KK 07-2010

Nr. 7 • 21. april 2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

idrætSSKOLE BOOMEr

LærEr – KENd dit KrOpSSprOg

Indhold

04Idrætslinjen på Bellahøj Skole har stor søgning fra hele byen. Idrætslinjen er det store trækplaster. Den hjælper drømme på vej og er verdens bedste idé, lyder det.

Debat

14 BR-kommentar Skal københavnske skoler være fattige og nedslidte? Nej, lad os finde pengene sammen.

28Faglig kommentar Ro på økonomien.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved: E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafiske A/S Nørrebrogade 14-167000 Fredericia

Forside:Den årlige revy på RådmandsgadesSkole blev afholdt for 25. gang i træk.Også i år var der stort fremmøde af forældre på tilskuerpladserne de to aftener, der var forestilling. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 19. aprilDeadline KK 8: fredag 23. april, se ovenfor

15Kursus Sjov og alvor for nye lærere.23Inklusionsindsats i Valby Screening af børn i daginstitutionerne giver sårbare børn tidlig hjælp.25

NIel

S-vI

lhel

m Sø

e

maj

caR

BoNI

jaN

klIN

t pou

lSeN

02 Ud i den store verden en halv time før forestillingen stod forældrene i kø langt ned ad gaden for at komme ind og få en god plads.

10Lærer – kend dit kropssprog kursus i non-verbal kommuni-kation på Dyvekeskolen.

NIel

S-vI

lhel

m Sø

e

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010 1

KK nR. 7

21. APRIL 2010

103. åRgAng

Fortrædeligheder er der nok af i sko-leverdenen, ja i hele den offentlige

sektor. Det skal vi nok komme til at høre mere om. Inden længe tager de-batten om kravene til overenskomstfor-nyelsen i 2011 fart, og snart er forhand-lingerne mellem regeringen og Kom-munernes Landsforening om næste års kommunale budgetrammer i gang.

Der er ingen tvivl om, at i forbindelse med begge aftaler vil der blive brugt me-gen energi på at dæmpe forventningerne og skrue op for bekymringerne. Krise, besparelser, fastholdelse af arbejdsplad-ser, konkurrenceevne osv. osv. er ord og begreber, der næsten vil blive slidt op i de kommende måneder.

Allerede nu – et halvt år før kommu-nernes krisebudgetter for 2011 – ved vi, at der skal spares mere end 300 mio. kro-ner i vores københavnske Børne- og Ung-domsforvaltning, så der er ikke belæg for at spænde forventningerne højt.

Dertil kommer, at et folketingsvalg og-så nærmer sig. Efteråret 2011 er seneste termin for at spørge vælgerne, om de ef-ter ti år stadig vil anbefale den regering, der har ansvar for velfærdens og demo-kratiets aktuelle tilstand. Som del af den offentlige sektor må vi håbe på et rege-ringsskifte – velvidende at en ny regering ikke har nogen mulighed for at forgylde skoler, børneinstitutioner, hospitaler, so-cialt udsatte, ældrepleje, hullede gader, miljø og kultur. Men lidt bedre kan det vist ikke undgå at blive.

Bedre bliver det helt sikkert, skønt tun-ge politiske skyer hænger over vores ho-veder. Efter et halvt år med mørke og kulde vender lyset nu tilbage i luften og sikkert også i sindet. Det skifte gentager sig år efter år, men alligevel er sidste år længe siden, og det har det været i mindst 300 år, for allerede i første halvdel af 1700-tallet satte Ambrosius Stub ord på netop de dage, vi befinder os i nu:

Den kedsom vinter gik sin gang, Den dag så kort, den nat så lang Forandrer sig, så lempelig; Den barske vind, den mørke sky – må fly...Thi lad os gå at skue på, hvor smukt naturen sig ter – og leer. Ak se hvor pyntet solen gårMed lange stråler i sit hår...Se fuglene i flokketal I luftens vide sommersal, de holde snart hvert øjeblik – musik... Nu lirrer frøen med sin mund imod den søvnig aften stund, jeg tænker på, mit hvilestråog ender min spadseregang – i sang.

Og sådan er det jo netop hver dag – det skal vi huske at se og fastholde. Det daglige møde med vores børn og elever er selve meningen med vores indsats, og skønt der er slid og slæb, så er det også her, glæden og inspirationen skal hentes.

Som fuglene sjunge i luftens sommer-sal, var i sidste uge nogle hundrede kø-benhavnske skoleelever samlet i Sankt Annæs koncertsal til Syng Sammen-dag. Her var der umiddelbar glæde ved at ud-folde sig med den krop, vi er født i, selv om naturens selvfølgeligheder i dag er blevet til fag og musisk-kreative mål. Som i skolehaverne, hvor der gøres klar med frø og river og på de skrå brædder rundt om i skolernes gymnastiksale, hvor der spilles forårrevyer og cabaret’er.

Lad os som Ambrosius Stub gjorde det i sin tid vende blikket mod det skønne forår og de medfølgende glæder. En lille visdom ligger der i, at man nu og da må skifte fokus og samle næring, lirre med frøen og følge bøgen:

Ak se et meget yndigt syn på skovens grønne øjenbryn, den høje top, skal klædes op, og våren pynter bøgen ud – til brud.

pg

MODGANG? LAD OS LIRRE MED FRØEN

LEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 7 • 21. APRIL 2010

Revyen er den årligt tilbagevendende begivenhed på Rådmandsgades Skole, og i år var der 25. gang i træk. Alle klasser er med på scenen, og familiemedlemmer strømmer til og fylder hver en stol i salen to aftener.

UD I DEN STORE VERDEN

Et akrobatisk nummer med betydelig satsning på tillid gennemføres sikkert.

En halv time før forestillingen begynder, er der kø langt ned

ad gaden. Elever, venner og store familier står med billetter mellem fingrene og venter på, at dørene åbnes. Det gælder om at komme i god tid for at få en god plads. Den årlige revy på Rådmandsgades Skole har fast plads i kalenderen i ugen før påske, og sådan har det været i 25 år. I år er det altså jubi-læum og en glad skoleleder, Lise Egholm, sender i sin velkomst fra scenen verbale knus til alle sine dejlige unger, dejlige forældre og lige så dejlige lærere, uden hvem arrangementet jo ikke var blevet til noget.

Skolelederens brede favn lægger fra starten en glad stemning på rækkerne, og den går der ikke skår i, selv om hun i samme åndedrag giver nogle instrukser om, hvor-dan man som tilskuer regulerer sin adfærd i respekt for de optræ-dende børn.

– Der kommer et kvarters pau-se, hvor I kan rejse jer og strække benene, men ellers må I ikke for-lade jeres pladser under forestil-lingen. Det er også forbudt at gå før tiden, og husk nu at slukke je-res mobiltelefoner.

Så er det sat på plads, og ivrige elever står klar til at indtage sce-nen.

dE æLdStE VOVEr Et ØjEEt kendetegn ved revyen på Råd-mandsgade er, at det slet ikke er nogen revy, men kortere optrin, som hver klasse opfører. Og det er altså ikke kun en enkelt klasse, men alle elever på skolen, der har arbejdet med dans, sang, kustymer og sceneoptræden.

Det er tydeligt nemmest for de små elever, der stort set alle kaster sig ud i deres roller – og derfor så meget desto mere imponerende,

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Heftige arabiske toner sætter gang i den multikulturelle dansetrup.


Første klasserne tog på verdensturné og med musikken som ledsager blev salen ført til kendte og fjerne egne.

når de ældste vover et øje og giver den hele armen. I år var det 9. klasse, der i afslutningsnummeret tog salen med begejstring med en kropslig og akrobatisk sekvens, der kulminerede i, at pigerne end-te i en flere meter høj menneske-pyramide, mens drengene bevæ-gede sig langsomt over scenen

som et stort bjerg af kroppe, der kunne være et forhistorisk dyr. Forestillingen var medrivende leg og bevægelse for både store og små.

KULtUrELt UdSyNIgennem alle numrene lå skolens mange kulturelle påvirkninger

som grundlag og satte deres særli-ge præg på kostumer, dansetrin og musikken – ikke mindst de jagen-de og forførende arabiske toner kan sætte gang i ben og dansetrin. Det sås tydeligt på scenen, og os i salen kunne nok have... – men vi havde jo fået besked på at blive si-dende på stolen. ■

I alle optrin trak eleverne i enkle, men virkningsfulde kostumer, der i snit og farver passede til deres historie.


IDRÆTSLINJE HJÆLPER DRØMME PÅ VEJ

Klokken er otte en grå og frost-kold mandag morgen. Uden-

for på gaden skutter folk sig i vin-terjakkerne og ser ud, som om de inderligt fortryder at have forladt dynerne derhjemme. Indenfor i Grøndalscenteret er stemningen en helt anden. Her skænker ele-verne hverken kulde eller træthed en tanke, men løber grinende rundt med en bold og venter for-ventningsfulde på, at træningen i deres sportsgren begynder.

– Jeg glæder mig altid til mor-gentræningen. Så er man også frisk resten af dagen, siger Etta Andersen, der går i idrætslinjens 7. klasse. Hun har spillet basket-ball i fem år og søgte ind på Bel-lahøj Skole for at komme nærmere

sit mål: At blive professionel bas-ketballspiller i USA. Den drøm kan tilbudet på Bellahøj Skole hjælpe hende til at føre ud i livet, mener hun.

Ud over de fem ugentlige træ-ningspas i hendes klub, får hun nu mulighed for at træne to morge-ner om ugen med en af landets bedste baskettrænere.

– Jeg kan mærke, at jeg bliver bedre hele tiden, fordi vi får så god træning. Og så håber jeg på, at vores træner kan hjælpe mig med at komme på highschool i basket i USA, forklarer hun.

SKOLEArBEjdEt priOritErESFør Etta blev optaget på Bellahøj Skoles idrætslinje var hun først til

prøvetræning. Derefter skulle hun ligesom de andre ansøgere skrive en motivation for at ville gå på skolen og have en udtalelse fra både hendes sportsklub og tidlige-re skole om hendes sportslige og faglige niveau. Ud fra det, blev hun udvalgt til en samtale på sko-len.

– Jeg var ret spændt, men det var faktisk ikke så slemt, husker hun.

På idrætslinjen er flere af elever-ne udtaget til landsholdssamlinger og specielle unionshold i deres sportsgren, men det er ikke nød-vendigvis de bedste fodboldspille-re, håndboldspillere og gymnaster, der bliver udvalgt. Også det faglige engagement vægtes højt, ligesom der skal tages hensyn til sammen-sætningen og dynamikken i den kommende klasse.

Ideen med at samle de unge sportsentusiaster i samme klasse er at skabe en skolegang, hvor der bliver givet plads til, at de kan dyr-ke deres sport på eliteniveau, sam-tidig med at de går i skole.

En af eleverne er fx U-17 euro-pamester i badminton for hold og har vundet sølv individuelt. Han træner et andet sted for at have modstandere på samme høje ni-veau. Det giver skolen ham mulig-hed for ved at sørge for, at han får indhentet det faglige på andre tids-punkter.

Derudover tilbyder skolen ele-verne forskellige kurser om fx styrketræning, skadeforebyggelse og sund kost til idrætsfolk, lige-som faglærerne forsøger at ind-drage idræt i de andre fag som fx hjemkundskab og biologi.

