerbrandskolen. Vi har mulighed for at tage et ekstra spor pga. de store grønne områder bag skolen, der sagtens kunne gøres mindre.

Der er fra politisk side afsat op til 80 mio. kroner til ombygning af de sammenlagte skoler for at kun-ne leve op til krav om fx fagloka-ler. Vi har tidligere præsenteret vores ombygningsforslag – og det blev øjeblikkeligt afvist. Årsagen var, at denne tilbygning ifølge for-valtningen ville blive for dyr. Vi har imidlertid fået en byggeeks-pert til at kigge på omkostninger-ne. Ifølge hans beregninger vil en sådan tilbygning koste omkring

18 mio. Dette stemmer med den kvadratmeterpris, vores skolebe-styrelse har fundet for tilsvarende nybyggerier.

Der vil således være op til 62 mio. til at oprette det sidste mang-lende spor på en af skolerne på den anden side af Amagerbroga-de. Der kunne måske oven i købet blive råd til et kvarterløft. Vores forslag kendetegnes ved at leve op til beslutningerne i budgetaftalen for 2011.

Askepotmodellen (model 4) til-godeser således: kapacitetsbehovet,økonomirammen, hensigtsmæssig logistik for børnene og at ændrin-gerne kan træde i kraft i august 2012

Askepotmodellen kan yderligere garantere den faglighed, som alle-rede eksisterer på skolerne – samt princippet om nærhed.

Ballet er begyndt, og Askepot er klar til dans. Nu venter hun på, at prinsen får øje på hendes naturlige skønhed og indser, at de andre mulige dansepartnere er de onde stedsøstre, som ikke tager hensyn til pædagogik, trivsel, faglighed el-ler trafik. ■

Eleverne er parate til at forære deres kæreste eje til overborgmesteren, hvis de må beholde deres kære skole.

GERB

RAND

FOTO


Fem politikere fra BR var mødt kl. 8 fredag morgen på Gerbrandskolen for at høre om de fire skolers model 4 for skolestrukturen på Amager. Sid-dende fra venstre Bjarne Fey (F), Klaus Mygind (F), Heidi Wang (Lib A) Susanne Møller (C) og Mogens Lønborg (C). Stående lærerrepræsentant i skolebestyrelsen Helge Maarup, der gjorde rede for økonomien i model 4.

AMAGERSKOLERNE ANBE-FALER EN FÆLLES MODEL 4


Ud over egne høringssvar til BUF’s planer om at lave sko-

lesammenlægninger på Amager har Sundbyøster og Gerbrandsko-len på østsiden af Amagerbrogade, og Højdevangen og Dyvekeskolen på vestsiden sendt et fælles svar med de fire skolers fælles alterna-tive løsning på kapacitetsproble-merne. Den alternative plan, mo-del 4, har massiv opbakning fra elever, lærere og skolebestyrelser-

ne på de fire skoler. Politikere i Borgerrepræsentationen var der-for inviteret til morgenbord på Gerbrandskolen, hvor skolens be-styrelse på vegne af de fire skoler gennemgik deres model 4.

Model 4 løser kravet om to hele spor inden for et budget på 80 mio. kroner ved at bygge to nye skolebygninger, en på hver side af Amagerbrogade. På Gerbrandsko-len har man allerede skitseret,

hvordan en ny bygning kan tilføjes den eksisterende bygning, uden at det medfører en masse følgeudgif-ter.

MAGELIGT INDEN FOR BUDGETPrisen på et nybyggeri har skole-bestyrelserne også undersøgt. BUF har udmeldt en kvadratmeter pris på knap 20.000 kr., men vellykke-de skolebyggerier er gennemført langt billigere i andre kommuner – fx en nyopført skolebygning i Fu-resø Kommune, hvor den velan-skrevne Vilhelm Lauritzens tegne-stue har bygget for 13.000 kr. pr. kvm. – iøvrigt til brugernes store tilfredshed.

Amagerskolernes eget overslag på grundlag af BUF’s kvadratme-terpriser er på knapt 18 mio. kr.Model 4 viser, at der kan opføres en tilbygning i tre etager á 300 kvm., i alt 900 kvm. med ti klas-selokaler på hver 60 kvm. plus 5 faglokaler indeholdende fx natur-videnskab, et musiklokale og evt et grupperum – mageligt inden for budgetrammen.

I Furesø-priser ville en sådan bygning koste 11,7 mio. kr. og på grundlag af priser fra en ny skole-bygning i Dejbjerglund i Jylland vil det koste 16,5 mio. kr. – altså stadig under halvdelen af budget-rammen for den ene nye bygning.

Med til historien om priser hø-rer, at skønt BUF udmelder et bud-get på 20.000 pr. kvm., så oplyser forvaltningen, at Gerbrandskolens nybygning med kontorer og lærer-værelse stod i 41.000 pr. kvm. for et par år siden. Det vækker un-dren og kræver en forklaring.

MODEL 4’S MANGE FORDELESkolebestyrelsesformand Hans Henrik Kølle henviste til de kriti-ske kommentarer, som de fire sko-ler har lavet til BUF’s tre modeller:

BUF inviterede på mødet i september, hvor strukturpla-nen blev præsenteret, skolerne til at finde en alternativ model i stedet for skolesammenlægninger. BUF’s krav var, at modellen skal skaffe to spor og holde sig inden for 80 mio. kroner. De krav har skolerne nu opfyldt med deres model 4, som alle fire skoler bakker op.



1) sammenlægning parvis de to skoler øst og de to vest for Ama-gerbrogade, 2) tre skoler sammen-lægges som fødeskoler, og en over-bygningsskole etableres og 3) sam-menlægning til én stor skole.

Ved at bygge to nye bygninger med hver plads til et fuldt spor sikres ud over at kapacitetsproble-met løses, at de mange ulemper ved BUF’s tre modeller undgås. Model 4 sikrer ifølge de fire skole-bestyrelser:• at eleverne ikke skal udsættes for utryghed ved måske flere klasse-sammenlægninger og matrikel-skift i skoleforløbet,• at lærerne har en reel mulighed for at arbejde langsigtet med at opbygge faglige fællesskaber til gavn for fortsat faglig udvikling og kvalitet i undervisningen,• at der fortsat er mulighed for kompetenceudviklende og identi-tetsskabende samvær mellem store og små elever,• at den eksisterende forældre- og elevindflydelse sikres, for den er afgørende for ejerskabsfølelsen og engagementet i forhold til den lo-kale skole,• at der er rum og ro til at arbejde kvalificeret og langsiget med in-klusion.

’Model 4 er således det logiske valg, når elevernes faglighed, triv-sel og udvikling ses som afgørende parametre for, hvordan man sikrer en udvidelse af kapaciteten’, hed-der det fra skolebestyrelserne.

Desuden understreger skolebe-styrelserne på alle fire skoler, at Dyvekeskolens aktuelle problemer ikke kan løses gennem en af de foreslåede modeller – det kræver en særlig indsats for netop den skole, og samtidig mener de ikke, at strukturændringer er måden at løse integrationsproblemer på. De kræver en langsigtet politisk ind-

sats på tværs af forvaltninger og en fokuseret indsats på de skoler, der er socialt og integrationsmæssigt udfordret. Nærhedsprincippet er afgørende for alle elever for at sik-re elevers, forældres og læreres en-gagement i deres skole, lyder det.

POLITIKERNES OVERVEJELSERUnder morgenkaffen med politi-kerne blev flere elementer i mo-dellerne kommenteret. For eksem-pel var Mogens Lønborg (C) ufor-stående over for de meget forskel-lige kvadratmeterpriser, så det vil-le han grave i. Han understregede også værdien i nærhedsprincippet, fordi det binder skole, fritid og hjemmeliv sammen.

