12
1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev Hovedgade 119 2730 Herlev Indklagede: RM Consult Ågerupvej 66 2750 Ballerup Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnene ”girltalk.dk”, ”forældrelinien.dk” og ”annalynge.dk” til klageren. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 24. juli 2012 med fem bilag (bilag 1-5), svar- skrift af 31. juli 2012 uden bilag, replik af 6. august 2012 med tre bilag (bilag 6-8) samt duplik af 28. august 2012 uden bilag. Klagen i denne sag vedrørte oprindeligt også domænenavnet ”foraeldrelinien.dk” (j.nr. 2012-154), men indklagede har efter klagens indgivelse underskrevet en overdragelseserklæring vedrørende dette domænenavn, og domænenavnet er derefter blevet overdraget til klageren. Registreringsdato: Domænenavnet ”girltalk.dk” er registreret den 16. juli 2003. Domænenavnet ”forældrelinien.dk” er registreret den 17. august 2007. Domænenavnet ”annalynge.dk” er registreret den 30. oktober 2002. Sagsfremstilling: Klageren er en forening, og af klagerens vedtægter fremgår bl.a. følgende, jf. bilag 1:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

  • Upload
    others

  • View
    6

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

1

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev Hovedgade 119 2730 Herlev Indklagede: RM Consult Ågerupvej 66 2750 Ballerup Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnene ”girltalk.dk”, ”forældrelinien.dk” og ”annalynge.dk” til klageren. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 24. juli 2012 med fem bilag (bilag 1-5), svar-skrift af 31. juli 2012 uden bilag, replik af 6. august 2012 med tre bilag (bilag 6-8) samt duplik af 28. august 2012 uden bilag. Klagen i denne sag vedrørte oprindeligt også domænenavnet ”foraeldrelinien.dk” (j.nr. 2012-154), men indklagede har efter klagens indgivelse underskrevet en overdragelseserklæring vedrørende dette domænenavn, og domænenavnet er derefter blevet overdraget til klageren. Registreringsdato: Domænenavnet ”girltalk.dk” er registreret den 16. juli 2003. Domænenavnet ”forældrelinien.dk” er registreret den 17. august 2007. Domænenavnet ”annalynge.dk” er registreret den 30. oktober 2002. Sagsfremstilling: Klageren er en forening, og af klagerens vedtægter fremgår bl.a. følgende, jf. bilag 1:

Page 2: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

2

”1. Navn, stiftelse og hjemsted

1. Organisationens navn er GirlTalk.dk, stiftet af Anna Bjerre d. 1. august 2004. 2. Organisationens hjemsted er Herlev Kommune, Herlev Hovedgade 119 1. sal, 2730 Herlev.

2. Formål 1. Det er organisationens formål:

• at være en almennyttig organisation med henblik på vejledning til piger mellem 12-24 år.

• at være brobyggere mellem den unge pige og andre instanser herunder familie, skole, fritidstilbud og professionelle.

• at gøre en forebyggende indsats mod potentielt livstruende tilstande. • at motivere unge piger til at ændre problematisk adfærd. • at udfordre unge piger til at tage ansvar for deres eget liv. • at motivere unge piger til at hjælpe unge. • at sætte fokus på piger med problematisk adfærd gennem bl.a. medier. • at skabe et sikkert chatforum for piger på nettet. • at være en relevant og opdateret kilde til information omkring disse problematikker. • at give støtte, rådgivning og sparring til forældre til teenagepiger gennem

forældrelinien.dk. 2. Organisationen har ikke til formål at opnå økonomisk gevinst eller overskud. Ingen andel af

nogen indtjening eller overskud fra denne organisation skal kunne anvendes til begunsti-gelse af nogen privat andelshaver, enkeltperson eller lignende. Organisationens aktiver kan kun benyttes til sociale og almennyttige formål.

3. Drift 1. Indtægter til arbejdets drift tilvejebringes ved:

• Gaver til organisationen • erhvervsvirksomheder • fonde • offentlig støtte • indtægtsgivende virksomhed Evt. overskud ved driften tilfalder organisationen

4. Juridisk person 1. Organisationens aktiver tilhører girltalk.dk som juridisk person og organisationen hæfter

som sådan for opfyldelsen af dens forpligtelser. 2. Hverken bestyrelse eller det daglige ledelsesteam hæfter for organisationens forpligtelser,

ligesom hverken bestyrelse eller medarbejdere har nogen ejendomsret over noget tilhørende organisationen.