Det er afgørende for skolen, at muligheden for at dyrke sin idræt ikke går ud over fagligheden. Der-for bliver de to ugentlige morgen-træninger lagt oveni elevernes ti-

Omkring 170 elever har i år søgt om at komme ind på Bellahøj Skoles idrætslinje – kun 28 bliver optaget. De får til gengæld træning af nogle af landets bedste trænere, får ligesindede kammerater og en skolegang, der giver dem plads til at dyrke deres sport på elite-plan. Elitært? Ja, men det er også rummelighed på højt niveau, mener afdelingsleder af idrætsskolen, Morten Østergaard Jensen.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

IDRÆTSSKOLE


på Bellahøj Skole var på tegne-brættet, var der en del kritiske røster på lærerværelset.

Hvorfor skulle man lave noget ekstra for en gruppe elever, som i forvejen er ressourcestærke og dyrker meget idræt? Der var en frygt for, at der ville komme en særlig elite på skolen, som skulle særbehandles, fortæller Morten Østergaard Jensen.

– Det var ikke vores ambition at lave en særlig skole for udvalgte elever, men en god skole for alle. De 80 elever, som vi har optaget på idrætslinjen, har givet en hel ny dynamik til en udskoling, der el-lers var blevet ret tynd i toppen.

– Eleverne på idrætslinjen har også deres problemer, men gene-relt er det børn med gode ressour-

cer, der har et drive og kommer med en bevægelseskultur, som de andre klasser også bliver inspireret af, siger han.

Morten Østergaard Jensen synes, at det netop er at skabe en rum-melig skole, når man fx giver en række elever mulighed for at dyr-ke deres sport på et højt niveau.

– Jeg synes, at der er en tendens til, at man fokuserer meget på de svage elever, når man taler om rummelighed. Det skal man selv-følgelig også, men jeg tror, at det kan give en ensidig skole, hvis man ikke også bruger tid på den anden yderpol. Det, tror jeg, løfter hele niveauet.

– Vi har både de elever, der har meget store udfordringer og så har vi elever med et stort drive og

meantal, ligesom specialkurserne ligger om aftenen. Selv om elever-nes timeantal er steget, er det kun gået samme vej med lysten til at gå i skole og lære noget – også i de andre fag.

– Vi oplever, at det giver elever-ne en god motivation generelt, at det er en skole, som de har valgt til af lyst, siger Morten Østergaard Jensen. Sådan har Etta Andersen det i hvert fald.

– Det at skulle starte på en ny skole, er ligesom at være startet på et helt nyt kapitel i livet. Det har også gjort mig mere interesseret i de andre fag, siger hun.

ELitELiNjE SKABEr rUMME-LigHEdDa ideen om at lave en idrætslinje

Det er afgørende for skolen, at muligheden for at dyrke sin idræt ikke går ud over fagligheden. Derfor bliver de to ugentlige morgentræninger lagt oveni elevernes timeantal, ligesom specialkurserne ligger om aftenen.


mange ressourcer. Det synes jeg da, er rummelighed på højt ni-veau, siger han.

Hans eget indtryk er da også, at

de kritiske ryster på lærerværelset er blevet gjort til skamme efter, at man har set, hvordan også resten af skolens elever er blevet langt

mere engagerede i idræt efter pro-jektets start. For eksempel er an-delen af elever, der har en tilknyt-ning til en idrætsklub steget med 42 procent.

Morten Østergaard Jensen un-derstreger, at formålet med idræts-linjen ikke nødvendigvis er at ska-be eliteidrætsfolk.

– Det er fint, hvis der er nogle af eleverne, der bliver professionelle, men det er lige så fint, hvis de bare vil dyrke idræt på motionsplan. Det vigtigste for os er at fremme lysten til at bevæge sig, siger Mor-ten Østergaard Jensen. ■

IDRÆTSLINJEN PÅ BELLAHØJ SKOLEBellahøj Skole er en almindelig distriktsskole, men har siden august 2007 haft et særligt idrætsspor fra 7.-9. klasse med tilbud om undervisning på højt plan i fem idrætsgrene: Hånd-bold, fodbold, basketball, bad-minton og idrætsgymnastik. Eleverne tilbydes træning på eliteniveau i deres sportsgren to gange om ugen i skoletiden, undervisning i almen idræt og teoriundervisning i forbindelse med træningen. Formålet er at give eleverne mulighed for at udvikle sig sportsligt og fagligt i et miljø, hvor der er forståelse for, at deres sportslige ambitioner fyl-der meget. Eleverne får desuden mulig-hed for at gå i skole med andre, der satser på deres idræt.

Til informationsaftenen i ja-nuar kom der 230 interesse- rede elever, men der er kun 28 pladser.

Eleverne på idrætslinjen har et godt fællesskab, fordi der er en fælles for-ståelse for, at man brænder så meget for noget, at man vælger noget til af lyst og må sige nej til andre ting.


Få år tilbage var første skoledag for de nye elever på Bellahøj

Skole en trist affære. På den ellers så festlige dag, stod der kun om-kring 30 elever i den ene ende af skolens store aula. De fleste af om-rådets børn havde valgt en anden skole. Specielt de ressourcestærke forældre flygtede. Sådan er det ikke mere.

Siden skolen fik idræt som fo-kus og startede en idrætslinje, er den negative spiral vendt. Nu er aulaen fyldt til bristepunktet af glade små skolestartere med flag og forældre, og flere kommer fri-villigt langvejs fra hver morgen for at kunne gå på skolen.

Alene det, at lærerne lavede et opsøgende arbejde for at fortælle, at de havde lysten, viljen og øko-nomien til at skærpe skolens pro-

fil, fik elevtallet til at stige fra 35 ved skolestart i 2006 til 98 i 2007. Nu er der så mange, der gerne vil have deres børn på skolen, at der er blevet oprettet et ekstra spor, så der nu er fire i alt. Alligevel søger stadigt flere forgæves.

– Jeg synes, at det er verdens bedste idé, at en skole tør melde ud, at man vil være rigtig gode in-den for et bestemt område. Det har reddet Bellahøj Skole fra at lukke samtidig med, at det fuld-stændig har ændret på stemnin-gen. Før var skolestarten ret ned-slående for os lærere, men efter at skolen er blevet fyldt med glade børn, har det givet en glæde og ar-bejdslyst i lærergruppen, der smit-ter tilbage på eleverne, fortæller afdelingsleder af idrætsskolen, Morten Østergaard Jensen.

prOfiLEr SprEdEr BEdrE ENd BUSSErMorten Østergaard Jensen mener, at det er sundt for folkeskolens selvopfattelse at være ambitiøs, og at man derfor i langt højere grad bør satse på profilskoler og skoler med fokusområder.

– Hvis alle hele tiden skal være med, kan det godt lægge en dæm-per på. Man skal også give plads til ildsjælene, siger Morten Øster-gaard. Han mener, at investerin-gerne i at opgradere en skole også kan hjælpe til en bedre sammen-sætning af elever på de forskellige skoler i København.

– Man taler så meget om, at sprogligt svage tosprogede elever skal spredes på skolerne ved tvang. Bellahøj Skole har vist, at man ved at lave en attraktiv skole, i stedet kan flytte de ressourcestærke et-nisk danske børn til en anden sko-le helt frivilligt. Det synes jeg, har en god betydning, at det ikke altid er de svageste, der skal flyttes, si-ger han.

Før Bellahøj Skole satsede på idrætten, var 50-60 procent af eleverne tosprogede. I 2006 kom 25 ud af skolens i alt 35 indmel-dinger fra tosprogede familier. I dag er der det samme antal to-sprogede børn på skolen, men for-di skolen er blevet så søgt blandt forældre både i og uden for lokal-området, er tosprogsprocenten nu omkring 25, hvilket svarer til sam-mensætningen af beboere i lokal-området.

HVOrfOr Må MAN iKKE LØBE på gANgENE?At forvandle Bellahøj Skole til en idrætsskole lyder på mange områ-der som en mirakelkur, når Mor-ten Østergaard Jensen, fortæller om projektet. Det er det måske på nogle måder, men det har også

IDRÆTSSKOLEVERDENS BEDSTE IDé

Før var det svært for Bellahøj Skole at tiltrække områ-dets børn. Efter at skolen er blevet idrætsskole, tiltræk-ker skolen ressourcestærke elever, der gerne tager bussen helt fra Amager for at få lov at gå på skolen. Forsøget viser, at man hellere skal investere i at skabe en bedre skole end at bruge penge på busser for at sprede sprogligt svage elever, mener idrætsskolens afdelingsleder.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

IDRÆTSSKOLE


været en stor pille at sluge, under-streger han.

– Processen har krævet utrolig meget af lærerne. Det har krævet, at vi alle skulle bryde ud af vores forudfattede meninger og kaste alt op i luften, siger han.

Blandt andet blev alle skolens fysiske forhold gennemgået for at undersøge, hvordan man kunne ændre ved bygningerne, så de ind-bød mere til bevægelse. I den pro-ces er der blevet ophævet regler, som ellers altid er blevet taget for givet. Hvorfor må man egentlig ikke løbe på gangene eller spille bold i aulaen, måtte lærerkollegiet spørge sig selv.

Det viste sig, at boldforbudet i aulaen skyldtes støjgener, men det kunne man let komme udover ved at opsætte nogle støjisolerende plader. Nu bliver det flotte gamle rum brugt til at spille bordtennis og lave teater i, mens det er blevet lovligt at løbe på nogle af gangene.

– Det er sket alene ved at se på tingene i et andet perspektiv. Jeg tror, at det er rigtig sundt at se med friske øjne på noget, man el-lers tager som en selvfølge, siger Morten Østergaard.

I det hele taget er skolen nu ble-

vet indrettet, så der er langt mere plads til fysisk udfoldelse. Det har krævet en del penge, men til gen-gæld har det har haft en velkom-men bivirkning:

– Efter at vi har åbnet op og fået gode områder, oplever vi ikke me-re hærværk. Det er rare faciliteter, der giver elever og lærere et bedre overskud, som kan komme andre til gode, siger den tilfredse afde-lingsleder.

pædAgOgiSK prOcESDen fysiske forandring af skolen, har dog ikke været den største.

– En ting er at bygge om, en an-den er den pædagogiske proces, som vi har været igennem. At lave en idrætsskole kræver en anerken-delse af, at bevægelse og idræt kan påvirke det faglige i en positiv ret-ning.

– Vores målsætning var fra star-ten at bruge bevægelse som læ-ringsstil. Derfor har det været nød-vendigt at sætte spørgsmålstegn ved den undervisning, som vi har lavet før, siger Morten Østergaard Jensen.

– I nogle fag ligger det til højre-benet, som fx i hjemkundskab og biologi, mens man i andre fag må

tænke mere kreativt. – I begyndelsen var den typiske

kritiske reaktion fra nogle lærere, at ’idræt er noget man laver i en gymnastiksal’ eller ’ja, ja. Nu har vi hoppet rundt, så lad os komme i gang med det faglige’. Men det har ændret sig efterhånden.

– At være aktiv er godt for alle. Det er sjovt, man samarbejder, er fysisk og så er der konkurrence-elementet i det, siger Morten Øs-tergaard Jensen, der selv har spillet håndbold på eliteniveau.

Nu bliver der blandt andet brugt stafetter og flytbare kegler i under-visningen, når der skal indøves færdigheder som tabeller, ordklas-ser, endelser og bindeord. Og der bliver stadig arbejdet med at få be-vægelse ind i undervisningen på forskellige måder.

– Det er vi ikke færdige med endnu. Der findes meget materia-le, men vi oplever at lærerne er gode til at tænke kreativt, ændre lidt på en metode og tage lidt fra noget og lidt fra noget andet, så det passer til deres klasse, siger Morten Østergaard Jensen, der understreger, at der stadig skal være plads til almindelig tavleun-dervisning.