– At slække på nærhedsprincip-pet vil være værst for de svage ele-ver, fastslog han.

Partifællen Susanne Møller men-te, at en løsning på Dyvekeskolens mangel på elever blandt andet kun-ne være at gøre den til profilskole, mens Bjarne Fey (F) gav udtryk for, at kapacitetsmanglen på Ama-ger og Dyvekeskolens særlige pro-blematik er to vidt forskellige ud-fordringer, der ikke kan løses i ét og samme smæk.

Klaus Mygind (F), der selv er skoleleder på Nørrebro, sagde, at det er hans erfaring, at det er svært for skolerne at give de store elever et passende udskolingstilbud. Det oplever han selv på Blågård Skole og ser det også andre steder. Han ville derfor ikke helt afvise en over-bygningsskole som en mulig om-end udfordrende løsning.

En overbygningsskole var dog ikke skolebestyrelsens kop te. Den ville betyde 700 store elever i sam-me enhed med risiko for udvikling af et hårdt ungdomsmiljø. Desuden skaber større enheder mere bu-reaukrati, mere kontrol og mangel på nærhed, lød det. ■

OM AMAGER PÅ KLFTV

Helge Maarup, lærer og repræsen-tant i skolebestyrelsen, om struk-turplan på Amager – på klftv.dk

Fra Skole og Forældres minikon-ference om strukturplan på Ama-ger. Skoleleder Pernille Fabricius, Tre Falke Skolen på Frederiksberg fortæller om overbygningsskolen, reportage på klftv.dk

Birgit Jordansen, medlem af skole-bestyrelsen på Gerbrandskolen, for-tæller om model 4 og dens fordele,reportage på klftv.dk

Mogens Lønborg, (C), MB, bifaldt det lokale initiativ og ville have klarhed over de økonomiske be-regninger, reportage på klftv.dk

KLFTV via klf-net.dk eller klftv.dk



Politikerne fra Socialdemokra-terne, SF, Radikale Venstre og

Konservative indgik i forrige uge en forligsaftale om skolestruktu-ren i det område, hvor Dyveke-

skolen, Højdevangen, Sundbyøster og Gerbrandskolen ligger. Forliget indebærer, at man helt dropper tanken om en sammenlægning af alle fire skoler, men vælger i stedet model 2. Ifølge den bliver Ger-brand, Sundbyøster og Dyveke-skolen ændret til basisskoler med 0.-6. klasse, og Højdevangens Sko-le omdannes til overbygningsskole for de tre basisskoler med 7.-9. klassetrin.

De fire eksisterende skoledistrik-ter ændres fra 2012 til tre, så sko-lebegynderne fordeles på de tre basisskoler. Lokalekapaciteten ud-vides på Gerbrand og Sundby-øster, mens Dyvekeskolen får et bygningsmæssigt løft og gøres til profilskole.

Overbygningsskolen startes i 2012 med de første 7. klasser og udvides løbende år for år, og bør-ne- og ungdomsborgmester Anne Vang garanterer, at eleverne højst udsættes for ét skoleskift på grund af strukturændringen.

Model 4, den såkaldte Askepot-model, som elever, forældre og læ-rere på de fire skoler i fællesskab har lavet og bakker massivt op om, bliver altså ikke til noget – se side 16. Politikerne afviser den løs-ning, fordi de ikke mener, at øko-nomien holder, og fordi de mener,

at den vil medføre en ringere kva-litet end den, de ønsker at fasthol-de for skolebyggeri i København.

Endelig ønsker politikerne at etablere en overbygningsskole for på den måde at give de store ele-ver et mere spændende og tiltræk-kende udskolingstilbud.

NEJ TIL ASKEPOTOm valget af netop model 2 siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, at ønsket om at fast-holde fire selvstændige skoler bå-de løser kapacitetsudvidelsen og desuden er der i tankerne bag go-de skolevisioner og faglige per-spektiver. Men først fravalget af model 4, elevernes, lærernes og skolebestyrelsernes fælles løsning på kapacitetsmanglen – Anne Vang:

– Model 4 kan ikke gennemfø-res for de penge, som folkene bag regner med. Vi har på grundlag af mange erfaringer og eksperters vurderinger et nøgletal, der siger, at det koster 85 mio. kroner at bygge ét helt skolespor, men vi har kun 80 mio. i alt til to spor.

– Nogle forældre har spurgt, om vi ikke kunne bygge lidt billigere. Vi har undersøgt et par byggerier, der ganske rigtigt har kostet min-dre, men årsagen har fx været fær-

STRUKTUR PÅ AMAGER

• Gerbrandskolen, Sundbyøster og Dyvekeskolen gøres til basis-skoler for elever i 0.-6. klasse.• Højdevangens Skole omdan-nes til overbygningsskole for de tre basisskoler.• Der foretages mindre udbyg-ninger på Gerbrand og Sundby-øster Skole.• Dyvekeskolen moderniseres og gøres til profilskole.• De fire nuværende skoledi-strikter ændres til tre.• Basisskoler og overbygnings-skole starter i 2012.

Trygheden for de små elever beva-res på basisskolerne, mens overbyg-ningsskolen kan give de store elever bedre udfordringer i et spændende ungdomsmiljø, mener børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

VISIONER OG FAGLIGE MULIGHEDER

AF PETER GARDE

BU-borgmesteren ser mange skolevisioner og positive faglige udfordringer for både elever og lærere ved valget af tre basisskoler og en overbygningsskole.


re kvadratmeter og mindre klasse-værelser, og det synes jeg ikke er ønskværdigt. Det er vigtigt, at vi ikke går på kompromis med den skolekvalitet, vi har i København, siger Anne Vang og tilføjer, at der findes nogle særlige og fordyrende forhold i København som fx for-urenet jord og svær tilgængelig-hed på grund af trafikale forhold.

– Det er også dyrere at lave til-bygninger, der skal passes ind i en eksisterende bygning end at bygge nyt på en bar mark.

TRE BASISSKOLERDe fire Amager-skolers nuværen-de distrikter skal brydes op, og Højdevangens distrikt skal hoved-sagelig gå til Dyvekeskolen, mens mindre bidder tillægges Sundby-øster og Gerbrandskolen. Det vil være et positivt bidrag til Dyveke, hvis skoledistrikt er blevet for småt, men det giver også visse trafikale udfordringer for de elever, der skal krydse de store hovedfærdselsårer i området.

– Der skal naturligvis gøres no-get for at skabe sikre skoleveje, si-ger Anne Vang og fortsætter:

– Der skal laves nogle fysiske tilpasninger og bygges et antal klasselokaler på Gerbrand og lidt flere på Sundbyøster Skole.

– Desuden har vi tænkt os, at Dyvekeskolen skal gøres til profil-skole med et tema, vi vil planlæg-ge i samarbejde med forældre og medarbejdere.

– Det sker ud fra ønsket om at give skolen et både fagligt og fy-sisk løft. Skolen er langt bedre end det ry, den har fået, for der er både engagerede lærere, ledere og gode børn. Eleverne stillede iøvrigt me-get kompetente spørgsmål til mig, da jeg var på besøg.

– Men skolen har brug for, at vi fra politisk hold giver en hånd, og

her har en status som profilskole vist sig at være meget virknings-fuld i København, siger Anne Vang og nævner, at omkring 18 mio. kr. skal investeres i Dyveke. Skolen skal blandt andet have et nyt ind-gangsparti, der vender væk fra Ur-ban-planen, og legepladsen træn-ger også til et løft. Desuden er et større beløb afsat til genopretning i form af nyt tag og tætte vinduer.