5. Organisationens opbygning og ledelse 1. Organisationen er bygget op af Direktør og lederteam samt bestyrelse. 2. Bestyrelse består af mindst 3 og højst 9 medlemmer, der indstilles af direktøren. [...] [...] 6. GirlTalk.dk tegnes af alene formanden/direktøren. Køb og salg af fast ejendom, gæld-

sætning samt hæftelse for beløb, der i relation til organisationens samlede normale økonomi er store, skal altid godkendes af bestyrelsen. Det er bestyrelsens opgave: • at varetage det overordnede ansvar, at GirlTalk.dks aktiviteter opfylder formålene. • at være visionære og strategiske ift. nye aktiviteter.

Page 3: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

3

[...]” I klageskriftet er bl.a. anført følgende om baggrunden for klagen: ”I 2004 oprettede jeg (Anna Bjerre Lynge) en non-profit organisation (forening) ved navn GirlTalk.dk (se bilag 1). Formålet var, at hjælpe unge udsatte piger primært igennem chatrådgiv-ning. Jeg var på daværende tidspunkt gift med Søren Lynge, som hjalp mig med at oprette domæne-navnene. Da vi var gift, tænkte jeg ikke yderligere over, hvorvidt han eller jeg burde stå som regi-strant på domænenavnet. Årene gik, og jeg var af bestyrelsen helt fra starten indsat som daglig leder af foreningen. Organisationen voksede og dermed også antal besøgende på hjemmesiden. GirlTalk.dk har vundet adskillige priser. Allerede et år efter opstarten blev GirlTalk.dk i 2005 udvalgt blandt 12.000 pro-jekter til at vinde European Youth Award i kategorien ’Active citizenship’, og prisen blev i Bru-xelles overrakt af Manuel Barrosso til Anna Bjerre Lynge. Efterfølgende i 2007 blev Cosmopolitans Fun Fearless Female pris givet til Anne Bjerre Lynge, som anerkendelse af initiativet til GirlTalk.dk. I 209 blev GirlTalk.dk udvalgt til ’Årets gode sag’ gennem ’Reklame for alvor’, hvilket udløste en reklamekampagne landet over i foråret 2010. Denne reklamedel medvirkede til at antal-let af nye brugere steg enormt. Senere i 2010 vandt GirlTalk.dk støtte igennem PFD – Brug livet fonden. I januar 2011 vandt Anna Bjerre Lynge og GirlTalk.dk ’Årets Helt 2010’. Det var Tryg-fonden og Jyllandsposten, der havde nomineret prisen. ’Anna Lynge er en sand helt, fordi hun i en ung alder var i stand til at skabe et frirum for unge piger, der tumler med selvmordstanker, lavt selvværd, ensomhed og kæresteproblemer. Hun er et forbillede, hun udviser samfundssind,’ siger forfatter Hanne Bech Hansen, tidligere Politidirektør og medlem af juryen bag Årets Helt (se bilag 2). Som det fremgår, har GirlTalk.dk været tilknyttet Anna Bjerre Lynges navn. (se vedlagte bilag 3). Anna Bjerre Lynge er som stifter en meget central person i organisationen, hvorfor der også blev oprettet et domæne ved navn annalynge.dk. Dette domæne henviser på nuværende tidspunkt til girltalk.dk Den store opmærksomhed som medierne faciliterede tiltrak ikke kun unge piger, men også foræl-drene begyndte at kontakte organisationen. Det bevirkede at GirlTalk.dk, med støtte fra psykiatri-aftalen og i et projektsamarbejde med PS landsforening, i 2008, iværksatte et nyt projekt til foræl-dre med teenage børn – forældrelinien.dk. Initiativet giver forældre mulighed for at tale med en fagprofessionel forældrerådgiver via mail og telefon. Her har Søren Lynge også bidraget med hjælp til at oprette domænet, men har efterfølgende ingen indflydelse haft på projektet. Derfor anser Anna Bjerre Lynge heller ikke Søren Lynge som værende den retmæssige registrant på forældrelinien.dk og foraeldrelinien.dk. Søren Lynge har på intet tidspunkt været en del af organisationen eller ledelsen i GirlTalk.dk. Ej heller en del af bestyrelsen. Organisationen har udelukkende været drevet af Anna Bjerre Lynge og bestyrelsen. Søren Lynge fremgår ingen steder på hjemmesiden som værende en del af organisationen, ej heller af bestyrelse og eller fremtræder i vedtægter (se bilag 1+4). Som det fremgår af vedlagte bilag er organisationen knyttet til mig som leder.