– En af succeserne for os har været at huske at respektere det gode, som der er i forvejen. Fryg-ten for mange lærere var, at alt

PERMANENT IDRÆTSSKOLEBellahøj Skole har siden 1. au-gust 2007 dannet ramme om landets første offentlige idræts-skole. Det startede som et treårigt projektforløb, men er blevet gjort permanent fra januar 2010. Der er så mange, som gerne vil have deres børn på skolen, at der er blevet

oprettet et ekstra spor, så der nu er fire i alt.


skulle laves om, så alt det gode og-så blev smidt væk, men det har al-drig været meningen. Det er læ-rernes ret at sige, hvor de mener, at bevægelse og idræt kan bruges, og hvor det ikke dur, siger han.

SKOLEN BLiVEr VidENcENtErMorten selv har dedikeret al sin arbejdstid til projektet og undervi-ser ikke længere selv ud over at være træner for håndboldeleverne.

– Jeg tror, at det er vigtigt, at man har én, der fast kan have øjet på bolden. Skolelederen har så mange andre opgaver ved siden af, så det er sundt med én, der driver projektet frem, siger han. Ud over at få idrætten på skolen til at spil-

le, bruger han også meget tid på at fortælle andre om projektet.

– Det er vigtigt for os, at vi ikke kun holder det for os selv, men prøver at blive en form for videns-center, som andre også kan have glæde af, siger han.

Skolen har haft besøg af den en-gelske undervisningsminister, det japanske undervisningsministeri-um, omkring 40 kommuner fra hele landet, ligesom Morten yder konsulentbistand til 10-15 skoler, der ønsker at indføre noget lig-nende eller vil lave forsøg med be-vægelse i undervisningen.

Skolen deltager også i et stort forskningsprojekt om sundheds-lære, der blandt andet har vist, at

MOTORISK TEST AF ALLEAlle børnehaveklassebørn på Bellahøj Skole bliver nu mo-torisk testet for at undgå, at en dårlig motorik fx fører til, at et barn ikke har lyst til at bevæge sig og derfor har risi-ko for at blive begrænset i de sociale relationer og udvikle overvægt. Det er en test, som får stor opbakning af forældrene. I år var der 85 procent af forældre-ne, der deltog ved at observe-re deres barn i tre uger. Man fandt ud af, at 10 elever havde motoriske problemer. De blev efterfølgende speci-altrænet af nogle af skolens lærere, der har fået en efterud-dannelse i motorik i skolens specialindrettede motorik-rum. De ti elever oplevede en mar-kant fremgang. Fx fik en af pi-gerne ved skolestart fem point ud af 100 på en motorikscala. Efter at være blevet trænet på skolen, fik hun 54 point. Derudover kan lærerne også se, at eleverne generelt har fået mere lyst til at bevæge sig og flere går ud i frikvartererne.

fodbold på mange måder er meget mere gavnligt end en løbetur eller gåtur. Der kommer spændende re-sultater ud forskningen på skolen, men det betyder ikke, at det skal være raketvidenskab at få bevæ-gelse og idræt ind på sin skole.

– Det vigtigste er, at man skal turde kaste sig ud i det, når Mor-ten at sige, før han må haste ud ad døren til et møde med en skole fra Århus, der også gerne vil høre om idrætsskolens erfaringer. ■

Hop på balancebom er ikke det nemmeste i verden, men motivationen er i top, fordi eleverne selv har valgt skolen.


LÆRER – KEND DIT KROPSSPROG

Prøv at lade være med at nik-ke, når I hilser på hinanden,

siger Pernille Hedegaard Bøgh, når hun instruerer indskolingslæ-rerne på Dyvekeskolen. Men det er sværere, end man skulle tro, for det lille hilsenik sidder dybt i un-derbevidstheden.

– Det er en af de kulturelt betin-gede handlinger, man bare gør. For det sidder dybt i underbevidsthe-den, forklarer hun, mens lærerne mere og mere kommer til at min-de om stenstøtter hele vejen ned ad kroppen, mens de går rundt og hilser på kollegerne.

Dyvekeskolen har sendt indsko-lingslærerne på kursus, for at de kan lære at blive mere bevidste om deres kropssprog. Umiddel-

bart vil de fleste mene, at det har man da hørt om til ulidelighed, men i praksis viser det sig, at den viden, vi alle sammen tror, vi har om, at det er vigtigt at få ens krop til at udsende de rigtige signaler, når man fx skal kommunikere med forældrene, ikke er så langt fremme i den daglige adfærd, som mange måske selv tror.

Færdighederne er for de fleste sandet til, eller måske blevet stå-ende i mappen med noter fra se-minarietiden.

– Det skal der gøres noget ved, siger konstitueret skoleleder Lis-beth Palm Olesen. For ofte har hun hørt lærere sige: Jamen, vi har da holdt møder. Vi har sendt be-skeder hjem. Vi har talt med for-

ældrene. Men et eller andet ser al-ligevel ud til at være svigtet i kom-munikationen.

fOrBErEd dit KrOpSSprOg – Og drOp dårLigE VANErMen hvad er det egentlig, der sker, når man hilser på hinanden? spør-ger Pernille Hedegaard Bøgh, der sammen med sin kollega Ditte Gøricke Jensen driver konsulent-firmaet Link-kommunikation.

De har tilrettelagt kurset specielt til skolebrug, og indskolingslærer-ne på Dyveke får lov at prøve kon-ceptet af. Og det virker! Alle går i gang med øvelserne, åbner op for hinanden, smiler – og så kommer der et lille nik! Uvilkårligt.

– Kommunikation og krops-sprog blander sig sammen. Krops-sproget er en stor og central del af den mellemmenneskelige kom-munikation.

– Selv om man er stærkt indstil-let på at fortælle et forældrepar, at man godt kan rumme deres barn, og at de ikke behøver at være ner-vøse, virker man ikke troværdig, hvis krops- og parasproget taler imod.

– Det er et forhold, man skal gøre sig klart, når man lader op til en skole/hjemsamtale, man frygter kan blive lidt besværlig, fortæller Pernille Hedegaard Bøgh.

dELtAgEriNdfLydELSEDe to konsulenter har forud for kurset været ude på skolen to gan-ge, dels til møder med ledelsen, dels for at høre til deltagernes for-håndsforventninger.

– Lærerne har selv været med i planlægningen af kurset, og har derfor fået indflydelse på, hvad det skal indeholde, betoner Lisbeth Palm Olesen.

– Det er langt bedre på den må-de, frem for at sige til en lærer:

Der skal være sammenhæng mellem det, vi siger med munden og det, vi gør med vores krop, både i under-visningen og i samarbejdet med hjemmene. Dyvekeskolen holdt kursus i kropssprog og fik under-søgt alt det, man siger uden at sige det.

AF TONNy HANSEN

–


ger Lisbet Palm Olesen.Og så var det tid at hilse på –

det var naturligvis glædelige gen-syn over hele linjen, for kolleger-ne, man mødte, var jo velkendte.

dEt fyLdEr fAKtiSKPernille Hedegaard Bøgh fortæller kursisterne om et begreb, hun kal-der parasproget. Det er alt det, der ligger ud over det nøgne budskab. Lyde, som kroppen giver, intonati-onen. Siger man ’hvad?’ med ind-smigrende tonefald og godt med luft på stemmen, eller siger man det nærmest, som om man skæl-

der ud? En pause er også en del af parasproget. Det samme gælder et suk, eller et langstrakt mmmm......med en intonation, der svinger op og ned.

Sådanne ytringer fylder hele 38 procent af al kommunikation, har nogen analyseret sig frem til. Der-til kommer kropssproget, der fyl-der 55 procent. Kun syv procent af vores kommunikation i forhold til andre stammer fra de ord, vi fak-tisk siger – det er alt det andet, samtalepartneren lægger mærke til.

– Kropssproget afslører, hvordan

’Jeg synes virkelig, du har brug for at lære noget om det her’.

Kropssprogkurset på tre timer er et element i en lille pakke af kur-ser, som også omfatter et kursus i klasserumsledelse, som de fleste af indskolingslærerne har deltaget i, samt kurser i elevbeskrivelse og cooperative learning, som også andre af skolens lærere har delta-get i.

– Vi syntes, det er en god idé at give lærerne disse redskaber. For det er jo netop i indskolingen, der skal etableres nye grupper både blandt børnene og forældrene, si-

Selv om man er stærkt indstillet på at fortælle et forældrepar, at man godt kan rumme deres barn, og at de ikke behøver at være nervøse, virker man ikke troværdig, hvis krops- og parasproget taler imod.

NIel

S-vI

lhel

m Sø

e


man har det, fortæller Pernille, mens Ditte demonstrerer, hvordan kroppen ændrer sit signal til en mere ydmyg attitude eksemplifice-ret ved, hvad der sker med verdens-mesteren i svømning, da han op-dager, at målfotoet har detronise-ret ham til en fjerdeplads.

– Formålet med øvelserne er at øge jeres opmærksomhed i for-hold til kropssproget. Det lader sig ikke gøre sådan uden videre, siger Pernille og henleder op-mærksomheden på de mange af-skrækkende eksempler på politi-kere, der har haft et kommunika-tionsfirma til at gøre dem til kan-tet joviale sprællemænd.

– Det er også vigtigt at gøre sig klart, at kropssproget smitter. Se bare på, hvad der sker, hvis den livstrætte kollega slæber sig ind på lærerværelset, og når den friske, dynamiske kommer ind. Hvem vil I helst samarbejde med?, lyder det retoriske spørgsmål.

– Et smil er meget virknings-fuldt. Ikke kun til at udtrykke glæde, men også til at signalisere, at man selv har gode hensigter. Et smil er nærmest en mirakelkur til at ændre humøret på en buschauf-før.

Ikke alene det, man siger og må-den, man siger det på, gør noget ved stemningen. Hvis fire kolleger sidder i sofahjørnet, og de tre snak-ker indforstået, mens de tydeligvis lukker den fjerde ude, føles det ik-ke rart – heller ikke selv om det er en øvelse, er konklusionen efter at lærerne har gennemført en øvelse, hvor de skulle prøve at være af-dæmpet uforskammede over for en kollega, der temmelig forgæves prøver at komme med i samtalen.

Øvelsen viste sig at være god til at få deltagerne til at reflektere over deres egen indstilling, men også til at se, hvad man kan gøre for at

komme ind i samtalen. Forhåbentlig kommer man sjæl-

dent ud for attituden i renkultur på lærerværelset, for hvis man ba-re er en anelse empatisk, mærker man snart ubehag ved at lukke andre ude og forsøger at tie stille, i hvert fald et øjeblik, var lærernes erfaring.

KONSiStENS Og iNKONSi-StENSTo andre begreber, konsistens og inkonsistens, beskriver, i hvilken grad der er samklang mellem det, man siger, og det kropssprog, man benytter sig af.

”Jeg er ikke sur.””Jeg har ikke noget problem

med dig.””Det var jo bare for sjov.””Jo, jo, vi kan godt rumme dit

barn i klassen.””Jeg gør, hvad jeg kan.””Ja, jeg har lige to minutter.”Replikkerne kan siges med stærkt

vekslende tonefald og med meget forskelligt parasprog. Det var be-stemt ikke svært for lærerne at le-ve sig ind i situationerne. Alle hav-de prøvet at stå med en kollega el-ler forælder, hvor samtalen i høj grad var inkonsistent. Men det er godt lige at få prøvet igen:

A fortæller om en lille pudsig episode. B viser absolut ingen in-teresse. Ubegribeligt så stort et re-pertoire af afvisningsattituder, læ-rere egentlig råder over. Binde sko, kigge væk, sende sms – man skul-le næsten tro, at de virkelig havde lagt mærke til deres elever. Og hvad sker der så: A – som vi kan lege er læreren – oplever, at den historie, man selv syntes oprinde-lig var sjov, bliver mere og mere langtrukken, mere og mere for-færdelig.