OVERBYGNINGSSKOLEHøjdevangens Skole er udpeget som den kommende overbygnings-skole blandt andet på grund af sin geografiske beliggenhed næsten i midten.

– Det giver god mening trafi-kalt, så skolevejen bliver så kort som mulig. Sundbyøster var må-ske den, der ville passe bedst som overbygningsskole rent kapaci-tetsmæssigt, men det springer jo i øjnene, at både bygning og lege-plads er indrettet til små elever.

– På Højdevangen er der poten-tiale for at lave et spændende ud-skolingsforløb for de store elever. Her er lokalerne også en del stør-re, siger Anne Vang og tilføjer:

– Der er afsat to mio. kr. til at skabe et godt ungdomsmiljø, til fx en lounge eller aula. Det, der skal laves i den forbindelse, vil vi tale med de nuværende 5. klasser om og lade elevrådene være med til at bestemme.

Når overbygningsskolen er fuldt implementeret skal der være 11 spor med hver 7.-9. klasse. Anne Vang har godt hørt bekymringen om, at det kunne give et hårdt ungdomsmiljø med så mange sto-re elever i samme hus, men det frygter hun ikke:

– Vi skal da tænke os om, men det kan jo også blive rigtig spæn-dende at samle så mange unge mennesker. Det er en skoleform,

som både Rejseholdet og forskelli-ge skoleeksperter anbefaler. Hvis man ser på vores kvalitetsrappor-ter i København, så fremgår det, at de små elever kan rigtig godt lide at gå i skole både fagligt og socialt, men glæden er aftagende, når ele-verne bliver ældre.

– Det giver nogle sociale poten-tialer med gode udfordringer at samle mange unge. Det giver også faglige muligheder, fordi der vil komme en faglig specialisering af lærerne. De får bedre mulighed for at undervise i deres linjefag, og der bliver bedre mulighed for holddeling – jeg taler ikke om niveaudeling.

Anne Vang har også planer om, at de unge skal kunne vælge sig ind på forskellige faglige linjer.

– Vi forestiller os at give elever-ne mulighed for at vælge nogle faglige linjer. Det kunne fx være en international/sproglig linje, en idræts- og bevægelseslinje og en naturfaglig/kreativ/it-linje. Des-uden vil vi give to ekstra timer på hvert klassetrin i linjefaget, så de kan prøve kræfter med det emne, de selv har valgt.

– Eleverne i basisskolerne skal iøvrigt også have to timer mere i 6. klasse, som forberedelse til ud-skolingen. Vi skal sørge for, at der kommer en koordination mellem skolerne, så eleverne er klædt bedst muligt på, før de starter i udskolingen.

Borgmesteren medgiver, at Kø-benhavn ikke har de bedste erfa-ringer med en overbygningsskole, men forholdene på Nørrebro kan ikke sammenlignes med Amager.

– Pædagogikken på HGO pas-sede ikke til elevgruppen, og den-ne gang vil vi sikre et nært samar-bejde mellem basisskolerne og ud-skolingen, siger Anne Vang. ■



Forældrene havde svært ved at se budgetforligstekstens krav om, at den nye skolestruktur på Amager ’skal tage udgangspunkt i de ideer og visioner, der kommer fra området’. Mange spørgsmål forblev ubesvarede.

STOR VREDE MOD BUFForældrene følte sig snydt og ført bag lyset af BUF. Skolebestyrelsernes model 4 blev fejet af bordet med tal, som de færreste troede på. Borgermødet var ind-kaldt som en præsentation af ’tendenser fra høringen’, men i stedet præsenterede BUF en færdig plan.


Der blev hvæset og bandet ne-de på stolerækkerne og sagt

en del mindre pæne ting om poli-tikerne ved det åbne borgermøde, som Børne- og Ungdomsforvalt-

ningen inviterede til på Gerbrand-skolen den sidste dag i januar. Bi-dende var kulden på fortorve og cykelstier, og det var den sandelig også i mere overført betydning in-

denfor i salen, efterhånden som nyheden om eftermiddagens poli-tiske forlig blev spredt.

Det halve Amager var blevet in-viteret til at høre om de indholds-mæssige tendenser, der kunne ud-ledes af de vistnok 89 høringssvar, som var indkommet inden fristen 21. januar. Men de fremmødte til-hørere blev snydt – de fik i stedet resultatet af et politisk forlig, der var indgået samme eftermiddag mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Konservative. Væk var de indholdsmæssige ten-denser, en færdig plan var aftalt.

Pludselig var de fire skolers kæmpearbejde gennem to måne-der med deres model 4 (side 16)taget af bordet og kasseret som


økonomisk urealistisk, skønt den var nøje dokumenteret, vurderet af eksperter og nok kunne fortjene en dialog.

Den behandling accepterede mødets tilhørere ikke. De henviste på løbesedler til budgetforligstek-sten, hvor der står, at ’der (skal) lyttes og arbejdes med at finde det bedst mulige forslag med udgangs-punkt i de lokale interesser’. Og i samme forligstekst står der oven i købet, at forligsparterne er enige om, ’at den nye skolestruktur skal tage udgangspunkt i de ideer og vi-sioner, der kommer fra området’.

Frustrationerne var til at tage og føle på, men alligevel sad tilhører-ne pænt og hørte en gennemgang af forliget med tre basisskoler og en overbygningsskole, af økono-mien som der senere blev gjort stærke indsigelser imod, af initia-tiver for at lave sikre skoleveje og af den videre proces.

ALT FOR FÅ PENGE TIL OVER-BYGNINGI den begrænsede tid til spørgsmål fra salen fløj fingrene op, og man-ge fik ikke lejlighed til at ytre sig.Som nævnt underkendte salen de økonomiske præmisser – at model 4 ville blive dobbelt så dyr som an-slået og kvaliteten for ringe. BUF stod fast på, at et kvalitetsbyggeri ville koste cirka fem gange så me-get som model 4’s beregning.

En tilhører havde fået aktindsigt og kunne af papirerne udlede, at BUF budgetterer ulovligt med 30 elever i en klasse i stedet for 28 – selv om forligspartier som S og SF reklamerer med, at de går ind for et max. elevtal på 24.

Den beskrivelse benægtede BUF pure, men tilhøreren fastholdt, at hun havde det sort på hvidt.

En mor med barn på Gerbrand-skolen, fortalte, at hendes søn gen-

nem årene havde fået aflyst talrige timer i idræt og andre faglokale-timer på grund af byggeri på sko-len. Hun krævede, at alle lokaler er i orden, før eleverne kommer over i overbygningsskolen på Høj-devangen, for ellers ville han i sit fortsatte skoleforløb kunne se frem til en ny årrække med masser af aflysninger.

En daglig bruger af Højdevan-gen undrede sig over det meget beskedne beløb, der er afsat til at skabe et spændende ungdomsmiljø i bygningen, for nu havde hun jo hørt, at det er dyrere at bygge i gamle bygninger end nye.

Hun nævnte, at på Højdevangen er der små faglokaler på 40 m2, ingen kantine, ingen aula, men en netop renoveret skolegård – til indskolingselever og tillige fire ny-renoverede faglokaler til indsko-ling og mellemtrin. Desuden et enkelt fysiklokale, som det ifølge BUF’s beregninger koster omkring 295.000 kroner at indrette – det slår næppe til, når der er 11 spor i bygningen.

– Jeg kan kun se, at der skal læg-

ges en massiv investering for at gø-re den bygning til en rigtig fed udskolingsskole, konkluderede hun.

