KK Københavns Kommuneskole

Læreren indtager konsulentens rolle,når 5. klasse skal lære børnehave-klassen at bruge computere.Elev-til-elevlæring er et hit og bruges gennem hele skoleforløbet på Grøndalsvængets Skole.

Elev-til-elevlæring på Grøndalsvængets Skole – elever-ne i 5. klasse underviser børnehaveklassen i word og billedimport.

Ørestad Skole toner frem langs metrolinjen fra Vest-amager. Bag skolen ligger Ørestad Gymnasium.

KK Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærer-

KK’s mail

Redaktion

Forside

Layout

Tryk

Hjemmeside

Annoncer

Oplag 4.892

Deadline til KK

-

Deadline for artikler, længere ind-læg og større annoncer

Stof til KK

-

Næste nummer

Deadline KK 6

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE

INDHOLD

Ørestad Skole indvietBørne og undervisningsminister Chri-stine Antorini begejstret for ny skole.

NaturMusikLegepladsNaturens lyde et stenkast fra Ørestad.

It-didaktik: Slip dem løs!Samarbejde og elev-til-elevlæring ud-vikler eleverne, lærerjobbet og skole-kulturen. Fra 3. klasse hjælper digitale elevpatruljer som problemknusere.

BUF-temadag: Skole og erhverv Alle skoler skal samarbejde med er-hvervsvirksomheder – sådan gør I.

Svensk forskning i idræts betydningDaglig idrætsundervisning giver eleverne højere prøvekarakterer.

KLF’s kommunikationspolitik Nu skruer KLF også op for facebook-aktiviteten.

BR-kommentar: Flyttecirkusog spildte integrationsmillioner.

Faglig kommentar: Alvorligt skråplan.

02

06

10

18

20

24

28

40

KK NR. 5

23. MA J 2012

105. ÅRGANG

LEDER

Det er ligegyldigt, hvilken farve katten har, bare den fanger mus’

– sådan begrundede Kinas leder Deng Xiaoping i 1970erne landets udvikling i kapitalistisk retning. Mindre pragma-tisk var en del af den pædagogiske de-bat herhjemme i 1980erne. Her omtal-te nogle det spirende indtog af com-putere i pædagogikkens verden som et ’teknisk fix’ – en letkøbt narresut og en mindre seriøs måde at motivere eleverne til at lære end den hidtidige, hvor sund nysgerrighed efter fag og indhold var det, der skulle drive vær-ket og føre til lærdom.

Megen spænding er siden strømmet gennem kablerne, ud i fingrene og ført til timer og dages selvvalgt slid med mus i alle farver ved de fantastiske skærme. Mus fanger viden. Inde i bla-det beskriver vi, hvordan en skole er stået rettidigt på udviklingen, så den i dag producerer elever, der skønt end-nu i 3.-4.-5. klasse uddanner sig til it-superbrugere, tager deres lærere i sko-le, reparerer skolens computere og i 9. klasse går på nano-kurser på universi-tetet og holder oplæg på dansk og en-gelsk i ind- og udland – side 10.

Det er elever, som fra de små klasser lærer at undervise hinanden og at ar-bejde sammen. De diskuterer mulighe-der, er selvkørende i timerne og for-handler arbejdsstrategi med læreren, der glider over i konsulentens rolle, fordi eleverne selv tager styringen. De er med til at skabe en driftig skolekul-tur, der når ud i alle hjørner.

’Den mest spændende pædagogiske udvikling foregår på skoler, der netop driver denne samarbejdende og selv-styrende it-didaktik’, lød det fra Mi-crosoft ved en BUF-temadag om, hvor-dan skoler og erhvervsvirksomheder kan stable et samarbejde på benene til glæde for begge parter. Det kommer eleverne til gode både i skoletiden, når de skal gennemføre en ungdomsud-dannelse, og når de senere skal have et job, var budskabet – side 18.

pg

Musen fanger viden

Vigende medlemsdeltagelse ople-ves i alle organisationer i disse år,

og kontakten mellem medlemmer og forening er på dagsordenen overalt. På den ene side har kommunikation fået langt bedre vilkår gennem de digitale medier, på den anden side er der med eksorbitante portoprisstigninger lagt så store forhindringer ud for kommunikation, at flere hundrede foreningsblade i Danmark har måttet lukke. Skiftende regeringer og post-væsen har i samarbejde gennemført en antidemokratisk kæmpeindsats, der virkelig har båret frugt med ud-bredt bladdød til følge.

Mange foreninger har derfor gjort som KLF – skåret ned på antallet af distribuerede blade og opgraderet de-res digitale linjer først og fremmest med mere attraktive og brugbare hjemmesider. I KLF glæder vi os over mange positive tilbagemeldinger om klfnet.dk. Siden er fortsat under ud-bygning indholdsmæssigt og funktio-nelt, og vi håber, at I vil blive faste brugere og kigge ind på siden en eller flere gange om ugen, da der løbende lægges nyt ind.

Målet med KLF’s nye kommunikati-onsstrategi er at sørge for, at der er en sikker forbindelse mellem forening og alle medlemmer. Nogle er fortsat mest til papirbladet, andre til hjemmeside og endnu andre har deres smartphone med sms-beskeder og facebook-side som nærmeste ledsager. Derfor skruer vi i øjeblikket op for foreningens face-book-side og håber, at I vil være med. Husk at klikke ’Synes godt om’ og ’del’,for på den måde spredes kendskabet til KLF og sidens nyheder og indlæg til jeres venner, kontakter og videre ud – side 24.

Debat er fortsat velkommen i KK, mens hjemmesiden og facebook nok mest lægger op til kortere kommenta-rer og udveksling af gode ideer. Brug KLF’s medier, du vælger selv din plat-form.

pg

Platforme til alle’

2 KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 5 23. MAJ 2012

Undervisningsministeren indvier Ørestad Skole

Den toscanske landsby Barga kravler op ad siderne på et lille bjerg. Trap-

per og gyder langs huse i gule, okker og brune teglfarver er færdselsårer. Ind imel-lem afbrydes labyrintens mure af indhak og fremspring med udsigtshuller, hvorfra man kan se milevidt ud over det omgiven-de landskab.

Barga har tjent som inspirationskilde til, hvordan Ørestad Skole er blevet tænkt og realiseret. For omkring 500 mio. kroner er den lille italienske middelalderby ble-vet transformeret til en folkeskole bereg-net til 750 københavnske skoleelever i den noget futuristiske bydel Ørestad.

Førerløse metrotog pendler frem og til-

– Tak fordi jeg måtte være med til at indvie jeres fantastiske skole, sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Der er opført adskillige nye skolebygninger de senere år ved skoleudvidelser, men Ørestad Skole er den første nye skole i ti år, der er bygget op helt fra grunden og med en pædagogisk vision som udgangspunkt. Begejstringen for den nye bygning er stor blandt skolens brugere.

KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 5 23. MAJ 2012 3

bage ud for skolens vinduer. Indkøbs-templet Fields ligger skråt overfor, Øre-stad Gymnasium med medie- og kommu-nikationsprofil er nærmeste nabo, og gennem kighuller, vinduesåbninger i både small, medium og large og fra tumleplad-ser og udearealer på alle etager op til ot-tende kan man se ud over det flade Ama-ger med vandtårnet, Store Magleby kirke og i horisonten Øresundsbroen som fix-punkter.

En fantastisk skolebygningSkolen har i dag elever til og med tredje klassetrin, og 16. april indtog de den nye bygning på Arne Jacobsens Allé. Siden de første elever blev indskrevet for et par år siden, har de haft husly på Skolen på Is-lands Brygge. Alle så derfor frem til at rykke ind i egne lokaler og til indvielsen et par dage efter. Ved den lejlighed viste den store indbydende idrætssal sine kva-liteter, og det massive fremmøde ved be-givenheden afspejlede lokalområdets og de øvrige skolers interesse for denne ny-skabelse.

Det var børne- og undervisningsminis-ter Christine Antorini, der klippede det røde bånd, og hun udtrykte sin store be-gejstring for den helt usædvanlige byg-ning, der nu skal være ramme for den vir-

Som i bjerglandsbyen Barga i Toscana kravler man op ad bjerget til otte etagers højde med overraskende kig ud.

På de rummelige gangarealer er der elevskabe med kodelåse.

Ud på eftermiddagen på denne festdag er der endnu spor af elever.


tuelle-æstetiske profilskole.– Det er en fantastisk skolebygning, I

nu er flyttet ind i. Der er nok mange, der er lidt misundelige over, at I har fået lov til at bygge en skole, hvor man kan lave alt det, man gerne vil, sammen med ele-verne. Her er der plads og plads til at be-væge sig.

Fællesskab til gavn for alle– Jeg er vild med jeres tanker om, at man skal kunne bevæge sig på mange forskel-lige måder. Trappe op og trappe ned er en god måde, og det kommer I til her – en supergod tænkning, sagde Christine An-torini og fokuserede derefter på den vægt, der er lagt på bæredygtighed i bygningen og dens funktion.

– På en skole er det også på dagsorde-nen, hvordan man opfører sig, at man passer på den, at man ikke bare går og smider affald på trapper og gange, og hvordan man er over for hinanden. En sko-le er et sted, hvor der skal være rart at væ-re, og hvor man viser respekt for hinan-den, for det drejer sig om at skabe et godt undervisningsmiljø, sagde børne- og un-dervisningsministeren.

Hun fremhævede skolens lavenergi- og genbrugsprofil og komplimenterede inde-sko- og plasticovertræksfuttepolitikken, så alle ikke slæber skidt og møg ind på de mange etagekvadratmeter – fx efter felt-arbejde på den nærliggende Kalvebod Fælleds naturområde, hvorefter ministe-ren trådte ned fra talerstolen og afførte sig sine sko for på den måde at være et eksempel til efterlevelse.

Christine Antorini beskrev nogle af fol-keskolens opgaver som samfundsinstitu-tion, at skabe et fællesskab til gavn for al-le, at påvirke nogle holdninger til fx bæ-redygtighed, om den faglige udfordring, der skal være til glæde for alle elever uan-set deres forskellige forudsætninger.

Lære på mange måderChristine Antorini påpegede, at man godt kan lave skole på andre måder, uden at det behøver at koste en masse penge og henviste til, at Ørestad Skole også har indtænkt, at den skal være skole for dem, der har lidt krudt bagi – fx gennem krop Indhak, fremspring og kighuller giver små overraskelser med udsigt.

Vindmølle og Bella Sky forbinder fortid og fremtid med nutiden.

Udsigt til Ferring bygningen og til højre Hotel Crowne Plaza.


og bevægelse, it på andre måder – fordi målet er at lære at læse, skrive og regne, det er fundamentet for at lære de øvrige fag.

– Det kan man lære på mange måder. Man kan fx hinke, rime og lege med tal. Alle skal finde frem til den bedste måde, de lærer på. Sådan er fremtidens skole, så vi kan gøre børnene nysgerrige, give dem lyst til at øve og give dem glæde ved at blive rigtig dygtige.

– Målet er jo, at de unge får en ung-domsuddannelse på en erhvervsskole el-ler et gymnasium, for det er sådan, vi gi-ver dem de bedste chancer i livet, fastslog en særdeles veloplagt børne- og undervis-ningsminister.

En nytænkt skoleI stueetagen indrettes et folkebibliotek, der skal indgå som arbejdsområde for skolens elever. En udvendig trappe fører op til skolens torv med sal og pædagogisk center, mens en indre fører til værksteder og faglokaler. Øverst i bygningen indret-tes spisehus i forbindelse med, at den skal være madskole. De udendørs områder på etagerne er skærmet af af høje rækværk, og de bliver i den kommende tid gjort mere attraktive med planter og grønne områder.

Som æstetisk-virtuel profilskole vil den udfordre industrisamfundets traditionelle folkeskole og ruste eleverne til på entre-prenant vis at møde de udfordringer, som det moderne samfund efterspørger og ru-ste dem til innovation, tværfaglig spar-ring og forandringsvillighed.

Eleverne skal lære at udtrykke sig gen-nem kreativitet og formgivning. Der skal være fokus på kreative læringsprocesser i undervisningen, som skal foregå i forskel-lige læringsrum fx gennem samarbejde med erhvervsliv, kulturliv og kunst.

Skolen vil arbejde med forskellige læ-ringsstile og ønsker at inddele børnene på indholdsdifferentierede basishold og ikke differentiere efter alder.

Skoleleder Henrik Carlsen var på ind-flytningsdagen draget med metro med al-le skolens elever, og de havde udtrykt deres udelte begejstring – ”nogle havde spurgt om de måtte blive og sove til i morgen”. ■

Fra scenetrapperne i salen var der sang, musik og kreativ dans.

Legeplads og tumleområder i det fri, mange grønne planter er på vej.

Gul, okker og brun inspiration i tegl præsenterer skolen udefra.


Naturens musik og lyde NaturMusikLegepladsen

Når du en forårsdag går ud i naturen, sætter eller lægger dig i en behagelig

stilling, lukker øjnene og lytter, vil du høre en masse lyde og melodier.

Småfuglenes sang, spættefuglenes dunk på træstammerne, rovfuglenes skrig, in-sekternes summen, rævens gøen, han-hjortens brølen, vindens susen, bækkens klukken og bølgernes rasen. Alt efter års-tid og hvor du befinder dig, har naturen sin lyd.

Hvis alle spiller hvert sit og giver lyd oven i hinanden på en og samme tid, bli-ver det en kakofoni eller et lydtableau, og det kan være meget afslappende.

Men naturen giver også et væld af mu-ligheder for os mennesker til at lave mu-sik og lyde.

Første naturmusiklegepladsI foråret 2011 blev jeg indbudt af Køben-havns Naturskole til at bygge en natur-musiklegeplads for byens skoleelever.

København har fået sin første naturmusiklegeplads i Kongelun-den på Vestamager, hvor Naturskolens vejledere underviser i musik med naturens egne instrumenter.

Eleverne samles i naturens kombine-rede koncertsal og legeplads.


Naturmusiklegepladsen står nu i Kon-gelunden på Amager og er Københavns første og eneste af sin slags. Her kan læ-rere tage deres elever med til en anderle-des musikundervisning på naturens egne instrumenter. Her underviser Natursko-lens vejledere elever i musik med natu-rens egne instrumenter, så eleverne bliver opmærksomme på lyde i naturen.

Bæver-o-fonInspirationen til naturmusiklegepladsen fik jeg for nogle år siden. Her stødte jeg under en kanosejlads i Nordsverige ind i en masse større og mindre grene og stam-mer, som lå og rullede i elven.