Fortælleren putter flere og flere ord på, men til ingen nytte. Til

sidst bliver læreren nærmest selv træt af sin hammerkedelige histo-rie. Tilsyneladende et effektivt vå-ben mod folk, man synes taler for meget. Men et våben, man virkelig skal bruge med omhu!

Deltagerne lærte noget nyt eller fik genopfrisket halvglemt lærdom, og evalueringen efter hver øvelse var ren teambuilding. Hvis de ba-re har det halvt så sjovt i hverda-gen på indskolingsgangen på Dy-veke, så må det være et helt fanta-stisk sted at være.

OpfØLgNiNgSkoleleder Lisbeth Palm Olesen vil gøre sit til, at erfaringerne fra kurset ikke bare bliver et minde om en fornøjelig eftermiddag.

– Det er oplagt at gøre det, man har lært til en del af forberedelsen til skole/hjem samtaler, siger hun.

– Jeg vil da vende tilbage til em-net, når de næste gang holder gang-møde i indskolingsafdelingen og skubbe til, at det bliver brugt i det fremtidige skole/hjem-samarbej-de. Inspirere lærerne til at bruge de gode råd til at optimere kom-munikationen mellem lærerne og forældrene – og selvfølgelig ele-verne – når man har disse samta-ler.

– Desuden kan man bruge den nye viden til at omstrukturere for-ældremøderne. Man kan fx prøve at flytte fokus fra lærernes syns-punkter og over til forældrene, si-ger Lisbeth Palm Olesen. ■


Engelsk 6.-9. klasse

Reader Workbook

Teacher‘s Book Teacher‘s CD

Web

Kombinerer det boglige

og det digitale

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Af Wendy A. Scott og Lars Skovhus

Routes

Se uddrag af bøgerne online

ROUTE 8UdkOmmER SOmmEREn

2010

NyhED

’Critical thinking’ inspirerer eleverne Routes bygger på læringsmetoden ’critical thin-king’, der inspirerer eleverne til logisk tænkning og til at forholde sig kritisk over for det, de hører og læser. Eleverne udvikler evnen til at undersøge, systematisere, argumentere og dokumentere.

It kan integreres I Routes er der en klar og naturlig kobling mellem det boglige og det digitale. Systemet er udviklet, så det digitale materiale på websitet er en naturlig forlængelse af arbejdet med Reader og Workbook. Den digitale del indeholder bl.a. pc-opgaver og interaktive IWB-opgaver. Man kan også vælge at bruge Routes som et lærebogssystem uden it-delen.

Fokus på sprogligt arbejde Routes lægger op til målrettet og logisk arbejde med engelsk, hvilket fremmer den kommunikative anvendelighed. Der er lagt vægt på at arbejde med et alsidigt ordforråd i elevernes egen WordBank og på at arbejde systematisk med grammatik.

12149

www.routes.gyl-dendal.dk

12149 GYL Ann_Routes_KK nr. 7_149x215.indd 1 06/04/10 13.08


BR-KOMMENTAR

LAD OS SAMMEN FINDE PENGENE

AF RASMUS JARLOv, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDvALGET, BR

eget

foto

Rasmus Jarlov, De Konservati-ve, medlem af Børne- og Ung-domsudvalget.

Kære lærere

Kan vi ikke være enig om, at det er dybt urimeligt, at for-

ældre og lærere oplever, at de kø-benhavnske folkeskoler er fattige og nedslidte, og at der mangler penge? Det må simpelthen høre op.

Sidste år fandt de borgerlige sammen med Socialdemokraterne flere penge til børneområdet ved at sænke kommuneskatten. Det lyder måske underligt, men for-klaringen er, at ved at sænke skat-ten reddede København det sam-lede skattetryk i Danmark. Der-med undgik vi, at regeringen ud-delte bøder til kommunerne. Vel-færd og skattelettelser.

Men uanset at budgetterne hvert eneste år er vokset, så mangler vi flere penge end nogensinde før. Tidligere tiders tåbelige økonomi-ske beslutninger har været dyre. Eksempelvis genistregen med at fortælle skoler og institutioner, at deres opsparing ville blive inddra-get, hvorefter de selvfølgelig brug-te hele deres opsparing. Sammen med en usædvanlig dårlig evne til

at forudsige børnetallet fra år til år, har den slags medført et kæm-pe underskud på børneområdet.

Lidt MErE EffEKtiVEVi har to muligheder. Enten kan vi råbe på flere penge, som ikke er der hverken i staten eller kommu-nen. Eller vi kan forsøge at få mere for de midler, som vi har i forvejen.

Vi får med statsgaranti ikke fle-re penge, så mulighed nummer et er faktisk udelukket. Det er ikke der, guldet ligger begravet. Guldet skal findes i, at vi selv skal blive bedre til at få mere for vores mid-ler.

Kan vi blive blot 5 procent mere effektive er det langt mere end, vi nogensinde kunne drømme om at få fra staten eller de andre dele af kommunen. Prøv at forestille jer, hvis vi kunne få 10 procent mere for pengene.

Jeg ved godt, at det kan være vanskeligt at se, hvordan man kan gøre noget mere effektivt. Men det kan man altid. Selv hvis man i for-vejen er verdensmester, kan man

altid blive bedre. Og vi må nok er-kende, at selv om vi er gode til meget i det københavnske børne-område, så er det ikke i at få mest for pengene, at vi er verdensme-stre.

Den københavnske folkeskole ligger tæt på verdensrekord i pen-geforbrug. Det er en af landets dy-reste folkeskoler, og Danmark er i forvejen et af de lande, som bru-ger flest penge på folkeskolen. Der er imidlertid ingen, der vil påstå, at skolerne ligefrem flyder i rig-dom. Så der må være nogen ste-der, hvor der bliver brugt for man-ge penge.

Uden overhovedet at kende om-rådet til bunds endnu, kan jeg pe-ge på dyre indløbsordninger og nedbringelse af sygefravær gen-nem bedre arbejdsmiljø, som helt oplagte steder at spare penge.


ADHD Er ET KULTU-RELT FÆNOMEN !Svar til TR-netværk af de køben-havnske specialskoler

Jeg kan konstatere, at en lang række specialskoler anser den

amerikanske diagnose ADHD som meget værdifuld både i for-hold til det daglige arbejde med disse børn, men også for børnene selv.

Men jeg forstår stadig ikke, at det er nødvendigt at påføre børne-ne en psykisk lidelse i form af en amerikansk diagnose og dernæst fylde amfetaminlignende stoffer i de samme børn, for at kunne ar-bejde med dem. Hvis det ikke er muligt at arbejde med disse børn uden stofferne – skulle det måske overvejes at revurdere det special-pædagogiske tilbud.

En nylig offentliggjort undersø-gelse viser, at 42 procent af børn med ADHD på deres cv stadig er på medicin 8 år efter, at de fik på-ført diagnosen. Dvs. der er stort set ingen perspektiver i at medici-nere (ud over at glæde aktionæ-rerne i medicinalfirmaerne).

I Danmark anser man, at ca. 5 procent af børnene kan tilskrives ADHD. I USA er tallet 12 procent, og i Marokko er det sandsynligvis 0 procent. Hvis der er tale om en arvelig genetisk lidelse, denne ver-den er belemret med, burde disse tal være rimelig ens!

Altså modefænomen eller ej – så er fænomenet ADHD i høj grad kulturelt bestemt og dermed knyt-tet til faktorer som ændrede fami-lieforhold, ændret ernæring, æn-drede samværsformer, ændrede

DEBATiNVitAtiON tiL ALLEHvis I brainstormer lidt ude på skolerne, vil I også kunne komme på en hel masse ideer til, hvordan vi kan frigøre midler, så der bliver luft i økonomien. (Lov mig ikke blot at sige administration. Det er så nemt at sige, hvis man ikke og-så konkretiserer, hvilke admini-strationsopgaver der kan gøres bedre).

Det ville være fantastisk, hvis vi sammen kunne frigøre midler gennem konstruktive og kreative diskussioner af, hvordan vi bruger pengene. Uden et lokalt medspil ender vi i den grumme situation, at vi i Børne- og Ungdomsudval-get skal træffe uoplyste centrale beslutninger, som ikke nødven-digvis bliver ret gode.

Jeg ser frem til at modtage man-ge konstruktive emails (rasmus _ [email protected]) med forslag til, hvordan vi kan få mere skole for pengene og til et aktivt medspil fra Københavns Lærerforening. ■

forbrugsgoder mv., og derfor er barnets grundvilkår / hverdagsliv et langt mere konstruktivt per-spektiv at tage udgangspunkt i.

Venlig hilsenIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder, Lergravparkens Skole

UD AF SKOLEN IND I INSTITUTIONEN!

Svar til Jette Lenz, PPR Indre By, på indlæg i KK 6, ’Samarbejde og gensidig tillid’

PPR ud af skolen og ind i dagin-stitutionen!

For ikke at fremstå som man-den fra Amager, der kun lige

ser ud af sit eget vindue og tolker hele verden herfra, vil jeg gerne henvise til en nylig undersøgelse af rummelighed i den københavn-ske folkeskole, hvor det blandt an-det fremgår, at de københavnske lærere oplever stor utilfredshed med PPR og endvidere konklude-res det, at 80 procent af de ad-spurgte lærere mener, at begrebet rummelighed fungerer mindre godt eller ikke godt i praksis, 75 procent af lærerne mener ikke, at de kan give de rigtige tilbud til elever med sproglige eller faglige problemer, 83 procent af lærerne mener ikke, at de kan give de rig-tige tilbud til elever med adfærds-mæssige problemer... (KK 9/2008).

Med hensyn til det vanskelige i kontakten til PPR skal det lige nævnes, at vi er rigtig mange sko-ler her i København (måske und-tagen Indre By!), som har oplevet et gennemtræk af psykologer, hvil-ket ikke ligefrem øger kontinuite-ten i arbejdet – en enkelt skole har fx hilst på 9 forskellige psykologer på 4 år.

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

– klik på Artikelsøgning over

forsidebilledet.


Når jeg ønsker PPR-funktionen ud af skolen, er det for at styrke daginstitutionerne med henblik på et forebyggende perspektiv. Hvor-dan kan det være, at mange børns vanskeligheder først opdages, når de ankommer til børnehaveklas-sen – og her er det næsten for sent. En massiv indsats allerede fra vug-gestuen kunne hjælpe og støtte mange børnefamilier, som har rig-tig svært ved at fungere som fami-lie og dermed varetage den vigtige omsorgsopgave – jf. de mange børn med diagnoser som fx AD-HD og Aspergers.

En anden væsentlig grund til at flytte PPR til SOF-regi er, at de psykologer, der uddannes i dag, slet ikke er uddannet til at arbej-det i en skolehverdag. Her er tale om universitetsuddannede psyko-loger med specialer, der ofte ligger meget langt fra skolens problem-stillinger, og derfor kommer de ofte til kort i en meget kompleks skolehverdag.