Page 4: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

4

Søren Lynge og jeg blev separeret i juli 2011 og efterfølgende skilt. Skilsmissen er ikke uden kon-flikter, og vi er senest i gang med bodeling i skifteretten. Trusler og chikane har flere gange været en del af Søren Lynges metoder for at nægte mig at fortsætte delingen af boet. Blandt andet blev min telefon lukket for ca 6 mdr siden. Denne telefon havde udelukkende været brugt af mig, men op-rettet i Søren Lynges navn mens vi var gift. Søren Lynge nægtede at åbne telefonen og ville ej heller overdrage nummer og abonnement til mig. Konsekvensen var, at jeg mistede kundegruppe og alle kontakter. Senest i forbindelse med uoverensstemmelser omkring deling af vores datter [...] i en weekend, blev følgende sms sendt til mig. ’hvis jeg ikke får [datterens fornavn] med til bryllup .. så lukker jeg din hjemmeside .. so dont even go there .. vi ses lørdag’ Det var på dette tidspunkt, det gik op for mig, at jeg ikke havde været opmærksom på konsekven-serne ved ikke selv at være registrant eller lade organisationen girltalk.dk være registrant af domæ-nenavnet. [...] Jeg har på nuværende tidspunkt ikke selv bedt Søren Lynge overflytte domænet til mig, da jeg er bekymret for, om konflikten yderligere optrappes og det potentielt vil betyde, at Søren Lynge lukker hjemmesiden. Organisationen og chatfunktionen der er tilknyttet hjemmesiden, besøges dagligt af mange piger som søger hjælp og rådgivning. Det er derfor bydende nødvendigt, at disse piger ikke bøder for konflikten imellem Søren Lynge og mig. På baggrund af disse omstændigheder finder jeg det derfor nødvendigt at indbringe sagen for Klagenævnet for Domænenavne. [...]” Det omtalte bilag 2 indeholder bl.a. en kopi af et portræt af Anna Lynge fra ”Cosmopolitan” fra december 2007, hvoraf det bl.a. fremgår, at Anna Lynge har oprettet ”hjemmesiden GirlTalk.dk”, og at hun har modtaget prisen ”Årets Fun Fearless Female”. Bilag 2 indeholder desuden en udskrift af en pressemeddelelse fra PFA Brug Livet Fonden af 22. april 2012, hvoraf det fremgår, at denne fond i 2010 har givet støtte til bl.a. Girltalk.dk. Det er bl.a. anført i pressemeddelelsen, at Anna Lynge har taget initiativet til ”GirlTalk.dk”, og Anna Lynge er anført som kontaktperson for GirlTalk. Derudover indeholder bilag 2 en udskrift af en artikel fra Jyllands-Posten, som er dateret den 15. januar 2011. Det fremgår bl.a. heraf, at Anna Lynge blev kåret til ”Årets Helt 2010” i en kon-kurrence, som var udskrevet af Jyllands-Posten i samarbejde med TrygFonden. I artiklen anføres bl.a. følgende: ”Det hele begyndte hjemme i køkkenet hos Anna Lynge. Her sad en gruppe veninder i 2004 og talte farver og ideer til den hjemmeside, der skulle ende som girltalk. Anna Lynge var frivillig i diverse ungdomsklubber og holdt foredrag om spiseforstyrrelse og mobning, og efter foredragene modtog hun altid bunkevis af mails fra piger, der kæmpede med selvværdet og en følelse af at være forkert.