De var smukt afgrenede og afbarkede af elvens bævere. Jeg rullede stammerne ind på elvbrinken som en stor marimba. Når jeg spillede på dem, frembragte jeg de mest utrolige lyde og klange fra dem.

Her fik jeg for alvor skærpet mine san-ser, og det blev min indgang til at udvide legen med naturens musik og lyde.

Skov- og naturstompSiden begyndte jeg at spille på strandsten, drivtømmer og hule træstammer og afsø-ge akustikken på forskellige lokaliteter.Det var og er enkeltheden i musikken, der er drivkraften. Den viser, at musikken kan opstå hvor som helst, bare der er nærvær.

Det er stomp – musik der spilles på kos-te river, vejskilte, motorsav, tekasser med mere – som vi har hørt en del til siden slutningen af 1980erne, bare spillet på naturens materialer, derfor skov- eller na-turstomp.

Skov- og naturstomp lægger sig i klang og udtryk tættere op ad urmusikken, som den stadigvæk kendes fra blandt andet Afrika, Brasilien, grønlandsk trommedans eller samisk joik.

Der er intet odiøst i urmusik eller skov-stomp, men det skal ses som kontrast til den klassiske europæiske musikkultur med stift påklædte musikere, akkuratesse og stram atmosfære, og nutidens kompli-cerede billede hvor musik ofte opfattes som noget uopnåeligt, der foregår langt væk oppe på en scene omgivet af store højtalere, mikrofoner, et væld af elektri-ske eller opmikede instrumenter, compu-

tere, lyd, lys og effektmaskiner, det hele be-mandet af personer uden for rækkevidde.

Etno technoNaturstomp er for det meste improvisati-onsmusik. Og man kan som i jazz blande små let genkendelige riffs ind i lydbille-det, spille med på dem en stund for så at sende musikken videre i en anden variati-on og retning.

Hvis du er med i en god musikergruppe, som kan lytte til hinanden, finde helt ind i klangen af den enkelte naturgenstand og som forstår en nuanceret instrumentering af den, kan man komme helt ind i en trancelignende tilstand af etno technomed lyde, rytmer og melodier, som den kan lyde i urmusikken.

Fra tidernes morgenI det musikalske morgengry er al musik sandsynligvis blevet til på denne måde, og det er dejligt at opleve børn og voksne blive sluppet løs, når de genfinder dette musikalske morgengry. Det er ligesom kvier på græs den første forårsdag.

Mine erfaringer med elever på natur-musiklegepladsen viser, at det er guld værd for deres opfattelse af, hvad musik

Musikpladsen byder på faste installatio-ner mest i form af hule træstammer, der er udskåret, så der er mulighed for at lave mange for-skellige toner, lyde og rytmer.


er for en størrelse. Der behøves ingen sto-re armbevægelser for at få dem med ind i musikken.

Opslugt af lyset, luften og friheden har de det sjovt, spiller løs og er ret gode til at holde både puls, periode og koncentration på trods af den uvante instrumentering. Musik er i virkeligheden meget enkel og kan laves af alle.

Snitte- og musikpladsDen naturmusiklegeplads, som jeg har bygget for Københavns Naturskole i Kon-gelunden, er udformet, så man kan lege med de mange muligheder, der findes for at lave musik i naturen. Derfor består den både af en snitteplads og en musikplads.

På snittepladsen kan man sidde og lave enkle musikinstrumenter ud af de mest tilgængelige naturmaterialer, fx hylde- og pilefløjter, claves, brummere og marimba.

Musikpladsen byder på faste installati-oner mest i form af hule træstammer, der er udskåret, så der er mulighed for at lave mange forskellige toner, lyde og rytmer.

Man kan kombinere det med de instru-menter, man lige har snittet, lave melodi-er, sange, lyde, klappe i hænderne og stampe med fødderne.

UndervisningsforløbNaturmusiklegepladsen står midt ude i Kongelunden og kan bruges af alle, men der er udviklet et særligt undervisnings-materiale, som hovedsageligt henvender sig til skolernes 0.-6. klasse.

Forløbet appellerer til det legende, lyt-tende og medskabende menneske, hvor eleverne får et indblik i menneskehedens urmusik samt naturens musik og lyde.

De snitter og fremstiller deres eget in-strument. Eleverne arbejder med puls og enkelthed i musikken og oplever, hvordan næsten hvad som helst kan blive til musik og instrumenter.

Der er fokus på sammenspil, improvisa-tion og lydillustrationer, der kan arbejdes med tekster, rap og dans, ligesom der og-så er lavet mere faste arrangementer til kendte melodier og sange.

Derfor kan der nemt laves tværfaglig undervisning i fx musik, dansk, sløjd, idræt, natur og teknik. ■

Yderligere information: Københavns Natur-skole, Kalvebod Fælled, tlf. 32 52 22 75, eller [email protected]. 27 82 70 07.

NaturMusikLege-pladsen i Kongelun-den, er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Kø-benhavns Natursko-le og Skovhjælper-ne på Vestamager Naturcenter.


Klasseprojekt 2012/2013tre dage for fuld musiket tilbud for alle 1. - 6. klasserbrochure og tilmelding udsendes til allekommunens folkeskoler i uge 20

www.musikskolen.kk.dkKØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE


Slip dem løs!

– Jeg spørger dem altid for at vise, at vi lytter til dem. Vi vil gerne lære dem at styre det selv. Nogle vil gerne sidde med deres bror, andre vælger naboens datter. Et par af pigerne og drengene i femte er ret hurtige, og de kan godt undervise to små på én gang, forklarer Elsebet Jakob-sen.

Hurtigt lægger der sig en koncentreret stemning over lokalet. De små elever skal skrive deres fornavn med forskellige stør-relser og fonte og give dem forskellige farver. Nogle fonte ser da helt mærkelige og krøllede ud, og det giver anledning til en del snak om bogstaver og typografi. Og bogstavernes rækkefølge på tastaturet er også helt hen i vejret, når man nu lige er blevet sikker i alfabetet. De små skal des-uden lære at finde vej ad computerens stier og veje og hente billeder og skrive, hvad de forestiller.

Elev-til-elevlæring er blevet et hit på Grøndalsvængets Skole, og metoden bru-

Elev-til-elevlæring er et hit og bruges gennem hele skoleforløbet på Grøndalsvængets Skole. Den har udviklet en skolekultur, som andre roligt kan drømme om. Og lærerne får en anden rolle.

En hel børnehaveklasse tager opstilling uden for døren til skolebiblioteket på

Grøndalsvængets Skole. Hele den ene ende af bibliotekslokalet er indrettet med computerarbejdspladser, og eleverne i børnehaveklassen skal i den kommende time arbejde ved skærmene.

Deres lærere er eleverne fra 5.v, der al-lerede sidder klar. De har fået en printet plan af it-vejleder Elsebet Jakobsen over, hvad de skal undervise i. Emnet er office-pakken med særligt fokus på tekstbe-handling i word og import af foto.

En eller to ad gangen fra børnehave-klassen træder indenfor i døråbningen, hvor Elsebet Jakobsen præsenterer dem for deres lærere.

– Hvem vil undervise Viktor? spørger hun, og straks ryger et par hænder i vej-ret, Viktor er afsat.

– Hvem vil undervise to søde piger? ly-der næste spørgsmål, og en af de tjekkede piger i femte får denne dobbelte opgave.

It-vejleder Elsebet Jakobsen modtager børnehaveklassen i døren til bibliote-ket. Nu skal de ar-bejde med office-pakken sammen med 5. klasse.

IT-SUPERBRUGERE


ges op gennem hele forløbet. Den har ud-viklet en digital skolekultur, som andre roligt kan drømme om. Den har skabt 10-11 årige superbrugere, der ikke bare hjæl-per yngre elever, men som også er tilsyns-førende med skolens computere, assisten-ter for lærerne og som løser skolelederens it-problemer, når de vokser ham over ho-vedet.

For ikke at tale om de store elever i 8.-9. klasse der ud over at kommunikere ret flydende på højt niveau i engelsk begår sig på flere programmeringssprog og får jobtilbud fra sværvægtere i branchen.

– Både de små og de store elever er gla-de for at arbejde sammen i timerne, og så giver det jo en ekstra gevinst, at de kom-mer til at lære hinanden at kende på kryds og tværs af alder og klasser. Vi und-går nok en del mobning, for man går altså ikke ud i frikvarteret og slår den oven i hovedet, som man har siddet og undervist og haft noget godt sammen med, konsta-terer Elsebet Jakobsen og tilføjer:

– Der er heller ingen grund til at sidde og vente på, at læreren har tid til at hjæl-pe, for man spørger en af de store. Det er helt legalt at rejse sig og gå hen til en hjælper. Eleverne er blevet meget mere selvhjulpne – der er sket et ryk kultur-mæssigt.

Elev-til-elev og elev-til-lærer-læringElev-til-elevlæringen tog for alvor fart, da skolen mistede sin eat-ordning forrige år. Her opstod der en pulje frie lærertimer, der systematisk blev investeret i it-under-visning, hvor store elever guidede de små i office-pakken og andre sjove ting. Else-bet Jakobsen havde organiseret at give hele skolen et it-løft, så 200 elever om ugen underviste hinanden.

– Efter sommerferien, da der ikke var flere eat-timer, blev det skemalagt, at vi har to parallelklasser sammen, så en fra hver klasse arbejder sammen og laver fæl-les fremlæggelse af deres projekter.

– Her sker der også en kulturændring, der indebærer, at læreren skal slippe ele-verne løs. Læreren får en ny rolle og bli-ver konsulent, der måske sender en elev videre til andre elever, der kan hjælpe. Man kan sætte en masse ting i gang og

lade eleverne arbejde selv, og så finder de ud af det.

– Det er også helt legalt, at børnene op-lever, at læreren ikke lige kan finde ud af det. Det kunne fx være et it-problem, som eleverne er meget bedre til at løse end læreren. Jeg står selv tit og kommer til kort over for de der dygtige store drenge, og de er da bare glade og stolte, når der er noget, de kan fixe, siger Elsebet Jakobsen og henviser til et lokale øverst oppe i det ene hjørne af bygningen, hvor det trådlø-se netværk nogle dage er lidt usikkert.

– Så spørger jeg Ismael, om han ikke li-ge kan gå med en fortvivlet lærer op og ordne det. Ismael får det hele til at spille, og læreren ånder lettet op – der kommer en fornuftig elev op, og han kunne ikke drømme om at gå, før det hele fungerer.

Elsebet Jakobsen fortæller, at noget lig-nende sker i featureugerne, hvor eleverne i værkstederne arbejder med forskellige opgaver.

– Så kommer de jævnligt op i vores it-gruppe eller skriver på intra eller sender måske en seddel op, at de skal bruge en elev, der kan det og det. Ok, siger jeg, og sender en elev. På den måde vænner vi eleverne til, at det er dem, der rykker ud og servicerer, for som it-vejleder kunne jeg jo blive vanvittig – jeg kunne aldrig bestille andet, jeg ville aldrig nå frem til mine undervisningstimer, hvis jeg skulle klare det hele, siger Elsebet Jakobsen, der nok mener, at det er ris til egen, at it bli-ver brugt så meget, for jo mere det bliver brugt, jo flere ulykker sker der.

– En del af udstyret er noget gammelt junk, hvor man nærmest skal kende hver enkelt maskine og dens svagheder for at kæle den i gang i gen, konstaterer hun.

Eleverne kan programmerneHvordan får I trukket de digitale læremidler ind i fagene?– Vi lavede jo it-kurset for alle, hvor 200 elever om ugen var i gang. Her var lærer-ne med. Nogle lærte sikkert noget ved den lejlighed, og alle så, at deres elever kunne finde ud af det ved elev-til-elevlæringen. Så lærerne oplever, at de ikke først skal gennemgå programmer eller fare rundt og vise menuerne i word – de kan bare sætte

Både de små og de store elever er glade for at arbejde sammen, og det giver en ekstra gevinst, at de kom-mer til at lære hin-anden at kende på kryds og tværs.


klasser to timer om ugen. De kan lave et forløb, hvor eleverne sidder to og to og slutter med at fremlægge deres projekt.

– Eleverne går ind og arbejder på online platforme og finder selv ud af en masse, fordi de sidder og inspirerer hinanden, og fordi det er jo sjovt. Bare slip dem løs!, ly-der it-vejlederens opfordring.

– Næste gang foreslår læreren måske, at nogle elever starter et andet sted og prøver at gå andre veje. Ofte har de alle-rede kokset rundt i mulighederne og ken-der dem ind og ud, fordi vi slipper dem løs. De skal måske bare have lidt hjælp til at retningsbestemme arbejdet.

– Det er jo den naturlige måde at lære på, som vi går tilbage til. Don’t tell it, show it – fordi der kommer ikke noget ud af at forklare. Jeg kan stå og fortælle, så meget jeg lyster, ingenting hjælper det. Så jeg gør det aldrig, det er spild af tid.

– Hvis seks lærere gerne vil lære noget om excel, tager jeg dem med ned i 6. klas-se, og så instruerer jeg i max ti minutter, og så lærer både lærerne og eleverne det.

– Forleden ville en kollega have hjælp til at installere Google Sketch Up, der ikke er noget nemt program, men hun ville gerne prøve det i billedkunst i 5. klasse.Fint nok, sagde jeg, jeg har et par piger, der er dygtige til at installere program-mer, og det gjorde de så på 20 maskiner. Den ene går i 5. den anden i 6. klasse.

– Nu snakkede jeg med læreren i går, og hun fortalte, at hun lader bare eleverne køre løs. De kan meget mere end os. Der er netop nogle børn i klassen, der har det svært i andre fag, men layoute kan de, og tegne på skærmen kan de også. De kom-mer jo frem og blomstrer på den måde. De sidder og tegner i 3D, hvilket altså er ret svært. De kommer videre, fordi læreren kan se, at de er dygtige. Så gælder det om at gøre brug af det i klassen.

– Det er jo synd, hvis ikke eleverne får lov til selv at finde ud af det. De lærer meget af at hjælpe hinanden og vise for hinanden og snakke om det. Og det skyl-des ikke, at vores elever er klædt bedre på hjemmefra, vi har en helt almindelig kø-benhavnsk elevfordeling, konstaterer it-vejleder Elsebet Jakobsen. ■

deres klasse i gang, forklarer Elsebet Ja-kobsen.

– Når en lærer kommer til mig og siger, at hun kunne godt tænke sig hjælp til et forløb, så inviterer jeg hende og klassens 24 elever med op til maskinerne, og så går vi i gang sammen. Jeg laver måske ti mi-nutters intro, så kører forløbet, og læreren kan gå rundt og snakke med eleverne.