For cirka 15 år siden var en sko-lepsykolog en lærer, der med ud-gangspunkt i daglige problemstil-linger i forhold til undervisning videreuddannede sig på Danmarks Lærehøjskole (DPU). Skolepsyko-logen kendte således til undervis-ningens tilrettelæggelse, materia-ler, evalueringsredskaber, prøve-tagning, forældresamtaler, urolige børn samt de dynamikker, der nu

kan være i et klasserum og var derfor en langt bedre kvalificeret sparringspartner. Denne uddan-nelse er nu nedlagt, og det er det, vi ser konsekvenserne af i dag.

Endvidere er hele satsningen med AKT-vejledere, læsevejledere mv. et tegn på, at skolerne selv øn-sker at uddanne ’ekspertisen’, og derfor fremstår dagens højt ud-dannede universitetspsykologers arbejde ofte som dyrt betalt sags-behandling, idet skolens liv er an-det end narrative og systemiske supervisionsprocesser.

Disse udmærkede psykologiske værktøjer virker ikke i skolesam-menhæng, fordi de fordrer, at så-vel lærere som psykologer kan skelne, hvornår problemstillingen relaterer sig til arbejdsmæssige el-ler personlige forhold – og det kan de færreste.

Til gengæld ser jeg, at universi-tetspsykologernes viden og kun-nen i langt højere grad kan anven-des i daginstitutionerne og i for-hold til familiens sociale problem-stillinger – dvs familiearbejde, råd-givning, vejledning, supervision og terapeutiske forløb.

Lad os gøre det, vi hver især er gode til.

Venlig hilsen

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder, Lergravparkens Skole

Af Margit Schaleck

For 50 år siden

Mål og midlerUndervisningsministeriet har udsendt Cirkulære om målet for folkeskolens undervisning.Det understreger, at de lokale læseplaner må tilrettelægges således, at den blå betænknings mål for undervisningen i de enkelte fag og fagområder kan være opfyldt ved skolegangens afslutning. Men det fremhæves, at de i betænkningen angivne veje til målet samt normaltime-planerne kun er af vejledende karakter. KK, nummer 15, april 1960

For 25 år sidenFra bestyrelsenFra nogle lærere rejstes i for-bindelse med anskaffelse af edb problemerne omkring kursus, budget og anvendelse. KL har forespurgt i direktora-tet og er enig med lærerne i, at undervisningsmiddelbud-gettet er utilstrækkeligt til ind-køb af edb-udstyr.

Fra skoledirektøren forelå bekræftelse af den principi-elle enighed om skolebiblio-tekernes åbningstid under for-udsætning af tilvejebringelse af de nødvendige budgetmæs-sige rammer.KK, nummer 12-14, 1985

Er dU tiL StOrByfEriE? BUdApESt !Pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge?Pragtfulde restauranter med levende musik?Sejlture på Donau? Så lej KLF’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer.Se fotos og priser på www.klf-net.dkUdlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425.


Se videoklip på KLFTV!

Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

Nyuddannede lærere på det årli-ge KLF-kursus for nyansatte ta-ler om tvivl og udfordringer som ny i lærerjobbet på klftv.dk

KLF – nu med egen Bank og egen TV-kanal: klF-TV

Levende og aktuel kommunika-tion er meget vigtig både i for-hold til omverdenen og internt mellem forening og medlemmer. Derfor har bestyrelsen iværk-sat et forsøg – der evalueres i juni – med webbaseret TV. Du kan gå ind på hjemmesi-den og se de seneste nyheder og indslag under rubrikken ’KLF-TV’. Du kan også få dem sendt au-tomatisk ved at tilslutte dig den voksende fanskare ved at tilmel-de dig ’Bliv fan af Københavns Lærerforening’ på Facebook. Hvis du også sender budska-bet til dine venner, kan du hjæl-pe med at udbrede kendskabet til kanalen og dermed bidrage til dens politiske gennemslags-kraft. Her er det os, der bringer sko-lepolitiske nyheder og kommen-tarer set med lærerøjne og der-med øge vores indflydelse. ’Kanaldirektør’ er Jan Klint Poulsen, der er lærer og TR på Vigerslev Allés Skole.

troja

bøRnehAveKlASSeleDeRe

Pensionerede på tur på åenPå mødet for pensionerede børne-haveklasseledere 16. marts aftalte vi, at næste arrangement blivermandag 17. maj kl. 10.30.

Vi mødes ved indgangen til Fre-deriksberg Have på Allégade (Fre-deriksberg Runddel) medbringen-de madpakke og drikkelse.

Vi skal blandt andet sejle på åen og gå tur i haven. Når sulten mel-der sig, finder vi et godt sted til at spise vores medbragte frokost. I tilfælde af regn har vi aftalt med KLF, at vi kan spise vores mad-pakker i foreningens hus på Fry-dendalsvej.

Vi har ikke aftalt et sluttids-punkt, man bestemmer selv, hvor-når man går. Der er ingen tilmel-ding, og alle er meget velkomne.

På vegne af mødets deltagereIsobel Hansen

læReRneS PenSion

Højt afkast og høj vækst Lærernes Pensions afkast var med 12,9% før skat blandt pensions-markedets bedste i 2009. Det viser den offentliggjorte Årsrapport 2009.

Det høje afkast blev bl.a. nået inden for de mere risikobetonen-de erhvervsobligationer (55,8%) og børsnoterede aktier (35,9%). Den store obligationsbeholdning

på 22 mia. kr. gav i alt et afkast på 13,7%. Efter skat blev det samlede afkast 11,0%.

– Vi er glade for et flot afkast i turbulente tider, udtaler admini-strerende direktør Paul Brüniche-Olsen.

– Både absolut set og set i for-hold til, hvad pensionsselskaberne i øvrigt har opnået, blev det flotte afkast opnået trods en forsigtig og sikker investeringspolitik. Det go-de resultat er medvirkende til, at vi fremover kan klare selv meget store stød på de finansielle marke-der, tilføjer Paul Brüniche-Olsen.

Også væksten var høj. De sam-lede præmieindtægter fra de ca. 127.000 medlemmer blev på 3.704 mio.kr, en stigning på 13% i for-hold til 2008.

I bund var til gengæld omkost-ningerne, der med 1,9% af præ-mieindtægten holdt sig blandt markedets laveste.

Den fulde Årsrapport 2009 kan ses på www.lppension.dk.

FYSiK- og KemilæReR- FoReningen

Geocenter Møns KlintFamilieørdag 8. maj klokken 10, Geocenter Møns Klint, Stengårds-vej 8, 4791 Borre. Turen er arran-geret af Jesper Bisgaard Frantzen.

Der er arrangeret omvisning i centreret. Derefter en tur ned på stranden med guide. Det tager i alt ca. 2-2½ timer. Vi skal se på

BErLiNErLEjLigHEdEN Er NæStEN OptAgEt rEStEN Af årEt!

Så hvis du vil leje KLF´s skønne lejlighed i Prenzlauer Berg, skal du skynde dig at ringe til Kolonerne på 3325 4425Se foto og priser på www.klf-net.dk


klinten, skoven, fossiler, vandre-falk mm. Da det er godt vejr, spi-ser vi vores medbragte frokost på stranden – alternativt i Geocentret.

Cirka kl. 14 er der mulighed for at fortsætte til Nyord, hvor der vil blive fortalt om øen og vist rundt.

Der er endvidere mulighed for at afslutte med aftensmad i Stege.En lang dag med masser af ople-velser.

Flere oplysninger og tilmelding på www.fysik-kemi.dk/storkbh

KlF

KLF’s web-tv

Jan Klint Poulsen, er manden bag KLFTV, Københavns Lærerfor-enings egen tv-kanal, som man kan finde via hjemmesiden klf-net.dk eller direkte klftv.dk

Jan er lærer, SSP-repræsentant og tillidsrepræsentant på Vigerslev Allés Skole. Desuden har han i fle-re år været sommerkolonileder på Torø, og som den meget foretag-somme mand han er, har han også gang i egen medievirksomhed, der blandt andet producerer web-tv – og det er her, KLF har slået til og sikret sig levende reportager fra aktuelle begivenheder i den køben-havnske skoleverden.

Vi håber, at mange medlemmer vil klikke sig ind og kigge med på indslag fra blandt andet budget-forlig på rådhuset, KLF-politik på generalforsamlingen, hæderspris, ministerbesøg og senest kurset for nyuddannede lærere.

pg

Mindst én ny medarbejder i løntilskud på hver skole i

København. Det er målet i den Ungejobpakke, som overborgme-ster Frank Jensen (S) og beskæfti-gelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R) lancerede i sidste måned.

Børne- og Ungdomsforvaltnin-gen er i øjeblikket i gang med at dele ud af de nye medarbejdere – de 56 københavnske folkeskoler skal efter planen modtage i alt 64 nye medarbejdere i løntilskud.

De to borgmestre håber, at sko-lerne vil tage godt imod tilbuddet om en ekstra arbejdskraft.

– Det er selvfølgeligt frivilligt for skolerne, om de vil tage en ny ledig medarbejder ind. Men jeg håber virkelig, at skoler vil benyt-te muligheden for ekstra arbejds-kraft til at klare opgaver, som hidtil har været svære at få udført eller til at starte nye projekter.

– Som noget nyt er det nemlig muligt at få en videreuddannet ledig i løntilskud eksempelvis som ’klasseassistent’ eller ’projek-tassistent’, siger Klaus Bondam.

Børne- og Ungdomsforvaltnin-gen har delt de ledige op i 8 job-profiler, eksempelvis ’klasseassi-stent’ eller ’projektassistent’. Hver skole kan søge den profil, den øn-sker. Ordningen er gratis for den enkelte skole. Staten udbetaler løntilskud og Københavns Kom-mune dækker de resterende ud-gifter.

UNgELEdigHEdEN StOrt prOBLEMDe to borgmestres Ungejobpak- ke er en akut reaktion på, at især unges ledighed er steget kraftigt det seneste år.

Ungdomsledigheden er generelt fordoblet siden 2008, og nu går hver tredje dimittend ledig. Da over 40 procent af alle dimit-tender bor i København har Kø-benhavns Kommune en speciel forpligtelse over for denne grup-pe unge. Og om få år har Dan-mark i høj grad brug for deres arbejdskraft igen.

– Med Ungejobpakken opnår vi to ting. Vi holder kompetencer og netværk ved lige hos de store grupper af unge, der er uden job i disse år. Det skulle gerne være en fremtidssikring af det køben-havnske arbejdsmarked. Og vi hjælper forhåbentlig blandt andet folkeskoler med at få udført ekstraopgaver, som i hverdagen kan give et kvalitetsløft i tider, hvor den økonomiske krise krad-ser, siger overborgmester Frank Jensen.

Ungejobpakken indeholder ud-over løntilskudssatsningen en mål-sætning om, at kommunen skal tage 500 elever i praktik fra ung-domsuddannelserne og en sats-ning på at stille krav til de virk-somheder, som leverer til kom-munen, om at de tilsvarende skal tage elever i praktik. ■

pg

Gode muligheder for at de københavnske skoler kan få en hånd til opgaver, der trænger til hænder. Og så er det gratis for skolerne.

LEDIGE I LØNTILSKUD PÅ ALLE SKOLER

eget

foto


hJælPeKASSen AF 1892

Generalforsamling Formanden omtalte i sin beret-ning udviklingen i året 2009. Der blev bevilget lån på i alt 175.000 kr. til 16 medlemmer. Medlems-tallet og dermed kontingentind-tægten er desværre faldet lidt, idet vi nu er 611 medlemmer mod 689 i 2008.