KLF-formand Jan Trojaborg fik ordet og fortalte, at han havde set den omtalte ’billige’ skole i Furesø (side 16).

– Den blev opført på 11 måne-der, og det er ikke discount-bygge-ri. Der er gangarealer, toiletter og alle de ting, der er brug for i model 4, og det er holdt på en kvadratme-terpris på omkring 15.000 kr. Det er fint, at man vil have kvalitets-byggeri i København, men jeg sav-ner dokumentation for alle de po-stulerede omfattende følgeudgifter.

– Og med hensyn til Højdevan-gen er der brug for meget mere, end 7 mio. kr.. Jeg havde hellere set et overslag over, hvor mange millioner der skal til for at lave et tiltrækkende tilbud til de store børn – for blir det ikke tiltrækkende, så går eleverne slet ikke derover, og så er alle millio-nerne spildt, sagde Jan Trojaborg og udtrykte samtidig stærk opbakning til planen om at give Dyvekeskolen et virkelig mærkbart løft. ■

Der var udbredt vrede og frustrationer i salen over BUF’s fremfærd.


KOMMENTAR

AF JENS PETER HANSEN, DELVIS PENSIONIST OG TIMELÆRER

Bladet skal have tak for det me-get lærerige og velredigerede

temanummer 1 om tosprogedes mangfoldige problemer i folkesko-len i almindelighed og i Køben-havns Kommune i særdeleshed.

Når man læser indlæggene, bli-ver man desværre noget trist til mode. Udviklingen i København ser ikke ud til at gå den rigtige vej.

Laura Gilliams undersøgelse har vist været kendt længe, men hvor ville det være rart, hvis den invol-verede skole og nogle af dens læ-rere ville stå frem og forklare sig, så man måske kunne få en mere nuanceret opfattelse af virkelighe-den.

Hvis nogen lærer har sagt til ele-ver, at de skulle opføre sige som danske børn og ikke smide papir på gulvet, så er det langt ude. Hun siger også, at ros er bedre end skæld ud, hvis man vil ændre noget. Bur-de det ikke være indlysende for al-le lærere?

I interviewet med Anne Holmen er der desværre ikke meget nyt. Anne Holmen mener, at årsagen til ulykkerne er den monokultu-relle og nationalistiske tilgang, der er i Danmark, modsat Sverige, hvor elever med udenlandsk bag-grund ifølge hende skulle være

bedre til engelsk end svenske børn. De tal, jeg har fundet på Skol-

verket, siger at 7% af svenske børn ikke lever op til engelskkravene, og 12% af børn med udenlandsk bag-grund ikke gør det. Det tyder da ikke på bedre engelsk-kundskaber.

PISA-undersøgelsen kommen-teres på denne måde på Skolever-kets hjemmeside, som man vil se går det heller ikke så godt Sverige:

LOWER RESULTS • The main area in PISA 2009 is reading literacy. Compared with the first PISA study, performance levels have decreased, and the rea-ding literacy levels of Swedish 15-year-olds are today at an average level from an international per-spective. In all the earlier PISA studies, the performance of Swe-dish students has been above the average of the OECD countries • Results of Swedish 15-year-olds in mathematics have decreased. In PISA 2003 the performance levels of Swedish students was above the OECD average. Today Swedish students perform at the average level • In the natural sciences, Swedish 15-year-olds perform for the first time below the OECD average

NUMBER OF WEAKER STUDENTS HAVE INCREASEDNearly one fifth of Swedish stu-dents do not achieve baseline level in reading literacy. According to the OECD this is the skill level re-garded as necessary for further learning, and meeting the compe-tence requirements of adult life. This proportion has increased from approximately 13% to just under 18% since 2000. Among boys nearly one quarter do not at-tain this level. The performance of both boys and girls has decreased, but for boys the decrease is grea-ter, and for the weak performing boys it is even greater.

HVAD VIRKER EGENTLIG?På Skolverkets hjemmeside kan man yderligere se, at læsefærdig-heden hos børn med udenlandsk baggrund er langt dårligere end hos svenske børn. 16% af svenske børn klarer ikke læseprøven i 9. klasse mod 25% af elever med udenlandsk baggrund. En særlig test i svensk som andetsprog viser, at tæt på 50% ikke klarede testen.

Når jeg skriver dette, er det, for-di Sverige med god grund har væ-ret fremhævet som et land, der havde succes med børn af anden etnisk baggrund. Træerne vokser desværre, som man kan se, ikke ind i himlen.

En anden påstand Anne Hol-men kommer med, nemlig at lan-de, der har flere sprog, klarer sig bedre end Danmark er rigtig, hvis man vel at bemærke vælger de rig-tige lande. Canada som klarer sig flot, har to officielle sprog, fransk og engelsk, og en høj indvandring, som er overordentlig reguleret. Her kommer kun veluddannede gennem nåleøjet.

På de canadiske myndigheders hjemmeside om immigration for-

OM TOSPROGEDE ELEVERER OPLYSNINGERNE MYTER ELLER VIRKELIGHED?


tælles det, at der er dobbelt så mange indvandrere med akademi-ske uddannelser, som der er i gen-nemsnit i Canada. Indvandrernes børn klarer sig bedre end de ind-fødte, men det er jo ikke lige den slags indvandrere, Danmark og fx Sverige er mest vant til at tage imod. Den eneste stat i Canada, der ligger lavt, er New Brunswick, som sjovt nok også er den eneste stat, som er egentlig tosproget.

Finland har to officielle sprog og klarer sig rigtig godt, men i Belgien og Schweiz, lande som jo også er flersprogede, viser læse-færdigheden blandt elever med anden etnisk baggrund, at de to lande er dårlige til at få disse op på det nationale niveau. Ja, dårligere end Danmark.

Den nationalistiske holdning skulle også være med til at øde-lægge indlæringen, siger Anne Holmen, men Frankrig, som for-mentlig er det mest nationalistiske og centralistiske land i EU, har go-de resultater med at få børn af ind-vandrere til at komme op på sam-me niveau som de franske børn. Resultaterne kan ses på UVM’s hjemmeside.

Det er altså ikke helt så nemt at pege på, hvad der virker.

I den udmærkede oversigt over forskelle mellem et- og tosprogede elever mangler jeg tal for tysk og fransk. Da jeg nu selv underviser i det sidste, er det min fornemmel-se, at forskellene her er meget små. På mit nuværende hold er gen-nemsnittet for tosprogede elever lidt højere end for etsprogede. An-dre gange er det omvendt, og så-dan har det været i omtrent tyve år, og det er da glædeligt, at ikke alt er skævt fordelt. ■

ENIGE OM DET MESTE

AF ANNE HOLMEN, PROFESSOR I TOSPROGETHED, DPU

Kære Jens Peter Hansen

Tak for din grundige opfølg-ning på interviewet med mig

i KK19, hvor jeg gør opmærksom på, at vi først får løftet skolens mi-noritetselever, når vi udvikler ker-nen i pædagogikken i stedet for at lappe på elevernes forudsætninger.

Jeg kan ikke se, at du er uenig med mig i den kommentar. Tvært-imod beklager også du de dårlige skoleresultater for de københavn-ske minoritetselever, og også du er kritisk over for, at nogle lande kla-rer sig bedre alene på grund af de-res et- eller tosprogethed på sam-fundsplan.

Det punkt, hvor jeg kan se, at vi ikke er helt enige, er i sammenlig-ningen med Sverige. Hvor min kilde er tidligere PISA-resultater samt ikke mindst Skolverkets un-dersøgelse af afgangskarakterer (betyg) i 2008, er din de nyeste PISA-resultater, hvor de svenske minoritetselever tilsyneladende klarer sig dårligere end tidligere.