– Nu kan både eleverne og læreren bru-ge det, i stedet for at jeg står og forklarer det til læreren alene, som så skal forklare videre til eleverne. Vi kan lige så godt gø-re det samtidig.

– Det gælder om at slippe eleverne løs, og efterhånden kan jeg ikke lære dem no-get efter 4. klasse. De sidder også og skil-ler nogle dippedutter ad og lærer, hvor-dan det hele virker. Nej, de piller ikke i det maskineri, vi skal bruge. De har meget stor respekt for, at det hele skal spille og være i orden. Hvis der er et stik, der er faldet ud eller andre små ting, tager de af-fære med det samme. De er meget påpas-selige, fortæller Elsebet Jakobsen, der ikke ser mange forhindringer, det er sådan set bare at gå i gang.

Don’t tell it, show itElsebet Jakobsen understreger, at det ikke koster en krone, at to lærere aftaler, at de arbejder sammen i geografi med to 7.

Opdragelsen til it-kompetent sam-fundsborger starter med elev-til-elev læring. Her undervi-ser 5. klasse elever fra børnehaveklas-sen.


Motoren sidder i elevernes eget initiativSådan skaber man de dygtigste elever. Det starter med elev-

it-tilsynsførende. Nogle bliver så dygtige, at de får ansvar for maskiner, går med h-nøgle, løser problemer med skolens og lærernes computere og går i gang med at programmere.

Det her bygger man jo ikke op på én dag. Det kommer i løbet af noget

tid. Det drejer sig også om at få lov til nogle ting, og om man har en ledelse, der er med på det. Først og fremmest skal man have ledelsen med, og det har vi haft. Vores hidtidige ledelse har sagt, prøv det, gør det, lad os se, om det holder, og om det virker, fortæller it-vejleder Elsebet Jakobsen på Grøndalsvængets Skole.

– Grundlæggende tager vi udgangs-punkt i eleverne. Langt hen ad vejen er det startet med elevernes eget initiativ. Det er dem, der har haft ideerne, og vi har sådan set bare samlet op på det, de ville

og kunne, og jo mere de ville, desto mere kunne de.

Elsebeth Jakobsen har været engelsk- og dansklærer på skolen, og blev på et tidspunkt it-vejleder, fordi hun interesse-rede sig for det og havde afholdt nogle kurser, hvor hun bemærkede, hvordan eleverne fungerer sammen med maski-nerne.

Unge meget betroede medarbejdere– På det tidspunkt fik jeg en 6. klasse i engelsk, og vi aftalte ret hurtigt, at vi kun talte engelsk i timerne. De var meget in-teresserede i computere og spil. De var

–

I den ene ende af skolebiblioteket mødes små og store elever, og så bliver der arbejdet. Nogle af de store tager sig af to små.

IT-SUPERBRUGERE


rigtig gode til det, og vi begyndte at snak-ke programmering. De var enormt teknisk interesserede, som børn er i 6. klasse, og jeg kunne mærke, at interessen havde en baggrund hjemmefra, fordi de forstod me-get og havde prøvet lidt af hvert og fået lov til alt muligt. Jeg tænkte, at så kan de godt få lov til at gå og rode lidt her uden for timerne. Jeg spurgte forældrene, om det var i orden, og det var det.

– Vi oprettede så det, vi kom til at kalde Geni Baren på skolebiblioteket. Geni Ba-ren var en idé fra Apple Shop i London, hvor de har en stor hjørnedesk, som de kalder Genious Bar. Ved baren står nogle 15-17 årige unge mennesker, som man kan spørge, og de ved alt.

– Vores genibar var en kopi af den – men det holdt hårdt, for eleverne skulle have lov til at være inde i frikvarteret. Elever skal jo en hel masse ting, og de må i hvert fald ikke gå rundt med nøgler, og i hvert fald ikke åbne døre til klasseværel-ser uden, at der er en lærer med.

– I begyndelsen løb vi derfor meget op og ned ad trapper, men på et tidspunkt fik de nøgle, og det blev efterhånden mere accepteret, skønt en del lærere stadig var

utilfredse med den ordning: ”Hvorfor skal de ikke ud, hvorfor må de sådan, de bliver særlige, de bliver nogle nørder, de bliver mærkelige”, lød kritikken.

– Og ja, jo mere mærkelige de blev, jo dygtigere blev de også. Det var nogle søde unger, og de fandt også ud af det sociale nede i klassen. Alt skete på elevernes eget initiativ, og de fik også lov til mere og mere, som tiden gik. De blev rigtig dygti-ge på netværk, dygtigere end mig i hvert fald. De fik en masse gode råd af vores it-koordinator, og de arbejdede virkelig med tingene.

Det store gennembrud– Det, der slog hovedet på sømmet var, at vi annoncerede, at når lærerne havde pro-blemer med deres egne computere, så kunne de komme til os. Så var der hul igennem! Så kom lærerne op til os og sagde: ”Kan I ikke lige, og den her har fået virus, og den her skal ominstalleres, og mit det dér virker ikke, og jeg kan ikke sådan, og hvorfor kan jeg ikke det?”, be-retter Elsebet Jakobsen.

– De kom både med deres private ma-skiner og de bærbare, vi fik fra BUF, som vi kunne købe billigt. Det var iøvrigt et genialt tilbud, for det rykkede simpelthen så meget på skolen. Desværre kom multi-medieskatten, og så måtte vi købe dem for et lille beløb. Det var genialt – jeg hø-rer ikke så mange sige det, men jeg synes, det er synd, at det ikke bliver sagt. Det var tre tusind Lenovo-maskiner. Jeg tog min bil og kørte ud med to af de lidt besværli-ge drenge i 9. klasse. De var fuldstændig målløse, da vi stod og fyldte hele bilen med bærbare pc’ere.

– Det gav et ryk i hele huset, men så var der jo endnu flere maskiner at passe. Da var eleverne altså strålende, de sprang lige ind i det og geninstallerede mange maskiner og ominstallerede til Windows 7. Lærerne kunne bare sige, hvilke pro-grammer de gerne ville have, eleverne ordnede det hele.

Lærerne opdager at eleverne er dygtige– Alt det bestød, at lærerne opdagede, at her på skolen har vi nogle knalddygtige unger. De gik i 6. klasse, og så fik de skilte

It-vejleder Elsebet Jakobsen:– Det, der slog hovedet på sømmet var, at vi annoncere-de, at når lærerne havde problemer med deres egne computere, så kun-ne de komme til os. Så var der hul igen-nem!


på maven, hvor der stod ’it-kyndig elev’. De blev set med lærernøgle, og det blev accepteret, at de gik ind og ud. De havde h-nøgle og password til serveren, så de kunne omregistrere brugere, og somme tider ordnede de også, når nogle koder var mistet.

– En dag sad jeg på kursus og sms’ede med dem, hvor de genoprettede hele an-lægget, fordi der havde været en loop et eller andet sted. Det fandt de også ud af.

– De drenge går nu i 9. klasse, og jeg har sagt til dem, at nu skal de gå på pen-sion. De arbejder ikke på den måde mere. Nu er der kommet nye til, for jeg går ud og headhunter nogen længere nede.

– Lige nu har vi it-tilsynførere fra 3. klasse, og nogle af dem i 5. klasse er rigtig dygtige. Det gælder jo om at få dem sat i gang med noget fornuftigt, så de ikke ud-vikler sig til hackere og ødelægger tinge-ne. Men vi har ikke hærværk. Hvis noget går i stykker, så er eleverne forfærdelig kede af det, og de kommer med det sam-me og fortæller det.

To tilsynsførende i hver klasse– Da lærerne begyndte at komme med de-res private pc’ere, knyttede vi nogle elever med betydelige problemer til gruppen af it-kyndige. De var ikke så nemme nede i frikvartererne. Vi havde også nogle store drenge, der trængte til en god grund til at komme i skole.

– Da de var lukket indenfor i varmen, blev de somme tider på skolen til kl. 17 for at hjælpe. På det tidspunkt skulle vi lige have opdateret flash på alle maskiner, der skulle nye programmer ind, og der skulle opdateres det ene og det andet, in-den vi blev serverkonsolideret. Og lærerne var stadig ret vilde med at komme med deres maskiner, som de fik tjekket og ord-net. Der var altså stor brug for it-kyndige.

– De pågældende store elever var også begyndt at programmere, og de opfandt et lille værktøj – et program man kunne have på en usb-stick, så man kunne gå ind og aflæse alle mulige data på en ma-skine og få det udskrevet på et excel-ark. Det var en kæmpehjælp for mig.

– På et tidspunkt syntes jeg, at nu var det næsten blevet for meget arbejde for

dem, for det skulle jo også være sjovt. Så vi gjorde det, at vi lavede et system med at indføre to tilsynsførere i hver klasse, der holder øje med maskineriet. Det er deres opgave at sørge for, at klassecom-puteren bliver låst inde fredag eftermid-dag og ud mandag morgen.

– Hver morgen tænder de og logger ind, før læreren kommer. Nogle gange har de en aftale med læreren om at starte links eller powerpoint, hvis det skal indgå i un-dervisningen.

– Det er en stor hjælp og en lettelse som lærer, at man har en elev, der klarer de ting. Det er blevet fast kutyme i mange klasser, at eleverne styrer de ting. Det er en arbejdsform, vi prøver at introducere i klasserne, og i 9. klasse er de jo helt suve-ræne.

– Vi prøver simpelthen at gøre det til en del af skolekulturen, at det er sejt at være god til it. 8. klasse er knapt så skrap-pe, og det skyldes, at de ikke har haft smartboard. Det gør en forskel. Det er meget vigtigt, at vi har smartboard i alle klasser, og det får vi nu. ■

De små elever bliver dygtige, når de får hjælp af de store, og de store bliver dygtige, fordi de underviser de små. Det er det samme med lærere, de bli-ver dygtige til det, de underviser i.


Rift om eleverne fra NordvestEleverne i 9. klasse arbejder sammen med Microsoft og CBS, holder oplæg på engelsk i ind- og udland, og tager kurser på fakultetet for nanoteknologi på KU. Dataloger tilbyder dem samarbejde, og de får jobtilbud fra virksomheder – senest fra Indien. Det smitter ud i hele skolen.

It-vejleder Elsebet Jakobsen på Grøndals-vængets Skole fortæller, at på et tids-

punkt begyndte der at opstå rygter om om skolen og dens it-kyndige elever ude i byen.

– Microsoft kontaktede os og var helt vilde og blodige, og det er de stadig. De store drenge har været ude et par gange og fortælle blandt andet skoleledere om, hvad de laver. Bekendtskabet med Micro-soft har givet et ordentligt ryk. Der følger en masse anerkendelse med, og vi er ble-vet trukket ud til en masse arrangemen-ter.

– Vi fik også lavet et partnerskab med Randersgades Skole, Københavns interna-tionale profilskole, og vi er blevet tilbudt at udvikle nogle undervisningsforløb for elever med særlige forudsætninger – altså de allerdygtigste.

– Da eleverne gik i 7. klasse, tilbød jeg at starte et hold i super-it, og her meldte 6-8 stykker sig. Det var et par af de meget dygtige fyre, der meldte sig, men også nogle andre der bare var interesserede.

– Vi tog på virksomhedsbesøg og var rundt og se alt muligt, DR-byen og på nano-kursus på Københavns Universitet. Dér sad de her unger fra 7. klasse og stil-lede relevante spørgsmål, det var fedt. Det var så sejt, og de var helt vilde med os ude på fakulteket for nanoteknologi. Der var en god kommunikation, og eleverne kunne sagtens være med og forstå det.

– Vi besøgte også en virksomhed, Soft-ware Innovation, hvor der var en gudsbe-nådet projektleder, der havde sat tre pro-grammører stævne til at snakke med mine elever, og de fandt hinanden.

– Det endte med, at de sagde, at de to drenge dér, de er på datalogi-niveau, kan vi ikke lave et samarbejde med dem? De tilbød dem et praktikforløb over et år. Her er de kommet og gået hver uge og har fået timer med chefarkitekten til at udvikle forskellige ting, og det har jo rykket ko-lossalt. Arkitekten siger, at han kunne an-sætte dem til at kode med det samme.

– Men det skal de ikke, siger jeg. De skal i gymnasiet, og de skal på universite-tet og læse datalogi og have en kandida-teksamen. Jeg har prædiket for dem: ”Nu smutter I ikke, før I er færdige, for I vil få så mange tilbud” – forleden fik de et til-bud fra Indien – og de går i 9. klasse, kon-staterer Elsebet Jakoben.

Oplæg på engelsk i rasende tempo– En anden af drengene fra super-it-hol-det er gået en anden vej. Han har nogle andre kompetencer og underviser i elek-tronisk musik. Han kører sit eget ræs og er kommet ind på CBS (Copenhagen Busi-ness School) i skolepraktik, og her bliver han ansat som it-supporter i et fast efter-middagsjob, fordi han er så god til at un-dervise – han har også været med til elev-til-elev-læring her på skolen.

IT-SUPERBRUGERE


– De bliver vildt dygtige. Jeg og nogle elever er lige kommet hjem fra Tallinn i Estland, hvor vi var iniviteret af Tiger Le-ap, det lokale Uni-C under det estiske un-dervisningsministerium. I Estland foregik alting selvfølgelig på engelsk med simul-tantolke på. Vi havde fået at vide, at vi skulle tale langsomt, vi måtte ikke tale i munden på hinanden, og vi måtte ikke bruge for mange tekniske udtryk – ha, ha, ha – det kan man ikke bede os om, kluk-ker Elsebet Jakobsen.

– Mine elever fremlagde og fortalte i et rasende tempo med masser af tekniske udtryk, og tolkene sad og grinede, de er ellers super dygtige til engelsk. Det hele foregik foran 300 mennesker med under-visningsministeren i spidsen, og præsi-denten kom også forbi på et tidspunkt.

Super-fag og super-it– Nu har jeg et sjak i 7. klasse, der også nok skal bliver rigtig gode. De har allerede været med ude hos Microsoft og lave en fremlæggelse på engelsk om, hvordan de programmerer – meget godt gået.

– Det har alt sammen smittet af på sko-len. Det smitter ud i hele skolen. Når vi afholder featureuger, plejer jeg at samle

et it-hold. Sidst var emnet ’sprog’. ”Ok, programmeringssprog”, lød det fra elever-ne, og så arbejdede vi med programme-ring af spil og gennemgik, hvordan de spil er bygget op, som eleverne kender.

– Vi har også introduceret super-fag. Det er et koncept, hvor en lærer har fx to elever fra flere klasser og laver et hold med dem, hvor de arbejder med engelsk, biologi eller matematik på en ny måde, så det giver et frisk input til faget, men på et højere niveau. Det er elever, der kan kape-re det. I stedet for bare at give dem flere opgaver, får de mere og sværere.