Antallet af medlemsskoler er næsten uforandret. Tove Ditlev-sens Skole og Korsager Skole hå-ber vi er med fra 2010, men vi har desværre mistet kontakten med Tingbjerg Skole, Katrinedals Skole og Lergravsparkens Skole. Til gen-gæld kan vi sige velkommen til 3 skoler, Højdevangen 21 medlem-mer, Utterslev Skole med 19 med-lemmer og Sankt Annæ Gymnasi-um med 1 medlem.

Desværre har skolenedlæggelser og skolesammenlægninger været årsag til, at vi har mistet en del medlemmer. Hvis man er på en skole, hvor der ingen hjælpekasse-repræsentant er, bedes man selv kontakte Hjælpekassen, så med-lemsskabet kan fortsætte.

Formanden takkede repræsen-tanterne på skolerne for arbejdet med opkrævning af kontingenter og kontakten til bestyrelsen og hå-bede, at alle vil gøre en ekstra in-sats for at øge medlemstallet, hvil-ket vil være nødvendigt, hvis Hjælpekassen fortsat skal kunne yde hjælp og tilbyde lån.

Kassereren fremlagde det revi-derede regnskab, og både forman-dens og kassererens beretninger blev godkendt.

Kontingentet blev uforandret kun 20 kr. om året, og alle valg genvalg. Formanden takkede til slut bestyrelsen, suppleanter og re-visorer for deres arbejde for Hjæl-pekassen.

Hjælpekassens bestyrelse: for-mand: Bent Christiansen, kasse-rer: Kirsten Kølle Hansen, sekre-tær: Jonna Danielsen, Merete Ol-sen, Nina W. Hansen, suppleant: Tove Hansen, suppleant: Erik Jen-sen, revisorer: Bent Mouritzen, Rikke Pleth Jensen, suppleant: Rikke Pedersen.

Yderligere oplysninger og lånean-søgningsskemaer: Formand: Bent Christiansen, tlf. 57 52 72 35, [email protected] eller Kirsten Kølle Hansen, tlf. 39 29 70 76, [email protected]

REGNSKAB FOR 2009IndtægterKontingenter 13.440,00 kr.Rente Giro 19,05 kr.Gebyr ved udlån1. 600,00 kr.Tilskud 25,00 kr.Renter ved udlån 5.965,00 kr.

Indtægter i alt 21.049,05 kr.

UdgifterHjælp 0,00 kr.Porto/Gebyrer bank 1.030,00 kr.Telefon 1.000,00 kr.Møder 1.829,28 kr.Kontor/papir 415,00 kr.

Udgifter i alt 4.274,28 kr.Årets driftsoverskud16.774,77 kr.

I alt 21.049,05 kr.

StatusFormue 31.12.08 199.389,35 kr.Årets overskud 16.774,77 kr.

Formue 31.12.09 216.164,12 kr.

Formuen fordeler sig således:Danske Bank 75.064,12 kr.Udestående lån 141.100,00 kr.

København, den 7. januar 2010Kirsten Kølle Hansen

Regnskabet gennemgået og fundet i orden.Rikke P. Jensen, Bent Mouritzen

KONtiNGENt FRA SKOLERNE 2009 Amager Fælled Skole 700Blågård Skole 780Ellebjerg Skole 440Engskolen 60Frydendalsvej 340Frederiksgård Skole 320Hillerødgades Skole 120 Holbergskolen 620Højdevangens Skole 420Islands Brygge, Skolen på 120 Kildevældsskolen 1100 Katrinedals Skole 0Kirkebjerg Skole 0 Klostervængets Skole 400Korsager Skole 0 Lykkebo Skole 380Lundehusskolen 620 Lergravparkens Skole 0Nørrebro Park Skole 260 Vesterbro Ny Skole 360Oehlenschlægersgades Skole 280 Randersgades Skole 180Sankt Annæ Gymnasium 20 Sortedamsskolen 260Tagensbo Skole 540Skolen i Peter Vedelsgade 300Skolen ved Sundet 420 Tove Ditlevsens Skole 0Tingbjerg Skole 0 Valby Skole 440Utterslev Skole 380 Ungdomsskolen i Utterslev 820Dyvekeskolen 780 Peder Lykke Skolen 740andre kontingenter 20i alt 12.220

Kontingenter for 2008 modtaget i 2009 og derfor med i 2009-regn-skabet:Frederiksgård Skole 300Lergravparkens Skole 260Dyvekeskolen 580andre 80i alt 1.220


fællesskabet KTO, forstår godt medarbejdernes skepsis.

– Jeg respekterer fuldt ud, at nogle faggrupper gerne vil have mere lokal løn, og det skal de be-stemt have mulighed for. Men kommunerne skal også respektere, at der er forskellige behov på for-skellige områder, fastslår han.

Trods den udbredte skepsis blandt de ansatte er der sket en mærkbar opblødning i holdningen til lokal løn. I 2002 viste en under-søgelse, at kun 24 procent af med-arbejderen havde en positiv hold-ning til ordningen.

Danske Kommuner

Voksne med ADHDKommunerne har ofte store van-skeligheder med at håndtere bor-gere med ADHD. Det viser erfa-ringer fra Servicestyrelsen. Hver fjerde henvendelse til styrelsens rådgivningscenter handler om problemer relateret til ADHD.

Derfor har Servicestyrelsen sat gang i et projekt, der skal ruste jobcentre, sociale tilbud og andre myndigheder til at tage sig bedre af borgere med adfærdslidelsen.

– Formålet er at lære sagsbe-handlere og fagpersoner at se, om en person har ADHD. Samtidig skal de være i stand til at give en mere kvalificeret og målrettet ind-sats, som tager højde for de van-skeligheder, der er forbundet med ADHD, forklarer projektleder Hen-riette Holmskov.

Det er vigtigt, at fagfolk bliver i stand til at spotte ADHD, under-streger hun. Ofte bliver personer med ADHD misforstået, fordi der mangler viden.

Det handler også om tilgangen til personer med ADHD. Hvis en person for eksempel gentagne gange ikke overholder en aftale, kan det hænge sammen med kon-

noteR

Lokale lønforhandlinger er vejen frem. Det mener et stort flertal blandt kommunernes institutionsledere og mellemledere. Tre ud af fire le-dere ønsker ifølge en KL-rund-spørge ’væsentlig indflydelse’ på medarbejdernes løn.

Samtidig føler flertallet, at de sagtens er i stand til forhandle løn. 68 procent siger, at de er godt eller ligefrem meget godt klædt på til lønforhandlinger. I 2002 gjaldt det kun for 33 procent af lederne.

I dag bliver blot 7,6 procent af de kommunalt ansattes løn aftalt ved personlige forhandlinger. Mi-chael Ziegler (K), formand for KL’s løn- og personaleudvalg, vil tage kravet om mere fleksible lønram-mer med til forhandlingerne om den kommende overenskomst.

– Lokal løn er et uundværligt redskab i kampen for at rekruttere og fastholde de kommunale med-arbejdere. Og samtidig spiller de lokale lønforhandlinger en vigtig rolle i forhold til at motivere med-arbejderne til at nå de mål, som de kommunale politikere og ledere opstiller, siger han til KL’s nyheds-brev Momentum.

– Derfor er det også et klart mål for de kommende overenskomst-forhandlinger, at lokal løn skal ud-bygges og gøres mere fleksibel, understreger Michael Ziegler.

Mens lederne altså er begejstre-de for den lokale løn, er holdnin-gen mere reserveret blandt medar-bejderne. Ifølge en Capacent-un-dersøgelse blandt 2.735 kommu-nalt ansatte er kun 33 procent po-sitivt indstillet over for individuel-le lønforhandlinger.

Dansk Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen, der også er formand for forhandlings-

klF’s egen BilFri Ø

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø Torø

For kun 3.500 kroner/uge får du

en pragtbolig med plads til 7 per-

soner, alle moderne faciliteter og

en herlig udsigt over Lillebælt.

Vælg mellem 3 skønne strande –

alle i gåafstand.

½ times kørsel til Egeskov slot

og 1½ time til Legoland.

Ring flux til Kolonierne på 3325

4425.

Se fotos og tv-klip på

www.klf-net.dk

●

▲se klF – TVFra TorØ

sekvenser af lidelsen, og så kan der hurtigt opstå misforståelser og konflikter.

Målet er at skabe en handlings-plan, som skal indeholde forslag til langsigtet forbedring af indsat-sen for børn, unge og voksne med ADHD.

Der er sat 26 millioner kroner af til projektet, som finansieres af satspuljemidlerne.

D E A D L I N E T I L K K 8

D E R U D KO M M E R

5. MA J

E R F R E DAG 23. A P R I L

K K ’ s m a i L : K K @ K K - K L F. d K


På E20 med kurs mod Hotel Storebælt på Fyn sad i slutnin-

gen af februar en gruppe unge ny-uddannede lærere i en bus på vej til et intensivt og hyggeligt kursus arrangeret af Københavns Lærer-forening.

Kurset for nyuddannede lærere er et eftertragtet tilbud, hvor delta-gerne har et frirum til at diskutere og udveksle erfaringer om deres nye arbejdsliv. Desuden bliver de introduceret for foreningens akti-viteter og formål samt de forskelli-ge tilbud, KLF-medlemmer kan benytte sig af.

Vigtigt iNpUtKLF har tilbudt kurset i en del år, og de skiftende kursusledere fra bestyrelsen har gode erfaringer med forløbet. Her får de nyuddan-nede et forum, hvor de kan tale om de udfordringer og glæder, de har mødt i deres første tid i lærer-jobbet.

De får vendt en masse tanker og oplevelser sammen med andre, der er i samme situation. Det, man gør på den ene skole, er langt fra det samme på en anden skole. Den erfaringsudveksling er nød-vendig for at forstå sin egen ar-bejdssituation og for at få de posi-tive indspark, man har brug for som ny lærer.

(U)ENig i UdSAgNIndledningsvis fik kursisterne af-stemt deres holdninger til en ræk-ke udsagn taget fra hverdagen som lærer i den københavnske folke-skole – for eksempel: ’Det er ikke velset at komme med kritik på min skole’ eller ’jeg bruger alt for meget tid på opdragelse’.

Kursisterne skulle uden at sige noget forholde sig til udsagnene ved hjælp af tændstikker. Hvis de var meget enige, skulle de under

blemstillinger, som vi skal huske at formidle videre.

Også kursisterne var glade for initiativet. Flere gav udtryk for, at det var en befrielse at høre andre nyuddannede fortælle om, hvor-dan de oplevede deres første fag-fordeling, teamsamarbejdet, til-lidsrepræsentanten, eller hvordan deres skoleleder taklede forskellige sager på skolen.

Deltagerne kunne vende hjem til virkeligheden på skolen med lidt mere mental energi og med nye kollegiale relationer på tværs af skolerne i København.

Københavns Lærerforenings egen tv-kanal KLFTV var med på kurset og på www.klftv.dk kan du se reportage fra kurset og høre nogle af kursisterne fortælle, hvad de fik ud af det. ■

ET HALVT ÅRS ERFARINGER

TEKST OG FOTO: JAN KLINT POULSEN

På kurset for nyuddannede lærere gik udvekslingen af erfaringer livligt.

Nyuddannede lærere mødes til sjov og alvor på KLF-kursus.

bordet lægge deres fem tændstik-ker i hånden og afvente afslørin-gen af de andres vurderinger.