Forskellen viser, at vurderinger af både pædagogik og skoleresul-tater er komplekse, og at der er god grund til at foretage den un-dersøgelse af minoritetselevers skolesituation i Sverige, som det danske skoleråd efter flere tilløb

Anne Holmen: Vi får først løftet skolens minoritetselever, når vi udvikler kernen i pædagogikken i stedet for at lappe på elevernes forudsætninger.

SVAR TIL JENS PETER HANSEN

ELEV

FOTO

/ KK

’S AR

KIV


netop har igangsat. Men forskellen viser også, at det er vigtigt, at også denne undersøgelse foretages ud fra systematiske og transparente kvalitetskriterier, så kompleksite-ten kan belyses.

Fx kan jeg nævne, at jeg i de tid-ligere PISA-resultater især har hæftet mig ved en positiv forskel fra 1. til 2. generation, som kan betyde, at den svenske skole gør en forskel over tid. En sådan for-skel har vi ikke kunnet se tydeligt i de danske PISA-resultater.

I Skolverkets undersøgelse lagde jeg især vægt på, at det var elever, som havde modtaget modersmåls-undervisning, der klarede sig bed-re end gennemsnittet af svenske elever, og at det gjorde sig særligt gældende i engelsk. Samme un-dersøgelse fandt, at elever, som modtog undervisning i svensk som andetsprog, fremstod som den svageste elevgruppe i forhold til afgangsresultater. Det har blandt andet medført en diskussion om kvaliteten af andetsprogsundervis-ningen og dens relation til skolens generelle inkluderende sigte.

Ingen af de svenske undersøgel-ser, jeg refererede til i interviewet, kan således sige noget om en ge-nerelt positiv effekt af den svenske skole på minoritetselevers skole-gang, men eventuelt noget om be-tydning over tid, om betydning af undervisning på modersmålet og om betydning af kvalitet i andet-sprogsundervisningen.

Disse forhold vil Skolerådets undersøgelse forhåbentlig kunne give os indsigt i. Jeg kan tilføje, at

der også blandt svenske forskere, der undersøger tosprogethed i skoleperspektiv, er bekymring over den uddannelsesmæssige ulighed, som bliver minoritetsele-verne til del, og også her peges på behovet for pædagogisk udvikling af skolens kerneydelse (se fx artik-lerne i temanummeret af Utbild-ning och demokrati).

Samme konklusion kom den svenske OECD-rapport fra 2010 frem til. Forskellen er, at den sven-ske debat foregår inden for ram-merne af en skolelovgivning og en national sprogpolitik, som i langt højere grad end de tilsvarende danske, tager udgangspunkt i sproglig pluralisme.

Det gælder i elevernes ret til un-dervisning på og i modersmålet, og det gælder i forsøget på at ud-vikle en inkluderende skole på alle elevers præmisser.

Henvisninger:Miho Taguma, Moonhee Kim, Sa-tya Brink & Janna Teltemann: OECD Reviews of Migrant Educa-tion. Sweden. 2010.

Skolinspektionen: Språk- och kunskapsutveckling för barn och elever med annat modersmål än svenska. Kvalitetsgranskning. Rap-port 2010:16.

Skolverket: Med annat moders-mål – elever i grundskolan och skolans verksamhet. Rapport 321. 2008.

Utbildning & Demokrati. Tids-krift för didaktik och utbildnings-politik. Temnummer om Flersprå-kighet. 2009/2. ■

Svar fra redaktøren:KK har hentet prøveresultaterne i København for 2010 i Kvalitets-rapporten fra BUF, men resulta-terne for udtræk og valgfag er ikke

med her. På UVM’s og Skolesty-relsens hjemmesider findes resul-taterne for 2010 endnu ikke.

pg

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENDe nye læseplanerOm skrivningMålet for skriveundervisningen er en let læselig, harmonisk og tilpas hurtig håndskrift, der ud-nyttes i en overskuelig, smuk og ordentlig opsætning i tilknyt-ning til skolens andre fag og i overensstemmelse med de krav, der stilles i det praktiske liv.Skrivning med blæk påbegyn-des, efterhånden som elevernes færdighed tillader det, og kan eventuelt vente til 4.-5. klasse. Brug af fyldepen og kuglepen kan accepteres.KK, nr. 6, februar 1961

FOR 25 ÅR SIDENMedierne er en del af elevernes virkelighedI en rapport om mediearbejde i 10. klasse siger en af forfatterne, Ulla Nielsen:” Den verden, ele-verne beskæftiger sig med i sko-len, er for dem den mindst inte-ressante. Den vigtige verden har de i frikvartererne, og når de går herfra. I megen af deres tid på skolen befinder de sig i en venteposition. De venter på, at det, vi putter i hovedet på dem, bliver vigtigt. Intet af det skal bruges nu; det er noget, der skal bruges engang med tiden. Dér mente vi, at vi kunne komme ind og med medierne gøre sko-len til virkelighed for dem.”KK, nr. 6, februar 1986


BR-KOMMENTAR

GØR SOM WILBEK

SÆT LÆRERNE FRI

AF KASPER JOHANSEN, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

TINE H

ARDE

N

Kasper Johansen, skolepolitisk ordfører, Det Radikale Venstre, medlem af Børne- og Ung-domsudvalget.

Jeg er glad for elevplaner. Jeg kan bruge dem til noget. Kan

du? Måske ikke? Det er her linjen ligger. Gennem de senere år er fol-keskolen blevet sat gevaldigt un-der det krydspres, at man skal le-vere mere for mindre. Vi skal leve-re mere ’faglighed’, og vi skal sam-tidig være mestre i ’inklusion’.

Når jeg sætter disse ord i anfør-selstegn, er det, fordi begreberne er blevet misbrugt af politikere i alle lejre. Seneste (sørgelige) ek-sempel er vores egen undervis-ningsminister, som vil have mere inklusion – samtidig med at hun vil halvere antallet af børn, der får særlig hjælp. Giver det mening? Jeg synes ikke.

LØSNINGERNE LIGGER HOS DE DER BÆRERHvad har inklusion så med elev-planer at gøre? Svaret er såre en-kelt. Fordi fejlen ved indførelsen af elevplaner lå i den manglende mulighed for at udføre opgaven anderledes. Med opgaven forstår jeg, at man bliver bedre til at eva-luere undervisningens resultater løbende og kommunikere med

forældre og elever om disse. Det tror jeg stadigvæk på, at folkesko-len generelt skal blive bedre til.

Elevplaner ligger således godt til mit faglige højreben – men hvor er støtten til dig, som ikke synes det? Hvor det giver mening at evaluere din undervisning på en anden måde?

Hvor er din frihed til at indrette din praksis, som du vil – i behørig respekt for det, som fælles beslut-ninger og løsninger giver? Jeg si-ger ikke, at alle lærere skal gøre alt forskelligt i deres ’planlægning, udførelse og evaluering af under-visningen…’, (folkeskolelovens for-målsparagraf), som jo er lærerens reelle kerneydelse, men jeg siger – vi skal tage opgøret med, at alle skal gøre det ens!

Det gælder evaluering og elev-planer, men det gælder også dis-kussionen om inklusion og børn, der har det svært. Vi kan alle leve-re gode resultater med vores børn – også dem der har det svært. Det kræver:• Efteruddannelse• Fælles refleksion og praksis på tværs af faggrupper

• Frihed til at agere professionelt.Hvordan kommer vi tilbage ad

det spor? Det vil jeg gerne debat-tere med så mange KLF’ere som muligt i den tid, der kommer. Den lidt poppede overskrift er skrevet få timer efter VM-finalen i hånd-bold, hvor Danmark var tæt på at slå et suverænt fransk hold. I det allermest pressede øjeblik holder den danske træner Ulrik Wilbek timeout. Han kigger på sine spille-re, og de kommer med gode bud på, hvad der skal til. De har svaret – for de står midt i det. Det er god ledelse.