– I biologi havde vi et projekt, hvor su-per-it arbejdede sammen med super-bio-logi. Vi tager hele tiden udgangspunkt i, hvad eleverne har lyst til efter recepten – ’hov her er en gruppe, der interesserer sig for det her, dem må vi have fat i, lad os la-ve et hold’.

– Vi tager udgangspunkt i faget, og vi vil gerne sparke det op på et højere ni-veau. Der var fx en fysiklærer, der lavede et kursus for elever i 4.-5. klasse – de kun-ne det periodiske system udenad. De skal jo have lov at sparke videre. Det er blevet legalt at være én, der kan noget. Det er sådan vi rykker, siger Elsebet Jakobsen. ■

Bo i 9. klasse gik som lille i hælene på Elsebet Jakobsen, og efterhånden overtog han nogle af hendes itopgaver.– Jeg startede med at programmere i 7. klasse, da Elsebet smed nogle bøger i armene på mig, og nu programmerer jeg alt fra web- til applikationsudvik-ling. – Vi hjælper også på kontoret, når de har problemer.

Frederik i 9. klasse:– Vi startede med at ordne skolens og lærernes compute-re. Så gik vi videre til skolens netværk.Men der er stadig problemer, for det tager ti minutter at logge ind på det.


Det tager fem minutter at åbne bu-tikken, cirka fem minutter at ekspe-

dere en kunde, fem minutter at gøre kas-sen op og lukke forretningen. Men det ta-ger tre dage at snakke med en lærer, der gerne vil indlede et samarbejde.

Ordene kom fra Johnny Beyer, Flügger og tidligere formand for Nørrebro Handel- standsforening, og de var ikke ondt ment, men en opfordring til skoler og lærere om at være klare i mælet, forberede samtalen, gå lige til biddet og uden pædagogisk stammesprog fortælle, hvad de ønsker. For erhvervsvirksomheder vil gerne sam-arbejde med skolerne og invitere eleverne indenfor, men tiden er knap og situatio-nen måske ikke til lange forelæsninger.

Hvordan indlede et samarbejde?Børne- og Ungdomsforvaltningen og FUHU, paraplyorganisation for erhvervs-virksomheder, holdt temadag om emnet i forrige uge. Oplægsholdere var virksom-heder, der har erfaring med at samarbejde med skoler, og fem københavnske folke-skoler der har været med i det. Begge par-ter udtrykte stor tilfredshed med deres relationer og elevernes udbytte.

Målet for temadagen var at finde frem til, hvordan en skole eller en lærer kon-kret kan tage hul og indlede kontakten, og hvad det er en god idé at lade være med.

Alle skal finde en virksomhedspartner– Der er et stort behov for at lære de mu-sisk-praktiske uddannelsesveje bedre at kende. De skal være mere synlige for ele-verne. Ikke mindst drengene har en stor udfordring – de skal møde flere mænd, og det kan de i erhvervslivet, sagde BUF’s adm. direktør Else Sommer i sin indled-ning og påpegede det vigtige i, at eleverne kommer ud i virksomhederne, mens de går i skole.

Hun understregede, at skoleudviklingen, således også samarbejdet med erhvervs-folk, skal vokse op indefra i skolerne og ikke være et bureaukratisk-administrativt initiativ, men hun stillede dog i udsigt, at der er planer om til næste år at åbne en online portal, hvor skoler og virksomhe-der kan søge det rette match.

– Måske en dating-formidling, hvor parterne kan finde en kær ven at lave af-taler med, uden at der behøver at være så mange store røde hjerter, var direktørens vision.

Nina Raaschou, projektleder i BUF, til-føjede, at ambitionen er, at alle skoler har kontakt til en eller flere erhvervsvirksom-heder. Der er mange forskellige måder at realisere et samarbejde – blandt flere at en virksomhed adopterer nogle elever / en klasse, praktik, besøgsordning, faglig un-dervisning, ekskursioner og tilbud om fri-tidsjob.

Virksomheder vil gerne være medUd over Nørrebro Handelstandsforening, der repræsenterede de små næringsdri-vende, var der oplæg fra fem sværvægte-re, der har haft et tæt samarbejde med københavnske folkeskoler: Lundbeck, Sie-mens, Atea, Microsoft og Lego.

Fra Siemens fortalte John Finnich Pe-dersen, at de har haft adoptionsklasser i 15 år, og at de altid er på udkig efter unge, der interesserer sig for teknik og naturvi-denskab. En klasse har de fulgt i tre år fra 7. til 9. klasse, hvor eleverne en gang om måneden besøgte virksomheden og fik undervisning i matematik, fysik og sprog. Der var også udflugter til steder, hvor tek-nikken blev anvendt i praksis som fx besøg på et kraftværk og et hospital med MR-scanner. Det hele er med til at give ele-

Erhvervsliv og skoler skal arbejde sammenNy indsats for at få skoler og erhvervsvirksom-heder til at indgå i tættere samarbejde til gavn for elevernes uddannelsesvalg og arbejdsliv. Skolerne skal tage initiativet, og virksom-hederne siger aldrig nej, lyder det fra dem, der allerede er i gang.

–

TEMADAG: SKOLE OG ERHVERV


verne forståelse og erhvervsmæssigt per-spektiv og dermed gøre dem mere jobpa-rate, hvilket er til fordel for virksomheden.

Jette Risgaard fra Atea, der er leveran-dør af it-infrastruktur, fortalte om samar-bejdet med Sønderbro Skole om brug af iPad i undervisningen, og David Tscher-tok fra Microsoft tegnede et billede af virksomhedens strategiske samarbejde med Randersgade som international pro-filskole med innovativt, globalt og virtuelt udsyn. Samarbejdet mellem skolerne og de to digitale virksomheder åbner for at diskutere it-didaktik og bane vejen for en endnu bedre udnyttelse af digitale mulig-heder i undervisningen.

– Vi tager somme tid ud på skoler og holder oplæg og snakker med eleverne. Det er med til, at de føler sig anerkendt og inspireret. Noget af det mest interes-sante, der er gang i, foregår på de skoler, hvor elever underviser elever, og hvor de uddanner digitale elevpatruljer, sagde Da-vid Tschertok og henviste til Grøndals-vængets Skole, som Microsoft har samar-bejde med (se også side 16 ).

Jesper Just Jensen fra Lego sagde, at virksomheden gerne vil trække elever og lærere helt ind i produktudviklingen for at få feedback på ideer – såkaldt bruger-drevet innovation, ligesom man gerne vil tage ud på skoler og møde eleverne.

Erhvervsvirksomhederne ser det gene-relt som en fordel at lære de nye erhvervs-generationer, deres ideer og værdier at kende, samtidig med at det giver virksom-hederne en billig og god branding i deres lokalområde, hvor de henter arbejdskraft.

Skoler vil gerne være medLærere og ledere fra Utterslev, Tingbjerg, Sønderbro, Ellebjerg, Bavnehøj og Randers-gades skoler fortalte om det meget for-skellige samarbejde, de har med erhvervs-virksomheder. Fælles for alle var, at de har mødt stor imødekommenhed. Erfarin-gen er, at det er skolerne, der skal tage det første initiativ. Der sker ingenting, hvis man sidder og venter ved telefonen.

– Som profilskole er vi forpligtet til at samarbejde med erhvervslivet. Vi spurgte blandt andre Atea og Lego, om de ville samarbejde, og vi har aldrig fået et nej.

Det har givet os en masse inspiration, nye ideer om, hvad vi vil med skolen, hvilke kompetencer eleverne skal have, og hvil-ken pædagogik der er vejen til målet, sag-de lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro Skole, og omtalte værdien af at være ble-vet del af et større fagligt netværk.

Fra flere skoler lød der stor tilfredshed med det løft, samarbejdet med virksom-heder har været for elever i risikozonen – blandt andet fra Ellebjerg og Bavnehøj og deres Smart Star projekt.

Her har fx en småkriminel og udfor-drende fyr skiftet fokus og lagt sine kræf-ter i at blive elektrikerlærling, og en Haki-ma styrer faktureringsprocedurer og et kæmpelager hos Metro i Sydhavnen med sikker hånd. Selv den lokale advokat i Sjælør-området har adopteret en prakti-kant med ordene: ’Jeg vidste ikke, at vi har så dygtige elever på vores lokale skole’.

Den berøringsangst, der har været på skoler i forhold til private virksomheder, blev manet grundigt i jorden – som en læ-rer sagde: ’Jeg har mødt en frygt hos nog-le for at lande i lommen på erhvervslivet – det sker ikke!’ ■

Erfaringer fra skole-erhvervssamarbejde

Skolen skal være den udfarende kraft og tage det første initiativ.

Skriv samarbejdet med virksomheder ind i skolen mål.

Tal klart og tydeligt sprog, når to forskellige kulturer mødes.

Lav klare aftaler, klart formål og klar projektbeskrivelse.

Hav klare forventninger til hinanden – der er brug for ildsjæle.

Hold styr på ressourcerne, husk samarbejde tager tid.

Brug fantasien til at bruge hinanden godt og vær fleksible.

Hav faste kontaktpersoner i samarbejdet.

Opbyg et netværk til virksomheder, forretninger, ressourcepersoner.

Se det, der kan være attraktivt for samarbejdspartneren.

Sørg for skoleledelsens opbakning.

Hold øje med BUF’s centrale dating portal.

Tal ikke i faggruppe-jargon.

Tag ikke kun udgangspunkt i egne behov.

Se ikke samarbejdspartneren som sponsor.

Drenge har brug for at møde mænd, og de findes ude i virk-somhederne.


Daglig idrætsundervisninggiver eleverne højere prøvekarakterer

Bunkefloprojektet har gennem ti år fulgt 220 elever fra 1. til 9. klasse på

Ängslättskolan og på Sundsbroskolan i Bunkeflostrand i Malmø. Samtlige elever i de udvalgte klasser har deltaget i forsø-get. Sammenhængen mellem fysisk akti-vitet og skolepræstationer er blevet målt.

Eleverne blev delt i to lige store grup-per. Den ene har haft daglig skemalagt idrætsaktivitet i skolen og efter behov ekstra motorisk træning. Den anden har haft idræt og bevægelse to lektioner om ugen.

Daglig idræt giver højere karaktererKonklusionen viser, at eleverne i gruppen med daglig idrætsaktivitet i skolen har nået højere prøvekarakterer end kontrol-gruppens elever, der kun har haft de nor-male to timer idræt om ugen. Især dren-gene har opnået bedre resultater.

96 procent af drengene i gruppen med daglig idrætsaktivitet kvalificerede sig til at søge ind på et gymnasium mod 84 pro-cent af eleverne i kontrolgruppen med mindre idrætsundervisning. De tilsvaren-de tal for pigerne var 97 procent mod 95 procent af dem med mindre idrætsaktivi-tet.

De tilsvarende gennemsnitlige tal for elever uafhængigt af køn for hele landet er 89 procent.

– Forskellen mellem kønnene kan ligge i, at drengene generelt har et større behov for at bevæge sig og føle sig godt tilpas gennem fysisk aktivitet end pigerne, for-klarer Ingegerd Ericsson, dr. phil. i pæda-gogik og lektor i idrætsvidenskab ved Malmø Högskola.

En anden forklaring kan være, at ud-formningen af idræts- og bevægelsesun-dervisningen traditionelt er og har været

Daglig fysisk aktivitet i skolen styrker indlæringen og giver bed-re prøvekarakterer. Et svensk forskningsprojekt over ti år viser, at motorisk træning hæver børnenes skolepræstationer. – Sammenhængen er tydelig. Nu må politikerne vågne og indføre daglig idrætsundervisning i skolerne, mener forsker Ingegerd Ericsson, lektor i idræt ved Malmø Högskola.

Eleverne er blevet fulgt gennem hele skoleforløbet.

MAL

MØ

HÖGS

KOLA


mere stimulerende for drenge.Drengene, der deltog i undersøgelsen,

forbedrede desuden signifikant deres ka-rakterer i svensk, engelsk og matematik – en forbedring der ikke sås lige så tydeligt blandt pigerne. Ingegerd Ericsson har i sin forskning også sammenlignet resulta-terne fra elevernes diagnostiske prøver i 2. klasse og deres årskarakterer ved ud-gangen af 9. klasse.

Undersøgelse gennem ti årProjektet, der tog sin begyndelse i 1999, blev gennemført i Bunkeflostrand, da det er en relativt homogen middelklassebe-folkning i Malmø uden stor ind- og ud-flytning. De børn, der indgik i forsøgs-gruppen med særlig meget idræt, har haft skemalagt idrætsundervisning fem dage om ugen samt efter behov ekstra motorisk træning en time pr. uge ud over de ske-malagte idrætstimer.

Ifølge Ingegerd Ericsson er Bunkeflo-projektet den første undersøgelse, der statistisk viser effekten og sammenhæn-gen mellem daglig idrætsundervisning og skolepræstationer over en længere perio-de. Resultatets gyldighed forstærkes af homogeniteten i de undersøgte grupper: børnene er lige gamle, de går i samme skole og har forældre med sammenligne-lig uddannelse, indkomst og interesse for fysisk aktivitet.

– Med resultatet står det videnskabeligt klart, at daglig skemalagt idrætsundervis-ning og bevidst motorisk træning forbed-rer ikke kun motorikken, men også skole-præstationerne. Med mere idræt og bevæ-gelse i skolen er der altså betydeligt flere elever, der opnår karakterer, som kvalifi-cerer dem til at starte gymnasiet, under-streger Ingegerd Ericsson.

Nok færre adhd-tilfældeProjektet har vist, at elevernes evne til at koncentrere sig er blevet bedre med flere idrætstimer.

– De børn, som vi vurderede havde kon-centrationsproblemer, har profiteret me-get af øget idrætsaktivitet. De blev bedre motorisk og roligere i klasselokalet. Selv om det er svært at måle evnen til koncen-tration, så er der helt sikkert en signifi-

Med resultatet står det videnskabeligt klart, at daglig ske-malagt idrætsun-dervisning og be-vidst motorisk træ-ning forbedrer ikke kun motorikken, men også skole-præstationerne.

kant sammenhæng mellem motoriske færdigheder og evne til koncentration. Derfor skulle øget idræt og bevægelse i skolen kunne føre til færre adhd-tilfælde, forklarer Ingegerd Ericsson.

Idræts- og bevægelsesundervisningen har medført, at skoledagen har været for-længet med 45 minutter, så den ikke tager tid fra den øvrige undervisning. Fra skole-ledelse, lærere og forældre har der været bred opbakning til projektet.