Page 5: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

5

Følelser, som hun selv kendte til. I mange år led hun af en spiseforstyrrelse og blev mobbet i skolen, hvor hun havde svært ved at finde venner. Herfra fik hun ideen til en organiseret chat, hvor pigerne kunne få rådgivning og blive lyttet til – noget hun selv manglede som ung.” Bilag 3 indeholder en udskrift af en artikel af 15. juli 2010 fra ”Q”, som bl.a. indeholder en omtale af Anna Lynge og GirlTalk.dk i anledning af, at hun er nomineret til ”årets Nivea Award”. Det fremgår bl.a. af artiklen, at Anna Bjerre fik ideen til hjemmesiden GirlTalk.dk i 2004 og at hun er daglig leder heraf. Bilag 3 indeholder desuden kopi af en artikel fra Jyllands-Posten fra den 17. oktober 2011, som også indeholder en omtale af Anna Lynge og GirlTalk.dk. I denne artikel er det bl.a. oplyst, at Girltalk.dk i dag er Danmarks største chatsite for piger mellem 12 og 24 år med ondt i livet, og at sitet har 60 frivillige tilknyttet og 3 deltidsansatte. Det er endvidere oplyst, at Anna Lynge er daglig leder af GirlTalk.dk, og at hun arbejder frivilligt på projektet. Bilag 4 indeholder udskrifter fra hjemmesiden ”girltalk.dk”, hvoraf det bl.a. fremgår, at Anna Bjerre er en del af den daglige ledelse og medlem af bestyrelsen i GirlTalk.dk. Det fremgår af bilag 5, at klageren er indehaver af dansk varemærkeregistrering VR 2008 02394, hvorved et figurmærke med teksten ”GirlTalk.dk” er registreret som varemærke for visse tjenesteydelser i klasse 41 og 44. I svarskriftet har indklagede bl.a. anført følgende: ”RM Consult som i dag hedder Ungdomsproblemer.dk er en virksomhed der har eksisteret siden år 2000. Gennem 12 år har vi gennem foredrag, diverse konsulent ordninger, forlag, livsstilssamtaler mm. hjulpet hundredetusindvis af unge med at få et godt liv. Ungedomsproblemer.dk har igennem årene brugt flere millioner kroner på at træne og markedsføre personer, der har kunne været en del af vores visioner. Heriblandt ’Anna Lynge’. Vi har også været med til at starte Girltalk og finansieret store poster i Girltalk samt givet flere års gratis husleje til Girltalk mm. Anna Bjerre har været ansat og lavet meget konsulentarbejde gennem Ungdomsproblemer.dk. Desværre har vi kon-stateret at Anna (som flere andre) har stjålet vores koncept og markedsført sig selv gennem Girltalk. Girltalk har således kopieret vores foredragskoncept, bogkoncept og rådgivningskoncept. Vi har endnu en periode til at tænke over hvad vi vil gøre ved dette. PT har vores bestyrelse ikke truffet nogle afgørende beslutninger” I replikken er bl.a. anført følgende: ”Det er korrekt at Søren Lynge stod for registreringen af domænenavnet Girltalk.dk m.m. Jeg satte mig ikke ind i hvordan dette skulle foregå og lod derfor ham gøre det. Jeg er efterfølgende blevet bekendt med at det var den webmaster Tomas Larsen, som vi begge benyttede, der oprettede domæ-net. Tomas oprettede det mere eller mindre tilfældigt hos RM Consult, da det var der alle de andre domæner blev registreret. Han kommenterer på sagen nederst i indeværende brev. Fra GirlTalk.dk blev stiftet i år 2004 og til dags dato har Søren Lynge ikke deltaget i et eneste bestyrelsesmøde, bestyrelsesposter, daglig ledelse eller andet der kan sættes i forbindelse med ejerskab af GirlTalk.dk. Det var et helt bevidst valg fra både min og bestyrelsens side, da vi ønskede en klar og gennemsigtig opdeling mellem Ungdomsproblemer.dk og Girltalk.dk.