Det gav anledning til befriende tilkendegivelser og masser af grin. Samtidigt fik de unge lærere følt sig ind på hinanden, hvilket sene-re kunne mærkes under midda-gen, hvor samtalen og latteren til tider lettede på taget.

fEEdBAcK tiL BEStyrELSENKurserne er altid en berigende op-levelse for kursuslederne, Jane Pi-legaard, Lars Sørensen og Inge Thomsen fra foreningens bestyrel-se. Ifølge Jane Pilegaard er det både nødvendigt og givende at af-holde kurserne hvert år:

– Vi bliver i hvert fald tanket op på energien og på, at der altså er mening i det her. Samtidigt bliver vi jo også opmærksomme på pro-


DEMOKRATI, KØN OG ETNIcITET

Det er nu hundrede år siden, danske kvinder stemte for

første gang til et kommunalvalg, og selv om kvinder også har været valgbare lige siden, er de stadig stærkt underrepræsenterede i kommunal- og landspolitik. Det samme kan man sige om nydan-skere – deres deltagelse og indfly-delse i det danske demokrati hal-ter bagefter.

For at bidrage til at rette op på de skævheder har Københavns Kommune udgivet et digert un-dervisningsmateriale om demo-

roller i samfundet; om trivsel og tryghed.

Til mellemtrinnet: om demo-krati og fællesskab; om krop, kul-tur og myter; om mobning og diskrimination; om børnerettig-heder.

Og til udskolingen er emnerne: om køn, etnicitet og politisk magt; om forventninger og fordomme; om religiøse og verdslige symbo-ler; om ’danskhed’.

Alle kapitler er fagligt meget vel-funderede, inspirerende, utraditio-nelle og illustreret med velvalgte, sjove tegninger – alt til fri kopiering.

Fordomsfulde opfattelser skygger for, at vi kan se den virkelige virkelighed. Københavns Kommune udgiver spændende bog med afsnit for alle klassetrin.

krati, køn og etnicitet. Værket kan ses som et kursus i medborger-skabsfærdigheder, og det giver en lang række historiske forudsæt-ninger og talrige indgange til at be-skæftige sig med det danske sam-fund og forstå nogle af de elemen-ter, der har skabt det.

Det tværfaglige materiale spæn-der vidt over dansk, historie, sam-fundsfag, religion og løbende er visuel kommunikation og billed-kunst en vellykket ledsager gen-nem siderne – ja, nogle bestemte tegninger har gjort sit til at sætte faget højt på dagsordenen.

gOdt StOf tiL ALLEMaterialet retter sig mod alle fol-keskolens alderstrin. Der er fire emner til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Til hvert emne er der baggrundsinformati-on til læreren, fagligt stof til ele-verne, opgaver der inspirerer til refleksion, debat og andre aktivite-ter. Som indgang til hvert kapitel er der et gammelt velkendt ord-sprog, der lægger op til samtale og uddybning i forhold til emnet.

De fire emner til indskolingen er: om kulturer og kulturmøder; om dannelse og opdragelse; om

Blandt formålene med materia-let nævner forfatterne blandt an-det behovet for at afvikle stereoty-pe forventninger til køn og etnici-tet – det er nemlig foranderlige kategorier. De fordomsfulde opfat-telser skygger for, at vi kan se køn og etnicitet med den alsidighed, som de folder sig ud i virkelighe-dens verden. ■

pg

’Brug din stemme’, af Bonnie Vit-trup og Cecilie Nørgaard, illustrati-oner af Jenz Koudahl, forord af Bo Asmus Kjeldgaard og Ritt Bjerre-gaard, 230 sider, udgivet af Køben-havns Kommune.

Byen bebos af mange forskellige slags mennesker – de inviteres med som aktive deltagere i demokratiet.

jeNz

kouD

eahl


området kraftigt, og det samme gør mængden af klager. Det mær-ker man i København, og også det bekræfter Lone Beyer i, at der er brug for en tidlig indsats:

– Mange børn med særlige ud-fordringer har fået det sværere i takt med, at forældrene de senere år har mindre fokus på fællesska-bet og større fokus på deres egne børn. Samtidig lever vi i en tid, hvor de sociale kompetencer er i højsædet, og her risikerer børn, der ikke er så stærke på det felt at blive klemt, og mange af dem har allerede sår på sjælen og flere ne-derlag i bagagen, inden de kom-mer i skolen.

– En sidegevinst for screenings-projektet bliver forhåbentlig, at vi får styrket dialogen med forældre-ne, og at vi bliver bedre til at se på de udsatte børns kvalifikationer i stedet for kun deres mangler.

gråzONEBØrNENENogle af børnene født i 2004 har åbenlyst brug for mere omfattende hjælp, og de bliver henvist til PPR og børnepsykiatrien.

– Screeningsprojektet retter sig mod gråzonebørn, og pointen er at bevidstgøre pædagogerne tid-ligt, så de bliver bedre til at forstå børn, der ikke har de samme so-ciale kompetencer som andre og støtte dem i dagligdagen, siger Lo-ne Beyer fra Frejaskolen, og sous-chef i Distrikt Valby, Kate Obeid, tilføjer:

– Med screeningsprojektet vil vi være bedre til at tage hånd om de sårbare børn. Projektet skal være forebyggende og problemløsende.Vi håber selvfølgelig også, at pro-jektet har medvirket til, at færre børn henvises til specialtilbud.

Projektet indeholder kurser og rådgivning for medarbejderne. ■

Frejaskolen i Valby har sammen med medarbejderne i bydelens

daginstitutioner screenet en hel årgang børn født i 2004 og følger dem til de er godt i gang med sko-len. Målet er, at pædagogerne får bedre værktøjer til at spotte sårba-re børn og give dem hjælp i tide.

Et spørgeskema med godt 50 spørgsmål til de pædagogiske medarbejdere i Valbys daginstitu-tioner er formen på den screening, som alle Valby-forældre til børn født i 2004 blev spurgt om at give tilladelse til forrige år. Ja tak, lød det fra flere end halvdelen af de adspurgte familier, og de 270 børn der deltager i screeningen, følges nu løbende frem til 2013, når de er godt i gang med skolegangen.

Screeningen udspringer af et in-klusionsprojekt, hvor Vigerslev Allés Skole og Frejaskolen på tred-je år samarbejder om at inkludere elever med vanskeligheder inden-for autismeområdet.

– Når børnene er begyndt i sko-le, er de allerede ’udpegede’ og derfor er det nærliggende at tage hånd om dem, inden tegn og ad-varselslamper udvikler sig til egent-lige vanskeligheder, siger skolele-der Lone Beyer, Frejaskolen.

iNdSAtS fØr NEdErLAg– Screeningen skal give tidlig hjælp til sårbare og udsatte børn og skaffe overblik over, hvem der er i farezonen for fejludvikling eller som har særlige udfordringer, når det gælder evnen til at indgå so-cialt med andre børn. Mange børn med specielle behov bliver først opdaget og får hjælp, når de for længst er begyndt i skole og alle-rede har oplevet en masse neder-lag, fortæller Lone Beyer.

I takt med det stigende antal diagnoser af fx Asperger og AD-HD, stiger udgifterne til special-

ScREENING GIVER TIDLIG HJÆLP TIL SÅRBARE BØRN

AF PRESSEMEDARBEJDER I BUF, KIM SERUP RASMUSSEN

En forebyggende indsats i børneinstitutioner skal nedbringe antallet af børn, der henvises til specialundervisning som fx her på Frejaskolen.

pete

R ga

RDe


Et partnerskab, der giver afkast

Eksklusivt for medlemmer

Lån & Spar har et fast partnerskab med KLF,

og som medlem af KLF har du derfor mu-

lighed for at få Danmarks absolut højeste

rente på din lønkonto, samtidig med at du

sparer en lang række gebyrer.

På LSBprivat® Løn får du 5 % i rente på

de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25 %

på resten. Begge rentesatser er variable og

gælder pr. 5. februar 2010. Kravene for at få

LSBprivat® Løn er, at du er medlem af KLF

og samler hele din privatøkonomi hos os.

LSBprivat® Løn får du på baggrund af en

almindelig kreditvurdering.

Online: Klik ind på klfbank.dk På forsiden

vælger du “book møde”, så kontak-

ter vi dig.

Ring: Ring på 33 78 19 04 og aftal et møde

– eller hold mødet telefonisk, så skal

du ikke bruge tid på transport.

BUDAPEST indeholder

alt, hvad hjertet kan begære.

En rig historie med borg og

gammel bydel i Buda, museer,

opera, skønne restauranter,

dejlige parker, livlige markeder,

vidunderlige thermalbade og

mange gode butikker i Pest −

og så er priserne stadig meget

rimelige.

Nu flyver tre luftfartsselskaber

til Ungarns hovedstad, så det

er ofte muligt at få billige fly-

rejser.

Vi begynder udlejningen 21.

marts, så du skal skynde dig

for at sikre dig en miniferie i

foråret.

Udlejningen foregår som for Berlinerlejligheden gennem Kolonierne på tlf. 33 25 44 25. Ring NU for at høre, hvornår der er ledigt.Priser1) Fra fredag kl. 14 til mandag kl. 10: 3 overnatninger: 2.200 kr.2) Fra mandag kl. 14 til fredag kl. 10: 4 overnatninger: 2.700 kr.3) Fra mandag kl. 14 til mandag kl. 10: 7 overnatninger: 4.000 kr.Sengetøj, håndklæder, viskestykker, el og varme samt rengøring er inkluderet.Udlejningspriserne er ens hele året. Der er et depositum på kr. 250 kr.

HOLD DA HELT FERIE !Tag på alle tiders ferie i KLF´s nye lejlighed i BUDAPEST

Der er 3 værelser med dobbeltsenge plus sove-

sofa i den store dagligstue. Stort, dejligt køkken-

alrum med alle faciliteter, badeværelse med brus

og toilet samt separat toilet.

Se mere på foreningens hjemmeside

www.klf-net.dk

Lejligheden på 114 m2

ligger på den centrale

strøggade, Terez Körut

ved metrostationen

Oktogon, iøvrigt Eu-

ropas ældste metro.



Møde 8. april 2010OK 11 PROcES i KLFNu starter arbejdet med OK11 i DLF og KLF med udsendelsen ’OK 11-kredspakken’. Det fylder 50 sider, som man kan finde på DLF’s forside ’dlf.org’. Klik på ’Del-tag i debatten’, og du kommer ind på ’OK11 portalen’, hvor alt om OK11 findes. Det lyder voldsomt, men man kan jo starte med ’Ge-nerelle krav for alle medlemsgrup-per’ midt i kredspakken. Hovedstyrelsens foreløbige krav til OK11 drejer sig om bl.a. om • 6 krav om løn for fastansatte, bl.a. at reallønnen skal forbedres gennem procentvise generelle løn-stigninger, at reguleringsordnin-gen videføres og forbedres, samt at timelønnede får forhøjet timeløn-nen, • at pensionsprocenten for OK-ansatte forbedres, alle centralt af-talte tillæg gøres pensionsgivende, tjenestemandspensionisternes re-guleringsprocent forhøjes ud over forhøjelse af reguleringsprocenten fra generelle lønstigninger og fra reguleringsordningen, samt forhø-jelse af dødsfaldssummen i grup-pelivsordningen, • individuel ret til efteruddannel-se, • krav vedr. rekruttering og fast-holdelse bl.a. at der er iværksættes aftalte initiativer med det mål at reducere antallet af lærere m.fl., der kommer på sygepension, for nyansatte med krav om forbedring af de lønmæssige forhold i forbin-delse med den første ansættelse, samt etablering af en glidende over-gang for nyuddannede til lærerfa-get med fx mentorordninger, su-pervision mv.,

• seniorer med krav om forbedrin-ger af senior- og retrætemulighe-der - rettigheder frem for mulig-heder og videreførelse af retten til seniorbonus,• ansættelse med krav om forbed-ring af aftale om fravær af familie-mæssige årsager ved flere lønnede uger under barselsorloven og for-længet orlov med løn ved fler-børnsfødsler,• endelig krav vedr. specialistfunk-tioner (tale/-høreundervisning, (skole)konsulenter, skolepsykolo-ger og UU-vejledere og endelig le-derrekruttering, ved at der i sam-arbejde med arbejdsgiverne iværk-sættes initiativer, der kan medvir-ke til, at flere fagprofessionelle vil søge lederstillinger i folkeskolen – skabe grundlag for et vækstlag for ledelse.