– Vi har modtaget stor opbakning til projektet. Forældre har engageret sig, mange har bidraget, og det har været vig-tigt for projektets gennemførelse.

En time om ugen er blevet brugt til ude-aktiviteter, mens resten af idræts- og be-vægelsesundervisningen er foregået in-

JESP

ER FA

STER

HOLT


dendørs. Skolerne ligger i tilslutning til to moderne idrætshaller. Eleverne blev slu-set ind i idrætsundervisningen i 1. klasse samtidig med, at de begyndte grundsko-len.

– Idræt blev en naturlig del af skoleda-gen. Eleverne har i undersøgelsen selv gi-vet udtryk for, at de føler sig godt tilpas og har nemt ved at koncentrere sig.

– Vi håber, at idræt og bevægelse bliver en del af deres livsstil. Projektet har jo til-navnet ’en sundhedsfremmende livsstil’ og fortsætter på den måde, at strukture-rede motorikobservationer gennemføres ved skolestart, så elever, der har behov for særlig støtte, tidligt kan opfanges og støt-tes, siger Ingegerd Ericsson.

Lærerne har fået efteruddannelseFlere forskellige idrætsaktiviteter har væ-ret inddraget i projektet.

– Da knoglestudier har indgået i pro-jektet, har der været øvelser, hvor skelet-tet er blevet belastet som i spring og hop. Motorikken er blevet øvet i balance- og koordinationsøvelser, og børnene kunne desuden komme med egne forslag til lege og øvelser, fortæller Ingegerd Ericsson.

Belastningsniveauet har været moderat, og lektionerne har været spredt over sko-ledagen. Men måske er det optimalt at have den daglige idrætslektion efter fro-kost, fordi den kan kvikke eleverne op.

Lærerne, der har medvirket i projektet, har modtaget teoretisk og praktisk ud-dannelse i børns motoriske udvikling og motorisk træning.

–I særdeleshed har speciallærerne og skolesundhedsplejen været interesseret og deltagende i projektet, fordi de mente, at det var værdifuldt at se eleverne i an-

dre situationer end kun i klasselokalet, si-ger Ingegerd Ericsson.

Flere idrætsforeninger har engageret sig i projektet og været med til at øge va-riationen med forskellige idrætsdiscipli-ner, blandt andet fodbold, tennis og red-skabsgymnastik.

Den enkelte elev skal sesDet har været essentielt at holde et højt motivationsniveau blandt eleverne, og derfor har de på det individuelle plan lø-bende været inddraget projektet.

– Det er vigtigt, at sætte den enkelte i centrum, spørge hvad han eller hun har lyst til, hvad de synes er vigtigt og deref-ter forfølge nogle mål. Glæden ved at be-væge sig er vigtig, så den skal vi passe godt på. Det er vigtigt at se den enkelte og at bedømme hver enkelt elev efter hans eller hendes forudsætninger, siger Ingegerd Ericsson, der gennem forsøget også har noteret sig, at elever gennem øgede motoriske kompetencer og større trygted ved deres krop har lettere ved at blive accepteret og interagere med andre elever. Det sociale klima er blevet positivt påvirket, og der er en sammenhæng mel-lem motoriske færdigheder og høj selvtil-lid.

Alle elever i idrætsgruppen har i mod-sætning til eleverne i kontrolgruppen fået karakterer i idræt og bevægelse, hvilket peger på mindre fravær på grund af syg-dom eller pjæk.

– Det kan lade sig gøre at drive sådan et projekt uden, at det koster særlig mange penge. Det vigtige er engagementet, ud-holdenheden, og at man konsekvent støt-ter og bakker lærerne op, fastslår Inge-gerd Ericsson. ■

Oversættelse fra svensk: pg

Ingegerd Ericsson, dr. phil. i pædago-gik og lektor i idrætsvidenskab ved Malmø Hög-skola.

MAL

MØ

HÖGS

KOLA


Til skolemøde i New York

For andet år i træk inviterede den ame-rikanske undervisningsminister Arne

Duncan, OECD og Education Internatio-nal i marts en dansk delegation til top-møde i New York.

Danmark blev sammen med en række andre lande geninviteret, fordi vi regnes for at have et succesfuldt grundskolesy-stem. Ud over børne- og undervisningsmi-nister Christine Antorini blev der invite-ret repræsentanter for lærerorganisatio-nerne DLF og GL – henholdsvis Anders Bondo Christensen og Gorm Leschly. Der-udover havde arrangørerne bedt ministe-ren om at anbefale en lærer eller en sko-leleder.

Efter en proces i ’Afdelingen for Børn og Grundskole’ besluttede ministeren at pege på skoleleder Marianne Kron, Randersga-des Skole på Østerbro med henvisning til de resultater, der er opnået her som inter-national profilskole i København.

Skoleledere skal rekrutteres blandt lærereMarianne Kron fortæller, at temaerne på topmødet blandt andet var god skolele-

delse, videreudvikling af lærerfaget, vigti-ge lærerkompetencer og en drøftelse af, hvordan man rekrutterer de dygtigste unge.

– Efter to dages topmøde stod det klart, at lande som Canada, Finland og Singa-pore har stor succes med målrettet udvik-ling af skolelederkompetencer. Topmøde-deltagerne konkluderede, at teamledelse skulle styrkes, at ledelserne skulle rekrut-teres blandt lærerne, og at ledelsen skulle professionaliseres via uddannelse.

– Der kom også klare udmeldinger om det afgørende i at sikre kvalitet i lærerud-dannelserne.

Der var ifølge Marianne Kron stor enig-hed blandt de 24 deltagende lande om, at lærerjobbet som udgangspunkt skal gøres attraktivt.

Læreren skal respekteres som professi-onel vidensarbejder, og det skal være mu-ligt at rekruttere de bedste 10 procent af kandidaterne, som derefter skal sikres at-traktive udviklingsmuligheder og efterud-dannelse.

Udbygge det nordiske samarbejdeDen danske delegation kunne rejse hjem med en stærk oplevelse af at have fælles forståelse i forhold til fremtidige udfor-dringer. I Danmark er der en mangeårig tradition for samarbejde mellem de for-skellige interessenter omkring skole og uddannelse.

– Børne- og undervisningsminister Christine Antorini lagde i den forbindelse stor vægt på vigtigheden i at udbygge det nordiske samarbejde og skabe bedre vi-densdeling om uddannelse på tværs af de nordiske lande, fortæller Marianne Kron, hvis profilskole ikke nøjes med det nordi-ske, men har kontakter til lande over hele jorden.

– For mig var mødet naturligvis en unik mulighed for at mødes med skolefolk og ministre på internationalt plan, og det var spændende at repræsentere det køben-havnske profilskolekoncept i en internati-onal sammenhæng, siger Marianne Kron der også beretter, at stemningen i den danske delegation var særdeles god med fælles drøftelser, fælles visioner og stor enighed om udfordringer og løsninger. ■

pg

Undervisningsministeriet inviterede skolele--

skole med som deltager i ’International Summit on the Teaching Profession’ i New York midt i marts. Det blev en særlig anledning til at møde skolefolk fra hele verden.

Fra venstre: Skolele-der Marianne Kron, Randersgades Skole, undervisningsminis-ter Christine Antori-ni og DLF-formand Anders Bondo Chri-stensen ved det in-ternationale møde om lærerprofessio-nen i New York.

ANDY

KRO

PA FO

R THE

U.S.

DEP

ARTM

ENT O

F EDU

CATIO

N


’Synes godt om’

Danmark er det land i verden, der har flest brugere af det sociale netværk

facebook i forhold til indbyggertallet. Hele 2,8 mio. danskere har ifølge face-

books egne tal en profil på det sociale medie.

Hovedstadsområdet er det sted i landet, som har fleste profiler på facebook. Her mødes gamle skolekammerater, arbejds-kolleger og familiemedlemmer på tværs af landsdele, og her finder foreninger, grupper, fan-sites, firmaer og organisatio-ner også deres medlemmer, fans, frivillige og såkaldte followers – folk der følger et brand eller firma.

På facebook ’poster’ politikere dagligt deres synspunkter, firmaer lancerer nye kampagner og konkurrencer. Det er et vir-var af sociale markedspladser, hvor den primære handelsvare er opmærksomhed.

En måde at have kontakt med andre københavnske lærere og KLFSom en naturlig udvikling af kommunika-tionen i Københavns Lærerforening har KLF været på facebook siden 2009 – og si-den lanceringen af den nye hjemmeside efter nytår har der været faste opdaterin-ger på facebooksiden.

Mange af nyhederne på hjemmesiden bliver postet på facebook, men man kan også finde medlemstilbud og statusopda-teringer fra begivenheder, som kan have interesse for medlemmerne.

Ideen er, at man på facebook skal møde KLF sammen med alle de andre sites og profiler, man har valgt at følge. På den

måde oplever man flere gange om måne-den at få en hilsen fra foreningen med ideer og nyheder fra vores københavnske skoleverden.

Facebook byder både på det helt banale og helt usædvanligeSom bruger på facebook er man ofte orga-niseret i forskellige ’communities’ (fora), hvor man inden for gruppen orienterer sig efter de skrevne eller uskrevne regler på facebook.

Nogle communities fungerer som pro-testbevægelser mod fx politiske sager, mens andre har et mere banalt udgangs-punkt – fx sider der udlover gaver, når over 10.000 personer trykker ’Synes godt om’.

Facebook rummer alle aspekter fra det platte over det seriøse til det underhol-dende og ligefrem lærerige. Et lidt ander-ledes eksempel er Real Time World War II, som er lavet af en engelsk Oxford-stude-rende, Alwyn Collison. Han ’poster’ dag-ligt nyheder fra Anden Verdenskrig på de eksakte datoer siden 1939 baseret på øjenvidners beretninger, billeder og vide-oer. Projektet er særpræget, men interes-sant og nyskabende i facebook-sammen-hæng. Over 70.000 mennesker følger dag-ligt med, og projektet varer de næste 6 år.

Forretning og kontakt mellem menne-sker over hele jordenMed facebook er der grænseløse mulighe-der, som inviterer alle slags mennesker til at bruge mediet. Man skal dog ikke være blind for, at facebook også er en milliard-forretning, der lever af annoncer og ret-tigheder.

Har man en profil på det sociale net-værk, kan man finde sine billeder eller sit navn knyttet til produkter, som man en-ten har ’Synes godt om’ på et tidspunkt, eller som man på anden vis har vist inte-resse. Formålet er, at man på den måde kan tiltrække folks opmærksomhed på emner, som ens ’venner’ på facebook ’Sy-nes godt om’.

For nogle mennesker er det grænse-overskridende, mens andre trækker på skuldrene. Faktum er dog, at en meget stor andel af verdens befolkning, cirka

Efter at KLF’s hjemmeside nu er kørt ind, skruer vi op for facebook-aktiviteten. Det giver mulig-hed for hurtig information, spontane menings-udvekslinger og kontakt til mange brugere.


900 mio. boltrer sig, mere eller mindre, på det sociale medie.

Brug sidens muligheder og vi vil gerne møde jerVi opfordrer jer, der er på face-book, til at lægge vejen forbi www.facebook.com/klfnet og ’Synes godt om’ siden – jo flere vi er, des-to stærkere er netværket på face-book.

Foreningen ønsker med face-book-siden, at de medlemmer, der er med på det, deltager og kaster sig ud i, som man nu gør på face-book, at kommentere på de ind-læg, som foreningen lægger ud.

Samtidig er I velkomne til at ’poste’ invitationer til lokale ar-rangementer ud på siden, lige-som statusopdateringer fra ople-velser på jeres skoler også er en del af siden.

Vi vil gerne gøre siden til et levende sted med opdateringer fra hele byen. Hver dag sker der små og store begivenheder ude på vores skoler – del dem med os!

Interaktivt medieFacebook er også et godt sted til at dele artikler, begivenheder og opdateringer med vennerne. På den måde spreder ny-hederne sig til rigtig mange mennesker meget hurtigt. Husk at klikke på ’del’ knappen under billeder, artikler eller sta-tusopdateringerne.

I modsætning til hjemmesiden er face-book et ’levende’ socialt medie, der invi-terer til interaktiv brug mellem dem, der er med. Det er ikke kun envejskommuni-kation, for man kan selv ’poste’ nyheder, begivenheder, billeder eller kommentere på alt, hvad man finder på facebook.

Afstanden mellem begivenhedernes faktiske hændelse og til det ligger offent-ligt fremme på facebook er kun et klik væk. Det giver muligheder for høj aktuali-tet, hvor hjemmeside og fagblad, skønt også temmelig vakse, kører i et andet tempo og i højere grad inviterer til fordy-belse.

Det gør ikke facebook til et ringere me-die, men en anderledes måde at kommu-nikere på. I den travle hverdag, hvor vi mødes af en massiv medietilstedeværelse, orienterer vi os ofte i overskrifter og bille-der. Her er facebook et oplagt sted for den faste bruger af sociale medier. Derfor er KLF på facebook. ■

På facebook kan du hurtigt få kontakt med det, der fore-går i foreningen og blandt kolleger.

Det betyder det’Synes godt om’ knappen er din mulig-hed for at give positiv respons på en opdatering. Dit klik kan ses under lin-ket og på din egen ’væg’/’tidslinje’ på facebook.

’Del’ knappen giver mulighed for at læg-ge opdateringen på din egen eller på en vens ’væg’/’tidslinje’. Eller du kan sende linket i en privat besked.


KLF’s nye bestyrelseFarvel til den gamle bestyrelse og velkommen til den nye ved det første møde 23. april. Besty-relsen konstituerede sig i de tre faste udvalg.

KLF’s nyvalgte bestyrelse, bageste række fra venstre: Næstformand Lars Sørensen, Ole Hein Christensen, Jamal Bakhteyar, formand Jan Trojaborg og Kjell Nilsson. Forreste række fra venstre: Eva Stemann Larsen, Nina Boert-mann, Inge Thomsen og Jane Pilegaard.

Ved det ’skiftende bestyrelsesmøde’ 23. april mødtes først den gamle besty-

relse. Her blev der sagt farvel til de afgå-ende bestyrelsesmedlemmer, mens den nyvalgte bestyrelse mødtes en time sene-re for at blive budt velkommen – blandt andet til de tre nyvalgte medlemmer.

Nyvalgte til KLF’s bestyrelse er Kjell Nilsson, Den Classenske Legatskole, Nina Boertmann, Utterlev Skole og Eva Ste-

mann Larsen, Sortedamskolen. På dagsor-denen var fastsættelse af forretningsorde-nen for bestyrelsen, en snak om forenin-gens vedtægter, de forskellige repræsen-tationer og arbejdsgrupper hvor KLF har en eller flere pladser og besættelse af po-sterne i de faste udvalg.