Page 6: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

6

Ungdomsproblemer.dk er en virksomhed drevet som en forretning og Girltalk.dk er en non-profit organisation primært drevet af frivillige med foreningsvedtægter samt ledende bestyrelse. GirlTalk.dk er altså en selvstændig enhed og ikke en del af Ungdomsproblemer.dk. Ungdomsproblemer.dk har ingen indflydelse haft på vores økonomi, vedtægter eller andet. Det er korrekt at Ungdomsproblemer.dk har givet gratis husleje i perioden januar 2011-september 2011. Da GirlTalk.dk blev stiftet foregik det i vores private bolig i Hvidovre år 2004-2006, her blev der ikke betalt husleje. I perioden år 2007-2010 var GirlTalk.dk finansieret af satspuljemidler og vi havde ingen indtægter fra Ungdomsproblemer.dk – Søren Lynge. Vi havde dog lokaler på den gård (Dreamcenter) Ungdomsproblemer.dk købte og som Søren og jeg boede på. Her betalte GirlTalk.dk en passende husleje. I år 2008 havde vi en omfattende dialog med Velfærdsministeriet. Også her blev det gjort tydeligt at Søren Lynge/Ungdomsproblemer.dk ingen deltagelse, indflydelse eller bestemmelse har i Girltalk.dk. Girltalk.dks advokat skriver følgende til Velfærdsministeriet. ([...] (se bilag 6 samt tidligere indsendte bilag 1+4 [...]). Ydermere fremgår det også på Ungdomsproblemer.dks egen hjemmeside: [citat fra bilag 7] Det skal dog nævnes at Søren ikke har opdateret sin hjemmeside, da vi ikke har haft lokaler på Dreamcenter siden september 2011. Det er sandt at jeg har været ansat i Ungdomsproblemer.dk. Jeg har afholdt foredrag og arbejdet som konsulent. I og med Søren og jeg var gift, havde vi fælleseje over virksomheden Ungdomsproblemer.dk, men ikke fælleseje over GirlTalk.dk, da denne er en forening og derfor ikke ejet af mig, men jeg er indsat af bestyrelsen som daglig leder. Derudover har Søren Lynge ikke patent på afholdelse af foredrag, forfatterskab af bøger samt råd-givning til unge. Søren Lynge har heller ikke i sin virksomhed en chatfunktion varetaget af frivillige, sådan som det har [foregået] i GirlTalk.dk. Jeg kan derfor ikke anerkende, at konceptet skulle være stjålet, da GirlTalk.dk har ikke været deres koncept, men et koncept udviklet fra GirlTalk.dks besty-relse og lederskab. [...] Ungdomsproblemer.dk fremgår ikke nogen steder på GirlTalk.dk hjemmeside. Søren Lynge og Ungdomsproblemer.dk bliver ikke nævnt i forbindelse med GirlTalk.dk nogen steder, udover hvis der har været fokus på os som ægtefæller. Tværtimod fremstår Girltalk.dk som en selvstændig organisation i alle avis artikler osv. Derudover har Søren Lynge på intet tidspunkt haft indflydelse på vores hjemmeside. Han har ingen koder til hjemmesiden og webmasteren refererer til ledelsen i Girltalk.dk og ikke til Søren Lynge. Webmaster Tomas Larsen skriver følgende: [citat fra bilag 8]”