Pointen er: Som politiker har jeg ikke alle svarene – det har de, der står midt i kampen hver dag!

Jeg står til rådighed for yderlige-re debat om emnet med dem, der vil. ■


HVOR ER INNOVA-TIONEN?

Kære Anne Vang

Hvad skal vi leve af i fremti-den? Og hvad er BUF’s rolle?

Et skolesystem bør forholde sig til, om det understøtter de kompe-tencer, som sikrer, at vi som sam-fund har noget at leve af i fremti-den. I følge Mandag Morgen, er en del af løsningen på de udfor-dringer, vores samfund står over-for, at kommuner, stat og virk-somheder understøtter hinanden og samarbejder om at skabe smar-te, bæredygtige løsninger på loka-le, regionale og globale samfunds-behov. Vi skal være innovative og på forkant med løsningen af disse behov.

I Mandag Morgen 24. januar i år slår udviklingsdirektør i FORA Jørgen Rosted fast, at flere lande, regioner og kommuner allerede er begyndt målrettet at satse på inno-vation, og at ’Danmark bør tage ved lære af disse nationer’. I for-længelse heraf kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvad vil BUF bidrage med?

På Energi- & Vandværkstedet og det Mobile Science Center har innovationskompetencer hos både børn og voksne været i fokus i de sidste par år. Vi har arbejdet sam-men med LEGO EDUCATION om at teste LEGO SERIOUS PLAY og med forfatter Ebbe Kromann-Andersen, der er ophavsmand til innovationsmodellen, KIE-MO-DELLEN.

I sidste uge mødte jeg Kigge Hvid, direktør for INDEX: DE-SIGN TO IMPROVE LIFE for at undersøge, om Energi- & Vand-

DEBAT værkstedet og det Mobile Science Center kunne medvirke til at ud-vikle og udbrede den innovations-didaktik, som INDEX for tiden udvikler til skoler.

Hvordan har innovationstænk-ningen det i BUF, i forvaltningen og på skolerne, blev der spurgt på mødet. På praksisniveau arbejder Sønderbro Skole, kreativ-musisk profilskole, aktivt med innovati-onsdidaktik. En række andre sko-ler arbejder også i større eller min-dre grad med innovationsdidaktik, hvilket ofte er drevet af nogle ild-sjæle.

Den bydækkende enhed for Bæredygtig Udvikling arbejder også systematisk med innovation. Hvad angår forvaltningsniveauet er det for mig uklart, hvor systema-tisk der arbejdes med innovation.

LANDETS STØRSTE KOMMUNE SOM FOREGANGSKOMMUNE I forlængelse af at jeg ikke kunne komme med flere gode eksempler fra landets største kommune, kun-ne et lidt udfordrende spørgsmål til dig, Anne Vang, være:

Hvornår vågner BUF op og ta-ger innovationsaspektet alvorligt i alle dele af organisationen, så vi kan bidrage til at finde de smarte, bæredygtige løsninger på lokale, regionale og globale samfundsbe-hov, som hovedstaden og Danmark skal leve af i fremtiden?

Hvornår kommer der en klar udmelding vedrørende innovation i BUF?

Hvornår suppleres de formelle og rationelle metoder som kon-trakt- og koncernstyring, it-base-rede målings-, registrerings- og evalueringsinstrumenter af meto-der, som understøtter nytænkning og innovation?

Hvornår indarbejdes nye frugt-bare kommunikationsformer og

mødeteknologier i BUF, så afstan-den mellem politik-, forvaltnings- og undervisningsniveau mind-skes?

Hvornår begynder relevante ak-tører i BUF at tage brugerperspek-tiv ved design af nye tiltag?

Hvornår findes en strategi for at understøtte etablering af offentli-ge-private partnerskaber ved løs-ning af nye opgaver?

Hvordan understøttes netværks-dannelse mellem eksempelvis pro-filskoler, bydækkende enheder og erhvervslivet bedst muligt?

Hvornår indsamles de bedste ideer fra skolerne og bruges andre steder?

Hvordan får vi sat innovations-kompetencer og innovationsdi-daktiske metoder på dagsordenen ude på skolerne, så vores elever, når de en dag er voksne, bliver bedre end os til at finde de smarte, bæredygtige løsninger på lokale, regionale og globale samfundsbe-hov?

Det er nemlig det, vi skal leve af med eller uden arbejdsmarkedsre-former!

Som sagt en masse spørgsmål, men jeg håber, at dette bliver før-ste skridt på vejen til en mere in-novativ Børne- og Ungdomsfor-valtning til gavn for alle borgere i København.

Og som sidegevinst kan det væ-re, at Københavns Kommune kan vise, hvordan ting kan gøres smar-tere og bidrage med nye standar-der for, hvordan tingene kan gø-res.

Med venlig hilsenJesper Steenberg, master i ledelse og innovation, civilingeniør og læ-rer, innovationsleder

BUF vil besvare debatindlægget i KK 4, red.


K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

MERE TID FORAN TAVLEN – MINDRE I MØDELOKALET

Det er ikke sjældent, at jeg i mit arbejde møder lærere fra

de københavnske skoler, som er godt trætte af alle de møder, der følger med arbejdet som folkesko-lelærer, når de meget hellere vil bruge tiden sammen med deres elever. Det må være rigtig frustre-rende at gå hjem fra arbejde og føle, at jeres dag i alt for høj grad har været fyldt med møder og pa-pirarbejde og ikke det, I brænder allermest for – og er allerbedst til – nemlig at undervise.

Det frustrerer også mig som borgmester, især i en tid hvor vi alle har stort fokus på at styrke fagligheden i folkeskolen. Hvis fo-kus på faglighed skal være andet end politiske skåltaler, kræver det økonomi – det kan vi finde ud af, ved at gøre nogle ting anderledes.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke synes, debatten om lærernes ar-bejdstid, som den foregår på lands-plan, er specielt lødig. Det nytter ikke noget at slynge om sig med OECD-rapporter og sammenlig-ninger af ting, der ikke er sam-menlignelige. Ligesom en fornuf-tig debat kræver politisk respekt for jeres mange opgaver ud over undervisning, der er helt nødven-dige for den gode folkeskole: Sko-le-hjem-samarbejde, gårdvagter, efteruddannelse, vejlederfunktio-ner, forberedelse og så videre.

Derfor håber jeg, at vi i Køben-havn kan have en anderledes re-spektfuld og saglig debat om, hvor-vidt det kan lade sig gøre at rykke tid fra anden arbejdstid til under-visningstid.

Derfor lægger et enigt politisk

udvalg op til, at vi sammen sætter os ned og kigger på, hvilke af de mange opgaver, som I varetager uden for klasselokalet, der kan ændres, effektiviseres eller helt bortfalde for i stedet at give jer mere plads i skemaet til undervis-ning. Det betyder ikke, at I skal arbejde mere. Målet er, at jeres samlede arbejdstid udnyttes mere effektivt ved at flytte eller reducere opgaver, så der frigøres arbejdsti-mer til undervisning.

Det kan for eksempel være rele-vant at se på, hvordan jeres efter- og videreuddannelse kan gøres mere fokuseret og målrettet, samt hvordan mødekulturen kan æn-dres, så relevante møder bliver kortere og mere effektive.