KLF’s tre faste udvalgTil KLF’s faglige udvalg valgtes Ole Hein Christensen, Kjell Nilsson, Jane Pilegaard, formand og Eva Stemann Larsen.

Til pædagogisk udvalg valgtes Nina Boert-mann, Jamal Bakhteyar, Inge Thomsen, formand og Lars Sørensen.

Til koloniudvalget, hvor KLF’s formand, Jan Trojaborg, har fast plads, valgtes Ole Hein Christensen, Kjell Nilsson og Jane Pilegaard.


Antal udleverede stemmesedler: 4.811 Stemmeprocent: 50,6Antal indkomne stemmesedler: 2.433Heraf ugyldige: 17 Antal gyldige stemmesedler: 2.416 Heraf blanke: 84

Til bestyrelsen valgtes:Jane Pilegaard 1.067 Inge Thomsen 837 Nina Boertmann 611Eva Stemann 585

Ole Hein Christensen 1.041 Kjell Nilsson 734 Jamal Bakhteyar 602

Til suppleanter valgtes:1. suppleant Kira Schlifer 569 2. suppleant Else Johansen 541

1. suppleant Thomas Roy Larsen 582 2. suppleant Lars N. Andersen 483*

Øvrige kongresdelegerede valgtesCamille Raisch-Untereiner 517 Kirsten W. Sørensen 489Jan Maslak 483*

Som suppleant for kongresdelegerede valgtesRolf Kristian Knudsen 201

* Lodtrækning

daterne delt på tre politiske lister, og Ane blev indvalgt med høje stemmetal.

Ane har været i Koloniudvalget og i de senere år formand for Pædagogisk Udvalg, desuden i bestyrelsen for Lærerindernes Hus, Hjælpekassen af 1892, Låneforenin-gen og en aktiv deltager på foreningens kurser. Hun har desuden deltaget engage-ret i debatten om ligestilling og været fortaler for KLF’s kønskvotering.

Der var også en foreløbig mundtlig tak til Kirsten Sørensen, der er sygemeldt, og tak og vin til Lars Nørgaard Andersen, der trådte til som suppleant i valgperiodens sidste tre uger. ■

Tak til de afgåendeFormand Jan Trojaborg rettede en tak til Jan Maslak for 23½ års arbejde for for-eningen, hvor han var næstformand fra 1994-96 og siden da sekretær.

– Arbejdsmiljøet har især stået dit hjer-te nær, og du har forsynet os med alver-dens papirer, så vi har været klædt godt på til det område, sagde Jan Trojaborg.

Han komplimenterede også Jan Maslak for den medmenneskelige tilstedeværelse, han altid har udvist, når nogen var i knibe arbejdsmæssigt eller personligt og kvitte-rede også for et underholdende og farve-rigt engagement og et til tider heftigt tem-perament – begge dele aktiver, når man går ind i fagpolitisk arbejde. Jan Maslak er fortsat delegeret til DLF’s kongresser.

Jan Maslak, medlem af KLF’s bestyrelse i over 20 år, takkede af og fik en en kasse rødvin under armen.Jan Maslak er fort-sat delegeret til DLF’s kongres.

Allerede ved TR-mødet den foregående uge modtog Ane Lykkegaard foreningens tak for en 20-årig indsats som medlem af bestyrelsen. Ane har i mange år været læ-rer ved Peder Lykke Skolen, men var 1988- 92 ansat på Kolonikontoret. I begyndelsen af 1990erne var der fagpolitiske splittel-ser, og ved bestyrelsesvalgene var kandi-

Ane Lykkegaard, medlem af KLF’s be-styrelse i over 20 år, er gået på pension og stillede ikke op til valget, men er nu suppleant til DLF’s hovedstyrelse for den landsdækkende pensionistafdeling. Hun modtog Niels- Vilhelm Søes illu-stration til hendes sidste faglige kom-mentar i KK.


BR-KOMMENTAR

Af Cecilia Lonning, Venstre, medlem af BR og Børne- og Ungdomsudvalget.

Flyttecirkus og spildte integrationsmillioner

Skoleeleverne var knapt startet efter sommerferien i 2010, før de skulle

mærke, at der var kommet en ny overlæ-rer til København. Politiken kunne beret-te, at han – Frank Jensen – ville have spredt tosprogede elever rundt på alle skoler, og byen skulle blandes på en helt ny måde. Det forlød, at målet var at få flyttet 250 sprogsvage elever fra deres lo-kale skole til en anden skole med færre sprogsvage børn.

Det skulle ske ved en ny opdeling af skoledistrikter opfundet af bureaukrater på rådhuset og uden smålig skelen til, at mange familier pludselig skulle tilhøre en ny skole længere fra hjemmet. Dertil skulle over tusind børnehavebørn udpeges til at gennemgå en sprogtest for at finde de uheldige elever, der ifølge kommunen burde finde en anden skole med få sprogs-vage elever i en fremmed bydel.

Imens skulle forældrene have en så-kaldt ’håndfast’ rådgivning. Den skulle få dem til at forstå, at det er bedre at sende børn tværs gennem byen til en skole langt fra hjemmet end at satse på at hæve det faglige niveau på den lokale skole.

Vi kender nu resultatet af de mange an-strengelser, der har kostet sved og tårer, når kommunen med de nye skoledistrik-ter og klassekvotienter i hånden har næg-tet at optage adskillige elever fra skoler-nes nærliggende kvarterer.

DumpekarakterResultatet blev beklageligvis til en dum-pekarakter. Kun 74 ud af 655 børn med en ringe sprogtest har valgt en skole uden for eget distrikt. 118 familier har valgt at afvise overborgmesterens ’håndfaste’ råd-givning og i stedet meldt deres barn ind

på den lokale skole. Resten har valgt en privatskole eller et helt andet tilbud.

Vi må derfor konkludere, at det kæmpe arbejde kun berørte 74 elever – svarende til 1,3% af de københavnske børn, der skal starte i skole til sommer. Det giver hver-ken en mere blandet by eller nogen doku-menteret effekt på fagligheden. Jeg appel-lerer derfor til, at vi får lavet en grundig evaluering af resultatet, eftersom meget tyder på, at de kritiske røster havde ret: Vi skal ikke flytte børn tværs gennem by-en, men satse på at øge fagligheden på den lokale folkeskole.

Integrationsmillioner uden effektOverborgmesterens store flytte-rundt-på-sprogsvage-børn projekt skal også ses i sammenhæng med den øvrige integrati-onsindsats blandt børn og unge. Her står det desværre skidt til, viser børne- og ungdomsforvaltningens nye status. For selv om rigtig mange lærere gør en stor indsats for at integrere tosprogede og sik-re deres faglige kunnen, går det ikke fremad – snarere tværtimod.

Opgørelsen viser, at kommunen årligt bruger 215 millioner til en lang række af kommunale projekter, der skal forbedre integrationen af tosprogede børn og un-ge. Samtidig viser målingen, at det ikke går fremad på nogen af de punkter, man har valgt at måle på: Gabet mellem et- og tosprogede elevers karakterer i folkesko-len er uændret. Færre tosprogede unge tager en ungdomsuddannelse. Og for mange tosprogede børn kommer ikke i børnehave, fritidshjem eller fritidsklub – her er stort set intet sket.

Jeg bebrejder ikke lærere eller pædago-ger, at udviklingen er gået i stå. For jeg ved – og har selv oplevet – at der findes et stort engagement, dygtighed og vilje til at løfte integrationsopgaven ude på skolerne og institutionerne.

Men resultaterne taler også deres tyde-lige sprog: Vi får ikke nok ud af de 215 år-lige millioner, og der er derfor brug for en forårsrengøring blandt de mange projek-ter. Ikke for at spare – men for at flytte penge til en målrettet og evaluérbar ind-sats på dé lokale skoler, der kan og skal hæve elevernes faglige kunnen. ■

EGET

FOTO


ARBEJDSLEDIGE

Møde for arbejdsledigeKøbenhavns Lærerforening inviterer til møde for foreningens arbejdsledige med-lemmer. Mødet afholdes mandag 11. juni kl. 14-17 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. sal. Dagsorden:1. Job- og uddannelsesmuligheder med mere/ v. Lærernes A-kasse2. Løntilskudsstillinger i København3. Fagforeningens rolle – her også debat om samarbejdet med gruppen af medlem-mer ’uden fast tjenestested’4. Eventuelt

Tilmelding til mødet til KLF senest 1. juni til [email protected]

DISTRIKTSFEST I VANLØSE/BRØNSHØJ

For første gang i historien holdes der di-striktsfest for personalet på skolerne i Van-løse/Brønshøj skoledistrikt. Festen afholdes fredag 8. juni kl. 18.30-03.00 på Rødkilde Skole, Godthåbsvej 274.

Temaet er fest, og vi er spændte på, hvad det fører med sig af vidensdeling mellem vores dejlige skoler.

Hvad kommer der til at ske:

lende.

mark, Tyskland og omegn.

bordet!For at pifte festen og middagen endnu

mere op, skal hver skole bidrage med et musikalsk eller kreativt indslag. Der er frit slag, og vi er selvfølgelig behjælpelige med musikalsk udstyr.

Tag dine kollegaer med til fest og til-meld dig senest fredag 3. maj ved at ind-sætte 250 kr. på konto: reg. 1726 kontonr. 4384 337 088. Tilmeldingen er bindende.På glædeligt gensyn.

Mette Svaneberg

NOTER DREJERENS HUS

Stadig ledige perioderDer er stadig ledige perioder i Drejerens Hus – gratis lejrskole med tilskud til trans-port og forplejning.Ansøgning om ophold for næste skoleår 2012/13. Der kan søges for 1.-6. klasse. Ophold af 4-5 dages varighed prioriteres. Husk antallet er max. 21 deltagere inkl. lærere.

Det er muligt at dele en klasse i to hold, fx mandag til onsdag og onsdag til fredag.

Ansøgningsskema hentes på fondens hjemmeside: www.drejerenshus.dk og fremsendes som almindelig post.

De udfyldte ansøgningsskemaer, der skal indeholde nøjagtige oplysninger om opholdets længde, klassebetegnelse og antal personer, skal være os i hænde se-nest snarest muligt. Ansøgerne vil deref-ter hurtigst muligt få besked om bevilge-de ophold.

Ansøgningsskemaer sendes til: forret-ningsfører Ditte Hede, Mylius Erichsens Allé 57, 2900 Hellerup, tlf.: 39 69 10 13, mail: [email protected]

MINDEORD

Dennie Skovbjerg LohseSøndag 15. april sov børnehaveklasseleder Dennie Skovbjerg Lohse stille ind, 58 år gammel.

Dennie kom til Strandvejsskolen i au-gust 2007. Vi har oplevet Dennie som en utrolig autentisk børnehaveklasseleder, et menneske der så det enkelte barns mulig-heder frem for begrænsninger, men som samtidig evnede at stille krav og have for-ventninger til børn og voksne omkring sig.

Da Dennies kræftsygdom blussede op i sommeren 2010, oplevede vi igen hendes utrolige styrke. Dennie ønskede til det sidste at være en del af Strandvejsskolen og kom på skolen gennem hele forløbet. Hun var her den stærke, der rummede, at vi som medmennesker reagerede forskel-ligt på hendes nye livsbetingelser.

Det har været en berigelse at have fået

Drejerens Hus er et fint lille lejrskole-sted, gratis og med tilskud til transport og forplejning.


lov at have Dennie ansat på Strandvejs-skolen.

På vegne af Strandvejsskolens personaleLisbeth Hammelev, skoleleder

Jan Lange, skolepsykolog Jan Lange blev i 1989 udnævnt som le-dende skolepsykolog i distrikt Amager, PPR København, og fungerede som sådan til sin pensionering for få år siden. Forin-den havde han været lærer og skolepsy-kolog i København i adskillige år.

Jan Lange var et meget engageret men-neske, dybt optaget af det skolepsykologi-ske arbejde og af samarbejdet internt i di-striktet og med ledelsen og lærerne på Amager skolerne.

Medarbejderne i distrikt Amager ople-vede en faglig dygtig og meget omsorgs-fuld leder, der altid var parat til at støtte op om de projekter eller initiativer, de foreslog. Han var visionær, tog fx initiativ til at PPR Amager som det første distrikt ansatte konsulenter i læsning og autisme og begyndte at tilbyde forskellige kurser til institutionerne.

Vi, hans kolleger i ledelsen af PPR Kø-benhavn, lærte Jan rigtig godt at kende i vores samarbejde om at udvikle hele PPR, komme i gang med mere forebyggelse og mere direkte støtte til skolerne og med en udvikling af forståelsen og nytænkningen inden for PPR’s arbejdsområde. Jan var meget velforberedt, hans notater og op-læg til diskussionerne i ledelsesgruppen var både præcise og visionære.

Jan var yderst betænksom og gavmild, et meget socialt og spillevende menneske, som bidrog meget til, at samarbejdet også blev til et godt samvær.

Rose Marie Ahrensberg, Vivi Bech, Bjørn Glæsel, Hans Kærbo, Ebbe Stenbirk

PERSONALIA

25 års jubilæum28. marts 2012Helle Borgen, Rødkilde Skole.

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenEt farvel – og et goddagI disse dage afholdes den sidste re-gulære mellemskoleeksamen. Små 30.000 elever skal igennem nåleøjet for sidste gang, efter at de har gen-nemført de 4 skoleår, der var krævet. Mellemskolen er dermed afskaffet, men det har været en god skole, og den har gjort sin nytte i samfundet. Da den i 1903 holdt sit indtog, var det en nyskabelse inden for skolen, der var helt dansk og byggede på de-mokratisk princip. Den skulle være en skole mellem folkeskolen og den højere undervisning, og det blev den. Mange af etaterne satte den som et krav for ansættelse, og mange elever gik i den, ikke for at fortsætte i gym-nasiet, men simpelt hen for at få det stykke papir, der gav adgang, hvor der ellers ville være lukket.KK, nr. 17, maj 1962

For 25 år sidenEt farvel og et goddagI forbindelse med at foreningens for-retningsfører gennem 17 år, Helge Rudal, til august trækker sig tilbage til pensionisternes rækker, er nuvæ-rende viceforretningsfører siden 1983, Allan Hauge Nielsen, blevet udnævnt til ny forretningsfører fra samme tidspunkt. Stillingen som viceforret-ningsfører er samtidig nedlagt. Kon-tinuiteten i sekretariatet er dermed sikret samtidig med, at foreningen byder velkommen til Ivan Jespersen fra Dyvekeskolen, der fra 1. juni 1987 skal varetage den nyoprettede kon-sulentfunktion i sekretariatet.KK, nr. 17, maj 1987

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k


Intet problem er for lille, ingen sag er for stor. Det kunne være nogle af Ivan Jesper-sens mottoer. Ivan er indbegrebet af or-dentlighed, hæderlighed, omhyggelighed, arbejdsomhed, ansvarlighed og en række andre klassiske dyder.