Page 7: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

7

Det omtalte bilag 6 indeholder en kopi af et brev af 28. marts 2008 fra et advokatfirma til Velfærdsministeriet, hvori det bl.a. er anført, at ”Girltalk.dk og Ungdomsproblemer.dk er to adskilte organisationer med hver deres bestyrelse, ledelse og økonomi”. Det omtalte bilag 7 indeholder en udateret kopi af siden ”Ofte stillede spørgsmål” på hjemmesiden www.ungdomsproblemer.dk, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”Hvad er jeres sammenhæng med Girltalk.dk? Ungdomsproblemer.dk har eksisteret i over 10 år. For mange år tilbage valgte en ansat i Ungdomsproblemer.dk, Anna Lynge, at starte Girltalk.dk. I starten hjalp vi alle til, men da Girltalk hurtigt voksede, blev Girltalk en selvstændig juridisk enhed. Ungdomsproblemer.dk synes, at Girltalks arbejde er fantastisk og uundværligt, derfor har vi en samarbejdsaftale, hvorved vi rekla-merer for Girltalk til den store berøringsflade, vi har årligt. Girltalk bor endvidere i lejede lokaler på DreamCenter, hvor flere andre også har lejemål. DreamCenter er ejet af Ungdomsproblemer.dk” Det omtalte bilag 8 indeholder en udskrift af en e-mail af 6. august 2012 fra Tomas Larsen til klage-ren, hvori bl.a. er anført følgende: ”Som webmaser for Girltalk siden starten i 2004 (dog ikke 2009-2010) kan jeg skrive under på at jeg aldrig har skulle kommunikere med Søren Lynge i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af Girltalk’s hjemmeside. Det har fra starten været Anna Lynge/Bjerre og hendes medarbejdere, og Anna har fra starten været idéperson og primus motor i udviklingen af Girltalk. Som hosting leverandør til både ungdomsproblemer og girltalk betragter jeg dem som separate kunder, hvilket kan dokumenteres ved fakturaer minimum 5 år tilbage.” I duplikken har indklagede anført følgende: ”Vi har ikke mere at tilføje, vi har en stor kommerciel interesse i alle vores domænenavne set i forhold til vores forretning. Alt andet har vi beskrevet i tidligere breve.” Sekretariatet har ved opslag på ”girltalk.dk” den 24. juli 2012 taget følgende kopi:

Page 8: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

8

Der fremkom en lignende hjemmeside ved sekretariatets opslag herpå den 21. oktober 2012. Ved klik på ”OM GIRLTALK” fremkom følgende side:

Ved klik på ”Organisation” fremkom følgende side:

Page 9: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

9

På denne hjemmeside anføres bl.a. følgende vedrørende ”Forældrelinien.dk”: ”Girltalk.dk er initiativtager til en rådgivningsside, hvor forældre hver onsdag mellem 17-22 kan få vejledning af en professionel forældrerådgiver.” Sekretariatet har ved opslag den 24. juli 2012 på ”forældrelinien.dk” taget følgende kopi:

Page 10: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

10

Der fremkom en lignende hjemmeside ved sekretariatets fornyede opslag på ”forældrelinien.dk” og ”foraeldrelinien.dk” den 21. oktober 2012. På siden findes bl.a. en omtale af ”Girltalk.dk” med links til denne hjemmeside. Ved sekretariatets opslag på www.annalynge.dk den 24. juli 2012 og den 21. oktober 2012 fremkom der ingen hjemmeside, mens opslag på http://annalynge.dk disse dage blev viderestillet til hjemmesiden http://girltalk.dk. Sekretariatet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at indlede forligsprocedure. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende, • at klageren er en forening, der er stiftet i 2004, • at domænenavnene ”girltalk.dk”, ”forældrelinien.dk” og ”annalynge.dk” er registreret af

indklagede til brug for klageren, • at indklagede ikke har nogen rettigheder til de omtvistede domænenavne, • at nærværende tvist alene skyldes en bagvedliggende konflikt i forbindelse med Anna Bjerres

og Søren Lynges separation og skilsmisse, og • at domænenavnene derfor bør overdrages til klageren. Indklagede har gjort gældende, • at indklagede siden år 2000 har drevet virksomhed med at hjælpe unge mennesker med proble-

mer til at få et godt liv gennem foredrag, konsulentordninger, forlag, livsstilssamtaler m.m., • at indklagede har været med til at starte ”GirlTalk” og givet økonomisk støtte hertil, herunder

gennem flere års gratis husleje, • at Anne Bjerre har været ansat hos indklagede, • at Anna Bjerre har stjålet indklagedes koncepter for foredrag, bøger og rådgivning, • at indklagede for tiden overvejer, hvad indklagede vil gøre ved dette, og • at indklagede har en stor kommerciel interesse i alle indklagedes domænenavne set i forhold til