Derudover kan der være fornuft i at frigøre mere tid til undervis-ning ved at lægge de mere admi-nistrative opgaver så som skema-lægning, papirarbejde samt ud-valgs- og bestyrelsesarbejde over på skolens ledelse eller andre fag-grupper.

Det er jeres arbejdstid, det hand-ler om, og jeg er sikker på, at I har masser af relevante forslag til, hvor-dan I kan få mere tid sammen med eleverne – og jeg glæder mig til at drøfte dem med jer.

Ved at forhøje jeres undervis-ningstid med 5-6 minutter om da-gen vil det ud over et fagligt løft også kunne frigive 35 millioner kroner, som jeg selvfølgelig er pa-rat til at investere i folkeskolen. Det er penge, som skal gøre grund-laget for jeres dygtige arbejde end-nu bedre, så vi sammen sikrer, at de københavnske folkeskoleelever forlader folkeskolen med de bed-ste kompetencer for at kunne gen-nemføre en ungdomsuddannelse og fortsætte i uddannelsessyste-met. Det kræver tid – og dygtige lærere. Og dem har vi heldigvis

rigtig mange af i København.

Anne Vang, børne- og ungdoms-borgmester (S)

Se også KLF’s kommentar og arti-kel side 10 og faglig kommentar side 32, red.

BØRNECENTER KØBENHAVN

Ortopædkirugi til børn med cerebral pareseNiels Ellitsgaard, ortopædkirurg fra Hvidovre Hospital, 4. marts. CK-eftermiddage foregår kl. 13.15- 15 den første fredag i udvalgte måneder på Børnecenter Køben-havn, Kastelsvej 60, 2100 Ø.

Målgruppe er fagpersonale i Kø-benhavns Kommune.

Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os på mail [email protected].

FYSIK- OG KEMILÆRER- FORENINGEN

Skolebutik.dk ApSOnsdag 2. marts kl. 19, (Müller & Sørensen) Måløv Værkstedsby 84, 2760 MåløvBesøg hos Skolebutikken, der sæl-ger laboratorieudstyr til folkesko-lens naturfagsundervisning.

Kom og se deres udstilling, få svar på evt. spørgsmål om udstyr og prøv Verniers nyeste dataop-samler til folkeskolen LabQuest og LabQuest-mini med nye sensorer samt med Garmin GPS. Der ser-veres også lidt ost og rødvin.

Flere oplysninger, priser, tilmel-ding og indmeldelse i foreningen på www.fysik-kemi.dk/storkbh


HJÆLPEKASSEN AF 1892

Ordinær generalforsamling afholdes torsdag 24. februar kl. 19 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. med føl-gende dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Beretning for 20103. Regnskab for 20104. Indkomne forslag5. Fastsættelse af kontingent for 20116. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer7. Valg af 2 suppleanter til besty- relsen8. Valg af 2 revisorer og 1 revisor- suppleant9. Eventuelt

Bent Christiansen, pbv.

LÅNEFORENINGEN

Fredag 11. marts kl. 16. afholder Låneforeningen for Lærere under Københavns Kommune general-forsamling i mødelokalet i KLF’s hus på Frydendalsvej 24. Den endelige dagsorden finder du på www.LfL.dk fra mandag 28. februar.

Et ekstrakt af foreningens års-regnskab kan du finde på forenin-gens hjemmeside www.LfL.dk fra fredag 4. marts.

Regnskabet med revisorpåteg-ning fremlægges til eftersyn 8 da-ge før den ordinære generalfor-samlings afholdelse i KLF’s hus på Frydendalsvej 24.

Låneforeningen låner stadig penge ud til en meget fordelagtig rente 3,09% p.a.

Bestyrelsen

PERSONALIA

40 års jubilæum13. januar 2011Afdelingsleder John Vinter Knud-sen, Ungdommens Uddannelses-vejledning.1. marts 2011Adm. leder Flemming Barfred, Hyltebjerg Skole.

25 års jubilæum21. oktober 2010Sanginspektør Mogens Halken, Sankt Annæ Gymnasium.1. januar 2011Souschef Lene Jacobsen, Korsager Skole.1. marts 2011Overlærer Jan Stig Hansen, Freja-skolen; overlærer Henrik Svend-sen, Blågård Skole.4. marts 2011Kaj-Torben Olsen, Sundbyøster Skole.

SENIORAFDELINGEN

Aftenmøde med ledsagertirsdag 22. februar kl. 19 i forenin-gens hus, Frydendalsvej 24.

Politidirektør Johan Reimann fortæller om politiets arbejde med at forebygge problemer i bydelene.

Der bydes på kaffe og kage.

Afdelingsmødetirsdag 8. marts kl. 11-14 i for-eningens hus, Frydendalsvej 24.Madpakke medbringes, øvrige for-nødenheder til sædvanlige priser.

Senior koretKoret synger onsdagene 9. og 23. marts i foreningens hus.

IT-kursus for seniorernæste gang mandag 28. februar kl. 14-16.30 på Utterslev Skole.

Johs Huss

Ordinær general-forsamling

NOTER

Papirbøvl tager tidenSamtidig med at stillingerne ryger i sparerunderne på de offentlige arbejdspladser, og presset øges på den tilbageværende arbejdskraft, bruger de offentligt ansatte stadig i stor stil tid på at dokumentere de-res arbejde.

Hver især bruger offentligt an-satte på FTF-området som fx læ-rere i gennemsnit en time om da-gen på at dokumentere deres ar-bejdsindsats – eller ca. otte minut-ter af hver time. Det viser bereg-ninger, som FTF har foretaget på baggrund af en ny undersøgelse blandt ca. 3.000 FTF-medlemmer i den offentlige sektor.

Det svarer til i alt ca. 60 millio-ner timer om året, har FTF bereg-net. En tilsvarende analyse, som FTF foretog forrige år, viste om-trent samme tidsforbrug på doku-mentation.

Tallet tyder på, at der intet er sket med regeringens flere år gam-le og højt profilerede mål om at afbureaukratisere den offentlige sektor. Det blev allerede lanceret med den stort anlagte kvalitetsre-form i 2007 og senest igen med regeringens afbureaukratiserings-plan fra 2009.

Samtidig med, at dokumentatio-nen fortsætter på livet løs, løfter den tilsyneladende ikke kvaliteten. Hver anden af de medarbejdere, der dokumenterer deres arbejds-opgaver, oplever, at resultatet af indsatsen ikke står mål med de ressourcer, de bruger på det.

D E A D L I N E T I L K K 4 D E R U D KO M M E R

2. MA R TS

E R F R E DAG 18. F E B R UA R (NB)



Tillidsrepræsentanter, skoleledere, adskillige modtagere af KLF’s hæderspris Den Gyldne Pegepind, samarbejdspartnere i organisationerne og forvalt-ningen, men for få kolleger og medlemmer fra skolerne mødte frem. En åben reception er også en invitation til at kigge indenfor i ens forening.

RUND FØDSELSDAGFormand Jan Trojaborgs 60 års fødselsdag blev fejret på Frydendalsvej med taler og mange gæster.

AF PETER GARDE • FOTO: KAARE SMITH

Claus Laage-Thomsen, KLF’s bedste viking, der krydsede Atlanten i Hav-hingsten i 2007, og havechef Camilla Friedrichsen, begge fra Skolehaverne.

Der var flag og festlig opdæk-ning forrige fredag eftermid-

dag, da Københavns Lærerfor-ening inviterede til reception i an-ledning af formand Jan Trojaborgs 60 års fødselsdag. Hurtigt blev hu-set fyldt med gæster fra skoler, forvaltningskontorer og organisati-oner, der har hyppige besøg af da-gens fødselar.