KLF´s sekretariatschef har i kraft af dis-se fornemme menneskelige egenskaber hjulpet i hundredvis af københavnske læ-rere, børnehaveklasseledere og skolelede-re og været en mester i at skabe konstruk-tive og ofte overraskende løsninger. Han har også bistået skiftende bestyrelser med grundige orienteringer, gode råd og begået ikke så få politiske anbefalinger. Ivan er nemlig ikke bare den neutrale embeds-mand, han er også den politiske rådgiver,

som jeg som formand har haft stor glæde af gennem næsten 17 års tæt parløb. Han formår at læse tiden og tyde de politiske signaler, så vi i mange tilfælde har kun-net indgå aftaler, der både sikrede res-sourcerne og har vist sig at kunne holde til eftertidens udfordringer.

Efter 13 års ansættelse som lærer ved -

ansat som konsulent i foreningens sekre-tariat 1. juni 1987 med Allan Hauge Niel-sen som chef. Ivan havde i slutningen af de politisk turbulente 70ere også nået at være medlem af foreningens bestyrelse og det daværende Fælleslærerråd.

Ivan har været en nøgleperson i de for-skellige sekretariatssamarbejder, som for-eningen har megen glæde af at være en del af. Det gjaldt tidligere i Lærernes Centralorganisation, hvor han tillige var en respekteret aktiv deltager i mange overenskomstfornyelser til stor gavn for de københavnske lærere.

Det samme har gjort sig gældende i det københavnske netværksarbejde i Fælles-repræsentationen, KFF. I dét regi har han udført et kolossalt arbejde med at få ryd-det op i det lønkaos, som BR’s uheld-svangre beslutning om at hyre firmaet Accenture til at varetage lønfunktionen i kommunen tilbage i 2005, førte til.

Ivan har sammen med kolleger i KLF og i andre organisationer pløjet tusindvis af lønsedler igennem for at sikre medlem-mernes korrekte aflønning.

Når det drejer sig om arbejdstidsregler, er Jespersen en sand mester. Også i at skabe skridsikre tolkninger og ved at ska-be et tillidsfuldt samarbejde med forvalt-ningens forhandlere, så der derved opnås fælles opfattelser af reglerne. I denne og andre sammenhænge udmærker Ivan sig som en særdeles kreativ problemknuser.

Sekretariatschefen kan måske virke en smule stiv i sine redegørelser i en stræ-ben for at fremstille sagerne neutralt og korrekt. Men hans tørre humor og ironi er altid med og bidrager til at formidle bud-skabet på en forbilledlig klar og afvæb-nende måde.

Ivan er en meget privat person og ople-ves derfor af nogle som lidt utilnærmelig

PETE

R GA

RDE

Sekretariatschef Ivan Jespersen fejrer 1. juni 25 års jubilæum i Københavns Lærerforening.

Ivan – den arbejdsomme

Københavns Lærerforening har den glæde at invitere alle venner af foreningen til

RECEPTION FOR IVAN JESPERSEN

for at fejre hans 25 års jubilæum som ansat i KLF

– heraf de sidste 16 år som sekretariatschef

mandag 4. juni kl. 14-16

på Frydendalsvej 24

Venlig hilsenLars Sørensen og Jan Trojaborg


og som noget af en talnørd. Men tag ikke fejl, for han kerer sig om sine medmenne-skers ve og vel, og dertil er han uhyre be-læst og en meget stor kender af moderne kunst.

Når Ivan slapper af, og det sker, er det med familien enten på ødegården i det el-skede Sverige eller med sin kone Mette på storbyferier altid med et tætpakket kultu-relt program.

Foreningen vil hermed takke Ivan for hans helt utrolig store og fantastiske ind-sats i et kvart århundrede. Samtidig er vi glade for, at aldersgrænsen på 70 er afvik-let, så der er plads til flere runde dage.

Alle, der vil lykønske Ivan, er særdeles velkomne til receptionen mandag 4. juni kl. 14-16 på Frydendalsvej 24.

Jan Trojaborg

Søby går fra borde - reception

D E A D L I N E

T I L K K 6 ,

D E R

U D KO M M E R

2 0 . J U N I ,

E R F R E D A G

8 . J U N I .

Henning Søby Christensen, tidligere for-mand for Københavns Lærerforening, for-handlingsleder, skolelederkonsulent m.m. har besluttet at stoppe sit meget lange ar-bejdsliv.

I den anledning afholder Skolelederfor-eningen og KLF reception mandag 25. juni kl. 14-16 på Frydendalsvej 24.

Vi håber, at rigtig mange vil komme og sige farvel til HSC.

Troja

Henning Søby Christensen, tidligere formand for Københavns Lærerforening.

PETE

R GA

RDE

Hvis det er tørvejr, tager vi madpakke med, og regner det, finder vi en frokost-restaurant. Vi skal også aftale datoer og steder til efterårets ture.

Håber rigtig mange af jer har lyst/tid til at deltage.

Isobel Hansen, [email protected]

PENSIONISTAFDELINGEN

ÅrsmødeFormand Marcus Marcussen sagde i sin beretning, at han i lighed med tidligere formand Johs Huss sidste år kunne kon-statere, at året, der var gået, havde været prima. Der har været afholdt ti bestyrel-sesmøder, og fagligt udvalg har haft fire møder med KLF’s bestyrelse. Desuden er afdelingen blevet inddraget i DLF via HØ.

Sæsonen startede med en fuldt booket sommertur til Selsø Slot og Skibby Kirke. Dernæst var vi på tur med overnatning til Kajestenshuset. Også denne tur var over-tegnet. Der har derudover været diverse aftenarrangementer med et rimeligt antal mødedeltagere.

Flere i afdelingen har givet udtryk for, at man efterhånden var træt af lange bus-ture. Derfor tog 68 deltagere sidst i april på en fem dages tur med fly til Prag.

Formanden takkede KLF’s bestyrelse, Fagligt Udvalg, medarbejderne på Fryden-dalsvej og KK’s redaktør for godt samar-bejde. Til slut tak til de trofaste pensioni-ster, der møder op til arrangementerne og bakker op om afdelingens arbejde.

Under punktet eventuelt var der flere, der gav udtryk for, at de savnede at tage afsked med Huss på en ordentlig måde. Da han ikke ønsker nogen form for af-skedsreception, var stemningen, at vi sen-der ham en erkendtlighed som tak for de mange år som formand for afdelingen.

SeniorkoretSidste gang før sommer er onsdag 6. juni.

SommerturSommertur tirsdag 28. august. Nærmere herom i næste KK.

Dorrit Ljungstrøm

PENSIONEREDE BØRNEHAVEKLASSE-LEDERE

Tur til ChristianiaVores næste tur er mandag 11. juni, hvor vi skal til Christiania. Vi mødes ved Chri-stianshavns Torv kl. 10, lige ved metro- stationen.

FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH-FRB


Projekter

Kursus: Håb – filosofisk og teologisk belyst (28. aug. kl. 12-16).

(i anledning af den internationale orgelfestival ’Connecting Arts’).

døre til fantastiske rum

(Gud, Luther og velfærdsstat)2. okt. kl. 13-17, tilmelding via CFU

– et teaterprojekt om omsorg.

et projekt i samarbejde med Statens Museum for Kunst.

Tema: Engle og djævle.

– et projekt om Søren Ulrik Thomsens forfatterskab.

med teaterforestillingen: ’Sorrig og glæde’.

– er vi alle i samme båd?

et projekt i samarbejde med Billedskolerne i København og på Frederiksberg.

Målgruppe

Lærere

1.-3. kl.

4.-6. kl.

7.-10. kl.

Lærere

7.-10. kl.

4.-6. kl.

1.-3. kl.

3.-6. kl.

7.-10. kl.

2.-3. kl.

4.-6. kl.

1.-3. kl.

4.-6. kl.

Periode

Aug/sep

Sep.-okt.

Okt.-nov.

Nov.-dec.

Dec.-jan.

Jan.-feb.

Feb.-marts

Apr.-maj

Maj-juni

Yderligere beskrivelse af de enkelte projekter vil fra omkring 1. juni fremgå af hjemmesiden:

og af den årsplan, som er udsendt til alle lærere i København og på Frederiksberg midt i maj måned. Det er via

blanketten heri, man melder sig til de enkelte projekter. Kurser opslås dog også i KK og andre relevante steder.

NB: Årsplanlægning. Ved nogle af skoletjenestens projekter er det begrænset, hvor mange klasser der kan deltage,

men alle, der tilmelder sig et projekt, vil have mulighed for at få tilsendt det til projektet hørende undervisnings-

oplæg. Derfor vil der altid være mulighed for at gennemføre en undervisning i relation til de annoncerede projekter.

Af den grund kan man roligt skrive et ønsket projekt ind i sin årsplan.


Fra Nørrebro til Nordatlanten

To klasser fra Guldberg Skole, 0.b med børnehaveklasseleder Annette Wilson

og 2.a med lærer Rebekka Krogh Hansen, har været i Nordatlantens Kulturhus seks gange i skoleårets løb for at arbejde med emner fra det nordatlantiske område, Is-land, Færøerne og Grønland.

Det er Skoletjenesten ved Nordatlan-tens Hus, der inviterer skoleklasser inden-for i værksteder og udstillingslokale, der har til huse i det gamle pakhus for enden af Strandgade – Restaurant Noma, der er kåret som verdens bedste, ligger i stue-etagen.

Eleverne fra Nørrebro har lavet skønne malerier inspireret af grønlandske kunst-nere, og ved ferniseringen af udstillingen med undervisningsforløbets værker mød-te et stort antal forældre op. Mange havde ikke været der før, kunne man høre, huset

åbnede i 2003, og overraskelsen og begej-stringen for det smukke sted var stor, og det er bestemt en udflugt værd.

– Vi har haft et fantastisk forløb, der har givet børnene indsigt i den nordatlan-tiske kultur. Det har været en fornøjelse for alle at arbejde i værkstederne, hvor man kan sidde og kigge ud over havnen, og skoletjenestens folk er virkelig dygtige formidlere, fortæller Annette Wilson.

Også skoleleder Uwe Herter var med ved ferniseringen. Han understregede vig-tigheden af at udvikle sproget, billedspro-get, fordi det rummer en stor faglighed.

– Vi skal passe godt på barnets stolthed og gøre lysten til skolearbejde til noget, der kommer indefra, sagde han.

Eleverne havde tegnet grønlandske dragter, malet nordatlantiske motiver, ar-bejdet med færøsk uldsæbe, bagt island-ske julekager og hørt eventyr og drabelige fortællinger. ■

www.bryggen.dk

Isbjørn midt i elementernes rasen. Emnet var ’himmel, hav, horisont og isbjørn’ inspi-reret af den grønlandske kunstner Ina Ro-sing, der udstillede tidligere på året.

Tegneserie i to billeder inspireret af den grønlandske kunstner Nuka K. Godtfred-sens værk Qanga, ’tegnet fortid’.

Koloniernes leder gennem 22 år har valgt at stoppe 1. september.

Derfor søger Københavns Lærerforening

LEDER AF KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER

Stillingen som leder af Københavns Lærerforenings Kolonier opslås herved ledig til besættelse 1. september 2012. Der vil være mulighed for indkøring fra 1. august.

Kolonivirksomhedens formål er at udsende københavnske skoleelever på feriekoloni. Ved at udleje kolonibygningerne til lejrskoler samt sociale arrangementer søges sikret en god økonomi.

Kolonikontorets daglige administration ledes og tilrettelægges af lederen i samarbejde med de øvrige medarbejdere. Derudover har lederen det administrative ansvar for koloniernes regnskab og kontakten til de enkelte koloniers tilsynsførende. Lederen er ansvarlig for kolonibygningernes løbende vedligeholdelse − der er derfor nogen rejsevirksomhed knyttet til stillingen, hvorfor det forventes, at ansøgere har kørekort.

Lederen refererer til Københavns Lærerforening og foreningens koloniudvalg. Lederen varetager sekretariatsfunktionen for koloniudvalget.

Kolonikontorets leder er desuden daglig leder af Gabriel Jensens Ferieudflugter og de dertil knyttede to deltidsansatte konsulenter. Der gøres opmærksom på, at en evt. strukturel ændring af koloniadministrationen vil kunne ændre stillingens karakter.

Løn og pension efter aftale. Ansættelsesvilkår følger som udgangspunkt funktionærloven.

Stillingen ønskes besat med en kollega, der har gode lederegenskaber, som er bekendt med og enig i grundlaget for kolonivirksomheden, og har økonomisk sans, overblik og politisk tæft.

Der er gennem årene sket en betydelig udvikling af Kolonierne. Det forventes derfor, at den nye leder ud over at sikre en solid drift evner at udvikle Kolonierne i forhold til fremtidens udfordringer.

Ansøgningen, der stiles til formanden for Københavns Lærerforening,

Frydendalsvej 24,

1809 Frederiksberg C,

skal være foreningen i hænde senest 6. juni 2012.

Ansøgningen kan også indsendes pr. mail til [email protected]

Nærmere oplysninger om arbejdsbetingelser m.v. kan indhentes ved telefonisk henvendelse til formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg tlf. 3322 3322.



Grøndalsvængets Skole var pyntet op til fest, da Thomas Horn, hidtidig

souschef på Tove Ditlevsens Skole, blev officielt indsat som skoleleder. Den afgi-vende skoleleder, Hanne Repien, gav ham de bedste ord med på vejen efter syv års samarbejde på Vesterbro i noget, der nær-mede sig 12 daglige timer.

Også Geert Hansen, chef ved Utterslev Skole, der bød velkommen på vegne af skolelederne i distriktet, kom ind på en skoleleders arbejde og garanterede et spændende job med mange udfordringer og hyppige forandringer – blandt de glæ-delige, at elevtallet er stigende.

Godt arbejdsmiljø – gode resultater– For 88 år siden sad skoleinspektør Sva-ne cirka, hvor du sidder nu. Ved sin side havde han Thorvald Stauning og Dan-

marks første kvindelige minister, under-visningsminister Nina Bang. Året var 1920. og de var samlet her i vores gymnastiksal for at fejre indvielsen af vores skole, der efter datidens målestok var topmoderne, sagde lærer og formand for pædagogisk råd Anders Holm Nielsen i sin velkomst.