indklagedes forretning. Nævnets bemærkninger: Da det på baggrund af sagens oplysninger må lægges til grund, at domænenavnene ”girltalk.dk”, ”forældrelinien.dk” og ”annalynge.dk” ikke har kommerciel betydning for klageren, er nævnet tiltrådt af to medlemmer med henholdsvis erhvervsmæssig og forbrugermæssig sagkundskab, jf. § 13, stk. 4, i lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæ-neloven). Klagenævnet finder at kunne lægge til grund, at Anna Bjerre Lynge har været den oprindelige initiativtager bag ”GirlTalk.dk”, og at dette initiativ siden 2004 har været drevet som en forening i regi af klageren. Indklagede har ikke bestridt klagerens oplysning om, at det er klageren, der står bag hjemmesiden ”Forældrelinien.dk”. På denne baggrund, og som sagen i øvrigt foreligger oplyst, finder klagenævnet at kunne lægge til grund, domænenavnene ”girltalk.dk” og ”forældrelinien.dk” – sammen med domænenavnet

Page 11: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

11

”foraeldrelinien.dk”, som indklagede efter klagens indgivelse frivilligt har overført til klageren – er blevet registreret til brug for klageren. Klagenævnet finder endvidere at kunne lægge til grund, at domænenavnet ”annalynge.dk” – som består af hovedparten af Anna Bjerre Lynges navn – også er registreret til brug for Anne Bjerre Lynges arbejde med disse initiativer. Da klageren således må antages at være den egentlige indehaver af brugsretten til de omtvistede domænenavne, følger det heraf, at klageren som udgangspunkt kan kræve registreringen af domæ-nenavnene overført til sig. Indklagede har oplyst, at Anna Bjerre Lynge har været ansat hos indklagede, og at hun har ”stjålet vores koncept og markedsført sig selv gennem Girltalk”, som således har ”kopieret vores foredragskoncept, bogkoncept og rådgivningskoncept”. Indklagede har i den forbindelse gjort gældende, at indklagede ”har endnu en periode til at tænke over hvad vi vil gøre ved dette”. Indklagede synes herved at gøre gældende, at indklagede kan udøve en form for tilbageholdsret i de omtvistede domænenavne Det følger af almindelige formueretlige regler, at en kreditors adgang til at øve pression mod en skyldner gennem udøvelse af tilbageholdsret forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. Kreditor skal således kunne godtgøre eller sandsynliggøre, at han har et krav. Han skal derudover retmæssigt besidde en sådan magt over det tilbageholdte, at han er i stand til faktisk at hindre, at der sker overdragelse til ejeren, ligesom der skal foreligge en nærmere – snæver – forbindelse (konneksitet) mellem kravet og besiddelsen. Som sagen er oplyst, er indklagede aldrig blevet bemyndiget til at registrere de omtvistede domænenavnene i indklagedes navn, og det må derfor anses som uretmæssigt, at indklagede fremstår som indehaver af domænenavnene. Indklagedes besiddelse af domænenavnene er derfor ikke lovlig. Betingelserne for, at indklagede kan udøve en tilbageholdsret af den nævnte karakter, er derfor ikke opfyldt. Nævnet har ikke herved taget stilling til, om indklagede kan rejse krav mod klageren vedrørende de forhold, som indklagede har henvist til. Klagenævnet finder på baggrund af det anførte, at indklagedes registrering af domænenavnene ”girltalk.dk”, ”forældrelinien.dk” og ”annalynge.dk” samt nægtelse af vederlagsfrit at overføre registreringerne heraf til klageren er uberettiget, og at der herved foreligger en klar overtrædelse af god domænenavnsskik, jf. herved § 12, stk. 1, i lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæneloven). I medfør af domænelovens § 15, stk. 3, nr. 1, træffer klagenævnet herefter følgende

A F G Ø R E L S E

Indklagede, RM Consult, skal anerkende, at de foreliggende registreringer af domænenavnene ”girltalk.dk”, ”forældrelinien.dk” og ”annalynge.dk” er i strid med gældende dansk ret, og at registreringerne af disse domænenavne overføres til klageren, GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge. Overførelsen skal gennemføres straks. Klagegebyret tilbagebetales til klageren.

Page 12: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012 … · 1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0152, 2012-0153 og 2012-0155 Klager: GirlTalk.dk v/Anna Bjerre Lynge Herlev

12

Dato: 7. november 2012

___________________ Jens Kruse Mikkelsen

(Formand)

Knud Wallberg Thomas Riis Jane Eis Larsen Jeppe Juul