Vi skal kridte skoene, fordi dead-line for bemærkninger er 25. juni 2010. Fagligt udvalg udarbejder en kalender, hvor KLF aktiviteterne fremgår. 9. og 10. september afholdes Or-dinær kongres om opstilling af krav til OK11. Umiddelbart deref-ter fremsendes OK11 kravene til Lærernes Centralorganisation.

Husk at der afholdes et regionalt TR-møde om OK11 26. april i Fal-coner Centeret.

KØBENHAVNS KOMMUNES BUdgEtIntet budget uden nedskæringer. I 2011 er sparemålet 320 mio. kr. I KK 6 skriver børne -og ungdoms-borgmester Anne Vang om ned-skæringerne. Hun vil gerne have en bedre budgetmodel. Vi vil ger-ne have penge til tiden med en ny og ajourført demografiberegning. Foreningen har nedsat en bud-getarbejdsgruppe med repræsen-tanter fra bestyrelsen, sekretariatet samt foreningens tillidsrepræsen-

tanter. Budgetarbejdsgruppen har afholdt to møder og har opstillet en række temaer, som der arbej-des videre med. Det drejer sig blandt andet om:• aflivning af myten om, at Kø-benhavn har landets dyreste skole-væsen samt en afdækning af, hvad pengene rent faktisk bruges til i København• opstilling af ’den økonomiske virkelighed’ for forskellige skole-typer • sammenligning af de økonomi-ske muligheder for at drive skole i dag og for 10 år siden • synliggørelse af, hvad de seneste besparelser har af betydning for skolernes pædagogiske mulighe-der • argumentation mod den stigen-de markedsgørelse på skoleområ-det. Indtil videre har budgetarbejds-gruppen konstateret, at• udgiften til undervisningsperso-nale er lavere i København – 40.293 kr. mod 40.950 kr. for deøvrige fem byer (Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg, Randers) • klassekvotienten er højere i Kø-benhavn – 22,0 mod 20,4 (fem byer)• tosprogsprocenten er højere i København – 31,5 mod 13,8 (fem byer)• privatskolefrekvensen er højere i København – 25,7 mod 12,7 (fem byer)

KLf’S LØNpOLitiKI en periode op til OK11 har Fag-ligt udvalg kigget nærmere på Kø-benhavns Lærerforenings lønpoli-tik. På dette møde behandles 2. udkast. Dette blev drøftet og tilret-tet i forhold til de faldne bemærk-ninger, samt udsendt til tillidsre-præsentanterne. Lønpolitikken

BESTYRELSESMØDEAF JAN MASLAK


kommer til at ligge på foreningens hjemmeside. Efter sammenslut-ningen af DLF og KLF er DLF’s principper vedr. løn blevet ind-skrevet i den ny lønpolitik. Ende-lig er KLF’s strategi og principper blevet ajourført.

dE fAgLigE fOrENiNgErForeningen har en samarbejdsaf-tale med de faglige foreninger. Nu gennemgår Fagligt Udvalg, hvilke grupperinger de faglige foreninger skal rubriceres i. Man kan gruppe-re de faglige foreninger i gruppe 1 med foreninger med særlige stil-lingsområder, og gruppe 2 er for-eninger for fag og faggrupper. Bestyrelsen besluttede, at sagen vendes en gang til i Fagligt Udvalg og genoptages på næste bestyrel-sesmøde.

SKOLELEdErNE Fra 1. juli 2010 er ledermedlem-merne ikke længere medlem af KLF, men overføres til Skolele-derne under DLF. Det betyder, at KK ikke umiddelbart vil tilgå medlemmerne af Skolelederne under KLF. Det besluttedes, at der arbejdes med et forslag, der skal tage stil-ling til vilkårene for fremtidig modtagelse af bladet KK. dHL StAfEttENDeltagelse med eget telt blev drøf-tet. Københavns Kommune delta-ger med eget telt som sidste år. Det blev besluttet, at KLF ikke støtter arrangementet med et sær-ligt telt, men at medlemmerne/skolerne tilmelder sig kommunens arrangement.

EAtBestyrelsen har på flere møder drøftet projekt EAT. Vi vil gerne have et overblik om projektet. Be-styrelsen besluttede at invitere re-præsentanter fra EAT på næste bestyrelsesmøde.

OrdiNærE tr-MØdE 15. april afholdes det årlige ordi-nære TR-møde. Bestyrelsen lagde sidste hånd på mødet, og arbejds-opgaverne blev fordelt.

fOrHØjELSE Af fOrENiNgENS KASSEKrEditBestyrelsen drøftede problemet med foreningens likviditet. Besty-relsen tiltrådte, at kassekreditten forhøjes til 12,5 mio.kr i løbet af april måned.

UdVALgSiNdStiLLiNgEr Pædagogisk udvalg fik godkendt en indstilling om indkøb af en mindre bærbar pc’er til hvert ud-valg.

SEKrEtAriAtEt OriENtErEr OM LØBENdE SAgErDer blev orienteret om:• at diplomuddannelsen for TR er så stor succes, at der er for få plad-ser. Sekretariatet vil arbejde på at skaffe flere pladser• bestyrelsen blev orienteret om løsningen af samarbejdsproble-merne på Brønshøj Skole og Skolen i Charlottegården• der forelå en henvendelse fra et medlem. På næste bestyrelsesmø-de vil udkast til svar foreligge til drøftelse.

EVENtUELtBestyrelsesmødet 22. april flyttes til 26. april fra kl. 10.00 – 16.00.En reminder udsendes om perso-naleliste til TR-ordinære TR-møde. ■

k l F ’ s H J e m m e s i d e : w w w. k l f - n e t . d k

k l F ’ s e - m a i l : k l f @ k l f - n e t . d k

Tr-udsendelser udsendT siden sidsTe kk

Nr. 73 09/10 Punktet ’Økonomien i BUF’ på TR-mødet 15. april

Nr. 72 09/10 Reminder Ordinært tillidsrepræsentantmøde 15. april 2010

Nr. 71 09/10 Fejl i lønudbetaling for forudlønnede på personlig ordning

Nr. 70 09/10 Orientering om nye lønninger fra 1. april 2010

LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • www.KLf-NEt.dK

Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden.Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Det betyder blandt andet, at ledige lejligheder kan annonceres straks og ikke behøver at afvente udgivelsen af næste KK. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

L E D I G E L E J E MÅ L I K L F’S E J E N D O M M E


Nogle af os får tics, når vi ser denne overskrift. En betinget refleks, fordi vi over mange år har fået

indlært, at denne overskrift omhandler nedskæringer, besparelser og andet skidt. Og det passer også. Til næste år mangler der 320 mio. kr. Hvis BUF selv kan finde 160 mio. kr., så kan det være, at vi får halvdelen ’udefra’ hedder det fra børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (KK 6).

Jeg har meget sympati for vores nye borgmester. Hun har lagt flot ud med at sætte tingene på plads på rette tid og sted. Men det er jo ikke nok. I sidste valg-periode lagde man flot ud med en ny direktion. Imø-dekommende og tiltalende mennesker. Der blev lan-ceret en lang række projekter, men pengene kom, som tiden gik, ikke.

På sidste bestyrelsesmøde stemte vi om besparelser på heldagsskolerne én gang til. Dér begrundede jeg mit nej med, at foreningen ikke hele tiden kan rage BUF-kastanjerne ud, hver gang BUU har søsat et for-søgsprojekt, og så året efter rundbarberer det og me-get andet. Den model har vi kendt og lagt ryg til tal-rige gange. Den hedder ’lul-lul – og så kniven’.

På den ene side vil man godt tage ansvar for at lan-de på en løsning, der skærmer medlemmerne. Om-vendt kommer man i slagsmål med sig selv og bliver slidt op på det punkt, fordi det er den sædvanlige tur

’hen til kommoden og tilbavs igen’. BU-udvalg, borgmester og BU-forvaltningen blev

mere og mere utroværdig. Man skal faktisk ikke have siddet i bestyrelsen, sålænge som jeg for at fatte det. Man må gerne beskylde mig for at være langmodig som Vor Frue, eller for dum, at jeg først reagerer på det nu. Under Peter Rasmussen vidste man sgu’ da, hvad der ventede. Nu kom der en anden slags mere positiv og venlig direktion. Blændværk!

Imødekommende og tiltalende, men med en kniv i ærmet.

NIel

S-vI

lhel

m Sø

e

Har vi fået noget at vide om pilotforsøgene vedr. Specialreformen i Indre By og på Bispebjerg. Nix. Jeg gruer for Specialreformens komme. Den lover ikke godt for den københavnske folkeskole. ■

RO PÅ ØKONOMIEN?

AF JAN MASLAK, MEDLEM AF KLF’S BESTyRELSE

FAGLIG KOMMENTARm

aRtIN

folD

gaSt

ADRESSER OM KK

UDGiVELSESPLAN 2010KK 08: 5. maj/uge18sidste frist: 23. aprilKK 09: 19. maj/uge20sidste frist: 7. majKK 10: 2.juni/uge 22sidste frist: 21. majKK 11: 16. juni/uge 24sidste frist: 4. juniKK 12: 25. august/uge34sidste frist: 13. augustKK 13: 8. september/uge 36sidste frist: 27. augustKK 14: 22. september/uge38sidste frist: 10. septemberKK 15: 6. oktober/uge 40sidste frist: 24. septemberKK 16: 27. oktober/uge 43sidste frist: 15. oktoberKK 17: 10. november/uge45sidste frist: 29. oktoberKK 18: 24. november/uge47sidste frist: 12. novemberKK 19: 8. december/uge49sidste frist: 26. november

ANNONcErMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONcEfOrMAtEr Og priSEr i 2010 (Ex. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LærErfOrENiNg Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LærErNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS KOLONiErKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LærErfOrENiNgS BEStyrELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Søndre 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENt 2010400 kr. inkl. moms.

TYSK · 6.-9. KLASSE

Af Tanja Jessing og Annette Smidt Jørgensen

Du bist dran

Den nye udgave afDu bist dran revideresførst til 9. klasse. Herefter følger deandre klassetrin.

Se bogen påalinea.dk

Få mErE ud AF En KLASSiKEr!

i nY udgAvE!

(15

03

8) K

K7-2

010

tlf.: 3369 4666

Du bist dran 3 til 9. klasse:

• Opgaver skræddersyet til de nye prøver.

• Cooperative learning-strukturer.

• To nye kapitler med temaerne ungdomskultur og engagement.

• Ny hjemmeside på Elevunivers.dk. Her kan klassen bl.a. lave deres eget online ungdomsblad.

dubistdran_bags_KK7_april2010 1 31/03/10 13.48

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

Documents

KK 07-2010