Det var den muntre tone, der blev slået an i rækken af taler, men et af enhver sammenkomsts faste indslag blev heller ikke sprunget over på denne dag – Jan greb sin guitar og akkompagnerede til fæl-les afsyngelse af en af foreningens favoritsange, God morgen lille land. Også medlemmer af foreningens Seniorkor sang for ved en til da-gen for- og kortfattet sang på me-lodi af Du gamla du fria (en hen-tydning til fødselaren?) – og tillige endnu en fødselsdagssang.

PEGEPIND, GIRAFFER OG PÆNT TØJNæstformand Ole Hein Christen-sen tog som dagens første taler ud-gangspunkt i alfabetet, og nævnte for hvert bogstav rammende ka-rakteristika ved formanden – ak-tiv, blomstrende, cyklende, drilag-tig, energisk, forstående, temmelig girafomanisk – og hen mod slut-ningen talende, talende og atter talende, men også tolerant, udfor-drende, velformuleret, xpertviden-de, ydende, zoologisk, æstetisk, somme tider øretæveindbydende og åbenmundet.

De karakteristiske ord fra Ole Hein blev konkretiseret på gave-bordet af de ansatte på Frydendals-vej i form af et ophold med over-natning i Giveskud Dyrepark, hvor formanden inviteres til at passe gi-rafferne en hel dag – dyret med unikt overblik, graciøst benarbej-de og dyrerigets største hjerte, der sponsoreres i ZOO af KLF på grund


’Jan er ikke bange for at sige sin mening til direktionen – nu håber vi, at de lytter’, sagde Ane Lykkegaard, og tilsyneladende var Else Sommer i lyttemode.

gøre sig på de bonede gulve allere-de fra første dag, han blev valgt for mere end 16 år siden.

– Jan er ikke bange for at sige sin mening til politikerne og til di-rektionen, nu er spørgsmålet bare om de lytter tilstrækkeligt til hans kloge ord, sagde Ane, muligvis med adresse til BUF’s administrerende direktør, der havde placeret sig dis-kret i et hjørne af lokalet.

Blandt de karakteristiske begi-venheder i Jans formandstid nævn-te Ane indførelsen af KLF’s hæ-derspris, Den Gyldne Pegepind, der var en nyskabelse i kontrast til den nedarvede jante-kutyme, at ingen i lærerstanden kan fremhæ-ves frem for andre, og bemærkel-sesværdigt var det, så mange pris-modtagere gennem årene, der var mødt op til dagens reception.

Blandt andre højdepunkter i Jans formandstid omtalte Ane hans vel-mente, men vist ikke helt vellyk-kede opfordring til lærerne om at højne den daglige dresscode på ar-bejdspladsen, og endelig forenin-gens modtagelse af Frederiksberg Lærerforening i KLF-husets bed-ste lokaler på første sal. Og til sidst naturligvis fusionen med DLF.

Hanne Damm, tidligere tillids-repræsentant på CSV, gav derefter en beskrivelse af Jan på numerolo-gisk grundlag og konkluderede, at her har vi fat i en originalt begavet person, eller muligvis en begavet original, og på baggrund af en nu-merologisk tværsum på 11 er der tillige tale om en ligefrem magisk person, en født ledertype.

Endelig genopfriskede tidligere bestyrelsesmedlem Anne Berglund

25 års bekendtskab og samarbejde med Jan, først som allierede i dati-dens heftige, partipolitiske fejder:

– Du har altid været meget re-flekterende og med begge ben på jorden. Det var dengang skideirri-terende, at alting skulle vendes og drejes og diskuteres, men i dag sætter jeg stor pris på den omhu, Du har tjent medlemmerne og foreningen på forbilledlig vis, du har gjort et fantastisk arbejde. ■

Ole Hein havde over-vejet denne gave til Jan, men var bange for, at han ville opbruge kvoten på et øjeblik.

af sine ligheder med lærerstanden – hvad ingen af husets bruge-re er i tvivl om, for der står snart giraffer i alle vindueskarme.

På bestyrelsens veg-ne udtrykte Ane Lyk-kegaard, formand for Pædagogisk Udvalg, anerkendelse af for-mandens talent for at


Skoler i verdensklasse, inklusion af flere specialsko-leelever i folkeskolen, øgede faglige krav, flere lek-

tioner i indskolingen. Politiske målsætninger som er på dagsordenen. Problemet er, at det koster. Der er ikke udsigt til, at skoleområdet tilføres penge, snarere tværtimod. Pengene skal findes ved at spare, omprio-ritere og effektivere.

For at finde de manglende penge, er et af budene fra undervisningsministeren, KL, og børne- og ung-domsborgmester Anne Vang, at lærernes undervis-ningstid skal op.

Undervisningsministeren mener, med udgangs-punkt i rapport fra Uni-C, som er fyldt med påviseli-ge fejl, at der kan spares 3.000 lærerstillinger ved at sætte undervisningstiden op, så alle lærere underviser, som de lærere, der underviser mest i landet. Hun ta-ler om ’gode’ og ’dårlige’ skoler med udgangspunkt i undervisningstimetallet. KL er i samme boldgade. De kalder det blot de mest og mindst effektive skoler.

Ved at omprioritere lærernes arbejdstid, så de un-derviser mere, tages tiden fra noget andet. Undervis-ningstimetallet bliver lavere, hvis skolen fx bruger kræfter på pædagogisk udvikling og nytænkning, læ-seindsats, prioritering af læsevejledere, indsats i for-hold til socialt udsatte børn, inklusion og forældre-samarbejde.

At tale om skoler som gode og dårlige og mest og mindst effektive ud fra, hvor højt undervisningstime-tallet er, tager kun udgangspunkt i, at billigt er godt. Der er langt til målsætninger som en skole i verdens-klasse, øget inklusion og øget faglighed.

Så når Anne Vang siger, at der skal findes penge i næste års budget ved, at lærerne skal have færre mø-der og undervise mere, kan det tyde på, hun er hop-

Fuldt skema får måske snart en ny betydning – alle arbejdstimer omregnet til skemalagte lektioner.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

pet på vognen – at billigt er godt. Vi kan håbe, der tænkes over og meldes ud, hvad der så ikke skal prio-riteres i den københavnske folkeskole.

For man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig. ■

NÅR BILLIGST ER BEDST

AF INGE THOMSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 4: 2. marts/uge 9sidste frist: 18. februarKK 5: 16. marts/uge 11sidste frist: 4. martsKK 6: 30. marts/uge 13sidste frist: 18. martsKK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. aprilKK 8: 4. maj/uge 18sidste frist: 22. april (!)KK 9: 18. maj/uge 20sidste frist: 6. majKK 10: 1. juni/uge 22sidste frist: 20. maj (!)KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. august

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(157

04)

BS-

KK3

-201

1

DANSK BH.KL.-2. KLASSE

Bogslottet er et oplagt valg for den lærer, der ønsker et system med et solidt fagligt fundament og mulighed for undervisnings-differentiering.

Bogslottet tilbyder materiale på tre niveauer:

Den forberedende læsning i børnehaveklassen

Begynderlæsningen i 1. klasse

Den fortsatte læsning i 2. klasse.

Se supplerende materialer på alinea.dk.

1

2

3

Børnehaveklasse

2. klasse

1. klasse

Det her system ved, hvad det vil. Der er teoretisk belæg for det, det vil. Og det instruerer klart og enkelt læreren i, hvordan man realiserer projektet

Anmeldelse fra Folkeskolen

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

Documents

KK 03-2011