Anders Holm Nielsen gav derefter en medrivende beskrivelse af skolens udvik-ling i historisk perspektiv – fra kønsad-skilt for både elever og lærere til en skole med integration som overskrift på alle områder. Skolens evne til at løse tidens udfordringer tilskrev han, at arbejdsmijø-et på skolen har været sundt, inspirerende og til tider uovertruffent.

– Grøndalsvænget har som den videns- og kulturformidlingsfabrik, vi er, forlængst accepteret, at mangfoldigheden giver os en række udfordringer. Og vi har, uden at det skal lyde alt for storsnudet, været go-de til i samarbejde mellem ledelse, lærere og elever at løse en lang række af de op-gaver, som vi konstant bliver konfronteret med her ude i praksisfeltet, sagde Anders Holm Nielsen.

Lærerne føler ejerskabLigesom forældre tjekker deres mavefor-nemmelse, når de træder ind på en skole med deres barn, havde Thomas Horn tjek-ket sin, og det havde været den helt rigti-ge, hvad også den første rundvisning hav-de bekræftet ham i. Han var fuld af beun-dring for alle de gode ting, der er i gang på skolen, og han glædede sig over det ejerskab, som lærerne føler for stedet.

Thomas Horn takkede for mange pæne ord. Han havde nu været i gang i halvan-den måned, og fremhævede den gode start, der var tilrettelagt – en firedages tur med medarbejderne til Sicilien, hvor der havde været tid til at snakke sammen og lære hinanden at kende. ■

Grøndalsvængets Skoles nye leder, Thomas Horn, havde inviteret sin datter med til den officielle indsættelse på skolen.

Ny skoleleder på Grøndalsvængets Skole

Både elev- og lærer-kor sang velkomst til den nye skolele-der.


Der er X-factor finalestemning, når Hyltebjerg Skole blænder op for det

årlige MGP i Vanløse-hallerne. Hver klas-se til og med ottende stiller med et sang-nummer med kor og solister, og flere hav-de dansere foran scenen til at sætte den rette finalestemning.

Scenografien er første klasse, og sko-lens lærerorkester akkompagnerer san-gerne professionelt og holder sig heller ikke tilbage for et pausenummer som ’No Woman, No Cry’, der får salen til at skæl-ve. Musiklærer Karina Leisin er her og der og alle vegne, som da hun springer til og griber en mikrofon, da sidste pige i en trio ikke kunne gå på scenen.

Før hvert nummer vises en video fra klassens eller musikernes forberedelser. Et lille interview eller sceneshow – og så går de i gang på scenen i den store hal.

Forældre, søskende og klassekammera-ter jubler efter hvert nummer. Mængden i salen sender positive bølger op mod de optrædende, der kan føle sig tiljublet. Men det er også alvor, helt for sjov. Der skal afgives stemmer, og de tre bedst pla-cerede skal ud i en finalerunde.

Sang nummer 9 skiller sig ud under stemmeafgivningen. Det er Johanne fra 7.v, der går solo på scenen med nummeret ’The Angel’. Hun holder salen i sin hule hånd, mens hun synger og akkompagne-rer på guitar, iført korte cowboybukser, ternet skjorte og togskinner ligesom den rigtige X-faktorvinder.

Jubelen vil ingen ende tage, da hun bli-ver kåret som vinder. Og ja, det er impo-nerende præstationer, en københavnsk folkeskole kan vise på scenen. ■

pg

MGP på Hyltebjerg

Johanne fra 7.v blev suveræn vinder af MGP med ’The Angel’

Drengenes rap i uddragLige meget hvor jeg går, får jeg blikket, fordi jeg har sort hår,ikke en gang fordi jeg er grov, men det er som om, jeg har brændt en hel skov,sådan er den her stat, ved ikke, hvad der gik galt,men her er en perkers chancer minimal,jeg er ligesom alle andre indvandrere, der prøver at overtræde nationalismens grænser.Det vil jeg forandre.Men forgæves ingen hjælper dig, så hvorfor ændre mig?

Mangfoldighed kunne være over-skriften på et forrygende MGP med vidt forskellige numre.

Kammeraterne Can, Caner og Mike fra 7.u leverede en flot melodisk rap, der nåede helt ud over rampen.Deres lærer over-vejer dog at snakke med dem om, at offerrollen ikke klæder nogen.

PETE

R GA

RDE


Nem booking af natur- og klimaundervisning

De københavnske lærere kan se frem til et brugervenligt løft 1. juni, når www.

groen.kk.dk bliver lanceret for booking af undervisningsforløb på Københavns Na-turskole, Energi- & Vandværkstedet og de

andre gratis lærings-aktiviteter under det kommunale Kontoret for Bæredygtig Udvik-ling.

Hidtil har lærerne skullet bøvle med et særligt BUFnet-login, når de skulle finde og bestille et besøg, men fremover kan lærerne

glemme koden og i stedet bruge deres al-mindelige UNI-Login.

– Det vil gøre det meget nemmere for alle, når vi kan bruge vores UNI-Login. Det har været meget utilfredsstillende, fordi ikke alle har haft et BUFnet-login, siger natur- og tekniklærer Karin Ham-

berg Rasmussen fra Amager Fælled Skole.

Netop brugervenlig-heden har været afgø-rende for naturvejleder Jaris Bigler fra Køben-havns Naturskole, der er stolt over at præsen-tere den nye hjemme-side for lærerne. Han har været med i Konto-

ret for Bæredygtig Udviklings styregrup-pe, der har bestemt funktionaliteten.

– Det er en stor lettelse for lærerne, når de kan booke et forløb med deres UNI-Log-in uden at skulle gå over skolens leder for at få en adgangskode. Det er en stor for-

bedring, at man nu kan surfe rundt i de mange aktivitetstilbud, som hjemmesiden rummer, og så booke det, der lige passer i ens kram, direkte og uden at skulle logge ind på et andet netværk, siger Jaris Bigler.

Overskueligheden har været et andet kritikpunkt hos mange lærere, der ikke kunne finde det, de søgte første gang, de kom ind på den nuværende side.

– Jeg ved, hvordan man bruger den nu-værende hjemmeside, men mange af mi-ne kolleger har været irriterede, fordi de har haft svært ved at overskue siden, siger Karin Hamberg Rasmussen.

Nemt at finde rette tilbudDen nye hjemmeside har været testet af flere lærere, og alle fortæller samstem-mende, at en brugervenlig kalenderfunk-tion har været meget vigtigt for at kunne finde og booke det rette forløb.

– En søgefunktion vil gøre det nemme-re, når man, som jeg, fx vil finde et forløb for en sjette klasse i natur og teknik på en tirsdag, siger Karin Hamberg Rasmussen.

Ud over kalenderen får den nye hjem-meside en udvidet og avanceret søgefunk-tion, hvor lærere hurtigt kan finde præcis den aktivitet, der egner sig til deres klas-se. På hjemmesiden kan man søge direk-te på for eksempel ugedage, fag, emner, årstider og aktivitetssteder.

– Det har været højt prioriteret at få kalenderfunktionen ind i hjemmesiden, for vi har et rigtig godt tilbud til lærerne – og så må teknik og brugervenlighed ikke være i vejen, siger Jaris Bigler. ■

Københavns Naturskole, Energi- & Vandværk-stedet og de andre undervisningstilbud sætter turbo på hjemmesiden med UNI-Login.

www.groen.kk.dkDen nye hjemmeside er fra 1. juni ind-gang til Københavns Naturskole, Ener- gi- & Vandværkstedet, Naturværkste-det Kløvermarken, Øresundsmiljøsko-len, Børnehaver og Miljø, Det Mobile Science Center, Skole Ta’r Skraldet og resten af Kontoret for Bæredygtig Ud-vikling. Her får klasser i Københavns Kom-mune gratis undervisning om natur, klima, miljø, science og sundhed.

Ny hjemmeside og ny webadresse. Kon-toret for Bæredygtig Udvikling gør book-ning af elevforløb meget nemmere med UNI-Login.

Naturvejleder Jaris Bigler kalder den nye hjemmeside en genvej til lærerige oplevelser for ele-verne.


Københavnske elever på scenen

I juni indtager 130 skoleelever Betty Nan-sen Teatret. For 6. år i træk inviterer

C:NTACT seks 8. klasser ind på teatret for at prøve kræfter med Shakespeares ’Ro-meo og Julie’. Når Betty Nansen inviterer de unge ind på scenen, er det under led-sagelse af Silas Holst (kendt fra Vild med Dans og Melodi Grand Prix) og en ambiti-on om at involvere skoleelever i et pro-jekt, der handler om mere end at give unge et forhold til gamle klassikere.

Ideen bag projektet blev udklækket af C:NTACT’s direktør, Henrik Hartmann i 2007. Tanken var at få vidt forskellige børn fra forskellige skoler, med vidt for-skellige kulturer, baggrunde og forudsæt-ninger til at samarbejde og lære hinanden at kende. Teatrets verden og udtryksfor-mer er ideelt til at skabe et helt andet rum, hvor ingen kan læne sig op ad de vante bekvemme roller, man har i klassen.

Mødet med klassekammeraterne på en ny måde og andre elever med andre bag-grunde gør, at de roller, man har i forhold til hinanden, pludselig er til forhandling og tit falder ud på en helt ny måde.

Mere nuanceret syn på kammeraterNår seks 8.klasser fra Rødkilde Skole, Brønshøj Skole og Vanløse Skole til juni står på Betty Nansen Teatrets hovedscene foran 8.000 forventningsfulde publikum-

mer, har eleverne et ni ugers prøve- og workshop forløb bag sig i teater, rap, sang og dans, der, udover det almindelige sko-learbejde om formiddagen, har fyldt det meste af deres tid. Til gengæld vil de, når de står der på scenen, stå der med et helt nyt syn på deres egne og deres kammera-ters potentialer og indbyrdes roller.

På Rødkilde-, Brønshøj- og Vanløse Skole er der både skepsis og forventninger til forløbet. Leon Jensen er klasselærer for 8.d på Vanløse Skole. Faktisk havde han tænkt sig at takke nej til C:NTACT-projek-tet, som krævede ikke så lidt, syntes han:

– Det fyldte simpelt hen så meget, det er jo en helt anden måde at lave skole på, skemaerne skulle brydes op. Men pludse-lig så jeg mig selv udefra, hvad fa’en er det egentlig, du har gang, sagde jeg til mig selv. Du er jo ikke gået på pension endnu, og så skyndte jeg mig at sige ja, og det er jeg jo glad for, at jeg har gjort.

Teaterprojekt kan spare flere årLeon Jensen har en idé om, at han ikke er den eneste, der oplever, at der sættes mere og mere fokus på det faglige. Og det går ofte ud over de sociale kompetencer.

– Alt det med at lære dem at gebærde sig sammen og ruste dem til at møde de udfordringer, der er, når man er teenager – det er svært at nå. Derfor kom det som en appelsin i turbanen med det her pro-jekt, siger Leon.

– Jeg tror, de bliver mere modne, op-mærksomme og tolerante og bliver bedre til at forstå hinanden og respektere ind-byrdes forskellighed. Jeg tror simpelt hen på, at de vil blive bedre mennesker.

– Når man går i 8. klasse er man i ud-gangspunktet ret optaget af sig selv. De skal lære at give noget og ikke kun mod-tage. Det tager måske 4-5 år, før de har fået lært det, og det her projekt kan nok spare et par år. ■

’Romeo og Julie’ spiller på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg Allé fra 15. juni – 28. juni.Gratis billetter kan bestilles på: www.contact.dk [email protected]

Elever fra Vanløse Skole slapper af i en pause mellem prøverne.


FAGLIG KOMMENTAR

Et skråplan i den meget

alvorlige afdelingAf Jane Pile-gaard, medlem af KLF’s bestyrelse

Sidste år ved denne tid var der givet 22 dispensationer til børnehaveklasser og

5 øvrige klasser i København for, at der kunne oprettes klasser med mere end 28 elever.

I år på samme tid er der, siger og skri-ver, givet dispensation til, at 32 børneha-veklasser starter med mere end 28 elever.

Det er ministeriet, der skal give dispen-sationen, men den er uddelegeret til om-rådecheferne. Skolernes økonomi presser lederne til at oprette klasser med så man-ge elever som muligt, og noget tyder på, at der nærmest er autosvar til lederne om, at dispensationen for flere elever end 28 er bevilget. Det er dybt kritisabelt!

Sidste år i maj bad jeg i KK om svar fra Anne Vang på, hvad hun ville gøre ved det. Svaret var, at der er erfaringsmæssigt sker et vist frafald. Familier flytter eller finder andet skoletilbud. Ja, nogle gør – og det tror da pokker! Forældre, som er bevidste om skolevalg, er selvfølgelig op-taget af, om der er gode og rimelige for-hold for deres små skolestartende børn. Klassekvotienten har her stor betydning for vurderingen af, hvad der er rimelige vilkår.

Nær 30 procent af forældrene fravæl-ger den københavnske folkeskole. Et be-skæmmende højt tal. Det til trods for, at børnehaveklasseledere og lærere gør en forbilledlig indsats i det daglige arbejde og også i forhold til at markedsføre den lokale skole i daginstitutionerne.

Men mere end 28 i klasserne er et skrå-

Med kalkuleret overbelægning i børnehaveklasser er der trængsel og urimelige vilkår.

plan i den meget alvorlige afdeling! Det giver helt urimelige vilkår for ele-verne og komplet urimelige arbejds-vilkår for børnehaveklasseledere og lærere. ■

KAAR

E SM

ITH

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

ADRESSER OM KK

Udgivelsesplan 2012og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

KK 6: 20. juni/uge 25sidste frist: 8. juniKK 7: 22. august/uge 34sidste frist: 10. augustKK 8: 19. september/uge 38sidste frist: 7. septemberKK 9: 24. oktober/uge 43sidste frist: 12. oktoberKK 10: 21. november/uge 47sidste frist: 9. november

AnnoncerMaterialet skal være redaktio-nen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkom-mer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr.1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr.2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr.1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykningerinden for et år: 15%.

Abonnement 2012300 kr. inkl. moms.

Københavns LærerforeningFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns Lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: [email protected] Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 21 76 16 33, email: [email protected] Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24,email: [email protected] Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

Sort

eret

mag

asin

post

Id n

r. 42

142

SMP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

F IND T IDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COMSØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Besøg KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

-opslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne.

Medlemmerne af KLF’s bestyrelse skriver ’SYNSPUNKT’ på hjemmesiden hver 14. dag – start 6. juni.

KLF’s nye næstformand Lars Sørensen skriver ’Synspunkt’ som den første – 6. juni. Kig ind på KLF’s hjemmeside.

Documents

KK Københavns Kommuneskole